ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , .

- _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

LIV OG RELIGION 9 Grundbog
Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg
Dette er en pdf-fil med Liv og religion 9, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres

www.syntetisktale.dk

LIV OG RELIGION
GRUNDBOG 9 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG

GYLDENDAL

Liv og religion 9. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 2. oplag 2007 © 2007 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Billedliste side 192 Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2007 ISBN 978-87-02-05413-2 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 9 består af: • Grundbog • Lærerens bog • Systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides: www.livogreligion.gyldendal.dk

der er helligt? · 4 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Er det i orden at krænke andres følelser? · 9 Billedforbud Gud er stor? · 17 · 25 · 33 Symboler på det hellige · 30 Har det betydning for dig? Kulturmøde · 38 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Religionsmøde i Danmark · 47 Krige i religionernes navn · 51 Integration · 58 Leicester · 64 Konkrete konflikter · 66 Kirken i det moderne samfund · 72 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Den rummelige folkekirke · 80 Kirken i staten · 84 En moderne kirke · 88 Kirken – et hus i byen · 92 Lad dig friste og … · 96 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Forelskelse frister! · 108 Skal man modstå fristelser? · 117 Er det syndigt at falde i fristelse? · 121 Du bli’r hva’ du spiser? · 126 Hvad er lidelse? · 132 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Er Gud retfærdig? · 141 Katastrofen · 146 Kamp mod lidelse · 150 Sygdom · 154 Menneske. teknologi og natur · 162 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Er det i orden at slå ihjel? · 168 Er det i orden at lege skaber? · 177 Er det i orden at lege hersker? · 184 .INDHOLD Er der noget i livet.

at det at tilhøre en religion eller at være religiøs er det samme som at føle sig bundet til en magt uden for én selv – en magt som har stor indflydelse på den måde. Den religiøse eller den. at man har brug for Gud for at få et godt liv. at mennesker. Derfor bøjer eller ydmyger man sig frivilligt for Gud i den tro. Under pietismen i 1700-tallet gik man meget op i. DER ER HELLIGT? Religionerne og det hellige Ingen ved nøjagtigt hvor mange religioner. der er godt. og som man derfor skal værne om. og ‘det som er skjult’. At mange mennesker regner forskellige ting eller begreber for at være hellige. er dog ikke det samme som. brænder igennem. Det hellige er dermed noget. og hvordan man bedst kan leve livet. Alt er tilladt – intet er helligt Modsatte side: The Weather Project. som anser noget bestemt for at være helligt. hvad det gode er. at han vil én det bedste. Og det. at man skulle føle for troen og gøre den inderlig. at de rent faktisk er hellige. at Gud har skabt livet og bevidst om. Ærefrygt Ærefrygt betyder. Derfor siger man ofte.ER DER NOGET I LIVET. illustreret med et hjerte. der betyder ‘sund og fuldstændig’. der gør livet værd at leve og det gode helligt. 4 . der var i brand. som nogle frygter. kan være aldeles ufarligt. De forskellige religioner giver forskellige forklaringer på. der findes i verden. Samtidig er man bange for at komme i unåde og blive ramt af Guds vrede. man forstår og lever sit liv. Religionerne mener hver især. vil religiøse mennesker opfatte det som klogt både at tilbede og frygte det hellige. kan andre opleve som usundt og skadeligt. og de giver alle sammen deres bud på.a. men det er flere tusinde. Vi siger ofte. der også forstår at engagere andre i sagen. Installation af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson i den store turbinehal på museet Tate Modern i Londan 2003. og de. Ordet hellig kommer af ordet hel. at de ligger inde med den sande udlægning af livets værdi. Det blev bl. som nogle anser for at være godt og sundt. Samtidig er det hellige både større og stærkere end mennesket. at man som menneske både er taknemmelig over. som for alvor går op i noget bestemt. Det. hvad der er helligt i tilværelsen. lader sit liv styre af det hellige og prøver at lade det hellige komme til udtryk i sit liv. og det er denne værdi. og da ordet hel også kan betyde både ‘straf’. brænder for en sag.

.

at ethvert menneske kunne tænke. Nok kan vi som mennesker gøre. til religionerne og det hellige. hvad vi vil. DER ER HELLIGT? Paulus Paulus var oprindelig jøde og med til at forfølge de første kristne. når det skal gøre et eller andet.ER DER NOGET I LIVET. fordi vi er skabt til at kunne noget forskelligt. Sloganet. hvad det ville. 6 . blev bl. at mennesket havde nået et udviklingstrin. hvor apostlen Paulus i et brev til menigheden i Korinth skiver følgende: “Alt er tilladt. hvad man vælger at gøre. men han blev senere omvendt og derefter den vigtigste person i forbindelse med kristendommens udbredelse. at man ikke er afhængig af Gud. men noget er ifølge Paulus bedre end andet. der har skrevet de ældste tekster i Det nye Testamente. Og det er menneskets opgave at gøre det gode og det rigtige.a. Synd I kristen sammenhæng betyder synd ‘at vende sig bort fra Gud’ – altså at leve med en forestilling om. Det var ikke bundet af noget og dermed også fri for bindinger. hvor der ikke længere var behov for religion og tro. Derfor er det aldrig lige meget.” Paulus gør her menigheden opmærksom på. Tilbage i 1970’erne var der et berømt slogan. at alt det med tro og religiøsitet var ved at være et overstået kapitel i historien. der hed: “Alt er tilladt – intet er helligt!” På det tidspunkt havde mange mennesker i Nordvesteuropa og USA en forestilling om. at mennesket altid står i valget mellem det gode og det onde. Det er Paulus. der blev opfattet som en spændetrøje i livet. Man troede. men ikke alt gavner. sige og gøre. lavet i opposition til et citat fra Bibelen. om at alt er tilladt. At alt var tilladt betød.

netop fordi det er godt og rigtigt. Plasticslangen skulle trækkes langs hallens vægge. OPGAVE A OPGAVE A Tag udgangspunkt i de to slogans: “Alt er tilladt – intet er helligt” og “Alt er tilladt men ikke alt gavner” og skriv et essay. som kom af ordet sund i betydningen ‘helt rask og perfekt’ og det syndige. som kom af ordet sund i betydningen ‘adskillelse’. der er et udtryk for adskillelse mellem to stykker land – fx Øresund mellem Danmark og Sverige. og at den orange halvcirklen skulle monteres på endevæggen lige under spejlet. du er mest enig i. da Eliasson kun leverede tre genstande: en orange halvcirkel i træ. at de spontant lagde sig ned på gulvet i den store hal for bedre at kunne suge oplevelsen af kunstværket til sig. således at der kunne sendes vanddamp og røg ud af de små huller. der skulle udstilles. som går eller gik meget op i en bestemt ting og vurder. at alt er tilladt. De to begreber er således gennem sproget forbundet som to sider af samme sag. På den måde lykkedes det kunstneren at skabe en atmosfære af såvel morgenstemning med solopgang og morgendug som en aftenstemning med solnedgang og aftendis. at det er det gode og det rigtige. Kunsten og det hellige Til en udstilling i den store turbinehal på museet Tate Modern i London var den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson i 2003 blevet bedt om at levere de værker. at det er adskilt fra det gode. I religiøs forstand betyder det ‘at adskille sig fra eller vende ryggen til det hellige’ – fx Gud. om det at brænde for en sag har noget med hellighed at gøre. På billeder fra udstillingen kunne 7 . de så. du kender eller har hørt om. hvor du forholder dig til. For ham er det hellige og det syndige altså hinandens modsætninger. og mange mennesker blev så benovede over det. Udstillingen blev et stort tilløbsstykke.Paulus ville med andre ord mene. eller at noget er mere vigtigt eller rigtigt end andet? Skriv derefter om en person. Man kan sige. Er det mest rigtigt. mens det onde og forkerte i hans øjne er syndigt. eller at der i udtrykket ligger. Museumsfolkene blev noget overraskede. at mennesket både kan være godt og ondt. På dansk har vi altså et sjovt sprogligt sammenfald mellem det gode og det onde – eller mellem det hellige. Hans idé var. at spejlet skulle placeres i loftet. At noget er syndigt betyder. Ordet synd kommer af ordet sund. et kæmpe spejl og en plasticslange med en masse små huller i. der er helligt. at det religiøse menneske både er bundet til det hellige og til det syndige. hvilket af de to slogans.

ER DER NOGET I LIVET. OPGAVE B Se på billederne fra udstillingen og noter på et stykke papir. Andre nøjedes med at udtrykke sig i ord. Læs dit digt igennem og vurder. at Eliasson med sit kunstværk havde fat i noget. Skriv derefter et digt. om det rummer noget om det hellige. Sammenlign derefter det du har skrevet med sangen af Frans af Assisi (arbejdsark 1). Alle var de enige om. der var større end det. DER ER HELLIGT? Mange museumsgæster lagde sig spontant ned på gulvet. Ved at gøre Solen til det helt centrale omdrejningspunkt. de tre genstande og rummet hver for sig rummede. kom der på samme tid en stemning af undergang og håb ind i udstillingen. at det var som at gå mod himlen eller livets ende. at folk beder til eller underkaster sig den symbolske udgave af Solen. og flere sagde. Solen er både en nødvendig forudsætning for liv på Jorden og en dødsens farlig fjende. som indfanger stemningen i det. det næsten se ud som om. OPGAVE B 8 . hvis mennesket med sin forurening af naturen ødelægger de beskyttende lag i atmosfæren. hvad du kommer til at tænke på. og spille på at den både går op og ned. der med sine stråler kan ødelægge alt liv på Jorden. som har udspillet sig gennem de sidste 25 år. da de så Eliassons sol på Tate Modern. når man bevægede sig ned gennem den lange turbinehal mod Solen. du har tænkt. Olafur Eliasson havde kaldt sit kunstværk for The Weather Project og bidrog derved til den meget omfattende miljødebat. når du ser Eliassons kunstværk.

at Tabu Ordet tabu kommer fra Polynesien og betyder ’urørligt.TEMA 1 ER DET I ORDEN AT KRÆNKE ANDRES FØLELSER? Spørger man tilfældige mennesker. at Jesus gik på vandet eller det med jomfrufødslen. som de ikke helt kan sætte ord på. men at de tror på deres egen måde. fordi det hellige er omgærdet af tabu. Gruppen af folkekirkemedlemmer vil til nød svare. men mange skynder sig i tillæg hertil at sige. I alt er der repræsenteret omkring 100 forskellige religioner i Danmark. om de er medlem af et bestemt trosfund. hinduer eller sikher. sige. af herskeren i et land (evt. eller om de kan pege på noget. Det er svært at sætte ord på forholdet til det hellige. At noget er omgærdet af tabu betyder. Mange børn kender fx til. ting eller steder. de ikke måtte lege med. Forbuddet kan enten være udstedt af en usynlig magt. der er noget i tilværelsen. forbudt og farligt’. at de ikke måtte bande. at man bevidst eller ubevidst ved. om de synes. De er fx jøder. at der er noget. at de er kristne. som er vigtigere end andet. ikke sig selv som hverken religiøse eller hellige. en diktator). hvorefter forholdet til guderne skulle genoprettes. at de ikke tror på fx det med. som de opfatter som uerstatteligt. Hele 83 % af befolkningen er nemlig medlemmer af den danske folkekirke og omkring 6 % er muslimer. der er medlem af et trossamfund. Gjorde de det alligevel udløste det straks ulykke eller død i samfundet. af ens forældre eller af ens egen underbevidsthed. som er større end én selv. fordi det lød grimt. fordi deres forældre syntes. Alligevel opfatter hovedparten af dem. buddhister. om de er hellige. komme i nærheden af. det er forbudt at tale om. vil hovedparten af dem svare: “Nej!” Modsat vil det være. vil stort set alle svare “ja”. som almindelige mennesker ikke måtte komme i nærheden af. eller at der var bestemte børn. 9 . hvis man i stedet spørger dem. Kun et meget lille mindretal er ateister uden et religiøst tilhørsforhold og er altså slet ikke medlem af noget trossamfund. røre ved eller omgås. De tror altså på et eller andet. Lægger man i stedet ud med at spørge folk. Her blev begrebet brugt i forbindelse med hellige personer. at deres forældre har sagt. mens resten fordeler sig blandt øvrige religioner.

men dermed kan det også blive lidt spændende og tiltrækkende. Af Fernando Botero. DER ER HELLIGT? OPGAVE C Diskuter i fællesskab eller i mindre grupper. at det første tabu bl. der var et eller andet galt med dem.ER DER NOGET I LIVET. Af samme grund var disse børn ofte de mest spændende. hvilke tabuer I kender til.a. der ikke må tales om de enkelte tabuer. At noget er gjort til tabu betyder. 10 . at det er forbundet med noget farligt. Læser man i Bibelen opdager man hurtigt. Da Gud havde skabt Adam og Eva placerede han dem i Edens Have og gav dem alle havens frugter til føde. Kun frugterne fra Træet til kundskab om godt og Adam og Eva. handler om sex. OPGAVE C Forklar hvorfor. 1993. ligesom man tit fik lyst til at bande.

Derpå dækkede de deres kønsdele til og fik deres straf af Gud. hvor det hedder. skal man igennem forskellige renselsesritualer. 11 . I Edens Have fik Adam og Eva godt nok kun frugt og grønt. kommer inde fra mennesket selv. Derfor endte det som bekendt med. Et andet kendt eksempel er hinduernes forbud mod at spise okse. at intet af det. Fra den dag var mennesket dødeligt og skulle ikke mere leve evigt. Her er kristendommens pointe. I kristendommen finder der ingen spiseforbud. Dette forbud gjorde disse frugter særligt interessante. siger Jesus.ondt måtte de ikke spise af. fordi svin i disse religioner opfattes som urene dyr. og hvorfor de måske gør det andre steder. Det. Det er det. at man skal elske sin Gud og sin næste som sig selv. OPGAVE D Rent og urent Begreberne rent og urent bruges ofte som retningslinjer for. men her er begrundelsen den modsatte – nemlig at koen i Indien opfattes som et helligt dyr. man må. handler Bibelens første tabu også om mad og moral. Reglerne giver et fællesskab. forbinder maden med begreberne rent og urent. mens det rene er det. blod og sex på bestemte tidspunkter urene. Mest kendt er nok jødernes og muslimernes forbud mod at spise svinekød. Adam og Eva ikke må spise. Der er noget bestemt. Kommer man i berøring med det urene. hvorfor man ikke må rende nøgen rundt på gaden i Danmark. hvorfor I ikke spiser disse ting. at mennesket altid vil være fanget i dilemmaet mellem godt og ondt. at de var nøgne – altså to forskellige køn. Med ophævelsen af spiseforbuddet kommer der i kristendommen mere fokus på forholdet mellem godt og ondt. samt at de kunne formere sig og blive til flere. før man igen kan optages i fællesskabet. at mennesket aldrig vil kunne leve op til dette krav pga. Og resultatet var i første omgang. Ofte er dyr. skal man holde sig fra eller undlade af gøre. men efter syndfloden udvidede Gud “spisekortet”. kan være urent. der bl. Alt det urene. det rene i jødedommen benævnes kosher. Forklar. men at troen på Gud kan hjælpe det med at vælge det gode. ting som man i princippet godt kunne spise. Adam og Evas syndefald. som er urent. hvordan medlemmer af en religion skal opføre sig. selv om det aldrig vil lykkes fuldt ud. idet han belærer sine disciple om. men. samtidig med at synet på mennesket er sådan. men som I alligevel ikke spiser hjemme. Senere i Det nye Testamente går Jesus imidlertid langt videre. at Adam og Eva spiste af dem. der kommer ind i et menneske udefra. så Noa og hans familie også måtte spise udvalgte dyr. Ud over at handle om sex. at de altid skal lade deres handlinger styre af kærligheden. i mindre grupper eller hver for sig.og kalvekød. Inden for kristendommen er det et krav til mennesket. at de opdagede. Det er det forhold. filosoffen Søren Kierkegaard har kaldt troens paradoks. Inden for islam kaldes rent for halal og urent for haram.a. der kommer til udtryk i Det dobbelte Kærlighedsbud. OPGAVE D Oplist. Såkaldte spiseforbud er kendt i mange religioner. Diskuter.

radio og tv protesterede over. at man ikke skal blive uvenner med de hellige. når man brugte dem. Sandalerne var knapt kommet på hylderne før en gruppe præster og en af landets biskopper gennem læserbreve. den anden om en præst. hvad du kommer til at tænke på. I bliver enige om. om du har fået alle aspekter af ordets betydning med og tilføj dem. Skriv også synonymer. når du hører ordet krænkelse. der ikke troede på Gud og den tredje om nogle tegninger. og skriv dem ned. 12 . DER ER HELLIGT? Religiøse krænkelser OPGAVE E Indskriv på et tanke-træ. i hvilke situationer forskellige mennesker kan føle sig krænkede. Allerede i løbet af de første år af det 21. du eventuelt mangler. Kvicklys Jesussandaler I foråret 2003 lancerede butikskæden Kvickly nogle nye klipklap-sandaler med billeder af Jomfru Maria og Jesus. for ellers er fanden løs – i hvert fald blev sandalerne taget af hylderne med det samme og uden diskussion. Kvicklys badesandaler med motiver af Jesus og Jomfru Maria. at man på den måde fik folk til at træde på Jomfru Maria og Jesus. Den første handlede om sandaler.ER DER NOGET I LIVET. århundrede blev vi i Danmark vidner til tre krænkelser med religiøst islæt. Diskuter i mindre grupper. som således blev trådt på. OPGAVE E Undersøg i ordbøger og leksika. De kaldte det blasfemi og ville have Kvickly til at tage sandalerne væk fra hylderne. I Kvicklys bestyrelse har de måske kendt det gamle ordsprog om.

som efter deres mening kunne underminere hele kirken og den kristne tro. at en præst kunne finde på at udtale sig på en måde.Grosbøll-sagen Senere samme måned var der et interview i Weekendavisen. som der står i Bibelen. hvad han havde sagt og skrevet i sine bøger og prædikener. som var forargede over. men også fra almindelige mennesker. at han ikke som almindeligt fornuftigt menneske kunne tro bogstaveligt på fortællingerne om. Den store opstand medførte. Præsten. Af den grund var han tæt på at miste sin stilling for altid. Dette affødte en voldsom reaktion – ikke blot fra mange af hans præstekolleger. Han fik dog undervejs i sagen også støtte fra andre kolleger. Præsten. Thorkild Grosbøll. at Gud skulle have skabt hele Verden og holder den oppe. bliver interviewet af en række journalister efter et møde med biskoppen over Helsingør Stift. 13 . at han ikke troede på Gud. fik mulighed for at trække sine ord tilbage. Thorkild Grosbøll. hvor en præst fra Nordsjælland i overskriften udtalte. at biskoppen over Helsingør Stift midlertidig fratog præsten retten til at være præst og iværksatte en undersøgelse af. men fastholdt.

Efter sigende havde han svært ved at finde en tegner. kaldes fundamentalisme. at han under skærpet tilsyn fra biskoppen over Roskilde Stift kunne få lov at vende tilbage og virke som præst. Det handler sandsynligvis om. fordi de var bange for muslimers reaktion på tegninger af Muhammed. som også skulle have deres afsked. Sagen mod Grosbøll stod på i tre år og endte med. Forhistorien var den. hvis man vil bevare sin forstand intakt. man ikke kan tro på i bogstavelig forstand. hvordan tilværelsen hænger sammen. Og problemet ved en sådan læsemåde er. som sagde. hvilket er strafbart i Danmark efter to paragraffer i straffeloven: § 140. at den danske ytringsfrihed var truet. At insistere på. at der er ting i Bibelen. der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse. ved hvilken en gruppe af personer trues. at diskussionen i overvejende grad har været holdt som en faglig diskussion. hudfarve. tro eller seksuelle orientering. Den. Det er et spørgsmål som teologer i forlængelse af oplysningstiden har drøftet i flere hundrede år. ikke er spor nyt.ER DER NOGET I LIVET. at en dansk forfatter havde skrevet en børnebog om den muslimske profet Muhammeds liv. ville der mindst være 1/3 af folkekirkens præster. og det giver bedre mulighed for at kombinere tro og fornuft. at hvis Grosbøll skulle fyres af den grund. Derimod er der rig mulighed for at læse mange af Bibelens fortællinger som billedlige udlægninger af. at det synspunkt. nationale eller etniske oprindelse. at man kan komme til at tro mod bedre vidende. straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. forhånes eller nedværdiges på grund af sin race. Muhammedkrisen Mens de to første sager var til at overskue. satte han sagen på spidsen og underminerede dermed fuldstændig troen på Gud. Dette tolkede forfatteren som et udtryk for. da nogle karikaturtegninger i Jyllands-Posten satte store dele af den muslimske verden i brand. § 266 b. som først nu når medierne. som ville illustrere bogen. Som Grosbøll blev citeret i avisen. Noget af det underlige ved hele sagen var. 14 . at Bibelen og andre religiøse skrifter skal læses og opfattes bogstaveligt. og han henvendte sig til JyllandsPosten herom. DER ER HELLIGT? Blasfemi Ordet blasfemi betyder ‘bagtalelse’ og bruges mest i forbindelse med hån af andres tro eller religion. uden at nogen har taget anstød af det. Den. havde den tredje nær væltet hele Danmark omkuld. straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse. I den forudgående diskussion om religionskritik er pointen dog blot. Grosbøll står for.

Syrien og Libanon. at man må tænke. Tegningerne blev trykt i efteråret 2005 og gav i første omgang kun anledning til mindre debatter. mens andre havde tegnet profeten Muhammed. at han og alle andre muslimer var terrorister. som et udtryk for. der vil lære danskerne om islam. Som sådan er ytrings-friheden en del af de borgerlige menneskerettigheder. at både danske flag og ambassader blev brændt af i bl. hvor man offentligt nedgør en person med noget. hvad man vil. men pludselig i begyndelsen af 2006 kom der voldsomme protester mod Danmark og boykot af danske varer i en masse muslimske lande – først i Mellemøsten og siden i Afrika og Asien. En tredje havde tegnes sig selv. der var bange for at tegne Muhammed.a. Injurier er en slags ærekrænkelse. Nogle af tegnerne havde valgt at tegne forfatteren Kåre Blütgen. som ikke er sandt.Avisen var efter sigende enig i problematikken og fik herefter 12 tegnere til at bidrage med tegninger i avisen for at sætte sagen til debat. Personligt kan man indskrænke sin egen ytringsfrihed ved ikke at tale om det. Demonstrationerne udviklede sig på et tidspunkt så voldsomt. Ytringsfrihed Ytringsfrihed betyder. 15 . sige og skrive. som en tegner. På en af dem var han illustreret med en bombe i turbanen. som er tabubelagt. som er grundlaget for vestlige demokratier. Ytringsfrihedens offentlige grænse går ved blasfemi og injurie.

end det tidligere har været nødvendig. Og Danmark var i en periode ude i den største udenrigspolitiske krise siden 2. Jyllands-Postens tegninger gav anledning til protester mod Danmark i store del af den muslimske verden. først muhammedtegningerne på internettet. Fra almindelige mennesker på gaden til embedsmænd og blandt ministre blev sagen drøftet over flere måneder. som regenter i forskellige diktaturer kan. at nogle følte sig krænkede over hver af de tre sager om Kvicklys sandaler. præsten der ikke troede på Gud og muhammedtegningerne (find evt. og at Anders Fogh Rasmussen ikke ville give muslimerne en undskyldning. På grund af denne udvikling kan man være nødt til at gennemtænke flere konsekvenser af det. når en tegning i dansk avis kan sætte den halve verden i brand. som ligger på grænsen til at være blasfemi eller injurie og prøv selv at definere grænsen mellem ytringsfrihed. blasfemi og injurie. hvad folk synes om de tre sager (arbejdsark 2). hvor informationer og problemer kan sprede sig ud over hele verden på få sekunder. Fra flere muslimske landes side krævede man. mens Anders Fogh Rasmussen på sin side hævdede. Gennem denne sag blev Danmark og danskerne med ét slag medlemmer af den globaliserede verden. Diskuter det fornuftige i. 16 . Diskuter på den baggrund det rimelige i.ER DER NOGET I LIVET. man siger og gør. at han i et demokrati som det danske ikke kunne blande sig i folks ytringsfrihed på samme måde. og selv den amerikanske præsident Georg Bush udtalte sig på et tidspunkt om sagen. DER ER HELLIGT? OPGAVE F Find i mindre grupper på en række udsagn. at den danske statsminister skulle gribe ind og forbyde eller blot tage afstand fra tegningerne. verdenskrig. OPGAVE F Lav en undersøgelse i jeres lokalområde af. at præsten har fået lov at fortsætte sit arbejde. så I kan se dem). at Kvickly tog sandalerne ud af handelen.

at Gud i muslimernes bevidsthed er så stor.TEMA 2 BILLEDFORBUD Forbud mod at fremstille billeder af guden.” I indledningen på den muslimske tidebøn hedder det. men noget lignende kendes inden for jødedom og kristendom. at han omfatter alt og er grænseløs men også tættere ved det enkelte menneskes egen halspulsåre end personen selv. at Gud er stor! Det betyder mere præcist. Et af Allahs 99 skønne navne (As-Salam. Her hedder det i kapitel (sûra) 16:75: “Frembring da ingen billeder eller lignelser af Allah. 17 . Et der angår billeder af Gud. Det strengeste forbud findes inden for islam. og et der angår billeder af mennesker og dyr. men I ved intet. Derfor er logikken. eller det som er helligt. at man ikke vil kunne undgå at begrænse Gud og dermed lave et forvrænget billede af ham. forekommer i flere religioner. der betyder ’Freden’) skrevet med kalligrafi. thi Allah ved (alle ting). Islam Inden for islam har man to slags billedforbud. da det står direkte i Koranen. Det første er det vigtigste.

I vore dage gøres levende popog sportsstjerner til idoler. I stedet har muslimerne 99 forskellige navne for Gud. hvordan profeten Muhammed levede sit liv og forstod Koranen. De skal være med til at give de troende en fornemmelse af Guds storhed. man kigger på som på et billede. Her ses Dansen om guldkalven. en figur eller genstand. som kendte profeten. mange følger. vil få en smertelig straf. at man gengiver det. at det end ikke kan skrives. man finder helligt i form af et billede. DER ER HELLIGT? Idol Ordet idol betyder ’billede’ eller ’form’. Samtidig er logikken i billedforbuddet at bevare skellet mellem Gud og verden samt at fastholde Gud som den. hvor det bl. hvis man prøver at fange ham ind på et billede eller i en skulptur. der har det afgørende ord i forholdet mellem Gud og mennesker.a. der på det nærmeste tilbedes og hvis mening. da man ellers vil få en forkert opfattelse af Guds væsen. og “De. som man derefter tilbeder. Derfor skal man afholde sig fra det. og det dækker over.” Det er tolkningen af sådanne skriftsteder. hedder: “Driv ikke spot mod Allahs tegn”. som taler ilde om Allahs Sendebud. Nogle af disse skrifter er skrevet af folk. Og det vil være en hån mod Gud. Det er beskrivelser af. Persisk minitavle fra 1500-tallet. der kan være med til at forklare en del af opstanden mod tegningerne i Jyllands-Posten. Til denne opfattelse knytter sig et par andre skriftsteder – nemlig sûra 2:232 og 9:61. 18 . 1635. Gud er ikke en.ER DER NOGET I LIVET. Ifølge mytologien er der oven i de 99 navne ét mere. Hadith og det andet billedforbud Ved siden af Koranen har muslimer en række hadith-samlinger. ca. mens andre er skrevet på bag- Hverdagsliv i en oase. men det er så vidunderligt. af Nicolas Poussin.

Diskuter hvilke risici. hvorfor I kan lide dem. at billederne eller selve kunstneren skulle blive genstand for tilbedelse i stedet for Gud.Eksempel på islamisk udsmykning med ornamentik og kalligrafi på Klippemoskeen i Jerusalem. grund af en fortalt tradition. Herudover ville Muhammed forhindre. Og der har været en udbredt tradition for at se gennem fingre med afbildninger. været forskellige opfattelser af disse forbud. OPGAVE G Find i aviser. at mennesker ikke skal forsøge at gøre Gud skabelseskunsten efter. Således er det tilladt for muslimske børn at lege med dukker. det står. Helt tilbage fra 1200-tallet findes der således i forskellige dele af den muslimske verden såkaldte miniature-billeder med både mennesker og dyr på – dog således at profeten for det meste er afbildet uden ansigt eller med en hvid klat dér. som har været dekorerede. Det er i nogle af dem. Hans begrundelser herfor skulle have været. De må dog ikke have karakter af idoler. at pop. OPGAVE G Oplist nogle af de idoler. I selv har og tal om. at købe en bestemt vare eller tage et bestemt politisk standpunkt. fordi det anbefales af ens idol. der er mellem en gud og et idol. blade og tv eksempler på. Op gennem historien har der inden for islam. der kan være ved at følge sit idol i alt. at Muhammed har udstedt et forbud mod overhovedet at lave billeder og skulpturer af noget. Som alternativ til de figurative billeder har der i den muslimske verden udviklet sig en imponerende dekorationskunst med ornamentik og kalligrafi. Diskuter det fornuftige i. hvor også ansigtet kan ses. når det havde et pædagogisk og lødigt formål i forhold til oplæring af børn og i forbindelse med legetøj. som er levende.og sportsstjerne optræder i reklamer eller med meninger om et eller andet. på samme måde som inden for kristendommen. Fra både Persien og Indien findes dog billeder af profeten. Der findes også dele af Koranen og enkelte udgravninger af moskeer. hvor ansigtet skulle have været. 19 . hvad vedkommende siger og gør. Diskuter hvilke forskelle.

at de er forbundet med mystik. børnebørn og oldebørn af dem. der er ingen vind til at drive ildsøjlen og skystøtten frem gennem ørkenen. sker. der hader mig. Jeg straffer fædres skyld på børn. 20 . men dem.ER DER NOGET I LIVET. Det sker første gang. der vækker Abraham og får ham til at drage af sted mod det forjættede land. retfærdig og barmhjertig. Da han første gang henvender sig til Moses. Herren din Gud. Tornebusken tager ikke skade af ilden. hvor fortællingen om De ti Bud står. torden og røg på Sinajbjerget. som Gud lover ham. hvorefter det. for jeg. Og Gud siger da også til Moses. Lidt anderledes er det i fortællingerne om Moses. I Det gamle Testamente. når han stiger ned på det. Diskuter hvilke fordele og ulemper. han siger. Afdæk fordele og ulemper for religionen ved at tillægge Gud begge egenskaber. er det således i en brændende tornebusk. Her benytter Gud sig ofte af et visuelt udtryk i kombination med sin stemme. og uvejret over Sinajbjerget er helt lokalt. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem. der elsker mig og holder mine befalinger. Disse fænomener er i Det gamle Testamente med til at understøtte gudens hellighed og utilnærmelighed. Det er også Guds røst. religionen kan have af et billedforbud. Det står som det andet af De ti Bud i Anden Mosebog kap. billedforbuddet kan have for den troende. Her hedder det flere gange: “Gud sagde:”. 20: “Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Og da Moses skal have overdraget De ti Bud. vil jeg vise godhed i tusind slægtled. viser Gud sig som et frygteligt uvejr med lyn. mens han under flugten gennem ørkenen vejleder Moses i en støvsky om dagen og en ildsøjle om natten. DER ER HELLIGT? OPGAVE H Ud over at være god og mægtig er Gud i jødedommen også farlig og frygtelig. Typisk for alle disse fremtrædelsesformer er det. at han skal holde folket fra bjerget.” På samme måde som hos muslimerne er tanken altså den. Jødedom Også inden for jødedommen er der et billedforbud. er en lidenskabelig Gud. at Gud er mægtig. da de ellers vil dø af at være for tæt på hellige. OPGAVE H Diskuter hvilke fordele og ulemper. viser Gud sig først og fremmest som en stemme fra Himlen. da han ved sit ord skaber hele verden og alt i den.

Jeg omstyrter kongetroner. det ifølge Bibelen var under kong David. idet de opfattede Jesus som Guds søn. for dig har jeg udvalgt. 20-23: “Herrens ord kom for anden gang til Haggaj på den fireogtyvende dag i måneden: Sig til Judas statholder Zerubbabel: Jeg vil få himlen og jorden til at skælve. Den helt afgørende forskel på jødedom og kristendom er opfattelsen af Jesus. Derfor er den jødiske bibel også blevet en del af den kristne. Af den grund er billedforbuddet i første omgang også blevet en del af kristendommen. blev de to ting forbundet. min tjener Zerubbabel. men som tiden gik udviklede kirken en rig billedtradition. siger Herren. Shealtiels søn. hvorfor der ikke længere kunne være problemer i. Især når Ikon Ordet ikon betyder ‘et helligt billede’ eller ‘et billede af det hellige’. at Jesus er Guds ikon (2. siger Hærskarers Herre. mens det specifikt kristne kaldes for Det nye Testamente. hestene med deres ryttere styrter. at Gud vil sende en frelser til Jorden for at genoprette Israel som den stormagt. Det siges endda direkte i Det nye Testamente. Et af eksemplerne på denne forventning finder man i Haggajs bog. Blandt profeterne i Det gamle Testamente er der en forventning om. og gør dig til en seglring. Her kaldes den jødiske bibel for Det gamle Testamente. siger Hærskarers Herre. med alt hvad det indebærer og som hel Gud.4). død og opstandelse tolkede nogle jøder denne profeti som opfyldt. at lave billeder af Gud. Ved at opfatte Jesus som Gud var det hellige pludselig blevet synligt. På den dag. Billederne skulle hjælpe almindelige mennesker med at forstå de bibelske fortællinger og de kristne pointer. 21 . 4. v. Ved at den usynlige gud blev synlig i et menneske. Jeg vælter vognene med deres mandskab. 2. I kristendommen opfattes Jesus altså som værende både et helt menneske. tager jeg dig. Der var tilsyneladende ikke billeder i de første kirker. de falder for hinandens sværd.Kristendommen I den kristne selvforståelse er kristendommen en udløber af jødedommen. hvordan de bedst kunne leve livet. Kor. jeg tilintetgør folkenes stærke riger. kap.” Med historierne om Jesus’ fødsel. der var blevet sendt til Jorden for i skikkelse af et menneske bedre at kunne vejlede menneskerne i.

fordi de hurtigt skulle kunne skaffes af vejen. men striden førte alligevel til. Begrebet stammer fra en gammel kirkestrid om brug af billeder fra det Osmaniske Rige (nuværende Tyrkiet) mellem år 726 og 843 samt fra reformationen i begyndelsen af 1500-tallet. ca. Inden for den kristne tradition har der dog gennem historien været diskussion om brugen af billeder og især afbildninger af Jesus. I den periode blev der kun lavet små ikonmalerier. hvor man både lod sig inspirere af den gamle græske og egyptiske kultur. når de havde så mange billeder. Dette gav i mere end 100 år anledning til en længere strid om brugen af billeder. hvor man ikke talte latin var dette et problem. I den forbindelse havde billederne altså i høj grad en pædagogisk funktion.ER DER NOGET I LIVET. hvis man bad og ofrede til det. Den ikonoklastiske strid Efter at den romerske kejser Konstantin i år 313 havde erklæret kristendommen for statsreligion i Romerriget. fordi traditionen i nogles øjne udviklede sig til. Efter Romerrigets deling i øst og vest i 359 og dets fald i år 479 udviklede østriget sig til et selvstændigt rige: Det Byzantinske Rige. der bragte mennesket frelse. Herudaf opstod det ikonmaleri. 22 . kristendommen vandt indpas i lande. at folk ikke kunne skelne mellem billedet som et udtryk for Gud fra Gud selv. Her ses Den hellige treenighed. at man kunne lave billeder af ham. at helgenbilleder og andre ikoner officielt var forbudt i perioden mellem 726 og 843. af Andrei Rublev. fordi muslimerne anklagede de kristne for afgudsdyrkelse. Med islams opståen og udbredelse i Mellemøsten fra midten af 600-tallet blussede diskussionerne omkring brugen af billeder dog op igen. selv om det var en jødisk regel. At Gud gennem Jesus havde gjort sig synlig for menneskerne gjorde selvfølgelig. og sådan måtte det ifølge nogle præster ikke være. at Moselovens andet bud om ikke at lave gudebilleder også skulle overholdes i inden for kristendommen. flyttede han nogle år senere hovedstaden fra Rom til Konstantinopel (det nuværende Istanbul i Tyrkiet). som fortsat er meget udbredt i den græsk-ortodokse udgave af kristendommen. fordi alt i kirken foregik på dette sprog. fordi nogle mente. 1420. DER ER HELLIGT? Ikonoklasme Ordet ikonoklasme betyder ’ødelæggelse af billeder’ eller ’billedstorm’. For mange almindelige mennesker blev det billedet i sig selv. Og på trods af at Gud i form af Jesus havde vist sig i levende live for de kristne ifølge Det nye Testamente.

og Jesus havde selv ladet sit ansigtstræk sidde på et stykke stof. 23 . Dette klæde med Jesus’ ansigt på opbevares den dag i dag i Torino i Italien og opfattes som ikonernes ikon. 1470. Legenden om Veronika. Veronika. ca. fordi han ikke så noget problem heri. selv om historien ikke kan bevises. som på latin kommer af Vera icon og betyder ‘det sande billede’. opstod først i 1100-tallet. havde tørret hans ansigt med. Veronika. Skt. Gud var som nævnt selv blevet synlig i Jesus. da han måtte slæbe sit kors ud til Golgata. som en kvinde.Reformationen I den vestlige del af kirken havde allerede den gamle kirkefader Augustin argumenteret for at tage billedforbuddet ud af De ti Bud. Af Hans Memling.

Nogle af reformatorerne var på samme måde som ikonoklasterne voldsomt imod billeder. om hele snakken om Gud og det hellige er en ren illusion. der var helligt. Senere i forbindelse med reformationen af kirken i 1500-tallet opstod der igen diskussion om brugen af billeder i kirkerne. der kom til at præge udviklingen af kirken i Danmark. at der var noget ondt i billederne i sig selv. Restaurering af overmalet kalkmaleri i Fanefjord Kirke på Møn. Vurder på den baggrund. 2006. blade eller på internettet et eller flere billeder. OPGAVE I Læs Martin Andersen Nexøs fabel ”Ulven og fårene” (arbejdsark 3). Det hang især sammen med Luthers pointering af. Lad dem vurdere. Siden er mange af kalkmalerierne via restaurering dog igen kommet frem på kirkevæggene. Den dannede grundlag for skolens religionsundervisning helt frem til midten af 1900-tallet. OPGAVE I Find i bøger. I stedet delte han det sidste bud i to. som kan virke provokerende eller stødende på nogle. Luthers lille katekismus indeholdt en gennemgang af trosbekendelsen. at hovedparten af kalkmalerierne i de danske kirker blev kalket over. • Et enkelt ord kan give anledning til 1000 billeder i ens hoved. så væggene efter reformationen fremstod enkle og hvide. så der fortsat kunne være ti. De ti Bud og sakramenterne. mens hovedmanden bag reformationen – den tyske munk Martin Luther – var mere forbeholden. 24 . men var som de andre skeptisk over for især den katolske kirkes brug af madonnabilleder og -statuer. Vurder betydningen af ord og billeder ud fra to slogans: • Et billede kan sige mere end 1000 ord. hvad der virker mest stødende.ER DER NOGET I LIVET. Selv om det først og fremmest var Luthers udgave af kristendommen. endte det med. DER ER HELLIGT? Katekismus Ordet katekismus betyder ‘at give undervisning’. at det i kristendommen kun var ordet. Han mente egentlig ikke. Beskriv billederne med ord og vis begge dele til nogle andre. I forbindelse med formuleringen af sin katekismus valgte Luther dog at følge Augustin og udelade det andet af De ti Bud. fordi de blev brugt til at opnå personlig frelse ved at bede til dem. Fadervor.

Til venstre: Isenheimalteret (midtersektion).TEMA 3 ER GUD STOR? Inden for jødedom. I jødedommen bærer Gud navnet Jahve. der betyder noget i retning af ‘Han er’. Af Mathias Grunewald. hvilket er det arabiske ord for Gud. 1513-1574. Af Maerten van Heemskerck. ‘Han lader vinden blæse’ eller ‘Han sender lyn ned’. ’Han er til stede’. kristendom og islam beskrives Gud som almægtig. Der er ikke det. Gud ikke kan klare. I Koranen kaldes Gud blot for Allah. Han har både skabt verden og mennesket. 25 . 1512-1515. Til højre: Kristus som sejrherre over synd og død. og de troende opfatter ham som god og ufejlbarlig.

Giv en karakteristik af den kristne gud ud fra de to billeder af Jesus s. Således troede kong Akab fx mere på den gamle frugtbarhedsgud Ba’al end på Gud. at biskoppens gud var meget stor og stærk. DER ER HELLIGT? OPGAVE J Læs de 99 navne (arbejdsark 4). Ifølge kristendommen er dette ikke udtryk for. men han tillægges til gengæld en række egenskaber i forbindelse med tildelingen af hele 99 navne. og diskuter hvilket indtryk. Derfor erklærede han. Efter en tid sendte han tillige sin profet Elias til landet. Ifølge en legende blev kristendommen således først indført i Danmark. OPGAVE J Diskuter forskelle og ligheder mellem den kristne og den islamiske gudsopfattelse. hvordan Israel efter en længere periode med de store stærke konger David og Salomo faldt fra hinanden og blev til mindre riger med forskellige konger. så han omvendte sig. Helligånden. Elias mødte op hos Akab og udfordrede hans Ba’al-profeter. dels som hans søn Jesus. Elias’ alter Når folk fra forskellige kulturer mødes. fordi Gud her beskrives på tre forskellige måder: dels som en far i Himlen. det giver af guden. Dette har op gennem historien affødt mange kampe mellem forskellige guder. Tværtimod er der tale om tre forskellige sider af den samme gud. som tillægges Allah. der ikke alle sammen troede på Gud. 25. hvorfor han selv gerne ville beskyttes af ham.ER DER NOGET I LIVET. Det tog kongen som bevis på. da en tysk munk over for den danske vikingekonge Harald Blåtand kunne bære en glødende jernkugle i sin bare hånd uden at brænde sig. der blev født som et menneske på Jorden og dels som en usynlig ånd. kan der også ofte tale om et møde mellem forskellige trosopfattelser og dermed mellem forskellige religioner. Hver især skulle de slagte en tyr og lægge 26 . Inden for islam defineres Gud altså ikke som andet end Gud. at der findes tre guder. så der blev hungersnød. de hver især kan have for de troende. Forestillingen om kamp mellem forskellige guder beskrives også i Det gamle Testamente. som på forskellig vis gør noget ved mennesket. I Første Kongebog kan man læse om. og diskuter hvilke kvaliteter. at han selv og hele hans folk overgik til kristendommen. Han skulle på Guds vegne demonstrere sin magt for kongen. I kristendommen er det lidt anderledes. Ifølge Bibelen sendte Gud derfor en straf i form af tørke ind over landet.

Han havde genopbygget Herrens alter og lagde sin slagtede tyr til rette på bålet.dk 27 . da han havde 450 profeter i sin stald. I løbet af eftermiddagen tog deres råben til. men selv da det begyndte at blive mørkt. hvor de snittede sig selv med knive og sabler for at få guden til at sætte ild i bålet. Skulpturen er inspireret af fortællingen om Elias alter fra Det gamle Testamente. så også brændet blev I 2001 fik den svenske billedhugger Ingvar Cronhammer opført sin skulptur Elia i Herning. mens Elias var helt alene. var der fortsat ingenting sket. Derefter påkaldte de Ba’al. Derefter overhældte han tre gange dyret med vand. men de måtte ikke selv sætte ild til bålet.elia.den på et alter som offer til deres gud. Det skulle ske gennem påkaldelse af guden. Billedet er en model af skulpturen. mens den færdige skulptur kan ses på internettet: www. Derefter var det Elias’ tur. Tidligt om morgenen den næste dag udvalgte Akabs profeter en tyr og slagtede den. Det gik kong Akab med til. og de endte i en hysterisk ekstase. men til middag var der ingenting sket.

der primært bruger ordet som sit våben for ad den vej at få folk til at omvende sig. 1-3 • Salme 74.a. 4. i form af havuhyret Livjatan. Han beskrives for det meste som en rolig og afbalanceret mand. 2. OPGAVE K Jesus og magten I Det nye Testamente har Jesus hovedrollen. DER ER HELLIGT? OPGAVE K Læs Anden Mosebog kap. 27). hvor kampmotivet er i centrum. Jesus’ underne kan dele op i fire typer: 1. Helbredelsesundere. og de falske profeter blev efterfølgende henrettet. hvor Jesus fordriver onde ånder. også kaldet urdybet. Giv en karakteristik af den gud. hvem der var deres Gud.ER DER NOGET I LIVET.bibelselskabet. Læs følgende fortællinger i Bibelen eller på nettet. eller da han giver en blind synet igen ved at røre ved hans øjenlåg. helt vådt. Sådanne dramatiske kampe mellem religionerne findes flere steder i Det gamle Testamente – bl.dk: • Skabelsesberetningen kap. 28 . hvor Jesus gør noget. Hverken kong Akab eller Israels folk var herefter i tvivl om. vers 12-17 • Salme 104 vers 1-9 og 26 Skriv på den baggrund en ny udgave af fortællingen om verdens skabelse. www.19 og sammenhold det med Cronhammers billede af Elias’ alter (s. 3. der tegner sig i tekst og billede. Derefter påkaldte han Gud. På den måde skulle der ikke være nogen tvivl om Guds styrke. Dæmonuddrivelser. i forbindelse med Moses’ kamp mod Farao og de egyptiske guder. og han kæmper ikke på samme dramatiske måde med sine modstandere. hvor Jesus vækker ellers afdøde personer til live igen – eksempelvis synagogeforstanderens Jairus’ datter eller den romerske officers tjener. hvor Jesus alene med ord eller berøring helbreder ellers uhelbredeligt syge mennesker – eksempelvis da han beder en lam mand rejse sig for at tage sin båre og gå hjem. som strider mod naturlovene – eksempelvis at gå på vandet eller at mætte 5000 mennesker med 5 fisk og 2 brød. Naturundere. men også i forbindelse med verdens skabelse. og fra en skyfri himmel slog lynet pludselig ned og fortærede såvel dyret som brændet og hele alteret. Dødeopvækkelser. Samtidig udfører han dog en række undere.a. som har besat andre mennesker. hvor Gud selv kæmper mod kaosmagterne – bl. der indirekte er med til at demonstrere hans guddommelige magt.

Det kommer frem ved. hvilket af kristne opfattes som hans ultimative magtdemonstration. at han som Gud også er med dem i døden. For det første for at demonstrere. At Jesus ofrede sig selv tolkes af de kristne på den måde. hvordan de forskellige underberetninger kan være billeder på Gudsriget. Diskuter. Romersk loftsmaleri. pint. I stedet skulle man samles om nadveren og mindes Gud. at døden ikke er farlig eller har magt i sig selv. at mennesket skulle ofre til Gud for at få tilgivelse. Dermed var der ikke længere behov for. Og for det andet for at frelse mennesket. OPGAVE L Vælg hver især en underberetning (arbejdsark 5) og forklar. 29 . Det gør han ifølge kristendommen af to grunde. men pointen i Det nye Testamente er. at Jesus gør det for at vise mennesket. Schweiz. 1150. at Jesus ifølge den bibelske fortælling opstår fra de døde. ca. På den måde forvandlede de kristne det jødiske alter fra at være et offerbord til at blive et spisebord. Saint Martin Zillis Kirken. Dette er der ikke meget magt over – snarere kan det virke ynkeligt. dømt til døden og korsfæstet. hvordan Jesus demonstrerer sin magt i fortællingen.Modsat disse magtdemonstrationer lader Jesus sig mod slutningen af Det nye Testamente tage til fange for at blive afhørt. at han derved tog alle menneskets synder på sig og sonede dem. OPGAVE L Jesus uddriver djævel fra besat mand i Gerasa.

Mange mennesker har således et særligt forhold til deres fædreland. brækkede man typisk en mønt. der fik mange dan- 30 . Når det var sket. Det var fx fædrelandsfølelse. som har et forhold til dem. ‘at man kaster noget sammen’ – fx de to dele af en mønt eller en ring. der står i stedet for noget andet.ER DER NOGET I LIVET. Egentlig er betydningen af ordet symbol. I dag siger vi. hvilket gør. en ring eller et metalhjerte i to stykker. at de får forskellige følelser frem i folk. Ved senere at sammenholde de to stykker kunne man gennem symbolet dokumentere at aftalen havde fundet sted. at der er kastet forskellige former for betydning sammen i symbolerne. at man havde indgået en bindende aftale – fx en handel eller en forlovelse. I antikken var symbolet et bevis for. DER ER HELLIGT? TEMA 4 SYMBOLER PÅ DET HELLIGE Symboler kan defineres som noget.

hvor Jesus’ disciple sad i deres fortvivlelse efter at Jesus i forlængelse af sin opstandelse var faret til himmels på Kristi Himmelfartsdag og dermed igen havde forladt dem. Og således skal Helligåndens virke netop forstås: at indgyde mennesker tro. På samme måde har mange mennesker et særligt forhold til deres modersmål. der tilfører verden liv – både i fysisk og åndelig forstand. som reaktion på Jyllands-Postens karikaturtegninger i begyndelsen af 2006. Undersøg på lignende vis. der bliver blæst til live i forbindelse med OPGAVE M Undersøg ved opslag i leksika eller via et interview med en præst. Jesus havde givet dem – nemlig at udbrede kendskabet til hans liv og lære. så det bliver et levende væsen. Det var den.skere til at blive vrede. når de igen hørte nogen tale deres oprindelige sprog. hvilken symbolik. fordi det minder folk om. Som sådan bruges ordet i begyndelsen af Bibelen. der ligger i de øvrige religioners kendetegn. Symboler på det hellige Det hellige beskrives ofte som den kraft. 31 . hvilken symbolik der ligger i korset og vurder. hvor Gud blæser livsånde ind i mennesket. men som det samtidig er umuligt at indfange og fastholde. For at give disciplene nyt mod satte Helligånden sig billedligt talt som ildtunger på deres hoveder og inspirerede dem dermed til at brænde for den opgave. at folk som havde været ude at rejse i mange år eller var emigreret til fremmede egne af verden spontant begyndte at græde. Religiøse symboler OPGAVE M Symbolsk udgave af det kristne kors med himmelsk lys. Således hørte man tidligere. der efterfølgende hele tiden må trække vejret for at holde sig i live ved at udveksle ånde med omgivelserne. da man i Syrien og Libanon begyndte at brænde danske flag og ambassader af. der som en susen gik gennem det hus. Grundbetydningen af ordet ånd er på hebraisk: ‘luft i bevægelse’. hvordan symbolikken kommer til udtryk i ovenstående billede. hvor det er kærligheden. Typisk kan et lands flag altså have symbolsk værdi. Noget lignende findes i den græske mytologi. I kristendommen er det hellige en ånd – nærmere bestemt Helligånden. hvad det vil sige at høre til i en bestemt sammenhæng – i dette tilfælde. hvad det ville sige at være dansker og en del af det danske folk.

og lav en analyse af lysets symbolske betydning heri. På denne baggrund kan man sige. vind og åndedræt’. Begge disse ord stammer fra det latinske ord spiritus. Aun-tegn gudinden Afrodites fødsel. der også betyder. og som derfor regnes for det inderste livsprincip. ved enhver. 32 . men at den har stor kraft. ‘luft. På engelsk hedder ånd spirit. Mosaik fra 1176. Det latinske ord betyder i lighed med det hebraiske ‘vindpust’. der giver mennesket liv. DER ER HELLIGT? OPGAVE N Vælg en af salmerne (arbejdsark 6-10). Giv derefter et bud på hvorfor lyset og Solen har så stor symbolsk værdi. som har prøvet at indtage for store mængder af den. “Vinden kan man ikke få at se” hedder det i en dansk børnesang. og forbinder det med sine omgivelser. det. når den udartet til orkan. At også spiritus er en kraft med stor virkning. Og i hinduismen finder man også forstillingen i begrebet atman. og på fransk hedder det esprit. at det hellige – især i den jødisk-kristne tradition – kommer til udtryk i symbolerne ild og luft. som vi på dansk også kender i betydningen ‘alkohol’. OPGAVE N Livshjul Halvmåne Davidsstjerne Gud blæser livsånde i mennesket. ved de.ER DER NOGET I LIVET. og det dækker over en usynlig kraft med stor virkning.

ånderne og bisonokserne. Blandt nordamerikanske prærieindianere kom dette fællesskab billedligt til udtryk i totempælen. Den dannede centrum for fællesskabet og var dermed også med til at give struktur til den måde. hvad der binder dem sammen i et fællesskab. Inderst er børnenes verden. så det onde ikke kan trænge i lejren. Pælen kunne være op til ti meter høj og var altid placeret i midten af indianernes lejr. hvad en bestemt gruppe mennesker opfatter som helligt og dermed. anden ring er ungdommens verden. som også viser hvordan de opfattede verden. 33 . Åbningerne i lejren er hele tiden forskudt 90°. Plan over en indianerstammes teltlejr. som stammen fandt hellige. lejren blev opbygget på. man går på jagt og her. mens yderste ring er de voksnes verden. Rummet uden for lejren tilhører de gamle. Det er her. som var lavet af træ og havde udskæringer af de dyr.TEMA 5 HVAD HAR BETYDNING FOR DIG? Totem Ordet totem dækker over. og som de derfor følte sig i slægtskab med. man dør.

men 34 . Intet I romanen Intet af Janne Teller fra år 2000 hører man om en skoleklasse. hvor en af drengene hen over en sommerferie bliver smidt ud af skolen. DER ER HELLIGT? Den franske maler. sidder han oppe i familiens blommetræ og råber til sine kammerater. at de gider gå i skole. og som tiden går ender flere og flere af børnene med at bliver provokeret af synspunktet. De vælger at gøre det på den måde. for at sikre fortsat god høst og frugtbarhed blandt stammens kvinder. I begyndelsen er det kun nogle simple genstande. som har allermest betydning for hver af dem. som drengen hedder. som har betydning for dem. der har betydning. skal vælge en ting. at han bliver placeret et andet sted. I starten forsøger de øvrige børn at ignorere ham. som en af de andre skal bidrage med. for da de øvrige elever begynder i skole igen. Hverken forældrene eller kommunen har tilsyneladende sørget for. at de er godt dumme. at de i et gammelt nedlagt savværk uden for byen vil lave en samling af alt det. hvorfor man lige så godt kan sidde hele dagen i et træ og spise blommer. øreringe og nye sko.ER DER NOGET I LIVET. som fodbolde. at hver af dem. Derfor beslutter de sig for. men efterhånden begynder nogle af dem at diskutere med ham og komme med eksempler på ting. de beder hinanden om. Der var altså tale om en slags frugtbarhedsritual. Det tilbageviser drengen imidlertid. hvor stammens unge pubertetspiger hvert forår skulle danse for ældsterådet til en af dem faldt død om af udmattelse for på den måde at sikre stammens overlevelse. og så vise det til Pierre Anthon. hvor menneskerne skulle give noget tilbage til naturen. Henri Matisse. malede i 1910 sit billede Dansen med inspiration fra et gammelt slavisk ritual. Ifølge drengen er der nemlig ingenting i verden.

der betyder ‘visdom’. han tog mødommen med. og politiet bliver involveret. Nået så vidt bliver børnenes projekt opdaget af de voksne. mens klassens muslimske dreng må af med sit bedetæppe. end at det er til salg for et par millioner. om man som menneske er nødt til at have noget af betydning. og hvilken rolle vold spiller i den sammenhæng. som pigen hedder. begreber eller personer op. Da fortælleren når tilbage til savværket. Dermed synes Pierre Anthon at have fået ret. uundværlige og uerstattelige i jeres liv og som I vil kæmpe for at bevare. Til gengæld får hver af de involverede af Sofie en lille æske med aske fra det nedbrændte savværk og dermed lidt rester af deres afdøde kammerat. og dermed er sagen om betydningen – eller det hellige – endt i noget voldeligt og blodigt. er Pierre Anthon igen i færd med at håne kammeraternes samling af betydning og deres salg af den. 36. at Sofie. Senere bliver det endnu værre. Præsentér derefter de enkelte gruppers resultater for hinanden. som på intet tidspunkt har villet se børnenes samling. der havde insigt i tilværelsens sammenhænge. Han må så selv efterfølgende af med den finger. hvad der er sket. så nogle skal aflevere deres kæledyr. og den pige. er blevet gal. fordi de synes. det er ham. Vurder i forlængelse heraf. Vis var den. Samme nat brænder savværket på mystisk vis ned til grunden. at de andre tror. da en af drengene vil have en pige til at aflevere sin mødom. På et tidspunkt ender det med et korporligt slagsmål. OPGAVE O Sophia Navnet Sofie stammer fra det gamle græske ord sophia. havde erkendt tingenes væsen og handlede derefter. Hvis det. ikke er mere værd. hvilket ender med. der er skyld i al balladen. og hun følges af resten af gruppen. og ingen finder nogensinde ud af. kammeraterne har samlet ind. Skriv hver især 3-5 ting. der har betydning også pressen for øre. som gennembanker Pierre Anthon til døde. som I anser for at være helt afgørende. før Pierre Anthon springer ned fra sit blommetræ og suser ud til savværket på sin cykel. hun er blevet sindssyg. men pludselig springer Sofie i raseri over ham. som har holdt mest fat i diskussionen med Pierre Anthon. Og knapt når hun at fortælle ham. at et kunstmuseum i New York vil købe deres samling for flere millioner. Bliv enige om tre afgørende ting. Denne pointe giver anledning til uvenskab mellem børnene. og pludselig er børnene i offentlighedens søgelys. På den måde kommer bunken af genstande. for at livet kan give mening. Sæt jer derefter sammen fire og fire og lav samme øvelse. OPGAVE O Diskuter historien Intet i lyset af oplysningerne om syndebukken på s. Sæt jer derefter sammen to og to og præsentér jeres valg for hinanden. kan det ikke have nogen særlig betydning. 35 .langsomt eskalerer det. skriger undervejs så voldsomt. Det får imidlertid bogens fortæller til at kontakte Pierre Anthon.

og når de nåede frem til det forjættede land. og kun en gang om året var det tilladt for ypperstepræsten at bevæge sig ind i rummet for at stænke offerblod over arken. som der også gives en nøje beskrivelse af i Mosebøgerne. I vore dag bruges begrebet syndebuk om en eller flere personer. når de nåede frem. Templet skulle have en forgård. fordi den har givet dem et bedre kendskab til eleverne eller været effektiv til at justere deres opførsel og dermed givet et bedre socialt klima i klassen. fordi de i forskellige varianter har været udsat for den som pædagogisk øvelse i skolen.a. at Moses efter at havde befriet israelitterne fra slaveriet og modtaget stentavlerne med De ti Bud også fik nøje instruktion om. guden havde sin jordiske bolig. som af en større gruppe tillægges skylden for større eller mindre problemer inden for et fællesskab og straffes herfor. Det eneste. der sidder i den varme stol gøre rede for noget. Denne pædagogiske ide har lærerne langt fra hentet i Bibelen – tværtimod. hvoraf det inderste blev kaldt ‘det allerhelligste’. at det var her. 36 . var Pagtens Ark med De ti Bud. være. Det fortælles i Bibelen. at elever på skift bliver sat i en særlig stol – den varme – mens alle andre elever sidder på stole i en rundkreds uden om. hvordan han og resten af folket skulle ære Gud. som har personlig betydning for vedkommende eller svare på spørgsmål om sin opførsel over for de andre i klassen. Tanken var. I mange kristnes opfattelse var Jesus den ultimative syndebuk. forsoning og tilgivelse. hvor det optræder i 3. og selve templet skulle have to rum. så det kunne pakkes ned som et telt. Mosebog kap. Deres form skulle danne Syndebuk Begrebet syndebuk stammer fra Det gamle Testamente. Mange lærere har været glade for denne øvelse. at de skulle bygge et tempel. Det er direkte forbudt at placere nogen i den. mens det skulle bygges af sten. Modsat har mange elever hadet “den varme stol”. Under forsoningsfesten ofrede jøderne for fred. DER ER HELLIGT? Den varme stol – og den tomme Mange mennesker kender begrebet “den varme stol”. Her kan ideen bl. fordi de oplevede øvelsen som en krænkelse af deres personlighed og privatliv.ER DER NOGET I LIVET. skulle det være af stof. 16 under afsnittet om forsoningsdagen – den jødiske Jom Kippur. og dermed blive syndebuk. Øverst på arken skulle der ifølge teksten sidde to keruber (engle) og vogte over stentavlerne. hvor den så gik til. der måtte være i det allerhelligste rum. I andre tilfælde kan en person selv påtage sig skylden for et givet problem. Derefter skal den. I Bibelen er pointen nemlig den modsatte: at “den varme stol” skal holdes tom. men også ved at man i form af en stor byld af klude i symbolsk forstand bandt alle folkets synder på ryggen af en buk og jagede den ud i ørkenen. mens de vandrede i ørkenen. hvor de daglige ofringer skulle finde sted. selv om vedkommende ikke er skyldig. En del af instruktionen handlede om. Mens de var i ørkenen. Det skete dels gennem almindelige brændofre.

som ellers skulle være tom. Symbolsk set skulle de i takt med naturens afgrøder en gang om året afgå ved døden og genindtage pladsen som konge. Rekonstruktion af den tomme tronstol fra det jødiske tempel. Diskuter i forlængelse heraf pointen om den tomme stol og vurder. Derfor er ingen andre end Gud værdig til at sidde i den. 37 . billeder eller i ord. hvis den bliver total. Undersøg. at friheden forsvinder som frihed. hvilket betyder. hvad der gør danskerne til verdens lykkeligste folk og diskuter. I lighed med nådestolen på Pagtens Ark havde kongerne derfor en trone. hvis Gud ville det. at Pagtens Ark under kongerne David og Salomo stod i stentemplet i Jerusalem. at det hellige holdes skjult og usynligt. Blev de godkendt. OPGAVE P Det forjættede land Det forjættede land dækker over det gode sted. hvilke fordele der kan være ved. at den er et udtryk for Guds magt og hellighed. hvis de modsat lovede at ære Gud som den eneste Gud i verden og leve efter hans bud. At være konge ville her sige at være direkte udvalgt af Gud – og det forpligtede. som de kun brugte en gang om året ved tronbestigelsesfesten. om disse ting kan betragtes som hellige (arbejdsark 11). Senere fortælles det i Bibelen. måtte de denne ene gang om året sidde i tronstolen. der kunne ligne en stol. som Gud lovede Abraham og hans folk. som i denne forståelse aldrig vil kunne fanges ind af hverken ting.noget. og diskuter pointen om. og den er senere blevet kaldt nådestolen. OPGAVE P Læs musikgruppen TV-2’s sang ”Rejsen til Rio” på gruppens hjemmeside. Ved at holde stolen fri kunne man bevare mystikken omkring det hellige.

Man kan sige. for selvom mennesker har en fornemmelse af at høre til i en kultur. Kulturer er ikke faste størrelser. Det gør sig fx gældende i en skoleklasse eller i et villakvarter. 38 . Dette krav om et tilhørsforhold kan mennesker få opfyldt i kulturen. hvis man sammenligner over meget store afstande: kinesere og danskere. Vi ser helst os selv som en del af noget. hvilken rolle fx religionen skal spille i samfundet. Koraldyr lever på en ophobet banke af døde koraldyrs skeletter. Særlig tydelig bliver forskellen. Mennesker svæver ikke bare rundt uden forankring. Vi føler med andre ord. så er det ikke sikkert. at vi hører til i en given kultur. Vi lever på forskellige måder og har forskellige forestillinger og tanker. Ordforklaring Det er ikke nemt at definere begrebet kultur. så er der små grupper (subkulturer). Kultur handler også om en fornemmelse af at høre til. kulturer udvikler sig løbende. Men forskellene bliver som regel større.KULTURMØDE Hvad er kultur? Ikke alle mennesker er ens.. For selvom man taler samme sprog. Ved at koralrevet hele tiden bebos af forskellige nye koraldyr. man har den samme forestilling om. I Jylland gør man til tider noget andet end på Sjælland. Kultur som et koralrev. som hver især ønsker at trække i en bestemt retning. Kultur kan sammenlignes med et koralrev. og i Tyskland gør man noget andet end i Danmark. at kinesisk kultur er anderledes end dansk kultur. Man kan forsøge på disse to måder: Idrætskultur i Danmark: DHL-stafetten i Århus.. så bygges der hele tiden videre på kulturens fundament – det gamle koralrev. jo længere væk man bevæger sig.

hvor vi udfolder os kulturelt. Man kan således tale om fx en rockerkultur eller skolekultur. og på samme måde har vi mennesker brug for en samfundskonstruktion. traditioner. og deres åndelige og materielle frembringelser. tænkning. sammen- Tai Chi er en kinesisk kampkunst med rødder i daoismen. Kultur som adfærd. I Kina praktiseres idrætten som folkegymnastik i parker mv. at kultur handler om fælles sprog. man som menneske lærer som medlem af hele eller dele af samfundet. der befolker et “koralrev”. Den udøves oftest uden modstander i langsomme. så der opstår nye kulturer. Kultur omfatter således en gruppe mennesker. som man opbygger på “koralrevet”. religion. videnskab. forandrer menneskers kulturelle konstruktioner sig også hele tiden. Nye kulturer bygger således på de foregående.. som fortolker den ind i sin tid. glidende bevægelser som en slags meditation. men kan tage helt nye former. Kultur bevæger sig. Man kan også sige. Kultur overleveres til næste generation. historie. forestillinger og institutioner. Det handler om den måde. man har indrettet sig på i disse foreninger. Kultur kan også kaldes den adfærd.. kunst. Kultur er altså ikke et statisk (stillestående) begreb. 39 . men derimod et dynamisk begreb. Men som koralrevet konstant bliver beboet af nye koraldyr.Koralrevet er altså rammen om koraldyrenes liv.

når forskellige religioner mødes? I forbindelse med problemstillingen “kulturmøde” skal man huske at skelne mellem kultur og religion.KULTURMØDE OPGAVE A Overvej hvilke kulturer I selv tilhører eller blot kender. hvad de forstår ved begrebet kultur. så er religion kun en delmængde af kultur. slutninger eller enheder – det er gruppens identitet. hvor forskellen er tydelig. Religionen er en integreret del af det over- 40 . når der er kamp? • Er der en særlig beklædning eller kendetegn? • Er der skrevne og uskrevne regler? Spørg familie. venner eller tilfældige mennesker. Skriv dem ned og notér eller tegn. fx musik. Skriv en samlet konklusion på ca. når I mødes til træning eller lignende? • Er der faste traditioner? • Er der et særligt sprog? • Hvem bestemmer? • Hvad sker der. museer osv. fx den arabiske kulturs møde med den vestlige kultur. Skal det være helt korrekt. hvilket fx kan gøre det svært at blive enige om dyrevelfærd i EU-sammenhæng. Vurder. hvilke kendetegn de har. om almindelige mennesker har en klar forestilling om begrebet kultur. teater. Som nævnt i definitionen af begrebet kultur. Dette omtales ofte som finkultur. For hvad sker der. Giv konkrete eksempler fra jeres hverdag. Ofte kalder man disse grupper for subkulturer (under-kulturer). Disse spørgsmål kan hjælpe jer i gang: • Hvad gør I. som har med religionerne at gøre. I andre sammenhænge forbindes kultur tæt med menneskets finere frembringelser som kunst. Dette kapitel handler særligt om den del af kulturen. Det er altså hensigten at se nærmere på det møde mellem mennesker. Sammenlign deres svar med definitionen på kultur i dette kapitel. ét A4-ark. I dette kapitel forstås kulturmøde som et møde mellem forskellige kulturer. så burde der stå “de arabiske kulturers møde med de vestlige kulturer”. Eksempelvis er sydeuropæisk og nordeuropæisk kultur på mange måder forskellige. OPGAVE A I mange foreninger (sportsklubber eller fritidsaktiviteter) er der en særlig kultur.

En amerikansk jøde kan være fuldstændig optaget af den amerikanske livsstil i form af fastfood. Ikke alle muslimer ønsker. Derfor er det vigtigt at se fordomsfrit på kulturerne. rapmusik osv. at kvinder bærer tørklæde eller omskæres. Disse misforståelser – som fx at alle muslimer mener. men ikke nødvendigvis den samme kultur. OPGAVE B Læs artiklen ”Det evige tørklæde” (arbejdsark 1). men enkelte gør. men nogle gør. Ligesom ikke alle muslimer ønsker.ordnede begreb kultur. Denne sidestilling af begreberne religion og kultur kan føre til mange misforståelser. at der er stor kulturel forskel på en amerikansk jøde og en tyrkisk. at kvinder skal bære tørklæde – kan gøre integration og kulturmøde sværere. fordi der opstår en tendens til at sætte indvan- 41 .. OPGAVE B Amish folk i USA’s østlige stater er kristne. således at fx alle jøder har den samme kultur. De gør nogle specielle jødiske ting. og dog er deres liv væsentligt forskelligt fra andre amerikanske kristnes. Jøder har altså den samme religion. Problemet er blot. • Er muslimske kvinders brug af tørklæde med til at gøre kulturmødet sværere? • Tag stilling til om der i Danmark skal laves særlige regler for brug af tørklæde. og det kan gøre samværet mellem mennesker mere besværligt. Men umiddelbart er det lettere at sætte lighedstegn mellem kultur og religion. at tyve får hugget hånden af. mens den tyrkiske jøde i stedet foretrækker tyrkisk folkemusik og aldrig ville sætte sine fødder på en burgerbar.

At mennesker i højere grad mødes på tværs af kulturer burde medføre større forståelse for hinanden. så hæmmer det integrationen. hvordan vi kan ændre dette. Tørklædet har igennem tiden i lige så høj grad været brugt for at beskytte sig mod vejr og vind. deres far og svigerfar. Det er ikke ualmindeligt at høre. hvor mennesker rejser mere og har øget samhandel. der måtte være tilknyttet familien og (på grund af alder eller sygdom) ikke føler seksuelt begær. Religionerne har i dag i mange lande en lige så fremtrædende plads i kulturerne som altid. som ikke kunne bevises. Det er der mange. så kan resultatet være det stik modsatte: større intolerance. Forskellige kulturer bliver altså viklet ind i hinanden over alt på kloden. de mænd. at kvinder skal tildække halsudskæringen.KULTURMØDE Koranen om tørklæder “Sig til de troende mænd. Både på grund af den såkaldte globalisering.“ Sura 24. Gud er visselig vidende om alt. I Koranen står der kun. Oh I troende! Vend jer angergivent til Gud. Tidligere troede man. Senest er det lykkedes nogle kristne friskoler at sætte en debat i gang om. at religionerne ville lide en stille død – i takt med at mennesker fik mere viden og indsigt. at muslimske kvinder skal bære tørklæde. Men sker det uden viden og oplysning. deres sønner og ægtefælles sønner. deres kvindelige slægtninge og deres slavinder. og de børn. OPGAVE C Viden om religion Hvorfor er det vigtigt at vide noget om religioner? Igennem stort set hele skoleforløbet møder danske elever faget kristendomskundskab. at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd. hvad de gør. der gør ved at bruge et hovedtørklæde. Sådan gik det ikke. som skal ruste dem til at kunne forholde sig til de forskellige religioner og deres rolle i hverdagen og samfundet. der endnu ikke er seksuelt bevidste. fordi det står i Koranen. så hæmmer det naturligt kulturmødet. hvor mennesker flygter til mere fredelige steder. Diskuter. deres brødre og nevøer. 42 .30-31: drere i bås. at fornuften ville sejre over troen på en fjern guddom. at de ikke skal udstille deres naturlige skønhed og deres smykker (zîna) – uden hvad i almindelighed må være synligt – at de skal tildække deres halsudskæring (djaib) og ikke vise deres skønhed (zîna) for andre end deres ægtefælle. hvorvidt Darwins evolutionslære skal være den eneste forklaring på livets udvikling i biologitimerne. OPGAVE C Nævn nogle fordele og ulemper ved forskellige kulturmøder. Man mente. Og de bør ikke henlede opmærksomheden på deres skjulte skønhed ved at rasle med deres ankelringe. at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd – det er mere passende for dem. Sådanne misforståelser er et problem. at det må gå jer godt. og på grund af forfølgelser. Rejser man ud med forkert viden. Et positivt kulturmøde hæmmes ofte af manglende viden om hinanden. fordi mennesker fra forskellige dele af verden får mere og mere med hinanden at gøre. Og sig til de troende kvinder. krige og konflikter. Og modtager man fremmede mennesker med forudfattede holdninger. De ønsker den kristne skabelsesberetning integreret i skolens biologiundervisning.

Det enkelte menneske har i stedet sit eget sæt af værdier. at mennesker bliver mere ens. Der findes altså ikke længere noget. bruger religion til at skabe sig en identitet. At religioner i det hele taget stadig har tag i folk.Den engelske sociolog Anthony Giddens hævder. for radius på Jorden er stadig 6378 km ved Ækvator. som har værdi for alle. at det nationale fællesskab smuldrer som følge af globaliseringen. at det bliver nemmere og nemmere at komme i kontakt med hinanden over både korte og lange afstande. altså fx ved at blive mere kristen. at alt i verden skal være inspireret af amerikansk livsstil.a. Det skal være muligt at spise burgere fra McDonald’s overalt. Der er naturligvis andre måder at håndtere en globaliseret verden på.a. Transithaller i lufthavne er ofte bygget op på samme måde. Naturligvis ikke fysisk. 43 . Man kan også sige. Og for at forstå kulturerne. Der er tale om en verdensomspændende og en meget kapitalistisk udvikling hen mod. at tid og sted er blevet ophævet – man mødes elektronisk og virtuelt. kristendommen giver en samlet forklaring på livet. Det skyldes derimod. der skal leves. drikke CocaCola i den fjerneste jungle og se MTV i alle lande. til andre tider anderledes og mærkelige. der har svært ved at leve sådan. kommunikation. sprog. McWorld versus Jihad Eksperter i globalisering har kaldt den helt gennemgående konflikt i verden for McWorld versus Jihad. kultur osv. skyldes måske. En del danskere har derudover den følelse. kan hente sammenhæng i fx kristendommen – den giver en samlet forklaring på livet. at det moderne samfund er præget af værdiopløsning. OPGAVE D OPGAVE D I teksten hævdes. Diskuter. Nationalisme Begrebet nationalisme handler om overdreven kærlighed til eget fædreland og ofte had til eller undervurdering af andre lande. Som et modsvar ses Jihad. end ved at blive nationalist eller troende. Men mennesker mødes på forskellige måder. Det gælder både inden for handel. Derfor er nationalisme også en mulighed for at skabe sig en identitet – og derved tryghed og sammenhæng i en stor verden. at bl. Jihad kan egentlig oversættes til at ‘bestræbe sig på’ eller ‘anstrenge sig for at være en god muslim’. så må man have en klar viden om religionerne og deres indvirkning på menneskerne. McWorld skal forstås som den tendens til. De mennesker. Nationalisme kan også iværksættes ved at opruste på det religiøse område. at verden bliver mindre og mindre. hvad denne forklaring kan gå ud på? Globalisering Begrebet globalisering handler om. Børn i alle lande synger med på de samme Disney-sange – blot på deres eget sprog. Ofte opfattes andre kulturer som spændende. at mennesker i det moderne samfund bl.

OPGAVE E 44 . hvor tolerance og ligeværd er i fokus. I deres værste form er begge tendenser et problem. Man orienterer sig mod det lokale og det nære. Som et værn mod det massive pres fra McWorld opstår således en slags kulturfundamentalisme. Jihad vs. da man mener. at ens egen kultur er den bedste og de andre blot trænger til at få øjnene op for dette.KULTURMØDE Et typisk dansk kolonihavehus og Mickey og Minnie Mouse i Hong Kong Disneyland. Men i denne forbindelse skal begrebet forstås løsrevet fra islam. og ofte er man tilbageskuende og nostalgisk. McWorld? OPGAVE E Prøv at finde flere eksempler på tendenser til henholdsvis global ensretning og kulturers forsøg på at bevare deres særpræg. Alting var meget bedre i gamle dage. I mange lande findes partier eller bevægelser. Spørgsmål til diskussion: • Hvilke årsager kan der være til ønsket om global ensretning? • Hvorfor er der kraftig modstand mod dette? • Vurder fordele og ulemper ved nostalgisk at ville bevare sin oprindelige kultur. som ønsker at forsvare det særlige ved deres lands eller områdes oprindelige kultur. som et ønske om at bevare alt det særlige ved kulturen. Tendensen ses over alt i verden. fordi de begrænser muligheden for at udvikle et ægte demokrati.

at mennesker bør have uindskrænket mulighed for at lade deres kapital (penge) arbejde og derved tjene mere. der. Man ønsker et fast fundament. Huntingtons teorier bliver også læst af amerikanske politikere. at konflikt mellem kulturer og sammenstød mellem civilisationer (Clash of Civilizations) ville blive det nye verdenspolitiske problem efter Den Kolde Krigs afslutning ved Berlinmurens fald i 1989. både hvad angår fx økonomi og råstoffer.Clash of Civilizations I 1993 forudsagde amerikaneren Samuel P. otte forskellige civilisationer i verden. har skrevet bogen Kapitalisme Begrebet kapitalisme handler om. Fundamentalisme Begrebet fundamentalisme handler om en gruppes forsøg på at skabe sig et fast holdepunkt. Man kan kalde kapitalisme for økonomisk liberalisme. som ikke har haft svært ved at formulere parolen: “Vesten mod resten”. september 2001. At han til dels fik ret er nemt at konstatere. Imperialisme kan også være ønsket om at beherske og kontrollere fremmede lande og folk. Så når fronterne trækkes op. som en kommentar til blandt andre Huntington. USA’s invasion af Afghanistan og Irak og lignende verdenspolitiske begivenheder. at den kan ses som en selvopfyldende profeti. ofte i form af en religiøs tro. Der er ikke lagt vægt på de store forskelle. Det ses fx hos den pakistansk-engelske forfatter Tariq Ali. ruster man sig i begge lejre – og sammenstødet er en realitet. når man tænker på terrorangrebet på World Trade Center 11. Fx er den afrikanske civilisation en samlet enhed – ligesom den vestlige og den hinduistiske. at den giver en meget forsimplet beskrivelse af ca. Imperialisme Begrebet imperialisme handler om et lands stræben efter verdensmagt. der eksempelvis findes i Afrika. Fundamentalisme sidestilles ofte med fanatisme. Det skal blandt andet ske gennem muligheden for fri foretagsomhed og fri konkurrence. men det er ikke nødvendigvis det samme. Et andet problem er. Huntington. 45 . Colonial Bastard (The Poet Jesper Berg in Syria) er malet af Martin Bigum i 1996. Et af problemerne ved Huntingtons fremtidsanalyse er.

Fundamentalismernes sammenstød. at både USA – særligt med George W. der fører til krig. Varm blev krigen kun i nogle regionale krige. Den Kolde Krig begyndte i 1946. At krigen var kold handler om. Arbejd med en analyse af billedet (arbejdsark 2). Han hævder. at supermagterne Sovjetunionen og USA gensidigt truede hinanden med altødelæggende atomvåben. Huntingdon hævder. men også som et sammenstød. I dette kapitel er der forskellige temaer. der lever på forskellige måder. Bush som præsident – og Osama bin Laden er fundamentalistiske. Hans tanke er. verdenskrig. OPGAVE F Civilisation Begrebet civilisation handler om et folks eller et samfunds udviklingstrin. set i forhold til barbariet. racisme og generel intolerance. at den amerikanske imperialisme er lige så fundamentalistisk som islamismen. Den Kolde Krig Begrebet Den Kolde Krig er betegnelsen for den periode. der fulgte efter 2. at der var gået et jerntæppe ned gennem Europa. da englænderen Winston Churchill hævdede. Bush som præsident er fundamentalistisk på linje med Osama bin Laden. fx Vietnam-krigen.KULTURMØDE OPGAVE F Se grundigt på billedet s. 46 . Den sluttede med Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning kort tid efter. 45. som behandler begge sider af kulturmødet. Kulturmødet kan altså ses både som et positivt møde med mennesker. at USA med George W.

idet der i mange familier blot er tradition for. Alligevel er det muligt at føre statistik over religioner i Danmark. Både ortodokse kristne og katolikker ser Jomfru Maria som en central person i troen. at børn døbes i kirken. Den ortodokse kirke Den ortodokse kirke kaldes også for græsk-ortodoks. det vil sige samfundets og menneskets frigørelse fra kirkens grundlag. end et udtryk for ønsket om at blive viet for øjnene af Gud. Det skyldes. som primært kommer fra det samme land.TEMA 1 RELIGIONSMØDE I DANMARK I Danmark bliver der ikke ført statistik over hvor mange mennesker. Derfor kan man ikke få nøjagtige tal på religionernes størrelser.fl.fl. muslimer m. Det skyldes. Der findes ca. Sammen med de ortodokse kristne udgør katolikker og protestanter det man kan kalde mainstream-kristendommen. Jesu Kristi Kirke af de Sidste Dages Hellige. 114 moskeer i Danmark og størstedelen af dem er enten meget tæt knyttet til lokalsamfundet eller har brugere. At man er medlem af folkekirken. I Danmark har den sit hovedsæde ved domkirken Sankt Ansgar i Bredgade i København. Katolicismen er en del af den verdensomspændende katolske kirke med paven i Rom som absolut leder. der tæller ca. at man opfatter tro som en privat sag. For mange er brylluppet i kirken nok også mere et udtryk for en romantisk forestilling om at gå op ad kirkegulvet. græsk-katolsk eller blot Østkirken. Muslimerne er heller ikke en samlet gruppe. 78). (Se også s. Der er ingen tvivl om. 47 . som suppleres af forskellige mindre grupper. Den samme sekulariserede omgang med religionen gør sig i nogen udstrækning gældende for jøder. Pinsebevægelsen. I boksen på side 49 ses det. at katolicismen er den næststørste kristne retning i Danmark efter protestantismen. Tyrkere går i moske Sekularisering Begrebet sekularisering handler om verdsliggørelse. som har hver sit område. Det danske Baptistsamfund m. er ikke nødvendigvis udtryk for. Betegnelsen “anden kristen religion” dækker således over mere alternative kristne trosretninger som fx Jehovas Vidner. at man er aktivt troende. 83 % af den danske befolkning. at den østeuropæiske kirke brød med den romersk-katolske kristendom i 1054. der bekender sig til hvilken religion. Den ortodokse kirke regeres af et antal patriarker (de øverste biskopper). at kristendommen er den dominerende religion i Danmark set ud fra antallet af medlemmer af folkekirken. men tallene baserer sig på et skøn.

som har etableret templer rundt omkring i Danmark. som bl. som Muhammeds retmæssige efterfølger. Denne tro går under betegnelsen Forn Sidr. har samlingssted i Skovlunde. Sunnier tror både på disse fire personers og Muhammeds anvisninger til de troende (sunna). sammen med andre tyrkere osv. fordi han var i familie med Muhammed – shia betyder egentlig ‘Alis parti’. kalif. Scientology. fx i Stenløse. Kun få moskeer henvender sig til alle muslimer. Endelig er der mange danskere. Ali. Der findes endvidere sikher (maks.lign. 8000 jøder. Det væsentligste skel går mellem shia. når repræsentanter fra to eller flere religioner møder hinanden? På baggrund af statistikker kan man sige. dvs.og sunnimuslimer stammer fra tiden lige efter Muhammeds død.KULTURMØDE Sikher i Danmark fejrer 400-års dagen for deres hellige skrift. Shia. De resterende 90 % er sunnimuslimer.og sunnimuslimer Forskellen på shia. Ud af de ca.og sunnimuslimer. at Danmark 48 . Der har på det seneste også fundet en genopdagelse af de nordiske guder sted. Det absolut centrale sted for jøder er da også synagogen i Krystalgade i København. Dragør og de større byer i landet. Shia-muslimer anser kun den 4. hvor hans efterfølger (kaliffen) skulle udpeges. Der findes også et mindre antal hinduer.a. 1000 personer) og flere forskellige retninger inden for buddhismen. Ca. som har forkastet de traditionelle religioner og i stedet bekender sig til forskellige nye trosretninger såsom New Age. Denne store gruppe anser alle de fire første kaliffer for retledte. Guru Granth Sahib. som man mener lever i Danmark. men tæller næppe særlig mange mennesker. hvoraf der er flest sunnimuslimer i Danmark. 10 % af alle muslimer er shiamuslimer og de fleste bor i dag i Iran og Irak. er langt de fleste bosat i København og omegn. Religionsmøde Hvilke tanker kan man gøre sig i forhold til religionsmødet. o.

