ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , .

- _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

LIV OG RELIGION 9 Grundbog
Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg
Dette er en pdf-fil med Liv og religion 9, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres

www.syntetisktale.dk

LIV OG RELIGION
GRUNDBOG 9 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG

GYLDENDAL

Liv og religion 9. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 2. oplag 2007 © 2007 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Billedliste side 192 Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2007 ISBN 978-87-02-05413-2 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 9 består af: • Grundbog • Lærerens bog • Systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides: www.livogreligion.gyldendal.dk

INDHOLD Er der noget i livet. der er helligt? · 4 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Er det i orden at krænke andres følelser? · 9 Billedforbud Gud er stor? · 17 · 25 · 33 Symboler på det hellige · 30 Har det betydning for dig? Kulturmøde · 38 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Religionsmøde i Danmark · 47 Krige i religionernes navn · 51 Integration · 58 Leicester · 64 Konkrete konflikter · 66 Kirken i det moderne samfund · 72 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Den rummelige folkekirke · 80 Kirken i staten · 84 En moderne kirke · 88 Kirken – et hus i byen · 92 Lad dig friste og … · 96 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Forelskelse frister! · 108 Skal man modstå fristelser? · 117 Er det syndigt at falde i fristelse? · 121 Du bli’r hva’ du spiser? · 126 Hvad er lidelse? · 132 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Er Gud retfærdig? · 141 Katastrofen · 146 Kamp mod lidelse · 150 Sygdom · 154 Menneske. teknologi og natur · 162 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Er det i orden at slå ihjel? · 168 Er det i orden at lege skaber? · 177 Er det i orden at lege hersker? · 184 .

Vi siger ofte. hvad det gode er. men det er flere tusinde. Samtidig er man bange for at komme i unåde og blive ramt af Guds vrede. Ærefrygt Ærefrygt betyder. man forstår og lever sit liv. og som man derfor skal værne om. Den religiøse eller den. som nogle anser for at være godt og sundt. Og det. der betyder ‘sund og fuldstændig’. og de giver alle sammen deres bud på. og da ordet hel også kan betyde både ‘straf’. at man som menneske både er taknemmelig over. som anser noget bestemt for at være helligt. som nogle frygter. at han vil én det bedste. at de rent faktisk er hellige. hvad der er helligt i tilværelsen. Derfor bøjer eller ydmyger man sig frivilligt for Gud i den tro. Installation af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson i den store turbinehal på museet Tate Modern i Londan 2003. og det er denne værdi. som for alvor går op i noget bestemt. Det blev bl. at mennesker. der også forstår at engagere andre i sagen. og de. illustreret med et hjerte. der findes i verden. Derfor siger man ofte. at Gud har skabt livet og bevidst om. 4 . der er godt. at de ligger inde med den sande udlægning af livets værdi. der var i brand. Under pietismen i 1700-tallet gik man meget op i. kan være aldeles ufarligt. at det at tilhøre en religion eller at være religiøs er det samme som at føle sig bundet til en magt uden for én selv – en magt som har stor indflydelse på den måde. at man har brug for Gud for at få et godt liv.a. brænder for en sag. De forskellige religioner giver forskellige forklaringer på. og ‘det som er skjult’. der gør livet værd at leve og det gode helligt. er dog ikke det samme som. DER ER HELLIGT? Religionerne og det hellige Ingen ved nøjagtigt hvor mange religioner. At mange mennesker regner forskellige ting eller begreber for at være hellige. Samtidig er det hellige både større og stærkere end mennesket. kan andre opleve som usundt og skadeligt. Det.ER DER NOGET I LIVET. lader sit liv styre af det hellige og prøver at lade det hellige komme til udtryk i sit liv. Det hellige er dermed noget. brænder igennem. Religionerne mener hver især. og hvordan man bedst kan leve livet. Alt er tilladt – intet er helligt Modsatte side: The Weather Project. Ordet hellig kommer af ordet hel. at man skulle føle for troen og gøre den inderlig. vil religiøse mennesker opfatte det som klogt både at tilbede og frygte det hellige.

.

lavet i opposition til et citat fra Bibelen. 6 . at man ikke er afhængig af Gud. at ethvert menneske kunne tænke. der hed: “Alt er tilladt – intet er helligt!” På det tidspunkt havde mange mennesker i Nordvesteuropa og USA en forestilling om. hvad man vælger at gøre. Det var ikke bundet af noget og dermed også fri for bindinger.a. fordi vi er skabt til at kunne noget forskelligt. Og det er menneskets opgave at gøre det gode og det rigtige.ER DER NOGET I LIVET. Tilbage i 1970’erne var der et berømt slogan. Man troede. hvor der ikke længere var behov for religion og tro. når det skal gøre et eller andet. At alt var tilladt betød. til religionerne og det hellige. om at alt er tilladt. der blev opfattet som en spændetrøje i livet. Synd I kristen sammenhæng betyder synd ‘at vende sig bort fra Gud’ – altså at leve med en forestilling om.” Paulus gør her menigheden opmærksom på. sige og gøre. hvad det ville. at mennesket havde nået et udviklingstrin. men noget er ifølge Paulus bedre end andet. Det er Paulus. Sloganet. men han blev senere omvendt og derefter den vigtigste person i forbindelse med kristendommens udbredelse. blev bl. der har skrevet de ældste tekster i Det nye Testamente. men ikke alt gavner. at mennesket altid står i valget mellem det gode og det onde. Nok kan vi som mennesker gøre. Derfor er det aldrig lige meget. hvor apostlen Paulus i et brev til menigheden i Korinth skiver følgende: “Alt er tilladt. DER ER HELLIGT? Paulus Paulus var oprindelig jøde og med til at forfølge de første kristne. hvad vi vil. at alt det med tro og religiøsitet var ved at være et overstået kapitel i historien.

Hans idé var. For ham er det hellige og det syndige altså hinandens modsætninger. eller at noget er mere vigtigt eller rigtigt end andet? Skriv derefter om en person. På billeder fra udstillingen kunne 7 . Udstillingen blev et stort tilløbsstykke. mens det onde og forkerte i hans øjne er syndigt. hvilket af de to slogans. om det at brænde for en sag har noget med hellighed at gøre. de så. På dansk har vi altså et sjovt sprogligt sammenfald mellem det gode og det onde – eller mellem det hellige. I religiøs forstand betyder det ‘at adskille sig fra eller vende ryggen til det hellige’ – fx Gud. at spejlet skulle placeres i loftet. du er mest enig i. og mange mennesker blev så benovede over det. De to begreber er således gennem sproget forbundet som to sider af samme sag. som kom af ordet sund i betydningen ‘helt rask og perfekt’ og det syndige.Paulus ville med andre ord mene. at alt er tilladt. du kender eller har hørt om. På den måde lykkedes det kunstneren at skabe en atmosfære af såvel morgenstemning med solopgang og morgendug som en aftenstemning med solnedgang og aftendis. Plasticslangen skulle trækkes langs hallens vægge. der er helligt. OPGAVE A OPGAVE A Tag udgangspunkt i de to slogans: “Alt er tilladt – intet er helligt” og “Alt er tilladt men ikke alt gavner” og skriv et essay. et kæmpe spejl og en plasticslange med en masse små huller i. som kom af ordet sund i betydningen ‘adskillelse’. og at den orange halvcirklen skulle monteres på endevæggen lige under spejlet. at det er det gode og det rigtige. der skulle udstilles. Museumsfolkene blev noget overraskede. Er det mest rigtigt. der er et udtryk for adskillelse mellem to stykker land – fx Øresund mellem Danmark og Sverige. Kunsten og det hellige Til en udstilling i den store turbinehal på museet Tate Modern i London var den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson i 2003 blevet bedt om at levere de værker. eller at der i udtrykket ligger. Man kan sige. Ordet synd kommer af ordet sund. da Eliasson kun leverede tre genstande: en orange halvcirkel i træ. hvor du forholder dig til. at det religiøse menneske både er bundet til det hellige og til det syndige. at mennesket både kan være godt og ondt. at det er adskilt fra det gode. at de spontant lagde sig ned på gulvet i den store hal for bedre at kunne suge oplevelsen af kunstværket til sig. At noget er syndigt betyder. netop fordi det er godt og rigtigt. som går eller gik meget op i en bestemt ting og vurder. således at der kunne sendes vanddamp og røg ud af de små huller.

som har udspillet sig gennem de sidste 25 år. at det var som at gå mod himlen eller livets ende. du har tænkt. at Eliasson med sit kunstværk havde fat i noget.ER DER NOGET I LIVET. Alle var de enige om. kom der på samme tid en stemning af undergang og håb ind i udstillingen. om det rummer noget om det hellige. Sammenlign derefter det du har skrevet med sangen af Frans af Assisi (arbejdsark 1). DER ER HELLIGT? Mange museumsgæster lagde sig spontant ned på gulvet. OPGAVE B Se på billederne fra udstillingen og noter på et stykke papir. og spille på at den både går op og ned. det næsten se ud som om. Olafur Eliasson havde kaldt sit kunstværk for The Weather Project og bidrog derved til den meget omfattende miljødebat. hvad du kommer til at tænke på. når man bevægede sig ned gennem den lange turbinehal mod Solen. som indfanger stemningen i det. OPGAVE B 8 . der med sine stråler kan ødelægge alt liv på Jorden. at folk beder til eller underkaster sig den symbolske udgave af Solen. Andre nøjedes med at udtrykke sig i ord. de tre genstande og rummet hver for sig rummede. da de så Eliassons sol på Tate Modern. Læs dit digt igennem og vurder. når du ser Eliassons kunstværk. der var større end det. Ved at gøre Solen til det helt centrale omdrejningspunkt. Solen er både en nødvendig forudsætning for liv på Jorden og en dødsens farlig fjende. Skriv derefter et digt. og flere sagde. hvis mennesket med sin forurening af naturen ødelægger de beskyttende lag i atmosfæren.

hinduer eller sikher. 9 . At noget er omgærdet af tabu betyder. Gjorde de det alligevel udløste det straks ulykke eller død i samfundet. Her blev begrebet brugt i forbindelse med hellige personer. der er medlem af et trossamfund. eller om de kan pege på noget. Alligevel opfatter hovedparten af dem. komme i nærheden af. at de ikke måtte bande. om de er hellige. at Tabu Ordet tabu kommer fra Polynesien og betyder ’urørligt. hvorefter forholdet til guderne skulle genoprettes.TEMA 1 ER DET I ORDEN AT KRÆNKE ANDRES FØLELSER? Spørger man tilfældige mennesker. fordi det hellige er omgærdet af tabu. at Jesus gik på vandet eller det med jomfrufødslen. som de opfatter som uerstatteligt. som er vigtigere end andet. de ikke måtte lege med. Forbuddet kan enten være udstedt af en usynlig magt. men mange skynder sig i tillæg hertil at sige. Mange børn kender fx til. at deres forældre har sagt. vil stort set alle svare “ja”. røre ved eller omgås. af ens forældre eller af ens egen underbevidsthed. Lægger man i stedet ud med at spørge folk. sige. vil hovedparten af dem svare: “Nej!” Modsat vil det være. eller at der var bestemte børn. om de er medlem af et bestemt trosfund. hvis man i stedet spørger dem. mens resten fordeler sig blandt øvrige religioner. Det er svært at sætte ord på forholdet til det hellige. fordi det lød grimt. buddhister. forbudt og farligt’. Kun et meget lille mindretal er ateister uden et religiøst tilhørsforhold og er altså slet ikke medlem af noget trossamfund. at man bevidst eller ubevidst ved. en diktator). som almindelige mennesker ikke måtte komme i nærheden af. ikke sig selv som hverken religiøse eller hellige. Gruppen af folkekirkemedlemmer vil til nød svare. om de synes. De tror altså på et eller andet. af herskeren i et land (evt. at der er noget. I alt er der repræsenteret omkring 100 forskellige religioner i Danmark. fordi deres forældre syntes. at de ikke tror på fx det med. men at de tror på deres egen måde. ting eller steder. som er større end én selv. De er fx jøder. at de er kristne. det er forbudt at tale om. Hele 83 % af befolkningen er nemlig medlemmer af den danske folkekirke og omkring 6 % er muslimer. som de ikke helt kan sætte ord på. der er noget i tilværelsen.

OPGAVE C Forklar hvorfor. der ikke må tales om de enkelte tabuer. Kun frugterne fra Træet til kundskab om godt og Adam og Eva. DER ER HELLIGT? OPGAVE C Diskuter i fællesskab eller i mindre grupper.a. At noget er gjort til tabu betyder. Da Gud havde skabt Adam og Eva placerede han dem i Edens Have og gav dem alle havens frugter til føde. der var et eller andet galt med dem. men dermed kan det også blive lidt spændende og tiltrækkende. at det er forbundet med noget farligt. 10 . Læser man i Bibelen opdager man hurtigt. hvilke tabuer I kender til. ligesom man tit fik lyst til at bande. 1993.ER DER NOGET I LIVET. Af samme grund var disse børn ofte de mest spændende. at det første tabu bl. handler om sex. Af Fernando Botero.

Såkaldte spiseforbud er kendt i mange religioner. og hvorfor de måske gør det andre steder. Derfor endte det som bekendt med. Et andet kendt eksempel er hinduernes forbud mod at spise okse. Derpå dækkede de deres kønsdele til og fik deres straf af Gud.a. der kommer ind i et menneske udefra. I kristendommen finder der ingen spiseforbud. Diskuter. idet han belærer sine disciple om. 11 . selv om det aldrig vil lykkes fuldt ud. samtidig med at synet på mennesket er sådan. ting som man i princippet godt kunne spise. at Adam og Eva spiste af dem. Med ophævelsen af spiseforbuddet kommer der i kristendommen mere fokus på forholdet mellem godt og ondt. Alt det urene. man må. Senere i Det nye Testamente går Jesus imidlertid langt videre. Kommer man i berøring med det urene. Inden for kristendommen er det et krav til mennesket. Reglerne giver et fællesskab.og kalvekød. Adam og Evas syndefald. at man skal elske sin Gud og sin næste som sig selv. forbinder maden med begreberne rent og urent. fordi svin i disse religioner opfattes som urene dyr. siger Jesus. så Noa og hans familie også måtte spise udvalgte dyr. hvorfor I ikke spiser disse ting. I Edens Have fik Adam og Eva godt nok kun frugt og grønt. i mindre grupper eller hver for sig. Inden for islam kaldes rent for halal og urent for haram. at mennesket altid vil være fanget i dilemmaet mellem godt og ondt. men som I alligevel ikke spiser hjemme. som er urent. OPGAVE D Oplist. der kommer til udtryk i Det dobbelte Kærlighedsbud. filosoffen Søren Kierkegaard har kaldt troens paradoks. Dette forbud gjorde disse frugter særligt interessante. at intet af det. at mennesket aldrig vil kunne leve op til dette krav pga. Forklar. Ud over at handle om sex. at de var nøgne – altså to forskellige køn. men. OPGAVE D Rent og urent Begreberne rent og urent bruges ofte som retningslinjer for. samt at de kunne formere sig og blive til flere. hvor det hedder. Det er det. der bl. Der er noget bestemt. skal man holde sig fra eller undlade af gøre. skal man igennem forskellige renselsesritualer. Her er kristendommens pointe. kommer inde fra mennesket selv. Mest kendt er nok jødernes og muslimernes forbud mod at spise svinekød. Ofte er dyr. kan være urent. men at troen på Gud kan hjælpe det med at vælge det gode. Fra den dag var mennesket dødeligt og skulle ikke mere leve evigt. Adam og Eva ikke må spise. før man igen kan optages i fællesskabet. hvorfor man ikke må rende nøgen rundt på gaden i Danmark.ondt måtte de ikke spise af. blod og sex på bestemte tidspunkter urene. men efter syndfloden udvidede Gud “spisekortet”. Det er det forhold. at de opdagede. handler Bibelens første tabu også om mad og moral. mens det rene er det. Og resultatet var i første omgang. at de altid skal lade deres handlinger styre af kærligheden. men her er begrundelsen den modsatte – nemlig at koen i Indien opfattes som et helligt dyr. Det. det rene i jødedommen benævnes kosher. hvordan medlemmer af en religion skal opføre sig.

at man ikke skal blive uvenner med de hellige. der ikke troede på Gud og den tredje om nogle tegninger. når man brugte dem. og skriv dem ned. DER ER HELLIGT? Religiøse krænkelser OPGAVE E Indskriv på et tanke-træ. som således blev trådt på. når du hører ordet krænkelse. for ellers er fanden løs – i hvert fald blev sandalerne taget af hylderne med det samme og uden diskussion. radio og tv protesterede over. hvad du kommer til at tænke på. OPGAVE E Undersøg i ordbøger og leksika. De kaldte det blasfemi og ville have Kvickly til at tage sandalerne væk fra hylderne. Den første handlede om sandaler. Diskuter i mindre grupper. om du har fået alle aspekter af ordets betydning med og tilføj dem. i hvilke situationer forskellige mennesker kan føle sig krænkede. Kvicklys badesandaler med motiver af Jesus og Jomfru Maria. I bliver enige om. Kvicklys Jesussandaler I foråret 2003 lancerede butikskæden Kvickly nogle nye klipklap-sandaler med billeder af Jomfru Maria og Jesus. århundrede blev vi i Danmark vidner til tre krænkelser med religiøst islæt. 12 . at man på den måde fik folk til at træde på Jomfru Maria og Jesus.ER DER NOGET I LIVET. I Kvicklys bestyrelse har de måske kendt det gamle ordsprog om. den anden om en præst. Allerede i løbet af de første år af det 21. Skriv også synonymer. du eventuelt mangler. Sandalerne var knapt kommet på hylderne før en gruppe præster og en af landets biskopper gennem læserbreve.

at en præst kunne finde på at udtale sig på en måde. men også fra almindelige mennesker. Præsten. Thorkild Grosbøll. Af den grund var han tæt på at miste sin stilling for altid. bliver interviewet af en række journalister efter et møde med biskoppen over Helsingør Stift. Thorkild Grosbøll. men fastholdt. hvad han havde sagt og skrevet i sine bøger og prædikener.Grosbøll-sagen Senere samme måned var der et interview i Weekendavisen. at han ikke som almindeligt fornuftigt menneske kunne tro bogstaveligt på fortællingerne om. Dette affødte en voldsom reaktion – ikke blot fra mange af hans præstekolleger. 13 . Den store opstand medførte. at han ikke troede på Gud. at Gud skulle have skabt hele Verden og holder den oppe. som var forargede over. at biskoppen over Helsingør Stift midlertidig fratog præsten retten til at være præst og iværksatte en undersøgelse af. hvor en præst fra Nordsjælland i overskriften udtalte. Han fik dog undervejs i sagen også støtte fra andre kolleger. som der står i Bibelen. som efter deres mening kunne underminere hele kirken og den kristne tro. Præsten. fik mulighed for at trække sine ord tilbage.

uden at nogen har taget anstød af det. hudfarve. hvilket er strafbart i Danmark efter to paragraffer i straffeloven: § 140. straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Og problemet ved en sådan læsemåde er. Den. fordi de var bange for muslimers reaktion på tegninger af Muhammed. Muhammedkrisen Mens de to første sager var til at overskue. som først nu når medierne. som også skulle have deres afsked. der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse. Sagen mod Grosbøll stod på i tre år og endte med. 14 . I den forudgående diskussion om religionskritik er pointen dog blot. Det er et spørgsmål som teologer i forlængelse af oplysningstiden har drøftet i flere hundrede år. Derimod er der rig mulighed for at læse mange af Bibelens fortællinger som billedlige udlægninger af. havde den tredje nær væltet hele Danmark omkuld. At insistere på. tro eller seksuelle orientering. DER ER HELLIGT? Blasfemi Ordet blasfemi betyder ‘bagtalelse’ og bruges mest i forbindelse med hån af andres tro eller religion. ved hvilken en gruppe af personer trues. at Bibelen og andre religiøse skrifter skal læses og opfattes bogstaveligt. ville der mindst være 1/3 af folkekirkens præster. Dette tolkede forfatteren som et udtryk for. Som Grosbøll blev citeret i avisen. at en dansk forfatter havde skrevet en børnebog om den muslimske profet Muhammeds liv. straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. man ikke kan tro på i bogstavelig forstand. at den danske ytringsfrihed var truet. at hvis Grosbøll skulle fyres af den grund. og han henvendte sig til JyllandsPosten herom. at det synspunkt. Den. at man kan komme til at tro mod bedre vidende. ikke er spor nyt. som sagde.ER DER NOGET I LIVET. hvis man vil bevare sin forstand intakt. § 266 b. hvordan tilværelsen hænger sammen. Forhistorien var den. Efter sigende havde han svært ved at finde en tegner. nationale eller etniske oprindelse. satte han sagen på spidsen og underminerede dermed fuldstændig troen på Gud. der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse. Det handler sandsynligvis om. Noget af det underlige ved hele sagen var. at diskussionen i overvejende grad har været holdt som en faglig diskussion. kaldes fundamentalisme. at der er ting i Bibelen. forhånes eller nedværdiges på grund af sin race. da nogle karikaturtegninger i Jyllands-Posten satte store dele af den muslimske verden i brand. som ville illustrere bogen. og det giver bedre mulighed for at kombinere tro og fornuft. Grosbøll står for. at han under skærpet tilsyn fra biskoppen over Roskilde Stift kunne få lov at vende tilbage og virke som præst.

at man må tænke. På en af dem var han illustreret med en bombe i turbanen. at han og alle andre muslimer var terrorister. hvor man offentligt nedgør en person med noget. som er tabubelagt. som et udtryk for. En tredje havde tegnes sig selv. mens andre havde tegnet profeten Muhammed. at både danske flag og ambassader blev brændt af i bl. Demonstrationerne udviklede sig på et tidspunkt så voldsomt. der vil lære danskerne om islam. Ytringsfrihed Ytringsfrihed betyder. Ytringsfrihedens offentlige grænse går ved blasfemi og injurie.Avisen var efter sigende enig i problematikken og fik herefter 12 tegnere til at bidrage med tegninger i avisen for at sætte sagen til debat. 15 . Som sådan er ytrings-friheden en del af de borgerlige menneskerettigheder. Nogle af tegnerne havde valgt at tegne forfatteren Kåre Blütgen. hvad man vil. der var bange for at tegne Muhammed. som ikke er sandt.a. men pludselig i begyndelsen af 2006 kom der voldsomme protester mod Danmark og boykot af danske varer i en masse muslimske lande – først i Mellemøsten og siden i Afrika og Asien. Personligt kan man indskrænke sin egen ytringsfrihed ved ikke at tale om det. Injurier er en slags ærekrænkelse. Syrien og Libanon. Tegningerne blev trykt i efteråret 2005 og gav i første omgang kun anledning til mindre debatter. som en tegner. som er grundlaget for vestlige demokratier. sige og skrive.

når en tegning i dansk avis kan sætte den halve verden i brand. På grund af denne udvikling kan man være nødt til at gennemtænke flere konsekvenser af det. OPGAVE F Lav en undersøgelse i jeres lokalområde af. først muhammedtegningerne på internettet. og at Anders Fogh Rasmussen ikke ville give muslimerne en undskyldning. hvad folk synes om de tre sager (arbejdsark 2). man siger og gør. at Kvickly tog sandalerne ud af handelen. så I kan se dem). at nogle følte sig krænkede over hver af de tre sager om Kvicklys sandaler. at præsten har fået lov at fortsætte sit arbejde. Fra almindelige mennesker på gaden til embedsmænd og blandt ministre blev sagen drøftet over flere måneder. DER ER HELLIGT? OPGAVE F Find i mindre grupper på en række udsagn. Jyllands-Postens tegninger gav anledning til protester mod Danmark i store del af den muslimske verden. Gennem denne sag blev Danmark og danskerne med ét slag medlemmer af den globaliserede verden. hvor informationer og problemer kan sprede sig ud over hele verden på få sekunder. præsten der ikke troede på Gud og muhammedtegningerne (find evt. verdenskrig. som regenter i forskellige diktaturer kan. Diskuter på den baggrund det rimelige i. mens Anders Fogh Rasmussen på sin side hævdede.ER DER NOGET I LIVET. som ligger på grænsen til at være blasfemi eller injurie og prøv selv at definere grænsen mellem ytringsfrihed. og selv den amerikanske præsident Georg Bush udtalte sig på et tidspunkt om sagen. 16 . at den danske statsminister skulle gribe ind og forbyde eller blot tage afstand fra tegningerne. Fra flere muslimske landes side krævede man. blasfemi og injurie. Diskuter det fornuftige i. end det tidligere har været nødvendig. Og Danmark var i en periode ude i den største udenrigspolitiske krise siden 2. at han i et demokrati som det danske ikke kunne blande sig i folks ytringsfrihed på samme måde.

at Gud i muslimernes bevidsthed er så stor. der betyder ’Freden’) skrevet med kalligrafi. at Gud er stor! Det betyder mere præcist.TEMA 2 BILLEDFORBUD Forbud mod at fremstille billeder af guden. thi Allah ved (alle ting). at han omfatter alt og er grænseløs men også tættere ved det enkelte menneskes egen halspulsåre end personen selv. Derfor er logikken. eller det som er helligt. og et der angår billeder af mennesker og dyr. at man ikke vil kunne undgå at begrænse Gud og dermed lave et forvrænget billede af ham. forekommer i flere religioner. Et af Allahs 99 skønne navne (As-Salam. Et der angår billeder af Gud. Her hedder det i kapitel (sûra) 16:75: “Frembring da ingen billeder eller lignelser af Allah. men noget lignende kendes inden for jødedom og kristendom. Islam Inden for islam har man to slags billedforbud. Det første er det vigtigste. da det står direkte i Koranen. 17 .” I indledningen på den muslimske tidebøn hedder det. men I ved intet. Det strengeste forbud findes inden for islam.

man kigger på som på et billede. men det er så vidunderligt. man finder helligt i form af et billede. Derfor skal man afholde sig fra det. en figur eller genstand. der har det afgørende ord i forholdet mellem Gud og mennesker. I vore dage gøres levende popog sportsstjerner til idoler. og det dækker over. 18 . hedder: “Driv ikke spot mod Allahs tegn”. hvordan profeten Muhammed levede sit liv og forstod Koranen. Ifølge mytologien er der oven i de 99 navne ét mere. 1635. mange følger. Nogle af disse skrifter er skrevet af folk. der på det nærmeste tilbedes og hvis mening. ca. at det end ikke kan skrives. Persisk minitavle fra 1500-tallet. Til denne opfattelse knytter sig et par andre skriftsteder – nemlig sûra 2:232 og 9:61.a. der kan være med til at forklare en del af opstanden mod tegningerne i Jyllands-Posten. hvor det bl. Det er beskrivelser af. og “De. som taler ilde om Allahs Sendebud. vil få en smertelig straf.ER DER NOGET I LIVET. da man ellers vil få en forkert opfattelse af Guds væsen. DER ER HELLIGT? Idol Ordet idol betyder ’billede’ eller ’form’. som kendte profeten. Og det vil være en hån mod Gud. mens andre er skrevet på bag- Hverdagsliv i en oase. I stedet har muslimerne 99 forskellige navne for Gud. Gud er ikke en. som man derefter tilbeder. Her ses Dansen om guldkalven. De skal være med til at give de troende en fornemmelse af Guds storhed.” Det er tolkningen af sådanne skriftsteder. at man gengiver det. af Nicolas Poussin. Hadith og det andet billedforbud Ved siden af Koranen har muslimer en række hadith-samlinger. Samtidig er logikken i billedforbuddet at bevare skellet mellem Gud og verden samt at fastholde Gud som den. hvis man prøver at fange ham ind på et billede eller i en skulptur.

Helt tilbage fra 1200-tallet findes der således i forskellige dele af den muslimske verden såkaldte miniature-billeder med både mennesker og dyr på – dog således at profeten for det meste er afbildet uden ansigt eller med en hvid klat dér. Op gennem historien har der inden for islam. det står. at pop. Diskuter hvilke forskelle. Og der har været en udbredt tradition for at se gennem fingre med afbildninger. at købe en bestemt vare eller tage et bestemt politisk standpunkt. De må dog ikke have karakter af idoler. hvad vedkommende siger og gør. 19 . som er levende. Det er i nogle af dem. der er mellem en gud og et idol. at mennesker ikke skal forsøge at gøre Gud skabelseskunsten efter. der kan være ved at følge sit idol i alt. Herudover ville Muhammed forhindre. hvor ansigtet skulle have været. OPGAVE G Find i aviser. Diskuter det fornuftige i. som har været dekorerede.og sportsstjerne optræder i reklamer eller med meninger om et eller andet. at Muhammed har udstedt et forbud mod overhovedet at lave billeder og skulpturer af noget. Der findes også dele af Koranen og enkelte udgravninger af moskeer. Således er det tilladt for muslimske børn at lege med dukker. hvorfor I kan lide dem. OPGAVE G Oplist nogle af de idoler. Diskuter hvilke risici. når det havde et pædagogisk og lødigt formål i forhold til oplæring af børn og i forbindelse med legetøj. I selv har og tal om. grund af en fortalt tradition. Hans begrundelser herfor skulle have været. været forskellige opfattelser af disse forbud.Eksempel på islamisk udsmykning med ornamentik og kalligrafi på Klippemoskeen i Jerusalem. Som alternativ til de figurative billeder har der i den muslimske verden udviklet sig en imponerende dekorationskunst med ornamentik og kalligrafi. Fra både Persien og Indien findes dog billeder af profeten. på samme måde som inden for kristendommen. fordi det anbefales af ens idol. hvor også ansigtet kan ses. blade og tv eksempler på. at billederne eller selve kunstneren skulle blive genstand for tilbedelse i stedet for Gud.

der vækker Abraham og får ham til at drage af sted mod det forjættede land. Jeg straffer fædres skyld på børn. Afdæk fordele og ulemper for religionen ved at tillægge Gud begge egenskaber. Og da Moses skal have overdraget De ti Bud.ER DER NOGET I LIVET. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem. at Gud er mægtig. torden og røg på Sinajbjerget. billedforbuddet kan have for den troende. men dem. Det er også Guds røst. Tornebusken tager ikke skade af ilden. I Det gamle Testamente. 20: “Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. at han skal holde folket fra bjerget. og uvejret over Sinajbjerget er helt lokalt. da han ved sit ord skaber hele verden og alt i den. Lidt anderledes er det i fortællingerne om Moses. OPGAVE H Diskuter hvilke fordele og ulemper. sker. Her benytter Gud sig ofte af et visuelt udtryk i kombination med sin stemme. Det sker første gang. Disse fænomener er i Det gamle Testamente med til at understøtte gudens hellighed og utilnærmelighed. hvorefter det. der er ingen vind til at drive ildsøjlen og skystøtten frem gennem ørkenen. Diskuter hvilke fordele og ulemper. Og Gud siger da også til Moses. mens han under flugten gennem ørkenen vejleder Moses i en støvsky om dagen og en ildsøjle om natten. der elsker mig og holder mine befalinger. Det står som det andet af De ti Bud i Anden Mosebog kap. da de ellers vil dø af at være for tæt på hellige. er en lidenskabelig Gud. DER ER HELLIGT? OPGAVE H Ud over at være god og mægtig er Gud i jødedommen også farlig og frygtelig. som Gud lover ham. religionen kan have af et billedforbud. han siger. Typisk for alle disse fremtrædelsesformer er det. Herren din Gud. Her hedder det flere gange: “Gud sagde:”. Da han første gang henvender sig til Moses. retfærdig og barmhjertig.” På samme måde som hos muslimerne er tanken altså den. Jødedom Også inden for jødedommen er der et billedforbud. børnebørn og oldebørn af dem. der hader mig. hvor fortællingen om De ti Bud står. er det således i en brændende tornebusk. at de er forbundet med mystik. viser Gud sig først og fremmest som en stemme fra Himlen. når han stiger ned på det. viser Gud sig som et frygteligt uvejr med lyn. 20 . vil jeg vise godhed i tusind slægtled. for jeg.

blev de to ting forbundet. Her kaldes den jødiske bibel for Det gamle Testamente. siger Herren. for dig har jeg udvalgt. I kristendommen opfattes Jesus altså som værende både et helt menneske. men som tiden gik udviklede kirken en rig billedtradition. kap. 21 . siger Hærskarers Herre. v. 2.” Med historierne om Jesus’ fødsel.Kristendommen I den kristne selvforståelse er kristendommen en udløber af jødedommen. På den dag. og gør dig til en seglring. Der var tilsyneladende ikke billeder i de første kirker. Kor. Shealtiels søn. at Gud vil sende en frelser til Jorden for at genoprette Israel som den stormagt. Jeg omstyrter kongetroner. hvorfor der ikke længere kunne være problemer i. Jeg vælter vognene med deres mandskab. tager jeg dig. hestene med deres ryttere styrter. min tjener Zerubbabel. siger Hærskarers Herre. Ved at den usynlige gud blev synlig i et menneske. jeg tilintetgør folkenes stærke riger. Især når Ikon Ordet ikon betyder ‘et helligt billede’ eller ‘et billede af det hellige’. Billederne skulle hjælpe almindelige mennesker med at forstå de bibelske fortællinger og de kristne pointer. hvordan de bedst kunne leve livet. 4. Det siges endda direkte i Det nye Testamente. Af den grund er billedforbuddet i første omgang også blevet en del af kristendommen.4). idet de opfattede Jesus som Guds søn. Blandt profeterne i Det gamle Testamente er der en forventning om. død og opstandelse tolkede nogle jøder denne profeti som opfyldt. Derfor er den jødiske bibel også blevet en del af den kristne. Ved at opfatte Jesus som Gud var det hellige pludselig blevet synligt. 20-23: “Herrens ord kom for anden gang til Haggaj på den fireogtyvende dag i måneden: Sig til Judas statholder Zerubbabel: Jeg vil få himlen og jorden til at skælve. Den helt afgørende forskel på jødedom og kristendom er opfattelsen af Jesus. mens det specifikt kristne kaldes for Det nye Testamente. at lave billeder af Gud. Et af eksemplerne på denne forventning finder man i Haggajs bog. med alt hvad det indebærer og som hel Gud. de falder for hinandens sværd. det ifølge Bibelen var under kong David. at Jesus er Guds ikon (2. der var blevet sendt til Jorden for i skikkelse af et menneske bedre at kunne vejlede menneskerne i.

Og på trods af at Gud i form af Jesus havde vist sig i levende live for de kristne ifølge Det nye Testamente. Efter Romerrigets deling i øst og vest i 359 og dets fald i år 479 udviklede østriget sig til et selvstændigt rige: Det Byzantinske Rige. der bragte mennesket frelse. at folk ikke kunne skelne mellem billedet som et udtryk for Gud fra Gud selv. men striden førte alligevel til. DER ER HELLIGT? Ikonoklasme Ordet ikonoklasme betyder ’ødelæggelse af billeder’ eller ’billedstorm’. Den ikonoklastiske strid Efter at den romerske kejser Konstantin i år 313 havde erklæret kristendommen for statsreligion i Romerriget. fordi traditionen i nogles øjne udviklede sig til. I den forbindelse havde billederne altså i høj grad en pædagogisk funktion. 1420. hvor man ikke talte latin var dette et problem. At Gud gennem Jesus havde gjort sig synlig for menneskerne gjorde selvfølgelig. ca. kristendommen vandt indpas i lande. hvor man både lod sig inspirere af den gamle græske og egyptiske kultur. fordi muslimerne anklagede de kristne for afgudsdyrkelse. når de havde så mange billeder. flyttede han nogle år senere hovedstaden fra Rom til Konstantinopel (det nuværende Istanbul i Tyrkiet). at Moselovens andet bud om ikke at lave gudebilleder også skulle overholdes i inden for kristendommen. fordi alt i kirken foregik på dette sprog.ER DER NOGET I LIVET. I den periode blev der kun lavet små ikonmalerier. som fortsat er meget udbredt i den græsk-ortodokse udgave af kristendommen. selv om det var en jødisk regel. fordi de hurtigt skulle kunne skaffes af vejen. at man kunne lave billeder af ham. Inden for den kristne tradition har der dog gennem historien været diskussion om brugen af billeder og især afbildninger af Jesus. Herudaf opstod det ikonmaleri. Her ses Den hellige treenighed. hvis man bad og ofrede til det. 22 . og sådan måtte det ifølge nogle præster ikke være. Dette gav i mere end 100 år anledning til en længere strid om brugen af billeder. Med islams opståen og udbredelse i Mellemøsten fra midten af 600-tallet blussede diskussionerne omkring brugen af billeder dog op igen. at helgenbilleder og andre ikoner officielt var forbudt i perioden mellem 726 og 843. fordi nogle mente. af Andrei Rublev. Begrebet stammer fra en gammel kirkestrid om brug af billeder fra det Osmaniske Rige (nuværende Tyrkiet) mellem år 726 og 843 samt fra reformationen i begyndelsen af 1500-tallet. For mange almindelige mennesker blev det billedet i sig selv.

Reformationen I den vestlige del af kirken havde allerede den gamle kirkefader Augustin argumenteret for at tage billedforbuddet ud af De ti Bud. som en kvinde. opstod først i 1100-tallet. da han måtte slæbe sit kors ud til Golgata. som på latin kommer af Vera icon og betyder ‘det sande billede’. 23 . Gud var som nævnt selv blevet synlig i Jesus. Legenden om Veronika. Dette klæde med Jesus’ ansigt på opbevares den dag i dag i Torino i Italien og opfattes som ikonernes ikon. havde tørret hans ansigt med. Veronika. Af Hans Memling. Veronika. 1470. og Jesus havde selv ladet sit ansigtstræk sidde på et stykke stof. selv om historien ikke kan bevises. fordi han ikke så noget problem heri. Skt. ca.

der var helligt. OPGAVE I Find i bøger. Luthers lille katekismus indeholdt en gennemgang af trosbekendelsen. DER ER HELLIGT? Katekismus Ordet katekismus betyder ‘at give undervisning’. mens hovedmanden bag reformationen – den tyske munk Martin Luther – var mere forbeholden. 24 . Senere i forbindelse med reformationen af kirken i 1500-tallet opstod der igen diskussion om brugen af billeder i kirkerne. Vurder på den baggrund. at det i kristendommen kun var ordet. hvad der virker mest stødende. at hovedparten af kalkmalerierne i de danske kirker blev kalket over. Siden er mange af kalkmalerierne via restaurering dog igen kommet frem på kirkevæggene. men var som de andre skeptisk over for især den katolske kirkes brug af madonnabilleder og -statuer.ER DER NOGET I LIVET. så der fortsat kunne være ti. Nogle af reformatorerne var på samme måde som ikonoklasterne voldsomt imod billeder. OPGAVE I Læs Martin Andersen Nexøs fabel ”Ulven og fårene” (arbejdsark 3). 2006. Selv om det først og fremmest var Luthers udgave af kristendommen. I stedet delte han det sidste bud i to. Restaurering af overmalet kalkmaleri i Fanefjord Kirke på Møn. fordi de blev brugt til at opnå personlig frelse ved at bede til dem. blade eller på internettet et eller flere billeder. • Et enkelt ord kan give anledning til 1000 billeder i ens hoved. Vurder betydningen af ord og billeder ud fra to slogans: • Et billede kan sige mere end 1000 ord. om hele snakken om Gud og det hellige er en ren illusion. at der var noget ondt i billederne i sig selv. som kan virke provokerende eller stødende på nogle. Beskriv billederne med ord og vis begge dele til nogle andre. Fadervor. Han mente egentlig ikke. Lad dem vurdere. Det hang især sammen med Luthers pointering af. der kom til at præge udviklingen af kirken i Danmark. endte det med. De ti Bud og sakramenterne. Den dannede grundlag for skolens religionsundervisning helt frem til midten af 1900-tallet. så væggene efter reformationen fremstod enkle og hvide. I forbindelse med formuleringen af sin katekismus valgte Luther dog at følge Augustin og udelade det andet af De ti Bud.

‘Han lader vinden blæse’ eller ‘Han sender lyn ned’. Til højre: Kristus som sejrherre over synd og død. Af Mathias Grunewald. Der er ikke det. 1512-1515. der betyder noget i retning af ‘Han er’. Han har både skabt verden og mennesket. I jødedommen bærer Gud navnet Jahve. Gud ikke kan klare. og de troende opfatter ham som god og ufejlbarlig. 25 . 1513-1574. Til venstre: Isenheimalteret (midtersektion). Af Maerten van Heemskerck. ’Han er til stede’.TEMA 3 ER GUD STOR? Inden for jødedom. hvilket er det arabiske ord for Gud. I Koranen kaldes Gud blot for Allah. kristendom og islam beskrives Gud som almægtig.

så han omvendte sig. Ifølge en legende blev kristendommen således først indført i Danmark. og diskuter hvilket indtryk. Ifølge Bibelen sendte Gud derfor en straf i form af tørke ind over landet. da en tysk munk over for den danske vikingekonge Harald Blåtand kunne bære en glødende jernkugle i sin bare hånd uden at brænde sig. Han skulle på Guds vegne demonstrere sin magt for kongen. I kristendommen er det lidt anderledes. Giv en karakteristik af den kristne gud ud fra de to billeder af Jesus s. hvordan Israel efter en længere periode med de store stærke konger David og Salomo faldt fra hinanden og blev til mindre riger med forskellige konger. kan der også ofte tale om et møde mellem forskellige trosopfattelser og dermed mellem forskellige religioner. Således troede kong Akab fx mere på den gamle frugtbarhedsgud Ba’al end på Gud. DER ER HELLIGT? OPGAVE J Læs de 99 navne (arbejdsark 4). så der blev hungersnød. OPGAVE J Diskuter forskelle og ligheder mellem den kristne og den islamiske gudsopfattelse. men han tillægges til gengæld en række egenskaber i forbindelse med tildelingen af hele 99 navne. dels som hans søn Jesus. der blev født som et menneske på Jorden og dels som en usynlig ånd. Det tog kongen som bevis på. Derfor erklærede han. det giver af guden. Forestillingen om kamp mellem forskellige guder beskrives også i Det gamle Testamente. Dette har op gennem historien affødt mange kampe mellem forskellige guder. Elias’ alter Når folk fra forskellige kulturer mødes. 25. Ifølge kristendommen er dette ikke udtryk for. som på forskellig vis gør noget ved mennesket. hvorfor han selv gerne ville beskyttes af ham. Helligånden. og diskuter hvilke kvaliteter. at han selv og hele hans folk overgik til kristendommen. I Første Kongebog kan man læse om. at biskoppens gud var meget stor og stærk. Hver især skulle de slagte en tyr og lægge 26 . Efter en tid sendte han tillige sin profet Elias til landet. fordi Gud her beskrives på tre forskellige måder: dels som en far i Himlen.ER DER NOGET I LIVET. som tillægges Allah. de hver især kan have for de troende. der ikke alle sammen troede på Gud. Elias mødte op hos Akab og udfordrede hans Ba’al-profeter. Tværtimod er der tale om tre forskellige sider af den samme gud. at der findes tre guder. Inden for islam defineres Gud altså ikke som andet end Gud.

og de endte i en hysterisk ekstase. Derefter påkaldte de Ba’al. hvor de snittede sig selv med knive og sabler for at få guden til at sætte ild i bålet. I løbet af eftermiddagen tog deres råben til. Billedet er en model af skulpturen. så også brændet blev I 2001 fik den svenske billedhugger Ingvar Cronhammer opført sin skulptur Elia i Herning. Han havde genopbygget Herrens alter og lagde sin slagtede tyr til rette på bålet. da han havde 450 profeter i sin stald. Derefter overhældte han tre gange dyret med vand. mens den færdige skulptur kan ses på internettet: www. Tidligt om morgenen den næste dag udvalgte Akabs profeter en tyr og slagtede den. men til middag var der ingenting sket. Det gik kong Akab med til. men selv da det begyndte at blive mørkt.dk 27 .den på et alter som offer til deres gud. mens Elias var helt alene. Derefter var det Elias’ tur. Skulpturen er inspireret af fortællingen om Elias alter fra Det gamle Testamente. men de måtte ikke selv sætte ild til bålet. Det skulle ske gennem påkaldelse af guden. var der fortsat ingenting sket.elia.

