26. rgang . ecember 2011 . Nr.

4
www.draabendanmark.dk
9Gu7:C
96CB6G@
I^Yhh`g^[i[dgVchiZh^"^ciZch^k"
d\dek\c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg
ISSN 09040641
A N

S
T
E
S
I
-
I
N
T
E
N
S
I
V
-
O
G
O
P
V

G
NING
S
S
Y
G
E
P
L
E
J
E
R
S
K
E
R
I
D
A
N
M
A
R
K
IMPROVED SYNCHRONY
INTRODUCING SERVO-| WITH NAVA
Maquet Critical Care AB
171 95 Solna, Sweden
Phone: +46 (0j 8 730 73 00
www.maquet.com
MEMBER OF THE GETINGE GROUP
MAQUET |s proud to announce a revo|ut|onary
vent||at|on app||cat|on: NAvA (Neurally Adjusted
ventilatory Assistj - a new option for SERvO-i.
This breakthrough technology employs Neurally Controlled
ventilation that allows the patient to control breathing
patterns and tidal volumes. By using the same input signal
as the diaphragm, SERvO-i provides respiratory unloading
in synchrony with the patient's respiratory efforts.
Experience the predictive power of neural monitoring.
Obtain enhanced knowledge for informed clinical decisions
to achieve optimal conditions for the patient.
SERVO-| w|th NAVA - Empower|ng human effort
MAQUET - The Gold Standard.
The product may be pending
regulatory approvals to be marketed
in your country. Contact your
MAQUET representative for more
information about SERVO-i with
NAVA, or go to:
www.maquet.com/nava
4
Ansvarshavende redaktor og
forretnngsforer:
|an Normann KrisIensen
Agerbolarken 26, 7323 6ive
IlI.: 75 73 51 95
Lmail: draaben_sIoIaneI.dk
kedakton:
ArtkIer (teksthI word) og Ign.
sendes tI:
PeIer 8rusgaard
h.C. Andersens Vej 265
98 hjorring
IlI.: 3 25 88 47
Lmail: brusgaard_has.dk
hanne Sorensen
Lmail: hannsoer_rm.dk
Varianne kasmussen
Lmail: marianne_rasmussen1_
hoImail.com
Vaj 8riII wraner
Lmail: wraner_mail.Iele.dk
|yIIe 0usgaard
Lmail: Irudusgaard_hoImail.dk
Postadresse:
~0kA8LN 0anmark
Agerbolarken 26
7323 6ive
IeleIon 75 73 96 6
IeleIax 75 73 96 6
PosIgironr. 8 51 83 35
Arsabonnement:
kr. 1, excl. moms
kontaktperson ISAI0 - 0raben:
Nina LennerI
0rsIedsgade 7, 64 Sonderborg
IlI.: 42 43 31 9
Lmail: ninlen_live.dk
henvendeIse tiI fSAI
se under bestyreIsen
0lag: 3.3 sIk.
Jryk: kosendahls, 0dense
JrykkIare annoncer:
Sendes a mail Iil AneIIe |ensen:
aj_hIodense.dk
9Gu7:C
96CB6G@
Jdsskrft for anstes- ntensv-
og opvagnngssygepIejersker
www.draabendanmark.dk
Gldelig jul og
godt nytr
5
I Dagens Medicin blev der sidst i
september bragt en debat omkring
NAPS Nurse Administrated Prop-
ofol Sedation. Som Fagligt Selskab
for anstesisygeplejerskerne, m vi
bakke op om DASAIMs udtalelse.
Formanden for DASAIM mener, at
NAPS er at udstte patienterne
for en helt undig risiko, der skal
vre kompetente fagpersoner til-
stede ved anvendelse af anste-
simidlet Propofol. Anstesisyge-
plejersker er med deres specialud-
dannelse uddannet i at administrere
og hndtere virkning og eventuelle
bivirkninger af anstetikum. Der-
for er det faglig kvalitet, at det skal
vre anstesisygeplejersker, som
administrerer Propofol til selv de
kortvarige indgreb som endosko-
pier. Derved sikres patienterne den
bedst mulige kvalitet.
Samtidig med denne debat er vi
i FSAIO i gang med at udarbejde en
ny funktionsbeskrivelse for anste-
sisygeplejersker. En funktionsbe-
skrivelse der er efterspurgt og som
skal beskrive de mange forskellige
arbejdsopgaver anstesisygeple-
jerskerne varetager i kraft af deres
uddannelse og hje kompetence-
niveau. Efterflgende vil vi ligeledes
udarbejde nye funktionsbeskrivelser
for intensiv- og opvgningssygeple-
jerskerne.
Nr dette nummer af DRBEN
kommer ud til vores medlemmer
midt i december mned, gr mange
og lgger planer for jul og nytr og
tnker tilbage p ret, der nsten
er get.
For FSAIO har 2011 vret et
travlt og spndende r. Bestyrelsen
der blev valgt for et r siden er nu
veletableret og engageret i mange
opgaver bde nationalt og inter-
nationalt. Vi har haft et velbesgt
efterrslandskursus, bl.a. med pr-
miering af postere, men ogs med
en generalforsamling med mange
ideer til hvordan vi kan synliggre
og fremme det faglige selskabs for-
ml og virksomhed. I forret havde
vi succes med den internationale
intensivkongres EfCCNa/FSAIO.
I oktober mned blev den frste
internationale kongres for opvg-
ningssygeplejersker holdt i Toronto.
Det var med medvirken af danske
sygeplejersker bde i planlgning
af kongressen og som oplgshol-
dere og deltagere p kongressen.
Jeg ser frem til 2012 med mange
nye og spndende opgaver.
Gldelig jul og godt nytr
Mette Ring
Formanden
har ordet
6

Indholdsfortegnelse Side
Leder 4
Formanden har ordet 5
Sygeplejens r 8
Essenslring i klinisk intensiv praksis 10
Brandsr og hypotermi 17
Cufftryk p endotracheale tuber 24
E-learning test i anatomi, fysiologi og patofysiologi 37
Bestyrelsen har ordet 45
- Efterrslandskurset 2011
- En tovholder ser tilbage p ret der gik
- Referater
- Generalforsamling FSAIO
- Boganmeldelser
- Opslagstavlen
- Ml for FSAIO
- Studiesttteordningen
- Regionsgrupper
- Bortlodning af Landskursusophold
- Kurser og kongresser
FSAIO rsregnskab 2010 92
Vejledning for indlg i Drben 94
Simpler, faster, better
!7 malle paramelre inklusiv laklal og bilirubin
Op lil 30 prver i limen
Maler pa kun 65 l blod
Prveresullal pa bare 35 sekunder
Maksimal oppelid - allid klar
luld dalaudveksling
luld remole supporl i POC
AQT90 FLEX
En strk kombination til mling af akutparametre
Analyse al hjerle-, koagulalions-, inleklions-
og gravidilelsmarkrer lra en enkell prve
Op lil 30 prver i limen
Overlegen analylisk pracision
Aulomaliserel opblanding og maling
lngen konlakl med blod eller allald
luld dalaudveksling
ABL90 FLEX
8
DSR anbefaler konkrete ndrin-
ger p akutomrdet
I forbindelse med valgkampen har vi i
Dansk Sygeplejerd haft srlig fokus
p et af jeres omrder nemlig aku-
tomrdet.
En ny DSR-analyse viser, at fra
1995-2011 er antallet af skadestuer
get fra 69 til 35 og borgerne har i
dag i gennemsnit 49% lngere til den
nrmeste skadestue. Og de ln-
gere afstande gr mange danskere
utrygge. Rent faktisk siger 26 procent
alts lidt over hver fjerde - dansker,
at de er utrygge ved afstanden til ska-
destuen.
Under valgkampen talte formand
for DSR Grete Christensen derfor
strkt for, at vi skal have styrket de
akutte tilbud i nromrderne. Der
skal vre hjt kvaliceret personale til
at tage sig af akut syge brn, voksne
og ldre plejekrvende borgere. Og
sygeplejerskerne er en meget vigtig
del af lsningen. Hun opfordrede helt
konkret politikerne til at:
etablere ere skadesklinikker med
behandlersygeplejersker
sikre at ambulancer og akutbiler er
bemandet med anstesisygeple-
jersker
oprette en Sundhedshotline dgnet
rundt, og
anstte ere veluddannede syge-
plejersker p plejehjemmene, som
kan tage sig af syge ldre, s de i
langt de este tilflde er fri for at f
en lang kretur ind til den nrme-
ste skadestue.
Nu er den nye regering kommet i
arbejdstjet. Og vi flger naturligvis op
over for de nye ministre og politikere,
s de akutte tilbud bliver forbedret. Du
kan nde vores akutudspil p www.
dsr.dk.
Faglig forsvarlighed i en trngt tid
Sundhedsvsenet er i rivende udvik-
ling, og det mrker I om nogen hver
dag. Der er travlhed, og vilkrene for
faglig udvikling er under pres. Det er
noget DSR er meget opmrksomhed
p.
Faglig forsvarlighed og arbejdsmilj
hnger meget tt sammen. I en tid
med pressede ressourcer, nedsk-
ringer og fyringer bliver arbejdsmiljet
helt automatisk pvirket. Hvis arbejds-
miljet p afdelingerne bliver drligt,
kommer fagligheden under pres. Og
hvis muligheden for at udve faglig
forsvarlig sygepleje er presset, forrin-
ges arbejdsmiljet.
Det forsger DSR at f sat ekstra
fokus p lige nu. Vi vil gerne se den
faglige forsvarlighed sat til debat ude
Sygeplejens r
Indlg p Efterrslandskurset 2011
Af Professionschef Tine Lyngholm, DSR
9
p afdelingerne. Til brug for det har vi
lavet en sprgeguide, som vi opfor-
drer jer alle til at bruge. I nder den p
www.dsr.dk
Sygeplejens r det handler om
faglig stolthed!
Sygeplejens r blev blst i gang den
12. maj 2011, og det er et r, hvor vi
sammen med bl.a. de faglige selska-
ber stter fokus p sygeplejerskers
professionelle arbejde og engage-
ment. Vi skaber debat om faglighed
og ivrkstter aktiviteter i hele landet
for at vise, at sygeplejefaget er vrdi-
fuldt og attraktivt.
Et eksempel er vores sms-kam-
pagne, hvor mere end 1.000 syge-
plejersker hver uge har diskuteret
faglige og etiske dilemmaer. I efterret
sstter vi en ny, strre event, hvor vi
opfordrer sygeplejersker inden for alle
specialer og i alle egne af landet til at
fotografere lige prcis deres fag. Vi
hber, at I ogs vil vre med her, s vi
fr gode billeder af intensiv, anstesi
og opvgningssygepleje. Flg med p
www.dsr.dk under Sygeplejens r.
St ogs et stort kryds i kalen-
deren lrdag den 12. maj 2012,
hvor afrunder Sygeplejens r med
en dag fuld af fag og festivalstem-
ning i Kbenhavn. Vi arbejder p et
strkt fagligt program med interna-
tionale oplgsholdere, workshops og
parallelle spor om sygeplejeidentitet,
sygeplejehistorie og sjove og skve
vinkler. Der bliver ogs mulighed for
at lave abstracts og posters, s vi
kan inspirere hinanden med ny faglig
viden.
Andre spor
DSR har ogs tiltag p andre omr-
der, som kan vre relevante for jer,
som f.eks. p uddannelsesomrdet,
hvor vi er i gang med at se p en ny
model for systematisering af efter- og
videreuddannelsesomrdet. Her sam-
arbejder vi med FSAIOs bestyrelse,
nr det vedrrer jeres faglige felt.
rsmde for
anstesiarbejdsgrupperne
Torsdag d. 24. maj 2012 kl. 9.30 15.30
Mdet afholdes i Kreds Hovedstadens lokaler
Frederiksborggade 15, Kbenhavn K.
Yderligere information vil blive annonceret i Drbens marts-udgave.
10
Essenslring i klinisk inten-
siv praksis En to minutters
reeksionsmodel
Intensivsygeplejerske, klinisk vejleder Ulla Otte og Klinisk
Sygeplejespecialist, adjunkt
Pia Dreyer, Intensiv Terapi Afsnit, ITA, Anstesiologisk
Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Resum
Artiklen tager udgangspunkt i Spe-
cialuddannelsen til intensivsygeplejer-
ske og fokus er rettet mod kursistens
lreproces. Formlet med artiklen er
at beskrive, hvordan Essenslring
kan styrke kursistens evne til at foku-
sere samt give vejlederen mulighed
for at opn indsigt i og forstelse for
de oplevelser, kursisten har i prak-
sis. Essenslring er en reeksiv pro-
ces, hvor tanker, flelser og handlin-
ger gres til genstand for reeksion.
Kliniske vejledere p Intensiv Terapi
Afsnit, ITA, Aarhus Universitetshospi-
tal blev prsenteret for begrebet og
den tilhrende model p den rlige
Lringskonference for kliniske vejle-
dere. Essenslring er nu blevet en
del af dagligdagen, hvor kursisten
udfordres af vejleder gennem brug af
en retrinsmodel. Modellen har fokus
p kursistens ressourcer og erfaringer,
sledes at der i vejledningen arbejdes
med kursistens styrker frem for svag-
heder.
Introduktion
Intensiv Terapiafsnit p Aarhus Univer-
sitetshospital, Aarhus Sygehus, ITA,
er en hjteknologisk afdeling, som er
uddannelsessted for sygeplejersker
(kursister), som er i gang med Spe-
cialuddannelsen i intensiv sygepleje
(1). Afsnittet uddanner p rsbasis 15
kursister. Det er den kliniske vejleders
opgave at f kursisterne igennem
uddannelsen med kvaliceret vejled-
ning. Derfor er der brug for inspira-
tion, nye input og vejledningsmodeller
p dette felt. I mdet med kursisten
vil vejledningen foreg bde p det
personlige og faglige plan, hvilket
kan vre forbundet med forskellige
flelser og oplevelser, hvor faglighed
og identitet kommer i spil. Samtidig
er arbejdet p det intensive afsnit til
tider prget af travlhed, pressede
og stressede situationer med mange
afbrydelser, der kan forstyrre vejled-
ningen. Disse faktorer betyder, at det
kan vre svrt for kursisten at arbej-
de mlrettet i forhold til egen uddan-
nelse.
www.smiths-medical.com
Smiths Medical Danmark ApS
Slotsmarken 18
2910 Hrsholm
Tlf: 7027 2095
Til akut og kronisk smertebehandling
* Intravens og epidural analgesi
* Perifere nerveblokader
* Srinfiltrationer
Sjlland/Bornholm: Rikke Madsen, Tlf: 4040 9126
Jylland/Fyn: Gitte Larsen, Tlf: 4035 4820
For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist
H^``ZgHbVgi:c`ZaViWZi_ZcZ;aZm^WZa
CADD

Solis
-den nye generation af ambulatoriske PCA pumper.
12
I artiklen Du bliver afbrudt hvert
tiende minut (2) beskrives det bl.a.
hvad der sker, nr man bliver afbrudt
i det, man er i gang med. Man taber
trden, situationen bliver forpasset, og
nogle gange nder man aldrig tilbage
til det, man var i gang med, og det
giver stress, konkluderes det i artiklen.
Netop derfor kan vejleder f stor hjlp
af at have ere vejledningsmodeller at
lne sig op ad i forhold til udfordrin-
gerne i praksis.
Essenslring
P den rlige Lringskonference for
kliniske vejledere, hentede vi inspira-
tion til en retrinsmodel med navnet
Essenslring prsenteret af lek-
tor i socialpsykologi Jan Brdslev
Olsen (3). Den model er nu blevet en
del af dagligdagen som et redskab,
der hjlper os i vejledningen. Gen-
nem modellen udfordres kursisten til
at skelne mellem egne erfaringer og
ressourcer i forhold til problematikker
i praksis. Essenslring eller essens-
reeksion, som er det mere prcise
ord iflge Brdslev, betyder en kon-
kret, dybdegende undersgelse af
en given erfaring (3). I Essenslring
er det den lrende og lrendes erfa-
ringer, der er i centrum. Erfaringer
beskriver Brdslev som en blanding
af sanseindtryk, flelser, stemninger
og tanker. P baggrund af de erhver-
vede erfaringer foretager kursisten en
rkke observationer og reeksioner
for derigennem at nde forstelse og
sammenhng med det, der er ople-
vet i praksis. I denne proces er det
vigtigt, at det er oplevelser og erfa-
ringer, som kursisten har oplevet, og
som har betydning. Essensreeksion
kan udfordre kursisten til at arbejde
i dybden med egne erfaringer og
reeksioner, hvorved essensen bliver
italesat og tydeliggjort, heraf navnet
essensreeksion. Under anvendelse
af modellen italesttes erfaringer og
gennem reeksioner fr kursisten je
p ressourcer, som mske var over-
sete eller glemte.
Essensreeksion
Essensreeksion bestr af re trin:
Essenserfaringer, undersgelse, hand-
lemuligheder og beslutning (3). Ordet
essens betyder at vre og henvi-
ser til noget centralt, en kerne, det
vsentlige eller substantielle ved at
vre menneske. Indholdet i essensen
kaldes essenskvaliteter. Denne kerne
eller essens er os givet fra fdslen og
udvikles hele livet igennem. Brdslev
beskriver essens p flgende mde:
De erfaringer, vi gr os i barndom-
men, er med til at forme de grun-
dantagelser, vi brer med os livet
igennem om os selv, andre menne-
sker og forholdet mellem os selv og
andre. Antagelser, der ofte er ube-
vidste, men som fra denne position
kan udve en meget stor indydel-
se p vores konkrete tanker, flel-
ser og handlinger i det daglige(3).
Eksempler p essenskvaliteter kan
vre krlighed, tillid, selvtillid, selv-
vrd, selvstndighed, vilje, styrke,
fred, medflelse, nrvr, glde,
respekt, omsorg, ansvar og frihed (3).
Man kan betragte essenskvaliteterne
som menneskelige ressourcer, der
gr det muligt for mennesker at nde
mening i tilvrelsen. Brdslev anskuer
essenskvaliteterne som pmindelser
om dre til rum, man kan have glemt,
13
og som minder n om, at en anden
tolkning er mulig i en given situation
(3). Nr man realiserer en essenskva-
litet, er det vigtigt at huske, at man
ogs virkeliggr en flelse (3). Hver
gang en essenskvalitet, f.eks. selv-
vrd, ikke bliver mdt med forstelse
i omgivelserne, bliver den reduceret.
Derved kan der opst en srbarhed,
hvor personligheden og fagidentiteten
bliver pvirket.
Essensreeksion er inspireret af
Kolbs lringscirkel (3), hvor der i vej-
ledningen arbejdes med den person-
lige erfaring og reeksion. Der kan
arbejdes p to mder; en vkst- og
en problemorienteret. I den vkstori-
enterede tilgang tages udgangspunkt
i en konkret essenskvalitet, som kursi-
sten nsker udviklet for derigennem at
styrke kursistens fokus p de positive
sider. I den problemorienterede tilgang
tages udgangspunkt i en konkret pro-
blemsituation, hvor der er brug for en
bning eller en lsning (3). I essensre-
eksionen undersger vejleder, hvilke
ressourcer kursisten har brug for til
at komme videre. Her kan vejleder
anvende flgende sprgsml:
Hvad har du brug for?
Hvorfra kender du det?
Hvad tnker du om det?
Hvordan kan det realiseres?
Hvad beslutter du dig for?
Essensreeksion beskrevet via
en case
I det flgende gennemgs de re trin
i essensreeksion: Essenserfaringer,
undersgelse, handlemuligheder og
beslutning med inddragelse af flgen-
de case:
I en vejledningsseance fortller
en kursist om en tilbagevendende
indre uro og usikkerhedsflelse
under den mundtlige morgenrap-
port, hvor en gruppe af kolleger fr
et kort resum af en patients syge-
historie, behandling og videre plan.
Under vejledningen nder vejleder
ved hjlp af de re trin i essens-
reeksion ud af, hvilken ressource
kursisten kan have brug for til at
ndre p den indre uro og usikker-
hedsflelse. En oplagt mulighed vil
vre sikkerhed, som kan gre kur-
sisten i stand til at skabe indre ro
under rapporten.
Frste trin - essenserfaringer
Under frste trin i vejledningen gr
kursisten brug af egne personlige
erfaringer (gur 1). I casen sprger
vejleder ind til kursistens tidligere erfa-
ringer med at give rapport. Sprgs-
mlet stilles for at blive klogere p, om
det har indydelse p den flelse, kur-
sisten har i den nuvrende situation.
Det er vigtigt for processen, at det er
oplevelser, kursisten har inde p livet.
Videre i vejledningen arbejder kur-
sisten med erfaringer og eksempler
p situationer, hvor oplevelsen af sik-
kerhed har vret fremtrdende. Via
reeksion er kursisten nu net frem til
situationer af erfaret sikkerhed. Disse
erfaringer bringes med videre til andet
trin (3).
Andet trin - undersgelse
Andet trin i vejledningen er en dybere
undersgelse p baggrund af frste
trins oplevelser og erfaringer (gur
1). En vigtig faktor er de forhold, der
virkede fremmende og hvor det lyk-
kedes, samt de forhold, der vir-
14
kede hmmende i udfoldelsen af
essenskvaliteten sikkerhed. Det kan
vre udbytterigt at drage paralleller
til andre oplevelser (3). I casen arbej-
der kursisten med at stte ord p sin
ubearbejdede uro. Vejleder er under
andet trin dialogpartner i den analyti-
ske proces og hjlper kursisten til at
oparbejde en dybere forstelse, der
bde inddrager tanker, flelser og
krop. I vejledningen bringes kursisten
til erkendelse og reeksion over, hvad
der gav flelsen og oplevelsen af sik-
kerhed, om det var i kursisten selv
eller i omgivelserne. Kursisten nr i
casen frem til, at manglende struktur
kan vre med til at give en indre uro
og usikkerhedsflelse.
Tredje trin - handlemuligheder
Under tredje trin i vejledningen under-
sges, om det er muligt at realisere
essenskvaliteten i den konkrete situa-
tion (gur 1). Igen er det vejleders rolle
at vre dialogpartner og sammen
med kursisten nde handlemuligheder
afhngig af, hvordan udgangspunktet
for essensreeksionen er.
Det krver kreativitet hos vejle-
der mht. at afsge handlemuligheder
i forhold til udgangspunktet i casen
og i at f nuancerne frem (3). Vejleder
fr kursisten til at overveje en konkret
situation, hvor der kan arbejdes med
at opn sikkerhed. Kursisten lgger
en strategi for at opn sikkerhed og
hvilke elementer, der skal i spil for at
n dertil.
Fjerde trin - beslutning
I fjerde og sidste trin i essensreeksio-
nen trffes beslutning om, hvordan
og hvornr essenskvaliteten realiseres.
I casen beslutter kursisten sig for at
arbejde med struktur. Strategien er at
udarbejde et skema med stikord, som
skal guide kursisten under morgen-
rapporten. Nr beslutningen er frt ud
i livet, arbejdes der videre med denne
erfaring i vejledningen. Ved at arbejde
med essensreeksion fokuserer kursi-
sten p de situationer i fortiden, hvor
det lykkedes, at hndtere den situa-
tion og praksis kursisten stod i (3). I
essensreeksionen er det vigtigt, at
vejleder flger op p erfaringen og fr
spurgt ind til forlbet.
Perspektiver p anvendelsen af
Essenslring i klinisk intensiv
praksis
Gennem arbejdet med modellen for
Esenslring/essensreeksion har vi,
p Intensiv Terapi Afsnit, ITA, fet ny
inspiration og et nyt perspektiv p vej-
ledning. Ved at inddrage essens og
essenskvaliteter fokuseres p hver
enkelt kursist som unik og med hver
sin personlighed og ressourcer.
n af gevinsterne ved at arbejde
med Essenslring er, at det stter en
positiv udvikling i gang, hvor kursisten
fr get fokus p egne ressourcer.
Samtidig har vejleder fet en fanta-
stisk model til at nde ind til kursistens
ressourcer, og hvor det ndrede per-
spektiv stter strre fokus p kursi-
stens styrker end svagheder. Vejleder
stter fokus p at styrke den enkelte
kursist i stedet for at vre fejlnder. I
casen arbejdes der med struktur, s
kursisten kan hndtere lring selv i
pressede situationer.
Nr vejleder er fortrolig med og tr-
net i retrinsmodellen, kan den afvik-
les p et par minutter, s vejleder fr
Roche Diagnostics A/S
Industriholmen 59
2650 Hvidovre
Tlf. 36 39 99 52
www.cobas.com
COBAS and LIFE NEEDS ANSWERS
are trademarks of Roche.
2011 Roche
cobas b 123 POC system
Blodgas s let som 1, 2, 3
Det nye cobas b 123 POC system er et eksi-
belt blodgasinstrument, designet til dig, som har
brug for svar i en fart. Systemet krver minimum
oplring og har maksimum oppetid, s du kan
bruge tiden p det, der er vigtigt for dig.
tnk hvis alt var s let som 1, 2, 3.
16
en hurtig id om, hvad der kan vre
p spil i praksis. Derefter kan vejleder
sammen med kursisten g i dybden
med dennes erfaring og problematik-
ker. n af ulemperne ved modellen
kan vre, at det krver energi, krea-
tivitet og trning af den vejleder der
anvender modellen. Vejleder skal vre
meget bevidst om, hvordan modellen
anvendes, da kursistens flelser kan
komme i spil. I sdanne situationer
kan kursisten tilbydes sundhedsfaglig
supervision.
I vores kliniske intensive praksis
giver det god mening at arbejde med
Essenslring, da det er en ressource-
orienteret tilgang, hvor vejleder guider
kursisten til en fornyet bevidsthed og
nye handlemuligheder (3). Essensl-
ring giver vejleder en indsigt i, hvordan
kursistens personlighed, faglige viden
og fagidentitet er i spil, og har den
lrende og den lrendes erfaringer
som centrum.
Litteratur
1. Bekendtgrelse om Specialuddan-
nelse for sygeplejersker i Intensiv
sygepleje (1997) BEK nr. 521 af
19/06/1987
2. Bjrnsson K. Du bliver afbrudt hvert
tiende minut. Sygeplejersken 2010,
3: 22-27
3. Olsen, JB. Det Menneskelige.
Essens, eksistens, fortlling. For-
fatteren og Aalborg Universitets-
forlag: 2008; Essens; p. 13-20.
Autencitet; p. 37-43. Det gode liv;
p. 78-90. Positiv psykologi; p. 131-
140. Lring; p. 172-193. Konse-
kvenser af essensperspektivet; p.
221.
1. Personlige konkrete erfaringer
med essenskvaliteten sikkerhed
2. Undersgelsen af
essenskvaliteten
sikkerhed
4. En konkret beslutning
om handlinger for at
realisere essenskvali-
teten sikkerhed
3. Afsgning af konkrete handle-
muligheder for at realisere
essenskvaliteten sikkerhed
Essenskvaliteten
sikkerhed
Figur 1
Essenslringscirklen - med sikkerhed som eksempel
Jan Brdslev Olsen, 2008

17
I Danmark bliver brandsrspatienter
skyllet med rindende vand til smerte-
frihed. Her mener de ansvarlige lger
for brandsrsafdelingen, at s lnge
det gr ondt uden skylning med vand,
er der en inammatorisk proces i gang
som er vvsdelggende, derudover
snkes metabolismen, s ere hud-
celler overlever.(Kilde nr.1)
Sundhedsstyrelsen har klassi-
ceret Rigshospitalets brandsrsaf-
deling som landsafdeling for brand-
srspatienter. Det vil sige at brn og
ldre der er forbrndt p 10% af
legemsoveraden og for andre 15%
forbrnding af legemsoveraden
skal overyttes til Rigshospitalets
brandsrsafdeling.(Kilde nr. 2)
Da jeg selv og ere af mine kolleger
har vret frustreret over at aevere
brandsrspatienter til Rigshospitalets
traumecenter, der har vret mode-
rat hypoterme ved ankomst, har jeg
arbejdet med flgende problemformu-
lering:
Hvilken betydning har brandsrs-
behandlingen for anstesisygeple-
jerskens pleje og behandling af den
forbrndte patient og hvordan kan
anstesisygeplejersken medvirke
til at nedstte patientens risiko for
hypotermi under ekstern transport
Temperaturregulering:
Huden er kroppens vigtigste mekanis-
me til justering af varmetab, kroppens
varmeproduktion foregr i organerne
og som biprodukt af deres vanlige
metabolisme er det med til at opret-
holde varmebalancen ved behaglig
opholdstemperatur. Nr temperatu-
ren falder i huden og kroppens kerne,
sender sansecellerne besked til tem-
peraturcenteret i hypothalamus om at
ge varmeproduktionen. Det sker ved
at hypothalamus ger aktiviteten i de
motoriske nerveceller til muskulaturen
hvorved der opstr muskelrystelser.
Vand er en srdeles effektiv varme-
leder og selvom det sympatiske ner-
vesystem aktiveres og der vil opst
muskelrystelser, vil der ske et varme-
tab hvis vandtemperaturen er under
20 grader. (Kilde nr. 3)
Hypotermi:
Hypotermi inddeles i mild hypotermi
hvor kernetemperaturen er under 35
grader og over 32 grader. Patienten
er her psykisk pvirket, har nedsat
dmmekraft og forvirring. Cirkulaorisk
ses takykardi og stigende blodtryk
pga. vasokonstriktion. Der er faldende
respirationsfrekvens. Neuromuskulrt
ses der grove kulderystelser.
Moderart hypotermi er hvor kerne-
Brandsr og hypotermi
Af Anstesisygeplejerske Anette Markussen,
Kolding Sygehus
18
temperaturen er under 32 grader men
over 28 grader. Der ses tiltagende
bevidstlshed. Cirkulatorisk sker der
en omfordeling af det cirkulerende
blodvolumen, det koncentrerer sig
om de livsvigtige organer og arme og
ben der ikke bliver opvarmet af blodet
bliver kolde. Respiratorisk sker der en
hypoventilation og patientens svlg-
reeks forsvinder med get risiko for
aspiration. Neuromuskulrt er der
aftagende kulderystelser og begyn-
dende rigditet.
Ved svr hypoterm er kernetem-
peraturen under 28 grader og patien-
tens cerebrovaskulr autoregulation
er ophrt. Cirkulatorisk ses faldende
blodtryk og tiltagende bradykardi. Der
kan opst asystoli. Respiratorisk er
der tiltagende risiko for apn og respi-
rationsstop. Neuromuskulrt ses der
ingen bevgelser og der er tiltagende
rigditet.
Hypotermi pvirker leucocytternes
morbiditet og fagycotose hvilket redu-
cerer infektionsforsvaret. En bidragen-
de faktor til get infektion er den var-
mebesparende vasokonstriktion, og
derved nedsat blodgennemstrmning,
som kan give vvshypoxi.
Der er ligeledes forlnget bldnings
og koagulationstid hvis patienten er
hypoterm, ikke kun pga. den reduce-
ret aktivitet af koagulationsfaktorerne,
men ogs p grund af den mindskede
trombocytaggregation. Sidst men ikke
mindst er der get effekt og forlnget
virkning af lgemidler pga. langsom-
mere metabolisme primrt i leveren.
(Kilde nr. 4)
Diskussion:
Patienter med forbrndinger bliver
i Danmark skyllet med vand til smer-
tefrihed, dette betyder ofte at brand-
srspatienterne bliver skyllet med
vand i ere timer, inden patienten fler
smertefrihed. Det samme oplever jeg
som anstesisygeplejerske, nr vi bli-
ver kaldt i skadestuen til en voldsom
forbrndt patient. Falck har ofte skyl-
let patienten med koldt vand fra ska-
destedet og ind p skadestuen, hvor-
efter skadestuepersonalet fortstter
skylningen med koldt vand. I the Soci-
ety for Academic Emergency medi-
cine, beskriver de at kling af brand-
sret med vand er mest effektiv de
frste 30 minutter derefter mener de,
at der er for stor risiko for, at brand-
srspatienten bliver hypoterm. WHO
er enig i denne antagelse, i deres
guideline for behandling af brandsr,
skal brandsret kun skylles med koldt
vand i 30 minutter, for at reducere
smerterne og dem samt minimere
vvsdelggelsen. WHO mener at
hvis der er tale om store brandsr skal
brandsret forbindes for at forebygge
varmetab og hypotermi. De ansvarlige
for brandsrsbehandlingen i Danmark
pointerer ogs at brandsrspatien-
terne skal undg svr hypotermi, og
derfor kun skal skylles med vand p
de forbrndte omrder, da man skal
undg svr hypotermi. Det er dog en
svr kunst p en gang, at skylle med
koldt vand til smertefrihed og samti-
dig undg hypotermi, isr nr store
omrder p kroppen er forbrndt.
WHO og the Society for Academic
Emergency medicine imdekommer
hypotermi ved kun at skylle brand-
sret i 30 minutter og herefter for-
binde sret, selvom ogs de ppeger
den smertestillende effekt. De beskri-
Vidste du at
n drbe blod kan
forblive smittefarlig
i op til 7 dage?*
Vi stter standarden for sikkerhed
indenfor perifere IV-kanyler
Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanyler
Da vi skulle udvikle BD Venon Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at
levere mere end blot en suvern IV-kanyle. Vi forlangte ogs forbedret sikkerhed for brugerne.
Resultatet blev BD Venon Pro Safety, som har en
avanceret kanylebeskyttelseshtte, der hjlper dig mod
smitte fra blodbrne patogener via smitte fra en stikskade
eller via smitte over slimhinde:
s .RDENERAKTIVERETERKANYLESPIDSENHELTINDKAPSLETOG
du har forbedret sikkerhed mod at skre eller skrabe dig
p metalkanter.
s $ETUNIKKEDESIGNOPFANGERRESIDUALBLODHVORVED
risikoen for utilsigtet blodspild under og efter an-
lggelsen minimeres.
Kan du sige det samme om din nuvrende IV-kanyle?
* Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50
20
ver dog ikke, hvordan de i stedet vil
smertedkke brandsrspatienterne
(Kilde nr. 5). Jeg har ikke kunnet n-
de litteratur eller forskning, der kunne
bevise en positiv eller negativ forskel
i behandling af selve brandsret, p
grundlag af den danske kontra den
amerikanske brandsrsbehandling.
Brandsrspatienter der bliver over-
yttet til Rigshospitalet har store for-
brndinger og er derfor afkldte, da
de bliver skyllet med vand. Vand er en
srdeles effektiv varmeaeder, ogs
selvom det sympatiske nervesystem
aktiveres og patienten har shivering,
vil der ske et varmetab hvis vandet
er under 20 grader. Huden er krop-
pens vigtigste mekanisme til juste-
ring af varmetabet, s vi kan holde
en konstant kernetemperatur. I hvile
er varmeproduktionen et biprodukt
af organernes metabolisme (Kilde nr.
6). Brandsrspatienterne har alts
fet delagt den vigtigste mekanisme
til selv at reducere varmetabet, der-
udover er brandsrspatienterne ofte
intuberet og ansteseret, hvilket ned-
stter patienternes metabolisme (Kil-
de nr. 7). Dette er ligeledes med til at
nedstte brandsrspatienternes egen
varmeproduktion.
En af anstesisygeplejerskens
vigtigste opgaver er at opretholde
patienternes legemstemperatur, her
tnker jeg en temperatur over 35
grader. Da vi ved en temperatur under
35 grader allerede kan se pvirknin-
ger p patienten. S som takykardi
og stigende blodtryk pga. vasokon-
striktionen ved mild hypotermi. Dette
kan medfre vvshypoxi, som er en
medvirkende faktorer til den gede
infektionsrisiko hos brandsrspatien-
ter. Anstesisygeplejersken skal vre
opmrksom p at disse patienter har
en gte risiko for udvikling af septisk
shock, der kan opst af vvsskade
efter forbrndinger. Anstesisygeple-
jersken skal ligeledes vre klar over at
iltforsyningen til cellerne er drlig ved
hypovolmi, dette pga. vasodilation,
og ved vsketab fra blodbanen pga.
uttte kar. Samtidig forrsager hypo-
termi at leucocytternes morbiditet og
fagocytose bliver pvirket. (Kilde 8)
Efter er besg p Rigshospitalets
brandsrs afdeling blev jeg fortalt, at
den hyppigste komplikation til brand-
sr er infektion. De s det dog ikke
som en relation til hypotermi. Jeg har
heller ikke her vret i stand til at nde
undersgelser p, om der i Danmark
er en sammenhng mellem ddlighe-
den blandt brandsrspatienter og gra-
den af deres hypotermi.
Udover at immunforsvaret pvirkes
af hypotermi, beskrives ogs ndrin-
ger af patientens respiration. Frst
fr patienten takypn, derefter fal-
dende respirationefrekvens og til sidst
bevidstlshed og apn (kilde nr.9). Det
er derfor vigtigt at anstesisygeple-
jersken er opmrksom p den ikke
intuberede brandsrspatients respi-
ration under hele behandlingen med
skylning med vand. Nr patienterne er
intuberet, mener jeg p baggrund af
den faldende metabolisme som flge
af anstesilgemidlerne, at an-
stesisygeplejersken skal vre meget
opmrksom p ikke at hyperventilere
patienten, s der opstr alkalose da
der er nedsat metabolisme i den an-
steserede patients organer og derved
mindsket CO
2
produktion.
Brandsrspatienter har ofte andre
21
skader end selve brandsret, og det
er vigtigt, at man ikke lader sig alene
blive optaget af de store brandsr,
men gr systematisk frem efter ATLS
princippet (Kilde nr. 10). De ansvarlige
for brandsrsbehandlingen i Danmark
siger ligeledes, at hvis der i den initi-
ale fase opstr hypovolmisk shock,
skal der altid ndes en anden rsag
end brandsret. Dette stemmer godt
over ens med, at nr patienten er
hypoterm, kan der i den initiale fase
forekomme forlnget bldnings- og
koagulationstid (Kilde nr. 11). Brand-
srspatienterne er ved ankomst til
Rigshospitalets Traumecenter ofte
moderat hypoterme. Hvis patienterne
samtidig har indre skader, vil de let
kunne have bldt en del inden an-
stesisygeplejersken registrerer det, da
de pga. de store forbrndinger, som
led i brandsrsbehandlingen, fr store
mngder vsker og p den mde vil
kunne kompensere for blodtabet, en
tid.
Der skal gives store mngder
vsker til brandsrspatienterne, da
hudens isolerende virkning er delagt
ved forbrndingen. Vsken gives
efter Parklandsformlen, som bety-
der der skal gives 4ml Ringer lactat
X procent forbrndt legemsoverade
(Kilde nr.12). Disse store mngder
vsker er ligeledes en af grundene
til, at det er svrt at holde brandsrs-
patienterne varme, da det er svrt at
opvarme vskerne under den eks-
terne transport frem til skadestue eller
traumecenter. For at forebygge hypo-
termi krver det en god planlgning
at overytte brandsrspatienter. Sik-
kerhedsforanstaltninger for at undg
hypotermi br vre agressivt imple-
menteret i afdelingen. Der br benyt-
tes bairhuggere, varme lamper samt
varme vsker for at holde brandsrs-
patienterne varme, og der skal vre
maksimal varme i ambulancen/heli-
kopteren (Kilde nr. 13). Er brandsre-
ne yderligere blevet forbundet inden
transporten s anstesisygeplejer-
sken ikke skal st og skylle brand-
sret med vand, vil hun have mere
opmrksomhed p patientens respi-
ratoriske, cirkulatoriske, metaboliske,
neuromuskulre og psykiske tilstand,
som hun skal observerer og behandle
nje.
Konklusion
Brandsrsbehandlingen forrsager
ofte, at brandsrspatienterne bliver
hypoterme. Det er vigtigt at patienten
ikke ligger og er vd og kold, derfor
skal der kun kles p patienternes for-
brndte omrder og den intakte hud
pakkes ind i varme tpper og folie.
Det er vigtigt at anstesisygeplejer-
sken har viden om bivirkningerne af
hypotermi. Den gede infektionsrisiko,
hvor der er risiko for septisk shock,
og hvor ilt behovet er get. Hypotermi
kan ligeledes vre rsag til at patien-
ten har forlnget bldnings- og koa-
gulationstid, hvor anstesisygeplejer-
sken skal vre p forkant med bld-
ninger og vre bevidst om at strkt
forbrndte patienter ofte har andre
skader. Sidst og ikke mindst har hypo-
terme patienter nedsat metabolisme,
og derfor har patienterne get effekt
og forlnget virkning af lgemidler.
Anstesisygeplejersken skal her vre
opmrksom p at reducere lgemid-
lerne, for at undg at nedstte meta-
bolismen yderligere og derved ge
22
varmetabet.
Huden er kroppens vigtigste meka-
nisme til justering af varmetabet og
denne er i forbindelse med forbrn-
dinger delagt. Her skal anstesi-
sygeplejersken forsge, at minimere
dette varmetab ved at benytte varme
tpper, bairhuggere og varme intrave-
nse vsker. Da brandsrsbehandlin-
gen i Danmark stadig er skylning med
koldt vand til smertefrihed, skal an-
stesisygeplejersken under den ekster-
ne transport forsge kun at skylle med
koldt vand p de forbrndte omrder.
Det krver derfor en grundig plan-
lgning af den eksterne transport til
Rigshospitalets traumemodtagelse
for at minimere brandsrspatientens
risiko for hypotermi.
Perspektivering
Behandlingen af brandsrspatienter
der skal overyttes til Rigshospitalets
traumecenter, kan have stor betydning
for anstesisygeplejerskens pleje og
behandling af den forbrndte patient,
hvis patienten samtidig er hypoterm.
Derfor mener jeg, at alle tiltag der kan
tages for at undg patienten bliver
hypoterm skal tages i brug. Jeg ville
gerne foresl at brandsrsbehandlin-
gen i Danmark blev ndret i forhold til
WHOs anbefalinger om, kun at skylle
brandsrspatienterne med vand i 30
minutter og derefter forbinde brand-
srene s man undgr at brandsrs-
patienterne ger varmetabet, men da
brandsrsbehandlingen i Danmark gr
ind for at det er bedst at skylle med
vand til smertefrihed, har jeg forsgt
at nde tiltag, der muligvis hjlper til
at minimere brandsrspatienternes
varme tab, og derved nedstte deres
risiko for hypotermi.
Da de enkelte sygehuse kun mod-
tager ganske f brandsrspatienter
der krver overytning til Rigshospi-
talets brandsrsafdeling, kan man ikke
sige, at vi har rutine i at behandle og
observere brandsrspatienter under
ekstern transport i anstesiafdelin-
gen. Derfor hber jeg, at fremlgning
af opgaven, kan f synliggjort proble-
matikken omkring brandsrspatienter
og hypotermi.
Det kunne vre en stor hjlp, hvis
der blev udarbejdet en guideline for,
hvordan vi modtager den forbrndte
patient, og hvordan vi kan holde tem-
peraturen p den forbrndte patient,
f.eks. at vi med det samme fr blod-
varmere med intravense vsker gjort
klar, s snart vi modtager beskeden
om, at en brandsrspatient er p vej
til skadestuen. Derudover bede ska-
destuepersonalet skrue op for varmen
p stuen hvor brandsrspatienten skal
modtages. F monteret varmeltre p
anstesiapparatet i tilflde af patien-
ten skal intuberes. Hvis patienten er
i stand til at drikke, kan der tilbydes
varme drikke, bairhuggere skal vre
p stuen og benyttes med det samme
ved ankomst af en forbrndt patient.
Varme tpper og folie omkring den
intakte hud. Nr der frst er opstet
hypotermi, da vre opmrksom
p at stoppe skylning med vand og
benytte kolde kulde p forbrndin-
gerne i stedet for rindende vand.
Jeg nder det ligeledes pkr-
vende med et tvrfagligt samarbejde
med Falck, s det prhospitale per-
sonale, ogs bliver gjort opmrksom
p at brandsrspatienternes tempe-
raturregulering er kompromitteret, og
23
det derfor er vigtigt at brandsrspa-
tienterne ikke bliver hypoterme. Det
prhospitale personale er de frste,
der kan begynde forebyggelsen af
hypotermi, f.eks. med maksimal var-
me i ambulancen, s patienten kan
kommer derind og f det vde tj af.
Derefter skal de svbes ind i varme
trre tpper omkring den intakte hud,
og kun skylles p forbrndingen.
Kilde nr. 1 Callesen, Torben, Anton-
sen, Kristian, 2010 Den akutte patient.
2. Udgave. Kap. 23 s. 333 351 af
Alsbjrn, B og Nielsen, S
Kilde nr. 2 Rigshospitalets brandsrs-
afdeling. www.rigshospitalet.dk
Kilde nr. 3 Sand, Olav, Sjaastad,
ystein V og Hauge, Egil. 2007. Fysi-
ologi en grundbog 1 s. 468 475.
Kilde nr. 4 Halldin, Matts og Lindahl,
Steen. 2000 Anestesi. Kap. 48 s. 539
546 af Lindahl og Selldn. Callesen,
Torben og Antonsen, Kristian, 2010.
Den akutte patient s. 345 346 samt
Larsen, C.F, Roed, J. og Larsen, J.F.
2008 Traumatologi af Jakobsen, Lars
s. 348 351
Kilde nr. 5 Sand, Olav, Sjaastad,
ystein V og Hauge, Egil. 2007 Fysio-
logi en grundbog 1 s. 468 474
Kilde nr. 6 Halldin, Matts og Lindahl,
Steen. 2000 Anestesi. Kap 48 s. 541
Kilde nr. 7 Larsen, C.F, Roed, J og
Larsen, J.F. 2008 Traumatologi s. 348
351. samt Callesen, Torben, Anton-
sen, Kristian. 2010 Den akutte patient
2. Udgave s. 345 346.
Kilde nr.8 White, Christopher E, Renz
M 2008 artikel fra Critical care Medi-
cine, VOL 36, N0 7, s. 318 324.
Kilde nr. 9 Callesen, Torben,
Antonsen,kristian, 2010 den akutte
patient. 2. Udgave s. 346 af L. Jakob-
sen.
Kilde nr. 10 White, christopher E,
Renz, Evan M 2008 Artikel fra Critical
care Medicine, Vol. 36, NO 7 s. 318-
324.
Kilde nr. 11 Halldin, Matts, Lindahl,
Steen. 2000. Anestesi. 1. Udgave af
Lindahl,S og Selldn, E. s. 542 543.
Kilde nr. 12 Larsen, C.F, roed, J og
Larsen, J.F, 2008. Traumatologi. 1.
Udgave. S. 333 334.
Kilde nr. 13 White, Christopher, E.
Renz, M. 2008. Artikel fra critical care
medicine, Vol. 36, NO 7, s. 319
Bilag 1 WHO Management of burns.
9Gu7:C96CB6G@h
\ZcZgVa[dghVba^c\'%&'
den 26. marts 2012
p heteI CemweII, Skevbrynet 1, 6000 keIding
ffter generaIforsamIngen ISAI0.
IorsIag tI dagsordenen skaI vre ansv. redaktor
[an Normann krstensen hnde
senest 2 maneder for afhoIdeIse af generaIforsamIngen.
24
Cufftryk p endotracheale
tuber
Af Henriette Lunde Borregaard,
Anstesisygeplejerske, Regionshospitalet Silkeborg
Denne artikel udspringer af en undren
over manglende monitorering af cuff-
tryk i praksis. Til dagligt arbejder jeg
som anstesisygeplejerske p Regi-
onshospitalet Silkeborg. Jeg er nyud-
dannet og har i slutningen af min
uddannelse skrevet en afsluttende
hovedopgave omhandlende cufftryk.
Interessen til dette emne er opstet,
da jeg i opvgningspraktikken, blev
opmrksom p, at mange patien-
ter har ondt i halsen efter anstesi.
Nogle var hse, havde faktisk ingen
stemme. Andre var meget ru i halsen,
og for nogle var det s generende, at
det ikke var til at abstrahere fra.
Indledning
I Silkeborg, hvor jeg til dagligt arbej-
der, har vi rligt ca. 700 anstesier
med intuberede patienter. Vi har ingen
cufftryksmler. Jeg oplever, at den
mest brugte mde at sikre sig om cuf-
fen er tt, er ved at palpere pilotbal-
lonen fra tuben mellem ngrerne. Vi
lytter ogs til om cuffen er utt, i s
fald tilfres der ekstra luft til cuffen.
Desuden tjekkes respiratoren for leak
i tidalvolumen.
Inden opgaven tog form kontak-
tede jeg mine medkursister i regionen,
for at f et indblik i hvordan de tjek-
ker, om en cuff er tt. Kun 3 ud af 11
kursister vidste hvad intervallet for det
anbefalede cufftryk var, ingen havde
for vane at bruge manometer, enkelte
afdelinger havde dem dog til rdighed.
De este tjekkede tthed p cuffen
ved at palpere pilotballonen p tuben
samt leak p respiratoren. Kursisterne
reprsenterer alle sygehuse i Region
Midt, s disse resultater sammenholdt
med min egen erfaring, mener jeg,
viser at cufftryk er et overset emne i
anstesisygeplejerskens hverdag.
Er det s i orden, at vi njes med
at sknne os til om cuffen p intube-
rede patienter er tt? Br vi ikke have
andre overvejelser med, s som: for
lavt tryk som kan give aspirationsfare,
eller for hjt tryk i trachea hvorved
kapillrerne afklemmes og de gener
patienterne kan have deraf?
En anden problematik kan opst,
grundet uddannelsen til anstesisy-
geplejerske foregr efter konceptet
mesterlre kombineret med teore-
tisk undervisning. En artikel udarbej-
det af Steward, Secreast, Norwood
og Zachary (Steward et al) unders-
ger blandt andet, om anstetistens
erfarings grundlag har nogen betyd-
ning for, hvor meget luft der applice-
res i cuffen. Her vises at kun 30% af
patienterne i deres undersgelse, har
fet cuffet tuben indenfor det idelle
Sevorane

sevofluran
Sevorane

sevofluran indeholder
mindst 300 ppm vand for at
beskytte mod Lewis syrer
Sevorane-flasken er monteret
med lukket QuikFil

pfyldnings-
system
Sevorane-flasken er fremstillet
i stdsikker PEN (polyethylen
naftalate)
SEVORANE

SEVOFLURAN - VSKE TIL INHALATIONSDAMP

Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08.
Indikationer: Universel anstesi. Dosering: Anstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til mak-
simalt 8 % hos voksne og brn indtil nsket anstesidybde. Anstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. ldre: Ofte vil det krve
lavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anstesi hos ldre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andre
halogenerede anstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpvirkning efter anstesi med halogenerede anstesimid-ler. Br ikke anvendes til patienter med
kendt eller mistnkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskilli-
ge andre lgemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer ssom lgemidler med virkning p centralnervesystemet, lgemidler med effekt p
det autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt p blde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blod-
derivater og kardiovaskulre lgemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidig
med benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anstetika.
Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pdiatriske patienter. Neuromuskulre
blokkere: Sevofluran pvirker bde styrken og varigheden af den neuromuskulre blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Nr sevofluran anven-
des som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulre blokade strkere, hvis den er induceret med pancu-
ronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulre blokker under den indledende anstesi, kan det resultere i en forsinkel-
se af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering p grund af utilstrkkelig afslapning af musklerne. Den forstrkende effekt af en neuromusku-
lr blokker ses f minutter efter administration af sevofluran er pbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan flgende iagttages: dosis af non-
depolariserende muskelrelaksantia br ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanstesi br dosis af non-depolariserende muskel-
relaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia br ske under hensyn-
tagen til respons p nervestimulation. Srlige advarsler og forsigtighedsregler vedrrende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedstter
den utero-placentale blodgennem-strmning, hvorfor forsigtighed m udvises ved obstetrisk anstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neuroki-
rurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug br undgs. Dystoniske bevgelser, som er forsvundet uden
behandling, er set hos brn, som har fet sevofluran til anstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkelte
tilflde. Der er i enkelte tilflde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos srligt flsomme personer kan inha-
lation af Sevorane

udlse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfrer et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malign
hypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan ogs omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypn, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blod-
tryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan ogs forekomme ved let anstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolmi. Behandling af malign
hypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udlsende lgemiddel, administration af intravens dantrolennatrium og ndvendig understttende
behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow br mles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanstesi kan en gning af koncentrationen af
sevofluran medfre et dosisafhngigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan vre relateret til dybden af anstesien og kan modvirkes ved at snke
koncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anstetika er det vigtigt at vedligeholde hmodynamisk stabilitet for at undg iskmi i myokardiet
hos patienter med hjertesygdom. Opvgning efter universel anstesi br flges tt, inden patienten sendes bort fra opvgningsafdelingen. Anstetika er ble-
vet forbundet med usdvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og dd hos pdiatriske patienter i tiden efter operation.
Patienter med latent svel som benbar neuromuskulr sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at vre de mest srbare. Samtidig anvendelse
af succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfldene. Disse patienter fik ogs signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveau-
erne og i nogle tilflde ndring i sammenstningen af urinen med myoglobinuria. P trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af disse
patienter tegn eller symptomer p muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkalimi og bestan-
dige arytmier anbefales, ligesom efterflgende undersgelse for latent neuromuskulr sygdom. Sjldne tilflde af ekstrem varme, rg og/eller spontan ild
fra anstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtrret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forget nedbrydning af
sevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, nr CO2-absorberkalken udtrres, som efter en lngerevarende periode med strm af
tr gas henover dsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende lge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan vre udtrret, skal denne udskif-
tes inden administration af sevofluran. Sevofluran br administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stig-
ning af ICP br sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag ssom hyperventilation. Overdosering: Symptomer:
Respirationsdepression. Kredslbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning.
Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. get spytafsondring.
Hypotermi. Forgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjldne bivirkninger henvises til det fulde produk-
tresum. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstrrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP):
kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago,
IL60064, U.S.A. Reprsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 Kbenhavn . Forkortet i forhold til det af Lgemiddelstyrelsen godkendte
produktresum. Produktresumet kan lses i sin fulde lngde p www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28
C, 2100 Kbenhavn . Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.
27
interval, som er 20 30 cmH
2
O.
De konkluderer endvidere, at der
ikke er nogen forskel i evnerne til at
vurdere cufftryk, hvad enten man er
anstesikursist eller anstesiolog. De
skriver slutteligt, at dette ikke er over-
raskende, da intubation samt insua-
tion af cuff er en frdighed, der lres
fra den erfarne til den mindre erfarne:
If the theachers estimation is incor-
rect, the students will be also
(Steward et al, 2003, p.447).
Her mener jeg, at der kan opst
situationer hvor anstesisygeplejer-
sken ubevidst kan videregive ikke helt
korrekt lring til kursisten.
Mlinger af cufftryk
Jeg har p anstesiafdelingen p
Regionshospitalet Silkeborg foreta-
get en lille undersgelse (stikprve) af
nogle intuberede patienter. Dette for
at af- eller bekrfte min teori om, at
vi har en tendens til at applicere for
meget luft i cuffen. Jeg har mlt cuff-
tryk p i alt 48 patienter og har fundet
frem til, at kun 22,9 % af patienterne
havde et cufftryk indenfor anbefalet
niveau (20-30 cmH
2
O).
Tabel 1 viser at 22,9 % af de 48
mlte cufftryk var indenfor anbefa-
let niveau. 31,2 % af patienterne er i
fare for aspiration og 45,8 % risikerer
ischmi i trachea.
Det ndes tankevkkende, at en
s relativt lille procentdel af patienter-
ne havde et cufftryk indenfor anbefa-
lingerne. For som anstesisygeplejer-
ske arbejder vi med patientsikkerhed,
lige fra fastetider, patientidentitet og
det at bedve en patient p den for
ham sikreste og mest sknsomme
mde. Som sygeplejerske skal vi ogs
huske p, at vi er underlagt en lovgi-
ving, som forpligtiger os til at arbejde
med omhu og samvittighedsfuldhed
(Bekendtgrelse af 22 maj 2006 af
Lov om autorisation af sundhedsper-
soner mm. Kap. 5, 17)
En ny dansk undersgelse fra dec.
2010 fra Herlev Hospital og Rigsho-
spitalet viser samme tendens som
stikprven fra Regionshospitalet Silke-
borg. Her er dokumenteret et studie af
119 patienter intuberet med endotra-
cheal tube. Hos 54 af disse patienter
var cufftrykket hjere end de i artik-
len anbefalede 30 cmH
2
O (Rokamp,
2010).
Tabel 1.
< 20 cmH
2
O
18 14 12 18 14
10 10 12 8 5
16 10 15 10 2
i alt = 31,2 %
Mellem 20 30 cmH
2
0
(anbefalet)
28 26 22 20 20
29 20 24 29
20 20
i alt = 22,9 %
> 30 cmH
2
O
50 118 120 60
100 95 82 120
48 70 56 50
37 40 45 44
50 34 50 60
54 36
i alt = 45,8 %
28
Afgrnsning og forml
P baggrund af ovenstende er det
tydeligt, at der er mange aspekter at
tage hensyn til, nr en endotracheal
tube cuffes. Der er patienternes oplev-
else af postoperative halssmerter,
som understttes af egne erfaringer.
Det ser ud til, at der blandt anste-
sipersonale er manglende viden om
cuffmonitorering samt cufftryk, og at
begrebet mesterlre kan slre bille-
det yderligere. Undersgelser og egen
stikprve viser, at der er rum for for-
bedring, nr anstesisygeplejersken
skal cuffe en endotracheal tube.
Formlet med artiklen var, at under-
sge monitorering af cufftryk nr-
mere, samt om cufftryk har betydning
for postoperative halssmerter og aspi-
ration ved korterevarende anstesier.
Jeg undersgte hvilke mder, hvorp
man kan kontrollere cufftryk og hvilke
mder, der er mest valide.
Jeg beskftigede mig udelukken-
de med materiale indsamlet fra under-
sgelser lavet p mennesker over 18
r, ASA klasse 1-2. De brugte tuber
var af typen Portex high volume-low
pressure str. 7.0 og 8.0.
Ovenstende ledte mig frem til
ovenstende problemformulering:
Problemformulering
Hvordan kan anstesisygeplejersken
sikre sig at endotracheale tuber er
cuffet indenfor det anbefalede niveau?
Og har cufftryk betydning for patien-
ten i form af postoperative halssmer-
ter samt aspiration selv ved kortereva-
rende anstesier?
Begrebsafklaring
- Anbefalede niveau : 20-30 cmH
2
O
(Seegobin, 1984, p. 965)
- Korterevarende anstesier angives
her til at vare 120-180 min.
- Postoperative halssmerter dene-
res som; hoste, mhed i halsen,
hshed og blodigt ekspektorat
(Lianhui, 2010, p.1133)
Metode
Opgavens problemformulering blev
belyst ud fra en naturvidenskabelig
tilgang. Litteraturen der anvendes har
ligeledes en naturvidenskabelig under-
sgelsesmetode.
De valgte undersgelser der bru-
ges til at belyse opgavens problemfor-
mulering, er fundet via sgning i sge-
databaserne PUBMED og CINAHL.
Sgeordene er: Cuff injury som gav
3780 hits, Cuff injury AND cuff pres-
sure gav 380 hits. Endoctrachealtube
AND cuff pressure gav en sgning p
30 hits. Cuff monitoring And aspiration
gav en sgning p 36 hits. Endvidere
har jeg sgt p tracheal wall damage,
hvor der kom en sgning frem p
100 hits. For at basere opgaven p
nyeste viden er alle undersgelserne
fra r 2000 og fremefter, dog fraset en
enkelt artikel, som er fra 1984.
I det flgende beskrives en artikel
udarbejdet af Seegobin i 1984. Her
vises via beroptik, hvad der sker
med kapillrerne i trachea, nr de
afklemmes ved forskellige tryk. Her-
efter prsenteres forskellige mleme-
toder af cufftryk samt validiteten deraf
(Steward et Al). En ny kinesisk under-
sgelse fra november 2010 (Lianhui),
baserer sine resultater af cufftryks-
mlinger p korterevarende anste-
sier dvs. 2 3 timer, og bruges til at
belyse om cufftryksmonitorering har
Beslutningsstttesystem til
sikker og plidelig etablering
af normalt blodsukkerniveau
hos kritisk syge patienter
Automatiseret beregning af
insulinsats med hensyntagen
til ernring
Kontrol af komplekse arbejds-
processer
Kortere ophold p intensiv-
afdeling grundet frre
komplikationer
In touch with the future
B. Braun SpaceControl -
Sikker glykmisk kontrol i en ny dimension
For yderligere information kontakt:
Produktchef Vibeke Mller Jakobsen
Mobil 5139 5903 . vibeke.jakobsen@bbraun.com
Produktspecialist Lone Hesner
Mobil 2029 4303 . lone.hesner@bbraun.com.
30
sin relevans ved korterevarende an-
stesier.
Fiberskopisk undersgelse af
kapillrtryk i trachea
Seegobins artikel fra 1984 er en ran-
domiseret undersgelse med 40
patienter i generel anstesi. Her er
formlet ved hjlp af beroptik at
visualisere blodkarrerne i trachea
medens de udsttes for forskellige
trykstyrker. Det anbefalede cufftryk i
artiklen er 20-30 cm H
2
0. (Seegobin,
1984, p. 968).
Kort opridset viser Seegobins
undersgelse, at kapillrerne ved
et cufftryk p 50 cm H
2
0 og opefter
totalt obstrueres, hvorved der opstr
ischmi i trachea. Dette uddybes af
Rokamp som pviser, at hvis kapil-
lrtrykket overskrides (27-40 cm H
2
0)
i mere end 15 min. bliver membranen
i trachea ischmisk og stofudveksling
mellem blod og omgivelser kan ikke
lngere nde sted (Rokamp, 2010,
s.1).
For at drage en parallel til stikpr-
ven fra Regionshospitalet Silkeborg (jf.
tabel 1) ville 16 af de i alt 48 patien-
ter have haft en totalt obstrueret slim-
hinde af trachea under anstesien.
3.6 Forskellige metoder til at vur-
dere et cufftryk
En undersgelse udarbejdet af Ste-
ward et Al beskftiger sig med for-
skellige metoder til at vurdere et
cufftryk. Undersgelsen baseres p
40 anstesiudvere bestende af
kursister, anstesisygeplejersker og
anstesiologer, som alle skal cuffe en
endotracheal tube udfra deres vante
teknikker. Cufftrykket blev herefter
mlt med et manometer. Formlet var
at undersge, om metoderne kunne
st bi med mling med manometer.
De forskellige mlemetoder udgres
af:
Minimum leak technique: Her tilstr-
bes at den mngde luft der applice-
res i cuffen tillader et lille leak, alts
utthed ved end-inspiration.
Predetermined volume technique: En
tilfldig valgt mngde luft appliceres
i cuffen. Denne teknik tager ikke hen-
syn til tracheas diameter og kapill-
rernes tryk.
Palpation technique (nger estima-
tion): Den endotracheale tube appli-
ceres med luft hvorefter testballonen
palperes for at give en indikation af
cufftryk. Af praktiske grunde er dette
den mest anvendte metode i klinik-
ken.
Direct intracuff pressure measurement
technique: Et manometer psttes
testballonen og giver direkte adgang
til det helt prcise cufftryk (Steward
et al, 2003, p. 444).
Resultatet at Steward et als under-
sgelse viser at 4 anstesiudvere
benytter minimal leak teknikken og
kun 1 udver benytter sig af metoden
med den forudbestemte volumen. De
resterende 35 udvere benyttede sig
af palpations teknikken. Ingen benyt-
tede sig af manometer, da det ikke
var tilgngeligt p de respektive afde-
linger (Steward at al, 2003, p. 447).
12 af de 40 mlte cufftryk var indenfor
anbefalede niveau.
Undersgelsen af Scott konklude-
31
rer, at den rigtige mde at kontrollere
et cufftryk p er ved hjlp af et mano-
meter, da dette er den eneste metode
der helt prcist angiver hvad cufftryk-
ket er. De andre metoder er skn, og
er pvist at vre uholdbare (Steward
et al, 2003, p. 444). De anbefaler p
det kraftigste, at der i klinikken bruges
manometer og understreger, at man
br bruge de redskaber, der er tilgn-
gelige for at pfre patienterne mindst
mulig skade (Steward et al, 2003, p.
447).
4.2 Korterevarende anstesier
I henhold til artiklens problemformu-
lering prsenteres her en kinesisk
undersgelse af Lianhui. Undersgel-
sen er udarbejdet efter en undren over
postoperative respiratoriske komplika-
tioner efter endotracheal intubation,
dette vrende hoste, mhed i halsen,
hshed og blodigt opspyt (Lianhui,
2010, p. 1133). Undersgelsen tager
udgangspunkt i korterevarende an-
stesier og bestr af en kontrol gruppe
(273 ptt.) og en studie gruppe (236
ptt.).
Kontrol gruppen k appliceret cuf-
fen p den endotracheale tube efter
anstetistens nske - uden brug af
manometer. Studie gruppen ligeledes,
her blev cufftrykket dog redigeret med
manometer. En lge fulgte ved hjlp
af et struktureret sprgeskema op p
patienterne 24 timer efter extubation
med sprgsml om hoste, mhed i
halsen, hshed og blodigt opspyt. 20
af patienterne i hver gruppe blev efter
extubation undersgt i trachea med
beroptisk scop (Lianhui, 2010, p.
1134). Alle cufftrykkene i studiegrup-
pen blev korrigeret til 20 mmHg og
maksimum 23 mmHg.
Tabel 2 viser, at i fht. hoste er der
sket en stigning i studiegruppen. Ved
mhed i halsen, hshed og blodig
opspyt er der sket en reduktion fra
44%, 11% og 11% til 34%, 3% og
4%.
Den flgende tabel, Tabel 3. viser
sammenligning af varigheden af endo-
tracheal intubation og forekomsten af
komplikationer i de to grupper:
Tabel 3 viser, at tilfldene med
hoste, mhed i halsen og blodigt
opspyt stiger ved anstesier over
180 min. Ved intubation varende ln-
gere end 180 min stiger forekomsten
af mhed i halsen og blodigt opspyt i
kontrol gruppen markant.
Ved undersgelsen med beroptisk
Tabel 2. 24 timer efter extubation:
Kontrol gruppe Studie gruppe
Antal patienter 273 236
Hoste 37 (14%) 42 (18%)
mhed i halsen 119 (44%) 81 (34%)
Hshed 30 (11%) 8 (3%)
Blodigt opspyt 30 (11%) 9 (4%)
32
skop kunne forskeren konkludere, at
skaderne i studiegruppen var mindre
alvorlige end hos kontrolgruppen. Her
fandt man sporadiske afklemninger
af slimhinden hos 8 patienter i kon-
trolgruppen og hos 15 patienter i stu-
diegruppen ingen af disse patienter
klagede over postoperative halssmer-
ter. Lokalt samlede afklemninger af
slimhinden forekom hos 9 patienter
i kontrolgruppen og 5 patienter i stu-
diegruppen. Disse patienter klagede
over mhed i halsen 24 timer efter
ekstubation. Begyndende dannelse
af sr var observeret ved 3 patienter i
kontrolgrupppen, hvorimod der ingen
tilflde af srdannelse var at nde
i studiegruppen (Lianhui, 2010, p.
1135).
Forskeren af undersgelsen kon-
kluderer, at korrekt kontrol af cufftryk
med manometer, hjlper til at ned-
bringe antallet af postoperative hals-
smerter selv ved korterevarende an-
stesier (Lianhui, 2010, p. 1136).
Aspiration
Alle ovennvnte undersgelser nv-
ner aspiration som en alvorlig kompli-
kation for en utt tube. Desvrre har
aspiration ikke vret artiklernes pri-
mre fokus og aspiration belyses ikke
nvnevrdigt. Vi ved dog, at patien-
ten i anstesi har mistet sine svlg-
reekser, og derfor er i aspirationsfare.
Hvis patienten aspirerer p en cuff der
er appliceret under anbefalet niveau,
kan aspirationen fra ventriklen sive
forbi cuffen og ned til lungerne. Alvor-
ligheden deraf m vre af varierende
strrelse men kan bestemt vre ska-
delig for patienten.
Konklusion
Det frste sprgsml jeg stiller i pro-
blemformuleringen er; Hvordan kan
anstesisygeplejersken sikre sig at
endotracheale tuber er cuffet inden-
for det anbefalede niveau? Her kan
det konkluderes at, den eneste valide
mde hvorp anstesisygeplejersken
kan sikre sig at cufftrykket er i orden
er ved brug af manometer. Min for-
modning om at anstesipersonalet
ikke bruger en valid teknik til kontrol
af cufftryk, er blevet bekrftet af kil-
derne.
Den sidste del af problemformu-
Tabel 3
Kontrol gruppe Studiegruppe
< 180 min > 180 min < 180 min > 180 min
Antal patienter 181 92 165 71
Hoste (%) 26 (14%) 11(12%) 29 (18%) 13(18%)
mhed i halsen (%) 68 (38%) 51 (55%) 43 (26%) 38 (54%)
Hshed (%) 16 (8%) 14 (15%) 5 (3%) 3 (4%)
Blodig opspyt 13 (7%) 17 (18%) 4 (2%) 5 (7%)
Ambu

aScope
TM
ideelt til Perkutant
Dilations Trakeostomi
aScopet giver mulighed for at visualisere
proceduren
aScopet er bjeligt og let at navigere
aScopet er en omkostningseffektiv lsning
p grund af lave opstartsomkostninger
aScopet kan efterlades frit i tuben under
proceduren s man kan have begge hnder fri
aScopet er et engangsprodukt s der krves
ingen rengring
Ingen dug - klart billede fra start til slut
Monitorering under PDT Vericer placeringen
af trakeostomituben
Ambu

aScope
TM
til brug ved udfrelse af Perkutan
Dilatations Trakeostomi en ny og klogere lsning
aScope anvendt sammen med Ambu

aScope

Monitor giver operatren mulighed for visuelt at

vericere placeringen af guidewire, nlen og
trakeostomituben er korrekt udfrt.
1
1. C Gernoth, H.V. Genzwuerker, Euroanaesthesia 2010,
Helsinki, Finland June 12-15, 2010
Brugen af visuel guiding ved Perkutan Dilatations Trakeostomi (PDT) er stigende af hensyn til
sikkerheden og anbefales derfor som fast rutine ved denne procedure.
Yderligere er der en stigende risiko for multiresistente micro-organismer p intensiv afdelinger, denne
risiko gr at Ambu aScope vil vre et indlysende valg , fordi:
Airway Management
Produkter. Trning. Support.
Ny online training og support
Log p: airwayelearning.com
Ambu A/S
Baltorpbakken 13
DK-2750 Ballerup
Danmark
Tlf.: +45 72 25 20 00
Fax: +45 72 25 20 53
www.ambu.com
salg.dk@ambu.com
I Ambu har vi strre ambitioner end blot
at vre leverandr af produkter til
luftvejshndtering.
Derfor har vi i samarbejde med en rkke
dedikerede eksperter, inden for luftvejs-
hndtering, bevget os ind i elearning
indenfor luftveje.
Log p airwayelearning.com
Webside layout ndres uden varsel.
35
leringen ld; Har cufftryk betydning
for patienten i form af postoperative
halssmerter selv ved korterevarende
operationer. Til dette konkluderes,
at hvis ikke cufftrykket bender sig
indenfor det anbefalede interval, 20 -
30 cm H
2
0, har cufftrykket betydning
for aspirationsfare samt postopera-
tive halssmerter. Er cufftrykket for hjt
kan det medfre ischmi og dermed
postoperative halssmerter. Er cufftryk-
ket for lavt er patienten i aspirations-
fare. Dette gr sig ogs gldende
ved korterevarende anstesier, hvilket
bekrftes af Lianhui, som konkluderer
at patienterne har postoperative hals-
smerter ogs ved korte anstesier,
samt at incidensen deraf bliver lavere
ved korrigeret cufftryk.
Perspektivering
P Anstesiafdelingen p Regions-
hospitalet Silkeborg, har undersgel-
sen fet den konsekvens, at der er
blevet indkbt manometre til mling
af cufftryk. Vi mler nu cufftryk p alle
intuberede ptt. og dokumenterer cuff-
trykket i EPJ. Det er endvidere beslut-
tet ogs at mle cufftryk til alle larynx-
maske anstesier, da andre under-
sgelser viser, at der ogs her er en
tendens til applicere for meget luft i
larynxmasken. Her har vi reduceret
antallet af ml. luft markant og er gene-
relt blevet mere opmrksomme p
mngden af luft vi applicerer i hen-
holdsvis tuber og larynxmasker.
Med udarbejdelsen af denne artikel
hber jeg, at kunne stte fokus p
cufftryk. Jeg mener, at mling af cuff-
tryk er en relativ billig og hurtig ls-
ning med stor betydning for patienten
samt bedring af den anstesiologiske
sygepleje.
Referencer
Bekendtgrelse af 22 maj 2006 af Lov
om autorisation af sundhedspersoner
mm. Kap. 5, 17
IKAS Institut for Kvalitet og Akkredi-
tering i Sundhedsvsenet. Den Dan-
ske Kvalitetsmodel: http://www.ikas.
dk/Den-Danske-Kvalitetsmodel.aspx
Lianhui Liu, MD, Xiaoquing Zhang,
MD, Wei Gong, MD, Shitong Li, PhD,
Fen Wang, MD, Shukun Fu, MD, Maz-
hong Zhang, PhD, Yannan Hang, MD
(2010): Correlations Between Control-
led Endotracheal Tube Cuff Pressure
and Postprocedural Complications: A
Multicenter Study. Society for Ambula-
tory Anesthesiology, November 2010,
Vol. 111, Nr. 5, p. 1133 1137.
Rokamp Z. Kim, Secher H. Niels, Ml-
ler M. Ann, Nielsen B. Henning (2010):
Tracheal tube and laryngeal mask cuff
pressure during anaesthesia manda-
tory monitoring is in need. BMC Anes-
thesiology, December 2010, vol 10.
Der er ikke angivet sidetal p under-
sgelsen.
Seegobin R. D., Van Hasselt G.L.
(1984): Endotracheal cuff pressure
and tracheal mucosal blood ow:
endoscopic study of effects of four
large volume cuffs. British Medical
Journal, 31 March 1984, vol. 288, p.
965 968.
Steward L. Scott, Secreast A. Janet,
Norwood R. Barbara, Zachary Richard
(2003): A comparison of endotracheal
tube cuff pressures using estimation
techniques and direct intracuff mea-
surement. AANA Journal, December
2003, vol. 71, Nr 6, p. 443 447.
Symposium for anstesi-
sygeplejersker i Danmark
og resunds regionen
Rigshospitalet
Onsdag den 14. marts 2012, kl. 09.30-16.00
Pris: kr. 250,- inkl. forplejning
N
u

b
e
n

f
o
r

t
i
l
m
e
l
d
i
n
g
!
w
w
w
.a
n
a
e
s
te
s
is
y
g
e
p
le
je
s
y
m
p
o
s
iu
m
.r
h
.d
k
Yderligere oplysninger: karen.lisa.hilsted@rh.regionh.dk
og britta.toftlev.johansen@rh.regionh.dk
Indkaldelse af abstracts - deadline 01.12.2011:
Se hjemmesiden
www.anaestesisygeplejesymposium.rh.dk
Program, bl.a.:
Status p forskning og udvikling inden for
anstesi sygeplejen
Hvordan initierer ledelsen forskning og udviklings-
aktiviteter i afdelingen og hvad krver det?
B
e
m

rk
...
37
Baggrund:
Som uddannelsesledere for henholds-
vis specialuddannelsen i anstesiolo-
gisk- og intensiv sygepleje har vi har
igennem en rrkke kunnet kon-
statere, at videnniveauet indenfor de
naturvidenskabelige emner ikke er p
det niveau, som specialuddannelser-
ne forventer. Specialuddannelsernes
kompleksitet og kompetenceniveau er
p et hjere niveau end sygeplejerske-
uddannelsens, og underviserne har
gentagne gange mtte begynde med
det stof, som forventes som basisvi-
den inden uddannelsens start. Det
har haft konsekvenser for den alle-
rede sparsomme afsatte tid til diverse
naturvidenskabelige emneomrder.
Vi besluttede os for at undersge
mulighederne for, hvordan vi kunne
give kursisterne et indblik i det natur-
videnskabelige niveau og dermed give
dem mulighed for at kunne forberede
sig i tiden op til teoriuddannelsernes
start. Vi mener nemlig ikke, at kur-
sisterne har brug for et endnu strre
forberedelses pres, end det der alle-
rede ligger i den teoretiske del af spe-
cialuddannelserne.
Vi blev hurtigt enige om, at en e-
learningtest i anatomi, fysiologi og
patofysiologi kunne vre en lsnings-
model og kontaktede derfor Region
Hovedstadens E-learningenhed, som
opfordrede os til at sende en ansg-
ning, der forklarede formlet med
testen.
I maj 2010 k vi en positiv tilbage-
melding fra styregruppen for E-lea-
rningenheden, hvor vi k oplyst, at
der var afsat en produktionsramme
p 150 mandetimer fra enheden og
25.000 kr. som produktionstilskud til
grak og lignende.
Sprgsmlene blev overvejende
udarbejdet af artiklens forfattere, men
vi k ogs bidrag af nogle ildsjle
indenfor begge specialer.
Selve samarbejdet med E-learnin-
genheden har vret utroligt inspire-
rende og lrerigt, og det har vret en
oplevelse at indg i en samarbejdsre-
lation, hvor kreativiteten er i hjsde,
og mulighederne er uendelige. Den
eneste udfordring i samarbejdet var,
at de ikke havde nogen faglig viden
om omrderne, hvilket resulterede i
sjove formuleringer - og for os ogs et
sidelbende stort kontrolarbejde.
Juni 2011 var testen frdig. Den
E-learning test i anatomi,
fysiologi og patofysiologi
En genvej til mlrettet forberedelse
gennem anafys-test
Uddannelsesleder Lise Wolder og
Uddannelsesleder Britta Toftlev Johansen,
Rigshospitalets Udviklingsafdeling 2011
38
bestr af 243 sprgsml, hvor hovedparten er udarbejdet som multiple choice,
Medinor A/S Park Alle 350 E 2605 Brndby
Tel: 7015 1041 / 7015 1442 Fax: 7015 5262 info@medinor.dk
www.medinor.com
Akut brug for blodgastal ?
Akut brug for elektrolytstatus ?
Akut brug for kreatinin ?
Akut brug for Troponin I ?
Alts har du
Akut brug for i-STAT
Ring til Medinor p 7015 1041,
s er det lst
40
multiple answer og en del som drag and drop.
41
Kort efter afprvede vi testen p en
lille testgruppe bestende af an-
stesi- og intensivsygeplejersker, og f
ndringer blev derefter ivrksat.
Anafys-testen
Testen bestr af 10 emneomrder:
Fortsttes
42
Der er mellem 6 41 sprgsml
indenfor hvert omrde og med der-
til hrende litteraturhenvisninger. Nr
kursisten har besvaret et sprgsml
rigtigt, popper der efterflgende en
uddybende forklaring op indenfor de
sprgsml, hvor det er relevant.
Enkel, men samtidig sostikeret
a division of Medtronic
LIFEPAK

20 monitor/debrillator giver brugeren mulighed for at g fra AED

funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk p en enkelt knap. LIFEPAK

20
er konstrueret til brug p en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den
anvender Adaptiv bifasisk teknologi med std op til 360 joules og er derfor blandt
de kraftigste debrillatorer p markedet.
For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se p www.physio-control.dk
Hvornr er testen taget i brug?
September 2011 k alle introduktions-
kursisterne tilsendt en beskrivelse af
formlet med testen og et password.
De uddannelsesansvarlige i Region
st informerede desuden sidelbende
om testen.
P nuvrende tidspunkt er kursi-
sternes tilbagemeldinger meget positi-
ve. De tilkendegiver at: forberedelsen
er blevet meget mlrettet, samtidigt
med at det er en sjov og spndende
mde at tjekke sit niveau p - der gr
nrmest sport i det.
Hvis du er interesseret i at se en
demomodel af testen, gr du ind p:
http://elearning.hosp.dk/anafys/demo
Yderligere sprgsml vedrrende
testen kan rettes til:
Uddannelsesleder for intensiv special-
uddannelsen Lise Wolder,
lise.wolder@rh.regionh.dk
Uddannelsesleder for anstesi
specialuddannelsen Britta Toftlev
Johansen, britta.toftlev.johansen@
rh.regionh.dk
Hjlp til at forbedre akutte situationer med nyfdte
Laerdal trningslsninger
for neonatale og
pdiatriske afdelinger
SimNe
SimNewB
www.laerdal.com
45
estyreIsen fSAI ekteber 2010
7ZhingZahZc]VgdgYZi
fermand, furepisk kentaktpersen intensiv {ffCCNAJ eg IgemiddeIindustrifereningen {lIfJ.
Vedlems nr. 62967 ArbejdssIed:
VeIIe king Alborg Sygehus
heliosvej 12, 921 Alborg S0
IlI.: 72 69 4 39
email: Vk_gvdneI.dk
Nstfermand eg MedIemsregistrant.
Vedlems nr. 84477 ArbejdssIed:
Vajken 0am |rederiksen 0rIoad. anasIesi
0rnehojvej 3, 926 6isIru AnasIesien kegion Nordjylland
IlI. 98 31 41 73 Alborg sygehus syd
email: majken_dam_yahoo.dk
kasserer:
Vedlems nr. 61783
KirsIen hogh |ensen ArbejdssIed:
8jarkesgade 9, 67 Lsbjerg SydvesIjysk Sygehus Lsbjerg
IlI. 75 13 14 28 AnasIesiaIdelingen
Lmail: hoegh_eseneI.dk IlI. 79 18 26 58
Nerdisk kentakt, intensiv {NSAMJ, eg fSAIs kentaktpersen tiI rben anmarks redaktien.
Vedlems nr. 72381
Nina LennerI ArbejdssIed:
0rsIedsgade 7, 64 Sonderborg lnIensiv aId.
IlI. 42 43 31 9 Sygehus Sonderjylland, Sonderborg
Lmail: ninlen_live.dk IlI. 74 18 22 66
kentaktpersen tiI de kegienaIe Arbejdsgrupper, kentaktpers tiI ansk Anstesi atabase
{AJ, eg kentaktpersen tiI InternatienaI Cenference fer Feri Anesthesia Nurses {ICFANJ
8enIe 8uch Vedlems nr. 7727 ArbejdssIed:
0rdru |agIvej 97, 292 CharloIIenlund kigshosiIaleI hhv. ovagningsaId. P0IA 242
IlI. 31 33 2 81 (IlI: 3545 242)
Lmail: bebuch23_yahoo.dk og udd. og udviklingsaIdelingen (IlI: 3545 721)
webnurse, kentaktpersen tiI IfNA, eg Nerdisk kentakt, anstesi {NSAMJ.
Vedlems nr. ArbejdssIed:
0orIe Soderberg AnasIesiologisklnIensiv AIdeling V,
kughavevej 3, 523 0dense V NeuroanasIesiologisk aIsniI
IlI. 66 14 17 2 0dense universiIeIshosiIal
Lmail: dsoederberg_gmail.com IlI. 65 41 25 93
Studiestette, Fatient sikkerhed, furepisk kentaktpersen, intensiv {ffCCNAJ,
eg kentaktpersen tiI werId federatien {wfCCNJ.
Lone |uhl ChrisIensen Vedlems nr. 67973 AnasIesiologisk AIdeling V,
Lrikkevej 17, 57 Svendborg lnIensivaIsniI
IlI. 62 2 93 95 0uh, Svendborg Sygehus
Lmail: lonejuhl_gmail.com IlI. 63 2 22 4
1. suppIeant tiI fSAIs bestyreIse:
Vedlems nr. 73964
LoIIe keiIer
SaunIevej 113 b, 31 hornbak
IlI. 5 54 18 77
Lmail: loIIe.reiIer_live.dk
2. suppIeant tiI fSAIs bestyreIse:
Vedlems nr.
LisbeIh lsaksen
hundborgvej 55, 77 IhisIed
Vobil 3 69 18 79
Lmail: LisbeIhisaksen_gmail.com
46
Efterrslandskurset 2011
Af Lene Dall
Er lige vendt hjem efter at have del-
taget i efterrslandskurset 2011. Jeg
forlod Kolding fyldt med masser af
nye indtryk. Fyldt med masser af ny
viden, fyldt med snak med dejlige kol-
legaer fra hele landet, fyldt med en
glde over mit fag og mit speciale og
fyldt mave af dejlig mad.
Det var fantastisk at vinde kurset i
lodtrkning og s f s meget med
hjem. Der sker rigtig meget udvik-
ling rundt omkring i landet. Det var
sjovt og lrerigt at snakke med jer fra
andre sygehuse.
FSAIO er en stor gevinst for vores
speciale, et sted til vidensdeling. Vi
kan lre s meget af hinanden, det
er berigende at hre og lse om den
udvikling der er i gang rundt om i lan-
det.
Hjemmesiden har et stort potentia-
le, hvor gode ideer og udviklingspro-
jekter kan prsenteres og diskuteres.
Jeg oplever fra egen afdeling,
at der er mange der ikke kender til
FSAIO og de muligheder den giver.
Hvordan gr vi det bedre?
Der er mange afdelinger der ikke
har en reprsentant i den regionale
arbejdsgruppe.
Mske skal der FASIO ambassa-
drer til at informere hvert hold an-
stesikursister. Informere om vigtighe-
den af en faglig sammenslutning og
muligheden for videndeling.
Tilbage til landskurset
Kurset var i r delt op, s man havde
mulighed for kun at deltage en dag.
En rigtig god ide i disse sparetider.
Kurset var delt op i parallel sessio-
ner, s deltagerne kunne koncentrere
sig om det der var relevant for dem.
Det var rigtig godt.
Jeg kunne fortlle meget om hver
enkelt session, men der var isr tre
jeg var meget optaget af.
Det var sessionen om Allergi og
anstesi, ved over lge Mogens
Krjgaard. Han havde to hovedpunk-
ter, han gerne ville have os til at tage
med hjem.
1) Diagnosen kan vre meget svr
at stille, da patienterne ofte har fet
mange forskellige stoffer.
2) Ofte kan man ikke vide, hvad
patienten reagerer p, da man kan
reagere p nsten alt.
Mogens Krjgaard gennemgik symp-
tomer og behandling af allergiske
reaktioner under anstesi. Vi skulle
ikke vre s bange for at bruge adre-
nalin. Adrenalin er antidot til anafylak-
tisk chok. Ved et regelret anafylaktisk
chok er behandlingen adrenalin og
vske.
S derfor: Stil diagnosen, behandl
patienten, tag en blodprve(tryptase)
inden for re timer og henvis patienten
til udredning p Dansk anstesi og
allergi center.
47
Han oplyste om en allergipakke ,
som skulle vre sendt ud til alle afde-
lingssygeplejersker, hvor oplysninger
stod i forbindelse med en allergisk
reaktion. Hvis denne ikke var modta-
get kunne man rekvirere den p www.
daac.dk.
Senere p frste dag hrte vi om
E-learning. Uddannelseslederne Britta
Toftlev Johansen og Lise Wolder fra
Rigshospitalet har lavet e-leanings
program i anatomi og fysiologi.Et fan-
tastisk tilbud til kursister p intensiv og
anstesiuddannelsen i stdanmark.
Opstningen var sjov og meget
inspirerende, og gav lyst til at g i krig
med alle omrderne.
Vi var rigtig mange der kunne se
store fordele ved, at det var tilgnge-
ligt for os alle sammen. Vi kunne alle
godt trnge til en opstramning
indenfor ere omrder.
Det ville vre en god ide at regio-
nerne investerede i dette program,
som mulighed for den enkelte medar-
bejder til at holde basal viden ajour.
Potentialet i E-learning er stort; du
kan benytte det nr det passer dig,
hvor som helst og kan mlrettes til de
enkelte subspecialer.
Tak for den tilsendte lille E-lear-
ningsmagsprve, jeg har prsenteret
den for relevante personer.
Anden kursusdag var ogs fyldt
med en masse spndende indlg.
De sidste to timer af et kursus er tt
p en umulig opgave for en foredrags-
holder, men denne opgave lste den
fantastiske foredragsholder Vibeke
Arensbak fantastisk.
Hun er kommunikationstrner,
coach og en masse andet, og hun
kunne det med kommunikation.
Vi blev holdt mere end vgne med
spnding og gode grin.
Hvad, hvordan, hvorfor kommuni-
kerer vi og med hvilket kropssprog fr
vi det sendt af sted? Hvordan bliver
det modtaget? Kropssprog fylder op
til 80% og betoningen kun 20%..
Hun snakkede ogs om anerken-
delse, som er en forudstning for liv-
givende udvikling.
At arbejde anerkendende er udtryk
for en fundamental mde at mde
andre mennesker. Nrvr, respekt
og oprigtighed.
Hun arbejdede ud fra de tre N`er:
Vr nysgerrig, vr nrvrende, vr
neutral.
Afslutningsvis fortalte hun om 9 for-
skellige mder at vre i verden p. De
ni var Perfektionist,Hjlper,Udretter,
Romantiker,Iagttager, Skeptiker, Even-
tyrer, Frontkmper og Fredselsker.
Vi kunne vist alle nde os selv, eller
i hvert fald kunne vi genkende nogen
andre!!!!. Der kan lses mere p
www.thinkaboutit.dk.
Kommunikation er en svr strrel-
se, men nr ordet smkage lyder
nste gang vil jeg knytte hnden og
sende en tanke tilbage til Landskurset
2011.
Tak for et fantastisk kursus.

Venlig Hilsen
Lene Dall
50
Der er stor aktivitet i de este arbejds-
grupper og det har vret en fornjel-
se, for mig som ny tovholder i besty-
relsen, at mrke stemningen og over-
vre spndende faglige indlg p
rsmderne for hhv. anstesi-intensiv
og opvgningsspecialerne. Se refera-
terne p hjemmesiden.
Jeg ser frem til nste r hvor en
fra bestyrelsen og jeg mdes i Region
Midt/Nord med opvgningsarbejds-
grupperne, i Region Hovedstaden
med anstesiarbejdsgrupperne og
i Region trekanten med intensivar-
bejdsgrupperne.
Der har vret en del debat
omkring, hvorvidt det er muligt, at
lgge regnskabsret i kalenderret og
opvgningssygeplejerskerne vil tage
det op p generalforsamlingen i for-
ret (Forrslandskurset 26-27 marts).
Jeg glder mig til at deltage i debat-
ten og vil p det tidspunkt kunne for-
tlle om ansgningerne for midler til
2012-2013 er ankommet rettidigt. En
af grundene til at bestyrelsen fasthol-
der regnskabsret fra maj-april er dels
at ansgningerne mangler rettidighed,
hvilket forsinker udbetalingen og der-
med bestyrelsens regnskab og dels
at et af kravene for udbetaling er at
medlemmerne i arbejdsgrupperne har
betalt kontingent som skal indbetales
i januar.
Der er dog altid en vej og jeg ser
frem til at vi nder den sammen. For
at lette ansgningsprocessen for alle
parter og forhbentlig sikre rettidige
ansgninger til april 2012, er det mit
ml at udarbejde skabeloner som
udsendes til formndene for arbejds-
grupperne i begyndelsen af marts
2012. Hermed vil alle vide hvad der
skal vedlgges ansgningen og for-
manden skal blot tjekke om alle med-
lemmer i arbejdsgruppen har betalt
kontingent.
Til alle medlemmer: Flg med i de
debatter og engagementer arbejds-
grupperne arrangerer for dig i din regi-
on via arbejdsgruppernes referater p
www.dsr.dk/fsaio eller opslag i Drben
eller i din afdeling.
Venlig hilsen
Bente Buch
En tovholder ser tilbage p
ret der gik
Af Bente Buch
51
I begyndelsen af oktober var jeg s
privilegeret at f mulighed for at del-
tage i den rlige ESICM (European
Society of Intensive Care Medicine)
kongres i Berlin, og jeg vil gerne takke
FSAIO for sttte til deltagelse i kon-
gressen.
Jeg havde en poster med omkring
brug af auditmetoden til at forbedre
det tvrfaglige samarbejde omkring
afslutning af behandling p intensiv
afsnit. Det var n ud af omkring 1000
postere (med ca. 325 poster sessions
pr. dag), s de enkelte postere blev
ikke de store tillbsstykker, men det
var udbytterigt at diskutere projektet
med dem, der kom forbi.
Der deltog mere end 5000 lger,
sygeplejersker og andre sundheds-
professionelle indenfor det intensive
omrde, og kongressen var vel plan-
lagt med oplg om den nyeste viden
indenfor intensiv terapi, etik, end-of-
life, samarbejde med familie, patient-
sikkerhed og meget mere. Der var
typisk
4-6 oplg indenfor samme emne
ved en session, og med sidelbende
sessioner i 11 lokaler var det engang
imellem svrt at vlge.
Da mit forskningsomrde er afslut-
ning af behandling p intensiv afsnit,
var det frst og fremmest sessioner,
der p forskellig vis berrte det omr-
de, jeg deltog i. Oplgsholderne var
klinikere og forskere med stor viden
indenfor omrdet, og det var spn-
dende at se og hre mange af forfat-
terne til de artikler omkring end-of-life,
jeg har lst gennem de sidste r.
En af de kendteste forskere p
omrdet er Dr. J. Randall Curtis fra
Seattle, USA. Han havde ere spn-
dende oplg p kongressen, bl.a.
omkring hvorvidt forskelle i end-of-life
care mellem regioner skyldes rimeli-
ge kulturelle variationer, eller om kva-
liteten nogle steder er for drlig. Hans
konklusion var mest det sidste. Han
havde ogs et oplg omkring vrdi-
en af retningslinjer i forhold til end-of-
life, hvor hans konklusion ud fra den
evidens, der ligger p omrdet, var, at
retningslinjer kan vre gode guider,
men at de ikke m vre for detalje-
rede, da det kan begrnse hensynet
til den enkelte patient.
En anden kendt forsker er profes-
sor Kathleen Puntillo fra San Fran-
sisco, USA. Hun er sygeplejerske og
ESICM LIVES 2011
24th Annual Congress
Berlin, 1-5 October 2011
Hanne Jensen
NY
53
har i mange r beskftiget sig med
at integrere palliativ behandling hos
intensive patienter. Hun havde bl.a. et
oplg omkring kritisk syge intensivpa-
tienter, hvor undersgelser har vist, at
symptomer som f.eks. trst fylder rig-
tig meget symptomer vi som perso-
nale ofte ikke er opmrksomme p.
Man kan lse mere i artiklen: Pun-
tillo KA et al. Symptoms experienced
by intensive care unit patients at high
risk of dying. Crit Care Med. 2010;
38:2155-60.
Flere oplg omhandlede de pr-
rendes oplevelser omkring ddsfald
p intensiv, og et citat af Dame Sicely
Saunders (grundlggeren af moderne
hospiceloso) blev taget frem ere
gange:
How people die remains in the
memory of those who live on. Dr. R.
Gerritsen fra Holland fortalte om en
undersgelse, hvor de havde anvendt
det amerikansk udviklede og valide-
rede QODD sprgeskema (quality of
death and dying). Selv om unders-
gelsen gav viden om de prrendes
oplevelser, var der for mange sprgs-
ml, der ikke gav mening i en nord-
europisk sammenhng. Han er nu
i gang med at udvikle et euroQODD,
og vi arbejder p at etablere et sam-
arbejde, s skemaet ogs kan udvik-
les og testes i en dansk udgave.
Et oplg, der ogs gjorde et stort
indtryk, var fra Peter Gibb, en tidligere
intensiv patient fra UK. Hans hoved-
budskab var, at patienter og prren-
de har behov for empati, ikke sympati.
Han er medstifter af en organisation
kaldet ICUsteps, der hjlper bde
patienter og prrende til at f bear-
bejdet intensiv opholdet gennem bl.a.
drop-in arrangementer og udgivelse
af en brochure for patienter og pr-
rende. Brochuren indeholder glimren-
de information om mange vsentlige
omrder, og den er ogs vrd at lse
for personale. Brochuren er efterhn-
den oversat til en del forskellige sprog
og er nu ogs p vej i en dansk over-
sttelse. Man kan lse meget mere
p hjemmesiden: www.ICUsteps.org
Det var bare et par sm udpluk af
mange inspirerende oplg. Nste
rs ESICM kongres er i Lissabon, Por-
tugal fra d. 13. 17. oktober 2012,
og jeg kan varmt anbefale at deltage.
Deadline for indsendelse af abstracts
er d. 15. april 2012; nrmere infor-
mation kan ndes p www.esicm.org
Hanne Jensen
Ph.d. studerende
Anstesiologisk afdeling
Vejle Sygehus
Tlf.: 7940 6228
E-mail:
hanne.irene.jensen@slb.regionsyddan
mark.dk
54
Vi var tre anstesisygeplejersker fra
Rigshospitalet, der var til brnean-
stesi kongres i Palma de Mallorca.
Kongressen forlb over tre dage
med foredrag, workshop og caseba-
seret undervisning.
Vi har valgt, at referer fra et par
foredrag og den casebaserede under-
visning da vi fandt disse mest interes-
sant
Det frste foredrag som vi hrte,
handlede om hvordan vores arvema-
teriale har betydning for den individu-
elle nedbrydning af medicin. Der er
lavet en del forskning om emnet p
voksne, men der ndes kun lidt forsk-
ning p brnegruppen.
Der blev givet et eksempel hvor
en nyfdt dde ni dage gammel. Det
viste sig, at barnet havde store mor-
n koncentrationer i blodet. Barnet
havde ikke fet morn, men moderen
var derimod i behandling med codein.
Nrmere undersgelse af moderens
gener viste at hun ikke kunne ned-
bryde morn tilstrkkeligt, og derfor
havde barnet via modermlken, fet
alt for store doser morn. Afslutnings-
vis blev der spurgt om vi ud i fremti-
den, burde havde en DNA prol p
alle patienter?
En af de cases der blev fremlagt
beskrev en hndelse fra Wilhelmina
brnehospital i Holland. Der blev for-
talt om en 19 dage gammelt maturt
barn p 3,5 kg med kendt Pierre
Rubin syndrom. Barnet skulle ope-
reres for vre luftvejsobstruktion og
for problemer med, at spise. Barnet
havde ingen kendte kardiologiske eller
neurologiske sygdomme. Barnet blev
bedvet med Sevouran, remifentanil
og atracurium. Anstesiskemaet blev
vist , og vi kunne se at mean BT var
mindre end 35 mm Hg, HR l p 100-
110, Sat og co2 var normal gennem
den to timers lange anstesi.
Efter endt operation blev barnet
overyttet intuberet til intensiv terapi.
Dagen efter begyndte barnet, at f
trkninger i den hjre arm og i lben.
EEG viste epileptiske forandringer og
CT scanning otte dage efter operatio-
ner viste svr hjerneskade. Patienter
dde tre uger efter operationen, og
post mortem undersgelsen viste
3rd Annual Congress of the
European Society for
Paediatric Anaesthesiology
Palma de Mallorca 22.-24. september
Ved Doris Nielsen, Bende Burgdorf og Elsebeth Herold fra
Anstesiafdelingen Rigshospitalet Kbenhavn
3MBair Hugger varmeterapi giver
enkel og effektiv forebyggelse mod hypotermi
Luft
varmeterapi
Det er dokumenteret, at patienter i generel eller regional anstesi ikke
kan regulere deres egen temperatur. Kernetemperaturen falder med op
til 1,6C inden for den frste time efter anstesiinduktion
1
, hvilket ger
de risici, der er forbundet med utilsigtet hypotermi, ssom hjere dde-
lighed
2
, forlnget hospitalsophold
3
og get incidens af srinfektion
4
.
3M Bair Hugger trykluftsdrevet varmeterapi er en enkel og sikker metode
til forebyggelse af utilsigtet hypotermi og dertil knyttede komplikationer.
Ls mere om vores produkter p www.bairhugger.dk
Alle patienter br tilbydes varmeterapi
Karakteristisk mnster for
hypotermi induceret ved generel
anstesi
Forlben tid (timer)
1,6 C fald
i kerne-
temperatur }
0 2 4 6
1 t.
0
-1
-2

-3

K
e
r
n
e
t
e
m
p
.

(

C
)
1.
Sessler, DI. Perioperative Heat Balance. Anesth. 2000;92:578-596.
2.
Bush H Jr., Hydo J, Fischer E, et al. Hypothermia during elective abdominal aortic aneurysm repair:
The high price of avoidable morbidity. J Vasc Surg. 1995;21(3): 392-402.
3.
Sessler DI. Current concepts: Mild Perioperative Hypothermia. New Engl J Med. 1997;
336(24):1730-1737.
4.
Kurz A, Sessler DI, et al. Perioperative Normothermia to Reduce the Incidence of Surgical-Wound
Infection and Shorten Hospitalization. New Engl J Med. 1996;334:1209-1215.
Diagram tilpasset efter: Sessler, DI., Periopera-
tive Heat Balance. Anesthesiology, V92, No. 2,
Feb 2000.
3M a/s
Health Care
Fabriksparken 15
DK-2600 Glostrup
Tlf.: +45 43 48 01 00
Fax: +45 43 96 85 96
www.3mhealthcare.dk
56
svr hjerneskade der skyldes hypoxi
og iskmi.
Efter fremlgning af casen blev der
stillet sprgsml ud i salen. og lagt op
til debat.
Sprgsml til debat:
Hvad er den nedre grnse for et nor-
malt BT hos neonatale under an-
stesi?
Er det lave BT rsag til hjerneska-
den?
Hvor njagtigt er BT mling?
Hvad er forholdet mellem cerebral
perfusion og BT
Disse sprgsml blev debatteret, og
mange var enige om, at det var det
samlede kliniske billede, barnet skulle
vurderes ud fra. Ingen ved hvad de
optimale BT vrdier er.
Den caseansvarlige fortalte, at kon-
sekvensen p deres hospital var ble-
vet, at neonatale ikke skulle bedves
med remifentanil, da dette barns hjer-
neskade hjst sandsynlig skyldes lav
HR. Remifentanil er kendt for, at depri-
mere HR, hvilket er uhensigtsmssigt
hos brn der netop opretholder deres
MV ved, at ge hjerte frekvensen.
Den sidste dag hrte vi et foredrag,
om den skandinaviske uddannelse af
anstesilger til brneanstesiolo-
ger. Der blev fortalt om uddannelsens
opbygning, teoriundervisning og prak-
tiksteder. Foredraget var spndende
for os, fordi der i Norden arbejdes p
tilsvarende uddannelse for anstesi-
sygeplejersker.
Efter et par gode og lrerige dage,
vendte vi meget inspireret hjem til
vores respektive afdelinger.
Tusinde tak til FSAIO for konomisk
sttte til kongressen.
www.wcna2012.com
Ljubljana, Slovenia, May 26-29, 2012
World Congress
for Nurse
Anesthetists
10
th
WCNA
Group of Nurse and Health
Technicians in Anesthesiology,
Intensive Care and Transfuziology
part of
Nurses and Midwives Association
of Slovenia
57
Lrdag den 29. oktober og sndag
den 30. oktober 2011 blev det 28.
mde afholdt for reprsentanterne for
medlemslandene i EfCCNa. Der var
reprsentanter fra 17 lande og der var
ansgning fra Malta om at blive optaget
i fllesskabet. Ansgningen blev efter-
kommet, sledes at der nu er 24 med-
lemslande i EfCCNa.
Mdet var tilrettelagt med arbejde
i de forskellige grupper, men frst var
der bordet rundt. Interessant var det
at hre om hvad der er aktuelt indenfor
intensivsygeplejen i de forskellige lande.
Rigtig mange steder er man optaget
af at forbedre uddannelsen. I Norge er
man klar til at starte Masteruddannelse
i intensivsygepleje formentlig fra rsskif-
tet.
I Kroatien kan man starte sygeple-
jeuddannelsen som 14-rig og vre
frdiguddannet som 18-rig og der
starte p intensivt afsnit. I Grkenland
har sygeplejerskerne ln til gode, lige-
som de har fet varsel om, at de ikke fr
ln for december mned. I Schweiz har
intensivsygeplejerskerne valgt at bryde
op med den nationale sygeplejerskeor-
ganisation. I stedet er de ca. 300 inten-
sivsygeplejersker organiseret sammen
med intensivlgerne.
Mdet var tilrettelagt med arbejde i
grupper, hvor der blev arbejdet i hrdigt
med nye tiltag. Grupperne er som fl-
ger:
Research & Development Committee
(Delphi-Study, E-LINK-Study, Colla-
boration Study)
Chair: Bronagh Blackwood, Ireland
Education Committee (Development
of a Programme for Critical Care Nur-
sing)
Chair: David Waters, UK
Practice Committee (EfCCNa Stan-
dards of Practice, EfCCNa Code of
Ethics)
Chair: Colette Ram, Holland
Exchange Program Committee (Web-
site Display, Participating Hospitals)
Chair: Eva Barkestad, Sweden
Public Relations Committee (Website,
Promotion Agenda, Mission & Vision))
Chair: Irene Harth, Germany
For mit vedkommende er jeg med i
Research & Development Committee..
Her prver vi at udarbejde forslag til et
nyt international projekt under emnet
End of Life Care.
Log ind p hjemmesiden:
www.efccna.org og ls om de vrige
tiltag, der er gang i.
Nste EfCCna kongres bliver i
Serbien i maj 2013. Der er oprettet
hjemmeside: www.efccna.org hvor der
lbende er opdateringer angende kon-
gressen.
EfCCNa
Autumn Meeting,
Jerusalem, Israel
Mette Ring, EfCCNa reprsentant
58
Det er med stor glde at jeg hermed
giver en tilbagemelding om min del-
tagelse i den frste Internationale
Conference for PeriAnesthesia Nurses
(ICPAN), som foregik i Toronto, Cana-
da fra den 2. til den 5. oktober 2011.
En meget stor tak for konomisk
sttte skal lyde til FSAIO som har
vret med til at gre min tur mulig.
Ogs tak til jeres bestyrelsesmedlem
Bente Buch, som oprindeligt opfor-
drede mig til at indsende en abstract.
FSAIO har stttet ere af os del-
tagere i ICPAN-konferencen og efter
aftale med dem og Bente Buch, vl-
ger jeg at berette om mit foredrag og
de trde, der kunne trkkes til andre
foredragsholdere.
Kort om kongressen kan fortl-
les, at den er den frste af sin art med
450 deltagere fra 13 lande og faktisk
var vi 15 danskere med. Vi var repr-
senteret med bde poster og fore-
dragsholder.
Kongressens hovedtema var
Many Practices Just one Word
og nsket fra kongressens side var, at
net-working og inspiration fra forskel-
lige praksisser skulle give anstesi-
sygeplejersker, opvgningssygeplejer-
sker, dag-kirurgiske- og ambulatorie-
sygeplejersker, samt modtagerafsnits-
sygeplejersker muligheden til at have
indydelse p vores praksis frem-
tid og dermed ogs har indydelse
p patienternes indlggelsesforlb i
fremtiden.
Jeg er afdelingssygeplejerske i
Enhed for Akut Smertebehandling og
Palliation (EASP), som er en ny enhed
p Rigshospitalet (RH), der med en
tvrfaglig tilgang arbejder med kva-
litetsudvikling og forskning af den
postoperative smertebehandling p
RH.
Internationale Conference for
PeriAnesthesia Nurses (ICPAN)
Canada fra den 2. til den 5. oktober 2011
Af Berit Ahlmann Thomsen,
Anstesisygeplejerske og afdelingssygeplejerske
Enhed for Akut Smertebehandling og Palliation Rigshospitalet
Logoet for ICPAN-konferencen
Nr varmtrapi skal vr
omkostningsktiv,
har vi lsningrn til |r.
ASTOPAD
PATlENTVARMESYSTEM
ASTOFLO PLUS
lNFUSlONSVSKEVARMER
ASTOTERM PLUS
lNFUSlONSVSKEVARMER
Lav invstringn nu,
og o rmtioig
bhanolingr r gratis!
lngn lbno
omkostningr til
ngangsproouktr.
Mediq Danmark Kge, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brndby, Tlf. 4690 1400
Kontakt vores konsuIenter for at f mere information
Vst or Storblt
Dort Frank Luno
Tl. 66278
st or Storblt
Maria Jul-Grunnt
Tl. 5698C5
60
Mit foredrag p ICPAN var
flgende:
Lger og plejepersonale i de kirur-
giske klinikker giver udtryk for at
postoperativ smerte og kvalmebe-
handling er en udfordring, der kr-
ver tid og specialviden, som i dag
ikke altid er til stede i afdelingerne. I
en tvrsnitsundersgelse udfrt af
EASP i 2010, der havde fokus p den
postoperative smertebehandling p
Rigshospitalet(RH) fandtes et betyde-
ligt potentiale for optimering p ere
omrder. Eksempelvis fandtes mang-
lende dokumentation af smertescore,
ikke sufcient dgndkkende smer-
tebehandling og relativ hjt opioidfor-
brug.
EASP reprsenterer en ny organi-
satorisk platform for dette arbejde p
tvrs af centre og klinikker p RH.
Formlet er at udvikle, introducere og
implementere en opdateret postope-
rativ multimodal smerte- og kvalme-
behandling og derved skabe basis for
et optimeret postoperativt forlb med
get mulighed for mobilisering, ern-
ringsindtag og derved give patienterne
forbedret rekonvalescens. Et essen-
tielt element i dette arbejde er lbende
dataindsamling og dokumentation.
At udvikle og indfre en ny smer-
testillende behandling krver et tt
samarbejde mellem alle parter i det
kirurgiske forlb: Anstesi, kirurger,
opvgnings- og plejepersonale samt
EASPs samarbejdspartner: Enhed
for kirurgisk patofysiologi v/ Professor
Henrik Kehlet og Enhed for Uddan-
nelse, Forskning og Undervisning v/
professor Jrgen Dahl.
Metode:
Vi arbejder ud fra en selvudviklet
metode, som er projektorienteret og
bestr af 7 faser:
1. Indledende fase
2. Indsamling af data
3. Dataanalyse og forslag til ny smer-
teplan
4. Implementeringsfase
5. Monitorering og justeringsfase
6. Audits
7. Procedure-specic guideline. Pr-
sentation af dataanalyser og audi-
tresultater
For at kunne identicere hvor smer-
tebehandling kan optimeres, kortlg-
ges patienternes postoperative forlb.
Med udgangspunkt i analyse af data
og viden om evidensbaseret smerte-
behandling foresls en ny standard
smerteplan. Samtidig tages kontakt
til anstesi og kirurgisk stamafdeling
mhp etablering af et samarbejde.
En vigtig faktor i den indledende
fase er accept af projektet ny smerte-
plan med ledelsesmssig opbakning
og af tidspunktet for gennemfrelse af
projektet hos de implicerede interes-
senter, dvs. kirurger, anstesiologer,
plejepersonalet og fysioterapeut. Des-
uden er det vigtigt at identicere bar-
rierer, som kan vre bremsende for
samarbejde og implementering af en
ny smerteplan.
Flere faktorer spiller ind for en opti-
mal udnyttelse af den smertestillende
behandlingseffekt p det postopera-
tive forlb (illustreret i g. 1 (1)). Det er
op til de enkelte interessenter at iden-
ticere netop deres delprojekt af det
overordnede projekt, samt, hvornr
de vil tage fat p et indsatsomrde (nu
eller vente til resultater af dette projekt
61
er synlige).
For at sikre forankring efter pro-
jektperioden er afdelingens personale
med i alle faser af forlbet, s de ople-
ver ejerskab af processen/projektet.
Ligeledes synliggres projektet med
kontinuerlig information om projektet
og visualisering af kvalitetsindikatorer
og ml.
Resultater:
Min prsentation tog udgangspunkt
i patienter, der gennemgr plan-
lagt kompleks nonmalign rygkirurgi.
Hovedsagelige patienter med skolio-
se, hvor der blev der lavet nye smer-
te- og kvalmeplaner. Projektet har
betydet tt tvrfagligt samarbejde og
udmntet sig forskellige delprojekter
for alle grupper. I dette skriv nvnes
kun sygeplejerskernes delprojekt.
For sygeplejegruppen har det ud
over et fagligt lft med undervis-
ning i smerter og smertebehandling,
udmntet sig i et delprojekt med ind-
satsomrde omkring smertescoring
og dokumentation. Delprojektet har
vret bret af afsnittes egne smerte-
nglepersoner og har bl.a. resulteret
i ndringer i klinisk smerteplejeplan,
arbejdsgange og events med fokus
p smertescoringer. Resultatet er ere
smertescoringer end tidligere.
For patienterne har den nye smer-
te- og kvalmeplan betydet en reduk-
tion med 20 % af tiden i opvgning,
lavere smertescorer de frste 2
postoperative dage bde i hvile og
ved mobilisering, samtidig med en
opioid-reduction p mellem 20-80 %.
Patienterne kunne mobiliseres 1
dag tidligere fra seng og med talerstol
Optimeret
patientforlb
Ny smerte- og kvalmebehandling
Procedurespecifik multimodal og
opioidbesparende
Revision af
sygeplejear-
bejdsgange
Kirurgiske
tiltag
Stress-
reduktion
Ernring
Patient-
information
Udnyttelse af analgetisk effekt
Trning og
udskrivelse
Fig. 1
62
med den ny smerte- og kvalmeplan i
forhold til den gamle smerteplan. De
var i stand til at g uden sttte fra
talerstolen 2 dage tidligere og antallet
af indlggelsesdage blev reduceret
fra 9 til 7 dage med den nye smerte-
og kvalmeplan.
Opsummering:
Vi har nu en ny retningslinje p Rigs-
hospitalet for disse rygpatienter. Der
er konsensus blandt alle involverede
parter i patientforlbet i brugen af
denne retningslinje. Der er get fokus
p smerte og dokumentation af dette.
Sidst men ikke mindst patienterne
har frre smerter, de mobiliseres og
udskrives tidligere.
Konklusion:
Postoperative smerter er fortsat en
udfordring. En ny organisatorisk mde
at arbejde med postoperative pro-
cedurespecikke smerteplaner p
er ndvendigt og er spiller en akut
postoperativ smerteenheder en stor
rolle i det tvrfaglige samarbejde (2).
Trde trukket til andre foredrags-
holdere p ICPAN:
Jocelyn Reimer-Kent, Vancouver,
Canada talte om hvad hun kaldte:
Rapid Surgical Recovery (lig vores:
optimerede patientforlb), hvor hun
havde valgt at fortlle om udfordrin-
gerne med lngden af fastetiden for
patienterne, specielt de patienter, som
kommer p operationsgangen op
ad dagen. Samtidig fortalte hun om
udfordringerne med at f lgemssig
backup til at gennemfre disse opti-
merede patientforlb, trods et sam-
arbejde og brug af professor Henrik
Kehlets forskning.
Vi talte sammen om udveksling af
ideer, da vi i p Rigshospitalet og for
den sags skyld i resten af Danmark er
langt fremme p omrdet i forhold til
de optimerede patientforlb.
Fionuala OGorman, Cork Ireland
fortalte om et vellykket tvrfagligt pro-
jekt, hun har vret med til at imple-
mentere omkring pleje og behand-
ling til dende p akutte hospitaler,
samt hvilke forbedringer det tvrfag-
lige samarbejde har frt med sig som
sidegevinster. Se http://www.hospice-
friendlyhospitals.net/.
Denise OBrian, Michigan, USA
talte om udfordringerne med imple-
mentering af elektroniske systemer i
opvgningsregi, om hvor svrt det er
at skabt bro mellem it-udviklerne og
den daglige praksis og hvordan det
lykkedes hende at vise vejen ved at
tage it-udviklerne med i anvendelsen
af systemet i hverdagen.
Vores flles udgangspunkt var
implementering og hvordan man
bedst skaber bro / ejerskab af syste-
mer og dermed ger interessen og
brugen af et givet redskab.
Jan Odom-Forren, Kentucky, USA
talte om forandringer, udfordringer
og valg i vores liv, bde personligt og
fagligt. Hun talte om nogle udfordrin-
ger og forandringer, som havde haft
indydelse p ledere og hvordan de
efterflgende har reageret og hvilke
valgt de efterflgende har taget p
egne og personalets vegne.
Vores flles udgangspunkt var
netop ledelsernes reaktioner p nye
tiltag (fx vores nye smerteplaner), om
sttten til gennemfrelse var til stede
og hvilken helt essentiel betydning en
GE Healthcare
See the individual in the information
Forestil dig anstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand.
Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret,
hvor behandlingen foregr. Carestation kombinerer det bedste fra GEs
anstesiapparater, patientovervgning og kliniske informationssystemer
med unikke software applikationer, der understtter informerede
beslutninger og bedre behandling.
Perioperative Care Re-imagined.
Aisys

carestation
GE Healthcare Clinical Systems A/S
Park All 295, 2. sal
2605 Brndby
T: 4329 5700
F: 4329 5701
Avance

carestation
64
ledelsesmssig forankring har.
Informationer om ICPAN, samt
talere og prsentationer kan ndes
p: www.icpan.info.
Ud over kongressen rummer Toron-
to, Canada faktisk ogs to af verdens
vidundere og vi ville da heller ikke g
glip af disse:
Det har vret en stor fornjelse at
deltage!
Venlig hilsen
Berit Ahlmann Thomsen
Anstesisygeplejerske og afdelings-
sygeplejerske
Enhed for Akut Smertebehandling og
Palliation, Rigshospitalet
Tlf.nr. 3545 1053
Mail: Berit.Ahlmann.Thomsen@
rh.regionh.dk
Website: www.easp.rh.dk
Litteratur:
1. Dahl et al. Expert.Opin.Pharma-
cother. 2010
2. White PF, Kehlet H. Anesthesiology
2010
Canadian National-tower i Toronto, Canada, som er 553 meter hjt
Niagara Falls, Ontario, Canada
65
Kredsbestyrelserne i DSR havde invi-
teret de Faglige Selskaber til at del-
tage i deres generalforsamlinger med
stande for at prve at hjlpe de Fag-
lige Selskaber med at blive mere syn-
lige og kan mske p den mde f
ere medlemmer. Der er stadig med-
lemmer af DSR der ikke kender noget
til de Faglige Selskaber.
FSAIO takkede ja til at deltage i
Kreds Nordjylland og Kreds Syddan-
mark.
Mette Ring deltog i Nordjylland
med en stand. Desvrre var det kun
FSAIO der havde taget i mod invitatio-
nen til at deltage.
I Kreds Syddanmark deltog Nina
Lennert og undertegnede. Vi synes vi
havde fet lavet en n stand med to
borde, da vi havde s mange forskel-
lige pjecer og lidt chokolade at dele
ud af.
Vi var i alt 5 Faglige Selskaber der
havde taget i mod invitationen, for
uden os var det:
Sundhedsplejerskerne, jensyge-
plejerskerne, krftsygeplejerskerne
og operations- skadestue- og steri-
centralens sygeplejersker. Der udover
var der stand fra Sygeplejemuseet i
Kolding, Ln og Spar og et Center for
undervisning og udvikling i Middelfart.
Vi, reprsentanter fra de Faglige
Selskaber k rigtig snakket med hin-
anden. Det er jo ikke ret ofte at vi har
mulighed for at mdes og jeg synes,
at denne lejlighed var rigtig n.
General forsamlingen var berammet
fra kl. 9.30 til 16.00.
DSRs formand Grete Christensen
holdte bningstalen og herefter star-
tede generalforsamlingen.
Ved 13-tiden var der frokost og kl.14.
var der et rigtig godt foredrag med
lge og hjerneforskeren Peter Lund
Madsen, her k vi rigtig lov til at rre
latter musklerne.
Kl. 15 fortsatte generalforsamlingen
og inden den sluttede var der bortlod-
ning blandt de tilbageblivende delta-
gere om en del otte gaver.
FSAIO kunne desvrre ikke deltage
i de vrige Kredses generalforsam-
linger.
Vi hber at Kredsene vil indbyde os
til deres generalforsamlinger i 2013 og
vi vil gre meget for at vi kan deltage i
ere af de vrige Kredses generalfor-
samlinger.
FSAIOs deltagelse i DSRs
generalforsamlinger
v/Kirsten Hgh
Fluido
Bl d Blod- og v
K
Junior
k skevarmer
0HG&RUH
Keep it simple !
Fluido
Blod og v Blod- og v
Garanterer tem
ved flow p 5-1 p 5
Klar og primet
Kun 1 betjening
3 rs garanti
C f h dl f f k MEDCORE er forhandler af forsk
temperaturregulering. Fluido Ju
til opvarmning af blod og vske
til kleterapi samt forced air wa
Kontakt os gerne for at hre n
MedCore Danmark A/S MedCore Danmark A/S
Immerkr 54, 2650 Hvidovre
Tlf: (+45)36456517
www.medcore.dk
Junior
skevarmer skevarmer
mperatur
20 ml/min
p 10 sekunder
gsknap
k lli l i i d f kellige lsninger indenfor
unior er en af lsningerne
er, ligesom vi har lsninger
arming.
rmere:
0HG&RUH
68
Generalforsamling
FSAIO
19. september 2011,
Comwell Kolding
Deltagere: 95 medlemmer + FSAIO-
bestyrelsen
Valg af referent: Nina Lennert
Valg af dirigent: Inge Marie Kristen-
sen, Region Syddanmark
- Ingen indkomne forslag til drftelse
p GF
Valg af stemmetllere:
Peter Brusgaard + Jette Mogensen
Formandens beretning
v. Mette Ring
- Beretter om det frste elektroniske
valg i 2010. En meget lav stemme-
deltagelse. Der er nu en bestyrelse
p 7 + 2 suppleanter. FSAIO havde
konstituerende mde i september
2010. Derefter fulgte en orientering
af/om FSAIOs opgaver mv.
- Prsentation af bestyrelsens
medlemmer og deres respektive
arb.s-omrder: Mette Ring - Dorte
Sderberg Majken Dam Frederik-
sen Kirsten Hgh Jensen Nina
Lennert Bente Buch Lone Juhl
Christensen Lotte Reiter Lis-
beth Isaksen
- Mette Ring beretter om EfCCNa/
FSAIO-kongressen, der fyldte utro-
ligt meget i forret. FSAIO sponso-
rerede at 50 danske sygeplejersker
kom med p den frste internatio-
nale kongres for intensivsygeplejer-
sker i Danmark.
FSAIO har desvrre et faldende
medlemstal Hvordan fr vi ere
med? Mette Ring opfordrer til at
tage FSAIO-foldere med hjem og i
det hele taget gre reklame for hvil-
ke fordele, der er ved at vre med-
lem.
Mette Ring opfordrer til at ere
tager postere med p landskursus,
hvor man kan vise/fortlle hvad
man har/eller arbejder med. Bedste
poster prmieres.
Vi skal blive bedre til at fortlle
hvem vi er, som det faglige sel-
skab.
Funktionsbeskrivelsen for hhv.
anstesisgpl. og intensivsgpl. er
under revidering.
Fra salen: Der forsls at vi kommer
p Facebook - laver SMS-kampag-
ne - fortller hvordan man stiller
op til bestyrelsen; herunder hvad er
arbejdsvilkrene at komme mere
ud til medlemmerne.
Mette Ring informerer om at de
faglige selskaber i samarbejde
med DSR er ved at udvikle et fl-
les visuelt design. Forhbentlig vil
A N

S
T
E
S
I
-
I
N
T
E
N
S
I
V
-
O
G
O
P
V

G
NING
S
S
Y
G
E
P
L
E
J
E
R
S
K
E
R
I
D
A
N
M
A
R
K
69
det nye flles design, bevirke at
de faglige selskabers materialer bli-
ver mere genkendelige, bde i de
elektroniske medier og i de trykte
foldere.
Mette Ring: Der mangler ildsjle
alle er velkomne med gode input
til FSAIOs arbejde fremadrettet
- ogs fordi der kommer ere fore-
sprgsler inden for alle 3 specialer,
der skal tages stilling til/kommente-
res.
Fra salen: Da vi har splittet kurset
op i 2 dage er der en del som ikke
er med p generalforsamling.
Bente Buch: Opfordrer til at ildsj-
le gerne m oprette arbejdsgrup-
per.
Gennemgang af rsregnskab 2010
ved kasserer Kirsten Hgh Jensen.
Regnskabet godkendes.
Som kommentar til regnskabet oply-
ses at vi nu skal betale moms af med-
lemskontingentet. Det er en ekstra
udgift, men der er ogs omrder hvor
FSAIO kan trkke moms fra.
Fra salen: Der sprges om indtgter/
tilskud fra DSR? FSAIO modtager et
belb p godt 40.000 kr. rligt til de
internationale samarbejder.
Hvad sker der med puljen af likvi-
de midler, hvis FSAIO oplses? - De
henstr i 5 r ifald der skulle vre
ildsjle, som nsker at oprette en
lign. sammenslutning/selskab.
Prsentation af Budget 2012
v/ Kirsten Hgh Jensen
Budgettet godkendes.
- Vi vil bibeholde at medlemmer af
FSAIO kan deltage i de kommende
verdenskongresser, derfor fortst-
ter studiesttten undret.
- Indtgter er kontingentmssigt
dalende
- Til DRBEN gives aftalt belb/med-
lem
Der er budgetteret med underskud,
men forhbentlig bliver det reduceret
ved at det lykkes at skaffe ere med-
lemmer og ere deltagere til landskur-
serne.
Fra salen sprges der til om det er
med vilje at der bruges af egenkapita-
len. Dertil svarer Mette Ring, at det er
bevidst at man vil nedstte egenkapi-
talen.
Derudover sprges til om man kun-
ne overveje at sende bladet ud elek-
tronisk?
Mette Ring fortller at der for-
mentlig vil blive en overgangsfase
med bde et elektronisk blad og den
velkendte papirudgave af DRBEN.
Valg af revisor
Helle Schnning, Gentofte.
Der foresls, at vi i stedet for revisor
benvner funktionen som bilags-
kontrollant, da regler for det juridiske
ansvar derved ndres.
www.draabendanmark.dk kIik ind med gede ideer
70
Flgende er en oversigt over de bevil-
gede penge til studiesttte som er
givet ud i dette r.
I forret blev der givet studiesttte
til 20 sygeplejersker, som deltog i
EfCCNa kongressen, der blev afholdt
i Tivolis kongrescenter i Kbenhavn.
Navnene p disse er tidligere offentlig-
gjort i Drben.
Resten af ret har 14 sygeplejer-
sker fet studiesttte til internationale
kongresser. Heraf 9 opvgningssyge-
plejersker, 4 anstesisygeplejersker
og 1 intensivsygeplejerske.
Bestyrelsen i FSAIO er utrolig glade
for at kunne bevilge sttte til medlem-
mernes faglige udvikling og internatio-
nal networking via studiesttteordnin-
gen. Mange har sendt deres beretning
om rejsen til os, og referaterne kan
ses p www.dsr.dk/fsaio. Det er en
fornjelse at vre studiesttteansvar-
lig i FSAIO da selskabet prioriterer at
give et godt tilskud til medlemmerne.
Kriterierne for at komme i betragtning
er: 1 rs medlemskab af FSAIO, ret-
tidig indsendelse af ansgning, samt
at turen gr udenlands og at det ikke
er en del af specialuddannelsen som
afvikles for sttten.
Studiesttte 2011
v/ Lone Juhl
Hermed navnene p de sygeplejersker der har modtaget studiesttte:
Opvgning Helle Kahl Andersen, Icpan 5000 kr
Opvgning Berit Ahlmann Thomsen, Icpan 5000 kr
Opvgning Anne Weibye, Icpan 5000 kr
Opvgning Lene Wiinholdt Doktor, Icpan 5000 kr
Opvgning Astrid Weltzer, Icpan 5000 kr
Anstesi Kia Beck Johnsen,
Europisk pd konference ESPA 2011 5000 kr
Anstesi Bende Burgdorf, ESPA 2011 5000 kr
phD, Intensiv Hanne Irene Jensen, ESICM 2011 5000 kr
Anstesi Doris Nielsen, ESPA 2011 5000 kr
Anstesi Elsebeth Herold, ESPA 2011 5000 kr
Opvgning Lise Grubbe Lund, Icpan 5000 kr
Opvgning Dorthe Bank madsen, Icpan 5000 kr
Opvgning Susanne Olsen, Icpan 5000 kr
Opvgning Pia Dybdal Nielsen, Icpan 5000 kr
7DD;JJ;I;B?C7DD"?DJ;DI?LIO=;FB;@;HIA;
@[]bh[h^[b[j_Z[d
de][jdoj$C[d`[]
aWde]iXhk][Z[d
if[Y_Wbl_Z[d"`[]^Wh
c[Z\hW:WdcWha
:[j=hdbWdZia[IkdZ^[Zili[d
=`eX[h[d`eXehjWb\eh:[j
=hdbWdZia[IkdZ^[Zili#
[d"^lehZkIdZ[hWbb[Wajk[bb[
b[Z_][ij_bb_d][h_=hodbWdZ.
L_cWd]b[hif[Y_[bj0
Iy][b[`[hia[hc[Zi[Y_Wb#
kZZWdd[bi[_
7dij[i_e]?dj[di_lb[`[
]`eX$Za
72
Sammen med en kollega, Lone Hede-
gaard Andersen, har jeg gennem ere
r arrangeret undervisning/simuleret
trning for vores kollegaer i Hjerteop-
vgningen. Det har vret i de akutte
og uforudsete situationer, der kan
opst efter en hjerteoperation.
Jeg skulle med p landskurset i
FSAIO, og s der blev efterlyst poster.
Jeg havde ikke prvet at lave en
poster fr, men tnkte at jeg kunne
bruge noget af det materiale vi havde,
fx forml og ml med undervisningen.
S kunne det vel ikke vre s svrt
og tage ret lang tid. Jeg blev klogere.
Jeg startede med at f grnt lys
fra min leder, og k en kontordag til at
lave posteren i. Det tog en del mere
tid. Lone har vret med til at lave
posteren og vi har nok brugt et par
dage sammen, og desuden har jeg
brugt tid fr og efter.
Jeg kontaktede Mette Ring i FSAIO
for at hre hvilke krav de havde til en
poster, men det var frit hvordan man
ville gre det.
Fra vores uddannelsesansvarlige
Hanne Juul k jeg hjlp til hvordan
man gr rent praktisk og s hendes
sidste poster. Den havde et layout
Lone og jeg synes var ot, s layoutet
brugte vi ikke mere tid p.
Jeg havde bestilt en tid i Kommuni-
kationsafdelingen, da de hjlper med
layout og srger for trykning. Ud fra
vores ide til layout, indhold og billeder
lavede en mediegraker et forslag.
Til indholdet kunne vi bruge en del
fra vores materiale og billeder, men
det krvede en del fravalg, prci-
seringer, omformuleringer og alle ord
blev vendt og drejet mange gange. Til
dette k vi stor hjlp af vores forsk-
ningssygeplejerske Pernille Skovby,
som gennemgik det med os fr det
blev sendt til Kommunikationsafdelin-
gen.
Efter 3-4 gange hvor jeg havde det
til godkendelse blev det sendt til tryk-
keren. Vi valgte 90 x 120 cm og p
papir, hvor det str tydeligere end p
stof.
Vi har lrt meget af proces-
sen, ikke bare hvordan man laver en
poster, men ogs hvordan man for-
mulerer sig prcist. En viden som vi
kan bruge i vores videre arbejde, s
vi er blevet klogere p ere fronter. Vi
kan varmt anbefale andre at lave en
poster.
Hvordan laver man en
poster?
Af Bente Horslund Kristiansen, intensiv sygeplejerske,
introduktions- og oplringsansvarlig, Anstesiologisk-
Intensiv afd.I, Hjerteopvgning, rhus Universitetshospital,
Brendstrupgrdsvej. bentekri@rm.dk
73
Vinder af Posterkonkurrencen
ved
Efterrets Landskursus 2011
Bente Horslund Kristiansen
Intensiv sygeplejerske, rhus Universitetshospital.
Emne: Simuleret trning i akut sygepleje i et hjerteopvgningsafsnit
Making it real
De 2 andre, der havde en poster med er:
Hejdi Gamst-Jensen, Bispebjerg Hospital Oesophageal doppler guided uid
management for appendicitis or hip fracture surgery
Kirsten Pedersen, Aalborg Sygehus Nord Actioncard for babyambulance i
region Nordjylland
TE-171/172 TE-311/312
HEMAX Medical ApS Generatorvej 41 2730 Herlev
Tlf. 36 45 65 17 www.hemax.dk hemax@hemax.dk
RYTHMIC MICROPUMP
INFUSIONS- OG SPRJTEPUMPER FRA TERUMO
SMERTE- OG INFUSIONSPUMPER FRA MICREL
M E D I C A L

TERUMO:
Kendetegn for alle Terumos pumper:
Hj brugervenlighed.
Robuste pumper.
Lang levetid.
TE-171/172 infusionspumpe:
Mid-press betyder, at pumpen ikke klemmer infusionsslangen helt ad og
dermed delgger blodlegemerne. Derfor er pumpen meget velegnet til
blodtransfusioner.
Stor spredning p indlbshastigheden fra helt lav til hj. 0,1 ml/t til 1200 ml/t.
Hj prcision.
TE-331/332 sprjtepumpe:
Letlseligt display.
Med tydeligt decimal markering.
Tydelig monitorering af alarmer.
MICREL:
RYTHMIC smertepumpe:
Let og kompakt pumpe.
Simpel at programmere.
Nyskabende og unikke infusionsst.
Infusionssttet kommer samlet i en pakke dermed meget hygiejnisk og nemt.
Air in line alarm-irritationen er vk takket vre air eliminerings lteret, som er
indbygget i det unikke infusionsst.
MICROPUMP infusionspumpe:
Nem og hurtig programmering i ML/T
Lille, let og transportabel
Lang batterilevetid
Bruger standard sprjter
Hurtig identikation af alarmer
Stor sikkerhed og prcision
M E D I C A L

HEMAX Medical ApS Generatorvej 41 2730 Herlev
Produktspecialist Anja Hermansen Tlf.: 28 18 70 64 (Jylland & Fyn)
Produktspecialist Karen Ambirk Tlf.: 20300208 (Sjlland)
76
Den akutte patient (2010) er en opda-
teret af den frste udgave af bogen,
som kom i 2005. Akut medicin er
siden 2005 blevet et emne med stor
fokus, bde i sundhedsvsnet, som
politisk. Akutte modtage afdelinger
er etableret de este steder, hvis ikke
alle og triage er blevet et ord der er
hvermands eje. Den akutte patient er
stringent og logisk bygget op. Frst er
der en grundig gennemgang af ABCD
i forhold til den akutte patient. Her
er formentlig ikke meget nyt for den
erfarne anstesi eller intensiv syge-
plejerske, men selve struktureringen
er vigtig, og srligt i situationer, hvor
vi ikke ndvendigvis ved hvad der er
p spil. Bogen er struktureret over de
samme tre overskrifter inden for hvert
kapitel: de frste fem minutter, den
frste time, det frste dgn.
Fokus er p det enkle og sansede.
SE, LYT og FL er stikordene for de
frste fem minutters vurdering i man-
ge af kapitlerne. I det ligger der en
vigtig pointe, for sygeplejersker, der
er vant til at arbejde med masser af
forskelligt udstyr og overvgning. Her
kommer man virkelig i kontakt med
det mest grundlggende. Eksempel-
vis skriver Quist og Mogensen i kapit-
let om Patienten med akutte abdomi-
nalsmerter:
De frste fem minutter:
ABC gennemgs og sikres.
Er patienten shockeret? Eller sep-
tisk?
Se: Er patienten ved bevidsthed?
Er patienten bleg og klamtsveden-
de?
Fl: Er abdomen brthrdt (defn-
se musculaire)?
Lyt: blodtryk, hjerteaktion, puls,
respiration (Den akutte patient s.
251).
Der er gode kapitler indenfor akut
ndend, hjertestop og rytmefor-
styrrelser, bldning og hmostase,
bevidsthedspvirkning, modtagelse af
multitraumatiserede, akutte smerter,
smerter i brystet, smerter i abdomen,
forgiftninger, krise etc.
Boganmeldelse:
Den akutte patient,
2. udgave
Redigeret af Torben Callesen og Kristian Antonsen.
Udgivet Munksgaard Danmark, 392 sider, pris kr. 548,00
Anmeldt af Anne Hjager Nielsen
Sygeplejerske med specialfunktion, Kvalitetskoordinator
ITA, Anstesiologisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro.
ntonsen
77
Mlgruppen for denne bog er helt
klart lger, som arbejder med mod-
tagelse af akutte patienter, men jeg
synes ogs at sygeplejersker, som
arbejder meget selvstndigt, som
f.eks. prhospitalt, p transporter, i
skadestuer eller sygeplejersker, der
arbejder med Mobile Akut teams kan
blive inspirerede af denne bog. Bogen
er informationspakket, men samtidig
ogs meget symptomorienteret, hvil-
ket gr den meget praktisk anven-
delig. Det er dog en bog, som skal
studeres i fredelige stunder den har
ikke lomme format og er for kom-
pleks at sl op i nr man str i situa-
tionen.
eganmeIdeIser
er er here beganmeIdeIser p fSAIs hjemmeside.
Se p www.dsr.dk/fsaie
Arsmeder 2012
emrk feIgende dateer fer rsmeder i hhv. intensiv,
anstesi eg epvgningsarbejdsgrupperne
AnasIesi arbejdsgruernes arsmode aIholdes aI
kegion hovedsIaden sidsI i maj 212
lnIensive arbejdsgruernes arsmode aIholdes aI
IrekanIens arbejdsgrue d. 8. juni 212
0vagnings arbejdsgruernes arsmode aIholdes aI
region VidI$Nordjylland d.16. aril 212
Se mere og nrmere nformaton 0rabens martsnummer 2012
keferater fra moderne 2011 kan Ises pa hjemmesden
www.dsr.dk/fsao
78
Boganmeldelse:
Kan jeg d
af det, Mor?
Skrevet af Karin Mrch.
People`s Press 2011
Anmeldt af: Mette Ring, Afdelingssygeplejerske
Neuroanstesiologisk afsnit, Aalborg Sygehus Syd
plejerske
Bogen er en beretning om, hvordan
en families liv former sig gennem en
10-rig periode, hvor ldste datter
Ilya er igennem et svrt sygdomsfor-
lb. Ilya har multiple hmangiomer
i sin hjerne, hvoraf de 2 har en str-
relse, som giver risiko for akutte hjer-
nebldninger. Begge forldre ptager
sig et stort ansvar og gr en impone-
rende indsats for at Ilya skal f den
bedst tnkelige behandling. Dette
sker samtidig med at familien med 3
mindre sskende ogs skal fungere.
beretningen flger vi familien fra
Ilya`s sygdom konstateres til genop-
trningen og start p efterskolen efter
hjerneoperationen I Arizona. Ilya`s syg-
dom udvikler sig og med forldrenes
serise research, bliver beslutningen
at det sikreste sted at f Ilya opere-
ret er i Phoenix, Arizona, hvor der er
et stort center for patienter med cere-
brovaskulre sygdomme. Interessant
er det at f et lille indblik i hvordan det
amerikanske sundhedsvsen fun-
gerer p en hjt specialiseret enhed.
Specielt kendetegnende for centeret
set med en danskers jne - er at
hospitalet fungerer p hjt blus ogs i
aften- og nattetimerne.
Denne bog er en gave til sund-
hedspersonalet p sygehusene, ikke
mindst til dem der arbejder indenfor
det neurokirugiske speciale. Beret-
ningen er konstruktiv og giver en s
objektiv beskrivelse af forlbet, som
man kan forestille sig. Gennem bogen
skildres blandt andet hvad TID kan
betyde. Det bde i forhold til, hvordan
man som personale giver sig tid til
at tale med patient og prrende og
vre der for dem, men ogs hvordan
det ved svr sygdom i hjernen kan
handle om at minutters ventetid kan
f uafvendelig betydning.
Gennem hele beretningen er det
ogs tydeligt at det er af afgrende
betydning at lger og sygeplejersker
skaber tillid og ptager sig ansvar for
patienten sammen med dennes pr-
rende. I beretningen om Ilyas syg-
domsforlb er det tydeligt, at der er
ere personer, som familien gennem
alle rene har haft stor tillid til. Perso-
ner som har taget ansvar og hjulpet
familien gennem en meget svr tid.
79
fIere medIemmer enskes
ind deItageIse
i ferrets landskursus
fSAI er det sterste fagIige seIskab i anmark
men vi vil gerne vare ere, sa vi kan lave nogle sandende
IilIag Ior medlemmerne, give ere sIudiesIoIIe, sIoIIe lokale
arbejdsgruer og megeI mere
Skaf 5 nye medIemmer tI ISAI0 nden d. 1. februar 2012
og deItag Iodtrknngen om 1 betaIt deItageIse
Iorarets Landskursus.
0er er udloddeI 1 ladser, men overnaIning og
IjenesIeIri skal du dog selv sorge Ior.
Navnene a de nye medlemmer sender du Iil
medlemsregisIranIen:
Vajken 0am |rederiksen, majken_damQyahoo.dk
Nar de nye medlemmer er regisIrereI beIalere,
har du chancen Ior aI vinde.
LodIrakningen sker 1. Iebruar
0u kan rekvirere jecer hos dsoederbergQgmaI.com
80
l|NA (lnIernaIional |edraIion Ior Nurse AnesIheIisIs)
aIholder kongres i Slovenien 2629$5 212
hII:$$www.wcna212.com$home$
Iil denne Kongres oremarkes der en ulje a 5. kr. hvorIra der kan
soges sIudiesIoIIe. 0er skal laves sadvanlig ansogning om sIudiesIoIIe, se
hvordan a |SAl0s hjemmeside: www.dsr.dk/fsao
0eadline Ior aI soge sIudiesIoIIe Iil denne kongres er 25/22012
Ansogere vil hurIigsI muligI dereIIer Ia svar a
om man har IaeI sIoIIe og hvor megeI.
Ljubljana, Slovenia, May 26-29, 2012
World Congress
for Nurse
Anesthetists
10
th
WCNA
w|CCN (world |ederaIion oI CriIical Care Nurses)
aIholder verdenskongres i KroaIien 1215$4 212
hII:$$www.wIccn212.org$
Iil denne kongres oremarkes der en ulje a 5. kr.
hvorIra der kan soges sIudiesIoIIe. 0er skal laves en sadvanlig
ansogning om sIudiesIoIIe, se hvordan a
|SAl0s hjemmeside: www.dsr.dk/fsao
0eadline Ior aI soge sIudiesIoIIe Iil denne kongres er
5/1 - 2012
Ansogere vil hurIigsI muligI hereIIer Ia svar a
om man har IaeI sIoIIe og hvor megeI.
WFCCN
WORLD FEDERATION
OF CRITICAL CARE NURSES
8
e
s
I
y
r
e
l
s
e
n

i

|
S
A
l
0

o
n
s
k
e
r

a
l
l
e

e
n

r
i
g
I
i
g

g
l
a
d
e
l
i
g

|
u
l

o
g

e
I

g
o
d
I

N
y
I
a
r

2

1
2
S
e
p
a
h
je
m
m
e
sd
e
n

w
w
w
.d
sr.d
k
/
fsa
o
o
g
tIm
e
Id
d
g
n
y
h
e
d
sb
re
v
e
.
Io
Ig
m
e
d
h
v
a
d
d
e
r sk
e
r
IS
A
I0
- re
g
.
h
u
S
k
-
0
u
k
a
n
s
o
g
e

s
tu
d
e
s
to
tte
tI k
o
n
-
g
re
s
s
e
r, k
u
rs
e
r m
.v
.
-
S
o
g
s
e
n
e
s
t 3
m
d
r.
n
d
e
n
!!!
S
e
h
v
o
rd
a
n
p
a

w
w
w
.d
s
r.d
k
/
fs
a
o
www.draabendanmark.dk
f
e
r
s
I
a
g

t
i
I

k
u
r
s
e
r

e
g

k
e
n
g
r
e
s
s
e
r
:
S
e

d
e

s
e
n
e
s
I
e

o

d
a
I
e
r
i
n
g
e
r

a

h
j
e
m
m
e
s
i
d
e
n

u
n
d
e
r
:

K
o
m
m
e
n
d
e

k
o
n
g
r
e
s
s
e
r
,

k
u
r
s
e
r

Opslagstavlen:
I
n
d
k
a
I
d
e
I
s
e

t
i
I
6
e
n
e
r
a
I
f
e
r
s
a
m
I
i
n
g

2
0
1
2
A
f
h
o
I
d
e
s

p
a

h
o
t
e
I

f
o
m
w
e
I
I
,

k
o
I
d

n
g

d
.

2
6
.

m
a
r
t
s

2
0
1
2

k
I
.

1
6
.
0
0
P
u
n
k
I
e
r

I
i
l

d
a
g
s
o
r
d
n
e
n

i
n
d
s
e
n
d
e
s

I
i
l

I
o
r
m
a
n
d

V
e
I
I
e

k
i
n
g

i
n
d
e
n

d
.

2
6
.

j
a
n
u
a
r

2

1
2

a

m
a
i
l
:

m
r
_
g
v
d
n
e
I
.
d
k

8
e
s
I
y
r
e
l
s
e
n

I
o
r

|
S
A
l
0
82
Ml for FSAIO
A N

S
T
E
S
I
-
I
N
T
E
N
S
I
V
-
O
G
O
P
V

GNINGS
S
Y
G
E
P
L
E
J
E
R
S
K
E
R
I
D
A
N
M
A
R
K
At sikre selskabets fortsatte besten
og berettigelse ved at:
Overholde de af Dansk Sygeplejerd (DSR) udarbejdede vedtgter
for Faglige selskaber
Samarbejde med DSR
Hjne det faglige niveau og synliggre sygeplejen ved at arrangere
og afholde landskurser
Bidrage til at DRBEN DANMARK bestr, for at sikre formidling af
nyheder og information, samt faglige artikler til medlemmerne
Arbejde for at sikre specialuddannelserne til anstesi- og intensiv-
sygeplejersker
Arbejde for efteruddannelse til opvgningssygeplejerskerne
Reprsentere danske anstesi-, intensiv og opvgningssygeple-
jersker i det nordiske og internationale samarbejde
Arbejde for at fremme det tvrfaglige samarbejde mellem medlem-
merne
Arbejde for at der er specialuddannede sygeplejersker i anstesi-
og intensivafdelingerne
Arbejde for en sund konomi
www.draabendanmark.dk kIik ind med gede ideer
83
STUDIESTTTEORDNING
Mlet med studiesttteordningen
er at give medlemmer af FSAIO mulighed for at komme til udlandet i
forbindelse med:
studieophold
kongresser
kurser
Betingelserne for at komme i betragtning:
studieopholdet/kongressen/kurset skal have relevans for specialerne:
intensiv/anstesi/opvgning.
arrangementet skal vre uden for Danmark
man skal have vret medlem af FSAIO min. 1 r p ansgningstidspunk-
tet
man skal have sgt arbejdsgiver om tjenestefri og konomisk sttte
INDEN man sger FSAIO. Kopi af svar fra arbejdsgiver skal vedlgges
ansgningen.
man skal oplyse, hvor man ellers sger sttte
anslet budget skal vedlgges
der skal vre en udfrlig begrundelse for at deltage
Ansger skal skrive et resume af arrangementets faglige
hjdepunkter og sende det elektronisk til lonejuhl@gmail.com
senest en mned efter studieopholdet/kongressen.
Ansgningsskema:
Ansgningsskemaet kan hentes p hjemmesiden www.dsr.dk/fsaio, g ind
under studiesttte, udfyld skemaet, og send det elektronisk til
Lone Juhl, mail: lonejuhl@gmail.com
kopi af, eller indscannet kopi af brev fra arbejdsgiver om tjenestefri og evt.
bevilling af penge til arrangementet bedes vedhftet mailen.
Ansgninger fremsendes senest 3 mneder fr arrangementet nder
sted. Vr opmrksom p at fristen for ansgning kan fremrykkes ved
kongresser som NOKIAS, WCNA, EFCCNA, WFCCN, dette offentligres
i Drben og p hjemmesiden.
Alle ansgninger behandles af hele bestyrelsen.
Der kan maksimalt gives 5000 kr. til et arrangement.
Navne p alle studiestttemodtagere vil blive bragt p hjemmesiden,
www.dsr.dk/fsaio fra December og 3 mneder frem.
A N
S
T
E
S
I
-
I
N
T
E
N
S
I
V
-
O
G
O
P
V

GNINGS
S
Y
G
E
P
L
E
J
E
R
S
K
E
R
I
D
A
N
M
A
R K
84
A N

S
T
E
S
I
-
I
N
T
E
N
S
I
V
-
O
G
O
P
V

G
NING
S
S
Y
G
E
P
L
E
J
E
R
S
K
E
R
I
D
A
N
M
A
R
K
Regionsgrupper for
anstesi- intensiv- og
opvgningssygeplejersker
Lokale arbejdsgrupper i regionerne, som er nedsat med det forml at
styrke den faglige udvikling indenfor anstesi intensiv og opvg-
ningssygepleje, kan ansge FSAIO om konomisk sttte til driftsomkost-
ninger.
Med udgangspunkt i medlemstal ydes der tilskud til 5 anstesi 5
intensiv og 3 opvgningsgrupper. Hvor det geogrask er en fordel kan
grupperne dele sig i 2, og som flge heraf dele tilskuddet.
Der kan max. sges kr. 15.000,00 kr. pr. r pr. gruppe.
Ansgningsfrist for tilskud fra FSAIO d. 1. maj.
Betingelser og forpligtelser:
- Arbejdsgruppens medlemmer skal vre registrerede, betalende med-
lemmer af FSAIO.
- FSAIO oplyses om navn og adresse p samtlige af gruppens medlem-
mer.
- FSAIO bekendtgres med hvem der er formand, kasserer og referent.
- FSAIO bekendtgres med gruppens rsplaner.
- Arbejdsgruppen udarbejder budget for det kommende r og agger
regnskab for det forgangne r. Regnskabsret er fra 1. maj til 30. april.
- Den konomiske sttte skal bruges til mder, faglige arrangementer,
temadage og studiekredse for sygeplejersker.
- Referater tilsendes FSAIOs kontaktperson, som fr referatet lagt p
hjemmesiden.
rsmde afholdes p skift blandt regionsgrupperne i alle specialer i for-
ret. FSAIO sttter den afholdende gruppe med 5.000,00 kr. til dkning
af udgifter til lokaleleje og forplejning.
Kontaktperson:
Bente Buch,
Ordrup Jagtvej 97,
2920 Charlottenlund,
Tlf: 35457210.
Mail: bebuch2003@yahoo.dk

Bortlodning af
Landskursusophold
Bestyrelsen i FSAIO har besluttet at bortlodde 2 gratis pladser p forrslandskur-
set til medlemmer af FSAIO.
Dette indebrer kursusafgift og 2 overnatninger p kursusstedet.
Transport til kursusstedet og tjenestefri er for egen regning.
For at deltage i lodtrkningen skal du:
1. Have vret medlem af FSAIO i minimum 1 r p trkningstidspunktet og din
kontingentbetaling skal vre registreret.
2. Vre villig til at skrive et kort referat max. 2 A4-sider til Drben. Skriv om det,
der gjorde strst indtryk p dig, eller om dt, du bedst kan tage med dig hjem
og bruge. Sendes til Nina Lennert p mail : ninlen@live.dk
3. Udfylde nedenstende kupon og sende den i en lukket kuvert til
formanden for FSAIO:
Mette Ring, Heliosvej 12, 9210 lborg S
Bortlodningen fnder sted ved at to uvildige personer trkker navne blandt de
indkomne blanketter den 2. februar 2012.
Vinderne fr direkte besked.
FSAIO gr opmrksom p, at man kun kan deltage p nedennvnte landskur-
sus. Skulle man vre forhindret i at deltage, kan pladsen gives videre til en ven-
inde/kollega under samme betingelser som ovenfor!!
Undertegnede nsker at deltage i lodtrkningen om 1 af 2 fripladser p
Forrslandskurset d. 26. - 27. marts 2012.
Medlemsnummer DSR ______________________________________________
Navn ______________________________________________________________
Adresse ___________________________________________________________
E-mail: ____________________________________________________________
Arbejdssted: _______________________________________________________
Telf. nr. privat: ____________________ Telf. nr. Arbejde: ________________
Speciale: Ans: _____________ Int: _____________ Opv.: ______________
Indsendes senest den 1. februar 2012.
A N
S
T
E
S
I
-
I
N
T
E
N
S
I
V
-
O
G
O
P
V

GNINGS
S
Y
G
E
P
L
E
J
E
R
S
K
E
R
I
D
A
N
M
A
R K
86
Mette Ring
Heliosvej 12
9210 lborg S
Frankeres
som brev

87
en traumatiserede patients ferIeb fra 1 tiI 9
en 8. maj 2012
fIere epIysninger feIger vedrerende:
Navne a undervisere
Pris Ior delIagelse
Iilmelding
MIgruppe: Sl. der arbejder med eller har inIeresse Ior den Irau
maIiserede aIienIs Iorlob Ira ulykken Iil behandling.
fermI: AI saIIe Iokus a aIienIIorlob Ira skadesIed Iil
modIagelse a IraumesIuen og videre Iil oeraIion,
inIensiv eller observaIion i ovagningsaIsniIIeI.
Arranger: |SAl0 og |S SASV0 i anledningen aI Sygelejens ar
Sted: 0ansk Sygelejerad
Kreds Nordjylland
SoIendalsvej 3
92 Aalborg SV
Fregram:
Kl. 8. - 9. kegisIrering. KaIIe $Ihe rundsIykker
kl. 9. - 9.1 VelkomsI
kl. 9.1 - 9.45 Veldingen lyder hos vagIcenIralen sundhedsIaglig
disonenI
kl. 9.45 - 1.3 Pa ulykke sIedeI med akuIlage, aramediciner og
oliIi
kl. 1.3 - 11. KaIIe$Ihe
kl. 11. - 11.45 Pa ulykke sIedeI IorIsaI
kl. 11.45 - 12.45 PaIienIen i IraumecenIereI akuIsl. og Ieamleder
kl. 12.45 - 13.3 LeI |rokosI
kl. 13.3 - 14.15 PaIienIen i IraumecenIereI IorIsaI an.sl. (AICN) og
an. lage
kl. 14.15 - 14.45 KaIIe$Ihe kage
kl. 14.45 - 16.45 PaIienIens videre Iorlob an. sl., Neuro inIensiv, 0
vagning og sengeaIdelingen
kl. 16.45 - 17. AIsluIning og evaluering
88
FSAIOs forrslandskursus
26. - 27. marts 2012 - Hotel Comwell Kolding
Program
Kl. 09:00 10:00 Ankomst, indregistrering, kaffe
Velkommen
Kl. 10:00 12:00 Syre-basebalance og lidt elektrolytter v/ anstesiover-
lge, Phd Marianne Toftegaard, Aalborg Sygehus
Kl. 12:00 13:00 Frokost
Kl. 13:00 14:30 Indretning af intensivafdeling, v/ Colette Ram, ledende
sygeplejerske ved Utrecht Hospital, Holland. Hospitalet
vandt i 2011 international pris uddelt i USA 2011 for
indretningen af ICU
Kl. 14:30 15:15 Kaffe og udstilling
Kl. 15:15 16:00 Guidelines for hjertestopbehandling v/ overlge til-
knyttet Dansk Rd for Genoplivning
Kl. 16:00 16:50 Generalforsamling
Kl. 17:00 18:30 Landet rundt
Anstesi: Mling af cufftryk i larynxmasker, Aarhus
Intensiv: Prrenderum intensiv Esbjerg sygehus
Opvgning: ICPAN International Congress for PeriA-
naesthesia Nurses, v/ Bente Buch, Rigshospitalet
19:30 Festmiddag
89
Parallelsessioner tirsdag den 27. marts kl. 8:30 11:30
Anstesisession
Kl. 8:30 9:30 Forskningssygeplejerske Pernille Skovby, Skejby:
Beskrivelse af projekt i forbindelse med udarbejdelse af
score skema til brn der skal i anstesi.
Kl. 9.30 10:15 Kaffe og udstilling
Kl. 10:15 11:30 Busambulance voksentransportordning, telekommu-
nikation i ambulancer v. 2 sygeplejersker fra ortop-
disk anstesiafsnit, Aalborg Sygehus
Kl. 11:30 12:30 Frokost og udstilling
Intensivsession:
Kl. 8:30 9:30 Tidlig mobilisering af intensive patienter,
v. fysioterapeut Kathrine Astrup, Skejby
Kl. 9:30 10:15 Kaffe og udstilling
Kl. 10:15 11:30 Emne mangler
Opvgningssession:
Kl. 8:30 10:00 Prrende p opvgningsafsnit,
v/ sygeplejerske og losof Lene Knudsen, Kbenhavn
Kl. 10:00 10:45 Kaffe og udstilling
Kl. 10:45 11:30 Smertebehandling pr-per-og postoperativt,
v/Berit Ahlmann Thomsen, Rigshospitalet
Kl. 11:30 12:30 Frokost og udstilling
Fllessession 12:30 16:00
Kl. 12:30 13:45 Trykkammerbehandling v. personale Rigshospitalet
Kl. 13:45 14:30 Erfaringer efter 7 r med Dansk Patientsikkerheds-
database v. overlge Jrgen Hansen, Patientombuddet
Kl. 14:30 14:45 Kaffepause
Kl. 14:45 16:00 Af banen der kommer hns
v/ vejleder Hanne Kristensen Paustin, Holstebro
Kl. 16:00 Afslutning
Ret til ndringer forbeholdes
90
Tilmelding til forrslandskurset via hjemmesiden:
www.dsr.dk/fsaio,
tilmeldingsfrist den 15. februar 2012.
Kursusafgift: 2900 kr. som inkluderer:
Undervisning i 2 dage indenfor aktuelle emner i anstesi- intensiv- og
opvgningssygeplejen med fuld forplejning begge dage inklusiv festmid-
dag mandag aften. Kurset er tilrettelagt skiftevis med flles undervis-
ningssessioner og parallelsessioner indenfor hvert af de 3 specialer. Der-
udover udstillingsomrde med reprsentanter fra medicinalindustrien.
Der er mulighed for at deltage p enkeltdage enten
mandag den 26. marts eller tirsdag den 27. marts 2012.
Kursusafgift inkluderer:
Undervisning en hel dag indenfor aktuelle emner i anstesi- intensiv- og
opvgningssygeplejen inklusiv forplejning (festmiddag mandag aften dog
ikke inkluderet).
FSAIO vil gerne opfordre deltagerne til at komme med postere. Vi
ved der er mange, som har udarbejdet postere, som de gerne vil
fortlle om til kollegaer. Er du en af dem, s send en mail til kur-
susleder Mette Ring: mr@gvdnet.dk
Bestyrelsen vil blandt posterne udvlge den bedste til
prmiering.
91
Personalet fra Intensiv Afsnit,
Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest
inviterer til
11. Holstebro Symposium om Intensiv Terapi & Sygepleje
Respiratorbehandling: en opdatering
Dato: Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 08.00 16.00
Sted: Mdelokalerne indgang U, Regionshospitalet Holstebro
Vort frste symposium (2001) havde netop respiratorbehandling som
tema ved bl.a. Knut Dybvik fra Norge, men siden er forstelsen og meka-
nismerne bag de skader respiratorbehandling kan medfre get, ligesom
der er tilkommet ny viden om de muligheder man har for at forebygge
bivirkninger og gener gennem forskellige respiratorbehandlinger.
Teknologien og specielt interface mellem maskine og menneske er for-
bedret i en sdan grad, at tidligere tiders kamp mellem respirator og
menneske nu sjldent ses. Det har haft betydning for hele behandlingen
og mske isr for valg af sedationsstrategi som betyder at patient og
prrende p en helt ny mde kan deltage i pleje og behandling. Det stil-
ler nye krav til alle behandlere; lger sygeplejersker og fysioterapeuter.
NIV-behandlingen har ligeledes gennemget en rivende udvikling fra de
frste simple maskiner til en monitoreret avanceret terapiform. Det har
imidlertid ogs betydet at NIV forsges p respiratoriske tilstande hvor
der er drlig dokumentation, samt at NIV behandlingen forsges lnge,
mske (?) for lnge.
Alle disse emner vil behandles i foredragsform og gennem workshops
i lbet af dagen. Vi har igen formet at hente virkelige kapaciteter p
omrdet til Holstebro og forelsningerne vil i r vre p dansk samt p
et letforsteligt svensk.
Foredrag ved:
Prof. Dr. med. Ola Stenqvist, Sahlgrenska University Hospital
Prof. Dr. med. Palle Toft, Odense Universitetshospital
Lge Thomas Strm, Odense Universitetshospital

Mlgruppe: Lger og plejepersonale fra intensive afdelinger.
Pris: Kr. 400,- incl. forplejning, max. ca. 100 deltagere
Sidste 11. april 2012 til lgesekretr Birthe Kjr Laustsen,
tilmelding: tlf.: 7843 2607, e-mail: birtlaus@rm.dk
Ved tilmelding bedes oplyst flgende:
Stilling, navn, sygehus, afdeling, adresse og EAN nr.
92
RSREGNSKAB 2010 FSAIO
2010 2009 Budget 2010
Kontingentindtgter 461.758 555.122 654.000
Kursusudstilling 330.103 590.085 150.000
Ekstraordinre poster 55.516 0 0
Indtgter i alt 847.377 1.145.207 804.000
Afholdte kurser 141.199 263.958 100.000
Mder og konferencer 387.654 118.177 200.000
Studiesttte 226.000 169.981 175.000
Tilskud arbejdsgrupper 199.484 170.267 200.000
Nordisk samarbejde NOSAM 31.165 28.862 20.000
Internationalt samarbejde IFNA 12.974 5.750 40.000
Europisk samarbejde EFCCNa 60.620 37.213 40.000
Administration 60.000 60.000 60.000
Medlemskab andre foreninger 3.000 3.500 45.000
Udgifter i alt 1.252.053 905.226 949.000
Resultat fr skat -404.676 239.981 -145.000
Finansielle indtgter 19.966 35.826 10.000
Finansielle udgifter 0 0 0
Finansielle poster 19.966 35.826 10.000
rets resultat -384.710 275.807 -135.000
Balance
Aktiver 2009 2010
Likvide beholdninger 695.784 824.205
Vrdipapirer 397.376 403.931
vrige tilgodehavende 0 316.406
Aktiver i alt 1.093.160 1.544.406
Passiver
Egenkapital
Saldo pr. 1. januar 2010 1.408.399 1.132.592
Overfrt resultat -384.710 275.807
Saldo pr. 31. dec. 2010 1.023.689 1.408.399
Gld
Skyldig moms 10.541 64.332
Skyldige omkostninger 58.930 71.811
69.471 136.143
Passiver i alt 1.093.610 1.544.542
rsregnskab godkendt p generalforsamlingen den 19. september 2011
93
Budget for FSAIO 2012
Indtgter: Note Kr.
Medlemskontingent 1 750.000
Drifttilskud DRBEN 205.000
545.000
Udgifter:
Landskurser 2 150.000
Mder og kongresser 3 175.000
Studiesttte 4 200.000
Tilskud arbejdsgrupper 5 200.000
Nordisk samarbejde NOSAM 6 30.000
Internationalt samarbejde IFNA 7 30.000
Europisk samarbejde EFCCNA 8 30.000
Administration 9 110.000
Honorarer 10 60.000
Andre udgifter 11 5.000
Moms 12 130.000
I ALT 1.120.000
Primrt resultat -575.000
Udstilling 13 175.000
Renter 14 20.000
RESULTAT -380.000
rsregnskab godkendt p generalforsamlingen den 19. september 2011
NOTE:
1. Medlemskontingent til kr. 300,-
Beregnet medlemstal 2500. Overfrsel til
DRBEN, kr. 82,- pr. medlem.
2. Beregnet underskud ved afholdelse af
et landskursus.
3. Bestyrelsesmder 80.000
Andre mder 30.000
Kongresdeltagelse 65.000
175.000
4. konomisk sttte til medlemmers
deltagelse p kongresser eller
studieophold i udlandet.
5. Tilskud til anstesi- intensiv,- og
opvgnings arbejdsgrupper.
6. Belbet er excl. tilskud fra DSR.
7. Belbet er incl. medlemskontingent til
IFNA og excl. tilskud fra DSR.
Januar 2010, Karin Fietje
8. Belbet er incl. medlemskontingent til
EFCCNA og excl. tilskud fra DSR.
9. Medlemsregistrering 39.000
Bogfring/revision 60.000
Kontorartikler 9.000
Porto 2.000
Diverse 10.000
110.000
10. Medlemsregistrant 20.000
Formand 20.000
Kasserer 20.000
60.000
11. Kontingent til andre foreninger.
12. Moms af medlemskontingent.
13. Udstiller indtgt i forbindelse med
landskurser.
14. Renteafkast fra hjt forrentede konti
og obligationer.
94
ejIedning
fer indIg i "rben
Alle indlag der onskes oIIenIliggjorI, bor ikke Iylde mere
end 5 sider i 0raben (ca. 3 anslag r. side).
IeksIen sendes a mail arkivereI i word, wordPerIecI eller
ASCllIormaI (- kun IeksI).
0igiIale billeder sendes som hoIosho esIl i en o
losning a 3 di eller jgIl i sa sIor en olosning som
muligI.
|oIos saI ind i worddokumenIer eller giI - jgIler henIeI
Ira hjemmesider er ikke egneI Iil Iryk.
Pairbilleder skal vare originalIoIos ikke rinI eller koi.
kedakIionen behandler indlag$arIikler a 4 arlige redak
Iionsmoder. PubliceringsIidsunkIeI besIemmer redak
Iionen, og er aIhangig aI bl.a. sIoImangde og akIualiIeI
- derIor kan der godI ga nogen Iid Ira vi har modIageI diI
indlag Iil deI bringes i bladeI. Vi besIraber os a aI give en
Iilbagemelding nar vi modIager sIoI Iil 0raben.
kedaktienen ptager sig ikke neget ansvar fer resuI
tater, heIdninger, meninger e.I. der mtte fremg af
artikIerne i rben.
eadIine:
marts nr. jun nr. september nr. december nr.
15. januar 15. aril 15. juli 15. okIober
Sendes tiI:
PeIer 8rusgaard
h.C. Andersens Vej 265
98 hjorring
IlI.: 3 25 88 47
Lmail: brusgaard_has.dk
SoftTip

pIus - No compromises
Sankt Knuds Vej 37
DK-1903 Frederiksberg C
www.tgm-teknik.dk
+45 43 96 95 95
Fax +45 43 96 98 98
tgm@tgm-teknik.dk
www.draabendanmark.dk
kIik ind med gede ideer
A
f
s
e
n
d
e
r
:

D
r

b
e
n

D
a
n
m
a
r
k
,

A
g
e
r
b

l
p
a
r
k
e
n

2
6
,

7
3
2
3

G
i
v
e
Magasinpost SMP
ID-nr. 46182