• 11 shia-moskeer. hinduer m. • 37 organisationsmoskeer. at tiderne har ændret sig.000 (2002) Kristne ca. den katolske domkirke i Bredgade. Henvender sig til alle muslimer. Og at vi som samfund ikke rigtig ved. at mennesker med en anden kulturel og religiøs baggrund i større eller mindre grad var en del af samfundet. hvor der også foregår andre aktiviteter end de religiøse. 27. 35-40.000 Rest ca. De fleste er for tyrkere. Anden religion ca.000 Anden kristen retning ca.000 Ingen religion eller alternativ tro Kilde: Tim Jensen. 5. Henvender sig til særlige nationaliteter.400.000 Religioner fra Østen ca. hvad vi skal stille op. Måske Kilde: Lene Kühle: ”Moskeer i Danmark – islam og muslimske bedesteder”. Moskeer i Danmark • 59 lægmoskeer.fl. 2. København. Indtil for ca.Ceremoni i Sankt Ansgar Kirke. Det har ændret sig meget i dag. eller spørger om det er muligt at få et særligt bederum i lufthavnen. 5. • 7 sheikmoskeer.dk.000 Jøder ca. 49 . I England og Frankrig har der været uroligheder på grund af kulturelle forskelle. men at man som dansker i højere grad end tidligere må forholde sig til andre religioner – enten som følge af indvandring eller fordi stadig flere etniske danskere skifter tro. ensartet) befolkning.000 Ortodokse ca. Henvender sig til shiamuslimer. 22. havde de samme traditioner og frem for alt havde den samme religion. hvor næsten alle talte det samme sprog. Danmark har aldrig været en stor kolonimagt.5 mio Protestanter. Forlaget Univers. 7-8. Religionerne i tal Antal indbyggere i Danmark: ca.000 Muslimer ca. 4. 460. men i omfang var de ubetydelige sammenlignet med fx Frankrig og Englands kolonier. religion. 40-50 år siden havde Danmark derimod en meget homogen (dvs. 200. når fx muslimer ønsker en begravelsesplads til deres døde. Kulturmødekonflikten handler måske også om. men man har langt tidligere end Danmark måtte indse. som udgangspunkt er et kristent land. Store kolonimagter har derfor opbygget et klarere forhold til andre kulturer – på godt og ondt. 55. medlemmer af folkekirken Katolikker ca.000 Buddhister. december 2005. Vi har ganske vist haft små kolonier i Dansk Vestindien og Trankebar. Har funktion som et slags kulturhus. at det er ved at gå op for danskerne.

som vil fortsætte de kommende år. hvorfor det er således? skyldes det en frygt for.KULTURMØDE OPGAVE G Diskuter. Der er altså blevet flere religioner og flere kulturer i Danmark. fordi verden er blevet mere globaliseret. OPGAVE H Statistikken på arbejdsark 3 viser udviklingen i antallet af medlemmer af folkekirken. Udvid eventuelt opgaven ved at spørge almindelige mennesker på gaden. hvor man mere naturligt giver plads til de forskellige kulturer og dermed religioner. hvis tendensen fortsætter? • Hvor i landet er der henholdsvis et højere og lavere antal medlemmer end gennemsnittet? • Giv et bud på. mennesker. Husk at overveje alle religioner. Og det er sikkert en tendens. hvilke årsager der kan være til at flere og flere danskere skifter tro? Kulturmøde på Nørrebrogade i København. For nogle virker det skræmmende. Eller en irritation over at skulle føje andre. Vi hører meget mere om andre religioner end tidligere og frem for alt møder vi. som tror på noget andet. men enkelte vil måske skifte tro. hvilken status ikkekristne religioner bør have i Danmark. da dette er blevet langt lettere – som følge af den tiltagende globalisering. være i år 2020. for andre tiltrækkende. 50 . Denne debat skulle efter sigende ikke være lige så problematisk i fx England. Langt de fleste lytter formentligt blot interesseret med. både her i landet og på rejser rundt i verden. Analysér tallene: • Hvordan har medlemsprocenten udviklet sig i den danske folkekirke? • Hvor mange medlemmer af folkekirken vil der ca. OPGAVE G · H · I OPGAVE I Diskuter. at mennesker med en anden kultur skal overtage landet gennem deres forskellige krav og ønsker.

kan også nævnes.TEMA 2 KRIGE I RELIGIONERNES NAVN Krig er uundgåeligt forbundet med at dræbe. Jerusalem er en vigtig by for både jøder. Her fejrer katolske studerende Jesus’ indtog i Jerusalem Palmesøndag. Mest oplagt er det nok at nævne middelalderens korstoge. at krige er blevet udkæmpet med tro og religion som drivkraft. Men hvordan kan religiøse mennesker slå ihjel i guddommens navn. 51 . kristne og muslimer. Også den aktuelle krig mod terrorismen har klare religiøse undertoner – eller måske snarere overtoner. I baggrunden ses jødernes hellige pilgrimsmål Grædemuren samt muslimerne helligdom Klippemoskeen. Der er flere eksempler på. barmhjertighed og kærlighed til andre mennesker? Dette tema handler om kulturmødet forstået som sammenstød. respekt. der er bygget på den klippe hvorfra Muhammed fór til himmels. forsoning. hvor kristne og muslimer i flere omgange kæmpede om byen Jerusalem. når troen på samme guddom ofte kredser om tilgivelse. Konflikten i Nordirland. konflikt eller krig. hvor katolikker og protestanter strides.

Find ud af. når der udkæmpes krige. hvorfor det forholder sig således. at I ikke må sætte jer til modværge mod den. der vil jer noget ondt. at der er sagt til de gamle: “Øje for øje og tand for tand.” Men jeg siger jer. Søg i leksikon. OPGAVE J Krig og kristendommen Der er masser af passager i Det nye Testamente. så vend også den anden til. fagbøger på skolebiblioteket og på internettet.KULTURMØDE Under middelalderens korstog fik krigerne aflad for deres synder. 38-40 kan man læse følgende: “I har hørt. I Mattæus-evangeliet kap. der har belejret i en arabisk by i 1390. 5.” Man 52 . når de dræbte hedninge i Det Hellige Land. I dette tema er det eksempler på religioners syn på krig. hvor udvalgte religionskonflikter behandles. som går imod brugen af krig og vold. OPGAVE J Byen Jerusalem har gennem tiden været centrum for krige mellem religioner – og er fortsat årsag til konflikter. Religionen er ofte ikke den eneste årsag til sammenstødene. er vigtigt at holde sig for øje. Men slår nogen dig på din højre kind. At politiske interesser i form af magt og indflydelse formentlig altid spiller ind. der er til diskussion. Senere i kapitlet er der et tema. Her ses franske soldater.

at man griber til våben. 3. som førte til krige. Krige kunne af de kristne altså nu accepteres.…” Matt. der har fået tildelt magten – af Gud (se også Romerbrevet 13. at hele Jesus’ liv og hans død på korset var én lang opfordring til ikke-vold og fjendekærlighed. 12. så blev de kristne pludselig en del af statsapparatet. At være pacifist betyder at afstå fra at bruge vold. Og jødernes historie er derfor også til dels præget af blodige sammenstød med andre stammer. så giv ham noget at spise.kan desuden sige. 20. 20. Der skal være et rimeligt forhold mellem krigens gode og dårlige konsekvenser. Det store spørgsmål er altså. at der er udkæmpet krige i kristendommens navn? I de første århundreder efter Jesus’ død var de kristne en forfulgt minoritet i det store Romerrige. at det er i orden at bruge voldelige midler. Mos. som var i tråd med Jesus’ forkyndelse. Så hvordan er det gået til.” Rom. Derfor udvikledes tanken om den retfærdige krig. hvor det er ønsket at udslette fjenden. 5. Det skal altså være en forsvarskrig. De første kristne vendte den anden kind til. 13 53 . 43-45 ”Hvis din fjende er sulten. vil der opstå krige. Og med tiden kom man naturligt i situationer. Krigen skal være den sidste udvej. Mos. Både pacifisme og den retfærdige krig kan altså forsvares inden for den kristne tænkning. 2. hvis følgende betingelser var opfyldt: 1. 1-7). for at I må være jeres himmelske faders børn. og det vil være nødvendigt at gå på kompromis med Jesus’ forkyndelse. Både som en del af magtapparatet i Romerriget og efter dets opløsning i Det østromerske rige og Frankerriget. Der skal være en retsmæssig årsag til. 20 Det femte bud: ”Du må ikke begå drab” 2. Derimod er det svært at finde grundlag for hellig krig eller korstog mod andre magter eller religioner. 4. fx 5.’ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem. Fordi mennesket er syndigt. og som følge deraf udviklede de en pacifisme. der forfølger jer. I boksen her på siden ses flere eksempler. at der er sagt: ‘Du skal elske din næste og hade din fjende. Her findes tekster. som direkte opfordrer israelitterne til at dræbe fjender. et ønske om fred. Men da kristendommen i løbet af 300-tallet blev statsreligion i Romerriget. Derimod er det nemmere at finde passager i Det gamle Testamente. som kan tolkes i retning af. hvornår man forlader den ret- Bibelen om fjender ”I har hørt. 1015. dvs. Krigen skal føres af de mennesker.

familie og tro. hvorfor det ikke er muligt for kristne mennesker at efterleve Jesus’ krav om. Fordi den lille jihad handler om at forsvare et familie. På den anden side er der ikke tale om en egentlig invasionsstyrke. Lad dem give deres bud på grænsen mellem forsvar og angreb i forhold til tro.dk eller opsøg lokale muslimer. er det ofte forbundet med begrebet jihad. Derudover ser Osama bin Laden og andre fundamentalister også strengt på den tilfældige omgang med den rette tro. fx korstogene i middelalderen. så mener han. I en mere bred betydning er jihad anstrengelse eller stræben. at man må kæmpe mod den – fredeligt eller voldeligt. I Koranen kan man læse følgende: “Og kæmp for Allahs sag mod dem.eller angrebskrig handler derfor om øjnene. Diskuter også. Skal man prøve at se det fra Osama bin Ladens side. For i hvor høj grad er der tale om en krig ført i religionens navn? Eller er det andre faktorer.dk eller www. nationale følelser.KULTURMØDE OPGAVE K Diskuter. der ser. Et spørgsmål inden for islam er. der fører til krige og ødelæggelser? OPGAVE K OPGAVE L Kontakt om muligt et antal muslimer. Spørg endvidere om de mener. Op gennem kristendommens historie har der været eksempler på noget.islam. Ordet oversættes som regel til ‘hellig krig’. ejendom. Og hvis man i gryden med tro og religion også blander politik. thi Allah elsker ikke angriberne. økonomi og magtfulde statsledere.religion. Krig og islam Når talen falder på islam og krig. men det er meget mere end det. om jihad kun kan tolkes som et forsvar for religionen. eller om den lille jihad også kan bruges til angreb på anderledes troende. men vær ikke angribere. fordi der er amerikanske soldater i Saudi-Arabien – tæt på den hellige by Mekka. at Osama bin Laden driver forsvars. om en krig overhovedet kan være retfærdig. 191). som mange mennesker i det moderne samfund har. som bekæmper jer. Om hellig krig er en forsvars. Man taler om den store jihad og den lille jihad. Den store jihad handler om den personlige indsats for at leve på den rette måde. der ligner angrebskrig. at USA er angriberen. Man skal efter deres mening leve i overensstemmelse med 54 .eller trosfællesskab. færdige krig – forstået som forsvarskrigen og går videre til angrebskrigen. hvornår denne trussel er så stor. fx.” (sura 2. Søg på internettet. når man bliver slået. så bliver billedet meget grumset. www.eller angrebskrig. Den lille jihad er den (eventuelt voldelige) indsats for at forsvare liv. Spørg dem om deres forhold til den lille jihad. at man skal vende den anden kind til. så er der naturligvis uenighed blandt muslimer om.

Det er simpelthen meningen. som blot kaster mere benzin på bålet. Herover Osama bin Laden. der taler om universel mission. thi sandheden er visselig let at skelne fra løgnen. der driver Osama bin Laden. OPGAVE L Unge indonesiske muslimer protesterer i 2002 mod et muligt amerikansk angreb på Irak. at andre mennesker skal se lyset og omvende sig til kristendommen eller islam. Som i kristendommen er der i islam en grundtanke. Det er altså formentlig et forsvar for troen. at han overskrider grænsen for den lille jihad. men jøder og kristne kunne leve videre med deres religioner – mod at acceptere islams overherredømme og derudover betale en særlig skat og derved være under islams beskyttelse.” (sura 2. De ser ham som en angriber. skal det ske med gode argumenter for troen. Men hvordan skal denne mission foregå? I islams tidlige år (600-tallet) var der ingen tvangsomvendelse. 257). I Koranen står der om tvang: “Der må ikke være tvang i religionen. På den anden side kan man blive i tvivl om de fredelige hensigter. Så hvis man skal missionere.Koranens tekst. når man læser det såkaldte sværdvers: “Når 55 . Andre muslimer vil mene.

I islam omtales disse som Bogens Folk. Og derudover er de tre religioner fælles om store dele af urhistorien. De vantro er derimod polyteister (folk der tilbeder flere guder). at nogle af de voldsomste religionskrige er udkæmpet af netop disse tre religioner. kristne og muslimer. verdenskrig. Allerede i islams tidligste leveår var der sammenstød med jøder i byen Medina. Allahs fjender er og bliver de samme – og de skal bekæmpes.KULTURMØDE OPGAVE M Diskuter i hvilken grad terrorisme er motiveret af religion – forstået som de citater. De to ansgreb mod World Trade Center (1993 og 2001) kan også vælges. og på anden side en missionerende. Fx var Irak i større eller mindre grad underlagt britisk herredømme fra 1920 til 1958. om end der er variationer i opfattelsen. hvilket bl. men snarere i politiske og sociale forhold. Se problemstillingen i forhold til forskellige religioner. dræb da afgudsdyrkerne. buddhister og hinduer. ser de det som en forlængelse af denne krig. der er nævnt i dette tema. fordi de truer det muslimske fællesskab. Terrorisme og krig mod Vesten kan også tænkes som et udslag af manglende identitet efter mange års besættelse af vestlige kolonimagter – de arabiske lande fik langsomt mere og mere selvstændighed. så opfatter muslimer ikke jøder og kristne som vantro. de hellige måneder så er til ende.a. gav USA og England 56 . Men verset kan nemt bruges i nutidige konflikter af fx Osama bin Laden. Vælg en begivenhed og søg information og billeder i bøger og på internettet. hvis den angribes. Når radikale muslimer som fx Osama bin Laden har erklæret krig mod USA og Israel. hvortil Muhammed og hans tilhængere var flygtet fra Mekka. OPGAVE N Lav en mindre skriftlig opgave. Måske skal årsagen slet ikke findes i religionerne. USA er de nye korsfarere og staten Israel er den gamle fjende fra Medina. De har alle modtaget Guds åbenbaringer gennem bøger. Senere var der de voldsomme sammenstød med de kristne korsfarere i striden om Jerusalem. da kolonitidens glansperiode for alvor sluttede efter 2. Til trods for denne enighed. Nogenlunde som det er tilfældet med kristendommen. offensiv religion. som findes i Det gamle Testamente. også kaldet ummaen. så er det tankevækkende. Den islamiske verden er under angreb. fordi lighederne på flere områder er tydelige. og derfor er det i orden at kalde til den lille jihad. de tre religioner hengiver sig til. Islam er altså på den ene side en fredelig religion. Det er grundlæggende den samme gud. 5). hvor I finder dem…” (sura 9. Denne passage skal ses i forhold til de første muslimers konflikt med ikke-muslimske arabere i byen Mekka. Undersøg fx bombeattentatet i Oklahoma 1995 eller terroraktionen i Tokyos undergrundsbane 1995. som handler om krig i Guds navn. Selvom der har været mange stridigheder mellem jøder. som kun forsvarer sig.

særdeles gode olieaftaler frem til Den iranske Revolution i 1979. hvad nyt Muhammed har tilført. Derudover er fattigdom og sociale problemer uden tvivl med til at forstærke hadet til de velstillede lande i Vesten. at paven opførte sig som en korsfarer for kristendommen. såsom hans ordre til at bruge sværdet til at udbrede den tro. Dette er et godt eksempel på. at islam – endnu engang – blev beskrevet som krigerisk. 57 . inden han blev pave i 2005. Mange muslimer følte sig stødt og mente. Store dele af den muslimske verden brød sig ikke om. var professor i dogmatik ved flere tyske universiteter. krig og mission. at hans markant konservative linje mødte stærk kritik fra forskelligt hold. OPGAVE N Pave Benedikt 16. og så vil du kun finde onde og umenneskelige ting. OPGAVE M I september 2006 kom det til en alvorlig krise mellem kristendommen og islam. Denne samtale fandt sted i 1391. da pave Benedikt 16. hvordan religioner kan komme i konflikt over spørgsmål som vold. han prædikede”. Hans brede teologiske forfatterskab gjorde ham til en af den romersk-katolske kirkes mest respekterede teologer samtidig med. Paven citerede følgende: “Vis mig. i en tale citerede en samtale mellem den kristne byzantinske kejser Manuel II og en persisk lærd.

at forskellige kulturer kan leve side om side. Integration skal foregå. hvis de skal gøre sig håb om overhovedet at blive integreret. og hvilken karakter skal den have? Meningerne er delte. at de ikke i udpræget grad lufter den i hverdagen. At nye borgere skal tilpasse sig det eksisterende. Kulturerne kan lære af hinanden og inspirere hinanden under samme samfundsstruktur. at det netop er forskelligheden. hvilket er indholdet i begrebet integration. Således bliver adgangsbilletten til integrationen meget konkret: bestået eller ikke-bestået. som de fleste danskere gør. er det forventningen. den danske mentalitet og den danske historie. så skal de nye danskere langt hen ad vejen afskrive dele af deres egen kultur og leve. skal nye borgere bestå en særlig prøve. men på begge parters betingelser. at de tilrejsende skal indordne sig under de gældende normer og traditioner. L Assimilation S I L Integration S I Assimilation Her er det synspunktet. der er styrken. så rejser spørgsmålet om integration sig. kaldes assimilation. fx Holland. Det skal selvfølgelig ske under gensidig respekt og overholdelse af de grundlæggende demokratiske principper.KULTURMØDE Integration L = Landets kultur S = Landets samfundsstruktur I = Indvandrerkultur Før integration TEMA 3 INTEGRATION I mødet mellem forskellige kulturer tales der meget om integration. Sagt med andre ord. selvom der naturligvis er religionsfrihed i landet. 58 . L S I Ikke-integration L Akkomodation S I L I S I Integration Modsat er der det synspunkt. Når mennesker fra fjerne lande af den ene eller anden grund flytter til Danmark. De skal lære sproget og derudover have en viden om og forståelse for det danske samfund. I spørgsmålet om religiøs overbevisning. Her er overbevisningen. Men hvad forstås ved integration? Hvilke roller skal de involverede kulturer spille i integrationen? Hvordan skal den foregå. I nogle lande.

Brug grundbogens tekst. man kommer til. OPGAVE O Diskuter følgende spørgsmål: • Hvor meget kan man forlange. 2. Er der krig og nød i fremmede lande. Noter svarene og lav statistik på dem. Mennesker fra andre kulturer skal dybest set ikke være i landet. at tilflyttere indordner sig? • Hvor meget skal de oprindelige indbyggere i landet strække sig i mødet med nye borgere i samfundet? • Skal man overhovedet indordne sig og strække sig? • Skal kulturerne overhovedet blandes? OPGAVE P Ikke-integration Endelig er der danskere. når I kommer hjem. 3. skal man hjælpe dem. Dette kaldes akkommodation. 59 . fordi man i virkeligheden ønsker at drive mission i det fremmede. almindelige danskere foretrækker. hvor de er og ikke ved at invitere dem til Danmark. Forklaringer læses højt for de mennesker. Kulturmøde er noget. som mener. Det kunne også tænkes. at der slet ikke skal foregå nogen integration. hvilket af de fire syn på tilflytteres indlemmelse i samfundet. De skal rejse hjem til deres område.En muslimsk studine. Assimilation Integration Ikke-integration Akkommodation. OPGAVE O · P Opsøg tilfældige mennesker på gaden og undersøg. Akkomodation Mellem disse yderpunkter findes der naturligvis andre forståelser af. Man ønsker altså at ændre det samfund. der skal interviewes. Bemærk rosetten på studenterhuen. at man som tilflytter hverken vil assimilere eller integrere sig. så det passer til egne idealer. der foregår på afstand og ikke ved at bosætte sig hos hinanden. Lav fire ultrakorte forklaringer på: 1. hvordan integration skal foregå. 4.

at en amerikaner ikke lærer at tale dansk end at en somalier ikke gør det?” Diskuter både hvad I selv synes. da de første indvandrere (de såkaldte gæstearbejdere (senere fremmedarbejdere) i 1960-70’erne) kom til Danmark. Hvis der er lav arbejdsløshed. På arbejdspladser og uddannelsessteder mødes mennesker om en opgave. Man arbejder for oprettelsen af en selvstændig islamisk stat – et såkaldt kalifat – som ledes af en kalif (Muhammeds stedfortræder som Allahs repræsentant på Jorden). At gå på arbejde kan i sig selv være positivt for integrationen.KULTURMØDE OPGAVE Q Diskuter følgende udsagn: “Er det i Danmark mere i orden. I 1990’erne voksede der i Danmark en ny forening frem under navnet Hizb al-Tahrir. De mener. og hvad I tror den almindelige folkelige opfattelse er. OPGAVE Q Hizb al-Tahrir Hizb al-Tahrir er en international organisation. som er en streng islamisk lovgivning. fx Foreningen af Studerende Muslimer (FASM). der er i det land. når de havde sparet nok penge sammen. Og måske i endnu højere grad om at få en uddannelse. Denne stat skal styres efter sharia. der blev stiftet i 1953 i Palæstina. der skal løses. at islam vil blive udvandet. En vellykket integration? En væsentlig del af en vellykket integration handler om at få et arbejde. Her var holdningen. Kom de ind på 60 . tro og hudfarve mindre vigtigt. Det er et politisk parti. og deres børn begyndte i slutningen af 1980’erne at organisere sig i forskellige foreninger. men vel at mærke en integration. hvor samfundet anerkender og respekterer deres ret til at være troende muslimer. Det skyldtes. Begrund jeres svar! Muslimske syn på integration Hvad angår muslimer i Danmark – som er langt den største gruppe af religiøse minoriteter i landet – kan deres syn på integration kort forklares således: I begyndelsen. fordi de ikke er integreret i samfundet. var de ikke særlig interesserede i at blive integreret i det danske samfund. at de ville rejse hjem igen. man er kommet til. hvis den integreres i et vestligt. at muslimer ikke skal integreres i det danske samfund. I stedet flyttede deres familier til Danmark. Organisationen er blevet forbudt i flere lande i Mellemøsten og Europa på grund af fjendtlige udtalelser især mod jøder. Hvis man “svinger” sammen. som kan oversættes til “Det Islamiske Frihedsparti”. I disse foreninger var man interesseret i integration. der har islam som den bærende ideologi. Det skete dog ikke. fordi mødet med andre mennesker fremmer evnen til at tale sproget og forstå de traditioner. bliver kultur. demokratisk samfund. så er det ærgerligt at se en gruppe mennesker stå ude på sidelinjen. Man kan også vælge at se vigtigheden af integrationen ud fra et økonomisk synspunkt.

arbejdsmarkedet. Kærlighed er en meget stærk faktor i spørgsmålet om integration. at børn fra forskellige kulturer og med forskellige religioner mødes og lærer at omgås hinanden. når der findes skoleklasser. Det vil givetvis også fremme integrationen. hvis flere unge etniske danskere gifter sig og får børn med unge indvandrere og efterkommere af indvandrere. 61 . Dagligliv på Nørrebro i København. ville produktionen stige og samfundet blive rigere – forhåbentlig til gavn og glæde for alle i samfundet. Dette møde kan fjerne de værste fordomme. og til sidst valgte kommunalpolitikerne i København at forbyde skolen at fortsætte med denne opdeling. Det vakte stor debat. Den danske folkeskole kan betragtes som et af de allervigtigste integrationssteder. I sommeren 2006 forsøgte en skole på Vesterbro i København at lave delte klasser i forbindelse med morgensamling. stort set uden etnisk danske børn i. Man kan derfor påstå. at det hæmmer integrationen. I skolen er der mulighed for. Etnisk danske børn for sig og etnisk udenlandske børn for sig.

fl. ser de samme udenlandske kanaler via satellit (fx Al-Jazeera). TV2 m.. Disse to samfund har altså kun et minimum af berøring. at der i et land som Danmark er ved at vokse to parallelle samfund frem. hvor der naturligvis primært tales dansk. i høj grad taler et andet sprog end dansk. man ser tv-kanaler som DR1. mødes i særlige foreninger osv. Et hvor danskere med anden etnisk baggrund bosætter sig i de samme boligkvarterer. 62 . fx når der købes ind i Netto. Her over for står det almindelige danske samfund. De to grupper kender ikke hinanden godt nok. DR2.KULTURMØDE Parallelle samfund Der er en fare for. og man lever et almindeligt liv på de stille villaveje og i sportsklubberne. Man har ikke særlig mange fællesoplevelser.

Når et menneske af den ene eller anden grund flytter eller flygter til et andet land. der er præget af opdeling. At betale skat giver mest mening. Det hjælper hverken på trivsel og produktion. Et samfund har brug for denne sammenhængskraft. Det kan forklares ved. Det gælder både i større og mindre sammenhænge. at de kan bruge hinanden til noget. så er der groft forenklet sagt to måder at håndtere denne nye situation på. at de er medlemmer af et fællesskab. hvor det er vigtigt. Det gælder formentlig både for jøder og muslimer i Danmark som for kristne i ikke-kristne lande. Eller også forsøger man at klamre sig til det. at et menneskes tro ofte er meget personlig og bygger på nogle ganske særlige erfaringer helt fra barndommen. Som eksempel på en større sammenhæng kan nævnes det at betale skat. kristen eller muslim. vil dette menneske ofte forsøge at forsvare sig selv og sin tro – fx ved at blive mere troende. man kender i forvejen. Dem giver man ikke gerne slip på. man kan kalde sammenhængskraften i samfundet. at der er en sammenhængskraft i samfundet – og hvor det ikke er så vigtigt om man er jøde. I forhold til religionerne kan man vove den påstand. i hvor høj grad etniske danskere og personer med anden etnisk baggrund snakker sammen. Eller om man er etnisk dansker. Man kan sige. fx en arbejdsplads. følges ad eller på anden måde laver noget sammen. Så når man er en minoritet. Som nævnt tidligere er der også en fare for et skolesystem. I samfundets mindre enheder. OPGAVE S Gå – om muligt – ud og iagttag på gaden eller i butikker. Enten kaster man sig optimistisk ud i de nye muligheder. der tilbydes. Et samfund uden sammenhængskraft er et samfund i begyndende opløsning. OPGAVE R · S OPGAVE R Prøv at beskrive andre ting. der får gavn af dem. skattekronerne bruges til og de mennesker. når de møder en ny og fremmed kultur med en fremmed religion som den dominerende. er det vigtigt.og de føler ikke. Så når der stilles spørgsmålstegn ved et menneskes tro. Religion og tro udgør altså en særlig problemstilling i integrationen i et nyt samfund. at medarbejderne ikke opfatter hinanden som fremmede. Eller bliver mere religiøse. at dette problem kan være med til at svække det. så indbyggerne føler. når man føler en sammenhæng med det. når de isoleres i en gruppe uden alt for meget berøring med resten af samfundet. fordi alt det nye virker uoverkommeligt at tilegne sig. kan det være en del af overlevelsen at skabe sig en religiøs identitet. at mennesker bliver mere religiøse. tyrker eller kineser. 63 .

mens der på imamernes stod “Allah scores”. Man lavede tegninger. Resten af befolkningen er kristne. kristne og hinduer mødes jævnligt for at tale sammen – uanset om der er problemer eller ej. men der er også en del katolikker. men på 64 . at ca. Disse minoriteter fordeler sig på forskellige religioner. Den religiøse mangfoldighed vil altså vokse i de kommende år. så har man et sted. 50 % af byens befolkning i 2011 vil være indvandrere og efterkommere af indvandrere. hvor man kan kommunikere og forsøge at løse dem. at kriminaliteten i Leicester er blandt de laveste i England. OPGAVE T OPGAVE T Prøv at finde årsager til. Englands mest multireligiøse by. I 2006 var 7 danske biskopper og 13 bestyrelsesmedlemmer fra stiftssamarbejdet ”Folkekirke og religionsmøde” på besøg i Leicester. at man lærer hinanden at kende på tværs af religionerne. at kongen eller dronningen af England er kirkens overhoved og ikke Paven. at ingen af religionerne kan siges at være dominerende. En af grundene til at dialogen fungerer så godt i Leicester kan være. hvor alle de forskellige religioner mødes i en religionsdialog. hinduisme og sikhisme. hovedsageligt fra tidligere engelske kolonier i Indien. at mange forskellige religioner trives godt sammen. Formålet var at lære om forebyggelse af konflikter og styrkelse af sammenhængskraften i et multi-religiøst samfund. Man regner med. Der er stadig flest kristne mennesker i byen. Andre aktiviteter kan være fællesspisning og fodboldkampe mellem præster og imamer. I løbet af 1500-tallet voksede den frem som en mellemting mellem katolicisme og protestantisme. fra katolicismen ved. Det er et særligt råd. I næsten 10 år har der i Leicester været et såkaldt inter-religiøst råd. hvoraf de fleste tilhører den anglikanske kirke.000 mennesker i Leicester og omkring 40 % tilhører etniske minoriteter. Hvis der opstår problemer af religiøs eller kulturel karakter. TEMA 4 LEICESTER I den engelske by Leicester finder man et sjældent eksempel på. Den adskiller sig bl. hvor der på præsternes målmandstrøje stod “Jesus saves”. hvorfor andelen af ikke-kristne mennesker i Leicester forventes at stige i de kommende år. muslimer. Sikher.a. Og efter sigende er en af gevinsterne. I det hele taget er det pointen. især islam.KULTURMØDE Den anglikanske kirke Den anglikanske kirke er den engelske statskirke. 300. Der bor ca. Imamerne vandt 5-0. I den forbindelse benyttede de lokale aviser på et tidspunkt muligheden for at se religion fra den sjove side. Pakistan og det østlige Afrika.

Man er således ikke bange for at give plads til hinanden. OPGAVE U Læs artiklen ”Biskopper: Imam-møder mod terror” (arbejdsark 4). at det på grund af religionsdialogen er lykkes at skabe samhørighed i lokalsamfundet – til trods for stor forskellighed. som kan forekomme. fordi man ikke ville støde nogle af byens religiøse minoriteter. Som Andrew Wingate (Rådgiver for den anglikanske biskop i Leicester) sagde: “Vi dyrker selvcensur. I Leicester er der 28 moskeer.grund af det store antal ikke-kristne bliver religionerne mere ligeværdige. Det er en by. der kunne tænkes at være imod sådanne møder? 65 . en del hindu. I stedet trykte man en blank side. Til gengæld bragte man ikke de berømte Muhammed-tegninger i den lokale avis. I Leicester ser det ud til. Aviserne i Leicester mener. at ytringsfriheden skal bruges ansvarligt.og sikhtempler og naturligvis mange kirker. når kulturer og religioner mødes. Et af hindutemplerne er placeret i en tidligere kirke. Overvej følgende spørgsmål: • Tror du/I. Byen har sikkert mange problemer at slås med. at sådanne møder vil gøre gavn? • Er der nogen. Mercury. hvor der i høj grad finder et kulturmøde sted. og det gør aviserne også”. venskab og ligeværdighed mellem religionerne er brodden taget ud af de traditionelle konflikter. men som følge af fællesskab. OPGAVE U Mange religioner sætter sit præg på Leicesters hustage. Måske handler det langt hen ad vejen om den gamle sandhed: Samtale fremmer forståelsen.

66 . TEMA 5 KONKRETE KONFLIKTER I konflikter mellem lande og kulturer er der ofte flere problemstillinger til stede. adgang til olie eller andre råstoffer. Der kan være politiske årsager. såsom hvem der skal have magt og indflydelse.KULTURMØDE Unge fra Kashmir bliver stoppet af indiske sikkerhedsstyrker i byen Srinagar. Endelig kan der være religiøse årsager til. at en konflikt og måske endda en krig bryder ud. fx fattigdom og nød. Der kan være sociale årsager. Der kan også være økonomiske interesser på spil.

Indien var Englands stolthed. Efter 2. Konflikten har sine rødder i tiden omkring Englands storhedstid som kolonimagt. Derfor krævede muslimerne at få deres egen stat. Op gennem første halvdel af 1900-tallet måtte englænderne dog erkende. Overordnet set er der en konflikt mellem det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Muslimerne bor især i den centrale del af delstaten omkring hovedstaden Srinagar. som gik under betegnelsen “The Brightest Jewel of the Imperial Crown”. buddhister og kristne. Resten er sikher. at de ville få det endnu værre under et hinduistisk styre end under det britiske. Indisk Kashmir I den indiske del af Kashmir (som hedder Jammu og Kashmir) bor der 7. Indien. Kolonien Indien var på dette tidspunkt sammensat således. at de fik sværere og sværere ved at holde på deres juvel. Englænderne besad Indien. verdenskrig (1947) deltes kolonien i to selvstændige stater: Det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. 64 % af befolkningen er muslimer. som ligger på grænsen mellem Indien og Pakistan.De følgende eksempler rummer formentligt flere af de førnævnte årsager.7 mio. Kashmir Kashmir er et område. 67 . 70 % hinduer og 25 % muslimer. men i denne sammenhæng skal der fokuseres på den religiøse konflikt. Muslimerne var bange for. Jammu. mens hinduerne hovedsageligt bor i det sydlige sletteland. mennesker (1991). mens 32 % er hinduer. at der var ca. Utilfredsheden voksede nedefra i det indiske samfund.

De forskellige fyrster i den gamle koloni kunne selv vælge. Nordirland I Nordirland er der tale om en konflikt mellem katolikker og protestanter. Både Indien og Pakistan prøver at beskytte deres trosfæller i det religiøst sammensatte Kashmir. til trods for at ca. hvor den spillede en afgørende rolle. idet Kina er den nordlige nabo. I Kashmir var fyrsten hindu. 75 % af befolkningen var muslimer. da der i 1949 blev etableret en såkaldt delingslinje tværs gennem Kashmir. hvilket land de ville høre til. Fyrsten i Kashmir ønskede egentlig sin helt egen stat. Det kom til kampe. Bag kidnapningen stod JKLF (Jammu and Kashmirs Liberation Front) – en militant muslimsk gruppe. at både det muslimske Pakistan og det hinduistiske Indien i dag besidder atomvåben. men da Pakistan invaderede Kashmir. fik det hindufyrsten til at vælge Indien. som ønsker uafhængighed af både Indien og Pakistan. I tiden op til i dag er der flere gange blevet raslet alvorligt med sablerne på grund af spørgsmålet om. De mange muslimer følte sig tvunget ind under indisk overherredømme. og Pakistan kunne ikke bare se til fra sidelinjen. hvad der skal ske med Kashmir. voksede det såkaldte ”Real IRA” frem. Dette ”rigtige” IRA ønskede gennem bombesprængninger at holde liv i konflikten. En mindre del af området endte faktisk på kinesiske hænder. Religionen har altså fået en meget central rolle i denne konflikt mellem to lande og to kulturer med forskellige sprog og levevis. Det er altså et sammenstød mellem to grupper inden for den samme religion. hvor kidnapningen af en indisk politikers datter førte til. Det er i den forbindelse værd at fremhæve. I forbindelse med reformationen i 1500-tallet valgte England protes- 68 . Alt i alt er der ingen tvivl om. at over 100 muslimske demonstranter blev skudt af indiske styrker. som går under navnet Sinn Fein. et politisk parti. Efterfølgende har der været krigshandlinger mellem Indien og Pakistan i 1965 og 1971. at ingen af parterne ønsker at give sig. Dermed var problemerne dog ikke ryddet af vejen. IRA har en politisk del. Efter at fredsforhandlingerne begyndte i midten af 1990’erne med IRA som deltager.KULTURMØDE IRA og Sinn Fein IRA (Irish Republican Army) blev dannet i tiden omkring den irske frihedskamp 1918-21. I 1931 blev IRA forbudt og har siden kæmpet videre i form af terroraktioner. nemlig kristendommen. Den mest alvorlige konflikt mellem hinduer og muslimer fandt sted i 1989. Også denne konflikt har sine historiske rødder. Derved var konflikten en realitet. som i første omgang stoppede. at frygten for at blive undertrykt på grund af religionen er en af de væsentligste grunde til.

mens 40 % er katolikker. Af den grund er det blevet sådan. Som følge deraf var der mange englændere. 60 % af befolkningen i Nordirland er protestanter. hvorimod Irland forblev katolsk. 69 . juli. Efter århundreders gnidninger blev Irland i 1921 en delvis selvstændig stat (endelig selvstændighed fik man først i 1949) med katolicismen som den dominerende trosretning. der blev knyttet tæt sammen med Storbritannien (England). hvor de fik tilbudt katolske jordbesiddelser. Dog måtte man love ikke at gøre krav på det protestantisk dominerede Nordirland. der udvandrede til især det nordirske område. at ca.tantismen. Den første nordirske premierminister James Craig skulle efter sigende have sagt følgende om Fireårig dreng slår på tromme i forbindelse med Oranje-ordenens årlige march i Nordirlands provins Ulster den 12. I 1603 gjorde England naboøen Irland til en koloni.

hvorved de var sat uden for indflydelse. da protestanter OPGAVE V Læs artiklen ”Internationale citater: Nordirland” (arbejdsark 5). Man gik ikke i de samme kirker og børnene gik ikke i de samme skoler. der levede tæt op ad hinanden. men konflikten var tilsyneladende i første omgang løst.KULTURMØDE Nordirland: “En protestantisk stat for et protestantisk folk” En provokerende udtalelse. Katolikker havde de dårligste boliger og de dårligste jobs. som viser nogle af IRA’s faldne. Man undgik hinanden. Fx skulle man have en ejendom for at kunne stemme – det var der langt flere katolikker end protestanter. Hvordan kommer man i følge artiklen videre i forsøget på at skabe varig fred? Mur i den sydlige del af Belfast. I 1969 kom det til direkte borgerkrig. og der var i virkeligheden to kulturer. Men de to religiøse grupper levede side om side uden kontakt med hinanden. I tiden efter 2. der ikke havde. verdenskrig foregik der en vis undertrykkelse af katolikker i Nordirland. 70 .

Lyt eventuelt til sangen. gør uden tvivl ofte deres bedste. Der er blevet løsladt fanger fra begge lejre. Skellene skal ophæves. hvilket har betydet. januar 1972. så religionen kommer til at spille en mindre rolle. hvor man ønsker at høre til og hvad man tror på. Vurder. Der blev oprettet et lokalt selvstyre. som kan kædes sammen med kristendommen. Find derefter passager. På den måde spiller historien ind i religionskonflikten. Find. Konfrontationen var et resultat af. som har repræsentanter fra både katolsk og protestantisk side. når protestanter og katolikker mødes fredeligt på gadeplan. hvilken holdning U2 har til konflikten i Nordirland. men spørgsmålet er. at det ofte er kommet til optøjer i forbindelse med denne årlige march. Konflikten i Nordirland handler altså både om nationalisme og tro. Vurder også. 30. hvor britiske faldskærmssoldater skød og dræbte 14 katolikker i forbindelse med en borgerrettighedsmarch i byen Londonderry i Nordirland. hvor Sinn Fein opgav væbnet konflikt som mulig strategi. Det skete i 2005.angreb katolske kvarterer. En voldsspiral var etableret – med religionen som en væsentlig del af brændstoffet. OPGAVE V · X · Y OPGAVE X Sangen ”Sunday. og de britiske tropper er trukket tilbage. i et leksikon eller andre bøger på skolebiblioteket. således at børnene kan gå i den samme skole. som fortæller om begivenhederne 30. Det er i høj grad den udfordring. hvordan musikken understøtter teksten. Læs og analyser teksten til U2sangen ”Sunday. januar 1972. Hav særligt fokus på de religiøse årsager til konflikten. I årene der fulgte blev britiske soldater sat ind. hvorefter katolikkerne svarede igen. hvis det er muligt at få fat i den. Læs teksten og find passager. der forhandler om fred. (tidligere konge af England). OPGAVE Y Der findes andre religiøse konflikter end de to nævnte. Nordirland står overfor i disse år. Denne march er et minde og en hyldest til protestanten Wilhelm af Oraniens (konge af England) sejr i 1690 over den katolske James 2. at katolikkerne ønskede mere indflydelse ved kommunalvalg – det ville protestanterne ikke være med til. Sangen findes på U2albummet War. Bloody Sunday” (arbejdsark 6). Hvert år d. om ikke en langvarig fred først indtræffer. unge protestanter gifter sig med unge katolikker osv. som fik IRA (Irish Republican Army) til at ty til terroraktioner i både Nordirland og England. Et af de væsentligste problemer i fredsprocessen har dog været at få IRA til at aflevere deres våben. og konflikten blev optrappet med nedskydninger af katolikker. Politikere. 12. Den handler om. Prøv at sammenligne med konflikten i Nordirland og Kashmir. information om konflikten i Palæstina. 71 . når man mødes. Bloody Sunday” handler om d. De to befolkningsgrupper skal med andre ord integreres. juli gennemfører Oranje-ordenen en march gennem blandt andet byen Portatown. Fra midten af 1990’erne begyndte en langsom proces hen mod fred i Nordirland. Marchen går gennem katolske kvarterer og er derved for mange katolikker en klar provokation. Dagen blev efterfølgende døbt Bloody Sunday. de voksne mødes i foreninger.

Den kristne kirke i Europa Den kristne kirke har eksisteret i 2000 år. Samtal i grupper eller i klassen om forskellige syn på kirken. mens protestantismen er størst i de nordeuropæiske lande. der findes i religionen. menighed) eller ’dem der er kaldt ud’. 72 . Katolicismen er størst i de sydeuropæiske lande. hvad kirken er for dem.a. som værdifundament. og der findes retninger inden for retningerne. dem der er kaldt ud og samlet af Guds ord. Kirken er af stor betydning for millioner af mennesker bl. og den har gennemgået mange forandringer i løbet af disse år. Det kan også være at forholde sig kritisk til den rolle. OPGAVE A OPGAVE A I boksen på s. religionen har i samfundet eller at man forkaster al tanke om. at der kan findes noget guddommeligt. Nogle lande kaldes kristne lande. I Det nye testamente bruges ordet i betydningen ’forsamling’ (dvs. Harald Blåtand omvendte sig selv og hele Danmark til kristendommen i år 960. 73 står nogle menneskers svar på. at stille spørgsmålstegn ved nogle af de regler eller fortællinger. I Danmark og Europa har kristendommen i mange år været den officielle religion og har samtidig haft en meget magtfuld status i samfundene. fordi kirken og staten i mange år har været tæt forbundne – sådan er det med de europæiske lande. som lokalt trosfællesskab og som repræsentant for kristendommen. dvs. De to største retninger er katolicismen og protestantismen.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kirke Kirke betyder ’det som hører Herren til’. der bliver sagt. I dag kan man i vores samfund kritisere snart sagt alt. Diskuter udsagnene – hvad er det egentlig. som religiøst fællesskab. Det kan fx være. Religionskritik At kritisere religion kan være mange forskellige ting. Der findes flere retninger inden for kristendommen.

nedad og søge opad i én og samme bevægelse – hver for sig og med hinanden. Og i takt med at samfundene i Europa blev mere frie og demokratiske. Hvad vil det sige at være kirke? Kirken er et rum.Kirken kan have meget forskellige udtryk. Kvindelig kirkegænger Kirken er et vigtigt historisk rum. hvor jeg en dag skal begraves fra. Vi kan bare være. Friheden og demokratiet betød nemlig. steg kritikken af den herskende religion. og hvor mine børn er døbt og konfirmeret. urolig virkelighed. som vi er og mødes i ritualet. har været ude i et temmelig farligt ærinde. beskue eller forholde os. hvor vi kan synke indad. En oase. var der nogle. at kritikerne ikke længere var truet på livet. Det betyder. Mandlig kirkegænger Kirken er mit helle. Men sådan har det ikke altid været. som den vigtigste kraft af alle. hvor jeg er døbt. århundrede. Mandlig historiker Kirken er de kristnes hus. der har stillet spørgsmålstegn ved kirken og religionen. Kvindelig sognemedhjælper Kirken er det sted. at enhver. Og give os selv lov til at tro på kærligheden. der kunne koste dem livet. hvor den lineære tid ophæves. Vi behøver ikke præstere. Kvindelig muslim hvad man har lyst til og mulighed for. Kirken er et sted hvor man finder ro. Først omkring det 20. der for alvor vovede at sige religion og religiøsitet imod. når de sagde deres mening. og som står i modsætning til en ellers flimrende. som byder på samvær og oplevelser. konfirmeret og gift. sangen og ordet. 73 . I de fleste af de år den kristne kirke har eksisteret. Det er også det sted. Ofte hænger arkitekturen sammen med det omkringliggende miljø. kristendommen. der giver løft i forhold til hverdagen. har den været meget magtfuld og ikke tolereret kritik.

