Arktiske diskurser og klimaforandringer i Grnland.

Fire (post)humanistiske klimastudier

Af Ph.d. Lill Rastad Bjrst

Med det nyindfrte selvstyre i Grnland er ndvendigheden for vkst i nye energikrvende erhverv verst p dagsordenen og dette i en tid, hvor bde negative og positive effekter af klimaets forandringer prger fremtidsudsigterne. De hyppigt omtalte og diskuterede arktiske klimaforandringer, som ofte trkkes frem som vsentlige i debatter om verdens klima, har vret udgangspunktet for denne afhandling. Afhandlingens problemformulering lyder som flger: Hvem er de centrale arktiske aktrer, hvordan positionerer de sig i debatten, og hvilke arktiske diskurser er i spil, nr det drejer sig om klimaforandringer i Grnland? Sprgsmlet om, hvordan klimaforandringer bliver rammesat diskursivt og materielt i relation til Grnland og Arktis, leder samtidig op til overvejelser om, hvorledes de humanistiske videnskaber analytisk kan forholde sig til klimasprgsmlene. Teoretisk baserer afhandlingen sig p en vifte af tilgange og positioner, med reprsentations- og diskursteori som grundlag. Heri inddrages Science Technology Society (STS)-studier og ANT-aktr-netvrksteori. Et centralt argument er, at klimadiskussioner bner op for komplekse sociale og politiske arenaer, hvor et stigende antal aktrer - humane svel som nonhumane - delegeres til at tale p vegne af natur, samfund, kultur og klima. Med reference til Karen Barad (2007) defineres diskurs i denne afhandling ikke kun som det, der bliver sagt, eller som sprog, men ogs som det, der former og muliggr det, der kan blive sagt. Studierne af klimadebattens arktiske diskurser gives indsigt i en diskursiv kamp, hvor bde videnskaber, politikere, ngoer, medier og inuit laver forbindelser og alliancer samt gentager og genskaber dem. En central pointe i afhandlingen er, at ingen handler alene, men alle er i alliance med andre aktrer - humane som nonhumane og dette er med til at pvirke og forme f.eks. inuits position og indflydelse p klimadebatten ifht. Grnland og Arktis. Samtidig rummer de arktiske diskurser forforstelser og forventninger til inuits rolle bl.a. som del i det arktiske landskab, hvilket afhandlingen underbygger med en kritisk gennemgang af dominerende diskurser i polarforskning. Afhandlingens resultater peger p, at mennesket m forsts som en meget mere intim del af universet, end vi er bevidste om og handler p baggrund af. I afhandlingens naturkultur diskussioner bliver det tydeligt, at ligesom der ikke findes et klart afgrnseligt menneskeligt domne, findes der ligeledes ikke en eksklusiv entydig ikke-menneskelig natur, som kan isoleres og udforskes. Dette perspektiv fremkommer gennem tvrfaglige diskussioner og udfordrer ungtelig humanistisk forskning i en

klimaforandret verden. Under inddragelse af Bruno Latour, Donna Haraway og Karen Barad argumenteres der hermed for afhandlingen som bud p et posthumanistisk bidrag til klimaforskningen. I afhandlingen behandles seks centrale arktiske aktrer: inuit, isbjerget, isbjrnen, klimaforskeren, politikeren og ngoen. Det analyserede materiale bestr af avisartikler, videnskabelige rapporter, taler, tvspots, kunst, udstillinger, konferencedokumenter, forhandlingsdokumenter og indstillinger, suppleret med kvalitative interviews indsamlet under feltarbejde samt feltnoter. Afhandlingens artikler er inddelt i fire studier. Studie 1, Klimapolitik i Grnland indeholder to artikler. Artikel 1: I Grnland og den dobbelte klimastrategi, publiceret i tidsskriftet Politik og konomi nr. 4, 2008, redegres for Grnlands klimastrategi i rene op til selvstyrets indfrelse og forud for COP15 i Kbenhavn. Der fokuseres p Grnlands bde-og-strategi, som gr ud p, at Grnland bde nsker at f en stemme internationalt som oprindeligt folk og at udvikle landet industrielt. Der er tale om to forskellige diskurser, hvor grnlndere indtager subjektpositionen som henholdsvis ofre for og producenter af fremtidige klimaforandringer p verdensplan. Artikel 2: Politiske diskurser og paradigmeskift i den grnlandske klimadebat fra 2001 til 2010 (upubliceret) tager udgangspunkt i situationen op til Danmarks ratificering af Kyoto-protokollen i sommeren 2000, hvor klimapolitikkens vigtighed endnu ikke var get op for grnlandske politikere og embedsmnd. Der argumenteres for, at fokus under Enoksens periode var p selvstyrets indfrelse, samt at Enoksen bde qua sine personlige forudstninger og som led i sin politiske strategi valgte ikke at kaste sig ind som spiller i klimapolitikken, men at forblive i positionen som offer og vidne. Dette ndredes med Kupik Kleist, igen som en kombination af dennes personlige forudstninger og politiske strategier samt det faktum, at selvstyret var forhandlet p plads, hvilket gav strre politisk rderum. Ikke mindst havde det betydning, at energiomrdet blev overtaget pr. 1. januar 2010. Det beskrives, hvordan der med inspiration i u-landenes position som vrende mindre forpligtede p at reducere CO2 udledning, men uden decideret at alliere sig med disse eller at forst sig selv som et u-land, udvikledes en dobbelt klimastrategi, hvor Grnland kunne befinde sig i to positioner i klimadebatten: p det lokale plan som et land med industrielle drmme, og p det globale plan som et land, der taler for at stoppe den globale opvarmning. Studie 2, COP15 det globale klima indeholder to artikler: Artikel 3: The Tip of the Iceberg: Ice as a Non-human Actor in the Climate Change Debate (publiceret i tudes/Inuit/Studies 34/2, 2010), analyserer metaforer om is (hav og land), som opleves og beskrives meget forskelligt alt efter, hvem der taler, og om der tales ud fra en lokal eller global problematik. Is har langt fra den samme betydning for den lokale fisker, der fr sine net delagt i isen, som for den globale klimaaktivist

Al Gore, for hvem den arktiske is udgr et bankende hjerte, der er ved at smelte bort. Artiklen omhandler sledes den brug af metaforer, der giver is agens i diskurser, og som via isen giver stemme til bestemte synspunkter, men bringer andre til tavshed - herunder de grnlandske politikeres nske om industriel udvikling. Artikel 4:Climate Testimonies and the Climate-Crisis Narrative. Inuit Delegated to Talk on Behalf of the Climate (er antaget til tidsskriftet Acta Borealia nr. 1, 2012) baserer sig p interviews og deltagerobservation udfrt i forbindelse med Klimaforum09, der blev afholdt som parallel begivenhed under COP15. Det demonstreres, hvordan de inviterede grnlndere formulerer sig inden for helt forskellige og tilsyneladende modstridende diskurser alt efter, om de taler som indkaldte vidner i den globale debat, eller som lokale borgere i Ilulissat. Artiklen underbygger Bruno Latours skepsis omkring skaldte talsmnd, der udtaler sig eller delegeres til at tale p naturens vegne. Ligeledes underbygger artiklens case pstanden om, at vi snarere end one global br tale om situated globalities (Blok 2010, Law and Urry 2004). Set i et lokalt perspektiv ndrer ogs det globale narrativ karakter, og artiklen konkluderer derfor, at rollen som klimavidne mske alligevel bner et rum for an alternative empowerment and ways of engaging in and talking about global and local natures. Studie 3, Nordgrnland: Klimasymboler og klimateorier indeholder to artikler. Artikel 5: Climate Symbols the Case of the Ilulissat Icefjord (indleveret til Polar Geography kommende srnummer med titlen The Human Geography of Sea Ice) analyserer, hvordan Ilulissat Isfjord blev til et magtfuldt politisk symbol i kampen mod global opvarmning. Centralt i analysen str den tidligere energiminister Connie Hedegaards indsats for op til COP15 at gre Ilulissat Isfjorden til det symbol, der ville f politikere til at inkludere worst-case scenarios, og samtidig brande Danmark som del af lsningen. Ved brug af Peirces begreber ikon, indeks og symbol analyseres fjordens vej fra natur-ikon til arbejdsplads og til klimasymbol. Ligeledes beskrives, hvordan de politiske ledere under deres besg og ved hjlp af medbragte videnskabsmnd lrte at lse en ganske bestemt sammenhng mellem ikon, indeks og symbol. Under inddragelse af Foucault demonstreres det, hvordan Iulissat Isfjorden bliver ladet med kulturel mening: What the visitors experienced in the Ilulissat Icefjord was not only nature or climate change. It was also the coconstruction of natures and cultures, as well as the production of spaces where global discourses could be situated as a Western heterotopia of global natures. Artikel 6:Klima som sila. Lokale klimateorier i Diskobugten (publiceret i Tidsskriftet Antropologi nr. 64, 2011) omhandler lokale forestillinger om sila, der primrt baserer sig p en cyklisk opfattelse af klimaets forandringer frem for den vestlige naturvidenskabs linere opfattelse. Analysen af sila baserer sig dels p religionsvidenskabelige undersgelser af inuits kultur baseret p ldre kilder (Sonne 1997), dels p et stort interviewmateriale indsamlet af Bjrst i Diskobugten 2009-10. Desuden bygger artiklen p H.C. Petersens

lokale klimateori, som har vundet anerkendelse lokalt, ogs inden for politiske kredse i Grnland, og ligeledes inkluderes Kuupik Kleists nytrstale fra 2011. Det konkluderes, at den naturvidenskabelige klimateori ikke synes at kunne sttte handlemuligheder for den lokale befolkning, der fastlses i rollen som ofre for klimaforandringerne. Imidlertid rummer sila flere facetter end betydningen klima. At afgrnse klima som en selvstndig kategori er nyt i det grnlandske samfund. Sila rummer udover betydningen klima ogs andre betydninger: verden, ude (i modstningen til inde), syn/klarsyn, viden, vejr, luft, forstand/fornuft/bevidsthed, balance mv. (Sonne 1997). Denne mangetydige forstelse af sila/klima er til stede i de lokale klimateorier, der tilbyder flere positioner for at handle og mder at leve i en klimaforandret verden og har indlejret det underliggende grnlandske ideal om (p et personligt plan) at forholde sig roligt og overfor store pludselige forandringer, bl.a. i vejrforhold. Studie 4: Arktis og ikoniske dyr med srligt fokus p isbjrne indeholder en artikel. Artikel 7: Ikonernes kamp. Isbjrne og mennesker i den internationale klimadebat (kapitel i en kommende antologi om humanistisk klimaforskning under udarbejdelse p Det Humanistiske Fakultet, Kbenhavns Universitet) fokuserer p isbjrne som s strkt et ikon i klimadebatten, at grnlnderne har fundet det ndvendigt at minde om, at der ogs lever mennesker i Arktis, og at disse har ret til udvikling. I artiklen fremhves det, at isbjrnen i Grnland i mindre grad er et ikon, men dog stadig et kraftfuldt dyr og ikke mindst et fangstdyr. Arktiske diskurser og klimaforandringer i Grnland. Fire (post)humanistiske klimastudier er et vigtigt bidrag til den humanistiske forstelse af klimandringer og global opvarmning. Med sin kortlgning af de centrale aktrer, samt hvorledes disse positionerer sig i debatten, og hvilke arktiske diskurser, der er i spil, nr det drejer sig om klimaforandringer i Grnland, adresserer stipendiaten vigtige problemstillinger, ud over den forskning, som er udfrt inden for naturvidenskab og samfundsvidenskab. Afhandlingen har fokus p Grnland og Arktis, men dens analyser og diskussioner har bred relevans i forhold til hele forskningen omkring global klimaforandring. Ved at anlgge et humanistisk perspektiv p dette omrde, ges den samlede kundskab omkring et kompliceret, globalt og kontekstafhngigt problem. Studierne placerer sig i et krydsfelt mellem samfundsvidenskab og humaniora, med lige stor relevans for begge. Teoretisk og metodisk spnder afhandlingen vidt og i afhandlingen argumenteres der for, at studier i klimaforandringer br basere sig p interdisciplinre tilgange, og artiklerne leverer en vifte af muligheder for, hvordan dette felt videre kan udvikles. Srligt centralt str analysen af Ilulissat Isfjord ud fra Charles Sanders Peirces teori om indeks, ikon og symbol. Artiklen demonstrerer, hvordan konkrete steder indlejres i lag af betydninger i den globale klimadebat. I denne og en rkke af de andre artikler demonstreres det, hvordan diskurser tager form og fr deres eget liv, samt hvordan overordnede diskurser om det globale eller om Arktis former diskurser om den enkelte lokalitet, ligesom en enkelt lokalitet (eller en bestemt ting, som

fx et isfjeld eller en isbjrn) kan tillgges srlig betydning i de overordnede diskurser. Ogs hvad angr empirisk viden tilfjer afhandlingen vsentligt nyt f.eks. artikel 2 om politiske diskurser og paradigmeskift i den grnlandske klimadebat fra 2001 til 2010, som er et stykke pionerarbejde til belysning af denne vigtige del af Grnlands historie i det 21. rhundrede. Bedmmelsesudvalget konkluderede i sin endelige indstilling til forsvar, at afhandlingen leverer et originalt og i det store og hele solidt teoretisk og metodisk velfunderet bidrag til den internationale forskning omkring klima og klimaforandring. I sin interdisciplinre tilgang er afhandlingen uhyre ambitis, og Bjrst demonstrerer, at hun mestrer s forskellige tilgange som historisk kortlgning, tekst(diskurs)analyse, kvalitative interviews og deltagerobservation. Analyserne er glimrende, og det er fornemt lykkedes at bringe et meget komplekst emne ind under en samlende synsvinkel. Afhandlingen er umdelig velskrevet, bde de dele af den, som er p dansk, og de dele, som er p engelsk. Udvalget indstiller enstemmigt, at afhandlingen antages til mundtligt forsvar. Afhandlingen blev forsvaret den 29. november 2011 ved Det Humanistiske Fakultet, Kbenhavns Universitet, Institut for Tvrkulturelle og Regionale Studier, afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier. F dage efter blev afhandlingen prsenteret ved Ilimmarfik /Grnlands Universitet samt ved en offentlig forelsning i kulturhuset Katuaq i Nuuk og dernst i samarbejde med Qaasuitsup Kommunia i kulturhuset Sermermiut i Ilulissat.