FiliongGONG

Organ for GONG

- Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -
Nr. 15, december 2006

Indhold:
Nyt fra bestyrelsen
Mandinkabyn Reser till Sverige /Johan Laserna
Mester Jakob samler the Beatles /Skye Løfvander
Uden Mål... og Med! /Skye Løfvander
Flimmer og Format /Skye Løfvander

… samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender og meget andet!

 FiliongGONG er organ for GONG
Foreningen for Overtonesang og Lydhealing
www.gong.dk
Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser.
Bladet, som udkommer fire GONG årligt, sendes til medlemmer af foreningen og til særligt interesserede,
som måtte ønske det.
Pris i løssalg: 30,- kr. + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,- kr.
Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af kr. 225,- på foreningens girokonto: 10015529.
Netbank eller indbetaling via bank:
Reg. nr. Reg. Nr. 1551. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01.
Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække!
Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden:
Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk
GONG er en ung forening, som forsøger at favne musikalske udtryk som overtonesang, intuitiv
sang, akustiske improvisationer og performance.
Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i
sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke.
Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både
kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.
Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt
oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede
interesser.
Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til
at bidrage med indlæg, helst pr. e-mail eller diskette. Redaktionen kan dog ikke garantere, at
alle indlæg trykkes. Med tiden opstår formentligt en redaktionsgruppe, men indtil videre sker
redaktionelle henvendelser til:
Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød
Tlf. 44 64 07 37/ 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com

Tilmeld dig også GONG-mail på denne adresse og bliv månedligt opdateret pr. mail!
Oplag, nr. 15: 160 eks.
Deadline, nr. 16: 25. februar

Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 11. marts ’06:

Formand, regnskabsfører:
Susanne Eskildsen 30 24 40 32 s.eskildsen@post.cybercity.dk

Næstformand, kasserer:
Grethe Kure 35 55 18 24 grethekure@mail2life.com

Andreas Wulff 46 19 18 46 aw.ff@mail.tele.dk

(indtrådt som suppleant, da Vibeke Veddinge er bortrejst for længere tid)

Skye Løfvander 44 64 07 37 skye.lofvander@gmail.com

… du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne!

Nyt fra bestyrelsen
En forrygende efterårssæson er ved at rinde ud.
Stærkest står nok en fantastisk koncertoplevelse
med Tyva Kyzy i slutningen af oktober. Disse fem
små, stærke kvinder havde stemmer med tusinde
klange og skabte musik der pegede meget længere
end blot og bar tradition og i hvert fald ikke bar
præg af tomgang.
GONG får i den kommende sæson igen besøg fra
Centralasien, denne gang Mongoliet.
Ashish Sankrityayans besøg i september var også
noget ekstraordinært, hvilket heldigvis var blevet
luret af et stort antal koncertgængere og
workshop-deltagere. Vi får lejlighed til at hilse på
Ashish igen i marts.
I bestyrelsen er der god dynamik og mod på
opgaver. Visse ting tager den tid, som ting nu
engang tager, men kursen er klar! Vores faste
aktiviteter fungerer alle støt og stabilt og der
kommer til stadighed små nye elementer til.
SONGs nye hjemmeside www.overtone.se er flot,
men vent og se til www.gong.dk er fuldt udbygget!
Redaktøren Indrømmer
… normalt rømmer man sig, når man vil klare
stemmen, eventuelt få lidt opmærksomhed.
At indrømme er måske det samme, bare med
indadgående luftstrøm? Prøv selv!
Nå, indrømmelsen går på, at dette blad med dets
artikler muligvis får en slagside til det lettere
nørdede. Imidlertid er der ikke blevet afvist
artikler, som kunne have bragt mere balance i
tingene, så med andre ord:
Gak til skrivepulten og skriv noget næsvist, så
skuden ikke tipper!
Vi kan bruge interviews, anmeldelser, personlige
oplevelser med lyd, musik og instrumenter,
refleksioner om healing mm.
Når dette er sagt, er det stadig redaktørens
holdning, at de tilsyneladende rigeligt tal-
fikserede overvejelser bør kunne blive en vigtig del
af et holistisk verdensbillede, hvor kvantitet
møder kvalitet, hvor Moder Musik (følelse og krop)
muligvis er skilt fra Fader Matematik (rationalitet),
men hvor de i det mindste snakker sammen og
samarbejder, så vi ikke for evigt føler os fortabte i
rollen som skilsmissebørn.
… Og så tilbage til det med at rømme: man kan jo
også rømme en forsvarsskanse. Lige som det med
at rømme sig, er roden god gammel nordisk: rýma,
at give plads!
Suspense
FiliongGONGs redaktør ville med garanti føle sig
rigtig godt tilpas på Island eller i Norge, hvor man
ikke blot værner om og plejer sine modersmål,
men går aktivt ind i at luge ud i alle de løbske
anglificeringer som i et vist perspektiv truer
sammenhængen og meningen i sproget.
Det er jo forskrækkeligt, som man i visse
miljøer, bl.a. musikernes, svælger i engelske
og amerikanske termer, når vi har det gode
kernesunde danske sprog.
Også i udviklingsmiljøerne har man travlt med
at distancere sig fra sin sproglige grundvold ved
at himle op om space, commitments,
devotions, enlightenment osv, osv., fordi de
tilsvarende danske udtryk tilsyneladende ikke
giver den rette ”feeling”. Man kan sågar støde
på danske verbalformer, så man comitter og
devoter sig!!
Nå, GONG-miljøet handler netop om musik og
selvudvikling, så vi er i farezonen. Derfor føler
redaktøren – med et glimt i øjet - det ikke som
en særlig commitment, men som en hellig pligt
ikke at benytte engelske termer, når vi har
gode danske. Alt dette blot for at sige, at
begrebet i overskriften bliver dette nummers
markante undtagelse, idet begrebet på engelsk
er lidt vanskeligt at indkredse på dansk:
spænding, uvished, at holde hen, udsættelse.
Når vi holdes hen i spænding, udsættes vi for
suspense.
GONG-medlem Michael Schilling har ofte
udtalt, at det at kunne magte dette –
behovsudsættelse - både er voksenlivets største
privilegium og udfordring, mens det nærmest
pr. definition er svært for børn. Som barn
sagde min lillebror, at han ikke kunne ”holde
på sin vent”.
Egentlig er det jo slet ikke behovet, som
udsættes, men tilfredsstillelsen af det, og
udfordringen for os er at møde skuffelsen på en
måde, som højner erkendelsen og klarheden.
Det kan vi gøre, uanset om vi holdes hen med
mad og sex – for selvfølgelig ligger disse felter
først for, når man øver sig – eller om vi
simpelthen befinder os i en eller anden kø.
Musikken benytter sig i høj grad af suspense.
”Den skuffende kadence” er et udtryk for at
visse harmoniske vendinger er blevet så
indarbejdede, at man kan lægge op til dem, så
lytteren er næsten ved at sprænges af
forventning, for så blot at servere nogle
uventede akkorder i stedet.
Se nærmere forklaring på:
www.10klassikere.dk/dansktekst/opslagsord/kadence.html
… Og så kan man naturligvis holde sine læsere
hen i spænding, selvom det ikke er en
kriminalroman.
I sidste nummer af FiliongGONG lovede vi at
bringe anden halvdel af Johan Lasernas artikel
Tonen Från Indien. Den er blevet udsat, og du
er hermed blevet udsat for suspense! Til
gengæld får du en anden spændende artikel fra
Johans hånd, nemlig Maninka, som tidligere har
været bragt i bladet Afo!
Atman synger…
… nej der er ikke glemt et mellemrum i
overskriften, men den røde tråde i indisk filosofi
og forståelse af Ånd er udtrykt gennem sætningen
Brahman er Atman, den individuelle sjæl er
inderst inde identisk med verdenssjælen.
At man synger, er vel i sidste ende et udtryk for at
man er i live: jeg synger, altså er jeg!
Nå, undskyld at associationer trænger sig på, men
Anna Köster, SONG-medlem og aktiv yogadyrker
har sammen med studiekammerater i antropologi
givet sig selv opgaven at lave feltstudier i SONG-
miljøet for at undersøge, hvilke ideer vi selv gør os
om vores aktivitet, specielt om vi anser det for en
åndelig foreteelse. Holdet på fire stykke har
således været tilstede på sangaftener i
Klosterkyrkan, og, som det er princippet med
moderne antropologers feltarbejde, lægger man
ikke en forsker-distance, men deltager aktivt i de
”ritualer” som skal beskrives. Det har været
interessant og vistnok meget berigende for begge
parter. Sammendrag af projektet bringes muligvis i
en senere udgave af FiliongGONG.
Udskårne rosetter i ”højtidsstole” fra Lunds Domkirke.
Bemærk mønstrenes opbygning: 4-5-6! Foto: Mikael Persson
Fri Improvisation
Felix Becker er Cand. Pæd. i Pædagogisk
Psykologi, Danmarks Pædagogiske Universitet og
har skrevet specialeopgave med følgende
overskrift:
Fri musikimprovisation – en vej mod udvikling af
kulturfri kommunikation?
Foruden noget så akademisk som refleksioner over
Daniels Sterns teori om ”det intersubjektive felt”,
indeholder specialet nogle spændende interviews
med blandt andre GONG-vennerne Helle Thun og
Randi Kjær samt komponisten Carl Bergstrøm
Nielsen. Specialet kan lånes fra vores bibliotek i
skabet i Tårnstudiet.
I Kina Løfter de Myrer og Fisk
… det er nu ikke så meget det, de gør det, det er
mere måden, som de gør det på! I Politikens tillæg
Videnskab og Debat, søndag d. 3. december
refereres til forsøg med ultralyd, altså med
frekvenser der ligger højere end vore ører kan
opfatte, som rettes mod bl.a. fisk og myrer med
det resultat, at dyrene leviterer.
Musik og Healing på MI
På musikvidenskabeligt institut har Tore Tvarnø
Lind oprettet et hold med titlen Musik og
Healing og man kan vist roligt kalde det for en
succes, når det gælder de studerendes
interesse, idet ikke mindre end 80 meldte sig
til det. Et af GONGs nyere medlemmer, Varinka
Bosemann, har i den forbindelse valgt at skrive
opgave om overtonesang og healing og har
samlet materiale og interviews med GONG-folk
og med Tyva Kyzy. Vi håber, at kunne bringe
uddrag af hendes opgave, når den engang
bliver færdig.
Tore Tvarnø Lind holdt i november en
forskningsfremlæggelse med overskriften
”Musikmedicinsk eksotisme og kolonisering af
menneskekroppen”
Fremlæggelsen gav en kritisk tolkning af de
(natur-)lyde der anvendes i musikalsk healing,
primært med indspillet musik og naturlydenes
rolle i markedsføringen af musikmedicin.
http://musik.ku.dk/kalender/forskningsfremla
eggelsetoli/
Stemmens Dag 14/4 i Rundetaarn
GONG er atter med i forberedelserne til dette
overflødighedshorn af en stemmedag i
Rundetaarn. I store træk bliver arrangementet
en gentagelse af det med succes afholdte i
foråret: Stande med præsentation af
foreninger, arbejdende workshops, udstilling,
foredrag og happenings. Om aftenen rundes af
med stor koncert i Bibliotekssalen.
Styregruppen er stort set identisk med sidste
års. Skye repræsenterer GONG og kan
kontaktes, hvis du har ideer eller vil deltage i
forberedelserne.
Trompong
… næste gang, det bliver GONGs fødselsdag,
har vi nu endnu et rim til lejlighedssangen.
Trompongen er fra Bali, en ordentlig kleppert
af et instrument, ca. tre meter lang med 10
bronzeklokker. Maria Lallander fra Nørre
Snede, som ejer dyret, har tidligere besøgt os i
Tårnstudiet – dog uden trompong i rygsækken,
men nu kommer det som del af
børneteaterforestillingen Soldans og Månespil,
som går på Det Kongeliges Takkelloft fra 8. -13.
januar.
Scandinavian Overtone Singing Festival
Övertonssångfestival i Lund
fre 2 - sön 4 mars
www.overtone.se

Wolfgang Saus Hosoo

Lokal: Vi kommer huvudsakligen att hålla till på
Lindebergska skolan, vid Clemenstorget.
Där blir en mötesplats för intresserade
övertonssångare med workshops, utställningar,
mindre konserter och gemensamma sångstunder.
Konsert: Den stora konserten blir på Lunds
Stadsteater lör 3 mars kl 20
Övrigt program: På fredag kvällen blir det konsert
och pubkväll på Vita Huset, Djingis Khan
Söndagkvällen avslutas med deltagande i
Studentprästernas aftongudstjänst i Kryptan.
GONG og festival
GONG er som nævnt samarbejdspartner i
SONGs store satsning og vi glæder os. Vi vil
være til stede i Lund alle dage, og de, som
bliver i København, får fornøjelsen af at opleve
festivalens topnavne til koncert i Rundetaarn
torsdag d. 1. marts: Hosoo kommer med sit
Transmongolian Ensemble og desuden skal vi
lytte til tyskeren Wolfgang Saus, som er en af
overtoneverdenens absolut førende kunstnere.
Generalforsamling
Finder sted en gang om året og efter
traditionen følges den op af koncert eller andet
kreativt indslag. Generalforsamlingen 2007
finder sted om eftermiddagen lørdag d. 10.
marts i Kulturcentret Assistens, Kapelvej,
Nørrebro, hvorefter didgeridoo-spilleren Rob
Davies vil spille for og med os, evt. ledsaget af
kora-spiller.

Festivalen arrangeras av SONG och Midnattskören,

övriga samarbetspartners är Studentprästerna,
GONG och Lunds Kommun.
Vi har sökt bidrag för festivalen av Lunds kommun.
Vidtalade artister:
*Wolfgang Saus *Hosoo & Ensemble Transmongolia
*Ola Lind & Maria Berwelius *Minna Maria
Svedebring *Åke Egevad *Varieté Velociped med
Erik Petersen, Svante Drake och Bengt Johansson
*Midnattskören & Volare *Skye Löfvander *Linda
Alle vore læsere ønskes
Alexandersson en glædelig jul med
Mer information om programmet kommer inom
kort! www.overtone.se
trommer, trompeter og
Info: Goesta.Petersen@djingis.se bjældeklang og et godt
Med Hälsningar!
Styrelsen för SONG
nytår med masser af
Gösta, Johan, Inger, Ylva, Michael, Ulrika &
Kristina
GONG i!
Flimmer og format /Skye Løfvander
Hvis du synes, der egentlig ikke er særlig meget
format over sendefladen på hverken danske eller
udenlandske tv-kanaler, kan du måske trøste dig
en smule ved, at man i det mindste
eksperimenterer lidt med formatet på den
flimrende skærm… kald det overflade eller ej!
Den hidtidige standard for en tv-skærms
proportioner har været 3:4 (tre til fire), dvs., at
højden forholder sig til bredden som denne
proportion.
Med ønsket om at kunne vise film i bredformat,
indføres efterhånden en ny standard i formatet
9:16.
Og hvad kan man så lære af det?
De nævnte tal er såkaldt rene proportioner,
forhold mellem hele tal.
I musikkens verden kan man tolke harmoni, som i
bund og grund handler om overtoner og klang, vha.
hele tal som beskriver én (længde-) dimension.
Det kan illustreres som længder af en vibrerende
streng – en guitar f.eks. - eller luftsøjlen i en fløjte
(tænk på hullerne).
Proportionen 1:2 er således oktaven: den halve
længde giver dobbelt frekvens: oktaven, samme
tone i et højere leje på spiralen.
Længdeproportionen 2:3 giver os den rene kvint:
Proportioner virker noget anderledes, når de
beskriver de visuelle harmonier i to eller tre
dimensioner.
Det fra papirvarer kendte A-format (A4-A3-A2
osv.) er et eksempel på en udsøgt harmoni,
idet proportionerne bevares, når man halverer.
Ved foldning af et A4-ark på midten står man
med et A5 i halv størrelse, men med samme
proportioner.
Den proportion, der i fladens to dimensioner –
højde og bredde – besidder denne egenskab er
1:√2 (én til kvadratrod to): hvis bredden er 1,
vil højden være 1,41421... Proportionen ligger
tæt på 5:7, som jo er elementer fra
overtonerækken (decimalværdi 1:1,4).
Man kunne sige, at denne proportion i fladens
to dimensioner minder om den funktion
musikkens oktav har i den ene soniske
længdedimension: Kvaliteten gentager sig på et
nyt niveau!
I et kvadrat med sidelængden 1, vil diagonalen
have længden √2 i henhold til Pythagoras’
sætning om retvinklede trekanter:
a2+b2=c2 ↔ 12+12= c2 ↔ c2=2 ↔ c=√2
Ved at slå et passerslag med kvadratets
diagonal som radius fremkommer det A-format,
som du, kære læser, netop nu sidder med i
hånden.
Hvis du – Gud forbyde det – i stedet skulle blive
overmandet af en trang til at kaste dig over en
anden flade, sendefladen, skylder du i det
mindste at reflektere lidt over skærmens
format.
En skærm med proportionerne 1:1, altså et
simpelt kvadrat, opleves ikke som en udpræget
harmonisk proportion i den todimensionale
flade, idet oplevelsen bliver meget kasseagtig.
I musikken er det derimod det mest konsonerende
interval, det totale sammenfald mellem to toner.
Man kunne med megen ret spørge, hvorfor valget
for de nye tv-skærme ikke faldt på en de to
udpræget harmoniske todimensionale pro-
portioner, den allerede omtalte 1:√2 eller den nok
så bekendte gyldne proportion ≈1:1,618
(mere præcist 1: ½+√5/2).
Det er oplagt at 9:16 er valgt, fordi det er 3:4 i
anden potens: (3/4)2=9/16, men når nu 3:4 ikke
nødvendigvis er oplagt i første omgang, er der jo
ikke grund til at blive hængende i det!
Det mere harmoniske A-format konstrueres altså
fra diagonalen i et kvadrat. Det såkaldte ”gyldne
format” konstrueres ud fra halvdiagonalen:
Den tyske psykolog og fysiker Gustav Th. Fechner
udarbejdede i 1876 et eksperiment for at fastslå,
hvilket format, der blev oplevet som mest
harmonisk.
G. Th. Fechner i 8:11format,
som ligger mellem 3:4 og 1:√2
Forsøget er siden blevet gentaget og Fechners
konklusion bekræftet. En lang række
forsøgspersoner blev præsenteret for forskelligt
proportionerede rektangler og et enkelt kvadrat:
I overvældende grad foretræk forsøgs-
personerne – som det fremgår af
søjlediagrammet nedenfor - det rektangel, som
havde det gyldne format. Hele 35 % mente, at
dette (andet rektangel i anden kolonne) var det
mest tiltalende for øjet:
Det gamle tv-skærmformat 3:4 ligger relativt
tæt på 1:√2, mens det nye 9:16 er noget mere
fladt end det gyldne format, om end det er
temmelig tæt på. Man kunne indvende mod det
format, at det faretruende nærmer sig 1:2,
som i to dimensioner jo svarer til to kvadrater
lagt i forlængelse. Det er for øvrigt den
officielle proportionering af det britiske flag
Union Jack, der, ligesom de fleste øvrige
nationalflag, er meget nøjagtigt defineret:
I den ene dimension, som beskriver musikkens
harmoni, vil 3:4 være den rene kvart, 9:16 den
lille septim og 1:√2 vil være tritonus, ironisk
nok det mest dissonante af alle intervaller.
Den gyldne proportion svarer omtrent til den
lille sekst, og har som musikalsk interval ikke
den samme prominente position, som forholdet
har i den visuelle todimensionale verden.
Der er med andre ord en verden til forskel, når
vi taler harmoni i én sonisk dimension eller i to
visuelle dimensioner!
Mester Jakob samler Beatles! /Skye
- overtonerækken uden overtoner -
Vi starter i Brønshøj i Bille Augusts rammer for
filmen Tro, Håb og Kærlighed. Hovedpersonen
Bjørn har overtalt sin mor til at spendere smarte
jakkesæt, håret bevæger sig ned i panden og snart
er fire knægte klar til at fyre den af med Twist and
Shout: Aah- aah- aaah- aaah...
Det er Bjørns lillebror, der gjalder ud på den lille
septim, inden hele slænget giver den gas med
shake it up baby now, twist and shout
Akkordbrydningen, med dur-treklang efterfulgt af
lille septim er kendt som en dominant-septim-
akkord, men det vender vi tilbage til senere.
Det er heller ikke første gang vi her i bladet har
fat i netop denne sang, denne akkord og dens
relation til overtonerækken. Men nu skal det i
første omgang være praktisk og med henblik på
øvelser, hvor det før var informativt og
småfilosofisk.
De fleste som har haft deres jævnlige gang i GONG
det seneste år, må være grundigt fortrolige med
Ida, Eva, Åse, Ylva og alle de andre kvinder med
rene vokallyde som initialer i fornavnene, så hvad
er mere passende end at gå videre med John,
Paul, George og Ringo!?
Twist and Shout er et udmærket udgangspunkt til
at blive fortrolig med overtonerækken, også
selvom man ikke synes, man kan synge eller høre
sine overtoner.
Det handler om at lære intervallerne at kende, de
trin som rækken folder ud og do-mi-so-tib(-do1)
svarer i praksis til overtonerækken nr. 4-5-6-7(-8).
Naturseptimen, nr. 7 fra overtonerækken, klinger
ganske vist en smule lavere end den lille septim,
som både Beatles og næsten al øvrig musik
benytter sig af, men det er stadig muligt at nærme
sig oplevelsen.
Det er nok en ide at synge mere blødt, rundt og
flydende – legato – end Beatles gør. Til gengæld er
det en helt fin ide at holde fast ved Ah.
Tonenavne – solfege - kan man sætte på
efterhånden, hvis man har mod på det.
Syng sekvensen i sin helhed op og ned mange
gange, men ikke flere end du kan bevare
indfølingen. Hvis du skulle føle dig inspireret,
kan du måske begynde at bruge elementerne
mere frit så du kan synge f.eks. 4-7-5-4-6-8-…
Vær ikke for ambitiøs, start med at blive
fortrolig med to eller tre trin, f.eks. 4-5-6, do-
mi-so, og kombiner dem, som du bedst kan.
Det er som altid godt med et instrument til at
støtte sig ved: klaver, xylofon eller lignende.
Når du er blevet lidt sikker i denne del af
overtonerækken – og det er et projekt som man
i sidste ende kan bruge det meste af et liv på –
kan du så småt udvide rækken.
Når man finder hjem til oktaven, nr. 8, kan
man blive liggende lidt på den, for så at
fortsætte 8-9-10, do-re-mi, som svarer til
trinene Mes-ter-Ja-. På -kob springer man igen
ned på 8, do.
Det lyder måske lidt søgt at kombinere Twist
and Shout med Mester Jakob, men faktisk går
det fint. Og så kan man tilmed også bruge vores
søvnige ven, hvis vi også vil udvide i den nedre
ende. Sangens bim-bam-bom svarer til trinene
4-3-4, så et bud på at synge en lang sekvens af
overtonerækken uden overtoner vil være:
Bam-bomAaah-aah-aah-aah-Mes-ter-Ja-
3- 4- 5- 6- 7- 8- 9- 10
Det ser besynderligt ud på skrift, men det kan
bringes til at fungere og opleves meget
spændende, når det begynder at flyde. Det er
jo en bevægelse i stadigt mindre intervaller fra
den rene kvart 3:4 til heltonen 9:10
Hvis man vil lytte til nogen, der har gjort det i
en smuk kunstnerisk udførelse, kan man købe
eller på biblioteket låne et tidligere GONG-
medlem Per Nørgårds korværk ”Jeg Hører
Regnen”, hvor herrestemmerne under det
meste af den 8 minutter lange sats bestandig
synger denne sekvens op og ned.
Den findes bl.a. i en fin indspilning med
Kammerkoret fra Musikskolen på Göteborgs
Universitet på en cd, hvor flere af numrene er
viet til eksperimenter, man kan gøre med
overtoner i et akademisk trænet kor.
Det er meget fascinerede at lytte til. Titlen er
Muo‫כ‬αaəyiyω‫כ‬oum, og så skulle forbindelsen
vel være klar!?
www.answers.com/topic/vocal-minimalism-from-scandinavia
Tvist din kvint! - nu bliver det teoretisk også!
Når nu man har vredet sig og råbt tilpas længe, vil
en og anden måske blive nysgerrig over, hvorfor
sekvensen do-mi-so-tib, til daglig benævnt
septimakkord eller dominant-septimakkord
(egentlig so-ti-re-fa, samme spring udgående fra
kvinten), har så stor en virkning, at den næsten
altid i europæisk musik bruges som den næstsidste
akkord inden melodien finder ned på plads på sin
grundtone, do, med enten dur- eller molakkord.
Her kan vi kigge på to forskellige kvintcirkler.
Kvinten er efter oktaven det mest fundamentale
interval i musikken, proportionen 2:3, do-so.
Hvis man ikke nøjes med et enkelt kvintskridt men
fortsætter rækken do-so-re1-la1-mi2-ti2fa#3… vil
man opleve en slags cirkulær bevægelse, for efter
12 skridt vender vi tilbage til do, men nu 7 oktaver
over udgangspunktet.
Det kan illustreres som nedenfor:
Kvintcirkel. Start øverst ved kl. 12 og gå i urets
retning indad. En omdrejning med uret på spiralen
svarer til en oktav opad. Første station er den rene
kvint, so, næste trin bliver kvintens kvint, re, derefter
følger kvinten over re, som er la, stor sekst og så
fremdeles.
På denne måde fremkommer de 12 halvtoner og
dermed det råmateriale, vi anvender til musik over
hele kloden.
Alle tonefunktionerne kan oktaveres og samles inden
for én oktav 1:2. Den rene kvint, so, vil så være 3/2.
Den store sekund, re fremkommer ved at oktavere
(dele med 2) kvintens kvint 3/2 x 3/2= 9/4.
Re= 9/4x2= 9/8 og så fremdeles.
Det kritiske punkt, den største spænding, opstår, når
man er kommet halvvejs i proportional forstand, hvor
midtpunktet mellem 1 og 2 er √2, fordi √2 forholder
sig på samme måde til 1 som 2 forholder sig til √2.
Et tonesystem opbyget på rene kvinter, såkaldt
pythagoræisk, baseres på to rækker
kvintskridt, som går i hver sin retning fra det
centrale do, 1.
Som det fremgår af rækkerne, er faktor 3 det
aktive princip:
A) 1- 3 -9- 27- 81- 243- 729 (30-31-32-33-…) og
B) 1-1/3- 1/9- 1/27- 1/81
Den første rækkes elementer bringes ned i den
oprindelige oktav 1:2 ved at oktavere (dividere
med 2) et antal gange.
Man opstiller altså en brøk med rækkens
værdier i tælleren, mens man i nævneren
bruger værdier fra oktav-rækken: 2-4-8-16-32-
.. osv. (20-21-22-23-...)
1- 3/2- 27/16- 81/64- 243/128- 729/512
(1-3/2- 33/24- 34/26- 35/27- 36/29)
Do- so -re -la- mi- ti- fa#
Den anden række, B, bringes på tilsvarende
måde op i den oprindelig oktavs 1:2 ved at
indsætte oktaveringsfaktorer i tælleren:
Do- fa- tib- mib- lab- reb
1- 4/3- 16/9- 32/27- 128/81- 256/243
Man frembringer med andre ord et komplet
tonesystem med tolv halvtoner ud fra de to
principper/faktorer 2 og 3. Eller sagt mere
musikalsk: med oktav og ren kvint. Dette havde
de kinesiske toneteoretikere såmænd fat i for
over 3.000 år siden.
Spændingen mellem den forstørrede kvart, fa#,
og oktaven benævnes dissonans, næsten ingen
sammenfald mellem de to toners lydbølger.
Denne spænding som udgør tre heltonetrin,
tritonus, findes mellem ti og fa. Akkorden so-
ti-re-fa er så fyldt med spændinger fra dette
forhold, at den søger et mere konsonant
udtryk, afspænding.
Det sker, når ti går den halve tone op til do og
fa den halve tone ned til mi, så vi har
materialet til den let fordøjelige durakkord:
do-mi-so
Prøv selv at synge Twist and Shout helt
igennem et A- og B-stykke, akkompagner evt.
dig selv på et instrument!
Well shake up baby, now (shake up baby)
Twist and shout (twist and shout)
C´mon, c´mon, c´mon baby now (come on
baby)
Come on and work it on out (work it on out)
Well work it on out honey (work it on out)
you know you look so good (look so good)
You know you got me goin´now (go me now)
Just like I knew you would
Tonen, det sidste would klinger ud på, er ikke den
samme tone, som sangen starter med, for det
første Aaah skal netop ikke forstås som grundtonen
men som kvinten, so.
Melodien finder først hjem på det sidste would,
som ligger en kvart højere, springet fra kvint til
oktav, so-do1, 3:4.
Der er desuden tegnet forbindelseslinier
gennem centrum på en måde, så de funktioner,
der her ligger overfor hinanden står i
tritonusforhold (6 halvtoner):
So-reb, fa-ti, mi-tib etc.
Og endelig er der forbindelseslinier, hvor hvert
skridt har halvtonestørrelse:
so-lab-la-tib-ti-do-reb..
Det er ved at følge disse forbindelsers indre
logik, at det særlige slægtskab mellem oktav
og tritonus bliver tydelig. Forneden på do’s
plads må der nemlig tilføjes tritonus, fa#, hvis
rækken skal fortsætte ubrudt og foroven på
tritonus’ plads må der tilføjes prim/oktav, hvis
halvtonebevægelsen skal gøres kontinuerlig.
Konsonans er umulig uden dissonans og
omvendt!
Og som nævnt i en anden artikel i dette blad er
oktaven den ”kvalitesbevarende” funktion,
selve identitetsintervallet, 1:2, hvis vi holder
os til den ene længde-dimension.
I den ene længdedimension, som beskriver
musikken er tritonus, 1:√2, den mest
dissonante, men den overtager som proportion
rollen som mest konsonante/
”kvalitetsbevarende”/ identitetsinterval i
fladens to dimensioner.

Ovenstående diagram, hvor de tolv halvtoner

indgår i andre forbindelser, end man normalt ser,
har sin styrke ved at være en mandala, hvor de
kardinale retninger har hver sin egenskab:
Nord: Dissonans
Syd: Konsonans
Vest: Dur-agtig, lys, opadsøgende
Øst: Mol-agtig, mørk, nedadsøgende
Alle tal i diagrammet henviser til det antal
halvtonetrin der findes mellem de enkelte
elementer. Fra so er der 10 halvtoner op til næste
fa, men der er kun 2 halvtoner op fra fa til so osv.
Det fascinerende ved diagrammet er, at det
klargør, hvordan den mest dissonante funktion, fa#
ligger indlejret i den mest konsonante, do, og
omvendt.
Konsonans hænger sammen med, hvilken plads i
overtonerækken en funktion har. De fundamentale
funktioner er vandret afbalanceret med deres
komplementær-funktioner, så de tilsammen udgør
en oktav:
kvint-kvart, stor terts-lille sekst osv.
Lissajous-figuren for den rene kvint, 2:3
Totalt tonalt /Skye Løfvander
Når man synger mol, stemmes sindet blødt, som
ordet egentlig betyder. Man kunne også sige til
tristesse, mens man generelt bliver mere
opmuntret af dur, den hårde sammensætning af
samme tonemateriale.
Samme syv toner kan have dybt forskellig virkning
på sindet, afhængigt af, hvor man starter. Hvis
man på klaveret spiller de hvide tangenter fra c1
til c2 har man c-dur, men hvis man spiller de
samme hvide tangenter fra a1 til a2, får man a-mol
og altså et udtryk, der appellerer til helt andre
følelser.
Ofte, når vi improviserer sammen, er der ikke
megen tvivl om det tonale centrum, grundtonen,
men hvis nogle synger den lille terts, som man
hører så tydeligt i mol, mens andre forsøger sig
med en skala, der bygger på den store terts, bliver
det meget vanskeligt at skabe et
sammenhængende udtryk. Det vil dog sige, hvis
man virkelig har fundet hinanden i klangen først,
kan de to trin til en vis grad optræde side om side.
Der vil altid i en gruppe være en eller et par
stykker, der mest markant præger de tonale valg,
men der er desværre ingen garanti for, at de også
synger de skalaer, som de andre i gruppen har lyst
til at synge. Desværre er vi meget lidt tonalt-
melodisk bevidste i vores kultur Og det er altså
ikke kun tertsen som kan variere!
Samarbejdet med dhrupad-sangeren Ashish har for
undertegnede været en kolossal nydelse og
inspiration, men det har også været lidt
ydmygende at erkende, hvor begrænset et sprog
man har tonalt.
Der er ikke så meget at sige til det: vi vokser groft
sagt op med to skalaer, to udtryk, dur og mol,
mens man i andre kulturer kan fiske mange nye
skalaer, nye følelsesudtryk, frem fra den tonale
kuffert.
Ashish’ tonekuffert er en ren skatkiste, idet han
ubesværet kan veksle mellem i hvert fald et halvt
hundrede skalaer, og det vel at mærke på en måde
som samtidigt giver ham frihed, struktur, overblik
og indføling. Så uanset hvilke afveje jeg
improviserede mig ud på, var der dækning fra
makkeren.
Ashish foreslog, at jeg lærte tonematerialet til
i hvert fald de ti primære indiske ragaer, som
kan studeres andetsteds i denne artikel.
Desværre må jeg erkende, at jeg fungerer på
en måde, så jeg ikke foreløbigt har kunnet
disciplinere mig selv til en dyb og systematisk
indlæring. Så meget desto værre som han også
foreslog, at jeg lærte mig alle 5.040
permutationer af syv toner.
Det er et spørgsmål om kombinatorik, som kan
belyses af en oldgammel tekst fra den jødiske
Kabbala med parenteser af undertegnede:
”To sten bygger to huse (ab, ba), tre sten
bygger seks huse (abc, acb, bac, bca, cab, cba)
fire sten bygger fireogtyve huse, fem sten
bygger ethundredeogtyve huse, seks sten
bygger syvhundredeogtyve huse, syv sten
bygger femtusindogfyrre huse.
Gå videre derfra og medregn hvad munden ikke
er i stand til at sige, og øret ikke er i stand til
at høre.”
Med de tre toner do-re-mi, vil man kunne lave
følgende seks permutationer:
Do-re-mi, do-mi-re, re-do-mi, re-mi-do, mi-
do-re, mi-re-do
Med fire toner er der 24 og med syv toner altså
hele 5.040 permutationer, så værsgo at skylle!
Jeg forventer naturligvis ikke, at andre skal
lære, hvad jeg ikke selv kan mande mig op til,
men på den anden side vil jeg ikke undlade at
løfte et slør for nogle af de fantastiske skatte
der ligger i skalaernes verden.
Det er udpræget forskelligt, hvordan vi hver
især får åbnet for disse rigdomme: Nogle vil
helst gå skematisk og struktureret til værks,
nogle vil have glæde af at lære små melodier i
forskellige modi fra fjerne egne, mens atter
andre har brug for en helt tredje tilgang.
Jeg har i forskellige musiketnografiske værker –
jeg husker ikke præcist hvilke - fundet en lille
samling af forskellige skalaer som benyttes
kloden rundt, idet der gøres opmærksom på at
flere af de nævnte skalaer kan findes mange
steder på kloden. Skalaerne præsenteres sidst i
denne artikel, men først et par refleksioner
over, hvordan de integreres i kroppen og
sindet, pædagogik med andre ord:
Noder er udmærkede, men det er påfaldende,
at de slet ikke benyttes i mange kulturer med
meget rig melodisk kultur, og hvor man - meget
tankevækkende - frit kan veksle mellem langt
flere modi (måder/ udtryk/ tonale regelsæt)
end vi kan her i vesten. Faktisk kan man tale
om, at vi på det punkt er blevet fattigere siden
kirketonearternes tid, måske endda parallelt
med og som en følge af nodesystemets
indførelse.
I diskussioner med Ashish understregede han altid En skala er også en cyklus fra prim til oktav og
det væsentlige i at få en kropslig forankring, både den gennemløber nogle faser undervejs af
som støtte for hukommelsen og som en del af det udvidelse og sammentrækning, som en stor del
klangligt energimæssige. Han forholder sig til af vejen kan sidestilles med urplanten, så
chakraer som en meget konkret størrelse og da jeg undgår vi også straks at bringe de noget
selv dagligt oplever chakraer som en førstehånds fortærskede chakraer på banen. Det er
erfaring, forstyrrer det mig ikke, især ikke da han naturligvis ikke en ulempe at have chakra-
ikke udlægger disse størrelser som noget der retter bevidsthed omkring det tonale, men min
sig efter et stift system. Personligt tager jeg mig erfaring er, at mange søger at ”tvinge”
til hovedet, hver gang jeg støder på erklæringer bestemte tone-, farve-, planet- osv. -koncepter
om, at et bestemt chakra korresponderer med én ind i chakraernes virkelighed.
bestemt tone, én bestemt farve osv. Menneskets nervesystem bygger i høj grad på
udvidelse og sammentrækning, parasympatisk
og sympatisk og ikke mindst balancen
derimellem. Jeg påstår ikke, at man bevidst
kan påvirke disse balancer direkte, men det må
gerne føles sådan!
Det primære ifølge Ashish er, hvis jeg har
forstået ham rigtigt, at man for hver modus
skaber en vej af resonans fra dybde til højde,
fra bug til læber, så man former, danser og
ånder med tonen på en levende og subtil måde,
så hver tone kan gives udtryk og ornamenteres
helt ned til de fineste filigran-bevægelser af
mikrotoner.
Samtidig må man være i stand til helt formelt
at genkende og frembringe de tonale
funktioner, hvilket foruden at kræve musikalsk
indføling kan beskrives som en matematisk-
Da tonernes kobling til kroppen drejer sig dels om kombinatorisk syssel.
resonans, dels om vegative strømninger, udvidelse
og sammentrækning, er det oplagt at trække
Goethes billede af urplanten frem. Det er et forsøg
på at forstå hele plantens ide i overordnet form,
som er blevet beskrevet i skriftet Planternes
Metamorfose fra 1790 (Antroposofisk Forlag,
København 1986). Igennem en række
metamorfoser, forvandlinger, folder planten sin
ide ud i en cyklus, som bringer nye udtryk frem af
det primære materiale:
Med frøet findes hele planten indfoldet. Når det
vækkes til live gennemløbes forskellige processer
af udvidelse og sammentrækning. Den første
udvidelse skaber rødder og kimblade som
fortsætter i stængel og blade. Denne udvidelse
følges af en sammentrækning af energien i
plantens bægerblade. Ved næste ekspansion
dannes kronbladene, som koncentrerer deres kraft
i næste sammentrækning i griffel og støvdrager,
plantens ”kønsorganer”. Ved befrugtning sker en
ny udvidelse i kraft af frugten, hvorpå den fulde
cyklus sluttes ved den sidste kontraktion,
skabelsen af det nye frø med en ny indfoldet
plante som iboende mulighed.
Det er ikke meningen, at vi skal fordybe os i
botanik, men et vigtigt grundlag for at kontakte
kroppens bølgende liv er at kunne føle dette
billede og overføre det til en musikalsk Kroppen i et tredimensionalt koordinatsystem med
virkelighed. de tre akser op-ned, højre-venstre og frem-tilbage
En skala på syv toner er en bevægelse fra en tone Ashish var skeptisk, fordi han syntes mit system
(primen) til dens oktav. Én mellemstation, kvinten, så for komplekst ud og han mente, at man for
ligger fast og varieres ikke, bl.a. pga. dens meget at internalisere skalaen måtte have noget
stærke position i overtonerækken. endimensionalt, ikke todimensionalt som mit
De øvrige fem funktioner fordeler sig således, at system.
hver af dem har en lav og en høj variant, så
For at komme ham i møde udformede jeg en
grundskemaet ser således ud:
genfortolkning af skalatræet med visse hensyn
Prim- lille/stor sekund- lille/stor terts- til hans indvendinger, men det understreges, at
ren/forstørret kvart- ren kvint- lille stor sekst- hans primære sigte ikke er konstruktioner, men
lille/stor septim- oktav at opleve den tonale virkelighed helt inde i
kroppen og et diagram kan ofte være en
I mit hjemmegjorte relative solmisations-system,
hindring i så henseende.
som netop er udviklet for at beskrive denne
virkelighed i klodens rigdom af forskellige syv-
toneskalaer på basis af et forråd på tolv halvtoner,
ser det således ud:
Do- reb/re- mib/mi- fa/fa#- so- lab/la- tib/tib-do1
Jeg har været meget optaget af at udvikle et
diagram, hvor de tonale forbindelser i en skalas
opbygning bliver helt tydelige og kan bruges som
støtte for hukommelsen, ja, næsten blive et indre
musikalsk gribebræt, hvis man får det visualiseret
så godt, at man kan finde rundt i det uden at pege
på noget ydre.

3) Inspireret af Ashish

Som i det første skalatræ er der tre faste

stationer: prim, kvint og oktav, mens alle
øvrige funktioner har to varianter, en høj og en
lav, her illustreret som ”ottetaller”.
Den primære indiske skala er ikke dur som hos
os, men hvad der svarer til vores doriske
kirketoneart: ”mol med stor sekst”.
Det er bevidst, at de tre illustrationer har fået
forskellige betegnelser på stationerne, selvom
det essentielt er samme struktur:
1) Skalatræet 1) Relativ 12-trins solmisation: do- reb-re-
..
2) Sangbare stavelser: do-ro-re-me-mi-…
3) Tal: 0-1-2-3-4-5-6-7-...
Hvilken model man så vælger, kan alle
betegnelserne udskiftes, afhængigt af, hvad
man skal bruge strukturen til.
De sangbare stavelser ligger naturligvis lige for,
når man indøver ved at synge, mens tal og
solmisation mere handle om den overordnede
forståelse.
Det skal nævnes, at der findes flere systemer
2) En alternativ version
og de, som præsenteres her, på ingen måde er
endegyldige.
Og så skal vi kigge på skalaerne fra hele kloden.
Først skal vi have nomenklaturen på plads. Vi
bruger mol som eksempel:Do-re-mib-fa-so-lab-tib-do1
Tonefunktionerne hedder: Prim- stor sekund- lille
terts- ren kvart- ren kvint- lille sekst- lille septim-
oktav
Og kan synges som: Do-re-me-fa-so-lo-te-do
Japansk: 2-3-2-1-4/ 0-2-5-7-8-12
Pentaton, stort tertsspring
Japansk: 2-2-1-1-1-2-2-1/ 0-2-4-5-6-7-9-11-12
Ichikotsucho. Både ren og forstørret kvart
Japansk: 2-2-1-1-1-2-1-1-1/0-2-4-5-6-7-9-10-11-12
Taishikicho. Både ren og forst. kvart samt lille og stor septim
Neapolitansk: 1-2-2-2-1-3-1/ 0-1-3-5-7-8-11-12
Javanesisk: 1-2-2-2-2-1-2/ 0-1-3-5-7-9-10-12
Jødisk: 2-1-2-2-1-2-2 (-1-2) Adonai Malakh
mol med variation i 2. oktav
Jødisk: 1-3-1-2-1-3-1/ 0-1-4-5-7-8-11-12 Ashkenazy
Jødisk:1-3-1-2-1-2-2/0-1-4-5-7-8-10-12 Ahaba Rabba
Orientalsk: 1-3-1-1-2-2-2/ 0-1-4-5-6-8-10-12
Rumænsk: 2-1-3-1-2-1-2/ 0-2-3-6-7-9-10-12
Spansk sigøjner: 1-3-1-2-1-2-2/ 0-1-4-5-7-8-10-12

Pentatone skalaer:
do-pentaton (dur): 2-2-3-2-3/ 0-2-4-7-9-12
re-pentaton: 2-3-2-3-2/ 0-2-5-7-10-12
mi-pentaton: 3-2-3-2-2/ 0-3-5-8-10-12
En overskuelig måde at beskrive deres indbyrdes so-pentaton 2-3-2-2-3/ 0-2-5-7-9-12
afstand er vha. antal halvtoner: la-pentaton (mol) 3-2-2-3-2/ 0-3-5-7-10-12
2-1-2-2-1-2-2 (heltone-halvtone-heltone-heltone- Som det fremgår, er skalaerne den samme sekvens
halvtone-heltone-heltone). Foruden disse to af tonetrin, som blot forskydes.
skridtstørrelser, som vi kender godt, introduceres Således starter re-pentaton fra andet trin i do-
den lille terts som skala-skridt (3 halvtoner). pentaton (2-3-2-…) osv.
På tilsvarende måde kan man skrive nummeret på
hver station/ tonefunktion (læg trinene ovenfor Kirketonearter:
sammen): 0-2-3-5-7-8-10-12 Kirketonearterne kan alle spilles som skalaer, hvor
… hvor 0 altid er prim, 7 er ren kvint og 12 oktav man udelukkende bruger de hvide tangenter på
og dermed alle uomgængelige. klaveret. Starttonen bestemmer så skalaen. Man kan
Vi lægger dog her ud med to arabiske undtagelser naturligvis også spille skalaerne fra de øvrige toner
på klaveret, men så skal man tænke lidt mere for at
uden ren kvint.
få trinene til at passe. Mol og dur er ikke
Efter nogle af skalaerne står deres navn og ved oprindelige kirketonearter.
visse er der nedenunder i kursiv tilføjet noter: Dorisk, kan spilles fra d-d1, Frygisk, e-e1, Lydisk, f-
Algierisk: 2-1-3-1-1-3-1 (-2-1-2)/ 0-2-3-6-7-8-11-12 f1, Mixolydisk, g-g1, Mol (æolisk), a-a1, Dur (ionisk),
fra c-c1
Arabisk: 2-1-2-1-2-1-2-1/ 0-2-3-6-8-9-11-12
Formindsket kvint, både lille og stor sekst Dorisk: 2-1-2-2-2-1-2/ 0-2-3-5-7-9-10-12
Arabisk: 2-2-1-1-2-2-2/ 0-2-4-5-6-8-10-12 Frygisk: 1-2-2-2-1-2-2/ 0-1-3-5-7-8-10-12
Form. kvint Lydisk 2-2-2-1-2-2-1/ 0-2-4-6-7-9-11-12
Mixolydisk: 2-2-1-2-2-1-2/ 0-2-4-5-7-9-10-12
Bali: 1-2-4-1-4/ 0-1-3-7-8-12
Mol: 2-1-2-2-1-2-2/ 0-2-3-5-7-8-10-12
Pentaton, store tertsspring
Dur: 2-2-1-2-2-2-1/ 0-2-4-5-7-9-11-12
Byzantinsk: 1-3-1-2-1-3-1/ 0-1-4-5-7-8-11-12
Kinesisk: 4-2-1-4-1/ 0-4-6-7-11-12 De ti primære indiske ragaer:
Pentaton, store tertsspring Det skal bemærkes, at vi her blot kigger på ragernes
Mongolsk: 2-2-3-2-3 do-pentaton tonemateriale. En raga er andet og mere end en
Ægyptisk: 2-3-2-3-2 re-pentaton skala, idet man også har regler for hvilke rytmiske
Etiopisk: 2-1-2-2-1-2-2 Ren mol. og melodiske figurer som må indgå. Bemærk, at de
Man finder også dur i Etiopiens tradition klassiske kirketonearter indgår!
Hawaiansk: 2-1-2-2-2-2-1/ 0-2-3-5-7-9-11-12 Asavari: 2-1-2-2-1-2-2/ 0-2-3-5-7-8-10-12
Hindustan: 2-2-1-2-1-2-2/ 0-2-4-5-7-8-10-12 Bilawal: 2-2-1-2-2-2-1/ 0-2-4-5-7-9-11-12
Bhairav: 1-3-1-2-1-3-1/ 0-1-4-5-7-8-11-12
Indisk: 2-2-2-1-2-1-2/0-2-4-6-7-9-10-12 Saraswati
Bhairavi: Frygisk
Ungarsk: 3-1-2-1-2-1-2/ 0-3-4-6-7-9-10-12 Kafi: Dorisk
Sigøjner: 2-1-3-1-1-3-1/ 0-2-3-6-7-8-11-12 Kalyan: Lydisk
Sigøjner/persisk: 1-3-1-2-1-3-1/ 0-1-4-5-7-8-11-12 Khamaj: Mixolydisk
Ungarsk/sigøjnermol:2-1-3-1-1-3-1/ 0-2-3-6-7-8-11-12 Marva: 1-3-2-1-2-2-1/ 0-1-4-6-7-9-11-12
Purvi: 1-3-2-1-1-3-1/ 0-1-4-6-7-8-11-12
Japansk: 1-4-2-1-4/ 0-1-5-7-8-12
Todi: 1-2-3-1-1-2-2/ 0-1-3-6-7-8-10-12
Pentaton, store tertsspring
Mantra og Mening /Skye Løfvander Som det fremgik af artikel i forrige nummer, er
De to begreber har samme rod, idet mantra på AUM et udtryk for den organiske række af
sanskrit kan oversættes til noget i retning af rundede bagtungevokaler, som naturligt ender i
”redskab for sindet”. Teosofien overtog fra lukkelyden M:
sanskrit begrebet manas, som betyder noget i A-[‫]כ‬-Å- O- U- M
retning af ”sind” og som såmænd også ligger til De mange A-lyde i bija-mantraerne skyldes, at
grund for begreberne mand og menneske. dette er den mest åbne vokal, både når det
Den tantriske tradition i Indien opererer med de gælder læber, fortunge og bagtunge.
såkaldte bija-mantraer eller frø-stavelser. Frø i Mantraerne ender alle på den ultimative
den forstand, at det lille lydord tænkes at nynnelyd, læbernes lukkelyd, M.
indeholde potentiel skabelse, som kan folde sig ud Begyndelseslyden knytter sig så for hvert
og vokse. Det lille redskab tænkes reelt at skulle mantra til forskellige punkter på aksen mellem
hjælpe sindet ud af tankernes vold. svælg og læber, her delt op i fem stationer i
Jeg har en ven, som har eksperimenteret en del illustrationer lånt fra www.chakracity.com
med bevidsthedstilstande i forbindelse med
mantra. Han beretter, at han efter lang tids
meditation opnåede en tilstand, hvor bevidstheden
var som en blank modtagelig flade og at han
temmelig bogstaveligt kunne kaste et frø, en sæd-
tanke eller et lydord på denne flade og resultatet
havde en virkelighedsværdi, som var meget
påtagelig. Det var et projekt som krævede megen
omhu og akkuratesse og som kunne tippe og
komme ud af kontrol.
Mantraet tænkes at præge sindet med et
vibratorisk mønster, og undertegnede er, efter Lam
mange forsøg, ikke i tvivl om, at det virker.
Spørgsmålet er mere, om det virker på en måde,
så sindet bliver klarere, originalt og sundt eller om
mantra-disciplinen fører os ind i en slags ophøjet
form for tomgang.
Der er dog ingen tvivl om, at der ligger vigtige og
dybe indsigter til grund for mantra-videnskaben.
Bija-mantraerne, som formodes at knytte sig til
chakraerne er som følger:
Lam- Vam- Ram- Yam- Ham- Aum
muladhara- svadhistana- manipura- anahata- Vam
vishuddha-ajna
(rod- bug- solar plexus- hjerte- hals- pande).

Ram

Yam
 Uden Mål… og Med!
- om ”Arkimedisk” musik og jagten på
menneskelige måleenheder. /Skye Løfvander

Ham

Arkimedes

Heureka! Jeg har fundet det, råbte Arkimedes i

badet og styrtede i sin begejstring nøgen ud i
Syracus’ gader for at få luft for sin glæde.
Det, den geniale matematiker og ingeniør
havde fundet, var løsningen på
vægtfyldeproblemet, det som er blevet udtrykt
i den kendte sætning:
Aum
”Når et legeme nedsænkes i vand, taber det
Den udmærkede hjemmeside indeholder også lige så meget i vægt, som den fortrængte
anvisninger på korrekt udtale af alle væske vejer.”
sanskritalfabetets tegn, som knytter sig til de
Der er mindst to citater mere, som Arkimedes i
4+6+10+12+16+2 kronblade i chakraernes
særlig grad huskes for:
lotusblomster. Nedenfor ses anahatas 12:
- ”Forstyr ikke mine cirkler…” i hans dødsstund
da han blev stukket ned af en soldat, mens han
var optaget af geometri. Arkimedes fandt en
meget fin tilnærmelse til det irrationale π (pi).
- ”Giv mig et fast punkt og jeg skal bevæge
hele jorden” Denne udtalelse skal ses i lyset af
hans arbejde med vægtstangsprincippet.

I min bog Overtoner Under Huden er der en kort

analyse af den tal/frekvensmæssige opbygning af
chakraerne, som den kommer til udtryk gennem Og så er der blandt meget andet hans særlige
antallet af kronblade. Det er påfaldende, at alle forhold til de smukke spiraler. En særlig type
tallene er sammensat af de tre primære spiraler, som kan tegnes uden andre
musikalske tal-elementer 2, 3 og 5, svarende til hjælpemidler end lineal og passer, har fået
oktav, ren kvint og stor terts og antyder dermed benævnelsen Arkimedes’ spiral.
en forbindelse til de mesopotamiske talsystemer
som bygger på 60 (22x3x5).
4=22, 6=2x3, 10=2x5, 12=22x3, 16=24
Til ajna hører enten 2 eller 96 (25x3).
Kronechakraet tildeles af forskellige traditioner
enten 960 eller 972 blade svarende til den meget
musikalske proportion 80:81, kendt som det
syntoniske komma mellem hhv. ren og
pythagoræisk stor terts.
Denne artikels overskrift viser hen til en gammel
talemåde. Uden mål og med betyder ”planløst” for
ordet med betyder midtpunkt eller holdepunkt.
Den Danske Ordbog: med1 [mœð]
Kun i udtrykket uden mål og med se→ mål1
HIST oldn. mið ’midte, mærke’
Udgangspunktet er naturligvis musik, hvor man
med en anden gammel græker, Heraklit, må
konstatere, at ”alting flyder”, der mangler ganske
enkelt et fikspunkt. Kammertonen a1=440Hz er ren
og skær konvention, fastlagt ved en international
stemmetonekonference i 1939, efter til forskellige
tider og på forskellige steder at have haft værdier
mellem 380 og 480 Hz, m.a.o. efter at have
varieret indenfor så stort et område som tre
heltoner.
Den Gule Kejser, Huang Ti, som levede for næsten
femtusinde år siden, havde en fløjte, som han var
særlig glad for. De fyldige, bløde toner, der
strømmede fra det kantblæste bambusrør, bragte
styrke, lindring og ro. Stor og solid var den,
fløjten, skåret af det fineste rodstykke og med
fem led. Hans minister Ling Lun havde bragt den
fra vestlandet, langt, langt borte. Kejseren
udstedte et dekret om, at alle længdemål skulle
regnes i forhold til længden af hans fløjte, han
havde med andre ord indført en musikalsk længde-
kanon.
Det var så meget mere passende af flere grunde:
Kanon kommer af græsk og betyder ’lige stang’,
’rettesnor’ eller ’regel’. Hvis man går i Mallorcas
rørsumpe kalder de indfødte rørene for cañas.
Den kendte japanske bambusfløjte shakuhachis
navn refererer faktisk til en længdeenhed, idet en
shaku=37,9 cm og hachi betyder 1,8.
Musik er tid og længde flettet sammen. En fløjte
af en bestemt længde ’kalder på’ en helt bestemt
række af toner, hvoraf den dybeste har en
bølgelængde der er dobbelt så lang som fløjten.
Tonens frekvens (svingning pr. tid) er entydigt
knyttet til tonens bølgelængde. Lyse toner, hurtig
frekvens, kort bølgelægde. Dybe toner, langsom
frekvens, større bølgelængde.
Kammertonen på 440 Hz har en bølgelængde på
77,27 cm, hvilket vil sige, at en fløjte med denne
tone som sin dybeste vil være 77,27:2= 38,64 cm
lang
Hvis du en dag i bybilledet skulle se en
gråhåret og noget stivnakket fyr på 1,90m
springe nøgen rundt og råbe heureka, skal du
ikke undre dig, for det arkimediske faste punkt,
som kan bevæge hele verden, er måske
fundet… og det er selvfølgelig en spiral!
På vej hjem efter en workshop fulgtes jeg i tog
med en deltager, som ikke havde den store
teoretiske baggrund. Vi talte om at synge rent,
og hun spurgte om bestemte frekvenser - og
dermed bestemte toner - var mere rene end
andre. Jeg svarede, at musikkens renhed i bund
og grund handler om, hvordan toner forholder
sig til hinanden, så en enkelt tone kan ikke i sig
selv være uren, så lidt som man kan kalde
nogen af farverne i regnbuespektret for urene…
eller en bestemt kropshøjde for ideal!
Mennesker kan være smukke, uanset om de er
1,40m eller 2,10m, det springende punkt er,
hvordan kroppens indbyrdes mål,
proportionerne, forholder sig… præcis som i
musikken!
Der findes ganske vist visse ”fanatikere” som
mener, at der virkelig findes absolutte
frekvenser, som har større betydning end
andre, bl.a. dem som mener, at tonen c1 skal
fastlægges som 256 Hz, fordi den så ligger otte
oktaver over tidsenheden sekund, som jo er
1/24x60x60 af et døgn, som jo vitterligt er en
vigtig naturlig cyklus eller svingning.
Med c1 fastlagt som 256Hz vil kammertonen
blive a1=432Hz i en stemning baseret på rene
kvinter. Kvintens proportion er 3:2 og
256x33/24 = 432.
Problemet er blot, at døgnets rytme ligger 23
oktaver under vores c1, og det må siges at være
en helt anden verden.
23 oktaver er en kolossal afstand, hvilket kan
belyses af, at alle skabelsens rytmiske udtryk
fra Big Bang til subatomare størrelser finder
sted inden for sølle 84 oktaver.
Anskueliggørelse af svingende streng (eller fløjterør) med
overtoner. 1/1 længde svarer til primærtonen. ½, ¼ osv.
til dens højere oktaver. 1/3 længde (og 1/6,.. osv.) er
kvinten. 1/5 (og 1/10, ...) er den store terts.
En oktav er en fordobling eller halvering af tid og
dermed også bølgelængde. Det handler om den
gode gamle leg, hvor man spørger sig selv: hvad er
det halve af det halve af det halve af…? og hvis
man bliver ved bare et par trin mere, bliver det
hurtigt meget meget, meget småt. Det var faktisk
denne leg, som en anden af de gamle græske
drenge, Demokrit lagde til grund for det første
atom-begreb, ”det udelelige”.
Det var ikke kun Leonardo da Vinci, som i renæssancen
interesserede sig for menneskekroppens proportioner. Her er
det tyske geni Albrecht Dürers analyse. Bemærk målestokken
yderst til venstre: Først 1/1 længde, dernæst ½, 1/3, ¼ osv.
… overtonerækkens proportioner!
Problemet med et fikspunkt for nogle relativt
hurtige musikalske frekvenser, som relateres til en
tidsenhed baseret på jordens relativt langsomme
daglige rotation er simpelt sagt, at det er aldeles
ude af proportioner!
På samme måde som metersystemet i øvrigt er
det. For en meter defineredes oprindeligt som en
1/10.000.000, altså en ti milliontedel, af
kvartcirklen fra nordpol til ækvator… og så målte
man oven i købet forkert!
Når man således måler menneskers højde på
baggrund af en enhed, der bygger på jordens
størrelse, svarer det omtrent til at følge
kageopskrifter, hvor der står, at man skulle
bruge mel i en mængde, som svarer til
1.000.000.000 af jordens vægt… men det gør vi
for så vidt også, idet vægtenheden kilo
oprindeligt defineredes som vægten af en
kubikdecimeter vand, altså et mål der bygger
på meteren.
Normal-meteren ligger sammen med normal-kilo-loddet i
iridium-platinsk kølighed i et sikret rum i Paris
Nu til dags defineres en meter som:
1.650.763,73 gange bølgelængden af den orange
stråling som udsendes fra krypton-isotopen med
massetal 86 ved en elektronovergang 2p10 til 5d5,
når den anvendes i en spektrallampe under
nærmere specificerede betingelser.
Der er da ganske vist lidt musik i det med farve
og bølgelængde, men for nu at være helt
ærlige, så virker det vel heller ikke rigtig helt
vedkommende for den slags målinger, vi
foretager til daglig, vel?
Nuvel, ret skal være ret, en meter er faktisk et
meget anvendeligt mål og hele metersystemet
så afgjort et kolossalt skridt fremad i forhold til
den forvirring, der herskede da man havde en
uendelighed af forskellige skrupler, tommer,
fingre, favne, alen, unser, dritler, tønder osv.
Johan fra SONG i Sverige prøvede for nylig at
følge en bageopskrift fra en engelsksproget
kogebog, hvor der skulle bruges one stick of
butter. Da han efterfølgende søgte information
om dette sære mål på nettet røg han ind i en
malstrøm af diskussioner om den korrekte
forklaring på det. En ”stick” smør var i høj grad
en variabel størrelse, afhængigt af, hvor på
kloden man befandt sig og hvilken ”skole”, man
tilhørte.
På den anden side er problemet med den
standardiserede og teknificerede måde at
forholde sig til mål og vægt er, at den i høj
grad er med til at fremmedgøre og bedøve os i
forhold til vores omverden.
Det er vigtigt, at vi opnår et sanseligt og
meningsmættet forhold til mål og vægt, for det
dybeste budskab, som musikken har bragt os, i
hvert fald siden Pythagoras, er, at kvalitet og
kvantitet godt kan gå hånd i hånd.
Musikkens proportioner, de simple talforhold,
dækker over sjælelige oplevelser. 2:3 er kvinten,
som vækker helt andre følelser end 4:5, den store
terts.
Og når det kommer til stykket, gælder det ikke
kun i musikken. Magien opstår først i det øjeblik,
hvor man opdager, at det ikke handler om et
absolut tal efterfulgt af en bestemt måleenhed,
men at man må kunne relatere forskellige
mængder og mål i forhold til hinanden på en måde
så man sanser relationen… så det får betydning for
oplevelsen af kvalitet.
I den moderne tid strør man om sig med tal
efterfulgt af alle mulige enheder som vi sjældent
kan relatere direkte og sanseligt til: kalorier, IQ,
skostørrelser, skatteprocent, friværdi, aktiekurser,
hastighed osv., osv.
Resultatet er at vi bliver skilsmissebørn i det
kuldsejlede ægteskab mellem på den ene side
fornuften og på den anden krop og følelse.
Men hvilket fikspunkt, hvilken længdekanon skal vi
da vælge, hvis det både skal være præcist og have
relevans for vores dagligdag?
Vi ved jo, at alle størrelser i naturen varierer. Man
finder ikke agern, kranier, østers, sommerfugle,
hvad som helst, hvor der ikke er variation i
størrelsen.
Vægtenheden karat (fra arabisk qirat, 0,2 gr.)
bygger på vægten af frøene i johannesbrødfrugten,
som er relativt ensartede i vægt, men der er altså
variation her også.
I min kvide sendte jeg en mail til Politikens
Oplysning:
”(…) hvis I kan hjælpe mig med nedenstående
spørgsmål, vil jeg være meget taknemmelig:
- Hvilken del af den menneskelige anatomi
varierer mindst i størrelse og/eller vægt fra
individ til individ og hos det enkelte individ
gennem en levealder?
Er der med andre ord et menneskeligt mål, som
man kunne bruge som udgangspunkt for en
længde-/vægtkanon?
Er øjets iris det, jeg søger eller måske en af
ørets knogler??”
Det indre øre med balanceorgan og snegl
Svaret kom hurtigt, var venligt, omhyggeligt og
næsten for godt til at være sandt:
”Kære Skye Løfvander,
så har Medicinsk Anatomisk Institut sendt os et
svar, som jeg håber, du kan bruge:
(…)Jeg synes spørgsmålet var ganske godt og
researchede lidt videre på det og fandt ud af
følgende:
Det formentlig mest målfaste, som samtidigt
har en meget lille individuel variation, er de
indre mål (dvs. hulrummene) i den benede
labyrint, som er knoglestrukturerne, cochlea
(sneglen) og de tre canalis semicircularis
(buegangene) der omslutter det indre øre. De
er bygget af en meget speciel type knoglevæv
(man kalder det ebonificeret knogle, dvs.
knogle med en struktur så tæt som elfenben).
Mads Sølvsteen Sørensen på Rigshospitalets øre-
afdeling kunne fortælle mig, at det indre øres
indre dimensioner ikke ændrer sig
nævneværdigt efter 20. uge i fosterlivet.
De tre små mellemøreknogler (hammeren,
ambolten og stigbøjlen) er også ganske
målfaste, men dog ikke helt så meget som den
benede labyrint.
Men hverken mellemøreknoglerne eller det
indre øre lader sig sådan bare måle med simple
teknikker på en levende. Den eneste
målemetode jeg kan udtænke er højopløsnings
CT-scanning i eksperthænder, da der er nogle
indbyggede målefejl på små (mm) dimensioner
ved CT-scanning, som det kræver særlig viden
at korrigere for.”
Mvh Gertrud Baun, Politikens Oplysning

… og her har I den så, den magiske snegl på hvilken
der ikke er størrelsesforskel, uanset om man er
kæmpe eller dværg, baby eller olding. Der er her
tale om en snegl fra et fem måneder gammelt
foster, altså netop den alder, hvor sneglens
størrelse er færdigudviklet. Dens højde fra basis til
top er 3,41 mm og sneglegangen gennem de godt
2½ vindinger er 35 mm lang.
På ovenstående foto ser den ganske vist noget
bløddyrsagtig ud, men det er givetvis fordi
ebonificeringen ikke er sat ind endnu. Når sneglen
gradvist stivner til et elfenbensagtigt materiale, er
den ikke bare smuk, men også den eneste struktur
i mennesket som er målfast… en slags ”de vises
sten” og et fast punkt, hvorfra hele menneskenes
verden kan bevæges!
Så er det vigtigt at huske, at længder og rum
svarer til bestemte toner:
Frekvens x bølgelængde= Lydens hastighed
I ørets varme kamre udbreder lyden sig noget
hurtigere end i mere tempereret luft:
F x 0,035m = 350 m/s ↔ F= 10.000 Hz.
Svarende til tonen eb6
Nu er denne tone ikke den eneste som er
karakteristisk for menneskets hørelse, men i og
med det skabende princip finder det er vigtigt, at
netop menneskets øre har præcis denne størrelse,
har man lov at antage, at både størrelsen og ikke
mindst den tilhørende tone har betydning for det
at være menneske!
Den højeste tone på et flygel er c5, så vi er oppe i
den lyse afdeling.
Tilsvarende er sneglen hos delfiner af truncatus-
arten - som naturligvis på dansk hedder øresvin! -
38 mm lang over knap 2½ vindinger, mens sneglen
hos en rotte er 22 mm lang.
Øresvin Rotte-snegl, 22 mm
Inden vi går helt over spiral-gevind i
sammenhænge og magiske størrelser, er det
nok værd lige at nævne, at der faktisk er
blevet lavet undersøgelser af forskellige dyrs
hørespektrum set i relation til øresneglens
længde og antal af vindinger. [von Bekesy,
Experiments in Hearing (McGraw-Hill, New
York, 1960)].
I korte træk kunne man konstatere for
landlevende dyr, at antallet af cochleas
omdrejninger, som altså for mennesket er godt
2½, har betydning for høre-spektrets omfang.
Dette kan i grove træk beskrives matematisk
som en sammenhæng mellem antallet af
vindinger og basilarmembranens længde.
Her er det imidlertid vigtigt at huske, at
hørelsen ikke bare er et spørgsmål om rummets
størrelse og dermed akustik. Hele processen
med overførsel af lyd til hjernen starter
allerede i det indre øre som en nerveproces,
altså snarere noget ”elektrisk” end noget
akustisk.
Men der er nu altså stadig grund til at juble
Heureka, skulle jeg mene… og i
skriftstørrelsen ovenfor fylder udråbet 35 mm!!
ANNONCER
Regler for annoncesiderne:
Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med
relation til overtonesang og lydhealing, dog kun
faktuelle oplysninger: tid, sted, pris osv.
Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.
Jane Maluka - The Journey of DisCovery
world soul music - koncerter - workshops
www.janemaluka.com/calendar1.html
www.janemaluka.com/news.html
Lørdag-søndag 3.-4. februar, 10-17,
Liberiet, Lund
Workshop med Gösta Petersen og Skye Løfvander
Søndag d. 18. februar kl. 15.00 - 17.00
Mantra og Stemmens Magi
Meditationskoncert v. Skye Løfvander og gæster
Medlemmer af Phendeling 100,- kr. Andre 125,-
Arrangør: Phendeling Tlf.: 40 59 45 08
www.phendeling.dk/
Monochorder sælges
Mahogni, 5x20x100 cm, 20 broncestrenge. Med
manual, stemmenøgle, målestok, spillepinde og
stemmeklodser. 2.200,- kr. Skye, 20 97 07 01,
skyelof@hotmail.com
Individuelle klangsessioner tilbydes
Stemmetræning eller lydhealing
Skye, 20 97 07 01
Temadag om Musik og Psykologi
26. januar kl. 10-16.30 på Kommunehospitalet, Kbh.
(Store auditorium). Fri entre, frokost kan købes.
Arrangør: Psyke & Logos/Dansk Psykologisk Forlag
Program:
10.00-10.30 Lars Ole Bonde: Musik og psykologi; musik og
terapi – en introduktion til et tværfagligt felt
10.30-11.00 Alice Theilgaard: Musik og hjerneforskning
11.00-11.30 Anders Christian Green: Musik og sprog – Hjerne
og rytme
11.30-12.00 Martin Knakkergaard: Vinduer i tonerum - om
præmisser for afgrænsning af musikalske tidskvanter
12.00-13.00 Frokostpause
13.00-13.30 Kirsten Fink-Jensen: Et fænomenologisk
perspektiv på kontakt og intersubjektivitet i musikalske
samhandlinger med børn med specielle kontaktvanskeligheder
13.30-14.00 Inge Nygaard Pedersen: Musikterapeutens
disciplinerede subjektivitet - at lytte og spille i
overføringsfeltet
14.00-14.30 Torben Moe: Kurative faktorer i receptiv
musikterapi med misbrugspatienter og psykiatriske patienter
på Sct. Hans Hospital.
14.30-15.00 Kaffepause
15.00-15.30 Hanne Mette Ochsner Ridder: En integrativ
terapeutisk anvendelse af sang med udgangspunkt i
neuropsykologiske, psykofysiologiske og psykodynamiske
teorier (med videoeksempler fra klinisk praksis med svært
demensramte)
15.30-16.00 Tore Tvarnø Lind: Urkraft naturel på cd. Om
naturbegrebet og naturlyde i healingmusik.
16.00-16.30 Paneldiskussion om dagens forløb
Lyd og Børn
Foredrag ved Daniel Perret samt fællessang/
lydhealing v. Githa Ben-David. Entré: 150 kr.
Tirsdag d. 30. januar kl. 19.00 – 21.30
Auditoriet på Frøbelseminarium, Grundtvigsvej
11, 1864 Frederiksberg C.
Henv. tlf.: Jette Lokvig, 35 37 13 21
el. Rose Lübich: roma@kabelmail.dk
www.githabendavid.dk
Anorexia Sacra
Koncert på Den Anden Opera
16. december kl. 17.00
www.sitecenter.dk/linelil/hjemmeside1/
KALD - et maskeret ritual 15. feb.– 2. marts
www.plex-musikteater.dk
Bevidstgørende stemmekurser
/Marianne Hansen
I Rodskov, 8543 Hornslet:
- Lydhealing: 8/1, 15/1, 22/1 & 29/1, 10-14.30
- Din Skabende Stemme 1:
9/1, 13/1, 13/3, 10/4, 8/5 kl. 19.15-21.30
- Din Skabende Stemme 2:
2/1, 6/2, 6/3, 3/4, 1/5 kl. 19.15-21.30
- Demonstration af Klangmassage
d. 24/1 kl. 19.15-21.15
- Krop og stemme i flow
Hold 1. 10 ons. kl. 19.15-20.45 d. 16/1, 20/2,
20/3, 17/4, 15/5
I Århus C:
- Frigør Din Stemme 1 (begynder)
Hold 1: 5 ons. kl. 18.15-21.00 start 7/2
Hold 2: weekend 10-11/3 kl. 10-15.30
- Frigør Din Stemme 2(øvede)
5 ons. kl. 18.15-21.00 start 14/3
- Toning. Hold 1: weekend 14-15/4 kl. 10-15.30
Hold 2 5 ons. kl. 18.15-21.00 start 2/5
- Foredrag om at bruge stemmen til at styrke
livskraften d. 31/1 kl. 19.00
- Krop og stemme i flow
Hold 2. 10 Tirs. kl. 10-11.50 start 6/2
Hold 3. 10 Ons. kl. 16 -17.50 Start. 7/2
Hold 4. 5 Tirs. kl. 10-11.50 start 1/5
Hold 5. 5 Ons. kl. 16 -17.50 start 2/5
Lærer: Marianne Hansen lyd– og kropsterapeut.
Tilmelding til kurser i Århus C:
Ring F.O. 86 12 60 00 www.fo-aarhus.dk
Tilmelding til kurser i Rodskov
Tlf.: 21 40 34 62 www.lydogkrop.dk
Åbne Lydaftener på Djursland
Den 2. tirsdag i måneden kl. 19.30 – 21.30
Ved Thor Sejer Weimar, Troldhøjvej 4,
Gjerrild, 8500 Grenaa.
www.weimarsweb.com/5.10_info_lydaften00.html
Tilmelding fra gang til gang på 21 403 487 /
tsw@weimarsweb.com
Nu Trommecirkel Djursland en gang om
måneden som aftales fra gang til gang.
 GONG PRÆSENTERER:
På Syngende Grund
Workshop i Overtonesang med Gösta Petersen og Skye Løfvander
Søndag d. 11. februar kl. 10-16.30
Vesterbro Kulturhus, lokale: 12’eren.
Lyrskovsgade 4, København V.
Intensiv overtonetræning med to kompetente sangere og undervisere.
Udforsk din stemmes afkroge og få åbnet for nye udsigter i sangens landskab!
Der bliver plads og tid til både legende og meditative elementer samt til koncentreret indlæring.
Vi vil bl.a. arbejde med:
- Naturtonerækken/overtonerækken - Formanter (mundhulens resonans) - Intervaller
- Polyrytmer - At nynne - Intonation - Vokallyde - Harmonier
Deltagerne vil få oplevelsen af, hvordan de fremhævede overtoner dels kan anvendes til nye klange i det
fælles lydbillede, dels hvordan man kan anvende forskellige former for overtonesang solistisk.
Workshoppen er åben for alle, der kræves ingen særlige forudsætninger eller baggrund!

Workshops, info, tilmelding og betaling:

Tilmelding sker ved indbetaling af beløbet på girokonto 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr. 1551 (NB! Nyt!)
Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække!
Info-telefon, workshops: Susanne 30 24 40 32 eller Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01
Pris: Medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 450,- kr. derefter: 650,- kr.
Ikke-medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 550,- kr. Derefter: 750,- kr.
Ved framelding indtil ti dage før kursusstart tilbagebetales gebyret minus 150,- kr.

Hosoo & Ensemble Transmongolia med gæstesolist Wolfgang Saus

Rundetaarn torsdag d.1. marts
www.hosoo.de, www.oberton.org
Hosoo voksede op i det vestlige Mongoliet, hvor traditionen for strubesang er stærkest. Siden han var syv
tog han del i sin families 30-mands ensemble af strubesangere. Allerede i 1995 blev han i Mongoliets
hovedstad Ulan Bator kåret som bedste mongolske sanger. Han synger med en højt udviklet teknik, hvor
man til tider hører tre forskellige stemmer samtidigt, klart og distinkt. Han besidder også den uofficielle
verdensrekord for højst frembragte overtone-frekvens med sin sangstemme.
Siden 1993 har Hosoo turneret over det meste af verden og udgivet flere cd’er
Han synger og spiller traditionelle mongolske sange og fortæller om deres handling. Publikum får også
indblik i denne fascinerende musiks historie og teknik.
Ensemble Transmongolia er sande mestre i traditionel mongolsk strubesang og desuden glimrende
musikere på folkeinstrumenter som den tostrengede hestehovedviolin igil, på bas, obo og andre
vestmongolske stryge- og blæseinstrumenter.
Wolfgang Saus er en af de absolut ledende skikkelser inden for den moderne vestlige overtonesang, hvor
man udvider klangmulighederne i et multiharmonisk univers og anvender overtonernes lovmæssigheder
som afsæt til erkendelse. Saus har omfattende koncert- og undervisningsvirksomhed, har skrevet
bestselleren Oberton Singen og er vært for den omfattende hjemmeside www.oberton.org
ISSN NR. 1604-2484
Returadresse:
FiliongGONG
c/o Skye Løfvander
Fredskovhellet 2G, lejl. 21
DK-3400 Hillerød

Åbne arrangementer i GONG

Vinter 2006-07
www.gong.dk
Af hensyn til allergikere opfordrer vi deltagere til at undgå brug af syntetiske parfumer!

Sangaftener. Anden tirsdag i måneden, kl. 19.00- 21.45:

12. december, 9. januar, 13. februar
Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. Kbh. V. Bus 6A til Vesterbro Torv
Sangaftener er åbne for alle. Guidet gruppemeditation, fælles improviseret sang, øvelser med vejledning
og andre kreative indslag.
Er det ikke muligt at komme til tiden, så ring og lav en aftale inden døren lukkes kl. 19.10
Info: Skye: 44 64 07 37/ 20 97 07 01 eller Susanne: 30 24 40 32.
Medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr.

Lydhealingsarrangementer:
Oplev ”didgeridooisering”, shamantromme, bækken-ekspansion, syngeskåle og den store soma-chord!
Onsdag d. 31. januar, onsdag d. 28. februar, Kl. 19.00 i Tårnstudiet
Info: Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01

Sound & Silence

Fælles sang og stilhed i Hellig Kors Kirkes smukke ramme. Aftnernes indhold varierer meget.
torsdag d. 4. januar og torsdag d. 1. februar kl. 20.00.
Der er vesper kl. 19.00 (salmesang, velsignelse og bibelord)

Spirekor og Træningsgruppe
Nyt forløb starter efter nytår. Nye medlemmer er velkomne!
Begge disse grupper er kun for medlemmer, som binder sig til et helt forløb.
Spirekoret øver med henblik på optræden første og tredje tirsdag i hver måned i Tårnstudiet. Første gang
16. januar. Ledes af Susanne, Jimmi og Skye. Pris 500,- kr. for 10 gange
Træningsgruppen mødes fredag formiddage i Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17D (gennem port, over
gård), Kbh. Ø. Krop- stemme- psyke samt overtoneøvelser. Ledes af Susanne og Skye
Pris: Ca. 50,- kr. pr. gang, betales samlet for hele forløbet.

SONG, Skånes Övertonssångförening (GONGs søsterforening i Lund, Sverige):

www.overtone.se
- Sångaftnar i Klosterkyrkan som tidigare ett antal söndagskvällar kl. 20: 17/12
Workshop övertonssång med Skye & Gösta. Liberiet, (Domkyrkan) 3 -4 feb 10-17.
Info: Goesta.Petersen@djingis.se / Skye, 44 64 07 37/20 97 07 01

Scandinavian Overtone Singing Festival fre 2 mars - sön 4 mars (se bladets første sider)