P. 1
Det Narcissistiske Parforhold i det Senmoderne samfund

Det Narcissistiske Parforhold i det Senmoderne samfund

|Views: 2,079|Likes:
My evaluation paper for the midterm.
"The narcissistic relationship in the postmodern society" is the title of a project, that not only takes the temperature of the current relationships of our culture, it draws a debate to find out whether or not we have lost our fellow joy, for the price of selfunderstanding.
Oh yeah - and its written in danish.

-- Dansk:
SSO opgave i psykologi b, for HF.
Inkluderer Anthony Giddens, Jurg Willi, Freud.
Herudover bliver nutidens kultur inddraget til debat.
Case & kultur tages som eksempler.
My evaluation paper for the midterm.
"The narcissistic relationship in the postmodern society" is the title of a project, that not only takes the temperature of the current relationships of our culture, it draws a debate to find out whether or not we have lost our fellow joy, for the price of selfunderstanding.
Oh yeah - and its written in danish.

-- Dansk:
SSO opgave i psykologi b, for HF.
Inkluderer Anthony Giddens, Jurg Willi, Freud.
Herudover bliver nutidens kultur inddraget til debat.
Case & kultur tages som eksempler.

More info:

Published by: Thomas Emil Sørensen on Dec 19, 2010
Copyright:Attribution Non-commercial

Availability:

Read on Scribd mobile: iPhone, iPad and Android.
download as DOCX, PDF, TXT or read online from Scribd
See more
See less

02/01/2013

pdf

text

original

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE

Er det senmoderne parforhold præget af
Selvrealisering, valgfrihed og ytringsfrihed udgør alle en del af senmodernitetens velfærdssamfund. Alligevel stiger behovet for anerkendelse, der meldes om flere sygemeldte med et urealistisk højt stressniveau og depression.

narcissisme?
VUC Århus

Fagområde: Psykologi B
Hvad er overflade og hvad er realitet? Er vi styret af kulturelle idealer eller biologiske drifter? Er idealet om kærlighed i den senmoderne kultur et narcissistisk projekt? Navn: Thomas Emil Sørensen

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

Indholdsfortegnelse:
Abstract:......................................................................................... 2 Indledning:......................................................................................3 Redegørelse af begrebet narcissisme:...............................................4
Narkissos-myten:...........................................................................................................4 Den narcissistiske udvikling jf. Freud:.............................................................................4

Kollusionsteorien.............................................................................6
Teorien:.....................................................................................................................6 Forelskelsen:.............................................................................................................6 Parforholdet:.............................................................................................................7

Selvvalgt Case..................................................................................................9
Præsentation af selvvalgt case: ”Jeg er vokset op på en gård i Jylland”.............................9 Analyse af selvvalgt case:............................................................................................10

Diskussion:......................................................................................................14
Anthony Giddens teori om det senmoderne menneske:...................................................15 Anthony Giddens teori om det rene parforhold:..............................................................18

Konklusion:.....................................................................................................20 Perspektivering:.............................................................................................20
Kritik af den psykodynamiske skole:.............................................................................20 Neuropsykologi:..........................................................................................................21 Litteratur Liste......................................................................................................21

Bilag 1: Jeg voksede op på en gård i Jylland BILAG 2: METROXPRESS –...................................................................

2

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

Abstract:
With this project, I am carrying a narcissistic move. The content in project includes stylish words and phrases that might occur unrecognizable to many. Narcissism, collusion, projection, containment; all words of which may seem completely unintelligible, but still plays a part in their everyday life. That is how the current culture reveals itself in the current postmodern society: Most usually marked by the incomprehensive trends and connections that rarely makes sense. Self-realization, freedom of choice and freedom of expression are all a part of the postmodern welfare society. Still, there is a rising need to get recognition from the surroundings; reports claim that an increasing number of people are lying sick with unrealistic stress-levels and depressions. The dialogue crossing the influential threefold: Individual, couple and culture, are spreading mixed messages. What is superficial and what is reality? Are we controlled by cultural values over biological instincts? Is the ideal of love in the postmodern culture, a product of narcissism? The purpose of this project is not to set a deterministic conclusion. It is instead my goal to achieve an evaluation of the narcissistic state of the postmodern society. To reach an evaluation of the question “Is the postmodern relationship marked with narcissism?” I am going to being with the introduction of term “narcissism”. In this introduction, I am shortly going to involve the myth of “Narkissos” as a foundation of the team, Sigmund Freuds psychodynamic theories about the narcissistic process of development and finally Jürg Willis psychodynamic collusion-theory to elaborate the narcissistic collusion and the phallic-exhibitionistic narcissistic tendencies. The introduction will lay the path for a thorough analysis of the self-chosen case, in which the theories from the previous section is used. Afterwards there will be a discussion of the main problem of the project using Anthony Giddens social-psychology theories. The self-chosen case and the postmodern relationships anno 2010 will be included. Finally, my personal opinion will close the assignment.

3

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

Indledning:
Med denne opgave foretager jeg en narcissistisk handling. Opgavens indhold er formuleret med flotte ord og vendinger der kan forekomme ukendte for mange. Narcissisme, kollusion, projicering, containment; alle sammen ord der for mange kan virke helt uforståelige, men som alligevel er en del af manges hverdag. Sådan er den kultur, der gør sig gældende i det senmoderne samfund: Oftest præget af uforståelige tendenser og sammenhænge der sjældent giver mening. Selvrealisering, valgfrihed og ytringsfrihed udgør alle en del af senmodernitetens velfærdssamfund. Alligevel stiger behovet for anerkendelse, der meldes om flere sygemeldte med et urealistisk højt stressniveau og depression. Dialogen på tværs af den trefoldige påvirkning: individ, parforhold og kultur sender tvetydige budskaber ud. Hvad er overflade og hvad er realitet? Er vi styret af kulturelle idealer eller biologiske drifter? Er idealet om kærlighed i den senmoderne kultur et narcissistisk produkt? Formålet med opgaven er ikke at danne en deterministisk konklusion. Derimod er mit mål at nå til en vurdering af den narcissistiske tilstand hos det senmoderne parforhold For at nå til en vurdering af spørgsmålet "Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme", vil jeg indledningsvis redegøre for begrebet "narcissisme". Som forklaringsmodel vil jeg kort inddrage "Narkissos-myten" som grundlag for begrebet, Sigmund Freuds psykodynamiske teorier om de narcissistiske udviklings processer, samt Jürg Willis psykodynamiske "kollusionsteori" til uddybelse af den narcissistiske kollusion og de falliskekshibitionistiske narcissistiske tendenser. Redegørelsen vil ligge op til analyse gennemgangen af en selvvalgt case, hvor teorierne fra forrige afsnit benyttes. Efterfølgende vil problemformuleringen blive diskuteret med udgangspunkt i Anthony Giddens' socialpsykologiske teorier. Den selvvalgte case og de senmoderne forhold anno 2010 vil blive inddraget. Afslutningsvis vil min personlige konklusion blive inddraget

4

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

Redegørelse af begrebet narcissisme:
Narkissos-myten1:
Begrebet ”narcissisme” stammer oprindeligt fra psykoanalysens grundlægger: Sigmund Freud. Myten om Narkissos ligger til grund for Freuds udlægning om narcissisme og det selvelskende individ2. Ovids fortolkning af Narkissos-myten omhandler kort fortalt den græske karakter ”Narkissos”, der bliver født ind i et miljø omringet af kærlighed til ham. Hans ungdomsår præges af et blændende ydre, men ensomt og uempatiske indre. Nymfen ”Ekko”, hvis eneste evne var at gentage og bekræfte andre må ligeledes se sig skuffet i sine forsøg på at tilnærme sig ham. Guden ”Nemesis” straffer Narkissos’ afvisning af Ekko ved at lade ham blive forelsket i sin egen refleksion. Resultatet bliver en uvirkelig selvkærlighed ved mødet sit spejlbillede. Erkendelsen af at personen i spejlet blot er narkissos selv skabes en dyb splittelse over skelnen mellem virkelighed og fantasi. Narkissos’ eneste udvej bliver at begå selvmord.

Den narcissistiske udvikling jf. Freud:
Freud tolkede Narkissos’ spejling som kærlighed til selvet3. Han udvidede sin teori4 om de psykoseksuelle udviklingsfaser med 2 sideløbende fase: Den primære og sekundære narcissistiske udvikling. Den primære narcissistiske udvikling (0-6 måneder gammel, almengældende udviklingstilstand): Lystprincippet: Libido er vendt mod barnets selv. Der er et generelt behov for omsorg og ansvarsovertagen. Omsorgspersonen, typisk moderen, bliver barnet kilde til tilfredsstillelse. Lystprincippets hersken viser sig i barnets intuitive adfærd, hvor selvfølelsen er altdominerende. Freud beskriver barnets selvfølelse som hypersensitiv med en grandios selvfølelse: ”jeg er den vigtigste i verden”. Fostertilstandens paradisiske omgivelser skaber en længsel hos barnet. Den oceanske følelse hvor barnet og moderen tilsammen udgjorde en symbiotisk tilstand bliver idealet for barnet. Den absolutte behovstilfredsstillelse (barnets) kendetegner den omnipotente sammensmeltning5. Gennem den primære udvikling reguleres libido til afslutningsvis at kunne rettes mod objektrelationer. Barnets udvikling afhænger dermed af omsorgspersonen. Mangel på omsorg kan resultere i en grundlæggende mindreværdsfølelse af barnets personlighedsstruktur. Overstimulering kan medføre en integreret selvforståelse som omnipotent der følger den videre udvikling. Konsekvenserne af frustration i den primære narcissistiske udvikling er, ifølge Freud, en svært desillusioneret
1 Efter Ovids mytefortælling:
http://www.figura.dk/6storage/560/3708/ovid_sang_3_narcissusfuld_version.pdf

2 3 4 5

Lars Lundmann Jensen: ”Hvem er jeg” Lars Lundmann Jensen: ”Hvem er jeg” Den narcissistiske udviklingsteori blev Lars Lundmann Jensen: ”Hvem er jeg”

s. 22 s. 22 brugt af Freud første gang i 1914: Freud s. 26

5

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

virkelighedsopfattelse6 af psykotisk-karakter.7 Parforhold, hvis grundkonflikt er baseret på en fiksering i den primære narcissistiske udvikling, har svært ved at mærke grænsen i forholdet8. Her hersker lystprincippets længsler hvor grænsen mellem den symbiotiske sammensmeltning med partneren er i konflikt med angsten for intetheden ved at miste sin fri seksualitet9. Den sekundære narcissistiske (18+ måneder): Driftsprincippet/Jeg-udviklingen: Libido rettes mod de ydre objekter (personer) og kommer tilbage til selvet. Driften er det primære element i den sekundære narcissisme hvor barnets gennemgang af den primære narcissisme har efterladt spor af uopfyldte behov. Det fortsatte behov for omsorgstilfredsstillelse målretter derfor libido mod omgivende objekter og gør dem til ”selvobjekter” 10. Selvet opstiller således et forsvar mod ubehag og angst: Jeget målretter libido  Ham/hende vil jeg kaste bruge til at få opfyldt mit behov  Ved tilfredsstillelse vender libido tilbage til selvet. Trods selvobjekternes tilfredsstillelse skaber barnets ustabile selvfølelse en afhængighed af selvobjekternes refleksion. De grandiose idealer, har til formål at genvinde omsorgen fra den tidligere udvikling (Jeg blev ikke anerkendt før  jeg måske er ikke god nok  hvis jeg bliver ligeså god som mor, er jeg god nok). I den sekundære narcissisme har barnet etableret en grundlæggende personlighedsstruktur. Evnen til at skelne mellem omgivelserne og selvet er intakt. Men angsten for ikke at få opmærksomhed skaber en ustabil selvfølelse hos barnet. Manglende tilfredsstillelse i den sekundære narcissistiske udvikling gør at barnet integrerer en grundlæggende ustabil selvværdsfølelse fremover og vil typisk blive kategoriseret som ”fallisk-ekshibitionistisk” narcissist. Anerkendelse og accept af barnets naturlige jeg er vigtigt for udviklingen af forestillinger og idealer11. Afhængigt af mængden af frustration vil splittelsen mellem realisme og fantasi udvikle sig derefter. Konsekvensen er her ikke nødvendigvis af psykotisk karakter, men ses ofte i en mere kompleks objektrelation som voksen. Narcissisten med en fiksering i den sekundære narcissistiske udvikling, har et højtudviklet og urealistisk idealjeg. Ved at depersonificerer (gøre dem til produkter) de opsøgte individer kan han uden moralske kvaler være ekshibitionistisk i sociale relationer. Den fallisk-ekshibitionistiske narcissist12 opsøger generelt kedelige og unuancerede omgangskredse13. Hans grandiositet kommer til udtryk ved
6 http://www.teorier.dk/tekster/sigmund-freud-narcissisme-skizofreni.php 7 Skizofreni regnes som den primære psykopatiske personlighedsforstyrrelse:
http://www.teorier.dk/tekster/sigmund-freud-narcissisme-skizofreni.php

8 Jurg Willi beskrev personer med en primært narcissistisk forstyrrelse som ”skizoide narcissister”. Willi var dog mest optagede af de ”fallisk-ekshibitionistiske” narcissister (sekundært forstyrrede narcissister) 9 Poula Jakobsen & Steen Visholm: ”Parforholdet” s. 130 10 Poula Jakobsen & Steen Visholm: ”Parforholdet” s. 151-153 11 Poula Jakobsen & Steen Visholm: ”Parforholdet” s. 151-153 12 Poula Jakobsen & Steen Visholm: ”Parforholdet” s. 151-153 13 Poula Jakobsen & Steen Visholm: ”Parforholdet” s. 153

6

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

selvhævende på andres folks bekostning. Gennem spejling får han bekræftet sin illusion om den sig selv som grandios: ”Hvis andre siger/synes jeg er fantastisk, så er det jo realiteten” 14.

Kollusionsteorien
Teorien: I bogen ”Die Zweierbeziehung” beskriver den schweiziske parterapeut Jürg Willi i 1975 sin ”Kollusionsteori”15. Kollusion betyder et ubevidst spil mellem 2 eller flere; et koncept som bygger videre på Freuds psykodynamiske ideer. Kollusionen indtræffer når 2 individers psykoseksuelle barndomsfixeringer danner grundlag for en ubevidst og intuitiv tiltrækning Forelskelsen: På det ubevidste plan dannes der en tiltrækning tilsvarende ”krage-søger-mage”-princippet. Til sammenligning kan man trække paralleller mellem den voksne kollusion og den sekundære narcissistiske udviklings brug af selvobjekter: En forløsning af den indre konflikt synes mulig ved at rette libido mod et omgivende objekt mod en partner. I konfliktperioden16 (tiden alene) integrerer individet sin grundkonflikt. Når mødet med ”kærlighedsobjektet” (partneren) indtræffer skabes kollusionen. Ved at inducere (plante) sin angst i partneren, dannes der en ”repræsentation af ens fortrængte selv”17. Via den projektive identifikation omorganiserer (fortrænger) man sin grundkonflikt, der giver plads til håb og en midlertidig følelse af euforisk lykke18, også kaldt forelskelse”19. Ved accept af de overførte projiceringer, og tilsvarende respons, dannes der en ”gensidig projektiv identifikation”. Det bevidste selv og det ubevidste selv forenes og grundkonflikten syntes løst. På det bevidste plan forklarer man kollusionen med at ”modsætninger tiltrækkes”. Begge parter har muligvis en identisk grundkonflikt, men adskiller sig rent personlighedsmæssigt. Grundlaget for rollepolariseringen findes i typen af forsvarsmekanisme20, som individet har tilegnet sig i modspil til grundkonfliktens angst. Udfaldet er enten den progressive(voksen/forførende) eller regressive- (barnlig/modstand)rolle. Rollepolarisering er en fast komponent hos alle rollemønstre. Grundtemaet21 i rollemønsterets modsætningsrelation afhænger af den fælles grundkonflikt22.

14 http://www.teorier.dk/tekster/sigmund-freud-narcissisme-skizofreni.php 15 Poula Jakobsen & Steen Visholm: ”Parforholdet” s. 81 16 M. Brørup, L. Hauge, U. Thomsen: ”Gyldendals Psykologihåndbog” s. 168 17 Poula Jakobsen & Steen Visholm: ”Parforholdet”s. 79 18 Poula Jakobsen & Steen Visholm: ”Parforholdet” s. 80 19 Forelskelse i psykodynamisk terminologi (Romantisk kærlighed vha. projektiv identifikation) 20 Efter Freuds teori om ”forsvarsmekanismer” og personlighedsmodellen. 21 Begrebet ”tema” er i denne sammenhæng problematikken der kendetegner rollemønsteret eks: Narcissistisk grundkonflikt, forholdets grundtema: selvrealisering, modsætningsrelation: Ekshibitionisten & den selvudslettende" 22 I reference til Freuds psykoseksuelle udvikling

7

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

Parforholdet: Idealerne og forestillingerne til parforholdet dannes i barndommen og sker som et oprør mod forældrenes forhold23. Jürg Willi beskriver hvordan barnets observation af forældrenes overfladiske kærlighedsforhold er med til at grundlægge de oprørske idealer, ambitioner og afvigelser der omhandler dets eget parforhold på sigt. Selvom intentionerne strider i den modsatte retning, ender barnet oftest ubevidst i en gentagelsestvang af forældrenes mønster24. Søskendekonstellationer har ligeledes indflydelse på barnets udvikling af den familiedynamiske struktur. Når barnet er blevet voksen og fundet en partner med fælles grundkonflikt, omorganiseret grundkonflikten og dermed skabt grundlag for forelskelsen, skal parret stå dets prøve ved konfliktens indtræf. Som bekendt er der med forestillinger og idealer også skuffelser og erkendelser. I og med grundkonflikten blot er blevet omorganiseret, eksisterer den stadig i en fortrængt tilstand i selvet. Når frustrationen over den manglende konfliktforløsning melder sig, vil partneren blive skydeskive for skuffelsen over ikke at være ”redningsmanden”. Idealisering af partneren bliver nu til en devaluering da den fortrængte grundkonflikt vender tilbage til overfladen. I håb om parforholdets overlevelse, skal der være åbenhed og accept. Ved accept af egne fejl, såvel som partnerens, vil bearbejdelsen af den fælles grundkonflikt for alvor begynde. Åbenheden omkring den sårbare kerne i selvet og i forholdet, belønner tillid med varighed. Containment-begrebet blev indført af D. Winnicott i 196925 og beskriver parforholdets tolerance niveau. Hvis partnerne kan containe26 hinandens grundkonflikter og dermed tilbagetrækning af projiceringerne og realjeg, vil parforholdet have en bæredygtig fremtid foran sig. Med udgangspunkt i de psykoseksuelle faser dannede Willi 4 overordnede kollusionsteorier27: Den Orale kollusion Mangel på behovstilfredsstillelse af de orale behov skaber en fiksering i den orale fase (0-1 år). De orale behov udgør primært kærlighed og omsorg. Den progressive (plejeren28) identificerer og indtager moderrollen og drager fordringsløs omsorg for partneren. Den regressive (barnet) suger kærligheden til sig og gør sig afhængig af partnerens omsorg. Den anal-sadistiske kollusion29:
23 Poula Jakobsen & Steen Visholm: ”Parforholdet” s. 80 24 Mogens Brørup, Lene Hauge, Ulrik Thomsen: ”Gyldendals Nye Psykologihåndbog” s. 168 25 http://www.yorku.ca/dcarveth/Winnicott.html 26 Indeholde, rumme 27 Poula Jakobsen & Steen Visholm: ”Parforholdet” s. 201-202 28 http://home1.stofanet.dk/ib.vagner/parforholdet.htm#narcis (Den nye psykologihåndbog s. 213233: ”Parforholdet”) 29 Anal-Sadisme: Lystprincippet udløser Beherskelse/kontrollerende adfærd og driften målretter libido mod partner. Formålet er at undgå afhængighed af partneren”

8

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

Magt, kontrol, selvstændiggørelse og afhængig er omdrejningspunktet i den anal-sadistiske kollusion. Grundkonfliktens fiksering i den anale fase (1-3 år), viser sig i angsten for ensomheden og ønsket om selvstændighed. Idealet er at ”tilhøre” hinanden, hvilket afspejler sig i den regressive partners fortrængte angst for initiativ og selvstændiggørelse. Den progressive partner fornægter sin angst for at binde sig ved projiceringen af separationsangsten. Anal-sadistiske kollusioner har typisk kønspolariseringer, med kvinden som den regressive repræsentant og manden som den progressive30 Den fallisk-ødipale kollusion: Omdrejningspunktet i den fallisk-ødipale kollusion er polariseringen imellem mand og kvinde. Den erogene udviklingszone i den genitiale fase (3-6 år) er barnets kønsområder. Frustration og fiksering i denne fase, skaber grundkonflikten om ikke at være mand/kvinde nok. Kastrationsangsten hos manden og penismisundelsen hos kvinden er konsekvenserne af et frustrations-præget ødipuskompleks31. Rollepolariseringen med den progressive mand og regressive kvinde skal ses ud fra et biologisk perspektiv, hvor den aktive mand er aggressiv og initiativrig, mens den passive kvinde er uselvstændig og konfliktsky. Willis rorschachundersøgelser på par i terapi, viste en tendens til en maskulin kontrol af emotionalitet og forholdelse til det konkrete/reelle, samt en feminin tendens til manglende initiativ, overblik og emotionel selvforagtelse. Sociologer og generel forskning kritiserer denne teori for mangel på kulturelle kønsrolle forbehold32. Den narcissistiske kollusion: Opgavens hovedtema er det narcissistiske parforhold og dermed også den narcissistiske kollusion jf. Willi. Grundkonflikten binder sig til narcissistens følelse af mindreværd og angst for nærvær og sårbarhed33. Længslen efter fostertilstandens sammensmeltede34 og paradisiske tilstand findes stadig som voksen. Idealet i det narcissistiske parforholds er derfor en lignende tilstand: at blive ét med hinanden og kun leve efter lystprincippet. Den narcissistiske rollepolarisering kan sammenlignes med rollemønsteret mellem Narkissos og Ekko35. En progressiv og ekshibitionistisk mand 36 (Narkissos) som bliver tiltrukket af den afvigende, selvudslettende kvinde (Ekko) Den regressive partner udgør komplementær-narcissisten37 som bekræfter den progressives grandiose selvopfattelse. Spillet i det narcissistiske forhold vil altid foregå på den progressive narcissists præmisser. Eftersom komplementær-narcissisten projicerer sine egne idealer over i partneren, dannes der en forestilling om en egentlig selvrealisering via ham. Da de udgør en
30 I popkulturen eksemplificeres denne kollusion som et ”Noah og Donna-.forhold” fra TV-serien ”Beverly Hills 90210”. 31 Freud beskrrev det kvindelige ødipus-kompleks ”elektra-kompleks”. Konceptet er dog meget tilsvarende. 32 Poula Jakobsen & Steen Visholm: ”Parforholdet” s. 229 33 Poula Jakobsen & Steen Visholm: ”Parforholdet” s. 160 34 Oftest refereret til som ”symbiotiske” i psykodynamiske termer. 35 I reference til Ovids fortolkning af Narkissos-myten. Af andre eksempler kan bl.a. nævnes ”Don Juan”. 36 Perfekt i et komplementær-narcissistens perspektiv 37 Komplemæntær = at fuldende, supplere, udfylde.

9

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

symbiotisk enhed er grænsen mellem ”hvad jeg gør og hvad du gør”. Begge idealiserer den oprindelige tilstand, hvor lystprincippet dikterede. De bliver hinandens selvobjekt38. De uvirkelige forestillinger der udgør grundlaget for et narcissistisk forhold, er dermed også det der senere splitter det. Typiske modsætningsrelationer i en narcissistisk kollusion kunne eks. være39: • • • • • Grandiositet/tomhedsfornemmelse Megalomani40/mindreværdskompleks Pralende/ydmyg Ekshibitionistisk/selvudslettende Manisk/Depressiv

Selvvalgt Case
Præsentation af selvvalgt case: 41 ”Jeg er vokset op på en gård i Jylland”
Pigen Anna er vokset op i en stabil42 familie bestående af en far, mor og bror. Familiens ejendom, en gård, lå ude på landet et ukendt sted i Jylland. Det var Annas fader som satte dagsordenen i familien: Autoritær ”kæft, trit og retning”-omsorg, mens hendes moder indtog en praktisk position, som den ”gode passive husmor”. Kærlig omsorg og anerkendelse var ukendte fænomener, hvilket både gjaldt familiens forhold på tværs, samt forældrenes indbyrdes kærlighedsforhold. I en alder af 3 møder Anna Svend. Han er meget afholdt af familien og bliver Annas tætteste kontakt. Det bliver et ambivalent forhold da prisen for svends kærlighed bliver et seksuelt misbrug af Anna gennem hele hendes barndom. Via Svend bygger Anna en splittet selvforståelse op. Grænsen mellem virkelighed og fantasi har grundlag i hendes selvfølelse af mindreværd: ”Derhjemme oplevede jeg kun hvordan min fars kærlighed kom til udtryk i tugt af både mor og resten af familien. Derfor var jeg overbevist om at den kærlighed Svend gav mig var den rigtige. Min prinsesse-status var både noget godt og noget skidt – Jeg husker tilbage på mig selv, som et skræmt barn uden selvtillid. Udadtil med en smilende facade, men indvendigt i sorg.”43

38 Reference til den sekundære narcissistiske udvikling jf. Freud, s. 6 39 http://www.netpsych.dk/Articles.aspx?id=82 40 Megalomani = Storhedsvanvid

41 Bilag 1: Jeg voksede op på en gård i Jylland. Casen er baseret på virkelige hændelser. Hovedpersons navn er derfor opdigtet for at skjule hans/hendes identitet. Personligt udarbejdet i samarbejde med Mona Kaldahl: http://www.123hjemmeside.dk/monakaldahl/15420753

42 Stabil i den forstand der hverken var skilsmisser eller oprør. 43 Bilag 1: ”Jeg voksede op på en gård i Jylland” s.1, l. 33-41

10

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

Analyse af selvvalgt case:
Annas tidlige opvækst bærer præg af moderens manglende evne til at udøve empati og omsorg. Anna beskriver selv hvordan hun føler sig som den ”forsømte og forfrosne” pige44, hvilket jf. Freuds udviklingsteorier45 fikserer hendes i den orale fase. Behovet for kærlighed og følelsen af forsømmelse er kendetegnet hos personer med denne grundkonflikt. Da Anna ikke har fået sit behov tilfredsstillet i den primære narcissistiske udvikling, hvor libido vendes mod selvet og alt ansvar vendes mod kærlighedsobjektet (her moderen), skabes en frustration over manglende behov. Anna betegner sin egen rolle, som ”familiens skydeskive af ubønhørlige kritik”46. I psykodynamiske termer vil man referere til denne situation som forældrenes projicerende forsvarsmekanismer. Libido rettes mod Anna som medie47 og gør hende til et objekt for deres egen måde at undertrykke grundkonfliktens presserende angst. Det som grundlægger Annas splittede personlighedsstruktur (Idealjegets dominans) passer overens med de ambivalente og tvetydige familiedynamiske forhold. Ganske kort tegnes der et billede af familien som angstprægede individer med mangel på empati, der tvinger sig ud af denne angst ved at benytte både primitive og højere forsvarsmekanismer. Angsten fremstilles som en frustration der sublimeres48 gennem hinanden som objekt. Moderens passive og uempatiske tilstand overfor Anna, skyldes forholdet til faderen. Hendes føjelighed og svage selvtillid gør hende afhængig af manden for at ”være noget”49. Mandens dominerende og kontrollerende adfærd betragtes, ud fra kollusionsteorien, som et ønske om selvstændighed og en angst for intimitet. Forældrenes grundkonflikt ses derfor som værende anal-sadistisk, med tendens til narcissistisk adfærd50. Faderens (progressives) autoritære og negligerende adfærd, samt moderens (regressives) undertrykkede og uempatiske person giver næring til Annas splittelse. Hendes observation af forældrenes forhold danner det oprørske kærlighedsideal: ”Det eneste jeg har brug for er en rigtig og beskyttende mand. Med HAM, vil jeg føle mig tryg og elsket og alting bliver perfekt!”. Da Anna fylder 3 år introduceres hun for Svend: ”Jeg kunne godt lide Svend. Han tog mig i forsvar, når mine forældre skældte mig ud. (..) og gav mig varme, anerkendelse og ros”51
44 Bilag 1, s. 1, l. 6 45 Psykoseksuelle Faser + Narcissistiske udvikling 46 Bilag 1, s. 1, l. 7 47 Middel til driftsformål 48 Driftsenergierne/Aggressionen kommer til udtryk 49 Der antydes hermed også en paralleller til en splittelse af virkelighed og fantasi hos moderen. 50 Historiske forhold beskriver de tidligere familieforhold, som præget af kønsroller. Dette uddybes i diskussionsdelen. 51 Bilag 1 s. 1, l. 11-13

11

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

Vi får indledningsvis intet andet at andet kendskab til Svends baggrund52, andet end begrundelsen for hans besøge hos familien (for at fiske) og hans tætte forhold til familien, som viser ham fuld tillid. Svend er gift med en kvinde53, som casen ikke informerer yderligere om. Anna nyder Svends omsorg. Længe har hun ventet på noget at rette sin kærlighed og ansvarlighed over på. Svend forekommer pludselig som ”den idealle” og ”omnipotente”54 redningsmand i øjnene på Anna, der efter retter driftsenergierne mod ham55. Længslen efter den symbiotiske tilstand tilnærmes ved hans varme, anerkendelse og ros. Bekendtskabet med Svend bliver dog blot en midlertidig ideal tilstand. ”Prisen for denne omsorg var sex – og slik, som han altid gav mig bagefter med sætningen ”Det er vores hemmelighed”
56

(…) ”Det var dermed mine forældres
57

foragt, der skubbede mig i armene på den mand, der honorerede deres tillid med et seksuelt misbrug af mig gennem min barndom ”.

Svends rolle som omsorgsperson, bliver en splittet og paradoksal relation for Anna. Hendes store behov for kærlighed er i konflikt med hendes selvværdsfølelse. ”Jeg havde lært mig at lukke helt af for mine følelser, når misbruget stod på.”58 Det bliver ”Jeg vil gøre alt for din omsorg”-præmisset, som udtrykker baggrunden for Annas legitimering af overgrebet. Annas projektive identifikation hos Svend, idealet om hans omnipotens og hendes genvundne selvværd, selvmodsiges nu da Anna føler sig straffet med misbruget. Splittelsen mellem realjeg og idealjeg (skelnen mellem virkelighed og fantasi) forstærkes yderligere med en forventning om at tryghed & kærlighed medfølger en form (typisk seksuel) straf. Dette bliver hendes virkelighed og forestillingen om parforholdet bliver dermed ”Jeg fortjener ikke at blive elsket, så hvis nogen viser mig omsorg og kærlighed vil jeg blive så uendeligt lykkelig at de må gøre lige hvad de vil med mig!”. Som hun selv beskriver det i samtalen med psykologen: ”Vi (læs: psykologen og jeg) snakkede om Svend. Hun forstod ikke hvordan jeg kunne holde af ham, men så enkelt var det ikke. Selv om Svend havde krænket mig, var han også min redning. Hans omsorg fik mig til at føle mig værdifuld; Til at føle mig som ”nogen”59.

52 53 54 55 56 57 58 59

”Jeg var reserve-barn hos Svend og hans kone” bilag 1, s. 1, l. 24 Omnipotens: latinsk, omnis 'al' og potentia 'magt' ~ almagt. Sekundære narcissistiske udvikling & driftprincippet som jegforsvar. Bilag 1, s. 1, l. 20-21 Bilag 1, s. 1, l. 15-16 Bilag 1, s. 1, l. 32-33 Bilag 1, s. 1, l. 71-76

12

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B
60

Jf. teorien om den narcissistiske kollusions forelskelsesbegreb

, har Anna dermed en

narcissistisk grundkonflikt med fiksering i den orale fase. Hun indtager en regressiv rolle med længslen efter den sammensmeltede tilstand hvor hun og partneren tilsammen udgør ét og Annas angst og idealer går i ét. Denne idealisering er selvfølgelig urealistisk, og da hun som 17-årig møder sin første kæreste, viser det splittede ønske sig også: ”Jeg havde fundet en kæreste, som jeg var blevet meget forelsket i” (…) ”Jeg fortalte Svend at grænsen var nået og uden problemer stoppede han sit misbrug af mig (…) Det var skræmmende at blive forelsket (…) Jeg blev usikker og kunne slet ikke håndtere de følelser, der dukkede op. Risikoen for at jeg lod mig rive med var katastrofal, da hele min opbyggede facade ville krakelere og jeg så ville falde helt fra hinanden. (..) Selv om jeg var glad for min kæreste, slog jeg op med ham.”61 Annas første møde med kærligheden beskrives som en ”meget forelsket” tilstand. Partneren ved vi ikke andet om end at han gør Anna meget glad. Med et spinkelt grundlag, kunne man stille en teori op om kærestens funktion62; Manglen på beskrivelse kunne skyldes at han bliver brugt som et selvobjekt (et produkt) til Annas egen gevinst63. Hans indblanding ville kunne stoppe Svends ovegreb af hende og frigøre hende. Med kæresten har Anna fået sit selvtillidsboost til at afvise Svend. Det lykkedes. Efterfølgende opstår ambivalensen, da hun pludselig indser realiteterne. Hendes adskillelse fra Svend gør hende nu til en voksen og selvstændig kvinde, der nu står overfor at indgå i et følsomt og tæt forhold. Annas kerneproblematik med angst for nærvær, men ønsket om symbiosen, får hende til at bryde op med kæresten. Facaden med det ideale selvbillede ville ikke fungere i en følelsesmæssig relation. Jürg Willi nævner parforholdes indledning som ”idealiserende”64 der faser ud i det ”devaluerende” Illusionen om den fornuftige65 konfliktforløsning ender også med en frustrerende udgang. Da hun som 27-årig får sønnen Peter, får vi igen meget lidt at vide om faderen. Da Anna igen må erkende en frustration ophører forholdet med barnets far. Peter står tilbage med en utilnærmelig mor. Ganske ligesom Anna stod tilbage med sin antipatiske moder. Reaktionsdannelsens mønster er dermed en realitet66. Annas valg af karriereretning indenfor handel indikerer atter hendes høje krav.
60 Omorganisering af grundkonflikt, euforisk lykkefølelse, fortrængning af reelle selvfølelse 61 Bilag 1, s. 1, l. 62 OBS: Hypotese – spinkel grundlag pga. manglende informationer! 63 Jürg Willi bruger betegnelserne ”Tab & gevinst” i kollusionsprocessen eks: Hvad kan jeg vinde ved at indgå i denne kollusion? 64 Idealiseringen af partneren – Devaluering af partneren (Forelskelse: Han kan hjælpe mig -Frustration: Han hjælper mig ikke!) 65 Fornuftige (tanken) – i kontrast til den følelsesmæssige (selvfølelse) 66 Anna foretager de samme fejl, hun i barndommen valgte at opgøre med.

13

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

Handelsmarkedet er præget af præstationer og facadeprægede sælgere67. Anna føler sig til rette her, undtagen i samarbejdet med kollegerne. Kritik fra andre bliver taget personligt og angsten for ikke at fremstå som perfekt/den bedste gør at hun ofte skifter arbejdsplads og dermed flygter fra at konfrontere sin angst. Problemperioden herefter er præget af frustration. Grundkonflikten integreres dybere da Anna nu for første gang er på egen hånd, uden nogen til at omorganisere hendes indre konflikter. Hendes terapisession får et negativt udfald. En begrundelse herfor kan være en manglende accept og selverkendelse af hendes realjeg, efter at have integreret sit idealjeg i lang tid68. Først senere i problemperioden må hun gå til selverkendelse: ”Jeg har altid haft en stærk vilje, med målrettede ambitioner (…) men måtte sande at fortidens ballast ikke bare forsvandt. (..)”69 Viljen er bundet til driftens libidoforskydning. Ved at opnå mål og idealer opnår hun en god selvfølelse og selvtillid. Grundkonfliktens frustrationsniveau har nu nået bristepunktet og tvinger Anna til selverkendelse: ”Jeg læste stakkevis af litteratur om begreberne at være ”god”, ”rar” og ”værdifuld”. Det gik op for mig, at jeg var et menneske, (…) at jeg var god nok. (…)”70 ”Jeg valgte herefter at tage en uddannelse indenfor sundhedsvæsenet, (..) jeg følte for første gang at det var godt at være mig. Jeg følte succes”71 Annas livsstils-ændring har tvunget hende ned fra idealets høje hylde, til følelsernes jordnære grund72. Uddannelsen indenfor sundhedsvæsenet kunne være en fornægtet drøm. Selvværdsfølelsen stiger i takt med at den reelle selvfølelse stiger og idealerne mister deres værdi. Grundkonflikten syntes så småt bearbejdet via selvhjælp. Da en ny kollusion opstår skifter den gode kurs: ”Jeg mødte oveni i købet en mand, som jeg turde sætte tillid til. Jeg valgte at åbne mig helt for ham via min nyetablerede selvtillid” (…) ”Det resulterede i en afvisning, hvor jeg blev efterladt og følte mig fuldstændig revet i småstykker.” (…) ”Jeg overvejede at tage mit liv”. Gentagelsens tvang. Narcissistens enten/eller tankegang (borderline tendens73) beskrives også i denne situation. Annas længsel efter det symbiotiske forhold ligger stadig
67 Stereotypisk opfattelse, ”Smiler på arbejde for at overbevise kunde” 68 Hun benægter virkeligheden som forsvar mod den stigende angstbundne selvfølelse. 69 Bilag 1, s. 1, l. 86-88 70 Bilag 1, s. 1, l. 89-92 71 Bilag 1, s. 1, l. 93-96 72 Reference til Freuds personligheds model. Omorganisering af dynamiske processor = +ID/JEG, -overego. 73 http://www.netpsykiater.dk/htmsgd/borderline.htm

14

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

grundlæggende i hende, men hendes personlige fundament og selvfølelse er dog styrket. Idealet frembruser igen ved forelskelsen til den nye mand ”Alting går godt nu, så med ham her vil alting endelig blive som det skal være. Derfor vil jeg hengive mig 100 % til ham så han virkelig kan tage mig til sig” Annas tidligere nedslåede tilstand efter psykologen kan have forårsaget at selvfølelsen er faldet til et depressivt niveau, som så har integreret sig og blevet benægtet senere hen. Selv depression kan være grundlaget en symmetrisk kollusion74. Den maniske adfærd kan, ifølge kollusionsteorien, omorganisere grundkonflikten så at den reelle depressive tilstand skifter til en euforisk og benægtende tilstand75. Det bliver flugten fra virkeligheden, med forelskelse som idealet om forløsning. Dog virker det her kun til at være Anna med en manisk adfærd. Hendes tillidserklæring falder til jorden, og får manden til at forlade hende. Manien tager igen en polarisering til det depressive felt og nu er det på et ekstremt plan. Mødet med manden på chatten bliver hendes redning. Hun tillægger ham alt ære for at redde hende ved blot at lytte og forstå: ”Han gav mig plads, accept og forståelse. Han lyttede tålmodigt, og jeg turde være ærlig. Vi sås ikke, men skrev kun sammen. Og sådan skal det blive ved med at være” – ”hans (..) nærvær og rummelighed, har givet mig fast grund under fødderne.(…)”76 Gentagelsestvang bliver atter et tema i Annas liv. Endnu en gang er hun i den idealiserende drøm ”han redder mig” og drager impulsive konklusioner. Men hendes konklusion er dog af en fornuftig karakter. Jürg Willi bruger begrebet ”containment” efter Donald Winnicott, til at beskrive hvordan parforholdets ”rummelighedsniveau”77 er af afgørende karakterer for dets overlevelse. Begge konkluderer: Åbenheden, accepten og forståelsen er essentielle når man skal bryde op med den fælles grundkonflikt. Jürg Willi uddyber at parret skal kunne ”containe” og acceptere hinandens projektioner for at kunne trække dem tilbage og bearbejde dem. Dette er en selverkendelses proces hvor man realiserer sig selv, fremfor at devaluere sin partner. Her ophører rollepolariseringen og rollemønsteret og åbner sig nye muligheder for parrets udfoldelse. Anna har muligvis ikke en fysisk rolle at træde ind i, men hun har fundet en måde at indgå i en relation på, uden at falde ind i et gammelt mønster. Det er et godt skridt på vejen.

Diskussion:
Opgaven vil nu bytte de psykoanalytisk teorier om mennesket, dets udvikling og de relationer det omgiver sig med, ud med de socialpsykologiske. Jeg vil med Anthony Giddens teorier se det fra det omvendte perspektiv: hvordan det er omgivelsernes påvirkning, som danner
74 Poula Jakobsen & Steen Visholm: ”Parforholdet”– Symmetrisk Kollusion = Fællesidentisk grundkonflikt for kollusion 75 Reference til rollepolariseringen af den narcissistiske kollusion. 76 Bilag 1, s. 1, l. 107-112 77 Poula Jakobsen & Steen Visholm: ”Parforholdet” s. 79-80

15

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

grundlaget for menneskets selvudvikling og identitet. Casens opbygning hviler på begrænset information foruden den selvfortællende hovedperson. Fokus i denne sektion, vil derfor tage udgangspunkt i sammenhængen mellem de aktuelle kulturfænomener og teorier, samt forskellen til de psykoanalytiske teorier. Leon Festingers kognitionsteori ”kognitiv dissonans78” kan anvendes sammen med Giddens teorier om selvforståelse

Anthony Giddens teori om det senmoderne menneske:
Begrebet ”kultur” blev introduceret i 1871 af antropologen Edward Taylor. Dengang lød definitionen: ”Den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvaner, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem af samfundet”79 Definitionen er stadig anvendelig, men kernen i den senmoderne kultur ligger, ifølge den engelske sociolog Anthony Giddens, i den dynamiske kobling mellem kulturens sociale muligheder og individets behov for selvrealisering og selvudvikling80. De kulturelle værdier syntes at blive tillagt større betydning for individets tilegnelse af personlige egenskaber, idealer og strukturelle levemåde. Dette socialpsykologiske udspil stammer fra Anthony Giddens81 teori fra 1996 om ”identitet som en social konstruktion” 82. Teorien repræsenter, sammen med Giddens selv, den moderne socialkonstruktivisme83 og er en samtidsdiagnose84 som tager udgangspunkt i menneskets udvikling og adfærd, som et produkt af de kulturelle påvirkninger. Den senmoderne85 kultur vi kender til i dag, præges af overfloden af informationer og muligheder der hver dag vælges til og fra. Globalisering og teknologisk udvikling har bl.a. hjulpet med til det ”multikulturelle samfunds”86 grundlag. Identiteten som social konstruktion: Den narrative identitetsdannelse er en erfaringsbaseret proces. De erfaringer, den refleksion og den sammenhæng der dannes, danner udgangspunkt i den selvudvikling der dannes.
78 ”Kognitiv Konsonans” = Sammenhængende holdning/udtryk. Ligevægtem balanceres af vores viden, følelse og
adfærd. Begrebet blev introduceret af Leon Festingers ”kognitiv dissonans teori” i 1957 http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1335

79 Per Schultz Larsen: ”Psykologiens Veje” s. 381. 80 M. Brørup, L. Hauge, U. Thomsen: ”Gyldendals Psykologihåndbog” s. 168 81 Født 1938, engelsk sociolog, 82 I værket ”Modernitet og selvidentitet” 83 Socialpsykologisk retning, der gjorde oprør mod de tidligere eksperimentelle socialpsykologers kliniske forskning. I stedet for de unaturlige omgivelser, mener moderne socialkonstruktivistiske forskere at man skal observere menneskets adfærd i dets vante miljø/kultur. 84 Samtidsdiagnose er forstået som en konklusion der baserer sig på fænomenets gældende tid og kontekst. 85 Også kaldt ”postmoderne” 86 Samfund med forskellige sæt af kulturelle værdier/komponenter. Eks. religion: kristne ’& muslimer i samme kultur

16

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

Selvudviklingsarbejdet overdrages dermed til individet og sætter selvrealisering højest på ønskelisten over behov87. Den senmoderne og kulturelle frisættelses88 tilbyder hver dag et utal af valg og muligheder. Muligheden for selvrealisering er dermed lagt og individet refleksion89 er det eneste der står mellem fantasi og virkeligheden for at skabe en sammenhængende historie. Forudsætningen for denne sammenhæng hviler på individets ontologiske sikkerhed90 om at verden er sikker og at mennesker generelt vil en det godt. Livsstilen og den fysiske udformning91, bliver individets måde at indrette sit personlige livsprojekt på. De overfladiske elementer fortæller i en håndgribelig grad for hvem man er, hvilket antallet af selvhjælpsbøger, plastikkirurgiske behandlinger og nutidens løbe/fitnesstrend understreger. Den senmoderne kultur er dermed mere overfladisk, sammenlignelig og selvkrævende kultur end først antaget. Undervejs i selvudviklingen er det individets ansvar at reflektere over sin livsstils indretning. Refleksionsprocessens formål er at skabe overblik og orden i de engagementer der deltages i; Er jeg tilfreds? Afspejler mine handlinger også det mål jeg vil arbejde hen imod? Det ”refleksive projekt”92 står hele tiden til sammenligning med de kulturelle værdier og de mange spejlinger i de sociale arenaer93. Kravene og forestillingerne til selvet forstærkes. Disse elementer gør sig også gældende i den aktuelle kultur. Eksempel: (Case)94 Anna vurderer at hendes arbejde indenfor handel ikke gør hende glad. Hun føler en meningsløshed med tilværelsen og arbejdet tvinger hende i overfladiske træk. Hun fortæller om hvordan drømmen om familieetablering vil skabe en forløsning hos hende. Et andet eksempel er det populære TV-show ”Paradise Hotel” blevet til en trendsætter blandt unge, og voksne, for hvordan man skal se ud og hvordan ”kærlighed skal dyrkes”. Standarden er urimelig høj og efterlader mange identitetsdannende personer med et mindreværdskompleks. Den sociale afspejling foregår dermed hele tiden og via mediernes massekommunikation er det muligt at identificere sig med idealer fra hele jorden, hele tiden. Konsekvensen er en identitetsforvirring95 og en usammenhængende selvfortælling. Weekenden er den vestlige kulturs hellige tid. Hverdagenes barske krav og vilkår til de mange
87 Maslows ”Behovspyramide” teori fra bogen ”Motivation & Personality”, 1954. Beskriver menneskets driftsmotivation med 5 overlappende faser. Den fysiske tilfredsstillelse udgør det mest nødvendige behov, mens selvrealisering er det mest ønskede, men mindst nødvendige behov. 88 Jf. Thomas Ziehes teori om ”Den kulturelle Frisættelse” - (O- Larsen, Psykologiens Veje, 284-285) 89 Refleksion = at overveje, vurdere, selvobservere. 90 Ontologisk sikkerhed = En inderlig følelse af sikkerhed/tryghed. 91 Bilag 2: Metroxpress: ”Unge føler det største pres om at være lykkelige” : Den nye tendens blandt unge danskere, viser at udseende vægter tungere end personlighed. 92 Projekt ”liv” til når vi kigger os selv i livets bakspejl. 93 Arenaer = Social-kulturel omgivelse, med mulighed for udvikling via de sociale afspejlinger eks: fritidsklubber, skoleklasser etc. Kønsroller = Postmoderne kultur = Kønsforskellen er socialt konstrueret. 94 Bilag 1, s. 1, l. 43-64 95 Jf. Erikssons selvpsykologiske udviklingsteori: Identitetsfase m. frustration skaber forvirring.

17

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

ontologisk frustrerede individer, kolliderer i weekenden hvor individet i fællesskab med sin omgangskreds dyrker alkoholens frigørende funktion. ”Jeg var fuld, det var ikke min skyld!” er en populær undskyldning når kæresten opdager hvem man ”tilfældigvis” ender med at sove hos. Denne ansvarsfralæggende tendens, kunne tyde på at selvudviklingen og identitetsdannelsen i det senmoderne samfund sætter for høje krav til den unges evner. At behovet for anerkendelse og ansvarsfralæggelse bunder i det pres der følger med når man skal være ansvarlig for sit eget liv i en ganske ung alder. Hvordan måler man om det er ”godt nok”, hvis ikke med spejlinger/sammenligningerne af omgivelserne? Mediernes massekommunikation har sat refleksiviteten på overarbejde. Tendensen i de aktuelle sociale arenaer viser hvordan de informationer der udveksles i daglige samtaler oftest stammer fra medierne. Dermed bliver kravet om øget informationsbekendtskab og reflektering til en realitet. Presset på de unge stiger og barndommens skitsering af det ideale selvbillede, får endnu en streg der skal tegnes. Ifølge en ny dansk undersøgelse96 føler over halvdelen af danske unge et pres for at skulle føle sig lykkelig. Ansvaret for selvudvikling er godt, så længe det foregår på individets egne præmisser. Giddens mener at selvrealiseringsprocessen skal være en autentisk oplevelse med både tab og muligheder97. Når unge i dag føler sig tvunget til at være lykkelige, når Anna skifter fra den ene arbejdsplads til den anden må man konkludere at selvudviklingen ikke sker i en sammenhængende proces og at de kulturelle værdier er idealpræget og undertrykker de reelle følelser og behov der hører med til erkendelse og refleksion. Tendensen langer hen mod en ikke bæredygtig selvudvikling. Teoriens beskrivelse af de sociale arenaer: Selvfornemmelsen prøves hele tiden af i de sociale relationer. Via sociale arenaer skabes individet sine sociale identiteter. Alt afhængig af den givne omgivelse, tilpasser individet sig ind og indtager sin vante rolle/identitet forbundet hertil98. Når disse samles udgør en del af den samlede personlige selvforståelse. Eksempel: (Case)99 Annas tilknytning til hendes arbejdsplads bærer præg af en kompetent og målrettet identitet. I det private tager hun den regressive identitet på sig og skaber dermed en usammenhængende kerne forståelse. Ligesom narcissistens behov for bekræftelse, udnytter individet de sociale arenaer og de tilhørende relationer, til at spejle sig og bekræfte en sammenhæng mellem selvfølelsen og

96 Bilag 2: Metroxpress: ”Unge føler det største pres om at være lykkelige”: Den nye tendens blandt unge danskere, viser at udseende vægter tungere end personlighed 97 Mogens Brørup, Lene Hauge, Ulrik Thomsen: ”Gyldendals Nye Psykologihåndbog” s. 168 98 Jf. Gergens teori om det multiple selv (O. Larsen: ”Psykologiens Veje” s. 293) 99 Bilag 1, s. 1, l. 49-61

18

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

selvbilledet100. Her snakker Giddens om den ”tilsyneladende og faktiske”101 identitet. Den vi tilsyneladende giver os ud for at være i sociale relationer og den faktisk føler vi udgør102. Med tesen om at individet og kulturen påvirker hinanden er det relevant at konkludere at den nuværende kultur har en ”den narcissistiske socialkarakter103”. For at understrege mit belæg vil jeg opsummere parallellerne mellem den narcissistiske socialkarakter104 og de falliskekshibitionistiske narcissistiske træk: • • • • • • • Tager for stort ansvar for selvudvikling. Menneskeværdi opgøres i idealer og overfladiske forhold. Selvoptagelse & trang til iscenesættelse. Den svingende selvfølelse – Værdifuld/Selvudslettende. Splittede personlighed: Udadtil virker man glad, indvendigt føler man trist. De sociale relationer som produkter for et egocentreret og umætteligt opmærksomhedsbehov. Spejling og bekræftelse kan skabe et forkert billede hos den bekræftelsessøgende. Hvordan mindreværdsfølelser opstår når presset på individet og følelsen af krav stiger.

Den narcissistiske socialkarakter må ikke sidestilles med den psykopatologiske definition. Den narcissistiske socialkarakter dækker over en generel egocentreret og objektafhængig tendens blandt samfundets medlemme, hvorimod den narcissistisk personlighedsforstyrrede105 styres af sine impulser og mangler evnen til at skelnen mellem fantasi og virkelighed pga. en fejl i personlighedsstrukturen.

Anthony Giddens teori om det rene parforhold:
Parforholdet dannes ud fra individets behov106. Konklusionen er forestående hos både Jürg Willi og Anthony Giddens analyser. Dog er Anthony Giddens teoretiske udspil stillet op som en konstrueret samtidsdiagnose om senmodernitetens ”rene parforhold”107. Set ud fra et historisk perspektiv, var grundlaget for tidligere sammenkomster mellem mand og kvinde ofte baseret på økonomi og praktiske forhold. Men med det selvrealiserende og selvreflekterende individ er de gamle forholdsfundamenter også smidt ud. Med undtagelse af den multikulturelle integration af mellemøstlige fænomener som ”arrangerede ægteskaber”, er partnervalget i dag en selvvalgt sag. Det rene forhold gør kærligheden til et fundament for sammenkomst. Man selv vælger definitionen på kærlighed: Kulturens idealer eller ud fra den intuitive følelse. Vekselvirkningen imellem nærhed og distance er af afgørende betydning for det rene forhold.
100 101 102 103 104 105 106 107 Idealjeget M. Brørup, L. Hauge, U. Thomsen: ”Gyldendals Psykologihåndbog” s. 168 De personlige kompetencer, egenskaber og værdier. O. Larsen: ”Psykologiens Veje” s. 296-298 Heinz Kohut: ”The restoration of the self” s. 137 O. Larsen: ”Psykologiens Veje” s. 330-331 O. Larsen: ”Psykologiens Veje” s. 330-331

http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900t./Christopher_Lasch

19

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

Den narcissistiske kollusion bliver kategoriseret som en ”sam-afhængige tilstand”108. Parternes afhængighed af hinanden hviler på deres egne behov for tryghed og selvforståelse via partneren. Anna fra ovenstående case danner denne symbiotiske relation til Svend. Grundlaget for hendes selvudviklingsproces startede for alvor da hendes behov for omsorg og selvtillid blev opfyldt med Svend. Hendes afhængighed af ham illustrerer hvordan behovet for omsorg og selvforståelse overskygger alle hendes andre behov. Svends kyniske respons ved Annas opgør med det seksuelle misbrug, antyder en seksuelle afhængighed hvor Anna blev hans måde at få opfyldt sit behov på. Intimitet har været et fysisk element i deres relation. Psykisk blev de blot hinandens måde at opfylde et behov på. Den senmoderne kultur, opfordrer via selvhjælpsbøger og livsstilsprogrammer i dag til at dyrke Den lystbetonede følelsespejling i forholdet negligeres til fordel for den refleksive fremgang. Massekommunikationens personlige indflydelse udnytter den grundlæggende forvirring og usikkerhed der hersker blandt de identitetsforvirrede personer til afsendernes eget, ofte kommercielle, formål. Hvis individet ikke reflekterer og bearbejder sine selvrealiseringshændelser, opstår usikkerheden og skaber en splittelse af den realistiske idealisering109 af parforholdet. Det seksuelle element bliver til et refleksivt vurderingsspørgsmål. Mediernes fokus på det private sexliv sår konstant tvivl hos individets eget parforhold: ”Er det et skidt forhold hvis vi ikke dyrker sex nok”. Den svage selvtillid og personlige kerne, får individerne til at sluge kulturens idealer til sig med illusionen om at der opstår en forløsende sammenhæng mellem selvforståelsen og den idealiserede selvoplevelse. Parforhold er i dag et komplekst og relativt område. Det grundlæggende ”optimale” forhold med tillid og fortrolighed, kræver en fornuftig balancegang mellem den symbiotiske enhedstilstand og den adskilte, individuelle tilstand. Den intime og følsomme sfære110 er oftest det man længes mest efter, men samtidigt frygter allermest. De traditionelle kønspolariseringer i et forhold111 er brudt op og grænserne mellem kønnene udviskes så småt. De fælles forpligteler heller ikke hører til i den individualiserede kultur.

Vurdering:
Tendensen tegner et tydeligt billede af det senmoderne parforhold som præget af narcissistiske træk. Individets Idealer overføres til parforholdet. Desto større idealer, desto større krav, desto mere skrøbeligt og overfladisk bliver forholdet. Med mediernes påvirkning bliver det nemt at
108 O. Larsen: ”Psykologiens Veje” s. 330-331

109 ”Realistisk idealisering” er Anthony Giddens begreb der skelner vekselvirkningen mellem idealet/følelsen eller kulturelle værdier/selvforståelse.
110 Ikke at misforstå med den seksuelle intimitet. 111 Jf. Morten Nissens undersøgelse ”Skilsmissens Pris” (Den nye Psykologihåndbog) s. 228-233

20

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

adoptere ideal forholdet og undertrykke angsten for konfrontation med sine kerneproblematikker. Partnerens funktion ses mere som et selvobjekt til eget behov, end som en ubevidst tiltrækning over en fælles ubevidst grundproblematik. Jürg Willi, Anthony Giddens og Anna (casen) er enige i en konklusion der peger i retningen af åben og ærlig kommunikation som den vigtigste del af et parforhold. Forholdet skal kunne rumme hinanden og være åbent, men det er individets opgave at bearbejde de personlige problemstillinger. Så før narcissisten frustrerende følelse af kæresten som omklamrende og krævende, bør han kigge sig selv en ekstra gang i spejlet med et andet sæt briller.

Konklusion:
Med denne opgave er mit narcissistiske behov blevet dækket. Behovet for læserens112 anerkendelse af min præstation, illustrerer et behov for en social spejling. Med udgangspunktpunkt i Gustave le Bons113 tese om mennesket som et socialt væsen, er min påstand at menneskets sociale væsen har udviklet sig synkront med kulturen, men stadig er ligeså socialt anlagt som før. Det er formålet og måden vi er sociale på der skifter. Når jeg med denne opgave søger bekræftelse hos en censor, er det mit individuelle behov for at vise mine omgivelser hvad jeg helt konkret kan, samt udligne forskellen mellem fantasien (det jeg tror jeg kan) og det virkelige (det produkt jeg faktisk leverer). Parforholdets dynamik udgør ligeså stadig den samme betydning for os, trods de kulturelle udviklinger. Jürg Willis driftsteorier er baseret på de ubevidste elementer som mennesket impulsivt følger. Dét der udvikler sig, er vores idealer, forestillinger og normer. De lyster der brænder indeni os, gør os stadig ligeså forløsningssøgende114 og romantisk anlagte115, som eksempelvis de undertrykkede kønsroller i bondesamfundet. Det er kulturens idealiseringer der driver de narcissistiske tendenser ind i parforholdet. Det vil sige at kulturen i dag peger på ”det er trendy at være single” og ”Hvis du har et problem i dit forhold, er du selv ansvarlig for at finde en løsning/er det din egen skyld”. Mennesket har ligeså en tendens til at flygte fra sin indre angst og erkendelse af grundkonflikter. Konfliktskyhedens vestlige modefænomen, skaber manglende kommunikation, overfortolkninger og overfladiske forhold der i sidste ende koster forholdets dets eksistens. Parforholdet afhænger af kulturen, ligeså vel som kulturen afhænger af individet og individet i dag handler og udvikler sig efter kulturens idealer. Giddens teori om det selvreflekterende og selvansvarlige individ fastslår dermed at tendensen til adskillelse i forhold (utroskab, skilsmisser etc.) ikke er kulturens idealiserende skyld. Det er os selv der fastholder de dårlige mønstre. Sagt med gentagelsestvangens formel: Det vi flygter fra, er det vi i virkeligheden ender ud med.
112 I dette tilfælde er censoren den primære modtager. 113 1841–1931, Fransk sociolog og psykolog, grundlægger af massepsykologien ~ Mennesket som socialt væsen vil biologisk set opsøge andre sociale væsener. 114 Jf. Kollusionsteorien 115 Forstået ud fra den euforisk opsøgende følelse

21

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

Perspektivering:
Kritik af den psykodynamiske skole:
Psykodynamiske teorier tager som oftest udgangspunkt i kliniske observationer. Jürg Willi undersøgelser af parforhold river dem ud af deres naturlige og afslappede kontekst. De videnskabelige dokumentationer der ligger til grund for de psykodynamiske teorier, er ofte svære at bevise. Moderne teknologi har hjulpet med til stærkere beviser af menneskets ubevidste drifter, dog ud fra observationer af adfærd.

Neuropsykologi:
Forklarer menneskets tiltrækning ud fra neurologiske muligheder. Sygdomme og adfærdsvanskeligheder kan undersøges med teknologiske eller kalkulerbare metoder Den narcissistiske kollusion og behovet for afhængighed af en partner, kan skyldes at hjernen ikke får tilført tilstrækkelige enzymer eller en dysfunktionalitet i hjernen. Folk med narcissistiske personligheder modtager medicin for at hjælpe hjernen til at regulere symptomer der kendetegnene denne sygdom. Litteraturliste: Særlig tak til: – – – – – Lars Lundmann Jensen: for inspiration til indledning og konklusion. Samt at lette processen af at forstå materialet vha. hans bog. Inge Kallias Lumholdt: For at have svaret på min storm af mails og for den gode vejledning. Mona Kaldahl: For det gode samarbejde i forbindelse med casen. Min mor: For at have sparket mig i gang og i gang og i gang.. Charlotte Frigaard: For at have dedikeret tid og arbejde i at afgrænse og rette opgaven, til trods for en hektisk hverdag.

Citerede værker
Jensen, L. L. (2006). Hvem er jeg? København: Frydenlund. Kohut, H. (2009). The Restoration of the Self. Chicago: University of Chicago Press. Larsen, O. S. (2008). Psykologiens veje (1 udg.). Århus: Systime. Mogens Brørup, L. H(1990). Psykologihåndbogen. København: Gyldendal. Mogens Brørup, L. H. (2ooo). Den nye psykologihåndbog. København: Gyldendal. Visholm, S., & Jakobsen, P. (2000). Parforholdet - Forelskelse, krise, terapi (2. udg., Årg. 2). (J. F. Sohlman, Red.) København K, Danmark: Politisk Revy.

Internet Kilder:
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900t./Christopher_Lasch http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/k %C3%B8n#K.c3.b8nsforskellens_historie

22

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen
http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=133

SSO – Fag: Psykologi B

http://www.teorier.dk/tekster/sigmund-freud-narcissisme-skizofreni.php http://www.figura.dk/6storage/560/3708/ovid_sang_3_narcissusfuld_version.pdf http://www.yorku.ca/dcarveth/Winnicott.html http://home1.stofanet.dk/ib.vagner/parforholdet.htm#narcis http://www.netpsych.dk/Articles.aspx?id=82 http://www.123hjemmeside.dk/mona-kaldahl/1542

23

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?
Navn: Thomas Emil Sørensen SSO – Fag: Psykologi B

BILAG 2:
22. november 2010 - 22:11

Unge føler det største pres om at være lykkelige
Hold kæft, og vær lykkelig. Især unge mærker forventningerne om at være lykkelige, og de har svært ved at tale om det, når de ikke er det
De er unge, faste i kødet og har livet foran sig. Alligevel er det ikke så let og ligetil at være lykkelig i den alder. Godt nok svarer tre ud af fire af de 18-29-årige, at de er lykkelige, viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov Zapera har foretaget for 24timer. Det er et lige så stort antal som i resten af befolkningen. Men undersøgelsen viser også, at langt flere af de unge føler et pres om at være lykkelige, og samtidig synes de, det er svært at tale om det, når de ikke er det. For eksempel svarer 54 procent af de 18-29-årige, at 'omverdenen ofte forventer, at jeg er lykkelig'. I befolkningen generelt er tallet kun 36 procent. At det ikke altid er lige let af være ung i verdens lykkeligste land kommer ikke bag på forskningsleder Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet. Han kalder de unge for 'generation fremtidsplan'. »Danske unge tager et stort ansvar for deres liv, uddannelse og arbejde på sig. Det er positivt. Men når de ikke lever op til forventningerne, er der også kun dem selv til at tage skylden og skammen på sig, og det kan være hårdt og svært at tale om med andre,« siger Jens Christian Nielsen. Store krav til unge Han har forsket i både unge og lykke samt unge og mistrivsel. Et gennemgående træk er, at institutioner og samfund stiller større krav til nutidens unge om at have en plan for deres liv. Allerede i folkeskolen skal de vide, hvad de vil være. Hvis de bliver ledige, skal der laves en individuel handlingsplan. Og de unge har selv købt præmissen om, at de bærer ansvaret. »Det er så vigtigt for dem at skabe en positiv fortælling om sig selv og fremstå som lykkelige, for de er jo selv skyld i det, hvis billedet krakelerer. Derfor skriver de ikke på Facebook, at de er dødulykkelige og nu spiser en Marsbar. De skriver, at de har løbet 10 kilometer og snart er klar til maraton.« Sværest for pigerne Ifølge forskningslederen er det især de unge piger og kvinder, der har svært ved at tackle presset om at være lykkelig. Det er psykolog og stifter af Lykkeklinikken Lars Ginnerup enig i. »Lige bag facaden har især de unge piger svært ved at kapere alt det, de skal lykkes med: udseende, karriere, tøj, venner, godt humør og meget mere. De bliver bombarderet med forventninger i medier og på internettet, og hvis de ikke er særlig selvstændige eller for tænksomme, så får de nogle svære år,« siger han. Bøvl med lykken 36 procent af danskerne er enige i udsagnet 'jeg føler, at omverdenen ofte forventer, at jeg er lykkelig'. Blandt 18-29-årige er tallet 54 procent. Kun 26 procent af danskerne mellem 50 og 74 år er enige i udsagnet. 34 procent af danskerne er enige i udsagnet 'jeg synes, det er svært at tale om det, når jeg ikke føler mig lykkelig'. 44 procent af de 18-29årige er enige i det, mens kun hver fjerde mellem 50 og 74 år er det. Kilde: YouGov Zapera for 24timer

24

You're Reading a Free Preview

Download
scribd
/*********** DO NOT ALTER ANYTHING BELOW THIS LINE ! ************/ var s_code=s.t();if(s_code)document.write(s_code)//-->