ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , .

- _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

LIV OG RELIGION 9 Grundbog
Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg
Dette er en pdf-fil med Liv og religion 9, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres

www.syntetisktale.dk

LIV OG RELIGION
GRUNDBOG 9 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG

GYLDENDAL

Liv og religion 9. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 2. oplag 2007 © 2007 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Billedliste side 192 Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2007 ISBN 978-87-02-05413-2 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 9 består af: • Grundbog • Lærerens bog • Systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides: www.livogreligion.gyldendal.dk

teknologi og natur · 162 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Er det i orden at slå ihjel? · 168 Er det i orden at lege skaber? · 177 Er det i orden at lege hersker? · 184 . der er helligt? · 4 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Er det i orden at krænke andres følelser? · 9 Billedforbud Gud er stor? · 17 · 25 · 33 Symboler på det hellige · 30 Har det betydning for dig? Kulturmøde · 38 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Religionsmøde i Danmark · 47 Krige i religionernes navn · 51 Integration · 58 Leicester · 64 Konkrete konflikter · 66 Kirken i det moderne samfund · 72 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Den rummelige folkekirke · 80 Kirken i staten · 84 En moderne kirke · 88 Kirken – et hus i byen · 92 Lad dig friste og … · 96 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Forelskelse frister! · 108 Skal man modstå fristelser? · 117 Er det syndigt at falde i fristelse? · 121 Du bli’r hva’ du spiser? · 126 Hvad er lidelse? · 132 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Er Gud retfærdig? · 141 Katastrofen · 146 Kamp mod lidelse · 150 Sygdom · 154 Menneske.INDHOLD Er der noget i livet.

der også forstår at engagere andre i sagen. og som man derfor skal værne om. 4 . hvad der er helligt i tilværelsen. Det. der gør livet værd at leve og det gode helligt. som anser noget bestemt for at være helligt. som for alvor går op i noget bestemt. og da ordet hel også kan betyde både ‘straf’. illustreret med et hjerte. der betyder ‘sund og fuldstændig’. at han vil én det bedste. og det er denne værdi. Alt er tilladt – intet er helligt Modsatte side: The Weather Project. Religionerne mener hver især. og de giver alle sammen deres bud på. er dog ikke det samme som. Samtidig er det hellige både større og stærkere end mennesket. Derfor bøjer eller ydmyger man sig frivilligt for Gud i den tro.ER DER NOGET I LIVET. brænder igennem. brænder for en sag. Samtidig er man bange for at komme i unåde og blive ramt af Guds vrede. Det blev bl. De forskellige religioner giver forskellige forklaringer på. der findes i verden. at man skulle føle for troen og gøre den inderlig. Og det. og hvordan man bedst kan leve livet. kan andre opleve som usundt og skadeligt. at mennesker. Derfor siger man ofte. hvad det gode er. lader sit liv styre af det hellige og prøver at lade det hellige komme til udtryk i sit liv. at man som menneske både er taknemmelig over. Ærefrygt Ærefrygt betyder. som nogle anser for at være godt og sundt. og de. Under pietismen i 1700-tallet gik man meget op i. og ‘det som er skjult’.a. man forstår og lever sit liv. At mange mennesker regner forskellige ting eller begreber for at være hellige. DER ER HELLIGT? Religionerne og det hellige Ingen ved nøjagtigt hvor mange religioner. at de rent faktisk er hellige. Installation af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson i den store turbinehal på museet Tate Modern i Londan 2003. at Gud har skabt livet og bevidst om. kan være aldeles ufarligt. Vi siger ofte. at de ligger inde med den sande udlægning af livets værdi. vil religiøse mennesker opfatte det som klogt både at tilbede og frygte det hellige. Den religiøse eller den. der var i brand. Ordet hellig kommer af ordet hel. der er godt. at man har brug for Gud for at få et godt liv. men det er flere tusinde. at det at tilhøre en religion eller at være religiøs er det samme som at føle sig bundet til en magt uden for én selv – en magt som har stor indflydelse på den måde. som nogle frygter. Det hellige er dermed noget.

.

at mennesket altid står i valget mellem det gode og det onde. hvad vi vil. at alt det med tro og religiøsitet var ved at være et overstået kapitel i historien. til religionerne og det hellige.ER DER NOGET I LIVET. Det er Paulus. om at alt er tilladt. Tilbage i 1970’erne var der et berømt slogan. at man ikke er afhængig af Gud. Derfor er det aldrig lige meget. hvad man vælger at gøre. Synd I kristen sammenhæng betyder synd ‘at vende sig bort fra Gud’ – altså at leve med en forestilling om. At alt var tilladt betød. DER ER HELLIGT? Paulus Paulus var oprindelig jøde og med til at forfølge de første kristne. hvor der ikke længere var behov for religion og tro.” Paulus gør her menigheden opmærksom på.a. der hed: “Alt er tilladt – intet er helligt!” På det tidspunkt havde mange mennesker i Nordvesteuropa og USA en forestilling om. Og det er menneskets opgave at gøre det gode og det rigtige. Sloganet. hvad det ville. men ikke alt gavner. der har skrevet de ældste tekster i Det nye Testamente. at ethvert menneske kunne tænke. men han blev senere omvendt og derefter den vigtigste person i forbindelse med kristendommens udbredelse. men noget er ifølge Paulus bedre end andet. 6 . sige og gøre. der blev opfattet som en spændetrøje i livet. at mennesket havde nået et udviklingstrin. Det var ikke bundet af noget og dermed også fri for bindinger. Man troede. fordi vi er skabt til at kunne noget forskelligt. hvor apostlen Paulus i et brev til menigheden i Korinth skiver følgende: “Alt er tilladt. blev bl. Nok kan vi som mennesker gøre. lavet i opposition til et citat fra Bibelen. når det skal gøre et eller andet.

Ordet synd kommer af ordet sund. De to begreber er således gennem sproget forbundet som to sider af samme sag. som kom af ordet sund i betydningen ‘adskillelse’. og at den orange halvcirklen skulle monteres på endevæggen lige under spejlet. at det er det gode og det rigtige. da Eliasson kun leverede tre genstande: en orange halvcirkel i træ. I religiøs forstand betyder det ‘at adskille sig fra eller vende ryggen til det hellige’ – fx Gud. Hans idé var. Udstillingen blev et stort tilløbsstykke. hvor du forholder dig til. Museumsfolkene blev noget overraskede. de så. om det at brænde for en sag har noget med hellighed at gøre. OPGAVE A OPGAVE A Tag udgangspunkt i de to slogans: “Alt er tilladt – intet er helligt” og “Alt er tilladt men ikke alt gavner” og skriv et essay. At noget er syndigt betyder. eller at der i udtrykket ligger. du kender eller har hørt om. På billeder fra udstillingen kunne 7 . som kom af ordet sund i betydningen ‘helt rask og perfekt’ og det syndige. et kæmpe spejl og en plasticslange med en masse små huller i. Er det mest rigtigt. Plasticslangen skulle trækkes langs hallens vægge. at de spontant lagde sig ned på gulvet i den store hal for bedre at kunne suge oplevelsen af kunstværket til sig. du er mest enig i. mens det onde og forkerte i hans øjne er syndigt. at mennesket både kan være godt og ondt. hvilket af de to slogans. Kunsten og det hellige Til en udstilling i den store turbinehal på museet Tate Modern i London var den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson i 2003 blevet bedt om at levere de værker. som går eller gik meget op i en bestemt ting og vurder. På den måde lykkedes det kunstneren at skabe en atmosfære af såvel morgenstemning med solopgang og morgendug som en aftenstemning med solnedgang og aftendis. at alt er tilladt. For ham er det hellige og det syndige altså hinandens modsætninger. at det er adskilt fra det gode. således at der kunne sendes vanddamp og røg ud af de små huller. der skulle udstilles. Man kan sige. og mange mennesker blev så benovede over det. På dansk har vi altså et sjovt sprogligt sammenfald mellem det gode og det onde – eller mellem det hellige. at spejlet skulle placeres i loftet. der er et udtryk for adskillelse mellem to stykker land – fx Øresund mellem Danmark og Sverige. netop fordi det er godt og rigtigt. at det religiøse menneske både er bundet til det hellige og til det syndige.Paulus ville med andre ord mene. eller at noget er mere vigtigt eller rigtigt end andet? Skriv derefter om en person. der er helligt.

det næsten se ud som om. der med sine stråler kan ødelægge alt liv på Jorden. når man bevægede sig ned gennem den lange turbinehal mod Solen. Ved at gøre Solen til det helt centrale omdrejningspunkt. at Eliasson med sit kunstværk havde fat i noget. og spille på at den både går op og ned. Læs dit digt igennem og vurder. at folk beder til eller underkaster sig den symbolske udgave af Solen.ER DER NOGET I LIVET. Solen er både en nødvendig forudsætning for liv på Jorden og en dødsens farlig fjende. Alle var de enige om. og flere sagde. de tre genstande og rummet hver for sig rummede. DER ER HELLIGT? Mange museumsgæster lagde sig spontant ned på gulvet. Olafur Eliasson havde kaldt sit kunstværk for The Weather Project og bidrog derved til den meget omfattende miljødebat. Sammenlign derefter det du har skrevet med sangen af Frans af Assisi (arbejdsark 1). om det rummer noget om det hellige. Skriv derefter et digt. hvad du kommer til at tænke på. OPGAVE B Se på billederne fra udstillingen og noter på et stykke papir. at det var som at gå mod himlen eller livets ende. OPGAVE B 8 . der var større end det. som indfanger stemningen i det. du har tænkt. Andre nøjedes med at udtrykke sig i ord. kom der på samme tid en stemning af undergang og håb ind i udstillingen. som har udspillet sig gennem de sidste 25 år. når du ser Eliassons kunstværk. da de så Eliassons sol på Tate Modern. hvis mennesket med sin forurening af naturen ødelægger de beskyttende lag i atmosfæren.

at Jesus gik på vandet eller det med jomfrufødslen. De er fx jøder. at Tabu Ordet tabu kommer fra Polynesien og betyder ’urørligt. det er forbudt at tale om. som almindelige mennesker ikke måtte komme i nærheden af. at de er kristne. Det er svært at sætte ord på forholdet til det hellige. sige. mens resten fordeler sig blandt øvrige religioner. af herskeren i et land (evt. Hele 83 % af befolkningen er nemlig medlemmer af den danske folkekirke og omkring 6 % er muslimer. 9 . Forbuddet kan enten være udstedt af en usynlig magt. vil hovedparten af dem svare: “Nej!” Modsat vil det være. De tror altså på et eller andet. ikke sig selv som hverken religiøse eller hellige. om de synes. Lægger man i stedet ud med at spørge folk. eller at der var bestemte børn. fordi det lød grimt. der er medlem af et trossamfund. røre ved eller omgås. om de er medlem af et bestemt trosfund. at man bevidst eller ubevidst ved. Gjorde de det alligevel udløste det straks ulykke eller død i samfundet. eller om de kan pege på noget. Kun et meget lille mindretal er ateister uden et religiøst tilhørsforhold og er altså slet ikke medlem af noget trossamfund. forbudt og farligt’. buddhister. der er noget i tilværelsen. Alligevel opfatter hovedparten af dem. hinduer eller sikher. I alt er der repræsenteret omkring 100 forskellige religioner i Danmark. fordi deres forældre syntes. Mange børn kender fx til. som de ikke helt kan sætte ord på. som er større end én selv. en diktator). om de er hellige. At noget er omgærdet af tabu betyder. men at de tror på deres egen måde. at der er noget. at de ikke tror på fx det med. ting eller steder. at deres forældre har sagt. som de opfatter som uerstatteligt. hvorefter forholdet til guderne skulle genoprettes. af ens forældre eller af ens egen underbevidsthed. at de ikke måtte bande. men mange skynder sig i tillæg hertil at sige. de ikke måtte lege med. vil stort set alle svare “ja”. Gruppen af folkekirkemedlemmer vil til nød svare. Her blev begrebet brugt i forbindelse med hellige personer. fordi det hellige er omgærdet af tabu. hvis man i stedet spørger dem. som er vigtigere end andet.TEMA 1 ER DET I ORDEN AT KRÆNKE ANDRES FØLELSER? Spørger man tilfældige mennesker. komme i nærheden af.

OPGAVE C Forklar hvorfor. DER ER HELLIGT? OPGAVE C Diskuter i fællesskab eller i mindre grupper. hvilke tabuer I kender til. Læser man i Bibelen opdager man hurtigt.ER DER NOGET I LIVET. der var et eller andet galt med dem. at det er forbundet med noget farligt. 1993. Da Gud havde skabt Adam og Eva placerede han dem i Edens Have og gav dem alle havens frugter til føde. At noget er gjort til tabu betyder. Kun frugterne fra Træet til kundskab om godt og Adam og Eva. men dermed kan det også blive lidt spændende og tiltrækkende. Af Fernando Botero. der ikke må tales om de enkelte tabuer. Af samme grund var disse børn ofte de mest spændende. ligesom man tit fik lyst til at bande.a. 10 . handler om sex. at det første tabu bl.

Adam og Evas syndefald. fordi svin i disse religioner opfattes som urene dyr. kan være urent. at man skal elske sin Gud og sin næste som sig selv. som er urent. i mindre grupper eller hver for sig. Reglerne giver et fællesskab. Kommer man i berøring med det urene. men her er begrundelsen den modsatte – nemlig at koen i Indien opfattes som et helligt dyr. samtidig med at synet på mennesket er sådan. Forklar. det rene i jødedommen benævnes kosher. filosoffen Søren Kierkegaard har kaldt troens paradoks. Såkaldte spiseforbud er kendt i mange religioner. Og resultatet var i første omgang. at de opdagede. at intet af det. Dette forbud gjorde disse frugter særligt interessante. men.og kalvekød. og hvorfor de måske gør det andre steder. Med ophævelsen af spiseforbuddet kommer der i kristendommen mere fokus på forholdet mellem godt og ondt. Det er det forhold. at de altid skal lade deres handlinger styre af kærligheden. der kommer til udtryk i Det dobbelte Kærlighedsbud. hvordan medlemmer af en religion skal opføre sig. Ud over at handle om sex.a. der bl. selv om det aldrig vil lykkes fuldt ud. forbinder maden med begreberne rent og urent. Derpå dækkede de deres kønsdele til og fik deres straf af Gud. der kommer ind i et menneske udefra. samt at de kunne formere sig og blive til flere. før man igen kan optages i fællesskabet. men at troen på Gud kan hjælpe det med at vælge det gode. Senere i Det nye Testamente går Jesus imidlertid langt videre. Fra den dag var mennesket dødeligt og skulle ikke mere leve evigt. OPGAVE D Rent og urent Begreberne rent og urent bruges ofte som retningslinjer for. men som I alligevel ikke spiser hjemme. hvorfor I ikke spiser disse ting. men efter syndfloden udvidede Gud “spisekortet”. at mennesket altid vil være fanget i dilemmaet mellem godt og ondt. at de var nøgne – altså to forskellige køn. idet han belærer sine disciple om. Inden for kristendommen er det et krav til mennesket. Her er kristendommens pointe. hvor det hedder. Det. hvorfor man ikke må rende nøgen rundt på gaden i Danmark. OPGAVE D Oplist. I Edens Have fik Adam og Eva godt nok kun frugt og grønt. mens det rene er det. Diskuter. 11 . blod og sex på bestemte tidspunkter urene. I kristendommen finder der ingen spiseforbud. Der er noget bestemt. ting som man i princippet godt kunne spise. at Adam og Eva spiste af dem.ondt måtte de ikke spise af. skal man igennem forskellige renselsesritualer. så Noa og hans familie også måtte spise udvalgte dyr. handler Bibelens første tabu også om mad og moral. man må. Adam og Eva ikke må spise. skal man holde sig fra eller undlade af gøre. kommer inde fra mennesket selv. Derfor endte det som bekendt med. Et andet kendt eksempel er hinduernes forbud mod at spise okse. Det er det. at mennesket aldrig vil kunne leve op til dette krav pga. Inden for islam kaldes rent for halal og urent for haram. Ofte er dyr. Mest kendt er nok jødernes og muslimernes forbud mod at spise svinekød. siger Jesus. Alt det urene.

når man brugte dem. Sandalerne var knapt kommet på hylderne før en gruppe præster og en af landets biskopper gennem læserbreve. radio og tv protesterede over. der ikke troede på Gud og den tredje om nogle tegninger. århundrede blev vi i Danmark vidner til tre krænkelser med religiøst islæt.ER DER NOGET I LIVET. i hvilke situationer forskellige mennesker kan føle sig krænkede. Den første handlede om sandaler. når du hører ordet krænkelse. Kvicklys badesandaler med motiver af Jesus og Jomfru Maria. I Kvicklys bestyrelse har de måske kendt det gamle ordsprog om. som således blev trådt på. og skriv dem ned. for ellers er fanden løs – i hvert fald blev sandalerne taget af hylderne med det samme og uden diskussion. De kaldte det blasfemi og ville have Kvickly til at tage sandalerne væk fra hylderne. at man ikke skal blive uvenner med de hellige. hvad du kommer til at tænke på. Allerede i løbet af de første år af det 21. den anden om en præst. om du har fået alle aspekter af ordets betydning med og tilføj dem. Skriv også synonymer. at man på den måde fik folk til at træde på Jomfru Maria og Jesus. du eventuelt mangler. 12 . Kvicklys Jesussandaler I foråret 2003 lancerede butikskæden Kvickly nogle nye klipklap-sandaler med billeder af Jomfru Maria og Jesus. OPGAVE E Undersøg i ordbøger og leksika. Diskuter i mindre grupper. DER ER HELLIGT? Religiøse krænkelser OPGAVE E Indskriv på et tanke-træ. I bliver enige om.

hvor en præst fra Nordsjælland i overskriften udtalte. som der står i Bibelen.Grosbøll-sagen Senere samme måned var der et interview i Weekendavisen. Præsten. som var forargede over. hvad han havde sagt og skrevet i sine bøger og prædikener. 13 . Den store opstand medførte. Thorkild Grosbøll. Thorkild Grosbøll. at en præst kunne finde på at udtale sig på en måde. Han fik dog undervejs i sagen også støtte fra andre kolleger. at biskoppen over Helsingør Stift midlertidig fratog præsten retten til at være præst og iværksatte en undersøgelse af. Dette affødte en voldsom reaktion – ikke blot fra mange af hans præstekolleger. bliver interviewet af en række journalister efter et møde med biskoppen over Helsingør Stift. som efter deres mening kunne underminere hele kirken og den kristne tro. men fastholdt. at han ikke troede på Gud. fik mulighed for at trække sine ord tilbage. at han ikke som almindeligt fornuftigt menneske kunne tro bogstaveligt på fortællingerne om. Præsten. men også fra almindelige mennesker. at Gud skulle have skabt hele Verden og holder den oppe. Af den grund var han tæt på at miste sin stilling for altid.

da nogle karikaturtegninger i Jyllands-Posten satte store dele af den muslimske verden i brand. at det synspunkt. at diskussionen i overvejende grad har været holdt som en faglig diskussion. kaldes fundamentalisme. forhånes eller nedværdiges på grund af sin race. DER ER HELLIGT? Blasfemi Ordet blasfemi betyder ‘bagtalelse’ og bruges mest i forbindelse med hån af andres tro eller religion. nationale eller etniske oprindelse. at hvis Grosbøll skulle fyres af den grund. straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. og han henvendte sig til JyllandsPosten herom. straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. ikke er spor nyt. hvilket er strafbart i Danmark efter to paragraffer i straffeloven: § 140. at man kan komme til at tro mod bedre vidende. som også skulle have deres afsked. Det er et spørgsmål som teologer i forlængelse af oplysningstiden har drøftet i flere hundrede år. havde den tredje nær væltet hele Danmark omkuld. Derimod er der rig mulighed for at læse mange af Bibelens fortællinger som billedlige udlægninger af. som sagde. 14 . Dette tolkede forfatteren som et udtryk for. Sagen mod Grosbøll stod på i tre år og endte med. at der er ting i Bibelen. man ikke kan tro på i bogstavelig forstand. Grosbøll står for. § 266 b. Og problemet ved en sådan læsemåde er. tro eller seksuelle orientering. satte han sagen på spidsen og underminerede dermed fuldstændig troen på Gud. at han under skærpet tilsyn fra biskoppen over Roskilde Stift kunne få lov at vende tilbage og virke som præst. Den. fordi de var bange for muslimers reaktion på tegninger af Muhammed. som ville illustrere bogen. Som Grosbøll blev citeret i avisen. at en dansk forfatter havde skrevet en børnebog om den muslimske profet Muhammeds liv. at Bibelen og andre religiøse skrifter skal læses og opfattes bogstaveligt. hvis man vil bevare sin forstand intakt. der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse. Efter sigende havde han svært ved at finde en tegner. og det giver bedre mulighed for at kombinere tro og fornuft. hvordan tilværelsen hænger sammen. Den. I den forudgående diskussion om religionskritik er pointen dog blot. hudfarve. Muhammedkrisen Mens de to første sager var til at overskue. der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse. uden at nogen har taget anstød af det.ER DER NOGET I LIVET. som først nu når medierne. Forhistorien var den. ved hvilken en gruppe af personer trues. at den danske ytringsfrihed var truet. Noget af det underlige ved hele sagen var. ville der mindst være 1/3 af folkekirkens præster. Det handler sandsynligvis om. At insistere på.

men pludselig i begyndelsen af 2006 kom der voldsomme protester mod Danmark og boykot af danske varer i en masse muslimske lande – først i Mellemøsten og siden i Afrika og Asien. som et udtryk for. Tegningerne blev trykt i efteråret 2005 og gav i første omgang kun anledning til mindre debatter. En tredje havde tegnes sig selv. at man må tænke. at både danske flag og ambassader blev brændt af i bl. Personligt kan man indskrænke sin egen ytringsfrihed ved ikke at tale om det. hvad man vil. Syrien og Libanon. Demonstrationerne udviklede sig på et tidspunkt så voldsomt. der vil lære danskerne om islam. Som sådan er ytrings-friheden en del af de borgerlige menneskerettigheder. 15 . Nogle af tegnerne havde valgt at tegne forfatteren Kåre Blütgen. Injurier er en slags ærekrænkelse. Ytringsfrihedens offentlige grænse går ved blasfemi og injurie.a. mens andre havde tegnet profeten Muhammed.Avisen var efter sigende enig i problematikken og fik herefter 12 tegnere til at bidrage med tegninger i avisen for at sætte sagen til debat. som er grundlaget for vestlige demokratier. hvor man offentligt nedgør en person med noget. Ytringsfrihed Ytringsfrihed betyder. som en tegner. som er tabubelagt. som ikke er sandt. På en af dem var han illustreret med en bombe i turbanen. der var bange for at tegne Muhammed. at han og alle andre muslimer var terrorister. sige og skrive.

ER DER NOGET I LIVET. Gennem denne sag blev Danmark og danskerne med ét slag medlemmer af den globaliserede verden. 16 . end det tidligere har været nødvendig. Diskuter det fornuftige i. Diskuter på den baggrund det rimelige i. Jyllands-Postens tegninger gav anledning til protester mod Danmark i store del af den muslimske verden. hvor informationer og problemer kan sprede sig ud over hele verden på få sekunder. blasfemi og injurie. som ligger på grænsen til at være blasfemi eller injurie og prøv selv at definere grænsen mellem ytringsfrihed. at præsten har fået lov at fortsætte sit arbejde. præsten der ikke troede på Gud og muhammedtegningerne (find evt. at nogle følte sig krænkede over hver af de tre sager om Kvicklys sandaler. at han i et demokrati som det danske ikke kunne blande sig i folks ytringsfrihed på samme måde. DER ER HELLIGT? OPGAVE F Find i mindre grupper på en række udsagn. Fra almindelige mennesker på gaden til embedsmænd og blandt ministre blev sagen drøftet over flere måneder. Og Danmark var i en periode ude i den største udenrigspolitiske krise siden 2. man siger og gør. og selv den amerikanske præsident Georg Bush udtalte sig på et tidspunkt om sagen. hvad folk synes om de tre sager (arbejdsark 2). På grund af denne udvikling kan man være nødt til at gennemtænke flere konsekvenser af det. først muhammedtegningerne på internettet. som regenter i forskellige diktaturer kan. mens Anders Fogh Rasmussen på sin side hævdede. og at Anders Fogh Rasmussen ikke ville give muslimerne en undskyldning. når en tegning i dansk avis kan sætte den halve verden i brand. så I kan se dem). at Kvickly tog sandalerne ud af handelen. verdenskrig. Fra flere muslimske landes side krævede man. at den danske statsminister skulle gribe ind og forbyde eller blot tage afstand fra tegningerne. OPGAVE F Lav en undersøgelse i jeres lokalområde af.

at Gud i muslimernes bevidsthed er så stor. Det første er det vigtigste. Det strengeste forbud findes inden for islam.TEMA 2 BILLEDFORBUD Forbud mod at fremstille billeder af guden. men I ved intet. men noget lignende kendes inden for jødedom og kristendom. Derfor er logikken. Et der angår billeder af Gud. Et af Allahs 99 skønne navne (As-Salam. eller det som er helligt. Her hedder det i kapitel (sûra) 16:75: “Frembring da ingen billeder eller lignelser af Allah. og et der angår billeder af mennesker og dyr. at man ikke vil kunne undgå at begrænse Gud og dermed lave et forvrænget billede af ham. da det står direkte i Koranen. 17 .” I indledningen på den muslimske tidebøn hedder det. at han omfatter alt og er grænseløs men også tættere ved det enkelte menneskes egen halspulsåre end personen selv. forekommer i flere religioner. at Gud er stor! Det betyder mere præcist. der betyder ’Freden’) skrevet med kalligrafi. Islam Inden for islam har man to slags billedforbud. thi Allah ved (alle ting).

De skal være med til at give de troende en fornemmelse af Guds storhed. I vore dage gøres levende popog sportsstjerner til idoler.” Det er tolkningen af sådanne skriftsteder. DER ER HELLIGT? Idol Ordet idol betyder ’billede’ eller ’form’. en figur eller genstand. I stedet har muslimerne 99 forskellige navne for Gud.ER DER NOGET I LIVET. der har det afgørende ord i forholdet mellem Gud og mennesker. mange følger. 1635. af Nicolas Poussin. Her ses Dansen om guldkalven. Hadith og det andet billedforbud Ved siden af Koranen har muslimer en række hadith-samlinger. Det er beskrivelser af. Til denne opfattelse knytter sig et par andre skriftsteder – nemlig sûra 2:232 og 9:61. hedder: “Driv ikke spot mod Allahs tegn”. men det er så vidunderligt. hvordan profeten Muhammed levede sit liv og forstod Koranen. Nogle af disse skrifter er skrevet af folk. mens andre er skrevet på bag- Hverdagsliv i en oase. vil få en smertelig straf. der kan være med til at forklare en del af opstanden mod tegningerne i Jyllands-Posten. som taler ilde om Allahs Sendebud. 18 . Gud er ikke en. Og det vil være en hån mod Gud. man finder helligt i form af et billede. ca.a. der på det nærmeste tilbedes og hvis mening. Ifølge mytologien er der oven i de 99 navne ét mere. man kigger på som på et billede. hvis man prøver at fange ham ind på et billede eller i en skulptur. da man ellers vil få en forkert opfattelse af Guds væsen. og “De. og det dækker over. Derfor skal man afholde sig fra det. Samtidig er logikken i billedforbuddet at bevare skellet mellem Gud og verden samt at fastholde Gud som den. som man derefter tilbeder. Persisk minitavle fra 1500-tallet. at man gengiver det. hvor det bl. som kendte profeten. at det end ikke kan skrives.

Eksempel på islamisk udsmykning med ornamentik og kalligrafi på Klippemoskeen i Jerusalem. at Muhammed har udstedt et forbud mod overhovedet at lave billeder og skulpturer af noget. I selv har og tal om. Helt tilbage fra 1200-tallet findes der således i forskellige dele af den muslimske verden såkaldte miniature-billeder med både mennesker og dyr på – dog således at profeten for det meste er afbildet uden ansigt eller med en hvid klat dér. Diskuter det fornuftige i. blade og tv eksempler på. at pop. Hans begrundelser herfor skulle have været. Der findes også dele af Koranen og enkelte udgravninger af moskeer. 19 . Op gennem historien har der inden for islam. Fra både Persien og Indien findes dog billeder af profeten. når det havde et pædagogisk og lødigt formål i forhold til oplæring af børn og i forbindelse med legetøj. grund af en fortalt tradition. Og der har været en udbredt tradition for at se gennem fingre med afbildninger. at mennesker ikke skal forsøge at gøre Gud skabelseskunsten efter. som har været dekorerede. der kan være ved at følge sit idol i alt. der er mellem en gud og et idol. hvorfor I kan lide dem. OPGAVE G Find i aviser. som er levende. været forskellige opfattelser af disse forbud. De må dog ikke have karakter af idoler. Diskuter hvilke forskelle. at købe en bestemt vare eller tage et bestemt politisk standpunkt. Diskuter hvilke risici. Som alternativ til de figurative billeder har der i den muslimske verden udviklet sig en imponerende dekorationskunst med ornamentik og kalligrafi. OPGAVE G Oplist nogle af de idoler. at billederne eller selve kunstneren skulle blive genstand for tilbedelse i stedet for Gud.og sportsstjerne optræder i reklamer eller med meninger om et eller andet. hvor også ansigtet kan ses. Således er det tilladt for muslimske børn at lege med dukker. fordi det anbefales af ens idol. Herudover ville Muhammed forhindre. det står. Det er i nogle af dem. hvad vedkommende siger og gør. på samme måde som inden for kristendommen. hvor ansigtet skulle have været.

da han ved sit ord skaber hele verden og alt i den. Og Gud siger da også til Moses. der elsker mig og holder mine befalinger. OPGAVE H Diskuter hvilke fordele og ulemper. Det står som det andet af De ti Bud i Anden Mosebog kap. Her hedder det flere gange: “Gud sagde:”.” På samme måde som hos muslimerne er tanken altså den. torden og røg på Sinajbjerget. DER ER HELLIGT? OPGAVE H Ud over at være god og mægtig er Gud i jødedommen også farlig og frygtelig. der vækker Abraham og får ham til at drage af sted mod det forjættede land. der er ingen vind til at drive ildsøjlen og skystøtten frem gennem ørkenen. viser Gud sig som et frygteligt uvejr med lyn. Og da Moses skal have overdraget De ti Bud. religionen kan have af et billedforbud. og uvejret over Sinajbjerget er helt lokalt. Diskuter hvilke fordele og ulemper. Herren din Gud. for jeg. børnebørn og oldebørn af dem. Da han første gang henvender sig til Moses. Lidt anderledes er det i fortællingerne om Moses.ER DER NOGET I LIVET. Det er også Guds røst. han siger. billedforbuddet kan have for den troende. mens han under flugten gennem ørkenen vejleder Moses i en støvsky om dagen og en ildsøjle om natten. at han skal holde folket fra bjerget. 20: “Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. viser Gud sig først og fremmest som en stemme fra Himlen. I Det gamle Testamente. Jeg straffer fædres skyld på børn. når han stiger ned på det. er en lidenskabelig Gud. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem. som Gud lover ham. retfærdig og barmhjertig. men dem. 20 . Typisk for alle disse fremtrædelsesformer er det. at de er forbundet med mystik. hvor fortællingen om De ti Bud står. Jødedom Også inden for jødedommen er der et billedforbud. Her benytter Gud sig ofte af et visuelt udtryk i kombination med sin stemme. Disse fænomener er i Det gamle Testamente med til at understøtte gudens hellighed og utilnærmelighed. hvorefter det. da de ellers vil dø af at være for tæt på hellige. at Gud er mægtig. vil jeg vise godhed i tusind slægtled. Tornebusken tager ikke skade af ilden. Afdæk fordele og ulemper for religionen ved at tillægge Gud begge egenskaber. der hader mig. sker. er det således i en brændende tornebusk. Det sker første gang.

siger Herren. kap.4). Der var tilsyneladende ikke billeder i de første kirker. men som tiden gik udviklede kirken en rig billedtradition. Jeg omstyrter kongetroner. de falder for hinandens sværd. Derfor er den jødiske bibel også blevet en del af den kristne. Jeg vælter vognene med deres mandskab. blev de to ting forbundet. siger Hærskarers Herre. idet de opfattede Jesus som Guds søn. det ifølge Bibelen var under kong David. Det siges endda direkte i Det nye Testamente. min tjener Zerubbabel. hvorfor der ikke længere kunne være problemer i. 2. Her kaldes den jødiske bibel for Det gamle Testamente. tager jeg dig. På den dag. Blandt profeterne i Det gamle Testamente er der en forventning om. at Jesus er Guds ikon (2. jeg tilintetgør folkenes stærke riger. mens det specifikt kristne kaldes for Det nye Testamente. Kor. for dig har jeg udvalgt. med alt hvad det indebærer og som hel Gud. død og opstandelse tolkede nogle jøder denne profeti som opfyldt. I kristendommen opfattes Jesus altså som værende både et helt menneske. Ved at opfatte Jesus som Gud var det hellige pludselig blevet synligt.Kristendommen I den kristne selvforståelse er kristendommen en udløber af jødedommen. 4. Især når Ikon Ordet ikon betyder ‘et helligt billede’ eller ‘et billede af det hellige’. Ved at den usynlige gud blev synlig i et menneske. Den helt afgørende forskel på jødedom og kristendom er opfattelsen af Jesus. hestene med deres ryttere styrter. Et af eksemplerne på denne forventning finder man i Haggajs bog. 21 . at Gud vil sende en frelser til Jorden for at genoprette Israel som den stormagt. og gør dig til en seglring.” Med historierne om Jesus’ fødsel. Billederne skulle hjælpe almindelige mennesker med at forstå de bibelske fortællinger og de kristne pointer. 20-23: “Herrens ord kom for anden gang til Haggaj på den fireogtyvende dag i måneden: Sig til Judas statholder Zerubbabel: Jeg vil få himlen og jorden til at skælve. siger Hærskarers Herre. hvordan de bedst kunne leve livet. v. Af den grund er billedforbuddet i første omgang også blevet en del af kristendommen. der var blevet sendt til Jorden for i skikkelse af et menneske bedre at kunne vejlede menneskerne i. at lave billeder af Gud. Shealtiels søn.

kristendommen vandt indpas i lande. Begrebet stammer fra en gammel kirkestrid om brug af billeder fra det Osmaniske Rige (nuværende Tyrkiet) mellem år 726 og 843 samt fra reformationen i begyndelsen af 1500-tallet. hvor man både lod sig inspirere af den gamle græske og egyptiske kultur. Her ses Den hellige treenighed. når de havde så mange billeder. fordi nogle mente. der bragte mennesket frelse. Den ikonoklastiske strid Efter at den romerske kejser Konstantin i år 313 havde erklæret kristendommen for statsreligion i Romerriget. at Moselovens andet bud om ikke at lave gudebilleder også skulle overholdes i inden for kristendommen. Herudaf opstod det ikonmaleri. selv om det var en jødisk regel. Med islams opståen og udbredelse i Mellemøsten fra midten af 600-tallet blussede diskussionerne omkring brugen af billeder dog op igen. Og på trods af at Gud i form af Jesus havde vist sig i levende live for de kristne ifølge Det nye Testamente. Inden for den kristne tradition har der dog gennem historien været diskussion om brugen af billeder og især afbildninger af Jesus. ca. flyttede han nogle år senere hovedstaden fra Rom til Konstantinopel (det nuværende Istanbul i Tyrkiet). 22 . fordi muslimerne anklagede de kristne for afgudsdyrkelse. For mange almindelige mennesker blev det billedet i sig selv. og sådan måtte det ifølge nogle præster ikke være.ER DER NOGET I LIVET. som fortsat er meget udbredt i den græsk-ortodokse udgave af kristendommen. at helgenbilleder og andre ikoner officielt var forbudt i perioden mellem 726 og 843. At Gud gennem Jesus havde gjort sig synlig for menneskerne gjorde selvfølgelig. I den periode blev der kun lavet små ikonmalerier. DER ER HELLIGT? Ikonoklasme Ordet ikonoklasme betyder ’ødelæggelse af billeder’ eller ’billedstorm’. Efter Romerrigets deling i øst og vest i 359 og dets fald i år 479 udviklede østriget sig til et selvstændigt rige: Det Byzantinske Rige. men striden førte alligevel til. I den forbindelse havde billederne altså i høj grad en pædagogisk funktion. hvis man bad og ofrede til det. Dette gav i mere end 100 år anledning til en længere strid om brugen af billeder. at man kunne lave billeder af ham. at folk ikke kunne skelne mellem billedet som et udtryk for Gud fra Gud selv. hvor man ikke talte latin var dette et problem. 1420. fordi traditionen i nogles øjne udviklede sig til. fordi de hurtigt skulle kunne skaffes af vejen. af Andrei Rublev. fordi alt i kirken foregik på dette sprog.

som på latin kommer af Vera icon og betyder ‘det sande billede’. Dette klæde med Jesus’ ansigt på opbevares den dag i dag i Torino i Italien og opfattes som ikonernes ikon. Veronika. da han måtte slæbe sit kors ud til Golgata. som en kvinde. Af Hans Memling. og Jesus havde selv ladet sit ansigtstræk sidde på et stykke stof. Gud var som nævnt selv blevet synlig i Jesus. Legenden om Veronika. ca. selv om historien ikke kan bevises.Reformationen I den vestlige del af kirken havde allerede den gamle kirkefader Augustin argumenteret for at tage billedforbuddet ud af De ti Bud. 1470. fordi han ikke så noget problem heri. havde tørret hans ansigt med. 23 . opstod først i 1100-tallet. Veronika. Skt.

• Et enkelt ord kan give anledning til 1000 billeder i ens hoved. Den dannede grundlag for skolens religionsundervisning helt frem til midten af 1900-tallet. at det i kristendommen kun var ordet. I forbindelse med formuleringen af sin katekismus valgte Luther dog at følge Augustin og udelade det andet af De ti Bud. Selv om det først og fremmest var Luthers udgave af kristendommen. 2006. OPGAVE I Læs Martin Andersen Nexøs fabel ”Ulven og fårene” (arbejdsark 3).ER DER NOGET I LIVET. OPGAVE I Find i bøger. Det hang især sammen med Luthers pointering af. blade eller på internettet et eller flere billeder. endte det med. hvad der virker mest stødende. der var helligt. I stedet delte han det sidste bud i to. De ti Bud og sakramenterne. at hovedparten af kalkmalerierne i de danske kirker blev kalket over. Nogle af reformatorerne var på samme måde som ikonoklasterne voldsomt imod billeder. 24 . DER ER HELLIGT? Katekismus Ordet katekismus betyder ‘at give undervisning’. Senere i forbindelse med reformationen af kirken i 1500-tallet opstod der igen diskussion om brugen af billeder i kirkerne. Vurder betydningen af ord og billeder ud fra to slogans: • Et billede kan sige mere end 1000 ord. om hele snakken om Gud og det hellige er en ren illusion. fordi de blev brugt til at opnå personlig frelse ved at bede til dem. som kan virke provokerende eller stødende på nogle. Luthers lille katekismus indeholdt en gennemgang af trosbekendelsen. så væggene efter reformationen fremstod enkle og hvide. så der fortsat kunne være ti. Beskriv billederne med ord og vis begge dele til nogle andre. Lad dem vurdere. Restaurering af overmalet kalkmaleri i Fanefjord Kirke på Møn. der kom til at præge udviklingen af kirken i Danmark. men var som de andre skeptisk over for især den katolske kirkes brug af madonnabilleder og -statuer. Vurder på den baggrund. Fadervor. Han mente egentlig ikke. mens hovedmanden bag reformationen – den tyske munk Martin Luther – var mere forbeholden. at der var noget ondt i billederne i sig selv. Siden er mange af kalkmalerierne via restaurering dog igen kommet frem på kirkevæggene.

I Koranen kaldes Gud blot for Allah. ’Han er til stede’. der betyder noget i retning af ‘Han er’. Han har både skabt verden og mennesket.TEMA 3 ER GUD STOR? Inden for jødedom. Af Maerten van Heemskerck. og de troende opfatter ham som god og ufejlbarlig. 1512-1515. kristendom og islam beskrives Gud som almægtig. 1513-1574. Der er ikke det. I jødedommen bærer Gud navnet Jahve. Til venstre: Isenheimalteret (midtersektion). Gud ikke kan klare. hvilket er det arabiske ord for Gud. Af Mathias Grunewald. ‘Han lader vinden blæse’ eller ‘Han sender lyn ned’. 25 . Til højre: Kristus som sejrherre over synd og død.

Hver især skulle de slagte en tyr og lægge 26 . det giver af guden. der blev født som et menneske på Jorden og dels som en usynlig ånd. hvorfor han selv gerne ville beskyttes af ham. I kristendommen er det lidt anderledes. og diskuter hvilke kvaliteter. dels som hans søn Jesus.ER DER NOGET I LIVET. kan der også ofte tale om et møde mellem forskellige trosopfattelser og dermed mellem forskellige religioner. Helligånden. de hver især kan have for de troende. så han omvendte sig. at der findes tre guder. I Første Kongebog kan man læse om. Efter en tid sendte han tillige sin profet Elias til landet. Ifølge kristendommen er dette ikke udtryk for. Han skulle på Guds vegne demonstrere sin magt for kongen. Elias mødte op hos Akab og udfordrede hans Ba’al-profeter. Derfor erklærede han. så der blev hungersnød. Giv en karakteristik af den kristne gud ud fra de to billeder af Jesus s. at biskoppens gud var meget stor og stærk. og diskuter hvilket indtryk. OPGAVE J Diskuter forskelle og ligheder mellem den kristne og den islamiske gudsopfattelse. som tillægges Allah. fordi Gud her beskrives på tre forskellige måder: dels som en far i Himlen. men han tillægges til gengæld en række egenskaber i forbindelse med tildelingen af hele 99 navne. der ikke alle sammen troede på Gud. Forestillingen om kamp mellem forskellige guder beskrives også i Det gamle Testamente. Det tog kongen som bevis på. da en tysk munk over for den danske vikingekonge Harald Blåtand kunne bære en glødende jernkugle i sin bare hånd uden at brænde sig. DER ER HELLIGT? OPGAVE J Læs de 99 navne (arbejdsark 4). at han selv og hele hans folk overgik til kristendommen. Ifølge en legende blev kristendommen således først indført i Danmark. Tværtimod er der tale om tre forskellige sider af den samme gud. Således troede kong Akab fx mere på den gamle frugtbarhedsgud Ba’al end på Gud. som på forskellig vis gør noget ved mennesket. Ifølge Bibelen sendte Gud derfor en straf i form af tørke ind over landet. Inden for islam defineres Gud altså ikke som andet end Gud. 25. hvordan Israel efter en længere periode med de store stærke konger David og Salomo faldt fra hinanden og blev til mindre riger med forskellige konger. Dette har op gennem historien affødt mange kampe mellem forskellige guder. Elias’ alter Når folk fra forskellige kulturer mødes.

så også brændet blev I 2001 fik den svenske billedhugger Ingvar Cronhammer opført sin skulptur Elia i Herning. mens Elias var helt alene. Derefter var det Elias’ tur. Derefter overhældte han tre gange dyret med vand. Derefter påkaldte de Ba’al. og de endte i en hysterisk ekstase. men til middag var der ingenting sket. men de måtte ikke selv sætte ild til bålet. Det gik kong Akab med til. Skulpturen er inspireret af fortællingen om Elias alter fra Det gamle Testamente. hvor de snittede sig selv med knive og sabler for at få guden til at sætte ild i bålet.elia.den på et alter som offer til deres gud. Tidligt om morgenen den næste dag udvalgte Akabs profeter en tyr og slagtede den. I løbet af eftermiddagen tog deres råben til. Billedet er en model af skulpturen.dk 27 . da han havde 450 profeter i sin stald. men selv da det begyndte at blive mørkt. var der fortsat ingenting sket. Han havde genopbygget Herrens alter og lagde sin slagtede tyr til rette på bålet. Det skulle ske gennem påkaldelse af guden. mens den færdige skulptur kan ses på internettet: www.

Derefter påkaldte han Gud. der tegner sig i tekst og billede. Giv en karakteristik af den gud. og de falske profeter blev efterfølgende henrettet. men også i forbindelse med verdens skabelse. www. 4. der indirekte er med til at demonstrere hans guddommelige magt. 1-3 • Salme 74. i form af havuhyret Livjatan. hvor Gud selv kæmper mod kaosmagterne – bl. hvem der var deres Gud.a. Hverken kong Akab eller Israels folk var herefter i tvivl om. Han beskrives for det meste som en rolig og afbalanceret mand. 28 . Læs følgende fortællinger i Bibelen eller på nettet. Naturundere. eller da han giver en blind synet igen ved at røre ved hans øjenlåg. hvor Jesus fordriver onde ånder.a. Dæmonuddrivelser.19 og sammenhold det med Cronhammers billede af Elias’ alter (s. der primært bruger ordet som sit våben for ad den vej at få folk til at omvende sig. 27). DER ER HELLIGT? OPGAVE K Læs Anden Mosebog kap. Samtidig udfører han dog en række undere. hvor Jesus gør noget. hvor kampmotivet er i centrum. OPGAVE K Jesus og magten I Det nye Testamente har Jesus hovedrollen. hvor Jesus vækker ellers afdøde personer til live igen – eksempelvis synagogeforstanderens Jairus’ datter eller den romerske officers tjener. som strider mod naturlovene – eksempelvis at gå på vandet eller at mætte 5000 mennesker med 5 fisk og 2 brød. helt vådt. og fra en skyfri himmel slog lynet pludselig ned og fortærede såvel dyret som brændet og hele alteret.dk: • Skabelsesberetningen kap. hvor Jesus alene med ord eller berøring helbreder ellers uhelbredeligt syge mennesker – eksempelvis da han beder en lam mand rejse sig for at tage sin båre og gå hjem. Helbredelsesundere. vers 12-17 • Salme 104 vers 1-9 og 26 Skriv på den baggrund en ny udgave af fortællingen om verdens skabelse. i forbindelse med Moses’ kamp mod Farao og de egyptiske guder. På den måde skulle der ikke være nogen tvivl om Guds styrke. Jesus’ underne kan dele op i fire typer: 1.bibelselskabet.ER DER NOGET I LIVET. som har besat andre mennesker. 3. også kaldet urdybet. Sådanne dramatiske kampe mellem religionerne findes flere steder i Det gamle Testamente – bl. og han kæmper ikke på samme dramatiske måde med sine modstandere. 2. Dødeopvækkelser.

Diskuter.Modsat disse magtdemonstrationer lader Jesus sig mod slutningen af Det nye Testamente tage til fange for at blive afhørt. I stedet skulle man samles om nadveren og mindes Gud. hvilket af kristne opfattes som hans ultimative magtdemonstration. Dermed var der ikke længere behov for. 29 . at Jesus gør det for at vise mennesket. at han derved tog alle menneskets synder på sig og sonede dem. at han som Gud også er med dem i døden. at Jesus ifølge den bibelske fortælling opstår fra de døde. Det kommer frem ved. Og for det andet for at frelse mennesket. ca. På den måde forvandlede de kristne det jødiske alter fra at være et offerbord til at blive et spisebord. Dette er der ikke meget magt over – snarere kan det virke ynkeligt. Romersk loftsmaleri. hvordan de forskellige underberetninger kan være billeder på Gudsriget. dømt til døden og korsfæstet. pint. Det gør han ifølge kristendommen af to grunde. Schweiz. men pointen i Det nye Testamente er. hvordan Jesus demonstrerer sin magt i fortællingen. At Jesus ofrede sig selv tolkes af de kristne på den måde. OPGAVE L Vælg hver især en underberetning (arbejdsark 5) og forklar. Saint Martin Zillis Kirken. at mennesket skulle ofre til Gud for at få tilgivelse. 1150. OPGAVE L Jesus uddriver djævel fra besat mand i Gerasa. For det første for at demonstrere. at døden ikke er farlig eller har magt i sig selv.

DER ER HELLIGT? TEMA 4 SYMBOLER PÅ DET HELLIGE Symboler kan defineres som noget. brækkede man typisk en mønt. der fik mange dan- 30 .ER DER NOGET I LIVET. en ring eller et metalhjerte i to stykker. at de får forskellige følelser frem i folk. som har et forhold til dem. at der er kastet forskellige former for betydning sammen i symbolerne. Mange mennesker har således et særligt forhold til deres fædreland. Ved senere at sammenholde de to stykker kunne man gennem symbolet dokumentere at aftalen havde fundet sted. at man havde indgået en bindende aftale – fx en handel eller en forlovelse. hvilket gør. I antikken var symbolet et bevis for. Egentlig er betydningen af ordet symbol. I dag siger vi. ‘at man kaster noget sammen’ – fx de to dele af en mønt eller en ring. Når det var sket. Det var fx fædrelandsfølelse. der står i stedet for noget andet.

skere til at blive vrede. I kristendommen er det hellige en ånd – nærmere bestemt Helligånden. der tilfører verden liv – både i fysisk og åndelig forstand. fordi det minder folk om. Typisk kan et lands flag altså have symbolsk værdi. Og således skal Helligåndens virke netop forstås: at indgyde mennesker tro. hvordan symbolikken kommer til udtryk i ovenstående billede. Det var den. 31 . hvilken symbolik. Grundbetydningen af ordet ånd er på hebraisk: ‘luft i bevægelse’. hvad det vil sige at høre til i en bestemt sammenhæng – i dette tilfælde. Symboler på det hellige Det hellige beskrives ofte som den kraft. der som en susen gik gennem det hus. hvor Gud blæser livsånde ind i mennesket. hvor det er kærligheden. så det bliver et levende væsen. når de igen hørte nogen tale deres oprindelige sprog. Jesus havde givet dem – nemlig at udbrede kendskabet til hans liv og lære. Undersøg på lignende vis. Noget lignende findes i den græske mytologi. hvor Jesus’ disciple sad i deres fortvivlelse efter at Jesus i forlængelse af sin opstandelse var faret til himmels på Kristi Himmelfartsdag og dermed igen havde forladt dem. der efterfølgende hele tiden må trække vejret for at holde sig i live ved at udveksle ånde med omgivelserne. På samme måde har mange mennesker et særligt forhold til deres modersmål. Religiøse symboler OPGAVE M Symbolsk udgave af det kristne kors med himmelsk lys. Således hørte man tidligere. som reaktion på Jyllands-Postens karikaturtegninger i begyndelsen af 2006. da man i Syrien og Libanon begyndte at brænde danske flag og ambassader af. Som sådan bruges ordet i begyndelsen af Bibelen. hvad det ville sige at være dansker og en del af det danske folk. For at give disciplene nyt mod satte Helligånden sig billedligt talt som ildtunger på deres hoveder og inspirerede dem dermed til at brænde for den opgave. at folk som havde været ude at rejse i mange år eller var emigreret til fremmede egne af verden spontant begyndte at græde. men som det samtidig er umuligt at indfange og fastholde. der ligger i de øvrige religioners kendetegn. der bliver blæst til live i forbindelse med OPGAVE M Undersøg ved opslag i leksika eller via et interview med en præst. hvilken symbolik der ligger i korset og vurder.

og på fransk hedder det esprit. Og i hinduismen finder man også forstillingen i begrebet atman. På engelsk hedder ånd spirit. OPGAVE N Livshjul Halvmåne Davidsstjerne Gud blæser livsånde i mennesket. ‘luft. som har prøvet at indtage for store mængder af den. vind og åndedræt’. og lav en analyse af lysets symbolske betydning heri. det. men at den har stor kraft. “Vinden kan man ikke få at se” hedder det i en dansk børnesang. ved enhver. Aun-tegn gudinden Afrodites fødsel. Mosaik fra 1176. Begge disse ord stammer fra det latinske ord spiritus. som vi på dansk også kender i betydningen ‘alkohol’. der også betyder. Giv derefter et bud på hvorfor lyset og Solen har så stor symbolsk værdi. DER ER HELLIGT? OPGAVE N Vælg en af salmerne (arbejdsark 6-10). På denne baggrund kan man sige. ved de. der giver mennesket liv. at det hellige – især i den jødisk-kristne tradition – kommer til udtryk i symbolerne ild og luft. når den udartet til orkan. 32 . Det latinske ord betyder i lighed med det hebraiske ‘vindpust’. og som derfor regnes for det inderste livsprincip.ER DER NOGET I LIVET. At også spiritus er en kraft med stor virkning. og forbinder det med sine omgivelser. og det dækker over en usynlig kraft med stor virkning.

Plan over en indianerstammes teltlejr. hvad der binder dem sammen i et fællesskab. hvad en bestemt gruppe mennesker opfatter som helligt og dermed. anden ring er ungdommens verden. man går på jagt og her. Den dannede centrum for fællesskabet og var dermed også med til at give struktur til den måde. Rummet uden for lejren tilhører de gamle. mens yderste ring er de voksnes verden. og som de derfor følte sig i slægtskab med. som stammen fandt hellige. Åbningerne i lejren er hele tiden forskudt 90°. så det onde ikke kan trænge i lejren. 33 . Inderst er børnenes verden. man dør.TEMA 5 HVAD HAR BETYDNING FOR DIG? Totem Ordet totem dækker over. som også viser hvordan de opfattede verden. Det er her. ånderne og bisonokserne. Pælen kunne være op til ti meter høj og var altid placeret i midten af indianernes lejr. lejren blev opbygget på. Blandt nordamerikanske prærieindianere kom dette fællesskab billedligt til udtryk i totempælen. som var lavet af træ og havde udskæringer af de dyr.

som en af de andre skal bidrage med. at de i et gammelt nedlagt savværk uden for byen vil lave en samling af alt det. skal vælge en ting. hvor stammens unge pubertetspiger hvert forår skulle danse for ældsterådet til en af dem faldt død om af udmattelse for på den måde at sikre stammens overlevelse. Henri Matisse. og så vise det til Pierre Anthon. DER ER HELLIGT? Den franske maler. Intet I romanen Intet af Janne Teller fra år 2000 hører man om en skoleklasse. I starten forsøger de øvrige børn at ignorere ham. malede i 1910 sit billede Dansen med inspiration fra et gammelt slavisk ritual. for at sikre fortsat god høst og frugtbarhed blandt stammens kvinder. Hverken forældrene eller kommunen har tilsyneladende sørget for. sidder han oppe i familiens blommetræ og råber til sine kammerater. de beder hinanden om. at han bliver placeret et andet sted. hvor en af drengene hen over en sommerferie bliver smidt ud af skolen. Det tilbageviser drengen imidlertid. for da de øvrige elever begynder i skole igen. som fodbolde. De vælger at gøre det på den måde. men efterhånden begynder nogle af dem at diskutere med ham og komme med eksempler på ting. at hver af dem. at de gider gå i skole. at de er godt dumme. Derfor beslutter de sig for. Ifølge drengen er der nemlig ingenting i verden. der har betydning. I begyndelsen er det kun nogle simple genstande. som har allermest betydning for hver af dem. Der var altså tale om en slags frugtbarhedsritual. som har betydning for dem. hvor menneskerne skulle give noget tilbage til naturen. men 34 . øreringe og nye sko. hvorfor man lige så godt kan sidde hele dagen i et træ og spise blommer. som drengen hedder. og som tiden går ender flere og flere af børnene med at bliver provokeret af synspunktet.ER DER NOGET I LIVET.

kan det ikke have nogen særlig betydning. På den måde kommer bunken af genstande. der havde insigt i tilværelsens sammenhænge. og dermed er sagen om betydningen – eller det hellige – endt i noget voldeligt og blodigt. kammeraterne har samlet ind. Denne pointe giver anledning til uvenskab mellem børnene.langsomt eskalerer det. havde erkendt tingenes væsen og handlede derefter. Vis var den. der har betydning også pressen for øre. 36. som på intet tidspunkt har villet se børnenes samling. 35 . ikke er mere værd. da en af drengene vil have en pige til at aflevere sin mødom. mens klassens muslimske dreng må af med sit bedetæppe. hvilket ender med. Sæt jer derefter sammen fire og fire og lav samme øvelse. at Sofie. Sæt jer derefter sammen to og to og præsentér jeres valg for hinanden. han tog mødommen med. så nogle skal aflevere deres kæledyr. På et tidspunkt ender det med et korporligt slagsmål. Skriv hver især 3-5 ting. begreber eller personer op. Det får imidlertid bogens fortæller til at kontakte Pierre Anthon. men pludselig springer Sofie i raseri over ham. Præsentér derefter de enkelte gruppers resultater for hinanden. og den pige. og politiet bliver involveret. er Pierre Anthon igen i færd med at håne kammeraternes samling af betydning og deres salg af den. det er ham. OPGAVE O Diskuter historien Intet i lyset af oplysningerne om syndebukken på s. Da fortælleren når tilbage til savværket. og ingen finder nogensinde ud af. Til gengæld får hver af de involverede af Sofie en lille æske med aske fra det nedbrændte savværk og dermed lidt rester af deres afdøde kammerat. Vurder i forlængelse heraf. Nået så vidt bliver børnenes projekt opdaget af de voksne. Bliv enige om tre afgørende ting. Hvis det. hvad der er sket. at de andre tror. der betyder ‘visdom’. OPGAVE O Sophia Navnet Sofie stammer fra det gamle græske ord sophia. Han må så selv efterfølgende af med den finger. skriger undervejs så voldsomt. at et kunstmuseum i New York vil købe deres samling for flere millioner. der er skyld i al balladen. og pludselig er børnene i offentlighedens søgelys. og hvilken rolle vold spiller i den sammenhæng. end at det er til salg for et par millioner. Og knapt når hun at fortælle ham. som har holdt mest fat i diskussionen med Pierre Anthon. og hun følges af resten af gruppen. uundværlige og uerstattelige i jeres liv og som I vil kæmpe for at bevare. som gennembanker Pierre Anthon til døde. fordi de synes. om man som menneske er nødt til at have noget af betydning. er blevet gal. Dermed synes Pierre Anthon at have fået ret. hun er blevet sindssyg. Samme nat brænder savværket på mystisk vis ned til grunden. som I anser for at være helt afgørende. som pigen hedder. før Pierre Anthon springer ned fra sit blommetræ og suser ud til savværket på sin cykel. Senere bliver det endnu værre. for at livet kan give mening.

Modsat har mange elever hadet “den varme stol”. Mens de var i ørkenen. DER ER HELLIGT? Den varme stol – og den tomme Mange mennesker kender begrebet “den varme stol”. I Bibelen er pointen nemlig den modsatte: at “den varme stol” skal holdes tom. at Moses efter at havde befriet israelitterne fra slaveriet og modtaget stentavlerne med De ti Bud også fik nøje instruktion om. Denne pædagogiske ide har lærerne langt fra hentet i Bibelen – tværtimod. Tanken var. som har personlig betydning for vedkommende eller svare på spørgsmål om sin opførsel over for de andre i klassen. I andre tilfælde kan en person selv påtage sig skylden for et givet problem. I mange kristnes opfattelse var Jesus den ultimative syndebuk. være. og kun en gang om året var det tilladt for ypperstepræsten at bevæge sig ind i rummet for at stænke offerblod over arken. så det kunne pakkes ned som et telt. Her kan ideen bl. Derefter skal den. En del af instruktionen handlede om. at det var her. at de skulle bygge et tempel. hvor det optræder i 3. mens det skulle bygges af sten. I vore dag bruges begrebet syndebuk om en eller flere personer. Det skete dels gennem almindelige brændofre.a. at elever på skift bliver sat i en særlig stol – den varme – mens alle andre elever sidder på stole i en rundkreds uden om. fordi de oplevede øvelsen som en krænkelse af deres personlighed og privatliv. fordi de i forskellige varianter har været udsat for den som pædagogisk øvelse i skolen. når de nåede frem. hvoraf det inderste blev kaldt ‘det allerhelligste’. selv om vedkommende ikke er skyldig. skulle det være af stof. og selve templet skulle have to rum. hvor den så gik til. var Pagtens Ark med De ti Bud. som af en større gruppe tillægges skylden for større eller mindre problemer inden for et fællesskab og straffes herfor. mens de vandrede i ørkenen. men også ved at man i form af en stor byld af klude i symbolsk forstand bandt alle folkets synder på ryggen af en buk og jagede den ud i ørkenen. Templet skulle have en forgård. guden havde sin jordiske bolig. Mange lærere har været glade for denne øvelse. der måtte være i det allerhelligste rum. hvor de daglige ofringer skulle finde sted. Øverst på arken skulle der ifølge teksten sidde to keruber (engle) og vogte over stentavlerne. og når de nåede frem til det forjættede land. Det er direkte forbudt at placere nogen i den. Det fortælles i Bibelen. Under forsoningsfesten ofrede jøderne for fred. der sidder i den varme stol gøre rede for noget. forsoning og tilgivelse. Mosebog kap.ER DER NOGET I LIVET. og dermed blive syndebuk. hvordan han og resten af folket skulle ære Gud. Deres form skulle danne Syndebuk Begrebet syndebuk stammer fra Det gamle Testamente. som der også gives en nøje beskrivelse af i Mosebøgerne. 36 . 16 under afsnittet om forsoningsdagen – den jødiske Jom Kippur. Det eneste. fordi den har givet dem et bedre kendskab til eleverne eller været effektiv til at justere deres opførsel og dermed givet et bedre socialt klima i klassen.

hvis den bliver total. At være konge ville her sige at være direkte udvalgt af Gud – og det forpligtede. Rekonstruktion af den tomme tronstol fra det jødiske tempel. Senere fortælles det i Bibelen. Blev de godkendt. hvilke fordele der kan være ved. billeder eller i ord. måtte de denne ene gang om året sidde i tronstolen. hvis Gud ville det. Symbolsk set skulle de i takt med naturens afgrøder en gang om året afgå ved døden og genindtage pladsen som konge. der kunne ligne en stol. og den er senere blevet kaldt nådestolen. hvis de modsat lovede at ære Gud som den eneste Gud i verden og leve efter hans bud. at den er et udtryk for Guds magt og hellighed. at det hellige holdes skjult og usynligt. om disse ting kan betragtes som hellige (arbejdsark 11). at Pagtens Ark under kongerne David og Salomo stod i stentemplet i Jerusalem. som i denne forståelse aldrig vil kunne fanges ind af hverken ting. som ellers skulle være tom. OPGAVE P Det forjættede land Det forjættede land dækker over det gode sted. Ved at holde stolen fri kunne man bevare mystikken omkring det hellige. 37 . I lighed med nådestolen på Pagtens Ark havde kongerne derfor en trone. som de kun brugte en gang om året ved tronbestigelsesfesten. som Gud lovede Abraham og hans folk. Diskuter i forlængelse heraf pointen om den tomme stol og vurder. og diskuter pointen om. Derfor er ingen andre end Gud værdig til at sidde i den. hvilket betyder. OPGAVE P Læs musikgruppen TV-2’s sang ”Rejsen til Rio” på gruppens hjemmeside. Undersøg.noget. hvad der gør danskerne til verdens lykkeligste folk og diskuter. at friheden forsvinder som frihed.

Særlig tydelig bliver forskellen. Vi ser helst os selv som en del af noget. Vi lever på forskellige måder og har forskellige forestillinger og tanker. 38 . og i Tyskland gør man noget andet end i Danmark. Kultur som et koralrev. at kinesisk kultur er anderledes end dansk kultur. Koraldyr lever på en ophobet banke af døde koraldyrs skeletter. så bygges der hele tiden videre på kulturens fundament – det gamle koralrev.. Vi føler med andre ord. så er det ikke sikkert. kulturer udvikler sig løbende. Ordforklaring Det er ikke nemt at definere begrebet kultur. For selvom man taler samme sprog. så er der små grupper (subkulturer). Kulturer er ikke faste størrelser. Kultur handler også om en fornemmelse af at høre til. Man kan sige. at vi hører til i en given kultur. Men forskellene bliver som regel større. jo længere væk man bevæger sig. Kultur kan sammenlignes med et koralrev. som hver især ønsker at trække i en bestemt retning.KULTURMØDE Hvad er kultur? Ikke alle mennesker er ens. Mennesker svæver ikke bare rundt uden forankring. hvis man sammenligner over meget store afstande: kinesere og danskere. I Jylland gør man til tider noget andet end på Sjælland. Dette krav om et tilhørsforhold kan mennesker få opfyldt i kulturen. Man kan forsøge på disse to måder: Idrætskultur i Danmark: DHL-stafetten i Århus.. hvilken rolle fx religionen skal spille i samfundet. Det gør sig fx gældende i en skoleklasse eller i et villakvarter. Ved at koralrevet hele tiden bebos af forskellige nye koraldyr. man har den samme forestilling om. for selvom mennesker har en fornemmelse af at høre til i en kultur.

Man kan også sige. man som menneske lærer som medlem af hele eller dele af samfundet. Man kan således tale om fx en rockerkultur eller skolekultur. Kultur kan også kaldes den adfærd. men kan tage helt nye former.Koralrevet er altså rammen om koraldyrenes liv. kunst. Nye kulturer bygger således på de foregående. men derimod et dynamisk begreb. sammen- Tai Chi er en kinesisk kampkunst med rødder i daoismen. Den udøves oftest uden modstander i langsomme. Kultur bevæger sig. 39 . historie. at kultur handler om fælles sprog. videnskab. som man opbygger på “koralrevet”. I Kina praktiseres idrætten som folkegymnastik i parker mv. forestillinger og institutioner. Kultur er altså ikke et statisk (stillestående) begreb.. der befolker et “koralrev”. og på samme måde har vi mennesker brug for en samfundskonstruktion. hvor vi udfolder os kulturelt. glidende bevægelser som en slags meditation. så der opstår nye kulturer. religion. Kultur overleveres til næste generation. Men som koralrevet konstant bliver beboet af nye koraldyr. Kultur omfatter således en gruppe mennesker. Det handler om den måde. tænkning. Kultur som adfærd. forandrer menneskers kulturelle konstruktioner sig også hele tiden.. og deres åndelige og materielle frembringelser. traditioner. man har indrettet sig på i disse foreninger. som fortolker den ind i sin tid.

Giv konkrete eksempler fra jeres hverdag. OPGAVE A I mange foreninger (sportsklubber eller fritidsaktiviteter) er der en særlig kultur. Skal det være helt korrekt. Skriv dem ned og notér eller tegn. I andre sammenhænge forbindes kultur tæt med menneskets finere frembringelser som kunst. når I mødes til træning eller lignende? • Er der faste traditioner? • Er der et særligt sprog? • Hvem bestemmer? • Hvad sker der. I dette kapitel forstås kulturmøde som et møde mellem forskellige kulturer. Vurder. Det er altså hensigten at se nærmere på det møde mellem mennesker. hvilke kendetegn de har. Disse spørgsmål kan hjælpe jer i gang: • Hvad gør I. slutninger eller enheder – det er gruppens identitet. når der er kamp? • Er der en særlig beklædning eller kendetegn? • Er der skrevne og uskrevne regler? Spørg familie. ét A4-ark.KULTURMØDE OPGAVE A Overvej hvilke kulturer I selv tilhører eller blot kender. hvor forskellen er tydelig. venner eller tilfældige mennesker. som har med religionerne at gøre. når forskellige religioner mødes? I forbindelse med problemstillingen “kulturmøde” skal man huske at skelne mellem kultur og religion. Ofte kalder man disse grupper for subkulturer (under-kulturer). Religionen er en integreret del af det over- 40 . For hvad sker der. om almindelige mennesker har en klar forestilling om begrebet kultur. teater. fx musik. hvilket fx kan gøre det svært at blive enige om dyrevelfærd i EU-sammenhæng. så er religion kun en delmængde af kultur. Sammenlign deres svar med definitionen på kultur i dette kapitel. så burde der stå “de arabiske kulturers møde med de vestlige kulturer”. museer osv. Dette omtales ofte som finkultur. hvad de forstår ved begrebet kultur. Eksempelvis er sydeuropæisk og nordeuropæisk kultur på mange måder forskellige. fx den arabiske kulturs møde med den vestlige kultur. Skriv en samlet konklusion på ca. Som nævnt i definitionen af begrebet kultur. Dette kapitel handler særligt om den del af kulturen.

at kvinder bærer tørklæde eller omskæres. men nogle gør. mens den tyrkiske jøde i stedet foretrækker tyrkisk folkemusik og aldrig ville sætte sine fødder på en burgerbar. fordi der opstår en tendens til at sætte indvan- 41 . men enkelte gør. Denne sidestilling af begreberne religion og kultur kan føre til mange misforståelser. En amerikansk jøde kan være fuldstændig optaget af den amerikanske livsstil i form af fastfood. Men umiddelbart er det lettere at sætte lighedstegn mellem kultur og religion. Disse misforståelser – som fx at alle muslimer mener. Ligesom ikke alle muslimer ønsker. OPGAVE B Læs artiklen ”Det evige tørklæde” (arbejdsark 1). Jøder har altså den samme religion. Problemet er blot. Ikke alle muslimer ønsker. således at fx alle jøder har den samme kultur. at der er stor kulturel forskel på en amerikansk jøde og en tyrkisk. • Er muslimske kvinders brug af tørklæde med til at gøre kulturmødet sværere? • Tag stilling til om der i Danmark skal laves særlige regler for brug af tørklæde.. og dog er deres liv væsentligt forskelligt fra andre amerikanske kristnes. og det kan gøre samværet mellem mennesker mere besværligt. De gør nogle specielle jødiske ting. at tyve får hugget hånden af. at kvinder skal bære tørklæde – kan gøre integration og kulturmøde sværere. OPGAVE B Amish folk i USA’s østlige stater er kristne. rapmusik osv. Derfor er det vigtigt at se fordomsfrit på kulturerne. men ikke nødvendigvis den samme kultur.ordnede begreb kultur.

at kvinder skal tildække halsudskæringen. så hæmmer det naturligt kulturmødet. der måtte være tilknyttet familien og (på grund af alder eller sygdom) ikke føler seksuelt begær. at religionerne ville lide en stille død – i takt med at mennesker fik mere viden og indsigt. Rejser man ud med forkert viden. deres far og svigerfar. hvorvidt Darwins evolutionslære skal være den eneste forklaring på livets udvikling i biologitimerne. og på grund af forfølgelser. fordi det står i Koranen. så hæmmer det integrationen. Oh I troende! Vend jer angergivent til Gud. Sådan gik det ikke. Tørklædet har igennem tiden i lige så høj grad været brugt for at beskytte sig mod vejr og vind. Og de bør ikke henlede opmærksomheden på deres skjulte skønhed ved at rasle med deres ankelringe.KULTURMØDE Koranen om tørklæder “Sig til de troende mænd. Sådanne misforståelser er et problem. De ønsker den kristne skabelsesberetning integreret i skolens biologiundervisning. deres kvindelige slægtninge og deres slavinder. Et positivt kulturmøde hæmmes ofte af manglende viden om hinanden. så kan resultatet være det stik modsatte: større intolerance. krige og konflikter. hvor mennesker rejser mere og har øget samhandel. 42 . at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd – det er mere passende for dem. hvad de gør. deres sønner og ægtefælles sønner. Og sig til de troende kvinder. som skal ruste dem til at kunne forholde sig til de forskellige religioner og deres rolle i hverdagen og samfundet. hvordan vi kan ændre dette. OPGAVE C Nævn nogle fordele og ulemper ved forskellige kulturmøder. Forskellige kulturer bliver altså viklet ind i hinanden over alt på kloden.30-31: drere i bås. der endnu ikke er seksuelt bevidste. Religionerne har i dag i mange lande en lige så fremtrædende plads i kulturerne som altid. som ikke kunne bevises.“ Sura 24. at muslimske kvinder skal bære tørklæde. deres brødre og nevøer. Både på grund af den såkaldte globalisering. Senest er det lykkedes nogle kristne friskoler at sætte en debat i gang om. Diskuter. at det må gå jer godt. At mennesker i højere grad mødes på tværs af kulturer burde medføre større forståelse for hinanden. at de ikke skal udstille deres naturlige skønhed og deres smykker (zîna) – uden hvad i almindelighed må være synligt – at de skal tildække deres halsudskæring (djaib) og ikke vise deres skønhed (zîna) for andre end deres ægtefælle. Men sker det uden viden og oplysning. OPGAVE C Viden om religion Hvorfor er det vigtigt at vide noget om religioner? Igennem stort set hele skoleforløbet møder danske elever faget kristendomskundskab. fordi mennesker fra forskellige dele af verden får mere og mere med hinanden at gøre. I Koranen står der kun. de mænd. Tidligere troede man. at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd. hvor mennesker flygter til mere fredelige steder. Gud er visselig vidende om alt. der gør ved at bruge et hovedtørklæde. at fornuften ville sejre over troen på en fjern guddom. Og modtager man fremmede mennesker med forudfattede holdninger. og de børn. Det er ikke ualmindeligt at høre. Man mente. Det er der mange.

at alt i verden skal være inspireret af amerikansk livsstil. Det skal være muligt at spise burgere fra McDonald’s overalt.a. som har værdi for alle. McWorld versus Jihad Eksperter i globalisering har kaldt den helt gennemgående konflikt i verden for McWorld versus Jihad. så må man have en klar viden om religionerne og deres indvirkning på menneskerne. kultur osv. hvad denne forklaring kan gå ud på? Globalisering Begrebet globalisering handler om. Som et modsvar ses Jihad. at det bliver nemmere og nemmere at komme i kontakt med hinanden over både korte og lange afstande. Der findes altså ikke længere noget. At religioner i det hele taget stadig har tag i folk. kan hente sammenhæng i fx kristendommen – den giver en samlet forklaring på livet. Der er naturligvis andre måder at håndtere en globaliseret verden på. til andre tider anderledes og mærkelige. McWorld skal forstås som den tendens til. Men mennesker mødes på forskellige måder. Derfor er nationalisme også en mulighed for at skabe sig en identitet – og derved tryghed og sammenhæng i en stor verden. Diskuter. end ved at blive nationalist eller troende. Det gælder både inden for handel. at bl.Den engelske sociolog Anthony Giddens hævder. Naturligvis ikke fysisk. bruger religion til at skabe sig en identitet. at mennesker bliver mere ens. Ofte opfattes andre kulturer som spændende.a. skyldes måske. kristendommen giver en samlet forklaring på livet. Det enkelte menneske har i stedet sit eget sæt af værdier. sprog. De mennesker. Og for at forstå kulturerne. Nationalisme Begrebet nationalisme handler om overdreven kærlighed til eget fædreland og ofte had til eller undervurdering af andre lande. drikke CocaCola i den fjerneste jungle og se MTV i alle lande. Børn i alle lande synger med på de samme Disney-sange – blot på deres eget sprog. der har svært ved at leve sådan. at tid og sted er blevet ophævet – man mødes elektronisk og virtuelt. Man kan også sige. at verden bliver mindre og mindre. for radius på Jorden er stadig 6378 km ved Ækvator. altså fx ved at blive mere kristen. Det skyldes derimod. Transithaller i lufthavne er ofte bygget op på samme måde. OPGAVE D OPGAVE D I teksten hævdes. kommunikation. Der er tale om en verdensomspændende og en meget kapitalistisk udvikling hen mod. Jihad kan egentlig oversættes til at ‘bestræbe sig på’ eller ‘anstrenge sig for at være en god muslim’. at det moderne samfund er præget af værdiopløsning. der skal leves. Nationalisme kan også iværksættes ved at opruste på det religiøse område. at mennesker i det moderne samfund bl. En del danskere har derudover den følelse. at det nationale fællesskab smuldrer som følge af globaliseringen. 43 .

I mange lande findes partier eller bevægelser. OPGAVE E 44 . fordi de begrænser muligheden for at udvikle et ægte demokrati. Man orienterer sig mod det lokale og det nære. Tendensen ses over alt i verden. da man mener. Alting var meget bedre i gamle dage. hvor tolerance og ligeværd er i fokus. at ens egen kultur er den bedste og de andre blot trænger til at få øjnene op for dette. som ønsker at forsvare det særlige ved deres lands eller områdes oprindelige kultur. Spørgsmål til diskussion: • Hvilke årsager kan der være til ønsket om global ensretning? • Hvorfor er der kraftig modstand mod dette? • Vurder fordele og ulemper ved nostalgisk at ville bevare sin oprindelige kultur. Som et værn mod det massive pres fra McWorld opstår således en slags kulturfundamentalisme. og ofte er man tilbageskuende og nostalgisk. McWorld? OPGAVE E Prøv at finde flere eksempler på tendenser til henholdsvis global ensretning og kulturers forsøg på at bevare deres særpræg. Jihad vs. I deres værste form er begge tendenser et problem. Men i denne forbindelse skal begrebet forstås løsrevet fra islam. som et ønske om at bevare alt det særlige ved kulturen.KULTURMØDE Et typisk dansk kolonihavehus og Mickey og Minnie Mouse i Hong Kong Disneyland.

Det skal blandt andet ske gennem muligheden for fri foretagsomhed og fri konkurrence. Man ønsker et fast fundament. har skrevet bogen Kapitalisme Begrebet kapitalisme handler om. Man kan kalde kapitalisme for økonomisk liberalisme. Huntington. ofte i form af en religiøs tro. 45 . der eksempelvis findes i Afrika. som ikke har haft svært ved at formulere parolen: “Vesten mod resten”. Så når fronterne trækkes op. september 2001. Et andet problem er. der. at den kan ses som en selvopfyldende profeti. Imperialisme kan også være ønsket om at beherske og kontrollere fremmede lande og folk. otte forskellige civilisationer i verden. Det ses fx hos den pakistansk-engelske forfatter Tariq Ali. Et af problemerne ved Huntingtons fremtidsanalyse er. både hvad angår fx økonomi og råstoffer. som en kommentar til blandt andre Huntington. at mennesker bør have uindskrænket mulighed for at lade deres kapital (penge) arbejde og derved tjene mere. Fx er den afrikanske civilisation en samlet enhed – ligesom den vestlige og den hinduistiske. ruster man sig i begge lejre – og sammenstødet er en realitet. Fundamentalisme sidestilles ofte med fanatisme. Colonial Bastard (The Poet Jesper Berg in Syria) er malet af Martin Bigum i 1996. når man tænker på terrorangrebet på World Trade Center 11. Der er ikke lagt vægt på de store forskelle.Clash of Civilizations I 1993 forudsagde amerikaneren Samuel P. Imperialisme Begrebet imperialisme handler om et lands stræben efter verdensmagt. Fundamentalisme Begrebet fundamentalisme handler om en gruppes forsøg på at skabe sig et fast holdepunkt. USA’s invasion af Afghanistan og Irak og lignende verdenspolitiske begivenheder. men det er ikke nødvendigvis det samme. at konflikt mellem kulturer og sammenstød mellem civilisationer (Clash of Civilizations) ville blive det nye verdenspolitiske problem efter Den Kolde Krigs afslutning ved Berlinmurens fald i 1989. at den giver en meget forsimplet beskrivelse af ca. Huntingtons teorier bliver også læst af amerikanske politikere. At han til dels fik ret er nemt at konstatere.

Han hævder. fx Vietnam-krigen. at både USA – særligt med George W. verdenskrig. 46 . Kulturmødet kan altså ses både som et positivt møde med mennesker. at der var gået et jerntæppe ned gennem Europa. At krigen var kold handler om. som behandler begge sider af kulturmødet. der lever på forskellige måder. der fører til krig. at USA med George W. 45. racisme og generel intolerance. Huntingdon hævder. der fulgte efter 2. Den Kolde Krig Begrebet Den Kolde Krig er betegnelsen for den periode. da englænderen Winston Churchill hævdede. Bush som præsident er fundamentalistisk på linje med Osama bin Laden. Arbejd med en analyse af billedet (arbejdsark 2). Hans tanke er. set i forhold til barbariet. I dette kapitel er der forskellige temaer. men også som et sammenstød. Den Kolde Krig begyndte i 1946. Varm blev krigen kun i nogle regionale krige. Fundamentalismernes sammenstød. OPGAVE F Civilisation Begrebet civilisation handler om et folks eller et samfunds udviklingstrin. Den sluttede med Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning kort tid efter.KULTURMØDE OPGAVE F Se grundigt på billedet s. Bush som præsident – og Osama bin Laden er fundamentalistiske. at supermagterne Sovjetunionen og USA gensidigt truede hinanden med altødelæggende atomvåben. at den amerikanske imperialisme er lige så fundamentalistisk som islamismen.

men tallene baserer sig på et skøn. 83 % af den danske befolkning. I Danmark har den sit hovedsæde ved domkirken Sankt Ansgar i Bredgade i København. at den østeuropæiske kirke brød med den romersk-katolske kristendom i 1054. Det danske Baptistsamfund m.fl. Derfor kan man ikke få nøjagtige tal på religionernes størrelser. er ikke nødvendigvis udtryk for. Alligevel er det muligt at føre statistik over religioner i Danmark. som har hver sit område. som suppleres af forskellige mindre grupper. Der er ingen tvivl om. For mange er brylluppet i kirken nok også mere et udtryk for en romantisk forestilling om at gå op ad kirkegulvet. Det skyldes. Den ortodokse kirke Den ortodokse kirke kaldes også for græsk-ortodoks.TEMA 1 RELIGIONSMØDE I DANMARK I Danmark bliver der ikke ført statistik over hvor mange mennesker. som primært kommer fra det samme land. at man opfatter tro som en privat sag. Pinsebevægelsen. end et udtryk for ønsket om at blive viet for øjnene af Gud. Tyrkere går i moske Sekularisering Begrebet sekularisering handler om verdsliggørelse. I boksen på side 49 ses det. Katolicismen er en del af den verdensomspændende katolske kirke med paven i Rom som absolut leder. at børn døbes i kirken. det vil sige samfundets og menneskets frigørelse fra kirkens grundlag. Sammen med de ortodokse kristne udgør katolikker og protestanter det man kan kalde mainstream-kristendommen. 114 moskeer i Danmark og størstedelen af dem er enten meget tæt knyttet til lokalsamfundet eller har brugere. at kristendommen er den dominerende religion i Danmark set ud fra antallet af medlemmer af folkekirken. At man er medlem af folkekirken. der tæller ca. Jesu Kristi Kirke af de Sidste Dages Hellige. at man er aktivt troende. Betegnelsen “anden kristen religion” dækker således over mere alternative kristne trosretninger som fx Jehovas Vidner.fl. Muslimerne er heller ikke en samlet gruppe. Den samme sekulariserede omgang med religionen gør sig i nogen udstrækning gældende for jøder. 47 . Den ortodokse kirke regeres af et antal patriarker (de øverste biskopper). der bekender sig til hvilken religion. idet der i mange familier blot er tradition for. muslimer m. 78). (Se også s. Det skyldes. Både ortodokse kristne og katolikker ser Jomfru Maria som en central person i troen. Der findes ca. græsk-katolsk eller blot Østkirken. at katolicismen er den næststørste kristne retning i Danmark efter protestantismen.

fx i Stenløse. sammen med andre tyrkere osv. Det væsentligste skel går mellem shia. men tæller næppe særlig mange mennesker. som har etableret templer rundt omkring i Danmark. hvoraf der er flest sunnimuslimer i Danmark. at Danmark 48 . som har forkastet de traditionelle religioner og i stedet bekender sig til forskellige nye trosretninger såsom New Age. Der findes endvidere sikher (maks. Guru Granth Sahib. Endelig er der mange danskere. Shia. har samlingssted i Skovlunde. De resterende 90 % er sunnimuslimer. Dragør og de større byer i landet.a.KULTURMØDE Sikher i Danmark fejrer 400-års dagen for deres hellige skrift.lign. dvs. Ca. 10 % af alle muslimer er shiamuslimer og de fleste bor i dag i Iran og Irak. Ali. som man mener lever i Danmark. o. Ud af de ca. 8000 jøder. kalif. Denne store gruppe anser alle de fire første kaliffer for retledte. Shia-muslimer anser kun den 4. 1000 personer) og flere forskellige retninger inden for buddhismen. når repræsentanter fra to eller flere religioner møder hinanden? På baggrund af statistikker kan man sige. Der har på det seneste også fundet en genopdagelse af de nordiske guder sted. Sunnier tror både på disse fire personers og Muhammeds anvisninger til de troende (sunna). som bl. Det absolut centrale sted for jøder er da også synagogen i Krystalgade i København. Scientology.og sunnimuslimer Forskellen på shia.og sunnimuslimer. er langt de fleste bosat i København og omegn. Kun få moskeer henvender sig til alle muslimer. som Muhammeds retmæssige efterfølger. Der findes også et mindre antal hinduer. hvor hans efterfølger (kaliffen) skulle udpeges.og sunnimuslimer stammer fra tiden lige efter Muhammeds død. Denne tro går under betegnelsen Forn Sidr. Religionsmøde Hvilke tanker kan man gøre sig i forhold til religionsmødet. fordi han var i familie med Muhammed – shia betyder egentlig ‘Alis parti’.

5. december 2005.000 Religioner fra Østen ca. men man har langt tidligere end Danmark måtte indse. 7-8. Religionerne i tal Antal indbyggere i Danmark: ca. religion.Ceremoni i Sankt Ansgar Kirke. • 11 shia-moskeer. Vi har ganske vist haft små kolonier i Dansk Vestindien og Trankebar. Kulturmødekonflikten handler måske også om. 49 . at mennesker med en anden kulturel og religiøs baggrund i større eller mindre grad var en del af samfundet.000 Muslimer ca. Forlaget Univers. at tiderne har ændret sig. men i omfang var de ubetydelige sammenlignet med fx Frankrig og Englands kolonier. når fx muslimer ønsker en begravelsesplads til deres døde.fl. som udgangspunkt er et kristent land.400. København. 22. Og at vi som samfund ikke rigtig ved.dk. ensartet) befolkning. Måske Kilde: Lene Kühle: ”Moskeer i Danmark – islam og muslimske bedesteder”. medlemmer af folkekirken Katolikker ca.000 Anden kristen retning ca. eller spørger om det er muligt at få et særligt bederum i lufthavnen.000 Ingen religion eller alternativ tro Kilde: Tim Jensen.000 Jøder ca. Det har ændret sig meget i dag. 35-40. hvor der også foregår andre aktiviteter end de religiøse.000 (2002) Kristne ca. havde de samme traditioner og frem for alt havde den samme religion. 4. 5. Store kolonimagter har derfor opbygget et klarere forhold til andre kulturer – på godt og ondt. Henvender sig til alle muslimer. 2.000 Ortodokse ca. at det er ved at gå op for danskerne. 55. Danmark har aldrig været en stor kolonimagt.000 Rest ca. I England og Frankrig har der været uroligheder på grund af kulturelle forskelle. • 37 organisationsmoskeer. Henvender sig til særlige nationaliteter. 27. hvor næsten alle talte det samme sprog. Henvender sig til shiamuslimer. 200. Indtil for ca. men at man som dansker i højere grad end tidligere må forholde sig til andre religioner – enten som følge af indvandring eller fordi stadig flere etniske danskere skifter tro. Moskeer i Danmark • 59 lægmoskeer.5 mio Protestanter. De fleste er for tyrkere. Anden religion ca. hinduer m. Har funktion som et slags kulturhus. den katolske domkirke i Bredgade. 40-50 år siden havde Danmark derimod en meget homogen (dvs. • 7 sheikmoskeer. hvad vi skal stille op.000 Buddhister. 460.

Langt de fleste lytter formentligt blot interesseret med. fordi verden er blevet mere globaliseret. Vi hører meget mere om andre religioner end tidligere og frem for alt møder vi. hvilke årsager der kan være til at flere og flere danskere skifter tro? Kulturmøde på Nørrebrogade i København. være i år 2020. Og det er sikkert en tendens. som tror på noget andet. for andre tiltrækkende. OPGAVE H Statistikken på arbejdsark 3 viser udviklingen i antallet af medlemmer af folkekirken. For nogle virker det skræmmende. 50 . Udvid eventuelt opgaven ved at spørge almindelige mennesker på gaden. at mennesker med en anden kultur skal overtage landet gennem deres forskellige krav og ønsker. hvis tendensen fortsætter? • Hvor i landet er der henholdsvis et højere og lavere antal medlemmer end gennemsnittet? • Giv et bud på. hvorfor det er således? skyldes det en frygt for. Denne debat skulle efter sigende ikke være lige så problematisk i fx England. Der er altså blevet flere religioner og flere kulturer i Danmark. da dette er blevet langt lettere – som følge af den tiltagende globalisering. hvilken status ikkekristne religioner bør have i Danmark. som vil fortsætte de kommende år. men enkelte vil måske skifte tro. Eller en irritation over at skulle føje andre. Analysér tallene: • Hvordan har medlemsprocenten udviklet sig i den danske folkekirke? • Hvor mange medlemmer af folkekirken vil der ca. både her i landet og på rejser rundt i verden. hvor man mere naturligt giver plads til de forskellige kulturer og dermed religioner.KULTURMØDE OPGAVE G Diskuter. Husk at overveje alle religioner. OPGAVE G · H · I OPGAVE I Diskuter. mennesker.

kan også nævnes. at krige er blevet udkæmpet med tro og religion som drivkraft. Jerusalem er en vigtig by for både jøder. hvor kristne og muslimer i flere omgange kæmpede om byen Jerusalem. hvor katolikker og protestanter strides. respekt. I baggrunden ses jødernes hellige pilgrimsmål Grædemuren samt muslimerne helligdom Klippemoskeen.TEMA 2 KRIGE I RELIGIONERNES NAVN Krig er uundgåeligt forbundet med at dræbe. når troen på samme guddom ofte kredser om tilgivelse. Men hvordan kan religiøse mennesker slå ihjel i guddommens navn. Også den aktuelle krig mod terrorismen har klare religiøse undertoner – eller måske snarere overtoner. barmhjertighed og kærlighed til andre mennesker? Dette tema handler om kulturmødet forstået som sammenstød. kristne og muslimer. konflikt eller krig. Der er flere eksempler på. Konflikten i Nordirland. der er bygget på den klippe hvorfra Muhammed fór til himmels. forsoning. Her fejrer katolske studerende Jesus’ indtog i Jerusalem Palmesøndag. Mest oplagt er det nok at nævne middelalderens korstoge. 51 .

I Mattæus-evangeliet kap. Senere i kapitlet er der et tema. der vil jer noget ondt. hvor udvalgte religionskonflikter behandles. 5. der er til diskussion. I dette tema er det eksempler på religioners syn på krig. hvorfor det forholder sig således. når der udkæmpes krige. fagbøger på skolebiblioteket og på internettet. Find ud af. der har belejret i en arabisk by i 1390. Men slår nogen dig på din højre kind. når de dræbte hedninge i Det Hellige Land. at I ikke må sætte jer til modværge mod den.KULTURMØDE Under middelalderens korstog fik krigerne aflad for deres synder. at der er sagt til de gamle: “Øje for øje og tand for tand. OPGAVE J Byen Jerusalem har gennem tiden været centrum for krige mellem religioner – og er fortsat årsag til konflikter. OPGAVE J Krig og kristendommen Der er masser af passager i Det nye Testamente. som går imod brugen af krig og vold. er vigtigt at holde sig for øje.” Men jeg siger jer. 38-40 kan man læse følgende: “I har hørt.” Man 52 . Religionen er ofte ikke den eneste årsag til sammenstødene. At politiske interesser i form af magt og indflydelse formentlig altid spiller ind. Her ses franske soldater. så vend også den anden til. Søg i leksikon.

5. 3. 20. at hele Jesus’ liv og hans død på korset var én lang opfordring til ikke-vold og fjendekærlighed. som kan tolkes i retning af. 43-45 ”Hvis din fjende er sulten. 4. at der er sagt: ‘Du skal elske din næste og hade din fjende. 20 Det femte bud: ”Du må ikke begå drab” 2. Både pacifisme og den retfærdige krig kan altså forsvares inden for den kristne tænkning. Og med tiden kom man naturligt i situationer. Fordi mennesket er syndigt. De første kristne vendte den anden kind til.’ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem. Krige kunne af de kristne altså nu accepteres. Derimod er det svært at finde grundlag for hellig krig eller korstog mod andre magter eller religioner. et ønske om fred. Men da kristendommen i løbet af 300-tallet blev statsreligion i Romerriget. at det er i orden at bruge voldelige midler. som var i tråd med Jesus’ forkyndelse. I boksen her på siden ses flere eksempler. Det store spørgsmål er altså. Der skal være en retsmæssig årsag til. Krigen skal være den sidste udvej. hvis følgende betingelser var opfyldt: 1. hvornår man forlader den ret- Bibelen om fjender ”I har hørt. for at I må være jeres himmelske faders børn. Mos. Her findes tekster. 2. og som følge deraf udviklede de en pacifisme. som direkte opfordrer israelitterne til at dræbe fjender. Så hvordan er det gået til. At være pacifist betyder at afstå fra at bruge vold. 20. hvor det er ønsket at udslette fjenden.…” Matt. at der er udkæmpet krige i kristendommens navn? I de første århundreder efter Jesus’ død var de kristne en forfulgt minoritet i det store Romerrige. 1-7). dvs. der har fået tildelt magten – af Gud (se også Romerbrevet 13. der forfølger jer.kan desuden sige. og det vil være nødvendigt at gå på kompromis med Jesus’ forkyndelse. 1015. Både som en del af magtapparatet i Romerriget og efter dets opløsning i Det østromerske rige og Frankerriget. Det skal altså være en forsvarskrig. som førte til krige. Derfor udvikledes tanken om den retfærdige krig. Krigen skal føres af de mennesker. Derimod er det nemmere at finde passager i Det gamle Testamente. 12. så blev de kristne pludselig en del af statsapparatet. Og jødernes historie er derfor også til dels præget af blodige sammenstød med andre stammer.” Rom. så giv ham noget at spise. at man griber til våben. 13 53 . fx 5. Der skal være et rimeligt forhold mellem krigens gode og dårlige konsekvenser. Mos. vil der opstå krige.

KULTURMØDE OPGAVE K Diskuter. nationale følelser. der fører til krige og ødelæggelser? OPGAVE K OPGAVE L Kontakt om muligt et antal muslimer. som bekæmper jer. fx korstogene i middelalderen. færdige krig – forstået som forsvarskrigen og går videre til angrebskrigen. at Osama bin Laden driver forsvars.eller trosfællesskab. Derudover ser Osama bin Laden og andre fundamentalister også strengt på den tilfældige omgang med den rette tro. om jihad kun kan tolkes som et forsvar for religionen. Et spørgsmål inden for islam er. men det er meget mere end det. Lad dem give deres bud på grænsen mellem forsvar og angreb i forhold til tro. når man bliver slået. Man skal efter deres mening leve i overensstemmelse med 54 . Diskuter også. På den anden side er der ikke tale om en egentlig invasionsstyrke. fordi der er amerikanske soldater i Saudi-Arabien – tæt på den hellige by Mekka. Om hellig krig er en forsvars. Man taler om den store jihad og den lille jihad. hvornår denne trussel er så stor. For i hvor høj grad er der tale om en krig ført i religionens navn? Eller er det andre faktorer. Den lille jihad er den (eventuelt voldelige) indsats for at forsvare liv. I en mere bred betydning er jihad anstrengelse eller stræben. Den store jihad handler om den personlige indsats for at leve på den rette måde.eller angrebskrig handler derfor om øjnene.religion. familie og tro. Og hvis man i gryden med tro og religion også blander politik. 191). så bliver billedet meget grumset. økonomi og magtfulde statsledere. www. Søg på internettet. eller om den lille jihad også kan bruges til angreb på anderledes troende.dk eller www. at USA er angriberen. at man skal vende den anden kind til. der ser.dk eller opsøg lokale muslimer. der ligner angrebskrig. Spørg dem om deres forhold til den lille jihad.” (sura 2. at man må kæmpe mod den – fredeligt eller voldeligt. thi Allah elsker ikke angriberne. Ordet oversættes som regel til ‘hellig krig’. Fordi den lille jihad handler om at forsvare et familie. fx. så er der naturligvis uenighed blandt muslimer om. I Koranen kan man læse følgende: “Og kæmp for Allahs sag mod dem. er det ofte forbundet med begrebet jihad. men vær ikke angribere. som mange mennesker i det moderne samfund har. Skal man prøve at se det fra Osama bin Ladens side. ejendom.islam.eller angrebskrig. om en krig overhovedet kan være retfærdig. Krig og islam Når talen falder på islam og krig. så mener han. hvorfor det ikke er muligt for kristne mennesker at efterleve Jesus’ krav om. Op gennem kristendommens historie har der været eksempler på noget. Spørg endvidere om de mener.

når man læser det såkaldte sværdvers: “Når 55 . OPGAVE L Unge indonesiske muslimer protesterer i 2002 mod et muligt amerikansk angreb på Irak. at han overskrider grænsen for den lille jihad. Herover Osama bin Laden. men jøder og kristne kunne leve videre med deres religioner – mod at acceptere islams overherredømme og derudover betale en særlig skat og derved være under islams beskyttelse. På den anden side kan man blive i tvivl om de fredelige hensigter. at andre mennesker skal se lyset og omvende sig til kristendommen eller islam. Det er simpelthen meningen. 257). der driver Osama bin Laden. skal det ske med gode argumenter for troen. Det er altså formentlig et forsvar for troen.” (sura 2. thi sandheden er visselig let at skelne fra løgnen. Som i kristendommen er der i islam en grundtanke. Så hvis man skal missionere.Koranens tekst. Andre muslimer vil mene. som blot kaster mere benzin på bålet. De ser ham som en angriber. I Koranen står der om tvang: “Der må ikke være tvang i religionen. der taler om universel mission. Men hvordan skal denne mission foregå? I islams tidlige år (600-tallet) var der ingen tvangsomvendelse.

Se problemstillingen i forhold til forskellige religioner. fordi lighederne på flere områder er tydelige. hvilket bl. Og derudover er de tre religioner fælles om store dele af urhistorien. som findes i Det gamle Testamente. hvis den angribes. offensiv religion. gav USA og England 56 . Måske skal årsagen slet ikke findes i religionerne. I islam omtales disse som Bogens Folk. OPGAVE N Lav en mindre skriftlig opgave. Undersøg fx bombeattentatet i Oklahoma 1995 eller terroraktionen i Tokyos undergrundsbane 1995. Terrorisme og krig mod Vesten kan også tænkes som et udslag af manglende identitet efter mange års besættelse af vestlige kolonimagter – de arabiske lande fik langsomt mere og mere selvstændighed. og på anden side en missionerende. Vælg en begivenhed og søg information og billeder i bøger og på internettet. dræb da afgudsdyrkerne. de tre religioner hengiver sig til. Selvom der har været mange stridigheder mellem jøder. De har alle modtaget Guds åbenbaringer gennem bøger.a. 5). Til trods for denne enighed. Men verset kan nemt bruges i nutidige konflikter af fx Osama bin Laden. Den islamiske verden er under angreb. De to ansgreb mod World Trade Center (1993 og 2001) kan også vælges. da kolonitidens glansperiode for alvor sluttede efter 2. verdenskrig. Det er grundlæggende den samme gud. Allerede i islams tidligste leveår var der sammenstød med jøder i byen Medina. kristne og muslimer. De vantro er derimod polyteister (folk der tilbeder flere guder). ser de det som en forlængelse af denne krig. Fx var Irak i større eller mindre grad underlagt britisk herredømme fra 1920 til 1958. at nogle af de voldsomste religionskrige er udkæmpet af netop disse tre religioner. hvortil Muhammed og hans tilhængere var flygtet fra Mekka. Senere var der de voldsomme sammenstød med de kristne korsfarere i striden om Jerusalem. og derfor er det i orden at kalde til den lille jihad. USA er de nye korsfarere og staten Israel er den gamle fjende fra Medina. også kaldet ummaen.KULTURMØDE OPGAVE M Diskuter i hvilken grad terrorisme er motiveret af religion – forstået som de citater. om end der er variationer i opfattelsen. men snarere i politiske og sociale forhold. Nogenlunde som det er tilfældet med kristendommen. fordi de truer det muslimske fællesskab. som kun forsvarer sig. som handler om krig i Guds navn. så er det tankevækkende. buddhister og hinduer. der er nævnt i dette tema. så opfatter muslimer ikke jøder og kristne som vantro. Allahs fjender er og bliver de samme – og de skal bekæmpes. Islam er altså på den ene side en fredelig religion. hvor I finder dem…” (sura 9. Denne passage skal ses i forhold til de første muslimers konflikt med ikke-muslimske arabere i byen Mekka. Når radikale muslimer som fx Osama bin Laden har erklæret krig mod USA og Israel. de hellige måneder så er til ende.

inden han blev pave i 2005. Derudover er fattigdom og sociale problemer uden tvivl med til at forstærke hadet til de velstillede lande i Vesten. var professor i dogmatik ved flere tyske universiteter. Hans brede teologiske forfatterskab gjorde ham til en af den romersk-katolske kirkes mest respekterede teologer samtidig med. hvordan religioner kan komme i konflikt over spørgsmål som vold. 57 . såsom hans ordre til at bruge sværdet til at udbrede den tro. i en tale citerede en samtale mellem den kristne byzantinske kejser Manuel II og en persisk lærd. OPGAVE N Pave Benedikt 16. OPGAVE M I september 2006 kom det til en alvorlig krise mellem kristendommen og islam. Store dele af den muslimske verden brød sig ikke om. Mange muslimer følte sig stødt og mente. hvad nyt Muhammed har tilført. Denne samtale fandt sted i 1391. han prædikede”.særdeles gode olieaftaler frem til Den iranske Revolution i 1979. da pave Benedikt 16. krig og mission. at islam – endnu engang – blev beskrevet som krigerisk. Dette er et godt eksempel på. og så vil du kun finde onde og umenneskelige ting. Paven citerede følgende: “Vis mig. at hans markant konservative linje mødte stærk kritik fra forskelligt hold. at paven opførte sig som en korsfarer for kristendommen.

selvom der naturligvis er religionsfrihed i landet. Kulturerne kan lære af hinanden og inspirere hinanden under samme samfundsstruktur. I nogle lande. at de ikke i udpræget grad lufter den i hverdagen. Således bliver adgangsbilletten til integrationen meget konkret: bestået eller ikke-bestået. hvilket er indholdet i begrebet integration. Det skal selvfølgelig ske under gensidig respekt og overholdelse af de grundlæggende demokratiske principper. Her er overbevisningen. De skal lære sproget og derudover have en viden om og forståelse for det danske samfund. så rejser spørgsmålet om integration sig. at det netop er forskelligheden. Integration skal foregå. skal nye borgere bestå en særlig prøve. er det forventningen.KULTURMØDE Integration L = Landets kultur S = Landets samfundsstruktur I = Indvandrerkultur Før integration TEMA 3 INTEGRATION I mødet mellem forskellige kulturer tales der meget om integration. der er styrken. den danske mentalitet og den danske historie. Når mennesker fra fjerne lande af den ene eller anden grund flytter til Danmark. så skal de nye danskere langt hen ad vejen afskrive dele af deres egen kultur og leve. men på begge parters betingelser. og hvilken karakter skal den have? Meningerne er delte. Sagt med andre ord. At nye borgere skal tilpasse sig det eksisterende. kaldes assimilation. L Assimilation S I L Integration S I Assimilation Her er det synspunktet. at de tilrejsende skal indordne sig under de gældende normer og traditioner. L S I Ikke-integration L Akkomodation S I L I S I Integration Modsat er der det synspunkt. fx Holland. 58 . som de fleste danskere gør. hvis de skal gøre sig håb om overhovedet at blive integreret. I spørgsmålet om religiøs overbevisning. at forskellige kulturer kan leve side om side. Men hvad forstås ved integration? Hvilke roller skal de involverede kulturer spille i integrationen? Hvordan skal den foregå.

som mener. OPGAVE O · P Opsøg tilfældige mennesker på gaden og undersøg. Bemærk rosetten på studenterhuen. OPGAVE O Diskuter følgende spørgsmål: • Hvor meget kan man forlange. man kommer til. 4. at man som tilflytter hverken vil assimilere eller integrere sig. Forklaringer læses højt for de mennesker. der foregår på afstand og ikke ved at bosætte sig hos hinanden. der skal interviewes. Dette kaldes akkommodation. Lav fire ultrakorte forklaringer på: 1. at tilflyttere indordner sig? • Hvor meget skal de oprindelige indbyggere i landet strække sig i mødet med nye borgere i samfundet? • Skal man overhovedet indordne sig og strække sig? • Skal kulturerne overhovedet blandes? OPGAVE P Ikke-integration Endelig er der danskere. Mennesker fra andre kulturer skal dybest set ikke være i landet. almindelige danskere foretrækker. hvilket af de fire syn på tilflytteres indlemmelse i samfundet. skal man hjælpe dem. Kulturmøde er noget. Er der krig og nød i fremmede lande.En muslimsk studine. Man ønsker altså at ændre det samfund. så det passer til egne idealer. hvordan integration skal foregå. Assimilation Integration Ikke-integration Akkommodation. Brug grundbogens tekst. 59 . Noter svarene og lav statistik på dem. Akkomodation Mellem disse yderpunkter findes der naturligvis andre forståelser af. hvor de er og ikke ved at invitere dem til Danmark. når I kommer hjem. fordi man i virkeligheden ønsker at drive mission i det fremmede. 3. at der slet ikke skal foregå nogen integration. 2. De skal rejse hjem til deres område. Det kunne også tænkes.

hvis den integreres i et vestligt. tro og hudfarve mindre vigtigt. Kom de ind på 60 . OPGAVE Q Hizb al-Tahrir Hizb al-Tahrir er en international organisation. I 1990’erne voksede der i Danmark en ny forening frem under navnet Hizb al-Tahrir. Det skyldtes. så er det ærgerligt at se en gruppe mennesker stå ude på sidelinjen. da de første indvandrere (de såkaldte gæstearbejdere (senere fremmedarbejdere) i 1960-70’erne) kom til Danmark. Og måske i endnu højere grad om at få en uddannelse. Man arbejder for oprettelsen af en selvstændig islamisk stat – et såkaldt kalifat – som ledes af en kalif (Muhammeds stedfortræder som Allahs repræsentant på Jorden). Begrund jeres svar! Muslimske syn på integration Hvad angår muslimer i Danmark – som er langt den største gruppe af religiøse minoriteter i landet – kan deres syn på integration kort forklares således: I begyndelsen. at muslimer ikke skal integreres i det danske samfund. fordi de ikke er integreret i samfundet. der skal løses. At gå på arbejde kan i sig selv være positivt for integrationen. Denne stat skal styres efter sharia. at en amerikaner ikke lærer at tale dansk end at en somalier ikke gør det?” Diskuter både hvad I selv synes. En vellykket integration? En væsentlig del af en vellykket integration handler om at få et arbejde. man er kommet til. fordi mødet med andre mennesker fremmer evnen til at tale sproget og forstå de traditioner. der blev stiftet i 1953 i Palæstina. I disse foreninger var man interesseret i integration. som er en streng islamisk lovgivning. at islam vil blive udvandet. Hvis der er lav arbejdsløshed. Man kan også vælge at se vigtigheden af integrationen ud fra et økonomisk synspunkt. demokratisk samfund. Hvis man “svinger” sammen. De mener. og deres børn begyndte i slutningen af 1980’erne at organisere sig i forskellige foreninger. der har islam som den bærende ideologi. Det skete dog ikke. I stedet flyttede deres familier til Danmark. Organisationen er blevet forbudt i flere lande i Mellemøsten og Europa på grund af fjendtlige udtalelser især mod jøder. når de havde sparet nok penge sammen. Det er et politisk parti. hvor samfundet anerkender og respekterer deres ret til at være troende muslimer. var de ikke særlig interesserede i at blive integreret i det danske samfund. men vel at mærke en integration. Her var holdningen. På arbejdspladser og uddannelsessteder mødes mennesker om en opgave. som kan oversættes til “Det Islamiske Frihedsparti”.KULTURMØDE OPGAVE Q Diskuter følgende udsagn: “Er det i Danmark mere i orden. fx Foreningen af Studerende Muslimer (FASM). der er i det land. og hvad I tror den almindelige folkelige opfattelse er. at de ville rejse hjem igen. bliver kultur.

Det vakte stor debat. at børn fra forskellige kulturer og med forskellige religioner mødes og lærer at omgås hinanden. I sommeren 2006 forsøgte en skole på Vesterbro i København at lave delte klasser i forbindelse med morgensamling. Dagligliv på Nørrebro i København. ville produktionen stige og samfundet blive rigere – forhåbentlig til gavn og glæde for alle i samfundet. hvis flere unge etniske danskere gifter sig og får børn med unge indvandrere og efterkommere af indvandrere. at det hæmmer integrationen. I skolen er der mulighed for. Kærlighed er en meget stærk faktor i spørgsmålet om integration. når der findes skoleklasser. Den danske folkeskole kan betragtes som et af de allervigtigste integrationssteder. og til sidst valgte kommunalpolitikerne i København at forbyde skolen at fortsætte med denne opdeling. Man kan derfor påstå. Etnisk danske børn for sig og etnisk udenlandske børn for sig. Det vil givetvis også fremme integrationen. stort set uden etnisk danske børn i. 61 .arbejdsmarkedet. Dette møde kan fjerne de værste fordomme.

fl. 62 . Disse to samfund har altså kun et minimum af berøring. DR2. Et hvor danskere med anden etnisk baggrund bosætter sig i de samme boligkvarterer. og man lever et almindeligt liv på de stille villaveje og i sportsklubberne. fx når der købes ind i Netto. Her over for står det almindelige danske samfund. TV2 m.. man ser tv-kanaler som DR1. ser de samme udenlandske kanaler via satellit (fx Al-Jazeera).KULTURMØDE Parallelle samfund Der er en fare for. De to grupper kender ikke hinanden godt nok. at der i et land som Danmark er ved at vokse to parallelle samfund frem. Man har ikke særlig mange fællesoplevelser. hvor der naturligvis primært tales dansk. i høj grad taler et andet sprog end dansk. mødes i særlige foreninger osv.

Det hjælper hverken på trivsel og produktion. Man kan sige. Når et menneske af den ene eller anden grund flytter eller flygter til et andet land. OPGAVE R · S OPGAVE R Prøv at beskrive andre ting. Et samfund uden sammenhængskraft er et samfund i begyndende opløsning. Eller bliver mere religiøse. hvor det er vigtigt. der får gavn af dem. fordi alt det nye virker uoverkommeligt at tilegne sig. vil dette menneske ofte forsøge at forsvare sig selv og sin tro – fx ved at blive mere troende. Så når man er en minoritet. at dette problem kan være med til at svække det. i hvor høj grad etniske danskere og personer med anden etnisk baggrund snakker sammen. at mennesker bliver mere religiøse. I samfundets mindre enheder. at de kan bruge hinanden til noget. Enten kaster man sig optimistisk ud i de nye muligheder. Dem giver man ikke gerne slip på. Det gælder formentlig både for jøder og muslimer i Danmark som for kristne i ikke-kristne lande. Det kan forklares ved. når de møder en ny og fremmed kultur med en fremmed religion som den dominerende. så indbyggerne føler. man kender i forvejen. skattekronerne bruges til og de mennesker. når man føler en sammenhæng med det. Som eksempel på en større sammenhæng kan nævnes det at betale skat. Så når der stilles spørgsmålstegn ved et menneskes tro. Religion og tro udgør altså en særlig problemstilling i integrationen i et nyt samfund.og de føler ikke. Eller også forsøger man at klamre sig til det. Som nævnt tidligere er der også en fare for et skolesystem. når de isoleres i en gruppe uden alt for meget berøring med resten af samfundet. at et menneskes tro ofte er meget personlig og bygger på nogle ganske særlige erfaringer helt fra barndommen. fx en arbejdsplads. kan det være en del af overlevelsen at skabe sig en religiøs identitet. at der er en sammenhængskraft i samfundet – og hvor det ikke er så vigtigt om man er jøde. Det gælder både i større og mindre sammenhænge. OPGAVE S Gå – om muligt – ud og iagttag på gaden eller i butikker. der er præget af opdeling. at de er medlemmer af et fællesskab. man kan kalde sammenhængskraften i samfundet. Eller om man er etnisk dansker. er det vigtigt. I forhold til religionerne kan man vove den påstand. følges ad eller på anden måde laver noget sammen. der tilbydes. At betale skat giver mest mening. Et samfund har brug for denne sammenhængskraft. så er der groft forenklet sagt to måder at håndtere denne nye situation på. kristen eller muslim. at medarbejderne ikke opfatter hinanden som fremmede. tyrker eller kineser. 63 .

a. hvor man kan kommunikere og forsøge at løse dem. OPGAVE T OPGAVE T Prøv at finde årsager til. Og efter sigende er en af gevinsterne. I løbet af 1500-tallet voksede den frem som en mellemting mellem katolicisme og protestantisme.KULTURMØDE Den anglikanske kirke Den anglikanske kirke er den engelske statskirke. Hvis der opstår problemer af religiøs eller kulturel karakter. Disse minoriteter fordeler sig på forskellige religioner. I næsten 10 år har der i Leicester været et såkaldt inter-religiøst råd. fra katolicismen ved. hvor alle de forskellige religioner mødes i en religionsdialog. Den adskiller sig bl. at ca. 300. En af grundene til at dialogen fungerer så godt i Leicester kan være. Resten af befolkningen er kristne. muslimer. I den forbindelse benyttede de lokale aviser på et tidspunkt muligheden for at se religion fra den sjove side. Sikher. især islam. at mange forskellige religioner trives godt sammen. TEMA 4 LEICESTER I den engelske by Leicester finder man et sjældent eksempel på. så har man et sted. Den religiøse mangfoldighed vil altså vokse i de kommende år. men på 64 . hvor der på præsternes målmandstrøje stod “Jesus saves”. I 2006 var 7 danske biskopper og 13 bestyrelsesmedlemmer fra stiftssamarbejdet ”Folkekirke og religionsmøde” på besøg i Leicester. at ingen af religionerne kan siges at være dominerende. I det hele taget er det pointen. Der er stadig flest kristne mennesker i byen. hinduisme og sikhisme. Man regner med. Det er et særligt råd. hovedsageligt fra tidligere engelske kolonier i Indien. kristne og hinduer mødes jævnligt for at tale sammen – uanset om der er problemer eller ej. Andre aktiviteter kan være fællesspisning og fodboldkampe mellem præster og imamer. Pakistan og det østlige Afrika. at kongen eller dronningen af England er kirkens overhoved og ikke Paven. Man lavede tegninger. men der er også en del katolikker.000 mennesker i Leicester og omkring 40 % tilhører etniske minoriteter. at kriminaliteten i Leicester er blandt de laveste i England. hvoraf de fleste tilhører den anglikanske kirke. 50 % af byens befolkning i 2011 vil være indvandrere og efterkommere af indvandrere. hvorfor andelen af ikke-kristne mennesker i Leicester forventes at stige i de kommende år. Imamerne vandt 5-0. mens der på imamernes stod “Allah scores”. at man lærer hinanden at kende på tværs af religionerne. Der bor ca. Formålet var at lære om forebyggelse af konflikter og styrkelse af sammenhængskraften i et multi-religiøst samfund. Englands mest multireligiøse by.

I Leicester er der 28 moskeer. Aviserne i Leicester mener. en del hindu. hvor der i høj grad finder et kulturmøde sted. Mercury. OPGAVE U Mange religioner sætter sit præg på Leicesters hustage. at det på grund af religionsdialogen er lykkes at skabe samhørighed i lokalsamfundet – til trods for stor forskellighed. men som følge af fællesskab. Et af hindutemplerne er placeret i en tidligere kirke. I stedet trykte man en blank side. at ytringsfriheden skal bruges ansvarligt. I Leicester ser det ud til. Det er en by.grund af det store antal ikke-kristne bliver religionerne mere ligeværdige. Måske handler det langt hen ad vejen om den gamle sandhed: Samtale fremmer forståelsen. Overvej følgende spørgsmål: • Tror du/I.og sikhtempler og naturligvis mange kirker. OPGAVE U Læs artiklen ”Biskopper: Imam-møder mod terror” (arbejdsark 4). Som Andrew Wingate (Rådgiver for den anglikanske biskop i Leicester) sagde: “Vi dyrker selvcensur. Til gengæld bragte man ikke de berømte Muhammed-tegninger i den lokale avis. Man er således ikke bange for at give plads til hinanden. at sådanne møder vil gøre gavn? • Er der nogen. venskab og ligeværdighed mellem religionerne er brodden taget ud af de traditionelle konflikter. og det gør aviserne også”. Byen har sikkert mange problemer at slås med. når kulturer og religioner mødes. som kan forekomme. der kunne tænkes at være imod sådanne møder? 65 . fordi man ikke ville støde nogle af byens religiøse minoriteter.

TEMA 5 KONKRETE KONFLIKTER I konflikter mellem lande og kulturer er der ofte flere problemstillinger til stede. Endelig kan der være religiøse årsager til. Der kan også være økonomiske interesser på spil. 66 . såsom hvem der skal have magt og indflydelse. adgang til olie eller andre råstoffer. at en konflikt og måske endda en krig bryder ud. Der kan være politiske årsager. fx fattigdom og nød. Der kan være sociale årsager.KULTURMØDE Unge fra Kashmir bliver stoppet af indiske sikkerhedsstyrker i byen Srinagar.

Resten er sikher. buddhister og kristne. Konflikten har sine rødder i tiden omkring Englands storhedstid som kolonimagt.7 mio. Op gennem første halvdel af 1900-tallet måtte englænderne dog erkende. Overordnet set er der en konflikt mellem det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. at de ville få det endnu værre under et hinduistisk styre end under det britiske. Muslimerne bor især i den centrale del af delstaten omkring hovedstaden Srinagar.De følgende eksempler rummer formentligt flere af de førnævnte årsager. Derfor krævede muslimerne at få deres egen stat. Jammu. men i denne sammenhæng skal der fokuseres på den religiøse konflikt. at der var ca. Muslimerne var bange for. Kolonien Indien var på dette tidspunkt sammensat således. 70 % hinduer og 25 % muslimer. som gik under betegnelsen “The Brightest Jewel of the Imperial Crown”. Utilfredsheden voksede nedefra i det indiske samfund. Indisk Kashmir I den indiske del af Kashmir (som hedder Jammu og Kashmir) bor der 7. Indien var Englands stolthed. Kashmir Kashmir er et område. som ligger på grænsen mellem Indien og Pakistan. 67 . mens 32 % er hinduer. at de fik sværere og sværere ved at holde på deres juvel. Englænderne besad Indien. verdenskrig (1947) deltes kolonien i to selvstændige stater: Det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Indien. mens hinduerne hovedsageligt bor i det sydlige sletteland. Efter 2. mennesker (1991). 64 % af befolkningen er muslimer.

Det kom til kampe. hvilket land de ville høre til. De forskellige fyrster i den gamle koloni kunne selv vælge. at både det muslimske Pakistan og det hinduistiske Indien i dag besidder atomvåben. Bag kidnapningen stod JKLF (Jammu and Kashmirs Liberation Front) – en militant muslimsk gruppe. hvor den spillede en afgørende rolle. Dermed var problemerne dog ikke ryddet af vejen. et politisk parti. De mange muslimer følte sig tvunget ind under indisk overherredømme. I 1931 blev IRA forbudt og har siden kæmpet videre i form af terroraktioner. da der i 1949 blev etableret en såkaldt delingslinje tværs gennem Kashmir. I forbindelse med reformationen i 1500-tallet valgte England protes- 68 . I Kashmir var fyrsten hindu. Nordirland I Nordirland er der tale om en konflikt mellem katolikker og protestanter. Religionen har altså fået en meget central rolle i denne konflikt mellem to lande og to kulturer med forskellige sprog og levevis. at frygten for at blive undertrykt på grund af religionen er en af de væsentligste grunde til. Dette ”rigtige” IRA ønskede gennem bombesprængninger at holde liv i konflikten. Også denne konflikt har sine historiske rødder. til trods for at ca. Efterfølgende har der været krigshandlinger mellem Indien og Pakistan i 1965 og 1971. voksede det såkaldte ”Real IRA” frem. at ingen af parterne ønsker at give sig. men da Pakistan invaderede Kashmir. hvad der skal ske med Kashmir. Alt i alt er der ingen tvivl om. som i første omgang stoppede. fik det hindufyrsten til at vælge Indien. Derved var konflikten en realitet. Fyrsten i Kashmir ønskede egentlig sin helt egen stat. 75 % af befolkningen var muslimer. at over 100 muslimske demonstranter blev skudt af indiske styrker. Efter at fredsforhandlingerne begyndte i midten af 1990’erne med IRA som deltager. I tiden op til i dag er der flere gange blevet raslet alvorligt med sablerne på grund af spørgsmålet om. IRA har en politisk del. som går under navnet Sinn Fein. som ønsker uafhængighed af både Indien og Pakistan. og Pakistan kunne ikke bare se til fra sidelinjen. En mindre del af området endte faktisk på kinesiske hænder. Det er altså et sammenstød mellem to grupper inden for den samme religion. hvor kidnapningen af en indisk politikers datter førte til. Både Indien og Pakistan prøver at beskytte deres trosfæller i det religiøst sammensatte Kashmir. nemlig kristendommen. idet Kina er den nordlige nabo.KULTURMØDE IRA og Sinn Fein IRA (Irish Republican Army) blev dannet i tiden omkring den irske frihedskamp 1918-21. Den mest alvorlige konflikt mellem hinduer og muslimer fandt sted i 1989. Det er i den forbindelse værd at fremhæve.

60 % af befolkningen i Nordirland er protestanter. Dog måtte man love ikke at gøre krav på det protestantisk dominerede Nordirland. 69 . Efter århundreders gnidninger blev Irland i 1921 en delvis selvstændig stat (endelig selvstændighed fik man først i 1949) med katolicismen som den dominerende trosretning. Som følge deraf var der mange englændere. juli. Af den grund er det blevet sådan. I 1603 gjorde England naboøen Irland til en koloni. at ca. Den første nordirske premierminister James Craig skulle efter sigende have sagt følgende om Fireårig dreng slår på tromme i forbindelse med Oranje-ordenens årlige march i Nordirlands provins Ulster den 12. der blev knyttet tæt sammen med Storbritannien (England). mens 40 % er katolikker. hvor de fik tilbudt katolske jordbesiddelser. der udvandrede til især det nordirske område. hvorimod Irland forblev katolsk.tantismen.

Katolikker havde de dårligste boliger og de dårligste jobs. I 1969 kom det til direkte borgerkrig. Man gik ikke i de samme kirker og børnene gik ikke i de samme skoler. men konflikten var tilsyneladende i første omgang løst. hvorved de var sat uden for indflydelse. I tiden efter 2. Men de to religiøse grupper levede side om side uden kontakt med hinanden. Fx skulle man have en ejendom for at kunne stemme – det var der langt flere katolikker end protestanter. Man undgik hinanden. der ikke havde. Hvordan kommer man i følge artiklen videre i forsøget på at skabe varig fred? Mur i den sydlige del af Belfast. og der var i virkeligheden to kulturer. der levede tæt op ad hinanden. verdenskrig foregik der en vis undertrykkelse af katolikker i Nordirland. 70 . da protestanter OPGAVE V Læs artiklen ”Internationale citater: Nordirland” (arbejdsark 5). som viser nogle af IRA’s faldne.KULTURMØDE Nordirland: “En protestantisk stat for et protestantisk folk” En provokerende udtalelse.

Vurder også. En voldsspiral var etableret – med religionen som en væsentlig del af brændstoffet. hvis det er muligt at få fat i den. således at børnene kan gå i den samme skole. januar 1972. juli gennemfører Oranje-ordenen en march gennem blandt andet byen Portatown. i et leksikon eller andre bøger på skolebiblioteket. Skellene skal ophæves. Et af de væsentligste problemer i fredsprocessen har dog været at få IRA til at aflevere deres våben. Prøv at sammenligne med konflikten i Nordirland og Kashmir. Vurder. Den handler om. hvor britiske faldskærmssoldater skød og dræbte 14 katolikker i forbindelse med en borgerrettighedsmarch i byen Londonderry i Nordirland. når man mødes. men spørgsmålet er. Det er i høj grad den udfordring. som fik IRA (Irish Republican Army) til at ty til terroraktioner i både Nordirland og England. (tidligere konge af England). som kan kædes sammen med kristendommen. og de britiske tropper er trukket tilbage. hvor man ønsker at høre til og hvad man tror på. Sangen findes på U2albummet War. De to befolkningsgrupper skal med andre ord integreres. Der blev oprettet et lokalt selvstyre. Konfrontationen var et resultat af. Læs og analyser teksten til U2sangen ”Sunday. hvilken holdning U2 har til konflikten i Nordirland. Konflikten i Nordirland handler altså både om nationalisme og tro. så religionen kommer til at spille en mindre rolle. 12. der forhandler om fred. Læs teksten og find passager. de voksne mødes i foreninger. som fortæller om begivenhederne 30. Denne march er et minde og en hyldest til protestanten Wilhelm af Oraniens (konge af England) sejr i 1690 over den katolske James 2. at det ofte er kommet til optøjer i forbindelse med denne årlige march. unge protestanter gifter sig med unge katolikker osv. Hav særligt fokus på de religiøse årsager til konflikten. Hvert år d. OPGAVE V · X · Y OPGAVE X Sangen ”Sunday. Bloody Sunday” handler om d. Nordirland står overfor i disse år. Der er blevet løsladt fanger fra begge lejre. 71 . Bloody Sunday” (arbejdsark 6). På den måde spiller historien ind i religionskonflikten. information om konflikten i Palæstina. når protestanter og katolikker mødes fredeligt på gadeplan. hvorefter katolikkerne svarede igen. Find derefter passager. hvordan musikken understøtter teksten. Dagen blev efterfølgende døbt Bloody Sunday. Lyt eventuelt til sangen.angreb katolske kvarterer. Politikere. at katolikkerne ønskede mere indflydelse ved kommunalvalg – det ville protestanterne ikke være med til. gør uden tvivl ofte deres bedste. om ikke en langvarig fred først indtræffer. 30. Fra midten af 1990’erne begyndte en langsom proces hen mod fred i Nordirland. Find. januar 1972. og konflikten blev optrappet med nedskydninger af katolikker. I årene der fulgte blev britiske soldater sat ind. hvilket har betydet. Marchen går gennem katolske kvarterer og er derved for mange katolikker en klar provokation. OPGAVE Y Der findes andre religiøse konflikter end de to nævnte. som har repræsentanter fra både katolsk og protestantisk side. Det skete i 2005. hvor Sinn Fein opgav væbnet konflikt som mulig strategi.

der bliver sagt. I Det nye testamente bruges ordet i betydningen ’forsamling’ (dvs. at stille spørgsmålstegn ved nogle af de regler eller fortællinger. Diskuter udsagnene – hvad er det egentlig. dvs. og den har gennemgået mange forandringer i løbet af disse år. Nogle lande kaldes kristne lande. og der findes retninger inden for retningerne. som religiøst fællesskab. der findes i religionen. Samtal i grupper eller i klassen om forskellige syn på kirken. Kirken er af stor betydning for millioner af mennesker bl. dem der er kaldt ud og samlet af Guds ord. som lokalt trosfællesskab og som repræsentant for kristendommen. Det kan også være at forholde sig kritisk til den rolle.a. Det kan fx være. I dag kan man i vores samfund kritisere snart sagt alt. hvad kirken er for dem. OPGAVE A OPGAVE A I boksen på s. som værdifundament. religionen har i samfundet eller at man forkaster al tanke om. mens protestantismen er størst i de nordeuropæiske lande. Der findes flere retninger inden for kristendommen. 72 . Religionskritik At kritisere religion kan være mange forskellige ting. Den kristne kirke i Europa Den kristne kirke har eksisteret i 2000 år. Harald Blåtand omvendte sig selv og hele Danmark til kristendommen i år 960. Katolicismen er størst i de sydeuropæiske lande. De to største retninger er katolicismen og protestantismen. menighed) eller ’dem der er kaldt ud’. at der kan findes noget guddommeligt. 73 står nogle menneskers svar på. fordi kirken og staten i mange år har været tæt forbundne – sådan er det med de europæiske lande. I Danmark og Europa har kristendommen i mange år været den officielle religion og har samtidig haft en meget magtfuld status i samfundene.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kirke Kirke betyder ’det som hører Herren til’.

Friheden og demokratiet betød nemlig. En oase. Det er også det sted. der har stillet spørgsmålstegn ved kirken og religionen. Kvindelig kirkegænger Kirken er et vigtigt historisk rum. at enhver. som vi er og mødes i ritualet. der kunne koste dem livet. og som står i modsætning til en ellers flimrende. som byder på samvær og oplevelser. der for alvor vovede at sige religion og religiøsitet imod. Vi kan bare være. I de fleste af de år den kristne kirke har eksisteret. hvor vi kan synke indad. hvor jeg er døbt. beskue eller forholde os. steg kritikken af den herskende religion. Vi behøver ikke præstere. Mandlig kirkegænger Kirken er mit helle. og hvor mine børn er døbt og konfirmeret. 73 . Og give os selv lov til at tro på kærligheden. Ofte hænger arkitekturen sammen med det omkringliggende miljø. sangen og ordet. nedad og søge opad i én og samme bevægelse – hver for sig og med hinanden. var der nogle. konfirmeret og gift. at kritikerne ikke længere var truet på livet. Først omkring det 20. Kvindelig sognemedhjælper Kirken er det sted. Kvindelig muslim hvad man har lyst til og mulighed for. har været ude i et temmelig farligt ærinde. Kirken er et sted hvor man finder ro.Kirken kan have meget forskellige udtryk. når de sagde deres mening. århundrede. Hvad vil det sige at være kirke? Kirken er et rum. Men sådan har det ikke altid været. urolig virkelighed. hvor jeg en dag skal begraves fra. hvor den lineære tid ophæves. der giver løft i forhold til hverdagen. kristendommen. Mandlig historiker Kirken er de kristnes hus. Det betyder. som den vigtigste kraft af alle. har den været meget magtfuld og ikke tolereret kritik. Og i takt med at samfundene i Europa blev mere frie og demokratiske.

men var i stedet kritiske over for kirken og dens autoritet og rigdom. som har magten. Tidligere i historien har man ikke på samme måde tænkt mennesket som et individ.a. Sådanne forestillinger blev dømt ulogiske og ufornuftige. mirakler. men tilføjede bl. Kirkekritik: Kritikken er rettet mod den kristne kirke som institution og kan også være rettet mod kirkens tolkning af kristendommen. om der fandtes en gud. En anden af de berømte tyske religionskritikere var Karl Marx (1818-83). at det enkelte menneske skulle være vidende og oplyst og således blive bedre i stand til at være menneske i samfundet. Findes der institutioner.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kritik Religionskritik: Kritikken er rettet mod religion og religiøsitet generelt. var ikke begejstrede! Oplysningstidens tanker om det enkelte menneske og dets kritik af autoriteterne. OPGAVE B Hvorfor blev kirken i mange år ikke kritiseret? – Skriv forskellige årsager ned og tal om dem. Marx betragtede religion. OPGAVE B Autoritet En autoritet er den. hvad oplysningsfilosofferne står for i deres religionskritik. om. Forestillingen om en gud. der i dag er svære eller umulige at kritisere? 74 . 17001800. hvor dårligt samfundet fungerede. Han var enig med Feuerbach. himmelfart osv. hjælper på disse følelser.a. mente Feuerbach. 100 år efter oplysningstiden var der flere store religionskritikere i Tyskland. at religionen var et udtryk for. Samtidig blev kirken kritiseret for at være alt for magtfuld og rig. hvordan de europæiske samfund udviklede sig til demokratier. bl.a. kongen og kirken. om at kritisere religionens forestillinger om undere. Magthaverne. I disse år opstod der en kritik af kirken og samfundet. Enevælde Enevælde betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1500-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. Tankerne med oplysning handlede bl. Oplysningstidens religionskritik handlede bl. at behovet for en religion og en gud opstår. har haft meget stor betydning for.a. men mere som en del af et fællesskab. Filosofferne stillede ikke spørgsmålstegn ved. Feuerbach mente. når mennesker føler sig mislykkede eller ufuldkomne. som noget mennesket havde opfundet for at kunne holde ud at leve i dårlige sam- Skriv i notatform ned.. der styrer alt. fra forskellige filosoffer. Oplysningstiden Oplysningstiden er en periode i Europas historie fra ca. Derfor var disse tanker meget nye og anderledes. Ludwig Feuerbach (1804-72) var en af disse. Den enevældige konge råder over hele statsmagten. Religion er menneskeskabt Ca.

var den revolutionerende og for mange meget provokerende. at “religion er opium for folket”. hvad Feuerbach og Marx’ religionskritik gik ud på. Nietzsche (1844-1900) var en tysk filosof.Filosoffer om religion Marx har udtalt. hvor de blev undertrykt af overklassen. at den dag samfundet behandler alle mennesker lige og godt. OPGAVE C Skriv med dine egne ord ned. OPGAVE C 75 . fund. kunne mennesket søge trøst i religionen og tanken om himmerige. vil religionen ikke længere eksistere. Diskuter deres synspunkter. men da de fremsagde den i 1800-tallet. Når livet i samfundet behandlede et menneske elendigt. og han mente. Marx’ religionskritik er derfor lige så meget en samfundskritik. synes den måske ikke at være så voldsom. Når man hører Feuerbach og Marx’ kritik i dag. der erklærede Gud for død og kritiserede kristendommen.

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND En af de danske guldaldermalere. der blev skrevet i perioden. at der findes guder. nu var en del af folket! Der blev gjort mange tanker om at være et land og et samlet folk. Constantin Hansen. vi faktisk kan se.a. de tidligere magthavere havde kaldt pøblen. Der findes mange forskellige ateister og derfor også mange grunde til at benægte. at Gud ikke kan bevises – det sande er det. at dem. at der eksisterer guder. skete der store ændringer i samfundet. høre og mærke. som man bl. som kaldtes ateisme. Det betød. En begrundelse er. En ny tid I 1849 fik Danmark sin første grundlov og samtidig med det. Ateisme Som direkte modsætning til religion opstod i 1800-tallet en religionskritisk bevægelse. 76 . er ophavsmand til dette berømte maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling under vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849. Alle mennesker blev principielt lige i politisk forstand. Ateisme betyder ‘ikke-gud’ og ateister tror ikke på. kan se ved de mange fædrelandssange.

og flere og flere danskere rejste til udlandet – fx til østen – og tog en ny religion med hjem. at der opstod et behov for. Indtil 1975 havde det været skolens opgave at forkynde kristendommen for alle børn i skolen. fordi det betyder. Kirken og religionen blev noget. når folket ikke dukkede op? Samtidig blev flere andre religioner mere tydelige i Danmark. Efter reformationen i 1536 blev kongen kirkens overhoved. århundrede. Langt størstedelen af befolkningen – nemlig 98 % – blev dog ved at være medlem af folkekirken. at det enkelte menneske fik mulighed for at vælge. Et sådant pres på kirken udefra betød. Tidligere var de. men fra 1849 fik man altså en valgmulighed.Det er også med grundloven. I den nye grundlov var der paragraffer. at man har haft brug for en kirke. samt vedtagelse af grundlov og demokrati. naturligt og uden spørgsmål medlem af statskirken. Kongen overtog meget af kirkens jord og ejendomme. I 1975 blev forkyndelse kirkens egen sag og skolens opgave blev i stedet at give kundskaber om religion. Man talte om “de tomme kirker om søndagen” – og hvordan kunne kirken være en folkekirke. Skriv en definition af ordene trosfrihed og religionsfrihed ned og snak om begreberne – hvad er egentlig forskellen? Hvad skal vi med religion og kirke? Den voksende kritik af kirke og religion. Hvorfor mener du. En del muslimske flygtninge og indvandrere kom til Danmark og medbragte deres tro. og kirken blev en statskirke. at kirken blev til en folkekirke. og samtidig blev det almindeligt at forholde sig kritisk til Gud. religion og kirke. om man ønskede medlemskab af folkekirken eller ej. at kirken begyndte at fortælle folk. Ordet folkekirke lyder dog noget anderledes og mere demokratisk end statskirke. Det betød. at kirken er folkets kirke. som kunne udfordre folkekirken. der var en folkekirke? Begrund og diskutér i grupper eller i klassen. betød store omvæltninger for kirken i det 20. man kunne diskutere og stille spørgsmålstegn ved. Også i dag er kirken en statskirke. der sikrede religionsfrihed og trosfrihed i Danmark. OPGAVE D OPGAVE D Undersøg hvad forskellen er på ”pøblen” og ”folket”. Kirkerne var heller ikke så velbesøgte. der boede i staten. hvorfor den var 77 . Der opstod andre trossamfund.

Vi har en kirkeminister. der har tilsyn med kirken. at folk stadig var medlemmer af kirken. og hvorfor det var vigtigt. Da kirke og stat har været ét siden 1536 er det en stor diskussion og beslutning. På trods af udfordringerne og kriserne forblev langt de fleste danskere medlemmer af folkekirken. som eksisterer hver for sig. I sekulariserede samfund er der to ”verdener” – en religiøs og en ikke-religiøs. om kirken fortsat skal være en statskirke eller om kirke og stat skal skilles ad. er begrænset. at det hellige forsvinder ud af samfundslivet. 78 . hvordan den forholdt sig til andre religioner og deres tilstedeværelse i Danmark. århundrede talte man meget om “de tomme kirker”. Stat og kirke Stat og kirke er tæt forbundet i Danmark. I dag diskuteres det meget. Sekularisering Sekularisering betyder. I ikke-sekulariserede samfund er faktisk alt omfattet af det religiøse (se også s. Alle medlemmer betaler derudover kirkeskat. 47).KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND I sidste del af det 20. Præstene er ansat af staten og får udbetalt deres løn af staten. og landets regent er selvskrevet medlem af kirken. Kirken måtte også finde ud af. vigtig. Kirkens autoritet er ophævet og dens indflydelse på samfundet og det enkelte menneske. Samfundet følger mere eller mindre kirkeåret ved at holde fri og lukket på kirkens helligdage.

man både kan diskutere og stille spørgsmålstegn ved – også inden for billedkunst. Ovenfor ses The Screaming Pope fra 1953. der er malet af den engelske kunstner Francis Bacon. .Kirken og religionen er i dag noget.

Indre Mission har et konservativt. at der er enighed om. Man vil også kunne læse forskellige syn på kirken. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det. Der er en generel enighed om. fundamentalistisk syn på Bibelen og holder på kirkens gamle traditioner og værdier. Disse kaldes for teologiske retninger. Disse fortolkninger er løbende til diskussion. Indre Mission Indre Mission er stiftet i 1861 og er en folkekirkelig missionsbevægelse. Indre Mission laver missionsarbejde. hvordan Gud beskrives og forstås af biskoppen. at der er plads til mange forskellige fortolkninger af kristendommen. og det er heller ikke altid. Undersøg artiklens fremstilling af. Til gudstjenester i kirkerne. at der er enighed om det grundlæggende. Det er fordi. OPGAVE E Forskellige retninger Præsterne i folkekirken er lige så forskellige. hvor rummelig folkekirken kan og skal være. som alle andre mennesker er. der ønsker at genkristne samfundet. at den danske folkekirke er kendetegnet ved. Men det er ikke altid. personlig tro. at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. Hvad kan kritiseres i artiklen? TEMA 1 DEN RUMMELIGE FOLKEKIRKE Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. i menighedsråd. i debatbøger og i medierne vil man kunne læse mange forskellige syn på troen i den danske folkekirke. Der findes et utal af måder at betragte og forstå kristendommen og kirken på.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND OPGAVE E Læs artiklen af Jan Lindhardt (arbejdsark 1) og skriv ned. Diskuter i klassen fremstillingen af Gud og kærlighed i Lindhardts artikel. hvordan kærlighed skal forstås og hvilken betydning det har i kristendommen. 80 . når blot der er enighed om det grundlæggende. og har fokus på fromhed og levende. at der skal være plads til uenigheder.

Forskellige teologiske bevægelser har spillet en rolle på forskellige tidspunkter i historien. Tidehverv. Sammenlign de tre retninger. hvilket bl. hvor man vender tilbage til en fundamentalistisk form for kristendom. han kunne gøre. fordi han følte. Skal man altid hjælpe mennesker på flugt? 81 . og afprøv mange forskellige argumenter. teologiske retninger og disse eksisterer side og side i den danske folkekirke. hvorfor I tror. grundtvigianisme m. Diskuter derefter i grupper eller i klassen. han handler. fx når nogle sager kommer i medierne. Tidehverv og grundtvigianismen er blevet kritiseret for (arbejdsark 2).fl. En præst ved navn Leif Bork Hansen har flere gange været i medierne. at det var det eneste rigtige. Leif Bork Hansen har flere gange været med til at skjule flygtninge. bøger fra skolebiblioteket og internettet. som han gør. har medført attentater på abortklinikker og læger. hvad Indre Mission. Det har han gjort. der egentlig er blevet udvist af Danmark. hvad der er hans pligt som præst og som menneske. Af og til kommer uenighederne meget tydeligt frem. Prøv at finde så mange argumenter som muligt for og imod Leif Bork Hansens handlinger og skriv dem ned. Undersøg også. hvilket er ulovligt. der udfører abort. Fx ser man i nutidens USA en styrkelse af den konservative teologi. OPGAVE G OPGAVE G Læs artiklen om Leif Bork Hansen (arbejdsark 3) og forklar. Tidehverv og Grundtvigianisme er – brug leksika. selv om de er uenige om mange ting. OPGAVE F OPGAVE F Undersøg mere om. Som eksempler på teologiske retninger i folkekirken i Danmark er Indre Mission. fordi han har et særligt syn på. Herhjemme har vi også forskellige kristne.a. hvad Indre Mission.

Disse præster vil have.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Tidehverv Tidehverv er egentlig et dansk teologisk tidsskrift. men er også navnet på en retning inden for dansk teologi. hvor de videregiver deres holdninger til homoseksuelle: “I hele Biblen fra 1. og at velsignelse af et ægteskab udelukkende gælder for mand og kvinde. som heteroseksuelle kan. så der i kirken bliver ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle? Eller er vielser af homoseksuelle helt uforenelige med Bibelen? Et flertal i Folketinget vil ikke ændre lovgivningen og tillade kirkelige vielser af homoseksuelle. afvises af Biblen. kan vi se to elementer i den kærlighed/seksualitet. der bygger på Grundtvigs opfattelse af kristendom. hvad den mener og ønsker. Den foregår 1) i ægteskabet 2) mellem en mand og en kvinde. hvis den enkelte præst ønsker at foretage en sådan.a. Spørgsmålet om vielser af homoseksuelle i folkekirken er noget. at Bibelens ord om homoseksualitet er forældede og tilhører en tid og en kultur. Al anden seksualitet. Selve vielsen kan altså ikke foregå i kirken. Homoseksuelle i folkekirken Er tiden inde til kirkelige vielser af homoseksuelle. frelsen er alene Guds ansvar. 82 . som falder uden for denne ramme. at Bibelen forbyder sex mellem to af samme køn. historiker. Man kan i stedet få vielsen ordnet på rådhuset og efterfølgende blive velsignet i kirken. Tidehverv mener. som Gud accepterer. digter og pædagog og hans syn på kristendommen var mere positivt end tidligere tiders: Hans menighed skulle lære og høre om håbet i kristendommen og glæden ved livet og opstandelsen. Nogle præster fra kirkens højrefløj er imod vielse af homoseksuelle. Grundtvig var præst. at kirken skal rumme alle mennesker – både heteroseksuelle og homoseksuelle: Grundtvigianisme Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning. at homoseksualitet ikke er foreneligt med kristendommen og Bibelens ord. som ikke er mere. De mener. Mosebog til Johannes Åbenbaring. Homoseksualitet opfattes som forkert og unaturligt. der er blevet diskuteret meget og der er vidt forskellige holdninger til sagen. Indre Mission og Luthersk mission) har udgivet en folder. og at kirkelig velsignelse eller vielse er helt uacceptabelt.” I denne folder gøres det meget klart. I dag kan homoseksuelle få velsignet deres partnerskab i kirken. Men de kan ikke blive gift/viet på samme måde. De mener. Andre præster i folkekirken mener noget ganske andet. at mennesket intet selv kan gøre for at få frelse. Præster fra kirkens højrefløj (bl. politiker. med mindre ønsket kommer fra kirken selv – og kirken er slet ikke sikker på. Den første udgave af tidsskriftet kom i 1926.

Under alle omstændigheder må højrefløjen gøre op med sig selv. Hvordan kan uenigheden om homoseksualitet skabe stor splittelse i kirken? Overvej og diskuter. som kan betegnes som fundamentalister. Men højrefløjen har også besvær med kvindelige præster og er alligevel forblevet i folkekirken. 83 . Det er uholdbart at fortsætte den nuværende praksis. OPGAVE H Læs de to citater på s. Læs artiklerne højt for klassen og forhold jer til dem. Alle større religioner har i dag tilhængere. hvor vidt forskellige holdninger. Den kirkelige højrefløj har markeret sig klart i debatten og har truet med kirkesplittelse. om noget i Bibelen kan blive forældet og ikke gælde mere? Skriv en artikel for og en artikel i mod et vielsesritual af homoseksuelle i kirken. der virkelig splitter de to fløje og hvor uenigheden måske en dag kan føre til splittelse. der rummes i folkekirken. OPGAVE H Diskuter.Fundamentalistisk skriftsyn Fundamentalistisk skriftsyn er. og Folkekirken må tilsvarende finde ud af. Dog er netop spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder i kirken noget. Den henviser til skriften og traditionen. Det er halvhjertet. 82 og 83 grundigt og diskutér. hvordan I synes det passer med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. hvor meget den kan tåle. hvad den vil. når troende forstår deres hellige skrifter som helt sande og ufejlbarlige. at Folkekirken tillader bøsser og lesbiske at være præster i Folkekirken – og at bøsser og lesbiske kan få deres partnerskab velsignet i kirken – hvis ikke man samtidig vedtager et autoriseret ritual og åbne for registrering af homoseksuelle par i kirken"(Ivan Ebbe Larsen). hvad de fortæller om synet på homoseksuelle mennesker. Fra “Danske præster og biskopper om kirkelige vielser af homoseksuelle” Uenigheden om homoseksuelle i kirken er et godt eksempel på. “Der er ingen tvivl om. at spørgsmålet om en kirkelig velsignelse/vielse af bøsser og lesbiske deler vandene i kirkelige kredse.

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 2 KIRKEN I STATEN Siden kristendommen kom til Danmark omkring år 1000. der er underlagt loven og det demokratiske styre. Kirken havde den klare fordel at have “gud på sin side”. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. § 67. og staten overtog mange af kirkens ejendomme og meget af kirkens jord (hvilket var temmelig meget: 40 % af Danmarks landbrugsjord). Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. Med disse bestemmelser forpligtigede staten sig til at understøtte kirken. 84 . Med grundloven af 5. I grundlovens § 6 står. Disse bestemmelser viser. at dronningen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. når det handlede om magten i samfundet. De syv paragraffer i loven lyder således: § 4. at kirken er en statskirke. dog at intet læres eller foretages. der er Danmarks forfatning. juni 1849 kom der helt konkrete bestemmelser om kirken og dens placering og rolle i staten. Efter reformationen i 1536 skete der en meget vigtig ændring i forholdet mellem stat og kirke: Kongen blev kirkens formelle overhoved. men de er også udtryk for. Senere overgik al kirkens ejendom til staten. der stemmer med deres overbevisning. Folkekirken og grundloven Grundloven. som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.a. § 6. syv bestemmelser om folkekirken og andre religionsforhold. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde. indeholder bl. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. § 66. har kirke og stat været hinandens konkurrenter. hvordan staten i Danmark betragter kirken.

§ 70. men man er ikke tvunget til at være medlem af noget trossamfund. Det diskuteres i perioder bl. hvad hans vigtigste pointer er.§ 68. Alligevel er der en særlig forbindelse mellem folkekirken og staten. OPGAVE I Stat og kirke i dag Man må altså tro. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. om folkekirkens særstatus skal bibeholdes eller om stat og kirke helt skal skilles ad. som er hans egen. Diskussionen handler bl.a. hvis det er knyttet til folkekirken og det værdigrundlag. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den. § 69. i kirke. er mange og forskellige. 85 . der er medlemmer OPGAVE I Argumenterne for. politik og medier. Det betyder. 80 % af befolkningen. som kirken har. om: • • • • • • Læs uddraget af interviewet med religionshistoriker Tim Jensen (arbejdsark 4). der er det stærkeste. De to institutioner har været en del af hinanden i så mange år. som man vil i Danmark. manglen på lighed mellem trossamfundene religionen er for tæt knyttet til stat og dermed politik folkekirken er en væsentlig og bevaringsværdig del af dansk kultur og danske værdier folkekirken egentlig er folkets kirke folkekirken er for rummelig til at være en egentlig kirke folkekirkens betydning for de ca. ødelægger man dem begge. at hvis man skiller de to ad. Grundloven En forfatning eller en grundlov indeholder de grundlæggende bestemmelser for statens organisation og styre. At kirken og staten i mange år har været forbundet er et hyppigt fremført argument: at Danmark kun kan forstås som Danmark. Særligt § 4 fortæller. Forfatningen indeholder love og rettigheder.a. Forsøg derefter at argumentere for det modsatte synspunkt – at kirke og stat fortsat skal være forbundne – og vurder hvilket argument. og skriv ned. at der ikke er religionslighed i Danmark. at folkekirken og den evangelisk-lutherske tro har en særstatus. at kirken og staten fortsat skal være forbundne. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.

der sammen med mange flere. er fortaler for at stat og kirke er forbundet. Hvad viser diagrammet? Diskuter forskellige bud på. at de tror på Gud er faldet drastisk fra 1948 til 2003. OPGAVE J Kirken i tal Omkring 1850 var 98 % af den danske befolkning medlem af folkekirken. 1948 1970 1981 1990 1999 2003 80 % 60 % 53 % 59 % 62 % 62 % “Uden værdi. Diskuter. om I mener det kunne ændre sig og hvorfor/ hvordan? 86 . der siger. Han mener.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Gudstro i Danmark Andel af danskere. som kunne tilbyde noget andet end kirken.fl. at staten vil gå til grunde. går det ikke”. holdning og tro. der viser folkekirkens medlemstals fra 1990-2005 (arbejdsark 5). OPGAVE J Forhold jer til citatet af Jan Lindhardt: “Uden værdi. Hvad betyder det egentlig? OPGAVE K Lav et søjlediagram. som det gør. Der var så at sige ikke nogle alternativer – de kom først netop fra 1850’erne og op gennem det 20. holdning og tro. går det ikke” skriver biskop Jan Lindhardt. hvorfor det ser ud. hvis den ikke har (folkekirkens) værdier at læne sig op ad. Kirken blev udfordret af kritik og af nye trossamfund. århundrede. OPGAVE K · L · M Kilde: "Gudstro i Danmark i 50 år – et tværfagligt forskningsprojekt” Morten Thomsen Højsgaard m.

at de troede på Gud – hvordan kan det hænge sammen? Kan man være medlem af en kirke/et trossamfund uden at tro på Gud? Hvis ja: Diskuter hvilke begrundelser. der siger. at de tror på Gud er faldet så meget siden 1948. parallelklassen): Hvor mange er medlem af et trossamfund? Hvor mange er medlem af folkekirken? Hvor mange tror på en gud? Opstil resultatet i procenter og sammenlign med tallene på kopisiden. der ellers kan være for at være medlem? OPGAVE M Læs artiklen ”Folkekirken går fortsat tilbage” og skriv ned i kort form. Lav jeres egen undersøgelse i klassen (og evt. I 2003 var 83. Diskuter og sammenlign synspunkterne med jeres egne.8 % medlemmer af folkekirken. 87 . hvad sociologen og samfundsdebattøren Henrik Dahl og teologen Kaj Bollmanns synspunkter er (arbejdsark 6).OPGAVE L Diskuter hvorfor antallet af danskere. mens 62 % tilkendegav.

der beskylder kirken for at være umoderne og kedelig. som foregår ved de traditionelle gudstjenester – gudstjenesterne kan virke gammeldags og kedsommelige. Har kirken ingen medlemmer. OPGAVE N Kom med konkrete tanker og ideer til en modernisering af kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum. så er der ingen kirke. Kan der være problemer ved at gøre gudstjenester moderne? Diskuter og begrund. Også i andre trossamfund. 88 . fx islam og jødedom. Der er centrale regler for. Nogle præster og kirker er gået i gang med at gøre noget ved sagen. provster og præster også noget at skulle have sagt. dvs. brugerne af kirken. der er styret af politikere i Folketinget og embedsmænd i Kirkeministeriet. De forsøger at møde de unge og gøre kirken til noget andet end det traditionelle. samtidig med at den følger visse fælles regler. hvordan kirken skal fungere og der vælges et menighedsråd hvert fjerde år. skriv og tegn jeres ideer ned. og det kan være trygt at vide. hvordan kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum gøres mere moderne? EN MODERNE KIRKE? En kirke. Kommer man i kirken en gang i mellem. Men der er også mange. Derudover har biskopper. hvad der foregår. der er nødt til at have en menighed. hvem har egentlig lavet kirken. og hvem bestemmer over kirken? I dagligdagen er kirken en institution.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 3 OPGAVE N Diskuter og skriv ned. Folkekirken Dronning Folketing Kirkeministerium Biskop Provst Præst Menighed Stiftsamt Provstiudvalg Menighedsråd Hvem har lavet kirken? Ja. og for ikke at henvende sig til dem. ved man nogenlunde. som den altid har været. der har lyst til at komme i kirken. Andre mener. Hver enkelt kirke fungerer derfor på sin egen måde. fem forskellige mennesker og inddrag deres svar i jeres diskussion. så kirkebesøget bliver en pause fra hverdagslivet. Mange af dem er genkendelige og måske uundværlige for dem. der kommer i kirken. at kirken skal være. bærer på mange traditioner og regler. Spørg evt. Menighedsrådet repræsenterer menigheden. der er 2000 år gammel. Det er naturligvis et rigtig stort problem for kirken. kan unge mennesker godt føle sig sat uden for det. der har ansvaret for den enkelte kirke.

er opstået. OPGAVE O Udendørs gudstjeneste i Dyreborg Skov ved Faaborg. om folkekirken bør forandre sig eller ej. ritualer og traditioner. som er en bøn. fx at præsten prædiker over en tekst. 88. traditioner. OPGAVE O Undersøg de forskellige instanser i diagrammet på s. at dåben er indstiftet af Gud selv. Diskuter. dogmer og trends i forskellige historiske perioder. der står i Det nye Testamente. Nogle traditioner er meget gamle. fx brugen af Fadervor. og at man bliver viet i kirken. Andre traditioner har kirken taget til sig op igennem historien. at der synges fælles salmesang. Dåben er også et af de meget gamle ritualer. og i kirken mener man. og som menes at være Jesus’ egen bøn.De gamle regler. mens kirken er blevet til. som findes i kirken. Kirken er altså skabt af elementer fra de gamle tekster. Hvad ville være godt/skidt ved det? 89 .

og i det sprog. der henvender sig direkte til børn og unge. når rockbands spiller. Til gengæld får bandet normalt lov til at spille et par ekstranumre. bønneskrivning på SMS. Er I enige? Begrund. hedder Per Ramsdal og hans tanke er. Børn og unge i området kan henvende sig til kirken. hvad det er. Selvom tilskuerne normalt klapper efter numrene. forskellige aktiviteter rundt i kirkerummet. Læs citatet af sognepræst Per Ramsdal. Denne type gudstjeneste er tilrettelagt af og for unge mellem 13 og 17 år. der startede kirkens initiativer for børn og unge. at budskabet ikke bliver modtaget. hvis de gerne vil være med til at arrangere gudstjenester. og diskuter. Men det er vigtigt.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Brorsons Kirke Brorsons Kirke på Nørrebro i København laver gudstjenester og kirkelige arrangementer.” Fra “Ungdomskirke – ideer og inspiration fra Brorson Kirken” af Per Ramsdal OPAVE P OPGAVE P Diskuter initiativerne i Brorsons Kirke på Nørrebro. også her i et nye årtusind. at vi formidler dette budskab ind i den tid. at vi ikke kan skrive Bibelen om. Fx har kirken en gudstjeneste. når gudstjenesten er forbi. som vi taler. der kaldes freestylegudstjeneste. Sognepræsten. har kirken besluttet sig for at bibeholde den kirkelige tradition med ikke at klappe. han mener. Ellers er der stor fare for. hvor der gerne må klappes. Gudstjenesten består af happenings. 90 . Det 2000-årige gamle kristne budskab kan vi stadig bygge vores liv på. vi har. Mange af ideerne til gudstjenesterne kommer således fra børnene/de unge selv. og det er der jo heller ikke nogen grund til at gøre. vi lever i – og ind i den kultur. Der er både plads til at tale sammen. til at tænde et lys for fred og til at samle tankerne. at der i Brorson Kirke skal opstå møder mellem børn og unges moderne og nutidige liv og kristendommen. “Jeg er meget bevidst om. Kirken arrangerer også rockgudstjenester. rap og hiphop mm. hvor rockbands spiller og præsten taler mellem numrene. der er en 2000 år gammel religion.

.

2. den lokale kirke. Kirken skal også gennemføre de ritualer. Selv om sognekirken er en del af statskirken. sammen med sognepræsten. Menighedsrådet leder. Desuden Krogstrup Kirke ved Frederikssund er opført i det 12. der finder sted her i landet eller om bord på skibe eller luftfartøjer. 92 . hvis første ankomststed derefter er en dansk havn eller lufthavn. Anmeldelse af dødsfald skal foretages af afdødes ægtefælle. århundrede. TEMA 4 KIRKEN – ET HUS I BYEN I næsten alle byer i Danmark findes en eller flere kirker. at det almindelige møde med statskirken ofte foregår i en lokal sognekirke. men først og fremmest at forkynde den evangelisk-lutherske kristendom. skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger. som hører til kirkens arbejde. for barn uden for ægteskab af moderen. ansætter personalet i kirken og er repræsentanter for sognets borgere. fx gudstjenester. der er demokratisk valgt af borgerne i sognet. vielser og begravelser. Den lokale kirke eller sognekirken har frihed til at være sig selv og gøre flere ting på egen måde. Fødsler og dødsfald.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Lov om anmeldelser af fødsler og dødsfald § 1. I hver kirke er der et menighedsråd. Anmeldelse af fødsel skal foretages af barnets forældre. Det betyder. Et menighedsråd skal bestå af mindst seks og højst femten medlemmer Kirkens opgaver Kirkens opgaver er mange. er den også en selvkørende institution i byen. står for vedligehold. og ellers af hans børn over 18 år eller af hans forældre i den nævnte rækkefølge. konfirmation. dåb. Stk. hvis samlivet bestod. § 2.

står kirken for et administrativt arbejde vedrørende anmeldelser af fødsler og dødsfald i Danmark. Stavnsholt Kirke i Farum er tegnet af den berømte arkitekt Otto von Spreckelsen og bygget i 1981. ved at tilbyde hjælp til folk. 93 . som trænger til det.a. En del af præstens arbejde er at have kontakt til det omgivende samfund. En præst har tavshedspligt. Præstens arbejde En præst er uddannet teolog og det betyder. at selve kirkerummet og kirkens omgivelser vedligeholdes og renoveres. der er leder af kirken og derfor er den enkelte sognepræst en vigtig person for kirken og dens virke. I samarbejde med menighedsrådet er det som oftest præsten. står for gudstjenesterne og skriver prædikenerne. bl. Præsten leder og udfører alle kirkelige handlinger og ritualer i kirken. Kirken skal også sørge for. Præstens arbejde er derfor også at øve sjælesorg og at samtale med mennesker. at han eller hun har læst teologi på universitetet og bagefter gået på pastoralseminariet.

kor og cafémøder og der kan være babysalmesang for forældre og deres små børn. fx ved sygebesøg. Forsøg at finde argumenter for begge dele. samtaler. Der kan være børneog ungdomsaktiviteter som klub. der ønsker at deltage i traditioner og ritualer forbundet med den kristne tro. OPGAVE Q Læs artikel ”Kirken lever ikke kun om søndagen”(arbejdsark 7). der ønsker at få forkyndt kristendommen og derfor er kirken Guds og menighedens hus. Hvad betyder artiklens overskrift? Hvad er kirken for et hus? Kirken er et sted for kristne.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Sammen med dåben udgør nadveren den evangelisk-lutherske kirkes hellige ritualer. Men en del af præstens tjeneste foregår også mere bag kulissen. konfirmandundervisning mm. Flere kirker arrangerer også foredrag og forskellige kirkekoncerter. En stor del af præstens arbejde er altså offentligt og synligt – gudstjenester. Det er et hus for dem. Mange kirker har mange aktiviteter og fungerer på mange måder som forsamlingshus. 94 . kirkelige handlinger. Men det kan også være meget mere. hjemmealtergang. om kirkens aktiviteter er gavnlige og/eller skadelige for kirken. OPGAVE Q Hvorfor gør kirken sig disse anstrengelser for at få folk i kirken? Diskuter.

OPGAVE R OPGAVE R Besøg den lokale kirke og/eller moske (om muligt synagoge eller tempel). som findes i København. Undersøg hvad der foregår. men indtil videre kun en enkelt. Der er gudstjeneste tre gange om dagen. hvem der kommer der. lejligheder. bryllup og begravelse. gamle forretningslokaler o. Imam er betegnelsen på ‘den. vielser. har det bl.Andre former for trossamfund i landskabet I Danmark er der over 80 forskellige godkendte trossamfund. I de fleste moskeer er en imam tilknyttet. De to største trossamfund efter kristendommen er islam og jødedommen. En imam holder prædikener i forbindelse med fællesbønnen. Det største kristne trossamfund er dog folkekirken. men de danner også ramme om religiøs undervisning. der leder bønnen’. og mange af disse holder til i deres bedehuse. ret til at vie medlemmerne. Ordet synagoge betyder ‘forsamlingshus’.a. Det kan være enten en af de ældste og erfarne i meningheden eller en særligt uddannet imam. Når et trossamfund er godkendt. De danske jøder har i dag kun en synagoge i Danmark. hvor han lærer børn og voksne af begge køn at læse Koranen på arabisk. Efter denne gudstjeneste er der ofte fællesspisning og samvær. Imamen kan også holde koranskole. sammenkomster og begravelser. overrabbineren. men langt de fleste mennesker kommer til gudstjenesten lørdag morgen. Langt størstedelen af de godkendte trossamfund er kristne under en eller anden form. Men der er naturligvis også andre godkendte religioner i Danmark. kaldet ’en retslærd imam’. står for de religiøse ritualer såsom omskærelse.lign. der er blevet bygget som moske. Derudover underviser og vejleder han i religiøse spørgsmål. Den ligger i Hvidovre og tilhører trossamfundet Ahmaddiya. Oftest har moskeer til huse i villaer. der dog af mange opfattes som ikke-muslimer. Synagogen besøges af jøder fra hele landet. 95 . og fremstår udadtil ikke som moskeer. Det jødiske samfunds religiøse overhoved. De fungerer først og fremmest som bederum. Mange steder i landet findes der moskeer. Synagogen er altså både et religiøst og et socialt hus. hvordan der ser ud og hvad der foregår (arbejdsark 8). fredagsbøn og kan vejlede menigheden i den islamiske livsførelse.

og fordi is tilfører kroppen sukker. er: penge. 96 . opmærksomhed. de fristes af. eller fordi man vurderer. magt. kærlighed. fordi det giver en behagelig kulde i munden på varme sommerdage. lykke. Mennesker fristes af forskellige ting. som var navngivet efter middelalderens dødssynder. at den pågældende ting kan gøre livet bedre for én. I værste fald kan overdreven indtagelse af sukker og fedt nemlig føre til både sygdom og død. Mange mennesker fristes med jævne mellemrum til at købe en is. mennesker begærer. som de godt kunne tænke sig. Et af de tydeligste eksempler på dobbeltheden i begrebet fristelse kunne for nogle år siden ses i en reklame fra isfirmaet Frisko. at is også er usundt pga. mad.LAD DIG FRISTE OG . at man er blevet slave af sit eget begær. som spiller på ideen om de syv dødssynder. Samtidig ved de fleste udmærket. Kan man slet ikke styre sig i forhold til de fristelser. Og at være begærlig opfattes almindeligvis ikke som noget positivt. enten fordi de mangler det. sukkeret. Nogle af de mest typiske ting. Modsat forbindes fristelser også ofte med noget dårligt. at man på rekordtid bruger et hav af penge på ting. man møder på sin vej. At falde for en fristelse kan føre én på afveje og få negative konsekvenser. Hvad er fristelse? En fristelse er normalt noget attraktivt. som ofte er ligegyldige for én. og fordi nogle is samtidig indeholder fedt. Faktisk minder det mere om det.. Således er der inden for de seneste år opstået et nyt begreb i dansk sprog – powershopping – som dækker over. hvad I hver især har været fristet af og fået eller ikke fået. forbrug mv. tryghed. OPGAVE A Isreklame fra Frisko. sex. hedder det sig. man i middelalderen kaldte dødssynder. der lancerede en ny serie af is. OPGAVE A Giv i fællesskab eksempler på.. der smager sødt og godt.

Ved en stor fest hos familien Capulet blev familierne imidlertid viklet ind i hinanden. Der er kun en måde at slippe af med en fristelse – at give efter for den.Romeo og Julie I Verona i Italien boede for mange år siden to meget rige og ansete familier (Capulet og Montague). Så kunne man nemlig gøre kur til pigerne uden at tabe ansigt. der havde fortonet sig. var vildt forelsket i en af de piger. For ikke at blive opdaget havde Romeo og nogle af de andre unge mænd taget halvmasker for ansigtet. at de. som af grunde. der støttede hver af familierne. 97 . Oscar Wilde. hvilket ikke var ualmindeligt ved sådanne fester på den tid. var blevet så dødeligt uvenner. hvis de skulle gå hen og afvise én. som også var inviteret. irsk forfatter 1854-1900. fordi Romeo. ikke kunne færdes på gaden uden at råbe skældsord efter hinanden. som han hed. En af de inviterede havde nemlig taget sønnen fra familien Montague med til festen.

han kendte. som kom og genskabte ro og 98 . På vejen hjem rundede Romeo det nærliggende kloster for at få en munk. og de talte sammen til daggryet nærmede sig.LAD DIG FRISTE OG . der forenede dem. der løb rundt om familien Capulets bolig. Plakat for moderne filmversion af Shakespeares gamle drama om Romeo og Julie. fordi vennerne på begge sider piskede stemningen op. På den måde kom Tybalt og Romeo også i kamp. Han ville være sammen med sin nye kærlighed... Umiddelbart efter kom Romeo selv forbi stedet. Den store tumult havde selvfølgelig fået nogen til at alarmere fyrsten og hans soldater. Mercutio. Tybalt. at hun på forunderlig vis gik i et med hele universet. før han blev slået af en anden og langt dybere forelskelse i en pige. og han blev selvfølgelig chokeret over. Det lykkedes. men forelskelsen overmandede hende. Det endte dog med. ihjel på åben gade. Hans lyst til hende voksede. til at forestå brylluppet. sit nye slægtskab med familien Capulet. som dog hurtigt viste sig at være datteren i familien Capulet. Og inden de skiltes. så hun kom til at fatte sympati for ham. Lidt efter kom hun ud på balkonen. Alligevel forsøgte han. som stod og pressede sin kind mod ruden. Romeo kunne fornemme hendes åndedræt og følte. at situationen eskalerede. at Julies fætter. Alligevel flirtede han hele aftenen med hende. hvorved Tybalt blev dræbt af et stød fra Romeos kårde. Fra haven kunne han gennem vinduet se Julie. Så da Julie efter lidt tid pludselig erklærede sin kærlighed til ham ud i den mørke nat. Derfor vendte han om og klatrede over muren. at gyde olie på vandene – og især fordi han vidste. hvilket umiddelbart gjorde hans forelskelse umulig. Senere samme dag mødtes en gruppe slægtninge fra hver af de to familier tilfældigt hinanden på gaden og kom op at skændes. pga. og han havde svært ved at styre sig. slog Romeos bedste ven. gav han sig straks til kende. Først blev hun selvfølgelig forskrækket og var ved at afvise ham. og den følgende dag blev de viet i al hemmelighed. hvor hun stod og kiggede længselsfuldt op mod stjernerne. Baz Luhrmanns: Romeo + Juliet fra 1996. hvad der var sket. havde de aftalt at gifte sig allerede næste dag. mens hun sukkede. Da festen sluttede kunne Romeo ikke få sig til at gå hjem. at Julie holdt meget af sin fætter. Romeo var dog dårligt kommet ind til festen. Det udviklede sig så voldsomt.

hellige handlinger. da det ikke menes at have indflydelse på troen. at han havde fundet en mand af bedste familie til hende. dvs. og brylluppet blev fastsat til den følgende uge. så han kunne forberede sig på det glædelige gensyn. Det gjorde ham fortvivlet og modløs. Om end Julie var noget skeptisk ved at skulle indtage bedøvelsesdrikken – hun kunne jo ikke med sikkerhed vide.a. I stedet klatrede han. som varede hele natten. at han ikke længere kunne få sin elskede at se. dvs. Det kunne hun dog ikke sige noget om. inden næste dags morgen. Hun ville ikke tvangsgiftes men leve sit liv med den. som munken gav hende. Få dage efter. Julie blev chokeret over oplysningen og prøvede af alle kræfter at tale sin far fra hans forehavende. Den ville få hende til at se død ud i 28 timer. at Romeo havde forladt byen. Han lovede samtidig at give Romeo besked. og som hun jo allerede var gift med. På den måde ville brylluppet ikke kunne gennemføres. og smugle hende ud af byen. hvilket munken dog fik talt ham fra. da hendes tjenerinde kom ind for at vække hende og gøre hende klar til bryl- Bryllup Paulus beskriver i sine breve. Efter en kortlægning af sagen. I sin fortvivlelse søgte Julie råd hos munken. dømte fyrsten Romeo til forvisning fra Verona. da mørket faldt på. 99 . Dagen før sit bryllup skulle Julie drikke en bedøvelsesvæske. som straks lagde en plan.orden. hun elskede. hun blev gift. da det var på tide. Udvisningen var en katastrofe for Romeo. og når den døde end ikke var blevet begravet. Her tilbød munken at bryde ind om natten. Ingenting bed dog på faderen. når hun vågnede. så hun kunne blive forenet med Romeo. om munken var i ledtog med hendes forældre og i stedet havde puttet gift i flasken – gik hun med på munkens plan. På dagen for brylluppet lå Julie som død. Det blev en hed afsked. Han ville aldrig igen se ham inden for byens mure. hvorfor han var parat til at tage sit eget liv. hvordan ægteskabet gør mand og kvinde til et kød. igen over muren til familien Capulets ejendom for at tage afsked med Julie. erklærede Julies far. hvordan mand og kvinde i ægteskabet bliver forbundet. og Julie ville blive anbragt i familiens mausoleum på kirkegården. I den evangelisklutherske kirke anses det dog ikke for at være et sakramente. hvad der var sket. hvorfor hun prøvede med alle mulige andre undskyldninger – bl. at man ikke kunne holde en glædesfest. når der lige havde været dødsfald i familien. og begge var de chokerede over. fordi det betød. Også de to familier ankom. I den katolske kirke er bryllup et af i alt syv sakramenter.

Så opskræmt var han. medmenneskelighed osv. I det samme hørte munken støj uden for mausoleet og gik ud. Han erklærede her sin kærlighed en sidste gang. for at være ligrøver og drog straks sin kårde. som han ikke kendte. venskab. at det hele blot var en hemmelig plan. Rygtet om Julies død løb imidlertid hurtigere end munkens meddelelse til Romeo om. kærlighed til viden (filosofi). blev han anråbt. Det vakte selvfølgelig stor opstand og postyr. Munken forsøgte at aflede hendes opmærksomhed. Derefter besluttede han at ville tage en sidste afsked med sin elskede. men der var ikke andet at gøre end at bringe hende ned i familiens mausoleum ved siden af hendes fætter. Paris. inden han drak flaskens indhold og lagde sig til at dø ved siden af hende. der var mere at leve for og købte en flaske gift af den apoteker. Romeo og Julie. da han hørte. at kærlighed kommer til udtryk på forskellig vis: erotik. Denne tegning viser scenen i en ældre teateropførelse i Royal Court Theatre i London. men han tog sig fortvivlet til hovedet. Da hun så den døde Romeo på gulvet. munken havde sendt af sted. og han blev noget forskrækket over at se. Den budbringer. hvorfor han aldrig nåede frem.LAD DIG FRISTE OG . Paris havde haft en væbner med ud til kirkegården.. anså af gode grunde Romeo. men da Romeo var en fremragende fægter. Derefter kunne Romeo uhindret bryde ind i mausoleet og tage afsked med Julie. Kort tid efter ankom munken til kirkegården for at lukke Julie ud af mausoleet. at døren allerede var brudt op. Modsatte side: En meget berømt scene fra Shakespeares skuespil. da han så Romeo ligge livløs ved siden af Julie. hvor Romeo klatrer op til Julies værelse. der også var ude ved graven for at lægge blomster og sørge. men det lykkedes ikke. Han følte ikke. blev nemlig overfaldet og dræbt af landevejsrøvere. Det kan den gøre på forskellig vis. som Julie skulle have været gift med. inden munken kunne nå at reagere. og man kan derfor også tale om. Det var den mand. at han slet ikke så den døde Paris. I stedet fortvivlede Romeo. luppet. trak sin daggert frem og begik selvmord. Kærlighed Kærlighed forbinder mennesker. hvorefter han drak giften og døde. familiebånd. Tragedien var total. som manden hed. og at der brændte lys i mausoleet. kyssede hendes læber og lagde sig på gulvet ved siden af hende. og de bliver forelskede. at hans elskede var død. han boede til leje hos. I samme øjeblik begyndte Julie at røre på sig. Mens han var ved at bryde døren til mausoleet op. Om natten listede Romeo sig ind i byen og kom hurtigt til kirkegården. at bruden af uforklarlige årsager var afgået ved døden på selve bryllupsdagen. forelskelse. er den såkaldte balkonscene.. men han havde ikke kunnet nå at gribe ind under kampen mellem 100 . tabte Paris kampen og døde. skreg hun af smerte.

.

man ikke har. der. Skriv hver især et bud på. som den unge advokat i filmen hedder. gjorde de som fyrsten foreslog og rejste hver især et minde om den anden families barn. OPGAVE B Drøft i mindre grupper de forskellige former for fristelser. fordi han følte sig forbundet med hende gennem åndedrættet. med en meget høj løn. 101 med teksten og diskuter. at Romeos begær efter Julie blev forøget. som man tror. Denne mangel udløser et behov. forførelse og fristelse. 102 . hvis det vurderes som godt. pga. der er i historien. blev de fyld af sorg og var utrøstelige. om det altid er nødvendigt med en voldsom tragedie før en forsoning kan komme i stand. fra 1997 spiller Keanu Reeves en ung lovende advokat. der nu ankom til kirkegården sammen med repræsentanter til de to stridende familier. Og behovet afføder et begær mod det. at det mangler noget. at ordet begær dækker over den lyst et menneske har til at realisere det gode liv. Paris og Romeo. Som menneske længes man med andre ord efter det. I religionspsykologien siger man. hvad forskellen på de tre begreber er. hvor en storslået karriere venter ham. hvis der er en sådan. hvad bagsiden af de enkelte fristelser er. hvorfor han i stedet var løbet efter hjælp hos fyrsten. sin succes som anklager i en lille provinsby. at mennesket tit føler. Da sagens rette sammenhæng efter munkens forklaring gik op for de to familier. Sammenhold billedet på s. Da det tidligere fjendskab mellem dem heller ikke længere gav mening. Djævelens Advokat.. at en ulykkelig forelskelse kan føre til selvmord. for at livet kan opleves som perfekt. som i hans øjne kun havde den mulighed i fællesskab at dyrke mindet om deres afdøde børn. Ud over selve jobbet frister advokatfirmaet Kevin. OPGAVE B Fristelse: begær efter det gode liv I balkonscenen i fortællingen om Romeo og Julie står der. Diskuter det realistiske i. vil give én tilfredsstillelse.. Diskuter. der skal til for at skaffe én det. og afgør i fællesskab. Man kan også sige det på den måde. De havde totalt mistet livsmodet og kunne ikke se mening med noget som helst. pludselig får et tilbud fra et stort advokatfirma om at komme til New York. man begærer eller fristes af. Derefter kan man så udføre de handlinger. Djævelens Advokat I filmen. Den situation udnyttede fyrsten imidlertid til at formidle en forsoning mellem familierne.LAD DIG FRISTE OG . som kan tilføje livet større nydelse. om der er en sammenhæng mellem begreberne forelskelse.

der forsøger at lokke ham over på sin side i stedet for på Guds. ved at stille ham en række goder i udsigt. så han kan koncentrere sig om at lade mentalt op til sin store missionsopgave. I Bibelteksten er pointen bl. Efter 40 dages koncentration får han besøg af Djævelen. Jobsamtalen finder sted på toppen af firmaets skyskraber i New York. modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk. Scenen henviser til Djævelens tredje fristelse af Jesus på taget af templet i Jerusalem. Behov Begær Handling Nydelse Det gode liv Feed back = Ny oplevelse af mangel 103 . da der ikke er opsat nogen form for gelænder omkring det terrasselignende sted.a.a. og stedet virker nærmest sygeligt. Det gør han bl. hvor Djævelen prøver at lokke Jesus til at kaste sig ud fra taget for at se. inden man vælger. Pointen med denne scene er at bringe tankerne hen på fortællingen om fristelsen af Jesus i ørkenen fra bl. om Gud vil redde ham. Lukasevangeliets kapitel 4. dyre biler samt en rig omgangskreds med mange smukke kvinder. Men selv om Jesus på det tidspunkt er tynget af sult og tørst. Fra ‘Mangel’ til ‘Det gode liv’ Mangel anerkendelse. en stor luksuriøs lejlighed. at man som menneske hele tiden skal vurdere de muligheder. der skal få folk til at tro på Gudsriget. man stilles overfor og tænke sig godt om. hvad man vil. Dette fremgår af en jobsamtale som Kevin er til hos firmaets magtfulde leder John Milton – spillet af Al Pacino. Går man for langt ud til kanten – hvilket Milton hele tiden gør – er der altså stor risiko for at falde ned og slå sig ihjel.Den unge succesrige advokat står sammen med sin kommende chef på en slags terrasse uden gelænder højt oppe over New Yorks gader. Her er Jesus gået ud for at være alene i ørkenen. magt.a..

Den går ud på. som et offerlam på alteret.. idet Kevin. blive berømt og tjene stadigt flere penge. Men i forlængelse af disse positive tanker begynder de negative at tage over. Og for at sætte hovedet på sømmet fortæller hans fantasi ham. uden at være klar over det.. Af den grund vil der være risiko for. for at friste den unge succesrige advokat. Denne afgørende scene udspiller sig på faderens kontor. de har drømt om. hvis han siger “ja” til det fristende tilbud. Hans kone Mary Ann (Charlize Theron) vil være ellevild af begejstring. og som kun er ude på at lokke ham i en fælde. Senere lader han hende ligge helt nøgen på sit skrivebord. at han forelsker sig i en anden kvinde. som er i ledtog med selve Djævelen. at lederen af det store firma i virkeligheden er hans ukendte far. at der kommer problemer i ægteskabet.LAD DIG FRISTE OG . I sin fantasi gennemgår han det scenarium. fordi de så vil kunne gøre alt det. Det samme gør Kevin i filmen. der vil udspille sig. Og selv vil han vade fra den ene succes til den anden. Milton med sin datter Christabella. hvorfor det kan ende helt galt for ham. at få ham til avle et barn med sin egen søster – den skønne advokatkollega Christabella – der spilles af danske Connie Nielsen. Kevin. Milton har arrangeret sit skrivebord som et 104 . er Miltons søn og dermed Christabellas bror. Arbejdet vil komme til at tage så meget af hans tid. Formålet med det rituelle samleje er at skabe et rigtigt djævlebarn.

Det var en af måderne. På den måde får filmen næsten mytisk karakter på samme måde som fortællingen om Romeo og Julie. Lykkes det. hvorpå de kristne op gennem tiden har forsøgt at vise. som historien om Adam og Eva kaldes. hvad det er for fristelser. skal alle andre også gøre det – netop fordi fristelser i den jødisk/kristne forståelse af tilværelsen altid har en negativ bagside. som hovedpersonen forestiller sig. om de troende er trofaste mod ham. vil Kevin for alvor miste sin sjæl. Den fristelse var. som hovedpersonen i sin fantasi forestiller sig at blive udsat for. Kevin. og hvad det senere er. filmen. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er skrevet som modfortællinger til historier i Det gamle Testamente. samt hvilke konsekvenser det får.: “Led os ikke i fristelse. hvad I mener. Derfor opfattes mennesket i kristendommen som syndigt. en tydelig sammenhæng mellem fristelser og ondskab.a. hvad det er. Af samme grund udgør fristelserne også en væsentlig del af den centrale kristne bøn: Fadervor. er reelle. der får den unge advokat. Her hedder det bl. som det fremgår af historien for stor for menneskerne. Djævelens Advokat. men fri os fra det onde”. OPGAVE C OPGAVE C Afdæk i fællesskab. Fadervor er ifølge Bibelen lavet af Jesus selv og givet til de troende som den eneste bøn. der frister Agnete til at følge havmanden. Afdæk i mindre grupper. som han føler sig overbevist om er skyldig. Fristelser fører til ulykke Diskuter risikoen for. som Djævelen her udsætter Jesus for. Læs folkevisen Agnete og Havmanden (arbejdsark 1). og diskuter. så det rituelle samleje kan finde sted i faderens påsyn. til at afstå fra at forsvare og få frikendt en anklaget. Det kan ikke af egen drift lade være med at vende ryggen til Gud og leve på en anden måde end den der er Guds vilje. som det ses. at de ulemper. Modfortællingen til syndefaldsmyten. bliver han et modbillede til Adam og Eva og dermed en slags forbillede for alle kristne. 105 . hvor Gud forbyder Adam og Eva at spise af et bestemt træ i Edens Have. der får hende til at forlade ham igen. I bønnens logik er der. Se evt. hvor Gud vil teste. står allerede i skabelsesberetningen. at jøderne havde misforstået forholdet til Gud. Ved at modstå de fristelser. der er nødvendig at bede for en kristen. mens Milton har formået at føre sin djævelske slægt videre gennem sine egne børn. er fortællingen om Jesus i ørkenen. På samme måde som Jesus modstod fristelserne. man hører om i Bibelen. Den første fristelse.alter og fået Christabella til at lægge sig fristende til rette for Kevin. Fristelser i Bibelen I Bibelen optræder begrebet fristelse ofte som en prøvelse.

Job ved at fastholde sin tro på Gud. tifold tilbage. Ud over fortællingen om fristelserne i ørkenen er der også et par centrale fortællinger i Det gamle Testamente. hvorved han ender med at få lov at beholde sin søn i live. Pointen i begge historier er imidlertid at både Abraham og Job klarer prøvelserne – Abraham ved at adlyde Guds ordre. I disse to fortællinger indgår der ikke umiddelbart fristelser. og den anden er fortællingen om Job. at det er det enkelte menneske. der anlægger den vej. at det er Gud. Den ene er fortællingen om Abraham. Det er bl. er tænkt som forbilleder for de troende.LAD DIG FRISTE OG .a. der selv afgør. men i jødisk/kristen forstand handler disse fortællinger om den grundlæggende fristelse – nemlig den om at vende Gud ryggen og dermed gøre sig skyldig i synd. det møder på sin vej eller lade dem ligge og afstå. at man inden for kristendommen er bevidste om. om de troende skal ledes i retning af fristelserne eller uden om. Derfor er det også op til Gud. Indirekte står der i bønnen. OPGAVE D Undersøg i diverse leksika (bl.. der ender som en brik i et væddemål mellem Gud og Djævelen og bliver udsat for alverdens lidelser. hvis hovedpersoner bl.. hvad Djævelen har taget fra ham. Derimod kan man ud af bønnen se. OPGAVE D 106 . Mdsatte side: Illustration fra 1300-tallet af de tre fristelser. hvorved han får alt. et symbolleksikon) og på nettet den symbolske betydning af begrebet ’vej/vejen’ og find ud af. hvordan forskellige bud på ’den rette vej’ forholder sig til de fristelser. husdyr. Han mister børn.a. og derfor beder de troende om at undgå diverse fristelser. som tilværelsen byder på. som vi normalt forstår dem. i den anden ved at lade Djævelen lege kispus med Job. det. og ondskab. der af Gud får besked på at ofre sin eneste søn. slaver og hele sin formue og udsættes for alverdens sygdomme. hvorefter hans venner også undsiger ham. de troende bevæger sig på gennem livet. Synd betyder netop at vende Gud ryggen og ‘ramme ved siden af’ det kristne må. I begge fortællinger udsætter Gud sine to udvalgte for umenneskelige prøvelser – i den første gennem en ordre. så han udsættes for alle tænkelige lidelser – bortset fra døden. som Djævelen udsætter Jesus for i ørkenen. fortællingen om Jesus i ørkenen skal hjælpe til.a. om det vil falde for de forskellige fristelser.

.

LAD DIG FRISTE OG . som har prøvet at være forelsket. når man siger. men der er ikke mange. De fleste. at man ikke kan få vedkommende ud af hovedet igen. Biokemikere mener godt nok. at der var tale om 108 . at det er en dejlig følelse. hvilket i et andet ordsprog kommer til udtryk. der ved. når man er forelsket. forelskelse er noget. men også at den har en tendens til at fordreje hovedet på én. at forelskelse eller kærlighed gør blind. der udløser en forelskelse. at være tiltrukket af et andet menneske i en sådan grad. beskriver det nærmest som om. og alle er enige om. Og man er ofte villig til at gøre alverdens ting. er der ingen. At være forelsket vil sige. TEMA 1 FORELSKELSE FRISTER! De fleste unge og voksne har prøvet at være forelsket. Den kan slå ned i én som lyn fra en klar himmel.. som man ellers ikke ville have gjort. så forelskelsen kan blive gensidig. man bliver ramt af. at de kan registrere en bestemt sammensætning af stoffer i hjernen. Hvad det er.. der finder forklaringen om kærlighed som biokemi hverken særlig romantisk eller poetisk. Et ordsprog siger ligefrem. for at vække den elskedes opmærksomhed.

når skilsmisseprocenten er så stor. Det være sig en rig og en fattig. hudfarve. Forelskelsen og kærligheden har altså også en bagside – nemlig skilsmisse og kærestesorg. hvorfor forelskelsen må bryde sammen eller de elskende må bryde med hinanden.000 25. Andre gange kan man have jævnlig omgang med en person gennem længere tid uden at registrere noget.000 10. Medtag ikke kun det skilte par. Mange må sande at ordsproget om.kærlighed ved første blik. at lige børn leger bedst.000 5. I den forbindelse taler man om at være blevet ramt at Amors pile. men i praksis viser det sig ofte at være anderledes. som den er. Typisk handler disse fortællinger – på samme måde som i Shakespeares skuespil om Romeo og Julie – om. at deres samliv kan fungere. tro. en gammel og en ung. at kærligheden er grænseløs. Diskuter også. OPGAVE E OPGAVE E Diskuter det fornuftige i at indgå ægteskab. hvor to elskende af forskellige grunde ikke kan få hinanden. men også øvrige familiemedlemmer og venner i jeres drøftelse. social status og køn. Lav to små sketches. der viser. hvorefter man pludselig ser noget nyt i personen. hvilke konsekvenser den store skilsmisseprocent har for de involverede – såvel positive som negative. to af forskellig race eller forskellig tro. og som gør én forelsket og rundt på gulvet.000 20. Man kan blive forelsket i hvem som helst – uanset nationalitet.000 30. I princippet siger man. Og såvel litteratur som film er fyldt med fortællinger om ulykkelig kærlighed. to af samme køn. som man ikke har lagt mærke til før. hvordan to unge mennesker ikke kan få hinanden af forskellige religiøse grunde. er rigtigt. alder.000 15.000 0 1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 Skilsmisser Heraf kirkelige vielser Vielser i alt 109 . Vielser og skilsmisser 1971-2001 Danmarks Statistik 2005 Par 35. at de elskendes baggrund og miljø er for forskelligt til.

Føler man sådan. der er i fokus. Af forskellige årsager kan man komme til at føle sig fremmed i sin egen familie og blandt sine tidligere venner og værst af alt i forhold til sig selv og sit eget liv..LAD DIG FRISTE OG . som disciplen Judas gav Jesus. Her forbindes det nemlig i høj grad med begrebet forræderi. så Jesus blev taget til fange. hvad der karakteriserer kysset på hver af dem. at man i særlig grad kan lide hinanden. 110 . Det skal i princippet symbolisere den ubetingede kærlighed mellem Jesus og hans discipel. Kysset Et af de meget konkrete udtryk for forelskelse og kærlighed er. da han afslørede ham for ypperstepræsternes soldater skærtorsdag nat. Verdenshistoriens måske mest berømte eller berygtede kys er det. Hvordan adskiler det sig fra et almindeligt kys? Dødskysset Også inden for religionernes verden kendes kyssets centrale betydning – men her er det mest kyssets negative funktion. Kysset er et udtryk for gensidig ømhed og et signal om. I fortællingen om Judas’ forræderi spilles der på kyssets hellighed. René Magritte: De elskende. når man kysser.. Deraf navnet: dødskysset. at man ikke følger sig tilpas i sine almindelige omgivelser eller med sig selv. idet det bliver anledningen til Jesus’ død. som et af billederne viser. 1928 Fremmedgørrelse At være fremmed for noget er det samme som at føle sig på afstand og at være udenfor. Men også kysset kan – som kærligheden i det hele taget – have en bagside. OPGAVE F OPGAVE F Se på billederne og diskuter. At være fremmedgjort vil sige. bliver man almindeligvis utilpas og får det dårligt. Novellen skal have det viste kys som omdrejningspunkt og inddrage en eller flere fristelser. men får i fortællingen den stik modsatte virkning. Skriv en novelle som folder den situation ud.

og hvorledes man kan fristes til at være forræderisk. Knapt har Judas forrådt Jesus før han overmandes af samvittighedskvaler i en sådan grad. OPGAVE G OPGAVE G Giv en række forskellige eksempler på. fra 1305 viser den episode i Bibelen. Også inden for andre trosformer og livsopfattelser benytter man sig af dødskysset.Samtidig ligger det indbygget i den bibelske selvforståelse af livet. hvad forræderi kan være i dag. 111 . Giotto di Bondones maleri. hvad samvittighed er. hvor disciplen Judas ved at kysse Jesus på kinden afslører ham for det jødiske præsteskabs soldater. Giv samtidig en række eksempler på. at han føler sig tvunget til at levere sin bestikkelsesløn tilbage til ypperstepræsterne og tage livet af sig selv. Det gælder fx den italienske mafia. at man aldrig slipper godt fra at forråde det hellige. Judaskysset. som en symbolsk handling. Episoden har givet anledning til begrebet dødskys.

Hertil svarer Jesus med det. blev fundet i et af Saddam Husseins paladser.. I princippet er dette ikke uforeneligt med jødedommen.fl. barmhjertige og den nådige Gud. som et karaktertræk ved den gud.. der er for Gud i islam og af fortællingerne i Koranen. står kærligheden helt centralt. 4 v. Andre steder beskrives Gud som skaberen. 34-40 har med en af de skriftkloge jøder.18: “. Her er Gud blevet til et begreb eller en relation mellem sig selv og mennesket. Det sker i Første Johannesbrev kap. og som er en sammensætning af to skriftsteder i Moseloven: 5 Mos. der er vigtigst. du skal elske din næste som dig selv”. Kristendommen har således ikke patent på kærligheden.5: “Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke”. at det er den eneste religion.LAD DIG FRISTE OG . kan man se i den samtale Jesus i Matthæusevangeliet kap. Det kan fx være som et overordnet livsprincip. 6.. 19. sådan som det ofte fremstilles. hvor Allah både optræder som den kærlige.. 112 . besatte Irak i 2003. men det er kun et af de mange gudsbilleder. Alligevel er såvel kærligheden som barmhjertigheden og nåden også egenskaber ved Gud inden for islam. Jødedommen baserer her sin tro på Moseloven og for at afsløre Jesus som en kætter. men kristendommen er speciel derved. der er i kristendommen. Hos Paulus. hvor det direkte hedder: “Gud er kærlighed”. som ødelæggeren eller som den omsorgsfulde men også strenge og retfærdige far mv. hvor kærligheden til Gud og næsten også er vigtig. At kærligheden i kristendommen har en anden status end i fx jødedommen. mens man tilsvarende kan sige. eller som en mellemmenneskelig relation. der siden er blevet kaldt det dobbelte kærlighedsbud i kristendommen. der direkte definerer sin Gud som kærlighed. Shadows out of Hell. spørger den skriftkloge Jesus. Kærlighed og kristendom I de fleste religioner er også kærligheden vigtig. man tilbeder. som den er opstået af. som det princip Billedet. 8. men i kristendommen gøres kærligheden til det vigtigste. og 3 Mos. hvad det højeste bud i loven er. 22 v. hvilket kan ses af de mange navne. som er den mest kendte af de første kristne missionærer. efter USA m. at det i jødedommen er Guds retfærdighed og i islam den frivillige lydighed mod eller underkastelse af Allah.

1-13). 13. Hvem er bange for Virginia Woolf.Gud råder efter. at man ikke skal være misundelig over eller tragte efter det. Det betyder. 113 . Således skriver han fx i sit brev til menigheden i Korinth. skal man altså ikke forsøge at modarbejde sin forelskelse men derimod leve den ud. Forelskelse er som bekendt en variant af eller forstadie til kærlighed. Modsat har en sådan udlevelse af kærligheden både Scene fra filmen. hvis ens grundlæggende livsværdi er kærligheden. I et af De 10 Bud (som godt nok står i Moseloven. Dette bud kan være meget svært at overholde. men at kærligheden rangerer over de to andre. der beskriver magtkamp og jalousi i et ægteskab. og man uforvarende bliver ramt af en forelskelse i en andens mand eller kone. at man ikke må begære sin næstes hus og sin næstes hustru. Med denne prioritering er kristendommen imidlertid også løbet ind i et etisk problem. står der. og som derfor bør styre verdens gang og menneskets adfærd. Og senere i samme brev skriver han. der i sit udgangspunkt er jødisk. at kærligheden sammen med troen og håbet er de grundlæggende principper i kristendommen. at kærligheden tror alt og tåler alt (1 Kor. fra 1966. men samtidig er en del af den kristne bibel). andre har – herunder andres mænd og koner. og hvis kærligheden er grundlæggende for det gode liv.

utroskab.. OPGAVE H David og Batseba Året efter. der har magten på hvert af billederne og beskriv. ikke at måtte begære sin næstes hustru 2. når man i vielsesritualet lover at elske og ære hinanden til døden skiller en. der har til formål at etablere familier. De hæfter sig ved. David blev tilbage i Jerusalem. at kirken velsigner flergangsægteskaber. 112-114). samt hvordan forskellige former for fristelser kan påvirke relationerne. Fokuser også på hvordan præsten argumenterer for sin holdning. sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær.. hvor børn kan komme til verden og vokse op i tryghed. Diskuter hvem af personerne. Opsøg den lokale præst og spørg. Disse præster lægger mere vægt på den form for kærlighed. hvilken form for magt der er tale om. Næstekærligheden er den grundlæggende tillid til og glæde ved omgangen med andre mennesker. at ægtepar i kirken over for Gud erklærer deres troskab mod hinanden indtil døden skiller dem. og som ikke har noget med forelskelse og erotik at gøre. For dem er ægteskabet først og fremmest en samfundsmæssig ordning. som ligger i kristendommens budskab. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. at man bliver skilt og gifter sig flere gange gennem et liv. hvordan han/hun forholder sig til dilemmaet mellem: 1. sorg og lidelse som konsekvenser. ved den tid kongerne plejer at indlede felttog. der ønsker at blive gift i kirken for anden gang.LAD DIG FRISTE OG . hvorfor holdningen til skilsmisser og indgåelse af andengangsægteskaber har givet anledning til uenigheder inden for folkekirken. OPGAVE H Beskriv relationerne mellem de to personer på hvert af billederne (s. Nogle præster nægter at vie folk. skilsmisse. 114 . der kaldes næstekærlighed. Andre præster finder det ikke i modstrid med det kristne budskab. og hvordan den bruges. hvorfor ægteskabet i disse præsters hoveder er en engangforeteelse.

at det var Batseba. og han lå med hende. Hun var meget smuk. Hun kom ind til ham. Bagefter gik hun hjem.” Urias forlod da kongens hus. der stod i hans herres tjeneste. Men kvinden var blevet gravid. Men Urias gik ikke hjem. og en gave fra kongen blev sendt efter ham. at Urias ikke var gået hjem. Da David fik at vide. spurgte David ham. Eliams datter. at hun var blevet gravid. og han fik det svar. og da Urias var kommet. hvorfor går du så ikke hjem?” Urias svarede David: “Både arken og israelitterne og Jean-Léon Gérôme: Batseba. og hun sendte bud til David og fortalte ham. sagde han til ham: “Du har en lang rejse bag dig.Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. hittitten Urias' kone. han lagde sig ved porten til kongens hus blandt de andre. Så sendte David bud til Joab: “Send hittitten Urias til mig!” Det gjorde Joab. Deroppefra fik han øje på en kvinde. 115 . David sendte så bud efter hende. hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen. der var ved at tage bad. David sendte bud og forhørte sig om kvinden. Derpå sagde David til Urias: “Gå nu ned til dit hus og vask støvet af dine fødder. hun havde netop renset sig efter sin menstruation. 1889.

også hittitten Urias døde.” Urias blev så i Jerusalem den dag. så farer kongen måske op i vrede og siger til dig: ‘Hvorfor kæmpede I så nær byen? I måtte da vide. Jerubbeshets søn. Skulle jeg så tage hjem. David havde gjort. også din tjener hittitten Urias døde. at der stod tapre krigere. hvor I vælger at se begivenhederne fra en af de tre personers synspunkt. Da nu mændene i byen gjorde udfald mod Joab. OPGAVE I 116 . Alligevel gik han ikke hjem om aftenen. de opfører sig. som du mener. Nej. så han kan blive dræbt. spise og drikke og ligge med min kone? Så sandt du lever: Jeg gør det ikke!” David sagde til Urias: “Så bliv her i dag. han giftede sig med hende. at hendes mand var død. Joab sendte bud til David om hele slagets gang. Lav hver især en skriftlig genfortælling af historien. men gik ud og lagde sig blandt sin herres folk. herre konge. Du kan finde hjælp på arbejdsark 2 til dine analyser.” Da sagde David til buddet: “Sig til Joab: ‘Det skal ikke bekymre dig. og hun fødte ham en søn. i morgen lader jeg dig gå. hentede David hende hjem til sig. Vælger du fx Batseba som fortæller. og lad ham i stikken. som tilfældet var. Men da sørgetiden var omme. forstærk angrebet på byen og riv den ned!’ På den måde skal du sætte mod i ham. at der ville blive skudt oppe fra muren. og han indskærpede sendebuddet: “Når du har aflagt beretning til kongen om hele slagets gang. Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias. og min herre Joab og dine mænd. judæerne bor i grenhytter. hun har oplevet den. I må ikke lave om på historiens faktiske forhold men gerne indlægge forklaringer på. hvorfor jeres person gjorde.” Joab. Hvem var det. Men det. ihjel? Var det ikke en kvinde. der slog Abimelek. Dagen efter indbød David ham til middag og drak ham beruset. så han døde? Hvorfor kom I den mur så nær?’ I så fald skal du sige: Også din tjener hittitten Urias døde. Rækkefølgen skal begrundes. hvor han vidste..” Så tog buddet af sted og kom og fortalte David alt. Læs historierne op for hinanden og sæt i fællesskab de tre personer i rækkefølge.LAD DIG FRISTE OG . som smed en kværnsten ned på ham fra muren i Tebes. hvad Joab havde pålagt ham.” Da Urias' kone hørte. Men da bueskytterne begyndte at skyde på os fra muren. drev vi dem tilbage til byporten. holdt hun ligklage over sin mand. var ondt i Herrens øjne. han sagde til David: “Selv om mændene fik overtaget og rykkede ud mod os på åben mark. hvor kampen er hårdest. OPGAVE I Kortlæg i fællesskab relationerne mellem David. skal du genfortælle historien. satte Urias på det sted. I brevet stod der: “Sæt Urias i forreste linie. der havde holdt øje med byen. Batseba og Urias. faldt en del af Davids folk. Sværdet fortærer både den ene og den anden.. har slået lejr på den bare jord. alt efter hvor dårligt I mener. blev nogle af kongens folk dræbt.

De undsiger Gud for at opnå den guddommelige indsigt i forskellen på godt og ondt. Før syndefaldet var verden og mennesket statiske størrelse. lokker Eva til at spise en frugt fra det eneste træ i Edens Have. Modsat kan man sige. at det var syndefaldet. at Jesus. Den første er fortællingen om syndefaldet i Det gamle Testamente. I Bibelens anden grundfortælling om fristelse hører vi om. 117 . og denne omstændighed benytter slangen som anledning til at friste Eva. der affødte menneskelivet. livet og Gud anset for den største synd. som vi kender det. fordi Luther gjorde op med den katolske forestilling om. hvorfor mennesket adskiller sig afgørende fra dyrene. Prisen for at falde i synd og vende Gud ryggen for at få denne indsigt og frihed var imidlertid. For ham var synden alene det at undsige Gud. at de opnår friheden til at tænke selv. men Gud har udstedt et forbud. Man kan klare sig selv og har ikke behov for støtte fra en højere magt. at man er herre over sit eget liv og selv kan styre det. er forkert i forhold til den måde. Alle andre bær og frugter måtte de spise. at man som menneske kunne blive frelst ved at gøre bestemte gerninger. De gør sig skyldige i ulydighed og bliver efterfølgende straffet. Man kan også sige. de forstår og bruger Moseloven på. Eller at historien er fortællingen om. der lader sig lokke til at spise af træet og efterfølgende trækker Adam med i faldet. Det er altså ikke pga. men ikke frugterne fra træet til kundskab om godt og ondt. som vi nu kender det. der ikke udviklede sig. og den anden er fortællingen om Jesus’ fristelse i ørkenen. at Eva lader sig lokke. I dag taler man inden for den protestantiske kristendom ikke om store og små synder. De var skabt en gang for alle og tænkt til at leve evigt. På den måde overtræder de i fællesskab Guds forbud. der betyder ‘at vende ryggen til Gud’. at mennesket netop ikke er Gud og derfor ikke er i stand til at styre godt og ondt. som Gud har forbudt hende og Adam at røre. Her lader Jesus op til de følgende tre års missionsprojekt. og at lidelsen blev en del af verden. Gud havde tænkt det. fordi tiden ikke gik. Den første handler om. at den måde. Synd Synd er et religiøst begreb. Ved at gøre det signalerer man. isolerer sig i ørkenen. I middelalderen blev hovmodet eller det at være overlegen i forhold til sine omgivelser. Det pointeres i det kristne menneskesyn ved. at mennesket blev dødeligt. hvordan mennesket har fået sin bevidsthed og dermed. sult.TEMA 2 SKAL MAN MODSTÅ FRISTELSER? I Bibelen findes to helt grundlæggende fortællinger om det at modstå eller falde i fristelse. at Djævelen i form af en slange. hvor han har til hensigt at overbevise jøderne om. da han som voksen er blevet døbt i Jordanfloden.

hvorfor døden og lidelserne kom ind i verden. Derfor er han stærkere end Djævelen. for at mennesket kan kontrollere fristelser. der sker i Det nye Testamente. at mennesket ikke af egen kraft kan undlade at synde. er de to religioner enige om. På grund af Adam og Evas syndefald er alle senere mennesker syndige. i de senere fortællinger. at han kan genopbygge templet i Jerusalem på tre dage. at de kommenterer eller modsiger fortællinger i Det gamle Testamente. efter at han har været i ørkenen i 40 dage uden mad og drikke.. eller modsigelser af dette testamentes pointer. der oven i købet får lov at angribe Jesus. der herskede forud for skabelsen. forstået på den måde. OPGAVE J Læs 1 Mos.bibelselskabet. men inden for islam betød det.4 og Luk.LAD DIG FRISTE OG . at de er afhængige af Guds nåde for at få et godt liv.1 i Bibelen eller på nettet (www. Med dette hentydede han ifølge den kristne logik til sin egen opstandelse. 2. der kommer til udtryk i de to fortællinger? • Hvordan ville verden ifølge kristendommen have set ud. at mennesket herefter selv blev herre over. Her brød Adam og Eva også Guds forbud. 13-22). OPGAVE J Synd og frihed i islam og kristendom Sammenholder man pointerne fra Bibelen med parallelfortællingerne i Koranen. I den kristne forståelse er mennesket underlagt synden. Alligevel modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk med uforrettet sag. opdager man en interessant forskel i synet på mennesket.dk) og diskuter følgende: • Hvad er det for et syn på mennesket. Men fortællingen er også et modbillede til fortællingen om Adam og Evas fald. selv om det har taget 46 år at bygge det (Joh.. Typologi er en særlig måde at læse Bibelen på. der betyder ‘type’. At ursynden gjorde mennesket dødeligt. 4. som skete på tredjedagen efter hans død. hvor Jesus fx ifølge Johannesevangeliet siger. Typologi Ordet typologi kommer af det græske ord typos. hvilket vil sige. Modsat er Jesus i den kristne forståelse på samme tid helt menneske og hel Gud. Fortællingen om Jesus i ørkenen gør begge dele. Han må altså i modsætning til Adam og Eva have været helt afkræftet. Jesus har til hensigt. På den måde bliver fortællingerne i Det gamle Testamente billedlige forudsigelser af det. om det ville handle 118 . Hvad. Det ses bl. Anderledes er det inden for islam. er altså et nyt skabelsesprojekt. Som mennesker var de ikke i stand til at modstå Djævelens fristelser. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er lavet på en sådan måde. men Allahs straf herfor var mildere end den kristne Guds.a. 2. Metoden går ud på at finde parallelle historier i det nye og gamle Testamente. hvis ikke Adam og Eva havde spist af Kundskabens Træ? • Hvad er fristelsernes funktion i de to fortællinger? • Hvad skal der ifølge fortællingerne til. Ørkenen er et billede på det mørke og kaos.

men der er kun én. Det kristne menneske tilkæmpede sig i princippet en fri vilje ved syndefaldet. der er den rigtige – og det er Koranens. således at det enkelte menneskes evne til at have levet sit liv i overensstemmelse med Koranens anvisninger gøres op på dommens dag. For en muslim er der således mange veje at gå i livet. hvad han/hun vil gøre. er til gengæld den enkelte muslims egen sag.godt eller ondt. men Allah holder øje med alle. Om det gør det eller ej. hvordan det bedst kan leve sit liv. Derfor vil man ifølge kristendommen bestandigt gå galt i byen med 119 . men fordi det enkelte menneske ikke har Guds indsigt. Gennem Koranen har Gud ifølge islam vejledt mennesket om. Nok kan den kristne selv vurdere. Og resultatet af denne opgørelse afgør ens skæbne i forhold til den videre færd i Himlen eller Helvede. Alligevel er den dog ikke helt fri. mangler det også overblikket til at gennemskue livets mening.

når det mod sin vilje fristes til at gøre det onde. hvor menneskets frie vilje kan råde uden at være underlagt nogen form for begrænsning. at mennesket. der frister Adam og Eva til at overtræde forbuddet. det gør jeg ikke. samtidig med at man ikke tager hensyn til andre mennesker. selv om det godt ved.LAD DIG FRISTE OG . • Hvilke konsekvenser det vil have. Undersøg eventuelt den symbolik der ligger i påfuglen og ilden om deres hoveder. Det har det også. som jeg vil. Hovmod Hovmod betyder ’overlegenhed’ og dækker over. • Hvad straffen går ud på... hvis det anstrenger sig nok. 15 og 19). For det gode. det er ondt. 120 . interesser og behov over alt andet. Tyrkisk maleri fra 1610 af Adam og Evas uddrivelse fra Paradiset. at man kan skabe sit eget liv ved at koncentrere sig om sig selv. • Hvad det er. men det onde. I sit brev til menigheden i Rom indfanger Paulus kristendommens syn på menneskets evige dilemma i formuleringen: “For jeg forstår ikke mine handlinger. at overtræde forbuddet. som jeg ikke vil. Her har mennesket brug for Guds hjælp. at man sætter sine egne tanker. OPGAVE K Sammenlign syndefaldsberetningen i Bibelen og Koranen (arbejdsark 3) med hensyn til: • Hvad forbuddet går ud på. • Diskuter om I mener. OPGAVE K Giv eksempler på områder i tilværelsen. sit liv og hele tiden rode sig ind i den illusion. • Hvordan Gud reagerer på Adam og Evas overtrædelse. Dette er det samme som at gøre sig selv til gud og dermed at vende Gud ryggen eller at synde. Man lader hånt om Guds betydning. 7. det gør jeg” (Rom. Denne fristelse til hovmod er den frie vilje ikke i stand til at modstå ifølge kristendommen – tværtimod er det den frie vilje der ægger til det. har mulighed for at undgå at blive fristet til at synde eller opføre sig ondt.

a.TEMA 3 ER DET SYNDIGT AT FALDE I FRISTELSE? Spørger man en ateist. Og jeg føler det dagligt i hjertet. Hedonisme Ordet hedonisme betyder ’lyst’ eller ’nydelse’. som der er god grund til at tro på – fx videnskabelig indsigt. Ateisme Ordet ateisme betyder ’uden gud’ og dækker over en forståelse af livet. 121 . hvad man basalt har behov for. sit udviklingstrin har fået bevidsthed om sig selv. men kan give udtryk for sine oplevelser og følelser og i nogen udstrækning planlægge sit liv efter det. Det betyder bl. at meningen med livet er nydelse. Ateisten vil sige. som det gælder om at få opfyldt. Ateister bygger i stedet deres tilværelse på forhold. at man som menneske – i modsætning til dyrene – ikke kun er underlagt sine instinkter. I forlængelse heraf vil der for ateisten i princippet være frit valg i forhold til hvilke værdier. I sin yderste konsekvens kan man dog fra et ateistisk synspunkt også vælge det onde i form af død og ødelæggelse som sine grundlæggende værdier. som om fastlande dagligt forgår. og derfor er der heller ingen at synde imod. man skal basere sit liv på. er svaret klart “nej”. Mennesket har en række lyster og behov. at mennesket er en biologisk organisme. Lykkes det. og som kan medføre lidelse. der pga. som en reaktion på 1. man ikke har lyst til.a. som kan tilføre livet større nydelse – dog under forudsætning af.. Repræsentanter for dette synspunkt vil ofte være vegetarer. som styrer livet på Jorden. Den er modnet med umodne år. men i stedet nøjes med at forbruge. som dermed bliver godt. hvor overnaturlige kræfter ikke spiller nogen rolle. Modsat gælder det om. Den pointe blev – bl. at man forsøger at realisere alle de fristelser. at undgå alt det. Derfor vil en del ateister anbefale. De vælges alene på grundlag af menneskelige overvejelser og dermed med fornuften. Andre ateister vil i modsætning hertil pege på et liv i nøjsomhed og i pagt med naturen. og som derfor kan forholde sig til sig selv og andre. Det dækker over den opfattelse. For dem kan det handle om ikke at fråse og drive rovdrift på naturen. om det er syndigt at falde i fristelse. For ateisten findes der ingen højere guddommelig magt. der lyder: Asiatisk i vælde er angsten. at det man gør ikke påfører andre lidelse af psykisk eller fysisk art eller er i strid med loven. vil man nyde livet. verdenskrigs rædsler – sat på spidsen af forfatteren Tom Kristensen i romanen Hærværk fra 1930: Her lader han en af bipersonerne skrive et digt.

Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død. der af religiøse. OPGAVE L 122 . I den blideste form (semivegetarisme) spiser man ud over grøntsager også fisk og fjerkræ. mens vegetarer kun tillader mejeriprodukter og i nogle tilfælde æg. I sin strengeste form (veganere) spises kun grøntsager. 1933. sundhedsmæssige eller etiske grunde primært spiser grøntsager (vegetabilsk føde). Man anslår. Men min angst må forløses i længsel og i syner af rædsel og nød. som ramte alverden og et jordskælv.LAD DIG FRISTE OG . Undersøg om du kan finde dem. og hvad der i modsat fald skulle forhindre det. Vegetar En vegetar er en person. som kaldtes Guds tugt. Otto Dix: De syv dødssynder. at der findes 1 % vegetarer i Danmark. mod opbrud. som jo kunne gå i opfyldelse. om man overhovedet kan tillade sig at give udtryk for sådanne ønsker. OPGAVE L Læs digtet og diskuter. Der er forskellige grader af vegetarer.. Jeg har længtes mod brændende byer og mod menneskeracer på flugt. Billedet indeholder en henvisning til hver af de syv dødssynder..

hvor mennesker bliver straffet for deres synder og dermed får sonet dem. Det var en af de ting. man har begået og dermed slippe for straf i skærsilden. Som bekendt lykkedes det ikke for Luther at ændre den katolske kirke.Middelalderens dødssynder Anderledes tog det sig ud i middelalderen. 3. at den tyske munk Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet forsøgte at ændre kirken. hvilket kun tilkom Gud. underholdning. fester. der gjorde.a. Derfor var det vigtigt at få tilgivelse for dem.a. ske gennem køb af aflad. At der var tale om dødssynder betød. hvor man havde brug for penge til at bygge nye kirker. som blev kaldt dødssynder. Utugt – umættelig nydelse/liderlighed At slippe selvkontrol. at hvis man ikke nåede at få tilgivelse for den begåede synd. Skærsild Forestillingen om skærsilden blev opfundet i middelalderen. ville man aldrig komme til at udstå sin straf i skærsilden. Hovmod – overlegenhed Når man sætter sine egne tanker og interesser over alt andet og underkender Gud. I hans øjne havde kirken med sin afladshandel gjort sig til dommer over liv og død. Når materielle ting bliver vigtigere end mennesker. Den beskrives som det sted. Aflad At købe aflad vil sige at få tilgivelse for en synd. inden man døde. Han blev i stedet udelukket af kirken for derefter at blive ophavsmand til en ny forgrening af kristendommen – nemlig den protestantiske – som den danske folkekirke er en del af. 4. Misundelse Nå man ikke under andre det gode. mad. at de ikke kunne sones i skærsilden. Dødssynd Dødssynderne var i middelalderen en type synder. 123 . Frikøb fra synd kunne bl. Senere kunne man også få aflad for at deltage som kriger i de første korstog mod muslimerne. 2. inden de kan komme i Himlen. kunne få nedskrevet sin straf i skærsilden. Grådighed – gerrighed/havesyge Ønsket om at have og få mere end andre. 5. hvor man ved at give penge til kirken. Afladshandelen begyndte omkring år 1050. Fråseri Overforbrug og misbrug af materielle og sociale forhold: ting. Her havde den katolske kirke udpeget en række handlinger. Overdreven trang til seksuel nydelse. der var så alvorlige. ske gennem den såkaldte afladshandel. mens man levede. Det kunne bl. Inden for den katolske kirke definerede man omkring år 600 syv dødssynder: 1.

Det viser på samme måde som maleriet på s.. Også klosterlivet var dog en torn i øjet på Luther. 122 de syv dødssynder og hver af syndernes tilknytning til bestemte steder på kroppen. så man kunne hellige hele sit liv til Gud. Ordet kloster betyder ‘indelukke’. På den måde blev man i klostret skånet for de værste fristelser.LAD DIG FRISTE OG . alle løste de samme opgaver. I hans forståelse af kristendommen handlede det for mennesket ikke om at isolere sig med Gud. men derimod at bekræfte sit for- 124 . I middelalderen opererede den katolske kirke med en stor og en lille band. man gik i ens klædedragt. Dødssyndemanden. Ved den lille band var man udelukket fra at modtage sakramenterne – fx nadveren – ved den store. blev man smidt helt ud af kirken og mistede derved muligheden for Guds frelse. og pointen i et liv som munk eller nonne var at isolere sig. fattigdom og afholdenhed. Her var ingen rigere end andre. 6. og man kom ikke i nærheden af repræsentanter for det andet køn. Bandlysning At blive lyst i band vil sige at blive udelukket fra et fællesskab. maden var sparsom. Kopi af et kalkmaleri i Tirsted Kirke på Lolland. Dovenskab – ladhed Ugidelighed og ligegyldighed over for omgivelserne (og dermed Gud).. 7. I middelalderen var livet som munk eller nonne i et kloster den sikreste måde at undgå at falde i fristelse på. Vrede Begær efter hævn. og man aflagde typisk et fromhedsløfte om kyskhed. Fysisk og verbal aggression.

som efter hans opfattelse på det nærmeste har udviklet sig til en folkesport i Danmark. sådan som fx tiggermunkene var det. at komme af med sin vrede i stedet for at brænde inde med den. Den danske biskop Jan Lindhardt hævder. Lav eventuelt en lille sketch som illustrerer hvor grænsen går. at man som munk eller nonne oprindeligt skulle isolere sig. Ordet kloster betyder ’indelukke’ og henviser til. som stadig fungerer som kloster for en lille søsterorden. nu om dage regnes for en dyd eller god opførsel. men der er fint udsyn mod himlen og de smukke bjerge rundt om. eller hvornår den er overskredet i forhold til hver af dødssynderne. Derfor blev klostrene i Danmark nedlagt i forlængelse af reformationen. som i middelalderen blev anset for at være syndigt eller dårlig opførsel.Katolsk kloster nær byen Prades i Pyrenæerne. så man ikke blev fristet af forskellige attraktive ting i verden. Klostret på billedet. at det. at den moderne psykologi har gjort det til noget sundt. Man skulle koncentrere sig om Gud. ligger højt oppe i bjergene. Beskriv hvor grænsen går for at gøre de enkelte ting. uanset hvad andre måtte mere herom. man med god samvittighed kan nyde de fristelser. OPGAVE M hold til Gud gennem næstekærligheden. og det kunne man kun gøre ved at være udadvendt. Diskuter hver af de syv dødsynder og tag stilling til. der ligger i hver af de syv dødssynder. OPGAVE M Diskuter under hvilke betingelser. og derfor er mange klostre placeret i meget naturskønne omgivelser. Og som andre eksempler nævner han den høje procent for utroskab i danske ægteskaber – med skilsmisse til følge – og den stadigt stigende grådighed efter at eje mere og især mere end naboen. Det kristne liv skulle efter Luthers opfattelse ikke være et liv i ensomhed med Gud men et liv i samspil med næsten. Klostermurene viser tydeligt indelukkethed. om den omtalte adfærd efter jeres mening i dag regnes for god eller dårlig opførsel. 125 . Som eksempel fremhæver han.

LAD DIG FRISTE OG . HVA’ DU SPISER? Sammen med sex.a. men ifølge Sundhedsstyrelsen er hvert syvende danske skolebarn i dag overvægtig.. Disse forhold affødte for nogle år siden kampagnen: “Du blir’. Milos. som ikke havde noget med sex at gøre. hænger det selvfølgelig sammen med. peger på en sammenhæng mellem kroppen og sjælen eller psyken – det man i lægevidenskaben kalder en psykosomatisk sammenhæng – men i virkeligheden er denne leveregel misvisende. TEMA 4 BLI’R DU. af disse grunde har mange skoler rundt om i Danmark indført såvel sundhedsuger som motionsdage som faste indslag i skoleåret.. at flere og flere mennesker bliver overvægtige. samt at man både som barn og voksen bevæger sig langt mindre end tidligere. fordi det ikke er nødvendigt for at opretholde livet. Ordsproget. og blev fundet i 1820 på den græske ø. Det sidste skete med kampagnen: “Seks om dagen”. 150-100 f. men oprindeligt blev vendingen formuleret sådan. Og bag det hele fornemmer man den gamle fornuftige leveregel: En sund sjæl i et sundt legeme. Bl. penge og magt hører det vi putter i munden nok til blandt de største fristelser. at man i store dele af verden har fået både tid og råd til at spise mere. som det almindeligvis bruges. Når sådanne kampagner overhovedet er nødvendige. selv om der blev spillet på det – ikke mindst på en af de tilhørende plakater. der er forudsætningen for såvel en sund sjæl som en sund krop. får man den opfattelse. Den er en af Louvre-museets største attraktioner. I nyere tid har der i den vestlige verden været en tendens til. fordi det kun er udtryk for et delvist citat. at det er bønnen. at sjælen først kan blive sund. 126 . Værst ser det ud i USA og Sydeuropa. hvis kroppen er det. som skulle gøre danskerne opmærksomme på problematikken og give dem gode og sunde spisevaner. Marmorstatuen af Afrodite (Venus) er udført ca. og udgifterne til helbredelse af forskellige livsstilssygdomme som fx fedme er i stigende grad en belastning for sundhedssystemet og dermed hele samfundsøkonomien. Derimod skulle kampagnen lære os at spise mindst seks stykker frugt og grønt om dagen – svarende til 600 gram. Kr. Som det bruges i dag. hva’ du spiser!”.

I lægevidenskaben har man konstateret. Hvad. Derimod handler problemet omkring maden selvfølgelig også helt banalt om. hvis man ville have et godt og sundt liv. Psykosomatisk Ordet soma er græsk og betyder ’legeme’. var. Her var der altså ikke en på forhånd givet forbindelse mellem sjæl og krop. at man skulle lære at bede på den rette måde. der levede fra år 60–130. og det lød som følger: Du skal bede for at få en sund sjæl i et sundt legeme. at en række kropslige sygdomme i virkeligheden opstår på grund af psykiske problemer. den romerske filosof argumenterede for. Det var to adskilte og forskellige dele af mennesket. Psykosomatisk betyder derfor ’sammenhæng mellem psyken eller sjælen og legemet eller kroppen’. Prøv at vende bogen på hovedet.Opstilling med frugt. at det usunde mad ofte smager langt 127 . Ordsproget blev første gang skrevet af den romerske filosof Juvendis.

være udtryk for at man har givet efter for fristelse. Her lod man en række forsøgspersoner smage på fem forskellige udgaver af den samme ret i vilkårlig rækkefølge. som også pr. være selvforskyldte og dermed med rimelighed burde betales af patienterne selv i stedet for at være gratis som andre uforskyldte sygdomme. er der masser af eksempler på. kan siges at: 1. om I mener. sodavand og ting med fedt i – altså det søde og det fede frem for det sure og det bitre. bedre end det sunde. Her vendes pointen om madens urene karakter på hovedet. kager. Derfor har man i kirken ændret det gamle jødiske offerbord – alteret – til et spisebord. ingen spiseforbud..og drikkeforbud i forskelligt omfang. måske for at markere madens evne til at friste mennesket til at vende sig bort fra guddommen eller det hellige. vies maden en særlig opmærksomhed. som kan spises. som fx fedme. og forsøgspersonerne. hvor man under gudstjenesterne i symbolsk form indtager Kristi legeme 128 . Diskuter. mens den ret med mindst fedt i havde fået færrest. En større undersøgelse fra Landbohøjskolen underbygger denne påstand. buddhisme og hinduisme både spise. skulle i forlængelse af smagstesten give retterne karakter efter. de syntes. I kristendommen findes der. som ikke på forhånd vidste. Således har man inden for såvel jødedom som islam. Ved at udstede forbud mod dele af det. men derimod noget der kommer fra menneskets indre. altså måder at opføre sig på. er Gud i skikkelse af Helligånden. var den samlede karaktergivning entydig. så det urene ikke er noget. Den bliver interessant og dermed en potentiel fristelse. der i kristendommen kommer udefra. som inspirerer til tro. 2.LAD DIG FRISTE OG . der er en sammenhæng mellem sjælen og kroppen.. OPGAVE N Diskuter. Eneste variation i retten var fedtprocenten. Diskuter endvidere kostvaners indflydelse herpå. mens man umiddelbart fristes af det usunde: slik. OPGAVE N Mad og religion At mad spiller en central rolle også inden for mange religioner. i modsætning til de øvrige fire verdensreligioner. Her er det urene noget etisk. Man skal mande sig op til at spise sundt. Selv om der selvfølgelig var variationer i den måde forsøgspersonerne bedømte de enkelte retter på. om de stigende udgifter i sundhedsvæsenet til helbredelse af såkaldte livsstilssygdomme. hvor godt. hvad forsøget gik ud på. retterne smagte. Den ret med mest fedt i havde fået flest point. der kommer ind i mennesket udefra. Hvad. automatik giver den status.

og blod som et rituelt måltid. Der skal minde den troende om den rigtige måde at leve livet på, sådan som det kommer til udtryk i Det nye Testamente – nemlig som et tilgivende og næstekærligt menneske. I fortællingen om Isaks ofring fra Det gamle Testamente gør jøderne op med de gamle frugtbarhedsreligioners praksis med at ofre mennesker til guderne. Fortællingen om Jesu korsfæstelse i Det nye Testamente gør de kristne op med jødernes forestilling om, at Gud overhovedet har brug for eller stiller krav om, at mennesket bringer ofre til ham. I kristendommen vendes tingene således også her på hovedet, idet det i kristendommen er Gud, der ofrer sig for menneskerne.
OPGAVE O

Det verdensberømte vægmaleri, Den sidste nadver (1495-98), blev malet af Leonardo da Vinci i klostret Santa Maria delle Grazie i Milano.

OPGAVE O
Lav et lille tableau, hvor I viser overgangen fra frugtbarhedsreligion over jødedom til kristendom. Fremstil tre altre i et selvvalgt men bestemt størrelsesforhold, således at der på det første alter ofres et menneske, på det andet et dyr, mens det tredje laves som et spisebord.

Myten om den overdækkede mad
I den græske mytologi findes en myte om madens relation til guderne. Den tager sit udgangspunkt i, at det er en halvgud – titanen Prometheus – der i samarbejde med kærlighedsgudinden, Afrodite, har skabt mennesket. Prometheus var pot-

Skriv derefter tre to små historier, der fortæller om de ceremonier, hvori de tre “altre” indgår.

129

LAD DIG FRISTE OG ...

Gæstevenskab
Begrebet om gæstevenskab stammer fra den oldgræske og romerske kultur, hvor det var god skik at udvise gæstfrihed. Selv ubekendte gæster, skulle man byde velkommen og sørge for på bedste vis. Gjorde man det ikke, blev man straffet af guden Zeus, der bl.a. har tilnavnet Xenios, der betyder ‘den gæstevenlige’.

Hybris
I den græske mytologi er der indlagt en bestemt retfærdig i tilværelsen, som skal sikre, at ingen mennesker gør oprør mod guderne eller gør sig uberettiget til herre over andre mennesker gennem overlegenhed eller hovmodig adfærd. Gør man det alligevel, begår man hybris og bliver så efterfølgende ramt af nemesis, som er den gudinde, der skal sikre at retfærdigheden opretholdes.

temager og skabte derfor mennesket af ler, men på grund af sin status som halvgud, formåede han ikke selv at give figurerne liv. Dertil måtte han have hjælp af en gud, og fordi han var voldsomt stolt af sin frembringelse og elskede den over alt på Jorden, valgte han at spørge kærlighedsgudinden Afrodite. Han mente, at det ville give den mest perfekte skabning, og det var præcis, hvad det gjorde. Faktisk blev overguden Zeus med jævne mellemrum direkte jaloux og irriteret på menneskerne over de glæder, de gav hinanden, og over de problemer, de med jævne mellemrum gav guderne. Derfor sendte han hyppigt diverse straffe ned over menneskerne. At menneskerne var lavet så godt, at de gjorde guderne rangen stridig, glædede selvfølgelig Prometheus, men han havde ondt af menneskerne, når Zeus straffede dem. Derudover var Prometheus vred over, at mennesket, for at slippe for yderligere straffe, hver dag skulle slide og slæbe for føden og samtidig ofre det bedste af udbyttet til guderne, mens de selv måtte nøjes med det næstbedste. Derfor tog han på et tidspunkt initiativ til et forsoningsmåltid mellem guderne og menneskerne, men dybest set handlede invitationen om at gøre Zeus til grin. For at vise sin gode vilje og gæstfrihed ofrede Prometheus en stor okse, der skulle serveres som en del af middagen. Under udskæringen var Prometheus meget omhyggelig, så alt blev sorteret efter dets egenskab. Derefter arrangerede han det hele på to store fade, således at det ene blev fyldt med de bare knogler og den uspiselige del af indmaden, mens det andet blev fyldt med alt det lækre kød. Derefter overdækkede Prometheus fadet med knoglerne med den lækreste glinsende fedt, så det skulle tage sig appetitligt ud, mens han over kødet lagde oksens opskårne mavesæk, som lugtede fælt. Da alle var ankommet, bød Prometheus velkommen, og i gæstevenskabets ånd bad han Zeus vælge det fad, som guderne skulle spise af. For at markere forskellen mellem guder og halvguder lader myten selvfølgelig Zeus gennemskue Prometheus’ list, så han valgte det fad med det gode kød, hvorefter menneskerne måtte gnave sig igennem det glinsende fedt og de uspiselige knoglerne. Mens måltidet stod på gjorde Zeus gode miner til slet spil, men inderst inde var han rasende over, at Prometheus havde

130

OPGAVE P
Beskriv de forskellige roller maden spiller i myten.

Diskutér den pointe, der ligger i madens dobbelthed – det ydre udseende og den indre kvalitet – og sæt pointen i relation til begrebet fristelse. Træk evt. paralleller til andre områder af tilværelsen.

begået den frækhed at tro, at han kunne narre selveste Zeus. Derfor tog han, da måltidet var slut, ilden med sig op på bjerget, Olympen, hvor guderne holdt til, så menneskerne ikke længere havde lys og varme om natten og ikke kunne tilberede deres mad over et bål. Det var den straf, der kom til at overgå menneskerne, fordi dets skaber satte sig op mod overguden og på den måde begik hybris og brød gæstevenskabets regler. Senere lykkedes det Prometheus at stjæle ilden tilbage og smugle den ned fra Olympen igen, men som straf for denne udåd sendte Zeus alverdens ulykker i form af sygdomme, ulykker, uvenskaber, krig og død ned over Jorden.
OPGAVE P

Diskuter, om der også i dag er skrevne eller uskrevne regler for, hvordan man behandler sine gæster.

Drøft hvilken rolle maden og måltidet spiller i dansk kultur, herunder hvordan gæster vil opfatte det, hvis man byder dem et elendigt måltid.

131

Lidelse er det. og hvorfor du har valgt de begreber. at det hele går galt og at den elskede slet ikke føler. kan have mange forskellige former og udtryk. Men lidelsen er et vilkår i livet. og hvor der netop foregår en indre kamp mellem på den ene side lidelse og angst og på den anden side lyst og glæde. man kan kalde for et grundvilkår – noget uundgåeligt i menneskelivet. du har. når den elskede kigger på én eller siger kærlige ord til én. spiller lidelse derfor meget tit en stor rolle. At være forelsket i et andet menneske kaster en person ud i en usikker situation. digte osv. hvor man ikke ved. der er modsætninger til lidelse. og det betyder. og hvor man kan blive bange for at blive svigtet og skuffet. psykisk sygdom etc. om følelserne er gengældt. men det kan også være psykisk i form af livskriser. der minder om lidelsesbegrebet og find begreber. Den lidelse. På den ene side kan man være i den syvende himmel. hvordan der kan være sammenhæng mellem lidelse. vi møder i vort liv. hvor følelserne er et kaos. Lidelse kan være fysisk i form af sygdom. Slå først ordene op. og på den anden side kan man lide ved tanken om. lidenskab og passion. ensomhed. OPGAVE A OPGAVE A Find begreber. I film. tegneserier. Nogle kalder forelskelsen en mild form for “sindssyge”. at alle mennesker har oplevet eller vil opleve lidelse i en eller anden form. Mange gange kan lidelsen virke som noget. bøger. smerte eller sult.HVAD ER LIDELSE? Lidelse er en del af menneskets liv. OPGAVE B Prøv i grupper at filosofere over og diskutere. Forelskelse og lidelse Lidelsen er ikke altid entydigt forbundet med noget negativt. sorg. OPGAVE B Viden om ord Lidelse. I forelskelsen kan man fx møde både lidelse og lyst og glæde. Nogle gange er lidelsen knyttet sammen med andre følelser – også positive. Prøv at forklare forskellene og lighederne. 132 . som man selv gør. så I har god forståelse for deres betydning og diskuter derefter sammenhængen mellem dem. der angriber mennesket og er fuldkommen meningsløst. lidenskab og passion stammer fra det samme ord.

. ensomhed.Sorg. smerte eller psykisk sygdom kan skabe stor lidelse i et menneskes liv.

HVAD ER LIDELSE? Den store kærlighed. At være i krise indeholder ofte også lidelse. hvis man mister hinanden. Erfaringer er nødvendige for at kunne komme videre i sit liv og for at kunne bruge de oplevelser og udfordringer. 134 . kan skabe stor lidelse. fordi man har været tvunget til at forholde sig til livet på en ny måde. En krise kan derfor i mange tilfælde gøre et menneske klogere på sig selv og verden. Lidelse og erfaring Livets mange oplevelser og udfordringer giver os erfaringer. der er mellem forældre og deres børn. idet krisen er en meget vanskelig og faretruende tilstand eller situation. krisen har givet en. Særligt i kriser eller efter at have gennemlevet en krise begynder man at tænke over sit liv og de erfaringer. At møde lidelsen i sit liv. man har haft til noget. kan derfor give mennesket nye erfaringer og måske gøre mennesket klogere.

og hun fortæller. hvilket er det eneste der sømmer sig for Gud. Hvis han hverken kan eller vil. Diskuter. og den har givet hende en sorg og et savn. og hvorfor afskaffer han det ikke? Den græske filosof Epikur fra Samos (341-270 f. der er næsten umulige at svare på. – hvilket er lige så fremmed for Gud. men ikke vil. Men hvorfor findes der lidelse i verden? Det kan være temmelig svært at svare på. hvorfor der er ondskab og lidelse i verden: Hvorfor er verden uretfærdig? Hvorfor kan børn og unge dø? Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Det er spørgsmål. Men hun kommer hurtigt videre i sit liv og kommer i gang med et nyt. Leibniz filosoferer over. hvad kvindens lidelse har gjort ved hende. er han svag. der var værre. Men oplevelsen har også givet hendes liv noget andet. og de svar der kan gives. at hun ikke lader sig slå så meget ud af fyringen – hun har prøvet det. om man altid bliver klogere af at lide. I en artikel. at livet er så meget mere end et godt job eller en uretfærdig fyring.Nyt syn på tilværelsen En kvinde er blevet fyret fra sin gode stilling. hvor hun fortæller om sin fyring og sit liv efter denne. Epikur fra Samos Enten vil Gud afskaffe det onde og kan ikke. Tabet af barnet har ændret hendes syn på tilværelsen. hvor vi selv oplever og mærker lidelse. hvorfor der findes lidelse. Hvis han vil. Hos Leibniz (og mange andre) spørges der: Når Gud er uendeligt god. Hvis han både vil og kan. men ikke kan. Den oplevelse var forfærdelig. En filosof ved navn Gottfried Wilhelm Leibniz skrev i 1710 et værk om lidelse. fortæller hun. og det har medført. Hun har nemlig i dag øje for. giver ikke altid mening. Hvis han kan. men vil ikke. hvor kommer det onde da fra. Hvorfor findes der lidelse? Lidelse kan altså være konkrete oplevelser i vores liv. eller han kan. som hun altid vil bære rundt på. eller hvor vi ser andre lide.Kr. Hun synes beslutningen var uretfærdig og føler sig ikke ordentlig behandlet. er han ond. eller han både vil og kan. hvorfor findes der så lidelse og ondskab i verden? Dette spørgsmål kaldes lidelsens pro- 135 . at hun derfor kom hurtigt videre efter den urimelige fyring. for hvordan kan lidelse give nogen som helst mening? Og skal det give mening? Mennesker har gennem tiderne altid haft svært ved at forstå. kærlig og almægtig. Giv eksempler på både og. spændende arbejde. OPGAVE C OPGAVE C Diskuter. er han både svag og ond og derfor ikke Gud. – og det kan man ikke regne med hos Gud. at hun for nogle år siden mistede sin to-årige søn.).

der kan betegnes som totalt fravær af lidelse. Det er det. Et andet svar kunne være. fordi vi stræber efter noget illusorisk. som vi tror er varigt. Alt er lidelse (dukkha). Det betyder. Der er en vej ud af lidelsen. der forsøger at retfærdiggøre Gud. blem eller teodicéproblemet. Teodiceproblemet er et problem. der er det lidelsesfulde. der hører op en dag – noget der stopper: den kærlighed vi føler for andre mennesker ophører. hvad du mener. Et sådant spørgsmål kan umiddelbart give følgende svar: Enten har Gud ikke magt over alt i verden (lidelse/ondskab) eller også er Gud ikke god og kærlig. der netop fortæller om.HVAD ER LIDELSE? Teodicé Teodicé kommer fra det græske theos som betyder ’Gud’ og dike som betyder ’retfærdighed’. OPGAVE E Læs citatet på s. han siger. 3. Det nye liv er bestemt af. fordi mennesker stræber efter værdier som rigdom og magt og særligt fordi mennesker i livet knytter sig til det. Det hus. Lidelsen kan bringes til ophør (ved indsigt og ved at give afkald på stræben) 4. der kaldes reinkarnation. og fordi vi er uvidende. er noget. En teodice er et svar på dette problem. fordi alt er forgængeligt. De dyr. I buddhismen findes der det. Diskuter citatets betydning i gruppen/klassen 136 . når de eller vi dør. Lidelsen opstår. dør osv. og at der ikke findes noget svar på hvorfor. Buddhistens endelige mål er at blive fri af denne genfødsel til lidelse og at opnå Nirvana. der en dag ikke er mere og det er præcis det. at alt det vi i livet knytter os til. 2. som er forgængeligt. Det betyder.. hvorfor livet er lidelse. 135 af filosoffen Epikur og skriv med dine egne ord. hvordan vores gerninger var i det forrige. vi holder. er en dag ikke beboeligt mere. at alt det indhold mennesket har i sit liv. nemlig den såkaldte “ædle ottefoldige vej”. OPGAVE D · E Livet er lidelse I den buddhistiske forestilling om lidelse betragtes alt som lidelse. De lyder således: 1. da mennesket genfødes til et nyt liv på Jorden. Livet er lidelse. som kaldes “De 4 ædle sandheder om lidelsen”. Døden er derfor en udfrielse fra lidelsen. OPGAVE D Diskuter de tre store spørgsmål: • Hvorfor er verden uretfærdig? • Hvorfor kan børn og unge dø? • Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Skriv jeres overvejelser ned. Døden er dog oftest kun midlertidig. er noget. da Gud ikke både kan have skabt alt (dvs. både godt og ondt) og samtidig kun være god. vi elsker at bo i. at det onde/lidelsen er en del af livet.

7. Ret sindelag. Ret fordybelse. tyveri og et udsvævende liv). Ret opmærksomhed. 4. hvor bevidstheden er tømt for indhold Unge buddhistiske munke foran livshjulet. der er en del af befrielsen. 6. forførelse. det modsatte af forkert stræben (at leve uden “opmærksomhed“). at udvikle en speciel og konstant bevidsthed. 3. Ret tale. Ret anskuelse. erkendelsen af de fire ædle sandheder. 2. Ret handlen. en bevidsthedstilstand. dvs. bondefangeri og åger). således også mennesket. Ret vandel. der skal føre frem til indsigten i at alt.Buddhismens ædle ottefoldige vej 1. sandsigeri. det modsatte af det forkerte sindelag (behersket af begær. 137 . I buddhismen betragtes livets gang cirkulært. Ret stræben. er forgængeligt. det modsatte af forkert tale (løgn. 8. Det er denne indsigt. 5. dvs. dvs. ond vilje og en voldelig mentalitet). løs snak og ukvemsord). det modsatte af forkert vandel (bedrageri. nemlig det modsatte af forkert handlen (drab.

I Det gamle Testamente fortælles det i Mosebøgerne. Israelitternes tempel blev ødelagt og de blev sendt i eksil væk fra Jerusalem. Med Jahves hjælp udvandrede israelitterne fra Egypten som et frit folk. at min tro blev svækket. Fortællingen om udvandringen fra Egypten kaldes Exodus-beretningen. Men i den jødiske fortælling stopper lidelserne ikke her. fordi de havde en anden religion og de ofte levede for sig selv. og det er vores pligt at tilbede ham og rette os efter Hans bud.“ En overlevende fra Auschwitz. vi lever. hvordan israelitterne var slaver i Egypten. fordi Han ikke gjorde noget for at redde dem. og hvordan folket led under forholdene. mens jeg var fange i Auschwitz. Gud skylder os ikke noget. som Jahve har lovet dem. selvom jeg forstod. 138 . Senere israelsk-jødisk historie rummer mange eksempler på diskrimination og forfølgelse. og jeg tror ikke. Jødernes lidelseshistorier Det jødiske folks historie er præget af fortællinger om folkets lidelse. Vi kan takke ham for livet. og det er den begivenhed. verdenskrig. Vi har Gud at takke for de få eller mange år. tænker de på en forkert måde. at give ham skylden for dem eller at tro mindre på ham. at Gud er ansvarlig for seks millioner menneskers død. Hvis nogen tror. specielt i middelalderens kristne Europa. Her bygger de et tempel i byen Jerusalem og Jerusalem bliver hjemsted for israelitterne. Pesach. Efter udvandringen drager israelitterne til det land.HVAD ER LIDELSE? Antisemitisme Antisemitisme er en samlet betegnelse for antijødiske holdninger. fordi han ikke kom os til undsætning. Udvandringen betød afslutningen på de lidelsesfyldte og undertrykkende år som slaver. Vi er her på jorden for at tjene Gud og lyde hans bud. jøderne fejrer ved deres påskefest. Auschwitz “Det faldt mig aldrig ind at tvivle på Guds handlinger eller manglende handlinger. Millioner af jøder blev henrettet eller døde af sult eller overanstrengelser i de tyske koncentrationslejre under 2. hvorfor andre tvivlede… Jeg blev hverken mere eller mindre religiøs på grund af det nazisterne gjorde imod os. Det faldt mig ikke ind at forbinde vore lidelser med Gud. Jøderne var ilde set og forfulgt.

der uretfærdigt dømmes. Jesus’ lidelse på korset var i sig selv meningsløs. Op igennem historien har kristne dog diskuteret lidelsen og dens rolle i en Gudsskabt verden. er blevet en del af jødernes selvforståelse. I den forståelse er Gud altså det modsatte af lidelse.“ Ebbe Kløvedal Reich 139 . som er særlig. Kristus og lidelsen Jesus’ lidelseshistorie findes i alle fire evangelier i Det nye Testamente. og i begyndelsen af 1500-tallet dukkede også jødiske ghettoer op mange steder i Europa. Jøderne blev tvunget til at leve adskilt fra det øvrige samfund og havde kun begrænsede rettigheder. I en kristen forståelse betyder Jesus’ død på korset. Det nye Testamente fortæller altså. så mange beskæftigede sig i stedet med handel. fordi lidelsens tilstedeværelse i verden kan være svær at forholde sig til. når Jesus besejrede den ved sin død og genopstandelse. Det er en historie. Og skal den bekæmpes eller accepteres? Eller måske ligefrem dyrkes? I perioder i “Der har altid. hvorfor lidelsen stadig er i verden. men i stedet en fortælling om Gud. da han dør på korset og genopstår på tredjedagen.En af de måder kristne forsøgte at komme jødedommen til livs på var tvangsdåb med døden som alternativ. og kristne tror på. at Gud har været det samme sted. De mange lidelser. Udryddelsen af de 6 millioner jøder kaldes Holocaust. når man tror på en almægtig og god Gud. som her hos flagellanten. der er at finde i jødernes historie. der på en eller anden måde pisker og piner sig selv for at komme tæt på Kristus. når man lider. og de har sat dybe spor i jødedommen i dag. De måtte ikke gå på universitetet og heller ikke arbejde som håndværkere. Men det vigtigste er nu at huske på. at Gud lider. I en kristen forståelse er Jesus’ lidelse altså ikke bare fortællingen om et godt menneske. For man kan jo sagtens stille spørgsmålet. tortureres og myrdes. men den fik mening. været en tradition for at opsøge og glædes ved lidelsen. fordi det er fortællingen om. at alle mennesker er frikendt for Guds dom. at Jesus besejrer lidelse og død. fordi Jesus gennem sine lidelser besejrede lidelsen. at Gud lider for menneskernes skyld og at Gud påtager sig skylden for det onde. det modsatte af ondskab og død. mennesker gør. der helt bevidst går ind i lidelsen og døden for menneskernes skyld. Jødeforfølgelser fortsatte op gennem historien og kulminerede med nazisternes udryddelse af mindst 6 millioner jøder under den 2. verdenskrig. og at han er med hele vejen igennem.

HVAD ER LIDELSE? OPGAVE F Læs afsnittene om buddhisme. betragtet lidelsen som rensende. at lidelsen skulle føre dem nærmere Gud. Mange har. at lidelsen simpelthen er en del af det at være menneske. hvor han ifølge evangelierne korsfæstes og dør. I dag udsætter de færreste kristne sig selv for lidelse i håb om. fx på Filippinerne. Hvordan har synet på lidelse noget med en religions livsanskuelse at gøre? Sammenlign de tre religioner og snak om forskelle/ligheder i klassen. Sådanne forståelser af lidelsen er efterhånden en sjældenhed. Det vigtigste i den kristne forståelse af lidelse er. 140 . syndige tanker. historien har nogle grupper af kristne dyrket lidelsen som noget. har man ladet enkelte mennesker korsfæste i håbet om at komme Gud nærmere gennem lidelsen. der måske kunne bringe dem nærmere Gud. Skriv det centrale ned om religionernes syn på lidelse. fx i middelalderen. 136-140 grundigt. OPGAVE F Jesus Kristus på sin lidelsesfulde færd op til Golgata. Munkeordener har dyrket lidelse og smerte gennem piskning og lignende og i nogle kristne kulturer. at få tæsk og pisk og at føle ulidelig smerte kunne måske hjælpe mennesket af med urene. jødedom og kristendom på s. at der gennem Jesus i Det nye Testamente også fremstilles en Gud der fralægger sig magten og siger. der konstant er i udvikling og i bevægelse – men mennesket ikke er alene i denne lidelse. Det er en del af det at leve på denne klode.

at der er retfærdighed til Jobs Bog fortæller om stort set alle de lidelser. som hedder Jobs Bog. De indbød også deres tre søstre til at spise og drikke sammen med sig. der har ramt ham. vers 1-5 Job er en from. at Gud er god og retfærdig. lykkelig og rig mand i landet Us. der holdt sig fra det. Bogen handler om og beskriver en mands lidelser og hans problemer med at få alle disse lidelser til at passe med hans tro på.TEMA 1 ER GUD RETFÆRDIG? I Det gamle Testamente findes en bog. sund. at al den lidelse og uretfærdighed skal ramme ham. De er sikre på. tidligt næste morgen bragte han brændofre. der var ondt. Hans venner kommer og sidder hos ham og prøver på at hjælpe. om han kan blive ved med at prise sin skaber. 141 . fem hundrede spand okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle. Han fik syv sønner og tre døtre. sendte Job bud efter dem og helligede dem.” Jobs Bog. Bogen har fået navn efter hovedpersonen Job.” Sådan gjorde Job hver gang. Jobs Bog handler om spørgsmålet: Hvordan kan en retfærdig Gud tillade menneskelig ondskab og lidelse? “Der boede en mand i landet Us. selv om han undres over. da Satan myrder hans børn og da han mister sin kone og sit helbred sætter han sig i asken i syv dage vild af fortvivlelse over den uretfærdighed. indtil Satan beder Gud om lov til at teste ham for at se. disse lidelser fremkalder. Han ejede syv tusind får og tre tusind kameler. kap. Ovenfor fortæller træsnittet i sit eget sprog om de følelser og den tilstand. et menneske kan blive udsat for. han hed Job. Job bliver udsat for alverdens lidelse og alligevel bliver han ved med at tro på Gud og han priser stadig sin skaber. hvis hans gode liv og rigdom bliver taget fra ham. 1. Han bliver også ved at tro på Gud. ét for hver af dem. Hans sønner holdt gilde hos hinanden efter tur. for han tænkte: “Mine sønner kunne jo have syndet og forbandet Gud i deres hjerte. Han var den mest velstående mand blandt alle Østens folk. Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand. Når gildedagene var forbi.

142 . men du giver ikke agt på mig. Men Job ved.HVAD ER LIDELSE? og plager for at få ham at fortælle. at Hans vilje og magt er et mysterium. Men du svarer ikke. og han beklager sig og stiller spørgsmål. kap. Og han belærer ham om. at Gud og menneske er usammenlignelige. Gud belærer Job om. vers 20-21 I sin klage møder Job til sidst Gud. “Jeg råber til dig om hjælp. og dette møde ændrer ham. han har gjort forkert. med hård hånd angriber du mig. siden han bliver straffet sådan.” Jobs Bog. at han ikke har gjort sig fortjent til alle lidelserne. Ubarmhjertigt har du vendt dig mod mig. 30. hvad det er. her står jeg.

“Hvor var du. og hvem lagde dens hjørnesten. at du formår alt. Forklar med egne ord. hvorfor lidelserne ramte netop ham. 42. dræbe hans sønner. som en figur hos fx Shakespeare er i en stor forfatters hånd. Hvordan forklarer fortællingen om Job lidelsen i vores liv? Diskuter. Job trækker sine anklager mod Gud tilbage og bøjer sig for. hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål – det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? Hvor blev dens fodstykker sat ned. Forfatteren kan både skabe sin person og påføre ham alverdens lidelse og til sidst udslette ham. Han kan både give Job lykke og tage lykken fra ham.” Johannes Møllehave fra artiklen “Du gode Gud”. 143 . vers 2-3 Til sidst får Job alt hvad han har mistet dobbelt tilbage og belønnes derfor for sin faste tro. om ting. vers 8-9 Job indser. at lidelse ikke kan forklares. Lidelse kan ramme mennesker uden forklaring eller årsag. Hvem er det. er umuligt for dig. intet. som både rummer det onde og det gode. så du selv kan få ret? Er du så stærk som Gud?” Jobs Bog. om Jobs Bog er interessant i dag. Læs citatet af Johannes Møllehave. også selv om han ikke får svar på.” Jobs Bog. kap. slå ham med bylder og udslette ham – såvel som han kan give ham et nyt liv. du har besluttet. hvordan han beskriver Gud i Jobs Bog og i Det gamle Testamente (arbejdsark 1). dømme mig skyldig. kap. du har bestemt? Jeg har talt om noget. der var for underfulde til. jeg ikke forstod. Begrund. kap. Kristeligt Dagblad OPGAVE G OPGAVE G Hvad er retfærdighed? Er der retfærdighed i verden? Begrund. mens alle morgenstjerner jublede. og alle gudssønner råbte af fryd?” Jobs Bog. at jeg kunne vide besked. Job er i Guds hånd på samme måde. 40. “Læser man fx Jobs Bog. der uden kundskab tilslører det. “Nu ved jeg. Hvor kan vi møde lidelse i livet? Skriv flere eksempler ned. 38 vers 4-7 “Skal du drage min retfærdighed i tvivl. at Gud er almægtig. møder man en Gud. Jobs Bog fortæller. da jeg grundlagde jorden? Fortæl det. at Gud er Skaberen af alt.

så hans hjorde breder sig ud over landet.” Jobs Bog. har altså både det gode og det onde i sig. I det gamle Testamente er det ofte sådan. men ham selv må du ikke række hånden ud imod. faktisk kaldes han for gudssøn. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde. Skriv kort ned. Satan er mere en kraft. “En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren. og hvor du tror. han ejer. hvor from Job egentlig er. I Det nye Testamente bliver Gud og Satan hinandens fjender eller modstandere. 141-145? Satan Satan betyder på hebræisk ‘modstanderen’. I fortællingen om fristelsen. møder Jesus Satan i ørkenen. I den beretning er Gud (Jesus) og Satan (Djævelen) hinandens modsætninger. i Det gamle Testamente.HVAD ER LIDELSE? OPGAVE H Hvordan fremstilles Satan på billedet s. hvordan de adskiller sig. der er en del af Gud. men dog som en del af Guds hof. der holder sig fra det.” Satan svarede: “Det er vel ikke uden grund. I Jobs Bog møder vi Satan. der er ondt. han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand.” Herren spurgte ham: “Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden. 1. Herren spurgte Satan: “Hvor kommer du fra?” Satan svarede: “Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs. at gode og onde kræfter er en del af hinanden. to adskilte størrelser. der går af med sejren og afviser alle Djævelens listige fristelser – det gode vinder over det onde. I Det gamle Testamente er Satan ikke en selvstændig ond magt. blandt dem var også Satan. Men ræk din hånd ud og rør ved alt det. hvad du betragter som ondskab. hvor Satan kæmper en ihærdig kamp for at få magten over Jesus. han ejer. Gud. det onde kommer fra.” Så forlod Satan Herren. kap. OPGAVE H Skriv ned. vers 6-12 Satan får altså Guds tilladelse til at teste Job. 144 . at Job er gudfrygtig. fordi Satan udfordrer Gud til en åndelig kamp om. Fremstillingen af Gud i Det gamle Testamente og Det nye Testamente er meget forskellig. Det er Jesus. som Guds tjener. I Jobs Bog fremstilles han som en selvstændig skikkelse. Hvilken betydning for opfattelsen af det onde har fremstillingerne? Modsatte side: Jesus møder Djævelen i ørkenen. hvor Djævelen frister Jesus tre gange. der står for det modsatte af Gud. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!” Da sagde Herren til Satan: “Nu får du magten over alt det.

.

skoler og hospitaler blev smadret. som skyllede ind over store landområder og ødelagde alt. oversvømmelser. får mange til at spørge: “Hvorfor sker det?” TEMA 2 KATASTROFEN Jordskælv. fattige og ulykkelige. De lidelser. det kan medføre.HVAD ER LIDELSE? Mennesker er helt afmægtige. og ind imellem slår de rigtig mange mennesker ihjel og gør endnu flere hjemløse. En sådan flodbølge kaldes på japansk en tsunami. orkaner og lignende er naturkatastrofer. når naturen virkelig viser sine kræfter. Hundredetusinder af mennesker blev dræbt og byer med huse. En af den nyere tids allerstørste naturkatastrofer ramte Indonesien og Thailand i 2004. Når de rammer. hoteller. Mange men- 146 . vi kan gøre. er der intet. som med jævne mellemrum rammer os mennesker. Et ualmindeligt stort jordskælv under havet skabte en gigantisk flodbølge.

januar ved Viborg Domkirkes minde. uden et øjeblik at kunne føre bevis for det. ved fredagsbøn i moskeen.og forbønsgudstjeneste. Jeg tror og jeg stoler på. blev der talt og skrevet om katastrofen. hjem og alle ejendele. hvad end deres navne er. at der er et klart svar. Men ét tror jeg og stoler jeg på. Jeg tror og jeg stoler på. i aviser osv. straf mv. der blev talt om: liv. og det er heller ikke altid. I gudstjenester og mindegudstjenester i forskellige kirker. Biskop Karsten Nissen den 2. Det skrøbelige. lidelse. at Gud vil. at Gud tager alle de døde ind i sin varetægt. sårbare liv. Der var 46 danskere blandt de omkomne. – Jeg kan godt forstå. der er sket. som savner mening i dette og spørger: “Hvor er Gud i det her?” Det klassiske teodicé-spørgsmål er særdeles relevant.000 mennesker døde. Diskuter. OPGAVE I OPGAVE I Kom med eksempler på katastrofer. hvad der var sket og hvorfor. Det var de store spørgsmål i livet. stiller mange spørgsmål som: Hvorfor sker dette? Hvad er meningen? Hvorfor skal alle disse uskyldige mennesker dø og lide? Sådanne spørgsmål forholder religionerne sig til. hvordan det er at miste. som vi er sat til at leve med hinanden. og hvilken tro de end måtte tilhøre. uretfærdighed. heraf var langt de fleste fra Thailand og Indonesien. død. Når en sådan katastrofe rammer og tusindvis af mennesker bliver dræbt og gjort hjemløse. som I har læst eller hørt om. Religionerne og katastrofen I dagene og månederne efter tsunamien i Asien måtte alle forholde sig til. fordi han ved. Hvordan kan en 147 . men en del udenlandske turister mistede også livet. at Gud i sin kærlighed græder med de sørgende.nesker stod tilbage uden noget som helst. Og jeg tror og stoler på. – Intet menneske kan forklare eller forsvare det. mening. hvis der er mennesker. men deres svar er forskellige. hvorfor netop religioner forholder sig til sådan noget som katastrofer. Knap 300. at vi skal åbne os imod livet. de havde mistet familiemedlemmer. Gud.

at mange sætter sig ned og tænker. siger: Sandelig. Vi kan se på hans liv og på hans død. frelse til at kunne tro. der dør og sørger! Sognepræst Anne Ehlers i Langenæskirken. hvor der måske ikke er nogen mening. [Det er] disse. Og at jeg slet ikke er så sikker på. som udslettede 150. over hvem velsignelser og barmhjertighed fra deres Herre [kommer]. og til Ham vender vi tilbage. men forkynd et glædeligt budskab til de udholdende.158. Ikke fordi han ville deres død og sorg. Hvor der måske ikke er nogen lektie. Vi kan se og høre. 148 . december 2004. Hvad hvis der bare ikke er nogen mening? Det er ufatteligt svært for os mennesker at acceptere. Frelse til at kunne tro sig omsluttet af kærlighed og tilgivelse. som vi tror er Guds søn. De tænker på døden. som er de retledede. der – når en ulykke rammer dem. hvert minut det skal være. at der overhovedet skal findes mening i noget som dette. Frelse fra at skulle være alene i sin sorg og sin lidelse. at jeg ikke ved det. at det aldrig vil ske igen. men fordi han er hos dem. fordi deres tid tilsyneladende endnu ikke er kommet. hvordan så alvorlige tab af menneskeliv overhovedet kan finde sted. De tænker på. Ja. Frelse fra at skulle fortabes i mørke og tomhed. vi tilhører Allah. At de kun stadig er i live. at døden kan fange dem. at livet er kortvarigt og i hvert fald midlertidigt. hvorfor den form for meningsløs lidelse skal ramme mennesker. Imam Fatih Alevs khutbah (prædiken) i København den 31. Århus.HVAD ER LIDELSE? Koranen om ulykke “Og vi vil visselig prøve jer med en vis del frygt og sult og tab af ejendom og liv og afgrøde. Og her er en klar mening i hver eneste ord og gerning. [Til] dem. vi skal lære. De bliver tvunget til at tænke. Frelse til at kunne se sig som Guds barn og Jesu bror og søster. kan vi ikke få svar på. Frelse fra angst og fra at være udstødt. Præst Thomas Risager den 2. – Uanset hvor meget vi end gransker og ransager de forfærdelige begivenheder ved Det indiske Ocean. Men noget har vi alligevel at holde os til. sagde og gjorde. god og kærlig Gud tillade at noget sådant sker? Mit svar er. Nytårsdag. januar ved Odense Metodistkirkes mindegudstjeneste: – Begivenheder som den i Sydøstasien er så stort et slag imod denne vrangforestilling om. De tænker på. De tænker på. De dage er ovre! Regnbuen i himlen er pagtstegnet på. at mennesker er verdens herskere. Ville det ikke også være en syg Gud. hvad Jesus fra Nazaret. at Vorherre er hos hver eneste af de døde og hos hver eneste af deres efterladte. og det er disse. at der er nogle områder i livet. Meningen er netop frelse.000 mennesker for at lære os en lektie.“ Koranen 2: 156. Frelse fra sygdom.

at Allah har været nådig ved nogle ved at tage dem i døden og straffende for andre for deres handlinger. som Allah tillader at ske for at sætte samvittigheden og bevidstheden i gang hos menneskeheden (fx Al-Anaam: 1-5).– En troende muslim er overbevist om. ikke af had og ondskab men enten som en straf eller en prøvelse eller begge dele sammen (fx Hud: 116-117). så vil Allah lade nye former for sygdomme og smerter sprede sig blandt dem. Sygdomme og smerter som ikke var kendt blandt deres forfædre. Hvordan fremstilles katastrofen? Hvordan fremstilles Guds rolle? Hvad er budskabet i citatet? Diskuter de forskellige udtalelser med din klasse/gruppe. som du gerne vil arbejde med.religion. En troende muslim er overbevist om. at hver gang mennesker opfinder nye former for uretfærdigheder og synder. Tsunami er et af de mange naturlige forhold på jorden. der druknede ved Tsunami-katastrofen i 2004. 149 . Imam og skolelærer Ahmed Akkari fra www. at tsunami-katastrofen skete som følge af Allahs viden og vilje (fx Al-Anaam: 6167). Vi beder Allah om at tilgive os og beskytte os mod straffen. OPGAVE J Læs alle citaterne og udvælg to. for Allahs straf er sandelig streng.dk OPGAVE J Denne thailandske mand beder og ofrer for sin søster. Profeten – fred være med ham – fortalte os. Ødelæggelserne var massive og op mod hundredetusinde blev dræbt.

150 . der siger. ulighed og uretfærdighed. der opstår når der findes fattigdom. og gennem dette arbejde befri folk fra fattigdom og uretfærdighed. som fattigdom og uretfærdighed. der er uretfærdigt behandlet. Sådan en kristendom bliver tit politisk. OPGAVE K OPGAVE K Diskuter. der har mere tanke på livet efter døden end livet her og nu. hvor kampen mod lidelse. Politik og religion Flere politiske præster og teologer har siden 1970’erne fyldt mere og mere i medierne. Denne teologi kaldes befrielsesteologien og grundtanken er. at man som kristen skal handle i sit samfund. At nogle mennesker er rige og andre er fattige og dør af sygdom og sult er ifølge befrielsesteologerne syndigt. Befrielsesteologien er netop blevet kritiseret for at være alt for politisk. syge osv. hvorfor en teologi som befrielsesteologien opstod. Diskuter. Diskuter fordele og ulemper ved. Befrielsesteologien skal også ses som et oprør imod en kristen tradition. I befrielsesteologien skal det kristne menneske ud og gøre noget for sit medmenneske – sin næste. er lig med selve det at være kristen. En tysk befrielsesteolog ved navn Dorothee Sölle (19292003) mente. I 1960’erne og 1970’erne opstod der en teologi hos katolske præster og teologer. der har magten og er med til skabe uretfærdighed. hvordan I synes kampen mod uretfærdighed og fattigdom passer sammen med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. der arbejdede blandt fattige mennesker i Latinamerika. fordi man hjælper de fattige og svage i samfundet og dermed bekæmper de mennesker. Man skal hjælpe og udvise omsorg over for alle mennesker. TEMA 3 KAMP MOD LIDELSE Uretfærdighed er en synd Der findes teologiske retninger. at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. at de fattige skal acceptere deres fattigdom og glæde sig til paradiset – altså en kristendom. fattige. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det. at det er det kristne menneskes pligt at modarbejde den lidelse. Uretfærdighed er simpelthen en synd.HVAD ER LIDELSE? Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. at præster bliver meget politiske.

at Gud er på de svages side. at lidelsen er en nødvendig del af livet og at lidelsen hjælper mennesker til at finde det onde og bekæmpe det. og hun ønskede at ændre verden. retfærdighed. så begreber som fantasi. Dorothee Sölle mente. Befrielsesteologer mener. at politik og religion kunne skilles ad. tolerance.Man skal bekæmpe uretfærdighed og man skal ikke sidde og vente på. Hun mente ikke. humor. at det er det kristne menneskes pligt at hjælpe de svage og undertrykte. 151 . indføling og initiativ kom til at fylde meget mere. at Gud kommer og redder en. når det handlede om at kæmpe for en bedre verden.” Ifølge Dorothee Sölle trængte verden altså til at blive forandret til det bedre. at vi forandrer verden – netop dertil befriede han vor fantasi. For at kunne bekæmpe lidelsen/det onde må mennesket gå ind i lidelsen og acceptere den. og hun mente ganske klart. fordi hun skrev og fortalte om kristendom og politik på en ny måde. Dorothee Sölle sagde om Jesus: “Han forventede. Dorothee Sölle blev kendt.

Diskuter derefter hans person og hans måde at være kristen på i klassen/gruppen. at vi forandrer verden – netop dertil befriede han vor fantasi. ærkebiskop Desmond Tutu. Ordet bruges på dansk i betydningen lovstøttet raceadskillelse.HVAD ER LIDELSE? Den sydafrikanske ærkebiskop. 152 . der beskriver ham. Den sydafrikanske regering forbød ham at rejse ud af landet. hvem Desmond Tutu er og skriv en kort tekst. Efter apartheidstyrets ophør fortsatte biskoppen sit politiske engagement.“ Undersøg mere om. men det betød kun. der i 1984 fik Nobels fredspris for sit arbejde. OPGAVE L Hvad er det befrielsesteologerne bruger kristendommen til? Diskuter. Desmond Tutu. hvad Dorothee Sölle mener med citatet: “Han (Jesus) forventede. farvede og hvide var adskilt ved lov. tænker sin religion sammen med politik. hvor sorte. Også nobelprismodtager. Rigoberta Menchú er guatemalesisk indianer og frihedskæmper. Apartheid Apartheid betyder ‘adskillelse’. Desmond Tutu blev verdensberømt i 1980’erne for sin kritik af og sin ikke-voldelige kamp mod det sydafrikanske apartheidregime. som han ser som en naturlig del af sin måde at være kristen på. at verden blev mere opmærksom på Tutu. som det var tilfældet i Sydafrika fra 1948-1993. OPGAVE L Guds rige på Jorden I 1992 blev den dengang 33-årige Rigoberta Menchú tildelt Nobels fredspris for sin kamp for sit folks frihed.

Den indianske befolkning har i mange år været undertrykt i Guatemala, og Rigoberta Menchú fortæller i en portrætbog om sit liv som indianer i Guatemala. Det er en fortælling om hvordan folk, der kæmpede mod undertrykkelsen, er blevet tortureret og slået ihjel. Rigoberta Menchús egen far blev henrettet af militæret, da hun var 21 år. Rigoberta Menchú fortæller om forholdene på et tidspunkt, hvor hun risikerer sit liv: “Jeg ejer ikke mit liv. Jeg har besluttet at ofre det for en sag. Jeg kan blive slået ihjel når som helst.” Religionen spiller en stor rolle i Rigoberta Menchús frihedskamp: “Vores vigtigste våben, vores kildemateriale, er Biblen” og “Vi gør netop sådan, fordi vi føler os kristne, og en kristens pligt er at tænke på, hvordan Guds rige på jorden kan virkeliggøres for vores brødre, så vores børn, vores søskende og vores forældre ikke behøver at dø af sult og underernæring.”
OPGAVE M

Roberta Menchú i sin kamp for indianernes rettigheder i Guatemala.

OPGAVE M
Hvorfor tror I, Rigoberta Menchú kalder Bibelen for et våben? Forklar og argumenter.

Diskuter, hvordan Rigoberta Menchú forstår Guds rige.

Diskuter Rigoberta Menchús syn på den lidelse, hun oplever i sin befolkning.

153

HVAD ER LIDELSE?

At have tre læger til sin rådighed har ikke været normalt i middelalderen. Men denne velhavende hertug har haft god hjælp til at blive helbredt.

TEMA 4 SYGDOM
At være alvorligt syg kan medføre stor lidelse. Sygdomme, og de lidelser der kan følge med, har altid været noget, mennesket har forsøgt at bekæmpe. Mange kloge mænd og koner, munke, læger, forskere og lignende har brugt mange kræfter på at løse sygdommes gåder gennem tiderne. Sygdomme har altid plaget mennesker, men synet på dem, og hvorfor de rammer os, har ændret sig.

Sygdom i middelalderen
I middelalderen var den mest udbredte forestilling den, at sygdomme og lidelser var straffe fra Gud. Blev et menneske sygt, var det en straf af mennesket.

154

De syge kunne blive behandlet af universitetsuddannede læger, munke, kloge mænd og koner – alt efter hvad patienten havde råd til. Til helbredelse brugte man primært urter, bønner og magiske råd, men der blev også udøvet kirurgi. Munkene var den bedst uddannede del af den almindelige befolkning, og stort set alle klostre havde et infirmeri – et sted hvor man kunne få behandling med urter. Urterne blev dyrket i klosterhaverne. De første hospitaler blev oprettet af klostrene og hertil kom gamle, syge og handicappede for at få hjælp. Kirken prædikede, at det var syndigt at skære i mennesker, altså at udøve kirurgi. Man mente, at man ville komme for tæt på Guds skaberværk og måske komme til at ændre på det. Alligevel tyder noget på, at visse munke ikke har kunnet nære sig. På kirkegårde, der har ligget tæt på klostre, har man fundet middelalderlige skeletter, der viser spor af kirurgiske indgreb. Nysgerrigheden og ønsket om at kunne hjælpe har nok nogle gange overskygget forbuddet mod kirurgi. Kirken anbefalede også bønner til Gud og helgenerne, når der skulle hjælp til helbredelse af sygdom. Mere folkelig medicin blev ofte praktiseret af såkaldte kloge koner, hvis viden var gået i arv gennem mange generationer. Urtemedicin, hellige kilder, sten og amuletter var en del af behandlingen. Også rim, remser og trylleformularer blev brugt. Selv om kirken ikke brød sig om disse folkelige metoder, fungerede de alligevel i middelaldersamfundet. En af de slemme sygdomme i middelalderens Europa var spedalskhed. Spedalskhed er en kronisk infektionssygdom, der vansirer og forkrøbler de syge, fordi knoglerne ødelægges af sygdommen. Spedalskhed udløste megen angst og afsky i middelalderen og uden at kende noget til årsagerne og smitteforholdene, isolerede man de syge, først frivilligt og siden ved tvang. I Danmark kaldte man anstalterne til de spedalske for Skt. Jørgensgårde. I 1530’erne var sygdommen næsten udryddet i Danmark, men først i 1941 fandt man et middel, der kunne kurere sygdommen.
OPGAVE N

Væskelæren
Middelalderens læger troede på den græske ide “væskelæren“ om at kroppen var skabt af fire elementer – det sangvinske, det koleriske, det flegmatiske og det melankolske. De mente, at den grundlæggende årsag til sygdom var en ubalance imellem disse fire væsker. Helbredelse skete ved at forsøge at få væskerne i balance igen, fx gennem åreladning.

OPGAVE N
Diskuter middelalderens syn på sygdomme.

Forsøg at sammenligne synet med jeres eget syn i dag.

Hvilken konsekvens har det for syge mennesker, hvis deres sygdom betragtes som en straf fra Gud?

155

HVAD ER LIDELSE?

Urent
“Herren talte til Moses og til Aron og sagde: Når et menneske på sin hud får en hævelse eller udslæt eller en lys plet, og det kan være et angreb af spedalskhed, skal han føres hen til præsten Aron eller til en af hans sønner, præsterne. Præsten skal undersøge det angrebne sted på huden, og hvis hårene på det angrebne sted er blevet hvide, og det angrebne sted viser sig at ligge dybere end huden udenom, er det et angreb af spedalskhed, og så skal præsten, når han har undersøgt det, erklære ham uren.“ Tredje Mosebog, kap. 13.

Den sorte død
I midten af 1300-tallet ramte pesten Europa. Pesten var en epidemi, som spredte sig meget hurtigt, sikkert via rotter og/eller lopper. Der var forskellige former for pest, men kendetegnende for dem var, at de var yderst livsfarlige. I Danmark mener man, at op mod 1/3 af befolkningen døde. Hele landsbyer uddøde, og i Norge døde halvdelen af befolkningen af Den sorte død, som pesten også blev kaldt. Om denne frygtelige epidemi skriver en forfatter fra Lübeck: “Dette år nemlig 1346 opstod menneskehedens store plage, braddøden, først i Jerusalems lande hinsides havet og i hedenskabet; de faldt om og døde halvhundrede, tresindstyve, hundrede, tusind, ja talløse mennesker. Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden. Først mærkede man den i Apulien, derefter i Ungarn, derefter på Sicilien, i Avignon, dernæst i Marseille, derefter i Frankrig, derefter i England, hvor mange mennesker døde; dernæst i Flandern, efter Flandern i Norge, dernæst i Sverige, efter Sverige i Danmark, i Nørrejylland og på Sjælland.”
OPGAVE O

OPGAVE O
Skriv med dine egne ord, hvad det var, forfatteren fra Lübeck skrev om pest-epidemien.

“Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden“. Hvordan passer denne del af citatet med middelalderens syn på sygdom og lidelse? Begrund.

Epidemier
Op gennem historien har forskellige dele af verden med jævne mellemrum været angrebet af epidemier. Pesten var en epidemi ligesom sygdomme som kolera, polio, kopper og aids. Men vi kender også til influenzaepidemier, og en epidemi kan defineres som “Pludseligt udbrud af stort antal tilfælde af smitsom sygdom” (Politikens retskrivnings- og betydningsordbog). Det er altså ikke alle epidemier, der er dødelige, men frygten for epidemier er meget stor. Tanken, om at farlige epidemier skal ramme os og udrydde store befolkningsgrupper, forfølger os, fordi vi ved, at det er sket gennem hele menneskets historie. Og i dagens mediesamfund har vi mulighed for at opdage og følge en epidemi, der opstår på den anden side

156

Tusindvis af mennesker blev slået ihjel af middelalderens pestepidemier. Angsten for så store epidemier lever stadig i bedste velgående.

Pest i Sverige
“Kong Magnus af Sverige, Norge og Skåne opfordrer alle beboere i bispedømmet Linköping til at gå i kirke, ofre til de fattige, faste hver fredag, skrifte og give en svensk penning til ære for Gud og jomfru Maria for at holde den “store plage“ borte, som nu findes over hele Norge og i Halland og allerede nærmer sig her“ Citatet menes at stamme fra 1349, lige efter pesten er kommet til Sverige og er Kong Magnus Erikssons (1316-1374) advarsel til befolkningen. Det er den første kilde, man kender til, der nævner pestens ankomst til en dansk landsdel under det første store europæiske udbrud i midten af 1300-tallet.

af jordkloden. Det betyder, at vi har langt større viden om, hvordan epidemier opstår og hvordan de breder sig, end man nogensinde har haft før. Det gør os klogere på epidemierne, men måske også mere bange for dem. Pesten og de store dødelige epidemier i middelalderen blev betragtet som Guds straf. Når noget så voldsomt rammer en befolkning, vil man ofte stille spørgsmålet, hvorfor sker dette? Hvorfor skal vi lide således? Og svaret var i en lang

157

HVAD ER LIDELSE?

OPGAVE P
Hvorfor har man i en lang periode haft behov for at mene, at sygdomme og lidelser var Guds straf? Giver det en slags tryghed?

periode, at Gud sendte straf over menneskerne på grund af alle deres synder. I det moderne samfund er læger og forskere meget hurtige til at finde epidemiers sygdomskilder og smitterisici, og derfor forklares mange sygdomme og årsagerne til dem naturvidenskabeligt. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at mennesker stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor sygdomme rammer.
OPGAVE P

I dag kan vi få næsten alt at vide om epidemier og sygdomme. Hvorfor er mange mennesker så stadig bange og ønsker flere svar?

Hiv og aids
Hiv-virusset stammer fra en abeart i Afrika og i 1970’erne og 1980’erne spredte det sig til mennesker i Afrika og siden også i USA og Europa. Særligt bøsser blev i første omgang ramt, bl.a. fordi mange har analt samleje, og den form for sex giver større risiko for at blive smittet, hvis man ikke bruger kondom. Hiv-virusset er meget farligt fordi, det nedbryder menneskets immunforsvar. I starten vil man ikke opleve at være syg, men efter en rum tid, ofte år, vil den hiv-smittede blive mere og mere syg og med tiden udvikle aids. At være aids-syg betyder, at hiv-virusset har nedbrudt immunforsvaret, og den smittede er derfor meget modtagelig over for alle sygdomme. Når et menneske er død af aids, menes der således i virkeligheden, at vedkommende døde af en af følgesygdommene. Aids er en meget alvorlig tilstand, og det gik op for den vestlige verden i starten af 1980’erne. Mange mennesker, særligt bøsser, døde af sygdommen, og der var ingen vaccine eller ordentlig medicin. Aids blev en epidemi og da det i starten primært var bøsser, der havde sygdommen, kaldte nogle det en bøssesygdom eller sågar Guds straf over bøsserne. Visse fanatiske religiøse grupper mente, at det var Guds måde at udrydde bøsserne på! En effektiv måde at undgå hiv-smitte på er ved at bruge kondom, når man dyrker sex. I den katolske kirke fordømmer man brugen af prævention. Det er et problem i bekæmpelsen af en sygdom, der i dag udgør et af de største problemer i verden, særligt i Afrika, hvor hundredetusind-vis af mennesker er hiv-smittede.

Epidemi
Ordet epidemi er græsk. Epi betyder ’ned over’ og demos betyder ’folket’. En epidemi er altså noget, der kommer ’ned over folket’.

1. december er international aids-dag. Verden rundt gøres der opmærksom på sygdommen og de, der er døde af aids, mindes – her med en lysende aids-sløjfe.

158

er der sket en revolution inden for medicin og sygdomsbehandling. men den sætter en stopper for virussets nedbrydning af immunforsvaret – og på den måde forlænges livet. Hvilke tabuer mener artiklen på arbejdsark 2. 159 . hvorfor børn og voksne i stort antal dør af aids hver dag. Behandlingen helbreder ikke den hiv-smittede. som sygdommene kan medføre. De har en historie. at psykiske sygdomme var Djævelens værk Kirken fungerede bl. som healing og krystalterapi. der enten kurerer sygdomme eller mindsker de lidelser. Hvilket syn på bøsser har de religiøse grupper. hvordan man kan gøre mennesker bedre til at tackle en lidelse. de har på Gud? Begrund. I u-lande har man ikke råd til denne form for behandling. Man forklarede dem som en ubalance i kroppens væsker. som helbreder af psykiske sygdom- Artiklen påstår. Hvilket syn tror du. bliver mennesker stadig syge og leder fortsat efter svar på. der mener. at kampen mod aids også er en kamp for åbenhed.I Danmark er der de seneste ti år sket et stort fald i antallet af mennesker. Der bliver også forsket i lidelse og i. Undersøg hvorfor den katolske kirke fordømmer brugen af kondomer.a. der stadig findes om aids? Begrund. hvorfor sygdomme og lidelser rammer dem. der er lige så lang som menneskets. Det skyldes en medicinsk behandling. På trods af de store fremskridt. OPGAVE Q · R OPGAVE Q Sammenlign middelalderens syn på sygdomme med nutige synspunkter om aids. Prøv at give din forklaring på hvorfor. aids er Guds straf over bøsserne? Begrund. Moderne behandling af sygdomme Inden for de sidste hundrede år. OPGAVE R Undersøg hvad tabu og tabuisering betyder. Men denne opfattelse af psykiske lidelser var af kort varighed. for tolerance. I det gamle Grækenland betragtede man faktisk psykiske lidelser på linje med fysiske lidelser. for kvinders rettigheder og for menneskerettighederne. I middelalderen og lang tid efter var det en almindelig opfattelse. som dør af aids. Der findes utallige former for behandlinger og medicin. som medicin ikke kan fjerne. Hvorfor føler nogle aids-syge sig skamfulde? Psykiske lidelser Psykiske lidelser har altid eksisteret. der blev indført i 1996. Der er således også opstået et stort marked for såkaldte alternative behandlingsformer.

men var også aktiv i pasningen af de psykisk syge. der bl.HVAD ER LIDELSE? Kunstneren Ovartaci var psykisk syg og indlagt på psykiatrisk hospital størstedelen af sit liv. der i middelalderen har lidt af alvorlige psykiske lidelser. 160 . viste nye sider af det menneskelige sind. Mindre psykiske lidelser har man levet med eller forsøgt at behandle med datidens behandlingsformer. hvor almindelige mennesker holdt til. har formodentlig enten været spærret inde eller jaget bort fra de steder. me ved djævleuddrivelse.a. Ovartaci blev meget berømt for sine billeder. Mennesker.

at de muligvis var knyttet til biologiske processer i hjernen. Hvorfor mener religionssociolog Ole Riis. at psykiske lidelser bliver lige så accepterede som fysiske sygdomme. kan være gode grunde til. at de psykisk syge havde særlige behov og krav på behandling. der rammes af disse sygdomme. I det 19. der kommer frem i artiklen. Mennesker med psykiske lidelser har derfor gennem hele historien haft meget vanskelige kår. fx ved alvorlig sygdom. Først i 1700-tallet begyndte nogle læger at sige. Behandlingen var ofte afstraffelse eller moralsk opdragelse. kriser og religion (arbejdsark 3). Man forsøgte altså gennem meget hårde metoder (hvad vi i dag ville kalde for tortur) at helbrede mennesker med psykiske lidelser. er I enige/uenige? Begrund. man har haft på dem i samfundene. de har også lidt under det syn. Religionen som hjælpemiddel Mange troende vil hævde. ikke også udstødes af fællesskabet. Psykisk syge har været ramt af dette syn. OPGAVE S OPGAVE S Kender du til fordomme omkring psykiske sygdomme? Hvorfor tror du. Også i dag kæmper forskellige organisationer for. århundrede begyndte man at betragte psykiske lidelser med helt nye øjne.Kirken betragtede i mange år det. Nogle mennesker bliver endda først troende. lidelse og død. så mennesker. at mennesker søger religionen. OPGAVE T 161 . efter de er blevet ramt af en sygdom. og lægen og psykologen Sigmund Freud fandt ud af. De har ikke blot kæmpet med deres sygdom. der blev slået hårdt ned på af kirken. og især i det 20. Såkaldte hekse (eller kloge koner) var en anden gruppe. at deres religion hjælper dem. at psykiske lidelser også kunne have psykologiske og sociale årsager. Behovet for en mening i tilværelsen og angsten for smerte. århundrede blev de voldsomme opdragelsesmetoder opgivet i de fleste lande. Man fandt ud af. når de er i krise. som djævelskab og udtryk for det onde og dermed det modsatte af kirken. der er fordomme om psykisk syge? Hvorfor er fordomme lidelsesfulde for de psykisk syge? Hvordan kan man være med til at afskaffe fordomme? OPGAVE T Gør rede for religionspsykolog Peter la Cours meninger om danskerne. der var anderledes. at egocentrisme gør os dårlige til at tackle sygdom og død? Diskuter de synspunkter.

der kryber på jorden’ ”. og mennesket er i den forstand dyrene overlegne. 26-28). Menneskets hjerne er langt mere udviklet end dyrenes. Nogle ser menneskets overlegenhed som et resultat af årtusinders udvikling – også kaldet evolution. Med mindre man mener. Denne bevidsthed har gjort. (1. aktiv dødshjælp. hvordan mennesker skal bruge magten til at påvirke livets udvikling på Jorden. så besidder mennesket en kolossal magt over livet på planeten Jorden. som fx håndværk og dyrkning af jorden. Det kan der være forskellige forklaringer på. Men med denne magt følger også et ansvar. Tanken er. så står den til alle tider over for en masse etiske valg: Hvordan skal vi forvalte vores muligheder? Skal vi tillade kloning. opfyld jorden og underlæg jer den”. I så fald kan mennesker bare gøre. Mosebog 1. så de ligner os! De skal herske over havets fisk. Mennesker er uden tvivl det mest tænkende væsen på Jorden. der med al sandsynlighed overgår dyrenes. himlens fugle. kvæget. eller er der et fælles ansvar for andre mennesker? Begrund jeres svar. Har vi kun et ansvar over for os selv. at vi har udviklet en hel række kulturteknikker. Senere står der: “Bliv frugtbare og talrige. hvad de lyster. at mennesker er løsrevet fra ethvert ansvar – også et ansvar over for kommende generationer. En anden forklaring på menneskets overlegenhed kan hentes i religionerne. abort. Uanset hvilken forklaring man tror mest på.MENNESKE. NATUR OG TEKNOLOGI Mennesket OPGAVE A Diskuter. genmodificeret mad. alle de vilde dyr og alle krybdyr. at mennesket gennem denne årtusinde lange udvikling har opbygget en bevidsthed. I Det gamle Testamente står der: “Gud sagde: ‘Lad os skabe mennesker i vort billede. dødsstraf? OPGAVE A 162 . Men hvis menneskeheden har et ansvar.

Sol. enhjørningen. Læg mærke til det mytologiske dyr. Den er trykt i 1483. Adam. måne og stjerner ses i cirklen rundt om hovedmotivet. Billedet er fra en af de første. altså i bogtrykkunstens spæde barndom i Europa. ud af manden. I baggrunden ses de skabte dyr. Eva.Gud skaber kvinden. tyske bibeloversættelser. .

hvorefter han hviler sig på den syvende dag. Australopithecus Afarensis og yderst til venstre: aben (Proconsul). bjerge etc. Dette kaldes vandets kredsløb og følger sin egen naturlige rytme. den har i dag. Fra højre mod venstre: Mennesket Homo Sapiens (Homo Sapiens Sapiens). gives der også forskellige forklaringer på. mens andet siver ned i grundvandet.MENNESKE. Religionernes forskellige skabelsesmyter giver religiøse forklaringer på verdens skabelse. floder og hav. Eksempelvis kan vandpartikler fortættes til skyer og falde som regn. så kaldes det for kultur. I et konstant samspil med især Solen har naturen gennem denne lange udvikling fået det udseende. 3 milliarder år siden – i form af simple organismer i vandet. I den kristne skabelsesmyte skaber Gud alt på Jorden i løbet af seks dage. neanderthaleren (Homo Sapiens Neanthealiensis).). Homo Habilis. Naturen har sit eget kredsløb. indtil livet på Jorden opstod for ca. hvorefter noget af det ender i søer. Mennesket i sig selv er også en del af naturen. bevoksning. Naturen Ved natur forstås Jordens overflade (hav. men når mennesker begynder at udrette noget. som tog sin begyndelse. I nordisk mytologi kan man 164 . NATUR OG TEKNOLOGI Menneskets udvikling fra abe til menneske. landjord. Hvor naturens kredsløb kommer fra.6 milliarder år siden. vejr og alle former for liv. Endnu en gang kan der ses en lang udvikling. da Jorden blev skabt for ca. Langsomt udviklede naturen sig. Homo Erectus. 4.

at det rigtige er at stræbe efter størst mulig lykke til flest mulige mennesker. Den verden. mennesker kan tillade sig at gribe ind i og påvirke naturens kredsløb. 165 . der i virkeligheden gavner flest. med rumteleskopet Hubble. På den måde forstyrrer vi naturens oprindelige kredsløb. Men denne virketrang medfører ofte en række indgreb i naturens kredsløb. Her er det tanken. hvad der er rigtigt og forkert at gøre. OPGAVE B Etik For bedre at kunne tage stilling i etiske problemstillinger er det en fordel at kende til selve begrebet etik. Når vi skal dyrke jorden eller bygge huse. at det blot går hurtigere og hurtigere. Ofte kaldes denne tankegang også for nytteetik eller lykkeetik. at der findes en universel pligt til at gøre det gode. teknologiske og medicinske landvindinger tog for alvor fart. Der findes to hovedretninger inden for etik. fordi det. vil føre til drivhuseffekt og varmere klima. De industrielle. at CO2-udslippet fra fx produktion af elektricitet og afbrænding af træ. Der er nogenlunde udbredt enighed om. så fælder vi skove. Den første kaldes konsekvensetik. Denne pligt kan opfattes som en del af livet – fx som samvit- Mennesket forsøger på at forstå verdensrummet. hvor kulde i Niflheim og varme i Muspelheim mødes. århundrede er det gået stærkt. også er det rigtige at gøre. 1350 f. bjerge. Etik drejer sig om etableringen af det gode liv og den rigtige måde at handle på.a. I dag bl. Indtil for få hundrede år siden var menneskets indgriben i naturens orden temmelig begrænset.læse om den store intethed Ginnungagap. Over for konsekvensetikken står pligtetikken. har vi mennesker en naturlig trang til at virke i. Når vi skal transportere os eller opvarme huse. Her mener tilhængerne. Disse indgreb i naturen fører desværre ofte til ubalance og dermed forurening. OPGAVE B Diskuter i hvilket omfang. Ymer. floder osv. Nedenfor med Solvognen fra ca. og i dag kan man let få den fornemmelse. Etik er teorier om. som altså på den ene eller anden måde er blevet til. som udgør en tydelig modsætning. Kr. Af Ymers døde krop skabes skove. benzin mv. men særligt i løbet af det 20. Andre religioner har andre forklaringer. hvorved livet opstår i form af jætten. så brænder vi fossile brændsler af – som fx olie.

MENNESKE. hvordan vi bør handle? Etik og religion I mange religioner er der nogle konkrete etiske krav. der står uden for et tempel. at man skal hjælpe andre mennesker. Pligten kan også være formuleret i en religion.og pligtetik. Pligtetik handler altså om at gøre sin pligt – uanset hvad det resulterer i. 22. der går ud på. Sådan er forestillingen i den klassiske naturret. Naturret skal forstås som en ret. der har opnået den fulde oplysning. en buddhist. som man ønsker. Øverst giver en buddhist almisser til tiggere. som du ønsker. at hjælpe andre mennesker med at opnå den samme erkendelse. der fortæller os. at de skal være mod én selv. Det ses blandt andet i islam. gerne for fællesskabet. de skal handle mod dig. hvor bodhisattvaen (en person. der fortæller os. Når vi skal afgøre. NATUR OG TEKNOLOGI tigheden. Naturret Lige siden antikken har der eksisteret en forestilling om en særlig naturret. Det gælder fx jødedommen og kristendommen. men det kan naturens lov ikke. dvs. Der er ofte også et etisk krav om at være over for andre mennesker. således at Gud havde givet mennesket en særlig natur – til at gøre det gode. kan altid diskuteres og ændres. da det er forbudt at tigge indenfor. Den er universel.39). som berøres i dette kapitel. man kan kalde “det godes princip”. som laves af mennesker. I forhold til de etiske problemstillinger. er det så afgørende. Dette er tilfældet med næstekærligheden i kristendommen. du skal handle mod andre. Nedenfor ses en Bodhisattva. I mange religioner er der etiske krav om. at der findes en universel pligt. men som ikke indtræder i nirvana) afgiver løfte om. er det vigtigt at overveje de to typer etik: konsekvens. I 1600-tallet handler naturretten om en særlig menneske- 166 . Love. hvor en af de såkaldte fem søjler er pligten til at give almisse (Zakat) til trængende trosfæller. Senere i middelalderen blev kristendommen koblet på. om noget er rigtigt eller forkert. at du skal elske din næste. om problemstillingen er os til nytte og gør os lykkelige? Eller handler det om. hvordan vi bør handle. som dig selv (Matt. der har viet sit liv til at hjælpe alle væsener med at opnå den fulde oplysning. Fx er der ofte et krav om at hjælpe andre mennesker. der er overordnet mennesker og deres almindelige love. dvs. Eller i buddhismen.

Er evolutionstanken fx i direkte modsætning til skabelsesberetningerne – eller kan de kombineres eller forenes? Hvad gør vi? Temaerne i dette kapitel handler om forskellige etiske problemstillinger i forhold til mennesket og naturen. om en tro på videnskabens forklaringer udelukker religionernes forklaringer. så kan det meget vel ende med. der er godt for os mennesker? Det vil sige. men også medfører en lang række risici? Et centralt spørgsmål er også. som overtrumfer enhver lovgivning. Når religiøse mennesker skal diskutere med videnskabsfolk. Hvis ikke. skal ændre ved det naturligt skabte og derved opnå nogle bedre levevilkår – som vi dog ikke altid kan se de langsigtede konsekvenser af. så kan menneskers love nemt komme til at stritte i alle mulige retninger. om der findes en slags universel retfærdighed. Hvis ikke diskussionerne tages. Alle mennesker i hele verden er i grunden forpligtet til at overveje ovennævnte spørgsmål. så er det godt at overveje. så ender diskussionen til tider i en blindgyde. Når man skal tage stilling til etiske problemstillinger. OPGAVE C Diskuter. om vi skal indrette os efter det. fordi de to parter har helt forskellige udgangspunkter. eller om vi. Mennesker er altså afhængige af hinanden. Hvad enten det drejer sig om mennesket selv eller forurening af naturen. OPGAVE C 167 . som er naturligt eller efter det. Dette kapitel er et forsøg på at få begge disse sider af etiske problemstillinger frem i lyset og få dem til at gå i dialog med hinanden. men naturligvis nødvendige for at samfundet kan fungere. der giver os et utal af muligheder. Men hvad med den etiske overvejelse? Når det handler om skabelsen af verden – naturen og mennesket – så kommer videnskab og religion ofte til at stå som modsætninger. om vi skal affinde os med de muligheder.lig fornuft. Ifølge naturretten er menneskeskabte love altså det næstbedste. gennem en stadig større viden. hvor mennesker skal indse. så rejser det naturligvis spørgsmålet: Hvad gør vi ved det? Hvordan kan vi håndtere en udvikling. at de må medvirke til at skabe en fremtid til det fælles bedste – dette kaldes samfundspagten. at man eksempelvis kloner et menneske – blot fordi det kan lade sig gøre. som naturen giver os.

så ligger den døende blot og lider i smerte. I daglig tale omtales dødshjælp ofte som medlidenhedsdrab. Det skyldes. Der kan også være tale om en tilsyneladende endeløs komatilstand. Også buddhister har forbud mod at slå ihjel. hvor et menneske er så plaget af sygdom. Denne stol er fra delstaten Virginia i det sydøstlige USA. NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 1 ER DET I ORDEN AT SLÅ IHJEL? Der er umiddelbart kun ét oplagt svar på spørgsmålet: “Er det i orden at slå ihjel?” Det er: “Nej!” Almindelig sund fornuft kan bruges som argument for et forbud mod det overlagte mord – for hvem ønsker egentlig at blive slået ihjel? Men svaret kendes fx også fra det femte bud: “Du må ikke slå ihjel. når man direkte giver medicin. at det er svært at se på.MENNESKE. Den elektriske stol anvendes stadig til henrettelser i flere amerikanske stater. Der er kun en vej – og det er døden. I dette tema skal det dog ikke handle om det overlagte mord. Dels skader det deres egen karma. som er en del af både den jødiske og kristne tro. hvor det kan være sværere at afgøre. I sådanne tilfælde rejser spørgsmålet om dødshjælp sig. som medfører døden? Dødshjælp kaldes også for eutanasi. Man skelner mellem aktiv og passiv dødshjælp.” Det kan læses i Det gamle Testamente. at hjælp til at dø 168 . Passiv dødshjælp er. uden tro på at dette menneske nogensinde vågner. Men hvis den lader vente på sig. I de tre monoteistiske religioner (det vil sige religioner med kun én gud: jødedom. når der holdes op med at give livsforlængende medicin. Aktiv dødshjælp er. men det afslutter også den dræbtes muligheder for at forbedre sin karma i dette liv. Ville det ikke være det bedste at slukke for respiratoren eller måske give den døende en sprøjte. fordi det påvirker deres karma. hvorefter døden vil indtræffe hurtigere. om det er i orden at tage et andet menneskes liv. men derimod om situationer. Dødshjælp Der findes situationer. som vil medføre døden. kristendom og islam) bliver dødshjælp stort set kategorisk afvist.

der er ved at ofre et lam. kan naturligvis være i strid med den pågældende religions grundlæggende syn. Men I Det gamle Testamente omtales det første mord i den jødiskkristne tradition. Hvad den enkelte troende inden for religionen personligt mener. Til venstre ses Abel. kan efterfølgende være svært at sige. der er modstandere af dødshjælp. som befrier den døende for sine lidelser. mens Kain ofrer noget korn. fordi han mener. Hvilken indvirkning denne lindring har på døden. at Gud tog bedre imod Abels offergave. I hinduismen ses der også negativt på dødshjælp. Kun smertelindring.betegnes som et indgreb i Guds/Allahs/Jahves plan med det døende menneske. 169 . fordi det er uværdigt og dermed skadeligt for den døendes karma. Til højre er Kain i færd med at slå sin bror Abel ihjel. Det er ikke alle kristne. kan til nød accepteres i fx kristendommen.

Læs de to spørgsmål højt for hinanden. Diskuter. må også tænke på sin karma. Find argumenter for og imod. som bringer dødshjælpen ud af kontrol. Gennem en lang proces. Dette er ikke tilladt. Hvordan kan aktiv dødshjælp forstås i forhold til de to typer etik? OPGAVE E I boksen s. som medfører døden. Del jer op i to grupper og spørg så hver især 20 forskellige mennesker om deres holdning til dødshjælp. Denne vil blive påvirket i negativ retning af vedkommendes hjælp til den døende. Formuleringerne er næsten ens. at mennesker har krav på en værdig død – ikke en død i umenneskelige smerter. at der også ydes dødshjælp til mennesker. kommer patient og læge gradvist tættere på det endelige medicinske indgreb. Men læg mærke til. men foregår i praksis. om aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark. I det indledende afsnit var der en forklaring på konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik. Personen. for hinduer er det også problematisk af en anden grund. at vinklingen og holdningen til dødshjælp er forskellig. men hvad med de sekulariserede samfund? I Holland og Belgien er aktiv dødshjælp tilladt. OPGAVE D · E 170 . Det vil sige er trætte af at leve. Modstanderne mener altså. I religionernes univers afvises tanken om dødshjælp altså som etisk uforsvarlig. Sammenlign efterfølgende svarene og se. at muligheden for aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge medfører en glidebane. hvor patienten grundigt overvejer sin beslutning. som “blot” har ondt i livet.MENNESKE. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE D Ud af 500 praktiserende læger i Danmark har 9 % ydet aktiv dødshjælp til patienter – selvom det er forbudt. 171 er der to spørgsmål vedrørende en eventuel tilladelse til at udføre aktiv dødshjælp i Danmark. I spurgte på. der hjælper døden på vej. Modstandere af dødshjælpen i Holland hævder. om der er forskel i forhold til måden. Fortalere for aktiv dødshjælp argumenterer ved at sige. men som burde kunne hjælpes på anden måde end med døden.

Dødsstraf
I tidens løb har det været almindeligt at straffe forbrydelser med døden. Førhen var religionerne i høj grad med til at sætte rammerne for straf. I Moseloven findes formuleringer om dødsstraf for fx utroskab, homoseksualitet, voldtægt, at skifte til anden religion og mord. I 1. Mosebog, kap. 9, 6 står der følgende: “Den, der udgyder menneskets blod, skal få sit blod udgydt af mennesker.” Det kan virke som værende i strid med det femte bud om forbud mod at slå ihjel. Men israelitterne så de ovennævnte handlinger som forbrydelser mod Jahves skaberværk. Og det skulle straffes hårdt – med døden. Moseloven blev skrevet for mange år siden, og tingene har ændret sig markant frem til i dag. De fleste jøder vil næppe argumentere for dødsstraf ud fra de gamle tekster, men mon ikke ovennævnte citat fra 1. Mosebog ville være blevet medtænkt, hvis jøderne selv skulle have straffet de nazistiske ledere, som under 2. verdenskrig sendte millioner af jøder i døden i koncentrationslejrene? I kristendommen gælder det samme forbud mod at slå ihjel. Men der hersker ingen tvivl om, at der også i den kristne Guds navn har foregået noget, der kan sammenlignes med dødsstraf. Forfølgelserne af hekse og kættere – især i tiden omkring 1500tallet – endte ofte med døden. Det kan udmærket tolkes som en dødsstraf til anderledes tænkende mennesker. Både Paulus og Martin Luther minder almindelige mennesker om, at myndighederne bærer sværd. De har altså en vis ret til at slå ned på personer, som ikke gør, som de skal. I mange kristne lande er dødsstraffen først blevet afskaffet inden for de seneste 100 år. Den sidste henrettelse i Danmark fandt sted i 1950, og en endegyldig afskaffelse af dødsstraf blev først vedtaget i 1994. I islam er brug af den religiøse lov, Sharia, en af måderne at afgøre, hvilken straf et menneske skal have. I Sharia skelner man mellem kriminelle handlinger, der er begået mod Allah og handlinger, der er begået mod et andet menneske. Til kriminelle handlinger begået mod Allah hører groft tyveri, hor, falsk beskyldning om hor, indtagelse af alkohol og narkotika. Disse forbrydelser kan straffes med døden. Det skyldes, at

Aktiv dødshjælp i Danmark?
1. “I Holland har det siden 2001 været lovligt for praktiserende læger under visse omstændigheder at yde aktiv dødshjælp til alvorligt syge patienter, der lider ubærligt og ikke har nogen udsigt til forbedring. I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en alvorligt syg patient frivilligt og velovervejet anmoder om dødshjælp?“ 2. “I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en patient anmoder om dødshjælp?“ Fra “Danskernes holdninger til aktiv dødshjælp“ – udarbejdet for DR af Epinion A/S.

171

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

Halshugning var en meget udbredt henrettelsesform i middelalderen. Her ses, hvordan adel og konge henrettede lederne af et bondeoprør i Frankrig i slutningen af det 14. århundrede.

Allah har givet disse regler gennem Koranen. Det anses for meget problematisk at bryde dem. Derimod er mord og anden legemsbeskadigelse ikke rettet direkte mod Allah. Det er derimod en sag mellem to parter, hvor myrdedes familie kan kræve “død for død”. Det kan altså også ende med en henrettelse. Men familien kan også få erstatning på anden måde, fx gennem blodpenge. En ting er, hvad traditionen og Sharia-lovgivningen siger, noget andet er, hvordan almindelige muslimer i dag opfatter

172

disse regler. Fundamentalistiske muslimer vil sandsynligvis følge reglerne, mens mere moderne, sekulariserede muslimer vil have et mere nuanceret forhold til overtrædelse af reglerne. I Saudi-Arabien lever befolkningen efter Sharia-loven og derfor er der ofte meget strenge straffe for kriminelle handlinger. I andre lande, som fx Tyrkiet, er islam ikke en del af det politiske liv. Tyrkiet har i øvrigt ikke længere dødsstraf.

OPGAVE F
Er dødsstraf etisk forsvarlig? Diskuter følgende tre problemstillinger. Se problemstillingen fra begge sider. Skriv argumenter for og imod. Tag til sidst endelig stilling i forhold til dødsstraf. Inddrag evt. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. 1. Dødsstraf krænker artikel 3 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948. Her står der: “Alle har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed“. Er det ikke vigtigt at holde fast i? Kan det overhovedet etisk forsvares, at staten slår ihjel. Vil en henrettelse gøre nogen forskel? Vejer den grundlæggende tanke om, at et hvert menneskeliv er kostbart, ikke tungere? 2. De efterladte til en myrdet person sidder ofte tilbage og føler sig svigtet af samfundet, hvis en morder får en mild straf. Ved dødsstraffen kan de efterladte føle, at de får deres hævn. Skal de ikke have det? 3. I Danmark får en morder typisk 16 års fængsel (livstid). Er det nok? Vil det ikke være nemmere og billigere for samfundet at henrette morderen? Men er dødsstraf ikke at hælde mere benzin på bålet. Vil det ikke blot gøre samfundet mere voldeligt?

Øje for øje og tand for tand
I Det gamle Testamente står der, at princippet om “øje for øje og tand for tand” er gældende. Formuleringen dukker ofte op, når der tales om straf. Det store spørgsmål er, om dette princip skal forstås helt konkret: Et mord skal straffes med et mord. Eller om det handler om en erstatning i mere overført betydning, forstået som betaling af penge eller afsoning af fængselsstraf. Denne erstatning skal så svare til den forbrydelse, der er blevet begået. Jesus gør i Det nye Testamente op med dette gamle princip. Han sagde: “I har hørt, at der er sagt: “Øje for øje og tand for tand.” Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.” Spørgsmålet er derfor også, om samfundet skal vende den anden kind til og tilgive – fx gennem en dom, som sigter mod at føre den dømte tilbage i samfundet.

Hvorfor dødsstraf?
I dag er der mange lande, hvor dødsstraf er forbudt. Det gælder fx Danmark og resten af medlemmerne i EU. Men i lande som USA, Kina, Pakistan, Iran og Saudi-Arabien er det stadig tilladt at henrette borgere.
OPGAVE F

Der kan være forskellige grunde til, at et land benytter sig af dødsstraffen. I Kina kan dødsdomme tolkes som en voldsom disciplinering af befolkningen, fx henrettes kinesere ifølge

173

Amnesty International for forbrydelser som skattesnyd og alfonseri. OPGAVE G · H 174 . Derfor kan dødsstraf ses som en sammensmeltning af både religiøse. hvor en stor del af befolkningen går ind for dødsstraf til kriminelle. som forbryder sig mod systemet – enten gennem lovovertrædelser eller via kritik. Endelig kan forskellige religiøse tekster læses som en åbning til dødsstraf. som formentlig spiller ind på amerikanernes forhold til dødsstraf i dag. NATUR OG TEKNOLOGI Henrettelsen af kejser Maximilian af Mexico. kulturelle og måske endda politiske årsager. da det vilde vesten blev erobret af nybyggere. Det er en tradition.MENNESKE. Malet af Edouard Manet i 1868. Man ønsker at slippe af med mennesker. I USA var der historisk tradition for hurtige dødsdomme.

at det viser sig. En abort kan både være spontan og fremprovokeret. OPGAVE J OPGAVE J Diskuter følgende spørgsmål. Læger i Danmark har ret til at modsætte sig at udføre en abort. Er han enig i beslutningen eller skal han overhovedet have lov til at modsætte sig kvindens beslutning om at få fjernet det ufødte barn? Endelig er der lægen. Abort kan også være en mulighed. Der kan være tale om graviditet som følge af en voldtægt eller incest. hvorvidt det ufødte foster kan regnes for et levende menneske. Der kan være flere grunde til. Hvad synes du om det? “Why do we kill people who kill people to show people that killing people is wrong“. at det ville være bedre. Hvad vejer tungest – beskyttelsen af det ufødte barn eller kvindens ret til at bestemme over sit eget liv? 175 . som foretager indgrebet. uden det skader fosteret. når det lille barn fødes? OPGAVE I OPGAVE G Læs dette citat fra Amnesty Internationals hjemmeside. Den etiske problemstilling vedrørende abort handler på den ene side om en beskyttelse af det ufødte barn og på den anden side om kvindens ret til at bestemme over sit liv. Er det når sædcellen trænger ind i ægget? Eller er det. hvis moderen lider af en dødelig sygdom og derfor ikke kan modtage behandling. Derudover bør man tænke på faderens rolle. så handler det om. Graviditeten kan være et resultat af et samleje med en partner. man ikke ønsker at få børn sammen med. hvis det strider imod deres samvittighed. hvor man bevidst fjerner det ufødte foster fra en kvindes livmoder. Altså drejer diskussionen sig om. når en kvinde pludselig mister fosteret af den ene eller anden grund – uden indgriben fra andre. om de franske livstidsfanger i virkeligheden har ret i. OPGAVE I Diskuter denne problemstilling: Hvornår er der tale om et levende menneske? Der er flere parter i forhold til abortspørgsmålet. OPGAVE H Læs artiklen “Franske livstidsfanger: Vi vil hellere henrettes“ (arbejdsark 1). at en abort ønskes. hvis de blev henrettet. Men uanset hvad den ønskede abort skyldes. hvornår livet egentlig begynder. I ganske sjældne tilfælde kan en abort komme på tale. hvis moderen er ude af stand til at tage vare på det nyfødte barn. at fosteret er misdannet eller på anden måde handicappet.Abort Ordet abort stammer fra latin og betyder egentlig ‘misfødsel’. Det kan være. Vurder. Vurderingen skal indeholde begrundelser. Dette afsnit skal imidlertid handle om den provokerede og fremkaldte abort. Spontan er den.

I et katolsk land som Irland er der et næsten totalt forbud mod abort. udføres der et stort antal illegale aborter. I 1992 indførte man i det katolske Polen et forbud mod abort – efter kommunismens fald i 1989. fx hvis graviditeten var et resultat af en voldtægt. fx Danske Lov fra 1683. OPGAVE K Læs meningerne på arbejdsark 2 om abort og besvar spørgsmålene. hvor abort er forbudt. som ikke er tilstrækkeligt uddannet. Man fortolker det femte bud (“Du må ikke slå ihjel”) som en ubetinget regel. Anderledes er det i andre lande. at der måtte gøres noget. I et enkelt tilfælde blev en abortlæge slået ihjel af en abortmodstander. Det skyldes. blev enhver form for provokeret abort anset for værende mord. Der var stor modstand i dele af befolkningen og loven var den direkte årsag til. fordi disse landes indbyggere lader sig styre af egne subjektive holdninger. at Danmark og de andre protestantiske lande er blevet mindre kristne. I lande. I USA har kvinder siden 1973 haft gode muligheder for at få foretaget en abort.MENNESKE. om Kirsten Kjærulf har ret i. Op gennem 1900-tallet steg antallet af både legale og illegale aborter. I kommunistisk tankegang er abort en naturlig del af kvindens rettigheder. I den katolske tro ser man nemlig særdeles strengt på abortspørgsmålet. og selv hvis der er fare for moderens liv. 176 . så er man ikke indstillet på at fjerne det ufødte barn. at aborterne udføres under uhygiejniske forhold og af personer. Det har siden ført til en voldsom reaktion i dele af den amerikanske befolkning. Demonstrationen var arrangeret som en modreaktion i forbindelse med et stort møde for aborttilhængere i 2004. I Danmark er der i dag ikke den store debat om abort og et eventuelt forbud. USA. Illegale aborter fører til mange dødsfald som følge af komplikationer. Ny-konservative kræfter har protesteret og endda gået til yderligtgående handlinger som fx blokade af abortklinikker. Op gennem tiden begyndte man at se med mildere øjne på abort i særlige tilfælde. selvom der findes abortmodstandere her i landet. Forskellige love førte til sidst frem til loven om fri abort i 1973. at partiet Kristeligt Folkeparti kom ind i Folketinget. NATUR OG TEKNOLOGI Danmark og andre lande I de første love i Danmark. og det blev tydeligt. OPGAVE K Abortmodstandere protesterer i Washington. Hvorfor er abort ikke tilladt i mange katolske lande? Vurder.

som sidder i kromosomerne. Generne sidder i DNA’et. Hvilke gener med hvilke funktioner et menneske har fået. at mennesket skulle have andel i den skabende del af livet.000 forskellige gener. som handler om genmanipulation og kloning. Man kan ændre en organismes egenskaber ved at splejse nye gener ind. Indtil for nylig var der intet. så de opfører sig. I en menneskecelle findes der ca. Alle organismer har et antal gener. altså både genmanipulation og kloning. at der er tydelige fordele og tydelige ulemper eller risici ved genteknologi. er. Ofte er gensplejsning blot en genvej til forædling af dyr og planter – noget som kunne opnås på naturlig vis ved at avle nye egenskaber frem. er der uenighed om. som står tilbage. afgøres af dets forældre. hvis menneskeheden bevæger sig ud ad denne sti. om vi kan styre disse videnskabelige landevindinger. Ved hjælp af nogle særlige enzymer er det muligt at skære et ønskeligt DNA ud og efterfølgende sætte det ind i en anden 177 . Genmanipulation Generne kan betegnes som de instruktioner. der tydede på. Vi arver generne fra vores forældre. der styrer alle celler. som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. om der på et tidspunkt bliver en regning. Dette kaldes genmanipulation eller gensplejsning. Det. Generne bestemmer. Hvordan vi er blevet skabt. der sidder i kernen af hver enkelt celle i kroppen. som de skal. og om vi eventuelt har nogle arvelige sygdomme. Landbruget har igennem tiden arbejdet hårdt på at forædle dyr og planter.TEMA 2 ER DET I ORDEN AT LEGE SKABER? Mennesket er en del af det skabte. Overordnet kan man sige. Er det simpelthen for farligt at lege skaber? Begrebet genteknologi er den overordnede betegnelse for det efterfølgende. men det går langsomt. Men så gjorde videnskaben nogle nye opdagelser. Det helt afgørende spørgsmål er. Generne er altså den absolut mindste enhed. 100. hvordan vi ser ud. som skal betales.

som er mere modstandsdygtige over for plantesygdomme og derved få et større økonomisk udbytte. Der er også en fare for. I dag findes der mange gensplejsede fødevarer over alt i verden. Er det i orden? På samme måde som med planter kan man indsætte ekstra gener i dyrs DNA. fordi de har bedre egenskaber.MENNESKE. at de ikke behøver så meget gødning og sprøjtegift for at give et stort udbytte. OPGAVE L Diskuter. Det vil være til stor gavn for miljøet. at et virus. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. som har identiske arveegenskaber. som gjorde virusset farligere. også for andre planter. bakterier. som er skabt på naturlig vis og har den samme arvemasse. da det transgene dyr har nogle andre egenskaber end den art. så de kan beskytte sig selv imod netop et bestemt insekt. Inddrag evt. Men hvad sker der. Forskellen ved kloning i laboratorium er. Der er sådan set tale om en ny dyreart. Enæggede tvillinger er egentlig kloner. Fx kan man lave kornsorter. Disse dyr kan så bruges i forsøg eller til produktion af medicin. Man kan også indsætte et gen i planter. at her er der ikke tale om et møde mellem æg 178 . som er fuldstændig ens. organisme. som findes i cellekernen og indeholder den genetiske kode. hvis insektet med tiden bliver resistent over for denne ændring. Hvor mange af sådanne ændringer kan naturen holde til? Det er også set. senere foretog en mutation. Så er der blevet ændret ved naturens orden. som en plante var blevet modstandsdygtigt imod. NATUR OG TEKNOLOGI DNA DNA er et molekyle. at de genmanipulerede planter vil udkonkurrere de oprindelige planter. således at der ikke skal bruges så mange miljøskadelige stoffer. det oprindeligt tilhørte. Og derved vil der også blive mere mad til fx fattige og sultne mennesker i Den tredje verden. Derved får denne organisme nogle nye og bedre egenskaber. Det vil sige individer. OPGAVE L Kloning Kloning handler om at danne individer. planter og dyr. hvor langt man bør gå med genmanipulerede enzymer. Vurder fordele og ulemper i forhold til hinanden. Måske vil det også være muligt i fremtiden at bruge genmanipulerede enzymer og bakterier – med særlige egenskaber – i industrien. En af fordelene ved at genmanipulere planter kunne være. Disse dyr kaldes transgene dyr.

Endelig er det muligt at lave klonede dyr. Den klassiske måde kaldes embryon-deling og går ud på.og sædcelle. Men hvad med risikoen? Hvad hvis menneskeracen pludselig rammes af en ukendt sygdom. Herefter stimuleres den nye celle til at dele sig. hvor langt vi vil gå. Der er generelt stor mangel på menneskeorganer. så menneskets krop nemmere kan acceptere det nye organ. Kloning af dyr er i dag en mulighed. så er det vigtigt. I juli 1996 blev fåret Dolly født. at de ofte mislykkes i kloningsprocessen. der holder ægget fast. at man kunstigt deler en befrugtet celle og derved får flere identiske individer. og hiv menes at være overført til mennesker fra dyr. Hun var det første klonede dyr. Man kan altså snyde den almindelige formeringsproces. Forskerne ved ikke helt nøjagtigt. Man satser især på organer fra grise. Nederst: Det verdensberømte får Dolly. En anden metode er kernetransplantation. som har fået tilført menneskelige gener. En af de væsentligste fordele ved at klone dyr. ofte er syge eller for store ved fødslen. Der er derimod tale om en ukønnet formering. som slog mange mennesker ihjel i begyndelsen af 1900tallet. hvor der er ændret på arvematerialet. Kloning af dyr Der er forskellige måder at klone dyr på. Det er glaspipetten. der kom til verden i 1996 som det første klonede dyr. som er genetisk ændret. og griseorganer vil kunne afhjælpe dette problem. Men fordi det teoretisk er muligt. hvor man indsætter en celle fra et levende dyr i et æg. at vi allerede nu tager stilling til. som er overført fra grise? Både Den spanske syge. hvor man havde taget en celle fra et voksent dyr og lavet en genetisk identisk kopi. 179 . er. På den måde kan man måske finde en metode til at helbrede kræft. Et af de store problemer ved klonede dyr er. hvad dette skyldes. eller ikke lever så længe. Klonede dyr tilført defekter fra mennesker kan også bruges som forsøgsdyr og derved hjælpe til at finde en kur mod den pågældende sygdom. Dolly var altså en fuldstædig tro kopi af sin mor – og hun havde ikke nogen egentlig far. Øverst: En celle føres ind i et æg. hvor man har fjernet kernen. mens menneskekloning indtil videre er fremtid. at disse dyr kan fungere som medicinfabrikker eller organdonorer for syge mennesker.

koncentration og intelligens. som en videnskabsmand får til at formere sig. På den måde vil man kunne påvirke menneskehedens udvikling (evolution) direkte. Man håber på længere sigt at kunne lave nye hjerter på denne måde – til stor glæde for mennesker med dårligt hjerte. som kaldes reproduktiv kloning. Sagt med andre ord mangler en del lande at tage lovmæssig stilling. der bruges i dag. Her laves klonede mennesker. og er lavet af fiberglas. parykker og sko! 180 . Kloning af mennesker Der er på verdensplan intet samlet forbud mod at klone mennesker – modsat er det heller ikke tilladt i noget land i verden. I Danmark er kloning af mennesker dog forbudt ved lov. En tredje mulighed i forhold til kloning er menneskekloning kombineret med gensplejsning. harpiks. om en menneskecelle. som er klonede med præcise egenskaber i forhold til det konkrete Modsatte side: Er det i orden at klone mennesker? Denne ”klonede” pige hedder Kylie. Her tager man en celle fra et menneske med henblik på at lave reservedele til mennesket. Derimod arbejdes der i forskellige lande på den form for kloning. Angående dyr.MENNESKE. der kaldes for terapeutisk kloning. så den principielt kunne sættes op i en livmoder og udvikle sig til et lille barn. For i processen omprogrammeres cellen. OPGAVE M Hvilken type udvikling ønsker I? Skal teknologien udelukkende bruges på at rette menneskers sygdomme eller på at gøre normale mennesker endnu bedre? Diskuter og argumenter. Er det i orden? Kloning vil kunne nedbringe det antal forsøgsdyr. Men det bliver den ikke – den skal udvikle sig til et organ. Etiske problemstillinger Der er altså mange forskellige problemstillinger forbundet med kloning. hvis det fx giver billigere fødevarer? Ofte er kloning af dyr forbundet med en forringet livskvalitet for både moderdyr og det klonede afkom. så melder der sig spørgsmål som: Skal man tillade kloning af dyr af økonomiske grunde. fordi man vil kunne lave dyr. Det store spørgsmål er. Det gælder den form for kloning. Fx menneskers højde. hvor man har ændret i det genetiske arvemateriale. sunde og raske mennesker. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE M En del af forskningen inden for genteknologi handler om at gøre livet bedre for syge mennesker. Det er her man tager en cellekerne fra et nulevende menneske med henblik på at lave en identisk kopi af dette menneske. så man opnår nogle forbedringer. kan defineres som liv. Men teknikkerne kan også bruges til at “forbedre” helt almindelige.

.

120 cm højt væsen. OPGAVE N · O 182 . som er tilknyttet Raël-bevægelsen. er det så ikke svært for det klonede menneske at se sig selv som andet end en kopi? Vil vedkommende ikke altid blive sammenlignet med sin original – med forventning om at skulle være på en bestemt måde? Eller er det sådan. Man kan måske endda klone en mammut. så ser Raël kloning som del af menneskehedens fremtid. fx: hvis man kloner et allerede eksisterende menneske. Ved hjælp af kloning kan mennesker få evigt liv. Men er det nu også i orden? Med hensyn til kloning af mennesker. men har ikke fremlagt bevis for det endnu. Clonaid. 1973 mødte den franske journalist Claude Vorilhon (senere Raël) et ca. så er der andre overvejelser. som ellers er en uddød dyreart.MENNESKE.“ Diskuter. Vi var i begyndelsen af alle jeres religioner. Både Moses. har brugt sproglige vendinger fra kristendommen. Buddha og Muhammed har gennem tiden løftet en del af sløret for dette. at menneskelige væsener fra en anden planet har skabt alt liv på Jorden ved hjælp af DNA. Jesus. forsøg. Den 13. • Find eksempler på at Berlingske Tidendes journalist. at forældrene vil forsøge at “designe” deres barn med særligt gode egenskaber? Raël og Clonaid Et særligt møde mellem den religiøse og den teknologiske verden ses ved sekten Raël og kloningsfirmaet Clonaid. at menneskeheden er klar til at modtage den fulde sandhed. som sagde følgende: “Det var os. Bente Bundgaard. Hvor de etablerede religioner i større eller mindre grad tager afstand fra kloning. om udsagnet har en særlig appel i den moderne verden. • Hvorfor bruger Raël de etablerede religioner (kristendom. OPGAVE O Læs artiklen “Klonerne kommer: Af DNA er du kommet…” (arbejdsark 3) Besvar følgende spørgsmål: • Hvorfor er kloning vigtig for tilhængerne af Raël. men det er først nu. Hovedbudskabet i Raël-sektens forkyndelse er. dec. Nu hvor I er udviklet nok til at forstå dette. hævder at have klonet det første menneske. islam osv. I misforstod os for guder. der er tilbage. Er det ikke godt? Og det vil måske være muligt at redde truede dyrearter ved at klone de få dyr.) som afsæt for deres tro. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE N Grundlæggeren af Raël-sekten har udtalt følgende: “Det er nu tid til at stoppe med at tro og begynde at forstå. fordi mennesket herved blander sig i guddommens skaberværk.” Det er således først nu. at opvæksten alligevel vil gøre de to individer vidt forskellige? Er kloning en god mulighed for at hjælpe barnløse par ved at klone den ene part? Men er der ikke en fare for. der designede alt liv på jorden. vil vi gerne skabe officiel kontakt gennem en ambassade. vi er kommet til den forudsagte Åbenbaringens Tid.

om en uheldig udvikling på det genteknologiske område kan heles. som aldrig kan gøres om igen. Men selvom konsekvenserne af en atomulykke er store. Eller om genetisk ændrede planter og dyr vil medføre en udvikling.. Vi har altså på flere måder påvirket miljøet negativt. Spørgsmålet er. På den anden side har menneskeheden måske også via genteknologien alle tiders mulighed for at komme stort set alle livets problemstillinger til livs. Skriv derefter et essay om emnet. Forbindelsen til det overnaturlige ses tydeligt. OPGAVE P Claude Vorilhon er leder af Raël-sekten. så vil såret dog med tiden heles. OPGAVE P Læs afsnittene om genmanipulation og kloning igennem fra ende til anden. En afsluttende tanke Mennesket har gennem videnskaben udviklet mange ting og derved påvirket naturen. Hvis vi altså kommer helt til bunds i livets allermindste byggesten – generne. 183 . Faren for en evig fejltagelse er til stede. Tænk på atom-bomben og hullet i ozonlaget. Søg gerne viden andre steder.

at menneskeheden bliver nødt til at overveje.MENNESKE. om vi egentlig kan tillade os at lege herskere over naturen. hvis vi blev nødt til at opgive vores private bil? I det følgende skal det handle om forskellige religioners syn på henholdsvis miljøproblemer og dyrs velfærd. atomaffald og meget mere. NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 3 ER DET I ORDEN AT LEGE HERSKER? Som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. så leverer naturen råstofferne og må samtidig tage skraldet. vi har opnået? Hvad ville der fx ske. så står mennesket af den ene eller anden grund som det mest udviklede levende væsen på Jorden. som vi gør. I sidste halvdel af 1900-tallet gik det langsomt op for mange mennesker. I flæng kan nævnes en overflod af affald. Derfor begyndte man i FN (De Forenede Nationer) at arbejde på en mulig løsning af disse miljøproblemer. olieudslip i havene. I jagten på øget velstand og forskning til gavn for mennesker. at en for voldsom udnyttelse af Jordens ressourcer kan føre til alvorlige miljøproblemer – og måske i sidste ende true menneskeheden. Ved en bæredygtig udvikling forstås en brug af 184 . Det rejser det etiske spørgsmål. Naturen giver mennesker mange muligheder. Miljøproblemer Der er masser af miljøproblemer på jordkloden. men hvor går grænsen? Hvornår begynder naturen at sige stop? Har den allerede givet de første advarsler? Og vil menneskeheden kunne leve med at skulle opgive de fordele. huller i ozonlaget. hvor begrebet “bæredygtig udvikling” for første gang så dagens lys. at vi bruger så mange af dens ressourcer. Men hvordan skal vi håndtere denne position? Kan vi administrere naturen og dyrene. I 1987 kom den såkaldte Brundtlandrapport. drivhuseffekt. om naturen kan holde til. vi besidder. sprøjtegifte i landbruget. som vi har lyst til? På bundlinjen står der. Eller om vi overhovedet kan håndtere de evner.

.

at mennesker bruger Jordens ressourcer på en ikke-bæredygtig måde. Vi er forvaltere af Guds ejendom. og den efterfølgende økonomiske velstand i den vestlige 186 . som hovedsageligt kendes i lande som Schweiz. som afviger mest. at det vil gå ud over den økonomiske vækst i landet. Det skyldes en frygt for drivhuseffekt og global opvarmning. I jødedommen kan menneskeskabte miljøproblemer ses som en naturlig forlængelse af Adam og Evas syndige bid af den forbudte frugt i Paradisets have. Frankrig og Skotland. Verdensreligionerne I jødedommen. protestantisk bevægelse i 1500-tallet. så tilhører jorden os. Her blev det blandt andet aftalt. så kan visse grene af kristendommen godt beskyldes for at være skyld i store dele af miljøkrisen. Problemer i miljøet er altså på samme tid menneskers synd og Guds straf. OPGAVE R USA har som nævnt tidligere ikke underskrevet Kyoto-aftalen. USA. Jean Calvin. Her enedes man om at nedbringe den voldsomme udledning af drivhusgasser fra fx kulfyrede kraftværker. Amerikanerne frygter formentlig. Man må altså ikke bruge naturen mere end den kan nå at gendanne sig selv til de kommende generationer. at Jorden er skabt af Gud (Jahve/Allah). Det er så at sige Guds ejendom. OPGAVE Q · R Calvinisme En kristen. Derfor vil det også blive tolket som en synd at ødelægge naturen. Fx har grundlæggeren af calvinismen. så menneskers livsgrundlag ikke ødelægges. ikke har underskrevet aftalen og derfor ikke er forpligtet på den. Selv om kristne mennesker mener. der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse. I 1997 samledes verdens lande til en stor konference i Kyoto i Japan. Hvordan ser I denne beslutning i forhold til begreberne konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik (se indledende afsnit)? Jordens ressourcer. Brasilien). NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE Q Find eksempler på. og eftersom vi er udvalgt af Gud.MENNESKE. at Gud har skabt naturen og mennesker skal opføre sig ansvarligt. kristendommen og islam er der enighed om. og derfor har vi den kun til låns og skal opføre os ansvarligt. udtalt følgende: “Eftersom Gud ejer jorden. I 1999 blev Brundtland-rapporten fulgt op af Agenda 21 (i Rio de Janeiro. at der skal undervises i bæredygtighed. Kristendommen er den af de tre religioner.” Dermed var startskuddet til en voldsom udnyttelse af Jorden givet. Problemet er blot. Adam og Eva var også kun forvaltere af Paradiset. at verdens største udleder af drivhusgasser.

Her ses mennesket ikke på samme måde som i verdensreligionerne (særligt jødedom. Ifølge moderne. som dog giver mulighed for at indtage en ledende position. Tanken er dog. For at kunne holde styr på alt hvad der foregår i universet. Det betyder. at frelse fra verden bedst opnås i en harmonisk verden. aboriginere (australske indfødte) og prærieindianere i Amerika. at det guddommelige styrer naturen. som har medført mange miljøproblemer. og derfor skal mennesket holde sig på sin tildelte plads. Hinduisme er således kendetegnet ved panteisme.del af verden vidner om en behandling af naturen. Man skal bryde med samsara – den evige genfødsel. Eksempler på naturreligioner ses hos inuitter (eskimoer). og således også i mennesket. Disse religioner har altså et holistisk natursyn. har Brahma fire hoveder. Naturreligioner Respekt for naturen er central i de fleste naturreligioner. Derfor er misbrug af naturen ikke i orden. Men samtidig har en del mennesker i Brahma er hinduismens skabergud. Desværre ser man her kun tre af dem. at man ser alt i naturen – inklusiv mennesket – som en helhed. Disse folk kæmper en kamp for at bevare deres naturområder. at det guddommelige – eller måske snarere sandheden – findes i alt i naturen. at mennesket indgår på lige fod med andre dele af naturen. Mennesker skal forvalte Allahs skaberværk på en fornuftig måde. kristendom og islam) som det vigtigste væsen. 187 . Atman og brahman hænger uløseligt sammen. et menneske skal undgå at blive genfødt i. hvor naturen er i balance. fordi alt må betragtes som værende hans ejendom. I islam er tanken om Allahs enhed (muslimer tror på. at Allah er én udelelig guddom – modsat de kristnes forestilling om den treenige Gud) og skabelsens helhed vigtig. I hinduismen ses dette i begreberne atman og brahman. Her er der derimod en idé om. det vil sige. som er det evige i mennesket og det evige i universet. som de altid har været. og at mennesker skal søge at leve i balance med naturen. miljøbevidste muslimer er miljøproblemer altså et resultat af et brud med Allah. Men samtidig ser hinduismen også livet her på Jorden som det. I hinduismen er der også en klar forestilling om.

der begynder at græde. og den skal man sørge for ikke at skade. Miljøaktivister i Vesten har en forestilling om. når de ser dyr lide. Men hvor langt kan vi tillade os at gå i forhold til dyr? En virkelig ligeværdig respekt for dyr ville vel medføre. Moderne miljøforkæmperes holdninger er ofte dannet ved en sammenblanding af østlige religioner (hinduisme og buddhisme) og naturreligioner. Diskuter. hvad der er Høvding Seattles grundlæggende pointe.MENNESKE. naturen har en sjæl. dvs. hvor menneske og natur er smeltet sammen til en helhed. OPGAVE S Giv en beskrivelse af. I naturreligionerne ses naturen ofte som besjælet og derved værdifuld i sig selv. NATUR OG TEKNOLOGI Australsk aboriginer på et helligt sted. Den har fjernet sig fra helheden og det ender galt. Hele den industrialiserede verdens tankegang skal altså ændres. Det sker ved at lade dem arbejde for os. Det er nok holdningen hos en del mennesker. at alle mennesker i fremtiden skulle være vegetarer. moderne samfund – anført af den hvide mand. som bruger meget tid på at hjælpe forsømte dyr. For aboriginere udgør naturen og det åndelige en helhed. at den industrialiserede verden er kommet ud af trit med naturen. Vesten ladet sig inspirere af naturreligionernes tanker: Naturen er besjælet og derfor skal der passes på den. OPGAVE S Læs Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident (arbejdsark 4). 188 . Mennesker har på forskellig måde gjort sig til herre over dyrene. Denne tale kunne bruges i kampen mod det grådige. som blev brugt af mange miljøforkæmpere især i 1970-80’erne. Men der findes også mennesker. kapitalistiske. Begge steder finder miljøforkæmpere nemlig et holistisk verdensbillede. som jo satte profit over miljø. ved at spise dem eller ved at lade os underholde af dem. De er til for vores skyld. På den måde tager de afstand fra forestillingen om mennesket som hersker over naturen – som især ses i kristendommens skabelsesberetning. hvis ikke den finder tilbage. hvordan henholdsvis den røde og den hvide mand ser på naturen – ifølge Høvding Seattle. hvor mennesket af Gud bliver givet retten til at herske. Et tydeligt eksempel på et holistisk verdensbillede. Man kan endda opleve mennesker. Dyrs velfærd Dyr er vel bare dyr. er Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident.

Adam. at et menneskes gerninger er bestemmende for den næste genfødsel.Religionerne og dyr I Det gamle Testamente sætter Gud det første menneske. Jøder mener. 189 . Men samtidig er fortællingen om Noas Ark også et symbol på. Det er tanken. Gennem sin respekt for dyr kan mennesket Alle dyrene i Paradisets Have. selvom de ikke umiddelbart er til gavn for mennesker. at mennesket – og særligt jøden – er udvalgt til at forvalte sin omverden. Derfor kom også farlige dyr med. Det er altså tydeligt. til at give dyrene navne. Karma Begrebet karma handler om. at mennesket på en eller anden måde bestemmer over dyrene. at dyr skal behandles ordentligt. at alle levende væsener skal respekteres.

får. heste. duer. OPGAVE U Læs artiklen “Vi lever længere – takket være dyreforsøg”(arbejdsark 5). Denne mad kaldes kosher. I jødedommen er der i øvrigt særlige spiseregler. Derimod er det forbudt at spise grise. høns. Grise anses af muslimer som værende særdeles urene og må ikke spises. som ønsker at leve på den rigtige måde. Disse regler stammer fra Jahve og står i 3. skaldyr. som ønsker at give dyr nogle ordentlige forhold. Det er fx tilladt at spise køer. OPGAVE T · U 190 . Derfor skal de også behandles godt. Der er i kristendommen ikke nogen urene dyr. ænder. sandsynligvis fordi hundegalskab er udbredt i Mellemøsten. der er forbudt at spise. samtidig med at man ønsker at give dem nogle rettigheder. at man ærer dyret som Guds skabning. Det sidste er nok et resultat af det første. mink på minkfarme og forsøgsdyr er der i de seneste årtier vokset organisationer frem. kap. I buddhismen er der en meget stor respekt for dyr. som mennesker ikke må have kontakt med. Der er noget mad. Og der er noget mad. som betyder ‘egnet’. Blandt andet skærer jødiske og muslimske slagtere halsen over på dyret med et rent snit. Derimod er det især i kristne lande. Mosebog. Mange buddhister bliver af samme grund vegetarer. I islam er dyr ofte karakteriseret som gode hjælpere for mennesker. Muslimer har også et særligt regelsæt for rene (halal) og urene (haram) dyr. at det giver dårlig karma at behandle andre levende væsener dårligt. Kristne mennesker er ikke underlagt særlige regler for deres omgang med dyr. laks.MENNESKE. ørred og foreller. Både i jødedommen og islam er der særlige slagteregler. hvor man masseproducerer dyr til slagtning. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE T Diskuter følgende spørgsmål: • Er det i orden at træne dyr til cirkus og sport. som de hygger sig med – indtil de ikke har tid til at passe dem mere? • Hvor går grænsen mellem respekt for og udnyttelse af dyr? Begrund svarene. så mennesker kan komme og se på dem? • Er det i orden. kaniner. tremmekalve. 11. Det skyldes. Slå svære ord op i en ordbog og besvar følgende spørgsmål: • Hvordan er forfatterens holdning til dyreforsøg? • Er det i orden at påføre forsøgsdyr sygdomme for at udvikle medicin til mennesker? • Er det i orden at udsætte dyr for nye behandlingsformer – inden de prøves på mennesker? • Er der nogen dyr. I mange vestlige (og dermed kristne) lande er man altså på den ene side fremmedgjort over for dyr. der er tilladt at spise. det er mere i orden at bruge end andre? vise sin respekt for Gud. så mennesker kan forlyste sig? • Er det i orden at lade vilde dyr leve i fangenskab i ZOO. særligt munke. I forbindelse med slagtningen velsignes dyret. at mennesker har lavet særdeles effektive landbrug. At slå dyr ihjel for sjov er ikke ærefuldt i disse religioner. at mennesker investerer i kæledyr. På den måde vises det. hvorefter dyret forbløder. Hunden er også et beskidt dyr for muslimen. Måske som følge af forholdene for burhøns. ål og rovfugle.

175. 120 Frihed 37. 128. 110. 132. 53. Gottfried Wilhelm 135 Leicester 64. 117. 144. 124. 114. 173 Fristelse 96. 168-171 Dødshjælp 162. 114. 85 Hedonisme 121 Hellig 4. 167 Nordirland 51. 117. 121. 144 Skilsmisse 109. 118. 64 Romeo og Julie 97-105. 123. 152.STIKORD Abort 81. 64. 102. 108-114. 131 Integration 41. 48. 122-125 Elias 26-28 Etik 165. 134. 96. 117. 71 Kloning 162. 123 Forelskelse 98-102. 150. 178. 124 Kærlighed 98. 171 Raël 182. 92. 159 Teodice 136. 118. 117. 166 Fadervor 24. 132. 120. Jihad 43. 85-88. 47-50. 135. 175. 147. 105 Folkekirke 9. 131 Fundamentalisme 14. 102. 186 Syndebuk 36 Syndefald 11. 171 Mad 11. 183 Reformation 22-24. 77-89. 159 Djævelens Advokat 162. 100. 25. 65 Luther. 77. 123 Hybris 130. 136. 132 Forræderi 110. 99. 58-63 Intet 34 Job 141-144 Kashmir 66-68. 77. 78. 118. 124. 148 Leibniz. 36 Kulturmøde 38-40 Kys 20. 154-161. 83. 141. 117. 171-74 Dødssynd 96. 124. 177-183 Krise 14-16. 74. 113. 54 Homoseksualitet 82. 190 McWorld vs. 106. 14. 77. 57. 168-171 Dødskys 110. 139. 103. 81. 150 Totem 33 Trossamfund 9. 125. 74 Ytringsfrihed 14-16 Ærefrygt 4 Ondskab 105. 106. 149 Oplysningstiden 14. 100. 133. 127-131. 111 Dødsstraf 162. 95 Tsunami 146-149 Undere 28. 74 Paulus 6. 150. 134. 121 Atman 32. 96. 168. 120. 186 Krænkelse 12. 125. 84. 42. 162. 96. 123. 125 Reinkarnation 136 Religionskritik 14. 97. 176 Assimilation 56 Ateisme 76. 144. 148. 183 Genopstandelse 139 Grundlov 76. 114. 72. 108. 114. 15. 123. 166 Samvittighed 111. 161. 171 Hovmod 120. 44 Miljøproblemer 184-187 Muhammedkrise 14-16 Naturret 166. Martin 24. 179 Synd 6. 162. 175 Satan (se også ‘Djævelen’) 141. 147 Teologiske retninger 80. 75 Religionsmøde 47. 187 Befrielsesteologi 150 Begær 42. 68-71 Næstekærlighed 114. 109 . 45. 125 Sygdom 42. 111 Fri vilje 119. 137 Billedforbud 17-23 Blasfemi 12-16 Clash of Civilizations 45 David og Batseba 114 Djævelen (se også ‘Satan’) 103-106. 111. 7. 92. 118. 89. 7. 118 Tabu 9-11. 112. 95. 83 Genmanipulation 117. 68.

Tretyakov Galleriet. ca. Side 73 n. William Burden Collection. Padua Shadows out of Hell. 1910. © Ejnar Nielsen/billedkunst. Side 55 th. Scala. 1790. Fra bogen: Speculum Humane Salvationis. M. Olie på lærred. Olie på lærred.revs. USA/Bridgeman Art Library Side 24 Side 25 tv. Olie på træ. Side 166 n. Museum of Modern Art. Fresco. 1953.dk Polfoto/Workbook Stock Scanpix/Corbis/Wier Gyldendal Flagellanter. ca. Blyant og tusch på papir./Scanpix/Corbis/Sygma Tre scener fra Jesu fristelse. © Fernando Botero. Olie på lærred. Af Hans Memling. D. Colmar Side101 Side 103 Polfoto/Topfoto/Ford Madox Brown The Devil’s Advocate af Taylor Hackford. Tillisch La Danse. © René Magritte/ billedkunst. Af Mathias Grunewald. Træsnit fra 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Pest scene. © Olafur Eliasson/billedkunst. New York. Farvelagt træsnit. Georg Olms Verlag. Firenze Side 174 Henrettelsen af Kejser Maximilian af Mexico. Olie på lærred. Unilever A/S. Hebberd Scanpix/Corbis/John van Hasselt Edens Have. Side 44 th. Af Giovanni Domenico. 1929-30. Virginia/ Alamy/S. Tempera på træ. harpiks. Af Ovartaci. Af Guiseppe Arcimboldo. ca. Af Rowena Morrill Who’s Afraid of Virginia Woolf? Af Mike Nichols. 1610. Firenze Side 31 Forside fra: På ekspedition i Bibelen. Af Giotto di Bondone. Scanpix/Allan Lundgren Scanpix/Keld Navntoft Polfoto/AP/Bagash Scanpix/AGE/J. Warner Bros. farve. 20th Century Fox/ Polfoto/Cinetext Bildarchiv Side 158 Side 160 Side 163 Side 164 Side 165 øv. Hermitage-museet. Milano Side 4 Side 5 Fra Emblematica Sacra af Daniel Cramer. Side 57 Side 59 Side 61 Side 64 Side 65 Side 66 Side 69 Side 70 Side 73 øv. Scanpix/AKG/Werner Forman Scanpix/Corbis Den hellige treenighed. Olie på lærred © Succession H. 1928. akvarel af J. 1867-8. Side 166 øv. Martin Zillis Kirken. Fresco i Santa Maria delle Grazie. 1996. Privateje/© Gavin Graham Gallery.org Side 140 Kristus’ fald på vej til Golgatha. Kuta Side 38 Side 39 Side 41 Side 44 tv. Veronica. National Gallery/Scanpix/AKG Side 78 Side 79 Polfoto/Miriam Dalsgaard The Screaming Pope. Af Maerten van Heemskerck. Af Jake & Dinos Chapman. 1512-15. Af Martin Bigum. 1966/Scanpix/Corbis/ Sunset Boulevard Side 170 Side 172 Dødsleje. Af Henri Matisse. Statens Museum for Kunst/ foto © SMK Side 104 Side 107 ds. Olie på lærred. © The Francis Bacon Estate/billedkunst. Af Francis Bacon. Tate Modern. Cremona/Scanpix/AKG/Pietro Baguzzi Side 183 Side187 Side 188 Side189 Polfoto/AFP/Clonaid Scanpix/Corbis/L. Af Anton Koberger FOCI/SPL/David Gifford Hubble/© NASA Gyldendal Polfoto/Vikram Kumar Scanpix/Corbis/Davis Robbins Polfoto/AP/Virginia Dept. Veronica.. © Otto Dix/billedkunst.1996. Privateje/© Christie’s Images /Bridgeman Art Library Bag den store bølge ved Kanagawa. 1483. New York/ Bent Ryberg Side 37 Kopi af Davids tronstol i “The Tall Cedars of Lebanon Room”. Af Jacob Bouttats.4 cm. 1470-75. New York/Scanpix/AKG Side 146 Side 145 Jesu fristelse i ørkenen. dk. paryk./Monarchy/Kobal Coll/Brian Hamill Side 25 th. 1889. fra 14. 2003. årh. Skulpturen er gengivet med kunstnerens tilladelse. 1493.dk. Tate Modern. © Ovartaci-fonden/ Museet på Psykiatrisk Hospital i Risskov Skabelsen. 1481. Af Katsushika Hokusai.dk. Af Nicolas Poussin. Matisse/ billedkunst. Scanpix/BAM/Marianne Grøndahl © Thorkild Jensen Polfoto/Jan Grarup © Frisko Is.dk. Schweiz/Dagli Orti/The Art-Archive Side 110 De elskende. Af Olivia Holm-Møller Halshugning fra bogen: Croniques de France ou de St. 2001. New York/Foto © Scala. Richard S. Madrid/Bridgeman Art Library Side 10 Adam og Eva. Af Edouard Manet Olie på lærred/Scanpix/Corbis/Alinari Side 114 Side 115 Side 120 Polfoto/Botanica Bathsheba. Kress Collection. Farvet træsnit/ © Christie’s Images/Scanpix/Corbis Side 81 Side 83 Side 84 Side 89 Side 90 Side 91 Side 92 Side 93 Side 94 Side 96 Side 97 Side 98 Polfoto/AP/Jasper Juinen Polfoto/Frare Davis Polfoto/Thomas Borberg Polfoto/Lars Skaaning Polfoto/Carsten Lauridsen ds. ca. St. Olie på lærred. 54 x 73. 1980. Moskva/ Bridgeman Art Library Polfoto/AP/David Longstreath Scanpix/Corbis/Bill Gentile Polfoto/AP/Garcia Scanpix/AFP/Rolando Gonzales The Illness of John. Paris/Gyldendal Grøntsagsgartneren – eller: Sjov med grøntsager. 1400-tallet/Polfoto/ Topfoto/British Library Side 23 St. Tryk fra Nürnberg. Duke of Normandy. 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Side 32 Side 33 Side 34 Mosaik fra 1176/Gyldendal R. Olie på lærred/ Pradomuseet. Træsnit fra 1400tallet i Chapelle SaintClair/Polfoto/Topfoto/British Library Polfoto/Jesper Nørgaard Sørensen Uden titel. Staatsgalerie. George Washington Masonic Memorial. Af Andrei Rublev. 1772. London/Bridgeman Art Library Side 46 Side 48 Side 49 Side 50 Side 51 Polfoto/AP/Antonelli Polfoto/Magnus Møller Scanpix/ Linda Henriksen Polfoto/Martin Lehmann Scanpix/Corbis/Dave Bartruff .dk. 1495-97. Scotland/Bridgeman Art Library Side 27 Elia. udateret.com Polfoto Polfoto/Paul Faith Polfoto/Peter Morrison © Mathilde Foto CDanmark/Gyldendal Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848. Af Hans Memling. Petersborg/ Foto © 1990. Turbine Hall. Af Leonardo da Vinci.dk/Vejen Museum Side 12 Side 13 Side 15 Side 17 Side 18 øv. 1150. Istanbul Side 176 Side 178 Side 179 n. Side 45: Scanpix/Helene Bagger Polfoto/Jiri Rezac Polfoto/ Sylvain Grandadam Polfoto/Michael Mottlau Polfoto/AP/Disney/Ashman Colonial Bastard. 1997. 1675. Olie på træ. Olie på træ.BILLEDLISTE Forside St. Side 19: Side 21 Persisk miniature fra 1500-tallet. ca.dk. Af Ingvar Cronhammar. 1635. sko/Gagosian Gallery. Olie på træ. Fiberglas. Af Juan de Flandes. Græsk skulptur fra år 130-90 f. 172 x 131. Foto © Poul Ib Henriksen Side 29 Djævleuddrivelsen i Gerasa. 215 x 280.benravilious. Privateje/Bridgeman Art Library Side 141 Jobs bog. Polfoto/Bo Svane Isenheimer-alteret (midtersektion). 2003. bogill./ © Glasgow University Library. of Corrections Kain og Abel. Alexandria. Side 76 Gyldendal Scanpix/Corbis/Reuters Polfoto/AP Polfoto/AP/Paolo CITO © Ahmed-Nurani Krausen Polfoto/Claus Lunde Scanpix/Claus Bjørn Larsen Ben Ravilious/www. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Side 129 Den sidste nadver. 1993. England Side 125 Side 126 Side 127 Side 124 Side 122 De syv dødssynder. Danmark Scanpix/BAM/Lisbeth Holten Romeo og Julie af Baz Luhrmann. Kress Collection. 1933. 1470-75. Louvre. Denis. Scrovegnikapellet. Polfoto/Topfoto/Ann Ronan Picture Library Side 8 The Weather Project. 1590. Kr. © Olafur Eliasson/billedkunst. Kornerup/Nationalmuseet John Rydahl Venus fra Milo. 1500. Turbine Hall. Musee d’Unterlinden. 1993 The Weather Project. Zeisler Coll. Stuttgart/Scanpix/Corbis/Alinari Kopi af kalkmaleri i Tirsted Kirke. Af Constantin Hansen. Troels & Karin Jordansens Samling. USA/Bridgeman Art Library Side 52 Side 55 tv. Kristus som sejrherre over synd og død. Side 165 n. Af Giovanni Baleison. Museo Civico. 1420. Side 168 Side 169 Side 157 Side 149 Side 151 Side 152 Side 153 Side 154 Side 18 n. Tysk bog-ill. 1305. Romersk loftsmaleri i St. 1860-64. Courtesy of Marlborough Gallery. London (The Unilever Series)/ Foto © Matt Williams: www. Dallet Dansen om guldkalven. Af Jean-Léon Gérôme/Sotheby’s Uddrivelsen af Paradis. Side 181 Scanpix/Corbis/James Leynse Scanpix/Masterfile/Frymire Scanpix/Corbis/Najlah Feanny Kylie in “A Number”. London (The Unilever Series)/ Polfoto/PA/Johnny Green Side 133 Side 134 Side 137 Side 138 Side 139 Slavisk skrig © Leif Sylvester Petersen/billedkunst. 1513-1574. Tyrkisk miniature/Art-Archive/Topkapi Museum. © Det Danske Bibelselskab og M A G I C 2000 Side 111 Side 112 Side 113 Judaskysset.