P. 1
Det Moderne Gennembrud

Det Moderne Gennembrud

|Views: 2,544|Likes:
Published by Jihad Taha
Georg Brandes
Naturalisme (slut 1800-tallet):
Et skud i tågen
I et Dukkehjem
Henrik Pontoppidan
Illum galgebakke
Impressionismen
Foran alteret
Naturalismen

Georg Brandes
Naturalisme (slut 1800-tallet):
Et skud i tågen
I et Dukkehjem
Henrik Pontoppidan
Illum galgebakke
Impressionismen
Foran alteret
Naturalismen

More info:

Published by: Jihad Taha on Jun 16, 2012
Copyright:Attribution Non-commercial

Availability:

Read on Scribd mobile: iPhone, iPad and Android.
download as DOC, PDF, TXT or read online from Scribd
See more
See less

01/16/2013

pdf

text

original

Det moderne gennembrud

Det Moderne Gennembrud Georg Brandes:
-

Starter det moderne gennembrud: Som reaktion på romantikken da han 3. Nov. 1871 begynder sine forelæsninger ”Hovedstrømninger i det 19de årh. litteratur” på Kbh.’s universitet.

-

”At sætte problemer under debat”: Litteraturen kan bruges til at ændre samfundet. Anderledes litteraturs budskaber: Skaber ny vurdering af hvad der er godt/ondt og rigtig/forkert (det fundament der eksisterede begyndte at smuldre) En opvågning i samfundet, der skaber et nyt fokus på samfundets problemer

-

Det moderne gennembrud:
-

Litteraturen skulle afspejle virkeligheden, som den var, og ikke som man ønskede den skulle være. (ved at fremstille et glansbillede opnås ingen ændring: romantikkens: ”Hvad udad tabes skal indad vindes”. konklusion: romantikkens har ikke ”vundet”/opnået noget)

-

Et opgør med: Nationalromantikken (harmoni og idyl som ikke eksisterede) Problemer der sættes under debat: Kirke, køn og klasse (nationalstaten)

-

Samfundet før og omkring 1871: Virkeligheden bliver ikke afspejlet i litteraturen(romantikken), nærmere omvendt Demokratiet (5. juni 1849) Især bønderne vil have ligestilling og uddanne sig Industrialiseringen Krig mod Tyskland 1864 Social ulighed Andelsforeninger og folkehøjskoler

side 1 af 16

Det moderne gennembrud

-

Forfattere: J. P Jacobsen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Henrik Ibsen, Holger Drachmann, kvindelige forfattere.

Naturalisme (slut 1800-tallet): Se Heines noter (2.modul) Litteraturen skal kortlægge menneskesindets love og forstå menneskets handlinger i samspil med dets ydre og indre natur. Menneskets liv er determineret (forudbestemt) af sin biologiske og sociale arv Mennesket er et driftsstyret væsen, som instinktivt følger sin natur Darwin og ”Arternes Oprindelse” Objektivitet og præcision i skildringerne af mennesket Livet og ikke forfatteren skal moralisere sætter køn, kirke og klasse under debat Udviklingsroman og drama Et dukkehjem

Et skud i tågen (Meget mere længere nede) (1875) J.P. Jacobsen – Henning er en slags forvalter på den gård Agathe bor på. Han er ulykkeligt forelsket i hende og vil gerne kunne kontrollere hende, men hun er ham overlegen og viljestærk. Hun gifter sig med en anden og bliver knækket økonomisk, i rang og i følelse/æresbegreb pga. hendes mand. Henning vil ikke hjælpe hende, og slår manden ihjel. Hun dør i sorg. Han bliver (måske) slået ihjel bagefter. Naturalismen: social mobilitet, kvindefrigørelse, mennesket styret af sine drifter/følelser, skæbne, forsøg på objektiv fortæller. (Se Heines noter fra 4. Modul)

side 2 af 16

Det moderne gennembrud

I et Dukkehjem (1879) af Henrik Ibsen se HI noter modul 5 om dramaer Nora og Helmer er gift, og lever umiddelbart et lykkeligt liv. En dag tropper Noras tidligere veninde Fru Linde op. Hun er enke og selvstændig. Nora har lånt penge af Krogstad, og Krogstad sætter konflikten i gang ved at afpresse Nora. Nora skal sørge for, at Helmer ikke fyrer Krogstad, ellers vil Krogstad fortælle, hvordan Nora forfalskede en underskrift for at kunne betale for Helmers rejse, så han kunne overleve. Helmer fyrer Krogstad, som nu forlanger en bedre stilling og vil have hævn. Krogstad skriver et brev, hvor han forklarer situationen for Helmer. Ender med at Helmer læser brevet, og først frastøder Nora, men senere tilgiver hende. Men Nora forlader ham.