Sådanne dramatiske kampe mellem religionerne findes flere steder i Det gamle Testamente – bl. som har besat andre mennesker. også kaldet urdybet. Han beskrives for det meste som en rolig og afbalanceret mand. www. Hverken kong Akab eller Israels folk var herefter i tvivl om. 2. Dødeopvækkelser. 27). 3.a. Giv en karakteristik af den gud. DER ER HELLIGT? OPGAVE K Læs Anden Mosebog kap. vers 12-17 • Salme 104 vers 1-9 og 26 Skriv på den baggrund en ny udgave af fortællingen om verdens skabelse. helt vådt. Helbredelsesundere. hvor Jesus gør noget. i forbindelse med Moses’ kamp mod Farao og de egyptiske guder. OPGAVE K Jesus og magten I Det nye Testamente har Jesus hovedrollen. Naturundere. hvor Gud selv kæmper mod kaosmagterne – bl. som strider mod naturlovene – eksempelvis at gå på vandet eller at mætte 5000 mennesker med 5 fisk og 2 brød. der tegner sig i tekst og billede. Dæmonuddrivelser. hvor Jesus vækker ellers afdøde personer til live igen – eksempelvis synagogeforstanderens Jairus’ datter eller den romerske officers tjener. 28 .bibelselskabet. Samtidig udfører han dog en række undere. Læs følgende fortællinger i Bibelen eller på nettet.19 og sammenhold det med Cronhammers billede af Elias’ alter (s. Jesus’ underne kan dele op i fire typer: 1.a. eller da han giver en blind synet igen ved at røre ved hans øjenlåg. men også i forbindelse med verdens skabelse. i form af havuhyret Livjatan. På den måde skulle der ikke være nogen tvivl om Guds styrke.dk: • Skabelsesberetningen kap. 1-3 • Salme 74. der indirekte er med til at demonstrere hans guddommelige magt. og han kæmper ikke på samme dramatiske måde med sine modstandere. der primært bruger ordet som sit våben for ad den vej at få folk til at omvende sig. hvor Jesus alene med ord eller berøring helbreder ellers uhelbredeligt syge mennesker – eksempelvis da han beder en lam mand rejse sig for at tage sin båre og gå hjem.ER DER NOGET I LIVET. og de falske profeter blev efterfølgende henrettet. Derefter påkaldte han Gud. hvor kampmotivet er i centrum. hvor Jesus fordriver onde ånder. og fra en skyfri himmel slog lynet pludselig ned og fortærede såvel dyret som brændet og hele alteret. 4. hvem der var deres Gud.

OPGAVE L Jesus uddriver djævel fra besat mand i Gerasa. Romersk loftsmaleri. Dermed var der ikke længere behov for. pint. Det gør han ifølge kristendommen af to grunde. Og for det andet for at frelse mennesket. dømt til døden og korsfæstet. hvilket af kristne opfattes som hans ultimative magtdemonstration. Det kommer frem ved. Schweiz. På den måde forvandlede de kristne det jødiske alter fra at være et offerbord til at blive et spisebord. hvordan de forskellige underberetninger kan være billeder på Gudsriget. Saint Martin Zillis Kirken. men pointen i Det nye Testamente er. 1150. hvordan Jesus demonstrerer sin magt i fortællingen. at Jesus gør det for at vise mennesket. at Jesus ifølge den bibelske fortælling opstår fra de døde. I stedet skulle man samles om nadveren og mindes Gud. Dette er der ikke meget magt over – snarere kan det virke ynkeligt. Diskuter. OPGAVE L Vælg hver især en underberetning (arbejdsark 5) og forklar. at han derved tog alle menneskets synder på sig og sonede dem. at døden ikke er farlig eller har magt i sig selv. 29 . at han som Gud også er med dem i døden.Modsat disse magtdemonstrationer lader Jesus sig mod slutningen af Det nye Testamente tage til fange for at blive afhørt. At Jesus ofrede sig selv tolkes af de kristne på den måde. ca. For det første for at demonstrere. at mennesket skulle ofre til Gud for at få tilgivelse.

DER ER HELLIGT? TEMA 4 SYMBOLER PÅ DET HELLIGE Symboler kan defineres som noget. hvilket gør. ‘at man kaster noget sammen’ – fx de to dele af en mønt eller en ring. at der er kastet forskellige former for betydning sammen i symbolerne. en ring eller et metalhjerte i to stykker. I dag siger vi. Mange mennesker har således et særligt forhold til deres fædreland. som har et forhold til dem. Ved senere at sammenholde de to stykker kunne man gennem symbolet dokumentere at aftalen havde fundet sted. I antikken var symbolet et bevis for. brækkede man typisk en mønt. Det var fx fædrelandsfølelse. Egentlig er betydningen af ordet symbol. at man havde indgået en bindende aftale – fx en handel eller en forlovelse. Når det var sket. der fik mange dan- 30 . at de får forskellige følelser frem i folk.ER DER NOGET I LIVET. der står i stedet for noget andet.

fordi det minder folk om. der tilfører verden liv – både i fysisk og åndelig forstand. når de igen hørte nogen tale deres oprindelige sprog. hvordan symbolikken kommer til udtryk i ovenstående billede. at folk som havde været ude at rejse i mange år eller var emigreret til fremmede egne af verden spontant begyndte at græde. da man i Syrien og Libanon begyndte at brænde danske flag og ambassader af. der efterfølgende hele tiden må trække vejret for at holde sig i live ved at udveksle ånde med omgivelserne. hvor Jesus’ disciple sad i deres fortvivlelse efter at Jesus i forlængelse af sin opstandelse var faret til himmels på Kristi Himmelfartsdag og dermed igen havde forladt dem. Symboler på det hellige Det hellige beskrives ofte som den kraft. På samme måde har mange mennesker et særligt forhold til deres modersmål. Religiøse symboler OPGAVE M Symbolsk udgave af det kristne kors med himmelsk lys. Således hørte man tidligere. der bliver blæst til live i forbindelse med OPGAVE M Undersøg ved opslag i leksika eller via et interview med en præst. som reaktion på Jyllands-Postens karikaturtegninger i begyndelsen af 2006. Undersøg på lignende vis. der som en susen gik gennem det hus. I kristendommen er det hellige en ånd – nærmere bestemt Helligånden. Noget lignende findes i den græske mytologi. hvor det er kærligheden. 31 . Det var den. så det bliver et levende væsen. hvad det ville sige at være dansker og en del af det danske folk. hvad det vil sige at høre til i en bestemt sammenhæng – i dette tilfælde. Typisk kan et lands flag altså have symbolsk værdi. For at give disciplene nyt mod satte Helligånden sig billedligt talt som ildtunger på deres hoveder og inspirerede dem dermed til at brænde for den opgave.skere til at blive vrede. Og således skal Helligåndens virke netop forstås: at indgyde mennesker tro. Grundbetydningen af ordet ånd er på hebraisk: ‘luft i bevægelse’. Som sådan bruges ordet i begyndelsen af Bibelen. hvilken symbolik. men som det samtidig er umuligt at indfange og fastholde. Jesus havde givet dem – nemlig at udbrede kendskabet til hans liv og lære. der ligger i de øvrige religioners kendetegn. hvor Gud blæser livsånde ind i mennesket. hvilken symbolik der ligger i korset og vurder.

32 . ved enhver. og på fransk hedder det esprit. og som derfor regnes for det inderste livsprincip. og forbinder det med sine omgivelser. og lav en analyse af lysets symbolske betydning heri. Giv derefter et bud på hvorfor lyset og Solen har så stor symbolsk værdi. Mosaik fra 1176. der giver mennesket liv. når den udartet til orkan. OPGAVE N Livshjul Halvmåne Davidsstjerne Gud blæser livsånde i mennesket. ved de. DER ER HELLIGT? OPGAVE N Vælg en af salmerne (arbejdsark 6-10).ER DER NOGET I LIVET. og det dækker over en usynlig kraft med stor virkning. at det hellige – især i den jødisk-kristne tradition – kommer til udtryk i symbolerne ild og luft. På denne baggrund kan man sige. Aun-tegn gudinden Afrodites fødsel. ‘luft. På engelsk hedder ånd spirit. som har prøvet at indtage for store mængder af den. Begge disse ord stammer fra det latinske ord spiritus. som vi på dansk også kender i betydningen ‘alkohol’. “Vinden kan man ikke få at se” hedder det i en dansk børnesang. Og i hinduismen finder man også forstillingen i begrebet atman. vind og åndedræt’. men at den har stor kraft. Det latinske ord betyder i lighed med det hebraiske ‘vindpust’. der også betyder. det. At også spiritus er en kraft med stor virkning.

Det er her. hvad der binder dem sammen i et fællesskab. anden ring er ungdommens verden. som også viser hvordan de opfattede verden. Inderst er børnenes verden. som var lavet af træ og havde udskæringer af de dyr. Den dannede centrum for fællesskabet og var dermed også med til at give struktur til den måde. Åbningerne i lejren er hele tiden forskudt 90°. 33 . mens yderste ring er de voksnes verden. Plan over en indianerstammes teltlejr. ånderne og bisonokserne. Rummet uden for lejren tilhører de gamle. man dør. Pælen kunne være op til ti meter høj og var altid placeret i midten af indianernes lejr. man går på jagt og her.TEMA 5 HVAD HAR BETYDNING FOR DIG? Totem Ordet totem dækker over. så det onde ikke kan trænge i lejren. Blandt nordamerikanske prærieindianere kom dette fællesskab billedligt til udtryk i totempælen. og som de derfor følte sig i slægtskab med. lejren blev opbygget på. som stammen fandt hellige. hvad en bestemt gruppe mennesker opfatter som helligt og dermed.

hvor stammens unge pubertetspiger hvert forår skulle danse for ældsterådet til en af dem faldt død om af udmattelse for på den måde at sikre stammens overlevelse. som drengen hedder. at de i et gammelt nedlagt savværk uden for byen vil lave en samling af alt det. for at sikre fortsat god høst og frugtbarhed blandt stammens kvinder. og som tiden går ender flere og flere af børnene med at bliver provokeret af synspunktet.ER DER NOGET I LIVET. de beder hinanden om. at de er godt dumme. hvorfor man lige så godt kan sidde hele dagen i et træ og spise blommer. at de gider gå i skole. og så vise det til Pierre Anthon. I starten forsøger de øvrige børn at ignorere ham. DER ER HELLIGT? Den franske maler. øreringe og nye sko. De vælger at gøre det på den måde. at han bliver placeret et andet sted. Derfor beslutter de sig for. der har betydning. Det tilbageviser drengen imidlertid. som fodbolde. for da de øvrige elever begynder i skole igen. Hverken forældrene eller kommunen har tilsyneladende sørget for. men efterhånden begynder nogle af dem at diskutere med ham og komme med eksempler på ting. Ifølge drengen er der nemlig ingenting i verden. hvor menneskerne skulle give noget tilbage til naturen. som har betydning for dem. Henri Matisse. som en af de andre skal bidrage med. Der var altså tale om en slags frugtbarhedsritual. hvor en af drengene hen over en sommerferie bliver smidt ud af skolen. malede i 1910 sit billede Dansen med inspiration fra et gammelt slavisk ritual. skal vælge en ting. I begyndelsen er det kun nogle simple genstande. som har allermest betydning for hver af dem. at hver af dem. men 34 . sidder han oppe i familiens blommetræ og råber til sine kammerater. Intet I romanen Intet af Janne Teller fra år 2000 hører man om en skoleklasse.

kammeraterne har samlet ind. ikke er mere værd. kan det ikke have nogen særlig betydning. som gennembanker Pierre Anthon til døde. er blevet gal. der havde insigt i tilværelsens sammenhænge. da en af drengene vil have en pige til at aflevere sin mødom.langsomt eskalerer det. men pludselig springer Sofie i raseri over ham. der betyder ‘visdom’. for at livet kan give mening. OPGAVE O Sophia Navnet Sofie stammer fra det gamle græske ord sophia. hvad der er sket. På den måde kommer bunken af genstande. som pigen hedder. som I anser for at være helt afgørende. at et kunstmuseum i New York vil købe deres samling for flere millioner. OPGAVE O Diskuter historien Intet i lyset af oplysningerne om syndebukken på s. Sæt jer derefter sammen fire og fire og lav samme øvelse. Til gengæld får hver af de involverede af Sofie en lille æske med aske fra det nedbrændte savværk og dermed lidt rester af deres afdøde kammerat. er Pierre Anthon igen i færd med at håne kammeraternes samling af betydning og deres salg af den. og ingen finder nogensinde ud af. 36. at Sofie. at de andre tror. og dermed er sagen om betydningen – eller det hellige – endt i noget voldeligt og blodigt. så nogle skal aflevere deres kæledyr. der er skyld i al balladen. det er ham. Vurder i forlængelse heraf. som på intet tidspunkt har villet se børnenes samling. Nået så vidt bliver børnenes projekt opdaget af de voksne. han tog mødommen med. og den pige. end at det er til salg for et par millioner. Han må så selv efterfølgende af med den finger. før Pierre Anthon springer ned fra sit blommetræ og suser ud til savværket på sin cykel. Det får imidlertid bogens fortæller til at kontakte Pierre Anthon. havde erkendt tingenes væsen og handlede derefter. Og knapt når hun at fortælle ham. Denne pointe giver anledning til uvenskab mellem børnene. Da fortælleren når tilbage til savværket. Sæt jer derefter sammen to og to og præsentér jeres valg for hinanden. hvilket ender med. mens klassens muslimske dreng må af med sit bedetæppe. Samme nat brænder savværket på mystisk vis ned til grunden. hun er blevet sindssyg. og hun følges af resten af gruppen. 35 . skriger undervejs så voldsomt. Skriv hver især 3-5 ting. Bliv enige om tre afgørende ting. og hvilken rolle vold spiller i den sammenhæng. som har holdt mest fat i diskussionen med Pierre Anthon. og pludselig er børnene i offentlighedens søgelys. begreber eller personer op. Dermed synes Pierre Anthon at have fået ret. Vis var den. Præsentér derefter de enkelte gruppers resultater for hinanden. fordi de synes. og politiet bliver involveret. der har betydning også pressen for øre. Hvis det. Senere bliver det endnu værre. om man som menneske er nødt til at have noget af betydning. uundværlige og uerstattelige i jeres liv og som I vil kæmpe for at bevare. På et tidspunkt ender det med et korporligt slagsmål.

og kun en gang om året var det tilladt for ypperstepræsten at bevæge sig ind i rummet for at stænke offerblod over arken.ER DER NOGET I LIVET. Denne pædagogiske ide har lærerne langt fra hentet i Bibelen – tværtimod. fordi de i forskellige varianter har været udsat for den som pædagogisk øvelse i skolen. der sidder i den varme stol gøre rede for noget. at det var her. En del af instruktionen handlede om.a. DER ER HELLIGT? Den varme stol – og den tomme Mange mennesker kender begrebet “den varme stol”. Deres form skulle danne Syndebuk Begrebet syndebuk stammer fra Det gamle Testamente. Mens de var i ørkenen. Det er direkte forbudt at placere nogen i den. at de skulle bygge et tempel. Her kan ideen bl. I andre tilfælde kan en person selv påtage sig skylden for et givet problem. I Bibelen er pointen nemlig den modsatte: at “den varme stol” skal holdes tom. I vore dag bruges begrebet syndebuk om en eller flere personer. og når de nåede frem til det forjættede land. hvor det optræder i 3. at elever på skift bliver sat i en særlig stol – den varme – mens alle andre elever sidder på stole i en rundkreds uden om. var Pagtens Ark med De ti Bud. hvor de daglige ofringer skulle finde sted. Det skete dels gennem almindelige brændofre. skulle det være af stof. hvoraf det inderste blev kaldt ‘det allerhelligste’. men også ved at man i form af en stor byld af klude i symbolsk forstand bandt alle folkets synder på ryggen af en buk og jagede den ud i ørkenen. som der også gives en nøje beskrivelse af i Mosebøgerne. guden havde sin jordiske bolig. forsoning og tilgivelse. fordi den har givet dem et bedre kendskab til eleverne eller været effektiv til at justere deres opførsel og dermed givet et bedre socialt klima i klassen. Det eneste. som af en større gruppe tillægges skylden for større eller mindre problemer inden for et fællesskab og straffes herfor. at Moses efter at havde befriet israelitterne fra slaveriet og modtaget stentavlerne med De ti Bud også fik nøje instruktion om. Mange lærere har været glade for denne øvelse. hvor den så gik til. I mange kristnes opfattelse var Jesus den ultimative syndebuk. så det kunne pakkes ned som et telt. være. der måtte være i det allerhelligste rum. fordi de oplevede øvelsen som en krænkelse af deres personlighed og privatliv. som har personlig betydning for vedkommende eller svare på spørgsmål om sin opførsel over for de andre i klassen. mens de vandrede i ørkenen. Det fortælles i Bibelen. hvordan han og resten af folket skulle ære Gud. Øverst på arken skulle der ifølge teksten sidde to keruber (engle) og vogte over stentavlerne. mens det skulle bygges af sten. Derefter skal den. når de nåede frem. og selve templet skulle have to rum. Templet skulle have en forgård. 16 under afsnittet om forsoningsdagen – den jødiske Jom Kippur. 36 . Mosebog kap. Modsat har mange elever hadet “den varme stol”. Under forsoningsfesten ofrede jøderne for fred. selv om vedkommende ikke er skyldig. og dermed blive syndebuk. Tanken var.

og diskuter pointen om. om disse ting kan betragtes som hellige (arbejdsark 11). Ved at holde stolen fri kunne man bevare mystikken omkring det hellige. hvis den bliver total. som ellers skulle være tom. Senere fortælles det i Bibelen. som Gud lovede Abraham og hans folk. og den er senere blevet kaldt nådestolen. at friheden forsvinder som frihed. der kunne ligne en stol. at den er et udtryk for Guds magt og hellighed. OPGAVE P Det forjættede land Det forjættede land dækker over det gode sted. hvilket betyder. Derfor er ingen andre end Gud værdig til at sidde i den. at Pagtens Ark under kongerne David og Salomo stod i stentemplet i Jerusalem. billeder eller i ord. OPGAVE P Læs musikgruppen TV-2’s sang ”Rejsen til Rio” på gruppens hjemmeside. som i denne forståelse aldrig vil kunne fanges ind af hverken ting. Blev de godkendt. hvilke fordele der kan være ved. at det hellige holdes skjult og usynligt. hvad der gør danskerne til verdens lykkeligste folk og diskuter. måtte de denne ene gang om året sidde i tronstolen. I lighed med nådestolen på Pagtens Ark havde kongerne derfor en trone. 37 . Symbolsk set skulle de i takt med naturens afgrøder en gang om året afgå ved døden og genindtage pladsen som konge. Diskuter i forlængelse heraf pointen om den tomme stol og vurder. som de kun brugte en gang om året ved tronbestigelsesfesten. At være konge ville her sige at være direkte udvalgt af Gud – og det forpligtede. Rekonstruktion af den tomme tronstol fra det jødiske tempel. hvis de modsat lovede at ære Gud som den eneste Gud i verden og leve efter hans bud.noget. hvis Gud ville det. Undersøg.

KULTURMØDE Hvad er kultur? Ikke alle mennesker er ens.. Mennesker svæver ikke bare rundt uden forankring. at vi hører til i en given kultur. Særlig tydelig bliver forskellen. hvilken rolle fx religionen skal spille i samfundet. I Jylland gør man til tider noget andet end på Sjælland. Men forskellene bliver som regel større. som hver især ønsker at trække i en bestemt retning.. Vi føler med andre ord. Man kan forsøge på disse to måder: Idrætskultur i Danmark: DHL-stafetten i Århus. Man kan sige. kulturer udvikler sig løbende. Kultur som et koralrev. Vi ser helst os selv som en del af noget. jo længere væk man bevæger sig. hvis man sammenligner over meget store afstande: kinesere og danskere. 38 . Vi lever på forskellige måder og har forskellige forestillinger og tanker. Kultur kan sammenlignes med et koralrev. For selvom man taler samme sprog. så er det ikke sikkert. Kulturer er ikke faste størrelser. Det gør sig fx gældende i en skoleklasse eller i et villakvarter. Koraldyr lever på en ophobet banke af døde koraldyrs skeletter. og i Tyskland gør man noget andet end i Danmark. for selvom mennesker har en fornemmelse af at høre til i en kultur. så bygges der hele tiden videre på kulturens fundament – det gamle koralrev. Ved at koralrevet hele tiden bebos af forskellige nye koraldyr. man har den samme forestilling om. Ordforklaring Det er ikke nemt at definere begrebet kultur. Kultur handler også om en fornemmelse af at høre til. Dette krav om et tilhørsforhold kan mennesker få opfyldt i kulturen. så er der små grupper (subkulturer). at kinesisk kultur er anderledes end dansk kultur.

Det handler om den måde. som fortolker den ind i sin tid. traditioner. og deres åndelige og materielle frembringelser. Man kan også sige. Kultur er altså ikke et statisk (stillestående) begreb.. men derimod et dynamisk begreb. Den udøves oftest uden modstander i langsomme.. historie. forandrer menneskers kulturelle konstruktioner sig også hele tiden. Kultur overleveres til næste generation. glidende bevægelser som en slags meditation. og på samme måde har vi mennesker brug for en samfundskonstruktion. I Kina praktiseres idrætten som folkegymnastik i parker mv. Man kan således tale om fx en rockerkultur eller skolekultur. at kultur handler om fælles sprog. Kultur kan også kaldes den adfærd. Kultur som adfærd. men kan tage helt nye former. Kultur bevæger sig. videnskab. man som menneske lærer som medlem af hele eller dele af samfundet. hvor vi udfolder os kulturelt. Kultur omfatter således en gruppe mennesker.Koralrevet er altså rammen om koraldyrenes liv. religion. 39 . som man opbygger på “koralrevet”. forestillinger og institutioner. der befolker et “koralrev”. kunst. Nye kulturer bygger således på de foregående. tænkning. sammen- Tai Chi er en kinesisk kampkunst med rødder i daoismen. Men som koralrevet konstant bliver beboet af nye koraldyr. så der opstår nye kulturer. man har indrettet sig på i disse foreninger.

Disse spørgsmål kan hjælpe jer i gang: • Hvad gør I. hvad de forstår ved begrebet kultur. så er religion kun en delmængde af kultur. Eksempelvis er sydeuropæisk og nordeuropæisk kultur på mange måder forskellige. I andre sammenhænge forbindes kultur tæt med menneskets finere frembringelser som kunst. I dette kapitel forstås kulturmøde som et møde mellem forskellige kulturer. OPGAVE A I mange foreninger (sportsklubber eller fritidsaktiviteter) er der en særlig kultur. hvilke kendetegn de har. fx musik. ét A4-ark. så burde der stå “de arabiske kulturers møde med de vestlige kulturer”. Giv konkrete eksempler fra jeres hverdag. når I mødes til træning eller lignende? • Er der faste traditioner? • Er der et særligt sprog? • Hvem bestemmer? • Hvad sker der. om almindelige mennesker har en klar forestilling om begrebet kultur. Skal det være helt korrekt. når der er kamp? • Er der en særlig beklædning eller kendetegn? • Er der skrevne og uskrevne regler? Spørg familie.KULTURMØDE OPGAVE A Overvej hvilke kulturer I selv tilhører eller blot kender. Sammenlign deres svar med definitionen på kultur i dette kapitel. som har med religionerne at gøre. hvor forskellen er tydelig. Religionen er en integreret del af det over- 40 . museer osv. fx den arabiske kulturs møde med den vestlige kultur. teater. Som nævnt i definitionen af begrebet kultur. venner eller tilfældige mennesker. Vurder. slutninger eller enheder – det er gruppens identitet. Skriv dem ned og notér eller tegn. hvilket fx kan gøre det svært at blive enige om dyrevelfærd i EU-sammenhæng. For hvad sker der. Dette omtales ofte som finkultur. Skriv en samlet konklusion på ca. Ofte kalder man disse grupper for subkulturer (under-kulturer). Dette kapitel handler særligt om den del af kulturen. Det er altså hensigten at se nærmere på det møde mellem mennesker. når forskellige religioner mødes? I forbindelse med problemstillingen “kulturmøde” skal man huske at skelne mellem kultur og religion.

Disse misforståelser – som fx at alle muslimer mener.ordnede begreb kultur. at tyve får hugget hånden af. Men umiddelbart er det lettere at sætte lighedstegn mellem kultur og religion. således at fx alle jøder har den samme kultur. Denne sidestilling af begreberne religion og kultur kan føre til mange misforståelser. • Er muslimske kvinders brug af tørklæde med til at gøre kulturmødet sværere? • Tag stilling til om der i Danmark skal laves særlige regler for brug af tørklæde. og dog er deres liv væsentligt forskelligt fra andre amerikanske kristnes. mens den tyrkiske jøde i stedet foretrækker tyrkisk folkemusik og aldrig ville sætte sine fødder på en burgerbar. men enkelte gør. rapmusik osv. men nogle gør. Ikke alle muslimer ønsker. Derfor er det vigtigt at se fordomsfrit på kulturerne. De gør nogle specielle jødiske ting. OPGAVE B Læs artiklen ”Det evige tørklæde” (arbejdsark 1). at kvinder skal bære tørklæde – kan gøre integration og kulturmøde sværere. OPGAVE B Amish folk i USA’s østlige stater er kristne. Problemet er blot.. og det kan gøre samværet mellem mennesker mere besværligt. men ikke nødvendigvis den samme kultur. En amerikansk jøde kan være fuldstændig optaget af den amerikanske livsstil i form af fastfood. fordi der opstår en tendens til at sætte indvan- 41 . Jøder har altså den samme religion. Ligesom ikke alle muslimer ønsker. at kvinder bærer tørklæde eller omskæres. at der er stor kulturel forskel på en amerikansk jøde og en tyrkisk.

hvorvidt Darwins evolutionslære skal være den eneste forklaring på livets udvikling i biologitimerne. og de børn. så hæmmer det integrationen. OPGAVE C Viden om religion Hvorfor er det vigtigt at vide noget om religioner? Igennem stort set hele skoleforløbet møder danske elever faget kristendomskundskab. deres kvindelige slægtninge og deres slavinder. deres brødre og nevøer. Både på grund af den såkaldte globalisering. hvordan vi kan ændre dette. At mennesker i højere grad mødes på tværs af kulturer burde medføre større forståelse for hinanden. Senest er det lykkedes nogle kristne friskoler at sætte en debat i gang om. der måtte være tilknyttet familien og (på grund af alder eller sygdom) ikke føler seksuelt begær. fordi det står i Koranen. så kan resultatet være det stik modsatte: større intolerance. Men sker det uden viden og oplysning. deres far og svigerfar. at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd – det er mere passende for dem. krige og konflikter. Forskellige kulturer bliver altså viklet ind i hinanden over alt på kloden. Og de bør ikke henlede opmærksomheden på deres skjulte skønhed ved at rasle med deres ankelringe. der endnu ikke er seksuelt bevidste. Man mente. hvor mennesker rejser mere og har øget samhandel. Sådan gik det ikke. Og sig til de troende kvinder. Og modtager man fremmede mennesker med forudfattede holdninger. Tørklædet har igennem tiden i lige så høj grad været brugt for at beskytte sig mod vejr og vind. at kvinder skal tildække halsudskæringen. Sådanne misforståelser er et problem. hvad de gør. Det er ikke ualmindeligt at høre. at religionerne ville lide en stille død – i takt med at mennesker fik mere viden og indsigt. fordi mennesker fra forskellige dele af verden får mere og mere med hinanden at gøre. Oh I troende! Vend jer angergivent til Gud. De ønsker den kristne skabelsesberetning integreret i skolens biologiundervisning. at de ikke skal udstille deres naturlige skønhed og deres smykker (zîna) – uden hvad i almindelighed må være synligt – at de skal tildække deres halsudskæring (djaib) og ikke vise deres skønhed (zîna) for andre end deres ægtefælle. Rejser man ud med forkert viden. at det må gå jer godt. Religionerne har i dag i mange lande en lige så fremtrædende plads i kulturerne som altid. Diskuter. at fornuften ville sejre over troen på en fjern guddom. at muslimske kvinder skal bære tørklæde. Gud er visselig vidende om alt. så hæmmer det naturligt kulturmødet. og på grund af forfølgelser. Tidligere troede man. deres sønner og ægtefælles sønner. hvor mennesker flygter til mere fredelige steder. at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd. som ikke kunne bevises.KULTURMØDE Koranen om tørklæder “Sig til de troende mænd. Det er der mange. 42 . der gør ved at bruge et hovedtørklæde.30-31: drere i bås.“ Sura 24. de mænd. OPGAVE C Nævn nogle fordele og ulemper ved forskellige kulturmøder. I Koranen står der kun. som skal ruste dem til at kunne forholde sig til de forskellige religioner og deres rolle i hverdagen og samfundet. Et positivt kulturmøde hæmmes ofte af manglende viden om hinanden.

Transithaller i lufthavne er ofte bygget op på samme måde. Det skal være muligt at spise burgere fra McDonald’s overalt. drikke CocaCola i den fjerneste jungle og se MTV i alle lande. Ofte opfattes andre kulturer som spændende. så må man have en klar viden om religionerne og deres indvirkning på menneskerne. bruger religion til at skabe sig en identitet.a. at bl. at alt i verden skal være inspireret af amerikansk livsstil. der har svært ved at leve sådan. end ved at blive nationalist eller troende. Som et modsvar ses Jihad. Det enkelte menneske har i stedet sit eget sæt af værdier. kan hente sammenhæng i fx kristendommen – den giver en samlet forklaring på livet. 43 . Nationalisme Begrebet nationalisme handler om overdreven kærlighed til eget fædreland og ofte had til eller undervurdering af andre lande. kommunikation. altså fx ved at blive mere kristen. der skal leves. skyldes måske. Derfor er nationalisme også en mulighed for at skabe sig en identitet – og derved tryghed og sammenhæng i en stor verden. at tid og sted er blevet ophævet – man mødes elektronisk og virtuelt. for radius på Jorden er stadig 6378 km ved Ækvator. Og for at forstå kulturerne. hvad denne forklaring kan gå ud på? Globalisering Begrebet globalisering handler om. Naturligvis ikke fysisk. Det skyldes derimod. Der findes altså ikke længere noget. som har værdi for alle. Diskuter. at det moderne samfund er præget af værdiopløsning. Men mennesker mødes på forskellige måder. at det nationale fællesskab smuldrer som følge af globaliseringen. Der er naturligvis andre måder at håndtere en globaliseret verden på. Børn i alle lande synger med på de samme Disney-sange – blot på deres eget sprog. En del danskere har derudover den følelse. at mennesker bliver mere ens. De mennesker. sprog. Der er tale om en verdensomspændende og en meget kapitalistisk udvikling hen mod. At religioner i det hele taget stadig har tag i folk.a. Jihad kan egentlig oversættes til at ‘bestræbe sig på’ eller ‘anstrenge sig for at være en god muslim’. Det gælder både inden for handel. kristendommen giver en samlet forklaring på livet. at det bliver nemmere og nemmere at komme i kontakt med hinanden over både korte og lange afstande. at mennesker i det moderne samfund bl. at verden bliver mindre og mindre. Man kan også sige. McWorld versus Jihad Eksperter i globalisering har kaldt den helt gennemgående konflikt i verden for McWorld versus Jihad. kultur osv. Nationalisme kan også iværksættes ved at opruste på det religiøse område.Den engelske sociolog Anthony Giddens hævder. OPGAVE D OPGAVE D I teksten hævdes. McWorld skal forstås som den tendens til. til andre tider anderledes og mærkelige.

OPGAVE E 44 .KULTURMØDE Et typisk dansk kolonihavehus og Mickey og Minnie Mouse i Hong Kong Disneyland. I mange lande findes partier eller bevægelser. Som et værn mod det massive pres fra McWorld opstår således en slags kulturfundamentalisme. McWorld? OPGAVE E Prøv at finde flere eksempler på tendenser til henholdsvis global ensretning og kulturers forsøg på at bevare deres særpræg. Tendensen ses over alt i verden. Alting var meget bedre i gamle dage. at ens egen kultur er den bedste og de andre blot trænger til at få øjnene op for dette. som ønsker at forsvare det særlige ved deres lands eller områdes oprindelige kultur. som et ønske om at bevare alt det særlige ved kulturen. I deres værste form er begge tendenser et problem. da man mener. Jihad vs. Man orienterer sig mod det lokale og det nære. hvor tolerance og ligeværd er i fokus. og ofte er man tilbageskuende og nostalgisk. Men i denne forbindelse skal begrebet forstås løsrevet fra islam. Spørgsmål til diskussion: • Hvilke årsager kan der være til ønsket om global ensretning? • Hvorfor er der kraftig modstand mod dette? • Vurder fordele og ulemper ved nostalgisk at ville bevare sin oprindelige kultur. fordi de begrænser muligheden for at udvikle et ægte demokrati.

Det skal blandt andet ske gennem muligheden for fri foretagsomhed og fri konkurrence. ofte i form af en religiøs tro. september 2001. Fundamentalisme sidestilles ofte med fanatisme. Imperialisme kan også være ønsket om at beherske og kontrollere fremmede lande og folk. Det ses fx hos den pakistansk-engelske forfatter Tariq Ali. Huntingtons teorier bliver også læst af amerikanske politikere. at mennesker bør have uindskrænket mulighed for at lade deres kapital (penge) arbejde og derved tjene mere. ruster man sig i begge lejre – og sammenstødet er en realitet. Man ønsker et fast fundament. Imperialisme Begrebet imperialisme handler om et lands stræben efter verdensmagt. Huntington.Clash of Civilizations I 1993 forudsagde amerikaneren Samuel P. at den kan ses som en selvopfyldende profeti. 45 . At han til dels fik ret er nemt at konstatere. når man tænker på terrorangrebet på World Trade Center 11. men det er ikke nødvendigvis det samme. Et af problemerne ved Huntingtons fremtidsanalyse er. har skrevet bogen Kapitalisme Begrebet kapitalisme handler om. USA’s invasion af Afghanistan og Irak og lignende verdenspolitiske begivenheder. at konflikt mellem kulturer og sammenstød mellem civilisationer (Clash of Civilizations) ville blive det nye verdenspolitiske problem efter Den Kolde Krigs afslutning ved Berlinmurens fald i 1989. Der er ikke lagt vægt på de store forskelle. der eksempelvis findes i Afrika. Fundamentalisme Begrebet fundamentalisme handler om en gruppes forsøg på at skabe sig et fast holdepunkt. både hvad angår fx økonomi og råstoffer. Et andet problem er. der. Så når fronterne trækkes op. Man kan kalde kapitalisme for økonomisk liberalisme. otte forskellige civilisationer i verden. Colonial Bastard (The Poet Jesper Berg in Syria) er malet af Martin Bigum i 1996. Fx er den afrikanske civilisation en samlet enhed – ligesom den vestlige og den hinduistiske. som ikke har haft svært ved at formulere parolen: “Vesten mod resten”. at den giver en meget forsimplet beskrivelse af ca. som en kommentar til blandt andre Huntington.

Han hævder. der lever på forskellige måder. At krigen var kold handler om. Bush som præsident er fundamentalistisk på linje med Osama bin Laden. der fører til krig. at der var gået et jerntæppe ned gennem Europa. OPGAVE F Civilisation Begrebet civilisation handler om et folks eller et samfunds udviklingstrin. at den amerikanske imperialisme er lige så fundamentalistisk som islamismen. Den sluttede med Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning kort tid efter.KULTURMØDE OPGAVE F Se grundigt på billedet s. men også som et sammenstød. at både USA – særligt med George W. da englænderen Winston Churchill hævdede. verdenskrig. Den Kolde Krig Begrebet Den Kolde Krig er betegnelsen for den periode. Huntingdon hævder. I dette kapitel er der forskellige temaer. 45. racisme og generel intolerance. Hans tanke er. Arbejd med en analyse af billedet (arbejdsark 2). Varm blev krigen kun i nogle regionale krige. 46 . Kulturmødet kan altså ses både som et positivt møde med mennesker. der fulgte efter 2. at supermagterne Sovjetunionen og USA gensidigt truede hinanden med altødelæggende atomvåben. set i forhold til barbariet. Bush som præsident – og Osama bin Laden er fundamentalistiske. fx Vietnam-krigen. at USA med George W. Den Kolde Krig begyndte i 1946. Fundamentalismernes sammenstød. som behandler begge sider af kulturmødet.

at man er aktivt troende. Sammen med de ortodokse kristne udgør katolikker og protestanter det man kan kalde mainstream-kristendommen. Pinsebevægelsen. at kristendommen er den dominerende religion i Danmark set ud fra antallet af medlemmer af folkekirken. muslimer m. (Se også s. Tyrkere går i moske Sekularisering Begrebet sekularisering handler om verdsliggørelse. at man opfatter tro som en privat sag. Det skyldes. 47 . 78). idet der i mange familier blot er tradition for. som har hver sit område.TEMA 1 RELIGIONSMØDE I DANMARK I Danmark bliver der ikke ført statistik over hvor mange mennesker.fl. Det skyldes. at den østeuropæiske kirke brød med den romersk-katolske kristendom i 1054. Alligevel er det muligt at føre statistik over religioner i Danmark. der bekender sig til hvilken religion. der tæller ca. Både ortodokse kristne og katolikker ser Jomfru Maria som en central person i troen. som primært kommer fra det samme land. at børn døbes i kirken. Der findes ca. Den samme sekulariserede omgang med religionen gør sig i nogen udstrækning gældende for jøder. 114 moskeer i Danmark og størstedelen af dem er enten meget tæt knyttet til lokalsamfundet eller har brugere. Der er ingen tvivl om. For mange er brylluppet i kirken nok også mere et udtryk for en romantisk forestilling om at gå op ad kirkegulvet. Katolicismen er en del af den verdensomspændende katolske kirke med paven i Rom som absolut leder. Den ortodokse kirke regeres af et antal patriarker (de øverste biskopper). Jesu Kristi Kirke af de Sidste Dages Hellige. Betegnelsen “anden kristen religion” dækker således over mere alternative kristne trosretninger som fx Jehovas Vidner. I Danmark har den sit hovedsæde ved domkirken Sankt Ansgar i Bredgade i København. det vil sige samfundets og menneskets frigørelse fra kirkens grundlag. at katolicismen er den næststørste kristne retning i Danmark efter protestantismen. græsk-katolsk eller blot Østkirken. end et udtryk for ønsket om at blive viet for øjnene af Gud. Muslimerne er heller ikke en samlet gruppe. men tallene baserer sig på et skøn. Det danske Baptistsamfund m. 83 % af den danske befolkning. som suppleres af forskellige mindre grupper. Den ortodokse kirke Den ortodokse kirke kaldes også for græsk-ortodoks.fl. Derfor kan man ikke få nøjagtige tal på religionernes størrelser. er ikke nødvendigvis udtryk for. I boksen på side 49 ses det. At man er medlem af folkekirken.

sammen med andre tyrkere osv. Shia. Denne tro går under betegnelsen Forn Sidr. Scientology. Shia-muslimer anser kun den 4. Det absolut centrale sted for jøder er da også synagogen i Krystalgade i København.og sunnimuslimer stammer fra tiden lige efter Muhammeds død.og sunnimuslimer. Religionsmøde Hvilke tanker kan man gøre sig i forhold til religionsmødet. Det væsentligste skel går mellem shia. 1000 personer) og flere forskellige retninger inden for buddhismen.lign. som bl. er langt de fleste bosat i København og omegn. Ca. hvoraf der er flest sunnimuslimer i Danmark. at Danmark 48 . Der har på det seneste også fundet en genopdagelse af de nordiske guder sted.a.KULTURMØDE Sikher i Danmark fejrer 400-års dagen for deres hellige skrift. 10 % af alle muslimer er shiamuslimer og de fleste bor i dag i Iran og Irak. Denne store gruppe anser alle de fire første kaliffer for retledte. hvor hans efterfølger (kaliffen) skulle udpeges. fx i Stenløse. men tæller næppe særlig mange mennesker. Endelig er der mange danskere. Sunnier tror både på disse fire personers og Muhammeds anvisninger til de troende (sunna). Dragør og de større byer i landet. som har forkastet de traditionelle religioner og i stedet bekender sig til forskellige nye trosretninger såsom New Age. som man mener lever i Danmark. kalif. Ud af de ca. 8000 jøder. Der findes også et mindre antal hinduer. o. Der findes endvidere sikher (maks. Guru Granth Sahib. som Muhammeds retmæssige efterfølger. Kun få moskeer henvender sig til alle muslimer. har samlingssted i Skovlunde.og sunnimuslimer Forskellen på shia. fordi han var i familie med Muhammed – shia betyder egentlig ‘Alis parti’. dvs. som har etableret templer rundt omkring i Danmark. når repræsentanter fra to eller flere religioner møder hinanden? På baggrund af statistikker kan man sige. Ali. De resterende 90 % er sunnimuslimer.

når fx muslimer ønsker en begravelsesplads til deres døde.000 Jøder ca. Måske Kilde: Lene Kühle: ”Moskeer i Danmark – islam og muslimske bedesteder”. 22. 5. 55. 4. Henvender sig til shiamuslimer. men at man som dansker i højere grad end tidligere må forholde sig til andre religioner – enten som følge af indvandring eller fordi stadig flere etniske danskere skifter tro.400.000 Muslimer ca.000 (2002) Kristne ca.dk. hvor der også foregår andre aktiviteter end de religiøse. religion. Vi har ganske vist haft små kolonier i Dansk Vestindien og Trankebar. Indtil for ca.Ceremoni i Sankt Ansgar Kirke. I England og Frankrig har der været uroligheder på grund af kulturelle forskelle. • 11 shia-moskeer. hinduer m. 5. Det har ændret sig meget i dag. Forlaget Univers. medlemmer af folkekirken Katolikker ca. men i omfang var de ubetydelige sammenlignet med fx Frankrig og Englands kolonier. december 2005. Og at vi som samfund ikke rigtig ved.000 Anden kristen retning ca. 49 . Religionerne i tal Antal indbyggere i Danmark: ca. ensartet) befolkning. 7-8. 40-50 år siden havde Danmark derimod en meget homogen (dvs.5 mio Protestanter. hvor næsten alle talte det samme sprog. som udgangspunkt er et kristent land.000 Buddhister. • 37 organisationsmoskeer.000 Religioner fra Østen ca. 200.000 Ortodokse ca. at mennesker med en anden kulturel og religiøs baggrund i større eller mindre grad var en del af samfundet. Danmark har aldrig været en stor kolonimagt. Anden religion ca. 460. 35-40. Moskeer i Danmark • 59 lægmoskeer.000 Rest ca. men man har langt tidligere end Danmark måtte indse. eller spørger om det er muligt at få et særligt bederum i lufthavnen. De fleste er for tyrkere. hvad vi skal stille op. Store kolonimagter har derfor opbygget et klarere forhold til andre kulturer – på godt og ondt. Kulturmødekonflikten handler måske også om. • 7 sheikmoskeer. at det er ved at gå op for danskerne.fl. havde de samme traditioner og frem for alt havde den samme religion.000 Ingen religion eller alternativ tro Kilde: Tim Jensen. at tiderne har ændret sig. Henvender sig til særlige nationaliteter. Henvender sig til alle muslimer. Har funktion som et slags kulturhus. København. 27. 2. den katolske domkirke i Bredgade.

at mennesker med en anden kultur skal overtage landet gennem deres forskellige krav og ønsker. hvis tendensen fortsætter? • Hvor i landet er der henholdsvis et højere og lavere antal medlemmer end gennemsnittet? • Giv et bud på. hvor man mere naturligt giver plads til de forskellige kulturer og dermed religioner. Der er altså blevet flere religioner og flere kulturer i Danmark.KULTURMØDE OPGAVE G Diskuter. både her i landet og på rejser rundt i verden. OPGAVE H Statistikken på arbejdsark 3 viser udviklingen i antallet af medlemmer af folkekirken. Udvid eventuelt opgaven ved at spørge almindelige mennesker på gaden. Denne debat skulle efter sigende ikke være lige så problematisk i fx England. hvilke årsager der kan være til at flere og flere danskere skifter tro? Kulturmøde på Nørrebrogade i København. som tror på noget andet. være i år 2020. for andre tiltrækkende. fordi verden er blevet mere globaliseret. Analysér tallene: • Hvordan har medlemsprocenten udviklet sig i den danske folkekirke? • Hvor mange medlemmer af folkekirken vil der ca. OPGAVE G · H · I OPGAVE I Diskuter. som vil fortsætte de kommende år. Husk at overveje alle religioner. Langt de fleste lytter formentligt blot interesseret med. men enkelte vil måske skifte tro. For nogle virker det skræmmende. 50 . hvilken status ikkekristne religioner bør have i Danmark. da dette er blevet langt lettere – som følge af den tiltagende globalisering. Og det er sikkert en tendens. Vi hører meget mere om andre religioner end tidligere og frem for alt møder vi. mennesker. Eller en irritation over at skulle føje andre. hvorfor det er således? skyldes det en frygt for.

når troen på samme guddom ofte kredser om tilgivelse. at krige er blevet udkæmpet med tro og religion som drivkraft. 51 . Men hvordan kan religiøse mennesker slå ihjel i guddommens navn.TEMA 2 KRIGE I RELIGIONERNES NAVN Krig er uundgåeligt forbundet med at dræbe. Mest oplagt er det nok at nævne middelalderens korstoge. kristne og muslimer. hvor katolikker og protestanter strides. kan også nævnes. respekt. der er bygget på den klippe hvorfra Muhammed fór til himmels. barmhjertighed og kærlighed til andre mennesker? Dette tema handler om kulturmødet forstået som sammenstød. Jerusalem er en vigtig by for både jøder. I baggrunden ses jødernes hellige pilgrimsmål Grædemuren samt muslimerne helligdom Klippemoskeen. Også den aktuelle krig mod terrorismen har klare religiøse undertoner – eller måske snarere overtoner. forsoning. Der er flere eksempler på. Her fejrer katolske studerende Jesus’ indtog i Jerusalem Palmesøndag. konflikt eller krig. Konflikten i Nordirland. hvor kristne og muslimer i flere omgange kæmpede om byen Jerusalem.

så vend også den anden til. Senere i kapitlet er der et tema. at der er sagt til de gamle: “Øje for øje og tand for tand. Find ud af. der vil jer noget ondt. som går imod brugen af krig og vold. OPGAVE J Byen Jerusalem har gennem tiden været centrum for krige mellem religioner – og er fortsat årsag til konflikter.” Men jeg siger jer. der har belejret i en arabisk by i 1390. hvor udvalgte religionskonflikter behandles. I Mattæus-evangeliet kap. Men slår nogen dig på din højre kind. 38-40 kan man læse følgende: “I har hørt. 5. når de dræbte hedninge i Det Hellige Land. I dette tema er det eksempler på religioners syn på krig.” Man 52 . OPGAVE J Krig og kristendommen Der er masser af passager i Det nye Testamente. når der udkæmpes krige. Her ses franske soldater. at I ikke må sætte jer til modværge mod den. hvorfor det forholder sig således. Søg i leksikon. er vigtigt at holde sig for øje. At politiske interesser i form af magt og indflydelse formentlig altid spiller ind. der er til diskussion. fagbøger på skolebiblioteket og på internettet.KULTURMØDE Under middelalderens korstog fik krigerne aflad for deres synder. Religionen er ofte ikke den eneste årsag til sammenstødene.

2. 1015. 20 Det femte bud: ”Du må ikke begå drab” 2. 3. og som følge deraf udviklede de en pacifisme. 12. for at I må være jeres himmelske faders børn. at det er i orden at bruge voldelige midler. så blev de kristne pludselig en del af statsapparatet. Derimod er det nemmere at finde passager i Det gamle Testamente. et ønske om fred. Så hvordan er det gået til. at man griber til våben. Men da kristendommen i løbet af 300-tallet blev statsreligion i Romerriget. at der er udkæmpet krige i kristendommens navn? I de første århundreder efter Jesus’ død var de kristne en forfulgt minoritet i det store Romerrige. at hele Jesus’ liv og hans død på korset var én lang opfordring til ikke-vold og fjendekærlighed. Derimod er det svært at finde grundlag for hellig krig eller korstog mod andre magter eller religioner. som kan tolkes i retning af. som førte til krige. Det skal altså være en forsvarskrig. 20. dvs. 43-45 ”Hvis din fjende er sulten. Mos. De første kristne vendte den anden kind til. som direkte opfordrer israelitterne til at dræbe fjender. 5. Derfor udvikledes tanken om den retfærdige krig. 1-7). vil der opstå krige. Fordi mennesket er syndigt. så giv ham noget at spise. Der skal være en retsmæssig årsag til. Det store spørgsmål er altså. der forfølger jer. Både pacifisme og den retfærdige krig kan altså forsvares inden for den kristne tænkning. hvor det er ønsket at udslette fjenden. 4. der har fået tildelt magten – af Gud (se også Romerbrevet 13. fx 5. Både som en del af magtapparatet i Romerriget og efter dets opløsning i Det østromerske rige og Frankerriget. som var i tråd med Jesus’ forkyndelse. Og jødernes historie er derfor også til dels præget af blodige sammenstød med andre stammer.kan desuden sige. Krige kunne af de kristne altså nu accepteres.’ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem. 13 53 . og det vil være nødvendigt at gå på kompromis med Jesus’ forkyndelse. Krigen skal føres af de mennesker. Krigen skal være den sidste udvej.” Rom. at der er sagt: ‘Du skal elske din næste og hade din fjende.…” Matt. Og med tiden kom man naturligt i situationer. Mos. hvornår man forlader den ret- Bibelen om fjender ”I har hørt. I boksen her på siden ses flere eksempler. Her findes tekster. Der skal være et rimeligt forhold mellem krigens gode og dårlige konsekvenser. 20. hvis følgende betingelser var opfyldt: 1. At være pacifist betyder at afstå fra at bruge vold.

Spørg dem om deres forhold til den lille jihad. at man må kæmpe mod den – fredeligt eller voldeligt. der fører til krige og ødelæggelser? OPGAVE K OPGAVE L Kontakt om muligt et antal muslimer. færdige krig – forstået som forsvarskrigen og går videre til angrebskrigen. hvorfor det ikke er muligt for kristne mennesker at efterleve Jesus’ krav om. fx korstogene i middelalderen.eller trosfællesskab. Derudover ser Osama bin Laden og andre fundamentalister også strengt på den tilfældige omgang med den rette tro. Spørg endvidere om de mener. nationale følelser. Fordi den lille jihad handler om at forsvare et familie. men det er meget mere end det. I Koranen kan man læse følgende: “Og kæmp for Allahs sag mod dem. hvornår denne trussel er så stor. at man skal vende den anden kind til. For i hvor høj grad er der tale om en krig ført i religionens navn? Eller er det andre faktorer.dk eller opsøg lokale muslimer.eller angrebskrig handler derfor om øjnene. der ligner angrebskrig. eller om den lille jihad også kan bruges til angreb på anderledes troende. at USA er angriberen. om en krig overhovedet kan være retfærdig. så er der naturligvis uenighed blandt muslimer om. Skal man prøve at se det fra Osama bin Ladens side. Op gennem kristendommens historie har der været eksempler på noget.” (sura 2. ejendom. Krig og islam Når talen falder på islam og krig. så bliver billedet meget grumset. så mener han.religion.eller angrebskrig.islam. www. Lad dem give deres bud på grænsen mellem forsvar og angreb i forhold til tro. familie og tro. som mange mennesker i det moderne samfund har. er det ofte forbundet med begrebet jihad.dk eller www. Søg på internettet. Man taler om den store jihad og den lille jihad. Den store jihad handler om den personlige indsats for at leve på den rette måde. Et spørgsmål inden for islam er. Den lille jihad er den (eventuelt voldelige) indsats for at forsvare liv. fordi der er amerikanske soldater i Saudi-Arabien – tæt på den hellige by Mekka. Ordet oversættes som regel til ‘hellig krig’. der ser. som bekæmper jer. På den anden side er der ikke tale om en egentlig invasionsstyrke. 191). fx. Om hellig krig er en forsvars. men vær ikke angribere. Og hvis man i gryden med tro og religion også blander politik. om jihad kun kan tolkes som et forsvar for religionen. I en mere bred betydning er jihad anstrengelse eller stræben.KULTURMØDE OPGAVE K Diskuter. thi Allah elsker ikke angriberne. økonomi og magtfulde statsledere. Man skal efter deres mening leve i overensstemmelse med 54 . når man bliver slået. Diskuter også. at Osama bin Laden driver forsvars.

” (sura 2. at andre mennesker skal se lyset og omvende sig til kristendommen eller islam. at han overskrider grænsen for den lille jihad. thi sandheden er visselig let at skelne fra løgnen. På den anden side kan man blive i tvivl om de fredelige hensigter. Det er altså formentlig et forsvar for troen. der driver Osama bin Laden. Så hvis man skal missionere. 257). Herover Osama bin Laden. De ser ham som en angriber. Men hvordan skal denne mission foregå? I islams tidlige år (600-tallet) var der ingen tvangsomvendelse. skal det ske med gode argumenter for troen. Andre muslimer vil mene. Som i kristendommen er der i islam en grundtanke. I Koranen står der om tvang: “Der må ikke være tvang i religionen. når man læser det såkaldte sværdvers: “Når 55 . der taler om universel mission. som blot kaster mere benzin på bålet. Det er simpelthen meningen. OPGAVE L Unge indonesiske muslimer protesterer i 2002 mod et muligt amerikansk angreb på Irak. men jøder og kristne kunne leve videre med deres religioner – mod at acceptere islams overherredømme og derudover betale en særlig skat og derved være under islams beskyttelse.Koranens tekst.

så er det tankevækkende. men snarere i politiske og sociale forhold. Den islamiske verden er under angreb. Islam er altså på den ene side en fredelig religion. fordi de truer det muslimske fællesskab. hvis den angribes. hvilket bl. De har alle modtaget Guds åbenbaringer gennem bøger. Men verset kan nemt bruges i nutidige konflikter af fx Osama bin Laden. Terrorisme og krig mod Vesten kan også tænkes som et udslag af manglende identitet efter mange års besættelse af vestlige kolonimagter – de arabiske lande fik langsomt mere og mere selvstændighed. som kun forsvarer sig. da kolonitidens glansperiode for alvor sluttede efter 2.KULTURMØDE OPGAVE M Diskuter i hvilken grad terrorisme er motiveret af religion – forstået som de citater. om end der er variationer i opfattelsen. der er nævnt i dette tema. Undersøg fx bombeattentatet i Oklahoma 1995 eller terroraktionen i Tokyos undergrundsbane 1995. Vælg en begivenhed og søg information og billeder i bøger og på internettet. Nogenlunde som det er tilfældet med kristendommen. verdenskrig. hvor I finder dem…” (sura 9. og derfor er det i orden at kalde til den lille jihad. Allerede i islams tidligste leveår var der sammenstød med jøder i byen Medina. Se problemstillingen i forhold til forskellige religioner. kristne og muslimer. gav USA og England 56 . 5). Til trods for denne enighed. som handler om krig i Guds navn. fordi lighederne på flere områder er tydelige. de hellige måneder så er til ende. Når radikale muslimer som fx Osama bin Laden har erklæret krig mod USA og Israel. Allahs fjender er og bliver de samme – og de skal bekæmpes. Fx var Irak i større eller mindre grad underlagt britisk herredømme fra 1920 til 1958. Senere var der de voldsomme sammenstød med de kristne korsfarere i striden om Jerusalem. Det er grundlæggende den samme gud. også kaldet ummaen. at nogle af de voldsomste religionskrige er udkæmpet af netop disse tre religioner. hvortil Muhammed og hans tilhængere var flygtet fra Mekka. Og derudover er de tre religioner fælles om store dele af urhistorien. buddhister og hinduer. I islam omtales disse som Bogens Folk. så opfatter muslimer ikke jøder og kristne som vantro. Måske skal årsagen slet ikke findes i religionerne. De to ansgreb mod World Trade Center (1993 og 2001) kan også vælges. De vantro er derimod polyteister (folk der tilbeder flere guder). USA er de nye korsfarere og staten Israel er den gamle fjende fra Medina. OPGAVE N Lav en mindre skriftlig opgave. Denne passage skal ses i forhold til de første muslimers konflikt med ikke-muslimske arabere i byen Mekka. og på anden side en missionerende. som findes i Det gamle Testamente. Selvom der har været mange stridigheder mellem jøder. offensiv religion. dræb da afgudsdyrkerne.a. ser de det som en forlængelse af denne krig. de tre religioner hengiver sig til.

da pave Benedikt 16. Mange muslimer følte sig stødt og mente. og så vil du kun finde onde og umenneskelige ting. OPGAVE M I september 2006 kom det til en alvorlig krise mellem kristendommen og islam. var professor i dogmatik ved flere tyske universiteter. 57 . at hans markant konservative linje mødte stærk kritik fra forskelligt hold. krig og mission. Paven citerede følgende: “Vis mig.særdeles gode olieaftaler frem til Den iranske Revolution i 1979. Store dele af den muslimske verden brød sig ikke om. at paven opførte sig som en korsfarer for kristendommen. Denne samtale fandt sted i 1391. i en tale citerede en samtale mellem den kristne byzantinske kejser Manuel II og en persisk lærd. Derudover er fattigdom og sociale problemer uden tvivl med til at forstærke hadet til de velstillede lande i Vesten. Hans brede teologiske forfatterskab gjorde ham til en af den romersk-katolske kirkes mest respekterede teologer samtidig med. OPGAVE N Pave Benedikt 16. han prædikede”. såsom hans ordre til at bruge sværdet til at udbrede den tro. hvad nyt Muhammed har tilført. Dette er et godt eksempel på. at islam – endnu engang – blev beskrevet som krigerisk. hvordan religioner kan komme i konflikt over spørgsmål som vold. inden han blev pave i 2005.

hvis de skal gøre sig håb om overhovedet at blive integreret. så skal de nye danskere langt hen ad vejen afskrive dele af deres egen kultur og leve. at de ikke i udpræget grad lufter den i hverdagen. Men hvad forstås ved integration? Hvilke roller skal de involverede kulturer spille i integrationen? Hvordan skal den foregå. skal nye borgere bestå en særlig prøve. Integration skal foregå. den danske mentalitet og den danske historie. så rejser spørgsmålet om integration sig. selvom der naturligvis er religionsfrihed i landet. Således bliver adgangsbilletten til integrationen meget konkret: bestået eller ikke-bestået. og hvilken karakter skal den have? Meningerne er delte. hvilket er indholdet i begrebet integration.KULTURMØDE Integration L = Landets kultur S = Landets samfundsstruktur I = Indvandrerkultur Før integration TEMA 3 INTEGRATION I mødet mellem forskellige kulturer tales der meget om integration. at forskellige kulturer kan leve side om side. Kulturerne kan lære af hinanden og inspirere hinanden under samme samfundsstruktur. De skal lære sproget og derudover have en viden om og forståelse for det danske samfund. I nogle lande. L S I Ikke-integration L Akkomodation S I L I S I Integration Modsat er der det synspunkt. I spørgsmålet om religiøs overbevisning. at de tilrejsende skal indordne sig under de gældende normer og traditioner. Når mennesker fra fjerne lande af den ene eller anden grund flytter til Danmark. som de fleste danskere gør. kaldes assimilation. men på begge parters betingelser. Sagt med andre ord. At nye borgere skal tilpasse sig det eksisterende. Det skal selvfølgelig ske under gensidig respekt og overholdelse af de grundlæggende demokratiske principper. fx Holland. Her er overbevisningen. at det netop er forskelligheden. L Assimilation S I L Integration S I Assimilation Her er det synspunktet. er det forventningen. 58 . der er styrken.

når I kommer hjem. Noter svarene og lav statistik på dem. skal man hjælpe dem. 2.En muslimsk studine. Akkomodation Mellem disse yderpunkter findes der naturligvis andre forståelser af. at tilflyttere indordner sig? • Hvor meget skal de oprindelige indbyggere i landet strække sig i mødet med nye borgere i samfundet? • Skal man overhovedet indordne sig og strække sig? • Skal kulturerne overhovedet blandes? OPGAVE P Ikke-integration Endelig er der danskere. OPGAVE O Diskuter følgende spørgsmål: • Hvor meget kan man forlange. almindelige danskere foretrækker. så det passer til egne idealer. OPGAVE O · P Opsøg tilfældige mennesker på gaden og undersøg. De skal rejse hjem til deres område. at der slet ikke skal foregå nogen integration. Lav fire ultrakorte forklaringer på: 1. hvilket af de fire syn på tilflytteres indlemmelse i samfundet. Assimilation Integration Ikke-integration Akkommodation. man kommer til. Dette kaldes akkommodation. hvordan integration skal foregå. Er der krig og nød i fremmede lande. der skal interviewes. Man ønsker altså at ændre det samfund. 4. Kulturmøde er noget. fordi man i virkeligheden ønsker at drive mission i det fremmede. Mennesker fra andre kulturer skal dybest set ikke være i landet. 3. Brug grundbogens tekst. 59 . hvor de er og ikke ved at invitere dem til Danmark. Forklaringer læses højt for de mennesker. Det kunne også tænkes. Bemærk rosetten på studenterhuen. der foregår på afstand og ikke ved at bosætte sig hos hinanden. at man som tilflytter hverken vil assimilere eller integrere sig. som mener.

da de første indvandrere (de såkaldte gæstearbejdere (senere fremmedarbejdere) i 1960-70’erne) kom til Danmark. fx Foreningen af Studerende Muslimer (FASM). Hvis man “svinger” sammen. som er en streng islamisk lovgivning. der blev stiftet i 1953 i Palæstina. Det er et politisk parti. Begrund jeres svar! Muslimske syn på integration Hvad angår muslimer i Danmark – som er langt den største gruppe af religiøse minoriteter i landet – kan deres syn på integration kort forklares således: I begyndelsen. Denne stat skal styres efter sharia. De mener. OPGAVE Q Hizb al-Tahrir Hizb al-Tahrir er en international organisation. En vellykket integration? En væsentlig del af en vellykket integration handler om at få et arbejde. At gå på arbejde kan i sig selv være positivt for integrationen. som kan oversættes til “Det Islamiske Frihedsparti”. der har islam som den bærende ideologi. Her var holdningen. var de ikke særlig interesserede i at blive integreret i det danske samfund. Hvis der er lav arbejdsløshed. I disse foreninger var man interesseret i integration. at islam vil blive udvandet. Organisationen er blevet forbudt i flere lande i Mellemøsten og Europa på grund af fjendtlige udtalelser især mod jøder. fordi mødet med andre mennesker fremmer evnen til at tale sproget og forstå de traditioner. fordi de ikke er integreret i samfundet. demokratisk samfund. Og måske i endnu højere grad om at få en uddannelse. så er det ærgerligt at se en gruppe mennesker stå ude på sidelinjen. der er i det land. og hvad I tror den almindelige folkelige opfattelse er.KULTURMØDE OPGAVE Q Diskuter følgende udsagn: “Er det i Danmark mere i orden. Det skete dog ikke. Det skyldtes. bliver kultur. hvis den integreres i et vestligt. at de ville rejse hjem igen. Man kan også vælge at se vigtigheden af integrationen ud fra et økonomisk synspunkt. I 1990’erne voksede der i Danmark en ny forening frem under navnet Hizb al-Tahrir. men vel at mærke en integration. På arbejdspladser og uddannelsessteder mødes mennesker om en opgave. der skal løses. hvor samfundet anerkender og respekterer deres ret til at være troende muslimer. og deres børn begyndte i slutningen af 1980’erne at organisere sig i forskellige foreninger. at muslimer ikke skal integreres i det danske samfund. I stedet flyttede deres familier til Danmark. at en amerikaner ikke lærer at tale dansk end at en somalier ikke gør det?” Diskuter både hvad I selv synes. når de havde sparet nok penge sammen. Kom de ind på 60 . tro og hudfarve mindre vigtigt. man er kommet til. Man arbejder for oprettelsen af en selvstændig islamisk stat – et såkaldt kalifat – som ledes af en kalif (Muhammeds stedfortræder som Allahs repræsentant på Jorden).

Den danske folkeskole kan betragtes som et af de allervigtigste integrationssteder. når der findes skoleklasser. Etnisk danske børn for sig og etnisk udenlandske børn for sig. hvis flere unge etniske danskere gifter sig og får børn med unge indvandrere og efterkommere af indvandrere. I skolen er der mulighed for. Dagligliv på Nørrebro i København. 61 . Det vil givetvis også fremme integrationen. Dette møde kan fjerne de værste fordomme. stort set uden etnisk danske børn i. I sommeren 2006 forsøgte en skole på Vesterbro i København at lave delte klasser i forbindelse med morgensamling. Kærlighed er en meget stærk faktor i spørgsmålet om integration. at børn fra forskellige kulturer og med forskellige religioner mødes og lærer at omgås hinanden. Man kan derfor påstå. og til sidst valgte kommunalpolitikerne i København at forbyde skolen at fortsætte med denne opdeling. at det hæmmer integrationen. ville produktionen stige og samfundet blive rigere – forhåbentlig til gavn og glæde for alle i samfundet.arbejdsmarkedet. Det vakte stor debat.

fx når der købes ind i Netto. TV2 m. 62 ..fl. De to grupper kender ikke hinanden godt nok. Man har ikke særlig mange fællesoplevelser. man ser tv-kanaler som DR1. i høj grad taler et andet sprog end dansk. Her over for står det almindelige danske samfund. Disse to samfund har altså kun et minimum af berøring. Et hvor danskere med anden etnisk baggrund bosætter sig i de samme boligkvarterer. DR2. mødes i særlige foreninger osv.KULTURMØDE Parallelle samfund Der er en fare for. at der i et land som Danmark er ved at vokse to parallelle samfund frem. hvor der naturligvis primært tales dansk. og man lever et almindeligt liv på de stille villaveje og i sportsklubberne. ser de samme udenlandske kanaler via satellit (fx Al-Jazeera).

I samfundets mindre enheder. At betale skat giver mest mening. skattekronerne bruges til og de mennesker. Eller også forsøger man at klamre sig til det.og de føler ikke. I forhold til religionerne kan man vove den påstand. der tilbydes. Et samfund uden sammenhængskraft er et samfund i begyndende opløsning. Som nævnt tidligere er der også en fare for et skolesystem. at de kan bruge hinanden til noget. Så når der stilles spørgsmålstegn ved et menneskes tro. når de møder en ny og fremmed kultur med en fremmed religion som den dominerende. at mennesker bliver mere religiøse. OPGAVE S Gå – om muligt – ud og iagttag på gaden eller i butikker. så er der groft forenklet sagt to måder at håndtere denne nye situation på. Det gælder både i større og mindre sammenhænge. Et samfund har brug for denne sammenhængskraft. at medarbejderne ikke opfatter hinanden som fremmede. der er præget af opdeling. man kan kalde sammenhængskraften i samfundet. Det gælder formentlig både for jøder og muslimer i Danmark som for kristne i ikke-kristne lande. fx en arbejdsplads. følges ad eller på anden måde laver noget sammen. vil dette menneske ofte forsøge at forsvare sig selv og sin tro – fx ved at blive mere troende. når de isoleres i en gruppe uden alt for meget berøring med resten af samfundet. Eller om man er etnisk dansker. kan det være en del af overlevelsen at skabe sig en religiøs identitet. OPGAVE R · S OPGAVE R Prøv at beskrive andre ting. hvor det er vigtigt. tyrker eller kineser. man kender i forvejen. Dem giver man ikke gerne slip på. kristen eller muslim. så indbyggerne føler. Som eksempel på en større sammenhæng kan nævnes det at betale skat. Eller bliver mere religiøse. 63 . at dette problem kan være med til at svække det. Det hjælper hverken på trivsel og produktion. Så når man er en minoritet. fordi alt det nye virker uoverkommeligt at tilegne sig. er det vigtigt. Når et menneske af den ene eller anden grund flytter eller flygter til et andet land. i hvor høj grad etniske danskere og personer med anden etnisk baggrund snakker sammen. der får gavn af dem. Enten kaster man sig optimistisk ud i de nye muligheder. at et menneskes tro ofte er meget personlig og bygger på nogle ganske særlige erfaringer helt fra barndommen. at de er medlemmer af et fællesskab. når man føler en sammenhæng med det. Det kan forklares ved. Religion og tro udgør altså en særlig problemstilling i integrationen i et nyt samfund. at der er en sammenhængskraft i samfundet – og hvor det ikke er så vigtigt om man er jøde. Man kan sige.

TEMA 4 LEICESTER I den engelske by Leicester finder man et sjældent eksempel på. Hvis der opstår problemer af religiøs eller kulturel karakter. I 2006 var 7 danske biskopper og 13 bestyrelsesmedlemmer fra stiftssamarbejdet ”Folkekirke og religionsmøde” på besøg i Leicester. at ingen af religionerne kan siges at være dominerende. Formålet var at lære om forebyggelse af konflikter og styrkelse af sammenhængskraften i et multi-religiøst samfund. at ca. Imamerne vandt 5-0. I den forbindelse benyttede de lokale aviser på et tidspunkt muligheden for at se religion fra den sjove side. men der er også en del katolikker. hvor der på præsternes målmandstrøje stod “Jesus saves”. at mange forskellige religioner trives godt sammen. at kriminaliteten i Leicester er blandt de laveste i England. hvorfor andelen af ikke-kristne mennesker i Leicester forventes at stige i de kommende år. at kongen eller dronningen af England er kirkens overhoved og ikke Paven. 50 % af byens befolkning i 2011 vil være indvandrere og efterkommere af indvandrere.KULTURMØDE Den anglikanske kirke Den anglikanske kirke er den engelske statskirke. fra katolicismen ved. I det hele taget er det pointen. især islam. Man regner med. Det er et særligt råd. Disse minoriteter fordeler sig på forskellige religioner. så har man et sted. hvor man kan kommunikere og forsøge at løse dem. Der er stadig flest kristne mennesker i byen. Resten af befolkningen er kristne. Englands mest multireligiøse by. I næsten 10 år har der i Leicester været et såkaldt inter-religiøst råd. Pakistan og det østlige Afrika. hvoraf de fleste tilhører den anglikanske kirke. hovedsageligt fra tidligere engelske kolonier i Indien. at man lærer hinanden at kende på tværs af religionerne. hvor alle de forskellige religioner mødes i en religionsdialog. hinduisme og sikhisme. kristne og hinduer mødes jævnligt for at tale sammen – uanset om der er problemer eller ej. muslimer. Der bor ca. 300.000 mennesker i Leicester og omkring 40 % tilhører etniske minoriteter. Andre aktiviteter kan være fællesspisning og fodboldkampe mellem præster og imamer. mens der på imamernes stod “Allah scores”. OPGAVE T OPGAVE T Prøv at finde årsager til.a. Sikher. Den religiøse mangfoldighed vil altså vokse i de kommende år. Man lavede tegninger. men på 64 . Og efter sigende er en af gevinsterne. I løbet af 1500-tallet voksede den frem som en mellemting mellem katolicisme og protestantisme. En af grundene til at dialogen fungerer så godt i Leicester kan være. Den adskiller sig bl.

Mercury. en del hindu. Overvej følgende spørgsmål: • Tror du/I. Det er en by. hvor der i høj grad finder et kulturmøde sted. Man er således ikke bange for at give plads til hinanden. men som følge af fællesskab. som kan forekomme. når kulturer og religioner mødes. OPGAVE U Mange religioner sætter sit præg på Leicesters hustage. OPGAVE U Læs artiklen ”Biskopper: Imam-møder mod terror” (arbejdsark 4). fordi man ikke ville støde nogle af byens religiøse minoriteter. I Leicester er der 28 moskeer. Måske handler det langt hen ad vejen om den gamle sandhed: Samtale fremmer forståelsen.og sikhtempler og naturligvis mange kirker. at ytringsfriheden skal bruges ansvarligt. I Leicester ser det ud til. der kunne tænkes at være imod sådanne møder? 65 . Til gengæld bragte man ikke de berømte Muhammed-tegninger i den lokale avis. I stedet trykte man en blank side.grund af det store antal ikke-kristne bliver religionerne mere ligeværdige. og det gør aviserne også”. Aviserne i Leicester mener. Som Andrew Wingate (Rådgiver for den anglikanske biskop i Leicester) sagde: “Vi dyrker selvcensur. venskab og ligeværdighed mellem religionerne er brodden taget ud af de traditionelle konflikter. at det på grund af religionsdialogen er lykkes at skabe samhørighed i lokalsamfundet – til trods for stor forskellighed. Et af hindutemplerne er placeret i en tidligere kirke. at sådanne møder vil gøre gavn? • Er der nogen. Byen har sikkert mange problemer at slås med.

Endelig kan der være religiøse årsager til. TEMA 5 KONKRETE KONFLIKTER I konflikter mellem lande og kulturer er der ofte flere problemstillinger til stede. fx fattigdom og nød. Der kan være politiske årsager. 66 . at en konflikt og måske endda en krig bryder ud. Der kan også være økonomiske interesser på spil. såsom hvem der skal have magt og indflydelse.KULTURMØDE Unge fra Kashmir bliver stoppet af indiske sikkerhedsstyrker i byen Srinagar. adgang til olie eller andre råstoffer. Der kan være sociale årsager.

mennesker (1991). Resten er sikher. at der var ca. som gik under betegnelsen “The Brightest Jewel of the Imperial Crown”. 67 . Op gennem første halvdel af 1900-tallet måtte englænderne dog erkende. men i denne sammenhæng skal der fokuseres på den religiøse konflikt. Indien var Englands stolthed.7 mio. Efter 2. Muslimerne bor især i den centrale del af delstaten omkring hovedstaden Srinagar. Indien. buddhister og kristne. 70 % hinduer og 25 % muslimer. Derfor krævede muslimerne at få deres egen stat. at de fik sværere og sværere ved at holde på deres juvel. Overordnet set er der en konflikt mellem det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. mens hinduerne hovedsageligt bor i det sydlige sletteland. Kolonien Indien var på dette tidspunkt sammensat således. Englænderne besad Indien. Utilfredsheden voksede nedefra i det indiske samfund.De følgende eksempler rummer formentligt flere af de førnævnte årsager. Kashmir Kashmir er et område. som ligger på grænsen mellem Indien og Pakistan. at de ville få det endnu værre under et hinduistisk styre end under det britiske. Muslimerne var bange for. mens 32 % er hinduer. Indisk Kashmir I den indiske del af Kashmir (som hedder Jammu og Kashmir) bor der 7. Konflikten har sine rødder i tiden omkring Englands storhedstid som kolonimagt. Jammu. verdenskrig (1947) deltes kolonien i to selvstændige stater: Det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. 64 % af befolkningen er muslimer.

Nordirland I Nordirland er der tale om en konflikt mellem katolikker og protestanter. som ønsker uafhængighed af både Indien og Pakistan. Bag kidnapningen stod JKLF (Jammu and Kashmirs Liberation Front) – en militant muslimsk gruppe. I 1931 blev IRA forbudt og har siden kæmpet videre i form af terroraktioner. En mindre del af området endte faktisk på kinesiske hænder. som i første omgang stoppede. hvor kidnapningen af en indisk politikers datter førte til. hvilket land de ville høre til. Religionen har altså fået en meget central rolle i denne konflikt mellem to lande og to kulturer med forskellige sprog og levevis. IRA har en politisk del. 75 % af befolkningen var muslimer. voksede det såkaldte ”Real IRA” frem. Både Indien og Pakistan prøver at beskytte deres trosfæller i det religiøst sammensatte Kashmir. hvad der skal ske med Kashmir. I forbindelse med reformationen i 1500-tallet valgte England protes- 68 . Alt i alt er der ingen tvivl om. da der i 1949 blev etableret en såkaldt delingslinje tværs gennem Kashmir. Det er altså et sammenstød mellem to grupper inden for den samme religion. at frygten for at blive undertrykt på grund af religionen er en af de væsentligste grunde til. men da Pakistan invaderede Kashmir. hvor den spillede en afgørende rolle. Det kom til kampe. til trods for at ca. De forskellige fyrster i den gamle koloni kunne selv vælge. som går under navnet Sinn Fein. I Kashmir var fyrsten hindu. Dermed var problemerne dog ikke ryddet af vejen. Fyrsten i Kashmir ønskede egentlig sin helt egen stat. Det er i den forbindelse værd at fremhæve. Derved var konflikten en realitet. nemlig kristendommen. idet Kina er den nordlige nabo. I tiden op til i dag er der flere gange blevet raslet alvorligt med sablerne på grund af spørgsmålet om. et politisk parti. at både det muslimske Pakistan og det hinduistiske Indien i dag besidder atomvåben. Dette ”rigtige” IRA ønskede gennem bombesprængninger at holde liv i konflikten. Efter at fredsforhandlingerne begyndte i midten af 1990’erne med IRA som deltager. at over 100 muslimske demonstranter blev skudt af indiske styrker.KULTURMØDE IRA og Sinn Fein IRA (Irish Republican Army) blev dannet i tiden omkring den irske frihedskamp 1918-21. Også denne konflikt har sine historiske rødder. De mange muslimer følte sig tvunget ind under indisk overherredømme. Efterfølgende har der været krigshandlinger mellem Indien og Pakistan i 1965 og 1971. fik det hindufyrsten til at vælge Indien. og Pakistan kunne ikke bare se til fra sidelinjen. at ingen af parterne ønsker at give sig. Den mest alvorlige konflikt mellem hinduer og muslimer fandt sted i 1989.

Dog måtte man love ikke at gøre krav på det protestantisk dominerede Nordirland. Efter århundreders gnidninger blev Irland i 1921 en delvis selvstændig stat (endelig selvstændighed fik man først i 1949) med katolicismen som den dominerende trosretning. at ca. hvor de fik tilbudt katolske jordbesiddelser. mens 40 % er katolikker. juli. I 1603 gjorde England naboøen Irland til en koloni. der blev knyttet tæt sammen med Storbritannien (England). Af den grund er det blevet sådan. Som følge deraf var der mange englændere. Den første nordirske premierminister James Craig skulle efter sigende have sagt følgende om Fireårig dreng slår på tromme i forbindelse med Oranje-ordenens årlige march i Nordirlands provins Ulster den 12. 60 % af befolkningen i Nordirland er protestanter.tantismen. 69 . der udvandrede til især det nordirske område. hvorimod Irland forblev katolsk.

der levede tæt op ad hinanden. verdenskrig foregik der en vis undertrykkelse af katolikker i Nordirland. Men de to religiøse grupper levede side om side uden kontakt med hinanden. Hvordan kommer man i følge artiklen videre i forsøget på at skabe varig fred? Mur i den sydlige del af Belfast. I tiden efter 2. som viser nogle af IRA’s faldne. Fx skulle man have en ejendom for at kunne stemme – det var der langt flere katolikker end protestanter. hvorved de var sat uden for indflydelse. Katolikker havde de dårligste boliger og de dårligste jobs. men konflikten var tilsyneladende i første omgang løst. og der var i virkeligheden to kulturer. der ikke havde. da protestanter OPGAVE V Læs artiklen ”Internationale citater: Nordirland” (arbejdsark 5). Man gik ikke i de samme kirker og børnene gik ikke i de samme skoler.KULTURMØDE Nordirland: “En protestantisk stat for et protestantisk folk” En provokerende udtalelse. Man undgik hinanden. I 1969 kom det til direkte borgerkrig. 70 .

Bloody Sunday” handler om d. Sangen findes på U2albummet War. Marchen går gennem katolske kvarterer og er derved for mange katolikker en klar provokation. når protestanter og katolikker mødes fredeligt på gadeplan. Skellene skal ophæves. hvor britiske faldskærmssoldater skød og dræbte 14 katolikker i forbindelse med en borgerrettighedsmarch i byen Londonderry i Nordirland. Der er blevet løsladt fanger fra begge lejre.angreb katolske kvarterer. hvilket har betydet. Læs teksten og find passager. Bloody Sunday” (arbejdsark 6). Den handler om. Konfrontationen var et resultat af. hvordan musikken understøtter teksten. 12. Vurder også. Læs og analyser teksten til U2sangen ”Sunday. Konflikten i Nordirland handler altså både om nationalisme og tro. at katolikkerne ønskede mere indflydelse ved kommunalvalg – det ville protestanterne ikke være med til. gør uden tvivl ofte deres bedste. (tidligere konge af England). Denne march er et minde og en hyldest til protestanten Wilhelm af Oraniens (konge af England) sejr i 1690 over den katolske James 2. I årene der fulgte blev britiske soldater sat ind. Vurder. hvorefter katolikkerne svarede igen. Politikere. juli gennemfører Oranje-ordenen en march gennem blandt andet byen Portatown. Nordirland står overfor i disse år. og de britiske tropper er trukket tilbage. information om konflikten i Palæstina. Det er i høj grad den udfordring. de voksne mødes i foreninger. der forhandler om fred. Hvert år d. Find derefter passager. hvor man ønsker at høre til og hvad man tror på. som har repræsentanter fra både katolsk og protestantisk side. og konflikten blev optrappet med nedskydninger af katolikker. som kan kædes sammen med kristendommen. Lyt eventuelt til sangen. En voldsspiral var etableret – med religionen som en væsentlig del af brændstoffet. Et af de væsentligste problemer i fredsprocessen har dog været at få IRA til at aflevere deres våben. så religionen kommer til at spille en mindre rolle. På den måde spiller historien ind i religionskonflikten. som fortæller om begivenhederne 30. 71 . Dagen blev efterfølgende døbt Bloody Sunday. 30. Fra midten af 1990’erne begyndte en langsom proces hen mod fred i Nordirland. Prøv at sammenligne med konflikten i Nordirland og Kashmir. Det skete i 2005. hvis det er muligt at få fat i den. hvor Sinn Fein opgav væbnet konflikt som mulig strategi. i et leksikon eller andre bøger på skolebiblioteket. De to befolkningsgrupper skal med andre ord integreres. unge protestanter gifter sig med unge katolikker osv. Der blev oprettet et lokalt selvstyre. Find. men spørgsmålet er. om ikke en langvarig fred først indtræffer. som fik IRA (Irish Republican Army) til at ty til terroraktioner i både Nordirland og England. således at børnene kan gå i den samme skole. OPGAVE Y Der findes andre religiøse konflikter end de to nævnte. når man mødes. OPGAVE V · X · Y OPGAVE X Sangen ”Sunday. Hav særligt fokus på de religiøse årsager til konflikten. januar 1972. at det ofte er kommet til optøjer i forbindelse med denne årlige march. januar 1972. hvilken holdning U2 har til konflikten i Nordirland.

I Danmark og Europa har kristendommen i mange år været den officielle religion og har samtidig haft en meget magtfuld status i samfundene. Diskuter udsagnene – hvad er det egentlig. mens protestantismen er størst i de nordeuropæiske lande. som værdifundament. Samtal i grupper eller i klassen om forskellige syn på kirken. I Det nye testamente bruges ordet i betydningen ’forsamling’ (dvs. Katolicismen er størst i de sydeuropæiske lande. Nogle lande kaldes kristne lande. som lokalt trosfællesskab og som repræsentant for kristendommen. menighed) eller ’dem der er kaldt ud’. der bliver sagt. og den har gennemgået mange forandringer i løbet af disse år.a. religionen har i samfundet eller at man forkaster al tanke om. dvs. Der findes flere retninger inden for kristendommen. hvad kirken er for dem. Det kan også være at forholde sig kritisk til den rolle. som religiøst fællesskab. I dag kan man i vores samfund kritisere snart sagt alt. De to største retninger er katolicismen og protestantismen. og der findes retninger inden for retningerne.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kirke Kirke betyder ’det som hører Herren til’. Det kan fx være. Den kristne kirke i Europa Den kristne kirke har eksisteret i 2000 år. 73 står nogle menneskers svar på. Religionskritik At kritisere religion kan være mange forskellige ting. at der kan findes noget guddommeligt. Kirken er af stor betydning for millioner af mennesker bl. dem der er kaldt ud og samlet af Guds ord. at stille spørgsmålstegn ved nogle af de regler eller fortællinger. fordi kirken og staten i mange år har været tæt forbundne – sådan er det med de europæiske lande. 72 . der findes i religionen. Harald Blåtand omvendte sig selv og hele Danmark til kristendommen i år 960. OPGAVE A OPGAVE A I boksen på s.

nedad og søge opad i én og samme bevægelse – hver for sig og med hinanden. var der nogle. Kvindelig kirkegænger Kirken er et vigtigt historisk rum. der giver løft i forhold til hverdagen. Det er også det sted. Friheden og demokratiet betød nemlig. og som står i modsætning til en ellers flimrende. Og give os selv lov til at tro på kærligheden. Vi kan bare være. En oase. konfirmeret og gift. der kunne koste dem livet. der for alvor vovede at sige religion og religiøsitet imod. Ofte hænger arkitekturen sammen med det omkringliggende miljø. har den været meget magtfuld og ikke tolereret kritik. steg kritikken af den herskende religion. Kvindelig sognemedhjælper Kirken er det sted. at kritikerne ikke længere var truet på livet. kristendommen. at enhver. århundrede. Vi behøver ikke præstere. og hvor mine børn er døbt og konfirmeret. Hvad vil det sige at være kirke? Kirken er et rum. som byder på samvær og oplevelser. I de fleste af de år den kristne kirke har eksisteret. der har stillet spørgsmålstegn ved kirken og religionen. hvor jeg en dag skal begraves fra. urolig virkelighed. som den vigtigste kraft af alle. Mandlig kirkegænger Kirken er mit helle. Mandlig historiker Kirken er de kristnes hus. Kvindelig muslim hvad man har lyst til og mulighed for. Og i takt med at samfundene i Europa blev mere frie og demokratiske. 73 . Men sådan har det ikke altid været.Kirken kan have meget forskellige udtryk. beskue eller forholde os. hvor vi kan synke indad. Det betyder. når de sagde deres mening. har været ude i et temmelig farligt ærinde. Først omkring det 20. sangen og ordet. som vi er og mødes i ritualet. hvor jeg er døbt. Kirken er et sted hvor man finder ro. hvor den lineære tid ophæves.

at det enkelte menneske skulle være vidende og oplyst og således blive bedre i stand til at være menneske i samfundet. En anden af de berømte tyske religionskritikere var Karl Marx (1818-83). hjælper på disse følelser. der styrer alt.a. fra forskellige filosoffer. Derfor var disse tanker meget nye og anderledes. Oplysningstidens religionskritik handlede bl. at behovet for en religion og en gud opstår. Kirkekritik: Kritikken er rettet mod den kristne kirke som institution og kan også være rettet mod kirkens tolkning af kristendommen.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kritik Religionskritik: Kritikken er rettet mod religion og religiøsitet generelt. Forestillingen om en gud.a. Filosofferne stillede ikke spørgsmålstegn ved. Tankerne med oplysning handlede bl. himmelfart osv. mente Feuerbach. I disse år opstod der en kritik af kirken og samfundet. om der fandtes en gud. Sådanne forestillinger blev dømt ulogiske og ufornuftige. men tilføjede bl. 100 år efter oplysningstiden var der flere store religionskritikere i Tyskland. 17001800. om. som har magten. hvor dårligt samfundet fungerede. Ludwig Feuerbach (1804-72) var en af disse. om at kritisere religionens forestillinger om undere. Magthaverne. bl. Religion er menneskeskabt Ca. Han var enig med Feuerbach. kongen og kirken. hvad oplysningsfilosofferne står for i deres religionskritik. når mennesker føler sig mislykkede eller ufuldkomne. OPGAVE B Autoritet En autoritet er den. mirakler. har haft meget stor betydning for. der i dag er svære eller umulige at kritisere? 74 . Findes der institutioner. OPGAVE B Hvorfor blev kirken i mange år ikke kritiseret? – Skriv forskellige årsager ned og tal om dem. Feuerbach mente. men var i stedet kritiske over for kirken og dens autoritet og rigdom.a. Den enevældige konge råder over hele statsmagten. men mere som en del af et fællesskab. hvordan de europæiske samfund udviklede sig til demokratier. Tidligere i historien har man ikke på samme måde tænkt mennesket som et individ. Enevælde Enevælde betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1500-tallet til begyndelsen af 1800-tallet.a. Marx betragtede religion. Oplysningstiden Oplysningstiden er en periode i Europas historie fra ca. Samtidig blev kirken kritiseret for at være alt for magtfuld og rig. var ikke begejstrede! Oplysningstidens tanker om det enkelte menneske og dets kritik af autoriteterne.. som noget mennesket havde opfundet for at kunne holde ud at leve i dårlige sam- Skriv i notatform ned. at religionen var et udtryk for.