Oplysningstiden Oplysningstiden er en periode i Europas historie fra ca. har haft meget stor betydning for. om. Religion er menneskeskabt Ca. bl. OPGAVE B Autoritet En autoritet er den.. men mere som en del af et fællesskab. var ikke begejstrede! Oplysningstidens tanker om det enkelte menneske og dets kritik af autoriteterne. hvordan de europæiske samfund udviklede sig til demokratier. Tankerne med oplysning handlede bl. Magthaverne. at religionen var et udtryk for.a. som noget mennesket havde opfundet for at kunne holde ud at leve i dårlige sam- Skriv i notatform ned.a. mirakler. kongen og kirken. der i dag er svære eller umulige at kritisere? 74 . Den enevældige konge råder over hele statsmagten. Findes der institutioner. Sådanne forestillinger blev dømt ulogiske og ufornuftige. om der fandtes en gud. 100 år efter oplysningstiden var der flere store religionskritikere i Tyskland. mente Feuerbach.a.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kritik Religionskritik: Kritikken er rettet mod religion og religiøsitet generelt. En anden af de berømte tyske religionskritikere var Karl Marx (1818-83). Ludwig Feuerbach (1804-72) var en af disse. Forestillingen om en gud. som har magten. når mennesker føler sig mislykkede eller ufuldkomne. Samtidig blev kirken kritiseret for at være alt for magtfuld og rig. at det enkelte menneske skulle være vidende og oplyst og således blive bedre i stand til at være menneske i samfundet. hjælper på disse følelser. Filosofferne stillede ikke spørgsmålstegn ved. Enevælde Enevælde betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1500-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. men var i stedet kritiske over for kirken og dens autoritet og rigdom. Derfor var disse tanker meget nye og anderledes. Tidligere i historien har man ikke på samme måde tænkt mennesket som et individ.a. OPGAVE B Hvorfor blev kirken i mange år ikke kritiseret? – Skriv forskellige årsager ned og tal om dem. Oplysningstidens religionskritik handlede bl. hvor dårligt samfundet fungerede. hvad oplysningsfilosofferne står for i deres religionskritik. der styrer alt. men tilføjede bl. Feuerbach mente. fra forskellige filosoffer. 17001800. Marx betragtede religion. om at kritisere religionens forestillinger om undere. Kirkekritik: Kritikken er rettet mod den kristne kirke som institution og kan også være rettet mod kirkens tolkning af kristendommen. himmelfart osv. at behovet for en religion og en gud opstår. Han var enig med Feuerbach. I disse år opstod der en kritik af kirken og samfundet.

Nietzsche (1844-1900) var en tysk filosof.Filosoffer om religion Marx har udtalt. at “religion er opium for folket”. at den dag samfundet behandler alle mennesker lige og godt. der erklærede Gud for død og kritiserede kristendommen. synes den måske ikke at være så voldsom. og han mente. OPGAVE C 75 . Når man hører Feuerbach og Marx’ kritik i dag. men da de fremsagde den i 1800-tallet. Marx’ religionskritik er derfor lige så meget en samfundskritik. var den revolutionerende og for mange meget provokerende. hvor de blev undertrykt af overklassen. Diskuter deres synspunkter. fund. Når livet i samfundet behandlede et menneske elendigt. hvad Feuerbach og Marx’ religionskritik gik ud på. kunne mennesket søge trøst i religionen og tanken om himmerige. vil religionen ikke længere eksistere. OPGAVE C Skriv med dine egne ord ned.

a. Ateisme betyder ‘ikke-gud’ og ateister tror ikke på. høre og mærke. er ophavsmand til dette berømte maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling under vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849. En ny tid I 1849 fik Danmark sin første grundlov og samtidig med det. kan se ved de mange fædrelandssange. Alle mennesker blev principielt lige i politisk forstand. En begrundelse er.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND En af de danske guldaldermalere. skete der store ændringer i samfundet. Ateisme Som direkte modsætning til religion opstod i 1800-tallet en religionskritisk bevægelse. der blev skrevet i perioden. vi faktisk kan se. som kaldtes ateisme. Der findes mange forskellige ateister og derfor også mange grunde til at benægte. de tidligere magthavere havde kaldt pøblen. at dem. 76 . som man bl. at Gud ikke kan bevises – det sande er det. Det betød. nu var en del af folket! Der blev gjort mange tanker om at være et land og et samlet folk. Constantin Hansen. at der findes guder. at der eksisterer guder.

men fra 1849 fik man altså en valgmulighed. at kirken er folkets kirke. at kirken begyndte at fortælle folk. Et sådant pres på kirken udefra betød. samt vedtagelse af grundlov og demokrati. og samtidig blev det almindeligt at forholde sig kritisk til Gud. I den nye grundlov var der paragraffer. Kirkerne var heller ikke så velbesøgte. Efter reformationen i 1536 blev kongen kirkens overhoved. at der opstod et behov for. Det betød. århundrede. om man ønskede medlemskab af folkekirken eller ej. Indtil 1975 havde det været skolens opgave at forkynde kristendommen for alle børn i skolen. Langt størstedelen af befolkningen – nemlig 98 % – blev dog ved at være medlem af folkekirken. Kirken og religionen blev noget. og flere og flere danskere rejste til udlandet – fx til østen – og tog en ny religion med hjem. Tidligere var de. Man talte om “de tomme kirker om søndagen” – og hvordan kunne kirken være en folkekirke. religion og kirke. der boede i staten. Skriv en definition af ordene trosfrihed og religionsfrihed ned og snak om begreberne – hvad er egentlig forskellen? Hvad skal vi med religion og kirke? Den voksende kritik af kirke og religion. I 1975 blev forkyndelse kirkens egen sag og skolens opgave blev i stedet at give kundskaber om religion. Hvorfor mener du. hvorfor den var 77 . naturligt og uden spørgsmål medlem af statskirken. at det enkelte menneske fik mulighed for at vælge. En del muslimske flygtninge og indvandrere kom til Danmark og medbragte deres tro. der var en folkekirke? Begrund og diskutér i grupper eller i klassen. Kongen overtog meget af kirkens jord og ejendomme. at kirken blev til en folkekirke. fordi det betyder. Der opstod andre trossamfund. og kirken blev en statskirke. Også i dag er kirken en statskirke. betød store omvæltninger for kirken i det 20. når folket ikke dukkede op? Samtidig blev flere andre religioner mere tydelige i Danmark. at man har haft brug for en kirke. OPGAVE D OPGAVE D Undersøg hvad forskellen er på ”pøblen” og ”folket”. Ordet folkekirke lyder dog noget anderledes og mere demokratisk end statskirke. der sikrede religionsfrihed og trosfrihed i Danmark.Det er også med grundloven. man kunne diskutere og stille spørgsmålstegn ved. som kunne udfordre folkekirken.

Præstene er ansat af staten og får udbetalt deres løn af staten. Da kirke og stat har været ét siden 1536 er det en stor diskussion og beslutning. er begrænset. I sekulariserede samfund er der to ”verdener” – en religiøs og en ikke-religiøs. og landets regent er selvskrevet medlem af kirken. at folk stadig var medlemmer af kirken. I ikke-sekulariserede samfund er faktisk alt omfattet af det religiøse (se også s. århundrede talte man meget om “de tomme kirker”. hvordan den forholdt sig til andre religioner og deres tilstedeværelse i Danmark. 47). I dag diskuteres det meget. Alle medlemmer betaler derudover kirkeskat. 78 . som eksisterer hver for sig. På trods af udfordringerne og kriserne forblev langt de fleste danskere medlemmer af folkekirken. Samfundet følger mere eller mindre kirkeåret ved at holde fri og lukket på kirkens helligdage.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND I sidste del af det 20. Sekularisering Sekularisering betyder. og hvorfor det var vigtigt. vigtig. Vi har en kirkeminister. Kirkens autoritet er ophævet og dens indflydelse på samfundet og det enkelte menneske. at det hellige forsvinder ud af samfundslivet. om kirken fortsat skal være en statskirke eller om kirke og stat skal skilles ad. der har tilsyn med kirken. Kirken måtte også finde ud af. Stat og kirke Stat og kirke er tæt forbundet i Danmark.

Ovenfor ses The Screaming Pope fra 1953. . der er malet af den engelske kunstner Francis Bacon. man både kan diskutere og stille spørgsmålstegn ved – også inden for billedkunst.Kirken og religionen er i dag noget.

Indre Mission laver missionsarbejde. at der skal være plads til uenigheder. OPGAVE E Forskellige retninger Præsterne i folkekirken er lige så forskellige. at den danske folkekirke er kendetegnet ved. Det er fordi. i menighedsråd. der ønsker at genkristne samfundet.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND OPGAVE E Læs artiklen af Jan Lindhardt (arbejdsark 1) og skriv ned. 80 . Indre Mission Indre Mission er stiftet i 1861 og er en folkekirkelig missionsbevægelse. og har fokus på fromhed og levende. at der er plads til mange forskellige fortolkninger af kristendommen. hvordan Gud beskrives og forstås af biskoppen. at der er enighed om. Diskuter i klassen fremstillingen af Gud og kærlighed i Lindhardts artikel. når blot der er enighed om det grundlæggende. personlig tro. Der findes et utal af måder at betragte og forstå kristendommen og kirken på. som alle andre mennesker er. Men det er ikke altid. Man vil også kunne læse forskellige syn på kirken. og det er heller ikke altid. Til gudstjenester i kirkerne. i debatbøger og i medierne vil man kunne læse mange forskellige syn på troen i den danske folkekirke. Hvad kan kritiseres i artiklen? TEMA 1 DEN RUMMELIGE FOLKEKIRKE Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. hvordan kærlighed skal forstås og hvilken betydning det har i kristendommen. at der er enighed om det grundlæggende. Undersøg artiklens fremstilling af. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det. Indre Mission har et konservativt. Disse kaldes for teologiske retninger. Disse fortolkninger er løbende til diskussion. hvor rummelig folkekirken kan og skal være. Der er en generel enighed om. at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. fundamentalistisk syn på Bibelen og holder på kirkens gamle traditioner og værdier.

Af og til kommer uenighederne meget tydeligt frem. Tidehverv og grundtvigianismen er blevet kritiseret for (arbejdsark 2). Tidehverv. Herhjemme har vi også forskellige kristne. han handler. bøger fra skolebiblioteket og internettet. hvorfor I tror. Prøv at finde så mange argumenter som muligt for og imod Leif Bork Hansens handlinger og skriv dem ned. grundtvigianisme m. at det var det eneste rigtige. hvilket er ulovligt. Diskuter derefter i grupper eller i klassen. Fx ser man i nutidens USA en styrkelse af den konservative teologi. Skal man altid hjælpe mennesker på flugt? 81 . hvilket bl. hvor man vender tilbage til en fundamentalistisk form for kristendom.fl. fx når nogle sager kommer i medierne. hvad der er hans pligt som præst og som menneske. hvad Indre Mission. Som eksempler på teologiske retninger i folkekirken i Danmark er Indre Mission. teologiske retninger og disse eksisterer side og side i den danske folkekirke. Sammenlign de tre retninger. hvad Indre Mission.Forskellige teologiske bevægelser har spillet en rolle på forskellige tidspunkter i historien. som han gør. har medført attentater på abortklinikker og læger. der egentlig er blevet udvist af Danmark. OPGAVE F OPGAVE F Undersøg mere om. Tidehverv og Grundtvigianisme er – brug leksika. OPGAVE G OPGAVE G Læs artiklen om Leif Bork Hansen (arbejdsark 3) og forklar. Undersøg også. fordi han følte. Leif Bork Hansen har flere gange været med til at skjule flygtninge. der udfører abort. selv om de er uenige om mange ting. og afprøv mange forskellige argumenter.a. han kunne gøre. En præst ved navn Leif Bork Hansen har flere gange været i medierne. Det har han gjort. fordi han har et særligt syn på.

Den foregår 1) i ægteskabet 2) mellem en mand og en kvinde. Disse præster vil have. at homoseksualitet ikke er foreneligt med kristendommen og Bibelens ord.” I denne folder gøres det meget klart. kan vi se to elementer i den kærlighed/seksualitet. Nogle præster fra kirkens højrefløj er imod vielse af homoseksuelle. Mosebog til Johannes Åbenbaring. afvises af Biblen. Tidehverv mener. men er også navnet på en retning inden for dansk teologi. Selve vielsen kan altså ikke foregå i kirken. Præster fra kirkens højrefløj (bl. og at velsignelse af et ægteskab udelukkende gælder for mand og kvinde.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Tidehverv Tidehverv er egentlig et dansk teologisk tidsskrift. som falder uden for denne ramme. hvor de videregiver deres holdninger til homoseksuelle: “I hele Biblen fra 1. der bygger på Grundtvigs opfattelse af kristendom. som ikke er mere. så der i kirken bliver ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle? Eller er vielser af homoseksuelle helt uforenelige med Bibelen? Et flertal i Folketinget vil ikke ændre lovgivningen og tillade kirkelige vielser af homoseksuelle. historiker. Andre præster i folkekirken mener noget ganske andet. med mindre ønsket kommer fra kirken selv – og kirken er slet ikke sikker på. Al anden seksualitet. at Bibelen forbyder sex mellem to af samme køn.a. at mennesket intet selv kan gøre for at få frelse. der er blevet diskuteret meget og der er vidt forskellige holdninger til sagen. I dag kan homoseksuelle få velsignet deres partnerskab i kirken. De mener. Homoseksuelle i folkekirken Er tiden inde til kirkelige vielser af homoseksuelle. hvis den enkelte præst ønsker at foretage en sådan. digter og pædagog og hans syn på kristendommen var mere positivt end tidligere tiders: Hans menighed skulle lære og høre om håbet i kristendommen og glæden ved livet og opstandelsen. Grundtvig var præst. hvad den mener og ønsker. Spørgsmålet om vielser af homoseksuelle i folkekirken er noget. frelsen er alene Guds ansvar. som heteroseksuelle kan. politiker. at kirken skal rumme alle mennesker – både heteroseksuelle og homoseksuelle: Grundtvigianisme Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning. Men de kan ikke blive gift/viet på samme måde. De mener. som Gud accepterer. Indre Mission og Luthersk mission) har udgivet en folder. Den første udgave af tidsskriftet kom i 1926. Homoseksualitet opfattes som forkert og unaturligt. 82 . og at kirkelig velsignelse eller vielse er helt uacceptabelt. at Bibelens ord om homoseksualitet er forældede og tilhører en tid og en kultur. Man kan i stedet få vielsen ordnet på rådhuset og efterfølgende blive velsignet i kirken.

Læs artiklerne højt for klassen og forhold jer til dem. Den kirkelige højrefløj har markeret sig klart i debatten og har truet med kirkesplittelse. når troende forstår deres hellige skrifter som helt sande og ufejlbarlige. om noget i Bibelen kan blive forældet og ikke gælde mere? Skriv en artikel for og en artikel i mod et vielsesritual af homoseksuelle i kirken. der virkelig splitter de to fløje og hvor uenigheden måske en dag kan føre til splittelse. OPGAVE H Læs de to citater på s. at Folkekirken tillader bøsser og lesbiske at være præster i Folkekirken – og at bøsser og lesbiske kan få deres partnerskab velsignet i kirken – hvis ikke man samtidig vedtager et autoriseret ritual og åbne for registrering af homoseksuelle par i kirken"(Ivan Ebbe Larsen). at spørgsmålet om en kirkelig velsignelse/vielse af bøsser og lesbiske deler vandene i kirkelige kredse. hvordan I synes det passer med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. Det er uholdbart at fortsætte den nuværende praksis. hvad de fortæller om synet på homoseksuelle mennesker. hvor vidt forskellige holdninger. Alle større religioner har i dag tilhængere. Fra “Danske præster og biskopper om kirkelige vielser af homoseksuelle” Uenigheden om homoseksuelle i kirken er et godt eksempel på.Fundamentalistisk skriftsyn Fundamentalistisk skriftsyn er. 82 og 83 grundigt og diskutér. 83 . “Der er ingen tvivl om. Hvordan kan uenigheden om homoseksualitet skabe stor splittelse i kirken? Overvej og diskuter. hvad den vil. hvor meget den kan tåle. OPGAVE H Diskuter. Dog er netop spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder i kirken noget. der rummes i folkekirken. Den henviser til skriften og traditionen. som kan betegnes som fundamentalister. Men højrefløjen har også besvær med kvindelige præster og er alligevel forblevet i folkekirken. Det er halvhjertet. og Folkekirken må tilsvarende finde ud af. Under alle omstændigheder må højrefløjen gøre op med sig selv.

at kirken er en statskirke. har kirke og stat været hinandens konkurrenter. Disse bestemmelser viser. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 2 KIRKEN I STATEN Siden kristendommen kom til Danmark omkring år 1000. § 67. § 6. Senere overgik al kirkens ejendom til staten. 84 . som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. der er underlagt loven og det demokratiske styre.a. dog at intet læres eller foretages. Med disse bestemmelser forpligtigede staten sig til at understøtte kirken. indeholder bl. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. der er Danmarks forfatning. og staten overtog mange af kirkens ejendomme og meget af kirkens jord (hvilket var temmelig meget: 40 % af Danmarks landbrugsjord). Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde. men de er også udtryk for. Efter reformationen i 1536 skete der en meget vigtig ændring i forholdet mellem stat og kirke: Kongen blev kirkens formelle overhoved. når det handlede om magten i samfundet. I grundlovens § 6 står. De syv paragraffer i loven lyder således: § 4. Med grundloven af 5. hvordan staten i Danmark betragter kirken. der stemmer med deres overbevisning. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. § 66. at dronningen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. syv bestemmelser om folkekirken og andre religionsforhold. Folkekirken og grundloven Grundloven. juni 1849 kom der helt konkrete bestemmelser om kirken og dens placering og rolle i staten. Kirken havde den klare fordel at have “gud på sin side”.

Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. Det betyder. ødelægger man dem begge. § 69. hvad hans vigtigste pointer er.a. Alligevel er der en særlig forbindelse mellem folkekirken og staten. om folkekirkens særstatus skal bibeholdes eller om stat og kirke helt skal skilles ad. Forfatningen indeholder love og rettigheder. men man er ikke tvunget til at være medlem af noget trossamfund. at der ikke er religionslighed i Danmark. der er medlemmer OPGAVE I Argumenterne for. hvis det er knyttet til folkekirken og det værdigrundlag. at folkekirken og den evangelisk-lutherske tro har en særstatus. Det diskuteres i perioder bl. manglen på lighed mellem trossamfundene religionen er for tæt knyttet til stat og dermed politik folkekirken er en væsentlig og bevaringsværdig del af dansk kultur og danske værdier folkekirken egentlig er folkets kirke folkekirken er for rummelig til at være en egentlig kirke folkekirkens betydning for de ca. at kirken og staten fortsat skal være forbundne. De to institutioner har været en del af hinanden i så mange år. i kirke. 85 . Grundloven En forfatning eller en grundlov indeholder de grundlæggende bestemmelser for statens organisation og styre. der er det stærkeste.§ 68. § 70. som kirken har. Forsøg derefter at argumentere for det modsatte synspunkt – at kirke og stat fortsat skal være forbundne – og vurder hvilket argument. at hvis man skiller de to ad. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. politik og medier. og skriv ned. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den. At kirken og staten i mange år har været forbundet er et hyppigt fremført argument: at Danmark kun kan forstås som Danmark. 80 % af befolkningen. Særligt § 4 fortæller. Diskussionen handler bl. OPGAVE I Stat og kirke i dag Man må altså tro. er mange og forskellige. som er hans egen. som man vil i Danmark. om: • • • • • • Læs uddraget af interviewet med religionshistoriker Tim Jensen (arbejdsark 4).a.

er fortaler for at stat og kirke er forbundet. Han mener. går det ikke”.fl. Diskuter. 1948 1970 1981 1990 1999 2003 80 % 60 % 53 % 59 % 62 % 62 % “Uden værdi. at de tror på Gud er faldet drastisk fra 1948 til 2003. Kirken blev udfordret af kritik og af nye trossamfund. som det gør. OPGAVE J Forhold jer til citatet af Jan Lindhardt: “Uden værdi. om I mener det kunne ændre sig og hvorfor/ hvordan? 86 . Hvad viser diagrammet? Diskuter forskellige bud på. at staten vil gå til grunde. OPGAVE K · L · M Kilde: "Gudstro i Danmark i 50 år – et tværfagligt forskningsprojekt” Morten Thomsen Højsgaard m. OPGAVE J Kirken i tal Omkring 1850 var 98 % af den danske befolkning medlem af folkekirken. Der var så at sige ikke nogle alternativer – de kom først netop fra 1850’erne og op gennem det 20. holdning og tro.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Gudstro i Danmark Andel af danskere. hvis den ikke har (folkekirkens) værdier at læne sig op ad. der siger. århundrede. der viser folkekirkens medlemstals fra 1990-2005 (arbejdsark 5). går det ikke” skriver biskop Jan Lindhardt. hvorfor det ser ud. der sammen med mange flere. som kunne tilbyde noget andet end kirken. Hvad betyder det egentlig? OPGAVE K Lav et søjlediagram. holdning og tro.

hvad sociologen og samfundsdebattøren Henrik Dahl og teologen Kaj Bollmanns synspunkter er (arbejdsark 6). der ellers kan være for at være medlem? OPGAVE M Læs artiklen ”Folkekirken går fortsat tilbage” og skriv ned i kort form. Lav jeres egen undersøgelse i klassen (og evt. I 2003 var 83.8 % medlemmer af folkekirken. Diskuter og sammenlign synspunkterne med jeres egne. at de troede på Gud – hvordan kan det hænge sammen? Kan man være medlem af en kirke/et trossamfund uden at tro på Gud? Hvis ja: Diskuter hvilke begrundelser. der siger. mens 62 % tilkendegav.OPGAVE L Diskuter hvorfor antallet af danskere. at de tror på Gud er faldet så meget siden 1948. parallelklassen): Hvor mange er medlem af et trossamfund? Hvor mange er medlem af folkekirken? Hvor mange tror på en gud? Opstil resultatet i procenter og sammenlign med tallene på kopisiden. 87 .

Har kirken ingen medlemmer. der har ansvaret for den enkelte kirke. Mange af dem er genkendelige og måske uundværlige for dem. hvordan kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum gøres mere moderne? EN MODERNE KIRKE? En kirke. hvad der foregår. og for ikke at henvende sig til dem. skriv og tegn jeres ideer ned. samtidig med at den følger visse fælles regler. så er der ingen kirke. bærer på mange traditioner og regler. Nogle præster og kirker er gået i gang med at gøre noget ved sagen. hvem har egentlig lavet kirken. der kommer i kirken. De forsøger at møde de unge og gøre kirken til noget andet end det traditionelle. Spørg evt. fx islam og jødedom. der beskylder kirken for at være umoderne og kedelig. Der er centrale regler for.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 3 OPGAVE N Diskuter og skriv ned. Hver enkelt kirke fungerer derfor på sin egen måde. som foregår ved de traditionelle gudstjenester – gudstjenesterne kan virke gammeldags og kedsommelige. Kan der være problemer ved at gøre gudstjenester moderne? Diskuter og begrund. der er styret af politikere i Folketinget og embedsmænd i Kirkeministeriet. som den altid har været. der er nødt til at have en menighed. og hvem bestemmer over kirken? I dagligdagen er kirken en institution. der er 2000 år gammel. dvs. 88 . og det kan være trygt at vide. brugerne af kirken. Andre mener. provster og præster også noget at skulle have sagt. Men der er også mange. at kirken skal være. Derudover har biskopper. Det er naturligvis et rigtig stort problem for kirken. fem forskellige mennesker og inddrag deres svar i jeres diskussion. Menighedsrådet repræsenterer menigheden. hvordan kirken skal fungere og der vælges et menighedsråd hvert fjerde år. Folkekirken Dronning Folketing Kirkeministerium Biskop Provst Præst Menighed Stiftsamt Provstiudvalg Menighedsråd Hvem har lavet kirken? Ja. kan unge mennesker godt føle sig sat uden for det. der har lyst til at komme i kirken. ved man nogenlunde. OPGAVE N Kom med konkrete tanker og ideer til en modernisering af kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum. Kommer man i kirken en gang i mellem. så kirkebesøget bliver en pause fra hverdagslivet. Også i andre trossamfund.

traditioner. Diskuter. fx at præsten prædiker over en tekst. om folkekirken bør forandre sig eller ej. at dåben er indstiftet af Gud selv. 88. og at man bliver viet i kirken. der står i Det nye Testamente. er opstået. og i kirken mener man. Kirken er altså skabt af elementer fra de gamle tekster. OPGAVE O Undersøg de forskellige instanser i diagrammet på s. og som menes at være Jesus’ egen bøn. ritualer og traditioner. mens kirken er blevet til. som er en bøn. Hvad ville være godt/skidt ved det? 89 . Nogle traditioner er meget gamle. Dåben er også et af de meget gamle ritualer. fx brugen af Fadervor. at der synges fælles salmesang. Andre traditioner har kirken taget til sig op igennem historien. som findes i kirken.De gamle regler. dogmer og trends i forskellige historiske perioder. OPGAVE O Udendørs gudstjeneste i Dyreborg Skov ved Faaborg.

til at tænde et lys for fred og til at samle tankerne. når rockbands spiller.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Brorsons Kirke Brorsons Kirke på Nørrebro i København laver gudstjenester og kirkelige arrangementer. og i det sprog. Til gengæld får bandet normalt lov til at spille et par ekstranumre. Denne type gudstjeneste er tilrettelagt af og for unge mellem 13 og 17 år. 90 . har kirken besluttet sig for at bibeholde den kirkelige tradition med ikke at klappe. hvor rockbands spiller og præsten taler mellem numrene. Børn og unge i området kan henvende sig til kirken. hvis de gerne vil være med til at arrangere gudstjenester. “Jeg er meget bevidst om. Læs citatet af sognepræst Per Ramsdal.” Fra “Ungdomskirke – ideer og inspiration fra Brorson Kirken” af Per Ramsdal OPAVE P OPGAVE P Diskuter initiativerne i Brorsons Kirke på Nørrebro. Selvom tilskuerne normalt klapper efter numrene. Der er både plads til at tale sammen. at budskabet ikke bliver modtaget. Men det er vigtigt. hvor der gerne må klappes. Mange af ideerne til gudstjenesterne kommer således fra børnene/de unge selv. Sognepræsten. også her i et nye årtusind. som vi taler. Det 2000-årige gamle kristne budskab kan vi stadig bygge vores liv på. Kirken arrangerer også rockgudstjenester. der kaldes freestylegudstjeneste. at der i Brorson Kirke skal opstå møder mellem børn og unges moderne og nutidige liv og kristendommen. vi lever i – og ind i den kultur. vi har. og det er der jo heller ikke nogen grund til at gøre. Fx har kirken en gudstjeneste. når gudstjenesten er forbi. bønneskrivning på SMS. han mener. at vi formidler dette budskab ind i den tid. hvad det er. der henvender sig direkte til børn og unge. at vi ikke kan skrive Bibelen om. forskellige aktiviteter rundt i kirkerummet. rap og hiphop mm. hedder Per Ramsdal og hans tanke er. Ellers er der stor fare for. Er I enige? Begrund. Gudstjenesten består af happenings. der er en 2000 år gammel religion. der startede kirkens initiativer for børn og unge. og diskuter.

.

Stk. vielser og begravelser. Det betyder. er den også en selvkørende institution i byen. hvis første ankomststed derefter er en dansk havn eller lufthavn. århundrede. § 2. Kirken skal også gennemføre de ritualer. skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger. men først og fremmest at forkynde den evangelisk-lutherske kristendom. fx gudstjenester. som hører til kirkens arbejde. hvis samlivet bestod. sammen med sognepræsten. den lokale kirke. Anmeldelse af dødsfald skal foretages af afdødes ægtefælle. der er demokratisk valgt af borgerne i sognet. ansætter personalet i kirken og er repræsentanter for sognets borgere. Menighedsrådet leder. Desuden Krogstrup Kirke ved Frederikssund er opført i det 12.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Lov om anmeldelser af fødsler og dødsfald § 1. at det almindelige møde med statskirken ofte foregår i en lokal sognekirke. TEMA 4 KIRKEN – ET HUS I BYEN I næsten alle byer i Danmark findes en eller flere kirker. dåb. Den lokale kirke eller sognekirken har frihed til at være sig selv og gøre flere ting på egen måde. Fødsler og dødsfald. 2. Selv om sognekirken er en del af statskirken. Et menighedsråd skal bestå af mindst seks og højst femten medlemmer Kirkens opgaver Kirkens opgaver er mange. I hver kirke er der et menighedsråd. Anmeldelse af fødsel skal foretages af barnets forældre. for barn uden for ægteskab af moderen. står for vedligehold. konfirmation. og ellers af hans børn over 18 år eller af hans forældre i den nævnte rækkefølge. der finder sted her i landet eller om bord på skibe eller luftfartøjer. 92 .

at han eller hun har læst teologi på universitetet og bagefter gået på pastoralseminariet. I samarbejde med menighedsrådet er det som oftest præsten. Stavnsholt Kirke i Farum er tegnet af den berømte arkitekt Otto von Spreckelsen og bygget i 1981. som trænger til det. Præstens arbejde En præst er uddannet teolog og det betyder. Kirken skal også sørge for. ved at tilbyde hjælp til folk. 93 . at selve kirkerummet og kirkens omgivelser vedligeholdes og renoveres. der er leder af kirken og derfor er den enkelte sognepræst en vigtig person for kirken og dens virke.a. Præsten leder og udfører alle kirkelige handlinger og ritualer i kirken. Præstens arbejde er derfor også at øve sjælesorg og at samtale med mennesker. står for gudstjenesterne og skriver prædikenerne.står kirken for et administrativt arbejde vedrørende anmeldelser af fødsler og dødsfald i Danmark. bl. En del af præstens arbejde er at have kontakt til det omgivende samfund. En præst har tavshedspligt.

Forsøg at finde argumenter for begge dele. En stor del af præstens arbejde er altså offentligt og synligt – gudstjenester. Men en del af præstens tjeneste foregår også mere bag kulissen. 94 .KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Sammen med dåben udgør nadveren den evangelisk-lutherske kirkes hellige ritualer. der ønsker at få forkyndt kristendommen og derfor er kirken Guds og menighedens hus. Der kan være børneog ungdomsaktiviteter som klub. kor og cafémøder og der kan være babysalmesang for forældre og deres små børn. Men det kan også være meget mere. samtaler. kirkelige handlinger. Hvad betyder artiklens overskrift? Hvad er kirken for et hus? Kirken er et sted for kristne. om kirkens aktiviteter er gavnlige og/eller skadelige for kirken. Mange kirker har mange aktiviteter og fungerer på mange måder som forsamlingshus. Flere kirker arrangerer også foredrag og forskellige kirkekoncerter. der ønsker at deltage i traditioner og ritualer forbundet med den kristne tro. hjemmealtergang. konfirmandundervisning mm. fx ved sygebesøg. OPGAVE Q Hvorfor gør kirken sig disse anstrengelser for at få folk i kirken? Diskuter. Det er et hus for dem. OPGAVE Q Læs artikel ”Kirken lever ikke kun om søndagen”(arbejdsark 7).

der er blevet bygget som moske. Den ligger i Hvidovre og tilhører trossamfundet Ahmaddiya. Derudover underviser og vejleder han i religiøse spørgsmål. men langt de fleste mennesker kommer til gudstjenesten lørdag morgen. De to største trossamfund efter kristendommen er islam og jødedommen. men indtil videre kun en enkelt. Der er gudstjeneste tre gange om dagen. Synagogen er altså både et religiøst og et socialt hus. lejligheder. som findes i København. Langt størstedelen af de godkendte trossamfund er kristne under en eller anden form. og mange af disse holder til i deres bedehuse. Imamen kan også holde koranskole. I de fleste moskeer er en imam tilknyttet. Mange steder i landet findes der moskeer. vielser. har det bl. der leder bønnen’. Det jødiske samfunds religiøse overhoved. kaldet ’en retslærd imam’. Synagogen besøges af jøder fra hele landet.a. Imam er betegnelsen på ‘den.Andre former for trossamfund i landskabet I Danmark er der over 80 forskellige godkendte trossamfund. men de danner også ramme om religiøs undervisning. står for de religiøse ritualer såsom omskærelse. Ordet synagoge betyder ‘forsamlingshus’. der dog af mange opfattes som ikke-muslimer. og fremstår udadtil ikke som moskeer. De danske jøder har i dag kun en synagoge i Danmark.lign. Oftest har moskeer til huse i villaer. OPGAVE R OPGAVE R Besøg den lokale kirke og/eller moske (om muligt synagoge eller tempel). En imam holder prædikener i forbindelse med fællesbønnen. Det kan være enten en af de ældste og erfarne i meningheden eller en særligt uddannet imam. hvem der kommer der. overrabbineren. Når et trossamfund er godkendt. Undersøg hvad der foregår. De fungerer først og fremmest som bederum. hvordan der ser ud og hvad der foregår (arbejdsark 8). Men der er naturligvis også andre godkendte religioner i Danmark. Det største kristne trossamfund er dog folkekirken. sammenkomster og begravelser. gamle forretningslokaler o. fredagsbøn og kan vejlede menigheden i den islamiske livsførelse. hvor han lærer børn og voksne af begge køn at læse Koranen på arabisk. 95 . ret til at vie medlemmerne. bryllup og begravelse. Efter denne gudstjeneste er der ofte fællesspisning og samvær.

sukkeret.LAD DIG FRISTE OG . at is også er usundt pga. OPGAVE A Isreklame fra Frisko. tryghed. som var navngivet efter middelalderens dødssynder. er: penge. mad. de fristes af. der smager sødt og godt. Mennesker fristes af forskellige ting. som de godt kunne tænke sig. Således er der inden for de seneste år opstået et nyt begreb i dansk sprog – powershopping – som dækker over. hvad I hver især har været fristet af og fået eller ikke fået. fordi det giver en behagelig kulde i munden på varme sommerdage. og fordi nogle is samtidig indeholder fedt. Nogle af de mest typiske ting. som spiller på ideen om de syv dødssynder. I værste fald kan overdreven indtagelse af sukker og fedt nemlig føre til både sygdom og død. man i middelalderen kaldte dødssynder... at den pågældende ting kan gøre livet bedre for én. Faktisk minder det mere om det. Kan man slet ikke styre sig i forhold til de fristelser. Og at være begærlig opfattes almindeligvis ikke som noget positivt. forbrug mv. sex. eller fordi man vurderer. mennesker begærer. OPGAVE A Giv i fællesskab eksempler på. Hvad er fristelse? En fristelse er normalt noget attraktivt. Et af de tydeligste eksempler på dobbeltheden i begrebet fristelse kunne for nogle år siden ses i en reklame fra isfirmaet Frisko. Modsat forbindes fristelser også ofte med noget dårligt. Mange mennesker fristes med jævne mellemrum til at købe en is. der lancerede en ny serie af is. Samtidig ved de fleste udmærket. som ofte er ligegyldige for én. og fordi is tilfører kroppen sukker. lykke. hedder det sig. man møder på sin vej. kærlighed. at man er blevet slave af sit eget begær. opmærksomhed. at man på rekordtid bruger et hav af penge på ting. At falde for en fristelse kan føre én på afveje og få negative konsekvenser. enten fordi de mangler det. magt. 96 .

Romeo og Julie I Verona i Italien boede for mange år siden to meget rige og ansete familier (Capulet og Montague). der støttede hver af familierne. som også var inviteret. fordi Romeo. som han hed. at de. var blevet så dødeligt uvenner. der havde fortonet sig. var vildt forelsket i en af de piger. som af grunde. hvilket ikke var ualmindeligt ved sådanne fester på den tid. Der er kun en måde at slippe af med en fristelse – at give efter for den. For ikke at blive opdaget havde Romeo og nogle af de andre unge mænd taget halvmasker for ansigtet. Oscar Wilde. Så kunne man nemlig gøre kur til pigerne uden at tabe ansigt. En af de inviterede havde nemlig taget sønnen fra familien Montague med til festen. Ved en stor fest hos familien Capulet blev familierne imidlertid viklet ind i hinanden. hvis de skulle gå hen og afvise én. irsk forfatter 1854-1900. 97 . ikke kunne færdes på gaden uden at råbe skældsord efter hinanden.

fordi vennerne på begge sider piskede stemningen op. at Julies fætter. og han havde svært ved at styre sig.LAD DIG FRISTE OG . mens hun sukkede. at hun på forunderlig vis gik i et med hele universet. hvor hun stod og kiggede længselsfuldt op mod stjernerne. Tybalt. Derfor vendte han om og klatrede over muren. Alligevel flirtede han hele aftenen med hende. Alligevel forsøgte han. og de talte sammen til daggryet nærmede sig. hvorved Tybalt blev dræbt af et stød fra Romeos kårde. Romeo var dog dårligt kommet ind til festen. Baz Luhrmanns: Romeo + Juliet fra 1996. før han blev slået af en anden og langt dybere forelskelse i en pige. og han blev selvfølgelig chokeret over. som dog hurtigt viste sig at være datteren i familien Capulet.. Det lykkedes. Romeo kunne fornemme hendes åndedræt og følte. Det udviklede sig så voldsomt. Mercutio. han kendte. Først blev hun selvfølgelig forskrækket og var ved at afvise ham. Den store tumult havde selvfølgelig fået nogen til at alarmere fyrsten og hans soldater. og den følgende dag blev de viet i al hemmelighed. til at forestå brylluppet. Fra haven kunne han gennem vinduet se Julie. sit nye slægtskab med familien Capulet. Umiddelbart efter kom Romeo selv forbi stedet. men forelskelsen overmandede hende. På den måde kom Tybalt og Romeo også i kamp. at gyde olie på vandene – og især fordi han vidste. at Julie holdt meget af sin fætter. Så da Julie efter lidt tid pludselig erklærede sin kærlighed til ham ud i den mørke nat. havde de aftalt at gifte sig allerede næste dag. som stod og pressede sin kind mod ruden. Plakat for moderne filmversion af Shakespeares gamle drama om Romeo og Julie. hvilket umiddelbart gjorde hans forelskelse umulig. der forenede dem. Han ville være sammen med sin nye kærlighed. Og inden de skiltes.. ihjel på åben gade. som kom og genskabte ro og 98 . slog Romeos bedste ven. På vejen hjem rundede Romeo det nærliggende kloster for at få en munk. gav han sig straks til kende. at situationen eskalerede. Hans lyst til hende voksede. hvad der var sket. Lidt efter kom hun ud på balkonen. der løb rundt om familien Capulets bolig. Senere samme dag mødtes en gruppe slægtninge fra hver af de to familier tilfældigt hinanden på gaden og kom op at skændes. Da festen sluttede kunne Romeo ikke få sig til at gå hjem. så hun kom til at fatte sympati for ham. pga. Det endte dog med.

når hun vågnede. Det kunne hun dog ikke sige noget om. så hun kunne blive forenet med Romeo. I stedet klatrede han. som straks lagde en plan. og Julie ville blive anbragt i familiens mausoleum på kirkegården. og brylluppet blev fastsat til den følgende uge. Det gjorde ham fortvivlet og modløs. fordi det betød. og smugle hende ud af byen. hvorfor han var parat til at tage sit eget liv. Om end Julie var noget skeptisk ved at skulle indtage bedøvelsesdrikken – hun kunne jo ikke med sikkerhed vide. Få dage efter. Den ville få hende til at se død ud i 28 timer. som varede hele natten. Dagen før sit bryllup skulle Julie drikke en bedøvelsesvæske. at han havde fundet en mand af bedste familie til hende. hvordan ægteskabet gør mand og kvinde til et kød. Også de to familier ankom. Han lovede samtidig at give Romeo besked. om munken var i ledtog med hendes forældre og i stedet havde puttet gift i flasken – gik hun med på munkens plan. da det var på tide. hun elskede. Udvisningen var en katastrofe for Romeo. På dagen for brylluppet lå Julie som død. I den evangelisklutherske kirke anses det dog ikke for at være et sakramente. at man ikke kunne holde en glædesfest. Det blev en hed afsked. at Romeo havde forladt byen. hun blev gift. igen over muren til familien Capulets ejendom for at tage afsked med Julie. Han ville aldrig igen se ham inden for byens mure. hellige handlinger. dømte fyrsten Romeo til forvisning fra Verona.orden. hvordan mand og kvinde i ægteskabet bliver forbundet. da hendes tjenerinde kom ind for at vække hende og gøre hende klar til bryl- Bryllup Paulus beskriver i sine breve. I sin fortvivlelse søgte Julie råd hos munken. inden næste dags morgen. når der lige havde været dødsfald i familien. at han ikke længere kunne få sin elskede at se. hvad der var sket. som munken gav hende. På den måde ville brylluppet ikke kunne gennemføres. og som hun jo allerede var gift med. hvilket munken dog fik talt ham fra. Efter en kortlægning af sagen. og begge var de chokerede over. Ingenting bed dog på faderen. Her tilbød munken at bryde ind om natten. Hun ville ikke tvangsgiftes men leve sit liv med den. dvs. da mørket faldt på. hvorfor hun prøvede med alle mulige andre undskyldninger – bl. erklærede Julies far. da det ikke menes at have indflydelse på troen. Julie blev chokeret over oplysningen og prøvede af alle kræfter at tale sin far fra hans forehavende.a. og når den døde end ikke var blevet begravet. I den katolske kirke er bryllup et af i alt syv sakramenter. 99 . dvs. så han kunne forberede sig på det glædelige gensyn.

inden munken kunne nå at reagere. Kærlighed Kærlighed forbinder mennesker.. Om natten listede Romeo sig ind i byen og kom hurtigt til kirkegården. blev nemlig overfaldet og dræbt af landevejsrøvere. hvorfor han aldrig nåede frem. Tragedien var total.. Munken forsøgte at aflede hendes opmærksomhed. Han følte ikke. der var mere at leve for og købte en flaske gift af den apoteker. kyssede hendes læber og lagde sig på gulvet ved siden af hende. Modsatte side: En meget berømt scene fra Shakespeares skuespil. Så opskræmt var han. at kærlighed kommer til udtryk på forskellig vis: erotik. munken havde sendt af sted. men han havde ikke kunnet nå at gribe ind under kampen mellem 100 . at det hele blot var en hemmelig plan. Han erklærede her sin kærlighed en sidste gang. og at der brændte lys i mausoleet. venskab. skreg hun af smerte. er den såkaldte balkonscene. at han slet ikke så den døde Paris. da han så Romeo ligge livløs ved siden af Julie. Det var den mand. Denne tegning viser scenen i en ældre teateropførelse i Royal Court Theatre i London. Den budbringer. som Julie skulle have været gift med. men da Romeo var en fremragende fægter. at bruden af uforklarlige årsager var afgået ved døden på selve bryllupsdagen. blev han anråbt. trak sin daggert frem og begik selvmord. I stedet fortvivlede Romeo. som manden hed. Romeo og Julie. Paris havde haft en væbner med ud til kirkegården.LAD DIG FRISTE OG . Mens han var ved at bryde døren til mausoleet op. da han hørte. kærlighed til viden (filosofi). at døren allerede var brudt op. familiebånd. han boede til leje hos. Paris. forelskelse. medmenneskelighed osv. Da hun så den døde Romeo på gulvet. men han tog sig fortvivlet til hovedet. Det vakte selvfølgelig stor opstand og postyr. I det samme hørte munken støj uden for mausoleet og gik ud. hvor Romeo klatrer op til Julies værelse. I samme øjeblik begyndte Julie at røre på sig. Rygtet om Julies død løb imidlertid hurtigere end munkens meddelelse til Romeo om. hvorefter han drak giften og døde. at hans elskede var død. for at være ligrøver og drog straks sin kårde. inden han drak flaskens indhold og lagde sig til at dø ved siden af hende. men det lykkedes ikke. og man kan derfor også tale om. luppet. som han ikke kendte. men der var ikke andet at gøre end at bringe hende ned i familiens mausoleum ved siden af hendes fætter. tabte Paris kampen og døde. anså af gode grunde Romeo. og de bliver forelskede. Derefter besluttede han at ville tage en sidste afsked med sin elskede. Det kan den gøre på forskellig vis. Kort tid efter ankom munken til kirkegården for at lukke Julie ud af mausoleet. der også var ude ved graven for at lægge blomster og sørge. Derefter kunne Romeo uhindret bryde ind i mausoleet og tage afsked med Julie. og han blev noget forskrækket over at se.

.

pga. og afgør i fællesskab. vil give én tilfredsstillelse. Sammenhold billedet på s. Derefter kan man så udføre de handlinger. at en ulykkelig forelskelse kan føre til selvmord. 101 med teksten og diskuter. at Romeos begær efter Julie blev forøget. blev de fyld af sorg og var utrøstelige. at ordet begær dækker over den lyst et menneske har til at realisere det gode liv. som kan tilføje livet større nydelse. hvad bagsiden af de enkelte fristelser er. der. der nu ankom til kirkegården sammen med repræsentanter til de to stridende familier. hvorfor han i stedet var løbet efter hjælp hos fyrsten. som i hans øjne kun havde den mulighed i fællesskab at dyrke mindet om deres afdøde børn. I religionspsykologien siger man. der er i historien. Den situation udnyttede fyrsten imidlertid til at formidle en forsoning mellem familierne. Man kan også sige det på den måde. forførelse og fristelse. sin succes som anklager i en lille provinsby. Djævelens Advokat. Som menneske længes man med andre ord efter det. Da sagens rette sammenhæng efter munkens forklaring gik op for de to familier. man begærer eller fristes af. om der er en sammenhæng mellem begreberne forelskelse. OPGAVE B Drøft i mindre grupper de forskellige former for fristelser. Og behovet afføder et begær mod det. hvis det vurderes som godt. Ud over selve jobbet frister advokatfirmaet Kevin. der skal til for at skaffe én det. Djævelens Advokat I filmen.. at det mangler noget. med en meget høj løn.. 102 . som den unge advokat i filmen hedder. hvad forskellen på de tre begreber er. man ikke har. Da det tidligere fjendskab mellem dem heller ikke længere gav mening.LAD DIG FRISTE OG . fordi han følte sig forbundet med hende gennem åndedrættet. Diskuter det realistiske i. Skriv hver især et bud på. som man tror. hvor en storslået karriere venter ham. at mennesket tit føler. om det altid er nødvendigt med en voldsom tragedie før en forsoning kan komme i stand. Denne mangel udløser et behov. OPGAVE B Fristelse: begær efter det gode liv I balkonscenen i fortællingen om Romeo og Julie står der. gjorde de som fyrsten foreslog og rejste hver især et minde om den anden families barn. fra 1997 spiller Keanu Reeves en ung lovende advokat. for at livet kan opleves som perfekt. De havde totalt mistet livsmodet og kunne ikke se mening med noget som helst. pludselig får et tilbud fra et stort advokatfirma om at komme til New York. hvis der er en sådan. Diskuter. Paris og Romeo.

Men selv om Jesus på det tidspunkt er tynget af sult og tørst. Det gør han bl. man stilles overfor og tænke sig godt om. Fra ‘Mangel’ til ‘Det gode liv’ Mangel anerkendelse. Efter 40 dages koncentration får han besøg af Djævelen. modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk. Behov Begær Handling Nydelse Det gode liv Feed back = Ny oplevelse af mangel 103 . ved at stille ham en række goder i udsigt. dyre biler samt en rig omgangskreds med mange smukke kvinder. magt. Lukasevangeliets kapitel 4.Den unge succesrige advokat står sammen med sin kommende chef på en slags terrasse uden gelænder højt oppe over New Yorks gader. der forsøger at lokke ham over på sin side i stedet for på Guds.. I Bibelteksten er pointen bl. Scenen henviser til Djævelens tredje fristelse af Jesus på taget af templet i Jerusalem. Her er Jesus gået ud for at være alene i ørkenen. Jobsamtalen finder sted på toppen af firmaets skyskraber i New York. da der ikke er opsat nogen form for gelænder omkring det terrasselignende sted. inden man vælger.a. at man som menneske hele tiden skal vurdere de muligheder. Pointen med denne scene er at bringe tankerne hen på fortællingen om fristelsen af Jesus i ørkenen fra bl. om Gud vil redde ham.a. hvor Djævelen prøver at lokke Jesus til at kaste sig ud fra taget for at se. Dette fremgår af en jobsamtale som Kevin er til hos firmaets magtfulde leder John Milton – spillet af Al Pacino. så han kan koncentrere sig om at lade mentalt op til sin store missionsopgave. hvad man vil. en stor luksuriøs lejlighed. der skal få folk til at tro på Gudsriget.a. Går man for langt ud til kanten – hvilket Milton hele tiden gør – er der altså stor risiko for at falde ned og slå sig ihjel. og stedet virker nærmest sygeligt.

at han forelsker sig i en anden kvinde. idet Kevin. Det samme gør Kevin i filmen. Denne afgørende scene udspiller sig på faderens kontor. Og for at sætte hovedet på sømmet fortæller hans fantasi ham. at der kommer problemer i ægteskabet.. som et offerlam på alteret. for at friste den unge succesrige advokat. Den går ud på. der vil udspille sig. hvorfor det kan ende helt galt for ham. Hans kone Mary Ann (Charlize Theron) vil være ellevild af begejstring. Formålet med det rituelle samleje er at skabe et rigtigt djævlebarn. hvis han siger “ja” til det fristende tilbud.LAD DIG FRISTE OG . blive berømt og tjene stadigt flere penge. at få ham til avle et barn med sin egen søster – den skønne advokatkollega Christabella – der spilles af danske Connie Nielsen. at lederen af det store firma i virkeligheden er hans ukendte far. I sin fantasi gennemgår han det scenarium. fordi de så vil kunne gøre alt det. som er i ledtog med selve Djævelen.. og som kun er ude på at lokke ham i en fælde. er Miltons søn og dermed Christabellas bror. Af den grund vil der være risiko for. Milton med sin datter Christabella. Men i forlængelse af disse positive tanker begynder de negative at tage over. de har drømt om. Og selv vil han vade fra den ene succes til den anden. Kevin. Arbejdet vil komme til at tage så meget af hans tid. uden at være klar over det. Milton har arrangeret sit skrivebord som et 104 . Senere lader han hende ligge helt nøgen på sit skrivebord.

er fortællingen om Jesus i ørkenen. filmen. som Djævelen her udsætter Jesus for. bliver han et modbillede til Adam og Eva og dermed en slags forbillede for alle kristne.a. Det var en af måderne. Afdæk i mindre grupper. er reelle. der er nødvendig at bede for en kristen. der frister Agnete til at følge havmanden. Det kan ikke af egen drift lade være med at vende ryggen til Gud og leve på en anden måde end den der er Guds vilje. mens Milton har formået at føre sin djævelske slægt videre gennem sine egne børn. men fri os fra det onde”. Den første fristelse. 105 . om de troende er trofaste mod ham. I bønnens logik er der. På den måde får filmen næsten mytisk karakter på samme måde som fortællingen om Romeo og Julie. OPGAVE C OPGAVE C Afdæk i fællesskab. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er skrevet som modfortællinger til historier i Det gamle Testamente. så det rituelle samleje kan finde sted i faderens påsyn. en tydelig sammenhæng mellem fristelser og ondskab. Derfor opfattes mennesket i kristendommen som syndigt. Se evt. Af samme grund udgør fristelserne også en væsentlig del af den centrale kristne bøn: Fadervor. Modfortællingen til syndefaldsmyten. På samme måde som Jesus modstod fristelserne. samt hvilke konsekvenser det får. og hvad det senere er. hvorpå de kristne op gennem tiden har forsøgt at vise.alter og fået Christabella til at lægge sig fristende til rette for Kevin. Lykkes det. som han føler sig overbevist om er skyldig. hvad I mener. Fadervor er ifølge Bibelen lavet af Jesus selv og givet til de troende som den eneste bøn. som det ses. som historien om Adam og Eva kaldes. Fristelser i Bibelen I Bibelen optræder begrebet fristelse ofte som en prøvelse. Kevin. man hører om i Bibelen. hvor Gud forbyder Adam og Eva at spise af et bestemt træ i Edens Have. skal alle andre også gøre det – netop fordi fristelser i den jødisk/kristne forståelse af tilværelsen altid har en negativ bagside. at de ulemper. som det fremgår af historien for stor for menneskerne.: “Led os ikke i fristelse. hvad det er. Djævelens Advokat. Læs folkevisen Agnete og Havmanden (arbejdsark 1). hvad det er for fristelser. der får den unge advokat. hvor Gud vil teste. som hovedpersonen forestiller sig. Fristelser fører til ulykke Diskuter risikoen for. Her hedder det bl. at jøderne havde misforstået forholdet til Gud. til at afstå fra at forsvare og få frikendt en anklaget. som hovedpersonen i sin fantasi forestiller sig at blive udsat for. der får hende til at forlade ham igen. vil Kevin for alvor miste sin sjæl. står allerede i skabelsesberetningen. Ved at modstå de fristelser. og diskuter. Den fristelse var.

som Djævelen udsætter Jesus for i ørkenen. der af Gud får besked på at ofre sin eneste søn. husdyr. men i jødisk/kristen forstand handler disse fortællinger om den grundlæggende fristelse – nemlig den om at vende Gud ryggen og dermed gøre sig skyldig i synd. Ud over fortællingen om fristelserne i ørkenen er der også et par centrale fortællinger i Det gamle Testamente. Mdsatte side: Illustration fra 1300-tallet af de tre fristelser. og den anden er fortællingen om Job. hvad Djævelen har taget fra ham. hvordan forskellige bud på ’den rette vej’ forholder sig til de fristelser. Derimod kan man ud af bønnen se. I disse to fortællinger indgår der ikke umiddelbart fristelser. hvorefter hans venner også undsiger ham. slaver og hele sin formue og udsættes for alverdens sygdomme. hvorved han ender med at få lov at beholde sin søn i live. om det vil falde for de forskellige fristelser. der selv afgør.a. Derfor er det også op til Gud.a.. tifold tilbage. OPGAVE D 106 . i den anden ved at lade Djævelen lege kispus med Job. de troende bevæger sig på gennem livet. der ender som en brik i et væddemål mellem Gud og Djævelen og bliver udsat for alverdens lidelser. at det er det enkelte menneske. I begge fortællinger udsætter Gud sine to udvalgte for umenneskelige prøvelser – i den første gennem en ordre. som tilværelsen byder på. som vi normalt forstår dem. om de troende skal ledes i retning af fristelserne eller uden om. et symbolleksikon) og på nettet den symbolske betydning af begrebet ’vej/vejen’ og find ud af. det. fortællingen om Jesus i ørkenen skal hjælpe til. Pointen i begge historier er imidlertid at både Abraham og Job klarer prøvelserne – Abraham ved at adlyde Guds ordre. Job ved at fastholde sin tro på Gud. at det er Gud. hvis hovedpersoner bl. at man inden for kristendommen er bevidste om.. Indirekte står der i bønnen. Han mister børn. OPGAVE D Undersøg i diverse leksika (bl. hvorved han får alt. det møder på sin vej eller lade dem ligge og afstå.a. og ondskab.LAD DIG FRISTE OG . Synd betyder netop at vende Gud ryggen og ‘ramme ved siden af’ det kristne må. så han udsættes for alle tænkelige lidelser – bortset fra døden. Det er bl. og derfor beder de troende om at undgå diverse fristelser. Den ene er fortællingen om Abraham. er tænkt som forbilleder for de troende. der anlægger den vej.

.

. når man siger. der finder forklaringen om kærlighed som biokemi hverken særlig romantisk eller poetisk. at være tiltrukket af et andet menneske i en sådan grad. Og man er ofte villig til at gøre alverdens ting. der udløser en forelskelse. Biokemikere mener godt nok. Hvad det er. er der ingen. som har prøvet at være forelsket. forelskelse er noget. beskriver det nærmest som om. så forelskelsen kan blive gensidig. men der er ikke mange. TEMA 1 FORELSKELSE FRISTER! De fleste unge og voksne har prøvet at være forelsket. men også at den har en tendens til at fordreje hovedet på én. når man er forelsket. at de kan registrere en bestemt sammensætning af stoffer i hjernen.. at det er en dejlig følelse. der ved. At være forelsket vil sige. Et ordsprog siger ligefrem. man bliver ramt af. at forelskelse eller kærlighed gør blind. som man ellers ikke ville have gjort. at der var tale om 108 . at man ikke kan få vedkommende ud af hovedet igen. og alle er enige om. hvilket i et andet ordsprog kommer til udtryk. De fleste. for at vække den elskedes opmærksomhed. Den kan slå ned i én som lyn fra en klar himmel.LAD DIG FRISTE OG .

Vielser og skilsmisser 1971-2001 Danmarks Statistik 2005 Par 35. I den forbindelse taler man om at være blevet ramt at Amors pile. at kærligheden er grænseløs.000 20. hudfarve. at lige børn leger bedst. I princippet siger man. OPGAVE E OPGAVE E Diskuter det fornuftige i at indgå ægteskab.000 0 1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 Skilsmisser Heraf kirkelige vielser Vielser i alt 109 . Mange må sande at ordsproget om. når skilsmisseprocenten er så stor. som den er. og som gør én forelsket og rundt på gulvet. Andre gange kan man have jævnlig omgang med en person gennem længere tid uden at registrere noget. Diskuter også. social status og køn. Typisk handler disse fortællinger – på samme måde som i Shakespeares skuespil om Romeo og Julie – om. at de elskendes baggrund og miljø er for forskelligt til. Forelskelsen og kærligheden har altså også en bagside – nemlig skilsmisse og kærestesorg. hvorefter man pludselig ser noget nyt i personen. men også øvrige familiemedlemmer og venner i jeres drøftelse.000 5. to af samme køn. Og såvel litteratur som film er fyldt med fortællinger om ulykkelig kærlighed. at deres samliv kan fungere. er rigtigt. alder. hvor to elskende af forskellige grunde ikke kan få hinanden.000 10.kærlighed ved første blik. Det være sig en rig og en fattig. Lav to små sketches. tro. men i praksis viser det sig ofte at være anderledes.000 15. som man ikke har lagt mærke til før. hvorfor forelskelsen må bryde sammen eller de elskende må bryde med hinanden.000 30. to af forskellig race eller forskellig tro.000 25. hvilke konsekvenser den store skilsmisseprocent har for de involverede – såvel positive som negative. hvordan to unge mennesker ikke kan få hinanden af forskellige religiøse grunde. Man kan blive forelsket i hvem som helst – uanset nationalitet. en gammel og en ung. Medtag ikke kun det skilte par. der viser.

Hvordan adskiler det sig fra et almindeligt kys? Dødskysset Også inden for religionernes verden kendes kyssets centrale betydning – men her er det mest kyssets negative funktion. så Jesus blev taget til fange.. som et af billederne viser. Kysset Et af de meget konkrete udtryk for forelskelse og kærlighed er. Men også kysset kan – som kærligheden i det hele taget – have en bagside. idet det bliver anledningen til Jesus’ død. Kysset er et udtryk for gensidig ømhed og et signal om. der er i fokus. som disciplen Judas gav Jesus. hvad der karakteriserer kysset på hver af dem. OPGAVE F OPGAVE F Se på billederne og diskuter. Verdenshistoriens måske mest berømte eller berygtede kys er det. Føler man sådan. da han afslørede ham for ypperstepræsternes soldater skærtorsdag nat. når man kysser. at man ikke følger sig tilpas i sine almindelige omgivelser eller med sig selv.. Det skal i princippet symbolisere den ubetingede kærlighed mellem Jesus og hans discipel. Af forskellige årsager kan man komme til at føle sig fremmed i sin egen familie og blandt sine tidligere venner og værst af alt i forhold til sig selv og sit eget liv. Skriv en novelle som folder den situation ud. Her forbindes det nemlig i høj grad med begrebet forræderi. René Magritte: De elskende. I fortællingen om Judas’ forræderi spilles der på kyssets hellighed. At være fremmedgjort vil sige. 110 .LAD DIG FRISTE OG . at man i særlig grad kan lide hinanden. 1928 Fremmedgørrelse At være fremmed for noget er det samme som at føle sig på afstand og at være udenfor. Novellen skal have det viste kys som omdrejningspunkt og inddrage en eller flere fristelser. men får i fortællingen den stik modsatte virkning. bliver man almindeligvis utilpas og får det dårligt. Deraf navnet: dødskysset.

Det gælder fx den italienske mafia. Også inden for andre trosformer og livsopfattelser benytter man sig af dødskysset. som en symbolsk handling.Samtidig ligger det indbygget i den bibelske selvforståelse af livet. at han føler sig tvunget til at levere sin bestikkelsesløn tilbage til ypperstepræsterne og tage livet af sig selv. hvad samvittighed er. fra 1305 viser den episode i Bibelen. Episoden har givet anledning til begrebet dødskys. og hvorledes man kan fristes til at være forræderisk. 111 . at man aldrig slipper godt fra at forråde det hellige. Giotto di Bondones maleri. OPGAVE G OPGAVE G Giv en række forskellige eksempler på. hvad forræderi kan være i dag. hvor disciplen Judas ved at kysse Jesus på kinden afslører ham for det jødiske præsteskabs soldater. Giv samtidig en række eksempler på. Judaskysset. Knapt har Judas forrådt Jesus før han overmandes af samvittighedskvaler i en sådan grad.

Alligevel er såvel kærligheden som barmhjertigheden og nåden også egenskaber ved Gud inden for islam. efter USA m... man tilbeder. Her er Gud blevet til et begreb eller en relation mellem sig selv og mennesket. Kristendommen har således ikke patent på kærligheden. 6.. spørger den skriftkloge Jesus. at det er den eneste religion.18: “. hvor det direkte hedder: “Gud er kærlighed”. og 3 Mos. der direkte definerer sin Gud som kærlighed. Det kan fx være som et overordnet livsprincip. barmhjertige og den nådige Gud.5: “Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke”. eller som en mellemmenneskelig relation. som er den mest kendte af de første kristne missionærer. står kærligheden helt centralt. Jødedommen baserer her sin tro på Moseloven og for at afsløre Jesus som en kætter. hvor kærligheden til Gud og næsten også er vigtig. som den er opstået af. der er i kristendommen.. hvilket kan ses af de mange navne. du skal elske din næste som dig selv”.LAD DIG FRISTE OG . 19. 34-40 har med en af de skriftkloge jøder. hvor Allah både optræder som den kærlige. Hertil svarer Jesus med det. sådan som det ofte fremstilles. at det i jødedommen er Guds retfærdighed og i islam den frivillige lydighed mod eller underkastelse af Allah. hvad det højeste bud i loven er. Det sker i Første Johannesbrev kap. mens man tilsvarende kan sige. Kærlighed og kristendom I de fleste religioner er også kærligheden vigtig. 4 v. som et karaktertræk ved den gud. besatte Irak i 2003. blev fundet i et af Saddam Husseins paladser. Hos Paulus. der er for Gud i islam og af fortællingerne i Koranen.fl. og som er en sammensætning af to skriftsteder i Moseloven: 5 Mos. men i kristendommen gøres kærligheden til det vigtigste. som det princip Billedet. kan man se i den samtale Jesus i Matthæusevangeliet kap. men det er kun et af de mange gudsbilleder. I princippet er dette ikke uforeneligt med jødedommen. At kærligheden i kristendommen har en anden status end i fx jødedommen. der er vigtigst. men kristendommen er speciel derved. 22 v. der siden er blevet kaldt det dobbelte kærlighedsbud i kristendommen. 112 . 8. Shadows out of Hell. Andre steder beskrives Gud som skaberen. som ødelæggeren eller som den omsorgsfulde men også strenge og retfærdige far mv.

Og senere i samme brev skriver han. står der.Gud råder efter. og som derfor bør styre verdens gang og menneskets adfærd. Det betyder. Med denne prioritering er kristendommen imidlertid også løbet ind i et etisk problem. I et af De 10 Bud (som godt nok står i Moseloven. at kærligheden tror alt og tåler alt (1 Kor. andre har – herunder andres mænd og koner. skal man altså ikke forsøge at modarbejde sin forelskelse men derimod leve den ud. fra 1966. Modsat har en sådan udlevelse af kærligheden både Scene fra filmen. Hvem er bange for Virginia Woolf. 1-13). og man uforvarende bliver ramt af en forelskelse i en andens mand eller kone. Forelskelse er som bekendt en variant af eller forstadie til kærlighed. og hvis kærligheden er grundlæggende for det gode liv. der beskriver magtkamp og jalousi i et ægteskab. Dette bud kan være meget svært at overholde. der i sit udgangspunkt er jødisk. 13. at man ikke må begære sin næstes hus og sin næstes hustru. men samtidig er en del af den kristne bibel). hvis ens grundlæggende livsværdi er kærligheden. Således skriver han fx i sit brev til menigheden i Korinth. men at kærligheden rangerer over de to andre. at kærligheden sammen med troen og håbet er de grundlæggende principper i kristendommen. 113 . at man ikke skal være misundelig over eller tragte efter det.

De hæfter sig ved. hvilken form for magt der er tale om. når man i vielsesritualet lover at elske og ære hinanden til døden skiller en. og som ikke har noget med forelskelse og erotik at gøre. hvorfor ægteskabet i disse præsters hoveder er en engangforeteelse. skilsmisse. hvorfor holdningen til skilsmisser og indgåelse af andengangsægteskaber har givet anledning til uenigheder inden for folkekirken. ikke at måtte begære sin næstes hustru 2. hvor børn kan komme til verden og vokse op i tryghed. at ægtepar i kirken over for Gud erklærer deres troskab mod hinanden indtil døden skiller dem. hvordan han/hun forholder sig til dilemmaet mellem: 1. der kaldes næstekærlighed. Disse præster lægger mere vægt på den form for kærlighed. OPGAVE H Beskriv relationerne mellem de to personer på hvert af billederne (s. at man bliver skilt og gifter sig flere gange gennem et liv. sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. at kirken velsigner flergangsægteskaber. Andre præster finder det ikke i modstrid med det kristne budskab. OPGAVE H David og Batseba Året efter. der har magten på hvert af billederne og beskriv. Nogle præster nægter at vie folk.. 114 . samt hvordan forskellige former for fristelser kan påvirke relationerne. Fokuser også på hvordan præsten argumenterer for sin holdning. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. og hvordan den bruges. ved den tid kongerne plejer at indlede felttog. der har til formål at etablere familier. 112-114). For dem er ægteskabet først og fremmest en samfundsmæssig ordning.. der ønsker at blive gift i kirken for anden gang. Opsøg den lokale præst og spørg. David blev tilbage i Jerusalem.LAD DIG FRISTE OG . utroskab. som ligger i kristendommens budskab. Diskuter hvem af personerne. sorg og lidelse som konsekvenser. Næstekærligheden er den grundlæggende tillid til og glæde ved omgangen med andre mennesker.

han lagde sig ved porten til kongens hus blandt de andre. og han lå med hende. Så sendte David bud til Joab: “Send hittitten Urias til mig!” Det gjorde Joab. Men Urias gik ikke hjem. og en gave fra kongen blev sendt efter ham.” Urias forlod da kongens hus. og han fik det svar. Bagefter gik hun hjem. der var ved at tage bad. Deroppefra fik han øje på en kvinde. hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen. David sendte bud og forhørte sig om kvinden. Derpå sagde David til Urias: “Gå nu ned til dit hus og vask støvet af dine fødder. Men kvinden var blevet gravid. hvorfor går du så ikke hjem?” Urias svarede David: “Både arken og israelitterne og Jean-Léon Gérôme: Batseba. og da Urias var kommet. og hun sendte bud til David og fortalte ham. Eliams datter. at det var Batseba. David sendte så bud efter hende. sagde han til ham: “Du har en lang rejse bag dig. spurgte David ham. Hun kom ind til ham.Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. der stod i hans herres tjeneste. 115 . hun havde netop renset sig efter sin menstruation. 1889. Da David fik at vide. hittitten Urias' kone. at hun var blevet gravid. at Urias ikke var gået hjem. Hun var meget smuk.

herre konge. Men da bueskytterne begyndte at skyde på os fra muren. Du kan finde hjælp på arbejdsark 2 til dine analyser. har slået lejr på den bare jord. han giftede sig med hende. drev vi dem tilbage til byporten. hvor I vælger at se begivenhederne fra en af de tre personers synspunkt. som tilfældet var. Nej.” Da sagde David til buddet: “Sig til Joab: ‘Det skal ikke bekymre dig. Vælger du fx Batseba som fortæller. Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias. Lav hver især en skriftlig genfortælling af historien. hvad Joab havde pålagt ham. så han kan blive dræbt. OPGAVE I 116 . at der stod tapre krigere. Læs historierne op for hinanden og sæt i fællesskab de tre personer i rækkefølge.. blev nogle af kongens folk dræbt. alt efter hvor dårligt I mener. og min herre Joab og dine mænd. Da nu mændene i byen gjorde udfald mod Joab. holdt hun ligklage over sin mand. David havde gjort.” Joab. OPGAVE I Kortlæg i fællesskab relationerne mellem David.. så farer kongen måske op i vrede og siger til dig: ‘Hvorfor kæmpede I så nær byen? I måtte da vide. som du mener. Men da sørgetiden var omme. hun har oplevet den. også hittitten Urias døde. at der ville blive skudt oppe fra muren. der havde holdt øje med byen. hvorfor jeres person gjorde. de opfører sig. Joab sendte bud til David om hele slagets gang. judæerne bor i grenhytter. skal du genfortælle historien. Jerubbeshets søn. Batseba og Urias.LAD DIG FRISTE OG . var ondt i Herrens øjne. der slog Abimelek. og han indskærpede sendebuddet: “Når du har aflagt beretning til kongen om hele slagets gang. i morgen lader jeg dig gå. Alligevel gik han ikke hjem om aftenen. at hendes mand var død. ihjel? Var det ikke en kvinde. I må ikke lave om på historiens faktiske forhold men gerne indlægge forklaringer på. Rækkefølgen skal begrundes. satte Urias på det sted. og lad ham i stikken. men gik ud og lagde sig blandt sin herres folk. hentede David hende hjem til sig. faldt en del af Davids folk. Skulle jeg så tage hjem. Hvem var det.” Da Urias' kone hørte. forstærk angrebet på byen og riv den ned!’ På den måde skal du sætte mod i ham. Sværdet fortærer både den ene og den anden. hvor kampen er hårdest. Men det. Dagen efter indbød David ham til middag og drak ham beruset. hvor han vidste.” Så tog buddet af sted og kom og fortalte David alt. også din tjener hittitten Urias døde. og hun fødte ham en søn. han sagde til David: “Selv om mændene fik overtaget og rykkede ud mod os på åben mark.” Urias blev så i Jerusalem den dag. så han døde? Hvorfor kom I den mur så nær?’ I så fald skal du sige: Også din tjener hittitten Urias døde. som smed en kværnsten ned på ham fra muren i Tebes. I brevet stod der: “Sæt Urias i forreste linie. spise og drikke og ligge med min kone? Så sandt du lever: Jeg gør det ikke!” David sagde til Urias: “Så bliv her i dag.

som Gud har forbudt hende og Adam at røre. og at lidelsen blev en del af verden. der betyder ‘at vende ryggen til Gud’. Eller at historien er fortællingen om. der ikke udviklede sig. hvordan mennesket har fået sin bevidsthed og dermed. isolerer sig i ørkenen. hvor han har til hensigt at overbevise jøderne om. at man som menneske kunne blive frelst ved at gøre bestemte gerninger. de forstår og bruger Moseloven på. For ham var synden alene det at undsige Gud. at Jesus. sult. Den første er fortællingen om syndefaldet i Det gamle Testamente. at den måde. I Bibelens anden grundfortælling om fristelse hører vi om. På den måde overtræder de i fællesskab Guds forbud. fordi Luther gjorde op med den katolske forestilling om. Modsat kan man sige. livet og Gud anset for den største synd. De var skabt en gang for alle og tænkt til at leve evigt. men ikke frugterne fra træet til kundskab om godt og ondt. Man kan klare sig selv og har ikke behov for støtte fra en højere magt. at Djævelen i form af en slange. Før syndefaldet var verden og mennesket statiske størrelse. Det pointeres i det kristne menneskesyn ved. Den første handler om. Ved at gøre det signalerer man. Gud havde tænkt det. som vi kender det. der affødte menneskelivet. da han som voksen er blevet døbt i Jordanfloden. lokker Eva til at spise en frugt fra det eneste træ i Edens Have.TEMA 2 SKAL MAN MODSTÅ FRISTELSER? I Bibelen findes to helt grundlæggende fortællinger om det at modstå eller falde i fristelse. at de opnår friheden til at tænke selv. som vi nu kender det. Prisen for at falde i synd og vende Gud ryggen for at få denne indsigt og frihed var imidlertid. De gør sig skyldige i ulydighed og bliver efterfølgende straffet. hvorfor mennesket adskiller sig afgørende fra dyrene. at mennesket blev dødeligt. at man er herre over sit eget liv og selv kan styre det. og denne omstændighed benytter slangen som anledning til at friste Eva. De undsiger Gud for at opnå den guddommelige indsigt i forskellen på godt og ondt. men Gud har udstedt et forbud. 117 . er forkert i forhold til den måde. Alle andre bær og frugter måtte de spise. Her lader Jesus op til de følgende tre års missionsprojekt. Det er altså ikke pga. fordi tiden ikke gik. I middelalderen blev hovmodet eller det at være overlegen i forhold til sine omgivelser. at det var syndefaldet. der lader sig lokke til at spise af træet og efterfølgende trækker Adam med i faldet. at Eva lader sig lokke. og den anden er fortællingen om Jesus’ fristelse i ørkenen. at mennesket netop ikke er Gud og derfor ikke er i stand til at styre godt og ondt. I dag taler man inden for den protestantiske kristendom ikke om store og små synder. Man kan også sige. Synd Synd er et religiøst begreb.

Anderledes er det inden for islam. at de er afhængige af Guds nåde for at få et godt liv.dk) og diskuter følgende: • Hvad er det for et syn på mennesket. Typologi Ordet typologi kommer af det græske ord typos. Som mennesker var de ikke i stand til at modstå Djævelens fristelser. der oven i købet får lov at angribe Jesus.. hvilket vil sige. i de senere fortællinger. Ørkenen er et billede på det mørke og kaos. er de to religioner enige om. Det ses bl. der kommer til udtryk i de to fortællinger? • Hvordan ville verden ifølge kristendommen have set ud. Han må altså i modsætning til Adam og Eva have været helt afkræftet. selv om det har taget 46 år at bygge det (Joh. for at mennesket kan kontrollere fristelser. OPGAVE J Læs 1 Mos. der sker i Det nye Testamente. er altså et nyt skabelsesprojekt. der betyder ‘type’. opdager man en interessant forskel i synet på mennesket.4 og Luk. OPGAVE J Synd og frihed i islam og kristendom Sammenholder man pointerne fra Bibelen med parallelfortællingerne i Koranen. Typologi er en særlig måde at læse Bibelen på.1 i Bibelen eller på nettet (www. at mennesket herefter selv blev herre over. som skete på tredjedagen efter hans død. efter at han har været i ørkenen i 40 dage uden mad og drikke. at de kommenterer eller modsiger fortællinger i Det gamle Testamente. I den kristne forståelse er mennesket underlagt synden.. eller modsigelser af dette testamentes pointer. 2. at han kan genopbygge templet i Jerusalem på tre dage. På den måde bliver fortællingerne i Det gamle Testamente billedlige forudsigelser af det. At ursynden gjorde mennesket dødeligt. hvor Jesus fx ifølge Johannesevangeliet siger. Modsat er Jesus i den kristne forståelse på samme tid helt menneske og hel Gud. 2. 13-22). Derfor er han stærkere end Djævelen. Her brød Adam og Eva også Guds forbud. hvorfor døden og lidelserne kom ind i verden.bibelselskabet. På grund af Adam og Evas syndefald er alle senere mennesker syndige. hvis ikke Adam og Eva havde spist af Kundskabens Træ? • Hvad er fristelsernes funktion i de to fortællinger? • Hvad skal der ifølge fortællingerne til. Men fortællingen er også et modbillede til fortællingen om Adam og Evas fald. Med dette hentydede han ifølge den kristne logik til sin egen opstandelse.a. om det ville handle 118 .LAD DIG FRISTE OG . at mennesket ikke af egen kraft kan undlade at synde. der herskede forud for skabelsen. men inden for islam betød det. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er lavet på en sådan måde. forstået på den måde. Fortællingen om Jesus i ørkenen gør begge dele. Alligevel modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk med uforrettet sag. Jesus har til hensigt. Hvad. Metoden går ud på at finde parallelle historier i det nye og gamle Testamente. men Allahs straf herfor var mildere end den kristne Guds. 4.

For en muslim er der således mange veje at gå i livet. hvad han/hun vil gøre. Gennem Koranen har Gud ifølge islam vejledt mennesket om. Det kristne menneske tilkæmpede sig i princippet en fri vilje ved syndefaldet. Nok kan den kristne selv vurdere. men Allah holder øje med alle. men der er kun én.godt eller ondt. således at det enkelte menneskes evne til at have levet sit liv i overensstemmelse med Koranens anvisninger gøres op på dommens dag. hvordan det bedst kan leve sit liv. er til gengæld den enkelte muslims egen sag. Og resultatet af denne opgørelse afgør ens skæbne i forhold til den videre færd i Himlen eller Helvede. mangler det også overblikket til at gennemskue livets mening. der er den rigtige – og det er Koranens. Om det gør det eller ej. Derfor vil man ifølge kristendommen bestandigt gå galt i byen med 119 . Alligevel er den dog ikke helt fri. men fordi det enkelte menneske ikke har Guds indsigt.

OPGAVE K Sammenlign syndefaldsberetningen i Bibelen og Koranen (arbejdsark 3) med hensyn til: • Hvad forbuddet går ud på.LAD DIG FRISTE OG . selv om det godt ved. 7. Denne fristelse til hovmod er den frie vilje ikke i stand til at modstå ifølge kristendommen – tværtimod er det den frie vilje der ægger til det. OPGAVE K Giv eksempler på områder i tilværelsen. som jeg ikke vil. • Hvad straffen går ud på. interesser og behov over alt andet. der frister Adam og Eva til at overtræde forbuddet. For det gode. Her har mennesket brug for Guds hjælp. Tyrkisk maleri fra 1610 af Adam og Evas uddrivelse fra Paradiset. 120 . hvis det anstrenger sig nok. Undersøg eventuelt den symbolik der ligger i påfuglen og ilden om deres hoveder. det er ondt.. at mennesket. I sit brev til menigheden i Rom indfanger Paulus kristendommens syn på menneskets evige dilemma i formuleringen: “For jeg forstår ikke mine handlinger. har mulighed for at undgå at blive fristet til at synde eller opføre sig ondt. Det har det også. Man lader hånt om Guds betydning. det gør jeg” (Rom. 15 og 19). hvor menneskets frie vilje kan råde uden at være underlagt nogen form for begrænsning. sit liv og hele tiden rode sig ind i den illusion. samtidig med at man ikke tager hensyn til andre mennesker. • Hvad det er. det gør jeg ikke. • Hvordan Gud reagerer på Adam og Evas overtrædelse. at man sætter sine egne tanker. når det mod sin vilje fristes til at gøre det onde. Dette er det samme som at gøre sig selv til gud og dermed at vende Gud ryggen eller at synde. • Diskuter om I mener. Hovmod Hovmod betyder ’overlegenhed’ og dækker over. at overtræde forbuddet. at man kan skabe sit eget liv ved at koncentrere sig om sig selv.. • Hvilke konsekvenser det vil have. som jeg vil. men det onde.

at mennesket er en biologisk organisme. Ateister bygger i stedet deres tilværelse på forhold. Den er modnet med umodne år. sit udviklingstrin har fået bevidsthed om sig selv. at meningen med livet er nydelse. man skal basere sit liv på. vil man nyde livet. Andre ateister vil i modsætning hertil pege på et liv i nøjsomhed og i pagt med naturen. Ateisten vil sige. og som kan medføre lidelse. For dem kan det handle om ikke at fråse og drive rovdrift på naturen. verdenskrigs rædsler – sat på spidsen af forfatteren Tom Kristensen i romanen Hærværk fra 1930: Her lader han en af bipersonerne skrive et digt. Det dækker over den opfattelse. Repræsentanter for dette synspunkt vil ofte være vegetarer. som der er god grund til at tro på – fx videnskabelig indsigt. Hedonisme Ordet hedonisme betyder ’lyst’ eller ’nydelse’. at man som menneske – i modsætning til dyrene – ikke kun er underlagt sine instinkter. For ateisten findes der ingen højere guddommelig magt. der lyder: Asiatisk i vælde er angsten. som en reaktion på 1. man ikke har lyst til.. men i stedet nøjes med at forbruge. Mennesket har en række lyster og behov. og derfor er der heller ingen at synde imod. Lykkes det. som det gælder om at få opfyldt. Derfor vil en del ateister anbefale. er svaret klart “nej”. at det man gør ikke påfører andre lidelse af psykisk eller fysisk art eller er i strid med loven. som kan tilføre livet større nydelse – dog under forudsætning af. hvor overnaturlige kræfter ikke spiller nogen rolle. Ateisme Ordet ateisme betyder ’uden gud’ og dækker over en forståelse af livet. Det betyder bl.TEMA 3 ER DET SYNDIGT AT FALDE I FRISTELSE? Spørger man en ateist. Og jeg føler det dagligt i hjertet. 121 . men kan give udtryk for sine oplevelser og følelser og i nogen udstrækning planlægge sit liv efter det.a. der pga. Modsat gælder det om. og som derfor kan forholde sig til sig selv og andre. De vælges alene på grundlag af menneskelige overvejelser og dermed med fornuften. I sin yderste konsekvens kan man dog fra et ateistisk synspunkt også vælge det onde i form af død og ødelæggelse som sine grundlæggende værdier.a. som dermed bliver godt. som om fastlande dagligt forgår. som styrer livet på Jorden. om det er syndigt at falde i fristelse. at undgå alt det. I forlængelse heraf vil der for ateisten i princippet være frit valg i forhold til hvilke værdier. Den pointe blev – bl. hvad man basalt har behov for. at man forsøger at realisere alle de fristelser.

I sin strengeste form (veganere) spises kun grøntsager. Vegetar En vegetar er en person. I den blideste form (semivegetarisme) spiser man ud over grøntsager også fisk og fjerkræ. 1933.. om man overhovedet kan tillade sig at give udtryk for sådanne ønsker. Undersøg om du kan finde dem. OPGAVE L 122 . Billedet indeholder en henvisning til hver af de syv dødssynder. Man anslår. som ramte alverden og et jordskælv. Jeg har længtes mod brændende byer og mod menneskeracer på flugt. Otto Dix: De syv dødssynder. der af religiøse. sundhedsmæssige eller etiske grunde primært spiser grøntsager (vegetabilsk føde). som jo kunne gå i opfyldelse. mens vegetarer kun tillader mejeriprodukter og i nogle tilfælde æg.LAD DIG FRISTE OG . og hvad der i modsat fald skulle forhindre det. mod opbrud. Men min angst må forløses i længsel og i syner af rædsel og nød. Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død. at der findes 1 % vegetarer i Danmark.. Der er forskellige grader af vegetarer. OPGAVE L Læs digtet og diskuter. som kaldtes Guds tugt.

At der var tale om dødssynder betød. ville man aldrig komme til at udstå sin straf i skærsilden. 123 . Frikøb fra synd kunne bl. ske gennem den såkaldte afladshandel. Aflad At købe aflad vil sige at få tilgivelse for en synd. inden man døde. Skærsild Forestillingen om skærsilden blev opfundet i middelalderen. Overdreven trang til seksuel nydelse. Dødssynd Dødssynderne var i middelalderen en type synder. 5. kunne få nedskrevet sin straf i skærsilden. inden de kan komme i Himlen. hvor man ved at give penge til kirken. Den beskrives som det sted. at den tyske munk Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet forsøgte at ændre kirken. Som bekendt lykkedes det ikke for Luther at ændre den katolske kirke. underholdning. 4. Det var en af de ting. Her havde den katolske kirke udpeget en række handlinger. mens man levede.a. mad. 2. I hans øjne havde kirken med sin afladshandel gjort sig til dommer over liv og død. Misundelse Nå man ikke under andre det gode. ske gennem køb af aflad. som blev kaldt dødssynder. at de ikke kunne sones i skærsilden. hvilket kun tilkom Gud. Fråseri Overforbrug og misbrug af materielle og sociale forhold: ting.a. fester. Derfor var det vigtigt at få tilgivelse for dem. 3. Senere kunne man også få aflad for at deltage som kriger i de første korstog mod muslimerne. Grådighed – gerrighed/havesyge Ønsket om at have og få mere end andre. Hovmod – overlegenhed Når man sætter sine egne tanker og interesser over alt andet og underkender Gud. Afladshandelen begyndte omkring år 1050.Middelalderens dødssynder Anderledes tog det sig ud i middelalderen. hvor man havde brug for penge til at bygge nye kirker. Utugt – umættelig nydelse/liderlighed At slippe selvkontrol. man har begået og dermed slippe for straf i skærsilden. Inden for den katolske kirke definerede man omkring år 600 syv dødssynder: 1. hvor mennesker bliver straffet for deres synder og dermed får sonet dem. at hvis man ikke nåede at få tilgivelse for den begåede synd. Han blev i stedet udelukket af kirken for derefter at blive ophavsmand til en ny forgrening af kristendommen – nemlig den protestantiske – som den danske folkekirke er en del af. der gjorde. der var så alvorlige. Det kunne bl. Når materielle ting bliver vigtigere end mennesker.

Ved den lille band var man udelukket fra at modtage sakramenterne – fx nadveren – ved den store. og man aflagde typisk et fromhedsløfte om kyskhed. man gik i ens klædedragt. I middelalderen opererede den katolske kirke med en stor og en lille band. Her var ingen rigere end andre. Vrede Begær efter hævn. 7. og pointen i et liv som munk eller nonne var at isolere sig. I middelalderen var livet som munk eller nonne i et kloster den sikreste måde at undgå at falde i fristelse på. alle løste de samme opgaver. fattigdom og afholdenhed. men derimod at bekræfte sit for- 124 . 122 de syv dødssynder og hver af syndernes tilknytning til bestemte steder på kroppen. blev man smidt helt ud af kirken og mistede derved muligheden for Guds frelse.. maden var sparsom. 6. så man kunne hellige hele sit liv til Gud. Fysisk og verbal aggression. Dødssyndemanden. Dovenskab – ladhed Ugidelighed og ligegyldighed over for omgivelserne (og dermed Gud). Det viser på samme måde som maleriet på s. Kopi af et kalkmaleri i Tirsted Kirke på Lolland. Bandlysning At blive lyst i band vil sige at blive udelukket fra et fællesskab. På den måde blev man i klostret skånet for de værste fristelser.LAD DIG FRISTE OG . og man kom ikke i nærheden af repræsentanter for det andet køn.. Også klosterlivet var dog en torn i øjet på Luther. I hans forståelse af kristendommen handlede det for mennesket ikke om at isolere sig med Gud. Ordet kloster betyder ‘indelukke’.

OPGAVE M Diskuter under hvilke betingelser.Katolsk kloster nær byen Prades i Pyrenæerne. Det kristne liv skulle efter Luthers opfattelse ikke være et liv i ensomhed med Gud men et liv i samspil med næsten. nu om dage regnes for en dyd eller god opførsel. Beskriv hvor grænsen går for at gøre de enkelte ting. Derfor blev klostrene i Danmark nedlagt i forlængelse af reformationen. men der er fint udsyn mod himlen og de smukke bjerge rundt om. ligger højt oppe i bjergene. Den danske biskop Jan Lindhardt hævder. 125 . Som eksempel fremhæver han. som efter hans opfattelse på det nærmeste har udviklet sig til en folkesport i Danmark. man med god samvittighed kan nyde de fristelser. Ordet kloster betyder ’indelukke’ og henviser til. Diskuter hver af de syv dødsynder og tag stilling til. at man som munk eller nonne oprindeligt skulle isolere sig. Man skulle koncentrere sig om Gud. Lav eventuelt en lille sketch som illustrerer hvor grænsen går. sådan som fx tiggermunkene var det. og det kunne man kun gøre ved at være udadvendt. om den omtalte adfærd efter jeres mening i dag regnes for god eller dårlig opførsel. Og som andre eksempler nævner han den høje procent for utroskab i danske ægteskaber – med skilsmisse til følge – og den stadigt stigende grådighed efter at eje mere og især mere end naboen. at den moderne psykologi har gjort det til noget sundt. eller hvornår den er overskredet i forhold til hver af dødssynderne. uanset hvad andre måtte mere herom. at komme af med sin vrede i stedet for at brænde inde med den. Klostermurene viser tydeligt indelukkethed. der ligger i hver af de syv dødssynder. og derfor er mange klostre placeret i meget naturskønne omgivelser. OPGAVE M hold til Gud gennem næstekærligheden. så man ikke blev fristet af forskellige attraktive ting i verden. Klostret på billedet. som i middelalderen blev anset for at være syndigt eller dårlig opførsel. som stadig fungerer som kloster for en lille søsterorden. at det.

fordi det kun er udtryk for et delvist citat. 150-100 f. som ikke havde noget med sex at gøre. af disse grunde har mange skoler rundt om i Danmark indført såvel sundhedsuger som motionsdage som faste indslag i skoleåret. og udgifterne til helbredelse af forskellige livsstilssygdomme som fx fedme er i stigende grad en belastning for sundhedssystemet og dermed hele samfundsøkonomien. og blev fundet i 1820 på den græske ø. Derimod skulle kampagnen lære os at spise mindst seks stykker frugt og grønt om dagen – svarende til 600 gram. at sjælen først kan blive sund. Disse forhold affødte for nogle år siden kampagnen: “Du blir’. Kr. der er forudsætningen for såvel en sund sjæl som en sund krop. HVA’ DU SPISER? Sammen med sex. I nyere tid har der i den vestlige verden været en tendens til.. Som det bruges i dag. Marmorstatuen af Afrodite (Venus) er udført ca. Milos. samt at man både som barn og voksen bevæger sig langt mindre end tidligere. men ifølge Sundhedsstyrelsen er hvert syvende danske skolebarn i dag overvægtig. hvis kroppen er det. fordi det ikke er nødvendigt for at opretholde livet. penge og magt hører det vi putter i munden nok til blandt de største fristelser. Det sidste skete med kampagnen: “Seks om dagen”. at det er bønnen. at man i store dele af verden har fået både tid og råd til at spise mere. TEMA 4 BLI’R DU. at flere og flere mennesker bliver overvægtige. får man den opfattelse.LAD DIG FRISTE OG . Når sådanne kampagner overhovedet er nødvendige. som skulle gøre danskerne opmærksomme på problematikken og give dem gode og sunde spisevaner. 126 . Bl. hva’ du spiser!”. selv om der blev spillet på det – ikke mindst på en af de tilhørende plakater. Og bag det hele fornemmer man den gamle fornuftige leveregel: En sund sjæl i et sundt legeme. peger på en sammenhæng mellem kroppen og sjælen eller psyken – det man i lægevidenskaben kalder en psykosomatisk sammenhæng – men i virkeligheden er denne leveregel misvisende. hænger det selvfølgelig sammen med.a. Ordsproget. men oprindeligt blev vendingen formuleret sådan. Værst ser det ud i USA og Sydeuropa. som det almindeligvis bruges.. Den er en af Louvre-museets største attraktioner.

at man skulle lære at bede på den rette måde. Psykosomatisk betyder derfor ’sammenhæng mellem psyken eller sjælen og legemet eller kroppen’. var. at det usunde mad ofte smager langt 127 . Her var der altså ikke en på forhånd givet forbindelse mellem sjæl og krop. Derimod handler problemet omkring maden selvfølgelig også helt banalt om. Hvad. og det lød som følger: Du skal bede for at få en sund sjæl i et sundt legeme.Opstilling med frugt. hvis man ville have et godt og sundt liv. I lægevidenskaben har man konstateret. Psykosomatisk Ordet soma er græsk og betyder ’legeme’. Prøv at vende bogen på hovedet. den romerske filosof argumenterede for. der levede fra år 60–130. Ordsproget blev første gang skrevet af den romerske filosof Juvendis. Det var to adskilte og forskellige dele af mennesket. at en række kropslige sygdomme i virkeligheden opstår på grund af psykiske problemer.

om I mener.LAD DIG FRISTE OG . som kan spises. som inspirerer til tro. Selv om der selvfølgelig var variationer i den måde forsøgspersonerne bedømte de enkelte retter på. Her lod man en række forsøgspersoner smage på fem forskellige udgaver af den samme ret i vilkårlig rækkefølge.. Diskuter. som også pr.. mens man umiddelbart fristes af det usunde: slik. de syntes. er der masser af eksempler på. er Gud i skikkelse af Helligånden. om de stigende udgifter i sundhedsvæsenet til helbredelse af såkaldte livsstilssygdomme. der kommer ind i mennesket udefra. automatik giver den status. skulle i forlængelse af smagstesten give retterne karakter efter. måske for at markere madens evne til at friste mennesket til at vende sig bort fra guddommen eller det hellige. Den ret med mest fedt i havde fået flest point. hvor godt. som ikke på forhånd vidste. Således har man inden for såvel jødedom som islam. Ved at udstede forbud mod dele af det. kager. være udtryk for at man har givet efter for fristelse. var den samlede karaktergivning entydig. mens den ret med mindst fedt i havde fået færrest. der i kristendommen kommer udefra. men derimod noget der kommer fra menneskets indre. og forsøgspersonerne. Her er det urene noget etisk. Man skal mande sig op til at spise sundt. hvad forsøget gik ud på. OPGAVE N Mad og religion At mad spiller en central rolle også inden for mange religioner. I kristendommen findes der. Her vendes pointen om madens urene karakter på hovedet. bedre end det sunde.og drikkeforbud i forskelligt omfang. 2. der er en sammenhæng mellem sjælen og kroppen. i modsætning til de øvrige fire verdensreligioner. være selvforskyldte og dermed med rimelighed burde betales af patienterne selv i stedet for at være gratis som andre uforskyldte sygdomme. sodavand og ting med fedt i – altså det søde og det fede frem for det sure og det bitre. En større undersøgelse fra Landbohøjskolen underbygger denne påstand. OPGAVE N Diskuter. Eneste variation i retten var fedtprocenten. buddhisme og hinduisme både spise. vies maden en særlig opmærksomhed. Derfor har man i kirken ændret det gamle jødiske offerbord – alteret – til et spisebord. Diskuter endvidere kostvaners indflydelse herpå. så det urene ikke er noget. Den bliver interessant og dermed en potentiel fristelse. hvor man under gudstjenesterne i symbolsk form indtager Kristi legeme 128 . retterne smagte. som fx fedme. altså måder at opføre sig på. Hvad. ingen spiseforbud. kan siges at: 1.

og blod som et rituelt måltid. Der skal minde den troende om den rigtige måde at leve livet på, sådan som det kommer til udtryk i Det nye Testamente – nemlig som et tilgivende og næstekærligt menneske. I fortællingen om Isaks ofring fra Det gamle Testamente gør jøderne op med de gamle frugtbarhedsreligioners praksis med at ofre mennesker til guderne. Fortællingen om Jesu korsfæstelse i Det nye Testamente gør de kristne op med jødernes forestilling om, at Gud overhovedet har brug for eller stiller krav om, at mennesket bringer ofre til ham. I kristendommen vendes tingene således også her på hovedet, idet det i kristendommen er Gud, der ofrer sig for menneskerne.
OPGAVE O

Det verdensberømte vægmaleri, Den sidste nadver (1495-98), blev malet af Leonardo da Vinci i klostret Santa Maria delle Grazie i Milano.

OPGAVE O
Lav et lille tableau, hvor I viser overgangen fra frugtbarhedsreligion over jødedom til kristendom. Fremstil tre altre i et selvvalgt men bestemt størrelsesforhold, således at der på det første alter ofres et menneske, på det andet et dyr, mens det tredje laves som et spisebord.

Myten om den overdækkede mad
I den græske mytologi findes en myte om madens relation til guderne. Den tager sit udgangspunkt i, at det er en halvgud – titanen Prometheus – der i samarbejde med kærlighedsgudinden, Afrodite, har skabt mennesket. Prometheus var pot-

Skriv derefter tre to små historier, der fortæller om de ceremonier, hvori de tre “altre” indgår.

129

LAD DIG FRISTE OG ...

Gæstevenskab
Begrebet om gæstevenskab stammer fra den oldgræske og romerske kultur, hvor det var god skik at udvise gæstfrihed. Selv ubekendte gæster, skulle man byde velkommen og sørge for på bedste vis. Gjorde man det ikke, blev man straffet af guden Zeus, der bl.a. har tilnavnet Xenios, der betyder ‘den gæstevenlige’.

Hybris
I den græske mytologi er der indlagt en bestemt retfærdig i tilværelsen, som skal sikre, at ingen mennesker gør oprør mod guderne eller gør sig uberettiget til herre over andre mennesker gennem overlegenhed eller hovmodig adfærd. Gør man det alligevel, begår man hybris og bliver så efterfølgende ramt af nemesis, som er den gudinde, der skal sikre at retfærdigheden opretholdes.

temager og skabte derfor mennesket af ler, men på grund af sin status som halvgud, formåede han ikke selv at give figurerne liv. Dertil måtte han have hjælp af en gud, og fordi han var voldsomt stolt af sin frembringelse og elskede den over alt på Jorden, valgte han at spørge kærlighedsgudinden Afrodite. Han mente, at det ville give den mest perfekte skabning, og det var præcis, hvad det gjorde. Faktisk blev overguden Zeus med jævne mellemrum direkte jaloux og irriteret på menneskerne over de glæder, de gav hinanden, og over de problemer, de med jævne mellemrum gav guderne. Derfor sendte han hyppigt diverse straffe ned over menneskerne. At menneskerne var lavet så godt, at de gjorde guderne rangen stridig, glædede selvfølgelig Prometheus, men han havde ondt af menneskerne, når Zeus straffede dem. Derudover var Prometheus vred over, at mennesket, for at slippe for yderligere straffe, hver dag skulle slide og slæbe for føden og samtidig ofre det bedste af udbyttet til guderne, mens de selv måtte nøjes med det næstbedste. Derfor tog han på et tidspunkt initiativ til et forsoningsmåltid mellem guderne og menneskerne, men dybest set handlede invitationen om at gøre Zeus til grin. For at vise sin gode vilje og gæstfrihed ofrede Prometheus en stor okse, der skulle serveres som en del af middagen. Under udskæringen var Prometheus meget omhyggelig, så alt blev sorteret efter dets egenskab. Derefter arrangerede han det hele på to store fade, således at det ene blev fyldt med de bare knogler og den uspiselige del af indmaden, mens det andet blev fyldt med alt det lækre kød. Derefter overdækkede Prometheus fadet med knoglerne med den lækreste glinsende fedt, så det skulle tage sig appetitligt ud, mens han over kødet lagde oksens opskårne mavesæk, som lugtede fælt. Da alle var ankommet, bød Prometheus velkommen, og i gæstevenskabets ånd bad han Zeus vælge det fad, som guderne skulle spise af. For at markere forskellen mellem guder og halvguder lader myten selvfølgelig Zeus gennemskue Prometheus’ list, så han valgte det fad med det gode kød, hvorefter menneskerne måtte gnave sig igennem det glinsende fedt og de uspiselige knoglerne. Mens måltidet stod på gjorde Zeus gode miner til slet spil, men inderst inde var han rasende over, at Prometheus havde

130

OPGAVE P
Beskriv de forskellige roller maden spiller i myten.

Diskutér den pointe, der ligger i madens dobbelthed – det ydre udseende og den indre kvalitet – og sæt pointen i relation til begrebet fristelse. Træk evt. paralleller til andre områder af tilværelsen.

begået den frækhed at tro, at han kunne narre selveste Zeus. Derfor tog han, da måltidet var slut, ilden med sig op på bjerget, Olympen, hvor guderne holdt til, så menneskerne ikke længere havde lys og varme om natten og ikke kunne tilberede deres mad over et bål. Det var den straf, der kom til at overgå menneskerne, fordi dets skaber satte sig op mod overguden og på den måde begik hybris og brød gæstevenskabets regler. Senere lykkedes det Prometheus at stjæle ilden tilbage og smugle den ned fra Olympen igen, men som straf for denne udåd sendte Zeus alverdens ulykker i form af sygdomme, ulykker, uvenskaber, krig og død ned over Jorden.
OPGAVE P

Diskuter, om der også i dag er skrevne eller uskrevne regler for, hvordan man behandler sine gæster.

Drøft hvilken rolle maden og måltidet spiller i dansk kultur, herunder hvordan gæster vil opfatte det, hvis man byder dem et elendigt måltid.

131

bøger. og det betyder. Slå først ordene op. du har. ensomhed. 132 . psykisk sygdom etc. tegneserier. Lidelse kan være fysisk i form af sygdom. På den ene side kan man være i den syvende himmel. man kan kalde for et grundvilkår – noget uundgåeligt i menneskelivet. hvordan der kan være sammenhæng mellem lidelse. OPGAVE B Prøv i grupper at filosofere over og diskutere. om følelserne er gengældt. OPGAVE A OPGAVE A Find begreber. Nogle kalder forelskelsen en mild form for “sindssyge”. Nogle gange er lidelsen knyttet sammen med andre følelser – også positive. I film. sorg. smerte eller sult. Lidelse er det. At være forelsket i et andet menneske kaster en person ud i en usikker situation. der minder om lidelsesbegrebet og find begreber. lidenskab og passion. så I har god forståelse for deres betydning og diskuter derefter sammenhængen mellem dem. Prøv at forklare forskellene og lighederne.HVAD ER LIDELSE? Lidelse er en del af menneskets liv. vi møder i vort liv. at alle mennesker har oplevet eller vil opleve lidelse i en eller anden form. I forelskelsen kan man fx møde både lidelse og lyst og glæde. spiller lidelse derfor meget tit en stor rolle. når den elskede kigger på én eller siger kærlige ord til én. og på den anden side kan man lide ved tanken om. digte osv. der angriber mennesket og er fuldkommen meningsløst. som man selv gør. Mange gange kan lidelsen virke som noget. kan have mange forskellige former og udtryk. Men lidelsen er et vilkår i livet. at det hele går galt og at den elskede slet ikke føler. der er modsætninger til lidelse. Den lidelse. hvor følelserne er et kaos. Forelskelse og lidelse Lidelsen er ikke altid entydigt forbundet med noget negativt. og hvorfor du har valgt de begreber. lidenskab og passion stammer fra det samme ord. hvor man ikke ved. og hvor man kan blive bange for at blive svigtet og skuffet. og hvor der netop foregår en indre kamp mellem på den ene side lidelse og angst og på den anden side lyst og glæde. OPGAVE B Viden om ord Lidelse. men det kan også være psykisk i form af livskriser.

ensomhed. smerte eller psykisk sygdom kan skabe stor lidelse i et menneskes liv.Sorg. .

At være i krise indeholder ofte også lidelse. En krise kan derfor i mange tilfælde gøre et menneske klogere på sig selv og verden. der er mellem forældre og deres børn. Erfaringer er nødvendige for at kunne komme videre i sit liv og for at kunne bruge de oplevelser og udfordringer. 134 . kan skabe stor lidelse. krisen har givet en. kan derfor give mennesket nye erfaringer og måske gøre mennesket klogere.HVAD ER LIDELSE? Den store kærlighed. Lidelse og erfaring Livets mange oplevelser og udfordringer giver os erfaringer. hvis man mister hinanden. At møde lidelsen i sit liv. fordi man har været tvunget til at forholde sig til livet på en ny måde. Særligt i kriser eller efter at have gennemlevet en krise begynder man at tænke over sit liv og de erfaringer. man har haft til noget. idet krisen er en meget vanskelig og faretruende tilstand eller situation.

). Men hvorfor findes der lidelse i verden? Det kan være temmelig svært at svare på. hvorfor der findes lidelse. hvorfor findes der så lidelse og ondskab i verden? Dette spørgsmål kaldes lidelsens pro- 135 . og hvorfor afskaffer han det ikke? Den græske filosof Epikur fra Samos (341-270 f. der var værre. Den oplevelse var forfærdelig. hvor vi selv oplever og mærker lidelse. eller han både vil og kan. Diskuter. og det har medført. er han svag. hvor kommer det onde da fra. hvorfor der er ondskab og lidelse i verden: Hvorfor er verden uretfærdig? Hvorfor kan børn og unge dø? Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Det er spørgsmål.Nyt syn på tilværelsen En kvinde er blevet fyret fra sin gode stilling. eller hvor vi ser andre lide. giver ikke altid mening. Men oplevelsen har også givet hendes liv noget andet. – og det kan man ikke regne med hos Gud. eller han kan. men ikke kan. Hos Leibniz (og mange andre) spørges der: Når Gud er uendeligt god. hvilket er det eneste der sømmer sig for Gud. – hvilket er lige så fremmed for Gud. spændende arbejde. og de svar der kan gives. at hun ikke lader sig slå så meget ud af fyringen – hun har prøvet det. og den har givet hende en sorg og et savn. Leibniz filosoferer over.Kr. om man altid bliver klogere af at lide. Hvis han både vil og kan. Hvis han hverken kan eller vil. Men hun kommer hurtigt videre i sit liv og kommer i gang med et nyt. er han ond. Hvis han vil. at hun for nogle år siden mistede sin to-årige søn. og hun fortæller. som hun altid vil bære rundt på. hvor hun fortæller om sin fyring og sit liv efter denne. for hvordan kan lidelse give nogen som helst mening? Og skal det give mening? Mennesker har gennem tiderne altid haft svært ved at forstå. Tabet af barnet har ændret hendes syn på tilværelsen. Epikur fra Samos Enten vil Gud afskaffe det onde og kan ikke. Hun synes beslutningen var uretfærdig og føler sig ikke ordentlig behandlet. Hvorfor findes der lidelse? Lidelse kan altså være konkrete oplevelser i vores liv. Hvis han kan. OPGAVE C OPGAVE C Diskuter. kærlig og almægtig. der er næsten umulige at svare på. men vil ikke. hvad kvindens lidelse har gjort ved hende. En filosof ved navn Gottfried Wilhelm Leibniz skrev i 1710 et værk om lidelse. men ikke vil. er han både svag og ond og derfor ikke Gud. Hun har nemlig i dag øje for. at livet er så meget mere end et godt job eller en uretfærdig fyring. at hun derfor kom hurtigt videre efter den urimelige fyring. I en artikel. Giv eksempler på både og. fortæller hun.

da Gud ikke både kan have skabt alt (dvs. Alt er lidelse (dukkha). vi elsker at bo i. som vi tror er varigt. der forsøger at retfærdiggøre Gud. hvordan vores gerninger var i det forrige. Et andet svar kunne være. Livet er lidelse. at alt det vi i livet knytter os til. vi holder. fordi alt er forgængeligt. Det nye liv er bestemt af. Det betyder. Et sådant spørgsmål kan umiddelbart give følgende svar: Enten har Gud ikke magt over alt i verden (lidelse/ondskab) eller også er Gud ikke god og kærlig. 135 af filosoffen Epikur og skriv med dine egne ord. Døden er derfor en udfrielse fra lidelsen. De dyr. 2.. der er det lidelsesfulde. Det er det. der en dag ikke er mere og det er præcis det. dør osv. er noget. at det onde/lidelsen er en del af livet. Det hus. når de eller vi dør. som kaldes “De 4 ædle sandheder om lidelsen”. Lidelsen kan bringes til ophør (ved indsigt og ved at give afkald på stræben) 4. Lidelsen opstår.HVAD ER LIDELSE? Teodicé Teodicé kommer fra det græske theos som betyder ’Gud’ og dike som betyder ’retfærdighed’. Der er en vej ud af lidelsen. nemlig den såkaldte “ædle ottefoldige vej”. Buddhistens endelige mål er at blive fri af denne genfødsel til lidelse og at opnå Nirvana. er noget. og fordi vi er uvidende. og at der ikke findes noget svar på hvorfor. De lyder således: 1. 3. der kaldes reinkarnation. OPGAVE D Diskuter de tre store spørgsmål: • Hvorfor er verden uretfærdig? • Hvorfor kan børn og unge dø? • Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Skriv jeres overvejelser ned. der kan betegnes som totalt fravær af lidelse. Diskuter citatets betydning i gruppen/klassen 136 . hvad du mener. han siger. som er forgængeligt. OPGAVE D · E Livet er lidelse I den buddhistiske forestilling om lidelse betragtes alt som lidelse. OPGAVE E Læs citatet på s. En teodice er et svar på dette problem. at alt det indhold mennesket har i sit liv. er en dag ikke beboeligt mere. der hører op en dag – noget der stopper: den kærlighed vi føler for andre mennesker ophører. hvorfor livet er lidelse. der netop fortæller om. blem eller teodicéproblemet. Det betyder. både godt og ondt) og samtidig kun være god. fordi vi stræber efter noget illusorisk. I buddhismen findes der det. da mennesket genfødes til et nyt liv på Jorden. fordi mennesker stræber efter værdier som rigdom og magt og særligt fordi mennesker i livet knytter sig til det. Døden er dog oftest kun midlertidig. Teodiceproblemet er et problem.

således også mennesket. I buddhismen betragtes livets gang cirkulært. 7. Ret stræben. dvs. Ret handlen. 6. dvs. 137 . en bevidsthedstilstand. 5. Det er denne indsigt. Ret fordybelse. det modsatte af forkert vandel (bedrageri. det modsatte af forkert tale (løgn. dvs. erkendelsen af de fire ædle sandheder. Ret vandel. Ret anskuelse. hvor bevidstheden er tømt for indhold Unge buddhistiske munke foran livshjulet. nemlig det modsatte af forkert handlen (drab. tyveri og et udsvævende liv). at udvikle en speciel og konstant bevidsthed. 2. løs snak og ukvemsord). 4. der skal føre frem til indsigten i at alt. det modsatte af forkert stræben (at leve uden “opmærksomhed“). der er en del af befrielsen. ond vilje og en voldelig mentalitet). det modsatte af det forkerte sindelag (behersket af begær. er forgængeligt. sandsigeri. bondefangeri og åger). 8. forførelse. 3.Buddhismens ædle ottefoldige vej 1. Ret tale. Ret opmærksomhed. Ret sindelag.

hvorfor andre tvivlede… Jeg blev hverken mere eller mindre religiøs på grund af det nazisterne gjorde imod os. fordi de havde en anden religion og de ofte levede for sig selv. Gud skylder os ikke noget. at Gud er ansvarlig for seks millioner menneskers død. verdenskrig. Pesach. Israelitternes tempel blev ødelagt og de blev sendt i eksil væk fra Jerusalem. at give ham skylden for dem eller at tro mindre på ham. som Jahve har lovet dem. selvom jeg forstod. specielt i middelalderens kristne Europa. Vi kan takke ham for livet. Millioner af jøder blev henrettet eller døde af sult eller overanstrengelser i de tyske koncentrationslejre under 2. mens jeg var fange i Auschwitz. Auschwitz “Det faldt mig aldrig ind at tvivle på Guds handlinger eller manglende handlinger. Fortællingen om udvandringen fra Egypten kaldes Exodus-beretningen.“ En overlevende fra Auschwitz. hvordan israelitterne var slaver i Egypten. jøderne fejrer ved deres påskefest. og jeg tror ikke. Jødernes lidelseshistorier Det jødiske folks historie er præget af fortællinger om folkets lidelse. at min tro blev svækket. Det faldt mig ikke ind at forbinde vore lidelser med Gud. Hvis nogen tror.HVAD ER LIDELSE? Antisemitisme Antisemitisme er en samlet betegnelse for antijødiske holdninger. Her bygger de et tempel i byen Jerusalem og Jerusalem bliver hjemsted for israelitterne. 138 . fordi Han ikke gjorde noget for at redde dem. og det er den begivenhed. Vi har Gud at takke for de få eller mange år. Efter udvandringen drager israelitterne til det land. Med Jahves hjælp udvandrede israelitterne fra Egypten som et frit folk. og hvordan folket led under forholdene. Udvandringen betød afslutningen på de lidelsesfyldte og undertrykkende år som slaver. Men i den jødiske fortælling stopper lidelserne ikke her. Vi er her på jorden for at tjene Gud og lyde hans bud. I Det gamle Testamente fortælles det i Mosebøgerne. fordi han ikke kom os til undsætning. og det er vores pligt at tilbede ham og rette os efter Hans bud. tænker de på en forkert måde. vi lever. Jøderne var ilde set og forfulgt. Senere israelsk-jødisk historie rummer mange eksempler på diskrimination og forfølgelse.

verdenskrig. er blevet en del af jødernes selvforståelse. De måtte ikke gå på universitetet og heller ikke arbejde som håndværkere. det modsatte af ondskab og død. mennesker gør. fordi lidelsens tilstedeværelse i verden kan være svær at forholde sig til. og de har sat dybe spor i jødedommen i dag. at alle mennesker er frikendt for Guds dom. For man kan jo sagtens stille spørgsmålet. været en tradition for at opsøge og glædes ved lidelsen. fordi det er fortællingen om. der helt bevidst går ind i lidelsen og døden for menneskernes skyld. når man tror på en almægtig og god Gud. som er særlig. at Gud lider for menneskernes skyld og at Gud påtager sig skylden for det onde. så mange beskæftigede sig i stedet med handel. at Gud har været det samme sted. I den forståelse er Gud altså det modsatte af lidelse. Op igennem historien har kristne dog diskuteret lidelsen og dens rolle i en Gudsskabt verden. Og skal den bekæmpes eller accepteres? Eller måske ligefrem dyrkes? I perioder i “Der har altid. at Jesus besejrer lidelse og død. tortureres og myrdes. fordi Jesus gennem sine lidelser besejrede lidelsen. når Jesus besejrede den ved sin død og genopstandelse. De mange lidelser. og kristne tror på. Det nye Testamente fortæller altså. hvorfor lidelsen stadig er i verden. der er at finde i jødernes historie. og at han er med hele vejen igennem. når man lider. Det er en historie. da han dør på korset og genopstår på tredjedagen. der uretfærdigt dømmes.En af de måder kristne forsøgte at komme jødedommen til livs på var tvangsdåb med døden som alternativ. Jødeforfølgelser fortsatte op gennem historien og kulminerede med nazisternes udryddelse af mindst 6 millioner jøder under den 2. som her hos flagellanten. I en kristen forståelse betyder Jesus’ død på korset. men i stedet en fortælling om Gud. Kristus og lidelsen Jesus’ lidelseshistorie findes i alle fire evangelier i Det nye Testamente. Jøderne blev tvunget til at leve adskilt fra det øvrige samfund og havde kun begrænsede rettigheder. Udryddelsen af de 6 millioner jøder kaldes Holocaust. I en kristen forståelse er Jesus’ lidelse altså ikke bare fortællingen om et godt menneske. Men det vigtigste er nu at huske på. at Gud lider. men den fik mening. Jesus’ lidelse på korset var i sig selv meningsløs. og i begyndelsen af 1500-tallet dukkede også jødiske ghettoer op mange steder i Europa.“ Ebbe Kløvedal Reich 139 . der på en eller anden måde pisker og piner sig selv for at komme tæt på Kristus.

der konstant er i udvikling og i bevægelse – men mennesket ikke er alene i denne lidelse. I dag udsætter de færreste kristne sig selv for lidelse i håb om. Det er en del af det at leve på denne klode. Hvordan har synet på lidelse noget med en religions livsanskuelse at gøre? Sammenlign de tre religioner og snak om forskelle/ligheder i klassen. hvor han ifølge evangelierne korsfæstes og dør. syndige tanker.HVAD ER LIDELSE? OPGAVE F Læs afsnittene om buddhisme. Sådanne forståelser af lidelsen er efterhånden en sjældenhed. Mange har. fx i middelalderen. Det vigtigste i den kristne forståelse af lidelse er. jødedom og kristendom på s. at lidelsen simpelthen er en del af det at være menneske. Munkeordener har dyrket lidelse og smerte gennem piskning og lignende og i nogle kristne kulturer. at få tæsk og pisk og at føle ulidelig smerte kunne måske hjælpe mennesket af med urene. fx på Filippinerne. betragtet lidelsen som rensende. 136-140 grundigt. at lidelsen skulle føre dem nærmere Gud. der måske kunne bringe dem nærmere Gud. Skriv det centrale ned om religionernes syn på lidelse. historien har nogle grupper af kristne dyrket lidelsen som noget. at der gennem Jesus i Det nye Testamente også fremstilles en Gud der fralægger sig magten og siger. 140 . OPGAVE F Jesus Kristus på sin lidelsesfulde færd op til Golgata. har man ladet enkelte mennesker korsfæste i håbet om at komme Gud nærmere gennem lidelsen.

som hedder Jobs Bog. der har ramt ham. Hans venner kommer og sidder hos ham og prøver på at hjælpe. han hed Job. lykkelig og rig mand i landet Us. der var ondt. Bogen handler om og beskriver en mands lidelser og hans problemer med at få alle disse lidelser til at passe med hans tro på. Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand. sund. 1.” Jobs Bog. tidligt næste morgen bragte han brændofre. at Gud er god og retfærdig. da Satan myrder hans børn og da han mister sin kone og sit helbred sætter han sig i asken i syv dage vild af fortvivlelse over den uretfærdighed. for han tænkte: “Mine sønner kunne jo have syndet og forbandet Gud i deres hjerte. sendte Job bud efter dem og helligede dem. Han fik syv sønner og tre døtre. kap. fem hundrede spand okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle. Job bliver udsat for alverdens lidelse og alligevel bliver han ved med at tro på Gud og han priser stadig sin skaber. Hans sønner holdt gilde hos hinanden efter tur. et menneske kan blive udsat for. der holdt sig fra det.TEMA 1 ER GUD RETFÆRDIG? I Det gamle Testamente findes en bog. selv om han undres over. disse lidelser fremkalder. hvis hans gode liv og rigdom bliver taget fra ham. Ovenfor fortæller træsnittet i sit eget sprog om de følelser og den tilstand. Han bliver også ved at tro på Gud. at al den lidelse og uretfærdighed skal ramme ham. Han ejede syv tusind får og tre tusind kameler.” Sådan gjorde Job hver gang. De indbød også deres tre søstre til at spise og drikke sammen med sig. om han kan blive ved med at prise sin skaber. at der er retfærdighed til Jobs Bog fortæller om stort set alle de lidelser. Når gildedagene var forbi. ét for hver af dem. Jobs Bog handler om spørgsmålet: Hvordan kan en retfærdig Gud tillade menneskelig ondskab og lidelse? “Der boede en mand i landet Us. indtil Satan beder Gud om lov til at teste ham for at se. vers 1-5 Job er en from. Bogen har fået navn efter hovedpersonen Job. Han var den mest velstående mand blandt alle Østens folk. De er sikre på. 141 .

og dette møde ændrer ham. hvad det er. vers 20-21 I sin klage møder Job til sidst Gud. her står jeg.” Jobs Bog. at Hans vilje og magt er et mysterium. Og han belærer ham om. men du giver ikke agt på mig. “Jeg råber til dig om hjælp. Men du svarer ikke. 142 .HVAD ER LIDELSE? og plager for at få ham at fortælle. Gud belærer Job om. og han beklager sig og stiller spørgsmål. han har gjort forkert. Ubarmhjertigt har du vendt dig mod mig. siden han bliver straffet sådan. med hård hånd angriber du mig. 30. Men Job ved. kap. at han ikke har gjort sig fortjent til alle lidelserne. at Gud og menneske er usammenlignelige.

jeg ikke forstod. der uden kundskab tilslører det. dømme mig skyldig. vers 2-3 Til sidst får Job alt hvad han har mistet dobbelt tilbage og belønnes derfor for sin faste tro. at jeg kunne vide besked. slå ham med bylder og udslette ham – såvel som han kan give ham et nyt liv. Kristeligt Dagblad OPGAVE G OPGAVE G Hvad er retfærdighed? Er der retfærdighed i verden? Begrund. 143 . Læs citatet af Johannes Møllehave. kap. også selv om han ikke får svar på. Hvem er det. mens alle morgenstjerner jublede. kap. Lidelse kan ramme mennesker uden forklaring eller årsag. Job er i Guds hånd på samme måde. at lidelse ikke kan forklares. og alle gudssønner råbte af fryd?” Jobs Bog. om ting. er umuligt for dig. og hvem lagde dens hjørnesten. Forklar med egne ord. Hvor kan vi møde lidelse i livet? Skriv flere eksempler ned. du har bestemt? Jeg har talt om noget. Forfatteren kan både skabe sin person og påføre ham alverdens lidelse og til sidst udslette ham. at Gud er almægtig. at Gud er Skaberen af alt.” Johannes Møllehave fra artiklen “Du gode Gud”. 42. intet. Begrund. Jobs Bog fortæller. “Nu ved jeg. vers 8-9 Job indser. som en figur hos fx Shakespeare er i en stor forfatters hånd. du har besluttet. “Læser man fx Jobs Bog. at du formår alt. kap.“Hvor var du.” Jobs Bog. som både rummer det onde og det gode. Job trækker sine anklager mod Gud tilbage og bøjer sig for. Han kan både give Job lykke og tage lykken fra ham. hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål – det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? Hvor blev dens fodstykker sat ned. om Jobs Bog er interessant i dag. dræbe hans sønner. 38 vers 4-7 “Skal du drage min retfærdighed i tvivl. hvorfor lidelserne ramte netop ham. Hvordan forklarer fortællingen om Job lidelsen i vores liv? Diskuter. hvordan han beskriver Gud i Jobs Bog og i Det gamle Testamente (arbejdsark 1). der var for underfulde til. så du selv kan få ret? Er du så stærk som Gud?” Jobs Bog. møder man en Gud. 40. da jeg grundlagde jorden? Fortæl det.

” Satan svarede: “Det er vel ikke uden grund. I Det gamle Testamente er Satan ikke en selvstændig ond magt. Fremstillingen af Gud i Det gamle Testamente og Det nye Testamente er meget forskellig. har altså både det gode og det onde i sig. Gud. 141-145? Satan Satan betyder på hebræisk ‘modstanderen’. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde. hvor Satan kæmper en ihærdig kamp for at få magten over Jesus. han ejer. der er en del af Gud. der holder sig fra det. hvor Djævelen frister Jesus tre gange. møder Jesus Satan i ørkenen. som Guds tjener. men dog som en del af Guds hof.” Herren spurgte ham: “Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden. I Det nye Testamente bliver Gud og Satan hinandens fjender eller modstandere. der står for det modsatte af Gud. han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand. og hvor du tror. Hvilken betydning for opfattelsen af det onde har fremstillingerne? Modsatte side: Jesus møder Djævelen i ørkenen. blandt dem var også Satan. Skriv kort ned. Men ræk din hånd ud og rør ved alt det. to adskilte størrelser. OPGAVE H Skriv ned. kap. vers 6-12 Satan får altså Guds tilladelse til at teste Job. i Det gamle Testamente. 144 . hvad du betragter som ondskab. der er ondt. I Jobs Bog møder vi Satan. men ham selv må du ikke række hånden ud imod. I den beretning er Gud (Jesus) og Satan (Djævelen) hinandens modsætninger. det onde kommer fra.HVAD ER LIDELSE? OPGAVE H Hvordan fremstilles Satan på billedet s. han ejer. Det er Jesus.” Jobs Bog. “En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren. 1. I det gamle Testamente er det ofte sådan. hvor from Job egentlig er. Herren spurgte Satan: “Hvor kommer du fra?” Satan svarede: “Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs. hvordan de adskiller sig. der går af med sejren og afviser alle Djævelens listige fristelser – det gode vinder over det onde. så hans hjorde breder sig ud over landet. faktisk kaldes han for gudssøn. at Job er gudfrygtig. Satan er mere en kraft. I Jobs Bog fremstilles han som en selvstændig skikkelse. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!” Da sagde Herren til Satan: “Nu får du magten over alt det. fordi Satan udfordrer Gud til en åndelig kamp om. at gode og onde kræfter er en del af hinanden. I fortællingen om fristelsen.” Så forlod Satan Herren.

.

En sådan flodbølge kaldes på japansk en tsunami. oversvømmelser. som skyllede ind over store landområder og ødelagde alt. som med jævne mellemrum rammer os mennesker. En af den nyere tids allerstørste naturkatastrofer ramte Indonesien og Thailand i 2004. får mange til at spørge: “Hvorfor sker det?” TEMA 2 KATASTROFEN Jordskælv. det kan medføre. er der intet. skoler og hospitaler blev smadret. Når de rammer. Hundredetusinder af mennesker blev dræbt og byer med huse. Mange men- 146 .HVAD ER LIDELSE? Mennesker er helt afmægtige. og ind imellem slår de rigtig mange mennesker ihjel og gør endnu flere hjemløse. Et ualmindeligt stort jordskælv under havet skabte en gigantisk flodbølge. vi kan gøre. fattige og ulykkelige. hoteller. orkaner og lignende er naturkatastrofer. når naturen virkelig viser sine kræfter. De lidelser.

Knap 300. ved fredagsbøn i moskeen. at Gud tager alle de døde ind i sin varetægt. at Gud vil. hvordan det er at miste. de havde mistet familiemedlemmer. hvad end deres navne er. Og jeg tror og stoler på. Jeg tror og jeg stoler på. og hvilken tro de end måtte tilhøre. straf mv. mening. Det var de store spørgsmål i livet. januar ved Viborg Domkirkes minde. død. Religionerne og katastrofen I dagene og månederne efter tsunamien i Asien måtte alle forholde sig til. stiller mange spørgsmål som: Hvorfor sker dette? Hvad er meningen? Hvorfor skal alle disse uskyldige mennesker dø og lide? Sådanne spørgsmål forholder religionerne sig til. blev der talt og skrevet om katastrofen. at Gud i sin kærlighed græder med de sørgende. sårbare liv. uretfærdighed. at der er et klart svar. og det er heller ikke altid. OPGAVE I OPGAVE I Kom med eksempler på katastrofer. men deres svar er forskellige. Der var 46 danskere blandt de omkomne. Diskuter. Men ét tror jeg og stoler jeg på. i aviser osv. I gudstjenester og mindegudstjenester i forskellige kirker. som vi er sat til at leve med hinanden. – Jeg kan godt forstå.og forbønsgudstjeneste. hvorfor netop religioner forholder sig til sådan noget som katastrofer. Når en sådan katastrofe rammer og tusindvis af mennesker bliver dræbt og gjort hjemløse. lidelse. som I har læst eller hørt om. Biskop Karsten Nissen den 2. men en del udenlandske turister mistede også livet. Det skrøbelige. hvis der er mennesker.000 mennesker døde. der er sket. at vi skal åbne os imod livet. Gud. der blev talt om: liv. heraf var langt de fleste fra Thailand og Indonesien. Hvordan kan en 147 . fordi han ved. – Intet menneske kan forklare eller forsvare det. hvad der var sket og hvorfor. som savner mening i dette og spørger: “Hvor er Gud i det her?” Det klassiske teodicé-spørgsmål er særdeles relevant. hjem og alle ejendele.nesker stod tilbage uden noget som helst. Jeg tror og jeg stoler på. uden et øjeblik at kunne føre bevis for det.

Meningen er netop frelse. Men noget har vi alligevel at holde os til. Frelse fra angst og fra at være udstødt.000 mennesker for at lære os en lektie. januar ved Odense Metodistkirkes mindegudstjeneste: – Begivenheder som den i Sydøstasien er så stort et slag imod denne vrangforestilling om. At de kun stadig er i live. De tænker på. hvert minut det skal være. Og at jeg slet ikke er så sikker på. [Til] dem. Imam Fatih Alevs khutbah (prædiken) i København den 31. 148 . at der er nogle områder i livet. vi tilhører Allah. som er de retledede. kan vi ikke få svar på. der dør og sørger! Sognepræst Anne Ehlers i Langenæskirken. at der overhovedet skal findes mening i noget som dette. at jeg ikke ved det. Hvad hvis der bare ikke er nogen mening? Det er ufatteligt svært for os mennesker at acceptere. Præst Thomas Risager den 2. december 2004. god og kærlig Gud tillade at noget sådant sker? Mit svar er. Ikke fordi han ville deres død og sorg. Frelse fra at skulle være alene i sin sorg og sin lidelse. Vi kan se og høre. Frelse fra at skulle fortabes i mørke og tomhed. – Uanset hvor meget vi end gransker og ransager de forfærdelige begivenheder ved Det indiske Ocean. [Det er] disse.158. hvordan så alvorlige tab af menneskeliv overhovedet kan finde sted. vi skal lære. Århus. som vi tror er Guds søn. der – når en ulykke rammer dem. Vi kan se på hans liv og på hans død. men fordi han er hos dem. De tænker på. hvad Jesus fra Nazaret. fordi deres tid tilsyneladende endnu ikke er kommet. Hvor der måske ikke er nogen lektie. Ja. sagde og gjorde. at mennesker er verdens herskere. at det aldrig vil ske igen. at livet er kortvarigt og i hvert fald midlertidigt. at mange sætter sig ned og tænker. De tænker på. at døden kan fange dem. Frelse fra sygdom. Ville det ikke også være en syg Gud. hvor der måske ikke er nogen mening.“ Koranen 2: 156. og det er disse. og til Ham vender vi tilbage. hvorfor den form for meningsløs lidelse skal ramme mennesker. frelse til at kunne tro. Frelse til at kunne tro sig omsluttet af kærlighed og tilgivelse. De tænker på døden. over hvem velsignelser og barmhjertighed fra deres Herre [kommer]. De bliver tvunget til at tænke. men forkynd et glædeligt budskab til de udholdende. at Vorherre er hos hver eneste af de døde og hos hver eneste af deres efterladte. De dage er ovre! Regnbuen i himlen er pagtstegnet på. Nytårsdag. siger: Sandelig. Frelse til at kunne se sig som Guds barn og Jesu bror og søster. som udslettede 150. Og her er en klar mening i hver eneste ord og gerning.HVAD ER LIDELSE? Koranen om ulykke “Og vi vil visselig prøve jer med en vis del frygt og sult og tab af ejendom og liv og afgrøde.

Sygdomme og smerter som ikke var kendt blandt deres forfædre. Ødelæggelserne var massive og op mod hundredetusinde blev dræbt.– En troende muslim er overbevist om. Imam og skolelærer Ahmed Akkari fra www. der druknede ved Tsunami-katastrofen i 2004.religion. at tsunami-katastrofen skete som følge af Allahs viden og vilje (fx Al-Anaam: 6167). Profeten – fred være med ham – fortalte os. for Allahs straf er sandelig streng.dk OPGAVE J Denne thailandske mand beder og ofrer for sin søster. ikke af had og ondskab men enten som en straf eller en prøvelse eller begge dele sammen (fx Hud: 116-117). 149 . OPGAVE J Læs alle citaterne og udvælg to. Vi beder Allah om at tilgive os og beskytte os mod straffen. at Allah har været nådig ved nogle ved at tage dem i døden og straffende for andre for deres handlinger. En troende muslim er overbevist om. som Allah tillader at ske for at sætte samvittigheden og bevidstheden i gang hos menneskeheden (fx Al-Anaam: 1-5). så vil Allah lade nye former for sygdomme og smerter sprede sig blandt dem. at hver gang mennesker opfinder nye former for uretfærdigheder og synder. Tsunami er et af de mange naturlige forhold på jorden. som du gerne vil arbejde med. Hvordan fremstilles katastrofen? Hvordan fremstilles Guds rolle? Hvad er budskabet i citatet? Diskuter de forskellige udtalelser med din klasse/gruppe.

I befrielsesteologien skal det kristne menneske ud og gøre noget for sit medmenneske – sin næste. Man skal hjælpe og udvise omsorg over for alle mennesker. Befrielsesteologien skal også ses som et oprør imod en kristen tradition. Diskuter. der opstår når der findes fattigdom. ulighed og uretfærdighed. 150 . som fattigdom og uretfærdighed. Sådan en kristendom bliver tit politisk. at præster bliver meget politiske. hvor kampen mod lidelse. at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. der har mere tanke på livet efter døden end livet her og nu. der siger. Denne teologi kaldes befrielsesteologien og grundtanken er. Befrielsesteologien er netop blevet kritiseret for at være alt for politisk. fordi man hjælper de fattige og svage i samfundet og dermed bekæmper de mennesker.HVAD ER LIDELSE? Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. at man som kristen skal handle i sit samfund. syge osv. hvordan I synes kampen mod uretfærdighed og fattigdom passer sammen med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. Politik og religion Flere politiske præster og teologer har siden 1970’erne fyldt mere og mere i medierne. fattige. og gennem dette arbejde befri folk fra fattigdom og uretfærdighed. hvorfor en teologi som befrielsesteologien opstod. at det er det kristne menneskes pligt at modarbejde den lidelse. der arbejdede blandt fattige mennesker i Latinamerika. En tysk befrielsesteolog ved navn Dorothee Sölle (19292003) mente. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det. I 1960’erne og 1970’erne opstod der en teologi hos katolske præster og teologer. der er uretfærdigt behandlet. At nogle mennesker er rige og andre er fattige og dør af sygdom og sult er ifølge befrielsesteologerne syndigt. TEMA 3 KAMP MOD LIDELSE Uretfærdighed er en synd Der findes teologiske retninger. Uretfærdighed er simpelthen en synd. der har magten og er med til skabe uretfærdighed. OPGAVE K OPGAVE K Diskuter. at de fattige skal acceptere deres fattigdom og glæde sig til paradiset – altså en kristendom. Diskuter fordele og ulemper ved. er lig med selve det at være kristen.

og hun mente ganske klart. når det handlede om at kæmpe for en bedre verden. tolerance. og hun ønskede at ændre verden. at Gud er på de svages side.” Ifølge Dorothee Sölle trængte verden altså til at blive forandret til det bedre. så begreber som fantasi. Dorothee Sölle sagde om Jesus: “Han forventede. at lidelsen er en nødvendig del af livet og at lidelsen hjælper mennesker til at finde det onde og bekæmpe det. indføling og initiativ kom til at fylde meget mere. Dorothee Sölle mente. For at kunne bekæmpe lidelsen/det onde må mennesket gå ind i lidelsen og acceptere den. Befrielsesteologer mener. Dorothee Sölle blev kendt.Man skal bekæmpe uretfærdighed og man skal ikke sidde og vente på. humor. at vi forandrer verden – netop dertil befriede han vor fantasi. retfærdighed. fordi hun skrev og fortalte om kristendom og politik på en ny måde. Hun mente ikke. at det er det kristne menneskes pligt at hjælpe de svage og undertrykte. at politik og religion kunne skilles ad. at Gud kommer og redder en. 151 .

Desmond Tutu. Ordet bruges på dansk i betydningen lovstøttet raceadskillelse.“ Undersøg mere om. Diskuter derefter hans person og hans måde at være kristen på i klassen/gruppen. at verden blev mere opmærksom på Tutu. som det var tilfældet i Sydafrika fra 1948-1993. hvor sorte. hvad Dorothee Sölle mener med citatet: “Han (Jesus) forventede. Efter apartheidstyrets ophør fortsatte biskoppen sit politiske engagement. at vi forandrer verden – netop dertil befriede han vor fantasi. 152 . OPGAVE L Hvad er det befrielsesteologerne bruger kristendommen til? Diskuter. som han ser som en naturlig del af sin måde at være kristen på. farvede og hvide var adskilt ved lov. Rigoberta Menchú er guatemalesisk indianer og frihedskæmper. Den sydafrikanske regering forbød ham at rejse ud af landet. der beskriver ham. men det betød kun. Også nobelprismodtager. hvem Desmond Tutu er og skriv en kort tekst.HVAD ER LIDELSE? Den sydafrikanske ærkebiskop. der i 1984 fik Nobels fredspris for sit arbejde. Desmond Tutu blev verdensberømt i 1980’erne for sin kritik af og sin ikke-voldelige kamp mod det sydafrikanske apartheidregime. ærkebiskop Desmond Tutu. tænker sin religion sammen med politik. Apartheid Apartheid betyder ‘adskillelse’. OPGAVE L Guds rige på Jorden I 1992 blev den dengang 33-årige Rigoberta Menchú tildelt Nobels fredspris for sin kamp for sit folks frihed.

Den indianske befolkning har i mange år været undertrykt i Guatemala, og Rigoberta Menchú fortæller i en portrætbog om sit liv som indianer i Guatemala. Det er en fortælling om hvordan folk, der kæmpede mod undertrykkelsen, er blevet tortureret og slået ihjel. Rigoberta Menchús egen far blev henrettet af militæret, da hun var 21 år. Rigoberta Menchú fortæller om forholdene på et tidspunkt, hvor hun risikerer sit liv: “Jeg ejer ikke mit liv. Jeg har besluttet at ofre det for en sag. Jeg kan blive slået ihjel når som helst.” Religionen spiller en stor rolle i Rigoberta Menchús frihedskamp: “Vores vigtigste våben, vores kildemateriale, er Biblen” og “Vi gør netop sådan, fordi vi føler os kristne, og en kristens pligt er at tænke på, hvordan Guds rige på jorden kan virkeliggøres for vores brødre, så vores børn, vores søskende og vores forældre ikke behøver at dø af sult og underernæring.”
OPGAVE M

Roberta Menchú i sin kamp for indianernes rettigheder i Guatemala.

OPGAVE M
Hvorfor tror I, Rigoberta Menchú kalder Bibelen for et våben? Forklar og argumenter.

Diskuter, hvordan Rigoberta Menchú forstår Guds rige.

Diskuter Rigoberta Menchús syn på den lidelse, hun oplever i sin befolkning.

153

HVAD ER LIDELSE?

At have tre læger til sin rådighed har ikke været normalt i middelalderen. Men denne velhavende hertug har haft god hjælp til at blive helbredt.

TEMA 4 SYGDOM
At være alvorligt syg kan medføre stor lidelse. Sygdomme, og de lidelser der kan følge med, har altid været noget, mennesket har forsøgt at bekæmpe. Mange kloge mænd og koner, munke, læger, forskere og lignende har brugt mange kræfter på at løse sygdommes gåder gennem tiderne. Sygdomme har altid plaget mennesker, men synet på dem, og hvorfor de rammer os, har ændret sig.

Sygdom i middelalderen
I middelalderen var den mest udbredte forestilling den, at sygdomme og lidelser var straffe fra Gud. Blev et menneske sygt, var det en straf af mennesket.

154

De syge kunne blive behandlet af universitetsuddannede læger, munke, kloge mænd og koner – alt efter hvad patienten havde råd til. Til helbredelse brugte man primært urter, bønner og magiske råd, men der blev også udøvet kirurgi. Munkene var den bedst uddannede del af den almindelige befolkning, og stort set alle klostre havde et infirmeri – et sted hvor man kunne få behandling med urter. Urterne blev dyrket i klosterhaverne. De første hospitaler blev oprettet af klostrene og hertil kom gamle, syge og handicappede for at få hjælp. Kirken prædikede, at det var syndigt at skære i mennesker, altså at udøve kirurgi. Man mente, at man ville komme for tæt på Guds skaberværk og måske komme til at ændre på det. Alligevel tyder noget på, at visse munke ikke har kunnet nære sig. På kirkegårde, der har ligget tæt på klostre, har man fundet middelalderlige skeletter, der viser spor af kirurgiske indgreb. Nysgerrigheden og ønsket om at kunne hjælpe har nok nogle gange overskygget forbuddet mod kirurgi. Kirken anbefalede også bønner til Gud og helgenerne, når der skulle hjælp til helbredelse af sygdom. Mere folkelig medicin blev ofte praktiseret af såkaldte kloge koner, hvis viden var gået i arv gennem mange generationer. Urtemedicin, hellige kilder, sten og amuletter var en del af behandlingen. Også rim, remser og trylleformularer blev brugt. Selv om kirken ikke brød sig om disse folkelige metoder, fungerede de alligevel i middelaldersamfundet. En af de slemme sygdomme i middelalderens Europa var spedalskhed. Spedalskhed er en kronisk infektionssygdom, der vansirer og forkrøbler de syge, fordi knoglerne ødelægges af sygdommen. Spedalskhed udløste megen angst og afsky i middelalderen og uden at kende noget til årsagerne og smitteforholdene, isolerede man de syge, først frivilligt og siden ved tvang. I Danmark kaldte man anstalterne til de spedalske for Skt. Jørgensgårde. I 1530’erne var sygdommen næsten udryddet i Danmark, men først i 1941 fandt man et middel, der kunne kurere sygdommen.
OPGAVE N

Væskelæren
Middelalderens læger troede på den græske ide “væskelæren“ om at kroppen var skabt af fire elementer – det sangvinske, det koleriske, det flegmatiske og det melankolske. De mente, at den grundlæggende årsag til sygdom var en ubalance imellem disse fire væsker. Helbredelse skete ved at forsøge at få væskerne i balance igen, fx gennem åreladning.

OPGAVE N
Diskuter middelalderens syn på sygdomme.

Forsøg at sammenligne synet med jeres eget syn i dag.

Hvilken konsekvens har det for syge mennesker, hvis deres sygdom betragtes som en straf fra Gud?

155

HVAD ER LIDELSE?

Urent
“Herren talte til Moses og til Aron og sagde: Når et menneske på sin hud får en hævelse eller udslæt eller en lys plet, og det kan være et angreb af spedalskhed, skal han føres hen til præsten Aron eller til en af hans sønner, præsterne. Præsten skal undersøge det angrebne sted på huden, og hvis hårene på det angrebne sted er blevet hvide, og det angrebne sted viser sig at ligge dybere end huden udenom, er det et angreb af spedalskhed, og så skal præsten, når han har undersøgt det, erklære ham uren.“ Tredje Mosebog, kap. 13.

Den sorte død
I midten af 1300-tallet ramte pesten Europa. Pesten var en epidemi, som spredte sig meget hurtigt, sikkert via rotter og/eller lopper. Der var forskellige former for pest, men kendetegnende for dem var, at de var yderst livsfarlige. I Danmark mener man, at op mod 1/3 af befolkningen døde. Hele landsbyer uddøde, og i Norge døde halvdelen af befolkningen af Den sorte død, som pesten også blev kaldt. Om denne frygtelige epidemi skriver en forfatter fra Lübeck: “Dette år nemlig 1346 opstod menneskehedens store plage, braddøden, først i Jerusalems lande hinsides havet og i hedenskabet; de faldt om og døde halvhundrede, tresindstyve, hundrede, tusind, ja talløse mennesker. Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden. Først mærkede man den i Apulien, derefter i Ungarn, derefter på Sicilien, i Avignon, dernæst i Marseille, derefter i Frankrig, derefter i England, hvor mange mennesker døde; dernæst i Flandern, efter Flandern i Norge, dernæst i Sverige, efter Sverige i Danmark, i Nørrejylland og på Sjælland.”
OPGAVE O

OPGAVE O
Skriv med dine egne ord, hvad det var, forfatteren fra Lübeck skrev om pest-epidemien.

“Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden“. Hvordan passer denne del af citatet med middelalderens syn på sygdom og lidelse? Begrund.

Epidemier
Op gennem historien har forskellige dele af verden med jævne mellemrum været angrebet af epidemier. Pesten var en epidemi ligesom sygdomme som kolera, polio, kopper og aids. Men vi kender også til influenzaepidemier, og en epidemi kan defineres som “Pludseligt udbrud af stort antal tilfælde af smitsom sygdom” (Politikens retskrivnings- og betydningsordbog). Det er altså ikke alle epidemier, der er dødelige, men frygten for epidemier er meget stor. Tanken, om at farlige epidemier skal ramme os og udrydde store befolkningsgrupper, forfølger os, fordi vi ved, at det er sket gennem hele menneskets historie. Og i dagens mediesamfund har vi mulighed for at opdage og følge en epidemi, der opstår på den anden side

156

Tusindvis af mennesker blev slået ihjel af middelalderens pestepidemier. Angsten for så store epidemier lever stadig i bedste velgående.

Pest i Sverige
“Kong Magnus af Sverige, Norge og Skåne opfordrer alle beboere i bispedømmet Linköping til at gå i kirke, ofre til de fattige, faste hver fredag, skrifte og give en svensk penning til ære for Gud og jomfru Maria for at holde den “store plage“ borte, som nu findes over hele Norge og i Halland og allerede nærmer sig her“ Citatet menes at stamme fra 1349, lige efter pesten er kommet til Sverige og er Kong Magnus Erikssons (1316-1374) advarsel til befolkningen. Det er den første kilde, man kender til, der nævner pestens ankomst til en dansk landsdel under det første store europæiske udbrud i midten af 1300-tallet.

af jordkloden. Det betyder, at vi har langt større viden om, hvordan epidemier opstår og hvordan de breder sig, end man nogensinde har haft før. Det gør os klogere på epidemierne, men måske også mere bange for dem. Pesten og de store dødelige epidemier i middelalderen blev betragtet som Guds straf. Når noget så voldsomt rammer en befolkning, vil man ofte stille spørgsmålet, hvorfor sker dette? Hvorfor skal vi lide således? Og svaret var i en lang

157

HVAD ER LIDELSE?

OPGAVE P
Hvorfor har man i en lang periode haft behov for at mene, at sygdomme og lidelser var Guds straf? Giver det en slags tryghed?

periode, at Gud sendte straf over menneskerne på grund af alle deres synder. I det moderne samfund er læger og forskere meget hurtige til at finde epidemiers sygdomskilder og smitterisici, og derfor forklares mange sygdomme og årsagerne til dem naturvidenskabeligt. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at mennesker stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor sygdomme rammer.
OPGAVE P

I dag kan vi få næsten alt at vide om epidemier og sygdomme. Hvorfor er mange mennesker så stadig bange og ønsker flere svar?

Hiv og aids
Hiv-virusset stammer fra en abeart i Afrika og i 1970’erne og 1980’erne spredte det sig til mennesker i Afrika og siden også i USA og Europa. Særligt bøsser blev i første omgang ramt, bl.a. fordi mange har analt samleje, og den form for sex giver større risiko for at blive smittet, hvis man ikke bruger kondom. Hiv-virusset er meget farligt fordi, det nedbryder menneskets immunforsvar. I starten vil man ikke opleve at være syg, men efter en rum tid, ofte år, vil den hiv-smittede blive mere og mere syg og med tiden udvikle aids. At være aids-syg betyder, at hiv-virusset har nedbrudt immunforsvaret, og den smittede er derfor meget modtagelig over for alle sygdomme. Når et menneske er død af aids, menes der således i virkeligheden, at vedkommende døde af en af følgesygdommene. Aids er en meget alvorlig tilstand, og det gik op for den vestlige verden i starten af 1980’erne. Mange mennesker, særligt bøsser, døde af sygdommen, og der var ingen vaccine eller ordentlig medicin. Aids blev en epidemi og da det i starten primært var bøsser, der havde sygdommen, kaldte nogle det en bøssesygdom eller sågar Guds straf over bøsserne. Visse fanatiske religiøse grupper mente, at det var Guds måde at udrydde bøsserne på! En effektiv måde at undgå hiv-smitte på er ved at bruge kondom, når man dyrker sex. I den katolske kirke fordømmer man brugen af prævention. Det er et problem i bekæmpelsen af en sygdom, der i dag udgør et af de største problemer i verden, særligt i Afrika, hvor hundredetusind-vis af mennesker er hiv-smittede.

Epidemi
Ordet epidemi er græsk. Epi betyder ’ned over’ og demos betyder ’folket’. En epidemi er altså noget, der kommer ’ned over folket’.

1. december er international aids-dag. Verden rundt gøres der opmærksom på sygdommen og de, der er døde af aids, mindes – her med en lysende aids-sløjfe.

158

der stadig findes om aids? Begrund. Hvilket syn tror du. aids er Guds straf over bøsserne? Begrund. de har på Gud? Begrund. Hvilke tabuer mener artiklen på arbejdsark 2. De har en historie. Der findes utallige former for behandlinger og medicin. Der bliver også forsket i lidelse og i. der er lige så lang som menneskets. Det skyldes en medicinsk behandling. som sygdommene kan medføre. som healing og krystalterapi. OPGAVE R Undersøg hvad tabu og tabuisering betyder. er der sket en revolution inden for medicin og sygdomsbehandling. Moderne behandling af sygdomme Inden for de sidste hundrede år. OPGAVE Q · R OPGAVE Q Sammenlign middelalderens syn på sygdomme med nutige synspunkter om aids. hvordan man kan gøre mennesker bedre til at tackle en lidelse. Der er således også opstået et stort marked for såkaldte alternative behandlingsformer. På trods af de store fremskridt. Hvorfor føler nogle aids-syge sig skamfulde? Psykiske lidelser Psykiske lidelser har altid eksisteret. som helbreder af psykiske sygdom- Artiklen påstår. Undersøg hvorfor den katolske kirke fordømmer brugen af kondomer.I Danmark er der de seneste ti år sket et stort fald i antallet af mennesker. 159 . at psykiske sygdomme var Djævelens værk Kirken fungerede bl.a. I u-lande har man ikke råd til denne form for behandling. Man forklarede dem som en ubalance i kroppens væsker. Hvilket syn på bøsser har de religiøse grupper. hvorfor børn og voksne i stort antal dør af aids hver dag. Men denne opfattelse af psykiske lidelser var af kort varighed. som dør af aids. at kampen mod aids også er en kamp for åbenhed. I det gamle Grækenland betragtede man faktisk psykiske lidelser på linje med fysiske lidelser. for kvinders rettigheder og for menneskerettighederne. som medicin ikke kan fjerne. der enten kurerer sygdomme eller mindsker de lidelser. der mener. Prøv at give din forklaring på hvorfor. Behandlingen helbreder ikke den hiv-smittede. der blev indført i 1996. bliver mennesker stadig syge og leder fortsat efter svar på. hvorfor sygdomme og lidelser rammer dem. men den sætter en stopper for virussets nedbrydning af immunforsvaret – og på den måde forlænges livet. for tolerance. I middelalderen og lang tid efter var det en almindelig opfattelse.

har formodentlig enten været spærret inde eller jaget bort fra de steder. Mindre psykiske lidelser har man levet med eller forsøgt at behandle med datidens behandlingsformer. der bl. der i middelalderen har lidt af alvorlige psykiske lidelser. men var også aktiv i pasningen af de psykisk syge. viste nye sider af det menneskelige sind. hvor almindelige mennesker holdt til.a. me ved djævleuddrivelse. Ovartaci blev meget berømt for sine billeder. Mennesker.HVAD ER LIDELSE? Kunstneren Ovartaci var psykisk syg og indlagt på psykiatrisk hospital størstedelen af sit liv. 160 .

man har haft på dem i samfundene. og lægen og psykologen Sigmund Freud fandt ud af. OPGAVE T 161 . De har ikke blot kæmpet med deres sygdom. at de muligvis var knyttet til biologiske processer i hjernen. Såkaldte hekse (eller kloge koner) var en anden gruppe. at deres religion hjælper dem. I det 19. at psykiske lidelser bliver lige så accepterede som fysiske sygdomme. når de er i krise. OPGAVE S OPGAVE S Kender du til fordomme omkring psykiske sygdomme? Hvorfor tror du. efter de er blevet ramt af en sygdom. Behovet for en mening i tilværelsen og angsten for smerte. at psykiske lidelser også kunne have psykologiske og sociale årsager. århundrede begyndte man at betragte psykiske lidelser med helt nye øjne.Kirken betragtede i mange år det. der var anderledes. er I enige/uenige? Begrund. så mennesker. der kommer frem i artiklen. som djævelskab og udtryk for det onde og dermed det modsatte af kirken. Man fandt ud af. der er fordomme om psykisk syge? Hvorfor er fordomme lidelsesfulde for de psykisk syge? Hvordan kan man være med til at afskaffe fordomme? OPGAVE T Gør rede for religionspsykolog Peter la Cours meninger om danskerne. fx ved alvorlig sygdom. Hvorfor mener religionssociolog Ole Riis. Først i 1700-tallet begyndte nogle læger at sige. Mennesker med psykiske lidelser har derfor gennem hele historien haft meget vanskelige kår. der blev slået hårdt ned på af kirken. Religionen som hjælpemiddel Mange troende vil hævde. der rammes af disse sygdomme. Nogle mennesker bliver endda først troende. kan være gode grunde til. århundrede blev de voldsomme opdragelsesmetoder opgivet i de fleste lande. at egocentrisme gør os dårlige til at tackle sygdom og død? Diskuter de synspunkter. Psykisk syge har været ramt af dette syn. at de psykisk syge havde særlige behov og krav på behandling. og især i det 20. kriser og religion (arbejdsark 3). lidelse og død. at mennesker søger religionen. Også i dag kæmper forskellige organisationer for. ikke også udstødes af fællesskabet. Man forsøgte altså gennem meget hårde metoder (hvad vi i dag ville kalde for tortur) at helbrede mennesker med psykiske lidelser. Behandlingen var ofte afstraffelse eller moralsk opdragelse. de har også lidt under det syn.

som fx håndværk og dyrkning af jorden. Mosebog 1. Menneskets hjerne er langt mere udviklet end dyrenes.MENNESKE. så står den til alle tider over for en masse etiske valg: Hvordan skal vi forvalte vores muligheder? Skal vi tillade kloning. så de ligner os! De skal herske over havets fisk. (1. at mennesket gennem denne årtusinde lange udvikling har opbygget en bevidsthed. dødsstraf? OPGAVE A 162 . der kryber på jorden’ ”. at mennesker er løsrevet fra ethvert ansvar – også et ansvar over for kommende generationer. opfyld jorden og underlæg jer den”. Denne bevidsthed har gjort. I så fald kan mennesker bare gøre. eller er der et fælles ansvar for andre mennesker? Begrund jeres svar. I Det gamle Testamente står der: “Gud sagde: ‘Lad os skabe mennesker i vort billede. aktiv dødshjælp. genmodificeret mad. Tanken er. hvad de lyster. Men med denne magt følger også et ansvar. abort. hvordan mennesker skal bruge magten til at påvirke livets udvikling på Jorden. Det kan der være forskellige forklaringer på. alle de vilde dyr og alle krybdyr. Mennesker er uden tvivl det mest tænkende væsen på Jorden. så besidder mennesket en kolossal magt over livet på planeten Jorden. Senere står der: “Bliv frugtbare og talrige. NATUR OG TEKNOLOGI Mennesket OPGAVE A Diskuter. Uanset hvilken forklaring man tror mest på. Men hvis menneskeheden har et ansvar. Med mindre man mener. 26-28). Har vi kun et ansvar over for os selv. der med al sandsynlighed overgår dyrenes. En anden forklaring på menneskets overlegenhed kan hentes i religionerne. at vi har udviklet en hel række kulturteknikker. himlens fugle. kvæget. og mennesket er i den forstand dyrene overlegne. Nogle ser menneskets overlegenhed som et resultat af årtusinders udvikling – også kaldet evolution.

Gud skaber kvinden. Adam. Billedet er fra en af de første. Sol. tyske bibeloversættelser. måne og stjerner ses i cirklen rundt om hovedmotivet. altså i bogtrykkunstens spæde barndom i Europa. ud af manden. Den er trykt i 1483. enhjørningen. I baggrunden ses de skabte dyr. Eva. . Læg mærke til det mytologiske dyr.

den har i dag. Australopithecus Afarensis og yderst til venstre: aben (Proconsul). bevoksning.6 milliarder år siden. men når mennesker begynder at udrette noget. hvorefter han hviler sig på den syvende dag. Hvor naturens kredsløb kommer fra. da Jorden blev skabt for ca. 3 milliarder år siden – i form af simple organismer i vandet. gives der også forskellige forklaringer på. Homo Erectus. 4. vejr og alle former for liv. Endnu en gang kan der ses en lang udvikling. mens andet siver ned i grundvandet. Naturen Ved natur forstås Jordens overflade (hav. Naturen har sit eget kredsløb. Homo Habilis. Dette kaldes vandets kredsløb og følger sin egen naturlige rytme. som tog sin begyndelse. Eksempelvis kan vandpartikler fortættes til skyer og falde som regn. bjerge etc. indtil livet på Jorden opstod for ca. landjord. Mennesket i sig selv er også en del af naturen. neanderthaleren (Homo Sapiens Neanthealiensis). NATUR OG TEKNOLOGI Menneskets udvikling fra abe til menneske. Langsomt udviklede naturen sig.). Religionernes forskellige skabelsesmyter giver religiøse forklaringer på verdens skabelse. I nordisk mytologi kan man 164 . I den kristne skabelsesmyte skaber Gud alt på Jorden i løbet af seks dage. hvorefter noget af det ender i søer. I et konstant samspil med især Solen har naturen gennem denne lange udvikling fået det udseende. så kaldes det for kultur. floder og hav.MENNESKE. Fra højre mod venstre: Mennesket Homo Sapiens (Homo Sapiens Sapiens).

Af Ymers døde krop skabes skove. mennesker kan tillade sig at gribe ind i og påvirke naturens kredsløb. vil føre til drivhuseffekt og varmere klima. bjerge. hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Ymer. som altså på den ene eller anden måde er blevet til. På den måde forstyrrer vi naturens oprindelige kredsløb. århundrede er det gået stærkt. Kr. Den første kaldes konsekvensetik. floder osv.a.læse om den store intethed Ginnungagap. Andre religioner har andre forklaringer. I dag bl. og i dag kan man let få den fornemmelse. så brænder vi fossile brændsler af – som fx olie. Den verden. Etik drejer sig om etableringen af det gode liv og den rigtige måde at handle på. som udgør en tydelig modsætning. Men denne virketrang medfører ofte en række indgreb i naturens kredsløb. der i virkeligheden gavner flest. at der findes en universel pligt til at gøre det gode. så fælder vi skove. også er det rigtige at gøre. hvorved livet opstår i form af jætten. Nedenfor med Solvognen fra ca. Der findes to hovedretninger inden for etik. Etik er teorier om. teknologiske og medicinske landvindinger tog for alvor fart. 1350 f. 165 . at det blot går hurtigere og hurtigere. Disse indgreb i naturen fører desværre ofte til ubalance og dermed forurening. Indtil for få hundrede år siden var menneskets indgriben i naturens orden temmelig begrænset. at det rigtige er at stræbe efter størst mulig lykke til flest mulige mennesker. Når vi skal transportere os eller opvarme huse. Denne pligt kan opfattes som en del af livet – fx som samvit- Mennesket forsøger på at forstå verdensrummet. Over for konsekvensetikken står pligtetikken. med rumteleskopet Hubble. Her er det tanken. fordi det. at CO2-udslippet fra fx produktion af elektricitet og afbrænding af træ. Her mener tilhængerne. Der er nogenlunde udbredt enighed om. De industrielle. benzin mv. men særligt i løbet af det 20. Ofte kaldes denne tankegang også for nytteetik eller lykkeetik. OPGAVE B Etik For bedre at kunne tage stilling i etiske problemstillinger er det en fordel at kende til selve begrebet etik. hvor kulde i Niflheim og varme i Muspelheim mødes. har vi mennesker en naturlig trang til at virke i. OPGAVE B Diskuter i hvilket omfang. Når vi skal dyrke jorden eller bygge huse.

at du skal elske din næste. Nedenfor ses en Bodhisattva. som dig selv (Matt. at hjælpe andre mennesker med at opnå den samme erkendelse. der fortæller os. hvordan vi bør handle? Etik og religion I mange religioner er der nogle konkrete etiske krav. Der er ofte også et etisk krav om at være over for andre mennesker. hvordan vi bør handle. er det vigtigt at overveje de to typer etik: konsekvens. kan altid diskuteres og ændres. hvor en af de såkaldte fem søjler er pligten til at give almisse (Zakat) til trængende trosfæller. du skal handle mod andre. Eller i buddhismen. om problemstillingen er os til nytte og gør os lykkelige? Eller handler det om. Naturret Lige siden antikken har der eksisteret en forestilling om en særlig naturret. der er overordnet mennesker og deres almindelige love. 22. Senere i middelalderen blev kristendommen koblet på. at de skal være mod én selv. om noget er rigtigt eller forkert.MENNESKE.39). dvs. således at Gud havde givet mennesket en særlig natur – til at gøre det gode. Pligtetik handler altså om at gøre sin pligt – uanset hvad det resulterer i. dvs. Fx er der ofte et krav om at hjælpe andre mennesker.og pligtetik. I 1600-tallet handler naturretten om en særlig menneske- 166 . at man skal hjælpe andre mennesker. Love. der går ud på. Den er universel. en buddhist. NATUR OG TEKNOLOGI tigheden. der har opnået den fulde oplysning. men det kan naturens lov ikke. som laves af mennesker. Sådan er forestillingen i den klassiske naturret. at der findes en universel pligt. man kan kalde “det godes princip”. de skal handle mod dig. Øverst giver en buddhist almisser til tiggere. Det ses blandt andet i islam. som du ønsker. Naturret skal forstås som en ret. Når vi skal afgøre. men som ikke indtræder i nirvana) afgiver løfte om. der står uden for et tempel. I forhold til de etiske problemstillinger. hvor bodhisattvaen (en person. I mange religioner er der etiske krav om. Pligten kan også være formuleret i en religion. da det er forbudt at tigge indenfor. Det gælder fx jødedommen og kristendommen. som man ønsker. der har viet sit liv til at hjælpe alle væsener med at opnå den fulde oplysning. Dette er tilfældet med næstekærligheden i kristendommen. er det så afgørende. der fortæller os. som berøres i dette kapitel. gerne for fællesskabet.

der er godt for os mennesker? Det vil sige. om vi skal affinde os med de muligheder. Er evolutionstanken fx i direkte modsætning til skabelsesberetningerne – eller kan de kombineres eller forenes? Hvad gør vi? Temaerne i dette kapitel handler om forskellige etiske problemstillinger i forhold til mennesket og naturen. men naturligvis nødvendige for at samfundet kan fungere. som naturen giver os. Ifølge naturretten er menneskeskabte love altså det næstbedste. Hvis ikke. der giver os et utal af muligheder. Men hvad med den etiske overvejelse? Når det handler om skabelsen af verden – naturen og mennesket – så kommer videnskab og religion ofte til at stå som modsætninger. Når man skal tage stilling til etiske problemstillinger. men også medfører en lang række risici? Et centralt spørgsmål er også. så kan det meget vel ende med. OPGAVE C Diskuter. så rejser det naturligvis spørgsmålet: Hvad gør vi ved det? Hvordan kan vi håndtere en udvikling. fordi de to parter har helt forskellige udgangspunkter. OPGAVE C 167 . Dette kapitel er et forsøg på at få begge disse sider af etiske problemstillinger frem i lyset og få dem til at gå i dialog med hinanden. om vi skal indrette os efter det. gennem en stadig større viden. Når religiøse mennesker skal diskutere med videnskabsfolk. Alle mennesker i hele verden er i grunden forpligtet til at overveje ovennævnte spørgsmål. så kan menneskers love nemt komme til at stritte i alle mulige retninger. om der findes en slags universel retfærdighed. som overtrumfer enhver lovgivning. så er det godt at overveje. at man eksempelvis kloner et menneske – blot fordi det kan lade sig gøre. at de må medvirke til at skabe en fremtid til det fælles bedste – dette kaldes samfundspagten. som er naturligt eller efter det. Hvad enten det drejer sig om mennesket selv eller forurening af naturen. eller om vi. Hvis ikke diskussionerne tages. Mennesker er altså afhængige af hinanden. så ender diskussionen til tider i en blindgyde.lig fornuft. skal ændre ved det naturligt skabte og derved opnå nogle bedre levevilkår – som vi dog ikke altid kan se de langsigtede konsekvenser af. om en tro på videnskabens forklaringer udelukker religionernes forklaringer. hvor mennesker skal indse.

I daglig tale omtales dødshjælp ofte som medlidenhedsdrab. men det afslutter også den dræbtes muligheder for at forbedre sin karma i dette liv. Denne stol er fra delstaten Virginia i det sydøstlige USA. når der holdes op med at give livsforlængende medicin. så ligger den døende blot og lider i smerte. Den elektriske stol anvendes stadig til henrettelser i flere amerikanske stater. NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 1 ER DET I ORDEN AT SLÅ IHJEL? Der er umiddelbart kun ét oplagt svar på spørgsmålet: “Er det i orden at slå ihjel?” Det er: “Nej!” Almindelig sund fornuft kan bruges som argument for et forbud mod det overlagte mord – for hvem ønsker egentlig at blive slået ihjel? Men svaret kendes fx også fra det femte bud: “Du må ikke slå ihjel. Man skelner mellem aktiv og passiv dødshjælp. hvorefter døden vil indtræffe hurtigere. I de tre monoteistiske religioner (det vil sige religioner med kun én gud: jødedom. Også buddhister har forbud mod at slå ihjel. hvor et menneske er så plaget af sygdom. Aktiv dødshjælp er. som er en del af både den jødiske og kristne tro. som medfører døden? Dødshjælp kaldes også for eutanasi. når man direkte giver medicin. at det er svært at se på. Dels skader det deres egen karma. om det er i orden at tage et andet menneskes liv. at hjælp til at dø 168 . I sådanne tilfælde rejser spørgsmålet om dødshjælp sig. Det skyldes.” Det kan læses i Det gamle Testamente. Der kan også være tale om en tilsyneladende endeløs komatilstand. som vil medføre døden. Men hvis den lader vente på sig. I dette tema skal det dog ikke handle om det overlagte mord. Ville det ikke være det bedste at slukke for respiratoren eller måske give den døende en sprøjte. Dødshjælp Der findes situationer.MENNESKE. hvor det kan være sværere at afgøre. Der er kun en vej – og det er døden. uden tro på at dette menneske nogensinde vågner. fordi det påvirker deres karma. men derimod om situationer. Passiv dødshjælp er. kristendom og islam) bliver dødshjælp stort set kategorisk afvist.

der er modstandere af dødshjælp. fordi det er uværdigt og dermed skadeligt for den døendes karma. Hvilken indvirkning denne lindring har på døden. Kun smertelindring. fordi han mener. I hinduismen ses der også negativt på dødshjælp. Til venstre ses Abel.betegnes som et indgreb i Guds/Allahs/Jahves plan med det døende menneske. mens Kain ofrer noget korn. der er ved at ofre et lam. at Gud tog bedre imod Abels offergave. Det er ikke alle kristne. 169 . som befrier den døende for sine lidelser. kan efterfølgende være svært at sige. kan naturligvis være i strid med den pågældende religions grundlæggende syn. Men I Det gamle Testamente omtales det første mord i den jødiskkristne tradition. kan til nød accepteres i fx kristendommen. Hvad den enkelte troende inden for religionen personligt mener. Til højre er Kain i færd med at slå sin bror Abel ihjel.

Hvordan kan aktiv dødshjælp forstås i forhold til de to typer etik? OPGAVE E I boksen s. om der er forskel i forhold til måden. men hvad med de sekulariserede samfund? I Holland og Belgien er aktiv dødshjælp tilladt.MENNESKE. der hjælper døden på vej. men som burde kunne hjælpes på anden måde end med døden. Modstandere af dødshjælpen i Holland hævder. for hinduer er det også problematisk af en anden grund. Personen. som “blot” har ondt i livet. I det indledende afsnit var der en forklaring på konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik. at der også ydes dødshjælp til mennesker. hvor patienten grundigt overvejer sin beslutning. Dette er ikke tilladt. Formuleringerne er næsten ens. om aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark. som medfører døden. men foregår i praksis. Diskuter. Det vil sige er trætte af at leve. Men læg mærke til. som bringer dødshjælpen ud af kontrol. Modstanderne mener altså. Find argumenter for og imod. at muligheden for aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge medfører en glidebane. Fortalere for aktiv dødshjælp argumenterer ved at sige. I spurgte på. Denne vil blive påvirket i negativ retning af vedkommendes hjælp til den døende. Læs de to spørgsmål højt for hinanden. at vinklingen og holdningen til dødshjælp er forskellig. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE D Ud af 500 praktiserende læger i Danmark har 9 % ydet aktiv dødshjælp til patienter – selvom det er forbudt. Sammenlign efterfølgende svarene og se. I religionernes univers afvises tanken om dødshjælp altså som etisk uforsvarlig. Del jer op i to grupper og spørg så hver især 20 forskellige mennesker om deres holdning til dødshjælp. Gennem en lang proces. OPGAVE D · E 170 . 171 er der to spørgsmål vedrørende en eventuel tilladelse til at udføre aktiv dødshjælp i Danmark. at mennesker har krav på en værdig død – ikke en død i umenneskelige smerter. kommer patient og læge gradvist tættere på det endelige medicinske indgreb. må også tænke på sin karma.

Dødsstraf
I tidens løb har det været almindeligt at straffe forbrydelser med døden. Førhen var religionerne i høj grad med til at sætte rammerne for straf. I Moseloven findes formuleringer om dødsstraf for fx utroskab, homoseksualitet, voldtægt, at skifte til anden religion og mord. I 1. Mosebog, kap. 9, 6 står der følgende: “Den, der udgyder menneskets blod, skal få sit blod udgydt af mennesker.” Det kan virke som værende i strid med det femte bud om forbud mod at slå ihjel. Men israelitterne så de ovennævnte handlinger som forbrydelser mod Jahves skaberværk. Og det skulle straffes hårdt – med døden. Moseloven blev skrevet for mange år siden, og tingene har ændret sig markant frem til i dag. De fleste jøder vil næppe argumentere for dødsstraf ud fra de gamle tekster, men mon ikke ovennævnte citat fra 1. Mosebog ville være blevet medtænkt, hvis jøderne selv skulle have straffet de nazistiske ledere, som under 2. verdenskrig sendte millioner af jøder i døden i koncentrationslejrene? I kristendommen gælder det samme forbud mod at slå ihjel. Men der hersker ingen tvivl om, at der også i den kristne Guds navn har foregået noget, der kan sammenlignes med dødsstraf. Forfølgelserne af hekse og kættere – især i tiden omkring 1500tallet – endte ofte med døden. Det kan udmærket tolkes som en dødsstraf til anderledes tænkende mennesker. Både Paulus og Martin Luther minder almindelige mennesker om, at myndighederne bærer sværd. De har altså en vis ret til at slå ned på personer, som ikke gør, som de skal. I mange kristne lande er dødsstraffen først blevet afskaffet inden for de seneste 100 år. Den sidste henrettelse i Danmark fandt sted i 1950, og en endegyldig afskaffelse af dødsstraf blev først vedtaget i 1994. I islam er brug af den religiøse lov, Sharia, en af måderne at afgøre, hvilken straf et menneske skal have. I Sharia skelner man mellem kriminelle handlinger, der er begået mod Allah og handlinger, der er begået mod et andet menneske. Til kriminelle handlinger begået mod Allah hører groft tyveri, hor, falsk beskyldning om hor, indtagelse af alkohol og narkotika. Disse forbrydelser kan straffes med døden. Det skyldes, at

Aktiv dødshjælp i Danmark?
1. “I Holland har det siden 2001 været lovligt for praktiserende læger under visse omstændigheder at yde aktiv dødshjælp til alvorligt syge patienter, der lider ubærligt og ikke har nogen udsigt til forbedring. I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en alvorligt syg patient frivilligt og velovervejet anmoder om dødshjælp?“ 2. “I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en patient anmoder om dødshjælp?“ Fra “Danskernes holdninger til aktiv dødshjælp“ – udarbejdet for DR af Epinion A/S.

171

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

Halshugning var en meget udbredt henrettelsesform i middelalderen. Her ses, hvordan adel og konge henrettede lederne af et bondeoprør i Frankrig i slutningen af det 14. århundrede.

Allah har givet disse regler gennem Koranen. Det anses for meget problematisk at bryde dem. Derimod er mord og anden legemsbeskadigelse ikke rettet direkte mod Allah. Det er derimod en sag mellem to parter, hvor myrdedes familie kan kræve “død for død”. Det kan altså også ende med en henrettelse. Men familien kan også få erstatning på anden måde, fx gennem blodpenge. En ting er, hvad traditionen og Sharia-lovgivningen siger, noget andet er, hvordan almindelige muslimer i dag opfatter

172

disse regler. Fundamentalistiske muslimer vil sandsynligvis følge reglerne, mens mere moderne, sekulariserede muslimer vil have et mere nuanceret forhold til overtrædelse af reglerne. I Saudi-Arabien lever befolkningen efter Sharia-loven og derfor er der ofte meget strenge straffe for kriminelle handlinger. I andre lande, som fx Tyrkiet, er islam ikke en del af det politiske liv. Tyrkiet har i øvrigt ikke længere dødsstraf.

OPGAVE F
Er dødsstraf etisk forsvarlig? Diskuter følgende tre problemstillinger. Se problemstillingen fra begge sider. Skriv argumenter for og imod. Tag til sidst endelig stilling i forhold til dødsstraf. Inddrag evt. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. 1. Dødsstraf krænker artikel 3 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948. Her står der: “Alle har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed“. Er det ikke vigtigt at holde fast i? Kan det overhovedet etisk forsvares, at staten slår ihjel. Vil en henrettelse gøre nogen forskel? Vejer den grundlæggende tanke om, at et hvert menneskeliv er kostbart, ikke tungere? 2. De efterladte til en myrdet person sidder ofte tilbage og føler sig svigtet af samfundet, hvis en morder får en mild straf. Ved dødsstraffen kan de efterladte føle, at de får deres hævn. Skal de ikke have det? 3. I Danmark får en morder typisk 16 års fængsel (livstid). Er det nok? Vil det ikke være nemmere og billigere for samfundet at henrette morderen? Men er dødsstraf ikke at hælde mere benzin på bålet. Vil det ikke blot gøre samfundet mere voldeligt?

Øje for øje og tand for tand
I Det gamle Testamente står der, at princippet om “øje for øje og tand for tand” er gældende. Formuleringen dukker ofte op, når der tales om straf. Det store spørgsmål er, om dette princip skal forstås helt konkret: Et mord skal straffes med et mord. Eller om det handler om en erstatning i mere overført betydning, forstået som betaling af penge eller afsoning af fængselsstraf. Denne erstatning skal så svare til den forbrydelse, der er blevet begået. Jesus gør i Det nye Testamente op med dette gamle princip. Han sagde: “I har hørt, at der er sagt: “Øje for øje og tand for tand.” Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.” Spørgsmålet er derfor også, om samfundet skal vende den anden kind til og tilgive – fx gennem en dom, som sigter mod at føre den dømte tilbage i samfundet.

Hvorfor dødsstraf?
I dag er der mange lande, hvor dødsstraf er forbudt. Det gælder fx Danmark og resten af medlemmerne i EU. Men i lande som USA, Kina, Pakistan, Iran og Saudi-Arabien er det stadig tilladt at henrette borgere.
OPGAVE F

Der kan være forskellige grunde til, at et land benytter sig af dødsstraffen. I Kina kan dødsdomme tolkes som en voldsom disciplinering af befolkningen, fx henrettes kinesere ifølge

173

som formentlig spiller ind på amerikanernes forhold til dødsstraf i dag. Derfor kan dødsstraf ses som en sammensmeltning af både religiøse. hvor en stor del af befolkningen går ind for dødsstraf til kriminelle. NATUR OG TEKNOLOGI Henrettelsen af kejser Maximilian af Mexico. Malet af Edouard Manet i 1868. Amnesty International for forbrydelser som skattesnyd og alfonseri.MENNESKE. Endelig kan forskellige religiøse tekster læses som en åbning til dødsstraf. I USA var der historisk tradition for hurtige dødsdomme. da det vilde vesten blev erobret af nybyggere. Man ønsker at slippe af med mennesker. Det er en tradition. som forbryder sig mod systemet – enten gennem lovovertrædelser eller via kritik. kulturelle og måske endda politiske årsager. OPGAVE G · H 174 .

Der kan være tale om graviditet som følge af en voldtægt eller incest. Abort kan også være en mulighed. Det kan være. Der kan være flere grunde til. OPGAVE I Diskuter denne problemstilling: Hvornår er der tale om et levende menneske? Der er flere parter i forhold til abortspørgsmålet. hvis moderen er ude af stand til at tage vare på det nyfødte barn. Hvad synes du om det? “Why do we kill people who kill people to show people that killing people is wrong“. Altså drejer diskussionen sig om. Vurderingen skal indeholde begrundelser. så handler det om. om de franske livstidsfanger i virkeligheden har ret i. uden det skader fosteret. I ganske sjældne tilfælde kan en abort komme på tale. Derudover bør man tænke på faderens rolle. man ikke ønsker at få børn sammen med. at det ville være bedre. at en abort ønskes. Dette afsnit skal imidlertid handle om den provokerede og fremkaldte abort. Spontan er den. hvorvidt det ufødte foster kan regnes for et levende menneske. En abort kan både være spontan og fremprovokeret. som foretager indgrebet. Vurder. Læger i Danmark har ret til at modsætte sig at udføre en abort. hvor man bevidst fjerner det ufødte foster fra en kvindes livmoder. hvis det strider imod deres samvittighed. OPGAVE H Læs artiklen “Franske livstidsfanger: Vi vil hellere henrettes“ (arbejdsark 1). hvis de blev henrettet. hvis moderen lider af en dødelig sygdom og derfor ikke kan modtage behandling. hvornår livet egentlig begynder. at det viser sig. når det lille barn fødes? OPGAVE I OPGAVE G Læs dette citat fra Amnesty Internationals hjemmeside. Den etiske problemstilling vedrørende abort handler på den ene side om en beskyttelse af det ufødte barn og på den anden side om kvindens ret til at bestemme over sit liv. at fosteret er misdannet eller på anden måde handicappet. når en kvinde pludselig mister fosteret af den ene eller anden grund – uden indgriben fra andre.Abort Ordet abort stammer fra latin og betyder egentlig ‘misfødsel’. OPGAVE J OPGAVE J Diskuter følgende spørgsmål. Er det når sædcellen trænger ind i ægget? Eller er det. Er han enig i beslutningen eller skal han overhovedet have lov til at modsætte sig kvindens beslutning om at få fjernet det ufødte barn? Endelig er der lægen. Men uanset hvad den ønskede abort skyldes. Hvad vejer tungest – beskyttelsen af det ufødte barn eller kvindens ret til at bestemme over sit eget liv? 175 . Graviditeten kan være et resultat af et samleje med en partner.

I et enkelt tilfælde blev en abortlæge slået ihjel af en abortmodstander. at partiet Kristeligt Folkeparti kom ind i Folketinget. USA. I USA har kvinder siden 1973 haft gode muligheder for at få foretaget en abort. OPGAVE K Læs meningerne på arbejdsark 2 om abort og besvar spørgsmålene. I Danmark er der i dag ikke den store debat om abort og et eventuelt forbud. Ny-konservative kræfter har protesteret og endda gået til yderligtgående handlinger som fx blokade af abortklinikker. fx hvis graviditeten var et resultat af en voldtægt. I kommunistisk tankegang er abort en naturlig del af kvindens rettigheder. I 1992 indførte man i det katolske Polen et forbud mod abort – efter kommunismens fald i 1989. Illegale aborter fører til mange dødsfald som følge af komplikationer. I den katolske tro ser man nemlig særdeles strengt på abortspørgsmålet. hvor abort er forbudt. Det har siden ført til en voldsom reaktion i dele af den amerikanske befolkning. at Danmark og de andre protestantiske lande er blevet mindre kristne. som ikke er tilstrækkeligt uddannet. Anderledes er det i andre lande. Op gennem tiden begyndte man at se med mildere øjne på abort i særlige tilfælde. I lande. blev enhver form for provokeret abort anset for værende mord. NATUR OG TEKNOLOGI Danmark og andre lande I de første love i Danmark. at der måtte gøres noget. fordi disse landes indbyggere lader sig styre af egne subjektive holdninger. fx Danske Lov fra 1683. så er man ikke indstillet på at fjerne det ufødte barn. OPGAVE K Abortmodstandere protesterer i Washington. Man fortolker det femte bud (“Du må ikke slå ihjel”) som en ubetinget regel. Det skyldes. Der var stor modstand i dele af befolkningen og loven var den direkte årsag til. I et katolsk land som Irland er der et næsten totalt forbud mod abort. at aborterne udføres under uhygiejniske forhold og af personer. selvom der findes abortmodstandere her i landet. og selv hvis der er fare for moderens liv. og det blev tydeligt. Op gennem 1900-tallet steg antallet af både legale og illegale aborter.MENNESKE. 176 . udføres der et stort antal illegale aborter. om Kirsten Kjærulf har ret i. Demonstrationen var arrangeret som en modreaktion i forbindelse med et stort møde for aborttilhængere i 2004. Hvorfor er abort ikke tilladt i mange katolske lande? Vurder. Forskellige love førte til sidst frem til loven om fri abort i 1973.

TEMA 2 ER DET I ORDEN AT LEGE SKABER? Mennesket er en del af det skabte. Hvilke gener med hvilke funktioner et menneske har fået. Overordnet kan man sige. Men så gjorde videnskaben nogle nye opdagelser. afgøres af dets forældre. Man kan ændre en organismes egenskaber ved at splejse nye gener ind. Det helt afgørende spørgsmål er. Ofte er gensplejsning blot en genvej til forædling af dyr og planter – noget som kunne opnås på naturlig vis ved at avle nye egenskaber frem. Generne er altså den absolut mindste enhed. der styrer alle celler. Er det simpelthen for farligt at lege skaber? Begrebet genteknologi er den overordnede betegnelse for det efterfølgende. at der er tydelige fordele og tydelige ulemper eller risici ved genteknologi. om der på et tidspunkt bliver en regning. er der uenighed om. Hvordan vi er blevet skabt. hvordan vi ser ud. som står tilbage. Det. Dette kaldes genmanipulation eller gensplejsning. Genmanipulation Generne kan betegnes som de instruktioner. I en menneskecelle findes der ca. der tydede på.000 forskellige gener. og om vi eventuelt har nogle arvelige sygdomme. at mennesket skulle have andel i den skabende del af livet. altså både genmanipulation og kloning. som sidder i kromosomerne. Indtil for nylig var der intet. som handler om genmanipulation og kloning. som de skal. som skal betales. Landbruget har igennem tiden arbejdet hårdt på at forædle dyr og planter. om vi kan styre disse videnskabelige landevindinger. der sidder i kernen af hver enkelt celle i kroppen. Generne bestemmer. 100. er. Ved hjælp af nogle særlige enzymer er det muligt at skære et ønskeligt DNA ud og efterfølgende sætte det ind i en anden 177 . Alle organismer har et antal gener. hvis menneskeheden bevæger sig ud ad denne sti. så de opfører sig. Vi arver generne fra vores forældre. men det går langsomt. som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. Generne sidder i DNA’et.

Men hvad sker der. Derved får denne organisme nogle nye og bedre egenskaber. Fx kan man lave kornsorter. I dag findes der mange gensplejsede fødevarer over alt i verden. Disse dyr kaldes transgene dyr. således at der ikke skal bruges så mange miljøskadelige stoffer. som findes i cellekernen og indeholder den genetiske kode. Inddrag evt. Det vil være til stor gavn for miljøet. Så er der blevet ændret ved naturens orden. organisme. Måske vil det også være muligt i fremtiden at bruge genmanipulerede enzymer og bakterier – med særlige egenskaber – i industrien.MENNESKE. senere foretog en mutation. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. så de kan beskytte sig selv imod netop et bestemt insekt. Enæggede tvillinger er egentlig kloner. som er fuldstændig ens. Vurder fordele og ulemper i forhold til hinanden. også for andre planter. Der er også en fare for. OPGAVE L Diskuter. som har identiske arveegenskaber. som en plante var blevet modstandsdygtigt imod. at de ikke behøver så meget gødning og sprøjtegift for at give et stort udbytte. fordi de har bedre egenskaber. som gjorde virusset farligere. Der er sådan set tale om en ny dyreart. hvis insektet med tiden bliver resistent over for denne ændring. som er mere modstandsdygtige over for plantesygdomme og derved få et større økonomisk udbytte. Hvor mange af sådanne ændringer kan naturen holde til? Det er også set. OPGAVE L Kloning Kloning handler om at danne individer. Disse dyr kan så bruges i forsøg eller til produktion af medicin. Man kan også indsætte et gen i planter. planter og dyr. hvor langt man bør gå med genmanipulerede enzymer. En af fordelene ved at genmanipulere planter kunne være. Forskellen ved kloning i laboratorium er. det oprindeligt tilhørte. Det vil sige individer. Er det i orden? På samme måde som med planter kan man indsætte ekstra gener i dyrs DNA. Og derved vil der også blive mere mad til fx fattige og sultne mennesker i Den tredje verden. som er skabt på naturlig vis og har den samme arvemasse. at her er der ikke tale om et møde mellem æg 178 . at de genmanipulerede planter vil udkonkurrere de oprindelige planter. da det transgene dyr har nogle andre egenskaber end den art. NATUR OG TEKNOLOGI DNA DNA er et molekyle. bakterier. at et virus.

Et af de store problemer ved klonede dyr er. hvad dette skyldes. som har fået tilført menneskelige gener. En af de væsentligste fordele ved at klone dyr. Herefter stimuleres den nye celle til at dele sig. er. 179 . og hiv menes at være overført til mennesker fra dyr. ofte er syge eller for store ved fødslen. hvor man har fjernet kernen.og sædcelle. hvor man havde taget en celle fra et voksent dyr og lavet en genetisk identisk kopi. der holder ægget fast. at de ofte mislykkes i kloningsprocessen. at disse dyr kan fungere som medicinfabrikker eller organdonorer for syge mennesker. der kom til verden i 1996 som det første klonede dyr. som slog mange mennesker ihjel i begyndelsen af 1900tallet. Kloning af dyr Der er forskellige måder at klone dyr på. Øverst: En celle føres ind i et æg. Men fordi det teoretisk er muligt. En anden metode er kernetransplantation. at man kunstigt deler en befrugtet celle og derved får flere identiske individer. at vi allerede nu tager stilling til. Det er glaspipetten. hvor langt vi vil gå. Hun var det første klonede dyr. hvor der er ændret på arvematerialet. Der er generelt stor mangel på menneskeorganer. hvor man indsætter en celle fra et levende dyr i et æg. Forskerne ved ikke helt nøjagtigt. Man satser især på organer fra grise. Den klassiske måde kaldes embryon-deling og går ud på. som er overført fra grise? Både Den spanske syge. På den måde kan man måske finde en metode til at helbrede kræft. Dolly var altså en fuldstædig tro kopi af sin mor – og hun havde ikke nogen egentlig far. som er genetisk ændret. Kloning af dyr er i dag en mulighed. så menneskets krop nemmere kan acceptere det nye organ. Klonede dyr tilført defekter fra mennesker kan også bruges som forsøgsdyr og derved hjælpe til at finde en kur mod den pågældende sygdom. Der er derimod tale om en ukønnet formering. mens menneskekloning indtil videre er fremtid. Men hvad med risikoen? Hvad hvis menneskeracen pludselig rammes af en ukendt sygdom. eller ikke lever så længe. Endelig er det muligt at lave klonede dyr. I juli 1996 blev fåret Dolly født. Nederst: Det verdensberømte får Dolly. så er det vigtigt. Man kan altså snyde den almindelige formeringsproces. og griseorganer vil kunne afhjælpe dette problem.

som er klonede med præcise egenskaber i forhold til det konkrete Modsatte side: Er det i orden at klone mennesker? Denne ”klonede” pige hedder Kylie. harpiks. der bruges i dag. så melder der sig spørgsmål som: Skal man tillade kloning af dyr af økonomiske grunde. Sagt med andre ord mangler en del lande at tage lovmæssig stilling. så man opnår nogle forbedringer. Er det i orden? Kloning vil kunne nedbringe det antal forsøgsdyr. Det er her man tager en cellekerne fra et nulevende menneske med henblik på at lave en identisk kopi af dette menneske. Men teknikkerne kan også bruges til at “forbedre” helt almindelige. På den måde vil man kunne påvirke menneskehedens udvikling (evolution) direkte. Her tager man en celle fra et menneske med henblik på at lave reservedele til mennesket. Angående dyr. Det store spørgsmål er. som kaldes reproduktiv kloning. Fx menneskers højde. For i processen omprogrammeres cellen. En tredje mulighed i forhold til kloning er menneskekloning kombineret med gensplejsning. Det gælder den form for kloning. Man håber på længere sigt at kunne lave nye hjerter på denne måde – til stor glæde for mennesker med dårligt hjerte. så den principielt kunne sættes op i en livmoder og udvikle sig til et lille barn. og er lavet af fiberglas. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE M En del af forskningen inden for genteknologi handler om at gøre livet bedre for syge mennesker. kan defineres som liv. hvor man har ændret i det genetiske arvemateriale. OPGAVE M Hvilken type udvikling ønsker I? Skal teknologien udelukkende bruges på at rette menneskers sygdomme eller på at gøre normale mennesker endnu bedre? Diskuter og argumenter. Derimod arbejdes der i forskellige lande på den form for kloning. hvis det fx giver billigere fødevarer? Ofte er kloning af dyr forbundet med en forringet livskvalitet for både moderdyr og det klonede afkom. der kaldes for terapeutisk kloning. Men det bliver den ikke – den skal udvikle sig til et organ. parykker og sko! 180 . sunde og raske mennesker. om en menneskecelle. I Danmark er kloning af mennesker dog forbudt ved lov. som en videnskabsmand får til at formere sig. Etiske problemstillinger Der er altså mange forskellige problemstillinger forbundet med kloning. Kloning af mennesker Der er på verdensplan intet samlet forbud mod at klone mennesker – modsat er det heller ikke tilladt i noget land i verden. fordi man vil kunne lave dyr. Her laves klonede mennesker.MENNESKE. koncentration og intelligens.

.

) som afsæt for deres tro. om udsagnet har en særlig appel i den moderne verden. • Find eksempler på at Berlingske Tidendes journalist. Nu hvor I er udviklet nok til at forstå dette. hævder at have klonet det første menneske. at forældrene vil forsøge at “designe” deres barn med særligt gode egenskaber? Raël og Clonaid Et særligt møde mellem den religiøse og den teknologiske verden ses ved sekten Raël og kloningsfirmaet Clonaid. vi er kommet til den forudsagte Åbenbaringens Tid. dec. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE N Grundlæggeren af Raël-sekten har udtalt følgende: “Det er nu tid til at stoppe med at tro og begynde at forstå. der designede alt liv på jorden. Ved hjælp af kloning kan mennesker få evigt liv. har brugt sproglige vendinger fra kristendommen. men har ikke fremlagt bevis for det endnu. at menneskeheden er klar til at modtage den fulde sandhed. OPGAVE N · O 182 . Clonaid. Er det ikke godt? Og det vil måske være muligt at redde truede dyrearter ved at klone de få dyr. Man kan måske endda klone en mammut.” Det er således først nu.“ Diskuter. Den 13. der er tilbage. fx: hvis man kloner et allerede eksisterende menneske. I misforstod os for guder. • Hvorfor bruger Raël de etablerede religioner (kristendom. fordi mennesket herved blander sig i guddommens skaberværk. som ellers er en uddød dyreart. Hvor de etablerede religioner i større eller mindre grad tager afstand fra kloning. Jesus. Bente Bundgaard. 120 cm højt væsen. er det så ikke svært for det klonede menneske at se sig selv som andet end en kopi? Vil vedkommende ikke altid blive sammenlignet med sin original – med forventning om at skulle være på en bestemt måde? Eller er det sådan. som er tilknyttet Raël-bevægelsen. vil vi gerne skabe officiel kontakt gennem en ambassade. Buddha og Muhammed har gennem tiden løftet en del af sløret for dette. islam osv. men det er først nu. Hovedbudskabet i Raël-sektens forkyndelse er. så ser Raël kloning som del af menneskehedens fremtid. at opvæksten alligevel vil gøre de to individer vidt forskellige? Er kloning en god mulighed for at hjælpe barnløse par ved at klone den ene part? Men er der ikke en fare for. så er der andre overvejelser. OPGAVE O Læs artiklen “Klonerne kommer: Af DNA er du kommet…” (arbejdsark 3) Besvar følgende spørgsmål: • Hvorfor er kloning vigtig for tilhængerne af Raël. som sagde følgende: “Det var os. Både Moses. forsøg. Men er det nu også i orden? Med hensyn til kloning af mennesker. at menneskelige væsener fra en anden planet har skabt alt liv på Jorden ved hjælp af DNA. Vi var i begyndelsen af alle jeres religioner. 1973 mødte den franske journalist Claude Vorilhon (senere Raël) et ca.MENNESKE.

OPGAVE P Claude Vorilhon er leder af Raël-sekten. Vi har altså på flere måder påvirket miljøet negativt. Forbindelsen til det overnaturlige ses tydeligt. Eller om genetisk ændrede planter og dyr vil medføre en udvikling. En afsluttende tanke Mennesket har gennem videnskaben udviklet mange ting og derved påvirket naturen. som aldrig kan gøres om igen. Men selvom konsekvenserne af en atomulykke er store. så vil såret dog med tiden heles. Skriv derefter et essay om emnet. OPGAVE P Læs afsnittene om genmanipulation og kloning igennem fra ende til anden. På den anden side har menneskeheden måske også via genteknologien alle tiders mulighed for at komme stort set alle livets problemstillinger til livs. Søg gerne viden andre steder. Faren for en evig fejltagelse er til stede. Spørgsmålet er.. Tænk på atom-bomben og hullet i ozonlaget. 183 . Hvis vi altså kommer helt til bunds i livets allermindste byggesten – generne. om en uheldig udvikling på det genteknologiske område kan heles.

Det rejser det etiske spørgsmål. vi har opnået? Hvad ville der fx ske. Naturen giver mennesker mange muligheder. Eller om vi overhovedet kan håndtere de evner. om naturen kan holde til. som vi gør. atomaffald og meget mere. at menneskeheden bliver nødt til at overveje. sprøjtegifte i landbruget. I 1987 kom den såkaldte Brundtlandrapport. Men hvordan skal vi håndtere denne position? Kan vi administrere naturen og dyrene. Miljøproblemer Der er masser af miljøproblemer på jordkloden. hvis vi blev nødt til at opgive vores private bil? I det følgende skal det handle om forskellige religioners syn på henholdsvis miljøproblemer og dyrs velfærd. som vi har lyst til? På bundlinjen står der. hvor begrebet “bæredygtig udvikling” for første gang så dagens lys. så leverer naturen råstofferne og må samtidig tage skraldet. I sidste halvdel af 1900-tallet gik det langsomt op for mange mennesker. drivhuseffekt.MENNESKE. Ved en bæredygtig udvikling forstås en brug af 184 . Derfor begyndte man i FN (De Forenede Nationer) at arbejde på en mulig løsning af disse miljøproblemer. at en for voldsom udnyttelse af Jordens ressourcer kan føre til alvorlige miljøproblemer – og måske i sidste ende true menneskeheden. I flæng kan nævnes en overflod af affald. NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 3 ER DET I ORDEN AT LEGE HERSKER? Som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. I jagten på øget velstand og forskning til gavn for mennesker. at vi bruger så mange af dens ressourcer. olieudslip i havene. vi besidder. om vi egentlig kan tillade os at lege herskere over naturen. huller i ozonlaget. men hvor går grænsen? Hvornår begynder naturen at sige stop? Har den allerede givet de første advarsler? Og vil menneskeheden kunne leve med at skulle opgive de fordele. så står mennesket af den ene eller anden grund som det mest udviklede levende væsen på Jorden.

.

at der skal undervises i bæredygtighed. Derfor vil det også blive tolket som en synd at ødelægge naturen. USA. at Jorden er skabt af Gud (Jahve/Allah). og den efterfølgende økonomiske velstand i den vestlige 186 . at Gud har skabt naturen og mennesker skal opføre sig ansvarligt. Det er så at sige Guds ejendom. ikke har underskrevet aftalen og derfor ikke er forpligtet på den. Verdensreligionerne I jødedommen. Adam og Eva var også kun forvaltere af Paradiset. at verdens største udleder af drivhusgasser. så tilhører jorden os. Her enedes man om at nedbringe den voldsomme udledning af drivhusgasser fra fx kulfyrede kraftværker. Fx har grundlæggeren af calvinismen. I jødedommen kan menneskeskabte miljøproblemer ses som en naturlig forlængelse af Adam og Evas syndige bid af den forbudte frugt i Paradisets have. at mennesker bruger Jordens ressourcer på en ikke-bæredygtig måde. Problemet er blot. Man må altså ikke bruge naturen mere end den kan nå at gendanne sig selv til de kommende generationer. som afviger mest. Amerikanerne frygter formentlig. OPGAVE Q · R Calvinisme En kristen. I 1997 samledes verdens lande til en stor konference i Kyoto i Japan. der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse. Kristendommen er den af de tre religioner. Det skyldes en frygt for drivhuseffekt og global opvarmning. Vi er forvaltere af Guds ejendom. som hovedsageligt kendes i lande som Schweiz. OPGAVE R USA har som nævnt tidligere ikke underskrevet Kyoto-aftalen. Problemer i miljøet er altså på samme tid menneskers synd og Guds straf. og derfor har vi den kun til låns og skal opføre os ansvarligt. kristendommen og islam er der enighed om. Selv om kristne mennesker mener. Frankrig og Skotland. Jean Calvin. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE Q Find eksempler på.MENNESKE. at det vil gå ud over den økonomiske vækst i landet. så menneskers livsgrundlag ikke ødelægges. protestantisk bevægelse i 1500-tallet. og eftersom vi er udvalgt af Gud. så kan visse grene af kristendommen godt beskyldes for at være skyld i store dele af miljøkrisen. Hvordan ser I denne beslutning i forhold til begreberne konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik (se indledende afsnit)? Jordens ressourcer.” Dermed var startskuddet til en voldsom udnyttelse af Jorden givet. Brasilien). Her blev det blandt andet aftalt. I 1999 blev Brundtland-rapporten fulgt op af Agenda 21 (i Rio de Janeiro. udtalt følgende: “Eftersom Gud ejer jorden.

Mennesker skal forvalte Allahs skaberværk på en fornuftig måde. Disse folk kæmper en kamp for at bevare deres naturområder. Naturreligioner Respekt for naturen er central i de fleste naturreligioner. Desværre ser man her kun tre af dem. Her ses mennesket ikke på samme måde som i verdensreligionerne (særligt jødedom. I islam er tanken om Allahs enhed (muslimer tror på. I hinduismen er der også en klar forestilling om. Derfor er misbrug af naturen ikke i orden. at man ser alt i naturen – inklusiv mennesket – som en helhed. Man skal bryde med samsara – den evige genfødsel. Her er der derimod en idé om. Det betyder. at Allah er én udelelig guddom – modsat de kristnes forestilling om den treenige Gud) og skabelsens helhed vigtig. kristendom og islam) som det vigtigste væsen. at mennesket indgår på lige fod med andre dele af naturen. at frelse fra verden bedst opnås i en harmonisk verden. Men samtidig har en del mennesker i Brahma er hinduismens skabergud. For at kunne holde styr på alt hvad der foregår i universet. som dog giver mulighed for at indtage en ledende position. har Brahma fire hoveder. hvor naturen er i balance. som er det evige i mennesket og det evige i universet. det vil sige.del af verden vidner om en behandling af naturen. fordi alt må betragtes som værende hans ejendom. Atman og brahman hænger uløseligt sammen. Tanken er dog. som de altid har været. Hinduisme er således kendetegnet ved panteisme. og at mennesker skal søge at leve i balance med naturen. Eksempler på naturreligioner ses hos inuitter (eskimoer). Ifølge moderne. som har medført mange miljøproblemer. at det guddommelige styrer naturen. at det guddommelige – eller måske snarere sandheden – findes i alt i naturen. og således også i mennesket. Disse religioner har altså et holistisk natursyn. miljøbevidste muslimer er miljøproblemer altså et resultat af et brud med Allah. Men samtidig ser hinduismen også livet her på Jorden som det. et menneske skal undgå at blive genfødt i. 187 . og derfor skal mennesket holde sig på sin tildelte plads. aboriginere (australske indfødte) og prærieindianere i Amerika. I hinduismen ses dette i begreberne atman og brahman.

der begynder at græde. kapitalistiske. hvor mennesket af Gud bliver givet retten til at herske. OPGAVE S Læs Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident (arbejdsark 4). når de ser dyr lide. er Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident. Miljøaktivister i Vesten har en forestilling om. Begge steder finder miljøforkæmpere nemlig et holistisk verdensbillede. 188 . naturen har en sjæl. moderne samfund – anført af den hvide mand. OPGAVE S Giv en beskrivelse af. Man kan endda opleve mennesker. som blev brugt af mange miljøforkæmpere især i 1970-80’erne. Hele den industrialiserede verdens tankegang skal altså ændres. ved at spise dem eller ved at lade os underholde af dem. Diskuter. dvs. og den skal man sørge for ikke at skade. De er til for vores skyld. I naturreligionerne ses naturen ofte som besjælet og derved værdifuld i sig selv. For aboriginere udgør naturen og det åndelige en helhed. Den har fjernet sig fra helheden og det ender galt. Mennesker har på forskellig måde gjort sig til herre over dyrene. Moderne miljøforkæmperes holdninger er ofte dannet ved en sammenblanding af østlige religioner (hinduisme og buddhisme) og naturreligioner. Men der findes også mennesker. Denne tale kunne bruges i kampen mod det grådige. NATUR OG TEKNOLOGI Australsk aboriginer på et helligt sted. hvad der er Høvding Seattles grundlæggende pointe. som bruger meget tid på at hjælpe forsømte dyr. Det sker ved at lade dem arbejde for os. Dyrs velfærd Dyr er vel bare dyr. at alle mennesker i fremtiden skulle være vegetarer. Vesten ladet sig inspirere af naturreligionernes tanker: Naturen er besjælet og derfor skal der passes på den.MENNESKE. hvordan henholdsvis den røde og den hvide mand ser på naturen – ifølge Høvding Seattle. På den måde tager de afstand fra forestillingen om mennesket som hersker over naturen – som især ses i kristendommens skabelsesberetning. at den industrialiserede verden er kommet ud af trit med naturen. som jo satte profit over miljø. hvis ikke den finder tilbage. Men hvor langt kan vi tillade os at gå i forhold til dyr? En virkelig ligeværdig respekt for dyr ville vel medføre. hvor menneske og natur er smeltet sammen til en helhed. Det er nok holdningen hos en del mennesker. Et tydeligt eksempel på et holistisk verdensbillede.

selvom de ikke umiddelbart er til gavn for mennesker.Religionerne og dyr I Det gamle Testamente sætter Gud det første menneske. Det er altså tydeligt. at et menneskes gerninger er bestemmende for den næste genfødsel. Gennem sin respekt for dyr kan mennesket Alle dyrene i Paradisets Have. Adam. til at give dyrene navne. Derfor kom også farlige dyr med. Karma Begrebet karma handler om. at mennesket på en eller anden måde bestemmer over dyrene. Det er tanken. at mennesket – og særligt jøden – er udvalgt til at forvalte sin omverden. at dyr skal behandles ordentligt. 189 . Jøder mener. Men samtidig er fortællingen om Noas Ark også et symbol på. at alle levende væsener skal respekteres.

Det er fx tilladt at spise køer. kaniner. Og der er noget mad. duer. Derimod er det især i kristne lande. får. Derfor skal de også behandles godt. som ønsker at leve på den rigtige måde. Blandt andet skærer jødiske og muslimske slagtere halsen over på dyret med et rent snit. I mange vestlige (og dermed kristne) lande er man altså på den ene side fremmedgjort over for dyr. Mange buddhister bliver af samme grund vegetarer. 11. At slå dyr ihjel for sjov er ikke ærefuldt i disse religioner. ål og rovfugle. så mennesker kan forlyste sig? • Er det i orden at lade vilde dyr leve i fangenskab i ZOO. Slå svære ord op i en ordbog og besvar følgende spørgsmål: • Hvordan er forfatterens holdning til dyreforsøg? • Er det i orden at påføre forsøgsdyr sygdomme for at udvikle medicin til mennesker? • Er det i orden at udsætte dyr for nye behandlingsformer – inden de prøves på mennesker? • Er der nogen dyr. I forbindelse med slagtningen velsignes dyret. ørred og foreller. samtidig med at man ønsker at give dem nogle rettigheder. tremmekalve. som betyder ‘egnet’. Denne mad kaldes kosher. Derimod er det forbudt at spise grise. Disse regler stammer fra Jahve og står i 3. at mennesker har lavet særdeles effektive landbrug.MENNESKE. som ønsker at give dyr nogle ordentlige forhold. sandsynligvis fordi hundegalskab er udbredt i Mellemøsten. høns. I islam er dyr ofte karakteriseret som gode hjælpere for mennesker. Hunden er også et beskidt dyr for muslimen. På den måde vises det. der er forbudt at spise. Muslimer har også et særligt regelsæt for rene (halal) og urene (haram) dyr. I jødedommen er der i øvrigt særlige spiseregler. Mosebog. hvor man masseproducerer dyr til slagtning. mink på minkfarme og forsøgsdyr er der i de seneste årtier vokset organisationer frem. at man ærer dyret som Guds skabning. Grise anses af muslimer som værende særdeles urene og må ikke spises. Det sidste er nok et resultat af det første. Det skyldes. særligt munke. Der er noget mad. Kristne mennesker er ikke underlagt særlige regler for deres omgang med dyr. så mennesker kan komme og se på dem? • Er det i orden. som de hygger sig med – indtil de ikke har tid til at passe dem mere? • Hvor går grænsen mellem respekt for og udnyttelse af dyr? Begrund svarene. at mennesker investerer i kæledyr. ænder. Både i jødedommen og islam er der særlige slagteregler. laks. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE T Diskuter følgende spørgsmål: • Er det i orden at træne dyr til cirkus og sport. Der er i kristendommen ikke nogen urene dyr. OPGAVE T · U 190 . det er mere i orden at bruge end andre? vise sin respekt for Gud. heste. at det giver dårlig karma at behandle andre levende væsener dårligt. hvorefter dyret forbløder. skaldyr. Måske som følge af forholdene for burhøns. der er tilladt at spise. kap. OPGAVE U Læs artiklen “Vi lever længere – takket være dyreforsøg”(arbejdsark 5). I buddhismen er der en meget stor respekt for dyr. som mennesker ikke må have kontakt med.

178. 144. 120 Frihed 37. 168. 131 Fundamentalisme 14. 179 Synd 6. 150. 118. 83. 68-71 Næstekærlighed 114. 95. 112. 97. 74 Ytringsfrihed 14-16 Ærefrygt 4 Ondskab 105. 132. 77. 124. 117. 53. 117. 166 Samvittighed 111. 133. 128. 125 Reinkarnation 136 Religionskritik 14.STIKORD Abort 81. 72. 175. 124. 118. 123 Forelskelse 98-102. 48. 166 Fadervor 24. 167 Nordirland 51. 89. 7. 120. 96. Martin 24. 111 Fri vilje 119. 114. 137 Billedforbud 17-23 Blasfemi 12-16 Clash of Civilizations 45 David og Batseba 114 Djævelen (se også ‘Satan’) 103-106. 144. 134. 54 Homoseksualitet 82. 99. 106. 121 Atman 32. 132. 141. 125. 71 Kloning 162. 100. Jihad 43. 131 Integration 41. 105 Folkekirke 9. 77. 77. 25. 121. 176 Assimilation 56 Ateisme 76. 162. 74 Paulus 6. 123. 102. 114. 92. 118. 122-125 Elias 26-28 Etik 165. 173 Fristelse 96. 95 Tsunami 146-149 Undere 28. 147 Teologiske retninger 80. 117. 118. 168-171 Dødskys 110. 187 Befrielsesteologi 150 Begær 42. 92. 64 Romeo og Julie 97-105. 78. 171 Mad 11. 186 Syndebuk 36 Syndefald 11. 148 Leibniz. 175 Satan (se også ‘Djævelen’) 141. 154-161. 85 Hedonisme 121 Hellig 4. 147. 125. 65 Luther. 77-89. 83 Genmanipulation 117. 36 Kulturmøde 38-40 Kys 20. 111. 127-131. 14. 124. 85-88. 57. 159 Teodice 136. 96. 111 Dødsstraf 162. 171-74 Dødssynd 96. 117. 159 Djævelens Advokat 162. 109 . 183 Genopstandelse 139 Grundlov 76. 113. 125 Sygdom 42. 171 Raël 182. 68. 123 Hybris 130. 152. 139. 42. 134. 161. 64. 136. 120. 58-63 Intet 34 Job 141-144 Kashmir 66-68. 150 Totem 33 Trossamfund 9. 106. 177-183 Krise 14-16. 162. 186 Krænkelse 12. 190 McWorld vs. 108-114. 7. 168-171 Dødshjælp 162. 114. 114. 123. 135. 47-50. 75 Religionsmøde 47. 103. 102. 118 Tabu 9-11. 15. 96. 45. 108. 171 Hovmod 120. 175. 183 Reformation 22-24. 150. 74. 124 Kærlighed 98. 148. 81. 117. 132 Forræderi 110. 149 Oplysningstiden 14. 123. 44 Miljøproblemer 184-187 Muhammedkrise 14-16 Naturret 166. 100. Gottfried Wilhelm 135 Leicester 64. 110. 84. 144 Skilsmisse 109.

Scala. Scotland/Bridgeman Art Library Side 27 Elia.dk/Vejen Museum Side 12 Side 13 Side 15 Side 17 Side 18 øv. Olie på lærred © Succession H.dk. Scanpix/Allan Lundgren Scanpix/Keld Navntoft Polfoto/AP/Bagash Scanpix/AGE/J. Fresco. M. Firenze Side 31 Forside fra: På ekspedition i Bibelen. New York/Foto © Scala. Af Ovartaci. 2003. ca. Side 166 øv. Denis. 1867-8. Side 73 n.dk Polfoto/Workbook Stock Scanpix/Corbis/Wier Gyldendal Flagellanter. © Olafur Eliasson/billedkunst. 1635. 172 x 131. Turbine Hall. Tillisch La Danse. Side 55 th. Madrid/Bridgeman Art Library Side 10 Adam og Eva. © Fernando Botero. Louvre. Græsk skulptur fra år 130-90 f. Moskva/ Bridgeman Art Library Polfoto/AP/David Longstreath Scanpix/Corbis/Bill Gentile Polfoto/AP/Garcia Scanpix/AFP/Rolando Gonzales The Illness of John. Skulpturen er gengivet med kunstnerens tilladelse. 1993 The Weather Project. Af Juan de Flandes. 1953. 1860-64. Statens Museum for Kunst/ foto © SMK Side 104 Side 107 ds. Tyrkisk miniature/Art-Archive/Topkapi Museum. Staatsgalerie. 1928. Af Andrei Rublev. George Washington Masonic Memorial. Tempera på træ. Paris/Gyldendal Grøntsagsgartneren – eller: Sjov med grøntsager. Af Edouard Manet Olie på lærred/Scanpix/Corbis/Alinari Side 114 Side 115 Side 120 Polfoto/Botanica Bathsheba. 1933. Farvet træsnit/ © Christie’s Images/Scanpix/Corbis Side 81 Side 83 Side 84 Side 89 Side 90 Side 91 Side 92 Side 93 Side 94 Side 96 Side 97 Side 98 Polfoto/AP/Jasper Juinen Polfoto/Frare Davis Polfoto/Thomas Borberg Polfoto/Lars Skaaning Polfoto/Carsten Lauridsen ds. Side 76 Gyldendal Scanpix/Corbis/Reuters Polfoto/AP Polfoto/AP/Paolo CITO © Ahmed-Nurani Krausen Polfoto/Claus Lunde Scanpix/Claus Bjørn Larsen Ben Ravilious/www. Af Maerten van Heemskerck. Kristus som sejrherre over synd og død. Kornerup/Nationalmuseet John Rydahl Venus fra Milo. Olie på lærred. Musee d’Unterlinden. Olie på træ. 1996. Af Giotto di Bondone. Olie på træ. Foto © Poul Ib Henriksen Side 29 Djævleuddrivelsen i Gerasa. © René Magritte/ billedkunst. Olie på træ. National Gallery/Scanpix/AKG Side 78 Side 79 Polfoto/Miriam Dalsgaard The Screaming Pope. New York/ Bent Ryberg Side 37 Kopi af Davids tronstol i “The Tall Cedars of Lebanon Room”. USA/Bridgeman Art Library Side 52 Side 55 tv. Troels & Karin Jordansens Samling. Af Leonardo da Vinci. © Otto Dix/billedkunst. 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Side 32 Side 33 Side 34 Mosaik fra 1176/Gyldendal R. Af Jean-Léon Gérôme/Sotheby’s Uddrivelsen af Paradis. 1997. Af Katsushika Hokusai. New York. Tysk bog-ill. 1980. Fiberglas. Olie på træ. St. Unilever A/S. Olie på lærred/ Pradomuseet. Af Anton Koberger FOCI/SPL/David Gifford Hubble/© NASA Gyldendal Polfoto/Vikram Kumar Scanpix/Corbis/Davis Robbins Polfoto/AP/Virginia Dept. ca. 1512-15. Schweiz/Dagli Orti/The Art-Archive Side 110 De elskende. Træsnit fra 1400tallet i Chapelle SaintClair/Polfoto/Topfoto/British Library Polfoto/Jesper Nørgaard Sørensen Uden titel. 1790. 1493. Petersborg/ Foto © 1990. ca. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Side 129 Den sidste nadver. © Det Danske Bibelselskab og M A G I C 2000 Side 111 Side 112 Side 113 Judaskysset. sko/Gagosian Gallery. Hermitage-museet. Istanbul Side 176 Side 178 Side 179 n. udateret. 1400-tallet/Polfoto/ Topfoto/British Library Side 23 St. D. Tretyakov Galleriet. Olie på lærred.dk. Martin Zillis Kirken. Af Olivia Holm-Møller Halshugning fra bogen: Croniques de France ou de St. Danmark Scanpix/BAM/Lisbeth Holten Romeo og Julie af Baz Luhrmann. Scrovegnikapellet. London (The Unilever Series)/ Foto © Matt Williams: www. Af Hans Memling. Af Henri Matisse. Museum of Modern Art. Olie på lærred. Polfoto/Bo Svane Isenheimer-alteret (midtersektion)./Scanpix/Corbis/Sygma Tre scener fra Jesu fristelse. 1610. Af Giovanni Baleison. Privateje/Bridgeman Art Library Side 141 Jobs bog. 1420. Side 44 th. Side 168 Side 169 Side 157 Side 149 Side 151 Side 152 Side 153 Side 154 Side 18 n. Richard S. 1889. 1910. Side 45: Scanpix/Helene Bagger Polfoto/Jiri Rezac Polfoto/ Sylvain Grandadam Polfoto/Michael Mottlau Polfoto/AP/Disney/Ashman Colonial Bastard. Kr.revs. bogill. 20th Century Fox/ Polfoto/Cinetext Bildarchiv Side 158 Side 160 Side 163 Side 164 Side 165 øv.dk. 1470-75. Veronica. England Side 125 Side 126 Side 127 Side 124 Side 122 De syv dødssynder. Colmar Side101 Side 103 Polfoto/Topfoto/Ford Madox Brown The Devil’s Advocate af Taylor Hackford. Veronica. Af Jake & Dinos Chapman. Privateje/© Christie’s Images /Bridgeman Art Library Bag den store bølge ved Kanagawa. London (The Unilever Series)/ Polfoto/PA/Johnny Green Side 133 Side 134 Side 137 Side 138 Side 139 Slavisk skrig © Leif Sylvester Petersen/billedkunst.org Side 140 Kristus’ fald på vej til Golgatha. © Olafur Eliasson/billedkunst. Side 166 n. Af Jacob Bouttats. Georg Olms Verlag. Blyant og tusch på papir. Side 57 Side 59 Side 61 Side 64 Side 65 Side 66 Side 69 Side 70 Side 73 øv. 1772. Olie på lærred. London/Bridgeman Art Library Side 46 Side 48 Side 49 Side 50 Side 51 Polfoto/AP/Antonelli Polfoto/Magnus Møller Scanpix/ Linda Henriksen Polfoto/Martin Lehmann Scanpix/Corbis/Dave Bartruff . 1483. 54 x 73. Museo Civico. 2003. 1993.com Polfoto Polfoto/Paul Faith Polfoto/Peter Morrison © Mathilde Foto CDanmark/Gyldendal Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848. 1481. Kuta Side 38 Side 39 Side 41 Side 44 tv. © Ejnar Nielsen/billedkunst. Courtesy of Marlborough Gallery. farve. Matisse/ billedkunst. 1513-1574. 1470-75. Kress Collection. Tate Modern. Warner Bros. 1305. Af Guiseppe Arcimboldo. Træsnit fra 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Pest scene. Hebberd Scanpix/Corbis/John van Hasselt Edens Have. William Burden Collection.benravilious. Fresco i Santa Maria delle Grazie. dk.dk. paryk.BILLEDLISTE Forside St. Af Martin Bigum. Af Ingvar Cronhammar. harpiks. Dallet Dansen om guldkalven. Cremona/Scanpix/AKG/Pietro Baguzzi Side 183 Side187 Side 188 Side189 Polfoto/AFP/Clonaid Scanpix/Corbis/L. akvarel af J. Af Nicolas Poussin. Af Rowena Morrill Who’s Afraid of Virginia Woolf? Af Mike Nichols./Monarchy/Kobal Coll/Brian Hamill Side 25 th. Fra bogen: Speculum Humane Salvationis.1996. Tate Modern. © Ovartaci-fonden/ Museet på Psykiatrisk Hospital i Risskov Skabelsen. Af Giovanni Domenico. Tryk fra Nürnberg. Scanpix/AKG/Werner Forman Scanpix/Corbis Den hellige treenighed. Af Francis Bacon. Duke of Normandy. årh./ © Glasgow University Library. 1675. 1500. Side 181 Scanpix/Corbis/James Leynse Scanpix/Masterfile/Frymire Scanpix/Corbis/Najlah Feanny Kylie in “A Number”. 1590. Virginia/ Alamy/S. Stuttgart/Scanpix/Corbis/Alinari Kopi af kalkmaleri i Tirsted Kirke. Milano Side 4 Side 5 Fra Emblematica Sacra af Daniel Cramer. Side 165 n. New York/Scanpix/AKG Side 146 Side 145 Jesu fristelse i ørkenen. Padua Shadows out of Hell. 1929-30. Kress Collection.dk. Turbine Hall. of Corrections Kain og Abel. Alexandria. Privateje/© Gavin Graham Gallery. Af Mathias Grunewald. Firenze Side 174 Henrettelsen af Kejser Maximilian af Mexico. ca. Af Constantin Hansen. ca. 1495-97. Scanpix/BAM/Marianne Grøndahl © Thorkild Jensen Polfoto/Jan Grarup © Frisko Is. 1150. Romersk loftsmaleri i St. 215 x 280. Zeisler Coll.4 cm. Af Hans Memling. 1966/Scanpix/Corbis/ Sunset Boulevard Side 170 Side 172 Dødsleje. Farvelagt træsnit. © The Francis Bacon Estate/billedkunst. Polfoto/Topfoto/Ann Ronan Picture Library Side 8 The Weather Project.. Side 19: Side 21 Persisk miniature fra 1500-tallet. Olie på lærred. fra 14. USA/Bridgeman Art Library Side 24 Side 25 tv. Olie på lærred. 2001.

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful