ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , .

- _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

LIV OG RELIGION 9 Grundbog
Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg
Dette er en pdf-fil med Liv og religion 9, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres

www.syntetisktale.dk

LIV OG RELIGION
GRUNDBOG 9 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG

GYLDENDAL

Liv og religion 9. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 2. oplag 2007 © 2007 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Billedliste side 192 Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2007 ISBN 978-87-02-05413-2 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 9 består af: • Grundbog • Lærerens bog • Systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides: www.livogreligion.gyldendal.dk

INDHOLD Er der noget i livet. teknologi og natur · 162 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Er det i orden at slå ihjel? · 168 Er det i orden at lege skaber? · 177 Er det i orden at lege hersker? · 184 . der er helligt? · 4 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Er det i orden at krænke andres følelser? · 9 Billedforbud Gud er stor? · 17 · 25 · 33 Symboler på det hellige · 30 Har det betydning for dig? Kulturmøde · 38 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Religionsmøde i Danmark · 47 Krige i religionernes navn · 51 Integration · 58 Leicester · 64 Konkrete konflikter · 66 Kirken i det moderne samfund · 72 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Den rummelige folkekirke · 80 Kirken i staten · 84 En moderne kirke · 88 Kirken – et hus i byen · 92 Lad dig friste og … · 96 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Forelskelse frister! · 108 Skal man modstå fristelser? · 117 Er det syndigt at falde i fristelse? · 121 Du bli’r hva’ du spiser? · 126 Hvad er lidelse? · 132 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Er Gud retfærdig? · 141 Katastrofen · 146 Kamp mod lidelse · 150 Sygdom · 154 Menneske.

og de giver alle sammen deres bud på. Ærefrygt Ærefrygt betyder. illustreret med et hjerte. og da ordet hel også kan betyde både ‘straf’. vil religiøse mennesker opfatte det som klogt både at tilbede og frygte det hellige. er dog ikke det samme som. og det er denne værdi. Samtidig er det hellige både større og stærkere end mennesket. Det hellige er dermed noget. og de.ER DER NOGET I LIVET. Alt er tilladt – intet er helligt Modsatte side: The Weather Project. De forskellige religioner giver forskellige forklaringer på. brænder igennem. hvad det gode er. man forstår og lever sit liv. at man som menneske både er taknemmelig over. At mange mennesker regner forskellige ting eller begreber for at være hellige. Det blev bl. men det er flere tusinde. der findes i verden. og som man derfor skal værne om. Den religiøse eller den. som nogle anser for at være godt og sundt. 4 . at han vil én det bedste. der var i brand. Derfor siger man ofte. at de rent faktisk er hellige. Religionerne mener hver især. Ordet hellig kommer af ordet hel. der også forstår at engagere andre i sagen. der betyder ‘sund og fuldstændig’. lader sit liv styre af det hellige og prøver at lade det hellige komme til udtryk i sit liv.a. Samtidig er man bange for at komme i unåde og blive ramt af Guds vrede. at mennesker. og hvordan man bedst kan leve livet. brænder for en sag. kan andre opleve som usundt og skadeligt. som for alvor går op i noget bestemt. Og det. at det at tilhøre en religion eller at være religiøs er det samme som at føle sig bundet til en magt uden for én selv – en magt som har stor indflydelse på den måde. Under pietismen i 1700-tallet gik man meget op i. Vi siger ofte. DER ER HELLIGT? Religionerne og det hellige Ingen ved nøjagtigt hvor mange religioner. der gør livet værd at leve og det gode helligt. kan være aldeles ufarligt. at man skulle føle for troen og gøre den inderlig. Installation af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson i den store turbinehal på museet Tate Modern i Londan 2003. som anser noget bestemt for at være helligt. og ‘det som er skjult’. at Gud har skabt livet og bevidst om. som nogle frygter. hvad der er helligt i tilværelsen. at de ligger inde med den sande udlægning af livets værdi. Det. der er godt. at man har brug for Gud for at få et godt liv. Derfor bøjer eller ydmyger man sig frivilligt for Gud i den tro.

.

Tilbage i 1970’erne var der et berømt slogan. At alt var tilladt betød. DER ER HELLIGT? Paulus Paulus var oprindelig jøde og med til at forfølge de første kristne. sige og gøre. at mennesket havde nået et udviklingstrin.” Paulus gør her menigheden opmærksom på. at mennesket altid står i valget mellem det gode og det onde. Og det er menneskets opgave at gøre det gode og det rigtige.a. hvad man vælger at gøre. Nok kan vi som mennesker gøre. Sloganet. lavet i opposition til et citat fra Bibelen. hvor der ikke længere var behov for religion og tro. der hed: “Alt er tilladt – intet er helligt!” På det tidspunkt havde mange mennesker i Nordvesteuropa og USA en forestilling om. Man troede. men han blev senere omvendt og derefter den vigtigste person i forbindelse med kristendommens udbredelse. hvad vi vil. men ikke alt gavner. Synd I kristen sammenhæng betyder synd ‘at vende sig bort fra Gud’ – altså at leve med en forestilling om. når det skal gøre et eller andet. blev bl. Det er Paulus. til religionerne og det hellige. Det var ikke bundet af noget og dermed også fri for bindinger. hvad det ville. Derfor er det aldrig lige meget. at ethvert menneske kunne tænke. at alt det med tro og religiøsitet var ved at være et overstået kapitel i historien.ER DER NOGET I LIVET. fordi vi er skabt til at kunne noget forskelligt. at man ikke er afhængig af Gud. 6 . der har skrevet de ældste tekster i Det nye Testamente. der blev opfattet som en spændetrøje i livet. men noget er ifølge Paulus bedre end andet. hvor apostlen Paulus i et brev til menigheden i Korinth skiver følgende: “Alt er tilladt. om at alt er tilladt.

Er det mest rigtigt. da Eliasson kun leverede tre genstande: en orange halvcirkel i træ. som kom af ordet sund i betydningen ‘adskillelse’. der er et udtryk for adskillelse mellem to stykker land – fx Øresund mellem Danmark og Sverige. hvilket af de to slogans. således at der kunne sendes vanddamp og røg ud af de små huller. at det er adskilt fra det gode. at de spontant lagde sig ned på gulvet i den store hal for bedre at kunne suge oplevelsen af kunstværket til sig. På dansk har vi altså et sjovt sprogligt sammenfald mellem det gode og det onde – eller mellem det hellige. Museumsfolkene blev noget overraskede. de så. De to begreber er således gennem sproget forbundet som to sider af samme sag. mens det onde og forkerte i hans øjne er syndigt. du er mest enig i. og mange mennesker blev så benovede over det. Hans idé var. og at den orange halvcirklen skulle monteres på endevæggen lige under spejlet. et kæmpe spejl og en plasticslange med en masse små huller i. at alt er tilladt. På billeder fra udstillingen kunne 7 .Paulus ville med andre ord mene. Plasticslangen skulle trækkes langs hallens vægge. der skulle udstilles. For ham er det hellige og det syndige altså hinandens modsætninger. Ordet synd kommer af ordet sund. I religiøs forstand betyder det ‘at adskille sig fra eller vende ryggen til det hellige’ – fx Gud. Kunsten og det hellige Til en udstilling i den store turbinehal på museet Tate Modern i London var den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson i 2003 blevet bedt om at levere de værker. du kender eller har hørt om. At noget er syndigt betyder. På den måde lykkedes det kunstneren at skabe en atmosfære af såvel morgenstemning med solopgang og morgendug som en aftenstemning med solnedgang og aftendis. at det er det gode og det rigtige. som går eller gik meget op i en bestemt ting og vurder. netop fordi det er godt og rigtigt. eller at noget er mere vigtigt eller rigtigt end andet? Skriv derefter om en person. om det at brænde for en sag har noget med hellighed at gøre. eller at der i udtrykket ligger. at det religiøse menneske både er bundet til det hellige og til det syndige. Udstillingen blev et stort tilløbsstykke. der er helligt. Man kan sige. at spejlet skulle placeres i loftet. OPGAVE A OPGAVE A Tag udgangspunkt i de to slogans: “Alt er tilladt – intet er helligt” og “Alt er tilladt men ikke alt gavner” og skriv et essay. hvor du forholder dig til. at mennesket både kan være godt og ondt. som kom af ordet sund i betydningen ‘helt rask og perfekt’ og det syndige.

kom der på samme tid en stemning af undergang og håb ind i udstillingen. som indfanger stemningen i det. Andre nøjedes med at udtrykke sig i ord. det næsten se ud som om. Olafur Eliasson havde kaldt sit kunstværk for The Weather Project og bidrog derved til den meget omfattende miljødebat. Solen er både en nødvendig forudsætning for liv på Jorden og en dødsens farlig fjende. at Eliasson med sit kunstværk havde fat i noget. OPGAVE B Se på billederne fra udstillingen og noter på et stykke papir. da de så Eliassons sol på Tate Modern. at folk beder til eller underkaster sig den symbolske udgave af Solen. at det var som at gå mod himlen eller livets ende. om det rummer noget om det hellige. og flere sagde. OPGAVE B 8 . Læs dit digt igennem og vurder. du har tænkt. Sammenlign derefter det du har skrevet med sangen af Frans af Assisi (arbejdsark 1). Alle var de enige om. når man bevægede sig ned gennem den lange turbinehal mod Solen. når du ser Eliassons kunstværk. hvis mennesket med sin forurening af naturen ødelægger de beskyttende lag i atmosfæren. der med sine stråler kan ødelægge alt liv på Jorden. Ved at gøre Solen til det helt centrale omdrejningspunkt.ER DER NOGET I LIVET. DER ER HELLIGT? Mange museumsgæster lagde sig spontant ned på gulvet. og spille på at den både går op og ned. Skriv derefter et digt. de tre genstande og rummet hver for sig rummede. hvad du kommer til at tænke på. som har udspillet sig gennem de sidste 25 år. der var større end det.

ikke sig selv som hverken religiøse eller hellige. fordi det lød grimt. Kun et meget lille mindretal er ateister uden et religiøst tilhørsforhold og er altså slet ikke medlem af noget trossamfund. som almindelige mennesker ikke måtte komme i nærheden af. De tror altså på et eller andet. fordi deres forældre syntes. af herskeren i et land (evt. at de ikke tror på fx det med. buddhister. eller om de kan pege på noget. Mange børn kender fx til. Gjorde de det alligevel udløste det straks ulykke eller død i samfundet. Alligevel opfatter hovedparten af dem. ting eller steder. at de ikke måtte bande. Lægger man i stedet ud med at spørge folk.TEMA 1 ER DET I ORDEN AT KRÆNKE ANDRES FØLELSER? Spørger man tilfældige mennesker. Det er svært at sætte ord på forholdet til det hellige. som de ikke helt kan sætte ord på. en diktator). af ens forældre eller af ens egen underbevidsthed. at deres forældre har sagt. sige. 9 . om de er hellige. Gruppen af folkekirkemedlemmer vil til nød svare. der er noget i tilværelsen. Her blev begrebet brugt i forbindelse med hellige personer. I alt er der repræsenteret omkring 100 forskellige religioner i Danmark. men at de tror på deres egen måde. forbudt og farligt’. hvis man i stedet spørger dem. hvorefter forholdet til guderne skulle genoprettes. at de er kristne. at der er noget. røre ved eller omgås. vil hovedparten af dem svare: “Nej!” Modsat vil det være. de ikke måtte lege med. det er forbudt at tale om. hinduer eller sikher. vil stort set alle svare “ja”. som er større end én selv. at Jesus gik på vandet eller det med jomfrufødslen. eller at der var bestemte børn. at man bevidst eller ubevidst ved. At noget er omgærdet af tabu betyder. der er medlem af et trossamfund. om de er medlem af et bestemt trosfund. som er vigtigere end andet. mens resten fordeler sig blandt øvrige religioner. Hele 83 % af befolkningen er nemlig medlemmer af den danske folkekirke og omkring 6 % er muslimer. at Tabu Ordet tabu kommer fra Polynesien og betyder ’urørligt. om de synes. men mange skynder sig i tillæg hertil at sige. komme i nærheden af. Forbuddet kan enten være udstedt af en usynlig magt. De er fx jøder. som de opfatter som uerstatteligt. fordi det hellige er omgærdet af tabu.

der ikke må tales om de enkelte tabuer. Da Gud havde skabt Adam og Eva placerede han dem i Edens Have og gav dem alle havens frugter til føde. OPGAVE C Forklar hvorfor. ligesom man tit fik lyst til at bande. der var et eller andet galt med dem. Kun frugterne fra Træet til kundskab om godt og Adam og Eva. hvilke tabuer I kender til. At noget er gjort til tabu betyder. Af Fernando Botero. 10 . Af samme grund var disse børn ofte de mest spændende. at det første tabu bl. men dermed kan det også blive lidt spændende og tiltrækkende. handler om sex.ER DER NOGET I LIVET. at det er forbundet med noget farligt. Læser man i Bibelen opdager man hurtigt. DER ER HELLIGT? OPGAVE C Diskuter i fællesskab eller i mindre grupper. 1993.a.

Der er noget bestemt. ting som man i princippet godt kunne spise. Kommer man i berøring med det urene. og hvorfor de måske gør det andre steder. at mennesket altid vil være fanget i dilemmaet mellem godt og ondt. hvorfor I ikke spiser disse ting. som er urent. skal man holde sig fra eller undlade af gøre. Såkaldte spiseforbud er kendt i mange religioner. 11 . at mennesket aldrig vil kunne leve op til dette krav pga. Adam og Evas syndefald. OPGAVE D Oplist. mens det rene er det. I kristendommen finder der ingen spiseforbud. samtidig med at synet på mennesket er sådan. blod og sex på bestemte tidspunkter urene. men at troen på Gud kan hjælpe det med at vælge det gode. det rene i jødedommen benævnes kosher. før man igen kan optages i fællesskabet. at intet af det. samt at de kunne formere sig og blive til flere. selv om det aldrig vil lykkes fuldt ud. siger Jesus. Mest kendt er nok jødernes og muslimernes forbud mod at spise svinekød. Adam og Eva ikke må spise. at Adam og Eva spiste af dem. Her er kristendommens pointe. at de altid skal lade deres handlinger styre af kærligheden. handler Bibelens første tabu også om mad og moral. men efter syndfloden udvidede Gud “spisekortet”. Fra den dag var mennesket dødeligt og skulle ikke mere leve evigt. Alt det urene. Derpå dækkede de deres kønsdele til og fik deres straf af Gud.ondt måtte de ikke spise af. filosoffen Søren Kierkegaard har kaldt troens paradoks. hvorfor man ikke må rende nøgen rundt på gaden i Danmark. at de opdagede. så Noa og hans familie også måtte spise udvalgte dyr. Forklar. OPGAVE D Rent og urent Begreberne rent og urent bruges ofte som retningslinjer for. Det. at man skal elske sin Gud og sin næste som sig selv. Dette forbud gjorde disse frugter særligt interessante. men. Inden for islam kaldes rent for halal og urent for haram. idet han belærer sine disciple om. Derfor endte det som bekendt med. at de var nøgne – altså to forskellige køn. i mindre grupper eller hver for sig. Reglerne giver et fællesskab. Ofte er dyr. forbinder maden med begreberne rent og urent.og kalvekød. hvordan medlemmer af en religion skal opføre sig. I Edens Have fik Adam og Eva godt nok kun frugt og grønt. Det er det. Ud over at handle om sex. fordi svin i disse religioner opfattes som urene dyr. Senere i Det nye Testamente går Jesus imidlertid langt videre. men her er begrundelsen den modsatte – nemlig at koen i Indien opfattes som et helligt dyr. der bl. Diskuter. man må. kan være urent. skal man igennem forskellige renselsesritualer. Med ophævelsen af spiseforbuddet kommer der i kristendommen mere fokus på forholdet mellem godt og ondt. men som I alligevel ikke spiser hjemme. kommer inde fra mennesket selv.a. Et andet kendt eksempel er hinduernes forbud mod at spise okse. hvor det hedder. Det er det forhold. der kommer ind i et menneske udefra. der kommer til udtryk i Det dobbelte Kærlighedsbud. Inden for kristendommen er det et krav til mennesket. Og resultatet var i første omgang.

at man på den måde fik folk til at træde på Jomfru Maria og Jesus. Kvicklys Jesussandaler I foråret 2003 lancerede butikskæden Kvickly nogle nye klipklap-sandaler med billeder af Jomfru Maria og Jesus.ER DER NOGET I LIVET. hvad du kommer til at tænke på. du eventuelt mangler. i hvilke situationer forskellige mennesker kan føle sig krænkede. og skriv dem ned. Skriv også synonymer. I Kvicklys bestyrelse har de måske kendt det gamle ordsprog om. for ellers er fanden løs – i hvert fald blev sandalerne taget af hylderne med det samme og uden diskussion. der ikke troede på Gud og den tredje om nogle tegninger. Diskuter i mindre grupper. Kvicklys badesandaler med motiver af Jesus og Jomfru Maria. radio og tv protesterede over. OPGAVE E Undersøg i ordbøger og leksika. den anden om en præst. Sandalerne var knapt kommet på hylderne før en gruppe præster og en af landets biskopper gennem læserbreve. Den første handlede om sandaler. Allerede i løbet af de første år af det 21. at man ikke skal blive uvenner med de hellige. DER ER HELLIGT? Religiøse krænkelser OPGAVE E Indskriv på et tanke-træ. om du har fået alle aspekter af ordets betydning med og tilføj dem. århundrede blev vi i Danmark vidner til tre krænkelser med religiøst islæt. De kaldte det blasfemi og ville have Kvickly til at tage sandalerne væk fra hylderne. når man brugte dem. som således blev trådt på. I bliver enige om. 12 . når du hører ordet krænkelse.

Præsten. Thorkild Grosbøll. 13 . at biskoppen over Helsingør Stift midlertidig fratog præsten retten til at være præst og iværksatte en undersøgelse af. som der står i Bibelen. som efter deres mening kunne underminere hele kirken og den kristne tro. at han ikke troede på Gud. Af den grund var han tæt på at miste sin stilling for altid. som var forargede over. at han ikke som almindeligt fornuftigt menneske kunne tro bogstaveligt på fortællingerne om. Den store opstand medførte. Han fik dog undervejs i sagen også støtte fra andre kolleger. bliver interviewet af en række journalister efter et møde med biskoppen over Helsingør Stift. fik mulighed for at trække sine ord tilbage.Grosbøll-sagen Senere samme måned var der et interview i Weekendavisen. Dette affødte en voldsom reaktion – ikke blot fra mange af hans præstekolleger. hvor en præst fra Nordsjælland i overskriften udtalte. hvad han havde sagt og skrevet i sine bøger og prædikener. men også fra almindelige mennesker. men fastholdt. at en præst kunne finde på at udtale sig på en måde. Præsten. Thorkild Grosbøll. at Gud skulle have skabt hele Verden og holder den oppe.

der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse. og han henvendte sig til JyllandsPosten herom. ikke er spor nyt. satte han sagen på spidsen og underminerede dermed fuldstændig troen på Gud. Noget af det underlige ved hele sagen var. 14 . at en dansk forfatter havde skrevet en børnebog om den muslimske profet Muhammeds liv. man ikke kan tro på i bogstavelig forstand. som også skulle have deres afsked. I den forudgående diskussion om religionskritik er pointen dog blot. Det handler sandsynligvis om. DER ER HELLIGT? Blasfemi Ordet blasfemi betyder ‘bagtalelse’ og bruges mest i forbindelse med hån af andres tro eller religion. Dette tolkede forfatteren som et udtryk for. uden at nogen har taget anstød af det. Som Grosbøll blev citeret i avisen. da nogle karikaturtegninger i Jyllands-Posten satte store dele af den muslimske verden i brand. at man kan komme til at tro mod bedre vidende. at hvis Grosbøll skulle fyres af den grund. straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. at Bibelen og andre religiøse skrifter skal læses og opfattes bogstaveligt. forhånes eller nedværdiges på grund af sin race. at den danske ytringsfrihed var truet. og det giver bedre mulighed for at kombinere tro og fornuft. tro eller seksuelle orientering. at han under skærpet tilsyn fra biskoppen over Roskilde Stift kunne få lov at vende tilbage og virke som præst. fordi de var bange for muslimers reaktion på tegninger af Muhammed. nationale eller etniske oprindelse. Grosbøll står for. § 266 b. havde den tredje nær væltet hele Danmark omkuld. Den. at det synspunkt. Muhammedkrisen Mens de to første sager var til at overskue. Sagen mod Grosbøll stod på i tre år og endte med. kaldes fundamentalisme.ER DER NOGET I LIVET. at diskussionen i overvejende grad har været holdt som en faglig diskussion. hvilket er strafbart i Danmark efter to paragraffer i straffeloven: § 140. hudfarve. hvis man vil bevare sin forstand intakt. Efter sigende havde han svært ved at finde en tegner. at der er ting i Bibelen. som sagde. som ville illustrere bogen. At insistere på. ville der mindst være 1/3 af folkekirkens præster. Forhistorien var den. straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Den. Og problemet ved en sådan læsemåde er. Derimod er der rig mulighed for at læse mange af Bibelens fortællinger som billedlige udlægninger af. Det er et spørgsmål som teologer i forlængelse af oplysningstiden har drøftet i flere hundrede år. som først nu når medierne. der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse. hvordan tilværelsen hænger sammen. ved hvilken en gruppe af personer trues.

men pludselig i begyndelsen af 2006 kom der voldsomme protester mod Danmark og boykot af danske varer i en masse muslimske lande – først i Mellemøsten og siden i Afrika og Asien. mens andre havde tegnet profeten Muhammed.Avisen var efter sigende enig i problematikken og fik herefter 12 tegnere til at bidrage med tegninger i avisen for at sætte sagen til debat. Tegningerne blev trykt i efteråret 2005 og gav i første omgang kun anledning til mindre debatter. sige og skrive. at man må tænke. der vil lære danskerne om islam. at både danske flag og ambassader blev brændt af i bl. hvad man vil. at han og alle andre muslimer var terrorister. som et udtryk for. Ytringsfrihed Ytringsfrihed betyder. hvor man offentligt nedgør en person med noget.a. Injurier er en slags ærekrænkelse. som en tegner. Personligt kan man indskrænke sin egen ytringsfrihed ved ikke at tale om det. En tredje havde tegnes sig selv. Ytringsfrihedens offentlige grænse går ved blasfemi og injurie. Syrien og Libanon. som ikke er sandt. som er tabubelagt. Demonstrationerne udviklede sig på et tidspunkt så voldsomt. som er grundlaget for vestlige demokratier. Nogle af tegnerne havde valgt at tegne forfatteren Kåre Blütgen. Som sådan er ytrings-friheden en del af de borgerlige menneskerettigheder. der var bange for at tegne Muhammed. 15 . På en af dem var han illustreret med en bombe i turbanen.

at Kvickly tog sandalerne ud af handelen. hvad folk synes om de tre sager (arbejdsark 2). at han i et demokrati som det danske ikke kunne blande sig i folks ytringsfrihed på samme måde. at nogle følte sig krænkede over hver af de tre sager om Kvicklys sandaler. først muhammedtegningerne på internettet. DER ER HELLIGT? OPGAVE F Find i mindre grupper på en række udsagn. På grund af denne udvikling kan man være nødt til at gennemtænke flere konsekvenser af det. man siger og gør. som ligger på grænsen til at være blasfemi eller injurie og prøv selv at definere grænsen mellem ytringsfrihed. Gennem denne sag blev Danmark og danskerne med ét slag medlemmer af den globaliserede verden. blasfemi og injurie. når en tegning i dansk avis kan sætte den halve verden i brand. 16 . som regenter i forskellige diktaturer kan. hvor informationer og problemer kan sprede sig ud over hele verden på få sekunder. Diskuter det fornuftige i. mens Anders Fogh Rasmussen på sin side hævdede. Og Danmark var i en periode ude i den største udenrigspolitiske krise siden 2. så I kan se dem). OPGAVE F Lav en undersøgelse i jeres lokalområde af. Diskuter på den baggrund det rimelige i. præsten der ikke troede på Gud og muhammedtegningerne (find evt. end det tidligere har været nødvendig. at præsten har fået lov at fortsætte sit arbejde. Jyllands-Postens tegninger gav anledning til protester mod Danmark i store del af den muslimske verden. Fra flere muslimske landes side krævede man. at den danske statsminister skulle gribe ind og forbyde eller blot tage afstand fra tegningerne. og selv den amerikanske præsident Georg Bush udtalte sig på et tidspunkt om sagen.ER DER NOGET I LIVET. verdenskrig. Fra almindelige mennesker på gaden til embedsmænd og blandt ministre blev sagen drøftet over flere måneder. og at Anders Fogh Rasmussen ikke ville give muslimerne en undskyldning.

17 . Et der angår billeder af Gud. og et der angår billeder af mennesker og dyr. Et af Allahs 99 skønne navne (As-Salam. Islam Inden for islam har man to slags billedforbud. men noget lignende kendes inden for jødedom og kristendom. at Gud er stor! Det betyder mere præcist. der betyder ’Freden’) skrevet med kalligrafi.TEMA 2 BILLEDFORBUD Forbud mod at fremstille billeder af guden. eller det som er helligt. forekommer i flere religioner. Derfor er logikken. at han omfatter alt og er grænseløs men også tættere ved det enkelte menneskes egen halspulsåre end personen selv. Det første er det vigtigste. at man ikke vil kunne undgå at begrænse Gud og dermed lave et forvrænget billede af ham. Her hedder det i kapitel (sûra) 16:75: “Frembring da ingen billeder eller lignelser af Allah. at Gud i muslimernes bevidsthed er så stor. men I ved intet.” I indledningen på den muslimske tidebøn hedder det. thi Allah ved (alle ting). Det strengeste forbud findes inden for islam. da det står direkte i Koranen.

I vore dage gøres levende popog sportsstjerner til idoler. som taler ilde om Allahs Sendebud. vil få en smertelig straf. Derfor skal man afholde sig fra det. De skal være med til at give de troende en fornemmelse af Guds storhed. Til denne opfattelse knytter sig et par andre skriftsteder – nemlig sûra 2:232 og 9:61. Det er beskrivelser af. Nogle af disse skrifter er skrevet af folk. 1635. da man ellers vil få en forkert opfattelse af Guds væsen. man kigger på som på et billede. der har det afgørende ord i forholdet mellem Gud og mennesker. at man gengiver det. DER ER HELLIGT? Idol Ordet idol betyder ’billede’ eller ’form’. og det dækker over. Gud er ikke en. af Nicolas Poussin.ER DER NOGET I LIVET. der på det nærmeste tilbedes og hvis mening. hvis man prøver at fange ham ind på et billede eller i en skulptur. 18 . Ifølge mytologien er der oven i de 99 navne ét mere. mange følger. og “De. men det er så vidunderligt. Hadith og det andet billedforbud Ved siden af Koranen har muslimer en række hadith-samlinger.a. der kan være med til at forklare en del af opstanden mod tegningerne i Jyllands-Posten.” Det er tolkningen af sådanne skriftsteder. Persisk minitavle fra 1500-tallet. Samtidig er logikken i billedforbuddet at bevare skellet mellem Gud og verden samt at fastholde Gud som den. Her ses Dansen om guldkalven. som kendte profeten. hedder: “Driv ikke spot mod Allahs tegn”. en figur eller genstand. at det end ikke kan skrives. hvordan profeten Muhammed levede sit liv og forstod Koranen. som man derefter tilbeder. man finder helligt i form af et billede. I stedet har muslimerne 99 forskellige navne for Gud. ca. mens andre er skrevet på bag- Hverdagsliv i en oase. Og det vil være en hån mod Gud. hvor det bl.

Diskuter hvilke forskelle. Og der har været en udbredt tradition for at se gennem fingre med afbildninger. Herudover ville Muhammed forhindre. I selv har og tal om. hvor også ansigtet kan ses. at billederne eller selve kunstneren skulle blive genstand for tilbedelse i stedet for Gud. blade og tv eksempler på. der er mellem en gud og et idol. der kan være ved at følge sit idol i alt. De må dog ikke have karakter af idoler. som er levende.Eksempel på islamisk udsmykning med ornamentik og kalligrafi på Klippemoskeen i Jerusalem. Der findes også dele af Koranen og enkelte udgravninger af moskeer. OPGAVE G Oplist nogle af de idoler. Som alternativ til de figurative billeder har der i den muslimske verden udviklet sig en imponerende dekorationskunst med ornamentik og kalligrafi. som har været dekorerede. Hans begrundelser herfor skulle have været. Således er det tilladt for muslimske børn at lege med dukker. at mennesker ikke skal forsøge at gøre Gud skabelseskunsten efter. hvorfor I kan lide dem. Fra både Persien og Indien findes dog billeder af profeten. Diskuter det fornuftige i. når det havde et pædagogisk og lødigt formål i forhold til oplæring af børn og i forbindelse med legetøj. at Muhammed har udstedt et forbud mod overhovedet at lave billeder og skulpturer af noget. Op gennem historien har der inden for islam. at købe en bestemt vare eller tage et bestemt politisk standpunkt. OPGAVE G Find i aviser. at pop. 19 . været forskellige opfattelser af disse forbud. fordi det anbefales af ens idol. hvor ansigtet skulle have været. Diskuter hvilke risici. grund af en fortalt tradition. hvad vedkommende siger og gør. på samme måde som inden for kristendommen. det står. Det er i nogle af dem.og sportsstjerne optræder i reklamer eller med meninger om et eller andet. Helt tilbage fra 1200-tallet findes der således i forskellige dele af den muslimske verden såkaldte miniature-billeder med både mennesker og dyr på – dog således at profeten for det meste er afbildet uden ansigt eller med en hvid klat dér.

20: “Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Afdæk fordele og ulemper for religionen ved at tillægge Gud begge egenskaber. retfærdig og barmhjertig. at Gud er mægtig.” På samme måde som hos muslimerne er tanken altså den. Da han første gang henvender sig til Moses. for jeg. mens han under flugten gennem ørkenen vejleder Moses i en støvsky om dagen og en ildsøjle om natten. Tornebusken tager ikke skade af ilden. der vækker Abraham og får ham til at drage af sted mod det forjættede land. Typisk for alle disse fremtrædelsesformer er det. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem. der er ingen vind til at drive ildsøjlen og skystøtten frem gennem ørkenen. hvorefter det. OPGAVE H Diskuter hvilke fordele og ulemper. viser Gud sig som et frygteligt uvejr med lyn. er det således i en brændende tornebusk. men dem. der hader mig. når han stiger ned på det. Det sker første gang. 20 . som Gud lover ham. Herren din Gud. Jødedom Også inden for jødedommen er der et billedforbud. da de ellers vil dø af at være for tæt på hellige. at han skal holde folket fra bjerget. sker. han siger. Jeg straffer fædres skyld på børn. Diskuter hvilke fordele og ulemper. I Det gamle Testamente. religionen kan have af et billedforbud. vil jeg vise godhed i tusind slægtled. Her hedder det flere gange: “Gud sagde:”. Lidt anderledes er det i fortællingerne om Moses. torden og røg på Sinajbjerget. viser Gud sig først og fremmest som en stemme fra Himlen.ER DER NOGET I LIVET. billedforbuddet kan have for den troende. og uvejret over Sinajbjerget er helt lokalt. Og Gud siger da også til Moses. børnebørn og oldebørn af dem. Det står som det andet af De ti Bud i Anden Mosebog kap. da han ved sit ord skaber hele verden og alt i den. hvor fortællingen om De ti Bud står. der elsker mig og holder mine befalinger. DER ER HELLIGT? OPGAVE H Ud over at være god og mægtig er Gud i jødedommen også farlig og frygtelig. er en lidenskabelig Gud. Og da Moses skal have overdraget De ti Bud. at de er forbundet med mystik. Det er også Guds røst. Her benytter Gud sig ofte af et visuelt udtryk i kombination med sin stemme. Disse fænomener er i Det gamle Testamente med til at understøtte gudens hellighed og utilnærmelighed.

hvorfor der ikke længere kunne være problemer i. men som tiden gik udviklede kirken en rig billedtradition. Et af eksemplerne på denne forventning finder man i Haggajs bog. de falder for hinandens sværd.4). Jeg vælter vognene med deres mandskab. Jeg omstyrter kongetroner. at Gud vil sende en frelser til Jorden for at genoprette Israel som den stormagt. Billederne skulle hjælpe almindelige mennesker med at forstå de bibelske fortællinger og de kristne pointer. at lave billeder af Gud. tager jeg dig. hestene med deres ryttere styrter. min tjener Zerubbabel. 20-23: “Herrens ord kom for anden gang til Haggaj på den fireogtyvende dag i måneden: Sig til Judas statholder Zerubbabel: Jeg vil få himlen og jorden til at skælve. siger Herren. Derfor er den jødiske bibel også blevet en del af den kristne. at Jesus er Guds ikon (2. Det siges endda direkte i Det nye Testamente. og gør dig til en seglring. Her kaldes den jødiske bibel for Det gamle Testamente. der var blevet sendt til Jorden for i skikkelse af et menneske bedre at kunne vejlede menneskerne i. Ved at opfatte Jesus som Gud var det hellige pludselig blevet synligt. siger Hærskarers Herre. 4. det ifølge Bibelen var under kong David. jeg tilintetgør folkenes stærke riger. mens det specifikt kristne kaldes for Det nye Testamente. Blandt profeterne i Det gamle Testamente er der en forventning om. På den dag. for dig har jeg udvalgt. siger Hærskarers Herre. 2. Der var tilsyneladende ikke billeder i de første kirker. død og opstandelse tolkede nogle jøder denne profeti som opfyldt. v. Den helt afgørende forskel på jødedom og kristendom er opfattelsen af Jesus. idet de opfattede Jesus som Guds søn. I kristendommen opfattes Jesus altså som værende både et helt menneske. Især når Ikon Ordet ikon betyder ‘et helligt billede’ eller ‘et billede af det hellige’. 21 . Af den grund er billedforbuddet i første omgang også blevet en del af kristendommen.” Med historierne om Jesus’ fødsel.Kristendommen I den kristne selvforståelse er kristendommen en udløber af jødedommen. kap. Ved at den usynlige gud blev synlig i et menneske. hvordan de bedst kunne leve livet. blev de to ting forbundet. Shealtiels søn. med alt hvad det indebærer og som hel Gud. Kor.

1420. 22 . ca. Dette gav i mere end 100 år anledning til en længere strid om brugen af billeder. der bragte mennesket frelse. fordi de hurtigt skulle kunne skaffes af vejen. hvis man bad og ofrede til det. selv om det var en jødisk regel. fordi nogle mente. når de havde så mange billeder. at helgenbilleder og andre ikoner officielt var forbudt i perioden mellem 726 og 843. I den periode blev der kun lavet små ikonmalerier. Og på trods af at Gud i form af Jesus havde vist sig i levende live for de kristne ifølge Det nye Testamente. kristendommen vandt indpas i lande. Her ses Den hellige treenighed. I den forbindelse havde billederne altså i høj grad en pædagogisk funktion. flyttede han nogle år senere hovedstaden fra Rom til Konstantinopel (det nuværende Istanbul i Tyrkiet). Inden for den kristne tradition har der dog gennem historien været diskussion om brugen af billeder og især afbildninger af Jesus. At Gud gennem Jesus havde gjort sig synlig for menneskerne gjorde selvfølgelig. Herudaf opstod det ikonmaleri. at folk ikke kunne skelne mellem billedet som et udtryk for Gud fra Gud selv. fordi alt i kirken foregik på dette sprog. DER ER HELLIGT? Ikonoklasme Ordet ikonoklasme betyder ’ødelæggelse af billeder’ eller ’billedstorm’. fordi traditionen i nogles øjne udviklede sig til. at man kunne lave billeder af ham. men striden førte alligevel til. Begrebet stammer fra en gammel kirkestrid om brug af billeder fra det Osmaniske Rige (nuværende Tyrkiet) mellem år 726 og 843 samt fra reformationen i begyndelsen af 1500-tallet. af Andrei Rublev. at Moselovens andet bud om ikke at lave gudebilleder også skulle overholdes i inden for kristendommen. hvor man ikke talte latin var dette et problem.ER DER NOGET I LIVET. Med islams opståen og udbredelse i Mellemøsten fra midten af 600-tallet blussede diskussionerne omkring brugen af billeder dog op igen. For mange almindelige mennesker blev det billedet i sig selv. Den ikonoklastiske strid Efter at den romerske kejser Konstantin i år 313 havde erklæret kristendommen for statsreligion i Romerriget. fordi muslimerne anklagede de kristne for afgudsdyrkelse. hvor man både lod sig inspirere af den gamle græske og egyptiske kultur. og sådan måtte det ifølge nogle præster ikke være. som fortsat er meget udbredt i den græsk-ortodokse udgave af kristendommen. Efter Romerrigets deling i øst og vest i 359 og dets fald i år 479 udviklede østriget sig til et selvstændigt rige: Det Byzantinske Rige.

opstod først i 1100-tallet. ca. fordi han ikke så noget problem heri. selv om historien ikke kan bevises. som på latin kommer af Vera icon og betyder ‘det sande billede’. da han måtte slæbe sit kors ud til Golgata. Af Hans Memling. Veronika. Skt. Legenden om Veronika. Gud var som nævnt selv blevet synlig i Jesus.Reformationen I den vestlige del af kirken havde allerede den gamle kirkefader Augustin argumenteret for at tage billedforbuddet ud af De ti Bud. havde tørret hans ansigt med. 1470. Dette klæde med Jesus’ ansigt på opbevares den dag i dag i Torino i Italien og opfattes som ikonernes ikon. 23 . og Jesus havde selv ladet sit ansigtstræk sidde på et stykke stof. Veronika. som en kvinde.

at det i kristendommen kun var ordet. Nogle af reformatorerne var på samme måde som ikonoklasterne voldsomt imod billeder. Selv om det først og fremmest var Luthers udgave af kristendommen. endte det med. at hovedparten af kalkmalerierne i de danske kirker blev kalket over. 2006. OPGAVE I Læs Martin Andersen Nexøs fabel ”Ulven og fårene” (arbejdsark 3). De ti Bud og sakramenterne. blade eller på internettet et eller flere billeder. • Et enkelt ord kan give anledning til 1000 billeder i ens hoved. I forbindelse med formuleringen af sin katekismus valgte Luther dog at følge Augustin og udelade det andet af De ti Bud. Det hang især sammen med Luthers pointering af. fordi de blev brugt til at opnå personlig frelse ved at bede til dem. mens hovedmanden bag reformationen – den tyske munk Martin Luther – var mere forbeholden. DER ER HELLIGT? Katekismus Ordet katekismus betyder ‘at give undervisning’. der var helligt. OPGAVE I Find i bøger. Fadervor. I stedet delte han det sidste bud i to. Siden er mange af kalkmalerierne via restaurering dog igen kommet frem på kirkevæggene. Luthers lille katekismus indeholdt en gennemgang af trosbekendelsen. Senere i forbindelse med reformationen af kirken i 1500-tallet opstod der igen diskussion om brugen af billeder i kirkerne. Vurder betydningen af ord og billeder ud fra to slogans: • Et billede kan sige mere end 1000 ord. at der var noget ondt i billederne i sig selv. så der fortsat kunne være ti. Restaurering af overmalet kalkmaleri i Fanefjord Kirke på Møn. Lad dem vurdere. Beskriv billederne med ord og vis begge dele til nogle andre. hvad der virker mest stødende. der kom til at præge udviklingen af kirken i Danmark. om hele snakken om Gud og det hellige er en ren illusion. så væggene efter reformationen fremstod enkle og hvide. Den dannede grundlag for skolens religionsundervisning helt frem til midten af 1900-tallet. men var som de andre skeptisk over for især den katolske kirkes brug af madonnabilleder og -statuer. som kan virke provokerende eller stødende på nogle. 24 . Vurder på den baggrund.ER DER NOGET I LIVET. Han mente egentlig ikke.

25 . Han har både skabt verden og mennesket. Der er ikke det. der betyder noget i retning af ‘Han er’. kristendom og islam beskrives Gud som almægtig. I jødedommen bærer Gud navnet Jahve. 1513-1574. Af Mathias Grunewald. Til venstre: Isenheimalteret (midtersektion). Gud ikke kan klare. ’Han er til stede’. 1512-1515. I Koranen kaldes Gud blot for Allah.TEMA 3 ER GUD STOR? Inden for jødedom. og de troende opfatter ham som god og ufejlbarlig. Til højre: Kristus som sejrherre over synd og død. hvilket er det arabiske ord for Gud. ‘Han lader vinden blæse’ eller ‘Han sender lyn ned’. Af Maerten van Heemskerck.

I Første Kongebog kan man læse om. Ifølge en legende blev kristendommen således først indført i Danmark. Ifølge kristendommen er dette ikke udtryk for. Det tog kongen som bevis på. I kristendommen er det lidt anderledes. Derfor erklærede han. der blev født som et menneske på Jorden og dels som en usynlig ånd. det giver af guden. kan der også ofte tale om et møde mellem forskellige trosopfattelser og dermed mellem forskellige religioner. Elias mødte op hos Akab og udfordrede hans Ba’al-profeter. Dette har op gennem historien affødt mange kampe mellem forskellige guder. og diskuter hvilket indtryk. men han tillægges til gengæld en række egenskaber i forbindelse med tildelingen af hele 99 navne. så der blev hungersnød. der ikke alle sammen troede på Gud. Tværtimod er der tale om tre forskellige sider af den samme gud. Helligånden. Han skulle på Guds vegne demonstrere sin magt for kongen. som på forskellig vis gør noget ved mennesket. at han selv og hele hans folk overgik til kristendommen. 25. Inden for islam defineres Gud altså ikke som andet end Gud. Elias’ alter Når folk fra forskellige kulturer mødes. Hver især skulle de slagte en tyr og lægge 26 . Således troede kong Akab fx mere på den gamle frugtbarhedsgud Ba’al end på Gud. og diskuter hvilke kvaliteter. da en tysk munk over for den danske vikingekonge Harald Blåtand kunne bære en glødende jernkugle i sin bare hånd uden at brænde sig. at biskoppens gud var meget stor og stærk. hvordan Israel efter en længere periode med de store stærke konger David og Salomo faldt fra hinanden og blev til mindre riger med forskellige konger. hvorfor han selv gerne ville beskyttes af ham. Giv en karakteristik af den kristne gud ud fra de to billeder af Jesus s. OPGAVE J Diskuter forskelle og ligheder mellem den kristne og den islamiske gudsopfattelse. fordi Gud her beskrives på tre forskellige måder: dels som en far i Himlen. Forestillingen om kamp mellem forskellige guder beskrives også i Det gamle Testamente. de hver især kan have for de troende. dels som hans søn Jesus.ER DER NOGET I LIVET. som tillægges Allah. at der findes tre guder. DER ER HELLIGT? OPGAVE J Læs de 99 navne (arbejdsark 4). Ifølge Bibelen sendte Gud derfor en straf i form af tørke ind over landet. så han omvendte sig. Efter en tid sendte han tillige sin profet Elias til landet.

I løbet af eftermiddagen tog deres råben til. Tidligt om morgenen den næste dag udvalgte Akabs profeter en tyr og slagtede den. men til middag var der ingenting sket. Det skulle ske gennem påkaldelse af guden. hvor de snittede sig selv med knive og sabler for at få guden til at sætte ild i bålet.den på et alter som offer til deres gud. Derefter overhældte han tre gange dyret med vand. men de måtte ikke selv sætte ild til bålet. Billedet er en model af skulpturen. Derefter var det Elias’ tur. men selv da det begyndte at blive mørkt. da han havde 450 profeter i sin stald. Han havde genopbygget Herrens alter og lagde sin slagtede tyr til rette på bålet. mens den færdige skulptur kan ses på internettet: www.dk 27 .elia. så også brændet blev I 2001 fik den svenske billedhugger Ingvar Cronhammer opført sin skulptur Elia i Herning. Skulpturen er inspireret af fortællingen om Elias alter fra Det gamle Testamente. var der fortsat ingenting sket. Det gik kong Akab med til. mens Elias var helt alene. og de endte i en hysterisk ekstase. Derefter påkaldte de Ba’al.

Hverken kong Akab eller Israels folk var herefter i tvivl om. og han kæmper ikke på samme dramatiske måde med sine modstandere. som har besat andre mennesker. som strider mod naturlovene – eksempelvis at gå på vandet eller at mætte 5000 mennesker med 5 fisk og 2 brød. hvor Gud selv kæmper mod kaosmagterne – bl.a.19 og sammenhold det med Cronhammers billede af Elias’ alter (s. hvor Jesus vækker ellers afdøde personer til live igen – eksempelvis synagogeforstanderens Jairus’ datter eller den romerske officers tjener. Derefter påkaldte han Gud. Dæmonuddrivelser. Han beskrives for det meste som en rolig og afbalanceret mand. vers 12-17 • Salme 104 vers 1-9 og 26 Skriv på den baggrund en ny udgave af fortællingen om verdens skabelse. Sådanne dramatiske kampe mellem religionerne findes flere steder i Det gamle Testamente – bl.ER DER NOGET I LIVET.dk: • Skabelsesberetningen kap. 2. hvor Jesus fordriver onde ånder. www. 1-3 • Salme 74. eller da han giver en blind synet igen ved at røre ved hans øjenlåg. 27). og fra en skyfri himmel slog lynet pludselig ned og fortærede såvel dyret som brændet og hele alteret. i forbindelse med Moses’ kamp mod Farao og de egyptiske guder. Læs følgende fortællinger i Bibelen eller på nettet. 3. også kaldet urdybet. DER ER HELLIGT? OPGAVE K Læs Anden Mosebog kap. Giv en karakteristik af den gud. der tegner sig i tekst og billede. der primært bruger ordet som sit våben for ad den vej at få folk til at omvende sig. der indirekte er med til at demonstrere hans guddommelige magt. hvem der var deres Gud. 4. men også i forbindelse med verdens skabelse. Samtidig udfører han dog en række undere. helt vådt.a. Dødeopvækkelser.bibelselskabet. i form af havuhyret Livjatan. OPGAVE K Jesus og magten I Det nye Testamente har Jesus hovedrollen. På den måde skulle der ikke være nogen tvivl om Guds styrke. Naturundere. og de falske profeter blev efterfølgende henrettet. hvor Jesus gør noget. 28 . hvor kampmotivet er i centrum. hvor Jesus alene med ord eller berøring helbreder ellers uhelbredeligt syge mennesker – eksempelvis da han beder en lam mand rejse sig for at tage sin båre og gå hjem. Jesus’ underne kan dele op i fire typer: 1. Helbredelsesundere.

Det kommer frem ved. For det første for at demonstrere. dømt til døden og korsfæstet. Romersk loftsmaleri. at Jesus gør det for at vise mennesket. 29 . at Jesus ifølge den bibelske fortælling opstår fra de døde. men pointen i Det nye Testamente er. hvordan Jesus demonstrerer sin magt i fortællingen. OPGAVE L Jesus uddriver djævel fra besat mand i Gerasa. hvilket af kristne opfattes som hans ultimative magtdemonstration. hvordan de forskellige underberetninger kan være billeder på Gudsriget. 1150. ca. I stedet skulle man samles om nadveren og mindes Gud. På den måde forvandlede de kristne det jødiske alter fra at være et offerbord til at blive et spisebord. Og for det andet for at frelse mennesket. Saint Martin Zillis Kirken. Diskuter. at han derved tog alle menneskets synder på sig og sonede dem. Dermed var der ikke længere behov for. OPGAVE L Vælg hver især en underberetning (arbejdsark 5) og forklar. Dette er der ikke meget magt over – snarere kan det virke ynkeligt. Det gør han ifølge kristendommen af to grunde. at mennesket skulle ofre til Gud for at få tilgivelse. at døden ikke er farlig eller har magt i sig selv.Modsat disse magtdemonstrationer lader Jesus sig mod slutningen af Det nye Testamente tage til fange for at blive afhørt. at han som Gud også er med dem i døden. Schweiz. At Jesus ofrede sig selv tolkes af de kristne på den måde. pint.

at de får forskellige følelser frem i folk. I antikken var symbolet et bevis for. Når det var sket. som har et forhold til dem. DER ER HELLIGT? TEMA 4 SYMBOLER PÅ DET HELLIGE Symboler kan defineres som noget. Ved senere at sammenholde de to stykker kunne man gennem symbolet dokumentere at aftalen havde fundet sted. der står i stedet for noget andet. hvilket gør. at der er kastet forskellige former for betydning sammen i symbolerne. ‘at man kaster noget sammen’ – fx de to dele af en mønt eller en ring. at man havde indgået en bindende aftale – fx en handel eller en forlovelse.ER DER NOGET I LIVET. Egentlig er betydningen af ordet symbol. Det var fx fædrelandsfølelse. I dag siger vi. Mange mennesker har således et særligt forhold til deres fædreland. en ring eller et metalhjerte i to stykker. brækkede man typisk en mønt. der fik mange dan- 30 .

der som en susen gik gennem det hus. Symboler på det hellige Det hellige beskrives ofte som den kraft. Og således skal Helligåndens virke netop forstås: at indgyde mennesker tro. Noget lignende findes i den græske mytologi.skere til at blive vrede. hvor Jesus’ disciple sad i deres fortvivlelse efter at Jesus i forlængelse af sin opstandelse var faret til himmels på Kristi Himmelfartsdag og dermed igen havde forladt dem. hvor det er kærligheden. hvilken symbolik der ligger i korset og vurder. På samme måde har mange mennesker et særligt forhold til deres modersmål. hvor Gud blæser livsånde ind i mennesket. Religiøse symboler OPGAVE M Symbolsk udgave af det kristne kors med himmelsk lys. når de igen hørte nogen tale deres oprindelige sprog. Således hørte man tidligere. da man i Syrien og Libanon begyndte at brænde danske flag og ambassader af. hvad det ville sige at være dansker og en del af det danske folk. Det var den. men som det samtidig er umuligt at indfange og fastholde. der ligger i de øvrige religioners kendetegn. der efterfølgende hele tiden må trække vejret for at holde sig i live ved at udveksle ånde med omgivelserne. der tilfører verden liv – både i fysisk og åndelig forstand. hvad det vil sige at høre til i en bestemt sammenhæng – i dette tilfælde. I kristendommen er det hellige en ånd – nærmere bestemt Helligånden. at folk som havde været ude at rejse i mange år eller var emigreret til fremmede egne af verden spontant begyndte at græde. Grundbetydningen af ordet ånd er på hebraisk: ‘luft i bevægelse’. Typisk kan et lands flag altså have symbolsk værdi. så det bliver et levende væsen. For at give disciplene nyt mod satte Helligånden sig billedligt talt som ildtunger på deres hoveder og inspirerede dem dermed til at brænde for den opgave. Undersøg på lignende vis. fordi det minder folk om. hvilken symbolik. 31 . hvordan symbolikken kommer til udtryk i ovenstående billede. som reaktion på Jyllands-Postens karikaturtegninger i begyndelsen af 2006. Som sådan bruges ordet i begyndelsen af Bibelen. Jesus havde givet dem – nemlig at udbrede kendskabet til hans liv og lære. der bliver blæst til live i forbindelse med OPGAVE M Undersøg ved opslag i leksika eller via et interview med en præst.

At også spiritus er en kraft med stor virkning. På denne baggrund kan man sige.ER DER NOGET I LIVET. “Vinden kan man ikke få at se” hedder det i en dansk børnesang. som har prøvet at indtage for store mængder af den. det. ved de. der også betyder. Aun-tegn gudinden Afrodites fødsel. Giv derefter et bud på hvorfor lyset og Solen har så stor symbolsk værdi. og som derfor regnes for det inderste livsprincip. der giver mennesket liv. OPGAVE N Livshjul Halvmåne Davidsstjerne Gud blæser livsånde i mennesket. Mosaik fra 1176. og forbinder det med sine omgivelser. og lav en analyse af lysets symbolske betydning heri. ‘luft. som vi på dansk også kender i betydningen ‘alkohol’. DER ER HELLIGT? OPGAVE N Vælg en af salmerne (arbejdsark 6-10). 32 . Begge disse ord stammer fra det latinske ord spiritus. men at den har stor kraft. at det hellige – især i den jødisk-kristne tradition – kommer til udtryk i symbolerne ild og luft. På engelsk hedder ånd spirit. og på fransk hedder det esprit. og det dækker over en usynlig kraft med stor virkning. vind og åndedræt’. ved enhver. når den udartet til orkan. Og i hinduismen finder man også forstillingen i begrebet atman. Det latinske ord betyder i lighed med det hebraiske ‘vindpust’.

så det onde ikke kan trænge i lejren. ånderne og bisonokserne. hvad en bestemt gruppe mennesker opfatter som helligt og dermed. anden ring er ungdommens verden. Pælen kunne være op til ti meter høj og var altid placeret i midten af indianernes lejr.TEMA 5 HVAD HAR BETYDNING FOR DIG? Totem Ordet totem dækker over. og som de derfor følte sig i slægtskab med. Plan over en indianerstammes teltlejr. hvad der binder dem sammen i et fællesskab. mens yderste ring er de voksnes verden. Rummet uden for lejren tilhører de gamle. Inderst er børnenes verden. man går på jagt og her. Blandt nordamerikanske prærieindianere kom dette fællesskab billedligt til udtryk i totempælen. som stammen fandt hellige. 33 . som også viser hvordan de opfattede verden. man dør. Åbningerne i lejren er hele tiden forskudt 90°. som var lavet af træ og havde udskæringer af de dyr. lejren blev opbygget på. Det er her. Den dannede centrum for fællesskabet og var dermed også med til at give struktur til den måde.

hvor en af drengene hen over en sommerferie bliver smidt ud af skolen.ER DER NOGET I LIVET. I begyndelsen er det kun nogle simple genstande. øreringe og nye sko. hvor menneskerne skulle give noget tilbage til naturen. der har betydning. at han bliver placeret et andet sted. som har allermest betydning for hver af dem. som en af de andre skal bidrage med. Intet I romanen Intet af Janne Teller fra år 2000 hører man om en skoleklasse. Ifølge drengen er der nemlig ingenting i verden. sidder han oppe i familiens blommetræ og råber til sine kammerater. Hverken forældrene eller kommunen har tilsyneladende sørget for. for da de øvrige elever begynder i skole igen. som drengen hedder. at de er godt dumme. I starten forsøger de øvrige børn at ignorere ham. DER ER HELLIGT? Den franske maler. skal vælge en ting. Henri Matisse. at hver af dem. og så vise det til Pierre Anthon. men 34 . at de gider gå i skole. men efterhånden begynder nogle af dem at diskutere med ham og komme med eksempler på ting. hvorfor man lige så godt kan sidde hele dagen i et træ og spise blommer. malede i 1910 sit billede Dansen med inspiration fra et gammelt slavisk ritual. Derfor beslutter de sig for. for at sikre fortsat god høst og frugtbarhed blandt stammens kvinder. De vælger at gøre det på den måde. at de i et gammelt nedlagt savværk uden for byen vil lave en samling af alt det. Der var altså tale om en slags frugtbarhedsritual. som fodbolde. og som tiden går ender flere og flere af børnene med at bliver provokeret af synspunktet. Det tilbageviser drengen imidlertid. de beder hinanden om. hvor stammens unge pubertetspiger hvert forår skulle danse for ældsterådet til en af dem faldt død om af udmattelse for på den måde at sikre stammens overlevelse. som har betydning for dem.

Vis var den. men pludselig springer Sofie i raseri over ham. hvad der er sket. at Sofie. for at livet kan give mening. uundværlige og uerstattelige i jeres liv og som I vil kæmpe for at bevare. På den måde kommer bunken af genstande. da en af drengene vil have en pige til at aflevere sin mødom. Sæt jer derefter sammen to og to og præsentér jeres valg for hinanden. og den pige. Dermed synes Pierre Anthon at have fået ret.langsomt eskalerer det. Og knapt når hun at fortælle ham. er Pierre Anthon igen i færd med at håne kammeraternes samling af betydning og deres salg af den. Skriv hver især 3-5 ting. som I anser for at være helt afgørende. 36. skriger undervejs så voldsomt. det er ham. at de andre tror. der er skyld i al balladen. Denne pointe giver anledning til uvenskab mellem børnene. som pigen hedder. og hun følges af resten af gruppen. Han må så selv efterfølgende af med den finger. kammeraterne har samlet ind. og politiet bliver involveret. Senere bliver det endnu værre. OPGAVE O Diskuter historien Intet i lyset af oplysningerne om syndebukken på s. som på intet tidspunkt har villet se børnenes samling. hvilket ender med. Hvis det. og pludselig er børnene i offentlighedens søgelys. Samme nat brænder savværket på mystisk vis ned til grunden. så nogle skal aflevere deres kæledyr. Da fortælleren når tilbage til savværket. Nået så vidt bliver børnenes projekt opdaget af de voksne. der har betydning også pressen for øre. hun er blevet sindssyg. 35 . Det får imidlertid bogens fortæller til at kontakte Pierre Anthon. Sæt jer derefter sammen fire og fire og lav samme øvelse. Præsentér derefter de enkelte gruppers resultater for hinanden. kan det ikke have nogen særlig betydning. som har holdt mest fat i diskussionen med Pierre Anthon. ikke er mere værd. er blevet gal. der havde insigt i tilværelsens sammenhænge. begreber eller personer op. han tog mødommen med. OPGAVE O Sophia Navnet Sofie stammer fra det gamle græske ord sophia. På et tidspunkt ender det med et korporligt slagsmål. og ingen finder nogensinde ud af. end at det er til salg for et par millioner. at et kunstmuseum i New York vil købe deres samling for flere millioner. som gennembanker Pierre Anthon til døde. og hvilken rolle vold spiller i den sammenhæng. havde erkendt tingenes væsen og handlede derefter. Bliv enige om tre afgørende ting. Til gengæld får hver af de involverede af Sofie en lille æske med aske fra det nedbrændte savværk og dermed lidt rester af deres afdøde kammerat. mens klassens muslimske dreng må af med sit bedetæppe. før Pierre Anthon springer ned fra sit blommetræ og suser ud til savværket på sin cykel. Vurder i forlængelse heraf. og dermed er sagen om betydningen – eller det hellige – endt i noget voldeligt og blodigt. om man som menneske er nødt til at have noget af betydning. der betyder ‘visdom’. fordi de synes.

at det var her. mens de vandrede i ørkenen. fordi de i forskellige varianter har været udsat for den som pædagogisk øvelse i skolen. Det eneste. at elever på skift bliver sat i en særlig stol – den varme – mens alle andre elever sidder på stole i en rundkreds uden om. I andre tilfælde kan en person selv påtage sig skylden for et givet problem. selv om vedkommende ikke er skyldig. som har personlig betydning for vedkommende eller svare på spørgsmål om sin opførsel over for de andre i klassen. og selve templet skulle have to rum. Denne pædagogiske ide har lærerne langt fra hentet i Bibelen – tværtimod. hvor den så gik til. så det kunne pakkes ned som et telt. 16 under afsnittet om forsoningsdagen – den jødiske Jom Kippur. Her kan ideen bl. Deres form skulle danne Syndebuk Begrebet syndebuk stammer fra Det gamle Testamente. I Bibelen er pointen nemlig den modsatte: at “den varme stol” skal holdes tom. Mens de var i ørkenen. som af en større gruppe tillægges skylden for større eller mindre problemer inden for et fællesskab og straffes herfor. at Moses efter at havde befriet israelitterne fra slaveriet og modtaget stentavlerne med De ti Bud også fik nøje instruktion om. Tanken var. der sidder i den varme stol gøre rede for noget. hvor de daglige ofringer skulle finde sted.a. være. og kun en gang om året var det tilladt for ypperstepræsten at bevæge sig ind i rummet for at stænke offerblod over arken. Mange lærere har været glade for denne øvelse. Det er direkte forbudt at placere nogen i den.ER DER NOGET I LIVET. Modsat har mange elever hadet “den varme stol”. I vore dag bruges begrebet syndebuk om en eller flere personer. Det skete dels gennem almindelige brændofre. I mange kristnes opfattelse var Jesus den ultimative syndebuk. Derefter skal den. guden havde sin jordiske bolig. og når de nåede frem til det forjættede land. Det fortælles i Bibelen. at de skulle bygge et tempel. men også ved at man i form af en stor byld af klude i symbolsk forstand bandt alle folkets synder på ryggen af en buk og jagede den ud i ørkenen. der måtte være i det allerhelligste rum. skulle det være af stof. hvoraf det inderste blev kaldt ‘det allerhelligste’. og dermed blive syndebuk. 36 . hvor det optræder i 3. Templet skulle have en forgård. Mosebog kap. når de nåede frem. forsoning og tilgivelse. som der også gives en nøje beskrivelse af i Mosebøgerne. mens det skulle bygges af sten. Under forsoningsfesten ofrede jøderne for fred. var Pagtens Ark med De ti Bud. Øverst på arken skulle der ifølge teksten sidde to keruber (engle) og vogte over stentavlerne. fordi de oplevede øvelsen som en krænkelse af deres personlighed og privatliv. fordi den har givet dem et bedre kendskab til eleverne eller været effektiv til at justere deres opførsel og dermed givet et bedre socialt klima i klassen. hvordan han og resten af folket skulle ære Gud. DER ER HELLIGT? Den varme stol – og den tomme Mange mennesker kender begrebet “den varme stol”. En del af instruktionen handlede om.

Undersøg. Derfor er ingen andre end Gud værdig til at sidde i den. OPGAVE P Det forjættede land Det forjættede land dækker over det gode sted. Symbolsk set skulle de i takt med naturens afgrøder en gang om året afgå ved døden og genindtage pladsen som konge. Rekonstruktion af den tomme tronstol fra det jødiske tempel. at Pagtens Ark under kongerne David og Salomo stod i stentemplet i Jerusalem. som i denne forståelse aldrig vil kunne fanges ind af hverken ting. at friheden forsvinder som frihed. At være konge ville her sige at være direkte udvalgt af Gud – og det forpligtede. og diskuter pointen om. Blev de godkendt. I lighed med nådestolen på Pagtens Ark havde kongerne derfor en trone. at den er et udtryk for Guds magt og hellighed. Senere fortælles det i Bibelen. at det hellige holdes skjult og usynligt. Diskuter i forlængelse heraf pointen om den tomme stol og vurder. hvilket betyder. der kunne ligne en stol. Ved at holde stolen fri kunne man bevare mystikken omkring det hellige. om disse ting kan betragtes som hellige (arbejdsark 11). 37 . hvis den bliver total. hvad der gør danskerne til verdens lykkeligste folk og diskuter. hvilke fordele der kan være ved. som de kun brugte en gang om året ved tronbestigelsesfesten. OPGAVE P Læs musikgruppen TV-2’s sang ”Rejsen til Rio” på gruppens hjemmeside. som Gud lovede Abraham og hans folk. hvis Gud ville det. hvis de modsat lovede at ære Gud som den eneste Gud i verden og leve efter hans bud. måtte de denne ene gang om året sidde i tronstolen. som ellers skulle være tom. billeder eller i ord.noget. og den er senere blevet kaldt nådestolen.

jo længere væk man bevæger sig. Kultur handler også om en fornemmelse af at høre til. at vi hører til i en given kultur. så bygges der hele tiden videre på kulturens fundament – det gamle koralrev. Man kan forsøge på disse to måder: Idrætskultur i Danmark: DHL-stafetten i Århus. man har den samme forestilling om. Kulturer er ikke faste størrelser. Kultur kan sammenlignes med et koralrev. Dette krav om et tilhørsforhold kan mennesker få opfyldt i kulturen. Mennesker svæver ikke bare rundt uden forankring. Ordforklaring Det er ikke nemt at definere begrebet kultur. 38 . Kultur som et koralrev. Koraldyr lever på en ophobet banke af døde koraldyrs skeletter. Vi ser helst os selv som en del af noget. Ved at koralrevet hele tiden bebos af forskellige nye koraldyr. for selvom mennesker har en fornemmelse af at høre til i en kultur. Særlig tydelig bliver forskellen. som hver især ønsker at trække i en bestemt retning. hvis man sammenligner over meget store afstande: kinesere og danskere. kulturer udvikler sig løbende. så er det ikke sikkert. For selvom man taler samme sprog. Man kan sige.. Vi føler med andre ord. så er der små grupper (subkulturer). Men forskellene bliver som regel større. at kinesisk kultur er anderledes end dansk kultur. hvilken rolle fx religionen skal spille i samfundet. og i Tyskland gør man noget andet end i Danmark.KULTURMØDE Hvad er kultur? Ikke alle mennesker er ens. Vi lever på forskellige måder og har forskellige forestillinger og tanker. Det gør sig fx gældende i en skoleklasse eller i et villakvarter. I Jylland gør man til tider noget andet end på Sjælland..

Kultur som adfærd. Man kan også sige. Kultur bevæger sig. 39 . men derimod et dynamisk begreb. som man opbygger på “koralrevet”. Det handler om den måde.Koralrevet er altså rammen om koraldyrenes liv. at kultur handler om fælles sprog. tænkning. og på samme måde har vi mennesker brug for en samfundskonstruktion. Kultur overleveres til næste generation. forandrer menneskers kulturelle konstruktioner sig også hele tiden. traditioner. Kultur kan også kaldes den adfærd. og deres åndelige og materielle frembringelser. som fortolker den ind i sin tid. Den udøves oftest uden modstander i langsomme. historie.. I Kina praktiseres idrætten som folkegymnastik i parker mv. man har indrettet sig på i disse foreninger. forestillinger og institutioner. der befolker et “koralrev”. Men som koralrevet konstant bliver beboet af nye koraldyr. Kultur er altså ikke et statisk (stillestående) begreb. Nye kulturer bygger således på de foregående. Man kan således tale om fx en rockerkultur eller skolekultur. man som menneske lærer som medlem af hele eller dele af samfundet. glidende bevægelser som en slags meditation. sammen- Tai Chi er en kinesisk kampkunst med rødder i daoismen. religion. videnskab. kunst. Kultur omfatter således en gruppe mennesker.. så der opstår nye kulturer. men kan tage helt nye former. hvor vi udfolder os kulturelt.

ét A4-ark. hvor forskellen er tydelig. Dette omtales ofte som finkultur. så er religion kun en delmængde af kultur. venner eller tilfældige mennesker. Giv konkrete eksempler fra jeres hverdag. hvad de forstår ved begrebet kultur. teater. hvilke kendetegn de har. som har med religionerne at gøre. så burde der stå “de arabiske kulturers møde med de vestlige kulturer”. Eksempelvis er sydeuropæisk og nordeuropæisk kultur på mange måder forskellige. Skal det være helt korrekt. når I mødes til træning eller lignende? • Er der faste traditioner? • Er der et særligt sprog? • Hvem bestemmer? • Hvad sker der. Disse spørgsmål kan hjælpe jer i gang: • Hvad gør I. når der er kamp? • Er der en særlig beklædning eller kendetegn? • Er der skrevne og uskrevne regler? Spørg familie. fx den arabiske kulturs møde med den vestlige kultur. fx musik. Sammenlign deres svar med definitionen på kultur i dette kapitel. Vurder. Dette kapitel handler særligt om den del af kulturen. Det er altså hensigten at se nærmere på det møde mellem mennesker. museer osv. I andre sammenhænge forbindes kultur tæt med menneskets finere frembringelser som kunst. når forskellige religioner mødes? I forbindelse med problemstillingen “kulturmøde” skal man huske at skelne mellem kultur og religion.KULTURMØDE OPGAVE A Overvej hvilke kulturer I selv tilhører eller blot kender. om almindelige mennesker har en klar forestilling om begrebet kultur. Som nævnt i definitionen af begrebet kultur. I dette kapitel forstås kulturmøde som et møde mellem forskellige kulturer. slutninger eller enheder – det er gruppens identitet. For hvad sker der. Ofte kalder man disse grupper for subkulturer (under-kulturer). Religionen er en integreret del af det over- 40 . Skriv en samlet konklusion på ca. hvilket fx kan gøre det svært at blive enige om dyrevelfærd i EU-sammenhæng. OPGAVE A I mange foreninger (sportsklubber eller fritidsaktiviteter) er der en særlig kultur. Skriv dem ned og notér eller tegn.

men ikke nødvendigvis den samme kultur. at tyve får hugget hånden af.. og dog er deres liv væsentligt forskelligt fra andre amerikanske kristnes. Disse misforståelser – som fx at alle muslimer mener. • Er muslimske kvinders brug af tørklæde med til at gøre kulturmødet sværere? • Tag stilling til om der i Danmark skal laves særlige regler for brug af tørklæde. Jøder har altså den samme religion. OPGAVE B Læs artiklen ”Det evige tørklæde” (arbejdsark 1). De gør nogle specielle jødiske ting. Ikke alle muslimer ønsker. OPGAVE B Amish folk i USA’s østlige stater er kristne. mens den tyrkiske jøde i stedet foretrækker tyrkisk folkemusik og aldrig ville sætte sine fødder på en burgerbar. men nogle gør. En amerikansk jøde kan være fuldstændig optaget af den amerikanske livsstil i form af fastfood. Denne sidestilling af begreberne religion og kultur kan føre til mange misforståelser. Derfor er det vigtigt at se fordomsfrit på kulturerne. således at fx alle jøder har den samme kultur. men enkelte gør. Ligesom ikke alle muslimer ønsker. Men umiddelbart er det lettere at sætte lighedstegn mellem kultur og religion. at kvinder skal bære tørklæde – kan gøre integration og kulturmøde sværere. Problemet er blot. at der er stor kulturel forskel på en amerikansk jøde og en tyrkisk.ordnede begreb kultur. fordi der opstår en tendens til at sætte indvan- 41 . rapmusik osv. at kvinder bærer tørklæde eller omskæres. og det kan gøre samværet mellem mennesker mere besværligt.

OPGAVE C Nævn nogle fordele og ulemper ved forskellige kulturmøder. Sådan gik det ikke. Rejser man ud med forkert viden. så hæmmer det integrationen. Diskuter. de mænd. Og modtager man fremmede mennesker med forudfattede holdninger. Et positivt kulturmøde hæmmes ofte af manglende viden om hinanden. Det er ikke ualmindeligt at høre. Både på grund af den såkaldte globalisering. Og de bør ikke henlede opmærksomheden på deres skjulte skønhed ved at rasle med deres ankelringe. at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd – det er mere passende for dem.KULTURMØDE Koranen om tørklæder “Sig til de troende mænd. hvad de gør. fordi mennesker fra forskellige dele af verden får mere og mere med hinanden at gøre. at muslimske kvinder skal bære tørklæde. hvordan vi kan ændre dette. Oh I troende! Vend jer angergivent til Gud. at det må gå jer godt.30-31: drere i bås. Tidligere troede man. Senest er det lykkedes nogle kristne friskoler at sætte en debat i gang om. at kvinder skal tildække halsudskæringen. og på grund af forfølgelser. så kan resultatet være det stik modsatte: større intolerance. som ikke kunne bevises. Tørklædet har igennem tiden i lige så høj grad været brugt for at beskytte sig mod vejr og vind. at de ikke skal udstille deres naturlige skønhed og deres smykker (zîna) – uden hvad i almindelighed må være synligt – at de skal tildække deres halsudskæring (djaib) og ikke vise deres skønhed (zîna) for andre end deres ægtefælle.“ Sura 24. At mennesker i højere grad mødes på tværs af kulturer burde medføre større forståelse for hinanden. I Koranen står der kun. hvor mennesker flygter til mere fredelige steder. hvor mennesker rejser mere og har øget samhandel. så hæmmer det naturligt kulturmødet. Men sker det uden viden og oplysning. hvorvidt Darwins evolutionslære skal være den eneste forklaring på livets udvikling i biologitimerne. Det er der mange. at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd. De ønsker den kristne skabelsesberetning integreret i skolens biologiundervisning. Religionerne har i dag i mange lande en lige så fremtrædende plads i kulturerne som altid. der gør ved at bruge et hovedtørklæde. deres kvindelige slægtninge og deres slavinder. deres far og svigerfar. Forskellige kulturer bliver altså viklet ind i hinanden over alt på kloden. fordi det står i Koranen. der endnu ikke er seksuelt bevidste. Gud er visselig vidende om alt. som skal ruste dem til at kunne forholde sig til de forskellige religioner og deres rolle i hverdagen og samfundet. krige og konflikter. Man mente. Sådanne misforståelser er et problem. 42 . OPGAVE C Viden om religion Hvorfor er det vigtigt at vide noget om religioner? Igennem stort set hele skoleforløbet møder danske elever faget kristendomskundskab. deres sønner og ægtefælles sønner. og de børn. deres brødre og nevøer. Og sig til de troende kvinder. der måtte være tilknyttet familien og (på grund af alder eller sygdom) ikke føler seksuelt begær. at fornuften ville sejre over troen på en fjern guddom. at religionerne ville lide en stille død – i takt med at mennesker fik mere viden og indsigt.

til andre tider anderledes og mærkelige. McWorld versus Jihad Eksperter i globalisering har kaldt den helt gennemgående konflikt i verden for McWorld versus Jihad. Nationalisme Begrebet nationalisme handler om overdreven kærlighed til eget fædreland og ofte had til eller undervurdering af andre lande.Den engelske sociolog Anthony Giddens hævder. Der findes altså ikke længere noget. OPGAVE D OPGAVE D I teksten hævdes. Jihad kan egentlig oversættes til at ‘bestræbe sig på’ eller ‘anstrenge sig for at være en god muslim’. der har svært ved at leve sådan. kommunikation. Transithaller i lufthavne er ofte bygget op på samme måde. at det moderne samfund er præget af værdiopløsning. at det nationale fællesskab smuldrer som følge af globaliseringen. Der er naturligvis andre måder at håndtere en globaliseret verden på. at mennesker i det moderne samfund bl. at det bliver nemmere og nemmere at komme i kontakt med hinanden over både korte og lange afstande. kan hente sammenhæng i fx kristendommen – den giver en samlet forklaring på livet. At religioner i det hele taget stadig har tag i folk. kristendommen giver en samlet forklaring på livet. Og for at forstå kulturerne. Naturligvis ikke fysisk. Der er tale om en verdensomspændende og en meget kapitalistisk udvikling hen mod.a. Det skal være muligt at spise burgere fra McDonald’s overalt. at tid og sted er blevet ophævet – man mødes elektronisk og virtuelt. Ofte opfattes andre kulturer som spændende. Man kan også sige. Børn i alle lande synger med på de samme Disney-sange – blot på deres eget sprog. Det gælder både inden for handel. bruger religion til at skabe sig en identitet. så må man have en klar viden om religionerne og deres indvirkning på menneskerne. at bl.a. at alt i verden skal være inspireret af amerikansk livsstil. 43 . McWorld skal forstås som den tendens til. skyldes måske. som har værdi for alle. hvad denne forklaring kan gå ud på? Globalisering Begrebet globalisering handler om. De mennesker. drikke CocaCola i den fjerneste jungle og se MTV i alle lande. at verden bliver mindre og mindre. for radius på Jorden er stadig 6378 km ved Ækvator. Men mennesker mødes på forskellige måder. altså fx ved at blive mere kristen. Som et modsvar ses Jihad. at mennesker bliver mere ens. Nationalisme kan også iværksættes ved at opruste på det religiøse område. Diskuter. end ved at blive nationalist eller troende. Derfor er nationalisme også en mulighed for at skabe sig en identitet – og derved tryghed og sammenhæng i en stor verden. sprog. kultur osv. Det skyldes derimod. Det enkelte menneske har i stedet sit eget sæt af værdier. der skal leves. En del danskere har derudover den følelse.

Alting var meget bedre i gamle dage. fordi de begrænser muligheden for at udvikle et ægte demokrati. hvor tolerance og ligeværd er i fokus. McWorld? OPGAVE E Prøv at finde flere eksempler på tendenser til henholdsvis global ensretning og kulturers forsøg på at bevare deres særpræg. Spørgsmål til diskussion: • Hvilke årsager kan der være til ønsket om global ensretning? • Hvorfor er der kraftig modstand mod dette? • Vurder fordele og ulemper ved nostalgisk at ville bevare sin oprindelige kultur. I deres værste form er begge tendenser et problem. Men i denne forbindelse skal begrebet forstås løsrevet fra islam. at ens egen kultur er den bedste og de andre blot trænger til at få øjnene op for dette. I mange lande findes partier eller bevægelser. Jihad vs. OPGAVE E 44 . Som et værn mod det massive pres fra McWorld opstår således en slags kulturfundamentalisme. da man mener. og ofte er man tilbageskuende og nostalgisk.KULTURMØDE Et typisk dansk kolonihavehus og Mickey og Minnie Mouse i Hong Kong Disneyland. som et ønske om at bevare alt det særlige ved kulturen. Man orienterer sig mod det lokale og det nære. Tendensen ses over alt i verden. som ønsker at forsvare det særlige ved deres lands eller områdes oprindelige kultur.

Det ses fx hos den pakistansk-engelske forfatter Tariq Ali. USA’s invasion af Afghanistan og Irak og lignende verdenspolitiske begivenheder. Et af problemerne ved Huntingtons fremtidsanalyse er. at den giver en meget forsimplet beskrivelse af ca. Det skal blandt andet ske gennem muligheden for fri foretagsomhed og fri konkurrence. der. Huntington. både hvad angår fx økonomi og råstoffer. Fundamentalisme Begrebet fundamentalisme handler om en gruppes forsøg på at skabe sig et fast holdepunkt. Man ønsker et fast fundament. som en kommentar til blandt andre Huntington. der eksempelvis findes i Afrika. Fundamentalisme sidestilles ofte med fanatisme. ruster man sig i begge lejre – og sammenstødet er en realitet. Man kan kalde kapitalisme for økonomisk liberalisme. At han til dels fik ret er nemt at konstatere. Fx er den afrikanske civilisation en samlet enhed – ligesom den vestlige og den hinduistiske. Der er ikke lagt vægt på de store forskelle. september 2001. at den kan ses som en selvopfyldende profeti. Så når fronterne trækkes op. Colonial Bastard (The Poet Jesper Berg in Syria) er malet af Martin Bigum i 1996. men det er ikke nødvendigvis det samme. når man tænker på terrorangrebet på World Trade Center 11. Imperialisme kan også være ønsket om at beherske og kontrollere fremmede lande og folk. Et andet problem er. som ikke har haft svært ved at formulere parolen: “Vesten mod resten”. Imperialisme Begrebet imperialisme handler om et lands stræben efter verdensmagt. otte forskellige civilisationer i verden. 45 . ofte i form af en religiøs tro.Clash of Civilizations I 1993 forudsagde amerikaneren Samuel P. at konflikt mellem kulturer og sammenstød mellem civilisationer (Clash of Civilizations) ville blive det nye verdenspolitiske problem efter Den Kolde Krigs afslutning ved Berlinmurens fald i 1989. at mennesker bør have uindskrænket mulighed for at lade deres kapital (penge) arbejde og derved tjene mere. har skrevet bogen Kapitalisme Begrebet kapitalisme handler om. Huntingtons teorier bliver også læst af amerikanske politikere.

Bush som præsident er fundamentalistisk på linje med Osama bin Laden. Bush som præsident – og Osama bin Laden er fundamentalistiske. set i forhold til barbariet.KULTURMØDE OPGAVE F Se grundigt på billedet s. at supermagterne Sovjetunionen og USA gensidigt truede hinanden med altødelæggende atomvåben. verdenskrig. Den sluttede med Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning kort tid efter. Han hævder. I dette kapitel er der forskellige temaer. Fundamentalismernes sammenstød. der lever på forskellige måder. der fulgte efter 2. At krigen var kold handler om. der fører til krig. fx Vietnam-krigen. at USA med George W. Kulturmødet kan altså ses både som et positivt møde med mennesker. Hans tanke er. Arbejd med en analyse af billedet (arbejdsark 2). Varm blev krigen kun i nogle regionale krige. 46 . men også som et sammenstød. Huntingdon hævder. da englænderen Winston Churchill hævdede. at den amerikanske imperialisme er lige så fundamentalistisk som islamismen. at der var gået et jerntæppe ned gennem Europa. som behandler begge sider af kulturmødet. racisme og generel intolerance. Den Kolde Krig begyndte i 1946. Den Kolde Krig Begrebet Den Kolde Krig er betegnelsen for den periode. at både USA – særligt med George W. 45. OPGAVE F Civilisation Begrebet civilisation handler om et folks eller et samfunds udviklingstrin.

Pinsebevægelsen. Katolicismen er en del af den verdensomspændende katolske kirke med paven i Rom som absolut leder. 78). end et udtryk for ønsket om at blive viet for øjnene af Gud. muslimer m. Der findes ca. Den ortodokse kirke Den ortodokse kirke kaldes også for græsk-ortodoks. Betegnelsen “anden kristen religion” dækker således over mere alternative kristne trosretninger som fx Jehovas Vidner. I Danmark har den sit hovedsæde ved domkirken Sankt Ansgar i Bredgade i København. Jesu Kristi Kirke af de Sidste Dages Hellige. at børn døbes i kirken. For mange er brylluppet i kirken nok også mere et udtryk for en romantisk forestilling om at gå op ad kirkegulvet. det vil sige samfundets og menneskets frigørelse fra kirkens grundlag. men tallene baserer sig på et skøn. Den ortodokse kirke regeres af et antal patriarker (de øverste biskopper). Tyrkere går i moske Sekularisering Begrebet sekularisering handler om verdsliggørelse. Det skyldes.fl. Det skyldes. som suppleres af forskellige mindre grupper. Derfor kan man ikke få nøjagtige tal på religionernes størrelser. I boksen på side 49 ses det. At man er medlem af folkekirken. der bekender sig til hvilken religion. Både ortodokse kristne og katolikker ser Jomfru Maria som en central person i troen. Der er ingen tvivl om. græsk-katolsk eller blot Østkirken. (Se også s. at den østeuropæiske kirke brød med den romersk-katolske kristendom i 1054. idet der i mange familier blot er tradition for. Alligevel er det muligt at føre statistik over religioner i Danmark. som primært kommer fra det samme land. 83 % af den danske befolkning. der tæller ca.fl. at katolicismen er den næststørste kristne retning i Danmark efter protestantismen. at kristendommen er den dominerende religion i Danmark set ud fra antallet af medlemmer af folkekirken. 114 moskeer i Danmark og størstedelen af dem er enten meget tæt knyttet til lokalsamfundet eller har brugere. er ikke nødvendigvis udtryk for.TEMA 1 RELIGIONSMØDE I DANMARK I Danmark bliver der ikke ført statistik over hvor mange mennesker. som har hver sit område. at man opfatter tro som en privat sag. 47 . Den samme sekulariserede omgang med religionen gør sig i nogen udstrækning gældende for jøder. Muslimerne er heller ikke en samlet gruppe. at man er aktivt troende. Sammen med de ortodokse kristne udgør katolikker og protestanter det man kan kalde mainstream-kristendommen. Det danske Baptistsamfund m.

Det væsentligste skel går mellem shia. o. Endelig er der mange danskere. men tæller næppe særlig mange mennesker. Ali. Der findes også et mindre antal hinduer. har samlingssted i Skovlunde. som bl. er langt de fleste bosat i København og omegn. Ca. sammen med andre tyrkere osv. Sunnier tror både på disse fire personers og Muhammeds anvisninger til de troende (sunna). Guru Granth Sahib. som Muhammeds retmæssige efterfølger. 8000 jøder. at Danmark 48 . som har etableret templer rundt omkring i Danmark. hvoraf der er flest sunnimuslimer i Danmark.og sunnimuslimer Forskellen på shia. fx i Stenløse. Det absolut centrale sted for jøder er da også synagogen i Krystalgade i København. når repræsentanter fra to eller flere religioner møder hinanden? På baggrund af statistikker kan man sige. Shia-muslimer anser kun den 4.og sunnimuslimer. som har forkastet de traditionelle religioner og i stedet bekender sig til forskellige nye trosretninger såsom New Age. kalif. Der findes endvidere sikher (maks. som man mener lever i Danmark. fordi han var i familie med Muhammed – shia betyder egentlig ‘Alis parti’. dvs. Der har på det seneste også fundet en genopdagelse af de nordiske guder sted. Religionsmøde Hvilke tanker kan man gøre sig i forhold til religionsmødet.KULTURMØDE Sikher i Danmark fejrer 400-års dagen for deres hellige skrift.a. Shia. Dragør og de større byer i landet. 1000 personer) og flere forskellige retninger inden for buddhismen. 10 % af alle muslimer er shiamuslimer og de fleste bor i dag i Iran og Irak. Scientology.lign. Denne store gruppe anser alle de fire første kaliffer for retledte. De resterende 90 % er sunnimuslimer. Denne tro går under betegnelsen Forn Sidr. Ud af de ca. hvor hans efterfølger (kaliffen) skulle udpeges. Kun få moskeer henvender sig til alle muslimer.og sunnimuslimer stammer fra tiden lige efter Muhammeds død.

35-40. at det er ved at gå op for danskerne. 200. Moskeer i Danmark • 59 lægmoskeer. Det har ændret sig meget i dag.000 Rest ca. men man har langt tidligere end Danmark måtte indse. Henvender sig til særlige nationaliteter.5 mio Protestanter. 7-8. Religionerne i tal Antal indbyggere i Danmark: ca. Vi har ganske vist haft små kolonier i Dansk Vestindien og Trankebar. december 2005. Danmark har aldrig været en stor kolonimagt. Henvender sig til alle muslimer. 55. 5. religion.Ceremoni i Sankt Ansgar Kirke. København. Kulturmødekonflikten handler måske også om. 460.fl.000 Religioner fra Østen ca. men i omfang var de ubetydelige sammenlignet med fx Frankrig og Englands kolonier. Og at vi som samfund ikke rigtig ved. I England og Frankrig har der været uroligheder på grund af kulturelle forskelle. 27.000 Buddhister.000 Ingen religion eller alternativ tro Kilde: Tim Jensen. at tiderne har ændret sig. 40-50 år siden havde Danmark derimod en meget homogen (dvs. Forlaget Univers. hvor næsten alle talte det samme sprog.000 Muslimer ca.000 Ortodokse ca. når fx muslimer ønsker en begravelsesplads til deres døde. 2. Anden religion ca. • 11 shia-moskeer. Måske Kilde: Lene Kühle: ”Moskeer i Danmark – islam og muslimske bedesteder”. Har funktion som et slags kulturhus.dk. • 7 sheikmoskeer. • 37 organisationsmoskeer. den katolske domkirke i Bredgade. 4. hvor der også foregår andre aktiviteter end de religiøse. hvad vi skal stille op. eller spørger om det er muligt at få et særligt bederum i lufthavnen. havde de samme traditioner og frem for alt havde den samme religion. Store kolonimagter har derfor opbygget et klarere forhold til andre kulturer – på godt og ondt.000 Anden kristen retning ca. men at man som dansker i højere grad end tidligere må forholde sig til andre religioner – enten som følge af indvandring eller fordi stadig flere etniske danskere skifter tro. som udgangspunkt er et kristent land. Indtil for ca. ensartet) befolkning.000 Jøder ca. Henvender sig til shiamuslimer. 5. De fleste er for tyrkere. 22.400.000 (2002) Kristne ca. medlemmer af folkekirken Katolikker ca. 49 . hinduer m. at mennesker med en anden kulturel og religiøs baggrund i større eller mindre grad var en del af samfundet.

fordi verden er blevet mere globaliseret. hvis tendensen fortsætter? • Hvor i landet er der henholdsvis et højere og lavere antal medlemmer end gennemsnittet? • Giv et bud på. men enkelte vil måske skifte tro. mennesker. Udvid eventuelt opgaven ved at spørge almindelige mennesker på gaden. Langt de fleste lytter formentligt blot interesseret med. 50 . hvilke årsager der kan være til at flere og flere danskere skifter tro? Kulturmøde på Nørrebrogade i København. da dette er blevet langt lettere – som følge af den tiltagende globalisering. hvor man mere naturligt giver plads til de forskellige kulturer og dermed religioner. Analysér tallene: • Hvordan har medlemsprocenten udviklet sig i den danske folkekirke? • Hvor mange medlemmer af folkekirken vil der ca. Eller en irritation over at skulle føje andre. OPGAVE G · H · I OPGAVE I Diskuter. OPGAVE H Statistikken på arbejdsark 3 viser udviklingen i antallet af medlemmer af folkekirken. Og det er sikkert en tendens. for andre tiltrækkende. som vil fortsætte de kommende år. Der er altså blevet flere religioner og flere kulturer i Danmark. hvorfor det er således? skyldes det en frygt for. For nogle virker det skræmmende. være i år 2020. Vi hører meget mere om andre religioner end tidligere og frem for alt møder vi. både her i landet og på rejser rundt i verden. hvilken status ikkekristne religioner bør have i Danmark.KULTURMØDE OPGAVE G Diskuter. Denne debat skulle efter sigende ikke være lige så problematisk i fx England. at mennesker med en anden kultur skal overtage landet gennem deres forskellige krav og ønsker. som tror på noget andet. Husk at overveje alle religioner.

Men hvordan kan religiøse mennesker slå ihjel i guddommens navn. forsoning. barmhjertighed og kærlighed til andre mennesker? Dette tema handler om kulturmødet forstået som sammenstød. kristne og muslimer. hvor kristne og muslimer i flere omgange kæmpede om byen Jerusalem. Jerusalem er en vigtig by for både jøder. 51 . at krige er blevet udkæmpet med tro og religion som drivkraft. Der er flere eksempler på. Konflikten i Nordirland. respekt. Også den aktuelle krig mod terrorismen har klare religiøse undertoner – eller måske snarere overtoner. hvor katolikker og protestanter strides. når troen på samme guddom ofte kredser om tilgivelse. Her fejrer katolske studerende Jesus’ indtog i Jerusalem Palmesøndag. I baggrunden ses jødernes hellige pilgrimsmål Grædemuren samt muslimerne helligdom Klippemoskeen.TEMA 2 KRIGE I RELIGIONERNES NAVN Krig er uundgåeligt forbundet med at dræbe. Mest oplagt er det nok at nævne middelalderens korstoge. konflikt eller krig. der er bygget på den klippe hvorfra Muhammed fór til himmels. kan også nævnes.

så vend også den anden til. at I ikke må sætte jer til modværge mod den. fagbøger på skolebiblioteket og på internettet. som går imod brugen af krig og vold. hvor udvalgte religionskonflikter behandles. Her ses franske soldater.KULTURMØDE Under middelalderens korstog fik krigerne aflad for deres synder.” Man 52 . Søg i leksikon.” Men jeg siger jer. 5. at der er sagt til de gamle: “Øje for øje og tand for tand. der er til diskussion. Men slår nogen dig på din højre kind. når de dræbte hedninge i Det Hellige Land. Find ud af. der vil jer noget ondt. OPGAVE J Byen Jerusalem har gennem tiden været centrum for krige mellem religioner – og er fortsat årsag til konflikter. Senere i kapitlet er der et tema. Religionen er ofte ikke den eneste årsag til sammenstødene. når der udkæmpes krige. 38-40 kan man læse følgende: “I har hørt. I dette tema er det eksempler på religioners syn på krig. er vigtigt at holde sig for øje. I Mattæus-evangeliet kap. At politiske interesser i form af magt og indflydelse formentlig altid spiller ind. OPGAVE J Krig og kristendommen Der er masser af passager i Det nye Testamente. hvorfor det forholder sig således. der har belejret i en arabisk by i 1390.

Men da kristendommen i løbet af 300-tallet blev statsreligion i Romerriget. at man griber til våben. 1015. Krigen skal føres af de mennesker. Mos. så blev de kristne pludselig en del af statsapparatet. at hele Jesus’ liv og hans død på korset var én lang opfordring til ikke-vold og fjendekærlighed. 4. Der skal være en retsmæssig årsag til. Krige kunne af de kristne altså nu accepteres.’ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem. som var i tråd med Jesus’ forkyndelse. Det store spørgsmål er altså. Og med tiden kom man naturligt i situationer. og som følge deraf udviklede de en pacifisme. At være pacifist betyder at afstå fra at bruge vold. 5. fx 5. Derimod er det nemmere at finde passager i Det gamle Testamente. at det er i orden at bruge voldelige midler. dvs.…” Matt. 20. og det vil være nødvendigt at gå på kompromis med Jesus’ forkyndelse. at der er udkæmpet krige i kristendommens navn? I de første århundreder efter Jesus’ død var de kristne en forfulgt minoritet i det store Romerrige. Det skal altså være en forsvarskrig. 20. 20 Det femte bud: ”Du må ikke begå drab” 2. Så hvordan er det gået til. Derimod er det svært at finde grundlag for hellig krig eller korstog mod andre magter eller religioner. Både som en del af magtapparatet i Romerriget og efter dets opløsning i Det østromerske rige og Frankerriget. 1-7). Mos. at der er sagt: ‘Du skal elske din næste og hade din fjende. Der skal være et rimeligt forhold mellem krigens gode og dårlige konsekvenser. Krigen skal være den sidste udvej. Her findes tekster.kan desuden sige. Både pacifisme og den retfærdige krig kan altså forsvares inden for den kristne tænkning. De første kristne vendte den anden kind til. hvor det er ønsket at udslette fjenden. så giv ham noget at spise. Fordi mennesket er syndigt. hvis følgende betingelser var opfyldt: 1. der har fået tildelt magten – af Gud (se også Romerbrevet 13. som kan tolkes i retning af. der forfølger jer. 13 53 . Og jødernes historie er derfor også til dels præget af blodige sammenstød med andre stammer. 2. 12. 3. som direkte opfordrer israelitterne til at dræbe fjender. hvornår man forlader den ret- Bibelen om fjender ”I har hørt. I boksen her på siden ses flere eksempler. Derfor udvikledes tanken om den retfærdige krig. som førte til krige. for at I må være jeres himmelske faders børn.” Rom. et ønske om fred. vil der opstå krige. 43-45 ”Hvis din fjende er sulten.

På den anden side er der ikke tale om en egentlig invasionsstyrke.dk eller www. Man skal efter deres mening leve i overensstemmelse med 54 . Og hvis man i gryden med tro og religion også blander politik. nationale følelser. 191).KULTURMØDE OPGAVE K Diskuter. thi Allah elsker ikke angriberne. Søg på internettet. Diskuter også.eller trosfællesskab. er det ofte forbundet med begrebet jihad. Fordi den lille jihad handler om at forsvare et familie.islam. I Koranen kan man læse følgende: “Og kæmp for Allahs sag mod dem. fx. økonomi og magtfulde statsledere. Krig og islam Når talen falder på islam og krig. fx korstogene i middelalderen. som bekæmper jer. så bliver billedet meget grumset. Derudover ser Osama bin Laden og andre fundamentalister også strengt på den tilfældige omgang med den rette tro. www. Et spørgsmål inden for islam er. Om hellig krig er en forsvars. når man bliver slået. men vær ikke angribere. Spørg endvidere om de mener. Den store jihad handler om den personlige indsats for at leve på den rette måde. men det er meget mere end det. færdige krig – forstået som forsvarskrigen og går videre til angrebskrigen. at man skal vende den anden kind til. så mener han. Ordet oversættes som regel til ‘hellig krig’. Den lille jihad er den (eventuelt voldelige) indsats for at forsvare liv. Lad dem give deres bud på grænsen mellem forsvar og angreb i forhold til tro.religion. For i hvor høj grad er der tale om en krig ført i religionens navn? Eller er det andre faktorer. om en krig overhovedet kan være retfærdig. Op gennem kristendommens historie har der været eksempler på noget. som mange mennesker i det moderne samfund har. at man må kæmpe mod den – fredeligt eller voldeligt. Spørg dem om deres forhold til den lille jihad. der ligner angrebskrig.” (sura 2. ejendom. at Osama bin Laden driver forsvars. familie og tro. I en mere bred betydning er jihad anstrengelse eller stræben. fordi der er amerikanske soldater i Saudi-Arabien – tæt på den hellige by Mekka. der fører til krige og ødelæggelser? OPGAVE K OPGAVE L Kontakt om muligt et antal muslimer. Man taler om den store jihad og den lille jihad. om jihad kun kan tolkes som et forsvar for religionen. så er der naturligvis uenighed blandt muslimer om. hvorfor det ikke er muligt for kristne mennesker at efterleve Jesus’ krav om. der ser.dk eller opsøg lokale muslimer.eller angrebskrig. hvornår denne trussel er så stor. Skal man prøve at se det fra Osama bin Ladens side. eller om den lille jihad også kan bruges til angreb på anderledes troende.eller angrebskrig handler derfor om øjnene. at USA er angriberen.

som blot kaster mere benzin på bålet. I Koranen står der om tvang: “Der må ikke være tvang i religionen. når man læser det såkaldte sværdvers: “Når 55 . På den anden side kan man blive i tvivl om de fredelige hensigter. 257). Andre muslimer vil mene. Som i kristendommen er der i islam en grundtanke. der taler om universel mission. Det er altså formentlig et forsvar for troen.Koranens tekst. men jøder og kristne kunne leve videre med deres religioner – mod at acceptere islams overherredømme og derudover betale en særlig skat og derved være under islams beskyttelse. OPGAVE L Unge indonesiske muslimer protesterer i 2002 mod et muligt amerikansk angreb på Irak. Herover Osama bin Laden. thi sandheden er visselig let at skelne fra løgnen. skal det ske med gode argumenter for troen. Det er simpelthen meningen. Men hvordan skal denne mission foregå? I islams tidlige år (600-tallet) var der ingen tvangsomvendelse.” (sura 2. at andre mennesker skal se lyset og omvende sig til kristendommen eller islam. De ser ham som en angriber. at han overskrider grænsen for den lille jihad. der driver Osama bin Laden. Så hvis man skal missionere.

og derfor er det i orden at kalde til den lille jihad. kristne og muslimer. ser de det som en forlængelse af denne krig. også kaldet ummaen. som kun forsvarer sig. gav USA og England 56 . Se problemstillingen i forhold til forskellige religioner. Vælg en begivenhed og søg information og billeder i bøger og på internettet. hvor I finder dem…” (sura 9. at nogle af de voldsomste religionskrige er udkæmpet af netop disse tre religioner. så opfatter muslimer ikke jøder og kristne som vantro. Allerede i islams tidligste leveår var der sammenstød med jøder i byen Medina. Måske skal årsagen slet ikke findes i religionerne. om end der er variationer i opfattelsen. Islam er altså på den ene side en fredelig religion. og på anden side en missionerende. Terrorisme og krig mod Vesten kan også tænkes som et udslag af manglende identitet efter mange års besættelse af vestlige kolonimagter – de arabiske lande fik langsomt mere og mere selvstændighed. Senere var der de voldsomme sammenstød med de kristne korsfarere i striden om Jerusalem. Den islamiske verden er under angreb. dræb da afgudsdyrkerne. offensiv religion. de hellige måneder så er til ende. men snarere i politiske og sociale forhold. Men verset kan nemt bruges i nutidige konflikter af fx Osama bin Laden. Til trods for denne enighed. som handler om krig i Guds navn. De vantro er derimod polyteister (folk der tilbeder flere guder). Når radikale muslimer som fx Osama bin Laden har erklæret krig mod USA og Israel. buddhister og hinduer.KULTURMØDE OPGAVE M Diskuter i hvilken grad terrorisme er motiveret af religion – forstået som de citater. da kolonitidens glansperiode for alvor sluttede efter 2. De har alle modtaget Guds åbenbaringer gennem bøger. som findes i Det gamle Testamente. 5). verdenskrig. Fx var Irak i større eller mindre grad underlagt britisk herredømme fra 1920 til 1958. I islam omtales disse som Bogens Folk. der er nævnt i dette tema. Det er grundlæggende den samme gud. Denne passage skal ses i forhold til de første muslimers konflikt med ikke-muslimske arabere i byen Mekka. hvis den angribes. hvortil Muhammed og hans tilhængere var flygtet fra Mekka. fordi lighederne på flere områder er tydelige. OPGAVE N Lav en mindre skriftlig opgave. Selvom der har været mange stridigheder mellem jøder. Undersøg fx bombeattentatet i Oklahoma 1995 eller terroraktionen i Tokyos undergrundsbane 1995. USA er de nye korsfarere og staten Israel er den gamle fjende fra Medina. fordi de truer det muslimske fællesskab. de tre religioner hengiver sig til. De to ansgreb mod World Trade Center (1993 og 2001) kan også vælges. hvilket bl. Nogenlunde som det er tilfældet med kristendommen.a. Allahs fjender er og bliver de samme – og de skal bekæmpes. Og derudover er de tre religioner fælles om store dele af urhistorien. så er det tankevækkende.

såsom hans ordre til at bruge sværdet til at udbrede den tro. at hans markant konservative linje mødte stærk kritik fra forskelligt hold. i en tale citerede en samtale mellem den kristne byzantinske kejser Manuel II og en persisk lærd.særdeles gode olieaftaler frem til Den iranske Revolution i 1979. Hans brede teologiske forfatterskab gjorde ham til en af den romersk-katolske kirkes mest respekterede teologer samtidig med. hvad nyt Muhammed har tilført. da pave Benedikt 16. Mange muslimer følte sig stødt og mente. Denne samtale fandt sted i 1391. hvordan religioner kan komme i konflikt over spørgsmål som vold. OPGAVE N Pave Benedikt 16. Derudover er fattigdom og sociale problemer uden tvivl med til at forstærke hadet til de velstillede lande i Vesten. krig og mission. han prædikede”. 57 . OPGAVE M I september 2006 kom det til en alvorlig krise mellem kristendommen og islam. at islam – endnu engang – blev beskrevet som krigerisk. at paven opførte sig som en korsfarer for kristendommen. inden han blev pave i 2005. og så vil du kun finde onde og umenneskelige ting. Paven citerede følgende: “Vis mig. Dette er et godt eksempel på. var professor i dogmatik ved flere tyske universiteter. Store dele af den muslimske verden brød sig ikke om.

KULTURMØDE Integration L = Landets kultur S = Landets samfundsstruktur I = Indvandrerkultur Før integration TEMA 3 INTEGRATION I mødet mellem forskellige kulturer tales der meget om integration. at forskellige kulturer kan leve side om side. så rejser spørgsmålet om integration sig. den danske mentalitet og den danske historie. men på begge parters betingelser. så skal de nye danskere langt hen ad vejen afskrive dele af deres egen kultur og leve. kaldes assimilation. Men hvad forstås ved integration? Hvilke roller skal de involverede kulturer spille i integrationen? Hvordan skal den foregå. Integration skal foregå. fx Holland. Således bliver adgangsbilletten til integrationen meget konkret: bestået eller ikke-bestået. Kulturerne kan lære af hinanden og inspirere hinanden under samme samfundsstruktur. 58 . Når mennesker fra fjerne lande af den ene eller anden grund flytter til Danmark. I nogle lande. Det skal selvfølgelig ske under gensidig respekt og overholdelse af de grundlæggende demokratiske principper. at de tilrejsende skal indordne sig under de gældende normer og traditioner. hvilket er indholdet i begrebet integration. At nye borgere skal tilpasse sig det eksisterende. som de fleste danskere gør. er det forventningen. I spørgsmålet om religiøs overbevisning. der er styrken. Her er overbevisningen. at det netop er forskelligheden. Sagt med andre ord. De skal lære sproget og derudover have en viden om og forståelse for det danske samfund. og hvilken karakter skal den have? Meningerne er delte. selvom der naturligvis er religionsfrihed i landet. L Assimilation S I L Integration S I Assimilation Her er det synspunktet. skal nye borgere bestå en særlig prøve. at de ikke i udpræget grad lufter den i hverdagen. L S I Ikke-integration L Akkomodation S I L I S I Integration Modsat er der det synspunkt. hvis de skal gøre sig håb om overhovedet at blive integreret.

Brug grundbogens tekst.En muslimsk studine. at man som tilflytter hverken vil assimilere eller integrere sig. almindelige danskere foretrækker. fordi man i virkeligheden ønsker at drive mission i det fremmede. Er der krig og nød i fremmede lande. når I kommer hjem. De skal rejse hjem til deres område. der skal interviewes. Bemærk rosetten på studenterhuen. 4. Kulturmøde er noget. Det kunne også tænkes. Mennesker fra andre kulturer skal dybest set ikke være i landet. Akkomodation Mellem disse yderpunkter findes der naturligvis andre forståelser af. 2. Noter svarene og lav statistik på dem. hvor de er og ikke ved at invitere dem til Danmark. at der slet ikke skal foregå nogen integration. hvilket af de fire syn på tilflytteres indlemmelse i samfundet. 59 . 3. Man ønsker altså at ændre det samfund. der foregår på afstand og ikke ved at bosætte sig hos hinanden. man kommer til. Dette kaldes akkommodation. OPGAVE O · P Opsøg tilfældige mennesker på gaden og undersøg. at tilflyttere indordner sig? • Hvor meget skal de oprindelige indbyggere i landet strække sig i mødet med nye borgere i samfundet? • Skal man overhovedet indordne sig og strække sig? • Skal kulturerne overhovedet blandes? OPGAVE P Ikke-integration Endelig er der danskere. Lav fire ultrakorte forklaringer på: 1. skal man hjælpe dem. OPGAVE O Diskuter følgende spørgsmål: • Hvor meget kan man forlange. hvordan integration skal foregå. Assimilation Integration Ikke-integration Akkommodation. Forklaringer læses højt for de mennesker. som mener. så det passer til egne idealer.

når de havde sparet nok penge sammen. De mener. som kan oversættes til “Det Islamiske Frihedsparti”. Begrund jeres svar! Muslimske syn på integration Hvad angår muslimer i Danmark – som er langt den største gruppe af religiøse minoriteter i landet – kan deres syn på integration kort forklares således: I begyndelsen. som er en streng islamisk lovgivning. Det skete dog ikke. tro og hudfarve mindre vigtigt. at islam vil blive udvandet. fordi de ikke er integreret i samfundet. demokratisk samfund. der blev stiftet i 1953 i Palæstina. Det skyldtes. så er det ærgerligt at se en gruppe mennesker stå ude på sidelinjen. der er i det land. fordi mødet med andre mennesker fremmer evnen til at tale sproget og forstå de traditioner. OPGAVE Q Hizb al-Tahrir Hizb al-Tahrir er en international organisation. Her var holdningen. Kom de ind på 60 . da de første indvandrere (de såkaldte gæstearbejdere (senere fremmedarbejdere) i 1960-70’erne) kom til Danmark. men vel at mærke en integration. hvis den integreres i et vestligt. bliver kultur. Denne stat skal styres efter sharia. og deres børn begyndte i slutningen af 1980’erne at organisere sig i forskellige foreninger. På arbejdspladser og uddannelsessteder mødes mennesker om en opgave. I 1990’erne voksede der i Danmark en ny forening frem under navnet Hizb al-Tahrir. En vellykket integration? En væsentlig del af en vellykket integration handler om at få et arbejde. man er kommet til. hvor samfundet anerkender og respekterer deres ret til at være troende muslimer. I disse foreninger var man interesseret i integration. Man arbejder for oprettelsen af en selvstændig islamisk stat – et såkaldt kalifat – som ledes af en kalif (Muhammeds stedfortræder som Allahs repræsentant på Jorden).KULTURMØDE OPGAVE Q Diskuter følgende udsagn: “Er det i Danmark mere i orden. I stedet flyttede deres familier til Danmark. at en amerikaner ikke lærer at tale dansk end at en somalier ikke gør det?” Diskuter både hvad I selv synes. var de ikke særlig interesserede i at blive integreret i det danske samfund. Organisationen er blevet forbudt i flere lande i Mellemøsten og Europa på grund af fjendtlige udtalelser især mod jøder. Det er et politisk parti. der skal løses. at de ville rejse hjem igen. Hvis man “svinger” sammen. at muslimer ikke skal integreres i det danske samfund. Man kan også vælge at se vigtigheden af integrationen ud fra et økonomisk synspunkt. fx Foreningen af Studerende Muslimer (FASM). der har islam som den bærende ideologi. Og måske i endnu højere grad om at få en uddannelse. og hvad I tror den almindelige folkelige opfattelse er. Hvis der er lav arbejdsløshed. At gå på arbejde kan i sig selv være positivt for integrationen.

at det hæmmer integrationen. Den danske folkeskole kan betragtes som et af de allervigtigste integrationssteder.arbejdsmarkedet. når der findes skoleklasser. 61 . Dagligliv på Nørrebro i København. I skolen er der mulighed for. ville produktionen stige og samfundet blive rigere – forhåbentlig til gavn og glæde for alle i samfundet. Man kan derfor påstå. hvis flere unge etniske danskere gifter sig og får børn med unge indvandrere og efterkommere af indvandrere. Kærlighed er en meget stærk faktor i spørgsmålet om integration. Det vil givetvis også fremme integrationen. og til sidst valgte kommunalpolitikerne i København at forbyde skolen at fortsætte med denne opdeling. at børn fra forskellige kulturer og med forskellige religioner mødes og lærer at omgås hinanden. Etnisk danske børn for sig og etnisk udenlandske børn for sig. Dette møde kan fjerne de værste fordomme. I sommeren 2006 forsøgte en skole på Vesterbro i København at lave delte klasser i forbindelse med morgensamling. stort set uden etnisk danske børn i. Det vakte stor debat.

TV2 m.KULTURMØDE Parallelle samfund Der er en fare for.fl. mødes i særlige foreninger osv. ser de samme udenlandske kanaler via satellit (fx Al-Jazeera). De to grupper kender ikke hinanden godt nok.. 62 . i høj grad taler et andet sprog end dansk. man ser tv-kanaler som DR1. DR2. fx når der købes ind i Netto. og man lever et almindeligt liv på de stille villaveje og i sportsklubberne. at der i et land som Danmark er ved at vokse to parallelle samfund frem. Her over for står det almindelige danske samfund. Et hvor danskere med anden etnisk baggrund bosætter sig i de samme boligkvarterer. Disse to samfund har altså kun et minimum af berøring. Man har ikke særlig mange fællesoplevelser. hvor der naturligvis primært tales dansk.

følges ad eller på anden måde laver noget sammen. når de isoleres i en gruppe uden alt for meget berøring med resten af samfundet. fx en arbejdsplads. Som eksempel på en større sammenhæng kan nævnes det at betale skat. Et samfund har brug for denne sammenhængskraft. At betale skat giver mest mening. Så når der stilles spørgsmålstegn ved et menneskes tro. Det hjælper hverken på trivsel og produktion. Det gælder formentlig både for jøder og muslimer i Danmark som for kristne i ikke-kristne lande. når man føler en sammenhæng med det. kan det være en del af overlevelsen at skabe sig en religiøs identitet. Så når man er en minoritet. Eller bliver mere religiøse. OPGAVE R · S OPGAVE R Prøv at beskrive andre ting. at et menneskes tro ofte er meget personlig og bygger på nogle ganske særlige erfaringer helt fra barndommen. at mennesker bliver mere religiøse. fordi alt det nye virker uoverkommeligt at tilegne sig. der er præget af opdeling. I forhold til religionerne kan man vove den påstand. vil dette menneske ofte forsøge at forsvare sig selv og sin tro – fx ved at blive mere troende. der får gavn af dem. at de er medlemmer af et fællesskab. der tilbydes. 63 . at der er en sammenhængskraft i samfundet – og hvor det ikke er så vigtigt om man er jøde. tyrker eller kineser. at dette problem kan være med til at svække det. Det gælder både i større og mindre sammenhænge. Det kan forklares ved.og de føler ikke. OPGAVE S Gå – om muligt – ud og iagttag på gaden eller i butikker. i hvor høj grad etniske danskere og personer med anden etnisk baggrund snakker sammen. Som nævnt tidligere er der også en fare for et skolesystem. så indbyggerne føler. skattekronerne bruges til og de mennesker. så er der groft forenklet sagt to måder at håndtere denne nye situation på. at medarbejderne ikke opfatter hinanden som fremmede. når de møder en ny og fremmed kultur med en fremmed religion som den dominerende. Et samfund uden sammenhængskraft er et samfund i begyndende opløsning. hvor det er vigtigt. I samfundets mindre enheder. Når et menneske af den ene eller anden grund flytter eller flygter til et andet land. kristen eller muslim. er det vigtigt. Dem giver man ikke gerne slip på. Eller også forsøger man at klamre sig til det. Eller om man er etnisk dansker. man kan kalde sammenhængskraften i samfundet. Religion og tro udgør altså en særlig problemstilling i integrationen i et nyt samfund. Man kan sige. man kender i forvejen. at de kan bruge hinanden til noget. Enten kaster man sig optimistisk ud i de nye muligheder.

men på 64 . Det er et særligt råd. Sikher. hvor alle de forskellige religioner mødes i en religionsdialog.a. hvorfor andelen af ikke-kristne mennesker i Leicester forventes at stige i de kommende år. at kriminaliteten i Leicester er blandt de laveste i England. at ca. Der bor ca. I det hele taget er det pointen. at kongen eller dronningen af England er kirkens overhoved og ikke Paven. Man regner med. hvor man kan kommunikere og forsøge at løse dem. 300. kristne og hinduer mødes jævnligt for at tale sammen – uanset om der er problemer eller ej. OPGAVE T OPGAVE T Prøv at finde årsager til. Der er stadig flest kristne mennesker i byen. En af grundene til at dialogen fungerer så godt i Leicester kan være.000 mennesker i Leicester og omkring 40 % tilhører etniske minoriteter. Andre aktiviteter kan være fællesspisning og fodboldkampe mellem præster og imamer.KULTURMØDE Den anglikanske kirke Den anglikanske kirke er den engelske statskirke. fra katolicismen ved. I løbet af 1500-tallet voksede den frem som en mellemting mellem katolicisme og protestantisme. mens der på imamernes stod “Allah scores”. I den forbindelse benyttede de lokale aviser på et tidspunkt muligheden for at se religion fra den sjove side. Disse minoriteter fordeler sig på forskellige religioner. 50 % af byens befolkning i 2011 vil være indvandrere og efterkommere af indvandrere. I 2006 var 7 danske biskopper og 13 bestyrelsesmedlemmer fra stiftssamarbejdet ”Folkekirke og religionsmøde” på besøg i Leicester. at mange forskellige religioner trives godt sammen. så har man et sted. at man lærer hinanden at kende på tværs af religionerne. hovedsageligt fra tidligere engelske kolonier i Indien. TEMA 4 LEICESTER I den engelske by Leicester finder man et sjældent eksempel på. Hvis der opstår problemer af religiøs eller kulturel karakter. hvoraf de fleste tilhører den anglikanske kirke. I næsten 10 år har der i Leicester været et såkaldt inter-religiøst råd. Man lavede tegninger. Pakistan og det østlige Afrika. især islam. Formålet var at lære om forebyggelse af konflikter og styrkelse af sammenhængskraften i et multi-religiøst samfund. muslimer. at ingen af religionerne kan siges at være dominerende. hvor der på præsternes målmandstrøje stod “Jesus saves”. Resten af befolkningen er kristne. hinduisme og sikhisme. Og efter sigende er en af gevinsterne. Englands mest multireligiøse by. men der er også en del katolikker. Imamerne vandt 5-0. Den religiøse mangfoldighed vil altså vokse i de kommende år. Den adskiller sig bl.

der kunne tænkes at være imod sådanne møder? 65 . at sådanne møder vil gøre gavn? • Er der nogen.grund af det store antal ikke-kristne bliver religionerne mere ligeværdige. men som følge af fællesskab. venskab og ligeværdighed mellem religionerne er brodden taget ud af de traditionelle konflikter. at det på grund af religionsdialogen er lykkes at skabe samhørighed i lokalsamfundet – til trods for stor forskellighed. hvor der i høj grad finder et kulturmøde sted. I Leicester er der 28 moskeer. Det er en by. fordi man ikke ville støde nogle af byens religiøse minoriteter. Man er således ikke bange for at give plads til hinanden. og det gør aviserne også”. OPGAVE U Mange religioner sætter sit præg på Leicesters hustage. Som Andrew Wingate (Rådgiver for den anglikanske biskop i Leicester) sagde: “Vi dyrker selvcensur. at ytringsfriheden skal bruges ansvarligt. Byen har sikkert mange problemer at slås med. Mercury. Overvej følgende spørgsmål: • Tror du/I. Måske handler det langt hen ad vejen om den gamle sandhed: Samtale fremmer forståelsen. Et af hindutemplerne er placeret i en tidligere kirke. OPGAVE U Læs artiklen ”Biskopper: Imam-møder mod terror” (arbejdsark 4). Aviserne i Leicester mener. en del hindu. I Leicester ser det ud til. Til gengæld bragte man ikke de berømte Muhammed-tegninger i den lokale avis.og sikhtempler og naturligvis mange kirker. som kan forekomme. når kulturer og religioner mødes. I stedet trykte man en blank side.

66 . såsom hvem der skal have magt og indflydelse. adgang til olie eller andre råstoffer. fx fattigdom og nød.KULTURMØDE Unge fra Kashmir bliver stoppet af indiske sikkerhedsstyrker i byen Srinagar. Der kan være sociale årsager. Der kan være politiske årsager. at en konflikt og måske endda en krig bryder ud. Der kan også være økonomiske interesser på spil. Endelig kan der være religiøse årsager til. TEMA 5 KONKRETE KONFLIKTER I konflikter mellem lande og kulturer er der ofte flere problemstillinger til stede.

Indien. Resten er sikher. at de ville få det endnu værre under et hinduistisk styre end under det britiske. Indisk Kashmir I den indiske del af Kashmir (som hedder Jammu og Kashmir) bor der 7. Jammu. Utilfredsheden voksede nedefra i det indiske samfund. buddhister og kristne. som ligger på grænsen mellem Indien og Pakistan. 70 % hinduer og 25 % muslimer. at der var ca. at de fik sværere og sværere ved at holde på deres juvel. verdenskrig (1947) deltes kolonien i to selvstændige stater: Det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Indien var Englands stolthed. mens 32 % er hinduer.7 mio.De følgende eksempler rummer formentligt flere af de førnævnte årsager. Overordnet set er der en konflikt mellem det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. men i denne sammenhæng skal der fokuseres på den religiøse konflikt. 64 % af befolkningen er muslimer. Op gennem første halvdel af 1900-tallet måtte englænderne dog erkende. Konflikten har sine rødder i tiden omkring Englands storhedstid som kolonimagt. Derfor krævede muslimerne at få deres egen stat. Kashmir Kashmir er et område. Kolonien Indien var på dette tidspunkt sammensat således. 67 . som gik under betegnelsen “The Brightest Jewel of the Imperial Crown”. Muslimerne var bange for. mens hinduerne hovedsageligt bor i det sydlige sletteland. Muslimerne bor især i den centrale del af delstaten omkring hovedstaden Srinagar. Efter 2. mennesker (1991). Englænderne besad Indien.

Bag kidnapningen stod JKLF (Jammu and Kashmirs Liberation Front) – en militant muslimsk gruppe. men da Pakistan invaderede Kashmir. Efterfølgende har der været krigshandlinger mellem Indien og Pakistan i 1965 og 1971. I 1931 blev IRA forbudt og har siden kæmpet videre i form af terroraktioner. nemlig kristendommen. 75 % af befolkningen var muslimer. hvor kidnapningen af en indisk politikers datter førte til. IRA har en politisk del. I tiden op til i dag er der flere gange blevet raslet alvorligt med sablerne på grund af spørgsmålet om. hvad der skal ske med Kashmir. som går under navnet Sinn Fein. Derved var konflikten en realitet. Det er altså et sammenstød mellem to grupper inden for den samme religion. De forskellige fyrster i den gamle koloni kunne selv vælge. et politisk parti. Dermed var problemerne dog ikke ryddet af vejen. Også denne konflikt har sine historiske rødder. og Pakistan kunne ikke bare se til fra sidelinjen. hvilket land de ville høre til. Fyrsten i Kashmir ønskede egentlig sin helt egen stat. som i første omgang stoppede. Efter at fredsforhandlingerne begyndte i midten af 1990’erne med IRA som deltager. En mindre del af området endte faktisk på kinesiske hænder. at over 100 muslimske demonstranter blev skudt af indiske styrker. Dette ”rigtige” IRA ønskede gennem bombesprængninger at holde liv i konflikten. Det er i den forbindelse værd at fremhæve. Nordirland I Nordirland er der tale om en konflikt mellem katolikker og protestanter. idet Kina er den nordlige nabo. I forbindelse med reformationen i 1500-tallet valgte England protes- 68 . at ingen af parterne ønsker at give sig. fik det hindufyrsten til at vælge Indien. til trods for at ca. Den mest alvorlige konflikt mellem hinduer og muslimer fandt sted i 1989. hvor den spillede en afgørende rolle. I Kashmir var fyrsten hindu. Religionen har altså fået en meget central rolle i denne konflikt mellem to lande og to kulturer med forskellige sprog og levevis. da der i 1949 blev etableret en såkaldt delingslinje tværs gennem Kashmir. som ønsker uafhængighed af både Indien og Pakistan. Det kom til kampe. Alt i alt er der ingen tvivl om.KULTURMØDE IRA og Sinn Fein IRA (Irish Republican Army) blev dannet i tiden omkring den irske frihedskamp 1918-21. Både Indien og Pakistan prøver at beskytte deres trosfæller i det religiøst sammensatte Kashmir. at både det muslimske Pakistan og det hinduistiske Indien i dag besidder atomvåben. De mange muslimer følte sig tvunget ind under indisk overherredømme. voksede det såkaldte ”Real IRA” frem. at frygten for at blive undertrykt på grund af religionen er en af de væsentligste grunde til.

der udvandrede til især det nordirske område. der blev knyttet tæt sammen med Storbritannien (England). Dog måtte man love ikke at gøre krav på det protestantisk dominerede Nordirland. Den første nordirske premierminister James Craig skulle efter sigende have sagt følgende om Fireårig dreng slår på tromme i forbindelse med Oranje-ordenens årlige march i Nordirlands provins Ulster den 12. Efter århundreders gnidninger blev Irland i 1921 en delvis selvstændig stat (endelig selvstændighed fik man først i 1949) med katolicismen som den dominerende trosretning. Af den grund er det blevet sådan. mens 40 % er katolikker. 60 % af befolkningen i Nordirland er protestanter. juli. I 1603 gjorde England naboøen Irland til en koloni.tantismen. hvorimod Irland forblev katolsk. 69 . Som følge deraf var der mange englændere. hvor de fik tilbudt katolske jordbesiddelser. at ca.

der ikke havde. 70 . Hvordan kommer man i følge artiklen videre i forsøget på at skabe varig fred? Mur i den sydlige del af Belfast. men konflikten var tilsyneladende i første omgang løst. Man undgik hinanden. og der var i virkeligheden to kulturer. verdenskrig foregik der en vis undertrykkelse af katolikker i Nordirland. Katolikker havde de dårligste boliger og de dårligste jobs. Fx skulle man have en ejendom for at kunne stemme – det var der langt flere katolikker end protestanter. som viser nogle af IRA’s faldne. I tiden efter 2. Men de to religiøse grupper levede side om side uden kontakt med hinanden. da protestanter OPGAVE V Læs artiklen ”Internationale citater: Nordirland” (arbejdsark 5). der levede tæt op ad hinanden. I 1969 kom det til direkte borgerkrig. Man gik ikke i de samme kirker og børnene gik ikke i de samme skoler.KULTURMØDE Nordirland: “En protestantisk stat for et protestantisk folk” En provokerende udtalelse. hvorved de var sat uden for indflydelse.

og konflikten blev optrappet med nedskydninger af katolikker. hvorefter katolikkerne svarede igen. når man mødes. De to befolkningsgrupper skal med andre ord integreres. Læs teksten og find passager. således at børnene kan gå i den samme skole. hvor britiske faldskærmssoldater skød og dræbte 14 katolikker i forbindelse med en borgerrettighedsmarch i byen Londonderry i Nordirland. Nordirland står overfor i disse år. 12. I årene der fulgte blev britiske soldater sat ind. Lyt eventuelt til sangen. hvordan musikken understøtter teksten. at det ofte er kommet til optøjer i forbindelse med denne årlige march. Denne march er et minde og en hyldest til protestanten Wilhelm af Oraniens (konge af England) sejr i 1690 over den katolske James 2. (tidligere konge af England).angreb katolske kvarterer. januar 1972. Bloody Sunday” handler om d. at katolikkerne ønskede mere indflydelse ved kommunalvalg – det ville protestanterne ikke være med til. Konfrontationen var et resultat af. unge protestanter gifter sig med unge katolikker osv. juli gennemfører Oranje-ordenen en march gennem blandt andet byen Portatown. Skellene skal ophæves. Konflikten i Nordirland handler altså både om nationalisme og tro. men spørgsmålet er. og de britiske tropper er trukket tilbage. Hav særligt fokus på de religiøse årsager til konflikten. Find derefter passager. Det er i høj grad den udfordring. Den handler om. hvilket har betydet. hvilken holdning U2 har til konflikten i Nordirland. som har repræsentanter fra både katolsk og protestantisk side. Politikere. Prøv at sammenligne med konflikten i Nordirland og Kashmir. hvor Sinn Fein opgav væbnet konflikt som mulig strategi. når protestanter og katolikker mødes fredeligt på gadeplan. 71 . 30. Der er blevet løsladt fanger fra begge lejre. som fik IRA (Irish Republican Army) til at ty til terroraktioner i både Nordirland og England. Hvert år d. På den måde spiller historien ind i religionskonflikten. Sangen findes på U2albummet War. Vurder også. Dagen blev efterfølgende døbt Bloody Sunday. hvor man ønsker at høre til og hvad man tror på. OPGAVE Y Der findes andre religiøse konflikter end de to nævnte. Marchen går gennem katolske kvarterer og er derved for mange katolikker en klar provokation. gør uden tvivl ofte deres bedste. de voksne mødes i foreninger. så religionen kommer til at spille en mindre rolle. Vurder. som fortæller om begivenhederne 30. Det skete i 2005. information om konflikten i Palæstina. En voldsspiral var etableret – med religionen som en væsentlig del af brændstoffet. der forhandler om fred. Bloody Sunday” (arbejdsark 6). Find. januar 1972. Et af de væsentligste problemer i fredsprocessen har dog været at få IRA til at aflevere deres våben. Fra midten af 1990’erne begyndte en langsom proces hen mod fred i Nordirland. OPGAVE V · X · Y OPGAVE X Sangen ”Sunday. hvis det er muligt at få fat i den. i et leksikon eller andre bøger på skolebiblioteket. Der blev oprettet et lokalt selvstyre. som kan kædes sammen med kristendommen. om ikke en langvarig fred først indtræffer. Læs og analyser teksten til U2sangen ”Sunday.

Samtal i grupper eller i klassen om forskellige syn på kirken. religionen har i samfundet eller at man forkaster al tanke om. Der findes flere retninger inden for kristendommen. Det kan også være at forholde sig kritisk til den rolle. fordi kirken og staten i mange år har været tæt forbundne – sådan er det med de europæiske lande. og der findes retninger inden for retningerne. I dag kan man i vores samfund kritisere snart sagt alt. Diskuter udsagnene – hvad er det egentlig. I Danmark og Europa har kristendommen i mange år været den officielle religion og har samtidig haft en meget magtfuld status i samfundene. I Det nye testamente bruges ordet i betydningen ’forsamling’ (dvs. Nogle lande kaldes kristne lande.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kirke Kirke betyder ’det som hører Herren til’. De to største retninger er katolicismen og protestantismen. Harald Blåtand omvendte sig selv og hele Danmark til kristendommen i år 960. Religionskritik At kritisere religion kan være mange forskellige ting. dem der er kaldt ud og samlet af Guds ord.a. Den kristne kirke i Europa Den kristne kirke har eksisteret i 2000 år. mens protestantismen er størst i de nordeuropæiske lande. 72 . som religiøst fællesskab. at stille spørgsmålstegn ved nogle af de regler eller fortællinger. menighed) eller ’dem der er kaldt ud’. hvad kirken er for dem. dvs. OPGAVE A OPGAVE A I boksen på s. 73 står nogle menneskers svar på. Katolicismen er størst i de sydeuropæiske lande. Kirken er af stor betydning for millioner af mennesker bl. og den har gennemgået mange forandringer i løbet af disse år. som værdifundament. Det kan fx være. som lokalt trosfællesskab og som repræsentant for kristendommen. der bliver sagt. der findes i religionen. at der kan findes noget guddommeligt.

Vi kan bare være. som den vigtigste kraft af alle. hvor vi kan synke indad. Først omkring det 20. der for alvor vovede at sige religion og religiøsitet imod. steg kritikken af den herskende religion. I de fleste af de år den kristne kirke har eksisteret. Mandlig historiker Kirken er de kristnes hus. at kritikerne ikke længere var truet på livet. der kunne koste dem livet. nedad og søge opad i én og samme bevægelse – hver for sig og med hinanden. Ofte hænger arkitekturen sammen med det omkringliggende miljø. at enhver. som byder på samvær og oplevelser. og hvor mine børn er døbt og konfirmeret. Kirken er et sted hvor man finder ro. urolig virkelighed. Kvindelig muslim hvad man har lyst til og mulighed for. og som står i modsætning til en ellers flimrende. når de sagde deres mening. Mandlig kirkegænger Kirken er mit helle. sangen og ordet. Og i takt med at samfundene i Europa blev mere frie og demokratiske. som vi er og mødes i ritualet. hvor jeg er døbt. beskue eller forholde os. Friheden og demokratiet betød nemlig. hvor jeg en dag skal begraves fra. Hvad vil det sige at være kirke? Kirken er et rum. var der nogle. kristendommen. Og give os selv lov til at tro på kærligheden. En oase. der har stillet spørgsmålstegn ved kirken og religionen. har været ude i et temmelig farligt ærinde. der giver løft i forhold til hverdagen. Men sådan har det ikke altid været. århundrede. Kvindelig sognemedhjælper Kirken er det sted. konfirmeret og gift. Det er også det sted. har den været meget magtfuld og ikke tolereret kritik.Kirken kan have meget forskellige udtryk. Vi behøver ikke præstere. hvor den lineære tid ophæves. Kvindelig kirkegænger Kirken er et vigtigt historisk rum. Det betyder. 73 .

Religion er menneskeskabt Ca. Tankerne med oplysning handlede bl. har haft meget stor betydning for. Derfor var disse tanker meget nye og anderledes.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kritik Religionskritik: Kritikken er rettet mod religion og religiøsitet generelt. 100 år efter oplysningstiden var der flere store religionskritikere i Tyskland. fra forskellige filosoffer. men var i stedet kritiske over for kirken og dens autoritet og rigdom. Kirkekritik: Kritikken er rettet mod den kristne kirke som institution og kan også være rettet mod kirkens tolkning af kristendommen. var ikke begejstrede! Oplysningstidens tanker om det enkelte menneske og dets kritik af autoriteterne. der styrer alt. himmelfart osv.a. hvad oplysningsfilosofferne står for i deres religionskritik. bl. OPGAVE B Hvorfor blev kirken i mange år ikke kritiseret? – Skriv forskellige årsager ned og tal om dem. Tidligere i historien har man ikke på samme måde tænkt mennesket som et individ. mente Feuerbach. hjælper på disse følelser. der i dag er svære eller umulige at kritisere? 74 . Forestillingen om en gud. men mere som en del af et fællesskab. hvordan de europæiske samfund udviklede sig til demokratier. som har magten. Feuerbach mente. om der fandtes en gud. Filosofferne stillede ikke spørgsmålstegn ved. Ludwig Feuerbach (1804-72) var en af disse. Enevælde Enevælde betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1500-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. mirakler. Sådanne forestillinger blev dømt ulogiske og ufornuftige. Oplysningstiden Oplysningstiden er en periode i Europas historie fra ca. om at kritisere religionens forestillinger om undere. I disse år opstod der en kritik af kirken og samfundet. Samtidig blev kirken kritiseret for at være alt for magtfuld og rig. at det enkelte menneske skulle være vidende og oplyst og således blive bedre i stand til at være menneske i samfundet. Findes der institutioner. Han var enig med Feuerbach.. når mennesker føler sig mislykkede eller ufuldkomne.a. 17001800. men tilføjede bl. at behovet for en religion og en gud opstår. som noget mennesket havde opfundet for at kunne holde ud at leve i dårlige sam- Skriv i notatform ned. Marx betragtede religion. En anden af de berømte tyske religionskritikere var Karl Marx (1818-83). om. Den enevældige konge råder over hele statsmagten. hvor dårligt samfundet fungerede.a. kongen og kirken. Magthaverne. OPGAVE B Autoritet En autoritet er den.a. at religionen var et udtryk for. Oplysningstidens religionskritik handlede bl.

Når man hører Feuerbach og Marx’ kritik i dag. kunne mennesket søge trøst i religionen og tanken om himmerige. var den revolutionerende og for mange meget provokerende. Marx’ religionskritik er derfor lige så meget en samfundskritik. men da de fremsagde den i 1800-tallet. OPGAVE C Skriv med dine egne ord ned. at “religion er opium for folket”. og han mente.Filosoffer om religion Marx har udtalt. fund. Når livet i samfundet behandlede et menneske elendigt. OPGAVE C 75 . at den dag samfundet behandler alle mennesker lige og godt. hvor de blev undertrykt af overklassen. vil religionen ikke længere eksistere. hvad Feuerbach og Marx’ religionskritik gik ud på. Nietzsche (1844-1900) var en tysk filosof. Diskuter deres synspunkter. synes den måske ikke at være så voldsom. der erklærede Gud for død og kritiserede kristendommen.

Det betød. der blev skrevet i perioden. vi faktisk kan se. at der eksisterer guder. de tidligere magthavere havde kaldt pøblen. Ateisme Som direkte modsætning til religion opstod i 1800-tallet en religionskritisk bevægelse. at Gud ikke kan bevises – det sande er det. Ateisme betyder ‘ikke-gud’ og ateister tror ikke på. 76 . En begrundelse er. høre og mærke. som kaldtes ateisme. Alle mennesker blev principielt lige i politisk forstand. Der findes mange forskellige ateister og derfor også mange grunde til at benægte. nu var en del af folket! Der blev gjort mange tanker om at være et land og et samlet folk. at der findes guder. er ophavsmand til dette berømte maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling under vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849.a. som man bl. skete der store ændringer i samfundet. kan se ved de mange fædrelandssange. Constantin Hansen.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND En af de danske guldaldermalere. at dem. En ny tid I 1849 fik Danmark sin første grundlov og samtidig med det.

århundrede. men fra 1849 fik man altså en valgmulighed. Langt størstedelen af befolkningen – nemlig 98 % – blev dog ved at være medlem af folkekirken. at kirken blev til en folkekirke. betød store omvæltninger for kirken i det 20. I den nye grundlov var der paragraffer. Tidligere var de.Det er også med grundloven. Det betød. fordi det betyder. Et sådant pres på kirken udefra betød. Indtil 1975 havde det været skolens opgave at forkynde kristendommen for alle børn i skolen. Kongen overtog meget af kirkens jord og ejendomme. Efter reformationen i 1536 blev kongen kirkens overhoved. Der opstod andre trossamfund. at det enkelte menneske fik mulighed for at vælge. Man talte om “de tomme kirker om søndagen” – og hvordan kunne kirken være en folkekirke. naturligt og uden spørgsmål medlem af statskirken. der boede i staten. og samtidig blev det almindeligt at forholde sig kritisk til Gud. at kirken er folkets kirke. Skriv en definition af ordene trosfrihed og religionsfrihed ned og snak om begreberne – hvad er egentlig forskellen? Hvad skal vi med religion og kirke? Den voksende kritik af kirke og religion. Hvorfor mener du. der sikrede religionsfrihed og trosfrihed i Danmark. Kirkerne var heller ikke så velbesøgte. som kunne udfordre folkekirken. Kirken og religionen blev noget. Ordet folkekirke lyder dog noget anderledes og mere demokratisk end statskirke. og flere og flere danskere rejste til udlandet – fx til østen – og tog en ny religion med hjem. når folket ikke dukkede op? Samtidig blev flere andre religioner mere tydelige i Danmark. om man ønskede medlemskab af folkekirken eller ej. Også i dag er kirken en statskirke. man kunne diskutere og stille spørgsmålstegn ved. En del muslimske flygtninge og indvandrere kom til Danmark og medbragte deres tro. at der opstod et behov for. religion og kirke. samt vedtagelse af grundlov og demokrati. hvorfor den var 77 . der var en folkekirke? Begrund og diskutér i grupper eller i klassen. og kirken blev en statskirke. OPGAVE D OPGAVE D Undersøg hvad forskellen er på ”pøblen” og ”folket”. I 1975 blev forkyndelse kirkens egen sag og skolens opgave blev i stedet at give kundskaber om religion. at man har haft brug for en kirke. at kirken begyndte at fortælle folk.

Præstene er ansat af staten og får udbetalt deres løn af staten. I sekulariserede samfund er der to ”verdener” – en religiøs og en ikke-religiøs. Alle medlemmer betaler derudover kirkeskat. På trods af udfordringerne og kriserne forblev langt de fleste danskere medlemmer af folkekirken. I dag diskuteres det meget. om kirken fortsat skal være en statskirke eller om kirke og stat skal skilles ad. Vi har en kirkeminister. vigtig. Kirken måtte også finde ud af. og landets regent er selvskrevet medlem af kirken. 78 . at det hellige forsvinder ud af samfundslivet. og hvorfor det var vigtigt. der har tilsyn med kirken. Samfundet følger mere eller mindre kirkeåret ved at holde fri og lukket på kirkens helligdage. 47).KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND I sidste del af det 20. århundrede talte man meget om “de tomme kirker”. Sekularisering Sekularisering betyder. som eksisterer hver for sig. at folk stadig var medlemmer af kirken. er begrænset. Kirkens autoritet er ophævet og dens indflydelse på samfundet og det enkelte menneske. Stat og kirke Stat og kirke er tæt forbundet i Danmark. Da kirke og stat har været ét siden 1536 er det en stor diskussion og beslutning. I ikke-sekulariserede samfund er faktisk alt omfattet af det religiøse (se også s. hvordan den forholdt sig til andre religioner og deres tilstedeværelse i Danmark.

der er malet af den engelske kunstner Francis Bacon. man både kan diskutere og stille spørgsmålstegn ved – også inden for billedkunst.Kirken og religionen er i dag noget. . Ovenfor ses The Screaming Pope fra 1953.

i debatbøger og i medierne vil man kunne læse mange forskellige syn på troen i den danske folkekirke. Der er en generel enighed om. at den danske folkekirke er kendetegnet ved. Diskuter i klassen fremstillingen af Gud og kærlighed i Lindhardts artikel. Disse fortolkninger er løbende til diskussion. fundamentalistisk syn på Bibelen og holder på kirkens gamle traditioner og værdier. 80 . at der er enighed om. der ønsker at genkristne samfundet. OPGAVE E Forskellige retninger Præsterne i folkekirken er lige så forskellige. og det er heller ikke altid. som alle andre mennesker er. at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. og har fokus på fromhed og levende. Undersøg artiklens fremstilling af. Der findes et utal af måder at betragte og forstå kristendommen og kirken på. Man vil også kunne læse forskellige syn på kirken.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND OPGAVE E Læs artiklen af Jan Lindhardt (arbejdsark 1) og skriv ned. hvordan kærlighed skal forstås og hvilken betydning det har i kristendommen. at der er plads til mange forskellige fortolkninger af kristendommen. at der skal være plads til uenigheder. personlig tro. Det er fordi. hvor rummelig folkekirken kan og skal være. Disse kaldes for teologiske retninger. at der er enighed om det grundlæggende. Indre Mission Indre Mission er stiftet i 1861 og er en folkekirkelig missionsbevægelse. hvordan Gud beskrives og forstås af biskoppen. Men det er ikke altid. Hvad kan kritiseres i artiklen? TEMA 1 DEN RUMMELIGE FOLKEKIRKE Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. i menighedsråd. Indre Mission laver missionsarbejde. Til gudstjenester i kirkerne. Indre Mission har et konservativt. når blot der er enighed om det grundlæggende. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det.

Undersøg også. Det har han gjort. teologiske retninger og disse eksisterer side og side i den danske folkekirke. at det var det eneste rigtige. Tidehverv. Skal man altid hjælpe mennesker på flugt? 81 . OPGAVE F OPGAVE F Undersøg mere om. Fx ser man i nutidens USA en styrkelse af den konservative teologi. fordi han har et særligt syn på. der egentlig er blevet udvist af Danmark. hvad der er hans pligt som præst og som menneske. hvad Indre Mission. han handler. hvilket bl. Tidehverv og grundtvigianismen er blevet kritiseret for (arbejdsark 2). hvilket er ulovligt. har medført attentater på abortklinikker og læger.fl. fordi han følte. og afprøv mange forskellige argumenter. der udfører abort. Herhjemme har vi også forskellige kristne. hvor man vender tilbage til en fundamentalistisk form for kristendom. Diskuter derefter i grupper eller i klassen. som han gør. Af og til kommer uenighederne meget tydeligt frem. Tidehverv og Grundtvigianisme er – brug leksika. selv om de er uenige om mange ting. En præst ved navn Leif Bork Hansen har flere gange været i medierne. Prøv at finde så mange argumenter som muligt for og imod Leif Bork Hansens handlinger og skriv dem ned. OPGAVE G OPGAVE G Læs artiklen om Leif Bork Hansen (arbejdsark 3) og forklar.a. hvorfor I tror. Som eksempler på teologiske retninger i folkekirken i Danmark er Indre Mission. Sammenlign de tre retninger. fx når nogle sager kommer i medierne. Leif Bork Hansen har flere gange været med til at skjule flygtninge. grundtvigianisme m. bøger fra skolebiblioteket og internettet. han kunne gøre.Forskellige teologiske bevægelser har spillet en rolle på forskellige tidspunkter i historien. hvad Indre Mission.

som Gud accepterer. De mener. at Bibelens ord om homoseksualitet er forældede og tilhører en tid og en kultur. Nogle præster fra kirkens højrefløj er imod vielse af homoseksuelle.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Tidehverv Tidehverv er egentlig et dansk teologisk tidsskrift. og at velsignelse af et ægteskab udelukkende gælder for mand og kvinde. hvad den mener og ønsker. Homoseksualitet opfattes som forkert og unaturligt. som heteroseksuelle kan. Andre præster i folkekirken mener noget ganske andet. hvis den enkelte præst ønsker at foretage en sådan. historiker. Disse præster vil have. Grundtvig var præst. Indre Mission og Luthersk mission) har udgivet en folder. 82 . afvises af Biblen. Tidehverv mener. Præster fra kirkens højrefløj (bl. Men de kan ikke blive gift/viet på samme måde. I dag kan homoseksuelle få velsignet deres partnerskab i kirken. med mindre ønsket kommer fra kirken selv – og kirken er slet ikke sikker på. hvor de videregiver deres holdninger til homoseksuelle: “I hele Biblen fra 1.” I denne folder gøres det meget klart. at kirken skal rumme alle mennesker – både heteroseksuelle og homoseksuelle: Grundtvigianisme Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning. Spørgsmålet om vielser af homoseksuelle i folkekirken er noget. De mener. Homoseksuelle i folkekirken Er tiden inde til kirkelige vielser af homoseksuelle. at Bibelen forbyder sex mellem to af samme køn. som ikke er mere. kan vi se to elementer i den kærlighed/seksualitet. digter og pædagog og hans syn på kristendommen var mere positivt end tidligere tiders: Hans menighed skulle lære og høre om håbet i kristendommen og glæden ved livet og opstandelsen. Man kan i stedet få vielsen ordnet på rådhuset og efterfølgende blive velsignet i kirken. der er blevet diskuteret meget og der er vidt forskellige holdninger til sagen. politiker. og at kirkelig velsignelse eller vielse er helt uacceptabelt. som falder uden for denne ramme. men er også navnet på en retning inden for dansk teologi. så der i kirken bliver ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle? Eller er vielser af homoseksuelle helt uforenelige med Bibelen? Et flertal i Folketinget vil ikke ændre lovgivningen og tillade kirkelige vielser af homoseksuelle. frelsen er alene Guds ansvar. Selve vielsen kan altså ikke foregå i kirken. Mosebog til Johannes Åbenbaring. Den foregår 1) i ægteskabet 2) mellem en mand og en kvinde. der bygger på Grundtvigs opfattelse af kristendom. Al anden seksualitet. at mennesket intet selv kan gøre for at få frelse.a. Den første udgave af tidsskriftet kom i 1926. at homoseksualitet ikke er foreneligt med kristendommen og Bibelens ord.

Læs artiklerne højt for klassen og forhold jer til dem. der rummes i folkekirken. hvad de fortæller om synet på homoseksuelle mennesker. OPGAVE H Læs de to citater på s. Det er halvhjertet. at spørgsmålet om en kirkelig velsignelse/vielse af bøsser og lesbiske deler vandene i kirkelige kredse. Den henviser til skriften og traditionen. Dog er netop spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder i kirken noget. om noget i Bibelen kan blive forældet og ikke gælde mere? Skriv en artikel for og en artikel i mod et vielsesritual af homoseksuelle i kirken. Alle større religioner har i dag tilhængere. at Folkekirken tillader bøsser og lesbiske at være præster i Folkekirken – og at bøsser og lesbiske kan få deres partnerskab velsignet i kirken – hvis ikke man samtidig vedtager et autoriseret ritual og åbne for registrering af homoseksuelle par i kirken"(Ivan Ebbe Larsen). Det er uholdbart at fortsætte den nuværende praksis. når troende forstår deres hellige skrifter som helt sande og ufejlbarlige. OPGAVE H Diskuter.Fundamentalistisk skriftsyn Fundamentalistisk skriftsyn er. Fra “Danske præster og biskopper om kirkelige vielser af homoseksuelle” Uenigheden om homoseksuelle i kirken er et godt eksempel på. 82 og 83 grundigt og diskutér. hvad den vil. som kan betegnes som fundamentalister. hvor vidt forskellige holdninger. Den kirkelige højrefløj har markeret sig klart i debatten og har truet med kirkesplittelse. hvor meget den kan tåle. Under alle omstændigheder må højrefløjen gøre op med sig selv. der virkelig splitter de to fløje og hvor uenigheden måske en dag kan føre til splittelse. “Der er ingen tvivl om. hvordan I synes det passer med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. 83 . og Folkekirken må tilsvarende finde ud af. Men højrefløjen har også besvær med kvindelige præster og er alligevel forblevet i folkekirken. Hvordan kan uenigheden om homoseksualitet skabe stor splittelse i kirken? Overvej og diskuter.

der stemmer med deres overbevisning. der er underlagt loven og det demokratiske styre. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. men de er også udtryk for. § 67. juni 1849 kom der helt konkrete bestemmelser om kirken og dens placering og rolle i staten.a. Efter reformationen i 1536 skete der en meget vigtig ændring i forholdet mellem stat og kirke: Kongen blev kirkens formelle overhoved. Disse bestemmelser viser. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. at dronningen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. dog at intet læres eller foretages. når det handlede om magten i samfundet. der er Danmarks forfatning. De syv paragraffer i loven lyder således: § 4. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde. Senere overgik al kirkens ejendom til staten.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 2 KIRKEN I STATEN Siden kristendommen kom til Danmark omkring år 1000. indeholder bl. Kirken havde den klare fordel at have “gud på sin side”. hvordan staten i Danmark betragter kirken. § 6. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. § 66. og staten overtog mange af kirkens ejendomme og meget af kirkens jord (hvilket var temmelig meget: 40 % af Danmarks landbrugsjord). Med grundloven af 5. syv bestemmelser om folkekirken og andre religionsforhold. I grundlovens § 6 står. at kirken er en statskirke. Med disse bestemmelser forpligtigede staten sig til at understøtte kirken. har kirke og stat været hinandens konkurrenter. som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Folkekirken og grundloven Grundloven. 84 .

Særligt § 4 fortæller. ødelægger man dem begge. De to institutioner har været en del af hinanden i så mange år. Det diskuteres i perioder bl. som kirken har. OPGAVE I Stat og kirke i dag Man må altså tro. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. i kirke. § 70.§ 68.a. at der ikke er religionslighed i Danmark. 85 . der er det stærkeste. om folkekirkens særstatus skal bibeholdes eller om stat og kirke helt skal skilles ad. men man er ikke tvunget til at være medlem af noget trossamfund. hvis det er knyttet til folkekirken og det værdigrundlag. manglen på lighed mellem trossamfundene religionen er for tæt knyttet til stat og dermed politik folkekirken er en væsentlig og bevaringsværdig del af dansk kultur og danske værdier folkekirken egentlig er folkets kirke folkekirken er for rummelig til at være en egentlig kirke folkekirkens betydning for de ca. Alligevel er der en særlig forbindelse mellem folkekirken og staten. som man vil i Danmark. Grundloven En forfatning eller en grundlov indeholder de grundlæggende bestemmelser for statens organisation og styre.a. Det betyder. at kirken og staten fortsat skal være forbundne. Forsøg derefter at argumentere for det modsatte synspunkt – at kirke og stat fortsat skal være forbundne – og vurder hvilket argument. om: • • • • • • Læs uddraget af interviewet med religionshistoriker Tim Jensen (arbejdsark 4). og skriv ned. § 69. politik og medier. som er hans egen. at folkekirken og den evangelisk-lutherske tro har en særstatus. er mange og forskellige. hvad hans vigtigste pointer er. der er medlemmer OPGAVE I Argumenterne for. Forfatningen indeholder love og rettigheder. Diskussionen handler bl. At kirken og staten i mange år har været forbundet er et hyppigt fremført argument: at Danmark kun kan forstås som Danmark. at hvis man skiller de to ad. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den. 80 % af befolkningen. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.

1948 1970 1981 1990 1999 2003 80 % 60 % 53 % 59 % 62 % 62 % “Uden værdi. at de tror på Gud er faldet drastisk fra 1948 til 2003. Kirken blev udfordret af kritik og af nye trossamfund. hvorfor det ser ud. der siger. OPGAVE K · L · M Kilde: "Gudstro i Danmark i 50 år – et tværfagligt forskningsprojekt” Morten Thomsen Højsgaard m.fl. holdning og tro. Der var så at sige ikke nogle alternativer – de kom først netop fra 1850’erne og op gennem det 20. går det ikke”. der sammen med mange flere.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Gudstro i Danmark Andel af danskere. hvis den ikke har (folkekirkens) værdier at læne sig op ad. OPGAVE J Forhold jer til citatet af Jan Lindhardt: “Uden værdi. OPGAVE J Kirken i tal Omkring 1850 var 98 % af den danske befolkning medlem af folkekirken. Diskuter. holdning og tro. århundrede. at staten vil gå til grunde. er fortaler for at stat og kirke er forbundet. om I mener det kunne ændre sig og hvorfor/ hvordan? 86 . går det ikke” skriver biskop Jan Lindhardt. Han mener. Hvad viser diagrammet? Diskuter forskellige bud på. Hvad betyder det egentlig? OPGAVE K Lav et søjlediagram. som kunne tilbyde noget andet end kirken. som det gør. der viser folkekirkens medlemstals fra 1990-2005 (arbejdsark 5).

der ellers kan være for at være medlem? OPGAVE M Læs artiklen ”Folkekirken går fortsat tilbage” og skriv ned i kort form. parallelklassen): Hvor mange er medlem af et trossamfund? Hvor mange er medlem af folkekirken? Hvor mange tror på en gud? Opstil resultatet i procenter og sammenlign med tallene på kopisiden. Diskuter og sammenlign synspunkterne med jeres egne. at de tror på Gud er faldet så meget siden 1948. 87 . I 2003 var 83. hvad sociologen og samfundsdebattøren Henrik Dahl og teologen Kaj Bollmanns synspunkter er (arbejdsark 6).OPGAVE L Diskuter hvorfor antallet af danskere. der siger. mens 62 % tilkendegav. at de troede på Gud – hvordan kan det hænge sammen? Kan man være medlem af en kirke/et trossamfund uden at tro på Gud? Hvis ja: Diskuter hvilke begrundelser. Lav jeres egen undersøgelse i klassen (og evt.8 % medlemmer af folkekirken.

der er styret af politikere i Folketinget og embedsmænd i Kirkeministeriet. kan unge mennesker godt føle sig sat uden for det. Derudover har biskopper. brugerne af kirken. samtidig med at den følger visse fælles regler. hvordan kirken skal fungere og der vælges et menighedsråd hvert fjerde år. og det kan være trygt at vide. der har ansvaret for den enkelte kirke. Mange af dem er genkendelige og måske uundværlige for dem. 88 . Spørg evt. bærer på mange traditioner og regler. Andre mener. der har lyst til at komme i kirken. så er der ingen kirke. dvs. hvordan kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum gøres mere moderne? EN MODERNE KIRKE? En kirke. der beskylder kirken for at være umoderne og kedelig. Men der er også mange. Menighedsrådet repræsenterer menigheden. Kan der være problemer ved at gøre gudstjenester moderne? Diskuter og begrund. OPGAVE N Kom med konkrete tanker og ideer til en modernisering af kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum. Også i andre trossamfund. som den altid har været. Hver enkelt kirke fungerer derfor på sin egen måde. fx islam og jødedom. Har kirken ingen medlemmer. Folkekirken Dronning Folketing Kirkeministerium Biskop Provst Præst Menighed Stiftsamt Provstiudvalg Menighedsråd Hvem har lavet kirken? Ja. provster og præster også noget at skulle have sagt. så kirkebesøget bliver en pause fra hverdagslivet. som foregår ved de traditionelle gudstjenester – gudstjenesterne kan virke gammeldags og kedsommelige. ved man nogenlunde. der er nødt til at have en menighed.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 3 OPGAVE N Diskuter og skriv ned. Kommer man i kirken en gang i mellem. fem forskellige mennesker og inddrag deres svar i jeres diskussion. hvem har egentlig lavet kirken. De forsøger at møde de unge og gøre kirken til noget andet end det traditionelle. Nogle præster og kirker er gået i gang med at gøre noget ved sagen. Det er naturligvis et rigtig stort problem for kirken. der er 2000 år gammel. at kirken skal være. hvad der foregår. skriv og tegn jeres ideer ned. der kommer i kirken. og for ikke at henvende sig til dem. Der er centrale regler for. og hvem bestemmer over kirken? I dagligdagen er kirken en institution.

er opstået. Andre traditioner har kirken taget til sig op igennem historien. OPGAVE O Udendørs gudstjeneste i Dyreborg Skov ved Faaborg. Kirken er altså skabt af elementer fra de gamle tekster. der står i Det nye Testamente. mens kirken er blevet til. og som menes at være Jesus’ egen bøn. og i kirken mener man. om folkekirken bør forandre sig eller ej. som findes i kirken. Nogle traditioner er meget gamle. Hvad ville være godt/skidt ved det? 89 . og at man bliver viet i kirken.De gamle regler. fx at præsten prædiker over en tekst. som er en bøn. fx brugen af Fadervor. Diskuter. dogmer og trends i forskellige historiske perioder. ritualer og traditioner. Dåben er også et af de meget gamle ritualer. at der synges fælles salmesang. OPGAVE O Undersøg de forskellige instanser i diagrammet på s. at dåben er indstiftet af Gud selv. 88. traditioner.

Læs citatet af sognepræst Per Ramsdal. Men det er vigtigt. han mener. der er en 2000 år gammel religion. Er I enige? Begrund. og det er der jo heller ikke nogen grund til at gøre. Børn og unge i området kan henvende sig til kirken. rap og hiphop mm. at vi formidler dette budskab ind i den tid. 90 . forskellige aktiviteter rundt i kirkerummet. som vi taler. bønneskrivning på SMS. og i det sprog.” Fra “Ungdomskirke – ideer og inspiration fra Brorson Kirken” af Per Ramsdal OPAVE P OPGAVE P Diskuter initiativerne i Brorsons Kirke på Nørrebro. Det 2000-årige gamle kristne budskab kan vi stadig bygge vores liv på. og diskuter. Til gengæld får bandet normalt lov til at spille et par ekstranumre. Denne type gudstjeneste er tilrettelagt af og for unge mellem 13 og 17 år. Sognepræsten. at budskabet ikke bliver modtaget. at vi ikke kan skrive Bibelen om. der startede kirkens initiativer for børn og unge. Ellers er der stor fare for. Selvom tilskuerne normalt klapper efter numrene. også her i et nye årtusind. når gudstjenesten er forbi. har kirken besluttet sig for at bibeholde den kirkelige tradition med ikke at klappe. hedder Per Ramsdal og hans tanke er. hvad det er. Fx har kirken en gudstjeneste. hvis de gerne vil være med til at arrangere gudstjenester. der kaldes freestylegudstjeneste. at der i Brorson Kirke skal opstå møder mellem børn og unges moderne og nutidige liv og kristendommen. til at tænde et lys for fred og til at samle tankerne. Der er både plads til at tale sammen. når rockbands spiller. Mange af ideerne til gudstjenesterne kommer således fra børnene/de unge selv. Gudstjenesten består af happenings. der henvender sig direkte til børn og unge. Kirken arrangerer også rockgudstjenester. vi lever i – og ind i den kultur.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Brorsons Kirke Brorsons Kirke på Nørrebro i København laver gudstjenester og kirkelige arrangementer. “Jeg er meget bevidst om. vi har. hvor rockbands spiller og præsten taler mellem numrene. hvor der gerne må klappes.

.

hvis samlivet bestod. TEMA 4 KIRKEN – ET HUS I BYEN I næsten alle byer i Danmark findes en eller flere kirker. er den også en selvkørende institution i byen. der er demokratisk valgt af borgerne i sognet. konfirmation. Kirken skal også gennemføre de ritualer. 92 . sammen med sognepræsten. som hører til kirkens arbejde. vielser og begravelser. 2. Det betyder. Den lokale kirke eller sognekirken har frihed til at være sig selv og gøre flere ting på egen måde. fx gudstjenester. Menighedsrådet leder. Desuden Krogstrup Kirke ved Frederikssund er opført i det 12. Anmeldelse af dødsfald skal foretages af afdødes ægtefælle. århundrede. hvis første ankomststed derefter er en dansk havn eller lufthavn. står for vedligehold. Fødsler og dødsfald. dåb. skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger. den lokale kirke. men først og fremmest at forkynde den evangelisk-lutherske kristendom. og ellers af hans børn over 18 år eller af hans forældre i den nævnte rækkefølge. at det almindelige møde med statskirken ofte foregår i en lokal sognekirke. Selv om sognekirken er en del af statskirken. Et menighedsråd skal bestå af mindst seks og højst femten medlemmer Kirkens opgaver Kirkens opgaver er mange. for barn uden for ægteskab af moderen. I hver kirke er der et menighedsråd. ansætter personalet i kirken og er repræsentanter for sognets borgere. § 2. der finder sted her i landet eller om bord på skibe eller luftfartøjer. Anmeldelse af fødsel skal foretages af barnets forældre.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Lov om anmeldelser af fødsler og dødsfald § 1. Stk.

Kirken skal også sørge for. som trænger til det. Præsten leder og udfører alle kirkelige handlinger og ritualer i kirken. at selve kirkerummet og kirkens omgivelser vedligeholdes og renoveres. der er leder af kirken og derfor er den enkelte sognepræst en vigtig person for kirken og dens virke. at han eller hun har læst teologi på universitetet og bagefter gået på pastoralseminariet. 93 . bl. En del af præstens arbejde er at have kontakt til det omgivende samfund. Præstens arbejde er derfor også at øve sjælesorg og at samtale med mennesker. Præstens arbejde En præst er uddannet teolog og det betyder. Stavnsholt Kirke i Farum er tegnet af den berømte arkitekt Otto von Spreckelsen og bygget i 1981.a. ved at tilbyde hjælp til folk.står kirken for et administrativt arbejde vedrørende anmeldelser af fødsler og dødsfald i Danmark. står for gudstjenesterne og skriver prædikenerne. En præst har tavshedspligt. I samarbejde med menighedsrådet er det som oftest præsten.

Det er et hus for dem. Der kan være børneog ungdomsaktiviteter som klub.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Sammen med dåben udgør nadveren den evangelisk-lutherske kirkes hellige ritualer. En stor del af præstens arbejde er altså offentligt og synligt – gudstjenester. kirkelige handlinger. Men en del af præstens tjeneste foregår også mere bag kulissen. Flere kirker arrangerer også foredrag og forskellige kirkekoncerter. konfirmandundervisning mm. fx ved sygebesøg. Hvad betyder artiklens overskrift? Hvad er kirken for et hus? Kirken er et sted for kristne. samtaler. kor og cafémøder og der kan være babysalmesang for forældre og deres små børn. der ønsker at deltage i traditioner og ritualer forbundet med den kristne tro. OPGAVE Q Læs artikel ”Kirken lever ikke kun om søndagen”(arbejdsark 7). Men det kan også være meget mere. hjemmealtergang. om kirkens aktiviteter er gavnlige og/eller skadelige for kirken. der ønsker at få forkyndt kristendommen og derfor er kirken Guds og menighedens hus. Mange kirker har mange aktiviteter og fungerer på mange måder som forsamlingshus. 94 . Forsøg at finde argumenter for begge dele. OPGAVE Q Hvorfor gør kirken sig disse anstrengelser for at få folk i kirken? Diskuter.

Det jødiske samfunds religiøse overhoved.a. og mange af disse holder til i deres bedehuse. Ordet synagoge betyder ‘forsamlingshus’. Synagogen er altså både et religiøst og et socialt hus. Imam er betegnelsen på ‘den. I de fleste moskeer er en imam tilknyttet. Undersøg hvad der foregår. gamle forretningslokaler o. sammenkomster og begravelser. men indtil videre kun en enkelt. der dog af mange opfattes som ikke-muslimer. Derudover underviser og vejleder han i religiøse spørgsmål. En imam holder prædikener i forbindelse med fællesbønnen. overrabbineren. Synagogen besøges af jøder fra hele landet. Men der er naturligvis også andre godkendte religioner i Danmark. hvem der kommer der. De to største trossamfund efter kristendommen er islam og jødedommen. lejligheder. Imamen kan også holde koranskole. ret til at vie medlemmerne. Det største kristne trossamfund er dog folkekirken. der er blevet bygget som moske. Efter denne gudstjeneste er der ofte fællesspisning og samvær. står for de religiøse ritualer såsom omskærelse. Der er gudstjeneste tre gange om dagen. men langt de fleste mennesker kommer til gudstjenesten lørdag morgen. hvor han lærer børn og voksne af begge køn at læse Koranen på arabisk. OPGAVE R OPGAVE R Besøg den lokale kirke og/eller moske (om muligt synagoge eller tempel). Mange steder i landet findes der moskeer. De danske jøder har i dag kun en synagoge i Danmark. vielser. Oftest har moskeer til huse i villaer. Langt størstedelen af de godkendte trossamfund er kristne under en eller anden form. som findes i København. Når et trossamfund er godkendt. har det bl. og fremstår udadtil ikke som moskeer. hvordan der ser ud og hvad der foregår (arbejdsark 8). fredagsbøn og kan vejlede menigheden i den islamiske livsførelse. men de danner også ramme om religiøs undervisning.Andre former for trossamfund i landskabet I Danmark er der over 80 forskellige godkendte trossamfund. bryllup og begravelse. Den ligger i Hvidovre og tilhører trossamfundet Ahmaddiya. kaldet ’en retslærd imam’. der leder bønnen’. De fungerer først og fremmest som bederum. 95 . Det kan være enten en af de ældste og erfarne i meningheden eller en særligt uddannet imam.lign.

magt. og fordi nogle is samtidig indeholder fedt. eller fordi man vurderer.. Hvad er fristelse? En fristelse er normalt noget attraktivt. der lancerede en ny serie af is. man i middelalderen kaldte dødssynder.. Og at være begærlig opfattes almindeligvis ikke som noget positivt. mennesker begærer. fordi det giver en behagelig kulde i munden på varme sommerdage. I værste fald kan overdreven indtagelse af sukker og fedt nemlig føre til både sygdom og død. sukkeret. At falde for en fristelse kan føre én på afveje og få negative konsekvenser. Modsat forbindes fristelser også ofte med noget dårligt. som spiller på ideen om de syv dødssynder. kærlighed. sex. enten fordi de mangler det. tryghed. Således er der inden for de seneste år opstået et nyt begreb i dansk sprog – powershopping – som dækker over. Mennesker fristes af forskellige ting. opmærksomhed. mad. lykke.LAD DIG FRISTE OG . 96 . Kan man slet ikke styre sig i forhold til de fristelser. Et af de tydeligste eksempler på dobbeltheden i begrebet fristelse kunne for nogle år siden ses i en reklame fra isfirmaet Frisko. der smager sødt og godt. hedder det sig. forbrug mv. at is også er usundt pga. som var navngivet efter middelalderens dødssynder. at man er blevet slave af sit eget begær. som de godt kunne tænke sig. er: penge. man møder på sin vej. OPGAVE A Isreklame fra Frisko. og fordi is tilfører kroppen sukker. hvad I hver især har været fristet af og fået eller ikke fået. Samtidig ved de fleste udmærket. Nogle af de mest typiske ting. som ofte er ligegyldige for én. Faktisk minder det mere om det. de fristes af. Mange mennesker fristes med jævne mellemrum til at købe en is. OPGAVE A Giv i fællesskab eksempler på. at man på rekordtid bruger et hav af penge på ting. at den pågældende ting kan gøre livet bedre for én.

var blevet så dødeligt uvenner. Så kunne man nemlig gøre kur til pigerne uden at tabe ansigt. 97 . der støttede hver af familierne. Der er kun en måde at slippe af med en fristelse – at give efter for den. Ved en stor fest hos familien Capulet blev familierne imidlertid viklet ind i hinanden. som af grunde. hvilket ikke var ualmindeligt ved sådanne fester på den tid. En af de inviterede havde nemlig taget sønnen fra familien Montague med til festen. som han hed. som også var inviteret. hvis de skulle gå hen og afvise én. at de. For ikke at blive opdaget havde Romeo og nogle af de andre unge mænd taget halvmasker for ansigtet. der havde fortonet sig. fordi Romeo. Oscar Wilde. irsk forfatter 1854-1900.Romeo og Julie I Verona i Italien boede for mange år siden to meget rige og ansete familier (Capulet og Montague). var vildt forelsket i en af de piger. ikke kunne færdes på gaden uden at råbe skældsord efter hinanden.

Romeo var dog dårligt kommet ind til festen. Alligevel flirtede han hele aftenen med hende. han kendte. hvilket umiddelbart gjorde hans forelskelse umulig. Da festen sluttede kunne Romeo ikke få sig til at gå hjem. som dog hurtigt viste sig at være datteren i familien Capulet. der forenede dem. slog Romeos bedste ven. Umiddelbart efter kom Romeo selv forbi stedet. Romeo kunne fornemme hendes åndedræt og følte. så hun kom til at fatte sympati for ham. at Julies fætter. ihjel på åben gade. hvad der var sket. Og inden de skiltes. til at forestå brylluppet. Han ville være sammen med sin nye kærlighed. hvor hun stod og kiggede længselsfuldt op mod stjernerne. og den følgende dag blev de viet i al hemmelighed. Mercutio. Det lykkedes.. Så da Julie efter lidt tid pludselig erklærede sin kærlighed til ham ud i den mørke nat. at Julie holdt meget af sin fætter. men forelskelsen overmandede hende. gav han sig straks til kende. Først blev hun selvfølgelig forskrækket og var ved at afvise ham. Fra haven kunne han gennem vinduet se Julie. pga.LAD DIG FRISTE OG . hvorved Tybalt blev dræbt af et stød fra Romeos kårde. Hans lyst til hende voksede. Det endte dog med. Baz Luhrmanns: Romeo + Juliet fra 1996. som kom og genskabte ro og 98 . På den måde kom Tybalt og Romeo også i kamp. og han havde svært ved at styre sig. der løb rundt om familien Capulets bolig. På vejen hjem rundede Romeo det nærliggende kloster for at få en munk. Senere samme dag mødtes en gruppe slægtninge fra hver af de to familier tilfældigt hinanden på gaden og kom op at skændes. Derfor vendte han om og klatrede over muren. at gyde olie på vandene – og især fordi han vidste. Plakat for moderne filmversion af Shakespeares gamle drama om Romeo og Julie.. Tybalt. at hun på forunderlig vis gik i et med hele universet. Den store tumult havde selvfølgelig fået nogen til at alarmere fyrsten og hans soldater. fordi vennerne på begge sider piskede stemningen op. mens hun sukkede. som stod og pressede sin kind mod ruden. at situationen eskalerede. Alligevel forsøgte han. før han blev slået af en anden og langt dybere forelskelse i en pige. havde de aftalt at gifte sig allerede næste dag. sit nye slægtskab med familien Capulet. og de talte sammen til daggryet nærmede sig. og han blev selvfølgelig chokeret over. Lidt efter kom hun ud på balkonen. Det udviklede sig så voldsomt.

Her tilbød munken at bryde ind om natten. hvordan mand og kvinde i ægteskabet bliver forbundet. om munken var i ledtog med hendes forældre og i stedet havde puttet gift i flasken – gik hun med på munkens plan. fordi det betød. hvilket munken dog fik talt ham fra. at man ikke kunne holde en glædesfest. Det gjorde ham fortvivlet og modløs. da mørket faldt på.a. Hun ville ikke tvangsgiftes men leve sit liv med den. I den evangelisklutherske kirke anses det dog ikke for at være et sakramente. hvorfor hun prøvede med alle mulige andre undskyldninger – bl. som munken gav hende. Det kunne hun dog ikke sige noget om. inden næste dags morgen. og smugle hende ud af byen. erklærede Julies far. Julie blev chokeret over oplysningen og prøvede af alle kræfter at tale sin far fra hans forehavende. at han havde fundet en mand af bedste familie til hende. igen over muren til familien Capulets ejendom for at tage afsked med Julie. Han ville aldrig igen se ham inden for byens mure. I stedet klatrede han. hvordan ægteskabet gør mand og kvinde til et kød. dømte fyrsten Romeo til forvisning fra Verona. da det ikke menes at have indflydelse på troen. I den katolske kirke er bryllup et af i alt syv sakramenter. og som hun jo allerede var gift med. På dagen for brylluppet lå Julie som død. hvad der var sket. at han ikke længere kunne få sin elskede at se. hun elskede. Få dage efter. Det blev en hed afsked. På den måde ville brylluppet ikke kunne gennemføres. Om end Julie var noget skeptisk ved at skulle indtage bedøvelsesdrikken – hun kunne jo ikke med sikkerhed vide. og brylluppet blev fastsat til den følgende uge. I sin fortvivlelse søgte Julie råd hos munken. Han lovede samtidig at give Romeo besked. da det var på tide. dvs. og begge var de chokerede over.orden. Dagen før sit bryllup skulle Julie drikke en bedøvelsesvæske. hvorfor han var parat til at tage sit eget liv. hun blev gift. da hendes tjenerinde kom ind for at vække hende og gøre hende klar til bryl- Bryllup Paulus beskriver i sine breve. når hun vågnede. så han kunne forberede sig på det glædelige gensyn. hellige handlinger. Ingenting bed dog på faderen. så hun kunne blive forenet med Romeo. Udvisningen var en katastrofe for Romeo. Efter en kortlægning af sagen. og Julie ville blive anbragt i familiens mausoleum på kirkegården. som straks lagde en plan. 99 . som varede hele natten. og når den døde end ikke var blevet begravet. dvs. når der lige havde været dødsfald i familien. Den ville få hende til at se død ud i 28 timer. Også de to familier ankom. at Romeo havde forladt byen.

LAD DIG FRISTE OG . Derefter kunne Romeo uhindret bryde ind i mausoleet og tage afsked med Julie. er den såkaldte balkonscene. Han erklærede her sin kærlighed en sidste gang. Om natten listede Romeo sig ind i byen og kom hurtigt til kirkegården. da han så Romeo ligge livløs ved siden af Julie. at hans elskede var død. men han tog sig fortvivlet til hovedet. Paris havde haft en væbner med ud til kirkegården. han boede til leje hos. Det kan den gøre på forskellig vis. at kærlighed kommer til udtryk på forskellig vis: erotik. Så opskræmt var han. hvor Romeo klatrer op til Julies værelse. for at være ligrøver og drog straks sin kårde. Mens han var ved at bryde døren til mausoleet op. at bruden af uforklarlige årsager var afgået ved døden på selve bryllupsdagen. inden munken kunne nå at reagere. inden han drak flaskens indhold og lagde sig til at dø ved siden af hende. og man kan derfor også tale om. anså af gode grunde Romeo. Det vakte selvfølgelig stor opstand og postyr. at døren allerede var brudt op. men der var ikke andet at gøre end at bringe hende ned i familiens mausoleum ved siden af hendes fætter. Denne tegning viser scenen i en ældre teateropførelse i Royal Court Theatre i London. der var mere at leve for og købte en flaske gift af den apoteker. Han følte ikke. tabte Paris kampen og døde. kærlighed til viden (filosofi). medmenneskelighed osv. og han blev noget forskrækket over at se. Romeo og Julie. kyssede hendes læber og lagde sig på gulvet ved siden af hende. som manden hed. Rygtet om Julies død løb imidlertid hurtigere end munkens meddelelse til Romeo om. Munken forsøgte at aflede hendes opmærksomhed. og de bliver forelskede. da han hørte. forelskelse. venskab. blev nemlig overfaldet og dræbt af landevejsrøvere. blev han anråbt. trak sin daggert frem og begik selvmord. Derefter besluttede han at ville tage en sidste afsked med sin elskede. Paris. hvorfor han aldrig nåede frem. men det lykkedes ikke. luppet. at han slet ikke så den døde Paris. som han ikke kendte. I stedet fortvivlede Romeo. men han havde ikke kunnet nå at gribe ind under kampen mellem 100 . at det hele blot var en hemmelig plan. Kærlighed Kærlighed forbinder mennesker. munken havde sendt af sted. Kort tid efter ankom munken til kirkegården for at lukke Julie ud af mausoleet. som Julie skulle have været gift med.. Tragedien var total. familiebånd. Det var den mand. Da hun så den døde Romeo på gulvet. I samme øjeblik begyndte Julie at røre på sig. I det samme hørte munken støj uden for mausoleet og gik ud. skreg hun af smerte.. der også var ude ved graven for at lægge blomster og sørge. men da Romeo var en fremragende fægter. Den budbringer. og at der brændte lys i mausoleet. hvorefter han drak giften og døde. Modsatte side: En meget berømt scene fra Shakespeares skuespil.

.

man ikke har. Djævelens Advokat I filmen. fordi han følte sig forbundet med hende gennem åndedrættet. fra 1997 spiller Keanu Reeves en ung lovende advokat.LAD DIG FRISTE OG . som den unge advokat i filmen hedder. at Romeos begær efter Julie blev forøget. Den situation udnyttede fyrsten imidlertid til at formidle en forsoning mellem familierne. Som menneske længes man med andre ord efter det. Skriv hver især et bud på. hvad forskellen på de tre begreber er. der er i historien. OPGAVE B Drøft i mindre grupper de forskellige former for fristelser. Denne mangel udløser et behov. hvis der er en sådan. at mennesket tit føler. som kan tilføje livet større nydelse. pludselig får et tilbud fra et stort advokatfirma om at komme til New York. Da det tidligere fjendskab mellem dem heller ikke længere gav mening. som i hans øjne kun havde den mulighed i fællesskab at dyrke mindet om deres afdøde børn. Og behovet afføder et begær mod det. der skal til for at skaffe én det. at en ulykkelig forelskelse kan føre til selvmord. OPGAVE B Fristelse: begær efter det gode liv I balkonscenen i fortællingen om Romeo og Julie står der. om det altid er nødvendigt med en voldsom tragedie før en forsoning kan komme i stand. hvis det vurderes som godt. Man kan også sige det på den måde. om der er en sammenhæng mellem begreberne forelskelse. Da sagens rette sammenhæng efter munkens forklaring gik op for de to familier. Diskuter. Paris og Romeo. 101 med teksten og diskuter. 102 . Sammenhold billedet på s. der nu ankom til kirkegården sammen med repræsentanter til de to stridende familier. Ud over selve jobbet frister advokatfirmaet Kevin. med en meget høj løn. at ordet begær dækker over den lyst et menneske har til at realisere det gode liv. De havde totalt mistet livsmodet og kunne ikke se mening med noget som helst. pga. sin succes som anklager i en lille provinsby. der. at det mangler noget. gjorde de som fyrsten foreslog og rejste hver især et minde om den anden families barn. vil give én tilfredsstillelse.. blev de fyld af sorg og var utrøstelige. hvor en storslået karriere venter ham. man begærer eller fristes af. I religionspsykologien siger man. for at livet kan opleves som perfekt. Derefter kan man så udføre de handlinger.. Djævelens Advokat. Diskuter det realistiske i. hvad bagsiden af de enkelte fristelser er. og afgør i fællesskab. som man tror. hvorfor han i stedet var løbet efter hjælp hos fyrsten. forførelse og fristelse.

. inden man vælger. Pointen med denne scene er at bringe tankerne hen på fortællingen om fristelsen af Jesus i ørkenen fra bl. Her er Jesus gået ud for at være alene i ørkenen. og stedet virker nærmest sygeligt. magt. hvor Djævelen prøver at lokke Jesus til at kaste sig ud fra taget for at se. om Gud vil redde ham. så han kan koncentrere sig om at lade mentalt op til sin store missionsopgave. hvad man vil. der forsøger at lokke ham over på sin side i stedet for på Guds. da der ikke er opsat nogen form for gelænder omkring det terrasselignende sted. Behov Begær Handling Nydelse Det gode liv Feed back = Ny oplevelse af mangel 103 . Fra ‘Mangel’ til ‘Det gode liv’ Mangel anerkendelse.a. Jobsamtalen finder sted på toppen af firmaets skyskraber i New York. Dette fremgår af en jobsamtale som Kevin er til hos firmaets magtfulde leder John Milton – spillet af Al Pacino.a. Går man for langt ud til kanten – hvilket Milton hele tiden gør – er der altså stor risiko for at falde ned og slå sig ihjel. at man som menneske hele tiden skal vurdere de muligheder. en stor luksuriøs lejlighed. ved at stille ham en række goder i udsigt. Men selv om Jesus på det tidspunkt er tynget af sult og tørst. Det gør han bl.a. dyre biler samt en rig omgangskreds med mange smukke kvinder. I Bibelteksten er pointen bl.Den unge succesrige advokat står sammen med sin kommende chef på en slags terrasse uden gelænder højt oppe over New Yorks gader. Scenen henviser til Djævelens tredje fristelse af Jesus på taget af templet i Jerusalem. Lukasevangeliets kapitel 4. man stilles overfor og tænke sig godt om. der skal få folk til at tro på Gudsriget. Efter 40 dages koncentration får han besøg af Djævelen. modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk.

uden at være klar over det.. Det samme gør Kevin i filmen. Men i forlængelse af disse positive tanker begynder de negative at tage over. fordi de så vil kunne gøre alt det.. Formålet med det rituelle samleje er at skabe et rigtigt djævlebarn. Af den grund vil der være risiko for. for at friste den unge succesrige advokat. Og selv vil han vade fra den ene succes til den anden. idet Kevin. Milton har arrangeret sit skrivebord som et 104 . hvis han siger “ja” til det fristende tilbud.LAD DIG FRISTE OG . de har drømt om. at lederen af det store firma i virkeligheden er hans ukendte far. at få ham til avle et barn med sin egen søster – den skønne advokatkollega Christabella – der spilles af danske Connie Nielsen. hvorfor det kan ende helt galt for ham. der vil udspille sig. Den går ud på. blive berømt og tjene stadigt flere penge. Senere lader han hende ligge helt nøgen på sit skrivebord. som er i ledtog med selve Djævelen. Hans kone Mary Ann (Charlize Theron) vil være ellevild af begejstring. I sin fantasi gennemgår han det scenarium. at han forelsker sig i en anden kvinde. Arbejdet vil komme til at tage så meget af hans tid. som et offerlam på alteret. Kevin. Milton med sin datter Christabella. at der kommer problemer i ægteskabet. og som kun er ude på at lokke ham i en fælde. Denne afgørende scene udspiller sig på faderens kontor. er Miltons søn og dermed Christabellas bror. Og for at sætte hovedet på sømmet fortæller hans fantasi ham.

Derfor opfattes mennesket i kristendommen som syndigt. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er skrevet som modfortællinger til historier i Det gamle Testamente. hvad I mener. er fortællingen om Jesus i ørkenen. Se evt. Det kan ikke af egen drift lade være med at vende ryggen til Gud og leve på en anden måde end den der er Guds vilje. der får hende til at forlade ham igen. der er nødvendig at bede for en kristen. der får den unge advokat. til at afstå fra at forsvare og få frikendt en anklaget. og hvad det senere er. hvad det er. man hører om i Bibelen. som det fremgår af historien for stor for menneskerne. der frister Agnete til at følge havmanden. som det ses. mens Milton har formået at føre sin djævelske slægt videre gennem sine egne børn. bliver han et modbillede til Adam og Eva og dermed en slags forbillede for alle kristne. som hovedpersonen forestiller sig. om de troende er trofaste mod ham. samt hvilke konsekvenser det får. at de ulemper. På samme måde som Jesus modstod fristelserne. Modfortællingen til syndefaldsmyten. Den første fristelse. som historien om Adam og Eva kaldes. Fristelser i Bibelen I Bibelen optræder begrebet fristelse ofte som en prøvelse. står allerede i skabelsesberetningen. OPGAVE C OPGAVE C Afdæk i fællesskab. filmen. hvor Gud forbyder Adam og Eva at spise af et bestemt træ i Edens Have. men fri os fra det onde”. I bønnens logik er der. en tydelig sammenhæng mellem fristelser og ondskab. og diskuter. Fristelser fører til ulykke Diskuter risikoen for. På den måde får filmen næsten mytisk karakter på samme måde som fortællingen om Romeo og Julie. Den fristelse var. er reelle. hvor Gud vil teste. hvorpå de kristne op gennem tiden har forsøgt at vise. så det rituelle samleje kan finde sted i faderens påsyn. Fadervor er ifølge Bibelen lavet af Jesus selv og givet til de troende som den eneste bøn. at jøderne havde misforstået forholdet til Gud. Af samme grund udgør fristelserne også en væsentlig del af den centrale kristne bøn: Fadervor. 105 . som hovedpersonen i sin fantasi forestiller sig at blive udsat for. Lykkes det. skal alle andre også gøre det – netop fordi fristelser i den jødisk/kristne forståelse af tilværelsen altid har en negativ bagside. Kevin.a. Ved at modstå de fristelser. som Djævelen her udsætter Jesus for. Det var en af måderne.: “Led os ikke i fristelse. Afdæk i mindre grupper. Læs folkevisen Agnete og Havmanden (arbejdsark 1). vil Kevin for alvor miste sin sjæl.alter og fået Christabella til at lægge sig fristende til rette for Kevin. Her hedder det bl. Djævelens Advokat. hvad det er for fristelser. som han føler sig overbevist om er skyldig.

a. det. et symbolleksikon) og på nettet den symbolske betydning af begrebet ’vej/vejen’ og find ud af. hvorefter hans venner også undsiger ham. at det er Gud. det møder på sin vej eller lade dem ligge og afstå. I begge fortællinger udsætter Gud sine to udvalgte for umenneskelige prøvelser – i den første gennem en ordre. Den ene er fortællingen om Abraham. Det er bl. der anlægger den vej. OPGAVE D Undersøg i diverse leksika (bl. og den anden er fortællingen om Job. OPGAVE D 106 . Derimod kan man ud af bønnen se.a. slaver og hele sin formue og udsættes for alverdens sygdomme. som Djævelen udsætter Jesus for i ørkenen. fortællingen om Jesus i ørkenen skal hjælpe til. Ud over fortællingen om fristelserne i ørkenen er der også et par centrale fortællinger i Det gamle Testamente. der af Gud får besked på at ofre sin eneste søn.a. hvad Djævelen har taget fra ham.. så han udsættes for alle tænkelige lidelser – bortset fra døden. om det vil falde for de forskellige fristelser.. hvordan forskellige bud på ’den rette vej’ forholder sig til de fristelser. og ondskab. Mdsatte side: Illustration fra 1300-tallet af de tre fristelser. Job ved at fastholde sin tro på Gud. om de troende skal ledes i retning af fristelserne eller uden om. husdyr. Han mister børn. som tilværelsen byder på. hvis hovedpersoner bl. tifold tilbage. men i jødisk/kristen forstand handler disse fortællinger om den grundlæggende fristelse – nemlig den om at vende Gud ryggen og dermed gøre sig skyldig i synd. hvorved han ender med at få lov at beholde sin søn i live. der selv afgør. de troende bevæger sig på gennem livet. er tænkt som forbilleder for de troende. og derfor beder de troende om at undgå diverse fristelser. Synd betyder netop at vende Gud ryggen og ‘ramme ved siden af’ det kristne må. Pointen i begge historier er imidlertid at både Abraham og Job klarer prøvelserne – Abraham ved at adlyde Guds ordre. at man inden for kristendommen er bevidste om. hvorved han får alt. som vi normalt forstår dem. I disse to fortællinger indgår der ikke umiddelbart fristelser. at det er det enkelte menneske. Indirekte står der i bønnen. Derfor er det også op til Gud.LAD DIG FRISTE OG . der ender som en brik i et væddemål mellem Gud og Djævelen og bliver udsat for alverdens lidelser. i den anden ved at lade Djævelen lege kispus med Job.

.

og alle er enige om. som har prøvet at være forelsket. at forelskelse eller kærlighed gør blind. man bliver ramt af. at man ikke kan få vedkommende ud af hovedet igen. Biokemikere mener godt nok. er der ingen. men der er ikke mange. så forelskelsen kan blive gensidig.LAD DIG FRISTE OG . Den kan slå ned i én som lyn fra en klar himmel.. når man er forelsket. der finder forklaringen om kærlighed som biokemi hverken særlig romantisk eller poetisk. At være forelsket vil sige.. at de kan registrere en bestemt sammensætning af stoffer i hjernen. der udløser en forelskelse. som man ellers ikke ville have gjort. Et ordsprog siger ligefrem. når man siger. at det er en dejlig følelse. men også at den har en tendens til at fordreje hovedet på én. beskriver det nærmest som om. TEMA 1 FORELSKELSE FRISTER! De fleste unge og voksne har prøvet at være forelsket. at være tiltrukket af et andet menneske i en sådan grad. for at vække den elskedes opmærksomhed. at der var tale om 108 . hvilket i et andet ordsprog kommer til udtryk. Hvad det er. De fleste. Og man er ofte villig til at gøre alverdens ting. der ved. forelskelse er noget.

Man kan blive forelsket i hvem som helst – uanset nationalitet. alder. to af samme køn.000 5. som den er. to af forskellig race eller forskellig tro.000 25. hvorefter man pludselig ser noget nyt i personen. I princippet siger man. når skilsmisseprocenten er så stor. hvorfor forelskelsen må bryde sammen eller de elskende må bryde med hinanden. at deres samliv kan fungere. Det være sig en rig og en fattig. OPGAVE E OPGAVE E Diskuter det fornuftige i at indgå ægteskab.000 15. hvilke konsekvenser den store skilsmisseprocent har for de involverede – såvel positive som negative. Typisk handler disse fortællinger – på samme måde som i Shakespeares skuespil om Romeo og Julie – om. Medtag ikke kun det skilte par. Andre gange kan man have jævnlig omgang med en person gennem længere tid uden at registrere noget. social status og køn. Mange må sande at ordsproget om. at kærligheden er grænseløs. hvor to elskende af forskellige grunde ikke kan få hinanden.000 30. en gammel og en ung. der viser.000 20. hudfarve. Vielser og skilsmisser 1971-2001 Danmarks Statistik 2005 Par 35.kærlighed ved første blik. at de elskendes baggrund og miljø er for forskelligt til. og som gør én forelsket og rundt på gulvet. men i praksis viser det sig ofte at være anderledes. tro. Lav to små sketches. at lige børn leger bedst.000 10. som man ikke har lagt mærke til før.000 0 1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 Skilsmisser Heraf kirkelige vielser Vielser i alt 109 . er rigtigt. I den forbindelse taler man om at være blevet ramt at Amors pile. Og såvel litteratur som film er fyldt med fortællinger om ulykkelig kærlighed. hvordan to unge mennesker ikke kan få hinanden af forskellige religiøse grunde. Diskuter også. Forelskelsen og kærligheden har altså også en bagside – nemlig skilsmisse og kærestesorg. men også øvrige familiemedlemmer og venner i jeres drøftelse.

da han afslørede ham for ypperstepræsternes soldater skærtorsdag nat. I fortællingen om Judas’ forræderi spilles der på kyssets hellighed. 110 .. Novellen skal have det viste kys som omdrejningspunkt og inddrage en eller flere fristelser. bliver man almindeligvis utilpas og får det dårligt. Verdenshistoriens måske mest berømte eller berygtede kys er det.LAD DIG FRISTE OG . hvad der karakteriserer kysset på hver af dem.. Af forskellige årsager kan man komme til at føle sig fremmed i sin egen familie og blandt sine tidligere venner og værst af alt i forhold til sig selv og sit eget liv. René Magritte: De elskende. Det skal i princippet symbolisere den ubetingede kærlighed mellem Jesus og hans discipel. at man ikke følger sig tilpas i sine almindelige omgivelser eller med sig selv. som et af billederne viser. 1928 Fremmedgørrelse At være fremmed for noget er det samme som at føle sig på afstand og at være udenfor. så Jesus blev taget til fange. Kysset Et af de meget konkrete udtryk for forelskelse og kærlighed er. Føler man sådan. som disciplen Judas gav Jesus. OPGAVE F OPGAVE F Se på billederne og diskuter. Her forbindes det nemlig i høj grad med begrebet forræderi. der er i fokus. når man kysser. Deraf navnet: dødskysset. men får i fortællingen den stik modsatte virkning. Kysset er et udtryk for gensidig ømhed og et signal om. Men også kysset kan – som kærligheden i det hele taget – have en bagside. Skriv en novelle som folder den situation ud. idet det bliver anledningen til Jesus’ død. at man i særlig grad kan lide hinanden. At være fremmedgjort vil sige. Hvordan adskiler det sig fra et almindeligt kys? Dødskysset Også inden for religionernes verden kendes kyssets centrale betydning – men her er det mest kyssets negative funktion.

at han føler sig tvunget til at levere sin bestikkelsesløn tilbage til ypperstepræsterne og tage livet af sig selv. at man aldrig slipper godt fra at forråde det hellige. hvad samvittighed er. Episoden har givet anledning til begrebet dødskys. 111 . hvad forræderi kan være i dag. Knapt har Judas forrådt Jesus før han overmandes af samvittighedskvaler i en sådan grad. som en symbolsk handling. Giotto di Bondones maleri. og hvorledes man kan fristes til at være forræderisk. Giv samtidig en række eksempler på. OPGAVE G OPGAVE G Giv en række forskellige eksempler på.Samtidig ligger det indbygget i den bibelske selvforståelse af livet. Også inden for andre trosformer og livsopfattelser benytter man sig af dødskysset. Det gælder fx den italienske mafia. Judaskysset. fra 1305 viser den episode i Bibelen. hvor disciplen Judas ved at kysse Jesus på kinden afslører ham for det jødiske præsteskabs soldater.

Shadows out of Hell. Hos Paulus. men kristendommen er speciel derved. mens man tilsvarende kan sige. Alligevel er såvel kærligheden som barmhjertigheden og nåden også egenskaber ved Gud inden for islam. at det er den eneste religion. spørger den skriftkloge Jesus. I princippet er dette ikke uforeneligt med jødedommen. der direkte definerer sin Gud som kærlighed. som et karaktertræk ved den gud. Det sker i Første Johannesbrev kap. som det princip Billedet. blev fundet i et af Saddam Husseins paladser. man tilbeder. 22 v. Det kan fx være som et overordnet livsprincip. eller som en mellemmenneskelig relation..18: “. 6. hvad det højeste bud i loven er. står kærligheden helt centralt. hvor det direkte hedder: “Gud er kærlighed”. kan man se i den samtale Jesus i Matthæusevangeliet kap. barmhjertige og den nådige Gud. 19. 8. hvor Allah både optræder som den kærlige.fl. der siden er blevet kaldt det dobbelte kærlighedsbud i kristendommen. som den er opstået af. efter USA m. at det i jødedommen er Guds retfærdighed og i islam den frivillige lydighed mod eller underkastelse af Allah. Hertil svarer Jesus med det. du skal elske din næste som dig selv”.. der er i kristendommen. 112 . hvilket kan ses af de mange navne. Her er Gud blevet til et begreb eller en relation mellem sig selv og mennesket. og 3 Mos. sådan som det ofte fremstilles. der er vigtigst. At kærligheden i kristendommen har en anden status end i fx jødedommen.. 4 v. der er for Gud i islam og af fortællingerne i Koranen. som ødelæggeren eller som den omsorgsfulde men også strenge og retfærdige far mv. og som er en sammensætning af to skriftsteder i Moseloven: 5 Mos. Kærlighed og kristendom I de fleste religioner er også kærligheden vigtig. hvor kærligheden til Gud og næsten også er vigtig. Andre steder beskrives Gud som skaberen. men i kristendommen gøres kærligheden til det vigtigste. men det er kun et af de mange gudsbilleder.5: “Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke”. besatte Irak i 2003.. Kristendommen har således ikke patent på kærligheden. Jødedommen baserer her sin tro på Moseloven og for at afsløre Jesus som en kætter.LAD DIG FRISTE OG . som er den mest kendte af de første kristne missionærer. 34-40 har med en af de skriftkloge jøder.

og som derfor bør styre verdens gang og menneskets adfærd. at kærligheden tror alt og tåler alt (1 Kor. Forelskelse er som bekendt en variant af eller forstadie til kærlighed. Således skriver han fx i sit brev til menigheden i Korinth. andre har – herunder andres mænd og koner. Og senere i samme brev skriver han. men samtidig er en del af den kristne bibel). Med denne prioritering er kristendommen imidlertid også løbet ind i et etisk problem. 1-13). 13. 113 . at kærligheden sammen med troen og håbet er de grundlæggende principper i kristendommen. at man ikke skal være misundelig over eller tragte efter det. at man ikke må begære sin næstes hus og sin næstes hustru. Hvem er bange for Virginia Woolf. I et af De 10 Bud (som godt nok står i Moseloven. står der. og hvis kærligheden er grundlæggende for det gode liv. skal man altså ikke forsøge at modarbejde sin forelskelse men derimod leve den ud. men at kærligheden rangerer over de to andre. der beskriver magtkamp og jalousi i et ægteskab. Det betyder. Dette bud kan være meget svært at overholde. hvis ens grundlæggende livsværdi er kærligheden. Modsat har en sådan udlevelse af kærligheden både Scene fra filmen. der i sit udgangspunkt er jødisk.Gud råder efter. og man uforvarende bliver ramt af en forelskelse i en andens mand eller kone. fra 1966.

. hvorfor holdningen til skilsmisser og indgåelse af andengangsægteskaber har givet anledning til uenigheder inden for folkekirken. OPGAVE H David og Batseba Året efter. Næstekærligheden er den grundlæggende tillid til og glæde ved omgangen med andre mennesker. hvor børn kan komme til verden og vokse op i tryghed. der har magten på hvert af billederne og beskriv. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. skilsmisse. der har til formål at etablere familier. De hæfter sig ved. hvilken form for magt der er tale om. David blev tilbage i Jerusalem. utroskab. 112-114). der ønsker at blive gift i kirken for anden gang.. ikke at måtte begære sin næstes hustru 2. når man i vielsesritualet lover at elske og ære hinanden til døden skiller en. For dem er ægteskabet først og fremmest en samfundsmæssig ordning. hvorfor ægteskabet i disse præsters hoveder er en engangforeteelse. OPGAVE H Beskriv relationerne mellem de to personer på hvert af billederne (s.LAD DIG FRISTE OG . Nogle præster nægter at vie folk. sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. Andre præster finder det ikke i modstrid med det kristne budskab. Fokuser også på hvordan præsten argumenterer for sin holdning. ved den tid kongerne plejer at indlede felttog. der kaldes næstekærlighed. at ægtepar i kirken over for Gud erklærer deres troskab mod hinanden indtil døden skiller dem. Opsøg den lokale præst og spørg. og som ikke har noget med forelskelse og erotik at gøre. Disse præster lægger mere vægt på den form for kærlighed. sorg og lidelse som konsekvenser. Diskuter hvem af personerne. som ligger i kristendommens budskab. samt hvordan forskellige former for fristelser kan påvirke relationerne. hvordan han/hun forholder sig til dilemmaet mellem: 1. og hvordan den bruges. 114 . at kirken velsigner flergangsægteskaber. at man bliver skilt og gifter sig flere gange gennem et liv.

115 .Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Derpå sagde David til Urias: “Gå nu ned til dit hus og vask støvet af dine fødder. og en gave fra kongen blev sendt efter ham. at Urias ikke var gået hjem. der var ved at tage bad. sagde han til ham: “Du har en lang rejse bag dig. spurgte David ham. og da Urias var kommet. Deroppefra fik han øje på en kvinde. hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen. hvorfor går du så ikke hjem?” Urias svarede David: “Både arken og israelitterne og Jean-Léon Gérôme: Batseba. hittitten Urias' kone. David sendte bud og forhørte sig om kvinden. Hun var meget smuk. og han fik det svar. Hun kom ind til ham. 1889. Men Urias gik ikke hjem. at hun var blevet gravid. og han lå med hende. David sendte så bud efter hende. Bagefter gik hun hjem. han lagde sig ved porten til kongens hus blandt de andre. at det var Batseba. Men kvinden var blevet gravid. Da David fik at vide. hun havde netop renset sig efter sin menstruation. Eliams datter. der stod i hans herres tjeneste. Så sendte David bud til Joab: “Send hittitten Urias til mig!” Det gjorde Joab.” Urias forlod da kongens hus. og hun sendte bud til David og fortalte ham.

Men da sørgetiden var omme. forstærk angrebet på byen og riv den ned!’ På den måde skal du sætte mod i ham. Nej. der havde holdt øje med byen.LAD DIG FRISTE OG . hvad Joab havde pålagt ham.” Da sagde David til buddet: “Sig til Joab: ‘Det skal ikke bekymre dig. blev nogle af kongens folk dræbt. alt efter hvor dårligt I mener. har slået lejr på den bare jord. judæerne bor i grenhytter. hvor han vidste.” Joab. de opfører sig. hvor I vælger at se begivenhederne fra en af de tre personers synspunkt. hvorfor jeres person gjorde. Rækkefølgen skal begrundes. satte Urias på det sted. OPGAVE I Kortlæg i fællesskab relationerne mellem David. skal du genfortælle historien. Joab sendte bud til David om hele slagets gang. så han døde? Hvorfor kom I den mur så nær?’ I så fald skal du sige: Også din tjener hittitten Urias døde. Hvem var det. OPGAVE I 116 . som smed en kværnsten ned på ham fra muren i Tebes. David havde gjort. han sagde til David: “Selv om mændene fik overtaget og rykkede ud mod os på åben mark. at der stod tapre krigere. ihjel? Var det ikke en kvinde.” Så tog buddet af sted og kom og fortalte David alt. spise og drikke og ligge med min kone? Så sandt du lever: Jeg gør det ikke!” David sagde til Urias: “Så bliv her i dag. Batseba og Urias. og han indskærpede sendebuddet: “Når du har aflagt beretning til kongen om hele slagets gang. Alligevel gik han ikke hjem om aftenen. hvor kampen er hårdest. Du kan finde hjælp på arbejdsark 2 til dine analyser. at hendes mand var død. I brevet stod der: “Sæt Urias i forreste linie. at der ville blive skudt oppe fra muren. hentede David hende hjem til sig. men gik ud og lagde sig blandt sin herres folk.. I må ikke lave om på historiens faktiske forhold men gerne indlægge forklaringer på. Men det. var ondt i Herrens øjne. Skulle jeg så tage hjem. Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias. Læs historierne op for hinanden og sæt i fællesskab de tre personer i rækkefølge. Sværdet fortærer både den ene og den anden. og min herre Joab og dine mænd. så han kan blive dræbt. Men da bueskytterne begyndte at skyde på os fra muren. Jerubbeshets søn. Lav hver især en skriftlig genfortælling af historien. Vælger du fx Batseba som fortæller. så farer kongen måske op i vrede og siger til dig: ‘Hvorfor kæmpede I så nær byen? I måtte da vide.. Dagen efter indbød David ham til middag og drak ham beruset. og lad ham i stikken.” Da Urias' kone hørte. faldt en del af Davids folk. i morgen lader jeg dig gå. som tilfældet var. Da nu mændene i byen gjorde udfald mod Joab. der slog Abimelek. hun har oplevet den. drev vi dem tilbage til byporten. også hittitten Urias døde. også din tjener hittitten Urias døde. som du mener.” Urias blev så i Jerusalem den dag. han giftede sig med hende. herre konge. holdt hun ligklage over sin mand. og hun fødte ham en søn.

De var skabt en gang for alle og tænkt til at leve evigt. fordi Luther gjorde op med den katolske forestilling om. at mennesket netop ikke er Gud og derfor ikke er i stand til at styre godt og ondt. Det er altså ikke pga. er forkert i forhold til den måde. som vi nu kender det. at den måde. hvor han har til hensigt at overbevise jøderne om. hvorfor mennesket adskiller sig afgørende fra dyrene. På den måde overtræder de i fællesskab Guds forbud. Man kan klare sig selv og har ikke behov for støtte fra en højere magt. men Gud har udstedt et forbud. og den anden er fortællingen om Jesus’ fristelse i ørkenen. de forstår og bruger Moseloven på. Gud havde tænkt det. Man kan også sige. at man som menneske kunne blive frelst ved at gøre bestemte gerninger. at Eva lader sig lokke. at de opnår friheden til at tænke selv. Her lader Jesus op til de følgende tre års missionsprojekt. lokker Eva til at spise en frugt fra det eneste træ i Edens Have. Før syndefaldet var verden og mennesket statiske størrelse. De gør sig skyldige i ulydighed og bliver efterfølgende straffet. Prisen for at falde i synd og vende Gud ryggen for at få denne indsigt og frihed var imidlertid. isolerer sig i ørkenen. sult. I middelalderen blev hovmodet eller det at være overlegen i forhold til sine omgivelser. der ikke udviklede sig. Modsat kan man sige. hvordan mennesket har fået sin bevidsthed og dermed. For ham var synden alene det at undsige Gud. og at lidelsen blev en del af verden. at mennesket blev dødeligt. at man er herre over sit eget liv og selv kan styre det. at Djævelen i form af en slange. Den første handler om. der betyder ‘at vende ryggen til Gud’. I Bibelens anden grundfortælling om fristelse hører vi om. da han som voksen er blevet døbt i Jordanfloden. at det var syndefaldet. Eller at historien er fortællingen om. De undsiger Gud for at opnå den guddommelige indsigt i forskellen på godt og ondt. Den første er fortællingen om syndefaldet i Det gamle Testamente. men ikke frugterne fra træet til kundskab om godt og ondt. livet og Gud anset for den største synd. fordi tiden ikke gik. som vi kender det. at Jesus. Ved at gøre det signalerer man.TEMA 2 SKAL MAN MODSTÅ FRISTELSER? I Bibelen findes to helt grundlæggende fortællinger om det at modstå eller falde i fristelse. Det pointeres i det kristne menneskesyn ved. og denne omstændighed benytter slangen som anledning til at friste Eva. 117 . som Gud har forbudt hende og Adam at røre. Alle andre bær og frugter måtte de spise. der affødte menneskelivet. I dag taler man inden for den protestantiske kristendom ikke om store og små synder. Synd Synd er et religiøst begreb. der lader sig lokke til at spise af træet og efterfølgende trækker Adam med i faldet.

Her brød Adam og Eva også Guds forbud. 2.LAD DIG FRISTE OG . Med dette hentydede han ifølge den kristne logik til sin egen opstandelse. Derfor er han stærkere end Djævelen. Ørkenen er et billede på det mørke og kaos. at de er afhængige af Guds nåde for at få et godt liv. Fortællingen om Jesus i ørkenen gør begge dele. der sker i Det nye Testamente. der herskede forud for skabelsen. efter at han har været i ørkenen i 40 dage uden mad og drikke.1 i Bibelen eller på nettet (www. hvor Jesus fx ifølge Johannesevangeliet siger. OPGAVE J Læs 1 Mos. at han kan genopbygge templet i Jerusalem på tre dage. Metoden går ud på at finde parallelle historier i det nye og gamle Testamente. Jesus har til hensigt. at mennesket herefter selv blev herre over. for at mennesket kan kontrollere fristelser. om det ville handle 118 . eller modsigelser af dette testamentes pointer. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er lavet på en sådan måde. selv om det har taget 46 år at bygge det (Joh. Anderledes er det inden for islam. opdager man en interessant forskel i synet på mennesket. Typologi Ordet typologi kommer af det græske ord typos. hvorfor døden og lidelserne kom ind i verden. Hvad. På grund af Adam og Evas syndefald er alle senere mennesker syndige. OPGAVE J Synd og frihed i islam og kristendom Sammenholder man pointerne fra Bibelen med parallelfortællingerne i Koranen.. der oven i købet får lov at angribe Jesus. der kommer til udtryk i de to fortællinger? • Hvordan ville verden ifølge kristendommen have set ud. Han må altså i modsætning til Adam og Eva have været helt afkræftet.4 og Luk.bibelselskabet. I den kristne forståelse er mennesket underlagt synden. at de kommenterer eller modsiger fortællinger i Det gamle Testamente. Det ses bl. men Allahs straf herfor var mildere end den kristne Guds. men inden for islam betød det. På den måde bliver fortællingerne i Det gamle Testamente billedlige forudsigelser af det. forstået på den måde.dk) og diskuter følgende: • Hvad er det for et syn på mennesket. som skete på tredjedagen efter hans død. 4. hvilket vil sige. er de to religioner enige om. i de senere fortællinger. Men fortællingen er også et modbillede til fortællingen om Adam og Evas fald. er altså et nyt skabelsesprojekt.. at mennesket ikke af egen kraft kan undlade at synde. Typologi er en særlig måde at læse Bibelen på. Alligevel modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk med uforrettet sag. 13-22). Modsat er Jesus i den kristne forståelse på samme tid helt menneske og hel Gud.a. At ursynden gjorde mennesket dødeligt. 2. Som mennesker var de ikke i stand til at modstå Djævelens fristelser. der betyder ‘type’. hvis ikke Adam og Eva havde spist af Kundskabens Træ? • Hvad er fristelsernes funktion i de to fortællinger? • Hvad skal der ifølge fortællingerne til.

Og resultatet af denne opgørelse afgør ens skæbne i forhold til den videre færd i Himlen eller Helvede. hvad han/hun vil gøre. Om det gør det eller ej. Gennem Koranen har Gud ifølge islam vejledt mennesket om. Det kristne menneske tilkæmpede sig i princippet en fri vilje ved syndefaldet.godt eller ondt. men fordi det enkelte menneske ikke har Guds indsigt. Alligevel er den dog ikke helt fri. er til gengæld den enkelte muslims egen sag. men Allah holder øje med alle. For en muslim er der således mange veje at gå i livet. der er den rigtige – og det er Koranens. men der er kun én. Nok kan den kristne selv vurdere. hvordan det bedst kan leve sit liv. Derfor vil man ifølge kristendommen bestandigt gå galt i byen med 119 . mangler det også overblikket til at gennemskue livets mening. således at det enkelte menneskes evne til at have levet sit liv i overensstemmelse med Koranens anvisninger gøres op på dommens dag.

men det onde. det gør jeg” (Rom. hvor menneskets frie vilje kan råde uden at være underlagt nogen form for begrænsning. samtidig med at man ikke tager hensyn til andre mennesker. at mennesket. I sit brev til menigheden i Rom indfanger Paulus kristendommens syn på menneskets evige dilemma i formuleringen: “For jeg forstår ikke mine handlinger. Man lader hånt om Guds betydning. Hovmod Hovmod betyder ’overlegenhed’ og dækker over. hvis det anstrenger sig nok. som jeg vil. har mulighed for at undgå at blive fristet til at synde eller opføre sig ondt. • Diskuter om I mener.. der frister Adam og Eva til at overtræde forbuddet. • Hvordan Gud reagerer på Adam og Evas overtrædelse. det er ondt. 120 . Dette er det samme som at gøre sig selv til gud og dermed at vende Gud ryggen eller at synde. interesser og behov over alt andet. selv om det godt ved. at overtræde forbuddet. når det mod sin vilje fristes til at gøre det onde. Denne fristelse til hovmod er den frie vilje ikke i stand til at modstå ifølge kristendommen – tværtimod er det den frie vilje der ægger til det. 15 og 19). det gør jeg ikke. OPGAVE K Sammenlign syndefaldsberetningen i Bibelen og Koranen (arbejdsark 3) med hensyn til: • Hvad forbuddet går ud på. som jeg ikke vil. For det gode. Tyrkisk maleri fra 1610 af Adam og Evas uddrivelse fra Paradiset.LAD DIG FRISTE OG . 7. at man sætter sine egne tanker. • Hvad det er. Det har det også. Her har mennesket brug for Guds hjælp. at man kan skabe sit eget liv ved at koncentrere sig om sig selv.. sit liv og hele tiden rode sig ind i den illusion. • Hvilke konsekvenser det vil have. Undersøg eventuelt den symbolik der ligger i påfuglen og ilden om deres hoveder. OPGAVE K Giv eksempler på områder i tilværelsen. • Hvad straffen går ud på.

som om fastlande dagligt forgår. men i stedet nøjes med at forbruge. I sin yderste konsekvens kan man dog fra et ateistisk synspunkt også vælge det onde i form af død og ødelæggelse som sine grundlæggende værdier. Ateister bygger i stedet deres tilværelse på forhold. som kan tilføre livet større nydelse – dog under forudsætning af. at undgå alt det. Repræsentanter for dette synspunkt vil ofte være vegetarer. som styrer livet på Jorden. Hedonisme Ordet hedonisme betyder ’lyst’ eller ’nydelse’. hvor overnaturlige kræfter ikke spiller nogen rolle. og som derfor kan forholde sig til sig selv og andre. Og jeg føler det dagligt i hjertet. om det er syndigt at falde i fristelse. som dermed bliver godt. som der er god grund til at tro på – fx videnskabelig indsigt. er svaret klart “nej”.a. sit udviklingstrin har fået bevidsthed om sig selv. som en reaktion på 1.a. Derfor vil en del ateister anbefale. Ateisme Ordet ateisme betyder ’uden gud’ og dækker over en forståelse af livet. hvad man basalt har behov for. Det betyder bl. For dem kan det handle om ikke at fråse og drive rovdrift på naturen.TEMA 3 ER DET SYNDIGT AT FALDE I FRISTELSE? Spørger man en ateist. som det gælder om at få opfyldt. man ikke har lyst til. 121 . man skal basere sit liv på. Den er modnet med umodne år. Lykkes det. Andre ateister vil i modsætning hertil pege på et liv i nøjsomhed og i pagt med naturen. Modsat gælder det om. verdenskrigs rædsler – sat på spidsen af forfatteren Tom Kristensen i romanen Hærværk fra 1930: Her lader han en af bipersonerne skrive et digt. at meningen med livet er nydelse.. og som kan medføre lidelse. der lyder: Asiatisk i vælde er angsten. vil man nyde livet. De vælges alene på grundlag af menneskelige overvejelser og dermed med fornuften. For ateisten findes der ingen højere guddommelig magt. Ateisten vil sige. Det dækker over den opfattelse. at man som menneske – i modsætning til dyrene – ikke kun er underlagt sine instinkter. at det man gør ikke påfører andre lidelse af psykisk eller fysisk art eller er i strid med loven. der pga. Mennesket har en række lyster og behov. men kan give udtryk for sine oplevelser og følelser og i nogen udstrækning planlægge sit liv efter det. I forlængelse heraf vil der for ateisten i princippet være frit valg i forhold til hvilke værdier. at mennesket er en biologisk organisme. Den pointe blev – bl. at man forsøger at realisere alle de fristelser. og derfor er der heller ingen at synde imod.

I sin strengeste form (veganere) spises kun grøntsager. 1933.. som jo kunne gå i opfyldelse. Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død. Billedet indeholder en henvisning til hver af de syv dødssynder. som ramte alverden og et jordskælv. at der findes 1 % vegetarer i Danmark. Men min angst må forløses i længsel og i syner af rædsel og nød. om man overhovedet kan tillade sig at give udtryk for sådanne ønsker. I den blideste form (semivegetarisme) spiser man ud over grøntsager også fisk og fjerkræ.. og hvad der i modsat fald skulle forhindre det. OPGAVE L 122 . Vegetar En vegetar er en person. sundhedsmæssige eller etiske grunde primært spiser grøntsager (vegetabilsk føde). Man anslår. der af religiøse. mod opbrud. som kaldtes Guds tugt. mens vegetarer kun tillader mejeriprodukter og i nogle tilfælde æg. Otto Dix: De syv dødssynder.LAD DIG FRISTE OG . Jeg har længtes mod brændende byer og mod menneskeracer på flugt. Undersøg om du kan finde dem. OPGAVE L Læs digtet og diskuter. Der er forskellige grader af vegetarer.

Frikøb fra synd kunne bl. fester. Utugt – umættelig nydelse/liderlighed At slippe selvkontrol. mad. ske gennem den såkaldte afladshandel. Fråseri Overforbrug og misbrug af materielle og sociale forhold: ting. 123 . 5. At der var tale om dødssynder betød. der var så alvorlige. Inden for den katolske kirke definerede man omkring år 600 syv dødssynder: 1. inden de kan komme i Himlen. Når materielle ting bliver vigtigere end mennesker. 2. 4. inden man døde. at den tyske munk Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet forsøgte at ændre kirken. hvor man havde brug for penge til at bygge nye kirker. Den beskrives som det sted. hvor mennesker bliver straffet for deres synder og dermed får sonet dem.Middelalderens dødssynder Anderledes tog det sig ud i middelalderen. Senere kunne man også få aflad for at deltage som kriger i de første korstog mod muslimerne. Hovmod – overlegenhed Når man sætter sine egne tanker og interesser over alt andet og underkender Gud. Dødssynd Dødssynderne var i middelalderen en type synder. Det kunne bl. kunne få nedskrevet sin straf i skærsilden.a. Afladshandelen begyndte omkring år 1050. I hans øjne havde kirken med sin afladshandel gjort sig til dommer over liv og død. ville man aldrig komme til at udstå sin straf i skærsilden. 3. Aflad At købe aflad vil sige at få tilgivelse for en synd. Overdreven trang til seksuel nydelse. man har begået og dermed slippe for straf i skærsilden. Her havde den katolske kirke udpeget en række handlinger. som blev kaldt dødssynder. mens man levede. Grådighed – gerrighed/havesyge Ønsket om at have og få mere end andre.a. hvor man ved at give penge til kirken. Derfor var det vigtigt at få tilgivelse for dem. Det var en af de ting. Misundelse Nå man ikke under andre det gode. underholdning. der gjorde. at hvis man ikke nåede at få tilgivelse for den begåede synd. Han blev i stedet udelukket af kirken for derefter at blive ophavsmand til en ny forgrening af kristendommen – nemlig den protestantiske – som den danske folkekirke er en del af. Skærsild Forestillingen om skærsilden blev opfundet i middelalderen. at de ikke kunne sones i skærsilden. hvilket kun tilkom Gud. ske gennem køb af aflad. Som bekendt lykkedes det ikke for Luther at ændre den katolske kirke.

Dødssyndemanden. 6. og pointen i et liv som munk eller nonne var at isolere sig. og man aflagde typisk et fromhedsløfte om kyskhed.LAD DIG FRISTE OG . men derimod at bekræfte sit for- 124 . 7.. fattigdom og afholdenhed. Det viser på samme måde som maleriet på s. og man kom ikke i nærheden af repræsentanter for det andet køn. Her var ingen rigere end andre. I middelalderen opererede den katolske kirke med en stor og en lille band. så man kunne hellige hele sit liv til Gud. Bandlysning At blive lyst i band vil sige at blive udelukket fra et fællesskab. 122 de syv dødssynder og hver af syndernes tilknytning til bestemte steder på kroppen. Ved den lille band var man udelukket fra at modtage sakramenterne – fx nadveren – ved den store. Også klosterlivet var dog en torn i øjet på Luther. maden var sparsom. Kopi af et kalkmaleri i Tirsted Kirke på Lolland. Fysisk og verbal aggression. I middelalderen var livet som munk eller nonne i et kloster den sikreste måde at undgå at falde i fristelse på. I hans forståelse af kristendommen handlede det for mennesket ikke om at isolere sig med Gud. Ordet kloster betyder ‘indelukke’. man gik i ens klædedragt. Dovenskab – ladhed Ugidelighed og ligegyldighed over for omgivelserne (og dermed Gud).. På den måde blev man i klostret skånet for de værste fristelser. blev man smidt helt ud af kirken og mistede derved muligheden for Guds frelse. Vrede Begær efter hævn. alle løste de samme opgaver.

Man skulle koncentrere sig om Gud. uanset hvad andre måtte mere herom. Som eksempel fremhæver han. Det kristne liv skulle efter Luthers opfattelse ikke være et liv i ensomhed med Gud men et liv i samspil med næsten. man med god samvittighed kan nyde de fristelser. at det. Ordet kloster betyder ’indelukke’ og henviser til. Klostret på billedet. og derfor er mange klostre placeret i meget naturskønne omgivelser. nu om dage regnes for en dyd eller god opførsel. men der er fint udsyn mod himlen og de smukke bjerge rundt om. så man ikke blev fristet af forskellige attraktive ting i verden. som i middelalderen blev anset for at være syndigt eller dårlig opførsel. 125 . Lav eventuelt en lille sketch som illustrerer hvor grænsen går. Diskuter hver af de syv dødsynder og tag stilling til. som efter hans opfattelse på det nærmeste har udviklet sig til en folkesport i Danmark. sådan som fx tiggermunkene var det. eller hvornår den er overskredet i forhold til hver af dødssynderne. som stadig fungerer som kloster for en lille søsterorden. Klostermurene viser tydeligt indelukkethed. at komme af med sin vrede i stedet for at brænde inde med den. Og som andre eksempler nævner han den høje procent for utroskab i danske ægteskaber – med skilsmisse til følge – og den stadigt stigende grådighed efter at eje mere og især mere end naboen. ligger højt oppe i bjergene. om den omtalte adfærd efter jeres mening i dag regnes for god eller dårlig opførsel.Katolsk kloster nær byen Prades i Pyrenæerne. og det kunne man kun gøre ved at være udadvendt. Beskriv hvor grænsen går for at gøre de enkelte ting. at man som munk eller nonne oprindeligt skulle isolere sig. Derfor blev klostrene i Danmark nedlagt i forlængelse af reformationen. der ligger i hver af de syv dødssynder. at den moderne psykologi har gjort det til noget sundt. OPGAVE M hold til Gud gennem næstekærligheden. Den danske biskop Jan Lindhardt hævder. OPGAVE M Diskuter under hvilke betingelser.

som ikke havde noget med sex at gøre. I nyere tid har der i den vestlige verden været en tendens til. der er forudsætningen for såvel en sund sjæl som en sund krop. får man den opfattelse. 126 . Milos. hvis kroppen er det. men oprindeligt blev vendingen formuleret sådan. 150-100 f. fordi det kun er udtryk for et delvist citat. som skulle gøre danskerne opmærksomme på problematikken og give dem gode og sunde spisevaner. at det er bønnen. Den er en af Louvre-museets største attraktioner. hva’ du spiser!”. selv om der blev spillet på det – ikke mindst på en af de tilhørende plakater. peger på en sammenhæng mellem kroppen og sjælen eller psyken – det man i lægevidenskaben kalder en psykosomatisk sammenhæng – men i virkeligheden er denne leveregel misvisende. at flere og flere mennesker bliver overvægtige. penge og magt hører det vi putter i munden nok til blandt de største fristelser. samt at man både som barn og voksen bevæger sig langt mindre end tidligere. og blev fundet i 1820 på den græske ø. af disse grunde har mange skoler rundt om i Danmark indført såvel sundhedsuger som motionsdage som faste indslag i skoleåret. hænger det selvfølgelig sammen med. Kr. Marmorstatuen af Afrodite (Venus) er udført ca. Værst ser det ud i USA og Sydeuropa. Som det bruges i dag. fordi det ikke er nødvendigt for at opretholde livet. men ifølge Sundhedsstyrelsen er hvert syvende danske skolebarn i dag overvægtig. Når sådanne kampagner overhovedet er nødvendige. Bl.. Ordsproget.LAD DIG FRISTE OG . Disse forhold affødte for nogle år siden kampagnen: “Du blir’. og udgifterne til helbredelse af forskellige livsstilssygdomme som fx fedme er i stigende grad en belastning for sundhedssystemet og dermed hele samfundsøkonomien. Det sidste skete med kampagnen: “Seks om dagen”. som det almindeligvis bruges. HVA’ DU SPISER? Sammen med sex. Og bag det hele fornemmer man den gamle fornuftige leveregel: En sund sjæl i et sundt legeme. at man i store dele af verden har fået både tid og råd til at spise mere. at sjælen først kan blive sund..a. TEMA 4 BLI’R DU. Derimod skulle kampagnen lære os at spise mindst seks stykker frugt og grønt om dagen – svarende til 600 gram.

Psykosomatisk betyder derfor ’sammenhæng mellem psyken eller sjælen og legemet eller kroppen’. Ordsproget blev første gang skrevet af den romerske filosof Juvendis. Her var der altså ikke en på forhånd givet forbindelse mellem sjæl og krop. Hvad. I lægevidenskaben har man konstateret. at en række kropslige sygdomme i virkeligheden opstår på grund af psykiske problemer. at det usunde mad ofte smager langt 127 . Det var to adskilte og forskellige dele af mennesket. der levede fra år 60–130.Opstilling med frugt. at man skulle lære at bede på den rette måde. hvis man ville have et godt og sundt liv. Derimod handler problemet omkring maden selvfølgelig også helt banalt om. og det lød som følger: Du skal bede for at få en sund sjæl i et sundt legeme. var. Prøv at vende bogen på hovedet. Psykosomatisk Ordet soma er græsk og betyder ’legeme’. den romerske filosof argumenterede for.

Derfor har man i kirken ændret det gamle jødiske offerbord – alteret – til et spisebord. OPGAVE N Mad og religion At mad spiller en central rolle også inden for mange religioner. om de stigende udgifter i sundhedsvæsenet til helbredelse af såkaldte livsstilssygdomme. bedre end det sunde. buddhisme og hinduisme både spise. altså måder at opføre sig på. Den ret med mest fedt i havde fået flest point. vies maden en særlig opmærksomhed. Her er det urene noget etisk.. Man skal mande sig op til at spise sundt. I kristendommen findes der. Eneste variation i retten var fedtprocenten. i modsætning til de øvrige fire verdensreligioner. Hvad.LAD DIG FRISTE OG . 2. automatik giver den status. En større undersøgelse fra Landbohøjskolen underbygger denne påstand. være udtryk for at man har givet efter for fristelse. og forsøgspersonerne. som kan spises. som ikke på forhånd vidste.. er der masser af eksempler på. de syntes. hvad forsøget gik ud på. ingen spiseforbud. der i kristendommen kommer udefra. om I mener. var den samlede karaktergivning entydig. der kommer ind i mennesket udefra. OPGAVE N Diskuter. kan siges at: 1. mens man umiddelbart fristes af det usunde: slik. er Gud i skikkelse af Helligånden. måske for at markere madens evne til at friste mennesket til at vende sig bort fra guddommen eller det hellige.og drikkeforbud i forskelligt omfang. retterne smagte. mens den ret med mindst fedt i havde fået færrest. Diskuter endvidere kostvaners indflydelse herpå. være selvforskyldte og dermed med rimelighed burde betales af patienterne selv i stedet for at være gratis som andre uforskyldte sygdomme. Den bliver interessant og dermed en potentiel fristelse. Her vendes pointen om madens urene karakter på hovedet. som fx fedme. sodavand og ting med fedt i – altså det søde og det fede frem for det sure og det bitre. Ved at udstede forbud mod dele af det. kager. der er en sammenhæng mellem sjælen og kroppen. som inspirerer til tro. Her lod man en række forsøgspersoner smage på fem forskellige udgaver af den samme ret i vilkårlig rækkefølge. men derimod noget der kommer fra menneskets indre. hvor godt. hvor man under gudstjenesterne i symbolsk form indtager Kristi legeme 128 . skulle i forlængelse af smagstesten give retterne karakter efter. så det urene ikke er noget. Således har man inden for såvel jødedom som islam. Diskuter. Selv om der selvfølgelig var variationer i den måde forsøgspersonerne bedømte de enkelte retter på. som også pr.

og blod som et rituelt måltid. Der skal minde den troende om den rigtige måde at leve livet på, sådan som det kommer til udtryk i Det nye Testamente – nemlig som et tilgivende og næstekærligt menneske. I fortællingen om Isaks ofring fra Det gamle Testamente gør jøderne op med de gamle frugtbarhedsreligioners praksis med at ofre mennesker til guderne. Fortællingen om Jesu korsfæstelse i Det nye Testamente gør de kristne op med jødernes forestilling om, at Gud overhovedet har brug for eller stiller krav om, at mennesket bringer ofre til ham. I kristendommen vendes tingene således også her på hovedet, idet det i kristendommen er Gud, der ofrer sig for menneskerne.
OPGAVE O

Det verdensberømte vægmaleri, Den sidste nadver (1495-98), blev malet af Leonardo da Vinci i klostret Santa Maria delle Grazie i Milano.

OPGAVE O
Lav et lille tableau, hvor I viser overgangen fra frugtbarhedsreligion over jødedom til kristendom. Fremstil tre altre i et selvvalgt men bestemt størrelsesforhold, således at der på det første alter ofres et menneske, på det andet et dyr, mens det tredje laves som et spisebord.

Myten om den overdækkede mad
I den græske mytologi findes en myte om madens relation til guderne. Den tager sit udgangspunkt i, at det er en halvgud – titanen Prometheus – der i samarbejde med kærlighedsgudinden, Afrodite, har skabt mennesket. Prometheus var pot-

Skriv derefter tre to små historier, der fortæller om de ceremonier, hvori de tre “altre” indgår.

129

LAD DIG FRISTE OG ...

Gæstevenskab
Begrebet om gæstevenskab stammer fra den oldgræske og romerske kultur, hvor det var god skik at udvise gæstfrihed. Selv ubekendte gæster, skulle man byde velkommen og sørge for på bedste vis. Gjorde man det ikke, blev man straffet af guden Zeus, der bl.a. har tilnavnet Xenios, der betyder ‘den gæstevenlige’.

Hybris
I den græske mytologi er der indlagt en bestemt retfærdig i tilværelsen, som skal sikre, at ingen mennesker gør oprør mod guderne eller gør sig uberettiget til herre over andre mennesker gennem overlegenhed eller hovmodig adfærd. Gør man det alligevel, begår man hybris og bliver så efterfølgende ramt af nemesis, som er den gudinde, der skal sikre at retfærdigheden opretholdes.

temager og skabte derfor mennesket af ler, men på grund af sin status som halvgud, formåede han ikke selv at give figurerne liv. Dertil måtte han have hjælp af en gud, og fordi han var voldsomt stolt af sin frembringelse og elskede den over alt på Jorden, valgte han at spørge kærlighedsgudinden Afrodite. Han mente, at det ville give den mest perfekte skabning, og det var præcis, hvad det gjorde. Faktisk blev overguden Zeus med jævne mellemrum direkte jaloux og irriteret på menneskerne over de glæder, de gav hinanden, og over de problemer, de med jævne mellemrum gav guderne. Derfor sendte han hyppigt diverse straffe ned over menneskerne. At menneskerne var lavet så godt, at de gjorde guderne rangen stridig, glædede selvfølgelig Prometheus, men han havde ondt af menneskerne, når Zeus straffede dem. Derudover var Prometheus vred over, at mennesket, for at slippe for yderligere straffe, hver dag skulle slide og slæbe for føden og samtidig ofre det bedste af udbyttet til guderne, mens de selv måtte nøjes med det næstbedste. Derfor tog han på et tidspunkt initiativ til et forsoningsmåltid mellem guderne og menneskerne, men dybest set handlede invitationen om at gøre Zeus til grin. For at vise sin gode vilje og gæstfrihed ofrede Prometheus en stor okse, der skulle serveres som en del af middagen. Under udskæringen var Prometheus meget omhyggelig, så alt blev sorteret efter dets egenskab. Derefter arrangerede han det hele på to store fade, således at det ene blev fyldt med de bare knogler og den uspiselige del af indmaden, mens det andet blev fyldt med alt det lækre kød. Derefter overdækkede Prometheus fadet med knoglerne med den lækreste glinsende fedt, så det skulle tage sig appetitligt ud, mens han over kødet lagde oksens opskårne mavesæk, som lugtede fælt. Da alle var ankommet, bød Prometheus velkommen, og i gæstevenskabets ånd bad han Zeus vælge det fad, som guderne skulle spise af. For at markere forskellen mellem guder og halvguder lader myten selvfølgelig Zeus gennemskue Prometheus’ list, så han valgte det fad med det gode kød, hvorefter menneskerne måtte gnave sig igennem det glinsende fedt og de uspiselige knoglerne. Mens måltidet stod på gjorde Zeus gode miner til slet spil, men inderst inde var han rasende over, at Prometheus havde

130

OPGAVE P
Beskriv de forskellige roller maden spiller i myten.

Diskutér den pointe, der ligger i madens dobbelthed – det ydre udseende og den indre kvalitet – og sæt pointen i relation til begrebet fristelse. Træk evt. paralleller til andre områder af tilværelsen.

begået den frækhed at tro, at han kunne narre selveste Zeus. Derfor tog han, da måltidet var slut, ilden med sig op på bjerget, Olympen, hvor guderne holdt til, så menneskerne ikke længere havde lys og varme om natten og ikke kunne tilberede deres mad over et bål. Det var den straf, der kom til at overgå menneskerne, fordi dets skaber satte sig op mod overguden og på den måde begik hybris og brød gæstevenskabets regler. Senere lykkedes det Prometheus at stjæle ilden tilbage og smugle den ned fra Olympen igen, men som straf for denne udåd sendte Zeus alverdens ulykker i form af sygdomme, ulykker, uvenskaber, krig og død ned over Jorden.
OPGAVE P

Diskuter, om der også i dag er skrevne eller uskrevne regler for, hvordan man behandler sine gæster.

Drøft hvilken rolle maden og måltidet spiller i dansk kultur, herunder hvordan gæster vil opfatte det, hvis man byder dem et elendigt måltid.

131

at det hele går galt og at den elskede slet ikke føler. Men lidelsen er et vilkår i livet. der er modsætninger til lidelse. Lidelse kan være fysisk i form af sygdom. At være forelsket i et andet menneske kaster en person ud i en usikker situation. når den elskede kigger på én eller siger kærlige ord til én. OPGAVE B Viden om ord Lidelse. kan have mange forskellige former og udtryk. og det betyder. og hvor man kan blive bange for at blive svigtet og skuffet. hvor man ikke ved. Nogle gange er lidelsen knyttet sammen med andre følelser – også positive. OPGAVE A OPGAVE A Find begreber. Den lidelse. bøger. vi møder i vort liv. som man selv gør. Slå først ordene op. om følelserne er gengældt. Prøv at forklare forskellene og lighederne. 132 . Lidelse er det. lidenskab og passion. så I har god forståelse for deres betydning og diskuter derefter sammenhængen mellem dem.HVAD ER LIDELSE? Lidelse er en del af menneskets liv. der angriber mennesket og er fuldkommen meningsløst. og hvor der netop foregår en indre kamp mellem på den ene side lidelse og angst og på den anden side lyst og glæde. der minder om lidelsesbegrebet og find begreber. hvordan der kan være sammenhæng mellem lidelse. Mange gange kan lidelsen virke som noget. Nogle kalder forelskelsen en mild form for “sindssyge”. man kan kalde for et grundvilkår – noget uundgåeligt i menneskelivet. spiller lidelse derfor meget tit en stor rolle. lidenskab og passion stammer fra det samme ord. tegneserier. smerte eller sult. ensomhed. Forelskelse og lidelse Lidelsen er ikke altid entydigt forbundet med noget negativt. og på den anden side kan man lide ved tanken om. I film. psykisk sygdom etc. men det kan også være psykisk i form af livskriser. digte osv. I forelskelsen kan man fx møde både lidelse og lyst og glæde. og hvorfor du har valgt de begreber. sorg. at alle mennesker har oplevet eller vil opleve lidelse i en eller anden form. OPGAVE B Prøv i grupper at filosofere over og diskutere. du har. På den ene side kan man være i den syvende himmel. hvor følelserne er et kaos.

. ensomhed. smerte eller psykisk sygdom kan skabe stor lidelse i et menneskes liv.Sorg.

En krise kan derfor i mange tilfælde gøre et menneske klogere på sig selv og verden. Lidelse og erfaring Livets mange oplevelser og udfordringer giver os erfaringer. fordi man har været tvunget til at forholde sig til livet på en ny måde. kan derfor give mennesket nye erfaringer og måske gøre mennesket klogere. kan skabe stor lidelse. der er mellem forældre og deres børn. man har haft til noget.HVAD ER LIDELSE? Den store kærlighed. At være i krise indeholder ofte også lidelse. Særligt i kriser eller efter at have gennemlevet en krise begynder man at tænke over sit liv og de erfaringer. 134 . Erfaringer er nødvendige for at kunne komme videre i sit liv og for at kunne bruge de oplevelser og udfordringer. At møde lidelsen i sit liv. krisen har givet en. hvis man mister hinanden. idet krisen er en meget vanskelig og faretruende tilstand eller situation.

hvorfor findes der så lidelse og ondskab i verden? Dette spørgsmål kaldes lidelsens pro- 135 . er han både svag og ond og derfor ikke Gud. er han svag. eller han kan. at hun derfor kom hurtigt videre efter den urimelige fyring.). Den oplevelse var forfærdelig. Hvis han kan. Men hun kommer hurtigt videre i sit liv og kommer i gang med et nyt. hvor vi selv oplever og mærker lidelse. og de svar der kan gives. hvorfor der er ondskab og lidelse i verden: Hvorfor er verden uretfærdig? Hvorfor kan børn og unge dø? Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Det er spørgsmål. og hun fortæller. eller hvor vi ser andre lide. giver ikke altid mening. hvor hun fortæller om sin fyring og sit liv efter denne.Kr. eller han både vil og kan. kærlig og almægtig. og det har medført. Diskuter. Hun har nemlig i dag øje for. Hvis han både vil og kan.Nyt syn på tilværelsen En kvinde er blevet fyret fra sin gode stilling. En filosof ved navn Gottfried Wilhelm Leibniz skrev i 1710 et værk om lidelse. Hvis han vil. Men hvorfor findes der lidelse i verden? Det kan være temmelig svært at svare på. er han ond. der var værre. som hun altid vil bære rundt på. hvor kommer det onde da fra. hvilket er det eneste der sømmer sig for Gud. og hvorfor afskaffer han det ikke? Den græske filosof Epikur fra Samos (341-270 f. – og det kan man ikke regne med hos Gud. spændende arbejde. Giv eksempler på både og. at livet er så meget mere end et godt job eller en uretfærdig fyring. Tabet af barnet har ændret hendes syn på tilværelsen. men ikke vil. men ikke kan. at hun ikke lader sig slå så meget ud af fyringen – hun har prøvet det. Hvorfor findes der lidelse? Lidelse kan altså være konkrete oplevelser i vores liv. Hvis han hverken kan eller vil. fortæller hun. Hos Leibniz (og mange andre) spørges der: Når Gud er uendeligt god. hvad kvindens lidelse har gjort ved hende. om man altid bliver klogere af at lide. for hvordan kan lidelse give nogen som helst mening? Og skal det give mening? Mennesker har gennem tiderne altid haft svært ved at forstå. og den har givet hende en sorg og et savn. hvorfor der findes lidelse. – hvilket er lige så fremmed for Gud. der er næsten umulige at svare på. Leibniz filosoferer over. I en artikel. at hun for nogle år siden mistede sin to-årige søn. Epikur fra Samos Enten vil Gud afskaffe det onde og kan ikke. Men oplevelsen har også givet hendes liv noget andet. OPGAVE C OPGAVE C Diskuter. men vil ikke. Hun synes beslutningen var uretfærdig og føler sig ikke ordentlig behandlet.

. Diskuter citatets betydning i gruppen/klassen 136 . 2. er noget. I buddhismen findes der det. Et sådant spørgsmål kan umiddelbart give følgende svar: Enten har Gud ikke magt over alt i verden (lidelse/ondskab) eller også er Gud ikke god og kærlig. der hører op en dag – noget der stopper: den kærlighed vi føler for andre mennesker ophører. fordi mennesker stræber efter værdier som rigdom og magt og særligt fordi mennesker i livet knytter sig til det. som er forgængeligt. og at der ikke findes noget svar på hvorfor. når de eller vi dør. både godt og ondt) og samtidig kun være god. OPGAVE D · E Livet er lidelse I den buddhistiske forestilling om lidelse betragtes alt som lidelse. er en dag ikke beboeligt mere. nemlig den såkaldte “ædle ottefoldige vej”. De dyr. Livet er lidelse. De lyder således: 1. Døden er dog oftest kun midlertidig. hvad du mener. vi holder. Døden er derfor en udfrielse fra lidelsen. Teodiceproblemet er et problem. som vi tror er varigt. der er det lidelsesfulde. hvordan vores gerninger var i det forrige. der kaldes reinkarnation. fordi alt er forgængeligt. da Gud ikke både kan have skabt alt (dvs. Det nye liv er bestemt af. OPGAVE D Diskuter de tre store spørgsmål: • Hvorfor er verden uretfærdig? • Hvorfor kan børn og unge dø? • Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Skriv jeres overvejelser ned. vi elsker at bo i. at alt det vi i livet knytter os til. og fordi vi er uvidende. En teodice er et svar på dette problem. Buddhistens endelige mål er at blive fri af denne genfødsel til lidelse og at opnå Nirvana. der forsøger at retfærdiggøre Gud. som kaldes “De 4 ædle sandheder om lidelsen”. der netop fortæller om. der kan betegnes som totalt fravær af lidelse. at det onde/lidelsen er en del af livet. Det er det. at alt det indhold mennesket har i sit liv. Alt er lidelse (dukkha). Det betyder.HVAD ER LIDELSE? Teodicé Teodicé kommer fra det græske theos som betyder ’Gud’ og dike som betyder ’retfærdighed’. fordi vi stræber efter noget illusorisk. blem eller teodicéproblemet. er noget. Det betyder. 135 af filosoffen Epikur og skriv med dine egne ord. der en dag ikke er mere og det er præcis det. da mennesket genfødes til et nyt liv på Jorden. Der er en vej ud af lidelsen. hvorfor livet er lidelse. Lidelsen kan bringes til ophør (ved indsigt og ved at give afkald på stræben) 4. Det hus. Lidelsen opstår. han siger. dør osv. 3. OPGAVE E Læs citatet på s. Et andet svar kunne være.

tyveri og et udsvævende liv). 5. 6. Ret handlen.Buddhismens ædle ottefoldige vej 1. Ret tale. det modsatte af forkert vandel (bedrageri. det modsatte af det forkerte sindelag (behersket af begær. Ret sindelag. dvs. der er en del af befrielsen. Ret fordybelse. 137 . sandsigeri. forførelse. dvs. Ret anskuelse. Ret opmærksomhed. der skal føre frem til indsigten i at alt. bondefangeri og åger). således også mennesket. erkendelsen af de fire ædle sandheder. 4. at udvikle en speciel og konstant bevidsthed. en bevidsthedstilstand. 2. det modsatte af forkert tale (løgn. det modsatte af forkert stræben (at leve uden “opmærksomhed“). I buddhismen betragtes livets gang cirkulært. Ret vandel. dvs. løs snak og ukvemsord). Ret stræben. 8. ond vilje og en voldelig mentalitet). er forgængeligt. hvor bevidstheden er tømt for indhold Unge buddhistiske munke foran livshjulet. Det er denne indsigt. 3. nemlig det modsatte af forkert handlen (drab. 7.

Jøderne var ilde set og forfulgt. Efter udvandringen drager israelitterne til det land. som Jahve har lovet dem. verdenskrig. Senere israelsk-jødisk historie rummer mange eksempler på diskrimination og forfølgelse. og det er vores pligt at tilbede ham og rette os efter Hans bud. Vi har Gud at takke for de få eller mange år. 138 . specielt i middelalderens kristne Europa. Med Jahves hjælp udvandrede israelitterne fra Egypten som et frit folk. Pesach. Hvis nogen tror. at Gud er ansvarlig for seks millioner menneskers død. Udvandringen betød afslutningen på de lidelsesfyldte og undertrykkende år som slaver. Millioner af jøder blev henrettet eller døde af sult eller overanstrengelser i de tyske koncentrationslejre under 2. og jeg tror ikke. vi lever. Vi kan takke ham for livet. mens jeg var fange i Auschwitz.“ En overlevende fra Auschwitz. fordi han ikke kom os til undsætning. fordi Han ikke gjorde noget for at redde dem. Det faldt mig ikke ind at forbinde vore lidelser med Gud. Men i den jødiske fortælling stopper lidelserne ikke her. fordi de havde en anden religion og de ofte levede for sig selv. Fortællingen om udvandringen fra Egypten kaldes Exodus-beretningen. Gud skylder os ikke noget. Israelitternes tempel blev ødelagt og de blev sendt i eksil væk fra Jerusalem. Auschwitz “Det faldt mig aldrig ind at tvivle på Guds handlinger eller manglende handlinger. hvorfor andre tvivlede… Jeg blev hverken mere eller mindre religiøs på grund af det nazisterne gjorde imod os. og hvordan folket led under forholdene.HVAD ER LIDELSE? Antisemitisme Antisemitisme er en samlet betegnelse for antijødiske holdninger. hvordan israelitterne var slaver i Egypten. og det er den begivenhed. Her bygger de et tempel i byen Jerusalem og Jerusalem bliver hjemsted for israelitterne. jøderne fejrer ved deres påskefest. at min tro blev svækket. tænker de på en forkert måde. Vi er her på jorden for at tjene Gud og lyde hans bud. selvom jeg forstod. I Det gamle Testamente fortælles det i Mosebøgerne. at give ham skylden for dem eller at tro mindre på ham. Jødernes lidelseshistorier Det jødiske folks historie er præget af fortællinger om folkets lidelse.

at Gud lider for menneskernes skyld og at Gud påtager sig skylden for det onde. I en kristen forståelse betyder Jesus’ død på korset. at Gud har været det samme sted. Men det vigtigste er nu at huske på. Jødeforfølgelser fortsatte op gennem historien og kulminerede med nazisternes udryddelse af mindst 6 millioner jøder under den 2. og at han er med hele vejen igennem. fordi lidelsens tilstedeværelse i verden kan være svær at forholde sig til. tortureres og myrdes.En af de måder kristne forsøgte at komme jødedommen til livs på var tvangsdåb med døden som alternativ. hvorfor lidelsen stadig er i verden. det modsatte af ondskab og død. fordi det er fortællingen om. der er at finde i jødernes historie. og de har sat dybe spor i jødedommen i dag. mennesker gør. Jøderne blev tvunget til at leve adskilt fra det øvrige samfund og havde kun begrænsede rettigheder. Og skal den bekæmpes eller accepteres? Eller måske ligefrem dyrkes? I perioder i “Der har altid. Kristus og lidelsen Jesus’ lidelseshistorie findes i alle fire evangelier i Det nye Testamente. er blevet en del af jødernes selvforståelse. været en tradition for at opsøge og glædes ved lidelsen. De mange lidelser. som er særlig. I en kristen forståelse er Jesus’ lidelse altså ikke bare fortællingen om et godt menneske. at alle mennesker er frikendt for Guds dom. og kristne tror på. som her hos flagellanten. verdenskrig. Jesus’ lidelse på korset var i sig selv meningsløs. I den forståelse er Gud altså det modsatte af lidelse. Det nye Testamente fortæller altså. og i begyndelsen af 1500-tallet dukkede også jødiske ghettoer op mange steder i Europa. fordi Jesus gennem sine lidelser besejrede lidelsen. når man tror på en almægtig og god Gud. Op igennem historien har kristne dog diskuteret lidelsen og dens rolle i en Gudsskabt verden. at Jesus besejrer lidelse og død. da han dør på korset og genopstår på tredjedagen. der uretfærdigt dømmes. så mange beskæftigede sig i stedet med handel. der helt bevidst går ind i lidelsen og døden for menneskernes skyld. når Jesus besejrede den ved sin død og genopstandelse. der på en eller anden måde pisker og piner sig selv for at komme tæt på Kristus. men i stedet en fortælling om Gud. når man lider. De måtte ikke gå på universitetet og heller ikke arbejde som håndværkere.“ Ebbe Kløvedal Reich 139 . Udryddelsen af de 6 millioner jøder kaldes Holocaust. at Gud lider. men den fik mening. For man kan jo sagtens stille spørgsmålet. Det er en historie.

der måske kunne bringe dem nærmere Gud. I dag udsætter de færreste kristne sig selv for lidelse i håb om. historien har nogle grupper af kristne dyrket lidelsen som noget. Det vigtigste i den kristne forståelse af lidelse er. syndige tanker. Mange har. Skriv det centrale ned om religionernes syn på lidelse. betragtet lidelsen som rensende. jødedom og kristendom på s. fx på Filippinerne.HVAD ER LIDELSE? OPGAVE F Læs afsnittene om buddhisme. at lidelsen simpelthen er en del af det at være menneske. OPGAVE F Jesus Kristus på sin lidelsesfulde færd op til Golgata. Sådanne forståelser af lidelsen er efterhånden en sjældenhed. har man ladet enkelte mennesker korsfæste i håbet om at komme Gud nærmere gennem lidelsen. Hvordan har synet på lidelse noget med en religions livsanskuelse at gøre? Sammenlign de tre religioner og snak om forskelle/ligheder i klassen. at der gennem Jesus i Det nye Testamente også fremstilles en Gud der fralægger sig magten og siger. Munkeordener har dyrket lidelse og smerte gennem piskning og lignende og i nogle kristne kulturer. der konstant er i udvikling og i bevægelse – men mennesket ikke er alene i denne lidelse. at lidelsen skulle føre dem nærmere Gud. 140 . Det er en del af det at leve på denne klode. at få tæsk og pisk og at føle ulidelig smerte kunne måske hjælpe mennesket af med urene. fx i middelalderen. 136-140 grundigt. hvor han ifølge evangelierne korsfæstes og dør.

Han var den mest velstående mand blandt alle Østens folk. som hedder Jobs Bog. Han fik syv sønner og tre døtre. Bogen har fået navn efter hovedpersonen Job. ét for hver af dem. fem hundrede spand okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle. sendte Job bud efter dem og helligede dem. at al den lidelse og uretfærdighed skal ramme ham. Job bliver udsat for alverdens lidelse og alligevel bliver han ved med at tro på Gud og han priser stadig sin skaber. Han bliver også ved at tro på Gud.” Jobs Bog. 1. vers 1-5 Job er en from. om han kan blive ved med at prise sin skaber. der holdt sig fra det. De indbød også deres tre søstre til at spise og drikke sammen med sig.” Sådan gjorde Job hver gang. at Gud er god og retfærdig. Hans venner kommer og sidder hos ham og prøver på at hjælpe. at der er retfærdighed til Jobs Bog fortæller om stort set alle de lidelser. Jobs Bog handler om spørgsmålet: Hvordan kan en retfærdig Gud tillade menneskelig ondskab og lidelse? “Der boede en mand i landet Us. der har ramt ham. der var ondt. indtil Satan beder Gud om lov til at teste ham for at se. Ovenfor fortæller træsnittet i sit eget sprog om de følelser og den tilstand. kap. selv om han undres over. et menneske kan blive udsat for. Hans sønner holdt gilde hos hinanden efter tur. 141 . tidligt næste morgen bragte han brændofre. De er sikre på. lykkelig og rig mand i landet Us. Bogen handler om og beskriver en mands lidelser og hans problemer med at få alle disse lidelser til at passe med hans tro på. for han tænkte: “Mine sønner kunne jo have syndet og forbandet Gud i deres hjerte. Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand. han hed Job. Når gildedagene var forbi. Han ejede syv tusind får og tre tusind kameler. sund. disse lidelser fremkalder. hvis hans gode liv og rigdom bliver taget fra ham. da Satan myrder hans børn og da han mister sin kone og sit helbred sætter han sig i asken i syv dage vild af fortvivlelse over den uretfærdighed.TEMA 1 ER GUD RETFÆRDIG? I Det gamle Testamente findes en bog.

“Jeg råber til dig om hjælp. at Gud og menneske er usammenlignelige. med hård hånd angriber du mig. siden han bliver straffet sådan. kap. og dette møde ændrer ham. 30. at Hans vilje og magt er et mysterium. men du giver ikke agt på mig. vers 20-21 I sin klage møder Job til sidst Gud. Gud belærer Job om. han har gjort forkert. at han ikke har gjort sig fortjent til alle lidelserne. Ubarmhjertigt har du vendt dig mod mig. og han beklager sig og stiller spørgsmål. hvad det er. Og han belærer ham om. 142 . Men du svarer ikke.HVAD ER LIDELSE? og plager for at få ham at fortælle. her står jeg. Men Job ved.” Jobs Bog.

at lidelse ikke kan forklares. at du formår alt. Hvordan forklarer fortællingen om Job lidelsen i vores liv? Diskuter. kap. Jobs Bog fortæller.” Jobs Bog. “Nu ved jeg. Kristeligt Dagblad OPGAVE G OPGAVE G Hvad er retfærdighed? Er der retfærdighed i verden? Begrund. også selv om han ikke får svar på. om ting. at Gud er Skaberen af alt. 40. Hvem er det. at jeg kunne vide besked. da jeg grundlagde jorden? Fortæl det. Job er i Guds hånd på samme måde. Forklar med egne ord. Job trækker sine anklager mod Gud tilbage og bøjer sig for. og alle gudssønner råbte af fryd?” Jobs Bog. slå ham med bylder og udslette ham – såvel som han kan give ham et nyt liv. hvordan han beskriver Gud i Jobs Bog og i Det gamle Testamente (arbejdsark 1). hvorfor lidelserne ramte netop ham. Begrund. og hvem lagde dens hjørnesten.” Johannes Møllehave fra artiklen “Du gode Gud”. at Gud er almægtig. vers 2-3 Til sidst får Job alt hvad han har mistet dobbelt tilbage og belønnes derfor for sin faste tro. så du selv kan få ret? Er du så stærk som Gud?” Jobs Bog. der uden kundskab tilslører det. Lidelse kan ramme mennesker uden forklaring eller årsag. dømme mig skyldig. er umuligt for dig. jeg ikke forstod. dræbe hans sønner. som en figur hos fx Shakespeare er i en stor forfatters hånd. kap. du har bestemt? Jeg har talt om noget. som både rummer det onde og det gode. kap. Hvor kan vi møde lidelse i livet? Skriv flere eksempler ned. der var for underfulde til. 38 vers 4-7 “Skal du drage min retfærdighed i tvivl. møder man en Gud. 42. om Jobs Bog er interessant i dag. Læs citatet af Johannes Møllehave. 143 . Forfatteren kan både skabe sin person og påføre ham alverdens lidelse og til sidst udslette ham. hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål – det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? Hvor blev dens fodstykker sat ned. “Læser man fx Jobs Bog. Han kan både give Job lykke og tage lykken fra ham. vers 8-9 Job indser. intet.“Hvor var du. mens alle morgenstjerner jublede. du har besluttet.

Hvilken betydning for opfattelsen af det onde har fremstillingerne? Modsatte side: Jesus møder Djævelen i ørkenen. Satan er mere en kraft. han ejer. I Det gamle Testamente er Satan ikke en selvstændig ond magt. Men ræk din hånd ud og rør ved alt det. 144 . I det gamle Testamente er det ofte sådan. så hans hjorde breder sig ud over landet. der er ondt. faktisk kaldes han for gudssøn. OPGAVE H Skriv ned.” Så forlod Satan Herren. men ham selv må du ikke række hånden ud imod. 141-145? Satan Satan betyder på hebræisk ‘modstanderen’. Skriv kort ned. Herren spurgte Satan: “Hvor kommer du fra?” Satan svarede: “Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs. Gud. vers 6-12 Satan får altså Guds tilladelse til at teste Job. der står for det modsatte af Gud. blandt dem var også Satan. møder Jesus Satan i ørkenen.” Satan svarede: “Det er vel ikke uden grund. har altså både det gode og det onde i sig. kap. 1. det onde kommer fra. hvor from Job egentlig er. og hvor du tror. der går af med sejren og afviser alle Djævelens listige fristelser – det gode vinder over det onde. som Guds tjener. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde. I fortællingen om fristelsen. I Det nye Testamente bliver Gud og Satan hinandens fjender eller modstandere. fordi Satan udfordrer Gud til en åndelig kamp om. hvordan de adskiller sig. at gode og onde kræfter er en del af hinanden. hvor Satan kæmper en ihærdig kamp for at få magten over Jesus. der er en del af Gud. der holder sig fra det. men dog som en del af Guds hof. to adskilte størrelser. hvad du betragter som ondskab. han ejer. “En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren.” Herren spurgte ham: “Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden. I den beretning er Gud (Jesus) og Satan (Djævelen) hinandens modsætninger. hvor Djævelen frister Jesus tre gange. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!” Da sagde Herren til Satan: “Nu får du magten over alt det. Det er Jesus. han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand. I Jobs Bog møder vi Satan. at Job er gudfrygtig. Fremstillingen af Gud i Det gamle Testamente og Det nye Testamente er meget forskellig.” Jobs Bog. I Jobs Bog fremstilles han som en selvstændig skikkelse. i Det gamle Testamente.HVAD ER LIDELSE? OPGAVE H Hvordan fremstilles Satan på billedet s.

.

Hundredetusinder af mennesker blev dræbt og byer med huse. og ind imellem slår de rigtig mange mennesker ihjel og gør endnu flere hjemløse. orkaner og lignende er naturkatastrofer. fattige og ulykkelige. En sådan flodbølge kaldes på japansk en tsunami. hoteller. Når de rammer. som med jævne mellemrum rammer os mennesker. En af den nyere tids allerstørste naturkatastrofer ramte Indonesien og Thailand i 2004. De lidelser. det kan medføre. når naturen virkelig viser sine kræfter. er der intet. Mange men- 146 . som skyllede ind over store landområder og ødelagde alt. skoler og hospitaler blev smadret. oversvømmelser.HVAD ER LIDELSE? Mennesker er helt afmægtige. vi kan gøre. får mange til at spørge: “Hvorfor sker det?” TEMA 2 KATASTROFEN Jordskælv. Et ualmindeligt stort jordskælv under havet skabte en gigantisk flodbølge.

død. ved fredagsbøn i moskeen. Det var de store spørgsmål i livet. lidelse. Når en sådan katastrofe rammer og tusindvis af mennesker bliver dræbt og gjort hjemløse. mening. heraf var langt de fleste fra Thailand og Indonesien.og forbønsgudstjeneste. hvis der er mennesker. at Gud tager alle de døde ind i sin varetægt. og hvilken tro de end måtte tilhøre. og det er heller ikke altid. Diskuter.nesker stod tilbage uden noget som helst. hvorfor netop religioner forholder sig til sådan noget som katastrofer. Der var 46 danskere blandt de omkomne. at der er et klart svar. at vi skal åbne os imod livet. som I har læst eller hørt om. men deres svar er forskellige. uretfærdighed. at Gud i sin kærlighed græder med de sørgende. – Jeg kan godt forstå. sårbare liv. der blev talt om: liv. Jeg tror og jeg stoler på. som vi er sat til at leve med hinanden. I gudstjenester og mindegudstjenester i forskellige kirker. de havde mistet familiemedlemmer. som savner mening i dette og spørger: “Hvor er Gud i det her?” Det klassiske teodicé-spørgsmål er særdeles relevant. OPGAVE I OPGAVE I Kom med eksempler på katastrofer. januar ved Viborg Domkirkes minde. Knap 300. Gud. Biskop Karsten Nissen den 2. Men ét tror jeg og stoler jeg på. Jeg tror og jeg stoler på. uden et øjeblik at kunne føre bevis for det. straf mv. Religionerne og katastrofen I dagene og månederne efter tsunamien i Asien måtte alle forholde sig til. at Gud vil. hvordan det er at miste. Og jeg tror og stoler på.000 mennesker døde. hvad end deres navne er. blev der talt og skrevet om katastrofen. hjem og alle ejendele. stiller mange spørgsmål som: Hvorfor sker dette? Hvad er meningen? Hvorfor skal alle disse uskyldige mennesker dø og lide? Sådanne spørgsmål forholder religionerne sig til. der er sket. hvad der var sket og hvorfor. i aviser osv. Det skrøbelige. men en del udenlandske turister mistede også livet. Hvordan kan en 147 . fordi han ved. – Intet menneske kan forklare eller forsvare det.

Og at jeg slet ikke er så sikker på. Ikke fordi han ville deres død og sorg. over hvem velsignelser og barmhjertighed fra deres Herre [kommer]. fordi deres tid tilsyneladende endnu ikke er kommet. [Til] dem. Ville det ikke også være en syg Gud. Frelse fra at skulle være alene i sin sorg og sin lidelse. hvert minut det skal være. hvad Jesus fra Nazaret. frelse til at kunne tro. sagde og gjorde. De tænker på døden. 148 . hvorfor den form for meningsløs lidelse skal ramme mennesker. Nytårsdag. vi skal lære. kan vi ikke få svar på. men forkynd et glædeligt budskab til de udholdende. som vi tror er Guds søn. at Vorherre er hos hver eneste af de døde og hos hver eneste af deres efterladte. – Uanset hvor meget vi end gransker og ransager de forfærdelige begivenheder ved Det indiske Ocean. Hvor der måske ikke er nogen lektie. Frelse fra angst og fra at være udstødt. Hvad hvis der bare ikke er nogen mening? Det er ufatteligt svært for os mennesker at acceptere. at jeg ikke ved det. De tænker på. [Det er] disse. men fordi han er hos dem.HVAD ER LIDELSE? Koranen om ulykke “Og vi vil visselig prøve jer med en vis del frygt og sult og tab af ejendom og liv og afgrøde. der dør og sørger! Sognepræst Anne Ehlers i Langenæskirken. at der overhovedet skal findes mening i noget som dette. Frelse fra at skulle fortabes i mørke og tomhed. vi tilhører Allah. Frelse til at kunne tro sig omsluttet af kærlighed og tilgivelse. og til Ham vender vi tilbage. at mange sætter sig ned og tænker. at døden kan fange dem. Præst Thomas Risager den 2.000 mennesker for at lære os en lektie. at det aldrig vil ske igen. at livet er kortvarigt og i hvert fald midlertidigt. Vi kan se og høre. Imam Fatih Alevs khutbah (prædiken) i København den 31. Århus. december 2004. Meningen er netop frelse. Ja. hvordan så alvorlige tab af menneskeliv overhovedet kan finde sted. Og her er en klar mening i hver eneste ord og gerning. der – når en ulykke rammer dem. Men noget har vi alligevel at holde os til. at mennesker er verdens herskere. hvor der måske ikke er nogen mening. god og kærlig Gud tillade at noget sådant sker? Mit svar er. De tænker på. Frelse fra sygdom. De bliver tvunget til at tænke. januar ved Odense Metodistkirkes mindegudstjeneste: – Begivenheder som den i Sydøstasien er så stort et slag imod denne vrangforestilling om. De tænker på. siger: Sandelig.158. De dage er ovre! Regnbuen i himlen er pagtstegnet på.“ Koranen 2: 156. Vi kan se på hans liv og på hans død. Frelse til at kunne se sig som Guds barn og Jesu bror og søster. At de kun stadig er i live. og det er disse. som udslettede 150. som er de retledede. at der er nogle områder i livet.

149 . Profeten – fred være med ham – fortalte os. som du gerne vil arbejde med.religion. OPGAVE J Læs alle citaterne og udvælg to.– En troende muslim er overbevist om. Imam og skolelærer Ahmed Akkari fra www. Sygdomme og smerter som ikke var kendt blandt deres forfædre. der druknede ved Tsunami-katastrofen i 2004. Tsunami er et af de mange naturlige forhold på jorden.dk OPGAVE J Denne thailandske mand beder og ofrer for sin søster. så vil Allah lade nye former for sygdomme og smerter sprede sig blandt dem. Vi beder Allah om at tilgive os og beskytte os mod straffen. En troende muslim er overbevist om. at hver gang mennesker opfinder nye former for uretfærdigheder og synder. for Allahs straf er sandelig streng. at tsunami-katastrofen skete som følge af Allahs viden og vilje (fx Al-Anaam: 6167). ikke af had og ondskab men enten som en straf eller en prøvelse eller begge dele sammen (fx Hud: 116-117). at Allah har været nådig ved nogle ved at tage dem i døden og straffende for andre for deres handlinger. Ødelæggelserne var massive og op mod hundredetusinde blev dræbt. Hvordan fremstilles katastrofen? Hvordan fremstilles Guds rolle? Hvad er budskabet i citatet? Diskuter de forskellige udtalelser med din klasse/gruppe. som Allah tillader at ske for at sætte samvittigheden og bevidstheden i gang hos menneskeheden (fx Al-Anaam: 1-5).

er lig med selve det at være kristen. OPGAVE K OPGAVE K Diskuter. hvordan I synes kampen mod uretfærdighed og fattigdom passer sammen med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. Man skal hjælpe og udvise omsorg over for alle mennesker. hvorfor en teologi som befrielsesteologien opstod. TEMA 3 KAMP MOD LIDELSE Uretfærdighed er en synd Der findes teologiske retninger. I befrielsesteologien skal det kristne menneske ud og gøre noget for sit medmenneske – sin næste. der arbejdede blandt fattige mennesker i Latinamerika. At nogle mennesker er rige og andre er fattige og dør af sygdom og sult er ifølge befrielsesteologerne syndigt. Befrielsesteologien er netop blevet kritiseret for at være alt for politisk. der har mere tanke på livet efter døden end livet her og nu. som fattigdom og uretfærdighed. at de fattige skal acceptere deres fattigdom og glæde sig til paradiset – altså en kristendom. hvor kampen mod lidelse. fattige. Diskuter. I 1960’erne og 1970’erne opstod der en teologi hos katolske præster og teologer. og gennem dette arbejde befri folk fra fattigdom og uretfærdighed. syge osv. En tysk befrielsesteolog ved navn Dorothee Sölle (19292003) mente. der har magten og er med til skabe uretfærdighed. at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. 150 . at man som kristen skal handle i sit samfund. Sådan en kristendom bliver tit politisk.HVAD ER LIDELSE? Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. at det er det kristne menneskes pligt at modarbejde den lidelse. at præster bliver meget politiske. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det. Diskuter fordele og ulemper ved. der siger. Denne teologi kaldes befrielsesteologien og grundtanken er. Uretfærdighed er simpelthen en synd. ulighed og uretfærdighed. Befrielsesteologien skal også ses som et oprør imod en kristen tradition. Politik og religion Flere politiske præster og teologer har siden 1970’erne fyldt mere og mere i medierne. der opstår når der findes fattigdom. der er uretfærdigt behandlet. fordi man hjælper de fattige og svage i samfundet og dermed bekæmper de mennesker.

at det er det kristne menneskes pligt at hjælpe de svage og undertrykte. Dorothee Sölle mente. Befrielsesteologer mener.Man skal bekæmpe uretfærdighed og man skal ikke sidde og vente på. når det handlede om at kæmpe for en bedre verden. Hun mente ikke. og hun ønskede at ændre verden. og hun mente ganske klart.” Ifølge Dorothee Sölle trængte verden altså til at blive forandret til det bedre. at Gud kommer og redder en. fordi hun skrev og fortalte om kristendom og politik på en ny måde. at Gud er på de svages side. humor. 151 . tolerance. så begreber som fantasi. Dorothee Sölle blev kendt. For at kunne bekæmpe lidelsen/det onde må mennesket gå ind i lidelsen og acceptere den. at lidelsen er en nødvendig del af livet og at lidelsen hjælper mennesker til at finde det onde og bekæmpe det. at vi forandrer verden – netop dertil befriede han vor fantasi. indføling og initiativ kom til at fylde meget mere. Dorothee Sölle sagde om Jesus: “Han forventede. at politik og religion kunne skilles ad. retfærdighed.

men det betød kun. at verden blev mere opmærksom på Tutu. tænker sin religion sammen med politik. som det var tilfældet i Sydafrika fra 1948-1993. Apartheid Apartheid betyder ‘adskillelse’. Den sydafrikanske regering forbød ham at rejse ud af landet. OPGAVE L Hvad er det befrielsesteologerne bruger kristendommen til? Diskuter. Ordet bruges på dansk i betydningen lovstøttet raceadskillelse. hvor sorte. Desmond Tutu.“ Undersøg mere om. 152 . Rigoberta Menchú er guatemalesisk indianer og frihedskæmper. der i 1984 fik Nobels fredspris for sit arbejde. farvede og hvide var adskilt ved lov. der beskriver ham. OPGAVE L Guds rige på Jorden I 1992 blev den dengang 33-årige Rigoberta Menchú tildelt Nobels fredspris for sin kamp for sit folks frihed. Også nobelprismodtager. ærkebiskop Desmond Tutu. Desmond Tutu blev verdensberømt i 1980’erne for sin kritik af og sin ikke-voldelige kamp mod det sydafrikanske apartheidregime. Diskuter derefter hans person og hans måde at være kristen på i klassen/gruppen. som han ser som en naturlig del af sin måde at være kristen på. hvad Dorothee Sölle mener med citatet: “Han (Jesus) forventede.HVAD ER LIDELSE? Den sydafrikanske ærkebiskop. at vi forandrer verden – netop dertil befriede han vor fantasi. hvem Desmond Tutu er og skriv en kort tekst. Efter apartheidstyrets ophør fortsatte biskoppen sit politiske engagement.

Den indianske befolkning har i mange år været undertrykt i Guatemala, og Rigoberta Menchú fortæller i en portrætbog om sit liv som indianer i Guatemala. Det er en fortælling om hvordan folk, der kæmpede mod undertrykkelsen, er blevet tortureret og slået ihjel. Rigoberta Menchús egen far blev henrettet af militæret, da hun var 21 år. Rigoberta Menchú fortæller om forholdene på et tidspunkt, hvor hun risikerer sit liv: “Jeg ejer ikke mit liv. Jeg har besluttet at ofre det for en sag. Jeg kan blive slået ihjel når som helst.” Religionen spiller en stor rolle i Rigoberta Menchús frihedskamp: “Vores vigtigste våben, vores kildemateriale, er Biblen” og “Vi gør netop sådan, fordi vi føler os kristne, og en kristens pligt er at tænke på, hvordan Guds rige på jorden kan virkeliggøres for vores brødre, så vores børn, vores søskende og vores forældre ikke behøver at dø af sult og underernæring.”
OPGAVE M

Roberta Menchú i sin kamp for indianernes rettigheder i Guatemala.

OPGAVE M
Hvorfor tror I, Rigoberta Menchú kalder Bibelen for et våben? Forklar og argumenter.

Diskuter, hvordan Rigoberta Menchú forstår Guds rige.

Diskuter Rigoberta Menchús syn på den lidelse, hun oplever i sin befolkning.

153

HVAD ER LIDELSE?

At have tre læger til sin rådighed har ikke været normalt i middelalderen. Men denne velhavende hertug har haft god hjælp til at blive helbredt.

TEMA 4 SYGDOM
At være alvorligt syg kan medføre stor lidelse. Sygdomme, og de lidelser der kan følge med, har altid været noget, mennesket har forsøgt at bekæmpe. Mange kloge mænd og koner, munke, læger, forskere og lignende har brugt mange kræfter på at løse sygdommes gåder gennem tiderne. Sygdomme har altid plaget mennesker, men synet på dem, og hvorfor de rammer os, har ændret sig.

Sygdom i middelalderen
I middelalderen var den mest udbredte forestilling den, at sygdomme og lidelser var straffe fra Gud. Blev et menneske sygt, var det en straf af mennesket.

154

De syge kunne blive behandlet af universitetsuddannede læger, munke, kloge mænd og koner – alt efter hvad patienten havde råd til. Til helbredelse brugte man primært urter, bønner og magiske råd, men der blev også udøvet kirurgi. Munkene var den bedst uddannede del af den almindelige befolkning, og stort set alle klostre havde et infirmeri – et sted hvor man kunne få behandling med urter. Urterne blev dyrket i klosterhaverne. De første hospitaler blev oprettet af klostrene og hertil kom gamle, syge og handicappede for at få hjælp. Kirken prædikede, at det var syndigt at skære i mennesker, altså at udøve kirurgi. Man mente, at man ville komme for tæt på Guds skaberværk og måske komme til at ændre på det. Alligevel tyder noget på, at visse munke ikke har kunnet nære sig. På kirkegårde, der har ligget tæt på klostre, har man fundet middelalderlige skeletter, der viser spor af kirurgiske indgreb. Nysgerrigheden og ønsket om at kunne hjælpe har nok nogle gange overskygget forbuddet mod kirurgi. Kirken anbefalede også bønner til Gud og helgenerne, når der skulle hjælp til helbredelse af sygdom. Mere folkelig medicin blev ofte praktiseret af såkaldte kloge koner, hvis viden var gået i arv gennem mange generationer. Urtemedicin, hellige kilder, sten og amuletter var en del af behandlingen. Også rim, remser og trylleformularer blev brugt. Selv om kirken ikke brød sig om disse folkelige metoder, fungerede de alligevel i middelaldersamfundet. En af de slemme sygdomme i middelalderens Europa var spedalskhed. Spedalskhed er en kronisk infektionssygdom, der vansirer og forkrøbler de syge, fordi knoglerne ødelægges af sygdommen. Spedalskhed udløste megen angst og afsky i middelalderen og uden at kende noget til årsagerne og smitteforholdene, isolerede man de syge, først frivilligt og siden ved tvang. I Danmark kaldte man anstalterne til de spedalske for Skt. Jørgensgårde. I 1530’erne var sygdommen næsten udryddet i Danmark, men først i 1941 fandt man et middel, der kunne kurere sygdommen.
OPGAVE N

Væskelæren
Middelalderens læger troede på den græske ide “væskelæren“ om at kroppen var skabt af fire elementer – det sangvinske, det koleriske, det flegmatiske og det melankolske. De mente, at den grundlæggende årsag til sygdom var en ubalance imellem disse fire væsker. Helbredelse skete ved at forsøge at få væskerne i balance igen, fx gennem åreladning.

OPGAVE N
Diskuter middelalderens syn på sygdomme.

Forsøg at sammenligne synet med jeres eget syn i dag.

Hvilken konsekvens har det for syge mennesker, hvis deres sygdom betragtes som en straf fra Gud?

155

HVAD ER LIDELSE?

Urent
“Herren talte til Moses og til Aron og sagde: Når et menneske på sin hud får en hævelse eller udslæt eller en lys plet, og det kan være et angreb af spedalskhed, skal han føres hen til præsten Aron eller til en af hans sønner, præsterne. Præsten skal undersøge det angrebne sted på huden, og hvis hårene på det angrebne sted er blevet hvide, og det angrebne sted viser sig at ligge dybere end huden udenom, er det et angreb af spedalskhed, og så skal præsten, når han har undersøgt det, erklære ham uren.“ Tredje Mosebog, kap. 13.

Den sorte død
I midten af 1300-tallet ramte pesten Europa. Pesten var en epidemi, som spredte sig meget hurtigt, sikkert via rotter og/eller lopper. Der var forskellige former for pest, men kendetegnende for dem var, at de var yderst livsfarlige. I Danmark mener man, at op mod 1/3 af befolkningen døde. Hele landsbyer uddøde, og i Norge døde halvdelen af befolkningen af Den sorte død, som pesten også blev kaldt. Om denne frygtelige epidemi skriver en forfatter fra Lübeck: “Dette år nemlig 1346 opstod menneskehedens store plage, braddøden, først i Jerusalems lande hinsides havet og i hedenskabet; de faldt om og døde halvhundrede, tresindstyve, hundrede, tusind, ja talløse mennesker. Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden. Først mærkede man den i Apulien, derefter i Ungarn, derefter på Sicilien, i Avignon, dernæst i Marseille, derefter i Frankrig, derefter i England, hvor mange mennesker døde; dernæst i Flandern, efter Flandern i Norge, dernæst i Sverige, efter Sverige i Danmark, i Nørrejylland og på Sjælland.”
OPGAVE O

OPGAVE O
Skriv med dine egne ord, hvad det var, forfatteren fra Lübeck skrev om pest-epidemien.

“Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden“. Hvordan passer denne del af citatet med middelalderens syn på sygdom og lidelse? Begrund.

Epidemier
Op gennem historien har forskellige dele af verden med jævne mellemrum været angrebet af epidemier. Pesten var en epidemi ligesom sygdomme som kolera, polio, kopper og aids. Men vi kender også til influenzaepidemier, og en epidemi kan defineres som “Pludseligt udbrud af stort antal tilfælde af smitsom sygdom” (Politikens retskrivnings- og betydningsordbog). Det er altså ikke alle epidemier, der er dødelige, men frygten for epidemier er meget stor. Tanken, om at farlige epidemier skal ramme os og udrydde store befolkningsgrupper, forfølger os, fordi vi ved, at det er sket gennem hele menneskets historie. Og i dagens mediesamfund har vi mulighed for at opdage og følge en epidemi, der opstår på den anden side

156

Tusindvis af mennesker blev slået ihjel af middelalderens pestepidemier. Angsten for så store epidemier lever stadig i bedste velgående.

Pest i Sverige
“Kong Magnus af Sverige, Norge og Skåne opfordrer alle beboere i bispedømmet Linköping til at gå i kirke, ofre til de fattige, faste hver fredag, skrifte og give en svensk penning til ære for Gud og jomfru Maria for at holde den “store plage“ borte, som nu findes over hele Norge og i Halland og allerede nærmer sig her“ Citatet menes at stamme fra 1349, lige efter pesten er kommet til Sverige og er Kong Magnus Erikssons (1316-1374) advarsel til befolkningen. Det er den første kilde, man kender til, der nævner pestens ankomst til en dansk landsdel under det første store europæiske udbrud i midten af 1300-tallet.

af jordkloden. Det betyder, at vi har langt større viden om, hvordan epidemier opstår og hvordan de breder sig, end man nogensinde har haft før. Det gør os klogere på epidemierne, men måske også mere bange for dem. Pesten og de store dødelige epidemier i middelalderen blev betragtet som Guds straf. Når noget så voldsomt rammer en befolkning, vil man ofte stille spørgsmålet, hvorfor sker dette? Hvorfor skal vi lide således? Og svaret var i en lang

157

HVAD ER LIDELSE?

OPGAVE P
Hvorfor har man i en lang periode haft behov for at mene, at sygdomme og lidelser var Guds straf? Giver det en slags tryghed?

periode, at Gud sendte straf over menneskerne på grund af alle deres synder. I det moderne samfund er læger og forskere meget hurtige til at finde epidemiers sygdomskilder og smitterisici, og derfor forklares mange sygdomme og årsagerne til dem naturvidenskabeligt. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at mennesker stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor sygdomme rammer.
OPGAVE P

I dag kan vi få næsten alt at vide om epidemier og sygdomme. Hvorfor er mange mennesker så stadig bange og ønsker flere svar?

Hiv og aids
Hiv-virusset stammer fra en abeart i Afrika og i 1970’erne og 1980’erne spredte det sig til mennesker i Afrika og siden også i USA og Europa. Særligt bøsser blev i første omgang ramt, bl.a. fordi mange har analt samleje, og den form for sex giver større risiko for at blive smittet, hvis man ikke bruger kondom. Hiv-virusset er meget farligt fordi, det nedbryder menneskets immunforsvar. I starten vil man ikke opleve at være syg, men efter en rum tid, ofte år, vil den hiv-smittede blive mere og mere syg og med tiden udvikle aids. At være aids-syg betyder, at hiv-virusset har nedbrudt immunforsvaret, og den smittede er derfor meget modtagelig over for alle sygdomme. Når et menneske er død af aids, menes der således i virkeligheden, at vedkommende døde af en af følgesygdommene. Aids er en meget alvorlig tilstand, og det gik op for den vestlige verden i starten af 1980’erne. Mange mennesker, særligt bøsser, døde af sygdommen, og der var ingen vaccine eller ordentlig medicin. Aids blev en epidemi og da det i starten primært var bøsser, der havde sygdommen, kaldte nogle det en bøssesygdom eller sågar Guds straf over bøsserne. Visse fanatiske religiøse grupper mente, at det var Guds måde at udrydde bøsserne på! En effektiv måde at undgå hiv-smitte på er ved at bruge kondom, når man dyrker sex. I den katolske kirke fordømmer man brugen af prævention. Det er et problem i bekæmpelsen af en sygdom, der i dag udgør et af de største problemer i verden, særligt i Afrika, hvor hundredetusind-vis af mennesker er hiv-smittede.

Epidemi
Ordet epidemi er græsk. Epi betyder ’ned over’ og demos betyder ’folket’. En epidemi er altså noget, der kommer ’ned over folket’.

1. december er international aids-dag. Verden rundt gøres der opmærksom på sygdommen og de, der er døde af aids, mindes – her med en lysende aids-sløjfe.

158

at psykiske sygdomme var Djævelens værk Kirken fungerede bl. Der er således også opstået et stort marked for såkaldte alternative behandlingsformer. Moderne behandling af sygdomme Inden for de sidste hundrede år. I det gamle Grækenland betragtede man faktisk psykiske lidelser på linje med fysiske lidelser. de har på Gud? Begrund. der mener. at kampen mod aids også er en kamp for åbenhed. for tolerance. som healing og krystalterapi. Der findes utallige former for behandlinger og medicin. Det skyldes en medicinsk behandling. I u-lande har man ikke råd til denne form for behandling. Men denne opfattelse af psykiske lidelser var af kort varighed. der blev indført i 1996. Hvorfor føler nogle aids-syge sig skamfulde? Psykiske lidelser Psykiske lidelser har altid eksisteret.a. der stadig findes om aids? Begrund. hvorfor sygdomme og lidelser rammer dem. De har en historie. er der sket en revolution inden for medicin og sygdomsbehandling. som helbreder af psykiske sygdom- Artiklen påstår. Hvilket syn på bøsser har de religiøse grupper. Hvilke tabuer mener artiklen på arbejdsark 2. Hvilket syn tror du. som sygdommene kan medføre. men den sætter en stopper for virussets nedbrydning af immunforsvaret – og på den måde forlænges livet. aids er Guds straf over bøsserne? Begrund. der er lige så lang som menneskets. OPGAVE Q · R OPGAVE Q Sammenlign middelalderens syn på sygdomme med nutige synspunkter om aids. OPGAVE R Undersøg hvad tabu og tabuisering betyder. Der bliver også forsket i lidelse og i. På trods af de store fremskridt. hvordan man kan gøre mennesker bedre til at tackle en lidelse. I middelalderen og lang tid efter var det en almindelig opfattelse.I Danmark er der de seneste ti år sket et stort fald i antallet af mennesker. 159 . for kvinders rettigheder og for menneskerettighederne. Undersøg hvorfor den katolske kirke fordømmer brugen af kondomer. Man forklarede dem som en ubalance i kroppens væsker. Prøv at give din forklaring på hvorfor. der enten kurerer sygdomme eller mindsker de lidelser. bliver mennesker stadig syge og leder fortsat efter svar på. Behandlingen helbreder ikke den hiv-smittede. som medicin ikke kan fjerne. som dør af aids. hvorfor børn og voksne i stort antal dør af aids hver dag.

har formodentlig enten været spærret inde eller jaget bort fra de steder. Mennesker. 160 . viste nye sider af det menneskelige sind. Mindre psykiske lidelser har man levet med eller forsøgt at behandle med datidens behandlingsformer. Ovartaci blev meget berømt for sine billeder. der bl. hvor almindelige mennesker holdt til.HVAD ER LIDELSE? Kunstneren Ovartaci var psykisk syg og indlagt på psykiatrisk hospital størstedelen af sit liv.a. me ved djævleuddrivelse. men var også aktiv i pasningen af de psykisk syge. der i middelalderen har lidt af alvorlige psykiske lidelser.

OPGAVE T 161 . at deres religion hjælper dem. fx ved alvorlig sygdom. der rammes af disse sygdomme. og især i det 20.Kirken betragtede i mange år det. Hvorfor mener religionssociolog Ole Riis. I det 19. Religionen som hjælpemiddel Mange troende vil hævde. der var anderledes. Behovet for en mening i tilværelsen og angsten for smerte. Man forsøgte altså gennem meget hårde metoder (hvad vi i dag ville kalde for tortur) at helbrede mennesker med psykiske lidelser. der er fordomme om psykisk syge? Hvorfor er fordomme lidelsesfulde for de psykisk syge? Hvordan kan man være med til at afskaffe fordomme? OPGAVE T Gør rede for religionspsykolog Peter la Cours meninger om danskerne. Man fandt ud af. der kommer frem i artiklen. lidelse og død. så mennesker. at de muligvis var knyttet til biologiske processer i hjernen. århundrede begyndte man at betragte psykiske lidelser med helt nye øjne. de har også lidt under det syn. kan være gode grunde til. Psykisk syge har været ramt af dette syn. ikke også udstødes af fællesskabet. man har haft på dem i samfundene. Mennesker med psykiske lidelser har derfor gennem hele historien haft meget vanskelige kår. Først i 1700-tallet begyndte nogle læger at sige. der blev slået hårdt ned på af kirken. at psykiske lidelser bliver lige så accepterede som fysiske sygdomme. at de psykisk syge havde særlige behov og krav på behandling. Såkaldte hekse (eller kloge koner) var en anden gruppe. når de er i krise. Nogle mennesker bliver endda først troende. De har ikke blot kæmpet med deres sygdom. efter de er blevet ramt af en sygdom. at mennesker søger religionen. kriser og religion (arbejdsark 3). at psykiske lidelser også kunne have psykologiske og sociale årsager. OPGAVE S OPGAVE S Kender du til fordomme omkring psykiske sygdomme? Hvorfor tror du. som djævelskab og udtryk for det onde og dermed det modsatte af kirken. er I enige/uenige? Begrund. Behandlingen var ofte afstraffelse eller moralsk opdragelse. at egocentrisme gør os dårlige til at tackle sygdom og død? Diskuter de synspunkter. og lægen og psykologen Sigmund Freud fandt ud af. Også i dag kæmper forskellige organisationer for. århundrede blev de voldsomme opdragelsesmetoder opgivet i de fleste lande.

eller er der et fælles ansvar for andre mennesker? Begrund jeres svar. Nogle ser menneskets overlegenhed som et resultat af årtusinders udvikling – også kaldet evolution. Det kan der være forskellige forklaringer på. at vi har udviklet en hel række kulturteknikker. I Det gamle Testamente står der: “Gud sagde: ‘Lad os skabe mennesker i vort billede. så besidder mennesket en kolossal magt over livet på planeten Jorden. hvad de lyster. og mennesket er i den forstand dyrene overlegne. aktiv dødshjælp. Denne bevidsthed har gjort. alle de vilde dyr og alle krybdyr. Med mindre man mener. der med al sandsynlighed overgår dyrenes. Tanken er. opfyld jorden og underlæg jer den”. 26-28).MENNESKE. at mennesker er løsrevet fra ethvert ansvar – også et ansvar over for kommende generationer. Menneskets hjerne er langt mere udviklet end dyrenes. der kryber på jorden’ ”. Har vi kun et ansvar over for os selv. abort. NATUR OG TEKNOLOGI Mennesket OPGAVE A Diskuter. En anden forklaring på menneskets overlegenhed kan hentes i religionerne. I så fald kan mennesker bare gøre. dødsstraf? OPGAVE A 162 . Men med denne magt følger også et ansvar. Senere står der: “Bliv frugtbare og talrige. Men hvis menneskeheden har et ansvar. (1. Uanset hvilken forklaring man tror mest på. kvæget. så står den til alle tider over for en masse etiske valg: Hvordan skal vi forvalte vores muligheder? Skal vi tillade kloning. Mennesker er uden tvivl det mest tænkende væsen på Jorden. genmodificeret mad. som fx håndværk og dyrkning af jorden. at mennesket gennem denne årtusinde lange udvikling har opbygget en bevidsthed. himlens fugle. så de ligner os! De skal herske over havets fisk. hvordan mennesker skal bruge magten til at påvirke livets udvikling på Jorden. Mosebog 1.

Eva. altså i bogtrykkunstens spæde barndom i Europa. ud af manden. Billedet er fra en af de første. I baggrunden ses de skabte dyr. enhjørningen. Læg mærke til det mytologiske dyr. Den er trykt i 1483. . måne og stjerner ses i cirklen rundt om hovedmotivet. Sol. tyske bibeloversættelser.Gud skaber kvinden. Adam.

Eksempelvis kan vandpartikler fortættes til skyer og falde som regn. Australopithecus Afarensis og yderst til venstre: aben (Proconsul). neanderthaleren (Homo Sapiens Neanthealiensis). Endnu en gang kan der ses en lang udvikling. men når mennesker begynder at udrette noget. Naturen Ved natur forstås Jordens overflade (hav.). Langsomt udviklede naturen sig. Hvor naturens kredsløb kommer fra. Religionernes forskellige skabelsesmyter giver religiøse forklaringer på verdens skabelse. da Jorden blev skabt for ca. gives der også forskellige forklaringer på. I et konstant samspil med især Solen har naturen gennem denne lange udvikling fået det udseende. som tog sin begyndelse. Homo Erectus. Dette kaldes vandets kredsløb og følger sin egen naturlige rytme. 3 milliarder år siden – i form af simple organismer i vandet. Fra højre mod venstre: Mennesket Homo Sapiens (Homo Sapiens Sapiens). I den kristne skabelsesmyte skaber Gud alt på Jorden i løbet af seks dage. vejr og alle former for liv. Mennesket i sig selv er også en del af naturen. bjerge etc. floder og hav. 4. indtil livet på Jorden opstod for ca. bevoksning. mens andet siver ned i grundvandet. Naturen har sit eget kredsløb. NATUR OG TEKNOLOGI Menneskets udvikling fra abe til menneske.MENNESKE. hvorefter noget af det ender i søer. I nordisk mytologi kan man 164 . hvorefter han hviler sig på den syvende dag. så kaldes det for kultur.6 milliarder år siden. den har i dag. Homo Habilis. landjord.

Andre religioner har andre forklaringer.læse om den store intethed Ginnungagap. benzin mv. Indtil for få hundrede år siden var menneskets indgriben i naturens orden temmelig begrænset. som altså på den ene eller anden måde er blevet til. På den måde forstyrrer vi naturens oprindelige kredsløb. 165 . De industrielle. så brænder vi fossile brændsler af – som fx olie. Ofte kaldes denne tankegang også for nytteetik eller lykkeetik. hvor kulde i Niflheim og varme i Muspelheim mødes. floder osv. Her mener tilhængerne. Etik er teorier om. Men denne virketrang medfører ofte en række indgreb i naturens kredsløb. Etik drejer sig om etableringen af det gode liv og den rigtige måde at handle på. hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Den første kaldes konsekvensetik. teknologiske og medicinske landvindinger tog for alvor fart. så fælder vi skove. også er det rigtige at gøre. Over for konsekvensetikken står pligtetikken. I dag bl. men særligt i løbet af det 20. Denne pligt kan opfattes som en del af livet – fx som samvit- Mennesket forsøger på at forstå verdensrummet. Der findes to hovedretninger inden for etik. vil føre til drivhuseffekt og varmere klima. og i dag kan man let få den fornemmelse. at der findes en universel pligt til at gøre det gode. Den verden. fordi det. OPGAVE B Etik For bedre at kunne tage stilling i etiske problemstillinger er det en fordel at kende til selve begrebet etik. Ymer. Disse indgreb i naturen fører desværre ofte til ubalance og dermed forurening. der i virkeligheden gavner flest. har vi mennesker en naturlig trang til at virke i. århundrede er det gået stærkt. som udgør en tydelig modsætning. hvorved livet opstår i form af jætten. Nedenfor med Solvognen fra ca. mennesker kan tillade sig at gribe ind i og påvirke naturens kredsløb. Når vi skal transportere os eller opvarme huse. 1350 f. at det rigtige er at stræbe efter størst mulig lykke til flest mulige mennesker. Her er det tanken.a. Af Ymers døde krop skabes skove. Der er nogenlunde udbredt enighed om. at det blot går hurtigere og hurtigere. Kr. med rumteleskopet Hubble. OPGAVE B Diskuter i hvilket omfang. Når vi skal dyrke jorden eller bygge huse. at CO2-udslippet fra fx produktion af elektricitet og afbrænding af træ. bjerge.

Fx er der ofte et krav om at hjælpe andre mennesker. der går ud på. som berøres i dette kapitel. I forhold til de etiske problemstillinger. er det vigtigt at overveje de to typer etik: konsekvens. der har viet sit liv til at hjælpe alle væsener med at opnå den fulde oplysning. om noget er rigtigt eller forkert. at hjælpe andre mennesker med at opnå den samme erkendelse. der har opnået den fulde oplysning. Der er ofte også et etisk krav om at være over for andre mennesker. der er overordnet mennesker og deres almindelige love. Dette er tilfældet med næstekærligheden i kristendommen. at de skal være mod én selv. Nedenfor ses en Bodhisattva. NATUR OG TEKNOLOGI tigheden.MENNESKE. Love. som dig selv (Matt. kan altid diskuteres og ændres. 22. der står uden for et tempel. som du ønsker. du skal handle mod andre. men det kan naturens lov ikke. Når vi skal afgøre. hvor en af de såkaldte fem søjler er pligten til at give almisse (Zakat) til trængende trosfæller. at man skal hjælpe andre mennesker. Øverst giver en buddhist almisser til tiggere. Pligtetik handler altså om at gøre sin pligt – uanset hvad det resulterer i. de skal handle mod dig. man kan kalde “det godes princip”. Det gælder fx jødedommen og kristendommen. Sådan er forestillingen i den klassiske naturret. som man ønsker.39). om problemstillingen er os til nytte og gør os lykkelige? Eller handler det om. men som ikke indtræder i nirvana) afgiver løfte om. Naturret Lige siden antikken har der eksisteret en forestilling om en særlig naturret. at du skal elske din næste.og pligtetik. dvs. Det ses blandt andet i islam. I mange religioner er der etiske krav om. I 1600-tallet handler naturretten om en særlig menneske- 166 . Naturret skal forstås som en ret. Eller i buddhismen. hvor bodhisattvaen (en person. Pligten kan også være formuleret i en religion. der fortæller os. således at Gud havde givet mennesket en særlig natur – til at gøre det gode. en buddhist. hvordan vi bør handle. Den er universel. at der findes en universel pligt. som laves af mennesker. da det er forbudt at tigge indenfor. der fortæller os. gerne for fællesskabet. dvs. er det så afgørende. hvordan vi bør handle? Etik og religion I mange religioner er der nogle konkrete etiske krav. Senere i middelalderen blev kristendommen koblet på.

men også medfører en lang række risici? Et centralt spørgsmål er også. Dette kapitel er et forsøg på at få begge disse sider af etiske problemstillinger frem i lyset og få dem til at gå i dialog med hinanden. Alle mennesker i hele verden er i grunden forpligtet til at overveje ovennævnte spørgsmål. eller om vi. OPGAVE C 167 . Hvis ikke diskussionerne tages. som overtrumfer enhver lovgivning. om der findes en slags universel retfærdighed. Men hvad med den etiske overvejelse? Når det handler om skabelsen af verden – naturen og mennesket – så kommer videnskab og religion ofte til at stå som modsætninger. at de må medvirke til at skabe en fremtid til det fælles bedste – dette kaldes samfundspagten. så kan det meget vel ende med. Ifølge naturretten er menneskeskabte love altså det næstbedste. Hvis ikke. om en tro på videnskabens forklaringer udelukker religionernes forklaringer. Hvad enten det drejer sig om mennesket selv eller forurening af naturen.lig fornuft. så rejser det naturligvis spørgsmålet: Hvad gør vi ved det? Hvordan kan vi håndtere en udvikling. at man eksempelvis kloner et menneske – blot fordi det kan lade sig gøre. gennem en stadig større viden. som er naturligt eller efter det. Mennesker er altså afhængige af hinanden. om vi skal indrette os efter det. der er godt for os mennesker? Det vil sige. så kan menneskers love nemt komme til at stritte i alle mulige retninger. OPGAVE C Diskuter. så er det godt at overveje. Når man skal tage stilling til etiske problemstillinger. men naturligvis nødvendige for at samfundet kan fungere. der giver os et utal af muligheder. så ender diskussionen til tider i en blindgyde. hvor mennesker skal indse. som naturen giver os. Er evolutionstanken fx i direkte modsætning til skabelsesberetningerne – eller kan de kombineres eller forenes? Hvad gør vi? Temaerne i dette kapitel handler om forskellige etiske problemstillinger i forhold til mennesket og naturen. om vi skal affinde os med de muligheder. fordi de to parter har helt forskellige udgangspunkter. skal ændre ved det naturligt skabte og derved opnå nogle bedre levevilkår – som vi dog ikke altid kan se de langsigtede konsekvenser af. Når religiøse mennesker skal diskutere med videnskabsfolk.

Passiv dødshjælp er. Også buddhister har forbud mod at slå ihjel. Der er kun en vej – og det er døden. Man skelner mellem aktiv og passiv dødshjælp. Der kan også være tale om en tilsyneladende endeløs komatilstand. hvor et menneske er så plaget af sygdom. Denne stol er fra delstaten Virginia i det sydøstlige USA. fordi det påvirker deres karma. at det er svært at se på. Det skyldes. Dels skader det deres egen karma. I sådanne tilfælde rejser spørgsmålet om dødshjælp sig. I de tre monoteistiske religioner (det vil sige religioner med kun én gud: jødedom. men det afslutter også den dræbtes muligheder for at forbedre sin karma i dette liv. som vil medføre døden. om det er i orden at tage et andet menneskes liv. hvor det kan være sværere at afgøre. som medfører døden? Dødshjælp kaldes også for eutanasi. hvorefter døden vil indtræffe hurtigere. når der holdes op med at give livsforlængende medicin. når man direkte giver medicin. så ligger den døende blot og lider i smerte. I dette tema skal det dog ikke handle om det overlagte mord.” Det kan læses i Det gamle Testamente. at hjælp til at dø 168 . Ville det ikke være det bedste at slukke for respiratoren eller måske give den døende en sprøjte. uden tro på at dette menneske nogensinde vågner. I daglig tale omtales dødshjælp ofte som medlidenhedsdrab. kristendom og islam) bliver dødshjælp stort set kategorisk afvist. som er en del af både den jødiske og kristne tro. NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 1 ER DET I ORDEN AT SLÅ IHJEL? Der er umiddelbart kun ét oplagt svar på spørgsmålet: “Er det i orden at slå ihjel?” Det er: “Nej!” Almindelig sund fornuft kan bruges som argument for et forbud mod det overlagte mord – for hvem ønsker egentlig at blive slået ihjel? Men svaret kendes fx også fra det femte bud: “Du må ikke slå ihjel. Den elektriske stol anvendes stadig til henrettelser i flere amerikanske stater. Dødshjælp Der findes situationer. Men hvis den lader vente på sig.MENNESKE. Aktiv dødshjælp er. men derimod om situationer.

at Gud tog bedre imod Abels offergave. kan efterfølgende være svært at sige. Til højre er Kain i færd med at slå sin bror Abel ihjel.betegnes som et indgreb i Guds/Allahs/Jahves plan med det døende menneske. der er modstandere af dødshjælp. Kun smertelindring. fordi han mener. Det er ikke alle kristne. mens Kain ofrer noget korn. kan til nød accepteres i fx kristendommen. Til venstre ses Abel. Hvad den enkelte troende inden for religionen personligt mener. 169 . Men I Det gamle Testamente omtales det første mord i den jødiskkristne tradition. Hvilken indvirkning denne lindring har på døden. kan naturligvis være i strid med den pågældende religions grundlæggende syn. I hinduismen ses der også negativt på dødshjælp. som befrier den døende for sine lidelser. fordi det er uværdigt og dermed skadeligt for den døendes karma. der er ved at ofre et lam.

kommer patient og læge gradvist tættere på det endelige medicinske indgreb. Personen. OPGAVE D · E 170 . Modstandere af dødshjælpen i Holland hævder. at mennesker har krav på en værdig død – ikke en død i umenneskelige smerter. Diskuter. at der også ydes dødshjælp til mennesker. Men læg mærke til. I det indledende afsnit var der en forklaring på konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik. om aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark. Sammenlign efterfølgende svarene og se. som “blot” har ondt i livet. 171 er der to spørgsmål vedrørende en eventuel tilladelse til at udføre aktiv dødshjælp i Danmark. Gennem en lang proces. men foregår i praksis. om der er forskel i forhold til måden. Hvordan kan aktiv dødshjælp forstås i forhold til de to typer etik? OPGAVE E I boksen s. hvor patienten grundigt overvejer sin beslutning. Læs de to spørgsmål højt for hinanden. som bringer dødshjælpen ud af kontrol. som medfører døden. Dette er ikke tilladt.MENNESKE. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE D Ud af 500 praktiserende læger i Danmark har 9 % ydet aktiv dødshjælp til patienter – selvom det er forbudt. for hinduer er det også problematisk af en anden grund. der hjælper døden på vej. at muligheden for aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge medfører en glidebane. I religionernes univers afvises tanken om dødshjælp altså som etisk uforsvarlig. at vinklingen og holdningen til dødshjælp er forskellig. men hvad med de sekulariserede samfund? I Holland og Belgien er aktiv dødshjælp tilladt. må også tænke på sin karma. Find argumenter for og imod. Del jer op i to grupper og spørg så hver især 20 forskellige mennesker om deres holdning til dødshjælp. I spurgte på. Denne vil blive påvirket i negativ retning af vedkommendes hjælp til den døende. Formuleringerne er næsten ens. Det vil sige er trætte af at leve. Modstanderne mener altså. Fortalere for aktiv dødshjælp argumenterer ved at sige. men som burde kunne hjælpes på anden måde end med døden.

Dødsstraf
I tidens løb har det været almindeligt at straffe forbrydelser med døden. Førhen var religionerne i høj grad med til at sætte rammerne for straf. I Moseloven findes formuleringer om dødsstraf for fx utroskab, homoseksualitet, voldtægt, at skifte til anden religion og mord. I 1. Mosebog, kap. 9, 6 står der følgende: “Den, der udgyder menneskets blod, skal få sit blod udgydt af mennesker.” Det kan virke som værende i strid med det femte bud om forbud mod at slå ihjel. Men israelitterne så de ovennævnte handlinger som forbrydelser mod Jahves skaberværk. Og det skulle straffes hårdt – med døden. Moseloven blev skrevet for mange år siden, og tingene har ændret sig markant frem til i dag. De fleste jøder vil næppe argumentere for dødsstraf ud fra de gamle tekster, men mon ikke ovennævnte citat fra 1. Mosebog ville være blevet medtænkt, hvis jøderne selv skulle have straffet de nazistiske ledere, som under 2. verdenskrig sendte millioner af jøder i døden i koncentrationslejrene? I kristendommen gælder det samme forbud mod at slå ihjel. Men der hersker ingen tvivl om, at der også i den kristne Guds navn har foregået noget, der kan sammenlignes med dødsstraf. Forfølgelserne af hekse og kættere – især i tiden omkring 1500tallet – endte ofte med døden. Det kan udmærket tolkes som en dødsstraf til anderledes tænkende mennesker. Både Paulus og Martin Luther minder almindelige mennesker om, at myndighederne bærer sværd. De har altså en vis ret til at slå ned på personer, som ikke gør, som de skal. I mange kristne lande er dødsstraffen først blevet afskaffet inden for de seneste 100 år. Den sidste henrettelse i Danmark fandt sted i 1950, og en endegyldig afskaffelse af dødsstraf blev først vedtaget i 1994. I islam er brug af den religiøse lov, Sharia, en af måderne at afgøre, hvilken straf et menneske skal have. I Sharia skelner man mellem kriminelle handlinger, der er begået mod Allah og handlinger, der er begået mod et andet menneske. Til kriminelle handlinger begået mod Allah hører groft tyveri, hor, falsk beskyldning om hor, indtagelse af alkohol og narkotika. Disse forbrydelser kan straffes med døden. Det skyldes, at

Aktiv dødshjælp i Danmark?
1. “I Holland har det siden 2001 været lovligt for praktiserende læger under visse omstændigheder at yde aktiv dødshjælp til alvorligt syge patienter, der lider ubærligt og ikke har nogen udsigt til forbedring. I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en alvorligt syg patient frivilligt og velovervejet anmoder om dødshjælp?“ 2. “I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en patient anmoder om dødshjælp?“ Fra “Danskernes holdninger til aktiv dødshjælp“ – udarbejdet for DR af Epinion A/S.

171

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

Halshugning var en meget udbredt henrettelsesform i middelalderen. Her ses, hvordan adel og konge henrettede lederne af et bondeoprør i Frankrig i slutningen af det 14. århundrede.

Allah har givet disse regler gennem Koranen. Det anses for meget problematisk at bryde dem. Derimod er mord og anden legemsbeskadigelse ikke rettet direkte mod Allah. Det er derimod en sag mellem to parter, hvor myrdedes familie kan kræve “død for død”. Det kan altså også ende med en henrettelse. Men familien kan også få erstatning på anden måde, fx gennem blodpenge. En ting er, hvad traditionen og Sharia-lovgivningen siger, noget andet er, hvordan almindelige muslimer i dag opfatter

172

disse regler. Fundamentalistiske muslimer vil sandsynligvis følge reglerne, mens mere moderne, sekulariserede muslimer vil have et mere nuanceret forhold til overtrædelse af reglerne. I Saudi-Arabien lever befolkningen efter Sharia-loven og derfor er der ofte meget strenge straffe for kriminelle handlinger. I andre lande, som fx Tyrkiet, er islam ikke en del af det politiske liv. Tyrkiet har i øvrigt ikke længere dødsstraf.

OPGAVE F
Er dødsstraf etisk forsvarlig? Diskuter følgende tre problemstillinger. Se problemstillingen fra begge sider. Skriv argumenter for og imod. Tag til sidst endelig stilling i forhold til dødsstraf. Inddrag evt. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. 1. Dødsstraf krænker artikel 3 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948. Her står der: “Alle har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed“. Er det ikke vigtigt at holde fast i? Kan det overhovedet etisk forsvares, at staten slår ihjel. Vil en henrettelse gøre nogen forskel? Vejer den grundlæggende tanke om, at et hvert menneskeliv er kostbart, ikke tungere? 2. De efterladte til en myrdet person sidder ofte tilbage og føler sig svigtet af samfundet, hvis en morder får en mild straf. Ved dødsstraffen kan de efterladte føle, at de får deres hævn. Skal de ikke have det? 3. I Danmark får en morder typisk 16 års fængsel (livstid). Er det nok? Vil det ikke være nemmere og billigere for samfundet at henrette morderen? Men er dødsstraf ikke at hælde mere benzin på bålet. Vil det ikke blot gøre samfundet mere voldeligt?

Øje for øje og tand for tand
I Det gamle Testamente står der, at princippet om “øje for øje og tand for tand” er gældende. Formuleringen dukker ofte op, når der tales om straf. Det store spørgsmål er, om dette princip skal forstås helt konkret: Et mord skal straffes med et mord. Eller om det handler om en erstatning i mere overført betydning, forstået som betaling af penge eller afsoning af fængselsstraf. Denne erstatning skal så svare til den forbrydelse, der er blevet begået. Jesus gør i Det nye Testamente op med dette gamle princip. Han sagde: “I har hørt, at der er sagt: “Øje for øje og tand for tand.” Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.” Spørgsmålet er derfor også, om samfundet skal vende den anden kind til og tilgive – fx gennem en dom, som sigter mod at føre den dømte tilbage i samfundet.

Hvorfor dødsstraf?
I dag er der mange lande, hvor dødsstraf er forbudt. Det gælder fx Danmark og resten af medlemmerne i EU. Men i lande som USA, Kina, Pakistan, Iran og Saudi-Arabien er det stadig tilladt at henrette borgere.
OPGAVE F

Der kan være forskellige grunde til, at et land benytter sig af dødsstraffen. I Kina kan dødsdomme tolkes som en voldsom disciplinering af befolkningen, fx henrettes kinesere ifølge

173

OPGAVE G · H 174 . kulturelle og måske endda politiske årsager. I USA var der historisk tradition for hurtige dødsdomme. Derfor kan dødsstraf ses som en sammensmeltning af både religiøse. hvor en stor del af befolkningen går ind for dødsstraf til kriminelle. Man ønsker at slippe af med mennesker. Amnesty International for forbrydelser som skattesnyd og alfonseri.MENNESKE. som forbryder sig mod systemet – enten gennem lovovertrædelser eller via kritik. Endelig kan forskellige religiøse tekster læses som en åbning til dødsstraf. Malet af Edouard Manet i 1868. da det vilde vesten blev erobret af nybyggere. som formentlig spiller ind på amerikanernes forhold til dødsstraf i dag. Det er en tradition. NATUR OG TEKNOLOGI Henrettelsen af kejser Maximilian af Mexico.

Graviditeten kan være et resultat af et samleje med en partner. at fosteret er misdannet eller på anden måde handicappet. man ikke ønsker at få børn sammen med. OPGAVE I Diskuter denne problemstilling: Hvornår er der tale om et levende menneske? Der er flere parter i forhold til abortspørgsmålet. Spontan er den.Abort Ordet abort stammer fra latin og betyder egentlig ‘misfødsel’. hvis det strider imod deres samvittighed. når det lille barn fødes? OPGAVE I OPGAVE G Læs dette citat fra Amnesty Internationals hjemmeside. Dette afsnit skal imidlertid handle om den provokerede og fremkaldte abort. Abort kan også være en mulighed. Der kan være tale om graviditet som følge af en voldtægt eller incest. Det kan være. En abort kan både være spontan og fremprovokeret. Men uanset hvad den ønskede abort skyldes. Vurder. Hvad synes du om det? “Why do we kill people who kill people to show people that killing people is wrong“. OPGAVE J OPGAVE J Diskuter følgende spørgsmål. når en kvinde pludselig mister fosteret af den ene eller anden grund – uden indgriben fra andre. hvis moderen lider af en dødelig sygdom og derfor ikke kan modtage behandling. uden det skader fosteret. at det ville være bedre. som foretager indgrebet. så handler det om. at det viser sig. Altså drejer diskussionen sig om. Vurderingen skal indeholde begrundelser. at en abort ønskes. I ganske sjældne tilfælde kan en abort komme på tale. Den etiske problemstilling vedrørende abort handler på den ene side om en beskyttelse af det ufødte barn og på den anden side om kvindens ret til at bestemme over sit liv. Derudover bør man tænke på faderens rolle. hvor man bevidst fjerner det ufødte foster fra en kvindes livmoder. hvis moderen er ude af stand til at tage vare på det nyfødte barn. hvorvidt det ufødte foster kan regnes for et levende menneske. hvornår livet egentlig begynder. hvis de blev henrettet. Hvad vejer tungest – beskyttelsen af det ufødte barn eller kvindens ret til at bestemme over sit eget liv? 175 . Er det når sædcellen trænger ind i ægget? Eller er det. OPGAVE H Læs artiklen “Franske livstidsfanger: Vi vil hellere henrettes“ (arbejdsark 1). Er han enig i beslutningen eller skal han overhovedet have lov til at modsætte sig kvindens beslutning om at få fjernet det ufødte barn? Endelig er der lægen. Der kan være flere grunde til. om de franske livstidsfanger i virkeligheden har ret i. Læger i Danmark har ret til at modsætte sig at udføre en abort.

Demonstrationen var arrangeret som en modreaktion i forbindelse med et stort møde for aborttilhængere i 2004. så er man ikke indstillet på at fjerne det ufødte barn. Forskellige love førte til sidst frem til loven om fri abort i 1973. Anderledes er det i andre lande. OPGAVE K Abortmodstandere protesterer i Washington. I kommunistisk tankegang er abort en naturlig del af kvindens rettigheder. Op gennem tiden begyndte man at se med mildere øjne på abort i særlige tilfælde. fx hvis graviditeten var et resultat af en voldtægt.MENNESKE. 176 . Op gennem 1900-tallet steg antallet af både legale og illegale aborter. I Danmark er der i dag ikke den store debat om abort og et eventuelt forbud. Ny-konservative kræfter har protesteret og endda gået til yderligtgående handlinger som fx blokade af abortklinikker. Illegale aborter fører til mange dødsfald som følge af komplikationer. at der måtte gøres noget. Man fortolker det femte bud (“Du må ikke slå ihjel”) som en ubetinget regel. og det blev tydeligt. at aborterne udføres under uhygiejniske forhold og af personer. selvom der findes abortmodstandere her i landet. og selv hvis der er fare for moderens liv. fordi disse landes indbyggere lader sig styre af egne subjektive holdninger. I USA har kvinder siden 1973 haft gode muligheder for at få foretaget en abort. I 1992 indførte man i det katolske Polen et forbud mod abort – efter kommunismens fald i 1989. I lande. OPGAVE K Læs meningerne på arbejdsark 2 om abort og besvar spørgsmålene. udføres der et stort antal illegale aborter. Hvorfor er abort ikke tilladt i mange katolske lande? Vurder. om Kirsten Kjærulf har ret i. I et katolsk land som Irland er der et næsten totalt forbud mod abort. I den katolske tro ser man nemlig særdeles strengt på abortspørgsmålet. at partiet Kristeligt Folkeparti kom ind i Folketinget. Det skyldes. NATUR OG TEKNOLOGI Danmark og andre lande I de første love i Danmark. Det har siden ført til en voldsom reaktion i dele af den amerikanske befolkning. som ikke er tilstrækkeligt uddannet. at Danmark og de andre protestantiske lande er blevet mindre kristne. I et enkelt tilfælde blev en abortlæge slået ihjel af en abortmodstander. Der var stor modstand i dele af befolkningen og loven var den direkte årsag til. USA. hvor abort er forbudt. blev enhver form for provokeret abort anset for værende mord. fx Danske Lov fra 1683.

Landbruget har igennem tiden arbejdet hårdt på at forædle dyr og planter. at der er tydelige fordele og tydelige ulemper eller risici ved genteknologi. og om vi eventuelt har nogle arvelige sygdomme. er der uenighed om. som sidder i kromosomerne. Det helt afgørende spørgsmål er. Hvordan vi er blevet skabt. Generne er altså den absolut mindste enhed. Overordnet kan man sige. Generne bestemmer. Er det simpelthen for farligt at lege skaber? Begrebet genteknologi er den overordnede betegnelse for det efterfølgende.000 forskellige gener. I en menneskecelle findes der ca. som handler om genmanipulation og kloning. hvordan vi ser ud. Det. om der på et tidspunkt bliver en regning. altså både genmanipulation og kloning. der tydede på. at mennesket skulle have andel i den skabende del af livet. der styrer alle celler. men det går langsomt. hvis menneskeheden bevæger sig ud ad denne sti. Generne sidder i DNA’et. er.TEMA 2 ER DET I ORDEN AT LEGE SKABER? Mennesket er en del af det skabte. Genmanipulation Generne kan betegnes som de instruktioner. Vi arver generne fra vores forældre. Dette kaldes genmanipulation eller gensplejsning. så de opfører sig. som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. som skal betales. som de skal. Indtil for nylig var der intet. Ofte er gensplejsning blot en genvej til forædling af dyr og planter – noget som kunne opnås på naturlig vis ved at avle nye egenskaber frem. om vi kan styre disse videnskabelige landevindinger. Hvilke gener med hvilke funktioner et menneske har fået. der sidder i kernen af hver enkelt celle i kroppen. Man kan ændre en organismes egenskaber ved at splejse nye gener ind. som står tilbage. Men så gjorde videnskaben nogle nye opdagelser. Alle organismer har et antal gener. 100. afgøres af dets forældre. Ved hjælp af nogle særlige enzymer er det muligt at skære et ønskeligt DNA ud og efterfølgende sætte det ind i en anden 177 .

Enæggede tvillinger er egentlig kloner. Man kan også indsætte et gen i planter. at de ikke behøver så meget gødning og sprøjtegift for at give et stort udbytte. Men hvad sker der. organisme. også for andre planter. NATUR OG TEKNOLOGI DNA DNA er et molekyle. Der er også en fare for. Fx kan man lave kornsorter. Det vil sige individer. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. Så er der blevet ændret ved naturens orden. Inddrag evt. Det vil være til stor gavn for miljøet. således at der ikke skal bruges så mange miljøskadelige stoffer. som gjorde virusset farligere. som er fuldstændig ens. at et virus. som er skabt på naturlig vis og har den samme arvemasse. som en plante var blevet modstandsdygtigt imod. Og derved vil der også blive mere mad til fx fattige og sultne mennesker i Den tredje verden. bakterier. Der er sådan set tale om en ny dyreart. at de genmanipulerede planter vil udkonkurrere de oprindelige planter. En af fordelene ved at genmanipulere planter kunne være. som har identiske arveegenskaber. Vurder fordele og ulemper i forhold til hinanden. Derved får denne organisme nogle nye og bedre egenskaber. da det transgene dyr har nogle andre egenskaber end den art. Er det i orden? På samme måde som med planter kan man indsætte ekstra gener i dyrs DNA. fordi de har bedre egenskaber. senere foretog en mutation. Hvor mange af sådanne ændringer kan naturen holde til? Det er også set. Forskellen ved kloning i laboratorium er. hvis insektet med tiden bliver resistent over for denne ændring. som findes i cellekernen og indeholder den genetiske kode. OPGAVE L Kloning Kloning handler om at danne individer. så de kan beskytte sig selv imod netop et bestemt insekt. det oprindeligt tilhørte. Disse dyr kaldes transgene dyr. hvor langt man bør gå med genmanipulerede enzymer. Måske vil det også være muligt i fremtiden at bruge genmanipulerede enzymer og bakterier – med særlige egenskaber – i industrien. at her er der ikke tale om et møde mellem æg 178 . planter og dyr. I dag findes der mange gensplejsede fødevarer over alt i verden. som er mere modstandsdygtige over for plantesygdomme og derved få et større økonomisk udbytte. Disse dyr kan så bruges i forsøg eller til produktion af medicin.MENNESKE. OPGAVE L Diskuter.

at de ofte mislykkes i kloningsprocessen. Endelig er det muligt at lave klonede dyr. som er overført fra grise? Både Den spanske syge. der holder ægget fast. hvad dette skyldes. Men fordi det teoretisk er muligt. I juli 1996 blev fåret Dolly født. Man satser især på organer fra grise. Man kan altså snyde den almindelige formeringsproces. som har fået tilført menneskelige gener. Klonede dyr tilført defekter fra mennesker kan også bruges som forsøgsdyr og derved hjælpe til at finde en kur mod den pågældende sygdom. Det er glaspipetten. der kom til verden i 1996 som det første klonede dyr. og hiv menes at være overført til mennesker fra dyr. at vi allerede nu tager stilling til. Øverst: En celle føres ind i et æg. så menneskets krop nemmere kan acceptere det nye organ. så er det vigtigt. Et af de store problemer ved klonede dyr er. Dolly var altså en fuldstædig tro kopi af sin mor – og hun havde ikke nogen egentlig far. hvor man havde taget en celle fra et voksent dyr og lavet en genetisk identisk kopi. En af de væsentligste fordele ved at klone dyr. som slog mange mennesker ihjel i begyndelsen af 1900tallet. mens menneskekloning indtil videre er fremtid. hvor langt vi vil gå. Herefter stimuleres den nye celle til at dele sig. En anden metode er kernetransplantation. Forskerne ved ikke helt nøjagtigt. Hun var det første klonede dyr. Den klassiske måde kaldes embryon-deling og går ud på. På den måde kan man måske finde en metode til at helbrede kræft. Der er generelt stor mangel på menneskeorganer. at disse dyr kan fungere som medicinfabrikker eller organdonorer for syge mennesker. at man kunstigt deler en befrugtet celle og derved får flere identiske individer. 179 . Nederst: Det verdensberømte får Dolly. og griseorganer vil kunne afhjælpe dette problem. er. ofte er syge eller for store ved fødslen. som er genetisk ændret. eller ikke lever så længe. Kloning af dyr er i dag en mulighed. hvor man indsætter en celle fra et levende dyr i et æg. Men hvad med risikoen? Hvad hvis menneskeracen pludselig rammes af en ukendt sygdom. Der er derimod tale om en ukønnet formering.og sædcelle. Kloning af dyr Der er forskellige måder at klone dyr på. hvor man har fjernet kernen. hvor der er ændret på arvematerialet.

På den måde vil man kunne påvirke menneskehedens udvikling (evolution) direkte. harpiks. så man opnår nogle forbedringer. OPGAVE M Hvilken type udvikling ønsker I? Skal teknologien udelukkende bruges på at rette menneskers sygdomme eller på at gøre normale mennesker endnu bedre? Diskuter og argumenter. Her laves klonede mennesker. Det store spørgsmål er. For i processen omprogrammeres cellen. Det er her man tager en cellekerne fra et nulevende menneske med henblik på at lave en identisk kopi af dette menneske. Kloning af mennesker Der er på verdensplan intet samlet forbud mod at klone mennesker – modsat er det heller ikke tilladt i noget land i verden. Her tager man en celle fra et menneske med henblik på at lave reservedele til mennesket. hvis det fx giver billigere fødevarer? Ofte er kloning af dyr forbundet med en forringet livskvalitet for både moderdyr og det klonede afkom. I Danmark er kloning af mennesker dog forbudt ved lov. Men teknikkerne kan også bruges til at “forbedre” helt almindelige. så den principielt kunne sættes op i en livmoder og udvikle sig til et lille barn. Man håber på længere sigt at kunne lave nye hjerter på denne måde – til stor glæde for mennesker med dårligt hjerte. sunde og raske mennesker. om en menneskecelle. og er lavet af fiberglas. parykker og sko! 180 . som er klonede med præcise egenskaber i forhold til det konkrete Modsatte side: Er det i orden at klone mennesker? Denne ”klonede” pige hedder Kylie. Er det i orden? Kloning vil kunne nedbringe det antal forsøgsdyr. så melder der sig spørgsmål som: Skal man tillade kloning af dyr af økonomiske grunde. Etiske problemstillinger Der er altså mange forskellige problemstillinger forbundet med kloning. der bruges i dag. som kaldes reproduktiv kloning. Sagt med andre ord mangler en del lande at tage lovmæssig stilling. Men det bliver den ikke – den skal udvikle sig til et organ. kan defineres som liv. Angående dyr. Det gælder den form for kloning. som en videnskabsmand får til at formere sig. Fx menneskers højde. Derimod arbejdes der i forskellige lande på den form for kloning. fordi man vil kunne lave dyr. hvor man har ændret i det genetiske arvemateriale. der kaldes for terapeutisk kloning. koncentration og intelligens. En tredje mulighed i forhold til kloning er menneskekloning kombineret med gensplejsning.MENNESKE. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE M En del af forskningen inden for genteknologi handler om at gøre livet bedre for syge mennesker.

.

Vi var i begyndelsen af alle jeres religioner. som sagde følgende: “Det var os. fordi mennesket herved blander sig i guddommens skaberværk. som er tilknyttet Raël-bevægelsen. Buddha og Muhammed har gennem tiden løftet en del af sløret for dette. forsøg. fx: hvis man kloner et allerede eksisterende menneske. Den 13. så ser Raël kloning som del af menneskehedens fremtid. vil vi gerne skabe officiel kontakt gennem en ambassade. Jesus. der er tilbage. Ved hjælp af kloning kan mennesker få evigt liv. I misforstod os for guder.MENNESKE.“ Diskuter. om udsagnet har en særlig appel i den moderne verden. Men er det nu også i orden? Med hensyn til kloning af mennesker.) som afsæt for deres tro. • Hvorfor bruger Raël de etablerede religioner (kristendom. at opvæksten alligevel vil gøre de to individer vidt forskellige? Er kloning en god mulighed for at hjælpe barnløse par ved at klone den ene part? Men er der ikke en fare for. 1973 mødte den franske journalist Claude Vorilhon (senere Raël) et ca. er det så ikke svært for det klonede menneske at se sig selv som andet end en kopi? Vil vedkommende ikke altid blive sammenlignet med sin original – med forventning om at skulle være på en bestemt måde? Eller er det sådan. Clonaid. Både Moses. som ellers er en uddød dyreart.” Det er således først nu. Bente Bundgaard. så er der andre overvejelser. vi er kommet til den forudsagte Åbenbaringens Tid. Man kan måske endda klone en mammut. at forældrene vil forsøge at “designe” deres barn med særligt gode egenskaber? Raël og Clonaid Et særligt møde mellem den religiøse og den teknologiske verden ses ved sekten Raël og kloningsfirmaet Clonaid. hævder at have klonet det første menneske. at menneskelige væsener fra en anden planet har skabt alt liv på Jorden ved hjælp af DNA. men har ikke fremlagt bevis for det endnu. OPGAVE O Læs artiklen “Klonerne kommer: Af DNA er du kommet…” (arbejdsark 3) Besvar følgende spørgsmål: • Hvorfor er kloning vigtig for tilhængerne af Raël. der designede alt liv på jorden. at menneskeheden er klar til at modtage den fulde sandhed. Er det ikke godt? Og det vil måske være muligt at redde truede dyrearter ved at klone de få dyr. har brugt sproglige vendinger fra kristendommen. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE N Grundlæggeren af Raël-sekten har udtalt følgende: “Det er nu tid til at stoppe med at tro og begynde at forstå. OPGAVE N · O 182 . 120 cm højt væsen. Hvor de etablerede religioner i større eller mindre grad tager afstand fra kloning. men det er først nu. • Find eksempler på at Berlingske Tidendes journalist. Hovedbudskabet i Raël-sektens forkyndelse er. dec. islam osv. Nu hvor I er udviklet nok til at forstå dette.

så vil såret dog med tiden heles. På den anden side har menneskeheden måske også via genteknologien alle tiders mulighed for at komme stort set alle livets problemstillinger til livs. som aldrig kan gøres om igen. Eller om genetisk ændrede planter og dyr vil medføre en udvikling. Skriv derefter et essay om emnet. Forbindelsen til det overnaturlige ses tydeligt. OPGAVE P Claude Vorilhon er leder af Raël-sekten. En afsluttende tanke Mennesket har gennem videnskaben udviklet mange ting og derved påvirket naturen. Søg gerne viden andre steder. Vi har altså på flere måder påvirket miljøet negativt. Hvis vi altså kommer helt til bunds i livets allermindste byggesten – generne. Faren for en evig fejltagelse er til stede.. Spørgsmålet er. Men selvom konsekvenserne af en atomulykke er store. om en uheldig udvikling på det genteknologiske område kan heles. OPGAVE P Læs afsnittene om genmanipulation og kloning igennem fra ende til anden. 183 . Tænk på atom-bomben og hullet i ozonlaget.

om naturen kan holde til. drivhuseffekt. hvor begrebet “bæredygtig udvikling” for første gang så dagens lys.MENNESKE. så leverer naturen råstofferne og må samtidig tage skraldet. hvis vi blev nødt til at opgive vores private bil? I det følgende skal det handle om forskellige religioners syn på henholdsvis miljøproblemer og dyrs velfærd. Miljøproblemer Der er masser af miljøproblemer på jordkloden. I 1987 kom den såkaldte Brundtlandrapport. vi har opnået? Hvad ville der fx ske. Naturen giver mennesker mange muligheder. at menneskeheden bliver nødt til at overveje. I jagten på øget velstand og forskning til gavn for mennesker. olieudslip i havene. Derfor begyndte man i FN (De Forenede Nationer) at arbejde på en mulig løsning af disse miljøproblemer. Eller om vi overhovedet kan håndtere de evner. Det rejser det etiske spørgsmål. huller i ozonlaget. så står mennesket af den ene eller anden grund som det mest udviklede levende væsen på Jorden. som vi gør. at vi bruger så mange af dens ressourcer. NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 3 ER DET I ORDEN AT LEGE HERSKER? Som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. I sidste halvdel af 1900-tallet gik det langsomt op for mange mennesker. som vi har lyst til? På bundlinjen står der. om vi egentlig kan tillade os at lege herskere over naturen. atomaffald og meget mere. Men hvordan skal vi håndtere denne position? Kan vi administrere naturen og dyrene. at en for voldsom udnyttelse af Jordens ressourcer kan føre til alvorlige miljøproblemer – og måske i sidste ende true menneskeheden. men hvor går grænsen? Hvornår begynder naturen at sige stop? Har den allerede givet de første advarsler? Og vil menneskeheden kunne leve med at skulle opgive de fordele. sprøjtegifte i landbruget. I flæng kan nævnes en overflod af affald. vi besidder. Ved en bæredygtig udvikling forstås en brug af 184 .

.

Her blev det blandt andet aftalt. OPGAVE Q · R Calvinisme En kristen. udtalt følgende: “Eftersom Gud ejer jorden. Problemet er blot. at mennesker bruger Jordens ressourcer på en ikke-bæredygtig måde. Verdensreligionerne I jødedommen. Selv om kristne mennesker mener. OPGAVE R USA har som nævnt tidligere ikke underskrevet Kyoto-aftalen. Frankrig og Skotland. kristendommen og islam er der enighed om. Her enedes man om at nedbringe den voldsomme udledning af drivhusgasser fra fx kulfyrede kraftværker. Adam og Eva var også kun forvaltere af Paradiset. og eftersom vi er udvalgt af Gud. Jean Calvin. der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse. og den efterfølgende økonomiske velstand i den vestlige 186 . USA. Vi er forvaltere af Guds ejendom. protestantisk bevægelse i 1500-tallet. I 1997 samledes verdens lande til en stor konference i Kyoto i Japan. som afviger mest. I 1999 blev Brundtland-rapporten fulgt op af Agenda 21 (i Rio de Janeiro.MENNESKE. at det vil gå ud over den økonomiske vækst i landet. Brasilien). Det er så at sige Guds ejendom. ikke har underskrevet aftalen og derfor ikke er forpligtet på den. og derfor har vi den kun til låns og skal opføre os ansvarligt. Derfor vil det også blive tolket som en synd at ødelægge naturen.” Dermed var startskuddet til en voldsom udnyttelse af Jorden givet. at Jorden er skabt af Gud (Jahve/Allah). Man må altså ikke bruge naturen mere end den kan nå at gendanne sig selv til de kommende generationer. I jødedommen kan menneskeskabte miljøproblemer ses som en naturlig forlængelse af Adam og Evas syndige bid af den forbudte frugt i Paradisets have. så kan visse grene af kristendommen godt beskyldes for at være skyld i store dele af miljøkrisen. Fx har grundlæggeren af calvinismen. at verdens største udleder af drivhusgasser. Kristendommen er den af de tre religioner. Problemer i miljøet er altså på samme tid menneskers synd og Guds straf. Hvordan ser I denne beslutning i forhold til begreberne konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik (se indledende afsnit)? Jordens ressourcer. så tilhører jorden os. så menneskers livsgrundlag ikke ødelægges. Det skyldes en frygt for drivhuseffekt og global opvarmning. Amerikanerne frygter formentlig. at der skal undervises i bæredygtighed. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE Q Find eksempler på. at Gud har skabt naturen og mennesker skal opføre sig ansvarligt. som hovedsageligt kendes i lande som Schweiz.

I islam er tanken om Allahs enhed (muslimer tror på. Derfor er misbrug af naturen ikke i orden. Atman og brahman hænger uløseligt sammen. at man ser alt i naturen – inklusiv mennesket – som en helhed. det vil sige. som har medført mange miljøproblemer. miljøbevidste muslimer er miljøproblemer altså et resultat af et brud med Allah. som dog giver mulighed for at indtage en ledende position. Naturreligioner Respekt for naturen er central i de fleste naturreligioner. Men samtidig har en del mennesker i Brahma er hinduismens skabergud. I hinduismen er der også en klar forestilling om. 187 . fordi alt må betragtes som værende hans ejendom. Eksempler på naturreligioner ses hos inuitter (eskimoer). at frelse fra verden bedst opnås i en harmonisk verden. Disse folk kæmper en kamp for at bevare deres naturområder. Hinduisme er således kendetegnet ved panteisme. I hinduismen ses dette i begreberne atman og brahman. som er det evige i mennesket og det evige i universet. og at mennesker skal søge at leve i balance med naturen. Disse religioner har altså et holistisk natursyn. Man skal bryde med samsara – den evige genfødsel. For at kunne holde styr på alt hvad der foregår i universet. et menneske skal undgå at blive genfødt i. Men samtidig ser hinduismen også livet her på Jorden som det. Tanken er dog. som de altid har været. Ifølge moderne. aboriginere (australske indfødte) og prærieindianere i Amerika.del af verden vidner om en behandling af naturen. at Allah er én udelelig guddom – modsat de kristnes forestilling om den treenige Gud) og skabelsens helhed vigtig. at mennesket indgår på lige fod med andre dele af naturen. har Brahma fire hoveder. Her ses mennesket ikke på samme måde som i verdensreligionerne (særligt jødedom. Desværre ser man her kun tre af dem. at det guddommelige styrer naturen. og derfor skal mennesket holde sig på sin tildelte plads. og således også i mennesket. Det betyder. hvor naturen er i balance. Mennesker skal forvalte Allahs skaberværk på en fornuftig måde. at det guddommelige – eller måske snarere sandheden – findes i alt i naturen. kristendom og islam) som det vigtigste væsen. Her er der derimod en idé om.

ved at spise dem eller ved at lade os underholde af dem. moderne samfund – anført af den hvide mand. Vesten ladet sig inspirere af naturreligionernes tanker: Naturen er besjælet og derfor skal der passes på den. kapitalistiske. hvad der er Høvding Seattles grundlæggende pointe. På den måde tager de afstand fra forestillingen om mennesket som hersker over naturen – som især ses i kristendommens skabelsesberetning. når de ser dyr lide. Et tydeligt eksempel på et holistisk verdensbillede. dvs. som jo satte profit over miljø. hvordan henholdsvis den røde og den hvide mand ser på naturen – ifølge Høvding Seattle. Begge steder finder miljøforkæmpere nemlig et holistisk verdensbillede. hvor mennesket af Gud bliver givet retten til at herske.MENNESKE. Denne tale kunne bruges i kampen mod det grådige. naturen har en sjæl. De er til for vores skyld. som blev brugt af mange miljøforkæmpere især i 1970-80’erne. OPGAVE S Læs Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident (arbejdsark 4). Det er nok holdningen hos en del mennesker. er Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident. Men der findes også mennesker. Miljøaktivister i Vesten har en forestilling om. som bruger meget tid på at hjælpe forsømte dyr. Det sker ved at lade dem arbejde for os. hvis ikke den finder tilbage. Moderne miljøforkæmperes holdninger er ofte dannet ved en sammenblanding af østlige religioner (hinduisme og buddhisme) og naturreligioner. der begynder at græde. Hele den industrialiserede verdens tankegang skal altså ændres. 188 . Mennesker har på forskellig måde gjort sig til herre over dyrene. Men hvor langt kan vi tillade os at gå i forhold til dyr? En virkelig ligeværdig respekt for dyr ville vel medføre. I naturreligionerne ses naturen ofte som besjælet og derved værdifuld i sig selv. hvor menneske og natur er smeltet sammen til en helhed. Diskuter. Den har fjernet sig fra helheden og det ender galt. Dyrs velfærd Dyr er vel bare dyr. at alle mennesker i fremtiden skulle være vegetarer. at den industrialiserede verden er kommet ud af trit med naturen. og den skal man sørge for ikke at skade. Man kan endda opleve mennesker. OPGAVE S Giv en beskrivelse af. NATUR OG TEKNOLOGI Australsk aboriginer på et helligt sted. For aboriginere udgør naturen og det åndelige en helhed.

til at give dyrene navne. 189 .Religionerne og dyr I Det gamle Testamente sætter Gud det første menneske. Derfor kom også farlige dyr med. Men samtidig er fortællingen om Noas Ark også et symbol på. Det er altså tydeligt. at mennesket på en eller anden måde bestemmer over dyrene. at mennesket – og særligt jøden – er udvalgt til at forvalte sin omverden. at alle levende væsener skal respekteres. at dyr skal behandles ordentligt. selvom de ikke umiddelbart er til gavn for mennesker. Gennem sin respekt for dyr kan mennesket Alle dyrene i Paradisets Have. Adam. Det er tanken. at et menneskes gerninger er bestemmende for den næste genfødsel. Karma Begrebet karma handler om. Jøder mener.

Det er fx tilladt at spise køer. Blandt andet skærer jødiske og muslimske slagtere halsen over på dyret med et rent snit. Derfor skal de også behandles godt. Derimod er det især i kristne lande. kaniner. hvorefter dyret forbløder. I mange vestlige (og dermed kristne) lande er man altså på den ene side fremmedgjort over for dyr. Måske som følge af forholdene for burhøns. ørred og foreller. at mennesker har lavet særdeles effektive landbrug. Mosebog. det er mere i orden at bruge end andre? vise sin respekt for Gud. Slå svære ord op i en ordbog og besvar følgende spørgsmål: • Hvordan er forfatterens holdning til dyreforsøg? • Er det i orden at påføre forsøgsdyr sygdomme for at udvikle medicin til mennesker? • Er det i orden at udsætte dyr for nye behandlingsformer – inden de prøves på mennesker? • Er der nogen dyr. I jødedommen er der i øvrigt særlige spiseregler. heste. der er tilladt at spise. Denne mad kaldes kosher. Derimod er det forbudt at spise grise. Kristne mennesker er ikke underlagt særlige regler for deres omgang med dyr. som de hygger sig med – indtil de ikke har tid til at passe dem mere? • Hvor går grænsen mellem respekt for og udnyttelse af dyr? Begrund svarene. Det sidste er nok et resultat af det første. sandsynligvis fordi hundegalskab er udbredt i Mellemøsten. I islam er dyr ofte karakteriseret som gode hjælpere for mennesker. som betyder ‘egnet’. mink på minkfarme og forsøgsdyr er der i de seneste årtier vokset organisationer frem. Grise anses af muslimer som værende særdeles urene og må ikke spises. særligt munke. at det giver dårlig karma at behandle andre levende væsener dårligt. så mennesker kan forlyste sig? • Er det i orden at lade vilde dyr leve i fangenskab i ZOO. Hunden er også et beskidt dyr for muslimen. skaldyr. at man ærer dyret som Guds skabning. Muslimer har også et særligt regelsæt for rene (halal) og urene (haram) dyr. høns. laks. samtidig med at man ønsker at give dem nogle rettigheder. På den måde vises det. ål og rovfugle. 11. I buddhismen er der en meget stor respekt for dyr. I forbindelse med slagtningen velsignes dyret. At slå dyr ihjel for sjov er ikke ærefuldt i disse religioner. får. Der er noget mad. Både i jødedommen og islam er der særlige slagteregler. OPGAVE T · U 190 . så mennesker kan komme og se på dem? • Er det i orden. duer.MENNESKE. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE T Diskuter følgende spørgsmål: • Er det i orden at træne dyr til cirkus og sport. som mennesker ikke må have kontakt med. kap. hvor man masseproducerer dyr til slagtning. Det skyldes. som ønsker at give dyr nogle ordentlige forhold. der er forbudt at spise. som ønsker at leve på den rigtige måde. Der er i kristendommen ikke nogen urene dyr. Disse regler stammer fra Jahve og står i 3. tremmekalve. OPGAVE U Læs artiklen “Vi lever længere – takket være dyreforsøg”(arbejdsark 5). ænder. Mange buddhister bliver af samme grund vegetarer. at mennesker investerer i kæledyr. Og der er noget mad.

125 Reinkarnation 136 Religionskritik 14. 96. 183 Genopstandelse 139 Grundlov 76. 154-161. 118. 125 Sygdom 42. 44 Miljøproblemer 184-187 Muhammedkrise 14-16 Naturret 166. 78. 123. 100. 68-71 Næstekærlighed 114. 186 Krænkelse 12. 103. 132. 120. 53. 111 Dødsstraf 162. 144. 92. 81. 161. 117. 121. 92. 118. 132. 113. 125. Jihad 43. 125. 118. 148. 124. 186 Syndebuk 36 Syndefald 11. 77-89. 175. Martin 24. 148 Leibniz. 74 Paulus 6.STIKORD Abort 81. 123 Forelskelse 98-102. 132 Forræderi 110. 112. 77. 110. 7. 123 Hybris 130. 167 Nordirland 51. 117. 14. 168-171 Dødskys 110. 166 Fadervor 24. 149 Oplysningstiden 14. 128. 96. 54 Homoseksualitet 82. 177-183 Krise 14-16. 123. 74 Ytringsfrihed 14-16 Ærefrygt 4 Ondskab 105. 141. 42. 162. 106. 127-131. 95 Tsunami 146-149 Undere 28. 71 Kloning 162. 171 Raël 182. 114. 105 Folkekirke 9. 134. 75 Religionsmøde 47. 15. 120. 137 Billedforbud 17-23 Blasfemi 12-16 Clash of Civilizations 45 David og Batseba 114 Djævelen (se også ‘Satan’) 103-106. 175. 150. 176 Assimilation 56 Ateisme 76. 150 Totem 33 Trossamfund 9. 144. 152. 159 Djævelens Advokat 162. 83. 162. 118. 85 Hedonisme 121 Hellig 4. 85-88. 131 Fundamentalisme 14. 68. 124. 168. 171-74 Dødssynd 96. 150. 7. 144 Skilsmisse 109. 100. 102. 84. 123. 111. 117. 118 Tabu 9-11. 108-114. 114. 45. 36 Kulturmøde 38-40 Kys 20. 108. 77. 120 Frihed 37. 111 Fri vilje 119. 83 Genmanipulation 117. 25. 187 Befrielsesteologi 150 Begær 42. 183 Reformation 22-24. 173 Fristelse 96. 109 . 133. 77. 124 Kærlighed 98. 139. 147. 147 Teologiske retninger 80. 64. 99. 106. 124. 175 Satan (se også ‘Djævelen’) 141. 97. Gottfried Wilhelm 135 Leicester 64. 159 Teodice 136. 168-171 Dødshjælp 162. 74. 95. 179 Synd 6. 166 Samvittighed 111. 58-63 Intet 34 Job 141-144 Kashmir 66-68. 190 McWorld vs. 135. 47-50. 102. 136. 171 Mad 11. 117. 178. 57. 131 Integration 41. 114. 64 Romeo og Julie 97-105. 72. 122-125 Elias 26-28 Etik 165. 171 Hovmod 120. 48. 121 Atman 32. 117. 96. 89. 134. 114. 65 Luther.

1500.dk. 1610. Tate Modern. Olie på træ.4 cm. St. Fresco i Santa Maria delle Grazie. Af Olivia Holm-Møller Halshugning fra bogen: Croniques de France ou de St./Monarchy/Kobal Coll/Brian Hamill Side 25 th. 1980. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Side 129 Den sidste nadver. Hebberd Scanpix/Corbis/John van Hasselt Edens Have. © René Magritte/ billedkunst. 1675. Side 57 Side 59 Side 61 Side 64 Side 65 Side 66 Side 69 Side 70 Side 73 øv. Cremona/Scanpix/AKG/Pietro Baguzzi Side 183 Side187 Side 188 Side189 Polfoto/AFP/Clonaid Scanpix/Corbis/L. Af Henri Matisse. Farvet træsnit/ © Christie’s Images/Scanpix/Corbis Side 81 Side 83 Side 84 Side 89 Side 90 Side 91 Side 92 Side 93 Side 94 Side 96 Side 97 Side 98 Polfoto/AP/Jasper Juinen Polfoto/Frare Davis Polfoto/Thomas Borberg Polfoto/Lars Skaaning Polfoto/Carsten Lauridsen ds. © The Francis Bacon Estate/billedkunst. Olie på lærred. 1996. Af Mathias Grunewald. Richard S. Olie på lærred. 1997. Tysk bog-ill. 54 x 73. Colmar Side101 Side 103 Polfoto/Topfoto/Ford Madox Brown The Devil’s Advocate af Taylor Hackford. Olie på træ. George Washington Masonic Memorial. Af Juan de Flandes. Hermitage-museet. Side 166 n. Scanpix/AKG/Werner Forman Scanpix/Corbis Den hellige treenighed. Scanpix/BAM/Marianne Grøndahl © Thorkild Jensen Polfoto/Jan Grarup © Frisko Is. Kr. London (The Unilever Series)/ Foto © Matt Williams: www. England Side 125 Side 126 Side 127 Side 124 Side 122 De syv dødssynder. Martin Zillis Kirken. Privateje/© Christie’s Images /Bridgeman Art Library Bag den store bølge ved Kanagawa. London/Bridgeman Art Library Side 46 Side 48 Side 49 Side 50 Side 51 Polfoto/AP/Antonelli Polfoto/Magnus Møller Scanpix/ Linda Henriksen Polfoto/Martin Lehmann Scanpix/Corbis/Dave Bartruff . Tate Modern.dk Polfoto/Workbook Stock Scanpix/Corbis/Wier Gyldendal Flagellanter. Tillisch La Danse. Af Andrei Rublev. Side 76 Gyldendal Scanpix/Corbis/Reuters Polfoto/AP Polfoto/AP/Paolo CITO © Ahmed-Nurani Krausen Polfoto/Claus Lunde Scanpix/Claus Bjørn Larsen Ben Ravilious/www. bogill. 1512-15. of Corrections Kain og Abel. 1483. Fra bogen: Speculum Humane Salvationis. Side 166 øv. Foto © Poul Ib Henriksen Side 29 Djævleuddrivelsen i Gerasa. New York. Olie på lærred. Zeisler Coll.revs. Firenze Side 31 Forside fra: På ekspedition i Bibelen.dk/Vejen Museum Side 12 Side 13 Side 15 Side 17 Side 18 øv. Moskva/ Bridgeman Art Library Polfoto/AP/David Longstreath Scanpix/Corbis/Bill Gentile Polfoto/AP/Garcia Scanpix/AFP/Rolando Gonzales The Illness of John. Georg Olms Verlag. Af Nicolas Poussin. M. 215 x 280. © Ejnar Nielsen/billedkunst. Madrid/Bridgeman Art Library Side 10 Adam og Eva. USA/Bridgeman Art Library Side 52 Side 55 tv. Af Giovanni Domenico. Istanbul Side 176 Side 178 Side 179 n. Af Ovartaci. 1929-30. ca. Kornerup/Nationalmuseet John Rydahl Venus fra Milo. 1966/Scanpix/Corbis/ Sunset Boulevard Side 170 Side 172 Dødsleje. 1513-1574.benravilious. 1953. Veronica. Scala. Side 44 th. © Det Danske Bibelselskab og M A G I C 2000 Side 111 Side 112 Side 113 Judaskysset. Skulpturen er gengivet med kunstnerens tilladelse. farve. harpiks. Olie på træ. © Ovartaci-fonden/ Museet på Psykiatrisk Hospital i Risskov Skabelsen. 1635. 20th Century Fox/ Polfoto/Cinetext Bildarchiv Side 158 Side 160 Side 163 Side 164 Side 165 øv. Matisse/ billedkunst. 1305. 2003. ca. Alexandria. Træsnit fra 1400tallet i Chapelle SaintClair/Polfoto/Topfoto/British Library Polfoto/Jesper Nørgaard Sørensen Uden titel. Firenze Side 174 Henrettelsen af Kejser Maximilian af Mexico. 1860-64. Tempera på træ. Dallet Dansen om guldkalven. Af Maerten van Heemskerck. 172 x 131. Stuttgart/Scanpix/Corbis/Alinari Kopi af kalkmaleri i Tirsted Kirke.org Side 140 Kristus’ fald på vej til Golgatha. Scrovegnikapellet. Polfoto/Bo Svane Isenheimer-alteret (midtersektion). 1470-75. © Olafur Eliasson/billedkunst. D. Olie på lærred. Museum of Modern Art. 1933.dk. Af Martin Bigum. Af Hans Memling. årh. Olie på træ. ca. ca. 1590. Side 165 n. Blyant og tusch på papir. © Otto Dix/billedkunst. 1420. Schweiz/Dagli Orti/The Art-Archive Side 110 De elskende. New York/Scanpix/AKG Side 146 Side 145 Jesu fristelse i ørkenen. National Gallery/Scanpix/AKG Side 78 Side 79 Polfoto/Miriam Dalsgaard The Screaming Pope. Kristus som sejrherre over synd og død. dk.dk. New York/Foto © Scala. Courtesy of Marlborough Gallery. London (The Unilever Series)/ Polfoto/PA/Johnny Green Side 133 Side 134 Side 137 Side 138 Side 139 Slavisk skrig © Leif Sylvester Petersen/billedkunst. 1790. Padua Shadows out of Hell. 1993. Farvelagt træsnit. Side 45: Scanpix/Helene Bagger Polfoto/Jiri Rezac Polfoto/ Sylvain Grandadam Polfoto/Michael Mottlau Polfoto/AP/Disney/Ashman Colonial Bastard. Tyrkisk miniature/Art-Archive/Topkapi Museum. Side 181 Scanpix/Corbis/James Leynse Scanpix/Masterfile/Frymire Scanpix/Corbis/Najlah Feanny Kylie in “A Number”. Af Giotto di Bondone. Statens Museum for Kunst/ foto © SMK Side 104 Side 107 ds. Polfoto/Topfoto/Ann Ronan Picture Library Side 8 The Weather Project.1996. 1993 The Weather Project. Af Jean-Léon Gérôme/Sotheby’s Uddrivelsen af Paradis. Side 168 Side 169 Side 157 Side 149 Side 151 Side 152 Side 153 Side 154 Side 18 n. Virginia/ Alamy/S. Warner Bros. Af Leonardo da Vinci. Af Guiseppe Arcimboldo. Veronica. Af Constantin Hansen. Af Edouard Manet Olie på lærred/Scanpix/Corbis/Alinari Side 114 Side 115 Side 120 Polfoto/Botanica Bathsheba. Af Ingvar Cronhammar. Kuta Side 38 Side 39 Side 41 Side 44 tv. © Olafur Eliasson/billedkunst. Duke of Normandy./ © Glasgow University Library. 1867-8. Petersborg/ Foto © 1990. fra 14. Af Jacob Bouttats. © Fernando Botero. Olie på lærred. New York/ Bent Ryberg Side 37 Kopi af Davids tronstol i “The Tall Cedars of Lebanon Room”. udateret. Af Francis Bacon. 1910. Af Giovanni Baleison. USA/Bridgeman Art Library Side 24 Side 25 tv. Olie på lærred. Olie på lærred © Succession H.dk./Scanpix/Corbis/Sygma Tre scener fra Jesu fristelse. Danmark Scanpix/BAM/Lisbeth Holten Romeo og Julie af Baz Luhrmann. William Burden Collection. Kress Collection.. 1150. Af Katsushika Hokusai. Kress Collection. Unilever A/S. 2003. Staatsgalerie. Af Hans Memling. Milano Side 4 Side 5 Fra Emblematica Sacra af Daniel Cramer. akvarel af J. 1928. Af Jake & Dinos Chapman. Side 55 th. Olie på lærred/ Pradomuseet. Paris/Gyldendal Grøntsagsgartneren – eller: Sjov med grøntsager. Turbine Hall. Fiberglas. Museo Civico. Fresco. 2001. 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Side 32 Side 33 Side 34 Mosaik fra 1176/Gyldendal R. Træsnit fra 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Pest scene. Denis.com Polfoto Polfoto/Paul Faith Polfoto/Peter Morrison © Mathilde Foto CDanmark/Gyldendal Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848. Af Rowena Morrill Who’s Afraid of Virginia Woolf? Af Mike Nichols. Side 19: Side 21 Persisk miniature fra 1500-tallet. Tretyakov Galleriet. 1772. 1400-tallet/Polfoto/ Topfoto/British Library Side 23 St. Louvre. Af Anton Koberger FOCI/SPL/David Gifford Hubble/© NASA Gyldendal Polfoto/Vikram Kumar Scanpix/Corbis/Davis Robbins Polfoto/AP/Virginia Dept. Scanpix/Allan Lundgren Scanpix/Keld Navntoft Polfoto/AP/Bagash Scanpix/AGE/J. paryk. 1481. Tryk fra Nürnberg. 1889. Turbine Hall. 1495-97.BILLEDLISTE Forside St. sko/Gagosian Gallery. Privateje/Bridgeman Art Library Side 141 Jobs bog. Troels & Karin Jordansens Samling. 1493. Græsk skulptur fra år 130-90 f. Side 73 n. Privateje/© Gavin Graham Gallery.dk. Scotland/Bridgeman Art Library Side 27 Elia. 1470-75. Romersk loftsmaleri i St. Musee d’Unterlinden. ca.

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful