P. 1
Cbs Observer Marts 2010

Cbs Observer Marts 2010

|Views: 125|Likes:
Published by khuset

More info:

Published by: khuset on Oct 18, 2010
Copyright:Attribution Non-commercial

Availability:

Read on Scribd mobile: iPhone, iPad and Android.
download as PDF, TXT or read online from Scribd
See more
See less

08/14/2014

pdf

text

original

CBS OBSERVER 2

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

marts

2010

Webavisen lukker, papirudgaven fortsætter
Valget mellem pest og kolera blev truffet – og det blev cbsobserver.dk, der blev lukket efter kun halvandet år online på CBS
avisdød
Af Bjørn Hyldkrog Foto: Rie Neuchs
Fremtiden for CBS’ redaktionelt uafhængige medie bliver, at CBS’ snart 32-årige avis CBS OBSERVER fortsætter. Det bliver webavisen cbsobserver.dk, der lukker. Bag beslutningen stod en fuldstændigt enig Avisbestyrelse bestående af to repræsentanter fra CBS’ videnskabelige personale, to repræsentanter fra CBS’ teknisk-administrative personale og to repræsentanter fra CBS Students. Rektors repræsentant i Avisbestyrelsen havde meldt afbud. Inden beslutningen blev truffet, havde Avisbestyrelsen gennemgået resultaterne af den vejledende læserundersøgelse, der var blevet lagt på webavisen. Der var kommet godt 650 besvarelser ind, og i udgangspunktet var resultatet, at respondenterne satte størst pris på papiravisens indhold, men at flertallet – 56 procent mod 40 procent – helst ville bevare webavisen. Avisbestyrelsen gav udtryk for, at det ikke var en valgsituation, man have ønsket at stå i, og lagde til grund for sin beslutning, at det var den eneste ansvarlige, redaktionens økonomiske og mandskabsmæssige situation taget i betragtning. Beslutningen er efter sin offentliggørelse på webavisen blevet kritiseret samme sted. Avisbestyrelsesformand Kurt Jacobsen forholder sig til kritikken og uddyber beslutningen yderligere inde i bladet.

Læs mere side 8
in english - 16-20

karakterklager - 2

cand.merc. adgangskrav - 4-7

moodle og e-læring - 12-13

NU og få Meld dig ind s i 4 uger* BØRSEN grati

Med et gratis studiemedlemskab i CA kan du ikke bare sikre dig 13.368 kr. ekstra, når du afslutter din uddannelse. Du får også en række unikke medlemsfordele, som hjælper dig i topform til din fremtidige karriere. Bliv gratis studiemedlem i CBS’ernes a-kasse nu og få dagbladet Børsen gratis i 4 uger på www.ca.dk/studiemedlem.

KARRIE

ET RE KOMP

RSIK ENCE FO

RING

* Tilbuddet gælder i en begrænset periode og kun for CA’s studiemedlemmer (og nye dimittender) i husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr.

23-feb10-ann-CBSobserver_258x70.1 1

22-02-2010 11:21:06

2

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Klage op og klage ned – nye regler
Måske skal man tænke sig om to gange i fremtiden når man sender en klage over karakteren af sted. Fremover kan karakteren nemlig blive sat ned, hvis man siger ja til ombedømmelse eller omprøve. Universiteterne er tilfredse med ordningen, for det koster mange penge at besvare grundløse klager. CBS Students er bekymrede
karakterafvigelser
Af Christina D. Tvarnø Tegning: Niels Poulsen
Der kommer nye regler for at klage over eksamenskarakteren. De nye regler betyder, at hvis man som studerende i fremtiden klager over en karakter, så kan man ende op med et dårligere resultat, end da man sendte sin klage af sted. Man kan altså klage over et 7-tal og ende med et 4-tal. Eller man kan klage over et 2-tal og risikere helt at dumpe eksamen. Som udgangspunkt har man den karakter, man har fået. Også selv om man klager: - Det, der er den store forandring, er, at hvis man siger ’ja tak’ til en ombedømmelse eller omprøve, så er der en risiko for, at karakteren kan blive sat ned, hvis eksamensbesvarelsen reelt set er dårligere end den karakter, man oprindeligt fik, forklarer Thomas Werner Hansen, chefkonsulent i Uddannelsesdekanatet.

n Rolig

u!

, ’2’? er du da men d Hvad tavede enert! Jeg s avn fork mit n mig så! Dump

Klager med og uden risiko

Der er en meget klar årsag til, at studerende ikke tidligere har kunnet få sat karakteren ned, når de klagede. - Ombudsmanden har påtalt, at der ikke bør være nogen risiko ved at klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse. Dette skyldes Stadig umiddelbart ’gratis’ det almindelige forvaltningsretlige princip om, at når en myndighed Studenterformanden understreger, har afgjort en sag, så har borgeren at det ikke er nogen ’walk in the en berettiget forventning om ikke park’ at klage over en karakter. De at blive stillet dårligere end den studerende skal bruge rigtig mange afgørelse, hvis de klager. Det er så arbejdstimer på at gøre klagen forvaltningsmyndighedens ansvar at præcis og argumentere for klagetræffe den rigtige afgørelse første grundlaget. gang. Derfor har vi heller ikke kun- Allerede som reglerne er nu, net sætte karakteren ned tidligere, skal man som studerende tænke sig forklarer Thomas Werner Hansen. godt om, før man klager. Derfor er Den nye regel det uheldigt, hvis betyder, at den den nye regel studerende kan fraholder nogle Den nye regel er få et tilbud om fornuftig, men det er forkert studerende for at ombedømmelse at sælge reglen på, at den bruge klagesysteeller omprøve, met, mener Emil vil forhindre mange klager når der klages Fuglsang. over karakteren. I første over en karakter. Thomas omgang er det stadig ’gratis’ Werner Hansen Hvis den studeat klage. Det skal det også rende siger ja til er grundlægvære, for vi må ikke ende i dette, er der en gende enig i en situation, hvor det føles risiko for at få CBS Studentsutrygt at klage, heller selv sat karakteren formandens ned. betragtninger, om vi på CBS har mange - Den nye men han tror grundløse klager, der koster regel er ikke så ikke, at den nye alt for mange penge. slem, hvis man regel vil forandre som i dag kan særlig meget. Thomas Werner Hansen klage til eksami- Den nye chefkonsulent i nator, der med regel er fornufUddannelsesdekanatet det samme kan tig, men det er sætte karakteren forkert at sælge op, hvis der er grundlag for det, reglen på, at den vil forhindre eller hvis der er begået en fejl. mange klager over karakteren. I Men hvis den nye procedure også første omgang er det stadig ’gratis’ kræver en ombedømmelse for at få at klage. Det skal det også være, sat karakteren op, så er det et profor vi må ikke ende i en situation, blem, siger CBS Students’ formand, hvor det føles utrygt at klage, heller

Emil Fuglsang, og fortsætter. - Men det største problem ved den nye regel er, at den kan skabe utryghed hos de studerende, og det er et meget uheldigt set fra et uddannelsespolitisk perspektiv. Klagesystemet må aldrig skabe usikkerhed og utryghed for de studerende.

ikke selv om vi på CBS har mange grundløse klager, der koster alt for mange penge, siger Thomas Werner Hansen og påpeger: - Det gode ved den nye regel er, at der nu kommer til at gælde de samme regler for klager over karakteren uanset, hvilken uddannelse man går på. Hvis man som studerende klager over en karakter, behandles klagen fremover ens, uanset om man læser på CBS, et gymnasium eller på Ingeniørhøjskolen. Det er en stor fordel, både administrativt men også retssikkerhedsmæssigt, og det har jeg personligt efterspurgt i mange år.

Thomas Werner Hansen regner nu heller ikke med, at den nye regel kommer til at udmønte sig i en stor besparelse for CBS. Han forventer faktisk, at den vil medføre, at der måske bliver mere at lave i fremtiden. - Nu kender vi endnu ikke den nye procedure, men den vil efter min mening give mere bureaukrati, fordi der kommer en sagsgang mere end i dag, siger Thomas Werner Hansen.

Kan det betale sig at dumpe?
Den nye regel kan måske være en fordel for nogle studerende, der er meget kede af at have et 2-tal stående på eksamensbeviset. Den nye regel gør det nemlig også muligt at klage over, at karakteren er for god – og på den måde kan man klage sig til en reeksamen. Emil Fuglsang kan godt se et lille potentiale i at klage for at dumpe, men kan ikke sige noget om omfanget. - Der er mange, der ikke er glade for at have et 2-tal stående på eksamensbeviset. Når man klager over karakteren, kan det derfor være en fordel, hvis man også har mulighed for at dumpe. Enten beholder man sit 2-tal, ellers bliver karakteren sat

Ressourcekrævende klager
Rektorkollegiet skrev allerede i 2008 i et brev til Ministeriet, ”… at det danske klagesystem er meget omkostningskrævende. De studerende kan klage over alt, og mens universiteterne bruger rigtig meget tid og ressourcer på at behandle klager fra universiteternes side, så er det som oftest fuldstændig omkostningsfrit for den studerende.” I forbindelse med høringen over lovforslaget i december 2009 var Rektorkollegiet da også tilfredse med forslaget til den nye regel. Emil Fuglsang advarer mod at lade uddannelsespolitik blive styret af økonomiske hensyn. - Økonomisk set kan det godt give mening at lave denne regel, for det er dyrt at behandle for mange grundløse klager. Men det må bare ikke blandes sammen med sikkerheden i uddannelsessystemet. En studerende må aldrig blive utryg ved at klage. Ønsket om færre klager må aldrig resultere i frygt og usikkerhed. Det vil være meget uheldigt, mener han.

op til et 4-tal – og hvis ikke det, så kan man dumpe og så få en ny chance. Sådan en fejl i systemet eksemplificerer de mangler og den bureaukratisering, som den nye regel medfører, siger CBS Studentsformanden. Thomas Werner forventer ikke, at der kommet et stort antal klager over for høj en karakter. - Jeg frygter ikke den form for klager. Men det er da klart, at der er nogle, der hellere vil dumpe med ret til reeksamen frem for at få et 2-tal på eksamensbeviset. Det er dog så besværligt at skulle hele klagesystemet igennem for at dumpe, at jeg har svært ved at se, at det kommer til at blive et stort problem, siger Thomas Werner Hansen, der forventer, at den nye regel kommer til at gælde fra efterårssemestret: - Eventuelle klager over forårets eksaminer bliver ikke berørt af reglen. Den er endnu ikke vedtaget, men det er jeg ret overbevist om, at den bliver. Derefter skal selve proceduren skrives ind i eksamensbekendtgørelsen. Så vi ved i øjeblikket ikke præcist, hvordan det nye klagesystem kommer til at se ud på CBS fremover.

1

Hvorfor nye regler
Grunden til, at den nye regel er kommet på tale, er, at Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i 2009 indgik en aftale om, at reglerne for eksamensklager skulle ændres. Fremover skal der i Danmark gælde ens regler for klager over karakteren uafhængigt af, hvilken uddannelse man går på. Undervisningsministeriets lovforslag er netop blevet vedtaget i Folketinget. Videnskabsministeriets lovforslag har været i høring og skal førstebehandles i Folketinget her i februar.

cbs observer

2

marts

2010

3

Pia Mortensen Mba, australia graduate School of Management Master of Science, copenhagen business School commercial Specialist, trade department, royal danish embassy in Singapore business Student of the year, denmark 2006 enjoys long walks, dinners with family and friends and is fond of traveling and designer clothes and furniture next goal: learn to speak Italian and go on a pilgrimage in the Pyrenees

Seeking One More.
If yOu’re One Of a kInd lIke PIa, yOu cOuld be the One. Pia joined Mckinsey & company in 2007, seeking a challenging international career that would open doors. She came to the right place. Our company is involved in more than a thousand projects worldwide advising leading companies. Our teams help clients develop and implement solutions to important and complex problems across their business – locally and globally. consulting is an exciting job with great opportunities for personal and professional development, but it is not for everyone. It takes ambition, commitment and a will to succeed. It requires determination as well as talent. If you have these qualities and have just graduated or are about to – you could be the one we’re seeking. for further information, please visit our web site www.mckinsey.dk or call our recruiting coordinator Mette nielsen on 3337 8126. application should be sent to: Mckinsey & company att.: Mette nielsen Ved Stranden 14 1061 copenhagen k, or email Mette_nielsen@mckinsey.com

4

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Business School kernefag i centrum
Diskussionen om ændrede – eller håndhævede – adgangskrav til Cand.Merc. på CBS har bevæget sig fra gordisk knude til sandsynligvis kun at være et mulehår fra at være i mål. På kombinationsuddannelserne er man i tænkeboks med udsigt til større eller mindre ændringer i studieordningerne forude
- Vi er ikke helt i mål endnu. rende i løbet af bachelorstudiet skal Men det er mulehår, som skiller os tage 45 ECTS inden for en række ad. Et af de områder, der har trukerhvervsøkonomiske kernefag og ket forhandlingerne lidt ud, har 45 inden for en mere blandet grupAf Torkil Bang & Ulrik Borch været, hvordan ansøgningsprocedupe af erhvervsøkonomiske fag eller ren skulle håndteres – om ansvametodefag for at kunne komme Nuværende og kommende studeren- ret for godkendelse af det faglige ind på cand.merc. (se faktaboks for de på CBS’ HA kombinationsuddanindhold skulle ligge hos cand.merc. nærmere beskrivelse). nelser kan trække vejret lidt mere studienævnet eller hos studieadDet sidste punkt, der mangler frit. Godt nok er ministrationen. at falde på plads, er, om et af de arbejdsgruppen, Forhandlingerne seks kernefag skal hedde ’Statistik’ Vi føler langt hen ad der arbejder med er endnu ikke eller ’Kvantitativ metode’. Man vil vejen, at der er blevet adgangskravene afsluttede, men nu se nærmere på, hvad indholdet lyttet til, hvad de studerende det lader til, at til cand.merc. skal være, men studieleder Henrik har at sige i den her overbygningsudden problemstilSornn-Friese fastslår, at faget skal dannelsen, ikke ling er nogenomfatte nogle grundlæggende sammenhæng. helt færdig, men lunde under metoder inden for statistik: to vigtige forudkontrol, fortæller - Aftagerne har nogle klare Emil Fuglsang sætninger bliver chefkonsulent forventninger om, hvad en cand. formand for CBS Students, der ikke pillet Thomas Werner merc. kan. Uddannelsen bygger med i arbejdsgruppen ved: Nuværende Hansen, underpå HA Almen, hvor man har nogle omkring cand.merc.studerende blivisningsdekanagrundlæggende erhvervsøkonomiadgangskravene ver ikke ramt af tets tovholder for ske fag – og statistik er helt basalt: adgangskravene. arbejdsgruppen. Hvordan kan man eksempelvis læse Og ingen kommende studerende på Cand.merc.-studieleder Henrik en videnskabelig artikel, der bygger kombinationsuddannelserne vil være Sornn-Friese medgiver, at studiepå en survey, hvis man ikke kan tvunget til at bruge ekstra studietid nævnets ønske om at være med vurdere, om metoden er valid, eller for at komme ind på cand.merc., til at vurdere, om fag lever op til reelt vurdere en kvantitativ udvikmen skal kunne opfylde kravene via adgangskravene, måske blev forling over tid? siger han og fremvalgfag. muleret lidt hæver i øvrigt Begge dele har været mærkesauheldigt. Han markedsføCand.merc. bygger på HA ger for CBS Students: mener dog ring som et Almen, hvor man har nogle - Vi føler langt hen ad vejen, ikke, at det fagområde, grundlæggende erhvervsat der er blevet lyttet til, hvad de adskiller sig hvor statistik økonomiske fag – og statistik er er helt essenstuderende har at sige i den her fra gældende sammenhæng, siger Emil Fuglsang, praksis på ligtielt. helt basalt: Hvordan kan formand for CBS Students og mednende områDet skal man eksempelvis læse en lem af arbejdsgruppen. der: dog undervidenskabelig artikel, - Vi har streges, at der bygger på en survey, Studieordninger justeres ønsket at mens parhvis man ikke kan vurdere, Når man rører ved det fine spinkvalitetssikre terne i skriom metoden er valid, delvæv, som CBS’ uddannelser med de adgangsgivende stund eller reelt vurdere en kvantitativ cand.merc. i centrum udgør, giver vende fag. Det oplever sig udvikling over tid? det vibrationer i alle trådene. Der svarer til, når som kun et er ingen fag, der vil fraskære deres Admissions mulehår fra Henrik Sornn-Friese egne studerende muligheden for at Office beder en endelig lektor, studieleder for cand.merc.- løsning, så er læse videre på cand.merc. Så med os om hjælp de nye adgangskrav vil mange fag til at vurdere, arbejdet og uddannelserne være tvunget til større eller mindre hvordan et fag forhandlingerændringer af studieordningen. på et udenlandsk universitet passer ne endnu ikke helt i hus – tinHvordan adgangskravene i sidste ind. Det, vi ønsker, er en garanti gene kan nå at ændre sig endnu. ende kommer til at se ud er som for, at den undervisning, folk har Ud over de nævnte garantier til sagt stadig ikke helt på plads. En modtaget i fagene, er på HA Almen- nuværende og kommende studearbejdsgruppe har siden november niveau. Og det vil vi gerne hjælpe rende, er det eneste, der med 100 arbejdet med et forslag, som der i til med at vurdere, forklarer studieprocent sikkerhed kan siges, at der store træk er enighed om blandt lederen. kommer en adgangsbegrænsning repræsentanterne for uddannelsespå 1.400 studerende på en cand. dekanatet, cand.merc.-studienævnet, Statistik eller ej merc.-årgang, og at kombi-uddankombi-studienævnene, de øvrige Grundstammen i det forslag, som nelserne bliver nødt til at kigge bachelor-studienævn, cand.soc., arbejdsgruppen er nået frem til, er deres studieordninger efter i sømAdmissions Office og CBS Students. en 45/45-ordning, hvor de studemene med henblik på at sikre den erhvervsøkonomiske kernefaglighed i studiet.

a n a ly s e

bygning. Studieleder på BSc Soc., fremover kun skulle have fagets lektor Steen Andersen, fastslår egen kandidatuddannelse som dog samtidigt, at de studerende er primær overbygning. Der var dog ”klædt godt på med erhvervsøkoenighed om, at de studerende ikke nomi”. skulle fraskæres Studienævnene muligheden for på de øvrige at læse cand. Vi vil gerne styrke vores kombinationsudmerc. Derfor vil erhvervsøkonomiske dannelser ser ud man nu kortprofil. Derfor bliver det også lægge, hvordan til at tage udforen udfordring at sørge for, dringen ret så erhvervsøkoat den studerende fortsat pragmatisk. På nomidelen kan nogle studier skal kan specialisere sig i sprog tilpasses, så der rykkes om på eller områdestudier. Men vi den svarer til nogle byggeklodmener godt, at tingene kan adgangskravene. ser for at fagene - Fordi arbejkombineres, uden at det går kommer til at det først lige er ud over vores faglige profi. svare til cand. sat i gang, er det merc.-adgangssvært at komme Christina Graversen kravene. Således med konkrete SPRØK-studerende og har HA (jur.) et eksempler på, medlem af studienævnet tværfagligt forløb hvad der skal med finansiering, ske. Men vi vil regnskab og statistik på 15 ECTS, arbejde på at gøre de erhvervsøkohvor man overvejer at trække stanomiske fag mere gennemsigtige, tistik ud, som de studerede så må så det bliver mere ligetil, hvad tage som valgfag, hvis de ønsker at man skal bruge fagene til. I den læse cand.merc. sammenhæng vil vi bruge fokusAndre fag bruger anledningen til grupper til at finde ud af, hvad de at overveje, om erhvervsøkonomien studerende føler, at de mangler i de skal veje tungere på bacheloruddanerhvervsøkonomiske fag, fortæller nelsen. På Business Language and Line Bruun, HA (kom.) studerende Culture (SPRØK) er man allerede i og næstformand i studienævnet, og gang med en studiereform, og der fortsætter: er det et stort - Vi ser nogle studenterønske: muligheder i - Vi vil gerne at få revideret Vi ser nogle muligheder styrke vores erhvervsøkonoi at få revideret erhvervserhvervsøkomien – noget økonomien – noget som nomiske profil. som også har også har været et ønske hos Derfor bliver det været et ønske de studerende. også en udforhos de studeMen vi ønsker ikke at gå på dring at sørge rende. Men vi kompromis med det for, at den stuønsker ikke at gå kommunikative fagindhold. derende fortsat på kompromis kan specialisere med det kommuLine Bruun sig i sprog eller nikative fagindområdestudier. hold. Derfor er HA(kom.)-studerende og Men vi mener det også vigtigt medlem af studienævnet godt, at tingene at vi får tilgodekan kombineres, set begge dele, uden at det går ud over vores fagnår vi ændrer på fagindholdet. lige profil, siger SPRØK-studerende Det kan betyde, at fremtidige HA Christina Graversen, næstformand (kom.)-studerende må tage f.eks. for studienævnet. finansiering og statistik som valgfag, hvis de vil læse cand.merc. Mere erhvervsøkonomi Alle studieordningsændringer på På HA (kom.) tog studienævnet de forskellige studier er dog kun i den grundlæggende diskussion, støbeskeen og vil blive behandlet i om uddannelsen fortsat skulle give den kommende tid på CBS. mulighed for, at man kan læse cand.merc., eller om de studerende

1

45/45-modellen
Når adgangskravene træder i kraft er der skåret ned fra de oprindelige 120 ECTS inden for erhvervsøkonomi til 90 ECTS, som fordeler sig på 45 ECTS inden for erhvervsøkonomiske kernefag, som ifølge cand. merc.-studienævnet er grundlæggende for at man kan blive cand. merc., og 45 ECTS inden for en blandet gruppe af erhvervsøkonomiske fag eller metodefag. De grundlæggende fag er: • • • • • • Finansiering Regnskab Mikroøkonomi Organisationsteori Afsætningsøkonomi Statistik

Kombi-studier i tænkeboks
Den opgave har man da også allerede taget hul på i kombinationsuddannelserne, selv om det endnu er uklart, hvad der kommer til at ske på de enkelte studier. Som tidligere omtalt i CBS OBSERVER (nr. 7, oktober 2009) har studerende på HA Almen, HA (IB) og HA (SEM) retskrav på optagelse på cand. merc., og der er derfor ikke behov for at ændre studieordninger. Derudover giver den næsten nye BSc Soc. adgang, idet studiet (endnu) ikke har sin egen over-

Adgangskrav er ikke en sikker billet

Det er ikke nok at opfylde adgangskravene for at være sikker på at komme ind på cand.merc. Som beskrevet i CBS OBSERVER nr. 7, oktober 2009 er adgangskravene og deres håndhævelse først og fremmest kommet i fokus, fordi der er indført adgangsbegrænsning til cand.merc. på 1.400 studerende på en årgang. Det betyder, at hvis der er flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser, vil man skulle konkurrere om pladserne ud fra nogle udvælgelseskriterier. Det gælder vel at mærke ikke de studerende, som har retskrav på at læse cand.merc.

cbs observer

2

marts

2010

5

old! old! Hdt, H Hold! ved go g ser Jeg et stadi t ud, at d indvilke l nok ret n vi ska ele snart! me st det h få lø

nu, d ligeor, isk u f t gord ok sørge lid al n r Det se n vi sk mmen kan.. me i allesa ennem. måde! at en e ig ommn eller and k e på

Forskellige adgangskrav til forskellige cand.merc.
Tanken om at splitte cand.merc. op i tre fagklynger med forskellige adgangskrav er på bordet igen. CBS Students finder som udgangspunkt tanken fornuftig
differentiering
Af Torkil Bang og Ulrik Borch Tegning: Niels Poulsen
CBS OBSERVER beskrev i nr. 7, oktober 2009, hvordan cand.merc. vil arbejde hen imod en klyngemodel med tre fagklynger (Finans, Marketing og Organization). Et af de oprindelige ønsker fra studienævnet var i den forbindelse at knytte differentierede adgangskrav til de tre klynger. I første omgang opgav man dog den tanke, men efter Videnskabsministeriet har givet grønt lys, vil man nu se nærmere på sagen, fortæller studieleder Henrik Sornn-Friese: - Vi vil under alle omstændigheder arbejde videre med klyngemodellen her i 2010, og efter ministeriets udmelding vil vi da overveje muligheden for at fastsætte forskellige adgangskrav til de tre klynger, siger han, og understreger, at der i givet fald primært vil blive tale om at målrette adgangskravene til de enkelte cand.merc.-linjer uden at reducere yderligere i adgangskravene til specificerede kernefag: - De 45 ECTS specificerede kernefag bør være adgangskrav, som er fælles for alle cand.merc.-linjerne. Men herudover kan vi operere for og imod de to løsninger. Et fælmed differentierede adgangskrav, les sæt vil beskytte cand.merc. som hvor det giver mening. Vi kunne ’brand’ og sikre en vis ensartethed for eksempel i optaget. stille krav om Forskellige sæt mere statistik til vil muliggøre, at Det giver ikke rigtig linjerne inden kombi-uddanmening, at FIR og lignende for Finans- eller nelserne kan studier ønsker at hæve Marketingfortsætte med at barren for de tunge fag, klyngen. Det er udvikle tværfagmens SOL slet ikke har det en misforståelse, lighed og innoat vi i forbindelse samme behov. Spørgsmålet, vativ pædagogik med adgangsbesom man kan stille sig selv, samt rekruttere grænsningen til talentfulde stuer, om CBS også i dag ville cand.merc. skulle derende, siger samle de 13 forskellige have strammet prodekan Sven cand.merc.-uddannelser adgangskravene. Bislev. under ét, hvis de levede De er tværtimod CBS Students’ selvstændige liv blevet reduceret formand, Emil i forhold til de Fuglsang, er som Emil Fuglsang hidtil gældende, udgangspunkt formand for CBS Students, som dog ikke positiv over for, med i arbejdsgruppen er blevet håndat der bliver indhævet over for ført differentiereomkring cand.merc.studerende på de adgangskrav: adgangskravene CBS’ kombinati- Uden at være onsuddannelser, ekspert forklarer han. på området vil jeg sige, at der en logik i differentierede adgangskrav God logik i tanken til cand.merc. Det er en stor mundI uddannelsesdekanatet er man fuld at skulle håndtere 13 forskelogså klar til at diskutere diffentielige uddannelser på cand.merc. rede adgangskrav: som spænder meget vidt – fra FIR - Der er to løsninger: et fælles (Finansiering og Regnskab, red.) sæt adgangskrav eller en række for- til SOL (Strategy, Organization and skellige sæt. I øjeblikket vejes der Leadership, red.). Det er mit indtryk, at flere studerende synes, at det lyder fornuftigt med differentierede adgangskrav, og at det er relativt tiltrængt, siger Emil Fuglsang og uddyber: - Det giver ikke rigtig mening, at FIR og lignende studier ønsker at hæve barren for de tunge fag, mens SOL slet ikke har det samme behov. Spørgsmålet, som man kan stille sig selv er, om CBS også i dag ville samle de 13 forskellige cand. merc.-uddannelser under ét, hvis de levede selvstændige liv. de studerende forventer og har et ønske om, at en bachelor-uddannelse giver adgang til cand.merc. Men måske burde CBS’ vende bøtten lidt grundigere: - Man kan spørge sig selv, om vi ikke hellere burde starte fra bunden af og diskutere, i hvilken retning CBS vil gå fremover. Skal kombi-uddannelserne tilpasse sig cand.merc., eller skal cand.merc. finde plads til kombi-uddannelserne – eller skal de to ting helt skilles ad? spørger Emil Fuglsang retorisk. Denne diskussion er først lige begyndt i forbindelse med adgangskravene til cand.merc., men meget tyder på, at den vil være på dagsordenen i et stykke tid fremover.

Måske en helt frisk start
Studenterformanden påpeger, at kombinationsuddannelserne og cand.merc. lever forskellige juridiske liv. Han påpeger også, at kulturen på CBS nu engang er sådan, at

1
cbs observer

Næste deadline 11. marts Debatindlæg max. 1 A4-side Sendes til red.observer@cbs.dk

1

6

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Studievalg 2010 – en ligning med ubekendte
Kære kommende studerende på CBS: Kombi-uddannelserne giver adgang til cand.merc. på en eller anden måde. Det er det budskab, som CBS’ ledelse har bedt studievejledningen om at bringe videre, mens man arbejder på at få detaljerne i helt præcist hvordan på plads
omstillingspres
Af Ulrik Borch Foto: Jørn Albertus
De kommende studenter med flere er efterhånden i gang med at overveje, hvilket studium de vil søge ind på til sommer. Til Åbent Hus arrangementet på Solbjerg Plads den 11. februar fortalte flere af de kommende studerende CBS OBSERVER, at de først og fremmest var kommet for at finde ud af, hvad CBS’ uddannelser i det hele taget gik ud på. Hvilken videregående uddannelse man skal tage er næsten per definition en usikker valgsituation at stå i. Og i øjeblikket får CBS’ potentielle studerende udleveret en oversigt over bacheloruddannelser og kandidatoverbygninger med et klistermærke, hvor der blandt andet står ”flere af vores uddannelser er i øjeblikket under omstrukturering.” Forsinkelsen af studieledernes interne forhandlinger om de ændrede adgangskrav til cand.merc. (se side 4) skaber nemlig fortsat uklarhed, idet et centralt spørgsmål er, hvilke kombi-uddannelser der fremover ville give adgang til cand. merc. Det kan de så alle sammen ifølge prodekan for uddannelse, Sven Bislev, der mener, at det vigtigste for de studerende er at vide, at muligheden er der, ikke præcis hvordan det lader sig gøre: - Vi har givet et klart budskab til studievejledningen med hensyn til Åbent Hus arrangementerne. Vi sørger for, at man fra alle CBS’ kombinationsuddannelser også i fremtiden kan få adgang til cand.merc. Om det sker på den ene måde – en kraftig oprustning af den traditionelle erhvervsøkonomiske faglighed på kombi-bachelorerne, eller den anden måde – en differentiering af adgangskravene til cand.merc., er endnu ikke afgjort. Det bliver i sidste ende formentlig en blanding af de to, fortæller Sven Bislev og føler sig usikre på, hvordan de nu bedst muligt skal sammensætte deres uddannelse, så de har en reel mulighed for at realisere deres karriereønsker – og faktisk af og til nærmest er bange for at vælge forkert. Han mener, at mange stuHvad med fagindholdet derende føler sig splittede i de Det næste potentielle problem er, at valgmuligheder, studierne tilbyder, studievejledningen ikke kan give de og at de nogle gange vælger mere studerende klar besked om kombiud fra bekymring end med glæde. nationsuddannelsernes fagindhold - De studerende tænker meget efter de studiereformer, som er på profilering. I den sammenhæng forventede inden for et halvt års efterspørger de mere information tid. Mest usikker er situationen på om, hvad man kan bruge sine fag – de studier, der indeholder mindst og valgfag – til i karriereøjemed. erhvervsøkonomi Hvis man skar til at starte med. tingene lidt mere Der er mange ansøgere, Flere af de ud i pap, kunne der af familie og venner har man virkelig gøre potentielle CBSfået af vide, at det er mindre studietiden mere studerende, som vigtigt, hvilken bachelorCBS OBSERVER lykkelig for dem, talte med til uddannelse man vælger på der er bange for Åbent Hus CBS, fordi man senere kan at ende i arbejdsarrangementet, løshed, fordi de skifte til en anden linje på vælger at stole overbygningen. CBS forsøger ikke føler sig på, at CBS vil at efterleve den forventning, sikre på at have løse situationen. så de studerende fortsat kan foretaget et optiDe fleste kendte malt valg, fortælgå i forskellige retninger på ler Finn Kjerulff ikke rigtig til kandidaten. forskellen på en Hansen. almindelig cand. CBS-karriereLars Pedersen merc. og kombivejlederen påpestudievejleder uddannelsernes ger, at de studetilknyttede overrende alt for bygninger, men de foretrak dog tidligt føler sig presset til at tage en alle indlysende nok flest mulige hel masse hensyn, og at der i den valgmuligheder i forhold til oversammenhæng ikke tages højde for, bygningsuddannelsen. at de studerende udvikler sig i forLars Pedersen fra studievejledskelligt tempo, inden han kommer ningen anerkender problemstilmed en opfordring. lingen: - Vi må sammen med Studie- Der er mange ansøgere, der af vejledningen og studieledelsen familie og venner har fået at vide, komme længere ud på banen, se at det er mindre vigtigt, hvilken de studerende i øjnene og mærke bachelor-uddannelse man vælger efter, hvad det er, de studerende på CBS, fordi man senere kan skifte har brug for at vide for at kunne til en anden linje på overbygningen. føle sig sikre på deres valg, siger CBS forsøger at efterleve den forFinn Kjerulff Hansen. ventning, så de studerende fortsat Studievejleder Lars Pedersen kan kan gå i forskellige retninger på godt sætte sig ind i, at det af og til kandidaten, siger Lars Pedersen og kan være stressende for den stupåpeger: derende at skulle træffe så mange - Vi står så lige nu med et provalg selv. Men han mener dog, at blem, når vi ikke kan give de det er en naturlig del af processen studerende klar besked om, hvad som studerende: der kommer til at ske med kombi- Vi siger omvendt også til de uddannelserne. Vi har i studievejstuderende, at de, når de går på ledningen en stor opgave med at universitetet, må tage ansvar for kommunikere på en måde, så de egen læring. Her er der ikke nogen, studerende ikke bliver skræmt væk der tager dem i hånden og følger fra drømmeuddannelsen samtidig dem til dørs. Når det er sagt skal med, at vi gør det klart, at der kan CBS selvfølgelig også hjælpe med opstå sten på vejen navigationen og gøre den relevante information tilgængelig. Med det Hjælp til selvhjælp sagt, så er et studievalg ikke en I en mere generel debat om stupakkeløsning – den studerende dievejledningen på CBS fortæller må selv kunne bygge videre på karrierekonsulent Finn Kjerulff studiet. At lære at gøre det er også Hansen fra CBS Career Center, at at opbygge en kompetence, der mange af de studerende, der komhedder at træffe egne valg, påpeger mer forbi karrierevejledningen Lars Pedersen. efter de er startet på deres studier, påpeger: - Vi mener ikke, at potentielle ansøgere til bachelorstudierne normalt vil interessere sig for detaljerne i, hvordan denne adgang sikres,

De mange unge, der kom til Åbent Hus den 12. februar, kunne få masser af oplysninger, men ikke hvordan CBS præcis vil sikre, at kombiuddannelserne giver adgang til cand.merc. Det er nemlig endnu ikke afgjort.

1

cbs observer

2

marts

2010

7

Virksomhederne ser ikke dybt på studieindhold
Det væsentligste for virksomhederne er at få fat i de dygtigste dimittender på hver årgang
a ftag e r ø nsk e r
Af Ulrik Borch
CBS OBSERVER har søgt at afdække, hvad nogle udvalgte aftagere reelt ønsker fra CBS’ uddannelser. Revisionsfirmaerne Deloitte og Ernst & Young er ikke bekendt med de igangværende forhandlinger om adgangskravene til cand.merc. Selv om de umiddelbart hilser udsigten til flere erhvervsøkonomisk ’tunge’ fag på kombi-uddanelserne velkommen, er det ikke et behov, de selv har mærket: - Vi har et stort indtag af bachelorer og kandidater fra CBS og fra andre handelshøjskoler, gymnasier og handelsskoler. Generelt er vi fint tilfredse med niveauet og oplever, at CBS’s studerende er kvalificerede, siger Peter Leth, HR-direktør hos Deloitte og fortsætter: - Vi tager folk ind på forskellige niveauer og forsøger gennem efterfølgende kompetenceudvikling at tillære dem de kvalifikationer, som vi synes, de mangler. Det vigtigste for os er, at vi får fat i de dygtigste ansøgere, og der kigger vi først og fremmest på karakterer, sociale egenskaber og andre erfaringer. Men det er klart, at hvis de har en god platform i form af en høj faglighed, så er det et plus – og fag som statistik og erhvervsøkonomi er noget, vi sagtens kan bruge hos Deloitte. dannede, Peter Leth fra Deloitte beskriver, gør sig også gældende for andre store revisionsfirmaer. - Da vi går efter de dygtigste studerende med gode sociale kompetencer, oplever vi ikke hos Ernst & Young noget stort behov for at gå dybt ind i indholdet af de forskellige studier på CBS, forklarer Line Nielsen, Nordic Recruitment Leader hos Ernst & Young. Alligevel har firmaet nogle klare præferencer: - Fordi det økonomiske fundament er så vigtigt for os, ser vi meget positivt på det, hvis der kommer mere økonomi på kombiuddannelserne, siger Line Nielsen og påpeger, at Ernst & Young ansætter dimittender fra mange af CBS’ kombinationsuddannelser – men især fra cand.merc.(jur.), cand. merc.(mat.) og cand.merc.(it). retninger på CBS, selv om vores hovedoptag kommer fra cand.merc. (aud.), siger Peter Leth. Ønsket om større gennemskuelighed i uddannelsernes og dimittendernes faglige profiler er en velkendt problemstilling for CBS: - Det er Career Centers generelle indtryk, at erhvervslivet i bred forstand har problemer med at gennemskue CBS’ store uddannelsesportefølje. Vi bruger i al fald rigtig megen tid på at forklare ligheder og forskelle mellem de enkelte uddannelsesprofiler, mest på kandidatniveau. Virksomhederne vil jo gerne sikre sig, at de med deres budskaber så præcist som muligt når den målgruppe, de gerne vil have i tale, fortæller Finn Kjerulff Hansen og forklarer videre: - Det kan være temmelig besværligt at hjælpe med at afklare, også fordi de studerende jo gennem valgfag og projekter kan have skabt sig selv en enten dybere eller bredere profil, suppleret af studiejobs eller frivilligt arbejde. Finn Kjerulff Hansen påpeger, at der påligger både aftager og CBS en større opgave i at klargøre de forhold, han ikke mener, det kan forventes, at dimittenderne selv har alle forudsætninger for at gøre rede for. Ellers er risikoen, at virksomhederne umiddelbart vil vælge det, de kender.

Succes er vigtigst
Heller ikke Kim Thaagaard Pedersen, rekrutteringsansvarlig i konsulentfirmaet AT Kearney, kender til forhandlingerne på CBS, men siger, at det væsentligste for AT Kearney er, at ansøgeren har klaret sig godt – ikke specifikt hvilke fag, hun eller han har bestået i løbet af studieforløbet. - For os er det knap så vigtigt, om en ansøger har læst cand.merc. FIR, IB eller noget helt tredje. Hvad der til gengæld er vigtigt for os er, at ansøgeren har klaret sig rigtig godt på det studie, som han eller hun selv har valgt. Hos A.T. Kearney ansætter vi eksempelvis både ingeniører, samfundsøkonomer og folk med en naturvidenskabelig uddannelse til de konsulentstillinger som CBS dimittender typisk søger, siger Kim Thaagaard Pedersen. Kim Thaagaard Pedersen pointerer, at det er vigtigt for AT Kearney, at firmaets nyansatte er gode problemløsere med en veludviklet forretningssans, der samtidig kan hjælpe til med at drive forandringer igennem hos deres klienter. Det behøver man ikke nødvendigvis være erhvervsøkonom for at være god til, men med det sagt hilser også AT Kearney en generel styrkelse af metodefagene på CBS velkommen.

Skærpede krav i krisetider
I CBS Career Center oplever man, at ønskerne afhænger meget af den enkelte branche: - Ifølge de henvendelser, CBS Career Center får, så er virksomhedernes ønsker til vore studerendes faglighed og andre kompetencer selvfølgelig ret forskellige alt efter branche og funktion. Ens for næsten alle er dog, at de ønsker strukturerede og dedikerede medarbejdere med høj forretningsforståelse, gode analytiske evner, gode kommunikationsevner, høj it-forståelse og generelt set et globalt mindset, forklarer specialkonsulent Finn Kjerulff Hansen og påpeger: - Men rigtigt mange virksomheder – ikke mindst i disse krisetider – har et særligt fokus på dimittender med dokumenteret høj erhvervsøkonomisk viden og gerne også erfaring fra studiejobs og projekter. Det hænger nok sammen med, at nedskæringer og travlhed gør, at der ikke altid er tid til at oplære dimittender, der ikke lige har den viden og de kompetencer, der er helt optimale i forhold til jobbet.

Faglig gennemskuelighed
Peter Leth ser både positivt og negativt på det brede udbud af uddannelser på CBS: - På den ene side kan det være svært at gennemskue, hvad den enkelte uddannelse kvalificerer sine studerende til. På den anden side er det en fordel for os at kunne placere de forskellige bachelorer og kandidater i et af vores arbejdsområder, som vi ved, de har en ekspertise i. Vi ansætter da også kandidater fra mange forskellige

Skelner mellem linjer
Den tilgang til rekruttering af nyud-

1

Livet er fuldt af svære valg
Læs en kandidat i Digital design og kommunikation Digitaliser din bachelor og design morgendagens kommunikation. Se film og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.itu.dk

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Fire digitale kandidatuddannelser indenfor: Design og kommunikation - Business - Spil - Software

8

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Der var ikke noget rigtigt valg
Avisbestyrelsens beslutning om at nedlægge webavisen cbsobserver.dk og fortsætte med papirudgaven har stået for skud på webavisen fra dem, der mener det modsatte, siden beslutningen blev offentliggjort. Avisbestyrelsesformand Kurt Jacobsen anerkender kritikken, men står fast på, at det var den bedst mulige beslutning i en uønsket og umulig valgsituation
hvorfor der måtte købes illustrationer udefra. - Avisbestyrelsen har personaleansvaret for redaktionen, og i den er der fra 1. marts kun to fuldtidsmedarbejdere. Ud over en studentermedhjælp på deltid består resten af mere eller mindre løst tilknyttede skribenter – to VIP, en TAP og studerende på freelancebasis. At pålægge redaktionen en arbejdsopgave, de med stor sandsynlighed ville knække halsen på at løfte, med udsigt til en klar kvalitetsforringelse af begge medier og uden økonomisk sikkerhed for, at det overhovedet kunne lade sig gøre, ville være dybt uforsvarlig, mener Kurt Jacobsen.

Økonomien gjorde udslaget
Endnu et argument, der er blevet bragt til torvs som anke mod Avisbestyrelsens beslutning, er, at økonomiske overvejelser og et underskud på mere end 300.000 kroner ikke skulle have afholdt avisbestyrelsen fra at træffe en mere visionær beslutning og bedt redaktionen om at gå 100 procent på webben med krum hals. Det er avisbestyrelsesformanden helt uenig i: - Økonomien – forvaltningen af CBS OBSERVER’s budget – er bestyrelsens helt centrale ansvar. Redaktionen står til ansvar for, hvordan midlerne forvaltes over for Avisbestyrelsen, og bestyrelsen står til ansvar over for CBS. Økonomien skal hænge sammen, og det underskud, der er blevet opbygget ved at drive og udvikle de to medier gennem 2009, skal afvikles fra eget budget inden for et rimeligt tidsrum. Det var direktionens klare tilbagemelding til Avisbestyrelsen, og det vil vi gøre, understreger Kurt Jacobsen og fortsætter: - Med papiravisen kunne redaktøren garantere produkt, økonomi og begyndelsen på en afvikling af underskuddet fra 2009. Skulle vi gå helt over til web, var svaret, at det var noget, man i redaktionen ville sætte alle kræfter ind på at sørge for – men man kunne ikke udstikke de samme garantier på grund af en betydelig usikkerhed om, hvad den nødvendige grafiske og indholdsmæssige videreudvikling af webavisen reelt ville indebære af omkostninger. Sikkerheden for, at Avisbestyrelsen kunne leve op til sit økonomiske ansvar over for CBS, vejede meget tungt i beslutningen. I skrivende stund er CBS OBSERVER 3, 2010 allerede i støbeskeen. Emnerne for artikler er fordelt blandt skribenterne, og deres research er så småt i gang. Dagen efter denne avis går i trykken, lukkes cbsobserver.dk for nyheder, indlæg, kommentarer og vedligeholdelse. Det var Avisbestyrelsens beslutning, men det var ikke dens ønske.

Det var i sidste kun Avisbestyrelsen, der kunne træffe valget, om det var papir- eller webavisen, der skulle fortsætte. Og her var der enstemmig enighed om, at beholde papirudgaven.

mediemølle
Af Bjørn Hyldkrog Foto: Morten Andersen
Det kan næppe betegnes som en læserstorm. Men Avisbestyrelsens beslutning om at nedlægge webavisen og fortsætte med papirudgaven har stået for skarpe skud, efter den blev offentliggjort på webavisen onsdag den 17. februar De kritiske røster hæfter sig især ved det forhold, at Avisbestyrelsen ikke fulgte den 56 procent mod 40 procent overvægt til fordel for webavisen, som var det resultat, man kunne læse ud af læserundersøgelsen. Men den kritik afviser avisbestyrelsesformand Kurt Jacobsen: - Der var jo ikke tale om nogen afstemning. Vi meldte klart ud i begge medier, at der var tale om en vejledende læserundersøgelse. Vi var i bestyrelsen helt på det rene med, at den som survey at betragte simpelthen ikke kunne behandles som et validt grundlag for nogen endegyldig beslutning. Der sidder altså både en lektor og mindst én studerende i bestyrelsen med et godt indblik i, hvad kravene ville være angående videnskabelig metode til en fuldgyldig survey, som man reelt kunne lægge til grund for en afgørelse, og dem opfyldte læserundersøgelsen ikke, forklarer Kurt Jacobsen og påpeger: - Det, vi og redaktionen kunne nå at stable på benene mellem direktio-

nens afgørelse om Avisbestyrelsens budget for 2010 medio januar og begyndelsen af februar, var en vejledende læserundersøgelse, der gav Avisbestyrelsen en indikation. Havde der været tale om en 75-25 fordeling ville man kunne tale om en klar indikation. Men at behandle den som en afstemning ville i min bog svare til, at vi havde sat spørgeskemaet i papirudgaven og krævet, at besvarelsen skulle sendes ind med posten – og så vendt det blinde øje til, at webavisens kernelæsere ved brug af den metode nok ville være underrepræsenterede blandt respondenterne. Det ville være uforsvarligt.

Ikke noget givet udfald
Kurt Jacobsen kan sagtens forstå den skuffelse og frustration, der blev givet udtryk for på cbsobserver.dk blandt dem, der mener, at Avisbestyrelsen traf det forkerte valg – heriblandt et tidligere medlem: - Der var efter bestyrelsens opfattelse ikke noget rigtigt valg at træffe. Det var en situation, hvor vi var tvunget til at træffe et valg. Var beslutningen gået den anden vej, ville der være lige så mange, der ville have været skuffede og frustrerede over, at papirudgaven blev nedlagt – og deres kritik af beslutningen ville have været ligeså relevant og forståelig, siger Kurt Jacobsen. Avisbestyrelsesformanden påpeger, at i den udstrækning, der gennem processen er blevet undersøgt muligheder for at komme CBS

OBSERVER til økonomisk undsætning nedefra i CBS’ organisation, så har det været med henblik på at bevare papirudgaven. Men han afviser, at beslutningen om at fortsætte med papirudgaven var truffet på forhånd ud fra, hvad bestyrelsesmedlemmerne personligt foretrak: - Selvfølgelig forholder vi os alle i bestyrelsen til, hvad vi hver især selv foretrækker. Men Avisbestyrelsen lever ikke i en lille selvrefererende osteklokke. Tre af bestyrelsens syv medlemmer er del af CBS’ tillidsrepræsentantskab, og to kommer fra CBS Students – og alle i bestyrelsen har gennem denne proces snakket avis og webavis med deres baglande og kollegaer eller medstuderende, fortæller Kurt Jacobsen og understreger: - Ikke ét af Avisbestyrelsens medlemmer kom til mødet med et bundet mandat eller en klar tilkendegivelse fra deres baglande om, hvad de skulle beslutte. Ikke engang de studerende, som man kunne have sine rimelige fordomme om per definition ville hælde stærkt mod den moderne, dialogbaserede webavis og betragte papirudgaven som et forældet medie.

En arbejdsplads på CBS
Avisbestyrelsens beslutning blev truffet ud fra betragtninger om de ressourcer – både de økonomiske og de menneskelige – som redaktionen står tilbage med ved udgangen af februar. Og avisbestyrelsesformanden står uforstående over

for, at nogen kunne forestille sig, at det kunne have ladet sig gøre at drosle ned for både papirudgivelserne og webben og have fortsat med begge medier. - Direktionen er løbende blevet fuldt informeret om den situation, redaktionen har stået i – både økonomisk og, hvad menneskelige ressourcer angår. Universitetsdirektør Peter Pietras har været inviteret til alle avisbestyrelsesmøder og modtaget alt materiale fra dem fra begyndelsen af 2008 frem til udgangen af 2009, og der er desuden blevet udarbejdet grundige redegørelser gennem processen, hvor det blev afklaret, hvad der skulle ske i forbindelse med, at ledelsespuljebevillingen til webavisen faldt bort, siger Kurt Jacobsen og påpeger: - Selv med fire medarbejdere på fuld tid gennem efteråret har det forholdt sig sådan, at hvis der blev læsset en opgave på, måtte der falde en opgave fra. Avisbestyrelsesformanden fremhæver som eksempler, at det var planlagt, at redaktør Bjørn Hyldkrog (undertegnede) skulle løfte det engelsksprogede indhold af webavisen gennem efteråret. Det måtte opgives, fordi han i stedet skulle bruge tid og kræfter på redegørelser til direktion og avisbestyrelse og afklaring af økonomien. Redaktionssekretær Jørn Albertus’ opgaver som webredaktør har medført, at han ikke har haft tid og kræfter til også at fotografere i samme udstrækning som tidligere,

1

cbs observer

2

marts

2010

9

Hos os behøver du ikke at have spidse albuer – det er nok at være skarp

Bliv graduate i Danske Bank-koncernen
Danske Graduate er for dig, der skal i gang med karrieren efter studiet. Vi søger nyuddannede fra forskellige uddannelsesretninger til to udviklingsforløb, der begge starter den 1. september. Som graduate bliver du ansat i et fast job og følger en personlig udviklingsplan. Du får masser af praktisk erfaring og deltager i kurser og aktiviteter, der styrker din profil og giver dig et godt netværk.

Danske Graduate – Group Programme
Få et bredt kendskab til Danske Bank-koncernen i et udviklingsforløb på 12 måneder. Du får et konkret job i et af vores forretningsområder og kommer rundt på ophold i andre afdelinger. Vi søger kandidater inden for bl.a. forretningsudvikling, økonomi, HR og revision. Søg senest den 15. marts.

Danske Graduate – Development & IT
Vil du være med til at sætte nye standarder inden for it? Følg et forløb på 21 måneder med både uddannelse og konkrete projekter hos en af Danmarks største it-arbejdspladser. Vi søger kandidater til tre retninger: it-udvikling, test management og forretningsudvikling. Søg senest den 30. april.

www.danskebank.com/danskegraduate
Danske Bank-koncernen har over 20.000 medarbejdere fordelt på en række brands og afdelinger i Danmark, Norge, Sverige, Irland, Nordirland, Finland og Baltikum.

10

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

stud.mer.
Af Maja Østergaard Foto: Liselotte Østergaard
- Når man har deltaget i et realityshow som Paradise Hotel, starter man aldrig i nul på folks intelligensskala, man starter altid lidt i minus, fortæller Nick Zitouni – måske bedre kendt som Paradise-Nick. Denne fordom har Nick efterhånden mødt mange gange gennem sin studietid på CBS. Fordommen kommer fra, at han i det semester, hvor andre CBS-studerende vælger at tage på udveksling, i stedet valgte at tage til Mexico for at være med i 4. sæson af TV3’s seermagnet, Paradise Hotel.

Fra papirkugler til stræber
Deltagelsen i det forkætrede realityshow resulterede i en check på 250.000 kr., et fritidsliv som godt betalt gæstebartender på landets diskoteker og en etikette fastklistret med kontaktlim som ”Paradisouden-hjerne”. Det sidste anfægter Nick Zitouni og fremhæver, at det netop var hans baggrund som HA Almen og timerne i spilteori, som gjorde, at han kunne tage fra Paradise Hotel som vinder. Det er kun Amarni halstørklædet og det prangende ur, der afslører, at Nick har lidt flere penge mellem hænderne end den almindelige studerende. Som han sidder i underetagen af kantinen på Solbjerg Plads, ligner han med sin drengede charme og sit strittende hår en flittig skoledreng. Han bruger hænderne meget, når han taler, og hans øjne er opmærksomme på, hvad der foregår omkring ham. Nick lægger ud med at indrømme, at han ikke var den flittigste studerende, før han kom på CBS. Hans yndlingsbeskæftigelse på handelsskolen i Viby Sjælland ved Roskilde var at kaste papirkugler efter pigerne på forreste række. Men det er mange år siden. Nu er Nick 27 år og sidder helst på forreste række til forelæsningerne på CBS.

En akademisk forberedelse
Mange ville nok mene, at folk, der vælger at stille op i et program som Paradise Hotel, er vidt forskellige fra folk, der vælger en videregående uddannelse på CBS. Det er Nick enig i og understreger derfor i en alvorlig tone, at der lå grundige overvejelser forud for afrejsen til Mexico, hvor Paradise Hotel bliver optaget. I tro CBS-stil lavede Nick en costbenefit analyse af sin mulige deltagelse i Paradise Hotel i forhold til sit studium og fremtidsudsiger i en virksomhed. Det var ikke svært at finde en begrundelse for deltagelsen i programmet: - Oplevelsen lå i muligheden for en gratis rejse og oplevelse, men jeg havde absolut også en ret så nervøs forventning om den mulige opmærksomhed, deltagelsen i show-

et kunne medføre. Men afrejsen til Mexico faldt heldigt sammen med det semester, hvor studerende på CBS normalt tager på udveksling, og det festliv, der var udsigt til på Paradise Hotel, var mig ikke fremmed – jeg har tidligere arbejdet som guide i teenage-paradiset Sunny Beach i Bulgarien, fortæller Nick. Alligevel vægtede bevidstheden om, at han kunne risikere at udstille sig selv negativt tungt i analysen. For at mindske denne konsekvens udformede han regler om, hvad han ikke kunne tillade sig, når han var på tv. Reglerne omfattede blandt andet ikke at græde, ikke at dyrke sex og ikke at forråde en partner på hotellet. - Ved at overholde de regler håbede jeg på, at jeg kunne holde de negative konsekvenser af at deltage nede på et minimum. Jeg ville kunne se mig selv i øjnene bagefter, og det mener jeg i dag lykkedes fuldt ud. Det gjorde da, at jeg var en noget begrænset udgave af mig selv i programmet, men til gengæld kan jeg i dag se tilbage på at have deltaget uden noget at fortryde, forklarer Nick.

Sol, sex og CBS – r
ikke regnes for den mest stimulerende måde at tilbringe sin tid på. I kantinen på CBS tænker Nick tilbage på det med et smil: - Jeg må indrømme, at jeg ikke var en af dem, der brugte mest tid på at styrketræne. I stedet fandt jeg mig selv siddende midt i paradis og lege strategispil med vandkapsler for at få tiden til at gå, fortæller Nick, der i en moderne version af røvere og soldater opstillede scenarier over mulige udfald i spillet. Nick brugte flittigt teorierne fra spilteori og regnede sig frem til, hvad det bedste træk ville være for ham. Hver gang en ny deltager blev stemt hjem, udarbejdede han møjsommeligt udførlige statistikker over hans vinderchancer. Og i sidste ende gik Nick da også fra Paradis-

Kampen mod kedsomhed
For Paradise Hotel-deltagerne får nervøsitet og forventningsglæde sin første kulmination ved indtjekningen på hotellet. Alt elektronisk udstyr bliver beslaglagt, så deltagerne ikke har så meget andet at foretage sig end at feste, sole, styrketræne, sove og drikke (og så det under/oven på lagnerne). For en CBS-studerende kan det – eller burde det i hvert fald – nok

Cand.merc.-studerende Nick Zitouni tog på hotel, da hans medstu næh, det var Paradise Hotel. Masser af sol, spiritus og iscenesat andre deltagere samt 24/7 kameraovervågningen. Så hvordan sp

cbs observer

2

marts

2010

11

Nick Zitouni var efter en cost-benefitanalyse klar til at tjekke ind på ’Paradise Hotel’. Han var helt bevidst om, at folk vil bedømme - og dømme ham som ’Paradiso’. Men gevinsterne i form af oplevelser vejede tungest, og det endte da også med at sikre ham en række materielle goder, blandt andet den bil han kan køre til CBS i, når han skal til forelæsninger. ning på CBS?”, fortæller Nick, der til tider oplever sine medstuderendes holdning som noget af et pres, der gør, at han tænker sig grundigt om, inden han siger noget til forelæsningerne. For det har haft konsekvenser, og nok den mest mærkbare er Paradise Hotel-bimbo fordommen. Nick erkender, at han løbende føler, at han skal bevise, at han har noget mellem ørene: - Folk lægger virkelig mærke til og husker, hvis man dummer sig i forhold til de andre studerende, siger han. Selv om Nick har ofret sin anonymitet på godt og ondt føler han ikke, at han har levet et dobbeltliv med Paradise-Nick på den ene siden og CBS-Nick på den anden. Han bekræfter, at den charmerende og festglade Nick, man kan se på tv, er den samme, som man ville møde til en time på CBS eller til en jobsamtale... sidstnævnte dog nok i en mere professionel og afdæmpet version.

Handikap eller fordel
Nicks image som reality-kendis er noget, han efterhånden ser frem til at lægge bag sig, når han til sommer bliver færdig som cand. merc. i Strategy, Organization and Leadership. - Til sommer lægger jeg realitylivet bag mig. Så er jeg færdig med min kandidatafhandling og skal til ne i Danmark fandt jeg hurtigt ud at finde mig et fuldtidsarbejde. Jeg af, at der var et marked for at få rea- drømmer om en lederstilling, hvor lity show-deltagere ud på diskotejeg har ansvaret for de store beslutker. Men der var ingen kommunikaninger i virksomheden – hvor jeg får tionskanaler mellem de to grupper. mulighed for at lægge strategier og Så jeg startede virksomheden Star tage skraldet, når det går dårligt, og Search, hvor jeg tager en procentdel ros, når det går godt. Jeg vil gerne for at formidle kontakten mellem være den person, som folk kommer diskoteker og reality-kendisser. til, fortæller Nick Zitouni. Livet som kendis har ikke kun Og det gør spørgsmålet om, hvorført økonomiske goder med sig. vidt hans fremtræden på tv kommer Nick har også oplevet en positiv til at følge ham i jagten på drømmeudviskning af den fremmedhed, der jobbet, relevant. i reglen hæmmer folk i mødet med Nick mener selv, at han kan se sin nye mennesker. Han forklarer, at kommende chef i øjnene og folk tit er skeptiærligt sige, at ske over for menhan står ved det nesker, de ikke hele. Med henUde på CBS kigger folk kender: syn til etiketten tit underligt på mig. - Det, jeg har som Paradiso, Det er som om, oplevet, er, at så håber han, man kan se, folk har set mig at den lige så at de tænker: før. Derfor er jeg stille forsvinder, ”Hvorfor sidder ikke så fremmed når han ’trækker Paradise-Nick til en for dem, som jeg sig tilbage’. Og ville være, hvis de trods alle konseforelæsning på CBS?” ikke havde noget kvenser fortryder kendskab til mig. Det gør det lettere Nick ikke sin deltagelse i Paradise at komme i snak med folk – og det Hotel. For ham var den øgede har så gjort, at jeg har fået et stort opmærksomhed omkring hans perprofessionelt og socialt netværk, for- son en naturlig følge af at optræde i tæller Nick. et reality-show. Nick er langt fra alene. Han er et Paradiso-etiketten godt eksempel på et fænomen, der For at opnå alle disse goder har er blevet mere og mere udtalt over Nick så ofret sin anonymitet. Han de seneste år: At man i dag kan er ikke længere blot en flittig stublive kendt for ikke ret meget andet derende, men en person som andre end at være blevet eksponeret på studerende på CBS umiddelbart har tv – og nyde godt af det. At beviseen holdning til. ligt kunne afdække, hvordan man - Ude på CBS kigger folk tit gør det, og så komme til det, kunne underligt på mig. Det er som om, i fremtidens jobmarked snildt blive man kan se, at de tænker: ”Hvorfor betragtet som en klar kompetence. sidder Paradise-Nick til en forelæs-

reality og realiteter
spillet som vinder.

uderende tog på udveksling. Ikke et hvilket som helst hotel – intrige – og intet andet at tage sig til end at forholde sig til de piller den kombination sig lige ud
fra at have deltaget i Paradise Hotel. Dertil bliver han tit opfordret til at være gæstebartender, hvor han bruger tre timer på at skrive autografer og snakke med gæsterne på et diskotek et sted i Danmark. - Det har bidraget til, at bil, motorcykel og andre sponsorgaver har fundet vej til min lejlighed på Nørrebro. Programmet har også ført til, at jeg har prøvet kræfter med opstart af egen virksomhed, fortæller Nick og uddyber: - På min vej rundt på diskoteker-

Frynsegoder i brændingen
Efter sin optræden på tv har Nick ikke betalt for at gå i byen i København – i hele landet, faktisk. Det ser han som en klar sidegevinst

1

12

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Et halvt års nedtælling og omstilling
Der er mange muligheder i CBS’ kommende e-læringsplatform, Moodle. I løbet af det næste halve år skal nogle af dem være på plads, så de er klar til de nyindskrevne dagstuderende, mens andre kommer til hen ad vejen
systemskifte
Af Bjørn Hyldkrog Grafik: René Lynge
Farvel SiteScape, goddag Moodle! Når de studerende, der starter på en uddannelse på CBS efter sommerferien, sætter sig til pc’en for at danne sig deres første overblik over de it-faciliteter, de vil råde over gennem deres uddannelse, er det med en ny e-læringsplatform. I hvert fald hvis de er dagstuderende. For de nye bachelorstuderende vil udfordringen ikke være anderledes eller større, end den var for nye studerende, der skulle sætte sig ind i SiteScape – CBS’ gamle e-læringsplatform, der nu er under afvikling. Moodle er ifølge de centrale aktører i arbejdsgruppen bag overgangen fra den gamle til den nye platform i sig selv nemmere at sætte sig ind i, navigere rundt i og betjene sig af funktionerne i, end SiteScape er – og fremtidsudsigten kunne faktisk være endnu bedre: - Der er arbejdsrutiner i Moodle, der bliver forenklede i forhold til, hvordan de er i SiteScape. Vi arbejder på at udtænke og designe den grafiske brugerflade ordentligt inden semesterstart, så den bliver så let at overskue og sætte sig ind i som mulig for de nye studerende og deres undervisere, fortæller e-læringskonsulent i Learning Lab, Michael Pedersen, en af den nye e-læringsplatforms tre projektledere.

Rimeligt nemt for brugerne
For CBS’ medarbejdere – såvel underviserne som de administrative medarbejdere, der er vant til at arbejde med SiteScape – bliver udfordringen noget større. De vil i perioden 1. juni til 15. august skulle sætte sig ind i en ny it-platform, og det indebærer ifølge Michael Pedersen altid en stress-faktor: - I forhold til at bruge Moodle, som langt de fleste af CBS’ uddannelser bruger SiteScape – altså som en slags ’klassens elektroniske opslagstavle’ med klasselister, hold, fag undervisere og undervisningsmateriale, der bliver lagt op – vil udfordringen ikke være større end at gå fra for eksempel en gammel til en ny Office-pakke. Der vil være en række funktioner, som man har været vant til at gøre på én helt bestemt måde, som man vil skulle lære at gøre på en lidt anderledes måde, forklarer Michael Pedersen. Men mens det nok er en overskuelig opgave at sætte sig ind i selve Moodle, så står de mange administrative medarbejdere, der i dag står for at oprette de enkelte uddannelsers hold og fag med en langt mere udfordrende, sideløbende opgave. Et af formålene med overgangen fra SiteScape til Moodle er nemlig også at automatisere oprettelsen af fag, hold med videre, så det administrative arbejde forbundet

med CBS’ e-læringsplatform bliver minimalt.

Fra decentraliseret tilgang…
- Et helt central mål i forbindelse med implementeringen af Moodle er, at oprettelsen af hold og klasselister med videre skal ske automatisk med alle nødvendige oplysninger trukket fra det studeadministrative system, SPARC – enten direkte eller via et modul forbundet med SPARC. Hvad det angår er den tekniske udfordring til at overskue, men den organisatoriske er en noget større mundfuld, fortæller CBS’ it-chef, Annie Stahel. Brugen af SiteScape har været decentral, og administrationen af systemet har ligget ude på de enkelte studiesekretariater. Det har medført, at oprettelsen af hold, indtastningen af undervisere og holdlister, tildelingen af brugerrettigheder med videre er blevet meget kontekst- og individbaseret – læs: tingene er blevet gjort forskelligt fra

uddannelse til uddannelse. Hvad værre er – i hvert fald for et computersystem – så bliver der brugt vidt forskellige betegnelser og oprettet hold i SiteScape efter forskellige kriterier fra uddannelse til uddannelse. For et computersystem skal et hold være et hold være et hold – betegnelsen skal definere en bestemt ting, og betegnelsen skal indeholde samtlige nødvendige oplysninger i en helt præcis rækkefølge, hvis der skal kunne oprettes hold og tildeles brugerrettigheder automatisk. Men ude på de enkelte uddannelser oprettes der rask væk hold, fag, kurser, del-hold og endda discipliner ud fra forskellige kriterier – og betegnelsen hold, fag, kursus etcetera betyder ikke nødvendigvis det samme fra studie til studie.

til fælles sprog og systematik
Skal der kunne oprettes hold i Moodle automatisk, skal samtlige studier på CBS fuldstændigt

ensrette tilgangen til, hvordan og efter hvilke kriterier og med hvilke koder man opretter hold med videre i SPARC, og det skal gøres med præcist de samme begreber og oplysninger ud fra præcist samme system. Alle skal tænke holdoprettelse i SPARC efter samme system og gøre det i samme sprog – helst inden 1. juni. Det er en udfordring af de store, og opgaven har faktisk ventet på at blive løftet, siden CBS’ første studieadministrative system, HSAS, blev taget i brug for mere end 20 år siden. Men nu fanger bordet. Den opgave har tidligere studiechef Annette Juhl Hansen nu taget hul på med projektet ’Ensartede principper for holdkoder’, og i CBS-IT sidder projektleder Hanne Hinz i ovennævnte sammenhæng med en noget kortere deadline end 1. juni. - Vi skal finde ud af, hvad de forskellige afdelinger og studiers behov er og afdække de fælles berøringsflader. Skal Moodle kunne trække

nødvendige oplysninger automatisk, skal det spille sammen med både SPARC (det studieadministrative system) og SYLLABUS (CBS’ lokaleadministrative system). Samtidig skal alle studierne indføre en fuldstændig ens brug af holdkoder fortæller Hanne Hinz og fortsætter: - Jeg har til udgangen af marts til at afdække, om det realistisk kan lade sig gøre til 1. juni, så holdoprettelsen ved semesterstart kan ske automatisk. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det kan lade sig gøre – spørgsmålet er bare, om det med sikkerhed kan lade sig gøre til 1. juni. Hvis ikke, så er backup planen manuel indtastning i Moodle, som det var tilfældet med SiteScape.

Afviklingen af SiteScape
En anden udfordring er, at SiteScape skal holdes i drift i op til to år, efter at Moodle bliver taget i brug. Moodle indfases, så de nystartede daguddannelser i

cbs observer

2

marts

2010

13

2010 skal bruge den nye e-læringsplatform fra 1. september, mens betalingsuddannelserne skal tage platformen i brug i løbet af 2011. De daguddannelser, der er startet op med SiteScape, der ikke længere opdateres eller vedligeholdes fra udbyderens Novell’s side, skal fortsætte med at bruge den gamle e-læringsplatform studiet ud… eller måske ikke: - Brugen af det gratis open source-system Moodle som CBS’ e-lærings platform og Moodles integration med de øvrige studierelaterede platforme og systemer er et indsatsområde for CBS. Vi vil investere de midler og yde den bistand, der skal til, så overgangen

sker så sikkert og så hurtigt som overhovedet muligt. Står det til mig, så vil det ikke tage mere end et år fra Moodle’s implementering til StieScape’s endelige udfasning, siger universitetsdirektør Peter Pietras. Det ønske deler it-chef Annie Stahel, der har fået bevilget to millioner kroner til projektet og har ansat en dedikeret Moodlemedarbejder, der arbejder nært sammen med CBS-IT’s SiteScapeansvarlige, Morten Sune Nielsen, der også er velbefaren inden for platforme som Moodle. - Der har været et par alvorlige nedbrud af SiteScape på det seneste, men vi har midlerne og kompetencerne til om nødvendigt at

holde det kørende i to år til. Men det er lidt som at arbejde videre på en gammel og udrangeret Officepakke. Så som it-chef mener jeg, at det er i alles interesse at blive af med SiteScape hurtigst muligt, og hvis det kan gøres i løbet af et år fra september 2010, vil jeg være lykkelig, siger Annie Stahel. Det vil så medføre, at studerende (samt undervisere og administrative medarbejdere), der er startet op med at bruge SiteScape vil skulle skifte e-læringsplatform midt i studiet. Forudsætningen er, at fordelene ved implementeringen af Moodle, udviklingen af platformens grafiske brugerflade og dens samkøring med CBS’ øvrige studi-

erelaterede systemer vil gøre, at det opleves som en så klar forbedring for brugerne, at hvad der kan være af overgangsvanskeligheder vil opleves som en billig pris at betale.

Et log-in til det hele
For de studerende er der en sidegevinst ved processen. I øjeblikket skal de logge på de forskellige itfaciliteter, som CBS stiller til rådighed for dem – e-mail, e-CAMPUS, SiteScape (fremover Moodle) og Biblioteket hver for sig. Fremover vil de, når de først har logget sig på en af dem, trykke sig fra den ene til den anden uden at skulle logge sig yderligere ind: - Ambitionen på sigt er, at hver

nye studerende får en individuel ’mig-side’ på CBS, hvor mail, e-læringsplatform, e-Campus, biblioteksadgang, alumni med videre alle blot er underliggende funktioner. Hvornår vi kan realisere det, tør jeg ikke spå om, men at give de studerende et single log-on til de forskellige faciliteter er et skridt på vejen, siger kommunikationsrådgiver Sanni Brandt fra Business Relations & Communications. Sanni Brandt er den anden af den nye e-læringsplatforms tre projektledere. Den tredje er programchef Niels Markvard fra CBS IT.

1

Nu får vi måske decideret e-læring udbredt på CBS
Når e-læringsplatformen Moodle bliver taget i brug i næste semester, skulle det gerne resultere i, at man på CBS for alvor tager hul på on-line undervisning. De få e-læringsmiljøer, der reelt eksisterer på CBS i dag, står dog over for at skulle flytte deres koncepter over på et nyt system
e-læringspl atform
Af Lajka Hollesen og Bjørn Hyldkrog
E-læring har aldrig for alvor slået igennem på CBS. Langt de fleste af CBS’ uddannelser har udelukkende brugt CBS’ elektroniske undervisningsforum, SiteScape, som en slags ’klassens elektroniske opslagstavle’. De få undervisningsmiljøer rundt omkring på CBS, der reelt har arbejdet med online undervisning, har stort set udelukkende været drevet af individuelle eller grupper af ildsjæle, der selv har udviklet et koncept – enten på SiteScape eller helt udenfor CBS’ it-regi. - Jeg er for længst holdt op med at snakke om decideret e-læring på CBS. Jeg nøjes med at tale om online undervisningsaktiviteter. Det er mit store håb, at overgangen til Moodle bliver det udslagsgivende for, at CBS studieledere og studienævn for alvor begynder at diskutere on-line undervisning, fortæller Michael Pedersen, e-læringskonsulent på Learning Lab og en af de projektansvarlige for overgangen fra SiteScape til Moodle, der kun kan nikke genkendende til ovennævnte billede. Moodle står for Modular ObjectOriented Dynamic Learning Environment. Moodle er en gratis, open-source e-læringsplatform (også betegnet som et Course eller Learning Management System) Den er ifølge Wikipedia e-læringsplatform på 45.721 registrerede websider og bruges på verdensplan af 32 millioner mennesker, der deltager i tre millioner forskellige on-line undervisningsforløb (pr. januar 2010). Platformen burde efter alt at dømme være egnet til formålet – og i hvert fald bedre egnet end SiteScape. for Finansiering, Peter Raahauge, til Udenrigshandel, Henrik Johannsen at tage skeen i den anden hånd og Duus, har gennem 12 år været programmere sin egen hjemmeside med til at udforme og udvikle en med e-læring som et alternativ til dedikeret e-læringsplatform på SiteScape. SiteScape. Han ser frem til overPeter Raahauge betegner gangen med usikkerhed og er lidt SiteScape som langsomt, ulogisk skeptisk over for Moodles umidopbygget og gammeldags, og også delbart begrænsede funktioner i han ser overgangen til Moodle som forhold til de mere tekniske specien god mulighed for at rette op på fikationer: den manglende e-læring på CBS: - Moodle er ikke et kollabora- Hvorfor skal den samme lærer tionssystem ligesom SiteScape, så stå og lave den samme envejskomjeg kan frygte, at der vil opstå promunikation igen og igen? Vi kunne blemer under implementeringen af spare en masse ressourcer ved at systemet, siger Henrik Johannsen digitalisere store dele af undervisDuus og fremhæver fire potentielle ningen til tovejskommunikation, problemer: siger Peter Raahauge og giver - Jeg kan være bekymret for, udtryk for, at mens Moodle som at SiteScape går ned inden vi får platform, så vidt han ved, er meget installeret Moodle, at implementefin, så er platformen kun fundaringen bliver meget besværlig mentet og ikke for undervisere huset, når man og studieadHvorfor skal den samme taler e-læring. ministratorer lærer stå og lave den samme Studieleder at håndtere, envejskommunikation igen for HD 2.del – at vi ikke kan Supply Chain gøre de ting, og igen? Vi kunne spare en Management, vi ønsker med masse ressourcer ved at Britta Gammelsystemet, og digitalisere store dele af gaard, hører også at vi på grund undervisningen til tovejstil den gruppe af manglende kommunikation. af undervisere, datakompatibider længe har litet kommer til Peter Raahauge efterspurgt et nyt at miste en stor lektor på Finansiering undervisningsmængde undersystem med fokus visningsmatepå e-læring og ser riale, der i sig som studieleder forpligtet til at øjeblikket ligger på SiteScape. sikre en succesfuld og praksisorienMichael Pedersen anerkender, at teret opstart af Moodle: det på ingen måde er risikofrit for - Det er naturligvis vigtigt, at en så stor uddannelsesinstitution studielederne er med til at udforme som CBS at overgå til en helt ny det nye system, så deres krav til e-læringsplatform. Men han mener e-læring bliver opfyldt, siger Britta på den anden side heller ikke, at Gammelgaard, der i modsætning det nytter noget at klamre sig til til Peter Raahauge har gjort meget trygge, men forældede digitale brug af SiteScape, men betvivler platforme, der ikke efterkommer omfanget af det udbytte, de studenutidens behov for e-læring – og rende har haft af systemet: han er langt fra enig med Henrik - Sitescape er et leverancesystem Johansen Duus i, at Moodles funkder udelukkende holder studiet tionalitet skulle være mere begrænsammen. Det har ikke meget med set end SiteScapes: e-læring at gøre. Af samme årsag - Moodle bruges meget og mange har de studerende ikke udforsket steder som e-læringsplatform, og det mere, end de følte var nødvender er udviklet moduler til alle digt, tilføjer Britta Gammelgaard. SiteScape’s eksisterende funktioner og mere til. Moodle giver umidIkke uden betænkeligheder delbart adgang til funktioner som Lektor og studieleder på HD fildeling, debatfora, etableringen 2 del – Afsætningsøkonomi og af quiz-forløb i sammenhæng med

E-læringskonsulent ved CBS Learning Lab Michael Pedersen (til venstre) ser optimistisk på at overføre e-læringsredskaber fra SiteScape til Moodle, mens lektor Henrik Johannsen Duus (til højre) ikke er sikker på, om Moodle har de nødvendige funktioner.

undervisningen samt billede- og lydfiler, fortæller Michael Pedersen.

Der vil være hjælp at hente
E-læringskonsulenten hævder ikke, at det hele bliver rent plug’n’play, og at de eksisterende e-læringsinitiativer bare sådan lige uden videre vil kunne overføres til Moodle. Det vil kræve en arbejdsindsats for CBS’ eksisterende e-læringsmiljøer. Michael Pedersen vedkender, at al begyndelse er svær, og påpeger, at der vil være hjælp at hente – han vil for eksempel hjertens gerne gå aktivt ind i omstillingen og sætte sin og Learning Lab’s indsigt i e-læringspædagogik til rådighed. - Når den tilvænning, overgangen til Moodle vil indebære, er overstået, mener jeg klart, at den nye platforms forbedrede funktionalitet

SiteScape var utilstrækkeligt
SiteScape’s brugere har gennem årene påpeget, at platformens opsætning er både ulogisk og forældet. Det har ført til store frustrationer hos studerende såvel som undervisere, og SiteScapes begrænsninger fik lektor på Institut

og potentiale vil give CBS’ studieledere, undervisere og studienævn et langt bedre fundament for at diskutere og implementere on-line undervisning på et langt højere og mere tidssvarende niveau, end der bliver gjort i dag, siger Michael Pedersen Universitetsdirektør Peter Pietras deler Michael Pedersens optimisme og understreger, at der fra CBS’ side er finansiel garanti for udviklingen af de nødvendige funktionaliteter: - Selvfølgelig vil CBS yde bistand til at få de eksisterende e-læringsplatforme ført over til Moodle. Det er hensigten, at det nye system skal etablere det fundament, der for alvor vil få CBS til at udnytte mulighederne for on-line undervisning og e-læring, siger Peter Pietras..

1

14

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Universitetsloven evalueret, og hvad så nu
En konference om den såkaldte evalueringsrapport af universitetsloven viste stor enighed mellem rapport, ansatte og ledere, hvad angår kritikpunkter. Det betyder dog ikke, at der sker ændringer i loven eller i praksis
menighedsenighed
Af Per Durst-Andersen
Akademikernes Centralorganisation (AC) inviterede i slutningen af januar til en konference om forskningsfrihed, medbestemmelse og universitetets frihedsgrad med baggrund i en evaluering af universitetsloven. Evalueringen er foretaget af et internationalt panel på fem personer med den svenske universitetsrektor Agneta Bladh som formand. Evalueringsrapporten blev offentliggjort 3. december 2009 og der havde således været rigelig tid til at læse den. Universitetsloven af 2003 og sammenlægningen af universiteterne i 2007 var begge et udtryk for Folketingets ønske om at styrke den danske forsknings konkurrenceevne. Med lovens ikrafttrædelse blev institutbestyrelse, fakultetsråd og konsistorium nedlagt, og samtidig blev de ansatte frataget retten til at vælge deres egne ledere. I stedet blev der etableret en bestyrelse med eksternt flertal, der vælger og ansætter rektor, som så vælger og ansætter sine dekaner, der derpå vælger og ansætter henholdsvis studieledere og institutledere. Studienævn og samarbejdsudvalg blev ikke berørt og til erstatning for Fakultetsrådet blev der skabt et Akademisk Råd.

Rapportens konklusioner
Evalueringspanelet medgav, at der var sket en kraftig forøgelse af de offentlige midler til forskning, og at universiteterne have fået

større autonomi og større beslutningskapacitet. Men panelet understregede, at der samtidig var sket en omfattende og detaljeret regulering fra ministeriets side. Rapporten lægger ikke fingrene imellem: universiteternes aktiviteter skal godkendes, inden de indføres, kontrolleres under deres implementering og tjekkes bagefter. Der sigtes i særdeleshed til uddannelsesområdet med akkreditering af nye og eksisterende uddannelser, der foretages af ACE-Danmark, men også til alt, der har med adgangsbetingelser, eksaminer og klageprocedurer at gøre. Rapporten understreger endvidere, at universitetslovens §17, stk. 2 bør omformuleres eller helt udelukkes. Her siges det, at en leder har formel magt til at fortælle, hvilke akademiske opgaver individuelle forskere skal udføre. Dette kan tolkes – og bliver tolket – som et brud på den store danske tradition for forskningsfrihed. Panelet anbefaler endvidere, at man i forlængelse af de danske demokratiske traditioner indfører en bestemmelse i loven, der sikrer de ansatte en tilfredsstillende praksis for medbestemmelse – herunder gennemsigtighed ved udpegning af ledere og eksterne bestyrelsesmedlemmer.

vækkende oplysning. Forskere skriver hellere selv – der er ikke point og penge i at læse, hvad andre skriver.

Medbestemmelse
Der var større uenighed at spore inden for temaet medbestemmelse. Nogle af konferencedeltagerne påpegede, at det var dejligt at få frataget ansvaret, og kunne ikke se, hvorfor universitetsansatte skal have større indflydelse på deres arbejdsplads end alle andre ansatte. En af grundene til, at debatten her adskilte sig fra den forrige, var professor Niels Åkerstrøms (CBS) indlæg, der af mange blev oplevet som provokerende – og også lidt vanskeligt at forstå sådan umiddelbart. Niels Åkerstrøm har selv siddet i Akademisk Råd siden dets start og er lige fratrådt som konstitueret institutleder. Han langede ud efter de ansatte, der barrikaderer sig på deres kontor for at få ro (frihed?) til deres arbejde (forskning?). Han opfordrede dem til at åbne døren og gå i dialog med alle andre ansatte og ledere for at derigennem at blive medledere. - De ansatte skal ikke lade sig lede oppefra, men være aktive, hvilket er et full time job, som Niels Åkerstrøm påpegede med henvisning til, at dette vil give en anden diskurs. Alle var enige om, at Akademisk Råd – som det er i øjeblikket – er en paradeforestilling uden reelt mandat og autoritet. Det var noget, der måtte ændres ved.

uniForskningsfrihed danske ver de let blandt rten o rtpane Ingen af talerne kunne skjule deres begejappo iverekspe eringsr for un string for evalueringsrapporten og dens I evalu r anbefalede ategi” over tr te hovedkonklusioner, der er vand på de versite n “højtillids-s e andet . ansattes mølle. Om end ingen kunne e sitetern komme med konkrete brud på forskningsfri-

internatiOnal karriere?
Så kan eu’S generelle anSættelSeS­ prøve være en genvej fOr dig
EU-institutionerne er spændende og udfordrende arbejdspladser med jobmuligheder i Europa og resten af verden. En bestået ansættelsesprøve åbner døren. Du kan tage ansættelsesprøven, hvis du er statsborger i EU og har en bachelorgrad. Prøven kan tages på engelsk, fransk eller tysk. Erhvervserfaring er ikke nødvendig. Ansættelsesprøven kan tages indenfor fem selvstændige kategorier: 1. 2. 3. 4. 5. generel offentlig administration jura revision økonomi/statistik IT

Overvejer du en

Du kan læse mere om ansættelsesprøven og tilmelde dig Udenrigsministeriets forberedelseskursus på www.umkc.dk Du kan tilmelde dig ansættelsesprøven fra den 16. marts i år på www.eu-careers.eu

heden, så pointerede flere, at der er sket et samlet skred, som er meget bekymrende. - Der er ingen grund til, at der skal lig på bordet, som lektor Rasmus Willig fra RUC udtrykte det. Forskellige aspekter af udviklingen peger i samme retning, og samlet set resulterer universitetslovens udmøntning i praksis sig som indgreb i den personlige forskningsfrihed. Man kan for eksempel på papiret forske i hvad som helst, men det stadig større udbud af strategiske forskningsmidler, der skal søges gennem flere ansøgningsrunder, tvinger forskerne til at søge derhen hvor pengene er – godt hjulpet på vej af institutlederen, der selv er blevet stærkt tilskyndet af dekanen. Mange forskere føler dermed, at de er tvunget til at søge deres egen løn. På samme måde kan man på papiret publicere hvor som helst – der er bare lige det ved det, at tidsskrifter, der giver det højeste antal point, udløser de fleste midler til universiteterne. Derfor opfordres alle til at publicere i de såkaldte A-journals. Her er det imidlertid svært at få publiceret artikler, der vender op og ned på den gængse videnskabelige forståelse: den slags taler ofte direkte imod bedømmernes mening og bliver derfor forkastet. Endelig kræver forskning tid, og tid er også en slags frihed. De mange ansøgningsrunder tvinger alle til at skrive ansøgninger. Da kun et fåtal af dem går igennem, er det for flertallet en investering af tid og arbejde ud i den blå luft. Samtidig nedlægges forskningsområder med henvisning til, at de studerende pt. ikke er interesserede i dem, hvorved det bliver odiøst at forske i dem: ingen vil jo høre om det alligevel, derfor er det irrelevant. Og sidst men ikke mindst: nu skal man skrive på engelsk, fordi det ikke giver point at skrive på dansk. Rasmus Willig kunne fortælle, at citeringsgennemsnittet for en samfundsvidenskabelig artikel på engelsk er omkring 0,5, hvilket i praksis vil sige nul læsere. Det er en tanke-

Universiteternes frihedsgrader
RUC’s nye rektor, Ib Poulsen, indledte denne del af konferencen med at sige, at universiteterne godt nok har fået mere autonomi, men ikke mere frihed, da styringen af universiteterne er alt for stram. Han påpegede endvidere skævdelingen mellem de gamle universiteter og de nye – det vil sige RUC, ÅUC og CBS: de sidste får færre og mindre bevillinger. Økonomisk frihed og akademisk frihed hører sammen. Jørgen Honore, universitetsdirektør på KU, understregede også den stramme styring – han kaldte det ministeriets kontrolregime – og sagde, at frihed forudsætter økonomisk råderum. Begge opfordrede til, at man lavede flerårlige universitetsforlig på linje med forsvarsforlig, der giver forsvaret fred og ro i nogle år. Det blev betonet, at den herskende markedsøkonomi på universitetsområdet havde ført til nedlæggelse af områder og stillinger. I tråd med dette sagde rektor for KU, Ralf Hemmingsen, at der var for få basismidler. Man kan ikke satse på original forskning med så få midler – og slet ikke lave strategier for forskningen. Hvad, man derimod kan, er at tage begejstringen fra folk. Folk der forsker i deres eget, forsker som regel langt udover almindelig arbejdstid, mens tvungen forskning let bliver til arbejde efter reglerne. Selv om alle de tilstedeværende politikere understregede, hvor interessant det hele havde været, fik man ingen konkrete løfter om en revision af loven. Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne er interesserede i ændringer. Og spørgsmålet er, om der overhovedet kan laves om på noget som helst, når netop markedsøkonomien har vundet indpas på universiteterne – sjovt nok på et tidspunkt, hvor flere og flere sætter et stort spørgsmålstegn ved dens eksistensberettigelse.

1

cbs observer

2

marts

2010

15

l æ s t p å cbsobser ver.dk
redigeret af lajka hollesen

Universiteterne får ny minister ind fra erhvervslivet
Charlotte Sahl-Madsen (K) har afløst Helge Sander (V) som videnskabsminister. Den nye minister er hentet ind fra erhvervslivet og er et forholdsvis ubeskrevet blad politisk, men har en erhvervskarriere fra blandt andet LEGO og Danfoss Universe bag sig. Helge Sander nåede at være videnskabsminister i over 3.000 dage og stod som minister for en række store reformer, herunder universitetsloven fra 2003 og den store universitetsfusion i 2007. 23.02.2010

Marathonløb for et godt formål
Martin Clausen (IBP) har startet et CBSmaratonhold med støtte fra CBS Sport. Holdet hedder ’CBS Sport Marathon Challenge 2010’, og idéen er at få så mange CBS’ere som muligt til at gennemføre Copenhagen Marathon den 23. maj. Al overskud fra sponsorstøtten går ubeskåret til velgørenhedsprojektet ’Wheels of Action – Orphan Games’, et atletikmesterskab der afholdes for forældreløse i Tanzania. - Det er ikke kun frivillige, der løber maraton, som holdet er ude efter. Hvis du er god til fundraising og til at skaffe sponsorer, er du også meget velkommen til at henvende dig, fortæller initiativtageren. Vil du gøre et hårdt stykke arbejde ved at løbe 42,195 km sammen med 15.000 andre og hjælpe forældreløse i Afrika, kan du kontakte Martin Clausen på macl09ac@student. cbs.dk eller 2395 6891. 05.02.2010

Ny studenterforening på IBP
De studerende på International Business and Politics (IBP) har fået deres egen studenterforening, IBP Union. IBP er et af de få studier, som ikke hidtil har haft egen forening. Mange studier har dog kun uformelle festgrupper, og her vil CBS Students gerne hjælpe med at gøre dem til etablerede foreninger. Også den nystartede forening har fået støtte: 1.500 kroner som blandt andet skal bruges til at etablere egen hjemmeside. Indtil videre kan man finde foreningen i facebookgruppen ’IBP Union’. 24.02.2010

CBS Students vil øge mandat i revitaliseret forum
CBS Students genetablerer nu det studiepolitiske råd - i en noget anden form - med henblik på at opnå en højere grad af legitimitet til de beslutninger og holdninger, som studenterrepræsentanterne står for i alt fra studienævn og akademisk råd til CBS’ bestyrelse eller til formandens udtalelser i CBS OBSERVER og andre medier. Rådet, eller hvad det kommer til at hedde i sin nye form, skal også udpege CBS Students’ repræsentanter i forskellige ad hoc-organer på CBS. - Dette forum skal bruges til networking og intern videndeling. Der er for eksempel mange enslydende problemstillinger i studienævnene, hvor vi kan hjælpe hinanden. Men det er svært at lave ting på tværs af CBS, og vi går ofte rundt i små osteklokker på de enkelte fag. Derfor har vi brug for det her forum, siger CBS Students-formand Emil Fuglsang. 16.02.2010

Sproglig tandem supplerer undervisningen
Den 18. februar starter et nyt initiativ fra CBS Exchange Crew, ’Language Partner Program’. Programmet er tænkt som et alternativ for sprogstuderende og andre, der ønsker at bruge et fremmedsprog i praksis – og så er det tilmed gratis. Man skal blot være indstillet på at give tilbage af samme skuffe, da man bliver sat sammen to og to med henblik på at udføre en gensidig sprogudveksling med sin sprogpartner. I skrivende stund har LPP allerede modtaget over 80 ansøgninger til sprogpartnerskaber. - Succeskriterierne for LPP er at matche så mange sprogpartnere med hinanden som muligt. Derfor har vi åbnet op for, at udefrakommende også har mulighed for at tilmelde sig, siger frivillig i CBS Exchange Crew, Line Steenberg om programmets målgruppe. 08.02.2010

Øget sats på at tiltrække udenlandske studerende SU-lån eller studiestartlån?
Der går i øjeblikket omkring 35 fuldtidsstuderende på CBS, der betaler studieafgifter. Det er et alt for begrænset antal – noget som den nye enhed, ’International Marketing and Recruitment’ nu vil forsøge at ændre. Enheden har øget fokus på samtalen med ansøgerne for at råde bod på det faktum, at kun fire procent af ansøgerne hidtil er endt med rent faktisk at studere på CBS. - Indsatsen i foråret kommer til at blive delt mellem at tale med ansøgerne og se nærmere på, om der er noget, vi kan hjælpe dem med, fortæller marketingchef Janie Huus Tange, som håber på, at den nye enhed udvikler sig i takt med rekrutteringen: - Vi vil gerne nå op på 200 studerende om tre år. Men hvis vi fik 200 allerede i år, ville vi næppe være gearet til det med henblik på at servicere dem, skaffe boliger og så videre, forklarer Janie Huus Tange. 10.02.2010 Regeringen foreslår at de studerende kan tage hele første års SU-lån ved studiestart, mens Socialdemokraterne taler for en udvidelse af lånerammen med et decideret studiestartlån. Ideen bag regeringens forslag er, at det samlede SU-lån kan finansiere nye bøger og studiebolig. Socialdemokraternes forslag indebærer både et ekstra studiestartlån og et ekstra SU-klip til starten af hvert semester. Hos Socialdemokraterne forudser SU-ordfører Kirsten Brosbøl, at de studerende med regeringens forslag vil bruge hele SU-lånet på en gang og stå uden lånemulighed resten af året. - Regeringens model kan også være en bjørnetjeneste, fordi man risikerer, at de studerende, der har lånt, hvad de kan fra staten, siden er nødt til at gå ud på det private lånemarked, som er dyrere og mere risikabelt, siger Kirsten Brosbøl. 10.02.2010

Vindmøllepark
Miljøvenlige alternativer til traditionel energi skal helst kunne holde til lidt af hvert. Derfor har vi brug for nye talenter, der ikke mister pusten. Som graduate i Energinet.dk kan du se frem til at udfolde din faglighed i krydsfeltet mellem samfundsnytte, moderne energipolitik og internationalt samarbejde. Sammen med nogle af landets allerbedste hoveder kommer du nemlig til at sætte dit præg på nogle af de største anlægsprojekter i Danmarks historie. Har du lyst til at være helt uundværlig? Så tjek

Skru op for mulighederne Bliv graduate i energinet.dk
Er du nyuddannet økonom, it-specialist eller stærkstrømsingeniør? Så kan du måske være en af de 6 nye graduates, Energinet.dk byder velkommen i Fredericia og/eller Ballerup den 1. september 2010. Du kommer i turnus i tre forskellige afdelinger, der matcher din uddannelse og dine interesser, og fra start får du ansvar for dine egne opgaver, mens du videreuddanner dig, fx til projektleder. Vi garanterer dig en stejl læringskurve – og en travl hverdag. Læs mere på energijob.dk, eller ring til Trine Holm i vores HR-afdeling på tlf. 76 22 43 94 eller mobil 23 33 89 48. Vi skal have din ansøgning senest d. 23. april 2010.

coreworkers.dk

16

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

bill’s baby blog
by william tyl ander III The beginning of the month is an exciting time for most students. It’s payday. Student stipends, salaries, loan disbursements and the like fill up accounts before their eventual depletion from bills, books and booze. Still, albeit briefly, most experience the simple joy of a positive account balance and possibilities for new gear, trips and nightlife in the city. Imagine my (rather pleasant) surprise when turning Dad didn’t make the abovementioned depletion go for broke at the speed of light. Instead a bit extra was deposited from the Danish state, affectionately known as ‘the child check’, paid out to families with kids every quarter. Okay, Baby Frida can’t support us with her quarterly check, but she does contribute to comforts and diapers herself. Still, the Danish baby game economy is easy-come veryeasy-go, so there are no exotic holiday destinations or new clothes in Mom and Dad’s immediate future. But we’re comfortable. Coming from the land of the free and the home of the… ”you want it, go and earn it”, the social benefits here in Denmark are a very pleasant change of pace. My friends back home cling to jobs they don’t want to keep health insurance benefits and scrimp and save to even have a baby. Being a student and new Dad in the States would be out of the question without, family endowment, massive debt or fulltime work. Aside from already having made my stateside friends jealous by partaking in the wellspring of social benefits, namely free health and education, I can now do so again, adding security for our new family to the list. Though I’ve never been accustomed to being on the dole, I refuse look a gift horse in the mouth. As an international student, I have the good fortune of marrying exceedingly well. As a resident, I am included in what I believe to be the lucky bunch on the Danish state education stipend. In my navigation of the social welfare state, I’ve even seen my stipend grow due to my recent family developments. Turning Dad has given me six extra months of free student cash to look forward to – and I even have the option to use the funds take leave or stick with my studies, doubling up six months’ income. It’s on top of that, the Danish state in all its magnanimous generosity awards us our quarterly funds for our little bundle of joy – as mentioned just enough to cover the tip of the iceberg of our steeply climbing baby costs. Every rose has its thorns. There are the obvious costs to consider with parenthood; diapers, pram, crib and clothes for starters. And in the perpetually fashionable baby city of Copenhagen, keeping up with the yuppie mommies on Østerbro means forking over some big cash. Proud parents in this cool capital are known for spending more on designer duds for the diaper-set than anywhere else in the world. Thankfully, I married well. Mom’s a notoriously cheap North Jutland beauty who keeps Baby Frida looking good by going retro. Our little one is bundled in Mom’s own handme-downs, and while one would expect them to be moldy oldies, early eighties baby clothes are surprisingly funky fresh. Creative financing abounds when it comes to securing other gear as well. Instead of buying every brandnew gizmo aimed at appeasing insecure new parents, we’ve scoured the dregs of thrift stores and combed through the pages of the DBA, the Danish classifieds, for Baby Frida’s furnishings. It has also been a wise economic move. Going used on baby gear is about the only way to get marginal utility on items that can only be used for a couple weeks before being outgrown. There are of course more costs on the horizon. Day care in Copenhagen is a tricky game. Costs are subsidized, but still steep when you consider that well-educated pedagogues indulge little tykes in all their delights. While optional in other lands, day care is the rule in Denmark, so seeing to Baby Frida’s social development will start around her first birthday. We hand over baby. We hand over money. Mom starts earning that money again. Dad gets off the couch and plays the role of happy homemaker cum full time student. We will be very lucky if we can find an opening anywhere near us. CBS took a discrete turn around the subject of day care last year but declared the school unable to find the space. The new mayor of Copenhagen, Frank Jensen has made some lofty promises about opening more day care centers in the city, but I’ll believe that when I see them. As we plan on living here for the foreseeable future, we are keeping our hopes realistic and counting on spending a large monthly sum to send Baby Frida somewhere out in the suburbs. That means joining the rat race in the long commute. Expect to see this new Dad saddling up on the trusty Christiania-bike and getting Baby Frida to and from day care through sleet or snow and by dark of night.

1

CBS OBSERVER
Nr. 2 2010

1

3. årgang

1

ISSN 1903-4091

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Bjørn Hyldkrog, redaktionssekretærer: Jørn Albertus & Torkil Bang, redaktionsassistent: Lajka Hollesen, VIP-redaktører: Christina Tvarnø & Per Durst-Andersen, TAP-redaktør: Trine Madsen, Studenterredaktør: Thomas Edvardsen. CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen. Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer. Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant: Jens Gammelgaard. TAP-repræsentanter: Stephanie Hadler og Henning Brakner. Studenterrepræsentanter: Nicki Brøchner Nielsen og Henrik Jensen (CBS Students).

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779 Fax: 3815 3964 E-mail: red.observer@cbs.dk Udgivelsesdato for nr. 3: Deadline til næste nr.: Annonceekspedition 31. marts 2010 11. marts 2010 DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

Kontrolleret oplag 18.610 stk. i perioden 1.7.08 - 30.6.09 Oplag dette nummer: 20.700 stk.

cbs observer

2

march

2010

17

CBSummary
edited by torkil bang

Getting prepared for an e-learning push at CBS
CBS has never been a frontrunner when it comes to e-learning and on-line education. This could change, however, when Moodle is introduced as the new e-learning platform from the beginning of the fall semester. Most of the study programs at CBS only use CBS’ current e-learning platform, SiteScape, as an electronic bulletin board. Very few of CBS’ education environments have actually practiced anything that could seriously be described as e-learning. The few e-learning initiatives have been developed and run by truly dedicated individuals or small groups of people, establishing their own concepts either on SiteScape or completely outside CBS’ it-auspices. - It has been a long time since I stopped talking about e-learning as such at CBS. I now talk about online educational activities, says e-learning consultant with the CBS Learning Lab, Michael Pedersen, who hopes that the transition to Moodle will be the decisive factor that will get study program directors and study boards to seriously start talking about on-line education. Not all the individuals involved in e-learning look forward to having to change e-learning platforms. Program director for one of the HD (night school diploma) programs, Henrik Johannsen Duus has been active in designing and developing an e-learning platform on SiteScape through the past 12 years. He is concerned about Moodle’s possible limitations regarding some of the more technical specifications. He is also very concerned about the risk of losing significant amounts of on-line teaching materials in the change of platform due to lack of data compatibility. Michael Pedersen agrees that there is a risk but points out that this is no sustainable argument for clinging to a secure, but outdated digital platform when something with considerably greater potential is available. And CBS University Director Peter Pietras adds that CBS will actively support the efforts that will have to be made to export the existing e-learning platforms to Moodle: - The very purpose of going from SiteScape to Moodle is to establish a sustainable foundation, which will make CBS embrace the inherent possibilities of online education and e-learn- E-learning consultant Michael pedersen (left) and ing, he says. e-learning frontrunner at CBS, Henrik Johannsen Duus (right) go Moodle with CBS this summer.

New rules for complaints over exams underway
In the future it might be an idea to think twice before filing a complaint over exam-results. According to new regulations that are in the pipeline, complaining will in the future mean running a risk of receiving a lower grade than the original, if the plaintiff accepts having a new assessment made or taking a new test. It is even possible to end up flunking instead of passing. Previously it was not possible to lower a grade as the result of treating a complaint in the Danish university education system. This rule was established following an Ombudsman ruling that citizens, who complain over a decision made by public administration, should not run any risk of getting treated worse than if they had not complained. As a consequence there was in principle nothing to lose by complaining. The new rules now include the possibility of the complainant being offered a new assessment or a new test. By accepting this, he or she will also accept that the original grade is void. CBS Students’ president, Emil Fuglsang, is not altogether happy about this, pointing out that it is already no ‘walk in the park’ to file a complaint over grades: - Even with the current rules, students generally consider carefully before filing a complaint due to the effort involved. It would be unfortunate if the new rule ended up keeping students from complaining altogether, Emil Fuglsang says. Chief consultant in the Dean of Education’s office, Thomas Werner Hansen, is in agreement with the consideration that students should not feel that it is not safe to file a complaint but points out that it is initially still ‘free-of-charge’ to complain: a new assessment or a new test will only take place if the complainant agrees. The twist to all of this is that it will even be possible to complain in order to get a grade lovered. This could benefit students feeling that a ‘2’ looks so bad on their diploma that they would rather flunk the exam and Caption: What do you mean, ’2’? I didn’t even get my own give it another go. name right, dammit! I demand to fail gloriaously!

1

Winners Wanted
The BCG Scholarship Workshop 12 May 2010
Do you have the competitive instincts required to succeed in the international business world? Do you want to work like a consultant for a day? BCG invites all business students who are going to study abroad to apply for our annual workshop. If you have an exceptional academic record and an interest in strategic management consulting, this is your chance to learn how we work while competing for two scholarships worth 15,000 DKK each. Apply at apply.bcg.com/BCGScholarship10 by 1 April. For further information contact event.cph@bcg.com

Grow Further.

AD_CPH_258x175.indd 1

05.02.2010 14:34:28 Uhr

18

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

Finding consolation in difficult times
Death and other tragedies can strike with no rhyme or reason. Getting over things and picking up day to day work or study life afterwards is not a given. CBS offers what the school can in the way of support, and there are several avenues for students to seek help and counseling
by CBS? Henrik Andersen recalls - I’ve got the impression that that he received a letter from CBS, CBS was very supportive and carwherein the school offered students ing in many ways. Also concerning the possibility to receive psychothe question of exams the students logical counseling. expressed that CBS was very conHenrik felt it was very important siderate and extremely flexible, says for him to meet with his peers the student’s chaplain and adds: and talk about what happened. At - From my contact with CBS it the time, he also missed having a seems to me the school put a lot of single point of contact – someone energy and resources into handling to refer to with all his concerns the situation in a way that offered and questions. He recounts that the support to those who needed it, class had to attend exams shortly while at the same time containing after the death of his fellow student the spread of apprehension and and that he at the time had no real worry to the rest of CBS’ student ambition left body. regarding the Charlotte Such contemplation exam: Grunnet also can give you strength, - To me, it points out that because you come to didn’t really CBS responded matter, not after right away, when appreciate and live life what had hapshe took contact more fully. What it can pened. Maybe to the school. also cause, however, CBS could have - The church is a deep sense of handled that difand faith may disillusionment ferently, Henrik not come immeAndersen says, diately to mind Charlotte Grunnet adding in hindnowadays, so it students’ chaplain, sight: is a challenge for Fredriksberg - I think the me as the new most important student’s chapthing CBS can lain for offer such cases is flexibility. Frederiksberg to create an awareness of my being a resource, a Supportive and caring CBS person to be used in many aspects. Charlotte Grunnet talked with As a priest you are educated and some of the students who attended experienced in talking about what the memorial ceremony for Line life is about and assisting others Halvorsen Grønning. in their search for meaning and

Offering an understanding ear and a compassionate tone, Frederickberg’s student chaplain, Charlotte Grunnet consoles students in grief and supports their spiritual needs. Students looking for fellowship, comfort or a chance to reflect on life’s deeper meaning, are welcome at St. Lukas Church in Fredericksberg.

close to home
By Sebastian Schwolow Photo: Rie Neuchs
Tragedies occur. They can touch and affect their surroundings profoundly. In the beginning of January, Line Halvorsen Grønning, a Norwegian CBS student, died on her 23rd birthday. CBS OBSERVER asked around to find out how such incidents affect fellow students and where they can seek help. Henrik Andersen, today a post. doc. at CBS’ Department of Law, has experienced something similar. He lost one of his classmates during his second year as a Bachelor student. - We had just submitted our first group project ever and everybody was very happy, Henrik Andersen recalls. When later that day, one of Henrik Andersen’s peers was shot in a bar, the joy of the day came to an abrupt end. The news came as a shock to Henrik and his fellow students, leaving them in a state of confusion and disbelief. - People can die from so many different causes. But death that is meaningless is the most difficult to comprehend and deal with, Henrik tries to explain the gravity of the situation. The incident caused Henrik to actually contemplate whether or

not he should continue his studies. He also reviewed his ambitions in life and his priorities. Some of his classmates quit their education at CBS or were not seen in class anymore, only coming in for exams. They seemed to have changed the way they prioritized their studies. - In the semester that followed, I wasn’t really interested in my studies. I had so many other things on my mind, personal things, Henrik Andersen explains.

An existential crisis
Charlotte Grunnet is the students’ chaplain for Frederiksberg and an ordained vicar. Together with the Norwegian student’s chaplain, Tim Engelsvold, she arranged the memorial ceremony for Line Halvorsen Grønning at the St. Lukas Church – the student’s church in Frederiksberg, with which some students are familiar, attending concerts and services held for students there. When asked how she thinks Line’s death will affect her peers, she confirms Henrik’s personal experience: - I think it will affect most of them for the rest of their lives, Charlotte Grunnet says and goes on to explain that traumatic incidents often break down the current world view of those affected. In many cases, life is not taken for granted anymore and people reflect upon their mortality: - Such contemplation can give

you strength, because you come to appreciate and live life more fully. What it can also cause, however, is a deep sense of disillusionment, she points out. Charlotte Grunnet goes on to explain that the process of coming to terms with the death of relatives and friends, even acquaintances, is often very lonely and that it can be daunting to have to deal with these things while the rest of the world seems unaffected: - Often it’s like living in two different worlds at the same time. It is important to acknowledge space and time for grieving, something we might overlook in our society where efficiency is a Buzzword. Grieving takes time, and in that process the church can play a role through our rituals, offering space and community and words that reflect the existential questions, we ask about life and death, the student’s chaplain reflects adding that she thinks that the group of students at the ceremony were fortunate to have each other, since often in such cases there is a deeper layer of understanding between those affected that makes words unnecessary, the student’s chaplain reflects.

When life turns meaningless
With their potentially traumatic effects on fellow students, how should incidents like the senseless death of a classmate be handled Dealing with the death of a classmate, Henrik Andersen considered calling it quits at his study but persevered with the support of his peers. Following the tragedy CBS offered counselling but continued with exams. New policies now allow for academic dispensation and support.

cbs observer

2

march

2010

19

values. Questions about these subjects come to most of us, no matter our beliefs, and I meet and talk with everybody, no matter what beliefs they may or may not have, Charlotte Grunnet says and adds that maybe when she is more known, it will become more natural for CBS to contact her in situations like this.

CBS Students appreciative
CBS Students’ chairman, Emil Fuglsang, welcomes the actions that CBS took to help affected students. - Though CBS Students doesn’t have an official policy for situations like these, I think it was the right move to offer psychological counseling. Perhaps a follow-up in a few months would make sense – just to check if everyone’s alright, says Emil Fuglsang and says that it is difficult for CBS as an insititution to do much more, stating that incidents like this are a highly personal matter. His final advice to students who feel the need for help: - Contact CBS Students for advice on where to go and who to talk to.

1
Where to find help and counselling
Rie Snekkerup, Head of Program Administration at CBS, was closely involved with the process of handling Line’s death at CBS and knows where students in similar situation can seek help. The most immediate suggestion is to contact Studenterrådgivningen (see infobox), a Student Counselling Service under the Danish Ministry of Science, Technology and Innovation. Here a professional psychologist is employed, offering bereavement and grief counseling. For students with religious inclinations, Charlotte Grunnet, the student chaplain for Frederiksberg, may be the right person to contact. Also, CBS itself has the possibility of allowing for different administrative dispensations such as exam retakes or postponements. Finally, reaching out to fellow students and sharing their thoughts and feelings about what happened, helped both Henrik and the students who were involved this time – the most accessible kind of help may just be sitting next to you. Studenterrådgivning Student Counselling Service http://www.studraadgiv.dk/ St. Lucas Church Charlotte Grunnet Christian Richardts Vej 1 1951 Frederiksberg C, Denmark Phone: 3535 3882 Mail: ccg@km.dk

Fredrick and Mikkel, boyhood buddies turned budding businessmen test their mettle on their fleet of Raligh aluminum frame bikes. These high-quality bikes are ready to be put to the test on the streets of Copenhagen by students here on exchange.

Getting wheels for the semester
CBS student entrepreneur has launched a long-term rent-a-bike business. The concept is to offer exchange students at CBS and Copenhagen’s other universities a two-wheel joy ride for the duration of their stay
biking it
By William Tylander III Photo: Jørn Albertus
Some guys get all the breaks. CBS Masters student in Strategic Market Creation, Mikkel Rosener, doesn’t just get the breaks. He also gets the handlebars, chains, pedals, tires and frames in order to gear up for his new business, StudentBikes.dk. Here, two friends turned business partners have 35 newly assembled mens and womens bicycles in a basement in Frederiksberg ready to rent. Mikkel Rosener’s new student enterprise offers inexpensive bicycle rentals for an entire semester. While open to all comers, the offer is designed to be especially appealing to exchange students while here in Copenhagen. With dedicated lanes and traffic signals, getting around the Danish capital by pedal power is the way to go. Putting his CBS-earned business competences to the test, Mikkel Rosener contacted and childhood friend, Niels Brock Business College-student Fredrick Brok to see if they could get something started. - Fredrick and I shared a dream of opening our own business, Mikkel Rosener says and adds that starting the business hasn’t felt like hard work – actually more like a fun project, getting help from good friends and seeing new possibilities. Neither of the two entrepreneurs, for example, had any practical bike experience beyond changing the odd tire – so aside from setting up the business they have been learning by doing bicycle maintenance. connected with workindenmark. dk, to promote the website with advertisements branded on his renta-bike fleet. The business prospect is reasonably good. Nearly 5,000 exchange students coming to universities in Copenhagen every year make for an enticing prospective market to be exploited. In the longer run, that is. The young CBS student-entrepreneur readily admits that turning a profit is not something he expects to do in the immediate future. The current stage of the business could best be described as a test period, testing out the market in practice and getting a number of the more practical questions answered. There are especially two things that Mikkel Rosener is anxious to find out: How many of the semester rental bikes will be returned? And what shape will the bicycles be in when returned?

1

StudentBikes.dk’s bikes are currently available to rent by the semester and during summer school. Website: www.studentbikes.dk E-mail: info@studentbikes.dk Students interested in bring their own business concepts from idea to reality are invited to Idea House every Wednesday at 17:00 for food, drink and an introduction to services. Idea House is located on the first floor of Howitzvej 60, 2000 Frederiksberg (the grey & glass building just behind the Wedge near Solbjerg Plads). Webaite: www.idea-house.dk/cbs E-mail: Martin B Justesen: mbj.idea@cbs.dk

Supportive Idea House
In bringing his idea to life, Mikkel Rosener turned to CBS entrepreneurship incubator, Idea House. Part of CBS School of Entrepreneurship, located on the first floor of the Howitzvej building next to the Wedge, Idea House provides a workplace and practical advice to student start-ups. - Mikkel came to us with a plan for helping other students. Through sparring sessions and networking we were able to show him how basic social entrepreneurship could turn into a profitable venture, explains Idea and Business Developer, Martin B. Justesen. Keeping the rentals affordable in pricy Copenhagen meant establishing a business model where advertising subsidizes cheap rides. In order to do that, Mikkel Rosener

Bike-less Buddies
The concept originated after Rosener met several students through CBS’ Buddy Program for international exchange students and noted that nearly everyone had trouble either buying or selling their bike when only at CBS for a single semester. Renting had been out of the question as there were only expensive daily rates available. - Their frustrations were clear to see. Copenhagen has a great bicycle culture, why should it be so difficult for anybody to take part in? Mikkel Rosener asks.

cbs observer

Next deadline: March 11th Unsolicited contributions: max. 1 A4 page Mail to: red.observer@cbs.dk

1

CBS OBSERVER’s website closes
CBS’ news-site, cbsobserver.dk, shuts down after only year and a half on-line
e d i to r i a l co n s e q u e n c e
By Bjørn Hyldkrog Photo: Rie Neuchs
In January, CBS’ management rejected an application from CBS OBSERVER’s Board of Directors that would have covered the basic cost of running both the paper and the website. As a consequence one of the two had to be closed down. In the last issue of the paper, CBS OBSERVER’s Board of Directors asked the readers of both media to participate in an on-line survey on cbsobserver.dk in order to uncover their opinions and desires. The survey attracted about 650 responses and showed that the readers preferred the contents of the newspaper, but that there was a 56-40 percent preference of keeping the website going. CBS OBSERVER’s Board of Directors took the results of the survey seriously into account, but could not treat the results as decisive – stating that the low number of respondents and the fact, that the survery was only accessible on the website in question, made a 56-40 difference not significant enough to base their decision on. In the end, the unanimous decision to continue with the newspaper was primar-

CBS OBSERVER

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r

march

2

2010

Something had to give, and that something ended up being the website. ily based on CBS OBSERVER’s situation regarding economy and editorial staff. CBS’ foreign students and staff are less affected by cbsobserver.dk closing than the rest of CBS, as the editorial ambitions of delivering a steady stream of Englishlanguage articles and varsioning of the Danish content was never realised.

1

CBS OBSERVER in English
Bill’s Baby Blog CBSummary – page 16 – page 17 Grief counselling Full term bike rental – page 18 – page 19

GRATIS A-KASSE
Meld dig ind i AAK senest 1 år, før du afslutter uddannelsen – helt gratis. Du undgår karensmåneden, når studiet afsluttes – og tjener én måneds dagpenge til en værdi af 13.368 kr. Du skal være under 30 år og have studiejob.

SMS AAK til 1919 eller læs mere på aak.dk

You're Reading a Free Preview

Download
scribd
/*********** DO NOT ALTER ANYTHING BELOW THIS LINE ! ************/ var s_code=s.t();if(s_code)document.write(s_code)//-->