Vigtigste konflikt: Nora leger med kvinde/mand forholdet (normbrud). En anden konflikt i dramaet er at Dr. Rank (familielæge) viser sin kærlighed til Nora. Nora gennemgår en udvikling, fx forlader hun mand og børn, ændre syn på Helmer og sig selv, vil være selvstændig. Dengang var hun skurk, nu er hun helten. Det ”vidunderlige” og konflikten skifter betydning i takt med Noras udvikling. Naturalisme og det moderne gennembrud: klasse (hierarki i banken), køn (kvinderne styrer handlingen), biologisk og social arv (stiger og falder i klasse, Nora minder om sin far og er bange for at skade sine børn), religion (ingen speciel betydning), objektivitet (dramaets egenskaber, livet der moralisere, op til læseren selv at afgøre hvem der er helt/skurk).

Henrik Pontoppidan se HI noter modul 5 Vigtigt tema for ham: mørk, syndsbetonet kristendom/Gud – fungerer kun som livsfornægtende, kritik af samfundets indflydelse på landet og landmenneskene.

side 3 af 16

Det moderne gennembrud

-

Han giver landarbejderne kunstnerisk og politisk mæle – han er en vigtig forudsætning for det folkelige gennembrud

-

Hans formål med at skrive er at udtrykke nye ideer/udviklingssyn Tager stilling til tidens debat Fanget mellem religiøs barndom og ønsket om naturalistisk syn Første fase(1879-1890): Social indignation: Barsk, kompromisløs kritik af forholdene på landet Sympati: de fattigste, husmænd og landarbejdere, som er tabere i den sociale/økonomiske udvikling. Kølige og kyniske beskrivelse. Naturalisme – f.eks. den sociale og biologiske arv

-

Skifter fase da han ikke kan blive ved med at skrive så kynisk og køligt, da han ikke kan udtrykke mere personlige problemstillinger

-

Anden fase(1890-): Mere personligbundne problemstillinger Signalement af kultur hvis værdier er i opløsning I stedet for noveller er hans hovedværker nu romaner Naturalisme, især arv >< miljø Naturen og kvinden er for ham et sted man kan opnå forståelse og ro for sin indre splittelse

-

”Under aaget”

Illum galgebakke:
-

Pointen er, at folket taler om hvor undertrykte de er, men de vil hellere spille kort end at gøre noget reelt ved problem – eksempelvis ved en revolution. 5) Giv et bud på teksten udsigelse: hvordan skal vi forholde os til fænomenet: ’Folket”, ’Revolution’, ’Frihed’, ’Krapylet’, ’Galgebakken’ Folket:

-

side 4 af 16

Det moderne gennembrud

-

Folket er på det tidspunkt undertrykt, men Pontoppidan er utilfreds med, hvordan problemerne bliver håndteret langsomt og der bliver ikke gjort noget synderligt ved deres dårlige stilling i samfundet – han savner handlekraft. Revolution: Meget positivt ladet og: ”Når man forlod ham havde man en fornemmelse, som om ens eget blod flammede. Man følte en heftig trang til dåd, et ustyrligt mod til at kæmpe og ofre sig for en stor og hellig sag, for frihed, ret og broderskab.” (s. 222) Frihed: I forlængelse af at revolution er et positivt ladet ord og frihed nævnes i ovenstående citat på samme måde, må man konkludere at frihed ligeledes er positivt. Han mener at den nuværende frihed bliver misbrugt, og at de ikke bruger den til nok – folk sidder bare og spiller kort og taler om problemerne, men der er ingen der gør noget. Krapylet: Krapylet er dem, der ofrer sig for at de andre kan leve godt. Ham den grimme, der ikke fortæller, mener at man skal værdsætte de dårligt stillede. Galgebakke

-

-

-

Impressionismen:
-

Tanker og idéer minder om det moderne gennembrud og naturalismen, men det er

måden at fremstille og skrive på der har ændret sig. Opgør med gamle normer, som fx ingen skilsmisser -

Fremstille virkeligheden, livet som det leves og tager sig ud Scenisk fremstilling (ikke spring i tid), hvor vi ser personerne handle og hører det de

siger – og der igennem hører deres tanker/følelser. Vil gerne gengive virkeligheden. Eksempel: ”Midt i naturen blandt blomster og træer sad digteren” i modsætning til

”Digteren sad midt i naturen blandt blomster og træer”. Naturen er mere i centrum, og det er mere poetisk og malerisk. -

Showing er stærkere end telling De fortæller ikke, men viser meget konkret og beskrivende

side 5 af 16

Det moderne gennembrud

-

Der stiles efter, at det ikke er synligt at fortælleren er et fortolkende mellemled Handlingen fremlægges selektivt(vælge til/fra), da fortælleren forsøger at fremligge det

væsentlige (manipulerende, åben for flere fortolkninger) Bruger ofte holdninger fra det moderne gennembrud og naturalismen, er blot en bestemt

måde at fremstille/skrive på. forfattere: bl.a. Herman Bang, J.P. Jacobsen Bangs genstandsfelt: de handlende mennesker. Målet for hans fremstilling er at gøre de

handlende mennesker levende. Foran alteret, Et skud i tågen

Foran alteret (1880) af Herman Bang Adolf og Agnes skal giftes. Et arrangeret bryllup. Adolf er interesseret i hende, mens det for hende kun er økonomisk. Under brylluppet hører man begges tanker og glimt fra deres fortid. Kirke: har ingen rolle, ingen gudsfrygt – ægteskab pga. tradition Køn: kritik af, at kvinden ikke har noget at skulle have sagt Forsøg på objektivitet fra fortælleren, som er selektiv og usynlig som fortolker. Desillusion: Guds død (kun en tradition) - hvad skal man nu tro på?

Tekster
Naturalismen
• Novellen, naturalisme, det moderne gennembrud

Under Aaget (1885) Pontoppidan Vi bliver fortalt om fortiden, hvor de fattige landarbejdere led og blev mishandlet af de rigere gårdejere, men de til sidst gjorde oprør og slog gårdejere ihjel. I nutiden oplever vi en 84-årig kone som har ligget i et forfaldent hus i 8 år, uden at kunne flytte sig. Hun får ingen hjælp – udover en dame som kommer fordi to gange om dagen.

side 6 af 16

Det moderne gennembrud

Klasseforskellene – hvordan den gamle dame har brug for hjælp, men er for fattig. Darwinisme: svarende finder man i naturen Arv/miljø. Kølig/kyniske beskrivelser. Sympatien ligger hos de fattige og efterladte. Pontoppidan vil sætte problemer til debat: underklassens kår: citat: ”Man kan næsten ikke få sig selv til at tro, at al denne umenneskelighed har fundet sted saa nær op i mod vort eget – Frihedens, Fremskridtets og Humanitetens aarhundrede” (Fortolkning: Ironi, citatet er IKKE sandheden omkring datiden) kirkens byrde på de fattige: citat: ”Naar en lav, sorteblå snehimmel hænger ned over jorden” (fortolkning: Kristendommen, det himmelske, er endnu en byrde de fattige har på deres skuldre når de arbejder på marken)

• Uddrag fra romanen ”Constance Ring”, naturalisme, det moderne gennembrud

”Constance Ring” af Amalie Skram (1885) Handler om et ægteskab mellem Constance Ring (kvinden) og en 16 år ældere mand, som er et rigtig godt parti. Det er hendes tante som har opfordret til dette ægteskab, hvilket tyder på det har været et arrangeret ægteskab eller et fornuftsægteskab. Constance ændrer sig pga. dette ægteskab. Før var hun glad, griner, munter, smuk, smilende osv., men som gift bliver hun skille, sky, mat, græder, ordknap, og bliver ”som en syg planter, der trods alle anstrengelser ikke trives. Hr. Ring vil hende det kun godt, og kærtegner hende og køber malerier. Til slut har hun et tilbageblik på hendes meget lykkelige og idylliske barndom, hvilket tyder på at hendes ægteskab og det voksne liv er et fængsel, hvor hun mangler frihed og indhold. Det arrangerede ægteskab af tanten eller fornuftsægteskabet kan evt. betyde kvindeundertrykkelse.

side 7 af 16

Det moderne gennembrud

Denne historie er skrevet ud fra Amalie Skrams første ægteskab. Brandes: handler om kvindefrigørelse, ligger op til debat, kvinders rolle/ligestilling, klasseskel (økonomi over kærlighed). Naturalismen: objektiv, realistisk, kvindefrigørelse, ingen direkte holdninger.

Det moderne gennembrud
Et Dukkehjem
Redegør for Et dukkehjems centrale konflikt(er), og hvilken de(n) får for stykkets hovedpersoner; Karakteriser Nora og Torvald Helmer i stykkets begyndelse og mod stykkets slutning. Giv eksempler; gode citater! Hvilke begivenheder får Nora til at forandre sig?
Den åbenlyse konflikt: Nora skylder en masse penge til Krogsted, som hun har lånt bag sin mands ryg. Hun forfalsker sin døende fars underskrift for at låne penge til et års ophold i Italien for sin mand, så han kan overleve. Thorvald Helmer ser det som et alvorligt problem at skylde andre penge. Aldrig låne! Der kommer noget ufrit, og altså også noget uskønt, over det hjem, om grundes på lån og gæld.(side 13, linje 7-8) Thorvald har tidligere snakket om løgn i ægteskabet, at det er et meget stort problem. Al Thorvalds snak om at han er imod pengelån og løgne, gør at Nora er yderst bange for at hendes mand vil opdage det. Dette kan vi bla. se fra dette citat: ”Og dog har denne Krogsted gået derhjemme i et år og forgiftet sine egne børn i løgn og forestillelse, det er derfor jeg kalder ham moralsk forkommen”. (s. 46) Den skjulte konflikt: Thorvald ser Nora som sin lille hjælpeløse dukke. Han betragter hende som en ting, en lærkefugl, ”min dyreste ejendom” som han kalder hende igennem hele historien. Da Thorvald opdager, hvad Nora har gjort tilgiver han hende efter han har fundet ud af at brevet ikke bliver offentliggjort. Han siger : ”Hvil du dig tryg ud, jeg har brede vinger at dække dig med”. Dette citat viser at der er meget undertrykkelse i deres ægteskab. Han skal nok klare det for hende. Dette gør at Nora får en AHA oplevelse. Nora: Vi har nu været gift i 8 år. Falder det dig ikke ind, at det er første gang vi to, du og jeg, mand og kone, taler alvorligt sammen? Thorvald Helmer spørger hvad der skal blive af pligterne mod hendes mand og hendes børn. Helmer: du er først og fremmest hustru og moder. Nora: Det tror jeg ikke længere på, jeg tror at jeg først og fremmest et menneske jeg ligeså vel som du, eller ialfald, at jeg skal forsøge at blive det. Konflikten har resulteret i at Nora gennemgår en meget stor personlig udvikling, som Fru Linde presser hende ud i. . Fru linde: du har ingenting at frygte fra Krogsteds side, men tale må du(side 81)(…) Nora: Tak Kristine jeg ved nu hvad der er at gøre. Hun går fra at være en ”idel kvinde” i datidens samfund til at finde det overfladisk og meningsløs – hun finder sit liv ligegyldigt.

side 8 af 16

Det moderne gennembrud

Nora er først lige blevet et menneske, da hun siger ham imod for første gang. Hun er selvreflekterende og handlekraftig, men det er bare først i 3 akt at det kommer til syne. Hun gider ikke længere leve under facaden om kvindernes undertrykkelse, og lade som om alting er fint og perfekt. Nora skriger og siger: la mig gå, lad mig komme ud(…) du skal ikke redde mig, Thorvald! Nora har ikke lyst til at forklare sig, men reagerer som et barn, siger Thorvald. Thorvald taler på vegne af samfundet.(thorvald repræsenterer samfundet og dets syn på kvinder) Hun er virkeligheden mere en mand end Thorvald, stærkere og mere handlekraftig. Hun tør gøre oprør mod samfundet og dets normer, i modsætning til Helmer som er bange for hvad der vil blive sagt om dem hvis deres hemmelighed bliver offentliggjort. Hendes liv er først lige gået i gang, da hendes far også hele hendes liv har behandlet hende som et hjælpeløst dukkebarn. Da hun har forladt Thorvald starter hendes nye liv! Hvad mener Nora med “det vidunderlige” - dels i stykkets begyndelse, mod slutningen af anden akt og mod slutningen af tredje akt? Hvad vil Nora gerne opnå eksistentielt? Hvorfor spørger Nora ikke dr. Rank om hjælp til at løse en del af stykkets konflikt(er), når han meget gerne vil hjælpe? Giv eksempler; gode citater! I stykkets begyndelse er ‘det vidunderlige’ Noras drøm om, hvad der vil ske, når hun ofrer alt og giver alt, hvad man kan og har til den man elsker. Dette kommer til udtryk, da Noras hovedsagelige bekymring består af, hvordan hun kan være den perfekte dukkehustru for sin mand Helmer. Hun ofrer sin egen kriminelle uskyld for at redde sin mands helbred. Derved trodser hun i virkeligheden mandens ønsker om et perfekt dukkehjem fra start af ved at gå bag hans ryg, men hun gør det i troen på, at det vidunderlige vil ske bagefter. Nøgleordet for det vidunderlige i første akt er derfor håb - håbet om det vidunderlige vil hænde. Noras billede af det vidunderlige har i dette øjeblik to betydninger. Det vidunderlige har udviklet sig til tanken om, at der ikke længere hersker hemmeligheder og bedrageri i ægteskabet mellem Helmer og Nora. Alt bliver lagt på bordet og Nora skal ikke længere føle skam og dårlig samvittighed over at have gået bag hans ryg. Dog er der også en anden side af det vidunderlige i denne sammenhæng, idet hun hun frygter det. Hun frygter de konsekvenser, som det vil have for hende, når hemmeligheden afsløres overfor Helmer. Hun regner med, at Helmer vil forlade hende så snart hemmeligheden afsløres og derfor føler Nora sig splittet mellem håb og frygt. Nøgleordene for anden akt må være en splittelse mellem håb og frygt. I slutningen af tredje akt udvikler tanken og definitionen på det vidunderlige sig igen. Nora har fået en åbenbaring om, at hun aldrig vil kunne blive lykkelig samt et selvstændigt menneske samtidigt med at være gift med Helmer. Hun gør op med sin indledende forestilling om det vidunderlige (s. 95): Nøgleordene for det vidunderlige i tredje akt er derfor Noras indsigt i, at det det vidunderlige er et uopnåeligt utopi, hvis hun samtidigt er i et ægteskab med Helmer. Nora søger at frigøre sig fra Helmer efter at have ladet sig undertrykke gennem hele sit liv både af sin far og af sin mand, Helmer. Hun føler, at hun har fået frataget sit liv, hvilket også kommer til udtryk i følgende citat Nora kommer til at repræsentere bruddet med den generelle samfundsorden og kønsroller, som hidtil havde domineret i samfundet. Hun symboliserer kvindeoprøret, og kvindernes kamp for de samme eksistentielle vilkår som mænd.

side 9 af 16

Det moderne gennembrud

Redegør for et dukkehjems virkningshistorie: virkning på litteraturen Et dukkehjem sætter kønsroller, kvindens individ, og samfundets normer i fokus, det kunne på lang sigt have ført til at kønsrollerne ikke er så fastlåste som tidligere. også i psykoanalysen, har Ibsen og andre forfattere fra det moderne gennembrud haft betydning, da det at individet og kvindens selvstændighed som kommer i centrum og opstanden mod samfundets diktering af individet. Det har muligvis også ændret vores identitet fra før at blive dannet horisontalt, altså at vores identitet er dannet ud fra et fællesskab (samfundet) til i dag hvor den er vertikal (rettet indad mod vores personlige livshistorie). Det har måske også gjort teateret til en arena for problemer i samfundet. Og Ibsen var nok en af de første blandt individualismens Pioneer der satte spørgsmålstegn ved samfundets værdier. Hvordan er stykket blevet læst/Tolkningsmåder Der er forskellige tolkningsmåder, vi har udrettet nogle forskellige: Nora som skurk = pga. hun forlader sin mand og børn set ud fra værdi sæt Nora som heltinde = fordi hun tænker selvstændigt bryder med de mandsdominerende samfundsværdier. Nora som skurk = pga. hun forlader sin mand og børn med de bevæggrunde at manden har behandlet hende dårligt, selvom manden ikke med intention har behandlet hende dårligt men bare har fuldt samfundets normer. Nora som heltinde = fordi hun ofre sit forhold med sine børn for at gøre sin mand opmærksom på de problemstillinger som Ibsen forsøger at projektere gennem det Helmeriske hus. Helmer som skurk = fordi han undertrykker sin kone, for egen vindings skyld. Og fordi han prioritere ære frem for kærlighed hvilket betyder at i det samfund de levede i, blev der ikke set på individet men i stedet på hvordan samfundet så en. Helmer har gode intentioner = fordi han behandler sin kone som datidens samfund dikterede og ikke med dårlige intentioner.

Perspektiver et dukkehjem til Ibsens øvrige forfatterskab: ’’Hedda Gabler’’ er et lidt nyere stykke der igen sætter individet op mod samfundet. Det er de samme problemstillinger der bliver behandlet, da det i denne historie gælder Hedda Gabler som føler sig indespærret i sit ægteskab. Hendes mand Tesman og deres fælles omgangskreds har bestemte forestillinger om hvad der bliver forventet af Gabler som en respektabel hustru. Igen er det samfundet der definere individet. Hedda Gabler er endnu en stærk kvinde ligesom Nora i et dukkehjem, og de samme temaer går igen. Peer Gynt, er endnu et stykke lidt ældre end de andre fra 1867, der handler om Gynt, der skal giftes væk, men han kommer for sent. Løg monolog, mennesket er delt op i flere lag, man ved ikke om man overhovedte har en kerne. Det kunne være samfundet mod individet. At man ikke er andet end hvad samfundet diktere.

side 10 af 16

Det moderne gennembrud

gengangeren (1881) handler om en kvinden vis mand der lige er død, kvinden og hendes søn har arvet nogle penge fra hendes afdøde mand. Da manden levede horede og drak han, og fik senere hen syfilis. Derfor vil kvinden sikre sig at sønnen ikke bliver ligesom manden. For at sikre sig dette, bruger de penge hun har arvet på et asyl til minde om hendes afdøde mand, for at få ham til at virke som en god og givende mand overfor hendes søn. I håb om at dette ville bryde den sociale arv. Men dette virker ikke og sønnen vokser op og begynder på samme livsstil som far, og får dermed også syfilis. Kvinden bliver frustreret sender ham væk, og det gør ham værre. Han ender med at blive præcist ligesom sin far. Her fokuserer Ibsen på arv og miljø, og på at bryde den sociale arv. Hvor går Nora hen og hvordan går det med Nora I historien møder vi kun en kvinde der er selvstændig nemlig Fru. Linde, hun bor på et værelse i byen og får senere i historien tilbudt en stilling hos Helmer. Der kommer hun på besøg og hjælper til ved at hækle og tale med Nora om hendes problemer. Fru Linde nyder at hjælpe til da hun ikke bryder sig om at være alene og arbejde for sig selv. Dette kan tolkes som at Ibsen mener at kvinder har selvstændighed men at de traditionelle kønsroller forbliver på sin plads. Til sidst i historien beskriver Ibsen Noras mulige fremtid som en afspejling af Fru Linde. En nogenlunde selvstændig kvinde, der uden økonomiske muligheder længes efter et backlash = tilbageskridt til den gamle kønsrolle. Temaer: Kvindens frigørelse, selvstændighed, kvinden er undertrykt af mand og af samfundet. Arv & miljø. Hvordan kvinden ser sig selv ud fra samfundet, hvordan manden ser sig selv ud fra samfundet.

J. P. Jacobsen – Et skud i tågen (1875)
3s Dansk d. 3. marts 2010 1) Karakteristik af Henning: Gruppe: Emilie, Josephine, Maria L og Nanna Henning er begavet og nød at fordybe sig i bøger men blev taget ud af skolen efter sin konfirmation for at lære landsvæsenet (s. 184 l. 40). Han kommer til Stavnede og bliver forvalter, som dybest set er en dårlig stilling, som han dog finder sig i grundet hans kærlighed til husets datter Agathe (s. 185 l. 25). Han har kendt Agathe fra barnsben af, hvor de ofte legede sammen og er i tidens løb blevet dybt forelsket i hende. Idet han erklærer sin kærlighed til hende, afvises han dog på mest nedværdigende vis, når Agathe endda sammenligner hans kærlighedserklæring med en ubesindig spøg. Han lader sig ofte undertrykke af de andre, hvilket bl.a. kommer til udtryk i forholdet mellem ham og Lind samt hans rolle på gården, der ikke giver ham nogen autoritet. Det var fx Lind, der tog ham ud af latinskolen på trods af Henning begavelse, og derudover finder han sig i gentagne fornærmelser fra Lind, blandt andet om Hennings far; ”Han undså sig således ikke, når han blev heftig, for at lade denne høre hvad for en forsulten unge han havde været, da han

side 11 af 16

Det moderne gennembrud

tog ham til sig, og blev han rigtig vred, gik han endog så vist, at han kom med, ganske vist sandfærdige, men også højst skånselsløse hentydninger til faderes færd” (s. 185 l. 16). Da Henning får stukket en lussing af Agathe, vender han sin kærlighed til hævngerrig vrede, hvilket blandt kommer til udtryk ved hans indre tanker, ”Han kunne myrde hende for det hun havde gjort ham til, og han ville hævnes, hun skulle betale ham de lande fornedrelsens år, de tusinde kvalfulde timer” (s. 188 l. 35). Han foragter nemlig sig selv for at elske hende, når kærligheden ikke er gengældt. Henning og Bryde tager på jagt (på trods af at Henning hader Bryde grundet sin misundelse, hvilket blandt viser sig, når han sætter sig ind i den ’grønne stue’ efter at have betragtet Bryde ride), hvorefter Henning rammes af vrede, når Bryde synger om sin kommende hustru. Han vælger at skyde ud i tågen efter ham, hvilket leder til Brydes død. Indledningsvist rammes han ikke af dårlig samvittighed (s. 191 l. 6), men får derefter en dårlig smag i munden. Han er generøs og hjælper Agathe og hendes senere forlovede Klavsen, hvilket dog ophører, når Klavsens kriminelle handling afsløres, som Henning nægter at være en del af. Han er i lang tid i dyb uro og finder først fred ved Agathes død, hvor han endelig har fået sin hævn – ”Farvel Agathe! Jeg vil sige dig noget inden vi skilles, jeg fortryder heller ikke, hvad jeg har gjort” (s. 195 l. 5). 2) Karakteristik af Agathe Agathe er som sagt husets datter (s. 184 l. 33). Hun er ikke forelsket i Henning, men derimod forlovet med Bryde. Hun holder af, at fremhæve negative aspekter for Bryde, hvilket blandt andet viser sig, når han er ude at ride, hvor hun ikke vil vise nogen interesse i det (s. 186 l. 13). Hun ser ned på Henning efter, at han havde blottet sin kærlighed, og ser ham som et lavere menneske i et følelsesmæssigt aspekt samt æresbegreb. Hun stødes ved Hennings kommentar vedr. Brydes mulige utroskab, og slår ham derefter, hvilket hun forklarer ham, at hun ikke fortryder (s. 188 l. 6). Hun gifter sig med Klavsen efter Brydes død (s. 191 l. 39). Ægteparret modtager hjælp af Henning, som ophører, når Klavsen begår en kriminel handling, der leder til hans anholdelse. Dette driver Agathe fra forstanden, hvilket afslutningsvist tager livet af hende (s. 194 l. 26) 3) Karakteristik af Bryde: 4) Karakteristik af de sociale og økonomiske forhold. 5) Karakteriser fortælleren. Find eksempler. Fortælleren i novellen er 3. person, alvidende (dog med fokus på Henning) og objektiv. Desuden er han meget beskrivende, dette ses fx i starten hvor han beskriver det grønne værelse, side 184 linje 6-25. Også i slutningen, hvor Hennings går hjem efter begravelsen, side 195 linje 8-35, kan man se at fortælleren meget nøgternt beskriver omgivelserne og stemningen. Et eksempel på, at han er alvidende, ses på side 188 linje 14-20, hvor man hører Hennings tanker. Forfatterens objektivitet understøtter den naturalistiske skrivemåde, hvor læseren selv skal danne sin egen mening og drage egne konklusioner. Dog er den ikke objektiv i den forstand, at forfatteren har valgt netop dette emne for at fremhæve et bestemt problem, men det er uundgåeligt. 6) Hvilken rolle spiller hænder og handsker i novellen? Hænderne bruges blandt andetsom et middel til at vise Hennings kvindeundertrykkende tanker. Se side 186187, linje 32 (s.186) til linje 6 (side 187). Her hører man at Henning beundrer hænderne (som her kan ses som et symbol på femininitet) og hvordan han ønsker de skal blive i skødet, altså skal holdes nede.

side 12 af 16

Det moderne gennembrud

7) Hvilken rolle spiller tågen? Tågen dækker ham første gang, da han skyder Niels Bryde. Der fungerer tågen som fysisk skjulested, hvor han kan skyde ham uset. Billedligt kan man tale om at tågen symboliserer hans indre slør mellem opførsel og tanke. Han ville formentlig aldrig turde skyde Niels Bryde mens de kunne se hinanden, fordi han i virkeligheden er lidt af en kujon. På samme måde tør han ikke mande sig op overfor Agathe og stå ved sine følelser for hende. Den anden gang tågen omslutter ham: Efter han har sagt til Agathe, der er død, at han ikke fortryder at have skudt Niels eller at have været delvist skyld Klavsens fallit kommer tågen rullende. Denne gang ender tågen med at kvæle ham i billedlig forstand, fordi tågen symboliserer hans synder og hans ugerninger, og derfor er det også Agathes hænder, som han føler kvæler ham. ”Han søgte at rejse sig, så greb det ham i struben med klamme, hvide fingre” (s. 195 l. 34-35) 8) Placer Et skud i tågen i forhold til naturalismen og Georg Brandes I forhold til Naturalisme: Henning følger sin natur og sine instinkter, hvilket ofte ses i naturalistiske tekster Henning (mennesket) mister sin status som noget ophøjet og er virkeligheden bare et usselt menneske – typisk naturalistisk. Han ender i desillusioneret tilstand: s.195 l. 9 ”Hvad så i morgen, og i overmorgen hvad så?”, og bliver kvalt i tågen (omtumlet). Naturalismen fokuserer også på at kvindens driftsliv bliver hendes skæbne. I dette tilfælde bliver Agathes drivskraft noget negativt: ”… var hun blevet både vred og forbavset og havde sagt til ham, at hun anså det for en ubesindig spøg, og at hun ikke håbede at han ville give hende anledning til at betragte det som en fiks vanvittighed ved nogensinde tiere at hentyde til noget lignende.” (s. 185 l. 30). Et af naturalismens videnskabsidealer er at forfatterens holdning ikke er tilstede i teksten. Dette er også tilfældet da det er livet der skaber moralen og ikke forfatteren, der belærer – vi må lære ud fra de fejl som personerne begår i teksten.

Perspektivering til Georg Brandes og hans forfatterstil: Agathe ægter bare den mand, der får jobbet efter hendes afdøde mand. Altså virker hun fokuseret på status og stilling, og deraf kan man udlede, at hun har en typisk kvindelig kønsrolle. Henning bryder sig heller ikke om, når Agathe bevæger sine hænder, når hun spiller klaver – hendes hænder skal ligge stille i hendes skød. Det betyder, at han ønsker at fastholde hende og ikke frigøre hende. Det er også forkert iflg. Agathe, at Henning skulle være sammen med sin kusine (Agathe), altså handler det om moderne seksualmoral. Gud har ikke nogen indflydelse på handlingsforløbet – menneskene opfører sig bare som dyr ud fra deres instinkter. Henning er en syg hund og Bryde er høj til hest, så hun vælger Bryde – selvom Henning får ny status og flere penge er han stadig lav i hendes agtelse, så derfor synes hun stadig ikke om ham.

side 13 af 16

Det moderne gennembrud

Omhandler socialklasse, da man ser at selvom det lykkedes Henning at stige i rang, i økonomisk henseende, lykkedes det ham ikke at stige i grader i Agathes øjne, som stadigvæk ser ham som en syg hund.

Herman Bang – Foran Alteret (1880)
1) Karakterisering af Adolf Bortset fra Agnes får man generelt set ikke meget af vide om personerne, og læseren tvinges til at danne sig et indtryk af karaktererne gennem deres handlinger. Adolf er brudgommen, der skal giftes med Agnes. Han er tredive år, og ifølge tilskuerne i kirken ikke udseendemæssigt, hvad han har været (s. 200 l. 17). Han var nemlig tidligere en smuk mand, men er nu blevet skaldet og intet er nævneværdig værdi. Vi ved ikke meget om ham, idet han ikke beskrives meget, og hans navn afsløres faktisk først på s. 204 l. 11. Vi ved, at han er forelsket i Agnes og er meget kærlig overfor hende. Vi ved, at han har talt om ægteskabet med Agnes med sin mor (s. 204 l. 15) efter at have danset med hende, hvor han var betaget af, hvor blødt hun havde ligget i hans arm. Han virker en anelse ’fjollet’, idet han ved alteret står og overvejer en gammel joke, der får ham til at grine indvendigt (s. 204 l. 31). Han tager dog stadig brylluppet alvorligt derefter, idet han glædes ved at skulle giftes med Agnes. Vi får af vide, at han tidligere har taget sig af Agnes og hendes barn, selv da barnet senere døde. Alt i alt forekommer han som en sympatisk mand, der elsker sin kommende hustru, ud fra de få oplysninger vi får om ham. Beskrivelse af Agnes Agnes bliver beskrevet i teksten som ’’middel høj, blond med aske gråt hår. Hendes træk er bløde, hud en er dun et som en fin frugt og læberne er fint formede med et sørgmodigt smil. Hun har et stort rundt ansigt med forglemmigej på håret. Hun er iført en blå kjole og bølget hvidt atlask. Hun har et langt slæb på, som dækkes af slørets tyl. Hun bærer en diamant smykke på hendes bryst’’ Hun vil IKKE giftes med Adolf, hun gør det KUN for sin fars skyld da han har foretaget nogle dårlige forretninger… Agnes har tidligere været forlovet med hendes fætter Bruden (Agnes) har som Stina sagde tidligere været forlovet med sin fætter. Dette skete pga. hendes far , der er på fallittens rand. Ægteskabet bygger udelukkende på at Agnes (bruden) mangler penge men har en titel og Adolf (brudgommen) mangler en titel og har mange penge. Deraf sker der en bytning af titel + penge. Og det er især Agnes far der ”tvinger” dem til det. Brudens far siger f.eks. at hvis hun ikke indgår i ægteskabet vil han begå selvmord. Brudgommen har ikke specielt meget imod ægteskabet fordi at han synes at Agnes ser virkelig godt ud: Se side 205, hvor der står ’’Adolf har vendt sig imod hende.. han ser på hendes ansigt, det skælvende bryst…’’ Se side 206 midt for, linje 20 hvor der står ’’Agnes er fortumlet… hun hører ordene som en fjern trussel…’’ Agnes virker utroligt ulykkelig da hun på side 206 linje 11, allerede overvejer skilsmisse før hun overhovedet har sagt ja til Adolf. En sjov parallel kunne være at hun har handsker på til brylluppet hvilket ligesom i J.P. Jacobsens ’’et skud i tågen’’ er et symbol på undertrykkelse. . I kirken lige efter hun har sagt ”ja”, føler hun at ægteskabet binder hende.

side 14 af 16

Det moderne gennembrud

Karakteriser kristendommens rolle i novellen (novellens titel, Gud, Kristus(figuren), ægteskabet (det konkrete og som institution), kirken (den konkrete og som institution, arvesynden) Hvilken rolle har præsten: Hans tale går hurtig hen over det religiøse, fordi ingen af familien har noget forhold til kristendommen. Derimod indeholder den et rosenrødt og overfladisk billede af brudeparrets familier. Fortælleren: han afsløre præstens tale som ikke alene overfladisk men også usand, Handlingen: Handlingen forgår i en kirke hvor bryllupsgæsterne er forsamlet og venter på vielsen kan begynde. Kirken beskrives som et sted for ”Hverdagslivets pjat” (side 51) Det er et sted man kommer for at blive set af andre og hvor at se andre. Det sociale er mere på spil frem for det religiøse. Kirken: Kirken er Københavns domkirke idet den er udsmykket med Thorvaldsens apostle og Kristus over alteret. Kirken beskrives også som et ikke helligt sted, det beskrives mere som et theater, underholdning for publikummet ”gæsterne” Det referrere lidt til sladdersøsterne der går til globryllup fordi de ikke har andet at lave, de er ledige fugle, der betragter kirken som et teater ( side 51) 4) Karakteriser fortælleren. Hvem eller hvad fortæller og hvordan? 3. person alvidende fortæller med kombineret synsvinkel: ”Agnes er fortumlet… hun hører ordene som en fjern trussel, som et rullende uvejr, der nærmer sig hendes liv.” (side 206 l. 23-34). Starter in medias res, hvilket er typisk for impressionistisk stil. Den impressionistiske fortæller kommer også sjældent eller aldrig med kommentarer til handlingen – i stedet lader man handlingerne og tankerne tale for sig selv. Dog ingen regel uden undtagelse: ”Han er høj, mørk, måske lidt for slank.” (s.200 l.10-11). Desuden er fremstillingsformen udpræget scenisk, og fortællertid = fortalt tid. Fremstillingsformen er objektiv og realistisk. Mange kommentarer kommer i virkeligheden fra kvindelige tilhørere, der taler om personerne og handlingen. Mange gange er sætningerne også lidt kringlede og det kan være svært at vide præcist hvem der fortæller hvad og sådan noget. Maleriske beskrivelser af personerne. 5) Perspektiver til det moderne gennembrud! Hvilke problem sættes under debat? Oprør mod gamle traditioner, såsom at man ikke går fra hinanden i et ægteskab. Samtidig er dette et brud mod ægteskabspagten (religion). Agnes i historien repræsenterer ligestillingen, det er ikke længere manden som bestemmer over hvordan forholdet hænger sammen i form af hvem der har noget at skulle have sagt – kvinden kan nu også få magt og det ses ved at hun har gennemført en skilsmisse før i tiden. I praksis ses det at kvindelige forfattere viste sig på det litterære parnas, hvilket ikke havde været normalt før i tiden dvs. romantikken hvor alt handlede om kærlighed i modsætning til nu hvor det mere er en handel mellem familierne og det er familiernes interesse der bliver varetaget og ikke partnerne (Agnes og Adolf). 6) Læs den korte artikel om impressionismen og perspektiver novellen til impressionismen!

side 15 af 16

Det moderne gennembrud

Verden bliver fremstillet på en ny måde – ved at der er sket en skilsmisse, hvilket ikke var normalt før i tiden. Samtidig giver novellen også en utrolig indsigt i personernes hverdag og deres virkelighed, blandt andet hvorfor de flyttede fra lejligheden, det er menneskenes følelser der vejer mest.

side 16 af 16

You're Reading a Free Preview

Download
scribd
/*********** DO NOT ALTER ANYTHING BELOW THIS LINE ! ************/ var s_code=s.t();if(s_code)document.write(s_code)//-->