You are on page 1of 16

Det moderne gennembrud

Det Moderne Gennembrud Georg Brandes:


-

Starter det moderne gennembrud: Som reaktion p romantikken da han 3. Nov. 1871 begynder sine forelsninger Hovedstrmninger i det 19de rh. litteratur p Kbh.s universitet.

At stte problemer under debat: Litteraturen kan bruges til at ndre samfundet. Anderledes litteraturs budskaber: Skaber ny vurdering af hvad der er godt/ondt og rigtig/forkert (det fundament der eksisterede begyndte at smuldre) En opvgning i samfundet, der skaber et nyt fokus p samfundets problemer

Det moderne gennembrud:


-

Litteraturen skulle afspejle virkeligheden, som den var, og ikke som man nskede den skulle vre. (ved at fremstille et glansbillede opns ingen ndring: romantikkens: Hvad udad tabes skal indad vindes. konklusion: romantikkens har ikke vundet/opnet noget)

Et opgr med: Nationalromantikken (harmoni og idyl som ikke eksisterede) Problemer der sttes under debat: Kirke, kn og klasse (nationalstaten)

Samfundet fr og omkring 1871: Virkeligheden bliver ikke afspejlet i litteraturen(romantikken), nrmere omvendt Demokratiet (5. juni 1849) Isr bnderne vil have ligestilling og uddanne sig Industrialiseringen Krig mod Tyskland 1864 Social ulighed Andelsforeninger og folkehjskoler

side 1 af 16

Det moderne gennembrud

Forfattere: J. P Jacobsen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Henrik Ibsen, Holger Drachmann, kvindelige forfattere.

Naturalisme (slut 1800-tallet): Se Heines noter (2.modul) Litteraturen skal kortlgge menneskesindets love og forst menneskets handlinger i samspil med dets ydre og indre natur. Menneskets liv er determineret (forudbestemt) af sin biologiske og sociale arv Mennesket er et driftsstyret vsen, som instinktivt flger sin natur Darwin og Arternes Oprindelse Objektivitet og prcision i skildringerne af mennesket Livet og ikke forfatteren skal moralisere stter kn, kirke og klasse under debat Udviklingsroman og drama Et dukkehjem

Et skud i tgen (Meget mere lngere nede) (1875) J.P. Jacobsen Henning er en slags forvalter p den grd Agathe bor p. Han er ulykkeligt forelsket i hende og vil gerne kunne kontrollere hende, men hun er ham overlegen og viljestrk. Hun gifter sig med en anden og bliver knkket konomisk, i rang og i flelse/resbegreb pga. hendes mand. Henning vil ikke hjlpe hende, og slr manden ihjel. Hun dr i sorg. Han bliver (mske) slet ihjel bagefter. Naturalismen: social mobilitet, kvindefrigrelse, mennesket styret af sine drifter/flelser, skbne, forsg p objektiv fortller. (Se Heines noter fra 4. Modul)

side 2 af 16

Det moderne gennembrud

I et Dukkehjem (1879) af Henrik Ibsen se HI noter modul 5 om dramaer Nora og Helmer er gift, og lever umiddelbart et lykkeligt liv. En dag tropper Noras tidligere veninde Fru Linde op. Hun er enke og selvstndig. Nora har lnt penge af Krogstad, og Krogstad stter konflikten i gang ved at afpresse Nora. Nora skal srge for, at Helmer ikke fyrer Krogstad, ellers vil Krogstad fortlle, hvordan Nora forfalskede en underskrift for at kunne betale for Helmers rejse, s han kunne overleve. Helmer fyrer Krogstad, som nu forlanger en bedre stilling og vil have hvn. Krogstad skriver et brev, hvor han forklarer situationen for Helmer. Ender med at Helmer lser brevet, og frst frastder Nora, men senere tilgiver hende. Men Nora forlader ham.

Vigtigste konflikt: Nora leger med kvinde/mand forholdet (normbrud). En anden konflikt i dramaet er at Dr. Rank (familielge) viser sin krlighed til Nora. Nora gennemgr en udvikling, fx forlader hun mand og brn, ndre syn p Helmer og sig selv, vil vre selvstndig. Dengang var hun skurk, nu er hun helten. Det vidunderlige og konflikten skifter betydning i takt med Noras udvikling. Naturalisme og det moderne gennembrud: klasse (hierarki i banken), kn (kvinderne styrer handlingen), biologisk og social arv (stiger og falder i klasse, Nora minder om sin far og er bange for at skade sine brn), religion (ingen speciel betydning), objektivitet (dramaets egenskaber, livet der moralisere, op til lseren selv at afgre hvem der er helt/skurk).

Henrik Pontoppidan se HI noter modul 5 Vigtigt tema for ham: mrk, syndsbetonet kristendom/Gud fungerer kun som livsforngtende, kritik af samfundets indflydelse p landet og landmenneskene.

side 3 af 16

Det moderne gennembrud

Han giver landarbejderne kunstnerisk og politisk mle han er en vigtig forudstning for det folkelige gennembrud

Hans forml med at skrive er at udtrykke nye ideer/udviklingssyn Tager stilling til tidens debat Fanget mellem religis barndom og nsket om naturalistisk syn Frste fase(1879-1890): Social indignation: Barsk, kompromisls kritik af forholdene p landet Sympati: de fattigste, husmnd og landarbejdere, som er tabere i den sociale/konomiske udvikling. Klige og kyniske beskrivelse. Naturalisme f.eks. den sociale og biologiske arv

Skifter fase da han ikke kan blive ved med at skrive s kynisk og kligt, da han ikke kan udtrykke mere personlige problemstillinger

Anden fase(1890-): Mere personligbundne problemstillinger Signalement af kultur hvis vrdier er i oplsning I stedet for noveller er hans hovedvrker nu romaner Naturalisme, isr arv >< milj Naturen og kvinden er for ham et sted man kan opn forstelse og ro for sin indre splittelse

Under aaget

Illum galgebakke:
-

Pointen er, at folket taler om hvor undertrykte de er, men de vil hellere spille kort end at gre noget reelt ved problem eksempelvis ved en revolution. 5) Giv et bud p teksten udsigelse: hvordan skal vi forholde os til fnomenet: Folket, Revolution, Frihed, Krapylet, Galgebakken Folket:

side 4 af 16

Det moderne gennembrud

Folket er p det tidspunkt undertrykt, men Pontoppidan er utilfreds med, hvordan problemerne bliver hndteret langsomt og der bliver ikke gjort noget synderligt ved deres drlige stilling i samfundet han savner handlekraft. Revolution: Meget positivt ladet og: Nr man forlod ham havde man en fornemmelse, som om ens eget blod flammede. Man flte en heftig trang til dd, et ustyrligt mod til at kmpe og ofre sig for en stor og hellig sag, for frihed, ret og broderskab. (s. 222) Frihed: I forlngelse af at revolution er et positivt ladet ord og frihed nvnes i ovenstende citat p samme mde, m man konkludere at frihed ligeledes er positivt. Han mener at den nuvrende frihed bliver misbrugt, og at de ikke bruger den til nok folk sidder bare og spiller kort og taler om problemerne, men der er ingen der gr noget. Krapylet: Krapylet er dem, der ofrer sig for at de andre kan leve godt. Ham den grimme, der ikke fortller, mener at man skal vrdstte de drligt stillede. Galgebakke

Impressionismen:
-

Tanker og ider minder om det moderne gennembrud og naturalismen, men det er

mden at fremstille og skrive p der har ndret sig. Opgr med gamle normer, som fx ingen skilsmisser -

Fremstille virkeligheden, livet som det leves og tager sig ud Scenisk fremstilling (ikke spring i tid), hvor vi ser personerne handle og hrer det de

siger og der igennem hrer deres tanker/flelser. Vil gerne gengive virkeligheden. Eksempel: Midt i naturen blandt blomster og trer sad digteren i modstning til

Digteren sad midt i naturen blandt blomster og trer. Naturen er mere i centrum, og det er mere poetisk og malerisk. -

Showing er strkere end telling De fortller ikke, men viser meget konkret og beskrivende

side 5 af 16

Det moderne gennembrud

Der stiles efter, at det ikke er synligt at fortlleren er et fortolkende mellemled Handlingen fremlgges selektivt(vlge til/fra), da fortlleren forsger at fremligge det

vsentlige (manipulerende, ben for flere fortolkninger) Bruger ofte holdninger fra det moderne gennembrud og naturalismen, er blot en bestemt

mde at fremstille/skrive p. forfattere: bl.a. Herman Bang, J.P. Jacobsen Bangs genstandsfelt: de handlende mennesker. Mlet for hans fremstilling er at gre de

handlende mennesker levende. Foran alteret, Et skud i tgen

Foran alteret (1880) af Herman Bang Adolf og Agnes skal giftes. Et arrangeret bryllup. Adolf er interesseret i hende, mens det for hende kun er konomisk. Under brylluppet hrer man begges tanker og glimt fra deres fortid. Kirke: har ingen rolle, ingen gudsfrygt gteskab pga. tradition Kn: kritik af, at kvinden ikke har noget at skulle have sagt Forsg p objektivitet fra fortlleren, som er selektiv og usynlig som fortolker. Desillusion: Guds dd (kun en tradition) - hvad skal man nu tro p?

Tekster
Naturalismen
Novellen, naturalisme, det moderne gennembrud

Under Aaget (1885) Pontoppidan Vi bliver fortalt om fortiden, hvor de fattige landarbejdere led og blev mishandlet af de rigere grdejere, men de til sidst gjorde oprr og slog grdejere ihjel. I nutiden oplever vi en 84-rig kone som har ligget i et forfaldent hus i 8 r, uden at kunne flytte sig. Hun fr ingen hjlp udover en dame som kommer fordi to gange om dagen.

side 6 af 16

Det moderne gennembrud

Klasseforskellene hvordan den gamle dame har brug for hjlp, men er for fattig. Darwinisme: svarende finder man i naturen Arv/milj. Klig/kyniske beskrivelser. Sympatien ligger hos de fattige og efterladte. Pontoppidan vil stte problemer til debat: underklassens kr: citat: Man kan nsten ikke f sig selv til at tro, at al denne umenneskelighed har fundet sted saa nr op i mod vort eget Frihedens, Fremskridtets og Humanitetens aarhundrede (Fortolkning: Ironi, citatet er IKKE sandheden omkring datiden) kirkens byrde p de fattige: citat: Naar en lav, sortebl snehimmel hnger ned over jorden (fortolkning: Kristendommen, det himmelske, er endnu en byrde de fattige har p deres skuldre nr de arbejder p marken)

Uddrag fra romanen Constance Ring, naturalisme, det moderne gennembrud

Constance Ring af Amalie Skram (1885) Handler om et gteskab mellem Constance Ring (kvinden) og en 16 r ldere mand, som er et rigtig godt parti. Det er hendes tante som har opfordret til dette gteskab, hvilket tyder p det har vret et arrangeret gteskab eller et fornuftsgteskab. Constance ndrer sig pga. dette gteskab. Fr var hun glad, griner, munter, smuk, smilende osv., men som gift bliver hun skille, sky, mat, grder, ordknap, og bliver som en syg planter, der trods alle anstrengelser ikke trives. Hr. Ring vil hende det kun godt, og krtegner hende og kber malerier. Til slut har hun et tilbageblik p hendes meget lykkelige og idylliske barndom, hvilket tyder p at hendes gteskab og det voksne liv er et fngsel, hvor hun mangler frihed og indhold. Det arrangerede gteskab af tanten eller fornuftsgteskabet kan evt. betyde kvindeundertrykkelse.

side 7 af 16

Det moderne gennembrud

Denne historie er skrevet ud fra Amalie Skrams frste gteskab. Brandes: handler om kvindefrigrelse, ligger op til debat, kvinders rolle/ligestilling, klasseskel (konomi over krlighed). Naturalismen: objektiv, realistisk, kvindefrigrelse, ingen direkte holdninger.

Det moderne gennembrud


Et Dukkehjem
Redegr for Et dukkehjems centrale konflikt(er), og hvilken de(n) fr for stykkets hovedpersoner; Karakteriser Nora og Torvald Helmer i stykkets begyndelse og mod stykkets slutning. Giv eksempler; gode citater! Hvilke begivenheder fr Nora til at forandre sig?
Den benlyse konflikt: Nora skylder en masse penge til Krogsted, som hun har lnt bag sin mands ryg. Hun forfalsker sin dende fars underskrift for at lne penge til et rs ophold i Italien for sin mand, s han kan overleve. Thorvald Helmer ser det som et alvorligt problem at skylde andre penge. Aldrig lne! Der kommer noget ufrit, og alts ogs noget usknt, over det hjem, om grundes p ln og gld.(side 13, linje 7-8) Thorvald har tidligere snakket om lgn i gteskabet, at det er et meget stort problem. Al Thorvalds snak om at han er imod pengeln og lgne, gr at Nora er yderst bange for at hendes mand vil opdage det. Dette kan vi bla. se fra dette citat: Og dog har denne Krogsted get derhjemme i et r og forgiftet sine egne brn i lgn og forestillelse, det er derfor jeg kalder ham moralsk forkommen. (s. 46) Den skjulte konflikt: Thorvald ser Nora som sin lille hjlpelse dukke. Han betragter hende som en ting, en lrkefugl, min dyreste ejendom som han kalder hende igennem hele historien. Da Thorvald opdager, hvad Nora har gjort tilgiver han hende efter han har fundet ud af at brevet ikke bliver offentliggjort. Han siger : Hvil du dig tryg ud, jeg har brede vinger at dkke dig med. Dette citat viser at der er meget undertrykkelse i deres gteskab. Han skal nok klare det for hende. Dette gr at Nora fr en AHA oplevelse. Nora: Vi har nu vret gift i 8 r. Falder det dig ikke ind, at det er frste gang vi to, du og jeg, mand og kone, taler alvorligt sammen? Thorvald Helmer sprger hvad der skal blive af pligterne mod hendes mand og hendes brn. Helmer: du er frst og fremmest hustru og moder. Nora: Det tror jeg ikke lngere p, jeg tror at jeg frst og fremmest et menneske jeg liges vel som du, eller ialfald, at jeg skal forsge at blive det. Konflikten har resulteret i at Nora gennemgr en meget stor personlig udvikling, som Fru Linde presser hende ud i. . Fru linde: du har ingenting at frygte fra Krogsteds side, men tale m du(side 81)() Nora: Tak Kristine jeg ved nu hvad der er at gre. Hun gr fra at vre en idel kvinde i datidens samfund til at finde det overfladisk og meningsls hun finder sit liv ligegyldigt.

side 8 af 16

Det moderne gennembrud

Nora er frst lige blevet et menneske, da hun siger ham imod for frste gang. Hun er selvreflekterende og handlekraftig, men det er bare frst i 3 akt at det kommer til syne. Hun gider ikke lngere leve under facaden om kvindernes undertrykkelse, og lade som om alting er fint og perfekt. Nora skriger og siger: la mig g, lad mig komme ud() du skal ikke redde mig, Thorvald! Nora har ikke lyst til at forklare sig, men reagerer som et barn, siger Thorvald. Thorvald taler p vegne af samfundet.(thorvald reprsenterer samfundet og dets syn p kvinder) Hun er virkeligheden mere en mand end Thorvald, strkere og mere handlekraftig. Hun tr gre oprr mod samfundet og dets normer, i modstning til Helmer som er bange for hvad der vil blive sagt om dem hvis deres hemmelighed bliver offentliggjort. Hendes liv er frst lige get i gang, da hendes far ogs hele hendes liv har behandlet hende som et hjlpelst dukkebarn. Da hun har forladt Thorvald starter hendes nye liv! Hvad mener Nora med det vidunderlige - dels i stykkets begyndelse, mod slutningen af anden akt og mod slutningen af tredje akt? Hvad vil Nora gerne opn eksistentielt? Hvorfor sprger Nora ikke dr. Rank om hjlp til at lse en del af stykkets konflikt(er), nr han meget gerne vil hjlpe? Giv eksempler; gode citater! I stykkets begyndelse er det vidunderlige Noras drm om, hvad der vil ske, nr hun ofrer alt og giver alt, hvad man kan og har til den man elsker. Dette kommer til udtryk, da Noras hovedsagelige bekymring bestr af, hvordan hun kan vre den perfekte dukkehustru for sin mand Helmer. Hun ofrer sin egen kriminelle uskyld for at redde sin mands helbred. Derved trodser hun i virkeligheden mandens nsker om et perfekt dukkehjem fra start af ved at g bag hans ryg, men hun gr det i troen p, at det vidunderlige vil ske bagefter. Ngleordet for det vidunderlige i frste akt er derfor hb - hbet om det vidunderlige vil hnde. Noras billede af det vidunderlige har i dette jeblik to betydninger. Det vidunderlige har udviklet sig til tanken om, at der ikke lngere hersker hemmeligheder og bedrageri i gteskabet mellem Helmer og Nora. Alt bliver lagt p bordet og Nora skal ikke lngere fle skam og drlig samvittighed over at have get bag hans ryg. Dog er der ogs en anden side af det vidunderlige i denne sammenhng, idet hun hun frygter det. Hun frygter de konsekvenser, som det vil have for hende, nr hemmeligheden afslres overfor Helmer. Hun regner med, at Helmer vil forlade hende s snart hemmeligheden afslres og derfor fler Nora sig splittet mellem hb og frygt. Ngleordene for anden akt m vre en splittelse mellem hb og frygt. I slutningen af tredje akt udvikler tanken og definitionen p det vidunderlige sig igen. Nora har fet en benbaring om, at hun aldrig vil kunne blive lykkelig samt et selvstndigt menneske samtidigt med at vre gift med Helmer. Hun gr op med sin indledende forestilling om det vidunderlige (s. 95): Ngleordene for det vidunderlige i tredje akt er derfor Noras indsigt i, at det det vidunderlige er et uopneligt utopi, hvis hun samtidigt er i et gteskab med Helmer. Nora sger at frigre sig fra Helmer efter at have ladet sig undertrykke gennem hele sit liv bde af sin far og af sin mand, Helmer. Hun fler, at hun har fet frataget sit liv, hvilket ogs kommer til udtryk i flgende citat Nora kommer til at reprsentere bruddet med den generelle samfundsorden og knsroller, som hidtil havde domineret i samfundet. Hun symboliserer kvindeoprret, og kvindernes kamp for de samme eksistentielle vilkr som mnd.

