a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

marts 2010

CBS OBSERVER 2

Webavisen lukker, papirudgaven fortsætter

Valget mellem pest og kolera blev truffet – og det blev cbsobserver.dk, der blev lukket efter kun halvandet år online på CBS
fortsætter. Det bliver webavisen
avisdød cbsobserver.dk, der lukker. Bag
Af Bjørn Hyldkrog beslutningen stod en fuldstændigt
Foto: Rie Neuchs enig Avisbestyrelse bestående af to
repræsentanter fra CBS’ videnska-
belige personale, to repræsentanter
Fremtiden for CBS’ redaktionelt fra CBS’ teknisk-administrative per-
uafhængige medie bliver, at CBS’ sonale og to repræsentanter fra CBS
snart 32-årige avis CBS OBSERVER Students. Rektors repræsentant i
karakterklager - 2 cand.merc. adgangskrav - 4-7
Avisbestyrelsen havde meldt afbud.
Inden beslutningen blev truffet,
havde Avisbestyrelsen gennemgået
resultaterne af den vejledende
læserundersøgelse, der var blevet
lagt på webavisen. Der var kom-
met godt 650 besvarelser ind, og
i udgangspunktet var resultatet, at
respondenterne satte størst pris på
moodle og e-læring - 12-13
papiravisens indhold, men at fler-
tallet – 56 procent mod 40 procent
– helst ville bevare webavisen.
Avisbestyrelsen gav udtryk for, at
det ikke var en valgsituation, man
have ønsket at stå i, og lagde til
grund for sin beslutning, at det var
den eneste ansvarlige, redaktionens
økonomiske og mandskabsmæssige
situation taget i betragtning.
Beslutningen er efter sin offent-
liggørelse på webavisen blevet kri-
tiseret samme sted. Avisbestyrelses-
formand Kurt Jacobsen forholder
sig til kritikken og uddyber beslut-
ningen yderligere inde i bladet.
Læs mere side 8
in english - 16-20

NU og få
Meld dig ind
s i 4 uger*
BØRSEN grati

Med et gratis studiemedlemskab i CA kan du ikke bare sikre dig 13.368 kr. ekstra, når du afslutter din uddannelse. RING
RSIK
ENCE FO
Du får også en række unikke medlemsfordele, som hjælper dig i topform til din fremtidige karriere. Bliv gratis KARRIE
RE KOMP
ET

studiemedlem i CBS’ernes a-kasse nu og få dagbladet Børsen gratis i 4 uger på www.ca.dk/studiemedlem.

* Tilbuddet gælder i en begrænset periode og kun for CA’s studiemedlemmer (og nye dimittender) i husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr.

23-feb10-ann-CBSobserver_258x70.1 1 22-02-2010 11:21:06

 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Klage op og klage ned – nye regler

Måske skal man tænke sig om to gange i fremtiden når man sender en klage over karakteren af sted. Fremover kan
karakteren nemlig blive sat ned, hvis man siger ja til ombedømmelse eller omprøve. Universiteterne er tilfredse
med ordningen, for det koster mange penge at besvare grundløse klager. CBS Students er bekymrede

karakterafvigelser
Af Christina D. Tvarnø
Tegning: Niels Poulsen

Der kommer nye regler for at klage

over eksamenskarakteren. De nye
regler betyder, at hvis man som
studerende i fremtiden klager over
en karakter, så kan man ende op
med et dårligere resultat, end da
man sendte sin klage af sted. Man
kan altså klage over et 7-tal og
ende med et 4-tal. Eller man kan
klage over et 2-tal og risikere helt
at dumpe eksamen.
Som udgangspunkt har man den
karakter, man har fået. Også selv
om man klager:
- Det, der er den store foran-
dring, er, at hvis man siger ’ja
tak’ til en ombedømmelse eller
omprøve, så er der en risiko for, at
karakteren kan blive sat ned, hvis
eksamensbesvarelsen reelt set er
dårligere end den karakter, man
oprindeligt fik, forklarer Thomas
Werner Hansen, chefkonsulent i
Uddannelsesdekanatet.
Klager med og uden risiko
Der er en meget klar årsag til, at
studerende ikke tidligere har kun-
net få sat karakteren ned, når de
klagede.
- Ombudsmanden har påtalt, at
der ikke bør være nogen risiko ved
at klage over en forvaltningsmyn-
digheds afgørelse. Dette skyldes
det almindelige forvaltningsretlige
princip om, at når en myndighed
har afgjort en sag, så har borgeren
en berettiget forventning om ikke
at blive stillet dårligere end den
afgørelse, hvis de klager. Det er så
forvaltningsmyndighedens ansvar at præcis og argumentere for klage-
træffe den rigtige afgørelse første
gang. Derfor har vi heller ikke kun-
net sætte karakteren ned tidligere,
forklarer Thomas Werner Hansen.
Den nye regel
n u!
Rolig
Emil Fuglsang, og fortsætter.
- Men det største problem ved
den nye regel er, at den kan skabe
utryghed hos de studerende, og
det er et meget uheldigt set fra et
uddannelsespolitisk perspektiv.
Klagesystemet må aldrig skabe
usikkerhed og utryghed for de stu-
derende.
Stadig umiddelbart ’gratis’
Studenterformanden understreger,
at det ikke er nogen ’walk in the
park’ at klage over en karakter. De
studerende skal bruge rigtig mange
arbejdstimer på at gøre klagen
grundlaget.
- Allerede som reglerne er nu,
skal man som studerende tænke sig
godt om, før man klager. Derfor er
det uheldigt, hvis
du, ’2’?
e r
men da
Hvad tavede enedrt!
Jeg s avn fork
mit n mig så!
Dump
ikke selv om vi på CBS har mange
grundløse klager, der koster alt for
mange penge, siger Thomas Werner
Hansen og påpeger:
- Det gode ved den nye regel
er, at der nu kommer til at gælde
de samme regler for klager over
karakteren uanset, hvilken uddan-
nelse man går på. Hvis man
som studerende klager over en
karakter, behandles klagen frem-
over ens, uanset om man læser
på CBS, et gymnasium eller på
Ingeniørhøjskolen. Det er en stor
fordel, både administrativt men
også retssikkerhedsmæssigt, og
det har jeg personligt efterspurgt i
mange år.
Ressourcekrævende klager
Rektorkollegiet skrev allerede i
2008 i et brev til Ministeriet, ”… at
Thomas Werner Hansen regner
nu heller ikke med, at den nye
regel kommer til at udmønte sig i
en stor besparelse for CBS. Han for-
venter faktisk, at den vil medføre,
at der måske bliver mere at lave i
fremtiden.
- Nu kender vi endnu ikke den
nye procedure, men den vil efter
min mening give mere bureaukrati,
fordi der kommer en sagsgang
mere end i dag, siger Thomas
Werner Hansen.
Kan det betale sig at dumpe?
Den nye regel kan måske være en
fordel for nogle studerende, der er
meget kede af at have et 2-tal stå-
ende på eksamensbeviset. Den nye
regel gør det nemlig også muligt at
klage over, at karakteren er for god
– og på den måde kan man klage
op til et 4-tal – og hvis ikke det,
så kan man dumpe og så få en ny
chance. Sådan en fejl i systemet
eksemplificerer de mangler og den
bureaukratisering, som den nye
regel medfører, siger CBS Students-
formanden.
Thomas Werner forventer ikke,
at der kommet et stort antal klager
over for høj en karakter.
- Jeg frygter ikke den form for
klager. Men det er da klart, at der
er nogle, der hellere vil dumpe
med ret til reeksamen frem for
at få et 2-tal på eksamensbeviset.
Det er dog så besværligt at skulle
hele klagesystemet igennem for at
dumpe, at jeg har svært ved at se,
at det kommer til at blive et stort
problem, siger Thomas Werner
Hansen, der forventer, at den nye
regel kommer til at gælde fra efter-

‘
betyder, at den den nye regel det danske klagesystem er meget sig til en reeksamen. årssemestret:
studerende kan Den nye regel er fraholder nogle omkostningskrævende. De stude- Emil Fuglsang kan godt se et lille - Eventuelle klager over forårets
få et tilbud om fornuftig, men det er forkert studerende for at rende kan klage over alt, og mens potentiale i at klage for at dumpe, eksaminer bliver ikke berørt af reg-
ombedømmelse at sælge reglen på, at den bruge klagesyste- universiteterne bruger rigtig meget men kan ikke sige noget om len. Den er endnu ikke vedtaget,
eller omprøve, vil forhindre mange klager met, mener Emil tid og ressourcer på at behandle omfanget. men det er jeg ret overbevist om, at
når der klages Fuglsang. klager fra universiteternes side, - Der er mange, der ikke er glade den bliver. Derefter skal selve pro-
over karakteren. I første
over en karakter. Thomas så er det som oftest fuldstændig for at have et 2-tal stående på eksa- ceduren skrives ind i eksamensbe-
Hvis den stude-
omgang er det stadig ’gratis’ Werner Hansen omkostningsfrit for den stude- mensbeviset. Når man klager over kendtgørelsen. Så vi ved i øjeblik-
rende siger ja til at klage. Det skal det også er grundlæg- rende.” karakteren, kan det derfor være en ket ikke præcist, hvordan det nye
dette, er der en være, for vi må ikke ende i gende enig i I forbindelse med høringen over fordel, hvis man også har mulighed klagesystem kommer til at se ud på
risiko for at få en situation, hvor det føles CBS Students- lovforslaget i december 2009 var for at dumpe. Enten beholder man CBS fremover.
sat karakteren utrygt at klage, heller selv formandens Rektorkollegiet da også tilfredse sit 2-tal, ellers bliver karakteren sat
1
ned. om vi på CBS har mange betragtninger, med forslaget til den nye regel.
- Den nye grundløse klager, der koster men han tror Emil Fuglsang advarer mod at
regel er ikke så alt for mange penge. ikke, at den nye lade uddannelsespolitik blive styret
Hvorfor nye regler
slem, hvis man regel vil forandre af økonomiske hensyn.
som i dag kan Thomas Werner Hansen særlig meget. - Økonomisk set kan det godt Grunden til, at den nye regel er kommet på tale, er, at Venstre, Det
klage til eksami- - Den nye give mening at lave denne regel, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det
chefkonsulent i
nator, der med regel er fornuf- for det er dyrt at behandle for Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i 2009 indgik en aftale om,
det samme kan
Uddannelsesdekanatet tig, men det er mange grundløse klager. Men det at reglerne for eksamensklager skulle ændres. Fremover skal der i
sætte karakteren forkert at sælge må bare ikke blandes sammen med Danmark gælde ens regler for klager over karakteren uafhængigt af,
op, hvis der er grundlag for det, reglen på, at den vil forhindre sikkerheden i uddannelsessystemet. hvilken uddannelse man går på.
eller hvis der er begået en fejl. mange klager over karakteren. I En studerende må aldrig blive utryg
Men hvis den nye procedure også første omgang er det stadig ’gratis’ ved at klage. Ønsket om færre Undervisningsministeriets lovforslag er netop blevet vedtaget i
kræver en ombedømmelse for at få at klage. Det skal det også være, klager må aldrig resultere i frygt Folketinget. Videnskabsministeriets lovforslag har været i høring og
sat karakteren op, så er det et pro- for vi må ikke ende i en situation, og usikkerhed. Det vil være meget skal førstebehandles i Folketinget her i februar.
blem, siger CBS Students’ formand, hvor det føles utrygt at klage, heller uheldigt, mener han.
cbs observer 2 marts 2010 3

Pia Mortensen

Mba, australia graduate School of Management

Master of Science, copenhagen business School

commercial Specialist, trade department,

royal danish embassy in Singapore

business Student of the year, denmark 2006

enjoys long walks, dinners with family and

friends and is fond of traveling and designer
clothes and furniture

next goal: learn to speak Italian and go on a

pilgrimage in the Pyrenees

Seeking One More.

If yOu’re One Of a kInd lIke PIa, yOu cOuld be the One.
Pia joined Mckinsey & company in 2007, seeking a challenging
international career that would open doors. She came to the right place. Our
company is involved in more than a thousand projects worldwide advising
leading companies. Our teams help clients develop and implement solutions to
important and complex problems across their business – locally and globally.
consulting is an exciting job with great opportunities for personal
and professional development, but it is not for everyone. It takes ambition,
commitment and a will to succeed. It requires determination as well as talent.
If you have these qualities and have just graduated or are about to –
you could be the one we’re seeking.
for further information, please visit our web site www.mckinsey.dk or
call our recruiting coordinator Mette nielsen on 3337 8126.

application should be sent to:

Mckinsey & company
att.: Mette nielsen
Ved Stranden 14
1061 copenhagen k,
or email Mette_nielsen@mckinsey.com
 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Business School kernefag i centrum

Diskussionen om ændrede – eller håndhævede – adgangskrav til Cand.Merc. på CBS har bevæget sig fra gordisk knude til
sandsynligvis kun at være et mulehår fra at være i mål. På kombinationsuddannelserne er man i tænkeboks med udsigt til
større eller mindre ændringer i studieordningerne forude

a n a ly s e
Af Torkil Bang & Ulrik Borch
- Vi er ikke helt i mål endnu.
Men det er mulehår, som skiller os
ad. Et af de områder, der har truk-
ket forhandlingerne lidt ud, har
været, hvordan ansøgningsprocedu-
rende i løbet af bachelorstudiet skal
tage 45 ECTS inden for en række
erhvervsøkonomiske kernefag og
45 inden for en mere blandet grup-
pe af erhvervsøkonomiske fag eller
bygning. Studieleder på BSc Soc.,
lektor Steen Andersen, fastslår
dog samtidigt, at de studerende er
”klædt godt på med erhvervsøko-
nomi”.
fremover kun skulle have fagets
egen kandidatuddannelse som
primær overbygning. Der var dog
enighed om, at de studerende ikke
skulle fraskæres

‘
ren skulle håndteres – om ansva- metodefag for at kunne komme Studienævnene muligheden for
Nuværende og kommende studeren- ret for godkendelse af det faglige ind på cand.merc. (se faktaboks for på de øvrige Vi vil gerne styrke vores at læse cand.
de på CBS’ HA kombinationsuddan- indhold skulle ligge hos cand.merc. nærmere beskrivelse). kombinationsud- merc. Derfor vil
erhvervsøkonomiske
nelser kan trække vejret lidt mere studienævnet eller hos studiead- Det sidste punkt, der mangler dannelser ser ud man nu kort-
profil. Derfor bliver det også lægge, hvordan

‘
frit. Godt nok er ministrationen. at falde på plads, er, om et af de til at tage udfor-
arbejdsgruppen, Forhandlingerne seks kernefag skal hedde ’Statistik’ dringen ret så en udfordring at sørge for, erhvervsøko-
der arbejder med Vi føler langt hen ad er endnu ikke eller ’Kvantitativ metode’. Man vil pragmatisk. På at den studerende fortsat nomidelen kan
adgangskravene vejen, at der er blevet afsluttede, men nu se nærmere på, hvad indholdet nogle studier skal kan specialisere sig i sprog tilpasses, så
til cand.merc. lyttet til, hvad de studerende det lader til, at skal være, men studieleder Henrik der rykkes om på eller områdestudier. Men vi den svarer til
overbygningsud- har at sige i den her den problemstil- Sornn-Friese fastslår, at faget skal nogle byggeklod- mener godt, at tingene kan adgangskravene.
dannelsen, ikke sammenhæng. ling er nogen- omfatte nogle grundlæggende ser for at fagene kombineres, uden at det går - Fordi arbej-
helt færdig, men lunde under metoder inden for statistik: kommer til at ud over vores faglige profi. det først lige er
to vigtige forud- Emil Fuglsang kontrol, fortæller - Aftagerne har nogle klare svare til cand. sat i gang, er det
sætninger bliver formand for CBS Students, chefkonsulent forventninger om, hvad en cand. merc.-adgangs- Christina Graversen svært at komme
der ikke pillet med i arbejdsgruppen Thomas Werner merc. kan. Uddannelsen bygger kravene. Således med konkrete
SPRØK-studerende og
ved: Nuværende Hansen, under- på HA Almen, hvor man har nogle har HA (jur.) et eksempler på,
omkring cand.merc.- medlem af studienævnet
studerende bli- visningsdekana- grundlæggende erhvervsøkonomi- tværfagligt forløb hvad der skal
ver ikke ramt af
adgangskravene tets tovholder for ske fag – og statistik er helt basalt: med finansiering, ske. Men vi vil
adgangskravene. arbejdsgruppen. Hvordan kan man eksempelvis læse regnskab og statistik på 15 ECTS, arbejde på at gøre de erhvervsøko-
Og ingen kommende studerende på Cand.merc.-studieleder Henrik en videnskabelig artikel, der bygger hvor man overvejer at trække sta- nomiske fag mere gennemsigtige,
kombinationsuddannelserne vil være Sornn-Friese medgiver, at studie- på en survey, hvis man ikke kan tistik ud, som de studerede så må så det bliver mere ligetil, hvad
tvunget til at bruge ekstra studietid nævnets ønske om at være med vurdere, om metoden er valid, eller tage som valgfag, hvis de ønsker at man skal bruge fagene til. I den
for at komme ind på cand.merc., til at vurdere, om fag lever op til reelt vurdere en kvantitativ udvik- læse cand.merc. sammenhæng vil vi bruge fokus-
men skal kunne opfylde kravene via adgangskravene, måske blev for- ling over tid? siger han og frem- Andre fag bruger anledningen til grupper til at finde ud af, hvad de

‘
valgfag. muleret lidt hæver i øvrigt at overveje, om erhvervsøkonomien studerende føler, at de mangler i de
Begge dele har været mærkesa- uheldigt. Han markedsfø- skal veje tungere på bacheloruddan- erhvervsøkonomiske fag, fortæller
ger for CBS Students: mener dog Cand.merc. bygger på HA ring som et nelsen. På Business Language and Line Bruun, HA (kom.) studerende
- Vi føler langt hen ad vejen, ikke, at det Almen, hvor man har nogle fagområde, Culture (SPRØK) er man allerede i og næstformand i studienævnet, og
at der er blevet lyttet til, hvad de adskiller sig grundlæggende erhvervs- hvor statistik gang med en studiereform, og der fortsætter:
studerende har at sige i den her fra gældende økonomiske fag – og statistik er er helt essen- er det et stort - Vi ser nogle

‘
sammenhæng, siger Emil Fuglsang, praksis på lig- helt basalt: Hvordan kan tielt. studenterønske: muligheder i
formand for CBS Students og med- nende områ- man eksempelvis læse en Det skal - Vi vil gerne Vi ser nogle muligheder at få revideret
lem af arbejdsgruppen. der: videnskabelig artikel, dog under- styrke vores i at få revideret erhvervs- erhvervsøkono-
- Vi har der bygger på en survey, streges, at erhvervsøko- økonomien – noget som mien – noget
Studieordninger justeres ønsket at mens par- nomiske profil. som også har
hvis man ikke kan vurdere, også har været et ønske hos
Når man rører ved det fine spin- kvalitetssikre terne i skri- Derfor bliver det været et ønske
om metoden er valid, de studerende.
delvæv, som CBS’ uddannelser med de adgangsgi- vende stund også en udfor- hos de stude-
cand.merc. i centrum udgør, giver vende fag. Det
eller reelt vurdere en kvantitativ oplever sig dring at sørge
Men vi ønsker ikke at gå på rende. Men vi
det vibrationer i alle trådene. Der svarer til, når udvikling over tid? som kun et for, at den stu- kompromis med det ønsker ikke at gå
er ingen fag, der vil fraskære deres Admissions mulehår fra derende fortsat kommunikative fagindhold. på kompromis
egne studerende muligheden for at Office beder Henrik Sornn-Friese en endelig kan specialisere med det kommu-
læse videre på cand.merc. Så med os om hjælp lektor, studieleder for cand.merc.- løsning, så er sig i sprog eller Line Bruun nikative fagind-
de nye adgangskrav vil mange fag til at vurdere, uddannelserne arbejdet og områdestudier. HA(kom.)-studerende og hold. Derfor er
være tvunget til større eller mindre hvordan et fag forhandlinger- Men vi mener medlem af studienævnet det også vigtigt
ændringer af studieordningen. på et udenlandsk universitet passer ne endnu ikke helt i hus – tin- godt, at tingene at vi får tilgode-
Hvordan adgangskravene i sidste ind. Det, vi ønsker, er en garanti gene kan nå at ændre sig endnu. kan kombineres, set begge dele,
ende kommer til at se ud er som for, at den undervisning, folk har Ud over de nævnte garantier til uden at det går ud over vores fag- når vi ændrer på fagindholdet.
sagt stadig ikke helt på plads. En modtaget i fagene, er på HA Almen- nuværende og kommende stude- lige profil, siger SPRØK-studerende Det kan betyde, at fremtidige HA
arbejdsgruppe har siden november niveau. Og det vil vi gerne hjælpe rende, er det eneste, der med 100 Christina Graversen, næstformand (kom.)-studerende må tage f.eks.
arbejdet med et forslag, som der i til med at vurdere, forklarer studie- procent sikkerhed kan siges, at der for studienævnet. finansiering og statistik som valg-
store træk er enighed om blandt lederen. kommer en adgangsbegrænsning fag, hvis de vil læse cand.merc.
repræsentanterne for uddannelses- på 1.400 studerende på en cand. Mere erhvervsøkonomi Alle studieordningsændringer på
dekanatet, cand.merc.-studienævnet, Statistik eller ej merc.-årgang, og at kombi-uddan- På HA (kom.) tog studienævnet de forskellige studier er dog kun i
kombi-studienævnene, de øvrige Grundstammen i det forslag, som nelserne bliver nødt til at kigge den grundlæggende diskussion, støbeskeen og vil blive behandlet i
bachelor-studienævn, cand.soc., arbejdsgruppen er nået frem til, er deres studieordninger efter i søm- om uddannelsen fortsat skulle give den kommende tid på CBS.
Admissions Office og CBS Students. en 45/45-ordning, hvor de stude- mene med henblik på at sikre den mulighed for, at man kan læse
erhvervsøkonomiske kernefaglighed cand.merc., eller om de studerende 1
i studiet.

45/45-modellen Kombi-studier i tænkeboks

Når adgangskravene træder i kraft er der skåret ned fra de oprindeli- Den opgave har man da også alle-
ge 120 ECTS inden for erhvervsøkonomi til 90 ECTS, som fordeler sig rede taget hul på i kombinationsud-
på 45 ECTS inden for erhvervsøkonomiske kernefag, som ifølge cand. dannelserne, selv om det endnu er
merc.-studienævnet er grundlæggende for at man kan blive cand. uklart, hvad der kommer til at ske
merc., og 45 ECTS inden for en blandet gruppe af erhvervsøkonomi- på de enkelte studier. Som tidligere
ske fag eller metodefag. De grundlæggende fag er: omtalt i CBS OBSERVER (nr. 7,
oktober 2009) har studerende på
• Finansiering HA Almen, HA (IB) og HA (SEM)
• Regnskab retskrav på optagelse på cand.
• Mikroøkonomi merc., og der er derfor ikke behov
• Organisationsteori for at ændre studieordninger.
• Afsætningsøkonomi Derudover giver den næsten
• Statistik nye BSc Soc. adgang, idet studiet
(endnu) ikke har sin egen over-
Adgangskrav er ikke en sikker billet
Det er ikke nok at opfylde adgangskravene for at være sikker på
at komme ind på cand.merc. Som beskrevet i CBS OBSERVER nr.
7, oktober 2009 er adgangskravene og deres håndhævelse først og
fremmest kommet i fokus, fordi der er indført adgangsbegrænsning
til cand.merc. på 1.400 studerende på en årgang. Det betyder, at hvis
der er flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser, vil man skulle
konkurrere om pladserne ud fra nogle udvælgelseskriterier.
Det gælder vel at mærke ikke de studerende, som har retskrav på
at læse cand.merc.
 cbs observer 2 marts
o l d ! Hold!
H ig
Hold! ved godt,g ser
Jeg et stadi t ud,
at d indvilke l nok
ret n vi ska ele snart!
me st det h
få lø
Forskellige adgangskrav til forskellige cand.merc.
Tanken om at splitte cand.merc. op i tre fagklynger med forskellige adgangskrav er på bordet igen. CBS Students finder
som udgangspunkt tanken fornuftig
differentiering
Af Torkil Bang og Ulrik Borch
Tegning: Niels Poulsen
CBS OBSERVER beskrev i nr. 7,
oktober 2009, hvordan cand.merc.
vil arbejde hen imod en klynge-
model med tre fagklynger (Finans,
Marketing og Organization). Et af
de oprindelige ønsker fra studie-
nævnet var i den forbindelse at
knytte differentierede adgangskrav
til de tre klynger.
I første omgang opgav man
dog den tanke, men efter
Videnskabsministeriet har givet
grønt lys, vil man nu se nærmere
på sagen, fortæller studieleder
Henrik Sornn-Friese:
- Vi vil under alle omstændighe-
der arbejde videre med klyngemo-
dellen her i 2010, og efter ministe-
riets udmelding vil vi da overveje
muligheden for at fastsætte forskel-
lige adgangskrav til de tre klynger,
siger han, og understreger, at der i
givet fald primært vil blive tale om
at målrette adgangskravene til de
enkelte cand.merc.-linjer uden at
reducere yderligere i adgangskra-
vene til specificerede kernefag:
- De 45 ECTS specificerede ker-
nefag bør være adgangskrav, som
er fælles for alle cand.merc.-linjer-
2010 5
e nu,
r
d l
disk uørge for,
t g o
r lid
Det seen vi skal m nok s n kan
e
m i allesa mennem... måde!
at m e ig r anden
o m
k en elle
på
ne. Men herudover kan vi operere for og imod de to løsninger. Et fæl- tryk, at flere studerende synes, at de studerende forventer og har et
med differentierede adgangskrav, les sæt vil beskytte cand.merc. som det lyder fornuftigt med differentie- ønske om, at en bachelor-uddannel-
hvor det giver mening. Vi kunne ’brand’ og sikre en vis ensartet­hed rede adgangskrav, og at det er rela- se giver adgang til cand.merc. Men
for eksempel i optaget. tivt tiltrængt, siger Emil Fuglsang måske burde CBS’ vende bøtten lidt
‘
stille krav om Forskellige sæt og uddyber: grundigere:
mere statistik til vil muliggøre, at - Det giver ikke rigtig mening, - Man kan spørge sig selv, om
linjerne inden
Det giver ikke rigtig kombi-uddan- at FIR og lignende studier ønsker vi ikke hellere burde starte fra
for Finans- eller mening, at FIR og lignende nelserne kan at hæve barren for de tunge fag, bunden af og diskutere, i hvilken
Marketing- studier ønsker at hæve fortsætte med at mens SOL slet ikke har det samme retning CBS vil gå fremover. Skal
klyngen. Det er barren for de tunge fag, udvikle tværfag- behov. Spørgsmålet, som man kan kombi-uddannelserne tilpasse sig
en misforståelse, mens SOL slet ikke har det lighed og inno- stille sig selv er, om CBS også i dag cand.merc., eller skal cand.merc.
at vi i forbindelse samme behov. Spørgsmålet, vativ pædagogik ville samle de 13 forskellige cand. finde plads til kombi-uddannelserne
med adgangsbe- som man kan stille sig selv, samt rekruttere merc.-uddannelser under ét, hvis de – eller skal de to ting helt skilles
grænsningen til er, om CBS også i dag ville talentfulde stu- levede selvstændige liv. ad? spørger Emil Fuglsang retorisk.
cand.merc. skulle samle de 13 forskellige derende, siger Denne diskussion er først lige
have strammet prodekan Sven Måske en helt frisk start begyndt i forbindelse med adgangs-
cand.merc.-uddannelser
adgangskravene. Bislev. Studenterformanden påpeger, at kravene til cand.merc., men meget
under ét, hvis de levede
De er tværtimod CBS Students’ kombinationsuddannelserne og tyder på, at den vil være på dagsor-
blevet reduceret
selvstændige liv formand, Emil cand.merc. lever forskellige juridi- denen i et stykke tid fremover.
i forhold til de Fuglsang, er som ske liv. Han påpeger også, at kultu-
hidtil gældende, Emil Fuglsang udgangspunkt ren på CBS nu engang er sådan, at
som dog ikke formand for CBS Students, positiv over for,
1
er blevet hånd- med i arbejdsgruppen at der bliver ind-
hævet over for omkring cand.merc.- ført differentiere-
studerende på adgangskravene de adgangskrav:
CBS’ kombinati- - Uden at være cbs observer
onsuddannelser, ekspert
forklarer han. på området vil jeg sige, at der en
logik i differentierede adgangskrav Næste deadline 11. marts
God logik i tanken til cand.merc. Det er en stor mund-
I uddannelsesdekanatet er man fuld at skulle håndtere 13 forskel- Debatindlæg max. 1 A4-side
også klar til at diskutere diffentie- lige uddannelser på cand.merc.
rede adgangskrav: som spænder meget vidt – fra FIR Sendes til red.observer@cbs.dk
- Der er to løsninger: et fælles (Finansiering og Regnskab, red.)
sæt adgangskrav eller en række for- til SOL (Strategy, Organization and
skellige sæt. I øjeblikket vejes der Leadership, red.). Det er mit ind- 1
 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
Studievalg 2010 – en
ligning med ubekendte
Kære kommende studerende på CBS: Kombi-uddannelserne giver
adgang til cand.merc. på en eller anden måde. Det er det budskab,
som CBS’ ledelse har bedt studievejledningen om at bringe videre,
mens man arbejder på at få detaljerne i helt præcist hvordan på plads
omstillingspres
Af Ulrik Borch
Foto: Jørn Albertus
De kommende studenter med flere
er efterhånden i gang med at over-
veje, hvilket studium de vil søge
ind på til sommer. Til Åbent Hus
arrangementet på Solbjerg Plads den
11. februar fortalte flere af de kom-
mende studerende CBS OBSERVER,
at de først og fremmest var kommet
for at finde ud af, hvad CBS’ uddan-
nelser i det hele taget gik ud på.
Hvilken videregående uddan-
nelse man skal tage er næsten per
De mange unge, der kom til Åbent Hus den 12. februar, kunne få masser af oplysninger, men ikke hvordan CBS
præcis vil sikre, at kombiuddannelserne giver adgang til cand.merc. Det er nemlig endnu ikke afgjort.
definition en usikker valgsituation
at stå i. Og i øjeblikket får CBS’
potentielle studerende udleveret en
oversigt over bacheloruddannelser
og kandidatoverbygninger med et
klistermærke, hvor der blandt andet
står ”flere af vores uddannelser er i
øjeblikket under omstrukturering.”
Forsinkelsen af studieleder-
nes interne forhandlinger om de
ændrede adgangskrav til cand.merc.
(se side 4) skaber nemlig fortsat
uklarhed, idet et centralt spørgsmål
er, hvilke kombi-uddannelser der
fremover ville give adgang til cand.
merc. Det kan de så alle sammen
ifølge prodekan for uddannelse,
Sven Bislev, der mener, at det vig-
tigste for de studerende er at vide,
at muligheden er der, ikke præcis
hvordan det lader sig gøre:
- Vi har givet et klart budskab til
studievejledningen med hensyn til
Åbent Hus arrangementerne. Vi sør-
ger for, at man fra alle CBS’ kom-
binationsuddannelser også i frem-
tiden kan få adgang til cand.merc.
Om det sker på den ene måde – en
kraftig oprustning af den traditio-
nelle erhvervsøkonomiske faglighed
på kombi-bachelorerne, eller den
anden måde – en differentiering
af adgangskravene til cand.merc.,
er endnu ikke afgjort. Det bliver i
sidste ende formentlig en blanding
af de to, fortæller Sven Bislev og
føler sig usikre på, hvordan de nu
påpeger: bedst muligt skal sammensætte
- Vi mener ikke, at potentielle deres uddannelse, så de har en
ansøgere til bachelorstudierne nor- reel mulighed for at realisere deres
malt vil interessere sig for detaljer- karriereønsker – og faktisk af og
ne i, hvordan denne adgang sikres, til nærmest er bange for at vælge
forkert. Han mener, at mange stu-
Hvad med fagindholdet derende føler sig splittede i de
Det næste potentielle problem er, at valgmuligheder, studierne tilbyder,
studievejledningen ikke kan give de og at de nogle gange vælger mere
studerende klar besked om kombi- ud fra bekymring end med glæde.
nationsuddannelsernes fagindhold - De studerende tænker meget
efter de studiereformer, som er på profilering. I den sammenhæng
forventede inden for et halvt års efterspørger de mere information
tid. Mest usikker er situationen på om, hvad man kan bruge sine fag –
de studier, der indeholder mindst og valgfag – til i karriereøjemed.
‘
erhvervsøkonomi Hvis man skar
til at starte med. tingene lidt mere
Flere af de Der er mange ansøgere, ud i pap, kunne
potentielle CBS- der af familie og venner har man virkelig gøre
studerende, som fået af vide, at det er mindre studietiden mere
CBS OBSERVER vigtigt, hvilken bachelor- lykkelig for dem,
talte med til uddannelse man vælger på der er bange for
Åbent Hus CBS, fordi man senere kan at ende i arbejds-
arrangementet, skifte til en anden linje på løshed, fordi de
vælger at stole overbygningen. CBS forsøger ikke føler sig
på, at CBS vil at efterleve den forventning, sikre på at have
løse situationen.
så de studerende fortsat kan foretaget et opti-
De fleste kendte malt valg, fortæl-
ikke rigtig til
gå i forskellige retninger på ler Finn Kjerulff
forskellen på en kandidaten. Hansen.
almindelig cand. CBS-karriere-
merc. og kombi- Lars Pedersen vejlederen påpe-
uddannelsernes studievejleder ger, at de stude-
tilknyttede over- rende alt for
bygninger, men de foretrak dog tidligt føler sig presset til at tage en
alle indlysende nok flest mulige hel masse hensyn, og at der i den
valgmuligheder i forhold til over- sammenhæng ikke tages højde for,
bygningsuddannelsen. at de studerende udvikler sig i for-
Lars Pedersen fra studievejled- skelligt tempo, inden han kommer
ningen anerkender problemstil- med en opfordring.
lingen: - Vi må sammen med Studie-
- Der er mange ansøgere, der af vejledningen og studieledelsen
familie og venner har fået at vide, komme længere ud på banen, se
at det er mindre vigtigt, hvilken de studerende i øjnene og mærke
bachelor-uddannelse man vælger efter, hvad det er, de studerende
på CBS, fordi man senere kan skifte har brug for at vide for at kunne
til en anden linje på overbygningen. føle sig sikre på deres valg, siger
CBS forsøger at efterleve den for- Finn Kjerulff Hansen.
ventning, så de studerende fortsat Studievejleder Lars Pedersen kan
kan gå i forskellige retninger på godt sætte sig ind i, at det af og til
kandidaten, siger Lars Pedersen og kan være stressende for den stu-
påpeger: derende at skulle træffe så mange
- Vi står så lige nu med et pro- valg selv. Men han mener dog, at
blem, når vi ikke kan give de det er en naturlig del af processen
studerende klar besked om, hvad som studerende:
der kommer til at ske med kombi- - Vi siger omvendt også til de
uddannelserne. Vi har i studievej- studerende, at de, når de går på
ledningen en stor opgave med at universitetet, må tage ansvar for
kommunikere på en måde, så de egen læring. Her er der ikke nogen,
studerende ikke bliver skræmt væk der tager dem i hånden og følger
fra drømmeuddannelsen samtidig dem til dørs. Når det er sagt skal
med, at vi gør det klart, at der kan CBS selvfølgelig også hjælpe med
opstå sten på vejen navigationen og gøre den relevante
information tilgængelig. Med det
Hjælp til selvhjælp sagt, så er et studievalg ikke en
I en mere generel debat om stu- pakkeløsning – den studerende
dievejledningen på CBS fortæller må selv kunne bygge videre på
karrierekonsulent Finn Kjerulff studiet. At lære at gøre det er også
Hansen fra CBS Career Center, at at opbygge en kompetence, der
mange af de studerende, der kom- hedder at træffe egne valg, påpeger
mer forbi karrierevejledningen Lars Pedersen.
efter de er startet på deres studier, 1
 cbs observer 2 marts 2010 7

Virksomhederne ser ikke dybt på studieindhold

Det væsentligste for virksomhederne er at få fat i de dygtigste dimittender på hver årgang

a ftag e r ø nsk e r
Af Ulrik Borch
CBS OBSERVER har søgt at afdæk-
ke, hvad nogle udvalgte aftagere
reelt ønsker fra CBS’ uddannelser.
Revisions­firmaerne Deloitte og
Ernst & Young er ikke bekendt med
de igangværende forhandlinger om
adgangskravene til cand.merc. Selv
om de umiddelbart hilser udsigten
til flere erhvervsøkonomisk ’tunge’
fag på kombi-uddanelserne velkom-
men, er det ikke et behov, de selv
har mærket:
- Vi har et stort indtag af bache-
lorer og kandidater fra CBS og fra
andre handelshøjskoler, gymnasier
og handelsskoler. Generelt er vi fint
tilfredse med niveauet og oplever,
at CBS’s studerende er kvalifice-
rede, siger Peter Leth, HR-direktør
hos Deloitte og fortsætter:
- Vi tager folk ind på forskellige
niveauer og forsøger gennem efter-
følgende kompetenceudvikling at
tillære dem de kvalifikationer, som
vi synes, de mangler. Det vigtigste
for os er, at vi får fat i de dygtigste
ansøgere, og der kigger vi først
og fremmest på karakterer, sociale
egenskaber og andre erfaringer. Men
det er klart, at hvis de har en god
platform i form af en høj faglighed,
så er det et plus – og fag som stati-
stik og erhvervsøkonomi er noget, vi
sagtens kan bruge hos Deloitte.
Skærpede krav i krisetider
I CBS Career Center oplever man,
at ønskerne afhænger meget af den
enkelte branche:
- Ifølge de henvendelser, CBS
Career Center får, så er virksomhe-
dernes ønsker til vore studerendes
faglighed og andre kompetencer
selvfølgelig ret forskellige alt efter
branche og funktion. Ens for næsten
alle er dog, at de ønsker strukture-
rede og dedikerede medarbejdere
med høj forretningsforståelse, gode
analytiske evner, gode kommuni-
kationsevner, høj it-forståelse og
generelt set et globalt mindset, for-
klarer specialkonsulent Finn Kjerulff
Hansen og påpeger:
- Men rigtigt mange virksomheder
– ikke mindst i disse krisetider – har
et særligt fokus på dimittender med
dokumenteret høj erhvervsøkono-
misk viden og gerne også erfaring
fra studiejobs og projekter. Det hæn-
ger nok sammen med, at nedskæ-
ringer og travlhed gør, at der ikke
altid er tid til at oplære dimittender,
der ikke lige har den viden og de
kompetencer, der er helt optimale i
forhold til jobbet.
Skelner mellem linjer
Den tilgang til rekruttering af nyud-
dannede, Peter Leth fra Deloitte
beskriver, gør sig også gældende
for andre store revisionsfirmaer.
- Da vi går efter de dygtigste stu-
derende med gode sociale kompe-
tencer, oplever vi ikke hos Ernst &
Young noget stort behov for at gå
dybt ind i indholdet af de forskel-
lige studier på CBS, forklarer Line
Nielsen, Nordic Recruitment Leader
hos Ernst & Young. Alligevel har
firmaet nogle klare præferencer:
- Fordi det økonomiske funda-
ment er så vigtigt for os, ser vi
meget positivt på det, hvis der
kommer mere økonomi på kombi-
uddannelserne, siger Line Nielsen
og påpeger, at Ernst & Young
ansætter dimittender fra mange af
CBS’ kombinationsuddannelser –
men især fra cand.merc.(jur.), cand.
merc.(mat.) og cand.merc.(it).
Faglig gennemskuelighed
Peter Leth ser både positivt og
negativt på det brede udbud af
uddannelser på CBS:
- På den ene side kan det være
svært at gennemskue, hvad den
enkelte uddannelse kvalificerer sine
studerende til. På den anden side
er det en fordel for os at kunne
placere de forskellige bachelorer
og kandidater i et af vores arbejds-
områder, som vi ved, de har en
ekspertise i. Vi ansætter da også
kandidater fra mange forskellige
retninger på CBS, selv om vores
hovedoptag kommer fra cand.merc.
(aud.), siger Peter Leth.
Ønsket om større gennemsku-
elighed i uddannelsernes og dimit-
tendernes faglige profiler er en vel-
kendt problemstilling for CBS:
- Det er Career Centers generelle
indtryk, at erhvervslivet i bred for-
stand har problemer med at gen-
nemskue CBS’ store uddannelses-
portefølje. Vi bruger i al fald rigtig
megen tid på at forklare ligheder
og forskelle mellem de enkelte
uddannelsesprofiler, mest på kan-
didatniveau. Virksomhederne vil
jo gerne sikre sig, at de med deres
budskaber så præcist som muligt
når den målgruppe, de gerne vil
have i tale, fortæller Finn Kjerulff
Hansen og forklarer videre:
- Det kan være temmelig besvær-
ligt at hjælpe med at afklare, også
fordi de studerende jo gennem
valgfag og projekter kan have skabt
sig selv en enten dybere eller bre-
dere profil, suppleret af studiejobs
eller frivilligt arbejde.
Finn Kjerulff Hansen påpeger, at
der påligger både aftager og CBS
en større opgave i at klargøre de
forhold, han ikke mener, det kan
forventes, at dimittenderne selv har
alle forudsætninger for at gøre rede
for. Ellers er risikoen, at virksom-
hederne umiddelbart vil vælge det,
de kender.
Succes er vigtigst
Heller ikke Kim Thaagaard
Pedersen, rekrutteringsansvarlig
i konsulentfirmaet AT Kearney,
kender til forhandlingerne på CBS,
men siger, at det væsentligste for
AT Kearney er, at ansøgeren har
klaret sig godt – ikke specifikt hvil-
ke fag, hun eller han har bestået i
løbet af studieforløbet.
- For os er det knap så vigtigt,
om en ansøger har læst cand.merc.
FIR, IB eller noget helt tredje. Hvad
der til gengæld er vigtigt for os er,
at ansøgeren har klaret sig rigtig
godt på det studie, som han eller
hun selv har valgt. Hos A.T. Kearney
ansætter vi eksempelvis både inge-
niører, samfundsøkonomer og folk
med en naturvidenskabelig uddan-
nelse til de konsulentstillinger som
CBS dimittender typisk søger, siger
Kim Thaagaard Pedersen.
Kim Thaagaard Pedersen pointe-
rer, at det er vigtigt for AT Kearney,
at firmaets nyansatte er gode pro-
blemløsere med en veludviklet
forretningssans, der samtidig kan
hjælpe til med at drive forandringer
igennem hos deres klienter. Det
behøver man ikke nødvendigvis
være erhvervsøkonom for at være
god til, men med det sagt hilser
også AT Kearney en generel styrkel-
se af metodefagene på CBS velkom-
men. 1

Livet er fuldt af svære valg

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
Læs en kandidat i Digital design og kommunikation

Digitaliser din bachelor og design morgendagens

kommunikation. Se film og tilmeld dig vores
nyhedsbrev på www.itu.dk Fire digitale kandidatuddannelser indenfor: Design og kommunikation - Business - Spil - Software
 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
Der var ikke noget rigtigt valg
Avisbestyrelsens beslutning om at nedlægge webavisen cbsobserver.dk og fortsætte med papirudgaven har stået for skud på
webavisen fra dem, der mener det modsatte, siden beslutningen blev offentliggjort. Avisbestyrelsesformand Kurt Jacobsen
anerkender kritikken, men står fast på, at det var den bedst mulige beslutning i en uønsket og umulig valgsituation
Det var i sidste kun Avisbestyrelsen, der kunne træffe valget, om det var papir- eller webavisen, der skulle fortsætte. Og her var der enstemmig enighed om,
at beholde papirudgaven.
mediemølle
Af Bjørn Hyldkrog
Foto: Morten Andersen
Det kan næppe betegnes som en
læserstorm. Men Avisbestyrelsens
beslutning om at nedlægge webavi-
sen og fortsætte med papirudgaven
har stået for skarpe skud, efter den
blev offentliggjort på webavisen
onsdag den 17. februar De kritiske
røster hæfter sig især ved det for-
hold, at Avisbestyrelsen ikke fulgte
den 56 procent mod 40 procent
overvægt til fordel for webavisen,
som var det resultat, man kunne
læse ud af læserundersøgelsen.
Men den kritik afviser avisbestyrel-
sesformand Kurt Jacobsen:
- Der var jo ikke tale om nogen
afstemning. Vi meldte klart ud i
begge medier, at der var tale om en
vejledende læserundersøgelse. Vi
var i bestyrelsen helt på det rene
med, at den som survey at betragte
simpelthen ikke kunne behandles
som et validt grundlag for nogen
endegyldig beslutning. Der sidder
altså både en lektor og mindst én
studerende i bestyrelsen med et
godt indblik i, hvad kravene ville
være angående videnskabelig meto-
de til en fuldgyldig survey, som
man reelt kunne lægge til grund for
en afgørelse, og dem opfyldte læse-
rundersøgelsen ikke, forklarer Kurt
Jacobsen og påpeger:
- Det, vi og redaktionen kunne nå
at stable på benene mellem direktio-
nens afgørelse om Avisbestyrelsens
budget for 2010 medio januar og
begyndelsen af februar, var en vej-
ledende læserundersøgelse, der gav
Avisbestyrelsen en indikation. Havde
der været tale om en 75-25 fordeling
ville man kunne tale om en klar
indikation. Men at behandle den
som en afstemning ville i min bog
svare til, at vi havde sat spørgeske-
maet i papirudgaven og krævet, at
besvarelsen skulle sendes ind med
posten – og så vendt det blinde øje
til, at webavisens kernelæsere ved
brug af den metode nok ville være
underrepræsenterede blandt respon-
denterne. Det ville være uforsvarligt.
Ikke noget givet udfald
Kurt Jacobsen kan sagtens forstå
den skuffelse og frustration, der
blev givet udtryk for på cbsobser-
ver.dk blandt dem, der mener, at
Avisbestyrelsen traf det forkerte valg
– heriblandt et tidligere medlem:
- Der var efter bestyrelsens
opfattelse ikke noget rigtigt valg at
træffe. Det var en situation, hvor
vi var tvunget til at træffe et valg.
Var beslutningen gået den anden
vej, ville der være lige så mange,
der ville have været skuffede og
frustrerede over, at papirudgaven
blev nedlagt – og deres kritik af
beslutningen ville have været ligeså
relevant og forståelig, siger Kurt
Jacobsen.
Avisbestyrelsesformanden påpe-
ger, at i den udstrækning, der gen-
nem processen er blevet undersøgt
muligheder for at komme CBS
OBSERVER til økonomisk undsæt-
ning nedefra i CBS’ organisation,
så har det været med henblik på at
bevare papirudgaven. Men han afvi-
ser, at beslutningen om at fortsætte
med papirudgaven var truffet på
forhånd ud fra, hvad bestyrelses-
medlemmerne personligt foretrak:
- Selvfølgelig forholder vi os
alle i bestyrelsen til, hvad vi
hver især selv foretrækker. Men
Avisbestyrelsen lever ikke i en lille
selvrefererende osteklokke. Tre af
bestyrelsens syv medlemmer er
del af CBS’ tillidsrepræsentantskab,
og to kommer fra CBS Students –
og alle i bestyrelsen har gennem
denne proces snakket avis og web-
avis med deres baglande og kolle-
gaer eller medstuderende, fortæller
Kurt Jacobsen og understreger:
- Ikke ét af Avisbestyrelsens med-
lemmer kom til mødet med et bun-
det mandat eller en klar tilkendegi-
velse fra deres baglande om, hvad
de skulle beslutte. Ikke engang de
studerende, som man kunne have
sine rimelige fordomme om per
definition ville hælde stærkt mod
den moderne, dialogbaserede web-
avis og betragte papirudgaven som
et forældet medie.
En arbejdsplads på CBS
Avisbestyrelsens beslutning blev
truffet ud fra betragtninger om de
ressourcer – både de økonomiske
og de menneskelige – som redak-
tionen står tilbage med ved udgan-
gen af februar. Og avisbestyrelses-
formanden står uforstående over
for, at nogen kunne forestille sig,
at det kunne have ladet sig gøre at
drosle ned for både papirudgivel-
serne og webben og have fortsat
med begge medier.
- Direktionen er løbende blevet
fuldt informeret om den situation,
redaktionen har stået i – både øko-
nomisk og, hvad menneskelige res-
sourcer angår. Universitetsdirektør
Peter Pietras har været inviteret til
alle avisbestyrelsesmøder og modta-
get alt materiale fra dem fra begyn-
delsen af 2008 frem til udgangen
af 2009, og der er desuden blevet
udarbejdet grundige redegørelser
gennem processen, hvor det blev
afklaret, hvad der skulle ske i for-
bindelse med, at ledelsespuljebevil-
lingen til webavisen faldt bort, siger
Kurt Jacobsen og påpeger:
- Selv med fire medarbejdere på
fuld tid gennem efteråret har det
forholdt sig sådan, at hvis der blev
læsset en opgave på, måtte der
falde en opgave fra.
Avisbestyrelsesformanden frem-
hæver som eksempler, at det
var planlagt, at redaktør Bjørn
Hyldkrog (undertegnede) skulle
løfte det engelsksprogede indhold
af webavisen gennem efteråret.
Det måtte opgives, fordi han i
stedet skulle bruge tid og kræfter
på redegørelser til direktion og
avisbestyrelse og afklaring af øko-
nomien. Redaktionssekretær Jørn
Albertus’ opgaver som webredaktør
har medført, at han ikke har haft
tid og kræfter til også at fotografere
i samme udstrækning som tidligere,
hvorfor der måtte købes illustratio-
ner udefra.
- Avisbestyrelsen har personale-
ansvaret for redaktionen, og i den
er der fra 1. marts kun to fuldtids-
medarbejdere. Ud over en studen-
termedhjælp på deltid består resten
af mere eller mindre løst tilknyt-
tede skribenter – to VIP, en TAP og
studerende på freelancebasis. At
pålægge redaktionen en arbejdsop-
gave, de med stor sandsynlighed
ville knække halsen på at løfte,
med udsigt til en klar kvalitetsfor-
ringelse af begge medier og uden
økonomisk sikkerhed for, at det
overhovedet kunne lade sig gøre,
ville være dybt uforsvarlig, mener
Kurt Jacobsen.
Økonomien gjorde udslaget
Endnu et argument, der er ble-
vet bragt til torvs som anke mod
Avisbestyrelsens beslutning, er,
at økonomiske overvejelser og et
underskud på mere end 300.000
kroner ikke skulle have afholdt
avisbestyrelsen fra at træffe en
mere visionær beslutning og bedt
redaktionen om at gå 100 procent
på webben med krum hals.
Det er avisbestyrelsesformanden
helt uenig i:
- Økonomien – forvaltningen
af CBS OBSERVER’s budget – er
bestyrelsens helt centrale ansvar.
Redaktionen står til ansvar for,
hvordan midlerne forvaltes over for
Avisbestyrelsen, og bestyrelsen står
til ansvar over for CBS. Økonomien
skal hænge sammen, og det under-
skud, der er blevet opbygget ved
at drive og udvikle de to medier
gennem 2009, skal afvikles fra eget
budget inden for et rimeligt tids-
rum. Det var direktionens klare til-
bagemelding til Avisbestyrelsen, og
det vil vi gøre, understreger Kurt
Jacobsen og fortsætter:
- Med papiravisen kunne redak-
tøren garantere produkt, økonomi
og begyndelsen på en afvikling af
underskuddet fra 2009. Skulle vi gå
helt over til web, var svaret, at det
var noget, man i redaktionen ville
sætte alle kræfter ind på at sørge
for – men man kunne ikke udstikke
de samme garantier på grund af
en betydelig usikkerhed om, hvad
den nødvendige grafiske og ind-
holdsmæssige videreudvikling af
webavisen reelt ville indebære af
omkostninger. Sikkerheden for, at
Avisbestyrelsen kunne leve op til sit
økonomiske ansvar over for CBS,
vejede meget tungt i beslutningen.
I skrivende stund er CBS
OBSERVER 3, 2010 allerede i støbe-
skeen. Emnerne for artikler er for-
delt blandt skribenterne, og deres
research er så småt i gang. Dagen
efter denne avis går i trykken, luk-
kes cbsobserver.dk for nyheder,
indlæg, kommentarer og vedlige-
holdelse. Det var Avisbestyrelsens
beslutning, men det var ikke dens
ønske.
1
cbs observer 2 marts 2010 9

Hos os behøver du
ikke at have spidse
albuer – det er nok
at være skarp

Bliv graduate i Danske Bank-koncernen

Danske Graduate er for dig, der skal i gang med karrieren efter studiet. Vi søger nyuddannede fra forskellige
uddannelsesretninger til to udviklingsforløb, der begge starter den 1. september. Som graduate bliver du
ansat i et fast job og følger en personlig udviklingsplan. Du får masser af praktisk erfaring og deltager i kurser
og aktiviteter, der styrker din profil og giver dig et godt netværk.

Danske Graduate – Group Programme Danske Graduate – Development & IT

Få et bredt kendskab til Danske Bank-koncernen i et
udviklingsforløb på 12 måneder. Du får et konkret job
i et af vores forretningsområder og kommer rundt på
ophold i andre afdelinger. Vi søger kandidater inden for
bl.a. forretningsudvikling, økonomi, HR og revision.
Vil du være med til at sætte nye standarder inden for
it? Følg et forløb på 21 måneder med både uddannelse
og konkrete projekter hos en af Danmarks største
it-arbejdspladser. Vi søger kandidater til tre retninger:
it-udvikling, test management og forretningsudvikling.

Søg senest den 15. marts. Søg senest den 30. april.

www.danskebank.com/danskegraduate
Danske Bank-koncernen har over 20.000 medarbejdere fordelt på en række brands og afdelinger
i Danmark, Norge, Sverige, Irland, Nordirland, Finland og Baltikum.
 10 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

stud.mer.
Af Maja Østergaard
Foto: Liselotte Østergaard

- Når man har deltaget i et reality-

show som Paradise Hotel, starter
man aldrig i nul på folks intelligens-
skala, man starter altid lidt i minus,
fortæller Nick Zitouni – måske
bedre kendt som Paradise-Nick.
Denne fordom har Nick efterhån-
den mødt mange gange gennem sin
studietid på CBS. Fordommen kom-
mer fra, at han i det semester, hvor
andre CBS-studerende vælger at
tage på udveksling, i stedet valgte at
tage til Mexico for at være med i 4.
sæson af TV3’s seermagnet, Paradise
Hotel.

Fra papirkugler til stræber

Deltagelsen i det forkætrede reality-
show resulterede i en check på
250.000 kr., et fritidsliv som godt
betalt gæstebartender på landets
diskoteker og en etikette fastklistret
med kontaktlim som ”Paradiso-
uden-hjerne”. Det sidste anfægter
Nick Zitouni og fremhæver, at det
netop var hans baggrund som
HA Almen og timerne i spilteori,
som gjorde, at han kunne tage fra
Paradise Hotel som vinder.
Det er kun Amarni halstørklædet
og det prangende ur, der afslører,
at Nick har lidt flere penge mel-
lem hænderne end den alminde-
lige studerende. Som han sidder i
underetagen af kantinen på Solbjerg
Plads, ligner han med sin drengede
charme og sit strittende hår en flittig
skoledreng. Han bruger hænderne
meget, når han taler, og hans øjne
er opmærksomme på, hvad der fore-
går omkring ham.
Nick lægger ud med at indrømme,
at han ikke var den flittigste stude-
rende, før han kom på CBS. Hans
yndlingsbeskæftigelse på handels-
skolen i Viby Sjælland ved Roskilde
var at kaste papirkugler efter
pigerne på forreste række. Men det
er mange år siden. Nu er Nick 27 år
og sidder helst på forreste række til
forelæsningerne på CBS.
En akademisk forberedelse
Mange ville nok mene, at folk, der
vælger at stille op i et program som
et kunne medføre. Men afrejsen til
Mexico faldt heldigt sammen med
det semester, hvor studerende på
CBS normalt tager på udveksling,
og det festliv, der var udsigt til på
Paradise Hotel, var mig ikke frem-
med – jeg har tidligere arbejdet som
guide i teenage-paradiset Sunny
Beach i Bulgarien, fortæller Nick.
Alligevel vægtede bevidstheden
om, at han kunne risikere at udstille
sig selv negativt tungt i analysen.
For at mindske denne konsekvens
udformede han regler om, hvad han
ikke kunne tillade sig, når han var
på tv. Reglerne omfattede blandt
andet ikke at græde, ikke at dyrke
sex og ikke at forråde en partner på
hotellet.
- Ved at overholde de regler
håbede jeg på, at jeg kunne holde
de negative konsekvenser af at del-
tage nede på et minimum. Jeg ville
kunne se mig selv i øjnene bagefter,

Sol, sex og CBS – r

Paradise Hotel, er vidt forskellige
fra folk, der vælger en videregående
uddannelse på CBS. Det er Nick
enig i og understreger derfor i en
alvorlig tone, at der lå grundige
overvejelser forud for afrejsen til
Mexico, hvor Paradise Hotel bliver
optaget.
I tro CBS-stil lavede Nick en cost-
benefit analyse af sin mulige delta-
gelse i Paradise Hotel i forhold til
sit studium og fremtidsudsiger i en
virksomhed. Det var ikke svært at
finde en begrundelse for deltagelsen
i programmet:
- Oplevelsen lå i muligheden for
en gratis rejse og oplevelse, men
jeg havde absolut også en ret så
nervøs forventning om den mulige
opmærksomhed, deltagelsen i show-
og det mener jeg i dag lykkedes
fuldt ud. Det gjorde da, at jeg var
en noget begrænset udgave af mig
selv i programmet, men til gengæld
kan jeg i dag se tilbage på at have
deltaget uden noget at fortryde, for-
klarer Nick. Cand.merc.-studerende Nick Zitouni tog på hotel, da hans medstu
Kampen mod kedsomhed næh, det var Paradise Hotel. Masser af sol, spiritus og iscenesat
For Paradise Hotel-deltagerne får andre deltagere samt 24/7 kameraovervågningen. Så hvordan sp
nervøsitet og forventningsglæde
sin første kulmination ved indtjek-
ningen på hotellet. Alt elektronisk
udstyr bliver beslaglagt, så delta- ikke regnes for den mest stimule- mig selv siddende midt i paradis og spilteori og regnede sig frem til,
gerne ikke har så meget andet at rende måde at tilbringe sin tid på. lege strategispil med vandkapsler hvad det bedste træk ville være
foretage sig end at feste, sole, styr- I kantinen på CBS tænker Nick til- for at få tiden til at gå, fortæller for ham. Hver gang en ny deltager
ketræne, sove og drikke (og så det bage på det med et smil: Nick, der i en moderne version af blev stemt hjem, udarbejdede han
under/oven på lagnerne). - Jeg må indrømme, at jeg ikke røvere og soldater opstillede scena- møjsommeligt udførlige statistikker
For en CBS-studerende kan det var en af dem, der brugte mest tid rier over mulige udfald i spillet. over hans vinderchancer. Og i sidste
– eller burde det i hvert fald – nok på at styrketræne. I stedet fandt jeg Nick brugte flittigt teorierne fra ende gik Nick da også fra Paradis-
 cbs observer 2 marts 2010 11

Nick Zitouni var efter en cost-benefit-

analyse klar til at tjekke ind på
’Paradise Hotel’. Han var helt bevidst
om, at folk vil bedømme - og dømme -
ham som ’Paradiso’. Men gevinsterne
i form af oplevelser vejede tungest, og
det endte da også med at sikre ham en
række materielle goder, blandt andet
den bil han kan køre til CBS i, når han
skal til forelæsninger.
ning på CBS?”, fortæller Nick, der til
tider oplever sine medstuderendes
holdning som noget af et pres, der
gør, at han tænker sig grundigt om,
inden han siger noget til forelæsnin-
gerne. For det har haft konsekven-
ser, og nok den mest mærkbare er
Paradise Hotel-bimbo fordommen.
Nick erkender, at han løbende føler,
at han skal bevise, at han har noget
mellem ørene:
- Folk lægger virkelig mærke til
og husker, hvis man dummer sig
i forhold til de andre studerende,
siger han.
Selv om Nick har ofret sin ano-
nymitet på godt og ondt føler han
ikke, at han har levet et dobbeltliv
med Paradise-Nick på den ene siden
og CBS-Nick på den anden. Han
bekræfter, at den charmerende og
festglade Nick, man kan se på tv, er
den samme, som man ville møde til
en time på CBS eller til en jobsamta-
le... sidstnævnte dog nok i en mere
professionel og afdæmpet version.

Handikap eller fordel

ne i Danmark fandt jeg hurtigt ud
af, at der var et marked for at få rea- drømmer om en lederstilling, hvor
lity show-deltagere ud på diskote-
ker. Men der var ingen kommunika-
tionskanaler mellem de to grupper.
Så jeg startede virksomheden Star
Search, hvor jeg tager en procentdel
for at formidle kontakten mellem
diskoteker og reality-kendisser.
Livet som kendis har ikke kun
ført økonomiske goder med sig.
Nick har også oplevet en positiv
udviskning af den fremmedhed, der
i reglen hæmmer folk i mødet med
nye mennesker. Han forklarer, at
folk tit er skepti-
Nicks image som reality-kendis er
noget, han efterhånden ser frem
til at lægge bag sig, når han til
sommer bliver færdig som cand.
merc. i Strategy, Organization and
Leadership.
- Til sommer lægger jeg reality-
livet bag mig. Så er jeg færdig med
min kandidatafhandling og skal til
at finde mig et fuldtidsarbejde. Jeg
jeg har ansvaret for de store beslut-
ninger i virksomheden – hvor jeg får
mulighed for at lægge strategier og
tage skraldet, når det går dårligt, og
ros, når det går godt. Jeg vil gerne
være den person, som folk kommer
til, fortæller Nick Zitouni.
Og det gør spørgsmålet om, hvor-
vidt hans fremtræden på tv kommer
til at følge ham i jagten på drømme-
jobbet, relevant.
Nick mener selv, at han kan se sin
kommende chef i øjnene og
ærligt sige, at

‘
ske over for men- han står ved det
nesker, de ikke Ude på CBS kigger folk hele. Med hen-
kender: syn til etiketten
tit underligt på mig.
- Det, jeg har som Paradiso,
oplevet, er, at
Det er som om, så håber han,
folk har set mig man kan se, at den lige så
før. Derfor er jeg at de tænker: stille forsvinder,
ikke så fremmed ”Hvorfor sidder når han ’trækker

reality og realiteter
uderende tog på udveksling. Ikke et hvilket som helst hotel –
intrige – og intet andet at tage sig til end at forholde sig til de
piller den kombination sig lige ud
spillet som vinder.
Frynsegoder i brændingen
Efter sin optræden på tv har
Nick ikke betalt for at gå i byen i
København – i hele landet, faktisk.
Det ser han som en klar sidegevinst
fra at have deltaget i Paradise Hotel.
Dertil bliver han tit opfordret til at
være gæstebartender, hvor han bru-
ger tre timer på at skrive autogra-
fer og snakke med gæsterne på et
diskotek et sted i Danmark.
- Det har bidraget til, at bil,
motorcykel og andre sponsorgaver
har fundet vej til min lejlighed på
Nørrebro. Programmet har også ført
til, at jeg har prøvet kræfter med
opstart af egen virksomhed, fortæl-
ler Nick og uddyber:
- På min vej rundt på diskoteker-
for dem, som jeg Paradise-Nick til en sig tilbage’. Og
ville være, hvis de forelæsning på CBS?” trods alle konse-
ikke havde noget kvenser fortryder
kendskab til mig. Det gør det lettere Nick ikke sin deltagelse i Paradise
at komme i snak med folk – og det Hotel. For ham var den øgede
har så gjort, at jeg har fået et stort opmærksomhed omkring hans per-
professionelt og socialt netværk, for- son en naturlig følge af at optræde i
tæller Nick. et reality-show.
Nick er langt fra alene. Han er et
Paradiso-etiketten godt eksempel på et fænomen, der
For at opnå alle disse goder har er blevet mere og mere udtalt over
Nick så ofret sin anonymitet. Han de seneste år: At man i dag kan
er ikke længere blot en flittig stu- blive kendt for ikke ret meget andet
derende, men en person som andre end at være blevet eksponeret på
studerende på CBS umiddelbart har tv – og nyde godt af det. At bevise-
en holdning til. ligt kunne afdække, hvordan man
- Ude på CBS kigger folk tit gør det, og så komme til det, kunne
underligt på mig. Det er som om, i fremtidens jobmarked snildt blive
man kan se, at de tænker: ”Hvorfor betragtet som en klar kompetence.
sidder Paradise-Nick til en forelæs- 1
 12 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Et halvt års nedtælling og omstilling

Der er mange muligheder i CBS’ kommende e-læringsplatform, Moodle. I løbet af det næste halve år skal nogle af dem
være på plads, så de er klar til de nyindskrevne dagstuderende, mens andre kommer til hen ad vejen

systemskifte

Af Bjørn Hyldkrog
Grafik: René Lynge

Farvel SiteScape, goddag Moodle!

Når de studerende, der starter på
en uddannelse på CBS efter som-
merferien, sætter sig til pc’en for
at danne sig deres første overblik
over de it-faciliteter, de vil råde
over gennem deres uddannelse, er
det med en ny e-læringsplatform. I
hvert fald hvis de er dagstuderende.
For de nye bachelorstuderende
vil udfordringen ikke være anderle-
des eller større, end den var for nye
studerende, der skulle sætte sig ind
i SiteScape – CBS’ gamle e-lærings-
platform, der nu er under afvikling.
Moodle er ifølge de centrale aktører
i arbejdsgruppen bag overgangen
fra den gamle til den nye platform
i sig selv nemmere at sætte sig ind
i, navigere rundt i og betjene sig af
funktionerne i, end SiteScape er –
og fremtidsudsigten kunne faktisk
være endnu bedre:
- Der er arbejdsrutiner i Moodle,
der bliver forenklede i forhold
til, hvordan de er i SiteScape. Vi
arbejder på at udtænke og designe
den grafiske brugerflade ordentligt
inden semesterstart, så den bliver
så let at overskue og sætte sig ind
i som mulig for de nye studerende
og deres undervisere, fortæller
e-læringskonsulent i Learning Lab,
Michael Pedersen, en af den nye
e-læringsplatforms tre projektledere.

Rimeligt nemt for brugerne

For CBS’ medarbejdere – såvel
underviserne som de administra-
tive medarbejdere, der er vant til
at arbejde med SiteScape – bliver
udfordringen noget større. De vil i
perioden 1. juni til 15. august skulle
sætte sig ind i en ny it-platform,
og det indebærer ifølge Michael
Pedersen altid en stress-faktor:
- I forhold til at bruge Moodle,
som langt de fleste af CBS’ uddan-
nelser bruger SiteScape – altså
som en slags ’klassens elektroniske
opslagstavle’ med klasselister, hold,
fag undervisere og undervisnings-
materiale, der bliver lagt op – vil
udfordringen ikke være større end
at gå fra for eksempel en gammel
til en ny Office-pakke. Der vil være
en række funktioner, som man har
været vant til at gøre på én helt
bestemt måde, som man vil skulle
lære at gøre på en lidt anderledes
måde, forklarer Michael Pedersen.
Men mens det nok er en over-
skuelig opgave at sætte sig ind i
selve Moodle, så står de mange
administrative medarbejdere, der i
dag står for at oprette de enkelte
uddannelsers hold og fag med en
langt mere udfordrende, sideløben-
de opgave.
Et af formålene med overgangen
fra SiteScape til Moodle er nemlig
også at automatisere oprettelsen
af fag, hold med videre, så det
administrative arbejde forbundet
med CBS’ e-læringsplatform bliver
minimalt.
Fra decentraliseret tilgang…
- Et helt central mål i forbindelse
med implementeringen af Moodle
er, at oprettelsen af hold og klas-
selister med videre skal ske
automatisk med alle nødvendige
oplysninger trukket fra det studead-
ministrative system, SPARC – enten
direkte eller via et modul forbundet
med SPARC. Hvad det angår er den
tekniske udfordring til at overskue,
men den organisatoriske er en
noget større mundfuld, fortæller
CBS’ it-chef, Annie Stahel.
Brugen af SiteScape har været
decentral, og administrationen
af systemet har ligget ude på de
enkelte studiesekretariater. Det har
medført, at oprettelsen af hold, ind-
tastningen af undervisere og holdli-
ster, tildelingen af brugerrettigheder
med videre er blevet meget kon-
tekst- og individbaseret – læs: tin-
gene er blevet gjort forskelligt fra
uddannelse til uddannelse.
Hvad værre er – i hvert fald for
et computersystem – så bliver der
brugt vidt forskellige betegnelser
og oprettet hold i SiteScape efter
forskellige kriterier fra uddannelse
til uddannelse. For et computersy-
stem skal et hold være et hold være
et hold – betegnelsen skal definere
en bestemt ting, og betegnelsen
skal indeholde samtlige nødvendige
oplysninger i en helt præcis række-
følge, hvis der skal kunne oprettes
hold og tildeles brugerrettigheder
automatisk.
Men ude på de enkelte uddannel-
ser oprettes der rask væk hold, fag,
kurser, del-hold og endda discipli-
ner ud fra forskellige kriterier – og
betegnelsen hold, fag, kursus etce-
tera betyder ikke nødvendigvis det
samme fra studie til studie.
til fælles sprog og systematik
Skal der kunne oprettes hold i
Moodle automatisk, skal samt-
lige studier på CBS fuldstændigt
ensrette tilgangen til, hvordan og
efter hvilke kriterier og med hvilke
koder man opretter hold med
videre i SPARC, og det skal gøres
med præcist de samme begreber og
oplysninger ud fra præcist samme
system. Alle skal tænke holdopret-
telse i SPARC efter samme system
og gøre det i samme sprog – helst
inden 1. juni.
Det er en udfordring af de store,
og opgaven har faktisk ventet på
at blive løftet, siden CBS’ første
studieadministrative system, HSAS,
blev taget i brug for mere end 20
år siden. Men nu fanger bordet.
Den opgave har tidligere studiechef
Annette Juhl Hansen nu taget hul
på med projektet ’Ensartede prin-
cipper for holdkoder’, og i CBS-IT
sidder projektleder Hanne Hinz i
ovennævnte sammenhæng med en
noget kortere deadline end 1. juni.
- Vi skal finde ud af, hvad de for-
skellige afdelinger og studiers behov
er og afdække de fælles berørings-
flader. Skal Moodle kunne trække
nødvendige oplysninger automatisk,
skal det spille sammen med både
SPARC (det studieadministrative
system) og SYLLABUS (CBS’ lokale-
administrative system). Samtidig skal
alle studierne indføre en fuldstæn-
dig ens brug af holdkoder fortæller
Hanne Hinz og fortsætter:
- Jeg har til udgangen af marts
til at afdække, om det realistisk
kan lade sig gøre til 1. juni, så
holdoprettelsen ved semesterstart
kan ske automatisk. Jeg er ikke et
øjeblik i tvivl om, at det kan lade
sig gøre – spørgsmålet er bare,
om det med sikkerhed kan lade
sig gøre til 1. juni. Hvis ikke, så er
backup planen manuel indtastning
i Moodle, som det var tilfældet med
SiteScape.
Afviklingen af SiteScape
En anden udfordring er, at
SiteScape skal holdes i drift i op
til to år, efter at Moodle bliver
taget i brug. Moodle indfases, så
de nystartede daguddannelser i
 cbs observer 2 marts 2010 13

2010 skal bruge den nye e-lærings-
platform fra 1. september, mens
betalingsuddannelserne skal tage
platformen i brug i løbet af 2011.
De daguddannelser, der er startet
op med SiteScape, der ikke læn-
gere opdateres eller vedligeholdes
fra udbyderens Novell’s side, skal
fortsætte med at bruge den gamle
e-læringsplatform studiet ud… eller
måske ikke:
- Brugen af det gratis open
source-system Moodle som CBS’
e-lærings platform og Moodles
integration med de øvrige studi-
erelaterede platforme og systemer
er et indsatsområde for CBS. Vi
vil investere de midler og yde den
bistand, der skal til, så overgangen
sker så sikkert og så hurtigt som
overhovedet muligt. Står det til mig,
så vil det ikke tage mere end et
år fra Moodle’s implementering til
StieScape’s endelige udfasning, siger
universitetsdirektør Peter Pietras.
Det ønske deler it-chef Annie
Stahel, der har fået bevilget to
millioner kroner til projektet og
har ansat en dedikeret Moodle-
medarbejder, der arbejder nært
sammen med CBS-IT’s SiteScape-
ansvarlige, Morten Sune Nielsen,
der også er velbefaren inden for
platforme som Moodle.
- Der har været et par alvorlige
nedbrud af SiteScape på det sene-
ste, men vi har midlerne og kom-
petencerne til om nødvendigt at
holde det kørende i to år til. Men
det er lidt som at arbejde videre på
en gammel og udrangeret Office-
pakke. Så som it-chef mener jeg,
at det er i alles interesse at blive
af med SiteScape hurtigst muligt,
og hvis det kan gøres i løbet af et
år fra september 2010, vil jeg være
lykkelig, siger Annie Stahel.
Det vil så medføre, at stude-
rende (samt undervisere og admi-
nistrative medarbejdere), der er
startet op med at bruge SiteScape
vil skulle skifte e-læringsplatform
midt i studiet. Forudsætningen er,
at fordelene ved implementeringen
af Moodle, udviklingen af platfor-
mens grafiske brugerflade og dens
samkøring med CBS’ øvrige studi-
erelaterede systemer vil gøre, at det
opleves som en så klar forbedring
for brugerne, at hvad der kan være
af overgangsvanskeligheder vil
opleves som en billig pris at betale.
Et log-in til det hele
For de studerende er der en side-
gevinst ved processen. I øjeblikket
skal de logge på de forskellige it-
faciliteter, som CBS stiller til rådig-
hed for dem – e-mail, e-CAMPUS,
SiteScape (fremover Moodle) og
Biblioteket hver for sig. Fremover
vil de, når de først har logget sig på
en af dem, trykke sig fra den ene
til den anden uden at skulle logge
sig yderligere ind:
- Ambitionen på sigt er, at hver
nye studerende får en indivi-
duel ’mig-side’ på CBS, hvor mail,
e-læringsplatform, e-Campus, biblio-
teksadgang, alumni med videre alle
blot er underliggende funktioner.
Hvornår vi kan realisere det, tør jeg
ikke spå om, men at give de stude-
rende et single log-on til de forskel-
lige faciliteter er et skridt på vejen,
siger kommunikationsrådgiver
Sanni Brandt fra Business Relations
& Communications.
Sanni Brandt er den anden af
den nye e-læringsplatforms tre pro-
jektledere. Den tredje er program-
chef Niels Markvard fra CBS IT.
1

Nu får vi måske decideret e-læring udbredt på CBS

Når e-læringsplatformen Moodle bliver taget i brug i næste semester, skulle det gerne resultere i, at man på CBS for alvor
tager hul på on-line undervisning. De få e-læringsmiljøer, der reelt eksisterer på CBS i dag, står dog over for at skulle flytte
deres koncepter over på et nyt system
e-læringspl atform
Af Lajka Hollesen
og Bjørn Hyldkrog
E-læring har aldrig for alvor slået
igennem på CBS. Langt de fleste af
CBS’ uddannelser har udelukkende
brugt CBS’ elektroniske undervis-
ningsforum, SiteScape, som en slags
’klassens elektroniske opslagstavle’.
De få undervisningsmiljøer rundt
omkring på CBS, der reelt har
arbejdet med online undervisning,
har stort set udelukkende været
drevet af individuelle eller grupper
af ildsjæle, der selv har udviklet et
koncept – enten på SiteScape eller
helt udenfor CBS’ it-regi.
- Jeg er for længst holdt op med
for Finansiering, Peter Raahauge, til
at tage skeen i den anden hånd og
programmere sin egen hjemmeside
med e-læring som et alternativ til
SiteScape.
Peter Raahauge betegner
SiteScape som langsomt, ulogisk
opbygget og gammeldags, og også
han ser overgangen til Moodle som
en god mulighed for at rette op på
den manglende e-læring på CBS:
- Hvorfor skal den samme lærer
stå og lave den samme envejskom-
munikation igen og igen? Vi kunne
spare en masse ressourcer ved at
digitalisere store dele af undervis-
ningen til tovejskommunikation,
siger Peter Raahauge og giver
udtryk for, at mens Moodle som
platform, så vidt han ved, er meget
fin, så er platformen kun funda-
Udenrigshandel, Henrik Johannsen
Duus, har gennem 12 år været
med til at udforme og udvikle en
dedikeret e-læringsplatform på
SiteScape. Han ser frem til over-
gangen med usikkerhed og er lidt
skeptisk over for Moodles umid-
delbart begrænsede funktioner i
forhold til de mere tekniske speci-
fikationer:
- Moodle er ikke et kollabora-
tionssystem ligesom SiteScape, så
jeg kan frygte, at der vil opstå pro-
blemer under implementeringen af
systemet, siger Henrik Johannsen
Duus og fremhæver fire potentielle
problemer:
- Jeg kan være bekymret for,
at SiteScape går ned inden vi får
installeret Moodle, at implemente-
ringen bliver meget besværlig

at snakke om decideret e-læring på
CBS. Jeg nøjes med at tale om on-
line undervisningsaktiviteter. Det
er mit store håb, at overgangen til
Moodle bliver det udslagsgivende
for, at CBS studieledere og studie-
nævn for alvor begynder at disku-
tere on-line undervisning, fortæller
Michael Pedersen, e-læringskonsu-
lent på Learning Lab og en af de
projektansvarlige for overgangen
fra SiteScape til Moodle, der kun
kan nikke genkendende til oven-
nævnte billede.
Moodle står for Modular Object-
Oriented Dynamic Learning
Environment. Moodle er en gratis,
open-source e-læringsplatform
(også betegnet som et Course eller
Learning Management System) Den
er ifølge Wikipedia e-læringsplat-
form på 45.721 registrerede websi-
der og bruges på verdensplan af 32
millioner mennesker, der deltager
i tre millioner forskellige on-line
undervisningsforløb (pr. januar
2010). Platformen burde efter alt
at dømme være egnet til formålet
– og i hvert fald bedre egnet end
SiteScape.
SiteScape var utilstrækkeligt
SiteScape’s brugere har gennem
årene påpeget, at platformens
opsætning er både ulogisk og
forældet. Det har ført til store fru-
strationer hos studerende såvel
som undervisere, og SiteScapes
begrænsninger fik lektor på Institut
‘
mentet og ikke for undervisere
huset, når man og studiead-
taler e-læring. Hvorfor skal den samme ministratorer
Studieleder lærer stå og lave den samme at håndtere,
for HD 2.del – envejskommunikation igen at vi ikke kan
Supply Chain og igen? Vi kunne spare en gøre de ting,
Management, masse ressourcer ved at vi ønsker med
Britta Gammel- digitalisere store dele af systemet, og
gaard, hører også undervisningen til tovejs- at vi på grund
til den gruppe af manglende
kommunikation.
af undervisere, datakompatibi-
der længe har litet kommer til E-læringskonsulent ved CBS Learning Lab Michael Pedersen (til ven-
efterspurgt et nyt Peter Raahauge at miste en stor stre) ser optimistisk på at overføre e-læringsredskaber fra SiteScape til
undervisnings- lektor på Finansiering mængde under- Moodle, mens lektor Henrik Johannsen Duus (til højre) ikke er sikker
system med fokus visningsmate- på, om Moodle har de nødvendige funktioner.
på e-læring og ser riale, der i
sig som studieleder forpligtet til at øjeblikket ligger på SiteScape.
sikre en succesfuld og praksisorien- Michael Pedersen anerkender, at undervisningen samt billede- og og potentiale vil give CBS’ studie-
teret opstart af Moodle: det på ingen måde er risikofrit for lydfiler, fortæller Michael Pedersen. ledere, undervisere og studienævn
- Det er naturligvis vigtigt, at en så stor uddannelsesinstitution et langt bedre fundament for at
studielederne er med til at udforme som CBS at overgå til en helt ny Der vil være hjælp at hente diskutere og implementere on-line
det nye system, så deres krav til e-læringsplatform. Men han mener E-læringskonsulenten hævder ikke, undervisning på et langt højere
e-læring bliver opfyldt, siger Britta på den anden side heller ikke, at at det hele bliver rent plug’n’play, og mere tidssvarende niveau, end
Gammelgaard, der i modsætning det nytter noget at klamre sig til og at de eksisterende e-læringsini- der bliver gjort i dag, siger Michael
til Peter Raahauge har gjort meget trygge, men forældede digitale tiativer bare sådan lige uden videre Pedersen
brug af SiteScape, men betvivler platforme, der ikke efterkommer vil kunne overføres til Moodle. Universitetsdirektør Peter Pietras
omfanget af det udbytte, de stude- nutidens behov for e-læring – og Det vil kræve en arbejdsindsats for deler Michael Pedersens optimisme
rende har haft af systemet: han er langt fra enig med Henrik CBS’ eksisterende e-læringsmiljøer. og understreger, at der fra CBS’ side
- Sitescape er et leverancesystem Johansen Duus i, at Moodles funk- Michael Pedersen vedkender, at al er finansiel garanti for udviklingen
der udelukkende holder studiet tionalitet skulle være mere begræn- begyndelse er svær, og påpeger, at af de nødvendige funktionaliteter:
sammen. Det har ikke meget med set end SiteScapes: der vil være hjælp at hente – han - Selvfølgelig vil CBS yde bistand
e-læring at gøre. Af samme årsag - Moodle bruges meget og mange vil for eksempel hjertens gerne gå til at få de eksisterende e-lærings-
har de studerende ikke udforsket steder som e-læringsplatform, og aktivt ind i omstillingen og sætte platforme ført over til Moodle. Det
det mere, end de følte var nødven- der er udviklet moduler til alle sin og Learning Lab’s indsigt i er hensigten, at det nye system skal
digt, tilføjer Britta Gammelgaard. SiteScape’s eksisterende funktioner e-læringspædagogik til rådighed. etablere det fundament, der for
og mere til. Moodle giver umid- - Når den tilvænning, overgangen alvor vil få CBS til at udnytte mulig-
Ikke uden betænkeligheder delbart adgang til funktioner som til Moodle vil indebære, er over- hederne for on-line undervisning
Lektor og studieleder på HD fildeling, debatfora, etableringen stået, mener jeg klart, at den nye og e-læring, siger Peter Pietras..
2 del – Afsætningsøkonomi og af quiz-forløb i sammenhæng med platforms forbedrede funktionalitet 1
 14 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Universitetsloven evalueret, og hvad så nu

En konference om den såkaldte evalueringsrapport af universitetsloven viste stor enighed mellem rapport, ansatte og
ledere, hvad angår kritikpunkter. Det betyder dog ikke, at der sker ændringer i loven eller i praksis

større autonomi og større beslutningska- vækkende oplysning. Forskere skriver hellere

menighedsenighed
Af Per Durst-Andersen
Akademikernes Centralorganisation (AC)
inviterede i slutningen af januar til en konfe-
rence om forskningsfrihed, medbe-
stemmelse og universitetets friheds-
grad med baggrund i en evaluering
af universitetsloven. Evalueringen er
foretaget af et internationalt panel på
fem personer med den svenske univer-
sitetsrektor Agneta Bladh som formand.
Evalueringsrapporten blev offentliggjort
3. december 2009 og der havde således
været rigelig tid til at læse den.
Universitetsloven af 2003 og sammen-
lægningen af universiteterne i 2007 var
begge et udtryk for Folketingets ønske om
at styrke den danske forsknings konkurren-
ceevne. Med lovens ikrafttrædelse blev insti-
tutbestyrelse, fakultetsråd og konsistorium
nedlagt, og samtidig blev de ansatte frataget
retten til at vælge deres egne ledere.
I stedet blev der etableret en bestyrelse
med eksternt flertal, der vælger og ansætter
rektor, som så vælger og ansætter sine deka-
ner, der derpå vælger og ansætter henholds-
vis studieledere og institutledere. Studienævn
og samarbejdsudvalg blev ikke berørt og til
erstatning for Fakultetsrådet blev der skabt et
Akademisk Råd.
Overvejer du en
Rapportens konklusioner pacitet. Men panelet understregede, at der
Evalueringspanelet medgav, at der var sket samtidig var sket en omfattende og detaljeret
en kraftig forøgelse af de offentlige midler regulering fra ministeriets side.
til forskning, og at universiteterne have fået Rapporten lægger ikke fingrene imellem:
universiteternes aktiviteter skal godkendes,
inden de indføres, kontrolleres under deres
implementering og tjekkes bagefter. Der
sigtes i særdeleshed til uddannelsesområdet
med akkreditering af nye og eksisterende
uddannelser, der foretages af ACE-Danmark,
men også til alt, der har med adgangsbetin-
gelser, eksaminer og klageprocedurer at gøre.
Rapporten understreger endvidere, at uni-
versitetslovens §17, stk. 2 bør omformuleres
eller helt udelukkes. Her siges det, at en
leder har formel magt til at fortælle, hvilke
akademiske opgaver individuelle forskere
skal udføre. Dette kan tolkes – og bliver tol-
ket – som et brud på den store danske tradi-
tion for forskningsfrihed.
Panelet anbefaler endvidere, at man i for-
længelse af de danske demokratiske tradi-
tioner indfører en bestemmelse i loven, der
sikrer de ansatte en tilfredsstillende praksis
for medbestemmelse – herunder gennemsig-
tighed ved udpegning af ledere og eksterne
bestyrelsesmedlemmer.
uni- Forskningsfrihed
e r d e danske ndt
r te n ov le t b la
appo ane iver- Ingen af talerne kunne skjule deres begej-
eringsr ekspertp for un
I evalu r anbefalede ategi” over string for evalueringsrapporten og dens
te tr
versite n “højtillids-s hovedkonklusioner, der er vand på de
e
andet . ansattes mølle. Om end ingen kunne
e
sitetern komme med konkrete brud på forskningsfri-
heden, så pointerede flere, at der er sket et
samlet skred, som er meget bekymrende.
- Der er ingen grund til, at der skal lig på
bordet, som lektor Rasmus Willig fra RUC
udtrykte det.
Forskellige aspekter af udviklingen peger i
samme retning, og samlet set resulterer uni-
versitetslovens udmøntning i praksis sig som
indgreb i den personlige forskningsfrihed.
Man kan for eksempel på papiret forske i
hvad som helst, men det stadig større udbud
af strategiske forskningsmidler, der skal søges
selv – der er ikke point og penge i at læse,
hvad andre skriver.
Medbestemmelse
Der var større uenighed at spore inden for
temaet medbestemmelse. Nogle af konferen-
cedeltagerne påpegede, at det var dejligt at få
frataget ansvaret, og kunne ikke se, hvorfor
universitetsansatte skal have større indfly-
delse på deres arbejdsplads end alle andre
ansatte.
En af grundene til, at debatten her adskilte
sig fra den forrige, var professor Niels
Åkerstrøms (CBS) indlæg, der af mange blev
oplevet som provokerende – og også lidt van-
skeligt at forstå sådan umiddelbart.
Niels Åkerstrøm har selv siddet i
Akademisk Råd siden dets start og er lige
fratrådt som konstitueret institutleder. Han
langede ud efter de ansatte, der barrikaderer
sig på deres kontor for at få ro (frihed?) til
deres arbejde (forskning?). Han opfordrede
dem til at åbne døren og gå i dialog med alle
andre ansatte og ledere for at derigennem at
blive medledere.
- De ansatte skal ikke lade sig lede oppe-
fra, men være aktive, hvilket er et full time
job, som Niels Åkerstrøm påpegede med hen-
visning til, at dette vil give en anden diskurs.
Alle var enige om, at Akademisk Råd –
som det er i øjeblikket – er en paradeforestil-
ling uden reelt mandat og autoritet. Det var
noget, der måtte ændres ved.
Universiteternes frihedsgrader
RUC’s nye rektor, Ib Poulsen, indledte denne
del af konferencen med at sige, at univer-
siteterne godt nok har fået mere autonomi,
men ikke mere frihed, da styringen af uni-
versiteterne er alt for stram. Han påpegede
endvidere skævdelingen mellem de gamle
universiteter og de nye – det vil sige RUC,
ÅUC og CBS: de sidste får færre og mindre
bevillinger. Økonomisk frihed og akademisk
frihed hører sammen.
Jørgen Honore, universitetsdirektør på KU,

internatiOnal gennem flere ansøgningsrunder, tvinger for-

skerne til at søge derhen hvor pengene er –
understregede også den stramme styring –
han kaldte det ministeriets kontrolregime

karriere?
godt hjulpet på vej af institutlederen, der selv
er blevet stærkt tilskyndet af dekanen. Mange
forskere føler dermed, at de er tvunget til at
søge deres egen løn.
På samme måde kan man på papiret pub-
Så kan eu’S generelle anSættelSeS­ licere hvor som helst – der er bare lige det
prøve være en genvej fOr dig ved det, at tidsskrifter, der giver det høje-
ste antal point, udløser de fleste midler til
universiteterne. Derfor opfordres alle til at
EU-institutionerne er spændende og udfordrende arbejdspladser publicere i de såkaldte A-journals. Her er det
med jobmuligheder i Europa og resten af verden. En bestået imidlertid svært at få publiceret artikler, der
ansættelsesprøve åbner døren. vender op og ned på den gængse videnska-
belige forståelse: den slags taler ofte direkte
Du kan tage ansættelsesprøven, hvis du er statsborger i EU og har imod bedømmernes mening og bliver derfor
en bachelorgrad. Prøven kan tages på engelsk, fransk eller tysk. forkastet.
Erhvervserfaring er ikke nødvendig. Endelig kræver forskning tid, og tid er også
en slags frihed. De mange ansøgningsrunder
Ansættelsesprøven kan tages indenfor fem selvstændige kategorier: tvinger alle til at skrive ansøgninger. Da kun
et fåtal af dem går igennem, er det for flertal-
1. generel offentlig administration let en investering af tid og arbejde ud i den
2. jura blå luft. Samtidig nedlægges forskningsområ-
3. revision der med henvisning til, at de studerende pt.
4. økonomi/statistik ikke er interesserede i dem, hvorved det bli-
5. IT ver odiøst at forske i dem: ingen vil jo høre
om det alligevel, derfor er det irrelevant.
Du kan læse mere om ansættelsesprøven og tilmelde dig Og sidst men ikke mindst: nu skal man
Udenrigsministeriets forberedelseskursus på www.umkc.dk skrive på engelsk, fordi det ikke giver point
at skrive på dansk.
Du kan tilmelde dig ansættelsesprøven fra den 16. marts i år på Rasmus Willig kunne fortælle, at citerings-
www.eu-careers.eu gennemsnittet for en samfundsvidenskabelig
artikel på engelsk er omkring 0,5, hvilket i
praksis vil sige nul læsere. Det er en tanke-
– og sagde, at frihed forudsætter økonomisk
råderum. Begge opfordrede til, at man lavede
flerårlige universitetsforlig på linje med for-
svarsforlig, der giver forsvaret fred og ro i
nogle år.
Det blev betonet, at den herskende mar-
kedsøkonomi på universitetsområdet havde
ført til nedlæggelse af områder og stillinger.
I tråd med dette sagde rektor for KU, Ralf
Hemmingsen, at der var for få basismidler.
Man kan ikke satse på original forskning
med så få midler – og slet ikke lave strategier
for forskningen. Hvad, man derimod kan,
er at tage begejstringen fra folk. Folk der
forsker i deres eget, forsker som regel langt
udover almindelig arbejdstid, mens tvungen
forskning let bliver til arbejde efter reglerne.
Selv om alle de tilstedeværende politikere
understregede, hvor interessant det hele
havde været, fik man ingen konkrete løfter
om en revision af loven. Hverken Dansk
Folkeparti eller Socialdemokraterne er inte-
resserede i ændringer. Og spørgsmålet er,
om der overhovedet kan laves om på noget
som helst, når netop markedsøkonomien har
vundet indpas på universiteterne – sjovt nok
på et tidspunkt, hvor flere og flere sætter et
stort spørgsmålstegn ved dens eksistensberet-
tigelse.
1
 cbs observer 2 marts 2010 15

Universiteterne får ny minister ind fra erhvervslivet

l æ s t p å cbsobser ver.dk Charlotte Sahl-Madsen (K) har afløst Helge Helge Sander nåede at være videnskabsmi-
Sander (V) som videnskabsminister. Den nye nister i over 3.000 dage og stod som minister
redigeret af lajka hollesen minister er hentet ind fra erhvervslivet og for en række store reformer, herunder univer-
er et forholdsvis ubeskrevet blad politisk, sitetsloven fra 2003 og den store universitets-

Marathonløb for et godt formål
Martin Clausen (IBP) har startet et CBS-
maratonhold med støtte fra CBS Sport.
Holdet hedder ’CBS Sport Marathon
Challenge 2010’, og idéen er at få så mange
CBS’ere som muligt til at gennemføre
Copenhagen Marathon den 23. maj. Al over-
skud fra sponsorstøtten går ubeskåret til
velgørenhedsprojektet ’Wheels of Action
– Orphan Games’, et atletikmesterskab der
afholdes for forældreløse i Tanzania.
- Det er ikke kun frivillige, der løber mara-
ton, som holdet er ude efter. Hvis du er god
til fundraising og til at skaffe sponsorer, er
du også meget velkommen til at henvende
dig, fortæller initiativtageren.
Vil du gøre et hårdt stykke arbejde ved at
løbe 42,195 km sammen med 15.000 andre
og hjælpe forældreløse i Afrika, kan du kon-
takte Martin Clausen på macl09ac@student.
cbs.dk eller 2395 6891. 05.02.2010
men har en erhvervskarriere fra blandt andet
LEGO og Danfoss Universe bag sig.
Ny studenterforening på IBP
De studerende på International Business and
Politics (IBP) har fået deres egen studenter-
forening, IBP Union. IBP er et af de få stu-
dier, som ikke hidtil har haft egen forening.
Mange studier har dog kun uformelle fest-
grupper, og her vil CBS Students gerne hjæl-
pe med at gøre dem til etablerede foreninger.
fusion i 2007.
23.02.2010
Også den nystartede forening har fået
støtte: 1.500 kroner som blandt andet skal
bruges til at etablere egen hjemmeside. Indtil
videre kan man finde foreningen i facebook-
gruppen ’IBP Union’.
24.02.2010

CBS Students vil øge mandat i revitaliseret forum
CBS Students genetablerer nu det studiepo-
litiske råd - i en noget anden form - med
henblik på at opnå en højere grad af legiti-
mitet til de beslutninger og holdninger, som
studenterrepræsentanterne står for i alt fra
studienævn og akademisk råd til CBS’ besty-
relse eller til formandens udtalelser i CBS
OBSERVER og andre medier. Rådet, eller
hvad det kommer til at hedde i sin nye form,
skal også udpege CBS Students’ repræsentan-
ter i forskellige ad hoc-organer på CBS.
- Dette forum skal bruges til networking
og intern videndeling. Der er for eksempel
mange enslydende problemstillinger i stu-
dienævnene, hvor vi kan hjælpe hinanden.
Men det er svært at lave ting på tværs af
CBS, og vi går ofte rundt i små osteklokker
på de enkelte fag. Derfor har vi brug for det
her forum, siger CBS Students-formand Emil
Fuglsang. 16.02.2010
Sproglig tandem supplerer undervisningen
Den 18. februar starter et nyt initiativ fra CBS
Exchange Crew, ’Language Partner Program’.
Programmet er tænkt som et alternativ for
sprogstuderende og andre, der ønsker at
bruge et fremmedsprog i praksis – og så er
det tilmed gratis. Man skal blot være indstillet
på at give tilbage af samme skuffe, da man
bliver sat sammen to og to med henblik på
at udføre en gensidig sprogudveksling med
sin sprogpartner. I skrivende stund har LPP
allerede modtaget over 80 ansøgninger til
sprogpartnerskaber.
- Succeskriterierne for LPP er at matche
så mange sprogpartnere med hinanden som
muligt. Derfor har vi åbnet op for, at udefra-
kommende også har mulighed for at tilmelde
sig, siger frivillig i CBS Exchange Crew, Line
Steenberg om programmets målgruppe.
08.02.2010

Øget sats på at tiltrække udenlandske studerende SU-lån eller studiestartlån?

Der går i øjeblikket omkring 35 fuldtidsstu-
derende på CBS, der betaler studieafgifter.
Det er et alt for begrænset antal – noget
som den nye enhed, ’International Marketing
and Recruitment’ nu vil forsøge at ændre.
Enheden har øget fokus på samtalen med
ansøgerne for at råde bod på det faktum, at
kun fire procent af ansøgerne hidtil er endt
med rent faktisk at studere på CBS.
- Indsatsen i foråret kommer til at blive
delt mellem at tale med ansøgerne og se
nærmere på, om der er noget, vi kan hjælpe
dem med, fortæller marketingchef Janie Huus
Tange, som håber på, at den nye enhed
udvikler sig i takt med rekrutteringen:
- Vi vil gerne nå op på 200 studerende om
tre år. Men hvis vi fik 200 allerede i år, ville
vi næppe være gearet til det med henblik på
at servicere dem, skaffe boliger og så videre,
forklarer Janie Huus Tange. 10.02.2010
Regeringen foreslår at de studerende kan
tage hele første års SU-lån ved studiestart,
mens Socialdemokraterne taler for en udvi-
delse af lånerammen med et decideret studie-
startlån. Ideen bag regeringens forslag er, at
det samlede SU-lån kan finansiere nye bøger
og studiebolig. Socialdemokraternes forslag
indebærer både et ekstra studiestartlån og et
ekstra SU-klip til starten af hvert semester.
Hos Socialdemokraterne forudser
SU-ordfører Kirsten Brosbøl, at de stude-
rende med regeringens forslag vil bruge hele
SU-lånet på en gang og stå uden lånemulig-
hed resten af året.
- Regeringens model kan også være en
bjørnetjeneste, fordi man risikerer, at de stu-
derende, der har lånt, hvad de kan fra staten,
siden er nødt til at gå ud på det private låne-
marked, som er dyrere og mere risikabelt,
siger Kirsten Brosbøl. 10.02.2010

Vindmøllepark
Miljøvenlige alternativer til traditionel energi skal helst kunne holde til lidt af
hvert. Derfor har vi brug for nye talenter, der ikke mister pusten. Som graduate
i Energinet.dk kan du se frem til at udfolde din faglighed i krydsfeltet mellem
samfundsnytte, moderne energipolitik og internationalt samarbejde. Sammen
med nogle af landets allerbedste hoveder kommer du nemlig til at sætte dit
præg på nogle af de største anlægsprojekter i Danmarks historie. Har du lyst
til at være helt uundværlig? Så tjek
coreworkers.dk

Skru op for mulighederne

Bliv graduate i energinet.dk
Er du nyuddannet økonom, it-specialist eller stærkstrømsingeniør? Så kan du måske være en af de 6 nye
graduates, Energinet.dk byder velkommen i Fredericia og/eller Ballerup den 1. september 2010. Du kommer i
turnus i tre forskellige afdelinger, der matcher din uddannelse og dine interesser, og fra start får du ansvar for
dine egne opgaver, mens du videreuddanner dig, fx til projektleder. Vi garanterer dig en stejl læringskurve
– og en travl hverdag.

Læs mere på energijob.dk, eller ring til Trine Holm i vores HR-afdeling på tlf. 76 22 43 94 eller mobil 23 33 89 48.
Vi skal have din ansøgning senest d. 23. april 2010.
 16
bill’s baby blog
The beginning of the month is an
exciting time for most students. It’s
payday. Student stipends, salaries,
loan disbursements and the like fill
up accounts before their eventual
depletion from bills, books and
booze. Still, albeit briefly, most expe-
rience the simple joy of a positive
account balance and possibilities for
new gear, trips and nightlife in the
city.
Imagine my (rather pleasant) sur-
prise when turning Dad didn’t make
the abovementioned depletion go for
broke at the speed of light. Instead
a bit extra was deposited from the
Danish state, affectionately known as
‘the child check’, paid out to families
with kids every quarter.
Okay, Baby Frida can’t support us
with her quarterly check, but she
does contribute to comforts and dia-
pers herself. Still, the Danish baby
game economy is easy-come very-
easy-go, so there are no exotic holi-
day destinations or new clothes in
Mom and Dad’s immediate future.
But we’re comfortable. Coming
from the land of the free and the
home of the… ”you want it, go and
earn it”, the social benefits here in
Denmark are a very pleasant change
of pace.
My friends back home cling to jobs
they don’t want to keep health insur-
ance benefits and scrimp and save
to even have a baby. Being a student
and new Dad in the States would be
out of the question without, family
endowment, massive debt or full-
time work.
Aside from already having made
my stateside friends jealous by par-
taking in the wellspring of social
benefits, namely free health and
education, I can now do so again,
adding security for our new family
to the list. Though I’ve never been
accustomed to being on the dole, I
CBS OBSERVER
Nr. 2 2010 1 3. årgang 1 ISSN 1903-4091
Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg
Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779
Fax: 3815 3964
E-mail: red.observer@cbs.dk
Udgivelsesdato for nr. 3: 31. marts 2010
Deadline til næste nr.: 11. marts 2010
Annonceekspedition DG Media,
Gammeltorv 18,
1457 København K
Tlf.: 7027 1155
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
by william tyl ander III
refuse look a gift horse in the mouth.
As an international student, I have
the good fortune of marrying
exceedingly well. As a resident, I
am included in what I believe to be
the lucky bunch on the Danish state
education stipend.
In my navigation of the social wel-
fare state, I’ve even seen my stipend
grow due to my recent family devel-
opments. Turning Dad has given me
six extra months of free student cash
to look forward to – and I even have
the option to use the funds take
leave or stick with my studies, dou-
bling up six months’ income.
It’s on top of that, the Danish state
in all its magnanimous generosity
awards us our quarterly funds for
our little bundle of joy – as men-
tioned just enough to cover the tip of
the iceberg of our steeply climbing
baby costs.
Every rose has its thorns. There are cure new parents, we’ve scoured the money again. Dad gets off the couch
the obvious costs to consider with dregs of thrift stores and combed and plays the role of happy home-
parenthood; diapers, pram, crib through the pages of the DBA, the maker cum full time student.
and clothes for starters. And in the Danish classifieds, for Baby Frida’s We will be very lucky if we can
perpetually fashionable baby city furnishings. find an opening anywhere near us.
of Copenhagen, keeping up with It has also been a wise economic CBS took a discrete turn around
the yuppie mommies on Østerbro move. Going used on baby gear is the subject of day care last year
means forking over some big cash. about the only way to get marginal but declared the school unable to
Proud parents in this cool capital utility on items that can only be used find the space. The new mayor of
are known for spending more on for a couple weeks before being out- Copenhagen, Frank Jensen has made
designer duds for the diaper-set than grown. some lofty promises about opening
anywhere else in the world. more day care centers in the city, but
Thankfully, I married well. Mom’s There are of course more costs on I’ll believe that when I see them.
a notoriously cheap North Jutland the horizon. Day care in Copenhagen As we plan on living here for the
beauty who keeps Baby Frida look- is a tricky game. Costs are sub- foreseeable future, we are keeping our
ing good by going retro. Our little sidized, but still steep when you hopes realistic and counting on spend-
one is bundled in Mom’s own hand- consider that well-educated peda- ing a large monthly sum to send Baby
me-downs, and while one would gogues indulge little tykes in all their Frida somewhere out in the suburbs.
expect them to be moldy oldies, delights. That means joining the rat race in
early eighties baby clothes are sur- While optional in other lands, day the long commute. Expect to see this
prisingly funky fresh. care is the rule in Denmark, so see- new Dad saddling up on the trusty
Creative financing abounds when ing to Baby Frida’s social develop- Christiania-bike and getting Baby
it comes to securing other gear as ment will start around her first birth- Frida to and from day care through
well. Instead of buying every brand- day. We hand over baby. We hand sleet or snow and by dark of night.
new gizmo aimed at appeasing inse- over money. Mom starts earning that 1
Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Bjørn Hyldkrog, Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-
redak­tions­sekretærer: Jørn Albertus & Torkil Bang, frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og
redaktionsassistent: Lajka Hollesen, VIP-redaktører: Christina debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts
Tvarnø & Per Durst-Andersen, TAP-redaktør: Trine Madsen, proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-
Studenterredaktør: Thomas Edvardsen. beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig
intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.
CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes
til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen.
Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter
ved henvendelse til redaktionen.
Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt
uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journal-
istiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’
officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.
Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen.
Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant: Kontrolleret oplag 18.610 stk.
Jens Gammelgaard. TAP-repræsentanter: Stephanie Hadler i perioden 1.7.08 - 30.6.09
og Henning Brakner. Studenterrepræsentanter:
Nicki Brøchner Nielsen og Henrik Jensen (CBS Students). Oplag dette nummer: 20.700 stk.
 cbs observer 2 march 2010 17

Getting prepared for an e-learning push at CBS

CBSummary CBS has never been a frontrunner when it comes to e-learning and on-line education. This
could change, however, when Moodle is introduced as the new e-learning platform from the
edited by torkil bang beginning of the fall semester.
Most of the study programs at CBS only use CBS’ current e-learning platform, SiteScape, as
an electronic bulletin board. Very few of CBS’ education environments have actually practiced
New rules for complaints over exams underway anything that could seriously be described as e-learning. The few e-learning initiatives have
been developed and run by truly dedicated individuals or small groups of people, establishing
In the future it might be an idea to think twice before filing a complaint over exam-results. their own concepts either on SiteScape or completely outside CBS’ it-auspices.
According to new regulations that are in the pipeline, complaining will in the future mean - It has been a long time since I stopped talking about e-learning as such at CBS. I now
running a risk of receiving a lower grade than the original, if the plaintiff accepts having a talk about online educational activities, says e-learning consultant with the CBS Learning Lab,
new assessment made or taking a new test. It is even possible to end up flunking instead of Michael Pedersen, who hopes that the transition to Moodle will be the decisive factor that will
passing. get study program directors and study boards to seriously start talking about on-line education.
Previously it was not possible to lower a grade as the result of treating a complaint in the Not all the individuals involved in e-learning look forward to having to change e-learning plat-
Danish university education system. This rule was established following an Ombudsman rul- forms. Program director for one of the HD (night school diploma) programs, Henrik Johannsen
ing that citizens, who complain over a decision made by public administration, should not run Duus has been active in designing and
any risk of getting treated worse than if they had not complained. As a consequence there developing an e-learning platform on
was in principle nothing to lose by complaining. SiteScape through the past 12 years.
The new rules now include the possibility of the complainant being offered a new assess- He is concerned about Moodle’s pos-
ment or a new test. By accepting this, he or she will also accept that the original grade is sible limitations regarding some of the
void. CBS Students’ president, Emil Fuglsang, is not altogether happy about this, pointing out more technical specifications. He is also
that it is already no ‘walk in the park’ to file a complaint over grades: very concerned about the risk of losing
- Even with the current rules, students generally consider carefully before filing a complaint significant amounts of on-line teaching
due to the effort involved. It would be unfortunate if the new rule ended up keeping students materials in the change of platform due
from complaining altogether, Emil Fuglsang says. to lack of data compatibility.
Chief consultant in the Dean of Education’s office, Thomas Werner Hansen, is in agreement Michael Pedersen agrees that there
with the consideration that students should not feel that it is not safe to file a complaint but is a risk but points out that this is no
points out that it is ini- sustainable argument for clinging to a
tially still ‘free-of-charge’ secure, but outdated digital platform
to complain: a new assess- when something with considerably
ment or a new test will greater potential is available. And
only take place if the com- CBS University Director Peter Pietras
plainant agrees. adds that CBS will actively support
The twist to all of this the efforts that will have to be made
is that it will even be to export the existing e-learning plat-
possible to complain in forms to Moodle:
order to get a grade lov- - The very purpose of going from
ered. This could benefit SiteScape to Moodle is to establish
students feeling that a a sustainable foundation, which will
‘2’ looks so bad on their make CBS embrace the inherent possi-
diploma that they would bilities of online education and e-learn- E-learning consultant Michael pedersen (left) and
rather flunk the exam and Caption: What do you mean, ’2’? I didn’t even get my own ing, he says. e-learning frontrunner at CBS, Henrik Johannsen
give it another go. name right, dammit! I demand to fail gloriaously! 1 Duus (right) go Moodle with CBS this summer.

Winners Wanted
The BCG Scholarship Workshop
12 May 2010
Do you have the competitive instincts required to
succeed in the international business world?
Do you want to work like a consultant for a day?
BCG invites all business students who are going to
study abroad to apply for our annual workshop. If
you have an exceptional academic record and an
interest in strategic management consulting, this is
your chance to learn how we work while competing
Grow Further. for two scholarships worth 15,000 DKK each.

Apply at apply.bcg.com/BCGScholarship10 by
1 April. For further information contact
event.cph@bcg.com

AD_CPH_258x175.indd 1 05.02.2010 14:34:28 Uhr

 18
Finding consolation in difficult times
Death and other tragedies can strike with no rhyme or reason. Getting over things and picking up day to day work or study
life afterwards is not a given. CBS offers what the school can in the way of support, and there are several avenues for
students to seek help and counseling
Offering an understanding ear and a compassionate tone, Frederickberg’s student chaplain, Charlotte Grunnet
consoles students in grief and supports their spiritual needs. Students looking for fellowship, comfort or a chance
to reflect on life’s deeper meaning, are welcome at St. Lukas Church in Fredericksberg.
close to home
By Sebastian Schwolow
Photo: Rie Neuchs
Tragedies occur. They can touch
and affect their surroundings
profoundly. In the beginning of
January, Line Halvorsen Grønning,
a Norwegian CBS student, died on
her 23rd birthday. CBS OBSERVER
asked around to find out how such
incidents affect fellow students and
where they can seek help.
Henrik Andersen, today a post.
doc. at CBS’ Department of Law,
has experienced something similar.
He lost one of his classmates dur-
ing his second year as a Bachelor
student.
- We had just submitted our first
group project ever and everybody
was very happy, Henrik Andersen
recalls.
When later that day, one of
Henrik Andersen’s peers was shot
in a bar, the joy of the day came to
an abrupt end. The news came as
a shock to Henrik and his fellow
students, leaving them in a state of
confusion and disbelief.
- People can die from so many
different causes. But death that is
meaningless is the most difficult to
comprehend and deal with, Henrik
tries to explain the gravity of the
situation.
The incident caused Henrik to
actually contemplate whether or
not he should continue his studies.
He also reviewed his ambitions in
life and his priorities. Some of his
classmates quit their education at
CBS or were not seen in class any-
more, only coming in for exams.
They seemed to have changed the
way they prioritized their studies.
- In the semester that followed, I
wasn’t really interested in my stud-
ies. I had so many other things on
my mind, personal things, Henrik
Andersen explains.
An existential crisis
Charlotte Grunnet is the students’
chaplain for Frederiksberg and
an ordained vicar. Together with
the Norwegian student’s chaplain,
Tim Engelsvold, she arranged
the memorial ceremony for Line
Halvorsen Grønning at the St.
Lukas Church – the student’s
church in Frederiksberg, with
which some students are familiar,
attending concerts and services
held for students there. When
asked how she thinks Line’s death
will affect her peers, she confirms
Henrik’s personal experience:
- I think it will affect most of
them for the rest of their lives,
Charlotte Grunnet says and goes on
to explain that traumatic incidents
often break down the current world
view of those affected. In many
cases, life is not taken for granted
anymore and people reflect upon
their mortality:
- Such contemplation can give
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
by CBS? Henrik Andersen recalls - I’ve got the impression that
that he received a letter from CBS, CBS was very supportive and car-
wherein the school offered students ing in many ways. Also concerning
the possibility to receive psycho- the question of exams the students
logical counseling. expressed that CBS was very con-
Henrik felt it was very important siderate and extremely flexible, says
for him to meet with his peers the student’s chaplain and adds:
and talk about what happened. At - From my contact with CBS it
the time, he also missed having a seems to me the school put a lot of
single point of contact – someone energy and resources into handling
to refer to with all his concerns the situation in a way that offered
and questions. He recounts that the support to those who needed it,
class had to attend exams shortly while at the same time containing
after the death of his fellow student the spread of apprehension and
and that he at the time had no real worry to the rest of CBS’ student
‘
ambition left body.
regarding the Charlotte
exam: Such contemplation Grunnet also
- To me, it can give you strength, points out that
didn’t really because you come to CBS responded
matter, not after appreciate and live life right away, when
what had hap- more fully. What it can she took contact
pened. Maybe also cause, however, to the school.
CBS could have is a deep sense of - The church
handled that dif- disillusionment and faith may
ferently, Henrik not come imme-
Andersen says, diately to mind
adding in hind-
Charlotte Grunnet nowadays, so it
sight: students’ chaplain, is a challenge for
- I think the Fredriksberg me as the new
most important student’s chap-
thing CBS can lain for
offer such cases is flexibility. Frederiksberg to create an aware-
ness of my being a resource, a
Supportive and caring CBS person to be used in many aspects.
Charlotte Grunnet talked with As a priest you are educated and
some of the students who attended experienced in talking about what
the memorial ceremony for Line life is about and assisting others
Halvorsen Grønning. in their search for meaning and
you strength, because you come to
appreciate and live life more fully.
What it can also cause, however,
is a deep sense of disillusionment,
she points out.
Charlotte Grunnet goes on to
explain that the process of coming
to terms with the death of relatives
and friends, even acquaintances, is
often very lonely and that it can be
daunting to have to deal with these
things while the rest of the world
seems unaffected:
- Often it’s like living in two dif-
ferent worlds at the same time. It
is important to acknowledge space
and time for grieving, something
we might overlook in our society
where efficiency is a Buzzword.
Grieving takes time, and in that
process the church can play a role
through our rituals, offering space
and community and words that
reflect the existential questions,
we ask about life and death, the
student’s chaplain reflects add-
ing that she thinks that the group
of students at the ceremony were
fortunate to have each other, since
often in such cases there is a deep-
er layer of understanding between
those affected that makes words
unnecessary, the student’s chaplain
reflects.
When life turns meaningless
With their potentially traumatic Dealing with the death of a classmate, Henrik Andersen considered
effects on fellow students, how calling it quits at his study but persevered with the support of his peers.
should incidents like the senseless Following the tragedy CBS offered counselling but continued with
death of a classmate be handled exams. New policies now allow for academic dispensation and support.
 cbs observer 2 march 2010 19

values. Questions about these

subjects come to most of us, no
matter our beliefs, and I meet and
talk with everybody, no matter
what beliefs they may or may not
have, Charlotte Grunnet says and
adds that maybe when she is more
known, it will become more natural
for CBS to contact her in situations
like this.

CBS Students appreciative

CBS Students’ chairman, Emil
Fuglsang, welcomes the actions that
CBS took to help affected students.
- Though CBS Students doesn’t
have an official policy for situa-
tions like these, I think it was the
right move to offer psychological
counseling. Perhaps a follow-up in
a few months would make sense –
just to check if everyone’s alright,
says Emil Fuglsang and says that it
is difficult for CBS as an insititution
to do much more, stating that inci-
dents like this are a highly personal
matter.
His final advice to students who
feel the need for help:
- Contact CBS Students for advice
on where to go and who to talk to.
Fredrick and Mikkel, boyhood buddies turned budding businessmen test their mettle on their fleet of Raligh aluminum frame bikes.
1 These high-quality bikes are ready to be put to the test on the streets of Copenhagen by students here on exchange.

Where to find help

and counselling
Rie Snekkerup, Head of
Program Administration at
CBS, was closely involved
with the process of handling
Line’s death at CBS and knows
where students in similar situ-
ation can seek help.
The most immediate sugges-
tion is to contact Studenter-
rådgivningen (see infobox),
a Student Counselling Service
under the Danish Ministry
of Science, Technology and
Innovation. Here a profession-
al psychologist is employed,
offering bereavement and grief
counseling.
For students with religious
inclinations, Charlotte Grunnet,
the student chaplain for
Frederiksberg, may be the
right person to contact.
Also, CBS itself has the possi-
bility of allowing for different
administrative dispensations
such as exam retakes or post-
ponements.
Finally, reaching out to fel-
low students and sharing their
thoughts and feelings about
what happened, helped both
Henrik and the students who
were involved this time – the
most accessible kind of help
may just be sitting next to you.
Studenterrådgivning
Student Counselling Service
http://www.studraadgiv.dk/
St. Lucas Church
Charlotte Grunnet
Christian Richardts Vej 1
1951 Frederiksberg C,
Denmark
Phone: 3535 3882
Mail: ccg@km.dk
Getting wheels for the semester
CBS student entrepreneur has launched a long-term rent-a-bike business. The concept is to offer
exchange students at CBS and Copenhagen’s other universities a two-wheel joy ride for the dura-
tion of their stay
biking it
By William Tylander III
Photo: Jørn Albertus
Some guys get all the breaks. CBS
Masters student in Strategic Market
Creation, Mikkel Rosener, doesn’t
just get the breaks. He also gets
the handlebars, chains, pedals, tires
and frames in order to gear up for
his new business, StudentBikes.dk.
Here, two friends turned business
partners have 35 newly assembled
mens and womens bicycles in a
basement in Frederiksberg ready
to rent.
Mikkel Rosener’s new student
enterprise offers inexpensive bicy-
cle rentals for an entire semester.
While open to all comers, the offer
is designed to be especially appeal-
ing to exchange students while
here in Copenhagen. With dedicat-
ed lanes and traffic signals, getting
around the Danish capital by pedal
power is the way to go.
Bike-less Buddies
The concept originated after
Rosener met several students
through CBS’ Buddy Program for
international exchange students
and noted that nearly everyone
had trouble either buying or selling
their bike when only at CBS for a
single semester. Renting had been
out of the question as there were
only expensive daily rates available.
- Their frustrations were clear
to see. Copenhagen has a great
bicycle culture, why should it be so
difficult for anybody to take part
in? Mikkel Rosener asks.
Putting his CBS-earned business
competences to the test, Mikkel
Rosener contacted and child-
hood friend, Niels Brock Business
College-student Fredrick Brok to
see if they could get something
started.
- Fredrick and I shared a dream
of opening our own business,
Mikkel Rosener says and adds that
starting the business hasn’t felt like
hard work – actually more like a
fun project, getting help from good
friends and seeing new possibili-
ties.
Neither of the two entrepreneurs,
for example, had any practical bike
experience beyond changing the
odd tire – so aside from setting up
the business they have been learn-
ing by doing bicycle maintenance.
Supportive Idea House
In bringing his idea to life,
Mikkel Rosener turned to CBS
entrepreneurship incubator, Idea
House. Part of CBS School of
Entrepreneurship, located on the
first floor of the Howitzvej building
next to the Wedge, Idea House
provides a workplace and practical
advice to student start-ups.
- Mikkel came to us with a plan
for helping other students. Through
sparring sessions and network-
ing we were able to show him
how basic social entrepreneurship
could turn into a profitable ven-
ture, explains Idea and Business
Developer, Martin B. Justesen.
Keeping the rentals affordable
in pricy Copenhagen meant estab-
lishing a business model where
advertising subsidizes cheap rides.
In order to do that, Mikkel Rosener
connected with workindenmark. The current stage of the busi-
dk, to promote the website with ness could best be described as a
advertisements branded on his rent- test period, testing out the market
a-bike fleet. in practice and getting a number
The business prospect is reason- of the more practical questions
ably good. Nearly 5,000 exchange answered. There are especially
students coming to universities in two things that Mikkel Rosener is
Copenhagen every year make for anxious to find out: How many of
an enticing prospective market to the semester rental bikes will be
be exploited. In the longer run, that returned? And what shape will the
is. The young CBS student-entrepre- bicycles be in when returned?
neur readily admits that turning a
profit is not something he expects
to do in the immediate future. 1
StudentBikes.dk’s bikes are currently available to rent by the semester
and during summer school.
Website: www.studentbikes.dk
E-mail: info@studentbikes.dk
Students interested in bring their own business concepts from idea to
reality are invited to Idea House every Wednesday at 17:00 for food,
drink and an introduction to services. Idea House is located on the
first floor of Howitzvej 60, 2000 Frederiksberg (the grey & glass buil-
ding just behind the Wedge near Solbjerg Plads).
Webaite: www.idea-house.dk/cbs
E-mail: Martin B Justesen: mbj.idea@cbs.dk
cbs observer
Next deadline: March 11th
Unsolicited contributions: max. 1 A4 page
Mail to: red.observer@cbs.dk
1
 co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r march 2010

CBS OBSERVER 2
CBS OBSERVER’s website closes
CBS’ news-site, cbsobserver.dk, shuts down after only year and a half on-line

e d i to r i a l co n s e q u e n c e
By Bjørn Hyldkrog
Photo: Rie Neuchs

In January, CBS’ management rejected an

application from CBS OBSERVER’s Board
of Directors that would have covered the
basic cost of running both the paper and
the website. As a consequence one of the
two had to be closed down.
In the last issue of the paper, CBS
OBSERVER’s Board of Directors asked the
readers of both media to participate in an
on-line survey on cbsobserver.dk in order
to uncover their opinions and desires. The
survey attracted about 650 responses and
showed that the readers preferred the con-
tents of the newspaper, but that there was
a 56-40 percent preference of keeping the
website going. Something had to give, and that something ended up being the website.
CBS OBSERVER’s Board of Directors
took the results of the survey seriously into ily based on CBS OBSERVER’s situation the rest of CBS, as the editorial ambitions
account, but could not treat the results as regarding economy and editorial staff. of delivering a steady stream of English-
decisive – stating that the low number of CBS’ foreign students and staff are less language articles and varsioning of the
respondents and the fact, that the survery affected by cbsobserver.dk closing than Danish content was never realised. 1
was only accessible on the website in ques-
tion, made a 56-40 difference not significant
enough to base their decision on. CBS OBSERVER in English
In the end, the unanimous decision to Bill’s Baby Blog – page 16 Grief counselling – page 18
continue with the newspaper was primar- CBSummary – page 17 Full term bike rental – page 19

GRATIS A-KASSE
Meld dig ind i AAK senest 1 år, før du afslutter uddannelsen – helt gratis.
Du undgår karensmåneden, når studiet afsluttes – og tjener én måneds dag-
penge til en værdi af 13.368 kr. Du skal være under 30 år og have studiejob.

SMS AAK til 1919 eller læs mere på

aak.dk