ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , .

- _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

LIV OG RELIGION 9 Grundbog
Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg
Dette er en pdf-fil med Liv og religion 9, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres

www.syntetisktale.dk

LIV OG RELIGION
GRUNDBOG 9 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG

GYLDENDAL

Liv og religion 9. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 2. oplag 2007 © 2007 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Billedliste side 192 Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2007 ISBN 978-87-02-05413-2 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 9 består af: • Grundbog • Lærerens bog • Systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides: www.livogreligion.gyldendal.dk

INDHOLD Er der noget i livet. teknologi og natur · 162 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Er det i orden at slå ihjel? · 168 Er det i orden at lege skaber? · 177 Er det i orden at lege hersker? · 184 . der er helligt? · 4 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Er det i orden at krænke andres følelser? · 9 Billedforbud Gud er stor? · 17 · 25 · 33 Symboler på det hellige · 30 Har det betydning for dig? Kulturmøde · 38 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Religionsmøde i Danmark · 47 Krige i religionernes navn · 51 Integration · 58 Leicester · 64 Konkrete konflikter · 66 Kirken i det moderne samfund · 72 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Den rummelige folkekirke · 80 Kirken i staten · 84 En moderne kirke · 88 Kirken – et hus i byen · 92 Lad dig friste og … · 96 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Forelskelse frister! · 108 Skal man modstå fristelser? · 117 Er det syndigt at falde i fristelse? · 121 Du bli’r hva’ du spiser? · 126 Hvad er lidelse? · 132 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Er Gud retfærdig? · 141 Katastrofen · 146 Kamp mod lidelse · 150 Sygdom · 154 Menneske.

at de rent faktisk er hellige. Alt er tilladt – intet er helligt Modsatte side: The Weather Project. De forskellige religioner giver forskellige forklaringer på. DER ER HELLIGT? Religionerne og det hellige Ingen ved nøjagtigt hvor mange religioner. 4 . der gør livet værd at leve og det gode helligt. at man har brug for Gud for at få et godt liv. at de ligger inde med den sande udlægning af livets værdi. der findes i verden. Derfor bøjer eller ydmyger man sig frivilligt for Gud i den tro. vil religiøse mennesker opfatte det som klogt både at tilbede og frygte det hellige. man forstår og lever sit liv. at han vil én det bedste. der betyder ‘sund og fuldstændig’. og de. der også forstår at engagere andre i sagen. Det. og det er denne værdi. og de giver alle sammen deres bud på. At mange mennesker regner forskellige ting eller begreber for at være hellige. men det er flere tusinde. Under pietismen i 1700-tallet gik man meget op i. og ‘det som er skjult’. og som man derfor skal værne om. Det blev bl. at mennesker. og da ordet hel også kan betyde både ‘straf’.ER DER NOGET I LIVET. Samtidig er man bange for at komme i unåde og blive ramt af Guds vrede. hvad det gode er.a. at man som menneske både er taknemmelig over. brænder igennem. er dog ikke det samme som. Den religiøse eller den. Religionerne mener hver især. som for alvor går op i noget bestemt. Installation af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson i den store turbinehal på museet Tate Modern i Londan 2003. at det at tilhøre en religion eller at være religiøs er det samme som at føle sig bundet til en magt uden for én selv – en magt som har stor indflydelse på den måde. Og det. at Gud har skabt livet og bevidst om. Derfor siger man ofte. og hvordan man bedst kan leve livet. at man skulle føle for troen og gøre den inderlig. Ærefrygt Ærefrygt betyder. som nogle anser for at være godt og sundt. Samtidig er det hellige både større og stærkere end mennesket. som nogle frygter. kan andre opleve som usundt og skadeligt. brænder for en sag. lader sit liv styre af det hellige og prøver at lade det hellige komme til udtryk i sit liv. som anser noget bestemt for at være helligt. Det hellige er dermed noget. Vi siger ofte. hvad der er helligt i tilværelsen. illustreret med et hjerte. der er godt. der var i brand. kan være aldeles ufarligt. Ordet hellig kommer af ordet hel.

.

at man ikke er afhængig af Gud. Synd I kristen sammenhæng betyder synd ‘at vende sig bort fra Gud’ – altså at leve med en forestilling om. hvor apostlen Paulus i et brev til menigheden i Korinth skiver følgende: “Alt er tilladt. hvad det ville. hvor der ikke længere var behov for religion og tro.” Paulus gør her menigheden opmærksom på. at mennesket altid står i valget mellem det gode og det onde. der hed: “Alt er tilladt – intet er helligt!” På det tidspunkt havde mange mennesker i Nordvesteuropa og USA en forestilling om. Det er Paulus. når det skal gøre et eller andet.a.ER DER NOGET I LIVET. fordi vi er skabt til at kunne noget forskelligt. Nok kan vi som mennesker gøre. Og det er menneskets opgave at gøre det gode og det rigtige. men noget er ifølge Paulus bedre end andet. om at alt er tilladt. 6 . Man troede. Tilbage i 1970’erne var der et berømt slogan. der blev opfattet som en spændetrøje i livet. til religionerne og det hellige. men ikke alt gavner. hvad man vælger at gøre. sige og gøre. At alt var tilladt betød. Derfor er det aldrig lige meget. at ethvert menneske kunne tænke. Sloganet. lavet i opposition til et citat fra Bibelen. der har skrevet de ældste tekster i Det nye Testamente. blev bl. at alt det med tro og religiøsitet var ved at være et overstået kapitel i historien. at mennesket havde nået et udviklingstrin. Det var ikke bundet af noget og dermed også fri for bindinger. hvad vi vil. men han blev senere omvendt og derefter den vigtigste person i forbindelse med kristendommens udbredelse. DER ER HELLIGT? Paulus Paulus var oprindelig jøde og med til at forfølge de første kristne.

Plasticslangen skulle trækkes langs hallens vægge. Museumsfolkene blev noget overraskede. På billeder fra udstillingen kunne 7 . hvor du forholder dig til. at det er adskilt fra det gode. da Eliasson kun leverede tre genstande: en orange halvcirkel i træ. Kunsten og det hellige Til en udstilling i den store turbinehal på museet Tate Modern i London var den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson i 2003 blevet bedt om at levere de værker. at det religiøse menneske både er bundet til det hellige og til det syndige. som kom af ordet sund i betydningen ‘adskillelse’. at det er det gode og det rigtige. I religiøs forstand betyder det ‘at adskille sig fra eller vende ryggen til det hellige’ – fx Gud. hvilket af de to slogans. at de spontant lagde sig ned på gulvet i den store hal for bedre at kunne suge oplevelsen af kunstværket til sig. Hans idé var. og mange mennesker blev så benovede over det. De to begreber er således gennem sproget forbundet som to sider af samme sag. et kæmpe spejl og en plasticslange med en masse små huller i. netop fordi det er godt og rigtigt. du er mest enig i. således at der kunne sendes vanddamp og røg ud af de små huller. der er helligt.Paulus ville med andre ord mene. at spejlet skulle placeres i loftet. om det at brænde for en sag har noget med hellighed at gøre. Er det mest rigtigt. Udstillingen blev et stort tilløbsstykke. at mennesket både kan være godt og ondt. at alt er tilladt. som går eller gik meget op i en bestemt ting og vurder. de så. der skulle udstilles. som kom af ordet sund i betydningen ‘helt rask og perfekt’ og det syndige. eller at noget er mere vigtigt eller rigtigt end andet? Skriv derefter om en person. At noget er syndigt betyder. eller at der i udtrykket ligger. På dansk har vi altså et sjovt sprogligt sammenfald mellem det gode og det onde – eller mellem det hellige. Ordet synd kommer af ordet sund. På den måde lykkedes det kunstneren at skabe en atmosfære af såvel morgenstemning med solopgang og morgendug som en aftenstemning med solnedgang og aftendis. mens det onde og forkerte i hans øjne er syndigt. du kender eller har hørt om. OPGAVE A OPGAVE A Tag udgangspunkt i de to slogans: “Alt er tilladt – intet er helligt” og “Alt er tilladt men ikke alt gavner” og skriv et essay. og at den orange halvcirklen skulle monteres på endevæggen lige under spejlet. der er et udtryk for adskillelse mellem to stykker land – fx Øresund mellem Danmark og Sverige. Man kan sige. For ham er det hellige og det syndige altså hinandens modsætninger.

hvis mennesket med sin forurening af naturen ødelægger de beskyttende lag i atmosfæren. der var større end det. OPGAVE B 8 . hvad du kommer til at tænke på. Ved at gøre Solen til det helt centrale omdrejningspunkt. Olafur Eliasson havde kaldt sit kunstværk for The Weather Project og bidrog derved til den meget omfattende miljødebat. at folk beder til eller underkaster sig den symbolske udgave af Solen. når du ser Eliassons kunstværk. Skriv derefter et digt. Læs dit digt igennem og vurder. da de så Eliassons sol på Tate Modern.ER DER NOGET I LIVET. at Eliasson med sit kunstværk havde fat i noget. Solen er både en nødvendig forudsætning for liv på Jorden og en dødsens farlig fjende. og flere sagde. kom der på samme tid en stemning af undergang og håb ind i udstillingen. DER ER HELLIGT? Mange museumsgæster lagde sig spontant ned på gulvet. at det var som at gå mod himlen eller livets ende. de tre genstande og rummet hver for sig rummede. du har tænkt. der med sine stråler kan ødelægge alt liv på Jorden. som har udspillet sig gennem de sidste 25 år. OPGAVE B Se på billederne fra udstillingen og noter på et stykke papir. Alle var de enige om. Andre nøjedes med at udtrykke sig i ord. når man bevægede sig ned gennem den lange turbinehal mod Solen. det næsten se ud som om. som indfanger stemningen i det. Sammenlign derefter det du har skrevet med sangen af Frans af Assisi (arbejdsark 1). om det rummer noget om det hellige. og spille på at den både går op og ned.

om de synes. 9 . som almindelige mennesker ikke måtte komme i nærheden af. som er vigtigere end andet. hinduer eller sikher. at de ikke måtte bande. af ens forældre eller af ens egen underbevidsthed. røre ved eller omgås. Hele 83 % af befolkningen er nemlig medlemmer af den danske folkekirke og omkring 6 % er muslimer. eller om de kan pege på noget. at deres forældre har sagt. men at de tror på deres egen måde. De er fx jøder. sige. Her blev begrebet brugt i forbindelse med hellige personer. fordi deres forældre syntes. ikke sig selv som hverken religiøse eller hellige. Kun et meget lille mindretal er ateister uden et religiøst tilhørsforhold og er altså slet ikke medlem af noget trossamfund. det er forbudt at tale om. De tror altså på et eller andet. om de er medlem af et bestemt trosfund. buddhister. mens resten fordeler sig blandt øvrige religioner. der er medlem af et trossamfund. fordi det lød grimt. at der er noget. At noget er omgærdet af tabu betyder. Lægger man i stedet ud med at spørge folk. Gjorde de det alligevel udløste det straks ulykke eller død i samfundet. vil hovedparten af dem svare: “Nej!” Modsat vil det være. en diktator). Det er svært at sætte ord på forholdet til det hellige. Mange børn kender fx til. Forbuddet kan enten være udstedt af en usynlig magt. men mange skynder sig i tillæg hertil at sige. ting eller steder. af herskeren i et land (evt. som de ikke helt kan sætte ord på. hvorefter forholdet til guderne skulle genoprettes. komme i nærheden af. som de opfatter som uerstatteligt. hvis man i stedet spørger dem. at Jesus gik på vandet eller det med jomfrufødslen. som er større end én selv. fordi det hellige er omgærdet af tabu. at man bevidst eller ubevidst ved. om de er hellige. der er noget i tilværelsen. at de ikke tror på fx det med. Gruppen af folkekirkemedlemmer vil til nød svare. I alt er der repræsenteret omkring 100 forskellige religioner i Danmark. eller at der var bestemte børn. vil stort set alle svare “ja”. forbudt og farligt’. at de er kristne. Alligevel opfatter hovedparten af dem. de ikke måtte lege med. at Tabu Ordet tabu kommer fra Polynesien og betyder ’urørligt.TEMA 1 ER DET I ORDEN AT KRÆNKE ANDRES FØLELSER? Spørger man tilfældige mennesker.

at det første tabu bl. Da Gud havde skabt Adam og Eva placerede han dem i Edens Have og gav dem alle havens frugter til føde. DER ER HELLIGT? OPGAVE C Diskuter i fællesskab eller i mindre grupper.a. Af Fernando Botero. 1993. der ikke må tales om de enkelte tabuer. hvilke tabuer I kender til.ER DER NOGET I LIVET. handler om sex. Kun frugterne fra Træet til kundskab om godt og Adam og Eva. Læser man i Bibelen opdager man hurtigt. At noget er gjort til tabu betyder. at det er forbundet med noget farligt. der var et eller andet galt med dem. 10 . Af samme grund var disse børn ofte de mest spændende. ligesom man tit fik lyst til at bande. OPGAVE C Forklar hvorfor. men dermed kan det også blive lidt spændende og tiltrækkende.

Dette forbud gjorde disse frugter særligt interessante. Kommer man i berøring med det urene. I Edens Have fik Adam og Eva godt nok kun frugt og grønt. Diskuter. at de var nøgne – altså to forskellige køn. Fra den dag var mennesket dødeligt og skulle ikke mere leve evigt. og hvorfor de måske gør det andre steder. Adam og Eva ikke må spise. Der er noget bestemt. at Adam og Eva spiste af dem. Det er det forhold. fordi svin i disse religioner opfattes som urene dyr. Reglerne giver et fællesskab.og kalvekød. Det er det. blod og sex på bestemte tidspunkter urene. Såkaldte spiseforbud er kendt i mange religioner. Alt det urene. samtidig med at synet på mennesket er sådan. Inden for islam kaldes rent for halal og urent for haram. at man skal elske sin Gud og sin næste som sig selv. Adam og Evas syndefald. selv om det aldrig vil lykkes fuldt ud. der kommer ind i et menneske udefra. skal man igennem forskellige renselsesritualer. men som I alligevel ikke spiser hjemme. OPGAVE D Rent og urent Begreberne rent og urent bruges ofte som retningslinjer for. hvor det hedder. men. Og resultatet var i første omgang. at mennesket aldrig vil kunne leve op til dette krav pga. men efter syndfloden udvidede Gud “spisekortet”. ting som man i princippet godt kunne spise.ondt måtte de ikke spise af. i mindre grupper eller hver for sig. forbinder maden med begreberne rent og urent. handler Bibelens første tabu også om mad og moral. hvorfor man ikke må rende nøgen rundt på gaden i Danmark. men at troen på Gud kan hjælpe det med at vælge det gode. kan være urent. Ud over at handle om sex. der bl.a. der kommer til udtryk i Det dobbelte Kærlighedsbud. Forklar. Det. OPGAVE D Oplist. Her er kristendommens pointe. som er urent. Inden for kristendommen er det et krav til mennesket. siger Jesus. at de opdagede. at mennesket altid vil være fanget i dilemmaet mellem godt og ondt. Senere i Det nye Testamente går Jesus imidlertid langt videre. men her er begrundelsen den modsatte – nemlig at koen i Indien opfattes som et helligt dyr. Et andet kendt eksempel er hinduernes forbud mod at spise okse. Derpå dækkede de deres kønsdele til og fik deres straf af Gud. I kristendommen finder der ingen spiseforbud. at intet af det. at de altid skal lade deres handlinger styre af kærligheden. skal man holde sig fra eller undlade af gøre. kommer inde fra mennesket selv. så Noa og hans familie også måtte spise udvalgte dyr. Ofte er dyr. Med ophævelsen af spiseforbuddet kommer der i kristendommen mere fokus på forholdet mellem godt og ondt. før man igen kan optages i fællesskabet. Mest kendt er nok jødernes og muslimernes forbud mod at spise svinekød. idet han belærer sine disciple om. det rene i jødedommen benævnes kosher. man må. 11 . hvordan medlemmer af en religion skal opføre sig. Derfor endte det som bekendt med. hvorfor I ikke spiser disse ting. samt at de kunne formere sig og blive til flere. filosoffen Søren Kierkegaard har kaldt troens paradoks. mens det rene er det.

at man på den måde fik folk til at træde på Jomfru Maria og Jesus. Kvicklys badesandaler med motiver af Jesus og Jomfru Maria. De kaldte det blasfemi og ville have Kvickly til at tage sandalerne væk fra hylderne. århundrede blev vi i Danmark vidner til tre krænkelser med religiøst islæt. når man brugte dem. Diskuter i mindre grupper.ER DER NOGET I LIVET. hvad du kommer til at tænke på. I bliver enige om. der ikke troede på Gud og den tredje om nogle tegninger. den anden om en præst. 12 . radio og tv protesterede over. i hvilke situationer forskellige mennesker kan føle sig krænkede. for ellers er fanden løs – i hvert fald blev sandalerne taget af hylderne med det samme og uden diskussion. OPGAVE E Undersøg i ordbøger og leksika. Den første handlede om sandaler. når du hører ordet krænkelse. Sandalerne var knapt kommet på hylderne før en gruppe præster og en af landets biskopper gennem læserbreve. Skriv også synonymer. I Kvicklys bestyrelse har de måske kendt det gamle ordsprog om. og skriv dem ned. DER ER HELLIGT? Religiøse krænkelser OPGAVE E Indskriv på et tanke-træ. Allerede i løbet af de første år af det 21. du eventuelt mangler. Kvicklys Jesussandaler I foråret 2003 lancerede butikskæden Kvickly nogle nye klipklap-sandaler med billeder af Jomfru Maria og Jesus. om du har fået alle aspekter af ordets betydning med og tilføj dem. at man ikke skal blive uvenner med de hellige. som således blev trådt på.

Grosbøll-sagen Senere samme måned var der et interview i Weekendavisen. Han fik dog undervejs i sagen også støtte fra andre kolleger. men fastholdt. Af den grund var han tæt på at miste sin stilling for altid. som var forargede over. at Gud skulle have skabt hele Verden og holder den oppe. at han ikke troede på Gud. 13 . Præsten. som efter deres mening kunne underminere hele kirken og den kristne tro. at han ikke som almindeligt fornuftigt menneske kunne tro bogstaveligt på fortællingerne om. men også fra almindelige mennesker. at biskoppen over Helsingør Stift midlertidig fratog præsten retten til at være præst og iværksatte en undersøgelse af. Dette affødte en voldsom reaktion – ikke blot fra mange af hans præstekolleger. hvad han havde sagt og skrevet i sine bøger og prædikener. Den store opstand medførte. Thorkild Grosbøll. at en præst kunne finde på at udtale sig på en måde. fik mulighed for at trække sine ord tilbage. som der står i Bibelen. bliver interviewet af en række journalister efter et møde med biskoppen over Helsingør Stift. Præsten. Thorkild Grosbøll. hvor en præst fra Nordsjælland i overskriften udtalte.

at det synspunkt. Og problemet ved en sådan læsemåde er. der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse. Det er et spørgsmål som teologer i forlængelse af oplysningstiden har drøftet i flere hundrede år. at Bibelen og andre religiøse skrifter skal læses og opfattes bogstaveligt. Dette tolkede forfatteren som et udtryk for. hvis man vil bevare sin forstand intakt. som sagde. der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse.ER DER NOGET I LIVET. og det giver bedre mulighed for at kombinere tro og fornuft. og han henvendte sig til JyllandsPosten herom. Efter sigende havde han svært ved at finde en tegner. Noget af det underlige ved hele sagen var. at der er ting i Bibelen. man ikke kan tro på i bogstavelig forstand. § 266 b. nationale eller etniske oprindelse. hvilket er strafbart i Danmark efter to paragraffer i straffeloven: § 140. at den danske ytringsfrihed var truet. 14 . Det handler sandsynligvis om. straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. som ville illustrere bogen. Sagen mod Grosbøll stod på i tre år og endte med. Muhammedkrisen Mens de to første sager var til at overskue. uden at nogen har taget anstød af det. DER ER HELLIGT? Blasfemi Ordet blasfemi betyder ‘bagtalelse’ og bruges mest i forbindelse med hån af andres tro eller religion. fordi de var bange for muslimers reaktion på tegninger af Muhammed. at man kan komme til at tro mod bedre vidende. som først nu når medierne. at han under skærpet tilsyn fra biskoppen over Roskilde Stift kunne få lov at vende tilbage og virke som præst. at hvis Grosbøll skulle fyres af den grund. ville der mindst være 1/3 af folkekirkens præster. at en dansk forfatter havde skrevet en børnebog om den muslimske profet Muhammeds liv. at diskussionen i overvejende grad har været holdt som en faglig diskussion. satte han sagen på spidsen og underminerede dermed fuldstændig troen på Gud. hvordan tilværelsen hænger sammen. ikke er spor nyt. kaldes fundamentalisme. Grosbøll står for. Som Grosbøll blev citeret i avisen. tro eller seksuelle orientering. Derimod er der rig mulighed for at læse mange af Bibelens fortællinger som billedlige udlægninger af. I den forudgående diskussion om religionskritik er pointen dog blot. Den. straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. forhånes eller nedværdiges på grund af sin race. hudfarve. At insistere på. Den. da nogle karikaturtegninger i Jyllands-Posten satte store dele af den muslimske verden i brand. som også skulle have deres afsked. havde den tredje nær væltet hele Danmark omkuld. ved hvilken en gruppe af personer trues. Forhistorien var den.

Som sådan er ytrings-friheden en del af de borgerlige menneskerettigheder. som er tabubelagt.Avisen var efter sigende enig i problematikken og fik herefter 12 tegnere til at bidrage med tegninger i avisen for at sætte sagen til debat. mens andre havde tegnet profeten Muhammed. som er grundlaget for vestlige demokratier. men pludselig i begyndelsen af 2006 kom der voldsomme protester mod Danmark og boykot af danske varer i en masse muslimske lande – først i Mellemøsten og siden i Afrika og Asien. Personligt kan man indskrænke sin egen ytringsfrihed ved ikke at tale om det. som en tegner. der var bange for at tegne Muhammed. at man må tænke. Demonstrationerne udviklede sig på et tidspunkt så voldsomt. Ytringsfrihed Ytringsfrihed betyder. der vil lære danskerne om islam. hvad man vil. som et udtryk for. hvor man offentligt nedgør en person med noget. Injurier er en slags ærekrænkelse. som ikke er sandt. På en af dem var han illustreret med en bombe i turbanen. sige og skrive.a. Syrien og Libanon. at han og alle andre muslimer var terrorister. Ytringsfrihedens offentlige grænse går ved blasfemi og injurie. at både danske flag og ambassader blev brændt af i bl. Nogle af tegnerne havde valgt at tegne forfatteren Kåre Blütgen. En tredje havde tegnes sig selv. Tegningerne blev trykt i efteråret 2005 og gav i første omgang kun anledning til mindre debatter. 15 .

16 . og selv den amerikanske præsident Georg Bush udtalte sig på et tidspunkt om sagen. at den danske statsminister skulle gribe ind og forbyde eller blot tage afstand fra tegningerne. når en tegning i dansk avis kan sætte den halve verden i brand. Fra flere muslimske landes side krævede man. at Kvickly tog sandalerne ud af handelen. hvad folk synes om de tre sager (arbejdsark 2).ER DER NOGET I LIVET. så I kan se dem). man siger og gør. Diskuter på den baggrund det rimelige i. at han i et demokrati som det danske ikke kunne blande sig i folks ytringsfrihed på samme måde. mens Anders Fogh Rasmussen på sin side hævdede. hvor informationer og problemer kan sprede sig ud over hele verden på få sekunder. præsten der ikke troede på Gud og muhammedtegningerne (find evt. og at Anders Fogh Rasmussen ikke ville give muslimerne en undskyldning. blasfemi og injurie. DER ER HELLIGT? OPGAVE F Find i mindre grupper på en række udsagn. verdenskrig. at nogle følte sig krænkede over hver af de tre sager om Kvicklys sandaler. Og Danmark var i en periode ude i den største udenrigspolitiske krise siden 2. end det tidligere har været nødvendig. OPGAVE F Lav en undersøgelse i jeres lokalområde af. som ligger på grænsen til at være blasfemi eller injurie og prøv selv at definere grænsen mellem ytringsfrihed. På grund af denne udvikling kan man være nødt til at gennemtænke flere konsekvenser af det. Diskuter det fornuftige i. først muhammedtegningerne på internettet. Fra almindelige mennesker på gaden til embedsmænd og blandt ministre blev sagen drøftet over flere måneder. som regenter i forskellige diktaturer kan. Gennem denne sag blev Danmark og danskerne med ét slag medlemmer af den globaliserede verden. at præsten har fået lov at fortsætte sit arbejde. Jyllands-Postens tegninger gav anledning til protester mod Danmark i store del af den muslimske verden.

Islam Inden for islam har man to slags billedforbud. da det står direkte i Koranen. Derfor er logikken. at Gud er stor! Det betyder mere præcist. der betyder ’Freden’) skrevet med kalligrafi. men I ved intet. at man ikke vil kunne undgå at begrænse Gud og dermed lave et forvrænget billede af ham. forekommer i flere religioner. eller det som er helligt. Et af Allahs 99 skønne navne (As-Salam. at han omfatter alt og er grænseløs men også tættere ved det enkelte menneskes egen halspulsåre end personen selv. Et der angår billeder af Gud.TEMA 2 BILLEDFORBUD Forbud mod at fremstille billeder af guden. 17 . og et der angår billeder af mennesker og dyr. men noget lignende kendes inden for jødedom og kristendom. Det strengeste forbud findes inden for islam.” I indledningen på den muslimske tidebøn hedder det. thi Allah ved (alle ting). at Gud i muslimernes bevidsthed er så stor. Her hedder det i kapitel (sûra) 16:75: “Frembring da ingen billeder eller lignelser af Allah. Det første er det vigtigste.

Nogle af disse skrifter er skrevet af folk. af Nicolas Poussin. men det er så vidunderligt. der på det nærmeste tilbedes og hvis mening. hvis man prøver at fange ham ind på et billede eller i en skulptur. 18 . som man derefter tilbeder. Persisk minitavle fra 1500-tallet. som kendte profeten. en figur eller genstand. som taler ilde om Allahs Sendebud. Hadith og det andet billedforbud Ved siden af Koranen har muslimer en række hadith-samlinger. ca. mange følger. Her ses Dansen om guldkalven. da man ellers vil få en forkert opfattelse af Guds væsen. De skal være med til at give de troende en fornemmelse af Guds storhed.a. vil få en smertelig straf. I stedet har muslimerne 99 forskellige navne for Gud. Gud er ikke en. Og det vil være en hån mod Gud. hvor det bl. Derfor skal man afholde sig fra det. man kigger på som på et billede. at man gengiver det. Ifølge mytologien er der oven i de 99 navne ét mere. hedder: “Driv ikke spot mod Allahs tegn”. I vore dage gøres levende popog sportsstjerner til idoler. hvordan profeten Muhammed levede sit liv og forstod Koranen. man finder helligt i form af et billede. der kan være med til at forklare en del af opstanden mod tegningerne i Jyllands-Posten. 1635. og “De. at det end ikke kan skrives. Til denne opfattelse knytter sig et par andre skriftsteder – nemlig sûra 2:232 og 9:61.ER DER NOGET I LIVET. Samtidig er logikken i billedforbuddet at bevare skellet mellem Gud og verden samt at fastholde Gud som den. mens andre er skrevet på bag- Hverdagsliv i en oase. DER ER HELLIGT? Idol Ordet idol betyder ’billede’ eller ’form’. og det dækker over. der har det afgørende ord i forholdet mellem Gud og mennesker.” Det er tolkningen af sådanne skriftsteder. Det er beskrivelser af.

hvad vedkommende siger og gør. Diskuter hvilke risici. grund af en fortalt tradition. I selv har og tal om. været forskellige opfattelser af disse forbud. Der findes også dele af Koranen og enkelte udgravninger af moskeer. at pop. hvorfor I kan lide dem. det står. Det er i nogle af dem. OPGAVE G Oplist nogle af de idoler. 19 . Diskuter hvilke forskelle. på samme måde som inden for kristendommen. Og der har været en udbredt tradition for at se gennem fingre med afbildninger. der kan være ved at følge sit idol i alt. fordi det anbefales af ens idol. at Muhammed har udstedt et forbud mod overhovedet at lave billeder og skulpturer af noget. der er mellem en gud og et idol. hvor også ansigtet kan ses.og sportsstjerne optræder i reklamer eller med meninger om et eller andet. som er levende. hvor ansigtet skulle have været. OPGAVE G Find i aviser. at købe en bestemt vare eller tage et bestemt politisk standpunkt. når det havde et pædagogisk og lødigt formål i forhold til oplæring af børn og i forbindelse med legetøj. Op gennem historien har der inden for islam. Hans begrundelser herfor skulle have været. Herudover ville Muhammed forhindre.Eksempel på islamisk udsmykning med ornamentik og kalligrafi på Klippemoskeen i Jerusalem. Som alternativ til de figurative billeder har der i den muslimske verden udviklet sig en imponerende dekorationskunst med ornamentik og kalligrafi. Diskuter det fornuftige i. De må dog ikke have karakter af idoler. Fra både Persien og Indien findes dog billeder af profeten. at mennesker ikke skal forsøge at gøre Gud skabelseskunsten efter. som har været dekorerede. at billederne eller selve kunstneren skulle blive genstand for tilbedelse i stedet for Gud. Helt tilbage fra 1200-tallet findes der således i forskellige dele af den muslimske verden såkaldte miniature-billeder med både mennesker og dyr på – dog således at profeten for det meste er afbildet uden ansigt eller med en hvid klat dér. Således er det tilladt for muslimske børn at lege med dukker. blade og tv eksempler på.

der hader mig. Diskuter hvilke fordele og ulemper. 20 . er en lidenskabelig Gud. Da han første gang henvender sig til Moses. Det er også Guds røst. Det sker første gang. vil jeg vise godhed i tusind slægtled. OPGAVE H Diskuter hvilke fordele og ulemper. hvorefter det.ER DER NOGET I LIVET. børnebørn og oldebørn af dem. Og da Moses skal have overdraget De ti Bud. 20: “Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. hvor fortællingen om De ti Bud står. torden og røg på Sinajbjerget. Og Gud siger da også til Moses. at Gud er mægtig. Her hedder det flere gange: “Gud sagde:”. at de er forbundet med mystik. viser Gud sig som et frygteligt uvejr med lyn. retfærdig og barmhjertig. Her benytter Gud sig ofte af et visuelt udtryk i kombination med sin stemme. der elsker mig og holder mine befalinger. Afdæk fordele og ulemper for religionen ved at tillægge Gud begge egenskaber. og uvejret over Sinajbjerget er helt lokalt. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem. Typisk for alle disse fremtrædelsesformer er det.” På samme måde som hos muslimerne er tanken altså den. I Det gamle Testamente. sker. da de ellers vil dø af at være for tæt på hellige. som Gud lover ham. Jødedom Også inden for jødedommen er der et billedforbud. der vækker Abraham og får ham til at drage af sted mod det forjættede land. Tornebusken tager ikke skade af ilden. Lidt anderledes er det i fortællingerne om Moses. der er ingen vind til at drive ildsøjlen og skystøtten frem gennem ørkenen. viser Gud sig først og fremmest som en stemme fra Himlen. billedforbuddet kan have for den troende. DER ER HELLIGT? OPGAVE H Ud over at være god og mægtig er Gud i jødedommen også farlig og frygtelig. da han ved sit ord skaber hele verden og alt i den. Disse fænomener er i Det gamle Testamente med til at understøtte gudens hellighed og utilnærmelighed. Jeg straffer fædres skyld på børn. religionen kan have af et billedforbud. mens han under flugten gennem ørkenen vejleder Moses i en støvsky om dagen og en ildsøjle om natten. Det står som det andet af De ti Bud i Anden Mosebog kap. for jeg. er det således i en brændende tornebusk. Herren din Gud. at han skal holde folket fra bjerget. når han stiger ned på det. han siger. men dem.

Af den grund er billedforbuddet i første omgang også blevet en del af kristendommen. og gør dig til en seglring. med alt hvad det indebærer og som hel Gud. Her kaldes den jødiske bibel for Det gamle Testamente. Kor. der var blevet sendt til Jorden for i skikkelse af et menneske bedre at kunne vejlede menneskerne i. I kristendommen opfattes Jesus altså som værende både et helt menneske. blev de to ting forbundet. hvorfor der ikke længere kunne være problemer i. siger Herren.4). 20-23: “Herrens ord kom for anden gang til Haggaj på den fireogtyvende dag i måneden: Sig til Judas statholder Zerubbabel: Jeg vil få himlen og jorden til at skælve. hvordan de bedst kunne leve livet. mens det specifikt kristne kaldes for Det nye Testamente. det ifølge Bibelen var under kong David. tager jeg dig. Ved at den usynlige gud blev synlig i et menneske. Ved at opfatte Jesus som Gud var det hellige pludselig blevet synligt. Den helt afgørende forskel på jødedom og kristendom er opfattelsen af Jesus. men som tiden gik udviklede kirken en rig billedtradition. Billederne skulle hjælpe almindelige mennesker med at forstå de bibelske fortællinger og de kristne pointer. Jeg vælter vognene med deres mandskab. siger Hærskarers Herre. for dig har jeg udvalgt. Især når Ikon Ordet ikon betyder ‘et helligt billede’ eller ‘et billede af det hellige’. Der var tilsyneladende ikke billeder i de første kirker. de falder for hinandens sværd.Kristendommen I den kristne selvforståelse er kristendommen en udløber af jødedommen. 2. Jeg omstyrter kongetroner. Blandt profeterne i Det gamle Testamente er der en forventning om. idet de opfattede Jesus som Guds søn. kap. hestene med deres ryttere styrter. jeg tilintetgør folkenes stærke riger. 4. min tjener Zerubbabel. død og opstandelse tolkede nogle jøder denne profeti som opfyldt. Det siges endda direkte i Det nye Testamente. v. at Gud vil sende en frelser til Jorden for at genoprette Israel som den stormagt. 21 . På den dag. Shealtiels søn.” Med historierne om Jesus’ fødsel. Derfor er den jødiske bibel også blevet en del af den kristne. at lave billeder af Gud. at Jesus er Guds ikon (2. Et af eksemplerne på denne forventning finder man i Haggajs bog. siger Hærskarers Herre.

og sådan måtte det ifølge nogle præster ikke være. fordi muslimerne anklagede de kristne for afgudsdyrkelse. at helgenbilleder og andre ikoner officielt var forbudt i perioden mellem 726 og 843. fordi de hurtigt skulle kunne skaffes af vejen. I den periode blev der kun lavet små ikonmalerier. 1420. at man kunne lave billeder af ham. Og på trods af at Gud i form af Jesus havde vist sig i levende live for de kristne ifølge Det nye Testamente. DER ER HELLIGT? Ikonoklasme Ordet ikonoklasme betyder ’ødelæggelse af billeder’ eller ’billedstorm’. fordi traditionen i nogles øjne udviklede sig til.ER DER NOGET I LIVET. Dette gav i mere end 100 år anledning til en længere strid om brugen af billeder. Med islams opståen og udbredelse i Mellemøsten fra midten af 600-tallet blussede diskussionerne omkring brugen af billeder dog op igen. der bragte mennesket frelse. Herudaf opstod det ikonmaleri. Her ses Den hellige treenighed. at Moselovens andet bud om ikke at lave gudebilleder også skulle overholdes i inden for kristendommen. hvor man både lod sig inspirere af den gamle græske og egyptiske kultur. Efter Romerrigets deling i øst og vest i 359 og dets fald i år 479 udviklede østriget sig til et selvstændigt rige: Det Byzantinske Rige. af Andrei Rublev. selv om det var en jødisk regel. når de havde så mange billeder. ca. flyttede han nogle år senere hovedstaden fra Rom til Konstantinopel (det nuværende Istanbul i Tyrkiet). I den forbindelse havde billederne altså i høj grad en pædagogisk funktion. Inden for den kristne tradition har der dog gennem historien været diskussion om brugen af billeder og især afbildninger af Jesus. hvis man bad og ofrede til det. men striden førte alligevel til. For mange almindelige mennesker blev det billedet i sig selv. At Gud gennem Jesus havde gjort sig synlig for menneskerne gjorde selvfølgelig. som fortsat er meget udbredt i den græsk-ortodokse udgave af kristendommen. kristendommen vandt indpas i lande. hvor man ikke talte latin var dette et problem. Den ikonoklastiske strid Efter at den romerske kejser Konstantin i år 313 havde erklæret kristendommen for statsreligion i Romerriget. fordi alt i kirken foregik på dette sprog. Begrebet stammer fra en gammel kirkestrid om brug af billeder fra det Osmaniske Rige (nuværende Tyrkiet) mellem år 726 og 843 samt fra reformationen i begyndelsen af 1500-tallet. at folk ikke kunne skelne mellem billedet som et udtryk for Gud fra Gud selv. fordi nogle mente. 22 .

da han måtte slæbe sit kors ud til Golgata. 23 . Af Hans Memling. Dette klæde med Jesus’ ansigt på opbevares den dag i dag i Torino i Italien og opfattes som ikonernes ikon. havde tørret hans ansigt med. selv om historien ikke kan bevises. Legenden om Veronika. Veronika.Reformationen I den vestlige del af kirken havde allerede den gamle kirkefader Augustin argumenteret for at tage billedforbuddet ud af De ti Bud. opstod først i 1100-tallet. fordi han ikke så noget problem heri. 1470. Veronika. Gud var som nævnt selv blevet synlig i Jesus. Skt. ca. som på latin kommer af Vera icon og betyder ‘det sande billede’. som en kvinde. og Jesus havde selv ladet sit ansigtstræk sidde på et stykke stof.

så der fortsat kunne være ti. blade eller på internettet et eller flere billeder. at det i kristendommen kun var ordet.ER DER NOGET I LIVET. endte det med. Senere i forbindelse med reformationen af kirken i 1500-tallet opstod der igen diskussion om brugen af billeder i kirkerne. Lad dem vurdere. hvad der virker mest stødende. Beskriv billederne med ord og vis begge dele til nogle andre. Restaurering af overmalet kalkmaleri i Fanefjord Kirke på Møn. OPGAVE I Læs Martin Andersen Nexøs fabel ”Ulven og fårene” (arbejdsark 3). • Et enkelt ord kan give anledning til 1000 billeder i ens hoved. Vurder betydningen af ord og billeder ud fra to slogans: • Et billede kan sige mere end 1000 ord. OPGAVE I Find i bøger. Nogle af reformatorerne var på samme måde som ikonoklasterne voldsomt imod billeder. Siden er mange af kalkmalerierne via restaurering dog igen kommet frem på kirkevæggene. der kom til at præge udviklingen af kirken i Danmark. Fadervor. fordi de blev brugt til at opnå personlig frelse ved at bede til dem. så væggene efter reformationen fremstod enkle og hvide. som kan virke provokerende eller stødende på nogle. Han mente egentlig ikke. De ti Bud og sakramenterne. 24 . Den dannede grundlag for skolens religionsundervisning helt frem til midten af 1900-tallet. der var helligt. Luthers lille katekismus indeholdt en gennemgang af trosbekendelsen. at der var noget ondt i billederne i sig selv. mens hovedmanden bag reformationen – den tyske munk Martin Luther – var mere forbeholden. Vurder på den baggrund. at hovedparten af kalkmalerierne i de danske kirker blev kalket over. DER ER HELLIGT? Katekismus Ordet katekismus betyder ‘at give undervisning’. Selv om det først og fremmest var Luthers udgave af kristendommen. 2006. I stedet delte han det sidste bud i to. Det hang især sammen med Luthers pointering af. om hele snakken om Gud og det hellige er en ren illusion. I forbindelse med formuleringen af sin katekismus valgte Luther dog at følge Augustin og udelade det andet af De ti Bud. men var som de andre skeptisk over for især den katolske kirkes brug af madonnabilleder og -statuer.

TEMA 3 ER GUD STOR? Inden for jødedom. Til højre: Kristus som sejrherre over synd og død. kristendom og islam beskrives Gud som almægtig. 1513-1574. og de troende opfatter ham som god og ufejlbarlig. ’Han er til stede’. 1512-1515. Af Mathias Grunewald. Til venstre: Isenheimalteret (midtersektion). ‘Han lader vinden blæse’ eller ‘Han sender lyn ned’. I jødedommen bærer Gud navnet Jahve. Der er ikke det. 25 . I Koranen kaldes Gud blot for Allah. Gud ikke kan klare. hvilket er det arabiske ord for Gud. der betyder noget i retning af ‘Han er’. Af Maerten van Heemskerck. Han har både skabt verden og mennesket.

som tillægges Allah. der blev født som et menneske på Jorden og dels som en usynlig ånd. hvorfor han selv gerne ville beskyttes af ham. at biskoppens gud var meget stor og stærk. Således troede kong Akab fx mere på den gamle frugtbarhedsgud Ba’al end på Gud. og diskuter hvilket indtryk. Tværtimod er der tale om tre forskellige sider af den samme gud. at han selv og hele hans folk overgik til kristendommen. som på forskellig vis gør noget ved mennesket. Helligånden. dels som hans søn Jesus. så der blev hungersnød. Han skulle på Guds vegne demonstrere sin magt for kongen. kan der også ofte tale om et møde mellem forskellige trosopfattelser og dermed mellem forskellige religioner. I Første Kongebog kan man læse om. Derfor erklærede han. men han tillægges til gengæld en række egenskaber i forbindelse med tildelingen af hele 99 navne. og diskuter hvilke kvaliteter. OPGAVE J Diskuter forskelle og ligheder mellem den kristne og den islamiske gudsopfattelse. Det tog kongen som bevis på. så han omvendte sig. Hver især skulle de slagte en tyr og lægge 26 . hvordan Israel efter en længere periode med de store stærke konger David og Salomo faldt fra hinanden og blev til mindre riger med forskellige konger. de hver især kan have for de troende. Dette har op gennem historien affødt mange kampe mellem forskellige guder. fordi Gud her beskrives på tre forskellige måder: dels som en far i Himlen. 25. at der findes tre guder. Elias’ alter Når folk fra forskellige kulturer mødes. DER ER HELLIGT? OPGAVE J Læs de 99 navne (arbejdsark 4). da en tysk munk over for den danske vikingekonge Harald Blåtand kunne bære en glødende jernkugle i sin bare hånd uden at brænde sig. Elias mødte op hos Akab og udfordrede hans Ba’al-profeter. der ikke alle sammen troede på Gud. Efter en tid sendte han tillige sin profet Elias til landet. Forestillingen om kamp mellem forskellige guder beskrives også i Det gamle Testamente. I kristendommen er det lidt anderledes. Ifølge kristendommen er dette ikke udtryk for.ER DER NOGET I LIVET. det giver af guden. Ifølge en legende blev kristendommen således først indført i Danmark. Inden for islam defineres Gud altså ikke som andet end Gud. Giv en karakteristik af den kristne gud ud fra de to billeder af Jesus s. Ifølge Bibelen sendte Gud derfor en straf i form af tørke ind over landet.

da han havde 450 profeter i sin stald. hvor de snittede sig selv med knive og sabler for at få guden til at sætte ild i bålet. Tidligt om morgenen den næste dag udvalgte Akabs profeter en tyr og slagtede den. Det skulle ske gennem påkaldelse af guden. Billedet er en model af skulpturen. men selv da det begyndte at blive mørkt. men til middag var der ingenting sket. Det gik kong Akab med til. Derefter påkaldte de Ba’al. mens Elias var helt alene. var der fortsat ingenting sket.elia.dk 27 . Derefter overhældte han tre gange dyret med vand. og de endte i en hysterisk ekstase. mens den færdige skulptur kan ses på internettet: www. Derefter var det Elias’ tur.den på et alter som offer til deres gud. men de måtte ikke selv sætte ild til bålet. Skulpturen er inspireret af fortællingen om Elias alter fra Det gamle Testamente. Han havde genopbygget Herrens alter og lagde sin slagtede tyr til rette på bålet. så også brændet blev I 2001 fik den svenske billedhugger Ingvar Cronhammer opført sin skulptur Elia i Herning. I løbet af eftermiddagen tog deres råben til.

2. På den måde skulle der ikke være nogen tvivl om Guds styrke. hvor Jesus fordriver onde ånder. Hverken kong Akab eller Israels folk var herefter i tvivl om. i form af havuhyret Livjatan. hvem der var deres Gud.a.bibelselskabet.a. 1-3 • Salme 74. Giv en karakteristik af den gud. 27). 3. Jesus’ underne kan dele op i fire typer: 1. som har besat andre mennesker. Derefter påkaldte han Gud. DER ER HELLIGT? OPGAVE K Læs Anden Mosebog kap.dk: • Skabelsesberetningen kap.19 og sammenhold det med Cronhammers billede af Elias’ alter (s. hvor Jesus alene med ord eller berøring helbreder ellers uhelbredeligt syge mennesker – eksempelvis da han beder en lam mand rejse sig for at tage sin båre og gå hjem. også kaldet urdybet. Dødeopvækkelser. helt vådt. og han kæmper ikke på samme dramatiske måde med sine modstandere. Dæmonuddrivelser. vers 12-17 • Salme 104 vers 1-9 og 26 Skriv på den baggrund en ny udgave af fortællingen om verdens skabelse. www. der tegner sig i tekst og billede. men også i forbindelse med verdens skabelse. hvor Jesus vækker ellers afdøde personer til live igen – eksempelvis synagogeforstanderens Jairus’ datter eller den romerske officers tjener. og de falske profeter blev efterfølgende henrettet. 4. der indirekte er med til at demonstrere hans guddommelige magt. Han beskrives for det meste som en rolig og afbalanceret mand. som strider mod naturlovene – eksempelvis at gå på vandet eller at mætte 5000 mennesker med 5 fisk og 2 brød. Helbredelsesundere. Samtidig udfører han dog en række undere. i forbindelse med Moses’ kamp mod Farao og de egyptiske guder. og fra en skyfri himmel slog lynet pludselig ned og fortærede såvel dyret som brændet og hele alteret. der primært bruger ordet som sit våben for ad den vej at få folk til at omvende sig. hvor Gud selv kæmper mod kaosmagterne – bl. hvor kampmotivet er i centrum.ER DER NOGET I LIVET. Sådanne dramatiske kampe mellem religionerne findes flere steder i Det gamle Testamente – bl. 28 . hvor Jesus gør noget. eller da han giver en blind synet igen ved at røre ved hans øjenlåg. OPGAVE K Jesus og magten I Det nye Testamente har Jesus hovedrollen. Læs følgende fortællinger i Bibelen eller på nettet. Naturundere.

at Jesus ifølge den bibelske fortælling opstår fra de døde. At Jesus ofrede sig selv tolkes af de kristne på den måde. at han derved tog alle menneskets synder på sig og sonede dem. 29 .Modsat disse magtdemonstrationer lader Jesus sig mod slutningen af Det nye Testamente tage til fange for at blive afhørt. OPGAVE L Jesus uddriver djævel fra besat mand i Gerasa. Det gør han ifølge kristendommen af to grunde. men pointen i Det nye Testamente er. hvordan Jesus demonstrerer sin magt i fortællingen. at mennesket skulle ofre til Gud for at få tilgivelse. OPGAVE L Vælg hver især en underberetning (arbejdsark 5) og forklar. Og for det andet for at frelse mennesket. at Jesus gør det for at vise mennesket. at han som Gud også er med dem i døden. hvordan de forskellige underberetninger kan være billeder på Gudsriget. Det kommer frem ved. På den måde forvandlede de kristne det jødiske alter fra at være et offerbord til at blive et spisebord. hvilket af kristne opfattes som hans ultimative magtdemonstration. Schweiz. pint. Saint Martin Zillis Kirken. Dermed var der ikke længere behov for. For det første for at demonstrere. I stedet skulle man samles om nadveren og mindes Gud. ca. 1150. Romersk loftsmaleri. at døden ikke er farlig eller har magt i sig selv. Diskuter. dømt til døden og korsfæstet. Dette er der ikke meget magt over – snarere kan det virke ynkeligt.

Når det var sket. som har et forhold til dem. der fik mange dan- 30 . der står i stedet for noget andet. at man havde indgået en bindende aftale – fx en handel eller en forlovelse. at de får forskellige følelser frem i folk. Ved senere at sammenholde de to stykker kunne man gennem symbolet dokumentere at aftalen havde fundet sted. I dag siger vi. Egentlig er betydningen af ordet symbol. ‘at man kaster noget sammen’ – fx de to dele af en mønt eller en ring. Det var fx fædrelandsfølelse. at der er kastet forskellige former for betydning sammen i symbolerne. brækkede man typisk en mønt.ER DER NOGET I LIVET. I antikken var symbolet et bevis for. hvilket gør. en ring eller et metalhjerte i to stykker. Mange mennesker har således et særligt forhold til deres fædreland. DER ER HELLIGT? TEMA 4 SYMBOLER PÅ DET HELLIGE Symboler kan defineres som noget.

der ligger i de øvrige religioners kendetegn. der tilfører verden liv – både i fysisk og åndelig forstand. Således hørte man tidligere. Noget lignende findes i den græske mytologi. da man i Syrien og Libanon begyndte at brænde danske flag og ambassader af. På samme måde har mange mennesker et særligt forhold til deres modersmål. I kristendommen er det hellige en ånd – nærmere bestemt Helligånden. Og således skal Helligåndens virke netop forstås: at indgyde mennesker tro. hvilken symbolik. Religiøse symboler OPGAVE M Symbolsk udgave af det kristne kors med himmelsk lys. Grundbetydningen af ordet ånd er på hebraisk: ‘luft i bevægelse’. hvor Jesus’ disciple sad i deres fortvivlelse efter at Jesus i forlængelse af sin opstandelse var faret til himmels på Kristi Himmelfartsdag og dermed igen havde forladt dem. hvordan symbolikken kommer til udtryk i ovenstående billede. Typisk kan et lands flag altså have symbolsk værdi. hvor det er kærligheden. For at give disciplene nyt mod satte Helligånden sig billedligt talt som ildtunger på deres hoveder og inspirerede dem dermed til at brænde for den opgave. Som sådan bruges ordet i begyndelsen af Bibelen. Jesus havde givet dem – nemlig at udbrede kendskabet til hans liv og lære. Symboler på det hellige Det hellige beskrives ofte som den kraft. der bliver blæst til live i forbindelse med OPGAVE M Undersøg ved opslag i leksika eller via et interview med en præst. hvad det ville sige at være dansker og en del af det danske folk. fordi det minder folk om. som reaktion på Jyllands-Postens karikaturtegninger i begyndelsen af 2006. Det var den. når de igen hørte nogen tale deres oprindelige sprog. hvilken symbolik der ligger i korset og vurder.skere til at blive vrede. der efterfølgende hele tiden må trække vejret for at holde sig i live ved at udveksle ånde med omgivelserne. Undersøg på lignende vis. at folk som havde været ude at rejse i mange år eller var emigreret til fremmede egne af verden spontant begyndte at græde. men som det samtidig er umuligt at indfange og fastholde. så det bliver et levende væsen. hvor Gud blæser livsånde ind i mennesket. der som en susen gik gennem det hus. hvad det vil sige at høre til i en bestemt sammenhæng – i dette tilfælde. 31 .

På denne baggrund kan man sige. Begge disse ord stammer fra det latinske ord spiritus. der også betyder. ‘luft. Giv derefter et bud på hvorfor lyset og Solen har så stor symbolsk værdi. ved enhver. På engelsk hedder ånd spirit. som har prøvet at indtage for store mængder af den. når den udartet til orkan. 32 .ER DER NOGET I LIVET. At også spiritus er en kraft med stor virkning. DER ER HELLIGT? OPGAVE N Vælg en af salmerne (arbejdsark 6-10). som vi på dansk også kender i betydningen ‘alkohol’. og lav en analyse af lysets symbolske betydning heri. Og i hinduismen finder man også forstillingen i begrebet atman. og forbinder det med sine omgivelser. vind og åndedræt’. og det dækker over en usynlig kraft med stor virkning. der giver mennesket liv. OPGAVE N Livshjul Halvmåne Davidsstjerne Gud blæser livsånde i mennesket. Det latinske ord betyder i lighed med det hebraiske ‘vindpust’. og som derfor regnes for det inderste livsprincip. Mosaik fra 1176. det. Aun-tegn gudinden Afrodites fødsel. men at den har stor kraft. og på fransk hedder det esprit. at det hellige – især i den jødisk-kristne tradition – kommer til udtryk i symbolerne ild og luft. ved de. “Vinden kan man ikke få at se” hedder det i en dansk børnesang.

Inderst er børnenes verden.TEMA 5 HVAD HAR BETYDNING FOR DIG? Totem Ordet totem dækker over. hvad der binder dem sammen i et fællesskab. så det onde ikke kan trænge i lejren. ånderne og bisonokserne. mens yderste ring er de voksnes verden. og som de derfor følte sig i slægtskab med. Blandt nordamerikanske prærieindianere kom dette fællesskab billedligt til udtryk i totempælen. Pælen kunne være op til ti meter høj og var altid placeret i midten af indianernes lejr. 33 . som var lavet af træ og havde udskæringer af de dyr. Rummet uden for lejren tilhører de gamle. man dør. Det er her. Plan over en indianerstammes teltlejr. man går på jagt og her. som også viser hvordan de opfattede verden. anden ring er ungdommens verden. lejren blev opbygget på. Åbningerne i lejren er hele tiden forskudt 90°. hvad en bestemt gruppe mennesker opfatter som helligt og dermed. som stammen fandt hellige. Den dannede centrum for fællesskabet og var dermed også med til at give struktur til den måde.

at hver af dem. at de gider gå i skole. Derfor beslutter de sig for. og så vise det til Pierre Anthon. hvor stammens unge pubertetspiger hvert forår skulle danse for ældsterådet til en af dem faldt død om af udmattelse for på den måde at sikre stammens overlevelse. hvor menneskerne skulle give noget tilbage til naturen. Intet I romanen Intet af Janne Teller fra år 2000 hører man om en skoleklasse. men efterhånden begynder nogle af dem at diskutere med ham og komme med eksempler på ting. hvor en af drengene hen over en sommerferie bliver smidt ud af skolen.ER DER NOGET I LIVET. de beder hinanden om. sidder han oppe i familiens blommetræ og råber til sine kammerater. at de er godt dumme. Ifølge drengen er der nemlig ingenting i verden. DER ER HELLIGT? Den franske maler. skal vælge en ting. I begyndelsen er det kun nogle simple genstande. Hverken forældrene eller kommunen har tilsyneladende sørget for. De vælger at gøre det på den måde. at han bliver placeret et andet sted. som en af de andre skal bidrage med. for da de øvrige elever begynder i skole igen. Der var altså tale om en slags frugtbarhedsritual. hvorfor man lige så godt kan sidde hele dagen i et træ og spise blommer. som fodbolde. som drengen hedder. men 34 . malede i 1910 sit billede Dansen med inspiration fra et gammelt slavisk ritual. øreringe og nye sko. som har betydning for dem. Det tilbageviser drengen imidlertid. og som tiden går ender flere og flere af børnene med at bliver provokeret af synspunktet. som har allermest betydning for hver af dem. for at sikre fortsat god høst og frugtbarhed blandt stammens kvinder. at de i et gammelt nedlagt savværk uden for byen vil lave en samling af alt det. I starten forsøger de øvrige børn at ignorere ham. Henri Matisse. der har betydning.

langsomt eskalerer det. er blevet gal. kammeraterne har samlet ind. Da fortælleren når tilbage til savværket. Det får imidlertid bogens fortæller til at kontakte Pierre Anthon. som gennembanker Pierre Anthon til døde. før Pierre Anthon springer ned fra sit blommetræ og suser ud til savværket på sin cykel. hvad der er sket. Vis var den. uundværlige og uerstattelige i jeres liv og som I vil kæmpe for at bevare. hvilket ender med. Vurder i forlængelse heraf. Dermed synes Pierre Anthon at have fået ret. og politiet bliver involveret. end at det er til salg for et par millioner. og dermed er sagen om betydningen – eller det hellige – endt i noget voldeligt og blodigt. Til gengæld får hver af de involverede af Sofie en lille æske med aske fra det nedbrændte savværk og dermed lidt rester af deres afdøde kammerat. der betyder ‘visdom’. 35 . som på intet tidspunkt har villet se børnenes samling. Hvis det. Sæt jer derefter sammen to og to og præsentér jeres valg for hinanden. som pigen hedder. Han må så selv efterfølgende af med den finger. På et tidspunkt ender det med et korporligt slagsmål. men pludselig springer Sofie i raseri over ham. Sæt jer derefter sammen fire og fire og lav samme øvelse. og den pige. kan det ikke have nogen særlig betydning. at de andre tror. Skriv hver især 3-5 ting. der havde insigt i tilværelsens sammenhænge. havde erkendt tingenes væsen og handlede derefter. og ingen finder nogensinde ud af. at Sofie. der er skyld i al balladen. Bliv enige om tre afgørende ting. at et kunstmuseum i New York vil købe deres samling for flere millioner. Senere bliver det endnu værre. Nået så vidt bliver børnenes projekt opdaget af de voksne. Præsentér derefter de enkelte gruppers resultater for hinanden. ikke er mere værd. da en af drengene vil have en pige til at aflevere sin mødom. hun er blevet sindssyg. for at livet kan give mening. han tog mødommen med. OPGAVE O Diskuter historien Intet i lyset af oplysningerne om syndebukken på s. det er ham. og hun følges af resten af gruppen. fordi de synes. skriger undervejs så voldsomt. 36. begreber eller personer op. og hvilken rolle vold spiller i den sammenhæng. og pludselig er børnene i offentlighedens søgelys. På den måde kommer bunken af genstande. er Pierre Anthon igen i færd med at håne kammeraternes samling af betydning og deres salg af den. Og knapt når hun at fortælle ham. mens klassens muslimske dreng må af med sit bedetæppe. Denne pointe giver anledning til uvenskab mellem børnene. der har betydning også pressen for øre. Samme nat brænder savværket på mystisk vis ned til grunden. så nogle skal aflevere deres kæledyr. som har holdt mest fat i diskussionen med Pierre Anthon. OPGAVE O Sophia Navnet Sofie stammer fra det gamle græske ord sophia. om man som menneske er nødt til at have noget af betydning. som I anser for at være helt afgørende.

hvor den så gik til. Deres form skulle danne Syndebuk Begrebet syndebuk stammer fra Det gamle Testamente. hvor de daglige ofringer skulle finde sted. Mange lærere har været glade for denne øvelse. I andre tilfælde kan en person selv påtage sig skylden for et givet problem. En del af instruktionen handlede om. 36 . at det var her. når de nåede frem. I mange kristnes opfattelse var Jesus den ultimative syndebuk. at de skulle bygge et tempel. Templet skulle have en forgård. og dermed blive syndebuk. Tanken var. Det er direkte forbudt at placere nogen i den. Denne pædagogiske ide har lærerne langt fra hentet i Bibelen – tværtimod. hvoraf det inderste blev kaldt ‘det allerhelligste’. Mosebog kap. DER ER HELLIGT? Den varme stol – og den tomme Mange mennesker kender begrebet “den varme stol”. som af en større gruppe tillægges skylden for større eller mindre problemer inden for et fællesskab og straffes herfor. og når de nåede frem til det forjættede land. Det skete dels gennem almindelige brændofre. Øverst på arken skulle der ifølge teksten sidde to keruber (engle) og vogte over stentavlerne. I Bibelen er pointen nemlig den modsatte: at “den varme stol” skal holdes tom. men også ved at man i form af en stor byld af klude i symbolsk forstand bandt alle folkets synder på ryggen af en buk og jagede den ud i ørkenen. fordi de oplevede øvelsen som en krænkelse af deres personlighed og privatliv. som der også gives en nøje beskrivelse af i Mosebøgerne. og kun en gang om året var det tilladt for ypperstepræsten at bevæge sig ind i rummet for at stænke offerblod over arken. at Moses efter at havde befriet israelitterne fra slaveriet og modtaget stentavlerne med De ti Bud også fik nøje instruktion om.a. Derefter skal den. hvordan han og resten af folket skulle ære Gud.ER DER NOGET I LIVET. mens de vandrede i ørkenen. Her kan ideen bl. Det fortælles i Bibelen. hvor det optræder i 3. fordi de i forskellige varianter har været udsat for den som pædagogisk øvelse i skolen. I vore dag bruges begrebet syndebuk om en eller flere personer. og selve templet skulle have to rum. der måtte være i det allerhelligste rum. 16 under afsnittet om forsoningsdagen – den jødiske Jom Kippur. være. Under forsoningsfesten ofrede jøderne for fred. Modsat har mange elever hadet “den varme stol”. selv om vedkommende ikke er skyldig. guden havde sin jordiske bolig. som har personlig betydning for vedkommende eller svare på spørgsmål om sin opførsel over for de andre i klassen. der sidder i den varme stol gøre rede for noget. så det kunne pakkes ned som et telt. at elever på skift bliver sat i en særlig stol – den varme – mens alle andre elever sidder på stole i en rundkreds uden om. var Pagtens Ark med De ti Bud. forsoning og tilgivelse. mens det skulle bygges af sten. skulle det være af stof. Det eneste. fordi den har givet dem et bedre kendskab til eleverne eller været effektiv til at justere deres opførsel og dermed givet et bedre socialt klima i klassen. Mens de var i ørkenen.

Blev de godkendt. Senere fortælles det i Bibelen. som de kun brugte en gang om året ved tronbestigelsesfesten. som ellers skulle være tom. måtte de denne ene gang om året sidde i tronstolen. Diskuter i forlængelse heraf pointen om den tomme stol og vurder. at friheden forsvinder som frihed. hvis de modsat lovede at ære Gud som den eneste Gud i verden og leve efter hans bud. at den er et udtryk for Guds magt og hellighed. Symbolsk set skulle de i takt med naturens afgrøder en gang om året afgå ved døden og genindtage pladsen som konge. OPGAVE P Læs musikgruppen TV-2’s sang ”Rejsen til Rio” på gruppens hjemmeside. der kunne ligne en stol. hvad der gør danskerne til verdens lykkeligste folk og diskuter. og diskuter pointen om. Rekonstruktion af den tomme tronstol fra det jødiske tempel. I lighed med nådestolen på Pagtens Ark havde kongerne derfor en trone.noget. som Gud lovede Abraham og hans folk. som i denne forståelse aldrig vil kunne fanges ind af hverken ting. Ved at holde stolen fri kunne man bevare mystikken omkring det hellige. OPGAVE P Det forjættede land Det forjættede land dækker over det gode sted. Undersøg. hvis Gud ville det. billeder eller i ord. 37 . Derfor er ingen andre end Gud værdig til at sidde i den. om disse ting kan betragtes som hellige (arbejdsark 11). hvis den bliver total. hvilket betyder. og den er senere blevet kaldt nådestolen. at Pagtens Ark under kongerne David og Salomo stod i stentemplet i Jerusalem. at det hellige holdes skjult og usynligt. At være konge ville her sige at være direkte udvalgt af Gud – og det forpligtede. hvilke fordele der kan være ved.

hvis man sammenligner over meget store afstande: kinesere og danskere. Kulturer er ikke faste størrelser. så er det ikke sikkert. at vi hører til i en given kultur. 38 . Mennesker svæver ikke bare rundt uden forankring. Kultur handler også om en fornemmelse af at høre til. Men forskellene bliver som regel større. jo længere væk man bevæger sig. så bygges der hele tiden videre på kulturens fundament – det gamle koralrev. at kinesisk kultur er anderledes end dansk kultur.KULTURMØDE Hvad er kultur? Ikke alle mennesker er ens. man har den samme forestilling om. Man kan sige. Ordforklaring Det er ikke nemt at definere begrebet kultur. Vi føler med andre ord. I Jylland gør man til tider noget andet end på Sjælland. hvilken rolle fx religionen skal spille i samfundet. Vi lever på forskellige måder og har forskellige forestillinger og tanker. som hver især ønsker at trække i en bestemt retning.. Vi ser helst os selv som en del af noget. og i Tyskland gør man noget andet end i Danmark. Kultur som et koralrev. Koraldyr lever på en ophobet banke af døde koraldyrs skeletter. kulturer udvikler sig løbende. Dette krav om et tilhørsforhold kan mennesker få opfyldt i kulturen. Ved at koralrevet hele tiden bebos af forskellige nye koraldyr. Kultur kan sammenlignes med et koralrev. Det gør sig fx gældende i en skoleklasse eller i et villakvarter. Man kan forsøge på disse to måder: Idrætskultur i Danmark: DHL-stafetten i Århus. for selvom mennesker har en fornemmelse af at høre til i en kultur.. Særlig tydelig bliver forskellen. For selvom man taler samme sprog. så er der små grupper (subkulturer).

Kultur som adfærd. at kultur handler om fælles sprog. Den udøves oftest uden modstander i langsomme. Nye kulturer bygger således på de foregående. forestillinger og institutioner. Men som koralrevet konstant bliver beboet af nye koraldyr. tænkning. Kultur bevæger sig. som man opbygger på “koralrevet”. der befolker et “koralrev”. kunst. Man kan således tale om fx en rockerkultur eller skolekultur. og på samme måde har vi mennesker brug for en samfundskonstruktion. 39 . I Kina praktiseres idrætten som folkegymnastik i parker mv. sammen- Tai Chi er en kinesisk kampkunst med rødder i daoismen. religion. traditioner. men derimod et dynamisk begreb. hvor vi udfolder os kulturelt. glidende bevægelser som en slags meditation. Kultur overleveres til næste generation. Man kan også sige. men kan tage helt nye former. forandrer menneskers kulturelle konstruktioner sig også hele tiden. Kultur kan også kaldes den adfærd. så der opstår nye kulturer.Koralrevet er altså rammen om koraldyrenes liv. som fortolker den ind i sin tid. og deres åndelige og materielle frembringelser. Kultur er altså ikke et statisk (stillestående) begreb.. Det handler om den måde. man har indrettet sig på i disse foreninger.. man som menneske lærer som medlem af hele eller dele af samfundet. historie. Kultur omfatter således en gruppe mennesker. videnskab.

Vurder. Dette kapitel handler særligt om den del af kulturen. Dette omtales ofte som finkultur. OPGAVE A I mange foreninger (sportsklubber eller fritidsaktiviteter) er der en særlig kultur. Skriv dem ned og notér eller tegn. Giv konkrete eksempler fra jeres hverdag. Skal det være helt korrekt. Det er altså hensigten at se nærmere på det møde mellem mennesker. som har med religionerne at gøre. Som nævnt i definitionen af begrebet kultur. slutninger eller enheder – det er gruppens identitet. For hvad sker der. hvad de forstår ved begrebet kultur. hvor forskellen er tydelig.KULTURMØDE OPGAVE A Overvej hvilke kulturer I selv tilhører eller blot kender. om almindelige mennesker har en klar forestilling om begrebet kultur. Eksempelvis er sydeuropæisk og nordeuropæisk kultur på mange måder forskellige. når I mødes til træning eller lignende? • Er der faste traditioner? • Er der et særligt sprog? • Hvem bestemmer? • Hvad sker der. fx musik. når der er kamp? • Er der en særlig beklædning eller kendetegn? • Er der skrevne og uskrevne regler? Spørg familie. så er religion kun en delmængde af kultur. så burde der stå “de arabiske kulturers møde med de vestlige kulturer”. teater. Ofte kalder man disse grupper for subkulturer (under-kulturer). I andre sammenhænge forbindes kultur tæt med menneskets finere frembringelser som kunst. Religionen er en integreret del af det over- 40 . hvilke kendetegn de har. I dette kapitel forstås kulturmøde som et møde mellem forskellige kulturer. ét A4-ark. fx den arabiske kulturs møde med den vestlige kultur. når forskellige religioner mødes? I forbindelse med problemstillingen “kulturmøde” skal man huske at skelne mellem kultur og religion. Skriv en samlet konklusion på ca. Disse spørgsmål kan hjælpe jer i gang: • Hvad gør I. museer osv. hvilket fx kan gøre det svært at blive enige om dyrevelfærd i EU-sammenhæng. venner eller tilfældige mennesker. Sammenlign deres svar med definitionen på kultur i dette kapitel.

at der er stor kulturel forskel på en amerikansk jøde og en tyrkisk.. og det kan gøre samværet mellem mennesker mere besværligt. Disse misforståelser – som fx at alle muslimer mener. Problemet er blot. mens den tyrkiske jøde i stedet foretrækker tyrkisk folkemusik og aldrig ville sætte sine fødder på en burgerbar. men enkelte gør.ordnede begreb kultur. men ikke nødvendigvis den samme kultur. men nogle gør. Derfor er det vigtigt at se fordomsfrit på kulturerne. Ligesom ikke alle muslimer ønsker. OPGAVE B Amish folk i USA’s østlige stater er kristne. • Er muslimske kvinders brug af tørklæde med til at gøre kulturmødet sværere? • Tag stilling til om der i Danmark skal laves særlige regler for brug af tørklæde. Ikke alle muslimer ønsker. En amerikansk jøde kan være fuldstændig optaget af den amerikanske livsstil i form af fastfood. Denne sidestilling af begreberne religion og kultur kan føre til mange misforståelser. De gør nogle specielle jødiske ting. således at fx alle jøder har den samme kultur. at kvinder bærer tørklæde eller omskæres. at tyve får hugget hånden af. at kvinder skal bære tørklæde – kan gøre integration og kulturmøde sværere. fordi der opstår en tendens til at sætte indvan- 41 . rapmusik osv. og dog er deres liv væsentligt forskelligt fra andre amerikanske kristnes. Jøder har altså den samme religion. Men umiddelbart er det lettere at sætte lighedstegn mellem kultur og religion. OPGAVE B Læs artiklen ”Det evige tørklæde” (arbejdsark 1).

Oh I troende! Vend jer angergivent til Gud.30-31: drere i bås. at kvinder skal tildække halsudskæringen. som ikke kunne bevises. Det er der mange. Og sig til de troende kvinder. så hæmmer det integrationen. hvor mennesker rejser mere og har øget samhandel. der endnu ikke er seksuelt bevidste. at religionerne ville lide en stille død – i takt med at mennesker fik mere viden og indsigt. OPGAVE C Viden om religion Hvorfor er det vigtigt at vide noget om religioner? Igennem stort set hele skoleforløbet møder danske elever faget kristendomskundskab. hvor mennesker flygter til mere fredelige steder. Og modtager man fremmede mennesker med forudfattede holdninger. 42 . Diskuter. I Koranen står der kun. Sådanne misforståelser er et problem. at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd – det er mere passende for dem. deres sønner og ægtefælles sønner. som skal ruste dem til at kunne forholde sig til de forskellige religioner og deres rolle i hverdagen og samfundet. at fornuften ville sejre over troen på en fjern guddom. Religionerne har i dag i mange lande en lige så fremtrædende plads i kulturerne som altid. at det må gå jer godt. hvordan vi kan ændre dette. Rejser man ud med forkert viden. De ønsker den kristne skabelsesberetning integreret i skolens biologiundervisning. at de ikke skal udstille deres naturlige skønhed og deres smykker (zîna) – uden hvad i almindelighed må være synligt – at de skal tildække deres halsudskæring (djaib) og ikke vise deres skønhed (zîna) for andre end deres ægtefælle. hvorvidt Darwins evolutionslære skal være den eneste forklaring på livets udvikling i biologitimerne. og på grund af forfølgelser. der gør ved at bruge et hovedtørklæde. Man mente. hvad de gør. deres brødre og nevøer. Gud er visselig vidende om alt. Et positivt kulturmøde hæmmes ofte af manglende viden om hinanden. fordi det står i Koranen. deres far og svigerfar. Og de bør ikke henlede opmærksomheden på deres skjulte skønhed ved at rasle med deres ankelringe. og de børn. krige og konflikter. Senest er det lykkedes nogle kristne friskoler at sætte en debat i gang om. Men sker det uden viden og oplysning.“ Sura 24. deres kvindelige slægtninge og deres slavinder. Tørklædet har igennem tiden i lige så høj grad været brugt for at beskytte sig mod vejr og vind. at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd. Sådan gik det ikke. Både på grund af den såkaldte globalisering. Det er ikke ualmindeligt at høre. fordi mennesker fra forskellige dele af verden får mere og mere med hinanden at gøre. at muslimske kvinder skal bære tørklæde. OPGAVE C Nævn nogle fordele og ulemper ved forskellige kulturmøder. At mennesker i højere grad mødes på tværs af kulturer burde medføre større forståelse for hinanden.KULTURMØDE Koranen om tørklæder “Sig til de troende mænd. der måtte være tilknyttet familien og (på grund af alder eller sygdom) ikke føler seksuelt begær. Tidligere troede man. de mænd. så kan resultatet være det stik modsatte: større intolerance. Forskellige kulturer bliver altså viklet ind i hinanden over alt på kloden. så hæmmer det naturligt kulturmødet.

for radius på Jorden er stadig 6378 km ved Ækvator. Og for at forstå kulturerne. 43 . Der er tale om en verdensomspændende og en meget kapitalistisk udvikling hen mod. Nationalisme kan også iværksættes ved at opruste på det religiøse område. De mennesker. Nationalisme Begrebet nationalisme handler om overdreven kærlighed til eget fædreland og ofte had til eller undervurdering af andre lande. Der findes altså ikke længere noget. Transithaller i lufthavne er ofte bygget op på samme måde. McWorld versus Jihad Eksperter i globalisering har kaldt den helt gennemgående konflikt i verden for McWorld versus Jihad. at det bliver nemmere og nemmere at komme i kontakt med hinanden over både korte og lange afstande. Naturligvis ikke fysisk.Den engelske sociolog Anthony Giddens hævder. der har svært ved at leve sådan. at alt i verden skal være inspireret af amerikansk livsstil. der skal leves. at verden bliver mindre og mindre. kan hente sammenhæng i fx kristendommen – den giver en samlet forklaring på livet. at bl. skyldes måske. At religioner i det hele taget stadig har tag i folk. som har værdi for alle. end ved at blive nationalist eller troende. Det skal være muligt at spise burgere fra McDonald’s overalt. McWorld skal forstås som den tendens til. Diskuter. En del danskere har derudover den følelse. Derfor er nationalisme også en mulighed for at skabe sig en identitet – og derved tryghed og sammenhæng i en stor verden. Ofte opfattes andre kulturer som spændende.a. at det moderne samfund er præget af værdiopløsning. kommunikation. at tid og sted er blevet ophævet – man mødes elektronisk og virtuelt. bruger religion til at skabe sig en identitet. Jihad kan egentlig oversættes til at ‘bestræbe sig på’ eller ‘anstrenge sig for at være en god muslim’. til andre tider anderledes og mærkelige. så må man have en klar viden om religionerne og deres indvirkning på menneskerne. hvad denne forklaring kan gå ud på? Globalisering Begrebet globalisering handler om. Det skyldes derimod. Det enkelte menneske har i stedet sit eget sæt af værdier. kristendommen giver en samlet forklaring på livet. drikke CocaCola i den fjerneste jungle og se MTV i alle lande. at mennesker i det moderne samfund bl. OPGAVE D OPGAVE D I teksten hævdes. kultur osv. sprog.a. Man kan også sige. Der er naturligvis andre måder at håndtere en globaliseret verden på. altså fx ved at blive mere kristen. Men mennesker mødes på forskellige måder. Som et modsvar ses Jihad. at det nationale fællesskab smuldrer som følge af globaliseringen. Børn i alle lande synger med på de samme Disney-sange – blot på deres eget sprog. Det gælder både inden for handel. at mennesker bliver mere ens.

fordi de begrænser muligheden for at udvikle et ægte demokrati. OPGAVE E 44 . som et ønske om at bevare alt det særlige ved kulturen. Tendensen ses over alt i verden. og ofte er man tilbageskuende og nostalgisk. Som et værn mod det massive pres fra McWorld opstår således en slags kulturfundamentalisme. Spørgsmål til diskussion: • Hvilke årsager kan der være til ønsket om global ensretning? • Hvorfor er der kraftig modstand mod dette? • Vurder fordele og ulemper ved nostalgisk at ville bevare sin oprindelige kultur. at ens egen kultur er den bedste og de andre blot trænger til at få øjnene op for dette.KULTURMØDE Et typisk dansk kolonihavehus og Mickey og Minnie Mouse i Hong Kong Disneyland. McWorld? OPGAVE E Prøv at finde flere eksempler på tendenser til henholdsvis global ensretning og kulturers forsøg på at bevare deres særpræg. som ønsker at forsvare det særlige ved deres lands eller områdes oprindelige kultur. Men i denne forbindelse skal begrebet forstås løsrevet fra islam. Man orienterer sig mod det lokale og det nære. da man mener. Alting var meget bedre i gamle dage. I mange lande findes partier eller bevægelser. hvor tolerance og ligeværd er i fokus. I deres værste form er begge tendenser et problem. Jihad vs.

som en kommentar til blandt andre Huntington. Man kan kalde kapitalisme for økonomisk liberalisme. Så når fronterne trækkes op. At han til dels fik ret er nemt at konstatere. Huntingtons teorier bliver også læst af amerikanske politikere. ofte i form af en religiøs tro. USA’s invasion af Afghanistan og Irak og lignende verdenspolitiske begivenheder. Fundamentalisme sidestilles ofte med fanatisme. september 2001. ruster man sig i begge lejre – og sammenstødet er en realitet. når man tænker på terrorangrebet på World Trade Center 11. Imperialisme Begrebet imperialisme handler om et lands stræben efter verdensmagt. Det skal blandt andet ske gennem muligheden for fri foretagsomhed og fri konkurrence. otte forskellige civilisationer i verden. at konflikt mellem kulturer og sammenstød mellem civilisationer (Clash of Civilizations) ville blive det nye verdenspolitiske problem efter Den Kolde Krigs afslutning ved Berlinmurens fald i 1989. der. Fundamentalisme Begrebet fundamentalisme handler om en gruppes forsøg på at skabe sig et fast holdepunkt. som ikke har haft svært ved at formulere parolen: “Vesten mod resten”. Imperialisme kan også være ønsket om at beherske og kontrollere fremmede lande og folk. Man ønsker et fast fundament. at den giver en meget forsimplet beskrivelse af ca. Der er ikke lagt vægt på de store forskelle.Clash of Civilizations I 1993 forudsagde amerikaneren Samuel P. Det ses fx hos den pakistansk-engelske forfatter Tariq Ali. at den kan ses som en selvopfyldende profeti. Colonial Bastard (The Poet Jesper Berg in Syria) er malet af Martin Bigum i 1996. men det er ikke nødvendigvis det samme. både hvad angår fx økonomi og råstoffer. Et af problemerne ved Huntingtons fremtidsanalyse er. Fx er den afrikanske civilisation en samlet enhed – ligesom den vestlige og den hinduistiske. der eksempelvis findes i Afrika. Huntington. at mennesker bør have uindskrænket mulighed for at lade deres kapital (penge) arbejde og derved tjene mere. har skrevet bogen Kapitalisme Begrebet kapitalisme handler om. 45 . Et andet problem er.

der fører til krig. at både USA – særligt med George W. I dette kapitel er der forskellige temaer. at USA med George W. OPGAVE F Civilisation Begrebet civilisation handler om et folks eller et samfunds udviklingstrin. at den amerikanske imperialisme er lige så fundamentalistisk som islamismen. verdenskrig. der fulgte efter 2. 46 . Fundamentalismernes sammenstød. Den Kolde Krig Begrebet Den Kolde Krig er betegnelsen for den periode. Varm blev krigen kun i nogle regionale krige. fx Vietnam-krigen. da englænderen Winston Churchill hævdede. Han hævder. at supermagterne Sovjetunionen og USA gensidigt truede hinanden med altødelæggende atomvåben. Den sluttede med Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning kort tid efter. set i forhold til barbariet. Hans tanke er.KULTURMØDE OPGAVE F Se grundigt på billedet s. at der var gået et jerntæppe ned gennem Europa. Huntingdon hævder. Kulturmødet kan altså ses både som et positivt møde med mennesker. At krigen var kold handler om. Bush som præsident – og Osama bin Laden er fundamentalistiske. der lever på forskellige måder. Den Kolde Krig begyndte i 1946. Bush som præsident er fundamentalistisk på linje med Osama bin Laden. som behandler begge sider af kulturmødet. 45. men også som et sammenstød. Arbejd med en analyse af billedet (arbejdsark 2). racisme og generel intolerance.

at man er aktivt troende.fl. græsk-katolsk eller blot Østkirken. at katolicismen er den næststørste kristne retning i Danmark efter protestantismen. som primært kommer fra det samme land. at den østeuropæiske kirke brød med den romersk-katolske kristendom i 1054. Tyrkere går i moske Sekularisering Begrebet sekularisering handler om verdsliggørelse. Jesu Kristi Kirke af de Sidste Dages Hellige. At man er medlem af folkekirken. at man opfatter tro som en privat sag. Katolicismen er en del af den verdensomspændende katolske kirke med paven i Rom som absolut leder. (Se også s. I boksen på side 49 ses det.fl. Den samme sekulariserede omgang med religionen gør sig i nogen udstrækning gældende for jøder. Der er ingen tvivl om.TEMA 1 RELIGIONSMØDE I DANMARK I Danmark bliver der ikke ført statistik over hvor mange mennesker. er ikke nødvendigvis udtryk for. at børn døbes i kirken. Muslimerne er heller ikke en samlet gruppe. Der findes ca. muslimer m. Det skyldes. Pinsebevægelsen. 47 . Den ortodokse kirke regeres af et antal patriarker (de øverste biskopper). 83 % af den danske befolkning. at kristendommen er den dominerende religion i Danmark set ud fra antallet af medlemmer af folkekirken. I Danmark har den sit hovedsæde ved domkirken Sankt Ansgar i Bredgade i København. 114 moskeer i Danmark og størstedelen af dem er enten meget tæt knyttet til lokalsamfundet eller har brugere. Den ortodokse kirke Den ortodokse kirke kaldes også for græsk-ortodoks. der tæller ca. der bekender sig til hvilken religion. Derfor kan man ikke få nøjagtige tal på religionernes størrelser. end et udtryk for ønsket om at blive viet for øjnene af Gud. Både ortodokse kristne og katolikker ser Jomfru Maria som en central person i troen. 78). men tallene baserer sig på et skøn. Det danske Baptistsamfund m. som suppleres af forskellige mindre grupper. Alligevel er det muligt at føre statistik over religioner i Danmark. Sammen med de ortodokse kristne udgør katolikker og protestanter det man kan kalde mainstream-kristendommen. Betegnelsen “anden kristen religion” dækker således over mere alternative kristne trosretninger som fx Jehovas Vidner. det vil sige samfundets og menneskets frigørelse fra kirkens grundlag. som har hver sit område. Det skyldes. For mange er brylluppet i kirken nok også mere et udtryk for en romantisk forestilling om at gå op ad kirkegulvet. idet der i mange familier blot er tradition for.

Ca. hvor hans efterfølger (kaliffen) skulle udpeges. 8000 jøder. som man mener lever i Danmark. Ud af de ca. Kun få moskeer henvender sig til alle muslimer. Ali. Endelig er der mange danskere. men tæller næppe særlig mange mennesker. o.lign. Shia. Sunnier tror både på disse fire personers og Muhammeds anvisninger til de troende (sunna). Det væsentligste skel går mellem shia. Denne store gruppe anser alle de fire første kaliffer for retledte.og sunnimuslimer. Det absolut centrale sted for jøder er da også synagogen i Krystalgade i København. dvs. 1000 personer) og flere forskellige retninger inden for buddhismen. fx i Stenløse. som bl. sammen med andre tyrkere osv.KULTURMØDE Sikher i Danmark fejrer 400-års dagen for deres hellige skrift. Shia-muslimer anser kun den 4. Dragør og de større byer i landet. Der findes endvidere sikher (maks. Der har på det seneste også fundet en genopdagelse af de nordiske guder sted. Guru Granth Sahib.og sunnimuslimer stammer fra tiden lige efter Muhammeds død. som har forkastet de traditionelle religioner og i stedet bekender sig til forskellige nye trosretninger såsom New Age. at Danmark 48 . fordi han var i familie med Muhammed – shia betyder egentlig ‘Alis parti’. når repræsentanter fra to eller flere religioner møder hinanden? På baggrund af statistikker kan man sige. 10 % af alle muslimer er shiamuslimer og de fleste bor i dag i Iran og Irak. kalif. Scientology.og sunnimuslimer Forskellen på shia. Der findes også et mindre antal hinduer. som Muhammeds retmæssige efterfølger.a. som har etableret templer rundt omkring i Danmark. er langt de fleste bosat i København og omegn. Religionsmøde Hvilke tanker kan man gøre sig i forhold til religionsmødet. hvoraf der er flest sunnimuslimer i Danmark. De resterende 90 % er sunnimuslimer. har samlingssted i Skovlunde. Denne tro går under betegnelsen Forn Sidr.

460. hvor næsten alle talte det samme sprog. Indtil for ca. som udgangspunkt er et kristent land.400. når fx muslimer ønsker en begravelsesplads til deres døde. 200. 4. Anden religion ca. medlemmer af folkekirken Katolikker ca.dk.000 Buddhister. den katolske domkirke i Bredgade. 7-8. men man har langt tidligere end Danmark måtte indse. havde de samme traditioner og frem for alt havde den samme religion. De fleste er for tyrkere. • 11 shia-moskeer. 35-40.000 Jøder ca. Danmark har aldrig været en stor kolonimagt. at mennesker med en anden kulturel og religiøs baggrund i større eller mindre grad var en del af samfundet. Kulturmødekonflikten handler måske også om. hvad vi skal stille op. 2. 5.000 Rest ca. december 2005. Henvender sig til alle muslimer. ensartet) befolkning. 27. • 37 organisationsmoskeer. Henvender sig til særlige nationaliteter.Ceremoni i Sankt Ansgar Kirke. Moskeer i Danmark • 59 lægmoskeer.fl.000 Ortodokse ca. 49 .000 Anden kristen retning ca. Måske Kilde: Lene Kühle: ”Moskeer i Danmark – islam og muslimske bedesteder”. Det har ændret sig meget i dag. 55. religion. Og at vi som samfund ikke rigtig ved. København.000 Muslimer ca. • 7 sheikmoskeer. hvor der også foregår andre aktiviteter end de religiøse. Forlaget Univers. Religionerne i tal Antal indbyggere i Danmark: ca.000 Religioner fra Østen ca.000 (2002) Kristne ca. Store kolonimagter har derfor opbygget et klarere forhold til andre kulturer – på godt og ondt. men i omfang var de ubetydelige sammenlignet med fx Frankrig og Englands kolonier. men at man som dansker i højere grad end tidligere må forholde sig til andre religioner – enten som følge af indvandring eller fordi stadig flere etniske danskere skifter tro. 22. Vi har ganske vist haft små kolonier i Dansk Vestindien og Trankebar. hinduer m. 5. 40-50 år siden havde Danmark derimod en meget homogen (dvs. eller spørger om det er muligt at få et særligt bederum i lufthavnen.5 mio Protestanter. at tiderne har ændret sig. I England og Frankrig har der været uroligheder på grund af kulturelle forskelle. Har funktion som et slags kulturhus.000 Ingen religion eller alternativ tro Kilde: Tim Jensen. at det er ved at gå op for danskerne. Henvender sig til shiamuslimer.

Der er altså blevet flere religioner og flere kulturer i Danmark. OPGAVE G · H · I OPGAVE I Diskuter. Husk at overveje alle religioner. at mennesker med en anden kultur skal overtage landet gennem deres forskellige krav og ønsker. For nogle virker det skræmmende. hvilke årsager der kan være til at flere og flere danskere skifter tro? Kulturmøde på Nørrebrogade i København. Vi hører meget mere om andre religioner end tidligere og frem for alt møder vi. hvis tendensen fortsætter? • Hvor i landet er der henholdsvis et højere og lavere antal medlemmer end gennemsnittet? • Giv et bud på. Og det er sikkert en tendens.KULTURMØDE OPGAVE G Diskuter. Denne debat skulle efter sigende ikke være lige så problematisk i fx England. for andre tiltrækkende. 50 . være i år 2020. Analysér tallene: • Hvordan har medlemsprocenten udviklet sig i den danske folkekirke? • Hvor mange medlemmer af folkekirken vil der ca. Udvid eventuelt opgaven ved at spørge almindelige mennesker på gaden. som tror på noget andet. men enkelte vil måske skifte tro. mennesker. Langt de fleste lytter formentligt blot interesseret med. Eller en irritation over at skulle føje andre. hvor man mere naturligt giver plads til de forskellige kulturer og dermed religioner. både her i landet og på rejser rundt i verden. fordi verden er blevet mere globaliseret. OPGAVE H Statistikken på arbejdsark 3 viser udviklingen i antallet af medlemmer af folkekirken. hvilken status ikkekristne religioner bør have i Danmark. hvorfor det er således? skyldes det en frygt for. som vil fortsætte de kommende år. da dette er blevet langt lettere – som følge af den tiltagende globalisering.

forsoning. Også den aktuelle krig mod terrorismen har klare religiøse undertoner – eller måske snarere overtoner. respekt. konflikt eller krig. Mest oplagt er det nok at nævne middelalderens korstoge. at krige er blevet udkæmpet med tro og religion som drivkraft. Her fejrer katolske studerende Jesus’ indtog i Jerusalem Palmesøndag. når troen på samme guddom ofte kredser om tilgivelse. Konflikten i Nordirland. 51 . barmhjertighed og kærlighed til andre mennesker? Dette tema handler om kulturmødet forstået som sammenstød. hvor kristne og muslimer i flere omgange kæmpede om byen Jerusalem. kristne og muslimer.TEMA 2 KRIGE I RELIGIONERNES NAVN Krig er uundgåeligt forbundet med at dræbe. Men hvordan kan religiøse mennesker slå ihjel i guddommens navn. Jerusalem er en vigtig by for både jøder. der er bygget på den klippe hvorfra Muhammed fór til himmels. hvor katolikker og protestanter strides. Der er flere eksempler på. I baggrunden ses jødernes hellige pilgrimsmål Grædemuren samt muslimerne helligdom Klippemoskeen. kan også nævnes.

” Men jeg siger jer. 38-40 kan man læse følgende: “I har hørt. som går imod brugen af krig og vold. der har belejret i en arabisk by i 1390.” Man 52 . er vigtigt at holde sig for øje. OPGAVE J Krig og kristendommen Der er masser af passager i Det nye Testamente. 5. hvorfor det forholder sig således. Senere i kapitlet er der et tema. der er til diskussion. Søg i leksikon. Religionen er ofte ikke den eneste årsag til sammenstødene. at I ikke må sætte jer til modværge mod den. Men slår nogen dig på din højre kind. At politiske interesser i form af magt og indflydelse formentlig altid spiller ind.KULTURMØDE Under middelalderens korstog fik krigerne aflad for deres synder. Her ses franske soldater. at der er sagt til de gamle: “Øje for øje og tand for tand. I dette tema er det eksempler på religioners syn på krig. Find ud af. når der udkæmpes krige. når de dræbte hedninge i Det Hellige Land. hvor udvalgte religionskonflikter behandles. der vil jer noget ondt. I Mattæus-evangeliet kap. OPGAVE J Byen Jerusalem har gennem tiden været centrum for krige mellem religioner – og er fortsat årsag til konflikter. fagbøger på skolebiblioteket og på internettet. så vend også den anden til.

Der skal være et rimeligt forhold mellem krigens gode og dårlige konsekvenser. 20. der har fået tildelt magten – af Gud (se også Romerbrevet 13. dvs. Krige kunne af de kristne altså nu accepteres. 43-45 ”Hvis din fjende er sulten. og det vil være nødvendigt at gå på kompromis med Jesus’ forkyndelse. hvornår man forlader den ret- Bibelen om fjender ”I har hørt. et ønske om fred. og som følge deraf udviklede de en pacifisme.…” Matt. Mos. at der er sagt: ‘Du skal elske din næste og hade din fjende. hvor det er ønsket at udslette fjenden. 20 Det femte bud: ”Du må ikke begå drab” 2. Her findes tekster. Mos. som direkte opfordrer israelitterne til at dræbe fjender. Det skal altså være en forsvarskrig. Men da kristendommen i løbet af 300-tallet blev statsreligion i Romerriget. 12. 2. Både som en del af magtapparatet i Romerriget og efter dets opløsning i Det østromerske rige og Frankerriget. Og jødernes historie er derfor også til dels præget af blodige sammenstød med andre stammer. 20. At være pacifist betyder at afstå fra at bruge vold. Det store spørgsmål er altså. Og med tiden kom man naturligt i situationer. så giv ham noget at spise. at det er i orden at bruge voldelige midler. som kan tolkes i retning af. som førte til krige. Så hvordan er det gået til. hvis følgende betingelser var opfyldt: 1. at der er udkæmpet krige i kristendommens navn? I de første århundreder efter Jesus’ død var de kristne en forfulgt minoritet i det store Romerrige. 5. der forfølger jer.’ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem. Derimod er det nemmere at finde passager i Det gamle Testamente. Krigen skal være den sidste udvej. Der skal være en retsmæssig årsag til. som var i tråd med Jesus’ forkyndelse. De første kristne vendte den anden kind til. 1015. fx 5. I boksen her på siden ses flere eksempler. Derimod er det svært at finde grundlag for hellig krig eller korstog mod andre magter eller religioner. 3. Derfor udvikledes tanken om den retfærdige krig.kan desuden sige. Både pacifisme og den retfærdige krig kan altså forsvares inden for den kristne tænkning. så blev de kristne pludselig en del af statsapparatet. at hele Jesus’ liv og hans død på korset var én lang opfordring til ikke-vold og fjendekærlighed. vil der opstå krige. for at I må være jeres himmelske faders børn. 4. 13 53 . Fordi mennesket er syndigt. Krigen skal føres af de mennesker. at man griber til våben. 1-7).” Rom.

Derudover ser Osama bin Laden og andre fundamentalister også strengt på den tilfældige omgang med den rette tro. men det er meget mere end det. 191). at man må kæmpe mod den – fredeligt eller voldeligt. Den store jihad handler om den personlige indsats for at leve på den rette måde. fordi der er amerikanske soldater i Saudi-Arabien – tæt på den hellige by Mekka. er det ofte forbundet med begrebet jihad. Og hvis man i gryden med tro og religion også blander politik. Spørg endvidere om de mener. www. om jihad kun kan tolkes som et forsvar for religionen. der ser. så mener han. Diskuter også.eller angrebskrig. at Osama bin Laden driver forsvars. Fordi den lille jihad handler om at forsvare et familie. Man skal efter deres mening leve i overensstemmelse med 54 . Den lille jihad er den (eventuelt voldelige) indsats for at forsvare liv.eller angrebskrig handler derfor om øjnene.religion. thi Allah elsker ikke angriberne. hvornår denne trussel er så stor. Lad dem give deres bud på grænsen mellem forsvar og angreb i forhold til tro. Om hellig krig er en forsvars. der fører til krige og ødelæggelser? OPGAVE K OPGAVE L Kontakt om muligt et antal muslimer. Krig og islam Når talen falder på islam og krig.” (sura 2.eller trosfællesskab. der ligner angrebskrig. Skal man prøve at se det fra Osama bin Ladens side. at man skal vende den anden kind til. For i hvor høj grad er der tale om en krig ført i religionens navn? Eller er det andre faktorer. færdige krig – forstået som forsvarskrigen og går videre til angrebskrigen.islam. I Koranen kan man læse følgende: “Og kæmp for Allahs sag mod dem. Spørg dem om deres forhold til den lille jihad. økonomi og magtfulde statsledere.KULTURMØDE OPGAVE K Diskuter. men vær ikke angribere. så bliver billedet meget grumset. så er der naturligvis uenighed blandt muslimer om.dk eller www. ejendom. Et spørgsmål inden for islam er. fx. eller om den lille jihad også kan bruges til angreb på anderledes troende. I en mere bred betydning er jihad anstrengelse eller stræben. Ordet oversættes som regel til ‘hellig krig’.dk eller opsøg lokale muslimer. når man bliver slået. Søg på internettet. hvorfor det ikke er muligt for kristne mennesker at efterleve Jesus’ krav om. som bekæmper jer. familie og tro. På den anden side er der ikke tale om en egentlig invasionsstyrke. Man taler om den store jihad og den lille jihad. om en krig overhovedet kan være retfærdig. nationale følelser. at USA er angriberen. fx korstogene i middelalderen. som mange mennesker i det moderne samfund har. Op gennem kristendommens historie har der været eksempler på noget.

når man læser det såkaldte sværdvers: “Når 55 . De ser ham som en angriber.” (sura 2. Men hvordan skal denne mission foregå? I islams tidlige år (600-tallet) var der ingen tvangsomvendelse. Herover Osama bin Laden. Så hvis man skal missionere. I Koranen står der om tvang: “Der må ikke være tvang i religionen. at andre mennesker skal se lyset og omvende sig til kristendommen eller islam.Koranens tekst. Som i kristendommen er der i islam en grundtanke. der taler om universel mission. skal det ske med gode argumenter for troen. OPGAVE L Unge indonesiske muslimer protesterer i 2002 mod et muligt amerikansk angreb på Irak. at han overskrider grænsen for den lille jihad. 257). Andre muslimer vil mene. men jøder og kristne kunne leve videre med deres religioner – mod at acceptere islams overherredømme og derudover betale en særlig skat og derved være under islams beskyttelse. Det er altså formentlig et forsvar for troen. Det er simpelthen meningen. som blot kaster mere benzin på bålet. thi sandheden er visselig let at skelne fra løgnen. På den anden side kan man blive i tvivl om de fredelige hensigter. der driver Osama bin Laden.

som findes i Det gamle Testamente. hvis den angribes. buddhister og hinduer. hvilket bl. dræb da afgudsdyrkerne. som kun forsvarer sig. Selvom der har været mange stridigheder mellem jøder. Terrorisme og krig mod Vesten kan også tænkes som et udslag af manglende identitet efter mange års besættelse af vestlige kolonimagter – de arabiske lande fik langsomt mere og mere selvstændighed. Det er grundlæggende den samme gud. Til trods for denne enighed. Når radikale muslimer som fx Osama bin Laden har erklæret krig mod USA og Israel. om end der er variationer i opfattelsen. Undersøg fx bombeattentatet i Oklahoma 1995 eller terroraktionen i Tokyos undergrundsbane 1995. kristne og muslimer. de hellige måneder så er til ende. verdenskrig. der er nævnt i dette tema. De to ansgreb mod World Trade Center (1993 og 2001) kan også vælges. Men verset kan nemt bruges i nutidige konflikter af fx Osama bin Laden. Den islamiske verden er under angreb. hvor I finder dem…” (sura 9. Måske skal årsagen slet ikke findes i religionerne. også kaldet ummaen. men snarere i politiske og sociale forhold. Allahs fjender er og bliver de samme – og de skal bekæmpes. og på anden side en missionerende. og derfor er det i orden at kalde til den lille jihad. fordi de truer det muslimske fællesskab. så er det tankevækkende.a. Allerede i islams tidligste leveår var der sammenstød med jøder i byen Medina. da kolonitidens glansperiode for alvor sluttede efter 2. Senere var der de voldsomme sammenstød med de kristne korsfarere i striden om Jerusalem. De vantro er derimod polyteister (folk der tilbeder flere guder). fordi lighederne på flere områder er tydelige. Se problemstillingen i forhold til forskellige religioner. Denne passage skal ses i forhold til de første muslimers konflikt med ikke-muslimske arabere i byen Mekka. 5). de tre religioner hengiver sig til. De har alle modtaget Guds åbenbaringer gennem bøger. Og derudover er de tre religioner fælles om store dele af urhistorien. Islam er altså på den ene side en fredelig religion. I islam omtales disse som Bogens Folk.KULTURMØDE OPGAVE M Diskuter i hvilken grad terrorisme er motiveret af religion – forstået som de citater. Nogenlunde som det er tilfældet med kristendommen. så opfatter muslimer ikke jøder og kristne som vantro. Vælg en begivenhed og søg information og billeder i bøger og på internettet. som handler om krig i Guds navn. Fx var Irak i større eller mindre grad underlagt britisk herredømme fra 1920 til 1958. gav USA og England 56 . at nogle af de voldsomste religionskrige er udkæmpet af netop disse tre religioner. OPGAVE N Lav en mindre skriftlig opgave. USA er de nye korsfarere og staten Israel er den gamle fjende fra Medina. ser de det som en forlængelse af denne krig. hvortil Muhammed og hans tilhængere var flygtet fra Mekka. offensiv religion.

og så vil du kun finde onde og umenneskelige ting. Derudover er fattigdom og sociale problemer uden tvivl med til at forstærke hadet til de velstillede lande i Vesten. hvad nyt Muhammed har tilført. Dette er et godt eksempel på. han prædikede”. var professor i dogmatik ved flere tyske universiteter. at islam – endnu engang – blev beskrevet som krigerisk. såsom hans ordre til at bruge sværdet til at udbrede den tro. 57 . i en tale citerede en samtale mellem den kristne byzantinske kejser Manuel II og en persisk lærd.særdeles gode olieaftaler frem til Den iranske Revolution i 1979. Hans brede teologiske forfatterskab gjorde ham til en af den romersk-katolske kirkes mest respekterede teologer samtidig med. krig og mission. hvordan religioner kan komme i konflikt over spørgsmål som vold. da pave Benedikt 16. Paven citerede følgende: “Vis mig. at paven opførte sig som en korsfarer for kristendommen. Denne samtale fandt sted i 1391. Store dele af den muslimske verden brød sig ikke om. Mange muslimer følte sig stødt og mente. OPGAVE N Pave Benedikt 16. inden han blev pave i 2005. OPGAVE M I september 2006 kom det til en alvorlig krise mellem kristendommen og islam. at hans markant konservative linje mødte stærk kritik fra forskelligt hold.

den danske mentalitet og den danske historie. hvilket er indholdet i begrebet integration. er det forventningen. der er styrken. hvis de skal gøre sig håb om overhovedet at blive integreret. at de tilrejsende skal indordne sig under de gældende normer og traditioner. men på begge parters betingelser. L Assimilation S I L Integration S I Assimilation Her er det synspunktet. kaldes assimilation. Således bliver adgangsbilletten til integrationen meget konkret: bestået eller ikke-bestået. At nye borgere skal tilpasse sig det eksisterende. som de fleste danskere gør.KULTURMØDE Integration L = Landets kultur S = Landets samfundsstruktur I = Indvandrerkultur Før integration TEMA 3 INTEGRATION I mødet mellem forskellige kulturer tales der meget om integration. Når mennesker fra fjerne lande af den ene eller anden grund flytter til Danmark. Sagt med andre ord. og hvilken karakter skal den have? Meningerne er delte. L S I Ikke-integration L Akkomodation S I L I S I Integration Modsat er der det synspunkt. I nogle lande. I spørgsmålet om religiøs overbevisning. Her er overbevisningen. fx Holland. at det netop er forskelligheden. Integration skal foregå. så rejser spørgsmålet om integration sig. De skal lære sproget og derudover have en viden om og forståelse for det danske samfund. Det skal selvfølgelig ske under gensidig respekt og overholdelse af de grundlæggende demokratiske principper. at de ikke i udpræget grad lufter den i hverdagen. så skal de nye danskere langt hen ad vejen afskrive dele af deres egen kultur og leve. Kulturerne kan lære af hinanden og inspirere hinanden under samme samfundsstruktur. 58 . skal nye borgere bestå en særlig prøve. at forskellige kulturer kan leve side om side. Men hvad forstås ved integration? Hvilke roller skal de involverede kulturer spille i integrationen? Hvordan skal den foregå. selvom der naturligvis er religionsfrihed i landet.

man kommer til. 3. OPGAVE O Diskuter følgende spørgsmål: • Hvor meget kan man forlange. som mener. Bemærk rosetten på studenterhuen. hvor de er og ikke ved at invitere dem til Danmark. De skal rejse hjem til deres område.En muslimsk studine. 2. Er der krig og nød i fremmede lande. at tilflyttere indordner sig? • Hvor meget skal de oprindelige indbyggere i landet strække sig i mødet med nye borgere i samfundet? • Skal man overhovedet indordne sig og strække sig? • Skal kulturerne overhovedet blandes? OPGAVE P Ikke-integration Endelig er der danskere. hvordan integration skal foregå. Mennesker fra andre kulturer skal dybest set ikke være i landet. så det passer til egne idealer. Akkomodation Mellem disse yderpunkter findes der naturligvis andre forståelser af. 59 . 4. almindelige danskere foretrækker. Kulturmøde er noget. Noter svarene og lav statistik på dem. Assimilation Integration Ikke-integration Akkommodation. Man ønsker altså at ændre det samfund. Brug grundbogens tekst. hvilket af de fire syn på tilflytteres indlemmelse i samfundet. at man som tilflytter hverken vil assimilere eller integrere sig. OPGAVE O · P Opsøg tilfældige mennesker på gaden og undersøg. Dette kaldes akkommodation. at der slet ikke skal foregå nogen integration. Forklaringer læses højt for de mennesker. når I kommer hjem. Lav fire ultrakorte forklaringer på: 1. der skal interviewes. der foregår på afstand og ikke ved at bosætte sig hos hinanden. Det kunne også tænkes. skal man hjælpe dem. fordi man i virkeligheden ønsker at drive mission i det fremmede.

som kan oversættes til “Det Islamiske Frihedsparti”. Man kan også vælge at se vigtigheden af integrationen ud fra et økonomisk synspunkt. bliver kultur. som er en streng islamisk lovgivning. var de ikke særlig interesserede i at blive integreret i det danske samfund. Hvis der er lav arbejdsløshed. I stedet flyttede deres familier til Danmark. hvis den integreres i et vestligt. Og måske i endnu højere grad om at få en uddannelse. En vellykket integration? En væsentlig del af en vellykket integration handler om at få et arbejde. så er det ærgerligt at se en gruppe mennesker stå ude på sidelinjen. I disse foreninger var man interesseret i integration. at en amerikaner ikke lærer at tale dansk end at en somalier ikke gør det?” Diskuter både hvad I selv synes. Hvis man “svinger” sammen. at de ville rejse hjem igen. På arbejdspladser og uddannelsessteder mødes mennesker om en opgave. Det skyldtes. at muslimer ikke skal integreres i det danske samfund. Begrund jeres svar! Muslimske syn på integration Hvad angår muslimer i Danmark – som er langt den største gruppe af religiøse minoriteter i landet – kan deres syn på integration kort forklares således: I begyndelsen. Man arbejder for oprettelsen af en selvstændig islamisk stat – et såkaldt kalifat – som ledes af en kalif (Muhammeds stedfortræder som Allahs repræsentant på Jorden). Kom de ind på 60 . Det skete dog ikke. der skal løses. at islam vil blive udvandet. der blev stiftet i 1953 i Palæstina. når de havde sparet nok penge sammen. og hvad I tror den almindelige folkelige opfattelse er. Det er et politisk parti. OPGAVE Q Hizb al-Tahrir Hizb al-Tahrir er en international organisation. demokratisk samfund. I 1990’erne voksede der i Danmark en ny forening frem under navnet Hizb al-Tahrir. fordi mødet med andre mennesker fremmer evnen til at tale sproget og forstå de traditioner.KULTURMØDE OPGAVE Q Diskuter følgende udsagn: “Er det i Danmark mere i orden. men vel at mærke en integration. der har islam som den bærende ideologi. og deres børn begyndte i slutningen af 1980’erne at organisere sig i forskellige foreninger. hvor samfundet anerkender og respekterer deres ret til at være troende muslimer. Denne stat skal styres efter sharia. da de første indvandrere (de såkaldte gæstearbejdere (senere fremmedarbejdere) i 1960-70’erne) kom til Danmark. Organisationen er blevet forbudt i flere lande i Mellemøsten og Europa på grund af fjendtlige udtalelser især mod jøder. der er i det land. At gå på arbejde kan i sig selv være positivt for integrationen. tro og hudfarve mindre vigtigt. man er kommet til. fordi de ikke er integreret i samfundet. De mener. Her var holdningen. fx Foreningen af Studerende Muslimer (FASM).

Man kan derfor påstå. Dagligliv på Nørrebro i København. 61 . stort set uden etnisk danske børn i. I sommeren 2006 forsøgte en skole på Vesterbro i København at lave delte klasser i forbindelse med morgensamling. Den danske folkeskole kan betragtes som et af de allervigtigste integrationssteder.arbejdsmarkedet. når der findes skoleklasser. ville produktionen stige og samfundet blive rigere – forhåbentlig til gavn og glæde for alle i samfundet. og til sidst valgte kommunalpolitikerne i København at forbyde skolen at fortsætte med denne opdeling. hvis flere unge etniske danskere gifter sig og får børn med unge indvandrere og efterkommere af indvandrere. Dette møde kan fjerne de værste fordomme. Det vakte stor debat. Kærlighed er en meget stærk faktor i spørgsmålet om integration. at det hæmmer integrationen. Etnisk danske børn for sig og etnisk udenlandske børn for sig. Det vil givetvis også fremme integrationen. at børn fra forskellige kulturer og med forskellige religioner mødes og lærer at omgås hinanden. I skolen er der mulighed for.

fl. Et hvor danskere med anden etnisk baggrund bosætter sig i de samme boligkvarterer. De to grupper kender ikke hinanden godt nok. ser de samme udenlandske kanaler via satellit (fx Al-Jazeera). Disse to samfund har altså kun et minimum af berøring. Her over for står det almindelige danske samfund. 62 . TV2 m. Man har ikke særlig mange fællesoplevelser. og man lever et almindeligt liv på de stille villaveje og i sportsklubberne. at der i et land som Danmark er ved at vokse to parallelle samfund frem.. mødes i særlige foreninger osv. fx når der købes ind i Netto. DR2. man ser tv-kanaler som DR1.KULTURMØDE Parallelle samfund Der er en fare for. i høj grad taler et andet sprog end dansk. hvor der naturligvis primært tales dansk.

man kender i forvejen.og de føler ikke. vil dette menneske ofte forsøge at forsvare sig selv og sin tro – fx ved at blive mere troende. Det gælder både i større og mindre sammenhænge. Et samfund uden sammenhængskraft er et samfund i begyndende opløsning. man kan kalde sammenhængskraften i samfundet. at medarbejderne ikke opfatter hinanden som fremmede. så er der groft forenklet sagt to måder at håndtere denne nye situation på. så indbyggerne føler. Eller om man er etnisk dansker. hvor det er vigtigt. Det kan forklares ved. Dem giver man ikke gerne slip på. Enten kaster man sig optimistisk ud i de nye muligheder. Man kan sige. kan det være en del af overlevelsen at skabe sig en religiøs identitet. når de isoleres i en gruppe uden alt for meget berøring med resten af samfundet. i hvor høj grad etniske danskere og personer med anden etnisk baggrund snakker sammen. at mennesker bliver mere religiøse. OPGAVE S Gå – om muligt – ud og iagttag på gaden eller i butikker. Eller bliver mere religiøse. I samfundets mindre enheder. der er præget af opdeling. at de er medlemmer af et fællesskab. Som nævnt tidligere er der også en fare for et skolesystem. Som eksempel på en større sammenhæng kan nævnes det at betale skat. at der er en sammenhængskraft i samfundet – og hvor det ikke er så vigtigt om man er jøde. fx en arbejdsplads. 63 . fordi alt det nye virker uoverkommeligt at tilegne sig. Det gælder formentlig både for jøder og muslimer i Danmark som for kristne i ikke-kristne lande. Så når man er en minoritet. At betale skat giver mest mening. at et menneskes tro ofte er meget personlig og bygger på nogle ganske særlige erfaringer helt fra barndommen. der tilbydes. følges ad eller på anden måde laver noget sammen. når de møder en ny og fremmed kultur med en fremmed religion som den dominerende. tyrker eller kineser. Så når der stilles spørgsmålstegn ved et menneskes tro. OPGAVE R · S OPGAVE R Prøv at beskrive andre ting. er det vigtigt. Det hjælper hverken på trivsel og produktion. at de kan bruge hinanden til noget. Religion og tro udgør altså en særlig problemstilling i integrationen i et nyt samfund. når man føler en sammenhæng med det. I forhold til religionerne kan man vove den påstand. Når et menneske af den ene eller anden grund flytter eller flygter til et andet land. Eller også forsøger man at klamre sig til det. at dette problem kan være med til at svække det. Et samfund har brug for denne sammenhængskraft. kristen eller muslim. der får gavn af dem. skattekronerne bruges til og de mennesker.

Den adskiller sig bl. at man lærer hinanden at kende på tværs af religionerne. Hvis der opstår problemer af religiøs eller kulturel karakter. men på 64 . 50 % af byens befolkning i 2011 vil være indvandrere og efterkommere af indvandrere. Og efter sigende er en af gevinsterne. Pakistan og det østlige Afrika. Andre aktiviteter kan være fællesspisning og fodboldkampe mellem præster og imamer. TEMA 4 LEICESTER I den engelske by Leicester finder man et sjældent eksempel på. Den religiøse mangfoldighed vil altså vokse i de kommende år. Man regner med. Formålet var at lære om forebyggelse af konflikter og styrkelse af sammenhængskraften i et multi-religiøst samfund. I det hele taget er det pointen. hovedsageligt fra tidligere engelske kolonier i Indien. hinduisme og sikhisme. at ingen af religionerne kan siges at være dominerende.a. hvoraf de fleste tilhører den anglikanske kirke. Der bor ca. En af grundene til at dialogen fungerer så godt i Leicester kan være. OPGAVE T OPGAVE T Prøv at finde årsager til. at ca. kristne og hinduer mødes jævnligt for at tale sammen – uanset om der er problemer eller ej. Englands mest multireligiøse by. fra katolicismen ved. men der er også en del katolikker. I løbet af 1500-tallet voksede den frem som en mellemting mellem katolicisme og protestantisme. I 2006 var 7 danske biskopper og 13 bestyrelsesmedlemmer fra stiftssamarbejdet ”Folkekirke og religionsmøde” på besøg i Leicester.000 mennesker i Leicester og omkring 40 % tilhører etniske minoriteter. muslimer. hvor man kan kommunikere og forsøge at løse dem. Disse minoriteter fordeler sig på forskellige religioner. Sikher. I den forbindelse benyttede de lokale aviser på et tidspunkt muligheden for at se religion fra den sjove side. at mange forskellige religioner trives godt sammen. Det er et særligt råd. Resten af befolkningen er kristne. mens der på imamernes stod “Allah scores”. at kongen eller dronningen af England er kirkens overhoved og ikke Paven. I næsten 10 år har der i Leicester været et såkaldt inter-religiøst råd. Imamerne vandt 5-0. hvor der på præsternes målmandstrøje stod “Jesus saves”. 300. hvor alle de forskellige religioner mødes i en religionsdialog. så har man et sted.KULTURMØDE Den anglikanske kirke Den anglikanske kirke er den engelske statskirke. Man lavede tegninger. Der er stadig flest kristne mennesker i byen. hvorfor andelen af ikke-kristne mennesker i Leicester forventes at stige i de kommende år. især islam. at kriminaliteten i Leicester er blandt de laveste i England.

Mercury. en del hindu.grund af det store antal ikke-kristne bliver religionerne mere ligeværdige. der kunne tænkes at være imod sådanne møder? 65 . I Leicester er der 28 moskeer. at ytringsfriheden skal bruges ansvarligt. I stedet trykte man en blank side. fordi man ikke ville støde nogle af byens religiøse minoriteter. Måske handler det langt hen ad vejen om den gamle sandhed: Samtale fremmer forståelsen.og sikhtempler og naturligvis mange kirker. Overvej følgende spørgsmål: • Tror du/I. Som Andrew Wingate (Rådgiver for den anglikanske biskop i Leicester) sagde: “Vi dyrker selvcensur. Man er således ikke bange for at give plads til hinanden. men som følge af fællesskab. Det er en by. Til gengæld bragte man ikke de berømte Muhammed-tegninger i den lokale avis. at det på grund af religionsdialogen er lykkes at skabe samhørighed i lokalsamfundet – til trods for stor forskellighed. venskab og ligeværdighed mellem religionerne er brodden taget ud af de traditionelle konflikter. OPGAVE U Mange religioner sætter sit præg på Leicesters hustage. hvor der i høj grad finder et kulturmøde sted. at sådanne møder vil gøre gavn? • Er der nogen. som kan forekomme. OPGAVE U Læs artiklen ”Biskopper: Imam-møder mod terror” (arbejdsark 4). I Leicester ser det ud til. og det gør aviserne også”. Et af hindutemplerne er placeret i en tidligere kirke. Byen har sikkert mange problemer at slås med. Aviserne i Leicester mener. når kulturer og religioner mødes.

fx fattigdom og nød. Der kan også være økonomiske interesser på spil. TEMA 5 KONKRETE KONFLIKTER I konflikter mellem lande og kulturer er der ofte flere problemstillinger til stede. adgang til olie eller andre råstoffer. Der kan være sociale årsager. såsom hvem der skal have magt og indflydelse. 66 .KULTURMØDE Unge fra Kashmir bliver stoppet af indiske sikkerhedsstyrker i byen Srinagar. at en konflikt og måske endda en krig bryder ud. Endelig kan der være religiøse årsager til. Der kan være politiske årsager.

at der var ca. Muslimerne bor især i den centrale del af delstaten omkring hovedstaden Srinagar. Kolonien Indien var på dette tidspunkt sammensat således. mens hinduerne hovedsageligt bor i det sydlige sletteland. Englænderne besad Indien. verdenskrig (1947) deltes kolonien i to selvstændige stater: Det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. at de fik sværere og sværere ved at holde på deres juvel. Overordnet set er der en konflikt mellem det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Efter 2. Resten er sikher. 70 % hinduer og 25 % muslimer. Jammu. Utilfredsheden voksede nedefra i det indiske samfund. 64 % af befolkningen er muslimer. Kashmir Kashmir er et område. men i denne sammenhæng skal der fokuseres på den religiøse konflikt. som gik under betegnelsen “The Brightest Jewel of the Imperial Crown”. som ligger på grænsen mellem Indien og Pakistan. 67 . Konflikten har sine rødder i tiden omkring Englands storhedstid som kolonimagt. at de ville få det endnu værre under et hinduistisk styre end under det britiske. buddhister og kristne. mens 32 % er hinduer. Indisk Kashmir I den indiske del af Kashmir (som hedder Jammu og Kashmir) bor der 7. Indien var Englands stolthed. mennesker (1991). Op gennem første halvdel af 1900-tallet måtte englænderne dog erkende. Derfor krævede muslimerne at få deres egen stat.De følgende eksempler rummer formentligt flere af de førnævnte årsager.7 mio. Indien. Muslimerne var bange for.

at frygten for at blive undertrykt på grund af religionen er en af de væsentligste grunde til. et politisk parti. Både Indien og Pakistan prøver at beskytte deres trosfæller i det religiøst sammensatte Kashmir. Religionen har altså fået en meget central rolle i denne konflikt mellem to lande og to kulturer med forskellige sprog og levevis. Dermed var problemerne dog ikke ryddet af vejen. Nordirland I Nordirland er der tale om en konflikt mellem katolikker og protestanter. Den mest alvorlige konflikt mellem hinduer og muslimer fandt sted i 1989. da der i 1949 blev etableret en såkaldt delingslinje tværs gennem Kashmir. Dette ”rigtige” IRA ønskede gennem bombesprængninger at holde liv i konflikten. Bag kidnapningen stod JKLF (Jammu and Kashmirs Liberation Front) – en militant muslimsk gruppe. I forbindelse med reformationen i 1500-tallet valgte England protes- 68 . nemlig kristendommen. Det er i den forbindelse værd at fremhæve. at over 100 muslimske demonstranter blev skudt af indiske styrker. at ingen af parterne ønsker at give sig. men da Pakistan invaderede Kashmir. at både det muslimske Pakistan og det hinduistiske Indien i dag besidder atomvåben. hvor kidnapningen af en indisk politikers datter førte til. De forskellige fyrster i den gamle koloni kunne selv vælge. og Pakistan kunne ikke bare se til fra sidelinjen. Det kom til kampe. Alt i alt er der ingen tvivl om. I tiden op til i dag er der flere gange blevet raslet alvorligt med sablerne på grund af spørgsmålet om. som i første omgang stoppede. fik det hindufyrsten til at vælge Indien. voksede det såkaldte ”Real IRA” frem. I 1931 blev IRA forbudt og har siden kæmpet videre i form af terroraktioner. 75 % af befolkningen var muslimer. En mindre del af området endte faktisk på kinesiske hænder. hvilket land de ville høre til. Efter at fredsforhandlingerne begyndte i midten af 1990’erne med IRA som deltager. som går under navnet Sinn Fein. I Kashmir var fyrsten hindu.KULTURMØDE IRA og Sinn Fein IRA (Irish Republican Army) blev dannet i tiden omkring den irske frihedskamp 1918-21. Efterfølgende har der været krigshandlinger mellem Indien og Pakistan i 1965 og 1971. til trods for at ca. De mange muslimer følte sig tvunget ind under indisk overherredømme. IRA har en politisk del. Også denne konflikt har sine historiske rødder. Derved var konflikten en realitet. hvad der skal ske med Kashmir. Det er altså et sammenstød mellem to grupper inden for den samme religion. idet Kina er den nordlige nabo. hvor den spillede en afgørende rolle. Fyrsten i Kashmir ønskede egentlig sin helt egen stat. som ønsker uafhængighed af både Indien og Pakistan.

60 % af befolkningen i Nordirland er protestanter. hvor de fik tilbudt katolske jordbesiddelser. Af den grund er det blevet sådan. Efter århundreders gnidninger blev Irland i 1921 en delvis selvstændig stat (endelig selvstændighed fik man først i 1949) med katolicismen som den dominerende trosretning. Den første nordirske premierminister James Craig skulle efter sigende have sagt følgende om Fireårig dreng slår på tromme i forbindelse med Oranje-ordenens årlige march i Nordirlands provins Ulster den 12. Dog måtte man love ikke at gøre krav på det protestantisk dominerede Nordirland. mens 40 % er katolikker. hvorimod Irland forblev katolsk. der udvandrede til især det nordirske område.tantismen. 69 . I 1603 gjorde England naboøen Irland til en koloni. Som følge deraf var der mange englændere. juli. at ca. der blev knyttet tæt sammen med Storbritannien (England).

der levede tæt op ad hinanden. Katolikker havde de dårligste boliger og de dårligste jobs. I 1969 kom det til direkte borgerkrig. da protestanter OPGAVE V Læs artiklen ”Internationale citater: Nordirland” (arbejdsark 5). og der var i virkeligheden to kulturer. 70 . verdenskrig foregik der en vis undertrykkelse af katolikker i Nordirland. Hvordan kommer man i følge artiklen videre i forsøget på at skabe varig fred? Mur i den sydlige del af Belfast. I tiden efter 2.KULTURMØDE Nordirland: “En protestantisk stat for et protestantisk folk” En provokerende udtalelse. men konflikten var tilsyneladende i første omgang løst. som viser nogle af IRA’s faldne. hvorved de var sat uden for indflydelse. Fx skulle man have en ejendom for at kunne stemme – det var der langt flere katolikker end protestanter. der ikke havde. Man gik ikke i de samme kirker og børnene gik ikke i de samme skoler. Men de to religiøse grupper levede side om side uden kontakt med hinanden. Man undgik hinanden.

Denne march er et minde og en hyldest til protestanten Wilhelm af Oraniens (konge af England) sejr i 1690 over den katolske James 2. at katolikkerne ønskede mere indflydelse ved kommunalvalg – det ville protestanterne ikke være med til. Læs og analyser teksten til U2sangen ”Sunday. Fra midten af 1990’erne begyndte en langsom proces hen mod fred i Nordirland. som fortæller om begivenhederne 30. Nordirland står overfor i disse år. Hvert år d. Det skete i 2005. som har repræsentanter fra både katolsk og protestantisk side. og konflikten blev optrappet med nedskydninger af katolikker. (tidligere konge af England). Vurder. i et leksikon eller andre bøger på skolebiblioteket. Skellene skal ophæves. der forhandler om fred. de voksne mødes i foreninger. gør uden tvivl ofte deres bedste. Lyt eventuelt til sangen. så religionen kommer til at spille en mindre rolle. Bloody Sunday” (arbejdsark 6). Et af de væsentligste problemer i fredsprocessen har dog været at få IRA til at aflevere deres våben. Hav særligt fokus på de religiøse årsager til konflikten. Marchen går gennem katolske kvarterer og er derved for mange katolikker en klar provokation. som kan kædes sammen med kristendommen. januar 1972. hvordan musikken understøtter teksten. Dagen blev efterfølgende døbt Bloody Sunday. når man mødes. at det ofte er kommet til optøjer i forbindelse med denne årlige march. Det er i høj grad den udfordring. Vurder også. hvor britiske faldskærmssoldater skød og dræbte 14 katolikker i forbindelse med en borgerrettighedsmarch i byen Londonderry i Nordirland. Læs teksten og find passager. hvilken holdning U2 har til konflikten i Nordirland. information om konflikten i Palæstina. Find. En voldsspiral var etableret – med religionen som en væsentlig del af brændstoffet. Der er blevet løsladt fanger fra begge lejre.angreb katolske kvarterer. De to befolkningsgrupper skal med andre ord integreres. når protestanter og katolikker mødes fredeligt på gadeplan. I årene der fulgte blev britiske soldater sat ind. om ikke en langvarig fred først indtræffer. men spørgsmålet er. Prøv at sammenligne med konflikten i Nordirland og Kashmir. 30. Find derefter passager. hvor man ønsker at høre til og hvad man tror på. OPGAVE V · X · Y OPGAVE X Sangen ”Sunday. OPGAVE Y Der findes andre religiøse konflikter end de to nævnte. På den måde spiller historien ind i religionskonflikten. januar 1972. hvilket har betydet. Den handler om. hvor Sinn Fein opgav væbnet konflikt som mulig strategi. således at børnene kan gå i den samme skole. og de britiske tropper er trukket tilbage. Konflikten i Nordirland handler altså både om nationalisme og tro. som fik IRA (Irish Republican Army) til at ty til terroraktioner i både Nordirland og England. Sangen findes på U2albummet War. unge protestanter gifter sig med unge katolikker osv. hvis det er muligt at få fat i den. 71 . Konfrontationen var et resultat af. Der blev oprettet et lokalt selvstyre. juli gennemfører Oranje-ordenen en march gennem blandt andet byen Portatown. hvorefter katolikkerne svarede igen. Politikere. 12. Bloody Sunday” handler om d.

som lokalt trosfællesskab og som repræsentant for kristendommen. De to største retninger er katolicismen og protestantismen. Katolicismen er størst i de sydeuropæiske lande. 73 står nogle menneskers svar på. Religionskritik At kritisere religion kan være mange forskellige ting. religionen har i samfundet eller at man forkaster al tanke om. at der kan findes noget guddommeligt. fordi kirken og staten i mange år har været tæt forbundne – sådan er det med de europæiske lande. I Det nye testamente bruges ordet i betydningen ’forsamling’ (dvs. I dag kan man i vores samfund kritisere snart sagt alt. Der findes flere retninger inden for kristendommen.a. som værdifundament. 72 . der bliver sagt.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kirke Kirke betyder ’det som hører Herren til’. Det kan også være at forholde sig kritisk til den rolle. dem der er kaldt ud og samlet af Guds ord. som religiøst fællesskab. menighed) eller ’dem der er kaldt ud’. og der findes retninger inden for retningerne. I Danmark og Europa har kristendommen i mange år været den officielle religion og har samtidig haft en meget magtfuld status i samfundene. dvs. Den kristne kirke i Europa Den kristne kirke har eksisteret i 2000 år. Det kan fx være. Harald Blåtand omvendte sig selv og hele Danmark til kristendommen i år 960. mens protestantismen er størst i de nordeuropæiske lande. og den har gennemgået mange forandringer i løbet af disse år. Kirken er af stor betydning for millioner af mennesker bl. Samtal i grupper eller i klassen om forskellige syn på kirken. hvad kirken er for dem. der findes i religionen. Nogle lande kaldes kristne lande. Diskuter udsagnene – hvad er det egentlig. at stille spørgsmålstegn ved nogle af de regler eller fortællinger. OPGAVE A OPGAVE A I boksen på s.

Det er også det sted. I de fleste af de år den kristne kirke har eksisteret. Mandlig historiker Kirken er de kristnes hus. hvor jeg er døbt. at enhver. 73 . Kvindelig muslim hvad man har lyst til og mulighed for. Men sådan har det ikke altid været. Ofte hænger arkitekturen sammen med det omkringliggende miljø. som den vigtigste kraft af alle. Kirken er et sted hvor man finder ro. kristendommen. som vi er og mødes i ritualet. Kvindelig kirkegænger Kirken er et vigtigt historisk rum. der for alvor vovede at sige religion og religiøsitet imod. Først omkring det 20. og som står i modsætning til en ellers flimrende. hvor jeg en dag skal begraves fra. hvor vi kan synke indad. nedad og søge opad i én og samme bevægelse – hver for sig og med hinanden. sangen og ordet. var der nogle. hvor den lineære tid ophæves. steg kritikken af den herskende religion. Mandlig kirkegænger Kirken er mit helle. Kvindelig sognemedhjælper Kirken er det sted.Kirken kan have meget forskellige udtryk. århundrede. at kritikerne ikke længere var truet på livet. beskue eller forholde os. Og i takt med at samfundene i Europa blev mere frie og demokratiske. har den været meget magtfuld og ikke tolereret kritik. Det betyder. Hvad vil det sige at være kirke? Kirken er et rum. Vi behøver ikke præstere. Friheden og demokratiet betød nemlig. konfirmeret og gift. Og give os selv lov til at tro på kærligheden. En oase. som byder på samvær og oplevelser. urolig virkelighed. Vi kan bare være. der giver løft i forhold til hverdagen. når de sagde deres mening. der har stillet spørgsmålstegn ved kirken og religionen. der kunne koste dem livet. og hvor mine børn er døbt og konfirmeret. har været ude i et temmelig farligt ærinde.

himmelfart osv. Den enevældige konge råder over hele statsmagten. har haft meget stor betydning for. som har magten. Oplysningstidens religionskritik handlede bl. Filosofferne stillede ikke spørgsmålstegn ved. om at kritisere religionens forestillinger om undere. Forestillingen om en gud. Tidligere i historien har man ikke på samme måde tænkt mennesket som et individ. Kirkekritik: Kritikken er rettet mod den kristne kirke som institution og kan også være rettet mod kirkens tolkning af kristendommen. Marx betragtede religion. Derfor var disse tanker meget nye og anderledes. OPGAVE B Hvorfor blev kirken i mange år ikke kritiseret? – Skriv forskellige årsager ned og tal om dem. kongen og kirken. Samtidig blev kirken kritiseret for at være alt for magtfuld og rig. som noget mennesket havde opfundet for at kunne holde ud at leve i dårlige sam- Skriv i notatform ned. I disse år opstod der en kritik af kirken og samfundet. mente Feuerbach.a. at religionen var et udtryk for.a. 17001800. Ludwig Feuerbach (1804-72) var en af disse. om. men var i stedet kritiske over for kirken og dens autoritet og rigdom. hvor dårligt samfundet fungerede. at det enkelte menneske skulle være vidende og oplyst og således blive bedre i stand til at være menneske i samfundet. men tilføjede bl. der styrer alt. Enevælde Enevælde betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1500-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. Oplysningstiden Oplysningstiden er en periode i Europas historie fra ca. om der fandtes en gud. Sådanne forestillinger blev dømt ulogiske og ufornuftige. En anden af de berømte tyske religionskritikere var Karl Marx (1818-83).a. 100 år efter oplysningstiden var der flere store religionskritikere i Tyskland.. Findes der institutioner. mirakler.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kritik Religionskritik: Kritikken er rettet mod religion og religiøsitet generelt.a. Tankerne med oplysning handlede bl. OPGAVE B Autoritet En autoritet er den. Feuerbach mente. at behovet for en religion og en gud opstår. fra forskellige filosoffer. Magthaverne. Religion er menneskeskabt Ca. når mennesker føler sig mislykkede eller ufuldkomne. Han var enig med Feuerbach. hjælper på disse følelser. var ikke begejstrede! Oplysningstidens tanker om det enkelte menneske og dets kritik af autoriteterne. bl. men mere som en del af et fællesskab. hvordan de europæiske samfund udviklede sig til demokratier. hvad oplysningsfilosofferne står for i deres religionskritik. der i dag er svære eller umulige at kritisere? 74 .

Når man hører Feuerbach og Marx’ kritik i dag. og han mente. var den revolutionerende og for mange meget provokerende. Nietzsche (1844-1900) var en tysk filosof. OPGAVE C 75 . synes den måske ikke at være så voldsom. Når livet i samfundet behandlede et menneske elendigt. vil religionen ikke længere eksistere. kunne mennesket søge trøst i religionen og tanken om himmerige. Diskuter deres synspunkter. hvor de blev undertrykt af overklassen. Marx’ religionskritik er derfor lige så meget en samfundskritik. at den dag samfundet behandler alle mennesker lige og godt.Filosoffer om religion Marx har udtalt. men da de fremsagde den i 1800-tallet. der erklærede Gud for død og kritiserede kristendommen. OPGAVE C Skriv med dine egne ord ned. hvad Feuerbach og Marx’ religionskritik gik ud på. at “religion er opium for folket”. fund.

Der findes mange forskellige ateister og derfor også mange grunde til at benægte. at Gud ikke kan bevises – det sande er det. nu var en del af folket! Der blev gjort mange tanker om at være et land og et samlet folk. En begrundelse er. høre og mærke. skete der store ændringer i samfundet. at der findes guder. at dem. Ateisme Som direkte modsætning til religion opstod i 1800-tallet en religionskritisk bevægelse. er ophavsmand til dette berømte maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling under vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849. Alle mennesker blev principielt lige i politisk forstand. som man bl. som kaldtes ateisme. En ny tid I 1849 fik Danmark sin første grundlov og samtidig med det. at der eksisterer guder. Det betød. Constantin Hansen. der blev skrevet i perioden. Ateisme betyder ‘ikke-gud’ og ateister tror ikke på.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND En af de danske guldaldermalere. vi faktisk kan se.a. kan se ved de mange fædrelandssange. de tidligere magthavere havde kaldt pøblen. 76 .

Et sådant pres på kirken udefra betød. Efter reformationen i 1536 blev kongen kirkens overhoved. der boede i staten. der sikrede religionsfrihed og trosfrihed i Danmark.Det er også med grundloven. naturligt og uden spørgsmål medlem af statskirken. I 1975 blev forkyndelse kirkens egen sag og skolens opgave blev i stedet at give kundskaber om religion. men fra 1849 fik man altså en valgmulighed. hvorfor den var 77 . og flere og flere danskere rejste til udlandet – fx til østen – og tog en ny religion med hjem. at kirken er folkets kirke. om man ønskede medlemskab af folkekirken eller ej. Tidligere var de. I den nye grundlov var der paragraffer. Kirken og religionen blev noget. og kirken blev en statskirke. at kirken begyndte at fortælle folk. Langt størstedelen af befolkningen – nemlig 98 % – blev dog ved at være medlem af folkekirken. OPGAVE D OPGAVE D Undersøg hvad forskellen er på ”pøblen” og ”folket”. betød store omvæltninger for kirken i det 20. Hvorfor mener du. Kongen overtog meget af kirkens jord og ejendomme. Også i dag er kirken en statskirke. Skriv en definition af ordene trosfrihed og religionsfrihed ned og snak om begreberne – hvad er egentlig forskellen? Hvad skal vi med religion og kirke? Den voksende kritik af kirke og religion. som kunne udfordre folkekirken. der var en folkekirke? Begrund og diskutér i grupper eller i klassen. og samtidig blev det almindeligt at forholde sig kritisk til Gud. Kirkerne var heller ikke så velbesøgte. at det enkelte menneske fik mulighed for at vælge. Ordet folkekirke lyder dog noget anderledes og mere demokratisk end statskirke. Det betød. Man talte om “de tomme kirker om søndagen” – og hvordan kunne kirken være en folkekirke. Der opstod andre trossamfund. samt vedtagelse af grundlov og demokrati. når folket ikke dukkede op? Samtidig blev flere andre religioner mere tydelige i Danmark. at der opstod et behov for. En del muslimske flygtninge og indvandrere kom til Danmark og medbragte deres tro. at man har haft brug for en kirke. århundrede. at kirken blev til en folkekirke. Indtil 1975 havde det været skolens opgave at forkynde kristendommen for alle børn i skolen. man kunne diskutere og stille spørgsmålstegn ved. fordi det betyder. religion og kirke.

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND I sidste del af det 20. at folk stadig var medlemmer af kirken. Samfundet følger mere eller mindre kirkeåret ved at holde fri og lukket på kirkens helligdage. vigtig. århundrede talte man meget om “de tomme kirker”. 47). I ikke-sekulariserede samfund er faktisk alt omfattet af det religiøse (se også s. som eksisterer hver for sig. På trods af udfordringerne og kriserne forblev langt de fleste danskere medlemmer af folkekirken. Alle medlemmer betaler derudover kirkeskat. Da kirke og stat har været ét siden 1536 er det en stor diskussion og beslutning. hvordan den forholdt sig til andre religioner og deres tilstedeværelse i Danmark. Præstene er ansat af staten og får udbetalt deres løn af staten. Stat og kirke Stat og kirke er tæt forbundet i Danmark. om kirken fortsat skal være en statskirke eller om kirke og stat skal skilles ad. er begrænset. Vi har en kirkeminister. at det hellige forsvinder ud af samfundslivet. der har tilsyn med kirken. I dag diskuteres det meget. Kirken måtte også finde ud af. og landets regent er selvskrevet medlem af kirken. I sekulariserede samfund er der to ”verdener” – en religiøs og en ikke-religiøs. og hvorfor det var vigtigt. Sekularisering Sekularisering betyder. 78 . Kirkens autoritet er ophævet og dens indflydelse på samfundet og det enkelte menneske.

Ovenfor ses The Screaming Pope fra 1953. . der er malet af den engelske kunstner Francis Bacon.Kirken og religionen er i dag noget. man både kan diskutere og stille spørgsmålstegn ved – også inden for billedkunst.

og det er heller ikke altid. at den danske folkekirke er kendetegnet ved. at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. 80 . Det er fordi. i debatbøger og i medierne vil man kunne læse mange forskellige syn på troen i den danske folkekirke. Disse fortolkninger er løbende til diskussion. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det. at der er enighed om det grundlæggende. Indre Mission Indre Mission er stiftet i 1861 og er en folkekirkelig missionsbevægelse. Indre Mission laver missionsarbejde. i menighedsråd. at der er enighed om. Diskuter i klassen fremstillingen af Gud og kærlighed i Lindhardts artikel. OPGAVE E Forskellige retninger Præsterne i folkekirken er lige så forskellige. som alle andre mennesker er. Der er en generel enighed om. at der er plads til mange forskellige fortolkninger af kristendommen. og har fokus på fromhed og levende. personlig tro. Disse kaldes for teologiske retninger. Man vil også kunne læse forskellige syn på kirken. hvor rummelig folkekirken kan og skal være. når blot der er enighed om det grundlæggende. Hvad kan kritiseres i artiklen? TEMA 1 DEN RUMMELIGE FOLKEKIRKE Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. hvordan Gud beskrives og forstås af biskoppen. Der findes et utal af måder at betragte og forstå kristendommen og kirken på. Til gudstjenester i kirkerne. Indre Mission har et konservativt. fundamentalistisk syn på Bibelen og holder på kirkens gamle traditioner og værdier. hvordan kærlighed skal forstås og hvilken betydning det har i kristendommen. der ønsker at genkristne samfundet. Undersøg artiklens fremstilling af. Men det er ikke altid.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND OPGAVE E Læs artiklen af Jan Lindhardt (arbejdsark 1) og skriv ned. at der skal være plads til uenigheder.

a. Leif Bork Hansen har flere gange været med til at skjule flygtninge. grundtvigianisme m. teologiske retninger og disse eksisterer side og side i den danske folkekirke. bøger fra skolebiblioteket og internettet. Herhjemme har vi også forskellige kristne. OPGAVE G OPGAVE G Læs artiklen om Leif Bork Hansen (arbejdsark 3) og forklar. hvilket er ulovligt. der egentlig er blevet udvist af Danmark. OPGAVE F OPGAVE F Undersøg mere om. han kunne gøre. fx når nogle sager kommer i medierne. fordi han følte.fl. Tidehverv. hvilket bl. Sammenlign de tre retninger. Det har han gjort. og afprøv mange forskellige argumenter. som han gør. Tidehverv og Grundtvigianisme er – brug leksika. Af og til kommer uenighederne meget tydeligt frem. Prøv at finde så mange argumenter som muligt for og imod Leif Bork Hansens handlinger og skriv dem ned. at det var det eneste rigtige. hvor man vender tilbage til en fundamentalistisk form for kristendom. Diskuter derefter i grupper eller i klassen. Skal man altid hjælpe mennesker på flugt? 81 . hvad Indre Mission. Fx ser man i nutidens USA en styrkelse af den konservative teologi.Forskellige teologiske bevægelser har spillet en rolle på forskellige tidspunkter i historien. der udfører abort. hvorfor I tror. har medført attentater på abortklinikker og læger. Som eksempler på teologiske retninger i folkekirken i Danmark er Indre Mission. Undersøg også. fordi han har et særligt syn på. selv om de er uenige om mange ting. Tidehverv og grundtvigianismen er blevet kritiseret for (arbejdsark 2). hvad der er hans pligt som præst og som menneske. En præst ved navn Leif Bork Hansen har flere gange været i medierne. hvad Indre Mission. han handler.

at mennesket intet selv kan gøre for at få frelse. digter og pædagog og hans syn på kristendommen var mere positivt end tidligere tiders: Hans menighed skulle lære og høre om håbet i kristendommen og glæden ved livet og opstandelsen. Den første udgave af tidsskriftet kom i 1926. der er blevet diskuteret meget og der er vidt forskellige holdninger til sagen. De mener. og at kirkelig velsignelse eller vielse er helt uacceptabelt. I dag kan homoseksuelle få velsignet deres partnerskab i kirken. Den foregår 1) i ægteskabet 2) mellem en mand og en kvinde. at kirken skal rumme alle mennesker – både heteroseksuelle og homoseksuelle: Grundtvigianisme Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning. Disse præster vil have. Mosebog til Johannes Åbenbaring. afvises af Biblen. kan vi se to elementer i den kærlighed/seksualitet. Spørgsmålet om vielser af homoseksuelle i folkekirken er noget. så der i kirken bliver ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle? Eller er vielser af homoseksuelle helt uforenelige med Bibelen? Et flertal i Folketinget vil ikke ændre lovgivningen og tillade kirkelige vielser af homoseksuelle. som heteroseksuelle kan. og at velsignelse af et ægteskab udelukkende gælder for mand og kvinde.a. Al anden seksualitet. Selve vielsen kan altså ikke foregå i kirken. politiker. De mener. Homoseksualitet opfattes som forkert og unaturligt. at homoseksualitet ikke er foreneligt med kristendommen og Bibelens ord. som Gud accepterer. som ikke er mere. der bygger på Grundtvigs opfattelse af kristendom. Indre Mission og Luthersk mission) har udgivet en folder. frelsen er alene Guds ansvar.” I denne folder gøres det meget klart. Nogle præster fra kirkens højrefløj er imod vielse af homoseksuelle. med mindre ønsket kommer fra kirken selv – og kirken er slet ikke sikker på.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Tidehverv Tidehverv er egentlig et dansk teologisk tidsskrift. men er også navnet på en retning inden for dansk teologi. Præster fra kirkens højrefløj (bl. 82 . hvad den mener og ønsker. hvor de videregiver deres holdninger til homoseksuelle: “I hele Biblen fra 1. Man kan i stedet få vielsen ordnet på rådhuset og efterfølgende blive velsignet i kirken. at Bibelens ord om homoseksualitet er forældede og tilhører en tid og en kultur. Men de kan ikke blive gift/viet på samme måde. Homoseksuelle i folkekirken Er tiden inde til kirkelige vielser af homoseksuelle. hvis den enkelte præst ønsker at foretage en sådan. som falder uden for denne ramme. historiker. Tidehverv mener. Grundtvig var præst. at Bibelen forbyder sex mellem to af samme køn. Andre præster i folkekirken mener noget ganske andet.

83 . Fra “Danske præster og biskopper om kirkelige vielser af homoseksuelle” Uenigheden om homoseksuelle i kirken er et godt eksempel på. Hvordan kan uenigheden om homoseksualitet skabe stor splittelse i kirken? Overvej og diskuter. Det er uholdbart at fortsætte den nuværende praksis. hvad den vil. Læs artiklerne højt for klassen og forhold jer til dem. Det er halvhjertet. hvad de fortæller om synet på homoseksuelle mennesker.Fundamentalistisk skriftsyn Fundamentalistisk skriftsyn er. når troende forstår deres hellige skrifter som helt sande og ufejlbarlige. om noget i Bibelen kan blive forældet og ikke gælde mere? Skriv en artikel for og en artikel i mod et vielsesritual af homoseksuelle i kirken. hvor vidt forskellige holdninger. Alle større religioner har i dag tilhængere. som kan betegnes som fundamentalister. “Der er ingen tvivl om. 82 og 83 grundigt og diskutér. at spørgsmålet om en kirkelig velsignelse/vielse af bøsser og lesbiske deler vandene i kirkelige kredse. Under alle omstændigheder må højrefløjen gøre op med sig selv. Dog er netop spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder i kirken noget. der virkelig splitter de to fløje og hvor uenigheden måske en dag kan føre til splittelse. at Folkekirken tillader bøsser og lesbiske at være præster i Folkekirken – og at bøsser og lesbiske kan få deres partnerskab velsignet i kirken – hvis ikke man samtidig vedtager et autoriseret ritual og åbne for registrering af homoseksuelle par i kirken"(Ivan Ebbe Larsen). Den henviser til skriften og traditionen. Den kirkelige højrefløj har markeret sig klart i debatten og har truet med kirkesplittelse. OPGAVE H Diskuter. OPGAVE H Læs de to citater på s. hvordan I synes det passer med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. der rummes i folkekirken. og Folkekirken må tilsvarende finde ud af. Men højrefløjen har også besvær med kvindelige præster og er alligevel forblevet i folkekirken. hvor meget den kan tåle.

Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde.a. Efter reformationen i 1536 skete der en meget vigtig ændring i forholdet mellem stat og kirke: Kongen blev kirkens formelle overhoved.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 2 KIRKEN I STATEN Siden kristendommen kom til Danmark omkring år 1000. Disse bestemmelser viser. at dronningen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Folkekirken og grundloven Grundloven. som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. når det handlede om magten i samfundet. men de er også udtryk for. indeholder bl. at kirken er en statskirke. der stemmer med deres overbevisning. Kirken havde den klare fordel at have “gud på sin side”. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. Senere overgik al kirkens ejendom til staten. Med grundloven af 5. De syv paragraffer i loven lyder således: § 4. 84 . Med disse bestemmelser forpligtigede staten sig til at understøtte kirken. juni 1849 kom der helt konkrete bestemmelser om kirken og dens placering og rolle i staten. § 67. hvordan staten i Danmark betragter kirken. og staten overtog mange af kirkens ejendomme og meget af kirkens jord (hvilket var temmelig meget: 40 % af Danmarks landbrugsjord). Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. der er Danmarks forfatning. § 6. har kirke og stat været hinandens konkurrenter. § 66. der er underlagt loven og det demokratiske styre. I grundlovens § 6 står. syv bestemmelser om folkekirken og andre religionsforhold. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. dog at intet læres eller foretages.

Grundloven En forfatning eller en grundlov indeholder de grundlæggende bestemmelser for statens organisation og styre. § 70. hvad hans vigtigste pointer er. om: • • • • • • Læs uddraget af interviewet med religionshistoriker Tim Jensen (arbejdsark 4). der er medlemmer OPGAVE I Argumenterne for. OPGAVE I Stat og kirke i dag Man må altså tro. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. § 69. Særligt § 4 fortæller. at kirken og staten fortsat skal være forbundne. om folkekirkens særstatus skal bibeholdes eller om stat og kirke helt skal skilles ad. som er hans egen. som man vil i Danmark. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. 80 % af befolkningen. De to institutioner har været en del af hinanden i så mange år. Det diskuteres i perioder bl. og skriv ned. manglen på lighed mellem trossamfundene religionen er for tæt knyttet til stat og dermed politik folkekirken er en væsentlig og bevaringsværdig del af dansk kultur og danske værdier folkekirken egentlig er folkets kirke folkekirken er for rummelig til at være en egentlig kirke folkekirkens betydning for de ca. at folkekirken og den evangelisk-lutherske tro har en særstatus. at der ikke er religionslighed i Danmark. ødelægger man dem begge. hvis det er knyttet til folkekirken og det værdigrundlag. At kirken og staten i mange år har været forbundet er et hyppigt fremført argument: at Danmark kun kan forstås som Danmark.a. Alligevel er der en særlig forbindelse mellem folkekirken og staten.a. Diskussionen handler bl. er mange og forskellige. i kirke. men man er ikke tvunget til at være medlem af noget trossamfund. Forfatningen indeholder love og rettigheder. 85 . Forsøg derefter at argumentere for det modsatte synspunkt – at kirke og stat fortsat skal være forbundne – og vurder hvilket argument. Det betyder. som kirken har. at hvis man skiller de to ad. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den. politik og medier. der er det stærkeste.§ 68.

holdning og tro. som det gør. at staten vil gå til grunde. Han mener. Der var så at sige ikke nogle alternativer – de kom først netop fra 1850’erne og op gennem det 20. som kunne tilbyde noget andet end kirken. Hvad viser diagrammet? Diskuter forskellige bud på. er fortaler for at stat og kirke er forbundet. hvorfor det ser ud.fl. hvis den ikke har (folkekirkens) værdier at læne sig op ad. Diskuter. om I mener det kunne ændre sig og hvorfor/ hvordan? 86 .KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Gudstro i Danmark Andel af danskere. Kirken blev udfordret af kritik og af nye trossamfund. århundrede. der sammen med mange flere. der siger. OPGAVE K · L · M Kilde: "Gudstro i Danmark i 50 år – et tværfagligt forskningsprojekt” Morten Thomsen Højsgaard m. 1948 1970 1981 1990 1999 2003 80 % 60 % 53 % 59 % 62 % 62 % “Uden værdi. OPGAVE J Forhold jer til citatet af Jan Lindhardt: “Uden værdi. holdning og tro. OPGAVE J Kirken i tal Omkring 1850 var 98 % af den danske befolkning medlem af folkekirken. går det ikke” skriver biskop Jan Lindhardt. at de tror på Gud er faldet drastisk fra 1948 til 2003. går det ikke”. Hvad betyder det egentlig? OPGAVE K Lav et søjlediagram. der viser folkekirkens medlemstals fra 1990-2005 (arbejdsark 5).

87 . Lav jeres egen undersøgelse i klassen (og evt. at de tror på Gud er faldet så meget siden 1948. mens 62 % tilkendegav. at de troede på Gud – hvordan kan det hænge sammen? Kan man være medlem af en kirke/et trossamfund uden at tro på Gud? Hvis ja: Diskuter hvilke begrundelser. I 2003 var 83. der ellers kan være for at være medlem? OPGAVE M Læs artiklen ”Folkekirken går fortsat tilbage” og skriv ned i kort form. Diskuter og sammenlign synspunkterne med jeres egne.8 % medlemmer af folkekirken. parallelklassen): Hvor mange er medlem af et trossamfund? Hvor mange er medlem af folkekirken? Hvor mange tror på en gud? Opstil resultatet i procenter og sammenlign med tallene på kopisiden. der siger. hvad sociologen og samfundsdebattøren Henrik Dahl og teologen Kaj Bollmanns synspunkter er (arbejdsark 6).OPGAVE L Diskuter hvorfor antallet af danskere.

provster og præster også noget at skulle have sagt. som foregår ved de traditionelle gudstjenester – gudstjenesterne kan virke gammeldags og kedsommelige. Nogle præster og kirker er gået i gang med at gøre noget ved sagen. Spørg evt. fem forskellige mennesker og inddrag deres svar i jeres diskussion. og det kan være trygt at vide. så er der ingen kirke. hvordan kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum gøres mere moderne? EN MODERNE KIRKE? En kirke. hvordan kirken skal fungere og der vælges et menighedsråd hvert fjerde år. 88 . Derudover har biskopper. der beskylder kirken for at være umoderne og kedelig. der er 2000 år gammel. Har kirken ingen medlemmer. der har ansvaret for den enkelte kirke. Kommer man i kirken en gang i mellem. der kommer i kirken. at kirken skal være. Men der er også mange. brugerne af kirken. Mange af dem er genkendelige og måske uundværlige for dem. Menighedsrådet repræsenterer menigheden. og hvem bestemmer over kirken? I dagligdagen er kirken en institution. der har lyst til at komme i kirken. OPGAVE N Kom med konkrete tanker og ideer til en modernisering af kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum. og for ikke at henvende sig til dem. skriv og tegn jeres ideer ned. bærer på mange traditioner og regler. Også i andre trossamfund.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 3 OPGAVE N Diskuter og skriv ned. der er styret af politikere i Folketinget og embedsmænd i Kirkeministeriet. Folkekirken Dronning Folketing Kirkeministerium Biskop Provst Præst Menighed Stiftsamt Provstiudvalg Menighedsråd Hvem har lavet kirken? Ja. hvad der foregår. Kan der være problemer ved at gøre gudstjenester moderne? Diskuter og begrund. der er nødt til at have en menighed. De forsøger at møde de unge og gøre kirken til noget andet end det traditionelle. samtidig med at den følger visse fælles regler. kan unge mennesker godt føle sig sat uden for det. Andre mener. ved man nogenlunde. Det er naturligvis et rigtig stort problem for kirken. fx islam og jødedom. hvem har egentlig lavet kirken. dvs. Der er centrale regler for. som den altid har været. så kirkebesøget bliver en pause fra hverdagslivet. Hver enkelt kirke fungerer derfor på sin egen måde.

fx at præsten prædiker over en tekst.De gamle regler. Kirken er altså skabt af elementer fra de gamle tekster. mens kirken er blevet til. ritualer og traditioner. om folkekirken bør forandre sig eller ej. 88. OPGAVE O Udendørs gudstjeneste i Dyreborg Skov ved Faaborg. som er en bøn. at dåben er indstiftet af Gud selv. og som menes at være Jesus’ egen bøn. Andre traditioner har kirken taget til sig op igennem historien. Hvad ville være godt/skidt ved det? 89 . Dåben er også et af de meget gamle ritualer. OPGAVE O Undersøg de forskellige instanser i diagrammet på s. og at man bliver viet i kirken. er opstået. og i kirken mener man. fx brugen af Fadervor. som findes i kirken. Diskuter. at der synges fælles salmesang. Nogle traditioner er meget gamle. der står i Det nye Testamente. traditioner. dogmer og trends i forskellige historiske perioder.

Men det er vigtigt. Det 2000-årige gamle kristne budskab kan vi stadig bygge vores liv på. Denne type gudstjeneste er tilrettelagt af og for unge mellem 13 og 17 år. der henvender sig direkte til børn og unge. han mener. Læs citatet af sognepræst Per Ramsdal. at vi formidler dette budskab ind i den tid. Børn og unge i området kan henvende sig til kirken. til at tænde et lys for fred og til at samle tankerne. og diskuter. har kirken besluttet sig for at bibeholde den kirkelige tradition med ikke at klappe. Der er både plads til at tale sammen. når gudstjenesten er forbi. Til gengæld får bandet normalt lov til at spille et par ekstranumre. Er I enige? Begrund. hedder Per Ramsdal og hans tanke er. og det er der jo heller ikke nogen grund til at gøre. som vi taler. at budskabet ikke bliver modtaget. hvis de gerne vil være med til at arrangere gudstjenester. hvor der gerne må klappes. Gudstjenesten består af happenings. Selvom tilskuerne normalt klapper efter numrene. og i det sprog. Sognepræsten.” Fra “Ungdomskirke – ideer og inspiration fra Brorson Kirken” af Per Ramsdal OPAVE P OPGAVE P Diskuter initiativerne i Brorsons Kirke på Nørrebro. der startede kirkens initiativer for børn og unge. “Jeg er meget bevidst om. Ellers er der stor fare for. 90 . vi lever i – og ind i den kultur. der kaldes freestylegudstjeneste. at vi ikke kan skrive Bibelen om. bønneskrivning på SMS. også her i et nye årtusind.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Brorsons Kirke Brorsons Kirke på Nørrebro i København laver gudstjenester og kirkelige arrangementer. at der i Brorson Kirke skal opstå møder mellem børn og unges moderne og nutidige liv og kristendommen. rap og hiphop mm. Kirken arrangerer også rockgudstjenester. når rockbands spiller. hvad det er. der er en 2000 år gammel religion. Fx har kirken en gudstjeneste. Mange af ideerne til gudstjenesterne kommer således fra børnene/de unge selv. forskellige aktiviteter rundt i kirkerummet. hvor rockbands spiller og præsten taler mellem numrene. vi har.

.

dåb. der finder sted her i landet eller om bord på skibe eller luftfartøjer. § 2. Anmeldelse af fødsel skal foretages af barnets forældre. fx gudstjenester. Stk. konfirmation. sammen med sognepræsten. TEMA 4 KIRKEN – ET HUS I BYEN I næsten alle byer i Danmark findes en eller flere kirker. vielser og begravelser. for barn uden for ægteskab af moderen. at det almindelige møde med statskirken ofte foregår i en lokal sognekirke. Desuden Krogstrup Kirke ved Frederikssund er opført i det 12. står for vedligehold. ansætter personalet i kirken og er repræsentanter for sognets borgere. som hører til kirkens arbejde. hvis første ankomststed derefter er en dansk havn eller lufthavn. Fødsler og dødsfald. men først og fremmest at forkynde den evangelisk-lutherske kristendom. I hver kirke er der et menighedsråd. Kirken skal også gennemføre de ritualer. den lokale kirke. Anmeldelse af dødsfald skal foretages af afdødes ægtefælle. Menighedsrådet leder. skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger. Selv om sognekirken er en del af statskirken. 2. hvis samlivet bestod. er den også en selvkørende institution i byen. Det betyder. 92 . Et menighedsråd skal bestå af mindst seks og højst femten medlemmer Kirkens opgaver Kirkens opgaver er mange. og ellers af hans børn over 18 år eller af hans forældre i den nævnte rækkefølge. der er demokratisk valgt af borgerne i sognet.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Lov om anmeldelser af fødsler og dødsfald § 1. Den lokale kirke eller sognekirken har frihed til at være sig selv og gøre flere ting på egen måde. århundrede.

En del af præstens arbejde er at have kontakt til det omgivende samfund. står for gudstjenesterne og skriver prædikenerne. at selve kirkerummet og kirkens omgivelser vedligeholdes og renoveres. Kirken skal også sørge for. 93 .a.står kirken for et administrativt arbejde vedrørende anmeldelser af fødsler og dødsfald i Danmark. at han eller hun har læst teologi på universitetet og bagefter gået på pastoralseminariet. Præstens arbejde er derfor også at øve sjælesorg og at samtale med mennesker. Præstens arbejde En præst er uddannet teolog og det betyder. Præsten leder og udfører alle kirkelige handlinger og ritualer i kirken. som trænger til det. Stavnsholt Kirke i Farum er tegnet af den berømte arkitekt Otto von Spreckelsen og bygget i 1981. ved at tilbyde hjælp til folk. bl. der er leder af kirken og derfor er den enkelte sognepræst en vigtig person for kirken og dens virke. En præst har tavshedspligt. I samarbejde med menighedsrådet er det som oftest præsten.

fx ved sygebesøg. der ønsker at deltage i traditioner og ritualer forbundet med den kristne tro. Men en del af præstens tjeneste foregår også mere bag kulissen. Forsøg at finde argumenter for begge dele. samtaler. Der kan være børneog ungdomsaktiviteter som klub. konfirmandundervisning mm. OPGAVE Q Læs artikel ”Kirken lever ikke kun om søndagen”(arbejdsark 7). Mange kirker har mange aktiviteter og fungerer på mange måder som forsamlingshus. Hvad betyder artiklens overskrift? Hvad er kirken for et hus? Kirken er et sted for kristne. Men det kan også være meget mere. En stor del af præstens arbejde er altså offentligt og synligt – gudstjenester. kirkelige handlinger. OPGAVE Q Hvorfor gør kirken sig disse anstrengelser for at få folk i kirken? Diskuter. hjemmealtergang. Det er et hus for dem. om kirkens aktiviteter er gavnlige og/eller skadelige for kirken. 94 .KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Sammen med dåben udgør nadveren den evangelisk-lutherske kirkes hellige ritualer. der ønsker at få forkyndt kristendommen og derfor er kirken Guds og menighedens hus. Flere kirker arrangerer også foredrag og forskellige kirkekoncerter. kor og cafémøder og der kan være babysalmesang for forældre og deres små børn.

De to største trossamfund efter kristendommen er islam og jødedommen.Andre former for trossamfund i landskabet I Danmark er der over 80 forskellige godkendte trossamfund. hvordan der ser ud og hvad der foregår (arbejdsark 8). har det bl. Det største kristne trossamfund er dog folkekirken. Det jødiske samfunds religiøse overhoved. Mange steder i landet findes der moskeer.a. En imam holder prædikener i forbindelse med fællesbønnen. De fungerer først og fremmest som bederum. men de danner også ramme om religiøs undervisning. hvem der kommer der. Undersøg hvad der foregår. og fremstår udadtil ikke som moskeer. men indtil videre kun en enkelt. og mange af disse holder til i deres bedehuse. der leder bønnen’. OPGAVE R OPGAVE R Besøg den lokale kirke og/eller moske (om muligt synagoge eller tempel). Synagogen er altså både et religiøst og et socialt hus. lejligheder. Derudover underviser og vejleder han i religiøse spørgsmål. De danske jøder har i dag kun en synagoge i Danmark. Ordet synagoge betyder ‘forsamlingshus’. overrabbineren. 95 . Der er gudstjeneste tre gange om dagen. Når et trossamfund er godkendt. ret til at vie medlemmerne. som findes i København. fredagsbøn og kan vejlede menigheden i den islamiske livsførelse. der er blevet bygget som moske. der dog af mange opfattes som ikke-muslimer. Oftest har moskeer til huse i villaer. vielser. I de fleste moskeer er en imam tilknyttet. Imam er betegnelsen på ‘den.lign. Den ligger i Hvidovre og tilhører trossamfundet Ahmaddiya. Men der er naturligvis også andre godkendte religioner i Danmark. men langt de fleste mennesker kommer til gudstjenesten lørdag morgen. Efter denne gudstjeneste er der ofte fællesspisning og samvær. Synagogen besøges af jøder fra hele landet. sammenkomster og begravelser. står for de religiøse ritualer såsom omskærelse. Langt størstedelen af de godkendte trossamfund er kristne under en eller anden form. Det kan være enten en af de ældste og erfarne i meningheden eller en særligt uddannet imam. bryllup og begravelse. gamle forretningslokaler o. kaldet ’en retslærd imam’. hvor han lærer børn og voksne af begge køn at læse Koranen på arabisk. Imamen kan også holde koranskole.

er: penge. Kan man slet ikke styre sig i forhold til de fristelser. opmærksomhed. lykke. Mennesker fristes af forskellige ting. mennesker begærer. og fordi nogle is samtidig indeholder fedt. at is også er usundt pga. de fristes af. hvad I hver især har været fristet af og fået eller ikke fået. der lancerede en ny serie af is. At falde for en fristelse kan føre én på afveje og få negative konsekvenser. Hvad er fristelse? En fristelse er normalt noget attraktivt. magt. man møder på sin vej. der smager sødt og godt. Et af de tydeligste eksempler på dobbeltheden i begrebet fristelse kunne for nogle år siden ses i en reklame fra isfirmaet Frisko. at man er blevet slave af sit eget begær. og fordi is tilfører kroppen sukker. Modsat forbindes fristelser også ofte med noget dårligt. tryghed. sex. som de godt kunne tænke sig. Mange mennesker fristes med jævne mellemrum til at købe en is. 96 . Faktisk minder det mere om det. som spiller på ideen om de syv dødssynder. Således er der inden for de seneste år opstået et nyt begreb i dansk sprog – powershopping – som dækker over. Samtidig ved de fleste udmærket. at man på rekordtid bruger et hav af penge på ting. OPGAVE A Giv i fællesskab eksempler på. Nogle af de mest typiske ting. som var navngivet efter middelalderens dødssynder. som ofte er ligegyldige for én.. Og at være begærlig opfattes almindeligvis ikke som noget positivt. fordi det giver en behagelig kulde i munden på varme sommerdage. I værste fald kan overdreven indtagelse af sukker og fedt nemlig føre til både sygdom og død. eller fordi man vurderer. man i middelalderen kaldte dødssynder. mad. forbrug mv. hedder det sig. OPGAVE A Isreklame fra Frisko. at den pågældende ting kan gøre livet bedre for én. sukkeret. kærlighed.LAD DIG FRISTE OG . enten fordi de mangler det..

Romeo og Julie I Verona i Italien boede for mange år siden to meget rige og ansete familier (Capulet og Montague). En af de inviterede havde nemlig taget sønnen fra familien Montague med til festen. ikke kunne færdes på gaden uden at råbe skældsord efter hinanden. der havde fortonet sig. var blevet så dødeligt uvenner. var vildt forelsket i en af de piger. 97 . som også var inviteret. hvilket ikke var ualmindeligt ved sådanne fester på den tid. som af grunde. fordi Romeo. Oscar Wilde. at de. som han hed. hvis de skulle gå hen og afvise én. Der er kun en måde at slippe af med en fristelse – at give efter for den. Så kunne man nemlig gøre kur til pigerne uden at tabe ansigt. Ved en stor fest hos familien Capulet blev familierne imidlertid viklet ind i hinanden. der støttede hver af familierne. irsk forfatter 1854-1900. For ikke at blive opdaget havde Romeo og nogle af de andre unge mænd taget halvmasker for ansigtet.

På den måde kom Tybalt og Romeo også i kamp. hvorved Tybalt blev dræbt af et stød fra Romeos kårde. mens hun sukkede. og de talte sammen til daggryet nærmede sig. På vejen hjem rundede Romeo det nærliggende kloster for at få en munk. men forelskelsen overmandede hende. Tybalt. pga. Da festen sluttede kunne Romeo ikke få sig til at gå hjem. Umiddelbart efter kom Romeo selv forbi stedet. Alligevel flirtede han hele aftenen med hende. Mercutio. og den følgende dag blev de viet i al hemmelighed. hvad der var sket. og han blev selvfølgelig chokeret over.LAD DIG FRISTE OG . der forenede dem. Baz Luhrmanns: Romeo + Juliet fra 1996. havde de aftalt at gifte sig allerede næste dag. hvor hun stod og kiggede længselsfuldt op mod stjernerne. Hans lyst til hende voksede. Senere samme dag mødtes en gruppe slægtninge fra hver af de to familier tilfældigt hinanden på gaden og kom op at skændes. Så da Julie efter lidt tid pludselig erklærede sin kærlighed til ham ud i den mørke nat. Lidt efter kom hun ud på balkonen. Alligevel forsøgte han. sit nye slægtskab med familien Capulet. at Julie holdt meget af sin fætter. Den store tumult havde selvfølgelig fået nogen til at alarmere fyrsten og hans soldater.. Og inden de skiltes. gav han sig straks til kende. Plakat for moderne filmversion af Shakespeares gamle drama om Romeo og Julie. han kendte. Derfor vendte han om og klatrede over muren. at situationen eskalerede. Det endte dog med. som dog hurtigt viste sig at være datteren i familien Capulet. Det lykkedes. at hun på forunderlig vis gik i et med hele universet. og han havde svært ved at styre sig. ihjel på åben gade. hvilket umiddelbart gjorde hans forelskelse umulig. som stod og pressede sin kind mod ruden. Romeo kunne fornemme hendes åndedræt og følte. Det udviklede sig så voldsomt. at Julies fætter. der løb rundt om familien Capulets bolig. Han ville være sammen med sin nye kærlighed. fordi vennerne på begge sider piskede stemningen op. så hun kom til at fatte sympati for ham. Romeo var dog dårligt kommet ind til festen. slog Romeos bedste ven. Fra haven kunne han gennem vinduet se Julie.. som kom og genskabte ro og 98 . at gyde olie på vandene – og især fordi han vidste. til at forestå brylluppet. før han blev slået af en anden og langt dybere forelskelse i en pige. Først blev hun selvfølgelig forskrækket og var ved at afvise ham.

Også de to familier ankom. dømte fyrsten Romeo til forvisning fra Verona. Få dage efter. Udvisningen var en katastrofe for Romeo.a. Efter en kortlægning af sagen. og smugle hende ud af byen. Det blev en hed afsked. I sin fortvivlelse søgte Julie råd hos munken. fordi det betød. hvordan ægteskabet gør mand og kvinde til et kød. I den katolske kirke er bryllup et af i alt syv sakramenter. og som hun jo allerede var gift med. som varede hele natten. da hendes tjenerinde kom ind for at vække hende og gøre hende klar til bryl- Bryllup Paulus beskriver i sine breve. Han lovede samtidig at give Romeo besked. at Romeo havde forladt byen. så han kunne forberede sig på det glædelige gensyn. når der lige havde været dødsfald i familien. dvs. erklærede Julies far. hvorfor hun prøvede med alle mulige andre undskyldninger – bl. og når den døde end ikke var blevet begravet. dvs. at han ikke længere kunne få sin elskede at se. hvorfor han var parat til at tage sit eget liv. når hun vågnede. I den evangelisklutherske kirke anses det dog ikke for at være et sakramente. 99 . Den ville få hende til at se død ud i 28 timer. Det gjorde ham fortvivlet og modløs. at man ikke kunne holde en glædesfest. Dagen før sit bryllup skulle Julie drikke en bedøvelsesvæske. hun elskede. I stedet klatrede han. at han havde fundet en mand af bedste familie til hende. da det var på tide. På dagen for brylluppet lå Julie som død. og brylluppet blev fastsat til den følgende uge.orden. På den måde ville brylluppet ikke kunne gennemføres. da det ikke menes at have indflydelse på troen. hvad der var sket. hun blev gift. som munken gav hende. hvilket munken dog fik talt ham fra. Det kunne hun dog ikke sige noget om. Her tilbød munken at bryde ind om natten. hvordan mand og kvinde i ægteskabet bliver forbundet. Julie blev chokeret over oplysningen og prøvede af alle kræfter at tale sin far fra hans forehavende. og begge var de chokerede over. da mørket faldt på. hellige handlinger. Han ville aldrig igen se ham inden for byens mure. om munken var i ledtog med hendes forældre og i stedet havde puttet gift i flasken – gik hun med på munkens plan. som straks lagde en plan. inden næste dags morgen. Hun ville ikke tvangsgiftes men leve sit liv med den. og Julie ville blive anbragt i familiens mausoleum på kirkegården. Ingenting bed dog på faderen. så hun kunne blive forenet med Romeo. Om end Julie var noget skeptisk ved at skulle indtage bedøvelsesdrikken – hun kunne jo ikke med sikkerhed vide. igen over muren til familien Capulets ejendom for at tage afsked med Julie.

Romeo og Julie. trak sin daggert frem og begik selvmord. men der var ikke andet at gøre end at bringe hende ned i familiens mausoleum ved siden af hendes fætter. men da Romeo var en fremragende fægter. I det samme hørte munken støj uden for mausoleet og gik ud. Rygtet om Julies død løb imidlertid hurtigere end munkens meddelelse til Romeo om. kærlighed til viden (filosofi). munken havde sendt af sted. kyssede hendes læber og lagde sig på gulvet ved siden af hende.LAD DIG FRISTE OG . I samme øjeblik begyndte Julie at røre på sig. at bruden af uforklarlige årsager var afgået ved døden på selve bryllupsdagen. som manden hed. inden munken kunne nå at reagere. Paris havde haft en væbner med ud til kirkegården. for at være ligrøver og drog straks sin kårde. at kærlighed kommer til udtryk på forskellig vis: erotik. der også var ude ved graven for at lægge blomster og sørge. at det hele blot var en hemmelig plan. og han blev noget forskrækket over at se. da han hørte. Det kan den gøre på forskellig vis. tabte Paris kampen og døde. og man kan derfor også tale om. Paris. hvorefter han drak giften og døde. familiebånd. at han slet ikke så den døde Paris. Derefter besluttede han at ville tage en sidste afsked med sin elskede. Om natten listede Romeo sig ind i byen og kom hurtigt til kirkegården. Da hun så den døde Romeo på gulvet. men han tog sig fortvivlet til hovedet. er den såkaldte balkonscene. Så opskræmt var han. at døren allerede var brudt op. og de bliver forelskede. han boede til leje hos.. som han ikke kendte. blev han anråbt. Det var den mand. at hans elskede var død. da han så Romeo ligge livløs ved siden af Julie. der var mere at leve for og købte en flaske gift af den apoteker. anså af gode grunde Romeo. og at der brændte lys i mausoleet. men det lykkedes ikke. Derefter kunne Romeo uhindret bryde ind i mausoleet og tage afsked med Julie. luppet. som Julie skulle have været gift med. blev nemlig overfaldet og dræbt af landevejsrøvere. Den budbringer. I stedet fortvivlede Romeo. inden han drak flaskens indhold og lagde sig til at dø ved siden af hende. Kort tid efter ankom munken til kirkegården for at lukke Julie ud af mausoleet. Modsatte side: En meget berømt scene fra Shakespeares skuespil.. Denne tegning viser scenen i en ældre teateropførelse i Royal Court Theatre i London. medmenneskelighed osv. hvor Romeo klatrer op til Julies værelse. hvorfor han aldrig nåede frem. Det vakte selvfølgelig stor opstand og postyr. Kærlighed Kærlighed forbinder mennesker. men han havde ikke kunnet nå at gribe ind under kampen mellem 100 . venskab. Han følte ikke. Mens han var ved at bryde døren til mausoleet op. Han erklærede her sin kærlighed en sidste gang. forelskelse. Tragedien var total. skreg hun af smerte. Munken forsøgte at aflede hendes opmærksomhed.

.

Den situation udnyttede fyrsten imidlertid til at formidle en forsoning mellem familierne. man begærer eller fristes af. pga. Djævelens Advokat. at en ulykkelig forelskelse kan føre til selvmord. blev de fyld af sorg og var utrøstelige. forførelse og fristelse. 101 med teksten og diskuter.. at Romeos begær efter Julie blev forøget. Og behovet afføder et begær mod det. OPGAVE B Fristelse: begær efter det gode liv I balkonscenen i fortællingen om Romeo og Julie står der. Diskuter. I religionspsykologien siger man. for at livet kan opleves som perfekt. gjorde de som fyrsten foreslog og rejste hver især et minde om den anden families barn. og afgør i fællesskab. man ikke har. om det altid er nødvendigt med en voldsom tragedie før en forsoning kan komme i stand. hvad forskellen på de tre begreber er. 102 . hvad bagsiden af de enkelte fristelser er. Da det tidligere fjendskab mellem dem heller ikke længere gav mening. hvis der er en sådan. fra 1997 spiller Keanu Reeves en ung lovende advokat. Derefter kan man så udføre de handlinger.LAD DIG FRISTE OG . der nu ankom til kirkegården sammen med repræsentanter til de to stridende familier. Diskuter det realistiske i. der er i historien. De havde totalt mistet livsmodet og kunne ikke se mening med noget som helst. at det mangler noget. som i hans øjne kun havde den mulighed i fællesskab at dyrke mindet om deres afdøde børn. Djævelens Advokat I filmen. OPGAVE B Drøft i mindre grupper de forskellige former for fristelser. fordi han følte sig forbundet med hende gennem åndedrættet. hvis det vurderes som godt. Sammenhold billedet på s. om der er en sammenhæng mellem begreberne forelskelse. som kan tilføje livet større nydelse. hvor en storslået karriere venter ham. vil give én tilfredsstillelse. der. Skriv hver især et bud på. som man tror. Ud over selve jobbet frister advokatfirmaet Kevin. Da sagens rette sammenhæng efter munkens forklaring gik op for de to familier. sin succes som anklager i en lille provinsby. hvorfor han i stedet var løbet efter hjælp hos fyrsten. Denne mangel udløser et behov.. som den unge advokat i filmen hedder. med en meget høj løn. at mennesket tit føler. Som menneske længes man med andre ord efter det. pludselig får et tilbud fra et stort advokatfirma om at komme til New York. der skal til for at skaffe én det. at ordet begær dækker over den lyst et menneske har til at realisere det gode liv. Paris og Romeo. Man kan også sige det på den måde.

Den unge succesrige advokat står sammen med sin kommende chef på en slags terrasse uden gelænder højt oppe over New Yorks gader. så han kan koncentrere sig om at lade mentalt op til sin store missionsopgave. der skal få folk til at tro på Gudsriget. Her er Jesus gået ud for at være alene i ørkenen. hvad man vil. og stedet virker nærmest sygeligt. der forsøger at lokke ham over på sin side i stedet for på Guds. Det gør han bl. Lukasevangeliets kapitel 4. Scenen henviser til Djævelens tredje fristelse af Jesus på taget af templet i Jerusalem. ved at stille ham en række goder i udsigt. magt. man stilles overfor og tænke sig godt om. hvor Djævelen prøver at lokke Jesus til at kaste sig ud fra taget for at se. modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk. Men selv om Jesus på det tidspunkt er tynget af sult og tørst.a. Dette fremgår af en jobsamtale som Kevin er til hos firmaets magtfulde leder John Milton – spillet af Al Pacino. at man som menneske hele tiden skal vurdere de muligheder. inden man vælger. Jobsamtalen finder sted på toppen af firmaets skyskraber i New York.a. Efter 40 dages koncentration får han besøg af Djævelen.. Fra ‘Mangel’ til ‘Det gode liv’ Mangel anerkendelse. dyre biler samt en rig omgangskreds med mange smukke kvinder. da der ikke er opsat nogen form for gelænder omkring det terrasselignende sted. en stor luksuriøs lejlighed. om Gud vil redde ham.a. I Bibelteksten er pointen bl. Pointen med denne scene er at bringe tankerne hen på fortællingen om fristelsen af Jesus i ørkenen fra bl. Behov Begær Handling Nydelse Det gode liv Feed back = Ny oplevelse af mangel 103 . Går man for langt ud til kanten – hvilket Milton hele tiden gør – er der altså stor risiko for at falde ned og slå sig ihjel.

Formålet med det rituelle samleje er at skabe et rigtigt djævlebarn. blive berømt og tjene stadigt flere penge.. hvis han siger “ja” til det fristende tilbud. Milton har arrangeret sit skrivebord som et 104 . Milton med sin datter Christabella. er Miltons søn og dermed Christabellas bror. Hans kone Mary Ann (Charlize Theron) vil være ellevild af begejstring. Og for at sætte hovedet på sømmet fortæller hans fantasi ham. fordi de så vil kunne gøre alt det. som er i ledtog med selve Djævelen. Af den grund vil der være risiko for.. og som kun er ude på at lokke ham i en fælde. Kevin. Det samme gør Kevin i filmen. for at friste den unge succesrige advokat. at der kommer problemer i ægteskabet. Arbejdet vil komme til at tage så meget af hans tid. I sin fantasi gennemgår han det scenarium. der vil udspille sig. Den går ud på. Denne afgørende scene udspiller sig på faderens kontor. som et offerlam på alteret. uden at være klar over det.LAD DIG FRISTE OG . at lederen af det store firma i virkeligheden er hans ukendte far. Senere lader han hende ligge helt nøgen på sit skrivebord. Men i forlængelse af disse positive tanker begynder de negative at tage over. at han forelsker sig i en anden kvinde. hvorfor det kan ende helt galt for ham. at få ham til avle et barn med sin egen søster – den skønne advokatkollega Christabella – der spilles af danske Connie Nielsen. Og selv vil han vade fra den ene succes til den anden. idet Kevin. de har drømt om.

Af samme grund udgør fristelserne også en væsentlig del af den centrale kristne bøn: Fadervor. Det kan ikke af egen drift lade være med at vende ryggen til Gud og leve på en anden måde end den der er Guds vilje. Ved at modstå de fristelser. Her hedder det bl. som Djævelen her udsætter Jesus for. hvad I mener. men fri os fra det onde”. om de troende er trofaste mod ham. Den første fristelse. der er nødvendig at bede for en kristen. som historien om Adam og Eva kaldes. man hører om i Bibelen. så det rituelle samleje kan finde sted i faderens påsyn. der frister Agnete til at følge havmanden. som hovedpersonen forestiller sig. filmen. Fristelser fører til ulykke Diskuter risikoen for. som hovedpersonen i sin fantasi forestiller sig at blive udsat for.a. vil Kevin for alvor miste sin sjæl. som han føler sig overbevist om er skyldig. som det fremgår af historien for stor for menneskerne. Kevin. Derfor opfattes mennesket i kristendommen som syndigt. er fortællingen om Jesus i ørkenen. Den fristelse var. er reelle. og diskuter. samt hvilke konsekvenser det får. til at afstå fra at forsvare og få frikendt en anklaget. mens Milton har formået at føre sin djævelske slægt videre gennem sine egne børn. og hvad det senere er. På den måde får filmen næsten mytisk karakter på samme måde som fortællingen om Romeo og Julie. hvad det er for fristelser. at de ulemper. at jøderne havde misforstået forholdet til Gud. der får den unge advokat. Afdæk i mindre grupper. Modfortællingen til syndefaldsmyten. hvor Gud forbyder Adam og Eva at spise af et bestemt træ i Edens Have. På samme måde som Jesus modstod fristelserne. der får hende til at forlade ham igen. OPGAVE C OPGAVE C Afdæk i fællesskab. skal alle andre også gøre det – netop fordi fristelser i den jødisk/kristne forståelse af tilværelsen altid har en negativ bagside. hvorpå de kristne op gennem tiden har forsøgt at vise.: “Led os ikke i fristelse. hvad det er. Djævelens Advokat. bliver han et modbillede til Adam og Eva og dermed en slags forbillede for alle kristne. en tydelig sammenhæng mellem fristelser og ondskab. Lykkes det. Læs folkevisen Agnete og Havmanden (arbejdsark 1). som det ses. hvor Gud vil teste. 105 . Fadervor er ifølge Bibelen lavet af Jesus selv og givet til de troende som den eneste bøn.alter og fået Christabella til at lægge sig fristende til rette for Kevin. I bønnens logik er der. Fristelser i Bibelen I Bibelen optræder begrebet fristelse ofte som en prøvelse. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er skrevet som modfortællinger til historier i Det gamle Testamente. Se evt. Det var en af måderne. står allerede i skabelsesberetningen.

som vi normalt forstår dem. og derfor beder de troende om at undgå diverse fristelser. hvorved han får alt. og den anden er fortællingen om Job.. som Djævelen udsætter Jesus for i ørkenen. så han udsættes for alle tænkelige lidelser – bortset fra døden. Det er bl. og ondskab. Han mister børn.a. hvad Djævelen har taget fra ham. Derimod kan man ud af bønnen se.a. om det vil falde for de forskellige fristelser. hvis hovedpersoner bl. fortællingen om Jesus i ørkenen skal hjælpe til. Den ene er fortællingen om Abraham.LAD DIG FRISTE OG . tifold tilbage. et symbolleksikon) og på nettet den symbolske betydning af begrebet ’vej/vejen’ og find ud af. der af Gud får besked på at ofre sin eneste søn. Pointen i begge historier er imidlertid at både Abraham og Job klarer prøvelserne – Abraham ved at adlyde Guds ordre. Derfor er det også op til Gud. I begge fortællinger udsætter Gud sine to udvalgte for umenneskelige prøvelser – i den første gennem en ordre. hvordan forskellige bud på ’den rette vej’ forholder sig til de fristelser. husdyr. OPGAVE D Undersøg i diverse leksika (bl. der anlægger den vej. som tilværelsen byder på. at det er det enkelte menneske. Indirekte står der i bønnen. der ender som en brik i et væddemål mellem Gud og Djævelen og bliver udsat for alverdens lidelser. hvorefter hans venner også undsiger ham. om de troende skal ledes i retning af fristelserne eller uden om. det. at det er Gud. Synd betyder netop at vende Gud ryggen og ‘ramme ved siden af’ det kristne må. Job ved at fastholde sin tro på Gud. hvorved han ender med at få lov at beholde sin søn i live. at man inden for kristendommen er bevidste om. men i jødisk/kristen forstand handler disse fortællinger om den grundlæggende fristelse – nemlig den om at vende Gud ryggen og dermed gøre sig skyldig i synd. i den anden ved at lade Djævelen lege kispus med Job. er tænkt som forbilleder for de troende..a. det møder på sin vej eller lade dem ligge og afstå. Ud over fortællingen om fristelserne i ørkenen er der også et par centrale fortællinger i Det gamle Testamente. slaver og hele sin formue og udsættes for alverdens sygdomme. Mdsatte side: Illustration fra 1300-tallet af de tre fristelser. de troende bevæger sig på gennem livet. der selv afgør. I disse to fortællinger indgår der ikke umiddelbart fristelser. OPGAVE D 106 .

.

at der var tale om 108 . At være forelsket vil sige. som har prøvet at være forelsket. TEMA 1 FORELSKELSE FRISTER! De fleste unge og voksne har prøvet at være forelsket. forelskelse er noget. hvilket i et andet ordsprog kommer til udtryk. Hvad det er. så forelskelsen kan blive gensidig. der udløser en forelskelse. at være tiltrukket af et andet menneske i en sådan grad. at det er en dejlig følelse. at man ikke kan få vedkommende ud af hovedet igen. Og man er ofte villig til at gøre alverdens ting.. når man siger. som man ellers ikke ville have gjort.LAD DIG FRISTE OG . når man er forelsket. og alle er enige om. er der ingen. for at vække den elskedes opmærksomhed. men også at den har en tendens til at fordreje hovedet på én. der finder forklaringen om kærlighed som biokemi hverken særlig romantisk eller poetisk. at de kan registrere en bestemt sammensætning af stoffer i hjernen. men der er ikke mange. der ved. Et ordsprog siger ligefrem. at forelskelse eller kærlighed gør blind.. man bliver ramt af. Den kan slå ned i én som lyn fra en klar himmel. beskriver det nærmest som om. Biokemikere mener godt nok. De fleste.

000 30. at lige børn leger bedst. som den er.000 5. Andre gange kan man have jævnlig omgang med en person gennem længere tid uden at registrere noget. at kærligheden er grænseløs.000 25. to af samme køn. hvorfor forelskelsen må bryde sammen eller de elskende må bryde med hinanden. der viser. social status og køn. og som gør én forelsket og rundt på gulvet. er rigtigt.000 0 1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 Skilsmisser Heraf kirkelige vielser Vielser i alt 109 . Forelskelsen og kærligheden har altså også en bagside – nemlig skilsmisse og kærestesorg. en gammel og en ung. men i praksis viser det sig ofte at være anderledes. I den forbindelse taler man om at være blevet ramt at Amors pile. alder. to af forskellig race eller forskellig tro. hvilke konsekvenser den store skilsmisseprocent har for de involverede – såvel positive som negative.kærlighed ved første blik. Medtag ikke kun det skilte par. hvordan to unge mennesker ikke kan få hinanden af forskellige religiøse grunde. når skilsmisseprocenten er så stor. men også øvrige familiemedlemmer og venner i jeres drøftelse. Det være sig en rig og en fattig. Man kan blive forelsket i hvem som helst – uanset nationalitet.000 10. at de elskendes baggrund og miljø er for forskelligt til. Mange må sande at ordsproget om. som man ikke har lagt mærke til før. Typisk handler disse fortællinger – på samme måde som i Shakespeares skuespil om Romeo og Julie – om. I princippet siger man. hvorefter man pludselig ser noget nyt i personen. at deres samliv kan fungere. tro. Lav to små sketches. hvor to elskende af forskellige grunde ikke kan få hinanden.000 20. Vielser og skilsmisser 1971-2001 Danmarks Statistik 2005 Par 35. Diskuter også.000 15. hudfarve. Og såvel litteratur som film er fyldt med fortællinger om ulykkelig kærlighed. OPGAVE E OPGAVE E Diskuter det fornuftige i at indgå ægteskab.

men får i fortællingen den stik modsatte virkning. når man kysser. at man ikke følger sig tilpas i sine almindelige omgivelser eller med sig selv. Deraf navnet: dødskysset. da han afslørede ham for ypperstepræsternes soldater skærtorsdag nat. Af forskellige årsager kan man komme til at føle sig fremmed i sin egen familie og blandt sine tidligere venner og værst af alt i forhold til sig selv og sit eget liv.. der er i fokus. hvad der karakteriserer kysset på hver af dem. så Jesus blev taget til fange. 1928 Fremmedgørrelse At være fremmed for noget er det samme som at føle sig på afstand og at være udenfor. Kysset er et udtryk for gensidig ømhed og et signal om. Kysset Et af de meget konkrete udtryk for forelskelse og kærlighed er.LAD DIG FRISTE OG . OPGAVE F OPGAVE F Se på billederne og diskuter. Skriv en novelle som folder den situation ud.. Verdenshistoriens måske mest berømte eller berygtede kys er det. Føler man sådan. bliver man almindeligvis utilpas og får det dårligt. Hvordan adskiler det sig fra et almindeligt kys? Dødskysset Også inden for religionernes verden kendes kyssets centrale betydning – men her er det mest kyssets negative funktion. at man i særlig grad kan lide hinanden. Novellen skal have det viste kys som omdrejningspunkt og inddrage en eller flere fristelser. som disciplen Judas gav Jesus. 110 . som et af billederne viser. René Magritte: De elskende. Her forbindes det nemlig i høj grad med begrebet forræderi. idet det bliver anledningen til Jesus’ død. At være fremmedgjort vil sige. Men også kysset kan – som kærligheden i det hele taget – have en bagside. Det skal i princippet symbolisere den ubetingede kærlighed mellem Jesus og hans discipel. I fortællingen om Judas’ forræderi spilles der på kyssets hellighed.

hvad forræderi kan være i dag. OPGAVE G OPGAVE G Giv en række forskellige eksempler på.Samtidig ligger det indbygget i den bibelske selvforståelse af livet. hvad samvittighed er. Episoden har givet anledning til begrebet dødskys. som en symbolsk handling. Giotto di Bondones maleri. at han føler sig tvunget til at levere sin bestikkelsesløn tilbage til ypperstepræsterne og tage livet af sig selv. hvor disciplen Judas ved at kysse Jesus på kinden afslører ham for det jødiske præsteskabs soldater. 111 . Knapt har Judas forrådt Jesus før han overmandes af samvittighedskvaler i en sådan grad. og hvorledes man kan fristes til at være forræderisk. Også inden for andre trosformer og livsopfattelser benytter man sig af dødskysset. Giv samtidig en række eksempler på. Judaskysset. Det gælder fx den italienske mafia. at man aldrig slipper godt fra at forråde det hellige. fra 1305 viser den episode i Bibelen.

spørger den skriftkloge Jesus. Hos Paulus. 8. Shadows out of Hell.. men det er kun et af de mange gudsbilleder. Kærlighed og kristendom I de fleste religioner er også kærligheden vigtig. efter USA m. barmhjertige og den nådige Gud. hvor det direkte hedder: “Gud er kærlighed”. som den er opstået af. 19. eller som en mellemmenneskelig relation. 34-40 har med en af de skriftkloge jøder.. At kærligheden i kristendommen har en anden status end i fx jødedommen. Det sker i Første Johannesbrev kap. hvilket kan ses af de mange navne. man tilbeder.18: “. der direkte definerer sin Gud som kærlighed. står kærligheden helt centralt. og 3 Mos. der er vigtigst. du skal elske din næste som dig selv”. I princippet er dette ikke uforeneligt med jødedommen.LAD DIG FRISTE OG . 22 v. som er den mest kendte af de første kristne missionærer. at det er den eneste religion. der siden er blevet kaldt det dobbelte kærlighedsbud i kristendommen. Kristendommen har således ikke patent på kærligheden. som ødelæggeren eller som den omsorgsfulde men også strenge og retfærdige far mv.. Hertil svarer Jesus med det. hvor kærligheden til Gud og næsten også er vigtig. der er i kristendommen. kan man se i den samtale Jesus i Matthæusevangeliet kap. men kristendommen er speciel derved. Det kan fx være som et overordnet livsprincip.fl. sådan som det ofte fremstilles. Her er Gud blevet til et begreb eller en relation mellem sig selv og mennesket. Alligevel er såvel kærligheden som barmhjertigheden og nåden også egenskaber ved Gud inden for islam. og som er en sammensætning af to skriftsteder i Moseloven: 5 Mos. Jødedommen baserer her sin tro på Moseloven og for at afsløre Jesus som en kætter. hvor Allah både optræder som den kærlige. Andre steder beskrives Gud som skaberen. 6. hvad det højeste bud i loven er. 112 . blev fundet i et af Saddam Husseins paladser. der er for Gud i islam og af fortællingerne i Koranen. besatte Irak i 2003. som et karaktertræk ved den gud. som det princip Billedet.5: “Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke”. at det i jødedommen er Guds retfærdighed og i islam den frivillige lydighed mod eller underkastelse af Allah. 4 v. mens man tilsvarende kan sige. men i kristendommen gøres kærligheden til det vigtigste..

andre har – herunder andres mænd og koner. fra 1966. 13. men at kærligheden rangerer over de to andre. og man uforvarende bliver ramt af en forelskelse i en andens mand eller kone. hvis ens grundlæggende livsværdi er kærligheden. og hvis kærligheden er grundlæggende for det gode liv. 113 .Gud råder efter. men samtidig er en del af den kristne bibel). står der. at man ikke skal være misundelig over eller tragte efter det. I et af De 10 Bud (som godt nok står i Moseloven. 1-13). Modsat har en sådan udlevelse af kærligheden både Scene fra filmen. Hvem er bange for Virginia Woolf. Med denne prioritering er kristendommen imidlertid også løbet ind i et etisk problem. Og senere i samme brev skriver han. at kærligheden tror alt og tåler alt (1 Kor. skal man altså ikke forsøge at modarbejde sin forelskelse men derimod leve den ud. og som derfor bør styre verdens gang og menneskets adfærd. Dette bud kan være meget svært at overholde. Det betyder. Således skriver han fx i sit brev til menigheden i Korinth. der beskriver magtkamp og jalousi i et ægteskab. at kærligheden sammen med troen og håbet er de grundlæggende principper i kristendommen. Forelskelse er som bekendt en variant af eller forstadie til kærlighed. at man ikke må begære sin næstes hus og sin næstes hustru. der i sit udgangspunkt er jødisk.

som ligger i kristendommens budskab. Diskuter hvem af personerne. hvorfor holdningen til skilsmisser og indgåelse af andengangsægteskaber har givet anledning til uenigheder inden for folkekirken. 114 . hvor børn kan komme til verden og vokse op i tryghed. der ønsker at blive gift i kirken for anden gang. der har til formål at etablere familier. der kaldes næstekærlighed. samt hvordan forskellige former for fristelser kan påvirke relationerne. OPGAVE H David og Batseba Året efter. Fokuser også på hvordan præsten argumenterer for sin holdning.. når man i vielsesritualet lover at elske og ære hinanden til døden skiller en. og hvordan den bruges. utroskab.. For dem er ægteskabet først og fremmest en samfundsmæssig ordning. der har magten på hvert af billederne og beskriv. De hæfter sig ved. OPGAVE H Beskriv relationerne mellem de to personer på hvert af billederne (s. hvilken form for magt der er tale om. Næstekærligheden er den grundlæggende tillid til og glæde ved omgangen med andre mennesker. at kirken velsigner flergangsægteskaber. og som ikke har noget med forelskelse og erotik at gøre. hvordan han/hun forholder sig til dilemmaet mellem: 1. Opsøg den lokale præst og spørg. Andre præster finder det ikke i modstrid med det kristne budskab. sorg og lidelse som konsekvenser. at ægtepar i kirken over for Gud erklærer deres troskab mod hinanden indtil døden skiller dem. at man bliver skilt og gifter sig flere gange gennem et liv. David blev tilbage i Jerusalem. skilsmisse.LAD DIG FRISTE OG . De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. Disse præster lægger mere vægt på den form for kærlighed. sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. Nogle præster nægter at vie folk. ikke at måtte begære sin næstes hustru 2. ved den tid kongerne plejer at indlede felttog. 112-114). hvorfor ægteskabet i disse præsters hoveder er en engangforeteelse.

Hun kom ind til ham.Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. spurgte David ham. Eliams datter. og han lå med hende. David sendte så bud efter hende. Bagefter gik hun hjem. Da David fik at vide. og han fik det svar. hvorfor går du så ikke hjem?” Urias svarede David: “Både arken og israelitterne og Jean-Léon Gérôme: Batseba. og da Urias var kommet. at det var Batseba. hun havde netop renset sig efter sin menstruation. Men kvinden var blevet gravid. 115 . at hun var blevet gravid.” Urias forlod da kongens hus. Så sendte David bud til Joab: “Send hittitten Urias til mig!” Det gjorde Joab. Hun var meget smuk. sagde han til ham: “Du har en lang rejse bag dig. og en gave fra kongen blev sendt efter ham. der var ved at tage bad. der stod i hans herres tjeneste. David sendte bud og forhørte sig om kvinden. Derpå sagde David til Urias: “Gå nu ned til dit hus og vask støvet af dine fødder. og hun sendte bud til David og fortalte ham. hittitten Urias' kone. han lagde sig ved porten til kongens hus blandt de andre. at Urias ikke var gået hjem. 1889. hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen. Deroppefra fik han øje på en kvinde. Men Urias gik ikke hjem.

som tilfældet var. drev vi dem tilbage til byporten. hvorfor jeres person gjorde. i morgen lader jeg dig gå.” Joab.” Da Urias' kone hørte. Skulle jeg så tage hjem. OPGAVE I 116 . ihjel? Var det ikke en kvinde. herre konge. hentede David hende hjem til sig. Men det. Joab sendte bud til David om hele slagets gang. holdt hun ligklage over sin mand.” Urias blev så i Jerusalem den dag. Sværdet fortærer både den ene og den anden. blev nogle af kongens folk dræbt. forstærk angrebet på byen og riv den ned!’ På den måde skal du sætte mod i ham. også hittitten Urias døde. hvor han vidste. der havde holdt øje med byen. at der ville blive skudt oppe fra muren. Vælger du fx Batseba som fortæller. at der stod tapre krigere. Rækkefølgen skal begrundes. Jerubbeshets søn. I brevet stod der: “Sæt Urias i forreste linie. skal du genfortælle historien.” Da sagde David til buddet: “Sig til Joab: ‘Det skal ikke bekymre dig. OPGAVE I Kortlæg i fællesskab relationerne mellem David. har slået lejr på den bare jord. så farer kongen måske op i vrede og siger til dig: ‘Hvorfor kæmpede I så nær byen? I måtte da vide. hvor kampen er hårdest. Lav hver især en skriftlig genfortælling af historien. Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias. Batseba og Urias.” Så tog buddet af sted og kom og fortalte David alt. han sagde til David: “Selv om mændene fik overtaget og rykkede ud mod os på åben mark. Men da sørgetiden var omme. judæerne bor i grenhytter. så han kan blive dræbt. Dagen efter indbød David ham til middag og drak ham beruset.. Da nu mændene i byen gjorde udfald mod Joab. som du mener. men gik ud og lagde sig blandt sin herres folk.. spise og drikke og ligge med min kone? Så sandt du lever: Jeg gør det ikke!” David sagde til Urias: “Så bliv her i dag. Men da bueskytterne begyndte at skyde på os fra muren. hun har oplevet den. faldt en del af Davids folk. Læs historierne op for hinanden og sæt i fællesskab de tre personer i rækkefølge. satte Urias på det sted.LAD DIG FRISTE OG . de opfører sig. Du kan finde hjælp på arbejdsark 2 til dine analyser. I må ikke lave om på historiens faktiske forhold men gerne indlægge forklaringer på. alt efter hvor dårligt I mener. Nej. og min herre Joab og dine mænd. David havde gjort. at hendes mand var død. han giftede sig med hende. hvor I vælger at se begivenhederne fra en af de tre personers synspunkt. og lad ham i stikken. og hun fødte ham en søn. Hvem var det. Alligevel gik han ikke hjem om aftenen. så han døde? Hvorfor kom I den mur så nær?’ I så fald skal du sige: Også din tjener hittitten Urias døde. der slog Abimelek. hvad Joab havde pålagt ham. som smed en kværnsten ned på ham fra muren i Tebes. og han indskærpede sendebuddet: “Når du har aflagt beretning til kongen om hele slagets gang. også din tjener hittitten Urias døde. var ondt i Herrens øjne.

de forstår og bruger Moseloven på. Før syndefaldet var verden og mennesket statiske størrelse. De undsiger Gud for at opnå den guddommelige indsigt i forskellen på godt og ondt. hvorfor mennesket adskiller sig afgørende fra dyrene. Den første er fortællingen om syndefaldet i Det gamle Testamente. som Gud har forbudt hende og Adam at røre. På den måde overtræder de i fællesskab Guds forbud. Den første handler om. sult. For ham var synden alene det at undsige Gud. livet og Gud anset for den største synd. men ikke frugterne fra træet til kundskab om godt og ondt. I Bibelens anden grundfortælling om fristelse hører vi om. der ikke udviklede sig. lokker Eva til at spise en frugt fra det eneste træ i Edens Have. at de opnår friheden til at tænke selv. Modsat kan man sige. at man som menneske kunne blive frelst ved at gøre bestemte gerninger. Ved at gøre det signalerer man. Synd Synd er et religiøst begreb. der affødte menneskelivet. men Gud har udstedt et forbud. isolerer sig i ørkenen. 117 . og den anden er fortællingen om Jesus’ fristelse i ørkenen. Man kan også sige. som vi nu kender det. Gud havde tænkt det. Alle andre bær og frugter måtte de spise. De var skabt en gang for alle og tænkt til at leve evigt. at Djævelen i form af en slange. at Jesus. og at lidelsen blev en del af verden. der betyder ‘at vende ryggen til Gud’. og denne omstændighed benytter slangen som anledning til at friste Eva. Man kan klare sig selv og har ikke behov for støtte fra en højere magt. at man er herre over sit eget liv og selv kan styre det. hvor han har til hensigt at overbevise jøderne om. der lader sig lokke til at spise af træet og efterfølgende trækker Adam med i faldet. at mennesket blev dødeligt. at det var syndefaldet. fordi Luther gjorde op med den katolske forestilling om. Her lader Jesus op til de følgende tre års missionsprojekt. I middelalderen blev hovmodet eller det at være overlegen i forhold til sine omgivelser. Eller at historien er fortællingen om. Prisen for at falde i synd og vende Gud ryggen for at få denne indsigt og frihed var imidlertid. da han som voksen er blevet døbt i Jordanfloden. at Eva lader sig lokke. er forkert i forhold til den måde. De gør sig skyldige i ulydighed og bliver efterfølgende straffet. fordi tiden ikke gik.TEMA 2 SKAL MAN MODSTÅ FRISTELSER? I Bibelen findes to helt grundlæggende fortællinger om det at modstå eller falde i fristelse. Det pointeres i det kristne menneskesyn ved. at den måde. hvordan mennesket har fået sin bevidsthed og dermed. Det er altså ikke pga. I dag taler man inden for den protestantiske kristendom ikke om store og små synder. at mennesket netop ikke er Gud og derfor ikke er i stand til at styre godt og ondt. som vi kender det.

2. at de kommenterer eller modsiger fortællinger i Det gamle Testamente. 4. På den måde bliver fortællingerne i Det gamle Testamente billedlige forudsigelser af det. hvilket vil sige. Metoden går ud på at finde parallelle historier i det nye og gamle Testamente.dk) og diskuter følgende: • Hvad er det for et syn på mennesket. OPGAVE J Læs 1 Mos. hvor Jesus fx ifølge Johannesevangeliet siger. at han kan genopbygge templet i Jerusalem på tre dage. Modsat er Jesus i den kristne forståelse på samme tid helt menneske og hel Gud.a. der oven i købet får lov at angribe Jesus. men inden for islam betød det. Som mennesker var de ikke i stand til at modstå Djævelens fristelser. 13-22). om det ville handle 118 . Ørkenen er et billede på det mørke og kaos. selv om det har taget 46 år at bygge det (Joh. Her brød Adam og Eva også Guds forbud. at de er afhængige af Guds nåde for at få et godt liv. OPGAVE J Synd og frihed i islam og kristendom Sammenholder man pointerne fra Bibelen med parallelfortællingerne i Koranen. for at mennesket kan kontrollere fristelser.bibelselskabet. er de to religioner enige om.4 og Luk.. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er lavet på en sådan måde. hvorfor døden og lidelserne kom ind i verden. Derfor er han stærkere end Djævelen. er altså et nyt skabelsesprojekt. som skete på tredjedagen efter hans død. der herskede forud for skabelsen. der betyder ‘type’. men Allahs straf herfor var mildere end den kristne Guds. i de senere fortællinger. Anderledes er det inden for islam. Typologi Ordet typologi kommer af det græske ord typos. Hvad.1 i Bibelen eller på nettet (www. 2. eller modsigelser af dette testamentes pointer. at mennesket herefter selv blev herre over. Med dette hentydede han ifølge den kristne logik til sin egen opstandelse. At ursynden gjorde mennesket dødeligt. Jesus har til hensigt. I den kristne forståelse er mennesket underlagt synden. Typologi er en særlig måde at læse Bibelen på. På grund af Adam og Evas syndefald er alle senere mennesker syndige. Men fortællingen er også et modbillede til fortællingen om Adam og Evas fald. Fortællingen om Jesus i ørkenen gør begge dele. der kommer til udtryk i de to fortællinger? • Hvordan ville verden ifølge kristendommen have set ud. hvis ikke Adam og Eva havde spist af Kundskabens Træ? • Hvad er fristelsernes funktion i de to fortællinger? • Hvad skal der ifølge fortællingerne til. at mennesket ikke af egen kraft kan undlade at synde. Han må altså i modsætning til Adam og Eva have været helt afkræftet. Det ses bl.LAD DIG FRISTE OG .. forstået på den måde. efter at han har været i ørkenen i 40 dage uden mad og drikke. opdager man en interessant forskel i synet på mennesket. Alligevel modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk med uforrettet sag. der sker i Det nye Testamente.

Det kristne menneske tilkæmpede sig i princippet en fri vilje ved syndefaldet. hvad han/hun vil gøre. Og resultatet af denne opgørelse afgør ens skæbne i forhold til den videre færd i Himlen eller Helvede. For en muslim er der således mange veje at gå i livet. der er den rigtige – og det er Koranens.godt eller ondt. Om det gør det eller ej. men fordi det enkelte menneske ikke har Guds indsigt. Alligevel er den dog ikke helt fri. men Allah holder øje med alle. mangler det også overblikket til at gennemskue livets mening. Nok kan den kristne selv vurdere. er til gengæld den enkelte muslims egen sag. men der er kun én. hvordan det bedst kan leve sit liv. Gennem Koranen har Gud ifølge islam vejledt mennesket om. Derfor vil man ifølge kristendommen bestandigt gå galt i byen med 119 . således at det enkelte menneskes evne til at have levet sit liv i overensstemmelse med Koranens anvisninger gøres op på dommens dag.

15 og 19).. OPGAVE K Sammenlign syndefaldsberetningen i Bibelen og Koranen (arbejdsark 3) med hensyn til: • Hvad forbuddet går ud på. hvor menneskets frie vilje kan råde uden at være underlagt nogen form for begrænsning. Undersøg eventuelt den symbolik der ligger i påfuglen og ilden om deres hoveder. • Hvordan Gud reagerer på Adam og Evas overtrædelse. som jeg vil. 120 . men det onde. har mulighed for at undgå at blive fristet til at synde eller opføre sig ondt. når det mod sin vilje fristes til at gøre det onde. • Hvad straffen går ud på. Tyrkisk maleri fra 1610 af Adam og Evas uddrivelse fra Paradiset. at man sætter sine egne tanker. at mennesket. OPGAVE K Giv eksempler på områder i tilværelsen. der frister Adam og Eva til at overtræde forbuddet. som jeg ikke vil. sit liv og hele tiden rode sig ind i den illusion. interesser og behov over alt andet. 7. • Hvad det er. hvis det anstrenger sig nok. Man lader hånt om Guds betydning. at man kan skabe sit eget liv ved at koncentrere sig om sig selv. Her har mennesket brug for Guds hjælp. det er ondt. For det gode. det gør jeg ikke. Hovmod Hovmod betyder ’overlegenhed’ og dækker over. Det har det også. • Hvilke konsekvenser det vil have. samtidig med at man ikke tager hensyn til andre mennesker.LAD DIG FRISTE OG . Denne fristelse til hovmod er den frie vilje ikke i stand til at modstå ifølge kristendommen – tværtimod er det den frie vilje der ægger til det. Dette er det samme som at gøre sig selv til gud og dermed at vende Gud ryggen eller at synde. • Diskuter om I mener. at overtræde forbuddet.. det gør jeg” (Rom. I sit brev til menigheden i Rom indfanger Paulus kristendommens syn på menneskets evige dilemma i formuleringen: “For jeg forstår ikke mine handlinger. selv om det godt ved.

om det er syndigt at falde i fristelse. Den pointe blev – bl. Ateister bygger i stedet deres tilværelse på forhold. Det dækker over den opfattelse.a. at meningen med livet er nydelse. at mennesket er en biologisk organisme. 121 . Derfor vil en del ateister anbefale. der pga. Andre ateister vil i modsætning hertil pege på et liv i nøjsomhed og i pagt med naturen. men kan give udtryk for sine oplevelser og følelser og i nogen udstrækning planlægge sit liv efter det. I sin yderste konsekvens kan man dog fra et ateistisk synspunkt også vælge det onde i form af død og ødelæggelse som sine grundlæggende værdier. Det betyder bl. men i stedet nøjes med at forbruge. og som derfor kan forholde sig til sig selv og andre. Den er modnet med umodne år. I forlængelse heraf vil der for ateisten i princippet være frit valg i forhold til hvilke værdier. at undgå alt det. er svaret klart “nej”. som der er god grund til at tro på – fx videnskabelig indsigt. som styrer livet på Jorden. For dem kan det handle om ikke at fråse og drive rovdrift på naturen. man ikke har lyst til. som kan tilføre livet større nydelse – dog under forudsætning af. som om fastlande dagligt forgår. Og jeg føler det dagligt i hjertet. sit udviklingstrin har fået bevidsthed om sig selv. Ateisme Ordet ateisme betyder ’uden gud’ og dækker over en forståelse af livet.a. Modsat gælder det om. at man forsøger at realisere alle de fristelser. man skal basere sit liv på. Mennesket har en række lyster og behov. hvad man basalt har behov for. og derfor er der heller ingen at synde imod. Hedonisme Ordet hedonisme betyder ’lyst’ eller ’nydelse’. at det man gør ikke påfører andre lidelse af psykisk eller fysisk art eller er i strid med loven. som dermed bliver godt. der lyder: Asiatisk i vælde er angsten. Lykkes det.TEMA 3 ER DET SYNDIGT AT FALDE I FRISTELSE? Spørger man en ateist. Repræsentanter for dette synspunkt vil ofte være vegetarer. De vælges alene på grundlag af menneskelige overvejelser og dermed med fornuften.. verdenskrigs rædsler – sat på spidsen af forfatteren Tom Kristensen i romanen Hærværk fra 1930: Her lader han en af bipersonerne skrive et digt. som en reaktion på 1. og som kan medføre lidelse. Ateisten vil sige. For ateisten findes der ingen højere guddommelig magt. hvor overnaturlige kræfter ikke spiller nogen rolle. vil man nyde livet. at man som menneske – i modsætning til dyrene – ikke kun er underlagt sine instinkter. som det gælder om at få opfyldt.

I sin strengeste form (veganere) spises kun grøntsager. Jeg har længtes mod brændende byer og mod menneskeracer på flugt. Der er forskellige grader af vegetarer. Undersøg om du kan finde dem. Man anslår.. mod opbrud. der af religiøse. Billedet indeholder en henvisning til hver af de syv dødssynder.LAD DIG FRISTE OG . som ramte alverden og et jordskælv. som jo kunne gå i opfyldelse. Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død. Otto Dix: De syv dødssynder. som kaldtes Guds tugt. Vegetar En vegetar er en person. 1933. OPGAVE L 122 . om man overhovedet kan tillade sig at give udtryk for sådanne ønsker.. Men min angst må forløses i længsel og i syner af rædsel og nød. sundhedsmæssige eller etiske grunde primært spiser grøntsager (vegetabilsk føde). og hvad der i modsat fald skulle forhindre det. at der findes 1 % vegetarer i Danmark. mens vegetarer kun tillader mejeriprodukter og i nogle tilfælde æg. OPGAVE L Læs digtet og diskuter. I den blideste form (semivegetarisme) spiser man ud over grøntsager også fisk og fjerkræ.

a. Her havde den katolske kirke udpeget en række handlinger. Misundelse Nå man ikke under andre det gode. I hans øjne havde kirken med sin afladshandel gjort sig til dommer over liv og død. som blev kaldt dødssynder. Fråseri Overforbrug og misbrug af materielle og sociale forhold: ting. Senere kunne man også få aflad for at deltage som kriger i de første korstog mod muslimerne. Overdreven trang til seksuel nydelse. Dødssynd Dødssynderne var i middelalderen en type synder. man har begået og dermed slippe for straf i skærsilden. inden de kan komme i Himlen. 123 . at de ikke kunne sones i skærsilden. Når materielle ting bliver vigtigere end mennesker. hvor man havde brug for penge til at bygge nye kirker. Skærsild Forestillingen om skærsilden blev opfundet i middelalderen. Aflad At købe aflad vil sige at få tilgivelse for en synd. 5. mens man levede. At der var tale om dødssynder betød. at hvis man ikke nåede at få tilgivelse for den begåede synd. Hovmod – overlegenhed Når man sætter sine egne tanker og interesser over alt andet og underkender Gud. inden man døde. 4. der var så alvorlige. Som bekendt lykkedes det ikke for Luther at ændre den katolske kirke. 2. Det var en af de ting.a. hvor man ved at give penge til kirken. Utugt – umættelig nydelse/liderlighed At slippe selvkontrol. Frikøb fra synd kunne bl. at den tyske munk Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet forsøgte at ændre kirken. hvor mennesker bliver straffet for deres synder og dermed får sonet dem. Den beskrives som det sted. Han blev i stedet udelukket af kirken for derefter at blive ophavsmand til en ny forgrening af kristendommen – nemlig den protestantiske – som den danske folkekirke er en del af. ske gennem køb af aflad. ske gennem den såkaldte afladshandel. mad. Det kunne bl. hvilket kun tilkom Gud. Inden for den katolske kirke definerede man omkring år 600 syv dødssynder: 1. underholdning. fester.Middelalderens dødssynder Anderledes tog det sig ud i middelalderen. Grådighed – gerrighed/havesyge Ønsket om at have og få mere end andre. 3. ville man aldrig komme til at udstå sin straf i skærsilden. Afladshandelen begyndte omkring år 1050. der gjorde. Derfor var det vigtigt at få tilgivelse for dem. kunne få nedskrevet sin straf i skærsilden.

. fattigdom og afholdenhed. men derimod at bekræfte sit for- 124 . I hans forståelse af kristendommen handlede det for mennesket ikke om at isolere sig med Gud.. På den måde blev man i klostret skånet for de værste fristelser. og man kom ikke i nærheden af repræsentanter for det andet køn. 7. så man kunne hellige hele sit liv til Gud. Også klosterlivet var dog en torn i øjet på Luther. 122 de syv dødssynder og hver af syndernes tilknytning til bestemte steder på kroppen. Dovenskab – ladhed Ugidelighed og ligegyldighed over for omgivelserne (og dermed Gud). og man aflagde typisk et fromhedsløfte om kyskhed. Ordet kloster betyder ‘indelukke’. I middelalderen var livet som munk eller nonne i et kloster den sikreste måde at undgå at falde i fristelse på. og pointen i et liv som munk eller nonne var at isolere sig. blev man smidt helt ud af kirken og mistede derved muligheden for Guds frelse. Det viser på samme måde som maleriet på s. Fysisk og verbal aggression. man gik i ens klædedragt.LAD DIG FRISTE OG . Her var ingen rigere end andre. Bandlysning At blive lyst i band vil sige at blive udelukket fra et fællesskab. I middelalderen opererede den katolske kirke med en stor og en lille band. Vrede Begær efter hævn. alle løste de samme opgaver. Dødssyndemanden. maden var sparsom. Ved den lille band var man udelukket fra at modtage sakramenterne – fx nadveren – ved den store. 6. Kopi af et kalkmaleri i Tirsted Kirke på Lolland.

Klostret på billedet. at den moderne psykologi har gjort det til noget sundt. Og som andre eksempler nævner han den høje procent for utroskab i danske ægteskaber – med skilsmisse til følge – og den stadigt stigende grådighed efter at eje mere og især mere end naboen. om den omtalte adfærd efter jeres mening i dag regnes for god eller dårlig opførsel. OPGAVE M hold til Gud gennem næstekærligheden. uanset hvad andre måtte mere herom. Beskriv hvor grænsen går for at gøre de enkelte ting. at man som munk eller nonne oprindeligt skulle isolere sig. Som eksempel fremhæver han. Diskuter hver af de syv dødsynder og tag stilling til. Derfor blev klostrene i Danmark nedlagt i forlængelse af reformationen. men der er fint udsyn mod himlen og de smukke bjerge rundt om. 125 . Det kristne liv skulle efter Luthers opfattelse ikke være et liv i ensomhed med Gud men et liv i samspil med næsten. Klostermurene viser tydeligt indelukkethed. eller hvornår den er overskredet i forhold til hver af dødssynderne. der ligger i hver af de syv dødssynder. og det kunne man kun gøre ved at være udadvendt. og derfor er mange klostre placeret i meget naturskønne omgivelser. Ordet kloster betyder ’indelukke’ og henviser til. ligger højt oppe i bjergene. sådan som fx tiggermunkene var det. at komme af med sin vrede i stedet for at brænde inde med den. Lav eventuelt en lille sketch som illustrerer hvor grænsen går. som efter hans opfattelse på det nærmeste har udviklet sig til en folkesport i Danmark. som stadig fungerer som kloster for en lille søsterorden. man med god samvittighed kan nyde de fristelser. nu om dage regnes for en dyd eller god opførsel. Man skulle koncentrere sig om Gud. så man ikke blev fristet af forskellige attraktive ting i verden. at det. OPGAVE M Diskuter under hvilke betingelser. som i middelalderen blev anset for at være syndigt eller dårlig opførsel. Den danske biskop Jan Lindhardt hævder.Katolsk kloster nær byen Prades i Pyrenæerne.

Og bag det hele fornemmer man den gamle fornuftige leveregel: En sund sjæl i et sundt legeme. Når sådanne kampagner overhovedet er nødvendige. at man i store dele af verden har fået både tid og råd til at spise mere. som det almindeligvis bruges. fordi det kun er udtryk for et delvist citat. fordi det ikke er nødvendigt for at opretholde livet. 126 .a. at flere og flere mennesker bliver overvægtige. I nyere tid har der i den vestlige verden været en tendens til. Derimod skulle kampagnen lære os at spise mindst seks stykker frugt og grønt om dagen – svarende til 600 gram.LAD DIG FRISTE OG . samt at man både som barn og voksen bevæger sig langt mindre end tidligere. af disse grunde har mange skoler rundt om i Danmark indført såvel sundhedsuger som motionsdage som faste indslag i skoleåret. penge og magt hører det vi putter i munden nok til blandt de største fristelser. får man den opfattelse. men oprindeligt blev vendingen formuleret sådan. som skulle gøre danskerne opmærksomme på problematikken og give dem gode og sunde spisevaner. men ifølge Sundhedsstyrelsen er hvert syvende danske skolebarn i dag overvægtig. selv om der blev spillet på det – ikke mindst på en af de tilhørende plakater. Marmorstatuen af Afrodite (Venus) er udført ca. og blev fundet i 1820 på den græske ø. Som det bruges i dag. Disse forhold affødte for nogle år siden kampagnen: “Du blir’. 150-100 f. Kr. at det er bønnen. hva’ du spiser!”. peger på en sammenhæng mellem kroppen og sjælen eller psyken – det man i lægevidenskaben kalder en psykosomatisk sammenhæng – men i virkeligheden er denne leveregel misvisende. som ikke havde noget med sex at gøre. der er forudsætningen for såvel en sund sjæl som en sund krop.. Milos. Værst ser det ud i USA og Sydeuropa. hvis kroppen er det. at sjælen først kan blive sund.. Den er en af Louvre-museets største attraktioner. Bl. TEMA 4 BLI’R DU. Det sidste skete med kampagnen: “Seks om dagen”. hænger det selvfølgelig sammen med. HVA’ DU SPISER? Sammen med sex. Ordsproget. og udgifterne til helbredelse af forskellige livsstilssygdomme som fx fedme er i stigende grad en belastning for sundhedssystemet og dermed hele samfundsøkonomien.

Psykosomatisk betyder derfor ’sammenhæng mellem psyken eller sjælen og legemet eller kroppen’. Ordsproget blev første gang skrevet af den romerske filosof Juvendis. at en række kropslige sygdomme i virkeligheden opstår på grund af psykiske problemer. Derimod handler problemet omkring maden selvfølgelig også helt banalt om. Det var to adskilte og forskellige dele af mennesket. at man skulle lære at bede på den rette måde. og det lød som følger: Du skal bede for at få en sund sjæl i et sundt legeme. Psykosomatisk Ordet soma er græsk og betyder ’legeme’.Opstilling med frugt. den romerske filosof argumenterede for. at det usunde mad ofte smager langt 127 . der levede fra år 60–130. hvis man ville have et godt og sundt liv. var. Prøv at vende bogen på hovedet. I lægevidenskaben har man konstateret. Hvad. Her var der altså ikke en på forhånd givet forbindelse mellem sjæl og krop.

2. om I mener. hvad forsøget gik ud på. Hvad. Her lod man en række forsøgspersoner smage på fem forskellige udgaver af den samme ret i vilkårlig rækkefølge. I kristendommen findes der. altså måder at opføre sig på. Diskuter endvidere kostvaners indflydelse herpå. men derimod noget der kommer fra menneskets indre. være udtryk for at man har givet efter for fristelse. som også pr. bedre end det sunde. Eneste variation i retten var fedtprocenten. måske for at markere madens evne til at friste mennesket til at vende sig bort fra guddommen eller det hellige. kan siges at: 1. Derfor har man i kirken ændret det gamle jødiske offerbord – alteret – til et spisebord. var den samlede karaktergivning entydig. Ved at udstede forbud mod dele af det. som ikke på forhånd vidste. de syntes. Diskuter. er der masser af eksempler på. der kommer ind i mennesket udefra. være selvforskyldte og dermed med rimelighed burde betales af patienterne selv i stedet for at være gratis som andre uforskyldte sygdomme. retterne smagte. buddhisme og hinduisme både spise. som fx fedme. vies maden en særlig opmærksomhed. er Gud i skikkelse af Helligånden. OPGAVE N Diskuter. kager. mens man umiddelbart fristes af det usunde: slik. hvor man under gudstjenesterne i symbolsk form indtager Kristi legeme 128 . Selv om der selvfølgelig var variationer i den måde forsøgspersonerne bedømte de enkelte retter på. som inspirerer til tro. ingen spiseforbud. Den bliver interessant og dermed en potentiel fristelse.og drikkeforbud i forskelligt omfang. sodavand og ting med fedt i – altså det søde og det fede frem for det sure og det bitre. der er en sammenhæng mellem sjælen og kroppen. En større undersøgelse fra Landbohøjskolen underbygger denne påstand. Den ret med mest fedt i havde fået flest point. skulle i forlængelse af smagstesten give retterne karakter efter. Her vendes pointen om madens urene karakter på hovedet. Man skal mande sig op til at spise sundt. Således har man inden for såvel jødedom som islam. der i kristendommen kommer udefra.LAD DIG FRISTE OG . som kan spises. automatik giver den status. om de stigende udgifter i sundhedsvæsenet til helbredelse af såkaldte livsstilssygdomme.. så det urene ikke er noget. OPGAVE N Mad og religion At mad spiller en central rolle også inden for mange religioner. og forsøgspersonerne.. Her er det urene noget etisk. hvor godt. mens den ret med mindst fedt i havde fået færrest. i modsætning til de øvrige fire verdensreligioner.

og blod som et rituelt måltid. Der skal minde den troende om den rigtige måde at leve livet på, sådan som det kommer til udtryk i Det nye Testamente – nemlig som et tilgivende og næstekærligt menneske. I fortællingen om Isaks ofring fra Det gamle Testamente gør jøderne op med de gamle frugtbarhedsreligioners praksis med at ofre mennesker til guderne. Fortællingen om Jesu korsfæstelse i Det nye Testamente gør de kristne op med jødernes forestilling om, at Gud overhovedet har brug for eller stiller krav om, at mennesket bringer ofre til ham. I kristendommen vendes tingene således også her på hovedet, idet det i kristendommen er Gud, der ofrer sig for menneskerne.
OPGAVE O

Det verdensberømte vægmaleri, Den sidste nadver (1495-98), blev malet af Leonardo da Vinci i klostret Santa Maria delle Grazie i Milano.

OPGAVE O
Lav et lille tableau, hvor I viser overgangen fra frugtbarhedsreligion over jødedom til kristendom. Fremstil tre altre i et selvvalgt men bestemt størrelsesforhold, således at der på det første alter ofres et menneske, på det andet et dyr, mens det tredje laves som et spisebord.

Myten om den overdækkede mad
I den græske mytologi findes en myte om madens relation til guderne. Den tager sit udgangspunkt i, at det er en halvgud – titanen Prometheus – der i samarbejde med kærlighedsgudinden, Afrodite, har skabt mennesket. Prometheus var pot-

Skriv derefter tre to små historier, der fortæller om de ceremonier, hvori de tre “altre” indgår.

129

LAD DIG FRISTE OG ...

Gæstevenskab
Begrebet om gæstevenskab stammer fra den oldgræske og romerske kultur, hvor det var god skik at udvise gæstfrihed. Selv ubekendte gæster, skulle man byde velkommen og sørge for på bedste vis. Gjorde man det ikke, blev man straffet af guden Zeus, der bl.a. har tilnavnet Xenios, der betyder ‘den gæstevenlige’.

Hybris
I den græske mytologi er der indlagt en bestemt retfærdig i tilværelsen, som skal sikre, at ingen mennesker gør oprør mod guderne eller gør sig uberettiget til herre over andre mennesker gennem overlegenhed eller hovmodig adfærd. Gør man det alligevel, begår man hybris og bliver så efterfølgende ramt af nemesis, som er den gudinde, der skal sikre at retfærdigheden opretholdes.

temager og skabte derfor mennesket af ler, men på grund af sin status som halvgud, formåede han ikke selv at give figurerne liv. Dertil måtte han have hjælp af en gud, og fordi han var voldsomt stolt af sin frembringelse og elskede den over alt på Jorden, valgte han at spørge kærlighedsgudinden Afrodite. Han mente, at det ville give den mest perfekte skabning, og det var præcis, hvad det gjorde. Faktisk blev overguden Zeus med jævne mellemrum direkte jaloux og irriteret på menneskerne over de glæder, de gav hinanden, og over de problemer, de med jævne mellemrum gav guderne. Derfor sendte han hyppigt diverse straffe ned over menneskerne. At menneskerne var lavet så godt, at de gjorde guderne rangen stridig, glædede selvfølgelig Prometheus, men han havde ondt af menneskerne, når Zeus straffede dem. Derudover var Prometheus vred over, at mennesket, for at slippe for yderligere straffe, hver dag skulle slide og slæbe for føden og samtidig ofre det bedste af udbyttet til guderne, mens de selv måtte nøjes med det næstbedste. Derfor tog han på et tidspunkt initiativ til et forsoningsmåltid mellem guderne og menneskerne, men dybest set handlede invitationen om at gøre Zeus til grin. For at vise sin gode vilje og gæstfrihed ofrede Prometheus en stor okse, der skulle serveres som en del af middagen. Under udskæringen var Prometheus meget omhyggelig, så alt blev sorteret efter dets egenskab. Derefter arrangerede han det hele på to store fade, således at det ene blev fyldt med de bare knogler og den uspiselige del af indmaden, mens det andet blev fyldt med alt det lækre kød. Derefter overdækkede Prometheus fadet med knoglerne med den lækreste glinsende fedt, så det skulle tage sig appetitligt ud, mens han over kødet lagde oksens opskårne mavesæk, som lugtede fælt. Da alle var ankommet, bød Prometheus velkommen, og i gæstevenskabets ånd bad han Zeus vælge det fad, som guderne skulle spise af. For at markere forskellen mellem guder og halvguder lader myten selvfølgelig Zeus gennemskue Prometheus’ list, så han valgte det fad med det gode kød, hvorefter menneskerne måtte gnave sig igennem det glinsende fedt og de uspiselige knoglerne. Mens måltidet stod på gjorde Zeus gode miner til slet spil, men inderst inde var han rasende over, at Prometheus havde

130

OPGAVE P
Beskriv de forskellige roller maden spiller i myten.

Diskutér den pointe, der ligger i madens dobbelthed – det ydre udseende og den indre kvalitet – og sæt pointen i relation til begrebet fristelse. Træk evt. paralleller til andre områder af tilværelsen.

begået den frækhed at tro, at han kunne narre selveste Zeus. Derfor tog han, da måltidet var slut, ilden med sig op på bjerget, Olympen, hvor guderne holdt til, så menneskerne ikke længere havde lys og varme om natten og ikke kunne tilberede deres mad over et bål. Det var den straf, der kom til at overgå menneskerne, fordi dets skaber satte sig op mod overguden og på den måde begik hybris og brød gæstevenskabets regler. Senere lykkedes det Prometheus at stjæle ilden tilbage og smugle den ned fra Olympen igen, men som straf for denne udåd sendte Zeus alverdens ulykker i form af sygdomme, ulykker, uvenskaber, krig og død ned over Jorden.
OPGAVE P

Diskuter, om der også i dag er skrevne eller uskrevne regler for, hvordan man behandler sine gæster.

Drøft hvilken rolle maden og måltidet spiller i dansk kultur, herunder hvordan gæster vil opfatte det, hvis man byder dem et elendigt måltid.

131

og hvor der netop foregår en indre kamp mellem på den ene side lidelse og angst og på den anden side lyst og glæde. men det kan også være psykisk i form af livskriser. Lidelse er det.HVAD ER LIDELSE? Lidelse er en del af menneskets liv. digte osv. I film. Men lidelsen er et vilkår i livet. at alle mennesker har oplevet eller vil opleve lidelse i en eller anden form. og hvor man kan blive bange for at blive svigtet og skuffet. smerte eller sult. OPGAVE A OPGAVE A Find begreber. OPGAVE B Viden om ord Lidelse. lidenskab og passion. Nogle kalder forelskelsen en mild form for “sindssyge”. psykisk sygdom etc. ensomhed. der angriber mennesket og er fuldkommen meningsløst. lidenskab og passion stammer fra det samme ord. og hvorfor du har valgt de begreber. der er modsætninger til lidelse. 132 . du har. Mange gange kan lidelsen virke som noget. I forelskelsen kan man fx møde både lidelse og lyst og glæde. så I har god forståelse for deres betydning og diskuter derefter sammenhængen mellem dem. når den elskede kigger på én eller siger kærlige ord til én. hvor man ikke ved. spiller lidelse derfor meget tit en stor rolle. som man selv gør. OPGAVE B Prøv i grupper at filosofere over og diskutere. Forelskelse og lidelse Lidelsen er ikke altid entydigt forbundet med noget negativt. hvordan der kan være sammenhæng mellem lidelse. om følelserne er gengældt. At være forelsket i et andet menneske kaster en person ud i en usikker situation. sorg. Den lidelse. og det betyder. Slå først ordene op. Nogle gange er lidelsen knyttet sammen med andre følelser – også positive. bøger. Lidelse kan være fysisk i form af sygdom. Prøv at forklare forskellene og lighederne. og på den anden side kan man lide ved tanken om. hvor følelserne er et kaos. man kan kalde for et grundvilkår – noget uundgåeligt i menneskelivet. tegneserier. kan have mange forskellige former og udtryk. På den ene side kan man være i den syvende himmel. vi møder i vort liv. at det hele går galt og at den elskede slet ikke føler. der minder om lidelsesbegrebet og find begreber.

ensomhed.Sorg. . smerte eller psykisk sygdom kan skabe stor lidelse i et menneskes liv.

Lidelse og erfaring Livets mange oplevelser og udfordringer giver os erfaringer. At være i krise indeholder ofte også lidelse. At møde lidelsen i sit liv. 134 . kan derfor give mennesket nye erfaringer og måske gøre mennesket klogere. kan skabe stor lidelse. En krise kan derfor i mange tilfælde gøre et menneske klogere på sig selv og verden. man har haft til noget. Erfaringer er nødvendige for at kunne komme videre i sit liv og for at kunne bruge de oplevelser og udfordringer. idet krisen er en meget vanskelig og faretruende tilstand eller situation. hvis man mister hinanden.HVAD ER LIDELSE? Den store kærlighed. krisen har givet en. fordi man har været tvunget til at forholde sig til livet på en ny måde. der er mellem forældre og deres børn. Særligt i kriser eller efter at have gennemlevet en krise begynder man at tænke over sit liv og de erfaringer.

som hun altid vil bære rundt på. Men hvorfor findes der lidelse i verden? Det kan være temmelig svært at svare på. der er næsten umulige at svare på. og hun fortæller. er han svag.Kr. men ikke vil. Hvis han både vil og kan. OPGAVE C OPGAVE C Diskuter. og den har givet hende en sorg og et savn. eller han kan. Giv eksempler på både og. hvad kvindens lidelse har gjort ved hende. om man altid bliver klogere af at lide. er han ond. hvor vi selv oplever og mærker lidelse. – og det kan man ikke regne med hos Gud. hvorfor der findes lidelse. Diskuter. men vil ikke. fortæller hun. at hun ikke lader sig slå så meget ud af fyringen – hun har prøvet det.Nyt syn på tilværelsen En kvinde er blevet fyret fra sin gode stilling. Den oplevelse var forfærdelig. eller hvor vi ser andre lide. er han både svag og ond og derfor ikke Gud. spændende arbejde. Hun har nemlig i dag øje for. at hun for nogle år siden mistede sin to-årige søn. at hun derfor kom hurtigt videre efter den urimelige fyring. Men oplevelsen har også givet hendes liv noget andet. Hos Leibniz (og mange andre) spørges der: Når Gud er uendeligt god. Tabet af barnet har ændret hendes syn på tilværelsen. hvor hun fortæller om sin fyring og sit liv efter denne. at livet er så meget mere end et godt job eller en uretfærdig fyring. kærlig og almægtig. En filosof ved navn Gottfried Wilhelm Leibniz skrev i 1710 et værk om lidelse.). Hvis han hverken kan eller vil. hvorfor findes der så lidelse og ondskab i verden? Dette spørgsmål kaldes lidelsens pro- 135 . Hun synes beslutningen var uretfærdig og føler sig ikke ordentlig behandlet. hvor kommer det onde da fra. Men hun kommer hurtigt videre i sit liv og kommer i gang med et nyt. Hvis han vil. – hvilket er lige så fremmed for Gud. giver ikke altid mening. I en artikel. Epikur fra Samos Enten vil Gud afskaffe det onde og kan ikke. og det har medført. for hvordan kan lidelse give nogen som helst mening? Og skal det give mening? Mennesker har gennem tiderne altid haft svært ved at forstå. men ikke kan. Leibniz filosoferer over. der var værre. og de svar der kan gives. hvilket er det eneste der sømmer sig for Gud. Hvis han kan. hvorfor der er ondskab og lidelse i verden: Hvorfor er verden uretfærdig? Hvorfor kan børn og unge dø? Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Det er spørgsmål. Hvorfor findes der lidelse? Lidelse kan altså være konkrete oplevelser i vores liv. og hvorfor afskaffer han det ikke? Den græske filosof Epikur fra Samos (341-270 f. eller han både vil og kan.

Det er det. Et andet svar kunne være. der er det lidelsesfulde. nemlig den såkaldte “ædle ottefoldige vej”. I buddhismen findes der det. og at der ikke findes noget svar på hvorfor. er noget. hvad du mener. En teodice er et svar på dette problem. Buddhistens endelige mål er at blive fri af denne genfødsel til lidelse og at opnå Nirvana. blem eller teodicéproblemet. Døden er dog oftest kun midlertidig. Det nye liv er bestemt af. Livet er lidelse. Alt er lidelse (dukkha). der forsøger at retfærdiggøre Gud. OPGAVE E Læs citatet på s. De dyr. Det betyder. at det onde/lidelsen er en del af livet. fordi alt er forgængeligt. Diskuter citatets betydning i gruppen/klassen 136 . Døden er derfor en udfrielse fra lidelsen. fordi mennesker stræber efter værdier som rigdom og magt og særligt fordi mennesker i livet knytter sig til det. hvordan vores gerninger var i det forrige.HVAD ER LIDELSE? Teodicé Teodicé kommer fra det græske theos som betyder ’Gud’ og dike som betyder ’retfærdighed’. når de eller vi dør. som kaldes “De 4 ædle sandheder om lidelsen”. han siger.. er en dag ikke beboeligt mere. fordi vi stræber efter noget illusorisk. Det betyder. og fordi vi er uvidende. hvorfor livet er lidelse. både godt og ondt) og samtidig kun være god. der en dag ikke er mere og det er præcis det. Et sådant spørgsmål kan umiddelbart give følgende svar: Enten har Gud ikke magt over alt i verden (lidelse/ondskab) eller også er Gud ikke god og kærlig. at alt det vi i livet knytter os til. der netop fortæller om. OPGAVE D Diskuter de tre store spørgsmål: • Hvorfor er verden uretfærdig? • Hvorfor kan børn og unge dø? • Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Skriv jeres overvejelser ned. dør osv. Lidelsen kan bringes til ophør (ved indsigt og ved at give afkald på stræben) 4. vi elsker at bo i. Teodiceproblemet er et problem. der kan betegnes som totalt fravær af lidelse. 3. at alt det indhold mennesket har i sit liv. 135 af filosoffen Epikur og skriv med dine egne ord. da Gud ikke både kan have skabt alt (dvs. da mennesket genfødes til et nyt liv på Jorden. som er forgængeligt. vi holder. der kaldes reinkarnation. 2. OPGAVE D · E Livet er lidelse I den buddhistiske forestilling om lidelse betragtes alt som lidelse. som vi tror er varigt. Der er en vej ud af lidelsen. Lidelsen opstår. De lyder således: 1. er noget. der hører op en dag – noget der stopper: den kærlighed vi føler for andre mennesker ophører. Det hus.

Ret vandel. Ret fordybelse. dvs. løs snak og ukvemsord). ond vilje og en voldelig mentalitet). 6. 5. der er en del af befrielsen. der skal føre frem til indsigten i at alt. Ret stræben. erkendelsen af de fire ædle sandheder. 8. det modsatte af det forkerte sindelag (behersket af begær. dvs. det modsatte af forkert vandel (bedrageri. 137 . 2. det modsatte af forkert tale (løgn. det modsatte af forkert stræben (at leve uden “opmærksomhed“). er forgængeligt. bondefangeri og åger). Ret anskuelse. Det er denne indsigt. forførelse. hvor bevidstheden er tømt for indhold Unge buddhistiske munke foran livshjulet. tyveri og et udsvævende liv). nemlig det modsatte af forkert handlen (drab. Ret sindelag. således også mennesket. at udvikle en speciel og konstant bevidsthed. sandsigeri. Ret opmærksomhed. en bevidsthedstilstand. 3.Buddhismens ædle ottefoldige vej 1. dvs. I buddhismen betragtes livets gang cirkulært. 4. 7. Ret tale. Ret handlen.

Vi er her på jorden for at tjene Gud og lyde hans bud. at min tro blev svækket. Vi kan takke ham for livet. Millioner af jøder blev henrettet eller døde af sult eller overanstrengelser i de tyske koncentrationslejre under 2. specielt i middelalderens kristne Europa. 138 . Jødernes lidelseshistorier Det jødiske folks historie er præget af fortællinger om folkets lidelse. verdenskrig. og det er vores pligt at tilbede ham og rette os efter Hans bud. fordi han ikke kom os til undsætning. vi lever.“ En overlevende fra Auschwitz. Auschwitz “Det faldt mig aldrig ind at tvivle på Guds handlinger eller manglende handlinger. fordi de havde en anden religion og de ofte levede for sig selv. jøderne fejrer ved deres påskefest. Vi har Gud at takke for de få eller mange år. Men i den jødiske fortælling stopper lidelserne ikke her. og det er den begivenhed. at Gud er ansvarlig for seks millioner menneskers død. hvordan israelitterne var slaver i Egypten. Udvandringen betød afslutningen på de lidelsesfyldte og undertrykkende år som slaver. Efter udvandringen drager israelitterne til det land. Her bygger de et tempel i byen Jerusalem og Jerusalem bliver hjemsted for israelitterne. og hvordan folket led under forholdene. Jøderne var ilde set og forfulgt. at give ham skylden for dem eller at tro mindre på ham. Med Jahves hjælp udvandrede israelitterne fra Egypten som et frit folk. som Jahve har lovet dem. Fortællingen om udvandringen fra Egypten kaldes Exodus-beretningen. mens jeg var fange i Auschwitz.HVAD ER LIDELSE? Antisemitisme Antisemitisme er en samlet betegnelse for antijødiske holdninger. fordi Han ikke gjorde noget for at redde dem. tænker de på en forkert måde. Gud skylder os ikke noget. Israelitternes tempel blev ødelagt og de blev sendt i eksil væk fra Jerusalem. hvorfor andre tvivlede… Jeg blev hverken mere eller mindre religiøs på grund af det nazisterne gjorde imod os. selvom jeg forstod. Det faldt mig ikke ind at forbinde vore lidelser med Gud. Senere israelsk-jødisk historie rummer mange eksempler på diskrimination og forfølgelse. I Det gamle Testamente fortælles det i Mosebøgerne. Pesach. og jeg tror ikke. Hvis nogen tror.

I en kristen forståelse er Jesus’ lidelse altså ikke bare fortællingen om et godt menneske. og de har sat dybe spor i jødedommen i dag. og kristne tror på. verdenskrig. der uretfærdigt dømmes. fordi Jesus gennem sine lidelser besejrede lidelsen. når man tror på en almægtig og god Gud. da han dør på korset og genopstår på tredjedagen. at Gud har været det samme sted. der helt bevidst går ind i lidelsen og døden for menneskernes skyld. er blevet en del af jødernes selvforståelse. Jødeforfølgelser fortsatte op gennem historien og kulminerede med nazisternes udryddelse af mindst 6 millioner jøder under den 2. Og skal den bekæmpes eller accepteres? Eller måske ligefrem dyrkes? I perioder i “Der har altid. når man lider. så mange beskæftigede sig i stedet med handel. Det nye Testamente fortæller altså. som er særlig. fordi det er fortællingen om. været en tradition for at opsøge og glædes ved lidelsen. som her hos flagellanten. tortureres og myrdes. Kristus og lidelsen Jesus’ lidelseshistorie findes i alle fire evangelier i Det nye Testamente. De mange lidelser. De måtte ikke gå på universitetet og heller ikke arbejde som håndværkere. der på en eller anden måde pisker og piner sig selv for at komme tæt på Kristus. og at han er med hele vejen igennem. at alle mennesker er frikendt for Guds dom. hvorfor lidelsen stadig er i verden. Men det vigtigste er nu at huske på. og i begyndelsen af 1500-tallet dukkede også jødiske ghettoer op mange steder i Europa. Udryddelsen af de 6 millioner jøder kaldes Holocaust. fordi lidelsens tilstedeværelse i verden kan være svær at forholde sig til. at Gud lider for menneskernes skyld og at Gud påtager sig skylden for det onde. der er at finde i jødernes historie. Jøderne blev tvunget til at leve adskilt fra det øvrige samfund og havde kun begrænsede rettigheder. I den forståelse er Gud altså det modsatte af lidelse. når Jesus besejrede den ved sin død og genopstandelse.“ Ebbe Kløvedal Reich 139 . Det er en historie. at Jesus besejrer lidelse og død.En af de måder kristne forsøgte at komme jødedommen til livs på var tvangsdåb med døden som alternativ. det modsatte af ondskab og død. For man kan jo sagtens stille spørgsmålet. mennesker gør. Jesus’ lidelse på korset var i sig selv meningsløs. I en kristen forståelse betyder Jesus’ død på korset. Op igennem historien har kristne dog diskuteret lidelsen og dens rolle i en Gudsskabt verden. men den fik mening. at Gud lider. men i stedet en fortælling om Gud.

der måske kunne bringe dem nærmere Gud. at få tæsk og pisk og at føle ulidelig smerte kunne måske hjælpe mennesket af med urene. Hvordan har synet på lidelse noget med en religions livsanskuelse at gøre? Sammenlign de tre religioner og snak om forskelle/ligheder i klassen. at der gennem Jesus i Det nye Testamente også fremstilles en Gud der fralægger sig magten og siger. fx på Filippinerne. der konstant er i udvikling og i bevægelse – men mennesket ikke er alene i denne lidelse. Munkeordener har dyrket lidelse og smerte gennem piskning og lignende og i nogle kristne kulturer. fx i middelalderen. Sådanne forståelser af lidelsen er efterhånden en sjældenhed. har man ladet enkelte mennesker korsfæste i håbet om at komme Gud nærmere gennem lidelsen. at lidelsen skulle føre dem nærmere Gud. betragtet lidelsen som rensende.HVAD ER LIDELSE? OPGAVE F Læs afsnittene om buddhisme. historien har nogle grupper af kristne dyrket lidelsen som noget. OPGAVE F Jesus Kristus på sin lidelsesfulde færd op til Golgata. Det er en del af det at leve på denne klode. Det vigtigste i den kristne forståelse af lidelse er. jødedom og kristendom på s. 140 . 136-140 grundigt. syndige tanker. Skriv det centrale ned om religionernes syn på lidelse. at lidelsen simpelthen er en del af det at være menneske. hvor han ifølge evangelierne korsfæstes og dør. Mange har. I dag udsætter de færreste kristne sig selv for lidelse i håb om.

selv om han undres over. Bogen har fået navn efter hovedpersonen Job. da Satan myrder hans børn og da han mister sin kone og sit helbred sætter han sig i asken i syv dage vild af fortvivlelse over den uretfærdighed. at der er retfærdighed til Jobs Bog fortæller om stort set alle de lidelser. lykkelig og rig mand i landet Us. om han kan blive ved med at prise sin skaber. Han bliver også ved at tro på Gud. han hed Job. Når gildedagene var forbi. Hans sønner holdt gilde hos hinanden efter tur. der holdt sig fra det. Bogen handler om og beskriver en mands lidelser og hans problemer med at få alle disse lidelser til at passe med hans tro på. Han ejede syv tusind får og tre tusind kameler. der har ramt ham. hvis hans gode liv og rigdom bliver taget fra ham. De indbød også deres tre søstre til at spise og drikke sammen med sig. Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand. 1. Jobs Bog handler om spørgsmålet: Hvordan kan en retfærdig Gud tillade menneskelig ondskab og lidelse? “Der boede en mand i landet Us. disse lidelser fremkalder. for han tænkte: “Mine sønner kunne jo have syndet og forbandet Gud i deres hjerte. Han var den mest velstående mand blandt alle Østens folk. at Gud er god og retfærdig. Ovenfor fortæller træsnittet i sit eget sprog om de følelser og den tilstand. 141 . som hedder Jobs Bog. Hans venner kommer og sidder hos ham og prøver på at hjælpe. et menneske kan blive udsat for. der var ondt. Han fik syv sønner og tre døtre. ét for hver af dem. vers 1-5 Job er en from. sendte Job bud efter dem og helligede dem.” Sådan gjorde Job hver gang. Job bliver udsat for alverdens lidelse og alligevel bliver han ved med at tro på Gud og han priser stadig sin skaber. De er sikre på. kap.TEMA 1 ER GUD RETFÆRDIG? I Det gamle Testamente findes en bog. at al den lidelse og uretfærdighed skal ramme ham. fem hundrede spand okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle. tidligt næste morgen bragte han brændofre. sund. indtil Satan beder Gud om lov til at teste ham for at se.” Jobs Bog.

“Jeg råber til dig om hjælp. hvad det er. Gud belærer Job om. 142 . kap. men du giver ikke agt på mig.HVAD ER LIDELSE? og plager for at få ham at fortælle. han har gjort forkert. siden han bliver straffet sådan. med hård hånd angriber du mig. 30. og dette møde ændrer ham. Og han belærer ham om. Ubarmhjertigt har du vendt dig mod mig. her står jeg. at han ikke har gjort sig fortjent til alle lidelserne. Men du svarer ikke. Men Job ved. og han beklager sig og stiller spørgsmål.” Jobs Bog. at Gud og menneske er usammenlignelige. vers 20-21 I sin klage møder Job til sidst Gud. at Hans vilje og magt er et mysterium.

om Jobs Bog er interessant i dag. du har besluttet. Forfatteren kan både skabe sin person og påføre ham alverdens lidelse og til sidst udslette ham. mens alle morgenstjerner jublede. 40. at Gud er Skaberen af alt. intet. Kristeligt Dagblad OPGAVE G OPGAVE G Hvad er retfærdighed? Er der retfærdighed i verden? Begrund. 143 . og hvem lagde dens hjørnesten. som en figur hos fx Shakespeare er i en stor forfatters hånd. 38 vers 4-7 “Skal du drage min retfærdighed i tvivl. at du formår alt. dømme mig skyldig. hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål – det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? Hvor blev dens fodstykker sat ned. om ting. jeg ikke forstod. Hvordan forklarer fortællingen om Job lidelsen i vores liv? Diskuter. Job trækker sine anklager mod Gud tilbage og bøjer sig for. Forklar med egne ord. Hvem er det. hvordan han beskriver Gud i Jobs Bog og i Det gamle Testamente (arbejdsark 1). Jobs Bog fortæller. også selv om han ikke får svar på. dræbe hans sønner. Hvor kan vi møde lidelse i livet? Skriv flere eksempler ned. møder man en Gud. at Gud er almægtig. vers 2-3 Til sidst får Job alt hvad han har mistet dobbelt tilbage og belønnes derfor for sin faste tro. kap. “Læser man fx Jobs Bog. slå ham med bylder og udslette ham – såvel som han kan give ham et nyt liv. kap. Job er i Guds hånd på samme måde. Begrund. er umuligt for dig. som både rummer det onde og det gode. du har bestemt? Jeg har talt om noget. Han kan både give Job lykke og tage lykken fra ham. at jeg kunne vide besked. hvorfor lidelserne ramte netop ham.“Hvor var du. “Nu ved jeg. og alle gudssønner råbte af fryd?” Jobs Bog. vers 8-9 Job indser. da jeg grundlagde jorden? Fortæl det. kap.” Johannes Møllehave fra artiklen “Du gode Gud”. der var for underfulde til. 42. at lidelse ikke kan forklares. så du selv kan få ret? Er du så stærk som Gud?” Jobs Bog. der uden kundskab tilslører det.” Jobs Bog. Lidelse kan ramme mennesker uden forklaring eller årsag. Læs citatet af Johannes Møllehave.

to adskilte størrelser. Fremstillingen af Gud i Det gamle Testamente og Det nye Testamente er meget forskellig. han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand. der går af med sejren og afviser alle Djævelens listige fristelser – det gode vinder over det onde.” Satan svarede: “Det er vel ikke uden grund. I det gamle Testamente er det ofte sådan. 144 . men ham selv må du ikke række hånden ud imod. hvor Djævelen frister Jesus tre gange. i Det gamle Testamente. der er ondt. Satan er mere en kraft. der står for det modsatte af Gud. som Guds tjener. hvad du betragter som ondskab. Gud. hvordan de adskiller sig. I Jobs Bog møder vi Satan. og hvor du tror. 1. fordi Satan udfordrer Gud til en åndelig kamp om. 141-145? Satan Satan betyder på hebræisk ‘modstanderen’. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!” Da sagde Herren til Satan: “Nu får du magten over alt det. så hans hjorde breder sig ud over landet. der er en del af Gud. han ejer. faktisk kaldes han for gudssøn. han ejer. at Job er gudfrygtig. vers 6-12 Satan får altså Guds tilladelse til at teste Job. I Jobs Bog fremstilles han som en selvstændig skikkelse. det onde kommer fra.” Så forlod Satan Herren. møder Jesus Satan i ørkenen. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde.HVAD ER LIDELSE? OPGAVE H Hvordan fremstilles Satan på billedet s. I Det nye Testamente bliver Gud og Satan hinandens fjender eller modstandere. blandt dem var også Satan. Herren spurgte Satan: “Hvor kommer du fra?” Satan svarede: “Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs. I Det gamle Testamente er Satan ikke en selvstændig ond magt. kap. Det er Jesus. “En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren.” Herren spurgte ham: “Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden.” Jobs Bog. hvor from Job egentlig er. hvor Satan kæmper en ihærdig kamp for at få magten over Jesus. har altså både det gode og det onde i sig. men dog som en del af Guds hof. I den beretning er Gud (Jesus) og Satan (Djævelen) hinandens modsætninger. OPGAVE H Skriv ned. der holder sig fra det. Skriv kort ned. Men ræk din hånd ud og rør ved alt det. at gode og onde kræfter er en del af hinanden. Hvilken betydning for opfattelsen af det onde har fremstillingerne? Modsatte side: Jesus møder Djævelen i ørkenen. I fortællingen om fristelsen.

.

når naturen virkelig viser sine kræfter. det kan medføre. som skyllede ind over store landområder og ødelagde alt. hoteller. En sådan flodbølge kaldes på japansk en tsunami. fattige og ulykkelige. De lidelser. Mange men- 146 . En af den nyere tids allerstørste naturkatastrofer ramte Indonesien og Thailand i 2004. skoler og hospitaler blev smadret.HVAD ER LIDELSE? Mennesker er helt afmægtige. Når de rammer. Hundredetusinder af mennesker blev dræbt og byer med huse. som med jævne mellemrum rammer os mennesker. oversvømmelser. Et ualmindeligt stort jordskælv under havet skabte en gigantisk flodbølge. og ind imellem slår de rigtig mange mennesker ihjel og gør endnu flere hjemløse. er der intet. får mange til at spørge: “Hvorfor sker det?” TEMA 2 KATASTROFEN Jordskælv. orkaner og lignende er naturkatastrofer. vi kan gøre.

– Jeg kan godt forstå. som savner mening i dette og spørger: “Hvor er Gud i det her?” Det klassiske teodicé-spørgsmål er særdeles relevant. og hvilken tro de end måtte tilhøre. som I har læst eller hørt om. Gud. stiller mange spørgsmål som: Hvorfor sker dette? Hvad er meningen? Hvorfor skal alle disse uskyldige mennesker dø og lide? Sådanne spørgsmål forholder religionerne sig til. Men ét tror jeg og stoler jeg på. mening. og det er heller ikke altid. OPGAVE I OPGAVE I Kom med eksempler på katastrofer. i aviser osv. Diskuter. de havde mistet familiemedlemmer. hvordan det er at miste. som vi er sat til at leve med hinanden.nesker stod tilbage uden noget som helst.og forbønsgudstjeneste. Religionerne og katastrofen I dagene og månederne efter tsunamien i Asien måtte alle forholde sig til. at der er et klart svar. Der var 46 danskere blandt de omkomne. Jeg tror og jeg stoler på. hjem og alle ejendele. Når en sådan katastrofe rammer og tusindvis af mennesker bliver dræbt og gjort hjemløse. ved fredagsbøn i moskeen. Jeg tror og jeg stoler på. I gudstjenester og mindegudstjenester i forskellige kirker. hvorfor netop religioner forholder sig til sådan noget som katastrofer. Biskop Karsten Nissen den 2. hvad der var sket og hvorfor. Knap 300. men en del udenlandske turister mistede også livet. der er sket. Hvordan kan en 147 . uretfærdighed. Og jeg tror og stoler på. Det var de store spørgsmål i livet. at Gud vil. – Intet menneske kan forklare eller forsvare det. januar ved Viborg Domkirkes minde. men deres svar er forskellige. fordi han ved. hvis der er mennesker. Det skrøbelige. at Gud tager alle de døde ind i sin varetægt. der blev talt om: liv. heraf var langt de fleste fra Thailand og Indonesien. hvad end deres navne er. blev der talt og skrevet om katastrofen. død. at Gud i sin kærlighed græder med de sørgende.000 mennesker døde. at vi skal åbne os imod livet. lidelse. sårbare liv. straf mv. uden et øjeblik at kunne føre bevis for det.

Og her er en klar mening i hver eneste ord og gerning. hvordan så alvorlige tab af menneskeliv overhovedet kan finde sted. over hvem velsignelser og barmhjertighed fra deres Herre [kommer]. 148 . fordi deres tid tilsyneladende endnu ikke er kommet. hvert minut det skal være. Frelse til at kunne se sig som Guds barn og Jesu bror og søster. at der er nogle områder i livet. De tænker på døden. Vi kan se og høre. Ja. Ville det ikke også være en syg Gud. at jeg ikke ved det. hvor der måske ikke er nogen mening. god og kærlig Gud tillade at noget sådant sker? Mit svar er. Og at jeg slet ikke er så sikker på. Frelse fra sygdom. Meningen er netop frelse. Nytårsdag. De dage er ovre! Regnbuen i himlen er pagtstegnet på. at livet er kortvarigt og i hvert fald midlertidigt. december 2004. at det aldrig vil ske igen. at mennesker er verdens herskere. men forkynd et glædeligt budskab til de udholdende. [Til] dem. som er de retledede. Frelse fra at skulle være alene i sin sorg og sin lidelse. og til Ham vender vi tilbage. [Det er] disse. vi tilhører Allah. siger: Sandelig. De bliver tvunget til at tænke.“ Koranen 2: 156. som udslettede 150. men fordi han er hos dem. at der overhovedet skal findes mening i noget som dette. Vi kan se på hans liv og på hans død. og det er disse. at døden kan fange dem. Århus. Ikke fordi han ville deres død og sorg. – Uanset hvor meget vi end gransker og ransager de forfærdelige begivenheder ved Det indiske Ocean. hvad Jesus fra Nazaret. Frelse fra angst og fra at være udstødt. Men noget har vi alligevel at holde os til. at mange sætter sig ned og tænker. januar ved Odense Metodistkirkes mindegudstjeneste: – Begivenheder som den i Sydøstasien er så stort et slag imod denne vrangforestilling om.158. kan vi ikke få svar på. sagde og gjorde. vi skal lære. At de kun stadig er i live. at Vorherre er hos hver eneste af de døde og hos hver eneste af deres efterladte. hvorfor den form for meningsløs lidelse skal ramme mennesker. Præst Thomas Risager den 2.HVAD ER LIDELSE? Koranen om ulykke “Og vi vil visselig prøve jer med en vis del frygt og sult og tab af ejendom og liv og afgrøde. Imam Fatih Alevs khutbah (prædiken) i København den 31. De tænker på. Hvad hvis der bare ikke er nogen mening? Det er ufatteligt svært for os mennesker at acceptere. der – når en ulykke rammer dem. Frelse til at kunne tro sig omsluttet af kærlighed og tilgivelse.000 mennesker for at lære os en lektie. som vi tror er Guds søn. Hvor der måske ikke er nogen lektie. Frelse fra at skulle fortabes i mørke og tomhed. De tænker på. der dør og sørger! Sognepræst Anne Ehlers i Langenæskirken. De tænker på. frelse til at kunne tro.

– En troende muslim er overbevist om. for Allahs straf er sandelig streng. Ødelæggelserne var massive og op mod hundredetusinde blev dræbt. så vil Allah lade nye former for sygdomme og smerter sprede sig blandt dem. Tsunami er et af de mange naturlige forhold på jorden. 149 . ikke af had og ondskab men enten som en straf eller en prøvelse eller begge dele sammen (fx Hud: 116-117). Vi beder Allah om at tilgive os og beskytte os mod straffen.dk OPGAVE J Denne thailandske mand beder og ofrer for sin søster. Profeten – fred være med ham – fortalte os. Hvordan fremstilles katastrofen? Hvordan fremstilles Guds rolle? Hvad er budskabet i citatet? Diskuter de forskellige udtalelser med din klasse/gruppe. som du gerne vil arbejde med. at hver gang mennesker opfinder nye former for uretfærdigheder og synder. OPGAVE J Læs alle citaterne og udvælg to. Sygdomme og smerter som ikke var kendt blandt deres forfædre. at tsunami-katastrofen skete som følge af Allahs viden og vilje (fx Al-Anaam: 6167). som Allah tillader at ske for at sætte samvittigheden og bevidstheden i gang hos menneskeheden (fx Al-Anaam: 1-5). at Allah har været nådig ved nogle ved at tage dem i døden og straffende for andre for deres handlinger.religion. der druknede ved Tsunami-katastrofen i 2004. Imam og skolelærer Ahmed Akkari fra www. En troende muslim er overbevist om.

Denne teologi kaldes befrielsesteologien og grundtanken er. Uretfærdighed er simpelthen en synd. der har mere tanke på livet efter døden end livet her og nu. Politik og religion Flere politiske præster og teologer har siden 1970’erne fyldt mere og mere i medierne. at præster bliver meget politiske. og gennem dette arbejde befri folk fra fattigdom og uretfærdighed. hvordan I synes kampen mod uretfærdighed og fattigdom passer sammen med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. der arbejdede blandt fattige mennesker i Latinamerika.HVAD ER LIDELSE? Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. der er uretfærdigt behandlet. syge osv. 150 . der opstår når der findes fattigdom. hvor kampen mod lidelse. Diskuter fordele og ulemper ved. som fattigdom og uretfærdighed. Diskuter. TEMA 3 KAMP MOD LIDELSE Uretfærdighed er en synd Der findes teologiske retninger. at man som kristen skal handle i sit samfund. at det er det kristne menneskes pligt at modarbejde den lidelse. fordi man hjælper de fattige og svage i samfundet og dermed bekæmper de mennesker. ulighed og uretfærdighed. der siger. Befrielsesteologien skal også ses som et oprør imod en kristen tradition. I befrielsesteologien skal det kristne menneske ud og gøre noget for sit medmenneske – sin næste. Sådan en kristendom bliver tit politisk. At nogle mennesker er rige og andre er fattige og dør af sygdom og sult er ifølge befrielsesteologerne syndigt. fattige. OPGAVE K OPGAVE K Diskuter. der har magten og er med til skabe uretfærdighed. er lig med selve det at være kristen. hvorfor en teologi som befrielsesteologien opstod. at de fattige skal acceptere deres fattigdom og glæde sig til paradiset – altså en kristendom. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det. Befrielsesteologien er netop blevet kritiseret for at være alt for politisk. I 1960’erne og 1970’erne opstod der en teologi hos katolske præster og teologer. En tysk befrielsesteolog ved navn Dorothee Sölle (19292003) mente. Man skal hjælpe og udvise omsorg over for alle mennesker. at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen.

så begreber som fantasi. Befrielsesteologer mener. at lidelsen er en nødvendig del af livet og at lidelsen hjælper mennesker til at finde det onde og bekæmpe det. og hun ønskede at ændre verden. retfærdighed. at det er det kristne menneskes pligt at hjælpe de svage og undertrykte.” Ifølge Dorothee Sölle trængte verden altså til at blive forandret til det bedre. indføling og initiativ kom til at fylde meget mere. Dorothee Sölle sagde om Jesus: “Han forventede. Hun mente ikke. Dorothee Sölle mente. at Gud kommer og redder en. og hun mente ganske klart. For at kunne bekæmpe lidelsen/det onde må mennesket gå ind i lidelsen og acceptere den. 151 . når det handlede om at kæmpe for en bedre verden. humor. at Gud er på de svages side. at vi forandrer verden – netop dertil befriede han vor fantasi. at politik og religion kunne skilles ad. Dorothee Sölle blev kendt.Man skal bekæmpe uretfærdighed og man skal ikke sidde og vente på. fordi hun skrev og fortalte om kristendom og politik på en ny måde. tolerance.

men det betød kun. at verden blev mere opmærksom på Tutu. OPGAVE L Hvad er det befrielsesteologerne bruger kristendommen til? Diskuter. OPGAVE L Guds rige på Jorden I 1992 blev den dengang 33-årige Rigoberta Menchú tildelt Nobels fredspris for sin kamp for sit folks frihed. der beskriver ham. ærkebiskop Desmond Tutu. som han ser som en naturlig del af sin måde at være kristen på.HVAD ER LIDELSE? Den sydafrikanske ærkebiskop. tænker sin religion sammen med politik. Den sydafrikanske regering forbød ham at rejse ud af landet. der i 1984 fik Nobels fredspris for sit arbejde. hvad Dorothee Sölle mener med citatet: “Han (Jesus) forventede. hvor sorte. Ordet bruges på dansk i betydningen lovstøttet raceadskillelse. som det var tilfældet i Sydafrika fra 1948-1993. hvem Desmond Tutu er og skriv en kort tekst. Rigoberta Menchú er guatemalesisk indianer og frihedskæmper. farvede og hvide var adskilt ved lov. Desmond Tutu blev verdensberømt i 1980’erne for sin kritik af og sin ikke-voldelige kamp mod det sydafrikanske apartheidregime. Diskuter derefter hans person og hans måde at være kristen på i klassen/gruppen.“ Undersøg mere om. Også nobelprismodtager. 152 . at vi forandrer verden – netop dertil befriede han vor fantasi. Apartheid Apartheid betyder ‘adskillelse’. Efter apartheidstyrets ophør fortsatte biskoppen sit politiske engagement. Desmond Tutu.

Den indianske befolkning har i mange år været undertrykt i Guatemala, og Rigoberta Menchú fortæller i en portrætbog om sit liv som indianer i Guatemala. Det er en fortælling om hvordan folk, der kæmpede mod undertrykkelsen, er blevet tortureret og slået ihjel. Rigoberta Menchús egen far blev henrettet af militæret, da hun var 21 år. Rigoberta Menchú fortæller om forholdene på et tidspunkt, hvor hun risikerer sit liv: “Jeg ejer ikke mit liv. Jeg har besluttet at ofre det for en sag. Jeg kan blive slået ihjel når som helst.” Religionen spiller en stor rolle i Rigoberta Menchús frihedskamp: “Vores vigtigste våben, vores kildemateriale, er Biblen” og “Vi gør netop sådan, fordi vi føler os kristne, og en kristens pligt er at tænke på, hvordan Guds rige på jorden kan virkeliggøres for vores brødre, så vores børn, vores søskende og vores forældre ikke behøver at dø af sult og underernæring.”
OPGAVE M

Roberta Menchú i sin kamp for indianernes rettigheder i Guatemala.

OPGAVE M
Hvorfor tror I, Rigoberta Menchú kalder Bibelen for et våben? Forklar og argumenter.

Diskuter, hvordan Rigoberta Menchú forstår Guds rige.

Diskuter Rigoberta Menchús syn på den lidelse, hun oplever i sin befolkning.

153

HVAD ER LIDELSE?

At have tre læger til sin rådighed har ikke været normalt i middelalderen. Men denne velhavende hertug har haft god hjælp til at blive helbredt.

TEMA 4 SYGDOM
At være alvorligt syg kan medføre stor lidelse. Sygdomme, og de lidelser der kan følge med, har altid været noget, mennesket har forsøgt at bekæmpe. Mange kloge mænd og koner, munke, læger, forskere og lignende har brugt mange kræfter på at løse sygdommes gåder gennem tiderne. Sygdomme har altid plaget mennesker, men synet på dem, og hvorfor de rammer os, har ændret sig.

Sygdom i middelalderen
I middelalderen var den mest udbredte forestilling den, at sygdomme og lidelser var straffe fra Gud. Blev et menneske sygt, var det en straf af mennesket.

154

De syge kunne blive behandlet af universitetsuddannede læger, munke, kloge mænd og koner – alt efter hvad patienten havde råd til. Til helbredelse brugte man primært urter, bønner og magiske råd, men der blev også udøvet kirurgi. Munkene var den bedst uddannede del af den almindelige befolkning, og stort set alle klostre havde et infirmeri – et sted hvor man kunne få behandling med urter. Urterne blev dyrket i klosterhaverne. De første hospitaler blev oprettet af klostrene og hertil kom gamle, syge og handicappede for at få hjælp. Kirken prædikede, at det var syndigt at skære i mennesker, altså at udøve kirurgi. Man mente, at man ville komme for tæt på Guds skaberværk og måske komme til at ændre på det. Alligevel tyder noget på, at visse munke ikke har kunnet nære sig. På kirkegårde, der har ligget tæt på klostre, har man fundet middelalderlige skeletter, der viser spor af kirurgiske indgreb. Nysgerrigheden og ønsket om at kunne hjælpe har nok nogle gange overskygget forbuddet mod kirurgi. Kirken anbefalede også bønner til Gud og helgenerne, når der skulle hjælp til helbredelse af sygdom. Mere folkelig medicin blev ofte praktiseret af såkaldte kloge koner, hvis viden var gået i arv gennem mange generationer. Urtemedicin, hellige kilder, sten og amuletter var en del af behandlingen. Også rim, remser og trylleformularer blev brugt. Selv om kirken ikke brød sig om disse folkelige metoder, fungerede de alligevel i middelaldersamfundet. En af de slemme sygdomme i middelalderens Europa var spedalskhed. Spedalskhed er en kronisk infektionssygdom, der vansirer og forkrøbler de syge, fordi knoglerne ødelægges af sygdommen. Spedalskhed udløste megen angst og afsky i middelalderen og uden at kende noget til årsagerne og smitteforholdene, isolerede man de syge, først frivilligt og siden ved tvang. I Danmark kaldte man anstalterne til de spedalske for Skt. Jørgensgårde. I 1530’erne var sygdommen næsten udryddet i Danmark, men først i 1941 fandt man et middel, der kunne kurere sygdommen.
OPGAVE N

Væskelæren
Middelalderens læger troede på den græske ide “væskelæren“ om at kroppen var skabt af fire elementer – det sangvinske, det koleriske, det flegmatiske og det melankolske. De mente, at den grundlæggende årsag til sygdom var en ubalance imellem disse fire væsker. Helbredelse skete ved at forsøge at få væskerne i balance igen, fx gennem åreladning.

OPGAVE N
Diskuter middelalderens syn på sygdomme.

Forsøg at sammenligne synet med jeres eget syn i dag.

Hvilken konsekvens har det for syge mennesker, hvis deres sygdom betragtes som en straf fra Gud?

155

HVAD ER LIDELSE?

Urent
“Herren talte til Moses og til Aron og sagde: Når et menneske på sin hud får en hævelse eller udslæt eller en lys plet, og det kan være et angreb af spedalskhed, skal han føres hen til præsten Aron eller til en af hans sønner, præsterne. Præsten skal undersøge det angrebne sted på huden, og hvis hårene på det angrebne sted er blevet hvide, og det angrebne sted viser sig at ligge dybere end huden udenom, er det et angreb af spedalskhed, og så skal præsten, når han har undersøgt det, erklære ham uren.“ Tredje Mosebog, kap. 13.

Den sorte død
I midten af 1300-tallet ramte pesten Europa. Pesten var en epidemi, som spredte sig meget hurtigt, sikkert via rotter og/eller lopper. Der var forskellige former for pest, men kendetegnende for dem var, at de var yderst livsfarlige. I Danmark mener man, at op mod 1/3 af befolkningen døde. Hele landsbyer uddøde, og i Norge døde halvdelen af befolkningen af Den sorte død, som pesten også blev kaldt. Om denne frygtelige epidemi skriver en forfatter fra Lübeck: “Dette år nemlig 1346 opstod menneskehedens store plage, braddøden, først i Jerusalems lande hinsides havet og i hedenskabet; de faldt om og døde halvhundrede, tresindstyve, hundrede, tusind, ja talløse mennesker. Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden. Først mærkede man den i Apulien, derefter i Ungarn, derefter på Sicilien, i Avignon, dernæst i Marseille, derefter i Frankrig, derefter i England, hvor mange mennesker døde; dernæst i Flandern, efter Flandern i Norge, dernæst i Sverige, efter Sverige i Danmark, i Nørrejylland og på Sjælland.”
OPGAVE O

OPGAVE O
Skriv med dine egne ord, hvad det var, forfatteren fra Lübeck skrev om pest-epidemien.

“Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden“. Hvordan passer denne del af citatet med middelalderens syn på sygdom og lidelse? Begrund.

Epidemier
Op gennem historien har forskellige dele af verden med jævne mellemrum været angrebet af epidemier. Pesten var en epidemi ligesom sygdomme som kolera, polio, kopper og aids. Men vi kender også til influenzaepidemier, og en epidemi kan defineres som “Pludseligt udbrud af stort antal tilfælde af smitsom sygdom” (Politikens retskrivnings- og betydningsordbog). Det er altså ikke alle epidemier, der er dødelige, men frygten for epidemier er meget stor. Tanken, om at farlige epidemier skal ramme os og udrydde store befolkningsgrupper, forfølger os, fordi vi ved, at det er sket gennem hele menneskets historie. Og i dagens mediesamfund har vi mulighed for at opdage og følge en epidemi, der opstår på den anden side

156

Tusindvis af mennesker blev slået ihjel af middelalderens pestepidemier. Angsten for så store epidemier lever stadig i bedste velgående.

Pest i Sverige
“Kong Magnus af Sverige, Norge og Skåne opfordrer alle beboere i bispedømmet Linköping til at gå i kirke, ofre til de fattige, faste hver fredag, skrifte og give en svensk penning til ære for Gud og jomfru Maria for at holde den “store plage“ borte, som nu findes over hele Norge og i Halland og allerede nærmer sig her“ Citatet menes at stamme fra 1349, lige efter pesten er kommet til Sverige og er Kong Magnus Erikssons (1316-1374) advarsel til befolkningen. Det er den første kilde, man kender til, der nævner pestens ankomst til en dansk landsdel under det første store europæiske udbrud i midten af 1300-tallet.

af jordkloden. Det betyder, at vi har langt større viden om, hvordan epidemier opstår og hvordan de breder sig, end man nogensinde har haft før. Det gør os klogere på epidemierne, men måske også mere bange for dem. Pesten og de store dødelige epidemier i middelalderen blev betragtet som Guds straf. Når noget så voldsomt rammer en befolkning, vil man ofte stille spørgsmålet, hvorfor sker dette? Hvorfor skal vi lide således? Og svaret var i en lang

157

HVAD ER LIDELSE?

OPGAVE P
Hvorfor har man i en lang periode haft behov for at mene, at sygdomme og lidelser var Guds straf? Giver det en slags tryghed?

periode, at Gud sendte straf over menneskerne på grund af alle deres synder. I det moderne samfund er læger og forskere meget hurtige til at finde epidemiers sygdomskilder og smitterisici, og derfor forklares mange sygdomme og årsagerne til dem naturvidenskabeligt. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at mennesker stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor sygdomme rammer.
OPGAVE P

I dag kan vi få næsten alt at vide om epidemier og sygdomme. Hvorfor er mange mennesker så stadig bange og ønsker flere svar?

Hiv og aids
Hiv-virusset stammer fra en abeart i Afrika og i 1970’erne og 1980’erne spredte det sig til mennesker i Afrika og siden også i USA og Europa. Særligt bøsser blev i første omgang ramt, bl.a. fordi mange har analt samleje, og den form for sex giver større risiko for at blive smittet, hvis man ikke bruger kondom. Hiv-virusset er meget farligt fordi, det nedbryder menneskets immunforsvar. I starten vil man ikke opleve at være syg, men efter en rum tid, ofte år, vil den hiv-smittede blive mere og mere syg og med tiden udvikle aids. At være aids-syg betyder, at hiv-virusset har nedbrudt immunforsvaret, og den smittede er derfor meget modtagelig over for alle sygdomme. Når et menneske er død af aids, menes der således i virkeligheden, at vedkommende døde af en af følgesygdommene. Aids er en meget alvorlig tilstand, og det gik op for den vestlige verden i starten af 1980’erne. Mange mennesker, særligt bøsser, døde af sygdommen, og der var ingen vaccine eller ordentlig medicin. Aids blev en epidemi og da det i starten primært var bøsser, der havde sygdommen, kaldte nogle det en bøssesygdom eller sågar Guds straf over bøsserne. Visse fanatiske religiøse grupper mente, at det var Guds måde at udrydde bøsserne på! En effektiv måde at undgå hiv-smitte på er ved at bruge kondom, når man dyrker sex. I den katolske kirke fordømmer man brugen af prævention. Det er et problem i bekæmpelsen af en sygdom, der i dag udgør et af de største problemer i verden, særligt i Afrika, hvor hundredetusind-vis af mennesker er hiv-smittede.

Epidemi
Ordet epidemi er græsk. Epi betyder ’ned over’ og demos betyder ’folket’. En epidemi er altså noget, der kommer ’ned over folket’.

1. december er international aids-dag. Verden rundt gøres der opmærksom på sygdommen og de, der er døde af aids, mindes – her med en lysende aids-sløjfe.

158

bliver mennesker stadig syge og leder fortsat efter svar på. der mener. at psykiske sygdomme var Djævelens værk Kirken fungerede bl. I det gamle Grækenland betragtede man faktisk psykiske lidelser på linje med fysiske lidelser. I u-lande har man ikke råd til denne form for behandling. hvorfor sygdomme og lidelser rammer dem. Der findes utallige former for behandlinger og medicin. aids er Guds straf over bøsserne? Begrund. I middelalderen og lang tid efter var det en almindelig opfattelse. Men denne opfattelse af psykiske lidelser var af kort varighed. Behandlingen helbreder ikke den hiv-smittede. OPGAVE R Undersøg hvad tabu og tabuisering betyder. Hvilke tabuer mener artiklen på arbejdsark 2. Undersøg hvorfor den katolske kirke fordømmer brugen af kondomer. Der bliver også forsket i lidelse og i. de har på Gud? Begrund. hvorfor børn og voksne i stort antal dør af aids hver dag. for kvinders rettigheder og for menneskerettighederne. er der sket en revolution inden for medicin og sygdomsbehandling. OPGAVE Q · R OPGAVE Q Sammenlign middelalderens syn på sygdomme med nutige synspunkter om aids. Hvilket syn tror du. Hvilket syn på bøsser har de religiøse grupper. som helbreder af psykiske sygdom- Artiklen påstår.a. Moderne behandling af sygdomme Inden for de sidste hundrede år. Hvorfor føler nogle aids-syge sig skamfulde? Psykiske lidelser Psykiske lidelser har altid eksisteret. at kampen mod aids også er en kamp for åbenhed. som sygdommene kan medføre. hvordan man kan gøre mennesker bedre til at tackle en lidelse. der er lige så lang som menneskets.I Danmark er der de seneste ti år sket et stort fald i antallet af mennesker. for tolerance. som medicin ikke kan fjerne. Det skyldes en medicinsk behandling. 159 . men den sætter en stopper for virussets nedbrydning af immunforsvaret – og på den måde forlænges livet. der stadig findes om aids? Begrund. Prøv at give din forklaring på hvorfor. der blev indført i 1996. På trods af de store fremskridt. De har en historie. som healing og krystalterapi. som dør af aids. Der er således også opstået et stort marked for såkaldte alternative behandlingsformer. der enten kurerer sygdomme eller mindsker de lidelser. Man forklarede dem som en ubalance i kroppens væsker.

der i middelalderen har lidt af alvorlige psykiske lidelser.a. viste nye sider af det menneskelige sind.HVAD ER LIDELSE? Kunstneren Ovartaci var psykisk syg og indlagt på psykiatrisk hospital størstedelen af sit liv. hvor almindelige mennesker holdt til. men var også aktiv i pasningen af de psykisk syge. me ved djævleuddrivelse. Mindre psykiske lidelser har man levet med eller forsøgt at behandle med datidens behandlingsformer. Mennesker. der bl. har formodentlig enten været spærret inde eller jaget bort fra de steder. 160 . Ovartaci blev meget berømt for sine billeder.

efter de er blevet ramt af en sygdom. Psykisk syge har været ramt af dette syn. man har haft på dem i samfundene. er I enige/uenige? Begrund. der kommer frem i artiklen. at egocentrisme gør os dårlige til at tackle sygdom og død? Diskuter de synspunkter. kriser og religion (arbejdsark 3). at deres religion hjælper dem. at psykiske lidelser bliver lige så accepterede som fysiske sygdomme. århundrede begyndte man at betragte psykiske lidelser med helt nye øjne. som djævelskab og udtryk for det onde og dermed det modsatte af kirken. Nogle mennesker bliver endda først troende. og lægen og psykologen Sigmund Freud fandt ud af. Man fandt ud af. at de muligvis var knyttet til biologiske processer i hjernen. så mennesker. Mennesker med psykiske lidelser har derfor gennem hele historien haft meget vanskelige kår. der blev slået hårdt ned på af kirken. Behovet for en mening i tilværelsen og angsten for smerte. at psykiske lidelser også kunne have psykologiske og sociale årsager. at mennesker søger religionen. århundrede blev de voldsomme opdragelsesmetoder opgivet i de fleste lande. Først i 1700-tallet begyndte nogle læger at sige. der var anderledes. I det 19. der er fordomme om psykisk syge? Hvorfor er fordomme lidelsesfulde for de psykisk syge? Hvordan kan man være med til at afskaffe fordomme? OPGAVE T Gør rede for religionspsykolog Peter la Cours meninger om danskerne. Behandlingen var ofte afstraffelse eller moralsk opdragelse. ikke også udstødes af fællesskabet.Kirken betragtede i mange år det. der rammes af disse sygdomme. at de psykisk syge havde særlige behov og krav på behandling. kan være gode grunde til. fx ved alvorlig sygdom. og især i det 20. OPGAVE S OPGAVE S Kender du til fordomme omkring psykiske sygdomme? Hvorfor tror du. de har også lidt under det syn. Man forsøgte altså gennem meget hårde metoder (hvad vi i dag ville kalde for tortur) at helbrede mennesker med psykiske lidelser. Religionen som hjælpemiddel Mange troende vil hævde. Også i dag kæmper forskellige organisationer for. når de er i krise. OPGAVE T 161 . lidelse og død. Såkaldte hekse (eller kloge koner) var en anden gruppe. De har ikke blot kæmpet med deres sygdom. Hvorfor mener religionssociolog Ole Riis.

at mennesket gennem denne årtusinde lange udvikling har opbygget en bevidsthed. alle de vilde dyr og alle krybdyr. Men med denne magt følger også et ansvar. så besidder mennesket en kolossal magt over livet på planeten Jorden. eller er der et fælles ansvar for andre mennesker? Begrund jeres svar. opfyld jorden og underlæg jer den”. (1. genmodificeret mad. dødsstraf? OPGAVE A 162 . abort. En anden forklaring på menneskets overlegenhed kan hentes i religionerne. Menneskets hjerne er langt mere udviklet end dyrenes. der med al sandsynlighed overgår dyrenes. Det kan der være forskellige forklaringer på. Senere står der: “Bliv frugtbare og talrige. Med mindre man mener. NATUR OG TEKNOLOGI Mennesket OPGAVE A Diskuter. aktiv dødshjælp. kvæget. Har vi kun et ansvar over for os selv. I Det gamle Testamente står der: “Gud sagde: ‘Lad os skabe mennesker i vort billede. Mosebog 1. og mennesket er i den forstand dyrene overlegne. at mennesker er løsrevet fra ethvert ansvar – også et ansvar over for kommende generationer. himlens fugle. I så fald kan mennesker bare gøre. så står den til alle tider over for en masse etiske valg: Hvordan skal vi forvalte vores muligheder? Skal vi tillade kloning. som fx håndværk og dyrkning af jorden. Uanset hvilken forklaring man tror mest på. Men hvis menneskeheden har et ansvar. Denne bevidsthed har gjort. at vi har udviklet en hel række kulturteknikker. Mennesker er uden tvivl det mest tænkende væsen på Jorden. Tanken er. hvordan mennesker skal bruge magten til at påvirke livets udvikling på Jorden. der kryber på jorden’ ”. Nogle ser menneskets overlegenhed som et resultat af årtusinders udvikling – også kaldet evolution. så de ligner os! De skal herske over havets fisk. hvad de lyster. 26-28).MENNESKE.

Adam. altså i bogtrykkunstens spæde barndom i Europa. måne og stjerner ses i cirklen rundt om hovedmotivet. Billedet er fra en af de første. Sol. ud af manden. enhjørningen.Gud skaber kvinden. tyske bibeloversættelser. Eva. Læg mærke til det mytologiske dyr. I baggrunden ses de skabte dyr. Den er trykt i 1483. .

Langsomt udviklede naturen sig. Naturen har sit eget kredsløb. Homo Habilis. gives der også forskellige forklaringer på. bevoksning.6 milliarder år siden. landjord. Fra højre mod venstre: Mennesket Homo Sapiens (Homo Sapiens Sapiens). den har i dag. Hvor naturens kredsløb kommer fra. I nordisk mytologi kan man 164 . NATUR OG TEKNOLOGI Menneskets udvikling fra abe til menneske. men når mennesker begynder at udrette noget. så kaldes det for kultur. Eksempelvis kan vandpartikler fortættes til skyer og falde som regn. da Jorden blev skabt for ca. mens andet siver ned i grundvandet.). floder og hav. Endnu en gang kan der ses en lang udvikling. I et konstant samspil med især Solen har naturen gennem denne lange udvikling fået det udseende. Religionernes forskellige skabelsesmyter giver religiøse forklaringer på verdens skabelse. I den kristne skabelsesmyte skaber Gud alt på Jorden i løbet af seks dage. indtil livet på Jorden opstod for ca. 4. Naturen Ved natur forstås Jordens overflade (hav. bjerge etc. hvorefter han hviler sig på den syvende dag. Homo Erectus. vejr og alle former for liv. 3 milliarder år siden – i form af simple organismer i vandet. Mennesket i sig selv er også en del af naturen. Dette kaldes vandets kredsløb og følger sin egen naturlige rytme. Australopithecus Afarensis og yderst til venstre: aben (Proconsul). hvorefter noget af det ender i søer.MENNESKE. som tog sin begyndelse. neanderthaleren (Homo Sapiens Neanthealiensis).

Her mener tilhængerne. Denne pligt kan opfattes som en del af livet – fx som samvit- Mennesket forsøger på at forstå verdensrummet. Ymer. der i virkeligheden gavner flest. floder osv.læse om den store intethed Ginnungagap. fordi det. Kr. Den verden. Når vi skal transportere os eller opvarme huse. Over for konsekvensetikken står pligtetikken. at det blot går hurtigere og hurtigere. Her er det tanken. De industrielle. OPGAVE B Diskuter i hvilket omfang. Der er nogenlunde udbredt enighed om. Af Ymers døde krop skabes skove. Ofte kaldes denne tankegang også for nytteetik eller lykkeetik. som udgør en tydelig modsætning. Andre religioner har andre forklaringer. I dag bl. benzin mv. Der findes to hovedretninger inden for etik. OPGAVE B Etik For bedre at kunne tage stilling i etiske problemstillinger er det en fordel at kende til selve begrebet etik. hvorved livet opstår i form af jætten. 165 .a. På den måde forstyrrer vi naturens oprindelige kredsløb. århundrede er det gået stærkt. Men denne virketrang medfører ofte en række indgreb i naturens kredsløb. Disse indgreb i naturen fører desværre ofte til ubalance og dermed forurening. mennesker kan tillade sig at gribe ind i og påvirke naturens kredsløb. at der findes en universel pligt til at gøre det gode. så brænder vi fossile brændsler af – som fx olie. bjerge. Nedenfor med Solvognen fra ca. Den første kaldes konsekvensetik. men særligt i løbet af det 20. og i dag kan man let få den fornemmelse. så fælder vi skove. Etik er teorier om. Når vi skal dyrke jorden eller bygge huse. Etik drejer sig om etableringen af det gode liv og den rigtige måde at handle på. hvor kulde i Niflheim og varme i Muspelheim mødes. Indtil for få hundrede år siden var menneskets indgriben i naturens orden temmelig begrænset. som altså på den ene eller anden måde er blevet til. hvad der er rigtigt og forkert at gøre. har vi mennesker en naturlig trang til at virke i. også er det rigtige at gøre. at det rigtige er at stræbe efter størst mulig lykke til flest mulige mennesker. teknologiske og medicinske landvindinger tog for alvor fart. at CO2-udslippet fra fx produktion af elektricitet og afbrænding af træ. 1350 f. med rumteleskopet Hubble. vil føre til drivhuseffekt og varmere klima.

der har viet sit liv til at hjælpe alle væsener med at opnå den fulde oplysning.og pligtetik. Love. Der er ofte også et etisk krav om at være over for andre mennesker. Pligten kan også være formuleret i en religion. er det så afgørende. at hjælpe andre mennesker med at opnå den samme erkendelse. Eller i buddhismen. men som ikke indtræder i nirvana) afgiver løfte om. der fortæller os. Dette er tilfældet med næstekærligheden i kristendommen. Når vi skal afgøre. om noget er rigtigt eller forkert. kan altid diskuteres og ændres. at du skal elske din næste. som dig selv (Matt. Det gælder fx jødedommen og kristendommen. er det vigtigt at overveje de to typer etik: konsekvens. 22. hvor bodhisattvaen (en person. som laves af mennesker. Det ses blandt andet i islam. således at Gud havde givet mennesket en særlig natur – til at gøre det gode. gerne for fællesskabet. de skal handle mod dig. da det er forbudt at tigge indenfor. NATUR OG TEKNOLOGI tigheden. hvordan vi bør handle.MENNESKE. Nedenfor ses en Bodhisattva. en buddhist. I mange religioner er der etiske krav om. Naturret Lige siden antikken har der eksisteret en forestilling om en særlig naturret. at de skal være mod én selv. om problemstillingen er os til nytte og gør os lykkelige? Eller handler det om. Øverst giver en buddhist almisser til tiggere. som du ønsker. Den er universel. hvor en af de såkaldte fem søjler er pligten til at give almisse (Zakat) til trængende trosfæller. Fx er der ofte et krav om at hjælpe andre mennesker. som berøres i dette kapitel. Sådan er forestillingen i den klassiske naturret. dvs. der er overordnet mennesker og deres almindelige love. I 1600-tallet handler naturretten om en særlig menneske- 166 . man kan kalde “det godes princip”. Naturret skal forstås som en ret. der fortæller os. men det kan naturens lov ikke. der har opnået den fulde oplysning.39). du skal handle mod andre. Senere i middelalderen blev kristendommen koblet på. I forhold til de etiske problemstillinger. der står uden for et tempel. der går ud på. Pligtetik handler altså om at gøre sin pligt – uanset hvad det resulterer i. som man ønsker. at der findes en universel pligt. at man skal hjælpe andre mennesker. hvordan vi bør handle? Etik og religion I mange religioner er der nogle konkrete etiske krav. dvs.

Hvad enten det drejer sig om mennesket selv eller forurening af naturen. OPGAVE C Diskuter. fordi de to parter har helt forskellige udgangspunkter. om vi skal indrette os efter det. så er det godt at overveje. OPGAVE C 167 . så kan det meget vel ende med. Alle mennesker i hele verden er i grunden forpligtet til at overveje ovennævnte spørgsmål. Ifølge naturretten er menneskeskabte love altså det næstbedste. gennem en stadig større viden. om der findes en slags universel retfærdighed. Er evolutionstanken fx i direkte modsætning til skabelsesberetningerne – eller kan de kombineres eller forenes? Hvad gør vi? Temaerne i dette kapitel handler om forskellige etiske problemstillinger i forhold til mennesket og naturen. Men hvad med den etiske overvejelse? Når det handler om skabelsen af verden – naturen og mennesket – så kommer videnskab og religion ofte til at stå som modsætninger.lig fornuft. så kan menneskers love nemt komme til at stritte i alle mulige retninger. eller om vi. skal ændre ved det naturligt skabte og derved opnå nogle bedre levevilkår – som vi dog ikke altid kan se de langsigtede konsekvenser af. så rejser det naturligvis spørgsmålet: Hvad gør vi ved det? Hvordan kan vi håndtere en udvikling. som naturen giver os. som er naturligt eller efter det. Dette kapitel er et forsøg på at få begge disse sider af etiske problemstillinger frem i lyset og få dem til at gå i dialog med hinanden. om en tro på videnskabens forklaringer udelukker religionernes forklaringer. at man eksempelvis kloner et menneske – blot fordi det kan lade sig gøre. Hvis ikke. der er godt for os mennesker? Det vil sige. som overtrumfer enhver lovgivning. om vi skal affinde os med de muligheder. men naturligvis nødvendige for at samfundet kan fungere. men også medfører en lang række risici? Et centralt spørgsmål er også. Når man skal tage stilling til etiske problemstillinger. at de må medvirke til at skabe en fremtid til det fælles bedste – dette kaldes samfundspagten. hvor mennesker skal indse. der giver os et utal af muligheder. Når religiøse mennesker skal diskutere med videnskabsfolk. så ender diskussionen til tider i en blindgyde. Mennesker er altså afhængige af hinanden. Hvis ikke diskussionerne tages.

kristendom og islam) bliver dødshjælp stort set kategorisk afvist. hvorefter døden vil indtræffe hurtigere. Man skelner mellem aktiv og passiv dødshjælp. fordi det påvirker deres karma. Aktiv dødshjælp er. Dels skader det deres egen karma. I sådanne tilfælde rejser spørgsmålet om dødshjælp sig. Den elektriske stol anvendes stadig til henrettelser i flere amerikanske stater. men det afslutter også den dræbtes muligheder for at forbedre sin karma i dette liv. Passiv dødshjælp er. som er en del af både den jødiske og kristne tro. I daglig tale omtales dødshjælp ofte som medlidenhedsdrab. I dette tema skal det dog ikke handle om det overlagte mord. Der kan også være tale om en tilsyneladende endeløs komatilstand. om det er i orden at tage et andet menneskes liv. hvor det kan være sværere at afgøre. når man direkte giver medicin. Ville det ikke være det bedste at slukke for respiratoren eller måske give den døende en sprøjte. uden tro på at dette menneske nogensinde vågner.MENNESKE. at hjælp til at dø 168 . Denne stol er fra delstaten Virginia i det sydøstlige USA. men derimod om situationer. når der holdes op med at give livsforlængende medicin.” Det kan læses i Det gamle Testamente. som vil medføre døden. I de tre monoteistiske religioner (det vil sige religioner med kun én gud: jødedom. som medfører døden? Dødshjælp kaldes også for eutanasi. Men hvis den lader vente på sig. Dødshjælp Der findes situationer. Det skyldes. Også buddhister har forbud mod at slå ihjel. hvor et menneske er så plaget af sygdom. så ligger den døende blot og lider i smerte. NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 1 ER DET I ORDEN AT SLÅ IHJEL? Der er umiddelbart kun ét oplagt svar på spørgsmålet: “Er det i orden at slå ihjel?” Det er: “Nej!” Almindelig sund fornuft kan bruges som argument for et forbud mod det overlagte mord – for hvem ønsker egentlig at blive slået ihjel? Men svaret kendes fx også fra det femte bud: “Du må ikke slå ihjel. at det er svært at se på. Der er kun en vej – og det er døden.

fordi han mener. Hvilken indvirkning denne lindring har på døden. kan til nød accepteres i fx kristendommen. mens Kain ofrer noget korn. der er modstandere af dødshjælp. Men I Det gamle Testamente omtales det første mord i den jødiskkristne tradition. Til højre er Kain i færd med at slå sin bror Abel ihjel. Det er ikke alle kristne. der er ved at ofre et lam. 169 . Til venstre ses Abel.betegnes som et indgreb i Guds/Allahs/Jahves plan med det døende menneske. fordi det er uværdigt og dermed skadeligt for den døendes karma. som befrier den døende for sine lidelser. kan efterfølgende være svært at sige. I hinduismen ses der også negativt på dødshjælp. Kun smertelindring. at Gud tog bedre imod Abels offergave. kan naturligvis være i strid med den pågældende religions grundlæggende syn. Hvad den enkelte troende inden for religionen personligt mener.

at vinklingen og holdningen til dødshjælp er forskellig. kommer patient og læge gradvist tættere på det endelige medicinske indgreb. Formuleringerne er næsten ens. Personen. Fortalere for aktiv dødshjælp argumenterer ved at sige. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE D Ud af 500 praktiserende læger i Danmark har 9 % ydet aktiv dødshjælp til patienter – selvom det er forbudt. Hvordan kan aktiv dødshjælp forstås i forhold til de to typer etik? OPGAVE E I boksen s. Del jer op i to grupper og spørg så hver især 20 forskellige mennesker om deres holdning til dødshjælp. Diskuter. at muligheden for aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge medfører en glidebane. 171 er der to spørgsmål vedrørende en eventuel tilladelse til at udføre aktiv dødshjælp i Danmark. som medfører døden. I det indledende afsnit var der en forklaring på konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik. for hinduer er det også problematisk af en anden grund. men som burde kunne hjælpes på anden måde end med døden. som “blot” har ondt i livet. Modstandere af dødshjælpen i Holland hævder. Men læg mærke til. hvor patienten grundigt overvejer sin beslutning. OPGAVE D · E 170 .MENNESKE. I spurgte på. der hjælper døden på vej. at der også ydes dødshjælp til mennesker. som bringer dødshjælpen ud af kontrol. Modstanderne mener altså. men foregår i praksis. Denne vil blive påvirket i negativ retning af vedkommendes hjælp til den døende. Find argumenter for og imod. Det vil sige er trætte af at leve. Dette er ikke tilladt. må også tænke på sin karma. men hvad med de sekulariserede samfund? I Holland og Belgien er aktiv dødshjælp tilladt. Læs de to spørgsmål højt for hinanden. om aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark. Gennem en lang proces. I religionernes univers afvises tanken om dødshjælp altså som etisk uforsvarlig. om der er forskel i forhold til måden. at mennesker har krav på en værdig død – ikke en død i umenneskelige smerter. Sammenlign efterfølgende svarene og se.

Dødsstraf
I tidens løb har det været almindeligt at straffe forbrydelser med døden. Førhen var religionerne i høj grad med til at sætte rammerne for straf. I Moseloven findes formuleringer om dødsstraf for fx utroskab, homoseksualitet, voldtægt, at skifte til anden religion og mord. I 1. Mosebog, kap. 9, 6 står der følgende: “Den, der udgyder menneskets blod, skal få sit blod udgydt af mennesker.” Det kan virke som værende i strid med det femte bud om forbud mod at slå ihjel. Men israelitterne så de ovennævnte handlinger som forbrydelser mod Jahves skaberværk. Og det skulle straffes hårdt – med døden. Moseloven blev skrevet for mange år siden, og tingene har ændret sig markant frem til i dag. De fleste jøder vil næppe argumentere for dødsstraf ud fra de gamle tekster, men mon ikke ovennævnte citat fra 1. Mosebog ville være blevet medtænkt, hvis jøderne selv skulle have straffet de nazistiske ledere, som under 2. verdenskrig sendte millioner af jøder i døden i koncentrationslejrene? I kristendommen gælder det samme forbud mod at slå ihjel. Men der hersker ingen tvivl om, at der også i den kristne Guds navn har foregået noget, der kan sammenlignes med dødsstraf. Forfølgelserne af hekse og kættere – især i tiden omkring 1500tallet – endte ofte med døden. Det kan udmærket tolkes som en dødsstraf til anderledes tænkende mennesker. Både Paulus og Martin Luther minder almindelige mennesker om, at myndighederne bærer sværd. De har altså en vis ret til at slå ned på personer, som ikke gør, som de skal. I mange kristne lande er dødsstraffen først blevet afskaffet inden for de seneste 100 år. Den sidste henrettelse i Danmark fandt sted i 1950, og en endegyldig afskaffelse af dødsstraf blev først vedtaget i 1994. I islam er brug af den religiøse lov, Sharia, en af måderne at afgøre, hvilken straf et menneske skal have. I Sharia skelner man mellem kriminelle handlinger, der er begået mod Allah og handlinger, der er begået mod et andet menneske. Til kriminelle handlinger begået mod Allah hører groft tyveri, hor, falsk beskyldning om hor, indtagelse af alkohol og narkotika. Disse forbrydelser kan straffes med døden. Det skyldes, at

Aktiv dødshjælp i Danmark?
1. “I Holland har det siden 2001 været lovligt for praktiserende læger under visse omstændigheder at yde aktiv dødshjælp til alvorligt syge patienter, der lider ubærligt og ikke har nogen udsigt til forbedring. I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en alvorligt syg patient frivilligt og velovervejet anmoder om dødshjælp?“ 2. “I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en patient anmoder om dødshjælp?“ Fra “Danskernes holdninger til aktiv dødshjælp“ – udarbejdet for DR af Epinion A/S.

171

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

Halshugning var en meget udbredt henrettelsesform i middelalderen. Her ses, hvordan adel og konge henrettede lederne af et bondeoprør i Frankrig i slutningen af det 14. århundrede.

Allah har givet disse regler gennem Koranen. Det anses for meget problematisk at bryde dem. Derimod er mord og anden legemsbeskadigelse ikke rettet direkte mod Allah. Det er derimod en sag mellem to parter, hvor myrdedes familie kan kræve “død for død”. Det kan altså også ende med en henrettelse. Men familien kan også få erstatning på anden måde, fx gennem blodpenge. En ting er, hvad traditionen og Sharia-lovgivningen siger, noget andet er, hvordan almindelige muslimer i dag opfatter

172

disse regler. Fundamentalistiske muslimer vil sandsynligvis følge reglerne, mens mere moderne, sekulariserede muslimer vil have et mere nuanceret forhold til overtrædelse af reglerne. I Saudi-Arabien lever befolkningen efter Sharia-loven og derfor er der ofte meget strenge straffe for kriminelle handlinger. I andre lande, som fx Tyrkiet, er islam ikke en del af det politiske liv. Tyrkiet har i øvrigt ikke længere dødsstraf.

OPGAVE F
Er dødsstraf etisk forsvarlig? Diskuter følgende tre problemstillinger. Se problemstillingen fra begge sider. Skriv argumenter for og imod. Tag til sidst endelig stilling i forhold til dødsstraf. Inddrag evt. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. 1. Dødsstraf krænker artikel 3 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948. Her står der: “Alle har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed“. Er det ikke vigtigt at holde fast i? Kan det overhovedet etisk forsvares, at staten slår ihjel. Vil en henrettelse gøre nogen forskel? Vejer den grundlæggende tanke om, at et hvert menneskeliv er kostbart, ikke tungere? 2. De efterladte til en myrdet person sidder ofte tilbage og føler sig svigtet af samfundet, hvis en morder får en mild straf. Ved dødsstraffen kan de efterladte føle, at de får deres hævn. Skal de ikke have det? 3. I Danmark får en morder typisk 16 års fængsel (livstid). Er det nok? Vil det ikke være nemmere og billigere for samfundet at henrette morderen? Men er dødsstraf ikke at hælde mere benzin på bålet. Vil det ikke blot gøre samfundet mere voldeligt?

Øje for øje og tand for tand
I Det gamle Testamente står der, at princippet om “øje for øje og tand for tand” er gældende. Formuleringen dukker ofte op, når der tales om straf. Det store spørgsmål er, om dette princip skal forstås helt konkret: Et mord skal straffes med et mord. Eller om det handler om en erstatning i mere overført betydning, forstået som betaling af penge eller afsoning af fængselsstraf. Denne erstatning skal så svare til den forbrydelse, der er blevet begået. Jesus gør i Det nye Testamente op med dette gamle princip. Han sagde: “I har hørt, at der er sagt: “Øje for øje og tand for tand.” Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.” Spørgsmålet er derfor også, om samfundet skal vende den anden kind til og tilgive – fx gennem en dom, som sigter mod at føre den dømte tilbage i samfundet.

Hvorfor dødsstraf?
I dag er der mange lande, hvor dødsstraf er forbudt. Det gælder fx Danmark og resten af medlemmerne i EU. Men i lande som USA, Kina, Pakistan, Iran og Saudi-Arabien er det stadig tilladt at henrette borgere.
OPGAVE F

Der kan være forskellige grunde til, at et land benytter sig af dødsstraffen. I Kina kan dødsdomme tolkes som en voldsom disciplinering af befolkningen, fx henrettes kinesere ifølge

173

som forbryder sig mod systemet – enten gennem lovovertrædelser eller via kritik.MENNESKE. Amnesty International for forbrydelser som skattesnyd og alfonseri. hvor en stor del af befolkningen går ind for dødsstraf til kriminelle. Man ønsker at slippe af med mennesker. OPGAVE G · H 174 . da det vilde vesten blev erobret af nybyggere. NATUR OG TEKNOLOGI Henrettelsen af kejser Maximilian af Mexico. kulturelle og måske endda politiske årsager. Malet af Edouard Manet i 1868. som formentlig spiller ind på amerikanernes forhold til dødsstraf i dag. Endelig kan forskellige religiøse tekster læses som en åbning til dødsstraf. Derfor kan dødsstraf ses som en sammensmeltning af både religiøse. I USA var der historisk tradition for hurtige dødsdomme. Det er en tradition.

En abort kan både være spontan og fremprovokeret. hvor man bevidst fjerner det ufødte foster fra en kvindes livmoder. hvis de blev henrettet. OPGAVE H Læs artiklen “Franske livstidsfanger: Vi vil hellere henrettes“ (arbejdsark 1). Abort kan også være en mulighed. Men uanset hvad den ønskede abort skyldes. at en abort ønskes. Er det når sædcellen trænger ind i ægget? Eller er det. Spontan er den. som foretager indgrebet. Der kan være tale om graviditet som følge af en voldtægt eller incest. Derudover bør man tænke på faderens rolle. uden det skader fosteret. Der kan være flere grunde til. Vurderingen skal indeholde begrundelser. at det ville være bedre. OPGAVE I Diskuter denne problemstilling: Hvornår er der tale om et levende menneske? Der er flere parter i forhold til abortspørgsmålet. man ikke ønsker at få børn sammen med. I ganske sjældne tilfælde kan en abort komme på tale. hvornår livet egentlig begynder. at fosteret er misdannet eller på anden måde handicappet. når det lille barn fødes? OPGAVE I OPGAVE G Læs dette citat fra Amnesty Internationals hjemmeside. hvorvidt det ufødte foster kan regnes for et levende menneske. Dette afsnit skal imidlertid handle om den provokerede og fremkaldte abort. Hvad synes du om det? “Why do we kill people who kill people to show people that killing people is wrong“. OPGAVE J OPGAVE J Diskuter følgende spørgsmål. hvis moderen er ude af stand til at tage vare på det nyfødte barn. Graviditeten kan være et resultat af et samleje med en partner. Vurder. Den etiske problemstilling vedrørende abort handler på den ene side om en beskyttelse af det ufødte barn og på den anden side om kvindens ret til at bestemme over sit liv. at det viser sig. Er han enig i beslutningen eller skal han overhovedet have lov til at modsætte sig kvindens beslutning om at få fjernet det ufødte barn? Endelig er der lægen. så handler det om. om de franske livstidsfanger i virkeligheden har ret i.Abort Ordet abort stammer fra latin og betyder egentlig ‘misfødsel’. hvis det strider imod deres samvittighed. når en kvinde pludselig mister fosteret af den ene eller anden grund – uden indgriben fra andre. hvis moderen lider af en dødelig sygdom og derfor ikke kan modtage behandling. Altså drejer diskussionen sig om. Læger i Danmark har ret til at modsætte sig at udføre en abort. Hvad vejer tungest – beskyttelsen af det ufødte barn eller kvindens ret til at bestemme over sit eget liv? 175 . Det kan være.

USA. I USA har kvinder siden 1973 haft gode muligheder for at få foretaget en abort. selvom der findes abortmodstandere her i landet. udføres der et stort antal illegale aborter. at partiet Kristeligt Folkeparti kom ind i Folketinget. at aborterne udføres under uhygiejniske forhold og af personer. hvor abort er forbudt. OPGAVE K Abortmodstandere protesterer i Washington.MENNESKE. Anderledes er det i andre lande. at der måtte gøres noget. I kommunistisk tankegang er abort en naturlig del af kvindens rettigheder. blev enhver form for provokeret abort anset for værende mord. så er man ikke indstillet på at fjerne det ufødte barn. som ikke er tilstrækkeligt uddannet. Forskellige love førte til sidst frem til loven om fri abort i 1973. og det blev tydeligt. Hvorfor er abort ikke tilladt i mange katolske lande? Vurder. fx hvis graviditeten var et resultat af en voldtægt. Man fortolker det femte bud (“Du må ikke slå ihjel”) som en ubetinget regel. Op gennem 1900-tallet steg antallet af både legale og illegale aborter. Det har siden ført til en voldsom reaktion i dele af den amerikanske befolkning. I et enkelt tilfælde blev en abortlæge slået ihjel af en abortmodstander. Ny-konservative kræfter har protesteret og endda gået til yderligtgående handlinger som fx blokade af abortklinikker. Op gennem tiden begyndte man at se med mildere øjne på abort i særlige tilfælde. Illegale aborter fører til mange dødsfald som følge af komplikationer. fordi disse landes indbyggere lader sig styre af egne subjektive holdninger. OPGAVE K Læs meningerne på arbejdsark 2 om abort og besvar spørgsmålene. Det skyldes. Der var stor modstand i dele af befolkningen og loven var den direkte årsag til. I et katolsk land som Irland er der et næsten totalt forbud mod abort. at Danmark og de andre protestantiske lande er blevet mindre kristne. I den katolske tro ser man nemlig særdeles strengt på abortspørgsmålet. I lande. og selv hvis der er fare for moderens liv. 176 . Demonstrationen var arrangeret som en modreaktion i forbindelse med et stort møde for aborttilhængere i 2004. I Danmark er der i dag ikke den store debat om abort og et eventuelt forbud. fx Danske Lov fra 1683. om Kirsten Kjærulf har ret i. NATUR OG TEKNOLOGI Danmark og andre lande I de første love i Danmark. I 1992 indførte man i det katolske Polen et forbud mod abort – efter kommunismens fald i 1989.

000 forskellige gener. Landbruget har igennem tiden arbejdet hårdt på at forædle dyr og planter. som står tilbage. der sidder i kernen af hver enkelt celle i kroppen. Hvilke gener med hvilke funktioner et menneske har fået. 100. Men så gjorde videnskaben nogle nye opdagelser. Generne er altså den absolut mindste enhed. Ofte er gensplejsning blot en genvej til forædling af dyr og planter – noget som kunne opnås på naturlig vis ved at avle nye egenskaber frem. om vi kan styre disse videnskabelige landevindinger. som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. så de opfører sig. Vi arver generne fra vores forældre. Dette kaldes genmanipulation eller gensplejsning. altså både genmanipulation og kloning. men det går langsomt. Overordnet kan man sige. Alle organismer har et antal gener. der styrer alle celler. Ved hjælp af nogle særlige enzymer er det muligt at skære et ønskeligt DNA ud og efterfølgende sætte det ind i en anden 177 . at der er tydelige fordele og tydelige ulemper eller risici ved genteknologi. Generne sidder i DNA’et. Man kan ændre en organismes egenskaber ved at splejse nye gener ind. hvordan vi ser ud. hvis menneskeheden bevæger sig ud ad denne sti. som de skal. som skal betales. Det. Er det simpelthen for farligt at lege skaber? Begrebet genteknologi er den overordnede betegnelse for det efterfølgende. Det helt afgørende spørgsmål er. er der uenighed om. Generne bestemmer.TEMA 2 ER DET I ORDEN AT LEGE SKABER? Mennesket er en del af det skabte. Genmanipulation Generne kan betegnes som de instruktioner. Hvordan vi er blevet skabt. og om vi eventuelt har nogle arvelige sygdomme. Indtil for nylig var der intet. som sidder i kromosomerne. som handler om genmanipulation og kloning. I en menneskecelle findes der ca. at mennesket skulle have andel i den skabende del af livet. er. om der på et tidspunkt bliver en regning. der tydede på. afgøres af dets forældre.

planter og dyr. Og derved vil der også blive mere mad til fx fattige og sultne mennesker i Den tredje verden. Men hvad sker der. NATUR OG TEKNOLOGI DNA DNA er et molekyle. Det vil sige individer. det oprindeligt tilhørte. OPGAVE L Kloning Kloning handler om at danne individer. som findes i cellekernen og indeholder den genetiske kode. Man kan også indsætte et gen i planter. som en plante var blevet modstandsdygtigt imod. Fx kan man lave kornsorter. Derved får denne organisme nogle nye og bedre egenskaber. hvor langt man bør gå med genmanipulerede enzymer. at et virus. da det transgene dyr har nogle andre egenskaber end den art. Der er også en fare for. at de ikke behøver så meget gødning og sprøjtegift for at give et stort udbytte. at de genmanipulerede planter vil udkonkurrere de oprindelige planter. Er det i orden? På samme måde som med planter kan man indsætte ekstra gener i dyrs DNA. Det vil være til stor gavn for miljøet. OPGAVE L Diskuter. Hvor mange af sådanne ændringer kan naturen holde til? Det er også set. hvis insektet med tiden bliver resistent over for denne ændring. at her er der ikke tale om et møde mellem æg 178 . så de kan beskytte sig selv imod netop et bestemt insekt. som er fuldstændig ens. fordi de har bedre egenskaber. Forskellen ved kloning i laboratorium er. senere foretog en mutation. Enæggede tvillinger er egentlig kloner. Disse dyr kaldes transgene dyr. som har identiske arveegenskaber. som er skabt på naturlig vis og har den samme arvemasse. således at der ikke skal bruges så mange miljøskadelige stoffer. Der er sådan set tale om en ny dyreart. som er mere modstandsdygtige over for plantesygdomme og derved få et større økonomisk udbytte. Vurder fordele og ulemper i forhold til hinanden. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. En af fordelene ved at genmanipulere planter kunne være. bakterier. Så er der blevet ændret ved naturens orden. Måske vil det også være muligt i fremtiden at bruge genmanipulerede enzymer og bakterier – med særlige egenskaber – i industrien. I dag findes der mange gensplejsede fødevarer over alt i verden. også for andre planter. organisme. Inddrag evt. Disse dyr kan så bruges i forsøg eller til produktion af medicin.MENNESKE. som gjorde virusset farligere.

Hun var det første klonede dyr. der holder ægget fast. hvad dette skyldes. som har fået tilført menneskelige gener. hvor man har fjernet kernen. 179 . Forskerne ved ikke helt nøjagtigt. Nederst: Det verdensberømte får Dolly. Endelig er det muligt at lave klonede dyr. Man kan altså snyde den almindelige formeringsproces. at man kunstigt deler en befrugtet celle og derved får flere identiske individer. så er det vigtigt. På den måde kan man måske finde en metode til at helbrede kræft. Det er glaspipetten. En af de væsentligste fordele ved at klone dyr. Den klassiske måde kaldes embryon-deling og går ud på. Herefter stimuleres den nye celle til at dele sig. Kloning af dyr er i dag en mulighed. Man satser især på organer fra grise. Klonede dyr tilført defekter fra mennesker kan også bruges som forsøgsdyr og derved hjælpe til at finde en kur mod den pågældende sygdom. En anden metode er kernetransplantation. at vi allerede nu tager stilling til. mens menneskekloning indtil videre er fremtid. I juli 1996 blev fåret Dolly født. som slog mange mennesker ihjel i begyndelsen af 1900tallet.og sædcelle. Et af de store problemer ved klonede dyr er. Der er derimod tale om en ukønnet formering. Der er generelt stor mangel på menneskeorganer. hvor langt vi vil gå. som er overført fra grise? Både Den spanske syge. Kloning af dyr Der er forskellige måder at klone dyr på. der kom til verden i 1996 som det første klonede dyr. Men hvad med risikoen? Hvad hvis menneskeracen pludselig rammes af en ukendt sygdom. eller ikke lever så længe. hvor man havde taget en celle fra et voksent dyr og lavet en genetisk identisk kopi. så menneskets krop nemmere kan acceptere det nye organ. og hiv menes at være overført til mennesker fra dyr. Men fordi det teoretisk er muligt. Dolly var altså en fuldstædig tro kopi af sin mor – og hun havde ikke nogen egentlig far. er. som er genetisk ændret. og griseorganer vil kunne afhjælpe dette problem. hvor man indsætter en celle fra et levende dyr i et æg. hvor der er ændret på arvematerialet. ofte er syge eller for store ved fødslen. Øverst: En celle føres ind i et æg. at de ofte mislykkes i kloningsprocessen. at disse dyr kan fungere som medicinfabrikker eller organdonorer for syge mennesker.

koncentration og intelligens. Fx menneskers højde. kan defineres som liv. Kloning af mennesker Der er på verdensplan intet samlet forbud mod at klone mennesker – modsat er det heller ikke tilladt i noget land i verden. Det er her man tager en cellekerne fra et nulevende menneske med henblik på at lave en identisk kopi af dette menneske. som kaldes reproduktiv kloning. og er lavet af fiberglas. Det store spørgsmål er. Man håber på længere sigt at kunne lave nye hjerter på denne måde – til stor glæde for mennesker med dårligt hjerte.MENNESKE. så man opnår nogle forbedringer. parykker og sko! 180 . der kaldes for terapeutisk kloning. Sagt med andre ord mangler en del lande at tage lovmæssig stilling. så den principielt kunne sættes op i en livmoder og udvikle sig til et lille barn. I Danmark er kloning af mennesker dog forbudt ved lov. OPGAVE M Hvilken type udvikling ønsker I? Skal teknologien udelukkende bruges på at rette menneskers sygdomme eller på at gøre normale mennesker endnu bedre? Diskuter og argumenter. som er klonede med præcise egenskaber i forhold til det konkrete Modsatte side: Er det i orden at klone mennesker? Denne ”klonede” pige hedder Kylie. Derimod arbejdes der i forskellige lande på den form for kloning. Her laves klonede mennesker. der bruges i dag. Her tager man en celle fra et menneske med henblik på at lave reservedele til mennesket. Men teknikkerne kan også bruges til at “forbedre” helt almindelige. Det gælder den form for kloning. Er det i orden? Kloning vil kunne nedbringe det antal forsøgsdyr. som en videnskabsmand får til at formere sig. sunde og raske mennesker. En tredje mulighed i forhold til kloning er menneskekloning kombineret med gensplejsning. Men det bliver den ikke – den skal udvikle sig til et organ. På den måde vil man kunne påvirke menneskehedens udvikling (evolution) direkte. hvor man har ændret i det genetiske arvemateriale. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE M En del af forskningen inden for genteknologi handler om at gøre livet bedre for syge mennesker. harpiks. For i processen omprogrammeres cellen. fordi man vil kunne lave dyr. Angående dyr. om en menneskecelle. så melder der sig spørgsmål som: Skal man tillade kloning af dyr af økonomiske grunde. hvis det fx giver billigere fødevarer? Ofte er kloning af dyr forbundet med en forringet livskvalitet for både moderdyr og det klonede afkom. Etiske problemstillinger Der er altså mange forskellige problemstillinger forbundet med kloning.

.

) som afsæt for deres tro. er det så ikke svært for det klonede menneske at se sig selv som andet end en kopi? Vil vedkommende ikke altid blive sammenlignet med sin original – med forventning om at skulle være på en bestemt måde? Eller er det sådan. at forældrene vil forsøge at “designe” deres barn med særligt gode egenskaber? Raël og Clonaid Et særligt møde mellem den religiøse og den teknologiske verden ses ved sekten Raël og kloningsfirmaet Clonaid. men det er først nu. der designede alt liv på jorden. som er tilknyttet Raël-bevægelsen. fordi mennesket herved blander sig i guddommens skaberværk. Hvor de etablerede religioner i større eller mindre grad tager afstand fra kloning. forsøg. Bente Bundgaard. Man kan måske endda klone en mammut. Buddha og Muhammed har gennem tiden løftet en del af sløret for dette. at opvæksten alligevel vil gøre de to individer vidt forskellige? Er kloning en god mulighed for at hjælpe barnløse par ved at klone den ene part? Men er der ikke en fare for. vi er kommet til den forudsagte Åbenbaringens Tid. Clonaid. hævder at have klonet det første menneske. Hovedbudskabet i Raël-sektens forkyndelse er. fx: hvis man kloner et allerede eksisterende menneske. • Find eksempler på at Berlingske Tidendes journalist. Jesus. vil vi gerne skabe officiel kontakt gennem en ambassade. der er tilbage.MENNESKE.“ Diskuter. så ser Raël kloning som del af menneskehedens fremtid. 120 cm højt væsen. Den 13. Ved hjælp af kloning kan mennesker få evigt liv. • Hvorfor bruger Raël de etablerede religioner (kristendom. har brugt sproglige vendinger fra kristendommen. OPGAVE N · O 182 . som sagde følgende: “Det var os. Nu hvor I er udviklet nok til at forstå dette. Er det ikke godt? Og det vil måske være muligt at redde truede dyrearter ved at klone de få dyr. dec. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE N Grundlæggeren af Raël-sekten har udtalt følgende: “Det er nu tid til at stoppe med at tro og begynde at forstå. om udsagnet har en særlig appel i den moderne verden. islam osv. men har ikke fremlagt bevis for det endnu. OPGAVE O Læs artiklen “Klonerne kommer: Af DNA er du kommet…” (arbejdsark 3) Besvar følgende spørgsmål: • Hvorfor er kloning vigtig for tilhængerne af Raël. som ellers er en uddød dyreart. Både Moses. at menneskelige væsener fra en anden planet har skabt alt liv på Jorden ved hjælp af DNA. 1973 mødte den franske journalist Claude Vorilhon (senere Raël) et ca. Vi var i begyndelsen af alle jeres religioner. I misforstod os for guder. at menneskeheden er klar til at modtage den fulde sandhed. så er der andre overvejelser.” Det er således først nu. Men er det nu også i orden? Med hensyn til kloning af mennesker.

Vi har altså på flere måder påvirket miljøet negativt. Hvis vi altså kommer helt til bunds i livets allermindste byggesten – generne. som aldrig kan gøres om igen. Forbindelsen til det overnaturlige ses tydeligt. På den anden side har menneskeheden måske også via genteknologien alle tiders mulighed for at komme stort set alle livets problemstillinger til livs. Faren for en evig fejltagelse er til stede. så vil såret dog med tiden heles. OPGAVE P Claude Vorilhon er leder af Raël-sekten. Eller om genetisk ændrede planter og dyr vil medføre en udvikling. Tænk på atom-bomben og hullet i ozonlaget. Skriv derefter et essay om emnet. En afsluttende tanke Mennesket har gennem videnskaben udviklet mange ting og derved påvirket naturen. Søg gerne viden andre steder. Men selvom konsekvenserne af en atomulykke er store. OPGAVE P Læs afsnittene om genmanipulation og kloning igennem fra ende til anden. om en uheldig udvikling på det genteknologiske område kan heles.. Spørgsmålet er. 183 .

som vi gør. at vi bruger så mange af dens ressourcer. I 1987 kom den såkaldte Brundtlandrapport. Naturen giver mennesker mange muligheder. Det rejser det etiske spørgsmål. I flæng kan nævnes en overflod af affald. Men hvordan skal vi håndtere denne position? Kan vi administrere naturen og dyrene. som vi har lyst til? På bundlinjen står der. om naturen kan holde til. om vi egentlig kan tillade os at lege herskere over naturen. vi har opnået? Hvad ville der fx ske. I sidste halvdel af 1900-tallet gik det langsomt op for mange mennesker. men hvor går grænsen? Hvornår begynder naturen at sige stop? Har den allerede givet de første advarsler? Og vil menneskeheden kunne leve med at skulle opgive de fordele. NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 3 ER DET I ORDEN AT LEGE HERSKER? Som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. sprøjtegifte i landbruget. olieudslip i havene. så står mennesket af den ene eller anden grund som det mest udviklede levende væsen på Jorden. hvor begrebet “bæredygtig udvikling” for første gang så dagens lys. Eller om vi overhovedet kan håndtere de evner. Derfor begyndte man i FN (De Forenede Nationer) at arbejde på en mulig løsning af disse miljøproblemer. vi besidder. Miljøproblemer Der er masser af miljøproblemer på jordkloden. I jagten på øget velstand og forskning til gavn for mennesker. drivhuseffekt.MENNESKE. at menneskeheden bliver nødt til at overveje. hvis vi blev nødt til at opgive vores private bil? I det følgende skal det handle om forskellige religioners syn på henholdsvis miljøproblemer og dyrs velfærd. at en for voldsom udnyttelse af Jordens ressourcer kan føre til alvorlige miljøproblemer – og måske i sidste ende true menneskeheden. Ved en bæredygtig udvikling forstås en brug af 184 . huller i ozonlaget. atomaffald og meget mere. så leverer naturen råstofferne og må samtidig tage skraldet.

.

Man må altså ikke bruge naturen mere end den kan nå at gendanne sig selv til de kommende generationer. der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse. Kristendommen er den af de tre religioner. Frankrig og Skotland. så kan visse grene af kristendommen godt beskyldes for at være skyld i store dele af miljøkrisen. Vi er forvaltere af Guds ejendom. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE Q Find eksempler på.MENNESKE. Hvordan ser I denne beslutning i forhold til begreberne konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik (se indledende afsnit)? Jordens ressourcer. Amerikanerne frygter formentlig. Jean Calvin. og derfor har vi den kun til låns og skal opføre os ansvarligt. Brasilien). så menneskers livsgrundlag ikke ødelægges. Fx har grundlæggeren af calvinismen. I 1997 samledes verdens lande til en stor konference i Kyoto i Japan. Her blev det blandt andet aftalt. som afviger mest. som hovedsageligt kendes i lande som Schweiz. og eftersom vi er udvalgt af Gud. Det er så at sige Guds ejendom. Adam og Eva var også kun forvaltere af Paradiset. ikke har underskrevet aftalen og derfor ikke er forpligtet på den. protestantisk bevægelse i 1500-tallet. og den efterfølgende økonomiske velstand i den vestlige 186 . Problemet er blot. I 1999 blev Brundtland-rapporten fulgt op af Agenda 21 (i Rio de Janeiro. Selv om kristne mennesker mener. at der skal undervises i bæredygtighed. Det skyldes en frygt for drivhuseffekt og global opvarmning. så tilhører jorden os. Derfor vil det også blive tolket som en synd at ødelægge naturen. kristendommen og islam er der enighed om.” Dermed var startskuddet til en voldsom udnyttelse af Jorden givet. I jødedommen kan menneskeskabte miljøproblemer ses som en naturlig forlængelse af Adam og Evas syndige bid af den forbudte frugt i Paradisets have. OPGAVE R USA har som nævnt tidligere ikke underskrevet Kyoto-aftalen. Problemer i miljøet er altså på samme tid menneskers synd og Guds straf. at det vil gå ud over den økonomiske vækst i landet. Verdensreligionerne I jødedommen. udtalt følgende: “Eftersom Gud ejer jorden. USA. at Gud har skabt naturen og mennesker skal opføre sig ansvarligt. Her enedes man om at nedbringe den voldsomme udledning af drivhusgasser fra fx kulfyrede kraftværker. at Jorden er skabt af Gud (Jahve/Allah). at verdens største udleder af drivhusgasser. OPGAVE Q · R Calvinisme En kristen. at mennesker bruger Jordens ressourcer på en ikke-bæredygtig måde.

Man skal bryde med samsara – den evige genfødsel. aboriginere (australske indfødte) og prærieindianere i Amerika. Ifølge moderne.del af verden vidner om en behandling af naturen. og således også i mennesket. Disse folk kæmper en kamp for at bevare deres naturområder. at mennesket indgår på lige fod med andre dele af naturen. Desværre ser man her kun tre af dem. som dog giver mulighed for at indtage en ledende position. Det betyder. Mennesker skal forvalte Allahs skaberværk på en fornuftig måde. at det guddommelige – eller måske snarere sandheden – findes i alt i naturen. Her ses mennesket ikke på samme måde som i verdensreligionerne (særligt jødedom. kristendom og islam) som det vigtigste væsen. For at kunne holde styr på alt hvad der foregår i universet. og derfor skal mennesket holde sig på sin tildelte plads. Tanken er dog. det vil sige. I hinduismen ses dette i begreberne atman og brahman. Atman og brahman hænger uløseligt sammen. Men samtidig ser hinduismen også livet her på Jorden som det. I hinduismen er der også en klar forestilling om. I islam er tanken om Allahs enhed (muslimer tror på. at man ser alt i naturen – inklusiv mennesket – som en helhed. et menneske skal undgå at blive genfødt i. som har medført mange miljøproblemer. Her er der derimod en idé om. at frelse fra verden bedst opnås i en harmonisk verden. Derfor er misbrug af naturen ikke i orden. Disse religioner har altså et holistisk natursyn. har Brahma fire hoveder. Hinduisme er således kendetegnet ved panteisme. og at mennesker skal søge at leve i balance med naturen. hvor naturen er i balance. som er det evige i mennesket og det evige i universet. 187 . Naturreligioner Respekt for naturen er central i de fleste naturreligioner. fordi alt må betragtes som værende hans ejendom. at Allah er én udelelig guddom – modsat de kristnes forestilling om den treenige Gud) og skabelsens helhed vigtig. som de altid har været. Men samtidig har en del mennesker i Brahma er hinduismens skabergud. Eksempler på naturreligioner ses hos inuitter (eskimoer). miljøbevidste muslimer er miljøproblemer altså et resultat af et brud med Allah. at det guddommelige styrer naturen.

Diskuter. hvad der er Høvding Seattles grundlæggende pointe. der begynder at græde. og den skal man sørge for ikke at skade. at alle mennesker i fremtiden skulle være vegetarer. Det sker ved at lade dem arbejde for os. Et tydeligt eksempel på et holistisk verdensbillede. På den måde tager de afstand fra forestillingen om mennesket som hersker over naturen – som især ses i kristendommens skabelsesberetning. moderne samfund – anført af den hvide mand. Det er nok holdningen hos en del mennesker. som blev brugt af mange miljøforkæmpere især i 1970-80’erne. For aboriginere udgør naturen og det åndelige en helhed. hvis ikke den finder tilbage. Moderne miljøforkæmperes holdninger er ofte dannet ved en sammenblanding af østlige religioner (hinduisme og buddhisme) og naturreligioner. Miljøaktivister i Vesten har en forestilling om. kapitalistiske. Man kan endda opleve mennesker. Mennesker har på forskellig måde gjort sig til herre over dyrene. Men der findes også mennesker. OPGAVE S Giv en beskrivelse af. Denne tale kunne bruges i kampen mod det grådige. naturen har en sjæl. hvor mennesket af Gud bliver givet retten til at herske. at den industrialiserede verden er kommet ud af trit med naturen. OPGAVE S Læs Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident (arbejdsark 4). Den har fjernet sig fra helheden og det ender galt. ved at spise dem eller ved at lade os underholde af dem. 188 . når de ser dyr lide. Begge steder finder miljøforkæmpere nemlig et holistisk verdensbillede. er Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident. I naturreligionerne ses naturen ofte som besjælet og derved værdifuld i sig selv. NATUR OG TEKNOLOGI Australsk aboriginer på et helligt sted. hvor menneske og natur er smeltet sammen til en helhed. Men hvor langt kan vi tillade os at gå i forhold til dyr? En virkelig ligeværdig respekt for dyr ville vel medføre. De er til for vores skyld. som bruger meget tid på at hjælpe forsømte dyr.MENNESKE. Dyrs velfærd Dyr er vel bare dyr. Vesten ladet sig inspirere af naturreligionernes tanker: Naturen er besjælet og derfor skal der passes på den. dvs. Hele den industrialiserede verdens tankegang skal altså ændres. som jo satte profit over miljø. hvordan henholdsvis den røde og den hvide mand ser på naturen – ifølge Høvding Seattle.

Det er altså tydeligt. Gennem sin respekt for dyr kan mennesket Alle dyrene i Paradisets Have. at mennesket på en eller anden måde bestemmer over dyrene. Det er tanken. Karma Begrebet karma handler om. Derfor kom også farlige dyr med. at alle levende væsener skal respekteres. at et menneskes gerninger er bestemmende for den næste genfødsel. selvom de ikke umiddelbart er til gavn for mennesker. til at give dyrene navne. at dyr skal behandles ordentligt.Religionerne og dyr I Det gamle Testamente sætter Gud det første menneske. at mennesket – og særligt jøden – er udvalgt til at forvalte sin omverden. Men samtidig er fortællingen om Noas Ark også et symbol på. Adam. Jøder mener. 189 .

som mennesker ikke må have kontakt med. så mennesker kan komme og se på dem? • Er det i orden. 11. tremmekalve. kap. I buddhismen er der en meget stor respekt for dyr. mink på minkfarme og forsøgsdyr er der i de seneste årtier vokset organisationer frem. Derfor skal de også behandles godt. Disse regler stammer fra Jahve og står i 3. Grise anses af muslimer som værende særdeles urene og må ikke spises. I islam er dyr ofte karakteriseret som gode hjælpere for mennesker. det er mere i orden at bruge end andre? vise sin respekt for Gud. OPGAVE U Læs artiklen “Vi lever længere – takket være dyreforsøg”(arbejdsark 5). som ønsker at give dyr nogle ordentlige forhold. laks. På den måde vises det. så mennesker kan forlyste sig? • Er det i orden at lade vilde dyr leve i fangenskab i ZOO.MENNESKE. Kristne mennesker er ikke underlagt særlige regler for deres omgang med dyr. ørred og foreller. At slå dyr ihjel for sjov er ikke ærefuldt i disse religioner. at det giver dårlig karma at behandle andre levende væsener dårligt. skaldyr. Derimod er det forbudt at spise grise. heste. Mange buddhister bliver af samme grund vegetarer. OPGAVE T · U 190 . som ønsker at leve på den rigtige måde. særligt munke. at mennesker har lavet særdeles effektive landbrug. der er forbudt at spise. duer. som betyder ‘egnet’. Slå svære ord op i en ordbog og besvar følgende spørgsmål: • Hvordan er forfatterens holdning til dyreforsøg? • Er det i orden at påføre forsøgsdyr sygdomme for at udvikle medicin til mennesker? • Er det i orden at udsætte dyr for nye behandlingsformer – inden de prøves på mennesker? • Er der nogen dyr. Og der er noget mad. at man ærer dyret som Guds skabning. Der er i kristendommen ikke nogen urene dyr. Hunden er også et beskidt dyr for muslimen. Både i jødedommen og islam er der særlige slagteregler. Det er fx tilladt at spise køer. Det skyldes. Denne mad kaldes kosher. høns. hvorefter dyret forbløder. Der er noget mad. Muslimer har også et særligt regelsæt for rene (halal) og urene (haram) dyr. ænder. der er tilladt at spise. samtidig med at man ønsker at give dem nogle rettigheder. ål og rovfugle. I forbindelse med slagtningen velsignes dyret. Det sidste er nok et resultat af det første. Derimod er det især i kristne lande. hvor man masseproducerer dyr til slagtning. I mange vestlige (og dermed kristne) lande er man altså på den ene side fremmedgjort over for dyr. får. I jødedommen er der i øvrigt særlige spiseregler. kaniner. sandsynligvis fordi hundegalskab er udbredt i Mellemøsten. at mennesker investerer i kæledyr. Mosebog. Blandt andet skærer jødiske og muslimske slagtere halsen over på dyret med et rent snit. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE T Diskuter følgende spørgsmål: • Er det i orden at træne dyr til cirkus og sport. som de hygger sig med – indtil de ikke har tid til at passe dem mere? • Hvor går grænsen mellem respekt for og udnyttelse af dyr? Begrund svarene. Måske som følge af forholdene for burhøns.

77-89. 57. 147 Teologiske retninger 80. 123. 95. 162. 124 Kærlighed 98. 162. 85-88. 74. 78. 183 Genopstandelse 139 Grundlov 76. 117. 159 Teodice 136. Martin 24. 178. 132 Forræderi 110. 83. 132. 144 Skilsmisse 109. 106. 186 Krænkelse 12. 175. 132. 117. 148. 118 Tabu 9-11. 117. 118. 150 Totem 33 Trossamfund 9. 136. 128. 147. 108. 124. 111 Fri vilje 119. 176 Assimilation 56 Ateisme 76. 125. Gottfried Wilhelm 135 Leicester 64. 92. 152.STIKORD Abort 81. 64 Romeo og Julie 97-105. 123. 99. 120. 48. 131 Integration 41. 135. 68. 131 Fundamentalisme 14. 7. 108-114. 53. 123 Hybris 130. 74 Ytringsfrihed 14-16 Ærefrygt 4 Ondskab 105. 106. 97. 168-171 Dødshjælp 162. 139. 121. 77. 168. 123 Forelskelse 98-102. 186 Syndebuk 36 Syndefald 11. 45. 137 Billedforbud 17-23 Blasfemi 12-16 Clash of Civilizations 45 David og Batseba 114 Djævelen (se også ‘Satan’) 103-106. 122-125 Elias 26-28 Etik 165. 187 Befrielsesteologi 150 Begær 42. 121 Atman 32. 120 Frihed 37. 141. 134. 177-183 Krise 14-16. 133. 85 Hedonisme 121 Hellig 4. 171-74 Dødssynd 96. 109 . 105 Folkekirke 9. 144. 118. 89. 74 Paulus 6. 117. 166 Fadervor 24. 150. 117. 92. 102. 111 Dødsstraf 162. 183 Reformation 22-24. 100. 114. 65 Luther. Jihad 43. 96. 83 Genmanipulation 117. 171 Raël 182. 167 Nordirland 51. 159 Djævelens Advokat 162. 154-161. 125 Sygdom 42. 168-171 Dødskys 110. 149 Oplysningstiden 14. 25. 171 Mad 11. 118. 7. 113. 75 Religionsmøde 47. 127-131. 171 Hovmod 120. 150. 71 Kloning 162. 175 Satan (se også ‘Djævelen’) 141. 110. 114. 81. 103. 84. 111. 112. 179 Synd 6. 125. 173 Fristelse 96. 118. 123. 42. 44 Miljøproblemer 184-187 Muhammedkrise 14-16 Naturret 166. 114. 134. 68-71 Næstekærlighed 114. 54 Homoseksualitet 82. 77. 96. 96. 190 McWorld vs. 120. 64. 14. 161. 72. 47-50. 95 Tsunami 146-149 Undere 28. 175. 148 Leibniz. 15. 100. 114. 58-63 Intet 34 Job 141-144 Kashmir 66-68. 124. 166 Samvittighed 111. 36 Kulturmøde 38-40 Kys 20. 125 Reinkarnation 136 Religionskritik 14. 102. 124. 77. 144.

Turbine Hall. Milano Side 4 Side 5 Fra Emblematica Sacra af Daniel Cramer. M. © René Magritte/ billedkunst. 1305. Af Henri Matisse. Af Giovanni Baleison. Scanpix/AKG/Werner Forman Scanpix/Corbis Den hellige treenighed. St. Side 55 th. © Olafur Eliasson/billedkunst. Farvet træsnit/ © Christie’s Images/Scanpix/Corbis Side 81 Side 83 Side 84 Side 89 Side 90 Side 91 Side 92 Side 93 Side 94 Side 96 Side 97 Side 98 Polfoto/AP/Jasper Juinen Polfoto/Frare Davis Polfoto/Thomas Borberg Polfoto/Lars Skaaning Polfoto/Carsten Lauridsen ds. Olie på træ. Af Jake & Dinos Chapman. Scrovegnikapellet. 1470-75. Af Ovartaci. 54 x 73. 1481. New York.dk. Side 73 n. Hermitage-museet. Museo Civico. Af Francis Bacon. 1993 The Weather Project.dk. årh. Paris/Gyldendal Grøntsagsgartneren – eller: Sjov med grøntsager. Olie på lærred. Olie på lærred. Af Jean-Léon Gérôme/Sotheby’s Uddrivelsen af Paradis. Olie på lærred. Denis. Olie på lærred/ Pradomuseet. Side 166 øv. © Olafur Eliasson/billedkunst. fra 14. Af Constantin Hansen. Fresco i Santa Maria delle Grazie. © Fernando Botero. 215 x 280. 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Side 32 Side 33 Side 34 Mosaik fra 1176/Gyldendal R. Kress Collection. Veronica. dk. Fra bogen: Speculum Humane Salvationis. Olie på træ. Troels & Karin Jordansens Samling. Statens Museum for Kunst/ foto © SMK Side 104 Side 107 ds. Træsnit fra 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Pest scene. Martin Zillis Kirken. Af Giotto di Bondone. © Ovartaci-fonden/ Museet på Psykiatrisk Hospital i Risskov Skabelsen. © Det Danske Bibelselskab og M A G I C 2000 Side 111 Side 112 Side 113 Judaskysset. bogill. Tate Modern. Tretyakov Galleriet. 1512-15. Padua Shadows out of Hell. 2003. farve. © The Francis Bacon Estate/billedkunst. Kristus som sejrherre over synd og død. Olie på træ. Tate Modern. 1483. New York/Scanpix/AKG Side 146 Side 145 Jesu fristelse i ørkenen. Duke of Normandy. USA/Bridgeman Art Library Side 52 Side 55 tv. Olie på lærred. ca. 1910. Kr.1996. 20th Century Fox/ Polfoto/Cinetext Bildarchiv Side 158 Side 160 Side 163 Side 164 Side 165 øv. Af Anton Koberger FOCI/SPL/David Gifford Hubble/© NASA Gyldendal Polfoto/Vikram Kumar Scanpix/Corbis/Davis Robbins Polfoto/AP/Virginia Dept. akvarel af J. paryk.4 cm. 1993. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Side 129 Den sidste nadver. 1860-64. London (The Unilever Series)/ Polfoto/PA/Johnny Green Side 133 Side 134 Side 137 Side 138 Side 139 Slavisk skrig © Leif Sylvester Petersen/billedkunst. Madrid/Bridgeman Art Library Side 10 Adam og Eva. Side 44 th. Græsk skulptur fra år 130-90 f. Af Andrei Rublev. ca. Side 168 Side 169 Side 157 Side 149 Side 151 Side 152 Side 153 Side 154 Side 18 n. Tillisch La Danse. Af Katsushika Hokusai. Museum of Modern Art./Monarchy/Kobal Coll/Brian Hamill Side 25 th. Kuta Side 38 Side 39 Side 41 Side 44 tv. Scanpix/Allan Lundgren Scanpix/Keld Navntoft Polfoto/AP/Bagash Scanpix/AGE/J. Privateje/© Gavin Graham Gallery. Side 19: Side 21 Persisk miniature fra 1500-tallet. Tysk bog-ill. harpiks. Side 57 Side 59 Side 61 Side 64 Side 65 Side 66 Side 69 Side 70 Side 73 øv. Olie på træ. © Otto Dix/billedkunst. 1470-75. Istanbul Side 176 Side 178 Side 179 n.dk. Richard S. Side 181 Scanpix/Corbis/James Leynse Scanpix/Masterfile/Frymire Scanpix/Corbis/Najlah Feanny Kylie in “A Number”. Side 76 Gyldendal Scanpix/Corbis/Reuters Polfoto/AP Polfoto/AP/Paolo CITO © Ahmed-Nurani Krausen Polfoto/Claus Lunde Scanpix/Claus Bjørn Larsen Ben Ravilious/www. Romersk loftsmaleri i St. Dallet Dansen om guldkalven. ca. Olie på lærred. Af Giovanni Domenico./Scanpix/Corbis/Sygma Tre scener fra Jesu fristelse. Privateje/Bridgeman Art Library Side 141 Jobs bog. 1590. 1420. 1929-30. 1150.BILLEDLISTE Forside St. George Washington Masonic Memorial. Af Edouard Manet Olie på lærred/Scanpix/Corbis/Alinari Side 114 Side 115 Side 120 Polfoto/Botanica Bathsheba. Side 45: Scanpix/Helene Bagger Polfoto/Jiri Rezac Polfoto/ Sylvain Grandadam Polfoto/Michael Mottlau Polfoto/AP/Disney/Ashman Colonial Bastard. Blyant og tusch på papir. 1635. England Side 125 Side 126 Side 127 Side 124 Side 122 De syv dødssynder. sko/Gagosian Gallery. 1996. 1495-97.revs. 1772. Zeisler Coll.. Tempera på træ. Unilever A/S. Af Hans Memling. New York/Foto © Scala. London/Bridgeman Art Library Side 46 Side 48 Side 49 Side 50 Side 51 Polfoto/AP/Antonelli Polfoto/Magnus Møller Scanpix/ Linda Henriksen Polfoto/Martin Lehmann Scanpix/Corbis/Dave Bartruff . Cremona/Scanpix/AKG/Pietro Baguzzi Side 183 Side187 Side 188 Side189 Polfoto/AFP/Clonaid Scanpix/Corbis/L. ca. 1500. Polfoto/Bo Svane Isenheimer-alteret (midtersektion). Warner Bros. © Ejnar Nielsen/billedkunst. D. 1675. London (The Unilever Series)/ Foto © Matt Williams: www.benravilious. 1513-1574. Scanpix/BAM/Marianne Grøndahl © Thorkild Jensen Polfoto/Jan Grarup © Frisko Is. Virginia/ Alamy/S. Danmark Scanpix/BAM/Lisbeth Holten Romeo og Julie af Baz Luhrmann. Polfoto/Topfoto/Ann Ronan Picture Library Side 8 The Weather Project. Kress Collection. Firenze Side 31 Forside fra: På ekspedition i Bibelen. William Burden Collection. Tyrkisk miniature/Art-Archive/Topkapi Museum. 1867-8. Af Rowena Morrill Who’s Afraid of Virginia Woolf? Af Mike Nichols. Matisse/ billedkunst. Side 165 n. Olie på lærred. Træsnit fra 1400tallet i Chapelle SaintClair/Polfoto/Topfoto/British Library Polfoto/Jesper Nørgaard Sørensen Uden titel. Af Maerten van Heemskerck. udateret. Af Olivia Holm-Møller Halshugning fra bogen: Croniques de France ou de St. Foto © Poul Ib Henriksen Side 29 Djævleuddrivelsen i Gerasa. 1928. 2003. Fiberglas. Af Ingvar Cronhammar.dk. 1997. Tryk fra Nürnberg. 1933. Af Martin Bigum. Georg Olms Verlag. Petersborg/ Foto © 1990. 1889. Firenze Side 174 Henrettelsen af Kejser Maximilian af Mexico. Staatsgalerie.org Side 140 Kristus’ fald på vej til Golgatha. Af Hans Memling. Moskva/ Bridgeman Art Library Polfoto/AP/David Longstreath Scanpix/Corbis/Bill Gentile Polfoto/AP/Garcia Scanpix/AFP/Rolando Gonzales The Illness of John. Af Leonardo da Vinci. 1980. 1966/Scanpix/Corbis/ Sunset Boulevard Side 170 Side 172 Dødsleje. 2001. 172 x 131. Veronica. of Corrections Kain og Abel. New York/ Bent Ryberg Side 37 Kopi af Davids tronstol i “The Tall Cedars of Lebanon Room”. 1790. Colmar Side101 Side 103 Polfoto/Topfoto/Ford Madox Brown The Devil’s Advocate af Taylor Hackford. 1400-tallet/Polfoto/ Topfoto/British Library Side 23 St. Af Nicolas Poussin.dk. Af Juan de Flandes.dk/Vejen Museum Side 12 Side 13 Side 15 Side 17 Side 18 øv. Alexandria. Scotland/Bridgeman Art Library Side 27 Elia. Kornerup/Nationalmuseet John Rydahl Venus fra Milo. Stuttgart/Scanpix/Corbis/Alinari Kopi af kalkmaleri i Tirsted Kirke.com Polfoto Polfoto/Paul Faith Polfoto/Peter Morrison © Mathilde Foto CDanmark/Gyldendal Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848. Louvre. Turbine Hall. 1610./ © Glasgow University Library. Courtesy of Marlborough Gallery.dk Polfoto/Workbook Stock Scanpix/Corbis/Wier Gyldendal Flagellanter. 1493. Schweiz/Dagli Orti/The Art-Archive Side 110 De elskende. Af Mathias Grunewald. Hebberd Scanpix/Corbis/John van Hasselt Edens Have. Privateje/© Christie’s Images /Bridgeman Art Library Bag den store bølge ved Kanagawa. Olie på lærred © Succession H. Af Guiseppe Arcimboldo. ca. Side 166 n. Farvelagt træsnit. Scala. 1953. Fresco. Skulpturen er gengivet med kunstnerens tilladelse. Af Jacob Bouttats. USA/Bridgeman Art Library Side 24 Side 25 tv. Musee d’Unterlinden. National Gallery/Scanpix/AKG Side 78 Side 79 Polfoto/Miriam Dalsgaard The Screaming Pope.