side 9 af 16

Det moderne gennembrud

Redegr for et dukkehjems virkningshistorie: virkning p litteraturen Et dukkehjem stter knsroller, kvindens individ, og samfundets normer i fokus, det kunne p lang sigt have frt til at knsrollerne ikke er s fastlste som tidligere. ogs i psykoanalysen, har Ibsen og andre forfattere fra det moderne gennembrud haft betydning, da det at individet og kvindens selvstndighed som kommer i centrum og opstanden mod samfundets diktering af individet. Det har muligvis ogs ndret vores identitet fra fr at blive dannet horisontalt, alts at vores identitet er dannet ud fra et fllesskab (samfundet) til i dag hvor den er vertikal (rettet indad mod vores personlige livshistorie). Det har mske ogs gjort teateret til en arena for problemer i samfundet. Og Ibsen var nok en af de frste blandt individualismens Pioneer der satte sprgsmlstegn ved samfundets vrdier. Hvordan er stykket blevet lst/Tolkningsmder Der er forskellige tolkningsmder, vi har udrettet nogle forskellige: Nora som skurk = pga. hun forlader sin mand og brn set ud fra vrdi st Nora som heltinde = fordi hun tnker selvstndigt bryder med de mandsdominerende samfundsvrdier. Nora som skurk = pga. hun forlader sin mand og brn med de bevggrunde at manden har behandlet hende drligt, selvom manden ikke med intention har behandlet hende drligt men bare har fuldt samfundets normer. Nora som heltinde = fordi hun ofre sit forhold med sine brn for at gre sin mand opmrksom p de problemstillinger som Ibsen forsger at projektere gennem det Helmeriske hus. Helmer som skurk = fordi han undertrykker sin kone, for egen vindings skyld. Og fordi han prioritere re frem for krlighed hvilket betyder at i det samfund de levede i, blev der ikke set p individet men i stedet p hvordan samfundet s en. Helmer har gode intentioner = fordi han behandler sin kone som datidens samfund dikterede og ikke med drlige intentioner.

Perspektiver et dukkehjem til Ibsens vrige forfatterskab: Hedda Gabler er et lidt nyere stykke der igen stter individet op mod samfundet. Det er de samme problemstillinger der bliver behandlet, da det i denne historie glder Hedda Gabler som fler sig indesprret i sit gteskab. Hendes mand Tesman og deres flles omgangskreds har bestemte forestillinger om hvad der bliver forventet af Gabler som en respektabel hustru. Igen er det samfundet der definere individet. Hedda Gabler er endnu en strk kvinde ligesom Nora i et dukkehjem, og de samme temaer gr igen. Peer Gynt, er endnu et stykke lidt ldre end de andre fra 1867, der handler om Gynt, der skal giftes vk, men han kommer for sent. Lg monolog, mennesket er delt op i flere lag, man ved ikke om man overhovedte har en kerne. Det kunne vre samfundet mod individet. At man ikke er andet end hvad samfundet diktere.

side 10 af 16

Det moderne gennembrud

gengangeren (1881) handler om en kvinden vis mand der lige er dd, kvinden og hendes sn har arvet nogle penge fra hendes afdde mand. Da manden levede horede og drak han, og fik senere hen syfilis. Derfor vil kvinden sikre sig at snnen ikke bliver ligesom manden. For at sikre sig dette, bruger de penge hun har arvet p et asyl til minde om hendes afdde mand, for at f ham til at virke som en god og givende mand overfor hendes sn. I hb om at dette ville bryde den sociale arv. Men dette virker ikke og snnen vokser op og begynder p samme livsstil som far, og fr dermed ogs syfilis. Kvinden bliver frustreret sender ham vk, og det gr ham vrre. Han ender med at blive prcist ligesom sin far. Her fokuserer Ibsen p arv og milj, og p at bryde den sociale arv. Hvor gr Nora hen og hvordan gr det med Nora I historien mder vi kun en kvinde der er selvstndig nemlig Fru. Linde, hun bor p et vrelse i byen og fr senere i historien tilbudt en stilling hos Helmer. Der kommer hun p besg og hjlper til ved at hkle og tale med Nora om hendes problemer. Fru Linde nyder at hjlpe til da hun ikke bryder sig om at vre alene og arbejde for sig selv. Dette kan tolkes som at Ibsen mener at kvinder har selvstndighed men at de traditionelle knsroller forbliver p sin plads. Til sidst i historien beskriver Ibsen Noras mulige fremtid som en afspejling af Fru Linde. En nogenlunde selvstndig kvinde, der uden konomiske muligheder lnges efter et backlash = tilbageskridt til den gamle knsrolle. Temaer: Kvindens frigrelse, selvstndighed, kvinden er undertrykt af mand og af samfundet. Arv & milj. Hvordan kvinden ser sig selv ud fra samfundet, hvordan manden ser sig selv ud fra samfundet.

J. P. Jacobsen Et skud i tgen (1875)


3s Dansk d. 3. marts 2010 1) Karakteristik af Henning: Gruppe: Emilie, Josephine, Maria L og Nanna Henning er begavet og nd at fordybe sig i bger men blev taget ud af skolen efter sin konfirmation for at lre landsvsenet (s. 184 l. 40). Han kommer til Stavnede og bliver forvalter, som dybest set er en drlig stilling, som han dog finder sig i grundet hans krlighed til husets datter Agathe (s. 185 l. 25). Han har kendt Agathe fra barnsben af, hvor de ofte legede sammen og er i tidens lb blevet dybt forelsket i hende. Idet han erklrer sin krlighed til hende, afvises han dog p mest nedvrdigende vis, nr Agathe endda sammenligner hans krlighedserklring med en ubesindig spg. Han lader sig ofte undertrykke af de andre, hvilket bl.a. kommer til udtryk i forholdet mellem ham og Lind samt hans rolle p grden, der ikke giver ham nogen autoritet. Det var fx Lind, der tog ham ud af latinskolen p trods af Henning begavelse, og derudover finder han sig i gentagne fornrmelser fra Lind, blandt andet om Hennings far; Han unds sig sledes ikke, nr han blev heftig, for at lade denne hre hvad for en forsulten unge han havde vret, da han

side 11 af 16

Det moderne gennembrud

tog ham til sig, og blev han rigtig vred, gik han endog s vist, at han kom med, ganske vist sandfrdige, men ogs hjst sknselslse hentydninger til faderes frd (s. 185 l. 16). Da Henning fr stukket en lussing af Agathe, vender han sin krlighed til hvngerrig vrede, hvilket blandt kommer til udtryk ved hans indre tanker, Han kunne myrde hende for det hun havde gjort ham til, og han ville hvnes, hun skulle betale ham de lande fornedrelsens r, de tusinde kvalfulde timer (s. 188 l. 35). Han foragter nemlig sig selv for at elske hende, nr krligheden ikke er gengldt. Henning og Bryde tager p jagt (p trods af at Henning hader Bryde grundet sin misundelse, hvilket blandt viser sig, nr han stter sig ind i den grnne stue efter at have betragtet Bryde ride), hvorefter Henning rammes af vrede, nr Bryde synger om sin kommende hustru. Han vlger at skyde ud i tgen efter ham, hvilket leder til Brydes dd. Indledningsvist rammes han ikke af drlig samvittighed (s. 191 l. 6), men fr derefter en drlig smag i munden. Han er geners og hjlper Agathe og hendes senere forlovede Klavsen, hvilket dog ophrer, nr Klavsens kriminelle handling afslres, som Henning ngter at vre en del af. Han er i lang tid i dyb uro og finder frst fred ved Agathes dd, hvor han endelig har fet sin hvn Farvel Agathe! Jeg vil sige dig noget inden vi skilles, jeg fortryder heller ikke, hvad jeg har gjort (s. 195 l. 5). 2) Karakteristik af Agathe Agathe er som sagt husets datter (s. 184 l. 33). Hun er ikke forelsket i Henning, men derimod forlovet med Bryde. Hun holder af, at fremhve negative aspekter for Bryde, hvilket blandt andet viser sig, nr han er ude at ride, hvor hun ikke vil vise nogen interesse i det (s. 186 l. 13). Hun ser ned p Henning efter, at han havde blottet sin krlighed, og ser ham som et lavere menneske i et flelsesmssigt aspekt samt resbegreb. Hun stdes ved Hennings kommentar vedr. Brydes mulige utroskab, og slr ham derefter, hvilket hun forklarer ham, at hun ikke fortryder (s. 188 l. 6). Hun gifter sig med Klavsen efter Brydes dd (s. 191 l. 39). gteparret modtager hjlp af Henning, som ophrer, nr Klavsen begr en kriminel handling, der leder til hans anholdelse. Dette driver Agathe fra forstanden, hvilket afslutningsvist tager livet af hende (s. 194 l. 26) 3) Karakteristik af Bryde: 4) Karakteristik af de sociale og konomiske forhold. 5) Karakteriser fortlleren. Find eksempler. Fortlleren i novellen er 3. person, alvidende (dog med fokus p Henning) og objektiv. Desuden er han meget beskrivende, dette ses fx i starten hvor han beskriver det grnne vrelse, side 184 linje 6-25. Ogs i slutningen, hvor Hennings gr hjem efter begravelsen, side 195 linje 8-35, kan man se at fortlleren meget ngternt beskriver omgivelserne og stemningen. Et eksempel p, at han er alvidende, ses p side 188 linje 14-20, hvor man hrer Hennings tanker. Forfatterens objektivitet understtter den naturalistiske skrivemde, hvor lseren selv skal danne sin egen mening og drage egne konklusioner. Dog er den ikke objektiv i den forstand, at forfatteren har valgt netop dette emne for at fremhve et bestemt problem, men det er uundgeligt. 6) Hvilken rolle spiller hnder og handsker i novellen? Hnderne bruges blandt andetsom et middel til at vise Hennings kvindeundertrykkende tanker. Se side 186187, linje 32 (s.186) til linje 6 (side 187). Her hrer man at Henning beundrer hnderne (som her kan ses som et symbol p femininitet) og hvordan han nsker de skal blive i skdet, alts skal holdes nede.

side 12 af 16

Det moderne gennembrud

7) Hvilken rolle spiller tgen? Tgen dkker ham frste gang, da han skyder Niels Bryde. Der fungerer tgen som fysisk skjulested, hvor han kan skyde ham uset. Billedligt kan man tale om at tgen symboliserer hans indre slr mellem opfrsel og tanke. Han ville formentlig aldrig turde skyde Niels Bryde mens de kunne se hinanden, fordi han i virkeligheden er lidt af en kujon. P samme mde tr han ikke mande sig op overfor Agathe og st ved sine flelser for hende. Den anden gang tgen omslutter ham: Efter han har sagt til Agathe, der er dd, at han ikke fortryder at have skudt Niels eller at have vret delvist skyld Klavsens fallit kommer tgen rullende. Denne gang ender tgen med at kvle ham i billedlig forstand, fordi tgen symboliserer hans synder og hans ugerninger, og derfor er det ogs Agathes hnder, som han fler kvler ham. Han sgte at rejse sig, s greb det ham i struben med klamme, hvide fingre (s. 195 l. 34-35) 8) Placer Et skud i tgen i forhold til naturalismen og Georg Brandes I forhold til Naturalisme: Henning flger sin natur og sine instinkter, hvilket ofte ses i naturalistiske tekster Henning (mennesket) mister sin status som noget ophjet og er virkeligheden bare et usselt menneske typisk naturalistisk. Han ender i desillusioneret tilstand: s.195 l. 9 Hvad s i morgen, og i overmorgen hvad s?, og bliver kvalt i tgen (omtumlet). Naturalismen fokuserer ogs p at kvindens driftsliv bliver hendes skbne. I dette tilflde bliver Agathes drivskraft noget negativt: var hun blevet bde vred og forbavset og havde sagt til ham, at hun ans det for en ubesindig spg, og at hun ikke hbede at han ville give hende anledning til at betragte det som en fiks vanvittighed ved nogensinde tiere at hentyde til noget lignende. (s. 185 l. 30). Et af naturalismens videnskabsidealer er at forfatterens holdning ikke er tilstede i teksten. Dette er ogs tilfldet da det er livet der skaber moralen og ikke forfatteren, der belrer vi m lre ud fra de fejl som personerne begr i teksten.

Perspektivering til Georg Brandes og hans forfatterstil: Agathe gter bare den mand, der fr jobbet efter hendes afdde mand. Alts virker hun fokuseret p status og stilling, og deraf kan man udlede, at hun har en typisk kvindelig knsrolle. Henning bryder sig heller ikke om, nr Agathe bevger sine hnder, nr hun spiller klaver hendes hnder skal ligge stille i hendes skd. Det betyder, at han nsker at fastholde hende og ikke frigre hende. Det er ogs forkert iflg. Agathe, at Henning skulle vre sammen med sin kusine (Agathe), alts handler det om moderne seksualmoral. Gud har ikke nogen indflydelse p handlingsforlbet menneskene opfrer sig bare som dyr ud fra deres instinkter. Henning er en syg hund og Bryde er hj til hest, s hun vlger Bryde selvom Henning fr ny status og flere penge er han stadig lav i hendes agtelse, s derfor synes hun stadig ikke om ham.

side 13 af 16

Det moderne gennembrud

Omhandler socialklasse, da man ser at selvom det lykkedes Henning at stige i rang, i konomisk henseende, lykkedes det ham ikke at stige i grader i Agathes jne, som stadigvk ser ham som en syg hund.

Herman Bang Foran Alteret (1880)


1) Karakterisering af Adolf Bortset fra Agnes fr man generelt set ikke meget af vide om personerne, og lseren tvinges til at danne sig et indtryk af karaktererne gennem deres handlinger. Adolf er brudgommen, der skal giftes med Agnes. Han er tredive r, og iflge tilskuerne i kirken ikke udseendemssigt, hvad han har vret (s. 200 l. 17). Han var nemlig tidligere en smuk mand, men er nu blevet skaldet og intet er nvnevrdig vrdi. Vi ved ikke meget om ham, idet han ikke beskrives meget, og hans navn afslres faktisk frst p s. 204 l. 11. Vi ved, at han er forelsket i Agnes og er meget krlig overfor hende. Vi ved, at han har talt om gteskabet med Agnes med sin mor (s. 204 l. 15) efter at have danset med hende, hvor han var betaget af, hvor bldt hun havde ligget i hans arm. Han virker en anelse fjollet, idet han ved alteret str og overvejer en gammel joke, der fr ham til at grine indvendigt (s. 204 l. 31). Han tager dog stadig brylluppet alvorligt derefter, idet han gldes ved at skulle giftes med Agnes. Vi fr af vide, at han tidligere har taget sig af Agnes og hendes barn, selv da barnet senere dde. Alt i alt forekommer han som en sympatisk mand, der elsker sin kommende hustru, ud fra de f oplysninger vi fr om ham. Beskrivelse af Agnes Agnes bliver beskrevet i teksten som middel hj, blond med aske grt hr. Hendes trk er blde, hud en er dun et som en fin frugt og lberne er fint formede med et srgmodigt smil. Hun har et stort rundt ansigt med forglemmigej p hret. Hun er ifrt en bl kjole og blget hvidt atlask. Hun har et langt slb p, som dkkes af slrets tyl. Hun brer en diamant smykke p hendes bryst Hun vil IKKE giftes med Adolf, hun gr det KUN for sin fars skyld da han har foretaget nogle drlige forretninger Agnes har tidligere vret forlovet med hendes ftter Bruden (Agnes) har som Stina sagde tidligere vret forlovet med sin ftter. Dette skete pga. hendes far , der er p fallittens rand. gteskabet bygger udelukkende p at Agnes (bruden) mangler penge men har en titel og Adolf (brudgommen) mangler en titel og har mange penge. Deraf sker der en bytning af titel + penge. Og det er isr Agnes far der tvinger dem til det. Brudens far siger f.eks. at hvis hun ikke indgr i gteskabet vil han beg selvmord. Brudgommen har ikke specielt meget imod gteskabet fordi at han synes at Agnes ser virkelig godt ud: Se side 205, hvor der str Adolf har vendt sig imod hende.. han ser p hendes ansigt, det sklvende bryst Se side 206 midt for, linje 20 hvor der str Agnes er fortumlet hun hrer ordene som en fjern trussel Agnes virker utroligt ulykkelig da hun p side 206 linje 11, allerede overvejer skilsmisse fr hun overhovedet har sagt ja til Adolf. En sjov parallel kunne vre at hun har handsker p til brylluppet hvilket ligesom i J.P. Jacobsens et skud i tgen er et symbol p undertrykkelse. . I kirken lige efter hun har sagt ja, fler hun at gteskabet binder hende.

side 14 af 16

Det moderne gennembrud

Karakteriser kristendommens rolle i novellen (novellens titel, Gud, Kristus(figuren), gteskabet (det konkrete og som institution), kirken (den konkrete og som institution, arvesynden) Hvilken rolle har prsten: Hans tale gr hurtig hen over det religise, fordi ingen af familien har noget forhold til kristendommen. Derimod indeholder den et rosenrdt og overfladisk billede af brudeparrets familier. Fortlleren: han afslre prstens tale som ikke alene overfladisk men ogs usand, Handlingen: Handlingen forgr i en kirke hvor bryllupsgsterne er forsamlet og venter p vielsen kan begynde. Kirken beskrives som et sted for Hverdagslivets pjat (side 51) Det er et sted man kommer for at blive set af andre og hvor at se andre. Det sociale er mere p spil frem for det religise. Kirken: Kirken er Kbenhavns domkirke idet den er udsmykket med Thorvaldsens apostle og Kristus over alteret. Kirken beskrives ogs som et ikke helligt sted, det beskrives mere som et theater, underholdning for publikummet gsterne Det referrere lidt til sladderssterne der gr til globryllup fordi de ikke har andet at lave, de er ledige fugle, der betragter kirken som et teater ( side 51) 4) Karakteriser fortlleren. Hvem eller hvad fortller og hvordan? 3. person alvidende fortller med kombineret synsvinkel: Agnes er fortumlet hun hrer ordene som en fjern trussel, som et rullende uvejr, der nrmer sig hendes liv. (side 206 l. 23-34). Starter in medias res, hvilket er typisk for impressionistisk stil. Den impressionistiske fortller kommer ogs sjldent eller aldrig med kommentarer til handlingen i stedet lader man handlingerne og tankerne tale for sig selv. Dog ingen regel uden undtagelse: Han er hj, mrk, mske lidt for slank. (s.200 l.10-11). Desuden er fremstillingsformen udprget scenisk, og fortllertid = fortalt tid. Fremstillingsformen er objektiv og realistisk. Mange kommentarer kommer i virkeligheden fra kvindelige tilhrere, der taler om personerne og handlingen. Mange gange er stningerne ogs lidt kringlede og det kan vre svrt at vide prcist hvem der fortller hvad og sdan noget. Maleriske beskrivelser af personerne. 5) Perspektiver til det moderne gennembrud! Hvilke problem sttes under debat? Oprr mod gamle traditioner, ssom at man ikke gr fra hinanden i et gteskab. Samtidig er dette et brud mod gteskabspagten (religion). Agnes i historien reprsenterer ligestillingen, det er ikke lngere manden som bestemmer over hvordan forholdet hnger sammen i form af hvem der har noget at skulle have sagt kvinden kan nu ogs f magt og det ses ved at hun har gennemfrt en skilsmisse fr i tiden. I praksis ses det at kvindelige forfattere viste sig p det litterre parnas, hvilket ikke havde vret normalt fr i tiden dvs. romantikken hvor alt handlede om krlighed i modstning til nu hvor det mere er en handel mellem familierne og det er familiernes interesse der bliver varetaget og ikke partnerne (Agnes og Adolf). 6) Ls den korte artikel om impressionismen og perspektiver novellen til impressionismen!

side 15 af 16

Det moderne gennembrud

Verden bliver fremstillet p en ny mde ved at der er sket en skilsmisse, hvilket ikke var normalt fr i tiden. Samtidig giver novellen ogs en utrolig indsigt i personernes hverdag og deres virkelighed, blandt andet hvorfor de flyttede fra lejligheden, det er menneskenes flelser der vejer mest.

side 16 af 16

You might also like