You are on page 1of 193

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ 123456789 , .

- _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyz

LIV OG RELIGION 9 Grundbog


Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg
Dette er en pdf-fil med Liv og religion 9, Grundbog Filen er stillet til rdighed for elever med lsevanskeligheder. Filen m ikke videredistribueres

www.syntetisktale.dk

LIV OG RELIGION
GRUNDBOG 9 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG

GYLDENDAL

Liv og religion 9. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 2. oplag 2007 2007 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Kbenhavn Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelggelse: Carsten Schiler Tegninger: Lars Petersen Billedliste side 192 Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2007 ISBN 978-87-02-05413-2 Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner, der har indget aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nvnte rammer. Liv og religion 9 bestr af: Grundbog Lrerens bog Systemets hjemmeside, der fortlbende opdateres og udvides: www.livogreligion.gyldendal.dk

INDHOLD

Er der noget i livet, der er helligt? 4


Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Er det i orden at krnke andres flelser? 9 Billedforbud Gud er stor? 17 25 33

Symboler p det hellige 30 Har det betydning for dig?

Kulturmde 38
Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Religionsmde i Danmark 47 Krige i religionernes navn 51 Integration 58 Leicester 64 Konkrete konflikter 66

Kirken i det moderne samfund 72


Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Den rummelige folkekirke 80 Kirken i staten 84 En moderne kirke 88 Kirken et hus i byen 92

Lad dig friste og 96


Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Forelskelse frister! 108 Skal man modst fristelser? 117 Er det syndigt at falde i fristelse? 121 Du blir hva du spiser? 126

Hvad er lidelse? 132


Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Er Gud retfrdig? 141 Katastrofen 146 Kamp mod lidelse 150 Sygdom 154

Menneske, teknologi og natur 162


Tema 1: Tema 2: Tema 3: Er det i orden at sl ihjel? 168 Er det i orden at lege skaber? 177 Er det i orden at lege hersker? 184

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?


Religionerne og det hellige
Ingen ved njagtigt hvor mange religioner, der findes i verden, men det er flere tusinde, og de giver alle sammen deres bud p, hvad der er helligt i tilvrelsen. Ordet hellig kommer af ordet hel, der betyder sund og fuldstndig. Det hellige er dermed noget, der er godt, og som man derfor skal vrne om. De forskellige religioner giver forskellige forklaringer p, hvad det gode er, og hvordan man bedst kan leve livet. Religionerne mener hver isr, at de ligger inde med den sande udlgning af livets vrdi, og det er denne vrdi, der gr livet vrd at leve og det gode helligt. Samtidig er det hellige bde strre og strkere end mennesket, og da ordet hel ogs kan betyde bde straf, og det som er skjult, vil religise mennesker opfatte det som klogt bde at tilbede og frygte det hellige. Derfor siger man ofte, at det at tilhre en religion eller at vre religis er det samme som at fle sig bundet til en magt uden for n selv en magt som har stor indflydelse p den mde, man forstr og lever sit liv. Den religise eller den, som anser noget bestemt for at vre helligt, lader sit liv styre af det hellige og prver at lade det hellige komme til udtryk i sit liv. Vi siger ofte, at mennesker, som for alvor gr op i noget bestemt, brnder for en sag, og de, der ogs forstr at engagere andre i sagen, brnder igennem.

refrygt
refrygt betyder, at man som menneske bde er taknemmelig over, at Gud har skabt livet og bevidst om, at man har brug for Gud for at f et godt liv. Samtidig er man bange for at komme i unde og blive ramt af Guds vrede. Derfor bjer eller ydmyger man sig frivilligt for Gud i den tro, at han vil n det bedste.

Under pietismen i 1700-tallet gik man meget op i, at man skulle fle for troen og gre den inderlig. Det blev bl.a. illustreret med et hjerte, der var i brand.

Alt er tilladt intet er helligt


Modsatte side: The Weather Project. Installation af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson i den store turbinehal p museet Tate Modern i Londan 2003.

At mange mennesker regner forskellige ting eller begreber for at vre hellige, er dog ikke det samme som, at de rent faktisk er hellige. Det, som nogle anser for at vre godt og sundt, kan andre opleve som usundt og skadeligt. Og det, som nogle frygter, kan vre aldeles ufarligt.

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

Paulus
Paulus var oprindelig jde og med til at forflge de frste kristne, men han blev senere omvendt og derefter den vigtigste person i forbindelse med kristendommens udbredelse. Det er Paulus, der har skrevet de ldste tekster i Det nye Testamente.

Synd
I kristen sammenhng betyder synd at vende sig bort fra Gud alts at leve med en forestilling om, at man ikke er afhngig af Gud.

Tilbage i 1970erne var der et bermt slogan, der hed: Alt er tilladt intet er helligt! P det tidspunkt havde mange mennesker i Nordvesteuropa og USA en forestilling om, at alt det med tro og religisitet var ved at vre et overstet kapitel i historien. Man troede, at mennesket havde net et udviklingstrin, hvor der ikke lngere var behov for religion og tro. At alt var tilladt betd, at ethvert menneske kunne tnke, sige og gre, hvad det ville. Det var ikke bundet af noget og dermed ogs fri for bindinger, til religionerne og det hellige, der blev opfattet som en spndetrje i livet. Sloganet, om at alt er tilladt, blev bl.a. lavet i opposition til et citat fra Bibelen, hvor apostlen Paulus i et brev til menigheden i Korinth skiver flgende: Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Paulus gr her menigheden opmrksom p, at mennesket altid str i valget mellem det gode og det onde, nr det skal gre et eller andet. Derfor er det aldrig lige meget, hvad man vlger at gre. Nok kan vi som mennesker gre, hvad vi vil, fordi vi er skabt til at kunne noget forskelligt, men noget er iflge Paulus bedre end andet. Og det er menneskets opgave at gre det gode og det rigtige.

Paulus ville med andre ord mene, at det er det gode og det rigtige, der er helligt, netop fordi det er godt og rigtigt, mens det onde og forkerte i hans jne er syndigt. For ham er det hellige og det syndige alts hinandens modstninger. At noget er syndigt betyder, at det er adskilt fra det gode. Ordet synd kommer af ordet sund, der er et udtryk for adskillelse mellem to stykker land fx resund mellem Danmark og Sverige. I religis forstand betyder det at adskille sig fra eller vende ryggen til det hellige fx Gud. P dansk har vi alts et sjovt sprogligt sammenfald mellem det gode og det onde eller mellem det hellige, som kom af ordet sund i betydningen helt rask og perfekt og det syndige, som kom af ordet sund i betydningen adskillelse. De to begreber er sledes gennem sproget forbundet som to sider af samme sag. Man kan sige, at det religise menneske bde er bundet til det hellige og til det syndige, eller at der i udtrykket ligger, at mennesket bde kan vre godt og ondt.
OPGAVE A

OPGAVE A
Tag udgangspunkt i de to slogans: Alt er tilladt intet er helligt og Alt er tilladt men ikke alt gavner og skriv et essay, hvor du forholder dig til, hvilket af de to slogans, du er mest enig i. Er det mest rigtigt, at alt er tilladt, eller at noget er mere vigtigt eller rigtigt end andet?

Skriv derefter om en person, du kender eller har hrt om, som gr eller gik meget op i en bestemt ting og vurder, om det at brnde for en sag har noget med hellighed at gre.

Kunsten og det hellige


Til en udstilling i den store turbinehal p museet Tate Modern i London var den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson i 2003 blevet bedt om at levere de vrker, der skulle udstilles. Museumsfolkene blev noget overraskede, da Eliasson kun leverede tre genstande: en orange halvcirkel i tr, et kmpe spejl og en plasticslange med en masse sm huller i. Hans id var, at spejlet skulle placeres i loftet, og at den orange halvcirklen skulle monteres p endevggen lige under spejlet. Plasticslangen skulle trkkes langs hallens vgge, sledes at der kunne sendes vanddamp og rg ud af de sm huller. P den mde lykkedes det kunstneren at skabe en atmosfre af svel morgenstemning med solopgang og morgendug som en aftenstemning med solnedgang og aftendis. Udstillingen blev et stort tillbsstykke, og mange mennesker blev s benovede over det, de s, at de spontant lagde sig ned p gulvet i den store hal for bedre at kunne suge oplevelsen af kunstvrket til sig. P billeder fra udstillingen kunne

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

Mange museumsgster lagde sig spontant ned p gulvet, da de s Eliassons sol p Tate Modern.

OPGAVE B
Se p billederne fra udstillingen og noter p et stykke papir, hvad du kommer til at tnke p, nr du ser Eliassons kunstvrk. Skriv derefter et digt, som indfanger stemningen i det, du har tnkt.

Ls dit digt igennem og vurder, om det rummer noget om det hellige. Sammenlign derefter det du har skrevet med sangen af Frans af Assisi (arbejdsark 1).

det nsten se ud som om, at folk beder til eller underkaster sig den symbolske udgave af Solen. Andre njedes med at udtrykke sig i ord, og flere sagde, at det var som at g mod himlen eller livets ende, nr man bevgede sig ned gennem den lange turbinehal mod Solen. Alle var de enige om, at Eliasson med sit kunstvrk havde fat i noget, der var strre end det, de tre genstande og rummet hver for sig rummede. Olafur Eliasson havde kaldt sit kunstvrk for The Weather Project og bidrog derved til den meget omfattende miljdebat, som har udspillet sig gennem de sidste 25 r. Ved at gre Solen til det helt centrale omdrejningspunkt, og spille p at den bde gr op og ned, kom der p samme tid en stemning af undergang og hb ind i udstillingen. Solen er bde en ndvendig forudstning for liv p Jorden og en ddsens farlig fjende, der med sine strler kan delgge alt liv p Jorden, hvis mennesket med sin forurening af naturen delgger de beskyttende lag i atmosfren.
OPGAVE B

TEMA 1 ER DET I ORDEN AT KRNKE ANDRES FLELSER?


Sprger man tilfldige mennesker, om de er hellige, vil hovedparten af dem svare: Nej! Modsat vil det vre, hvis man i stedet sprger dem, om de synes, der er noget i tilvrelsen, som er vigtigere end andet, eller om de kan pege p noget, som de opfatter som uerstatteligt. Lgger man i stedet ud med at sprge folk, om de er medlem af et bestemt trosfund, vil stort set alle svare ja. Hele 83 % af befolkningen er nemlig medlemmer af den danske folkekirke og omkring 6 % er muslimer, mens resten fordeler sig blandt vrige religioner. De er fx jder, buddhister, hinduer eller sikher. I alt er der reprsenteret omkring 100 forskellige religioner i Danmark. Kun et meget lille mindretal er ateister uden et religist tilhrsforhold og er alts slet ikke medlem af noget trossamfund. Alligevel opfatter hovedparten af dem, der er medlem af et trossamfund, ikke sig selv som hverken religise eller hellige. Gruppen af folkekirkemedlemmer vil til nd svare, at de er kristne, men mange skynder sig i tillg hertil at sige, at de ikke tror p fx det med, at Jesus gik p vandet eller det med jomfrufdslen, men at de tror p deres egen mde. De tror alts p et eller andet, som de ikke helt kan stte ord p. Det er svrt at stte ord p forholdet til det hellige, fordi det hellige er omgrdet af tabu. At noget er omgrdet af tabu betyder, at man bevidst eller ubevidst ved, at der er noget, det er forbudt at tale om, sige, komme i nrheden af, rre ved eller omgs. Forbuddet kan enten vre udstedt af en usynlig magt, som er strre end n selv, af herskeren i et land (evt. en diktator), af ens forldre eller af ens egen underbevidsthed. Mange brn kender fx til, at deres forldre har sagt, at de ikke mtte bande, fordi det ld grimt, eller at der var bestemte brn, de ikke mtte lege med, fordi deres forldre syntes, at

Tabu
Ordet tabu kommer fra Polynesien og betyder urrligt, forbudt og farligt. Her blev begrebet brugt i forbindelse med hellige personer, ting eller steder, som almindelige mennesker ikke mtte komme i nrheden af. Gjorde de det alligevel udlste det straks ulykke eller dd i samfundet, hvorefter forholdet til guderne skulle genoprettes.

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

OPGAVE C
Diskuter i fllesskab eller i mindre grupper, hvilke tabuer I kender til.

der var et eller andet galt med dem. Af samme grund var disse brn ofte de mest spndende, ligesom man tit fik lyst til at bande. At noget er gjort til tabu betyder, at det er forbundet med noget farligt, men dermed kan det ogs blive lidt spndende og tiltrkkende.
OPGAVE C

Forklar hvorfor, der ikke m tales om de enkelte tabuer.

Lser man i Bibelen opdager man hurtigt, at det frste tabu bl.a. handler om sex. Da Gud havde skabt Adam og Eva placerede han dem i Edens Have og gav dem alle havens frugter til fde. Kun frugterne fra Tret til kundskab om godt og

Adam og Eva, 1993. Af Fernando Botero.

10

ondt mtte de ikke spise af. Dette forbud gjorde disse frugter srligt interessante. Derfor endte det som bekendt med, at Adam og Eva spiste af dem. Og resultatet var i frste omgang, at de opdagede, at de var ngne alts to forskellige kn, samt at de kunne formere sig og blive til flere. Derp dkkede de deres knsdele til og fik deres straf af Gud. Fra den dag var mennesket ddeligt og skulle ikke mere leve evigt. Ud over at handle om sex, handler Bibelens frste tabu ogs om mad og moral. Der er noget bestemt, Adam og Eva ikke m spise. Skaldte spiseforbud er kendt i mange religioner, der bl.a. forbinder maden med begreberne rent og urent. Mest kendt er nok jdernes og muslimernes forbud mod at spise svinekd, fordi svin i disse religioner opfattes som urene dyr. Et andet kendt eksempel er hinduernes forbud mod at spise okse- og kalvekd, men her er begrundelsen den modsatte nemlig at koen i Indien opfattes som et helligt dyr. I kristendommen finder der ingen spiseforbud. I Edens Have fik Adam og Eva godt nok kun frugt og grnt, men efter syndfloden udvidede Gud spisekortet, s Noa og hans familie ogs mtte spise udvalgte dyr. Senere i Det nye Testamente gr Jesus imidlertid langt videre, idet han belrer sine disciple om, at intet af det, der kommer ind i et menneske udefra, kan vre urent. Alt det urene, siger Jesus, kommer inde fra mennesket selv. Med ophvelsen af spiseforbuddet kommer der i kristendommen mere fokus p forholdet mellem godt og ondt. Her er kristendommens pointe, at mennesket altid vil vre fanget i dilemmaet mellem godt og ondt, men at troen p Gud kan hjlpe det med at vlge det gode, selv om det aldrig vil lykkes fuldt ud. Det er det, der kommer til udtryk i Det dobbelte Krlighedsbud, hvor det hedder, at man skal elske sin Gud og sin nste som sig selv. Inden for kristendommen er det et krav til mennesket, at de altid skal lade deres handlinger styre af krligheden, samtidig med at synet p mennesket er sdan, at mennesket aldrig vil kunne leve op til dette krav pga. Adam og Evas syndefald. Det er det forhold, filosoffen Sren Kierkegaard har kaldt troens paradoks.
OPGAVE D

Rent og urent
Begreberne rent og urent bruges ofte som retningslinjer for, hvordan medlemmer af en religion skal opfre sig. Reglerne giver et fllesskab. Det, som er urent, skal man holde sig fra eller undlade af gre, mens det rene er det, man m. Ofte er dyr, blod og sex p bestemte tidspunkter urene. Kommer man i berring med det urene, skal man igennem forskellige renselsesritualer, fr man igen kan optages i fllesskabet. Inden for islam kaldes rent for halal og urent for haram, men, det rene i jdedommen benvnes kosher.

OPGAVE D
Oplist, i mindre grupper eller hver for sig, ting som man i princippet godt kunne spise, men som I alligevel ikke spiser hjemme.

Forklar, hvorfor I ikke spiser disse ting, og hvorfor de mske gr det andre steder.

Diskuter, hvorfor man ikke m rende ngen rundt p gaden i Danmark.

11

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

Religise krnkelser
OPGAVE E
Indskriv p et tanke-tr, hvad du kommer til at tnke p, nr du hrer ordet krnkelse.

OPGAVE E

Undersg i ordbger og leksika, om du har fet alle aspekter af ordets betydning med og tilfj dem, du eventuelt mangler. Skriv ogs synonymer.

Allerede i lbet af de frste r af det 21. rhundrede blev vi i Danmark vidner til tre krnkelser med religist islt. Den frste handlede om sandaler, den anden om en prst, der ikke troede p Gud og den tredje om nogle tegninger.

Kvicklys Jesussandaler
I forret 2003 lancerede butikskden Kvickly nogle nye klipklap-sandaler med billeder af Jomfru Maria og Jesus. Sandalerne var knapt kommet p hylderne fr en gruppe prster og en af landets biskopper gennem lserbreve, radio og tv protesterede over, at man p den mde fik folk til at trde p Jomfru Maria og Jesus. De kaldte det blasfemi og ville have Kvickly til at tage sandalerne vk fra hylderne. I Kvicklys bestyrelse har de mske kendt det gamle ordsprog om, at man ikke skal blive uvenner med de hellige, for ellers er fanden ls i hvert fald blev sandalerne taget af hylderne med det samme og uden diskussion.

Diskuter i mindre grupper, i hvilke situationer forskellige mennesker kan fle sig krnkede, og skriv dem ned, I bliver enige om.

Kvicklys badesandaler med motiver af Jesus og Jomfru Maria, som sledes blev trdt p, nr man brugte dem.

12

Grosbll-sagen
Senere samme mned var der et interview i Weekendavisen, hvor en prst fra Nordsjlland i overskriften udtalte, at han ikke troede p Gud. Dette affdte en voldsom reaktion ikke blot fra mange af hans prstekolleger, men ogs fra almindelige mennesker, som var forargede over, at en prst kunne finde p at udtale sig p en mde, som efter deres mening kunne underminere hele kirken og den kristne tro. Den store opstand medfrte, at biskoppen over Helsingr Stift midlertidig fratog prsten retten til at vre prst og ivrksatte en undersgelse af, hvad han havde sagt og skrevet i sine bger og prdikener. Prsten, Thorkild Grosbll, fik mulighed for at trkke sine ord tilbage, men fastholdt, at han ikke som almindeligt fornuftigt menneske kunne tro bogstaveligt p fortllingerne om, at Gud skulle have skabt hele Verden og holder den oppe, som der str i Bibelen. Af den grund var han tt p at miste sin stilling for altid. Han fik dog undervejs i sagen ogs sttte fra andre kolleger,

Prsten, Thorkild Grosbll, bliver interviewet af en rkke journalister efter et mde med biskoppen over Helsingr Stift.

13

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

Blasfemi
Ordet blasfemi betyder bagtalelse og bruges mest i forbindelse med hn af andres tro eller religion, hvilket er strafbart i Danmark efter to paragraffer i straffeloven: 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhner noget her i landet lovligt bestende religionssamfunds troslrdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bde eller fngsel indtil 4 mneder. 266 b. Den, der offentligt eller med forst til udbredelse i en videre kreds fremstter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhnes eller nedvrdiges p grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bde eller fngsel indtil 2 r.

som sagde, at hvis Grosbll skulle fyres af den grund, ville der mindst vre 1/3 af folkekirkens prster, som ogs skulle have deres afsked. Noget af det underlige ved hele sagen var, at det synspunkt, Grosbll str for, ikke er spor nyt. Det er et sprgsml som teologer i forlngelse af oplysningstiden har drftet i flere hundrede r, uden at nogen har taget anstd af det. Det handler sandsynligvis om, at diskussionen i overvejende grad har vret holdt som en faglig diskussion, som frst nu nr medierne. Som Grosbll blev citeret i avisen, satte han sagen p spidsen og underminerede dermed fuldstndig troen p Gud. I den forudgende diskussion om religionskritik er pointen dog blot, at der er ting i Bibelen, man ikke kan tro p i bogstavelig forstand, hvis man vil bevare sin forstand intakt. Derimod er der rig mulighed for at lse mange af Bibelens fortllinger som billedlige udlgninger af, hvordan tilvrelsen hnger sammen, og det giver bedre mulighed for at kombinere tro og fornuft. At insistere p, at Bibelen og andre religise skrifter skal lses og opfattes bogstaveligt, kaldes fundamentalisme. Og problemet ved en sdan lsemde er, at man kan komme til at tro mod bedre vidende. Sagen mod Grosbll stod p i tre r og endte med, at han under skrpet tilsyn fra biskoppen over Roskilde Stift kunne f lov at vende tilbage og virke som prst.

Muhammedkrisen
Mens de to frste sager var til at overskue, havde den tredje nr vltet hele Danmark omkuld, da nogle karikaturtegninger i Jyllands-Posten satte store dele af den muslimske verden i brand. Forhistorien var den, at en dansk forfatter havde skrevet en brnebog om den muslimske profet Muhammeds liv. Efter sigende havde han svrt ved at finde en tegner, som ville illustrere bogen, fordi de var bange for muslimers reaktion p tegninger af Muhammed. Dette tolkede forfatteren som et udtryk for, at den danske ytringsfrihed var truet, og han henvendte sig til JyllandsPosten herom.

14

Avisen var efter sigende enig i problematikken og fik herefter 12 tegnere til at bidrage med tegninger i avisen for at stte sagen til debat. Nogle af tegnerne havde valgt at tegne forfatteren Kre Bltgen, der vil lre danskerne om islam, mens andre havde tegnet profeten Muhammed. P en af dem var han illustreret med en bombe i turbanen, som et udtryk for, at han og alle andre muslimer var terrorister. En tredje havde tegnes sig selv, som en tegner, der var bange for at tegne Muhammed. Tegningerne blev trykt i efterret 2005 og gav i frste omgang kun anledning til mindre debatter, men pludselig i begyndelsen af 2006 kom der voldsomme protester mod Danmark og boykot af danske varer i en masse muslimske lande frst i Mellemsten og siden i Afrika og Asien. Demonstrationerne udviklede sig p et tidspunkt s voldsomt, at bde danske flag og ambassader blev brndt af i bl.a. Syrien og Libanon.

Ytringsfrihed
Ytringsfrihed betyder, at man m tnke, sige og skrive, hvad man vil. Som sdan er ytrings-friheden en del af de borgerlige menneskerettigheder, som er grundlaget for vestlige demokratier. Ytringsfrihedens offentlige grnse gr ved blasfemi og injurie. Injurier er en slags rekrnkelse, hvor man offentligt nedgr en person med noget, som ikke er sandt. Personligt kan man indskrnke sin egen ytringsfrihed ved ikke at tale om det, som er tabubelagt.

15

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

OPGAVE F
Find i mindre grupper p en rkke udsagn, som ligger p grnsen til at vre blasfemi eller injurie og prv selv at definere grnsen mellem ytringsfrihed, blasfemi og injurie.

Diskuter p den baggrund det rimelige i, at nogle flte sig krnkede over hver af de tre sager om Kvicklys sandaler, prsten der ikke troede p Gud og muhammedtegningerne (find evt. frst muhammedtegningerne p internettet, s I kan se dem).

Diskuter det fornuftige i, at Kvickly tog sandalerne ud af handelen, at prsten har fet lov at fortstte sit arbejde, og at Anders Fogh Rasmussen ikke ville give muslimerne en undskyldning.

Og Danmark var i en periode ude i den strste udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig. Fra almindelige mennesker p gaden til embedsmnd og blandt ministre blev sagen drftet over flere mneder, og selv den amerikanske prsident Georg Bush udtalte sig p et tidspunkt om sagen. Fra flere muslimske landes side krvede man, at den danske statsminister skulle gribe ind og forbyde eller blot tage afstand fra tegningerne, mens Anders Fogh Rasmussen p sin side hvdede, at han i et demokrati som det danske ikke kunne blande sig i folks ytringsfrihed p samme mde, som regenter i forskellige diktaturer kan. Gennem denne sag blev Danmark og danskerne med t slag medlemmer af den globaliserede verden, hvor informationer og problemer kan sprede sig ud over hele verden p f sekunder. P grund af denne udvikling kan man vre ndt til at gennemtnke flere konsekvenser af det, man siger og gr, end det tidligere har vret ndvendig, nr en tegning i dansk avis kan stte den halve verden i brand.
OPGAVE F

Lav en undersgelse i jeres lokalomrde af, hvad folk synes om de tre sager (arbejdsark 2).

Jyllands-Postens tegninger gav anledning til protester mod Danmark i store del af den muslimske verden.

16

TEMA 2 BILLEDFORBUD
Forbud mod at fremstille billeder af guden, eller det som er helligt, forekommer i flere religioner. Det strengeste forbud findes inden for islam, men noget lignende kendes inden for jdedom og kristendom.

Et af Allahs 99 sknne navne (As-Salam, der betyder Freden) skrevet med kalligrafi.

Islam
Inden for islam har man to slags billedforbud. Et der angr billeder af Gud, og et der angr billeder af mennesker og dyr. Det frste er det vigtigste, da det str direkte i Koranen. Her hedder det i kapitel (sra) 16:75: Frembring da ingen billeder eller lignelser af Allah, thi Allah ved (alle ting), men I ved intet. I indledningen p den muslimske tidebn hedder det, at Gud er stor! Det betyder mere prcist, at Gud i muslimernes bevidsthed er s stor, at han omfatter alt og er grnsels men ogs tttere ved det enkelte menneskes egen halspulsre end personen selv. Derfor er logikken, at man ikke vil kunne undg at begrnse Gud og dermed lave et forvrnget billede af ham,

17

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

Idol
Ordet idol betyder billede eller form, og det dkker over, at man gengiver det, man finder helligt i form af et billede, en figur eller genstand, som man derefter tilbeder. I vore dage gres levende popog sportsstjerner til idoler, der p det nrmeste tilbedes og hvis mening, mange flger. Her ses Dansen om guldkalven, ca. 1635, af Nicolas Poussin.

hvis man prver at fange ham ind p et billede eller i en skulptur. Og det vil vre en hn mod Gud. Derfor skal man afholde sig fra det, da man ellers vil f en forkert opfattelse af Guds vsen. Samtidig er logikken i billedforbuddet at bevare skellet mellem Gud og verden samt at fastholde Gud som den, der har det afgrende ord i forholdet mellem Gud og mennesker. Gud er ikke en, man kigger p som p et billede. I stedet har muslimerne 99 forskellige navne for Gud. De skal vre med til at give de troende en fornemmelse af Guds storhed. Iflge mytologien er der oven i de 99 navne t mere, men det er s vidunderligt, at det end ikke kan skrives. Til denne opfattelse knytter sig et par andre skriftsteder nemlig sra 2:232 og 9:61, hvor det bl.a. hedder: Driv ikke spot mod Allahs tegn, og De, som taler ilde om Allahs Sendebud, vil f en smertelig straf. Det er tolkningen af sdanne skriftsteder, der kan vre med til at forklare en del af opstanden mod tegningerne i Jyllands-Posten.

Hadith og det andet billedforbud


Ved siden af Koranen har muslimer en rkke hadith-samlinger. Det er beskrivelser af, hvordan profeten Muhammed levede sit liv og forstod Koranen. Nogle af disse skrifter er skrevet af folk, som kendte profeten, mens andre er skrevet p bag-

Hverdagsliv i en oase. Persisk minitavle fra 1500-tallet.

18

Eksempel p islamisk udsmykning med ornamentik og kalligrafi p Klippemoskeen i Jerusalem.

OPGAVE G
Oplist nogle af de idoler, I selv har og tal om, hvorfor I kan lide dem.

grund af en fortalt tradition. Det er i nogle af dem, det str, at Muhammed har udstedt et forbud mod overhovedet at lave billeder og skulpturer af noget, som er levende. Hans begrundelser herfor skulle have vret, at mennesker ikke skal forsge at gre Gud skabelseskunsten efter. Herudover ville Muhammed forhindre, at billederne eller selve kunstneren skulle blive genstand for tilbedelse i stedet for Gud. Op gennem historien har der inden for islam, p samme mde som inden for kristendommen, vret forskellige opfattelser af disse forbud. Helt tilbage fra 1200-tallet findes der sledes i forskellige dele af den muslimske verden skaldte miniature-billeder med bde mennesker og dyr p dog sledes at profeten for det meste er afbildet uden ansigt eller med en hvid klat dr, hvor ansigtet skulle have vret. Fra bde Persien og Indien findes dog billeder af profeten, hvor ogs ansigtet kan ses. Der findes ogs dele af Koranen og enkelte udgravninger af moskeer, som har vret dekorerede. Og der har vret en udbredt tradition for at se gennem fingre med afbildninger, nr det havde et pdagogisk og ldigt forml i forhold til oplring af brn og i forbindelse med legetj. Sledes er det tilladt for muslimske brn at lege med dukker. De m dog ikke have karakter af idoler. Som alternativ til de figurative billeder har der i den muslimske verden udviklet sig en imponerende dekorationskunst med ornamentik og kalligrafi.
OPGAVE G

Find i aviser, blade og tv eksempler p, at pop- og sportsstjerne optrder i reklamer eller med meninger om et eller andet.

Diskuter det fornuftige i, at kbe en bestemt vare eller tage et bestemt politisk standpunkt, fordi det anbefales af ens idol.

Diskuter hvilke risici, der kan vre ved at flge sit idol i alt, hvad vedkommende siger og gr.

Diskuter hvilke forskelle, der er mellem en gud og et idol.

19

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

OPGAVE H
Ud over at vre god og mgtig er Gud i jdedommen ogs farlig og frygtelig. Afdk fordele og ulemper for religionen ved at tillgge Gud begge egenskaber.

Jdedom
Ogs inden for jdedommen er der et billedforbud. Det str som det andet af De ti Bud i Anden Mosebog kap. 20: Du m ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede p jorden eller i vandet under jorden. Du m ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fdres skyld p brn, brnebrn og oldebrn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slgtled. P samme mde som hos muslimerne er tanken alts den, at Gud er mgtig, retfrdig og barmhjertig. I Det gamle Testamente, hvor fortllingen om De ti Bud str, viser Gud sig frst og fremmest som en stemme fra Himlen. Det sker frste gang, da han ved sit ord skaber hele verden og alt i den. Her hedder det flere gange: Gud sagde:, hvorefter det, han siger, sker. Det er ogs Guds rst, der vkker Abraham og fr ham til at drage af sted mod det forjttede land, som Gud lover ham. Lidt anderledes er det i fortllingerne om Moses. Her benytter Gud sig ofte af et visuelt udtryk i kombination med sin stemme. Da han frste gang henvender sig til Moses, er det sledes i en brndende tornebusk, mens han under flugten gennem rkenen vejleder Moses i en stvsky om dagen og en ildsjle om natten. Og da Moses skal have overdraget De ti Bud, viser Gud sig som et frygteligt uvejr med lyn, torden og rg p Sinajbjerget. Typisk for alle disse fremtrdelsesformer er det, at de er forbundet med mystik. Tornebusken tager ikke skade af ilden; der er ingen vind til at drive ildsjlen og skysttten frem gennem rkenen, og uvejret over Sinajbjerget er helt lokalt. Disse fnomener er i Det gamle Testamente med til at understtte gudens hellighed og utilnrmelighed. Og Gud siger da ogs til Moses, at han skal holde folket fra bjerget, nr han stiger ned p det, da de ellers vil d af at vre for tt p hellige.
OPGAVE H

Diskuter hvilke fordele og ulemper, religionen kan have af et billedforbud.

Diskuter hvilke fordele og ulemper, billedforbuddet kan have for den troende.

20

Kristendommen
I den kristne selvforstelse er kristendommen en udlber af jdedommen. Derfor er den jdiske bibel ogs blevet en del af den kristne. Her kaldes den jdiske bibel for Det gamle Testamente, mens det specifikt kristne kaldes for Det nye Testamente. Af den grund er billedforbuddet i frste omgang ogs blevet en del af kristendommen. Den helt afgrende forskel p jdedom og kristendom er opfattelsen af Jesus. Blandt profeterne i Det gamle Testamente er der en forventning om, at Gud vil sende en frelser til Jorden for at genoprette Israel som den stormagt, det iflge Bibelen var under kong David. Et af eksemplerne p denne forventning finder man i Haggajs bog, kap. 2, v. 20-23: Herrens ord kom for anden gang til Haggaj p den fireogtyvende dag i mneden: Sig til Judas statholder Zerubbabel: Jeg vil f himlen og jorden til at sklve. Jeg omstyrter kongetroner, jeg tilintetgr folkenes strke riger. Jeg vlter vognene med deres mandskab, hestene med deres ryttere styrter, de falder for hinandens svrd. P den dag, siger Hrskarers Herre, tager jeg dig, min tjener Zerubbabel, Shealtiels sn, siger Herren, og gr dig til en seglring, for dig har jeg udvalgt, siger Hrskarers Herre. Med historierne om Jesus fdsel, dd og opstandelse tolkede nogle jder denne profeti som opfyldt, idet de opfattede Jesus som Guds sn, der var blevet sendt til Jorden for i skikkelse af et menneske bedre at kunne vejlede menneskerne i, hvordan de bedst kunne leve livet. I kristendommen opfattes Jesus alts som vrende bde et helt menneske, med alt hvad det indebrer og som hel Gud. Ved at opfatte Jesus som Gud var det hellige pludselig blevet synligt, hvorfor der ikke lngere kunne vre problemer i, at lave billeder af Gud. Ved at den usynlige gud blev synlig i et menneske, blev de to ting forbundet. Det siges endda direkte i Det nye Testamente, at Jesus er Guds ikon (2. Kor. 4,4). Der var tilsyneladende ikke billeder i de frste kirker, men som tiden gik udviklede kirken en rig billedtradition. Billederne skulle hjlpe almindelige mennesker med at forst de bibelske fortllinger og de kristne pointer. Isr nr

Ikon
Ordet ikon betyder et helligt billede eller et billede af det hellige.

21

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

Ikonoklasme
Ordet ikonoklasme betyder delggelse af billeder eller billedstorm. Begrebet stammer fra en gammel kirkestrid om brug af billeder fra det Osmaniske Rige (nuvrende Tyrkiet) mellem r 726 og 843 samt fra reformationen i begyndelsen af 1500-tallet. Her ses Den hellige treenighed, ca. 1420, af Andrei Rublev.

kristendommen vandt indpas i lande, hvor man ikke talte latin var dette et problem, fordi alt i kirken foregik p dette sprog. I den forbindelse havde billederne alts i hj grad en pdagogisk funktion. Inden for den kristne tradition har der dog gennem historien vret diskussion om brugen af billeder og isr afbildninger af Jesus, fordi traditionen i nogles jne udviklede sig til, at folk ikke kunne skelne mellem billedet som et udtryk for Gud fra Gud selv. For mange almindelige mennesker blev det billedet i sig selv, der bragte mennesket frelse, hvis man bad og ofrede til det, og sdan mtte det iflge nogle prster ikke vre.

Den ikonoklastiske strid


Efter at den romerske kejser Konstantin i r 313 havde erklret kristendommen for statsreligion i Romerriget, flyttede han nogle r senere hovedstaden fra Rom til Konstantinopel (det nuvrende Istanbul i Tyrkiet). Efter Romerrigets deling i st og vest i 359 og dets fald i r 479 udviklede striget sig til et selvstndigt rige: Det Byzantinske Rige, hvor man bde lod sig inspirere af den gamle grske og egyptiske kultur. Herudaf opstod det ikonmaleri, som fortsat er meget udbredt i den grsk-ortodokse udgave af kristendommen. Med islams opsten og udbredelse i Mellemsten fra midten af 600-tallet blussede diskussionerne omkring brugen af billeder dog op igen, fordi muslimerne anklagede de kristne for afgudsdyrkelse, nr de havde s mange billeder. Dette gav i mere end 100 r anledning til en lngere strid om brugen af billeder, fordi nogle mente, at Moselovens andet bud om ikke at lave gudebilleder ogs skulle overholdes i inden for kristendommen, selv om det var en jdisk regel. Og p trods af at Gud i form af Jesus havde vist sig i levende live for de kristne iflge Det nye Testamente. At Gud gennem Jesus havde gjort sig synlig for menneskerne gjorde selvflgelig, at man kunne lave billeder af ham, men striden frte alligevel til, at helgenbilleder og andre ikoner officielt var forbudt i perioden mellem 726 og 843. I den periode blev der kun lavet sm ikonmalerier, fordi de hurtigt skulle kunne skaffes af vejen.

22

Reformationen
I den vestlige del af kirken havde allerede den gamle kirkefader Augustin argumenteret for at tage billedforbuddet ud af De ti Bud, fordi han ikke s noget problem heri. Gud var som nvnt selv blevet synlig i Jesus, og Jesus havde selv ladet sit ansigtstrk sidde p et stykke stof, som en kvinde, Veronika, havde trret hans ansigt med, da han mtte slbe sit kors ud til Golgata. Dette klde med Jesus ansigt p opbevares den dag i dag i Torino i Italien og opfattes som ikonernes ikon, selv om historien ikke kan bevises. Legenden om Veronika, som p latin kommer af Vera icon og betyder det sande billede, opstod frst i 1100-tallet.

Skt. Veronika, ca. 1470. Af Hans Memling.

23

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

Katekismus
Ordet katekismus betyder at give undervisning. Luthers lille katekismus indeholdt en gennemgang af trosbekendelsen, Fadervor, De ti Bud og sakramenterne. Den dannede grundlag for skolens religionsundervisning helt frem til midten af 1900-tallet.

OPGAVE I
Find i bger, blade eller p internettet et eller flere billeder, som kan virke provokerende eller stdende p nogle. Beskriv billederne med ord og vis begge dele til nogle andre. Lad dem vurdere, hvad der virker mest stdende.

Vurder betydningen af ord og billeder ud fra to slogans: Et billede kan sige mere end 1000 ord. Et enkelt ord kan give anledning til 1000 billeder i ens hoved.

Senere i forbindelse med reformationen af kirken i 1500-tallet opstod der igen diskussion om brugen af billeder i kirkerne. Nogle af reformatorerne var p samme mde som ikonoklasterne voldsomt imod billeder, mens hovedmanden bag reformationen den tyske munk Martin Luther var mere forbeholden. Han mente egentlig ikke, at der var noget ondt i billederne i sig selv, men var som de andre skeptisk over for isr den katolske kirkes brug af madonnabilleder og -statuer, fordi de blev brugt til at opn personlig frelse ved at bede til dem. I forbindelse med formuleringen af sin katekismus valgte Luther dog at flge Augustin og udelade det andet af De ti Bud. I stedet delte han det sidste bud i to, s der fortsat kunne vre ti. Selv om det frst og fremmest var Luthers udgave af kristendommen, der kom til at prge udviklingen af kirken i Danmark, endte det med, at hovedparten af kalkmalerierne i de danske kirker blev kalket over, s vggene efter reformationen fremstod enkle og hvide. Det hang isr sammen med Luthers pointering af, at det i kristendommen kun var ordet, der var helligt. Siden er mange af kalkmalerierne via restaurering dog igen kommet frem p kirkevggene.
OPGAVE I

Ls Martin Andersen Nexs fabel Ulven og frene (arbejdsark 3). Vurder p den baggrund, om hele snakken om Gud og det hellige er en ren illusion.

Restaurering af overmalet kalkmaleri i Fanefjord Kirke p Mn, 2006.

24

TEMA 3 ER GUD STOR?


Inden for jdedom, kristendom og islam beskrives Gud som almgtig. Der er ikke det, Gud ikke kan klare. Han har bde skabt verden og mennesket, og de troende opfatter ham som god og ufejlbarlig. I jdedommen brer Gud navnet Jahve, der betyder noget i retning af Han er, Han er til stede, Han lader vinden blse eller Han sender lyn ned. I Koranen kaldes Gud blot for Allah, hvilket er det arabiske ord for Gud.

Til venstre: Isenheimalteret (midtersektion), 1512-1515. Af Mathias Grunewald. Til hjre: Kristus som sejrherre over synd og dd, 1513-1574. Af Maerten van Heemskerck.

25

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

OPGAVE J
Ls de 99 navne (arbejdsark 4), som tillgges Allah, og diskuter hvilket indtryk, det giver af guden.

Giv en karakteristik af den kristne gud ud fra de to billeder af Jesus s. 25, og diskuter hvilke kvaliteter, de hver isr kan have for de troende.

Inden for islam defineres Gud alts ikke som andet end Gud, men han tillgges til gengld en rkke egenskaber i forbindelse med tildelingen af hele 99 navne. I kristendommen er det lidt anderledes, fordi Gud her beskrives p tre forskellige mder: dels som en far i Himlen, dels som hans sn Jesus, der blev fdt som et menneske p Jorden og dels som en usynlig nd, Hellignden. Iflge kristendommen er dette ikke udtryk for, at der findes tre guder. Tvrtimod er der tale om tre forskellige sider af den samme gud, som p forskellig vis gr noget ved mennesket.
OPGAVE J

Diskuter forskelle og ligheder mellem den kristne og den islamiske gudsopfattelse.

Elias alter
Nr folk fra forskellige kulturer mdes, kan der ogs ofte tale om et mde mellem forskellige trosopfattelser og dermed mellem forskellige religioner. Dette har op gennem historien affdt mange kampe mellem forskellige guder. Iflge en legende blev kristendommen sledes frst indfrt i Danmark, da en tysk munk over for den danske vikingekonge Harald Bltand kunne bre en gldende jernkugle i sin bare hnd uden at brnde sig. Det tog kongen som bevis p, at biskoppens gud var meget stor og strk, hvorfor han selv gerne ville beskyttes af ham. Derfor erklrede han, at han selv og hele hans folk overgik til kristendommen. Forestillingen om kamp mellem forskellige guder beskrives ogs i Det gamle Testamente. I Frste Kongebog kan man lse om, hvordan Israel efter en lngere periode med de store strke konger David og Salomo faldt fra hinanden og blev til mindre riger med forskellige konger, der ikke alle sammen troede p Gud. Sledes troede kong Akab fx mere p den gamle frugtbarhedsgud Baal end p Gud. Iflge Bibelen sendte Gud derfor en straf i form af trke ind over landet, s der blev hungersnd. Efter en tid sendte han tillige sin profet Elias til landet. Han skulle p Guds vegne demonstrere sin magt for kongen, s han omvendte sig. Elias mdte op hos Akab og udfordrede hans Baal-profeter. Hver isr skulle de slagte en tyr og lgge

26

den p et alter som offer til deres gud, men de mtte ikke selv stte ild til blet. Det skulle ske gennem pkaldelse af guden. Det gik kong Akab med til, da han havde 450 profeter i sin stald, mens Elias var helt alene. Tidligt om morgenen den nste dag udvalgte Akabs profeter en tyr og slagtede den. Derefter pkaldte de Baal, men til middag var der ingenting sket. I lbet af eftermiddagen tog deres rben til, og de endte i en hysterisk ekstase, hvor de snittede sig selv med knive og sabler for at f guden til at stte ild i blet, men selv da det begyndte at blive mrkt, var der fortsat ingenting sket. Derefter var det Elias tur. Han havde genopbygget Herrens alter og lagde sin slagtede tyr til rette p blet. Derefter overhldte han tre gange dyret med vand, s ogs brndet blev

I 2001 fik den svenske billedhugger Ingvar Cronhammer opfrt sin skulptur Elia i Herning. Skulpturen er inspireret af fortllingen om Elias alter fra Det gamle Testamente. Billedet er en model af skulpturen, mens den frdige skulptur kan ses p internettet: www.elia.dk

27

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

OPGAVE K
Ls Anden Mosebog kap.19 og sammenhold det med Cronhammers billede af Elias alter (s. 27). Giv en karakteristik af den gud, der tegner sig i tekst og billede.

Ls flgende fortllinger i Bibelen eller p nettet, www.bibelselskabet.dk: Skabelsesberetningen kap. 1-3 Salme 74, vers 12-17 Salme 104 vers 1-9 og 26 Skriv p den baggrund en ny udgave af fortllingen om verdens skabelse, hvor kampmotivet er i centrum.

helt vdt. P den mde skulle der ikke vre nogen tvivl om Guds styrke. Derefter pkaldte han Gud, og fra en skyfri himmel slog lynet pludselig ned og fortrede svel dyret som brndet og hele alteret. Hverken kong Akab eller Israels folk var herefter i tvivl om, hvem der var deres Gud, og de falske profeter blev efterflgende henrettet. Sdanne dramatiske kampe mellem religionerne findes flere steder i Det gamle Testamente bl.a. i forbindelse med Moses kamp mod Farao og de egyptiske guder, men ogs i forbindelse med verdens skabelse, hvor Gud selv kmper mod kaosmagterne bl.a. i form af havuhyret Livjatan, ogs kaldet urdybet.
OPGAVE K

Jesus og magten
I Det nye Testamente har Jesus hovedrollen, og han kmper ikke p samme dramatiske mde med sine modstandere. Han beskrives for det meste som en rolig og afbalanceret mand, der primrt bruger ordet som sit vben for ad den vej at f folk til at omvende sig. Samtidig udfrer han dog en rkke undere, der indirekte er med til at demonstrere hans guddommelige magt. Jesus underne kan dele op i fire typer: 1. Naturundere, hvor Jesus gr noget, som strider mod naturlovene eksempelvis at g p vandet eller at mtte 5000 mennesker med 5 fisk og 2 brd. 2. Helbredelsesundere, hvor Jesus alene med ord eller berring helbreder ellers uhelbredeligt syge mennesker eksempelvis da han beder en lam mand rejse sig for at tage sin bre og g hjem, eller da han giver en blind synet igen ved at rre ved hans jenlg. 3. Ddeopvkkelser, hvor Jesus vkker ellers afdde personer til live igen eksempelvis synagogeforstanderens Jairus datter eller den romerske officers tjener. 4. Dmonuddrivelser, hvor Jesus fordriver onde nder, som har besat andre mennesker.

28

Modsat disse magtdemonstrationer lader Jesus sig mod slutningen af Det nye Testamente tage til fange for at blive afhrt, pint, dmt til dden og korsfstet. Dette er der ikke meget magt over snarere kan det virke ynkeligt, men pointen i Det nye Testamente er, at Jesus gr det for at vise mennesket, at han som Gud ogs er med dem i dden. Det gr han iflge kristendommen af to grunde. For det frste for at demonstrere, at dden ikke er farlig eller har magt i sig selv. Det kommer frem ved, at Jesus iflge den bibelske fortlling opstr fra de dde, hvilket af kristne opfattes som hans ultimative magtdemonstration. Og for det andet for at frelse mennesket. At Jesus ofrede sig selv tolkes af de kristne p den mde, at han derved tog alle menneskets synder p sig og sonede dem. Dermed var der ikke lngere behov for, at mennesket skulle ofre til Gud for at f tilgivelse. I stedet skulle man samles om nadveren og mindes Gud. P den mde forvandlede de kristne det jdiske alter fra at vre et offerbord til at blive et spisebord.
OPGAVE L

Jesus uddriver djvel fra besat mand i Gerasa. Romersk loftsmaleri, ca. 1150. Saint Martin Zillis Kirken, Schweiz.

OPGAVE L
Vlg hver isr en underberetning (arbejdsark 5) og forklar, hvordan Jesus demonstrerer sin magt i fortllingen. Diskuter, hvordan de forskellige underberetninger kan vre billeder p Gudsriget.

29

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

TEMA 4 SYMBOLER P DET HELLIGE


Symboler kan defineres som noget, der str i stedet for noget andet. I antikken var symbolet et bevis for, at man havde indget en bindende aftale fx en handel eller en forlovelse. Nr det var sket, brkkede man typisk en mnt, en ring eller et metalhjerte i to stykker. Ved senere at sammenholde de to stykker kunne man gennem symbolet dokumentere at aftalen havde fundet sted. Egentlig er betydningen af ordet symbol, at man kaster noget sammen fx de to dele af en mnt eller en ring. I dag siger vi, at der er kastet forskellige former for betydning sammen i symbolerne, hvilket gr, at de fr forskellige flelser frem i folk, som har et forhold til dem. Mange mennesker har sledes et srligt forhold til deres fdreland. Det var fx fdrelandsflelse, der fik mange dan-

30

skere til at blive vrede, da man i Syrien og Libanon begyndte at brnde danske flag og ambassader af, som reaktion p Jyllands-Postens karikaturtegninger i begyndelsen af 2006. Typisk kan et lands flag alts have symbolsk vrdi, fordi det minder folk om, hvad det vil sige at hre til i en bestemt sammenhng i dette tilflde, hvad det ville sige at vre dansker og en del af det danske folk. P samme mde har mange mennesker et srligt forhold til deres modersml. Sledes hrte man tidligere, at folk som havde vret ude at rejse i mange r eller var emigreret til fremmede egne af verden spontant begyndte at grde, nr de igen hrte nogen tale deres oprindelige sprog.

Religise symboler
OPGAVE M
Symbolsk udgave af det kristne kors med himmelsk lys.

Symboler p det hellige


Det hellige beskrives ofte som den kraft, der tilfrer verden liv bde i fysisk og ndelig forstand, men som det samtidig er umuligt at indfange og fastholde. I kristendommen er det hellige en nd nrmere bestemt Hellignden. Det var den, der som en susen gik gennem det hus, hvor Jesus disciple sad i deres fortvivlelse efter at Jesus i forlngelse af sin opstandelse var faret til himmels p Kristi Himmelfartsdag og dermed igen havde forladt dem. For at give disciplene nyt mod satte Hellignden sig billedligt talt som ildtunger p deres hoveder og inspirerede dem dermed til at brnde for den opgave, Jesus havde givet dem nemlig at udbrede kendskabet til hans liv og lre. Og sledes skal Helligndens virke netop forsts: at indgyde mennesker tro. Grundbetydningen af ordet nd er p hebraisk: luft i bevgelse. Som sdan bruges ordet i begyndelsen af Bibelen, hvor Gud blser livsnde ind i mennesket, s det bliver et levende vsen, der efterflgende hele tiden m trkke vejret for at holde sig i live ved at udveksle nde med omgivelserne. Noget lignende findes i den grske mytologi, hvor det er krligheden, der bliver blst til live i forbindelse med

OPGAVE M
Undersg ved opslag i leksika eller via et interview med en prst, hvilken symbolik der ligger i korset og vurder, hvordan symbolikken kommer til udtryk i ovenstende billede.

Undersg p lignende vis, hvilken symbolik, der ligger i de vrige religioners kendetegn.

31

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

OPGAVE N
Vlg en af salmerne (arbejdsark 6-10), og lav en analyse af lysets symbolske betydning heri.

Giv derefter et bud p hvorfor lyset og Solen har s stor symbolsk vrdi.

Aun-tegn

gudinden Afrodites fdsel. Og i hinduismen finder man ogs forstillingen i begrebet atman, der ogs betyder, luft, vind og ndedrt, og som derfor regnes for det inderste livsprincip, det, der giver mennesket liv, og forbinder det med sine omgivelser. P engelsk hedder nd spirit, og p fransk hedder det esprit. Begge disse ord stammer fra det latinske ord spiritus, som vi p dansk ogs kender i betydningen alkohol. Det latinske ord betyder i lighed med det hebraiske vindpust, og det dkker over en usynlig kraft med stor virkning. Vinden kan man ikke f at se hedder det i en dansk brnesang, men at den har stor kraft, nr den udartet til orkan, ved enhver. At ogs spiritus er en kraft med stor virkning, ved de, som har prvet at indtage for store mngder af den. P denne baggrund kan man sige, at det hellige isr i den jdisk-kristne tradition kommer til udtryk i symbolerne ild og luft.
OPGAVE N

Livshjul

Halvmne

Davidsstjerne

Gud blser livsnde i mennesket. Mosaik fra 1176.

32

TEMA 5 HVAD HAR BETYDNING FOR DIG?


Totem
Ordet totem dkker over, hvad en bestemt gruppe mennesker opfatter som helligt og dermed, hvad der binder dem sammen i et fllesskab. Blandt nordamerikanske prrieindianere kom dette fllesskab billedligt til udtryk i totemplen, som var lavet af tr og havde udskringer af de dyr, som stammen fandt hellige, og som de derfor flte sig i slgtskab med. Plen kunne vre op til ti meter hj og var altid placeret i midten af indianernes lejr. Den dannede centrum for fllesskabet og var dermed ogs med til at give struktur til den mde, lejren blev opbygget p.
Plan over en indianerstammes teltlejr, som ogs viser hvordan de opfattede verden. Inderst er brnenes verden, anden ring er ungdommens verden, mens yderste ring er de voksnes verden. bningerne i lejren er hele tiden forskudt 90, s det onde ikke kan trnge i lejren. Rummet uden for lejren tilhrer de gamle, nderne og bisonokserne. Det er her, man gr p jagt og her, man dr.

33

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

Den franske maler, Henri Matisse, malede i 1910 sit billede Dansen med inspiration fra et gammelt slavisk ritual, hvor stammens unge pubertetspiger hvert forr skulle danse for ldsterdet til en af dem faldt dd om af udmattelse for p den mde at sikre stammens overlevelse. Der var alts tale om en slags frugtbarhedsritual, hvor menneskerne skulle give noget tilbage til naturen, for at sikre fortsat god hst og frugtbarhed blandt stammens kvinder.

Intet
I romanen Intet af Janne Teller fra r 2000 hrer man om en skoleklasse, hvor en af drengene hen over en sommerferie bliver smidt ud af skolen. Hverken forldrene eller kommunen har tilsyneladende srget for, at han bliver placeret et andet sted, for da de vrige elever begynder i skole igen, sidder han oppe i familiens blommetr og rber til sine kammerater, at de er godt dumme, at de gider g i skole. Iflge drengen er der nemlig ingenting i verden, der har betydning, hvorfor man lige s godt kan sidde hele dagen i et tr og spise blommer. I starten forsger de vrige brn at ignorere ham, men efterhnden begynder nogle af dem at diskutere med ham og komme med eksempler p ting, som har betydning for dem. Det tilbageviser drengen imidlertid, og som tiden gr ender flere og flere af brnene med at bliver provokeret af synspunktet. Derfor beslutter de sig for, at de i et gammelt nedlagt savvrk uden for byen vil lave en samling af alt det, som har allermest betydning for hver af dem, og s vise det til Pierre Anthon, som drengen hedder. De vlger at gre det p den mde, at hver af dem, skal vlge en ting, som en af de andre skal bidrage med. I begyndelsen er det kun nogle simple genstande, som fodbolde, reringe og nye sko, de beder hinanden om, men

34

langsomt eskalerer det, s nogle skal aflevere deres kledyr, mens klassens muslimske dreng m af med sit bedetppe. Senere bliver det endnu vrre, da en af drengene vil have en pige til at aflevere sin mdom. Han m s selv efterflgende af med den finger, han tog mdommen med, og dermed er sagen om betydningen eller det hellige endt i noget voldeligt og blodigt. Net s vidt bliver brnenes projekt opdaget af de voksne, og politiet bliver involveret. P den mde kommer bunken af genstande, der har betydning ogs pressen for re, og pludselig er brnene i offentlighedens sgelys, hvilket ender med, at et kunstmuseum i New York vil kbe deres samling for flere millioner. Dermed synes Pierre Anthon at have fet ret. Hvis det, kammeraterne har samlet ind, ikke er mere vrd, end at det er til salg for et par millioner, kan det ikke have nogen srlig betydning. Denne pointe giver anledning til uvenskab mellem brnene. P et tidspunkt ender det med et korporligt slagsml, og den pige, som har holdt mest fat i diskussionen med Pierre Anthon, skriger undervejs s voldsomt, at de andre tror, hun er blevet sindssyg. Det fr imidlertid bogens fortller til at kontakte Pierre Anthon, som p intet tidspunkt har villet se brnenes samling. Og knapt nr hun at fortlle ham, at Sofie, som pigen hedder, er blevet gal, fr Pierre Anthon springer ned fra sit blommetr og suser ud til savvrket p sin cykel. Da fortlleren nr tilbage til savvrket, er Pierre Anthon igen i frd med at hne kammeraternes samling af betydning og deres salg af den, men pludselig springer Sofie i raseri over ham, og hun flges af resten af gruppen, som gennembanker Pierre Anthon til dde, fordi de synes, det er ham, der er skyld i al balladen. Samme nat brnder savvrket p mystisk vis ned til grunden, og ingen finder nogensinde ud af, hvad der er sket. Til gengld fr hver af de involverede af Sofie en lille ske med aske fra det nedbrndte savvrk og dermed lidt rester af deres afdde kammerat.
OPGAVE O

Sophia
Navnet Sofie stammer fra det gamle grske ord sophia, der betyder visdom. Vis var den, der havde insigt i tilvrelsens sammenhnge, havde erkendt tingenes vsen og handlede derefter.

OPGAVE O
Diskuter historien Intet i lyset af oplysningerne om syndebukken p s. 36. Vurder i forlngelse heraf, om man som menneske er ndt til at have noget af betydning, for at livet kan give mening, og hvilken rolle vold spiller i den sammenhng.

Skriv hver isr 3-5 ting, begreber eller personer op, som I anser for at vre helt afgrende, uundvrlige og uerstattelige i jeres liv og som I vil kmpe for at bevare. St jer derefter sammen to og to og prsentr jeres valg for hinanden. Bliv enige om tre afgrende ting. St jer derefter sammen fire og fire og lav samme velse. Prsentr derefter de enkelte gruppers resultater for hinanden.

35

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?

Den varme stol og den tomme


Mange mennesker kender begrebet den varme stol, fordi de i forskellige varianter har vret udsat for den som pdagogisk velse i skolen. Her kan ideen bl.a. vre, at elever p skift bliver sat i en srlig stol den varme mens alle andre elever sidder p stole i en rundkreds uden om. Derefter skal den, der sidder i den varme stol gre rede for noget, som har personlig betydning for vedkommende eller svare p sprgsml om sin opfrsel over for de andre i klassen. Mange lrere har vret glade for denne velse, fordi den har givet dem et bedre kendskab til eleverne eller vret effektiv til at justere deres opfrsel og dermed givet et bedre socialt klima i klassen. Modsat har mange elever hadet den varme stol, fordi de oplevede velsen som en krnkelse af deres personlighed og privatliv. Denne pdagogiske ide har lrerne langt fra hentet i Bibelen tvrtimod. I Bibelen er pointen nemlig den modsatte: at den varme stol skal holdes tom. Det er direkte forbudt at placere nogen i den. Det fortlles i Bibelen, at Moses efter at havde befriet israelitterne fra slaveriet og modtaget stentavlerne med De ti Bud ogs fik nje instruktion om, hvordan han og resten af folket skulle re Gud, mens de vandrede i rkenen, og nr de nede frem til det forjttede land. En del af instruktionen handlede om, at de skulle bygge et tempel. Mens de var i rkenen, skulle det vre af stof, s det kunne pakkes ned som et telt, mens det skulle bygges af sten, nr de nede frem. Templet skulle have en forgrd, hvor de daglige ofringer skulle finde sted, og selve templet skulle have to rum, hvoraf det inderste blev kaldt det allerhelligste. Tanken var, at det var her, guden havde sin jordiske bolig. Det eneste, der mtte vre i det allerhelligste rum, var Pagtens Ark med De ti Bud, og kun en gang om ret var det tilladt for yppersteprsten at bevge sig ind i rummet for at stnke offerblod over arken, som der ogs gives en nje beskrivelse af i Mosebgerne. verst p arken skulle der iflge teksten sidde to keruber (engle) og vogte over stentavlerne. Deres form skulle danne

Syndebuk
Begrebet syndebuk stammer fra Det gamle Testamente, hvor det optrder i 3. Mosebog kap. 16 under afsnittet om forsoningsdagen den jdiske Jom Kippur. Under forsoningsfesten ofrede jderne for fred, forsoning og tilgivelse. Det skete dels gennem almindelige brndofre, men ogs ved at man i form af en stor byld af klude i symbolsk forstand bandt alle folkets synder p ryggen af en buk og jagede den ud i rkenen, hvor den s gik til. I vore dag bruges begrebet syndebuk om en eller flere personer, som af en strre gruppe tillgges skylden for strre eller mindre problemer inden for et fllesskab og straffes herfor. I andre tilflde kan en person selv ptage sig skylden for et givet problem, selv om vedkommende ikke er skyldig, og dermed blive syndebuk. I mange kristnes opfattelse var Jesus den ultimative syndebuk.

36

noget, der kunne ligne en stol, og den er senere blevet kaldt ndestolen, hvilket betyder, at den er et udtryk for Guds magt og hellighed. Derfor er ingen andre end Gud vrdig til at sidde i den. Ved at holde stolen fri kunne man bevare mystikken omkring det hellige, som i denne forstelse aldrig vil kunne fanges ind af hverken ting, billeder eller i ord. Senere fortlles det i Bibelen, at Pagtens Ark under kongerne David og Salomo stod i stentemplet i Jerusalem. At vre konge ville her sige at vre direkte udvalgt af Gud og det forpligtede. I lighed med ndestolen p Pagtens Ark havde kongerne derfor en trone, som de kun brugte en gang om ret ved tronbestigelsesfesten. Symbolsk set skulle de i takt med naturens afgrder en gang om ret afg ved dden og genindtage pladsen som konge, hvis Gud ville det. Blev de godkendt, mtte de denne ene gang om ret sidde i tronstolen, som ellers skulle vre tom.
OPGAVE P

Det forjttede land


Det forjttede land dkker over det gode sted, som Gud lovede Abraham og hans folk, hvis de modsat lovede at re Gud som den eneste Gud i verden og leve efter hans bud.

OPGAVE P
Ls musikgruppen TV-2s sang Rejsen til Rio p gruppens hjemmeside, og diskuter pointen om, at friheden forsvinder som frihed, hvis den bliver total.

Diskuter i forlngelse heraf pointen om den tomme stol og vurder, hvilke fordele der kan vre ved, at det hellige holdes skjult og usynligt.

Undersg, hvad der gr danskerne til verdens lykkeligste folk og diskuter, om disse ting kan betragtes som hellige (arbejdsark 11).

Rekonstruktion af den tomme tronstol fra det jdiske tempel.

37

KULTURMDE
Hvad er kultur?
Ikke alle mennesker er ens. Vi lever p forskellige mder og har forskellige forestillinger og tanker. Det gr sig fx gldende i en skoleklasse eller i et villakvarter. Men forskellene bliver som regel strre, jo lngere vk man bevger sig. I Jylland gr man til tider noget andet end p Sjlland, og i Tyskland gr man noget andet end i Danmark. Srlig tydelig bliver forskellen, hvis man sammenligner over meget store afstande: kinesere og danskere. Man kan sige, at kinesisk kultur er anderledes end dansk kultur. Kultur handler ogs om en fornemmelse af at hre til. Mennesker svver ikke bare rundt uden forankring. Vi ser helst os selv som en del af noget. Dette krav om et tilhrsforhold kan mennesker f opfyldt i kulturen. Vi fler med andre ord, at vi hrer til i en given kultur. Kulturer er ikke faste strrelser, kulturer udvikler sig lbende, for selvom mennesker har en fornemmelse af at hre til i en kultur, s er der sm grupper (subkulturer), som hver isr nsker at trkke i en bestemt retning. For selvom man taler samme sprog, s er det ikke sikkert, man har den samme forestilling om, hvilken rolle fx religionen skal spille i samfundet.

Ordforklaring
Det er ikke nemt at definere begrebet kultur. Man kan forsge p disse to mder:
Idrtskultur i Danmark: DHL-stafetten i rhus.

Kultur som et koralrev... Kultur kan sammenlignes med et koralrev. Koraldyr lever p en ophobet banke af dde koraldyrs skeletter. Ved at koralrevet hele tiden bebos af forskellige nye koraldyr, s bygges der hele tiden videre p kulturens fundament det gamle koralrev.

38

Koralrevet er alts rammen om koraldyrenes liv, og p samme mde har vi mennesker brug for en samfundskonstruktion, hvor vi udfolder os kulturelt. Men som koralrevet konstant bliver beboet af nye koraldyr, s der opstr nye kulturer, forandrer menneskers kulturelle konstruktioner sig ogs hele tiden. Nye kulturer bygger sledes p de foregende, men kan tage helt nye former. Kultur er alts ikke et statisk (stillestende) begreb, men derimod et dynamisk begreb. Kultur bevger sig. Man kan ogs sige, at kultur handler om flles sprog, tnkning, kunst, videnskab, religion, historie, traditioner, forestillinger og institutioner, som man opbygger p koralrevet. Kultur omfatter sledes en gruppe mennesker, der befolker et koralrev, og deres ndelige og materielle frembringelser. Kultur overleveres til nste generation, som fortolker den ind i sin tid. Kultur som adfrd... Kultur kan ogs kaldes den adfrd, man som menneske lrer som medlem af hele eller dele af samfundet. Man kan sledes tale om fx en rockerkultur eller skolekultur. Det handler om den mde, man har indrettet sig p i disse foreninger, sammen-

Tai Chi er en kinesisk kampkunst med rdder i daoismen. Den udves oftest uden modstander i langsomme, glidende bevgelser som en slags meditation. I Kina praktiseres idrtten som folkegymnastik i parker mv.

39

KULTURMDE

OPGAVE A
Overvej hvilke kulturer I selv tilhrer eller blot kender. Skriv dem ned og notr eller tegn, hvilke kendetegn de har.

slutninger eller enheder det er gruppens identitet. Ofte kalder man disse grupper for subkulturer (under-kulturer). I andre sammenhnge forbindes kultur tt med menneskets finere frembringelser som kunst, fx musik, teater, museer osv. Dette omtales ofte som finkultur.
OPGAVE A

I mange foreninger (sportsklubber eller fritidsaktiviteter) er der en srlig kultur. Giv konkrete eksempler fra jeres hverdag. Disse sprgsml kan hjlpe jer i gang: Hvad gr I, nr I mdes til trning eller lignende? Er der faste traditioner? Er der et srligt sprog? Hvem bestemmer? Hvad sker der, nr der er kamp? Er der en srlig bekldning eller kendetegn? Er der skrevne og uskrevne regler?

Sprg familie, venner eller tilfldige mennesker, hvad de forstr ved begrebet kultur. Sammenlign deres svar med definitionen p kultur i dette kapitel. Vurder, om almindelige mennesker har en klar forestilling om begrebet kultur. Skriv en samlet konklusion p ca. t A4-ark.

I dette kapitel forsts kulturmde som et mde mellem forskellige kulturer, fx den arabiske kulturs mde med den vestlige kultur. Skal det vre helt korrekt, s burde der st de arabiske kulturers mde med de vestlige kulturer. Eksempelvis er sydeuropisk og nordeuropisk kultur p mange mder forskellige, hvilket fx kan gre det svrt at blive enige om dyrevelfrd i EU-sammenhng. Det er alts hensigten at se nrmere p det mde mellem mennesker, hvor forskellen er tydelig. Dette kapitel handler srligt om den del af kulturen, som har med religionerne at gre. For hvad sker der, nr forskellige religioner mdes? I forbindelse med problemstillingen kulturmde skal man huske at skelne mellem kultur og religion. Som nvnt i definitionen af begrebet kultur, s er religion kun en delmngde af kultur. Religionen er en integreret del af det over-

40

ordnede begreb kultur. Men umiddelbart er det lettere at stte lighedstegn mellem kultur og religion, sledes at fx alle jder har den samme kultur. De gr nogle specielle jdiske ting. Problemet er blot, at der er stor kulturel forskel p en amerikansk jde og en tyrkisk. En amerikansk jde kan vre fuldstndig optaget af den amerikanske livsstil i form af fastfood, rapmusik osv., mens den tyrkiske jde i stedet foretrkker tyrkisk folkemusik og aldrig ville stte sine fdder p en burgerbar. Jder har alts den samme religion, men ikke ndvendigvis den samme kultur. Derfor er det vigtigt at se fordomsfrit p kulturerne. Ikke alle muslimer nsker, at kvinder brer trklde eller omskres, men nogle gr. Ligesom ikke alle muslimer nsker, at tyve fr hugget hnden af, men enkelte gr. Denne sidestilling af begreberne religion og kultur kan fre til mange misforstelser, og det kan gre samvret mellem mennesker mere besvrligt.
OPGAVE B

Amish folk i USAs stlige stater er kristne, og dog er deres liv vsentligt forskelligt fra andre amerikanske kristnes.

OPGAVE B
Ls artiklen Det evige trklde (arbejdsark 1). Er muslimske kvinders brug af trklde med til at gre kulturmdet svrere? Tag stilling til om der i Danmark skal laves srlige regler for brug af trklde.

Disse misforstelser som fx at alle muslimer mener, at kvinder skal bre trklde kan gre integration og kulturmde svrere, fordi der opstr en tendens til at stte indvan-

41

KULTURMDE

Koranen om trklder
Sig til de troende mnd, at de skal snke deres blik og bevare deres dyd det er mere passende for dem. Gud er visselig vidende om alt, hvad de gr. Og sig til de troende kvinder, at de skal snke deres blik og bevare deres dyd, at de ikke skal udstille deres naturlige sknhed og deres smykker (zna) uden hvad i almindelighed m vre synligt at de skal tildkke deres halsudskring (djaib) og ikke vise deres sknhed (zna) for andre end deres gteflle, deres far og svigerfar, deres snner og gteflles snner, deres brdre og never, deres kvindelige slgtninge og deres slavinder, de mnd, der mtte vre tilknyttet familien og (p grund af alder eller sygdom) ikke fler seksuelt begr, og de brn, der endnu ikke er seksuelt bevidste. Og de br ikke henlede opmrksomheden p deres skjulte sknhed ved at rasle med deres ankelringe. Oh I troende! Vend jer angergivent til Gud, at det m g jer godt. Sura 24,30-31:

drere i bs. Det er ikke ualmindeligt at hre, at muslimske kvinder skal bre trklde, fordi det str i Koranen. I Koranen str der kun, at kvinder skal tildkke halsudskringen. Det er der mange, der gr ved at bruge et hovedtrklde. Trkldet har igennem tiden i lige s hj grad vret brugt for at beskytte sig mod vejr og vind. Sdanne misforstelser er et problem, fordi mennesker fra forskellige dele af verden fr mere og mere med hinanden at gre. Bde p grund af den skaldte globalisering, hvor mennesker rejser mere og har get samhandel, og p grund af forflgelser, krige og konflikter, hvor mennesker flygter til mere fredelige steder. Forskellige kulturer bliver alts viklet ind i hinanden over alt p kloden. Rejser man ud med forkert viden, s hmmer det naturligt kulturmdet. Og modtager man fremmede mennesker med forudfattede holdninger, s hmmer det integrationen. At mennesker i hjere grad mdes p tvrs af kulturer burde medfre strre forstelse for hinanden. Men sker det uden viden og oplysning, s kan resultatet vre det stik modsatte: strre intolerance.
OPGAVE C

Viden om religion
Hvorfor er det vigtigt at vide noget om religioner? Igennem stort set hele skoleforlbet mder danske elever faget kristendomskundskab, som skal ruste dem til at kunne forholde sig til de forskellige religioner og deres rolle i hverdagen og samfundet. Tidligere troede man, at religionerne ville lide en stille dd i takt med at mennesker fik mere viden og indsigt. Man mente, at fornuften ville sejre over troen p en fjern guddom, som ikke kunne bevises. Sdan gik det ikke. Religionerne har i dag i mange lande en lige s fremtrdende plads i kulturerne som altid. Senest er det lykkedes nogle kristne friskoler at stte en debat i gang om, hvorvidt Darwins evolutionslre skal vre den eneste forklaring p livets udvikling i biologitimerne. De nsker den kristne skabelsesberetning integreret i skolens biologiundervisning.

OPGAVE C
Nvn nogle fordele og ulemper ved forskellige kulturmder. Et positivt kulturmde hmmes ofte af manglende viden om hinanden. Diskuter, hvordan vi kan ndre dette.

42

Den engelske sociolog Anthony Giddens hvder, at det moderne samfund er prget af vrdioplsning. Der findes alts ikke lngere noget, som har vrdi for alle. Det enkelte menneske har i stedet sit eget st af vrdier. De mennesker, der har svrt ved at leve sdan, kan hente sammenhng i fx kristendommen den giver en samlet forklaring p livet, der skal leves. At religioner i det hele taget stadig har tag i folk, skyldes mske, at mennesker i det moderne samfund bl.a. bruger religion til at skabe sig en identitet. En del danskere har derudover den flelse, at det nationale fllesskab smuldrer som flge af globaliseringen. Derfor er nationalisme ogs en mulighed for at skabe sig en identitet og derved tryghed og sammenhng i en stor verden. Nationalisme kan ogs ivrksttes ved at opruste p det religise omrde, alts fx ved at blive mere kristen. Der er naturligvis andre mder at hndtere en globaliseret verden p, end ved at blive nationalist eller troende. Ofte opfattes andre kulturer som spndende, til andre tider anderledes og mrkelige. Men mennesker mdes p forskellige mder. Og for at forst kulturerne, s m man have en klar viden om religionerne og deres indvirkning p menneskerne.
OPGAVE D

OPGAVE D
I teksten hvdes, at bl.a. kristendommen giver en samlet forklaring p livet. Diskuter, hvad denne forklaring kan g ud p?

Globalisering
Begrebet globalisering handler om, at verden bliver mindre og mindre. Naturligvis ikke fysisk, for radius p Jorden er stadig 6378 km ved kvator. Det skyldes derimod, at det bliver nemmere og nemmere at komme i kontakt med hinanden over bde korte og lange afstande. Det glder bde inden for handel, kommunikation, sprog, kultur osv. Man kan ogs sige, at tid og sted er blevet ophvet man mdes elektronisk og virtuelt.

McWorld versus Jihad


Eksperter i globalisering har kaldt den helt gennemgende konflikt i verden for McWorld versus Jihad. McWorld skal forsts som den tendens til, at alt i verden skal vre inspireret af amerikansk livsstil. Det skal vre muligt at spise burgere fra McDonalds overalt, drikke CocaCola i den fjerneste jungle og se MTV i alle lande. Brn i alle lande synger med p de samme Disney-sange blot p deres eget sprog. Transithaller i lufthavne er ofte bygget op p samme mde. Der er tale om en verdensomspndende og en meget kapitalistisk udvikling hen mod, at mennesker bliver mere ens. Som et modsvar ses Jihad. Jihad kan egentlig oversttes til at bestrbe sig p eller anstrenge sig for at vre en god muslim.

Nationalisme
Begrebet nationalisme handler om overdreven krlighed til eget fdreland og ofte had til eller undervurdering af andre lande.

43

KULTURMDE

Et typisk dansk kolonihavehus og Mickey og Minnie Mouse i Hong Kong Disneyland. Jihad vs. McWorld?

OPGAVE E
Prv at finde flere eksempler p tendenser til henholdsvis global ensretning og kulturers forsg p at bevare deres srprg. Sprgsml til diskussion: Hvilke rsager kan der vre til nsket om global ensretning? Hvorfor er der kraftig modstand mod dette? Vurder fordele og ulemper ved nostalgisk at ville bevare sin oprindelige kultur.

Men i denne forbindelse skal begrebet forsts lsrevet fra islam, som et nske om at bevare alt det srlige ved kulturen, da man mener, at ens egen kultur er den bedste og de andre blot trnger til at f jnene op for dette. Man orienterer sig mod det lokale og det nre, og ofte er man tilbageskuende og nostalgisk. Alting var meget bedre i gamle dage. Tendensen ses over alt i verden. I mange lande findes partier eller bevgelser, som nsker at forsvare det srlige ved deres lands eller omrdes oprindelige kultur. Som et vrn mod det massive pres fra McWorld opstr sledes en slags kulturfundamentalisme. I deres vrste form er begge tendenser et problem, fordi de begrnser muligheden for at udvikle et gte demokrati, hvor tolerance og ligevrd er i fokus.
OPGAVE E

44

Clash of Civilizations
I 1993 forudsagde amerikaneren Samuel P. Huntington, at konflikt mellem kulturer og sammenstd mellem civilisationer (Clash of Civilizations) ville blive det nye verdenspolitiske problem efter Den Kolde Krigs afslutning ved Berlinmurens fald i 1989. At han til dels fik ret er nemt at konstatere, nr man tnker p terrorangrebet p World Trade Center 11. september 2001, USAs invasion af Afghanistan og Irak og lignende verdenspolitiske begivenheder. Et af problemerne ved Huntingtons fremtidsanalyse er, at den giver en meget forsimplet beskrivelse af ca. otte forskellige civilisationer i verden. Fx er den afrikanske civilisation en samlet enhed ligesom den vestlige og den hinduistiske. Der er ikke lagt vgt p de store forskelle, der eksempelvis findes i Afrika. Et andet problem er, at den kan ses som en selvopfyldende profeti. Huntingtons teorier bliver ogs lst af amerikanske politikere, som ikke har haft svrt ved at formulere parolen: Vesten mod resten. S nr fronterne trkkes op, ruster man sig i begge lejre og sammenstdet er en realitet. Det ses fx hos den pakistansk-engelske forfatter Tariq Ali, der, som en kommentar til blandt andre Huntington, har skrevet bogen

Kapitalisme
Begrebet kapitalisme handler om, at mennesker br have uindskrnket mulighed for at lade deres kapital (penge) arbejde og derved tjene mere. Det skal blandt andet ske gennem muligheden for fri foretagsomhed og fri konkurrence. Man kan kalde kapitalisme for konomisk liberalisme.

Fundamentalisme
Begrebet fundamentalisme handler om en gruppes forsg p at skabe sig et fast holdepunkt, ofte i form af en religis tro. Man nsker et fast fundament. Fundamentalisme sidestilles ofte med fanatisme, men det er ikke ndvendigvis det samme.

Imperialisme
Begrebet imperialisme handler om et lands strben efter verdensmagt, bde hvad angr fx konomi og rstoffer. Imperialisme kan ogs vre nsket om at beherske og kontrollere fremmede lande og folk.

Colonial Bastard (The Poet Jesper Berg in Syria) er malet af Martin Bigum i 1996.

45

KULTURMDE

OPGAVE F
Se grundigt p billedet s. 45. Arbejd med en analyse af billedet (arbejdsark 2).

Den Kolde Krig


Begrebet Den Kolde Krig er betegnelsen for den periode, der fulgte efter 2. verdenskrig. At krigen var kold handler om, at supermagterne Sovjetunionen og USA gensidigt truede hinanden med altdelggende atomvben. Varm blev krigen kun i nogle regionale krige, fx Vietnam-krigen. Den Kolde Krig begyndte i 1946, da englnderen Winston Churchill hvdede, at der var get et jerntppe ned gennem Europa. Den sluttede med Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens oplsning kort tid efter.

Fundamentalismernes sammenstd. Han hvder, at bde USA srligt med George W. Bush som prsident og Osama bin Laden er fundamentalistiske. Hans tanke er, at den amerikanske imperialisme er lige s fundamentalistisk som islamismen. Kulturmdet kan alts ses bde som et positivt mde med mennesker, der lever p forskellige mder, men ogs som et sammenstd, der frer til krig, racisme og generel intolerance. I dette kapitel er der forskellige temaer, som behandler begge sider af kulturmdet.
OPGAVE F

Civilisation
Begrebet civilisation handler om et folks eller et samfunds udviklingstrin, set i forhold til barbariet.

Huntingdon hvder, at USA med George W. Bush som prsident er fundamentalistisk p linje med Osama bin Laden.

46

TEMA 1 RELIGIONSMDE I DANMARK


I Danmark bliver der ikke frt statistik over hvor mange mennesker, der bekender sig til hvilken religion. Det skyldes, at man opfatter tro som en privat sag. Derfor kan man ikke f njagtige tal p religionernes strrelser. Alligevel er det muligt at fre statistik over religioner i Danmark, men tallene baserer sig p et skn. Der er ingen tvivl om, at kristendommen er den dominerende religion i Danmark set ud fra antallet af medlemmer af folkekirken, der tller ca. 83 % af den danske befolkning. At man er medlem af folkekirken, er ikke ndvendigvis udtryk for, at man er aktivt troende, idet der i mange familier blot er tradition for, at brn dbes i kirken. For mange er brylluppet i kirken nok ogs mere et udtryk for en romantisk forestilling om at g op ad kirkegulvet, end et udtryk for nsket om at blive viet for jnene af Gud. Den samme sekulariserede omgang med religionen gr sig i nogen udstrkning gldende for jder, muslimer m.fl. I boksen p side 49 ses det, at katolicismen er den nststrste kristne retning i Danmark efter protestantismen. Katolicismen er en del af den verdensomspndende katolske kirke med paven i Rom som absolut leder. I Danmark har den sit hovedsde ved domkirken Sankt Ansgar i Bredgade i Kbenhavn. Sammen med de ortodokse kristne udgr katolikker og protestanter det man kan kalde mainstream-kristendommen, som suppleres af forskellige mindre grupper. Betegnelsen anden kristen religion dkker sledes over mere alternative kristne trosretninger som fx Jehovas Vidner, Pinsebevgelsen, Jesu Kristi Kirke af de Sidste Dages Hellige, Det danske Baptistsamfund m.fl. Muslimerne er heller ikke en samlet gruppe. Der findes ca. 114 moskeer i Danmark og strstedelen af dem er enten meget tt knyttet til lokalsamfundet eller har brugere, som primrt kommer fra det samme land. Tyrkere gr i moske

Sekularisering
Begrebet sekularisering handler om verdsliggrelse, det vil sige samfundets og menneskets frigrelse fra kirkens grundlag. (Se ogs s. 78).

Den ortodokse kirke


Den ortodokse kirke kaldes ogs for grsk-ortodoks, grsk-katolsk eller blot stkirken. Det skyldes, at den steuropiske kirke brd med den romersk-katolske kristendom i 1054. Den ortodokse kirke regeres af et antal patriarker (de verste biskopper), som har hver sit omrde. Bde ortodokse kristne og katolikker ser Jomfru Maria som en central person i troen.

47

KULTURMDE

Sikher i Danmark fejrer 400-rs dagen for deres hellige skrift, Guru Granth Sahib.

Shia- og sunnimuslimer
Forskellen p shia- og sunnimuslimer stammer fra tiden lige efter Muhammeds dd, hvor hans efterflger (kaliffen) skulle udpeges. Shia-muslimer anser kun den 4. kalif, Ali, som Muhammeds retmssige efterflger, fordi han var i familie med Muhammed shia betyder egentlig Alis parti. Ca. 10 % af alle muslimer er shiamuslimer og de fleste bor i dag i Iran og Irak. De resterende 90 % er sunnimuslimer. Denne store gruppe anser alle de fire frste kaliffer for retledte. Sunnier tror bde p disse fire personers og Muhammeds anvisninger til de troende (sunna).

sammen med andre tyrkere osv. Kun f moskeer henvender sig til alle muslimer. Det vsentligste skel gr mellem shia- og sunnimuslimer, hvoraf der er flest sunnimuslimer i Danmark. Der findes endvidere sikher (maks. 1000 personer) og flere forskellige retninger inden for buddhismen, som har etableret templer rundt omkring i Danmark, fx i Stenlse, Dragr og de strre byer i landet. Der findes ogs et mindre antal hinduer, som bl.a. har samlingssted i Skovlunde. Ud af de ca. 8000 jder, som man mener lever i Danmark, er langt de fleste bosat i Kbenhavn og omegn. Det absolut centrale sted for jder er da ogs synagogen i Krystalgade i Kbenhavn. Endelig er der mange danskere, som har forkastet de traditionelle religioner og i stedet bekender sig til forskellige nye trosretninger ssom New Age, Scientology, o.lign. Der har p det seneste ogs fundet en genopdagelse af de nordiske guder sted. Denne tro gr under betegnelsen Forn Sidr, men tller nppe srlig mange mennesker.

Religionsmde
Hvilke tanker kan man gre sig i forhold til religionsmdet, dvs. nr reprsentanter fra to eller flere religioner mder hinanden? P baggrund af statistikker kan man sige, at Danmark

48

Ceremoni i Sankt Ansgar Kirke, den katolske domkirke i Bredgade, Kbenhavn.

Moskeer i Danmark
59 lgmoskeer. Har funktion som et slags kulturhus, hvor der ogs foregr andre aktiviteter end de religise. 37 organisationsmoskeer. Henvender sig til srlige nationaliteter. De fleste er for tyrkere. 11 shia-moskeer. Henvender sig til shiamuslimer. 7 sheikmoskeer. Henvender sig til alle muslimer.

som udgangspunkt er et kristent land, men at man som dansker i hjere grad end tidligere m forholde sig til andre religioner enten som flge af indvandring eller fordi stadig flere etniske danskere skifter tro. Danmark har aldrig vret en stor kolonimagt. Vi har ganske vist haft sm kolonier i Dansk Vestindien og Trankebar, men i omfang var de ubetydelige sammenlignet med fx Frankrig og Englands kolonier. Store kolonimagter har derfor opbygget et klarere forhold til andre kulturer p godt og ondt. I England og Frankrig har der vret uroligheder p grund af kulturelle forskelle, men man har langt tidligere end Danmark mtte indse, at mennesker med en anden kulturel og religis baggrund i strre eller mindre grad var en del af samfundet. Indtil for ca. 40-50 r siden havde Danmark derimod en meget homogen (dvs. ensartet) befolkning, hvor nsten alle talte det samme sprog, havde de samme traditioner og frem for alt havde den samme religion. Det har ndret sig meget i dag. Kulturmdekonflikten handler mske ogs om, at det er ved at g op for danskerne, at tiderne har ndret sig. Og at vi som samfund ikke rigtig ved, hvad vi skal stille op, nr fx muslimer nsker en begravelsesplads til deres dde, eller sprger om det er muligt at f et srligt bederum i lufthavnen. Mske

Kilde: Lene Khle: Moskeer i Danmark islam og muslimske bedesteder, Forlaget Univers.

Religionerne i tal
Antal indbyggere i Danmark: ca. 5.400.000 (2002) Kristne ca. 4.5 mio Protestanter, medlemmer af folkekirken Katolikker ca. 35-40.000 Ortodokse ca. 5.000 Anden kristen retning ca. 55.000 Jder ca. 7-8.000 Muslimer ca. 200.000 Religioner fra sten ca. 22.000 Buddhister, hinduer m.fl. Anden religion ca. 27.000 Rest ca. 460.000 Ingen religion eller alternativ tro Kilde: Tim Jensen, religion.dk, 2. december 2005.

49

KULTURMDE

OPGAVE G
Diskuter, hvilken status ikkekristne religioner br have i Danmark. Husk at overveje alle religioner. Udvid eventuelt opgaven ved at sprge almindelige mennesker p gaden.

OPGAVE H
Statistikken p arbejdsark 3 viser udviklingen i antallet af medlemmer af folkekirken. Analysr tallene: Hvordan har medlemsprocenten udviklet sig i den danske folkekirke? Hvor mange medlemmer af folkekirken vil der ca. vre i r 2020, hvis tendensen fortstter? Hvor i landet er der henholdsvis et hjere og lavere antal medlemmer end gennemsnittet? Giv et bud p, hvorfor det er sledes?

skyldes det en frygt for, at mennesker med en anden kultur skal overtage landet gennem deres forskellige krav og nsker. Eller en irritation over at skulle fje andre. Denne debat skulle efter sigende ikke vre lige s problematisk i fx England, hvor man mere naturligt giver plads til de forskellige kulturer og dermed religioner. Der er alts blevet flere religioner og flere kulturer i Danmark. Og det er sikkert en tendens, som vil fortstte de kommende r, fordi verden er blevet mere globaliseret. Vi hrer meget mere om andre religioner end tidligere og frem for alt mder vi, bde her i landet og p rejser rundt i verden, mennesker, som tror p noget andet. For nogle virker det skrmmende, for andre tiltrkkende. Langt de fleste lytter formentligt blot interesseret med, men enkelte vil mske skifte tro, da dette er blevet langt lettere som flge af den tiltagende globalisering.
OPGAVE G H I

OPGAVE I
Diskuter, hvilke rsager der kan vre til at flere og flere danskere skifter tro?

Kulturmde p Nrrebrogade i Kbenhavn.

50

TEMA 2 KRIGE I RELIGIONERNES NAVN


Krig er uundgeligt forbundet med at drbe. Men hvordan kan religise mennesker sl ihjel i guddommens navn, nr troen p samme guddom ofte kredser om tilgivelse, forsoning, respekt, barmhjertighed og krlighed til andre mennesker? Dette tema handler om kulturmdet forstet som sammenstd, konflikt eller krig. Der er flere eksempler p, at krige er blevet udkmpet med tro og religion som drivkraft. Mest oplagt er det nok at nvne middelalderens korstoge, hvor kristne og muslimer i flere omgange kmpede om byen Jerusalem. Konflikten i Nordirland, hvor katolikker og protestanter strides, kan ogs nvnes. Ogs den aktuelle krig mod terrorismen har klare religise undertoner eller mske snarere overtoner.

Jerusalem er en vigtig by for bde jder, kristne og muslimer. Her fejrer katolske studerende Jesus indtog i Jerusalem Palmesndag. I baggrunden ses jdernes hellige pilgrimsml Grdemuren samt muslimerne helligdom Klippemoskeen, der er bygget p den klippe hvorfra Muhammed fr til himmels.

51

KULTURMDE

Under middelalderens korstog fik krigerne aflad for deres synder, nr de drbte hedninge i Det Hellige Land. Her ses franske soldater, der har belejret i en arabisk by i 1390.

OPGAVE J
Byen Jerusalem har gennem tiden vret centrum for krige mellem religioner og er fortsat rsag til konflikter. Find ud af, hvorfor det forholder sig sledes. Sg i leksikon, fagbger p skolebiblioteket og p internettet.

At politiske interesser i form af magt og indflydelse formentlig altid spiller ind, nr der udkmpes krige, er vigtigt at holde sig for je. Religionen er ofte ikke den eneste rsag til sammenstdene. Senere i kapitlet er der et tema, hvor udvalgte religionskonflikter behandles. I dette tema er det eksempler p religioners syn p krig, der er til diskussion.
OPGAVE J

Krig og kristendommen
Der er masser af passager i Det nye Testamente, som gr imod brugen af krig og vold. I Mattus-evangeliet kap. 5, 38-40 kan man lse flgende: I har hrt, at der er sagt til de gamle: je for je og tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke m stte jer til modvrge mod den, der vil jer noget ondt. Men slr nogen dig p din hjre kind, s vend ogs den anden til. Man

52

kan desuden sige, at hele Jesus liv og hans dd p korset var n lang opfordring til ikke-vold og fjendekrlighed. I boksen her p siden ses flere eksempler. Derimod er det nemmere at finde passager i Det gamle Testamente, som kan tolkes i retning af, at det er i orden at bruge voldelige midler. Her findes tekster, som direkte opfordrer israelitterne til at drbe fjender, fx 5. Mos. 20, 1015. Og jdernes historie er derfor ogs til dels prget af blodige sammenstd med andre stammer. S hvordan er det get til, at der er udkmpet krige i kristendommens navn? I de frste rhundreder efter Jesus dd var de kristne en forfulgt minoritet i det store Romerrige, og som flge deraf udviklede de en pacifisme, dvs. et nske om fred, som var i trd med Jesus forkyndelse. At vre pacifist betyder at afst fra at bruge vold. De frste kristne vendte den anden kind til. Men da kristendommen i lbet af 300-tallet blev statsreligion i Romerriget, s blev de kristne pludselig en del af statsapparatet. Og med tiden kom man naturligt i situationer, som frte til krige. Bde som en del af magtapparatet i Romerriget og efter dets oplsning i Det stromerske rige og Frankerriget. Derfor udvikledes tanken om den retfrdige krig. Fordi mennesket er syndigt, vil der opst krige, og det vil vre ndvendigt at g p kompromis med Jesus forkyndelse. Krige kunne af de kristne alts nu accepteres, hvis flgende betingelser var opfyldt: 1. Krigen skal fres af de mennesker, der har fet tildelt magten af Gud (se ogs Romerbrevet 13, 1-7). 2. Der skal vre en retsmssig rsag til, at man griber til vben. Det skal alts vre en forsvarskrig. 3. Krigen skal vre den sidste udvej. 4. Der skal vre et rimeligt forhold mellem krigens gode og drlige konsekvenser. Bde pacifisme og den retfrdige krig kan alts forsvares inden for den kristne tnkning. Derimod er det svrt at finde grundlag for hellig krig eller korstog mod andre magter eller religioner, hvor det er nsket at udslette fjenden. Det store sprgsml er alts, hvornr man forlader den ret-

Bibelen om fjender
I har hrt, at der er sagt: Du skal elske din nste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forflger jer, for at I m vre jeres himmelske faders brn, Matt. 5, 43-45 Hvis din fjende er sulten, s giv ham noget at spise. Rom. 12, 20 Det femte bud: Du m ikke beg drab 2. Mos. 20, 13

53

KULTURMDE

OPGAVE K
Diskuter, om en krig overhovedet kan vre retfrdig.

Diskuter ogs, hvorfor det ikke er muligt for kristne mennesker at efterleve Jesus krav om, at man skal vende den anden kind til, nr man bliver slet.

frdige krig forstet som forsvarskrigen og gr videre til angrebskrigen. Op gennem kristendommens historie har der vret eksempler p noget, der ligner angrebskrig, fx korstogene i middelalderen. Om hellig krig er en forsvars- eller angrebskrig handler derfor om jnene, der ser. Og hvis man i gryden med tro og religion ogs blander politik, nationale flelser, konomi og magtfulde statsledere, s bliver billedet meget grumset. For i hvor hj grad er der tale om en krig frt i religionens navn? Eller er det andre faktorer, der frer til krige og delggelser?
OPGAVE K

OPGAVE L
Kontakt om muligt et antal muslimer. Sprg dem om deres forhold til den lille jihad. Lad dem give deres bud p grnsen mellem forsvar og angreb i forhold til tro. Sprg endvidere om de mener, at Osama bin Laden driver forsvars- eller angrebskrig. Sg p internettet, fx. www.religion.dk eller www.islam.dk eller opsg lokale muslimer.

Krig og islam
Nr talen falder p islam og krig, er det ofte forbundet med begrebet jihad. Ordet oversttes som regel til hellig krig, men det er meget mere end det. I en mere bred betydning er jihad anstrengelse eller strben. Man taler om den store jihad og den lille jihad. Den store jihad handler om den personlige indsats for at leve p den rette mde. Den lille jihad er den (eventuelt voldelige) indsats for at forsvare liv, ejendom, familie og tro. Fordi den lille jihad handler om at forsvare et familie- eller trosfllesskab, s er der naturligvis uenighed blandt muslimer om, hvornr denne trussel er s stor, at man m kmpe mod den fredeligt eller voldeligt. Et sprgsml inden for islam er, om jihad kun kan tolkes som et forsvar for religionen, eller om den lille jihad ogs kan bruges til angreb p anderledes troende. I Koranen kan man lse flgende: Og kmp for Allahs sag mod dem, som bekmper jer, men vr ikke angribere, thi Allah elsker ikke angriberne. (sura 2, 191). Skal man prve at se det fra Osama bin Ladens side, s mener han, at USA er angriberen, fordi der er amerikanske soldater i Saudi-Arabien tt p den hellige by Mekka. P den anden side er der ikke tale om en egentlig invasionsstyrke. Derudover ser Osama bin Laden og andre fundamentalister ogs strengt p den tilfldige omgang med den rette tro, som mange mennesker i det moderne samfund har. Man skal efter deres mening leve i overensstemmelse med

54

Koranens tekst. Det er alts formentlig et forsvar for troen, der driver Osama bin Laden. Andre muslimer vil mene, at han overskrider grnsen for den lille jihad. De ser ham som en angriber, som blot kaster mere benzin p blet.
OPGAVE L

Unge indonesiske muslimer protesterer i 2002 mod et muligt amerikansk angreb p Irak. Herover Osama bin Laden.

Som i kristendommen er der i islam en grundtanke, der taler om universel mission. Det er simpelthen meningen, at andre mennesker skal se lyset og omvende sig til kristendommen eller islam. Men hvordan skal denne mission foreg? I islams tidlige r (600-tallet) var der ingen tvangsomvendelse, men jder og kristne kunne leve videre med deres religioner mod at acceptere islams overherredmme og derudover betale en srlig skat og derved vre under islams beskyttelse. I Koranen str der om tvang: Der m ikke vre tvang i religionen, thi sandheden er visselig let at skelne fra lgnen. (sura 2, 257). S hvis man skal missionere, skal det ske med gode argumenter for troen. P den anden side kan man blive i tvivl om de fredelige hensigter, nr man lser det skaldte svrdvers: Nr

55

KULTURMDE

OPGAVE M
Diskuter i hvilken grad terrorisme er motiveret af religion forstet som de citater, der er nvnt i dette tema. Se problemstillingen i forhold til forskellige religioner.

OPGAVE N
Lav en mindre skriftlig opgave, som handler om krig i Guds navn. Vlg en begivenhed og sg information og billeder i bger og p internettet. Undersg fx bombeattentatet i Oklahoma 1995 eller terroraktionen i Tokyos undergrundsbane 1995. De to ansgreb mod World Trade Center (1993 og 2001) kan ogs vlges.

de hellige mneder s er til ende, drb da afgudsdyrkerne, hvor I finder dem (sura 9, 5). Denne passage skal ses i forhold til de frste muslimers konflikt med ikke-muslimske arabere i byen Mekka. Men verset kan nemt bruges i nutidige konflikter af fx Osama bin Laden. Islam er alts p den ene side en fredelig religion, som kun forsvarer sig, hvis den angribes, og p anden side en missionerende, offensiv religion. Nogenlunde som det er tilfldet med kristendommen. Allerede i islams tidligste lever var der sammenstd med jder i byen Medina, hvortil Muhammed og hans tilhngere var flygtet fra Mekka. Senere var der de voldsomme sammenstd med de kristne korsfarere i striden om Jerusalem. Nr radikale muslimer som fx Osama bin Laden har erklret krig mod USA og Israel, ser de det som en forlngelse af denne krig. USA er de nye korsfarere og staten Israel er den gamle fjende fra Medina. Allahs fjender er og bliver de samme og de skal bekmpes, fordi de truer det muslimske fllesskab, ogs kaldet ummaen. Den islamiske verden er under angreb, og derfor er det i orden at kalde til den lille jihad. Selvom der har vret mange stridigheder mellem jder, kristne og muslimer, s opfatter muslimer ikke jder og kristne som vantro. I islam omtales disse som Bogens Folk, fordi lighederne p flere omrder er tydelige. De har alle modtaget Guds benbaringer gennem bger. Det er grundlggende den samme gud, de tre religioner hengiver sig til, om end der er variationer i opfattelsen. Og derudover er de tre religioner flles om store dele af urhistorien, som findes i Det gamle Testamente. De vantro er derimod polyteister (folk der tilbeder flere guder), buddhister og hinduer. Til trods for denne enighed, s er det tankevkkende, at nogle af de voldsomste religionskrige er udkmpet af netop disse tre religioner. Mske skal rsagen slet ikke findes i religionerne, men snarere i politiske og sociale forhold. Terrorisme og krig mod Vesten kan ogs tnkes som et udslag af manglende identitet efter mange rs besttelse af vestlige kolonimagter de arabiske lande fik langsomt mere og mere selvstndighed, da kolonitidens glansperiode for alvor sluttede efter 2. verdenskrig. Fx var Irak i strre eller mindre grad underlagt britisk herredmme fra 1920 til 1958, hvilket bl.a. gav USA og England

56

srdeles gode olieaftaler frem til Den iranske Revolution i 1979. Derudover er fattigdom og sociale problemer uden tvivl med til at forstrke hadet til de velstillede lande i Vesten.
OPGAVE M

I september 2006 kom det til en alvorlig krise mellem kristendommen og islam, da pave Benedikt 16. i en tale citerede en samtale mellem den kristne byzantinske kejser Manuel II og en persisk lrd. Denne samtale fandt sted i 1391. Paven citerede flgende: Vis mig, hvad nyt Muhammed har tilfrt, og s vil du kun finde onde og umenneskelige ting, ssom hans ordre til at bruge svrdet til at udbrede den tro, han prdikede. Store dele af den muslimske verden brd sig ikke om, at islam endnu engang blev beskrevet som krigerisk. Mange muslimer flte sig stdt og mente, at paven opfrte sig som en korsfarer for kristendommen. Dette er et godt eksempel p, hvordan religioner kan komme i konflikt over sprgsml som vold, krig og mission.
OPGAVE N

Pave Benedikt 16. var professor i dogmatik ved flere tyske universiteter, inden han blev pave i 2005. Hans brede teologiske forfatterskab gjorde ham til en af den romersk-katolske kirkes mest respekterede teologer samtidig med, at hans markant konservative linje mdte strk kritik fra forskelligt hold.

57

KULTURMDE

Integration
L = Landets kultur S = Landets samfundsstruktur I = Indvandrerkultur Fr integration

TEMA 3 INTEGRATION
I mdet mellem forskellige kulturer tales der meget om integration. Nr mennesker fra fjerne lande af den ene eller anden grund flytter til Danmark, s rejser sprgsmlet om integration sig. Men hvad forsts ved integration? Hvilke roller skal de involverede kulturer spille i integrationen? Hvordan skal den foreg, og hvilken karakter skal den have? Meningerne er delte.

L
Assimilation

L
Integration

Assimilation
Her er det synspunktet, at de tilrejsende skal indordne sig under de gldende normer og traditioner. De skal lre sproget og derudover have en viden om og forstelse for det danske samfund, den danske mentalitet og den danske historie. Sagt med andre ord, s skal de nye danskere langt hen ad vejen afskrive dele af deres egen kultur og leve, som de fleste danskere gr. At nye borgere skal tilpasse sig det eksisterende, kaldes assimilation. I sprgsmlet om religis overbevisning, er det forventningen, at de ikke i udprget grad lufter den i hverdagen, selvom der naturligvis er religionsfrihed i landet. I nogle lande, fx Holland, skal nye borgere best en srlig prve, hvis de skal gre sig hb om overhovedet at blive integreret. Sledes bliver adgangsbilletten til integrationen meget konkret: bestet eller ikke-bestet.

Ikke-integration

L
Akkomodation

I S

Integration
Modsat er der det synspunkt, at forskellige kulturer kan leve side om side. Her er overbevisningen, at det netop er forskelligheden, der er styrken. Kulturerne kan lre af hinanden og inspirere hinanden under samme samfundsstruktur. Det skal selvflgelig ske under gensidig respekt og overholdelse af de grundlggende demokratiske principper. Integration skal foreg, men p begge parters betingelser, hvilket er indholdet i begrebet integration.

58

En muslimsk studine. Bemrk rosetten p studenterhuen.

OPGAVE O
Diskuter flgende sprgsml: Hvor meget kan man forlange, at tilflyttere indordner sig? Hvor meget skal de oprindelige indbyggere i landet strkke sig i mdet med nye borgere i samfundet? Skal man overhovedet indordne sig og strkke sig? Skal kulturerne overhovedet blandes?

OPGAVE P

Ikke-integration
Endelig er der danskere, som mener, at der slet ikke skal foreg nogen integration. Mennesker fra andre kulturer skal dybest set ikke vre i landet. De skal rejse hjem til deres omrde. Kulturmde er noget, der foregr p afstand og ikke ved at bostte sig hos hinanden. Er der krig og nd i fremmede lande, skal man hjlpe dem, hvor de er og ikke ved at invitere dem til Danmark.

Lav fire ultrakorte forklaringer p: 1. 2. 3. 4. Assimilation Integration Ikke-integration Akkommodation.

Brug grundbogens tekst.

Akkomodation
Mellem disse yderpunkter findes der naturligvis andre forstelser af, hvordan integration skal foreg. Det kunne ogs tnkes, at man som tilflytter hverken vil assimilere eller integrere sig, fordi man i virkeligheden nsker at drive mission i det fremmede. Man nsker alts at ndre det samfund, man kommer til, s det passer til egne idealer. Dette kaldes akkommodation.
OPGAVE O P

Opsg tilfldige mennesker p gaden og undersg, hvilket af de fire syn p tilflytteres indlemmelse i samfundet, almindelige danskere foretrkker. Forklaringer lses hjt for de mennesker, der skal interviewes. Noter svarene og lav statistik p dem, nr I kommer hjem.

59

KULTURMDE

OPGAVE Q
Diskuter flgende udsagn: Er det i Danmark mere i orden, at en amerikaner ikke lrer at tale dansk end at en somalier ikke gr det? Diskuter bde hvad I selv synes, og hvad I tror den almindelige folkelige opfattelse er. Begrund jeres svar!

Muslimske syn p integration


Hvad angr muslimer i Danmark som er langt den strste gruppe af religise minoriteter i landet kan deres syn p integration kort forklares sledes: I begyndelsen, da de frste indvandrere (de skaldte gstearbejdere (senere fremmedarbejdere) i 1960-70erne) kom til Danmark, var de ikke srlig interesserede i at blive integreret i det danske samfund. Det skyldtes, at de ville rejse hjem igen, nr de havde sparet nok penge sammen. Det skete dog ikke. I stedet flyttede deres familier til Danmark, og deres brn begyndte i slutningen af 1980erne at organisere sig i forskellige foreninger, fx Foreningen af Studerende Muslimer (FASM). I disse foreninger var man interesseret i integration, men vel at mrke en integration, hvor samfundet anerkender og respekterer deres ret til at vre troende muslimer. I 1990erne voksede der i Danmark en ny forening frem under navnet Hizb al-Tahrir, som kan oversttes til Det Islamiske Frihedsparti. Her var holdningen, at muslimer ikke skal integreres i det danske samfund. De mener, at islam vil blive udvandet, hvis den integreres i et vestligt, demokratisk samfund.
OPGAVE Q

Hizb al-Tahrir
Hizb al-Tahrir er en international organisation, der blev stiftet i 1953 i Palstina. Det er et politisk parti, der har islam som den brende ideologi. Man arbejder for oprettelsen af en selvstndig islamisk stat et skaldt kalifat som ledes af en kalif (Muhammeds stedfortrder som Allahs reprsentant p Jorden). Denne stat skal styres efter sharia, som er en streng islamisk lovgivning. Organisationen er blevet forbudt i flere lande i Mellemsten og Europa p grund af fjendtlige udtalelser isr mod jder.

En vellykket integration?
En vsentlig del af en vellykket integration handler om at f et arbejde. Og mske i endnu hjere grad om at f en uddannelse. P arbejdspladser og uddannelsessteder mdes mennesker om en opgave, der skal lses. Hvis man svinger sammen, bliver kultur, tro og hudfarve mindre vigtigt. At g p arbejde kan i sig selv vre positivt for integrationen, fordi mdet med andre mennesker fremmer evnen til at tale sproget og forst de traditioner, der er i det land, man er kommet til. Man kan ogs vlge at se vigtigheden af integrationen ud fra et konomisk synspunkt. Hvis der er lav arbejdslshed, s er det rgerligt at se en gruppe mennesker st ude p sidelinjen, fordi de ikke er integreret i samfundet. Kom de ind p

60

arbejdsmarkedet, ville produktionen stige og samfundet blive rigere forhbentlig til gavn og glde for alle i samfundet. Den danske folkeskole kan betragtes som et af de allervigtigste integrationssteder. I skolen er der mulighed for, at brn fra forskellige kulturer og med forskellige religioner mdes og lrer at omgs hinanden. Dette mde kan fjerne de vrste fordomme. Man kan derfor pst, at det hmmer integrationen, nr der findes skoleklasser, stort set uden etnisk danske brn i. I sommeren 2006 forsgte en skole p Vesterbro i Kbenhavn at lave delte klasser i forbindelse med morgensamling. Etnisk danske brn for sig og etnisk udenlandske brn for sig. Det vakte stor debat, og til sidst valgte kommunalpolitikerne i Kbenhavn at forbyde skolen at fortstte med denne opdeling. Det vil givetvis ogs fremme integrationen, hvis flere unge etniske danskere gifter sig og fr brn med unge indvandrere og efterkommere af indvandrere. Krlighed er en meget strk faktor i sprgsmlet om integration.

Dagligliv p Nrrebro i Kbenhavn.

61

KULTURMDE

Parallelle samfund
Der er en fare for, at der i et land som Danmark er ved at vokse to parallelle samfund frem. Et hvor danskere med anden etnisk baggrund bostter sig i de samme boligkvarterer, ser de samme udenlandske kanaler via satellit (fx Al-Jazeera), i hj grad taler et andet sprog end dansk, mdes i srlige foreninger osv. Her over for str det almindelige danske samfund, hvor der naturligvis primrt tales dansk, man ser tv-kanaler som DR1, DR2, TV2 m.fl., og man lever et almindeligt liv p de stille villaveje og i sportsklubberne. Disse to samfund har alts kun et minimum af berring, fx nr der kbes ind i Netto. Man har ikke srlig mange fllesoplevelser. De to grupper kender ikke hinanden godt nok,

62

og de fler ikke, at de kan bruge hinanden til noget. Man kan sige, at dette problem kan vre med til at svkke det, man kan kalde sammenhngskraften i samfundet. Et samfund har brug for denne sammenhngskraft, s indbyggerne fler, at de er medlemmer af et fllesskab. Det glder bde i strre og mindre sammenhnge. I samfundets mindre enheder, fx en arbejdsplads, er det vigtigt, at medarbejderne ikke opfatter hinanden som fremmede. Det hjlper hverken p trivsel og produktion. Som nvnt tidligere er der ogs en fare for et skolesystem, der er prget af opdeling. Som eksempel p en strre sammenhng kan nvnes det at betale skat. At betale skat giver mest mening, nr man fler en sammenhng med det, skattekronerne bruges til og de mennesker, der fr gavn af dem. Et samfund uden sammenhngskraft er et samfund i begyndende oplsning.
OPGAVE R S

OPGAVE R
Prv at beskrive andre ting, hvor det er vigtigt, at der er en sammenhngskraft i samfundet og hvor det ikke er s vigtigt om man er jde, kristen eller muslim. Eller om man er etnisk dansker, tyrker eller kineser.

OPGAVE S
G om muligt ud og iagttag p gaden eller i butikker, i hvor hj grad etniske danskere og personer med anden etnisk baggrund snakker sammen, flges ad eller p anden mde laver noget sammen.

Nr et menneske af den ene eller anden grund flytter eller flygter til et andet land, s er der groft forenklet sagt to mder at hndtere denne nye situation p. Enten kaster man sig optimistisk ud i de nye muligheder, der tilbydes. Eller ogs forsger man at klamre sig til det, man kender i forvejen, fordi alt det nye virker uoverkommeligt at tilegne sig. I forhold til religionerne kan man vove den pstand, at mennesker bliver mere religise, nr de mder en ny og fremmed kultur med en fremmed religion som den dominerende. Eller bliver mere religise, nr de isoleres i en gruppe uden alt for meget berring med resten af samfundet. S nr man er en minoritet, kan det vre en del af overlevelsen at skabe sig en religis identitet. Religion og tro udgr alts en srlig problemstilling i integrationen i et nyt samfund. Det kan forklares ved, at et menneskes tro ofte er meget personlig og bygger p nogle ganske srlige erfaringer helt fra barndommen. Dem giver man ikke gerne slip p. S nr der stilles sprgsmlstegn ved et menneskes tro, vil dette menneske ofte forsge at forsvare sig selv og sin tro fx ved at blive mere troende. Det glder formentlig bde for jder og muslimer i Danmark som for kristne i ikke-kristne lande.

63

KULTURMDE

Den anglikanske kirke


Den anglikanske kirke er den engelske statskirke. I lbet af 1500-tallet voksede den frem som en mellemting mellem katolicisme og protestantisme. Den adskiller sig bl.a. fra katolicismen ved, at kongen eller dronningen af England er kirkens overhoved og ikke Paven.

TEMA 4 LEICESTER
I den engelske by Leicester finder man et sjldent eksempel p, at mange forskellige religioner trives godt sammen. Der bor ca. 300.000 mennesker i Leicester og omkring 40 % tilhrer etniske minoriteter, hovedsageligt fra tidligere engelske kolonier i Indien, Pakistan og det stlige Afrika. Disse minoriteter fordeler sig p forskellige religioner, isr islam, hinduisme og sikhisme. Resten af befolkningen er kristne, hvoraf de fleste tilhrer den anglikanske kirke, men der er ogs en del katolikker. Man regner med, at ca. 50 % af byens befolkning i 2011 vil vre indvandrere og efterkommere af indvandrere. Den religise mangfoldighed vil alts vokse i de kommende r.
OPGAVE T

OPGAVE T
Prv at finde rsager til, hvorfor andelen af ikke-kristne mennesker i Leicester forventes at stige i de kommende r.

I 2006 var 7 danske biskopper og 13 bestyrelsesmedlemmer fra stiftssamarbejdet Folkekirke og religionsmde p besg i Leicester, Englands mest multireligise by. Formlet var at lre om forebyggelse af konflikter og styrkelse af sammenhngskraften i et multi-religist samfund.

I nsten 10 r har der i Leicester vret et skaldt inter-religist rd. Det er et srligt rd, hvor alle de forskellige religioner mdes i en religionsdialog. Sikher, muslimer, kristne og hinduer mdes jvnligt for at tale sammen uanset om der er problemer eller ej. Andre aktiviteter kan vre fllesspisning og fodboldkampe mellem prster og imamer. I den forbindelse benyttede de lokale aviser p et tidspunkt muligheden for at se religion fra den sjove side. Man lavede tegninger, hvor der p prsternes mlmandstrje stod Jesus saves, mens der p imamernes stod Allah scores. Imamerne vandt 5-0. I det hele taget er det pointen, at man lrer hinanden at kende p tvrs af religionerne. Hvis der opstr problemer af religis eller kulturel karakter, s har man et sted, hvor man kan kommunikere og forsge at lse dem. Og efter sigende er en af gevinsterne, at kriminaliteten i Leicester er blandt de laveste i England. En af grundene til at dialogen fungerer s godt i Leicester kan vre, at ingen af religionerne kan siges at vre dominerende. Der er stadig flest kristne mennesker i byen, men p

64

grund af det store antal ikke-kristne bliver religionerne mere ligevrdige. I Leicester er der 28 moskeer, en del hindu- og sikhtempler og naturligvis mange kirker. Et af hindutemplerne er placeret i en tidligere kirke. Man er sledes ikke bange for at give plads til hinanden. Til gengld bragte man ikke de bermte Muhammed-tegninger i den lokale avis, Mercury. I stedet trykte man en blank side, fordi man ikke ville stde nogle af byens religise minoriteter. Som Andrew Wingate (Rdgiver for den anglikanske biskop i Leicester) sagde: Vi dyrker selvcensur, og det gr aviserne ogs. Aviserne i Leicester mener, at ytringsfriheden skal bruges ansvarligt. I Leicester ser det ud til, at det p grund af religionsdialogen er lykkes at skabe samhrighed i lokalsamfundet til trods for stor forskellighed. Det er en by, hvor der i hj grad finder et kulturmde sted. Byen har sikkert mange problemer at sls med, men som flge af fllesskab, venskab og ligevrdighed mellem religionerne er brodden taget ud af de traditionelle konflikter, som kan forekomme, nr kulturer og religioner mdes. Mske handler det langt hen ad vejen om den gamle sandhed: Samtale fremmer forstelsen.
OPGAVE U

Mange religioner stter sit prg p Leicesters hustage.

OPGAVE U
Ls artiklen Biskopper: Imam-mder mod terror (arbejdsark 4). Overvej flgende sprgsml: Tror du/I, at sdanne mder vil gre gavn? Er der nogen, der kunne tnkes at vre imod sdanne mder?

65

KULTURMDE

Unge fra Kashmir bliver stoppet af indiske sikkerhedsstyrker i byen Srinagar.

TEMA 5 KONKRETE KONFLIKTER


I konflikter mellem lande og kulturer er der ofte flere problemstillinger til stede. Der kan vre politiske rsager, ssom hvem der skal have magt og indflydelse. Der kan vre sociale rsager, fx fattigdom og nd. Der kan ogs vre konomiske interesser p spil, adgang til olie eller andre rstoffer. Endelig kan der vre religise rsager til, at en konflikt og mske endda en krig bryder ud.

66

De flgende eksempler rummer formentligt flere af de frnvnte rsager, men i denne sammenhng skal der fokuseres p den religise konflikt.

Indisk Kashmir
I den indiske del af Kashmir (som hedder Jammu og Kashmir) bor der 7,7 mio. mennesker (1991). 64 % af befolkningen er muslimer, mens 32 % er hinduer. Resten er sikher, buddhister og kristne. Muslimerne bor isr i den centrale del af delstaten omkring hovedstaden Srinagar, mens hinduerne hovedsageligt bor i det sydlige sletteland, Jammu.

Kashmir
Kashmir er et omrde, som ligger p grnsen mellem Indien og Pakistan. Overordnet set er der en konflikt mellem det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Konflikten har sine rdder i tiden omkring Englands storhedstid som kolonimagt. Englnderne besad Indien, som gik under betegnelsen The Brightest Jewel of the Imperial Crown. Indien var Englands stolthed. Op gennem frste halvdel af 1900-tallet mtte englnderne dog erkende, at de fik svrere og svrere ved at holde p deres juvel, Indien. Utilfredsheden voksede nedefra i det indiske samfund. Kolonien Indien var p dette tidspunkt sammensat sledes, at der var ca. 70 % hinduer og 25 % muslimer. Muslimerne var bange for, at de ville f det endnu vrre under et hinduistisk styre end under det britiske. Derfor krvede muslimerne at f deres egen stat. Efter 2. verdenskrig (1947) deltes kolonien i to selvstndige stater: Det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan.

67

KULTURMDE

IRA og Sinn Fein


IRA (Irish Republican Army) blev dannet i tiden omkring den irske frihedskamp 1918-21, hvor den spillede en afgrende rolle. I 1931 blev IRA forbudt og har siden kmpet videre i form af terroraktioner. IRA har en politisk del, et politisk parti, som gr under navnet Sinn Fein. Efter at fredsforhandlingerne begyndte i midten af 1990erne med IRA som deltager, voksede det skaldte Real IRA frem. Dette rigtige IRA nskede gennem bombesprngninger at holde liv i konflikten.

Dermed var problemerne dog ikke ryddet af vejen. De forskellige fyrster i den gamle koloni kunne selv vlge, hvilket land de ville hre til. I Kashmir var fyrsten hindu, til trods for at ca. 75 % af befolkningen var muslimer. Fyrsten i Kashmir nskede egentlig sin helt egen stat, men da Pakistan invaderede Kashmir, fik det hindufyrsten til at vlge Indien. Derved var konflikten en realitet. De mange muslimer flte sig tvunget ind under indisk overherredmme, og Pakistan kunne ikke bare se til fra sidelinjen. Det kom til kampe, som i frste omgang stoppede, da der i 1949 blev etableret en skaldt delingslinje tvrs gennem Kashmir. En mindre del af omrdet endte faktisk p kinesiske hnder, idet Kina er den nordlige nabo. Efterflgende har der vret krigshandlinger mellem Indien og Pakistan i 1965 og 1971. Den mest alvorlige konflikt mellem hinduer og muslimer fandt sted i 1989, hvor kidnapningen af en indisk politikers datter frte til, at over 100 muslimske demonstranter blev skudt af indiske styrker. Bag kidnapningen stod JKLF (Jammu and Kashmirs Liberation Front) en militant muslimsk gruppe, som nsker uafhngighed af bde Indien og Pakistan. I tiden op til i dag er der flere gange blevet raslet alvorligt med sablerne p grund af sprgsmlet om, hvad der skal ske med Kashmir. Det er i den forbindelse vrd at fremhve, at bde det muslimske Pakistan og det hinduistiske Indien i dag besidder atomvben. Alt i alt er der ingen tvivl om, at frygten for at blive undertrykt p grund af religionen er en af de vsentligste grunde til, at ingen af parterne nsker at give sig. Bde Indien og Pakistan prver at beskytte deres trosfller i det religist sammensatte Kashmir. Religionen har alts fet en meget central rolle i denne konflikt mellem to lande og to kulturer med forskellige sprog og levevis.

Nordirland
I Nordirland er der tale om en konflikt mellem katolikker og protestanter. Det er alts et sammenstd mellem to grupper inden for den samme religion, nemlig kristendommen. Ogs denne konflikt har sine historiske rdder. I forbindelse med reformationen i 1500-tallet valgte England protes-

68

tantismen, hvorimod Irland forblev katolsk. I 1603 gjorde England naboen Irland til en koloni. Som flge deraf var der mange englndere, der udvandrede til isr det nordirske omrde, hvor de fik tilbudt katolske jordbesiddelser. Af den grund er det blevet sdan, at ca. 60 % af befolkningen i Nordirland er protestanter, mens 40 % er katolikker. Efter rhundreders gnidninger blev Irland i 1921 en delvis selvstndig stat (endelig selvstndighed fik man frst i 1949) med katolicismen som den dominerende trosretning. Dog mtte man love ikke at gre krav p det protestantisk dominerede Nordirland, der blev knyttet tt sammen med Storbritannien (England). Den frste nordirske premierminister James Craig skulle efter sigende have sagt flgende om

Firerig dreng slr p tromme i forbindelse med Oranje-ordenens rlige march i Nordirlands provins Ulster den 12. juli.

69

KULTURMDE

Nordirland: En protestantisk stat for et protestantisk folk En provokerende udtalelse, men konflikten var tilsyneladende i frste omgang lst. I tiden efter 2. verdenskrig foregik der en vis undertrykkelse af katolikker i Nordirland. Fx skulle man have en ejendom for at kunne stemme det var der langt flere katolikker end protestanter, der ikke havde, hvorved de var sat uden for indflydelse. Katolikker havde de drligste boliger og de drligste jobs. Men de to religise grupper levede side om side uden kontakt med hinanden. Man gik ikke i de samme kirker og brnene gik ikke i de samme skoler. Man undgik hinanden, og der var i virkeligheden to kulturer, der levede tt op ad hinanden. I 1969 kom det til direkte borgerkrig, da protestanter

OPGAVE V
Ls artiklen Internationale citater: Nordirland (arbejdsark 5). Hvordan kommer man i flge artiklen videre i forsget p at skabe varig fred?

Mur i den sydlige del af Belfast, som viser nogle af IRAs faldne.

70

angreb katolske kvarterer, hvorefter katolikkerne svarede igen. Konfrontationen var et resultat af, at katolikkerne nskede mere indflydelse ved kommunalvalg det ville protestanterne ikke vre med til. I rene der fulgte blev britiske soldater sat ind, og konflikten blev optrappet med nedskydninger af katolikker, som fik IRA (Irish Republican Army) til at ty til terroraktioner i bde Nordirland og England. En voldsspiral var etableret med religionen som en vsentlig del af brndstoffet. Konflikten i Nordirland handler alts bde om nationalisme og tro. Den handler om, hvor man nsker at hre til og hvad man tror p. Hvert r d. 12. juli gennemfrer Oranje-ordenen en march gennem blandt andet byen Portatown. Denne march er et minde og en hyldest til protestanten Wilhelm af Oraniens (konge af England) sejr i 1690 over den katolske James 2. (tidligere konge af England). Marchen gr gennem katolske kvarterer og er derved for mange katolikker en klar provokation, hvilket har betydet, at det ofte er kommet til optjer i forbindelse med denne rlige march. P den mde spiller historien ind i religionskonflikten. Fra midten af 1990erne begyndte en langsom proces hen mod fred i Nordirland. Der blev oprettet et lokalt selvstyre, som har reprsentanter fra bde katolsk og protestantisk side. Der er blevet lsladt fanger fra begge lejre, og de britiske tropper er trukket tilbage. Et af de vsentligste problemer i fredsprocessen har dog vret at f IRA til at aflevere deres vben. Det skete i 2005, hvor Sinn Fein opgav vbnet konflikt som mulig strategi. Politikere, der forhandler om fred, gr uden tvivl ofte deres bedste, men sprgsmlet er, om ikke en langvarig fred frst indtrffer, nr protestanter og katolikker mdes fredeligt p gadeplan. Skellene skal ophves, sledes at brnene kan g i den samme skole, de voksne mdes i foreninger, unge protestanter gifter sig med unge katolikker osv. De to befolkningsgrupper skal med andre ord integreres, s religionen kommer til at spille en mindre rolle, nr man mdes. Det er i hj grad den udfordring, Nordirland str overfor i disse r.
OPGAVE V X Y

OPGAVE X
Sangen Sunday, Bloody Sunday handler om d. 30. januar 1972, hvor britiske faldskrmssoldater skd og drbte 14 katolikker i forbindelse med en borgerrettighedsmarch i byen Londonderry i Nordirland. Dagen blev efterflgende dbt Bloody Sunday.

Ls og analyser teksten til U2sangen Sunday, Bloody Sunday (arbejdsark 6).

Ls teksten og find passager, som fortller om begivenhederne 30. januar 1972. Find derefter passager, som kan kdes sammen med kristendommen. Vurder ogs, hvilken holdning U2 har til konflikten i Nordirland.

Lyt eventuelt til sangen, hvis det er muligt at f fat i den. Vurder, hvordan musikken understtter teksten. Sangen findes p U2albummet War.

OPGAVE Y
Der findes andre religise konflikter end de to nvnte. Find, i et leksikon eller andre bger p skolebiblioteket, information om konflikten i Palstina. Prv at sammenligne med konflikten i Nordirland og Kashmir. Hav srligt fokus p de religise rsager til konflikten.

71

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Kirke
Kirke betyder det som hrer Herren til. I Det nye testamente bruges ordet i betydningen forsamling (dvs. menighed) eller dem der er kaldt ud, dvs. dem der er kaldt ud og samlet af Guds ord.

Den kristne kirke i Europa


Den kristne kirke har eksisteret i 2000 r, og den har gennemget mange forandringer i lbet af disse r. Der findes flere retninger inden for kristendommen, og der findes retninger inden for retningerne. De to strste retninger er katolicismen og protestantismen. Katolicismen er strst i de sydeuropiske lande, mens protestantismen er strst i de nordeuropiske lande. Nogle lande kaldes kristne lande, fordi kirken og staten i mange r har vret tt forbundne sdan er det med de europiske lande. I Danmark og Europa har kristendommen i mange r vret den officielle religion og har samtidig haft en meget magtfuld status i samfundene. Harald Bltand omvendte sig selv og hele Danmark til kristendommen i r 960. Kirken er af stor betydning for millioner af mennesker bl.a. som religist fllesskab, som vrdifundament, som lokalt trosfllesskab og som reprsentant for kristendommen.
OPGAVE A

OPGAVE A
I boksen p s. 73 str nogle menneskers svar p, hvad kirken er for dem.

Diskuter udsagnene hvad er det egentlig, der bliver sagt.

Samtal i grupper eller i klassen om forskellige syn p kirken.

Religionskritik
At kritisere religion kan vre mange forskellige ting. Det kan fx vre, at stille sprgsmlstegn ved nogle af de regler eller fortllinger, der findes i religionen. Det kan ogs vre at forholde sig kritisk til den rolle, religionen har i samfundet eller at man forkaster al tanke om, at der kan findes noget guddommeligt. I dag kan man i vores samfund kritisere snart sagt alt,

72

Kirken kan have meget forskellige udtryk. Ofte hnger arkitekturen sammen med det omkringliggende milj.

Hvad vil det sige at vre kirke?


Kirken er et rum, som byder p samvr og oplevelser, der giver lft i forhold til hverdagen, og som str i modstning til en ellers flimrende, urolig virkelighed. Kirken er et sted hvor man finder ro. En oase, hvor den linere tid ophves, hvor vi kan synke indad, nedad og sge opad i n og samme bevgelse hver for sig og med hinanden. Vi behver ikke prstere, beskue eller forholde os. Vi kan bare vre, som vi er og mdes i ritualet, sangen og ordet. Og give os selv lov til at tro p krligheden, som den vigtigste kraft af alle. Kvindelig sognemedhjlper Kirken er det sted, hvor jeg er dbt, konfirmeret og gift, og hvor mine brn er dbt og konfirmeret. Det er ogs det sted, hvor jeg en dag skal begraves fra. Mandlig kirkegnger Kirken er mit helle. Kvindelig kirkegnger Kirken er et vigtigt historisk rum. Mandlig historiker Kirken er de kristnes hus. Kvindelig muslim

hvad man har lyst til og mulighed for. Men sdan har det ikke altid vret. I de fleste af de r den kristne kirke har eksisteret, har den vret meget magtfuld og ikke tolereret kritik. Det betyder, at enhver, der har stillet sprgsmlstegn ved kirken og religionen, har vret ude i et temmelig farligt rinde, der kunne koste dem livet. Frst omkring det 20. rhundrede, var der nogle, der for alvor vovede at sige religion og religisitet imod. Og i takt med at samfundene i Europa blev mere frie og demokratiske, steg kritikken af den herskende religion, kristendommen. Friheden og demokratiet betd nemlig, at kritikerne ikke lngere var truet p livet, nr de sagde deres mening.

73

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Kritik
Religionskritik: Kritikken er rettet mod religion og religisitet generelt. Kirkekritik: Kritikken er rettet mod den kristne kirke som institution og kan ogs vre rettet mod kirkens tolkning af kristendommen.

Oplysningstiden
Oplysningstiden er en periode i Europas historie fra ca. 17001800. I disse r opstod der en kritik af kirken og samfundet, bl.a. fra forskellige filosoffer. Filosofferne stillede ikke sprgsmlstegn ved, om der fandtes en gud, men var i stedet kritiske over for kirken og dens autoritet og rigdom. Tankerne med oplysning handlede bl.a. om, at det enkelte menneske skulle vre vidende og oplyst og sledes blive bedre i stand til at vre menneske i samfundet. Tidligere i historien har man ikke p samme mde tnkt mennesket som et individ, men mere som en del af et fllesskab. Derfor var disse tanker meget nye og anderledes. Magthaverne, kongen og kirken, var ikke begejstrede! Oplysningstidens tanker om det enkelte menneske og dets kritik af autoriteterne, har haft meget stor betydning for, hvordan de europiske samfund udviklede sig til demokratier. Oplysningstidens religionskritik handlede bl.a. om at kritisere religionens forestillinger om undere, mirakler, himmelfart osv. Sdanne forestillinger blev dmt ulogiske og ufornuftige. Samtidig blev kirken kritiseret for at vre alt for magtfuld og rig.
OPGAVE B

Autoritet
En autoritet er den, som har magten.

Enevlde
Enevlde betegner styreformen i de fleste europiske stater fra 1500-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. Den enevldige konge rder over hele statsmagten.

OPGAVE B
Hvorfor blev kirken i mange r ikke kritiseret? Skriv forskellige rsager ned og tal om dem.

Religion er menneskeskabt
Ca. 100 r efter oplysningstiden var der flere store religionskritikere i Tyskland. Ludwig Feuerbach (1804-72) var en af disse. Feuerbach mente, at behovet for en religion og en gud opstr, nr mennesker fler sig mislykkede eller ufuldkomne. Forestillingen om en gud, der styrer alt, hjlper p disse flelser, mente Feuerbach. En anden af de bermte tyske religionskritikere var Karl Marx (1818-83). Han var enig med Feuerbach, men tilfjede bl.a., at religionen var et udtryk for, hvor drligt samfundet fungerede. Marx betragtede religion, som noget mennesket havde opfundet for at kunne holde ud at leve i drlige sam-

Skriv i notatform ned, hvad oplysningsfilosofferne str for i deres religionskritik.

Findes der institutioner, der i dag er svre eller umulige at kritisere?

74

Filosoffer om religion
Marx har udtalt, at religion er opium for folket. Nietzsche (1844-1900) var en tysk filosof, der erklrede Gud for dd og kritiserede kristendommen.

OPGAVE C
Skriv med dine egne ord ned, hvad Feuerbach og Marx religionskritik gik ud p.

Diskuter deres synspunkter.

fund, hvor de blev undertrykt af overklassen. Nr livet i samfundet behandlede et menneske elendigt, kunne mennesket sge trst i religionen og tanken om himmerige. Marx religionskritik er derfor lige s meget en samfundskritik, og han mente, at den dag samfundet behandler alle mennesker lige og godt, vil religionen ikke lngere eksistere. Nr man hrer Feuerbach og Marx kritik i dag, synes den mske ikke at vre s voldsom, men da de fremsagde den i 1800-tallet, var den revolutionerende og for mange meget provokerende.
OPGAVE C

75

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

En af de danske guldaldermalere, Constantin Hansen, er ophavsmand til dette bermte maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling under vedtagelsen af Danmarks frste grundlov i 1849.

Ateisme
Som direkte modstning til religion opstod i 1800-tallet en religionskritisk bevgelse, som kaldtes ateisme. Ateisme betyder ikke-gud og ateister tror ikke p, at der eksisterer guder. Der findes mange forskellige ateister og derfor ogs mange grunde til at bengte, at der findes guder. En begrundelse er, at Gud ikke kan bevises det sande er det, vi faktisk kan se, hre og mrke.

En ny tid
I 1849 fik Danmark sin frste grundlov og samtidig med det, skete der store ndringer i samfundet. Alle mennesker blev principielt lige i politisk forstand. Det betd, at dem, de tidligere magthavere havde kaldt pblen, nu var en del af folket! Der blev gjort mange tanker om at vre et land og et samlet folk, som man bl.a. kan se ved de mange fdrelandssange, der blev skrevet i perioden.

76

Det er ogs med grundloven, at kirken blev til en folkekirke. Efter reformationen i 1536 blev kongen kirkens overhoved. Kongen overtog meget af kirkens jord og ejendomme, og kirken blev en statskirke. Ogs i dag er kirken en statskirke. Ordet folkekirke lyder dog noget anderledes og mere demokratisk end statskirke, fordi det betyder, at kirken er folkets kirke. I den nye grundlov var der paragraffer, der sikrede religionsfrihed og trosfrihed i Danmark. Det betd, at det enkelte menneske fik mulighed for at vlge, om man nskede medlemskab af folkekirken eller ej. Tidligere var de, der boede i staten, naturligt og uden sprgsml medlem af statskirken, men fra 1849 fik man alts en valgmulighed. Langt strstedelen af befolkningen nemlig 98 % blev dog ved at vre medlem af folkekirken.
OPGAVE D

OPGAVE D
Undersg hvad forskellen er p pblen og folket.

Hvorfor mener du, at man har haft brug for en kirke, der var en folkekirke? Begrund og diskutr i grupper eller i klassen.

Skriv en definition af ordene trosfrihed og religionsfrihed ned og snak om begreberne hvad er egentlig forskellen?

Hvad skal vi med religion og kirke?


Den voksende kritik af kirke og religion, samt vedtagelse af grundlov og demokrati, betd store omvltninger for kirken i det 20. rhundrede. Kirken og religionen blev noget, man kunne diskutere og stille sprgsmlstegn ved. Der opstod andre trossamfund, som kunne udfordre folkekirken, og samtidig blev det almindeligt at forholde sig kritisk til Gud, religion og kirke. Indtil 1975 havde det vret skolens opgave at forkynde kristendommen for alle brn i skolen. I 1975 blev forkyndelse kirkens egen sag og skolens opgave blev i stedet at give kundskaber om religion. Kirkerne var heller ikke s velbesgte. Man talte om de tomme kirker om sndagen og hvordan kunne kirken vre en folkekirke, nr folket ikke dukkede op? Samtidig blev flere andre religioner mere tydelige i Danmark. En del muslimske flygtninge og indvandrere kom til Danmark og medbragte deres tro, og flere og flere danskere rejste til udlandet fx til sten og tog en ny religion med hjem. Et sdant pres p kirken udefra betd, at der opstod et behov for, at kirken begyndte at fortlle folk, hvorfor den var

77

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

I sidste del af det 20. rhundrede talte man meget om de tomme kirker.

Sekularisering
Sekularisering betyder, at det hellige forsvinder ud af samfundslivet. Kirkens autoritet er ophvet og dens indflydelse p samfundet og det enkelte menneske, er begrnset. I sekulariserede samfund er der to verdener en religis og en ikke-religis, som eksisterer hver for sig. I ikke-sekulariserede samfund er faktisk alt omfattet af det religise (se ogs s. 47).

vigtig, og hvorfor det var vigtigt, at folk stadig var medlemmer af kirken. Kirken mtte ogs finde ud af, hvordan den forholdt sig til andre religioner og deres tilstedevrelse i Danmark. P trods af udfordringerne og kriserne forblev langt de fleste danskere medlemmer af folkekirken.

Stat og kirke
Stat og kirke er tt forbundet i Danmark. Prstene er ansat af staten og fr udbetalt deres ln af staten. Vi har en kirkeminister, der har tilsyn med kirken, og landets regent er selvskrevet medlem af kirken. Alle medlemmer betaler derudover kirkeskat. Samfundet flger mere eller mindre kirkeret ved at holde fri og lukket p kirkens helligdage. I dag diskuteres det meget, om kirken fortsat skal vre en statskirke eller om kirke og stat skal skilles ad. Da kirke og stat har vret t siden 1536 er det en stor diskussion og beslutning.

78

Kirken og religionen er i dag noget, man bde kan diskutere og stille sprgsmlstegn ved ogs inden for billedkunst. Ovenfor ses The Screaming Pope fra 1953, der er malet af den engelske kunstner Francis Bacon.

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

OPGAVE E
Ls artiklen af Jan Lindhardt (arbejdsark 1) og skriv ned, hvordan Gud beskrives og forsts af biskoppen.

Undersg artiklens fremstilling af, hvordan krlighed skal forsts og hvilken betydning det har i kristendommen.

Diskuter i klassen fremstillingen af Gud og krlighed i Lindhardts artikel.

Hvad kan kritiseres i artiklen?

TEMA 1 DEN RUMMELIGE FOLKEKIRKE

Teologi
Teologi er lren om og studiet af Gud og tro. Nr der findes forskellige teologiske retninger betyder det, at der findes forskellige syn p og tolkninger af religionen.

Indre Mission
Indre Mission er stiftet i 1861 og er en folkekirkelig missionsbevgelse. Indre Mission laver missionsarbejde, der nsker at genkristne samfundet, og har fokus p fromhed og levende, personlig tro. Indre Mission har et konservativt, fundamentalistisk syn p Bibelen og holder p kirkens gamle traditioner og vrdier.

Til gudstjenester i kirkerne, i menighedsrd, i debatbger og i medierne vil man kunne lse mange forskellige syn p troen i den danske folkekirke. Man vil ogs kunne lse forskellige syn p kirken. Det er fordi, at den danske folkekirke er kendetegnet ved, at der er plads til mange forskellige fortolkninger af kristendommen. Disse fortolkninger er lbende til diskussion. Der er en generel enighed om, at der skal vre plads til uenigheder, nr blot der er enighed om det grundlggende. Men det er ikke altid, at der er enighed om det grundlggende, og det er heller ikke altid, at der er enighed om, hvor rummelig folkekirken kan og skal vre.
OPGAVE E

Forskellige retninger
Prsterne i folkekirken er lige s forskellige, som alle andre mennesker er. Der findes et utal af mder at betragte og forst kristendommen og kirken p. Disse kaldes for teologiske retninger.

80

Forskellige teologiske bevgelser har spillet en rolle p forskellige tidspunkter i historien. Fx ser man i nutidens USA en styrkelse af den konservative teologi, hvor man vender tilbage til en fundamentalistisk form for kristendom, hvilket bl.a. har medfrt attentater p abortklinikker og lger, der udfrer abort. Herhjemme har vi ogs forskellige kristne, teologiske retninger og disse eksisterer side og side i den danske folkekirke, selv om de er uenige om mange ting. Som eksempler p teologiske retninger i folkekirken i Danmark er Indre Mission, Tidehverv, grundtvigianisme m.fl.
OPGAVE F

OPGAVE F
Undersg mere om, hvad Indre Mission, Tidehverv og Grundtvigianisme er brug leksika, bger fra skolebiblioteket og internettet.

Sammenlign de tre retninger.

Undersg ogs, hvad Indre Mission, Tidehverv og grundtvigianismen er blevet kritiseret for (arbejdsark 2).

Af og til kommer uenighederne meget tydeligt frem, fx nr nogle sager kommer i medierne. En prst ved navn Leif Bork Hansen har flere gange vret i medierne, fordi han har et srligt syn p, hvad der er hans pligt som prst og som menneske. Leif Bork Hansen har flere gange vret med til at skjule flygtninge, der egentlig er blevet udvist af Danmark, hvilket er ulovligt. Det har han gjort, fordi han flte, at det var det eneste rigtige, han kunne gre.
OPGAVE G

OPGAVE G
Ls artiklen om Leif Bork Hansen (arbejdsark 3) og forklar, hvorfor I tror, han handler, som han gr.

Prv at finde s mange argumenter som muligt for og imod Leif Bork Hansens handlinger og skriv dem ned.

Diskuter derefter i grupper eller i klassen, og afprv mange forskellige argumenter.

Skal man altid hjlpe mennesker p flugt?

81

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Tidehverv
Tidehverv er egentlig et dansk teologisk tidsskrift, men er ogs navnet p en retning inden for dansk teologi. Den frste udgave af tidsskriftet kom i 1926. Tidehverv mener, at mennesket intet selv kan gre for at f frelse, frelsen er alene Guds ansvar.

Homoseksuelle i folkekirken
Er tiden inde til kirkelige vielser af homoseksuelle, s der i kirken bliver ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle? Eller er vielser af homoseksuelle helt uforenelige med Bibelen? Et flertal i Folketinget vil ikke ndre lovgivningen og tillade kirkelige vielser af homoseksuelle, med mindre nsket kommer fra kirken selv og kirken er slet ikke sikker p, hvad den mener og nsker. Sprgsmlet om vielser af homoseksuelle i folkekirken er noget, der er blevet diskuteret meget og der er vidt forskellige holdninger til sagen. I dag kan homoseksuelle f velsignet deres partnerskab i kirken, hvis den enkelte prst nsker at foretage en sdan. Men de kan ikke blive gift/viet p samme mde, som heteroseksuelle kan. Selve vielsen kan alts ikke foreg i kirken. Man kan i stedet f vielsen ordnet p rdhuset og efterflgende blive velsignet i kirken. Nogle prster fra kirkens hjreflj er imod vielse af homoseksuelle. De mener, at Bibelen forbyder sex mellem to af samme kn, og at velsignelse af et gteskab udelukkende glder for mand og kvinde. Prster fra kirkens hjreflj (bl.a. Indre Mission og Luthersk mission) har udgivet en folder, hvor de videregiver deres holdninger til homoseksuelle: I hele Biblen fra 1. Mosebog til Johannes benbaring, kan vi se to elementer i den krlighed/seksualitet, som Gud accepterer. Den foregr 1) i gteskabet 2) mellem en mand og en kvinde. Al anden seksualitet, som falder uden for denne ramme, afvises af Biblen. I denne folder gres det meget klart, at homoseksualitet ikke er foreneligt med kristendommen og Bibelens ord, og at kirkelig velsignelse eller vielse er helt uacceptabelt. Homoseksualitet opfattes som forkert og unaturligt. Andre prster i folkekirken mener noget ganske andet. De mener, at Bibelens ord om homoseksualitet er forldede og tilhrer en tid og en kultur, som ikke er mere. Disse prster vil have, at kirken skal rumme alle mennesker bde heteroseksuelle og homoseksuelle:

Grundtvigianisme
Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning, der bygger p Grundtvigs opfattelse af kristendom. Grundtvig var prst, historiker, politiker, digter og pdagog og hans syn p kristendommen var mere positivt end tidligere tiders: Hans menighed skulle lre og hre om hbet i kristendommen og glden ved livet og opstandelsen.

82

Fundamentalistisk skriftsyn
Fundamentalistisk skriftsyn er, nr troende forstr deres hellige skrifter som helt sande og ufejlbarlige. Alle strre religioner har i dag tilhngere, som kan betegnes som fundamentalister.

OPGAVE H
Ls de to citater p s. 82 og 83 grundigt og diskutr, hvad de fortller om synet p homoseksuelle mennesker.

Der er ingen tvivl om, at sprgsmlet om en kirkelig velsignelse/vielse af bsser og lesbiske deler vandene i kirkelige kredse. Den kirkelige hjreflj har markeret sig klart i debatten og har truet med kirkesplittelse. Den henviser til skriften og traditionen. Men hjrefljen har ogs besvr med kvindelige prster og er alligevel forblevet i folkekirken. Under alle omstndigheder m hjrefljen gre op med sig selv, hvor meget den kan tle, og Folkekirken m tilsvarende finde ud af, hvad den vil. Det er uholdbart at fortstte den nuvrende praksis. Det er halvhjertet, at Folkekirken tillader bsser og lesbiske at vre prster i Folkekirken og at bsser og lesbiske kan f deres partnerskab velsignet i kirken hvis ikke man samtidig vedtager et autoriseret ritual og bne for registrering af homoseksuelle par i kirken"(Ivan Ebbe Larsen). Fra Danske prster og biskopper om kirkelige vielser af homoseksuelle Uenigheden om homoseksuelle i kirken er et godt eksempel p, hvor vidt forskellige holdninger, der rummes i folkekirken. Dog er netop sprgsmlet om homoseksuelles rettigheder i kirken noget, der virkelig splitter de to flje og hvor uenigheden mske en dag kan fre til splittelse.
OPGAVE H

Diskuter, hvordan I synes det passer med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen.

Hvordan kan uenigheden om homoseksualitet skabe stor splittelse i kirken?

Overvej og diskuter, om noget i Bibelen kan blive forldet og ikke glde mere?

Skriv en artikel for og en artikel i mod et vielsesritual af homoseksuelle i kirken. Ls artiklerne hjt for klassen og forhold jer til dem.

83

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

TEMA 2 KIRKEN I STATEN


Siden kristendommen kom til Danmark omkring r 1000, har kirke og stat vret hinandens konkurrenter, nr det handlede om magten i samfundet. Kirken havde den klare fordel at have gud p sin side. Efter reformationen i 1536 skete der en meget vigtig ndring i forholdet mellem stat og kirke: Kongen blev kirkens formelle overhoved, og staten overtog mange af kirkens ejendomme og meget af kirkens jord (hvilket var temmelig meget: 40 % af Danmarks landbrugsjord). Senere overgik al kirkens ejendom til staten. Med grundloven af 5. juni 1849 kom der helt konkrete bestemmelser om kirken og dens placering og rolle i staten. Med disse bestemmelser forpligtigede staten sig til at understtte kirken.

I grundlovens 6 str, at dronningen skal tilhre den evangelisk-lutherske kirke.

Folkekirken og grundloven
Grundloven, der er Danmarks forfatning, indeholder bl.a. syv bestemmelser om folkekirken og andre religionsforhold. Disse bestemmelser viser, hvordan staten i Danmark betragter kirken, men de er ogs udtryk for, at kirken er en statskirke, der er underlagt loven og det demokratiske styre. De syv paragraffer i loven lyder sledes: 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understttes som sdan af staten. 6. Kongen skal hre til den evangelisk-lutherske kirke. 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud p den mde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet lres eller foretages, som strider mod sdeligheden eller den offentlige orden.

84

68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nrmere ved lov. 70. Ingen kan p grund af sin trosbekendelse eller afstamning berves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Grundloven
En forfatning eller en grundlov indeholder de grundlggende bestemmelser for statens organisation og styre. Forfatningen indeholder love og rettigheder.

OPGAVE I

Stat og kirke i dag


Man m alts tro, som man vil i Danmark, men man er ikke tvunget til at vre medlem af noget trossamfund. Alligevel er der en srlig forbindelse mellem folkekirken og staten. Srligt 4 fortller, at folkekirken og den evangelisk-lutherske tro har en srstatus. Det betyder, at der ikke er religionslighed i Danmark. Det diskuteres i perioder bl.a. i kirke, politik og medier, om folkekirkens srstatus skal bibeholdes eller om stat og kirke helt skal skilles ad. Diskussionen handler bl.a. om:

Ls uddraget af interviewet med religionshistoriker Tim Jensen (arbejdsark 4), og skriv ned, hvad hans vigtigste pointer er.

Forsg derefter at argumentere for det modsatte synspunkt at kirke og stat fortsat skal vre forbundne og vurder hvilket argument, der er det strkeste.

manglen p lighed mellem trossamfundene religionen er for tt knyttet til stat og dermed politik folkekirken er en vsentlig og bevaringsvrdig del af dansk kultur og danske vrdier folkekirken egentlig er folkets kirke folkekirken er for rummelig til at vre en egentlig kirke folkekirkens betydning for de ca. 80 % af befolkningen, der er medlemmer
OPGAVE I

Argumenterne for, at kirken og staten fortsat skal vre forbundne, er mange og forskellige. At kirken og staten i mange r har vret forbundet er et hyppigt fremfrt argument: at Danmark kun kan forsts som Danmark, hvis det er knyttet til folkekirken og det vrdigrundlag, som kirken har. De to institutioner har vret en del af hinanden i s mange r, at hvis man skiller de to ad, delgger man dem begge.

85

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Gudstro i Danmark
Andel af danskere, der siger, at de tror p Gud er faldet drastisk fra 1948 til 2003. 1948 1970 1981 1990 1999 2003 80 % 60 % 53 % 59 % 62 % 62 %

Uden vrdi, holdning og tro, gr det ikke skriver biskop Jan Lindhardt, der sammen med mange flere, er fortaler for at stat og kirke er forbundet. Han mener, at staten vil g til grunde, hvis den ikke har (folkekirkens) vrdier at lne sig op ad.
OPGAVE J

Kirken i tal
Omkring 1850 var 98 % af den danske befolkning medlem af folkekirken. Der var s at sige ikke nogle alternativer de kom frst netop fra 1850erne og op gennem det 20. rhundrede. Kirken blev udfordret af kritik og af nye trossamfund, som kunne tilbyde noget andet end kirken.
OPGAVE K L M

Kilde: "Gudstro i Danmark i 50 r et tvrfagligt forskningsprojekt Morten Thomsen Hjsgaard m.fl.

OPGAVE J
Forhold jer til citatet af Jan Lindhardt: Uden vrdi, holdning og tro, gr det ikke. Hvad betyder det egentlig?

OPGAVE K
Lav et sjlediagram, der viser folkekirkens medlemstals fra 1990-2005 (arbejdsark 5).

Hvad viser diagrammet?

Diskuter forskellige bud p, hvorfor det ser ud, som det gr.

Diskuter, om I mener det kunne ndre sig og hvorfor/ hvordan?

86

OPGAVE L
Diskuter hvorfor antallet af danskere, der siger, at de tror p Gud er faldet s meget siden 1948.

I 2003 var 83,8 % medlemmer af folkekirken, mens 62 % tilkendegav, at de troede p Gud hvordan kan det hnge sammen? Kan man vre medlem af en kirke/et trossamfund uden at tro p Gud? Hvis ja: Diskuter hvilke begrundelser, der ellers kan vre for at vre medlem?

OPGAVE M
Ls artiklen Folkekirken gr fortsat tilbage og skriv ned i kort form, hvad sociologen og samfundsdebattren Henrik Dahl og teologen Kaj Bollmanns synspunkter er (arbejdsark 6).

Diskuter og sammenlign synspunkterne med jeres egne.

Lav jeres egen undersgelse i klassen (og evt. parallelklassen): Hvor mange er medlem af et trossamfund? Hvor mange er medlem af folkekirken? Hvor mange tror p en gud? Opstil resultatet i procenter og sammenlign med tallene p kopisiden.

87

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

TEMA 3
OPGAVE N
Diskuter og skriv ned, hvordan kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum gres mere moderne?

EN MODERNE KIRKE?
En kirke, der er 2000 r gammel, brer p mange traditioner og regler. Mange af dem er genkendelige og mske uundvrlige for dem, der kommer i kirken. Kommer man i kirken en gang i mellem, ved man nogenlunde, hvad der foregr, og det kan vre trygt at vide. Men der er ogs mange, der beskylder kirken for at vre umoderne og kedelig, og for ikke at henvende sig til dem. Det er naturligvis et rigtig stort problem for kirken, der er ndt til at have en menighed, der har lyst til at komme i kirken. Har kirken ingen medlemmer, s er der ingen kirke. Ogs i andre trossamfund, fx islam og jdedom, kan unge mennesker godt fle sig sat uden for det, som foregr ved de traditionelle gudstjenester gudstjenesterne kan virke gammeldags og kedsommelige. Nogle prster og kirker er get i gang med at gre noget ved sagen. De forsger at mde de unge og gre kirken til noget andet end det traditionelle. Andre mener, at kirken skal vre, som den altid har vret, s kirkebesget bliver en pause fra hverdagslivet.
OPGAVE N

Kom med konkrete tanker og ideer til en modernisering af kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum, skriv og tegn jeres ideer ned.

Kan der vre problemer ved at gre gudstjenester moderne? Diskuter og begrund. Sprg evt. fem forskellige mennesker og inddrag deres svar i jeres diskussion.

Folkekirken
Dronning Folketing

Kirkeministerium Biskop Provst Prst Menighed Stiftsamt Provstiudvalg Menighedsrd

Hvem har lavet kirken?


Ja, hvem har egentlig lavet kirken, og hvem bestemmer over kirken? I dagligdagen er kirken en institution, der er styret af politikere i Folketinget og embedsmnd i Kirkeministeriet. Der er centrale regler for, hvordan kirken skal fungere og der vlges et menighedsrd hvert fjerde r, der har ansvaret for den enkelte kirke. Menighedsrdet reprsenterer menigheden, dvs. brugerne af kirken. Derudover har biskopper, provster og prster ogs noget at skulle have sagt. Hver enkelt kirke fungerer derfor p sin egen mde, samtidig med at den flger visse flles regler.

88

De gamle regler, ritualer og traditioner, som findes i kirken, er opstet, mens kirken er blevet til. Nogle traditioner er meget gamle, fx brugen af Fadervor, som er en bn, der str i Det nye Testamente, og som menes at vre Jesus egen bn. Dben er ogs et af de meget gamle ritualer, og i kirken mener man, at dben er indstiftet af Gud selv. Andre traditioner har kirken taget til sig op igennem historien, fx at prsten prdiker over en tekst, at der synges flles salmesang, og at man bliver viet i kirken. Kirken er alts skabt af elementer fra de gamle tekster, traditioner, dogmer og trends i forskellige historiske perioder.
OPGAVE O

Udendrs gudstjeneste i Dyreborg Skov ved Faaborg.

OPGAVE O
Undersg de forskellige instanser i diagrammet p s. 88.

Diskuter, om folkekirken br forandre sig eller ej. Hvad ville vre godt/skidt ved det?

89

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Brorsons Kirke
Brorsons Kirke p Nrrebro i Kbenhavn laver gudstjenester og kirkelige arrangementer, der henvender sig direkte til brn og unge. Fx har kirken en gudstjeneste, der kaldes freestylegudstjeneste. Denne type gudstjeneste er tilrettelagt af og for unge mellem 13 og 17 r. Gudstjenesten bestr af happenings, bnneskrivning p SMS, forskellige aktiviteter rundt i kirkerummet, rap og hiphop mm. Der er bde plads til at tale sammen, til at tnde et lys for fred og til at samle tankerne. Kirken arrangerer ogs rockgudstjenester, hvor rockbands spiller og prsten taler mellem numrene. Selvom tilskuerne normalt klapper efter numrene, nr rockbands spiller, har kirken besluttet sig for at bibeholde den kirkelige tradition med ikke at klappe. Til gengld fr bandet normalt lov til at spille et par ekstranumre, nr gudstjenesten er forbi, hvor der gerne m klappes. Brn og unge i omrdet kan henvende sig til kirken, hvis de gerne vil vre med til at arrangere gudstjenester. Mange af ideerne til gudstjenesterne kommer sledes fra brnene/de unge selv. Sogneprsten, der startede kirkens initiativer for brn og unge, hedder Per Ramsdal og hans tanke er, at der i Brorson Kirke skal opst mder mellem brn og unges moderne og nutidige liv og kristendommen, der er en 2000 r gammel religion. Jeg er meget bevidst om, at vi ikke kan skrive Bibelen om, og det er der jo heller ikke nogen grund til at gre. Det 2000-rige gamle kristne budskab kan vi stadig bygge vores liv p, ogs her i et nye rtusind. Men det er vigtigt, at vi formidler dette budskab ind i den tid, vi lever i og ind i den kultur, vi har, og i det sprog, som vi taler. Ellers er der stor fare for, at budskabet ikke bliver modtaget. Fra Ungdomskirke ideer og inspiration fra Brorson Kirken af Per Ramsdal
OPAVE P

OPGAVE P
Diskuter initiativerne i Brorsons Kirke p Nrrebro.

Ls citatet af sogneprst Per Ramsdal, og diskuter, hvad det er, han mener. Er I enige? Begrund.

90

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Lov om anmeldelser af fdsler og ddsfald


1. Fdsler og ddsfald, der finder sted her i landet eller om bord p skibe eller luftfartjer, hvis frste ankomststed derefter er en dansk havn eller lufthavn, skal anmeldes til folkekirkens ministerialbger. 2. Anmeldelse af fdsel skal foretages af barnets forldre, for barn uden for gteskab af moderen. Stk. 2. Anmeldelse af ddsfald skal foretages af afddes gteflle, hvis samlivet bestod, og ellers af hans brn over 18 r eller af hans forldre i den nvnte rkkeflge.

TEMA 4 KIRKEN ET HUS I BYEN


I nsten alle byer i Danmark findes en eller flere kirker. Det betyder, at det almindelige mde med statskirken ofte foregr i en lokal sognekirke. Selv om sognekirken er en del af statskirken, er den ogs en selvkrende institution i byen. Den lokale kirke eller sognekirken har frihed til at vre sig selv og gre flere ting p egen mde. I hver kirke er der et menighedsrd, der er demokratisk valgt af borgerne i sognet. Menighedsrdet leder, sammen med sogneprsten, den lokale kirke, str for vedligehold, anstter personalet i kirken og er reprsentanter for sognets borgere. Et menighedsrd skal best af mindst seks og hjst femten medlemmer

Kirkens opgaver
Kirkens opgaver er mange, men frst og fremmest at forkynde den evangelisk-lutherske kristendom. Kirken skal ogs gennemfre de ritualer, som hrer til kirkens arbejde, fx gudstjenester, db, konfirmation, vielser og begravelser. Desuden

Krogstrup Kirke ved Frederikssund er opfrt i det 12. rhundrede.

92

str kirken for et administrativt arbejde vedrrende anmeldelser af fdsler og ddsfald i Danmark. Kirken skal ogs srge for, at selve kirkerummet og kirkens omgivelser vedligeholdes og renoveres.

Stavnsholt Kirke i Farum er tegnet af den bermte arkitekt Otto von Spreckelsen og bygget i 1981.

Prstens arbejde
En prst er uddannet teolog og det betyder, at han eller hun har lst teologi p universitetet og bagefter get p pastoralseminariet. Prsten leder og udfrer alle kirkelige handlinger og ritualer i kirken, str for gudstjenesterne og skriver prdikenerne. I samarbejde med menighedsrdet er det som oftest prsten, der er leder af kirken og derfor er den enkelte sogneprst en vigtig person for kirken og dens virke. En del af prstens arbejde er at have kontakt til det omgivende samfund, bl.a. ved at tilbyde hjlp til folk, som trnger til det. Prstens arbejde er derfor ogs at ve sjlesorg og at samtale med mennesker. En prst har tavshedspligt.

93

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Sammen med dben udgr nadveren den evangelisk-lutherske kirkes hellige ritualer.

En stor del af prstens arbejde er alts offentligt og synligt gudstjenester, kirkelige handlinger, konfirmandundervisning mm. Men en del af prstens tjeneste foregr ogs mere bag kulissen, fx ved sygebesg, samtaler, hjemmealtergang.

OPGAVE Q
Ls artikel Kirken lever ikke kun om sndagen(arbejdsark 7). Hvad betyder artiklens overskrift?

Hvad er kirken for et hus?


Kirken er et sted for kristne, der nsker at deltage i traditioner og ritualer forbundet med den kristne tro. Det er et hus for dem, der nsker at f forkyndt kristendommen og derfor er kirken Guds og menighedens hus. Men det kan ogs vre meget mere. Mange kirker har mange aktiviteter og fungerer p mange mder som forsamlingshus. Der kan vre brneog ungdomsaktiviteter som klub, kor og cafmder og der kan vre babysalmesang for forldre og deres sm brn. Flere kirker arrangerer ogs foredrag og forskellige kirkekoncerter.
OPGAVE Q

Hvorfor gr kirken sig disse anstrengelser for at f folk i kirken?

Diskuter, om kirkens aktiviteter er gavnlige og/eller skadelige for kirken. Forsg at finde argumenter for begge dele.

94

Andre former for trossamfund i landskabet


I Danmark er der over 80 forskellige godkendte trossamfund. Nr et trossamfund er godkendt, har det bl.a. ret til at vie medlemmerne. Langt strstedelen af de godkendte trossamfund er kristne under en eller anden form. Det strste kristne trossamfund er dog folkekirken. Men der er naturligvis ogs andre godkendte religioner i Danmark, og mange af disse holder til i deres bedehuse. De to strste trossamfund efter kristendommen er islam og jdedommen. Mange steder i landet findes der moskeer, men indtil videre kun en enkelt, der er blevet bygget som moske. Den ligger i Hvidovre og tilhrer trossamfundet Ahmaddiya, der dog af mange opfattes som ikke-muslimer. Oftest har moskeer til huse i villaer, lejligheder, gamle forretningslokaler o.lign. og fremstr udadtil ikke som moskeer. De fungerer frst og fremmest som bederum, men de danner ogs ramme om religis undervisning, vielser, sammenkomster og begravelser. I de fleste moskeer er en imam tilknyttet. Imam er betegnelsen p den, der leder bnnen. Det kan vre enten en af de ldste og erfarne i meningheden eller en srligt uddannet imam, kaldet en retslrd imam. En imam holder prdikener i forbindelse med fllesbnnen, fredagsbn og kan vejlede menigheden i den islamiske livsfrelse. Imamen kan ogs holde koranskole, hvor han lrer brn og voksne af begge kn at lse Koranen p arabisk. De danske jder har i dag kun en synagoge i Danmark, som findes i Kbenhavn. Synagogen besges af jder fra hele landet. Det jdiske samfunds religise overhoved, overrabbineren, str for de religise ritualer ssom omskrelse, bryllup og begravelse. Derudover underviser og vejleder han i religise sprgsml. Ordet synagoge betyder forsamlingshus. Synagogen er alts bde et religist og et socialt hus. Der er gudstjeneste tre gange om dagen, men langt de fleste mennesker kommer til gudstjenesten lrdag morgen. Efter denne gudstjeneste er der ofte fllesspisning og samvr.
OPGAVE R

OPGAVE R
Besg den lokale kirke og/eller moske (om muligt synagoge eller tempel). Undersg hvad der foregr, hvem der kommer der, hvordan der ser ud og hvad der foregr (arbejdsark 8).

95

LAD DIG FRISTE OG ...


Hvad er fristelse?
En fristelse er normalt noget attraktivt. Mennesker fristes af forskellige ting, som de godt kunne tnke sig, enten fordi de mangler det, de fristes af, eller fordi man vurderer, at den pgldende ting kan gre livet bedre for n. Modsat forbindes fristelser ogs ofte med noget drligt. At falde for en fristelse kan fre n p afveje og f negative konsekvenser. Kan man slet ikke styre sig i forhold til de fristelser, man mder p sin vej, hedder det sig, at man er blevet slave af sit eget begr. Og at vre begrlig opfattes almindeligvis ikke som noget positivt. Faktisk minder det mere om det, man i middelalderen kaldte ddssynder. Nogle af de mest typiske ting, mennesker begrer, er: penge, magt, lykke, tryghed, krlighed, sex, opmrksomhed, mad, forbrug mv. Sledes er der inden for de seneste r opstet et nyt begreb i dansk sprog powershopping som dkker over, at man p rekordtid bruger et hav af penge p ting, som ofte er ligegyldige for n. Et af de tydeligste eksempler p dobbeltheden i begrebet fristelse kunne for nogle r siden ses i en reklame fra isfirmaet Frisko, der lancerede en ny serie af is, som var navngivet efter middelalderens ddssynder. Mange mennesker fristes med jvne mellemrum til at kbe en is, fordi det giver en behagelig kulde i munden p varme sommerdage, og fordi is tilfrer kroppen sukker, der smager sdt og godt. Samtidig ved de fleste udmrket, at is ogs er usundt pga. sukkeret, og fordi nogle is samtidig indeholder fedt. I vrste fald kan overdreven indtagelse af sukker og fedt nemlig fre til bde sygdom og dd.
OPGAVE A

Isreklame fra Frisko, som spiller p ideen om de syv ddssynder.

OPGAVE A
Giv i fllesskab eksempler p, hvad I hver isr har vret fristet af og fet eller ikke fet.

96

Romeo og Julie
I Verona i Italien boede for mange r siden to meget rige og ansete familier (Capulet og Montague), som af grunde, der havde fortonet sig, var blevet s ddeligt uvenner, at de, der stttede hver af familierne, ikke kunne frdes p gaden uden at rbe skldsord efter hinanden. Ved en stor fest hos familien Capulet blev familierne imidlertid viklet ind i hinanden. En af de inviterede havde nemlig taget snnen fra familien Montague med til festen, fordi Romeo, som han hed, var vildt forelsket i en af de piger, som ogs var inviteret. For ikke at blive opdaget havde Romeo og nogle af de andre unge mnd taget halvmasker for ansigtet, hvilket ikke var ualmindeligt ved sdanne fester p den tid. S kunne man nemlig gre kur til pigerne uden at tabe ansigt, hvis de skulle g hen og afvise n.

Der er kun en mde at slippe af med en fristelse at give efter for den. Oscar Wilde, irsk forfatter 1854-1900.

97

LAD DIG FRISTE OG ...

Plakat for moderne filmversion af Shakespeares gamle drama om Romeo og Julie. Baz Luhrmanns: Romeo + Juliet fra 1996.

Romeo var dog drligt kommet ind til festen, fr han blev slet af en anden og langt dybere forelskelse i en pige, som dog hurtigt viste sig at vre datteren i familien Capulet, hvilket umiddelbart gjorde hans forelskelse umulig. Alligevel flirtede han hele aftenen med hende, s hun kom til at fatte sympati for ham. Da festen sluttede kunne Romeo ikke f sig til at g hjem. Han ville vre sammen med sin nye krlighed. Derfor vendte han om og klatrede over muren, der lb rundt om familien Capulets bolig. Fra haven kunne han gennem vinduet se Julie, som stod og pressede sin kind mod ruden. Lidt efter kom hun ud p balkonen, hvor hun stod og kiggede lngselsfuldt op mod stjernerne, mens hun sukkede. Romeo kunne fornemme hendes ndedrt og flte, at hun p forunderlig vis gik i et med hele universet, der forenede dem. Hans lyst til hende voksede, og han havde svrt ved at styre sig. S da Julie efter lidt tid pludselig erklrede sin krlighed til ham ud i den mrke nat, gav han sig straks til kende. Frst blev hun selvflgelig forskrkket og var ved at afvise ham, men forelskelsen overmandede hende, og de talte sammen til daggryet nrmede sig. Og inden de skiltes, havde de aftalt at gifte sig allerede nste dag. P vejen hjem rundede Romeo det nrliggende kloster for at f en munk, han kendte, til at forest brylluppet. Det lykkedes, og den flgende dag blev de viet i al hemmelighed. Senere samme dag mdtes en gruppe slgtninge fra hver af de to familier tilfldigt hinanden p gaden og kom op at skndes. Det udviklede sig s voldsomt, at Julies ftter, Tybalt, slog Romeos bedste ven, Mercutio, ihjel p ben gade. Umiddelbart efter kom Romeo selv forbi stedet, og han blev selvflgelig chokeret over, hvad der var sket. Alligevel forsgte han, pga. sit nye slgtskab med familien Capulet, at gyde olie p vandene og isr fordi han vidste, at Julie holdt meget af sin ftter. Det endte dog med, at situationen eskalerede, fordi vennerne p begge sider piskede stemningen op. P den mde kom Tybalt og Romeo ogs i kamp, hvorved Tybalt blev drbt af et std fra Romeos krde. Den store tumult havde selvflgelig fet nogen til at alarmere fyrsten og hans soldater, som kom og genskabte ro og

98

orden. Ogs de to familier ankom, og begge var de chokerede over, hvad der var sket. Efter en kortlgning af sagen, dmte fyrsten Romeo til forvisning fra Verona, inden nste dags morgen. Han ville aldrig igen se ham inden for byens mure. Udvisningen var en katastrofe for Romeo, fordi det betd, at han ikke lngere kunne f sin elskede at se. Det gjorde ham fortvivlet og modls, hvorfor han var parat til at tage sit eget liv, hvilket munken dog fik talt ham fra. I stedet klatrede han, da mrket faldt p, igen over muren til familien Capulets ejendom for at tage afsked med Julie. Det blev en hed afsked, som varede hele natten. F dage efter, at Romeo havde forladt byen, erklrede Julies far, at han havde fundet en mand af bedste familie til hende, da det var p tide, hun blev gift. Julie blev chokeret over oplysningen og prvede af alle krfter at tale sin far fra hans forehavende. Hun ville ikke tvangsgiftes men leve sit liv med den, hun elskede, og som hun jo allerede var gift med. Det kunne hun dog ikke sige noget om, hvorfor hun prvede med alle mulige andre undskyldninger bl.a. at man ikke kunne holde en gldesfest, nr der lige havde vret ddsfald i familien, og nr den dde end ikke var blevet begravet. Ingenting bed dog p faderen, og brylluppet blev fastsat til den flgende uge. I sin fortvivlelse sgte Julie rd hos munken, som straks lagde en plan. Dagen fr sit bryllup skulle Julie drikke en bedvelsesvske, som munken gav hende. Den ville f hende til at se dd ud i 28 timer. P den mde ville brylluppet ikke kunne gennemfres, og Julie ville blive anbragt i familiens mausoleum p kirkegrden. Her tilbd munken at bryde ind om natten, nr hun vgnede, og smugle hende ud af byen, s hun kunne blive forenet med Romeo. Han lovede samtidig at give Romeo besked, s han kunne forberede sig p det gldelige gensyn. Om end Julie var noget skeptisk ved at skulle indtage bedvelsesdrikken hun kunne jo ikke med sikkerhed vide, om munken var i ledtog med hendes forldre og i stedet havde puttet gift i flasken gik hun med p munkens plan. P dagen for brylluppet l Julie som dd, da hendes tjenerinde kom ind for at vkke hende og gre hende klar til bryl-

Bryllup
Paulus beskriver i sine breve, hvordan gteskabet gr mand og kvinde til et kd, dvs. hvordan mand og kvinde i gteskabet bliver forbundet. I den katolske kirke er bryllup et af i alt syv sakramenter, dvs. hellige handlinger. I den evangelisklutherske kirke anses det dog ikke for at vre et sakramente, da det ikke menes at have indflydelse p troen.

99

LAD DIG FRISTE OG ...

Krlighed
Krlighed forbinder mennesker. Det kan den gre p forskellig vis, og man kan derfor ogs tale om, at krlighed kommer til udtryk p forskellig vis: erotik, venskab, forelskelse, familiebnd, krlighed til viden (filosofi), medmenneskelighed osv.

Modsatte side: En meget bermt scene fra Shakespeares skuespil, Romeo og Julie, er den skaldte balkonscene, hvor Romeo klatrer op til Julies vrelse, og de bliver forelskede. Denne tegning viser scenen i en ldre teateropfrelse i Royal Court Theatre i London.

luppet. Det vakte selvflgelig stor opstand og postyr, at bruden af uforklarlige rsager var afget ved dden p selve bryllupsdagen, men der var ikke andet at gre end at bringe hende ned i familiens mausoleum ved siden af hendes ftter. Rygtet om Julies dd lb imidlertid hurtigere end munkens meddelelse til Romeo om, at det hele blot var en hemmelig plan. Den budbringer, munken havde sendt af sted, blev nemlig overfaldet og drbt af landevejsrvere, hvorfor han aldrig nede frem. I stedet fortvivlede Romeo, da han hrte, at hans elskede var dd. Han flte ikke, der var mere at leve for og kbte en flaske gift af den apoteker, han boede til leje hos. Derefter besluttede han at ville tage en sidste afsked med sin elskede, inden han drak flaskens indhold og lagde sig til at d ved siden af hende. Om natten listede Romeo sig ind i byen og kom hurtigt til kirkegrden. Mens han var ved at bryde dren til mausoleet op, blev han anrbt. Det var den mand, som Julie skulle have vret gift med, der ogs var ude ved graven for at lgge blomster og srge. Paris, som manden hed, ans af gode grunde Romeo, som han ikke kendte, for at vre ligrver og drog straks sin krde, men da Romeo var en fremragende fgter, tabte Paris kampen og dde. Derefter kunne Romeo uhindret bryde ind i mausoleet og tage afsked med Julie. Han erklrede her sin krlighed en sidste gang, kyssede hendes lber og lagde sig p gulvet ved siden af hende, hvorefter han drak giften og dde. Kort tid efter ankom munken til kirkegrden for at lukke Julie ud af mausoleet, og han blev noget forskrkket over at se, at dren allerede var brudt op, og at der brndte lys i mausoleet. S opskrmt var han, at han slet ikke s den dde Paris, men han tog sig fortvivlet til hovedet, da han s Romeo ligge livls ved siden af Julie. I samme jeblik begyndte Julie at rre p sig. Munken forsgte at aflede hendes opmrksomhed, men det lykkedes ikke. Da hun s den dde Romeo p gulvet, skreg hun af smerte, trak sin daggert frem og begik selvmord, inden munken kunne n at reagere. Tragedien var total. I det samme hrte munken stj uden for mausoleet og gik ud. Paris havde haft en vbner med ud til kirkegrden, men han havde ikke kunnet n at gribe ind under kampen mellem

100

LAD DIG FRISTE OG ...

OPGAVE B
Drft i mindre grupper de forskellige former for fristelser, der er i historien, og afgr i fllesskab, hvad bagsiden af de enkelte fristelser er, hvis der er en sdan.

Diskuter det realistiske i, at en ulykkelig forelskelse kan fre til selvmord.

Sammenhold billedet p s. 101 med teksten og diskuter, om der er en sammenhng mellem begreberne forelskelse, forfrelse og fristelse.

Paris og Romeo, hvorfor han i stedet var lbet efter hjlp hos fyrsten, der nu ankom til kirkegrden sammen med reprsentanter til de to stridende familier. Da sagens rette sammenhng efter munkens forklaring gik op for de to familier, blev de fyld af sorg og var utrstelige. De havde totalt mistet livsmodet og kunne ikke se mening med noget som helst. Den situation udnyttede fyrsten imidlertid til at formidle en forsoning mellem familierne, som i hans jne kun havde den mulighed i fllesskab at dyrke mindet om deres afdde brn. Da det tidligere fjendskab mellem dem heller ikke lngere gav mening, gjorde de som fyrsten foreslog og rejste hver isr et minde om den anden families barn.
OPGAVE B

Fristelse: begr efter det gode liv


I balkonscenen i fortllingen om Romeo og Julie str der, at Romeos begr efter Julie blev forget, fordi han flte sig forbundet med hende gennem ndedrttet. I religionspsykologien siger man, at ordet begr dkker over den lyst et menneske har til at realisere det gode liv. Som menneske lnges man med andre ord efter det, man ikke har, hvis det vurderes som godt. Man kan ogs sige det p den mde, at mennesket tit fler, at det mangler noget, for at livet kan opleves som perfekt. Denne mangel udlser et behov, som kan tilfje livet strre nydelse. Og behovet affder et begr mod det, som man tror, vil give n tilfredsstillelse. Derefter kan man s udfre de handlinger, der skal til for at skaffe n det, man begrer eller fristes af.

Skriv hver isr et bud p, hvad forskellen p de tre begreber er.

Diskuter, om det altid er ndvendigt med en voldsom tragedie fr en forsoning kan komme i stand.

Djvelens Advokat
I filmen, Djvelens Advokat, fra 1997 spiller Keanu Reeves en ung lovende advokat, der, pga. sin succes som anklager i en lille provinsby, pludselig fr et tilbud fra et stort advokatfirma om at komme til New York, hvor en storslet karriere venter ham. Ud over selve jobbet frister advokatfirmaet Kevin, som den unge advokat i filmen hedder, med en meget hj ln,

102

Den unge succesrige advokat str sammen med sin kommende chef p en slags terrasse uden gelnder hjt oppe over New Yorks gader. Scenen henviser til Djvelens tredje fristelse af Jesus p taget af templet i Jerusalem, hvor Djvelen prver at lokke Jesus til at kaste sig ud fra taget for at se, om Gud vil redde ham.

Fra Mangel til Det gode liv


Mangel

anerkendelse, magt, en stor luksuris lejlighed, dyre biler samt en rig omgangskreds med mange smukke kvinder. Dette fremgr af en jobsamtale som Kevin er til hos firmaets magtfulde leder John Milton spillet af Al Pacino. Jobsamtalen finder sted p toppen af firmaets skyskraber i New York, og stedet virker nrmest sygeligt, da der ikke er opsat nogen form for gelnder omkring det terrasselignende sted. Gr man for langt ud til kanten hvilket Milton hele tiden gr er der alts stor risiko for at falde ned og sl sig ihjel. Pointen med denne scene er at bringe tankerne hen p fortllingen om fristelsen af Jesus i rkenen fra bl.a. Lukasevangeliets kapitel 4. Her er Jesus get ud for at vre alene i rkenen, s han kan koncentrere sig om at lade mentalt op til sin store missionsopgave, der skal f folk til at tro p Gudsriget. Efter 40 dages koncentration fr han besg af Djvelen, der forsger at lokke ham over p sin side i stedet for p Guds. Det gr han bl.a. ved at stille ham en rkke goder i udsigt. Men selv om Jesus p det tidspunkt er tynget af sult og trst, modstr han Djvelens fristelser og sender ham vk. I Bibelteksten er pointen bl.a., at man som menneske hele tiden skal vurdere de muligheder, man stilles overfor og tnke sig godt om, inden man vlger, hvad man vil.

Behov Begr Handling Nydelse Det gode liv

Feed back = Ny oplevelse af mangel

103

LAD DIG FRISTE OG ...

Milton med sin datter Christabella. Senere lader han hende ligge helt ngen p sit skrivebord, som et offerlam p alteret, for at friste den unge succesrige advokat, Kevin. Formlet med det rituelle samleje er at skabe et rigtigt djvlebarn, idet Kevin, uden at vre klar over det, er Miltons sn og dermed Christabellas bror.

Det samme gr Kevin i filmen. I sin fantasi gennemgr han det scenarium, der vil udspille sig, hvis han siger ja til det fristende tilbud. Hans kone Mary Ann (Charlize Theron) vil vre ellevild af begejstring, fordi de s vil kunne gre alt det, de har drmt om. Og selv vil han vade fra den ene succes til den anden, blive bermt og tjene stadigt flere penge. Men i forlngelse af disse positive tanker begynder de negative at tage over. Arbejdet vil komme til at tage s meget af hans tid, at der kommer problemer i gteskabet. Af den grund vil der vre risiko for, at han forelsker sig i en anden kvinde, hvorfor det kan ende helt galt for ham. Og for at stte hovedet p smmet fortller hans fantasi ham, at lederen af det store firma i virkeligheden er hans ukendte far, som er i ledtog med selve Djvelen, og som kun er ude p at lokke ham i en flde. Den gr ud p, at f ham til avle et barn med sin egen sster den sknne advokatkollega Christabella der spilles af danske Connie Nielsen. Denne afgrende scene udspiller sig p faderens kontor. Milton har arrangeret sit skrivebord som et

104

alter og fet Christabella til at lgge sig fristende til rette for Kevin, s det rituelle samleje kan finde sted i faderens psyn. Lykkes det, vil Kevin for alvor miste sin sjl, mens Milton har formet at fre sin djvelske slgt videre gennem sine egne brn. P den mde fr filmen nsten mytisk karakter p samme mde som fortllingen om Romeo og Julie.
OPGAVE C

OPGAVE C
Afdk i fllesskab, hvad det er for fristelser, som hovedpersonen i sin fantasi forestiller sig at blive udsat for.

Fristelser i Bibelen
I Bibelen optrder begrebet fristelse ofte som en prvelse, hvor Gud vil teste, om de troende er trofaste mod ham. Den frste fristelse, man hrer om i Bibelen, str allerede i skabelsesberetningen, hvor Gud forbyder Adam og Eva at spise af et bestemt tr i Edens Have. Den fristelse var, som det fremgr af historien for stor for menneskerne. Derfor opfattes mennesket i kristendommen som syndigt. Det kan ikke af egen drift lade vre med at vende ryggen til Gud og leve p en anden mde end den der er Guds vilje. Mange af fortllingerne i Det nye Testamente er skrevet som modfortllinger til historier i Det gamle Testamente. Det var en af mderne, hvorp de kristne op gennem tiden har forsgt at vise, at jderne havde misforstet forholdet til Gud. Modfortllingen til syndefaldsmyten, som historien om Adam og Eva kaldes, er fortllingen om Jesus i rkenen. Ved at modst de fristelser, som Djvelen her udstter Jesus for, bliver han et modbillede til Adam og Eva og dermed en slags forbillede for alle kristne. P samme mde som Jesus modstod fristelserne, skal alle andre ogs gre det netop fordi fristelser i den jdisk/kristne forstelse af tilvrelsen altid har en negativ bagside. Af samme grund udgr fristelserne ogs en vsentlig del af den centrale kristne bn: Fadervor. Fadervor er iflge Bibelen lavet af Jesus selv og givet til de troende som den eneste bn, der er ndvendig at bede for en kristen. Her hedder det bl.a.: Led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. I bnnens logik er der, som det ses, en tydelig sammenhng mellem fristelser og ondskab. Fristelser frer til ulykke

Diskuter risikoen for, at de ulemper, som hovedpersonen forestiller sig, er reelle.

Se evt. filmen, Djvelens Advokat, og diskuter, hvad I mener, der fr den unge advokat, Kevin, til at afst fra at forsvare og f frikendt en anklaget, som han fler sig overbevist om er skyldig.

Ls folkevisen Agnete og Havmanden (arbejdsark 1). Afdk i mindre grupper, hvad det er, der frister Agnete til at flge havmanden, og hvad det senere er, der fr hende til at forlade ham igen, samt hvilke konsekvenser det fr.

105

LAD DIG FRISTE OG ...

OPGAVE D
Undersg i diverse leksika (bl.a. et symbolleksikon) og p nettet den symbolske betydning af begrebet vej/vejen og find ud af, hvordan forskellige bud p den rette vej forholder sig til de fristelser, som tilvrelsen byder p.

Mdsatte side: Illustration fra 1300-tallet af de tre fristelser, som Djvelen udstter Jesus for i rkenen.

og ondskab, og derfor beder de troende om at undg diverse fristelser. Indirekte str der i bnnen, at det er Gud, der anlgger den vej, de troende bevger sig p gennem livet. Derfor er det ogs op til Gud, om de troende skal ledes i retning af fristelserne eller uden om. Derimod kan man ud af bnnen se, at man inden for kristendommen er bevidste om, at det er det enkelte menneske, der selv afgr, om det vil falde for de forskellige fristelser, det mder p sin vej eller lade dem ligge og afst. Det er bl.a. det, fortllingen om Jesus i rkenen skal hjlpe til. Ud over fortllingen om fristelserne i rkenen er der ogs et par centrale fortllinger i Det gamle Testamente, hvis hovedpersoner bl.a. er tnkt som forbilleder for de troende. Den ene er fortllingen om Abraham, der af Gud fr besked p at ofre sin eneste sn, og den anden er fortllingen om Job, der ender som en brik i et vddeml mellem Gud og Djvelen og bliver udsat for alverdens lidelser. I disse to fortllinger indgr der ikke umiddelbart fristelser, som vi normalt forstr dem, men i jdisk/kristen forstand handler disse fortllinger om den grundlggende fristelse nemlig den om at vende Gud ryggen og dermed gre sig skyldig i synd. Synd betyder netop at vende Gud ryggen og ramme ved siden af det kristne m. I begge fortllinger udstter Gud sine to udvalgte for umenneskelige prvelser i den frste gennem en ordre, i den anden ved at lade Djvelen lege kispus med Job, s han udsttes for alle tnkelige lidelser bortset fra dden. Han mister brn, husdyr, slaver og hele sin formue og udsttes for alverdens sygdomme, hvorefter hans venner ogs undsiger ham. Pointen i begge historier er imidlertid at bde Abraham og Job klarer prvelserne Abraham ved at adlyde Guds ordre, hvorved han ender med at f lov at beholde sin sn i live, Job ved at fastholde sin tro p Gud, hvorved han fr alt, hvad Djvelen har taget fra ham, tifold tilbage.
OPGAVE D

106

LAD DIG FRISTE OG ...

TEMA 1 FORELSKELSE FRISTER!


De fleste unge og voksne har prvet at vre forelsket, og alle er enige om, at det er en dejlig flelse, men ogs at den har en tendens til at fordreje hovedet p n. Et ordsprog siger ligefrem, at forelskelse eller krlighed gr blind. At vre forelsket vil sige, at vre tiltrukket af et andet menneske i en sdan grad, at man ikke kan f vedkommende ud af hovedet igen. Og man er ofte villig til at gre alverdens ting, som man ellers ikke ville have gjort, for at vkke den elskedes opmrksomhed, s forelskelsen kan blive gensidig. Hvad det er, der udlser en forelskelse, er der ingen, der ved. Biokemikere mener godt nok, at de kan registrere en bestemt sammenstning af stoffer i hjernen, nr man er forelsket, men der er ikke mange, der finder forklaringen om krlighed som biokemi hverken srlig romantisk eller poetisk. De fleste, som har prvet at vre forelsket, beskriver det nrmest som om, forelskelse er noget, man bliver ramt af. Den kan sl ned i n som lyn fra en klar himmel, hvilket i et andet ordsprog kommer til udtryk, nr man siger, at der var tale om

108

krlighed ved frste blik. Andre gange kan man have jvnlig omgang med en person gennem lngere tid uden at registrere noget, hvorefter man pludselig ser noget nyt i personen, som man ikke har lagt mrke til fr, og som gr n forelsket og rundt p gulvet. I den forbindelse taler man om at vre blevet ramt at Amors pile. I princippet siger man, at krligheden er grnsels. Man kan blive forelsket i hvem som helst uanset nationalitet, hudfarve, alder, tro, social status og kn, men i praksis viser det sig ofte at vre anderledes. Mange m sande at ordsproget om, at lige brn leger bedst, er rigtigt. Og svel litteratur som film er fyldt med fortllinger om ulykkelig krlighed, hvor to elskende af forskellige grunde ikke kan f hinanden. Det vre sig en rig og en fattig, en gammel og en ung, to af samme kn, to af forskellig race eller forskellig tro. Typisk handler disse fortllinger p samme mde som i Shakespeares skuespil om Romeo og Julie om, at de elskendes baggrund og milj er for forskelligt til, at deres samliv kan fungere, hvorfor forelskelsen m bryde sammen eller de elskende m bryde med hinanden. Forelskelsen og krligheden har alts ogs en bagside nemlig skilsmisse og krestesorg.
OPGAVE E

OPGAVE E
Diskuter det fornuftige i at indg gteskab, nr skilsmisseprocenten er s stor, som den er.

Diskuter ogs, hvilke konsekvenser den store skilsmisseprocent har for de involverede svel positive som negative. Medtag ikke kun det skilte par, men ogs vrige familiemedlemmer og venner i jeres drftelse.

Lav to sm sketches, der viser, hvordan to unge mennesker ikke kan f hinanden af forskellige religise grunde.

Vielser og skilsmisser 1971-2001


Danmarks Statistik 2005 Par 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 Skilsmisser Heraf kirkelige vielser Vielser i alt

109

LAD DIG FRISTE OG ...

Ren Magritte: De elskende, 1928

Fremmedgrrelse
At vre fremmed for noget er det samme som at fle sig p afstand og at vre udenfor. Fler man sdan, bliver man almindeligvis utilpas og fr det drligt. At vre fremmedgjort vil sige, at man ikke flger sig tilpas i sine almindelige omgivelser eller med sig selv. Af forskellige rsager kan man komme til at fle sig fremmed i sin egen familie og blandt sine tidligere venner og vrst af alt i forhold til sig selv og sit eget liv.

Kysset
Et af de meget konkrete udtryk for forelskelse og krlighed er, nr man kysser. Kysset er et udtryk for gensidig mhed og et signal om, at man i srlig grad kan lide hinanden. Men ogs kysset kan som krligheden i det hele taget have en bagside.
OPGAVE F

OPGAVE F
Se p billederne og diskuter, hvad der karakteriserer kysset p hver af dem. Hvordan adskiler det sig fra et almindeligt kys?

Ddskysset
Ogs inden for religionernes verden kendes kyssets centrale betydning men her er det mest kyssets negative funktion, der er i fokus. Her forbindes det nemlig i hj grad med begrebet forrderi. Verdenshistoriens mske mest bermte eller berygtede kys er det, som disciplen Judas gav Jesus, da han afslrede ham for yppersteprsternes soldater skrtorsdag nat, s Jesus blev taget til fange. I fortllingen om Judas forrderi spilles der p kyssets hellighed. Det skal i princippet symbolisere den ubetingede krlighed mellem Jesus og hans discipel, men fr i fortllingen den stik modsatte virkning, idet det bliver anledningen til Jesus dd. Deraf navnet: ddskysset.

Skriv en novelle som folder den situation ud, som et af billederne viser. Novellen skal have det viste kys som omdrejningspunkt og inddrage en eller flere fristelser.

110

Samtidig ligger det indbygget i den bibelske selvforstelse af livet, at man aldrig slipper godt fra at forrde det hellige. Knapt har Judas forrdt Jesus fr han overmandes af samvittighedskvaler i en sdan grad, at han fler sig tvunget til at levere sin bestikkelsesln tilbage til yppersteprsterne og tage livet af sig selv. Ogs inden for andre trosformer og livsopfattelser benytter man sig af ddskysset, som en symbolsk handling. Det glder fx den italienske mafia.
OPGAVE G

OPGAVE G
Giv en rkke forskellige eksempler p, hvad forrderi kan vre i dag, og hvorledes man kan fristes til at vre forrderisk.

Giv samtidig en rkke eksempler p, hvad samvittighed er.

Giotto di Bondones maleri, Judaskysset, fra 1305 viser den episode i Bibelen, hvor disciplen Judas ved at kysse Jesus p kinden afslrer ham for det jdiske prsteskabs soldater. Episoden har givet anledning til begrebet ddskys.

111

LAD DIG FRISTE OG ...

Krlighed og kristendom
I de fleste religioner er ogs krligheden vigtig. Det kan fx vre som et overordnet livsprincip, som et karaktertrk ved den gud, man tilbeder, eller som en mellemmenneskelig relation. Kristendommen har sledes ikke patent p krligheden, sdan som det ofte fremstilles, men kristendommen er speciel derved, at det er den eneste religion, der direkte definerer sin Gud som krlighed. Det sker i Frste Johannesbrev kap. 4 v. 8, hvor det direkte hedder: Gud er krlighed. Her er Gud blevet til et begreb eller en relation mellem sig selv og mennesket, men det er kun et af de mange gudsbilleder, der er i kristendommen. Andre steder beskrives Gud som skaberen, som delggeren eller som den omsorgsfulde men ogs strenge og retfrdige far mv. At krligheden i kristendommen har en anden status end i fx jdedommen, som den er opstet af, kan man se i den samtale Jesus i Matthusevangeliet kap. 22 v. 34-40 har med en af de skriftkloge jder. Jdedommen baserer her sin tro p Moseloven og for at afslre Jesus som en ktter, sprger den skriftkloge Jesus, hvad det hjeste bud i loven er. Hertil svarer Jesus med det, der siden er blevet kaldt det dobbelte krlighedsbud i kristendommen, og som er en sammenstning af to skriftsteder i Moseloven: 5 Mos. 6,5: Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjl og af hele din styrke, og 3 Mos. 19,18: ... du skal elske din nste som dig selv. I princippet er dette ikke uforeneligt med jdedommen, hvor krligheden til Gud og nsten ogs er vigtig, men i kristendommen gres krligheden til det vigtigste, mens man tilsvarende kan sige, at det i jdedommen er Guds retfrdighed og i islam den frivillige lydighed mod eller underkastelse af Allah, der er vigtigst. Alligevel er svel krligheden som barmhjertigheden og nden ogs egenskaber ved Gud inden for islam, hvilket kan ses af de mange navne, der er for Gud i islam og af fortllingerne i Koranen, hvor Allah bde optrder som den krlige, barmhjertige og den ndige Gud. Hos Paulus, som er den mest kendte af de frste kristne missionrer, str krligheden helt centralt, som det princip

Billedet, Shadows out of Hell, blev fundet i et af Saddam Husseins paladser, efter USA m.fl. besatte Irak i 2003.

112

Gud rder efter, og som derfor br styre verdens gang og menneskets adfrd. Sledes skriver han fx i sit brev til menigheden i Korinth, at krligheden sammen med troen og hbet er de grundlggende principper i kristendommen, men at krligheden rangerer over de to andre. Og senere i samme brev skriver han, at krligheden tror alt og tler alt (1 Kor. 13, 1-13). Med denne prioritering er kristendommen imidlertid ogs lbet ind i et etisk problem. I et af De 10 Bud (som godt nok str i Moseloven, der i sit udgangspunkt er jdisk, men samtidig er en del af den kristne bibel), str der, at man ikke m begre sin nstes hus og sin nstes hustru. Det betyder, at man ikke skal vre misundelig over eller tragte efter det, andre har herunder andres mnd og koner. Dette bud kan vre meget svrt at overholde, hvis ens grundlggende livsvrdi er krligheden, og man uforvarende bliver ramt af en forelskelse i en andens mand eller kone. Forelskelse er som bekendt en variant af eller forstadie til krlighed, og hvis krligheden er grundlggende for det gode liv, skal man alts ikke forsge at modarbejde sin forelskelse men derimod leve den ud. Modsat har en sdan udlevelse af krligheden bde

Scene fra filmen, Hvem er bange for Virginia Woolf, fra 1966, der beskriver magtkamp og jalousi i et gteskab.

113

LAD DIG FRISTE OG ...

OPGAVE H
Beskriv relationerne mellem de to personer p hvert af billederne (s. 112-114), samt hvordan forskellige former for fristelser kan pvirke relationerne.

Diskuter hvem af personerne, der har magten p hvert af billederne og beskriv, hvilken form for magt der er tale om, og hvordan den bruges.

Opsg den lokale prst og sprg, hvordan han/hun forholder sig til dilemmaet mellem: 1. ikke at mtte begre sin nstes hustru 2. at kirken velsigner flergangsgteskaber, nr man i vielsesritualet lover at elske og re hinanden til dden skiller en. Fokuser ogs p hvordan prsten argumenterer for sin holdning.

utroskab, skilsmisse, sorg og lidelse som konsekvenser, hvorfor holdningen til skilsmisser og indgelse af andengangsgteskaber har givet anledning til uenigheder inden for folkekirken. Nogle prster ngter at vie folk, der nsker at blive gift i kirken for anden gang. De hfter sig ved, at gtepar i kirken over for Gud erklrer deres troskab mod hinanden indtil dden skiller dem, hvorfor gteskabet i disse prsters hoveder er en engangforeteelse. Andre prster finder det ikke i modstrid med det kristne budskab, at man bliver skilt og gifter sig flere gange gennem et liv. For dem er gteskabet frst og fremmest en samfundsmssig ordning, der har til forml at etablere familier, hvor brn kan komme til verden og vokse op i tryghed. Disse prster lgger mere vgt p den form for krlighed, der kaldes nstekrlighed, og som ikke har noget med forelskelse og erotik at gre. Nstekrligheden er den grundlggende tillid til og glde ved omgangen med andre mennesker, som ligger i kristendommens budskab.
OPGAVE H

David og Batseba
ret efter, ved den tid kongerne plejer at indlede felttog, sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hr. De hrgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. David blev tilbage i Jerusalem.

114

Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt p taget af sit hus. Deroppefra fik han je p en kvinde, der var ved at tage bad. Hun var meget smuk. David sendte bud og forhrte sig om kvinden, og han fik det svar, at det var Batseba, Eliams datter, hittitten Urias' kone. David sendte s bud efter hende. Hun kom ind til ham, og han l med hende; hun havde netop renset sig efter sin menstruation. Bagefter gik hun hjem. Men kvinden var blevet gravid, og hun sendte bud til David og fortalte ham, at hun var blevet gravid. S sendte David bud til Joab: Send hittitten Urias til mig! Det gjorde Joab, og da Urias var kommet, spurgte David ham, hvordan det stod til med Joab og med hren og med krigen. Derp sagde David til Urias: G nu ned til dit hus og vask stvet af dine fdder. Urias forlod da kongens hus, og en gave fra kongen blev sendt efter ham. Men Urias gik ikke hjem; han lagde sig ved porten til kongens hus blandt de andre, der stod i hans herres tjeneste. Da David fik at vide, at Urias ikke var get hjem, sagde han til ham: Du har en lang rejse bag dig; hvorfor gr du s ikke hjem? Urias svarede David: Bde arken og israelitterne og

Jean-Lon Grme: Batseba, 1889.

115

LAD DIG FRISTE OG ...

OPGAVE I
Kortlg i fllesskab relationerne mellem David, Batseba og Urias.

Lav hver isr en skriftlig genfortlling af historien, hvor I vlger at se begivenhederne fra en af de tre personers synspunkt. Vlger du fx Batseba som fortller, skal du genfortlle historien, som du mener, hun har oplevet den. I m ikke lave om p historiens faktiske forhold men gerne indlgge forklaringer p, hvorfor jeres person gjorde, som tilfldet var. Du kan finde hjlp p arbejdsark 2 til dine analyser.

Ls historierne op for hinanden og st i fllesskab de tre personer i rkkeflge, alt efter hvor drligt I mener, de opfrer sig. Rkkeflgen skal begrundes.

juderne bor i grenhytter, og min herre Joab og dine mnd, herre konge, har slet lejr p den bare jord. Skulle jeg s tage hjem, spise og drikke og ligge med min kone? S sandt du lever: Jeg gr det ikke! David sagde til Urias: S bliv her i dag, i morgen lader jeg dig g. Urias blev s i Jerusalem den dag. Dagen efter indbd David ham til middag og drak ham beruset. Alligevel gik han ikke hjem om aftenen, men gik ud og lagde sig blandt sin herres folk. Nste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias. I brevet stod der: St Urias i forreste linie, hvor kampen er hrdest, og lad ham i stikken, s han kan blive drbt. Joab, der havde holdt je med byen, satte Urias p det sted, hvor han vidste, at der stod tapre krigere. Da nu mndene i byen gjorde udfald mod Joab, faldt en del af Davids folk; ogs hittitten Urias dde. Joab sendte bud til David om hele slagets gang, og han indskrpede sendebuddet: Nr du har aflagt beretning til kongen om hele slagets gang, s farer kongen mske op i vrede og siger til dig: Hvorfor kmpede I s nr byen? I mtte da vide, at der ville blive skudt oppe fra muren. Hvem var det, der slog Abimelek, Jerubbeshets sn, ihjel? Var det ikke en kvinde, som smed en kvrnsten ned p ham fra muren i Tebes, s han dde? Hvorfor kom I den mur s nr? I s fald skal du sige: Ogs din tjener hittitten Urias dde. S tog buddet af sted og kom og fortalte David alt, hvad Joab havde plagt ham; han sagde til David: Selv om mndene fik overtaget og rykkede ud mod os p ben mark, drev vi dem tilbage til byporten. Men da bueskytterne begyndte at skyde p os fra muren, blev nogle af kongens folk drbt; ogs din tjener hittitten Urias dde. Da sagde David til buddet: Sig til Joab: Det skal ikke bekymre dig. Svrdet fortrer bde den ene og den anden. Nej, forstrk angrebet p byen og riv den ned! P den mde skal du stte mod i ham. Da Urias' kone hrte, at hendes mand var dd, holdt hun ligklage over sin mand. Men da srgetiden var omme, hentede David hende hjem til sig; han giftede sig med hende, og hun fdte ham en sn. Men det, David havde gjort, var ondt i Herrens jne.
OPGAVE I

116

TEMA 2 SKAL MAN MODST FRISTELSER?


I Bibelen findes to helt grundlggende fortllinger om det at modst eller falde i fristelse. Den frste er fortllingen om syndefaldet i Det gamle Testamente, og den anden er fortllingen om Jesus fristelse i rkenen. Den frste handler om, at Djvelen i form af en slange, lokker Eva til at spise en frugt fra det eneste tr i Edens Have, som Gud har forbudt hende og Adam at rre. Alle andre br og frugter mtte de spise, men ikke frugterne fra tret til kundskab om godt og ondt. Det er alts ikke pga. sult, at Eva lader sig lokke, men Gud har udstedt et forbud, og denne omstndighed benytter slangen som anledning til at friste Eva, der lader sig lokke til at spise af tret og efterflgende trkker Adam med i faldet. P den mde overtrder de i fllesskab Guds forbud. De gr sig skyldige i ulydighed og bliver efterflgende straffet. De undsiger Gud for at opn den guddommelige indsigt i forskellen p godt og ondt. Man kan ogs sige, at de opnr friheden til at tnke selv. Eller at historien er fortllingen om, hvordan mennesket har fet sin bevidsthed og dermed, hvorfor mennesket adskiller sig afgrende fra dyrene. Prisen for at falde i synd og vende Gud ryggen for at f denne indsigt og frihed var imidlertid, at mennesket blev ddeligt, og at lidelsen blev en del af verden. Det pointeres i det kristne menneskesyn ved, at mennesket netop ikke er Gud og derfor ikke er i stand til at styre godt og ondt. Modsat kan man sige, at det var syndefaldet, der affdte menneskelivet, som vi kender det. Fr syndefaldet var verden og mennesket statiske strrelse, der ikke udviklede sig. De var skabt en gang for alle og tnkt til at leve evigt, fordi tiden ikke gik, som vi nu kender det. I Bibelens anden grundfortlling om fristelse hrer vi om, at Jesus, da han som voksen er blevet dbt i Jordanfloden, isolerer sig i rkenen. Her lader Jesus op til de flgende tre rs missionsprojekt, hvor han har til hensigt at overbevise jderne om, at den mde, de forstr og bruger Moseloven p, er forkert i forhold til den mde, Gud havde tnkt det.

Synd
Synd er et religist begreb, der betyder at vende ryggen til Gud. Ved at gre det signalerer man, at man er herre over sit eget liv og selv kan styre det. Man kan klare sig selv og har ikke behov for sttte fra en hjere magt. I middelalderen blev hovmodet eller det at vre overlegen i forhold til sine omgivelser, livet og Gud anset for den strste synd. I dag taler man inden for den protestantiske kristendom ikke om store og sm synder, fordi Luther gjorde op med den katolske forestilling om, at man som menneske kunne blive frelst ved at gre bestemte gerninger. For ham var synden alene det at undsige Gud.

117

LAD DIG FRISTE OG ...

Typologi
Ordet typologi kommer af det grske ord typos, der betyder type. Typologi er en srlig mde at lse Bibelen p. Metoden gr ud p at finde parallelle historier i det nye og gamle Testamente. P den mde bliver fortllingerne i Det gamle Testamente billedlige forudsigelser af det, der sker i Det nye Testamente, eller modsigelser af dette testamentes pointer.

OPGAVE J
Ls 1 Mos. 2,4 og Luk. 4,1 i Bibelen eller p nettet (www.bibelselskabet.dk) og diskuter flgende: Hvad er det for et syn p mennesket, der kommer til udtryk i de to fortllinger? Hvordan ville verden iflge kristendommen have set ud, hvis ikke Adam og Eva havde spist af Kundskabens Tr? Hvad er fristelsernes funktion i de to fortllinger? Hvad skal der iflge fortllingerne til, for at mennesket kan kontrollere fristelser.

Mange af fortllingerne i Det nye Testamente er lavet p en sdan mde, at de kommenterer eller modsiger fortllinger i Det gamle Testamente. Fortllingen om Jesus i rkenen gr begge dele. rkenen er et billede p det mrke og kaos, der herskede forud for skabelsen. Hvad, Jesus har til hensigt, er alts et nyt skabelsesprojekt. Det ses bl.a. i de senere fortllinger, hvor Jesus fx iflge Johannesevangeliet siger, at han kan genopbygge templet i Jerusalem p tre dage, selv om det har taget 46 r at bygge det (Joh. 2, 13-22). Med dette hentydede han iflge den kristne logik til sin egen opstandelse, som skete p tredjedagen efter hans dd. Men fortllingen er ogs et modbillede til fortllingen om Adam og Evas fald. Som mennesker var de ikke i stand til at modst Djvelens fristelser, hvorfor dden og lidelserne kom ind i verden. Modsat er Jesus i den kristne forstelse p samme tid helt menneske og hel Gud. Derfor er han strkere end Djvelen, der oven i kbet fr lov at angribe Jesus, efter at han har vret i rkenen i 40 dage uden mad og drikke. Han m alts i modstning til Adam og Eva have vret helt afkrftet. Alligevel modstr han Djvelens fristelser og sender ham vk med uforrettet sag.
OPGAVE J

Synd og frihed i islam og kristendom


Sammenholder man pointerne fra Bibelen med parallelfortllingerne i Koranen, opdager man en interessant forskel i synet p mennesket. I den kristne forstelse er mennesket underlagt synden, forstet p den mde, at mennesket ikke af egen kraft kan undlade at synde. P grund af Adam og Evas syndefald er alle senere mennesker syndige, hvilket vil sige, at de er afhngige af Guds nde for at f et godt liv. Anderledes er det inden for islam. Her brd Adam og Eva ogs Guds forbud, men Allahs straf herfor var mildere end den kristne Guds. At ursynden gjorde mennesket ddeligt, er de to religioner enige om, men inden for islam betd det, at mennesket herefter selv blev herre over, om det ville handle

118

godt eller ondt. For en muslim er der sledes mange veje at g i livet, men der er kun n, der er den rigtige og det er Koranens. Gennem Koranen har Gud iflge islam vejledt mennesket om, hvordan det bedst kan leve sit liv. Om det gr det eller ej, er til gengld den enkelte muslims egen sag, men Allah holder je med alle, sledes at det enkelte menneskes evne til at have levet sit liv i overensstemmelse med Koranens anvisninger gres op p dommens dag. Og resultatet af denne opgrelse afgr ens skbne i forhold til den videre frd i Himlen eller Helvede. Det kristne menneske tilkmpede sig i princippet en fri vilje ved syndefaldet. Alligevel er den dog ikke helt fri. Nok kan den kristne selv vurdere, hvad han/hun vil gre, men fordi det enkelte menneske ikke har Guds indsigt, mangler det ogs overblikket til at gennemskue livets mening. Derfor vil man iflge kristendommen bestandigt g galt i byen med

119

LAD DIG FRISTE OG ...

Hovmod
Hovmod betyder overlegenhed og dkker over, at man stter sine egne tanker, interesser og behov over alt andet. Man lader hnt om Guds betydning, samtidig med at man ikke tager hensyn til andre mennesker.

OPGAVE K
Giv eksempler p omrder i tilvrelsen, hvor menneskets frie vilje kan rde uden at vre underlagt nogen form for begrnsning.

sit liv og hele tiden rode sig ind i den illusion, at man kan skabe sit eget liv ved at koncentrere sig om sig selv. Dette er det samme som at gre sig selv til gud og dermed at vende Gud ryggen eller at synde. Denne fristelse til hovmod er den frie vilje ikke i stand til at modst iflge kristendommen tvrtimod er det den frie vilje der gger til det. Her har mennesket brug for Guds hjlp. Det har det ogs, nr det mod sin vilje fristes til at gre det onde, selv om det godt ved, det er ondt. I sit brev til menigheden i Rom indfanger Paulus kristendommens syn p menneskets evige dilemma i formuleringen: For jeg forstr ikke mine handlinger. For det gode, som jeg vil, det gr jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gr jeg (Rom. 7, 15 og 19).
OPGAVE K

Sammenlign syndefaldsberetningen i Bibelen og Koranen (arbejdsark 3) med hensyn til: Hvad forbuddet gr ud p. Hvilke konsekvenser det vil have, at overtrde forbuddet. Hvad det er, der frister Adam og Eva til at overtrde forbuddet. Hvordan Gud reagerer p Adam og Evas overtrdelse. Hvad straffen gr ud p. Diskuter om I mener, at mennesket, hvis det anstrenger sig nok, har mulighed for at undg at blive fristet til at synde eller opfre sig ondt.

Tyrkisk maleri fra 1610 af Adam og Evas uddrivelse fra Paradiset. Undersg eventuelt den symbolik der ligger i pfuglen og ilden om deres hoveder.

120

TEMA 3 ER DET SYNDIGT AT FALDE I FRISTELSE?


Sprger man en ateist, om det er syndigt at falde i fristelse, er svaret klart nej. For ateisten findes der ingen hjere guddommelig magt, som styrer livet p Jorden, og derfor er der heller ingen at synde imod. Ateisten vil sige, at mennesket er en biologisk organisme, der pga. sit udviklingstrin har fet bevidsthed om sig selv, og som derfor kan forholde sig til sig selv og andre. Det betyder bl.a., at man som menneske i modstning til dyrene ikke kun er underlagt sine instinkter, men kan give udtryk for sine oplevelser og flelser og i nogen udstrkning planlgge sit liv efter det. I forlngelse heraf vil der for ateisten i princippet vre frit valg i forhold til hvilke vrdier, man skal basere sit liv p. De vlges alene p grundlag af menneskelige overvejelser og dermed med fornuften. Derfor vil en del ateister anbefale, at man forsger at realisere alle de fristelser, som kan tilfre livet strre nydelse dog under forudstning af, at det man gr ikke pfrer andre lidelse af psykisk eller fysisk art eller er i strid med loven. Andre ateister vil i modstning hertil pege p et liv i njsomhed og i pagt med naturen. For dem kan det handle om ikke at frse og drive rovdrift p naturen, men i stedet njes med at forbruge, hvad man basalt har behov for. Reprsentanter for dette synspunkt vil ofte vre vegetarer. I sin yderste konsekvens kan man dog fra et ateistisk synspunkt ogs vlge det onde i form af dd og delggelse som sine grundlggende vrdier. Den pointe blev bl.a. som en reaktion p 1. verdenskrigs rdsler sat p spidsen af forfatteren Tom Kristensen i romanen Hrvrk fra 1930: Her lader han en af bipersonerne skrive et digt, der lyder: Asiatisk i vlde er angsten. Den er modnet med umodne r. Og jeg fler det dagligt i hjertet, som om fastlande dagligt forgr.

Ateisme
Ordet ateisme betyder uden gud og dkker over en forstelse af livet, hvor overnaturlige krfter ikke spiller nogen rolle. Ateister bygger i stedet deres tilvrelse p forhold, som der er god grund til at tro p fx videnskabelig indsigt.

Hedonisme
Ordet hedonisme betyder lyst eller nydelse. Det dkker over den opfattelse, at meningen med livet er nydelse. Mennesket har en rkke lyster og behov, som det glder om at f opfyldt. Lykkes det, vil man nyde livet, som dermed bliver godt. Modsat glder det om, at undg alt det, man ikke har lyst til, og som kan medfre lidelse.

121

LAD DIG FRISTE OG ...

Otto Dix: De syv ddssynder, 1933. Billedet indeholder en henvisning til hver af de syv ddssynder. Undersg om du kan finde dem.

Vegetar
En vegetar er en person, der af religise, sundhedsmssige eller etiske grunde primrt spiser grntsager (vegetabilsk fde). Der er forskellige grader af vegetarer. I den blideste form (semivegetarisme) spiser man ud over grntsager ogs fisk og fjerkr, mens vegetarer kun tillader mejeriprodukter og i nogle tilflde g. I sin strengeste form (veganere) spises kun grntsager. Man anslr, at der findes 1 % vegetarer i Danmark.

OPGAVE L
Ls digtet og diskuter, om man overhovedet kan tillade sig at give udtryk for sdanne nsker, som jo kunne g i opfyldelse, og hvad der i modsat fald skulle forhindre det.

Men min angst m forlses i lngsel og i syner af rdsel og nd. Jeg har lngtes mod skibskatastrofer og mod hrvrk og pludselig dd. Jeg har lngtes mod brndende byer og mod menneskeracer p flugt, mod opbrud, som ramte alverden og et jordsklv, som kaldtes Guds tugt.
OPGAVE L

122

Middelalderens ddssynder
Anderledes tog det sig ud i middelalderen. Her havde den katolske kirke udpeget en rkke handlinger, som blev kaldt ddssynder. At der var tale om ddssynder betd, at hvis man ikke nede at f tilgivelse for den begede synd, inden man dde, ville man aldrig komme til at udst sin straf i skrsilden. Frikb fra synd kunne bl.a. ske gennem den skaldte afladshandel, hvor man ved at give penge til kirken, kunne f nedskrevet sin straf i skrsilden. Det var en af de ting, der gjorde, at den tyske munk Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet forsgte at ndre kirken. I hans jne havde kirken med sin afladshandel gjort sig til dommer over liv og dd, hvilket kun tilkom Gud. Som bekendt lykkedes det ikke for Luther at ndre den katolske kirke. Han blev i stedet udelukket af kirken for derefter at blive ophavsmand til en ny forgrening af kristendommen nemlig den protestantiske som den danske folkekirke er en del af. Inden for den katolske kirke definerede man omkring r 600 syv ddssynder: 1. Hovmod overlegenhed Nr man stter sine egne tanker og interesser over alt andet og underkender Gud. 2. Grdighed gerrighed/havesyge nsket om at have og f mere end andre. Nr materielle ting bliver vigtigere end mennesker. 3. Utugt umttelig nydelse/liderlighed At slippe selvkontrol. Overdreven trang til seksuel nydelse. 4. Misundelse N man ikke under andre det gode. 5. Frseri Overforbrug og misbrug af materielle og sociale forhold: ting, mad, underholdning, fester.

Ddssynd
Ddssynderne var i middelalderen en type synder, der var s alvorlige, at de ikke kunne sones i skrsilden. Derfor var det vigtigt at f tilgivelse for dem, mens man levede. Det kunne bl.a. ske gennem kb af aflad.

Skrsild
Forestillingen om skrsilden blev opfundet i middelalderen. Den beskrives som det sted, hvor mennesker bliver straffet for deres synder og dermed fr sonet dem, inden de kan komme i Himlen.

Aflad
At kbe aflad vil sige at f tilgivelse for en synd, man har beget og dermed slippe for straf i skrsilden. Afladshandelen begyndte omkring r 1050, hvor man havde brug for penge til at bygge nye kirker. Senere kunne man ogs f aflad for at deltage som kriger i de frste korstog mod muslimerne.

123

LAD DIG FRISTE OG ...

Ddssyndemanden. Kopi af et kalkmaleri i Tirsted Kirke p Lolland. Det viser p samme mde som maleriet p s. 122 de syv ddssynder og hver af syndernes tilknytning til bestemte steder p kroppen.

Bandlysning
At blive lyst i band vil sige at blive udelukket fra et fllesskab. I middelalderen opererede den katolske kirke med en stor og en lille band. Ved den lille band var man udelukket fra at modtage sakramenterne fx nadveren ved den store, blev man smidt helt ud af kirken og mistede derved muligheden for Guds frelse.

6. Vrede Begr efter hvn. Fysisk og verbal aggression. 7. Dovenskab ladhed Ugidelighed og ligegyldighed over for omgivelserne (og dermed Gud). I middelalderen var livet som munk eller nonne i et kloster den sikreste mde at undg at falde i fristelse p. Ordet kloster betyder indelukke, og pointen i et liv som munk eller nonne var at isolere sig, s man kunne hellige hele sit liv til Gud. Her var ingen rigere end andre, alle lste de samme opgaver, man gik i ens kldedragt, maden var sparsom, og man kom ikke i nrheden af reprsentanter for det andet kn. P den mde blev man i klostret sknet for de vrste fristelser, og man aflagde typisk et fromhedslfte om kyskhed, fattigdom og afholdenhed. Ogs klosterlivet var dog en torn i jet p Luther. I hans forstelse af kristendommen handlede det for mennesket ikke om at isolere sig med Gud, men derimod at bekrfte sit for-

124

Katolsk kloster nr byen Prades i Pyrenerne. Ordet kloster betyder indelukke og henviser til, at man som munk eller nonne oprindeligt skulle isolere sig, s man ikke blev fristet af forskellige attraktive ting i verden. Man skulle koncentrere sig om Gud, og derfor er mange klostre placeret i meget natursknne omgivelser. Klostret p billedet, som stadig fungerer som kloster for en lille ssterorden, ligger hjt oppe i bjergene. Klostermurene viser tydeligt indelukkethed, men der er fint udsyn mod himlen og de smukke bjerge rundt om.

OPGAVE M

hold til Gud gennem nstekrligheden, og det kunne man kun gre ved at vre udadvendt, sdan som fx tiggermunkene var det. Derfor blev klostrene i Danmark nedlagt i forlngelse af reformationen. Det kristne liv skulle efter Luthers opfattelse ikke vre et liv i ensomhed med Gud men et liv i samspil med nsten. Den danske biskop Jan Lindhardt hvder, at det, som i middelalderen blev anset for at vre syndigt eller drlig opfrsel, nu om dage regnes for en dyd eller god opfrsel. Som eksempel fremhver han, at den moderne psykologi har gjort det til noget sundt, at komme af med sin vrede i stedet for at brnde inde med den, uanset hvad andre mtte mere herom. Og som andre eksempler nvner han den hje procent for utroskab i danske gteskaber med skilsmisse til flge og den stadigt stigende grdighed efter at eje mere og isr mere end naboen, som efter hans opfattelse p det nrmeste har udviklet sig til en folkesport i Danmark.
OPGAVE M

Diskuter under hvilke betingelser, man med god samvittighed kan nyde de fristelser, der ligger i hver af de syv ddssynder. Beskriv hvor grnsen gr for at gre de enkelte ting.

Diskuter hver af de syv ddsynder og tag stilling til, om den omtalte adfrd efter jeres mening i dag regnes for god eller drlig opfrsel.

Lav eventuelt en lille sketch som illustrerer hvor grnsen gr, eller hvornr den er overskredet i forhold til hver af ddssynderne.

125

LAD DIG FRISTE OG ...

TEMA 4 BLIR DU, HVA DU SPISER?


Sammen med sex, penge og magt hrer det vi putter i munden nok til blandt de strste fristelser. I nyere tid har der i den vestlige verden vret en tendens til, at flere og flere mennesker bliver overvgtige. Vrst ser det ud i USA og Sydeuropa, men iflge Sundhedsstyrelsen er hvert syvende danske skolebarn i dag overvgtig, og udgifterne til helbredelse af forskellige livsstilssygdomme som fx fedme er i stigende grad en belastning for sundhedssystemet og dermed hele samfundskonomien. Disse forhold affdte for nogle r siden kampagnen: Du blir, hva du spiser!, som skulle gre danskerne opmrksomme p problematikken og give dem gode og sunde spisevaner. Det sidste skete med kampagnen: Seks om dagen, som ikke havde noget med sex at gre, selv om der blev spillet p det ikke mindst p en af de tilhrende plakater. Derimod skulle kampagnen lre os at spise mindst seks stykker frugt og grnt om dagen svarende til 600 gram. Nr sdanne kampagner overhovedet er ndvendige, hnger det selvflgelig sammen med, at man i store dele af verden har fet bde tid og rd til at spise mere, samt at man bde som barn og voksen bevger sig langt mindre end tidligere, fordi det ikke er ndvendigt for at opretholde livet. Bl.a. af disse grunde har mange skoler rundt om i Danmark indfrt svel sundhedsuger som motionsdage som faste indslag i skoleret. Og bag det hele fornemmer man den gamle fornuftige leveregel: En sund sjl i et sundt legeme. Ordsproget, som det almindeligvis bruges, peger p en sammenhng mellem kroppen og sjlen eller psyken det man i lgevidenskaben kalder en psykosomatisk sammenhng men i virkeligheden er denne leveregel misvisende, fordi det kun er udtryk for et delvist citat. Som det bruges i dag, fr man den opfattelse, at sjlen frst kan blive sund, hvis kroppen er det, men oprindeligt blev vendingen formuleret sdan, at det er bnnen, der er forudstningen for svel en sund sjl som en sund krop.

Marmorstatuen af Afrodite (Venus) er udfrt ca. 150-100 f. Kr. og blev fundet i 1820 p den grske , Milos. Den er en af Louvre-museets strste attraktioner.

126

Opstilling med frugt. Prv at vende bogen p hovedet.

Psykosomatisk
Ordet soma er grsk og betyder legeme. Psykosomatisk betyder derfor sammenhng mellem psyken eller sjlen og legemet eller kroppen. I lgevidenskaben har man konstateret, at en rkke kropslige sygdomme i virkeligheden opstr p grund af psykiske problemer.

Ordsproget blev frste gang skrevet af den romerske filosof Juvendis, der levede fra r 60130, og det ld som flger: Du skal bede for at f en sund sjl i et sundt legeme. Hvad, den romerske filosof argumenterede for, var, at man skulle lre at bede p den rette mde, hvis man ville have et godt og sundt liv. Her var der alts ikke en p forhnd givet forbindelse mellem sjl og krop. Det var to adskilte og forskellige dele af mennesket. Derimod handler problemet omkring maden selvflgelig ogs helt banalt om, at det usunde mad ofte smager langt

127

LAD DIG FRISTE OG ...

OPGAVE N
Diskuter, om I mener, der er en sammenhng mellem sjlen og kroppen. Diskuter endvidere kostvaners indflydelse herp.

Diskuter, om de stigende udgifter i sundhedsvsenet til helbredelse af skaldte livsstilssygdomme, som fx fedme, kan siges at: 1. vre selvforskyldte og dermed med rimelighed burde betales af patienterne selv i stedet for at vre gratis som andre uforskyldte sygdomme. 2. vre udtryk for at man har givet efter for fristelse.

bedre end det sunde. Man skal mande sig op til at spise sundt, mens man umiddelbart fristes af det usunde: slik, kager, sodavand og ting med fedt i alts det sde og det fede frem for det sure og det bitre. En strre undersgelse fra Landbohjskolen underbygger denne pstand. Her lod man en rkke forsgspersoner smage p fem forskellige udgaver af den samme ret i vilkrlig rkkeflge. Eneste variation i retten var fedtprocenten, og forsgspersonerne, som ikke p forhnd vidste, hvad forsget gik ud p, skulle i forlngelse af smagstesten give retterne karakter efter, hvor godt, de syntes, retterne smagte. Selv om der selvflgelig var variationer i den mde forsgspersonerne bedmte de enkelte retter p, var den samlede karaktergivning entydig. Den ret med mest fedt i havde fet flest point, mens den ret med mindst fedt i havde fet frrest.
OPGAVE N

Mad og religion
At mad spiller en central rolle ogs inden for mange religioner, er der masser af eksempler p. Sledes har man inden for svel jdedom som islam, buddhisme og hinduisme bde spise- og drikkeforbud i forskelligt omfang, mske for at markere madens evne til at friste mennesket til at vende sig bort fra guddommen eller det hellige. Ved at udstede forbud mod dele af det, som kan spises, vies maden en srlig opmrksomhed, som ogs pr. automatik giver den status. Den bliver interessant og dermed en potentiel fristelse. I kristendommen findes der, i modstning til de vrige fire verdensreligioner, ingen spiseforbud. Her vendes pointen om madens urene karakter p hovedet, s det urene ikke er noget, der kommer ind i mennesket udefra, men derimod noget der kommer fra menneskets indre. Her er det urene noget etisk, alts mder at opfre sig p. Hvad, der i kristendommen kommer udefra, er Gud i skikkelse af Hellignden, som inspirerer til tro. Derfor har man i kirken ndret det gamle jdiske offerbord alteret til et spisebord, hvor man under gudstjenesterne i symbolsk form indtager Kristi legeme

128

og blod som et rituelt mltid. Der skal minde den troende om den rigtige mde at leve livet p, sdan som det kommer til udtryk i Det nye Testamente nemlig som et tilgivende og nstekrligt menneske. I fortllingen om Isaks ofring fra Det gamle Testamente gr jderne op med de gamle frugtbarhedsreligioners praksis med at ofre mennesker til guderne. Fortllingen om Jesu korsfstelse i Det nye Testamente gr de kristne op med jdernes forestilling om, at Gud overhovedet har brug for eller stiller krav om, at mennesket bringer ofre til ham. I kristendommen vendes tingene sledes ogs her p hovedet, idet det i kristendommen er Gud, der ofrer sig for menneskerne.
OPGAVE O

Det verdensbermte vgmaleri, Den sidste nadver (1495-98), blev malet af Leonardo da Vinci i klostret Santa Maria delle Grazie i Milano.

OPGAVE O
Lav et lille tableau, hvor I viser overgangen fra frugtbarhedsreligion over jdedom til kristendom. Fremstil tre altre i et selvvalgt men bestemt strrelsesforhold, sledes at der p det frste alter ofres et menneske, p det andet et dyr, mens det tredje laves som et spisebord.

Myten om den overdkkede mad


I den grske mytologi findes en myte om madens relation til guderne. Den tager sit udgangspunkt i, at det er en halvgud titanen Prometheus der i samarbejde med krlighedsgudinden, Afrodite, har skabt mennesket. Prometheus var pot-

Skriv derefter tre to sm historier, der fortller om de ceremonier, hvori de tre altre indgr.

129

LAD DIG FRISTE OG ...

Gstevenskab
Begrebet om gstevenskab stammer fra den oldgrske og romerske kultur, hvor det var god skik at udvise gstfrihed. Selv ubekendte gster, skulle man byde velkommen og srge for p bedste vis. Gjorde man det ikke, blev man straffet af guden Zeus, der bl.a. har tilnavnet Xenios, der betyder den gstevenlige.

Hybris
I den grske mytologi er der indlagt en bestemt retfrdig i tilvrelsen, som skal sikre, at ingen mennesker gr oprr mod guderne eller gr sig uberettiget til herre over andre mennesker gennem overlegenhed eller hovmodig adfrd. Gr man det alligevel, begr man hybris og bliver s efterflgende ramt af nemesis, som er den gudinde, der skal sikre at retfrdigheden opretholdes.

temager og skabte derfor mennesket af ler, men p grund af sin status som halvgud, formede han ikke selv at give figurerne liv. Dertil mtte han have hjlp af en gud, og fordi han var voldsomt stolt af sin frembringelse og elskede den over alt p Jorden, valgte han at sprge krlighedsgudinden Afrodite. Han mente, at det ville give den mest perfekte skabning, og det var prcis, hvad det gjorde. Faktisk blev overguden Zeus med jvne mellemrum direkte jaloux og irriteret p menneskerne over de glder, de gav hinanden, og over de problemer, de med jvne mellemrum gav guderne. Derfor sendte han hyppigt diverse straffe ned over menneskerne. At menneskerne var lavet s godt, at de gjorde guderne rangen stridig, gldede selvflgelig Prometheus, men han havde ondt af menneskerne, nr Zeus straffede dem. Derudover var Prometheus vred over, at mennesket, for at slippe for yderligere straffe, hver dag skulle slide og slbe for fden og samtidig ofre det bedste af udbyttet til guderne, mens de selv mtte njes med det nstbedste. Derfor tog han p et tidspunkt initiativ til et forsoningsmltid mellem guderne og menneskerne, men dybest set handlede invitationen om at gre Zeus til grin. For at vise sin gode vilje og gstfrihed ofrede Prometheus en stor okse, der skulle serveres som en del af middagen. Under udskringen var Prometheus meget omhyggelig, s alt blev sorteret efter dets egenskab. Derefter arrangerede han det hele p to store fade, sledes at det ene blev fyldt med de bare knogler og den uspiselige del af indmaden, mens det andet blev fyldt med alt det lkre kd. Derefter overdkkede Prometheus fadet med knoglerne med den lkreste glinsende fedt, s det skulle tage sig appetitligt ud, mens han over kdet lagde oksens opskrne mavesk, som lugtede flt. Da alle var ankommet, bd Prometheus velkommen, og i gstevenskabets nd bad han Zeus vlge det fad, som guderne skulle spise af. For at markere forskellen mellem guder og halvguder lader myten selvflgelig Zeus gennemskue Prometheus list, s han valgte det fad med det gode kd, hvorefter menneskerne mtte gnave sig igennem det glinsende fedt og de uspiselige knoglerne. Mens mltidet stod p gjorde Zeus gode miner til slet spil, men inderst inde var han rasende over, at Prometheus havde

130

OPGAVE P
Beskriv de forskellige roller maden spiller i myten.

Diskutr den pointe, der ligger i madens dobbelthed det ydre udseende og den indre kvalitet og st pointen i relation til begrebet fristelse. Trk evt. paralleller til andre omrder af tilvrelsen.

beget den frkhed at tro, at han kunne narre selveste Zeus. Derfor tog han, da mltidet var slut, ilden med sig op p bjerget, Olympen, hvor guderne holdt til, s menneskerne ikke lngere havde lys og varme om natten og ikke kunne tilberede deres mad over et bl. Det var den straf, der kom til at overg menneskerne, fordi dets skaber satte sig op mod overguden og p den mde begik hybris og brd gstevenskabets regler. Senere lykkedes det Prometheus at stjle ilden tilbage og smugle den ned fra Olympen igen, men som straf for denne udd sendte Zeus alverdens ulykker i form af sygdomme, ulykker, uvenskaber, krig og dd ned over Jorden.
OPGAVE P

Diskuter, om der ogs i dag er skrevne eller uskrevne regler for, hvordan man behandler sine gster.

Drft hvilken rolle maden og mltidet spiller i dansk kultur, herunder hvordan gster vil opfatte det, hvis man byder dem et elendigt mltid.

131

HVAD ER LIDELSE?
Lidelse er en del af menneskets liv. Den lidelse, vi mder i vort liv, kan have mange forskellige former og udtryk. Lidelse kan vre fysisk i form af sygdom, smerte eller sult, men det kan ogs vre psykisk i form af livskriser, sorg, ensomhed, psykisk sygdom etc. Mange gange kan lidelsen virke som noget, der angriber mennesket og er fuldkommen meningslst. Men lidelsen er et vilkr i livet, og det betyder, at alle mennesker har oplevet eller vil opleve lidelse i en eller anden form. I film, bger, tegneserier, digte osv. spiller lidelse derfor meget tit en stor rolle. Lidelse er det, man kan kalde for et grundvilkr noget uundgeligt i menneskelivet.
OPGAVE A

OPGAVE A
Find begreber, der minder om lidelsesbegrebet og find begreber, der er modstninger til lidelse. Prv at forklare forskellene og lighederne, og hvorfor du har valgt de begreber, du har.

OPGAVE B
Prv i grupper at filosofere over og diskutere, hvordan der kan vre sammenhng mellem lidelse, lidenskab og passion. Sl frst ordene op, s I har god forstelse for deres betydning og diskuter derefter sammenhngen mellem dem.

Forelskelse og lidelse
Lidelsen er ikke altid entydigt forbundet med noget negativt. Nogle gange er lidelsen knyttet sammen med andre flelser ogs positive. I forelskelsen kan man fx mde bde lidelse og lyst og glde. At vre forelsket i et andet menneske kaster en person ud i en usikker situation, hvor man ikke ved, om flelserne er gengldt, og hvor man kan blive bange for at blive svigtet og skuffet. P den ene side kan man vre i den syvende himmel, nr den elskede kigger p n eller siger krlige ord til n, og p den anden side kan man lide ved tanken om, at det hele gr galt og at den elskede slet ikke fler, som man selv gr. Nogle kalder forelskelsen en mild form for sindssyge, hvor flelserne er et kaos, og hvor der netop foregr en indre kamp mellem p den ene side lidelse og angst og p den anden side lyst og glde.
OPGAVE B

Viden om ord
Lidelse, lidenskab og passion stammer fra det samme ord.

132

Sorg, ensomhed, smerte eller psykisk sygdom kan skabe stor lidelse i et menneskes liv.

HVAD ER LIDELSE?

Den store krlighed, der er mellem forldre og deres brn, kan skabe stor lidelse, hvis man mister hinanden.

Lidelse og erfaring
Livets mange oplevelser og udfordringer giver os erfaringer. Erfaringer er ndvendige for at kunne komme videre i sit liv og for at kunne bruge de oplevelser og udfordringer, man har haft til noget. Srligt i kriser eller efter at have gennemlevet en krise begynder man at tnke over sit liv og de erfaringer, krisen har givet en. En krise kan derfor i mange tilflde gre et menneske klogere p sig selv og verden, fordi man har vret tvunget til at forholde sig til livet p en ny mde. At vre i krise indeholder ofte ogs lidelse, idet krisen er en meget vanskelig og faretruende tilstand eller situation. At mde lidelsen i sit liv, kan derfor give mennesket nye erfaringer og mske gre mennesket klogere.

134

Nyt syn p tilvrelsen


En kvinde er blevet fyret fra sin gode stilling. Hun synes beslutningen var uretfrdig og fler sig ikke ordentlig behandlet. Men hun kommer hurtigt videre i sit liv og kommer i gang med et nyt, spndende arbejde. I en artikel, hvor hun fortller om sin fyring og sit liv efter denne, fortller hun, at hun for nogle r siden mistede sin to-rige sn. Den oplevelse var forfrdelig, og den har givet hende en sorg og et savn, som hun altid vil bre rundt p. Men oplevelsen har ogs givet hendes liv noget andet. Hun har nemlig i dag je for, at livet er s meget mere end et godt job eller en uretfrdig fyring, og hun fortller, at hun derfor kom hurtigt videre efter den urimelige fyring. Tabet af barnet har ndret hendes syn p tilvrelsen, og det har medfrt, at hun ikke lader sig sl s meget ud af fyringen hun har prvet det, der var vrre.
OPGAVE C

OPGAVE C
Diskuter, hvad kvindens lidelse har gjort ved hende.

Diskuter, om man altid bliver klogere af at lide. Giv eksempler p bde og.

Epikur fra Samos


Enten vil Gud afskaffe det onde og kan ikke; eller han kan, men vil ikke; eller han bde vil og kan. Hvis han vil, men ikke kan, er han svag, og det kan man ikke regne med hos Gud. Hvis han kan, men ikke vil, er han ond, hvilket er lige s fremmed for Gud. Hvis han hverken kan eller vil, er han bde svag og ond og derfor ikke Gud. Hvis han bde vil og kan, hvilket er det eneste der smmer sig for Gud, hvor kommer det onde da fra, og hvorfor afskaffer han det ikke? Den grske filosof Epikur fra Samos (341-270 f.Kr.).

Hvorfor findes der lidelse?


Lidelse kan alts vre konkrete oplevelser i vores liv, hvor vi selv oplever og mrker lidelse, eller hvor vi ser andre lide. Men hvorfor findes der lidelse i verden? Det kan vre temmelig svrt at svare p, for hvordan kan lidelse give nogen som helst mening? Og skal det give mening? Mennesker har gennem tiderne altid haft svrt ved at forst, hvorfor der er ondskab og lidelse i verden: Hvorfor er verden uretfrdig? Hvorfor kan brn og unge d? Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Det er sprgsml, der er nsten umulige at svare p, og de svar der kan gives, giver ikke altid mening. En filosof ved navn Gottfried Wilhelm Leibniz skrev i 1710 et vrk om lidelse. Leibniz filosoferer over, hvorfor der findes lidelse. Hos Leibniz (og mange andre) sprges der: Nr Gud er uendeligt god, krlig og almgtig, hvorfor findes der s lidelse og ondskab i verden? Dette sprgsml kaldes lidelsens pro-

135

HVAD ER LIDELSE?

Teodic
Teodic kommer fra det grske theos som betyder Gud og dike som betyder retfrdighed. Teodiceproblemet er et problem, da Gud ikke bde kan have skabt alt (dvs. bde godt og ondt) og samtidig kun vre god. En teodice er et svar p dette problem, der forsger at retfrdiggre Gud.

blem eller teodicproblemet. Et sdant sprgsml kan umiddelbart give flgende svar: Enten har Gud ikke magt over alt i verden (lidelse/ondskab) eller ogs er Gud ikke god og krlig. Et andet svar kunne vre, at det onde/lidelsen er en del af livet, og at der ikke findes noget svar p hvorfor.
OPGAVE D E

Livet er lidelse
I den buddhistiske forestilling om lidelse betragtes alt som lidelse. Livet er lidelse, fordi mennesker strber efter vrdier som rigdom og magt og srligt fordi mennesker i livet knytter sig til det, som er forgngeligt. Det betyder, at alt det indhold mennesket har i sit liv, er noget, der hrer op en dag noget der stopper: den krlighed vi fler for andre mennesker ophrer, nr de eller vi dr. Det hus, vi elsker at bo i, er en dag ikke beboeligt mere. De dyr, vi holder, dr osv. Det betyder, at alt det vi i livet knytter os til, er noget, der en dag ikke er mere og det er prcis det, der er det lidelsesfulde. Dden er derfor en udfrielse fra lidelsen. Dden er dog oftest kun midlertidig, da mennesket genfdes til et nyt liv p Jorden. Det er det, der kaldes reinkarnation. Det nye liv er bestemt af, hvordan vores gerninger var i det forrige. Buddhistens endelige ml er at blive fri af denne genfdsel til lidelse og at opn Nirvana, der kan betegnes som totalt fravr af lidelse. I buddhismen findes der det, som kaldes De 4 dle sandheder om lidelsen, der netop fortller om, hvorfor livet er lidelse. De lyder sledes: 1. Alt er lidelse (dukkha), fordi alt er forgngeligt. 2. Lidelsen opstr, fordi vi strber efter noget illusorisk, som vi tror er varigt, og fordi vi er uvidende;. 3. Lidelsen kan bringes til ophr (ved indsigt og ved at give afkald p strben) 4. Der er en vej ud af lidelsen, nemlig den skaldte dle ottefoldige vej.

OPGAVE D
Diskuter de tre store sprgsml: Hvorfor er verden uretfrdig? Hvorfor kan brn og unge d? Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Skriv jeres overvejelser ned.

OPGAVE E
Ls citatet p s. 135 af filosoffen Epikur og skriv med dine egne ord, hvad du mener, han siger.

Diskuter citatets betydning i gruppen/klassen

136

Buddhismens dle ottefoldige vej


1. Ret anskuelse, dvs. erkendelsen af de fire dle sandheder. 2. Ret sindelag, dvs. det modsatte af det forkerte sindelag (behersket af begr, ond vilje og en voldelig mentalitet). 3. Ret tale, det modsatte af forkert tale (lgn, ls snak og ukvemsord). 4. Ret handlen, nemlig det modsatte af forkert handlen (drab, tyveri og et udsvvende liv). 5. Ret vandel, det modsatte af forkert vandel (bedrageri, forfrelse, sandsigeri, bondefangeri og ger). 6. Ret strben, det modsatte af forkert strben (at leve uden opmrksomhed). 7. Ret opmrksomhed, dvs. at udvikle en speciel og konstant bevidsthed, der skal fre frem til indsigten i at alt, sledes ogs mennesket, er forgngeligt. Det er denne indsigt, der er en del af befrielsen. 8. Ret fordybelse, en bevidsthedstilstand, hvor bevidstheden er tmt for indhold

Unge buddhistiske munke foran livshjulet. I buddhismen betragtes livets gang cirkulrt.

137

HVAD ER LIDELSE?

Antisemitisme
Antisemitisme er en samlet betegnelse for antijdiske holdninger.

Jdernes lidelseshistorier
Det jdiske folks historie er prget af fortllinger om folkets lidelse. I Det gamle Testamente fortlles det i Mosebgerne, hvordan israelitterne var slaver i Egypten, og hvordan folket led under forholdene. Med Jahves hjlp udvandrede israelitterne fra Egypten som et frit folk. Fortllingen om udvandringen fra Egypten kaldes Exodus-beretningen, og det er den begivenhed, jderne fejrer ved deres pskefest, Pesach. Udvandringen betd afslutningen p de lidelsesfyldte og undertrykkende r som slaver. Men i den jdiske fortlling stopper lidelserne ikke her. Efter udvandringen drager israelitterne til det land, som Jahve har lovet dem. Her bygger de et tempel i byen Jerusalem og Jerusalem bliver hjemsted for israelitterne. Israelitternes tempel blev delagt og de blev sendt i eksil vk fra Jerusalem. Senere israelsk-jdisk historie rummer mange eksempler p diskrimination og forflgelse, specielt i middelalderens kristne Europa. Jderne var ilde set og forfulgt, fordi de havde en anden religion og de ofte levede for sig selv.

Auschwitz
Det faldt mig aldrig ind at tvivle p Guds handlinger eller manglende handlinger, mens jeg var fange i Auschwitz, selvom jeg forstod, hvorfor andre tvivlede Jeg blev hverken mere eller mindre religis p grund af det nazisterne gjorde imod os; og jeg tror ikke, at min tro blev svkket. Det faldt mig ikke ind at forbinde vore lidelser med Gud, at give ham skylden for dem eller at tro mindre p ham, fordi han ikke kom os til undstning. Gud skylder os ikke noget. Vi kan takke ham for livet. Hvis nogen tror, at Gud er ansvarlig for seks millioner menneskers dd, fordi Han ikke gjorde noget for at redde dem, tnker de p en forkert mde. Vi har Gud at takke for de f eller mange r, vi lever, og det er vores pligt at tilbede ham og rette os efter Hans bud. Vi er her p jorden for at tjene Gud og lyde hans bud. En overlevende fra Auschwitz.

Millioner af jder blev henrettet eller dde af sult eller overanstrengelser i de tyske koncentrationslejre under 2. verdenskrig.

138

En af de mder kristne forsgte at komme jdedommen til livs p var tvangsdb med dden som alternativ, og i begyndelsen af 1500-tallet dukkede ogs jdiske ghettoer op mange steder i Europa. Jderne blev tvunget til at leve adskilt fra det vrige samfund og havde kun begrnsede rettigheder. De mtte ikke g p universitetet og heller ikke arbejde som hndvrkere, s mange beskftigede sig i stedet med handel. Jdeforflgelser fortsatte op gennem historien og kulminerede med nazisternes udryddelse af mindst 6 millioner jder under den 2. verdenskrig. Udryddelsen af de 6 millioner jder kaldes Holocaust. De mange lidelser, der er at finde i jdernes historie, er blevet en del af jdernes selvforstelse, og de har sat dybe spor i jdedommen i dag.

Kristus og lidelsen
Jesus lidelseshistorie findes i alle fire evangelier i Det nye Testamente. Det er en historie, som er srlig, fordi det er fortllingen om, at Gud lider, og kristne tror p, at Gud lider for menneskernes skyld og at Gud ptager sig skylden for det onde, mennesker gr. I en kristen forstelse er Jesus lidelse alts ikke bare fortllingen om et godt menneske, der uretfrdigt dmmes, tortureres og myrdes, men i stedet en fortlling om Gud, der helt bevidst gr ind i lidelsen og dden for menneskernes skyld. I en kristen forstelse betyder Jesus dd p korset, at alle mennesker er frikendt for Guds dom. Jesus lidelse p korset var i sig selv meningsls, men den fik mening, fordi Jesus gennem sine lidelser besejrede lidelsen. Det nye Testamente fortller alts, at Jesus besejrer lidelse og dd, da han dr p korset og genopstr p tredjedagen. I den forstelse er Gud alts det modsatte af lidelse, det modsatte af ondskab og dd. Op igennem historien har kristne dog diskuteret lidelsen og dens rolle i en Gudsskabt verden, fordi lidelsens tilstedevrelse i verden kan vre svr at forholde sig til, nr man tror p en almgtig og god Gud. For man kan jo sagtens stille sprgsmlet, hvorfor lidelsen stadig er i verden, nr Jesus besejrede den ved sin dd og genopstandelse. Og skal den bekmpes eller accepteres? Eller mske ligefrem dyrkes? I perioder i

Der har altid, som her hos flagellanten, der p en eller anden mde pisker og piner sig selv for at komme tt p Kristus, vret en tradition for at opsge og gldes ved lidelsen. Men det vigtigste er nu at huske p, nr man lider, at Gud har vret det samme sted, og at han er med hele vejen igennem. Ebbe Klvedal Reich

139

HVAD ER LIDELSE?

OPGAVE F
Ls afsnittene om buddhisme, jdedom og kristendom p s. 136-140 grundigt.

Skriv det centrale ned om religionernes syn p lidelse.

Hvordan har synet p lidelse noget med en religions livsanskuelse at gre?

Sammenlign de tre religioner og snak om forskelle/ligheder i klassen.

historien har nogle grupper af kristne dyrket lidelsen som noget, der mske kunne bringe dem nrmere Gud. Munkeordener har dyrket lidelse og smerte gennem piskning og lignende og i nogle kristne kulturer, fx p Filippinerne, har man ladet enkelte mennesker korsfste i hbet om at komme Gud nrmere gennem lidelsen. Mange har, fx i middelalderen, betragtet lidelsen som rensende, at f tsk og pisk og at fle ulidelig smerte kunne mske hjlpe mennesket af med urene, syndige tanker. Sdanne forstelser af lidelsen er efterhnden en sjldenhed. I dag udstter de frreste kristne sig selv for lidelse i hb om, at lidelsen skulle fre dem nrmere Gud. Det vigtigste i den kristne forstelse af lidelse er, at der gennem Jesus i Det nye Testamente ogs fremstilles en Gud der fralgger sig magten og siger, at lidelsen simpelthen er en del af det at vre menneske. Det er en del af det at leve p denne klode, der konstant er i udvikling og i bevgelse men mennesket ikke er alene i denne lidelse.
OPGAVE F

Jesus Kristus p sin lidelsesfulde frd op til Golgata, hvor han iflge evangelierne korsfstes og dr.

140

TEMA 1 ER GUD RETFRDIG?


I Det gamle Testamente findes en bog, som hedder Jobs Bog. Bogen har fet navn efter hovedpersonen Job. Bogen handler om og beskriver en mands lidelser og hans problemer med at f alle disse lidelser til at passe med hans tro p, at Gud er god og retfrdig. Jobs Bog handler om sprgsmlet: Hvordan kan en retfrdig Gud tillade menneskelig ondskab og lidelse? Der boede en mand i landet Us; han hed Job. Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt. Han fik syv snner og tre dtre. Han ejede syv tusind fr og tre tusind kameler, fem hundrede spand okser og fem hundrede selhopper og en mngde trlle. Han var den mest velstende mand blandt alle stens folk. Hans snner holdt gilde hos hinanden efter tur. De indbd ogs deres tre sstre til at spise og drikke sammen med sig. Nr gildedagene var forbi, sendte Job bud efter dem og helligede dem; tidligt nste morgen bragte han brndofre, t for hver af dem, for han tnkte: Mine snner kunne jo have syndet og forbandet Gud i deres hjerte. Sdan gjorde Job hver gang. Jobs Bog, kap. 1, vers 1-5 Job er en from, sund, lykkelig og rig mand i landet Us, indtil Satan beder Gud om lov til at teste ham for at se, om han kan blive ved med at prise sin skaber, hvis hans gode liv og rigdom bliver taget fra ham. Job bliver udsat for alverdens lidelse og alligevel bliver han ved med at tro p Gud og han priser stadig sin skaber, selv om han undres over, at al den lidelse og uretfrdighed skal ramme ham. Han bliver ogs ved at tro p Gud, da Satan myrder hans brn og da han mister sin kone og sit helbred stter han sig i asken i syv dage vild af fortvivlelse over den uretfrdighed, der har ramt ham. Hans venner kommer og sidder hos ham og prver p at hjlpe. De er sikre p, at der er retfrdighed til

Jobs Bog fortller om stort set alle de lidelser, et menneske kan blive udsat for. Ovenfor fortller trsnittet i sit eget sprog om de flelser og den tilstand, disse lidelser fremkalder.

141

HVAD ER LIDELSE?

og plager for at f ham at fortlle, hvad det er, han har gjort forkert, siden han bliver straffet sdan. Men Job ved, at han ikke har gjort sig fortjent til alle lidelserne, og han beklager sig og stiller sprgsml. Jeg rber til dig om hjlp. Men du svarer ikke; her str jeg, men du giver ikke agt p mig. Ubarmhjertigt har du vendt dig mod mig; med hrd hnd angriber du mig. Jobs Bog, kap. 30, vers 20-21 I sin klage mder Job til sidst Gud, og dette mde ndrer ham. Gud belrer Job om, at Hans vilje og magt er et mysterium. Og han belrer ham om, at Gud og menneske er usammenlignelige.

142

Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortl det, hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens ml det ved du vel? Hvem spndte mlesnoren ud over den? Hvor blev dens fodstykker sat ned, og hvem lagde dens hjrnesten, mens alle morgenstjerner jublede, og alle gudssnner rbte af fryd? Jobs Bog, kap. 38 vers 4-7 Skal du drage min retfrdighed i tvivl, dmme mig skyldig, s du selv kan f ret? Er du s strk som Gud? Jobs Bog, kap. 40, vers 8-9 Job indser, at Gud er almgtig, ogs selv om han ikke fr svar p, hvorfor lidelserne ramte netop ham. Job trkker sine anklager mod Gud tilbage og bjer sig for, at Gud er Skaberen af alt. Nu ved jeg, at du formr alt, intet, du har besluttet, er umuligt for dig. Hvem er det, der uden kundskab tilslrer det, du har bestemt? Jeg har talt om noget, jeg ikke forstod, om ting, der var for underfulde til, at jeg kunne vide besked. Jobs Bog, kap. 42, vers 2-3 Til sidst fr Job alt hvad han har mistet dobbelt tilbage og belnnes derfor for sin faste tro. Jobs Bog fortller, at lidelse ikke kan forklares. Lidelse kan ramme mennesker uden forklaring eller rsag. Lser man fx Jobs Bog, mder man en Gud, som bde rummer det onde og det gode. Han kan bde give Job lykke og tage lykken fra ham, drbe hans snner, sl ham med bylder og udslette ham svel som han kan give ham et nyt liv. Job er i Guds hnd p samme mde, som en figur hos fx Shakespeare er i en stor forfatters hnd. Forfatteren kan bde skabe sin person og pfre ham alverdens lidelse og til sidst udslette ham. Johannes Mllehave fra artiklen Du gode Gud, Kristeligt Dagblad
OPGAVE G

OPGAVE G
Hvad er retfrdighed?

Er der retfrdighed i verden? Begrund.

Hvor kan vi mde lidelse i livet? Skriv flere eksempler ned.

Hvordan forklarer fortllingen om Job lidelsen i vores liv?

Diskuter, om Jobs Bog er interessant i dag. Begrund.

Ls citatet af Johannes Mllehave. Forklar med egne ord, hvordan han beskriver Gud i Jobs Bog og i Det gamle Testamente (arbejdsark 1).

143

HVAD ER LIDELSE?

OPGAVE H
Hvordan fremstilles Satan p billedet s. 141-145?

Satan
Satan betyder p hebrisk modstanderen. I Jobs Bog mder vi Satan, som Guds tjener, faktisk kaldes han for gudssn. En dag kom gudssnnerne og trdte frem for Herren; blandt dem var ogs Satan. Herren spurgte Satan: Hvor kommer du fra? Satan svarede: Jeg har gennemvandret jorden p kryds og tvrs. Herren spurgte ham: Lagde du mrke til min tjener Job? Hans lige findes ikke p hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt. Satan svarede: Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom p enhver mde? Du har velsignet hans arbejde, s hans hjorde breder sig ud over landet. Men rk din hnd ud og rr ved alt det, han ejer. S skal han nok forbande dig op i dit bne ansigt! Da sagde Herren til Satan: Nu fr du magten over alt det, han ejer; men ham selv m du ikke rkke hnden ud imod. S forlod Satan Herren. Jobs Bog, kap. 1, vers 6-12 Satan fr alts Guds tilladelse til at teste Job, fordi Satan udfordrer Gud til en ndelig kamp om, hvor from Job egentlig er. I Det gamle Testamente er Satan ikke en selvstndig ond magt, der str for det modsatte af Gud. Satan er mere en kraft, der er en del af Gud. Gud, i Det gamle Testamente, har alts bde det gode og det onde i sig. I Jobs Bog fremstilles han som en selvstndig skikkelse, men dog som en del af Guds hof. I det gamle Testamente er det ofte sdan, at gode og onde krfter er en del af hinanden. I Det nye Testamente bliver Gud og Satan hinandens fjender eller modstandere, to adskilte strrelser. I fortllingen om fristelsen, mder Jesus Satan i rkenen, hvor Satan kmper en ihrdig kamp for at f magten over Jesus. I den beretning er Gud (Jesus) og Satan (Djvelen) hinandens modstninger. Det er Jesus, der gr af med sejren og afviser alle Djvelens listige fristelser det gode vinder over det onde.
OPGAVE H

Skriv ned, hvad du betragter som ondskab, og hvor du tror, det onde kommer fra.

Fremstillingen af Gud i Det gamle Testamente og Det nye Testamente er meget forskellig. Skriv kort ned, hvordan de adskiller sig.

Hvilken betydning for opfattelsen af det onde har fremstillingerne?

Modsatte side: Jesus mder Djvelen i rkenen, hvor Djvelen frister Jesus tre gange.

144

HVAD ER LIDELSE?

Mennesker er helt afmgtige, nr naturen virkelig viser sine krfter. De lidelser, det kan medfre, fr mange til at sprge: Hvorfor sker det?

TEMA 2 KATASTROFEN
Jordsklv, oversvmmelser, orkaner og lignende er naturkatastrofer, som med jvne mellemrum rammer os mennesker. Nr de rammer, er der intet, vi kan gre, og ind imellem slr de rigtig mange mennesker ihjel og gr endnu flere hjemlse, fattige og ulykkelige. En af den nyere tids allerstrste naturkatastrofer ramte Indonesien og Thailand i 2004. Et ualmindeligt stort jordsklv under havet skabte en gigantisk flodblge, som skyllede ind over store landomrder og delagde alt. En sdan flodblge kaldes p japansk en tsunami. Hundredetusinder af mennesker blev drbt og byer med huse, hoteller, skoler og hospitaler blev smadret. Mange men-

146

nesker stod tilbage uden noget som helst, de havde mistet familiemedlemmer, hjem og alle ejendele. Knap 300.000 mennesker dde, heraf var langt de fleste fra Thailand og Indonesien, men en del udenlandske turister mistede ogs livet. Der var 46 danskere blandt de omkomne. Nr en sdan katastrofe rammer og tusindvis af mennesker bliver drbt og gjort hjemlse, stiller mange sprgsml som: Hvorfor sker dette? Hvad er meningen? Hvorfor skal alle disse uskyldige mennesker d og lide? Sdanne sprgsml forholder religionerne sig til, men deres svar er forskellige, og det er heller ikke altid, at der er et klart svar.
OPGAVE I

OPGAVE I
Kom med eksempler p katastrofer, som I har lst eller hrt om.

Diskuter, hvorfor netop religioner forholder sig til sdan noget som katastrofer.

Religionerne og katastrofen
I dagene og mnederne efter tsunamien i Asien mtte alle forholde sig til, hvad der var sket og hvorfor. I gudstjenester og mindegudstjenester i forskellige kirker, ved fredagsbn i moskeen, i aviser osv. blev der talt og skrevet om katastrofen. Det var de store sprgsml i livet, der blev talt om: liv, dd, lidelse, Gud, uretfrdighed, mening, straf mv. Intet menneske kan forklare eller forsvare det, der er sket. Men t tror jeg og stoler jeg p, uden et jeblik at kunne fre bevis for det. Jeg tror og jeg stoler p, at Gud i sin krlighed grder med de srgende, fordi han ved, hvordan det er at miste. Jeg tror og jeg stoler p, at Gud tager alle de dde ind i sin varetgt, hvad end deres navne er, og hvilken tro de end mtte tilhre. Og jeg tror og stoler p, at Gud vil, at vi skal bne os imod livet. Det skrbelige, srbare liv, som vi er sat til at leve med hinanden. Biskop Karsten Nissen den 2. januar ved Viborg Domkirkes minde- og forbnsgudstjeneste. Jeg kan godt forst, hvis der er mennesker, som savner mening i dette og sprger: Hvor er Gud i det her? Det klassiske teodic-sprgsml er srdeles relevant. Hvordan kan en

147

HVAD ER LIDELSE?

Koranen om ulykke
Og vi vil visselig prve jer med en vis del frygt og sult og tab af ejendom og liv og afgrde, men forkynd et gldeligt budskab til de udholdende. [Til] dem, der nr en ulykke rammer dem, siger: Sandelig, vi tilhrer Allah, og til Ham vender vi tilbage. [Det er] disse, over hvem velsignelser og barmhjertighed fra deres Herre [kommer], og det er disse, som er de retledede. Koranen 2: 156- 158.

god og krlig Gud tillade at noget sdant sker? Mit svar er, at jeg ikke ved det. Og at jeg slet ikke er s sikker p, at der overhovedet skal findes mening i noget som dette. Hvad hvis der bare ikke er nogen mening? Det er ufatteligt svrt for os mennesker at acceptere, at der er nogle omrder i livet, hvor der mske ikke er nogen mening. Hvor der mske ikke er nogen lektie, vi skal lre. Ville det ikke ogs vre en syg Gud, som udslettede 150.000 mennesker for at lre os en lektie. De dage er ovre! Regnbuen i himlen er pagtstegnet p, at det aldrig vil ske igen. Prst Thomas Risager den 2. januar ved Odense Metodistkirkes mindegudstjeneste: Begivenheder som den i Sydstasien er s stort et slag imod denne vrangforestilling om, at mennesker er verdens herskere, at mange stter sig ned og tnker. De bliver tvunget til at tnke. De tnker p, hvordan s alvorlige tab af menneskeliv overhovedet kan finde sted. De tnker p dden. De tnker p, at livet er kortvarigt og i hvert fald midlertidigt. De tnker p, at dden kan fange dem, hvert minut det skal vre. At de kun stadig er i live, fordi deres tid tilsyneladende endnu ikke er kommet. Imam Fatih Alevs khutbah (prdiken) i Kbenhavn den 31. december 2004. Uanset hvor meget vi end gransker og ransager de forfrdelige begivenheder ved Det indiske Ocean, kan vi ikke f svar p, hvorfor den form for meningsls lidelse skal ramme mennesker. Men noget har vi alligevel at holde os til. Vi kan se og hre, hvad Jesus fra Nazaret, som vi tror er Guds sn, sagde og gjorde. Vi kan se p hans liv og p hans dd. Og her er en klar mening i hver eneste ord og gerning. Meningen er netop frelse. Frelse fra sygdom. Frelse fra angst og fra at vre udstdt. Frelse fra at skulle vre alene i sin sorg og sin lidelse. Frelse fra at skulle fortabes i mrke og tomhed. Frelse til at kunne se sig som Guds barn og Jesu bror og sster. Frelse til at kunne tro sig omsluttet af krlighed og tilgivelse. Ja, frelse til at kunne tro, at Vorherre er hos hver eneste af de dde og hos hver eneste af deres efterladte. Ikke fordi han ville deres dd og sorg, men fordi han er hos dem, der dr og srger! Sogneprst Anne Ehlers i Langenskirken, rhus, Nytrsdag.

148

En troende muslim er overbevist om, at tsunami-katastrofen skete som flge af Allahs viden og vilje (fx Al-Anaam: 6167), ikke af had og ondskab men enten som en straf eller en prvelse eller begge dele sammen (fx Hud: 116-117). En troende muslim er overbevist om, at Allah har vret ndig ved nogle ved at tage dem i dden og straffende for andre for deres handlinger. Tsunami er et af de mange naturlige forhold p jorden, som Allah tillader at ske for at stte samvittigheden og bevidstheden i gang hos menneskeheden (fx Al-Anaam: 1-5). Profeten fred vre med ham fortalte os, at hver gang mennesker opfinder nye former for uretfrdigheder og synder, s vil Allah lade nye former for sygdomme og smerter sprede sig blandt dem. Sygdomme og smerter som ikke var kendt blandt deres forfdre. Vi beder Allah om at tilgive os og beskytte os mod straffen, for Allahs straf er sandelig streng. Imam og skolelrer Ahmed Akkari fra www.religion.dk
OPGAVE J

Denne thailandske mand beder og ofrer for sin sster, der druknede ved Tsunami-katastrofen i 2004. delggelserne var massive og op mod hundredetusinde blev drbt.

OPGAVE J
Ls alle citaterne og udvlg to, som du gerne vil arbejde med.

Hvordan fremstilles katastrofen?

Hvordan fremstilles Guds rolle?

Hvad er budskabet i citatet?

Diskuter de forskellige udtalelser med din klasse/gruppe.

149

HVAD ER LIDELSE?

Teologi
Teologi er lren om og studiet af Gud og tro. Nr der findes forskellige teologiske retninger betyder det, at der findes forskellige syn p og tolkninger af religionen.

TEMA 3 KAMP MOD LIDELSE


Uretfrdighed er en synd
Der findes teologiske retninger, hvor kampen mod lidelse, som fattigdom og uretfrdighed, er lig med selve det at vre kristen. I 1960erne og 1970erne opstod der en teologi hos katolske prster og teologer, der arbejdede blandt fattige mennesker i Latinamerika. Denne teologi kaldes befrielsesteologien og grundtanken er, at det er det kristne menneskes pligt at modarbejde den lidelse, der opstr nr der findes fattigdom, ulighed og uretfrdighed. At nogle mennesker er rige og andre er fattige og dr af sygdom og sult er iflge befrielsesteologerne syndigt. Uretfrdighed er simpelthen en synd. Befrielsesteologien skal ogs ses som et oprr imod en kristen tradition, der siger, at de fattige skal acceptere deres fattigdom og glde sig til paradiset alts en kristendom, der har mere tanke p livet efter dden end livet her og nu. I befrielsesteologien skal det kristne menneske ud og gre noget for sit medmenneske sin nste. Man skal hjlpe og udvise omsorg over for alle mennesker, der er uretfrdigt behandlet, fattige, syge osv. og gennem dette arbejde befri folk fra fattigdom og uretfrdighed. Sdan en kristendom bliver tit politisk, fordi man hjlper de fattige og svage i samfundet og dermed bekmper de mennesker, der har magten og er med til skabe uretfrdighed. Befrielsesteologien er netop blevet kritiseret for at vre alt for politisk.
OPGAVE K

OPGAVE K
Diskuter, hvorfor en teologi som befrielsesteologien opstod.

Diskuter, hvordan I synes kampen mod uretfrdighed og fattigdom passer sammen med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen.

Diskuter fordele og ulemper ved, at prster bliver meget politiske.

Politik og religion
Flere politiske prster og teologer har siden 1970erne fyldt mere og mere i medierne. En tysk befrielsesteolog ved navn Dorothee Slle (19292003) mente, at man som kristen skal handle i sit samfund.

150

Man skal bekmpe uretfrdighed og man skal ikke sidde og vente p, at Gud kommer og redder en. Dorothee Slle sagde om Jesus: Han forventede, at vi forandrer verden netop dertil befriede han vor fantasi. Iflge Dorothee Slle trngte verden alts til at blive forandret til det bedre, og hun nskede at ndre verden, s begreber som fantasi, tolerance, humor, retfrdighed, indfling og initiativ kom til at fylde meget mere. Dorothee Slle blev kendt, fordi hun skrev og fortalte om kristendom og politik p en ny mde. Hun mente ikke, at politik og religion kunne skilles ad, nr det handlede om at kmpe for en bedre verden, og hun mente ganske klart, at Gud er p de svages side. Dorothee Slle mente, at lidelsen er en ndvendig del af livet og at lidelsen hjlper mennesker til at finde det onde og bekmpe det. For at kunne bekmpe lidelsen/det onde m mennesket g ind i lidelsen og acceptere den.

Befrielsesteologer mener, at det er det kristne menneskes pligt at hjlpe de svage og undertrykte.

151

HVAD ER LIDELSE?

Den sydafrikanske rkebiskop, Desmond Tutu.

Apartheid
Apartheid betyder adskillelse. Ordet bruges p dansk i betydningen lovstttet raceadskillelse, som det var tilfldet i Sydafrika fra 1948-1993, hvor sorte, farvede og hvide var adskilt ved lov.

OPGAVE L
Hvad er det befrielsesteologerne bruger kristendommen til?

Diskuter, hvad Dorothee Slle mener med citatet: Han (Jesus) forventede, at vi forandrer verden netop dertil befriede han vor fantasi.

Undersg mere om, hvem Desmond Tutu er og skriv en kort tekst, der beskriver ham. Diskuter derefter hans person og hans mde at vre kristen p i klassen/gruppen.

Ogs nobelprismodtager, rkebiskop Desmond Tutu, tnker sin religion sammen med politik. Desmond Tutu blev verdensbermt i 1980erne for sin kritik af og sin ikke-voldelige kamp mod det sydafrikanske apartheidregime. Den sydafrikanske regering forbd ham at rejse ud af landet, men det betd kun, at verden blev mere opmrksom p Tutu, der i 1984 fik Nobels fredspris for sit arbejde. Efter apartheidstyrets ophr fortsatte biskoppen sit politiske engagement, som han ser som en naturlig del af sin mde at vre kristen p.
OPGAVE L

Guds rige p Jorden


I 1992 blev den dengang 33-rige Rigoberta Mench tildelt Nobels fredspris for sin kamp for sit folks frihed. Rigoberta Mench er guatemalesisk indianer og frihedskmper.

152

Den indianske befolkning har i mange r vret undertrykt i Guatemala, og Rigoberta Mench fortller i en portrtbog om sit liv som indianer i Guatemala. Det er en fortlling om hvordan folk, der kmpede mod undertrykkelsen, er blevet tortureret og slet ihjel. Rigoberta Menchs egen far blev henrettet af militret, da hun var 21 r. Rigoberta Mench fortller om forholdene p et tidspunkt, hvor hun risikerer sit liv: Jeg ejer ikke mit liv. Jeg har besluttet at ofre det for en sag. Jeg kan blive slet ihjel nr som helst. Religionen spiller en stor rolle i Rigoberta Menchs frihedskamp: Vores vigtigste vben, vores kildemateriale, er Biblen og Vi gr netop sdan, fordi vi fler os kristne, og en kristens pligt er at tnke p, hvordan Guds rige p jorden kan virkeliggres for vores brdre, s vores brn, vores sskende og vores forldre ikke behver at d af sult og underernring.
OPGAVE M

Roberta Mench i sin kamp for indianernes rettigheder i Guatemala.

OPGAVE M
Hvorfor tror I, Rigoberta Mench kalder Bibelen for et vben? Forklar og argumenter.

Diskuter, hvordan Rigoberta Mench forstr Guds rige.

Diskuter Rigoberta Menchs syn p den lidelse, hun oplever i sin befolkning.

153

HVAD ER LIDELSE?

At have tre lger til sin rdighed har ikke vret normalt i middelalderen. Men denne velhavende hertug har haft god hjlp til at blive helbredt.

TEMA 4 SYGDOM
At vre alvorligt syg kan medfre stor lidelse. Sygdomme, og de lidelser der kan flge med, har altid vret noget, mennesket har forsgt at bekmpe. Mange kloge mnd og koner, munke, lger, forskere og lignende har brugt mange krfter p at lse sygdommes gder gennem tiderne. Sygdomme har altid plaget mennesker, men synet p dem, og hvorfor de rammer os, har ndret sig.

Sygdom i middelalderen
I middelalderen var den mest udbredte forestilling den, at sygdomme og lidelser var straffe fra Gud. Blev et menneske sygt, var det en straf af mennesket.

154

De syge kunne blive behandlet af universitetsuddannede lger, munke, kloge mnd og koner alt efter hvad patienten havde rd til. Til helbredelse brugte man primrt urter, bnner og magiske rd, men der blev ogs udvet kirurgi. Munkene var den bedst uddannede del af den almindelige befolkning, og stort set alle klostre havde et infirmeri et sted hvor man kunne f behandling med urter. Urterne blev dyrket i klosterhaverne. De frste hospitaler blev oprettet af klostrene og hertil kom gamle, syge og handicappede for at f hjlp. Kirken prdikede, at det var syndigt at skre i mennesker, alts at udve kirurgi. Man mente, at man ville komme for tt p Guds skabervrk og mske komme til at ndre p det. Alligevel tyder noget p, at visse munke ikke har kunnet nre sig. P kirkegrde, der har ligget tt p klostre, har man fundet middelalderlige skeletter, der viser spor af kirurgiske indgreb. Nysgerrigheden og nsket om at kunne hjlpe har nok nogle gange overskygget forbuddet mod kirurgi. Kirken anbefalede ogs bnner til Gud og helgenerne, nr der skulle hjlp til helbredelse af sygdom. Mere folkelig medicin blev ofte praktiseret af skaldte kloge koner, hvis viden var get i arv gennem mange generationer. Urtemedicin, hellige kilder, sten og amuletter var en del af behandlingen. Ogs rim, remser og trylleformularer blev brugt. Selv om kirken ikke brd sig om disse folkelige metoder, fungerede de alligevel i middelaldersamfundet. En af de slemme sygdomme i middelalderens Europa var spedalskhed. Spedalskhed er en kronisk infektionssygdom, der vansirer og forkrbler de syge, fordi knoglerne delgges af sygdommen. Spedalskhed udlste megen angst og afsky i middelalderen og uden at kende noget til rsagerne og smitteforholdene, isolerede man de syge, frst frivilligt og siden ved tvang. I Danmark kaldte man anstalterne til de spedalske for Skt. Jrgensgrde. I 1530erne var sygdommen nsten udryddet i Danmark, men frst i 1941 fandt man et middel, der kunne kurere sygdommen.
OPGAVE N

Vskelren
Middelalderens lger troede p den grske ide vskelren om at kroppen var skabt af fire elementer det sangvinske, det koleriske, det flegmatiske og det melankolske. De mente, at den grundlggende rsag til sygdom var en ubalance imellem disse fire vsker. Helbredelse skete ved at forsge at f vskerne i balance igen, fx gennem reladning.

OPGAVE N
Diskuter middelalderens syn p sygdomme.

Forsg at sammenligne synet med jeres eget syn i dag.

Hvilken konsekvens har det for syge mennesker, hvis deres sygdom betragtes som en straf fra Gud?

155

HVAD ER LIDELSE?

Urent
Herren talte til Moses og til Aron og sagde: Nr et menneske p sin hud fr en hvelse eller udslt eller en lys plet, og det kan vre et angreb af spedalskhed, skal han fres hen til prsten Aron eller til en af hans snner, prsterne. Prsten skal undersge det angrebne sted p huden, og hvis hrene p det angrebne sted er blevet hvide, og det angrebne sted viser sig at ligge dybere end huden udenom, er det et angreb af spedalskhed, og s skal prsten, nr han har undersgt det, erklre ham uren. Tredje Mosebog, kap. 13.

Den sorte dd
I midten af 1300-tallet ramte pesten Europa. Pesten var en epidemi, som spredte sig meget hurtigt, sikkert via rotter og/eller lopper. Der var forskellige former for pest, men kendetegnende for dem var, at de var yderst livsfarlige. I Danmark mener man, at op mod 1/3 af befolkningen dde. Hele landsbyer uddde, og i Norge dde halvdelen af befolkningen af Den sorte dd, som pesten ogs blev kaldt. Om denne frygtelige epidemi skriver en forfatter fra Lbeck: Dette r nemlig 1346 opstod menneskehedens store plage, braddden, frst i Jerusalems lande hinsides havet og i hedenskabet; de faldt om og dde halvhundrede, tresindstyve, hundrede, tusind, ja tallse mennesker. Det var nu ikke s meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden. Frst mrkede man den i Apulien, derefter i Ungarn, derefter p Sicilien, i Avignon, dernst i Marseille, derefter i Frankrig, derefter i England, hvor mange mennesker dde; dernst i Flandern, efter Flandern i Norge, dernst i Sverige, efter Sverige i Danmark, i Nrrejylland og p Sjlland.
OPGAVE O

OPGAVE O
Skriv med dine egne ord, hvad det var, forfatteren fra Lbeck skrev om pest-epidemien.

Det var nu ikke s meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden. Hvordan passer denne del af citatet med middelalderens syn p sygdom og lidelse? Begrund.

Epidemier
Op gennem historien har forskellige dele af verden med jvne mellemrum vret angrebet af epidemier. Pesten var en epidemi ligesom sygdomme som kolera, polio, kopper og aids. Men vi kender ogs til influenzaepidemier, og en epidemi kan defineres som Pludseligt udbrud af stort antal tilflde af smitsom sygdom (Politikens retskrivnings- og betydningsordbog). Det er alts ikke alle epidemier, der er ddelige, men frygten for epidemier er meget stor. Tanken, om at farlige epidemier skal ramme os og udrydde store befolkningsgrupper, forflger os, fordi vi ved, at det er sket gennem hele menneskets historie. Og i dagens mediesamfund har vi mulighed for at opdage og flge en epidemi, der opstr p den anden side

156

Tusindvis af mennesker blev slet ihjel af middelalderens pestepidemier. Angsten for s store epidemier lever stadig i bedste velgende.

Pest i Sverige
Kong Magnus af Sverige, Norge og Skne opfordrer alle beboere i bispedmmet Linkping til at g i kirke, ofre til de fattige, faste hver fredag, skrifte og give en svensk penning til re for Gud og jomfru Maria for at holde den store plage borte, som nu findes over hele Norge og i Halland og allerede nrmer sig her Citatet menes at stamme fra 1349, lige efter pesten er kommet til Sverige og er Kong Magnus Erikssons (1316-1374) advarsel til befolkningen. Det er den frste kilde, man kender til, der nvner pestens ankomst til en dansk landsdel under det frste store europiske udbrud i midten af 1300-tallet.

af jordkloden. Det betyder, at vi har langt strre viden om, hvordan epidemier opstr og hvordan de breder sig, end man nogensinde har haft fr. Det gr os klogere p epidemierne, men mske ogs mere bange for dem. Pesten og de store ddelige epidemier i middelalderen blev betragtet som Guds straf. Nr noget s voldsomt rammer en befolkning, vil man ofte stille sprgsmlet, hvorfor sker dette? Hvorfor skal vi lide sledes? Og svaret var i en lang

157

HVAD ER LIDELSE?

OPGAVE P
Hvorfor har man i en lang periode haft behov for at mene, at sygdomme og lidelser var Guds straf? Giver det en slags tryghed?

periode, at Gud sendte straf over menneskerne p grund af alle deres synder. I det moderne samfund er lger og forskere meget hurtige til at finde epidemiers sygdomskilder og smitterisici, og derfor forklares mange sygdomme og rsagerne til dem naturvidenskabeligt. Det ndrer selvflgelig ikke p, at mennesker stiller sprgsmlstegn ved, hvorfor sygdomme rammer.
OPGAVE P

I dag kan vi f nsten alt at vide om epidemier og sygdomme. Hvorfor er mange mennesker s stadig bange og nsker flere svar?

Hiv og aids
Hiv-virusset stammer fra en abeart i Afrika og i 1970erne og 1980erne spredte det sig til mennesker i Afrika og siden ogs i USA og Europa. Srligt bsser blev i frste omgang ramt, bl.a. fordi mange har analt samleje, og den form for sex giver strre risiko for at blive smittet, hvis man ikke bruger kondom. Hiv-virusset er meget farligt fordi, det nedbryder menneskets immunforsvar. I starten vil man ikke opleve at vre syg, men efter en rum tid, ofte r, vil den hiv-smittede blive mere og mere syg og med tiden udvikle aids. At vre aids-syg betyder, at hiv-virusset har nedbrudt immunforsvaret, og den smittede er derfor meget modtagelig over for alle sygdomme. Nr et menneske er dd af aids, menes der sledes i virkeligheden, at vedkommende dde af en af flgesygdommene. Aids er en meget alvorlig tilstand, og det gik op for den vestlige verden i starten af 1980erne. Mange mennesker, srligt bsser, dde af sygdommen, og der var ingen vaccine eller ordentlig medicin. Aids blev en epidemi og da det i starten primrt var bsser, der havde sygdommen, kaldte nogle det en bssesygdom eller sgar Guds straf over bsserne. Visse fanatiske religise grupper mente, at det var Guds mde at udrydde bsserne p! En effektiv mde at undg hiv-smitte p er ved at bruge kondom, nr man dyrker sex. I den katolske kirke fordmmer man brugen af prvention. Det er et problem i bekmpelsen af en sygdom, der i dag udgr et af de strste problemer i verden, srligt i Afrika, hvor hundredetusind-vis af mennesker er hiv-smittede.

Epidemi
Ordet epidemi er grsk. Epi betyder ned over og demos betyder folket. En epidemi er alts noget, der kommer ned over folket.

1. december er international aids-dag. Verden rundt gres der opmrksom p sygdommen og de, der er dde af aids, mindes her med en lysende aids-sljfe.

158

I Danmark er der de seneste ti r sket et stort fald i antallet af mennesker, som dr af aids. Det skyldes en medicinsk behandling, der blev indfrt i 1996. Behandlingen helbreder ikke den hiv-smittede, men den stter en stopper for virussets nedbrydning af immunforsvaret og p den mde forlnges livet. I u-lande har man ikke rd til denne form for behandling, hvorfor brn og voksne i stort antal dr af aids hver dag.
OPGAVE Q R

OPGAVE Q
Sammenlign middelalderens syn p sygdomme med nutige synspunkter om aids.

Hvilket syn p bsser har de religise grupper, der mener, aids er Guds straf over bsserne? Begrund.

Moderne behandling af sygdomme


Inden for de sidste hundrede r, er der sket en revolution inden for medicin og sygdomsbehandling. Der findes utallige former for behandlinger og medicin, der enten kurerer sygdomme eller mindsker de lidelser, som sygdommene kan medfre. Der bliver ogs forsket i lidelse og i, hvordan man kan gre mennesker bedre til at tackle en lidelse, som medicin ikke kan fjerne. P trods af de store fremskridt, bliver mennesker stadig syge og leder fortsat efter svar p, hvorfor sygdomme og lidelser rammer dem. Der er sledes ogs opstet et stort marked for skaldte alternative behandlingsformer, som healing og krystalterapi.

Hvilket syn tror du, de har p Gud? Begrund.

Undersg hvorfor den katolske kirke fordmmer brugen af kondomer.

OPGAVE R
Undersg hvad tabu og tabuisering betyder. Hvilke tabuer mener artiklen p arbejdsark 2, der stadig findes om aids? Begrund. Hvorfor fler nogle aids-syge sig skamfulde?

Psykiske lidelser
Psykiske lidelser har altid eksisteret. De har en historie, der er lige s lang som menneskets. I det gamle Grkenland betragtede man faktisk psykiske lidelser p linje med fysiske lidelser. Man forklarede dem som en ubalance i kroppens vsker. Men denne opfattelse af psykiske lidelser var af kort varighed. I middelalderen og lang tid efter var det en almindelig opfattelse, at psykiske sygdomme var Djvelens vrk Kirken fungerede bl.a. som helbreder af psykiske sygdom-

Artiklen pstr, at kampen mod aids ogs er en kamp for benhed, for tolerance, for kvinders rettigheder og for menneskerettighederne. Prv at give din forklaring p hvorfor.

159

HVAD ER LIDELSE?

Kunstneren Ovartaci var psykisk syg og indlagt p psykiatrisk hospital strstedelen af sit liv. Ovartaci blev meget bermt for sine billeder, der bl.a. viste nye sider af det menneskelige sind.

me ved djvleuddrivelse, men var ogs aktiv i pasningen af de psykisk syge. Mennesker, der i middelalderen har lidt af alvorlige psykiske lidelser, har formodentlig enten vret sprret inde eller jaget bort fra de steder, hvor almindelige mennesker holdt til. Mindre psykiske lidelser har man levet med eller forsgt at behandle med datidens behandlingsformer.

160

Kirken betragtede i mange r det, der var anderledes, som djvelskab og udtryk for det onde og dermed det modsatte af kirken. Psykisk syge har vret ramt af dette syn. Skaldte hekse (eller kloge koner) var en anden gruppe, der blev slet hrdt ned p af kirken. Frst i 1700-tallet begyndte nogle lger at sige, at de psykisk syge havde srlige behov og krav p behandling. Behandlingen var ofte afstraffelse eller moralsk opdragelse. Man forsgte alts gennem meget hrde metoder (hvad vi i dag ville kalde for tortur) at helbrede mennesker med psykiske lidelser. I det 19. rhundrede blev de voldsomme opdragelsesmetoder opgivet i de fleste lande, og isr i det 20. rhundrede begyndte man at betragte psykiske lidelser med helt nye jne. Man fandt ud af, at de muligvis var knyttet til biologiske processer i hjernen, og lgen og psykologen Sigmund Freud fandt ud af, at psykiske lidelser ogs kunne have psykologiske og sociale rsager. Mennesker med psykiske lidelser har derfor gennem hele historien haft meget vanskelige kr. De har ikke blot kmpet med deres sygdom, de har ogs lidt under det syn, man har haft p dem i samfundene. Ogs i dag kmper forskellige organisationer for, at psykiske lidelser bliver lige s accepterede som fysiske sygdomme, s mennesker, der rammes af disse sygdomme, ikke ogs udstdes af fllesskabet.
OPGAVE S

OPGAVE S
Kender du til fordomme omkring psykiske sygdomme?

Hvorfor tror du, der er fordomme om psykisk syge?

Hvorfor er fordomme lidelsesfulde for de psykisk syge?

Hvordan kan man vre med til at afskaffe fordomme?

OPGAVE T
Gr rede for religionspsykolog Peter la Cours meninger om danskerne, kriser og religion (arbejdsark 3).

Hvorfor mener religionssociolog Ole Riis, at egocentrisme gr os drlige til at tackle sygdom og dd?

Diskuter de synspunkter, der kommer frem i artiklen, er I enige/uenige? Begrund.

Religionen som hjlpemiddel


Mange troende vil hvde, at deres religion hjlper dem, nr de er i krise, fx ved alvorlig sygdom. Nogle mennesker bliver endda frst troende, efter de er blevet ramt af en sygdom. Behovet for en mening i tilvrelsen og angsten for smerte, lidelse og dd, kan vre gode grunde til, at mennesker sger religionen.
OPGAVE T

161

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI


Mennesket
OPGAVE A
Diskuter, hvordan mennesker skal bruge magten til at pvirke livets udvikling p Jorden.

Har vi kun et ansvar over for os selv, eller er der et flles ansvar for andre mennesker? Begrund jeres svar.

Mennesker er uden tvivl det mest tnkende vsen p Jorden. Menneskets hjerne er langt mere udviklet end dyrenes, og mennesket er i den forstand dyrene overlegne. Det kan der vre forskellige forklaringer p. Nogle ser menneskets overlegenhed som et resultat af rtusinders udvikling ogs kaldet evolution. Tanken er, at mennesket gennem denne rtusinde lange udvikling har opbygget en bevidsthed, der med al sandsynlighed overgr dyrenes. Denne bevidsthed har gjort, at vi har udviklet en hel rkke kulturteknikker, som fx hndvrk og dyrkning af jorden. En anden forklaring p menneskets overlegenhed kan hentes i religionerne. I Det gamle Testamente str der: Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vort billede, s de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber p jorden . Senere str der: Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden og underlg jer den. (1. Mosebog 1. 26-28). Uanset hvilken forklaring man tror mest p, s besidder mennesket en kolossal magt over livet p planeten Jorden. Men med denne magt flger ogs et ansvar. Med mindre man mener, at mennesker er lsrevet fra ethvert ansvar ogs et ansvar over for kommende generationer. I s fald kan mennesker bare gre, hvad de lyster. Men hvis menneskeheden har et ansvar, s str den til alle tider over for en masse etiske valg: Hvordan skal vi forvalte vores muligheder? Skal vi tillade kloning, genmodificeret mad, aktiv ddshjlp, abort, ddsstraf?
OPGAVE A

162

Gud skaber kvinden, Eva, ud af manden, Adam. I baggrunden ses de skabte dyr. Lg mrke til det mytologiske dyr, enhjrningen. Sol, mne og stjerner ses i cirklen rundt om hovedmotivet. Billedet er fra en af de frste, tyske bibeloversttelser. Den er trykt i 1483, alts i bogtrykkunstens spde barndom i Europa.

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

Menneskets udvikling fra abe til menneske. Fra hjre mod venstre: Mennesket Homo Sapiens (Homo Sapiens Sapiens), neanderthaleren (Homo Sapiens Neanthealiensis), Homo Erectus, Homo Habilis, Australopithecus Afarensis og yderst til venstre: aben (Proconsul).

Naturen
Ved natur forsts Jordens overflade (hav, landjord, bjerge etc.), bevoksning, vejr og alle former for liv. Mennesket i sig selv er ogs en del af naturen, men nr mennesker begynder at udrette noget, s kaldes det for kultur. Naturen har sit eget kredslb. Eksempelvis kan vandpartikler fortttes til skyer og falde som regn, hvorefter noget af det ender i ser, floder og hav, mens andet siver ned i grundvandet. Dette kaldes vandets kredslb og flger sin egen naturlige rytme. Hvor naturens kredslb kommer fra, gives der ogs forskellige forklaringer p. Endnu en gang kan der ses en lang udvikling, som tog sin begyndelse, da Jorden blev skabt for ca. 4,6 milliarder r siden. Langsomt udviklede naturen sig, indtil livet p Jorden opstod for ca. 3 milliarder r siden i form af simple organismer i vandet. I et konstant samspil med isr Solen har naturen gennem denne lange udvikling fet det udseende, den har i dag. Religionernes forskellige skabelsesmyter giver religise forklaringer p verdens skabelse. I den kristne skabelsesmyte skaber Gud alt p Jorden i lbet af seks dage, hvorefter han hviler sig p den syvende dag. I nordisk mytologi kan man

164

lse om den store intethed Ginnungagap, hvor kulde i Niflheim og varme i Muspelheim mdes, hvorved livet opstr i form af jtten, Ymer. Af Ymers dde krop skabes skove, bjerge, floder osv. Andre religioner har andre forklaringer. Den verden, som alts p den ene eller anden mde er blevet til, har vi mennesker en naturlig trang til at virke i. Men denne virketrang medfrer ofte en rkke indgreb i naturens kredslb. Nr vi skal dyrke jorden eller bygge huse, s flder vi skove. Nr vi skal transportere os eller opvarme huse, s brnder vi fossile brndsler af som fx olie. Disse indgreb i naturen frer desvrre ofte til ubalance og dermed forurening. Der er nogenlunde udbredt enighed om, at CO2-udslippet fra fx produktion af elektricitet og afbrnding af tr, benzin mv. vil fre til drivhuseffekt og varmere klima. P den mde forstyrrer vi naturens oprindelige kredslb. Indtil for f hundrede r siden var menneskets indgriben i naturens orden temmelig begrnset, men srligt i lbet af det 20. rhundrede er det get strkt. De industrielle, teknologiske og medicinske landvindinger tog for alvor fart, og i dag kan man let f den fornemmelse, at det blot gr hurtigere og hurtigere.
OPGAVE B

Etik
For bedre at kunne tage stilling i etiske problemstillinger er det en fordel at kende til selve begrebet etik. Etik drejer sig om etableringen af det gode liv og den rigtige mde at handle p. Etik er teorier om, hvad der er rigtigt og forkert at gre. Der findes to hovedretninger inden for etik, som udgr en tydelig modstning. Den frste kaldes konsekvensetik. Her mener tilhngerne, at det rigtige er at strbe efter strst mulig lykke til flest mulige mennesker. Ofte kaldes denne tankegang ogs for nytteetik eller lykkeetik, fordi det, der i virkeligheden gavner flest, ogs er det rigtige at gre. Over for konsekvensetikken str pligtetikken. Her er det tanken, at der findes en universel pligt til at gre det gode. Denne pligt kan opfattes som en del af livet fx som samvit-

Mennesket forsger p at forst verdensrummet. I dag bl.a. med rumteleskopet Hubble. Nedenfor med Solvognen fra ca. 1350 f. Kr.

OPGAVE B
Diskuter i hvilket omfang, mennesker kan tillade sig at gribe ind i og pvirke naturens kredslb.

165

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

tigheden, der fortller os, hvordan vi br handle. Pligten kan ogs vre formuleret i en religion. Dette er tilfldet med nstekrligheden i kristendommen, der gr ud p, at du skal elske din nste, som dig selv (Matt. 22,39), dvs. du skal handle mod andre, som du nsker, de skal handle mod dig. Pligtetik handler alts om at gre sin pligt uanset hvad det resulterer i. I forhold til de etiske problemstillinger, som berres i dette kapitel, er det vigtigt at overveje de to typer etik: konsekvens- og pligtetik. Nr vi skal afgre, om noget er rigtigt eller forkert, er det s afgrende, om problemstillingen er os til nytte og gr os lykkelige? Eller handler det om, at der findes en universel pligt, man kan kalde det godes princip, der fortller os, hvordan vi br handle?

Etik og religion
I mange religioner er der nogle konkrete etiske krav. Fx er der ofte et krav om at hjlpe andre mennesker. Det ses blandt andet i islam, hvor en af de skaldte fem sjler er pligten til at give almisse (Zakat) til trngende trosfller. Eller i buddhismen, hvor bodhisattvaen (en person, der har opnet den fulde oplysning, men som ikke indtrder i nirvana) afgiver lfte om, at hjlpe andre mennesker med at opn den samme erkendelse. Der er ofte ogs et etisk krav om at vre over for andre mennesker, som man nsker, at de skal vre mod n selv. Det glder fx jdedommen og kristendommen.

I mange religioner er der etiske krav om, at man skal hjlpe andre mennesker. verst giver en buddhist almisser til tiggere, der str uden for et tempel, da det er forbudt at tigge indenfor. Nedenfor ses en Bodhisattva, dvs. en buddhist, der har viet sit liv til at hjlpe alle vsener med at opn den fulde oplysning.

Naturret
Lige siden antikken har der eksisteret en forestilling om en srlig naturret. Naturret skal forsts som en ret, der er overordnet mennesker og deres almindelige love. Love, som laves af mennesker, kan altid diskuteres og ndres, men det kan naturens lov ikke. Den er universel. Sdan er forestillingen i den klassiske naturret. Senere i middelalderen blev kristendommen koblet p, sledes at Gud havde givet mennesket en srlig natur til at gre det gode, gerne for fllesskabet. I 1600-tallet handler naturretten om en srlig menneske-

166

lig fornuft, hvor mennesker skal indse, at de m medvirke til at skabe en fremtid til det flles bedste dette kaldes samfundspagten. Mennesker er alts afhngige af hinanden. Nr man skal tage stilling til etiske problemstillinger, s er det godt at overveje, om der findes en slags universel retfrdighed, som overtrumfer enhver lovgivning. Hvis ikke, s kan menneskers love nemt komme til at stritte i alle mulige retninger. Iflge naturretten er menneskeskabte love alts det nstbedste, men naturligvis ndvendige for at samfundet kan fungere.

OPGAVE C
Diskuter, om en tro p videnskabens forklaringer udelukker religionernes forklaringer. Er evolutionstanken fx i direkte modstning til skabelsesberetningerne eller kan de kombineres eller forenes?

Hvad gr vi?
Temaerne i dette kapitel handler om forskellige etiske problemstillinger i forhold til mennesket og naturen. Hvad enten det drejer sig om mennesket selv eller forurening af naturen, s rejser det naturligvis sprgsmlet: Hvad gr vi ved det? Hvordan kan vi hndtere en udvikling, der giver os et utal af muligheder, men ogs medfrer en lang rkke risici? Et centralt sprgsml er ogs, om vi skal indrette os efter det, som er naturligt eller efter det, der er godt for os mennesker? Det vil sige, om vi skal affinde os med de muligheder, som naturen giver os, eller om vi, gennem en stadig strre viden, skal ndre ved det naturligt skabte og derved opn nogle bedre levevilkr som vi dog ikke altid kan se de langsigtede konsekvenser af. Alle mennesker i hele verden er i grunden forpligtet til at overveje ovennvnte sprgsml. Hvis ikke diskussionerne tages, s kan det meget vel ende med, at man eksempelvis kloner et menneske blot fordi det kan lade sig gre. Men hvad med den etiske overvejelse? Nr det handler om skabelsen af verden naturen og mennesket s kommer videnskab og religion ofte til at st som modstninger. Nr religise mennesker skal diskutere med videnskabsfolk, s ender diskussionen til tider i en blindgyde, fordi de to parter har helt forskellige udgangspunkter. Dette kapitel er et forsg p at f begge disse sider af etiske problemstillinger frem i lyset og f dem til at g i dialog med hinanden.
OPGAVE C

167

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

TEMA 1 ER DET I ORDEN AT SL IHJEL?


Der er umiddelbart kun t oplagt svar p sprgsmlet: Er det i orden at sl ihjel? Det er: Nej! Almindelig sund fornuft kan bruges som argument for et forbud mod det overlagte mord for hvem nsker egentlig at blive slet ihjel? Men svaret kendes fx ogs fra det femte bud: Du m ikke sl ihjel. Det kan lses i Det gamle Testamente, som er en del af bde den jdiske og kristne tro. Ogs buddhister har forbud mod at sl ihjel, fordi det pvirker deres karma. Dels skader det deres egen karma, men det afslutter ogs den drbtes muligheder for at forbedre sin karma i dette liv. I dette tema skal det dog ikke handle om det overlagte mord, men derimod om situationer, hvor det kan vre svrere at afgre, om det er i orden at tage et andet menneskes liv.

Den elektriske stol anvendes stadig til henrettelser i flere amerikanske stater. Denne stol er fra delstaten Virginia i det sydstlige USA.

Ddshjlp
Der findes situationer, hvor et menneske er s plaget af sygdom, at det er svrt at se p. Der er kun en vej og det er dden. Men hvis den lader vente p sig, s ligger den dende blot og lider i smerte. Der kan ogs vre tale om en tilsyneladende endels komatilstand, uden tro p at dette menneske nogensinde vgner. I sdanne tilflde rejser sprgsmlet om ddshjlp sig. Ville det ikke vre det bedste at slukke for respiratoren eller mske give den dende en sprjte, som medfrer dden? Ddshjlp kaldes ogs for eutanasi. I daglig tale omtales ddshjlp ofte som medlidenhedsdrab. Man skelner mellem aktiv og passiv ddshjlp. Passiv ddshjlp er, nr der holdes op med at give livsforlngende medicin, hvorefter dden vil indtrffe hurtigere. Aktiv ddshjlp er, nr man direkte giver medicin, som vil medfre dden. I de tre monoteistiske religioner (det vil sige religioner med kun n gud: jdedom, kristendom og islam) bliver ddshjlp stort set kategorisk afvist. Det skyldes, at hjlp til at d

168

betegnes som et indgreb i Guds/Allahs/Jahves plan med det dende menneske. Kun smertelindring, som befrier den dende for sine lidelser, kan til nd accepteres i fx kristendommen. Hvilken indvirkning denne lindring har p dden, kan efterflgende vre svrt at sige. Hvad den enkelte troende inden for religionen personligt mener, kan naturligvis vre i strid med den pgldende religions grundlggende syn. Det er ikke alle kristne, der er modstandere af ddshjlp. I hinduismen ses der ogs negativt p ddshjlp, fordi det er uvrdigt og dermed skadeligt for den dendes karma. Men

I Det gamle Testamente omtales det frste mord i den jdiskkristne tradition. Til venstre ses Abel, der er ved at ofre et lam, mens Kain ofrer noget korn. Til hjre er Kain i frd med at sl sin bror Abel ihjel, fordi han mener, at Gud tog bedre imod Abels offergave.

169

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

OPGAVE D
Ud af 500 praktiserende lger i Danmark har 9 % ydet aktiv ddshjlp til patienter selvom det er forbudt. Diskuter, om aktiv ddshjlp skal tillades i Danmark. Find argumenter for og imod.

I det indledende afsnit var der en forklaring p konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik. Hvordan kan aktiv ddshjlp forsts i forhold til de to typer etik?

OPGAVE E
I boksen s. 171 er der to sprgsml vedrrende en eventuel tilladelse til at udfre aktiv ddshjlp i Danmark. Formuleringerne er nsten ens. Men lg mrke til, at vinklingen og holdningen til ddshjlp er forskellig. Ls de to sprgsml hjt for hinanden. Del jer op i to grupper og sprg s hver isr 20 forskellige mennesker om deres holdning til ddshjlp. Sammenlign efterflgende svarene og se, om der er forskel i forhold til mden, I spurgte p.

for hinduer er det ogs problematisk af en anden grund. Personen, der hjlper dden p vej, m ogs tnke p sin karma. Denne vil blive pvirket i negativ retning af vedkommendes hjlp til den dende. I religionernes univers afvises tanken om ddshjlp alts som etisk uforsvarlig, men hvad med de sekulariserede samfund? I Holland og Belgien er aktiv ddshjlp tilladt. Gennem en lang proces, hvor patienten grundigt overvejer sin beslutning, kommer patient og lge gradvist tttere p det endelige medicinske indgreb, som medfrer dden. Fortalere for aktiv ddshjlp argumenterer ved at sige, at mennesker har krav p en vrdig dd ikke en dd i umenneskelige smerter. Modstandere af ddshjlpen i Holland hvder, at der ogs ydes ddshjlp til mennesker, som blot har ondt i livet. Det vil sige er trtte af at leve, men som burde kunne hjlpes p anden mde end med dden. Dette er ikke tilladt, men foregr i praksis. Modstanderne mener alts, at muligheden for aktiv ddshjlp til uhelbredeligt syge medfrer en glidebane, som bringer ddshjlpen ud af kontrol.
OPGAVE D E

170

Ddsstraf
I tidens lb har det vret almindeligt at straffe forbrydelser med dden. Frhen var religionerne i hj grad med til at stte rammerne for straf. I Moseloven findes formuleringer om ddsstraf for fx utroskab, homoseksualitet, voldtgt, at skifte til anden religion og mord. I 1. Mosebog, kap. 9, 6 str der flgende: Den, der udgyder menneskets blod, skal f sit blod udgydt af mennesker. Det kan virke som vrende i strid med det femte bud om forbud mod at sl ihjel. Men israelitterne s de ovennvnte handlinger som forbrydelser mod Jahves skabervrk. Og det skulle straffes hrdt med dden. Moseloven blev skrevet for mange r siden, og tingene har ndret sig markant frem til i dag. De fleste jder vil nppe argumentere for ddsstraf ud fra de gamle tekster, men mon ikke ovennvnte citat fra 1. Mosebog ville vre blevet medtnkt, hvis jderne selv skulle have straffet de nazistiske ledere, som under 2. verdenskrig sendte millioner af jder i dden i koncentrationslejrene? I kristendommen glder det samme forbud mod at sl ihjel. Men der hersker ingen tvivl om, at der ogs i den kristne Guds navn har foreget noget, der kan sammenlignes med ddsstraf. Forflgelserne af hekse og kttere isr i tiden omkring 1500tallet endte ofte med dden. Det kan udmrket tolkes som en ddsstraf til anderledes tnkende mennesker. Bde Paulus og Martin Luther minder almindelige mennesker om, at myndighederne brer svrd. De har alts en vis ret til at sl ned p personer, som ikke gr, som de skal. I mange kristne lande er ddsstraffen frst blevet afskaffet inden for de seneste 100 r. Den sidste henrettelse i Danmark fandt sted i 1950, og en endegyldig afskaffelse af ddsstraf blev frst vedtaget i 1994. I islam er brug af den religise lov, Sharia, en af mderne at afgre, hvilken straf et menneske skal have. I Sharia skelner man mellem kriminelle handlinger, der er beget mod Allah og handlinger, der er beget mod et andet menneske. Til kriminelle handlinger beget mod Allah hrer groft tyveri, hor, falsk beskyldning om hor, indtagelse af alkohol og narkotika. Disse forbrydelser kan straffes med dden. Det skyldes, at

Aktiv ddshjlp i Danmark?


1. I Holland har det siden 2001 vret lovligt for praktiserende lger under visse omstndigheder at yde aktiv ddshjlp til alvorligt syge patienter, der lider ubrligt og ikke har nogen udsigt til forbedring. I Danmark diskuteres det i jeblikket om aktiv ddshjlp br lovliggres. Br det efter din opfattelse vre tilladt for lger at yde aktiv ddshjlp, hvis en alvorligt syg patient frivilligt og velovervejet anmoder om ddshjlp? 2. I Danmark diskuteres det i jeblikket om aktiv ddshjlp br lovliggres. Br det efter din opfattelse vre tilladt for lger at yde aktiv ddshjlp, hvis en patient anmoder om ddshjlp? Fra Danskernes holdninger til aktiv ddshjlp udarbejdet for DR af Epinion A/S.

171

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

Halshugning var en meget udbredt henrettelsesform i middelalderen. Her ses, hvordan adel og konge henrettede lederne af et bondeoprr i Frankrig i slutningen af det 14. rhundrede.

Allah har givet disse regler gennem Koranen. Det anses for meget problematisk at bryde dem. Derimod er mord og anden legemsbeskadigelse ikke rettet direkte mod Allah. Det er derimod en sag mellem to parter, hvor myrdedes familie kan krve dd for dd. Det kan alts ogs ende med en henrettelse. Men familien kan ogs f erstatning p anden mde, fx gennem blodpenge. En ting er, hvad traditionen og Sharia-lovgivningen siger, noget andet er, hvordan almindelige muslimer i dag opfatter

172

disse regler. Fundamentalistiske muslimer vil sandsynligvis flge reglerne, mens mere moderne, sekulariserede muslimer vil have et mere nuanceret forhold til overtrdelse af reglerne. I Saudi-Arabien lever befolkningen efter Sharia-loven og derfor er der ofte meget strenge straffe for kriminelle handlinger. I andre lande, som fx Tyrkiet, er islam ikke en del af det politiske liv. Tyrkiet har i vrigt ikke lngere ddsstraf.

OPGAVE F
Er ddsstraf etisk forsvarlig? Diskuter flgende tre problemstillinger. Se problemstillingen fra begge sider. Skriv argumenter for og imod. Tag til sidst endelig stilling i forhold til ddsstraf. Inddrag evt. forskellen p konsekvensetik og pligtetik. 1. Ddsstraf krnker artikel 3 i Verdenserklringen om Menneskerettigheder fra 1948. Her str der: Alle har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed. Er det ikke vigtigt at holde fast i? Kan det overhovedet etisk forsvares, at staten slr ihjel. Vil en henrettelse gre nogen forskel? Vejer den grundlggende tanke om, at et hvert menneskeliv er kostbart, ikke tungere? 2. De efterladte til en myrdet person sidder ofte tilbage og fler sig svigtet af samfundet, hvis en morder fr en mild straf. Ved ddsstraffen kan de efterladte fle, at de fr deres hvn. Skal de ikke have det? 3. I Danmark fr en morder typisk 16 rs fngsel (livstid). Er det nok? Vil det ikke vre nemmere og billigere for samfundet at henrette morderen? Men er ddsstraf ikke at hlde mere benzin p blet. Vil det ikke blot gre samfundet mere voldeligt?

je for je og tand for tand


I Det gamle Testamente str der, at princippet om je for je og tand for tand er gldende. Formuleringen dukker ofte op, nr der tales om straf. Det store sprgsml er, om dette princip skal forsts helt konkret: Et mord skal straffes med et mord. Eller om det handler om en erstatning i mere overfrt betydning, forstet som betaling af penge eller afsoning af fngselsstraf. Denne erstatning skal s svare til den forbrydelse, der er blevet beget. Jesus gr i Det nye Testamente op med dette gamle princip. Han sagde: I har hrt, at der er sagt: je for je og tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke m stte jer til modvrge mod den, der vil jer noget ondt. Men slr nogen dig p din hjre kind, s vend ogs den anden til. Sprgsmlet er derfor ogs, om samfundet skal vende den anden kind til og tilgive fx gennem en dom, som sigter mod at fre den dmte tilbage i samfundet.

Hvorfor ddsstraf?
I dag er der mange lande, hvor ddsstraf er forbudt. Det glder fx Danmark og resten af medlemmerne i EU. Men i lande som USA, Kina, Pakistan, Iran og Saudi-Arabien er det stadig tilladt at henrette borgere.
OPGAVE F

Der kan vre forskellige grunde til, at et land benytter sig af ddsstraffen. I Kina kan ddsdomme tolkes som en voldsom disciplinering af befolkningen, fx henrettes kinesere iflge

173

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

Henrettelsen af kejser Maximilian af Mexico. Malet af Edouard Manet i 1868.

Amnesty International for forbrydelser som skattesnyd og alfonseri. I USA var der historisk tradition for hurtige ddsdomme, da det vilde vesten blev erobret af nybyggere. Det er en tradition, som formentlig spiller ind p amerikanernes forhold til ddsstraf i dag, hvor en stor del af befolkningen gr ind for ddsstraf til kriminelle. Endelig kan forskellige religise tekster lses som en bning til ddsstraf. Derfor kan ddsstraf ses som en sammensmeltning af bde religise, kulturelle og mske endda politiske rsager. Man nsker at slippe af med mennesker, som forbryder sig mod systemet enten gennem lovovertrdelser eller via kritik.
OPGAVE G H

174

Abort
Ordet abort stammer fra latin og betyder egentlig misfdsel. En abort kan bde vre spontan og fremprovokeret. Spontan er den, nr en kvinde pludselig mister fosteret af den ene eller anden grund uden indgriben fra andre. Dette afsnit skal imidlertid handle om den provokerede og fremkaldte abort, hvor man bevidst fjerner det ufdte foster fra en kvindes livmoder. Der kan vre flere grunde til, at en abort nskes. Graviditeten kan vre et resultat af et samleje med en partner, man ikke nsker at f brn sammen med. Der kan vre tale om graviditet som flge af en voldtgt eller incest. Det kan vre, at det viser sig, at fosteret er misdannet eller p anden mde handicappet. Abort kan ogs vre en mulighed, hvis moderen er ude af stand til at tage vare p det nyfdte barn. I ganske sjldne tilflde kan en abort komme p tale, hvis moderen lider af en ddelig sygdom og derfor ikke kan modtage behandling, uden det skader fosteret. Men uanset hvad den nskede abort skyldes, s handler det om, hvorvidt det ufdte foster kan regnes for et levende menneske. Alts drejer diskussionen sig om, hvornr livet egentlig begynder. Er det nr sdcellen trnger ind i gget? Eller er det, nr det lille barn fdes?
OPGAVE I

OPGAVE G
Ls dette citat fra Amnesty Internationals hjemmeside. Hvad synes du om det? Why do we kill people who kill people to show people that killing people is wrong.

OPGAVE H
Ls artiklen Franske livstidsfanger: Vi vil hellere henrettes (arbejdsark 1). Vurder, om de franske livstidsfanger i virkeligheden har ret i, at det ville vre bedre, hvis de blev henrettet. Vurderingen skal indeholde begrundelser.

OPGAVE I
Diskuter denne problemstilling: Hvornr er der tale om et levende menneske?

Der er flere parter i forhold til abortsprgsmlet. Den etiske problemstilling vedrrende abort handler p den ene side om en beskyttelse af det ufdte barn og p den anden side om kvindens ret til at bestemme over sit liv. Derudover br man tnke p faderens rolle. Er han enig i beslutningen eller skal han overhovedet have lov til at modstte sig kvindens beslutning om at f fjernet det ufdte barn? Endelig er der lgen, som foretager indgrebet. Lger i Danmark har ret til at modstte sig at udfre en abort, hvis det strider imod deres samvittighed.
OPGAVE J

OPGAVE J
Diskuter flgende sprgsml. Hvad vejer tungest beskyttelsen af det ufdte barn eller kvindens ret til at bestemme over sit eget liv?

175

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

Danmark og andre lande


I de frste love i Danmark, fx Danske Lov fra 1683, blev enhver form for provokeret abort anset for vrende mord. Op gennem tiden begyndte man at se med mildere jne p abort i srlige tilflde, fx hvis graviditeten var et resultat af en voldtgt. Op gennem 1900-tallet steg antallet af bde legale og illegale aborter, og det blev tydeligt, at der mtte gres noget. Forskellige love frte til sidst frem til loven om fri abort i 1973. Der var stor modstand i dele af befolkningen og loven var den direkte rsag til, at partiet Kristeligt Folkeparti kom ind i Folketinget. I Danmark er der i dag ikke den store debat om abort og et eventuelt forbud, selvom der findes abortmodstandere her i landet. Anderledes er det i andre lande. I et katolsk land som Irland er der et nsten totalt forbud mod abort. I den katolske tro ser man nemlig srdeles strengt p abortsprgsmlet. Man fortolker det femte bud (Du m ikke sl ihjel) som en ubetinget regel, og selv hvis der er fare for moderens liv, s er man ikke indstillet p at fjerne det ufdte barn. I 1992 indfrte man i det katolske Polen et forbud mod abort efter kommunismens fald i 1989. I kommunistisk tankegang er abort en naturlig del af kvindens rettigheder. I USA har kvinder siden 1973 haft gode muligheder for at f foretaget en abort. Det har siden frt til en voldsom reaktion i dele af den amerikanske befolkning. Ny-konservative krfter har protesteret og endda get til yderligtgende handlinger som fx blokade af abortklinikker. I et enkelt tilflde blev en abortlge slet ihjel af en abortmodstander. I lande, hvor abort er forbudt, udfres der et stort antal illegale aborter. Illegale aborter frer til mange ddsfald som flge af komplikationer. Det skyldes, at aborterne udfres under uhygiejniske forhold og af personer, som ikke er tilstrkkeligt uddannet.
OPGAVE K

Abortmodstandere protesterer i Washington, USA. Demonstrationen var arrangeret som en modreaktion i forbindelse med et stort mde for aborttilhngere i 2004.

OPGAVE K
Ls meningerne p arbejdsark 2 om abort og besvar sprgsmlene.

Hvorfor er abort ikke tilladt i mange katolske lande?

Vurder, om Kirsten Kjrulf har ret i, at Danmark og de andre protestantiske lande er blevet mindre kristne, fordi disse landes indbyggere lader sig styre af egne subjektive holdninger.

176

TEMA 2 ER DET I ORDEN AT LEGE SKABER?


Mennesket er en del af det skabte. Hvordan vi er blevet skabt, er der uenighed om, som det blev nvnt i kapitlets indledende afsnit. Indtil for nylig var der intet, der tydede p, at mennesket skulle have andel i den skabende del af livet. Men s gjorde videnskaben nogle nye opdagelser, som handler om genmanipulation og kloning. Det helt afgrende sprgsml er, om vi kan styre disse videnskabelige landevindinger. Overordnet kan man sige, at der er tydelige fordele og tydelige ulemper eller risici ved genteknologi. Det, som str tilbage, er, om der p et tidspunkt bliver en regning, som skal betales, hvis menneskeheden bevger sig ud ad denne sti. Er det simpelthen for farligt at lege skaber? Begrebet genteknologi er den overordnede betegnelse for det efterflgende, alts bde genmanipulation og kloning.

Genmanipulation
Generne kan betegnes som de instruktioner, der styrer alle celler, s de opfrer sig, som de skal. Alle organismer har et antal gener. I en menneskecelle findes der ca. 100.000 forskellige gener. Hvilke gener med hvilke funktioner et menneske har fet, afgres af dets forldre. Vi arver generne fra vores forldre. Generne sidder i DNAet, som sidder i kromosomerne, der sidder i kernen af hver enkelt celle i kroppen. Generne er alts den absolut mindste enhed. Generne bestemmer, hvordan vi ser ud, og om vi eventuelt har nogle arvelige sygdomme. Man kan ndre en organismes egenskaber ved at splejse nye gener ind. Dette kaldes genmanipulation eller gensplejsning. Ofte er gensplejsning blot en genvej til fordling af dyr og planter noget som kunne opns p naturlig vis ved at avle nye egenskaber frem. Landbruget har igennem tiden arbejdet hrdt p at fordle dyr og planter, men det gr langsomt. Ved hjlp af nogle srlige enzymer er det muligt at skre et nskeligt DNA ud og efterflgende stte det ind i en anden

177

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

DNA
DNA er et molekyle, som findes i cellekernen og indeholder den genetiske kode.

OPGAVE L
Diskuter, hvor langt man br g med genmanipulerede enzymer, bakterier, planter og dyr.

Vurder fordele og ulemper i forhold til hinanden. Inddrag evt. forskellen p konsekvensetik og pligtetik.

organisme. Derved fr denne organisme nogle nye og bedre egenskaber. Fx kan man lave kornsorter, som er mere modstandsdygtige over for plantesygdomme og derved f et strre konomisk udbytte. I dag findes der mange gensplejsede fdevarer over alt i verden. En af fordelene ved at genmanipulere planter kunne vre, at de ikke behver s meget gdning og sprjtegift for at give et stort udbytte. Det vil vre til stor gavn for miljet. Og derved vil der ogs blive mere mad til fx fattige og sultne mennesker i Den tredje verden. Man kan ogs indstte et gen i planter, s de kan beskytte sig selv imod netop et bestemt insekt. Men hvad sker der, hvis insektet med tiden bliver resistent over for denne ndring. S er der blevet ndret ved naturens orden. Hvor mange af sdanne ndringer kan naturen holde til? Det er ogs set, at et virus, som en plante var blevet modstandsdygtigt imod, senere foretog en mutation, som gjorde virusset farligere, ogs for andre planter. Der er ogs en fare for, at de genmanipulerede planter vil udkonkurrere de oprindelige planter, fordi de har bedre egenskaber. Er det i orden? P samme mde som med planter kan man indstte ekstra gener i dyrs DNA. Disse dyr kaldes transgene dyr. Der er sdan set tale om en ny dyreart, da det transgene dyr har nogle andre egenskaber end den art, det oprindeligt tilhrte. Disse dyr kan s bruges i forsg eller til produktion af medicin. Mske vil det ogs vre muligt i fremtiden at bruge genmanipulerede enzymer og bakterier med srlige egenskaber i industrien, sledes at der ikke skal bruges s mange miljskadelige stoffer.
OPGAVE L

Kloning
Kloning handler om at danne individer, som har identiske arveegenskaber. Det vil sige individer, som er fuldstndig ens. Enggede tvillinger er egentlig kloner, som er skabt p naturlig vis og har den samme arvemasse. Forskellen ved kloning i laboratorium er, at her er der ikke tale om et mde mellem g

178

og sdcelle. Der er derimod tale om en uknnet formering. Man kan alts snyde den almindelige formeringsproces. Kloning af dyr er i dag en mulighed, mens menneskekloning indtil videre er fremtid. Men fordi det teoretisk er muligt, s er det vigtigt, at vi allerede nu tager stilling til, hvor langt vi vil g.

Kloning af dyr
Der er forskellige mder at klone dyr p. Den klassiske mde kaldes embryon-deling og gr ud p, at man kunstigt deler en befrugtet celle og derved fr flere identiske individer. En anden metode er kernetransplantation, hvor man indstter en celle fra et levende dyr i et g, hvor man har fjernet kernen. Herefter stimuleres den nye celle til at dele sig. Endelig er det muligt at lave klonede dyr, hvor der er ndret p arvematerialet. Et af de store problemer ved klonede dyr er, at de ofte mislykkes i kloningsprocessen, ofte er syge eller for store ved fdslen, eller ikke lever s lnge. Forskerne ved ikke helt njagtigt, hvad dette skyldes. I juli 1996 blev fret Dolly fdt. Hun var det frste klonede dyr, hvor man havde taget en celle fra et voksent dyr og lavet en genetisk identisk kopi. Dolly var alts en fuldstdig tro kopi af sin mor og hun havde ikke nogen egentlig far. En af de vsentligste fordele ved at klone dyr, som har fet tilfrt menneskelige gener, er, at disse dyr kan fungere som medicinfabrikker eller organdonorer for syge mennesker. Man satser isr p organer fra grise, som er genetisk ndret, s menneskets krop nemmere kan acceptere det nye organ. Der er generelt stor mangel p menneskeorganer, og griseorganer vil kunne afhjlpe dette problem. Men hvad med risikoen? Hvad hvis menneskeracen pludselig rammes af en ukendt sygdom, som er overfrt fra grise? Bde Den spanske syge, som slog mange mennesker ihjel i begyndelsen af 1900tallet, og hiv menes at vre overfrt til mennesker fra dyr. Klonede dyr tilfrt defekter fra mennesker kan ogs bruges som forsgsdyr og derved hjlpe til at finde en kur mod den pgldende sygdom. P den mde kan man mske finde en metode til at helbrede krft.

verst: En celle fres ind i et g. Det er glaspipetten, der holder gget fast. Nederst: Det verdensbermte fr Dolly, der kom til verden i 1996 som det frste klonede dyr.

179

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

OPGAVE M
En del af forskningen inden for genteknologi handler om at gre livet bedre for syge mennesker. Men teknikkerne kan ogs bruges til at forbedre helt almindelige, sunde og raske mennesker. Fx menneskers hjde, koncentration og intelligens.

Kloning af mennesker
Der er p verdensplan intet samlet forbud mod at klone mennesker modsat er det heller ikke tilladt i noget land i verden. Sagt med andre ord mangler en del lande at tage lovmssig stilling. I Danmark er kloning af mennesker dog forbudt ved lov. Det glder den form for kloning, som kaldes reproduktiv kloning. Det er her man tager en cellekerne fra et nulevende menneske med henblik p at lave en identisk kopi af dette menneske. Derimod arbejdes der i forskellige lande p den form for kloning, der kaldes for terapeutisk kloning. Her tager man en celle fra et menneske med henblik p at lave reservedele til mennesket. Man hber p lngere sigt at kunne lave nye hjerter p denne mde til stor glde for mennesker med drligt hjerte. Det store sprgsml er, om en menneskecelle, som en videnskabsmand fr til at formere sig, kan defineres som liv. For i processen omprogrammeres cellen, s den principielt kunne sttes op i en livmoder og udvikle sig til et lille barn. Men det bliver den ikke den skal udvikle sig til et organ. En tredje mulighed i forhold til kloning er menneskekloning kombineret med gensplejsning. Her laves klonede mennesker, hvor man har ndret i det genetiske arvemateriale, s man opnr nogle forbedringer. P den mde vil man kunne pvirke menneskehedens udvikling (evolution) direkte.
OPGAVE M

Hvilken type udvikling nsker I?

Skal teknologien udelukkende bruges p at rette menneskers sygdomme eller p at gre normale mennesker endnu bedre? Diskuter og argumenter.

Etiske problemstillinger
Der er alts mange forskellige problemstillinger forbundet med kloning. Angende dyr, s melder der sig sprgsml som: Skal man tillade kloning af dyr af konomiske grunde, hvis det fx giver billigere fdevarer? Ofte er kloning af dyr forbundet med en forringet livskvalitet for bde moderdyr og det klonede afkom. Er det i orden? Kloning vil kunne nedbringe det antal forsgsdyr, der bruges i dag, fordi man vil kunne lave dyr, som er klonede med prcise egenskaber i forhold til det konkrete

Modsatte side: Er det i orden at klone mennesker? Denne klonede pige hedder Kylie, og er lavet af fiberglas, harpiks, parykker og sko!

180

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

OPGAVE N
Grundlggeren af Ral-sekten har udtalt flgende: Det er nu tid til at stoppe med at tro og begynde at forst. Diskuter, om udsagnet har en srlig appel i den moderne verden.

OPGAVE O
Ls artiklen Klonerne kommer: Af DNA er du kommet (arbejdsark 3) Besvar flgende sprgsml: Hvorfor er kloning vigtig for tilhngerne af Ral. Hvorfor bruger Ral de etablerede religioner (kristendom, islam osv.) som afst for deres tro. Find eksempler p at Berlingske Tidendes journalist, Bente Bundgaard, har brugt sproglige vendinger fra kristendommen.

forsg. Er det ikke godt? Og det vil mske vre muligt at redde truede dyrearter ved at klone de f dyr, der er tilbage. Man kan mske endda klone en mammut, som ellers er en uddd dyreart. Men er det nu ogs i orden? Med hensyn til kloning af mennesker, s er der andre overvejelser, fx: hvis man kloner et allerede eksisterende menneske, er det s ikke svrt for det klonede menneske at se sig selv som andet end en kopi? Vil vedkommende ikke altid blive sammenlignet med sin original med forventning om at skulle vre p en bestemt mde? Eller er det sdan, at opvksten alligevel vil gre de to individer vidt forskellige? Er kloning en god mulighed for at hjlpe barnlse par ved at klone den ene part? Men er der ikke en fare for, at forldrene vil forsge at designe deres barn med srligt gode egenskaber?

Ral og Clonaid
Et srligt mde mellem den religise og den teknologiske verden ses ved sekten Ral og kloningsfirmaet Clonaid. Hvor de etablerede religioner i strre eller mindre grad tager afstand fra kloning, fordi mennesket herved blander sig i guddommens skabervrk, s ser Ral kloning som del af menneskehedens fremtid. Ved hjlp af kloning kan mennesker f evigt liv. Clonaid, som er tilknyttet Ral-bevgelsen, hvder at have klonet det frste menneske, men har ikke fremlagt bevis for det endnu. Hovedbudskabet i Ral-sektens forkyndelse er, at menneskelige vsener fra en anden planet har skabt alt liv p Jorden ved hjlp af DNA. Bde Moses, Jesus, Buddha og Muhammed har gennem tiden lftet en del af slret for dette, men det er frst nu, at menneskeheden er klar til at modtage den fulde sandhed. Den 13. dec. 1973 mdte den franske journalist Claude Vorilhon (senere Ral) et ca. 120 cm hjt vsen, som sagde flgende: Det var os, der designede alt liv p jorden. I misforstod os for guder. Vi var i begyndelsen af alle jeres religioner. Nu hvor I er udviklet nok til at forst dette, vil vi gerne skabe officiel kontakt gennem en ambassade. Det er sledes frst nu, vi er kommet til den forudsagte benbaringens Tid.
OPGAVE N O

182

En afsluttende tanke
Mennesket har gennem videnskaben udviklet mange ting og derved pvirket naturen. Tnk p atom-bomben og hullet i ozonlaget. Vi har alts p flere mder pvirket miljet negativt. Men selvom konsekvenserne af en atomulykke er store, s vil sret dog med tiden heles. Sprgsmlet er, om en uheldig udvikling p det genteknologiske omrde kan heles. Eller om genetisk ndrede planter og dyr vil medfre en udvikling, som aldrig kan gres om igen. Faren for en evig fejltagelse er til stede. P den anden side har menneskeheden mske ogs via genteknologien alle tiders mulighed for at komme stort set alle livets problemstillinger til livs. Hvis vi alts kommer helt til bunds i livets allermindste byggesten generne.
OPGAVE P

Claude Vorilhon er leder af Ral-sekten. Forbindelsen til det overnaturlige ses tydeligt.

OPGAVE P
Ls afsnittene om genmanipulation og kloning igennem fra ende til anden. Skriv derefter et essay om emnet. Sg gerne viden andre steder.

183

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

TEMA 3 ER DET I ORDEN AT LEGE HERSKER?


Som det blev nvnt i kapitlets indledende afsnit, s str mennesket af den ene eller anden grund som det mest udviklede levende vsen p Jorden. Men hvordan skal vi hndtere denne position? Kan vi administrere naturen og dyrene, som vi har lyst til? P bundlinjen str der, at menneskeheden bliver ndt til at overveje, om naturen kan holde til, at vi bruger s mange af dens ressourcer, som vi gr. I jagten p get velstand og forskning til gavn for mennesker, s leverer naturen rstofferne og m samtidig tage skraldet. Naturen giver mennesker mange muligheder, men hvor gr grnsen? Hvornr begynder naturen at sige stop? Har den allerede givet de frste advarsler? Og vil menneskeheden kunne leve med at skulle opgive de fordele, vi har opnet? Hvad ville der fx ske, hvis vi blev ndt til at opgive vores private bil? I det flgende skal det handle om forskellige religioners syn p henholdsvis miljproblemer og dyrs velfrd.

Miljproblemer
Der er masser af miljproblemer p jordkloden. I flng kan nvnes en overflod af affald, huller i ozonlaget, drivhuseffekt, sprjtegifte i landbruget, olieudslip i havene, atomaffald og meget mere. Det rejser det etiske sprgsml, om vi egentlig kan tillade os at lege herskere over naturen. Eller om vi overhovedet kan hndtere de evner, vi besidder. I sidste halvdel af 1900-tallet gik det langsomt op for mange mennesker, at en for voldsom udnyttelse af Jordens ressourcer kan fre til alvorlige miljproblemer og mske i sidste ende true menneskeheden. Derfor begyndte man i FN (De Forenede Nationer) at arbejde p en mulig lsning af disse miljproblemer. I 1987 kom den skaldte Brundtlandrapport, hvor begrebet bredygtig udvikling for frste gang s dagens lys. Ved en bredygtig udvikling forsts en brug af

184

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

OPGAVE Q
Find eksempler p, at mennesker bruger Jordens ressourcer p en ikke-bredygtig mde.

OPGAVE R
USA har som nvnt tidligere ikke underskrevet Kyoto-aftalen. Hvordan ser I denne beslutning i forhold til begreberne konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik (se indledende afsnit)?

Jordens ressourcer, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, s menneskers livsgrundlag ikke delgges. Man m alts ikke bruge naturen mere end den kan n at gendanne sig selv til de kommende generationer. I 1997 samledes verdens lande til en stor konference i Kyoto i Japan. Her enedes man om at nedbringe den voldsomme udledning af drivhusgasser fra fx kulfyrede kraftvrker. Det skyldes en frygt for drivhuseffekt og global opvarmning. Problemet er blot, at verdens strste udleder af drivhusgasser, USA, ikke har underskrevet aftalen og derfor ikke er forpligtet p den. Amerikanerne frygter formentlig, at det vil g ud over den konomiske vkst i landet. I 1999 blev Brundtland-rapporten fulgt op af Agenda 21 (i Rio de Janeiro, Brasilien). Her blev det blandt andet aftalt, at der skal undervises i bredygtighed.
OPGAVE Q R

Calvinisme
En kristen, protestantisk bevgelse i 1500-tallet, som hovedsageligt kendes i lande som Schweiz, Frankrig og Skotland.

Verdensreligionerne
I jdedommen, kristendommen og islam er der enighed om, at Jorden er skabt af Gud (Jahve/Allah). Det er s at sige Guds ejendom, og derfor har vi den kun til lns og skal opfre os ansvarligt. Vi er forvaltere af Guds ejendom. Derfor vil det ogs blive tolket som en synd at delgge naturen. I jdedommen kan menneskeskabte miljproblemer ses som en naturlig forlngelse af Adam og Evas syndige bid af den forbudte frugt i Paradisets have. Problemer i miljet er alts p samme tid menneskers synd og Guds straf. Adam og Eva var ogs kun forvaltere af Paradiset. Kristendommen er den af de tre religioner, som afviger mest. Selv om kristne mennesker mener, at Gud har skabt naturen og mennesker skal opfre sig ansvarligt, s kan visse grene af kristendommen godt beskyldes for at vre skyld i store dele af miljkrisen. Fx har grundlggeren af calvinismen, Jean Calvin, udtalt flgende: Eftersom Gud ejer jorden, og eftersom vi er udvalgt af Gud, s tilhrer jorden os. Dermed var startskuddet til en voldsom udnyttelse af Jorden givet, og den efterflgende konomiske velstand i den vestlige

186

del af verden vidner om en behandling af naturen, som har medfrt mange miljproblemer. I islam er tanken om Allahs enhed (muslimer tror p, at Allah er n udelelig guddom modsat de kristnes forestilling om den treenige Gud) og skabelsens helhed vigtig, og derfor skal mennesket holde sig p sin tildelte plads, som dog giver mulighed for at indtage en ledende position. Iflge moderne, miljbevidste muslimer er miljproblemer alts et resultat af et brud med Allah. Mennesker skal forvalte Allahs skabervrk p en fornuftig mde, fordi alt m betragtes som vrende hans ejendom. I hinduismen er der ogs en klar forestilling om, at det guddommelige styrer naturen, og at mennesker skal sge at leve i balance med naturen. Derfor er misbrug af naturen ikke i orden. Men samtidig ser hinduismen ogs livet her p Jorden som det, et menneske skal undg at blive genfdt i. Man skal bryde med samsara den evige genfdsel. Tanken er dog, at frelse fra verden bedst opns i en harmonisk verden, hvor naturen er i balance. Hinduisme er sledes kendetegnet ved panteisme. Det betyder, at det guddommelige eller mske snarere sandheden findes i alt i naturen, og sledes ogs i mennesket. I hinduismen ses dette i begreberne atman og brahman, som er det evige i mennesket og det evige i universet. Atman og brahman hnger ulseligt sammen.

Naturreligioner
Respekt for naturen er central i de fleste naturreligioner. Her ses mennesket ikke p samme mde som i verdensreligionerne (srligt jdedom, kristendom og islam) som det vigtigste vsen. Her er der derimod en id om, at mennesket indgr p lige fod med andre dele af naturen. Disse religioner har alts et holistisk natursyn, det vil sige, at man ser alt i naturen inklusiv mennesket som en helhed. Eksempler p naturreligioner ses hos inuitter (eskimoer), aboriginere (australske indfdte) og prrieindianere i Amerika. Disse folk kmper en kamp for at bevare deres naturomrder, som de altid har vret. Men samtidig har en del mennesker i

Brahma er hinduismens skabergud. For at kunne holde styr p alt hvad der foregr i universet, har Brahma fire hoveder. Desvrre ser man her kun tre af dem.

187

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

Australsk aboriginer p et helligt sted. For aboriginere udgr naturen og det ndelige en helhed, dvs. naturen har en sjl, og den skal man srge for ikke at skade.

OPGAVE S
Ls Hvding Seattles tale til den amerikanske prsident (arbejdsark 4).

Vesten ladet sig inspirere af naturreligionernes tanker: Naturen er besjlet og derfor skal der passes p den. Miljaktivister i Vesten har en forestilling om, at den industrialiserede verden er kommet ud af trit med naturen. Den har fjernet sig fra helheden og det ender galt, hvis ikke den finder tilbage. Hele den industrialiserede verdens tankegang skal alts ndres. Moderne miljforkmperes holdninger er ofte dannet ved en sammenblanding af stlige religioner (hinduisme og buddhisme) og naturreligioner. Begge steder finder miljforkmpere nemlig et holistisk verdensbillede, hvor menneske og natur er smeltet sammen til en helhed. I naturreligionerne ses naturen ofte som besjlet og derved vrdifuld i sig selv. P den mde tager de afstand fra forestillingen om mennesket som hersker over naturen som isr ses i kristendommens skabelsesberetning, hvor mennesket af Gud bliver givet retten til at herske. Et tydeligt eksempel p et holistisk verdensbillede, som blev brugt af mange miljforkmpere isr i 1970-80erne, er Hvding Seattles tale til den amerikanske prsident. Denne tale kunne bruges i kampen mod det grdige, kapitalistiske, moderne samfund anfrt af den hvide mand, som jo satte profit over milj.
OPGAVE S

Giv en beskrivelse af, hvordan henholdsvis den rde og den hvide mand ser p naturen iflge Hvding Seattle.

Dyrs velfrd
Dyr er vel bare dyr. De er til for vores skyld. Det er nok holdningen hos en del mennesker. Men der findes ogs mennesker, som bruger meget tid p at hjlpe forsmte dyr. Man kan endda opleve mennesker, der begynder at grde, nr de ser dyr lide. Mennesker har p forskellig mde gjort sig til herre over dyrene. Det sker ved at lade dem arbejde for os, ved at spise dem eller ved at lade os underholde af dem. Men hvor langt kan vi tillade os at g i forhold til dyr? En virkelig ligevrdig respekt for dyr ville vel medfre, at alle mennesker i fremtiden skulle vre vegetarer.

Diskuter, hvad der er Hvding Seattles grundlggende pointe.

188

Religionerne og dyr
I Det gamle Testamente stter Gud det frste menneske, Adam, til at give dyrene navne. Det er alts tydeligt, at mennesket p en eller anden mde bestemmer over dyrene. Men samtidig er fortllingen om Noas Ark ogs et symbol p, at alle levende vsener skal respekteres, selvom de ikke umiddelbart er til gavn for mennesker. Derfor kom ogs farlige dyr med. Jder mener, at dyr skal behandles ordentligt. Det er tanken, at mennesket og srligt jden er udvalgt til at forvalte sin omverden. Gennem sin respekt for dyr kan mennesket

Alle dyrene i Paradisets Have.

Karma
Begrebet karma handler om, at et menneskes gerninger er bestemmende for den nste genfdsel.

189

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

OPGAVE T
Diskuter flgende sprgsml: Er det i orden at trne dyr til cirkus og sport, s mennesker kan forlyste sig? Er det i orden at lade vilde dyr leve i fangenskab i ZOO, s mennesker kan komme og se p dem? Er det i orden, at mennesker investerer i kledyr, som de hygger sig med indtil de ikke har tid til at passe dem mere? Hvor gr grnsen mellem respekt for og udnyttelse af dyr? Begrund svarene.

OPGAVE U
Ls artiklen Vi lever lngere takket vre dyreforsg(arbejdsark 5). Sl svre ord op i en ordbog og besvar flgende sprgsml: Hvordan er forfatterens holdning til dyreforsg? Er det i orden at pfre forsgsdyr sygdomme for at udvikle medicin til mennesker? Er det i orden at udstte dyr for nye behandlingsformer inden de prves p mennesker? Er der nogen dyr, det er mere i orden at bruge end andre?

vise sin respekt for Gud. I jdedommen er der i vrigt srlige spiseregler. Der er noget mad, der er tilladt at spise. Og der er noget mad, der er forbudt at spise. Det er fx tilladt at spise ker, fr, hns, nder, duer, laks, rred og foreller. Denne mad kaldes kosher, som betyder egnet. Derimod er det forbudt at spise grise, kaniner, heste, skaldyr, l og rovfugle. Disse regler stammer fra Jahve og str i 3. Mosebog, kap. 11. I islam er dyr ofte karakteriseret som gode hjlpere for mennesker. Derfor skal de ogs behandles godt. Muslimer har ogs et srligt regelst for rene (halal) og urene (haram) dyr. Grise anses af muslimer som vrende srdeles urene og m ikke spises. Hunden er ogs et beskidt dyr for muslimen, sandsynligvis fordi hundegalskab er udbredt i Mellemsten. Bde i jdedommen og islam er der srlige slagteregler. Blandt andet skrer jdiske og muslimske slagtere halsen over p dyret med et rent snit, hvorefter dyret forblder. I forbindelse med slagtningen velsignes dyret. P den mde vises det, at man rer dyret som Guds skabning. At sl dyr ihjel for sjov er ikke refuldt i disse religioner. Kristne mennesker er ikke underlagt srlige regler for deres omgang med dyr. Der er i kristendommen ikke nogen urene dyr, som mennesker ikke m have kontakt med. Derimod er det isr i kristne lande, at mennesker har lavet srdeles effektive landbrug, hvor man masseproducerer dyr til slagtning. Mske som flge af forholdene for burhns, tremmekalve, mink p minkfarme og forsgsdyr er der i de seneste rtier vokset organisationer frem, som nsker at give dyr nogle ordentlige forhold. I mange vestlige (og dermed kristne) lande er man alts p den ene side fremmedgjort over for dyr, samtidig med at man nsker at give dem nogle rettigheder. Det sidste er nok et resultat af det frste. I buddhismen er der en meget stor respekt for dyr. Det skyldes, at det giver drlig karma at behandle andre levende vsener drligt. Mange buddhister bliver af samme grund vegetarer, srligt munke, som nsker at leve p den rigtige mde.
OPGAVE T U

190

STIKORD
Abort 81, 162, 175, 176 Assimilation 56 Ateisme 76, 121 Atman 32, 187 Befrielsesteologi 150 Begr 42, 96, 102, 103, 113, 114, 124, 137 Billedforbud 17-23 Blasfemi 12-16 Clash of Civilizations 45 David og Batseba 114 Djvelen (se ogs Satan) 103-106, 117, 118, 144, 159 Djvelens Advokat 162, 168-171 Ddshjlp 162, 168-171 Ddskys 110, 111 Ddsstraf 162, 171-74 Ddssynd 96, 122-125 Elias 26-28 Etik 165, 166 Fadervor 24, 89, 105 Folkekirke 9, 14, 47-50, 64, 77-89, 92, 95, 114, 123 Forelskelse 98-102, 108, 114, 132 Forrderi 110, 111 Fri vilje 119, 120 Frihed 37, 92, 117, 118, 152, 173 Fristelse 96, 97, 102, 106, 117, 120, 121, 124, 128, 131 Fundamentalisme 14, 45, 83 Genmanipulation 117, 183 Genopstandelse 139 Grundlov 76, 77, 85 Hedonisme 121 Hellig 4, 53, 54 Homoseksualitet 82, 83, 171 Hovmod 120, 123 Hybris 130, 131 Integration 41, 42, 58-63 Intet 34 Job 141-144 Kashmir 66-68, 71 Kloning 162, 177-183 Krise 14-16, 57, 78, 132, 134, 161, 186 Krnkelse 12, 15, 36 Kulturmde 38-40 Kys 20, 100, 110, 111, 124 Krlighed 98, 100, 108-114, 134, 136, 147, 148 Leibniz, Gottfried Wilhelm 135 Leicester 64, 65 Luther, Martin 24, 117, 123, 124, 171 Mad 11, 96, 118, 123, 127-131, 162, 178, 190 McWorld vs. Jihad 43, 44 Miljproblemer 184-187 Muhammedkrise 14-16 Naturret 166, 167 Nordirland 51, 68-71 Nstekrlighed 114, 125, 166 Samvittighed 111, 125, 175 Satan (se ogs Djvelen) 141, 144 Skilsmisse 109, 114, 125 Sygdom 42, 96, 132, 133, 148, 150, 154-161, 168, 175, 179 Synd 6, 7, 25, 106, 117, 118, 123, 150, 186 Syndebuk 36 Syndefald 11, 118 Tabu 9-11, 159 Teodice 136, 147 Teologiske retninger 80, 81, 150 Totem 33 Trossamfund 9, 77, 85-88, 95 Tsunami 146-149 Undere 28, 74 Ytringsfrihed 14-16 refrygt 4 Ondskab 105, 135, 139, 141, 144, 149 Oplysningstiden 14, 74 Paulus 6, 7, 99, 112, 120, 171 Ral 182, 183 Reformation 22-24, 68, 77, 84, 125 Reinkarnation 136 Religionskritik 14, 72, 74, 75 Religionsmde 47, 48, 64 Romeo og Julie 97-105, 109

BILLEDLISTE

Forside

St. Veronica, 1470-75. Af Hans Memling. Olie p tr. Kress Collection, USA/Bridgeman Art Library

Side 52 Side 55 tv. Side 55 th. Side 57 Side 59 Side 61 Side 64 Side 65 Side 66 Side 69 Side 70 Side 73 v. Side 73 n. Side 76

Gyldendal Scanpix/Corbis/Reuters Polfoto/AP Polfoto/AP/Paolo CITO Ahmed-Nurani Krausen Polfoto/Claus Lunde Scanpix/Claus Bjrn Larsen Ben Ravilious/www.benravilious.com Polfoto Polfoto/Paul Faith Polfoto/Peter Morrison Mathilde Foto CDanmark/Gyldendal Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848, 1860-64. Af Constantin Hansen. Det nationalhistoriske Museum p Frederiksborg Slot

Side 129

Den sidste nadver, 1495-97. Af Leonardo da Vinci. Fresco i Santa Maria delle Grazie, Milano

Side 4 Side 5

Fra Emblematica Sacra af Daniel Cramer. Georg Olms Verlag, 1993 The Weather Project, 2003. Olafur Eliasson/billedkunst.dk. Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series)/ Polfoto/PA/Johnny Green

Side 133 Side 134 Side 137 Side 138 Side 139

Slavisk skrig Leif Sylvester Petersen/billedkunst.dk Polfoto/Workbook Stock Scanpix/Corbis/Wier Gyldendal Flagellanter, 1493. Farvelagt trsnit. Polfoto/Topfoto/Ann Ronan Picture Library

Side 8

The Weather Project, 2003. Olafur Eliasson/billedkunst.dk. Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series)/ Foto Matt Williams: www.revs.org

Side 140

Kristus fald p vej til Golgatha. 1772. Af Giovanni Domenico. Olie p lrred/ Pradomuseet, Madrid/Bridgeman Art Library

Side 10

Adam og Eva, 1993. Fernando Botero. Courtesy of Marlborough Gallery, New York. Olie p lrred. Privateje/Bridgeman Art Library

Side 141

Jobs bog, udateret. Blyant og tusch p papir. Ejnar Nielsen/billedkunst.dk/Vejen Museum

Side 12 Side 13 Side 15 Side 17 Side 18 v.

Scanpix/Allan Lundgren Scanpix/Keld Navntoft Polfoto/AP/Bagash Scanpix/AGE/J. D. Dallet Dansen om guldkalven, ca. 1635. Af Nicolas Poussin. National Gallery/Scanpix/AKG

Side 78 Side 79

Polfoto/Miriam Dalsgaard The Screaming Pope, 1953. Af Francis Bacon. Olie p lrred. The Francis Bacon Estate/billedkunst.dk. William Burden Collection, New York/Scanpix/AKG Side 146 Side 145

Jesu fristelse i rkenen, ca. 1500. Af Juan de Flandes. Privateje/ Christies Images /Bridgeman Art Library Bag den store blge ved Kanagawa, 1790. Af Katsushika Hokusai. Farvet trsnit/ Christies Images/Scanpix/Corbis

Side 81 Side 83 Side 84 Side 89 Side 90 Side 91 Side 92 Side 93 Side 94 Side 96 Side 97 Side 98

Polfoto/AP/Jasper Juinen Polfoto/Frare Davis Polfoto/Thomas Borberg Polfoto/Lars Skaaning Polfoto/Carsten Lauridsen ds. Scanpix/BAM/Marianne Grndahl Thorkild Jensen Polfoto/Jan Grarup Frisko Is, Unilever A/S, Danmark Scanpix/BAM/Lisbeth Holten Romeo og Julie af Baz Luhrmann.1996. 20th Century Fox/ Polfoto/Cinetext Bildarchiv Side 158 Side 160 Side 163 Side 164 Side 165 v. Side 165 n. Side 166 v. Side 166 n. Side 168 Side 169 Side 157 Side 149 Side 151 Side 152 Side 153 Side 154

Side 18 n. Side 19: Side 21

Persisk miniature fra 1500-tallet. Scanpix/AKG/Werner Forman Scanpix/Corbis Den hellige treenighed, ca. 1420. Af Andrei Rublev. Tempera p tr. Tretyakov Galleriet, Moskva/ Bridgeman Art Library

Polfoto/AP/David Longstreath Scanpix/Corbis/Bill Gentile Polfoto/AP/Garcia Scanpix/AFP/Rolando Gonzales The Illness of John, Duke of Normandy. Trsnit fra 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Pest scene, 1481. Af Giovanni Baleison. Trsnit fra 1400tallet i Chapelle SaintClair/Polfoto/Topfoto/British Library Polfoto/Jesper Nrgaard Srensen Uden titel. Af Ovartaci. Ovartaci-fonden/ Museet p Psykiatrisk Hospital i Risskov Skabelsen, bogill. 1483. Tryk fra Nrnberg. Af Anton Koberger FOCI/SPL/David Gifford Hubble/ NASA Gyldendal Polfoto/Vikram Kumar Scanpix/Corbis/Davis Robbins Polfoto/AP/Virginia Dept. of Corrections Kain og Abel. Fra bogen: Speculum Humane Salvationis. 1400-tallet/Polfoto/ Topfoto/British Library

Side 23

St. Veronica, 1470-75. Af Hans Memling. Olie p tr. Kress Collection, USA/Bridgeman Art Library

Side 24 Side 25 tv.

Polfoto/Bo Svane Isenheimer-alteret (midtersektion), 1512-15. Af Mathias Grunewald. Musee dUnterlinden, Colmar

Side101 Side 103

Polfoto/Topfoto/Ford Madox Brown The Devils Advocate af Taylor Hackford. 1997. Warner Bros./Monarchy/Kobal Coll/Brian Hamill

Side 25 th.

Kristus som sejrherre over synd og dd, 1513-1574. Af Maerten van Heemskerck. Olie p tr. 172 x 131, Statens Museum for Kunst/ foto SMK

Side 104 Side 107

ds./Scanpix/Corbis/Sygma Tre scener fra Jesu fristelse. Tysk bog-ill. fra 14. rh./ Glasgow University Library, Scotland/Bridgeman Art Library

Side 27

Elia, 2001. Af Ingvar Cronhammar. Skulpturen er gengivet med kunstnerens tilladelse. Foto Poul Ib Henriksen

Side 29

Djvleuddrivelsen i Gerasa, ca. 1150. Romersk loftsmaleri i St. Martin Zillis Kirken, Schweiz/Dagli Orti/The Art-Archive

Side 110

De elskende, 1928. Ren Magritte/ billedkunst.dk. Olie p lrred. 54 x 73,4 cm. Richard S. Zeisler Coll., Museum of Modern Art, New York/Foto Scala, Firenze

Side 31

Forside fra: P ekspedition i Bibelen. Det Danske Bibelselskab og M A G I C 2000 Side 111 Side 112 Side 113

Judaskysset, ca. 1305. Af Giotto di Bondone. Fresco. Scrovegnikapellet, Padua Shadows out of Hell, 1980. Af Rowena Morrill Whos Afraid of Virginia Woolf? Af Mike Nichols. 1966/Scanpix/Corbis/ Sunset Boulevard

Side 170 Side 172

Ddsleje, 1929-30. Af Olivia Holm-Mller Halshugning fra bogen: Croniques de France ou de St. Denis. 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library

Side 32 Side 33 Side 34

Mosaik fra 1176/Gyldendal R. M. Tillisch La Danse, 1910. Af Henri Matisse. Olie p lrred Succession H. Matisse/ billedkunst. dk. Hermitage-museet, St. Petersborg/ Foto 1990, Scala, Firenze

Side 174

Henrettelsen af Kejser Maximilian af Mexico, 1867-8. Af Edouard Manet Olie p lrred/Scanpix/Corbis/Alinari

Side 114 Side 115 Side 120

Polfoto/Botanica Bathsheba, 1889. Af Jean-Lon Grme/Sothebys Uddrivelsen af Paradis, 1610. Tyrkisk miniature/Art-Archive/Topkapi Museum, Istanbul

Side 176 Side 178 Side 179 n. Side 181

Scanpix/Corbis/James Leynse Scanpix/Masterfile/Frymire Scanpix/Corbis/Najlah Feanny Kylie in A Number. Af Jake & Dinos Chapman. Fiberglas, harpiks, farve, paryk, sko/Gagosian Gallery, New York/ Bent Ryberg

Side 37

Kopi af Davids tronstol i The Tall Cedars of Lebanon Room, George Washington Masonic Memorial, Alexandria, Virginia/ Alamy/S. Kuta

Side 38 Side 39 Side 41 Side 44 tv. Side 44 th. Side 45:

Scanpix/Helene Bagger Polfoto/Jiri Rezac Polfoto/ Sylvain Grandadam Polfoto/Michael Mottlau Polfoto/AP/Disney/Ashman Colonial Bastard, 1996. Af Martin Bigum. Olie p lrred, 215 x 280. Troels & Karin Jordansens Samling, England Side 125 Side 126 Side 127 Side 124 Side 122

De syv ddssynder, 1933. Otto Dix/billedkunst.dk. Olie p lrred. Staatsgalerie, Stuttgart/Scanpix/Corbis/Alinari Kopi af kalkmaleri i Tirsted Kirke, akvarel af J. Kornerup/Nationalmuseet John Rydahl Venus fra Milo. Grsk skulptur fra r 130-90 f. Kr. Louvre, Paris/Gyldendal Grntsagsgartneren eller: Sjov med grntsager, 1590. Af Guiseppe Arcimboldo. Olie p tr. Museo Civico, Cremona/Scanpix/AKG/Pietro Baguzzi Side 183 Side187 Side 188 Side189

Polfoto/AFP/Clonaid Scanpix/Corbis/L. Hebberd Scanpix/Corbis/John van Hasselt Edens Have, 1675. Af Jacob Bouttats. Olie p lrred. Privateje/ Gavin Graham Gallery, London/Bridgeman Art Library

Side 46 Side 48 Side 49 Side 50 Side 51

Polfoto/AP/Antonelli Polfoto/Magnus Mller Scanpix/ Linda Henriksen Polfoto/Martin Lehmann Scanpix/Corbis/Dave Bartruff

You might also like