OPGAVE C Skriv med dine egne ord ned. Når man hører Feuerbach og Marx’ kritik i dag. og han mente. at “religion er opium for folket”. Når livet i samfundet behandlede et menneske elendigt. vil religionen ikke længere eksistere. Nietzsche (1844-1900) var en tysk filosof. Marx’ religionskritik er derfor lige så meget en samfundskritik. kunne mennesket søge trøst i religionen og tanken om himmerige. der erklærede Gud for død og kritiserede kristendommen. hvad Feuerbach og Marx’ religionskritik gik ud på. synes den måske ikke at være så voldsom. Diskuter deres synspunkter. fund.Filosoffer om religion Marx har udtalt. men da de fremsagde den i 1800-tallet. hvor de blev undertrykt af overklassen. at den dag samfundet behandler alle mennesker lige og godt. OPGAVE C 75 . var den revolutionerende og for mange meget provokerende.

de tidligere magthavere havde kaldt pøblen. der blev skrevet i perioden. som kaldtes ateisme. En begrundelse er. at dem. som man bl. høre og mærke. vi faktisk kan se. 76 . Ateisme Som direkte modsætning til religion opstod i 1800-tallet en religionskritisk bevægelse. at der eksisterer guder. at Gud ikke kan bevises – det sande er det.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND En af de danske guldaldermalere. nu var en del af folket! Der blev gjort mange tanker om at være et land og et samlet folk. Der findes mange forskellige ateister og derfor også mange grunde til at benægte. Alle mennesker blev principielt lige i politisk forstand. En ny tid I 1849 fik Danmark sin første grundlov og samtidig med det. Ateisme betyder ‘ikke-gud’ og ateister tror ikke på. Constantin Hansen. at der findes guder. Det betød.a. skete der store ændringer i samfundet. kan se ved de mange fædrelandssange. er ophavsmand til dette berømte maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling under vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849.

I den nye grundlov var der paragraffer. at kirken begyndte at fortælle folk. Kirken og religionen blev noget. I 1975 blev forkyndelse kirkens egen sag og skolens opgave blev i stedet at give kundskaber om religion. samt vedtagelse af grundlov og demokrati. Hvorfor mener du. at der opstod et behov for. fordi det betyder. Der opstod andre trossamfund. OPGAVE D OPGAVE D Undersøg hvad forskellen er på ”pøblen” og ”folket”. at det enkelte menneske fik mulighed for at vælge. Efter reformationen i 1536 blev kongen kirkens overhoved. Skriv en definition af ordene trosfrihed og religionsfrihed ned og snak om begreberne – hvad er egentlig forskellen? Hvad skal vi med religion og kirke? Den voksende kritik af kirke og religion. betød store omvæltninger for kirken i det 20. og samtidig blev det almindeligt at forholde sig kritisk til Gud. Kongen overtog meget af kirkens jord og ejendomme. århundrede. og kirken blev en statskirke. Kirkerne var heller ikke så velbesøgte. Tidligere var de. Langt størstedelen af befolkningen – nemlig 98 % – blev dog ved at være medlem af folkekirken.Det er også med grundloven. man kunne diskutere og stille spørgsmålstegn ved. men fra 1849 fik man altså en valgmulighed. der sikrede religionsfrihed og trosfrihed i Danmark. der var en folkekirke? Begrund og diskutér i grupper eller i klassen. der boede i staten. som kunne udfordre folkekirken. naturligt og uden spørgsmål medlem af statskirken. om man ønskede medlemskab af folkekirken eller ej. Et sådant pres på kirken udefra betød. En del muslimske flygtninge og indvandrere kom til Danmark og medbragte deres tro. hvorfor den var 77 . og flere og flere danskere rejste til udlandet – fx til østen – og tog en ny religion med hjem. religion og kirke. Man talte om “de tomme kirker om søndagen” – og hvordan kunne kirken være en folkekirke. Det betød. Indtil 1975 havde det været skolens opgave at forkynde kristendommen for alle børn i skolen. Også i dag er kirken en statskirke. at kirken blev til en folkekirke. at kirken er folkets kirke. når folket ikke dukkede op? Samtidig blev flere andre religioner mere tydelige i Danmark. at man har haft brug for en kirke. Ordet folkekirke lyder dog noget anderledes og mere demokratisk end statskirke.

I ikke-sekulariserede samfund er faktisk alt omfattet af det religiøse (se også s. århundrede talte man meget om “de tomme kirker”. Kirkens autoritet er ophævet og dens indflydelse på samfundet og det enkelte menneske. 78 . I dag diskuteres det meget. om kirken fortsat skal være en statskirke eller om kirke og stat skal skilles ad. som eksisterer hver for sig. På trods af udfordringerne og kriserne forblev langt de fleste danskere medlemmer af folkekirken. Præstene er ansat af staten og får udbetalt deres løn af staten. hvordan den forholdt sig til andre religioner og deres tilstedeværelse i Danmark. og hvorfor det var vigtigt. at folk stadig var medlemmer af kirken. vigtig. Sekularisering Sekularisering betyder.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND I sidste del af det 20. Vi har en kirkeminister. 47). Da kirke og stat har været ét siden 1536 er det en stor diskussion og beslutning. Kirken måtte også finde ud af. er begrænset. der har tilsyn med kirken. I sekulariserede samfund er der to ”verdener” – en religiøs og en ikke-religiøs. at det hellige forsvinder ud af samfundslivet. Alle medlemmer betaler derudover kirkeskat. Samfundet følger mere eller mindre kirkeåret ved at holde fri og lukket på kirkens helligdage. Stat og kirke Stat og kirke er tæt forbundet i Danmark. og landets regent er selvskrevet medlem af kirken.

Kirken og religionen er i dag noget. man både kan diskutere og stille spørgsmålstegn ved – også inden for billedkunst. . Ovenfor ses The Screaming Pope fra 1953. der er malet af den engelske kunstner Francis Bacon.

når blot der er enighed om det grundlæggende. Disse kaldes for teologiske retninger. at der er plads til mange forskellige fortolkninger af kristendommen. og har fokus på fromhed og levende. Indre Mission Indre Mission er stiftet i 1861 og er en folkekirkelig missionsbevægelse. at der skal være plads til uenigheder. Disse fortolkninger er løbende til diskussion. OPGAVE E Forskellige retninger Præsterne i folkekirken er lige så forskellige. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det. Der findes et utal af måder at betragte og forstå kristendommen og kirken på. hvordan Gud beskrives og forstås af biskoppen. 80 . Hvad kan kritiseres i artiklen? TEMA 1 DEN RUMMELIGE FOLKEKIRKE Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND OPGAVE E Læs artiklen af Jan Lindhardt (arbejdsark 1) og skriv ned. der ønsker at genkristne samfundet. at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. Men det er ikke altid. hvordan kærlighed skal forstås og hvilken betydning det har i kristendommen. Diskuter i klassen fremstillingen af Gud og kærlighed i Lindhardts artikel. Undersøg artiklens fremstilling af. i debatbøger og i medierne vil man kunne læse mange forskellige syn på troen i den danske folkekirke. Man vil også kunne læse forskellige syn på kirken. i menighedsråd. Det er fordi. fundamentalistisk syn på Bibelen og holder på kirkens gamle traditioner og værdier. og det er heller ikke altid. at der er enighed om det grundlæggende. Indre Mission laver missionsarbejde. at den danske folkekirke er kendetegnet ved. hvor rummelig folkekirken kan og skal være. personlig tro. som alle andre mennesker er. at der er enighed om. Indre Mission har et konservativt. Til gudstjenester i kirkerne. Der er en generel enighed om.

hvad Indre Mission. som han gør. Undersøg også. Herhjemme har vi også forskellige kristne. hvor man vender tilbage til en fundamentalistisk form for kristendom. hvorfor I tror. Det har han gjort. Skal man altid hjælpe mennesker på flugt? 81 . der udfører abort. fx når nogle sager kommer i medierne. Af og til kommer uenighederne meget tydeligt frem. Sammenlign de tre retninger. OPGAVE G OPGAVE G Læs artiklen om Leif Bork Hansen (arbejdsark 3) og forklar. Prøv at finde så mange argumenter som muligt for og imod Leif Bork Hansens handlinger og skriv dem ned.a. fordi han har et særligt syn på. Som eksempler på teologiske retninger i folkekirken i Danmark er Indre Mission. Tidehverv og grundtvigianismen er blevet kritiseret for (arbejdsark 2). OPGAVE F OPGAVE F Undersøg mere om. hvad der er hans pligt som præst og som menneske. grundtvigianisme m.fl. teologiske retninger og disse eksisterer side og side i den danske folkekirke. fordi han følte. bøger fra skolebiblioteket og internettet. hvad Indre Mission. hvilket bl. der egentlig er blevet udvist af Danmark. hvilket er ulovligt. har medført attentater på abortklinikker og læger. Leif Bork Hansen har flere gange været med til at skjule flygtninge. Fx ser man i nutidens USA en styrkelse af den konservative teologi. Tidehverv og Grundtvigianisme er – brug leksika. han handler.Forskellige teologiske bevægelser har spillet en rolle på forskellige tidspunkter i historien. selv om de er uenige om mange ting. han kunne gøre. at det var det eneste rigtige. Tidehverv. og afprøv mange forskellige argumenter. En præst ved navn Leif Bork Hansen har flere gange været i medierne. Diskuter derefter i grupper eller i klassen.

Man kan i stedet få vielsen ordnet på rådhuset og efterfølgende blive velsignet i kirken.” I denne folder gøres det meget klart. historiker. og at kirkelig velsignelse eller vielse er helt uacceptabelt. I dag kan homoseksuelle få velsignet deres partnerskab i kirken. Nogle præster fra kirkens højrefløj er imod vielse af homoseksuelle. som falder uden for denne ramme. Spørgsmålet om vielser af homoseksuelle i folkekirken er noget. med mindre ønsket kommer fra kirken selv – og kirken er slet ikke sikker på. De mener.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Tidehverv Tidehverv er egentlig et dansk teologisk tidsskrift. at homoseksualitet ikke er foreneligt med kristendommen og Bibelens ord. Den første udgave af tidsskriftet kom i 1926. Men de kan ikke blive gift/viet på samme måde. digter og pædagog og hans syn på kristendommen var mere positivt end tidligere tiders: Hans menighed skulle lære og høre om håbet i kristendommen og glæden ved livet og opstandelsen. Disse præster vil have. frelsen er alene Guds ansvar. Grundtvig var præst. hvor de videregiver deres holdninger til homoseksuelle: “I hele Biblen fra 1. så der i kirken bliver ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle? Eller er vielser af homoseksuelle helt uforenelige med Bibelen? Et flertal i Folketinget vil ikke ændre lovgivningen og tillade kirkelige vielser af homoseksuelle. hvis den enkelte præst ønsker at foretage en sådan.a. De mener. Præster fra kirkens højrefløj (bl. politiker. hvad den mener og ønsker. Mosebog til Johannes Åbenbaring. afvises af Biblen. Indre Mission og Luthersk mission) har udgivet en folder. at kirken skal rumme alle mennesker – både heteroseksuelle og homoseksuelle: Grundtvigianisme Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning. Selve vielsen kan altså ikke foregå i kirken. at Bibelens ord om homoseksualitet er forældede og tilhører en tid og en kultur. kan vi se to elementer i den kærlighed/seksualitet. at Bibelen forbyder sex mellem to af samme køn. men er også navnet på en retning inden for dansk teologi. Homoseksualitet opfattes som forkert og unaturligt. Al anden seksualitet. Homoseksuelle i folkekirken Er tiden inde til kirkelige vielser af homoseksuelle. som ikke er mere. Den foregår 1) i ægteskabet 2) mellem en mand og en kvinde. som heteroseksuelle kan. Tidehverv mener. som Gud accepterer. 82 . og at velsignelse af et ægteskab udelukkende gælder for mand og kvinde. at mennesket intet selv kan gøre for at få frelse. Andre præster i folkekirken mener noget ganske andet. der bygger på Grundtvigs opfattelse af kristendom. der er blevet diskuteret meget og der er vidt forskellige holdninger til sagen.

hvordan I synes det passer med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. Den henviser til skriften og traditionen. Dog er netop spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder i kirken noget.Fundamentalistisk skriftsyn Fundamentalistisk skriftsyn er. og Folkekirken må tilsvarende finde ud af. Den kirkelige højrefløj har markeret sig klart i debatten og har truet med kirkesplittelse. hvor meget den kan tåle. der virkelig splitter de to fløje og hvor uenigheden måske en dag kan føre til splittelse. Det er halvhjertet. hvad den vil. der rummes i folkekirken. som kan betegnes som fundamentalister. når troende forstår deres hellige skrifter som helt sande og ufejlbarlige. OPGAVE H Diskuter. Fra “Danske præster og biskopper om kirkelige vielser af homoseksuelle” Uenigheden om homoseksuelle i kirken er et godt eksempel på. hvad de fortæller om synet på homoseksuelle mennesker. at spørgsmålet om en kirkelig velsignelse/vielse af bøsser og lesbiske deler vandene i kirkelige kredse. OPGAVE H Læs de to citater på s. 82 og 83 grundigt og diskutér. Men højrefløjen har også besvær med kvindelige præster og er alligevel forblevet i folkekirken. Læs artiklerne højt for klassen og forhold jer til dem. Under alle omstændigheder må højrefløjen gøre op med sig selv. hvor vidt forskellige holdninger. 83 . “Der er ingen tvivl om. om noget i Bibelen kan blive forældet og ikke gælde mere? Skriv en artikel for og en artikel i mod et vielsesritual af homoseksuelle i kirken. Hvordan kan uenigheden om homoseksualitet skabe stor splittelse i kirken? Overvej og diskuter. Alle større religioner har i dag tilhængere. Det er uholdbart at fortsætte den nuværende praksis. at Folkekirken tillader bøsser og lesbiske at være præster i Folkekirken – og at bøsser og lesbiske kan få deres partnerskab velsignet i kirken – hvis ikke man samtidig vedtager et autoriseret ritual og åbne for registrering af homoseksuelle par i kirken"(Ivan Ebbe Larsen).

har kirke og stat været hinandens konkurrenter. Med disse bestemmelser forpligtigede staten sig til at understøtte kirken. men de er også udtryk for. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde. og staten overtog mange af kirkens ejendomme og meget af kirkens jord (hvilket var temmelig meget: 40 % af Danmarks landbrugsjord).a. dog at intet læres eller foretages. De syv paragraffer i loven lyder således: § 4. at dronningen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. § 67. Med grundloven af 5. § 66. § 6. Disse bestemmelser viser. når det handlede om magten i samfundet. Efter reformationen i 1536 skete der en meget vigtig ændring i forholdet mellem stat og kirke: Kongen blev kirkens formelle overhoved.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 2 KIRKEN I STATEN Siden kristendommen kom til Danmark omkring år 1000. Folkekirken og grundloven Grundloven. syv bestemmelser om folkekirken og andre religionsforhold. som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. der stemmer med deres overbevisning. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. der er Danmarks forfatning. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. at kirken er en statskirke. hvordan staten i Danmark betragter kirken. 84 . der er underlagt loven og det demokratiske styre. Senere overgik al kirkens ejendom til staten. I grundlovens § 6 står. indeholder bl. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Kirken havde den klare fordel at have “gud på sin side”. juni 1849 kom der helt konkrete bestemmelser om kirken og dens placering og rolle i staten.

som er hans egen. OPGAVE I Stat og kirke i dag Man må altså tro. der er medlemmer OPGAVE I Argumenterne for. i kirke.a. § 69. at kirken og staten fortsat skal være forbundne. At kirken og staten i mange år har været forbundet er et hyppigt fremført argument: at Danmark kun kan forstås som Danmark. at der ikke er religionslighed i Danmark. Forsøg derefter at argumentere for det modsatte synspunkt – at kirke og stat fortsat skal være forbundne – og vurder hvilket argument. som kirken har. Særligt § 4 fortæller. der er det stærkeste. men man er ikke tvunget til at være medlem af noget trossamfund. Det diskuteres i perioder bl.§ 68. hvad hans vigtigste pointer er. Grundloven En forfatning eller en grundlov indeholder de grundlæggende bestemmelser for statens organisation og styre. Det betyder.a. ødelægger man dem begge. at folkekirken og den evangelisk-lutherske tro har en særstatus. er mange og forskellige. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den. Alligevel er der en særlig forbindelse mellem folkekirken og staten. Forfatningen indeholder love og rettigheder. om: • • • • • • Læs uddraget af interviewet med religionshistoriker Tim Jensen (arbejdsark 4). De to institutioner har været en del af hinanden i så mange år. om folkekirkens særstatus skal bibeholdes eller om stat og kirke helt skal skilles ad. politik og medier. manglen på lighed mellem trossamfundene religionen er for tæt knyttet til stat og dermed politik folkekirken er en væsentlig og bevaringsværdig del af dansk kultur og danske værdier folkekirken egentlig er folkets kirke folkekirken er for rummelig til at være en egentlig kirke folkekirkens betydning for de ca. Diskussionen handler bl. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. og skriv ned. hvis det er knyttet til folkekirken og det værdigrundlag. § 70. at hvis man skiller de to ad. 85 . De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. som man vil i Danmark. 80 % af befolkningen.

om I mener det kunne ændre sig og hvorfor/ hvordan? 86 . at staten vil gå til grunde. OPGAVE J Kirken i tal Omkring 1850 var 98 % af den danske befolkning medlem af folkekirken. der siger. går det ikke” skriver biskop Jan Lindhardt. som det gør. 1948 1970 1981 1990 1999 2003 80 % 60 % 53 % 59 % 62 % 62 % “Uden værdi. er fortaler for at stat og kirke er forbundet. hvorfor det ser ud. hvis den ikke har (folkekirkens) værdier at læne sig op ad. Der var så at sige ikke nogle alternativer – de kom først netop fra 1850’erne og op gennem det 20. holdning og tro.fl. går det ikke”. der viser folkekirkens medlemstals fra 1990-2005 (arbejdsark 5).KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Gudstro i Danmark Andel af danskere. at de tror på Gud er faldet drastisk fra 1948 til 2003. Hvad viser diagrammet? Diskuter forskellige bud på. OPGAVE J Forhold jer til citatet af Jan Lindhardt: “Uden værdi. holdning og tro. Hvad betyder det egentlig? OPGAVE K Lav et søjlediagram. århundrede. som kunne tilbyde noget andet end kirken. Han mener. der sammen med mange flere. Diskuter. Kirken blev udfordret af kritik og af nye trossamfund. OPGAVE K · L · M Kilde: "Gudstro i Danmark i 50 år – et tværfagligt forskningsprojekt” Morten Thomsen Højsgaard m.

Diskuter og sammenlign synspunkterne med jeres egne. hvad sociologen og samfundsdebattøren Henrik Dahl og teologen Kaj Bollmanns synspunkter er (arbejdsark 6). at de troede på Gud – hvordan kan det hænge sammen? Kan man være medlem af en kirke/et trossamfund uden at tro på Gud? Hvis ja: Diskuter hvilke begrundelser. mens 62 % tilkendegav. 87 .OPGAVE L Diskuter hvorfor antallet af danskere. Lav jeres egen undersøgelse i klassen (og evt. der siger.8 % medlemmer af folkekirken. at de tror på Gud er faldet så meget siden 1948. parallelklassen): Hvor mange er medlem af et trossamfund? Hvor mange er medlem af folkekirken? Hvor mange tror på en gud? Opstil resultatet i procenter og sammenlign med tallene på kopisiden. der ellers kan være for at være medlem? OPGAVE M Læs artiklen ”Folkekirken går fortsat tilbage” og skriv ned i kort form. I 2003 var 83.

Hver enkelt kirke fungerer derfor på sin egen måde. og for ikke at henvende sig til dem. der er nødt til at have en menighed. bærer på mange traditioner og regler. der er 2000 år gammel. hvordan kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum gøres mere moderne? EN MODERNE KIRKE? En kirke. fem forskellige mennesker og inddrag deres svar i jeres diskussion. Derudover har biskopper. Har kirken ingen medlemmer. brugerne af kirken. OPGAVE N Kom med konkrete tanker og ideer til en modernisering af kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum. der er styret af politikere i Folketinget og embedsmænd i Kirkeministeriet. hvad der foregår. som foregår ved de traditionelle gudstjenester – gudstjenesterne kan virke gammeldags og kedsommelige. som den altid har været. Menighedsrådet repræsenterer menigheden. Også i andre trossamfund. så er der ingen kirke. Mange af dem er genkendelige og måske uundværlige for dem. Spørg evt. at kirken skal være. Det er naturligvis et rigtig stort problem for kirken. så kirkebesøget bliver en pause fra hverdagslivet. og hvem bestemmer over kirken? I dagligdagen er kirken en institution. provster og præster også noget at skulle have sagt. kan unge mennesker godt føle sig sat uden for det. Nogle præster og kirker er gået i gang med at gøre noget ved sagen. Kan der være problemer ved at gøre gudstjenester moderne? Diskuter og begrund. der beskylder kirken for at være umoderne og kedelig. hvordan kirken skal fungere og der vælges et menighedsråd hvert fjerde år. der kommer i kirken. der har lyst til at komme i kirken. Folkekirken Dronning Folketing Kirkeministerium Biskop Provst Præst Menighed Stiftsamt Provstiudvalg Menighedsråd Hvem har lavet kirken? Ja. samtidig med at den følger visse fælles regler. ved man nogenlunde. Kommer man i kirken en gang i mellem. skriv og tegn jeres ideer ned. 88 .KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 3 OPGAVE N Diskuter og skriv ned. og det kan være trygt at vide. hvem har egentlig lavet kirken. Andre mener. der har ansvaret for den enkelte kirke. Men der er også mange. De forsøger at møde de unge og gøre kirken til noget andet end det traditionelle. dvs. fx islam og jødedom. Der er centrale regler for.

som er en bøn. og i kirken mener man. ritualer og traditioner. Hvad ville være godt/skidt ved det? 89 . OPGAVE O Udendørs gudstjeneste i Dyreborg Skov ved Faaborg. 88. og at man bliver viet i kirken. Andre traditioner har kirken taget til sig op igennem historien. Nogle traditioner er meget gamle. traditioner. fx brugen af Fadervor. mens kirken er blevet til. at der synges fælles salmesang. fx at præsten prædiker over en tekst. er opstået. Diskuter. dogmer og trends i forskellige historiske perioder. som findes i kirken. om folkekirken bør forandre sig eller ej.De gamle regler. Kirken er altså skabt af elementer fra de gamle tekster. og som menes at være Jesus’ egen bøn. der står i Det nye Testamente. Dåben er også et af de meget gamle ritualer. at dåben er indstiftet af Gud selv. OPGAVE O Undersøg de forskellige instanser i diagrammet på s.

også her i et nye årtusind. hvis de gerne vil være med til at arrangere gudstjenester. Børn og unge i området kan henvende sig til kirken. Læs citatet af sognepræst Per Ramsdal. 90 . når rockbands spiller. der henvender sig direkte til børn og unge. når gudstjenesten er forbi. som vi taler. Gudstjenesten består af happenings. der startede kirkens initiativer for børn og unge. hedder Per Ramsdal og hans tanke er. Ellers er der stor fare for. rap og hiphop mm. Mange af ideerne til gudstjenesterne kommer således fra børnene/de unge selv. Er I enige? Begrund. Denne type gudstjeneste er tilrettelagt af og for unge mellem 13 og 17 år. forskellige aktiviteter rundt i kirkerummet. der er en 2000 år gammel religion.” Fra “Ungdomskirke – ideer og inspiration fra Brorson Kirken” af Per Ramsdal OPAVE P OPGAVE P Diskuter initiativerne i Brorsons Kirke på Nørrebro. der kaldes freestylegudstjeneste. at der i Brorson Kirke skal opstå møder mellem børn og unges moderne og nutidige liv og kristendommen. hvor der gerne må klappes. Sognepræsten. at budskabet ikke bliver modtaget. Der er både plads til at tale sammen. til at tænde et lys for fred og til at samle tankerne. Det 2000-årige gamle kristne budskab kan vi stadig bygge vores liv på. og i det sprog. hvor rockbands spiller og præsten taler mellem numrene. han mener. Til gengæld får bandet normalt lov til at spille et par ekstranumre. “Jeg er meget bevidst om. vi har. at vi formidler dette budskab ind i den tid. at vi ikke kan skrive Bibelen om. og diskuter. Men det er vigtigt. bønneskrivning på SMS. vi lever i – og ind i den kultur. og det er der jo heller ikke nogen grund til at gøre. Kirken arrangerer også rockgudstjenester. hvad det er.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Brorsons Kirke Brorsons Kirke på Nørrebro i København laver gudstjenester og kirkelige arrangementer. Selvom tilskuerne normalt klapper efter numrene. har kirken besluttet sig for at bibeholde den kirkelige tradition med ikke at klappe. Fx har kirken en gudstjeneste.

.

Kirken skal også gennemføre de ritualer. står for vedligehold. hvis første ankomststed derefter er en dansk havn eller lufthavn. den lokale kirke. dåb. Anmeldelse af fødsel skal foretages af barnets forældre. vielser og begravelser. Menighedsrådet leder. der finder sted her i landet eller om bord på skibe eller luftfartøjer. Selv om sognekirken er en del af statskirken. som hører til kirkens arbejde. konfirmation. 2. ansætter personalet i kirken og er repræsentanter for sognets borgere. TEMA 4 KIRKEN – ET HUS I BYEN I næsten alle byer i Danmark findes en eller flere kirker. århundrede. Et menighedsråd skal bestå af mindst seks og højst femten medlemmer Kirkens opgaver Kirkens opgaver er mange. er den også en selvkørende institution i byen. § 2. I hver kirke er der et menighedsråd. for barn uden for ægteskab af moderen.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Lov om anmeldelser af fødsler og dødsfald § 1. Det betyder. 92 . sammen med sognepræsten. hvis samlivet bestod. Desuden Krogstrup Kirke ved Frederikssund er opført i det 12. og ellers af hans børn over 18 år eller af hans forældre i den nævnte rækkefølge. fx gudstjenester. Den lokale kirke eller sognekirken har frihed til at være sig selv og gøre flere ting på egen måde. der er demokratisk valgt af borgerne i sognet. Anmeldelse af dødsfald skal foretages af afdødes ægtefælle. at det almindelige møde med statskirken ofte foregår i en lokal sognekirke. Fødsler og dødsfald. men først og fremmest at forkynde den evangelisk-lutherske kristendom. skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger. Stk.

I samarbejde med menighedsrådet er det som oftest præsten. Præsten leder og udfører alle kirkelige handlinger og ritualer i kirken.a. Præstens arbejde En præst er uddannet teolog og det betyder. 93 . bl.står kirken for et administrativt arbejde vedrørende anmeldelser af fødsler og dødsfald i Danmark. der er leder af kirken og derfor er den enkelte sognepræst en vigtig person for kirken og dens virke. Præstens arbejde er derfor også at øve sjælesorg og at samtale med mennesker. ved at tilbyde hjælp til folk. at han eller hun har læst teologi på universitetet og bagefter gået på pastoralseminariet. Stavnsholt Kirke i Farum er tegnet af den berømte arkitekt Otto von Spreckelsen og bygget i 1981. at selve kirkerummet og kirkens omgivelser vedligeholdes og renoveres. En del af præstens arbejde er at have kontakt til det omgivende samfund. som trænger til det. Kirken skal også sørge for. En præst har tavshedspligt. står for gudstjenesterne og skriver prædikenerne.

Det er et hus for dem. samtaler. Men det kan også være meget mere. der ønsker at deltage i traditioner og ritualer forbundet med den kristne tro. kirkelige handlinger. Men en del af præstens tjeneste foregår også mere bag kulissen. En stor del af præstens arbejde er altså offentligt og synligt – gudstjenester. der ønsker at få forkyndt kristendommen og derfor er kirken Guds og menighedens hus. om kirkens aktiviteter er gavnlige og/eller skadelige for kirken. Flere kirker arrangerer også foredrag og forskellige kirkekoncerter. OPGAVE Q Læs artikel ”Kirken lever ikke kun om søndagen”(arbejdsark 7). Hvad betyder artiklens overskrift? Hvad er kirken for et hus? Kirken er et sted for kristne. OPGAVE Q Hvorfor gør kirken sig disse anstrengelser for at få folk i kirken? Diskuter. Forsøg at finde argumenter for begge dele.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Sammen med dåben udgør nadveren den evangelisk-lutherske kirkes hellige ritualer. 94 . Mange kirker har mange aktiviteter og fungerer på mange måder som forsamlingshus. kor og cafémøder og der kan være babysalmesang for forældre og deres små børn. konfirmandundervisning mm. hjemmealtergang. Der kan være børneog ungdomsaktiviteter som klub. fx ved sygebesøg.

sammenkomster og begravelser. 95 . som findes i København. De danske jøder har i dag kun en synagoge i Danmark. men indtil videre kun en enkelt. vielser.a. Imam er betegnelsen på ‘den. Oftest har moskeer til huse i villaer. Det største kristne trossamfund er dog folkekirken. men de danner også ramme om religiøs undervisning. men langt de fleste mennesker kommer til gudstjenesten lørdag morgen. hvor han lærer børn og voksne af begge køn at læse Koranen på arabisk. Der er gudstjeneste tre gange om dagen. gamle forretningslokaler o. og fremstår udadtil ikke som moskeer. har det bl. der er blevet bygget som moske.lign. Ordet synagoge betyder ‘forsamlingshus’. der dog af mange opfattes som ikke-muslimer. Imamen kan også holde koranskole. fredagsbøn og kan vejlede menigheden i den islamiske livsførelse. Det kan være enten en af de ældste og erfarne i meningheden eller en særligt uddannet imam. De to største trossamfund efter kristendommen er islam og jødedommen. Den ligger i Hvidovre og tilhører trossamfundet Ahmaddiya. Når et trossamfund er godkendt. Efter denne gudstjeneste er der ofte fællesspisning og samvær. Derudover underviser og vejleder han i religiøse spørgsmål.Andre former for trossamfund i landskabet I Danmark er der over 80 forskellige godkendte trossamfund. står for de religiøse ritualer såsom omskærelse. Synagogen er altså både et religiøst og et socialt hus. hvordan der ser ud og hvad der foregår (arbejdsark 8). En imam holder prædikener i forbindelse med fællesbønnen. De fungerer først og fremmest som bederum. og mange af disse holder til i deres bedehuse. Langt størstedelen af de godkendte trossamfund er kristne under en eller anden form. kaldet ’en retslærd imam’. bryllup og begravelse. Synagogen besøges af jøder fra hele landet. lejligheder. Det jødiske samfunds religiøse overhoved. Undersøg hvad der foregår. ret til at vie medlemmerne. Mange steder i landet findes der moskeer. overrabbineren. Men der er naturligvis også andre godkendte religioner i Danmark. OPGAVE R OPGAVE R Besøg den lokale kirke og/eller moske (om muligt synagoge eller tempel). I de fleste moskeer er en imam tilknyttet. der leder bønnen’. hvem der kommer der.

. Kan man slet ikke styre sig i forhold til de fristelser. Samtidig ved de fleste udmærket. Et af de tydeligste eksempler på dobbeltheden i begrebet fristelse kunne for nogle år siden ses i en reklame fra isfirmaet Frisko. at den pågældende ting kan gøre livet bedre for én. sex. der smager sødt og godt. Nogle af de mest typiske ting. man møder på sin vej. lykke. OPGAVE A Giv i fællesskab eksempler på. kærlighed. Mange mennesker fristes med jævne mellemrum til at købe en is. sukkeret. de fristes af. Og at være begærlig opfattes almindeligvis ikke som noget positivt. som ofte er ligegyldige for én. OPGAVE A Isreklame fra Frisko. enten fordi de mangler det. At falde for en fristelse kan føre én på afveje og få negative konsekvenser. at man er blevet slave af sit eget begær. fordi det giver en behagelig kulde i munden på varme sommerdage. tryghed. Således er der inden for de seneste år opstået et nyt begreb i dansk sprog – powershopping – som dækker over. Faktisk minder det mere om det. der lancerede en ny serie af is. er: penge. forbrug mv. hedder det sig. og fordi is tilfører kroppen sukker.. opmærksomhed. som var navngivet efter middelalderens dødssynder. og fordi nogle is samtidig indeholder fedt. eller fordi man vurderer. magt. 96 .LAD DIG FRISTE OG . man i middelalderen kaldte dødssynder. som de godt kunne tænke sig. at is også er usundt pga. Hvad er fristelse? En fristelse er normalt noget attraktivt. I værste fald kan overdreven indtagelse af sukker og fedt nemlig føre til både sygdom og død. som spiller på ideen om de syv dødssynder. mad. at man på rekordtid bruger et hav af penge på ting. mennesker begærer. hvad I hver især har været fristet af og fået eller ikke fået. Mennesker fristes af forskellige ting. Modsat forbindes fristelser også ofte med noget dårligt.

hvilket ikke var ualmindeligt ved sådanne fester på den tid. En af de inviterede havde nemlig taget sønnen fra familien Montague med til festen. at de. irsk forfatter 1854-1900. som han hed. Der er kun en måde at slippe af med en fristelse – at give efter for den. Oscar Wilde. ikke kunne færdes på gaden uden at råbe skældsord efter hinanden. var blevet så dødeligt uvenner. som af grunde. der havde fortonet sig. fordi Romeo. Så kunne man nemlig gøre kur til pigerne uden at tabe ansigt. var vildt forelsket i en af de piger. For ikke at blive opdaget havde Romeo og nogle af de andre unge mænd taget halvmasker for ansigtet. der støttede hver af familierne. som også var inviteret. 97 . Ved en stor fest hos familien Capulet blev familierne imidlertid viklet ind i hinanden. hvis de skulle gå hen og afvise én.Romeo og Julie I Verona i Italien boede for mange år siden to meget rige og ansete familier (Capulet og Montague).

og han blev selvfølgelig chokeret over. og den følgende dag blev de viet i al hemmelighed. Romeo var dog dårligt kommet ind til festen. Alligevel flirtede han hele aftenen med hende. Det udviklede sig så voldsomt. Baz Luhrmanns: Romeo + Juliet fra 1996. Senere samme dag mødtes en gruppe slægtninge fra hver af de to familier tilfældigt hinanden på gaden og kom op at skændes. gav han sig straks til kende. Romeo kunne fornemme hendes åndedræt og følte. så hun kom til at fatte sympati for ham. til at forestå brylluppet. pga. at Julies fætter. Den store tumult havde selvfølgelig fået nogen til at alarmere fyrsten og hans soldater. Hans lyst til hende voksede. Det endte dog med. hvor hun stod og kiggede længselsfuldt op mod stjernerne. Lidt efter kom hun ud på balkonen. men forelskelsen overmandede hende. der løb rundt om familien Capulets bolig. Plakat for moderne filmversion af Shakespeares gamle drama om Romeo og Julie. hvorved Tybalt blev dræbt af et stød fra Romeos kårde. Tybalt. Mercutio. hvilket umiddelbart gjorde hans forelskelse umulig. at Julie holdt meget af sin fætter. På vejen hjem rundede Romeo det nærliggende kloster for at få en munk. som kom og genskabte ro og 98 . og han havde svært ved at styre sig. Og inden de skiltes. mens hun sukkede. som dog hurtigt viste sig at være datteren i familien Capulet. havde de aftalt at gifte sig allerede næste dag. fordi vennerne på begge sider piskede stemningen op.LAD DIG FRISTE OG . På den måde kom Tybalt og Romeo også i kamp. Det lykkedes. Han ville være sammen med sin nye kærlighed. der forenede dem.. Først blev hun selvfølgelig forskrækket og var ved at afvise ham. før han blev slået af en anden og langt dybere forelskelse i en pige. og de talte sammen til daggryet nærmede sig. slog Romeos bedste ven. at gyde olie på vandene – og især fordi han vidste. han kendte. hvad der var sket. Alligevel forsøgte han. Så da Julie efter lidt tid pludselig erklærede sin kærlighed til ham ud i den mørke nat. Fra haven kunne han gennem vinduet se Julie. Da festen sluttede kunne Romeo ikke få sig til at gå hjem.. at situationen eskalerede. at hun på forunderlig vis gik i et med hele universet. som stod og pressede sin kind mod ruden. ihjel på åben gade. Derfor vendte han om og klatrede over muren. Umiddelbart efter kom Romeo selv forbi stedet. sit nye slægtskab med familien Capulet.

og når den døde end ikke var blevet begravet. som munken gav hende. I stedet klatrede han. hvilket munken dog fik talt ham fra. Han ville aldrig igen se ham inden for byens mure. hvordan ægteskabet gør mand og kvinde til et kød. hun blev gift.a. dvs. og Julie ville blive anbragt i familiens mausoleum på kirkegården. igen over muren til familien Capulets ejendom for at tage afsked med Julie. så hun kunne blive forenet med Romeo. I den evangelisklutherske kirke anses det dog ikke for at være et sakramente. hvorfor han var parat til at tage sit eget liv. dvs. Ingenting bed dog på faderen. Den ville få hende til at se død ud i 28 timer. Om end Julie var noget skeptisk ved at skulle indtage bedøvelsesdrikken – hun kunne jo ikke med sikkerhed vide. Dagen før sit bryllup skulle Julie drikke en bedøvelsesvæske. På dagen for brylluppet lå Julie som død. når hun vågnede. På den måde ville brylluppet ikke kunne gennemføres. da det ikke menes at have indflydelse på troen. at man ikke kunne holde en glædesfest. Efter en kortlægning af sagen. da det var på tide. I den katolske kirke er bryllup et af i alt syv sakramenter. og begge var de chokerede over. og som hun jo allerede var gift med. fordi det betød. hun elskede. I sin fortvivlelse søgte Julie råd hos munken. hvordan mand og kvinde i ægteskabet bliver forbundet. dømte fyrsten Romeo til forvisning fra Verona. som varede hele natten. som straks lagde en plan. når der lige havde været dødsfald i familien.orden. Her tilbød munken at bryde ind om natten. Julie blev chokeret over oplysningen og prøvede af alle kræfter at tale sin far fra hans forehavende. Det gjorde ham fortvivlet og modløs. da mørket faldt på. 99 . Det blev en hed afsked. da hendes tjenerinde kom ind for at vække hende og gøre hende klar til bryl- Bryllup Paulus beskriver i sine breve. Det kunne hun dog ikke sige noget om. hellige handlinger. om munken var i ledtog med hendes forældre og i stedet havde puttet gift i flasken – gik hun med på munkens plan. at han ikke længere kunne få sin elskede at se. hvorfor hun prøvede med alle mulige andre undskyldninger – bl. inden næste dags morgen. at Romeo havde forladt byen. hvad der var sket. erklærede Julies far. Han lovede samtidig at give Romeo besked. så han kunne forberede sig på det glædelige gensyn. Hun ville ikke tvangsgiftes men leve sit liv med den. og smugle hende ud af byen. Også de to familier ankom. at han havde fundet en mand af bedste familie til hende. og brylluppet blev fastsat til den følgende uge. Udvisningen var en katastrofe for Romeo. Få dage efter.

som han ikke kendte. men han tog sig fortvivlet til hovedet. luppet. inden munken kunne nå at reagere. at bruden af uforklarlige årsager var afgået ved døden på selve bryllupsdagen. men det lykkedes ikke. Rygtet om Julies død løb imidlertid hurtigere end munkens meddelelse til Romeo om. venskab. at kærlighed kommer til udtryk på forskellig vis: erotik. trak sin daggert frem og begik selvmord. Derefter kunne Romeo uhindret bryde ind i mausoleet og tage afsked med Julie. Da hun så den døde Romeo på gulvet. anså af gode grunde Romeo. blev nemlig overfaldet og dræbt af landevejsrøvere. er den såkaldte balkonscene. inden han drak flaskens indhold og lagde sig til at dø ved siden af hende. da han så Romeo ligge livløs ved siden af Julie. Kærlighed Kærlighed forbinder mennesker. munken havde sendt af sted. familiebånd. og han blev noget forskrækket over at se.LAD DIG FRISTE OG .. Det vakte selvfølgelig stor opstand og postyr. at det hele blot var en hemmelig plan. hvorefter han drak giften og døde. Det kan den gøre på forskellig vis. han boede til leje hos. som manden hed. Den budbringer. Det var den mand. Han erklærede her sin kærlighed en sidste gang. I det samme hørte munken støj uden for mausoleet og gik ud. hvor Romeo klatrer op til Julies værelse. men da Romeo var en fremragende fægter. Paris havde haft en væbner med ud til kirkegården. forelskelse. at døren allerede var brudt op. Tragedien var total. kyssede hendes læber og lagde sig på gulvet ved siden af hende. Paris. der også var ude ved graven for at lægge blomster og sørge. skreg hun af smerte. Han følte ikke.. kærlighed til viden (filosofi). Kort tid efter ankom munken til kirkegården for at lukke Julie ud af mausoleet. der var mere at leve for og købte en flaske gift af den apoteker. Så opskræmt var han. tabte Paris kampen og døde. Munken forsøgte at aflede hendes opmærksomhed. og man kan derfor også tale om. og de bliver forelskede. for at være ligrøver og drog straks sin kårde. blev han anråbt. men han havde ikke kunnet nå at gribe ind under kampen mellem 100 . I stedet fortvivlede Romeo. da han hørte. Romeo og Julie. Modsatte side: En meget berømt scene fra Shakespeares skuespil. som Julie skulle have været gift med. men der var ikke andet at gøre end at bringe hende ned i familiens mausoleum ved siden af hendes fætter. I samme øjeblik begyndte Julie at røre på sig. medmenneskelighed osv. og at der brændte lys i mausoleet. Denne tegning viser scenen i en ældre teateropførelse i Royal Court Theatre i London. Derefter besluttede han at ville tage en sidste afsked med sin elskede. Om natten listede Romeo sig ind i byen og kom hurtigt til kirkegården. at hans elskede var død. Mens han var ved at bryde døren til mausoleet op. at han slet ikke så den døde Paris. hvorfor han aldrig nåede frem.

.

der skal til for at skaffe én det. om det altid er nødvendigt med en voldsom tragedie før en forsoning kan komme i stand. pludselig får et tilbud fra et stort advokatfirma om at komme til New York. man begærer eller fristes af. Paris og Romeo. der er i historien. hvor en storslået karriere venter ham. fordi han følte sig forbundet med hende gennem åndedrættet. Derefter kan man så udføre de handlinger. at mennesket tit føler. om der er en sammenhæng mellem begreberne forelskelse. Djævelens Advokat I filmen. Og behovet afføder et begær mod det. med en meget høj løn. Denne mangel udløser et behov. vil give én tilfredsstillelse. Diskuter det realistiske i. og afgør i fællesskab. at en ulykkelig forelskelse kan føre til selvmord. forførelse og fristelse. gjorde de som fyrsten foreslog og rejste hver især et minde om den anden families barn. som kan tilføje livet større nydelse. at det mangler noget. blev de fyld af sorg og var utrøstelige. hvorfor han i stedet var løbet efter hjælp hos fyrsten. 102 . der nu ankom til kirkegården sammen med repræsentanter til de to stridende familier. Skriv hver især et bud på.. Da det tidligere fjendskab mellem dem heller ikke længere gav mening. der. OPGAVE B Drøft i mindre grupper de forskellige former for fristelser. hvad forskellen på de tre begreber er. sin succes som anklager i en lille provinsby. Da sagens rette sammenhæng efter munkens forklaring gik op for de to familier. som i hans øjne kun havde den mulighed i fællesskab at dyrke mindet om deres afdøde børn. Ud over selve jobbet frister advokatfirmaet Kevin. De havde totalt mistet livsmodet og kunne ikke se mening med noget som helst. Som menneske længes man med andre ord efter det. Diskuter. hvis det vurderes som godt. som man tror. man ikke har. hvad bagsiden af de enkelte fristelser er. for at livet kan opleves som perfekt. hvis der er en sådan. Man kan også sige det på den måde.LAD DIG FRISTE OG . Sammenhold billedet på s. pga. Den situation udnyttede fyrsten imidlertid til at formidle en forsoning mellem familierne. 101 med teksten og diskuter.. Djævelens Advokat. at Romeos begær efter Julie blev forøget. at ordet begær dækker over den lyst et menneske har til at realisere det gode liv. som den unge advokat i filmen hedder. OPGAVE B Fristelse: begær efter det gode liv I balkonscenen i fortællingen om Romeo og Julie står der. fra 1997 spiller Keanu Reeves en ung lovende advokat. I religionspsykologien siger man.

modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk. så han kan koncentrere sig om at lade mentalt op til sin store missionsopgave. Jobsamtalen finder sted på toppen af firmaets skyskraber i New York. der skal få folk til at tro på Gudsriget. Lukasevangeliets kapitel 4. dyre biler samt en rig omgangskreds med mange smukke kvinder. Her er Jesus gået ud for at være alene i ørkenen. Behov Begær Handling Nydelse Det gode liv Feed back = Ny oplevelse af mangel 103 . I Bibelteksten er pointen bl. Pointen med denne scene er at bringe tankerne hen på fortællingen om fristelsen af Jesus i ørkenen fra bl. Scenen henviser til Djævelens tredje fristelse af Jesus på taget af templet i Jerusalem. ved at stille ham en række goder i udsigt. Dette fremgår af en jobsamtale som Kevin er til hos firmaets magtfulde leder John Milton – spillet af Al Pacino. hvor Djævelen prøver at lokke Jesus til at kaste sig ud fra taget for at se. Efter 40 dages koncentration får han besøg af Djævelen. Går man for langt ud til kanten – hvilket Milton hele tiden gør – er der altså stor risiko for at falde ned og slå sig ihjel.. Men selv om Jesus på det tidspunkt er tynget af sult og tørst. magt. Fra ‘Mangel’ til ‘Det gode liv’ Mangel anerkendelse. om Gud vil redde ham. hvad man vil.Den unge succesrige advokat står sammen med sin kommende chef på en slags terrasse uden gelænder højt oppe over New Yorks gader. at man som menneske hele tiden skal vurdere de muligheder.a. Det gør han bl.a.a. da der ikke er opsat nogen form for gelænder omkring det terrasselignende sted. en stor luksuriøs lejlighed. og stedet virker nærmest sygeligt. inden man vælger. der forsøger at lokke ham over på sin side i stedet for på Guds. man stilles overfor og tænke sig godt om.

der vil udspille sig. Senere lader han hende ligge helt nøgen på sit skrivebord. idet Kevin. at der kommer problemer i ægteskabet.LAD DIG FRISTE OG . hvis han siger “ja” til det fristende tilbud. og som kun er ude på at lokke ham i en fælde. blive berømt og tjene stadigt flere penge. Og for at sætte hovedet på sømmet fortæller hans fantasi ham.. hvorfor det kan ende helt galt for ham. for at friste den unge succesrige advokat. Kevin. at få ham til avle et barn med sin egen søster – den skønne advokatkollega Christabella – der spilles af danske Connie Nielsen. Men i forlængelse af disse positive tanker begynder de negative at tage over. de har drømt om.. at lederen af det store firma i virkeligheden er hans ukendte far. uden at være klar over det. Denne afgørende scene udspiller sig på faderens kontor. Hans kone Mary Ann (Charlize Theron) vil være ellevild af begejstring. Formålet med det rituelle samleje er at skabe et rigtigt djævlebarn. Arbejdet vil komme til at tage så meget af hans tid. som er i ledtog med selve Djævelen. Den går ud på. I sin fantasi gennemgår han det scenarium. Det samme gør Kevin i filmen. at han forelsker sig i en anden kvinde. er Miltons søn og dermed Christabellas bror. Og selv vil han vade fra den ene succes til den anden. som et offerlam på alteret. Milton med sin datter Christabella. fordi de så vil kunne gøre alt det. Af den grund vil der være risiko for. Milton har arrangeret sit skrivebord som et 104 .

der frister Agnete til at følge havmanden. som hovedpersonen i sin fantasi forestiller sig at blive udsat for. hvor Gud forbyder Adam og Eva at spise af et bestemt træ i Edens Have. at de ulemper. Derfor opfattes mennesket i kristendommen som syndigt. der er nødvendig at bede for en kristen. Afdæk i mindre grupper. er fortællingen om Jesus i ørkenen. samt hvilke konsekvenser det får. Se evt. som han føler sig overbevist om er skyldig. Den første fristelse. Det kan ikke af egen drift lade være med at vende ryggen til Gud og leve på en anden måde end den der er Guds vilje. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er skrevet som modfortællinger til historier i Det gamle Testamente.alter og fået Christabella til at lægge sig fristende til rette for Kevin. På den måde får filmen næsten mytisk karakter på samme måde som fortællingen om Romeo og Julie. og diskuter. hvad det er for fristelser. som hovedpersonen forestiller sig. På samme måde som Jesus modstod fristelserne. man hører om i Bibelen. Ved at modstå de fristelser. bliver han et modbillede til Adam og Eva og dermed en slags forbillede for alle kristne. som Djævelen her udsætter Jesus for. at jøderne havde misforstået forholdet til Gud. står allerede i skabelsesberetningen. hvorpå de kristne op gennem tiden har forsøgt at vise. Det var en af måderne. Lykkes det. mens Milton har formået at føre sin djævelske slægt videre gennem sine egne børn. Her hedder det bl. filmen. som historien om Adam og Eva kaldes. er reelle. en tydelig sammenhæng mellem fristelser og ondskab. Kevin. så det rituelle samleje kan finde sted i faderens påsyn. hvad I mener. hvor Gud vil teste. Fristelser fører til ulykke Diskuter risikoen for. Fristelser i Bibelen I Bibelen optræder begrebet fristelse ofte som en prøvelse.a. Fadervor er ifølge Bibelen lavet af Jesus selv og givet til de troende som den eneste bøn. vil Kevin for alvor miste sin sjæl. til at afstå fra at forsvare og få frikendt en anklaget. Af samme grund udgør fristelserne også en væsentlig del af den centrale kristne bøn: Fadervor. skal alle andre også gøre det – netop fordi fristelser i den jødisk/kristne forståelse af tilværelsen altid har en negativ bagside. men fri os fra det onde”. hvad det er. I bønnens logik er der. Djævelens Advokat. der får hende til at forlade ham igen. 105 . Modfortællingen til syndefaldsmyten. om de troende er trofaste mod ham.: “Led os ikke i fristelse. og hvad det senere er. som det ses. Læs folkevisen Agnete og Havmanden (arbejdsark 1). som det fremgår af historien for stor for menneskerne. Den fristelse var. OPGAVE C OPGAVE C Afdæk i fællesskab. der får den unge advokat.

og den anden er fortællingen om Job. hvorved han får alt. Mdsatte side: Illustration fra 1300-tallet af de tre fristelser. OPGAVE D 106 . at det er det enkelte menneske. at det er Gud. er tænkt som forbilleder for de troende. som tilværelsen byder på.. hvis hovedpersoner bl. slaver og hele sin formue og udsættes for alverdens sygdomme. Derfor er det også op til Gud. fortællingen om Jesus i ørkenen skal hjælpe til. Han mister børn. om det vil falde for de forskellige fristelser. I disse to fortællinger indgår der ikke umiddelbart fristelser. der af Gud får besked på at ofre sin eneste søn. Job ved at fastholde sin tro på Gud. i den anden ved at lade Djævelen lege kispus med Job. som vi normalt forstår dem. og ondskab.LAD DIG FRISTE OG . hvordan forskellige bud på ’den rette vej’ forholder sig til de fristelser. der anlægger den vej.a. at man inden for kristendommen er bevidste om. hvorefter hans venner også undsiger ham. Indirekte står der i bønnen. og derfor beder de troende om at undgå diverse fristelser. Derimod kan man ud af bønnen se. Det er bl. et symbolleksikon) og på nettet den symbolske betydning af begrebet ’vej/vejen’ og find ud af. de troende bevæger sig på gennem livet. som Djævelen udsætter Jesus for i ørkenen. om de troende skal ledes i retning af fristelserne eller uden om.. der ender som en brik i et væddemål mellem Gud og Djævelen og bliver udsat for alverdens lidelser. husdyr. så han udsættes for alle tænkelige lidelser – bortset fra døden. OPGAVE D Undersøg i diverse leksika (bl. der selv afgør.a. Pointen i begge historier er imidlertid at både Abraham og Job klarer prøvelserne – Abraham ved at adlyde Guds ordre. Den ene er fortællingen om Abraham. Synd betyder netop at vende Gud ryggen og ‘ramme ved siden af’ det kristne må. men i jødisk/kristen forstand handler disse fortællinger om den grundlæggende fristelse – nemlig den om at vende Gud ryggen og dermed gøre sig skyldig i synd. hvorved han ender med at få lov at beholde sin søn i live. Ud over fortællingen om fristelserne i ørkenen er der også et par centrale fortællinger i Det gamle Testamente. det møder på sin vej eller lade dem ligge og afstå. I begge fortællinger udsætter Gud sine to udvalgte for umenneskelige prøvelser – i den første gennem en ordre. tifold tilbage. det. hvad Djævelen har taget fra ham.a.

.

Hvad det er.LAD DIG FRISTE OG . at være tiltrukket af et andet menneske i en sådan grad. at man ikke kan få vedkommende ud af hovedet igen. Et ordsprog siger ligefrem.. at det er en dejlig følelse. beskriver det nærmest som om. når man er forelsket. at der var tale om 108 . TEMA 1 FORELSKELSE FRISTER! De fleste unge og voksne har prøvet at være forelsket. der finder forklaringen om kærlighed som biokemi hverken særlig romantisk eller poetisk. som man ellers ikke ville have gjort. som har prøvet at være forelsket. er der ingen. At være forelsket vil sige. hvilket i et andet ordsprog kommer til udtryk. at de kan registrere en bestemt sammensætning af stoffer i hjernen. Den kan slå ned i én som lyn fra en klar himmel. at forelskelse eller kærlighed gør blind. men der er ikke mange. men også at den har en tendens til at fordreje hovedet på én. så forelskelsen kan blive gensidig. for at vække den elskedes opmærksomhed. Og man er ofte villig til at gøre alverdens ting. der udløser en forelskelse. og alle er enige om. forelskelse er noget. der ved.. De fleste. Biokemikere mener godt nok. når man siger. man bliver ramt af.

når skilsmisseprocenten er så stor. Diskuter også. to af forskellig race eller forskellig tro.000 10. hvorfor forelskelsen må bryde sammen eller de elskende må bryde med hinanden. Det være sig en rig og en fattig. Man kan blive forelsket i hvem som helst – uanset nationalitet. hvorefter man pludselig ser noget nyt i personen.000 25. Forelskelsen og kærligheden har altså også en bagside – nemlig skilsmisse og kærestesorg. Vielser og skilsmisser 1971-2001 Danmarks Statistik 2005 Par 35. Lav to små sketches. hvordan to unge mennesker ikke kan få hinanden af forskellige religiøse grunde.000 5. som man ikke har lagt mærke til før. at kærligheden er grænseløs. en gammel og en ung. at lige børn leger bedst. men også øvrige familiemedlemmer og venner i jeres drøftelse. som den er. Og såvel litteratur som film er fyldt med fortællinger om ulykkelig kærlighed. I princippet siger man. men i praksis viser det sig ofte at være anderledes. hudfarve. Typisk handler disse fortællinger – på samme måde som i Shakespeares skuespil om Romeo og Julie – om.000 0 1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 Skilsmisser Heraf kirkelige vielser Vielser i alt 109 . er rigtigt.kærlighed ved første blik. at de elskendes baggrund og miljø er for forskelligt til. Andre gange kan man have jævnlig omgang med en person gennem længere tid uden at registrere noget. at deres samliv kan fungere. Mange må sande at ordsproget om. OPGAVE E OPGAVE E Diskuter det fornuftige i at indgå ægteskab. hvor to elskende af forskellige grunde ikke kan få hinanden. I den forbindelse taler man om at være blevet ramt at Amors pile.000 20. to af samme køn. hvilke konsekvenser den store skilsmisseprocent har for de involverede – såvel positive som negative.000 30. tro. Medtag ikke kun det skilte par. og som gør én forelsket og rundt på gulvet. alder. social status og køn. der viser.000 15.

At være fremmedgjort vil sige. 1928 Fremmedgørrelse At være fremmed for noget er det samme som at føle sig på afstand og at være udenfor. Hvordan adskiler det sig fra et almindeligt kys? Dødskysset Også inden for religionernes verden kendes kyssets centrale betydning – men her er det mest kyssets negative funktion. Skriv en novelle som folder den situation ud. at man i særlig grad kan lide hinanden. 110 . Kysset Et af de meget konkrete udtryk for forelskelse og kærlighed er. Føler man sådan. da han afslørede ham for ypperstepræsternes soldater skærtorsdag nat. men får i fortællingen den stik modsatte virkning. Verdenshistoriens måske mest berømte eller berygtede kys er det. OPGAVE F OPGAVE F Se på billederne og diskuter. Her forbindes det nemlig i høj grad med begrebet forræderi. Men også kysset kan – som kærligheden i det hele taget – have en bagside. bliver man almindeligvis utilpas og får det dårligt. når man kysser. som et af billederne viser. hvad der karakteriserer kysset på hver af dem. Det skal i princippet symbolisere den ubetingede kærlighed mellem Jesus og hans discipel. Af forskellige årsager kan man komme til at føle sig fremmed i sin egen familie og blandt sine tidligere venner og værst af alt i forhold til sig selv og sit eget liv. Kysset er et udtryk for gensidig ømhed og et signal om. som disciplen Judas gav Jesus. I fortællingen om Judas’ forræderi spilles der på kyssets hellighed.LAD DIG FRISTE OG . så Jesus blev taget til fange. der er i fokus. Deraf navnet: dødskysset. René Magritte: De elskende. at man ikke følger sig tilpas i sine almindelige omgivelser eller med sig selv. Novellen skal have det viste kys som omdrejningspunkt og inddrage en eller flere fristelser... idet det bliver anledningen til Jesus’ død.

at man aldrig slipper godt fra at forråde det hellige. Episoden har givet anledning til begrebet dødskys. OPGAVE G OPGAVE G Giv en række forskellige eksempler på. Giotto di Bondones maleri. hvor disciplen Judas ved at kysse Jesus på kinden afslører ham for det jødiske præsteskabs soldater. Også inden for andre trosformer og livsopfattelser benytter man sig af dødskysset. 111 . hvad samvittighed er. at han føler sig tvunget til at levere sin bestikkelsesløn tilbage til ypperstepræsterne og tage livet af sig selv. Knapt har Judas forrådt Jesus før han overmandes af samvittighedskvaler i en sådan grad. og hvorledes man kan fristes til at være forræderisk. hvad forræderi kan være i dag. som en symbolsk handling. Giv samtidig en række eksempler på. fra 1305 viser den episode i Bibelen.Samtidig ligger det indbygget i den bibelske selvforståelse af livet. Judaskysset. Det gælder fx den italienske mafia.

112 . blev fundet i et af Saddam Husseins paladser. efter USA m.. hvor kærligheden til Gud og næsten også er vigtig. hvor det direkte hedder: “Gud er kærlighed”. som er den mest kendte af de første kristne missionærer. man tilbeder. der er i kristendommen. kan man se i den samtale Jesus i Matthæusevangeliet kap. som et karaktertræk ved den gud. besatte Irak i 2003. står kærligheden helt centralt. Det sker i Første Johannesbrev kap. Alligevel er såvel kærligheden som barmhjertigheden og nåden også egenskaber ved Gud inden for islam. hvor Allah både optræder som den kærlige. barmhjertige og den nådige Gud. som den er opstået af. 34-40 har med en af de skriftkloge jøder. Hos Paulus. 22 v. 8. eller som en mellemmenneskelig relation.. spørger den skriftkloge Jesus. Andre steder beskrives Gud som skaberen. og som er en sammensætning af to skriftsteder i Moseloven: 5 Mos..5: “Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke”. og 3 Mos. Her er Gud blevet til et begreb eller en relation mellem sig selv og mennesket. Det kan fx være som et overordnet livsprincip.18: “. men kristendommen er speciel derved. sådan som det ofte fremstilles. hvad det højeste bud i loven er. Jødedommen baserer her sin tro på Moseloven og for at afsløre Jesus som en kætter. der direkte definerer sin Gud som kærlighed. 19. som det princip Billedet. du skal elske din næste som dig selv”. Hertil svarer Jesus med det.LAD DIG FRISTE OG . Shadows out of Hell.. mens man tilsvarende kan sige. At kærligheden i kristendommen har en anden status end i fx jødedommen. men det er kun et af de mange gudsbilleder. hvilket kan ses af de mange navne. I princippet er dette ikke uforeneligt med jødedommen. Kærlighed og kristendom I de fleste religioner er også kærligheden vigtig. som ødelæggeren eller som den omsorgsfulde men også strenge og retfærdige far mv. 4 v. der er for Gud i islam og af fortællingerne i Koranen. der siden er blevet kaldt det dobbelte kærlighedsbud i kristendommen. der er vigtigst. 6. at det er den eneste religion. men i kristendommen gøres kærligheden til det vigtigste.fl. Kristendommen har således ikke patent på kærligheden. at det i jødedommen er Guds retfærdighed og i islam den frivillige lydighed mod eller underkastelse af Allah.

andre har – herunder andres mænd og koner. at man ikke må begære sin næstes hus og sin næstes hustru. 113 . I et af De 10 Bud (som godt nok står i Moseloven. at kærligheden tror alt og tåler alt (1 Kor. der beskriver magtkamp og jalousi i et ægteskab. Og senere i samme brev skriver han. der i sit udgangspunkt er jødisk. fra 1966. står der. Dette bud kan være meget svært at overholde. skal man altså ikke forsøge at modarbejde sin forelskelse men derimod leve den ud. men at kærligheden rangerer over de to andre. at kærligheden sammen med troen og håbet er de grundlæggende principper i kristendommen. men samtidig er en del af den kristne bibel). Forelskelse er som bekendt en variant af eller forstadie til kærlighed. og som derfor bør styre verdens gang og menneskets adfærd. Hvem er bange for Virginia Woolf. hvis ens grundlæggende livsværdi er kærligheden. Med denne prioritering er kristendommen imidlertid også løbet ind i et etisk problem.Gud råder efter. 13. Modsat har en sådan udlevelse af kærligheden både Scene fra filmen. Således skriver han fx i sit brev til menigheden i Korinth. og man uforvarende bliver ramt af en forelskelse i en andens mand eller kone. og hvis kærligheden er grundlæggende for det gode liv. Det betyder. at man ikke skal være misundelig over eller tragte efter det. 1-13).

Opsøg den lokale præst og spørg. Diskuter hvem af personerne. hvor børn kan komme til verden og vokse op i tryghed.. sorg og lidelse som konsekvenser. hvordan han/hun forholder sig til dilemmaet mellem: 1. der kaldes næstekærlighed. ved den tid kongerne plejer at indlede felttog. Andre præster finder det ikke i modstrid med det kristne budskab. De hæfter sig ved. at ægtepar i kirken over for Gud erklærer deres troskab mod hinanden indtil døden skiller dem. utroskab. 112-114). at man bliver skilt og gifter sig flere gange gennem et liv. at kirken velsigner flergangsægteskaber. For dem er ægteskabet først og fremmest en samfundsmæssig ordning. som ligger i kristendommens budskab. der har magten på hvert af billederne og beskriv.LAD DIG FRISTE OG . Nogle præster nægter at vie folk. OPGAVE H Beskriv relationerne mellem de to personer på hvert af billederne (s. OPGAVE H David og Batseba Året efter. når man i vielsesritualet lover at elske og ære hinanden til døden skiller en. Fokuser også på hvordan præsten argumenterer for sin holdning. 114 . sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. skilsmisse. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. Næstekærligheden er den grundlæggende tillid til og glæde ved omgangen med andre mennesker. samt hvordan forskellige former for fristelser kan påvirke relationerne. der ønsker at blive gift i kirken for anden gang. og som ikke har noget med forelskelse og erotik at gøre.. der har til formål at etablere familier. Disse præster lægger mere vægt på den form for kærlighed. hvorfor ægteskabet i disse præsters hoveder er en engangforeteelse. og hvordan den bruges. hvorfor holdningen til skilsmisser og indgåelse af andengangsægteskaber har givet anledning til uenigheder inden for folkekirken. ikke at måtte begære sin næstes hustru 2. David blev tilbage i Jerusalem. hvilken form for magt der er tale om.

at det var Batseba. David sendte bud og forhørte sig om kvinden. sagde han til ham: “Du har en lang rejse bag dig. Bagefter gik hun hjem. Deroppefra fik han øje på en kvinde. Hun kom ind til ham. han lagde sig ved porten til kongens hus blandt de andre. der stod i hans herres tjeneste.Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Da David fik at vide. 115 . Men Urias gik ikke hjem. at Urias ikke var gået hjem.” Urias forlod da kongens hus. Eliams datter. Derpå sagde David til Urias: “Gå nu ned til dit hus og vask støvet af dine fødder. hittitten Urias' kone. 1889. at hun var blevet gravid. spurgte David ham. og han fik det svar. David sendte så bud efter hende. Hun var meget smuk. og han lå med hende. og da Urias var kommet. Så sendte David bud til Joab: “Send hittitten Urias til mig!” Det gjorde Joab. og hun sendte bud til David og fortalte ham. der var ved at tage bad. hvorfor går du så ikke hjem?” Urias svarede David: “Både arken og israelitterne og Jean-Léon Gérôme: Batseba. Men kvinden var blevet gravid. og en gave fra kongen blev sendt efter ham. hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen. hun havde netop renset sig efter sin menstruation.

hvad Joab havde pålagt ham. hvor I vælger at se begivenhederne fra en af de tre personers synspunkt. Vælger du fx Batseba som fortæller. Men det. judæerne bor i grenhytter. Rækkefølgen skal begrundes. så farer kongen måske op i vrede og siger til dig: ‘Hvorfor kæmpede I så nær byen? I måtte da vide. Hvem var det.” Da sagde David til buddet: “Sig til Joab: ‘Det skal ikke bekymre dig. Nej. Dagen efter indbød David ham til middag og drak ham beruset. skal du genfortælle historien. hun har oplevet den. drev vi dem tilbage til byporten. Batseba og Urias. i morgen lader jeg dig gå. Læs historierne op for hinanden og sæt i fællesskab de tre personer i rækkefølge. Men da bueskytterne begyndte at skyde på os fra muren. hvor han vidste. som smed en kværnsten ned på ham fra muren i Tebes. Alligevel gik han ikke hjem om aftenen. Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias. blev nogle af kongens folk dræbt.” Joab. men gik ud og lagde sig blandt sin herres folk.. herre konge. Jerubbeshets søn.LAD DIG FRISTE OG . holdt hun ligklage over sin mand. at hendes mand var død. David havde gjort. hvorfor jeres person gjorde. faldt en del af Davids folk.” Så tog buddet af sted og kom og fortalte David alt. og lad ham i stikken. han sagde til David: “Selv om mændene fik overtaget og rykkede ud mod os på åben mark. at der stod tapre krigere. Joab sendte bud til David om hele slagets gang. har slået lejr på den bare jord. og min herre Joab og dine mænd. så han kan blive dræbt. var ondt i Herrens øjne. I må ikke lave om på historiens faktiske forhold men gerne indlægge forklaringer på. som du mener. der slog Abimelek. Da nu mændene i byen gjorde udfald mod Joab. I brevet stod der: “Sæt Urias i forreste linie. satte Urias på det sted. OPGAVE I Kortlæg i fællesskab relationerne mellem David. Men da sørgetiden var omme. Du kan finde hjælp på arbejdsark 2 til dine analyser. og han indskærpede sendebuddet: “Når du har aflagt beretning til kongen om hele slagets gang. Sværdet fortærer både den ene og den anden. som tilfældet var. hvor kampen er hårdest. spise og drikke og ligge med min kone? Så sandt du lever: Jeg gør det ikke!” David sagde til Urias: “Så bliv her i dag. at der ville blive skudt oppe fra muren. Skulle jeg så tage hjem. også din tjener hittitten Urias døde. ihjel? Var det ikke en kvinde. de opfører sig. og hun fødte ham en søn. så han døde? Hvorfor kom I den mur så nær?’ I så fald skal du sige: Også din tjener hittitten Urias døde.” Urias blev så i Jerusalem den dag. hentede David hende hjem til sig. der havde holdt øje med byen. også hittitten Urias døde. OPGAVE I 116 . forstærk angrebet på byen og riv den ned!’ På den måde skal du sætte mod i ham.. Lav hver især en skriftlig genfortælling af historien.” Da Urias' kone hørte. han giftede sig med hende. alt efter hvor dårligt I mener.

men ikke frugterne fra træet til kundskab om godt og ondt. at man som menneske kunne blive frelst ved at gøre bestemte gerninger. at Eva lader sig lokke. Modsat kan man sige. Eller at historien er fortællingen om. Det er altså ikke pga.TEMA 2 SKAL MAN MODSTÅ FRISTELSER? I Bibelen findes to helt grundlæggende fortællinger om det at modstå eller falde i fristelse. at de opnår friheden til at tænke selv. at mennesket netop ikke er Gud og derfor ikke er i stand til at styre godt og ondt. Prisen for at falde i synd og vende Gud ryggen for at få denne indsigt og frihed var imidlertid. og den anden er fortællingen om Jesus’ fristelse i ørkenen. at mennesket blev dødeligt. og at lidelsen blev en del af verden. Her lader Jesus op til de følgende tre års missionsprojekt. at den måde. I Bibelens anden grundfortælling om fristelse hører vi om. Gud havde tænkt det. I middelalderen blev hovmodet eller det at være overlegen i forhold til sine omgivelser. For ham var synden alene det at undsige Gud. Synd Synd er et religiøst begreb. Ved at gøre det signalerer man. som Gud har forbudt hende og Adam at røre. I dag taler man inden for den protestantiske kristendom ikke om store og små synder. På den måde overtræder de i fællesskab Guds forbud. men Gud har udstedt et forbud. der ikke udviklede sig. Man kan klare sig selv og har ikke behov for støtte fra en højere magt. Den første handler om. fordi tiden ikke gik. De var skabt en gang for alle og tænkt til at leve evigt. som vi kender det. De undsiger Gud for at opnå den guddommelige indsigt i forskellen på godt og ondt. der affødte menneskelivet. at Djævelen i form af en slange. isolerer sig i ørkenen. at det var syndefaldet. de forstår og bruger Moseloven på. Det pointeres i det kristne menneskesyn ved. der lader sig lokke til at spise af træet og efterfølgende trækker Adam med i faldet. Før syndefaldet var verden og mennesket statiske størrelse. hvorfor mennesket adskiller sig afgørende fra dyrene. livet og Gud anset for den største synd. hvordan mennesket har fået sin bevidsthed og dermed. sult. Man kan også sige. at Jesus. da han som voksen er blevet døbt i Jordanfloden. hvor han har til hensigt at overbevise jøderne om. er forkert i forhold til den måde. Alle andre bær og frugter måtte de spise. som vi nu kender det. De gør sig skyldige i ulydighed og bliver efterfølgende straffet. der betyder ‘at vende ryggen til Gud’. at man er herre over sit eget liv og selv kan styre det. fordi Luther gjorde op med den katolske forestilling om. og denne omstændighed benytter slangen som anledning til at friste Eva. Den første er fortællingen om syndefaldet i Det gamle Testamente. lokker Eva til at spise en frugt fra det eneste træ i Edens Have. 117 .

Men fortællingen er også et modbillede til fortællingen om Adam og Evas fald. eller modsigelser af dette testamentes pointer. opdager man en interessant forskel i synet på mennesket.dk) og diskuter følgende: • Hvad er det for et syn på mennesket.1 i Bibelen eller på nettet (www.4 og Luk. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er lavet på en sådan måde. der oven i købet får lov at angribe Jesus. Fortællingen om Jesus i ørkenen gør begge dele. Det ses bl. der betyder ‘type’. I den kristne forståelse er mennesket underlagt synden. at mennesket herefter selv blev herre over. der sker i Det nye Testamente. hvilket vil sige. At ursynden gjorde mennesket dødeligt. 2. Typologi Ordet typologi kommer af det græske ord typos. hvor Jesus fx ifølge Johannesevangeliet siger. er altså et nyt skabelsesprojekt. men Allahs straf herfor var mildere end den kristne Guds. i de senere fortællinger. forstået på den måde. er de to religioner enige om. Her brød Adam og Eva også Guds forbud. for at mennesket kan kontrollere fristelser.LAD DIG FRISTE OG . om det ville handle 118 . men inden for islam betød det. at de er afhængige af Guds nåde for at få et godt liv. Jesus har til hensigt. På grund af Adam og Evas syndefald er alle senere mennesker syndige.. OPGAVE J Læs 1 Mos. Han må altså i modsætning til Adam og Eva have været helt afkræftet. OPGAVE J Synd og frihed i islam og kristendom Sammenholder man pointerne fra Bibelen med parallelfortællingerne i Koranen.bibelselskabet. Alligevel modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk med uforrettet sag. Hvad. På den måde bliver fortællingerne i Det gamle Testamente billedlige forudsigelser af det. Derfor er han stærkere end Djævelen. selv om det har taget 46 år at bygge det (Joh. Som mennesker var de ikke i stand til at modstå Djævelens fristelser. Metoden går ud på at finde parallelle historier i det nye og gamle Testamente.. Anderledes er det inden for islam. 2. 13-22). hvorfor døden og lidelserne kom ind i verden. Med dette hentydede han ifølge den kristne logik til sin egen opstandelse. Ørkenen er et billede på det mørke og kaos. Modsat er Jesus i den kristne forståelse på samme tid helt menneske og hel Gud. 4. at mennesket ikke af egen kraft kan undlade at synde. at de kommenterer eller modsiger fortællinger i Det gamle Testamente. efter at han har været i ørkenen i 40 dage uden mad og drikke.a. der kommer til udtryk i de to fortællinger? • Hvordan ville verden ifølge kristendommen have set ud. der herskede forud for skabelsen. Typologi er en særlig måde at læse Bibelen på. som skete på tredjedagen efter hans død. at han kan genopbygge templet i Jerusalem på tre dage. hvis ikke Adam og Eva havde spist af Kundskabens Træ? • Hvad er fristelsernes funktion i de to fortællinger? • Hvad skal der ifølge fortællingerne til.

Nok kan den kristne selv vurdere. Og resultatet af denne opgørelse afgør ens skæbne i forhold til den videre færd i Himlen eller Helvede.godt eller ondt. men der er kun én. Derfor vil man ifølge kristendommen bestandigt gå galt i byen med 119 . For en muslim er der således mange veje at gå i livet. hvordan det bedst kan leve sit liv. der er den rigtige – og det er Koranens. Alligevel er den dog ikke helt fri. men Allah holder øje med alle. således at det enkelte menneskes evne til at have levet sit liv i overensstemmelse med Koranens anvisninger gøres op på dommens dag. mangler det også overblikket til at gennemskue livets mening. Det kristne menneske tilkæmpede sig i princippet en fri vilje ved syndefaldet. er til gengæld den enkelte muslims egen sag. Gennem Koranen har Gud ifølge islam vejledt mennesket om. men fordi det enkelte menneske ikke har Guds indsigt. Om det gør det eller ej. hvad han/hun vil gøre.

Denne fristelse til hovmod er den frie vilje ikke i stand til at modstå ifølge kristendommen – tværtimod er det den frie vilje der ægger til det. Her har mennesket brug for Guds hjælp. sit liv og hele tiden rode sig ind i den illusion. • Hvad straffen går ud på. som jeg vil.LAD DIG FRISTE OG . 120 . selv om det godt ved. Man lader hånt om Guds betydning.. som jeg ikke vil. men det onde. at man sætter sine egne tanker. OPGAVE K Giv eksempler på områder i tilværelsen. Det har det også. Tyrkisk maleri fra 1610 af Adam og Evas uddrivelse fra Paradiset. 7. det gør jeg” (Rom. hvor menneskets frie vilje kan råde uden at være underlagt nogen form for begrænsning. samtidig med at man ikke tager hensyn til andre mennesker. Undersøg eventuelt den symbolik der ligger i påfuglen og ilden om deres hoveder.. • Diskuter om I mener. det gør jeg ikke. For det gode. der frister Adam og Eva til at overtræde forbuddet. I sit brev til menigheden i Rom indfanger Paulus kristendommens syn på menneskets evige dilemma i formuleringen: “For jeg forstår ikke mine handlinger. • Hvilke konsekvenser det vil have. • Hvad det er. at mennesket. har mulighed for at undgå at blive fristet til at synde eller opføre sig ondt. • Hvordan Gud reagerer på Adam og Evas overtrædelse. det er ondt. Dette er det samme som at gøre sig selv til gud og dermed at vende Gud ryggen eller at synde. når det mod sin vilje fristes til at gøre det onde. 15 og 19). Hovmod Hovmod betyder ’overlegenhed’ og dækker over. hvis det anstrenger sig nok. at overtræde forbuddet. OPGAVE K Sammenlign syndefaldsberetningen i Bibelen og Koranen (arbejdsark 3) med hensyn til: • Hvad forbuddet går ud på. at man kan skabe sit eget liv ved at koncentrere sig om sig selv. interesser og behov over alt andet.

at undgå alt det. at man som menneske – i modsætning til dyrene – ikke kun er underlagt sine instinkter. Ateister bygger i stedet deres tilværelse på forhold. som om fastlande dagligt forgår. og som kan medføre lidelse. Den pointe blev – bl. man skal basere sit liv på. som kan tilføre livet større nydelse – dog under forudsætning af.a. som det gælder om at få opfyldt. For dem kan det handle om ikke at fråse og drive rovdrift på naturen. som styrer livet på Jorden. vil man nyde livet. at man forsøger at realisere alle de fristelser. Og jeg føler det dagligt i hjertet. Modsat gælder det om. om det er syndigt at falde i fristelse. Ateisme Ordet ateisme betyder ’uden gud’ og dækker over en forståelse af livet. man ikke har lyst til. Andre ateister vil i modsætning hertil pege på et liv i nøjsomhed og i pagt med naturen. I forlængelse heraf vil der for ateisten i princippet være frit valg i forhold til hvilke værdier. er svaret klart “nej”. som dermed bliver godt. Ateisten vil sige. hvad man basalt har behov for. Repræsentanter for dette synspunkt vil ofte være vegetarer. der lyder: Asiatisk i vælde er angsten. Mennesket har en række lyster og behov. sit udviklingstrin har fået bevidsthed om sig selv. at det man gør ikke påfører andre lidelse af psykisk eller fysisk art eller er i strid med loven. Hedonisme Ordet hedonisme betyder ’lyst’ eller ’nydelse’. I sin yderste konsekvens kan man dog fra et ateistisk synspunkt også vælge det onde i form af død og ødelæggelse som sine grundlæggende værdier. hvor overnaturlige kræfter ikke spiller nogen rolle. men kan give udtryk for sine oplevelser og følelser og i nogen udstrækning planlægge sit liv efter det. 121 . Det betyder bl. at mennesket er en biologisk organisme. og som derfor kan forholde sig til sig selv og andre. men i stedet nøjes med at forbruge. at meningen med livet er nydelse.a. Det dækker over den opfattelse.TEMA 3 ER DET SYNDIGT AT FALDE I FRISTELSE? Spørger man en ateist. som der er god grund til at tro på – fx videnskabelig indsigt. De vælges alene på grundlag af menneskelige overvejelser og dermed med fornuften. der pga. verdenskrigs rædsler – sat på spidsen af forfatteren Tom Kristensen i romanen Hærværk fra 1930: Her lader han en af bipersonerne skrive et digt. Derfor vil en del ateister anbefale. For ateisten findes der ingen højere guddommelig magt. og derfor er der heller ingen at synde imod. som en reaktion på 1. Lykkes det. Den er modnet med umodne år..

Vegetar En vegetar er en person. Men min angst må forløses i længsel og i syner af rædsel og nød. Billedet indeholder en henvisning til hver af de syv dødssynder. sundhedsmæssige eller etiske grunde primært spiser grøntsager (vegetabilsk føde). mod opbrud. OPGAVE L 122 . Undersøg om du kan finde dem. om man overhovedet kan tillade sig at give udtryk for sådanne ønsker. og hvad der i modsat fald skulle forhindre det. Der er forskellige grader af vegetarer. Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død. Otto Dix: De syv dødssynder. mens vegetarer kun tillader mejeriprodukter og i nogle tilfælde æg. Jeg har længtes mod brændende byer og mod menneskeracer på flugt. at der findes 1 % vegetarer i Danmark. I den blideste form (semivegetarisme) spiser man ud over grøntsager også fisk og fjerkræ. som kaldtes Guds tugt. der af religiøse. 1933. Man anslår.LAD DIG FRISTE OG . som jo kunne gå i opfyldelse. som ramte alverden og et jordskælv. I sin strengeste form (veganere) spises kun grøntsager.. OPGAVE L Læs digtet og diskuter..

Dødssynd Dødssynderne var i middelalderen en type synder. Når materielle ting bliver vigtigere end mennesker. inden de kan komme i Himlen. man har begået og dermed slippe for straf i skærsilden. Senere kunne man også få aflad for at deltage som kriger i de første korstog mod muslimerne. Frikøb fra synd kunne bl. Overdreven trang til seksuel nydelse. kunne få nedskrevet sin straf i skærsilden. Den beskrives som det sted. Som bekendt lykkedes det ikke for Luther at ændre den katolske kirke. Her havde den katolske kirke udpeget en række handlinger. Det var en af de ting. mad. Aflad At købe aflad vil sige at få tilgivelse for en synd. underholdning. 3. hvor mennesker bliver straffet for deres synder og dermed får sonet dem. fester. 2. I hans øjne havde kirken med sin afladshandel gjort sig til dommer over liv og død.a.a. hvor man ved at give penge til kirken. at den tyske munk Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet forsøgte at ændre kirken. Derfor var det vigtigt at få tilgivelse for dem. hvor man havde brug for penge til at bygge nye kirker. 123 . at de ikke kunne sones i skærsilden. Inden for den katolske kirke definerede man omkring år 600 syv dødssynder: 1. mens man levede. 5. Afladshandelen begyndte omkring år 1050. der gjorde. hvilket kun tilkom Gud. der var så alvorlige. som blev kaldt dødssynder. Det kunne bl. At der var tale om dødssynder betød. at hvis man ikke nåede at få tilgivelse for den begåede synd. ville man aldrig komme til at udstå sin straf i skærsilden. 4. Skærsild Forestillingen om skærsilden blev opfundet i middelalderen. ske gennem køb af aflad. Han blev i stedet udelukket af kirken for derefter at blive ophavsmand til en ny forgrening af kristendommen – nemlig den protestantiske – som den danske folkekirke er en del af. Fråseri Overforbrug og misbrug af materielle og sociale forhold: ting. Hovmod – overlegenhed Når man sætter sine egne tanker og interesser over alt andet og underkender Gud. Grådighed – gerrighed/havesyge Ønsket om at have og få mere end andre. Utugt – umættelig nydelse/liderlighed At slippe selvkontrol. ske gennem den såkaldte afladshandel.Middelalderens dødssynder Anderledes tog det sig ud i middelalderen. inden man døde. Misundelse Nå man ikke under andre det gode.

I middelalderen var livet som munk eller nonne i et kloster den sikreste måde at undgå at falde i fristelse på. Også klosterlivet var dog en torn i øjet på Luther. På den måde blev man i klostret skånet for de værste fristelser. og man kom ikke i nærheden af repræsentanter for det andet køn. Fysisk og verbal aggression. Dovenskab – ladhed Ugidelighed og ligegyldighed over for omgivelserne (og dermed Gud). 6. 122 de syv dødssynder og hver af syndernes tilknytning til bestemte steder på kroppen. I hans forståelse af kristendommen handlede det for mennesket ikke om at isolere sig med Gud. man gik i ens klædedragt. fattigdom og afholdenhed. Ved den lille band var man udelukket fra at modtage sakramenterne – fx nadveren – ved den store. så man kunne hellige hele sit liv til Gud. Ordet kloster betyder ‘indelukke’. Det viser på samme måde som maleriet på s. Her var ingen rigere end andre. og pointen i et liv som munk eller nonne var at isolere sig. Kopi af et kalkmaleri i Tirsted Kirke på Lolland. Dødssyndemanden... og man aflagde typisk et fromhedsløfte om kyskhed. 7. maden var sparsom. Vrede Begær efter hævn. blev man smidt helt ud af kirken og mistede derved muligheden for Guds frelse. I middelalderen opererede den katolske kirke med en stor og en lille band.LAD DIG FRISTE OG . men derimod at bekræfte sit for- 124 . alle løste de samme opgaver. Bandlysning At blive lyst i band vil sige at blive udelukket fra et fællesskab.

om den omtalte adfærd efter jeres mening i dag regnes for god eller dårlig opførsel. Og som andre eksempler nævner han den høje procent for utroskab i danske ægteskaber – med skilsmisse til følge – og den stadigt stigende grådighed efter at eje mere og især mere end naboen. nu om dage regnes for en dyd eller god opførsel. OPGAVE M hold til Gud gennem næstekærligheden.Katolsk kloster nær byen Prades i Pyrenæerne. Diskuter hver af de syv dødsynder og tag stilling til. Man skulle koncentrere sig om Gud. Lav eventuelt en lille sketch som illustrerer hvor grænsen går. Ordet kloster betyder ’indelukke’ og henviser til. som stadig fungerer som kloster for en lille søsterorden. som i middelalderen blev anset for at være syndigt eller dårlig opførsel. Som eksempel fremhæver han. så man ikke blev fristet af forskellige attraktive ting i verden. sådan som fx tiggermunkene var det. 125 . Klostret på billedet. der ligger i hver af de syv dødssynder. uanset hvad andre måtte mere herom. at man som munk eller nonne oprindeligt skulle isolere sig. OPGAVE M Diskuter under hvilke betingelser. ligger højt oppe i bjergene. at det. Derfor blev klostrene i Danmark nedlagt i forlængelse af reformationen. men der er fint udsyn mod himlen og de smukke bjerge rundt om. og derfor er mange klostre placeret i meget naturskønne omgivelser. og det kunne man kun gøre ved at være udadvendt. man med god samvittighed kan nyde de fristelser. Beskriv hvor grænsen går for at gøre de enkelte ting. at komme af med sin vrede i stedet for at brænde inde med den. eller hvornår den er overskredet i forhold til hver af dødssynderne. som efter hans opfattelse på det nærmeste har udviklet sig til en folkesport i Danmark. at den moderne psykologi har gjort det til noget sundt. Den danske biskop Jan Lindhardt hævder. Det kristne liv skulle efter Luthers opfattelse ikke være et liv i ensomhed med Gud men et liv i samspil med næsten. Klostermurene viser tydeligt indelukkethed.

150-100 f. HVA’ DU SPISER? Sammen med sex. 126 .. fordi det ikke er nødvendigt for at opretholde livet. Kr. Marmorstatuen af Afrodite (Venus) er udført ca. af disse grunde har mange skoler rundt om i Danmark indført såvel sundhedsuger som motionsdage som faste indslag i skoleåret. at det er bønnen. som ikke havde noget med sex at gøre. at sjælen først kan blive sund. Disse forhold affødte for nogle år siden kampagnen: “Du blir’. at man i store dele af verden har fået både tid og råd til at spise mere. penge og magt hører det vi putter i munden nok til blandt de største fristelser. og blev fundet i 1820 på den græske ø. hænger det selvfølgelig sammen med. Og bag det hele fornemmer man den gamle fornuftige leveregel: En sund sjæl i et sundt legeme. Værst ser det ud i USA og Sydeuropa. hva’ du spiser!”. Når sådanne kampagner overhovedet er nødvendige. og udgifterne til helbredelse af forskellige livsstilssygdomme som fx fedme er i stigende grad en belastning for sundhedssystemet og dermed hele samfundsøkonomien. Det sidste skete med kampagnen: “Seks om dagen”.. Som det bruges i dag. peger på en sammenhæng mellem kroppen og sjælen eller psyken – det man i lægevidenskaben kalder en psykosomatisk sammenhæng – men i virkeligheden er denne leveregel misvisende. der er forudsætningen for såvel en sund sjæl som en sund krop. men oprindeligt blev vendingen formuleret sådan. Derimod skulle kampagnen lære os at spise mindst seks stykker frugt og grønt om dagen – svarende til 600 gram. fordi det kun er udtryk for et delvist citat. som skulle gøre danskerne opmærksomme på problematikken og give dem gode og sunde spisevaner. samt at man både som barn og voksen bevæger sig langt mindre end tidligere. Ordsproget. selv om der blev spillet på det – ikke mindst på en af de tilhørende plakater. TEMA 4 BLI’R DU. men ifølge Sundhedsstyrelsen er hvert syvende danske skolebarn i dag overvægtig. I nyere tid har der i den vestlige verden været en tendens til. Milos. at flere og flere mennesker bliver overvægtige. hvis kroppen er det.a. som det almindeligvis bruges.LAD DIG FRISTE OG . Bl. Den er en af Louvre-museets største attraktioner. får man den opfattelse.

I lægevidenskaben har man konstateret. Psykosomatisk Ordet soma er græsk og betyder ’legeme’. den romerske filosof argumenterede for. hvis man ville have et godt og sundt liv. at en række kropslige sygdomme i virkeligheden opstår på grund af psykiske problemer. Prøv at vende bogen på hovedet. at man skulle lære at bede på den rette måde. Derimod handler problemet omkring maden selvfølgelig også helt banalt om. Det var to adskilte og forskellige dele af mennesket. var. og det lød som følger: Du skal bede for at få en sund sjæl i et sundt legeme. at det usunde mad ofte smager langt 127 .Opstilling med frugt. Hvad. Her var der altså ikke en på forhånd givet forbindelse mellem sjæl og krop. Ordsproget blev første gang skrevet af den romerske filosof Juvendis. Psykosomatisk betyder derfor ’sammenhæng mellem psyken eller sjælen og legemet eller kroppen’. der levede fra år 60–130.

bedre end det sunde. så det urene ikke er noget. måske for at markere madens evne til at friste mennesket til at vende sig bort fra guddommen eller det hellige. og forsøgspersonerne. som inspirerer til tro. om de stigende udgifter i sundhedsvæsenet til helbredelse af såkaldte livsstilssygdomme. hvor godt. 2. som fx fedme. er der masser af eksempler på. Ved at udstede forbud mod dele af det. Man skal mande sig op til at spise sundt. automatik giver den status. Her vendes pointen om madens urene karakter på hovedet. sodavand og ting med fedt i – altså det søde og det fede frem for det sure og det bitre. som kan spises. kan siges at: 1. er Gud i skikkelse af Helligånden. de syntes. mens den ret med mindst fedt i havde fået færrest. Den bliver interessant og dermed en potentiel fristelse. mens man umiddelbart fristes af det usunde: slik. kager. Hvad. vies maden en særlig opmærksomhed. I kristendommen findes der. Selv om der selvfølgelig var variationer i den måde forsøgspersonerne bedømte de enkelte retter på. Her er det urene noget etisk. Således har man inden for såvel jødedom som islam. der kommer ind i mennesket udefra. retterne smagte. som ikke på forhånd vidste. Eneste variation i retten var fedtprocenten. der i kristendommen kommer udefra. ingen spiseforbud. hvad forsøget gik ud på. Her lod man en række forsøgspersoner smage på fem forskellige udgaver af den samme ret i vilkårlig rækkefølge. være udtryk for at man har givet efter for fristelse. skulle i forlængelse af smagstesten give retterne karakter efter. var den samlede karaktergivning entydig. i modsætning til de øvrige fire verdensreligioner. altså måder at opføre sig på. Derfor har man i kirken ændret det gamle jødiske offerbord – alteret – til et spisebord. OPGAVE N Diskuter.. Diskuter endvidere kostvaners indflydelse herpå. OPGAVE N Mad og religion At mad spiller en central rolle også inden for mange religioner.LAD DIG FRISTE OG . om I mener.. men derimod noget der kommer fra menneskets indre. Diskuter. som også pr.og drikkeforbud i forskelligt omfang. hvor man under gudstjenesterne i symbolsk form indtager Kristi legeme 128 . Den ret med mest fedt i havde fået flest point. der er en sammenhæng mellem sjælen og kroppen. være selvforskyldte og dermed med rimelighed burde betales af patienterne selv i stedet for at være gratis som andre uforskyldte sygdomme. En større undersøgelse fra Landbohøjskolen underbygger denne påstand. buddhisme og hinduisme både spise.

og blod som et rituelt måltid. Der skal minde den troende om den rigtige måde at leve livet på, sådan som det kommer til udtryk i Det nye Testamente – nemlig som et tilgivende og næstekærligt menneske. I fortællingen om Isaks ofring fra Det gamle Testamente gør jøderne op med de gamle frugtbarhedsreligioners praksis med at ofre mennesker til guderne. Fortællingen om Jesu korsfæstelse i Det nye Testamente gør de kristne op med jødernes forestilling om, at Gud overhovedet har brug for eller stiller krav om, at mennesket bringer ofre til ham. I kristendommen vendes tingene således også her på hovedet, idet det i kristendommen er Gud, der ofrer sig for menneskerne.
OPGAVE O

Det verdensberømte vægmaleri, Den sidste nadver (1495-98), blev malet af Leonardo da Vinci i klostret Santa Maria delle Grazie i Milano.

OPGAVE O
Lav et lille tableau, hvor I viser overgangen fra frugtbarhedsreligion over jødedom til kristendom. Fremstil tre altre i et selvvalgt men bestemt størrelsesforhold, således at der på det første alter ofres et menneske, på det andet et dyr, mens det tredje laves som et spisebord.

Myten om den overdækkede mad
I den græske mytologi findes en myte om madens relation til guderne. Den tager sit udgangspunkt i, at det er en halvgud – titanen Prometheus – der i samarbejde med kærlighedsgudinden, Afrodite, har skabt mennesket. Prometheus var pot-

Skriv derefter tre to små historier, der fortæller om de ceremonier, hvori de tre “altre” indgår.

129

LAD DIG FRISTE OG ...

Gæstevenskab
Begrebet om gæstevenskab stammer fra den oldgræske og romerske kultur, hvor det var god skik at udvise gæstfrihed. Selv ubekendte gæster, skulle man byde velkommen og sørge for på bedste vis. Gjorde man det ikke, blev man straffet af guden Zeus, der bl.a. har tilnavnet Xenios, der betyder ‘den gæstevenlige’.

Hybris
I den græske mytologi er der indlagt en bestemt retfærdig i tilværelsen, som skal sikre, at ingen mennesker gør oprør mod guderne eller gør sig uberettiget til herre over andre mennesker gennem overlegenhed eller hovmodig adfærd. Gør man det alligevel, begår man hybris og bliver så efterfølgende ramt af nemesis, som er den gudinde, der skal sikre at retfærdigheden opretholdes.

temager og skabte derfor mennesket af ler, men på grund af sin status som halvgud, formåede han ikke selv at give figurerne liv. Dertil måtte han have hjælp af en gud, og fordi han var voldsomt stolt af sin frembringelse og elskede den over alt på Jorden, valgte han at spørge kærlighedsgudinden Afrodite. Han mente, at det ville give den mest perfekte skabning, og det var præcis, hvad det gjorde. Faktisk blev overguden Zeus med jævne mellemrum direkte jaloux og irriteret på menneskerne over de glæder, de gav hinanden, og over de problemer, de med jævne mellemrum gav guderne. Derfor sendte han hyppigt diverse straffe ned over menneskerne. At menneskerne var lavet så godt, at de gjorde guderne rangen stridig, glædede selvfølgelig Prometheus, men han havde ondt af menneskerne, når Zeus straffede dem. Derudover var Prometheus vred over, at mennesket, for at slippe for yderligere straffe, hver dag skulle slide og slæbe for føden og samtidig ofre det bedste af udbyttet til guderne, mens de selv måtte nøjes med det næstbedste. Derfor tog han på et tidspunkt initiativ til et forsoningsmåltid mellem guderne og menneskerne, men dybest set handlede invitationen om at gøre Zeus til grin. For at vise sin gode vilje og gæstfrihed ofrede Prometheus en stor okse, der skulle serveres som en del af middagen. Under udskæringen var Prometheus meget omhyggelig, så alt blev sorteret efter dets egenskab. Derefter arrangerede han det hele på to store fade, således at det ene blev fyldt med de bare knogler og den uspiselige del af indmaden, mens det andet blev fyldt med alt det lækre kød. Derefter overdækkede Prometheus fadet med knoglerne med den lækreste glinsende fedt, så det skulle tage sig appetitligt ud, mens han over kødet lagde oksens opskårne mavesæk, som lugtede fælt. Da alle var ankommet, bød Prometheus velkommen, og i gæstevenskabets ånd bad han Zeus vælge det fad, som guderne skulle spise af. For at markere forskellen mellem guder og halvguder lader myten selvfølgelig Zeus gennemskue Prometheus’ list, så han valgte det fad med det gode kød, hvorefter menneskerne måtte gnave sig igennem det glinsende fedt og de uspiselige knoglerne. Mens måltidet stod på gjorde Zeus gode miner til slet spil, men inderst inde var han rasende over, at Prometheus havde

130

OPGAVE P
Beskriv de forskellige roller maden spiller i myten.

Diskutér den pointe, der ligger i madens dobbelthed – det ydre udseende og den indre kvalitet – og sæt pointen i relation til begrebet fristelse. Træk evt. paralleller til andre områder af tilværelsen.

begået den frækhed at tro, at han kunne narre selveste Zeus. Derfor tog han, da måltidet var slut, ilden med sig op på bjerget, Olympen, hvor guderne holdt til, så menneskerne ikke længere havde lys og varme om natten og ikke kunne tilberede deres mad over et bål. Det var den straf, der kom til at overgå menneskerne, fordi dets skaber satte sig op mod overguden og på den måde begik hybris og brød gæstevenskabets regler. Senere lykkedes det Prometheus at stjæle ilden tilbage og smugle den ned fra Olympen igen, men som straf for denne udåd sendte Zeus alverdens ulykker i form af sygdomme, ulykker, uvenskaber, krig og død ned over Jorden.
OPGAVE P

Diskuter, om der også i dag er skrevne eller uskrevne regler for, hvordan man behandler sine gæster.

Drøft hvilken rolle maden og måltidet spiller i dansk kultur, herunder hvordan gæster vil opfatte det, hvis man byder dem et elendigt måltid.

131

psykisk sygdom etc. der minder om lidelsesbegrebet og find begreber. Nogle kalder forelskelsen en mild form for “sindssyge”. og hvorfor du har valgt de begreber. og hvor man kan blive bange for at blive svigtet og skuffet. Lidelse er det. man kan kalde for et grundvilkår – noget uundgåeligt i menneskelivet. om følelserne er gengældt. og hvor der netop foregår en indre kamp mellem på den ene side lidelse og angst og på den anden side lyst og glæde. ensomhed. hvordan der kan være sammenhæng mellem lidelse. så I har god forståelse for deres betydning og diskuter derefter sammenhængen mellem dem. hvor følelserne er et kaos. OPGAVE B Viden om ord Lidelse. tegneserier. vi møder i vort liv. og på den anden side kan man lide ved tanken om. Den lidelse. at alle mennesker har oplevet eller vil opleve lidelse i en eller anden form. På den ene side kan man være i den syvende himmel. At være forelsket i et andet menneske kaster en person ud i en usikker situation. 132 . bøger. når den elskede kigger på én eller siger kærlige ord til én. der er modsætninger til lidelse. Nogle gange er lidelsen knyttet sammen med andre følelser – også positive. I forelskelsen kan man fx møde både lidelse og lyst og glæde. Prøv at forklare forskellene og lighederne. men det kan også være psykisk i form af livskriser. der angriber mennesket og er fuldkommen meningsløst. og det betyder. lidenskab og passion. Lidelse kan være fysisk i form af sygdom. hvor man ikke ved. Men lidelsen er et vilkår i livet. Slå først ordene op. I film. smerte eller sult. lidenskab og passion stammer fra det samme ord.HVAD ER LIDELSE? Lidelse er en del af menneskets liv. OPGAVE A OPGAVE A Find begreber. kan have mange forskellige former og udtryk. sorg. digte osv. Mange gange kan lidelsen virke som noget. som man selv gør. du har. Forelskelse og lidelse Lidelsen er ikke altid entydigt forbundet med noget negativt. spiller lidelse derfor meget tit en stor rolle. OPGAVE B Prøv i grupper at filosofere over og diskutere. at det hele går galt og at den elskede slet ikke føler.

Sorg. . ensomhed. smerte eller psykisk sygdom kan skabe stor lidelse i et menneskes liv.

man har haft til noget.HVAD ER LIDELSE? Den store kærlighed. 134 . hvis man mister hinanden. En krise kan derfor i mange tilfælde gøre et menneske klogere på sig selv og verden. At være i krise indeholder ofte også lidelse. idet krisen er en meget vanskelig og faretruende tilstand eller situation. kan skabe stor lidelse. fordi man har været tvunget til at forholde sig til livet på en ny måde. At møde lidelsen i sit liv. krisen har givet en. kan derfor give mennesket nye erfaringer og måske gøre mennesket klogere. Lidelse og erfaring Livets mange oplevelser og udfordringer giver os erfaringer. Erfaringer er nødvendige for at kunne komme videre i sit liv og for at kunne bruge de oplevelser og udfordringer. der er mellem forældre og deres børn. Særligt i kriser eller efter at have gennemlevet en krise begynder man at tænke over sit liv og de erfaringer.

hvorfor der er ondskab og lidelse i verden: Hvorfor er verden uretfærdig? Hvorfor kan børn og unge dø? Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Det er spørgsmål. hvorfor findes der så lidelse og ondskab i verden? Dette spørgsmål kaldes lidelsens pro- 135 . der var værre. Hvis han vil. er han ond. hvor hun fortæller om sin fyring og sit liv efter denne. er han både svag og ond og derfor ikke Gud. Epikur fra Samos Enten vil Gud afskaffe det onde og kan ikke. OPGAVE C OPGAVE C Diskuter. men ikke kan. Leibniz filosoferer over. giver ikke altid mening. som hun altid vil bære rundt på. og hun fortæller. der er næsten umulige at svare på. og de svar der kan gives. og hvorfor afskaffer han det ikke? Den græske filosof Epikur fra Samos (341-270 f. Giv eksempler på både og. Tabet af barnet har ændret hendes syn på tilværelsen. Hos Leibniz (og mange andre) spørges der: Når Gud er uendeligt god. – hvilket er lige så fremmed for Gud. at livet er så meget mere end et godt job eller en uretfærdig fyring. hvor vi selv oplever og mærker lidelse. Men oplevelsen har også givet hendes liv noget andet. at hun ikke lader sig slå så meget ud af fyringen – hun har prøvet det. I en artikel. Men hun kommer hurtigt videre i sit liv og kommer i gang med et nyt. En filosof ved navn Gottfried Wilhelm Leibniz skrev i 1710 et værk om lidelse. – og det kan man ikke regne med hos Gud. hvor kommer det onde da fra. Hvis han både vil og kan. hvilket er det eneste der sømmer sig for Gud. men ikke vil. eller hvor vi ser andre lide. spændende arbejde. kærlig og almægtig.Kr. for hvordan kan lidelse give nogen som helst mening? Og skal det give mening? Mennesker har gennem tiderne altid haft svært ved at forstå. Den oplevelse var forfærdelig. hvorfor der findes lidelse. Hun synes beslutningen var uretfærdig og føler sig ikke ordentlig behandlet. at hun derfor kom hurtigt videre efter den urimelige fyring. Diskuter.). at hun for nogle år siden mistede sin to-årige søn. om man altid bliver klogere af at lide. Hun har nemlig i dag øje for. og den har givet hende en sorg og et savn. men vil ikke. eller han kan. Hvis han hverken kan eller vil. Men hvorfor findes der lidelse i verden? Det kan være temmelig svært at svare på. hvad kvindens lidelse har gjort ved hende.Nyt syn på tilværelsen En kvinde er blevet fyret fra sin gode stilling. fortæller hun. og det har medført. Hvis han kan. eller han både vil og kan. Hvorfor findes der lidelse? Lidelse kan altså være konkrete oplevelser i vores liv. er han svag.

Der er en vej ud af lidelsen.. 3. I buddhismen findes der det. Buddhistens endelige mål er at blive fri af denne genfødsel til lidelse og at opnå Nirvana. vi elsker at bo i. Lidelsen kan bringes til ophør (ved indsigt og ved at give afkald på stræben) 4. OPGAVE D Diskuter de tre store spørgsmål: • Hvorfor er verden uretfærdig? • Hvorfor kan børn og unge dø? • Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Skriv jeres overvejelser ned. Diskuter citatets betydning i gruppen/klassen 136 . OPGAVE D · E Livet er lidelse I den buddhistiske forestilling om lidelse betragtes alt som lidelse. nemlig den såkaldte “ædle ottefoldige vej”. da Gud ikke både kan have skabt alt (dvs.HVAD ER LIDELSE? Teodicé Teodicé kommer fra det græske theos som betyder ’Gud’ og dike som betyder ’retfærdighed’. hvordan vores gerninger var i det forrige. Det betyder. De dyr. hvorfor livet er lidelse. der hører op en dag – noget der stopper: den kærlighed vi føler for andre mennesker ophører. han siger. at alt det vi i livet knytter os til. Det betyder. at alt det indhold mennesket har i sit liv. der kaldes reinkarnation. der en dag ikke er mere og det er præcis det. Lidelsen opstår. En teodice er et svar på dette problem. Det nye liv er bestemt af. Livet er lidelse. hvad du mener. at det onde/lidelsen er en del af livet. som kaldes “De 4 ædle sandheder om lidelsen”. er noget. Det er det. er noget. der er det lidelsesfulde. De lyder således: 1. er en dag ikke beboeligt mere. OPGAVE E Læs citatet på s. Teodiceproblemet er et problem. dør osv. fordi mennesker stræber efter værdier som rigdom og magt og særligt fordi mennesker i livet knytter sig til det. fordi vi stræber efter noget illusorisk. 135 af filosoffen Epikur og skriv med dine egne ord. når de eller vi dør. Det hus. der netop fortæller om. og fordi vi er uvidende. som vi tror er varigt. 2. og at der ikke findes noget svar på hvorfor. som er forgængeligt. fordi alt er forgængeligt. Et sådant spørgsmål kan umiddelbart give følgende svar: Enten har Gud ikke magt over alt i verden (lidelse/ondskab) eller også er Gud ikke god og kærlig. der forsøger at retfærdiggøre Gud. Døden er dog oftest kun midlertidig. både godt og ondt) og samtidig kun være god. der kan betegnes som totalt fravær af lidelse. da mennesket genfødes til et nyt liv på Jorden. Et andet svar kunne være. Døden er derfor en udfrielse fra lidelsen. vi holder. blem eller teodicéproblemet. Alt er lidelse (dukkha).

137 . Ret sindelag. Ret tale. Det er denne indsigt. 8. det modsatte af forkert tale (løgn. det modsatte af forkert vandel (bedrageri. 2. løs snak og ukvemsord). ond vilje og en voldelig mentalitet). Ret opmærksomhed. erkendelsen af de fire ædle sandheder. 4. tyveri og et udsvævende liv). sandsigeri. dvs. Ret vandel. dvs. dvs. 7. hvor bevidstheden er tømt for indhold Unge buddhistiske munke foran livshjulet. at udvikle en speciel og konstant bevidsthed. der er en del af befrielsen. Ret fordybelse. 6. I buddhismen betragtes livets gang cirkulært. 5. det modsatte af forkert stræben (at leve uden “opmærksomhed“). nemlig det modsatte af forkert handlen (drab. Ret stræben. således også mennesket. Ret handlen. bondefangeri og åger). en bevidsthedstilstand. forførelse. Ret anskuelse. er forgængeligt.Buddhismens ædle ottefoldige vej 1. der skal føre frem til indsigten i at alt. det modsatte af det forkerte sindelag (behersket af begær. 3.

HVAD ER LIDELSE? Antisemitisme Antisemitisme er en samlet betegnelse for antijødiske holdninger. Senere israelsk-jødisk historie rummer mange eksempler på diskrimination og forfølgelse. verdenskrig. 138 . Vi har Gud at takke for de få eller mange år. Men i den jødiske fortælling stopper lidelserne ikke her. at min tro blev svækket. at give ham skylden for dem eller at tro mindre på ham. I Det gamle Testamente fortælles det i Mosebøgerne. tænker de på en forkert måde. hvorfor andre tvivlede… Jeg blev hverken mere eller mindre religiøs på grund af det nazisterne gjorde imod os. Udvandringen betød afslutningen på de lidelsesfyldte og undertrykkende år som slaver. Gud skylder os ikke noget. og jeg tror ikke. mens jeg var fange i Auschwitz. Her bygger de et tempel i byen Jerusalem og Jerusalem bliver hjemsted for israelitterne. Vi er her på jorden for at tjene Gud og lyde hans bud. fordi de havde en anden religion og de ofte levede for sig selv. selvom jeg forstod. fordi han ikke kom os til undsætning. jøderne fejrer ved deres påskefest. Pesach. vi lever. hvordan israelitterne var slaver i Egypten. Jødernes lidelseshistorier Det jødiske folks historie er præget af fortællinger om folkets lidelse. Det faldt mig ikke ind at forbinde vore lidelser med Gud. Israelitternes tempel blev ødelagt og de blev sendt i eksil væk fra Jerusalem. som Jahve har lovet dem.“ En overlevende fra Auschwitz. og hvordan folket led under forholdene. Med Jahves hjælp udvandrede israelitterne fra Egypten som et frit folk. at Gud er ansvarlig for seks millioner menneskers død. Fortællingen om udvandringen fra Egypten kaldes Exodus-beretningen. Efter udvandringen drager israelitterne til det land. Jøderne var ilde set og forfulgt. specielt i middelalderens kristne Europa. og det er vores pligt at tilbede ham og rette os efter Hans bud. Vi kan takke ham for livet. Auschwitz “Det faldt mig aldrig ind at tvivle på Guds handlinger eller manglende handlinger. Hvis nogen tror. fordi Han ikke gjorde noget for at redde dem. Millioner af jøder blev henrettet eller døde af sult eller overanstrengelser i de tyske koncentrationslejre under 2. og det er den begivenhed.

at Gud lider.“ Ebbe Kløvedal Reich 139 . Jøderne blev tvunget til at leve adskilt fra det øvrige samfund og havde kun begrænsede rettigheder. når man lider. og de har sat dybe spor i jødedommen i dag. det modsatte af ondskab og død. fordi lidelsens tilstedeværelse i verden kan være svær at forholde sig til. som her hos flagellanten. Og skal den bekæmpes eller accepteres? Eller måske ligefrem dyrkes? I perioder i “Der har altid. og kristne tror på. Op igennem historien har kristne dog diskuteret lidelsen og dens rolle i en Gudsskabt verden. I den forståelse er Gud altså det modsatte af lidelse. men den fik mening. Udryddelsen af de 6 millioner jøder kaldes Holocaust. De mange lidelser. så mange beskæftigede sig i stedet med handel.En af de måder kristne forsøgte at komme jødedommen til livs på var tvangsdåb med døden som alternativ. hvorfor lidelsen stadig er i verden. Jesus’ lidelse på korset var i sig selv meningsløs. når Jesus besejrede den ved sin død og genopstandelse. fordi Jesus gennem sine lidelser besejrede lidelsen. verdenskrig. I en kristen forståelse betyder Jesus’ død på korset. der er at finde i jødernes historie. når man tror på en almægtig og god Gud. Men det vigtigste er nu at huske på. I en kristen forståelse er Jesus’ lidelse altså ikke bare fortællingen om et godt menneske. der uretfærdigt dømmes. at Gud lider for menneskernes skyld og at Gud påtager sig skylden for det onde. at Gud har været det samme sted. er blevet en del af jødernes selvforståelse. mennesker gør. og at han er med hele vejen igennem. der på en eller anden måde pisker og piner sig selv for at komme tæt på Kristus. fordi det er fortællingen om. at Jesus besejrer lidelse og død. der helt bevidst går ind i lidelsen og døden for menneskernes skyld. Jødeforfølgelser fortsatte op gennem historien og kulminerede med nazisternes udryddelse af mindst 6 millioner jøder under den 2. som er særlig. været en tradition for at opsøge og glædes ved lidelsen. men i stedet en fortælling om Gud. tortureres og myrdes. Det er en historie. Det nye Testamente fortæller altså. De måtte ikke gå på universitetet og heller ikke arbejde som håndværkere. og i begyndelsen af 1500-tallet dukkede også jødiske ghettoer op mange steder i Europa. da han dør på korset og genopstår på tredjedagen. at alle mennesker er frikendt for Guds dom. For man kan jo sagtens stille spørgsmålet. Kristus og lidelsen Jesus’ lidelseshistorie findes i alle fire evangelier i Det nye Testamente.

historien har nogle grupper af kristne dyrket lidelsen som noget. betragtet lidelsen som rensende. I dag udsætter de færreste kristne sig selv for lidelse i håb om. Sådanne forståelser af lidelsen er efterhånden en sjældenhed. fx på Filippinerne. Munkeordener har dyrket lidelse og smerte gennem piskning og lignende og i nogle kristne kulturer. hvor han ifølge evangelierne korsfæstes og dør. at der gennem Jesus i Det nye Testamente også fremstilles en Gud der fralægger sig magten og siger. har man ladet enkelte mennesker korsfæste i håbet om at komme Gud nærmere gennem lidelsen. fx i middelalderen. OPGAVE F Jesus Kristus på sin lidelsesfulde færd op til Golgata. at få tæsk og pisk og at føle ulidelig smerte kunne måske hjælpe mennesket af med urene. 140 . der måske kunne bringe dem nærmere Gud.HVAD ER LIDELSE? OPGAVE F Læs afsnittene om buddhisme. syndige tanker. Mange har. Hvordan har synet på lidelse noget med en religions livsanskuelse at gøre? Sammenlign de tre religioner og snak om forskelle/ligheder i klassen. 136-140 grundigt. Skriv det centrale ned om religionernes syn på lidelse. at lidelsen simpelthen er en del af det at være menneske. Det er en del af det at leve på denne klode. jødedom og kristendom på s. der konstant er i udvikling og i bevægelse – men mennesket ikke er alene i denne lidelse. at lidelsen skulle føre dem nærmere Gud. Det vigtigste i den kristne forståelse af lidelse er.

Han bliver også ved at tro på Gud. hvis hans gode liv og rigdom bliver taget fra ham. ét for hver af dem. Jobs Bog handler om spørgsmålet: Hvordan kan en retfærdig Gud tillade menneskelig ondskab og lidelse? “Der boede en mand i landet Us. for han tænkte: “Mine sønner kunne jo have syndet og forbandet Gud i deres hjerte.” Jobs Bog. De er sikre på. fem hundrede spand okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle. vers 1-5 Job er en from. som hedder Jobs Bog. Han var den mest velstående mand blandt alle Østens folk.TEMA 1 ER GUD RETFÆRDIG? I Det gamle Testamente findes en bog. et menneske kan blive udsat for. der var ondt. Bogen har fået navn efter hovedpersonen Job. Han fik syv sønner og tre døtre. selv om han undres over. De indbød også deres tre søstre til at spise og drikke sammen med sig. der har ramt ham. Hans sønner holdt gilde hos hinanden efter tur. Bogen handler om og beskriver en mands lidelser og hans problemer med at få alle disse lidelser til at passe med hans tro på. om han kan blive ved med at prise sin skaber. Job bliver udsat for alverdens lidelse og alligevel bliver han ved med at tro på Gud og han priser stadig sin skaber. tidligt næste morgen bragte han brændofre. sendte Job bud efter dem og helligede dem.” Sådan gjorde Job hver gang. 1. Ovenfor fortæller træsnittet i sit eget sprog om de følelser og den tilstand. at al den lidelse og uretfærdighed skal ramme ham. han hed Job. Når gildedagene var forbi. sund. indtil Satan beder Gud om lov til at teste ham for at se. Han ejede syv tusind får og tre tusind kameler. Hans venner kommer og sidder hos ham og prøver på at hjælpe. disse lidelser fremkalder. der holdt sig fra det. 141 . Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand. da Satan myrder hans børn og da han mister sin kone og sit helbred sætter han sig i asken i syv dage vild af fortvivlelse over den uretfærdighed. lykkelig og rig mand i landet Us. kap. at Gud er god og retfærdig. at der er retfærdighed til Jobs Bog fortæller om stort set alle de lidelser.

hvad det er. Men Job ved. men du giver ikke agt på mig. at Gud og menneske er usammenlignelige.” Jobs Bog. og dette møde ændrer ham. Og han belærer ham om. siden han bliver straffet sådan. Men du svarer ikke. “Jeg råber til dig om hjælp. her står jeg. og han beklager sig og stiller spørgsmål. han har gjort forkert. kap. med hård hånd angriber du mig. 142 . Gud belærer Job om. Ubarmhjertigt har du vendt dig mod mig.HVAD ER LIDELSE? og plager for at få ham at fortælle. vers 20-21 I sin klage møder Job til sidst Gud. at han ikke har gjort sig fortjent til alle lidelserne. at Hans vilje og magt er et mysterium. 30.

Han kan både give Job lykke og tage lykken fra ham. du har besluttet. intet. også selv om han ikke får svar på. vers 2-3 Til sidst får Job alt hvad han har mistet dobbelt tilbage og belønnes derfor for sin faste tro.” Jobs Bog. Job er i Guds hånd på samme måde. Hvor kan vi møde lidelse i livet? Skriv flere eksempler ned. mens alle morgenstjerner jublede. Lidelse kan ramme mennesker uden forklaring eller årsag. vers 8-9 Job indser. at Gud er almægtig. er umuligt for dig. Kristeligt Dagblad OPGAVE G OPGAVE G Hvad er retfærdighed? Er der retfærdighed i verden? Begrund. Hvordan forklarer fortællingen om Job lidelsen i vores liv? Diskuter.” Johannes Møllehave fra artiklen “Du gode Gud”. dræbe hans sønner. jeg ikke forstod. der var for underfulde til. at lidelse ikke kan forklares. da jeg grundlagde jorden? Fortæl det. møder man en Gud. Forklar med egne ord. der uden kundskab tilslører det. 42. om Jobs Bog er interessant i dag. Forfatteren kan både skabe sin person og påføre ham alverdens lidelse og til sidst udslette ham. “Nu ved jeg. som både rummer det onde og det gode. som en figur hos fx Shakespeare er i en stor forfatters hånd. om ting. Jobs Bog fortæller. 143 . at jeg kunne vide besked. Læs citatet af Johannes Møllehave. Job trækker sine anklager mod Gud tilbage og bøjer sig for. og hvem lagde dens hjørnesten. hvorfor lidelserne ramte netop ham. slå ham med bylder og udslette ham – såvel som han kan give ham et nyt liv. du har bestemt? Jeg har talt om noget. kap. kap. Hvem er det. kap. Begrund. og alle gudssønner råbte af fryd?” Jobs Bog. så du selv kan få ret? Er du så stærk som Gud?” Jobs Bog. at Gud er Skaberen af alt. 38 vers 4-7 “Skal du drage min retfærdighed i tvivl. 40.“Hvor var du. at du formår alt. “Læser man fx Jobs Bog. hvordan han beskriver Gud i Jobs Bog og i Det gamle Testamente (arbejdsark 1). hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål – det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? Hvor blev dens fodstykker sat ned. dømme mig skyldig.

I Jobs Bog fremstilles han som en selvstændig skikkelse. og hvor du tror. Men ræk din hånd ud og rør ved alt det. så hans hjorde breder sig ud over landet.HVAD ER LIDELSE? OPGAVE H Hvordan fremstilles Satan på billedet s. at gode og onde kræfter er en del af hinanden. der er en del af Gud. der holder sig fra det. 144 .” Satan svarede: “Det er vel ikke uden grund. har altså både det gode og det onde i sig. Hvilken betydning for opfattelsen af det onde har fremstillingerne? Modsatte side: Jesus møder Djævelen i ørkenen. der står for det modsatte af Gud. Gud. fordi Satan udfordrer Gud til en åndelig kamp om. hvad du betragter som ondskab. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde. men ham selv må du ikke række hånden ud imod. møder Jesus Satan i ørkenen. I den beretning er Gud (Jesus) og Satan (Djævelen) hinandens modsætninger. Det er Jesus.” Så forlod Satan Herren. I Jobs Bog møder vi Satan. at Job er gudfrygtig. 141-145? Satan Satan betyder på hebræisk ‘modstanderen’. der er ondt. Fremstillingen af Gud i Det gamle Testamente og Det nye Testamente er meget forskellig.” Herren spurgte ham: “Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden. Herren spurgte Satan: “Hvor kommer du fra?” Satan svarede: “Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs. kap. I Det gamle Testamente er Satan ikke en selvstændig ond magt. som Guds tjener. to adskilte størrelser. han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand. blandt dem var også Satan. faktisk kaldes han for gudssøn. han ejer. han ejer. hvor Satan kæmper en ihærdig kamp for at få magten over Jesus. hvordan de adskiller sig. i Det gamle Testamente. “En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren. Skriv kort ned. I det gamle Testamente er det ofte sådan. 1. hvor from Job egentlig er. OPGAVE H Skriv ned. men dog som en del af Guds hof. hvor Djævelen frister Jesus tre gange. I fortællingen om fristelsen. Satan er mere en kraft. vers 6-12 Satan får altså Guds tilladelse til at teste Job.” Jobs Bog. der går af med sejren og afviser alle Djævelens listige fristelser – det gode vinder over det onde. I Det nye Testamente bliver Gud og Satan hinandens fjender eller modstandere. det onde kommer fra. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!” Da sagde Herren til Satan: “Nu får du magten over alt det.

.

En sådan flodbølge kaldes på japansk en tsunami. En af den nyere tids allerstørste naturkatastrofer ramte Indonesien og Thailand i 2004. får mange til at spørge: “Hvorfor sker det?” TEMA 2 KATASTROFEN Jordskælv. Et ualmindeligt stort jordskælv under havet skabte en gigantisk flodbølge. når naturen virkelig viser sine kræfter. og ind imellem slår de rigtig mange mennesker ihjel og gør endnu flere hjemløse. oversvømmelser. De lidelser.HVAD ER LIDELSE? Mennesker er helt afmægtige. er der intet. fattige og ulykkelige. vi kan gøre. skoler og hospitaler blev smadret. som med jævne mellemrum rammer os mennesker. som skyllede ind over store landområder og ødelagde alt. det kan medføre. Når de rammer. Mange men- 146 . orkaner og lignende er naturkatastrofer. Hundredetusinder af mennesker blev dræbt og byer med huse. hoteller.

000 mennesker døde. Det var de store spørgsmål i livet. og det er heller ikke altid. der blev talt om: liv. at Gud vil. Det skrøbelige. Biskop Karsten Nissen den 2. Jeg tror og jeg stoler på. lidelse. død.nesker stod tilbage uden noget som helst. der er sket. uretfærdighed. de havde mistet familiemedlemmer. Hvordan kan en 147 . Diskuter. at der er et klart svar. Når en sådan katastrofe rammer og tusindvis af mennesker bliver dræbt og gjort hjemløse. stiller mange spørgsmål som: Hvorfor sker dette? Hvad er meningen? Hvorfor skal alle disse uskyldige mennesker dø og lide? Sådanne spørgsmål forholder religionerne sig til. heraf var langt de fleste fra Thailand og Indonesien. Jeg tror og jeg stoler på. Men ét tror jeg og stoler jeg på. fordi han ved. hvorfor netop religioner forholder sig til sådan noget som katastrofer. Knap 300. hjem og alle ejendele. – Jeg kan godt forstå. januar ved Viborg Domkirkes minde. OPGAVE I OPGAVE I Kom med eksempler på katastrofer. hvis der er mennesker. sårbare liv. Religionerne og katastrofen I dagene og månederne efter tsunamien i Asien måtte alle forholde sig til. ved fredagsbøn i moskeen. mening. som vi er sat til at leve med hinanden. men en del udenlandske turister mistede også livet. – Intet menneske kan forklare eller forsvare det. Og jeg tror og stoler på. uden et øjeblik at kunne føre bevis for det. hvad end deres navne er. i aviser osv. blev der talt og skrevet om katastrofen. Gud. straf mv. at vi skal åbne os imod livet.og forbønsgudstjeneste. og hvilken tro de end måtte tilhøre. men deres svar er forskellige. hvad der var sket og hvorfor. hvordan det er at miste. at Gud i sin kærlighed græder med de sørgende. Der var 46 danskere blandt de omkomne. at Gud tager alle de døde ind i sin varetægt. som I har læst eller hørt om. som savner mening i dette og spørger: “Hvor er Gud i det her?” Det klassiske teodicé-spørgsmål er særdeles relevant. I gudstjenester og mindegudstjenester i forskellige kirker.

– Uanset hvor meget vi end gransker og ransager de forfærdelige begivenheder ved Det indiske Ocean. Frelse fra at skulle fortabes i mørke og tomhed. hvorfor den form for meningsløs lidelse skal ramme mennesker. der dør og sørger! Sognepræst Anne Ehlers i Langenæskirken. vi skal lære. De tænker på. [Det er] disse. og til Ham vender vi tilbage. Nytårsdag. vi tilhører Allah. Hvor der måske ikke er nogen lektie. Ikke fordi han ville deres død og sorg. Frelse til at kunne tro sig omsluttet af kærlighed og tilgivelse. at der er nogle områder i livet. De tænker på. hvert minut det skal være. hvad Jesus fra Nazaret. at livet er kortvarigt og i hvert fald midlertidigt. Imam Fatih Alevs khutbah (prædiken) i København den 31. De dage er ovre! Regnbuen i himlen er pagtstegnet på. og det er disse. Vi kan se på hans liv og på hans død. Frelse fra at skulle være alene i sin sorg og sin lidelse. Præst Thomas Risager den 2. der – når en ulykke rammer dem. De tænker på. at Vorherre er hos hver eneste af de døde og hos hver eneste af deres efterladte. som vi tror er Guds søn. Hvad hvis der bare ikke er nogen mening? Det er ufatteligt svært for os mennesker at acceptere.000 mennesker for at lære os en lektie. Frelse til at kunne se sig som Guds barn og Jesu bror og søster. Århus. Vi kan se og høre. at mange sætter sig ned og tænker. De tænker på døden. hvor der måske ikke er nogen mening. som er de retledede. Meningen er netop frelse. Og at jeg slet ikke er så sikker på. 148 . december 2004. fordi deres tid tilsyneladende endnu ikke er kommet. siger: Sandelig. men fordi han er hos dem. Men noget har vi alligevel at holde os til. at mennesker er verdens herskere.HVAD ER LIDELSE? Koranen om ulykke “Og vi vil visselig prøve jer med en vis del frygt og sult og tab af ejendom og liv og afgrøde. Frelse fra angst og fra at være udstødt. De bliver tvunget til at tænke. Ja. god og kærlig Gud tillade at noget sådant sker? Mit svar er. som udslettede 150. hvordan så alvorlige tab af menneskeliv overhovedet kan finde sted. at døden kan fange dem. sagde og gjorde. Frelse fra sygdom. at det aldrig vil ske igen. Ville det ikke også være en syg Gud. At de kun stadig er i live. over hvem velsignelser og barmhjertighed fra deres Herre [kommer]. kan vi ikke få svar på. Og her er en klar mening i hver eneste ord og gerning.158. men forkynd et glædeligt budskab til de udholdende. januar ved Odense Metodistkirkes mindegudstjeneste: – Begivenheder som den i Sydøstasien er så stort et slag imod denne vrangforestilling om. at jeg ikke ved det. at der overhovedet skal findes mening i noget som dette. [Til] dem. frelse til at kunne tro.“ Koranen 2: 156.

En troende muslim er overbevist om. Imam og skolelærer Ahmed Akkari fra www. Sygdomme og smerter som ikke var kendt blandt deres forfædre. Hvordan fremstilles katastrofen? Hvordan fremstilles Guds rolle? Hvad er budskabet i citatet? Diskuter de forskellige udtalelser med din klasse/gruppe. der druknede ved Tsunami-katastrofen i 2004. OPGAVE J Læs alle citaterne og udvælg to. ikke af had og ondskab men enten som en straf eller en prøvelse eller begge dele sammen (fx Hud: 116-117).religion. Tsunami er et af de mange naturlige forhold på jorden. 149 .– En troende muslim er overbevist om. Profeten – fred være med ham – fortalte os. at Allah har været nådig ved nogle ved at tage dem i døden og straffende for andre for deres handlinger. at tsunami-katastrofen skete som følge af Allahs viden og vilje (fx Al-Anaam: 6167). som du gerne vil arbejde med. som Allah tillader at ske for at sætte samvittigheden og bevidstheden i gang hos menneskeheden (fx Al-Anaam: 1-5). så vil Allah lade nye former for sygdomme og smerter sprede sig blandt dem. at hver gang mennesker opfinder nye former for uretfærdigheder og synder.dk OPGAVE J Denne thailandske mand beder og ofrer for sin søster. for Allahs straf er sandelig streng. Ødelæggelserne var massive og op mod hundredetusinde blev dræbt. Vi beder Allah om at tilgive os og beskytte os mod straffen.

En tysk befrielsesteolog ved navn Dorothee Sölle (19292003) mente. hvorfor en teologi som befrielsesteologien opstod. der siger.HVAD ER LIDELSE? Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. at det er det kristne menneskes pligt at modarbejde den lidelse. fordi man hjælper de fattige og svage i samfundet og dermed bekæmper de mennesker. Uretfærdighed er simpelthen en synd. at præster bliver meget politiske. 150 . Politik og religion Flere politiske præster og teologer har siden 1970’erne fyldt mere og mere i medierne. der har magten og er med til skabe uretfærdighed. I befrielsesteologien skal det kristne menneske ud og gøre noget for sit medmenneske – sin næste. som fattigdom og uretfærdighed. I 1960’erne og 1970’erne opstod der en teologi hos katolske præster og teologer. Denne teologi kaldes befrielsesteologien og grundtanken er. er lig med selve det at være kristen. syge osv. at de fattige skal acceptere deres fattigdom og glæde sig til paradiset – altså en kristendom. at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. TEMA 3 KAMP MOD LIDELSE Uretfærdighed er en synd Der findes teologiske retninger. ulighed og uretfærdighed. Man skal hjælpe og udvise omsorg over for alle mennesker. der er uretfærdigt behandlet. hvordan I synes kampen mod uretfærdighed og fattigdom passer sammen med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. Sådan en kristendom bliver tit politisk. fattige. der har mere tanke på livet efter døden end livet her og nu. OPGAVE K OPGAVE K Diskuter. Befrielsesteologien er netop blevet kritiseret for at være alt for politisk. og gennem dette arbejde befri folk fra fattigdom og uretfærdighed. hvor kampen mod lidelse. Diskuter. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det. Befrielsesteologien skal også ses som et oprør imod en kristen tradition. der opstår når der findes fattigdom. Diskuter fordele og ulemper ved. at man som kristen skal handle i sit samfund. der arbejdede blandt fattige mennesker i Latinamerika. At nogle mennesker er rige og andre er fattige og dør af sygdom og sult er ifølge befrielsesteologerne syndigt.

at lidelsen er en nødvendig del af livet og at lidelsen hjælper mennesker til at finde det onde og bekæmpe det. Dorothee Sölle sagde om Jesus: “Han forventede. humor. at vi forandrer verden – netop dertil befriede han vor fantasi. For at kunne bekæmpe lidelsen/det onde må mennesket gå ind i lidelsen og acceptere den. at politik og religion kunne skilles ad. fordi hun skrev og fortalte om kristendom og politik på en ny måde. Dorothee Sölle mente. så begreber som fantasi. 151 .” Ifølge Dorothee Sölle trængte verden altså til at blive forandret til det bedre. og hun mente ganske klart. retfærdighed. indføling og initiativ kom til at fylde meget mere. og hun ønskede at ændre verden. når det handlede om at kæmpe for en bedre verden. Befrielsesteologer mener. at Gud kommer og redder en. at det er det kristne menneskes pligt at hjælpe de svage og undertrykte. Dorothee Sölle blev kendt. Hun mente ikke. tolerance.Man skal bekæmpe uretfærdighed og man skal ikke sidde og vente på. at Gud er på de svages side.

Desmond Tutu. Efter apartheidstyrets ophør fortsatte biskoppen sit politiske engagement. Den sydafrikanske regering forbød ham at rejse ud af landet. men det betød kun. ærkebiskop Desmond Tutu. Rigoberta Menchú er guatemalesisk indianer og frihedskæmper. Ordet bruges på dansk i betydningen lovstøttet raceadskillelse. hvem Desmond Tutu er og skriv en kort tekst.“ Undersøg mere om. tænker sin religion sammen med politik.HVAD ER LIDELSE? Den sydafrikanske ærkebiskop. Apartheid Apartheid betyder ‘adskillelse’. Også nobelprismodtager. OPGAVE L Hvad er det befrielsesteologerne bruger kristendommen til? Diskuter. som han ser som en naturlig del af sin måde at være kristen på. der i 1984 fik Nobels fredspris for sit arbejde. hvad Dorothee Sölle mener med citatet: “Han (Jesus) forventede. hvor sorte. farvede og hvide var adskilt ved lov. at vi forandrer verden – netop dertil befriede han vor fantasi. Diskuter derefter hans person og hans måde at være kristen på i klassen/gruppen. at verden blev mere opmærksom på Tutu. som det var tilfældet i Sydafrika fra 1948-1993. Desmond Tutu blev verdensberømt i 1980’erne for sin kritik af og sin ikke-voldelige kamp mod det sydafrikanske apartheidregime. OPGAVE L Guds rige på Jorden I 1992 blev den dengang 33-årige Rigoberta Menchú tildelt Nobels fredspris for sin kamp for sit folks frihed. 152 . der beskriver ham.

Den indianske befolkning har i mange år været undertrykt i Guatemala, og Rigoberta Menchú fortæller i en portrætbog om sit liv som indianer i Guatemala. Det er en fortælling om hvordan folk, der kæmpede mod undertrykkelsen, er blevet tortureret og slået ihjel. Rigoberta Menchús egen far blev henrettet af militæret, da hun var 21 år. Rigoberta Menchú fortæller om forholdene på et tidspunkt, hvor hun risikerer sit liv: “Jeg ejer ikke mit liv. Jeg har besluttet at ofre det for en sag. Jeg kan blive slået ihjel når som helst.” Religionen spiller en stor rolle i Rigoberta Menchús frihedskamp: “Vores vigtigste våben, vores kildemateriale, er Biblen” og “Vi gør netop sådan, fordi vi føler os kristne, og en kristens pligt er at tænke på, hvordan Guds rige på jorden kan virkeliggøres for vores brødre, så vores børn, vores søskende og vores forældre ikke behøver at dø af sult og underernæring.”
OPGAVE M

Roberta Menchú i sin kamp for indianernes rettigheder i Guatemala.

OPGAVE M
Hvorfor tror I, Rigoberta Menchú kalder Bibelen for et våben? Forklar og argumenter.

Diskuter, hvordan Rigoberta Menchú forstår Guds rige.

Diskuter Rigoberta Menchús syn på den lidelse, hun oplever i sin befolkning.

153

HVAD ER LIDELSE?

At have tre læger til sin rådighed har ikke været normalt i middelalderen. Men denne velhavende hertug har haft god hjælp til at blive helbredt.

TEMA 4 SYGDOM
At være alvorligt syg kan medføre stor lidelse. Sygdomme, og de lidelser der kan følge med, har altid været noget, mennesket har forsøgt at bekæmpe. Mange kloge mænd og koner, munke, læger, forskere og lignende har brugt mange kræfter på at løse sygdommes gåder gennem tiderne. Sygdomme har altid plaget mennesker, men synet på dem, og hvorfor de rammer os, har ændret sig.

Sygdom i middelalderen
I middelalderen var den mest udbredte forestilling den, at sygdomme og lidelser var straffe fra Gud. Blev et menneske sygt, var det en straf af mennesket.

154

De syge kunne blive behandlet af universitetsuddannede læger, munke, kloge mænd og koner – alt efter hvad patienten havde råd til. Til helbredelse brugte man primært urter, bønner og magiske råd, men der blev også udøvet kirurgi. Munkene var den bedst uddannede del af den almindelige befolkning, og stort set alle klostre havde et infirmeri – et sted hvor man kunne få behandling med urter. Urterne blev dyrket i klosterhaverne. De første hospitaler blev oprettet af klostrene og hertil kom gamle, syge og handicappede for at få hjælp. Kirken prædikede, at det var syndigt at skære i mennesker, altså at udøve kirurgi. Man mente, at man ville komme for tæt på Guds skaberværk og måske komme til at ændre på det. Alligevel tyder noget på, at visse munke ikke har kunnet nære sig. På kirkegårde, der har ligget tæt på klostre, har man fundet middelalderlige skeletter, der viser spor af kirurgiske indgreb. Nysgerrigheden og ønsket om at kunne hjælpe har nok nogle gange overskygget forbuddet mod kirurgi. Kirken anbefalede også bønner til Gud og helgenerne, når der skulle hjælp til helbredelse af sygdom. Mere folkelig medicin blev ofte praktiseret af såkaldte kloge koner, hvis viden var gået i arv gennem mange generationer. Urtemedicin, hellige kilder, sten og amuletter var en del af behandlingen. Også rim, remser og trylleformularer blev brugt. Selv om kirken ikke brød sig om disse folkelige metoder, fungerede de alligevel i middelaldersamfundet. En af de slemme sygdomme i middelalderens Europa var spedalskhed. Spedalskhed er en kronisk infektionssygdom, der vansirer og forkrøbler de syge, fordi knoglerne ødelægges af sygdommen. Spedalskhed udløste megen angst og afsky i middelalderen og uden at kende noget til årsagerne og smitteforholdene, isolerede man de syge, først frivilligt og siden ved tvang. I Danmark kaldte man anstalterne til de spedalske for Skt. Jørgensgårde. I 1530’erne var sygdommen næsten udryddet i Danmark, men først i 1941 fandt man et middel, der kunne kurere sygdommen.
OPGAVE N

Væskelæren
Middelalderens læger troede på den græske ide “væskelæren“ om at kroppen var skabt af fire elementer – det sangvinske, det koleriske, det flegmatiske og det melankolske. De mente, at den grundlæggende årsag til sygdom var en ubalance imellem disse fire væsker. Helbredelse skete ved at forsøge at få væskerne i balance igen, fx gennem åreladning.

OPGAVE N
Diskuter middelalderens syn på sygdomme.

Forsøg at sammenligne synet med jeres eget syn i dag.

Hvilken konsekvens har det for syge mennesker, hvis deres sygdom betragtes som en straf fra Gud?

155

HVAD ER LIDELSE?

Urent
“Herren talte til Moses og til Aron og sagde: Når et menneske på sin hud får en hævelse eller udslæt eller en lys plet, og det kan være et angreb af spedalskhed, skal han føres hen til præsten Aron eller til en af hans sønner, præsterne. Præsten skal undersøge det angrebne sted på huden, og hvis hårene på det angrebne sted er blevet hvide, og det angrebne sted viser sig at ligge dybere end huden udenom, er det et angreb af spedalskhed, og så skal præsten, når han har undersøgt det, erklære ham uren.“ Tredje Mosebog, kap. 13.

Den sorte død
I midten af 1300-tallet ramte pesten Europa. Pesten var en epidemi, som spredte sig meget hurtigt, sikkert via rotter og/eller lopper. Der var forskellige former for pest, men kendetegnende for dem var, at de var yderst livsfarlige. I Danmark mener man, at op mod 1/3 af befolkningen døde. Hele landsbyer uddøde, og i Norge døde halvdelen af befolkningen af Den sorte død, som pesten også blev kaldt. Om denne frygtelige epidemi skriver en forfatter fra Lübeck: “Dette år nemlig 1346 opstod menneskehedens store plage, braddøden, først i Jerusalems lande hinsides havet og i hedenskabet; de faldt om og døde halvhundrede, tresindstyve, hundrede, tusind, ja talløse mennesker. Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden. Først mærkede man den i Apulien, derefter i Ungarn, derefter på Sicilien, i Avignon, dernæst i Marseille, derefter i Frankrig, derefter i England, hvor mange mennesker døde; dernæst i Flandern, efter Flandern i Norge, dernæst i Sverige, efter Sverige i Danmark, i Nørrejylland og på Sjælland.”
OPGAVE O

OPGAVE O
Skriv med dine egne ord, hvad det var, forfatteren fra Lübeck skrev om pest-epidemien.

“Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden“. Hvordan passer denne del af citatet med middelalderens syn på sygdom og lidelse? Begrund.

Epidemier
Op gennem historien har forskellige dele af verden med jævne mellemrum været angrebet af epidemier. Pesten var en epidemi ligesom sygdomme som kolera, polio, kopper og aids. Men vi kender også til influenzaepidemier, og en epidemi kan defineres som “Pludseligt udbrud af stort antal tilfælde af smitsom sygdom” (Politikens retskrivnings- og betydningsordbog). Det er altså ikke alle epidemier, der er dødelige, men frygten for epidemier er meget stor. Tanken, om at farlige epidemier skal ramme os og udrydde store befolkningsgrupper, forfølger os, fordi vi ved, at det er sket gennem hele menneskets historie. Og i dagens mediesamfund har vi mulighed for at opdage og følge en epidemi, der opstår på den anden side

156

Tusindvis af mennesker blev slået ihjel af middelalderens pestepidemier. Angsten for så store epidemier lever stadig i bedste velgående.

Pest i Sverige
“Kong Magnus af Sverige, Norge og Skåne opfordrer alle beboere i bispedømmet Linköping til at gå i kirke, ofre til de fattige, faste hver fredag, skrifte og give en svensk penning til ære for Gud og jomfru Maria for at holde den “store plage“ borte, som nu findes over hele Norge og i Halland og allerede nærmer sig her“ Citatet menes at stamme fra 1349, lige efter pesten er kommet til Sverige og er Kong Magnus Erikssons (1316-1374) advarsel til befolkningen. Det er den første kilde, man kender til, der nævner pestens ankomst til en dansk landsdel under det første store europæiske udbrud i midten af 1300-tallet.

af jordkloden. Det betyder, at vi har langt større viden om, hvordan epidemier opstår og hvordan de breder sig, end man nogensinde har haft før. Det gør os klogere på epidemierne, men måske også mere bange for dem. Pesten og de store dødelige epidemier i middelalderen blev betragtet som Guds straf. Når noget så voldsomt rammer en befolkning, vil man ofte stille spørgsmålet, hvorfor sker dette? Hvorfor skal vi lide således? Og svaret var i en lang

157

HVAD ER LIDELSE?

OPGAVE P
Hvorfor har man i en lang periode haft behov for at mene, at sygdomme og lidelser var Guds straf? Giver det en slags tryghed?

periode, at Gud sendte straf over menneskerne på grund af alle deres synder. I det moderne samfund er læger og forskere meget hurtige til at finde epidemiers sygdomskilder og smitterisici, og derfor forklares mange sygdomme og årsagerne til dem naturvidenskabeligt. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at mennesker stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor sygdomme rammer.
OPGAVE P

I dag kan vi få næsten alt at vide om epidemier og sygdomme. Hvorfor er mange mennesker så stadig bange og ønsker flere svar?

Hiv og aids
Hiv-virusset stammer fra en abeart i Afrika og i 1970’erne og 1980’erne spredte det sig til mennesker i Afrika og siden også i USA og Europa. Særligt bøsser blev i første omgang ramt, bl.a. fordi mange har analt samleje, og den form for sex giver større risiko for at blive smittet, hvis man ikke bruger kondom. Hiv-virusset er meget farligt fordi, det nedbryder menneskets immunforsvar. I starten vil man ikke opleve at være syg, men efter en rum tid, ofte år, vil den hiv-smittede blive mere og mere syg og med tiden udvikle aids. At være aids-syg betyder, at hiv-virusset har nedbrudt immunforsvaret, og den smittede er derfor meget modtagelig over for alle sygdomme. Når et menneske er død af aids, menes der således i virkeligheden, at vedkommende døde af en af følgesygdommene. Aids er en meget alvorlig tilstand, og det gik op for den vestlige verden i starten af 1980’erne. Mange mennesker, særligt bøsser, døde af sygdommen, og der var ingen vaccine eller ordentlig medicin. Aids blev en epidemi og da det i starten primært var bøsser, der havde sygdommen, kaldte nogle det en bøssesygdom eller sågar Guds straf over bøsserne. Visse fanatiske religiøse grupper mente, at det var Guds måde at udrydde bøsserne på! En effektiv måde at undgå hiv-smitte på er ved at bruge kondom, når man dyrker sex. I den katolske kirke fordømmer man brugen af prævention. Det er et problem i bekæmpelsen af en sygdom, der i dag udgør et af de største problemer i verden, særligt i Afrika, hvor hundredetusind-vis af mennesker er hiv-smittede.

Epidemi
Ordet epidemi er græsk. Epi betyder ’ned over’ og demos betyder ’folket’. En epidemi er altså noget, der kommer ’ned over folket’.

1. december er international aids-dag. Verden rundt gøres der opmærksom på sygdommen og de, der er døde af aids, mindes – her med en lysende aids-sløjfe.

158

I det gamle Grækenland betragtede man faktisk psykiske lidelser på linje med fysiske lidelser. 159 . De har en historie. hvorfor børn og voksne i stort antal dør af aids hver dag. I middelalderen og lang tid efter var det en almindelig opfattelse. Moderne behandling af sygdomme Inden for de sidste hundrede år. hvordan man kan gøre mennesker bedre til at tackle en lidelse. Det skyldes en medicinsk behandling. der blev indført i 1996. Der er således også opstået et stort marked for såkaldte alternative behandlingsformer. som dør af aids.a. Hvorfor føler nogle aids-syge sig skamfulde? Psykiske lidelser Psykiske lidelser har altid eksisteret. at psykiske sygdomme var Djævelens værk Kirken fungerede bl. Undersøg hvorfor den katolske kirke fordømmer brugen af kondomer. som medicin ikke kan fjerne. som healing og krystalterapi. de har på Gud? Begrund.I Danmark er der de seneste ti år sket et stort fald i antallet af mennesker. der stadig findes om aids? Begrund. der enten kurerer sygdomme eller mindsker de lidelser. aids er Guds straf over bøsserne? Begrund. Hvilket syn tror du. bliver mennesker stadig syge og leder fortsat efter svar på. Behandlingen helbreder ikke den hiv-smittede. er der sket en revolution inden for medicin og sygdomsbehandling. som sygdommene kan medføre. som helbreder af psykiske sygdom- Artiklen påstår. der er lige så lang som menneskets. Men denne opfattelse af psykiske lidelser var af kort varighed. Hvilket syn på bøsser har de religiøse grupper. Der findes utallige former for behandlinger og medicin. for kvinders rettigheder og for menneskerettighederne. men den sætter en stopper for virussets nedbrydning af immunforsvaret – og på den måde forlænges livet. for tolerance. at kampen mod aids også er en kamp for åbenhed. OPGAVE Q · R OPGAVE Q Sammenlign middelalderens syn på sygdomme med nutige synspunkter om aids. På trods af de store fremskridt. I u-lande har man ikke råd til denne form for behandling. OPGAVE R Undersøg hvad tabu og tabuisering betyder. der mener. Hvilke tabuer mener artiklen på arbejdsark 2. hvorfor sygdomme og lidelser rammer dem. Prøv at give din forklaring på hvorfor. Man forklarede dem som en ubalance i kroppens væsker. Der bliver også forsket i lidelse og i.

viste nye sider af det menneskelige sind.HVAD ER LIDELSE? Kunstneren Ovartaci var psykisk syg og indlagt på psykiatrisk hospital størstedelen af sit liv. der i middelalderen har lidt af alvorlige psykiske lidelser. 160 . me ved djævleuddrivelse. hvor almindelige mennesker holdt til. har formodentlig enten været spærret inde eller jaget bort fra de steder.a. Mennesker. men var også aktiv i pasningen af de psykisk syge. der bl. Ovartaci blev meget berømt for sine billeder. Mindre psykiske lidelser har man levet med eller forsøgt at behandle med datidens behandlingsformer.

når de er i krise. og især i det 20. Psykisk syge har været ramt af dette syn. og lægen og psykologen Sigmund Freud fandt ud af. Hvorfor mener religionssociolog Ole Riis. at de psykisk syge havde særlige behov og krav på behandling. kan være gode grunde til. Man forsøgte altså gennem meget hårde metoder (hvad vi i dag ville kalde for tortur) at helbrede mennesker med psykiske lidelser. Mennesker med psykiske lidelser har derfor gennem hele historien haft meget vanskelige kår. Behovet for en mening i tilværelsen og angsten for smerte. de har også lidt under det syn. der var anderledes. at de muligvis var knyttet til biologiske processer i hjernen. århundrede begyndte man at betragte psykiske lidelser med helt nye øjne.Kirken betragtede i mange år det. Først i 1700-tallet begyndte nogle læger at sige. at psykiske lidelser bliver lige så accepterede som fysiske sygdomme. der kommer frem i artiklen. århundrede blev de voldsomme opdragelsesmetoder opgivet i de fleste lande. efter de er blevet ramt af en sygdom. Nogle mennesker bliver endda først troende. Religionen som hjælpemiddel Mange troende vil hævde. ikke også udstødes af fællesskabet. Også i dag kæmper forskellige organisationer for. der er fordomme om psykisk syge? Hvorfor er fordomme lidelsesfulde for de psykisk syge? Hvordan kan man være med til at afskaffe fordomme? OPGAVE T Gør rede for religionspsykolog Peter la Cours meninger om danskerne. der rammes af disse sygdomme. så mennesker. der blev slået hårdt ned på af kirken. at deres religion hjælper dem. er I enige/uenige? Begrund. at egocentrisme gør os dårlige til at tackle sygdom og død? Diskuter de synspunkter. I det 19. OPGAVE S OPGAVE S Kender du til fordomme omkring psykiske sygdomme? Hvorfor tror du. De har ikke blot kæmpet med deres sygdom. at mennesker søger religionen. Såkaldte hekse (eller kloge koner) var en anden gruppe. Behandlingen var ofte afstraffelse eller moralsk opdragelse. fx ved alvorlig sygdom. OPGAVE T 161 . at psykiske lidelser også kunne have psykologiske og sociale årsager. lidelse og død. man har haft på dem i samfundene. som djævelskab og udtryk for det onde og dermed det modsatte af kirken. Man fandt ud af. kriser og religion (arbejdsark 3).

En anden forklaring på menneskets overlegenhed kan hentes i religionerne. Denne bevidsthed har gjort. at mennesket gennem denne årtusinde lange udvikling har opbygget en bevidsthed. og mennesket er i den forstand dyrene overlegne. Menneskets hjerne er langt mere udviklet end dyrenes. der kryber på jorden’ ”. Det kan der være forskellige forklaringer på. himlens fugle. dødsstraf? OPGAVE A 162 . I så fald kan mennesker bare gøre. Senere står der: “Bliv frugtbare og talrige. kvæget. I Det gamle Testamente står der: “Gud sagde: ‘Lad os skabe mennesker i vort billede. Men med denne magt følger også et ansvar. at mennesker er løsrevet fra ethvert ansvar – også et ansvar over for kommende generationer. alle de vilde dyr og alle krybdyr. Med mindre man mener. genmodificeret mad. Mosebog 1. der med al sandsynlighed overgår dyrenes. abort. Tanken er. 26-28). Nogle ser menneskets overlegenhed som et resultat af årtusinders udvikling – også kaldet evolution. Men hvis menneskeheden har et ansvar. NATUR OG TEKNOLOGI Mennesket OPGAVE A Diskuter. hvordan mennesker skal bruge magten til at påvirke livets udvikling på Jorden. hvad de lyster. (1. aktiv dødshjælp. at vi har udviklet en hel række kulturteknikker. eller er der et fælles ansvar for andre mennesker? Begrund jeres svar.MENNESKE. så de ligner os! De skal herske over havets fisk. Har vi kun et ansvar over for os selv. opfyld jorden og underlæg jer den”. Uanset hvilken forklaring man tror mest på. så besidder mennesket en kolossal magt over livet på planeten Jorden. som fx håndværk og dyrkning af jorden. Mennesker er uden tvivl det mest tænkende væsen på Jorden. så står den til alle tider over for en masse etiske valg: Hvordan skal vi forvalte vores muligheder? Skal vi tillade kloning.

tyske bibeloversættelser. Adam. Eva. .Gud skaber kvinden. Den er trykt i 1483. Billedet er fra en af de første. ud af manden. Læg mærke til det mytologiske dyr. enhjørningen. I baggrunden ses de skabte dyr. altså i bogtrykkunstens spæde barndom i Europa. måne og stjerner ses i cirklen rundt om hovedmotivet. Sol.

MENNESKE. Homo Erectus. Mennesket i sig selv er også en del af naturen. I nordisk mytologi kan man 164 . den har i dag. Endnu en gang kan der ses en lang udvikling. hvorefter han hviler sig på den syvende dag. vejr og alle former for liv. så kaldes det for kultur. bjerge etc. gives der også forskellige forklaringer på. indtil livet på Jorden opstod for ca. I den kristne skabelsesmyte skaber Gud alt på Jorden i løbet af seks dage. Eksempelvis kan vandpartikler fortættes til skyer og falde som regn. NATUR OG TEKNOLOGI Menneskets udvikling fra abe til menneske. Homo Habilis. Naturen har sit eget kredsløb. Australopithecus Afarensis og yderst til venstre: aben (Proconsul). bevoksning.6 milliarder år siden.). mens andet siver ned i grundvandet. Religionernes forskellige skabelsesmyter giver religiøse forklaringer på verdens skabelse. Fra højre mod venstre: Mennesket Homo Sapiens (Homo Sapiens Sapiens). 4. Naturen Ved natur forstås Jordens overflade (hav. men når mennesker begynder at udrette noget. floder og hav. Hvor naturens kredsløb kommer fra. 3 milliarder år siden – i form af simple organismer i vandet. landjord. neanderthaleren (Homo Sapiens Neanthealiensis). da Jorden blev skabt for ca. som tog sin begyndelse. Dette kaldes vandets kredsløb og følger sin egen naturlige rytme. I et konstant samspil med især Solen har naturen gennem denne lange udvikling fået det udseende. hvorefter noget af det ender i søer. Langsomt udviklede naturen sig.

århundrede er det gået stærkt. hvad der er rigtigt og forkert at gøre. I dag bl. Den første kaldes konsekvensetik. teknologiske og medicinske landvindinger tog for alvor fart.a. Andre religioner har andre forklaringer. benzin mv. 1350 f. Der findes to hovedretninger inden for etik. bjerge. De industrielle. der i virkeligheden gavner flest. Ymer. som altså på den ene eller anden måde er blevet til. Disse indgreb i naturen fører desværre ofte til ubalance og dermed forurening. Den verden. Af Ymers døde krop skabes skove. Over for konsekvensetikken står pligtetikken. men særligt i løbet af det 20. og i dag kan man let få den fornemmelse. hvorved livet opstår i form af jætten. hvor kulde i Niflheim og varme i Muspelheim mødes. Der er nogenlunde udbredt enighed om. vil føre til drivhuseffekt og varmere klima. at det rigtige er at stræbe efter størst mulig lykke til flest mulige mennesker. så brænder vi fossile brændsler af – som fx olie. Ofte kaldes denne tankegang også for nytteetik eller lykkeetik. Når vi skal dyrke jorden eller bygge huse. mennesker kan tillade sig at gribe ind i og påvirke naturens kredsløb. at CO2-udslippet fra fx produktion af elektricitet og afbrænding af træ. Etik er teorier om. at det blot går hurtigere og hurtigere. Nedenfor med Solvognen fra ca. Her er det tanken. 165 . Etik drejer sig om etableringen af det gode liv og den rigtige måde at handle på. også er det rigtige at gøre. har vi mennesker en naturlig trang til at virke i. Her mener tilhængerne. Men denne virketrang medfører ofte en række indgreb i naturens kredsløb. floder osv. som udgør en tydelig modsætning. På den måde forstyrrer vi naturens oprindelige kredsløb. med rumteleskopet Hubble. OPGAVE B Etik For bedre at kunne tage stilling i etiske problemstillinger er det en fordel at kende til selve begrebet etik. Denne pligt kan opfattes som en del af livet – fx som samvit- Mennesket forsøger på at forstå verdensrummet. Kr. at der findes en universel pligt til at gøre det gode. Når vi skal transportere os eller opvarme huse. fordi det. så fælder vi skove. Indtil for få hundrede år siden var menneskets indgriben i naturens orden temmelig begrænset.læse om den store intethed Ginnungagap. OPGAVE B Diskuter i hvilket omfang.

22. der fortæller os. Sådan er forestillingen i den klassiske naturret.MENNESKE. hvordan vi bør handle? Etik og religion I mange religioner er der nogle konkrete etiske krav. om noget er rigtigt eller forkert. Fx er der ofte et krav om at hjælpe andre mennesker. dvs. Det gælder fx jødedommen og kristendommen. Pligten kan også være formuleret i en religion. Når vi skal afgøre. I 1600-tallet handler naturretten om en særlig menneske- 166 . der går ud på. som dig selv (Matt. en buddhist.39). der står uden for et tempel. du skal handle mod andre. dvs. I mange religioner er der etiske krav om. som man ønsker. da det er forbudt at tigge indenfor. Pligtetik handler altså om at gøre sin pligt – uanset hvad det resulterer i.og pligtetik. som berøres i dette kapitel. men det kan naturens lov ikke. Nedenfor ses en Bodhisattva. er det så afgørende. NATUR OG TEKNOLOGI tigheden. Dette er tilfældet med næstekærligheden i kristendommen. Naturret Lige siden antikken har der eksisteret en forestilling om en særlig naturret. Det ses blandt andet i islam. de skal handle mod dig. at hjælpe andre mennesker med at opnå den samme erkendelse. at man skal hjælpe andre mennesker. kan altid diskuteres og ændres. Senere i middelalderen blev kristendommen koblet på. hvordan vi bør handle. Øverst giver en buddhist almisser til tiggere. om problemstillingen er os til nytte og gør os lykkelige? Eller handler det om. I forhold til de etiske problemstillinger. der har viet sit liv til at hjælpe alle væsener med at opnå den fulde oplysning. der fortæller os. som du ønsker. Love. Eller i buddhismen. Naturret skal forstås som en ret. således at Gud havde givet mennesket en særlig natur – til at gøre det gode. der er overordnet mennesker og deres almindelige love. hvor en af de såkaldte fem søjler er pligten til at give almisse (Zakat) til trængende trosfæller. som laves af mennesker. der har opnået den fulde oplysning. at der findes en universel pligt. Den er universel. men som ikke indtræder i nirvana) afgiver løfte om. Der er ofte også et etisk krav om at være over for andre mennesker. at du skal elske din næste. at de skal være mod én selv. er det vigtigt at overveje de to typer etik: konsekvens. man kan kalde “det godes princip”. hvor bodhisattvaen (en person. gerne for fællesskabet.

men naturligvis nødvendige for at samfundet kan fungere. som er naturligt eller efter det. Mennesker er altså afhængige af hinanden. at de må medvirke til at skabe en fremtid til det fælles bedste – dette kaldes samfundspagten. gennem en stadig større viden. at man eksempelvis kloner et menneske – blot fordi det kan lade sig gøre. så ender diskussionen til tider i en blindgyde. Dette kapitel er et forsøg på at få begge disse sider af etiske problemstillinger frem i lyset og få dem til at gå i dialog med hinanden. skal ændre ved det naturligt skabte og derved opnå nogle bedre levevilkår – som vi dog ikke altid kan se de langsigtede konsekvenser af. om vi skal indrette os efter det. Alle mennesker i hele verden er i grunden forpligtet til at overveje ovennævnte spørgsmål. fordi de to parter har helt forskellige udgangspunkter. som naturen giver os. så kan det meget vel ende med. om en tro på videnskabens forklaringer udelukker religionernes forklaringer. så rejser det naturligvis spørgsmålet: Hvad gør vi ved det? Hvordan kan vi håndtere en udvikling. OPGAVE C Diskuter. som overtrumfer enhver lovgivning. Men hvad med den etiske overvejelse? Når det handler om skabelsen af verden – naturen og mennesket – så kommer videnskab og religion ofte til at stå som modsætninger. Er evolutionstanken fx i direkte modsætning til skabelsesberetningerne – eller kan de kombineres eller forenes? Hvad gør vi? Temaerne i dette kapitel handler om forskellige etiske problemstillinger i forhold til mennesket og naturen. Når man skal tage stilling til etiske problemstillinger. så kan menneskers love nemt komme til at stritte i alle mulige retninger. Hvis ikke diskussionerne tages. men også medfører en lang række risici? Et centralt spørgsmål er også. Hvis ikke. om der findes en slags universel retfærdighed. om vi skal affinde os med de muligheder. Når religiøse mennesker skal diskutere med videnskabsfolk. Hvad enten det drejer sig om mennesket selv eller forurening af naturen. der giver os et utal af muligheder. hvor mennesker skal indse.lig fornuft. der er godt for os mennesker? Det vil sige. Ifølge naturretten er menneskeskabte love altså det næstbedste. eller om vi. så er det godt at overveje. OPGAVE C 167 .

I daglig tale omtales dødshjælp ofte som medlidenhedsdrab. Det skyldes. om det er i orden at tage et andet menneskes liv. Dels skader det deres egen karma. I de tre monoteistiske religioner (det vil sige religioner med kun én gud: jødedom. Også buddhister har forbud mod at slå ihjel.” Det kan læses i Det gamle Testamente. hvorefter døden vil indtræffe hurtigere. Ville det ikke være det bedste at slukke for respiratoren eller måske give den døende en sprøjte. når der holdes op med at give livsforlængende medicin. hvor det kan være sværere at afgøre. Man skelner mellem aktiv og passiv dødshjælp. men det afslutter også den dræbtes muligheder for at forbedre sin karma i dette liv. uden tro på at dette menneske nogensinde vågner. at hjælp til at dø 168 . Passiv dødshjælp er. kristendom og islam) bliver dødshjælp stort set kategorisk afvist. Men hvis den lader vente på sig. NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 1 ER DET I ORDEN AT SLÅ IHJEL? Der er umiddelbart kun ét oplagt svar på spørgsmålet: “Er det i orden at slå ihjel?” Det er: “Nej!” Almindelig sund fornuft kan bruges som argument for et forbud mod det overlagte mord – for hvem ønsker egentlig at blive slået ihjel? Men svaret kendes fx også fra det femte bud: “Du må ikke slå ihjel. I sådanne tilfælde rejser spørgsmålet om dødshjælp sig. som er en del af både den jødiske og kristne tro. Denne stol er fra delstaten Virginia i det sydøstlige USA. Aktiv dødshjælp er. I dette tema skal det dog ikke handle om det overlagte mord. så ligger den døende blot og lider i smerte. hvor et menneske er så plaget af sygdom. Der er kun en vej – og det er døden.MENNESKE. men derimod om situationer. som medfører døden? Dødshjælp kaldes også for eutanasi. at det er svært at se på. Der kan også være tale om en tilsyneladende endeløs komatilstand. når man direkte giver medicin. Dødshjælp Der findes situationer. Den elektriske stol anvendes stadig til henrettelser i flere amerikanske stater. som vil medføre døden. fordi det påvirker deres karma.

I hinduismen ses der også negativt på dødshjælp. der er ved at ofre et lam. Hvilken indvirkning denne lindring har på døden. som befrier den døende for sine lidelser. mens Kain ofrer noget korn. at Gud tog bedre imod Abels offergave. Hvad den enkelte troende inden for religionen personligt mener. fordi han mener. Kun smertelindring. Men I Det gamle Testamente omtales det første mord i den jødiskkristne tradition.betegnes som et indgreb i Guds/Allahs/Jahves plan med det døende menneske. 169 . kan til nød accepteres i fx kristendommen. kan efterfølgende være svært at sige. Til højre er Kain i færd med at slå sin bror Abel ihjel. kan naturligvis være i strid med den pågældende religions grundlæggende syn. Til venstre ses Abel. Det er ikke alle kristne. fordi det er uværdigt og dermed skadeligt for den døendes karma. der er modstandere af dødshjælp.

må også tænke på sin karma. Denne vil blive påvirket i negativ retning af vedkommendes hjælp til den døende. som bringer dødshjælpen ud af kontrol. I det indledende afsnit var der en forklaring på konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik. I spurgte på. Dette er ikke tilladt. Modstanderne mener altså. Det vil sige er trætte af at leve. I religionernes univers afvises tanken om dødshjælp altså som etisk uforsvarlig. Personen. at der også ydes dødshjælp til mennesker. 171 er der to spørgsmål vedrørende en eventuel tilladelse til at udføre aktiv dødshjælp i Danmark. hvor patienten grundigt overvejer sin beslutning. Gennem en lang proces. Fortalere for aktiv dødshjælp argumenterer ved at sige. Diskuter. at mennesker har krav på en værdig død – ikke en død i umenneskelige smerter. om aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark. som medfører døden. at muligheden for aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge medfører en glidebane. Formuleringerne er næsten ens. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE D Ud af 500 praktiserende læger i Danmark har 9 % ydet aktiv dødshjælp til patienter – selvom det er forbudt. kommer patient og læge gradvist tættere på det endelige medicinske indgreb. der hjælper døden på vej. men hvad med de sekulariserede samfund? I Holland og Belgien er aktiv dødshjælp tilladt. Hvordan kan aktiv dødshjælp forstås i forhold til de to typer etik? OPGAVE E I boksen s. Læs de to spørgsmål højt for hinanden. Modstandere af dødshjælpen i Holland hævder.MENNESKE. men foregår i praksis. om der er forskel i forhold til måden. Del jer op i to grupper og spørg så hver især 20 forskellige mennesker om deres holdning til dødshjælp. Sammenlign efterfølgende svarene og se. Men læg mærke til. som “blot” har ondt i livet. Find argumenter for og imod. at vinklingen og holdningen til dødshjælp er forskellig. OPGAVE D · E 170 . for hinduer er det også problematisk af en anden grund. men som burde kunne hjælpes på anden måde end med døden.

Dødsstraf
I tidens løb har det været almindeligt at straffe forbrydelser med døden. Førhen var religionerne i høj grad med til at sætte rammerne for straf. I Moseloven findes formuleringer om dødsstraf for fx utroskab, homoseksualitet, voldtægt, at skifte til anden religion og mord. I 1. Mosebog, kap. 9, 6 står der følgende: “Den, der udgyder menneskets blod, skal få sit blod udgydt af mennesker.” Det kan virke som værende i strid med det femte bud om forbud mod at slå ihjel. Men israelitterne så de ovennævnte handlinger som forbrydelser mod Jahves skaberværk. Og det skulle straffes hårdt – med døden. Moseloven blev skrevet for mange år siden, og tingene har ændret sig markant frem til i dag. De fleste jøder vil næppe argumentere for dødsstraf ud fra de gamle tekster, men mon ikke ovennævnte citat fra 1. Mosebog ville være blevet medtænkt, hvis jøderne selv skulle have straffet de nazistiske ledere, som under 2. verdenskrig sendte millioner af jøder i døden i koncentrationslejrene? I kristendommen gælder det samme forbud mod at slå ihjel. Men der hersker ingen tvivl om, at der også i den kristne Guds navn har foregået noget, der kan sammenlignes med dødsstraf. Forfølgelserne af hekse og kættere – især i tiden omkring 1500tallet – endte ofte med døden. Det kan udmærket tolkes som en dødsstraf til anderledes tænkende mennesker. Både Paulus og Martin Luther minder almindelige mennesker om, at myndighederne bærer sværd. De har altså en vis ret til at slå ned på personer, som ikke gør, som de skal. I mange kristne lande er dødsstraffen først blevet afskaffet inden for de seneste 100 år. Den sidste henrettelse i Danmark fandt sted i 1950, og en endegyldig afskaffelse af dødsstraf blev først vedtaget i 1994. I islam er brug af den religiøse lov, Sharia, en af måderne at afgøre, hvilken straf et menneske skal have. I Sharia skelner man mellem kriminelle handlinger, der er begået mod Allah og handlinger, der er begået mod et andet menneske. Til kriminelle handlinger begået mod Allah hører groft tyveri, hor, falsk beskyldning om hor, indtagelse af alkohol og narkotika. Disse forbrydelser kan straffes med døden. Det skyldes, at

Aktiv dødshjælp i Danmark?
1. “I Holland har det siden 2001 været lovligt for praktiserende læger under visse omstændigheder at yde aktiv dødshjælp til alvorligt syge patienter, der lider ubærligt og ikke har nogen udsigt til forbedring. I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en alvorligt syg patient frivilligt og velovervejet anmoder om dødshjælp?“ 2. “I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en patient anmoder om dødshjælp?“ Fra “Danskernes holdninger til aktiv dødshjælp“ – udarbejdet for DR af Epinion A/S.

171

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

Halshugning var en meget udbredt henrettelsesform i middelalderen. Her ses, hvordan adel og konge henrettede lederne af et bondeoprør i Frankrig i slutningen af det 14. århundrede.

Allah har givet disse regler gennem Koranen. Det anses for meget problematisk at bryde dem. Derimod er mord og anden legemsbeskadigelse ikke rettet direkte mod Allah. Det er derimod en sag mellem to parter, hvor myrdedes familie kan kræve “død for død”. Det kan altså også ende med en henrettelse. Men familien kan også få erstatning på anden måde, fx gennem blodpenge. En ting er, hvad traditionen og Sharia-lovgivningen siger, noget andet er, hvordan almindelige muslimer i dag opfatter

172

disse regler. Fundamentalistiske muslimer vil sandsynligvis følge reglerne, mens mere moderne, sekulariserede muslimer vil have et mere nuanceret forhold til overtrædelse af reglerne. I Saudi-Arabien lever befolkningen efter Sharia-loven og derfor er der ofte meget strenge straffe for kriminelle handlinger. I andre lande, som fx Tyrkiet, er islam ikke en del af det politiske liv. Tyrkiet har i øvrigt ikke længere dødsstraf.

OPGAVE F
Er dødsstraf etisk forsvarlig? Diskuter følgende tre problemstillinger. Se problemstillingen fra begge sider. Skriv argumenter for og imod. Tag til sidst endelig stilling i forhold til dødsstraf. Inddrag evt. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. 1. Dødsstraf krænker artikel 3 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948. Her står der: “Alle har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed“. Er det ikke vigtigt at holde fast i? Kan det overhovedet etisk forsvares, at staten slår ihjel. Vil en henrettelse gøre nogen forskel? Vejer den grundlæggende tanke om, at et hvert menneskeliv er kostbart, ikke tungere? 2. De efterladte til en myrdet person sidder ofte tilbage og føler sig svigtet af samfundet, hvis en morder får en mild straf. Ved dødsstraffen kan de efterladte føle, at de får deres hævn. Skal de ikke have det? 3. I Danmark får en morder typisk 16 års fængsel (livstid). Er det nok? Vil det ikke være nemmere og billigere for samfundet at henrette morderen? Men er dødsstraf ikke at hælde mere benzin på bålet. Vil det ikke blot gøre samfundet mere voldeligt?

Øje for øje og tand for tand
I Det gamle Testamente står der, at princippet om “øje for øje og tand for tand” er gældende. Formuleringen dukker ofte op, når der tales om straf. Det store spørgsmål er, om dette princip skal forstås helt konkret: Et mord skal straffes med et mord. Eller om det handler om en erstatning i mere overført betydning, forstået som betaling af penge eller afsoning af fængselsstraf. Denne erstatning skal så svare til den forbrydelse, der er blevet begået. Jesus gør i Det nye Testamente op med dette gamle princip. Han sagde: “I har hørt, at der er sagt: “Øje for øje og tand for tand.” Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.” Spørgsmålet er derfor også, om samfundet skal vende den anden kind til og tilgive – fx gennem en dom, som sigter mod at føre den dømte tilbage i samfundet.

Hvorfor dødsstraf?
I dag er der mange lande, hvor dødsstraf er forbudt. Det gælder fx Danmark og resten af medlemmerne i EU. Men i lande som USA, Kina, Pakistan, Iran og Saudi-Arabien er det stadig tilladt at henrette borgere.
OPGAVE F

Der kan være forskellige grunde til, at et land benytter sig af dødsstraffen. I Kina kan dødsdomme tolkes som en voldsom disciplinering af befolkningen, fx henrettes kinesere ifølge

173

Det er en tradition. Amnesty International for forbrydelser som skattesnyd og alfonseri. som formentlig spiller ind på amerikanernes forhold til dødsstraf i dag. hvor en stor del af befolkningen går ind for dødsstraf til kriminelle. da det vilde vesten blev erobret af nybyggere. Man ønsker at slippe af med mennesker. som forbryder sig mod systemet – enten gennem lovovertrædelser eller via kritik. Endelig kan forskellige religiøse tekster læses som en åbning til dødsstraf. Derfor kan dødsstraf ses som en sammensmeltning af både religiøse. OPGAVE G · H 174 . Malet af Edouard Manet i 1868. NATUR OG TEKNOLOGI Henrettelsen af kejser Maximilian af Mexico. kulturelle og måske endda politiske årsager.MENNESKE. I USA var der historisk tradition for hurtige dødsdomme.

Vurderingen skal indeholde begrundelser. I ganske sjældne tilfælde kan en abort komme på tale. Derudover bør man tænke på faderens rolle. Abort kan også være en mulighed.Abort Ordet abort stammer fra latin og betyder egentlig ‘misfødsel’. at fosteret er misdannet eller på anden måde handicappet. når en kvinde pludselig mister fosteret af den ene eller anden grund – uden indgriben fra andre. hvis det strider imod deres samvittighed. Hvad vejer tungest – beskyttelsen af det ufødte barn eller kvindens ret til at bestemme over sit eget liv? 175 . om de franske livstidsfanger i virkeligheden har ret i. Er han enig i beslutningen eller skal han overhovedet have lov til at modsætte sig kvindens beslutning om at få fjernet det ufødte barn? Endelig er der lægen. Men uanset hvad den ønskede abort skyldes. OPGAVE I Diskuter denne problemstilling: Hvornår er der tale om et levende menneske? Der er flere parter i forhold til abortspørgsmålet. Der kan være tale om graviditet som følge af en voldtægt eller incest. man ikke ønsker at få børn sammen med. når det lille barn fødes? OPGAVE I OPGAVE G Læs dette citat fra Amnesty Internationals hjemmeside. Hvad synes du om det? “Why do we kill people who kill people to show people that killing people is wrong“. hvis moderen lider af en dødelig sygdom og derfor ikke kan modtage behandling. OPGAVE J OPGAVE J Diskuter følgende spørgsmål. OPGAVE H Læs artiklen “Franske livstidsfanger: Vi vil hellere henrettes“ (arbejdsark 1). Der kan være flere grunde til. Vurder. at det ville være bedre. hvornår livet egentlig begynder. Den etiske problemstilling vedrørende abort handler på den ene side om en beskyttelse af det ufødte barn og på den anden side om kvindens ret til at bestemme over sit liv. hvis de blev henrettet. hvor man bevidst fjerner det ufødte foster fra en kvindes livmoder. hvis moderen er ude af stand til at tage vare på det nyfødte barn. at en abort ønskes. Dette afsnit skal imidlertid handle om den provokerede og fremkaldte abort. Altså drejer diskussionen sig om. uden det skader fosteret. Spontan er den. Er det når sædcellen trænger ind i ægget? Eller er det. En abort kan både være spontan og fremprovokeret. Læger i Danmark har ret til at modsætte sig at udføre en abort. så handler det om. Det kan være. Graviditeten kan være et resultat af et samleje med en partner. at det viser sig. hvorvidt det ufødte foster kan regnes for et levende menneske. som foretager indgrebet.

I kommunistisk tankegang er abort en naturlig del af kvindens rettigheder. Forskellige love førte til sidst frem til loven om fri abort i 1973. fx Danske Lov fra 1683. Man fortolker det femte bud (“Du må ikke slå ihjel”) som en ubetinget regel. Det skyldes. fx hvis graviditeten var et resultat af en voldtægt. Anderledes er det i andre lande.MENNESKE. 176 . OPGAVE K Abortmodstandere protesterer i Washington. I lande. I et katolsk land som Irland er der et næsten totalt forbud mod abort. I Danmark er der i dag ikke den store debat om abort og et eventuelt forbud. Op gennem tiden begyndte man at se med mildere øjne på abort i særlige tilfælde. Hvorfor er abort ikke tilladt i mange katolske lande? Vurder. om Kirsten Kjærulf har ret i. at der måtte gøres noget. blev enhver form for provokeret abort anset for værende mord. og det blev tydeligt. OPGAVE K Læs meningerne på arbejdsark 2 om abort og besvar spørgsmålene. I et enkelt tilfælde blev en abortlæge slået ihjel af en abortmodstander. Illegale aborter fører til mange dødsfald som følge af komplikationer. Ny-konservative kræfter har protesteret og endda gået til yderligtgående handlinger som fx blokade af abortklinikker. som ikke er tilstrækkeligt uddannet. USA. Op gennem 1900-tallet steg antallet af både legale og illegale aborter. Demonstrationen var arrangeret som en modreaktion i forbindelse med et stort møde for aborttilhængere i 2004. Der var stor modstand i dele af befolkningen og loven var den direkte årsag til. at Danmark og de andre protestantiske lande er blevet mindre kristne. I den katolske tro ser man nemlig særdeles strengt på abortspørgsmålet. selvom der findes abortmodstandere her i landet. at aborterne udføres under uhygiejniske forhold og af personer. at partiet Kristeligt Folkeparti kom ind i Folketinget. I 1992 indførte man i det katolske Polen et forbud mod abort – efter kommunismens fald i 1989. og selv hvis der er fare for moderens liv. Det har siden ført til en voldsom reaktion i dele af den amerikanske befolkning. fordi disse landes indbyggere lader sig styre af egne subjektive holdninger. udføres der et stort antal illegale aborter. I USA har kvinder siden 1973 haft gode muligheder for at få foretaget en abort. hvor abort er forbudt. NATUR OG TEKNOLOGI Danmark og andre lande I de første love i Danmark. så er man ikke indstillet på at fjerne det ufødte barn.

som står tilbage. der sidder i kernen af hver enkelt celle i kroppen. der styrer alle celler. Hvordan vi er blevet skabt. at mennesket skulle have andel i den skabende del af livet. og om vi eventuelt har nogle arvelige sygdomme. I en menneskecelle findes der ca. Ved hjælp af nogle særlige enzymer er det muligt at skære et ønskeligt DNA ud og efterfølgende sætte det ind i en anden 177 . Ofte er gensplejsning blot en genvej til forædling af dyr og planter – noget som kunne opnås på naturlig vis ved at avle nye egenskaber frem. hvordan vi ser ud. afgøres af dets forældre. hvis menneskeheden bevæger sig ud ad denne sti. så de opfører sig. Hvilke gener med hvilke funktioner et menneske har fået. Men så gjorde videnskaben nogle nye opdagelser. Man kan ændre en organismes egenskaber ved at splejse nye gener ind. Er det simpelthen for farligt at lege skaber? Begrebet genteknologi er den overordnede betegnelse for det efterfølgende. som de skal. der tydede på.TEMA 2 ER DET I ORDEN AT LEGE SKABER? Mennesket er en del af det skabte. Overordnet kan man sige. Det helt afgørende spørgsmål er. Dette kaldes genmanipulation eller gensplejsning. om der på et tidspunkt bliver en regning. som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. Landbruget har igennem tiden arbejdet hårdt på at forædle dyr og planter. er. Alle organismer har et antal gener. men det går langsomt. som sidder i kromosomerne. Generne sidder i DNA’et. altså både genmanipulation og kloning. Genmanipulation Generne kan betegnes som de instruktioner. som handler om genmanipulation og kloning. Generne er altså den absolut mindste enhed.000 forskellige gener. Vi arver generne fra vores forældre. Generne bestemmer. Indtil for nylig var der intet. er der uenighed om. Det. 100. at der er tydelige fordele og tydelige ulemper eller risici ved genteknologi. om vi kan styre disse videnskabelige landevindinger. som skal betales.

som findes i cellekernen og indeholder den genetiske kode. organisme. som gjorde virusset farligere. En af fordelene ved at genmanipulere planter kunne være. det oprindeligt tilhørte. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. som har identiske arveegenskaber.MENNESKE. at de ikke behøver så meget gødning og sprøjtegift for at give et stort udbytte. som er fuldstændig ens. senere foretog en mutation. som er mere modstandsdygtige over for plantesygdomme og derved få et større økonomisk udbytte. Fx kan man lave kornsorter. også for andre planter. Hvor mange af sådanne ændringer kan naturen holde til? Det er også set. Man kan også indsætte et gen i planter. fordi de har bedre egenskaber. hvis insektet med tiden bliver resistent over for denne ændring. da det transgene dyr har nogle andre egenskaber end den art. Måske vil det også være muligt i fremtiden at bruge genmanipulerede enzymer og bakterier – med særlige egenskaber – i industrien. Enæggede tvillinger er egentlig kloner. OPGAVE L Diskuter. OPGAVE L Kloning Kloning handler om at danne individer. at her er der ikke tale om et møde mellem æg 178 . som er skabt på naturlig vis og har den samme arvemasse. Vurder fordele og ulemper i forhold til hinanden. I dag findes der mange gensplejsede fødevarer over alt i verden. Er det i orden? På samme måde som med planter kan man indsætte ekstra gener i dyrs DNA. bakterier. Det vil være til stor gavn for miljøet. således at der ikke skal bruges så mange miljøskadelige stoffer. Inddrag evt. Så er der blevet ændret ved naturens orden. Disse dyr kaldes transgene dyr. planter og dyr. Men hvad sker der. Der er også en fare for. hvor langt man bør gå med genmanipulerede enzymer. at et virus. at de genmanipulerede planter vil udkonkurrere de oprindelige planter. Det vil sige individer. Disse dyr kan så bruges i forsøg eller til produktion af medicin. Derved får denne organisme nogle nye og bedre egenskaber. så de kan beskytte sig selv imod netop et bestemt insekt. som en plante var blevet modstandsdygtigt imod. NATUR OG TEKNOLOGI DNA DNA er et molekyle. Forskellen ved kloning i laboratorium er. Og derved vil der også blive mere mad til fx fattige og sultne mennesker i Den tredje verden. Der er sådan set tale om en ny dyreart.

En af de væsentligste fordele ved at klone dyr. På den måde kan man måske finde en metode til at helbrede kræft. Der er derimod tale om en ukønnet formering. 179 . at de ofte mislykkes i kloningsprocessen. Hun var det første klonede dyr. hvor man havde taget en celle fra et voksent dyr og lavet en genetisk identisk kopi. Kloning af dyr Der er forskellige måder at klone dyr på. og griseorganer vil kunne afhjælpe dette problem. Dolly var altså en fuldstædig tro kopi af sin mor – og hun havde ikke nogen egentlig far. hvor langt vi vil gå. mens menneskekloning indtil videre er fremtid. at disse dyr kan fungere som medicinfabrikker eller organdonorer for syge mennesker. hvor der er ændret på arvematerialet. hvor man har fjernet kernen. hvad dette skyldes. at man kunstigt deler en befrugtet celle og derved får flere identiske individer. Den klassiske måde kaldes embryon-deling og går ud på. Klonede dyr tilført defekter fra mennesker kan også bruges som forsøgsdyr og derved hjælpe til at finde en kur mod den pågældende sygdom. Men hvad med risikoen? Hvad hvis menneskeracen pludselig rammes af en ukendt sygdom. Kloning af dyr er i dag en mulighed. En anden metode er kernetransplantation. Der er generelt stor mangel på menneskeorganer. Et af de store problemer ved klonede dyr er. Man kan altså snyde den almindelige formeringsproces. Herefter stimuleres den nye celle til at dele sig. at vi allerede nu tager stilling til. der kom til verden i 1996 som det første klonede dyr. som har fået tilført menneskelige gener. så er det vigtigt. hvor man indsætter en celle fra et levende dyr i et æg. ofte er syge eller for store ved fødslen. Øverst: En celle føres ind i et æg. Forskerne ved ikke helt nøjagtigt. Endelig er det muligt at lave klonede dyr. Men fordi det teoretisk er muligt. der holder ægget fast. så menneskets krop nemmere kan acceptere det nye organ. I juli 1996 blev fåret Dolly født.og sædcelle. og hiv menes at være overført til mennesker fra dyr. Det er glaspipetten. som er overført fra grise? Både Den spanske syge. Nederst: Det verdensberømte får Dolly. som er genetisk ændret. som slog mange mennesker ihjel i begyndelsen af 1900tallet. eller ikke lever så længe. Man satser især på organer fra grise. er.

kan defineres som liv. så man opnår nogle forbedringer. Det store spørgsmål er. hvis det fx giver billigere fødevarer? Ofte er kloning af dyr forbundet med en forringet livskvalitet for både moderdyr og det klonede afkom. der kaldes for terapeutisk kloning. En tredje mulighed i forhold til kloning er menneskekloning kombineret med gensplejsning. så melder der sig spørgsmål som: Skal man tillade kloning af dyr af økonomiske grunde. I Danmark er kloning af mennesker dog forbudt ved lov. Kloning af mennesker Der er på verdensplan intet samlet forbud mod at klone mennesker – modsat er det heller ikke tilladt i noget land i verden. parykker og sko! 180 . om en menneskecelle. Det gælder den form for kloning. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE M En del af forskningen inden for genteknologi handler om at gøre livet bedre for syge mennesker. som kaldes reproduktiv kloning. Men teknikkerne kan også bruges til at “forbedre” helt almindelige. Man håber på længere sigt at kunne lave nye hjerter på denne måde – til stor glæde for mennesker med dårligt hjerte. sunde og raske mennesker. Sagt med andre ord mangler en del lande at tage lovmæssig stilling.MENNESKE. Er det i orden? Kloning vil kunne nedbringe det antal forsøgsdyr. der bruges i dag. På den måde vil man kunne påvirke menneskehedens udvikling (evolution) direkte. Men det bliver den ikke – den skal udvikle sig til et organ. Det er her man tager en cellekerne fra et nulevende menneske med henblik på at lave en identisk kopi af dette menneske. For i processen omprogrammeres cellen. Etiske problemstillinger Der er altså mange forskellige problemstillinger forbundet med kloning. Angående dyr. og er lavet af fiberglas. fordi man vil kunne lave dyr. Her laves klonede mennesker. hvor man har ændret i det genetiske arvemateriale. Her tager man en celle fra et menneske med henblik på at lave reservedele til mennesket. så den principielt kunne sættes op i en livmoder og udvikle sig til et lille barn. OPGAVE M Hvilken type udvikling ønsker I? Skal teknologien udelukkende bruges på at rette menneskers sygdomme eller på at gøre normale mennesker endnu bedre? Diskuter og argumenter. harpiks. koncentration og intelligens. Derimod arbejdes der i forskellige lande på den form for kloning. som er klonede med præcise egenskaber i forhold til det konkrete Modsatte side: Er det i orden at klone mennesker? Denne ”klonede” pige hedder Kylie. som en videnskabsmand får til at formere sig. Fx menneskers højde.

.

” Det er således først nu. Hvor de etablerede religioner i større eller mindre grad tager afstand fra kloning. Buddha og Muhammed har gennem tiden løftet en del af sløret for dette. OPGAVE O Læs artiklen “Klonerne kommer: Af DNA er du kommet…” (arbejdsark 3) Besvar følgende spørgsmål: • Hvorfor er kloning vigtig for tilhængerne af Raël. Hovedbudskabet i Raël-sektens forkyndelse er. Er det ikke godt? Og det vil måske være muligt at redde truede dyrearter ved at klone de få dyr. at menneskelige væsener fra en anden planet har skabt alt liv på Jorden ved hjælp af DNA. Men er det nu også i orden? Med hensyn til kloning af mennesker. I misforstod os for guder. 120 cm højt væsen. dec. Vi var i begyndelsen af alle jeres religioner. har brugt sproglige vendinger fra kristendommen. Jesus. men har ikke fremlagt bevis for det endnu. Ved hjælp af kloning kan mennesker få evigt liv. at opvæksten alligevel vil gøre de to individer vidt forskellige? Er kloning en god mulighed for at hjælpe barnløse par ved at klone den ene part? Men er der ikke en fare for. islam osv. Den 13. fordi mennesket herved blander sig i guddommens skaberværk.“ Diskuter. Nu hvor I er udviklet nok til at forstå dette. der er tilbage. som sagde følgende: “Det var os. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE N Grundlæggeren af Raël-sekten har udtalt følgende: “Det er nu tid til at stoppe med at tro og begynde at forstå. fx: hvis man kloner et allerede eksisterende menneske. som er tilknyttet Raël-bevægelsen.) som afsæt for deres tro. vil vi gerne skabe officiel kontakt gennem en ambassade. der designede alt liv på jorden. at menneskeheden er klar til at modtage den fulde sandhed.MENNESKE. hævder at have klonet det første menneske. vi er kommet til den forudsagte Åbenbaringens Tid. om udsagnet har en særlig appel i den moderne verden. men det er først nu. er det så ikke svært for det klonede menneske at se sig selv som andet end en kopi? Vil vedkommende ikke altid blive sammenlignet med sin original – med forventning om at skulle være på en bestemt måde? Eller er det sådan. som ellers er en uddød dyreart. Bente Bundgaard. forsøg. at forældrene vil forsøge at “designe” deres barn med særligt gode egenskaber? Raël og Clonaid Et særligt møde mellem den religiøse og den teknologiske verden ses ved sekten Raël og kloningsfirmaet Clonaid. Både Moses. • Hvorfor bruger Raël de etablerede religioner (kristendom. Clonaid. OPGAVE N · O 182 . Man kan måske endda klone en mammut. så ser Raël kloning som del af menneskehedens fremtid. 1973 mødte den franske journalist Claude Vorilhon (senere Raël) et ca. så er der andre overvejelser. • Find eksempler på at Berlingske Tidendes journalist.

som aldrig kan gøres om igen. Hvis vi altså kommer helt til bunds i livets allermindste byggesten – generne. En afsluttende tanke Mennesket har gennem videnskaben udviklet mange ting og derved påvirket naturen. OPGAVE P Læs afsnittene om genmanipulation og kloning igennem fra ende til anden. Faren for en evig fejltagelse er til stede. om en uheldig udvikling på det genteknologiske område kan heles. Skriv derefter et essay om emnet. Forbindelsen til det overnaturlige ses tydeligt.. Søg gerne viden andre steder. Eller om genetisk ændrede planter og dyr vil medføre en udvikling. Men selvom konsekvenserne af en atomulykke er store. 183 . så vil såret dog med tiden heles. På den anden side har menneskeheden måske også via genteknologien alle tiders mulighed for at komme stort set alle livets problemstillinger til livs. Vi har altså på flere måder påvirket miljøet negativt. Tænk på atom-bomben og hullet i ozonlaget. OPGAVE P Claude Vorilhon er leder af Raël-sekten. Spørgsmålet er.

om vi egentlig kan tillade os at lege herskere over naturen. drivhuseffekt. I 1987 kom den såkaldte Brundtlandrapport. I jagten på øget velstand og forskning til gavn for mennesker. Naturen giver mennesker mange muligheder. I sidste halvdel af 1900-tallet gik det langsomt op for mange mennesker. så står mennesket af den ene eller anden grund som det mest udviklede levende væsen på Jorden. Eller om vi overhovedet kan håndtere de evner. om naturen kan holde til. som vi gør. I flæng kan nævnes en overflod af affald. sprøjtegifte i landbruget. olieudslip i havene. Miljøproblemer Der er masser af miljøproblemer på jordkloden. som vi har lyst til? På bundlinjen står der. Derfor begyndte man i FN (De Forenede Nationer) at arbejde på en mulig løsning af disse miljøproblemer. Men hvordan skal vi håndtere denne position? Kan vi administrere naturen og dyrene. så leverer naturen råstofferne og må samtidig tage skraldet. Det rejser det etiske spørgsmål. vi besidder. hvis vi blev nødt til at opgive vores private bil? I det følgende skal det handle om forskellige religioners syn på henholdsvis miljøproblemer og dyrs velfærd. at vi bruger så mange af dens ressourcer.MENNESKE. huller i ozonlaget. atomaffald og meget mere. NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 3 ER DET I ORDEN AT LEGE HERSKER? Som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. men hvor går grænsen? Hvornår begynder naturen at sige stop? Har den allerede givet de første advarsler? Og vil menneskeheden kunne leve med at skulle opgive de fordele. at menneskeheden bliver nødt til at overveje. hvor begrebet “bæredygtig udvikling” for første gang så dagens lys. vi har opnået? Hvad ville der fx ske. at en for voldsom udnyttelse af Jordens ressourcer kan føre til alvorlige miljøproblemer – og måske i sidste ende true menneskeheden. Ved en bæredygtig udvikling forstås en brug af 184 .

.

MENNESKE. Her blev det blandt andet aftalt. at verdens største udleder af drivhusgasser. kristendommen og islam er der enighed om. OPGAVE R USA har som nævnt tidligere ikke underskrevet Kyoto-aftalen. Her enedes man om at nedbringe den voldsomme udledning af drivhusgasser fra fx kulfyrede kraftværker. Amerikanerne frygter formentlig. og derfor har vi den kun til låns og skal opføre os ansvarligt. at mennesker bruger Jordens ressourcer på en ikke-bæredygtig måde. USA. der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse. protestantisk bevægelse i 1500-tallet. Kristendommen er den af de tre religioner. så menneskers livsgrundlag ikke ødelægges. Jean Calvin. så kan visse grene af kristendommen godt beskyldes for at være skyld i store dele af miljøkrisen. I 1999 blev Brundtland-rapporten fulgt op af Agenda 21 (i Rio de Janeiro. at der skal undervises i bæredygtighed. OPGAVE Q · R Calvinisme En kristen.” Dermed var startskuddet til en voldsom udnyttelse af Jorden givet. at det vil gå ud over den økonomiske vækst i landet. og den efterfølgende økonomiske velstand i den vestlige 186 . Frankrig og Skotland. Selv om kristne mennesker mener. ikke har underskrevet aftalen og derfor ikke er forpligtet på den. Man må altså ikke bruge naturen mere end den kan nå at gendanne sig selv til de kommende generationer. Fx har grundlæggeren af calvinismen. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE Q Find eksempler på. og eftersom vi er udvalgt af Gud. Det skyldes en frygt for drivhuseffekt og global opvarmning. Derfor vil det også blive tolket som en synd at ødelægge naturen. at Gud har skabt naturen og mennesker skal opføre sig ansvarligt. at Jorden er skabt af Gud (Jahve/Allah). Verdensreligionerne I jødedommen. I 1997 samledes verdens lande til en stor konference i Kyoto i Japan. udtalt følgende: “Eftersom Gud ejer jorden. Det er så at sige Guds ejendom. Problemet er blot. Adam og Eva var også kun forvaltere af Paradiset. så tilhører jorden os. som afviger mest. Brasilien). Hvordan ser I denne beslutning i forhold til begreberne konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik (se indledende afsnit)? Jordens ressourcer. Problemer i miljøet er altså på samme tid menneskers synd og Guds straf. I jødedommen kan menneskeskabte miljøproblemer ses som en naturlig forlængelse af Adam og Evas syndige bid af den forbudte frugt i Paradisets have. som hovedsageligt kendes i lande som Schweiz. Vi er forvaltere af Guds ejendom.

og således også i mennesket. som har medført mange miljøproblemer. at mennesket indgår på lige fod med andre dele af naturen. 187 . fordi alt må betragtes som værende hans ejendom. Naturreligioner Respekt for naturen er central i de fleste naturreligioner. at frelse fra verden bedst opnås i en harmonisk verden. at det guddommelige styrer naturen. Desværre ser man her kun tre af dem. Ifølge moderne. som de altid har været. Atman og brahman hænger uløseligt sammen. Det betyder. at man ser alt i naturen – inklusiv mennesket – som en helhed. Derfor er misbrug af naturen ikke i orden. som er det evige i mennesket og det evige i universet. I hinduismen ses dette i begreberne atman og brahman. I islam er tanken om Allahs enhed (muslimer tror på. som dog giver mulighed for at indtage en ledende position. miljøbevidste muslimer er miljøproblemer altså et resultat af et brud med Allah. det vil sige. I hinduismen er der også en klar forestilling om. Disse religioner har altså et holistisk natursyn. hvor naturen er i balance. Men samtidig har en del mennesker i Brahma er hinduismens skabergud. For at kunne holde styr på alt hvad der foregår i universet. aboriginere (australske indfødte) og prærieindianere i Amerika. Her ses mennesket ikke på samme måde som i verdensreligionerne (særligt jødedom. Man skal bryde med samsara – den evige genfødsel. har Brahma fire hoveder. Tanken er dog. Mennesker skal forvalte Allahs skaberværk på en fornuftig måde. at Allah er én udelelig guddom – modsat de kristnes forestilling om den treenige Gud) og skabelsens helhed vigtig. Hinduisme er således kendetegnet ved panteisme. Disse folk kæmper en kamp for at bevare deres naturområder. at det guddommelige – eller måske snarere sandheden – findes i alt i naturen. og at mennesker skal søge at leve i balance med naturen. og derfor skal mennesket holde sig på sin tildelte plads. kristendom og islam) som det vigtigste væsen. Her er der derimod en idé om. et menneske skal undgå at blive genfødt i.del af verden vidner om en behandling af naturen. Eksempler på naturreligioner ses hos inuitter (eskimoer). Men samtidig ser hinduismen også livet her på Jorden som det.

dvs. er Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident. 188 . hvis ikke den finder tilbage. Den har fjernet sig fra helheden og det ender galt. Men der findes også mennesker. ved at spise dem eller ved at lade os underholde af dem. og den skal man sørge for ikke at skade. NATUR OG TEKNOLOGI Australsk aboriginer på et helligt sted. hvor menneske og natur er smeltet sammen til en helhed. Man kan endda opleve mennesker. Begge steder finder miljøforkæmpere nemlig et holistisk verdensbillede. at den industrialiserede verden er kommet ud af trit med naturen. hvordan henholdsvis den røde og den hvide mand ser på naturen – ifølge Høvding Seattle. som blev brugt af mange miljøforkæmpere især i 1970-80’erne. Et tydeligt eksempel på et holistisk verdensbillede. naturen har en sjæl.MENNESKE. Denne tale kunne bruges i kampen mod det grådige. Hele den industrialiserede verdens tankegang skal altså ændres. kapitalistiske. moderne samfund – anført af den hvide mand. De er til for vores skyld. Miljøaktivister i Vesten har en forestilling om. For aboriginere udgør naturen og det åndelige en helhed. Det sker ved at lade dem arbejde for os. når de ser dyr lide. som jo satte profit over miljø. Mennesker har på forskellig måde gjort sig til herre over dyrene. OPGAVE S Læs Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident (arbejdsark 4). hvor mennesket af Gud bliver givet retten til at herske. Det er nok holdningen hos en del mennesker. Diskuter. der begynder at græde. Men hvor langt kan vi tillade os at gå i forhold til dyr? En virkelig ligeværdig respekt for dyr ville vel medføre. Moderne miljøforkæmperes holdninger er ofte dannet ved en sammenblanding af østlige religioner (hinduisme og buddhisme) og naturreligioner. Vesten ladet sig inspirere af naturreligionernes tanker: Naturen er besjælet og derfor skal der passes på den. som bruger meget tid på at hjælpe forsømte dyr. OPGAVE S Giv en beskrivelse af. I naturreligionerne ses naturen ofte som besjælet og derved værdifuld i sig selv. at alle mennesker i fremtiden skulle være vegetarer. På den måde tager de afstand fra forestillingen om mennesket som hersker over naturen – som især ses i kristendommens skabelsesberetning. Dyrs velfærd Dyr er vel bare dyr. hvad der er Høvding Seattles grundlæggende pointe.

at mennesket – og særligt jøden – er udvalgt til at forvalte sin omverden. selvom de ikke umiddelbart er til gavn for mennesker. Det er tanken. Gennem sin respekt for dyr kan mennesket Alle dyrene i Paradisets Have. Det er altså tydeligt. til at give dyrene navne. at alle levende væsener skal respekteres. at dyr skal behandles ordentligt. Men samtidig er fortællingen om Noas Ark også et symbol på. Karma Begrebet karma handler om. Jøder mener. at mennesket på en eller anden måde bestemmer over dyrene. Adam. Derfor kom også farlige dyr med. at et menneskes gerninger er bestemmende for den næste genfødsel. 189 .Religionerne og dyr I Det gamle Testamente sætter Gud det første menneske.

at mennesker har lavet særdeles effektive landbrug. Både i jødedommen og islam er der særlige slagteregler. mink på minkfarme og forsøgsdyr er der i de seneste årtier vokset organisationer frem. så mennesker kan komme og se på dem? • Er det i orden. Derfor skal de også behandles godt. laks. heste. særligt munke. at man ærer dyret som Guds skabning. som de hygger sig med – indtil de ikke har tid til at passe dem mere? • Hvor går grænsen mellem respekt for og udnyttelse af dyr? Begrund svarene. At slå dyr ihjel for sjov er ikke ærefuldt i disse religioner. hvorefter dyret forbløder. Mosebog. ørred og foreller. hvor man masseproducerer dyr til slagtning. I forbindelse med slagtningen velsignes dyret. tremmekalve. Derimod er det forbudt at spise grise. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE T Diskuter følgende spørgsmål: • Er det i orden at træne dyr til cirkus og sport. I mange vestlige (og dermed kristne) lande er man altså på den ene side fremmedgjort over for dyr. Derimod er det især i kristne lande. OPGAVE T · U 190 . så mennesker kan forlyste sig? • Er det i orden at lade vilde dyr leve i fangenskab i ZOO. som ønsker at leve på den rigtige måde. Måske som følge af forholdene for burhøns. Der er noget mad. I jødedommen er der i øvrigt særlige spiseregler. sandsynligvis fordi hundegalskab er udbredt i Mellemøsten. kaniner. Slå svære ord op i en ordbog og besvar følgende spørgsmål: • Hvordan er forfatterens holdning til dyreforsøg? • Er det i orden at påføre forsøgsdyr sygdomme for at udvikle medicin til mennesker? • Er det i orden at udsætte dyr for nye behandlingsformer – inden de prøves på mennesker? • Er der nogen dyr. Det er fx tilladt at spise køer. Kristne mennesker er ikke underlagt særlige regler for deres omgang med dyr. skaldyr. 11.MENNESKE. Det sidste er nok et resultat af det første. ænder. Det skyldes. samtidig med at man ønsker at give dem nogle rettigheder. Mange buddhister bliver af samme grund vegetarer. kap. I islam er dyr ofte karakteriseret som gode hjælpere for mennesker. der er forbudt at spise. som betyder ‘egnet’. Der er i kristendommen ikke nogen urene dyr. På den måde vises det. duer. Blandt andet skærer jødiske og muslimske slagtere halsen over på dyret med et rent snit. ål og rovfugle. Og der er noget mad. der er tilladt at spise. får. høns. Muslimer har også et særligt regelsæt for rene (halal) og urene (haram) dyr. Hunden er også et beskidt dyr for muslimen. at mennesker investerer i kæledyr. at det giver dårlig karma at behandle andre levende væsener dårligt. som mennesker ikke må have kontakt med. I buddhismen er der en meget stor respekt for dyr. OPGAVE U Læs artiklen “Vi lever længere – takket være dyreforsøg”(arbejdsark 5). Disse regler stammer fra Jahve og står i 3. det er mere i orden at bruge end andre? vise sin respekt for Gud. Grise anses af muslimer som værende særdeles urene og må ikke spises. som ønsker at give dyr nogle ordentlige forhold. Denne mad kaldes kosher.

96. 141. 118 Tabu 9-11. 74. 132. 134. 125 Reinkarnation 136 Religionskritik 14. 176 Assimilation 56 Ateisme 76. 150. 74 Paulus 6. 102. 166 Samvittighed 111. 7. 122-125 Elias 26-28 Etik 165. 123 Hybris 130. 179 Synd 6. 132. 175 Satan (se også ‘Djævelen’) 141. 150. 118. 44 Miljøproblemer 184-187 Muhammedkrise 14-16 Naturret 166. 15. 123. 25. 114. 183 Reformation 22-24. 167 Nordirland 51. 123 Forelskelse 98-102. 85 Hedonisme 121 Hellig 4. 148 Leibniz. 105 Folkekirke 9. 77-89. 81. 120 Frihed 37. 148. 117. 159 Djævelens Advokat 162. 77. 124. 54 Homoseksualitet 82. 135. 92. 85-88. 152. 128. 123. 102. 64. 75 Religionsmøde 47. 106. 123. 65 Luther. 111 Dødsstraf 162. Gottfried Wilhelm 135 Leicester 64. 134. 132 Forræderi 110. 58-63 Intet 34 Job 141-144 Kashmir 66-68. 71 Kloning 162. 144 Skilsmisse 109. 173 Fristelse 96. 171 Hovmod 120. 106. 154-161. 178. 57. 131 Fundamentalisme 14. 113. Martin 24. 144. 125. 78. 171-74 Dødssynd 96. 36 Kulturmøde 38-40 Kys 20. 125. 118. 162. 95 Tsunami 146-149 Undere 28. 100. 139. 166 Fadervor 24. 149 Oplysningstiden 14. 147. 144. 147 Teologiske retninger 80. 96. 117. 131 Integration 41. 110. 121. 136. 121 Atman 32. 64 Romeo og Julie 97-105. 159 Teodice 136. 92. 108-114. 84. 117. 99. 117. 125 Sygdom 42. 118. 190 McWorld vs. 111 Fri vilje 119. 114. 171 Mad 11. 112. 124. 118. 168-171 Dødshjælp 162. 175. 124 Kærlighed 98. 97. 137 Billedforbud 17-23 Blasfemi 12-16 Clash of Civilizations 45 David og Batseba 114 Djævelen (se også ‘Satan’) 103-106. 187 Befrielsesteologi 150 Begær 42. 124. 72. 47-50. 111. 114. 53. 168. 77. 161. 114. 68-71 Næstekærlighed 114. 162. 150 Totem 33 Trossamfund 9. 95. 183 Genopstandelse 139 Grundlov 76. 120. 109 . 175. 68. 77. 117. 133. 83 Genmanipulation 117. 177-183 Krise 14-16. 14. 96. 168-171 Dødskys 110. 100. 83. 48. Jihad 43.STIKORD Abort 81. 108. 45. 120. 74 Ytringsfrihed 14-16 Ærefrygt 4 Ondskab 105. 186 Krænkelse 12. 103. 186 Syndebuk 36 Syndefald 11. 7. 89. 42. 127-131. 171 Raël 182.

Olie på træ. Moskva/ Bridgeman Art Library Polfoto/AP/David Longstreath Scanpix/Corbis/Bill Gentile Polfoto/AP/Garcia Scanpix/AFP/Rolando Gonzales The Illness of John. Foto © Poul Ib Henriksen Side 29 Djævleuddrivelsen i Gerasa.revs. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Side 129 Den sidste nadver. Richard S. Tillisch La Danse. Kuta Side 38 Side 39 Side 41 Side 44 tv. udateret. New York. England Side 125 Side 126 Side 127 Side 124 Side 122 De syv dødssynder. Af Henri Matisse. bogill. Stuttgart/Scanpix/Corbis/Alinari Kopi af kalkmaleri i Tirsted Kirke. 1400-tallet/Polfoto/ Topfoto/British Library Side 23 St. 20th Century Fox/ Polfoto/Cinetext Bildarchiv Side 158 Side 160 Side 163 Side 164 Side 165 øv. Af Anton Koberger FOCI/SPL/David Gifford Hubble/© NASA Gyldendal Polfoto/Vikram Kumar Scanpix/Corbis/Davis Robbins Polfoto/AP/Virginia Dept. farve. 2001. Louvre. George Washington Masonic Memorial. Martin Zillis Kirken. Side 73 n. paryk. 1495-97. New York/Foto © Scala. Duke of Normandy. Hebberd Scanpix/Corbis/John van Hasselt Edens Have. Side 168 Side 169 Side 157 Side 149 Side 151 Side 152 Side 153 Side 154 Side 18 n. New York/Scanpix/AKG Side 146 Side 145 Jesu fristelse i ørkenen. Af Mathias Grunewald. Olie på lærred. 1772. Virginia/ Alamy/S. 1928. Unilever A/S. © Otto Dix/billedkunst./ © Glasgow University Library. Padua Shadows out of Hell. Træsnit fra 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Pest scene. Af Hans Memling. Kress Collection. Græsk skulptur fra år 130-90 f. 1889. Af Rowena Morrill Who’s Afraid of Virginia Woolf? Af Mike Nichols.dk. Scanpix/AKG/Werner Forman Scanpix/Corbis Den hellige treenighed. Blyant og tusch på papir. harpiks. 172 x 131. Af Giovanni Baleison.dk. Side 57 Side 59 Side 61 Side 64 Side 65 Side 66 Side 69 Side 70 Side 73 øv. Tretyakov Galleriet. 1481. Af Giotto di Bondone.dk/Vejen Museum Side 12 Side 13 Side 15 Side 17 Side 18 øv. USA/Bridgeman Art Library Side 52 Side 55 tv. Museo Civico. Af Ingvar Cronhammar. Hermitage-museet. ca. Olie på lærred. USA/Bridgeman Art Library Side 24 Side 25 tv. Side 19: Side 21 Persisk miniature fra 1500-tallet. Privateje/© Gavin Graham Gallery. Farvelagt træsnit. 1790. Scanpix/Allan Lundgren Scanpix/Keld Navntoft Polfoto/AP/Bagash Scanpix/AGE/J. 1470-75. Privateje/© Christie’s Images /Bridgeman Art Library Bag den store bølge ved Kanagawa. Af Edouard Manet Olie på lærred/Scanpix/Corbis/Alinari Side 114 Side 115 Side 120 Polfoto/Botanica Bathsheba. Af Francis Bacon. Af Constantin Hansen. 1675. 1512-15. 1997. 1305.dk Polfoto/Workbook Stock Scanpix/Corbis/Wier Gyldendal Flagellanter. Olie på træ. © Olafur Eliasson/billedkunst. Af Leonardo da Vinci. Museum of Modern Art. Matisse/ billedkunst. Side 45: Scanpix/Helene Bagger Polfoto/Jiri Rezac Polfoto/ Sylvain Grandadam Polfoto/Michael Mottlau Polfoto/AP/Disney/Ashman Colonial Bastard. Træsnit fra 1400tallet i Chapelle SaintClair/Polfoto/Topfoto/British Library Polfoto/Jesper Nørgaard Sørensen Uden titel. 1993. Veronica. Tempera på træ. 1929-30. Af Maerten van Heemskerck. Courtesy of Marlborough Gallery. Privateje/Bridgeman Art Library Side 141 Jobs bog.BILLEDLISTE Forside St. Farvet træsnit/ © Christie’s Images/Scanpix/Corbis Side 81 Side 83 Side 84 Side 89 Side 90 Side 91 Side 92 Side 93 Side 94 Side 96 Side 97 Side 98 Polfoto/AP/Jasper Juinen Polfoto/Frare Davis Polfoto/Thomas Borberg Polfoto/Lars Skaaning Polfoto/Carsten Lauridsen ds. Paris/Gyldendal Grøntsagsgartneren – eller: Sjov med grøntsager. 2003.dk. Istanbul Side 176 Side 178 Side 179 n. 1867-8. London (The Unilever Series)/ Foto © Matt Williams: www. Side 165 n. Veronica. 2003. Side 181 Scanpix/Corbis/James Leynse Scanpix/Masterfile/Frymire Scanpix/Corbis/Najlah Feanny Kylie in “A Number”. Skulpturen er gengivet med kunstnerens tilladelse. Turbine Hall. Af Olivia Holm-Møller Halshugning fra bogen: Croniques de France ou de St.dk. Kr. Scotland/Bridgeman Art Library Side 27 Elia. London/Bridgeman Art Library Side 46 Side 48 Side 49 Side 50 Side 51 Polfoto/AP/Antonelli Polfoto/Magnus Møller Scanpix/ Linda Henriksen Polfoto/Martin Lehmann Scanpix/Corbis/Dave Bartruff .org Side 140 Kristus’ fald på vej til Golgatha. ca. Olie på lærred. ca.1996. Madrid/Bridgeman Art Library Side 10 Adam og Eva. Zeisler Coll. Statens Museum for Kunst/ foto © SMK Side 104 Side 107 ds. ca. © René Magritte/ billedkunst. Scala. © Ejnar Nielsen/billedkunst.4 cm.com Polfoto Polfoto/Paul Faith Polfoto/Peter Morrison © Mathilde Foto CDanmark/Gyldendal Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848. Firenze Side 31 Forside fra: På ekspedition i Bibelen. Af Jacob Bouttats. Firenze Side 174 Henrettelsen af Kejser Maximilian af Mexico. Af Nicolas Poussin. Danmark Scanpix/BAM/Lisbeth Holten Romeo og Julie af Baz Luhrmann. Side 76 Gyldendal Scanpix/Corbis/Reuters Polfoto/AP Polfoto/AP/Paolo CITO © Ahmed-Nurani Krausen Polfoto/Claus Lunde Scanpix/Claus Bjørn Larsen Ben Ravilious/www. 1590. Side 55 th. Tate Modern. 1500. New York/ Bent Ryberg Side 37 Kopi af Davids tronstol i “The Tall Cedars of Lebanon Room”. Kornerup/Nationalmuseet John Rydahl Venus fra Milo. © Olafur Eliasson/billedkunst. fra 14. Af Jake & Dinos Chapman. National Gallery/Scanpix/AKG Side 78 Side 79 Polfoto/Miriam Dalsgaard The Screaming Pope. 215 x 280. 1953. 1420. Olie på lærred. Staatsgalerie. Olie på træ. dk. Musee d’Unterlinden. Polfoto/Bo Svane Isenheimer-alteret (midtersektion). Kress Collection.benravilious. D. Tyrkisk miniature/Art-Archive/Topkapi Museum. Polfoto/Topfoto/Ann Ronan Picture Library Side 8 The Weather Project. Romersk loftsmaleri i St. sko/Gagosian Gallery. © The Francis Bacon Estate/billedkunst. St. årh. ca. © Det Danske Bibelselskab og M A G I C 2000 Side 111 Side 112 Side 113 Judaskysset. Olie på lærred © Succession H. 1483./Scanpix/Corbis/Sygma Tre scener fra Jesu fristelse. Schweiz/Dagli Orti/The Art-Archive Side 110 De elskende. Side 44 th. Turbine Hall. Alexandria. Af Juan de Flandes. 1993 The Weather Project. 1635. Olie på træ. Scanpix/BAM/Marianne Grøndahl © Thorkild Jensen Polfoto/Jan Grarup © Frisko Is. Af Giovanni Domenico. Af Ovartaci. Georg Olms Verlag. 1980. Cremona/Scanpix/AKG/Pietro Baguzzi Side 183 Side187 Side 188 Side189 Polfoto/AFP/Clonaid Scanpix/Corbis/L. Kristus som sejrherre over synd og død. 1150. 1513-1574. Troels & Karin Jordansens Samling. 1860-64. Dallet Dansen om guldkalven. Af Katsushika Hokusai. Af Martin Bigum. 1910. William Burden Collection. 1610. Tryk fra Nürnberg. 54 x 73. Tysk bog-ill. M.dk. 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Side 32 Side 33 Side 34 Mosaik fra 1176/Gyldendal R. Warner Bros. Fresco. Af Jean-Léon Gérôme/Sotheby’s Uddrivelsen af Paradis. Af Guiseppe Arcimboldo. Olie på lærred. 1933. Denis. Side 166 n. Petersborg/ Foto © 1990. London (The Unilever Series)/ Polfoto/PA/Johnny Green Side 133 Side 134 Side 137 Side 138 Side 139 Slavisk skrig © Leif Sylvester Petersen/billedkunst. Milano Side 4 Side 5 Fra Emblematica Sacra af Daniel Cramer. 1493. Af Hans Memling. Olie på lærred/ Pradomuseet. © Ovartaci-fonden/ Museet på Psykiatrisk Hospital i Risskov Skabelsen. Colmar Side101 Side 103 Polfoto/Topfoto/Ford Madox Brown The Devil’s Advocate af Taylor Hackford.. akvarel af J. Af Andrei Rublev. Fresco i Santa Maria delle Grazie. Fra bogen: Speculum Humane Salvationis. 1470-75. of Corrections Kain og Abel. Scrovegnikapellet. Olie på lærred. Fiberglas. 1966/Scanpix/Corbis/ Sunset Boulevard Side 170 Side 172 Dødsleje. © Fernando Botero. Tate Modern. Side 166 øv./Monarchy/Kobal Coll/Brian Hamill Side 25 th. 1996.

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful