ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , .

- _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

LIV OG RELIGION 9 Grundbog
Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg
Dette er en pdf-fil med Liv og religion 9, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres

www.syntetisktale.dk

LIV OG RELIGION
GRUNDBOG 9 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG

GYLDENDAL

Liv og religion 9. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 2. oplag 2007 © 2007 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Billedliste side 192 Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2007 ISBN 978-87-02-05413-2 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 9 består af: • Grundbog • Lærerens bog • Systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides: www.livogreligion.gyldendal.dk

teknologi og natur · 162 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Er det i orden at slå ihjel? · 168 Er det i orden at lege skaber? · 177 Er det i orden at lege hersker? · 184 .INDHOLD Er der noget i livet. der er helligt? · 4 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Er det i orden at krænke andres følelser? · 9 Billedforbud Gud er stor? · 17 · 25 · 33 Symboler på det hellige · 30 Har det betydning for dig? Kulturmøde · 38 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Religionsmøde i Danmark · 47 Krige i religionernes navn · 51 Integration · 58 Leicester · 64 Konkrete konflikter · 66 Kirken i det moderne samfund · 72 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Den rummelige folkekirke · 80 Kirken i staten · 84 En moderne kirke · 88 Kirken – et hus i byen · 92 Lad dig friste og … · 96 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Forelskelse frister! · 108 Skal man modstå fristelser? · 117 Er det syndigt at falde i fristelse? · 121 Du bli’r hva’ du spiser? · 126 Hvad er lidelse? · 132 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Er Gud retfærdig? · 141 Katastrofen · 146 Kamp mod lidelse · 150 Sygdom · 154 Menneske.

kan være aldeles ufarligt. og som man derfor skal værne om. som nogle frygter. at man som menneske både er taknemmelig over. vil religiøse mennesker opfatte det som klogt både at tilbede og frygte det hellige. Samtidig er man bange for at komme i unåde og blive ramt af Guds vrede. brænder for en sag. Derfor bøjer eller ydmyger man sig frivilligt for Gud i den tro. Ordet hellig kommer af ordet hel. som nogle anser for at være godt og sundt. Installation af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson i den store turbinehal på museet Tate Modern i Londan 2003. og de. Det blev bl. er dog ikke det samme som. og ‘det som er skjult’. der også forstår at engagere andre i sagen. Alt er tilladt – intet er helligt Modsatte side: The Weather Project. brænder igennem. Derfor siger man ofte. der var i brand. Det hellige er dermed noget. Under pietismen i 1700-tallet gik man meget op i. Samtidig er det hellige både større og stærkere end mennesket. De forskellige religioner giver forskellige forklaringer på. man forstår og lever sit liv. som anser noget bestemt for at være helligt. at han vil én det bedste. Og det. hvad der er helligt i tilværelsen. der gør livet værd at leve og det gode helligt.a. og hvordan man bedst kan leve livet. der findes i verden. og da ordet hel også kan betyde både ‘straf’. 4 . at det at tilhøre en religion eller at være religiøs er det samme som at føle sig bundet til en magt uden for én selv – en magt som har stor indflydelse på den måde. At mange mennesker regner forskellige ting eller begreber for at være hellige. og det er denne værdi. Religionerne mener hver især. illustreret med et hjerte. Det. og de giver alle sammen deres bud på. at de rent faktisk er hellige. at Gud har skabt livet og bevidst om. som for alvor går op i noget bestemt.ER DER NOGET I LIVET. DER ER HELLIGT? Religionerne og det hellige Ingen ved nøjagtigt hvor mange religioner. der er godt. Den religiøse eller den. lader sit liv styre af det hellige og prøver at lade det hellige komme til udtryk i sit liv. der betyder ‘sund og fuldstændig’. men det er flere tusinde. at man har brug for Gud for at få et godt liv. Ærefrygt Ærefrygt betyder. at mennesker. kan andre opleve som usundt og skadeligt. at de ligger inde med den sande udlægning af livets værdi. hvad det gode er. Vi siger ofte. at man skulle føle for troen og gøre den inderlig.

.

sige og gøre. Synd I kristen sammenhæng betyder synd ‘at vende sig bort fra Gud’ – altså at leve med en forestilling om. Man troede. Det var ikke bundet af noget og dermed også fri for bindinger. om at alt er tilladt. Det er Paulus. at mennesket havde nået et udviklingstrin. til religionerne og det hellige. Derfor er det aldrig lige meget. fordi vi er skabt til at kunne noget forskelligt. hvor apostlen Paulus i et brev til menigheden i Korinth skiver følgende: “Alt er tilladt. der har skrevet de ældste tekster i Det nye Testamente. hvad det ville. 6 . At alt var tilladt betød. at ethvert menneske kunne tænke. der blev opfattet som en spændetrøje i livet. lavet i opposition til et citat fra Bibelen. Tilbage i 1970’erne var der et berømt slogan. Sloganet. men han blev senere omvendt og derefter den vigtigste person i forbindelse med kristendommens udbredelse.a. at man ikke er afhængig af Gud. der hed: “Alt er tilladt – intet er helligt!” På det tidspunkt havde mange mennesker i Nordvesteuropa og USA en forestilling om. hvad man vælger at gøre. at alt det med tro og religiøsitet var ved at være et overstået kapitel i historien. hvad vi vil. hvor der ikke længere var behov for religion og tro. men noget er ifølge Paulus bedre end andet. at mennesket altid står i valget mellem det gode og det onde. når det skal gøre et eller andet. Og det er menneskets opgave at gøre det gode og det rigtige. DER ER HELLIGT? Paulus Paulus var oprindelig jøde og med til at forfølge de første kristne.ER DER NOGET I LIVET. men ikke alt gavner.” Paulus gør her menigheden opmærksom på. Nok kan vi som mennesker gøre. blev bl.

du er mest enig i. at det er det gode og det rigtige. Hans idé var. mens det onde og forkerte i hans øjne er syndigt. du kender eller har hørt om. Man kan sige.Paulus ville med andre ord mene. at det er adskilt fra det gode. at de spontant lagde sig ned på gulvet i den store hal for bedre at kunne suge oplevelsen af kunstværket til sig. og mange mennesker blev så benovede over det. som går eller gik meget op i en bestemt ting og vurder. der skulle udstilles. som kom af ordet sund i betydningen ‘adskillelse’. at alt er tilladt. eller at noget er mere vigtigt eller rigtigt end andet? Skriv derefter om en person. der er et udtryk for adskillelse mellem to stykker land – fx Øresund mellem Danmark og Sverige. I religiøs forstand betyder det ‘at adskille sig fra eller vende ryggen til det hellige’ – fx Gud. således at der kunne sendes vanddamp og røg ud af de små huller. som kom af ordet sund i betydningen ‘helt rask og perfekt’ og det syndige. Plasticslangen skulle trækkes langs hallens vægge. At noget er syndigt betyder. de så. hvor du forholder dig til. at det religiøse menneske både er bundet til det hellige og til det syndige. Kunsten og det hellige Til en udstilling i den store turbinehal på museet Tate Modern i London var den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson i 2003 blevet bedt om at levere de værker. og at den orange halvcirklen skulle monteres på endevæggen lige under spejlet. De to begreber er således gennem sproget forbundet som to sider af samme sag. På billeder fra udstillingen kunne 7 . hvilket af de to slogans. at spejlet skulle placeres i loftet. Udstillingen blev et stort tilløbsstykke. Museumsfolkene blev noget overraskede. På den måde lykkedes det kunstneren at skabe en atmosfære af såvel morgenstemning med solopgang og morgendug som en aftenstemning med solnedgang og aftendis. eller at der i udtrykket ligger. om det at brænde for en sag har noget med hellighed at gøre. netop fordi det er godt og rigtigt. der er helligt. For ham er det hellige og det syndige altså hinandens modsætninger. at mennesket både kan være godt og ondt. et kæmpe spejl og en plasticslange med en masse små huller i. På dansk har vi altså et sjovt sprogligt sammenfald mellem det gode og det onde – eller mellem det hellige. Er det mest rigtigt. da Eliasson kun leverede tre genstande: en orange halvcirkel i træ. OPGAVE A OPGAVE A Tag udgangspunkt i de to slogans: “Alt er tilladt – intet er helligt” og “Alt er tilladt men ikke alt gavner” og skriv et essay. Ordet synd kommer af ordet sund.

og flere sagde. Skriv derefter et digt. Ved at gøre Solen til det helt centrale omdrejningspunkt. der var større end det. som har udspillet sig gennem de sidste 25 år. Sammenlign derefter det du har skrevet med sangen af Frans af Assisi (arbejdsark 1). du har tænkt. hvis mennesket med sin forurening af naturen ødelægger de beskyttende lag i atmosfæren. DER ER HELLIGT? Mange museumsgæster lagde sig spontant ned på gulvet. der med sine stråler kan ødelægge alt liv på Jorden. som indfanger stemningen i det. Læs dit digt igennem og vurder. at det var som at gå mod himlen eller livets ende. når du ser Eliassons kunstværk. Solen er både en nødvendig forudsætning for liv på Jorden og en dødsens farlig fjende. Andre nøjedes med at udtrykke sig i ord. det næsten se ud som om. kom der på samme tid en stemning af undergang og håb ind i udstillingen. at folk beder til eller underkaster sig den symbolske udgave af Solen. Alle var de enige om. OPGAVE B Se på billederne fra udstillingen og noter på et stykke papir. at Eliasson med sit kunstværk havde fat i noget. Olafur Eliasson havde kaldt sit kunstværk for The Weather Project og bidrog derved til den meget omfattende miljødebat. når man bevægede sig ned gennem den lange turbinehal mod Solen.ER DER NOGET I LIVET. OPGAVE B 8 . og spille på at den både går op og ned. da de så Eliassons sol på Tate Modern. de tre genstande og rummet hver for sig rummede. hvad du kommer til at tænke på. om det rummer noget om det hellige.

fordi det lød grimt. som de opfatter som uerstatteligt. ting eller steder. eller om de kan pege på noget. om de er hellige. hinduer eller sikher. af herskeren i et land (evt. At noget er omgærdet af tabu betyder. sige. fordi det hellige er omgærdet af tabu. at Tabu Ordet tabu kommer fra Polynesien og betyder ’urørligt. at der er noget. vil hovedparten af dem svare: “Nej!” Modsat vil det være. en diktator). komme i nærheden af. at de ikke tror på fx det med. mens resten fordeler sig blandt øvrige religioner. Det er svært at sætte ord på forholdet til det hellige. at de er kristne. at Jesus gik på vandet eller det med jomfrufødslen. buddhister. Mange børn kender fx til. som de ikke helt kan sætte ord på. Her blev begrebet brugt i forbindelse med hellige personer. Gruppen af folkekirkemedlemmer vil til nød svare. om de er medlem af et bestemt trosfund.TEMA 1 ER DET I ORDEN AT KRÆNKE ANDRES FØLELSER? Spørger man tilfældige mennesker. der er noget i tilværelsen. af ens forældre eller af ens egen underbevidsthed. de ikke måtte lege med. Forbuddet kan enten være udstedt af en usynlig magt. men mange skynder sig i tillæg hertil at sige. vil stort set alle svare “ja”. som er vigtigere end andet. at deres forældre har sagt. Kun et meget lille mindretal er ateister uden et religiøst tilhørsforhold og er altså slet ikke medlem af noget trossamfund. Alligevel opfatter hovedparten af dem. om de synes. at de ikke måtte bande. Hele 83 % af befolkningen er nemlig medlemmer af den danske folkekirke og omkring 6 % er muslimer. Gjorde de det alligevel udløste det straks ulykke eller død i samfundet. forbudt og farligt’. som almindelige mennesker ikke måtte komme i nærheden af. hvorefter forholdet til guderne skulle genoprettes. I alt er der repræsenteret omkring 100 forskellige religioner i Danmark. De er fx jøder. hvis man i stedet spørger dem. De tror altså på et eller andet. røre ved eller omgås. det er forbudt at tale om. Lægger man i stedet ud med at spørge folk. 9 . ikke sig selv som hverken religiøse eller hellige. der er medlem af et trossamfund. men at de tror på deres egen måde. som er større end én selv. eller at der var bestemte børn. at man bevidst eller ubevidst ved. fordi deres forældre syntes.

handler om sex. At noget er gjort til tabu betyder. OPGAVE C Forklar hvorfor. men dermed kan det også blive lidt spændende og tiltrækkende. Da Gud havde skabt Adam og Eva placerede han dem i Edens Have og gav dem alle havens frugter til føde. 10 . Læser man i Bibelen opdager man hurtigt. der ikke må tales om de enkelte tabuer. Af samme grund var disse børn ofte de mest spændende. Kun frugterne fra Træet til kundskab om godt og Adam og Eva. ligesom man tit fik lyst til at bande. DER ER HELLIGT? OPGAVE C Diskuter i fællesskab eller i mindre grupper.a. at det er forbundet med noget farligt. Af Fernando Botero. hvilke tabuer I kender til.ER DER NOGET I LIVET. 1993. der var et eller andet galt med dem. at det første tabu bl.

men efter syndfloden udvidede Gud “spisekortet”. fordi svin i disse religioner opfattes som urene dyr. handler Bibelens første tabu også om mad og moral. filosoffen Søren Kierkegaard har kaldt troens paradoks. Dette forbud gjorde disse frugter særligt interessante. Det er det forhold. så Noa og hans familie også måtte spise udvalgte dyr. der bl. at mennesket aldrig vil kunne leve op til dette krav pga. Inden for kristendommen er det et krav til mennesket. kan være urent. der kommer ind i et menneske udefra. samtidig med at synet på mennesket er sådan. 11 . skal man holde sig fra eller undlade af gøre. hvorfor I ikke spiser disse ting. Mest kendt er nok jødernes og muslimernes forbud mod at spise svinekød.og kalvekød. at mennesket altid vil være fanget i dilemmaet mellem godt og ondt. Ofte er dyr. I kristendommen finder der ingen spiseforbud. men her er begrundelsen den modsatte – nemlig at koen i Indien opfattes som et helligt dyr. skal man igennem forskellige renselsesritualer. og hvorfor de måske gør det andre steder. men at troen på Gud kan hjælpe det med at vælge det gode. Forklar. Med ophævelsen af spiseforbuddet kommer der i kristendommen mere fokus på forholdet mellem godt og ondt. at de var nøgne – altså to forskellige køn.a. Der er noget bestemt. Fra den dag var mennesket dødeligt og skulle ikke mere leve evigt. Såkaldte spiseforbud er kendt i mange religioner. forbinder maden med begreberne rent og urent. OPGAVE D Rent og urent Begreberne rent og urent bruges ofte som retningslinjer for. som er urent. at Adam og Eva spiste af dem. Kommer man i berøring med det urene. Derfor endte det som bekendt med. hvorfor man ikke må rende nøgen rundt på gaden i Danmark. idet han belærer sine disciple om. blod og sex på bestemte tidspunkter urene. mens det rene er det. man må. kommer inde fra mennesket selv. Og resultatet var i første omgang. at intet af det. I Edens Have fik Adam og Eva godt nok kun frugt og grønt. at de altid skal lade deres handlinger styre af kærligheden. hvor det hedder. Det. Adam og Evas syndefald. samt at de kunne formere sig og blive til flere. i mindre grupper eller hver for sig. Diskuter. OPGAVE D Oplist. at de opdagede. det rene i jødedommen benævnes kosher. Alt det urene. hvordan medlemmer af en religion skal opføre sig. Derpå dækkede de deres kønsdele til og fik deres straf af Gud. ting som man i princippet godt kunne spise. selv om det aldrig vil lykkes fuldt ud. Det er det. før man igen kan optages i fællesskabet. at man skal elske sin Gud og sin næste som sig selv. Et andet kendt eksempel er hinduernes forbud mod at spise okse.ondt måtte de ikke spise af. men som I alligevel ikke spiser hjemme. men. Adam og Eva ikke må spise. der kommer til udtryk i Det dobbelte Kærlighedsbud. Reglerne giver et fællesskab. Ud over at handle om sex. siger Jesus. Inden for islam kaldes rent for halal og urent for haram. Her er kristendommens pointe. Senere i Det nye Testamente går Jesus imidlertid langt videre.

De kaldte det blasfemi og ville have Kvickly til at tage sandalerne væk fra hylderne. at man på den måde fik folk til at træde på Jomfru Maria og Jesus. I Kvicklys bestyrelse har de måske kendt det gamle ordsprog om. når du hører ordet krænkelse. Kvicklys badesandaler med motiver af Jesus og Jomfru Maria. Allerede i løbet af de første år af det 21. Sandalerne var knapt kommet på hylderne før en gruppe præster og en af landets biskopper gennem læserbreve. om du har fået alle aspekter af ordets betydning med og tilføj dem. for ellers er fanden løs – i hvert fald blev sandalerne taget af hylderne med det samme og uden diskussion. radio og tv protesterede over. 12 .ER DER NOGET I LIVET. DER ER HELLIGT? Religiøse krænkelser OPGAVE E Indskriv på et tanke-træ. den anden om en præst. hvad du kommer til at tænke på. århundrede blev vi i Danmark vidner til tre krænkelser med religiøst islæt. når man brugte dem. som således blev trådt på. Diskuter i mindre grupper. du eventuelt mangler. der ikke troede på Gud og den tredje om nogle tegninger. Den første handlede om sandaler. I bliver enige om. at man ikke skal blive uvenner med de hellige. i hvilke situationer forskellige mennesker kan føle sig krænkede. Kvicklys Jesussandaler I foråret 2003 lancerede butikskæden Kvickly nogle nye klipklap-sandaler med billeder af Jomfru Maria og Jesus. og skriv dem ned. OPGAVE E Undersøg i ordbøger og leksika. Skriv også synonymer.

som var forargede over. Thorkild Grosbøll. som efter deres mening kunne underminere hele kirken og den kristne tro. Thorkild Grosbøll. men fastholdt. 13 . at en præst kunne finde på at udtale sig på en måde. men også fra almindelige mennesker. bliver interviewet af en række journalister efter et møde med biskoppen over Helsingør Stift. fik mulighed for at trække sine ord tilbage. Præsten. at han ikke troede på Gud. Af den grund var han tæt på at miste sin stilling for altid. hvad han havde sagt og skrevet i sine bøger og prædikener. Han fik dog undervejs i sagen også støtte fra andre kolleger.Grosbøll-sagen Senere samme måned var der et interview i Weekendavisen. som der står i Bibelen. at han ikke som almindeligt fornuftigt menneske kunne tro bogstaveligt på fortællingerne om. hvor en præst fra Nordsjælland i overskriften udtalte. at Gud skulle have skabt hele Verden og holder den oppe. at biskoppen over Helsingør Stift midlertidig fratog præsten retten til at være præst og iværksatte en undersøgelse af. Præsten. Den store opstand medførte. Dette affødte en voldsom reaktion – ikke blot fra mange af hans præstekolleger.

Det handler sandsynligvis om. uden at nogen har taget anstød af det. ved hvilken en gruppe af personer trues. hvordan tilværelsen hænger sammen. straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. § 266 b. der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse. At insistere på. man ikke kan tro på i bogstavelig forstand. at diskussionen i overvejende grad har været holdt som en faglig diskussion. at man kan komme til at tro mod bedre vidende. Den. 14 . fordi de var bange for muslimers reaktion på tegninger af Muhammed.ER DER NOGET I LIVET. Efter sigende havde han svært ved at finde en tegner. ville der mindst være 1/3 af folkekirkens præster. nationale eller etniske oprindelse. Sagen mod Grosbøll stod på i tre år og endte med. Forhistorien var den. som også skulle have deres afsked. at Bibelen og andre religiøse skrifter skal læses og opfattes bogstaveligt. havde den tredje nær væltet hele Danmark omkuld. hvilket er strafbart i Danmark efter to paragraffer i straffeloven: § 140. Som Grosbøll blev citeret i avisen. Muhammedkrisen Mens de to første sager var til at overskue. tro eller seksuelle orientering. hvis man vil bevare sin forstand intakt. at en dansk forfatter havde skrevet en børnebog om den muslimske profet Muhammeds liv. der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse. og det giver bedre mulighed for at kombinere tro og fornuft. at det synspunkt. forhånes eller nedværdiges på grund af sin race. at han under skærpet tilsyn fra biskoppen over Roskilde Stift kunne få lov at vende tilbage og virke som præst. Og problemet ved en sådan læsemåde er. Dette tolkede forfatteren som et udtryk for. Derimod er der rig mulighed for at læse mange af Bibelens fortællinger som billedlige udlægninger af. Det er et spørgsmål som teologer i forlængelse af oplysningstiden har drøftet i flere hundrede år. Noget af det underlige ved hele sagen var. Grosbøll står for. I den forudgående diskussion om religionskritik er pointen dog blot. som først nu når medierne. DER ER HELLIGT? Blasfemi Ordet blasfemi betyder ‘bagtalelse’ og bruges mest i forbindelse med hån af andres tro eller religion. straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Den. ikke er spor nyt. at hvis Grosbøll skulle fyres af den grund. kaldes fundamentalisme. at der er ting i Bibelen. hudfarve. da nogle karikaturtegninger i Jyllands-Posten satte store dele af den muslimske verden i brand. at den danske ytringsfrihed var truet. som sagde. satte han sagen på spidsen og underminerede dermed fuldstændig troen på Gud. som ville illustrere bogen. og han henvendte sig til JyllandsPosten herom.

a. Nogle af tegnerne havde valgt at tegne forfatteren Kåre Blütgen. 15 . Ytringsfrihed Ytringsfrihed betyder. at både danske flag og ambassader blev brændt af i bl. som et udtryk for. at han og alle andre muslimer var terrorister.Avisen var efter sigende enig i problematikken og fik herefter 12 tegnere til at bidrage med tegninger i avisen for at sætte sagen til debat. som er grundlaget for vestlige demokratier. at man må tænke. hvor man offentligt nedgør en person med noget. Tegningerne blev trykt i efteråret 2005 og gav i første omgang kun anledning til mindre debatter. som ikke er sandt. mens andre havde tegnet profeten Muhammed. der vil lære danskerne om islam. Demonstrationerne udviklede sig på et tidspunkt så voldsomt. som er tabubelagt. men pludselig i begyndelsen af 2006 kom der voldsomme protester mod Danmark og boykot af danske varer i en masse muslimske lande – først i Mellemøsten og siden i Afrika og Asien. hvad man vil. som en tegner. Ytringsfrihedens offentlige grænse går ved blasfemi og injurie. Syrien og Libanon. Injurier er en slags ærekrænkelse. På en af dem var han illustreret med en bombe i turbanen. Som sådan er ytrings-friheden en del af de borgerlige menneskerettigheder. Personligt kan man indskrænke sin egen ytringsfrihed ved ikke at tale om det. sige og skrive. der var bange for at tegne Muhammed. En tredje havde tegnes sig selv.

Diskuter det fornuftige i. som regenter i forskellige diktaturer kan. så I kan se dem). først muhammedtegningerne på internettet. præsten der ikke troede på Gud og muhammedtegningerne (find evt. end det tidligere har været nødvendig. som ligger på grænsen til at være blasfemi eller injurie og prøv selv at definere grænsen mellem ytringsfrihed. og at Anders Fogh Rasmussen ikke ville give muslimerne en undskyldning. at præsten har fået lov at fortsætte sit arbejde. hvad folk synes om de tre sager (arbejdsark 2). Diskuter på den baggrund det rimelige i. verdenskrig. 16 . Jyllands-Postens tegninger gav anledning til protester mod Danmark i store del af den muslimske verden. og selv den amerikanske præsident Georg Bush udtalte sig på et tidspunkt om sagen. når en tegning i dansk avis kan sætte den halve verden i brand. at han i et demokrati som det danske ikke kunne blande sig i folks ytringsfrihed på samme måde. Fra flere muslimske landes side krævede man. at nogle følte sig krænkede over hver af de tre sager om Kvicklys sandaler.ER DER NOGET I LIVET. Fra almindelige mennesker på gaden til embedsmænd og blandt ministre blev sagen drøftet over flere måneder. man siger og gør. DER ER HELLIGT? OPGAVE F Find i mindre grupper på en række udsagn. Gennem denne sag blev Danmark og danskerne med ét slag medlemmer af den globaliserede verden. at Kvickly tog sandalerne ud af handelen. hvor informationer og problemer kan sprede sig ud over hele verden på få sekunder. blasfemi og injurie. Og Danmark var i en periode ude i den største udenrigspolitiske krise siden 2. OPGAVE F Lav en undersøgelse i jeres lokalområde af. at den danske statsminister skulle gribe ind og forbyde eller blot tage afstand fra tegningerne. mens Anders Fogh Rasmussen på sin side hævdede. På grund af denne udvikling kan man være nødt til at gennemtænke flere konsekvenser af det.

at man ikke vil kunne undgå at begrænse Gud og dermed lave et forvrænget billede af ham. Her hedder det i kapitel (sûra) 16:75: “Frembring da ingen billeder eller lignelser af Allah. at Gud i muslimernes bevidsthed er så stor. Islam Inden for islam har man to slags billedforbud.” I indledningen på den muslimske tidebøn hedder det. Det første er det vigtigste. men I ved intet. og et der angår billeder af mennesker og dyr. 17 . der betyder ’Freden’) skrevet med kalligrafi. Et der angår billeder af Gud. men noget lignende kendes inden for jødedom og kristendom. forekommer i flere religioner. eller det som er helligt. Derfor er logikken. at Gud er stor! Det betyder mere præcist. at han omfatter alt og er grænseløs men også tættere ved det enkelte menneskes egen halspulsåre end personen selv. da det står direkte i Koranen. Det strengeste forbud findes inden for islam.TEMA 2 BILLEDFORBUD Forbud mod at fremstille billeder af guden. thi Allah ved (alle ting). Et af Allahs 99 skønne navne (As-Salam.

Persisk minitavle fra 1500-tallet. hedder: “Driv ikke spot mod Allahs tegn”. vil få en smertelig straf. der på det nærmeste tilbedes og hvis mening. hvordan profeten Muhammed levede sit liv og forstod Koranen. 1635. der kan være med til at forklare en del af opstanden mod tegningerne i Jyllands-Posten. De skal være med til at give de troende en fornemmelse af Guds storhed. Her ses Dansen om guldkalven. at man gengiver det. DER ER HELLIGT? Idol Ordet idol betyder ’billede’ eller ’form’.a. Gud er ikke en. som kendte profeten. mens andre er skrevet på bag- Hverdagsliv i en oase.ER DER NOGET I LIVET. som taler ilde om Allahs Sendebud. I stedet har muslimerne 99 forskellige navne for Gud. hvor det bl. Nogle af disse skrifter er skrevet af folk. en figur eller genstand. og “De. Og det vil være en hån mod Gud. ca. mange følger. Til denne opfattelse knytter sig et par andre skriftsteder – nemlig sûra 2:232 og 9:61. som man derefter tilbeder.” Det er tolkningen af sådanne skriftsteder. Det er beskrivelser af. men det er så vidunderligt. da man ellers vil få en forkert opfattelse af Guds væsen. Samtidig er logikken i billedforbuddet at bevare skellet mellem Gud og verden samt at fastholde Gud som den. Ifølge mytologien er der oven i de 99 navne ét mere. I vore dage gøres levende popog sportsstjerner til idoler. hvis man prøver at fange ham ind på et billede eller i en skulptur. man finder helligt i form af et billede. der har det afgørende ord i forholdet mellem Gud og mennesker. Derfor skal man afholde sig fra det. 18 . Hadith og det andet billedforbud Ved siden af Koranen har muslimer en række hadith-samlinger. af Nicolas Poussin. og det dækker over. man kigger på som på et billede. at det end ikke kan skrives.

Diskuter det fornuftige i. på samme måde som inden for kristendommen. blade og tv eksempler på. hvor også ansigtet kan ses. Og der har været en udbredt tradition for at se gennem fingre med afbildninger. der kan være ved at følge sit idol i alt. når det havde et pædagogisk og lødigt formål i forhold til oplæring af børn og i forbindelse med legetøj. I selv har og tal om. at Muhammed har udstedt et forbud mod overhovedet at lave billeder og skulpturer af noget. at købe en bestemt vare eller tage et bestemt politisk standpunkt. fordi det anbefales af ens idol. Helt tilbage fra 1200-tallet findes der således i forskellige dele af den muslimske verden såkaldte miniature-billeder med både mennesker og dyr på – dog således at profeten for det meste er afbildet uden ansigt eller med en hvid klat dér. Herudover ville Muhammed forhindre. Således er det tilladt for muslimske børn at lege med dukker. der er mellem en gud og et idol. som har været dekorerede. 19 . OPGAVE G Find i aviser. Der findes også dele af Koranen og enkelte udgravninger af moskeer.Eksempel på islamisk udsmykning med ornamentik og kalligrafi på Klippemoskeen i Jerusalem. Diskuter hvilke forskelle. at pop. at mennesker ikke skal forsøge at gøre Gud skabelseskunsten efter. været forskellige opfattelser af disse forbud. Det er i nogle af dem. Diskuter hvilke risici. det står. som er levende.og sportsstjerne optræder i reklamer eller med meninger om et eller andet. Fra både Persien og Indien findes dog billeder af profeten. at billederne eller selve kunstneren skulle blive genstand for tilbedelse i stedet for Gud. grund af en fortalt tradition. hvorfor I kan lide dem. Hans begrundelser herfor skulle have været. Som alternativ til de figurative billeder har der i den muslimske verden udviklet sig en imponerende dekorationskunst med ornamentik og kalligrafi. OPGAVE G Oplist nogle af de idoler. hvor ansigtet skulle have været. De må dog ikke have karakter af idoler. hvad vedkommende siger og gør. Op gennem historien har der inden for islam.

Herren din Gud. OPGAVE H Diskuter hvilke fordele og ulemper. viser Gud sig som et frygteligt uvejr med lyn. børnebørn og oldebørn af dem. han siger. 20 . Det er også Guds røst. viser Gud sig først og fremmest som en stemme fra Himlen. Jeg straffer fædres skyld på børn. der hader mig. at de er forbundet med mystik. der elsker mig og holder mine befalinger. men dem. Jødedom Også inden for jødedommen er der et billedforbud. Tornebusken tager ikke skade af ilden. mens han under flugten gennem ørkenen vejleder Moses i en støvsky om dagen og en ildsøjle om natten. religionen kan have af et billedforbud. hvorefter det.ER DER NOGET I LIVET. Typisk for alle disse fremtrædelsesformer er det. sker. billedforbuddet kan have for den troende. da han ved sit ord skaber hele verden og alt i den. vil jeg vise godhed i tusind slægtled. hvor fortællingen om De ti Bud står. Her benytter Gud sig ofte af et visuelt udtryk i kombination med sin stemme. Afdæk fordele og ulemper for religionen ved at tillægge Gud begge egenskaber. Her hedder det flere gange: “Gud sagde:”. Diskuter hvilke fordele og ulemper. Da han første gang henvender sig til Moses. I Det gamle Testamente. retfærdig og barmhjertig. er det således i en brændende tornebusk. Lidt anderledes er det i fortællingerne om Moses. for jeg. Og Gud siger da også til Moses. at han skal holde folket fra bjerget. at Gud er mægtig. DER ER HELLIGT? OPGAVE H Ud over at være god og mægtig er Gud i jødedommen også farlig og frygtelig. Det står som det andet af De ti Bud i Anden Mosebog kap. der vækker Abraham og får ham til at drage af sted mod det forjættede land. 20: “Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. er en lidenskabelig Gud. Det sker første gang. Disse fænomener er i Det gamle Testamente med til at understøtte gudens hellighed og utilnærmelighed. der er ingen vind til at drive ildsøjlen og skystøtten frem gennem ørkenen. Og da Moses skal have overdraget De ti Bud. når han stiger ned på det.” På samme måde som hos muslimerne er tanken altså den. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem. som Gud lover ham. da de ellers vil dø af at være for tæt på hellige. torden og røg på Sinajbjerget. og uvejret over Sinajbjerget er helt lokalt.

mens det specifikt kristne kaldes for Det nye Testamente. Derfor er den jødiske bibel også blevet en del af den kristne. min tjener Zerubbabel. 2. Her kaldes den jødiske bibel for Det gamle Testamente. Et af eksemplerne på denne forventning finder man i Haggajs bog. jeg tilintetgør folkenes stærke riger. Jeg omstyrter kongetroner. for dig har jeg udvalgt. med alt hvad det indebærer og som hel Gud. der var blevet sendt til Jorden for i skikkelse af et menneske bedre at kunne vejlede menneskerne i.Kristendommen I den kristne selvforståelse er kristendommen en udløber af jødedommen. Kor. Det siges endda direkte i Det nye Testamente. idet de opfattede Jesus som Guds søn. at Gud vil sende en frelser til Jorden for at genoprette Israel som den stormagt. siger Herren. siger Hærskarers Herre. Den helt afgørende forskel på jødedom og kristendom er opfattelsen af Jesus. Af den grund er billedforbuddet i første omgang også blevet en del af kristendommen. det ifølge Bibelen var under kong David. blev de to ting forbundet. siger Hærskarers Herre. I kristendommen opfattes Jesus altså som værende både et helt menneske.” Med historierne om Jesus’ fødsel. hestene med deres ryttere styrter. at lave billeder af Gud. de falder for hinandens sværd. at Jesus er Guds ikon (2. 20-23: “Herrens ord kom for anden gang til Haggaj på den fireogtyvende dag i måneden: Sig til Judas statholder Zerubbabel: Jeg vil få himlen og jorden til at skælve. Shealtiels søn. men som tiden gik udviklede kirken en rig billedtradition. v. Jeg vælter vognene med deres mandskab. og gør dig til en seglring. Billederne skulle hjælpe almindelige mennesker med at forstå de bibelske fortællinger og de kristne pointer. hvorfor der ikke længere kunne være problemer i. Der var tilsyneladende ikke billeder i de første kirker.4). kap. død og opstandelse tolkede nogle jøder denne profeti som opfyldt. Især når Ikon Ordet ikon betyder ‘et helligt billede’ eller ‘et billede af det hellige’. 4. Blandt profeterne i Det gamle Testamente er der en forventning om. 21 . Ved at den usynlige gud blev synlig i et menneske. På den dag. hvordan de bedst kunne leve livet. tager jeg dig. Ved at opfatte Jesus som Gud var det hellige pludselig blevet synligt.

22 . Med islams opståen og udbredelse i Mellemøsten fra midten af 600-tallet blussede diskussionerne omkring brugen af billeder dog op igen. som fortsat er meget udbredt i den græsk-ortodokse udgave af kristendommen. Begrebet stammer fra en gammel kirkestrid om brug af billeder fra det Osmaniske Rige (nuværende Tyrkiet) mellem år 726 og 843 samt fra reformationen i begyndelsen af 1500-tallet. kristendommen vandt indpas i lande. af Andrei Rublev. når de havde så mange billeder. der bragte mennesket frelse. men striden førte alligevel til. fordi traditionen i nogles øjne udviklede sig til. hvis man bad og ofrede til det. og sådan måtte det ifølge nogle præster ikke være. hvor man ikke talte latin var dette et problem. I den periode blev der kun lavet små ikonmalerier. at Moselovens andet bud om ikke at lave gudebilleder også skulle overholdes i inden for kristendommen. DER ER HELLIGT? Ikonoklasme Ordet ikonoklasme betyder ’ødelæggelse af billeder’ eller ’billedstorm’. fordi muslimerne anklagede de kristne for afgudsdyrkelse. Efter Romerrigets deling i øst og vest i 359 og dets fald i år 479 udviklede østriget sig til et selvstændigt rige: Det Byzantinske Rige. Og på trods af at Gud i form af Jesus havde vist sig i levende live for de kristne ifølge Det nye Testamente. flyttede han nogle år senere hovedstaden fra Rom til Konstantinopel (det nuværende Istanbul i Tyrkiet). at man kunne lave billeder af ham. at folk ikke kunne skelne mellem billedet som et udtryk for Gud fra Gud selv. Den ikonoklastiske strid Efter at den romerske kejser Konstantin i år 313 havde erklæret kristendommen for statsreligion i Romerriget. For mange almindelige mennesker blev det billedet i sig selv. hvor man både lod sig inspirere af den gamle græske og egyptiske kultur.ER DER NOGET I LIVET. Inden for den kristne tradition har der dog gennem historien været diskussion om brugen af billeder og især afbildninger af Jesus. fordi de hurtigt skulle kunne skaffes af vejen. ca. selv om det var en jødisk regel. At Gud gennem Jesus havde gjort sig synlig for menneskerne gjorde selvfølgelig. Herudaf opstod det ikonmaleri. Dette gav i mere end 100 år anledning til en længere strid om brugen af billeder. Her ses Den hellige treenighed. I den forbindelse havde billederne altså i høj grad en pædagogisk funktion. 1420. at helgenbilleder og andre ikoner officielt var forbudt i perioden mellem 726 og 843. fordi alt i kirken foregik på dette sprog. fordi nogle mente.

som på latin kommer af Vera icon og betyder ‘det sande billede’. som en kvinde. Gud var som nævnt selv blevet synlig i Jesus. Legenden om Veronika. havde tørret hans ansigt med. 23 . Dette klæde med Jesus’ ansigt på opbevares den dag i dag i Torino i Italien og opfattes som ikonernes ikon. fordi han ikke så noget problem heri. ca. Af Hans Memling.Reformationen I den vestlige del af kirken havde allerede den gamle kirkefader Augustin argumenteret for at tage billedforbuddet ud af De ti Bud. og Jesus havde selv ladet sit ansigtstræk sidde på et stykke stof. 1470. Skt. opstod først i 1100-tallet. Veronika. selv om historien ikke kan bevises. Veronika. da han måtte slæbe sit kors ud til Golgata.

Siden er mange af kalkmalerierne via restaurering dog igen kommet frem på kirkevæggene. Det hang især sammen med Luthers pointering af. blade eller på internettet et eller flere billeder. som kan virke provokerende eller stødende på nogle. DER ER HELLIGT? Katekismus Ordet katekismus betyder ‘at give undervisning’. OPGAVE I Læs Martin Andersen Nexøs fabel ”Ulven og fårene” (arbejdsark 3). Vurder på den baggrund. mens hovedmanden bag reformationen – den tyske munk Martin Luther – var mere forbeholden. Den dannede grundlag for skolens religionsundervisning helt frem til midten af 1900-tallet. Han mente egentlig ikke. 2006. Nogle af reformatorerne var på samme måde som ikonoklasterne voldsomt imod billeder. om hele snakken om Gud og det hellige er en ren illusion. endte det med. så væggene efter reformationen fremstod enkle og hvide. • Et enkelt ord kan give anledning til 1000 billeder i ens hoved. der var helligt. men var som de andre skeptisk over for især den katolske kirkes brug af madonnabilleder og -statuer. Senere i forbindelse med reformationen af kirken i 1500-tallet opstod der igen diskussion om brugen af billeder i kirkerne. Restaurering af overmalet kalkmaleri i Fanefjord Kirke på Møn. Selv om det først og fremmest var Luthers udgave af kristendommen. Fadervor. Vurder betydningen af ord og billeder ud fra to slogans: • Et billede kan sige mere end 1000 ord.ER DER NOGET I LIVET. så der fortsat kunne være ti. at der var noget ondt i billederne i sig selv. hvad der virker mest stødende. Luthers lille katekismus indeholdt en gennemgang af trosbekendelsen. Beskriv billederne med ord og vis begge dele til nogle andre. at hovedparten af kalkmalerierne i de danske kirker blev kalket over. at det i kristendommen kun var ordet. I forbindelse med formuleringen af sin katekismus valgte Luther dog at følge Augustin og udelade det andet af De ti Bud. der kom til at præge udviklingen af kirken i Danmark. Lad dem vurdere. I stedet delte han det sidste bud i to. OPGAVE I Find i bøger. De ti Bud og sakramenterne. 24 . fordi de blev brugt til at opnå personlig frelse ved at bede til dem.

Der er ikke det. Til højre: Kristus som sejrherre over synd og død. 1513-1574. ‘Han lader vinden blæse’ eller ‘Han sender lyn ned’. der betyder noget i retning af ‘Han er’. hvilket er det arabiske ord for Gud. I jødedommen bærer Gud navnet Jahve. Af Maerten van Heemskerck.TEMA 3 ER GUD STOR? Inden for jødedom. Til venstre: Isenheimalteret (midtersektion). kristendom og islam beskrives Gud som almægtig. 25 . Af Mathias Grunewald. Gud ikke kan klare. Han har både skabt verden og mennesket. 1512-1515. ’Han er til stede’. og de troende opfatter ham som god og ufejlbarlig. I Koranen kaldes Gud blot for Allah.

Forestillingen om kamp mellem forskellige guder beskrives også i Det gamle Testamente. de hver især kan have for de troende. Ifølge kristendommen er dette ikke udtryk for. og diskuter hvilket indtryk. Tværtimod er der tale om tre forskellige sider af den samme gud. som på forskellig vis gør noget ved mennesket. så han omvendte sig. Således troede kong Akab fx mere på den gamle frugtbarhedsgud Ba’al end på Gud. så der blev hungersnød. som tillægges Allah. Derfor erklærede han. dels som hans søn Jesus. Hver især skulle de slagte en tyr og lægge 26 . at han selv og hele hans folk overgik til kristendommen. I kristendommen er det lidt anderledes. Inden for islam defineres Gud altså ikke som andet end Gud. fordi Gud her beskrives på tre forskellige måder: dels som en far i Himlen. I Første Kongebog kan man læse om. DER ER HELLIGT? OPGAVE J Læs de 99 navne (arbejdsark 4). Han skulle på Guds vegne demonstrere sin magt for kongen. kan der også ofte tale om et møde mellem forskellige trosopfattelser og dermed mellem forskellige religioner. Ifølge Bibelen sendte Gud derfor en straf i form af tørke ind over landet. Elias mødte op hos Akab og udfordrede hans Ba’al-profeter. da en tysk munk over for den danske vikingekonge Harald Blåtand kunne bære en glødende jernkugle i sin bare hånd uden at brænde sig. der blev født som et menneske på Jorden og dels som en usynlig ånd. Ifølge en legende blev kristendommen således først indført i Danmark. Efter en tid sendte han tillige sin profet Elias til landet. Det tog kongen som bevis på.ER DER NOGET I LIVET. Dette har op gennem historien affødt mange kampe mellem forskellige guder. OPGAVE J Diskuter forskelle og ligheder mellem den kristne og den islamiske gudsopfattelse. at der findes tre guder. Giv en karakteristik af den kristne gud ud fra de to billeder af Jesus s. Helligånden. men han tillægges til gengæld en række egenskaber i forbindelse med tildelingen af hele 99 navne. 25. at biskoppens gud var meget stor og stærk. Elias’ alter Når folk fra forskellige kulturer mødes. og diskuter hvilke kvaliteter. hvorfor han selv gerne ville beskyttes af ham. det giver af guden. hvordan Israel efter en længere periode med de store stærke konger David og Salomo faldt fra hinanden og blev til mindre riger med forskellige konger. der ikke alle sammen troede på Gud.

I løbet af eftermiddagen tog deres råben til. og de endte i en hysterisk ekstase. Han havde genopbygget Herrens alter og lagde sin slagtede tyr til rette på bålet. Derefter var det Elias’ tur. men de måtte ikke selv sætte ild til bålet. Billedet er en model af skulpturen. var der fortsat ingenting sket.dk 27 . hvor de snittede sig selv med knive og sabler for at få guden til at sætte ild i bålet.elia. mens den færdige skulptur kan ses på internettet: www. Det skulle ske gennem påkaldelse af guden. Tidligt om morgenen den næste dag udvalgte Akabs profeter en tyr og slagtede den. men selv da det begyndte at blive mørkt. Derefter påkaldte de Ba’al. da han havde 450 profeter i sin stald.den på et alter som offer til deres gud. mens Elias var helt alene. men til middag var der ingenting sket. Skulpturen er inspireret af fortællingen om Elias alter fra Det gamle Testamente. Det gik kong Akab med til. Derefter overhældte han tre gange dyret med vand. så også brændet blev I 2001 fik den svenske billedhugger Ingvar Cronhammer opført sin skulptur Elia i Herning.

også kaldet urdybet. hvor Jesus gør noget. i forbindelse med Moses’ kamp mod Farao og de egyptiske guder. På den måde skulle der ikke være nogen tvivl om Guds styrke. Samtidig udfører han dog en række undere. 1-3 • Salme 74. Sådanne dramatiske kampe mellem religionerne findes flere steder i Det gamle Testamente – bl. Hverken kong Akab eller Israels folk var herefter i tvivl om. Jesus’ underne kan dele op i fire typer: 1. vers 12-17 • Salme 104 vers 1-9 og 26 Skriv på den baggrund en ny udgave af fortællingen om verdens skabelse.bibelselskabet. www. Han beskrives for det meste som en rolig og afbalanceret mand. DER ER HELLIGT? OPGAVE K Læs Anden Mosebog kap. og han kæmper ikke på samme dramatiske måde med sine modstandere. 4. der primært bruger ordet som sit våben for ad den vej at få folk til at omvende sig. OPGAVE K Jesus og magten I Det nye Testamente har Jesus hovedrollen. 3.dk: • Skabelsesberetningen kap. Giv en karakteristik af den gud. hvor kampmotivet er i centrum.ER DER NOGET I LIVET. som har besat andre mennesker. Naturundere. Helbredelsesundere. eller da han giver en blind synet igen ved at røre ved hans øjenlåg. Derefter påkaldte han Gud. hvor Gud selv kæmper mod kaosmagterne – bl. 27). og de falske profeter blev efterfølgende henrettet. Dæmonuddrivelser. og fra en skyfri himmel slog lynet pludselig ned og fortærede såvel dyret som brændet og hele alteret.19 og sammenhold det med Cronhammers billede af Elias’ alter (s. i form af havuhyret Livjatan. der indirekte er med til at demonstrere hans guddommelige magt. Dødeopvækkelser. hvor Jesus vækker ellers afdøde personer til live igen – eksempelvis synagogeforstanderens Jairus’ datter eller den romerske officers tjener. hvor Jesus alene med ord eller berøring helbreder ellers uhelbredeligt syge mennesker – eksempelvis da han beder en lam mand rejse sig for at tage sin båre og gå hjem. 28 . hvem der var deres Gud. 2. helt vådt.a. hvor Jesus fordriver onde ånder. Læs følgende fortællinger i Bibelen eller på nettet. men også i forbindelse med verdens skabelse. der tegner sig i tekst og billede.a. som strider mod naturlovene – eksempelvis at gå på vandet eller at mætte 5000 mennesker med 5 fisk og 2 brød.

at han derved tog alle menneskets synder på sig og sonede dem. At Jesus ofrede sig selv tolkes af de kristne på den måde. Dette er der ikke meget magt over – snarere kan det virke ynkeligt. hvilket af kristne opfattes som hans ultimative magtdemonstration. dømt til døden og korsfæstet. Det kommer frem ved. I stedet skulle man samles om nadveren og mindes Gud. Saint Martin Zillis Kirken. ca. at Jesus ifølge den bibelske fortælling opstår fra de døde. at Jesus gør det for at vise mennesket. at han som Gud også er med dem i døden. På den måde forvandlede de kristne det jødiske alter fra at være et offerbord til at blive et spisebord. OPGAVE L Vælg hver især en underberetning (arbejdsark 5) og forklar. Dermed var der ikke længere behov for. Diskuter. 29 . For det første for at demonstrere. Det gør han ifølge kristendommen af to grunde.Modsat disse magtdemonstrationer lader Jesus sig mod slutningen af Det nye Testamente tage til fange for at blive afhørt. hvordan Jesus demonstrerer sin magt i fortællingen. at mennesket skulle ofre til Gud for at få tilgivelse. hvordan de forskellige underberetninger kan være billeder på Gudsriget. at døden ikke er farlig eller har magt i sig selv. Schweiz. men pointen i Det nye Testamente er. pint. 1150. Romersk loftsmaleri. Og for det andet for at frelse mennesket. OPGAVE L Jesus uddriver djævel fra besat mand i Gerasa.

Mange mennesker har således et særligt forhold til deres fædreland. Ved senere at sammenholde de to stykker kunne man gennem symbolet dokumentere at aftalen havde fundet sted. Det var fx fædrelandsfølelse. I antikken var symbolet et bevis for. Egentlig er betydningen af ordet symbol.ER DER NOGET I LIVET. en ring eller et metalhjerte i to stykker. DER ER HELLIGT? TEMA 4 SYMBOLER PÅ DET HELLIGE Symboler kan defineres som noget. at de får forskellige følelser frem i folk. der fik mange dan- 30 . som har et forhold til dem. hvilket gør. I dag siger vi. Når det var sket. at der er kastet forskellige former for betydning sammen i symbolerne. der står i stedet for noget andet. ‘at man kaster noget sammen’ – fx de to dele af en mønt eller en ring. brækkede man typisk en mønt. at man havde indgået en bindende aftale – fx en handel eller en forlovelse.

hvad det vil sige at høre til i en bestemt sammenhæng – i dette tilfælde. hvor Jesus’ disciple sad i deres fortvivlelse efter at Jesus i forlængelse af sin opstandelse var faret til himmels på Kristi Himmelfartsdag og dermed igen havde forladt dem. hvad det ville sige at være dansker og en del af det danske folk. når de igen hørte nogen tale deres oprindelige sprog. så det bliver et levende væsen. der som en susen gik gennem det hus. som reaktion på Jyllands-Postens karikaturtegninger i begyndelsen af 2006. Noget lignende findes i den græske mytologi. Undersøg på lignende vis. 31 .skere til at blive vrede. da man i Syrien og Libanon begyndte at brænde danske flag og ambassader af. Det var den. Som sådan bruges ordet i begyndelsen af Bibelen. at folk som havde været ude at rejse i mange år eller var emigreret til fremmede egne af verden spontant begyndte at græde. der tilfører verden liv – både i fysisk og åndelig forstand. hvilken symbolik der ligger i korset og vurder. der bliver blæst til live i forbindelse med OPGAVE M Undersøg ved opslag i leksika eller via et interview med en præst. Og således skal Helligåndens virke netop forstås: at indgyde mennesker tro. På samme måde har mange mennesker et særligt forhold til deres modersmål. hvordan symbolikken kommer til udtryk i ovenstående billede. hvilken symbolik. der ligger i de øvrige religioners kendetegn. hvor Gud blæser livsånde ind i mennesket. fordi det minder folk om. Jesus havde givet dem – nemlig at udbrede kendskabet til hans liv og lære. men som det samtidig er umuligt at indfange og fastholde. hvor det er kærligheden. Således hørte man tidligere. I kristendommen er det hellige en ånd – nærmere bestemt Helligånden. Typisk kan et lands flag altså have symbolsk værdi. der efterfølgende hele tiden må trække vejret for at holde sig i live ved at udveksle ånde med omgivelserne. Symboler på det hellige Det hellige beskrives ofte som den kraft. For at give disciplene nyt mod satte Helligånden sig billedligt talt som ildtunger på deres hoveder og inspirerede dem dermed til at brænde for den opgave. Religiøse symboler OPGAVE M Symbolsk udgave af det kristne kors med himmelsk lys. Grundbetydningen af ordet ånd er på hebraisk: ‘luft i bevægelse’.

DER ER HELLIGT? OPGAVE N Vælg en af salmerne (arbejdsark 6-10). og på fransk hedder det esprit. Giv derefter et bud på hvorfor lyset og Solen har så stor symbolsk værdi. vind og åndedræt’. På engelsk hedder ånd spirit. der også betyder. 32 . OPGAVE N Livshjul Halvmåne Davidsstjerne Gud blæser livsånde i mennesket. som har prøvet at indtage for store mængder af den. når den udartet til orkan.ER DER NOGET I LIVET. der giver mennesket liv. Aun-tegn gudinden Afrodites fødsel. Begge disse ord stammer fra det latinske ord spiritus. og det dækker over en usynlig kraft med stor virkning. Og i hinduismen finder man også forstillingen i begrebet atman. ‘luft. som vi på dansk også kender i betydningen ‘alkohol’. “Vinden kan man ikke få at se” hedder det i en dansk børnesang. det. og lav en analyse af lysets symbolske betydning heri. Det latinske ord betyder i lighed med det hebraiske ‘vindpust’. På denne baggrund kan man sige. Mosaik fra 1176. men at den har stor kraft. ved de. og som derfor regnes for det inderste livsprincip. ved enhver. at det hellige – især i den jødisk-kristne tradition – kommer til udtryk i symbolerne ild og luft. og forbinder det med sine omgivelser. At også spiritus er en kraft med stor virkning.

som var lavet af træ og havde udskæringer af de dyr. Åbningerne i lejren er hele tiden forskudt 90°. ånderne og bisonokserne. Rummet uden for lejren tilhører de gamle. man dør. som stammen fandt hellige. Inderst er børnenes verden. Plan over en indianerstammes teltlejr. lejren blev opbygget på. så det onde ikke kan trænge i lejren. og som de derfor følte sig i slægtskab med. hvad en bestemt gruppe mennesker opfatter som helligt og dermed. anden ring er ungdommens verden. man går på jagt og her. Det er her. Den dannede centrum for fællesskabet og var dermed også med til at give struktur til den måde. hvad der binder dem sammen i et fællesskab. Blandt nordamerikanske prærieindianere kom dette fællesskab billedligt til udtryk i totempælen. Pælen kunne være op til ti meter høj og var altid placeret i midten af indianernes lejr. 33 . som også viser hvordan de opfattede verden. mens yderste ring er de voksnes verden.TEMA 5 HVAD HAR BETYDNING FOR DIG? Totem Ordet totem dækker over.

for at sikre fortsat god høst og frugtbarhed blandt stammens kvinder. Intet I romanen Intet af Janne Teller fra år 2000 hører man om en skoleklasse. Hverken forældrene eller kommunen har tilsyneladende sørget for. at hver af dem. men efterhånden begynder nogle af dem at diskutere med ham og komme med eksempler på ting. som har allermest betydning for hver af dem. at de er godt dumme. at han bliver placeret et andet sted. I begyndelsen er det kun nogle simple genstande. skal vælge en ting. som en af de andre skal bidrage med. og så vise det til Pierre Anthon. der har betydning. at de gider gå i skole. som fodbolde. øreringe og nye sko. for da de øvrige elever begynder i skole igen. og som tiden går ender flere og flere af børnene med at bliver provokeret af synspunktet. I starten forsøger de øvrige børn at ignorere ham. hvor stammens unge pubertetspiger hvert forår skulle danse for ældsterådet til en af dem faldt død om af udmattelse for på den måde at sikre stammens overlevelse. Det tilbageviser drengen imidlertid. DER ER HELLIGT? Den franske maler. Ifølge drengen er der nemlig ingenting i verden. Derfor beslutter de sig for. de beder hinanden om. hvorfor man lige så godt kan sidde hele dagen i et træ og spise blommer. hvor en af drengene hen over en sommerferie bliver smidt ud af skolen. men 34 . som drengen hedder. Der var altså tale om en slags frugtbarhedsritual. Henri Matisse. malede i 1910 sit billede Dansen med inspiration fra et gammelt slavisk ritual.ER DER NOGET I LIVET. at de i et gammelt nedlagt savværk uden for byen vil lave en samling af alt det. hvor menneskerne skulle give noget tilbage til naturen. som har betydning for dem. De vælger at gøre det på den måde. sidder han oppe i familiens blommetræ og råber til sine kammerater.

ikke er mere værd. begreber eller personer op. Denne pointe giver anledning til uvenskab mellem børnene. så nogle skal aflevere deres kæledyr. og hvilken rolle vold spiller i den sammenhæng. OPGAVE O Diskuter historien Intet i lyset af oplysningerne om syndebukken på s. end at det er til salg for et par millioner. han tog mødommen med. at et kunstmuseum i New York vil købe deres samling for flere millioner. uundværlige og uerstattelige i jeres liv og som I vil kæmpe for at bevare. Da fortælleren når tilbage til savværket. og pludselig er børnene i offentlighedens søgelys. hun er blevet sindssyg. at de andre tror. før Pierre Anthon springer ned fra sit blommetræ og suser ud til savværket på sin cykel. og ingen finder nogensinde ud af. Vurder i forlængelse heraf.langsomt eskalerer det. som I anser for at være helt afgørende. mens klassens muslimske dreng må af med sit bedetæppe. kan det ikke have nogen særlig betydning. der betyder ‘visdom’. Sæt jer derefter sammen fire og fire og lav samme øvelse. Senere bliver det endnu værre. hvad der er sket. om man som menneske er nødt til at have noget af betydning. Vis var den. kammeraterne har samlet ind. Nået så vidt bliver børnenes projekt opdaget af de voksne. og politiet bliver involveret. Dermed synes Pierre Anthon at have fået ret. Og knapt når hun at fortælle ham. men pludselig springer Sofie i raseri over ham. er Pierre Anthon igen i færd med at håne kammeraternes samling af betydning og deres salg af den. Han må så selv efterfølgende af med den finger. Hvis det. der havde insigt i tilværelsens sammenhænge. På et tidspunkt ender det med et korporligt slagsmål. og dermed er sagen om betydningen – eller det hellige – endt i noget voldeligt og blodigt. at Sofie. Bliv enige om tre afgørende ting. som har holdt mest fat i diskussionen med Pierre Anthon. som pigen hedder. På den måde kommer bunken af genstande. som gennembanker Pierre Anthon til døde. der har betydning også pressen for øre. havde erkendt tingenes væsen og handlede derefter. og den pige. 36. fordi de synes. Præsentér derefter de enkelte gruppers resultater for hinanden. Til gengæld får hver af de involverede af Sofie en lille æske med aske fra det nedbrændte savværk og dermed lidt rester af deres afdøde kammerat. er blevet gal. Det får imidlertid bogens fortæller til at kontakte Pierre Anthon. 35 . som på intet tidspunkt har villet se børnenes samling. da en af drengene vil have en pige til at aflevere sin mødom. hvilket ender med. Sæt jer derefter sammen to og to og præsentér jeres valg for hinanden. Samme nat brænder savværket på mystisk vis ned til grunden. Skriv hver især 3-5 ting. for at livet kan give mening. OPGAVE O Sophia Navnet Sofie stammer fra det gamle græske ord sophia. det er ham. og hun følges af resten af gruppen. skriger undervejs så voldsomt. der er skyld i al balladen.

a. Det eneste.ER DER NOGET I LIVET. skulle det være af stof. var Pagtens Ark med De ti Bud. Derefter skal den. mens det skulle bygges af sten. Mosebog kap. som har personlig betydning for vedkommende eller svare på spørgsmål om sin opførsel over for de andre i klassen. 16 under afsnittet om forsoningsdagen – den jødiske Jom Kippur. DER ER HELLIGT? Den varme stol – og den tomme Mange mennesker kender begrebet “den varme stol”. som der også gives en nøje beskrivelse af i Mosebøgerne. I vore dag bruges begrebet syndebuk om en eller flere personer. hvor det optræder i 3. Under forsoningsfesten ofrede jøderne for fred. hvor de daglige ofringer skulle finde sted. Øverst på arken skulle der ifølge teksten sidde to keruber (engle) og vogte over stentavlerne. der måtte være i det allerhelligste rum. fordi den har givet dem et bedre kendskab til eleverne eller været effektiv til at justere deres opførsel og dermed givet et bedre socialt klima i klassen. og når de nåede frem til det forjættede land. Det fortælles i Bibelen. at det var her. hvordan han og resten af folket skulle ære Gud. I Bibelen er pointen nemlig den modsatte: at “den varme stol” skal holdes tom. Tanken var. og selve templet skulle have to rum. I andre tilfælde kan en person selv påtage sig skylden for et givet problem. Modsat har mange elever hadet “den varme stol”. Her kan ideen bl. og dermed blive syndebuk. Mens de var i ørkenen. fordi de i forskellige varianter har været udsat for den som pædagogisk øvelse i skolen. forsoning og tilgivelse. være. at elever på skift bliver sat i en særlig stol – den varme – mens alle andre elever sidder på stole i en rundkreds uden om. selv om vedkommende ikke er skyldig. Det skete dels gennem almindelige brændofre. guden havde sin jordiske bolig. at de skulle bygge et tempel. så det kunne pakkes ned som et telt. Mange lærere har været glade for denne øvelse. og kun en gang om året var det tilladt for ypperstepræsten at bevæge sig ind i rummet for at stænke offerblod over arken. fordi de oplevede øvelsen som en krænkelse af deres personlighed og privatliv. En del af instruktionen handlede om. Denne pædagogiske ide har lærerne langt fra hentet i Bibelen – tværtimod. Deres form skulle danne Syndebuk Begrebet syndebuk stammer fra Det gamle Testamente. hvor den så gik til. men også ved at man i form af en stor byld af klude i symbolsk forstand bandt alle folkets synder på ryggen af en buk og jagede den ud i ørkenen. der sidder i den varme stol gøre rede for noget. Templet skulle have en forgård. hvoraf det inderste blev kaldt ‘det allerhelligste’. 36 . som af en større gruppe tillægges skylden for større eller mindre problemer inden for et fællesskab og straffes herfor. mens de vandrede i ørkenen. Det er direkte forbudt at placere nogen i den. når de nåede frem. I mange kristnes opfattelse var Jesus den ultimative syndebuk. at Moses efter at havde befriet israelitterne fra slaveriet og modtaget stentavlerne med De ti Bud også fik nøje instruktion om.

måtte de denne ene gang om året sidde i tronstolen. billeder eller i ord. om disse ting kan betragtes som hellige (arbejdsark 11). hvis Gud ville det. som de kun brugte en gang om året ved tronbestigelsesfesten. At være konge ville her sige at være direkte udvalgt af Gud – og det forpligtede. OPGAVE P Det forjættede land Det forjættede land dækker over det gode sted. Senere fortælles det i Bibelen.noget. der kunne ligne en stol. I lighed med nådestolen på Pagtens Ark havde kongerne derfor en trone. som Gud lovede Abraham og hans folk. at Pagtens Ark under kongerne David og Salomo stod i stentemplet i Jerusalem. Undersøg. Symbolsk set skulle de i takt med naturens afgrøder en gang om året afgå ved døden og genindtage pladsen som konge. hvis den bliver total. OPGAVE P Læs musikgruppen TV-2’s sang ”Rejsen til Rio” på gruppens hjemmeside. at friheden forsvinder som frihed. Rekonstruktion af den tomme tronstol fra det jødiske tempel. hvilke fordele der kan være ved. at den er et udtryk for Guds magt og hellighed. at det hellige holdes skjult og usynligt. hvilket betyder. Blev de godkendt. som i denne forståelse aldrig vil kunne fanges ind af hverken ting. og diskuter pointen om. Derfor er ingen andre end Gud værdig til at sidde i den. 37 . Diskuter i forlængelse heraf pointen om den tomme stol og vurder. hvis de modsat lovede at ære Gud som den eneste Gud i verden og leve efter hans bud. som ellers skulle være tom. Ved at holde stolen fri kunne man bevare mystikken omkring det hellige. hvad der gør danskerne til verdens lykkeligste folk og diskuter. og den er senere blevet kaldt nådestolen.

Vi ser helst os selv som en del af noget. jo længere væk man bevæger sig. Man kan forsøge på disse to måder: Idrætskultur i Danmark: DHL-stafetten i Århus. så bygges der hele tiden videre på kulturens fundament – det gamle koralrev. I Jylland gør man til tider noget andet end på Sjælland. Ordforklaring Det er ikke nemt at definere begrebet kultur. 38 .. Det gør sig fx gældende i en skoleklasse eller i et villakvarter. Mennesker svæver ikke bare rundt uden forankring. man har den samme forestilling om. Vi føler med andre ord. For selvom man taler samme sprog. hvilken rolle fx religionen skal spille i samfundet. at kinesisk kultur er anderledes end dansk kultur. for selvom mennesker har en fornemmelse af at høre til i en kultur. Særlig tydelig bliver forskellen. kulturer udvikler sig løbende. Dette krav om et tilhørsforhold kan mennesker få opfyldt i kulturen. at vi hører til i en given kultur. Vi lever på forskellige måder og har forskellige forestillinger og tanker. som hver især ønsker at trække i en bestemt retning. Kultur som et koralrev.. Man kan sige. og i Tyskland gør man noget andet end i Danmark.KULTURMØDE Hvad er kultur? Ikke alle mennesker er ens. Ved at koralrevet hele tiden bebos af forskellige nye koraldyr. Kulturer er ikke faste størrelser. hvis man sammenligner over meget store afstande: kinesere og danskere. så er der små grupper (subkulturer). Kultur handler også om en fornemmelse af at høre til. så er det ikke sikkert. Kultur kan sammenlignes med et koralrev. Koraldyr lever på en ophobet banke af døde koraldyrs skeletter. Men forskellene bliver som regel større.

Kultur overleveres til næste generation. I Kina praktiseres idrætten som folkegymnastik i parker mv. tænkning. at kultur handler om fælles sprog.Koralrevet er altså rammen om koraldyrenes liv. Kultur som adfærd.. Kultur omfatter således en gruppe mennesker. videnskab. der befolker et “koralrev”. og på samme måde har vi mennesker brug for en samfundskonstruktion. som fortolker den ind i sin tid. Nye kulturer bygger således på de foregående. glidende bevægelser som en slags meditation. og deres åndelige og materielle frembringelser. man har indrettet sig på i disse foreninger. forestillinger og institutioner. Kultur er altså ikke et statisk (stillestående) begreb. Kultur kan også kaldes den adfærd. Men som koralrevet konstant bliver beboet af nye koraldyr. sammen- Tai Chi er en kinesisk kampkunst med rødder i daoismen. som man opbygger på “koralrevet”. Man kan også sige. så der opstår nye kulturer. historie. man som menneske lærer som medlem af hele eller dele af samfundet. traditioner. Kultur bevæger sig.. religion. men derimod et dynamisk begreb. Den udøves oftest uden modstander i langsomme. kunst. forandrer menneskers kulturelle konstruktioner sig også hele tiden. 39 . Det handler om den måde. men kan tage helt nye former. hvor vi udfolder os kulturelt. Man kan således tale om fx en rockerkultur eller skolekultur.

venner eller tilfældige mennesker. når I mødes til træning eller lignende? • Er der faste traditioner? • Er der et særligt sprog? • Hvem bestemmer? • Hvad sker der. Dette kapitel handler særligt om den del af kulturen. Vurder.KULTURMØDE OPGAVE A Overvej hvilke kulturer I selv tilhører eller blot kender. slutninger eller enheder – det er gruppens identitet. OPGAVE A I mange foreninger (sportsklubber eller fritidsaktiviteter) er der en særlig kultur. Eksempelvis er sydeuropæisk og nordeuropæisk kultur på mange måder forskellige. Skriv dem ned og notér eller tegn. som har med religionerne at gøre. så burde der stå “de arabiske kulturers møde med de vestlige kulturer”. så er religion kun en delmængde af kultur. når der er kamp? • Er der en særlig beklædning eller kendetegn? • Er der skrevne og uskrevne regler? Spørg familie. om almindelige mennesker har en klar forestilling om begrebet kultur. I dette kapitel forstås kulturmøde som et møde mellem forskellige kulturer. hvad de forstår ved begrebet kultur. fx musik. Giv konkrete eksempler fra jeres hverdag. Sammenlign deres svar med definitionen på kultur i dette kapitel. ét A4-ark. hvor forskellen er tydelig. Skal det være helt korrekt. teater. Det er altså hensigten at se nærmere på det møde mellem mennesker. Skriv en samlet konklusion på ca. når forskellige religioner mødes? I forbindelse med problemstillingen “kulturmøde” skal man huske at skelne mellem kultur og religion. hvilket fx kan gøre det svært at blive enige om dyrevelfærd i EU-sammenhæng. hvilke kendetegn de har. Ofte kalder man disse grupper for subkulturer (under-kulturer). Disse spørgsmål kan hjælpe jer i gang: • Hvad gør I. fx den arabiske kulturs møde med den vestlige kultur. I andre sammenhænge forbindes kultur tæt med menneskets finere frembringelser som kunst. museer osv. Dette omtales ofte som finkultur. For hvad sker der. Som nævnt i definitionen af begrebet kultur. Religionen er en integreret del af det over- 40 .

men enkelte gør. at kvinder bærer tørklæde eller omskæres. og dog er deres liv væsentligt forskelligt fra andre amerikanske kristnes. Disse misforståelser – som fx at alle muslimer mener. således at fx alle jøder har den samme kultur. Jøder har altså den samme religion. mens den tyrkiske jøde i stedet foretrækker tyrkisk folkemusik og aldrig ville sætte sine fødder på en burgerbar. fordi der opstår en tendens til at sætte indvan- 41 . En amerikansk jøde kan være fuldstændig optaget af den amerikanske livsstil i form af fastfood. rapmusik osv. • Er muslimske kvinders brug af tørklæde med til at gøre kulturmødet sværere? • Tag stilling til om der i Danmark skal laves særlige regler for brug af tørklæde. Ligesom ikke alle muslimer ønsker. Derfor er det vigtigt at se fordomsfrit på kulturerne. Men umiddelbart er det lettere at sætte lighedstegn mellem kultur og religion. Problemet er blot. Denne sidestilling af begreberne religion og kultur kan føre til mange misforståelser. De gør nogle specielle jødiske ting.ordnede begreb kultur. OPGAVE B Amish folk i USA’s østlige stater er kristne. og det kan gøre samværet mellem mennesker mere besværligt. at kvinder skal bære tørklæde – kan gøre integration og kulturmøde sværere. men nogle gør. at der er stor kulturel forskel på en amerikansk jøde og en tyrkisk. OPGAVE B Læs artiklen ”Det evige tørklæde” (arbejdsark 1).. Ikke alle muslimer ønsker. at tyve får hugget hånden af. men ikke nødvendigvis den samme kultur.

at fornuften ville sejre over troen på en fjern guddom. Det er der mange. De ønsker den kristne skabelsesberetning integreret i skolens biologiundervisning. deres kvindelige slægtninge og deres slavinder. at religionerne ville lide en stille død – i takt med at mennesker fik mere viden og indsigt. de mænd. Og de bør ikke henlede opmærksomheden på deres skjulte skønhed ved at rasle med deres ankelringe. Et positivt kulturmøde hæmmes ofte af manglende viden om hinanden. at muslimske kvinder skal bære tørklæde. der endnu ikke er seksuelt bevidste. som ikke kunne bevises. hvor mennesker rejser mere og har øget samhandel. Det er ikke ualmindeligt at høre. fordi det står i Koranen. deres sønner og ægtefælles sønner. hvor mennesker flygter til mere fredelige steder. Diskuter. der måtte være tilknyttet familien og (på grund af alder eller sygdom) ikke føler seksuelt begær. Både på grund af den såkaldte globalisering. Rejser man ud med forkert viden. så kan resultatet være det stik modsatte: større intolerance. OPGAVE C Viden om religion Hvorfor er det vigtigt at vide noget om religioner? Igennem stort set hele skoleforløbet møder danske elever faget kristendomskundskab. Religionerne har i dag i mange lande en lige så fremtrædende plads i kulturerne som altid. At mennesker i højere grad mødes på tværs af kulturer burde medføre større forståelse for hinanden. Senest er det lykkedes nogle kristne friskoler at sætte en debat i gang om. OPGAVE C Nævn nogle fordele og ulemper ved forskellige kulturmøder. Tidligere troede man. Sådan gik det ikke. I Koranen står der kun. Man mente. at kvinder skal tildække halsudskæringen. fordi mennesker fra forskellige dele af verden får mere og mere med hinanden at gøre. hvad de gør. og de børn.KULTURMØDE Koranen om tørklæder “Sig til de troende mænd. krige og konflikter. at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd.30-31: drere i bås. at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd – det er mere passende for dem. hvordan vi kan ændre dette.“ Sura 24. at det må gå jer godt. og på grund af forfølgelser. Forskellige kulturer bliver altså viklet ind i hinanden over alt på kloden. hvorvidt Darwins evolutionslære skal være den eneste forklaring på livets udvikling i biologitimerne. Gud er visselig vidende om alt. Tørklædet har igennem tiden i lige så høj grad været brugt for at beskytte sig mod vejr og vind. Men sker det uden viden og oplysning. så hæmmer det naturligt kulturmødet. så hæmmer det integrationen. der gør ved at bruge et hovedtørklæde. Sådanne misforståelser er et problem. som skal ruste dem til at kunne forholde sig til de forskellige religioner og deres rolle i hverdagen og samfundet. 42 . deres far og svigerfar. Oh I troende! Vend jer angergivent til Gud. Og sig til de troende kvinder. deres brødre og nevøer. Og modtager man fremmede mennesker med forudfattede holdninger. at de ikke skal udstille deres naturlige skønhed og deres smykker (zîna) – uden hvad i almindelighed må være synligt – at de skal tildække deres halsudskæring (djaib) og ikke vise deres skønhed (zîna) for andre end deres ægtefælle.

skyldes måske. bruger religion til at skabe sig en identitet. kristendommen giver en samlet forklaring på livet. At religioner i det hele taget stadig har tag i folk.a. at mennesker i det moderne samfund bl. Man kan også sige. De mennesker. sprog. Nationalisme kan også iværksættes ved at opruste på det religiøse område. OPGAVE D OPGAVE D I teksten hævdes.a. Børn i alle lande synger med på de samme Disney-sange – blot på deres eget sprog. Der er naturligvis andre måder at håndtere en globaliseret verden på. Som et modsvar ses Jihad. kultur osv. Jihad kan egentlig oversættes til at ‘bestræbe sig på’ eller ‘anstrenge sig for at være en god muslim’. Der er tale om en verdensomspændende og en meget kapitalistisk udvikling hen mod. at det moderne samfund er præget af værdiopløsning. Det gælder både inden for handel. at det bliver nemmere og nemmere at komme i kontakt med hinanden over både korte og lange afstande. 43 . at tid og sted er blevet ophævet – man mødes elektronisk og virtuelt. Det enkelte menneske har i stedet sit eget sæt af værdier.Den engelske sociolog Anthony Giddens hævder. der skal leves. Det skyldes derimod. Der findes altså ikke længere noget. som har værdi for alle. Naturligvis ikke fysisk. drikke CocaCola i den fjerneste jungle og se MTV i alle lande. Diskuter. Transithaller i lufthavne er ofte bygget op på samme måde. at mennesker bliver mere ens. Det skal være muligt at spise burgere fra McDonald’s overalt. hvad denne forklaring kan gå ud på? Globalisering Begrebet globalisering handler om. McWorld skal forstås som den tendens til. der har svært ved at leve sådan. at alt i verden skal være inspireret af amerikansk livsstil. altså fx ved at blive mere kristen. for radius på Jorden er stadig 6378 km ved Ækvator. kommunikation. Men mennesker mødes på forskellige måder. Nationalisme Begrebet nationalisme handler om overdreven kærlighed til eget fædreland og ofte had til eller undervurdering af andre lande. til andre tider anderledes og mærkelige. så må man have en klar viden om religionerne og deres indvirkning på menneskerne. Og for at forstå kulturerne. at det nationale fællesskab smuldrer som følge af globaliseringen. En del danskere har derudover den følelse. McWorld versus Jihad Eksperter i globalisering har kaldt den helt gennemgående konflikt i verden for McWorld versus Jihad. Ofte opfattes andre kulturer som spændende. at verden bliver mindre og mindre. at bl. Derfor er nationalisme også en mulighed for at skabe sig en identitet – og derved tryghed og sammenhæng i en stor verden. kan hente sammenhæng i fx kristendommen – den giver en samlet forklaring på livet. end ved at blive nationalist eller troende.

McWorld? OPGAVE E Prøv at finde flere eksempler på tendenser til henholdsvis global ensretning og kulturers forsøg på at bevare deres særpræg. som et ønske om at bevare alt det særlige ved kulturen. Spørgsmål til diskussion: • Hvilke årsager kan der være til ønsket om global ensretning? • Hvorfor er der kraftig modstand mod dette? • Vurder fordele og ulemper ved nostalgisk at ville bevare sin oprindelige kultur.KULTURMØDE Et typisk dansk kolonihavehus og Mickey og Minnie Mouse i Hong Kong Disneyland. I deres værste form er begge tendenser et problem. Som et værn mod det massive pres fra McWorld opstår således en slags kulturfundamentalisme. som ønsker at forsvare det særlige ved deres lands eller områdes oprindelige kultur. hvor tolerance og ligeværd er i fokus. fordi de begrænser muligheden for at udvikle et ægte demokrati. Alting var meget bedre i gamle dage. da man mener. og ofte er man tilbageskuende og nostalgisk. OPGAVE E 44 . Jihad vs. I mange lande findes partier eller bevægelser. Men i denne forbindelse skal begrebet forstås løsrevet fra islam. Tendensen ses over alt i verden. Man orienterer sig mod det lokale og det nære. at ens egen kultur er den bedste og de andre blot trænger til at få øjnene op for dette.

at den kan ses som en selvopfyldende profeti. at mennesker bør have uindskrænket mulighed for at lade deres kapital (penge) arbejde og derved tjene mere.Clash of Civilizations I 1993 forudsagde amerikaneren Samuel P. otte forskellige civilisationer i verden. Imperialisme Begrebet imperialisme handler om et lands stræben efter verdensmagt. men det er ikke nødvendigvis det samme. både hvad angår fx økonomi og råstoffer. 45 . at konflikt mellem kulturer og sammenstød mellem civilisationer (Clash of Civilizations) ville blive det nye verdenspolitiske problem efter Den Kolde Krigs afslutning ved Berlinmurens fald i 1989. Imperialisme kan også være ønsket om at beherske og kontrollere fremmede lande og folk. som en kommentar til blandt andre Huntington. der eksempelvis findes i Afrika. Et andet problem er. Colonial Bastard (The Poet Jesper Berg in Syria) er malet af Martin Bigum i 1996. Det skal blandt andet ske gennem muligheden for fri foretagsomhed og fri konkurrence. Fundamentalisme sidestilles ofte med fanatisme. ruster man sig i begge lejre – og sammenstødet er en realitet. ofte i form af en religiøs tro. Man ønsker et fast fundament. at den giver en meget forsimplet beskrivelse af ca. Så når fronterne trækkes op. Et af problemerne ved Huntingtons fremtidsanalyse er. Huntingtons teorier bliver også læst af amerikanske politikere. når man tænker på terrorangrebet på World Trade Center 11. som ikke har haft svært ved at formulere parolen: “Vesten mod resten”. der. Det ses fx hos den pakistansk-engelske forfatter Tariq Ali. At han til dels fik ret er nemt at konstatere. USA’s invasion af Afghanistan og Irak og lignende verdenspolitiske begivenheder. Der er ikke lagt vægt på de store forskelle. har skrevet bogen Kapitalisme Begrebet kapitalisme handler om. Fundamentalisme Begrebet fundamentalisme handler om en gruppes forsøg på at skabe sig et fast holdepunkt. Fx er den afrikanske civilisation en samlet enhed – ligesom den vestlige og den hinduistiske. september 2001. Huntington. Man kan kalde kapitalisme for økonomisk liberalisme.

der fører til krig. at der var gået et jerntæppe ned gennem Europa. men også som et sammenstød. der fulgte efter 2. der lever på forskellige måder. verdenskrig. Huntingdon hævder. 45. Den Kolde Krig Begrebet Den Kolde Krig er betegnelsen for den periode. At krigen var kold handler om. Bush som præsident – og Osama bin Laden er fundamentalistiske. Bush som præsident er fundamentalistisk på linje med Osama bin Laden. Arbejd med en analyse af billedet (arbejdsark 2). OPGAVE F Civilisation Begrebet civilisation handler om et folks eller et samfunds udviklingstrin. Den Kolde Krig begyndte i 1946. at USA med George W. Kulturmødet kan altså ses både som et positivt møde med mennesker. Hans tanke er.KULTURMØDE OPGAVE F Se grundigt på billedet s. Den sluttede med Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning kort tid efter. Varm blev krigen kun i nogle regionale krige. set i forhold til barbariet. 46 . at både USA – særligt med George W. da englænderen Winston Churchill hævdede. at den amerikanske imperialisme er lige så fundamentalistisk som islamismen. fx Vietnam-krigen. Han hævder. som behandler begge sider af kulturmødet. racisme og generel intolerance. I dette kapitel er der forskellige temaer. at supermagterne Sovjetunionen og USA gensidigt truede hinanden med altødelæggende atomvåben. Fundamentalismernes sammenstød.

114 moskeer i Danmark og størstedelen af dem er enten meget tæt knyttet til lokalsamfundet eller har brugere. For mange er brylluppet i kirken nok også mere et udtryk for en romantisk forestilling om at gå op ad kirkegulvet. Både ortodokse kristne og katolikker ser Jomfru Maria som en central person i troen. der tæller ca. Det danske Baptistsamfund m. Det skyldes. Katolicismen er en del af den verdensomspændende katolske kirke med paven i Rom som absolut leder. muslimer m. men tallene baserer sig på et skøn. 83 % af den danske befolkning. er ikke nødvendigvis udtryk for. Der er ingen tvivl om. Det skyldes. at katolicismen er den næststørste kristne retning i Danmark efter protestantismen. 47 . som har hver sit område. At man er medlem af folkekirken. som suppleres af forskellige mindre grupper. Den ortodokse kirke Den ortodokse kirke kaldes også for græsk-ortodoks. idet der i mange familier blot er tradition for. Pinsebevægelsen. Jesu Kristi Kirke af de Sidste Dages Hellige. Muslimerne er heller ikke en samlet gruppe. Derfor kan man ikke få nøjagtige tal på religionernes størrelser. Alligevel er det muligt at føre statistik over religioner i Danmark. at man er aktivt troende. 78). Den ortodokse kirke regeres af et antal patriarker (de øverste biskopper). Betegnelsen “anden kristen religion” dækker således over mere alternative kristne trosretninger som fx Jehovas Vidner. end et udtryk for ønsket om at blive viet for øjnene af Gud.TEMA 1 RELIGIONSMØDE I DANMARK I Danmark bliver der ikke ført statistik over hvor mange mennesker.fl. at man opfatter tro som en privat sag. at den østeuropæiske kirke brød med den romersk-katolske kristendom i 1054.fl. I boksen på side 49 ses det. Tyrkere går i moske Sekularisering Begrebet sekularisering handler om verdsliggørelse. at børn døbes i kirken. at kristendommen er den dominerende religion i Danmark set ud fra antallet af medlemmer af folkekirken. græsk-katolsk eller blot Østkirken. I Danmark har den sit hovedsæde ved domkirken Sankt Ansgar i Bredgade i København. Den samme sekulariserede omgang med religionen gør sig i nogen udstrækning gældende for jøder. der bekender sig til hvilken religion. Der findes ca. som primært kommer fra det samme land. Sammen med de ortodokse kristne udgør katolikker og protestanter det man kan kalde mainstream-kristendommen. (Se også s. det vil sige samfundets og menneskets frigørelse fra kirkens grundlag.

KULTURMØDE Sikher i Danmark fejrer 400-års dagen for deres hellige skrift.og sunnimuslimer. De resterende 90 % er sunnimuslimer. er langt de fleste bosat i København og omegn. Shia. fordi han var i familie med Muhammed – shia betyder egentlig ‘Alis parti’. som man mener lever i Danmark. Guru Granth Sahib. Endelig er der mange danskere. Dragør og de større byer i landet. Ali.a. Sunnier tror både på disse fire personers og Muhammeds anvisninger til de troende (sunna).og sunnimuslimer Forskellen på shia. Scientology. at Danmark 48 . Shia-muslimer anser kun den 4. Kun få moskeer henvender sig til alle muslimer. Der har på det seneste også fundet en genopdagelse af de nordiske guder sted. Denne store gruppe anser alle de fire første kaliffer for retledte. 8000 jøder. som Muhammeds retmæssige efterfølger. sammen med andre tyrkere osv. Det væsentligste skel går mellem shia. som har forkastet de traditionelle religioner og i stedet bekender sig til forskellige nye trosretninger såsom New Age. Religionsmøde Hvilke tanker kan man gøre sig i forhold til religionsmødet. kalif. o. Ca.lign. hvoraf der er flest sunnimuslimer i Danmark. dvs. Der findes også et mindre antal hinduer. Ud af de ca. som har etableret templer rundt omkring i Danmark. Det absolut centrale sted for jøder er da også synagogen i Krystalgade i København. Der findes endvidere sikher (maks. Denne tro går under betegnelsen Forn Sidr. fx i Stenløse. når repræsentanter fra to eller flere religioner møder hinanden? På baggrund af statistikker kan man sige. som bl. 10 % af alle muslimer er shiamuslimer og de fleste bor i dag i Iran og Irak. 1000 personer) og flere forskellige retninger inden for buddhismen. har samlingssted i Skovlunde. men tæller næppe særlig mange mennesker. hvor hans efterfølger (kaliffen) skulle udpeges.og sunnimuslimer stammer fra tiden lige efter Muhammeds død.

Danmark har aldrig været en stor kolonimagt. 22. at mennesker med en anden kulturel og religiøs baggrund i større eller mindre grad var en del af samfundet. hvor næsten alle talte det samme sprog.5 mio Protestanter. 55.000 Ortodokse ca. 49 . 35-40. men man har langt tidligere end Danmark måtte indse.fl. men at man som dansker i højere grad end tidligere må forholde sig til andre religioner – enten som følge af indvandring eller fordi stadig flere etniske danskere skifter tro. religion. Måske Kilde: Lene Kühle: ”Moskeer i Danmark – islam og muslimske bedesteder”.dk. at tiderne har ændret sig.000 Ingen religion eller alternativ tro Kilde: Tim Jensen. 7-8.Ceremoni i Sankt Ansgar Kirke. som udgangspunkt er et kristent land. hvad vi skal stille op. Henvender sig til alle muslimer. men i omfang var de ubetydelige sammenlignet med fx Frankrig og Englands kolonier. Kulturmødekonflikten handler måske også om. Religionerne i tal Antal indbyggere i Danmark: ca.000 Religioner fra Østen ca. hinduer m.400. ensartet) befolkning.000 Jøder ca.000 (2002) Kristne ca. 5.000 Anden kristen retning ca. 2.000 Muslimer ca. • 7 sheikmoskeer. Moskeer i Danmark • 59 lægmoskeer. eller spørger om det er muligt at få et særligt bederum i lufthavnen. Anden religion ca. Vi har ganske vist haft små kolonier i Dansk Vestindien og Trankebar. 4. når fx muslimer ønsker en begravelsesplads til deres døde. København. december 2005. Har funktion som et slags kulturhus. Det har ændret sig meget i dag. Henvender sig til særlige nationaliteter. I England og Frankrig har der været uroligheder på grund af kulturelle forskelle. Henvender sig til shiamuslimer. Forlaget Univers. at det er ved at gå op for danskerne. Indtil for ca. medlemmer af folkekirken Katolikker ca. • 11 shia-moskeer.000 Rest ca. Og at vi som samfund ikke rigtig ved. 40-50 år siden havde Danmark derimod en meget homogen (dvs.000 Buddhister. 200. De fleste er for tyrkere. den katolske domkirke i Bredgade. havde de samme traditioner og frem for alt havde den samme religion. 27. Store kolonimagter har derfor opbygget et klarere forhold til andre kulturer – på godt og ondt. hvor der også foregår andre aktiviteter end de religiøse. 5. • 37 organisationsmoskeer. 460.

Analysér tallene: • Hvordan har medlemsprocenten udviklet sig i den danske folkekirke? • Hvor mange medlemmer af folkekirken vil der ca. for andre tiltrækkende. men enkelte vil måske skifte tro. hvis tendensen fortsætter? • Hvor i landet er der henholdsvis et højere og lavere antal medlemmer end gennemsnittet? • Giv et bud på. hvilke årsager der kan være til at flere og flere danskere skifter tro? Kulturmøde på Nørrebrogade i København. mennesker. som vil fortsætte de kommende år. både her i landet og på rejser rundt i verden. fordi verden er blevet mere globaliseret. OPGAVE G · H · I OPGAVE I Diskuter. 50 . Vi hører meget mere om andre religioner end tidligere og frem for alt møder vi. som tror på noget andet. være i år 2020. Og det er sikkert en tendens. Langt de fleste lytter formentligt blot interesseret med. hvor man mere naturligt giver plads til de forskellige kulturer og dermed religioner. Der er altså blevet flere religioner og flere kulturer i Danmark. OPGAVE H Statistikken på arbejdsark 3 viser udviklingen i antallet af medlemmer af folkekirken. at mennesker med en anden kultur skal overtage landet gennem deres forskellige krav og ønsker. hvorfor det er således? skyldes det en frygt for. hvilken status ikkekristne religioner bør have i Danmark. Eller en irritation over at skulle føje andre.KULTURMØDE OPGAVE G Diskuter. da dette er blevet langt lettere – som følge af den tiltagende globalisering. For nogle virker det skræmmende. Husk at overveje alle religioner. Denne debat skulle efter sigende ikke være lige så problematisk i fx England. Udvid eventuelt opgaven ved at spørge almindelige mennesker på gaden.

kan også nævnes. forsoning. Også den aktuelle krig mod terrorismen har klare religiøse undertoner – eller måske snarere overtoner. Mest oplagt er det nok at nævne middelalderens korstoge. Men hvordan kan religiøse mennesker slå ihjel i guddommens navn. at krige er blevet udkæmpet med tro og religion som drivkraft. I baggrunden ses jødernes hellige pilgrimsmål Grædemuren samt muslimerne helligdom Klippemoskeen. når troen på samme guddom ofte kredser om tilgivelse. Jerusalem er en vigtig by for både jøder. hvor kristne og muslimer i flere omgange kæmpede om byen Jerusalem. kristne og muslimer. 51 . der er bygget på den klippe hvorfra Muhammed fór til himmels. konflikt eller krig. barmhjertighed og kærlighed til andre mennesker? Dette tema handler om kulturmødet forstået som sammenstød. Her fejrer katolske studerende Jesus’ indtog i Jerusalem Palmesøndag.TEMA 2 KRIGE I RELIGIONERNES NAVN Krig er uundgåeligt forbundet med at dræbe. hvor katolikker og protestanter strides. Der er flere eksempler på. Konflikten i Nordirland. respekt.

hvorfor det forholder sig således. Men slår nogen dig på din højre kind. Find ud af. I Mattæus-evangeliet kap. der har belejret i en arabisk by i 1390. fagbøger på skolebiblioteket og på internettet. 38-40 kan man læse følgende: “I har hørt. Senere i kapitlet er der et tema. Religionen er ofte ikke den eneste årsag til sammenstødene. hvor udvalgte religionskonflikter behandles. så vend også den anden til.” Men jeg siger jer. OPGAVE J Byen Jerusalem har gennem tiden været centrum for krige mellem religioner – og er fortsat årsag til konflikter. Søg i leksikon. at I ikke må sætte jer til modværge mod den. der er til diskussion. 5.KULTURMØDE Under middelalderens korstog fik krigerne aflad for deres synder. OPGAVE J Krig og kristendommen Der er masser af passager i Det nye Testamente. er vigtigt at holde sig for øje. I dette tema er det eksempler på religioners syn på krig. Her ses franske soldater. som går imod brugen af krig og vold. når de dræbte hedninge i Det Hellige Land. at der er sagt til de gamle: “Øje for øje og tand for tand. når der udkæmpes krige. der vil jer noget ondt. At politiske interesser i form af magt og indflydelse formentlig altid spiller ind.” Man 52 .

at man griber til våben.kan desuden sige. 12. Men da kristendommen i løbet af 300-tallet blev statsreligion i Romerriget. Og jødernes historie er derfor også til dels præget af blodige sammenstød med andre stammer. 1015. Der skal være en retsmæssig årsag til. som direkte opfordrer israelitterne til at dræbe fjender. hvornår man forlader den ret- Bibelen om fjender ”I har hørt. vil der opstå krige.…” Matt. Der skal være et rimeligt forhold mellem krigens gode og dårlige konsekvenser. 43-45 ”Hvis din fjende er sulten.” Rom. Det store spørgsmål er altså. Det skal altså være en forsvarskrig. At være pacifist betyder at afstå fra at bruge vold. Både pacifisme og den retfærdige krig kan altså forsvares inden for den kristne tænkning. De første kristne vendte den anden kind til. Derfor udvikledes tanken om den retfærdige krig. og det vil være nødvendigt at gå på kompromis med Jesus’ forkyndelse. 20 Det femte bud: ”Du må ikke begå drab” 2. der forfølger jer. som førte til krige. Krigen skal føres af de mennesker. Krigen skal være den sidste udvej. Derimod er det nemmere at finde passager i Det gamle Testamente. 4. 13 53 . fx 5. så giv ham noget at spise. Her findes tekster. at hele Jesus’ liv og hans død på korset var én lang opfordring til ikke-vold og fjendekærlighed. som var i tråd med Jesus’ forkyndelse. I boksen her på siden ses flere eksempler. 5. Så hvordan er det gået til. Derimod er det svært at finde grundlag for hellig krig eller korstog mod andre magter eller religioner. hvis følgende betingelser var opfyldt: 1. som kan tolkes i retning af. at der er sagt: ‘Du skal elske din næste og hade din fjende. Krige kunne af de kristne altså nu accepteres. Mos. at det er i orden at bruge voldelige midler. Både som en del af magtapparatet i Romerriget og efter dets opløsning i Det østromerske rige og Frankerriget. 1-7). og som følge deraf udviklede de en pacifisme. 20. Og med tiden kom man naturligt i situationer. 20. Mos. 3. at der er udkæmpet krige i kristendommens navn? I de første århundreder efter Jesus’ død var de kristne en forfulgt minoritet i det store Romerrige.’ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem. hvor det er ønsket at udslette fjenden. et ønske om fred. 2. for at I må være jeres himmelske faders børn. så blev de kristne pludselig en del af statsapparatet. der har fået tildelt magten – af Gud (se også Romerbrevet 13. Fordi mennesket er syndigt. dvs.

Søg på internettet. når man bliver slået. økonomi og magtfulde statsledere. som mange mennesker i det moderne samfund har. men vær ikke angribere. Skal man prøve at se det fra Osama bin Ladens side. som bekæmper jer. For i hvor høj grad er der tale om en krig ført i religionens navn? Eller er det andre faktorer.islam. På den anden side er der ikke tale om en egentlig invasionsstyrke. der ser. fx korstogene i middelalderen. færdige krig – forstået som forsvarskrigen og går videre til angrebskrigen. så bliver billedet meget grumset.” (sura 2. Fordi den lille jihad handler om at forsvare et familie. så mener han. er det ofte forbundet med begrebet jihad. fordi der er amerikanske soldater i Saudi-Arabien – tæt på den hellige by Mekka. Man skal efter deres mening leve i overensstemmelse med 54 . I Koranen kan man læse følgende: “Og kæmp for Allahs sag mod dem. Et spørgsmål inden for islam er. om en krig overhovedet kan være retfærdig. Op gennem kristendommens historie har der været eksempler på noget.eller angrebskrig. hvorfor det ikke er muligt for kristne mennesker at efterleve Jesus’ krav om. www. Krig og islam Når talen falder på islam og krig. Om hellig krig er en forsvars. thi Allah elsker ikke angriberne. nationale følelser. eller om den lille jihad også kan bruges til angreb på anderledes troende. Derudover ser Osama bin Laden og andre fundamentalister også strengt på den tilfældige omgang med den rette tro.dk eller www. I en mere bred betydning er jihad anstrengelse eller stræben. Den store jihad handler om den personlige indsats for at leve på den rette måde. at man skal vende den anden kind til. at man må kæmpe mod den – fredeligt eller voldeligt. der fører til krige og ødelæggelser? OPGAVE K OPGAVE L Kontakt om muligt et antal muslimer. så er der naturligvis uenighed blandt muslimer om.religion. hvornår denne trussel er så stor. ejendom.eller trosfællesskab. Den lille jihad er den (eventuelt voldelige) indsats for at forsvare liv. om jihad kun kan tolkes som et forsvar for religionen. at Osama bin Laden driver forsvars. Og hvis man i gryden med tro og religion også blander politik. men det er meget mere end det. familie og tro. at USA er angriberen. Lad dem give deres bud på grænsen mellem forsvar og angreb i forhold til tro.KULTURMØDE OPGAVE K Diskuter.dk eller opsøg lokale muslimer. Spørg endvidere om de mener. Diskuter også.eller angrebskrig handler derfor om øjnene. fx. Spørg dem om deres forhold til den lille jihad. 191). Man taler om den store jihad og den lille jihad. Ordet oversættes som regel til ‘hellig krig’. der ligner angrebskrig.

Som i kristendommen er der i islam en grundtanke. I Koranen står der om tvang: “Der må ikke være tvang i religionen. der taler om universel mission. når man læser det såkaldte sværdvers: “Når 55 . Men hvordan skal denne mission foregå? I islams tidlige år (600-tallet) var der ingen tvangsomvendelse. at andre mennesker skal se lyset og omvende sig til kristendommen eller islam.Koranens tekst. der driver Osama bin Laden. Andre muslimer vil mene. thi sandheden er visselig let at skelne fra løgnen. Det er simpelthen meningen. som blot kaster mere benzin på bålet. skal det ske med gode argumenter for troen. Herover Osama bin Laden.” (sura 2. OPGAVE L Unge indonesiske muslimer protesterer i 2002 mod et muligt amerikansk angreb på Irak. men jøder og kristne kunne leve videre med deres religioner – mod at acceptere islams overherredømme og derudover betale en særlig skat og derved være under islams beskyttelse. at han overskrider grænsen for den lille jihad. De ser ham som en angriber. Det er altså formentlig et forsvar for troen. Så hvis man skal missionere. 257). På den anden side kan man blive i tvivl om de fredelige hensigter.

Og derudover er de tre religioner fælles om store dele af urhistorien. og på anden side en missionerende. hvor I finder dem…” (sura 9. verdenskrig. om end der er variationer i opfattelsen. og derfor er det i orden at kalde til den lille jihad. De vantro er derimod polyteister (folk der tilbeder flere guder). buddhister og hinduer.KULTURMØDE OPGAVE M Diskuter i hvilken grad terrorisme er motiveret af religion – forstået som de citater. Se problemstillingen i forhold til forskellige religioner. De har alle modtaget Guds åbenbaringer gennem bøger. Måske skal årsagen slet ikke findes i religionerne. hvortil Muhammed og hans tilhængere var flygtet fra Mekka. der er nævnt i dette tema. kristne og muslimer. De to ansgreb mod World Trade Center (1993 og 2001) kan også vælges. som handler om krig i Guds navn. OPGAVE N Lav en mindre skriftlig opgave. Senere var der de voldsomme sammenstød med de kristne korsfarere i striden om Jerusalem. Den islamiske verden er under angreb. som findes i Det gamle Testamente. Men verset kan nemt bruges i nutidige konflikter af fx Osama bin Laden. Til trods for denne enighed. ser de det som en forlængelse af denne krig. at nogle af de voldsomste religionskrige er udkæmpet af netop disse tre religioner. USA er de nye korsfarere og staten Israel er den gamle fjende fra Medina. Fx var Irak i større eller mindre grad underlagt britisk herredømme fra 1920 til 1958. så er det tankevækkende. fordi lighederne på flere områder er tydelige. Det er grundlæggende den samme gud. så opfatter muslimer ikke jøder og kristne som vantro. Nogenlunde som det er tilfældet med kristendommen. gav USA og England 56 . fordi de truer det muslimske fællesskab. offensiv religion. de hellige måneder så er til ende. Selvom der har været mange stridigheder mellem jøder. dræb da afgudsdyrkerne. også kaldet ummaen. som kun forsvarer sig. hvis den angribes. I islam omtales disse som Bogens Folk. Denne passage skal ses i forhold til de første muslimers konflikt med ikke-muslimske arabere i byen Mekka.a. Terrorisme og krig mod Vesten kan også tænkes som et udslag af manglende identitet efter mange års besættelse af vestlige kolonimagter – de arabiske lande fik langsomt mere og mere selvstændighed. da kolonitidens glansperiode for alvor sluttede efter 2. hvilket bl. Allerede i islams tidligste leveår var der sammenstød med jøder i byen Medina. men snarere i politiske og sociale forhold. Allahs fjender er og bliver de samme – og de skal bekæmpes. 5). Når radikale muslimer som fx Osama bin Laden har erklæret krig mod USA og Israel. Undersøg fx bombeattentatet i Oklahoma 1995 eller terroraktionen i Tokyos undergrundsbane 1995. Islam er altså på den ene side en fredelig religion. de tre religioner hengiver sig til. Vælg en begivenhed og søg information og billeder i bøger og på internettet.

at islam – endnu engang – blev beskrevet som krigerisk. han prædikede”. Derudover er fattigdom og sociale problemer uden tvivl med til at forstærke hadet til de velstillede lande i Vesten. Paven citerede følgende: “Vis mig. Dette er et godt eksempel på. hvad nyt Muhammed har tilført. i en tale citerede en samtale mellem den kristne byzantinske kejser Manuel II og en persisk lærd. Hans brede teologiske forfatterskab gjorde ham til en af den romersk-katolske kirkes mest respekterede teologer samtidig med. og så vil du kun finde onde og umenneskelige ting. krig og mission. Store dele af den muslimske verden brød sig ikke om. at hans markant konservative linje mødte stærk kritik fra forskelligt hold. da pave Benedikt 16. Mange muslimer følte sig stødt og mente. såsom hans ordre til at bruge sværdet til at udbrede den tro. OPGAVE M I september 2006 kom det til en alvorlig krise mellem kristendommen og islam. Denne samtale fandt sted i 1391. 57 . inden han blev pave i 2005. hvordan religioner kan komme i konflikt over spørgsmål som vold. var professor i dogmatik ved flere tyske universiteter. at paven opførte sig som en korsfarer for kristendommen. OPGAVE N Pave Benedikt 16.særdeles gode olieaftaler frem til Den iranske Revolution i 1979.

I spørgsmålet om religiøs overbevisning. Men hvad forstås ved integration? Hvilke roller skal de involverede kulturer spille i integrationen? Hvordan skal den foregå. at forskellige kulturer kan leve side om side. I nogle lande. L Assimilation S I L Integration S I Assimilation Her er det synspunktet. Kulturerne kan lære af hinanden og inspirere hinanden under samme samfundsstruktur. 58 . og hvilken karakter skal den have? Meningerne er delte. men på begge parters betingelser. den danske mentalitet og den danske historie. kaldes assimilation. som de fleste danskere gør. hvis de skal gøre sig håb om overhovedet at blive integreret. at de ikke i udpræget grad lufter den i hverdagen. Sagt med andre ord.KULTURMØDE Integration L = Landets kultur S = Landets samfundsstruktur I = Indvandrerkultur Før integration TEMA 3 INTEGRATION I mødet mellem forskellige kulturer tales der meget om integration. der er styrken. så rejser spørgsmålet om integration sig. fx Holland. Det skal selvfølgelig ske under gensidig respekt og overholdelse af de grundlæggende demokratiske principper. Således bliver adgangsbilletten til integrationen meget konkret: bestået eller ikke-bestået. Integration skal foregå. at de tilrejsende skal indordne sig under de gældende normer og traditioner. så skal de nye danskere langt hen ad vejen afskrive dele af deres egen kultur og leve. Når mennesker fra fjerne lande af den ene eller anden grund flytter til Danmark. at det netop er forskelligheden. At nye borgere skal tilpasse sig det eksisterende. er det forventningen. skal nye borgere bestå en særlig prøve. L S I Ikke-integration L Akkomodation S I L I S I Integration Modsat er der det synspunkt. selvom der naturligvis er religionsfrihed i landet. Her er overbevisningen. hvilket er indholdet i begrebet integration. De skal lære sproget og derudover have en viden om og forståelse for det danske samfund.

hvordan integration skal foregå. skal man hjælpe dem. så det passer til egne idealer. OPGAVE O · P Opsøg tilfældige mennesker på gaden og undersøg. man kommer til. Mennesker fra andre kulturer skal dybest set ikke være i landet. De skal rejse hjem til deres område. Det kunne også tænkes. hvilket af de fire syn på tilflytteres indlemmelse i samfundet. der foregår på afstand og ikke ved at bosætte sig hos hinanden. 4. Man ønsker altså at ændre det samfund. 59 . som mener. når I kommer hjem. at man som tilflytter hverken vil assimilere eller integrere sig. Akkomodation Mellem disse yderpunkter findes der naturligvis andre forståelser af. Forklaringer læses højt for de mennesker. Brug grundbogens tekst. Lav fire ultrakorte forklaringer på: 1.En muslimsk studine. at tilflyttere indordner sig? • Hvor meget skal de oprindelige indbyggere i landet strække sig i mødet med nye borgere i samfundet? • Skal man overhovedet indordne sig og strække sig? • Skal kulturerne overhovedet blandes? OPGAVE P Ikke-integration Endelig er der danskere. hvor de er og ikke ved at invitere dem til Danmark. Dette kaldes akkommodation. OPGAVE O Diskuter følgende spørgsmål: • Hvor meget kan man forlange. at der slet ikke skal foregå nogen integration. almindelige danskere foretrækker. Er der krig og nød i fremmede lande. Bemærk rosetten på studenterhuen. der skal interviewes. 3. Kulturmøde er noget. Assimilation Integration Ikke-integration Akkommodation. 2. fordi man i virkeligheden ønsker at drive mission i det fremmede. Noter svarene og lav statistik på dem.

På arbejdspladser og uddannelsessteder mødes mennesker om en opgave. når de havde sparet nok penge sammen. Det er et politisk parti. Kom de ind på 60 . der skal løses. bliver kultur. Denne stat skal styres efter sharia. der har islam som den bærende ideologi. fordi mødet med andre mennesker fremmer evnen til at tale sproget og forstå de traditioner. men vel at mærke en integration. Og måske i endnu højere grad om at få en uddannelse. fordi de ikke er integreret i samfundet. hvis den integreres i et vestligt. tro og hudfarve mindre vigtigt. som kan oversættes til “Det Islamiske Frihedsparti”. At gå på arbejde kan i sig selv være positivt for integrationen. OPGAVE Q Hizb al-Tahrir Hizb al-Tahrir er en international organisation. fx Foreningen af Studerende Muslimer (FASM). Begrund jeres svar! Muslimske syn på integration Hvad angår muslimer i Danmark – som er langt den største gruppe af religiøse minoriteter i landet – kan deres syn på integration kort forklares således: I begyndelsen. I stedet flyttede deres familier til Danmark. at islam vil blive udvandet. som er en streng islamisk lovgivning. Her var holdningen. der er i det land. En vellykket integration? En væsentlig del af en vellykket integration handler om at få et arbejde. man er kommet til. at muslimer ikke skal integreres i det danske samfund. Hvis man “svinger” sammen. så er det ærgerligt at se en gruppe mennesker stå ude på sidelinjen. Hvis der er lav arbejdsløshed. I 1990’erne voksede der i Danmark en ny forening frem under navnet Hizb al-Tahrir. da de første indvandrere (de såkaldte gæstearbejdere (senere fremmedarbejdere) i 1960-70’erne) kom til Danmark. var de ikke særlig interesserede i at blive integreret i det danske samfund. De mener. Organisationen er blevet forbudt i flere lande i Mellemøsten og Europa på grund af fjendtlige udtalelser især mod jøder. og hvad I tror den almindelige folkelige opfattelse er. og deres børn begyndte i slutningen af 1980’erne at organisere sig i forskellige foreninger. Det skete dog ikke. Det skyldtes. Man kan også vælge at se vigtigheden af integrationen ud fra et økonomisk synspunkt. at en amerikaner ikke lærer at tale dansk end at en somalier ikke gør det?” Diskuter både hvad I selv synes. at de ville rejse hjem igen. hvor samfundet anerkender og respekterer deres ret til at være troende muslimer. I disse foreninger var man interesseret i integration. der blev stiftet i 1953 i Palæstina.KULTURMØDE OPGAVE Q Diskuter følgende udsagn: “Er det i Danmark mere i orden. demokratisk samfund. Man arbejder for oprettelsen af en selvstændig islamisk stat – et såkaldt kalifat – som ledes af en kalif (Muhammeds stedfortræder som Allahs repræsentant på Jorden).

Man kan derfor påstå. og til sidst valgte kommunalpolitikerne i København at forbyde skolen at fortsætte med denne opdeling. 61 . Det vakte stor debat. Dagligliv på Nørrebro i København. ville produktionen stige og samfundet blive rigere – forhåbentlig til gavn og glæde for alle i samfundet. hvis flere unge etniske danskere gifter sig og får børn med unge indvandrere og efterkommere af indvandrere. Den danske folkeskole kan betragtes som et af de allervigtigste integrationssteder. Det vil givetvis også fremme integrationen. Etnisk danske børn for sig og etnisk udenlandske børn for sig. I sommeren 2006 forsøgte en skole på Vesterbro i København at lave delte klasser i forbindelse med morgensamling. Dette møde kan fjerne de værste fordomme. at børn fra forskellige kulturer og med forskellige religioner mødes og lærer at omgås hinanden.arbejdsmarkedet. at det hæmmer integrationen. I skolen er der mulighed for. Kærlighed er en meget stærk faktor i spørgsmålet om integration. stort set uden etnisk danske børn i. når der findes skoleklasser.

Et hvor danskere med anden etnisk baggrund bosætter sig i de samme boligkvarterer. og man lever et almindeligt liv på de stille villaveje og i sportsklubberne.fl. Man har ikke særlig mange fællesoplevelser.. Disse to samfund har altså kun et minimum af berøring.KULTURMØDE Parallelle samfund Der er en fare for. De to grupper kender ikke hinanden godt nok. hvor der naturligvis primært tales dansk. fx når der købes ind i Netto. at der i et land som Danmark er ved at vokse to parallelle samfund frem. mødes i særlige foreninger osv. ser de samme udenlandske kanaler via satellit (fx Al-Jazeera). i høj grad taler et andet sprog end dansk. 62 . Her over for står det almindelige danske samfund. man ser tv-kanaler som DR1. DR2. TV2 m.

I samfundets mindre enheder. man kan kalde sammenhængskraften i samfundet. 63 . Så når man er en minoritet. at dette problem kan være med til at svække det. fx en arbejdsplads. Eller om man er etnisk dansker. at mennesker bliver mere religiøse. OPGAVE R · S OPGAVE R Prøv at beskrive andre ting. hvor det er vigtigt. når man føler en sammenhæng med det. Som nævnt tidligere er der også en fare for et skolesystem. Det gælder både i større og mindre sammenhænge. Det hjælper hverken på trivsel og produktion. man kender i forvejen. At betale skat giver mest mening. fordi alt det nye virker uoverkommeligt at tilegne sig. Religion og tro udgør altså en særlig problemstilling i integrationen i et nyt samfund. I forhold til religionerne kan man vove den påstand. følges ad eller på anden måde laver noget sammen. er det vigtigt. Et samfund har brug for denne sammenhængskraft. tyrker eller kineser. Et samfund uden sammenhængskraft er et samfund i begyndende opløsning. vil dette menneske ofte forsøge at forsvare sig selv og sin tro – fx ved at blive mere troende. Eller også forsøger man at klamre sig til det. Det gælder formentlig både for jøder og muslimer i Danmark som for kristne i ikke-kristne lande. kristen eller muslim. så er der groft forenklet sagt to måder at håndtere denne nye situation på. at der er en sammenhængskraft i samfundet – og hvor det ikke er så vigtigt om man er jøde. Så når der stilles spørgsmålstegn ved et menneskes tro. der får gavn af dem. når de isoleres i en gruppe uden alt for meget berøring med resten af samfundet. der tilbydes. Enten kaster man sig optimistisk ud i de nye muligheder. Når et menneske af den ene eller anden grund flytter eller flygter til et andet land. Det kan forklares ved. at de kan bruge hinanden til noget. Som eksempel på en større sammenhæng kan nævnes det at betale skat.og de føler ikke. at de er medlemmer af et fællesskab. i hvor høj grad etniske danskere og personer med anden etnisk baggrund snakker sammen. der er præget af opdeling. Man kan sige. når de møder en ny og fremmed kultur med en fremmed religion som den dominerende. at medarbejderne ikke opfatter hinanden som fremmede. Dem giver man ikke gerne slip på. OPGAVE S Gå – om muligt – ud og iagttag på gaden eller i butikker. skattekronerne bruges til og de mennesker. kan det være en del af overlevelsen at skabe sig en religiøs identitet. så indbyggerne føler. at et menneskes tro ofte er meget personlig og bygger på nogle ganske særlige erfaringer helt fra barndommen. Eller bliver mere religiøse.

mens der på imamernes stod “Allah scores”. OPGAVE T OPGAVE T Prøv at finde årsager til. fra katolicismen ved. I løbet af 1500-tallet voksede den frem som en mellemting mellem katolicisme og protestantisme. at ca. Imamerne vandt 5-0. I den forbindelse benyttede de lokale aviser på et tidspunkt muligheden for at se religion fra den sjove side. Hvis der opstår problemer af religiøs eller kulturel karakter. En af grundene til at dialogen fungerer så godt i Leicester kan være. at mange forskellige religioner trives godt sammen. Man lavede tegninger. Der bor ca. muslimer. TEMA 4 LEICESTER I den engelske by Leicester finder man et sjældent eksempel på. Den adskiller sig bl. at kongen eller dronningen af England er kirkens overhoved og ikke Paven. 300. Andre aktiviteter kan være fællesspisning og fodboldkampe mellem præster og imamer. så har man et sted. I næsten 10 år har der i Leicester været et såkaldt inter-religiøst råd. at ingen af religionerne kan siges at være dominerende. Det er et særligt råd. hovedsageligt fra tidligere engelske kolonier i Indien. Der er stadig flest kristne mennesker i byen.000 mennesker i Leicester og omkring 40 % tilhører etniske minoriteter. Englands mest multireligiøse by. hvor man kan kommunikere og forsøge at løse dem. Pakistan og det østlige Afrika.KULTURMØDE Den anglikanske kirke Den anglikanske kirke er den engelske statskirke.a. hvor der på præsternes målmandstrøje stod “Jesus saves”. Man regner med. at kriminaliteten i Leicester er blandt de laveste i England. 50 % af byens befolkning i 2011 vil være indvandrere og efterkommere af indvandrere. men der er også en del katolikker. hvor alle de forskellige religioner mødes i en religionsdialog. Den religiøse mangfoldighed vil altså vokse i de kommende år. Og efter sigende er en af gevinsterne. kristne og hinduer mødes jævnligt for at tale sammen – uanset om der er problemer eller ej. I 2006 var 7 danske biskopper og 13 bestyrelsesmedlemmer fra stiftssamarbejdet ”Folkekirke og religionsmøde” på besøg i Leicester. især islam. hvoraf de fleste tilhører den anglikanske kirke. Sikher. Disse minoriteter fordeler sig på forskellige religioner. men på 64 . Formålet var at lære om forebyggelse af konflikter og styrkelse af sammenhængskraften i et multi-religiøst samfund. at man lærer hinanden at kende på tværs af religionerne. Resten af befolkningen er kristne. I det hele taget er det pointen. hvorfor andelen af ikke-kristne mennesker i Leicester forventes at stige i de kommende år. hinduisme og sikhisme.

som kan forekomme. men som følge af fællesskab. Overvej følgende spørgsmål: • Tror du/I. og det gør aviserne også”. Man er således ikke bange for at give plads til hinanden. I stedet trykte man en blank side. I Leicester ser det ud til. OPGAVE U Mange religioner sætter sit præg på Leicesters hustage. der kunne tænkes at være imod sådanne møder? 65 . fordi man ikke ville støde nogle af byens religiøse minoriteter. Det er en by. når kulturer og religioner mødes. Måske handler det langt hen ad vejen om den gamle sandhed: Samtale fremmer forståelsen. venskab og ligeværdighed mellem religionerne er brodden taget ud af de traditionelle konflikter. at sådanne møder vil gøre gavn? • Er der nogen. Til gengæld bragte man ikke de berømte Muhammed-tegninger i den lokale avis. Et af hindutemplerne er placeret i en tidligere kirke. I Leicester er der 28 moskeer. hvor der i høj grad finder et kulturmøde sted. OPGAVE U Læs artiklen ”Biskopper: Imam-møder mod terror” (arbejdsark 4). en del hindu.grund af det store antal ikke-kristne bliver religionerne mere ligeværdige. Mercury. at det på grund af religionsdialogen er lykkes at skabe samhørighed i lokalsamfundet – til trods for stor forskellighed.og sikhtempler og naturligvis mange kirker. Aviserne i Leicester mener. Som Andrew Wingate (Rådgiver for den anglikanske biskop i Leicester) sagde: “Vi dyrker selvcensur. Byen har sikkert mange problemer at slås med. at ytringsfriheden skal bruges ansvarligt.

Der kan være politiske årsager. adgang til olie eller andre råstoffer. fx fattigdom og nød. TEMA 5 KONKRETE KONFLIKTER I konflikter mellem lande og kulturer er der ofte flere problemstillinger til stede. Der kan være sociale årsager. Endelig kan der være religiøse årsager til. 66 . at en konflikt og måske endda en krig bryder ud. såsom hvem der skal have magt og indflydelse.KULTURMØDE Unge fra Kashmir bliver stoppet af indiske sikkerhedsstyrker i byen Srinagar. Der kan også være økonomiske interesser på spil.

verdenskrig (1947) deltes kolonien i to selvstændige stater: Det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. 70 % hinduer og 25 % muslimer. 67 . Muslimerne bor især i den centrale del af delstaten omkring hovedstaden Srinagar. at de fik sværere og sværere ved at holde på deres juvel. men i denne sammenhæng skal der fokuseres på den religiøse konflikt. Derfor krævede muslimerne at få deres egen stat. Resten er sikher. mens hinduerne hovedsageligt bor i det sydlige sletteland. Efter 2. Jammu. buddhister og kristne. som ligger på grænsen mellem Indien og Pakistan. at de ville få det endnu værre under et hinduistisk styre end under det britiske. Utilfredsheden voksede nedefra i det indiske samfund. Kashmir Kashmir er et område. som gik under betegnelsen “The Brightest Jewel of the Imperial Crown”. Muslimerne var bange for. Indien var Englands stolthed. Kolonien Indien var på dette tidspunkt sammensat således. mens 32 % er hinduer. Overordnet set er der en konflikt mellem det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Indisk Kashmir I den indiske del af Kashmir (som hedder Jammu og Kashmir) bor der 7. Op gennem første halvdel af 1900-tallet måtte englænderne dog erkende. Englænderne besad Indien. Konflikten har sine rødder i tiden omkring Englands storhedstid som kolonimagt. 64 % af befolkningen er muslimer. Indien.7 mio. at der var ca.De følgende eksempler rummer formentligt flere af de førnævnte årsager. mennesker (1991).

som ønsker uafhængighed af både Indien og Pakistan. Efterfølgende har der været krigshandlinger mellem Indien og Pakistan i 1965 og 1971. da der i 1949 blev etableret en såkaldt delingslinje tværs gennem Kashmir. I tiden op til i dag er der flere gange blevet raslet alvorligt med sablerne på grund af spørgsmålet om. Efter at fredsforhandlingerne begyndte i midten af 1990’erne med IRA som deltager.KULTURMØDE IRA og Sinn Fein IRA (Irish Republican Army) blev dannet i tiden omkring den irske frihedskamp 1918-21. De mange muslimer følte sig tvunget ind under indisk overherredømme. Alt i alt er der ingen tvivl om. Nordirland I Nordirland er der tale om en konflikt mellem katolikker og protestanter. IRA har en politisk del. som går under navnet Sinn Fein. Det kom til kampe. De forskellige fyrster i den gamle koloni kunne selv vælge. hvilket land de ville høre til. I 1931 blev IRA forbudt og har siden kæmpet videre i form af terroraktioner. Også denne konflikt har sine historiske rødder. Derved var konflikten en realitet. til trods for at ca. og Pakistan kunne ikke bare se til fra sidelinjen. Både Indien og Pakistan prøver at beskytte deres trosfæller i det religiøst sammensatte Kashmir. fik det hindufyrsten til at vælge Indien. voksede det såkaldte ”Real IRA” frem. nemlig kristendommen. at frygten for at blive undertrykt på grund af religionen er en af de væsentligste grunde til. hvor den spillede en afgørende rolle. Det er i den forbindelse værd at fremhæve. Fyrsten i Kashmir ønskede egentlig sin helt egen stat. Dette ”rigtige” IRA ønskede gennem bombesprængninger at holde liv i konflikten. Religionen har altså fået en meget central rolle i denne konflikt mellem to lande og to kulturer med forskellige sprog og levevis. Dermed var problemerne dog ikke ryddet af vejen. idet Kina er den nordlige nabo. En mindre del af området endte faktisk på kinesiske hænder. Bag kidnapningen stod JKLF (Jammu and Kashmirs Liberation Front) – en militant muslimsk gruppe. Den mest alvorlige konflikt mellem hinduer og muslimer fandt sted i 1989. at ingen af parterne ønsker at give sig. et politisk parti. at både det muslimske Pakistan og det hinduistiske Indien i dag besidder atomvåben. I Kashmir var fyrsten hindu. som i første omgang stoppede. men da Pakistan invaderede Kashmir. hvor kidnapningen af en indisk politikers datter førte til. at over 100 muslimske demonstranter blev skudt af indiske styrker. hvad der skal ske med Kashmir. I forbindelse med reformationen i 1500-tallet valgte England protes- 68 . 75 % af befolkningen var muslimer. Det er altså et sammenstød mellem to grupper inden for den samme religion.

hvorimod Irland forblev katolsk. Af den grund er det blevet sådan. 60 % af befolkningen i Nordirland er protestanter.tantismen. Efter århundreders gnidninger blev Irland i 1921 en delvis selvstændig stat (endelig selvstændighed fik man først i 1949) med katolicismen som den dominerende trosretning. der udvandrede til især det nordirske område. 69 . I 1603 gjorde England naboøen Irland til en koloni. Dog måtte man love ikke at gøre krav på det protestantisk dominerede Nordirland. hvor de fik tilbudt katolske jordbesiddelser. Den første nordirske premierminister James Craig skulle efter sigende have sagt følgende om Fireårig dreng slår på tromme i forbindelse med Oranje-ordenens årlige march i Nordirlands provins Ulster den 12. juli. at ca. der blev knyttet tæt sammen med Storbritannien (England). Som følge deraf var der mange englændere. mens 40 % er katolikker.

70 . og der var i virkeligheden to kulturer. Man gik ikke i de samme kirker og børnene gik ikke i de samme skoler. Fx skulle man have en ejendom for at kunne stemme – det var der langt flere katolikker end protestanter. men konflikten var tilsyneladende i første omgang løst. der ikke havde. I 1969 kom det til direkte borgerkrig. hvorved de var sat uden for indflydelse. som viser nogle af IRA’s faldne. Man undgik hinanden. der levede tæt op ad hinanden. Hvordan kommer man i følge artiklen videre i forsøget på at skabe varig fred? Mur i den sydlige del af Belfast. da protestanter OPGAVE V Læs artiklen ”Internationale citater: Nordirland” (arbejdsark 5). verdenskrig foregik der en vis undertrykkelse af katolikker i Nordirland. Katolikker havde de dårligste boliger og de dårligste jobs.KULTURMØDE Nordirland: “En protestantisk stat for et protestantisk folk” En provokerende udtalelse. Men de to religiøse grupper levede side om side uden kontakt med hinanden. I tiden efter 2.

når protestanter og katolikker mødes fredeligt på gadeplan. hvilket har betydet. Fra midten af 1990’erne begyndte en langsom proces hen mod fred i Nordirland. OPGAVE Y Der findes andre religiøse konflikter end de to nævnte. hvis det er muligt at få fat i den. Et af de væsentligste problemer i fredsprocessen har dog været at få IRA til at aflevere deres våben. Politikere. Lyt eventuelt til sangen. Det er i høj grad den udfordring. så religionen kommer til at spille en mindre rolle. Konflikten i Nordirland handler altså både om nationalisme og tro. om ikke en langvarig fred først indtræffer. at katolikkerne ønskede mere indflydelse ved kommunalvalg – det ville protestanterne ikke være med til. januar 1972. som fik IRA (Irish Republican Army) til at ty til terroraktioner i både Nordirland og England. i et leksikon eller andre bøger på skolebiblioteket. juli gennemfører Oranje-ordenen en march gennem blandt andet byen Portatown. Den handler om. hvor britiske faldskærmssoldater skød og dræbte 14 katolikker i forbindelse med en borgerrettighedsmarch i byen Londonderry i Nordirland. der forhandler om fred. 71 . Hvert år d. Skellene skal ophæves. (tidligere konge af England). Der blev oprettet et lokalt selvstyre. de voksne mødes i foreninger. hvilken holdning U2 har til konflikten i Nordirland. En voldsspiral var etableret – med religionen som en væsentlig del af brændstoffet. Læs og analyser teksten til U2sangen ”Sunday. Bloody Sunday” (arbejdsark 6). Det skete i 2005. at det ofte er kommet til optøjer i forbindelse med denne årlige march. OPGAVE V · X · Y OPGAVE X Sangen ”Sunday. information om konflikten i Palæstina. når man mødes. og de britiske tropper er trukket tilbage. hvor man ønsker at høre til og hvad man tror på.angreb katolske kvarterer. således at børnene kan gå i den samme skole. hvordan musikken understøtter teksten. Find derefter passager. Hav særligt fokus på de religiøse årsager til konflikten. gør uden tvivl ofte deres bedste. hvorefter katolikkerne svarede igen. og konflikten blev optrappet med nedskydninger af katolikker. som kan kædes sammen med kristendommen. Læs teksten og find passager. Sangen findes på U2albummet War. Vurder også. Denne march er et minde og en hyldest til protestanten Wilhelm af Oraniens (konge af England) sejr i 1690 over den katolske James 2. januar 1972. Find. De to befolkningsgrupper skal med andre ord integreres. 12. Vurder. hvor Sinn Fein opgav væbnet konflikt som mulig strategi. unge protestanter gifter sig med unge katolikker osv. Nordirland står overfor i disse år. Bloody Sunday” handler om d. men spørgsmålet er. Der er blevet løsladt fanger fra begge lejre. Prøv at sammenligne med konflikten i Nordirland og Kashmir. Marchen går gennem katolske kvarterer og er derved for mange katolikker en klar provokation. som fortæller om begivenhederne 30. Konfrontationen var et resultat af. Dagen blev efterfølgende døbt Bloody Sunday. som har repræsentanter fra både katolsk og protestantisk side. På den måde spiller historien ind i religionskonflikten. 30. I årene der fulgte blev britiske soldater sat ind.

hvad kirken er for dem. religionen har i samfundet eller at man forkaster al tanke om. Det kan også være at forholde sig kritisk til den rolle. 73 står nogle menneskers svar på. der findes i religionen.a. og der findes retninger inden for retningerne. Harald Blåtand omvendte sig selv og hele Danmark til kristendommen i år 960. som religiøst fællesskab. og den har gennemgået mange forandringer i løbet af disse år. som værdifundament. at der kan findes noget guddommeligt. der bliver sagt. at stille spørgsmålstegn ved nogle af de regler eller fortællinger. Det kan fx være. I Danmark og Europa har kristendommen i mange år været den officielle religion og har samtidig haft en meget magtfuld status i samfundene. OPGAVE A OPGAVE A I boksen på s. Nogle lande kaldes kristne lande.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kirke Kirke betyder ’det som hører Herren til’. menighed) eller ’dem der er kaldt ud’. De to største retninger er katolicismen og protestantismen. Diskuter udsagnene – hvad er det egentlig. Katolicismen er størst i de sydeuropæiske lande. som lokalt trosfællesskab og som repræsentant for kristendommen. dem der er kaldt ud og samlet af Guds ord. Kirken er af stor betydning for millioner af mennesker bl. Religionskritik At kritisere religion kan være mange forskellige ting. Den kristne kirke i Europa Den kristne kirke har eksisteret i 2000 år. I Det nye testamente bruges ordet i betydningen ’forsamling’ (dvs. dvs. mens protestantismen er størst i de nordeuropæiske lande. Der findes flere retninger inden for kristendommen. Samtal i grupper eller i klassen om forskellige syn på kirken. fordi kirken og staten i mange år har været tæt forbundne – sådan er det med de europæiske lande. I dag kan man i vores samfund kritisere snart sagt alt. 72 .

at kritikerne ikke længere var truet på livet. sangen og ordet. Og i takt med at samfundene i Europa blev mere frie og demokratiske. hvor den lineære tid ophæves. at enhver. hvor jeg er døbt. Det betyder. Kvindelig sognemedhjælper Kirken er det sted. urolig virkelighed. Vi behøver ikke præstere. og som står i modsætning til en ellers flimrende. og hvor mine børn er døbt og konfirmeret. beskue eller forholde os. som den vigtigste kraft af alle. Vi kan bare være. århundrede. har været ude i et temmelig farligt ærinde. hvor vi kan synke indad. konfirmeret og gift. Og give os selv lov til at tro på kærligheden. der for alvor vovede at sige religion og religiøsitet imod. der har stillet spørgsmålstegn ved kirken og religionen. Men sådan har det ikke altid været. Ofte hænger arkitekturen sammen med det omkringliggende miljø. Kvindelig muslim hvad man har lyst til og mulighed for. hvor jeg en dag skal begraves fra. Mandlig historiker Kirken er de kristnes hus. som byder på samvær og oplevelser. Mandlig kirkegænger Kirken er mit helle. der giver løft i forhold til hverdagen. var der nogle.Kirken kan have meget forskellige udtryk. Hvad vil det sige at være kirke? Kirken er et rum. Kvindelig kirkegænger Kirken er et vigtigt historisk rum. I de fleste af de år den kristne kirke har eksisteret. når de sagde deres mening. En oase. 73 . som vi er og mødes i ritualet. har den været meget magtfuld og ikke tolereret kritik. Friheden og demokratiet betød nemlig. Kirken er et sted hvor man finder ro. Det er også det sted. kristendommen. steg kritikken af den herskende religion. der kunne koste dem livet. nedad og søge opad i én og samme bevægelse – hver for sig og med hinanden. Først omkring det 20.

som noget mennesket havde opfundet for at kunne holde ud at leve i dårlige sam- Skriv i notatform ned. Forestillingen om en gud. Religion er menneskeskabt Ca. Findes der institutioner. Oplysningstidens religionskritik handlede bl. der i dag er svære eller umulige at kritisere? 74 . kongen og kirken. Feuerbach mente.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kritik Religionskritik: Kritikken er rettet mod religion og religiøsitet generelt. mirakler. 100 år efter oplysningstiden var der flere store religionskritikere i Tyskland. om der fandtes en gud.a. Enevælde Enevælde betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1500-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. hvordan de europæiske samfund udviklede sig til demokratier. men var i stedet kritiske over for kirken og dens autoritet og rigdom. men tilføjede bl. 17001800. Oplysningstiden Oplysningstiden er en periode i Europas historie fra ca. himmelfart osv.a. men mere som en del af et fællesskab. Magthaverne. Filosofferne stillede ikke spørgsmålstegn ved. En anden af de berømte tyske religionskritikere var Karl Marx (1818-83). hvad oplysningsfilosofferne står for i deres religionskritik. om. Tankerne med oplysning handlede bl. fra forskellige filosoffer. Sådanne forestillinger blev dømt ulogiske og ufornuftige. at religionen var et udtryk for. hvor dårligt samfundet fungerede. at det enkelte menneske skulle være vidende og oplyst og således blive bedre i stand til at være menneske i samfundet.. der styrer alt. hjælper på disse følelser.a. mente Feuerbach. Samtidig blev kirken kritiseret for at være alt for magtfuld og rig. bl. I disse år opstod der en kritik af kirken og samfundet. at behovet for en religion og en gud opstår. Derfor var disse tanker meget nye og anderledes. Tidligere i historien har man ikke på samme måde tænkt mennesket som et individ. når mennesker føler sig mislykkede eller ufuldkomne. Ludwig Feuerbach (1804-72) var en af disse. om at kritisere religionens forestillinger om undere.a. OPGAVE B Autoritet En autoritet er den. Den enevældige konge råder over hele statsmagten. Marx betragtede religion. Han var enig med Feuerbach. OPGAVE B Hvorfor blev kirken i mange år ikke kritiseret? – Skriv forskellige årsager ned og tal om dem. har haft meget stor betydning for. var ikke begejstrede! Oplysningstidens tanker om det enkelte menneske og dets kritik af autoriteterne. som har magten. Kirkekritik: Kritikken er rettet mod den kristne kirke som institution og kan også være rettet mod kirkens tolkning af kristendommen.

OPGAVE C 75 . kunne mennesket søge trøst i religionen og tanken om himmerige. vil religionen ikke længere eksistere. synes den måske ikke at være så voldsom. Når livet i samfundet behandlede et menneske elendigt. Når man hører Feuerbach og Marx’ kritik i dag. Marx’ religionskritik er derfor lige så meget en samfundskritik. OPGAVE C Skriv med dine egne ord ned. Diskuter deres synspunkter. at den dag samfundet behandler alle mennesker lige og godt. hvor de blev undertrykt af overklassen. var den revolutionerende og for mange meget provokerende. hvad Feuerbach og Marx’ religionskritik gik ud på. men da de fremsagde den i 1800-tallet. der erklærede Gud for død og kritiserede kristendommen. fund. at “religion er opium for folket”. Nietzsche (1844-1900) var en tysk filosof. og han mente.Filosoffer om religion Marx har udtalt.

at dem. Der findes mange forskellige ateister og derfor også mange grunde til at benægte. at der eksisterer guder. skete der store ændringer i samfundet. kan se ved de mange fædrelandssange. Alle mennesker blev principielt lige i politisk forstand. høre og mærke. vi faktisk kan se. Ateisme Som direkte modsætning til religion opstod i 1800-tallet en religionskritisk bevægelse. de tidligere magthavere havde kaldt pøblen. Det betød. at der findes guder. at Gud ikke kan bevises – det sande er det. En ny tid I 1849 fik Danmark sin første grundlov og samtidig med det. der blev skrevet i perioden. 76 .a. Constantin Hansen. nu var en del af folket! Der blev gjort mange tanker om at være et land og et samlet folk. En begrundelse er. er ophavsmand til dette berømte maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling under vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849. som man bl. Ateisme betyder ‘ikke-gud’ og ateister tror ikke på. som kaldtes ateisme.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND En af de danske guldaldermalere.

at det enkelte menneske fik mulighed for at vælge. Efter reformationen i 1536 blev kongen kirkens overhoved. men fra 1849 fik man altså en valgmulighed. der boede i staten. En del muslimske flygtninge og indvandrere kom til Danmark og medbragte deres tro. Indtil 1975 havde det været skolens opgave at forkynde kristendommen for alle børn i skolen. Langt størstedelen af befolkningen – nemlig 98 % – blev dog ved at være medlem af folkekirken.Det er også med grundloven. OPGAVE D OPGAVE D Undersøg hvad forskellen er på ”pøblen” og ”folket”. I 1975 blev forkyndelse kirkens egen sag og skolens opgave blev i stedet at give kundskaber om religion. Der opstod andre trossamfund. religion og kirke. at man har haft brug for en kirke. der sikrede religionsfrihed og trosfrihed i Danmark. når folket ikke dukkede op? Samtidig blev flere andre religioner mere tydelige i Danmark. fordi det betyder. Et sådant pres på kirken udefra betød. som kunne udfordre folkekirken. om man ønskede medlemskab af folkekirken eller ej. Skriv en definition af ordene trosfrihed og religionsfrihed ned og snak om begreberne – hvad er egentlig forskellen? Hvad skal vi med religion og kirke? Den voksende kritik af kirke og religion. Ordet folkekirke lyder dog noget anderledes og mere demokratisk end statskirke. betød store omvæltninger for kirken i det 20. og flere og flere danskere rejste til udlandet – fx til østen – og tog en ny religion med hjem. der var en folkekirke? Begrund og diskutér i grupper eller i klassen. naturligt og uden spørgsmål medlem af statskirken. samt vedtagelse af grundlov og demokrati. Man talte om “de tomme kirker om søndagen” – og hvordan kunne kirken være en folkekirke. og kirken blev en statskirke. Kirken og religionen blev noget. man kunne diskutere og stille spørgsmålstegn ved. at kirken er folkets kirke. at kirken blev til en folkekirke. I den nye grundlov var der paragraffer. Tidligere var de. Også i dag er kirken en statskirke. Kirkerne var heller ikke så velbesøgte. Kongen overtog meget af kirkens jord og ejendomme. Hvorfor mener du. hvorfor den var 77 . at der opstod et behov for. århundrede. og samtidig blev det almindeligt at forholde sig kritisk til Gud. at kirken begyndte at fortælle folk. Det betød.

Sekularisering Sekularisering betyder. Kirkens autoritet er ophævet og dens indflydelse på samfundet og det enkelte menneske. at det hellige forsvinder ud af samfundslivet. I sekulariserede samfund er der to ”verdener” – en religiøs og en ikke-religiøs. hvordan den forholdt sig til andre religioner og deres tilstedeværelse i Danmark. Stat og kirke Stat og kirke er tæt forbundet i Danmark. der har tilsyn med kirken.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND I sidste del af det 20. I dag diskuteres det meget. 78 . På trods af udfordringerne og kriserne forblev langt de fleste danskere medlemmer af folkekirken. som eksisterer hver for sig. århundrede talte man meget om “de tomme kirker”. vigtig. Kirken måtte også finde ud af. Samfundet følger mere eller mindre kirkeåret ved at holde fri og lukket på kirkens helligdage. og landets regent er selvskrevet medlem af kirken. Alle medlemmer betaler derudover kirkeskat. Præstene er ansat af staten og får udbetalt deres løn af staten. er begrænset. 47). Vi har en kirkeminister. at folk stadig var medlemmer af kirken. og hvorfor det var vigtigt. om kirken fortsat skal være en statskirke eller om kirke og stat skal skilles ad. Da kirke og stat har været ét siden 1536 er det en stor diskussion og beslutning. I ikke-sekulariserede samfund er faktisk alt omfattet af det religiøse (se også s.

man både kan diskutere og stille spørgsmålstegn ved – også inden for billedkunst. der er malet af den engelske kunstner Francis Bacon. . Ovenfor ses The Screaming Pope fra 1953.Kirken og religionen er i dag noget.

hvordan kærlighed skal forstås og hvilken betydning det har i kristendommen. hvor rummelig folkekirken kan og skal være. personlig tro.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND OPGAVE E Læs artiklen af Jan Lindhardt (arbejdsark 1) og skriv ned. at der er plads til mange forskellige fortolkninger af kristendommen. og det er heller ikke altid. Hvad kan kritiseres i artiklen? TEMA 1 DEN RUMMELIGE FOLKEKIRKE Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. som alle andre mennesker er. Man vil også kunne læse forskellige syn på kirken. Til gudstjenester i kirkerne. Der er en generel enighed om. Der findes et utal af måder at betragte og forstå kristendommen og kirken på. hvordan Gud beskrives og forstås af biskoppen. 80 . Indre Mission laver missionsarbejde. Indre Mission Indre Mission er stiftet i 1861 og er en folkekirkelig missionsbevægelse. at der skal være plads til uenigheder. når blot der er enighed om det grundlæggende. fundamentalistisk syn på Bibelen og holder på kirkens gamle traditioner og værdier. der ønsker at genkristne samfundet. Det er fordi. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det. Indre Mission har et konservativt. Undersøg artiklens fremstilling af. Disse fortolkninger er løbende til diskussion. Disse kaldes for teologiske retninger. at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. og har fokus på fromhed og levende. at den danske folkekirke er kendetegnet ved. at der er enighed om. i menighedsråd. i debatbøger og i medierne vil man kunne læse mange forskellige syn på troen i den danske folkekirke. at der er enighed om det grundlæggende. OPGAVE E Forskellige retninger Præsterne i folkekirken er lige så forskellige. Men det er ikke altid. Diskuter i klassen fremstillingen af Gud og kærlighed i Lindhardts artikel.

bøger fra skolebiblioteket og internettet. hvad Indre Mission. der egentlig er blevet udvist af Danmark. hvilket er ulovligt. Det har han gjort. OPGAVE F OPGAVE F Undersøg mere om.a. fordi han har et særligt syn på. Tidehverv og Grundtvigianisme er – brug leksika.Forskellige teologiske bevægelser har spillet en rolle på forskellige tidspunkter i historien. har medført attentater på abortklinikker og læger. han kunne gøre. Fx ser man i nutidens USA en styrkelse af den konservative teologi. fordi han følte. hvorfor I tror. Herhjemme har vi også forskellige kristne. hvad Indre Mission. En præst ved navn Leif Bork Hansen har flere gange været i medierne. Som eksempler på teologiske retninger i folkekirken i Danmark er Indre Mission. Af og til kommer uenighederne meget tydeligt frem. Tidehverv. teologiske retninger og disse eksisterer side og side i den danske folkekirke. at det var det eneste rigtige. Prøv at finde så mange argumenter som muligt for og imod Leif Bork Hansens handlinger og skriv dem ned. fx når nogle sager kommer i medierne. og afprøv mange forskellige argumenter. Sammenlign de tre retninger. Diskuter derefter i grupper eller i klassen. Leif Bork Hansen har flere gange været med til at skjule flygtninge. hvor man vender tilbage til en fundamentalistisk form for kristendom. grundtvigianisme m. hvad der er hans pligt som præst og som menneske. Undersøg også. han handler. selv om de er uenige om mange ting. der udfører abort. hvilket bl. som han gør.fl. Tidehverv og grundtvigianismen er blevet kritiseret for (arbejdsark 2). Skal man altid hjælpe mennesker på flugt? 81 . OPGAVE G OPGAVE G Læs artiklen om Leif Bork Hansen (arbejdsark 3) og forklar.

så der i kirken bliver ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle? Eller er vielser af homoseksuelle helt uforenelige med Bibelen? Et flertal i Folketinget vil ikke ændre lovgivningen og tillade kirkelige vielser af homoseksuelle. der bygger på Grundtvigs opfattelse af kristendom.” I denne folder gøres det meget klart. Nogle præster fra kirkens højrefløj er imod vielse af homoseksuelle. at Bibelen forbyder sex mellem to af samme køn. at kirken skal rumme alle mennesker – både heteroseksuelle og homoseksuelle: Grundtvigianisme Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning. kan vi se to elementer i den kærlighed/seksualitet. I dag kan homoseksuelle få velsignet deres partnerskab i kirken. hvor de videregiver deres holdninger til homoseksuelle: “I hele Biblen fra 1. som Gud accepterer.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Tidehverv Tidehverv er egentlig et dansk teologisk tidsskrift. Den første udgave af tidsskriftet kom i 1926. De mener. Mosebog til Johannes Åbenbaring. Homoseksualitet opfattes som forkert og unaturligt. og at kirkelig velsignelse eller vielse er helt uacceptabelt. med mindre ønsket kommer fra kirken selv – og kirken er slet ikke sikker på. Selve vielsen kan altså ikke foregå i kirken. digter og pædagog og hans syn på kristendommen var mere positivt end tidligere tiders: Hans menighed skulle lære og høre om håbet i kristendommen og glæden ved livet og opstandelsen. Man kan i stedet få vielsen ordnet på rådhuset og efterfølgende blive velsignet i kirken. Al anden seksualitet. som falder uden for denne ramme. 82 . Grundtvig var præst. Præster fra kirkens højrefløj (bl. Disse præster vil have. der er blevet diskuteret meget og der er vidt forskellige holdninger til sagen. politiker. og at velsignelse af et ægteskab udelukkende gælder for mand og kvinde. Homoseksuelle i folkekirken Er tiden inde til kirkelige vielser af homoseksuelle. at homoseksualitet ikke er foreneligt med kristendommen og Bibelens ord.a. Den foregår 1) i ægteskabet 2) mellem en mand og en kvinde. som ikke er mere. hvis den enkelte præst ønsker at foretage en sådan. som heteroseksuelle kan. Tidehverv mener. frelsen er alene Guds ansvar. men er også navnet på en retning inden for dansk teologi. at Bibelens ord om homoseksualitet er forældede og tilhører en tid og en kultur. hvad den mener og ønsker. Andre præster i folkekirken mener noget ganske andet. Men de kan ikke blive gift/viet på samme måde. historiker. at mennesket intet selv kan gøre for at få frelse. De mener. Spørgsmålet om vielser af homoseksuelle i folkekirken er noget. afvises af Biblen. Indre Mission og Luthersk mission) har udgivet en folder.

at spørgsmålet om en kirkelig velsignelse/vielse af bøsser og lesbiske deler vandene i kirkelige kredse. Læs artiklerne højt for klassen og forhold jer til dem. Under alle omstændigheder må højrefløjen gøre op med sig selv. Det er uholdbart at fortsætte den nuværende praksis. der virkelig splitter de to fløje og hvor uenigheden måske en dag kan føre til splittelse. Det er halvhjertet. OPGAVE H Diskuter. 83 . Men højrefløjen har også besvær med kvindelige præster og er alligevel forblevet i folkekirken. som kan betegnes som fundamentalister. Den henviser til skriften og traditionen. Den kirkelige højrefløj har markeret sig klart i debatten og har truet med kirkesplittelse. 82 og 83 grundigt og diskutér. hvor vidt forskellige holdninger. hvad de fortæller om synet på homoseksuelle mennesker. Fra “Danske præster og biskopper om kirkelige vielser af homoseksuelle” Uenigheden om homoseksuelle i kirken er et godt eksempel på. der rummes i folkekirken. hvor meget den kan tåle. hvad den vil. Alle større religioner har i dag tilhængere. at Folkekirken tillader bøsser og lesbiske at være præster i Folkekirken – og at bøsser og lesbiske kan få deres partnerskab velsignet i kirken – hvis ikke man samtidig vedtager et autoriseret ritual og åbne for registrering af homoseksuelle par i kirken"(Ivan Ebbe Larsen). og Folkekirken må tilsvarende finde ud af. “Der er ingen tvivl om. hvordan I synes det passer med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen.Fundamentalistisk skriftsyn Fundamentalistisk skriftsyn er. om noget i Bibelen kan blive forældet og ikke gælde mere? Skriv en artikel for og en artikel i mod et vielsesritual af homoseksuelle i kirken. Hvordan kan uenigheden om homoseksualitet skabe stor splittelse i kirken? Overvej og diskuter. OPGAVE H Læs de to citater på s. når troende forstår deres hellige skrifter som helt sande og ufejlbarlige. Dog er netop spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder i kirken noget.

Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. 84 . Folkekirken og grundloven Grundloven. syv bestemmelser om folkekirken og andre religionsforhold. Med disse bestemmelser forpligtigede staten sig til at understøtte kirken. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde. De syv paragraffer i loven lyder således: § 4. der er underlagt loven og det demokratiske styre. hvordan staten i Danmark betragter kirken. § 6. § 67. indeholder bl. men de er også udtryk for. Senere overgik al kirkens ejendom til staten. Disse bestemmelser viser. Med grundloven af 5. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. Efter reformationen i 1536 skete der en meget vigtig ændring i forholdet mellem stat og kirke: Kongen blev kirkens formelle overhoved. der stemmer med deres overbevisning. Kirken havde den klare fordel at have “gud på sin side”. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. og staten overtog mange af kirkens ejendomme og meget af kirkens jord (hvilket var temmelig meget: 40 % af Danmarks landbrugsjord). at dronningen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. dog at intet læres eller foretages. § 66. som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. juni 1849 kom der helt konkrete bestemmelser om kirken og dens placering og rolle i staten. der er Danmarks forfatning.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 2 KIRKEN I STATEN Siden kristendommen kom til Danmark omkring år 1000. I grundlovens § 6 står. har kirke og stat været hinandens konkurrenter.a. at kirken er en statskirke. når det handlede om magten i samfundet.

som kirken har. Det betyder. at der ikke er religionslighed i Danmark. om: • • • • • • Læs uddraget af interviewet med religionshistoriker Tim Jensen (arbejdsark 4). at folkekirken og den evangelisk-lutherske tro har en særstatus. Særligt § 4 fortæller. Det diskuteres i perioder bl. men man er ikke tvunget til at være medlem af noget trossamfund. som man vil i Danmark. er mange og forskellige. Diskussionen handler bl. De to institutioner har været en del af hinanden i så mange år. Forsøg derefter at argumentere for det modsatte synspunkt – at kirke og stat fortsat skal være forbundne – og vurder hvilket argument. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. i kirke. At kirken og staten i mange år har været forbundet er et hyppigt fremført argument: at Danmark kun kan forstås som Danmark. manglen på lighed mellem trossamfundene religionen er for tæt knyttet til stat og dermed politik folkekirken er en væsentlig og bevaringsværdig del af dansk kultur og danske værdier folkekirken egentlig er folkets kirke folkekirken er for rummelig til at være en egentlig kirke folkekirkens betydning for de ca. OPGAVE I Stat og kirke i dag Man må altså tro. politik og medier. at kirken og staten fortsat skal være forbundne. om folkekirkens særstatus skal bibeholdes eller om stat og kirke helt skal skilles ad. som er hans egen. ødelægger man dem begge. Forfatningen indeholder love og rettigheder. der er det stærkeste. § 70.a. at hvis man skiller de to ad. og skriv ned. der er medlemmer OPGAVE I Argumenterne for. § 69. Grundloven En forfatning eller en grundlov indeholder de grundlæggende bestemmelser for statens organisation og styre. hvad hans vigtigste pointer er. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den. hvis det er knyttet til folkekirken og det værdigrundlag. 85 . Alligevel er der en særlig forbindelse mellem folkekirken og staten.§ 68.a. 80 % af befolkningen.

som kunne tilbyde noget andet end kirken. holdning og tro. der sammen med mange flere. OPGAVE J Kirken i tal Omkring 1850 var 98 % af den danske befolkning medlem af folkekirken.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Gudstro i Danmark Andel af danskere. at de tror på Gud er faldet drastisk fra 1948 til 2003. Hvad betyder det egentlig? OPGAVE K Lav et søjlediagram. Diskuter. at staten vil gå til grunde. OPGAVE J Forhold jer til citatet af Jan Lindhardt: “Uden værdi. Han mener. Der var så at sige ikke nogle alternativer – de kom først netop fra 1850’erne og op gennem det 20. århundrede. går det ikke”. der siger. om I mener det kunne ændre sig og hvorfor/ hvordan? 86 . OPGAVE K · L · M Kilde: "Gudstro i Danmark i 50 år – et tværfagligt forskningsprojekt” Morten Thomsen Højsgaard m. går det ikke” skriver biskop Jan Lindhardt. som det gør. der viser folkekirkens medlemstals fra 1990-2005 (arbejdsark 5). Kirken blev udfordret af kritik og af nye trossamfund.fl. 1948 1970 1981 1990 1999 2003 80 % 60 % 53 % 59 % 62 % 62 % “Uden værdi. hvis den ikke har (folkekirkens) værdier at læne sig op ad. hvorfor det ser ud. Hvad viser diagrammet? Diskuter forskellige bud på. holdning og tro. er fortaler for at stat og kirke er forbundet.

parallelklassen): Hvor mange er medlem af et trossamfund? Hvor mange er medlem af folkekirken? Hvor mange tror på en gud? Opstil resultatet i procenter og sammenlign med tallene på kopisiden. at de troede på Gud – hvordan kan det hænge sammen? Kan man være medlem af en kirke/et trossamfund uden at tro på Gud? Hvis ja: Diskuter hvilke begrundelser. der siger. mens 62 % tilkendegav. der ellers kan være for at være medlem? OPGAVE M Læs artiklen ”Folkekirken går fortsat tilbage” og skriv ned i kort form. 87 .8 % medlemmer af folkekirken. Lav jeres egen undersøgelse i klassen (og evt. Diskuter og sammenlign synspunkterne med jeres egne. at de tror på Gud er faldet så meget siden 1948.OPGAVE L Diskuter hvorfor antallet af danskere. hvad sociologen og samfundsdebattøren Henrik Dahl og teologen Kaj Bollmanns synspunkter er (arbejdsark 6). I 2003 var 83.

Hver enkelt kirke fungerer derfor på sin egen måde. Kan der være problemer ved at gøre gudstjenester moderne? Diskuter og begrund. skriv og tegn jeres ideer ned. bærer på mange traditioner og regler. Andre mener. at kirken skal være. der er styret af politikere i Folketinget og embedsmænd i Kirkeministeriet. så kirkebesøget bliver en pause fra hverdagslivet. hvad der foregår. og hvem bestemmer over kirken? I dagligdagen er kirken en institution. Der er centrale regler for. der kommer i kirken. brugerne af kirken. der er nødt til at have en menighed. provster og præster også noget at skulle have sagt. Menighedsrådet repræsenterer menigheden. OPGAVE N Kom med konkrete tanker og ideer til en modernisering af kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum. der beskylder kirken for at være umoderne og kedelig. De forsøger at møde de unge og gøre kirken til noget andet end det traditionelle. 88 . dvs. Folkekirken Dronning Folketing Kirkeministerium Biskop Provst Præst Menighed Stiftsamt Provstiudvalg Menighedsråd Hvem har lavet kirken? Ja. hvordan kirken skal fungere og der vælges et menighedsråd hvert fjerde år. Derudover har biskopper. kan unge mennesker godt føle sig sat uden for det. hvordan kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum gøres mere moderne? EN MODERNE KIRKE? En kirke. og det kan være trygt at vide. Men der er også mange.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 3 OPGAVE N Diskuter og skriv ned. som foregår ved de traditionelle gudstjenester – gudstjenesterne kan virke gammeldags og kedsommelige. samtidig med at den følger visse fælles regler. fem forskellige mennesker og inddrag deres svar i jeres diskussion. som den altid har været. Spørg evt. der har lyst til at komme i kirken. og for ikke at henvende sig til dem. Nogle præster og kirker er gået i gang med at gøre noget ved sagen. Det er naturligvis et rigtig stort problem for kirken. Har kirken ingen medlemmer. der er 2000 år gammel. Kommer man i kirken en gang i mellem. Også i andre trossamfund. Mange af dem er genkendelige og måske uundværlige for dem. så er der ingen kirke. der har ansvaret for den enkelte kirke. hvem har egentlig lavet kirken. fx islam og jødedom. ved man nogenlunde.

mens kirken er blevet til. 88. der står i Det nye Testamente. Andre traditioner har kirken taget til sig op igennem historien. og at man bliver viet i kirken. OPGAVE O Undersøg de forskellige instanser i diagrammet på s. Kirken er altså skabt af elementer fra de gamle tekster. Dåben er også et af de meget gamle ritualer. fx brugen af Fadervor. traditioner. ritualer og traditioner. som er en bøn. som findes i kirken. om folkekirken bør forandre sig eller ej.De gamle regler. at der synges fælles salmesang. og som menes at være Jesus’ egen bøn. Nogle traditioner er meget gamle. OPGAVE O Udendørs gudstjeneste i Dyreborg Skov ved Faaborg. Hvad ville være godt/skidt ved det? 89 . Diskuter. og i kirken mener man. fx at præsten prædiker over en tekst. dogmer og trends i forskellige historiske perioder. er opstået. at dåben er indstiftet af Gud selv.

Denne type gudstjeneste er tilrettelagt af og for unge mellem 13 og 17 år. har kirken besluttet sig for at bibeholde den kirkelige tradition med ikke at klappe. Det 2000-årige gamle kristne budskab kan vi stadig bygge vores liv på. Læs citatet af sognepræst Per Ramsdal. Ellers er der stor fare for. 90 . og i det sprog. også her i et nye årtusind. hvor der gerne må klappes. at budskabet ikke bliver modtaget. Men det er vigtigt. bønneskrivning på SMS. der er en 2000 år gammel religion. når gudstjenesten er forbi. som vi taler. han mener. når rockbands spiller. at vi ikke kan skrive Bibelen om. hedder Per Ramsdal og hans tanke er. hvad det er. hvis de gerne vil være med til at arrangere gudstjenester. der startede kirkens initiativer for børn og unge. rap og hiphop mm. Fx har kirken en gudstjeneste. hvor rockbands spiller og præsten taler mellem numrene. at vi formidler dette budskab ind i den tid. vi lever i – og ind i den kultur. vi har. Kirken arrangerer også rockgudstjenester. forskellige aktiviteter rundt i kirkerummet. at der i Brorson Kirke skal opstå møder mellem børn og unges moderne og nutidige liv og kristendommen. til at tænde et lys for fred og til at samle tankerne. Til gengæld får bandet normalt lov til at spille et par ekstranumre. Mange af ideerne til gudstjenesterne kommer således fra børnene/de unge selv. og diskuter. Gudstjenesten består af happenings. Børn og unge i området kan henvende sig til kirken. der henvender sig direkte til børn og unge. Selvom tilskuerne normalt klapper efter numrene.” Fra “Ungdomskirke – ideer og inspiration fra Brorson Kirken” af Per Ramsdal OPAVE P OPGAVE P Diskuter initiativerne i Brorsons Kirke på Nørrebro. der kaldes freestylegudstjeneste. og det er der jo heller ikke nogen grund til at gøre. Der er både plads til at tale sammen. Er I enige? Begrund.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Brorsons Kirke Brorsons Kirke på Nørrebro i København laver gudstjenester og kirkelige arrangementer. “Jeg er meget bevidst om. Sognepræsten.

.

dåb. Den lokale kirke eller sognekirken har frihed til at være sig selv og gøre flere ting på egen måde. der er demokratisk valgt af borgerne i sognet. Fødsler og dødsfald. århundrede. I hver kirke er der et menighedsråd. ansætter personalet i kirken og er repræsentanter for sognets borgere. Selv om sognekirken er en del af statskirken. fx gudstjenester. og ellers af hans børn over 18 år eller af hans forældre i den nævnte rækkefølge. 2.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Lov om anmeldelser af fødsler og dødsfald § 1. som hører til kirkens arbejde. Kirken skal også gennemføre de ritualer. Det betyder. Anmeldelse af dødsfald skal foretages af afdødes ægtefælle. står for vedligehold. skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger. den lokale kirke. at det almindelige møde med statskirken ofte foregår i en lokal sognekirke. hvis første ankomststed derefter er en dansk havn eller lufthavn. hvis samlivet bestod. vielser og begravelser. Menighedsrådet leder. § 2. TEMA 4 KIRKEN – ET HUS I BYEN I næsten alle byer i Danmark findes en eller flere kirker. der finder sted her i landet eller om bord på skibe eller luftfartøjer. sammen med sognepræsten. Desuden Krogstrup Kirke ved Frederikssund er opført i det 12. 92 . men først og fremmest at forkynde den evangelisk-lutherske kristendom. Anmeldelse af fødsel skal foretages af barnets forældre. er den også en selvkørende institution i byen. Et menighedsråd skal bestå af mindst seks og højst femten medlemmer Kirkens opgaver Kirkens opgaver er mange. konfirmation. Stk. for barn uden for ægteskab af moderen.

Stavnsholt Kirke i Farum er tegnet af den berømte arkitekt Otto von Spreckelsen og bygget i 1981. der er leder af kirken og derfor er den enkelte sognepræst en vigtig person for kirken og dens virke. 93 . Præsten leder og udfører alle kirkelige handlinger og ritualer i kirken.a. En del af præstens arbejde er at have kontakt til det omgivende samfund.står kirken for et administrativt arbejde vedrørende anmeldelser af fødsler og dødsfald i Danmark. I samarbejde med menighedsrådet er det som oftest præsten. ved at tilbyde hjælp til folk. som trænger til det. står for gudstjenesterne og skriver prædikenerne. En præst har tavshedspligt. Kirken skal også sørge for. bl. Præstens arbejde er derfor også at øve sjælesorg og at samtale med mennesker. Præstens arbejde En præst er uddannet teolog og det betyder. at han eller hun har læst teologi på universitetet og bagefter gået på pastoralseminariet. at selve kirkerummet og kirkens omgivelser vedligeholdes og renoveres.

samtaler. Flere kirker arrangerer også foredrag og forskellige kirkekoncerter. Men en del af præstens tjeneste foregår også mere bag kulissen. En stor del af præstens arbejde er altså offentligt og synligt – gudstjenester. Forsøg at finde argumenter for begge dele. Der kan være børneog ungdomsaktiviteter som klub. Men det kan også være meget mere. Det er et hus for dem.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Sammen med dåben udgør nadveren den evangelisk-lutherske kirkes hellige ritualer. konfirmandundervisning mm. Hvad betyder artiklens overskrift? Hvad er kirken for et hus? Kirken er et sted for kristne. der ønsker at deltage i traditioner og ritualer forbundet med den kristne tro. hjemmealtergang. 94 . fx ved sygebesøg. Mange kirker har mange aktiviteter og fungerer på mange måder som forsamlingshus. om kirkens aktiviteter er gavnlige og/eller skadelige for kirken. der ønsker at få forkyndt kristendommen og derfor er kirken Guds og menighedens hus. kor og cafémøder og der kan være babysalmesang for forældre og deres små børn. OPGAVE Q Hvorfor gør kirken sig disse anstrengelser for at få folk i kirken? Diskuter. OPGAVE Q Læs artikel ”Kirken lever ikke kun om søndagen”(arbejdsark 7). kirkelige handlinger.

Synagogen er altså både et religiøst og et socialt hus. hvordan der ser ud og hvad der foregår (arbejdsark 8). der er blevet bygget som moske. gamle forretningslokaler o. men langt de fleste mennesker kommer til gudstjenesten lørdag morgen.Andre former for trossamfund i landskabet I Danmark er der over 80 forskellige godkendte trossamfund. står for de religiøse ritualer såsom omskærelse. OPGAVE R OPGAVE R Besøg den lokale kirke og/eller moske (om muligt synagoge eller tempel). Men der er naturligvis også andre godkendte religioner i Danmark. En imam holder prædikener i forbindelse med fællesbønnen. Der er gudstjeneste tre gange om dagen. Den ligger i Hvidovre og tilhører trossamfundet Ahmaddiya. og fremstår udadtil ikke som moskeer. der leder bønnen’. Efter denne gudstjeneste er der ofte fællesspisning og samvær. De to største trossamfund efter kristendommen er islam og jødedommen. Oftest har moskeer til huse i villaer. der dog af mange opfattes som ikke-muslimer. 95 . Det jødiske samfunds religiøse overhoved. sammenkomster og begravelser. De danske jøder har i dag kun en synagoge i Danmark. Imam er betegnelsen på ‘den. Det største kristne trossamfund er dog folkekirken.a. Det kan være enten en af de ældste og erfarne i meningheden eller en særligt uddannet imam. De fungerer først og fremmest som bederum. Derudover underviser og vejleder han i religiøse spørgsmål. Når et trossamfund er godkendt. Imamen kan også holde koranskole. hvem der kommer der. Ordet synagoge betyder ‘forsamlingshus’. Mange steder i landet findes der moskeer. har det bl. Undersøg hvad der foregår. lejligheder. Synagogen besøges af jøder fra hele landet.lign. I de fleste moskeer er en imam tilknyttet. som findes i København. men indtil videre kun en enkelt. Langt størstedelen af de godkendte trossamfund er kristne under en eller anden form. vielser. kaldet ’en retslærd imam’. fredagsbøn og kan vejlede menigheden i den islamiske livsførelse. overrabbineren. og mange af disse holder til i deres bedehuse. hvor han lærer børn og voksne af begge køn at læse Koranen på arabisk. bryllup og begravelse. men de danner også ramme om religiøs undervisning. ret til at vie medlemmerne.

.. At falde for en fristelse kan føre én på afveje og få negative konsekvenser. at den pågældende ting kan gøre livet bedre for én. Modsat forbindes fristelser også ofte med noget dårligt. som spiller på ideen om de syv dødssynder. Mennesker fristes af forskellige ting. enten fordi de mangler det. og fordi nogle is samtidig indeholder fedt. mad. Kan man slet ikke styre sig i forhold til de fristelser. eller fordi man vurderer. magt. og fordi is tilfører kroppen sukker. man møder på sin vej. som de godt kunne tænke sig. forbrug mv. Hvad er fristelse? En fristelse er normalt noget attraktivt. OPGAVE A Isreklame fra Frisko. hvad I hver især har været fristet af og fået eller ikke fået. mennesker begærer. er: penge. sex. der smager sødt og godt. man i middelalderen kaldte dødssynder. Således er der inden for de seneste år opstået et nyt begreb i dansk sprog – powershopping – som dækker over. fordi det giver en behagelig kulde i munden på varme sommerdage. Et af de tydeligste eksempler på dobbeltheden i begrebet fristelse kunne for nogle år siden ses i en reklame fra isfirmaet Frisko. Faktisk minder det mere om det. lykke. de fristes af. at man på rekordtid bruger et hav af penge på ting. som ofte er ligegyldige for én. I værste fald kan overdreven indtagelse af sukker og fedt nemlig føre til både sygdom og død. OPGAVE A Giv i fællesskab eksempler på. Og at være begærlig opfattes almindeligvis ikke som noget positivt. tryghed. sukkeret. 96 . hedder det sig. at is også er usundt pga. at man er blevet slave af sit eget begær. som var navngivet efter middelalderens dødssynder. kærlighed. opmærksomhed.LAD DIG FRISTE OG . Samtidig ved de fleste udmærket. der lancerede en ny serie af is. Nogle af de mest typiske ting. Mange mennesker fristes med jævne mellemrum til at købe en is.

som han hed. Ved en stor fest hos familien Capulet blev familierne imidlertid viklet ind i hinanden. Oscar Wilde. som af grunde. var vildt forelsket i en af de piger. fordi Romeo. hvilket ikke var ualmindeligt ved sådanne fester på den tid. der havde fortonet sig. irsk forfatter 1854-1900. Så kunne man nemlig gøre kur til pigerne uden at tabe ansigt. Der er kun en måde at slippe af med en fristelse – at give efter for den. var blevet så dødeligt uvenner. hvis de skulle gå hen og afvise én. som også var inviteret. ikke kunne færdes på gaden uden at råbe skældsord efter hinanden. En af de inviterede havde nemlig taget sønnen fra familien Montague med til festen. at de. der støttede hver af familierne. For ikke at blive opdaget havde Romeo og nogle af de andre unge mænd taget halvmasker for ansigtet.Romeo og Julie I Verona i Italien boede for mange år siden to meget rige og ansete familier (Capulet og Montague). 97 .

Og inden de skiltes. han kendte. så hun kom til at fatte sympati for ham. Derfor vendte han om og klatrede over muren. slog Romeos bedste ven. at Julies fætter. Først blev hun selvfølgelig forskrækket og var ved at afvise ham. før han blev slået af en anden og langt dybere forelskelse i en pige. Romeo kunne fornemme hendes åndedræt og følte.. Hans lyst til hende voksede. Plakat for moderne filmversion af Shakespeares gamle drama om Romeo og Julie. og han havde svært ved at styre sig. Da festen sluttede kunne Romeo ikke få sig til at gå hjem. at gyde olie på vandene – og især fordi han vidste. mens hun sukkede. gav han sig straks til kende. Så da Julie efter lidt tid pludselig erklærede sin kærlighed til ham ud i den mørke nat. Det endte dog med. og de talte sammen til daggryet nærmede sig. som stod og pressede sin kind mod ruden. Den store tumult havde selvfølgelig fået nogen til at alarmere fyrsten og hans soldater. som kom og genskabte ro og 98 . til at forestå brylluppet. hvorved Tybalt blev dræbt af et stød fra Romeos kårde. Senere samme dag mødtes en gruppe slægtninge fra hver af de to familier tilfældigt hinanden på gaden og kom op at skændes. Tybalt. På vejen hjem rundede Romeo det nærliggende kloster for at få en munk.LAD DIG FRISTE OG . fordi vennerne på begge sider piskede stemningen op. at hun på forunderlig vis gik i et med hele universet. Det lykkedes. og den følgende dag blev de viet i al hemmelighed. Mercutio. Lidt efter kom hun ud på balkonen. hvilket umiddelbart gjorde hans forelskelse umulig. at Julie holdt meget af sin fætter. ihjel på åben gade. Fra haven kunne han gennem vinduet se Julie. hvad der var sket. og han blev selvfølgelig chokeret over. hvor hun stod og kiggede længselsfuldt op mod stjernerne. Alligevel flirtede han hele aftenen med hende. På den måde kom Tybalt og Romeo også i kamp. havde de aftalt at gifte sig allerede næste dag. sit nye slægtskab med familien Capulet. Umiddelbart efter kom Romeo selv forbi stedet.. Baz Luhrmanns: Romeo + Juliet fra 1996. der løb rundt om familien Capulets bolig. som dog hurtigt viste sig at være datteren i familien Capulet. Det udviklede sig så voldsomt. men forelskelsen overmandede hende. Han ville være sammen med sin nye kærlighed. der forenede dem. Alligevel forsøgte han. pga. Romeo var dog dårligt kommet ind til festen. at situationen eskalerede.

om munken var i ledtog med hendes forældre og i stedet havde puttet gift i flasken – gik hun med på munkens plan. da hendes tjenerinde kom ind for at vække hende og gøre hende klar til bryl- Bryllup Paulus beskriver i sine breve. Han ville aldrig igen se ham inden for byens mure.a. når der lige havde været dødsfald i familien. at han ikke længere kunne få sin elskede at se. Det blev en hed afsked. hvordan mand og kvinde i ægteskabet bliver forbundet. dvs. På den måde ville brylluppet ikke kunne gennemføres. Hun ville ikke tvangsgiftes men leve sit liv med den. inden næste dags morgen. Om end Julie var noget skeptisk ved at skulle indtage bedøvelsesdrikken – hun kunne jo ikke med sikkerhed vide. Det kunne hun dog ikke sige noget om. at man ikke kunne holde en glædesfest. I den katolske kirke er bryllup et af i alt syv sakramenter. Han lovede samtidig at give Romeo besked. På dagen for brylluppet lå Julie som død. da det ikke menes at have indflydelse på troen. Den ville få hende til at se død ud i 28 timer.orden. I stedet klatrede han. at han havde fundet en mand af bedste familie til hende. Efter en kortlægning af sagen. og Julie ville blive anbragt i familiens mausoleum på kirkegården. dvs. at Romeo havde forladt byen. 99 . Få dage efter. I sin fortvivlelse søgte Julie råd hos munken. Ingenting bed dog på faderen. så han kunne forberede sig på det glædelige gensyn. og brylluppet blev fastsat til den følgende uge. da mørket faldt på. I den evangelisklutherske kirke anses det dog ikke for at være et sakramente. hun blev gift. Det gjorde ham fortvivlet og modløs. Også de to familier ankom. og når den døde end ikke var blevet begravet. som straks lagde en plan. fordi det betød. Julie blev chokeret over oplysningen og prøvede af alle kræfter at tale sin far fra hans forehavende. hvorfor han var parat til at tage sit eget liv. Udvisningen var en katastrofe for Romeo. hellige handlinger. Her tilbød munken at bryde ind om natten. når hun vågnede. hvorfor hun prøvede med alle mulige andre undskyldninger – bl. dømte fyrsten Romeo til forvisning fra Verona. og begge var de chokerede over. hvordan ægteskabet gør mand og kvinde til et kød. hun elskede. Dagen før sit bryllup skulle Julie drikke en bedøvelsesvæske. da det var på tide. som varede hele natten. og som hun jo allerede var gift med. hvilket munken dog fik talt ham fra. igen over muren til familien Capulets ejendom for at tage afsked med Julie. som munken gav hende. hvad der var sket. og smugle hende ud af byen. så hun kunne blive forenet med Romeo. erklærede Julies far.

skreg hun af smerte. Så opskræmt var han. forelskelse. Den budbringer. hvor Romeo klatrer op til Julies værelse. trak sin daggert frem og begik selvmord. Munken forsøgte at aflede hendes opmærksomhed.. at det hele blot var en hemmelig plan. og de bliver forelskede. og han blev noget forskrækket over at se. Kærlighed Kærlighed forbinder mennesker. at han slet ikke så den døde Paris. men han tog sig fortvivlet til hovedet. og at der brændte lys i mausoleet. munken havde sendt af sted. Romeo og Julie. kærlighed til viden (filosofi). Derefter besluttede han at ville tage en sidste afsked med sin elskede. venskab. blev han anråbt. tabte Paris kampen og døde. hvorfor han aldrig nåede frem. Det var den mand. blev nemlig overfaldet og dræbt af landevejsrøvere. inden munken kunne nå at reagere. I samme øjeblik begyndte Julie at røre på sig. Rygtet om Julies død løb imidlertid hurtigere end munkens meddelelse til Romeo om. medmenneskelighed osv. for at være ligrøver og drog straks sin kårde.. Da hun så den døde Romeo på gulvet. Paris havde haft en væbner med ud til kirkegården. I stedet fortvivlede Romeo. kyssede hendes læber og lagde sig på gulvet ved siden af hende. Han følte ikke. inden han drak flaskens indhold og lagde sig til at dø ved siden af hende. Modsatte side: En meget berømt scene fra Shakespeares skuespil. at hans elskede var død.LAD DIG FRISTE OG . Paris. Kort tid efter ankom munken til kirkegården for at lukke Julie ud af mausoleet. luppet. men han havde ikke kunnet nå at gribe ind under kampen mellem 100 . som manden hed. Denne tegning viser scenen i en ældre teateropførelse i Royal Court Theatre i London. men da Romeo var en fremragende fægter. han boede til leje hos. der også var ude ved graven for at lægge blomster og sørge. da han så Romeo ligge livløs ved siden af Julie. hvorefter han drak giften og døde. familiebånd. Om natten listede Romeo sig ind i byen og kom hurtigt til kirkegården. at kærlighed kommer til udtryk på forskellig vis: erotik. Det vakte selvfølgelig stor opstand og postyr. og man kan derfor også tale om. Tragedien var total. men det lykkedes ikke. Han erklærede her sin kærlighed en sidste gang. at døren allerede var brudt op. da han hørte. Derefter kunne Romeo uhindret bryde ind i mausoleet og tage afsked med Julie. er den såkaldte balkonscene. Mens han var ved at bryde døren til mausoleet op. at bruden af uforklarlige årsager var afgået ved døden på selve bryllupsdagen. I det samme hørte munken støj uden for mausoleet og gik ud. som Julie skulle have været gift med. anså af gode grunde Romeo. Det kan den gøre på forskellig vis. der var mere at leve for og købte en flaske gift af den apoteker. men der var ikke andet at gøre end at bringe hende ned i familiens mausoleum ved siden af hendes fætter. som han ikke kendte.

.

for at livet kan opleves som perfekt. hvad bagsiden af de enkelte fristelser er. hvis det vurderes som godt. Da det tidligere fjendskab mellem dem heller ikke længere gav mening.. som den unge advokat i filmen hedder. fra 1997 spiller Keanu Reeves en ung lovende advokat. Diskuter. 101 med teksten og diskuter. hvor en storslået karriere venter ham. som kan tilføje livet større nydelse. at Romeos begær efter Julie blev forøget. OPGAVE B Drøft i mindre grupper de forskellige former for fristelser. som man tror. forførelse og fristelse. Den situation udnyttede fyrsten imidlertid til at formidle en forsoning mellem familierne. Djævelens Advokat. som i hans øjne kun havde den mulighed i fællesskab at dyrke mindet om deres afdøde børn. man begærer eller fristes af. Sammenhold billedet på s. der nu ankom til kirkegården sammen med repræsentanter til de to stridende familier. fordi han følte sig forbundet med hende gennem åndedrættet. Denne mangel udløser et behov. med en meget høj løn. om det altid er nødvendigt med en voldsom tragedie før en forsoning kan komme i stand. Derefter kan man så udføre de handlinger. at det mangler noget. om der er en sammenhæng mellem begreberne forelskelse. Paris og Romeo. der. at mennesket tit føler. Man kan også sige det på den måde. De havde totalt mistet livsmodet og kunne ikke se mening med noget som helst. man ikke har. sin succes som anklager i en lille provinsby. vil give én tilfredsstillelse. at en ulykkelig forelskelse kan føre til selvmord. hvad forskellen på de tre begreber er. Diskuter det realistiske i. Djævelens Advokat I filmen. og afgør i fællesskab. der er i historien. Som menneske længes man med andre ord efter det. gjorde de som fyrsten foreslog og rejste hver især et minde om den anden families barn. Ud over selve jobbet frister advokatfirmaet Kevin. blev de fyld af sorg og var utrøstelige. der skal til for at skaffe én det. pludselig får et tilbud fra et stort advokatfirma om at komme til New York. I religionspsykologien siger man.. OPGAVE B Fristelse: begær efter det gode liv I balkonscenen i fortællingen om Romeo og Julie står der.LAD DIG FRISTE OG . at ordet begær dækker over den lyst et menneske har til at realisere det gode liv. pga. Og behovet afføder et begær mod det. Da sagens rette sammenhæng efter munkens forklaring gik op for de to familier. 102 . hvis der er en sådan. Skriv hver især et bud på. hvorfor han i stedet var løbet efter hjælp hos fyrsten.

a. Det gør han bl. ved at stille ham en række goder i udsigt. Jobsamtalen finder sted på toppen af firmaets skyskraber i New York. og stedet virker nærmest sygeligt.. magt.a. Lukasevangeliets kapitel 4. Men selv om Jesus på det tidspunkt er tynget af sult og tørst.Den unge succesrige advokat står sammen med sin kommende chef på en slags terrasse uden gelænder højt oppe over New Yorks gader. Scenen henviser til Djævelens tredje fristelse af Jesus på taget af templet i Jerusalem. Går man for langt ud til kanten – hvilket Milton hele tiden gør – er der altså stor risiko for at falde ned og slå sig ihjel. da der ikke er opsat nogen form for gelænder omkring det terrasselignende sted. modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk. Dette fremgår af en jobsamtale som Kevin er til hos firmaets magtfulde leder John Milton – spillet af Al Pacino. Pointen med denne scene er at bringe tankerne hen på fortællingen om fristelsen af Jesus i ørkenen fra bl. så han kan koncentrere sig om at lade mentalt op til sin store missionsopgave. inden man vælger. hvad man vil.a. en stor luksuriøs lejlighed. Her er Jesus gået ud for at være alene i ørkenen. Efter 40 dages koncentration får han besøg af Djævelen. der forsøger at lokke ham over på sin side i stedet for på Guds. der skal få folk til at tro på Gudsriget. dyre biler samt en rig omgangskreds med mange smukke kvinder. man stilles overfor og tænke sig godt om. at man som menneske hele tiden skal vurdere de muligheder. Behov Begær Handling Nydelse Det gode liv Feed back = Ny oplevelse af mangel 103 . hvor Djævelen prøver at lokke Jesus til at kaste sig ud fra taget for at se. I Bibelteksten er pointen bl. Fra ‘Mangel’ til ‘Det gode liv’ Mangel anerkendelse. om Gud vil redde ham.

Den går ud på. som et offerlam på alteret.LAD DIG FRISTE OG . de har drømt om. I sin fantasi gennemgår han det scenarium. som er i ledtog med selve Djævelen. at lederen af det store firma i virkeligheden er hans ukendte far... at få ham til avle et barn med sin egen søster – den skønne advokatkollega Christabella – der spilles af danske Connie Nielsen. Formålet med det rituelle samleje er at skabe et rigtigt djævlebarn. Af den grund vil der være risiko for. Senere lader han hende ligge helt nøgen på sit skrivebord. og som kun er ude på at lokke ham i en fælde. idet Kevin. hvis han siger “ja” til det fristende tilbud. Og selv vil han vade fra den ene succes til den anden. hvorfor det kan ende helt galt for ham. Arbejdet vil komme til at tage så meget af hans tid. for at friste den unge succesrige advokat. Milton har arrangeret sit skrivebord som et 104 . Denne afgørende scene udspiller sig på faderens kontor. at han forelsker sig i en anden kvinde. er Miltons søn og dermed Christabellas bror. at der kommer problemer i ægteskabet. Men i forlængelse af disse positive tanker begynder de negative at tage over. Hans kone Mary Ann (Charlize Theron) vil være ellevild af begejstring. der vil udspille sig. blive berømt og tjene stadigt flere penge. Det samme gør Kevin i filmen. fordi de så vil kunne gøre alt det. uden at være klar over det. Og for at sætte hovedet på sømmet fortæller hans fantasi ham. Milton med sin datter Christabella. Kevin.

at de ulemper. som hovedpersonen forestiller sig. hvor Gud forbyder Adam og Eva at spise af et bestemt træ i Edens Have. der er nødvendig at bede for en kristen. hvor Gud vil teste. Afdæk i mindre grupper. der får hende til at forlade ham igen. er reelle. men fri os fra det onde”. Af samme grund udgør fristelserne også en væsentlig del af den centrale kristne bøn: Fadervor. om de troende er trofaste mod ham. Det kan ikke af egen drift lade være med at vende ryggen til Gud og leve på en anden måde end den der er Guds vilje. står allerede i skabelsesberetningen. Se evt. hvad det er for fristelser. er fortællingen om Jesus i ørkenen. en tydelig sammenhæng mellem fristelser og ondskab. som historien om Adam og Eva kaldes. Det var en af måderne. til at afstå fra at forsvare og få frikendt en anklaget. Lykkes det. der frister Agnete til at følge havmanden.: “Led os ikke i fristelse. Fristelser fører til ulykke Diskuter risikoen for. OPGAVE C OPGAVE C Afdæk i fællesskab. mens Milton har formået at føre sin djævelske slægt videre gennem sine egne børn. Djævelens Advokat. samt hvilke konsekvenser det får. Læs folkevisen Agnete og Havmanden (arbejdsark 1).a. hvad I mener.alter og fået Christabella til at lægge sig fristende til rette for Kevin. som han føler sig overbevist om er skyldig. så det rituelle samleje kan finde sted i faderens påsyn. Den fristelse var. hvorpå de kristne op gennem tiden har forsøgt at vise. Fadervor er ifølge Bibelen lavet af Jesus selv og givet til de troende som den eneste bøn. vil Kevin for alvor miste sin sjæl. Den første fristelse. man hører om i Bibelen. at jøderne havde misforstået forholdet til Gud. som hovedpersonen i sin fantasi forestiller sig at blive udsat for. På samme måde som Jesus modstod fristelserne. Ved at modstå de fristelser. skal alle andre også gøre det – netop fordi fristelser i den jødisk/kristne forståelse af tilværelsen altid har en negativ bagside. og diskuter. der får den unge advokat. filmen. Derfor opfattes mennesket i kristendommen som syndigt. Her hedder det bl. som det fremgår af historien for stor for menneskerne. 105 . På den måde får filmen næsten mytisk karakter på samme måde som fortællingen om Romeo og Julie. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er skrevet som modfortællinger til historier i Det gamle Testamente. som det ses. bliver han et modbillede til Adam og Eva og dermed en slags forbillede for alle kristne. Fristelser i Bibelen I Bibelen optræder begrebet fristelse ofte som en prøvelse. Modfortællingen til syndefaldsmyten. som Djævelen her udsætter Jesus for. Kevin. hvad det er. I bønnens logik er der. og hvad det senere er.

Derfor er det også op til Gud. OPGAVE D 106 . og den anden er fortællingen om Job. Han mister børn. om det vil falde for de forskellige fristelser. det. tifold tilbage. der selv afgør. hvorved han får alt. i den anden ved at lade Djævelen lege kispus med Job. I begge fortællinger udsætter Gud sine to udvalgte for umenneskelige prøvelser – i den første gennem en ordre. Job ved at fastholde sin tro på Gud. som Djævelen udsætter Jesus for i ørkenen. et symbolleksikon) og på nettet den symbolske betydning af begrebet ’vej/vejen’ og find ud af. som tilværelsen byder på. Derimod kan man ud af bønnen se. OPGAVE D Undersøg i diverse leksika (bl. at det er det enkelte menneske. slaver og hele sin formue og udsættes for alverdens sygdomme. hvorefter hans venner også undsiger ham. der anlægger den vej. om de troende skal ledes i retning af fristelserne eller uden om. I disse to fortællinger indgår der ikke umiddelbart fristelser. Mdsatte side: Illustration fra 1300-tallet af de tre fristelser. hvad Djævelen har taget fra ham.. er tænkt som forbilleder for de troende. hvorved han ender med at få lov at beholde sin søn i live. Indirekte står der i bønnen. Det er bl. men i jødisk/kristen forstand handler disse fortællinger om den grundlæggende fristelse – nemlig den om at vende Gud ryggen og dermed gøre sig skyldig i synd. der af Gud får besked på at ofre sin eneste søn.a. at det er Gud. Ud over fortællingen om fristelserne i ørkenen er der også et par centrale fortællinger i Det gamle Testamente. fortællingen om Jesus i ørkenen skal hjælpe til. de troende bevæger sig på gennem livet. der ender som en brik i et væddemål mellem Gud og Djævelen og bliver udsat for alverdens lidelser. Synd betyder netop at vende Gud ryggen og ‘ramme ved siden af’ det kristne må.a. hvordan forskellige bud på ’den rette vej’ forholder sig til de fristelser.LAD DIG FRISTE OG . at man inden for kristendommen er bevidste om..a. hvis hovedpersoner bl. og ondskab. Den ene er fortællingen om Abraham. så han udsættes for alle tænkelige lidelser – bortset fra døden. husdyr. og derfor beder de troende om at undgå diverse fristelser. som vi normalt forstår dem. det møder på sin vej eller lade dem ligge og afstå. Pointen i begge historier er imidlertid at både Abraham og Job klarer prøvelserne – Abraham ved at adlyde Guds ordre.

.

der udløser en forelskelse. forelskelse er noget. De fleste. Biokemikere mener godt nok. når man siger. når man er forelsket. der ved. at de kan registrere en bestemt sammensætning af stoffer i hjernen. at der var tale om 108 . Hvad det er.. for at vække den elskedes opmærksomhed. så forelskelsen kan blive gensidig. at være tiltrukket af et andet menneske i en sådan grad. er der ingen. at det er en dejlig følelse. Og man er ofte villig til at gøre alverdens ting. og alle er enige om. Et ordsprog siger ligefrem. som har prøvet at være forelsket. man bliver ramt af. At være forelsket vil sige. som man ellers ikke ville have gjort.. men også at den har en tendens til at fordreje hovedet på én. der finder forklaringen om kærlighed som biokemi hverken særlig romantisk eller poetisk. men der er ikke mange. at forelskelse eller kærlighed gør blind. Den kan slå ned i én som lyn fra en klar himmel. at man ikke kan få vedkommende ud af hovedet igen. TEMA 1 FORELSKELSE FRISTER! De fleste unge og voksne har prøvet at være forelsket.LAD DIG FRISTE OG . hvilket i et andet ordsprog kommer til udtryk. beskriver det nærmest som om.

men i praksis viser det sig ofte at være anderledes. alder. OPGAVE E OPGAVE E Diskuter det fornuftige i at indgå ægteskab.000 10.000 30. hudfarve. at lige børn leger bedst. I princippet siger man. som den er.000 25.000 20. hvilke konsekvenser den store skilsmisseprocent har for de involverede – såvel positive som negative. social status og køn. og som gør én forelsket og rundt på gulvet. hvordan to unge mennesker ikke kan få hinanden af forskellige religiøse grunde. Diskuter også. at kærligheden er grænseløs. I den forbindelse taler man om at være blevet ramt at Amors pile. hvor to elskende af forskellige grunde ikke kan få hinanden. som man ikke har lagt mærke til før. Man kan blive forelsket i hvem som helst – uanset nationalitet.kærlighed ved første blik. en gammel og en ung. at de elskendes baggrund og miljø er for forskelligt til. to af forskellig race eller forskellig tro. hvorefter man pludselig ser noget nyt i personen. Forelskelsen og kærligheden har altså også en bagside – nemlig skilsmisse og kærestesorg. Det være sig en rig og en fattig. tro. når skilsmisseprocenten er så stor. er rigtigt. Typisk handler disse fortællinger – på samme måde som i Shakespeares skuespil om Romeo og Julie – om. hvorfor forelskelsen må bryde sammen eller de elskende må bryde med hinanden.000 5. Lav to små sketches.000 0 1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 Skilsmisser Heraf kirkelige vielser Vielser i alt 109 . men også øvrige familiemedlemmer og venner i jeres drøftelse. Medtag ikke kun det skilte par.000 15. der viser. Andre gange kan man have jævnlig omgang med en person gennem længere tid uden at registrere noget. to af samme køn. at deres samliv kan fungere. Mange må sande at ordsproget om. Og såvel litteratur som film er fyldt med fortællinger om ulykkelig kærlighed. Vielser og skilsmisser 1971-2001 Danmarks Statistik 2005 Par 35.

LAD DIG FRISTE OG . men får i fortællingen den stik modsatte virkning. når man kysser. at man i særlig grad kan lide hinanden. 110 .. da han afslørede ham for ypperstepræsternes soldater skærtorsdag nat. Føler man sådan. så Jesus blev taget til fange. Her forbindes det nemlig i høj grad med begrebet forræderi. I fortællingen om Judas’ forræderi spilles der på kyssets hellighed. Deraf navnet: dødskysset. Verdenshistoriens måske mest berømte eller berygtede kys er det. Det skal i princippet symbolisere den ubetingede kærlighed mellem Jesus og hans discipel.. som disciplen Judas gav Jesus. idet det bliver anledningen til Jesus’ død. Hvordan adskiler det sig fra et almindeligt kys? Dødskysset Også inden for religionernes verden kendes kyssets centrale betydning – men her er det mest kyssets negative funktion. Kysset er et udtryk for gensidig ømhed og et signal om. OPGAVE F OPGAVE F Se på billederne og diskuter. 1928 Fremmedgørrelse At være fremmed for noget er det samme som at føle sig på afstand og at være udenfor. At være fremmedgjort vil sige. Men også kysset kan – som kærligheden i det hele taget – have en bagside. Novellen skal have det viste kys som omdrejningspunkt og inddrage en eller flere fristelser. at man ikke følger sig tilpas i sine almindelige omgivelser eller med sig selv. der er i fokus. Af forskellige årsager kan man komme til at føle sig fremmed i sin egen familie og blandt sine tidligere venner og værst af alt i forhold til sig selv og sit eget liv. bliver man almindeligvis utilpas og får det dårligt. som et af billederne viser. hvad der karakteriserer kysset på hver af dem. Kysset Et af de meget konkrete udtryk for forelskelse og kærlighed er. René Magritte: De elskende. Skriv en novelle som folder den situation ud.

OPGAVE G OPGAVE G Giv en række forskellige eksempler på. Det gælder fx den italienske mafia. hvad samvittighed er. fra 1305 viser den episode i Bibelen. Også inden for andre trosformer og livsopfattelser benytter man sig af dødskysset. Knapt har Judas forrådt Jesus før han overmandes af samvittighedskvaler i en sådan grad. Judaskysset.Samtidig ligger det indbygget i den bibelske selvforståelse af livet. og hvorledes man kan fristes til at være forræderisk. hvor disciplen Judas ved at kysse Jesus på kinden afslører ham for det jødiske præsteskabs soldater. hvad forræderi kan være i dag. 111 . at man aldrig slipper godt fra at forråde det hellige. som en symbolsk handling. Giv samtidig en række eksempler på. Giotto di Bondones maleri. at han føler sig tvunget til at levere sin bestikkelsesløn tilbage til ypperstepræsterne og tage livet af sig selv. Episoden har givet anledning til begrebet dødskys.

34-40 har med en af de skriftkloge jøder. og som er en sammensætning af to skriftsteder i Moseloven: 5 Mos. hvad det højeste bud i loven er. Andre steder beskrives Gud som skaberen. Det kan fx være som et overordnet livsprincip. der er vigtigst.. som ødelæggeren eller som den omsorgsfulde men også strenge og retfærdige far mv. barmhjertige og den nådige Gud. som et karaktertræk ved den gud. du skal elske din næste som dig selv”. men kristendommen er speciel derved. som det princip Billedet. hvor Allah både optræder som den kærlige.5: “Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke”. der er for Gud i islam og af fortællingerne i Koranen. Hertil svarer Jesus med det. 4 v. sådan som det ofte fremstilles. som den er opstået af.fl.18: “. der siden er blevet kaldt det dobbelte kærlighedsbud i kristendommen. man tilbeder. og 3 Mos. kan man se i den samtale Jesus i Matthæusevangeliet kap. 19.. men i kristendommen gøres kærligheden til det vigtigste. 8. Alligevel er såvel kærligheden som barmhjertigheden og nåden også egenskaber ved Gud inden for islam. at det er den eneste religion. At kærligheden i kristendommen har en anden status end i fx jødedommen. I princippet er dette ikke uforeneligt med jødedommen. Kærlighed og kristendom I de fleste religioner er også kærligheden vigtig.. Hos Paulus. efter USA m.LAD DIG FRISTE OG . at det i jødedommen er Guds retfærdighed og i islam den frivillige lydighed mod eller underkastelse af Allah. men det er kun et af de mange gudsbilleder. Kristendommen har således ikke patent på kærligheden. som er den mest kendte af de første kristne missionærer. mens man tilsvarende kan sige. der er i kristendommen. blev fundet i et af Saddam Husseins paladser. 6. eller som en mellemmenneskelig relation. hvilket kan ses af de mange navne. Jødedommen baserer her sin tro på Moseloven og for at afsløre Jesus som en kætter. hvor kærligheden til Gud og næsten også er vigtig. hvor det direkte hedder: “Gud er kærlighed”. der direkte definerer sin Gud som kærlighed. 22 v. spørger den skriftkloge Jesus.. Her er Gud blevet til et begreb eller en relation mellem sig selv og mennesket. 112 . Shadows out of Hell. besatte Irak i 2003. står kærligheden helt centralt. Det sker i Første Johannesbrev kap.

men at kærligheden rangerer over de to andre.Gud råder efter. fra 1966. Med denne prioritering er kristendommen imidlertid også løbet ind i et etisk problem. Det betyder. andre har – herunder andres mænd og koner. Hvem er bange for Virginia Woolf. Dette bud kan være meget svært at overholde. hvis ens grundlæggende livsværdi er kærligheden. Modsat har en sådan udlevelse af kærligheden både Scene fra filmen. 113 . og man uforvarende bliver ramt af en forelskelse i en andens mand eller kone. at kærligheden tror alt og tåler alt (1 Kor. står der. 13. at man ikke skal være misundelig over eller tragte efter det. Og senere i samme brev skriver han. at man ikke må begære sin næstes hus og sin næstes hustru. men samtidig er en del af den kristne bibel). og som derfor bør styre verdens gang og menneskets adfærd. der i sit udgangspunkt er jødisk. at kærligheden sammen med troen og håbet er de grundlæggende principper i kristendommen. og hvis kærligheden er grundlæggende for det gode liv. skal man altså ikke forsøge at modarbejde sin forelskelse men derimod leve den ud. Således skriver han fx i sit brev til menigheden i Korinth. Forelskelse er som bekendt en variant af eller forstadie til kærlighed. 1-13). I et af De 10 Bud (som godt nok står i Moseloven. der beskriver magtkamp og jalousi i et ægteskab.

og som ikke har noget med forelskelse og erotik at gøre. hvorfor holdningen til skilsmisser og indgåelse af andengangsægteskaber har givet anledning til uenigheder inden for folkekirken. sorg og lidelse som konsekvenser. samt hvordan forskellige former for fristelser kan påvirke relationerne. hvor børn kan komme til verden og vokse op i tryghed.. Diskuter hvem af personerne. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. ved den tid kongerne plejer at indlede felttog. hvorfor ægteskabet i disse præsters hoveder er en engangforeteelse. De hæfter sig ved. 112-114). Disse præster lægger mere vægt på den form for kærlighed. Næstekærligheden er den grundlæggende tillid til og glæde ved omgangen med andre mennesker. David blev tilbage i Jerusalem. der har til formål at etablere familier. 114 . OPGAVE H Beskriv relationerne mellem de to personer på hvert af billederne (s. hvilken form for magt der er tale om.. at man bliver skilt og gifter sig flere gange gennem et liv. at kirken velsigner flergangsægteskaber. For dem er ægteskabet først og fremmest en samfundsmæssig ordning. som ligger i kristendommens budskab. sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. at ægtepar i kirken over for Gud erklærer deres troskab mod hinanden indtil døden skiller dem. Opsøg den lokale præst og spørg. når man i vielsesritualet lover at elske og ære hinanden til døden skiller en. hvordan han/hun forholder sig til dilemmaet mellem: 1. der har magten på hvert af billederne og beskriv. OPGAVE H David og Batseba Året efter.LAD DIG FRISTE OG . der ønsker at blive gift i kirken for anden gang. og hvordan den bruges. Fokuser også på hvordan præsten argumenterer for sin holdning. Andre præster finder det ikke i modstrid med det kristne budskab. ikke at måtte begære sin næstes hustru 2. der kaldes næstekærlighed. skilsmisse. Nogle præster nægter at vie folk. utroskab.

Bagefter gik hun hjem. der var ved at tage bad. hittitten Urias' kone. Men Urias gik ikke hjem. Eliams datter. Hun var meget smuk. Derpå sagde David til Urias: “Gå nu ned til dit hus og vask støvet af dine fødder. spurgte David ham.” Urias forlod da kongens hus. og en gave fra kongen blev sendt efter ham. Da David fik at vide. sagde han til ham: “Du har en lang rejse bag dig. hvorfor går du så ikke hjem?” Urias svarede David: “Både arken og israelitterne og Jean-Léon Gérôme: Batseba. David sendte bud og forhørte sig om kvinden. hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen. at Urias ikke var gået hjem. 1889. og han fik det svar. han lagde sig ved porten til kongens hus blandt de andre. og da Urias var kommet.Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. 115 . Deroppefra fik han øje på en kvinde. og han lå med hende. hun havde netop renset sig efter sin menstruation. Men kvinden var blevet gravid. David sendte så bud efter hende. at hun var blevet gravid. Så sendte David bud til Joab: “Send hittitten Urias til mig!” Det gjorde Joab. og hun sendte bud til David og fortalte ham. Hun kom ind til ham. der stod i hans herres tjeneste. at det var Batseba.

blev nogle af kongens folk dræbt.. som du mener.” Så tog buddet af sted og kom og fortalte David alt. og han indskærpede sendebuddet: “Når du har aflagt beretning til kongen om hele slagets gang. Nej. forstærk angrebet på byen og riv den ned!’ På den måde skal du sætte mod i ham. Vælger du fx Batseba som fortæller. som tilfældet var.” Urias blev så i Jerusalem den dag. hvorfor jeres person gjorde. Læs historierne op for hinanden og sæt i fællesskab de tre personer i rækkefølge. og hun fødte ham en søn.LAD DIG FRISTE OG . så han døde? Hvorfor kom I den mur så nær?’ I så fald skal du sige: Også din tjener hittitten Urias døde. Da nu mændene i byen gjorde udfald mod Joab. spise og drikke og ligge med min kone? Så sandt du lever: Jeg gør det ikke!” David sagde til Urias: “Så bliv her i dag. har slået lejr på den bare jord. Joab sendte bud til David om hele slagets gang. hun har oplevet den. Alligevel gik han ikke hjem om aftenen. som smed en kværnsten ned på ham fra muren i Tebes. Du kan finde hjælp på arbejdsark 2 til dine analyser. Jerubbeshets søn. alt efter hvor dårligt I mener. Sværdet fortærer både den ene og den anden. at der stod tapre krigere. hvor han vidste. I må ikke lave om på historiens faktiske forhold men gerne indlægge forklaringer på.” Da sagde David til buddet: “Sig til Joab: ‘Det skal ikke bekymre dig. Lav hver især en skriftlig genfortælling af historien. OPGAVE I Kortlæg i fællesskab relationerne mellem David. ihjel? Var det ikke en kvinde. satte Urias på det sted. skal du genfortælle historien. Men da bueskytterne begyndte at skyde på os fra muren. der slog Abimelek. holdt hun ligklage over sin mand. så han kan blive dræbt. Dagen efter indbød David ham til middag og drak ham beruset. han sagde til David: “Selv om mændene fik overtaget og rykkede ud mod os på åben mark. Rækkefølgen skal begrundes. Hvem var det. men gik ud og lagde sig blandt sin herres folk. Men det.” Joab. at hendes mand var død. der havde holdt øje med byen. judæerne bor i grenhytter. hvor kampen er hårdest. I brevet stod der: “Sæt Urias i forreste linie. Batseba og Urias. drev vi dem tilbage til byporten.. at der ville blive skudt oppe fra muren. og min herre Joab og dine mænd. hvad Joab havde pålagt ham. de opfører sig. han giftede sig med hende. i morgen lader jeg dig gå. herre konge. Men da sørgetiden var omme. hvor I vælger at se begivenhederne fra en af de tre personers synspunkt. var ondt i Herrens øjne. David havde gjort. Skulle jeg så tage hjem. så farer kongen måske op i vrede og siger til dig: ‘Hvorfor kæmpede I så nær byen? I måtte da vide. OPGAVE I 116 .” Da Urias' kone hørte. faldt en del af Davids folk. hentede David hende hjem til sig. også hittitten Urias døde. også din tjener hittitten Urias døde. og lad ham i stikken. Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias.

at man som menneske kunne blive frelst ved at gøre bestemte gerninger. Den første er fortællingen om syndefaldet i Det gamle Testamente. sult. Den første handler om. hvorfor mennesket adskiller sig afgørende fra dyrene. De var skabt en gang for alle og tænkt til at leve evigt. at Jesus. og denne omstændighed benytter slangen som anledning til at friste Eva. Eller at historien er fortællingen om. som Gud har forbudt hende og Adam at røre. lokker Eva til at spise en frugt fra det eneste træ i Edens Have. der betyder ‘at vende ryggen til Gud’. der affødte menneskelivet. men Gud har udstedt et forbud. I Bibelens anden grundfortælling om fristelse hører vi om. Prisen for at falde i synd og vende Gud ryggen for at få denne indsigt og frihed var imidlertid. at det var syndefaldet. at Djævelen i form af en slange. Her lader Jesus op til de følgende tre års missionsprojekt. Alle andre bær og frugter måtte de spise.TEMA 2 SKAL MAN MODSTÅ FRISTELSER? I Bibelen findes to helt grundlæggende fortællinger om det at modstå eller falde i fristelse. For ham var synden alene det at undsige Gud. 117 . der ikke udviklede sig. Man kan også sige. hvordan mennesket har fået sin bevidsthed og dermed. at Eva lader sig lokke. og den anden er fortællingen om Jesus’ fristelse i ørkenen. er forkert i forhold til den måde. isolerer sig i ørkenen. fordi tiden ikke gik. På den måde overtræder de i fællesskab Guds forbud. De undsiger Gud for at opnå den guddommelige indsigt i forskellen på godt og ondt. Det er altså ikke pga. I middelalderen blev hovmodet eller det at være overlegen i forhold til sine omgivelser. og at lidelsen blev en del af verden. I dag taler man inden for den protestantiske kristendom ikke om store og små synder. Det pointeres i det kristne menneskesyn ved. Man kan klare sig selv og har ikke behov for støtte fra en højere magt. at mennesket blev dødeligt. at man er herre over sit eget liv og selv kan styre det. som vi kender det. hvor han har til hensigt at overbevise jøderne om. da han som voksen er blevet døbt i Jordanfloden. som vi nu kender det. der lader sig lokke til at spise af træet og efterfølgende trækker Adam med i faldet. livet og Gud anset for den største synd. fordi Luther gjorde op med den katolske forestilling om. de forstår og bruger Moseloven på. at mennesket netop ikke er Gud og derfor ikke er i stand til at styre godt og ondt. Synd Synd er et religiøst begreb. Gud havde tænkt det. at den måde. Modsat kan man sige. Før syndefaldet var verden og mennesket statiske størrelse. Ved at gøre det signalerer man. De gør sig skyldige i ulydighed og bliver efterfølgende straffet. men ikke frugterne fra træet til kundskab om godt og ondt. at de opnår friheden til at tænke selv.

Typologi er en særlig måde at læse Bibelen på. der kommer til udtryk i de to fortællinger? • Hvordan ville verden ifølge kristendommen have set ud. Derfor er han stærkere end Djævelen. selv om det har taget 46 år at bygge det (Joh. der herskede forud for skabelsen. På den måde bliver fortællingerne i Det gamle Testamente billedlige forudsigelser af det. der sker i Det nye Testamente.1 i Bibelen eller på nettet (www. at de er afhængige af Guds nåde for at få et godt liv. er altså et nyt skabelsesprojekt. men Allahs straf herfor var mildere end den kristne Guds. 2. at mennesket herefter selv blev herre over. er de to religioner enige om. Typologi Ordet typologi kommer af det græske ord typos. forstået på den måde. der oven i købet får lov at angribe Jesus. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er lavet på en sådan måde.. i de senere fortællinger. hvor Jesus fx ifølge Johannesevangeliet siger. På grund af Adam og Evas syndefald er alle senere mennesker syndige. Ørkenen er et billede på det mørke og kaos. Fortællingen om Jesus i ørkenen gør begge dele. at han kan genopbygge templet i Jerusalem på tre dage. eller modsigelser af dette testamentes pointer. at mennesket ikke af egen kraft kan undlade at synde. Her brød Adam og Eva også Guds forbud. Modsat er Jesus i den kristne forståelse på samme tid helt menneske og hel Gud. hvorfor døden og lidelserne kom ind i verden. OPGAVE J Synd og frihed i islam og kristendom Sammenholder man pointerne fra Bibelen med parallelfortællingerne i Koranen. men inden for islam betød det. 4.LAD DIG FRISTE OG . Med dette hentydede han ifølge den kristne logik til sin egen opstandelse. Hvad. Det ses bl. hvilket vil sige. efter at han har været i ørkenen i 40 dage uden mad og drikke. som skete på tredjedagen efter hans død. Alligevel modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk med uforrettet sag. Jesus har til hensigt. for at mennesket kan kontrollere fristelser. om det ville handle 118 . hvis ikke Adam og Eva havde spist af Kundskabens Træ? • Hvad er fristelsernes funktion i de to fortællinger? • Hvad skal der ifølge fortællingerne til. Han må altså i modsætning til Adam og Eva have været helt afkræftet. I den kristne forståelse er mennesket underlagt synden.4 og Luk. 2. der betyder ‘type’. Men fortællingen er også et modbillede til fortællingen om Adam og Evas fald.dk) og diskuter følgende: • Hvad er det for et syn på mennesket. OPGAVE J Læs 1 Mos. Som mennesker var de ikke i stand til at modstå Djævelens fristelser.bibelselskabet..a. Anderledes er det inden for islam. 13-22). at de kommenterer eller modsiger fortællinger i Det gamle Testamente. opdager man en interessant forskel i synet på mennesket. Metoden går ud på at finde parallelle historier i det nye og gamle Testamente. At ursynden gjorde mennesket dødeligt.

Alligevel er den dog ikke helt fri. hvad han/hun vil gøre. men fordi det enkelte menneske ikke har Guds indsigt. For en muslim er der således mange veje at gå i livet. er til gengæld den enkelte muslims egen sag. mangler det også overblikket til at gennemskue livets mening. således at det enkelte menneskes evne til at have levet sit liv i overensstemmelse med Koranens anvisninger gøres op på dommens dag. Derfor vil man ifølge kristendommen bestandigt gå galt i byen med 119 . Nok kan den kristne selv vurdere. men Allah holder øje med alle. Gennem Koranen har Gud ifølge islam vejledt mennesket om.godt eller ondt. men der er kun én. der er den rigtige – og det er Koranens. Det kristne menneske tilkæmpede sig i princippet en fri vilje ved syndefaldet. Om det gør det eller ej. Og resultatet af denne opgørelse afgør ens skæbne i forhold til den videre færd i Himlen eller Helvede. hvordan det bedst kan leve sit liv.

det er ondt. • Hvad det er. 120 . I sit brev til menigheden i Rom indfanger Paulus kristendommens syn på menneskets evige dilemma i formuleringen: “For jeg forstår ikke mine handlinger. OPGAVE K Sammenlign syndefaldsberetningen i Bibelen og Koranen (arbejdsark 3) med hensyn til: • Hvad forbuddet går ud på. • Diskuter om I mener. Tyrkisk maleri fra 1610 af Adam og Evas uddrivelse fra Paradiset. at man sætter sine egne tanker. har mulighed for at undgå at blive fristet til at synde eller opføre sig ondt. hvor menneskets frie vilje kan råde uden at være underlagt nogen form for begrænsning. sit liv og hele tiden rode sig ind i den illusion. selv om det godt ved.. Undersøg eventuelt den symbolik der ligger i påfuglen og ilden om deres hoveder. Denne fristelse til hovmod er den frie vilje ikke i stand til at modstå ifølge kristendommen – tværtimod er det den frie vilje der ægger til det.. • Hvad straffen går ud på. 7. når det mod sin vilje fristes til at gøre det onde. der frister Adam og Eva til at overtræde forbuddet. • Hvordan Gud reagerer på Adam og Evas overtrædelse. som jeg ikke vil. hvis det anstrenger sig nok. For det gode. • Hvilke konsekvenser det vil have. Her har mennesket brug for Guds hjælp. at man kan skabe sit eget liv ved at koncentrere sig om sig selv.LAD DIG FRISTE OG . interesser og behov over alt andet. at mennesket. samtidig med at man ikke tager hensyn til andre mennesker. det gør jeg ikke. OPGAVE K Giv eksempler på områder i tilværelsen. som jeg vil. Man lader hånt om Guds betydning. Det har det også. men det onde. 15 og 19). Hovmod Hovmod betyder ’overlegenhed’ og dækker over. det gør jeg” (Rom. at overtræde forbuddet. Dette er det samme som at gøre sig selv til gud og dermed at vende Gud ryggen eller at synde.

Det dækker over den opfattelse.a. Repræsentanter for dette synspunkt vil ofte være vegetarer. De vælges alene på grundlag af menneskelige overvejelser og dermed med fornuften. Hedonisme Ordet hedonisme betyder ’lyst’ eller ’nydelse’. er svaret klart “nej”. For ateisten findes der ingen højere guddommelig magt. Den pointe blev – bl. som det gælder om at få opfyldt. verdenskrigs rædsler – sat på spidsen af forfatteren Tom Kristensen i romanen Hærværk fra 1930: Her lader han en af bipersonerne skrive et digt. Andre ateister vil i modsætning hertil pege på et liv i nøjsomhed og i pagt med naturen.. 121 . at man forsøger at realisere alle de fristelser. at meningen med livet er nydelse. vil man nyde livet. Og jeg føler det dagligt i hjertet. der lyder: Asiatisk i vælde er angsten. Ateisten vil sige. man ikke har lyst til. man skal basere sit liv på. hvad man basalt har behov for. som om fastlande dagligt forgår. som der er god grund til at tro på – fx videnskabelig indsigt. at man som menneske – i modsætning til dyrene – ikke kun er underlagt sine instinkter. at det man gør ikke påfører andre lidelse af psykisk eller fysisk art eller er i strid med loven. Mennesket har en række lyster og behov. og som kan medføre lidelse. men i stedet nøjes med at forbruge. Den er modnet med umodne år.a. som en reaktion på 1. Ateister bygger i stedet deres tilværelse på forhold. I forlængelse heraf vil der for ateisten i princippet være frit valg i forhold til hvilke værdier. og derfor er der heller ingen at synde imod. som kan tilføre livet større nydelse – dog under forudsætning af. men kan give udtryk for sine oplevelser og følelser og i nogen udstrækning planlægge sit liv efter det. Lykkes det. For dem kan det handle om ikke at fråse og drive rovdrift på naturen. Det betyder bl. sit udviklingstrin har fået bevidsthed om sig selv.TEMA 3 ER DET SYNDIGT AT FALDE I FRISTELSE? Spørger man en ateist. Modsat gælder det om. Ateisme Ordet ateisme betyder ’uden gud’ og dækker over en forståelse af livet. Derfor vil en del ateister anbefale. som dermed bliver godt. der pga. at mennesket er en biologisk organisme. at undgå alt det. som styrer livet på Jorden. og som derfor kan forholde sig til sig selv og andre. om det er syndigt at falde i fristelse. hvor overnaturlige kræfter ikke spiller nogen rolle. I sin yderste konsekvens kan man dog fra et ateistisk synspunkt også vælge det onde i form af død og ødelæggelse som sine grundlæggende værdier.

sundhedsmæssige eller etiske grunde primært spiser grøntsager (vegetabilsk føde). Undersøg om du kan finde dem. 1933. som ramte alverden og et jordskælv. Men min angst må forløses i længsel og i syner af rædsel og nød. I sin strengeste form (veganere) spises kun grøntsager.. Vegetar En vegetar er en person. mod opbrud. Otto Dix: De syv dødssynder. Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død. Man anslår. Der er forskellige grader af vegetarer. OPGAVE L Læs digtet og diskuter. der af religiøse. Jeg har længtes mod brændende byer og mod menneskeracer på flugt. som jo kunne gå i opfyldelse. og hvad der i modsat fald skulle forhindre det. I den blideste form (semivegetarisme) spiser man ud over grøntsager også fisk og fjerkræ. at der findes 1 % vegetarer i Danmark. mens vegetarer kun tillader mejeriprodukter og i nogle tilfælde æg. OPGAVE L 122 . Billedet indeholder en henvisning til hver af de syv dødssynder.LAD DIG FRISTE OG .. som kaldtes Guds tugt. om man overhovedet kan tillade sig at give udtryk for sådanne ønsker.

Fråseri Overforbrug og misbrug af materielle og sociale forhold: ting. hvilket kun tilkom Gud. Dødssynd Dødssynderne var i middelalderen en type synder. at den tyske munk Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet forsøgte at ændre kirken. 5. Han blev i stedet udelukket af kirken for derefter at blive ophavsmand til en ny forgrening af kristendommen – nemlig den protestantiske – som den danske folkekirke er en del af. 3. der var så alvorlige. Det kunne bl. Skærsild Forestillingen om skærsilden blev opfundet i middelalderen. Grådighed – gerrighed/havesyge Ønsket om at have og få mere end andre. inden de kan komme i Himlen. 123 .a. 4. Den beskrives som det sted. Her havde den katolske kirke udpeget en række handlinger. kunne få nedskrevet sin straf i skærsilden. at hvis man ikke nåede at få tilgivelse for den begåede synd. Som bekendt lykkedes det ikke for Luther at ændre den katolske kirke. Derfor var det vigtigt at få tilgivelse for dem. Overdreven trang til seksuel nydelse.Middelalderens dødssynder Anderledes tog det sig ud i middelalderen. Aflad At købe aflad vil sige at få tilgivelse for en synd. 2. hvor mennesker bliver straffet for deres synder og dermed får sonet dem. Frikøb fra synd kunne bl. Det var en af de ting. Afladshandelen begyndte omkring år 1050. ville man aldrig komme til at udstå sin straf i skærsilden. I hans øjne havde kirken med sin afladshandel gjort sig til dommer over liv og død.a. hvor man ved at give penge til kirken. Når materielle ting bliver vigtigere end mennesker. man har begået og dermed slippe for straf i skærsilden. hvor man havde brug for penge til at bygge nye kirker. ske gennem køb af aflad. fester. mad. Misundelse Nå man ikke under andre det gode. inden man døde. ske gennem den såkaldte afladshandel. at de ikke kunne sones i skærsilden. At der var tale om dødssynder betød. underholdning. Senere kunne man også få aflad for at deltage som kriger i de første korstog mod muslimerne. Inden for den katolske kirke definerede man omkring år 600 syv dødssynder: 1. som blev kaldt dødssynder. der gjorde. Utugt – umættelig nydelse/liderlighed At slippe selvkontrol. Hovmod – overlegenhed Når man sætter sine egne tanker og interesser over alt andet og underkender Gud. mens man levede.

6. Ordet kloster betyder ‘indelukke’. og man kom ikke i nærheden af repræsentanter for det andet køn. men derimod at bekræfte sit for- 124 . Her var ingen rigere end andre. I hans forståelse af kristendommen handlede det for mennesket ikke om at isolere sig med Gud. Dødssyndemanden. På den måde blev man i klostret skånet for de værste fristelser. 122 de syv dødssynder og hver af syndernes tilknytning til bestemte steder på kroppen. alle løste de samme opgaver.. Også klosterlivet var dog en torn i øjet på Luther. I middelalderen opererede den katolske kirke med en stor og en lille band. så man kunne hellige hele sit liv til Gud.LAD DIG FRISTE OG . Dovenskab – ladhed Ugidelighed og ligegyldighed over for omgivelserne (og dermed Gud).. fattigdom og afholdenhed. Kopi af et kalkmaleri i Tirsted Kirke på Lolland. Ved den lille band var man udelukket fra at modtage sakramenterne – fx nadveren – ved den store. Fysisk og verbal aggression. maden var sparsom. I middelalderen var livet som munk eller nonne i et kloster den sikreste måde at undgå at falde i fristelse på. og pointen i et liv som munk eller nonne var at isolere sig. og man aflagde typisk et fromhedsløfte om kyskhed. 7. Vrede Begær efter hævn. blev man smidt helt ud af kirken og mistede derved muligheden for Guds frelse. Det viser på samme måde som maleriet på s. man gik i ens klædedragt. Bandlysning At blive lyst i band vil sige at blive udelukket fra et fællesskab.

som stadig fungerer som kloster for en lille søsterorden. Diskuter hver af de syv dødsynder og tag stilling til. Lav eventuelt en lille sketch som illustrerer hvor grænsen går. Ordet kloster betyder ’indelukke’ og henviser til. Klostermurene viser tydeligt indelukkethed. om den omtalte adfærd efter jeres mening i dag regnes for god eller dårlig opførsel. Og som andre eksempler nævner han den høje procent for utroskab i danske ægteskaber – med skilsmisse til følge – og den stadigt stigende grådighed efter at eje mere og især mere end naboen. som efter hans opfattelse på det nærmeste har udviklet sig til en folkesport i Danmark. nu om dage regnes for en dyd eller god opførsel. at komme af med sin vrede i stedet for at brænde inde med den. Man skulle koncentrere sig om Gud. uanset hvad andre måtte mere herom.Katolsk kloster nær byen Prades i Pyrenæerne. og det kunne man kun gøre ved at være udadvendt. Derfor blev klostrene i Danmark nedlagt i forlængelse af reformationen. der ligger i hver af de syv dødssynder. Den danske biskop Jan Lindhardt hævder. Klostret på billedet. så man ikke blev fristet af forskellige attraktive ting i verden. Det kristne liv skulle efter Luthers opfattelse ikke være et liv i ensomhed med Gud men et liv i samspil med næsten. men der er fint udsyn mod himlen og de smukke bjerge rundt om. at den moderne psykologi har gjort det til noget sundt. man med god samvittighed kan nyde de fristelser. eller hvornår den er overskredet i forhold til hver af dødssynderne. som i middelalderen blev anset for at være syndigt eller dårlig opførsel. ligger højt oppe i bjergene. OPGAVE M hold til Gud gennem næstekærligheden. Beskriv hvor grænsen går for at gøre de enkelte ting. 125 . Som eksempel fremhæver han. at det. sådan som fx tiggermunkene var det. OPGAVE M Diskuter under hvilke betingelser. og derfor er mange klostre placeret i meget naturskønne omgivelser. at man som munk eller nonne oprindeligt skulle isolere sig.

og blev fundet i 1820 på den græske ø. Og bag det hele fornemmer man den gamle fornuftige leveregel: En sund sjæl i et sundt legeme. 126 . af disse grunde har mange skoler rundt om i Danmark indført såvel sundhedsuger som motionsdage som faste indslag i skoleåret. Bl. Milos. at man i store dele af verden har fået både tid og råd til at spise mere. penge og magt hører det vi putter i munden nok til blandt de største fristelser.. selv om der blev spillet på det – ikke mindst på en af de tilhørende plakater. og udgifterne til helbredelse af forskellige livsstilssygdomme som fx fedme er i stigende grad en belastning for sundhedssystemet og dermed hele samfundsøkonomien. som det almindeligvis bruges. fordi det ikke er nødvendigt for at opretholde livet. samt at man både som barn og voksen bevæger sig langt mindre end tidligere. peger på en sammenhæng mellem kroppen og sjælen eller psyken – det man i lægevidenskaben kalder en psykosomatisk sammenhæng – men i virkeligheden er denne leveregel misvisende. som skulle gøre danskerne opmærksomme på problematikken og give dem gode og sunde spisevaner. hænger det selvfølgelig sammen med. der er forudsætningen for såvel en sund sjæl som en sund krop. Værst ser det ud i USA og Sydeuropa. at sjælen først kan blive sund. Disse forhold affødte for nogle år siden kampagnen: “Du blir’. Ordsproget. at flere og flere mennesker bliver overvægtige. at det er bønnen. fordi det kun er udtryk for et delvist citat. Marmorstatuen af Afrodite (Venus) er udført ca. TEMA 4 BLI’R DU. Når sådanne kampagner overhovedet er nødvendige. men ifølge Sundhedsstyrelsen er hvert syvende danske skolebarn i dag overvægtig. Kr. som ikke havde noget med sex at gøre. Som det bruges i dag. hva’ du spiser!”. Det sidste skete med kampagnen: “Seks om dagen”. får man den opfattelse.LAD DIG FRISTE OG .. hvis kroppen er det. Den er en af Louvre-museets største attraktioner. 150-100 f. I nyere tid har der i den vestlige verden været en tendens til.a. Derimod skulle kampagnen lære os at spise mindst seks stykker frugt og grønt om dagen – svarende til 600 gram. men oprindeligt blev vendingen formuleret sådan. HVA’ DU SPISER? Sammen med sex.

Ordsproget blev første gang skrevet af den romerske filosof Juvendis. og det lød som følger: Du skal bede for at få en sund sjæl i et sundt legeme. der levede fra år 60–130. Prøv at vende bogen på hovedet. den romerske filosof argumenterede for. Hvad. at man skulle lære at bede på den rette måde. at det usunde mad ofte smager langt 127 . var.Opstilling med frugt. Psykosomatisk betyder derfor ’sammenhæng mellem psyken eller sjælen og legemet eller kroppen’. I lægevidenskaben har man konstateret. Her var der altså ikke en på forhånd givet forbindelse mellem sjæl og krop. Derimod handler problemet omkring maden selvfølgelig også helt banalt om. Det var to adskilte og forskellige dele af mennesket. hvis man ville have et godt og sundt liv. at en række kropslige sygdomme i virkeligheden opstår på grund af psykiske problemer. Psykosomatisk Ordet soma er græsk og betyder ’legeme’.

ingen spiseforbud. være selvforskyldte og dermed med rimelighed burde betales af patienterne selv i stedet for at være gratis som andre uforskyldte sygdomme. så det urene ikke er noget. hvad forsøget gik ud på. være udtryk for at man har givet efter for fristelse. som også pr. kan siges at: 1. Her vendes pointen om madens urene karakter på hovedet. om I mener. om de stigende udgifter i sundhedsvæsenet til helbredelse af såkaldte livsstilssygdomme. automatik giver den status. retterne smagte. sodavand og ting med fedt i – altså det søde og det fede frem for det sure og det bitre. kager. Her er det urene noget etisk.LAD DIG FRISTE OG .. mens man umiddelbart fristes af det usunde: slik. Diskuter endvidere kostvaners indflydelse herpå. vies maden en særlig opmærksomhed. Diskuter. Således har man inden for såvel jødedom som islam. hvor godt. de syntes. som fx fedme. og forsøgspersonerne. 2. altså måder at opføre sig på. Man skal mande sig op til at spise sundt. Hvad. OPGAVE N Diskuter. Selv om der selvfølgelig var variationer i den måde forsøgspersonerne bedømte de enkelte retter på. var den samlede karaktergivning entydig. Den ret med mest fedt i havde fået flest point. bedre end det sunde. måske for at markere madens evne til at friste mennesket til at vende sig bort fra guddommen eller det hellige. Eneste variation i retten var fedtprocenten. er der masser af eksempler på. skulle i forlængelse af smagstesten give retterne karakter efter. Ved at udstede forbud mod dele af det. der kommer ind i mennesket udefra. Den bliver interessant og dermed en potentiel fristelse. er Gud i skikkelse af Helligånden.og drikkeforbud i forskelligt omfang. Derfor har man i kirken ændret det gamle jødiske offerbord – alteret – til et spisebord. I kristendommen findes der. der er en sammenhæng mellem sjælen og kroppen. mens den ret med mindst fedt i havde fået færrest.. OPGAVE N Mad og religion At mad spiller en central rolle også inden for mange religioner. hvor man under gudstjenesterne i symbolsk form indtager Kristi legeme 128 . Her lod man en række forsøgspersoner smage på fem forskellige udgaver af den samme ret i vilkårlig rækkefølge. En større undersøgelse fra Landbohøjskolen underbygger denne påstand. som inspirerer til tro. som ikke på forhånd vidste. der i kristendommen kommer udefra. men derimod noget der kommer fra menneskets indre. som kan spises. i modsætning til de øvrige fire verdensreligioner. buddhisme og hinduisme både spise.

og blod som et rituelt måltid. Der skal minde den troende om den rigtige måde at leve livet på, sådan som det kommer til udtryk i Det nye Testamente – nemlig som et tilgivende og næstekærligt menneske. I fortællingen om Isaks ofring fra Det gamle Testamente gør jøderne op med de gamle frugtbarhedsreligioners praksis med at ofre mennesker til guderne. Fortællingen om Jesu korsfæstelse i Det nye Testamente gør de kristne op med jødernes forestilling om, at Gud overhovedet har brug for eller stiller krav om, at mennesket bringer ofre til ham. I kristendommen vendes tingene således også her på hovedet, idet det i kristendommen er Gud, der ofrer sig for menneskerne.
OPGAVE O

Det verdensberømte vægmaleri, Den sidste nadver (1495-98), blev malet af Leonardo da Vinci i klostret Santa Maria delle Grazie i Milano.

OPGAVE O
Lav et lille tableau, hvor I viser overgangen fra frugtbarhedsreligion over jødedom til kristendom. Fremstil tre altre i et selvvalgt men bestemt størrelsesforhold, således at der på det første alter ofres et menneske, på det andet et dyr, mens det tredje laves som et spisebord.

Myten om den overdækkede mad
I den græske mytologi findes en myte om madens relation til guderne. Den tager sit udgangspunkt i, at det er en halvgud – titanen Prometheus – der i samarbejde med kærlighedsgudinden, Afrodite, har skabt mennesket. Prometheus var pot-

Skriv derefter tre to små historier, der fortæller om de ceremonier, hvori de tre “altre” indgår.

129

LAD DIG FRISTE OG ...

Gæstevenskab
Begrebet om gæstevenskab stammer fra den oldgræske og romerske kultur, hvor det var god skik at udvise gæstfrihed. Selv ubekendte gæster, skulle man byde velkommen og sørge for på bedste vis. Gjorde man det ikke, blev man straffet af guden Zeus, der bl.a. har tilnavnet Xenios, der betyder ‘den gæstevenlige’.

Hybris
I den græske mytologi er der indlagt en bestemt retfærdig i tilværelsen, som skal sikre, at ingen mennesker gør oprør mod guderne eller gør sig uberettiget til herre over andre mennesker gennem overlegenhed eller hovmodig adfærd. Gør man det alligevel, begår man hybris og bliver så efterfølgende ramt af nemesis, som er den gudinde, der skal sikre at retfærdigheden opretholdes.

temager og skabte derfor mennesket af ler, men på grund af sin status som halvgud, formåede han ikke selv at give figurerne liv. Dertil måtte han have hjælp af en gud, og fordi han var voldsomt stolt af sin frembringelse og elskede den over alt på Jorden, valgte han at spørge kærlighedsgudinden Afrodite. Han mente, at det ville give den mest perfekte skabning, og det var præcis, hvad det gjorde. Faktisk blev overguden Zeus med jævne mellemrum direkte jaloux og irriteret på menneskerne over de glæder, de gav hinanden, og over de problemer, de med jævne mellemrum gav guderne. Derfor sendte han hyppigt diverse straffe ned over menneskerne. At menneskerne var lavet så godt, at de gjorde guderne rangen stridig, glædede selvfølgelig Prometheus, men han havde ondt af menneskerne, når Zeus straffede dem. Derudover var Prometheus vred over, at mennesket, for at slippe for yderligere straffe, hver dag skulle slide og slæbe for føden og samtidig ofre det bedste af udbyttet til guderne, mens de selv måtte nøjes med det næstbedste. Derfor tog han på et tidspunkt initiativ til et forsoningsmåltid mellem guderne og menneskerne, men dybest set handlede invitationen om at gøre Zeus til grin. For at vise sin gode vilje og gæstfrihed ofrede Prometheus en stor okse, der skulle serveres som en del af middagen. Under udskæringen var Prometheus meget omhyggelig, så alt blev sorteret efter dets egenskab. Derefter arrangerede han det hele på to store fade, således at det ene blev fyldt med de bare knogler og den uspiselige del af indmaden, mens det andet blev fyldt med alt det lækre kød. Derefter overdækkede Prometheus fadet med knoglerne med den lækreste glinsende fedt, så det skulle tage sig appetitligt ud, mens han over kødet lagde oksens opskårne mavesæk, som lugtede fælt. Da alle var ankommet, bød Prometheus velkommen, og i gæstevenskabets ånd bad han Zeus vælge det fad, som guderne skulle spise af. For at markere forskellen mellem guder og halvguder lader myten selvfølgelig Zeus gennemskue Prometheus’ list, så han valgte det fad med det gode kød, hvorefter menneskerne måtte gnave sig igennem det glinsende fedt og de uspiselige knoglerne. Mens måltidet stod på gjorde Zeus gode miner til slet spil, men inderst inde var han rasende over, at Prometheus havde

130

OPGAVE P
Beskriv de forskellige roller maden spiller i myten.

Diskutér den pointe, der ligger i madens dobbelthed – det ydre udseende og den indre kvalitet – og sæt pointen i relation til begrebet fristelse. Træk evt. paralleller til andre områder af tilværelsen.

begået den frækhed at tro, at han kunne narre selveste Zeus. Derfor tog han, da måltidet var slut, ilden med sig op på bjerget, Olympen, hvor guderne holdt til, så menneskerne ikke længere havde lys og varme om natten og ikke kunne tilberede deres mad over et bål. Det var den straf, der kom til at overgå menneskerne, fordi dets skaber satte sig op mod overguden og på den måde begik hybris og brød gæstevenskabets regler. Senere lykkedes det Prometheus at stjæle ilden tilbage og smugle den ned fra Olympen igen, men som straf for denne udåd sendte Zeus alverdens ulykker i form af sygdomme, ulykker, uvenskaber, krig og død ned over Jorden.
OPGAVE P

Diskuter, om der også i dag er skrevne eller uskrevne regler for, hvordan man behandler sine gæster.

Drøft hvilken rolle maden og måltidet spiller i dansk kultur, herunder hvordan gæster vil opfatte det, hvis man byder dem et elendigt måltid.

131

vi møder i vort liv. og hvorfor du har valgt de begreber. hvor man ikke ved. man kan kalde for et grundvilkår – noget uundgåeligt i menneskelivet. Mange gange kan lidelsen virke som noget. hvor følelserne er et kaos. når den elskede kigger på én eller siger kærlige ord til én. at det hele går galt og at den elskede slet ikke føler. så I har god forståelse for deres betydning og diskuter derefter sammenhængen mellem dem. der er modsætninger til lidelse. om følelserne er gengældt. der minder om lidelsesbegrebet og find begreber. Den lidelse. men det kan også være psykisk i form af livskriser. der angriber mennesket og er fuldkommen meningsløst. og hvor der netop foregår en indre kamp mellem på den ene side lidelse og angst og på den anden side lyst og glæde. Lidelse er det. kan have mange forskellige former og udtryk. At være forelsket i et andet menneske kaster en person ud i en usikker situation. som man selv gør. OPGAVE B Viden om ord Lidelse. digte osv.HVAD ER LIDELSE? Lidelse er en del af menneskets liv. spiller lidelse derfor meget tit en stor rolle. smerte eller sult. du har. Nogle gange er lidelsen knyttet sammen med andre følelser – også positive. Lidelse kan være fysisk i form af sygdom. På den ene side kan man være i den syvende himmel. OPGAVE A OPGAVE A Find begreber. Slå først ordene op. lidenskab og passion. hvordan der kan være sammenhæng mellem lidelse. psykisk sygdom etc. Prøv at forklare forskellene og lighederne. sorg. OPGAVE B Prøv i grupper at filosofere over og diskutere. tegneserier. 132 . Nogle kalder forelskelsen en mild form for “sindssyge”. og det betyder. Forelskelse og lidelse Lidelsen er ikke altid entydigt forbundet med noget negativt. bøger. og hvor man kan blive bange for at blive svigtet og skuffet. I film. at alle mennesker har oplevet eller vil opleve lidelse i en eller anden form. Men lidelsen er et vilkår i livet. ensomhed. I forelskelsen kan man fx møde både lidelse og lyst og glæde. og på den anden side kan man lide ved tanken om. lidenskab og passion stammer fra det samme ord.

Sorg. smerte eller psykisk sygdom kan skabe stor lidelse i et menneskes liv. ensomhed. .

En krise kan derfor i mange tilfælde gøre et menneske klogere på sig selv og verden. hvis man mister hinanden. man har haft til noget. kan skabe stor lidelse. Lidelse og erfaring Livets mange oplevelser og udfordringer giver os erfaringer. Erfaringer er nødvendige for at kunne komme videre i sit liv og for at kunne bruge de oplevelser og udfordringer. der er mellem forældre og deres børn. At møde lidelsen i sit liv.HVAD ER LIDELSE? Den store kærlighed. kan derfor give mennesket nye erfaringer og måske gøre mennesket klogere. krisen har givet en. Særligt i kriser eller efter at have gennemlevet en krise begynder man at tænke over sit liv og de erfaringer. 134 . At være i krise indeholder ofte også lidelse. idet krisen er en meget vanskelig og faretruende tilstand eller situation. fordi man har været tvunget til at forholde sig til livet på en ny måde.

Diskuter. at hun for nogle år siden mistede sin to-årige søn. Hun har nemlig i dag øje for. Men hun kommer hurtigt videre i sit liv og kommer i gang med et nyt. og de svar der kan gives. Men hvorfor findes der lidelse i verden? Det kan være temmelig svært at svare på. I en artikel. hvad kvindens lidelse har gjort ved hende. fortæller hun. der var værre. og den har givet hende en sorg og et savn.). Epikur fra Samos Enten vil Gud afskaffe det onde og kan ikke. hvorfor der er ondskab og lidelse i verden: Hvorfor er verden uretfærdig? Hvorfor kan børn og unge dø? Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Det er spørgsmål. hvor hun fortæller om sin fyring og sit liv efter denne. men ikke kan. der er næsten umulige at svare på. Hos Leibniz (og mange andre) spørges der: Når Gud er uendeligt god.Nyt syn på tilværelsen En kvinde er blevet fyret fra sin gode stilling. eller hvor vi ser andre lide. og hun fortæller. Men oplevelsen har også givet hendes liv noget andet. Hvis han kan. Hvis han både vil og kan. giver ikke altid mening. hvilket er det eneste der sømmer sig for Gud. om man altid bliver klogere af at lide. at hun derfor kom hurtigt videre efter den urimelige fyring. kærlig og almægtig. Giv eksempler på både og. at livet er så meget mere end et godt job eller en uretfærdig fyring. – hvilket er lige så fremmed for Gud. men vil ikke. hvorfor findes der så lidelse og ondskab i verden? Dette spørgsmål kaldes lidelsens pro- 135 . og det har medført.Kr. Hvis han vil. er han ond. Hun synes beslutningen var uretfærdig og føler sig ikke ordentlig behandlet. Tabet af barnet har ændret hendes syn på tilværelsen. som hun altid vil bære rundt på. Hvorfor findes der lidelse? Lidelse kan altså være konkrete oplevelser i vores liv. at hun ikke lader sig slå så meget ud af fyringen – hun har prøvet det. En filosof ved navn Gottfried Wilhelm Leibniz skrev i 1710 et værk om lidelse. OPGAVE C OPGAVE C Diskuter. hvor vi selv oplever og mærker lidelse. Den oplevelse var forfærdelig. er han både svag og ond og derfor ikke Gud. spændende arbejde. Hvis han hverken kan eller vil. Leibniz filosoferer over. eller han både vil og kan. er han svag. og hvorfor afskaffer han det ikke? Den græske filosof Epikur fra Samos (341-270 f. eller han kan. men ikke vil. for hvordan kan lidelse give nogen som helst mening? Og skal det give mening? Mennesker har gennem tiderne altid haft svært ved at forstå. – og det kan man ikke regne med hos Gud. hvor kommer det onde da fra. hvorfor der findes lidelse.

Buddhistens endelige mål er at blive fri af denne genfødsel til lidelse og at opnå Nirvana. vi holder. Et andet svar kunne være. både godt og ondt) og samtidig kun være god. er noget. at alt det vi i livet knytter os til. Lidelsen kan bringes til ophør (ved indsigt og ved at give afkald på stræben) 4.HVAD ER LIDELSE? Teodicé Teodicé kommer fra det græske theos som betyder ’Gud’ og dike som betyder ’retfærdighed’. og at der ikke findes noget svar på hvorfor. hvordan vores gerninger var i det forrige. Det nye liv er bestemt af. 135 af filosoffen Epikur og skriv med dine egne ord. da mennesket genfødes til et nyt liv på Jorden. Alt er lidelse (dukkha). der netop fortæller om. når de eller vi dør. der er det lidelsesfulde. som er forgængeligt. og fordi vi er uvidende. OPGAVE E Læs citatet på s. dør osv. Døden er dog oftest kun midlertidig. Livet er lidelse. Teodiceproblemet er et problem. hvad du mener. der hører op en dag – noget der stopper: den kærlighed vi føler for andre mennesker ophører. Et sådant spørgsmål kan umiddelbart give følgende svar: Enten har Gud ikke magt over alt i verden (lidelse/ondskab) eller også er Gud ikke god og kærlig. hvorfor livet er lidelse. at alt det indhold mennesket har i sit liv. Det er det. som vi tror er varigt. da Gud ikke både kan have skabt alt (dvs. er en dag ikke beboeligt mere. OPGAVE D Diskuter de tre store spørgsmål: • Hvorfor er verden uretfærdig? • Hvorfor kan børn og unge dø? • Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Skriv jeres overvejelser ned. Der er en vej ud af lidelsen. De dyr. som kaldes “De 4 ædle sandheder om lidelsen”. I buddhismen findes der det.. der en dag ikke er mere og det er præcis det. Det betyder. De lyder således: 1. OPGAVE D · E Livet er lidelse I den buddhistiske forestilling om lidelse betragtes alt som lidelse. at det onde/lidelsen er en del af livet. blem eller teodicéproblemet. nemlig den såkaldte “ædle ottefoldige vej”. 3. fordi alt er forgængeligt. Det betyder. der forsøger at retfærdiggøre Gud. vi elsker at bo i. Det hus. der kaldes reinkarnation. der kan betegnes som totalt fravær af lidelse. En teodice er et svar på dette problem. fordi mennesker stræber efter værdier som rigdom og magt og særligt fordi mennesker i livet knytter sig til det. Døden er derfor en udfrielse fra lidelsen. Diskuter citatets betydning i gruppen/klassen 136 . 2. han siger. Lidelsen opstår. fordi vi stræber efter noget illusorisk. er noget.

en bevidsthedstilstand.Buddhismens ædle ottefoldige vej 1. der skal føre frem til indsigten i at alt. det modsatte af forkert vandel (bedrageri. Ret tale. Ret sindelag. Det er denne indsigt. ond vilje og en voldelig mentalitet). 137 . dvs. Ret fordybelse. 2. Ret anskuelse. tyveri og et udsvævende liv). er forgængeligt. løs snak og ukvemsord). 4. erkendelsen af de fire ædle sandheder. sandsigeri. Ret handlen. 6. der er en del af befrielsen. dvs. nemlig det modsatte af forkert handlen (drab. det modsatte af forkert tale (løgn. dvs. 7. I buddhismen betragtes livets gang cirkulært. 8. således også mennesket. at udvikle en speciel og konstant bevidsthed. det modsatte af det forkerte sindelag (behersket af begær. Ret opmærksomhed. forførelse. bondefangeri og åger). 5. Ret vandel. Ret stræben. hvor bevidstheden er tømt for indhold Unge buddhistiske munke foran livshjulet. det modsatte af forkert stræben (at leve uden “opmærksomhed“). 3.

Auschwitz “Det faldt mig aldrig ind at tvivle på Guds handlinger eller manglende handlinger. selvom jeg forstod. og det er den begivenhed. at Gud er ansvarlig for seks millioner menneskers død. Vi har Gud at takke for de få eller mange år. Her bygger de et tempel i byen Jerusalem og Jerusalem bliver hjemsted for israelitterne. Det faldt mig ikke ind at forbinde vore lidelser med Gud. Jøderne var ilde set og forfulgt. og hvordan folket led under forholdene. mens jeg var fange i Auschwitz. Israelitternes tempel blev ødelagt og de blev sendt i eksil væk fra Jerusalem. Vi er her på jorden for at tjene Gud og lyde hans bud. fordi han ikke kom os til undsætning. hvordan israelitterne var slaver i Egypten. Pesach. Senere israelsk-jødisk historie rummer mange eksempler på diskrimination og forfølgelse. som Jahve har lovet dem. Men i den jødiske fortælling stopper lidelserne ikke her. Med Jahves hjælp udvandrede israelitterne fra Egypten som et frit folk. hvorfor andre tvivlede… Jeg blev hverken mere eller mindre religiøs på grund af det nazisterne gjorde imod os. og jeg tror ikke. Gud skylder os ikke noget. fordi Han ikke gjorde noget for at redde dem.“ En overlevende fra Auschwitz. I Det gamle Testamente fortælles det i Mosebøgerne. Fortællingen om udvandringen fra Egypten kaldes Exodus-beretningen. Millioner af jøder blev henrettet eller døde af sult eller overanstrengelser i de tyske koncentrationslejre under 2. tænker de på en forkert måde.HVAD ER LIDELSE? Antisemitisme Antisemitisme er en samlet betegnelse for antijødiske holdninger. Udvandringen betød afslutningen på de lidelsesfyldte og undertrykkende år som slaver. verdenskrig. og det er vores pligt at tilbede ham og rette os efter Hans bud. at min tro blev svækket. vi lever. specielt i middelalderens kristne Europa. fordi de havde en anden religion og de ofte levede for sig selv. jøderne fejrer ved deres påskefest. Jødernes lidelseshistorier Det jødiske folks historie er præget af fortællinger om folkets lidelse. Efter udvandringen drager israelitterne til det land. Vi kan takke ham for livet. 138 . at give ham skylden for dem eller at tro mindre på ham. Hvis nogen tror.

Udryddelsen af de 6 millioner jøder kaldes Holocaust. verdenskrig. fordi det er fortællingen om. I en kristen forståelse er Jesus’ lidelse altså ikke bare fortællingen om et godt menneske. der helt bevidst går ind i lidelsen og døden for menneskernes skyld. men den fik mening. og de har sat dybe spor i jødedommen i dag. hvorfor lidelsen stadig er i verden. Og skal den bekæmpes eller accepteres? Eller måske ligefrem dyrkes? I perioder i “Der har altid. og at han er med hele vejen igennem. fordi lidelsens tilstedeværelse i verden kan være svær at forholde sig til. Men det vigtigste er nu at huske på. der er at finde i jødernes historie. Det nye Testamente fortæller altså. Det er en historie. er blevet en del af jødernes selvforståelse. Jødeforfølgelser fortsatte op gennem historien og kulminerede med nazisternes udryddelse af mindst 6 millioner jøder under den 2. der på en eller anden måde pisker og piner sig selv for at komme tæt på Kristus. Jesus’ lidelse på korset var i sig selv meningsløs. at Jesus besejrer lidelse og død. I en kristen forståelse betyder Jesus’ død på korset. og kristne tror på.En af de måder kristne forsøgte at komme jødedommen til livs på var tvangsdåb med døden som alternativ. at Gud lider for menneskernes skyld og at Gud påtager sig skylden for det onde. når man lider. da han dør på korset og genopstår på tredjedagen. der uretfærdigt dømmes. fordi Jesus gennem sine lidelser besejrede lidelsen.“ Ebbe Kløvedal Reich 139 . Jøderne blev tvunget til at leve adskilt fra det øvrige samfund og havde kun begrænsede rettigheder. De måtte ikke gå på universitetet og heller ikke arbejde som håndværkere. når man tror på en almægtig og god Gud. som her hos flagellanten. Op igennem historien har kristne dog diskuteret lidelsen og dens rolle i en Gudsskabt verden. De mange lidelser. så mange beskæftigede sig i stedet med handel. Kristus og lidelsen Jesus’ lidelseshistorie findes i alle fire evangelier i Det nye Testamente. været en tradition for at opsøge og glædes ved lidelsen. tortureres og myrdes. at Gud har været det samme sted. som er særlig. For man kan jo sagtens stille spørgsmålet. at alle mennesker er frikendt for Guds dom. det modsatte af ondskab og død. når Jesus besejrede den ved sin død og genopstandelse. at Gud lider. men i stedet en fortælling om Gud. og i begyndelsen af 1500-tallet dukkede også jødiske ghettoer op mange steder i Europa. mennesker gør. I den forståelse er Gud altså det modsatte af lidelse.

HVAD ER LIDELSE? OPGAVE F Læs afsnittene om buddhisme. Hvordan har synet på lidelse noget med en religions livsanskuelse at gøre? Sammenlign de tre religioner og snak om forskelle/ligheder i klassen. at få tæsk og pisk og at føle ulidelig smerte kunne måske hjælpe mennesket af med urene. jødedom og kristendom på s. der konstant er i udvikling og i bevægelse – men mennesket ikke er alene i denne lidelse. at lidelsen skulle føre dem nærmere Gud. hvor han ifølge evangelierne korsfæstes og dør. der måske kunne bringe dem nærmere Gud. fx i middelalderen. 140 . at lidelsen simpelthen er en del af det at være menneske. Mange har. Skriv det centrale ned om religionernes syn på lidelse. I dag udsætter de færreste kristne sig selv for lidelse i håb om. OPGAVE F Jesus Kristus på sin lidelsesfulde færd op til Golgata. har man ladet enkelte mennesker korsfæste i håbet om at komme Gud nærmere gennem lidelsen. at der gennem Jesus i Det nye Testamente også fremstilles en Gud der fralægger sig magten og siger. Det vigtigste i den kristne forståelse af lidelse er. historien har nogle grupper af kristne dyrket lidelsen som noget. Det er en del af det at leve på denne klode. Sådanne forståelser af lidelsen er efterhånden en sjældenhed. syndige tanker. 136-140 grundigt. Munkeordener har dyrket lidelse og smerte gennem piskning og lignende og i nogle kristne kulturer. fx på Filippinerne. betragtet lidelsen som rensende.

om han kan blive ved med at prise sin skaber. et menneske kan blive udsat for. ét for hver af dem. tidligt næste morgen bragte han brændofre. sendte Job bud efter dem og helligede dem.” Sådan gjorde Job hver gang. at Gud er god og retfærdig.TEMA 1 ER GUD RETFÆRDIG? I Det gamle Testamente findes en bog. Han var den mest velstående mand blandt alle Østens folk. fem hundrede spand okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle.” Jobs Bog. Når gildedagene var forbi. der var ondt. Han fik syv sønner og tre døtre. som hedder Jobs Bog. De er sikre på. Jobs Bog handler om spørgsmålet: Hvordan kan en retfærdig Gud tillade menneskelig ondskab og lidelse? “Der boede en mand i landet Us. Hans venner kommer og sidder hos ham og prøver på at hjælpe. Han bliver også ved at tro på Gud. De indbød også deres tre søstre til at spise og drikke sammen med sig. 1. selv om han undres over. Job bliver udsat for alverdens lidelse og alligevel bliver han ved med at tro på Gud og han priser stadig sin skaber. Bogen har fået navn efter hovedpersonen Job. indtil Satan beder Gud om lov til at teste ham for at se. 141 . for han tænkte: “Mine sønner kunne jo have syndet og forbandet Gud i deres hjerte. han hed Job. hvis hans gode liv og rigdom bliver taget fra ham. Hans sønner holdt gilde hos hinanden efter tur. at der er retfærdighed til Jobs Bog fortæller om stort set alle de lidelser. der holdt sig fra det. sund. der har ramt ham. vers 1-5 Job er en from. Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand. kap. da Satan myrder hans børn og da han mister sin kone og sit helbred sætter han sig i asken i syv dage vild af fortvivlelse over den uretfærdighed. Ovenfor fortæller træsnittet i sit eget sprog om de følelser og den tilstand. Bogen handler om og beskriver en mands lidelser og hans problemer med at få alle disse lidelser til at passe med hans tro på. at al den lidelse og uretfærdighed skal ramme ham. disse lidelser fremkalder. Han ejede syv tusind får og tre tusind kameler. lykkelig og rig mand i landet Us.

” Jobs Bog. siden han bliver straffet sådan. Og han belærer ham om. men du giver ikke agt på mig. hvad det er. kap. vers 20-21 I sin klage møder Job til sidst Gud. og dette møde ændrer ham. med hård hånd angriber du mig. han har gjort forkert. her står jeg. at Gud og menneske er usammenlignelige. Men Job ved. at Hans vilje og magt er et mysterium. Ubarmhjertigt har du vendt dig mod mig. at han ikke har gjort sig fortjent til alle lidelserne. og han beklager sig og stiller spørgsmål. “Jeg råber til dig om hjælp.HVAD ER LIDELSE? og plager for at få ham at fortælle. Gud belærer Job om. Men du svarer ikke. 142 . 30.

Hvem er det. vers 2-3 Til sidst får Job alt hvad han har mistet dobbelt tilbage og belønnes derfor for sin faste tro. at lidelse ikke kan forklares. hvorfor lidelserne ramte netop ham. kap. om ting. Forklar med egne ord. som både rummer det onde og det gode.“Hvor var du. at Gud er Skaberen af alt. “Nu ved jeg. dræbe hans sønner.” Johannes Møllehave fra artiklen “Du gode Gud”. Job er i Guds hånd på samme måde. der var for underfulde til. kap.” Jobs Bog. da jeg grundlagde jorden? Fortæl det. Lidelse kan ramme mennesker uden forklaring eller årsag. “Læser man fx Jobs Bog. 143 . Begrund. Hvordan forklarer fortællingen om Job lidelsen i vores liv? Diskuter. som en figur hos fx Shakespeare er i en stor forfatters hånd. jeg ikke forstod. kap. så du selv kan få ret? Er du så stærk som Gud?” Jobs Bog. at Gud er almægtig. at jeg kunne vide besked. også selv om han ikke får svar på. Job trækker sine anklager mod Gud tilbage og bøjer sig for. vers 8-9 Job indser. 40. 42. slå ham med bylder og udslette ham – såvel som han kan give ham et nyt liv. der uden kundskab tilslører det. hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål – det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? Hvor blev dens fodstykker sat ned. du har bestemt? Jeg har talt om noget. og hvem lagde dens hjørnesten. Jobs Bog fortæller. 38 vers 4-7 “Skal du drage min retfærdighed i tvivl. at du formår alt. Forfatteren kan både skabe sin person og påføre ham alverdens lidelse og til sidst udslette ham. om Jobs Bog er interessant i dag. dømme mig skyldig. mens alle morgenstjerner jublede. Hvor kan vi møde lidelse i livet? Skriv flere eksempler ned. og alle gudssønner råbte af fryd?” Jobs Bog. Læs citatet af Johannes Møllehave. møder man en Gud. intet. Han kan både give Job lykke og tage lykken fra ham. er umuligt for dig. hvordan han beskriver Gud i Jobs Bog og i Det gamle Testamente (arbejdsark 1). du har besluttet. Kristeligt Dagblad OPGAVE G OPGAVE G Hvad er retfærdighed? Er der retfærdighed i verden? Begrund.

I Jobs Bog fremstilles han som en selvstændig skikkelse. to adskilte størrelser. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!” Da sagde Herren til Satan: “Nu får du magten over alt det. det onde kommer fra. men dog som en del af Guds hof. der er ondt.” Så forlod Satan Herren. han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand.” Herren spurgte ham: “Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden. som Guds tjener. hvordan de adskiller sig. I fortællingen om fristelsen. Satan er mere en kraft.HVAD ER LIDELSE? OPGAVE H Hvordan fremstilles Satan på billedet s. at gode og onde kræfter er en del af hinanden. fordi Satan udfordrer Gud til en åndelig kamp om. Gud. der står for det modsatte af Gud. Men ræk din hånd ud og rør ved alt det. Hvilken betydning for opfattelsen af det onde har fremstillingerne? Modsatte side: Jesus møder Djævelen i ørkenen. hvor from Job egentlig er. Herren spurgte Satan: “Hvor kommer du fra?” Satan svarede: “Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs. I Det gamle Testamente er Satan ikke en selvstændig ond magt. at Job er gudfrygtig. der holder sig fra det. hvor Djævelen frister Jesus tre gange. I Det nye Testamente bliver Gud og Satan hinandens fjender eller modstandere. Det er Jesus. han ejer.” Satan svarede: “Det er vel ikke uden grund. Skriv kort ned.” Jobs Bog. 1. der går af med sejren og afviser alle Djævelens listige fristelser – det gode vinder over det onde. “En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren. faktisk kaldes han for gudssøn. kap. I det gamle Testamente er det ofte sådan. Fremstillingen af Gud i Det gamle Testamente og Det nye Testamente er meget forskellig. møder Jesus Satan i ørkenen. men ham selv må du ikke række hånden ud imod. OPGAVE H Skriv ned. I Jobs Bog møder vi Satan. i Det gamle Testamente. 144 . så hans hjorde breder sig ud over landet. og hvor du tror. I den beretning er Gud (Jesus) og Satan (Djævelen) hinandens modsætninger. hvad du betragter som ondskab. blandt dem var også Satan. der er en del af Gud. hvor Satan kæmper en ihærdig kamp for at få magten over Jesus. han ejer. vers 6-12 Satan får altså Guds tilladelse til at teste Job. har altså både det gode og det onde i sig. 141-145? Satan Satan betyder på hebræisk ‘modstanderen’.

.

De lidelser. når naturen virkelig viser sine kræfter. hoteller. er der intet. oversvømmelser. og ind imellem slår de rigtig mange mennesker ihjel og gør endnu flere hjemløse. får mange til at spørge: “Hvorfor sker det?” TEMA 2 KATASTROFEN Jordskælv. Hundredetusinder af mennesker blev dræbt og byer med huse. vi kan gøre. som med jævne mellemrum rammer os mennesker. En sådan flodbølge kaldes på japansk en tsunami. En af den nyere tids allerstørste naturkatastrofer ramte Indonesien og Thailand i 2004. Mange men- 146 . det kan medføre.HVAD ER LIDELSE? Mennesker er helt afmægtige. Når de rammer. fattige og ulykkelige. som skyllede ind over store landområder og ødelagde alt. skoler og hospitaler blev smadret. orkaner og lignende er naturkatastrofer. Et ualmindeligt stort jordskælv under havet skabte en gigantisk flodbølge.

der er sket.og forbønsgudstjeneste. hvad end deres navne er. død. fordi han ved. men en del udenlandske turister mistede også livet. at vi skal åbne os imod livet. Gud. OPGAVE I OPGAVE I Kom med eksempler på katastrofer. hjem og alle ejendele. Knap 300. hvis der er mennesker. Jeg tror og jeg stoler på. mening. som I har læst eller hørt om. at Gud vil. straf mv. januar ved Viborg Domkirkes minde.nesker stod tilbage uden noget som helst. stiller mange spørgsmål som: Hvorfor sker dette? Hvad er meningen? Hvorfor skal alle disse uskyldige mennesker dø og lide? Sådanne spørgsmål forholder religionerne sig til. I gudstjenester og mindegudstjenester i forskellige kirker. sårbare liv. men deres svar er forskellige. Og jeg tror og stoler på. der blev talt om: liv. at Gud tager alle de døde ind i sin varetægt. blev der talt og skrevet om katastrofen. Religionerne og katastrofen I dagene og månederne efter tsunamien i Asien måtte alle forholde sig til. Diskuter. de havde mistet familiemedlemmer. hvad der var sket og hvorfor. Der var 46 danskere blandt de omkomne. – Jeg kan godt forstå. uden et øjeblik at kunne føre bevis for det. hvorfor netop religioner forholder sig til sådan noget som katastrofer. Det skrøbelige. uretfærdighed. Det var de store spørgsmål i livet. som savner mening i dette og spørger: “Hvor er Gud i det her?” Det klassiske teodicé-spørgsmål er særdeles relevant. lidelse. – Intet menneske kan forklare eller forsvare det. heraf var langt de fleste fra Thailand og Indonesien. som vi er sat til at leve med hinanden. at Gud i sin kærlighed græder med de sørgende. Når en sådan katastrofe rammer og tusindvis af mennesker bliver dræbt og gjort hjemløse. Biskop Karsten Nissen den 2. i aviser osv. Hvordan kan en 147 . og det er heller ikke altid. hvordan det er at miste. Jeg tror og jeg stoler på. og hvilken tro de end måtte tilhøre. Men ét tror jeg og stoler jeg på.000 mennesker døde. at der er et klart svar. ved fredagsbøn i moskeen.

at der overhovedet skal findes mening i noget som dette. men forkynd et glædeligt budskab til de udholdende. og det er disse. Ja. Vi kan se på hans liv og på hans død. hvor der måske ikke er nogen mening. vi tilhører Allah.HVAD ER LIDELSE? Koranen om ulykke “Og vi vil visselig prøve jer med en vis del frygt og sult og tab af ejendom og liv og afgrøde.“ Koranen 2: 156. god og kærlig Gud tillade at noget sådant sker? Mit svar er. [Det er] disse. Imam Fatih Alevs khutbah (prædiken) i København den 31. hvordan så alvorlige tab af menneskeliv overhovedet kan finde sted. Frelse til at kunne tro sig omsluttet af kærlighed og tilgivelse. kan vi ikke få svar på. De tænker på døden. januar ved Odense Metodistkirkes mindegudstjeneste: – Begivenheder som den i Sydøstasien er så stort et slag imod denne vrangforestilling om. men fordi han er hos dem. Frelse til at kunne se sig som Guds barn og Jesu bror og søster. Frelse fra at skulle være alene i sin sorg og sin lidelse. hvorfor den form for meningsløs lidelse skal ramme mennesker. Ville det ikke også være en syg Gud. der – når en ulykke rammer dem. – Uanset hvor meget vi end gransker og ransager de forfærdelige begivenheder ved Det indiske Ocean.158. fordi deres tid tilsyneladende endnu ikke er kommet. hvad Jesus fra Nazaret. over hvem velsignelser og barmhjertighed fra deres Herre [kommer]. Og at jeg slet ikke er så sikker på. sagde og gjorde. hvert minut det skal være. december 2004. siger: Sandelig. at Vorherre er hos hver eneste af de døde og hos hver eneste af deres efterladte. Hvad hvis der bare ikke er nogen mening? Det er ufatteligt svært for os mennesker at acceptere. Nytårsdag. De dage er ovre! Regnbuen i himlen er pagtstegnet på.000 mennesker for at lære os en lektie. at der er nogle områder i livet. Men noget har vi alligevel at holde os til. De tænker på. Frelse fra at skulle fortabes i mørke og tomhed. Og her er en klar mening i hver eneste ord og gerning. at livet er kortvarigt og i hvert fald midlertidigt. at det aldrig vil ske igen. At de kun stadig er i live. Århus. at mennesker er verdens herskere. De tænker på. Vi kan se og høre. som vi tror er Guds søn. Præst Thomas Risager den 2. at døden kan fange dem. frelse til at kunne tro. 148 . vi skal lære. Frelse fra angst og fra at være udstødt. Frelse fra sygdom. Ikke fordi han ville deres død og sorg. som er de retledede. De bliver tvunget til at tænke. Hvor der måske ikke er nogen lektie. at jeg ikke ved det. der dør og sørger! Sognepræst Anne Ehlers i Langenæskirken. De tænker på. og til Ham vender vi tilbage. at mange sætter sig ned og tænker. Meningen er netop frelse. som udslettede 150. [Til] dem.

Hvordan fremstilles katastrofen? Hvordan fremstilles Guds rolle? Hvad er budskabet i citatet? Diskuter de forskellige udtalelser med din klasse/gruppe. Profeten – fred være med ham – fortalte os.dk OPGAVE J Denne thailandske mand beder og ofrer for sin søster. så vil Allah lade nye former for sygdomme og smerter sprede sig blandt dem. Vi beder Allah om at tilgive os og beskytte os mod straffen. OPGAVE J Læs alle citaterne og udvælg to.religion. som Allah tillader at ske for at sætte samvittigheden og bevidstheden i gang hos menneskeheden (fx Al-Anaam: 1-5). at hver gang mennesker opfinder nye former for uretfærdigheder og synder. Sygdomme og smerter som ikke var kendt blandt deres forfædre. Tsunami er et af de mange naturlige forhold på jorden. ikke af had og ondskab men enten som en straf eller en prøvelse eller begge dele sammen (fx Hud: 116-117). at Allah har været nådig ved nogle ved at tage dem i døden og straffende for andre for deres handlinger. En troende muslim er overbevist om.– En troende muslim er overbevist om. at tsunami-katastrofen skete som følge af Allahs viden og vilje (fx Al-Anaam: 6167). som du gerne vil arbejde med. for Allahs straf er sandelig streng. 149 . Ødelæggelserne var massive og op mod hundredetusinde blev dræbt. Imam og skolelærer Ahmed Akkari fra www. der druknede ved Tsunami-katastrofen i 2004.

der har magten og er med til skabe uretfærdighed. at det er det kristne menneskes pligt at modarbejde den lidelse. at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. En tysk befrielsesteolog ved navn Dorothee Sölle (19292003) mente. 150 . fordi man hjælper de fattige og svage i samfundet og dermed bekæmper de mennesker. som fattigdom og uretfærdighed. Politik og religion Flere politiske præster og teologer har siden 1970’erne fyldt mere og mere i medierne.HVAD ER LIDELSE? Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. Sådan en kristendom bliver tit politisk. der er uretfærdigt behandlet. syge osv. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det. er lig med selve det at være kristen. Diskuter fordele og ulemper ved. Denne teologi kaldes befrielsesteologien og grundtanken er. hvor kampen mod lidelse. Diskuter. Man skal hjælpe og udvise omsorg over for alle mennesker. der arbejdede blandt fattige mennesker i Latinamerika. OPGAVE K OPGAVE K Diskuter. hvorfor en teologi som befrielsesteologien opstod. at man som kristen skal handle i sit samfund. der opstår når der findes fattigdom. at præster bliver meget politiske. TEMA 3 KAMP MOD LIDELSE Uretfærdighed er en synd Der findes teologiske retninger. Befrielsesteologien skal også ses som et oprør imod en kristen tradition. I 1960’erne og 1970’erne opstod der en teologi hos katolske præster og teologer. At nogle mennesker er rige og andre er fattige og dør af sygdom og sult er ifølge befrielsesteologerne syndigt. I befrielsesteologien skal det kristne menneske ud og gøre noget for sit medmenneske – sin næste. ulighed og uretfærdighed. og gennem dette arbejde befri folk fra fattigdom og uretfærdighed. fattige. der siger. Befrielsesteologien er netop blevet kritiseret for at være alt for politisk. at de fattige skal acceptere deres fattigdom og glæde sig til paradiset – altså en kristendom. der har mere tanke på livet efter døden end livet her og nu. hvordan I synes kampen mod uretfærdighed og fattigdom passer sammen med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. Uretfærdighed er simpelthen en synd.

og hun ønskede at ændre verden. For at kunne bekæmpe lidelsen/det onde må mennesket gå ind i lidelsen og acceptere den. Dorothee Sölle sagde om Jesus: “Han forventede. at vi forandrer verden – netop dertil befriede han vor fantasi. Dorothee Sölle blev kendt. at Gud er på de svages side. Dorothee Sölle mente. når det handlede om at kæmpe for en bedre verden. Befrielsesteologer mener. så begreber som fantasi.” Ifølge Dorothee Sölle trængte verden altså til at blive forandret til det bedre. fordi hun skrev og fortalte om kristendom og politik på en ny måde. og hun mente ganske klart. Hun mente ikke. tolerance. humor. retfærdighed. at Gud kommer og redder en. 151 .Man skal bekæmpe uretfærdighed og man skal ikke sidde og vente på. at politik og religion kunne skilles ad. at lidelsen er en nødvendig del af livet og at lidelsen hjælper mennesker til at finde det onde og bekæmpe det. indføling og initiativ kom til at fylde meget mere. at det er det kristne menneskes pligt at hjælpe de svage og undertrykte.

hvad Dorothee Sölle mener med citatet: “Han (Jesus) forventede. Rigoberta Menchú er guatemalesisk indianer og frihedskæmper. OPGAVE L Guds rige på Jorden I 1992 blev den dengang 33-årige Rigoberta Menchú tildelt Nobels fredspris for sin kamp for sit folks frihed. Apartheid Apartheid betyder ‘adskillelse’. hvem Desmond Tutu er og skriv en kort tekst. Desmond Tutu. men det betød kun.HVAD ER LIDELSE? Den sydafrikanske ærkebiskop. Også nobelprismodtager. Desmond Tutu blev verdensberømt i 1980’erne for sin kritik af og sin ikke-voldelige kamp mod det sydafrikanske apartheidregime.“ Undersøg mere om. at vi forandrer verden – netop dertil befriede han vor fantasi. der beskriver ham. som det var tilfældet i Sydafrika fra 1948-1993. Den sydafrikanske regering forbød ham at rejse ud af landet. der i 1984 fik Nobels fredspris for sit arbejde. tænker sin religion sammen med politik. hvor sorte. ærkebiskop Desmond Tutu. OPGAVE L Hvad er det befrielsesteologerne bruger kristendommen til? Diskuter. at verden blev mere opmærksom på Tutu. Diskuter derefter hans person og hans måde at være kristen på i klassen/gruppen. farvede og hvide var adskilt ved lov. som han ser som en naturlig del af sin måde at være kristen på. Ordet bruges på dansk i betydningen lovstøttet raceadskillelse. Efter apartheidstyrets ophør fortsatte biskoppen sit politiske engagement. 152 .

Den indianske befolkning har i mange år været undertrykt i Guatemala, og Rigoberta Menchú fortæller i en portrætbog om sit liv som indianer i Guatemala. Det er en fortælling om hvordan folk, der kæmpede mod undertrykkelsen, er blevet tortureret og slået ihjel. Rigoberta Menchús egen far blev henrettet af militæret, da hun var 21 år. Rigoberta Menchú fortæller om forholdene på et tidspunkt, hvor hun risikerer sit liv: “Jeg ejer ikke mit liv. Jeg har besluttet at ofre det for en sag. Jeg kan blive slået ihjel når som helst.” Religionen spiller en stor rolle i Rigoberta Menchús frihedskamp: “Vores vigtigste våben, vores kildemateriale, er Biblen” og “Vi gør netop sådan, fordi vi føler os kristne, og en kristens pligt er at tænke på, hvordan Guds rige på jorden kan virkeliggøres for vores brødre, så vores børn, vores søskende og vores forældre ikke behøver at dø af sult og underernæring.”
OPGAVE M

Roberta Menchú i sin kamp for indianernes rettigheder i Guatemala.

OPGAVE M
Hvorfor tror I, Rigoberta Menchú kalder Bibelen for et våben? Forklar og argumenter.

Diskuter, hvordan Rigoberta Menchú forstår Guds rige.

Diskuter Rigoberta Menchús syn på den lidelse, hun oplever i sin befolkning.

153

HVAD ER LIDELSE?

At have tre læger til sin rådighed har ikke været normalt i middelalderen. Men denne velhavende hertug har haft god hjælp til at blive helbredt.

TEMA 4 SYGDOM
At være alvorligt syg kan medføre stor lidelse. Sygdomme, og de lidelser der kan følge med, har altid været noget, mennesket har forsøgt at bekæmpe. Mange kloge mænd og koner, munke, læger, forskere og lignende har brugt mange kræfter på at løse sygdommes gåder gennem tiderne. Sygdomme har altid plaget mennesker, men synet på dem, og hvorfor de rammer os, har ændret sig.

Sygdom i middelalderen
I middelalderen var den mest udbredte forestilling den, at sygdomme og lidelser var straffe fra Gud. Blev et menneske sygt, var det en straf af mennesket.

154

De syge kunne blive behandlet af universitetsuddannede læger, munke, kloge mænd og koner – alt efter hvad patienten havde råd til. Til helbredelse brugte man primært urter, bønner og magiske råd, men der blev også udøvet kirurgi. Munkene var den bedst uddannede del af den almindelige befolkning, og stort set alle klostre havde et infirmeri – et sted hvor man kunne få behandling med urter. Urterne blev dyrket i klosterhaverne. De første hospitaler blev oprettet af klostrene og hertil kom gamle, syge og handicappede for at få hjælp. Kirken prædikede, at det var syndigt at skære i mennesker, altså at udøve kirurgi. Man mente, at man ville komme for tæt på Guds skaberværk og måske komme til at ændre på det. Alligevel tyder noget på, at visse munke ikke har kunnet nære sig. På kirkegårde, der har ligget tæt på klostre, har man fundet middelalderlige skeletter, der viser spor af kirurgiske indgreb. Nysgerrigheden og ønsket om at kunne hjælpe har nok nogle gange overskygget forbuddet mod kirurgi. Kirken anbefalede også bønner til Gud og helgenerne, når der skulle hjælp til helbredelse af sygdom. Mere folkelig medicin blev ofte praktiseret af såkaldte kloge koner, hvis viden var gået i arv gennem mange generationer. Urtemedicin, hellige kilder, sten og amuletter var en del af behandlingen. Også rim, remser og trylleformularer blev brugt. Selv om kirken ikke brød sig om disse folkelige metoder, fungerede de alligevel i middelaldersamfundet. En af de slemme sygdomme i middelalderens Europa var spedalskhed. Spedalskhed er en kronisk infektionssygdom, der vansirer og forkrøbler de syge, fordi knoglerne ødelægges af sygdommen. Spedalskhed udløste megen angst og afsky i middelalderen og uden at kende noget til årsagerne og smitteforholdene, isolerede man de syge, først frivilligt og siden ved tvang. I Danmark kaldte man anstalterne til de spedalske for Skt. Jørgensgårde. I 1530’erne var sygdommen næsten udryddet i Danmark, men først i 1941 fandt man et middel, der kunne kurere sygdommen.
OPGAVE N

Væskelæren
Middelalderens læger troede på den græske ide “væskelæren“ om at kroppen var skabt af fire elementer – det sangvinske, det koleriske, det flegmatiske og det melankolske. De mente, at den grundlæggende årsag til sygdom var en ubalance imellem disse fire væsker. Helbredelse skete ved at forsøge at få væskerne i balance igen, fx gennem åreladning.

OPGAVE N
Diskuter middelalderens syn på sygdomme.

Forsøg at sammenligne synet med jeres eget syn i dag.

Hvilken konsekvens har det for syge mennesker, hvis deres sygdom betragtes som en straf fra Gud?

155

HVAD ER LIDELSE?

Urent
“Herren talte til Moses og til Aron og sagde: Når et menneske på sin hud får en hævelse eller udslæt eller en lys plet, og det kan være et angreb af spedalskhed, skal han føres hen til præsten Aron eller til en af hans sønner, præsterne. Præsten skal undersøge det angrebne sted på huden, og hvis hårene på det angrebne sted er blevet hvide, og det angrebne sted viser sig at ligge dybere end huden udenom, er det et angreb af spedalskhed, og så skal præsten, når han har undersøgt det, erklære ham uren.“ Tredje Mosebog, kap. 13.

Den sorte død
I midten af 1300-tallet ramte pesten Europa. Pesten var en epidemi, som spredte sig meget hurtigt, sikkert via rotter og/eller lopper. Der var forskellige former for pest, men kendetegnende for dem var, at de var yderst livsfarlige. I Danmark mener man, at op mod 1/3 af befolkningen døde. Hele landsbyer uddøde, og i Norge døde halvdelen af befolkningen af Den sorte død, som pesten også blev kaldt. Om denne frygtelige epidemi skriver en forfatter fra Lübeck: “Dette år nemlig 1346 opstod menneskehedens store plage, braddøden, først i Jerusalems lande hinsides havet og i hedenskabet; de faldt om og døde halvhundrede, tresindstyve, hundrede, tusind, ja talløse mennesker. Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden. Først mærkede man den i Apulien, derefter i Ungarn, derefter på Sicilien, i Avignon, dernæst i Marseille, derefter i Frankrig, derefter i England, hvor mange mennesker døde; dernæst i Flandern, efter Flandern i Norge, dernæst i Sverige, efter Sverige i Danmark, i Nørrejylland og på Sjælland.”
OPGAVE O

OPGAVE O
Skriv med dine egne ord, hvad det var, forfatteren fra Lübeck skrev om pest-epidemien.

“Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden“. Hvordan passer denne del af citatet med middelalderens syn på sygdom og lidelse? Begrund.

Epidemier
Op gennem historien har forskellige dele af verden med jævne mellemrum været angrebet af epidemier. Pesten var en epidemi ligesom sygdomme som kolera, polio, kopper og aids. Men vi kender også til influenzaepidemier, og en epidemi kan defineres som “Pludseligt udbrud af stort antal tilfælde af smitsom sygdom” (Politikens retskrivnings- og betydningsordbog). Det er altså ikke alle epidemier, der er dødelige, men frygten for epidemier er meget stor. Tanken, om at farlige epidemier skal ramme os og udrydde store befolkningsgrupper, forfølger os, fordi vi ved, at det er sket gennem hele menneskets historie. Og i dagens mediesamfund har vi mulighed for at opdage og følge en epidemi, der opstår på den anden side

156

Tusindvis af mennesker blev slået ihjel af middelalderens pestepidemier. Angsten for så store epidemier lever stadig i bedste velgående.

Pest i Sverige
“Kong Magnus af Sverige, Norge og Skåne opfordrer alle beboere i bispedømmet Linköping til at gå i kirke, ofre til de fattige, faste hver fredag, skrifte og give en svensk penning til ære for Gud og jomfru Maria for at holde den “store plage“ borte, som nu findes over hele Norge og i Halland og allerede nærmer sig her“ Citatet menes at stamme fra 1349, lige efter pesten er kommet til Sverige og er Kong Magnus Erikssons (1316-1374) advarsel til befolkningen. Det er den første kilde, man kender til, der nævner pestens ankomst til en dansk landsdel under det første store europæiske udbrud i midten af 1300-tallet.

af jordkloden. Det betyder, at vi har langt større viden om, hvordan epidemier opstår og hvordan de breder sig, end man nogensinde har haft før. Det gør os klogere på epidemierne, men måske også mere bange for dem. Pesten og de store dødelige epidemier i middelalderen blev betragtet som Guds straf. Når noget så voldsomt rammer en befolkning, vil man ofte stille spørgsmålet, hvorfor sker dette? Hvorfor skal vi lide således? Og svaret var i en lang

157

HVAD ER LIDELSE?

OPGAVE P
Hvorfor har man i en lang periode haft behov for at mene, at sygdomme og lidelser var Guds straf? Giver det en slags tryghed?

periode, at Gud sendte straf over menneskerne på grund af alle deres synder. I det moderne samfund er læger og forskere meget hurtige til at finde epidemiers sygdomskilder og smitterisici, og derfor forklares mange sygdomme og årsagerne til dem naturvidenskabeligt. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at mennesker stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor sygdomme rammer.
OPGAVE P

I dag kan vi få næsten alt at vide om epidemier og sygdomme. Hvorfor er mange mennesker så stadig bange og ønsker flere svar?

Hiv og aids
Hiv-virusset stammer fra en abeart i Afrika og i 1970’erne og 1980’erne spredte det sig til mennesker i Afrika og siden også i USA og Europa. Særligt bøsser blev i første omgang ramt, bl.a. fordi mange har analt samleje, og den form for sex giver større risiko for at blive smittet, hvis man ikke bruger kondom. Hiv-virusset er meget farligt fordi, det nedbryder menneskets immunforsvar. I starten vil man ikke opleve at være syg, men efter en rum tid, ofte år, vil den hiv-smittede blive mere og mere syg og med tiden udvikle aids. At være aids-syg betyder, at hiv-virusset har nedbrudt immunforsvaret, og den smittede er derfor meget modtagelig over for alle sygdomme. Når et menneske er død af aids, menes der således i virkeligheden, at vedkommende døde af en af følgesygdommene. Aids er en meget alvorlig tilstand, og det gik op for den vestlige verden i starten af 1980’erne. Mange mennesker, særligt bøsser, døde af sygdommen, og der var ingen vaccine eller ordentlig medicin. Aids blev en epidemi og da det i starten primært var bøsser, der havde sygdommen, kaldte nogle det en bøssesygdom eller sågar Guds straf over bøsserne. Visse fanatiske religiøse grupper mente, at det var Guds måde at udrydde bøsserne på! En effektiv måde at undgå hiv-smitte på er ved at bruge kondom, når man dyrker sex. I den katolske kirke fordømmer man brugen af prævention. Det er et problem i bekæmpelsen af en sygdom, der i dag udgør et af de største problemer i verden, særligt i Afrika, hvor hundredetusind-vis af mennesker er hiv-smittede.

Epidemi
Ordet epidemi er græsk. Epi betyder ’ned over’ og demos betyder ’folket’. En epidemi er altså noget, der kommer ’ned over folket’.

1. december er international aids-dag. Verden rundt gøres der opmærksom på sygdommen og de, der er døde af aids, mindes – her med en lysende aids-sløjfe.

158

På trods af de store fremskridt. Hvilket syn tror du. I det gamle Grækenland betragtede man faktisk psykiske lidelser på linje med fysiske lidelser. Men denne opfattelse af psykiske lidelser var af kort varighed. der stadig findes om aids? Begrund. for tolerance. Der findes utallige former for behandlinger og medicin. Det skyldes en medicinsk behandling. der mener. de har på Gud? Begrund. OPGAVE R Undersøg hvad tabu og tabuisering betyder. Undersøg hvorfor den katolske kirke fordømmer brugen af kondomer. som healing og krystalterapi. som sygdommene kan medføre. som medicin ikke kan fjerne. Hvilke tabuer mener artiklen på arbejdsark 2. 159 . De har en historie. Hvorfor føler nogle aids-syge sig skamfulde? Psykiske lidelser Psykiske lidelser har altid eksisteret. der enten kurerer sygdomme eller mindsker de lidelser. Der er således også opstået et stort marked for såkaldte alternative behandlingsformer. bliver mennesker stadig syge og leder fortsat efter svar på. I middelalderen og lang tid efter var det en almindelig opfattelse. hvorfor sygdomme og lidelser rammer dem. der blev indført i 1996. Der bliver også forsket i lidelse og i. at psykiske sygdomme var Djævelens værk Kirken fungerede bl. som dør af aids.I Danmark er der de seneste ti år sket et stort fald i antallet af mennesker. er der sket en revolution inden for medicin og sygdomsbehandling. for kvinders rettigheder og for menneskerettighederne. at kampen mod aids også er en kamp for åbenhed. hvorfor børn og voksne i stort antal dør af aids hver dag. der er lige så lang som menneskets. Man forklarede dem som en ubalance i kroppens væsker. aids er Guds straf over bøsserne? Begrund. hvordan man kan gøre mennesker bedre til at tackle en lidelse. men den sætter en stopper for virussets nedbrydning af immunforsvaret – og på den måde forlænges livet. Prøv at give din forklaring på hvorfor. Behandlingen helbreder ikke den hiv-smittede. Hvilket syn på bøsser har de religiøse grupper.a. OPGAVE Q · R OPGAVE Q Sammenlign middelalderens syn på sygdomme med nutige synspunkter om aids. I u-lande har man ikke råd til denne form for behandling. Moderne behandling af sygdomme Inden for de sidste hundrede år. som helbreder af psykiske sygdom- Artiklen påstår.

viste nye sider af det menneskelige sind.a.HVAD ER LIDELSE? Kunstneren Ovartaci var psykisk syg og indlagt på psykiatrisk hospital størstedelen af sit liv. me ved djævleuddrivelse. der bl. Ovartaci blev meget berømt for sine billeder. har formodentlig enten været spærret inde eller jaget bort fra de steder. men var også aktiv i pasningen af de psykisk syge. hvor almindelige mennesker holdt til. 160 . der i middelalderen har lidt af alvorlige psykiske lidelser. Mindre psykiske lidelser har man levet med eller forsøgt at behandle med datidens behandlingsformer. Mennesker.

Psykisk syge har været ramt af dette syn. fx ved alvorlig sygdom. der kommer frem i artiklen. som djævelskab og udtryk for det onde og dermed det modsatte af kirken. Såkaldte hekse (eller kloge koner) var en anden gruppe. Man forsøgte altså gennem meget hårde metoder (hvad vi i dag ville kalde for tortur) at helbrede mennesker med psykiske lidelser. når de er i krise. Også i dag kæmper forskellige organisationer for. man har haft på dem i samfundene. de har også lidt under det syn. at deres religion hjælper dem. Man fandt ud af. OPGAVE S OPGAVE S Kender du til fordomme omkring psykiske sygdomme? Hvorfor tror du. OPGAVE T 161 . der blev slået hårdt ned på af kirken. der var anderledes. der rammes af disse sygdomme. at de psykisk syge havde særlige behov og krav på behandling. at egocentrisme gør os dårlige til at tackle sygdom og død? Diskuter de synspunkter. ikke også udstødes af fællesskabet. at psykiske lidelser også kunne have psykologiske og sociale årsager. Først i 1700-tallet begyndte nogle læger at sige. efter de er blevet ramt af en sygdom. at mennesker søger religionen. Behandlingen var ofte afstraffelse eller moralsk opdragelse. at psykiske lidelser bliver lige så accepterede som fysiske sygdomme. De har ikke blot kæmpet med deres sygdom. lidelse og død. Hvorfor mener religionssociolog Ole Riis. I det 19. kriser og religion (arbejdsark 3). Religionen som hjælpemiddel Mange troende vil hævde.Kirken betragtede i mange år det. Behovet for en mening i tilværelsen og angsten for smerte. der er fordomme om psykisk syge? Hvorfor er fordomme lidelsesfulde for de psykisk syge? Hvordan kan man være med til at afskaffe fordomme? OPGAVE T Gør rede for religionspsykolog Peter la Cours meninger om danskerne. og især i det 20. Mennesker med psykiske lidelser har derfor gennem hele historien haft meget vanskelige kår. Nogle mennesker bliver endda først troende. og lægen og psykologen Sigmund Freud fandt ud af. århundrede begyndte man at betragte psykiske lidelser med helt nye øjne. århundrede blev de voldsomme opdragelsesmetoder opgivet i de fleste lande. at de muligvis var knyttet til biologiske processer i hjernen. kan være gode grunde til. så mennesker. er I enige/uenige? Begrund.

NATUR OG TEKNOLOGI Mennesket OPGAVE A Diskuter. at vi har udviklet en hel række kulturteknikker. Men med denne magt følger også et ansvar. Mennesker er uden tvivl det mest tænkende væsen på Jorden. eller er der et fælles ansvar for andre mennesker? Begrund jeres svar. Menneskets hjerne er langt mere udviklet end dyrenes. så står den til alle tider over for en masse etiske valg: Hvordan skal vi forvalte vores muligheder? Skal vi tillade kloning. Uanset hvilken forklaring man tror mest på. Mosebog 1. kvæget. En anden forklaring på menneskets overlegenhed kan hentes i religionerne. der kryber på jorden’ ”. opfyld jorden og underlæg jer den”. hvordan mennesker skal bruge magten til at påvirke livets udvikling på Jorden. og mennesket er i den forstand dyrene overlegne. himlens fugle. (1. at mennesket gennem denne årtusinde lange udvikling har opbygget en bevidsthed. Nogle ser menneskets overlegenhed som et resultat af årtusinders udvikling – også kaldet evolution. Tanken er. hvad de lyster. Med mindre man mener. Senere står der: “Bliv frugtbare og talrige. Det kan der være forskellige forklaringer på. Men hvis menneskeheden har et ansvar. der med al sandsynlighed overgår dyrenes. så de ligner os! De skal herske over havets fisk. aktiv dødshjælp. dødsstraf? OPGAVE A 162 . at mennesker er løsrevet fra ethvert ansvar – også et ansvar over for kommende generationer. alle de vilde dyr og alle krybdyr. så besidder mennesket en kolossal magt over livet på planeten Jorden. Har vi kun et ansvar over for os selv. Denne bevidsthed har gjort. I Det gamle Testamente står der: “Gud sagde: ‘Lad os skabe mennesker i vort billede. abort. genmodificeret mad. som fx håndværk og dyrkning af jorden.MENNESKE. I så fald kan mennesker bare gøre. 26-28).

Læg mærke til det mytologiske dyr. Den er trykt i 1483. enhjørningen. tyske bibeloversættelser. Adam. Sol. ud af manden. måne og stjerner ses i cirklen rundt om hovedmotivet. . I baggrunden ses de skabte dyr. altså i bogtrykkunstens spæde barndom i Europa.Gud skaber kvinden. Billedet er fra en af de første. Eva.

men når mennesker begynder at udrette noget. så kaldes det for kultur. I et konstant samspil med især Solen har naturen gennem denne lange udvikling fået det udseende. Homo Erectus. hvorefter noget af det ender i søer. hvorefter han hviler sig på den syvende dag. Naturen har sit eget kredsløb.). bjerge etc.6 milliarder år siden. 4. som tog sin begyndelse. Australopithecus Afarensis og yderst til venstre: aben (Proconsul). neanderthaleren (Homo Sapiens Neanthealiensis). bevoksning. gives der også forskellige forklaringer på. Hvor naturens kredsløb kommer fra. da Jorden blev skabt for ca. 3 milliarder år siden – i form af simple organismer i vandet. Langsomt udviklede naturen sig. Naturen Ved natur forstås Jordens overflade (hav. Dette kaldes vandets kredsløb og følger sin egen naturlige rytme. Homo Habilis. Religionernes forskellige skabelsesmyter giver religiøse forklaringer på verdens skabelse. vejr og alle former for liv. Fra højre mod venstre: Mennesket Homo Sapiens (Homo Sapiens Sapiens). Mennesket i sig selv er også en del af naturen. mens andet siver ned i grundvandet. Endnu en gang kan der ses en lang udvikling. den har i dag. indtil livet på Jorden opstod for ca. landjord.MENNESKE. I den kristne skabelsesmyte skaber Gud alt på Jorden i løbet af seks dage. floder og hav. NATUR OG TEKNOLOGI Menneskets udvikling fra abe til menneske. Eksempelvis kan vandpartikler fortættes til skyer og falde som regn. I nordisk mytologi kan man 164 .

Der er nogenlunde udbredt enighed om. I dag bl. Ymer. Når vi skal transportere os eller opvarme huse. På den måde forstyrrer vi naturens oprindelige kredsløb. OPGAVE B Diskuter i hvilket omfang. Etik drejer sig om etableringen af det gode liv og den rigtige måde at handle på. fordi det. så fælder vi skove. Ofte kaldes denne tankegang også for nytteetik eller lykkeetik. hvor kulde i Niflheim og varme i Muspelheim mødes. Når vi skal dyrke jorden eller bygge huse. Andre religioner har andre forklaringer. Den verden. århundrede er det gået stærkt. floder osv. Indtil for få hundrede år siden var menneskets indgriben i naturens orden temmelig begrænset. at CO2-udslippet fra fx produktion af elektricitet og afbrænding af træ. OPGAVE B Etik For bedre at kunne tage stilling i etiske problemstillinger er det en fordel at kende til selve begrebet etik. Her mener tilhængerne. med rumteleskopet Hubble. at det rigtige er at stræbe efter størst mulig lykke til flest mulige mennesker. vil føre til drivhuseffekt og varmere klima. Denne pligt kan opfattes som en del af livet – fx som samvit- Mennesket forsøger på at forstå verdensrummet. men særligt i løbet af det 20. Over for konsekvensetikken står pligtetikken. også er det rigtige at gøre. har vi mennesker en naturlig trang til at virke i. Disse indgreb i naturen fører desværre ofte til ubalance og dermed forurening. der i virkeligheden gavner flest. Kr. hvad der er rigtigt og forkert at gøre. som altså på den ene eller anden måde er blevet til. Men denne virketrang medfører ofte en række indgreb i naturens kredsløb. at det blot går hurtigere og hurtigere. bjerge. så brænder vi fossile brændsler af – som fx olie.a. Etik er teorier om. Her er det tanken. Af Ymers døde krop skabes skove. teknologiske og medicinske landvindinger tog for alvor fart. De industrielle. Der findes to hovedretninger inden for etik. mennesker kan tillade sig at gribe ind i og påvirke naturens kredsløb. hvorved livet opstår i form af jætten. og i dag kan man let få den fornemmelse. som udgør en tydelig modsætning. Den første kaldes konsekvensetik. at der findes en universel pligt til at gøre det gode. 165 . benzin mv.læse om den store intethed Ginnungagap. Nedenfor med Solvognen fra ca. 1350 f.

I mange religioner er der etiske krav om. de skal handle mod dig. men det kan naturens lov ikke. Eller i buddhismen. at hjælpe andre mennesker med at opnå den samme erkendelse. Pligtetik handler altså om at gøre sin pligt – uanset hvad det resulterer i. Pligten kan også være formuleret i en religion. Love. som berøres i dette kapitel. Dette er tilfældet med næstekærligheden i kristendommen. om noget er rigtigt eller forkert. Den er universel. Der er ofte også et etisk krav om at være over for andre mennesker. er det så afgørende. Når vi skal afgøre. Senere i middelalderen blev kristendommen koblet på. hvordan vi bør handle? Etik og religion I mange religioner er der nogle konkrete etiske krav. en buddhist. at du skal elske din næste. I 1600-tallet handler naturretten om en særlig menneske- 166 . Sådan er forestillingen i den klassiske naturret. er det vigtigt at overveje de to typer etik: konsekvens. I forhold til de etiske problemstillinger. hvor en af de såkaldte fem søjler er pligten til at give almisse (Zakat) til trængende trosfæller. der har opnået den fulde oplysning. Det ses blandt andet i islam. hvor bodhisattvaen (en person. kan altid diskuteres og ændres. Nedenfor ses en Bodhisattva. om problemstillingen er os til nytte og gør os lykkelige? Eller handler det om. at der findes en universel pligt. hvordan vi bør handle. der har viet sit liv til at hjælpe alle væsener med at opnå den fulde oplysning. man kan kalde “det godes princip”. som dig selv (Matt.MENNESKE. som du ønsker. NATUR OG TEKNOLOGI tigheden. dvs. dvs. at man skal hjælpe andre mennesker. du skal handle mod andre. der fortæller os. som laves af mennesker. gerne for fællesskabet. der går ud på. der fortæller os. Det gælder fx jødedommen og kristendommen. Naturret skal forstås som en ret. således at Gud havde givet mennesket en særlig natur – til at gøre det gode. der er overordnet mennesker og deres almindelige love. men som ikke indtræder i nirvana) afgiver løfte om. Fx er der ofte et krav om at hjælpe andre mennesker. Naturret Lige siden antikken har der eksisteret en forestilling om en særlig naturret. 22. Øverst giver en buddhist almisser til tiggere. der står uden for et tempel.og pligtetik. som man ønsker. da det er forbudt at tigge indenfor.39). at de skal være mod én selv.

hvor mennesker skal indse. Når man skal tage stilling til etiske problemstillinger.lig fornuft. OPGAVE C 167 . skal ændre ved det naturligt skabte og derved opnå nogle bedre levevilkår – som vi dog ikke altid kan se de langsigtede konsekvenser af. om vi skal indrette os efter det. så ender diskussionen til tider i en blindgyde. så rejser det naturligvis spørgsmålet: Hvad gør vi ved det? Hvordan kan vi håndtere en udvikling. der giver os et utal af muligheder. Er evolutionstanken fx i direkte modsætning til skabelsesberetningerne – eller kan de kombineres eller forenes? Hvad gør vi? Temaerne i dette kapitel handler om forskellige etiske problemstillinger i forhold til mennesket og naturen. Hvis ikke. Men hvad med den etiske overvejelse? Når det handler om skabelsen af verden – naturen og mennesket – så kommer videnskab og religion ofte til at stå som modsætninger. Alle mennesker i hele verden er i grunden forpligtet til at overveje ovennævnte spørgsmål. Ifølge naturretten er menneskeskabte love altså det næstbedste. Når religiøse mennesker skal diskutere med videnskabsfolk. at de må medvirke til at skabe en fremtid til det fælles bedste – dette kaldes samfundspagten. så kan det meget vel ende med. om der findes en slags universel retfærdighed. fordi de to parter har helt forskellige udgangspunkter. Mennesker er altså afhængige af hinanden. om vi skal affinde os med de muligheder. men naturligvis nødvendige for at samfundet kan fungere. som overtrumfer enhver lovgivning. gennem en stadig større viden. Hvad enten det drejer sig om mennesket selv eller forurening af naturen. Hvis ikke diskussionerne tages. der er godt for os mennesker? Det vil sige. Dette kapitel er et forsøg på at få begge disse sider af etiske problemstillinger frem i lyset og få dem til at gå i dialog med hinanden. eller om vi. om en tro på videnskabens forklaringer udelukker religionernes forklaringer. OPGAVE C Diskuter. som naturen giver os. at man eksempelvis kloner et menneske – blot fordi det kan lade sig gøre. men også medfører en lang række risici? Et centralt spørgsmål er også. så kan menneskers love nemt komme til at stritte i alle mulige retninger. så er det godt at overveje. som er naturligt eller efter det.

hvor det kan være sværere at afgøre. Den elektriske stol anvendes stadig til henrettelser i flere amerikanske stater. Også buddhister har forbud mod at slå ihjel. om det er i orden at tage et andet menneskes liv. Dødshjælp Der findes situationer. Dels skader det deres egen karma. Men hvis den lader vente på sig. I dette tema skal det dog ikke handle om det overlagte mord. kristendom og islam) bliver dødshjælp stort set kategorisk afvist.MENNESKE. men det afslutter også den dræbtes muligheder for at forbedre sin karma i dette liv. Det skyldes. Aktiv dødshjælp er. Der kan også være tale om en tilsyneladende endeløs komatilstand. som er en del af både den jødiske og kristne tro. Passiv dødshjælp er. Man skelner mellem aktiv og passiv dødshjælp. fordi det påvirker deres karma. I daglig tale omtales dødshjælp ofte som medlidenhedsdrab. I de tre monoteistiske religioner (det vil sige religioner med kun én gud: jødedom. når der holdes op med at give livsforlængende medicin. som medfører døden? Dødshjælp kaldes også for eutanasi. som vil medføre døden. at hjælp til at dø 168 . NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 1 ER DET I ORDEN AT SLÅ IHJEL? Der er umiddelbart kun ét oplagt svar på spørgsmålet: “Er det i orden at slå ihjel?” Det er: “Nej!” Almindelig sund fornuft kan bruges som argument for et forbud mod det overlagte mord – for hvem ønsker egentlig at blive slået ihjel? Men svaret kendes fx også fra det femte bud: “Du må ikke slå ihjel. hvorefter døden vil indtræffe hurtigere. Der er kun en vej – og det er døden. Ville det ikke være det bedste at slukke for respiratoren eller måske give den døende en sprøjte.” Det kan læses i Det gamle Testamente. at det er svært at se på. I sådanne tilfælde rejser spørgsmålet om dødshjælp sig. Denne stol er fra delstaten Virginia i det sydøstlige USA. hvor et menneske er så plaget af sygdom. men derimod om situationer. uden tro på at dette menneske nogensinde vågner. så ligger den døende blot og lider i smerte. når man direkte giver medicin.

fordi han mener. der er ved at ofre et lam. kan naturligvis være i strid med den pågældende religions grundlæggende syn.betegnes som et indgreb i Guds/Allahs/Jahves plan med det døende menneske. 169 . Kun smertelindring. der er modstandere af dødshjælp. Men I Det gamle Testamente omtales det første mord i den jødiskkristne tradition. I hinduismen ses der også negativt på dødshjælp. som befrier den døende for sine lidelser. fordi det er uværdigt og dermed skadeligt for den døendes karma. Hvad den enkelte troende inden for religionen personligt mener. mens Kain ofrer noget korn. Hvilken indvirkning denne lindring har på døden. Til venstre ses Abel. at Gud tog bedre imod Abels offergave. Det er ikke alle kristne. kan efterfølgende være svært at sige. kan til nød accepteres i fx kristendommen. Til højre er Kain i færd med at slå sin bror Abel ihjel.

Hvordan kan aktiv dødshjælp forstås i forhold til de to typer etik? OPGAVE E I boksen s. OPGAVE D · E 170 . at muligheden for aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge medfører en glidebane. at der også ydes dødshjælp til mennesker. 171 er der to spørgsmål vedrørende en eventuel tilladelse til at udføre aktiv dødshjælp i Danmark. men som burde kunne hjælpes på anden måde end med døden. Gennem en lang proces. Del jer op i to grupper og spørg så hver især 20 forskellige mennesker om deres holdning til dødshjælp. Personen. Modstanderne mener altså. I spurgte på. om aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark. Formuleringerne er næsten ens. Læs de to spørgsmål højt for hinanden. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE D Ud af 500 praktiserende læger i Danmark har 9 % ydet aktiv dødshjælp til patienter – selvom det er forbudt.MENNESKE. der hjælper døden på vej. Find argumenter for og imod. for hinduer er det også problematisk af en anden grund. at vinklingen og holdningen til dødshjælp er forskellig. som medfører døden. men foregår i praksis. I det indledende afsnit var der en forklaring på konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik. Denne vil blive påvirket i negativ retning af vedkommendes hjælp til den døende. Men læg mærke til. må også tænke på sin karma. I religionernes univers afvises tanken om dødshjælp altså som etisk uforsvarlig. Det vil sige er trætte af at leve. Dette er ikke tilladt. Fortalere for aktiv dødshjælp argumenterer ved at sige. Modstandere af dødshjælpen i Holland hævder. som bringer dødshjælpen ud af kontrol. at mennesker har krav på en værdig død – ikke en død i umenneskelige smerter. Sammenlign efterfølgende svarene og se. som “blot” har ondt i livet. kommer patient og læge gradvist tættere på det endelige medicinske indgreb. om der er forskel i forhold til måden. Diskuter. men hvad med de sekulariserede samfund? I Holland og Belgien er aktiv dødshjælp tilladt. hvor patienten grundigt overvejer sin beslutning.

Dødsstraf
I tidens løb har det været almindeligt at straffe forbrydelser med døden. Førhen var religionerne i høj grad med til at sætte rammerne for straf. I Moseloven findes formuleringer om dødsstraf for fx utroskab, homoseksualitet, voldtægt, at skifte til anden religion og mord. I 1. Mosebog, kap. 9, 6 står der følgende: “Den, der udgyder menneskets blod, skal få sit blod udgydt af mennesker.” Det kan virke som værende i strid med det femte bud om forbud mod at slå ihjel. Men israelitterne så de ovennævnte handlinger som forbrydelser mod Jahves skaberværk. Og det skulle straffes hårdt – med døden. Moseloven blev skrevet for mange år siden, og tingene har ændret sig markant frem til i dag. De fleste jøder vil næppe argumentere for dødsstraf ud fra de gamle tekster, men mon ikke ovennævnte citat fra 1. Mosebog ville være blevet medtænkt, hvis jøderne selv skulle have straffet de nazistiske ledere, som under 2. verdenskrig sendte millioner af jøder i døden i koncentrationslejrene? I kristendommen gælder det samme forbud mod at slå ihjel. Men der hersker ingen tvivl om, at der også i den kristne Guds navn har foregået noget, der kan sammenlignes med dødsstraf. Forfølgelserne af hekse og kættere – især i tiden omkring 1500tallet – endte ofte med døden. Det kan udmærket tolkes som en dødsstraf til anderledes tænkende mennesker. Både Paulus og Martin Luther minder almindelige mennesker om, at myndighederne bærer sværd. De har altså en vis ret til at slå ned på personer, som ikke gør, som de skal. I mange kristne lande er dødsstraffen først blevet afskaffet inden for de seneste 100 år. Den sidste henrettelse i Danmark fandt sted i 1950, og en endegyldig afskaffelse af dødsstraf blev først vedtaget i 1994. I islam er brug af den religiøse lov, Sharia, en af måderne at afgøre, hvilken straf et menneske skal have. I Sharia skelner man mellem kriminelle handlinger, der er begået mod Allah og handlinger, der er begået mod et andet menneske. Til kriminelle handlinger begået mod Allah hører groft tyveri, hor, falsk beskyldning om hor, indtagelse af alkohol og narkotika. Disse forbrydelser kan straffes med døden. Det skyldes, at

Aktiv dødshjælp i Danmark?
1. “I Holland har det siden 2001 været lovligt for praktiserende læger under visse omstændigheder at yde aktiv dødshjælp til alvorligt syge patienter, der lider ubærligt og ikke har nogen udsigt til forbedring. I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en alvorligt syg patient frivilligt og velovervejet anmoder om dødshjælp?“ 2. “I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en patient anmoder om dødshjælp?“ Fra “Danskernes holdninger til aktiv dødshjælp“ – udarbejdet for DR af Epinion A/S.

171

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

Halshugning var en meget udbredt henrettelsesform i middelalderen. Her ses, hvordan adel og konge henrettede lederne af et bondeoprør i Frankrig i slutningen af det 14. århundrede.

Allah har givet disse regler gennem Koranen. Det anses for meget problematisk at bryde dem. Derimod er mord og anden legemsbeskadigelse ikke rettet direkte mod Allah. Det er derimod en sag mellem to parter, hvor myrdedes familie kan kræve “død for død”. Det kan altså også ende med en henrettelse. Men familien kan også få erstatning på anden måde, fx gennem blodpenge. En ting er, hvad traditionen og Sharia-lovgivningen siger, noget andet er, hvordan almindelige muslimer i dag opfatter

172

disse regler. Fundamentalistiske muslimer vil sandsynligvis følge reglerne, mens mere moderne, sekulariserede muslimer vil have et mere nuanceret forhold til overtrædelse af reglerne. I Saudi-Arabien lever befolkningen efter Sharia-loven og derfor er der ofte meget strenge straffe for kriminelle handlinger. I andre lande, som fx Tyrkiet, er islam ikke en del af det politiske liv. Tyrkiet har i øvrigt ikke længere dødsstraf.

OPGAVE F
Er dødsstraf etisk forsvarlig? Diskuter følgende tre problemstillinger. Se problemstillingen fra begge sider. Skriv argumenter for og imod. Tag til sidst endelig stilling i forhold til dødsstraf. Inddrag evt. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. 1. Dødsstraf krænker artikel 3 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948. Her står der: “Alle har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed“. Er det ikke vigtigt at holde fast i? Kan det overhovedet etisk forsvares, at staten slår ihjel. Vil en henrettelse gøre nogen forskel? Vejer den grundlæggende tanke om, at et hvert menneskeliv er kostbart, ikke tungere? 2. De efterladte til en myrdet person sidder ofte tilbage og føler sig svigtet af samfundet, hvis en morder får en mild straf. Ved dødsstraffen kan de efterladte føle, at de får deres hævn. Skal de ikke have det? 3. I Danmark får en morder typisk 16 års fængsel (livstid). Er det nok? Vil det ikke være nemmere og billigere for samfundet at henrette morderen? Men er dødsstraf ikke at hælde mere benzin på bålet. Vil det ikke blot gøre samfundet mere voldeligt?

Øje for øje og tand for tand
I Det gamle Testamente står der, at princippet om “øje for øje og tand for tand” er gældende. Formuleringen dukker ofte op, når der tales om straf. Det store spørgsmål er, om dette princip skal forstås helt konkret: Et mord skal straffes med et mord. Eller om det handler om en erstatning i mere overført betydning, forstået som betaling af penge eller afsoning af fængselsstraf. Denne erstatning skal så svare til den forbrydelse, der er blevet begået. Jesus gør i Det nye Testamente op med dette gamle princip. Han sagde: “I har hørt, at der er sagt: “Øje for øje og tand for tand.” Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.” Spørgsmålet er derfor også, om samfundet skal vende den anden kind til og tilgive – fx gennem en dom, som sigter mod at føre den dømte tilbage i samfundet.

Hvorfor dødsstraf?
I dag er der mange lande, hvor dødsstraf er forbudt. Det gælder fx Danmark og resten af medlemmerne i EU. Men i lande som USA, Kina, Pakistan, Iran og Saudi-Arabien er det stadig tilladt at henrette borgere.
OPGAVE F

Der kan være forskellige grunde til, at et land benytter sig af dødsstraffen. I Kina kan dødsdomme tolkes som en voldsom disciplinering af befolkningen, fx henrettes kinesere ifølge

173

hvor en stor del af befolkningen går ind for dødsstraf til kriminelle. Endelig kan forskellige religiøse tekster læses som en åbning til dødsstraf. som formentlig spiller ind på amerikanernes forhold til dødsstraf i dag. NATUR OG TEKNOLOGI Henrettelsen af kejser Maximilian af Mexico. Derfor kan dødsstraf ses som en sammensmeltning af både religiøse. OPGAVE G · H 174 . Det er en tradition. Malet af Edouard Manet i 1868. Amnesty International for forbrydelser som skattesnyd og alfonseri.MENNESKE. I USA var der historisk tradition for hurtige dødsdomme. kulturelle og måske endda politiske årsager. da det vilde vesten blev erobret af nybyggere. Man ønsker at slippe af med mennesker. som forbryder sig mod systemet – enten gennem lovovertrædelser eller via kritik.

Hvad vejer tungest – beskyttelsen af det ufødte barn eller kvindens ret til at bestemme over sit eget liv? 175 . om de franske livstidsfanger i virkeligheden har ret i. så handler det om. Der kan være tale om graviditet som følge af en voldtægt eller incest. at det ville være bedre. hvis de blev henrettet. Dette afsnit skal imidlertid handle om den provokerede og fremkaldte abort. Det kan være. at det viser sig. Er han enig i beslutningen eller skal han overhovedet have lov til at modsætte sig kvindens beslutning om at få fjernet det ufødte barn? Endelig er der lægen. Hvad synes du om det? “Why do we kill people who kill people to show people that killing people is wrong“. Læger i Danmark har ret til at modsætte sig at udføre en abort. Altså drejer diskussionen sig om. Der kan være flere grunde til. OPGAVE H Læs artiklen “Franske livstidsfanger: Vi vil hellere henrettes“ (arbejdsark 1). OPGAVE J OPGAVE J Diskuter følgende spørgsmål. Derudover bør man tænke på faderens rolle. Spontan er den. når en kvinde pludselig mister fosteret af den ene eller anden grund – uden indgriben fra andre. man ikke ønsker at få børn sammen med. En abort kan både være spontan og fremprovokeret. hvorvidt det ufødte foster kan regnes for et levende menneske. som foretager indgrebet. når det lille barn fødes? OPGAVE I OPGAVE G Læs dette citat fra Amnesty Internationals hjemmeside. at en abort ønskes. Vurder. Vurderingen skal indeholde begrundelser. Abort kan også være en mulighed. Den etiske problemstilling vedrørende abort handler på den ene side om en beskyttelse af det ufødte barn og på den anden side om kvindens ret til at bestemme over sit liv. hvornår livet egentlig begynder. Er det når sædcellen trænger ind i ægget? Eller er det. Men uanset hvad den ønskede abort skyldes. Graviditeten kan være et resultat af et samleje med en partner. OPGAVE I Diskuter denne problemstilling: Hvornår er der tale om et levende menneske? Der er flere parter i forhold til abortspørgsmålet. I ganske sjældne tilfælde kan en abort komme på tale. hvis moderen lider af en dødelig sygdom og derfor ikke kan modtage behandling. hvor man bevidst fjerner det ufødte foster fra en kvindes livmoder. hvis det strider imod deres samvittighed. hvis moderen er ude af stand til at tage vare på det nyfødte barn. at fosteret er misdannet eller på anden måde handicappet. uden det skader fosteret.Abort Ordet abort stammer fra latin og betyder egentlig ‘misfødsel’.

Man fortolker det femte bud (“Du må ikke slå ihjel”) som en ubetinget regel.MENNESKE. I et enkelt tilfælde blev en abortlæge slået ihjel af en abortmodstander. om Kirsten Kjærulf har ret i. Demonstrationen var arrangeret som en modreaktion i forbindelse med et stort møde for aborttilhængere i 2004. USA. Det skyldes. og det blev tydeligt. fordi disse landes indbyggere lader sig styre af egne subjektive holdninger. OPGAVE K Abortmodstandere protesterer i Washington. Ny-konservative kræfter har protesteret og endda gået til yderligtgående handlinger som fx blokade af abortklinikker. selvom der findes abortmodstandere her i landet. Illegale aborter fører til mange dødsfald som følge af komplikationer. OPGAVE K Læs meningerne på arbejdsark 2 om abort og besvar spørgsmålene. I Danmark er der i dag ikke den store debat om abort og et eventuelt forbud. NATUR OG TEKNOLOGI Danmark og andre lande I de første love i Danmark. at Danmark og de andre protestantiske lande er blevet mindre kristne. fx hvis graviditeten var et resultat af en voldtægt. I et katolsk land som Irland er der et næsten totalt forbud mod abort. I kommunistisk tankegang er abort en naturlig del af kvindens rettigheder. I lande. Op gennem tiden begyndte man at se med mildere øjne på abort i særlige tilfælde. Op gennem 1900-tallet steg antallet af både legale og illegale aborter. og selv hvis der er fare for moderens liv. Anderledes er det i andre lande. Hvorfor er abort ikke tilladt i mange katolske lande? Vurder. Det har siden ført til en voldsom reaktion i dele af den amerikanske befolkning. Forskellige love førte til sidst frem til loven om fri abort i 1973. at partiet Kristeligt Folkeparti kom ind i Folketinget. som ikke er tilstrækkeligt uddannet. I 1992 indførte man i det katolske Polen et forbud mod abort – efter kommunismens fald i 1989. fx Danske Lov fra 1683. I den katolske tro ser man nemlig særdeles strengt på abortspørgsmålet. I USA har kvinder siden 1973 haft gode muligheder for at få foretaget en abort. så er man ikke indstillet på at fjerne det ufødte barn. hvor abort er forbudt. udføres der et stort antal illegale aborter. blev enhver form for provokeret abort anset for værende mord. Der var stor modstand i dele af befolkningen og loven var den direkte årsag til. at aborterne udføres under uhygiejniske forhold og af personer. 176 . at der måtte gøres noget.

Dette kaldes genmanipulation eller gensplejsning. som står tilbage. er der uenighed om. Genmanipulation Generne kan betegnes som de instruktioner. som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. at der er tydelige fordele og tydelige ulemper eller risici ved genteknologi. er. Hvilke gener med hvilke funktioner et menneske har fået. afgøres af dets forældre. I en menneskecelle findes der ca.000 forskellige gener. Overordnet kan man sige. Er det simpelthen for farligt at lege skaber? Begrebet genteknologi er den overordnede betegnelse for det efterfølgende. Hvordan vi er blevet skabt. Landbruget har igennem tiden arbejdet hårdt på at forædle dyr og planter. om vi kan styre disse videnskabelige landevindinger. Indtil for nylig var der intet. Man kan ændre en organismes egenskaber ved at splejse nye gener ind. Generne er altså den absolut mindste enhed. om der på et tidspunkt bliver en regning. og om vi eventuelt har nogle arvelige sygdomme. Generne bestemmer. der sidder i kernen af hver enkelt celle i kroppen. som sidder i kromosomerne.TEMA 2 ER DET I ORDEN AT LEGE SKABER? Mennesket er en del af det skabte. Vi arver generne fra vores forældre. som de skal. Det. men det går langsomt. så de opfører sig. at mennesket skulle have andel i den skabende del af livet. 100. hvordan vi ser ud. Ofte er gensplejsning blot en genvej til forædling af dyr og planter – noget som kunne opnås på naturlig vis ved at avle nye egenskaber frem. Generne sidder i DNA’et. Det helt afgørende spørgsmål er. der tydede på. altså både genmanipulation og kloning. der styrer alle celler. som skal betales. som handler om genmanipulation og kloning. Alle organismer har et antal gener. Men så gjorde videnskaben nogle nye opdagelser. hvis menneskeheden bevæger sig ud ad denne sti. Ved hjælp af nogle særlige enzymer er det muligt at skære et ønskeligt DNA ud og efterfølgende sætte det ind i en anden 177 .

Vurder fordele og ulemper i forhold til hinanden. organisme. Men hvad sker der. planter og dyr. Fx kan man lave kornsorter. Måske vil det også være muligt i fremtiden at bruge genmanipulerede enzymer og bakterier – med særlige egenskaber – i industrien. Derved får denne organisme nogle nye og bedre egenskaber. da det transgene dyr har nogle andre egenskaber end den art. I dag findes der mange gensplejsede fødevarer over alt i verden. OPGAVE L Diskuter. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. Det vil sige individer. OPGAVE L Kloning Kloning handler om at danne individer. også for andre planter. hvor langt man bør gå med genmanipulerede enzymer. som er mere modstandsdygtige over for plantesygdomme og derved få et større økonomisk udbytte. Disse dyr kaldes transgene dyr. som gjorde virusset farligere. at de ikke behøver så meget gødning og sprøjtegift for at give et stort udbytte. Det vil være til stor gavn for miljøet. Der er sådan set tale om en ny dyreart. Inddrag evt. bakterier. Disse dyr kan så bruges i forsøg eller til produktion af medicin. hvis insektet med tiden bliver resistent over for denne ændring. at et virus. så de kan beskytte sig selv imod netop et bestemt insekt. fordi de har bedre egenskaber. Er det i orden? På samme måde som med planter kan man indsætte ekstra gener i dyrs DNA. senere foretog en mutation. som en plante var blevet modstandsdygtigt imod. Forskellen ved kloning i laboratorium er. som findes i cellekernen og indeholder den genetiske kode. Hvor mange af sådanne ændringer kan naturen holde til? Det er også set. som er skabt på naturlig vis og har den samme arvemasse. Og derved vil der også blive mere mad til fx fattige og sultne mennesker i Den tredje verden. at de genmanipulerede planter vil udkonkurrere de oprindelige planter. Så er der blevet ændret ved naturens orden. NATUR OG TEKNOLOGI DNA DNA er et molekyle. Der er også en fare for. Enæggede tvillinger er egentlig kloner. som har identiske arveegenskaber. En af fordelene ved at genmanipulere planter kunne være. som er fuldstændig ens. at her er der ikke tale om et møde mellem æg 178 . det oprindeligt tilhørte. Man kan også indsætte et gen i planter. således at der ikke skal bruges så mange miljøskadelige stoffer.MENNESKE.

der kom til verden i 1996 som det første klonede dyr.og sædcelle. Der er derimod tale om en ukønnet formering. hvor man indsætter en celle fra et levende dyr i et æg. En af de væsentligste fordele ved at klone dyr. som er overført fra grise? Både Den spanske syge. Et af de store problemer ved klonede dyr er. Øverst: En celle føres ind i et æg. Herefter stimuleres den nye celle til at dele sig. Man satser især på organer fra grise. hvor der er ændret på arvematerialet. Kloning af dyr Der er forskellige måder at klone dyr på. og hiv menes at være overført til mennesker fra dyr. Endelig er det muligt at lave klonede dyr. 179 . at de ofte mislykkes i kloningsprocessen. Den klassiske måde kaldes embryon-deling og går ud på. På den måde kan man måske finde en metode til at helbrede kræft. Forskerne ved ikke helt nøjagtigt. mens menneskekloning indtil videre er fremtid. så er det vigtigt. og griseorganer vil kunne afhjælpe dette problem. I juli 1996 blev fåret Dolly født. Nederst: Det verdensberømte får Dolly. hvor langt vi vil gå. som slog mange mennesker ihjel i begyndelsen af 1900tallet. Dolly var altså en fuldstædig tro kopi af sin mor – og hun havde ikke nogen egentlig far. er. Hun var det første klonede dyr. Det er glaspipetten. der holder ægget fast. hvor man havde taget en celle fra et voksent dyr og lavet en genetisk identisk kopi. så menneskets krop nemmere kan acceptere det nye organ. at man kunstigt deler en befrugtet celle og derved får flere identiske individer. Man kan altså snyde den almindelige formeringsproces. hvad dette skyldes. som er genetisk ændret. Der er generelt stor mangel på menneskeorganer. at disse dyr kan fungere som medicinfabrikker eller organdonorer for syge mennesker. En anden metode er kernetransplantation. Men hvad med risikoen? Hvad hvis menneskeracen pludselig rammes af en ukendt sygdom. Klonede dyr tilført defekter fra mennesker kan også bruges som forsøgsdyr og derved hjælpe til at finde en kur mod den pågældende sygdom. Men fordi det teoretisk er muligt. Kloning af dyr er i dag en mulighed. eller ikke lever så længe. ofte er syge eller for store ved fødslen. som har fået tilført menneskelige gener. at vi allerede nu tager stilling til. hvor man har fjernet kernen.

og er lavet af fiberglas. Kloning af mennesker Der er på verdensplan intet samlet forbud mod at klone mennesker – modsat er det heller ikke tilladt i noget land i verden. Det gælder den form for kloning. fordi man vil kunne lave dyr. som er klonede med præcise egenskaber i forhold til det konkrete Modsatte side: Er det i orden at klone mennesker? Denne ”klonede” pige hedder Kylie. der kaldes for terapeutisk kloning. der bruges i dag. harpiks. En tredje mulighed i forhold til kloning er menneskekloning kombineret med gensplejsning. hvor man har ændret i det genetiske arvemateriale. sunde og raske mennesker. Her laves klonede mennesker. Er det i orden? Kloning vil kunne nedbringe det antal forsøgsdyr. Man håber på længere sigt at kunne lave nye hjerter på denne måde – til stor glæde for mennesker med dårligt hjerte. Derimod arbejdes der i forskellige lande på den form for kloning.MENNESKE. hvis det fx giver billigere fødevarer? Ofte er kloning af dyr forbundet med en forringet livskvalitet for både moderdyr og det klonede afkom. Fx menneskers højde. Etiske problemstillinger Der er altså mange forskellige problemstillinger forbundet med kloning. I Danmark er kloning af mennesker dog forbudt ved lov. Sagt med andre ord mangler en del lande at tage lovmæssig stilling. så man opnår nogle forbedringer. som en videnskabsmand får til at formere sig. OPGAVE M Hvilken type udvikling ønsker I? Skal teknologien udelukkende bruges på at rette menneskers sygdomme eller på at gøre normale mennesker endnu bedre? Diskuter og argumenter. parykker og sko! 180 . Her tager man en celle fra et menneske med henblik på at lave reservedele til mennesket. For i processen omprogrammeres cellen. som kaldes reproduktiv kloning. På den måde vil man kunne påvirke menneskehedens udvikling (evolution) direkte. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE M En del af forskningen inden for genteknologi handler om at gøre livet bedre for syge mennesker. Det store spørgsmål er. kan defineres som liv. koncentration og intelligens. Men teknikkerne kan også bruges til at “forbedre” helt almindelige. om en menneskecelle. så den principielt kunne sættes op i en livmoder og udvikle sig til et lille barn. Men det bliver den ikke – den skal udvikle sig til et organ. Det er her man tager en cellekerne fra et nulevende menneske med henblik på at lave en identisk kopi af dette menneske. Angående dyr. så melder der sig spørgsmål som: Skal man tillade kloning af dyr af økonomiske grunde.

.

Vi var i begyndelsen af alle jeres religioner. • Hvorfor bruger Raël de etablerede religioner (kristendom. at menneskelige væsener fra en anden planet har skabt alt liv på Jorden ved hjælp af DNA. som ellers er en uddød dyreart. Men er det nu også i orden? Med hensyn til kloning af mennesker. hævder at have klonet det første menneske. vi er kommet til den forudsagte Åbenbaringens Tid. Hvor de etablerede religioner i større eller mindre grad tager afstand fra kloning.MENNESKE. fx: hvis man kloner et allerede eksisterende menneske. Jesus. Er det ikke godt? Og det vil måske være muligt at redde truede dyrearter ved at klone de få dyr. OPGAVE N · O 182 . NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE N Grundlæggeren af Raël-sekten har udtalt følgende: “Det er nu tid til at stoppe med at tro og begynde at forstå.“ Diskuter. fordi mennesket herved blander sig i guddommens skaberværk. 120 cm højt væsen. vil vi gerne skabe officiel kontakt gennem en ambassade. Både Moses.) som afsæt for deres tro. Bente Bundgaard. om udsagnet har en særlig appel i den moderne verden. der designede alt liv på jorden. der er tilbage. at menneskeheden er klar til at modtage den fulde sandhed. 1973 mødte den franske journalist Claude Vorilhon (senere Raël) et ca. Ved hjælp af kloning kan mennesker få evigt liv. forsøg. Man kan måske endda klone en mammut. Buddha og Muhammed har gennem tiden løftet en del af sløret for dette. men har ikke fremlagt bevis for det endnu. OPGAVE O Læs artiklen “Klonerne kommer: Af DNA er du kommet…” (arbejdsark 3) Besvar følgende spørgsmål: • Hvorfor er kloning vigtig for tilhængerne af Raël. er det så ikke svært for det klonede menneske at se sig selv som andet end en kopi? Vil vedkommende ikke altid blive sammenlignet med sin original – med forventning om at skulle være på en bestemt måde? Eller er det sådan.” Det er således først nu. Clonaid. som er tilknyttet Raël-bevægelsen. dec. islam osv. Den 13. som sagde følgende: “Det var os. at opvæksten alligevel vil gøre de to individer vidt forskellige? Er kloning en god mulighed for at hjælpe barnløse par ved at klone den ene part? Men er der ikke en fare for. Hovedbudskabet i Raël-sektens forkyndelse er. så ser Raël kloning som del af menneskehedens fremtid. har brugt sproglige vendinger fra kristendommen. men det er først nu. så er der andre overvejelser. • Find eksempler på at Berlingske Tidendes journalist. at forældrene vil forsøge at “designe” deres barn med særligt gode egenskaber? Raël og Clonaid Et særligt møde mellem den religiøse og den teknologiske verden ses ved sekten Raël og kloningsfirmaet Clonaid. I misforstod os for guder. Nu hvor I er udviklet nok til at forstå dette.

OPGAVE P Læs afsnittene om genmanipulation og kloning igennem fra ende til anden. En afsluttende tanke Mennesket har gennem videnskaben udviklet mange ting og derved påvirket naturen. så vil såret dog med tiden heles. Tænk på atom-bomben og hullet i ozonlaget. Faren for en evig fejltagelse er til stede. Forbindelsen til det overnaturlige ses tydeligt. 183 . Søg gerne viden andre steder. som aldrig kan gøres om igen. Hvis vi altså kommer helt til bunds i livets allermindste byggesten – generne. om en uheldig udvikling på det genteknologiske område kan heles. Skriv derefter et essay om emnet. Spørgsmålet er. Vi har altså på flere måder påvirket miljøet negativt. OPGAVE P Claude Vorilhon er leder af Raël-sekten. Men selvom konsekvenserne af en atomulykke er store. På den anden side har menneskeheden måske også via genteknologien alle tiders mulighed for at komme stort set alle livets problemstillinger til livs. Eller om genetisk ændrede planter og dyr vil medføre en udvikling..

om vi egentlig kan tillade os at lege herskere over naturen. vi har opnået? Hvad ville der fx ske. NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 3 ER DET I ORDEN AT LEGE HERSKER? Som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. som vi har lyst til? På bundlinjen står der. at en for voldsom udnyttelse af Jordens ressourcer kan føre til alvorlige miljøproblemer – og måske i sidste ende true menneskeheden. at vi bruger så mange af dens ressourcer. at menneskeheden bliver nødt til at overveje. Men hvordan skal vi håndtere denne position? Kan vi administrere naturen og dyrene. huller i ozonlaget.MENNESKE. så leverer naturen råstofferne og må samtidig tage skraldet. om naturen kan holde til. Derfor begyndte man i FN (De Forenede Nationer) at arbejde på en mulig løsning af disse miljøproblemer. sprøjtegifte i landbruget. som vi gør. så står mennesket af den ene eller anden grund som det mest udviklede levende væsen på Jorden. I sidste halvdel af 1900-tallet gik det langsomt op for mange mennesker. atomaffald og meget mere. I jagten på øget velstand og forskning til gavn for mennesker. olieudslip i havene. hvor begrebet “bæredygtig udvikling” for første gang så dagens lys. Det rejser det etiske spørgsmål. I flæng kan nævnes en overflod af affald. Ved en bæredygtig udvikling forstås en brug af 184 . Eller om vi overhovedet kan håndtere de evner. vi besidder. men hvor går grænsen? Hvornår begynder naturen at sige stop? Har den allerede givet de første advarsler? Og vil menneskeheden kunne leve med at skulle opgive de fordele. hvis vi blev nødt til at opgive vores private bil? I det følgende skal det handle om forskellige religioners syn på henholdsvis miljøproblemer og dyrs velfærd. Naturen giver mennesker mange muligheder. Miljøproblemer Der er masser af miljøproblemer på jordkloden. drivhuseffekt. I 1987 kom den såkaldte Brundtlandrapport.

.

at mennesker bruger Jordens ressourcer på en ikke-bæredygtig måde. Her enedes man om at nedbringe den voldsomme udledning af drivhusgasser fra fx kulfyrede kraftværker. Verdensreligionerne I jødedommen. Adam og Eva var også kun forvaltere af Paradiset. Fx har grundlæggeren af calvinismen. som afviger mest. kristendommen og islam er der enighed om. I jødedommen kan menneskeskabte miljøproblemer ses som en naturlig forlængelse af Adam og Evas syndige bid af den forbudte frugt i Paradisets have. at verdens største udleder af drivhusgasser. og den efterfølgende økonomiske velstand i den vestlige 186 . så tilhører jorden os. og eftersom vi er udvalgt af Gud. USA. at Jorden er skabt af Gud (Jahve/Allah). Jean Calvin.” Dermed var startskuddet til en voldsom udnyttelse af Jorden givet. Brasilien). Frankrig og Skotland. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE Q Find eksempler på. som hovedsageligt kendes i lande som Schweiz. I 1999 blev Brundtland-rapporten fulgt op af Agenda 21 (i Rio de Janeiro.MENNESKE. Amerikanerne frygter formentlig. Hvordan ser I denne beslutning i forhold til begreberne konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik (se indledende afsnit)? Jordens ressourcer. I 1997 samledes verdens lande til en stor konference i Kyoto i Japan. OPGAVE Q · R Calvinisme En kristen. Her blev det blandt andet aftalt. og derfor har vi den kun til låns og skal opføre os ansvarligt. der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse. at der skal undervises i bæredygtighed. Det skyldes en frygt for drivhuseffekt og global opvarmning. Det er så at sige Guds ejendom. Kristendommen er den af de tre religioner. OPGAVE R USA har som nævnt tidligere ikke underskrevet Kyoto-aftalen. Man må altså ikke bruge naturen mere end den kan nå at gendanne sig selv til de kommende generationer. protestantisk bevægelse i 1500-tallet. Problemet er blot. at det vil gå ud over den økonomiske vækst i landet. at Gud har skabt naturen og mennesker skal opføre sig ansvarligt. udtalt følgende: “Eftersom Gud ejer jorden. så kan visse grene af kristendommen godt beskyldes for at være skyld i store dele af miljøkrisen. ikke har underskrevet aftalen og derfor ikke er forpligtet på den. Vi er forvaltere af Guds ejendom. Selv om kristne mennesker mener. Problemer i miljøet er altså på samme tid menneskers synd og Guds straf. Derfor vil det også blive tolket som en synd at ødelægge naturen. så menneskers livsgrundlag ikke ødelægges.

at det guddommelige styrer naturen. Eksempler på naturreligioner ses hos inuitter (eskimoer). 187 . og at mennesker skal søge at leve i balance med naturen. det vil sige. Derfor er misbrug af naturen ikke i orden. har Brahma fire hoveder. Det betyder. I islam er tanken om Allahs enhed (muslimer tror på. som er det evige i mennesket og det evige i universet. at man ser alt i naturen – inklusiv mennesket – som en helhed. som dog giver mulighed for at indtage en ledende position. I hinduismen er der også en klar forestilling om. Naturreligioner Respekt for naturen er central i de fleste naturreligioner. og således også i mennesket. at frelse fra verden bedst opnås i en harmonisk verden.del af verden vidner om en behandling af naturen. Desværre ser man her kun tre af dem. Her ses mennesket ikke på samme måde som i verdensreligionerne (særligt jødedom. I hinduismen ses dette i begreberne atman og brahman. Her er der derimod en idé om. som har medført mange miljøproblemer. Disse religioner har altså et holistisk natursyn. aboriginere (australske indfødte) og prærieindianere i Amerika. Men samtidig ser hinduismen også livet her på Jorden som det. Ifølge moderne. Man skal bryde med samsara – den evige genfødsel. Tanken er dog. som de altid har været. Men samtidig har en del mennesker i Brahma er hinduismens skabergud. fordi alt må betragtes som værende hans ejendom. Mennesker skal forvalte Allahs skaberværk på en fornuftig måde. at det guddommelige – eller måske snarere sandheden – findes i alt i naturen. Hinduisme er således kendetegnet ved panteisme. Atman og brahman hænger uløseligt sammen. miljøbevidste muslimer er miljøproblemer altså et resultat af et brud med Allah. at Allah er én udelelig guddom – modsat de kristnes forestilling om den treenige Gud) og skabelsens helhed vigtig. hvor naturen er i balance. Disse folk kæmper en kamp for at bevare deres naturområder. og derfor skal mennesket holde sig på sin tildelte plads. kristendom og islam) som det vigtigste væsen. et menneske skal undgå at blive genfødt i. For at kunne holde styr på alt hvad der foregår i universet. at mennesket indgår på lige fod med andre dele af naturen.

MENNESKE. Men hvor langt kan vi tillade os at gå i forhold til dyr? En virkelig ligeværdig respekt for dyr ville vel medføre. hvordan henholdsvis den røde og den hvide mand ser på naturen – ifølge Høvding Seattle. I naturreligionerne ses naturen ofte som besjælet og derved værdifuld i sig selv. OPGAVE S Læs Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident (arbejdsark 4). Man kan endda opleve mennesker. når de ser dyr lide. hvis ikke den finder tilbage. at den industrialiserede verden er kommet ud af trit med naturen. Det sker ved at lade dem arbejde for os. NATUR OG TEKNOLOGI Australsk aboriginer på et helligt sted. For aboriginere udgør naturen og det åndelige en helhed. OPGAVE S Giv en beskrivelse af. kapitalistiske. Et tydeligt eksempel på et holistisk verdensbillede. Diskuter. er Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident. som bruger meget tid på at hjælpe forsømte dyr. Miljøaktivister i Vesten har en forestilling om. og den skal man sørge for ikke at skade. På den måde tager de afstand fra forestillingen om mennesket som hersker over naturen – som især ses i kristendommens skabelsesberetning. som jo satte profit over miljø. Vesten ladet sig inspirere af naturreligionernes tanker: Naturen er besjælet og derfor skal der passes på den. hvor menneske og natur er smeltet sammen til en helhed. Hele den industrialiserede verdens tankegang skal altså ændres. naturen har en sjæl. De er til for vores skyld. moderne samfund – anført af den hvide mand. som blev brugt af mange miljøforkæmpere især i 1970-80’erne. ved at spise dem eller ved at lade os underholde af dem. der begynder at græde. Den har fjernet sig fra helheden og det ender galt. hvor mennesket af Gud bliver givet retten til at herske. Dyrs velfærd Dyr er vel bare dyr. Moderne miljøforkæmperes holdninger er ofte dannet ved en sammenblanding af østlige religioner (hinduisme og buddhisme) og naturreligioner. Men der findes også mennesker. Denne tale kunne bruges i kampen mod det grådige. hvad der er Høvding Seattles grundlæggende pointe. dvs. 188 . Mennesker har på forskellig måde gjort sig til herre over dyrene. Det er nok holdningen hos en del mennesker. at alle mennesker i fremtiden skulle være vegetarer. Begge steder finder miljøforkæmpere nemlig et holistisk verdensbillede.

at alle levende væsener skal respekteres. Det er tanken. Men samtidig er fortællingen om Noas Ark også et symbol på. at mennesket – og særligt jøden – er udvalgt til at forvalte sin omverden. at et menneskes gerninger er bestemmende for den næste genfødsel. at dyr skal behandles ordentligt. til at give dyrene navne. at mennesket på en eller anden måde bestemmer over dyrene. Adam. Jøder mener.Religionerne og dyr I Det gamle Testamente sætter Gud det første menneske. Derfor kom også farlige dyr med. Det er altså tydeligt. selvom de ikke umiddelbart er til gavn for mennesker. Gennem sin respekt for dyr kan mennesket Alle dyrene i Paradisets Have. 189 . Karma Begrebet karma handler om.

I mange vestlige (og dermed kristne) lande er man altså på den ene side fremmedgjort over for dyr. Måske som følge af forholdene for burhøns. På den måde vises det. kaniner. Hunden er også et beskidt dyr for muslimen. At slå dyr ihjel for sjov er ikke ærefuldt i disse religioner. heste. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE T Diskuter følgende spørgsmål: • Er det i orden at træne dyr til cirkus og sport. ørred og foreller. tremmekalve. Det sidste er nok et resultat af det første. kap. Både i jødedommen og islam er der særlige slagteregler. at mennesker investerer i kæledyr. Disse regler stammer fra Jahve og står i 3. så mennesker kan komme og se på dem? • Er det i orden. sandsynligvis fordi hundegalskab er udbredt i Mellemøsten. Derimod er det især i kristne lande. særligt munke. som ønsker at leve på den rigtige måde. skaldyr. 11. Mosebog. mink på minkfarme og forsøgsdyr er der i de seneste årtier vokset organisationer frem. at det giver dårlig karma at behandle andre levende væsener dårligt. at mennesker har lavet særdeles effektive landbrug. får. Muslimer har også et særligt regelsæt for rene (halal) og urene (haram) dyr. hvorefter dyret forbløder. Og der er noget mad. der er forbudt at spise. Derfor skal de også behandles godt. hvor man masseproducerer dyr til slagtning. I islam er dyr ofte karakteriseret som gode hjælpere for mennesker. så mennesker kan forlyste sig? • Er det i orden at lade vilde dyr leve i fangenskab i ZOO. Der er i kristendommen ikke nogen urene dyr. laks. Mange buddhister bliver af samme grund vegetarer. Derimod er det forbudt at spise grise. som de hygger sig med – indtil de ikke har tid til at passe dem mere? • Hvor går grænsen mellem respekt for og udnyttelse af dyr? Begrund svarene. der er tilladt at spise. duer. Blandt andet skærer jødiske og muslimske slagtere halsen over på dyret med et rent snit. OPGAVE T · U 190 . det er mere i orden at bruge end andre? vise sin respekt for Gud. Det er fx tilladt at spise køer. Det skyldes. Grise anses af muslimer som værende særdeles urene og må ikke spises. høns. I jødedommen er der i øvrigt særlige spiseregler. Slå svære ord op i en ordbog og besvar følgende spørgsmål: • Hvordan er forfatterens holdning til dyreforsøg? • Er det i orden at påføre forsøgsdyr sygdomme for at udvikle medicin til mennesker? • Er det i orden at udsætte dyr for nye behandlingsformer – inden de prøves på mennesker? • Er der nogen dyr. ål og rovfugle. ænder. OPGAVE U Læs artiklen “Vi lever længere – takket være dyreforsøg”(arbejdsark 5). som mennesker ikke må have kontakt med. Denne mad kaldes kosher. I buddhismen er der en meget stor respekt for dyr. Kristne mennesker er ikke underlagt særlige regler for deres omgang med dyr. som betyder ‘egnet’. samtidig med at man ønsker at give dem nogle rettigheder. at man ærer dyret som Guds skabning. Der er noget mad. som ønsker at give dyr nogle ordentlige forhold. I forbindelse med slagtningen velsignes dyret.MENNESKE.

7. Jihad 43. 77. 54 Homoseksualitet 82. 78. 95 Tsunami 146-149 Undere 28. 118. 121. 120 Frihed 37. 177-183 Krise 14-16. 114. 74 Ytringsfrihed 14-16 Ærefrygt 4 Ondskab 105. 186 Syndebuk 36 Syndefald 11. 117. 152. 81. 114. 100. 64. 132 Forræderi 110. 68-71 Næstekærlighed 114. 175. 84. 131 Integration 41. 186 Krænkelse 12. 167 Nordirland 51. 14. 125 Sygdom 42. 123. 161. 92. 36 Kulturmøde 38-40 Kys 20. 131 Fundamentalisme 14. 179 Synd 6. 150. 108-114. 72. 175. 77. 100. 118. 89. 148. 159 Teodice 136. 168. 77. 162. 85-88. 166 Fadervor 24. 111 Dødsstraf 162. 108. 118 Tabu 9-11. 120. 127-131. 71 Kloning 162. 118. 190 McWorld vs. Martin 24. 83. 135. 124. 137 Billedforbud 17-23 Blasfemi 12-16 Clash of Civilizations 45 David og Batseba 114 Djævelen (se også ‘Satan’) 103-106. 97. 109 . 125. 53. 75 Religionsmøde 47. 176 Assimilation 56 Ateisme 76. 144. 162. 42. 96. 103. 117.STIKORD Abort 81. 144 Skilsmisse 109. 7. 58-63 Intet 34 Job 141-144 Kashmir 66-68. 147. 15. 147 Teologiske retninger 80. 136. 77-89. 171 Mad 11. 92. 183 Genopstandelse 139 Grundlov 76. 44 Miljøproblemer 184-187 Muhammedkrise 14-16 Naturret 166. 83 Genmanipulation 117. 114. 148 Leibniz. 118. 99. 121 Atman 32. 173 Fristelse 96. 166 Samvittighed 111. 57. 111 Fri vilje 119. 154-161. 183 Reformation 22-24. 117. 68. 74 Paulus 6. 47-50. 132. 134. 159 Djævelens Advokat 162. 106. 25. 178. 124 Kærlighed 98. 149 Oplysningstiden 14. 171 Raël 182. 102. 171-74 Dødssynd 96. 117. 123 Forelskelse 98-102. 64 Romeo og Julie 97-105. 96. 168-171 Dødskys 110. 187 Befrielsesteologi 150 Begær 42. 168-171 Dødshjælp 162. 134. 124. 114. 110. 141. 74. 128. 150. 123. 111. 102. 150 Totem 33 Trossamfund 9. 65 Luther. Gottfried Wilhelm 135 Leicester 64. 125 Reinkarnation 136 Religionskritik 14. 124. 45. 123. 139. 144. 112. 125. 106. 96. 132. 48. 175 Satan (se også ‘Djævelen’) 141. 117. 120. 113. 85 Hedonisme 121 Hellig 4. 122-125 Elias 26-28 Etik 165. 123 Hybris 130. 95. 133. 105 Folkekirke 9. 171 Hovmod 120.

Troels & Karin Jordansens Samling. 1495-97.dk/Vejen Museum Side 12 Side 13 Side 15 Side 17 Side 18 øv. © Otto Dix/billedkunst. Olie på træ. Olie på lærred © Succession H. Af Hans Memling. 1993 The Weather Project. Kress Collection. 215 x 280. Veronica. 1470-75. Fresco i Santa Maria delle Grazie. Dallet Dansen om guldkalven. New York/Scanpix/AKG Side 146 Side 145 Jesu fristelse i ørkenen.dk Polfoto/Workbook Stock Scanpix/Corbis/Wier Gyldendal Flagellanter. Fra bogen: Speculum Humane Salvationis. 1590. Af Henri Matisse. Af Rowena Morrill Who’s Afraid of Virginia Woolf? Af Mike Nichols. Paris/Gyldendal Grøntsagsgartneren – eller: Sjov med grøntsager.dk. paryk. 1481. 2003. Af Giovanni Baleison. Af Katsushika Hokusai. Fresco. ca. Firenze Side 174 Henrettelsen af Kejser Maximilian af Mexico. Side 166 øv. Af Giotto di Bondone. 1889. Olie på træ. Side 55 th. ca. Hebberd Scanpix/Corbis/John van Hasselt Edens Have. Side 168 Side 169 Side 157 Side 149 Side 151 Side 152 Side 153 Side 154 Side 18 n. London/Bridgeman Art Library Side 46 Side 48 Side 49 Side 50 Side 51 Polfoto/AP/Antonelli Polfoto/Magnus Møller Scanpix/ Linda Henriksen Polfoto/Martin Lehmann Scanpix/Corbis/Dave Bartruff . Madrid/Bridgeman Art Library Side 10 Adam og Eva. M. 1493. Tillisch La Danse. Schweiz/Dagli Orti/The Art-Archive Side 110 De elskende. 2001. Olie på lærred. Polfoto/Topfoto/Ann Ronan Picture Library Side 8 The Weather Project. fra 14. 1790. 1929-30. New York/ Bent Ryberg Side 37 Kopi af Davids tronstol i “The Tall Cedars of Lebanon Room”. Milano Side 4 Side 5 Fra Emblematica Sacra af Daniel Cramer. Olie på træ. akvarel af J. Af Juan de Flandes. Af Anton Koberger FOCI/SPL/David Gifford Hubble/© NASA Gyldendal Polfoto/Vikram Kumar Scanpix/Corbis/Davis Robbins Polfoto/AP/Virginia Dept. Olie på lærred. 1470-75. 1512-15. 1420.benravilious. Farvet træsnit/ © Christie’s Images/Scanpix/Corbis Side 81 Side 83 Side 84 Side 89 Side 90 Side 91 Side 92 Side 93 Side 94 Side 96 Side 97 Side 98 Polfoto/AP/Jasper Juinen Polfoto/Frare Davis Polfoto/Thomas Borberg Polfoto/Lars Skaaning Polfoto/Carsten Lauridsen ds. Unilever A/S. Richard S. USA/Bridgeman Art Library Side 52 Side 55 tv. Museum of Modern Art.BILLEDLISTE Forside St.com Polfoto Polfoto/Paul Faith Polfoto/Peter Morrison © Mathilde Foto CDanmark/Gyldendal Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848. Olie på lærred. Kristus som sejrherre over synd og død. Firenze Side 31 Forside fra: På ekspedition i Bibelen. Tysk bog-ill. Stuttgart/Scanpix/Corbis/Alinari Kopi af kalkmaleri i Tirsted Kirke. Olie på træ. Scanpix/BAM/Marianne Grøndahl © Thorkild Jensen Polfoto/Jan Grarup © Frisko Is. 172 x 131. © Det Danske Bibelselskab og M A G I C 2000 Side 111 Side 112 Side 113 Judaskysset. 1953. Side 44 th. Louvre. New York/Foto © Scala. Privateje/© Gavin Graham Gallery.dk. Af Andrei Rublev. 1305. Museo Civico. Scanpix/Allan Lundgren Scanpix/Keld Navntoft Polfoto/AP/Bagash Scanpix/AGE/J. 1150. Side 181 Scanpix/Corbis/James Leynse Scanpix/Masterfile/Frymire Scanpix/Corbis/Najlah Feanny Kylie in “A Number”. Af Ingvar Cronhammar. Tate Modern. Scotland/Bridgeman Art Library Side 27 Elia. 1400-tallet/Polfoto/ Topfoto/British Library Side 23 St. Zeisler Coll. Georg Olms Verlag. Af Hans Memling. St. 1993. Denis. Af Jacob Bouttats. New York. Fiberglas. 1610. of Corrections Kain og Abel.dk. Af Francis Bacon. Romersk loftsmaleri i St. Af Martin Bigum. Foto © Poul Ib Henriksen Side 29 Djævleuddrivelsen i Gerasa. udateret. USA/Bridgeman Art Library Side 24 Side 25 tv. 1933. Skulpturen er gengivet med kunstnerens tilladelse. 1675. Af Nicolas Poussin. Tate Modern. Petersborg/ Foto © 1990. Side 19: Side 21 Persisk miniature fra 1500-tallet. Side 45: Scanpix/Helene Bagger Polfoto/Jiri Rezac Polfoto/ Sylvain Grandadam Polfoto/Michael Mottlau Polfoto/AP/Disney/Ashman Colonial Bastard. 1513-1574. George Washington Masonic Memorial. D. Tryk fra Nürnberg. National Gallery/Scanpix/AKG Side 78 Side 79 Polfoto/Miriam Dalsgaard The Screaming Pope. 1997./ © Glasgow University Library. London (The Unilever Series)/ Polfoto/PA/Johnny Green Side 133 Side 134 Side 137 Side 138 Side 139 Slavisk skrig © Leif Sylvester Petersen/billedkunst.1996. Istanbul Side 176 Side 178 Side 179 n. Warner Bros. Scala. Af Leonardo da Vinci. 1910. Musee d’Unterlinden. Olie på lærred. Hermitage-museet. Alexandria. Statens Museum for Kunst/ foto © SMK Side 104 Side 107 ds. Side 166 n. London (The Unilever Series)/ Foto © Matt Williams: www. 1772.dk. Af Mathias Grunewald.4 cm. Side 165 n. © René Magritte/ billedkunst. dk. Kress Collection. Moskva/ Bridgeman Art Library Polfoto/AP/David Longstreath Scanpix/Corbis/Bill Gentile Polfoto/AP/Garcia Scanpix/AFP/Rolando Gonzales The Illness of John. Af Maerten van Heemskerck. 2003. Af Jean-Léon Gérôme/Sotheby’s Uddrivelsen af Paradis. Græsk skulptur fra år 130-90 f. © Ejnar Nielsen/billedkunst. © Olafur Eliasson/billedkunst. årh. Staatsgalerie. Blyant og tusch på papir. Olie på lærred/ Pradomuseet. Af Olivia Holm-Møller Halshugning fra bogen: Croniques de France ou de St. Af Giovanni Domenico. farve. 1483. 54 x 73. Veronica. 1860-64. Træsnit fra 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Pest scene. Side 76 Gyldendal Scanpix/Corbis/Reuters Polfoto/AP Polfoto/AP/Paolo CITO © Ahmed-Nurani Krausen Polfoto/Claus Lunde Scanpix/Claus Bjørn Larsen Ben Ravilious/www. ca. 1980. Side 57 Side 59 Side 61 Side 64 Side 65 Side 66 Side 69 Side 70 Side 73 øv. Polfoto/Bo Svane Isenheimer-alteret (midtersektion). Af Jake & Dinos Chapman. ca. Kornerup/Nationalmuseet John Rydahl Venus fra Milo. 1867-8. Martin Zillis Kirken. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Side 129 Den sidste nadver. Side 73 n. Virginia/ Alamy/S. Kuta Side 38 Side 39 Side 41 Side 44 tv. 1635. Tyrkisk miniature/Art-Archive/Topkapi Museum. Olie på lærred. England Side 125 Side 126 Side 127 Side 124 Side 122 De syv dødssynder.revs. Træsnit fra 1400tallet i Chapelle SaintClair/Polfoto/Topfoto/British Library Polfoto/Jesper Nørgaard Sørensen Uden titel. 1996. William Burden Collection.. 1966/Scanpix/Corbis/ Sunset Boulevard Side 170 Side 172 Dødsleje. Olie på lærred. Scanpix/AKG/Werner Forman Scanpix/Corbis Den hellige treenighed.dk. Courtesy of Marlborough Gallery. ca.org Side 140 Kristus’ fald på vej til Golgatha. Privateje/© Christie’s Images /Bridgeman Art Library Bag den store bølge ved Kanagawa. Privateje/Bridgeman Art Library Side 141 Jobs bog. harpiks. © The Francis Bacon Estate/billedkunst. © Fernando Botero. 1928. Danmark Scanpix/BAM/Lisbeth Holten Romeo og Julie af Baz Luhrmann. Af Ovartaci. 20th Century Fox/ Polfoto/Cinetext Bildarchiv Side 158 Side 160 Side 163 Side 164 Side 165 øv. Padua Shadows out of Hell./Monarchy/Kobal Coll/Brian Hamill Side 25 th. Matisse/ billedkunst. Farvelagt træsnit. Af Constantin Hansen. Duke of Normandy. Cremona/Scanpix/AKG/Pietro Baguzzi Side 183 Side187 Side 188 Side189 Polfoto/AFP/Clonaid Scanpix/Corbis/L. 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Side 32 Side 33 Side 34 Mosaik fra 1176/Gyldendal R. Kr. Scrovegnikapellet. Af Edouard Manet Olie på lærred/Scanpix/Corbis/Alinari Side 114 Side 115 Side 120 Polfoto/Botanica Bathsheba. sko/Gagosian Gallery. © Ovartaci-fonden/ Museet på Psykiatrisk Hospital i Risskov Skabelsen. Turbine Hall. 1500. Tretyakov Galleriet. Colmar Side101 Side 103 Polfoto/Topfoto/Ford Madox Brown The Devil’s Advocate af Taylor Hackford./Scanpix/Corbis/Sygma Tre scener fra Jesu fristelse. Turbine Hall. © Olafur Eliasson/billedkunst. bogill. Tempera på træ. Af Guiseppe Arcimboldo.

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful