P. 1
Liv Og Religion 9

Liv Og Religion 9

|Views: 1,941|Likes:

More info:

Published by: Magnus Meng Mortensen on Feb 09, 2012
Copyright:Attribution Non-commercial

Availability:

Read on Scribd mobile: iPhone, iPad and Android.
download as PDF, TXT or read online from Scribd
See more
See less

01/09/2013

pdf

text

original

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , .

- _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

LIV OG RELIGION 9 Grundbog
Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg
Dette er en pdf-fil med Liv og religion 9, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres

www.syntetisktale.dk

LIV OG RELIGION
GRUNDBOG 9 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG

GYLDENDAL

Liv og religion 9. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 2. oplag 2007 © 2007 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Billedliste side 192 Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2007 ISBN 978-87-02-05413-2 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 9 består af: • Grundbog • Lærerens bog • Systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides: www.livogreligion.gyldendal.dk

teknologi og natur · 162 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Er det i orden at slå ihjel? · 168 Er det i orden at lege skaber? · 177 Er det i orden at lege hersker? · 184 .INDHOLD Er der noget i livet. der er helligt? · 4 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Er det i orden at krænke andres følelser? · 9 Billedforbud Gud er stor? · 17 · 25 · 33 Symboler på det hellige · 30 Har det betydning for dig? Kulturmøde · 38 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Tema 5: Religionsmøde i Danmark · 47 Krige i religionernes navn · 51 Integration · 58 Leicester · 64 Konkrete konflikter · 66 Kirken i det moderne samfund · 72 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Den rummelige folkekirke · 80 Kirken i staten · 84 En moderne kirke · 88 Kirken – et hus i byen · 92 Lad dig friste og … · 96 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Forelskelse frister! · 108 Skal man modstå fristelser? · 117 Er det syndigt at falde i fristelse? · 121 Du bli’r hva’ du spiser? · 126 Hvad er lidelse? · 132 Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Er Gud retfærdig? · 141 Katastrofen · 146 Kamp mod lidelse · 150 Sygdom · 154 Menneske.

at han vil én det bedste. og de giver alle sammen deres bud på. Samtidig er man bange for at komme i unåde og blive ramt af Guds vrede. brænder for en sag.a. at man har brug for Gud for at få et godt liv. illustreret med et hjerte. Og det. der findes i verden. Samtidig er det hellige både større og stærkere end mennesket. og det er denne værdi. der betyder ‘sund og fuldstændig’. hvad der er helligt i tilværelsen. at mennesker. og hvordan man bedst kan leve livet. at man skulle føle for troen og gøre den inderlig. og da ordet hel også kan betyde både ‘straf’. kan være aldeles ufarligt. hvad det gode er. at de rent faktisk er hellige. Ordet hellig kommer af ordet hel. er dog ikke det samme som. at Gud har skabt livet og bevidst om. lader sit liv styre af det hellige og prøver at lade det hellige komme til udtryk i sit liv. som anser noget bestemt for at være helligt. At mange mennesker regner forskellige ting eller begreber for at være hellige. man forstår og lever sit liv. der også forstår at engagere andre i sagen. og de. at det at tilhøre en religion eller at være religiøs er det samme som at føle sig bundet til en magt uden for én selv – en magt som har stor indflydelse på den måde. og som man derfor skal værne om. at man som menneske både er taknemmelig over. Det. brænder igennem. vil religiøse mennesker opfatte det som klogt både at tilbede og frygte det hellige. der gør livet værd at leve og det gode helligt. men det er flere tusinde. Vi siger ofte. Under pietismen i 1700-tallet gik man meget op i. 4 . Installation af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson i den store turbinehal på museet Tate Modern i Londan 2003. der var i brand. der er godt. som nogle anser for at være godt og sundt.ER DER NOGET I LIVET. Alt er tilladt – intet er helligt Modsatte side: The Weather Project. og ‘det som er skjult’. De forskellige religioner giver forskellige forklaringer på. som nogle frygter. Ærefrygt Ærefrygt betyder. Det blev bl. som for alvor går op i noget bestemt. Den religiøse eller den. Religionerne mener hver især. Derfor siger man ofte. Derfor bøjer eller ydmyger man sig frivilligt for Gud i den tro. at de ligger inde med den sande udlægning af livets værdi. Det hellige er dermed noget. kan andre opleve som usundt og skadeligt. DER ER HELLIGT? Religionerne og det hellige Ingen ved nøjagtigt hvor mange religioner.

.

Og det er menneskets opgave at gøre det gode og det rigtige. DER ER HELLIGT? Paulus Paulus var oprindelig jøde og med til at forfølge de første kristne. at ethvert menneske kunne tænke. fordi vi er skabt til at kunne noget forskelligt. lavet i opposition til et citat fra Bibelen. der har skrevet de ældste tekster i Det nye Testamente. Man troede. sige og gøre. hvor der ikke længere var behov for religion og tro. men ikke alt gavner. Nok kan vi som mennesker gøre. Synd I kristen sammenhæng betyder synd ‘at vende sig bort fra Gud’ – altså at leve med en forestilling om. der hed: “Alt er tilladt – intet er helligt!” På det tidspunkt havde mange mennesker i Nordvesteuropa og USA en forestilling om. at mennesket havde nået et udviklingstrin. blev bl. Sloganet. at alt det med tro og religiøsitet var ved at være et overstået kapitel i historien. at man ikke er afhængig af Gud. om at alt er tilladt. men noget er ifølge Paulus bedre end andet. der blev opfattet som en spændetrøje i livet. hvor apostlen Paulus i et brev til menigheden i Korinth skiver følgende: “Alt er tilladt. At alt var tilladt betød. at mennesket altid står i valget mellem det gode og det onde. men han blev senere omvendt og derefter den vigtigste person i forbindelse med kristendommens udbredelse.ER DER NOGET I LIVET.” Paulus gør her menigheden opmærksom på.a. Det er Paulus. hvad det ville. hvad vi vil. Det var ikke bundet af noget og dermed også fri for bindinger. Derfor er det aldrig lige meget. 6 . til religionerne og det hellige. Tilbage i 1970’erne var der et berømt slogan. når det skal gøre et eller andet. hvad man vælger at gøre.

de så. netop fordi det er godt og rigtigt. Er det mest rigtigt. Plasticslangen skulle trækkes langs hallens vægge. du er mest enig i. og at den orange halvcirklen skulle monteres på endevæggen lige under spejlet. at det er det gode og det rigtige. som kom af ordet sund i betydningen ‘helt rask og perfekt’ og det syndige. et kæmpe spejl og en plasticslange med en masse små huller i. De to begreber er således gennem sproget forbundet som to sider af samme sag. som kom af ordet sund i betydningen ‘adskillelse’. at spejlet skulle placeres i loftet. Museumsfolkene blev noget overraskede. På den måde lykkedes det kunstneren at skabe en atmosfære af såvel morgenstemning med solopgang og morgendug som en aftenstemning med solnedgang og aftendis. Hans idé var. således at der kunne sendes vanddamp og røg ud af de små huller. For ham er det hellige og det syndige altså hinandens modsætninger. som går eller gik meget op i en bestemt ting og vurder. der skulle udstilles. Ordet synd kommer af ordet sund. OPGAVE A OPGAVE A Tag udgangspunkt i de to slogans: “Alt er tilladt – intet er helligt” og “Alt er tilladt men ikke alt gavner” og skriv et essay. der er helligt. Kunsten og det hellige Til en udstilling i den store turbinehal på museet Tate Modern i London var den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson i 2003 blevet bedt om at levere de værker. der er et udtryk for adskillelse mellem to stykker land – fx Øresund mellem Danmark og Sverige. hvor du forholder dig til. at mennesket både kan være godt og ondt. Udstillingen blev et stort tilløbsstykke. Man kan sige. eller at der i udtrykket ligger.Paulus ville med andre ord mene. at det er adskilt fra det gode. I religiøs forstand betyder det ‘at adskille sig fra eller vende ryggen til det hellige’ – fx Gud. at det religiøse menneske både er bundet til det hellige og til det syndige. da Eliasson kun leverede tre genstande: en orange halvcirkel i træ. om det at brænde for en sag har noget med hellighed at gøre. at de spontant lagde sig ned på gulvet i den store hal for bedre at kunne suge oplevelsen af kunstværket til sig. eller at noget er mere vigtigt eller rigtigt end andet? Skriv derefter om en person. hvilket af de to slogans. mens det onde og forkerte i hans øjne er syndigt. og mange mennesker blev så benovede over det. På dansk har vi altså et sjovt sprogligt sammenfald mellem det gode og det onde – eller mellem det hellige. At noget er syndigt betyder. På billeder fra udstillingen kunne 7 . du kender eller har hørt om. at alt er tilladt.

som indfanger stemningen i det. kom der på samme tid en stemning af undergang og håb ind i udstillingen. Ved at gøre Solen til det helt centrale omdrejningspunkt. at det var som at gå mod himlen eller livets ende. der med sine stråler kan ødelægge alt liv på Jorden. der var større end det. og spille på at den både går op og ned. Solen er både en nødvendig forudsætning for liv på Jorden og en dødsens farlig fjende. OPGAVE B Se på billederne fra udstillingen og noter på et stykke papir. OPGAVE B 8 .ER DER NOGET I LIVET. at Eliasson med sit kunstværk havde fat i noget. og flere sagde. Alle var de enige om. du har tænkt. det næsten se ud som om. når man bevægede sig ned gennem den lange turbinehal mod Solen. som har udspillet sig gennem de sidste 25 år. hvad du kommer til at tænke på. Læs dit digt igennem og vurder. Andre nøjedes med at udtrykke sig i ord. hvis mennesket med sin forurening af naturen ødelægger de beskyttende lag i atmosfæren. når du ser Eliassons kunstværk. om det rummer noget om det hellige. de tre genstande og rummet hver for sig rummede. DER ER HELLIGT? Mange museumsgæster lagde sig spontant ned på gulvet. Skriv derefter et digt. at folk beder til eller underkaster sig den symbolske udgave af Solen. da de så Eliassons sol på Tate Modern. Sammenlign derefter det du har skrevet med sangen af Frans af Assisi (arbejdsark 1). Olafur Eliasson havde kaldt sit kunstværk for The Weather Project og bidrog derved til den meget omfattende miljødebat.

de ikke måtte lege med. buddhister. mens resten fordeler sig blandt øvrige religioner. som de opfatter som uerstatteligt. Gruppen af folkekirkemedlemmer vil til nød svare. 9 . fordi det lød grimt. komme i nærheden af. eller om de kan pege på noget. vil stort set alle svare “ja”. Forbuddet kan enten være udstedt af en usynlig magt. ting eller steder. at de ikke måtte bande. hvis man i stedet spørger dem. Her blev begrebet brugt i forbindelse med hellige personer. om de synes. det er forbudt at tale om. I alt er der repræsenteret omkring 100 forskellige religioner i Danmark. forbudt og farligt’. Alligevel opfatter hovedparten af dem. Lægger man i stedet ud med at spørge folk. men mange skynder sig i tillæg hertil at sige. af herskeren i et land (evt. Gjorde de det alligevel udløste det straks ulykke eller død i samfundet. Mange børn kender fx til. som de ikke helt kan sætte ord på. sige. men at de tror på deres egen måde. at man bevidst eller ubevidst ved. Det er svært at sætte ord på forholdet til det hellige. som er vigtigere end andet. at de ikke tror på fx det med. som er større end én selv. hvorefter forholdet til guderne skulle genoprettes. at der er noget. eller at der var bestemte børn. fordi deres forældre syntes. At noget er omgærdet af tabu betyder. fordi det hellige er omgærdet af tabu. der er noget i tilværelsen. der er medlem af et trossamfund. at deres forældre har sagt. at de er kristne. Hele 83 % af befolkningen er nemlig medlemmer af den danske folkekirke og omkring 6 % er muslimer. at Jesus gik på vandet eller det med jomfrufødslen. hinduer eller sikher. De tror altså på et eller andet.TEMA 1 ER DET I ORDEN AT KRÆNKE ANDRES FØLELSER? Spørger man tilfældige mennesker. De er fx jøder. vil hovedparten af dem svare: “Nej!” Modsat vil det være. røre ved eller omgås. som almindelige mennesker ikke måtte komme i nærheden af. at Tabu Ordet tabu kommer fra Polynesien og betyder ’urørligt. om de er hellige. ikke sig selv som hverken religiøse eller hellige. om de er medlem af et bestemt trosfund. en diktator). Kun et meget lille mindretal er ateister uden et religiøst tilhørsforhold og er altså slet ikke medlem af noget trossamfund. af ens forældre eller af ens egen underbevidsthed.

der ikke må tales om de enkelte tabuer. der var et eller andet galt med dem. DER ER HELLIGT? OPGAVE C Diskuter i fællesskab eller i mindre grupper. Læser man i Bibelen opdager man hurtigt. Af samme grund var disse børn ofte de mest spændende. At noget er gjort til tabu betyder. Da Gud havde skabt Adam og Eva placerede han dem i Edens Have og gav dem alle havens frugter til føde. men dermed kan det også blive lidt spændende og tiltrækkende. 1993. handler om sex. hvilke tabuer I kender til. OPGAVE C Forklar hvorfor. 10 . ligesom man tit fik lyst til at bande. at det er forbundet med noget farligt. Kun frugterne fra Træet til kundskab om godt og Adam og Eva.ER DER NOGET I LIVET. at det første tabu bl. Af Fernando Botero.a.

Kommer man i berøring med det urene. men at troen på Gud kan hjælpe det med at vælge det gode. I kristendommen finder der ingen spiseforbud. siger Jesus. Og resultatet var i første omgang. OPGAVE D Oplist. Ud over at handle om sex. man må. at man skal elske sin Gud og sin næste som sig selv. der bl. fordi svin i disse religioner opfattes som urene dyr. forbinder maden med begreberne rent og urent. at mennesket altid vil være fanget i dilemmaet mellem godt og ondt. i mindre grupper eller hver for sig. at de altid skal lade deres handlinger styre af kærligheden. Dette forbud gjorde disse frugter særligt interessante. samt at de kunne formere sig og blive til flere. Derpå dækkede de deres kønsdele til og fik deres straf af Gud. skal man igennem forskellige renselsesritualer. samtidig med at synet på mennesket er sådan. Diskuter. men som I alligevel ikke spiser hjemme. Med ophævelsen af spiseforbuddet kommer der i kristendommen mere fokus på forholdet mellem godt og ondt. Ofte er dyr. Såkaldte spiseforbud er kendt i mange religioner. at intet af det. men efter syndfloden udvidede Gud “spisekortet”. idet han belærer sine disciple om. Reglerne giver et fællesskab. at de opdagede. det rene i jødedommen benævnes kosher. selv om det aldrig vil lykkes fuldt ud.og kalvekød. Et andet kendt eksempel er hinduernes forbud mod at spise okse. men. Forklar. kan være urent. hvor det hedder. skal man holde sig fra eller undlade af gøre. OPGAVE D Rent og urent Begreberne rent og urent bruges ofte som retningslinjer for. mens det rene er det. Det er det forhold. hvorfor man ikke må rende nøgen rundt på gaden i Danmark. at mennesket aldrig vil kunne leve op til dette krav pga. I Edens Have fik Adam og Eva godt nok kun frugt og grønt. hvorfor I ikke spiser disse ting. Der er noget bestemt. at de var nøgne – altså to forskellige køn. men her er begrundelsen den modsatte – nemlig at koen i Indien opfattes som et helligt dyr. handler Bibelens første tabu også om mad og moral. 11 .a. der kommer ind i et menneske udefra. før man igen kan optages i fællesskabet. Adam og Eva ikke må spise. Inden for islam kaldes rent for halal og urent for haram. Inden for kristendommen er det et krav til mennesket. Senere i Det nye Testamente går Jesus imidlertid langt videre. Fra den dag var mennesket dødeligt og skulle ikke mere leve evigt. hvordan medlemmer af en religion skal opføre sig. Derfor endte det som bekendt med. blod og sex på bestemte tidspunkter urene. at Adam og Eva spiste af dem. filosoffen Søren Kierkegaard har kaldt troens paradoks. som er urent. kommer inde fra mennesket selv. ting som man i princippet godt kunne spise. Alt det urene. Det. Her er kristendommens pointe. Mest kendt er nok jødernes og muslimernes forbud mod at spise svinekød. Det er det. der kommer til udtryk i Det dobbelte Kærlighedsbud.ondt måtte de ikke spise af. og hvorfor de måske gør det andre steder. Adam og Evas syndefald. så Noa og hans familie også måtte spise udvalgte dyr.

Allerede i løbet af de første år af det 21. DER ER HELLIGT? Religiøse krænkelser OPGAVE E Indskriv på et tanke-træ. Skriv også synonymer. Sandalerne var knapt kommet på hylderne før en gruppe præster og en af landets biskopper gennem læserbreve. i hvilke situationer forskellige mennesker kan føle sig krænkede. hvad du kommer til at tænke på. og skriv dem ned. Kvicklys badesandaler med motiver af Jesus og Jomfru Maria. I Kvicklys bestyrelse har de måske kendt det gamle ordsprog om. radio og tv protesterede over. om du har fået alle aspekter af ordets betydning med og tilføj dem. du eventuelt mangler.ER DER NOGET I LIVET. OPGAVE E Undersøg i ordbøger og leksika. århundrede blev vi i Danmark vidner til tre krænkelser med religiøst islæt. I bliver enige om. den anden om en præst. Kvicklys Jesussandaler I foråret 2003 lancerede butikskæden Kvickly nogle nye klipklap-sandaler med billeder af Jomfru Maria og Jesus. De kaldte det blasfemi og ville have Kvickly til at tage sandalerne væk fra hylderne. Den første handlede om sandaler. at man ikke skal blive uvenner med de hellige. Diskuter i mindre grupper. at man på den måde fik folk til at træde på Jomfru Maria og Jesus. for ellers er fanden løs – i hvert fald blev sandalerne taget af hylderne med det samme og uden diskussion. der ikke troede på Gud og den tredje om nogle tegninger. som således blev trådt på. når du hører ordet krænkelse. 12 . når man brugte dem.

13 . at han ikke troede på Gud. Præsten. Den store opstand medførte. fik mulighed for at trække sine ord tilbage. at Gud skulle have skabt hele Verden og holder den oppe. at han ikke som almindeligt fornuftigt menneske kunne tro bogstaveligt på fortællingerne om. som var forargede over. Af den grund var han tæt på at miste sin stilling for altid. at biskoppen over Helsingør Stift midlertidig fratog præsten retten til at være præst og iværksatte en undersøgelse af.Grosbøll-sagen Senere samme måned var der et interview i Weekendavisen. men fastholdt. Thorkild Grosbøll. Dette affødte en voldsom reaktion – ikke blot fra mange af hans præstekolleger. at en præst kunne finde på at udtale sig på en måde. hvad han havde sagt og skrevet i sine bøger og prædikener. Præsten. bliver interviewet af en række journalister efter et møde med biskoppen over Helsingør Stift. Thorkild Grosbøll. som efter deres mening kunne underminere hele kirken og den kristne tro. som der står i Bibelen. men også fra almindelige mennesker. hvor en præst fra Nordsjælland i overskriften udtalte. Han fik dog undervejs i sagen også støtte fra andre kolleger.

at diskussionen i overvejende grad har været holdt som en faglig diskussion. At insistere på. Og problemet ved en sådan læsemåde er. hvis man vil bevare sin forstand intakt. kaldes fundamentalisme. Forhistorien var den. man ikke kan tro på i bogstavelig forstand. hvordan tilværelsen hænger sammen. Dette tolkede forfatteren som et udtryk for. da nogle karikaturtegninger i Jyllands-Posten satte store dele af den muslimske verden i brand. straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. at hvis Grosbøll skulle fyres af den grund. ville der mindst være 1/3 af folkekirkens præster. at Bibelen og andre religiøse skrifter skal læses og opfattes bogstaveligt. uden at nogen har taget anstød af det. ved hvilken en gruppe af personer trues. fordi de var bange for muslimers reaktion på tegninger af Muhammed. forhånes eller nedværdiges på grund af sin race. at en dansk forfatter havde skrevet en børnebog om den muslimske profet Muhammeds liv. at han under skærpet tilsyn fra biskoppen over Roskilde Stift kunne få lov at vende tilbage og virke som præst. ikke er spor nyt. Derimod er der rig mulighed for at læse mange af Bibelens fortællinger som billedlige udlægninger af. 14 . Sagen mod Grosbøll stod på i tre år og endte med. Det handler sandsynligvis om. satte han sagen på spidsen og underminerede dermed fuldstændig troen på Gud. at det synspunkt. straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. hudfarve. at den danske ytringsfrihed var truet. nationale eller etniske oprindelse. havde den tredje nær væltet hele Danmark omkuld. som sagde. der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse. I den forudgående diskussion om religionskritik er pointen dog blot. at der er ting i Bibelen. Grosbøll står for. som ville illustrere bogen. Efter sigende havde han svært ved at finde en tegner. Muhammedkrisen Mens de to første sager var til at overskue. hvilket er strafbart i Danmark efter to paragraffer i straffeloven: § 140. tro eller seksuelle orientering. som også skulle have deres afsked. at man kan komme til at tro mod bedre vidende. der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse. § 266 b. Noget af det underlige ved hele sagen var. Den. Det er et spørgsmål som teologer i forlængelse af oplysningstiden har drøftet i flere hundrede år. og han henvendte sig til JyllandsPosten herom. Som Grosbøll blev citeret i avisen. DER ER HELLIGT? Blasfemi Ordet blasfemi betyder ‘bagtalelse’ og bruges mest i forbindelse med hån af andres tro eller religion. og det giver bedre mulighed for at kombinere tro og fornuft. Den. som først nu når medierne.ER DER NOGET I LIVET.

at både danske flag og ambassader blev brændt af i bl. men pludselig i begyndelsen af 2006 kom der voldsomme protester mod Danmark og boykot af danske varer i en masse muslimske lande – først i Mellemøsten og siden i Afrika og Asien.Avisen var efter sigende enig i problematikken og fik herefter 12 tegnere til at bidrage med tegninger i avisen for at sætte sagen til debat. Som sådan er ytrings-friheden en del af de borgerlige menneskerettigheder. Injurier er en slags ærekrænkelse. der var bange for at tegne Muhammed. sige og skrive. hvor man offentligt nedgør en person med noget. som en tegner. På en af dem var han illustreret med en bombe i turbanen. Tegningerne blev trykt i efteråret 2005 og gav i første omgang kun anledning til mindre debatter. hvad man vil. som er grundlaget for vestlige demokratier. som er tabubelagt. at man må tænke. En tredje havde tegnes sig selv. der vil lære danskerne om islam. som ikke er sandt. Personligt kan man indskrænke sin egen ytringsfrihed ved ikke at tale om det. Demonstrationerne udviklede sig på et tidspunkt så voldsomt. at han og alle andre muslimer var terrorister. Ytringsfrihed Ytringsfrihed betyder.a. mens andre havde tegnet profeten Muhammed. Ytringsfrihedens offentlige grænse går ved blasfemi og injurie. Nogle af tegnerne havde valgt at tegne forfatteren Kåre Blütgen. Syrien og Libanon. som et udtryk for. 15 .

end det tidligere har været nødvendig. Og Danmark var i en periode ude i den største udenrigspolitiske krise siden 2. På grund af denne udvikling kan man være nødt til at gennemtænke flere konsekvenser af det. Jyllands-Postens tegninger gav anledning til protester mod Danmark i store del af den muslimske verden. og at Anders Fogh Rasmussen ikke ville give muslimerne en undskyldning. Diskuter på den baggrund det rimelige i. Fra flere muslimske landes side krævede man. OPGAVE F Lav en undersøgelse i jeres lokalområde af. Fra almindelige mennesker på gaden til embedsmænd og blandt ministre blev sagen drøftet over flere måneder. at nogle følte sig krænkede over hver af de tre sager om Kvicklys sandaler. at præsten har fået lov at fortsætte sit arbejde. hvad folk synes om de tre sager (arbejdsark 2). hvor informationer og problemer kan sprede sig ud over hele verden på få sekunder. at han i et demokrati som det danske ikke kunne blande sig i folks ytringsfrihed på samme måde. præsten der ikke troede på Gud og muhammedtegningerne (find evt.ER DER NOGET I LIVET. at Kvickly tog sandalerne ud af handelen. og selv den amerikanske præsident Georg Bush udtalte sig på et tidspunkt om sagen. at den danske statsminister skulle gribe ind og forbyde eller blot tage afstand fra tegningerne. når en tegning i dansk avis kan sætte den halve verden i brand. som ligger på grænsen til at være blasfemi eller injurie og prøv selv at definere grænsen mellem ytringsfrihed. blasfemi og injurie. DER ER HELLIGT? OPGAVE F Find i mindre grupper på en række udsagn. man siger og gør. 16 . først muhammedtegningerne på internettet. verdenskrig. så I kan se dem). som regenter i forskellige diktaturer kan. Diskuter det fornuftige i. Gennem denne sag blev Danmark og danskerne med ét slag medlemmer af den globaliserede verden. mens Anders Fogh Rasmussen på sin side hævdede.

at man ikke vil kunne undgå at begrænse Gud og dermed lave et forvrænget billede af ham. at Gud i muslimernes bevidsthed er så stor. men noget lignende kendes inden for jødedom og kristendom. men I ved intet. og et der angår billeder af mennesker og dyr. Det strengeste forbud findes inden for islam.TEMA 2 BILLEDFORBUD Forbud mod at fremstille billeder af guden. der betyder ’Freden’) skrevet med kalligrafi. thi Allah ved (alle ting). Her hedder det i kapitel (sûra) 16:75: “Frembring da ingen billeder eller lignelser af Allah. forekommer i flere religioner. da det står direkte i Koranen.” I indledningen på den muslimske tidebøn hedder det. Et af Allahs 99 skønne navne (As-Salam. Et der angår billeder af Gud. at Gud er stor! Det betyder mere præcist. 17 . at han omfatter alt og er grænseløs men også tættere ved det enkelte menneskes egen halspulsåre end personen selv. Det første er det vigtigste. Derfor er logikken. eller det som er helligt. Islam Inden for islam har man to slags billedforbud.

der har det afgørende ord i forholdet mellem Gud og mennesker. Gud er ikke en. Nogle af disse skrifter er skrevet af folk. Til denne opfattelse knytter sig et par andre skriftsteder – nemlig sûra 2:232 og 9:61. der på det nærmeste tilbedes og hvis mening. og “De. Her ses Dansen om guldkalven. 18 .ER DER NOGET I LIVET. Hadith og det andet billedforbud Ved siden af Koranen har muslimer en række hadith-samlinger. at man gengiver det. man finder helligt i form af et billede. vil få en smertelig straf. men det er så vidunderligt. Og det vil være en hån mod Gud. at det end ikke kan skrives. I stedet har muslimerne 99 forskellige navne for Gud. De skal være med til at give de troende en fornemmelse af Guds storhed. man kigger på som på et billede. som kendte profeten. I vore dage gøres levende popog sportsstjerner til idoler. hedder: “Driv ikke spot mod Allahs tegn”. hvor det bl. Det er beskrivelser af. Samtidig er logikken i billedforbuddet at bevare skellet mellem Gud og verden samt at fastholde Gud som den. som man derefter tilbeder.” Det er tolkningen af sådanne skriftsteder. da man ellers vil få en forkert opfattelse af Guds væsen. Ifølge mytologien er der oven i de 99 navne ét mere. og det dækker over. hvordan profeten Muhammed levede sit liv og forstod Koranen. DER ER HELLIGT? Idol Ordet idol betyder ’billede’ eller ’form’. hvis man prøver at fange ham ind på et billede eller i en skulptur. Derfor skal man afholde sig fra det. som taler ilde om Allahs Sendebud. en figur eller genstand. mens andre er skrevet på bag- Hverdagsliv i en oase. der kan være med til at forklare en del af opstanden mod tegningerne i Jyllands-Posten. Persisk minitavle fra 1500-tallet.a. ca. af Nicolas Poussin. 1635. mange følger.

været forskellige opfattelser af disse forbud. at billederne eller selve kunstneren skulle blive genstand for tilbedelse i stedet for Gud. hvor ansigtet skulle have været. når det havde et pædagogisk og lødigt formål i forhold til oplæring af børn og i forbindelse med legetøj. at pop. på samme måde som inden for kristendommen. Herudover ville Muhammed forhindre. der er mellem en gud og et idol. Op gennem historien har der inden for islam. blade og tv eksempler på.og sportsstjerne optræder i reklamer eller med meninger om et eller andet. Diskuter det fornuftige i. fordi det anbefales af ens idol. Diskuter hvilke forskelle. som er levende. hvad vedkommende siger og gør. 19 . at mennesker ikke skal forsøge at gøre Gud skabelseskunsten efter. Som alternativ til de figurative billeder har der i den muslimske verden udviklet sig en imponerende dekorationskunst med ornamentik og kalligrafi. Hans begrundelser herfor skulle have været. der kan være ved at følge sit idol i alt. Og der har været en udbredt tradition for at se gennem fingre med afbildninger. hvor også ansigtet kan ses. at købe en bestemt vare eller tage et bestemt politisk standpunkt. Der findes også dele af Koranen og enkelte udgravninger af moskeer. som har været dekorerede. OPGAVE G Oplist nogle af de idoler. at Muhammed har udstedt et forbud mod overhovedet at lave billeder og skulpturer af noget. I selv har og tal om. det står. Fra både Persien og Indien findes dog billeder af profeten. Helt tilbage fra 1200-tallet findes der således i forskellige dele af den muslimske verden såkaldte miniature-billeder med både mennesker og dyr på – dog således at profeten for det meste er afbildet uden ansigt eller med en hvid klat dér. De må dog ikke have karakter af idoler. Diskuter hvilke risici. Således er det tilladt for muslimske børn at lege med dukker. hvorfor I kan lide dem. grund af en fortalt tradition.Eksempel på islamisk udsmykning med ornamentik og kalligrafi på Klippemoskeen i Jerusalem. Det er i nogle af dem. OPGAVE G Find i aviser.

Herren din Gud. Det er også Guds røst.” På samme måde som hos muslimerne er tanken altså den. at han skal holde folket fra bjerget. 20 . Du må ikke tilbede dem og dyrke dem. er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn. Lidt anderledes er det i fortællingerne om Moses. religionen kan have af et billedforbud. Afdæk fordele og ulemper for religionen ved at tillægge Gud begge egenskaber. Og da Moses skal have overdraget De ti Bud. når han stiger ned på det. Da han første gang henvender sig til Moses. 20: “Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Det står som det andet af De ti Bud i Anden Mosebog kap. børnebørn og oldebørn af dem. er det således i en brændende tornebusk. Typisk for alle disse fremtrædelsesformer er det. sker. at de er forbundet med mystik. der elsker mig og holder mine befalinger. vil jeg vise godhed i tusind slægtled. da han ved sit ord skaber hele verden og alt i den. der hader mig. for jeg. I Det gamle Testamente. billedforbuddet kan have for den troende. viser Gud sig som et frygteligt uvejr med lyn. DER ER HELLIGT? OPGAVE H Ud over at være god og mægtig er Gud i jødedommen også farlig og frygtelig. der er ingen vind til at drive ildsøjlen og skystøtten frem gennem ørkenen. der vækker Abraham og får ham til at drage af sted mod det forjættede land. retfærdig og barmhjertig. Her benytter Gud sig ofte af et visuelt udtryk i kombination med sin stemme. mens han under flugten gennem ørkenen vejleder Moses i en støvsky om dagen og en ildsøjle om natten. hvorefter det. han siger. viser Gud sig først og fremmest som en stemme fra Himlen. Her hedder det flere gange: “Gud sagde:”.ER DER NOGET I LIVET. Diskuter hvilke fordele og ulemper. Tornebusken tager ikke skade af ilden. torden og røg på Sinajbjerget. som Gud lover ham. men dem. at Gud er mægtig. og uvejret over Sinajbjerget er helt lokalt. da de ellers vil dø af at være for tæt på hellige. Disse fænomener er i Det gamle Testamente med til at understøtte gudens hellighed og utilnærmelighed. Jødedom Også inden for jødedommen er der et billedforbud. Og Gud siger da også til Moses. OPGAVE H Diskuter hvilke fordele og ulemper. Det sker første gang. hvor fortællingen om De ti Bud står.

Blandt profeterne i Det gamle Testamente er der en forventning om. at Gud vil sende en frelser til Jorden for at genoprette Israel som den stormagt. med alt hvad det indebærer og som hel Gud. v. Jeg vælter vognene med deres mandskab. Kor. Jeg omstyrter kongetroner. tager jeg dig. Billederne skulle hjælpe almindelige mennesker med at forstå de bibelske fortællinger og de kristne pointer. Shealtiels søn. Især når Ikon Ordet ikon betyder ‘et helligt billede’ eller ‘et billede af det hellige’. blev de to ting forbundet. Ved at opfatte Jesus som Gud var det hellige pludselig blevet synligt. der var blevet sendt til Jorden for i skikkelse af et menneske bedre at kunne vejlede menneskerne i. På den dag. Det siges endda direkte i Det nye Testamente. og gør dig til en seglring. siger Hærskarers Herre. 2. de falder for hinandens sværd. at lave billeder af Gud. Den helt afgørende forskel på jødedom og kristendom er opfattelsen af Jesus.4).” Med historierne om Jesus’ fødsel. siger Hærskarers Herre. jeg tilintetgør folkenes stærke riger. kap. Der var tilsyneladende ikke billeder i de første kirker. for dig har jeg udvalgt. hvorfor der ikke længere kunne være problemer i. død og opstandelse tolkede nogle jøder denne profeti som opfyldt. 21 . at Jesus er Guds ikon (2. Et af eksemplerne på denne forventning finder man i Haggajs bog. Her kaldes den jødiske bibel for Det gamle Testamente. hestene med deres ryttere styrter. I kristendommen opfattes Jesus altså som værende både et helt menneske. siger Herren. men som tiden gik udviklede kirken en rig billedtradition.Kristendommen I den kristne selvforståelse er kristendommen en udløber af jødedommen. 20-23: “Herrens ord kom for anden gang til Haggaj på den fireogtyvende dag i måneden: Sig til Judas statholder Zerubbabel: Jeg vil få himlen og jorden til at skælve. mens det specifikt kristne kaldes for Det nye Testamente. Ved at den usynlige gud blev synlig i et menneske. min tjener Zerubbabel. det ifølge Bibelen var under kong David. idet de opfattede Jesus som Guds søn. Af den grund er billedforbuddet i første omgang også blevet en del af kristendommen. hvordan de bedst kunne leve livet. 4. Derfor er den jødiske bibel også blevet en del af den kristne.

hvor man ikke talte latin var dette et problem. fordi muslimerne anklagede de kristne for afgudsdyrkelse. At Gud gennem Jesus havde gjort sig synlig for menneskerne gjorde selvfølgelig. at helgenbilleder og andre ikoner officielt var forbudt i perioden mellem 726 og 843. kristendommen vandt indpas i lande. af Andrei Rublev. fordi nogle mente. at folk ikke kunne skelne mellem billedet som et udtryk for Gud fra Gud selv. der bragte mennesket frelse. Inden for den kristne tradition har der dog gennem historien været diskussion om brugen af billeder og især afbildninger af Jesus. fordi de hurtigt skulle kunne skaffes af vejen. I den forbindelse havde billederne altså i høj grad en pædagogisk funktion. 1420. For mange almindelige mennesker blev det billedet i sig selv. fordi traditionen i nogles øjne udviklede sig til. Efter Romerrigets deling i øst og vest i 359 og dets fald i år 479 udviklede østriget sig til et selvstændigt rige: Det Byzantinske Rige. at man kunne lave billeder af ham. ca. hvor man både lod sig inspirere af den gamle græske og egyptiske kultur. 22 . Og på trods af at Gud i form af Jesus havde vist sig i levende live for de kristne ifølge Det nye Testamente. Herudaf opstod det ikonmaleri. flyttede han nogle år senere hovedstaden fra Rom til Konstantinopel (det nuværende Istanbul i Tyrkiet). hvis man bad og ofrede til det.ER DER NOGET I LIVET. som fortsat er meget udbredt i den græsk-ortodokse udgave af kristendommen. DER ER HELLIGT? Ikonoklasme Ordet ikonoklasme betyder ’ødelæggelse af billeder’ eller ’billedstorm’. Dette gav i mere end 100 år anledning til en længere strid om brugen af billeder. og sådan måtte det ifølge nogle præster ikke være. men striden førte alligevel til. Den ikonoklastiske strid Efter at den romerske kejser Konstantin i år 313 havde erklæret kristendommen for statsreligion i Romerriget. selv om det var en jødisk regel. Her ses Den hellige treenighed. når de havde så mange billeder. Begrebet stammer fra en gammel kirkestrid om brug af billeder fra det Osmaniske Rige (nuværende Tyrkiet) mellem år 726 og 843 samt fra reformationen i begyndelsen af 1500-tallet. at Moselovens andet bud om ikke at lave gudebilleder også skulle overholdes i inden for kristendommen. fordi alt i kirken foregik på dette sprog. I den periode blev der kun lavet små ikonmalerier. Med islams opståen og udbredelse i Mellemøsten fra midten af 600-tallet blussede diskussionerne omkring brugen af billeder dog op igen.

selv om historien ikke kan bevises.Reformationen I den vestlige del af kirken havde allerede den gamle kirkefader Augustin argumenteret for at tage billedforbuddet ud af De ti Bud. Af Hans Memling. opstod først i 1100-tallet. havde tørret hans ansigt med. fordi han ikke så noget problem heri. Veronika. Gud var som nævnt selv blevet synlig i Jesus. Legenden om Veronika. 23 . og Jesus havde selv ladet sit ansigtstræk sidde på et stykke stof. da han måtte slæbe sit kors ud til Golgata. som en kvinde. 1470. Dette klæde med Jesus’ ansigt på opbevares den dag i dag i Torino i Italien og opfattes som ikonernes ikon. Veronika. som på latin kommer af Vera icon og betyder ‘det sande billede’. ca. Skt.

Han mente egentlig ikke. men var som de andre skeptisk over for især den katolske kirkes brug af madonnabilleder og -statuer. OPGAVE I Find i bøger. Siden er mange af kalkmalerierne via restaurering dog igen kommet frem på kirkevæggene. at der var noget ondt i billederne i sig selv. at hovedparten af kalkmalerierne i de danske kirker blev kalket over. OPGAVE I Læs Martin Andersen Nexøs fabel ”Ulven og fårene” (arbejdsark 3). der kom til at præge udviklingen af kirken i Danmark. fordi de blev brugt til at opnå personlig frelse ved at bede til dem. Selv om det først og fremmest var Luthers udgave af kristendommen. blade eller på internettet et eller flere billeder. 24 . hvad der virker mest stødende. at det i kristendommen kun var ordet. Vurder betydningen af ord og billeder ud fra to slogans: • Et billede kan sige mere end 1000 ord. Lad dem vurdere. som kan virke provokerende eller stødende på nogle. mens hovedmanden bag reformationen – den tyske munk Martin Luther – var mere forbeholden. Det hang især sammen med Luthers pointering af. der var helligt. Vurder på den baggrund.ER DER NOGET I LIVET. Beskriv billederne med ord og vis begge dele til nogle andre. • Et enkelt ord kan give anledning til 1000 billeder i ens hoved. Luthers lille katekismus indeholdt en gennemgang af trosbekendelsen. I forbindelse med formuleringen af sin katekismus valgte Luther dog at følge Augustin og udelade det andet af De ti Bud. Senere i forbindelse med reformationen af kirken i 1500-tallet opstod der igen diskussion om brugen af billeder i kirkerne. så der fortsat kunne være ti. I stedet delte han det sidste bud i to. 2006. så væggene efter reformationen fremstod enkle og hvide. DER ER HELLIGT? Katekismus Ordet katekismus betyder ‘at give undervisning’. om hele snakken om Gud og det hellige er en ren illusion. Fadervor. Den dannede grundlag for skolens religionsundervisning helt frem til midten af 1900-tallet. De ti Bud og sakramenterne. Restaurering af overmalet kalkmaleri i Fanefjord Kirke på Møn. Nogle af reformatorerne var på samme måde som ikonoklasterne voldsomt imod billeder. endte det med.

Af Mathias Grunewald. ‘Han lader vinden blæse’ eller ‘Han sender lyn ned’. Af Maerten van Heemskerck. 25 . kristendom og islam beskrives Gud som almægtig. hvilket er det arabiske ord for Gud. Til venstre: Isenheimalteret (midtersektion).TEMA 3 ER GUD STOR? Inden for jødedom. 1512-1515. Han har både skabt verden og mennesket. og de troende opfatter ham som god og ufejlbarlig. I Koranen kaldes Gud blot for Allah. Til højre: Kristus som sejrherre over synd og død. Der er ikke det. Gud ikke kan klare. ’Han er til stede’. I jødedommen bærer Gud navnet Jahve. der betyder noget i retning af ‘Han er’. 1513-1574.

men han tillægges til gengæld en række egenskaber i forbindelse med tildelingen af hele 99 navne. kan der også ofte tale om et møde mellem forskellige trosopfattelser og dermed mellem forskellige religioner. så han omvendte sig. Ifølge kristendommen er dette ikke udtryk for. Forestillingen om kamp mellem forskellige guder beskrives også i Det gamle Testamente. de hver især kan have for de troende. Derfor erklærede han. Dette har op gennem historien affødt mange kampe mellem forskellige guder. Hver især skulle de slagte en tyr og lægge 26 . at han selv og hele hans folk overgik til kristendommen. da en tysk munk over for den danske vikingekonge Harald Blåtand kunne bære en glødende jernkugle i sin bare hånd uden at brænde sig. Ifølge Bibelen sendte Gud derfor en straf i form af tørke ind over landet. OPGAVE J Diskuter forskelle og ligheder mellem den kristne og den islamiske gudsopfattelse. 25. at der findes tre guder. og diskuter hvilke kvaliteter. Således troede kong Akab fx mere på den gamle frugtbarhedsgud Ba’al end på Gud. hvordan Israel efter en længere periode med de store stærke konger David og Salomo faldt fra hinanden og blev til mindre riger med forskellige konger. Elias mødte op hos Akab og udfordrede hans Ba’al-profeter. der blev født som et menneske på Jorden og dels som en usynlig ånd. Det tog kongen som bevis på. så der blev hungersnød. dels som hans søn Jesus. Tværtimod er der tale om tre forskellige sider af den samme gud. der ikke alle sammen troede på Gud. som tillægges Allah. Ifølge en legende blev kristendommen således først indført i Danmark. fordi Gud her beskrives på tre forskellige måder: dels som en far i Himlen. det giver af guden. at biskoppens gud var meget stor og stærk. I kristendommen er det lidt anderledes. Helligånden. Giv en karakteristik af den kristne gud ud fra de to billeder af Jesus s.ER DER NOGET I LIVET. DER ER HELLIGT? OPGAVE J Læs de 99 navne (arbejdsark 4). Inden for islam defineres Gud altså ikke som andet end Gud. Elias’ alter Når folk fra forskellige kulturer mødes. I Første Kongebog kan man læse om. Efter en tid sendte han tillige sin profet Elias til landet. og diskuter hvilket indtryk. hvorfor han selv gerne ville beskyttes af ham. Han skulle på Guds vegne demonstrere sin magt for kongen. som på forskellig vis gør noget ved mennesket.

Han havde genopbygget Herrens alter og lagde sin slagtede tyr til rette på bålet. og de endte i en hysterisk ekstase.den på et alter som offer til deres gud. Derefter påkaldte de Ba’al. men til middag var der ingenting sket. Skulpturen er inspireret af fortællingen om Elias alter fra Det gamle Testamente. men selv da det begyndte at blive mørkt. Det gik kong Akab med til.dk 27 . var der fortsat ingenting sket. Billedet er en model af skulpturen. mens den færdige skulptur kan ses på internettet: www. I løbet af eftermiddagen tog deres råben til. men de måtte ikke selv sætte ild til bålet. Derefter overhældte han tre gange dyret med vand. Derefter var det Elias’ tur. Tidligt om morgenen den næste dag udvalgte Akabs profeter en tyr og slagtede den. Det skulle ske gennem påkaldelse af guden. mens Elias var helt alene. så også brændet blev I 2001 fik den svenske billedhugger Ingvar Cronhammer opført sin skulptur Elia i Herning. hvor de snittede sig selv med knive og sabler for at få guden til at sætte ild i bålet.elia. da han havde 450 profeter i sin stald.

hvor kampmotivet er i centrum. som strider mod naturlovene – eksempelvis at gå på vandet eller at mætte 5000 mennesker med 5 fisk og 2 brød. Sådanne dramatiske kampe mellem religionerne findes flere steder i Det gamle Testamente – bl. Dødeopvækkelser. i forbindelse med Moses’ kamp mod Farao og de egyptiske guder. Derefter påkaldte han Gud.ER DER NOGET I LIVET. 28 .19 og sammenhold det med Cronhammers billede af Elias’ alter (s. Naturundere. og han kæmper ikke på samme dramatiske måde med sine modstandere. Samtidig udfører han dog en række undere. Læs følgende fortællinger i Bibelen eller på nettet. Han beskrives for det meste som en rolig og afbalanceret mand. OPGAVE K Jesus og magten I Det nye Testamente har Jesus hovedrollen. 27). der primært bruger ordet som sit våben for ad den vej at få folk til at omvende sig. eller da han giver en blind synet igen ved at røre ved hans øjenlåg. 3. 1-3 • Salme 74. 4. hvor Jesus fordriver onde ånder. i form af havuhyret Livjatan. 2. Giv en karakteristik af den gud. Jesus’ underne kan dele op i fire typer: 1. og fra en skyfri himmel slog lynet pludselig ned og fortærede såvel dyret som brændet og hele alteret. På den måde skulle der ikke være nogen tvivl om Guds styrke. Hverken kong Akab eller Israels folk var herefter i tvivl om. hvor Jesus vækker ellers afdøde personer til live igen – eksempelvis synagogeforstanderens Jairus’ datter eller den romerske officers tjener. hvor Gud selv kæmper mod kaosmagterne – bl. og de falske profeter blev efterfølgende henrettet. hvor Jesus gør noget. der tegner sig i tekst og billede. der indirekte er med til at demonstrere hans guddommelige magt. vers 12-17 • Salme 104 vers 1-9 og 26 Skriv på den baggrund en ny udgave af fortællingen om verdens skabelse.a. hvor Jesus alene med ord eller berøring helbreder ellers uhelbredeligt syge mennesker – eksempelvis da han beder en lam mand rejse sig for at tage sin båre og gå hjem.a. DER ER HELLIGT? OPGAVE K Læs Anden Mosebog kap.bibelselskabet. Dæmonuddrivelser. www.dk: • Skabelsesberetningen kap. hvem der var deres Gud. Helbredelsesundere. men også i forbindelse med verdens skabelse. som har besat andre mennesker. også kaldet urdybet. helt vådt.

29 . at mennesket skulle ofre til Gud for at få tilgivelse. Dermed var der ikke længere behov for. For det første for at demonstrere. At Jesus ofrede sig selv tolkes af de kristne på den måde. Diskuter. hvordan Jesus demonstrerer sin magt i fortællingen. at Jesus gør det for at vise mennesket. Romersk loftsmaleri. at han derved tog alle menneskets synder på sig og sonede dem. men pointen i Det nye Testamente er. OPGAVE L Vælg hver især en underberetning (arbejdsark 5) og forklar. 1150. pint. Og for det andet for at frelse mennesket. dømt til døden og korsfæstet. Schweiz. ca. Dette er der ikke meget magt over – snarere kan det virke ynkeligt. I stedet skulle man samles om nadveren og mindes Gud. at Jesus ifølge den bibelske fortælling opstår fra de døde. Det kommer frem ved. OPGAVE L Jesus uddriver djævel fra besat mand i Gerasa. Saint Martin Zillis Kirken. hvordan de forskellige underberetninger kan være billeder på Gudsriget. at døden ikke er farlig eller har magt i sig selv.Modsat disse magtdemonstrationer lader Jesus sig mod slutningen af Det nye Testamente tage til fange for at blive afhørt. På den måde forvandlede de kristne det jødiske alter fra at være et offerbord til at blive et spisebord. Det gør han ifølge kristendommen af to grunde. at han som Gud også er med dem i døden. hvilket af kristne opfattes som hans ultimative magtdemonstration.

I antikken var symbolet et bevis for. at man havde indgået en bindende aftale – fx en handel eller en forlovelse. Mange mennesker har således et særligt forhold til deres fædreland. som har et forhold til dem. Egentlig er betydningen af ordet symbol. DER ER HELLIGT? TEMA 4 SYMBOLER PÅ DET HELLIGE Symboler kan defineres som noget. der fik mange dan- 30 . ‘at man kaster noget sammen’ – fx de to dele af en mønt eller en ring. brækkede man typisk en mønt. I dag siger vi. Det var fx fædrelandsfølelse.ER DER NOGET I LIVET. en ring eller et metalhjerte i to stykker. Ved senere at sammenholde de to stykker kunne man gennem symbolet dokumentere at aftalen havde fundet sted. at de får forskellige følelser frem i folk. at der er kastet forskellige former for betydning sammen i symbolerne. Når det var sket. hvilket gør. der står i stedet for noget andet.

Således hørte man tidligere. Religiøse symboler OPGAVE M Symbolsk udgave af det kristne kors med himmelsk lys. Undersøg på lignende vis. På samme måde har mange mennesker et særligt forhold til deres modersmål. som reaktion på Jyllands-Postens karikaturtegninger i begyndelsen af 2006. hvordan symbolikken kommer til udtryk i ovenstående billede. der som en susen gik gennem det hus. hvor Gud blæser livsånde ind i mennesket. men som det samtidig er umuligt at indfange og fastholde. Typisk kan et lands flag altså have symbolsk værdi. der tilfører verden liv – både i fysisk og åndelig forstand. der bliver blæst til live i forbindelse med OPGAVE M Undersøg ved opslag i leksika eller via et interview med en præst. 31 . der efterfølgende hele tiden må trække vejret for at holde sig i live ved at udveksle ånde med omgivelserne. Noget lignende findes i den græske mytologi. da man i Syrien og Libanon begyndte at brænde danske flag og ambassader af. fordi det minder folk om. hvilken symbolik. Som sådan bruges ordet i begyndelsen af Bibelen. Det var den. hvad det ville sige at være dansker og en del af det danske folk. Symboler på det hellige Det hellige beskrives ofte som den kraft. når de igen hørte nogen tale deres oprindelige sprog. at folk som havde været ude at rejse i mange år eller var emigreret til fremmede egne af verden spontant begyndte at græde. I kristendommen er det hellige en ånd – nærmere bestemt Helligånden. hvor Jesus’ disciple sad i deres fortvivlelse efter at Jesus i forlængelse af sin opstandelse var faret til himmels på Kristi Himmelfartsdag og dermed igen havde forladt dem. der ligger i de øvrige religioners kendetegn. Og således skal Helligåndens virke netop forstås: at indgyde mennesker tro. så det bliver et levende væsen. For at give disciplene nyt mod satte Helligånden sig billedligt talt som ildtunger på deres hoveder og inspirerede dem dermed til at brænde for den opgave. hvilken symbolik der ligger i korset og vurder.skere til at blive vrede. Jesus havde givet dem – nemlig at udbrede kendskabet til hans liv og lære. hvad det vil sige at høre til i en bestemt sammenhæng – i dette tilfælde. hvor det er kærligheden. Grundbetydningen af ordet ånd er på hebraisk: ‘luft i bevægelse’.

der også betyder. som har prøvet at indtage for store mængder af den. ved enhver. Det latinske ord betyder i lighed med det hebraiske ‘vindpust’. Begge disse ord stammer fra det latinske ord spiritus. og det dækker over en usynlig kraft med stor virkning. ‘luft. Aun-tegn gudinden Afrodites fødsel. Giv derefter et bud på hvorfor lyset og Solen har så stor symbolsk værdi.ER DER NOGET I LIVET. At også spiritus er en kraft med stor virkning. 32 . som vi på dansk også kender i betydningen ‘alkohol’. at det hellige – især i den jødisk-kristne tradition – kommer til udtryk i symbolerne ild og luft. “Vinden kan man ikke få at se” hedder det i en dansk børnesang. vind og åndedræt’. På engelsk hedder ånd spirit. På denne baggrund kan man sige. der giver mennesket liv. OPGAVE N Livshjul Halvmåne Davidsstjerne Gud blæser livsånde i mennesket. men at den har stor kraft. Mosaik fra 1176. DER ER HELLIGT? OPGAVE N Vælg en af salmerne (arbejdsark 6-10). Og i hinduismen finder man også forstillingen i begrebet atman. og som derfor regnes for det inderste livsprincip. og forbinder det med sine omgivelser. når den udartet til orkan. ved de. og lav en analyse af lysets symbolske betydning heri. det. og på fransk hedder det esprit.

Blandt nordamerikanske prærieindianere kom dette fællesskab billedligt til udtryk i totempælen. lejren blev opbygget på. Den dannede centrum for fællesskabet og var dermed også med til at give struktur til den måde. man går på jagt og her. Rummet uden for lejren tilhører de gamle. mens yderste ring er de voksnes verden. Pælen kunne være op til ti meter høj og var altid placeret i midten af indianernes lejr. som også viser hvordan de opfattede verden. som stammen fandt hellige. Det er her. man dør. hvad der binder dem sammen i et fællesskab. Inderst er børnenes verden. 33 . så det onde ikke kan trænge i lejren. Åbningerne i lejren er hele tiden forskudt 90°.TEMA 5 HVAD HAR BETYDNING FOR DIG? Totem Ordet totem dækker over. ånderne og bisonokserne. og som de derfor følte sig i slægtskab med. Plan over en indianerstammes teltlejr. anden ring er ungdommens verden. som var lavet af træ og havde udskæringer af de dyr. hvad en bestemt gruppe mennesker opfatter som helligt og dermed.

som fodbolde. malede i 1910 sit billede Dansen med inspiration fra et gammelt slavisk ritual. de beder hinanden om. der har betydning. øreringe og nye sko. for da de øvrige elever begynder i skole igen. men 34 . som har allermest betydning for hver af dem. Der var altså tale om en slags frugtbarhedsritual. som drengen hedder. I begyndelsen er det kun nogle simple genstande. I starten forsøger de øvrige børn at ignorere ham. som en af de andre skal bidrage med.ER DER NOGET I LIVET. og som tiden går ender flere og flere af børnene med at bliver provokeret af synspunktet. hvor stammens unge pubertetspiger hvert forår skulle danse for ældsterådet til en af dem faldt død om af udmattelse for på den måde at sikre stammens overlevelse. at de i et gammelt nedlagt savværk uden for byen vil lave en samling af alt det. at de er godt dumme. Henri Matisse. DER ER HELLIGT? Den franske maler. Hverken forældrene eller kommunen har tilsyneladende sørget for. og så vise det til Pierre Anthon. Ifølge drengen er der nemlig ingenting i verden. men efterhånden begynder nogle af dem at diskutere med ham og komme med eksempler på ting. at de gider gå i skole. Intet I romanen Intet af Janne Teller fra år 2000 hører man om en skoleklasse. De vælger at gøre det på den måde. sidder han oppe i familiens blommetræ og råber til sine kammerater. hvorfor man lige så godt kan sidde hele dagen i et træ og spise blommer. hvor menneskerne skulle give noget tilbage til naturen. skal vælge en ting. at hver af dem. for at sikre fortsat god høst og frugtbarhed blandt stammens kvinder. som har betydning for dem. at han bliver placeret et andet sted. Det tilbageviser drengen imidlertid. hvor en af drengene hen over en sommerferie bliver smidt ud af skolen. Derfor beslutter de sig for.

Bliv enige om tre afgørende ting. da en af drengene vil have en pige til at aflevere sin mødom. 36. Vurder i forlængelse heraf. at et kunstmuseum i New York vil købe deres samling for flere millioner. hvad der er sket. mens klassens muslimske dreng må af med sit bedetæppe. Hvis det. På den måde kommer bunken af genstande. og dermed er sagen om betydningen – eller det hellige – endt i noget voldeligt og blodigt. uundværlige og uerstattelige i jeres liv og som I vil kæmpe for at bevare. Han må så selv efterfølgende af med den finger. det er ham. Sæt jer derefter sammen fire og fire og lav samme øvelse. ikke er mere værd. han tog mødommen med. fordi de synes. hun er blevet sindssyg. og ingen finder nogensinde ud af. end at det er til salg for et par millioner. at de andre tror. Sæt jer derefter sammen to og to og præsentér jeres valg for hinanden. Dermed synes Pierre Anthon at have fået ret. som på intet tidspunkt har villet se børnenes samling. så nogle skal aflevere deres kæledyr. der er skyld i al balladen. der havde insigt i tilværelsens sammenhænge. som gennembanker Pierre Anthon til døde. og politiet bliver involveret. som har holdt mest fat i diskussionen med Pierre Anthon. og pludselig er børnene i offentlighedens søgelys. OPGAVE O Sophia Navnet Sofie stammer fra det gamle græske ord sophia. 35 . Denne pointe giver anledning til uvenskab mellem børnene. skriger undervejs så voldsomt. og den pige. for at livet kan give mening. På et tidspunkt ender det med et korporligt slagsmål. men pludselig springer Sofie i raseri over ham. OPGAVE O Diskuter historien Intet i lyset af oplysningerne om syndebukken på s. Samme nat brænder savværket på mystisk vis ned til grunden. er blevet gal. Da fortælleren når tilbage til savværket. at Sofie. kan det ikke have nogen særlig betydning. Vis var den. hvilket ender med. før Pierre Anthon springer ned fra sit blommetræ og suser ud til savværket på sin cykel. der betyder ‘visdom’. Skriv hver især 3-5 ting. som pigen hedder. begreber eller personer op. Nået så vidt bliver børnenes projekt opdaget af de voksne. er Pierre Anthon igen i færd med at håne kammeraternes samling af betydning og deres salg af den. Senere bliver det endnu værre. og hun følges af resten af gruppen. Det får imidlertid bogens fortæller til at kontakte Pierre Anthon. og hvilken rolle vold spiller i den sammenhæng. der har betydning også pressen for øre. Præsentér derefter de enkelte gruppers resultater for hinanden. havde erkendt tingenes væsen og handlede derefter. som I anser for at være helt afgørende. om man som menneske er nødt til at have noget af betydning. kammeraterne har samlet ind.langsomt eskalerer det. Og knapt når hun at fortælle ham. Til gengæld får hver af de involverede af Sofie en lille æske med aske fra det nedbrændte savværk og dermed lidt rester af deres afdøde kammerat.

Deres form skulle danne Syndebuk Begrebet syndebuk stammer fra Det gamle Testamente. I andre tilfælde kan en person selv påtage sig skylden for et givet problem. Mens de var i ørkenen. I mange kristnes opfattelse var Jesus den ultimative syndebuk. Mosebog kap. der sidder i den varme stol gøre rede for noget. og når de nåede frem til det forjættede land. være. selv om vedkommende ikke er skyldig. så det kunne pakkes ned som et telt. hvor de daglige ofringer skulle finde sted.a. I Bibelen er pointen nemlig den modsatte: at “den varme stol” skal holdes tom. at det var her. Denne pædagogiske ide har lærerne langt fra hentet i Bibelen – tværtimod. Det eneste.ER DER NOGET I LIVET. Derefter skal den. DER ER HELLIGT? Den varme stol – og den tomme Mange mennesker kender begrebet “den varme stol”. skulle det være af stof. at elever på skift bliver sat i en særlig stol – den varme – mens alle andre elever sidder på stole i en rundkreds uden om. var Pagtens Ark med De ti Bud. som har personlig betydning for vedkommende eller svare på spørgsmål om sin opførsel over for de andre i klassen. Det fortælles i Bibelen. guden havde sin jordiske bolig. hvordan han og resten af folket skulle ære Gud. når de nåede frem. mens det skulle bygges af sten. Modsat har mange elever hadet “den varme stol”. mens de vandrede i ørkenen. forsoning og tilgivelse. hvor den så gik til. hvor det optræder i 3. 16 under afsnittet om forsoningsdagen – den jødiske Jom Kippur. at de skulle bygge et tempel. Under forsoningsfesten ofrede jøderne for fred. som der også gives en nøje beskrivelse af i Mosebøgerne. fordi de oplevede øvelsen som en krænkelse af deres personlighed og privatliv. Det skete dels gennem almindelige brændofre. der måtte være i det allerhelligste rum. Øverst på arken skulle der ifølge teksten sidde to keruber (engle) og vogte over stentavlerne. som af en større gruppe tillægges skylden for større eller mindre problemer inden for et fællesskab og straffes herfor. og selve templet skulle have to rum. Mange lærere har været glade for denne øvelse. at Moses efter at havde befriet israelitterne fra slaveriet og modtaget stentavlerne med De ti Bud også fik nøje instruktion om. Templet skulle have en forgård. Det er direkte forbudt at placere nogen i den. hvoraf det inderste blev kaldt ‘det allerhelligste’. En del af instruktionen handlede om. Tanken var. Her kan ideen bl. og kun en gang om året var det tilladt for ypperstepræsten at bevæge sig ind i rummet for at stænke offerblod over arken. 36 . I vore dag bruges begrebet syndebuk om en eller flere personer. og dermed blive syndebuk. fordi de i forskellige varianter har været udsat for den som pædagogisk øvelse i skolen. fordi den har givet dem et bedre kendskab til eleverne eller været effektiv til at justere deres opførsel og dermed givet et bedre socialt klima i klassen. men også ved at man i form af en stor byld af klude i symbolsk forstand bandt alle folkets synder på ryggen af en buk og jagede den ud i ørkenen.

hvilket betyder. at det hellige holdes skjult og usynligt. som i denne forståelse aldrig vil kunne fanges ind af hverken ting. Senere fortælles det i Bibelen. måtte de denne ene gang om året sidde i tronstolen. Symbolsk set skulle de i takt med naturens afgrøder en gang om året afgå ved døden og genindtage pladsen som konge. at Pagtens Ark under kongerne David og Salomo stod i stentemplet i Jerusalem. OPGAVE P Det forjættede land Det forjættede land dækker over det gode sted. at friheden forsvinder som frihed. billeder eller i ord. som ellers skulle være tom. 37 . hvis den bliver total. hvis de modsat lovede at ære Gud som den eneste Gud i verden og leve efter hans bud. Blev de godkendt. Derfor er ingen andre end Gud værdig til at sidde i den. Diskuter i forlængelse heraf pointen om den tomme stol og vurder. som Gud lovede Abraham og hans folk. og diskuter pointen om. hvilke fordele der kan være ved. om disse ting kan betragtes som hellige (arbejdsark 11). hvis Gud ville det. I lighed med nådestolen på Pagtens Ark havde kongerne derfor en trone. hvad der gør danskerne til verdens lykkeligste folk og diskuter. at den er et udtryk for Guds magt og hellighed. der kunne ligne en stol. Ved at holde stolen fri kunne man bevare mystikken omkring det hellige. OPGAVE P Læs musikgruppen TV-2’s sang ”Rejsen til Rio” på gruppens hjemmeside. Rekonstruktion af den tomme tronstol fra det jødiske tempel. At være konge ville her sige at være direkte udvalgt af Gud – og det forpligtede. Undersøg. som de kun brugte en gang om året ved tronbestigelsesfesten.noget. og den er senere blevet kaldt nådestolen.

så er det ikke sikkert. som hver især ønsker at trække i en bestemt retning. Vi lever på forskellige måder og har forskellige forestillinger og tanker. Ordforklaring Det er ikke nemt at definere begrebet kultur. Vi føler med andre ord. så er der små grupper (subkulturer). Kulturer er ikke faste størrelser. Mennesker svæver ikke bare rundt uden forankring. Ved at koralrevet hele tiden bebos af forskellige nye koraldyr. Det gør sig fx gældende i en skoleklasse eller i et villakvarter. Særlig tydelig bliver forskellen. at kinesisk kultur er anderledes end dansk kultur. at vi hører til i en given kultur. I Jylland gør man til tider noget andet end på Sjælland. Men forskellene bliver som regel større. Vi ser helst os selv som en del af noget. hvilken rolle fx religionen skal spille i samfundet.. og i Tyskland gør man noget andet end i Danmark. Kultur handler også om en fornemmelse af at høre til.. Kultur kan sammenlignes med et koralrev. Man kan sige. for selvom mennesker har en fornemmelse af at høre til i en kultur. 38 . For selvom man taler samme sprog. jo længere væk man bevæger sig. hvis man sammenligner over meget store afstande: kinesere og danskere. Kultur som et koralrev. Dette krav om et tilhørsforhold kan mennesker få opfyldt i kulturen. man har den samme forestilling om. så bygges der hele tiden videre på kulturens fundament – det gamle koralrev.KULTURMØDE Hvad er kultur? Ikke alle mennesker er ens. Man kan forsøge på disse to måder: Idrætskultur i Danmark: DHL-stafetten i Århus. kulturer udvikler sig løbende. Koraldyr lever på en ophobet banke af døde koraldyrs skeletter.

Men som koralrevet konstant bliver beboet af nye koraldyr. forestillinger og institutioner. at kultur handler om fælles sprog. 39 . man som menneske lærer som medlem af hele eller dele af samfundet. men derimod et dynamisk begreb. Kultur er altså ikke et statisk (stillestående) begreb.. historie. og på samme måde har vi mennesker brug for en samfundskonstruktion. så der opstår nye kulturer. Kultur overleveres til næste generation. sammen- Tai Chi er en kinesisk kampkunst med rødder i daoismen. som fortolker den ind i sin tid.. men kan tage helt nye former. man har indrettet sig på i disse foreninger. tænkning.Koralrevet er altså rammen om koraldyrenes liv. og deres åndelige og materielle frembringelser. glidende bevægelser som en slags meditation. I Kina praktiseres idrætten som folkegymnastik i parker mv. traditioner. Kultur omfatter således en gruppe mennesker. som man opbygger på “koralrevet”. kunst. hvor vi udfolder os kulturelt. Man kan også sige. Man kan således tale om fx en rockerkultur eller skolekultur. Det handler om den måde. Nye kulturer bygger således på de foregående. Kultur som adfærd. religion. forandrer menneskers kulturelle konstruktioner sig også hele tiden. Kultur kan også kaldes den adfærd. Den udøves oftest uden modstander i langsomme. der befolker et “koralrev”. Kultur bevæger sig. videnskab.

Som nævnt i definitionen af begrebet kultur. OPGAVE A I mange foreninger (sportsklubber eller fritidsaktiviteter) er der en særlig kultur. Religionen er en integreret del af det over- 40 . fx musik. Skriv en samlet konklusion på ca. museer osv.KULTURMØDE OPGAVE A Overvej hvilke kulturer I selv tilhører eller blot kender. Giv konkrete eksempler fra jeres hverdag. venner eller tilfældige mennesker. når der er kamp? • Er der en særlig beklædning eller kendetegn? • Er der skrevne og uskrevne regler? Spørg familie. så burde der stå “de arabiske kulturers møde med de vestlige kulturer”. hvilke kendetegn de har. om almindelige mennesker har en klar forestilling om begrebet kultur. Dette kapitel handler særligt om den del af kulturen. I dette kapitel forstås kulturmøde som et møde mellem forskellige kulturer. fx den arabiske kulturs møde med den vestlige kultur. Disse spørgsmål kan hjælpe jer i gang: • Hvad gør I. når I mødes til træning eller lignende? • Er der faste traditioner? • Er der et særligt sprog? • Hvem bestemmer? • Hvad sker der. teater. som har med religionerne at gøre. For hvad sker der. Ofte kalder man disse grupper for subkulturer (under-kulturer). Sammenlign deres svar med definitionen på kultur i dette kapitel. hvad de forstår ved begrebet kultur. så er religion kun en delmængde af kultur. Dette omtales ofte som finkultur. Vurder. ét A4-ark. Skal det være helt korrekt. Eksempelvis er sydeuropæisk og nordeuropæisk kultur på mange måder forskellige. hvor forskellen er tydelig. når forskellige religioner mødes? I forbindelse med problemstillingen “kulturmøde” skal man huske at skelne mellem kultur og religion. Skriv dem ned og notér eller tegn. I andre sammenhænge forbindes kultur tæt med menneskets finere frembringelser som kunst. Det er altså hensigten at se nærmere på det møde mellem mennesker. hvilket fx kan gøre det svært at blive enige om dyrevelfærd i EU-sammenhæng. slutninger eller enheder – det er gruppens identitet.

De gør nogle specielle jødiske ting. men ikke nødvendigvis den samme kultur. OPGAVE B Læs artiklen ”Det evige tørklæde” (arbejdsark 1). Denne sidestilling af begreberne religion og kultur kan føre til mange misforståelser. Ikke alle muslimer ønsker. at kvinder bærer tørklæde eller omskæres. at tyve får hugget hånden af. men nogle gør. at der er stor kulturel forskel på en amerikansk jøde og en tyrkisk. og dog er deres liv væsentligt forskelligt fra andre amerikanske kristnes.. • Er muslimske kvinders brug af tørklæde med til at gøre kulturmødet sværere? • Tag stilling til om der i Danmark skal laves særlige regler for brug af tørklæde. OPGAVE B Amish folk i USA’s østlige stater er kristne. at kvinder skal bære tørklæde – kan gøre integration og kulturmøde sværere. Jøder har altså den samme religion. fordi der opstår en tendens til at sætte indvan- 41 . En amerikansk jøde kan være fuldstændig optaget af den amerikanske livsstil i form af fastfood. Ligesom ikke alle muslimer ønsker. og det kan gøre samværet mellem mennesker mere besværligt. Derfor er det vigtigt at se fordomsfrit på kulturerne. mens den tyrkiske jøde i stedet foretrækker tyrkisk folkemusik og aldrig ville sætte sine fødder på en burgerbar. Men umiddelbart er det lettere at sætte lighedstegn mellem kultur og religion. Problemet er blot. således at fx alle jøder har den samme kultur. rapmusik osv. Disse misforståelser – som fx at alle muslimer mener.ordnede begreb kultur. men enkelte gør.

hvor mennesker flygter til mere fredelige steder. Rejser man ud med forkert viden. Tidligere troede man. hvorvidt Darwins evolutionslære skal være den eneste forklaring på livets udvikling i biologitimerne. så hæmmer det integrationen.KULTURMØDE Koranen om tørklæder “Sig til de troende mænd. hvordan vi kan ændre dette. at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd. Tørklædet har igennem tiden i lige så høj grad været brugt for at beskytte sig mod vejr og vind. så kan resultatet være det stik modsatte: større intolerance. deres brødre og nevøer. Det er ikke ualmindeligt at høre. Diskuter. Senest er det lykkedes nogle kristne friskoler at sætte en debat i gang om. fordi det står i Koranen. De ønsker den kristne skabelsesberetning integreret i skolens biologiundervisning. Oh I troende! Vend jer angergivent til Gud. der gør ved at bruge et hovedtørklæde. Man mente. Sådanne misforståelser er et problem. og de børn. At mennesker i højere grad mødes på tværs af kulturer burde medføre større forståelse for hinanden. og på grund af forfølgelser. at fornuften ville sejre over troen på en fjern guddom.30-31: drere i bås. Gud er visselig vidende om alt. at det må gå jer godt. 42 . Det er der mange. de mænd. OPGAVE C Nævn nogle fordele og ulemper ved forskellige kulturmøder. deres sønner og ægtefælles sønner. at religionerne ville lide en stille død – i takt med at mennesker fik mere viden og indsigt. deres kvindelige slægtninge og deres slavinder. at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd – det er mere passende for dem. som ikke kunne bevises. at kvinder skal tildække halsudskæringen. I Koranen står der kun. hvor mennesker rejser mere og har øget samhandel. Og modtager man fremmede mennesker med forudfattede holdninger. hvad de gør.“ Sura 24. krige og konflikter. Et positivt kulturmøde hæmmes ofte af manglende viden om hinanden. deres far og svigerfar. Og sig til de troende kvinder. som skal ruste dem til at kunne forholde sig til de forskellige religioner og deres rolle i hverdagen og samfundet. der endnu ikke er seksuelt bevidste. at de ikke skal udstille deres naturlige skønhed og deres smykker (zîna) – uden hvad i almindelighed må være synligt – at de skal tildække deres halsudskæring (djaib) og ikke vise deres skønhed (zîna) for andre end deres ægtefælle. Religionerne har i dag i mange lande en lige så fremtrædende plads i kulturerne som altid. Både på grund af den såkaldte globalisering. Sådan gik det ikke. at muslimske kvinder skal bære tørklæde. OPGAVE C Viden om religion Hvorfor er det vigtigt at vide noget om religioner? Igennem stort set hele skoleforløbet møder danske elever faget kristendomskundskab. Forskellige kulturer bliver altså viklet ind i hinanden over alt på kloden. der måtte være tilknyttet familien og (på grund af alder eller sygdom) ikke føler seksuelt begær. Men sker det uden viden og oplysning. så hæmmer det naturligt kulturmødet. fordi mennesker fra forskellige dele af verden får mere og mere med hinanden at gøre. Og de bør ikke henlede opmærksomheden på deres skjulte skønhed ved at rasle med deres ankelringe.

McWorld skal forstås som den tendens til. Jihad kan egentlig oversættes til at ‘bestræbe sig på’ eller ‘anstrenge sig for at være en god muslim’. sprog. Nationalisme kan også iværksættes ved at opruste på det religiøse område. Børn i alle lande synger med på de samme Disney-sange – blot på deres eget sprog. Det gælder både inden for handel. OPGAVE D OPGAVE D I teksten hævdes. så må man have en klar viden om religionerne og deres indvirkning på menneskerne. at bl. kultur osv. Der findes altså ikke længere noget. at det bliver nemmere og nemmere at komme i kontakt med hinanden over både korte og lange afstande. altså fx ved at blive mere kristen. at alt i verden skal være inspireret af amerikansk livsstil. Som et modsvar ses Jihad. Det enkelte menneske har i stedet sit eget sæt af værdier. En del danskere har derudover den følelse. end ved at blive nationalist eller troende.Den engelske sociolog Anthony Giddens hævder. Transithaller i lufthavne er ofte bygget op på samme måde. De mennesker. at mennesker i det moderne samfund bl. Naturligvis ikke fysisk. Der er tale om en verdensomspændende og en meget kapitalistisk udvikling hen mod. Og for at forstå kulturerne. at det moderne samfund er præget af værdiopløsning. hvad denne forklaring kan gå ud på? Globalisering Begrebet globalisering handler om. at det nationale fællesskab smuldrer som følge af globaliseringen. Det skyldes derimod. Men mennesker mødes på forskellige måder. til andre tider anderledes og mærkelige. Diskuter. Det skal være muligt at spise burgere fra McDonald’s overalt. Der er naturligvis andre måder at håndtere en globaliseret verden på. Man kan også sige. kristendommen giver en samlet forklaring på livet. at mennesker bliver mere ens. Nationalisme Begrebet nationalisme handler om overdreven kærlighed til eget fædreland og ofte had til eller undervurdering af andre lande. drikke CocaCola i den fjerneste jungle og se MTV i alle lande.a. McWorld versus Jihad Eksperter i globalisering har kaldt den helt gennemgående konflikt i verden for McWorld versus Jihad. der har svært ved at leve sådan. At religioner i det hele taget stadig har tag i folk. at verden bliver mindre og mindre. kan hente sammenhæng i fx kristendommen – den giver en samlet forklaring på livet. for radius på Jorden er stadig 6378 km ved Ækvator. som har værdi for alle. at tid og sted er blevet ophævet – man mødes elektronisk og virtuelt.a. Derfor er nationalisme også en mulighed for at skabe sig en identitet – og derved tryghed og sammenhæng i en stor verden. der skal leves. skyldes måske. Ofte opfattes andre kulturer som spændende. bruger religion til at skabe sig en identitet. kommunikation. 43 .

Alting var meget bedre i gamle dage. Jihad vs. Spørgsmål til diskussion: • Hvilke årsager kan der være til ønsket om global ensretning? • Hvorfor er der kraftig modstand mod dette? • Vurder fordele og ulemper ved nostalgisk at ville bevare sin oprindelige kultur. Som et værn mod det massive pres fra McWorld opstår således en slags kulturfundamentalisme.KULTURMØDE Et typisk dansk kolonihavehus og Mickey og Minnie Mouse i Hong Kong Disneyland. Man orienterer sig mod det lokale og det nære. OPGAVE E 44 . og ofte er man tilbageskuende og nostalgisk. I mange lande findes partier eller bevægelser. Tendensen ses over alt i verden. fordi de begrænser muligheden for at udvikle et ægte demokrati. Men i denne forbindelse skal begrebet forstås løsrevet fra islam. hvor tolerance og ligeværd er i fokus. som et ønske om at bevare alt det særlige ved kulturen. I deres værste form er begge tendenser et problem. at ens egen kultur er den bedste og de andre blot trænger til at få øjnene op for dette. som ønsker at forsvare det særlige ved deres lands eller områdes oprindelige kultur. McWorld? OPGAVE E Prøv at finde flere eksempler på tendenser til henholdsvis global ensretning og kulturers forsøg på at bevare deres særpræg. da man mener.

men det er ikke nødvendigvis det samme. at konflikt mellem kulturer og sammenstød mellem civilisationer (Clash of Civilizations) ville blive det nye verdenspolitiske problem efter Den Kolde Krigs afslutning ved Berlinmurens fald i 1989. som ikke har haft svært ved at formulere parolen: “Vesten mod resten”. der eksempelvis findes i Afrika. Der er ikke lagt vægt på de store forskelle. ruster man sig i begge lejre – og sammenstødet er en realitet. Et af problemerne ved Huntingtons fremtidsanalyse er. Fundamentalisme sidestilles ofte med fanatisme. at den giver en meget forsimplet beskrivelse af ca. Colonial Bastard (The Poet Jesper Berg in Syria) er malet af Martin Bigum i 1996. når man tænker på terrorangrebet på World Trade Center 11. 45 . at mennesker bør have uindskrænket mulighed for at lade deres kapital (penge) arbejde og derved tjene mere. at den kan ses som en selvopfyldende profeti. Man ønsker et fast fundament. At han til dels fik ret er nemt at konstatere. Imperialisme Begrebet imperialisme handler om et lands stræben efter verdensmagt. Fx er den afrikanske civilisation en samlet enhed – ligesom den vestlige og den hinduistiske. USA’s invasion af Afghanistan og Irak og lignende verdenspolitiske begivenheder. Et andet problem er. Huntington. både hvad angår fx økonomi og råstoffer. september 2001. der. som en kommentar til blandt andre Huntington. Man kan kalde kapitalisme for økonomisk liberalisme. Det skal blandt andet ske gennem muligheden for fri foretagsomhed og fri konkurrence. Fundamentalisme Begrebet fundamentalisme handler om en gruppes forsøg på at skabe sig et fast holdepunkt. Det ses fx hos den pakistansk-engelske forfatter Tariq Ali. har skrevet bogen Kapitalisme Begrebet kapitalisme handler om. ofte i form af en religiøs tro. otte forskellige civilisationer i verden. Imperialisme kan også være ønsket om at beherske og kontrollere fremmede lande og folk.Clash of Civilizations I 1993 forudsagde amerikaneren Samuel P. Så når fronterne trækkes op. Huntingtons teorier bliver også læst af amerikanske politikere.

Varm blev krigen kun i nogle regionale krige. Kulturmødet kan altså ses både som et positivt møde med mennesker. Bush som præsident – og Osama bin Laden er fundamentalistiske. at USA med George W. at både USA – særligt med George W. At krigen var kold handler om. Fundamentalismernes sammenstød. der fører til krig. Arbejd med en analyse af billedet (arbejdsark 2). Den Kolde Krig Begrebet Den Kolde Krig er betegnelsen for den periode. men også som et sammenstød. Han hævder. Den Kolde Krig begyndte i 1946. at den amerikanske imperialisme er lige så fundamentalistisk som islamismen. at supermagterne Sovjetunionen og USA gensidigt truede hinanden med altødelæggende atomvåben. der lever på forskellige måder. verdenskrig.KULTURMØDE OPGAVE F Se grundigt på billedet s. set i forhold til barbariet. Hans tanke er. Huntingdon hævder. OPGAVE F Civilisation Begrebet civilisation handler om et folks eller et samfunds udviklingstrin. Den sluttede med Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning kort tid efter. I dette kapitel er der forskellige temaer. der fulgte efter 2. fx Vietnam-krigen. Bush som præsident er fundamentalistisk på linje med Osama bin Laden. at der var gået et jerntæppe ned gennem Europa. som behandler begge sider af kulturmødet. 45. 46 . racisme og generel intolerance. da englænderen Winston Churchill hævdede.

I Danmark har den sit hovedsæde ved domkirken Sankt Ansgar i Bredgade i København. For mange er brylluppet i kirken nok også mere et udtryk for en romantisk forestilling om at gå op ad kirkegulvet. Jesu Kristi Kirke af de Sidste Dages Hellige. Det skyldes. Sammen med de ortodokse kristne udgør katolikker og protestanter det man kan kalde mainstream-kristendommen. Alligevel er det muligt at føre statistik over religioner i Danmark.TEMA 1 RELIGIONSMØDE I DANMARK I Danmark bliver der ikke ført statistik over hvor mange mennesker. idet der i mange familier blot er tradition for. At man er medlem af folkekirken. Derfor kan man ikke få nøjagtige tal på religionernes størrelser. Det danske Baptistsamfund m. Betegnelsen “anden kristen religion” dækker således over mere alternative kristne trosretninger som fx Jehovas Vidner. Den ortodokse kirke Den ortodokse kirke kaldes også for græsk-ortodoks.fl. at man opfatter tro som en privat sag. (Se også s.fl. at børn døbes i kirken. at kristendommen er den dominerende religion i Danmark set ud fra antallet af medlemmer af folkekirken. Katolicismen er en del af den verdensomspændende katolske kirke med paven i Rom som absolut leder. Den samme sekulariserede omgang med religionen gør sig i nogen udstrækning gældende for jøder. at den østeuropæiske kirke brød med den romersk-katolske kristendom i 1054. det vil sige samfundets og menneskets frigørelse fra kirkens grundlag. Der findes ca. som primært kommer fra det samme land. Der er ingen tvivl om. Pinsebevægelsen. som har hver sit område. Muslimerne er heller ikke en samlet gruppe. at man er aktivt troende. muslimer m. der bekender sig til hvilken religion. 47 . Tyrkere går i moske Sekularisering Begrebet sekularisering handler om verdsliggørelse. 114 moskeer i Danmark og størstedelen af dem er enten meget tæt knyttet til lokalsamfundet eller har brugere. græsk-katolsk eller blot Østkirken. der tæller ca. end et udtryk for ønsket om at blive viet for øjnene af Gud. 78). er ikke nødvendigvis udtryk for. men tallene baserer sig på et skøn. Både ortodokse kristne og katolikker ser Jomfru Maria som en central person i troen. I boksen på side 49 ses det. som suppleres af forskellige mindre grupper. Det skyldes. Den ortodokse kirke regeres af et antal patriarker (de øverste biskopper). 83 % af den danske befolkning. at katolicismen er den næststørste kristne retning i Danmark efter protestantismen.

Der har på det seneste også fundet en genopdagelse af de nordiske guder sted. 10 % af alle muslimer er shiamuslimer og de fleste bor i dag i Iran og Irak. at Danmark 48 . Ali. Scientology. Denne store gruppe anser alle de fire første kaliffer for retledte. De resterende 90 % er sunnimuslimer. 8000 jøder. o. hvoraf der er flest sunnimuslimer i Danmark. har samlingssted i Skovlunde. når repræsentanter fra to eller flere religioner møder hinanden? På baggrund af statistikker kan man sige. som Muhammeds retmæssige efterfølger. sammen med andre tyrkere osv.a. som bl. Shia-muslimer anser kun den 4. Shia. Religionsmøde Hvilke tanker kan man gøre sig i forhold til religionsmødet. som har forkastet de traditionelle religioner og i stedet bekender sig til forskellige nye trosretninger såsom New Age.og sunnimuslimer. Dragør og de større byer i landet. hvor hans efterfølger (kaliffen) skulle udpeges. Sunnier tror både på disse fire personers og Muhammeds anvisninger til de troende (sunna). dvs. Der findes endvidere sikher (maks. som har etableret templer rundt omkring i Danmark. Kun få moskeer henvender sig til alle muslimer. Guru Granth Sahib. Der findes også et mindre antal hinduer. fordi han var i familie med Muhammed – shia betyder egentlig ‘Alis parti’. er langt de fleste bosat i København og omegn.KULTURMØDE Sikher i Danmark fejrer 400-års dagen for deres hellige skrift. Denne tro går under betegnelsen Forn Sidr.og sunnimuslimer stammer fra tiden lige efter Muhammeds død. Det væsentligste skel går mellem shia. Det absolut centrale sted for jøder er da også synagogen i Krystalgade i København. som man mener lever i Danmark. Ud af de ca. Ca.lign. 1000 personer) og flere forskellige retninger inden for buddhismen. Endelig er der mange danskere.og sunnimuslimer Forskellen på shia. men tæller næppe særlig mange mennesker. fx i Stenløse. kalif.

Forlaget Univers. medlemmer af folkekirken Katolikker ca. men man har langt tidligere end Danmark måtte indse.000 (2002) Kristne ca.000 Religioner fra Østen ca. Og at vi som samfund ikke rigtig ved. 22. ensartet) befolkning. Henvender sig til særlige nationaliteter. 5. 7-8. 49 .Ceremoni i Sankt Ansgar Kirke.dk. eller spørger om det er muligt at få et særligt bederum i lufthavnen. Moskeer i Danmark • 59 lægmoskeer. Har funktion som et slags kulturhus. • 37 organisationsmoskeer.400. 200. at mennesker med en anden kulturel og religiøs baggrund i større eller mindre grad var en del af samfundet. 35-40.000 Rest ca.000 Muslimer ca. 460. hvor næsten alle talte det samme sprog.5 mio Protestanter. den katolske domkirke i Bredgade. når fx muslimer ønsker en begravelsesplads til deres døde. hinduer m. 40-50 år siden havde Danmark derimod en meget homogen (dvs. • 7 sheikmoskeer. 4. Måske Kilde: Lene Kühle: ”Moskeer i Danmark – islam og muslimske bedesteder”. I England og Frankrig har der været uroligheder på grund af kulturelle forskelle.000 Jøder ca. men at man som dansker i højere grad end tidligere må forholde sig til andre religioner – enten som følge af indvandring eller fordi stadig flere etniske danskere skifter tro. 27. Henvender sig til alle muslimer. København. Vi har ganske vist haft små kolonier i Dansk Vestindien og Trankebar. Danmark har aldrig været en stor kolonimagt. De fleste er for tyrkere.000 Ortodokse ca. at det er ved at gå op for danskerne. • 11 shia-moskeer. Kulturmødekonflikten handler måske også om. december 2005. hvor der også foregår andre aktiviteter end de religiøse. 5. hvad vi skal stille op.000 Buddhister.000 Anden kristen retning ca. Store kolonimagter har derfor opbygget et klarere forhold til andre kulturer – på godt og ondt. havde de samme traditioner og frem for alt havde den samme religion. Det har ændret sig meget i dag.fl. men i omfang var de ubetydelige sammenlignet med fx Frankrig og Englands kolonier.000 Ingen religion eller alternativ tro Kilde: Tim Jensen. Anden religion ca. Henvender sig til shiamuslimer. Religionerne i tal Antal indbyggere i Danmark: ca. 55. som udgangspunkt er et kristent land. Indtil for ca. at tiderne har ændret sig. religion. 2.

Udvid eventuelt opgaven ved at spørge almindelige mennesker på gaden. For nogle virker det skræmmende. hvis tendensen fortsætter? • Hvor i landet er der henholdsvis et højere og lavere antal medlemmer end gennemsnittet? • Giv et bud på. hvilke årsager der kan være til at flere og flere danskere skifter tro? Kulturmøde på Nørrebrogade i København. være i år 2020. Langt de fleste lytter formentligt blot interesseret med. Vi hører meget mere om andre religioner end tidligere og frem for alt møder vi. for andre tiltrækkende. Denne debat skulle efter sigende ikke være lige så problematisk i fx England. 50 . da dette er blevet langt lettere – som følge af den tiltagende globalisering. hvorfor det er således? skyldes det en frygt for. OPGAVE H Statistikken på arbejdsark 3 viser udviklingen i antallet af medlemmer af folkekirken. hvilken status ikkekristne religioner bør have i Danmark. Analysér tallene: • Hvordan har medlemsprocenten udviklet sig i den danske folkekirke? • Hvor mange medlemmer af folkekirken vil der ca. Eller en irritation over at skulle føje andre. både her i landet og på rejser rundt i verden. men enkelte vil måske skifte tro. fordi verden er blevet mere globaliseret. hvor man mere naturligt giver plads til de forskellige kulturer og dermed religioner.KULTURMØDE OPGAVE G Diskuter. Og det er sikkert en tendens. at mennesker med en anden kultur skal overtage landet gennem deres forskellige krav og ønsker. mennesker. Der er altså blevet flere religioner og flere kulturer i Danmark. Husk at overveje alle religioner. som tror på noget andet. OPGAVE G · H · I OPGAVE I Diskuter. som vil fortsætte de kommende år.

når troen på samme guddom ofte kredser om tilgivelse. Her fejrer katolske studerende Jesus’ indtog i Jerusalem Palmesøndag. barmhjertighed og kærlighed til andre mennesker? Dette tema handler om kulturmødet forstået som sammenstød. at krige er blevet udkæmpet med tro og religion som drivkraft. Men hvordan kan religiøse mennesker slå ihjel i guddommens navn. Mest oplagt er det nok at nævne middelalderens korstoge. Jerusalem er en vigtig by for både jøder. 51 . hvor kristne og muslimer i flere omgange kæmpede om byen Jerusalem. Også den aktuelle krig mod terrorismen har klare religiøse undertoner – eller måske snarere overtoner.TEMA 2 KRIGE I RELIGIONERNES NAVN Krig er uundgåeligt forbundet med at dræbe. respekt. konflikt eller krig. hvor katolikker og protestanter strides. kristne og muslimer. Der er flere eksempler på. kan også nævnes. I baggrunden ses jødernes hellige pilgrimsmål Grædemuren samt muslimerne helligdom Klippemoskeen. forsoning. Konflikten i Nordirland. der er bygget på den klippe hvorfra Muhammed fór til himmels.

” Men jeg siger jer.” Man 52 . At politiske interesser i form af magt og indflydelse formentlig altid spiller ind. fagbøger på skolebiblioteket og på internettet. der er til diskussion.KULTURMØDE Under middelalderens korstog fik krigerne aflad for deres synder. hvor udvalgte religionskonflikter behandles. 5. er vigtigt at holde sig for øje. at I ikke må sætte jer til modværge mod den. der har belejret i en arabisk by i 1390. I dette tema er det eksempler på religioners syn på krig. så vend også den anden til. Her ses franske soldater. Religionen er ofte ikke den eneste årsag til sammenstødene. Men slår nogen dig på din højre kind. at der er sagt til de gamle: “Øje for øje og tand for tand. hvorfor det forholder sig således. OPGAVE J Krig og kristendommen Der er masser af passager i Det nye Testamente. Søg i leksikon. Senere i kapitlet er der et tema. 38-40 kan man læse følgende: “I har hørt. når de dræbte hedninge i Det Hellige Land. som går imod brugen af krig og vold. I Mattæus-evangeliet kap. der vil jer noget ondt. når der udkæmpes krige. OPGAVE J Byen Jerusalem har gennem tiden været centrum for krige mellem religioner – og er fortsat årsag til konflikter. Find ud af.

og som følge deraf udviklede de en pacifisme.kan desuden sige. hvor det er ønsket at udslette fjenden. Det store spørgsmål er altså. Både pacifisme og den retfærdige krig kan altså forsvares inden for den kristne tænkning. 12. 13 53 . så blev de kristne pludselig en del af statsapparatet. I boksen her på siden ses flere eksempler. Der skal være et rimeligt forhold mellem krigens gode og dårlige konsekvenser. at der er udkæmpet krige i kristendommens navn? I de første århundreder efter Jesus’ død var de kristne en forfulgt minoritet i det store Romerrige. 1-7). 20. Krige kunne af de kristne altså nu accepteres. Krigen skal være den sidste udvej. Her findes tekster.’ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem. at det er i orden at bruge voldelige midler. så giv ham noget at spise. 1015. Mos. Derimod er det nemmere at finde passager i Det gamle Testamente. Mos. Og med tiden kom man naturligt i situationer. De første kristne vendte den anden kind til. Krigen skal føres af de mennesker. et ønske om fred. 20 Det femte bud: ”Du må ikke begå drab” 2. 20.” Rom.…” Matt. som direkte opfordrer israelitterne til at dræbe fjender. at man griber til våben. for at I må være jeres himmelske faders børn. 4. dvs. hvornår man forlader den ret- Bibelen om fjender ”I har hørt. Og jødernes historie er derfor også til dels præget af blodige sammenstød med andre stammer. og det vil være nødvendigt at gå på kompromis med Jesus’ forkyndelse. som kan tolkes i retning af. der har fået tildelt magten – af Gud (se også Romerbrevet 13. der forfølger jer. Fordi mennesket er syndigt. 2. Derfor udvikledes tanken om den retfærdige krig. Så hvordan er det gået til. 3. hvis følgende betingelser var opfyldt: 1. Derimod er det svært at finde grundlag for hellig krig eller korstog mod andre magter eller religioner. fx 5. vil der opstå krige. som var i tråd med Jesus’ forkyndelse. Både som en del af magtapparatet i Romerriget og efter dets opløsning i Det østromerske rige og Frankerriget. at hele Jesus’ liv og hans død på korset var én lang opfordring til ikke-vold og fjendekærlighed. 43-45 ”Hvis din fjende er sulten. At være pacifist betyder at afstå fra at bruge vold. Der skal være en retsmæssig årsag til. at der er sagt: ‘Du skal elske din næste og hade din fjende. Det skal altså være en forsvarskrig. som førte til krige. Men da kristendommen i løbet af 300-tallet blev statsreligion i Romerriget. 5.

når man bliver slået. Spørg dem om deres forhold til den lille jihad. fordi der er amerikanske soldater i Saudi-Arabien – tæt på den hellige by Mekka. fx korstogene i middelalderen. ejendom.islam. at man skal vende den anden kind til. nationale følelser. så er der naturligvis uenighed blandt muslimer om. at Osama bin Laden driver forsvars. om en krig overhovedet kan være retfærdig. 191). Diskuter også.eller angrebskrig. Man taler om den store jihad og den lille jihad. Et spørgsmål inden for islam er. På den anden side er der ikke tale om en egentlig invasionsstyrke. der ser. men vær ikke angribere. som bekæmper jer. thi Allah elsker ikke angriberne.religion. færdige krig – forstået som forsvarskrigen og går videre til angrebskrigen. familie og tro. For i hvor høj grad er der tale om en krig ført i religionens navn? Eller er det andre faktorer. I Koranen kan man læse følgende: “Og kæmp for Allahs sag mod dem. Derudover ser Osama bin Laden og andre fundamentalister også strengt på den tilfældige omgang med den rette tro. Fordi den lille jihad handler om at forsvare et familie. Søg på internettet. www. I en mere bred betydning er jihad anstrengelse eller stræben. fx.dk eller opsøg lokale muslimer. der ligner angrebskrig. Om hellig krig er en forsvars. Krig og islam Når talen falder på islam og krig.” (sura 2.KULTURMØDE OPGAVE K Diskuter. Skal man prøve at se det fra Osama bin Ladens side. Lad dem give deres bud på grænsen mellem forsvar og angreb i forhold til tro. at USA er angriberen. Op gennem kristendommens historie har der været eksempler på noget.eller angrebskrig handler derfor om øjnene. om jihad kun kan tolkes som et forsvar for religionen. hvorfor det ikke er muligt for kristne mennesker at efterleve Jesus’ krav om. eller om den lille jihad også kan bruges til angreb på anderledes troende. men det er meget mere end det. Og hvis man i gryden med tro og religion også blander politik.eller trosfællesskab. så mener han. Den store jihad handler om den personlige indsats for at leve på den rette måde. Ordet oversættes som regel til ‘hellig krig’. hvornår denne trussel er så stor. så bliver billedet meget grumset. Den lille jihad er den (eventuelt voldelige) indsats for at forsvare liv. er det ofte forbundet med begrebet jihad.dk eller www. der fører til krige og ødelæggelser? OPGAVE K OPGAVE L Kontakt om muligt et antal muslimer. økonomi og magtfulde statsledere. at man må kæmpe mod den – fredeligt eller voldeligt. som mange mennesker i det moderne samfund har. Spørg endvidere om de mener. Man skal efter deres mening leve i overensstemmelse med 54 .

Men hvordan skal denne mission foregå? I islams tidlige år (600-tallet) var der ingen tvangsomvendelse. skal det ske med gode argumenter for troen. Som i kristendommen er der i islam en grundtanke. men jøder og kristne kunne leve videre med deres religioner – mod at acceptere islams overherredømme og derudover betale en særlig skat og derved være under islams beskyttelse. Andre muslimer vil mene.” (sura 2. Det er simpelthen meningen. På den anden side kan man blive i tvivl om de fredelige hensigter. der taler om universel mission. som blot kaster mere benzin på bålet. thi sandheden er visselig let at skelne fra løgnen. Så hvis man skal missionere. at andre mennesker skal se lyset og omvende sig til kristendommen eller islam. OPGAVE L Unge indonesiske muslimer protesterer i 2002 mod et muligt amerikansk angreb på Irak. Herover Osama bin Laden. at han overskrider grænsen for den lille jihad. Det er altså formentlig et forsvar for troen. der driver Osama bin Laden. når man læser det såkaldte sværdvers: “Når 55 . De ser ham som en angriber. 257).Koranens tekst. I Koranen står der om tvang: “Der må ikke være tvang i religionen.

der er nævnt i dette tema. Selvom der har været mange stridigheder mellem jøder. hvortil Muhammed og hans tilhængere var flygtet fra Mekka. offensiv religion. USA er de nye korsfarere og staten Israel er den gamle fjende fra Medina. Allahs fjender er og bliver de samme – og de skal bekæmpes. og derfor er det i orden at kalde til den lille jihad. 5). at nogle af de voldsomste religionskrige er udkæmpet af netop disse tre religioner. ser de det som en forlængelse af denne krig. Denne passage skal ses i forhold til de første muslimers konflikt med ikke-muslimske arabere i byen Mekka. Til trods for denne enighed. hvis den angribes. Og derudover er de tre religioner fælles om store dele af urhistorien. verdenskrig. men snarere i politiske og sociale forhold. De vantro er derimod polyteister (folk der tilbeder flere guder). Senere var der de voldsomme sammenstød med de kristne korsfarere i striden om Jerusalem. Undersøg fx bombeattentatet i Oklahoma 1995 eller terroraktionen i Tokyos undergrundsbane 1995. gav USA og England 56 . kristne og muslimer. Se problemstillingen i forhold til forskellige religioner. buddhister og hinduer. om end der er variationer i opfattelsen. hvilket bl. Fx var Irak i større eller mindre grad underlagt britisk herredømme fra 1920 til 1958. da kolonitidens glansperiode for alvor sluttede efter 2. Islam er altså på den ene side en fredelig religion. som kun forsvarer sig. Det er grundlæggende den samme gud. dræb da afgudsdyrkerne. hvor I finder dem…” (sura 9. de hellige måneder så er til ende. så er det tankevækkende.a. Men verset kan nemt bruges i nutidige konflikter af fx Osama bin Laden.KULTURMØDE OPGAVE M Diskuter i hvilken grad terrorisme er motiveret af religion – forstået som de citater. De har alle modtaget Guds åbenbaringer gennem bøger. Måske skal årsagen slet ikke findes i religionerne. Terrorisme og krig mod Vesten kan også tænkes som et udslag af manglende identitet efter mange års besættelse af vestlige kolonimagter – de arabiske lande fik langsomt mere og mere selvstændighed. I islam omtales disse som Bogens Folk. Allerede i islams tidligste leveår var der sammenstød med jøder i byen Medina. De to ansgreb mod World Trade Center (1993 og 2001) kan også vælges. Når radikale muslimer som fx Osama bin Laden har erklæret krig mod USA og Israel. Den islamiske verden er under angreb. fordi lighederne på flere områder er tydelige. OPGAVE N Lav en mindre skriftlig opgave. fordi de truer det muslimske fællesskab. Vælg en begivenhed og søg information og billeder i bøger og på internettet. Nogenlunde som det er tilfældet med kristendommen. som findes i Det gamle Testamente. de tre religioner hengiver sig til. som handler om krig i Guds navn. og på anden side en missionerende. også kaldet ummaen. så opfatter muslimer ikke jøder og kristne som vantro.

Denne samtale fandt sted i 1391. Store dele af den muslimske verden brød sig ikke om. inden han blev pave i 2005. han prædikede”. at islam – endnu engang – blev beskrevet som krigerisk. Mange muslimer følte sig stødt og mente. i en tale citerede en samtale mellem den kristne byzantinske kejser Manuel II og en persisk lærd. og så vil du kun finde onde og umenneskelige ting. OPGAVE N Pave Benedikt 16. var professor i dogmatik ved flere tyske universiteter. OPGAVE M I september 2006 kom det til en alvorlig krise mellem kristendommen og islam. krig og mission.særdeles gode olieaftaler frem til Den iranske Revolution i 1979. hvad nyt Muhammed har tilført. hvordan religioner kan komme i konflikt over spørgsmål som vold. da pave Benedikt 16. Derudover er fattigdom og sociale problemer uden tvivl med til at forstærke hadet til de velstillede lande i Vesten. såsom hans ordre til at bruge sværdet til at udbrede den tro. Paven citerede følgende: “Vis mig. Dette er et godt eksempel på. at paven opførte sig som en korsfarer for kristendommen. 57 . Hans brede teologiske forfatterskab gjorde ham til en af den romersk-katolske kirkes mest respekterede teologer samtidig med. at hans markant konservative linje mødte stærk kritik fra forskelligt hold.

L Assimilation S I L Integration S I Assimilation Her er det synspunktet. og hvilken karakter skal den have? Meningerne er delte. er det forventningen. så rejser spørgsmålet om integration sig. den danske mentalitet og den danske historie. så skal de nye danskere langt hen ad vejen afskrive dele af deres egen kultur og leve. som de fleste danskere gør. at forskellige kulturer kan leve side om side. Når mennesker fra fjerne lande af den ene eller anden grund flytter til Danmark. kaldes assimilation. hvilket er indholdet i begrebet integration. Det skal selvfølgelig ske under gensidig respekt og overholdelse af de grundlæggende demokratiske principper. L S I Ikke-integration L Akkomodation S I L I S I Integration Modsat er der det synspunkt. men på begge parters betingelser. der er styrken. hvis de skal gøre sig håb om overhovedet at blive integreret. Sagt med andre ord. Her er overbevisningen. Men hvad forstås ved integration? Hvilke roller skal de involverede kulturer spille i integrationen? Hvordan skal den foregå. I nogle lande. Integration skal foregå. at de ikke i udpræget grad lufter den i hverdagen. at de tilrejsende skal indordne sig under de gældende normer og traditioner.KULTURMØDE Integration L = Landets kultur S = Landets samfundsstruktur I = Indvandrerkultur Før integration TEMA 3 INTEGRATION I mødet mellem forskellige kulturer tales der meget om integration. fx Holland. De skal lære sproget og derudover have en viden om og forståelse for det danske samfund. selvom der naturligvis er religionsfrihed i landet. at det netop er forskelligheden. skal nye borgere bestå en særlig prøve. At nye borgere skal tilpasse sig det eksisterende. Kulturerne kan lære af hinanden og inspirere hinanden under samme samfundsstruktur. Således bliver adgangsbilletten til integrationen meget konkret: bestået eller ikke-bestået. I spørgsmålet om religiøs overbevisning. 58 .

Forklaringer læses højt for de mennesker. Er der krig og nød i fremmede lande. når I kommer hjem. De skal rejse hjem til deres område. at man som tilflytter hverken vil assimilere eller integrere sig. Noter svarene og lav statistik på dem. der skal interviewes. OPGAVE O · P Opsøg tilfældige mennesker på gaden og undersøg. OPGAVE O Diskuter følgende spørgsmål: • Hvor meget kan man forlange. hvor de er og ikke ved at invitere dem til Danmark. Bemærk rosetten på studenterhuen. almindelige danskere foretrækker. Kulturmøde er noget. man kommer til. Det kunne også tænkes. hvilket af de fire syn på tilflytteres indlemmelse i samfundet. 4. fordi man i virkeligheden ønsker at drive mission i det fremmede. Brug grundbogens tekst. Akkomodation Mellem disse yderpunkter findes der naturligvis andre forståelser af. skal man hjælpe dem. der foregår på afstand og ikke ved at bosætte sig hos hinanden. Dette kaldes akkommodation. 2. hvordan integration skal foregå. 59 . Assimilation Integration Ikke-integration Akkommodation.En muslimsk studine. at der slet ikke skal foregå nogen integration. at tilflyttere indordner sig? • Hvor meget skal de oprindelige indbyggere i landet strække sig i mødet med nye borgere i samfundet? • Skal man overhovedet indordne sig og strække sig? • Skal kulturerne overhovedet blandes? OPGAVE P Ikke-integration Endelig er der danskere. 3. Lav fire ultrakorte forklaringer på: 1. så det passer til egne idealer. Man ønsker altså at ændre det samfund. Mennesker fra andre kulturer skal dybest set ikke være i landet. som mener.

fordi mødet med andre mennesker fremmer evnen til at tale sproget og forstå de traditioner. Man kan også vælge at se vigtigheden af integrationen ud fra et økonomisk synspunkt. Det skete dog ikke. Begrund jeres svar! Muslimske syn på integration Hvad angår muslimer i Danmark – som er langt den største gruppe af religiøse minoriteter i landet – kan deres syn på integration kort forklares således: I begyndelsen. der har islam som den bærende ideologi. Hvis man “svinger” sammen. at muslimer ikke skal integreres i det danske samfund. men vel at mærke en integration. fordi de ikke er integreret i samfundet. tro og hudfarve mindre vigtigt. og hvad I tror den almindelige folkelige opfattelse er. At gå på arbejde kan i sig selv være positivt for integrationen. Kom de ind på 60 . som kan oversættes til “Det Islamiske Frihedsparti”. der blev stiftet i 1953 i Palæstina. Det er et politisk parti. I stedet flyttede deres familier til Danmark. På arbejdspladser og uddannelsessteder mødes mennesker om en opgave. fx Foreningen af Studerende Muslimer (FASM). hvor samfundet anerkender og respekterer deres ret til at være troende muslimer. Hvis der er lav arbejdsløshed. En vellykket integration? En væsentlig del af en vellykket integration handler om at få et arbejde. De mener. at en amerikaner ikke lærer at tale dansk end at en somalier ikke gør det?” Diskuter både hvad I selv synes. at islam vil blive udvandet. OPGAVE Q Hizb al-Tahrir Hizb al-Tahrir er en international organisation. Her var holdningen. I disse foreninger var man interesseret i integration. at de ville rejse hjem igen. som er en streng islamisk lovgivning. og deres børn begyndte i slutningen af 1980’erne at organisere sig i forskellige foreninger. hvis den integreres i et vestligt. demokratisk samfund. Denne stat skal styres efter sharia. I 1990’erne voksede der i Danmark en ny forening frem under navnet Hizb al-Tahrir. så er det ærgerligt at se en gruppe mennesker stå ude på sidelinjen. man er kommet til. der skal løses.KULTURMØDE OPGAVE Q Diskuter følgende udsagn: “Er det i Danmark mere i orden. bliver kultur. når de havde sparet nok penge sammen. Og måske i endnu højere grad om at få en uddannelse. da de første indvandrere (de såkaldte gæstearbejdere (senere fremmedarbejdere) i 1960-70’erne) kom til Danmark. Organisationen er blevet forbudt i flere lande i Mellemøsten og Europa på grund af fjendtlige udtalelser især mod jøder. Det skyldtes. der er i det land. var de ikke særlig interesserede i at blive integreret i det danske samfund. Man arbejder for oprettelsen af en selvstændig islamisk stat – et såkaldt kalifat – som ledes af en kalif (Muhammeds stedfortræder som Allahs repræsentant på Jorden).

arbejdsmarkedet. 61 . Den danske folkeskole kan betragtes som et af de allervigtigste integrationssteder. hvis flere unge etniske danskere gifter sig og får børn med unge indvandrere og efterkommere af indvandrere. at det hæmmer integrationen. Dagligliv på Nørrebro i København. Etnisk danske børn for sig og etnisk udenlandske børn for sig. Kærlighed er en meget stærk faktor i spørgsmålet om integration. Det vakte stor debat. I sommeren 2006 forsøgte en skole på Vesterbro i København at lave delte klasser i forbindelse med morgensamling. stort set uden etnisk danske børn i. og til sidst valgte kommunalpolitikerne i København at forbyde skolen at fortsætte med denne opdeling. Dette møde kan fjerne de værste fordomme. at børn fra forskellige kulturer og med forskellige religioner mødes og lærer at omgås hinanden. ville produktionen stige og samfundet blive rigere – forhåbentlig til gavn og glæde for alle i samfundet. Man kan derfor påstå. Det vil givetvis også fremme integrationen. når der findes skoleklasser. I skolen er der mulighed for.

Disse to samfund har altså kun et minimum af berøring. Her over for står det almindelige danske samfund. TV2 m. DR2. 62 . hvor der naturligvis primært tales dansk. mødes i særlige foreninger osv.fl. Man har ikke særlig mange fællesoplevelser. at der i et land som Danmark er ved at vokse to parallelle samfund frem. i høj grad taler et andet sprog end dansk. ser de samme udenlandske kanaler via satellit (fx Al-Jazeera). fx når der købes ind i Netto..KULTURMØDE Parallelle samfund Der er en fare for. og man lever et almindeligt liv på de stille villaveje og i sportsklubberne. De to grupper kender ikke hinanden godt nok. man ser tv-kanaler som DR1. Et hvor danskere med anden etnisk baggrund bosætter sig i de samme boligkvarterer.

så indbyggerne føler. Eller om man er etnisk dansker. er det vigtigt. Når et menneske af den ene eller anden grund flytter eller flygter til et andet land. fordi alt det nye virker uoverkommeligt at tilegne sig. OPGAVE S Gå – om muligt – ud og iagttag på gaden eller i butikker. så er der groft forenklet sagt to måder at håndtere denne nye situation på. følges ad eller på anden måde laver noget sammen. Et samfund har brug for denne sammenhængskraft. når de isoleres i en gruppe uden alt for meget berøring med resten af samfundet. at et menneskes tro ofte er meget personlig og bygger på nogle ganske særlige erfaringer helt fra barndommen. Man kan sige. man kan kalde sammenhængskraften i samfundet. Som nævnt tidligere er der også en fare for et skolesystem. der tilbydes. fx en arbejdsplads. kristen eller muslim. at mennesker bliver mere religiøse. der får gavn af dem. I samfundets mindre enheder. OPGAVE R · S OPGAVE R Prøv at beskrive andre ting. kan det være en del af overlevelsen at skabe sig en religiøs identitet. Det hjælper hverken på trivsel og produktion. at dette problem kan være med til at svække det. vil dette menneske ofte forsøge at forsvare sig selv og sin tro – fx ved at blive mere troende. Det gælder formentlig både for jøder og muslimer i Danmark som for kristne i ikke-kristne lande. Så når man er en minoritet. Som eksempel på en større sammenhæng kan nævnes det at betale skat. at der er en sammenhængskraft i samfundet – og hvor det ikke er så vigtigt om man er jøde. Det gælder både i større og mindre sammenhænge. 63 . Eller bliver mere religiøse. når de møder en ny og fremmed kultur med en fremmed religion som den dominerende. I forhold til religionerne kan man vove den påstand. at medarbejderne ikke opfatter hinanden som fremmede. Enten kaster man sig optimistisk ud i de nye muligheder. man kender i forvejen. Eller også forsøger man at klamre sig til det. Religion og tro udgør altså en særlig problemstilling i integrationen i et nyt samfund. tyrker eller kineser. at de kan bruge hinanden til noget. at de er medlemmer af et fællesskab.og de føler ikke. i hvor høj grad etniske danskere og personer med anden etnisk baggrund snakker sammen. Dem giver man ikke gerne slip på. hvor det er vigtigt. når man føler en sammenhæng med det. skattekronerne bruges til og de mennesker. Et samfund uden sammenhængskraft er et samfund i begyndende opløsning. At betale skat giver mest mening. Så når der stilles spørgsmålstegn ved et menneskes tro. Det kan forklares ved. der er præget af opdeling.

kristne og hinduer mødes jævnligt for at tale sammen – uanset om der er problemer eller ej. Der er stadig flest kristne mennesker i byen. I løbet af 1500-tallet voksede den frem som en mellemting mellem katolicisme og protestantisme. 300. Der bor ca. Man regner med. Den religiøse mangfoldighed vil altså vokse i de kommende år. Pakistan og det østlige Afrika.KULTURMØDE Den anglikanske kirke Den anglikanske kirke er den engelske statskirke. hvorfor andelen af ikke-kristne mennesker i Leicester forventes at stige i de kommende år. men på 64 . muslimer. at mange forskellige religioner trives godt sammen. at ingen af religionerne kan siges at være dominerende. hvor man kan kommunikere og forsøge at løse dem. at ca. TEMA 4 LEICESTER I den engelske by Leicester finder man et sjældent eksempel på. Hvis der opstår problemer af religiøs eller kulturel karakter. En af grundene til at dialogen fungerer så godt i Leicester kan være. især islam. hvoraf de fleste tilhører den anglikanske kirke. I det hele taget er det pointen. hovedsageligt fra tidligere engelske kolonier i Indien. men der er også en del katolikker. Sikher. Disse minoriteter fordeler sig på forskellige religioner. Andre aktiviteter kan være fællesspisning og fodboldkampe mellem præster og imamer. fra katolicismen ved. at kongen eller dronningen af England er kirkens overhoved og ikke Paven. I 2006 var 7 danske biskopper og 13 bestyrelsesmedlemmer fra stiftssamarbejdet ”Folkekirke og religionsmøde” på besøg i Leicester. mens der på imamernes stod “Allah scores”. 50 % af byens befolkning i 2011 vil være indvandrere og efterkommere af indvandrere. Imamerne vandt 5-0. så har man et sted.000 mennesker i Leicester og omkring 40 % tilhører etniske minoriteter. at kriminaliteten i Leicester er blandt de laveste i England. hinduisme og sikhisme. I næsten 10 år har der i Leicester været et såkaldt inter-religiøst råd. OPGAVE T OPGAVE T Prøv at finde årsager til. Det er et særligt råd. Man lavede tegninger. hvor alle de forskellige religioner mødes i en religionsdialog.a. Formålet var at lære om forebyggelse af konflikter og styrkelse af sammenhængskraften i et multi-religiøst samfund. Og efter sigende er en af gevinsterne. Resten af befolkningen er kristne. Den adskiller sig bl. at man lærer hinanden at kende på tværs af religionerne. hvor der på præsternes målmandstrøje stod “Jesus saves”. Englands mest multireligiøse by. I den forbindelse benyttede de lokale aviser på et tidspunkt muligheden for at se religion fra den sjove side.

men som følge af fællesskab. Til gengæld bragte man ikke de berømte Muhammed-tegninger i den lokale avis. Man er således ikke bange for at give plads til hinanden. I Leicester ser det ud til. der kunne tænkes at være imod sådanne møder? 65 . at sådanne møder vil gøre gavn? • Er der nogen. fordi man ikke ville støde nogle af byens religiøse minoriteter.og sikhtempler og naturligvis mange kirker. Måske handler det langt hen ad vejen om den gamle sandhed: Samtale fremmer forståelsen. hvor der i høj grad finder et kulturmøde sted. Et af hindutemplerne er placeret i en tidligere kirke. venskab og ligeværdighed mellem religionerne er brodden taget ud af de traditionelle konflikter.grund af det store antal ikke-kristne bliver religionerne mere ligeværdige. og det gør aviserne også”. I stedet trykte man en blank side. I Leicester er der 28 moskeer. at det på grund af religionsdialogen er lykkes at skabe samhørighed i lokalsamfundet – til trods for stor forskellighed. at ytringsfriheden skal bruges ansvarligt. en del hindu. som kan forekomme. når kulturer og religioner mødes. Det er en by. OPGAVE U Læs artiklen ”Biskopper: Imam-møder mod terror” (arbejdsark 4). Mercury. Byen har sikkert mange problemer at slås med. Overvej følgende spørgsmål: • Tror du/I. Aviserne i Leicester mener. Som Andrew Wingate (Rådgiver for den anglikanske biskop i Leicester) sagde: “Vi dyrker selvcensur. OPGAVE U Mange religioner sætter sit præg på Leicesters hustage.

adgang til olie eller andre råstoffer. såsom hvem der skal have magt og indflydelse.KULTURMØDE Unge fra Kashmir bliver stoppet af indiske sikkerhedsstyrker i byen Srinagar. Der kan også være økonomiske interesser på spil. Der kan være politiske årsager. TEMA 5 KONKRETE KONFLIKTER I konflikter mellem lande og kulturer er der ofte flere problemstillinger til stede. fx fattigdom og nød. at en konflikt og måske endda en krig bryder ud. 66 . Der kan være sociale årsager. Endelig kan der være religiøse årsager til.

De følgende eksempler rummer formentligt flere af de førnævnte årsager. som ligger på grænsen mellem Indien og Pakistan. Konflikten har sine rødder i tiden omkring Englands storhedstid som kolonimagt. mens 32 % er hinduer. 67 . Resten er sikher. Jammu. Indien var Englands stolthed. 70 % hinduer og 25 % muslimer. Efter 2. at der var ca. at de fik sværere og sværere ved at holde på deres juvel. buddhister og kristne. men i denne sammenhæng skal der fokuseres på den religiøse konflikt.7 mio. verdenskrig (1947) deltes kolonien i to selvstændige stater: Det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Muslimerne bor især i den centrale del af delstaten omkring hovedstaden Srinagar. som gik under betegnelsen “The Brightest Jewel of the Imperial Crown”. Muslimerne var bange for. at de ville få det endnu værre under et hinduistisk styre end under det britiske. Utilfredsheden voksede nedefra i det indiske samfund. Indisk Kashmir I den indiske del af Kashmir (som hedder Jammu og Kashmir) bor der 7. mens hinduerne hovedsageligt bor i det sydlige sletteland. Kashmir Kashmir er et område. 64 % af befolkningen er muslimer. mennesker (1991). Englænderne besad Indien. Derfor krævede muslimerne at få deres egen stat. Op gennem første halvdel af 1900-tallet måtte englænderne dog erkende. Overordnet set er der en konflikt mellem det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Indien. Kolonien Indien var på dette tidspunkt sammensat således.

at over 100 muslimske demonstranter blev skudt af indiske styrker. da der i 1949 blev etableret en såkaldt delingslinje tværs gennem Kashmir. hvor kidnapningen af en indisk politikers datter førte til. Dette ”rigtige” IRA ønskede gennem bombesprængninger at holde liv i konflikten. Religionen har altså fået en meget central rolle i denne konflikt mellem to lande og to kulturer med forskellige sprog og levevis. hvor den spillede en afgørende rolle. hvad der skal ske med Kashmir. Det kom til kampe. Alt i alt er der ingen tvivl om. et politisk parti. I 1931 blev IRA forbudt og har siden kæmpet videre i form af terroraktioner. En mindre del af området endte faktisk på kinesiske hænder. I Kashmir var fyrsten hindu. fik det hindufyrsten til at vælge Indien. at ingen af parterne ønsker at give sig. De mange muslimer følte sig tvunget ind under indisk overherredømme. Fyrsten i Kashmir ønskede egentlig sin helt egen stat. som ønsker uafhængighed af både Indien og Pakistan. at frygten for at blive undertrykt på grund af religionen er en af de væsentligste grunde til. som i første omgang stoppede. Også denne konflikt har sine historiske rødder. hvilket land de ville høre til. IRA har en politisk del. Den mest alvorlige konflikt mellem hinduer og muslimer fandt sted i 1989. idet Kina er den nordlige nabo. til trods for at ca. I forbindelse med reformationen i 1500-tallet valgte England protes- 68 . som går under navnet Sinn Fein. at både det muslimske Pakistan og det hinduistiske Indien i dag besidder atomvåben. 75 % af befolkningen var muslimer. Det er altså et sammenstød mellem to grupper inden for den samme religion. I tiden op til i dag er der flere gange blevet raslet alvorligt med sablerne på grund af spørgsmålet om. nemlig kristendommen. De forskellige fyrster i den gamle koloni kunne selv vælge. voksede det såkaldte ”Real IRA” frem. Både Indien og Pakistan prøver at beskytte deres trosfæller i det religiøst sammensatte Kashmir. Efter at fredsforhandlingerne begyndte i midten af 1990’erne med IRA som deltager. Derved var konflikten en realitet. Det er i den forbindelse værd at fremhæve. og Pakistan kunne ikke bare se til fra sidelinjen. Dermed var problemerne dog ikke ryddet af vejen. Efterfølgende har der været krigshandlinger mellem Indien og Pakistan i 1965 og 1971.KULTURMØDE IRA og Sinn Fein IRA (Irish Republican Army) blev dannet i tiden omkring den irske frihedskamp 1918-21. Bag kidnapningen stod JKLF (Jammu and Kashmirs Liberation Front) – en militant muslimsk gruppe. Nordirland I Nordirland er der tale om en konflikt mellem katolikker og protestanter. men da Pakistan invaderede Kashmir.

I 1603 gjorde England naboøen Irland til en koloni. der udvandrede til især det nordirske område. mens 40 % er katolikker. Som følge deraf var der mange englændere.tantismen. Den første nordirske premierminister James Craig skulle efter sigende have sagt følgende om Fireårig dreng slår på tromme i forbindelse med Oranje-ordenens årlige march i Nordirlands provins Ulster den 12. Dog måtte man love ikke at gøre krav på det protestantisk dominerede Nordirland. Af den grund er det blevet sådan. hvor de fik tilbudt katolske jordbesiddelser. Efter århundreders gnidninger blev Irland i 1921 en delvis selvstændig stat (endelig selvstændighed fik man først i 1949) med katolicismen som den dominerende trosretning. hvorimod Irland forblev katolsk. 69 . 60 % af befolkningen i Nordirland er protestanter. juli. at ca. der blev knyttet tæt sammen med Storbritannien (England).

KULTURMØDE Nordirland: “En protestantisk stat for et protestantisk folk” En provokerende udtalelse. Hvordan kommer man i følge artiklen videre i forsøget på at skabe varig fred? Mur i den sydlige del af Belfast. Man undgik hinanden. verdenskrig foregik der en vis undertrykkelse af katolikker i Nordirland. 70 . Katolikker havde de dårligste boliger og de dårligste jobs. da protestanter OPGAVE V Læs artiklen ”Internationale citater: Nordirland” (arbejdsark 5). men konflikten var tilsyneladende i første omgang løst. der ikke havde. der levede tæt op ad hinanden. Fx skulle man have en ejendom for at kunne stemme – det var der langt flere katolikker end protestanter. og der var i virkeligheden to kulturer. I tiden efter 2. hvorved de var sat uden for indflydelse. Men de to religiøse grupper levede side om side uden kontakt med hinanden. som viser nogle af IRA’s faldne. Man gik ikke i de samme kirker og børnene gik ikke i de samme skoler. I 1969 kom det til direkte borgerkrig.

som har repræsentanter fra både katolsk og protestantisk side. og konflikten blev optrappet med nedskydninger af katolikker. som kan kædes sammen med kristendommen. Politikere. Konflikten i Nordirland handler altså både om nationalisme og tro. Lyt eventuelt til sangen. juli gennemfører Oranje-ordenen en march gennem blandt andet byen Portatown. information om konflikten i Palæstina. at katolikkerne ønskede mere indflydelse ved kommunalvalg – det ville protestanterne ikke være med til. og de britiske tropper er trukket tilbage. En voldsspiral var etableret – med religionen som en væsentlig del af brændstoffet. 12. 71 . at det ofte er kommet til optøjer i forbindelse med denne årlige march. når man mødes. januar 1972. Fra midten af 1990’erne begyndte en langsom proces hen mod fred i Nordirland. hvis det er muligt at få fat i den. således at børnene kan gå i den samme skole. Prøv at sammenligne med konflikten i Nordirland og Kashmir. På den måde spiller historien ind i religionskonflikten. OPGAVE V · X · Y OPGAVE X Sangen ”Sunday. hvilken holdning U2 har til konflikten i Nordirland. Det er i høj grad den udfordring. Dagen blev efterfølgende døbt Bloody Sunday. Find derefter passager. De to befolkningsgrupper skal med andre ord integreres. de voksne mødes i foreninger. Den handler om. om ikke en langvarig fred først indtræffer. Sangen findes på U2albummet War. hvilket har betydet. Find. Læs teksten og find passager. unge protestanter gifter sig med unge katolikker osv. januar 1972. I årene der fulgte blev britiske soldater sat ind. Hav særligt fokus på de religiøse årsager til konflikten. Vurder også. Læs og analyser teksten til U2sangen ”Sunday. Denne march er et minde og en hyldest til protestanten Wilhelm af Oraniens (konge af England) sejr i 1690 over den katolske James 2.angreb katolske kvarterer. så religionen kommer til at spille en mindre rolle. Marchen går gennem katolske kvarterer og er derved for mange katolikker en klar provokation. hvor man ønsker at høre til og hvad man tror på. Hvert år d. men spørgsmålet er. Der blev oprettet et lokalt selvstyre. Bloody Sunday” handler om d. hvor Sinn Fein opgav væbnet konflikt som mulig strategi. Et af de væsentligste problemer i fredsprocessen har dog været at få IRA til at aflevere deres våben. Vurder. i et leksikon eller andre bøger på skolebiblioteket. (tidligere konge af England). 30. Der er blevet løsladt fanger fra begge lejre. Skellene skal ophæves. som fik IRA (Irish Republican Army) til at ty til terroraktioner i både Nordirland og England. der forhandler om fred. Nordirland står overfor i disse år. gør uden tvivl ofte deres bedste. OPGAVE Y Der findes andre religiøse konflikter end de to nævnte. Bloody Sunday” (arbejdsark 6). Konfrontationen var et resultat af. hvordan musikken understøtter teksten. Det skete i 2005. når protestanter og katolikker mødes fredeligt på gadeplan. hvor britiske faldskærmssoldater skød og dræbte 14 katolikker i forbindelse med en borgerrettighedsmarch i byen Londonderry i Nordirland. som fortæller om begivenhederne 30. hvorefter katolikkerne svarede igen.

Der findes flere retninger inden for kristendommen. dem der er kaldt ud og samlet af Guds ord. Den kristne kirke i Europa Den kristne kirke har eksisteret i 2000 år. De to største retninger er katolicismen og protestantismen.a. og den har gennemgået mange forandringer i løbet af disse år. Harald Blåtand omvendte sig selv og hele Danmark til kristendommen i år 960. at der kan findes noget guddommeligt. som religiøst fællesskab. religionen har i samfundet eller at man forkaster al tanke om. Det kan også være at forholde sig kritisk til den rolle. som værdifundament. Samtal i grupper eller i klassen om forskellige syn på kirken. Diskuter udsagnene – hvad er det egentlig. I Det nye testamente bruges ordet i betydningen ’forsamling’ (dvs.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kirke Kirke betyder ’det som hører Herren til’. og der findes retninger inden for retningerne. der bliver sagt. I dag kan man i vores samfund kritisere snart sagt alt. Nogle lande kaldes kristne lande. at stille spørgsmålstegn ved nogle af de regler eller fortællinger. OPGAVE A OPGAVE A I boksen på s. mens protestantismen er størst i de nordeuropæiske lande. fordi kirken og staten i mange år har været tæt forbundne – sådan er det med de europæiske lande. 73 står nogle menneskers svar på. menighed) eller ’dem der er kaldt ud’. 72 . der findes i religionen. Kirken er af stor betydning for millioner af mennesker bl. Religionskritik At kritisere religion kan være mange forskellige ting. Det kan fx være. dvs. hvad kirken er for dem. Katolicismen er størst i de sydeuropæiske lande. som lokalt trosfællesskab og som repræsentant for kristendommen. I Danmark og Europa har kristendommen i mange år været den officielle religion og har samtidig haft en meget magtfuld status i samfundene.

Hvad vil det sige at være kirke? Kirken er et rum. hvor den lineære tid ophæves. I de fleste af de år den kristne kirke har eksisteret. urolig virkelighed. beskue eller forholde os. Mandlig historiker Kirken er de kristnes hus. hvor vi kan synke indad. at kritikerne ikke længere var truet på livet. hvor jeg en dag skal begraves fra. Vi behøver ikke præstere. sangen og ordet. En oase.Kirken kan have meget forskellige udtryk. som den vigtigste kraft af alle. når de sagde deres mening. steg kritikken af den herskende religion. der for alvor vovede at sige religion og religiøsitet imod. der har stillet spørgsmålstegn ved kirken og religionen. og hvor mine børn er døbt og konfirmeret. Men sådan har det ikke altid været. der giver løft i forhold til hverdagen. Og give os selv lov til at tro på kærligheden. 73 . konfirmeret og gift. Det er også det sted. Ofte hænger arkitekturen sammen med det omkringliggende miljø. Vi kan bare være. og som står i modsætning til en ellers flimrende. Kvindelig sognemedhjælper Kirken er det sted. Det betyder. var der nogle. kristendommen. som byder på samvær og oplevelser. nedad og søge opad i én og samme bevægelse – hver for sig og med hinanden. Først omkring det 20. Kvindelig kirkegænger Kirken er et vigtigt historisk rum. århundrede. har den været meget magtfuld og ikke tolereret kritik. har været ude i et temmelig farligt ærinde. der kunne koste dem livet. Mandlig kirkegænger Kirken er mit helle. hvor jeg er døbt. at enhver. som vi er og mødes i ritualet. Friheden og demokratiet betød nemlig. Og i takt med at samfundene i Europa blev mere frie og demokratiske. Kirken er et sted hvor man finder ro. Kvindelig muslim hvad man har lyst til og mulighed for.

bl. Feuerbach mente. at religionen var et udtryk for. men mere som en del af et fællesskab. Religion er menneskeskabt Ca.a. hjælper på disse følelser. Oplysningstiden Oplysningstiden er en periode i Europas historie fra ca. Derfor var disse tanker meget nye og anderledes. som har magten. der styrer alt. har haft meget stor betydning for. der i dag er svære eller umulige at kritisere? 74 .. Tidligere i historien har man ikke på samme måde tænkt mennesket som et individ. var ikke begejstrede! Oplysningstidens tanker om det enkelte menneske og dets kritik af autoriteterne. at det enkelte menneske skulle være vidende og oplyst og således blive bedre i stand til at være menneske i samfundet. Sådanne forestillinger blev dømt ulogiske og ufornuftige.a. fra forskellige filosoffer.a. himmelfart osv. OPGAVE B Autoritet En autoritet er den. Tankerne med oplysning handlede bl. Kirkekritik: Kritikken er rettet mod den kristne kirke som institution og kan også være rettet mod kirkens tolkning af kristendommen. Ludwig Feuerbach (1804-72) var en af disse. kongen og kirken. men var i stedet kritiske over for kirken og dens autoritet og rigdom. hvad oplysningsfilosofferne står for i deres religionskritik. Samtidig blev kirken kritiseret for at være alt for magtfuld og rig. OPGAVE B Hvorfor blev kirken i mange år ikke kritiseret? – Skriv forskellige årsager ned og tal om dem.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kritik Religionskritik: Kritikken er rettet mod religion og religiøsitet generelt. men tilføjede bl. Filosofferne stillede ikke spørgsmålstegn ved. om der fandtes en gud. hvordan de europæiske samfund udviklede sig til demokratier.a. Forestillingen om en gud. mente Feuerbach. I disse år opstod der en kritik af kirken og samfundet. 100 år efter oplysningstiden var der flere store religionskritikere i Tyskland. Han var enig med Feuerbach. Findes der institutioner. Den enevældige konge råder over hele statsmagten. hvor dårligt samfundet fungerede. som noget mennesket havde opfundet for at kunne holde ud at leve i dårlige sam- Skriv i notatform ned. En anden af de berømte tyske religionskritikere var Karl Marx (1818-83). Marx betragtede religion. at behovet for en religion og en gud opstår. om. mirakler. Magthaverne. 17001800. om at kritisere religionens forestillinger om undere. Enevælde Enevælde betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1500-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. når mennesker føler sig mislykkede eller ufuldkomne. Oplysningstidens religionskritik handlede bl.

OPGAVE C 75 . fund. Diskuter deres synspunkter. men da de fremsagde den i 1800-tallet. Marx’ religionskritik er derfor lige så meget en samfundskritik. og han mente. Når man hører Feuerbach og Marx’ kritik i dag. at den dag samfundet behandler alle mennesker lige og godt. synes den måske ikke at være så voldsom. Når livet i samfundet behandlede et menneske elendigt. Nietzsche (1844-1900) var en tysk filosof.Filosoffer om religion Marx har udtalt. hvad Feuerbach og Marx’ religionskritik gik ud på. hvor de blev undertrykt af overklassen. at “religion er opium for folket”. var den revolutionerende og for mange meget provokerende. vil religionen ikke længere eksistere. der erklærede Gud for død og kritiserede kristendommen. OPGAVE C Skriv med dine egne ord ned. kunne mennesket søge trøst i religionen og tanken om himmerige.

a.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND En af de danske guldaldermalere. kan se ved de mange fædrelandssange. Det betød. de tidligere magthavere havde kaldt pøblen. der blev skrevet i perioden. 76 . En ny tid I 1849 fik Danmark sin første grundlov og samtidig med det. som man bl. Ateisme betyder ‘ikke-gud’ og ateister tror ikke på. nu var en del af folket! Der blev gjort mange tanker om at være et land og et samlet folk. Der findes mange forskellige ateister og derfor også mange grunde til at benægte. at der findes guder. at Gud ikke kan bevises – det sande er det. skete der store ændringer i samfundet. En begrundelse er. at der eksisterer guder. at dem. som kaldtes ateisme. høre og mærke. Alle mennesker blev principielt lige i politisk forstand. Constantin Hansen. Ateisme Som direkte modsætning til religion opstod i 1800-tallet en religionskritisk bevægelse. vi faktisk kan se. er ophavsmand til dette berømte maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling under vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849.

men fra 1849 fik man altså en valgmulighed. man kunne diskutere og stille spørgsmålstegn ved. at kirken er folkets kirke. I den nye grundlov var der paragraffer. når folket ikke dukkede op? Samtidig blev flere andre religioner mere tydelige i Danmark. der sikrede religionsfrihed og trosfrihed i Danmark. I 1975 blev forkyndelse kirkens egen sag og skolens opgave blev i stedet at give kundskaber om religion. En del muslimske flygtninge og indvandrere kom til Danmark og medbragte deres tro. at der opstod et behov for. betød store omvæltninger for kirken i det 20. Også i dag er kirken en statskirke. hvorfor den var 77 . fordi det betyder. og samtidig blev det almindeligt at forholde sig kritisk til Gud. Det betød.Det er også med grundloven. religion og kirke. Langt størstedelen af befolkningen – nemlig 98 % – blev dog ved at være medlem af folkekirken. Indtil 1975 havde det været skolens opgave at forkynde kristendommen for alle børn i skolen. Kirken og religionen blev noget. og kirken blev en statskirke. Kongen overtog meget af kirkens jord og ejendomme. OPGAVE D OPGAVE D Undersøg hvad forskellen er på ”pøblen” og ”folket”. århundrede. som kunne udfordre folkekirken. Hvorfor mener du. Kirkerne var heller ikke så velbesøgte. at man har haft brug for en kirke. at kirken blev til en folkekirke. at det enkelte menneske fik mulighed for at vælge. Der opstod andre trossamfund. og flere og flere danskere rejste til udlandet – fx til østen – og tog en ny religion med hjem. at kirken begyndte at fortælle folk. Efter reformationen i 1536 blev kongen kirkens overhoved. Skriv en definition af ordene trosfrihed og religionsfrihed ned og snak om begreberne – hvad er egentlig forskellen? Hvad skal vi med religion og kirke? Den voksende kritik af kirke og religion. Ordet folkekirke lyder dog noget anderledes og mere demokratisk end statskirke. samt vedtagelse af grundlov og demokrati. om man ønskede medlemskab af folkekirken eller ej. naturligt og uden spørgsmål medlem af statskirken. der var en folkekirke? Begrund og diskutér i grupper eller i klassen. Man talte om “de tomme kirker om søndagen” – og hvordan kunne kirken være en folkekirke. Et sådant pres på kirken udefra betød. Tidligere var de. der boede i staten.

78 . om kirken fortsat skal være en statskirke eller om kirke og stat skal skilles ad. Kirkens autoritet er ophævet og dens indflydelse på samfundet og det enkelte menneske. som eksisterer hver for sig. at folk stadig var medlemmer af kirken. og landets regent er selvskrevet medlem af kirken. århundrede talte man meget om “de tomme kirker”. I ikke-sekulariserede samfund er faktisk alt omfattet af det religiøse (se også s. er begrænset. der har tilsyn med kirken. I sekulariserede samfund er der to ”verdener” – en religiøs og en ikke-religiøs. Kirken måtte også finde ud af. Sekularisering Sekularisering betyder. at det hellige forsvinder ud af samfundslivet. Stat og kirke Stat og kirke er tæt forbundet i Danmark. På trods af udfordringerne og kriserne forblev langt de fleste danskere medlemmer af folkekirken. Vi har en kirkeminister. og hvorfor det var vigtigt.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND I sidste del af det 20. vigtig. Samfundet følger mere eller mindre kirkeåret ved at holde fri og lukket på kirkens helligdage. Alle medlemmer betaler derudover kirkeskat. Da kirke og stat har været ét siden 1536 er det en stor diskussion og beslutning. hvordan den forholdt sig til andre religioner og deres tilstedeværelse i Danmark. Præstene er ansat af staten og får udbetalt deres løn af staten. I dag diskuteres det meget. 47).

der er malet af den engelske kunstner Francis Bacon.Kirken og religionen er i dag noget. man både kan diskutere og stille spørgsmålstegn ved – også inden for billedkunst. Ovenfor ses The Screaming Pope fra 1953. .

Disse kaldes for teologiske retninger. i menighedsråd. og det er heller ikke altid.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND OPGAVE E Læs artiklen af Jan Lindhardt (arbejdsark 1) og skriv ned. Indre Mission har et konservativt. at der er plads til mange forskellige fortolkninger af kristendommen. 80 . hvor rummelig folkekirken kan og skal være. der ønsker at genkristne samfundet. at den danske folkekirke er kendetegnet ved. Men det er ikke altid. at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. og har fokus på fromhed og levende. Der er en generel enighed om. Hvad kan kritiseres i artiklen? TEMA 1 DEN RUMMELIGE FOLKEKIRKE Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. at der er enighed om det grundlæggende. hvordan Gud beskrives og forstås af biskoppen. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det. Indre Mission Indre Mission er stiftet i 1861 og er en folkekirkelig missionsbevægelse. personlig tro. Man vil også kunne læse forskellige syn på kirken. Diskuter i klassen fremstillingen af Gud og kærlighed i Lindhardts artikel. at der er enighed om. i debatbøger og i medierne vil man kunne læse mange forskellige syn på troen i den danske folkekirke. Det er fordi. fundamentalistisk syn på Bibelen og holder på kirkens gamle traditioner og værdier. hvordan kærlighed skal forstås og hvilken betydning det har i kristendommen. at der skal være plads til uenigheder. som alle andre mennesker er. OPGAVE E Forskellige retninger Præsterne i folkekirken er lige så forskellige. Indre Mission laver missionsarbejde. Disse fortolkninger er løbende til diskussion. Undersøg artiklens fremstilling af. Der findes et utal af måder at betragte og forstå kristendommen og kirken på. når blot der er enighed om det grundlæggende. Til gudstjenester i kirkerne.

a. Tidehverv og Grundtvigianisme er – brug leksika. Skal man altid hjælpe mennesker på flugt? 81 . grundtvigianisme m. hvad Indre Mission. hvad Indre Mission. En præst ved navn Leif Bork Hansen har flere gange været i medierne. OPGAVE F OPGAVE F Undersøg mere om. Som eksempler på teologiske retninger i folkekirken i Danmark er Indre Mission. Tidehverv og grundtvigianismen er blevet kritiseret for (arbejdsark 2). fx når nogle sager kommer i medierne. Leif Bork Hansen har flere gange været med til at skjule flygtninge. fordi han følte. Fx ser man i nutidens USA en styrkelse af den konservative teologi. hvor man vender tilbage til en fundamentalistisk form for kristendom. Herhjemme har vi også forskellige kristne. han handler. der udfører abort. og afprøv mange forskellige argumenter. fordi han har et særligt syn på. OPGAVE G OPGAVE G Læs artiklen om Leif Bork Hansen (arbejdsark 3) og forklar. der egentlig er blevet udvist af Danmark. teologiske retninger og disse eksisterer side og side i den danske folkekirke. har medført attentater på abortklinikker og læger. Prøv at finde så mange argumenter som muligt for og imod Leif Bork Hansens handlinger og skriv dem ned. han kunne gøre.Forskellige teologiske bevægelser har spillet en rolle på forskellige tidspunkter i historien. bøger fra skolebiblioteket og internettet. Af og til kommer uenighederne meget tydeligt frem. hvad der er hans pligt som præst og som menneske. Sammenlign de tre retninger.fl. hvilket bl. at det var det eneste rigtige. som han gør. hvilket er ulovligt. Det har han gjort. Tidehverv. Diskuter derefter i grupper eller i klassen. selv om de er uenige om mange ting. Undersøg også. hvorfor I tror.

Al anden seksualitet. som Gud accepterer. 82 .a. så der i kirken bliver ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle? Eller er vielser af homoseksuelle helt uforenelige med Bibelen? Et flertal i Folketinget vil ikke ændre lovgivningen og tillade kirkelige vielser af homoseksuelle. Man kan i stedet få vielsen ordnet på rådhuset og efterfølgende blive velsignet i kirken. at mennesket intet selv kan gøre for at få frelse. og at kirkelig velsignelse eller vielse er helt uacceptabelt. digter og pædagog og hans syn på kristendommen var mere positivt end tidligere tiders: Hans menighed skulle lære og høre om håbet i kristendommen og glæden ved livet og opstandelsen. Grundtvig var præst. Indre Mission og Luthersk mission) har udgivet en folder. som ikke er mere. med mindre ønsket kommer fra kirken selv – og kirken er slet ikke sikker på. at kirken skal rumme alle mennesker – både heteroseksuelle og homoseksuelle: Grundtvigianisme Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning. som falder uden for denne ramme. De mener. som heteroseksuelle kan. at homoseksualitet ikke er foreneligt med kristendommen og Bibelens ord. at Bibelen forbyder sex mellem to af samme køn. Selve vielsen kan altså ikke foregå i kirken. Homoseksuelle i folkekirken Er tiden inde til kirkelige vielser af homoseksuelle. hvor de videregiver deres holdninger til homoseksuelle: “I hele Biblen fra 1. historiker. at Bibelens ord om homoseksualitet er forældede og tilhører en tid og en kultur. Mosebog til Johannes Åbenbaring. Andre præster i folkekirken mener noget ganske andet. Men de kan ikke blive gift/viet på samme måde. Spørgsmålet om vielser af homoseksuelle i folkekirken er noget. Nogle præster fra kirkens højrefløj er imod vielse af homoseksuelle. og at velsignelse af et ægteskab udelukkende gælder for mand og kvinde. hvad den mener og ønsker. hvis den enkelte præst ønsker at foretage en sådan. I dag kan homoseksuelle få velsignet deres partnerskab i kirken. kan vi se to elementer i den kærlighed/seksualitet.” I denne folder gøres det meget klart. Den første udgave af tidsskriftet kom i 1926. der bygger på Grundtvigs opfattelse af kristendom. der er blevet diskuteret meget og der er vidt forskellige holdninger til sagen. Homoseksualitet opfattes som forkert og unaturligt. Tidehverv mener. politiker. De mener. afvises af Biblen. Præster fra kirkens højrefløj (bl. Den foregår 1) i ægteskabet 2) mellem en mand og en kvinde. Disse præster vil have. men er også navnet på en retning inden for dansk teologi.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Tidehverv Tidehverv er egentlig et dansk teologisk tidsskrift. frelsen er alene Guds ansvar.

hvad de fortæller om synet på homoseksuelle mennesker. Den henviser til skriften og traditionen. “Der er ingen tvivl om. Det er uholdbart at fortsætte den nuværende praksis. at Folkekirken tillader bøsser og lesbiske at være præster i Folkekirken – og at bøsser og lesbiske kan få deres partnerskab velsignet i kirken – hvis ikke man samtidig vedtager et autoriseret ritual og åbne for registrering af homoseksuelle par i kirken"(Ivan Ebbe Larsen). hvor vidt forskellige holdninger. 83 . OPGAVE H Læs de to citater på s. OPGAVE H Diskuter. og Folkekirken må tilsvarende finde ud af. når troende forstår deres hellige skrifter som helt sande og ufejlbarlige. Under alle omstændigheder må højrefløjen gøre op med sig selv. Men højrefløjen har også besvær med kvindelige præster og er alligevel forblevet i folkekirken. Læs artiklerne højt for klassen og forhold jer til dem. Hvordan kan uenigheden om homoseksualitet skabe stor splittelse i kirken? Overvej og diskuter. Fra “Danske præster og biskopper om kirkelige vielser af homoseksuelle” Uenigheden om homoseksuelle i kirken er et godt eksempel på. hvad den vil. 82 og 83 grundigt og diskutér. at spørgsmålet om en kirkelig velsignelse/vielse af bøsser og lesbiske deler vandene i kirkelige kredse.Fundamentalistisk skriftsyn Fundamentalistisk skriftsyn er. Den kirkelige højrefløj har markeret sig klart i debatten og har truet med kirkesplittelse. Alle større religioner har i dag tilhængere. som kan betegnes som fundamentalister. Det er halvhjertet. om noget i Bibelen kan blive forældet og ikke gælde mere? Skriv en artikel for og en artikel i mod et vielsesritual af homoseksuelle i kirken. der virkelig splitter de to fløje og hvor uenigheden måske en dag kan føre til splittelse. der rummes i folkekirken. hvordan I synes det passer med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. Dog er netop spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder i kirken noget. hvor meget den kan tåle.

juni 1849 kom der helt konkrete bestemmelser om kirken og dens placering og rolle i staten. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. Disse bestemmelser viser. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. § 66. Senere overgik al kirkens ejendom til staten. syv bestemmelser om folkekirken og andre religionsforhold. når det handlede om magten i samfundet. der er Danmarks forfatning. Efter reformationen i 1536 skete der en meget vigtig ændring i forholdet mellem stat og kirke: Kongen blev kirkens formelle overhoved. dog at intet læres eller foretages. Folkekirken og grundloven Grundloven. at dronningen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. har kirke og stat været hinandens konkurrenter. indeholder bl. og staten overtog mange af kirkens ejendomme og meget af kirkens jord (hvilket var temmelig meget: 40 % af Danmarks landbrugsjord). Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde. Med disse bestemmelser forpligtigede staten sig til at understøtte kirken. at kirken er en statskirke.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 2 KIRKEN I STATEN Siden kristendommen kom til Danmark omkring år 1000. § 67. 84 . De syv paragraffer i loven lyder således: § 4. § 6. som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Med grundloven af 5. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. men de er også udtryk for. hvordan staten i Danmark betragter kirken. der stemmer med deres overbevisning.a. I grundlovens § 6 står. Kirken havde den klare fordel at have “gud på sin side”. der er underlagt loven og det demokratiske styre.

85 . hvis det er knyttet til folkekirken og det værdigrundlag. om: • • • • • • Læs uddraget af interviewet med religionshistoriker Tim Jensen (arbejdsark 4). Alligevel er der en særlig forbindelse mellem folkekirken og staten. men man er ikke tvunget til at være medlem af noget trossamfund. OPGAVE I Stat og kirke i dag Man må altså tro. § 69.§ 68. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. manglen på lighed mellem trossamfundene religionen er for tæt knyttet til stat og dermed politik folkekirken er en væsentlig og bevaringsværdig del af dansk kultur og danske værdier folkekirken egentlig er folkets kirke folkekirken er for rummelig til at være en egentlig kirke folkekirkens betydning for de ca. at kirken og staten fortsat skal være forbundne. At kirken og staten i mange år har været forbundet er et hyppigt fremført argument: at Danmark kun kan forstås som Danmark. § 70. Forsøg derefter at argumentere for det modsatte synspunkt – at kirke og stat fortsat skal være forbundne – og vurder hvilket argument. Diskussionen handler bl. Det betyder. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. politik og medier. at hvis man skiller de to ad. Det diskuteres i perioder bl. De to institutioner har været en del af hinanden i så mange år. at folkekirken og den evangelisk-lutherske tro har en særstatus. Forfatningen indeholder love og rettigheder. er mange og forskellige. om folkekirkens særstatus skal bibeholdes eller om stat og kirke helt skal skilles ad.a. som er hans egen. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den. 80 % af befolkningen. der er medlemmer OPGAVE I Argumenterne for. Særligt § 4 fortæller.a. ødelægger man dem begge. og skriv ned. som kirken har. Grundloven En forfatning eller en grundlov indeholder de grundlæggende bestemmelser for statens organisation og styre. som man vil i Danmark. i kirke. der er det stærkeste. at der ikke er religionslighed i Danmark. hvad hans vigtigste pointer er.

at staten vil gå til grunde. der viser folkekirkens medlemstals fra 1990-2005 (arbejdsark 5).KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Gudstro i Danmark Andel af danskere. som det gør. Diskuter. århundrede. går det ikke”. der siger. Hvad viser diagrammet? Diskuter forskellige bud på. der sammen med mange flere. Hvad betyder det egentlig? OPGAVE K Lav et søjlediagram. holdning og tro. holdning og tro. Han mener. Kirken blev udfordret af kritik og af nye trossamfund. hvis den ikke har (folkekirkens) værdier at læne sig op ad. OPGAVE J Kirken i tal Omkring 1850 var 98 % af den danske befolkning medlem af folkekirken. er fortaler for at stat og kirke er forbundet.fl. Der var så at sige ikke nogle alternativer – de kom først netop fra 1850’erne og op gennem det 20. hvorfor det ser ud. går det ikke” skriver biskop Jan Lindhardt. som kunne tilbyde noget andet end kirken. 1948 1970 1981 1990 1999 2003 80 % 60 % 53 % 59 % 62 % 62 % “Uden værdi. om I mener det kunne ændre sig og hvorfor/ hvordan? 86 . at de tror på Gud er faldet drastisk fra 1948 til 2003. OPGAVE K · L · M Kilde: "Gudstro i Danmark i 50 år – et tværfagligt forskningsprojekt” Morten Thomsen Højsgaard m. OPGAVE J Forhold jer til citatet af Jan Lindhardt: “Uden værdi.

parallelklassen): Hvor mange er medlem af et trossamfund? Hvor mange er medlem af folkekirken? Hvor mange tror på en gud? Opstil resultatet i procenter og sammenlign med tallene på kopisiden.OPGAVE L Diskuter hvorfor antallet af danskere. hvad sociologen og samfundsdebattøren Henrik Dahl og teologen Kaj Bollmanns synspunkter er (arbejdsark 6). I 2003 var 83. 87 . at de tror på Gud er faldet så meget siden 1948. der siger. Diskuter og sammenlign synspunkterne med jeres egne. mens 62 % tilkendegav. der ellers kan være for at være medlem? OPGAVE M Læs artiklen ”Folkekirken går fortsat tilbage” og skriv ned i kort form.8 % medlemmer af folkekirken. Lav jeres egen undersøgelse i klassen (og evt. at de troede på Gud – hvordan kan det hænge sammen? Kan man være medlem af en kirke/et trossamfund uden at tro på Gud? Hvis ja: Diskuter hvilke begrundelser.

Der er centrale regler for. Hver enkelt kirke fungerer derfor på sin egen måde. at kirken skal være. Også i andre trossamfund. Kommer man i kirken en gang i mellem. der er styret af politikere i Folketinget og embedsmænd i Kirkeministeriet. De forsøger at møde de unge og gøre kirken til noget andet end det traditionelle. hvem har egentlig lavet kirken. dvs. hvad der foregår. OPGAVE N Kom med konkrete tanker og ideer til en modernisering af kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum. hvordan kirken skal fungere og der vælges et menighedsråd hvert fjerde år. samtidig med at den følger visse fælles regler. der er 2000 år gammel. som foregår ved de traditionelle gudstjenester – gudstjenesterne kan virke gammeldags og kedsommelige. og hvem bestemmer over kirken? I dagligdagen er kirken en institution. Kan der være problemer ved at gøre gudstjenester moderne? Diskuter og begrund.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 3 OPGAVE N Diskuter og skriv ned. der er nødt til at have en menighed. Folkekirken Dronning Folketing Kirkeministerium Biskop Provst Præst Menighed Stiftsamt Provstiudvalg Menighedsråd Hvem har lavet kirken? Ja. Det er naturligvis et rigtig stort problem for kirken. skriv og tegn jeres ideer ned. brugerne af kirken. fx islam og jødedom. der kommer i kirken. provster og præster også noget at skulle have sagt. og for ikke at henvende sig til dem. der har lyst til at komme i kirken. Nogle præster og kirker er gået i gang med at gøre noget ved sagen. Spørg evt. så kirkebesøget bliver en pause fra hverdagslivet. Men der er også mange. og det kan være trygt at vide. Andre mener. Derudover har biskopper. 88 . Mange af dem er genkendelige og måske uundværlige for dem. Har kirken ingen medlemmer. som den altid har været. fem forskellige mennesker og inddrag deres svar i jeres diskussion. hvordan kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum gøres mere moderne? EN MODERNE KIRKE? En kirke. så er der ingen kirke. der beskylder kirken for at være umoderne og kedelig. ved man nogenlunde. der har ansvaret for den enkelte kirke. Menighedsrådet repræsenterer menigheden. bærer på mange traditioner og regler. kan unge mennesker godt føle sig sat uden for det.

Andre traditioner har kirken taget til sig op igennem historien. og at man bliver viet i kirken. Hvad ville være godt/skidt ved det? 89 . om folkekirken bør forandre sig eller ej. Dåben er også et af de meget gamle ritualer. der står i Det nye Testamente. fx at præsten prædiker over en tekst. OPGAVE O Udendørs gudstjeneste i Dyreborg Skov ved Faaborg. er opstået. fx brugen af Fadervor. som er en bøn. som findes i kirken. og i kirken mener man. Diskuter. og som menes at være Jesus’ egen bøn. 88. OPGAVE O Undersøg de forskellige instanser i diagrammet på s. dogmer og trends i forskellige historiske perioder. Kirken er altså skabt af elementer fra de gamle tekster. Nogle traditioner er meget gamle. ritualer og traditioner. at der synges fælles salmesang. traditioner.De gamle regler. mens kirken er blevet til. at dåben er indstiftet af Gud selv.

Der er både plads til at tale sammen. til at tænde et lys for fred og til at samle tankerne. Mange af ideerne til gudstjenesterne kommer således fra børnene/de unge selv. har kirken besluttet sig for at bibeholde den kirkelige tradition med ikke at klappe. hedder Per Ramsdal og hans tanke er. 90 . der er en 2000 år gammel religion. og det er der jo heller ikke nogen grund til at gøre. at vi formidler dette budskab ind i den tid. Læs citatet af sognepræst Per Ramsdal. Fx har kirken en gudstjeneste. der henvender sig direkte til børn og unge. vi lever i – og ind i den kultur. bønneskrivning på SMS. at budskabet ikke bliver modtaget. og i det sprog. hvor der gerne må klappes. rap og hiphop mm. Ellers er der stor fare for. han mener. Denne type gudstjeneste er tilrettelagt af og for unge mellem 13 og 17 år. og diskuter. Men det er vigtigt. når rockbands spiller. Til gengæld får bandet normalt lov til at spille et par ekstranumre. Er I enige? Begrund.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Brorsons Kirke Brorsons Kirke på Nørrebro i København laver gudstjenester og kirkelige arrangementer. hvor rockbands spiller og præsten taler mellem numrene. Selvom tilskuerne normalt klapper efter numrene. Børn og unge i området kan henvende sig til kirken. hvad det er. Det 2000-årige gamle kristne budskab kan vi stadig bygge vores liv på. der kaldes freestylegudstjeneste. som vi taler. når gudstjenesten er forbi. også her i et nye årtusind. hvis de gerne vil være med til at arrangere gudstjenester. vi har. Sognepræsten. forskellige aktiviteter rundt i kirkerummet. “Jeg er meget bevidst om. der startede kirkens initiativer for børn og unge.” Fra “Ungdomskirke – ideer og inspiration fra Brorson Kirken” af Per Ramsdal OPAVE P OPGAVE P Diskuter initiativerne i Brorsons Kirke på Nørrebro. at vi ikke kan skrive Bibelen om. at der i Brorson Kirke skal opstå møder mellem børn og unges moderne og nutidige liv og kristendommen. Gudstjenesten består af happenings. Kirken arrangerer også rockgudstjenester.

.

fx gudstjenester. Et menighedsråd skal bestå af mindst seks og højst femten medlemmer Kirkens opgaver Kirkens opgaver er mange. står for vedligehold. ansætter personalet i kirken og er repræsentanter for sognets borgere. skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger. er den også en selvkørende institution i byen. Det betyder. § 2. den lokale kirke. for barn uden for ægteskab af moderen. der finder sted her i landet eller om bord på skibe eller luftfartøjer. Fødsler og dødsfald. som hører til kirkens arbejde. Anmeldelse af fødsel skal foretages af barnets forældre.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Lov om anmeldelser af fødsler og dødsfald § 1. Den lokale kirke eller sognekirken har frihed til at være sig selv og gøre flere ting på egen måde. hvis første ankomststed derefter er en dansk havn eller lufthavn. Desuden Krogstrup Kirke ved Frederikssund er opført i det 12. dåb. 2. århundrede. hvis samlivet bestod. sammen med sognepræsten. vielser og begravelser. og ellers af hans børn over 18 år eller af hans forældre i den nævnte rækkefølge. Menighedsrådet leder. Kirken skal også gennemføre de ritualer. TEMA 4 KIRKEN – ET HUS I BYEN I næsten alle byer i Danmark findes en eller flere kirker. 92 . men først og fremmest at forkynde den evangelisk-lutherske kristendom. konfirmation. I hver kirke er der et menighedsråd. Stk. Anmeldelse af dødsfald skal foretages af afdødes ægtefælle. at det almindelige møde med statskirken ofte foregår i en lokal sognekirke. der er demokratisk valgt af borgerne i sognet. Selv om sognekirken er en del af statskirken.

Præsten leder og udfører alle kirkelige handlinger og ritualer i kirken. En præst har tavshedspligt. Stavnsholt Kirke i Farum er tegnet af den berømte arkitekt Otto von Spreckelsen og bygget i 1981. Kirken skal også sørge for. Præstens arbejde er derfor også at øve sjælesorg og at samtale med mennesker.står kirken for et administrativt arbejde vedrørende anmeldelser af fødsler og dødsfald i Danmark. at selve kirkerummet og kirkens omgivelser vedligeholdes og renoveres.a. Præstens arbejde En præst er uddannet teolog og det betyder. står for gudstjenesterne og skriver prædikenerne. der er leder af kirken og derfor er den enkelte sognepræst en vigtig person for kirken og dens virke. at han eller hun har læst teologi på universitetet og bagefter gået på pastoralseminariet. I samarbejde med menighedsrådet er det som oftest præsten. som trænger til det. 93 . ved at tilbyde hjælp til folk. En del af præstens arbejde er at have kontakt til det omgivende samfund. bl.

Flere kirker arrangerer også foredrag og forskellige kirkekoncerter. Mange kirker har mange aktiviteter og fungerer på mange måder som forsamlingshus. Det er et hus for dem. 94 . samtaler. om kirkens aktiviteter er gavnlige og/eller skadelige for kirken.KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Sammen med dåben udgør nadveren den evangelisk-lutherske kirkes hellige ritualer. OPGAVE Q Læs artikel ”Kirken lever ikke kun om søndagen”(arbejdsark 7). Men en del af præstens tjeneste foregår også mere bag kulissen. kirkelige handlinger. der ønsker at få forkyndt kristendommen og derfor er kirken Guds og menighedens hus. kor og cafémøder og der kan være babysalmesang for forældre og deres små børn. fx ved sygebesøg. Men det kan også være meget mere. Forsøg at finde argumenter for begge dele. Hvad betyder artiklens overskrift? Hvad er kirken for et hus? Kirken er et sted for kristne. der ønsker at deltage i traditioner og ritualer forbundet med den kristne tro. Der kan være børneog ungdomsaktiviteter som klub. OPGAVE Q Hvorfor gør kirken sig disse anstrengelser for at få folk i kirken? Diskuter. En stor del af præstens arbejde er altså offentligt og synligt – gudstjenester. hjemmealtergang. konfirmandundervisning mm.

Mange steder i landet findes der moskeer. der dog af mange opfattes som ikke-muslimer. ret til at vie medlemmerne. Ordet synagoge betyder ‘forsamlingshus’. Det kan være enten en af de ældste og erfarne i meningheden eller en særligt uddannet imam. hvordan der ser ud og hvad der foregår (arbejdsark 8). Den ligger i Hvidovre og tilhører trossamfundet Ahmaddiya. Oftest har moskeer til huse i villaer. der er blevet bygget som moske. 95 . De fungerer først og fremmest som bederum.a. Det jødiske samfunds religiøse overhoved. hvem der kommer der. og fremstår udadtil ikke som moskeer. De to største trossamfund efter kristendommen er islam og jødedommen. Men der er naturligvis også andre godkendte religioner i Danmark. står for de religiøse ritualer såsom omskærelse. Langt størstedelen af de godkendte trossamfund er kristne under en eller anden form. Efter denne gudstjeneste er der ofte fællesspisning og samvær. hvor han lærer børn og voksne af begge køn at læse Koranen på arabisk. Synagogen er altså både et religiøst og et socialt hus. har det bl. fredagsbøn og kan vejlede menigheden i den islamiske livsførelse. Der er gudstjeneste tre gange om dagen. En imam holder prædikener i forbindelse med fællesbønnen. sammenkomster og begravelser. Imam er betegnelsen på ‘den. vielser. I de fleste moskeer er en imam tilknyttet. OPGAVE R OPGAVE R Besøg den lokale kirke og/eller moske (om muligt synagoge eller tempel). De danske jøder har i dag kun en synagoge i Danmark. som findes i København. bryllup og begravelse. Synagogen besøges af jøder fra hele landet. gamle forretningslokaler o. Derudover underviser og vejleder han i religiøse spørgsmål. Imamen kan også holde koranskole. men indtil videre kun en enkelt. Det største kristne trossamfund er dog folkekirken. der leder bønnen’.lign. lejligheder. Undersøg hvad der foregår. Når et trossamfund er godkendt. og mange af disse holder til i deres bedehuse. kaldet ’en retslærd imam’. men langt de fleste mennesker kommer til gudstjenesten lørdag morgen. overrabbineren.Andre former for trossamfund i landskabet I Danmark er der over 80 forskellige godkendte trossamfund. men de danner også ramme om religiøs undervisning.

Og at være begærlig opfattes almindeligvis ikke som noget positivt. sukkeret. tryghed. som de godt kunne tænke sig. At falde for en fristelse kan føre én på afveje og få negative konsekvenser. Således er der inden for de seneste år opstået et nyt begreb i dansk sprog – powershopping – som dækker over. at man på rekordtid bruger et hav af penge på ting. der smager sødt og godt. og fordi nogle is samtidig indeholder fedt. er: penge. fordi det giver en behagelig kulde i munden på varme sommerdage. mad. at den pågældende ting kan gøre livet bedre for én. Modsat forbindes fristelser også ofte med noget dårligt. OPGAVE A Isreklame fra Frisko. Mennesker fristes af forskellige ting. Hvad er fristelse? En fristelse er normalt noget attraktivt.. som var navngivet efter middelalderens dødssynder. hedder det sig. at is også er usundt pga. og fordi is tilfører kroppen sukker. Faktisk minder det mere om det. Samtidig ved de fleste udmærket. Et af de tydeligste eksempler på dobbeltheden i begrebet fristelse kunne for nogle år siden ses i en reklame fra isfirmaet Frisko. I værste fald kan overdreven indtagelse af sukker og fedt nemlig føre til både sygdom og død. som spiller på ideen om de syv dødssynder. som ofte er ligegyldige for én. man i middelalderen kaldte dødssynder. eller fordi man vurderer. man møder på sin vej. enten fordi de mangler det.. magt. hvad I hver især har været fristet af og fået eller ikke fået. 96 .LAD DIG FRISTE OG . mennesker begærer. Nogle af de mest typiske ting. de fristes af. OPGAVE A Giv i fællesskab eksempler på. Mange mennesker fristes med jævne mellemrum til at købe en is. sex. lykke. Kan man slet ikke styre sig i forhold til de fristelser. at man er blevet slave af sit eget begær. der lancerede en ny serie af is. kærlighed. opmærksomhed. forbrug mv.

fordi Romeo. Ved en stor fest hos familien Capulet blev familierne imidlertid viklet ind i hinanden. Der er kun en måde at slippe af med en fristelse – at give efter for den. Oscar Wilde. var vildt forelsket i en af de piger. 97 .Romeo og Julie I Verona i Italien boede for mange år siden to meget rige og ansete familier (Capulet og Montague). var blevet så dødeligt uvenner. ikke kunne færdes på gaden uden at råbe skældsord efter hinanden. der havde fortonet sig. For ikke at blive opdaget havde Romeo og nogle af de andre unge mænd taget halvmasker for ansigtet. at de. som af grunde. Så kunne man nemlig gøre kur til pigerne uden at tabe ansigt. En af de inviterede havde nemlig taget sønnen fra familien Montague med til festen. hvis de skulle gå hen og afvise én. irsk forfatter 1854-1900. som også var inviteret. hvilket ikke var ualmindeligt ved sådanne fester på den tid. som han hed. der støttede hver af familierne.

Umiddelbart efter kom Romeo selv forbi stedet. havde de aftalt at gifte sig allerede næste dag. Mercutio. Fra haven kunne han gennem vinduet se Julie. fordi vennerne på begge sider piskede stemningen op. han kendte. før han blev slået af en anden og langt dybere forelskelse i en pige. gav han sig straks til kende.LAD DIG FRISTE OG .. Alligevel forsøgte han. hvorved Tybalt blev dræbt af et stød fra Romeos kårde. Da festen sluttede kunne Romeo ikke få sig til at gå hjem. Det lykkedes. pga. Det endte dog med. ihjel på åben gade. På vejen hjem rundede Romeo det nærliggende kloster for at få en munk. Så da Julie efter lidt tid pludselig erklærede sin kærlighed til ham ud i den mørke nat. Plakat for moderne filmversion af Shakespeares gamle drama om Romeo og Julie. Senere samme dag mødtes en gruppe slægtninge fra hver af de to familier tilfældigt hinanden på gaden og kom op at skændes. at Julies fætter. Alligevel flirtede han hele aftenen med hende. til at forestå brylluppet. som stod og pressede sin kind mod ruden. og de talte sammen til daggryet nærmede sig. og den følgende dag blev de viet i al hemmelighed. Tybalt. Baz Luhrmanns: Romeo + Juliet fra 1996. og han blev selvfølgelig chokeret over. hvilket umiddelbart gjorde hans forelskelse umulig. men forelskelsen overmandede hende. På den måde kom Tybalt og Romeo også i kamp. at situationen eskalerede. Det udviklede sig så voldsomt. at Julie holdt meget af sin fætter. Først blev hun selvfølgelig forskrækket og var ved at afvise ham. Lidt efter kom hun ud på balkonen.. Romeo var dog dårligt kommet ind til festen. sit nye slægtskab med familien Capulet. Han ville være sammen med sin nye kærlighed. der forenede dem. Derfor vendte han om og klatrede over muren. og han havde svært ved at styre sig. så hun kom til at fatte sympati for ham. Og inden de skiltes. mens hun sukkede. Den store tumult havde selvfølgelig fået nogen til at alarmere fyrsten og hans soldater. Hans lyst til hende voksede. hvor hun stod og kiggede længselsfuldt op mod stjernerne. Romeo kunne fornemme hendes åndedræt og følte. som dog hurtigt viste sig at være datteren i familien Capulet. slog Romeos bedste ven. at hun på forunderlig vis gik i et med hele universet. at gyde olie på vandene – og især fordi han vidste. der løb rundt om familien Capulets bolig. som kom og genskabte ro og 98 . hvad der var sket.

Det gjorde ham fortvivlet og modløs. om munken var i ledtog med hendes forældre og i stedet havde puttet gift i flasken – gik hun med på munkens plan. hun blev gift. hvorfor han var parat til at tage sit eget liv. og som hun jo allerede var gift med. På den måde ville brylluppet ikke kunne gennemføres. Det kunne hun dog ikke sige noget om. hvordan ægteskabet gør mand og kvinde til et kød. da det ikke menes at have indflydelse på troen. så hun kunne blive forenet med Romeo. når der lige havde været dødsfald i familien. fordi det betød. Dagen før sit bryllup skulle Julie drikke en bedøvelsesvæske. Det blev en hed afsked. erklærede Julies far. På dagen for brylluppet lå Julie som død. I sin fortvivlelse søgte Julie råd hos munken. at man ikke kunne holde en glædesfest. hvilket munken dog fik talt ham fra. da hendes tjenerinde kom ind for at vække hende og gøre hende klar til bryl- Bryllup Paulus beskriver i sine breve. dømte fyrsten Romeo til forvisning fra Verona. hun elskede. dvs. Den ville få hende til at se død ud i 28 timer. og når den døde end ikke var blevet begravet. hvad der var sket. hvorfor hun prøvede med alle mulige andre undskyldninger – bl. Han lovede samtidig at give Romeo besked. Han ville aldrig igen se ham inden for byens mure. I den katolske kirke er bryllup et af i alt syv sakramenter. at Romeo havde forladt byen. og brylluppet blev fastsat til den følgende uge. Julie blev chokeret over oplysningen og prøvede af alle kræfter at tale sin far fra hans forehavende. da det var på tide. Efter en kortlægning af sagen. inden næste dags morgen. og Julie ville blive anbragt i familiens mausoleum på kirkegården. igen over muren til familien Capulets ejendom for at tage afsked med Julie. som munken gav hende. Hun ville ikke tvangsgiftes men leve sit liv med den. så han kunne forberede sig på det glædelige gensyn. og smugle hende ud af byen. 99 .a. som straks lagde en plan. dvs. at han havde fundet en mand af bedste familie til hende. som varede hele natten. Få dage efter. Her tilbød munken at bryde ind om natten. da mørket faldt på. Udvisningen var en katastrofe for Romeo. hvordan mand og kvinde i ægteskabet bliver forbundet. I stedet klatrede han. Også de to familier ankom.orden. Ingenting bed dog på faderen. når hun vågnede. og begge var de chokerede over. at han ikke længere kunne få sin elskede at se. I den evangelisklutherske kirke anses det dog ikke for at være et sakramente. hellige handlinger. Om end Julie var noget skeptisk ved at skulle indtage bedøvelsesdrikken – hun kunne jo ikke med sikkerhed vide.

kærlighed til viden (filosofi). Mens han var ved at bryde døren til mausoleet op. trak sin daggert frem og begik selvmord. men han havde ikke kunnet nå at gribe ind under kampen mellem 100 . munken havde sendt af sted. skreg hun af smerte. og man kan derfor også tale om. hvorfor han aldrig nåede frem. Paris havde haft en væbner med ud til kirkegården. at kærlighed kommer til udtryk på forskellig vis: erotik. hvor Romeo klatrer op til Julies værelse. blev nemlig overfaldet og dræbt af landevejsrøvere. medmenneskelighed osv. Denne tegning viser scenen i en ældre teateropførelse i Royal Court Theatre i London. I samme øjeblik begyndte Julie at røre på sig. forelskelse. men der var ikke andet at gøre end at bringe hende ned i familiens mausoleum ved siden af hendes fætter. Da hun så den døde Romeo på gulvet. men da Romeo var en fremragende fægter. der også var ude ved graven for at lægge blomster og sørge. Det kan den gøre på forskellig vis. som manden hed. Det vakte selvfølgelig stor opstand og postyr. familiebånd. anså af gode grunde Romeo. at hans elskede var død. Romeo og Julie. venskab. men det lykkedes ikke. inden munken kunne nå at reagere. Tragedien var total. at bruden af uforklarlige årsager var afgået ved døden på selve bryllupsdagen. Derefter kunne Romeo uhindret bryde ind i mausoleet og tage afsked med Julie. tabte Paris kampen og døde. han boede til leje hos. Modsatte side: En meget berømt scene fra Shakespeares skuespil. Paris. som Julie skulle have været gift med. Om natten listede Romeo sig ind i byen og kom hurtigt til kirkegården. at det hele blot var en hemmelig plan. som han ikke kendte. luppet. og at der brændte lys i mausoleet. Så opskræmt var han. er den såkaldte balkonscene. for at være ligrøver og drog straks sin kårde. Kort tid efter ankom munken til kirkegården for at lukke Julie ud af mausoleet. I det samme hørte munken støj uden for mausoleet og gik ud. da han hørte. Munken forsøgte at aflede hendes opmærksomhed. Han erklærede her sin kærlighed en sidste gang. men han tog sig fortvivlet til hovedet. hvorefter han drak giften og døde. I stedet fortvivlede Romeo. Han følte ikke. og han blev noget forskrækket over at se. Det var den mand. Den budbringer. at han slet ikke så den døde Paris. Rygtet om Julies død løb imidlertid hurtigere end munkens meddelelse til Romeo om. at døren allerede var brudt op.LAD DIG FRISTE OG . kyssede hendes læber og lagde sig på gulvet ved siden af hende. og de bliver forelskede. da han så Romeo ligge livløs ved siden af Julie. Derefter besluttede han at ville tage en sidste afsked med sin elskede. blev han anråbt. inden han drak flaskens indhold og lagde sig til at dø ved siden af hende. der var mere at leve for og købte en flaske gift af den apoteker. Kærlighed Kærlighed forbinder mennesker...

.

vil give én tilfredsstillelse. for at livet kan opleves som perfekt. der er i historien. Da sagens rette sammenhæng efter munkens forklaring gik op for de to familier. med en meget høj løn. at det mangler noget. 102 . forførelse og fristelse. Denne mangel udløser et behov. Diskuter. OPGAVE B Fristelse: begær efter det gode liv I balkonscenen i fortællingen om Romeo og Julie står der. Sammenhold billedet på s. man begærer eller fristes af. Den situation udnyttede fyrsten imidlertid til at formidle en forsoning mellem familierne. fra 1997 spiller Keanu Reeves en ung lovende advokat.. Diskuter det realistiske i. om der er en sammenhæng mellem begreberne forelskelse.LAD DIG FRISTE OG . og afgør i fællesskab. Ud over selve jobbet frister advokatfirmaet Kevin. om det altid er nødvendigt med en voldsom tragedie før en forsoning kan komme i stand. at en ulykkelig forelskelse kan føre til selvmord. som kan tilføje livet større nydelse. pga. man ikke har. blev de fyld af sorg og var utrøstelige. hvorfor han i stedet var løbet efter hjælp hos fyrsten. hvad forskellen på de tre begreber er. der skal til for at skaffe én det. at Romeos begær efter Julie blev forøget. at mennesket tit føler. hvis det vurderes som godt. som den unge advokat i filmen hedder. Derefter kan man så udføre de handlinger. hvis der er en sådan. Djævelens Advokat I filmen. Skriv hver især et bud på. Man kan også sige det på den måde. Da det tidligere fjendskab mellem dem heller ikke længere gav mening. Paris og Romeo. hvad bagsiden af de enkelte fristelser er. De havde totalt mistet livsmodet og kunne ikke se mening med noget som helst. I religionspsykologien siger man. OPGAVE B Drøft i mindre grupper de forskellige former for fristelser. gjorde de som fyrsten foreslog og rejste hver især et minde om den anden families barn. 101 med teksten og diskuter. Djævelens Advokat. sin succes som anklager i en lille provinsby. Og behovet afføder et begær mod det. der nu ankom til kirkegården sammen med repræsentanter til de to stridende familier.. at ordet begær dækker over den lyst et menneske har til at realisere det gode liv. som i hans øjne kun havde den mulighed i fællesskab at dyrke mindet om deres afdøde børn. Som menneske længes man med andre ord efter det. pludselig får et tilbud fra et stort advokatfirma om at komme til New York. hvor en storslået karriere venter ham. fordi han følte sig forbundet med hende gennem åndedrættet. der. som man tror.

a. Fra ‘Mangel’ til ‘Det gode liv’ Mangel anerkendelse.. man stilles overfor og tænke sig godt om. I Bibelteksten er pointen bl. da der ikke er opsat nogen form for gelænder omkring det terrasselignende sted. hvor Djævelen prøver at lokke Jesus til at kaste sig ud fra taget for at se.a. Behov Begær Handling Nydelse Det gode liv Feed back = Ny oplevelse af mangel 103 . modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk. Det gør han bl. Lukasevangeliets kapitel 4. magt. dyre biler samt en rig omgangskreds med mange smukke kvinder. Efter 40 dages koncentration får han besøg af Djævelen. Scenen henviser til Djævelens tredje fristelse af Jesus på taget af templet i Jerusalem. så han kan koncentrere sig om at lade mentalt op til sin store missionsopgave.Den unge succesrige advokat står sammen med sin kommende chef på en slags terrasse uden gelænder højt oppe over New Yorks gader. Jobsamtalen finder sted på toppen af firmaets skyskraber i New York. ved at stille ham en række goder i udsigt. og stedet virker nærmest sygeligt. Går man for langt ud til kanten – hvilket Milton hele tiden gør – er der altså stor risiko for at falde ned og slå sig ihjel. der skal få folk til at tro på Gudsriget. Men selv om Jesus på det tidspunkt er tynget af sult og tørst. Dette fremgår af en jobsamtale som Kevin er til hos firmaets magtfulde leder John Milton – spillet af Al Pacino. hvad man vil. inden man vælger. at man som menneske hele tiden skal vurdere de muligheder.a. en stor luksuriøs lejlighed. der forsøger at lokke ham over på sin side i stedet for på Guds. om Gud vil redde ham. Pointen med denne scene er at bringe tankerne hen på fortællingen om fristelsen af Jesus i ørkenen fra bl. Her er Jesus gået ud for at være alene i ørkenen.

Arbejdet vil komme til at tage så meget af hans tid. Senere lader han hende ligge helt nøgen på sit skrivebord.LAD DIG FRISTE OG . Og for at sætte hovedet på sømmet fortæller hans fantasi ham. blive berømt og tjene stadigt flere penge. uden at være klar over det. Hans kone Mary Ann (Charlize Theron) vil være ellevild af begejstring. hvorfor det kan ende helt galt for ham. at der kommer problemer i ægteskabet. for at friste den unge succesrige advokat. Men i forlængelse af disse positive tanker begynder de negative at tage over. at lederen af det store firma i virkeligheden er hans ukendte far. Denne afgørende scene udspiller sig på faderens kontor. de har drømt om. Kevin. Milton har arrangeret sit skrivebord som et 104 . fordi de så vil kunne gøre alt det. Og selv vil han vade fra den ene succes til den anden. Formålet med det rituelle samleje er at skabe et rigtigt djævlebarn. der vil udspille sig. idet Kevin. at få ham til avle et barn med sin egen søster – den skønne advokatkollega Christabella – der spilles af danske Connie Nielsen. Af den grund vil der være risiko for. som er i ledtog med selve Djævelen... som et offerlam på alteret. og som kun er ude på at lokke ham i en fælde. at han forelsker sig i en anden kvinde. hvis han siger “ja” til det fristende tilbud. Milton med sin datter Christabella. Det samme gør Kevin i filmen. I sin fantasi gennemgår han det scenarium. Den går ud på. er Miltons søn og dermed Christabellas bror.

Kevin. Det var en af måderne. Læs folkevisen Agnete og Havmanden (arbejdsark 1). OPGAVE C OPGAVE C Afdæk i fællesskab. men fri os fra det onde”. Derfor opfattes mennesket i kristendommen som syndigt. som historien om Adam og Eva kaldes. man hører om i Bibelen.a. Den første fristelse. som han føler sig overbevist om er skyldig. I bønnens logik er der. til at afstå fra at forsvare og få frikendt en anklaget. På den måde får filmen næsten mytisk karakter på samme måde som fortællingen om Romeo og Julie. og diskuter. der får hende til at forlade ham igen. Modfortællingen til syndefaldsmyten. skal alle andre også gøre det – netop fordi fristelser i den jødisk/kristne forståelse af tilværelsen altid har en negativ bagside. Af samme grund udgør fristelserne også en væsentlig del af den centrale kristne bøn: Fadervor. Fristelser fører til ulykke Diskuter risikoen for. hvad det er. så det rituelle samleje kan finde sted i faderens påsyn. bliver han et modbillede til Adam og Eva og dermed en slags forbillede for alle kristne. Se evt. hvor Gud forbyder Adam og Eva at spise af et bestemt træ i Edens Have. Lykkes det. vil Kevin for alvor miste sin sjæl. Den fristelse var. som hovedpersonen i sin fantasi forestiller sig at blive udsat for. Det kan ikke af egen drift lade være med at vende ryggen til Gud og leve på en anden måde end den der er Guds vilje. filmen. og hvad det senere er. en tydelig sammenhæng mellem fristelser og ondskab. Fristelser i Bibelen I Bibelen optræder begrebet fristelse ofte som en prøvelse. Afdæk i mindre grupper. hvor Gud vil teste. står allerede i skabelsesberetningen. som hovedpersonen forestiller sig. 105 . Fadervor er ifølge Bibelen lavet af Jesus selv og givet til de troende som den eneste bøn. hvad I mener. hvad det er for fristelser. der er nødvendig at bede for en kristen. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er skrevet som modfortællinger til historier i Det gamle Testamente. På samme måde som Jesus modstod fristelserne. der frister Agnete til at følge havmanden.: “Led os ikke i fristelse. mens Milton har formået at føre sin djævelske slægt videre gennem sine egne børn. som det fremgår af historien for stor for menneskerne. at de ulemper. om de troende er trofaste mod ham. Her hedder det bl. hvorpå de kristne op gennem tiden har forsøgt at vise. der får den unge advokat. Djævelens Advokat. samt hvilke konsekvenser det får. er fortællingen om Jesus i ørkenen. som det ses. Ved at modstå de fristelser. at jøderne havde misforstået forholdet til Gud.alter og fået Christabella til at lægge sig fristende til rette for Kevin. som Djævelen her udsætter Jesus for. er reelle.

og den anden er fortællingen om Job. men i jødisk/kristen forstand handler disse fortællinger om den grundlæggende fristelse – nemlig den om at vende Gud ryggen og dermed gøre sig skyldig i synd. Indirekte står der i bønnen. fortællingen om Jesus i ørkenen skal hjælpe til. og ondskab. der selv afgør. Synd betyder netop at vende Gud ryggen og ‘ramme ved siden af’ det kristne må. husdyr. som tilværelsen byder på. i den anden ved at lade Djævelen lege kispus med Job. Derfor er det også op til Gud. hvad Djævelen har taget fra ham. Den ene er fortællingen om Abraham.. hvis hovedpersoner bl. Mdsatte side: Illustration fra 1300-tallet af de tre fristelser. Job ved at fastholde sin tro på Gud.LAD DIG FRISTE OG . som Djævelen udsætter Jesus for i ørkenen. et symbolleksikon) og på nettet den symbolske betydning af begrebet ’vej/vejen’ og find ud af. hvorefter hans venner også undsiger ham. der ender som en brik i et væddemål mellem Gud og Djævelen og bliver udsat for alverdens lidelser. Pointen i begge historier er imidlertid at både Abraham og Job klarer prøvelserne – Abraham ved at adlyde Guds ordre.. Ud over fortællingen om fristelserne i ørkenen er der også et par centrale fortællinger i Det gamle Testamente. at det er Gud. I disse to fortællinger indgår der ikke umiddelbart fristelser.a. de troende bevæger sig på gennem livet. det. hvorved han får alt. I begge fortællinger udsætter Gud sine to udvalgte for umenneskelige prøvelser – i den første gennem en ordre. Han mister børn. at det er det enkelte menneske. OPGAVE D 106 . der anlægger den vej. der af Gud får besked på at ofre sin eneste søn. så han udsættes for alle tænkelige lidelser – bortset fra døden. og derfor beder de troende om at undgå diverse fristelser. at man inden for kristendommen er bevidste om. Det er bl. om det vil falde for de forskellige fristelser. hvordan forskellige bud på ’den rette vej’ forholder sig til de fristelser. OPGAVE D Undersøg i diverse leksika (bl. slaver og hele sin formue og udsættes for alverdens sygdomme. hvorved han ender med at få lov at beholde sin søn i live. som vi normalt forstår dem. det møder på sin vej eller lade dem ligge og afstå. er tænkt som forbilleder for de troende. Derimod kan man ud af bønnen se. om de troende skal ledes i retning af fristelserne eller uden om. tifold tilbage.a.a.

.

der udløser en forelskelse.. Den kan slå ned i én som lyn fra en klar himmel. når man siger. men også at den har en tendens til at fordreje hovedet på én. TEMA 1 FORELSKELSE FRISTER! De fleste unge og voksne har prøvet at være forelsket. er der ingen. når man er forelsket. forelskelse er noget. Og man er ofte villig til at gøre alverdens ting.. at være tiltrukket af et andet menneske i en sådan grad. og alle er enige om. De fleste. så forelskelsen kan blive gensidig. at det er en dejlig følelse. At være forelsket vil sige. at forelskelse eller kærlighed gør blind. men der er ikke mange. at de kan registrere en bestemt sammensætning af stoffer i hjernen. hvilket i et andet ordsprog kommer til udtryk. der finder forklaringen om kærlighed som biokemi hverken særlig romantisk eller poetisk. for at vække den elskedes opmærksomhed. man bliver ramt af. Biokemikere mener godt nok. som har prøvet at være forelsket. Hvad det er. beskriver det nærmest som om. at man ikke kan få vedkommende ud af hovedet igen. Et ordsprog siger ligefrem. der ved. som man ellers ikke ville have gjort. at der var tale om 108 .LAD DIG FRISTE OG .

kærlighed ved første blik. som den er. men i praksis viser det sig ofte at være anderledes. Diskuter også. I princippet siger man.000 5.000 30. som man ikke har lagt mærke til før.000 15. Vielser og skilsmisser 1971-2001 Danmarks Statistik 2005 Par 35.000 10. er rigtigt. hvorfor forelskelsen må bryde sammen eller de elskende må bryde med hinanden. I den forbindelse taler man om at være blevet ramt at Amors pile. når skilsmisseprocenten er så stor. Forelskelsen og kærligheden har altså også en bagside – nemlig skilsmisse og kærestesorg. at deres samliv kan fungere. Andre gange kan man have jævnlig omgang med en person gennem længere tid uden at registrere noget. to af forskellig race eller forskellig tro. Lav to små sketches. der viser. hudfarve. Og såvel litteratur som film er fyldt med fortællinger om ulykkelig kærlighed. Det være sig en rig og en fattig. social status og køn. alder. at de elskendes baggrund og miljø er for forskelligt til. en gammel og en ung. hvordan to unge mennesker ikke kan få hinanden af forskellige religiøse grunde. Medtag ikke kun det skilte par.000 0 1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 Skilsmisser Heraf kirkelige vielser Vielser i alt 109 . men også øvrige familiemedlemmer og venner i jeres drøftelse. Man kan blive forelsket i hvem som helst – uanset nationalitet.000 20. og som gør én forelsket og rundt på gulvet. Typisk handler disse fortællinger – på samme måde som i Shakespeares skuespil om Romeo og Julie – om.000 25. hvor to elskende af forskellige grunde ikke kan få hinanden. OPGAVE E OPGAVE E Diskuter det fornuftige i at indgå ægteskab. at kærligheden er grænseløs. Mange må sande at ordsproget om. hvorefter man pludselig ser noget nyt i personen. at lige børn leger bedst. to af samme køn. tro. hvilke konsekvenser den store skilsmisseprocent har for de involverede – såvel positive som negative.

når man kysser. da han afslørede ham for ypperstepræsternes soldater skærtorsdag nat. Hvordan adskiler det sig fra et almindeligt kys? Dødskysset Også inden for religionernes verden kendes kyssets centrale betydning – men her er det mest kyssets negative funktion. Føler man sådan.. OPGAVE F OPGAVE F Se på billederne og diskuter. Verdenshistoriens måske mest berømte eller berygtede kys er det. René Magritte: De elskende. At være fremmedgjort vil sige. der er i fokus. hvad der karakteriserer kysset på hver af dem.LAD DIG FRISTE OG .. at man ikke følger sig tilpas i sine almindelige omgivelser eller med sig selv. som et af billederne viser. Men også kysset kan – som kærligheden i det hele taget – have en bagside. som disciplen Judas gav Jesus. 1928 Fremmedgørrelse At være fremmed for noget er det samme som at føle sig på afstand og at være udenfor. at man i særlig grad kan lide hinanden. Her forbindes det nemlig i høj grad med begrebet forræderi. Skriv en novelle som folder den situation ud. men får i fortællingen den stik modsatte virkning. bliver man almindeligvis utilpas og får det dårligt. Af forskellige årsager kan man komme til at føle sig fremmed i sin egen familie og blandt sine tidligere venner og værst af alt i forhold til sig selv og sit eget liv. 110 . Kysset Et af de meget konkrete udtryk for forelskelse og kærlighed er. så Jesus blev taget til fange. Det skal i princippet symbolisere den ubetingede kærlighed mellem Jesus og hans discipel. idet det bliver anledningen til Jesus’ død. I fortællingen om Judas’ forræderi spilles der på kyssets hellighed. Kysset er et udtryk for gensidig ømhed og et signal om. Novellen skal have det viste kys som omdrejningspunkt og inddrage en eller flere fristelser. Deraf navnet: dødskysset.

og hvorledes man kan fristes til at være forræderisk. Episoden har givet anledning til begrebet dødskys. hvor disciplen Judas ved at kysse Jesus på kinden afslører ham for det jødiske præsteskabs soldater. fra 1305 viser den episode i Bibelen. hvad forræderi kan være i dag. at han føler sig tvunget til at levere sin bestikkelsesløn tilbage til ypperstepræsterne og tage livet af sig selv.Samtidig ligger det indbygget i den bibelske selvforståelse af livet. OPGAVE G OPGAVE G Giv en række forskellige eksempler på. 111 . hvad samvittighed er. Giotto di Bondones maleri. Knapt har Judas forrådt Jesus før han overmandes af samvittighedskvaler i en sådan grad. som en symbolsk handling. Det gælder fx den italienske mafia. at man aldrig slipper godt fra at forråde det hellige. Giv samtidig en række eksempler på. Judaskysset. Også inden for andre trosformer og livsopfattelser benytter man sig af dødskysset.

kan man se i den samtale Jesus i Matthæusevangeliet kap. Kristendommen har således ikke patent på kærligheden. men det er kun et af de mange gudsbilleder... at det er den eneste religion. Her er Gud blevet til et begreb eller en relation mellem sig selv og mennesket. 6. hvor Allah både optræder som den kærlige. blev fundet i et af Saddam Husseins paladser. Andre steder beskrives Gud som skaberen.18: “. 19. men i kristendommen gøres kærligheden til det vigtigste. hvor kærligheden til Gud og næsten også er vigtig. spørger den skriftkloge Jesus.LAD DIG FRISTE OG . hvilket kan ses af de mange navne. men kristendommen er speciel derved. der er vigtigst. At kærligheden i kristendommen har en anden status end i fx jødedommen. 34-40 har med en af de skriftkloge jøder. Hos Paulus. 8. som er den mest kendte af de første kristne missionærer. som ødelæggeren eller som den omsorgsfulde men også strenge og retfærdige far mv.5: “Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke”. Kærlighed og kristendom I de fleste religioner er også kærligheden vigtig. som et karaktertræk ved den gud. som den er opstået af. I princippet er dette ikke uforeneligt med jødedommen. du skal elske din næste som dig selv”. Alligevel er såvel kærligheden som barmhjertigheden og nåden også egenskaber ved Gud inden for islam. mens man tilsvarende kan sige. Det sker i Første Johannesbrev kap. der er i kristendommen. eller som en mellemmenneskelig relation. der siden er blevet kaldt det dobbelte kærlighedsbud i kristendommen.. sådan som det ofte fremstilles. hvor det direkte hedder: “Gud er kærlighed”.. som det princip Billedet. Hertil svarer Jesus med det. Shadows out of Hell. efter USA m. der er for Gud i islam og af fortællingerne i Koranen. hvad det højeste bud i loven er. 4 v. man tilbeder. og 3 Mos. der direkte definerer sin Gud som kærlighed. og som er en sammensætning af to skriftsteder i Moseloven: 5 Mos. 22 v.fl. barmhjertige og den nådige Gud. Jødedommen baserer her sin tro på Moseloven og for at afsløre Jesus som en kætter. 112 . Det kan fx være som et overordnet livsprincip. besatte Irak i 2003. at det i jødedommen er Guds retfærdighed og i islam den frivillige lydighed mod eller underkastelse af Allah. står kærligheden helt centralt.

der i sit udgangspunkt er jødisk. at kærligheden sammen med troen og håbet er de grundlæggende principper i kristendommen. men at kærligheden rangerer over de to andre. skal man altså ikke forsøge at modarbejde sin forelskelse men derimod leve den ud.Gud råder efter. Hvem er bange for Virginia Woolf. 1-13). at man ikke skal være misundelig over eller tragte efter det. Modsat har en sådan udlevelse af kærligheden både Scene fra filmen. Og senere i samme brev skriver han. 13. I et af De 10 Bud (som godt nok står i Moseloven. hvis ens grundlæggende livsværdi er kærligheden. Det betyder. og hvis kærligheden er grundlæggende for det gode liv. og man uforvarende bliver ramt af en forelskelse i en andens mand eller kone. Forelskelse er som bekendt en variant af eller forstadie til kærlighed. og som derfor bør styre verdens gang og menneskets adfærd. fra 1966. Således skriver han fx i sit brev til menigheden i Korinth. Med denne prioritering er kristendommen imidlertid også løbet ind i et etisk problem. 113 . andre har – herunder andres mænd og koner. der beskriver magtkamp og jalousi i et ægteskab. at man ikke må begære sin næstes hus og sin næstes hustru. Dette bud kan være meget svært at overholde. at kærligheden tror alt og tåler alt (1 Kor. men samtidig er en del af den kristne bibel). står der.

skilsmisse. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. OPGAVE H David og Batseba Året efter. at ægtepar i kirken over for Gud erklærer deres troskab mod hinanden indtil døden skiller dem. David blev tilbage i Jerusalem. OPGAVE H Beskriv relationerne mellem de to personer på hvert af billederne (s. Fokuser også på hvordan præsten argumenterer for sin holdning. Næstekærligheden er den grundlæggende tillid til og glæde ved omgangen med andre mennesker. der har til formål at etablere familier.LAD DIG FRISTE OG . 114 . Opsøg den lokale præst og spørg. når man i vielsesritualet lover at elske og ære hinanden til døden skiller en. 112-114). at man bliver skilt og gifter sig flere gange gennem et liv. hvor børn kan komme til verden og vokse op i tryghed. For dem er ægteskabet først og fremmest en samfundsmæssig ordning. Disse præster lægger mere vægt på den form for kærlighed. hvorfor holdningen til skilsmisser og indgåelse af andengangsægteskaber har givet anledning til uenigheder inden for folkekirken. ved den tid kongerne plejer at indlede felttog. der kaldes næstekærlighed. Diskuter hvem af personerne. sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. der ønsker at blive gift i kirken for anden gang. Nogle præster nægter at vie folk. Andre præster finder det ikke i modstrid med det kristne budskab. hvordan han/hun forholder sig til dilemmaet mellem: 1.. samt hvordan forskellige former for fristelser kan påvirke relationerne. ikke at måtte begære sin næstes hustru 2. og som ikke har noget med forelskelse og erotik at gøre. De hæfter sig ved. som ligger i kristendommens budskab. hvorfor ægteskabet i disse præsters hoveder er en engangforeteelse. hvilken form for magt der er tale om. og hvordan den bruges. sorg og lidelse som konsekvenser. utroskab. der har magten på hvert af billederne og beskriv. at kirken velsigner flergangsægteskaber..

Eliams datter. hvorfor går du så ikke hjem?” Urias svarede David: “Både arken og israelitterne og Jean-Léon Gérôme: Batseba. Derpå sagde David til Urias: “Gå nu ned til dit hus og vask støvet af dine fødder. og da Urias var kommet. David sendte bud og forhørte sig om kvinden. der stod i hans herres tjeneste. spurgte David ham. Men Urias gik ikke hjem. og han fik det svar. og han lå med hende. Da David fik at vide. der var ved at tage bad. 1889.Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Hun kom ind til ham. Bagefter gik hun hjem.” Urias forlod da kongens hus. og en gave fra kongen blev sendt efter ham. han lagde sig ved porten til kongens hus blandt de andre. Deroppefra fik han øje på en kvinde. at det var Batseba. og hun sendte bud til David og fortalte ham. at Urias ikke var gået hjem. hittitten Urias' kone. sagde han til ham: “Du har en lang rejse bag dig. hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen. David sendte så bud efter hende. Hun var meget smuk. at hun var blevet gravid. 115 . Så sendte David bud til Joab: “Send hittitten Urias til mig!” Det gjorde Joab. hun havde netop renset sig efter sin menstruation. Men kvinden var blevet gravid.

Sværdet fortærer både den ene og den anden. Men da sørgetiden var omme. hun har oplevet den. hvor han vidste. satte Urias på det sted. David havde gjort.” Joab. så han døde? Hvorfor kom I den mur så nær?’ I så fald skal du sige: Også din tjener hittitten Urias døde. så han kan blive dræbt. hvor kampen er hårdest. hvor I vælger at se begivenhederne fra en af de tre personers synspunkt. Jerubbeshets søn. også din tjener hittitten Urias døde. at der ville blive skudt oppe fra muren. holdt hun ligklage over sin mand.” Så tog buddet af sted og kom og fortalte David alt. og hun fødte ham en søn. I brevet stod der: “Sæt Urias i forreste linie. Rækkefølgen skal begrundes. Hvem var det. OPGAVE I Kortlæg i fællesskab relationerne mellem David. Joab sendte bud til David om hele slagets gang. herre konge. spise og drikke og ligge med min kone? Så sandt du lever: Jeg gør det ikke!” David sagde til Urias: “Så bliv her i dag. at der stod tapre krigere.” Da sagde David til buddet: “Sig til Joab: ‘Det skal ikke bekymre dig. og min herre Joab og dine mænd.” Da Urias' kone hørte. drev vi dem tilbage til byporten. forstærk angrebet på byen og riv den ned!’ På den måde skal du sætte mod i ham. Du kan finde hjælp på arbejdsark 2 til dine analyser. I må ikke lave om på historiens faktiske forhold men gerne indlægge forklaringer på. han sagde til David: “Selv om mændene fik overtaget og rykkede ud mod os på åben mark. judæerne bor i grenhytter. men gik ud og lagde sig blandt sin herres folk. Da nu mændene i byen gjorde udfald mod Joab. så farer kongen måske op i vrede og siger til dig: ‘Hvorfor kæmpede I så nær byen? I måtte da vide. Læs historierne op for hinanden og sæt i fællesskab de tre personer i rækkefølge. der havde holdt øje med byen. Dagen efter indbød David ham til middag og drak ham beruset. og han indskærpede sendebuddet: “Når du har aflagt beretning til kongen om hele slagets gang. hvad Joab havde pålagt ham. som tilfældet var.. Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias. der slog Abimelek. har slået lejr på den bare jord.” Urias blev så i Jerusalem den dag. Nej. de opfører sig. ihjel? Var det ikke en kvinde. Alligevel gik han ikke hjem om aftenen. hvorfor jeres person gjorde. alt efter hvor dårligt I mener. han giftede sig med hende. og lad ham i stikken. også hittitten Urias døde. skal du genfortælle historien. som du mener. faldt en del af Davids folk. Batseba og Urias. var ondt i Herrens øjne. Lav hver især en skriftlig genfortælling af historien. blev nogle af kongens folk dræbt. Vælger du fx Batseba som fortæller. Men det. at hendes mand var død..LAD DIG FRISTE OG . OPGAVE I 116 . som smed en kværnsten ned på ham fra muren i Tebes. Skulle jeg så tage hjem. Men da bueskytterne begyndte at skyde på os fra muren. i morgen lader jeg dig gå. hentede David hende hjem til sig.

at de opnår friheden til at tænke selv. som vi kender det. Før syndefaldet var verden og mennesket statiske størrelse. livet og Gud anset for den største synd. at Jesus. at Djævelen i form af en slange. De var skabt en gang for alle og tænkt til at leve evigt. og at lidelsen blev en del af verden. fordi Luther gjorde op med den katolske forestilling om. Man kan klare sig selv og har ikke behov for støtte fra en højere magt. de forstår og bruger Moseloven på. I Bibelens anden grundfortælling om fristelse hører vi om. lokker Eva til at spise en frugt fra det eneste træ i Edens Have. og den anden er fortællingen om Jesus’ fristelse i ørkenen. som Gud har forbudt hende og Adam at røre. Synd Synd er et religiøst begreb. I dag taler man inden for den protestantiske kristendom ikke om store og små synder. hvor han har til hensigt at overbevise jøderne om. der ikke udviklede sig. men Gud har udstedt et forbud. Prisen for at falde i synd og vende Gud ryggen for at få denne indsigt og frihed var imidlertid. at man er herre over sit eget liv og selv kan styre det. På den måde overtræder de i fællesskab Guds forbud. at Eva lader sig lokke. isolerer sig i ørkenen. Det pointeres i det kristne menneskesyn ved. De gør sig skyldige i ulydighed og bliver efterfølgende straffet. Man kan også sige. der affødte menneskelivet. hvordan mennesket har fået sin bevidsthed og dermed. men ikke frugterne fra træet til kundskab om godt og ondt. For ham var synden alene det at undsige Gud. at mennesket blev dødeligt. at det var syndefaldet. som vi nu kender det. da han som voksen er blevet døbt i Jordanfloden. Den første er fortællingen om syndefaldet i Det gamle Testamente. De undsiger Gud for at opnå den guddommelige indsigt i forskellen på godt og ondt.TEMA 2 SKAL MAN MODSTÅ FRISTELSER? I Bibelen findes to helt grundlæggende fortællinger om det at modstå eller falde i fristelse. Her lader Jesus op til de følgende tre års missionsprojekt. Eller at historien er fortællingen om. er forkert i forhold til den måde. der lader sig lokke til at spise af træet og efterfølgende trækker Adam med i faldet. I middelalderen blev hovmodet eller det at være overlegen i forhold til sine omgivelser. hvorfor mennesket adskiller sig afgørende fra dyrene. at mennesket netop ikke er Gud og derfor ikke er i stand til at styre godt og ondt. Alle andre bær og frugter måtte de spise. at den måde. Det er altså ikke pga. Den første handler om. fordi tiden ikke gik. sult. at man som menneske kunne blive frelst ved at gøre bestemte gerninger. Modsat kan man sige. Ved at gøre det signalerer man. og denne omstændighed benytter slangen som anledning til at friste Eva. Gud havde tænkt det. der betyder ‘at vende ryggen til Gud’. 117 .

OPGAVE J Læs 1 Mos. OPGAVE J Synd og frihed i islam og kristendom Sammenholder man pointerne fra Bibelen med parallelfortællingerne i Koranen. der oven i købet får lov at angribe Jesus.. eller modsigelser af dette testamentes pointer. 13-22).4 og Luk. for at mennesket kan kontrollere fristelser. Typologi Ordet typologi kommer af det græske ord typos. hvis ikke Adam og Eva havde spist af Kundskabens Træ? • Hvad er fristelsernes funktion i de to fortællinger? • Hvad skal der ifølge fortællingerne til. Anderledes er det inden for islam. Som mennesker var de ikke i stand til at modstå Djævelens fristelser. opdager man en interessant forskel i synet på mennesket. at mennesket herefter selv blev herre over. der sker i Det nye Testamente. Det ses bl.a. der kommer til udtryk i de to fortællinger? • Hvordan ville verden ifølge kristendommen have set ud. Ørkenen er et billede på det mørke og kaos. 2.. men Allahs straf herfor var mildere end den kristne Guds. at de kommenterer eller modsiger fortællinger i Det gamle Testamente. om det ville handle 118 . Fortællingen om Jesus i ørkenen gør begge dele. På grund af Adam og Evas syndefald er alle senere mennesker syndige. er altså et nyt skabelsesprojekt. Med dette hentydede han ifølge den kristne logik til sin egen opstandelse. at mennesket ikke af egen kraft kan undlade at synde. Her brød Adam og Eva også Guds forbud. selv om det har taget 46 år at bygge det (Joh. hvilket vil sige. På den måde bliver fortællingerne i Det gamle Testamente billedlige forudsigelser af det.bibelselskabet. Alligevel modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk med uforrettet sag. at han kan genopbygge templet i Jerusalem på tre dage. I den kristne forståelse er mennesket underlagt synden. Derfor er han stærkere end Djævelen. er de to religioner enige om. Typologi er en særlig måde at læse Bibelen på. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er lavet på en sådan måde. der herskede forud for skabelsen. i de senere fortællinger. hvor Jesus fx ifølge Johannesevangeliet siger. efter at han har været i ørkenen i 40 dage uden mad og drikke.1 i Bibelen eller på nettet (www.dk) og diskuter følgende: • Hvad er det for et syn på mennesket. Hvad. der betyder ‘type’. Modsat er Jesus i den kristne forståelse på samme tid helt menneske og hel Gud. hvorfor døden og lidelserne kom ind i verden.LAD DIG FRISTE OG . men inden for islam betød det. Jesus har til hensigt. At ursynden gjorde mennesket dødeligt. forstået på den måde. at de er afhængige af Guds nåde for at få et godt liv. 4. 2. Men fortællingen er også et modbillede til fortællingen om Adam og Evas fald. Metoden går ud på at finde parallelle historier i det nye og gamle Testamente. som skete på tredjedagen efter hans død. Han må altså i modsætning til Adam og Eva have været helt afkræftet.

således at det enkelte menneskes evne til at have levet sit liv i overensstemmelse med Koranens anvisninger gøres op på dommens dag. men der er kun én.godt eller ondt. Om det gør det eller ej. er til gengæld den enkelte muslims egen sag. Og resultatet af denne opgørelse afgør ens skæbne i forhold til den videre færd i Himlen eller Helvede. Derfor vil man ifølge kristendommen bestandigt gå galt i byen med 119 . Gennem Koranen har Gud ifølge islam vejledt mennesket om. der er den rigtige – og det er Koranens. hvad han/hun vil gøre. mangler det også overblikket til at gennemskue livets mening. hvordan det bedst kan leve sit liv. For en muslim er der således mange veje at gå i livet. Nok kan den kristne selv vurdere. Det kristne menneske tilkæmpede sig i princippet en fri vilje ved syndefaldet. men fordi det enkelte menneske ikke har Guds indsigt. men Allah holder øje med alle. Alligevel er den dog ikke helt fri.

Det har det også. OPGAVE K Giv eksempler på områder i tilværelsen. samtidig med at man ikke tager hensyn til andre mennesker. at overtræde forbuddet. For det gode. 7. Dette er det samme som at gøre sig selv til gud og dermed at vende Gud ryggen eller at synde. interesser og behov over alt andet. OPGAVE K Sammenlign syndefaldsberetningen i Bibelen og Koranen (arbejdsark 3) med hensyn til: • Hvad forbuddet går ud på. Hovmod Hovmod betyder ’overlegenhed’ og dækker over. • Hvordan Gud reagerer på Adam og Evas overtrædelse. 15 og 19). Tyrkisk maleri fra 1610 af Adam og Evas uddrivelse fra Paradiset.LAD DIG FRISTE OG . 120 . det gør jeg ikke. som jeg ikke vil. Undersøg eventuelt den symbolik der ligger i påfuglen og ilden om deres hoveder. som jeg vil. Man lader hånt om Guds betydning. det er ondt. det gør jeg” (Rom. • Diskuter om I mener. selv om det godt ved.. • Hvad det er. hvis det anstrenger sig nok. at man sætter sine egne tanker. Her har mennesket brug for Guds hjælp. der frister Adam og Eva til at overtræde forbuddet. at mennesket. Denne fristelse til hovmod er den frie vilje ikke i stand til at modstå ifølge kristendommen – tværtimod er det den frie vilje der ægger til det. • Hvad straffen går ud på. I sit brev til menigheden i Rom indfanger Paulus kristendommens syn på menneskets evige dilemma i formuleringen: “For jeg forstår ikke mine handlinger. at man kan skabe sit eget liv ved at koncentrere sig om sig selv.. • Hvilke konsekvenser det vil have. har mulighed for at undgå at blive fristet til at synde eller opføre sig ondt. sit liv og hele tiden rode sig ind i den illusion. men det onde. når det mod sin vilje fristes til at gøre det onde. hvor menneskets frie vilje kan råde uden at være underlagt nogen form for begrænsning.

vil man nyde livet. Lykkes det. Modsat gælder det om. at mennesket er en biologisk organisme.a. Ateisme Ordet ateisme betyder ’uden gud’ og dækker over en forståelse af livet. Andre ateister vil i modsætning hertil pege på et liv i nøjsomhed og i pagt med naturen. som det gælder om at få opfyldt. at undgå alt det. der pga. De vælges alene på grundlag af menneskelige overvejelser og dermed med fornuften. man ikke har lyst til. som dermed bliver godt. sit udviklingstrin har fået bevidsthed om sig selv.TEMA 3 ER DET SYNDIGT AT FALDE I FRISTELSE? Spørger man en ateist. der lyder: Asiatisk i vælde er angsten.. Hedonisme Ordet hedonisme betyder ’lyst’ eller ’nydelse’. men kan give udtryk for sine oplevelser og følelser og i nogen udstrækning planlægge sit liv efter det. og som derfor kan forholde sig til sig selv og andre. som om fastlande dagligt forgår. er svaret klart “nej”. 121 . som kan tilføre livet større nydelse – dog under forudsætning af. at meningen med livet er nydelse. For ateisten findes der ingen højere guddommelig magt. om det er syndigt at falde i fristelse. I sin yderste konsekvens kan man dog fra et ateistisk synspunkt også vælge det onde i form af død og ødelæggelse som sine grundlæggende værdier. Derfor vil en del ateister anbefale. verdenskrigs rædsler – sat på spidsen af forfatteren Tom Kristensen i romanen Hærværk fra 1930: Her lader han en af bipersonerne skrive et digt. at man som menneske – i modsætning til dyrene – ikke kun er underlagt sine instinkter. Repræsentanter for dette synspunkt vil ofte være vegetarer. Og jeg føler det dagligt i hjertet. men i stedet nøjes med at forbruge. Ateisten vil sige. og derfor er der heller ingen at synde imod. I forlængelse heraf vil der for ateisten i princippet være frit valg i forhold til hvilke værdier. som der er god grund til at tro på – fx videnskabelig indsigt. som styrer livet på Jorden. Den er modnet med umodne år. man skal basere sit liv på. hvad man basalt har behov for.a. at det man gør ikke påfører andre lidelse af psykisk eller fysisk art eller er i strid med loven. Det dækker over den opfattelse. For dem kan det handle om ikke at fråse og drive rovdrift på naturen. Ateister bygger i stedet deres tilværelse på forhold. Mennesket har en række lyster og behov. som en reaktion på 1. Det betyder bl. hvor overnaturlige kræfter ikke spiller nogen rolle. at man forsøger at realisere alle de fristelser. Den pointe blev – bl. og som kan medføre lidelse.

Otto Dix: De syv dødssynder. som kaldtes Guds tugt. 1933. I sin strengeste form (veganere) spises kun grøntsager. Der er forskellige grader af vegetarer.LAD DIG FRISTE OG . der af religiøse. at der findes 1 % vegetarer i Danmark. Undersøg om du kan finde dem. Men min angst må forløses i længsel og i syner af rædsel og nød. sundhedsmæssige eller etiske grunde primært spiser grøntsager (vegetabilsk føde). OPGAVE L Læs digtet og diskuter. om man overhovedet kan tillade sig at give udtryk for sådanne ønsker.. mod opbrud. som jo kunne gå i opfyldelse. I den blideste form (semivegetarisme) spiser man ud over grøntsager også fisk og fjerkræ. Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død. OPGAVE L 122 . Billedet indeholder en henvisning til hver af de syv dødssynder. Man anslår. som ramte alverden og et jordskælv. mens vegetarer kun tillader mejeriprodukter og i nogle tilfælde æg.. Jeg har længtes mod brændende byer og mod menneskeracer på flugt. og hvad der i modsat fald skulle forhindre det. Vegetar En vegetar er en person.

3. ville man aldrig komme til at udstå sin straf i skærsilden. Den beskrives som det sted. Afladshandelen begyndte omkring år 1050. Det var en af de ting. der gjorde. hvilket kun tilkom Gud. mens man levede. der var så alvorlige. I hans øjne havde kirken med sin afladshandel gjort sig til dommer over liv og død. inden de kan komme i Himlen. Som bekendt lykkedes det ikke for Luther at ændre den katolske kirke. Frikøb fra synd kunne bl. At der var tale om dødssynder betød. inden man døde.Middelalderens dødssynder Anderledes tog det sig ud i middelalderen. hvor mennesker bliver straffet for deres synder og dermed får sonet dem. hvor man ved at give penge til kirken. Aflad At købe aflad vil sige at få tilgivelse for en synd. Når materielle ting bliver vigtigere end mennesker. man har begået og dermed slippe for straf i skærsilden. Overdreven trang til seksuel nydelse. Utugt – umættelig nydelse/liderlighed At slippe selvkontrol. Her havde den katolske kirke udpeget en række handlinger. Senere kunne man også få aflad for at deltage som kriger i de første korstog mod muslimerne. kunne få nedskrevet sin straf i skærsilden. at de ikke kunne sones i skærsilden. Grådighed – gerrighed/havesyge Ønsket om at have og få mere end andre. Inden for den katolske kirke definerede man omkring år 600 syv dødssynder: 1. 5. 4. at hvis man ikke nåede at få tilgivelse for den begåede synd.a. Han blev i stedet udelukket af kirken for derefter at blive ophavsmand til en ny forgrening af kristendommen – nemlig den protestantiske – som den danske folkekirke er en del af. Skærsild Forestillingen om skærsilden blev opfundet i middelalderen. Det kunne bl. 123 . at den tyske munk Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet forsøgte at ændre kirken.a. Derfor var det vigtigt at få tilgivelse for dem. Fråseri Overforbrug og misbrug af materielle og sociale forhold: ting. ske gennem køb af aflad. Misundelse Nå man ikke under andre det gode. 2. mad. fester. ske gennem den såkaldte afladshandel. som blev kaldt dødssynder. hvor man havde brug for penge til at bygge nye kirker. Hovmod – overlegenhed Når man sætter sine egne tanker og interesser over alt andet og underkender Gud. underholdning. Dødssynd Dødssynderne var i middelalderen en type synder.

Her var ingen rigere end andre. blev man smidt helt ud af kirken og mistede derved muligheden for Guds frelse. Det viser på samme måde som maleriet på s. 122 de syv dødssynder og hver af syndernes tilknytning til bestemte steder på kroppen. Ved den lille band var man udelukket fra at modtage sakramenterne – fx nadveren – ved den store. I middelalderen opererede den katolske kirke med en stor og en lille band. 6. Kopi af et kalkmaleri i Tirsted Kirke på Lolland. Dovenskab – ladhed Ugidelighed og ligegyldighed over for omgivelserne (og dermed Gud). Vrede Begær efter hævn. I middelalderen var livet som munk eller nonne i et kloster den sikreste måde at undgå at falde i fristelse på. alle løste de samme opgaver. På den måde blev man i klostret skånet for de værste fristelser. og man kom ikke i nærheden af repræsentanter for det andet køn. Også klosterlivet var dog en torn i øjet på Luther. 7. I hans forståelse af kristendommen handlede det for mennesket ikke om at isolere sig med Gud.. og man aflagde typisk et fromhedsløfte om kyskhed. men derimod at bekræfte sit for- 124 . Dødssyndemanden. Fysisk og verbal aggression. man gik i ens klædedragt. Bandlysning At blive lyst i band vil sige at blive udelukket fra et fællesskab.. og pointen i et liv som munk eller nonne var at isolere sig. fattigdom og afholdenhed.LAD DIG FRISTE OG . maden var sparsom. Ordet kloster betyder ‘indelukke’. så man kunne hellige hele sit liv til Gud.

Lav eventuelt en lille sketch som illustrerer hvor grænsen går.Katolsk kloster nær byen Prades i Pyrenæerne. Det kristne liv skulle efter Luthers opfattelse ikke være et liv i ensomhed med Gud men et liv i samspil med næsten. at det. Klostermurene viser tydeligt indelukkethed. Som eksempel fremhæver han. og derfor er mange klostre placeret i meget naturskønne omgivelser. og det kunne man kun gøre ved at være udadvendt. man med god samvittighed kan nyde de fristelser. Diskuter hver af de syv dødsynder og tag stilling til. som i middelalderen blev anset for at være syndigt eller dårlig opførsel. nu om dage regnes for en dyd eller god opførsel. Den danske biskop Jan Lindhardt hævder. at den moderne psykologi har gjort det til noget sundt. at man som munk eller nonne oprindeligt skulle isolere sig. Klostret på billedet. så man ikke blev fristet af forskellige attraktive ting i verden. sådan som fx tiggermunkene var det. OPGAVE M Diskuter under hvilke betingelser. OPGAVE M hold til Gud gennem næstekærligheden. 125 . som efter hans opfattelse på det nærmeste har udviklet sig til en folkesport i Danmark. Beskriv hvor grænsen går for at gøre de enkelte ting. at komme af med sin vrede i stedet for at brænde inde med den. Ordet kloster betyder ’indelukke’ og henviser til. uanset hvad andre måtte mere herom. Derfor blev klostrene i Danmark nedlagt i forlængelse af reformationen. ligger højt oppe i bjergene. Man skulle koncentrere sig om Gud. men der er fint udsyn mod himlen og de smukke bjerge rundt om. Og som andre eksempler nævner han den høje procent for utroskab i danske ægteskaber – med skilsmisse til følge – og den stadigt stigende grådighed efter at eje mere og især mere end naboen. som stadig fungerer som kloster for en lille søsterorden. eller hvornår den er overskredet i forhold til hver af dødssynderne. om den omtalte adfærd efter jeres mening i dag regnes for god eller dårlig opførsel. der ligger i hver af de syv dødssynder.

som skulle gøre danskerne opmærksomme på problematikken og give dem gode og sunde spisevaner. og blev fundet i 1820 på den græske ø. peger på en sammenhæng mellem kroppen og sjælen eller psyken – det man i lægevidenskaben kalder en psykosomatisk sammenhæng – men i virkeligheden er denne leveregel misvisende. samt at man både som barn og voksen bevæger sig langt mindre end tidligere. fordi det ikke er nødvendigt for at opretholde livet. TEMA 4 BLI’R DU. men oprindeligt blev vendingen formuleret sådan.. der er forudsætningen for såvel en sund sjæl som en sund krop. Den er en af Louvre-museets største attraktioner. Det sidste skete med kampagnen: “Seks om dagen”. 150-100 f. hvis kroppen er det. af disse grunde har mange skoler rundt om i Danmark indført såvel sundhedsuger som motionsdage som faste indslag i skoleåret. selv om der blev spillet på det – ikke mindst på en af de tilhørende plakater. men ifølge Sundhedsstyrelsen er hvert syvende danske skolebarn i dag overvægtig. Og bag det hele fornemmer man den gamle fornuftige leveregel: En sund sjæl i et sundt legeme. I nyere tid har der i den vestlige verden været en tendens til. Marmorstatuen af Afrodite (Venus) er udført ca. som ikke havde noget med sex at gøre. at sjælen først kan blive sund. Som det bruges i dag. og udgifterne til helbredelse af forskellige livsstilssygdomme som fx fedme er i stigende grad en belastning for sundhedssystemet og dermed hele samfundsøkonomien. 126 . penge og magt hører det vi putter i munden nok til blandt de største fristelser. Kr. at det er bønnen. Milos. Når sådanne kampagner overhovedet er nødvendige. fordi det kun er udtryk for et delvist citat.LAD DIG FRISTE OG . Disse forhold affødte for nogle år siden kampagnen: “Du blir’. Bl. Derimod skulle kampagnen lære os at spise mindst seks stykker frugt og grønt om dagen – svarende til 600 gram.a. Ordsproget. får man den opfattelse. at flere og flere mennesker bliver overvægtige. hva’ du spiser!”. Værst ser det ud i USA og Sydeuropa. HVA’ DU SPISER? Sammen med sex. at man i store dele af verden har fået både tid og råd til at spise mere. som det almindeligvis bruges. hænger det selvfølgelig sammen med..

Hvad. og det lød som følger: Du skal bede for at få en sund sjæl i et sundt legeme. Psykosomatisk betyder derfor ’sammenhæng mellem psyken eller sjælen og legemet eller kroppen’. Derimod handler problemet omkring maden selvfølgelig også helt banalt om. Ordsproget blev første gang skrevet af den romerske filosof Juvendis. den romerske filosof argumenterede for. Det var to adskilte og forskellige dele af mennesket. at man skulle lære at bede på den rette måde. Psykosomatisk Ordet soma er græsk og betyder ’legeme’. var.Opstilling med frugt. at det usunde mad ofte smager langt 127 . Her var der altså ikke en på forhånd givet forbindelse mellem sjæl og krop. I lægevidenskaben har man konstateret. at en række kropslige sygdomme i virkeligheden opstår på grund af psykiske problemer. der levede fra år 60–130. Prøv at vende bogen på hovedet. hvis man ville have et godt og sundt liv.

som kan spises. der er en sammenhæng mellem sjælen og kroppen. Eneste variation i retten var fedtprocenten. Den ret med mest fedt i havde fået flest point. Her er det urene noget etisk. vies maden en særlig opmærksomhed. Diskuter. var den samlede karaktergivning entydig. Således har man inden for såvel jødedom som islam. så det urene ikke er noget. er der masser af eksempler på. der i kristendommen kommer udefra. er Gud i skikkelse af Helligånden. ingen spiseforbud. 2. mens den ret med mindst fedt i havde fået færrest. buddhisme og hinduisme både spise. skulle i forlængelse af smagstesten give retterne karakter efter. altså måder at opføre sig på. Man skal mande sig op til at spise sundt. som også pr. hvad forsøget gik ud på. Hvad. hvor godt. Ved at udstede forbud mod dele af det. om I mener. i modsætning til de øvrige fire verdensreligioner. Den bliver interessant og dermed en potentiel fristelse. sodavand og ting med fedt i – altså det søde og det fede frem for det sure og det bitre.. hvor man under gudstjenesterne i symbolsk form indtager Kristi legeme 128 . som ikke på forhånd vidste. Diskuter endvidere kostvaners indflydelse herpå. om de stigende udgifter i sundhedsvæsenet til helbredelse af såkaldte livsstilssygdomme. Her vendes pointen om madens urene karakter på hovedet. mens man umiddelbart fristes af det usunde: slik. kager. OPGAVE N Mad og religion At mad spiller en central rolle også inden for mange religioner. men derimod noget der kommer fra menneskets indre.. de syntes. OPGAVE N Diskuter. retterne smagte. og forsøgspersonerne. være udtryk for at man har givet efter for fristelse.og drikkeforbud i forskelligt omfang.LAD DIG FRISTE OG . bedre end det sunde. være selvforskyldte og dermed med rimelighed burde betales af patienterne selv i stedet for at være gratis som andre uforskyldte sygdomme. kan siges at: 1. I kristendommen findes der. Her lod man en række forsøgspersoner smage på fem forskellige udgaver af den samme ret i vilkårlig rækkefølge. måske for at markere madens evne til at friste mennesket til at vende sig bort fra guddommen eller det hellige. Selv om der selvfølgelig var variationer i den måde forsøgspersonerne bedømte de enkelte retter på. som inspirerer til tro. automatik giver den status. som fx fedme. En større undersøgelse fra Landbohøjskolen underbygger denne påstand. der kommer ind i mennesket udefra. Derfor har man i kirken ændret det gamle jødiske offerbord – alteret – til et spisebord.

og blod som et rituelt måltid. Der skal minde den troende om den rigtige måde at leve livet på, sådan som det kommer til udtryk i Det nye Testamente – nemlig som et tilgivende og næstekærligt menneske. I fortællingen om Isaks ofring fra Det gamle Testamente gør jøderne op med de gamle frugtbarhedsreligioners praksis med at ofre mennesker til guderne. Fortællingen om Jesu korsfæstelse i Det nye Testamente gør de kristne op med jødernes forestilling om, at Gud overhovedet har brug for eller stiller krav om, at mennesket bringer ofre til ham. I kristendommen vendes tingene således også her på hovedet, idet det i kristendommen er Gud, der ofrer sig for menneskerne.
OPGAVE O

Det verdensberømte vægmaleri, Den sidste nadver (1495-98), blev malet af Leonardo da Vinci i klostret Santa Maria delle Grazie i Milano.

OPGAVE O
Lav et lille tableau, hvor I viser overgangen fra frugtbarhedsreligion over jødedom til kristendom. Fremstil tre altre i et selvvalgt men bestemt størrelsesforhold, således at der på det første alter ofres et menneske, på det andet et dyr, mens det tredje laves som et spisebord.

Myten om den overdækkede mad
I den græske mytologi findes en myte om madens relation til guderne. Den tager sit udgangspunkt i, at det er en halvgud – titanen Prometheus – der i samarbejde med kærlighedsgudinden, Afrodite, har skabt mennesket. Prometheus var pot-

Skriv derefter tre to små historier, der fortæller om de ceremonier, hvori de tre “altre” indgår.

129

LAD DIG FRISTE OG ...

Gæstevenskab
Begrebet om gæstevenskab stammer fra den oldgræske og romerske kultur, hvor det var god skik at udvise gæstfrihed. Selv ubekendte gæster, skulle man byde velkommen og sørge for på bedste vis. Gjorde man det ikke, blev man straffet af guden Zeus, der bl.a. har tilnavnet Xenios, der betyder ‘den gæstevenlige’.

Hybris
I den græske mytologi er der indlagt en bestemt retfærdig i tilværelsen, som skal sikre, at ingen mennesker gør oprør mod guderne eller gør sig uberettiget til herre over andre mennesker gennem overlegenhed eller hovmodig adfærd. Gør man det alligevel, begår man hybris og bliver så efterfølgende ramt af nemesis, som er den gudinde, der skal sikre at retfærdigheden opretholdes.

temager og skabte derfor mennesket af ler, men på grund af sin status som halvgud, formåede han ikke selv at give figurerne liv. Dertil måtte han have hjælp af en gud, og fordi han var voldsomt stolt af sin frembringelse og elskede den over alt på Jorden, valgte han at spørge kærlighedsgudinden Afrodite. Han mente, at det ville give den mest perfekte skabning, og det var præcis, hvad det gjorde. Faktisk blev overguden Zeus med jævne mellemrum direkte jaloux og irriteret på menneskerne over de glæder, de gav hinanden, og over de problemer, de med jævne mellemrum gav guderne. Derfor sendte han hyppigt diverse straffe ned over menneskerne. At menneskerne var lavet så godt, at de gjorde guderne rangen stridig, glædede selvfølgelig Prometheus, men han havde ondt af menneskerne, når Zeus straffede dem. Derudover var Prometheus vred over, at mennesket, for at slippe for yderligere straffe, hver dag skulle slide og slæbe for føden og samtidig ofre det bedste af udbyttet til guderne, mens de selv måtte nøjes med det næstbedste. Derfor tog han på et tidspunkt initiativ til et forsoningsmåltid mellem guderne og menneskerne, men dybest set handlede invitationen om at gøre Zeus til grin. For at vise sin gode vilje og gæstfrihed ofrede Prometheus en stor okse, der skulle serveres som en del af middagen. Under udskæringen var Prometheus meget omhyggelig, så alt blev sorteret efter dets egenskab. Derefter arrangerede han det hele på to store fade, således at det ene blev fyldt med de bare knogler og den uspiselige del af indmaden, mens det andet blev fyldt med alt det lækre kød. Derefter overdækkede Prometheus fadet med knoglerne med den lækreste glinsende fedt, så det skulle tage sig appetitligt ud, mens han over kødet lagde oksens opskårne mavesæk, som lugtede fælt. Da alle var ankommet, bød Prometheus velkommen, og i gæstevenskabets ånd bad han Zeus vælge det fad, som guderne skulle spise af. For at markere forskellen mellem guder og halvguder lader myten selvfølgelig Zeus gennemskue Prometheus’ list, så han valgte det fad med det gode kød, hvorefter menneskerne måtte gnave sig igennem det glinsende fedt og de uspiselige knoglerne. Mens måltidet stod på gjorde Zeus gode miner til slet spil, men inderst inde var han rasende over, at Prometheus havde

130

OPGAVE P
Beskriv de forskellige roller maden spiller i myten.

Diskutér den pointe, der ligger i madens dobbelthed – det ydre udseende og den indre kvalitet – og sæt pointen i relation til begrebet fristelse. Træk evt. paralleller til andre områder af tilværelsen.

begået den frækhed at tro, at han kunne narre selveste Zeus. Derfor tog han, da måltidet var slut, ilden med sig op på bjerget, Olympen, hvor guderne holdt til, så menneskerne ikke længere havde lys og varme om natten og ikke kunne tilberede deres mad over et bål. Det var den straf, der kom til at overgå menneskerne, fordi dets skaber satte sig op mod overguden og på den måde begik hybris og brød gæstevenskabets regler. Senere lykkedes det Prometheus at stjæle ilden tilbage og smugle den ned fra Olympen igen, men som straf for denne udåd sendte Zeus alverdens ulykker i form af sygdomme, ulykker, uvenskaber, krig og død ned over Jorden.
OPGAVE P

Diskuter, om der også i dag er skrevne eller uskrevne regler for, hvordan man behandler sine gæster.

Drøft hvilken rolle maden og måltidet spiller i dansk kultur, herunder hvordan gæster vil opfatte det, hvis man byder dem et elendigt måltid.

131

På den ene side kan man være i den syvende himmel. der minder om lidelsesbegrebet og find begreber. ensomhed. som man selv gør. Men lidelsen er et vilkår i livet. når den elskede kigger på én eller siger kærlige ord til én. 132 . OPGAVE B Prøv i grupper at filosofere over og diskutere. tegneserier. du har. at det hele går galt og at den elskede slet ikke føler. men det kan også være psykisk i form af livskriser. psykisk sygdom etc. spiller lidelse derfor meget tit en stor rolle. I film. I forelskelsen kan man fx møde både lidelse og lyst og glæde. hvor følelserne er et kaos. Prøv at forklare forskellene og lighederne. OPGAVE A OPGAVE A Find begreber. så I har god forståelse for deres betydning og diskuter derefter sammenhængen mellem dem. vi møder i vort liv. hvordan der kan være sammenhæng mellem lidelse. bøger. der angriber mennesket og er fuldkommen meningsløst. der er modsætninger til lidelse. digte osv. og hvor der netop foregår en indre kamp mellem på den ene side lidelse og angst og på den anden side lyst og glæde. Lidelse er det. om følelserne er gengældt. og hvor man kan blive bange for at blive svigtet og skuffet. Den lidelse. sorg. og på den anden side kan man lide ved tanken om. man kan kalde for et grundvilkår – noget uundgåeligt i menneskelivet. lidenskab og passion.HVAD ER LIDELSE? Lidelse er en del af menneskets liv. hvor man ikke ved. Mange gange kan lidelsen virke som noget. Lidelse kan være fysisk i form af sygdom. Slå først ordene op. OPGAVE B Viden om ord Lidelse. og hvorfor du har valgt de begreber. at alle mennesker har oplevet eller vil opleve lidelse i en eller anden form. At være forelsket i et andet menneske kaster en person ud i en usikker situation. lidenskab og passion stammer fra det samme ord. smerte eller sult. Forelskelse og lidelse Lidelsen er ikke altid entydigt forbundet med noget negativt. og det betyder. kan have mange forskellige former og udtryk. Nogle kalder forelskelsen en mild form for “sindssyge”. Nogle gange er lidelsen knyttet sammen med andre følelser – også positive.

. ensomhed. smerte eller psykisk sygdom kan skabe stor lidelse i et menneskes liv.Sorg.

der er mellem forældre og deres børn. krisen har givet en. hvis man mister hinanden. En krise kan derfor i mange tilfælde gøre et menneske klogere på sig selv og verden.HVAD ER LIDELSE? Den store kærlighed. Særligt i kriser eller efter at have gennemlevet en krise begynder man at tænke over sit liv og de erfaringer. Lidelse og erfaring Livets mange oplevelser og udfordringer giver os erfaringer. idet krisen er en meget vanskelig og faretruende tilstand eller situation. At møde lidelsen i sit liv. At være i krise indeholder ofte også lidelse. kan skabe stor lidelse. fordi man har været tvunget til at forholde sig til livet på en ny måde. kan derfor give mennesket nye erfaringer og måske gøre mennesket klogere. 134 . man har haft til noget. Erfaringer er nødvendige for at kunne komme videre i sit liv og for at kunne bruge de oplevelser og udfordringer.

). En filosof ved navn Gottfried Wilhelm Leibniz skrev i 1710 et værk om lidelse. Diskuter. hvorfor der er ondskab og lidelse i verden: Hvorfor er verden uretfærdig? Hvorfor kan børn og unge dø? Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Det er spørgsmål. som hun altid vil bære rundt på.Nyt syn på tilværelsen En kvinde er blevet fyret fra sin gode stilling. Hvorfor findes der lidelse? Lidelse kan altså være konkrete oplevelser i vores liv. om man altid bliver klogere af at lide. Hvis han hverken kan eller vil. at hun for nogle år siden mistede sin to-årige søn. Leibniz filosoferer over. Den oplevelse var forfærdelig. og det har medført. for hvordan kan lidelse give nogen som helst mening? Og skal det give mening? Mennesker har gennem tiderne altid haft svært ved at forstå. hvorfor findes der så lidelse og ondskab i verden? Dette spørgsmål kaldes lidelsens pro- 135 . kærlig og almægtig. I en artikel. at livet er så meget mere end et godt job eller en uretfærdig fyring. eller han kan. – hvilket er lige så fremmed for Gud. Hos Leibniz (og mange andre) spørges der: Når Gud er uendeligt god. hvilket er det eneste der sømmer sig for Gud. Hun har nemlig i dag øje for. Epikur fra Samos Enten vil Gud afskaffe det onde og kan ikke. der er næsten umulige at svare på. hvorfor der findes lidelse. er han ond. og hvorfor afskaffer han det ikke? Den græske filosof Epikur fra Samos (341-270 f. men ikke vil. Hvis han vil. og hun fortæller. giver ikke altid mening. eller hvor vi ser andre lide. Hvis han både vil og kan. hvor hun fortæller om sin fyring og sit liv efter denne. spændende arbejde. men vil ikke. Men hvorfor findes der lidelse i verden? Det kan være temmelig svært at svare på. Men hun kommer hurtigt videre i sit liv og kommer i gang med et nyt.Kr. er han svag. Giv eksempler på både og. eller han både vil og kan. hvad kvindens lidelse har gjort ved hende. Men oplevelsen har også givet hendes liv noget andet. og den har givet hende en sorg og et savn. – og det kan man ikke regne med hos Gud. og de svar der kan gives. der var værre. er han både svag og ond og derfor ikke Gud. at hun derfor kom hurtigt videre efter den urimelige fyring. Hvis han kan. fortæller hun. Tabet af barnet har ændret hendes syn på tilværelsen. hvor vi selv oplever og mærker lidelse. OPGAVE C OPGAVE C Diskuter. hvor kommer det onde da fra. at hun ikke lader sig slå så meget ud af fyringen – hun har prøvet det. Hun synes beslutningen var uretfærdig og føler sig ikke ordentlig behandlet. men ikke kan.

der hører op en dag – noget der stopper: den kærlighed vi føler for andre mennesker ophører. både godt og ondt) og samtidig kun være god. da Gud ikke både kan have skabt alt (dvs. som vi tror er varigt. der en dag ikke er mere og det er præcis det. når de eller vi dør. 2. Det hus. at det onde/lidelsen er en del af livet. Der er en vej ud af lidelsen. blem eller teodicéproblemet. Det betyder. Lidelsen kan bringes til ophør (ved indsigt og ved at give afkald på stræben) 4. der kaldes reinkarnation. De lyder således: 1. hvorfor livet er lidelse.. hvad du mener. Det er det. OPGAVE D Diskuter de tre store spørgsmål: • Hvorfor er verden uretfærdig? • Hvorfor kan børn og unge dø? • Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Skriv jeres overvejelser ned. De dyr. der forsøger at retfærdiggøre Gud. der netop fortæller om. I buddhismen findes der det. nemlig den såkaldte “ædle ottefoldige vej”. Det betyder. og at der ikke findes noget svar på hvorfor. at alt det vi i livet knytter os til. Døden er derfor en udfrielse fra lidelsen. der kan betegnes som totalt fravær af lidelse. En teodice er et svar på dette problem. 3. er noget. er noget. Alt er lidelse (dukkha). der er det lidelsesfulde. som er forgængeligt. vi holder. at alt det indhold mennesket har i sit liv. OPGAVE E Læs citatet på s. hvordan vores gerninger var i det forrige. da mennesket genfødes til et nyt liv på Jorden. Et sådant spørgsmål kan umiddelbart give følgende svar: Enten har Gud ikke magt over alt i verden (lidelse/ondskab) eller også er Gud ikke god og kærlig. er en dag ikke beboeligt mere. han siger. Teodiceproblemet er et problem. Et andet svar kunne være. og fordi vi er uvidende. dør osv. Døden er dog oftest kun midlertidig. 135 af filosoffen Epikur og skriv med dine egne ord. Buddhistens endelige mål er at blive fri af denne genfødsel til lidelse og at opnå Nirvana. Livet er lidelse. fordi mennesker stræber efter værdier som rigdom og magt og særligt fordi mennesker i livet knytter sig til det. Diskuter citatets betydning i gruppen/klassen 136 . Lidelsen opstår. Det nye liv er bestemt af.HVAD ER LIDELSE? Teodicé Teodicé kommer fra det græske theos som betyder ’Gud’ og dike som betyder ’retfærdighed’. OPGAVE D · E Livet er lidelse I den buddhistiske forestilling om lidelse betragtes alt som lidelse. fordi alt er forgængeligt. som kaldes “De 4 ædle sandheder om lidelsen”. vi elsker at bo i. fordi vi stræber efter noget illusorisk.

Det er denne indsigt. 7. Ret sindelag. hvor bevidstheden er tømt for indhold Unge buddhistiske munke foran livshjulet. det modsatte af det forkerte sindelag (behersket af begær. 5. 3. sandsigeri. er forgængeligt. det modsatte af forkert stræben (at leve uden “opmærksomhed“). dvs. løs snak og ukvemsord). Ret handlen. 6. 2. det modsatte af forkert vandel (bedrageri. nemlig det modsatte af forkert handlen (drab. dvs. forførelse. at udvikle en speciel og konstant bevidsthed. Ret stræben. ond vilje og en voldelig mentalitet). 8. 4.Buddhismens ædle ottefoldige vej 1. der er en del af befrielsen. en bevidsthedstilstand. I buddhismen betragtes livets gang cirkulært. Ret opmærksomhed. erkendelsen af de fire ædle sandheder. Ret tale. bondefangeri og åger). Ret fordybelse. der skal føre frem til indsigten i at alt. 137 . således også mennesket. det modsatte af forkert tale (løgn. Ret vandel. tyveri og et udsvævende liv). dvs. Ret anskuelse.

og det er den begivenhed. hvorfor andre tvivlede… Jeg blev hverken mere eller mindre religiøs på grund af det nazisterne gjorde imod os. Med Jahves hjælp udvandrede israelitterne fra Egypten som et frit folk. Her bygger de et tempel i byen Jerusalem og Jerusalem bliver hjemsted for israelitterne. Udvandringen betød afslutningen på de lidelsesfyldte og undertrykkende år som slaver. Israelitternes tempel blev ødelagt og de blev sendt i eksil væk fra Jerusalem. fordi Han ikke gjorde noget for at redde dem. Gud skylder os ikke noget. og jeg tror ikke. at give ham skylden for dem eller at tro mindre på ham. Jødernes lidelseshistorier Det jødiske folks historie er præget af fortællinger om folkets lidelse. Hvis nogen tror. Vi kan takke ham for livet. Senere israelsk-jødisk historie rummer mange eksempler på diskrimination og forfølgelse. tænker de på en forkert måde. fordi han ikke kom os til undsætning. Det faldt mig ikke ind at forbinde vore lidelser med Gud. at min tro blev svækket. og hvordan folket led under forholdene. Millioner af jøder blev henrettet eller døde af sult eller overanstrengelser i de tyske koncentrationslejre under 2.“ En overlevende fra Auschwitz. specielt i middelalderens kristne Europa. Pesach. vi lever. hvordan israelitterne var slaver i Egypten. mens jeg var fange i Auschwitz. jøderne fejrer ved deres påskefest. Vi er her på jorden for at tjene Gud og lyde hans bud.HVAD ER LIDELSE? Antisemitisme Antisemitisme er en samlet betegnelse for antijødiske holdninger. 138 . Jøderne var ilde set og forfulgt. I Det gamle Testamente fortælles det i Mosebøgerne. at Gud er ansvarlig for seks millioner menneskers død. Fortællingen om udvandringen fra Egypten kaldes Exodus-beretningen. Auschwitz “Det faldt mig aldrig ind at tvivle på Guds handlinger eller manglende handlinger. Men i den jødiske fortælling stopper lidelserne ikke her. selvom jeg forstod. og det er vores pligt at tilbede ham og rette os efter Hans bud. som Jahve har lovet dem. Vi har Gud at takke for de få eller mange år. fordi de havde en anden religion og de ofte levede for sig selv. Efter udvandringen drager israelitterne til det land. verdenskrig.

når man lider. Op igennem historien har kristne dog diskuteret lidelsen og dens rolle i en Gudsskabt verden. For man kan jo sagtens stille spørgsmålet. da han dør på korset og genopstår på tredjedagen.En af de måder kristne forsøgte at komme jødedommen til livs på var tvangsdåb med døden som alternativ. Det er en historie. at Jesus besejrer lidelse og død. Kristus og lidelsen Jesus’ lidelseshistorie findes i alle fire evangelier i Det nye Testamente. mennesker gør. tortureres og myrdes. I en kristen forståelse betyder Jesus’ død på korset. at alle mennesker er frikendt for Guds dom. at Gud har været det samme sted. der er at finde i jødernes historie.“ Ebbe Kløvedal Reich 139 . været en tradition for at opsøge og glædes ved lidelsen. Udryddelsen af de 6 millioner jøder kaldes Holocaust. der helt bevidst går ind i lidelsen og døden for menneskernes skyld. Og skal den bekæmpes eller accepteres? Eller måske ligefrem dyrkes? I perioder i “Der har altid. og de har sat dybe spor i jødedommen i dag. verdenskrig. er blevet en del af jødernes selvforståelse. det modsatte af ondskab og død. fordi det er fortællingen om. De mange lidelser. og kristne tror på. der uretfærdigt dømmes. fordi Jesus gennem sine lidelser besejrede lidelsen. som er særlig. De måtte ikke gå på universitetet og heller ikke arbejde som håndværkere. Jødeforfølgelser fortsatte op gennem historien og kulminerede med nazisternes udryddelse af mindst 6 millioner jøder under den 2. men den fik mening. Men det vigtigste er nu at huske på. og i begyndelsen af 1500-tallet dukkede også jødiske ghettoer op mange steder i Europa. Jesus’ lidelse på korset var i sig selv meningsløs. fordi lidelsens tilstedeværelse i verden kan være svær at forholde sig til. hvorfor lidelsen stadig er i verden. når Jesus besejrede den ved sin død og genopstandelse. Det nye Testamente fortæller altså. men i stedet en fortælling om Gud. så mange beskæftigede sig i stedet med handel. Jøderne blev tvunget til at leve adskilt fra det øvrige samfund og havde kun begrænsede rettigheder. at Gud lider. der på en eller anden måde pisker og piner sig selv for at komme tæt på Kristus. I en kristen forståelse er Jesus’ lidelse altså ikke bare fortællingen om et godt menneske. at Gud lider for menneskernes skyld og at Gud påtager sig skylden for det onde. som her hos flagellanten. I den forståelse er Gud altså det modsatte af lidelse. når man tror på en almægtig og god Gud. og at han er med hele vejen igennem.

at lidelsen simpelthen er en del af det at være menneske. Hvordan har synet på lidelse noget med en religions livsanskuelse at gøre? Sammenlign de tre religioner og snak om forskelle/ligheder i klassen. Munkeordener har dyrket lidelse og smerte gennem piskning og lignende og i nogle kristne kulturer. jødedom og kristendom på s. at få tæsk og pisk og at føle ulidelig smerte kunne måske hjælpe mennesket af med urene.HVAD ER LIDELSE? OPGAVE F Læs afsnittene om buddhisme. historien har nogle grupper af kristne dyrket lidelsen som noget. der konstant er i udvikling og i bevægelse – men mennesket ikke er alene i denne lidelse. Det er en del af det at leve på denne klode. Det vigtigste i den kristne forståelse af lidelse er. syndige tanker. 140 . Mange har. Skriv det centrale ned om religionernes syn på lidelse. fx på Filippinerne. Sådanne forståelser af lidelsen er efterhånden en sjældenhed. fx i middelalderen. at lidelsen skulle føre dem nærmere Gud. OPGAVE F Jesus Kristus på sin lidelsesfulde færd op til Golgata. at der gennem Jesus i Det nye Testamente også fremstilles en Gud der fralægger sig magten og siger. betragtet lidelsen som rensende. 136-140 grundigt. hvor han ifølge evangelierne korsfæstes og dør. I dag udsætter de færreste kristne sig selv for lidelse i håb om. har man ladet enkelte mennesker korsfæste i håbet om at komme Gud nærmere gennem lidelsen. der måske kunne bringe dem nærmere Gud.

tidligt næste morgen bragte han brændofre. sendte Job bud efter dem og helligede dem. 1. Han bliver også ved at tro på Gud. indtil Satan beder Gud om lov til at teste ham for at se. Når gildedagene var forbi. om han kan blive ved med at prise sin skaber. Han var den mest velstående mand blandt alle Østens folk.” Jobs Bog. De er sikre på.TEMA 1 ER GUD RETFÆRDIG? I Det gamle Testamente findes en bog. Bogen har fået navn efter hovedpersonen Job. Han ejede syv tusind får og tre tusind kameler. vers 1-5 Job er en from. der holdt sig fra det. at der er retfærdighed til Jobs Bog fortæller om stort set alle de lidelser. Hans venner kommer og sidder hos ham og prøver på at hjælpe. selv om han undres over. lykkelig og rig mand i landet Us. kap. disse lidelser fremkalder. der var ondt. han hed Job. 141 . Jobs Bog handler om spørgsmålet: Hvordan kan en retfærdig Gud tillade menneskelig ondskab og lidelse? “Der boede en mand i landet Us. som hedder Jobs Bog.” Sådan gjorde Job hver gang. et menneske kan blive udsat for. fem hundrede spand okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle. De indbød også deres tre søstre til at spise og drikke sammen med sig. Bogen handler om og beskriver en mands lidelser og hans problemer med at få alle disse lidelser til at passe med hans tro på. ét for hver af dem. hvis hans gode liv og rigdom bliver taget fra ham. at al den lidelse og uretfærdighed skal ramme ham. Ovenfor fortæller træsnittet i sit eget sprog om de følelser og den tilstand. Hans sønner holdt gilde hos hinanden efter tur. da Satan myrder hans børn og da han mister sin kone og sit helbred sætter han sig i asken i syv dage vild af fortvivlelse over den uretfærdighed. der har ramt ham. sund. Job bliver udsat for alverdens lidelse og alligevel bliver han ved med at tro på Gud og han priser stadig sin skaber. Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand. at Gud er god og retfærdig. for han tænkte: “Mine sønner kunne jo have syndet og forbandet Gud i deres hjerte. Han fik syv sønner og tre døtre.

30. vers 20-21 I sin klage møder Job til sidst Gud. han har gjort forkert. Men du svarer ikke.” Jobs Bog. og dette møde ændrer ham. “Jeg råber til dig om hjælp. at han ikke har gjort sig fortjent til alle lidelserne.HVAD ER LIDELSE? og plager for at få ham at fortælle. Men Job ved. 142 . at Hans vilje og magt er et mysterium. hvad det er. Ubarmhjertigt har du vendt dig mod mig. her står jeg. at Gud og menneske er usammenlignelige. kap. Gud belærer Job om. men du giver ikke agt på mig. siden han bliver straffet sådan. Og han belærer ham om. med hård hånd angriber du mig. og han beklager sig og stiller spørgsmål.

“Hvor var du. Hvem er det. og hvem lagde dens hjørnesten. Han kan både give Job lykke og tage lykken fra ham. hvordan han beskriver Gud i Jobs Bog og i Det gamle Testamente (arbejdsark 1). da jeg grundlagde jorden? Fortæl det. Hvor kan vi møde lidelse i livet? Skriv flere eksempler ned. mens alle morgenstjerner jublede. at lidelse ikke kan forklares. Læs citatet af Johannes Møllehave. 143 . Kristeligt Dagblad OPGAVE G OPGAVE G Hvad er retfærdighed? Er der retfærdighed i verden? Begrund. at Gud er almægtig. om Jobs Bog er interessant i dag. der uden kundskab tilslører det. Jobs Bog fortæller. Job trækker sine anklager mod Gud tilbage og bøjer sig for. Job er i Guds hånd på samme måde. intet. “Nu ved jeg. jeg ikke forstod. 42. 40. der var for underfulde til. som både rummer det onde og det gode. dømme mig skyldig. og alle gudssønner råbte af fryd?” Jobs Bog. hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål – det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? Hvor blev dens fodstykker sat ned. som en figur hos fx Shakespeare er i en stor forfatters hånd. Begrund. også selv om han ikke får svar på. kap. 38 vers 4-7 “Skal du drage min retfærdighed i tvivl. kap. “Læser man fx Jobs Bog. Lidelse kan ramme mennesker uden forklaring eller årsag. vers 8-9 Job indser. hvorfor lidelserne ramte netop ham. vers 2-3 Til sidst får Job alt hvad han har mistet dobbelt tilbage og belønnes derfor for sin faste tro. dræbe hans sønner. du har bestemt? Jeg har talt om noget. kap. at jeg kunne vide besked. du har besluttet. møder man en Gud. er umuligt for dig. Forfatteren kan både skabe sin person og påføre ham alverdens lidelse og til sidst udslette ham. Hvordan forklarer fortællingen om Job lidelsen i vores liv? Diskuter. så du selv kan få ret? Er du så stærk som Gud?” Jobs Bog.” Johannes Møllehave fra artiklen “Du gode Gud”. at du formår alt. slå ham med bylder og udslette ham – såvel som han kan give ham et nyt liv. at Gud er Skaberen af alt. om ting. Forklar med egne ord.” Jobs Bog.

Men ræk din hånd ud og rør ved alt det. han ejer. men dog som en del af Guds hof. Satan er mere en kraft. han ejer. I fortællingen om fristelsen. 1. der er en del af Gud. faktisk kaldes han for gudssøn.HVAD ER LIDELSE? OPGAVE H Hvordan fremstilles Satan på billedet s. møder Jesus Satan i ørkenen. så hans hjorde breder sig ud over landet.” Satan svarede: “Det er vel ikke uden grund. som Guds tjener. to adskilte størrelser. der holder sig fra det. men ham selv må du ikke række hånden ud imod. “En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren. at Job er gudfrygtig. Fremstillingen af Gud i Det gamle Testamente og Det nye Testamente er meget forskellig. Skriv kort ned. Hvilken betydning for opfattelsen af det onde har fremstillingerne? Modsatte side: Jesus møder Djævelen i ørkenen. vers 6-12 Satan får altså Guds tilladelse til at teste Job.” Så forlod Satan Herren. hvor from Job egentlig er. hvad du betragter som ondskab.” Jobs Bog. Herren spurgte Satan: “Hvor kommer du fra?” Satan svarede: “Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs. I Jobs Bog møder vi Satan. der er ondt. Det er Jesus. I den beretning er Gud (Jesus) og Satan (Djævelen) hinandens modsætninger. 144 . hvordan de adskiller sig. I Jobs Bog fremstilles han som en selvstændig skikkelse. der går af med sejren og afviser alle Djævelens listige fristelser – det gode vinder over det onde. I Det nye Testamente bliver Gud og Satan hinandens fjender eller modstandere. og hvor du tror. OPGAVE H Skriv ned. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde. hvor Djævelen frister Jesus tre gange. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!” Da sagde Herren til Satan: “Nu får du magten over alt det. har altså både det gode og det onde i sig.” Herren spurgte ham: “Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden. der står for det modsatte af Gud. blandt dem var også Satan. hvor Satan kæmper en ihærdig kamp for at få magten over Jesus. det onde kommer fra. I det gamle Testamente er det ofte sådan. I Det gamle Testamente er Satan ikke en selvstændig ond magt. han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand. i Det gamle Testamente. at gode og onde kræfter er en del af hinanden. kap. 141-145? Satan Satan betyder på hebræisk ‘modstanderen’. Gud. fordi Satan udfordrer Gud til en åndelig kamp om.

.

Mange men- 146 . Hundredetusinder af mennesker blev dræbt og byer med huse. En af den nyere tids allerstørste naturkatastrofer ramte Indonesien og Thailand i 2004.HVAD ER LIDELSE? Mennesker er helt afmægtige. fattige og ulykkelige. som med jævne mellemrum rammer os mennesker. vi kan gøre. En sådan flodbølge kaldes på japansk en tsunami. De lidelser. det kan medføre. skoler og hospitaler blev smadret. Når de rammer. som skyllede ind over store landområder og ødelagde alt. når naturen virkelig viser sine kræfter. får mange til at spørge: “Hvorfor sker det?” TEMA 2 KATASTROFEN Jordskælv. og ind imellem slår de rigtig mange mennesker ihjel og gør endnu flere hjemløse. Et ualmindeligt stort jordskælv under havet skabte en gigantisk flodbølge. hoteller. orkaner og lignende er naturkatastrofer. er der intet. oversvømmelser.

– Jeg kan godt forstå. de havde mistet familiemedlemmer. at Gud tager alle de døde ind i sin varetægt. Og jeg tror og stoler på. men en del udenlandske turister mistede også livet. død. ved fredagsbøn i moskeen. der er sket. som I har læst eller hørt om. Jeg tror og jeg stoler på. at Gud i sin kærlighed græder med de sørgende. stiller mange spørgsmål som: Hvorfor sker dette? Hvad er meningen? Hvorfor skal alle disse uskyldige mennesker dø og lide? Sådanne spørgsmål forholder religionerne sig til. Hvordan kan en 147 . hvad der var sket og hvorfor. straf mv. uretfærdighed. som savner mening i dette og spørger: “Hvor er Gud i det her?” Det klassiske teodicé-spørgsmål er særdeles relevant. Der var 46 danskere blandt de omkomne. at der er et klart svar. I gudstjenester og mindegudstjenester i forskellige kirker. sårbare liv. fordi han ved. at vi skal åbne os imod livet. hjem og alle ejendele. som vi er sat til at leve med hinanden. der blev talt om: liv. heraf var langt de fleste fra Thailand og Indonesien. Jeg tror og jeg stoler på. – Intet menneske kan forklare eller forsvare det. Knap 300. Det var de store spørgsmål i livet. lidelse. Når en sådan katastrofe rammer og tusindvis af mennesker bliver dræbt og gjort hjemløse. Gud. hvis der er mennesker. men deres svar er forskellige. hvad end deres navne er. Det skrøbelige. OPGAVE I OPGAVE I Kom med eksempler på katastrofer. i aviser osv. uden et øjeblik at kunne føre bevis for det. hvorfor netop religioner forholder sig til sådan noget som katastrofer. og det er heller ikke altid.000 mennesker døde. at Gud vil. blev der talt og skrevet om katastrofen. Biskop Karsten Nissen den 2.og forbønsgudstjeneste. Men ét tror jeg og stoler jeg på.nesker stod tilbage uden noget som helst. og hvilken tro de end måtte tilhøre. januar ved Viborg Domkirkes minde. Diskuter. hvordan det er at miste. mening. Religionerne og katastrofen I dagene og månederne efter tsunamien i Asien måtte alle forholde sig til.

at mennesker er verdens herskere.“ Koranen 2: 156.HVAD ER LIDELSE? Koranen om ulykke “Og vi vil visselig prøve jer med en vis del frygt og sult og tab af ejendom og liv og afgrøde. De tænker på. at mange sætter sig ned og tænker. Frelse til at kunne se sig som Guds barn og Jesu bror og søster. De tænker på. Og her er en klar mening i hver eneste ord og gerning. og det er disse. hvor der måske ikke er nogen mening. At de kun stadig er i live. Ja. De dage er ovre! Regnbuen i himlen er pagtstegnet på. Århus. god og kærlig Gud tillade at noget sådant sker? Mit svar er. Frelse fra angst og fra at være udstødt. som vi tror er Guds søn. Og at jeg slet ikke er så sikker på.000 mennesker for at lære os en lektie. og til Ham vender vi tilbage. Nytårsdag. men fordi han er hos dem. der – når en ulykke rammer dem. Ikke fordi han ville deres død og sorg. hvad Jesus fra Nazaret. siger: Sandelig. december 2004. Frelse til at kunne tro sig omsluttet af kærlighed og tilgivelse. Præst Thomas Risager den 2. 148 . Vi kan se på hans liv og på hans død. De bliver tvunget til at tænke. [Det er] disse.158. som er de retledede. januar ved Odense Metodistkirkes mindegudstjeneste: – Begivenheder som den i Sydøstasien er så stort et slag imod denne vrangforestilling om. De tænker på. over hvem velsignelser og barmhjertighed fra deres Herre [kommer]. vi tilhører Allah. vi skal lære. at jeg ikke ved det. frelse til at kunne tro. sagde og gjorde. kan vi ikke få svar på. som udslettede 150. at det aldrig vil ske igen. Hvad hvis der bare ikke er nogen mening? Det er ufatteligt svært for os mennesker at acceptere. hvordan så alvorlige tab af menneskeliv overhovedet kan finde sted. Hvor der måske ikke er nogen lektie. men forkynd et glædeligt budskab til de udholdende. [Til] dem. hvert minut det skal være. fordi deres tid tilsyneladende endnu ikke er kommet. – Uanset hvor meget vi end gransker og ransager de forfærdelige begivenheder ved Det indiske Ocean. der dør og sørger! Sognepræst Anne Ehlers i Langenæskirken. at Vorherre er hos hver eneste af de døde og hos hver eneste af deres efterladte. hvorfor den form for meningsløs lidelse skal ramme mennesker. at der er nogle områder i livet. at livet er kortvarigt og i hvert fald midlertidigt. Imam Fatih Alevs khutbah (prædiken) i København den 31. Meningen er netop frelse. Frelse fra sygdom. Ville det ikke også være en syg Gud. Men noget har vi alligevel at holde os til. Vi kan se og høre. at der overhovedet skal findes mening i noget som dette. Frelse fra at skulle fortabes i mørke og tomhed. at døden kan fange dem. De tænker på døden. Frelse fra at skulle være alene i sin sorg og sin lidelse.

som Allah tillader at ske for at sætte samvittigheden og bevidstheden i gang hos menneskeheden (fx Al-Anaam: 1-5). Profeten – fred være med ham – fortalte os. Tsunami er et af de mange naturlige forhold på jorden. Vi beder Allah om at tilgive os og beskytte os mod straffen. En troende muslim er overbevist om. Hvordan fremstilles katastrofen? Hvordan fremstilles Guds rolle? Hvad er budskabet i citatet? Diskuter de forskellige udtalelser med din klasse/gruppe.dk OPGAVE J Denne thailandske mand beder og ofrer for sin søster. at hver gang mennesker opfinder nye former for uretfærdigheder og synder. at Allah har været nådig ved nogle ved at tage dem i døden og straffende for andre for deres handlinger. at tsunami-katastrofen skete som følge af Allahs viden og vilje (fx Al-Anaam: 6167).– En troende muslim er overbevist om. Sygdomme og smerter som ikke var kendt blandt deres forfædre.religion. som du gerne vil arbejde med. OPGAVE J Læs alle citaterne og udvælg to. der druknede ved Tsunami-katastrofen i 2004. Imam og skolelærer Ahmed Akkari fra www. 149 . så vil Allah lade nye former for sygdomme og smerter sprede sig blandt dem. Ødelæggelserne var massive og op mod hundredetusinde blev dræbt. ikke af had og ondskab men enten som en straf eller en prøvelse eller begge dele sammen (fx Hud: 116-117). for Allahs straf er sandelig streng.

Politik og religion Flere politiske præster og teologer har siden 1970’erne fyldt mere og mere i medierne. at man som kristen skal handle i sit samfund. At nogle mennesker er rige og andre er fattige og dør af sygdom og sult er ifølge befrielsesteologerne syndigt. at det er det kristne menneskes pligt at modarbejde den lidelse.HVAD ER LIDELSE? Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. at præster bliver meget politiske. er lig med selve det at være kristen. som fattigdom og uretfærdighed. hvorfor en teologi som befrielsesteologien opstod. Befrielsesteologien skal også ses som et oprør imod en kristen tradition. 150 . Man skal hjælpe og udvise omsorg over for alle mennesker. der har mere tanke på livet efter døden end livet her og nu. OPGAVE K OPGAVE K Diskuter. fattige. Diskuter fordele og ulemper ved. hvor kampen mod lidelse. Sådan en kristendom bliver tit politisk. og gennem dette arbejde befri folk fra fattigdom og uretfærdighed. der har magten og er med til skabe uretfærdighed. at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. fordi man hjælper de fattige og svage i samfundet og dermed bekæmper de mennesker. ulighed og uretfærdighed. Befrielsesteologien er netop blevet kritiseret for at være alt for politisk. I befrielsesteologien skal det kristne menneske ud og gøre noget for sit medmenneske – sin næste. der opstår når der findes fattigdom. at de fattige skal acceptere deres fattigdom og glæde sig til paradiset – altså en kristendom. syge osv. Uretfærdighed er simpelthen en synd. hvordan I synes kampen mod uretfærdighed og fattigdom passer sammen med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. Denne teologi kaldes befrielsesteologien og grundtanken er. der er uretfærdigt behandlet. I 1960’erne og 1970’erne opstod der en teologi hos katolske præster og teologer. En tysk befrielsesteolog ved navn Dorothee Sölle (19292003) mente. TEMA 3 KAMP MOD LIDELSE Uretfærdighed er en synd Der findes teologiske retninger. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det. Diskuter. der siger. der arbejdede blandt fattige mennesker i Latinamerika.

at Gud er på de svages side. Dorothee Sölle mente.” Ifølge Dorothee Sölle trængte verden altså til at blive forandret til det bedre.Man skal bekæmpe uretfærdighed og man skal ikke sidde og vente på. at vi forandrer verden – netop dertil befriede han vor fantasi. Dorothee Sölle sagde om Jesus: “Han forventede. indføling og initiativ kom til at fylde meget mere. 151 . tolerance. humor. fordi hun skrev og fortalte om kristendom og politik på en ny måde. Dorothee Sölle blev kendt. Befrielsesteologer mener. så begreber som fantasi. og hun ønskede at ændre verden. For at kunne bekæmpe lidelsen/det onde må mennesket gå ind i lidelsen og acceptere den. at Gud kommer og redder en. at politik og religion kunne skilles ad. når det handlede om at kæmpe for en bedre verden. og hun mente ganske klart. Hun mente ikke. at det er det kristne menneskes pligt at hjælpe de svage og undertrykte. at lidelsen er en nødvendig del af livet og at lidelsen hjælper mennesker til at finde det onde og bekæmpe det. retfærdighed.

farvede og hvide var adskilt ved lov. Desmond Tutu blev verdensberømt i 1980’erne for sin kritik af og sin ikke-voldelige kamp mod det sydafrikanske apartheidregime. Apartheid Apartheid betyder ‘adskillelse’. at vi forandrer verden – netop dertil befriede han vor fantasi. ærkebiskop Desmond Tutu. der beskriver ham. hvor sorte. men det betød kun.HVAD ER LIDELSE? Den sydafrikanske ærkebiskop. at verden blev mere opmærksom på Tutu. Også nobelprismodtager. der i 1984 fik Nobels fredspris for sit arbejde. hvad Dorothee Sölle mener med citatet: “Han (Jesus) forventede. Den sydafrikanske regering forbød ham at rejse ud af landet. OPGAVE L Hvad er det befrielsesteologerne bruger kristendommen til? Diskuter. OPGAVE L Guds rige på Jorden I 1992 blev den dengang 33-årige Rigoberta Menchú tildelt Nobels fredspris for sin kamp for sit folks frihed. Ordet bruges på dansk i betydningen lovstøttet raceadskillelse. 152 . som han ser som en naturlig del af sin måde at være kristen på. Rigoberta Menchú er guatemalesisk indianer og frihedskæmper. som det var tilfældet i Sydafrika fra 1948-1993. Efter apartheidstyrets ophør fortsatte biskoppen sit politiske engagement. Diskuter derefter hans person og hans måde at være kristen på i klassen/gruppen.“ Undersøg mere om. Desmond Tutu. tænker sin religion sammen med politik. hvem Desmond Tutu er og skriv en kort tekst.

Den indianske befolkning har i mange år været undertrykt i Guatemala, og Rigoberta Menchú fortæller i en portrætbog om sit liv som indianer i Guatemala. Det er en fortælling om hvordan folk, der kæmpede mod undertrykkelsen, er blevet tortureret og slået ihjel. Rigoberta Menchús egen far blev henrettet af militæret, da hun var 21 år. Rigoberta Menchú fortæller om forholdene på et tidspunkt, hvor hun risikerer sit liv: “Jeg ejer ikke mit liv. Jeg har besluttet at ofre det for en sag. Jeg kan blive slået ihjel når som helst.” Religionen spiller en stor rolle i Rigoberta Menchús frihedskamp: “Vores vigtigste våben, vores kildemateriale, er Biblen” og “Vi gør netop sådan, fordi vi føler os kristne, og en kristens pligt er at tænke på, hvordan Guds rige på jorden kan virkeliggøres for vores brødre, så vores børn, vores søskende og vores forældre ikke behøver at dø af sult og underernæring.”
OPGAVE M

Roberta Menchú i sin kamp for indianernes rettigheder i Guatemala.

OPGAVE M
Hvorfor tror I, Rigoberta Menchú kalder Bibelen for et våben? Forklar og argumenter.

Diskuter, hvordan Rigoberta Menchú forstår Guds rige.

Diskuter Rigoberta Menchús syn på den lidelse, hun oplever i sin befolkning.

153

HVAD ER LIDELSE?

At have tre læger til sin rådighed har ikke været normalt i middelalderen. Men denne velhavende hertug har haft god hjælp til at blive helbredt.

TEMA 4 SYGDOM
At være alvorligt syg kan medføre stor lidelse. Sygdomme, og de lidelser der kan følge med, har altid været noget, mennesket har forsøgt at bekæmpe. Mange kloge mænd og koner, munke, læger, forskere og lignende har brugt mange kræfter på at løse sygdommes gåder gennem tiderne. Sygdomme har altid plaget mennesker, men synet på dem, og hvorfor de rammer os, har ændret sig.

Sygdom i middelalderen
I middelalderen var den mest udbredte forestilling den, at sygdomme og lidelser var straffe fra Gud. Blev et menneske sygt, var det en straf af mennesket.

154

De syge kunne blive behandlet af universitetsuddannede læger, munke, kloge mænd og koner – alt efter hvad patienten havde råd til. Til helbredelse brugte man primært urter, bønner og magiske råd, men der blev også udøvet kirurgi. Munkene var den bedst uddannede del af den almindelige befolkning, og stort set alle klostre havde et infirmeri – et sted hvor man kunne få behandling med urter. Urterne blev dyrket i klosterhaverne. De første hospitaler blev oprettet af klostrene og hertil kom gamle, syge og handicappede for at få hjælp. Kirken prædikede, at det var syndigt at skære i mennesker, altså at udøve kirurgi. Man mente, at man ville komme for tæt på Guds skaberværk og måske komme til at ændre på det. Alligevel tyder noget på, at visse munke ikke har kunnet nære sig. På kirkegårde, der har ligget tæt på klostre, har man fundet middelalderlige skeletter, der viser spor af kirurgiske indgreb. Nysgerrigheden og ønsket om at kunne hjælpe har nok nogle gange overskygget forbuddet mod kirurgi. Kirken anbefalede også bønner til Gud og helgenerne, når der skulle hjælp til helbredelse af sygdom. Mere folkelig medicin blev ofte praktiseret af såkaldte kloge koner, hvis viden var gået i arv gennem mange generationer. Urtemedicin, hellige kilder, sten og amuletter var en del af behandlingen. Også rim, remser og trylleformularer blev brugt. Selv om kirken ikke brød sig om disse folkelige metoder, fungerede de alligevel i middelaldersamfundet. En af de slemme sygdomme i middelalderens Europa var spedalskhed. Spedalskhed er en kronisk infektionssygdom, der vansirer og forkrøbler de syge, fordi knoglerne ødelægges af sygdommen. Spedalskhed udløste megen angst og afsky i middelalderen og uden at kende noget til årsagerne og smitteforholdene, isolerede man de syge, først frivilligt og siden ved tvang. I Danmark kaldte man anstalterne til de spedalske for Skt. Jørgensgårde. I 1530’erne var sygdommen næsten udryddet i Danmark, men først i 1941 fandt man et middel, der kunne kurere sygdommen.
OPGAVE N

Væskelæren
Middelalderens læger troede på den græske ide “væskelæren“ om at kroppen var skabt af fire elementer – det sangvinske, det koleriske, det flegmatiske og det melankolske. De mente, at den grundlæggende årsag til sygdom var en ubalance imellem disse fire væsker. Helbredelse skete ved at forsøge at få væskerne i balance igen, fx gennem åreladning.

OPGAVE N
Diskuter middelalderens syn på sygdomme.

Forsøg at sammenligne synet med jeres eget syn i dag.

Hvilken konsekvens har det for syge mennesker, hvis deres sygdom betragtes som en straf fra Gud?

155

HVAD ER LIDELSE?

Urent
“Herren talte til Moses og til Aron og sagde: Når et menneske på sin hud får en hævelse eller udslæt eller en lys plet, og det kan være et angreb af spedalskhed, skal han føres hen til præsten Aron eller til en af hans sønner, præsterne. Præsten skal undersøge det angrebne sted på huden, og hvis hårene på det angrebne sted er blevet hvide, og det angrebne sted viser sig at ligge dybere end huden udenom, er det et angreb af spedalskhed, og så skal præsten, når han har undersøgt det, erklære ham uren.“ Tredje Mosebog, kap. 13.

Den sorte død
I midten af 1300-tallet ramte pesten Europa. Pesten var en epidemi, som spredte sig meget hurtigt, sikkert via rotter og/eller lopper. Der var forskellige former for pest, men kendetegnende for dem var, at de var yderst livsfarlige. I Danmark mener man, at op mod 1/3 af befolkningen døde. Hele landsbyer uddøde, og i Norge døde halvdelen af befolkningen af Den sorte død, som pesten også blev kaldt. Om denne frygtelige epidemi skriver en forfatter fra Lübeck: “Dette år nemlig 1346 opstod menneskehedens store plage, braddøden, først i Jerusalems lande hinsides havet og i hedenskabet; de faldt om og døde halvhundrede, tresindstyve, hundrede, tusind, ja talløse mennesker. Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden. Først mærkede man den i Apulien, derefter i Ungarn, derefter på Sicilien, i Avignon, dernæst i Marseille, derefter i Frankrig, derefter i England, hvor mange mennesker døde; dernæst i Flandern, efter Flandern i Norge, dernæst i Sverige, efter Sverige i Danmark, i Nørrejylland og på Sjælland.”
OPGAVE O

OPGAVE O
Skriv med dine egne ord, hvad det var, forfatteren fra Lübeck skrev om pest-epidemien.

“Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden“. Hvordan passer denne del af citatet med middelalderens syn på sygdom og lidelse? Begrund.

Epidemier
Op gennem historien har forskellige dele af verden med jævne mellemrum været angrebet af epidemier. Pesten var en epidemi ligesom sygdomme som kolera, polio, kopper og aids. Men vi kender også til influenzaepidemier, og en epidemi kan defineres som “Pludseligt udbrud af stort antal tilfælde af smitsom sygdom” (Politikens retskrivnings- og betydningsordbog). Det er altså ikke alle epidemier, der er dødelige, men frygten for epidemier er meget stor. Tanken, om at farlige epidemier skal ramme os og udrydde store befolkningsgrupper, forfølger os, fordi vi ved, at det er sket gennem hele menneskets historie. Og i dagens mediesamfund har vi mulighed for at opdage og følge en epidemi, der opstår på den anden side

156

Tusindvis af mennesker blev slået ihjel af middelalderens pestepidemier. Angsten for så store epidemier lever stadig i bedste velgående.

Pest i Sverige
“Kong Magnus af Sverige, Norge og Skåne opfordrer alle beboere i bispedømmet Linköping til at gå i kirke, ofre til de fattige, faste hver fredag, skrifte og give en svensk penning til ære for Gud og jomfru Maria for at holde den “store plage“ borte, som nu findes over hele Norge og i Halland og allerede nærmer sig her“ Citatet menes at stamme fra 1349, lige efter pesten er kommet til Sverige og er Kong Magnus Erikssons (1316-1374) advarsel til befolkningen. Det er den første kilde, man kender til, der nævner pestens ankomst til en dansk landsdel under det første store europæiske udbrud i midten af 1300-tallet.

af jordkloden. Det betyder, at vi har langt større viden om, hvordan epidemier opstår og hvordan de breder sig, end man nogensinde har haft før. Det gør os klogere på epidemierne, men måske også mere bange for dem. Pesten og de store dødelige epidemier i middelalderen blev betragtet som Guds straf. Når noget så voldsomt rammer en befolkning, vil man ofte stille spørgsmålet, hvorfor sker dette? Hvorfor skal vi lide således? Og svaret var i en lang

157

HVAD ER LIDELSE?

OPGAVE P
Hvorfor har man i en lang periode haft behov for at mene, at sygdomme og lidelser var Guds straf? Giver det en slags tryghed?

periode, at Gud sendte straf over menneskerne på grund af alle deres synder. I det moderne samfund er læger og forskere meget hurtige til at finde epidemiers sygdomskilder og smitterisici, og derfor forklares mange sygdomme og årsagerne til dem naturvidenskabeligt. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at mennesker stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor sygdomme rammer.
OPGAVE P

I dag kan vi få næsten alt at vide om epidemier og sygdomme. Hvorfor er mange mennesker så stadig bange og ønsker flere svar?

Hiv og aids
Hiv-virusset stammer fra en abeart i Afrika og i 1970’erne og 1980’erne spredte det sig til mennesker i Afrika og siden også i USA og Europa. Særligt bøsser blev i første omgang ramt, bl.a. fordi mange har analt samleje, og den form for sex giver større risiko for at blive smittet, hvis man ikke bruger kondom. Hiv-virusset er meget farligt fordi, det nedbryder menneskets immunforsvar. I starten vil man ikke opleve at være syg, men efter en rum tid, ofte år, vil den hiv-smittede blive mere og mere syg og med tiden udvikle aids. At være aids-syg betyder, at hiv-virusset har nedbrudt immunforsvaret, og den smittede er derfor meget modtagelig over for alle sygdomme. Når et menneske er død af aids, menes der således i virkeligheden, at vedkommende døde af en af følgesygdommene. Aids er en meget alvorlig tilstand, og det gik op for den vestlige verden i starten af 1980’erne. Mange mennesker, særligt bøsser, døde af sygdommen, og der var ingen vaccine eller ordentlig medicin. Aids blev en epidemi og da det i starten primært var bøsser, der havde sygdommen, kaldte nogle det en bøssesygdom eller sågar Guds straf over bøsserne. Visse fanatiske religiøse grupper mente, at det var Guds måde at udrydde bøsserne på! En effektiv måde at undgå hiv-smitte på er ved at bruge kondom, når man dyrker sex. I den katolske kirke fordømmer man brugen af prævention. Det er et problem i bekæmpelsen af en sygdom, der i dag udgør et af de største problemer i verden, særligt i Afrika, hvor hundredetusind-vis af mennesker er hiv-smittede.

Epidemi
Ordet epidemi er græsk. Epi betyder ’ned over’ og demos betyder ’folket’. En epidemi er altså noget, der kommer ’ned over folket’.

1. december er international aids-dag. Verden rundt gøres der opmærksom på sygdommen og de, der er døde af aids, mindes – her med en lysende aids-sløjfe.

158

som dør af aids. Moderne behandling af sygdomme Inden for de sidste hundrede år. som sygdommene kan medføre. som healing og krystalterapi. Prøv at give din forklaring på hvorfor. bliver mennesker stadig syge og leder fortsat efter svar på. der er lige så lang som menneskets. som helbreder af psykiske sygdom- Artiklen påstår. er der sket en revolution inden for medicin og sygdomsbehandling. hvorfor sygdomme og lidelser rammer dem. aids er Guds straf over bøsserne? Begrund. der stadig findes om aids? Begrund. Der bliver også forsket i lidelse og i. I u-lande har man ikke råd til denne form for behandling. Hvilket syn tror du. at kampen mod aids også er en kamp for åbenhed.a. at psykiske sygdomme var Djævelens værk Kirken fungerede bl. Behandlingen helbreder ikke den hiv-smittede. der mener. Man forklarede dem som en ubalance i kroppens væsker. men den sætter en stopper for virussets nedbrydning af immunforsvaret – og på den måde forlænges livet. for kvinders rettigheder og for menneskerettighederne. Men denne opfattelse af psykiske lidelser var af kort varighed. 159 . Det skyldes en medicinsk behandling. der blev indført i 1996. Hvilke tabuer mener artiklen på arbejdsark 2. De har en historie. hvordan man kan gøre mennesker bedre til at tackle en lidelse. Undersøg hvorfor den katolske kirke fordømmer brugen af kondomer. Der findes utallige former for behandlinger og medicin. I middelalderen og lang tid efter var det en almindelig opfattelse. for tolerance. I det gamle Grækenland betragtede man faktisk psykiske lidelser på linje med fysiske lidelser. der enten kurerer sygdomme eller mindsker de lidelser. På trods af de store fremskridt. Hvilket syn på bøsser har de religiøse grupper. Hvorfor føler nogle aids-syge sig skamfulde? Psykiske lidelser Psykiske lidelser har altid eksisteret.I Danmark er der de seneste ti år sket et stort fald i antallet af mennesker. OPGAVE R Undersøg hvad tabu og tabuisering betyder. hvorfor børn og voksne i stort antal dør af aids hver dag. Der er således også opstået et stort marked for såkaldte alternative behandlingsformer. de har på Gud? Begrund. som medicin ikke kan fjerne. OPGAVE Q · R OPGAVE Q Sammenlign middelalderens syn på sygdomme med nutige synspunkter om aids.

har formodentlig enten været spærret inde eller jaget bort fra de steder. me ved djævleuddrivelse. men var også aktiv i pasningen af de psykisk syge.a. viste nye sider af det menneskelige sind. Mennesker. hvor almindelige mennesker holdt til. Ovartaci blev meget berømt for sine billeder. der bl.HVAD ER LIDELSE? Kunstneren Ovartaci var psykisk syg og indlagt på psykiatrisk hospital størstedelen af sit liv. der i middelalderen har lidt af alvorlige psykiske lidelser. 160 . Mindre psykiske lidelser har man levet med eller forsøgt at behandle med datidens behandlingsformer.

der kommer frem i artiklen. at psykiske lidelser bliver lige så accepterede som fysiske sygdomme. der var anderledes. Såkaldte hekse (eller kloge koner) var en anden gruppe. er I enige/uenige? Begrund. der rammes af disse sygdomme. Religionen som hjælpemiddel Mange troende vil hævde. og lægen og psykologen Sigmund Freud fandt ud af. kriser og religion (arbejdsark 3). I det 19. at psykiske lidelser også kunne have psykologiske og sociale årsager. man har haft på dem i samfundene. der er fordomme om psykisk syge? Hvorfor er fordomme lidelsesfulde for de psykisk syge? Hvordan kan man være med til at afskaffe fordomme? OPGAVE T Gør rede for religionspsykolog Peter la Cours meninger om danskerne. at de psykisk syge havde særlige behov og krav på behandling. efter de er blevet ramt af en sygdom. Hvorfor mener religionssociolog Ole Riis. De har ikke blot kæmpet med deres sygdom.Kirken betragtede i mange år det. Først i 1700-tallet begyndte nogle læger at sige. Mennesker med psykiske lidelser har derfor gennem hele historien haft meget vanskelige kår. så mennesker. ikke også udstødes af fællesskabet. de har også lidt under det syn. som djævelskab og udtryk for det onde og dermed det modsatte af kirken. at mennesker søger religionen. at de muligvis var knyttet til biologiske processer i hjernen. og især i det 20. Behovet for en mening i tilværelsen og angsten for smerte. Også i dag kæmper forskellige organisationer for. at egocentrisme gør os dårlige til at tackle sygdom og død? Diskuter de synspunkter. århundrede begyndte man at betragte psykiske lidelser med helt nye øjne. OPGAVE S OPGAVE S Kender du til fordomme omkring psykiske sygdomme? Hvorfor tror du. Nogle mennesker bliver endda først troende. kan være gode grunde til. der blev slået hårdt ned på af kirken. lidelse og død. når de er i krise. århundrede blev de voldsomme opdragelsesmetoder opgivet i de fleste lande. Behandlingen var ofte afstraffelse eller moralsk opdragelse. Man forsøgte altså gennem meget hårde metoder (hvad vi i dag ville kalde for tortur) at helbrede mennesker med psykiske lidelser. at deres religion hjælper dem. Psykisk syge har været ramt af dette syn. OPGAVE T 161 . Man fandt ud af. fx ved alvorlig sygdom.

kvæget. Med mindre man mener. eller er der et fælles ansvar for andre mennesker? Begrund jeres svar. og mennesket er i den forstand dyrene overlegne. Denne bevidsthed har gjort. aktiv dødshjælp.MENNESKE. Mosebog 1. abort. Senere står der: “Bliv frugtbare og talrige. der med al sandsynlighed overgår dyrenes. som fx håndværk og dyrkning af jorden. I så fald kan mennesker bare gøre. at vi har udviklet en hel række kulturteknikker. Men med denne magt følger også et ansvar. I Det gamle Testamente står der: “Gud sagde: ‘Lad os skabe mennesker i vort billede. der kryber på jorden’ ”. En anden forklaring på menneskets overlegenhed kan hentes i religionerne. Nogle ser menneskets overlegenhed som et resultat af årtusinders udvikling – også kaldet evolution. himlens fugle. så besidder mennesket en kolossal magt over livet på planeten Jorden. Det kan der være forskellige forklaringer på. at mennesker er løsrevet fra ethvert ansvar – også et ansvar over for kommende generationer. opfyld jorden og underlæg jer den”. Menneskets hjerne er langt mere udviklet end dyrenes. at mennesket gennem denne årtusinde lange udvikling har opbygget en bevidsthed. Har vi kun et ansvar over for os selv. NATUR OG TEKNOLOGI Mennesket OPGAVE A Diskuter. så står den til alle tider over for en masse etiske valg: Hvordan skal vi forvalte vores muligheder? Skal vi tillade kloning. 26-28). (1. Mennesker er uden tvivl det mest tænkende væsen på Jorden. Men hvis menneskeheden har et ansvar. hvad de lyster. Tanken er. hvordan mennesker skal bruge magten til at påvirke livets udvikling på Jorden. genmodificeret mad. så de ligner os! De skal herske over havets fisk. dødsstraf? OPGAVE A 162 . alle de vilde dyr og alle krybdyr. Uanset hvilken forklaring man tror mest på.

Læg mærke til det mytologiske dyr. . Eva. enhjørningen. Den er trykt i 1483. I baggrunden ses de skabte dyr.Gud skaber kvinden. Sol. ud af manden. Billedet er fra en af de første. Adam. altså i bogtrykkunstens spæde barndom i Europa. måne og stjerner ses i cirklen rundt om hovedmotivet. tyske bibeloversættelser.

neanderthaleren (Homo Sapiens Neanthealiensis). Homo Erectus. Eksempelvis kan vandpartikler fortættes til skyer og falde som regn. så kaldes det for kultur. 4.). landjord. da Jorden blev skabt for ca. Mennesket i sig selv er også en del af naturen. Religionernes forskellige skabelsesmyter giver religiøse forklaringer på verdens skabelse. I et konstant samspil med især Solen har naturen gennem denne lange udvikling fået det udseende. Fra højre mod venstre: Mennesket Homo Sapiens (Homo Sapiens Sapiens). indtil livet på Jorden opstod for ca. Naturen har sit eget kredsløb. NATUR OG TEKNOLOGI Menneskets udvikling fra abe til menneske. bevoksning. floder og hav. gives der også forskellige forklaringer på. den har i dag. I den kristne skabelsesmyte skaber Gud alt på Jorden i løbet af seks dage. Endnu en gang kan der ses en lang udvikling. som tog sin begyndelse. Homo Habilis. mens andet siver ned i grundvandet. I nordisk mytologi kan man 164 . Dette kaldes vandets kredsløb og følger sin egen naturlige rytme.6 milliarder år siden. bjerge etc. 3 milliarder år siden – i form af simple organismer i vandet. hvorefter han hviler sig på den syvende dag.MENNESKE. Australopithecus Afarensis og yderst til venstre: aben (Proconsul). Langsomt udviklede naturen sig. Naturen Ved natur forstås Jordens overflade (hav. men når mennesker begynder at udrette noget. Hvor naturens kredsløb kommer fra. hvorefter noget af det ender i søer. vejr og alle former for liv.

a. Denne pligt kan opfattes som en del af livet – fx som samvit- Mennesket forsøger på at forstå verdensrummet. så brænder vi fossile brændsler af – som fx olie. som udgør en tydelig modsætning. og i dag kan man let få den fornemmelse. benzin mv. Der er nogenlunde udbredt enighed om. Etik er teorier om. OPGAVE B Diskuter i hvilket omfang. har vi mennesker en naturlig trang til at virke i. OPGAVE B Etik For bedre at kunne tage stilling i etiske problemstillinger er det en fordel at kende til selve begrebet etik. at det rigtige er at stræbe efter størst mulig lykke til flest mulige mennesker. at der findes en universel pligt til at gøre det gode. Når vi skal dyrke jorden eller bygge huse. hvor kulde i Niflheim og varme i Muspelheim mødes. Etik drejer sig om etableringen af det gode liv og den rigtige måde at handle på. Her mener tilhængerne. også er det rigtige at gøre. at det blot går hurtigere og hurtigere. teknologiske og medicinske landvindinger tog for alvor fart.læse om den store intethed Ginnungagap. med rumteleskopet Hubble. hvad der er rigtigt og forkert at gøre. 1350 f. fordi det. mennesker kan tillade sig at gribe ind i og påvirke naturens kredsløb. Nedenfor med Solvognen fra ca. På den måde forstyrrer vi naturens oprindelige kredsløb. De industrielle. Der findes to hovedretninger inden for etik. bjerge. Disse indgreb i naturen fører desværre ofte til ubalance og dermed forurening. århundrede er det gået stærkt. Andre religioner har andre forklaringer. Af Ymers døde krop skabes skove. men særligt i løbet af det 20. der i virkeligheden gavner flest. Over for konsekvensetikken står pligtetikken. Men denne virketrang medfører ofte en række indgreb i naturens kredsløb. Her er det tanken. vil føre til drivhuseffekt og varmere klima. Når vi skal transportere os eller opvarme huse. hvorved livet opstår i form af jætten. I dag bl. floder osv. Den første kaldes konsekvensetik. Ymer. Ofte kaldes denne tankegang også for nytteetik eller lykkeetik. Indtil for få hundrede år siden var menneskets indgriben i naturens orden temmelig begrænset. Den verden. 165 . så fælder vi skove. som altså på den ene eller anden måde er blevet til. at CO2-udslippet fra fx produktion af elektricitet og afbrænding af træ. Kr.

som du ønsker. du skal handle mod andre. som dig selv (Matt. Sådan er forestillingen i den klassiske naturret. som berøres i dette kapitel. Når vi skal afgøre. er det vigtigt at overveje de to typer etik: konsekvens. om problemstillingen er os til nytte og gør os lykkelige? Eller handler det om. Eller i buddhismen. om noget er rigtigt eller forkert. Det ses blandt andet i islam. der går ud på. da det er forbudt at tigge indenfor. Pligten kan også være formuleret i en religion. der fortæller os. Øverst giver en buddhist almisser til tiggere. der har viet sit liv til at hjælpe alle væsener med at opnå den fulde oplysning. Dette er tilfældet med næstekærligheden i kristendommen. at der findes en universel pligt. gerne for fællesskabet. man kan kalde “det godes princip”. hvor en af de såkaldte fem søjler er pligten til at give almisse (Zakat) til trængende trosfæller. at man skal hjælpe andre mennesker. men som ikke indtræder i nirvana) afgiver løfte om. der står uden for et tempel. der fortæller os. som man ønsker. I mange religioner er der etiske krav om. at de skal være mod én selv. dvs. er det så afgørende. kan altid diskuteres og ændres. hvordan vi bør handle.MENNESKE. Love. at du skal elske din næste. Det gælder fx jødedommen og kristendommen. de skal handle mod dig. Der er ofte også et etisk krav om at være over for andre mennesker. Nedenfor ses en Bodhisattva. således at Gud havde givet mennesket en særlig natur – til at gøre det gode. Naturret Lige siden antikken har der eksisteret en forestilling om en særlig naturret. Naturret skal forstås som en ret. en buddhist. der er overordnet mennesker og deres almindelige love. Fx er der ofte et krav om at hjælpe andre mennesker. dvs. hvordan vi bør handle? Etik og religion I mange religioner er der nogle konkrete etiske krav. NATUR OG TEKNOLOGI tigheden. Senere i middelalderen blev kristendommen koblet på. Pligtetik handler altså om at gøre sin pligt – uanset hvad det resulterer i. at hjælpe andre mennesker med at opnå den samme erkendelse. 22. som laves af mennesker. I forhold til de etiske problemstillinger. Den er universel.39). der har opnået den fulde oplysning. I 1600-tallet handler naturretten om en særlig menneske- 166 . men det kan naturens lov ikke.og pligtetik. hvor bodhisattvaen (en person.

om der findes en slags universel retfærdighed. Hvis ikke diskussionerne tages. fordi de to parter har helt forskellige udgangspunkter. der giver os et utal af muligheder. så rejser det naturligvis spørgsmålet: Hvad gør vi ved det? Hvordan kan vi håndtere en udvikling. om vi skal affinde os med de muligheder. skal ændre ved det naturligt skabte og derved opnå nogle bedre levevilkår – som vi dog ikke altid kan se de langsigtede konsekvenser af. så er det godt at overveje. så ender diskussionen til tider i en blindgyde. Dette kapitel er et forsøg på at få begge disse sider af etiske problemstillinger frem i lyset og få dem til at gå i dialog med hinanden. OPGAVE C 167 . Når man skal tage stilling til etiske problemstillinger. der er godt for os mennesker? Det vil sige. Alle mennesker i hele verden er i grunden forpligtet til at overveje ovennævnte spørgsmål. om vi skal indrette os efter det. eller om vi. Når religiøse mennesker skal diskutere med videnskabsfolk. som overtrumfer enhver lovgivning. at de må medvirke til at skabe en fremtid til det fælles bedste – dette kaldes samfundspagten. Mennesker er altså afhængige af hinanden. som er naturligt eller efter det. som naturen giver os. Hvad enten det drejer sig om mennesket selv eller forurening af naturen. hvor mennesker skal indse. Er evolutionstanken fx i direkte modsætning til skabelsesberetningerne – eller kan de kombineres eller forenes? Hvad gør vi? Temaerne i dette kapitel handler om forskellige etiske problemstillinger i forhold til mennesket og naturen. så kan det meget vel ende med. men naturligvis nødvendige for at samfundet kan fungere. Ifølge naturretten er menneskeskabte love altså det næstbedste. så kan menneskers love nemt komme til at stritte i alle mulige retninger. OPGAVE C Diskuter. men også medfører en lang række risici? Et centralt spørgsmål er også. Men hvad med den etiske overvejelse? Når det handler om skabelsen af verden – naturen og mennesket – så kommer videnskab og religion ofte til at stå som modsætninger. gennem en stadig større viden. at man eksempelvis kloner et menneske – blot fordi det kan lade sig gøre. Hvis ikke. om en tro på videnskabens forklaringer udelukker religionernes forklaringer.lig fornuft.

MENNESKE. som er en del af både den jødiske og kristne tro. når der holdes op med at give livsforlængende medicin. men det afslutter også den dræbtes muligheder for at forbedre sin karma i dette liv. I sådanne tilfælde rejser spørgsmålet om dødshjælp sig. Dels skader det deres egen karma. Den elektriske stol anvendes stadig til henrettelser i flere amerikanske stater. Aktiv dødshjælp er. Men hvis den lader vente på sig. som medfører døden? Dødshjælp kaldes også for eutanasi. om det er i orden at tage et andet menneskes liv. at hjælp til at dø 168 . Ville det ikke være det bedste at slukke for respiratoren eller måske give den døende en sprøjte. kristendom og islam) bliver dødshjælp stort set kategorisk afvist. som vil medføre døden. hvor det kan være sværere at afgøre. Der kan også være tale om en tilsyneladende endeløs komatilstand. uden tro på at dette menneske nogensinde vågner. I dette tema skal det dog ikke handle om det overlagte mord.” Det kan læses i Det gamle Testamente. I de tre monoteistiske religioner (det vil sige religioner med kun én gud: jødedom. NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 1 ER DET I ORDEN AT SLÅ IHJEL? Der er umiddelbart kun ét oplagt svar på spørgsmålet: “Er det i orden at slå ihjel?” Det er: “Nej!” Almindelig sund fornuft kan bruges som argument for et forbud mod det overlagte mord – for hvem ønsker egentlig at blive slået ihjel? Men svaret kendes fx også fra det femte bud: “Du må ikke slå ihjel. Dødshjælp Der findes situationer. Også buddhister har forbud mod at slå ihjel. hvorefter døden vil indtræffe hurtigere. Passiv dødshjælp er. men derimod om situationer. Det skyldes. så ligger den døende blot og lider i smerte. fordi det påvirker deres karma. I daglig tale omtales dødshjælp ofte som medlidenhedsdrab. Denne stol er fra delstaten Virginia i det sydøstlige USA. Der er kun en vej – og det er døden. når man direkte giver medicin. at det er svært at se på. hvor et menneske er så plaget af sygdom. Man skelner mellem aktiv og passiv dødshjælp.

der er modstandere af dødshjælp. fordi det er uværdigt og dermed skadeligt for den døendes karma.betegnes som et indgreb i Guds/Allahs/Jahves plan med det døende menneske. I hinduismen ses der også negativt på dødshjælp. kan til nød accepteres i fx kristendommen. som befrier den døende for sine lidelser. 169 . Hvad den enkelte troende inden for religionen personligt mener. Hvilken indvirkning denne lindring har på døden. Til venstre ses Abel. Men I Det gamle Testamente omtales det første mord i den jødiskkristne tradition. Kun smertelindring. at Gud tog bedre imod Abels offergave. mens Kain ofrer noget korn. kan efterfølgende være svært at sige. der er ved at ofre et lam. Til højre er Kain i færd med at slå sin bror Abel ihjel. kan naturligvis være i strid med den pågældende religions grundlæggende syn. Det er ikke alle kristne. fordi han mener.

NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE D Ud af 500 praktiserende læger i Danmark har 9 % ydet aktiv dødshjælp til patienter – selvom det er forbudt. Læs de to spørgsmål højt for hinanden.MENNESKE. Find argumenter for og imod. men hvad med de sekulariserede samfund? I Holland og Belgien er aktiv dødshjælp tilladt. må også tænke på sin karma. Gennem en lang proces. 171 er der to spørgsmål vedrørende en eventuel tilladelse til at udføre aktiv dødshjælp i Danmark. Del jer op i to grupper og spørg så hver især 20 forskellige mennesker om deres holdning til dødshjælp. at vinklingen og holdningen til dødshjælp er forskellig. Det vil sige er trætte af at leve. Modstanderne mener altså. I religionernes univers afvises tanken om dødshjælp altså som etisk uforsvarlig. Formuleringerne er næsten ens. som bringer dødshjælpen ud af kontrol. som “blot” har ondt i livet. men foregår i praksis. om aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark. som medfører døden. Men læg mærke til. at mennesker har krav på en værdig død – ikke en død i umenneskelige smerter. I spurgte på. Fortalere for aktiv dødshjælp argumenterer ved at sige. om der er forskel i forhold til måden. Modstandere af dødshjælpen i Holland hævder. at der også ydes dødshjælp til mennesker. kommer patient og læge gradvist tættere på det endelige medicinske indgreb. I det indledende afsnit var der en forklaring på konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik. at muligheden for aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge medfører en glidebane. Dette er ikke tilladt. men som burde kunne hjælpes på anden måde end med døden. hvor patienten grundigt overvejer sin beslutning. der hjælper døden på vej. Diskuter. Hvordan kan aktiv dødshjælp forstås i forhold til de to typer etik? OPGAVE E I boksen s. for hinduer er det også problematisk af en anden grund. Sammenlign efterfølgende svarene og se. OPGAVE D · E 170 . Personen. Denne vil blive påvirket i negativ retning af vedkommendes hjælp til den døende.

Dødsstraf
I tidens løb har det været almindeligt at straffe forbrydelser med døden. Førhen var religionerne i høj grad med til at sætte rammerne for straf. I Moseloven findes formuleringer om dødsstraf for fx utroskab, homoseksualitet, voldtægt, at skifte til anden religion og mord. I 1. Mosebog, kap. 9, 6 står der følgende: “Den, der udgyder menneskets blod, skal få sit blod udgydt af mennesker.” Det kan virke som værende i strid med det femte bud om forbud mod at slå ihjel. Men israelitterne så de ovennævnte handlinger som forbrydelser mod Jahves skaberværk. Og det skulle straffes hårdt – med døden. Moseloven blev skrevet for mange år siden, og tingene har ændret sig markant frem til i dag. De fleste jøder vil næppe argumentere for dødsstraf ud fra de gamle tekster, men mon ikke ovennævnte citat fra 1. Mosebog ville være blevet medtænkt, hvis jøderne selv skulle have straffet de nazistiske ledere, som under 2. verdenskrig sendte millioner af jøder i døden i koncentrationslejrene? I kristendommen gælder det samme forbud mod at slå ihjel. Men der hersker ingen tvivl om, at der også i den kristne Guds navn har foregået noget, der kan sammenlignes med dødsstraf. Forfølgelserne af hekse og kættere – især i tiden omkring 1500tallet – endte ofte med døden. Det kan udmærket tolkes som en dødsstraf til anderledes tænkende mennesker. Både Paulus og Martin Luther minder almindelige mennesker om, at myndighederne bærer sværd. De har altså en vis ret til at slå ned på personer, som ikke gør, som de skal. I mange kristne lande er dødsstraffen først blevet afskaffet inden for de seneste 100 år. Den sidste henrettelse i Danmark fandt sted i 1950, og en endegyldig afskaffelse af dødsstraf blev først vedtaget i 1994. I islam er brug af den religiøse lov, Sharia, en af måderne at afgøre, hvilken straf et menneske skal have. I Sharia skelner man mellem kriminelle handlinger, der er begået mod Allah og handlinger, der er begået mod et andet menneske. Til kriminelle handlinger begået mod Allah hører groft tyveri, hor, falsk beskyldning om hor, indtagelse af alkohol og narkotika. Disse forbrydelser kan straffes med døden. Det skyldes, at

Aktiv dødshjælp i Danmark?
1. “I Holland har det siden 2001 været lovligt for praktiserende læger under visse omstændigheder at yde aktiv dødshjælp til alvorligt syge patienter, der lider ubærligt og ikke har nogen udsigt til forbedring. I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en alvorligt syg patient frivilligt og velovervejet anmoder om dødshjælp?“ 2. “I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en patient anmoder om dødshjælp?“ Fra “Danskernes holdninger til aktiv dødshjælp“ – udarbejdet for DR af Epinion A/S.

171

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI

Halshugning var en meget udbredt henrettelsesform i middelalderen. Her ses, hvordan adel og konge henrettede lederne af et bondeoprør i Frankrig i slutningen af det 14. århundrede.

Allah har givet disse regler gennem Koranen. Det anses for meget problematisk at bryde dem. Derimod er mord og anden legemsbeskadigelse ikke rettet direkte mod Allah. Det er derimod en sag mellem to parter, hvor myrdedes familie kan kræve “død for død”. Det kan altså også ende med en henrettelse. Men familien kan også få erstatning på anden måde, fx gennem blodpenge. En ting er, hvad traditionen og Sharia-lovgivningen siger, noget andet er, hvordan almindelige muslimer i dag opfatter

172

disse regler. Fundamentalistiske muslimer vil sandsynligvis følge reglerne, mens mere moderne, sekulariserede muslimer vil have et mere nuanceret forhold til overtrædelse af reglerne. I Saudi-Arabien lever befolkningen efter Sharia-loven og derfor er der ofte meget strenge straffe for kriminelle handlinger. I andre lande, som fx Tyrkiet, er islam ikke en del af det politiske liv. Tyrkiet har i øvrigt ikke længere dødsstraf.

OPGAVE F
Er dødsstraf etisk forsvarlig? Diskuter følgende tre problemstillinger. Se problemstillingen fra begge sider. Skriv argumenter for og imod. Tag til sidst endelig stilling i forhold til dødsstraf. Inddrag evt. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. 1. Dødsstraf krænker artikel 3 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948. Her står der: “Alle har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed“. Er det ikke vigtigt at holde fast i? Kan det overhovedet etisk forsvares, at staten slår ihjel. Vil en henrettelse gøre nogen forskel? Vejer den grundlæggende tanke om, at et hvert menneskeliv er kostbart, ikke tungere? 2. De efterladte til en myrdet person sidder ofte tilbage og føler sig svigtet af samfundet, hvis en morder får en mild straf. Ved dødsstraffen kan de efterladte føle, at de får deres hævn. Skal de ikke have det? 3. I Danmark får en morder typisk 16 års fængsel (livstid). Er det nok? Vil det ikke være nemmere og billigere for samfundet at henrette morderen? Men er dødsstraf ikke at hælde mere benzin på bålet. Vil det ikke blot gøre samfundet mere voldeligt?

Øje for øje og tand for tand
I Det gamle Testamente står der, at princippet om “øje for øje og tand for tand” er gældende. Formuleringen dukker ofte op, når der tales om straf. Det store spørgsmål er, om dette princip skal forstås helt konkret: Et mord skal straffes med et mord. Eller om det handler om en erstatning i mere overført betydning, forstået som betaling af penge eller afsoning af fængselsstraf. Denne erstatning skal så svare til den forbrydelse, der er blevet begået. Jesus gør i Det nye Testamente op med dette gamle princip. Han sagde: “I har hørt, at der er sagt: “Øje for øje og tand for tand.” Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.” Spørgsmålet er derfor også, om samfundet skal vende den anden kind til og tilgive – fx gennem en dom, som sigter mod at føre den dømte tilbage i samfundet.

Hvorfor dødsstraf?
I dag er der mange lande, hvor dødsstraf er forbudt. Det gælder fx Danmark og resten af medlemmerne i EU. Men i lande som USA, Kina, Pakistan, Iran og Saudi-Arabien er det stadig tilladt at henrette borgere.
OPGAVE F

Der kan være forskellige grunde til, at et land benytter sig af dødsstraffen. I Kina kan dødsdomme tolkes som en voldsom disciplinering af befolkningen, fx henrettes kinesere ifølge

173

Derfor kan dødsstraf ses som en sammensmeltning af både religiøse. Man ønsker at slippe af med mennesker. som forbryder sig mod systemet – enten gennem lovovertrædelser eller via kritik. da det vilde vesten blev erobret af nybyggere. som formentlig spiller ind på amerikanernes forhold til dødsstraf i dag. NATUR OG TEKNOLOGI Henrettelsen af kejser Maximilian af Mexico. kulturelle og måske endda politiske årsager. I USA var der historisk tradition for hurtige dødsdomme. OPGAVE G · H 174 .MENNESKE. hvor en stor del af befolkningen går ind for dødsstraf til kriminelle. Det er en tradition. Endelig kan forskellige religiøse tekster læses som en åbning til dødsstraf. Amnesty International for forbrydelser som skattesnyd og alfonseri. Malet af Edouard Manet i 1868.

Er han enig i beslutningen eller skal han overhovedet have lov til at modsætte sig kvindens beslutning om at få fjernet det ufødte barn? Endelig er der lægen. Graviditeten kan være et resultat af et samleje med en partner. Vurderingen skal indeholde begrundelser. om de franske livstidsfanger i virkeligheden har ret i. man ikke ønsker at få børn sammen med. Derudover bør man tænke på faderens rolle. Der kan være flere grunde til. som foretager indgrebet. når en kvinde pludselig mister fosteret af den ene eller anden grund – uden indgriben fra andre. Er det når sædcellen trænger ind i ægget? Eller er det. hvis moderen er ude af stand til at tage vare på det nyfødte barn. Abort kan også være en mulighed. En abort kan både være spontan og fremprovokeret.Abort Ordet abort stammer fra latin og betyder egentlig ‘misfødsel’. Den etiske problemstilling vedrørende abort handler på den ene side om en beskyttelse af det ufødte barn og på den anden side om kvindens ret til at bestemme over sit liv. Der kan være tale om graviditet som følge af en voldtægt eller incest. OPGAVE I Diskuter denne problemstilling: Hvornår er der tale om et levende menneske? Der er flere parter i forhold til abortspørgsmålet. hvor man bevidst fjerner det ufødte foster fra en kvindes livmoder. når det lille barn fødes? OPGAVE I OPGAVE G Læs dette citat fra Amnesty Internationals hjemmeside. hvis de blev henrettet. hvorvidt det ufødte foster kan regnes for et levende menneske. Det kan være. hvornår livet egentlig begynder. Men uanset hvad den ønskede abort skyldes. at fosteret er misdannet eller på anden måde handicappet. så handler det om. OPGAVE J OPGAVE J Diskuter følgende spørgsmål. I ganske sjældne tilfælde kan en abort komme på tale. at en abort ønskes. Altså drejer diskussionen sig om. hvis moderen lider af en dødelig sygdom og derfor ikke kan modtage behandling. Spontan er den. uden det skader fosteret. hvis det strider imod deres samvittighed. Læger i Danmark har ret til at modsætte sig at udføre en abort. at det ville være bedre. Vurder. Hvad synes du om det? “Why do we kill people who kill people to show people that killing people is wrong“. OPGAVE H Læs artiklen “Franske livstidsfanger: Vi vil hellere henrettes“ (arbejdsark 1). at det viser sig. Hvad vejer tungest – beskyttelsen af det ufødte barn eller kvindens ret til at bestemme over sit eget liv? 175 . Dette afsnit skal imidlertid handle om den provokerede og fremkaldte abort.

176 . at partiet Kristeligt Folkeparti kom ind i Folketinget. hvor abort er forbudt. I 1992 indførte man i det katolske Polen et forbud mod abort – efter kommunismens fald i 1989. og det blev tydeligt. I lande. I Danmark er der i dag ikke den store debat om abort og et eventuelt forbud. at der måtte gøres noget. Anderledes er det i andre lande. USA. Ny-konservative kræfter har protesteret og endda gået til yderligtgående handlinger som fx blokade af abortklinikker. blev enhver form for provokeret abort anset for værende mord. at aborterne udføres under uhygiejniske forhold og af personer. Op gennem 1900-tallet steg antallet af både legale og illegale aborter. I kommunistisk tankegang er abort en naturlig del af kvindens rettigheder.MENNESKE. Det skyldes. Man fortolker det femte bud (“Du må ikke slå ihjel”) som en ubetinget regel. selvom der findes abortmodstandere her i landet. Hvorfor er abort ikke tilladt i mange katolske lande? Vurder. I den katolske tro ser man nemlig særdeles strengt på abortspørgsmålet. som ikke er tilstrækkeligt uddannet. Op gennem tiden begyndte man at se med mildere øjne på abort i særlige tilfælde. I USA har kvinder siden 1973 haft gode muligheder for at få foretaget en abort. NATUR OG TEKNOLOGI Danmark og andre lande I de første love i Danmark. fx hvis graviditeten var et resultat af en voldtægt. fordi disse landes indbyggere lader sig styre af egne subjektive holdninger. Forskellige love førte til sidst frem til loven om fri abort i 1973. OPGAVE K Læs meningerne på arbejdsark 2 om abort og besvar spørgsmålene. I et enkelt tilfælde blev en abortlæge slået ihjel af en abortmodstander. om Kirsten Kjærulf har ret i. Demonstrationen var arrangeret som en modreaktion i forbindelse med et stort møde for aborttilhængere i 2004. så er man ikke indstillet på at fjerne det ufødte barn. og selv hvis der er fare for moderens liv. udføres der et stort antal illegale aborter. fx Danske Lov fra 1683. OPGAVE K Abortmodstandere protesterer i Washington. Det har siden ført til en voldsom reaktion i dele af den amerikanske befolkning. at Danmark og de andre protestantiske lande er blevet mindre kristne. Der var stor modstand i dele af befolkningen og loven var den direkte årsag til. Illegale aborter fører til mange dødsfald som følge af komplikationer. I et katolsk land som Irland er der et næsten totalt forbud mod abort.

som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. Hvilke gener med hvilke funktioner et menneske har fået. Ofte er gensplejsning blot en genvej til forædling af dyr og planter – noget som kunne opnås på naturlig vis ved at avle nye egenskaber frem. Generne bestemmer. at der er tydelige fordele og tydelige ulemper eller risici ved genteknologi. Er det simpelthen for farligt at lege skaber? Begrebet genteknologi er den overordnede betegnelse for det efterfølgende. som handler om genmanipulation og kloning. som de skal. 100. Overordnet kan man sige. der styrer alle celler. hvordan vi ser ud. Generne er altså den absolut mindste enhed. I en menneskecelle findes der ca. Generne sidder i DNA’et. Genmanipulation Generne kan betegnes som de instruktioner. som sidder i kromosomerne.TEMA 2 ER DET I ORDEN AT LEGE SKABER? Mennesket er en del af det skabte. Landbruget har igennem tiden arbejdet hårdt på at forædle dyr og planter. at mennesket skulle have andel i den skabende del af livet. Dette kaldes genmanipulation eller gensplejsning. Ved hjælp af nogle særlige enzymer er det muligt at skære et ønskeligt DNA ud og efterfølgende sætte det ind i en anden 177 . er. Alle organismer har et antal gener. som skal betales. om vi kan styre disse videnskabelige landevindinger. og om vi eventuelt har nogle arvelige sygdomme. så de opfører sig. Man kan ændre en organismes egenskaber ved at splejse nye gener ind. om der på et tidspunkt bliver en regning.000 forskellige gener. Indtil for nylig var der intet. hvis menneskeheden bevæger sig ud ad denne sti. som står tilbage. afgøres af dets forældre. der sidder i kernen af hver enkelt celle i kroppen. altså både genmanipulation og kloning. Hvordan vi er blevet skabt. er der uenighed om. Vi arver generne fra vores forældre. men det går langsomt. Det helt afgørende spørgsmål er. Det. der tydede på. Men så gjorde videnskaben nogle nye opdagelser.

hvis insektet med tiden bliver resistent over for denne ændring. Og derved vil der også blive mere mad til fx fattige og sultne mennesker i Den tredje verden. således at der ikke skal bruges så mange miljøskadelige stoffer. Fx kan man lave kornsorter. at de genmanipulerede planter vil udkonkurrere de oprindelige planter. at her er der ikke tale om et møde mellem æg 178 . som gjorde virusset farligere. Det vil sige individer. også for andre planter. som er fuldstændig ens. Man kan også indsætte et gen i planter. Det vil være til stor gavn for miljøet. at de ikke behøver så meget gødning og sprøjtegift for at give et stort udbytte. at et virus. senere foretog en mutation. som er skabt på naturlig vis og har den samme arvemasse. planter og dyr. Forskellen ved kloning i laboratorium er. Er det i orden? På samme måde som med planter kan man indsætte ekstra gener i dyrs DNA. som en plante var blevet modstandsdygtigt imod. OPGAVE L Kloning Kloning handler om at danne individer. som har identiske arveegenskaber. Disse dyr kan så bruges i forsøg eller til produktion af medicin. Men hvad sker der. Måske vil det også være muligt i fremtiden at bruge genmanipulerede enzymer og bakterier – med særlige egenskaber – i industrien. Hvor mange af sådanne ændringer kan naturen holde til? Det er også set. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. En af fordelene ved at genmanipulere planter kunne være. det oprindeligt tilhørte. Så er der blevet ændret ved naturens orden. da det transgene dyr har nogle andre egenskaber end den art. organisme.MENNESKE. Der er også en fare for. Vurder fordele og ulemper i forhold til hinanden. bakterier. som findes i cellekernen og indeholder den genetiske kode. Disse dyr kaldes transgene dyr. Inddrag evt. hvor langt man bør gå med genmanipulerede enzymer. Der er sådan set tale om en ny dyreart. Enæggede tvillinger er egentlig kloner. OPGAVE L Diskuter. I dag findes der mange gensplejsede fødevarer over alt i verden. Derved får denne organisme nogle nye og bedre egenskaber. så de kan beskytte sig selv imod netop et bestemt insekt. NATUR OG TEKNOLOGI DNA DNA er et molekyle. fordi de har bedre egenskaber. som er mere modstandsdygtige over for plantesygdomme og derved få et større økonomisk udbytte.

Forskerne ved ikke helt nøjagtigt. som er genetisk ændret. I juli 1996 blev fåret Dolly født. Dolly var altså en fuldstædig tro kopi af sin mor – og hun havde ikke nogen egentlig far. Den klassiske måde kaldes embryon-deling og går ud på. Kloning af dyr Der er forskellige måder at klone dyr på. Hun var det første klonede dyr. En af de væsentligste fordele ved at klone dyr. hvor man indsætter en celle fra et levende dyr i et æg. så er det vigtigt. at vi allerede nu tager stilling til. så menneskets krop nemmere kan acceptere det nye organ. Der er generelt stor mangel på menneskeorganer. og griseorganer vil kunne afhjælpe dette problem. at disse dyr kan fungere som medicinfabrikker eller organdonorer for syge mennesker. Man kan altså snyde den almindelige formeringsproces. er. som er overført fra grise? Både Den spanske syge. mens menneskekloning indtil videre er fremtid. Men hvad med risikoen? Hvad hvis menneskeracen pludselig rammes af en ukendt sygdom. at man kunstigt deler en befrugtet celle og derved får flere identiske individer. hvor man havde taget en celle fra et voksent dyr og lavet en genetisk identisk kopi. Nederst: Det verdensberømte får Dolly. 179 . som slog mange mennesker ihjel i begyndelsen af 1900tallet. hvor man har fjernet kernen. Kloning af dyr er i dag en mulighed. Øverst: En celle føres ind i et æg. Der er derimod tale om en ukønnet formering. Endelig er det muligt at lave klonede dyr. På den måde kan man måske finde en metode til at helbrede kræft. Herefter stimuleres den nye celle til at dele sig. hvad dette skyldes.og sædcelle. at de ofte mislykkes i kloningsprocessen. som har fået tilført menneskelige gener. Man satser især på organer fra grise. hvor langt vi vil gå. eller ikke lever så længe. der kom til verden i 1996 som det første klonede dyr. En anden metode er kernetransplantation. og hiv menes at være overført til mennesker fra dyr. der holder ægget fast. ofte er syge eller for store ved fødslen. hvor der er ændret på arvematerialet. Et af de store problemer ved klonede dyr er. Klonede dyr tilført defekter fra mennesker kan også bruges som forsøgsdyr og derved hjælpe til at finde en kur mod den pågældende sygdom. Men fordi det teoretisk er muligt. Det er glaspipetten.

Det store spørgsmål er. Her tager man en celle fra et menneske med henblik på at lave reservedele til mennesket. Man håber på længere sigt at kunne lave nye hjerter på denne måde – til stor glæde for mennesker med dårligt hjerte. der kaldes for terapeutisk kloning. Kloning af mennesker Der er på verdensplan intet samlet forbud mod at klone mennesker – modsat er det heller ikke tilladt i noget land i verden. Fx menneskers højde. og er lavet af fiberglas. kan defineres som liv. En tredje mulighed i forhold til kloning er menneskekloning kombineret med gensplejsning. Derimod arbejdes der i forskellige lande på den form for kloning. sunde og raske mennesker. OPGAVE M Hvilken type udvikling ønsker I? Skal teknologien udelukkende bruges på at rette menneskers sygdomme eller på at gøre normale mennesker endnu bedre? Diskuter og argumenter. som kaldes reproduktiv kloning. fordi man vil kunne lave dyr.MENNESKE. så man opnår nogle forbedringer. Etiske problemstillinger Der er altså mange forskellige problemstillinger forbundet med kloning. Det gælder den form for kloning. Men teknikkerne kan også bruges til at “forbedre” helt almindelige. hvor man har ændret i det genetiske arvemateriale. I Danmark er kloning af mennesker dog forbudt ved lov. harpiks. På den måde vil man kunne påvirke menneskehedens udvikling (evolution) direkte. så melder der sig spørgsmål som: Skal man tillade kloning af dyr af økonomiske grunde. Er det i orden? Kloning vil kunne nedbringe det antal forsøgsdyr. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE M En del af forskningen inden for genteknologi handler om at gøre livet bedre for syge mennesker. Her laves klonede mennesker. så den principielt kunne sættes op i en livmoder og udvikle sig til et lille barn. Sagt med andre ord mangler en del lande at tage lovmæssig stilling. hvis det fx giver billigere fødevarer? Ofte er kloning af dyr forbundet med en forringet livskvalitet for både moderdyr og det klonede afkom. Angående dyr. om en menneskecelle. koncentration og intelligens. der bruges i dag. Det er her man tager en cellekerne fra et nulevende menneske med henblik på at lave en identisk kopi af dette menneske. For i processen omprogrammeres cellen. som er klonede med præcise egenskaber i forhold til det konkrete Modsatte side: Er det i orden at klone mennesker? Denne ”klonede” pige hedder Kylie. parykker og sko! 180 . Men det bliver den ikke – den skal udvikle sig til et organ. som en videnskabsmand får til at formere sig.

.

er det så ikke svært for det klonede menneske at se sig selv som andet end en kopi? Vil vedkommende ikke altid blive sammenlignet med sin original – med forventning om at skulle være på en bestemt måde? Eller er det sådan. Vi var i begyndelsen af alle jeres religioner. Man kan måske endda klone en mammut. OPGAVE N · O 182 .) som afsæt for deres tro. Hovedbudskabet i Raël-sektens forkyndelse er. OPGAVE O Læs artiklen “Klonerne kommer: Af DNA er du kommet…” (arbejdsark 3) Besvar følgende spørgsmål: • Hvorfor er kloning vigtig for tilhængerne af Raël. vil vi gerne skabe officiel kontakt gennem en ambassade. • Hvorfor bruger Raël de etablerede religioner (kristendom. Nu hvor I er udviklet nok til at forstå dette.“ Diskuter. Buddha og Muhammed har gennem tiden løftet en del af sløret for dette. fordi mennesket herved blander sig i guddommens skaberværk. der designede alt liv på jorden. men det er først nu. vi er kommet til den forudsagte Åbenbaringens Tid. Ved hjælp af kloning kan mennesker få evigt liv. Den 13. Bente Bundgaard. har brugt sproglige vendinger fra kristendommen. om udsagnet har en særlig appel i den moderne verden. 120 cm højt væsen. dec. at forældrene vil forsøge at “designe” deres barn med særligt gode egenskaber? Raël og Clonaid Et særligt møde mellem den religiøse og den teknologiske verden ses ved sekten Raël og kloningsfirmaet Clonaid. Jesus. Clonaid. Hvor de etablerede religioner i større eller mindre grad tager afstand fra kloning. islam osv. hævder at have klonet det første menneske. som sagde følgende: “Det var os. I misforstod os for guder. som er tilknyttet Raël-bevægelsen. fx: hvis man kloner et allerede eksisterende menneske. at menneskeheden er klar til at modtage den fulde sandhed. Både Moses. Men er det nu også i orden? Med hensyn til kloning af mennesker. forsøg. 1973 mødte den franske journalist Claude Vorilhon (senere Raël) et ca. der er tilbage. Er det ikke godt? Og det vil måske være muligt at redde truede dyrearter ved at klone de få dyr.” Det er således først nu.MENNESKE. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE N Grundlæggeren af Raël-sekten har udtalt følgende: “Det er nu tid til at stoppe med at tro og begynde at forstå. så ser Raël kloning som del af menneskehedens fremtid. som ellers er en uddød dyreart. at menneskelige væsener fra en anden planet har skabt alt liv på Jorden ved hjælp af DNA. men har ikke fremlagt bevis for det endnu. at opvæksten alligevel vil gøre de to individer vidt forskellige? Er kloning en god mulighed for at hjælpe barnløse par ved at klone den ene part? Men er der ikke en fare for. så er der andre overvejelser. • Find eksempler på at Berlingske Tidendes journalist.

Faren for en evig fejltagelse er til stede. 183 . En afsluttende tanke Mennesket har gennem videnskaben udviklet mange ting og derved påvirket naturen. OPGAVE P Læs afsnittene om genmanipulation og kloning igennem fra ende til anden. Eller om genetisk ændrede planter og dyr vil medføre en udvikling. så vil såret dog med tiden heles. Skriv derefter et essay om emnet. Spørgsmålet er. OPGAVE P Claude Vorilhon er leder af Raël-sekten. om en uheldig udvikling på det genteknologiske område kan heles. Hvis vi altså kommer helt til bunds i livets allermindste byggesten – generne. Søg gerne viden andre steder.. som aldrig kan gøres om igen. Men selvom konsekvenserne af en atomulykke er store. På den anden side har menneskeheden måske også via genteknologien alle tiders mulighed for at komme stort set alle livets problemstillinger til livs. Tænk på atom-bomben og hullet i ozonlaget. Forbindelsen til det overnaturlige ses tydeligt. Vi har altså på flere måder påvirket miljøet negativt.

I jagten på øget velstand og forskning til gavn for mennesker. så leverer naturen råstofferne og må samtidig tage skraldet. Derfor begyndte man i FN (De Forenede Nationer) at arbejde på en mulig løsning af disse miljøproblemer. vi har opnået? Hvad ville der fx ske. I sidste halvdel af 1900-tallet gik det langsomt op for mange mennesker. Naturen giver mennesker mange muligheder. NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 3 ER DET I ORDEN AT LEGE HERSKER? Som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. hvis vi blev nødt til at opgive vores private bil? I det følgende skal det handle om forskellige religioners syn på henholdsvis miljøproblemer og dyrs velfærd. som vi gør. sprøjtegifte i landbruget. vi besidder. I 1987 kom den såkaldte Brundtlandrapport. at en for voldsom udnyttelse af Jordens ressourcer kan føre til alvorlige miljøproblemer – og måske i sidste ende true menneskeheden. olieudslip i havene. om vi egentlig kan tillade os at lege herskere over naturen. om naturen kan holde til. Det rejser det etiske spørgsmål. I flæng kan nævnes en overflod af affald. at menneskeheden bliver nødt til at overveje. Ved en bæredygtig udvikling forstås en brug af 184 . drivhuseffekt.MENNESKE. at vi bruger så mange af dens ressourcer. atomaffald og meget mere. som vi har lyst til? På bundlinjen står der. Eller om vi overhovedet kan håndtere de evner. huller i ozonlaget. Miljøproblemer Der er masser af miljøproblemer på jordkloden. Men hvordan skal vi håndtere denne position? Kan vi administrere naturen og dyrene. men hvor går grænsen? Hvornår begynder naturen at sige stop? Har den allerede givet de første advarsler? Og vil menneskeheden kunne leve med at skulle opgive de fordele. hvor begrebet “bæredygtig udvikling” for første gang så dagens lys. så står mennesket af den ene eller anden grund som det mest udviklede levende væsen på Jorden.

.

Det skyldes en frygt for drivhuseffekt og global opvarmning. I 1999 blev Brundtland-rapporten fulgt op af Agenda 21 (i Rio de Janeiro. Her enedes man om at nedbringe den voldsomme udledning af drivhusgasser fra fx kulfyrede kraftværker. Kristendommen er den af de tre religioner. I jødedommen kan menneskeskabte miljøproblemer ses som en naturlig forlængelse af Adam og Evas syndige bid af den forbudte frugt i Paradisets have. at verdens største udleder af drivhusgasser. som afviger mest. Problemer i miljøet er altså på samme tid menneskers synd og Guds straf. at Gud har skabt naturen og mennesker skal opføre sig ansvarligt. Fx har grundlæggeren af calvinismen. I 1997 samledes verdens lande til en stor konference i Kyoto i Japan. OPGAVE R USA har som nævnt tidligere ikke underskrevet Kyoto-aftalen. Problemet er blot. Brasilien). Det er så at sige Guds ejendom. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE Q Find eksempler på. der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse. så tilhører jorden os. Man må altså ikke bruge naturen mere end den kan nå at gendanne sig selv til de kommende generationer. Vi er forvaltere af Guds ejendom. så menneskers livsgrundlag ikke ødelægges. udtalt følgende: “Eftersom Gud ejer jorden. Verdensreligionerne I jødedommen. som hovedsageligt kendes i lande som Schweiz. Hvordan ser I denne beslutning i forhold til begreberne konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik (se indledende afsnit)? Jordens ressourcer. at mennesker bruger Jordens ressourcer på en ikke-bæredygtig måde. Adam og Eva var også kun forvaltere af Paradiset. Selv om kristne mennesker mener. at det vil gå ud over den økonomiske vækst i landet. kristendommen og islam er der enighed om. så kan visse grene af kristendommen godt beskyldes for at være skyld i store dele af miljøkrisen. at Jorden er skabt af Gud (Jahve/Allah). Frankrig og Skotland. Amerikanerne frygter formentlig. Jean Calvin. USA. ikke har underskrevet aftalen og derfor ikke er forpligtet på den. og derfor har vi den kun til låns og skal opføre os ansvarligt. og den efterfølgende økonomiske velstand i den vestlige 186 . protestantisk bevægelse i 1500-tallet.MENNESKE. at der skal undervises i bæredygtighed. Her blev det blandt andet aftalt. Derfor vil det også blive tolket som en synd at ødelægge naturen. OPGAVE Q · R Calvinisme En kristen. og eftersom vi er udvalgt af Gud.” Dermed var startskuddet til en voldsom udnyttelse af Jorden givet.

For at kunne holde styr på alt hvad der foregår i universet. og således også i mennesket. som har medført mange miljøproblemer. Her er der derimod en idé om. Hinduisme er således kendetegnet ved panteisme. at frelse fra verden bedst opnås i en harmonisk verden. at man ser alt i naturen – inklusiv mennesket – som en helhed. 187 . kristendom og islam) som det vigtigste væsen. som er det evige i mennesket og det evige i universet.del af verden vidner om en behandling af naturen. det vil sige. at Allah er én udelelig guddom – modsat de kristnes forestilling om den treenige Gud) og skabelsens helhed vigtig. Tanken er dog. Ifølge moderne. Atman og brahman hænger uløseligt sammen. som de altid har været. at det guddommelige – eller måske snarere sandheden – findes i alt i naturen. at det guddommelige styrer naturen. hvor naturen er i balance. Men samtidig har en del mennesker i Brahma er hinduismens skabergud. Disse folk kæmper en kamp for at bevare deres naturområder. Desværre ser man her kun tre af dem. og at mennesker skal søge at leve i balance med naturen. Det betyder. Naturreligioner Respekt for naturen er central i de fleste naturreligioner. aboriginere (australske indfødte) og prærieindianere i Amerika. et menneske skal undgå at blive genfødt i. I hinduismen er der også en klar forestilling om. Men samtidig ser hinduismen også livet her på Jorden som det. som dog giver mulighed for at indtage en ledende position. I islam er tanken om Allahs enhed (muslimer tror på. I hinduismen ses dette i begreberne atman og brahman. Her ses mennesket ikke på samme måde som i verdensreligionerne (særligt jødedom. Mennesker skal forvalte Allahs skaberværk på en fornuftig måde. fordi alt må betragtes som værende hans ejendom. Man skal bryde med samsara – den evige genfødsel. at mennesket indgår på lige fod med andre dele af naturen. Derfor er misbrug af naturen ikke i orden. og derfor skal mennesket holde sig på sin tildelte plads. har Brahma fire hoveder. Eksempler på naturreligioner ses hos inuitter (eskimoer). miljøbevidste muslimer er miljøproblemer altså et resultat af et brud med Allah. Disse religioner har altså et holistisk natursyn.

OPGAVE S Giv en beskrivelse af. naturen har en sjæl. Men hvor langt kan vi tillade os at gå i forhold til dyr? En virkelig ligeværdig respekt for dyr ville vel medføre. er Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident. I naturreligionerne ses naturen ofte som besjælet og derved værdifuld i sig selv. Men der findes også mennesker. Man kan endda opleve mennesker. Den har fjernet sig fra helheden og det ender galt. Diskuter. Det sker ved at lade dem arbejde for os. Denne tale kunne bruges i kampen mod det grådige. Hele den industrialiserede verdens tankegang skal altså ændres. dvs. hvad der er Høvding Seattles grundlæggende pointe. Dyrs velfærd Dyr er vel bare dyr. ved at spise dem eller ved at lade os underholde af dem. Et tydeligt eksempel på et holistisk verdensbillede. Vesten ladet sig inspirere af naturreligionernes tanker: Naturen er besjælet og derfor skal der passes på den. hvor menneske og natur er smeltet sammen til en helhed. når de ser dyr lide. at alle mennesker i fremtiden skulle være vegetarer. moderne samfund – anført af den hvide mand. Moderne miljøforkæmperes holdninger er ofte dannet ved en sammenblanding af østlige religioner (hinduisme og buddhisme) og naturreligioner. Mennesker har på forskellig måde gjort sig til herre over dyrene. NATUR OG TEKNOLOGI Australsk aboriginer på et helligt sted. som jo satte profit over miljø. OPGAVE S Læs Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident (arbejdsark 4). at den industrialiserede verden er kommet ud af trit med naturen. som blev brugt af mange miljøforkæmpere især i 1970-80’erne. 188 . Det er nok holdningen hos en del mennesker. hvordan henholdsvis den røde og den hvide mand ser på naturen – ifølge Høvding Seattle. Begge steder finder miljøforkæmpere nemlig et holistisk verdensbillede. der begynder at græde. hvis ikke den finder tilbage.MENNESKE. hvor mennesket af Gud bliver givet retten til at herske. kapitalistiske. På den måde tager de afstand fra forestillingen om mennesket som hersker over naturen – som især ses i kristendommens skabelsesberetning. Miljøaktivister i Vesten har en forestilling om. De er til for vores skyld. og den skal man sørge for ikke at skade. som bruger meget tid på at hjælpe forsømte dyr. For aboriginere udgør naturen og det åndelige en helhed.

Men samtidig er fortællingen om Noas Ark også et symbol på. at dyr skal behandles ordentligt. at mennesket på en eller anden måde bestemmer over dyrene. Det er altså tydeligt. Jøder mener. at alle levende væsener skal respekteres. at mennesket – og særligt jøden – er udvalgt til at forvalte sin omverden. Det er tanken. Gennem sin respekt for dyr kan mennesket Alle dyrene i Paradisets Have. Derfor kom også farlige dyr med. til at give dyrene navne. Karma Begrebet karma handler om. 189 .Religionerne og dyr I Det gamle Testamente sætter Gud det første menneske. Adam. at et menneskes gerninger er bestemmende for den næste genfødsel. selvom de ikke umiddelbart er til gavn for mennesker.

Måske som følge af forholdene for burhøns. Mosebog. som ønsker at give dyr nogle ordentlige forhold. høns. hvorefter dyret forbløder. som de hygger sig med – indtil de ikke har tid til at passe dem mere? • Hvor går grænsen mellem respekt for og udnyttelse af dyr? Begrund svarene. så mennesker kan forlyste sig? • Er det i orden at lade vilde dyr leve i fangenskab i ZOO. På den måde vises det. det er mere i orden at bruge end andre? vise sin respekt for Gud. laks. Derfor skal de også behandles godt. kap. Denne mad kaldes kosher. Muslimer har også et særligt regelsæt for rene (halal) og urene (haram) dyr. ænder. kaniner. Kristne mennesker er ikke underlagt særlige regler for deres omgang med dyr.MENNESKE. Det er fx tilladt at spise køer. Blandt andet skærer jødiske og muslimske slagtere halsen over på dyret med et rent snit. Derimod er det især i kristne lande. I buddhismen er der en meget stor respekt for dyr. hvor man masseproducerer dyr til slagtning. NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE T Diskuter følgende spørgsmål: • Er det i orden at træne dyr til cirkus og sport. Grise anses af muslimer som værende særdeles urene og må ikke spises. sandsynligvis fordi hundegalskab er udbredt i Mellemøsten. Det skyldes. duer. At slå dyr ihjel for sjov er ikke ærefuldt i disse religioner. 11. OPGAVE U Læs artiklen “Vi lever længere – takket være dyreforsøg”(arbejdsark 5). samtidig med at man ønsker at give dem nogle rettigheder. der er forbudt at spise. Slå svære ord op i en ordbog og besvar følgende spørgsmål: • Hvordan er forfatterens holdning til dyreforsøg? • Er det i orden at påføre forsøgsdyr sygdomme for at udvikle medicin til mennesker? • Er det i orden at udsætte dyr for nye behandlingsformer – inden de prøves på mennesker? • Er der nogen dyr. Derimod er det forbudt at spise grise. så mennesker kan komme og se på dem? • Er det i orden. ål og rovfugle. får. som ønsker at leve på den rigtige måde. Der er noget mad. at mennesker investerer i kæledyr. Mange buddhister bliver af samme grund vegetarer. som mennesker ikke må have kontakt med. I forbindelse med slagtningen velsignes dyret. ørred og foreller. Det sidste er nok et resultat af det første. særligt munke. Hunden er også et beskidt dyr for muslimen. Der er i kristendommen ikke nogen urene dyr. I jødedommen er der i øvrigt særlige spiseregler. der er tilladt at spise. at det giver dårlig karma at behandle andre levende væsener dårligt. skaldyr. Både i jødedommen og islam er der særlige slagteregler. Disse regler stammer fra Jahve og står i 3. som betyder ‘egnet’. I islam er dyr ofte karakteriseret som gode hjælpere for mennesker. I mange vestlige (og dermed kristne) lande er man altså på den ene side fremmedgjort over for dyr. at mennesker har lavet særdeles effektive landbrug. heste. Og der er noget mad. mink på minkfarme og forsøgsdyr er der i de seneste årtier vokset organisationer frem. tremmekalve. OPGAVE T · U 190 . at man ærer dyret som Guds skabning.

81. 83 Genmanipulation 117. 162. 100. 111 Dødsstraf 162. 74. 117. 65 Luther. 124 Kærlighed 98. 123 Hybris 130. 89. 167 Nordirland 51. 75 Religionsmøde 47. Jihad 43.STIKORD Abort 81. 102. 177-183 Krise 14-16. 168-171 Dødshjælp 162. 175. 159 Djævelens Advokat 162. 42. 57. 166 Samvittighed 111. 7. 123. 168. 124. 118. 114. 120 Frihed 37. 123 Forelskelse 98-102. 150. 144 Skilsmisse 109. 117. 77. 77. 132 Forræderi 110. 125. 112. 96. 72. 44 Miljøproblemer 184-187 Muhammedkrise 14-16 Naturret 166. 171-74 Dødssynd 96. 102. 92. 84. 85 Hedonisme 121 Hellig 4. 148. 154-161. 124. 124. 96. 120. 171 Hovmod 120. 166 Fadervor 24. 83. 148 Leibniz. 54 Homoseksualitet 82. 136. 100. 117. 25. 118. 68. 77-89. 14. 125 Sygdom 42. 53. 152. 123. 133. 186 Krænkelse 12. 175 Satan (se også ‘Djævelen’) 141. 15. 150. 114. 161. 58-63 Intet 34 Job 141-144 Kashmir 66-68. 187 Befrielsesteologi 150 Begær 42. 111 Fri vilje 119. 74 Ytringsfrihed 14-16 Ærefrygt 4 Ondskab 105. 120. 132. 168-171 Dødskys 110. 125 Reinkarnation 136 Religionskritik 14. 110. 68-71 Næstekærlighed 114. 117. 108. 99. 92. 171 Mad 11. 134. 64 Romeo og Julie 97-105. 71 Kloning 162. 186 Syndebuk 36 Syndefald 11. 183 Genopstandelse 139 Grundlov 76. 117. 7. 159 Teodice 136. Gottfried Wilhelm 135 Leicester 64. 162. 137 Billedforbud 17-23 Blasfemi 12-16 Clash of Civilizations 45 David og Batseba 114 Djævelen (se også ‘Satan’) 103-106. 171 Raël 182. 109 . 105 Folkekirke 9. 121 Atman 32. 135. 134. 108-114. 149 Oplysningstiden 14. 147. 176 Assimilation 56 Ateisme 76. 118. 122-125 Elias 26-28 Etik 165. Martin 24. 85-88. 147 Teologiske retninger 80. 141. 144. 97. 139. 118. 118 Tabu 9-11. 77. 190 McWorld vs. 96. 36 Kulturmøde 38-40 Kys 20. 114. 127-131. 78. 183 Reformation 22-24. 178. 121. 111. 106. 64. 95. 123. 95 Tsunami 146-149 Undere 28. 45. 132. 74 Paulus 6. 103. 144. 150 Totem 33 Trossamfund 9. 106. 47-50. 175. 113. 179 Synd 6. 128. 48. 131 Integration 41. 173 Fristelse 96. 131 Fundamentalisme 14. 125. 114.

Hebberd Scanpix/Corbis/John van Hasselt Edens Have.dk.dk. Unilever A/S. årh. Af Juan de Flandes. Græsk skulptur fra år 130-90 f. Fra bogen: Speculum Humane Salvationis. Dallet Dansen om guldkalven. Olie på træ. 1635. ca. Side 181 Scanpix/Corbis/James Leynse Scanpix/Masterfile/Frymire Scanpix/Corbis/Najlah Feanny Kylie in “A Number”. Af Hans Memling. Hermitage-museet. New York. Olie på lærred. © Olafur Eliasson/billedkunst. Matisse/ billedkunst. Kuta Side 38 Side 39 Side 41 Side 44 tv. Side 44 th. Foto © Poul Ib Henriksen Side 29 Djævleuddrivelsen i Gerasa. Af Nicolas Poussin. Af Giovanni Domenico. 1772. Schweiz/Dagli Orti/The Art-Archive Side 110 De elskende. New York/Foto © Scala. harpiks. Musee d’Unterlinden. Af Jacob Bouttats. Georg Olms Verlag. 1966/Scanpix/Corbis/ Sunset Boulevard Side 170 Side 172 Dødsleje. USA/Bridgeman Art Library Side 52 Side 55 tv. 1590. Turbine Hall. Side 55 th. Warner Bros. 1610.BILLEDLISTE Forside St. Af Giotto di Bondone. England Side 125 Side 126 Side 127 Side 124 Side 122 De syv dødssynder.dk Polfoto/Workbook Stock Scanpix/Corbis/Wier Gyldendal Flagellanter. fra 14. 1495-97. Tempera på træ. Af Andrei Rublev. Fiberglas. St. Side 168 Side 169 Side 157 Side 149 Side 151 Side 152 Side 153 Side 154 Side 18 n. Turbine Hall. bogill. Scala. 1420. Side 165 n. Kr. 1500. ca. Cremona/Scanpix/AKG/Pietro Baguzzi Side 183 Side187 Side 188 Side189 Polfoto/AFP/Clonaid Scanpix/Corbis/L. Olie på træ.dk. Af Mathias Grunewald.. Side 76 Gyldendal Scanpix/Corbis/Reuters Polfoto/AP Polfoto/AP/Paolo CITO © Ahmed-Nurani Krausen Polfoto/Claus Lunde Scanpix/Claus Bjørn Larsen Ben Ravilious/www. 1860-64. Side 166 n. Staatsgalerie. © The Francis Bacon Estate/billedkunst. Af Henri Matisse. 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Side 32 Side 33 Side 34 Mosaik fra 1176/Gyldendal R. Side 45: Scanpix/Helene Bagger Polfoto/Jiri Rezac Polfoto/ Sylvain Grandadam Polfoto/Michael Mottlau Polfoto/AP/Disney/Ashman Colonial Bastard. Af Edouard Manet Olie på lærred/Scanpix/Corbis/Alinari Side 114 Side 115 Side 120 Polfoto/Botanica Bathsheba. ca. Af Rowena Morrill Who’s Afraid of Virginia Woolf? Af Mike Nichols. Af Anton Koberger FOCI/SPL/David Gifford Hubble/© NASA Gyldendal Polfoto/Vikram Kumar Scanpix/Corbis/Davis Robbins Polfoto/AP/Virginia Dept. 1993 The Weather Project. Museum of Modern Art.com Polfoto Polfoto/Paul Faith Polfoto/Peter Morrison © Mathilde Foto CDanmark/Gyldendal Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848.org Side 140 Kristus’ fald på vej til Golgatha. Kornerup/Nationalmuseet John Rydahl Venus fra Milo. Troels & Karin Jordansens Samling. Petersborg/ Foto © 1990. Scotland/Bridgeman Art Library Side 27 Elia. 172 x 131. Padua Shadows out of Hell. New York/Scanpix/AKG Side 146 Side 145 Jesu fristelse i ørkenen. of Corrections Kain og Abel. Tate Modern. Scanpix/AKG/Werner Forman Scanpix/Corbis Den hellige treenighed./Scanpix/Corbis/Sygma Tre scener fra Jesu fristelse.4 cm. Polfoto/Bo Svane Isenheimer-alteret (midtersektion). 54 x 73. 1305.revs. Af Leonardo da Vinci. National Gallery/Scanpix/AKG Side 78 Side 79 Polfoto/Miriam Dalsgaard The Screaming Pope. George Washington Masonic Memorial. Privateje/Bridgeman Art Library Side 141 Jobs bog. Tillisch La Danse. Blyant og tusch på papir. ca. Scrovegnikapellet. 1493. Olie på lærred. Olie på lærred. Træsnit fra 1400tallet i Chapelle SaintClair/Polfoto/Topfoto/British Library Polfoto/Jesper Nørgaard Sørensen Uden titel. Kress Collection. Courtesy of Marlborough Gallery. Fresco i Santa Maria delle Grazie. akvarel af J. dk. Olie på lærred. Richard S. Farvelagt træsnit. Af Guiseppe Arcimboldo./Monarchy/Kobal Coll/Brian Hamill Side 25 th. © Olafur Eliasson/billedkunst. Olie på lærred. farve. New York/ Bent Ryberg Side 37 Kopi af Davids tronstol i “The Tall Cedars of Lebanon Room”. Istanbul Side 176 Side 178 Side 179 n. 1996. 1483. Af Katsushika Hokusai. USA/Bridgeman Art Library Side 24 Side 25 tv. 1933. 1953. Tate Modern. Duke of Normandy.dk. Side 73 n. Veronica. Side 19: Side 21 Persisk miniature fra 1500-tallet. Skulpturen er gengivet med kunstnerens tilladelse. Romersk loftsmaleri i St. Af Jean-Léon Gérôme/Sotheby’s Uddrivelsen af Paradis. Denis. © Det Danske Bibelselskab og M A G I C 2000 Side 111 Side 112 Side 113 Judaskysset. Af Francis Bacon.dk/Vejen Museum Side 12 Side 13 Side 15 Side 17 Side 18 øv. 1993. Farvet træsnit/ © Christie’s Images/Scanpix/Corbis Side 81 Side 83 Side 84 Side 89 Side 90 Side 91 Side 92 Side 93 Side 94 Side 96 Side 97 Side 98 Polfoto/AP/Jasper Juinen Polfoto/Frare Davis Polfoto/Thomas Borberg Polfoto/Lars Skaaning Polfoto/Carsten Lauridsen ds. Tretyakov Galleriet. Colmar Side101 Side 103 Polfoto/Topfoto/Ford Madox Brown The Devil’s Advocate af Taylor Hackford. 2001. Louvre. 2003. 1512-15. M. 1790. Af Constantin Hansen. Martin Zillis Kirken. Kristus som sejrherre over synd og død. Scanpix/Allan Lundgren Scanpix/Keld Navntoft Polfoto/AP/Bagash Scanpix/AGE/J. 1910. 1470-75. Af Martin Bigum. © René Magritte/ billedkunst. Privateje/© Gavin Graham Gallery. Side 166 øv. 1400-tallet/Polfoto/ Topfoto/British Library Side 23 St. 1867-8./ © Glasgow University Library. Olie på træ. Olie på træ. Privateje/© Christie’s Images /Bridgeman Art Library Bag den store bølge ved Kanagawa. William Burden Collection.benravilious. Madrid/Bridgeman Art Library Side 10 Adam og Eva. Af Jake & Dinos Chapman. ca. 1481. Olie på lærred © Succession H.dk. Moskva/ Bridgeman Art Library Polfoto/AP/David Longstreath Scanpix/Corbis/Bill Gentile Polfoto/AP/Garcia Scanpix/AFP/Rolando Gonzales The Illness of John. Danmark Scanpix/BAM/Lisbeth Holten Romeo og Julie af Baz Luhrmann. Polfoto/Topfoto/Ann Ronan Picture Library Side 8 The Weather Project. Af Giovanni Baleison. 1675. Fresco. udateret. Alexandria. Side 57 Side 59 Side 61 Side 64 Side 65 Side 66 Side 69 Side 70 Side 73 øv. Paris/Gyldendal Grøntsagsgartneren – eller: Sjov med grøntsager. paryk. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Side 129 Den sidste nadver. 1929-30. 1928. Af Ingvar Cronhammar. 1889. Scanpix/BAM/Marianne Grøndahl © Thorkild Jensen Polfoto/Jan Grarup © Frisko Is. London (The Unilever Series)/ Foto © Matt Williams: www. Træsnit fra 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Pest scene. Virginia/ Alamy/S. Tysk bog-ill. Olie på lærred. 1470-75. © Ovartaci-fonden/ Museet på Psykiatrisk Hospital i Risskov Skabelsen. sko/Gagosian Gallery. Tryk fra Nürnberg. © Ejnar Nielsen/billedkunst. Firenze Side 174 Henrettelsen af Kejser Maximilian af Mexico. Olie på lærred/ Pradomuseet.1996. Veronica. Af Maerten van Heemskerck. 1997. © Fernando Botero. Stuttgart/Scanpix/Corbis/Alinari Kopi af kalkmaleri i Tirsted Kirke. London/Bridgeman Art Library Side 46 Side 48 Side 49 Side 50 Side 51 Polfoto/AP/Antonelli Polfoto/Magnus Møller Scanpix/ Linda Henriksen Polfoto/Martin Lehmann Scanpix/Corbis/Dave Bartruff . 215 x 280. Af Hans Memling. 1980. Af Ovartaci. Firenze Side 31 Forside fra: På ekspedition i Bibelen. Milano Side 4 Side 5 Fra Emblematica Sacra af Daniel Cramer. 1513-1574. Tyrkisk miniature/Art-Archive/Topkapi Museum. Zeisler Coll. 20th Century Fox/ Polfoto/Cinetext Bildarchiv Side 158 Side 160 Side 163 Side 164 Side 165 øv. Af Olivia Holm-Møller Halshugning fra bogen: Croniques de France ou de St. London (The Unilever Series)/ Polfoto/PA/Johnny Green Side 133 Side 134 Side 137 Side 138 Side 139 Slavisk skrig © Leif Sylvester Petersen/billedkunst. 2003. Statens Museum for Kunst/ foto © SMK Side 104 Side 107 ds. Museo Civico. D. © Otto Dix/billedkunst. Kress Collection. 1150.

You're Reading a Free Preview

Download
scribd
/*********** DO NOT ALTER ANYTHING BELOW THIS LINE ! ************/ var s_code=s.t();if(s_code)document.write(s_code)//-->