P. 1
Historisk Metode - Den Hermeneutiske Spiral

Historisk Metode - Den Hermeneutiske Spiral

|Views: 12,343|Likes:
Published by Soren Svendsen

More info:

Published by: Soren Svendsen on Apr 26, 2011
Copyright:Attribution Non-commercial

Availability:

Read on Scribd mobile: iPhone, iPad and Android.
download as PDF, TXT or read online from Scribd
See more
See less

01/28/2015

pdf

text

original

Historisk metode – den hermeneutiske spiral

Hermeneutik betyder fra græsk fortolkning. Udgangspunktet for den hermeneutiske metode er 1) at man som fx læser af en tekst ikke er helt forudsætningsløs (dvs. at man som menneske har en bagage af viden, fordomme og forståelse som man møder sin tekst med), 2) at mennesket i sig selv og menneskets produkter er meningsfulde (dvs. at vi i vores handlinger udtrykker mening og derved bliver de menneskeskabte fænomener (tekster, bygninger, billeder mv.) også meningsfulde – de er udtryk for intentionel handling). Den empiri man arbejder med i historie er derfor meningsfuld empiri. Vores bagage, som vi møder teksten med, kalder man for forforståelsen. Forforståelsen præger læsningen og forståelsen af teksten. For at opnå forståelse af teksten skal man derfor fortolke. Gennem fortolkningen udvikler vi vores forståelse af teksten og får en ny forståelse. Den nye forståelse giver mulighed for en ny fortolkning, der giver udslag i en ny forståelse osv. Denne cirkelbevægelse eller proces kaldes for den hermeneutiske cirkel, eller den hermeneutiske spiral. Det er formentligt en proces de fleste ganske naturligt gør brug af når de læser en artikel, roman eller noget lignende. Den kildekritiske metode er godt supplement til den hermeneutiske metode, da en god fortolkning af en tekst, kræver en kildekritisk tilgang. Når vi får fortalt om en bog med en titel ”Turen går til Rom” har de fleste en forforståelse af, at denne bog er en rejseguide, der handler om Rom og som er en del af en større serie. Hvis vi får at se, at denne specifikke bog ikke har et farverigt billede på forsiden bliver vores forforståelse udfordret og den må eventuelt revideres. Dette skyldes, at bøgerne i ”Turen går til ...”-serien normalt er prydet med et farverigt billede fra den respektive destination. Vores forståelse af helheden, bogen, ændres gennem en fortolkning af de enkelte dele, hhv. titlen og omslaget på bogen. Derfra kan vi vælge at åbne bogen og begynde at læse indholdet. Vores nyerhvervede forståelse er således nu udgangspunktet for at undersøge en ny del af vores helhed, bogen, og det vi kunne undersøge var teksten eller dele af, osv. Dette eksempel belyser også hvordan den hermeneutiske spiral er forbundet mellem en helhed og dele af helheden. Det kunne fx også være et digt som var helheden og de enkelte vers der var delene, hvor vi kan have en forforståelse af digtet (fx ud fra vores fordomme om den specifikke forfatter eller lignende) og når vi begynder at læse digtets (helheden) første vers (en del) kan dette ændre vores forståelse af digtet, osv. Eksempel på brug af den hermeneutiske spiral:
Læs det følgende uddrag fra Apostlenes Gerninger, kapitel 6 i Det Nye Testamente: Valget af de syv v1 Da der i de dage blev stadig flere disciple, begyndte hellenisterne at skumle over hebræerne, fordi enkerne hos dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling. v2 De tolv sammenkaldte så hele discipelskaren og sagde: »Det er ikke rigtigt, at vi forsømmer Guds ord for at varetage tjenesten ved bordene. v3 Find derfor blandt jer selv, brødre, syv velanskrevne mænd, fyldt af ånd og visdom, som vi kan sætte til denne opgave, v4 men selv vil vi fortsat holde os til bønnen og tjenesten for ordet.« v5 Dette forslag tilsluttede hele forsamlingen sig, og de valgte Stefanus, en mand fuld af tro og Helligånd, Filip, Prokoros, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos, en proselyt fra Antiokia. v6 Dem fremstillede de for apostlene, som bad og lagde hænderne på dem. v7 Guds ord havde fremgang, og tallet på disciple i Jerusalem blev større og større; også en stor gruppe præster blev lydige mod troen. Stefanus for Rådet v8 Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket. v9 Da trådte der nogle frem af dem fra den synagoge, der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og nogle fra Kilikien og provinsen Asien, og de kom i diskussion med Stefanus. v10 De kunne dog ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med. v11 Så fik de i al hemmelighed nogle mænd til at sige: »Vi har hørt ham tale spottende om Moses og Gud.« v12 De ophidsede folket og de ældste og de skriftkloge og kastede sig over ham, slæbte ham med og førte ham for Rådet, v13 og de stillede med falske vidner, som sagde: »Denne mand taler ustandselig imod dette hellige sted og imod loven. v14 Vi har nemlig hørt ham sige: Denne Jesus fra Nazaret vil bryde dette sted ned og forandre de skikke, som Moses har overleveret os.« v15 Alle, der sad i Rådet, stirrede på ham, og for dem at se var hans ansigt som en engels ansigt.

Behandling: Har du forstået hvert enkelt ord i teksten? Umiddelbart har de fleste danskere et begrænset kendskab til Det Nye Testamente. Og derfor er den umiddelbare forforståelse også begrænset. Den hermeneutiske tradition var oprindeligt knyttet til netop fortolkning af Biblen. Fokus var at prøve at forstå tekstens mening og derved forfatterens intention gennem fortolkning af indholdet. I teksten ovenfor er der udover en række stednavne og navne måske også en række andre begreber og vendinger, vi ikke forstå. Vores forforståelse er som nævnt begrænset og dækker måske bare over, at teksten er en religiøs tekst. Den hermeneutiske spiral foreskriver, at vi skal forstå helheden ud fra dens enkelte dele, og dens enkeltedele ud fra helheden. Den første del lyder ”Da der i de dage blev stadig flere disciple, begyndte hellenisterne at skumle over hebræerne, fordi enkerne hos dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling v2 De tolv sammenkaldte så hele discipelskaren og sagde: »Det er ikke rigtigt, at vi forsømmer Guds ord for at varetage tjenesten ved bordene”. Vores forforståelse om at det omhandlede noget religiøst kan hjælpe med at forstå, hvad der fx menes med ordet disciple. Vi har her at gøre med en gruppe mennesker, der følger en religion eller religiøs leder. Vi får endvidere at vide, at der er en konflikt mellem to grupper hellenister og hebræere. For at forstå hvad der menes med disse begreber, kan det være nødvendigt at inddrage andre kilder eller fremstillings-tekster. Dermed vil vi gøre brug af den hermeneutiske spiral i forhold til tekstens samtid. Der kan være andre elementer af teksten, som vi ville være nødsaget af fortolke. Den næste del lyder følgende: ”v3 Find derfor blandt jer selv, brødre, syv velanskrevne mænd, fyldt af ånd og visdom, som vi kan sætte til denne opgave, v4 men selv vil vi fortsat holde os til bønnen og tjenesten for ordet.« v5 Dette forslag tilsluttede hele forsamlingen sig, og de valgte Stefanus, en mand fuld af tro og Helligånd, Filip, Prokoros, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos, en proselyt fra Antiokia”. Vi får her forklaringen på overskriften ”Valget af de syv”. Der er tale om at 7 velanskrevne mænd, fyldt af ånd og visdom. For at klargøre hvad det vil sige at være velanskreven, fyldt med ånd og visdom ville vi være nødsaget til at læse andre dele af Det Nye Testamente eller anden samtidslitteratur. Men vi kan have en forforståelse af ordenes mening og visdom ville måske forstås som at være tilknyttet viden og uddannelse. Fyldt med ånd er sværere. Bøger, bygninger osv. tilskrives at være fuld af ånd, hvilket mange forstår som en form for stemning. Men for at forstå ordenes mening i denne tekst ville vi kunne være nødsaget til at inddrage mere materiale. Derudover har vi begrebet brødre. En forforståelse af begrebet brødre vil være, at der er tale om brødre af kød og blod. Men hvis vi læser det følgende vers bliver det mindre sandsynligt, at der er tale om brødre af kød og blød. Tværtimod antydes det, at de kommer fra forskellige steder, da Nikolaos tilskrives at være fra Antiokia. Vores forståelse af brødre må derfor gennem denne fortolkning revideres. Og måske hentydes det til en form for broderskab mellem religiøst ligesindede, hvilken passer ind i forståelsen af, at teksten er af religiøs karakter.

Denne form for tilgang kunne fortsætte med de næste vers og de enkelte vers kunne give os en bedre forståelse af hele uddraget og en bedre forståelse for helheden vil måske også give en bedre forståelse for de enkelte dele. Som nævnt kunne resten af Det Nye Testamente og andre samtidige eller på anden vis relateret tekster inddrages for at øge forståelsen af tekstens mening. En helhedsforståelse af teksten ville måske være, at det er en fortælling om en af de troende kristnes, Stefanus, skæbne og dennes nærmest naturlige overlegenhed i forhold til de jødiske lærde. En overlegenhed der skyldes tilknytningen til den ’sande’ tro. Den hermeneutiske spiral kan bruges indenfor én tekst, men kan også bruges indenfor et samlet forfatterskab. Fx ville det være nødvendigt at inddrage alle Johannes V. Jensens værker for at få en større forståelse for hvert enkelt værk. Og ligeledes kan den hermeneutiske spiral bruges ift. en periode, fx romantikken, i historien, hvor delene bliver de forskellige kilder fra perioden. Gennem en fortolkningsproces mellem helheden og delene forbedres vores forståelse for både delene og for helheden. Figuren til højre illustrerer denne udvikling.

You're Reading a Free Preview

Download
scribd
/*********** DO NOT ALTER ANYTHING BELOW THIS LINE ! ************/ var s_code=s.t();if(s_code)document.write(s_code)//-->