You are on page 1of 110

PROLOG ................................................................................................................................................- 1 EMNET ................................................................................................................................................. - 1 FORSKNINGSOVERSIGT OG KILDESITUATION ........................................................................................ - 2 AFHANDLINGEN ................................................................................................................................... - 5 KAP. 1: MIGRATION, INTEGRATION OG IDENTITET ............................................................

- 7 NATIONALISME OG NATIONAL IDENTITET ............................................................................................ - 7 INDVANDRERNATIONERNES DILEMMA: E PLURIBUS UNUM? ............................................................. - 10 Migration og indvandrernationer ................................................................................................- 10 Assimilation og Integration ..........................................................................................................- 13 Kulturel pluralisme ......................................................................................................................- 14 De syv assimilationsvariabler og den strukturelle pluralisme .....................................................- 17 ETNICITET: AFGRNSNING OG INDHOLD ........................................................................................... - 19 DANSKHED ........................................................................................................................................ - 24 Grundtvigianismen og danskheden: Diskurs og institutioner ......................................................- 24 Danskhed i USA? .........................................................................................................................- 28 KAP. 2: DANSK INDVANDRING I ARGENTINA ....................................................................- 33 ARGENTINA: EN INDVANDRERNATION I UDVIKLING .......................................................................... - 33 DEN DANSKE INDVANDRING 1848-1930: NETVRK OG KDEMIGRATION ........................................ - 37 KAP. 3: DANSKHEDEN OG DENS INSTITUTIONER ............................................................- 43 ANDERLEDESHED OG DEN ETNISKE MUR: ETNICITETENS GRNSER .................................................. - 43 DE DANSKE MENIGHEDER OG DERES AKTRER .................................................................................. - 46 DE VERDSLIGE INSTITUTIONER: SOLIDARITET, SAMVR OG MEDIER ................................................. - 57 KAP. 4: DEN DANSKE SKOLESAG I ARGENTINA...............................................................- 63 SKOLEFORHOLD I ARGENTINA ........................................................................................................... - 63 DANSK SKOLEUNDERVISNING 1870-1908.......................................................................................... - 66 Den frste danske skoleundervisning ...........................................................................................- 66 Grundtvigianske skoleforsg i modvind (1887-1893) ..................................................................- 67 Menighedens skole? .....................................................................................................................- 70 DANSK SKOLE I TANDIL 1908-1950................................................................................................... - 75 Dansk Skoleforening og Fllesskabets skole...........................................................................- 75 Elevgrundlaget .............................................................................................................................- 79 Dannelse og Danskhed.................................................................................................................- 81 Den dobbelte dimension ...............................................................................................................- 83 Krise og sporskifte........................................................................................................................- 90 DANSKE HELDAGSSKOLER I DET NYE SYDEN .................................................................................... - 92 HJSKOLEDRMME ........................................................................................................................... - 94 EPILOG................................................................................................................................................- 98 KONKLUSION ..................................................................................................................................... - 98 SUMMARY........................................................................................................................................ - 101 LITTERATUR OG PUBLICEREDE KILDER .............................................................................- 102 UPUBLICERET KILDEMATERIALE ..........................................................................................- 108 -

PROLOG
Emnet
Tiderne randt! Danfolkets Stamtr end blomstrer i Nord, suger end Kraft af den sortbrune Jord; men fra dets Krone en Gren brdes af, drev over Hav, fstede Rdder i Slvlandets Jord, vokste sig stor mens Tiderne randt. Lars Bkhj, 19181

I perioden 1869-1914 udvandrede knap 285.000 mennesker fra Danmark, hvilket primrt skyldtes den konomiske og demografiske udvikling i landet. Den nye agrarkapitalisme var til fordel for de velbjergede grdmnd, hvorimod den fattigere del af landbefolkningen blev udsat for en stigende grad af proletarisering. Som flge af hjere levealder og faldende brneddelighed steg befolkningstallet og gjorde manglen p jord endnu mere udtalt. For at undg proletarisering p landet bestod lsningen for mange landboere ofte i at migrere, enten internt til byerne eller eksternt over Atlanten.2 I samme periode havde den grundtvigianske, folkelige bevgelse sin storhedstid i Danmark. Grundtvigianerne skabte gennem en lang rkke institutioner et civilt parallelsamfund uden om den stat, der var deres politiske modstander. Et centralt element i den grundtvigske bevgelse var nationalitetsopfattelsen: Det danske folk som en organisk helhed, der isr fr sin identitet gennem modersmlet. Lars Bkhj var bde udvandrer og grundtvigianer. I det ovenstende digt beskriver han, hvordan en lille gren af den danske folkestamme slog nye rdder i Argentina. Danskheden levede alts videre i Den Nye Verden, nrmere betegnet p Pampaen i provinsen Buenos Aires. Gennem de seneste r har flere danske journalister skildret den bemrkelsesvrdige bevarelse af en levende danskhed blandt indvandrernes efterkommere i 2. og 3. generation.3 Det er netop denne danskhed p udebane, der er det overordnede emne for nrvrende specialeafhandling.

1 2

39 danske Sange 1918: Vers 1, sang nr. 10. Bjerg 2001: 21-30, 34; Hvidt 1971. 3 Hagen Petersen 2001; Hy 1995; Hjemmet 2004. Under mit ophold i landet februar-marts 2005 kunne jeg med selvsyn f bekrftet, at der endnu findes en ikke uanselig kreds af 2. og 3. generations danskargentinere, der taler dansk og holder liv i danske traditioner.

-1-

Forskningsoversigt og kildesituation
Flles for de danske udvandringshistoriske undersgelser er, at de primrt har beskftiget sig med udvandringen til USA, der udgjorde omkring 90 % af den samlede emigration fra Danmark. Siden midten af 1980erne er man ogs begyndt at se de danske udvandrere som indvandrere i en amerikansk sammenhng.4 I dansk historiografi er udvandringen til Argentina imidlertid kun blevet meget perifert behandlet.5 Ser man p migrationen som et sprgsml om tilpasning til den argentinske virkelighed, indsnvres feltet yderligere. De f bger, der de seneste r er udkommet om den danske indvandring i Argentina, bygger alle i hj grad p det samme forlg, nemlig det arbejde, som den ovennvnte Lars Bkhj gennem hele livet udfrte.6 Lars Bkhj Andersen (1876-1957) emigrerede i 1889 sammen med sine forldre og sskende fra Mors til Tandil i Argentina. I rene 1906-1911 var han lrer ved den danske skole i Tandil, hvor han udfyldte rollen som en af de vigtigste aktrer i den historiske proces, som skal analyseres i denne undersgelse. Samtidigt er Bkhj en af de vigtigste kilder til danskhedens historie i Argentina, da han som redaktr af den danske skoleforenings rsskrift skrev flere artikler om pionerernes og det danske ndslivs udvikling i Tandil. Efter 1911 var han i lbende brevkontakt med familie og venner, som holdt ham orienteret om indvandrermiljet i Argentina. Han besgte desuden landet flere gange som foredragsholder. Meget af den viden, han sledes fik gennem personlige erfaringer og sine kontakter i det sydamerikanske land, brugte han p at skrive bogen Danske i Argentina, der udkom i 1948. For det ikke-spanskkyndige publikum i Danmark er denne bog stadig den vsentligste fremstilling af den danske indvandrings historie. Bogens styrke og svaghed ligger i n og samme faktor: Bkhjs personlige kendskab til mange af de personer og institutioner, som bogen omhandler. Danske i Argentina indeholder et vld af informationer om biografiske data, steder etc. og har sledes sin force som opslagsvrk. Bogens informationer hviler dog i hjeste grad p selektion ud fra forfatterens personlige sympati for de enkelte personer. Flere af Bkhjs vurderinger og konklusioner er prgede af efterrationalisering og bevidst harmonisering af de historiske realiteter: Stridigheder nedtones og harmonien inden
4 5

Helmer Pedersen 1985 og Bredmose Simonsen 1990. Hvidt 1971 og Helmer Pedersen 1985. 6 Fx Zllner 1997 og Kjr 1991.

-2-

for den danske gruppe overvurderes. Bkhj var gennem sit liv bevidst om, at det bde for ham selv, men ogs for det danske sammenhold i Argentina kunne vre skadeligt med for megen fremhvelse af de konflikter, som var der. Den eneste, der i strre stil har beskftiget sig egentligt videnskabeligt med den danske indvandring i Argentina er Mara Mnica Bjerg (f. 1962), som er lektor i historie ved Universidad Nacional de Quilmes i Buenos Aires. Efternavnet skyldes de danske aner fra hendes fars forldre, der emigrerede fra Danmark. Siden slutningen af 1980erne har Bjerg skrevet en lang rkke artikler om den danske indvandrings forskellige aspekter: den danske hjlpeforening i Buenos Aires, sprgsmlet om efterkommernes identitet, gteskabsmnstre, den erhvervsmssige integration, de danskargentinske skoler, indvandringen i kder og de sociale relationers betydning etc. De fleste er skrevet p spansk, men enkelte artikler p engelsk er tilgngelige for det ikkespanskkyndige danske publikum.7 Den omfattende forskning i den danske indvandrings historie udmundede i 1994 i en ph.d.-afhandling, der i 2001 udkom som bog i en revideret og forkortet udgave under titlen Entre Sofie y Tovelille. Bjergs analyser er skarpe og hviler p et solidt empirisk grundlag, hvad angr pvisningen af de netvrk, der skabte broer mellem bestemte egne i Danmark og den sydlige del af provinsen Buenos Aires. Det samme glder de mikrohistoriske undersgelser af de to frste generationers endogamiske gteskabsmnstre. Den historisksociologiske, strukturorienterede tilgang appliceres imidlertid ogs p udviklingen af de etniske institutioner og deres rolle i bevarelsen af en dansk identitet. Det er efter min mening mindre heldigt, da det overordnede perspektiv fr Bjerg til at overse nogle underordnede processer p aktrplan, som i min optik giver et mere nuanceret billede af den historiske virkelighed, Bjerg fremstiller.8 I sine analyser anvender Mara Bjerg i hj grad det kvantitative materiale, der findes hos de danske og argentinske migrationsmyndigheder i form af statistikker, samt folketllinger og kirkebger. Dette kildemateriale vil ikke blive direkte anvendt i denne afhandling, eftersom sigtet er rettet p de etniske institutioner og ikke mindst deres
Mara Bjergs cv med en fuldstndig liste over artikler, bger m.m. findes p hjemmesiden for universitetet i Quilmes: www.unq.edu.ar. Mit sidefag i spansk har i hj grad vret gavnligt for min research, da jeg sledes har fet adgang til at lse den vsentligste forskningslitteratur om emnet. 8 I fx Bjerg 1993 og 1997 analyserer Bjerg under t og p et relativt sparsomt empirisk grundlag de danske skoler og deres rolle i udviklingen af en dobbelt identitet. Jeg foretrkker en mere historisk metode, hvor skolernes udvikling pba solid empiri analyseres som specifikke og med en hj grad af plads til menneskelige aktrer. (Jf. forskellen mellem historie og sociologi i Knudsen 1998: 8ff)
7

-3-

aktrer med en mere kvalitativ indgangsvinkel. Relevant kildemateriale kunne i den forbindelse umiddelbart vre de enkelte institutioners forhandlingsprotokoller, korrespondance, rsberetninger og publikationer. Hertil kommer aktrernes personlige brevveksling, der ofte er en guldgrube af vrdifulde informationer, som ikke fremgr af mere officielt materiale. Med dette in mente rejste jeg i februar 2005 en mned til Argentina for at indsamle det empiriske grundlag for min analyse. I byen Tandil, midt i provinsen Buenos Aires, findes det ldste centrum for dansk indvandring i Argentina. I tilknytning til det dansk-argentinske kulturcenter ved kirken findes Den danske kolonis arkiv i Tandil. Det blev i 1940erne oprettet af lreren ved den danske skole med udgangspunkt i de arkivalier, som byens danske institutioner efterlod sig, samt personlige breve, erindringer og billeder fra forskellige sammenhnge. Da intet af det nvnte materiale er blevet ordnet og registreret, var det ikke muligt at g i dybden med de personlige arkivalier. Et vigtigt led i arkivets materiale er den komplette samling af den danske skoleforenings rsskrifter fra perioden 1908-1953. Udover at indeholde rsberetninger og regnskaber for skolens virke findes der i rsskrifterne en lang rkke artikler, som omhandler koloniens tidlige historie, der kun er sparsomt belyst af andet kildemateriale. Desuden er der en rkke artikler og essays, som bl.a. behandler den danske skoles opgave i Argentina. Arkivet i Tandil er imidlertid det eneste af sin art i Argentina. Indsamlingen af arkivalier har ikke vret prioriteret videre hjt i de andre danske centre. Den danske skole i Cascallares, lngere sydp i provinsen, spiller en meget vsentlig rolle i de dansk-argentinske institutioners historie. Desvrre er det empiriske grundlag for en grundig analyse af skolens historie ikke til stede, da skolens arkiv blev brndt i forbindelse med en oprydning for flere r siden!9 I Danmark findes der en rkke dansk-argentinske arkivalier p Det danske udvandrerarkiv i Aalborg. Dette materiale bestr overvejende af forskellige tryksager, bl.a. de f rsskrifter, som de danske skoler i Lumb og Cascallares udgav. Udover dette findes der en mngde private breve o.l. Da det imidlertid ikke er samlet i en registratur, har det heller ikke her vret muligt at foretage en dybere granskning af det spredte personlige materiale. Til gengld gav sgningen frugt i Lars Bkhjs samt den snderjyske politiker H.P. Hanssens private arkiver. Begge steder fandt jeg en rkke
9

Dette var meldingen jeg fik p sekretariatet for den danske menighed i Tres Arroyos.

-4-

personlige breve, der fortller noget om de centrale aktrers syn p udviklingen inden for danskhedens institutioner. Som et supplement til arkivalierne fra de forskellige arkiver har jeg anvendt de dansk-argentinske aviser Tandils Tidende samt Syd og Nord, der begge opbevares p Det kongelige bibliotek i Kbenhavn. Alt i alt har det alts vret muligt at finde et omfattende og varieret kildemateriale, der ndvendigvis m rette fokus p den specifikke udvikling i Tandil.

Afhandlingen
Min motivation for at foretage den nrvrende historiske undersgelse bunder i et nske om at nuancere den relativt sparsomme viden, vi har om den danske identitets udvikling i Argentina. Mara Bjergs forskning har p mange omrder givet en vrdifuld indsigt i den danske indvandrings historie, men hendes undersgelser af de etniske institutioners rolle er i min optik mangelfulde p grund af det overordnede perspektiv. Det er min tese, at netop aktrernes rolle som motorer for historisk forandring m vre udgangspunktet for en frugtbar historisk analyse. Aktrer agerer imidlertid ikke i et vakuum, men derimod inden for rammerne af visse strukturer. Det komplekse samspil mellem aktrer, strukturer og den diskurs, som aktrerne formulerede ud fra deres historiske situation, er for mig at se nglen til en forstelse af de danskargentinske institutioners historie.10 Det er desuden min tese, at isr de danske skoler spillede en altafgrende rolle i bevarelsen af en om end foranderlig danskhed hos de danske indvandreres brn og til en vis grad ogs brnebrn. Formlet med afhandlingen er at undersge, hvordan en etnisk gruppe som den danske definerer sin identitet i en indvandringssammenhng og gennem en rkke institutioner med skolen i centrum sger at bevare det etniske fllesskab og identitet som en mde at tilpasse sig modtagerlandets virkelighed p. Geografisk og tidsmssigt begrnser jeg mig til provinsen Buenos Aires i perioden 1875-1950, da det var p dette sted og denne tid, at danskheden som etnisk identitet havde den strste udbredelse i Argentina.
Ved aktrer forstr jeg ligesom Jacob Alsted (1998: 74ff) individer, der gennem afgrende beslutninger og handlinger fungerer som forandringens motor. Den historiske forandring kommer til udtryk og lagres i institutionelle strukturer, der sledes bliver forandringens brere. Strukturer kan imidlertid ogs vre fx konomiske eller politiske forhold, der fungerer som forudstninger eller begrnsninger for den menneskelige handling. Ved diskurs forstr jeg den bestemte mde at forst verden og ikke mindst stte den i tale p, som aktrerne bruger som legitimering og udgangspunkt for deres handlinger.
10

-5-

For at besvare den ovenstende problemformulering har jeg valgt den flgende struktur for afhandlingen: I kapitel 1 vil jeg redegre for det teoretiske grundlag for min analyse, hvilket implicerer en kort gennemgang af identitetsbegrebet samt en redegrelse for de mder, hvorp man svel historisk som historiografisk har opfattet indvandreres tilpasning til modtagerlandets virkelighed. Kapitlet rundes af med en redegrelse for, hvad man forstr ved danskhed, og hvordan denne identitet udviklede sig i en anden indvandringssammenhng, nemlig i USA. Den historiske redegrelse fortstter i kapitel 2, hvor den danske indvandring i Argentina sttes ind i sin historiske kontekst. Den egentlige empiriske undersgelse vil udfolde sig i kapitlerne 3 og 4 p grundlag af det nvnte kildemateriale samt Bjerg og Bkhjs arbejde. De steder, hvor min tolkning af kilderne adskiller sig fra deres konklusioner, vil jeg argumentere for min divergerende opfattelse. Kapitel 3 omhandler selve den proces, hvor de danske indvandrere stter grnserne mellem deres etniske gruppe og det vrige samfund gennem fremhvelsen af deres egen kulturs sregenhed. I denne del af analysen vil jeg primrt gre brug af kilder af diskursiv karakter ssom taler og essays. Nste skridt er selve den sociale organisering af den danske gruppe gennem en rkke institutioner. Her vil jeg gre brug af traditionelle institutionskilder: forhandlingsprotokoller, statutter, korrespondance og samtidens medier. Formlet med kapitlet er primrt at vise, hvordan det var gennem et bredt spektrum af institutioner, at man organiserede sin gruppe og bevarede danskheden. Det tjener dog ogs som en diskussion af den rolle, som menigheden eller kirken havde i denne proces. Det er min tese, at menighedens aktive rolle i den etniske institutionalisering var vigtig, men ikke s omfattende, som bl.a. Mara Bjerg har hvdet. Denne argumentation vil blive frt videre i kapitel 4, der udgr tyngepunktet i afhandlingen. Her vil jeg detaljeret analysere den danske skolesags udvikling og prmisser i Tandil for at opn den tidligere nvnte forstelse af kompleksiteten aktr-struktur-diskurs. rsberetninger o.l. i skolens rsskrifter kan tjene til at fortlle skolens ydre historie, hvorimod jeg vil gre brug af personlig og institutionel korrespondance samt forhandlingsprotokoller til at analysere spillet i kulissen. Til slut vil jeg gennem udblik til den vrige del af provinsen og de forskellige hjskoleprojekter stte udviklingen i Tandil ind i det strre dansk-argentinske perspektiv.

-6-

KAP. 1: MIGRATION, INTEGRATION OG IDENTITET


Nationalisme og national identitet
Danskhed, der er omdrejningspunktet for nrvrende speciale, er grundlggende en kollektiv identitet, der hnger sammen med nationalismen. Det er alment anerkendt, at nationalismen er en politisk ideologi, som sger at skabe sammenfald mellem staten (politisk selvstndigt territorium) og nationen (folket). Princippet om nationernes selvbestemmelsesret ogs kaldet nationalitetsprincippet bygger p den nationalistiske kongstanke, at verdens forskellige nationer har ret til at regere sig selv. Denne tanke var grundlggende i forbindelse med fredsforhandlingerne efter 1. verdenskrig, og lige siden har nationalistiske bevgelser og partier pberbt sig nationalitetsprincippet, nr nye verdenskort skulle tegnes efter konflikter eller imperiers sammenbrud. Nationalitetsprincippet er dog kun yderst sjldent blevet realiseret i praksis i sin rene form. Danmark, sdan som landet s ud efter sammenslutningen med Nordslesvig i 1920, er som et af de eneste lande i verden en egentlig nationalstat, hvor der er nsten fuldstndigt sammenfald mellem staten og nationen.11 Nationsbegrebet er imidlertid en flertydig strrelse, hvilket udelukker en universel definition af nationalisme og national identitet. Flles for de forskellige nationalitetsopfattelser er, at de henviser til et kollektivt tilhrsforhold. Nationen kan groft sagt udgres af indbyggerne i en bestemt stat, men den kan ogs best af medlemmerne af et folk, der tilskrives en flles etnisk-kulturel oprindelse, uden at dette folk ndvendigvis har sin egen stat. Disse to betydninger udgr idealtyperne inden for nationalismeforskningen, idet de henviser til to forskellige nationalitetsopfattelser: den politiske og den etnisk-kulturelle. I den politiske variant er der som regel tale om, at nationen (folket) trffer et subjektivt valg om at tilhre en stat, der eksisterer i forvejen. Nationsbegrebet er sledes primrt statsborgerligt i denne variant. Den kulturelle nationalismevariant er derimod ofte blev brugt som legitimeringsgrundlag for dannelsen af nye stater med udgangspunkt i en kulturel-etnisk nation, der hvdes at vre en objektiv og uforanderlig kendsgerning. I disse tilflde kan man tale om, at den etnisk-kulturelle

11

Connor 1973: passim. Gellner 1983: 1ff. stergrd 1991: 144.

-7-

nation skal realiseres politisk.12 I afhandlingen her er det ikke den politiske nationalisme eller den politiske realisering af den kulturelle nation, som er det centrale. Det er derimod selve tilhrsforholdet til en bestemt nation i kulturel og etnisk henseende, det drejer sig om. Jeg vil sledes ganske kort indsnvre de rent kulturelle og etniske implikationer af den nationale identitet. I den kulturelle nationalismevariant, som traditionelt menes at vre opstet under indtryk af de tyske filosoffer J.G. Herder (1744-1803) og J.G. Fichte (1762-1814), har tanken om de enkelte nationers organiske sregenhed vret central. Den afgrnsende faktor af folket er i denne opfattelse ikke territorielt betinget, men derimod bestemt af en flles oprindelse i etnisk og kulturel forstand. Det objektivt givne tilhrsforhold giver sig udslag i de enkelte folks srlige karakter eller folkend, som bliver konkret udtrykt i nationens flles sprog, historie, skikke, myter og mentalitet. Grundlggende i den objektive nationalitetsopfattelse er, at nationen ses som noget essentielt, som altid vil vre der latent, men ikke ndvendigvis prsent i det enkelte menneske. Folkenden skal til tider vkkes af sin dvale, da den er blevet undertrykt siden sin hvdede storhedstid i forgangne tider. At det enkelte subjekt selv kan tage stilling til sin nationalitet som i den politiske, republikanske variant, er utnkeligt i den nationale diskurs, sdan som den blev formuleret af Herder og Fichte.13 I den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning har man bl.a. brugt nationalkarakter til at betegne de forskellige udgaver af national folkend, man undersgte. Efter 2. verdenskrig faldt begrebet imidlertid i unde i USA, da man i akademiske kredse lagde afstand til den etniske nationalisme som statskonstituerende princip. I stedet begyndte amerikanske forskere fra slutningen af 1950erne at anvende identitetsbegrebet for at betegne flles trk i adfrd og vrdier i grupper og samfund.14 Begrebet identitet stammer fra den psykologiske videnskabelige terminologi og kan oversttes til det mere mundrette danske ord selvopfattelse, alts det enkelte menneskes bevidsthed om sin egen eksistens og srlige karakter.15 I samfundsvidenskaberne er fokus, ulig i psykologien, som regel rettet mod grupper og samfund, s nr man i disse sammenhnge bruger identitetsbegrebet, er det kollektiv

12 13

stergrd 1991: 147ff. Damsholt 1999: 33ff. Hettne et.al. 1998: 24ff, 79ff, 120ff. 14 stergrd 1991: 150-157. 15 Politikens Store Fremmedordbog: 372.

-8-

identitet (gruppers selvopfattelse), der henvises til. I det terminologiske skifte fra nationalkarakter til national identitet ligger der endvidere et perspektivskifte: Fra at se nationalkarakter som noget objektivt, essentielt og uforanderligt begyndte man at se national selvopfattelse som en mental eller social konstruktion, der indebrer et subjektivt valg og i vrigt er variabel med den enkeltes og gruppens historiske situation. Det enkelte individ er i den konstruktivistiske optik formbart, og dets opfattelse af sig selv som del af et strre fllesskab afhnger af den dannelse eller prgning, det gennemgr i forskellige fora. Sledes kan en nationalt orienteret geografiundervisning og fdrelandssange i skolesystemet skabe mennesker, som identificerer sig med et bestemt nationalt fllesskab.16 Iflge den spanske sociolog Manuel Castells fr de kollektive identiteter dog frst for alvor betydning for den enkeltes mde at forst verden p, nr individet selv vlger at internalisere de kollektive forstelsesrammer og normer.17 Det primrt kognitive plan udelukker imidlertid ikke det emotionelle plan. Nationale identiteter kan vre srdeles virkelige for de enkelte aktrer og dermed den historiske udvikling, uden at de som essens ndvendigvis kan spores videnskabeligt til hedenold.18 Inden for de seneste rtier har historikere, sociologer og antropologer givet en rkke konstruktivistiske bud p, hvad nationalitet og national identitet er. Den mest radikale af disse er vel nok den tjekkiskfdte brite Ernest Gellner, der lidt forenklet er af den opfattelse, at nationalistiske bevgelser og ideologier hrer Moderniteten til, eftersom industrialiseringen krvede velintegrerede nationalstater med et udbygget uddannelsessystem og infrastruktur for at kunne fungere. For at skabe sammenhngskraft i de nye statsformer konstruerede den nye nationale elite nationale identiteter, der blev indpodet fremtidens statsborgere i skolesystemet.19 Gellners noget kantede tese er siden blev modificeret og raffineret af bl. a Benedict Anderson og Anthony Smith. Det flles for begge, hvis synspunkter jeg grundlggende deler, er, at de mest succesfulde nationale projekter bygger p noget, der fandtes i forvejen: et territorielt, sprogligt eller kulturelt fllesskab, der udgr rmaterialet i den intellektuelle konstruktion af en national identitet.20 Den britiske historiker Anthony D. Smith ser nationerne og de
16 17

Hauge 1991: 186ff. Castells 2001: 6f. 18 Se bl.a. stergrd 1991: 166-172 og Castells 2001: 29. 19 stergrd 1991: 145, 168f. Castells 2001: 27f. Gellner 1983. 20 Castells 2001: 29. stergrd 1991: 168f.

-9-

tilhrende identiteter som en videreudvikling af det, han kalder etnier. Derved forstr Smith etniske grupper, som i forvejen deler et kulturelt kompleks af myter og symboler, som ikke ndvendigvis er historiske sande. P baggrund af en etnie skaber nationalisterne nationen.21 Den irske antropolog Benedict Anderson blev kendt ved at lancere begrebet om de forestillede fllesskaber. Hovedvgten i Andersons opfattelse af national identitet er lagt p kommunikationsaspektet i den forstand, at medlemmerne af selv en meget lille nation aldrig personligt vil komme til at kende, mde eller hre om langt hovedparten af de mennesker, som indgr i det samme (nationale) fllesskab som dem selv. Et sdant fllesskab m i sagens natur vre en mental konstruktion, som kun kan forsts i lyset af Moderniteten, da et abstrakt tilhrsforhold mellem mennesker er afhngigt af kommunikationskanaler som fx trykkekunsten.22

Indvandrernationernes dilemma: E Pluribus Unum?


Migration og indvandrernationer Det latinske ord migration kan oversttes til dansk som folkeflytning eller folkevandring. I en moderne historisk sammenhng vil jeg betegne migration som den proces, hvor mennesker flytter fra t sted til et andet med forbedring af sine levevilkr som hovedformlet. Migrationen kan vre intern (national: fx fra land til by) eller ekstern (international). Da det er hensigten at undersge, hvordan en etnisk identitet udvikles i et fremmed land, er det den sidstnvnte type, som er omdrejningspunktet for min undersgelse.23 I lbet af det nittende rhundrede voksede befolkningen p det europiske kontinent langt hurtigere end dens konomiske fundament, og mere end 60 millioner mennesker udvandrede derfra i perioden 1815-1932. Flertallet af emigranterne slog sig ned i en lille hndfuld lande, som var tidligere europiske kolonier, med enorme
21 22

stergrd 1991: 168f. stergrd 1991: 173ff. 23 Det kan hvdes (jf. fx McKay et al. 2000: 848), at immigration betegner en mere permanent folkeflytning end migration (ssonbetonet vandring). Jeg vlger at se bort fra denne begrebslige distinktion og bruger i stedet migration som en global betegnelse. Fordelene herved er i min optik strre, da de samme vandrere er hhv ud- og indvandrere i forskellige sammenhnge. Fokus er her alene rettet p den mere permanente migration, da svalerne ikke forventes at deltage i den etniske institutionalisering.

- 10 -

ubrugte ressourcer: USA, Canada, Argentina, Brasilien og Australien.24 Grundlggende var masseudvandringen forankret i migranternes higen efter at forbedre deres konomiske og sociale situation gennem arbejde. Historikere har lnge diskuteret, hvorvidt den store beslutning om at migrere blev truffet af individer, der var frie og uafhngige aktrer, eller om migranterne snarere var bundet af strukturerne og reelt set ikke havde andre valg. Traditionelt har man hftet sig ved de strukturelle push and pull-faktorer, der henholdsvis skubbede og trak i migranterne: manglende konomiske muligheder i hjemlandet, forventning om billig eller gratis jord i modtagerlandet etc.25 De seneste rtier har migrationshistorikere imidlertid anfgtet disse skematiske, strukturalistiske forklaringer og i stedet peget p betydningen af sociale eller personlige netvrk. I denne forklaringsmodel ser man ikke migranterne som kollektive aktrer, der handler efter konomiske skemaer, men derimod som rationelle individer, der bevidst vlger strategi ud fra de muligheder, som netvrket giver den enkelte. Det er sledes gennem familie, venner og bekendte (breve m.v.), at man fr information om mulighederne i modtagerlandet, og det er via dette netvrk, at man siden integreres i modtagerlandets arbejdsmarked (vha. personlige kontakter, institutioner, etc.). De sociale netvrk danner sledes grundlaget for den kdemigration, flere historikere og sociologer i dag anser for at vre selve fundamentet i forstelsen af migration som et massefnomen.26 Som flge af bl.a. masseindvandringen fra Europa steg indbyggertallet i USA og Canada fra i alt 6 til 81 millioner i lbet af det nittende rhundrede.27 Argentina modtog i lbet af under et halvt rhundrede (1871-1914) nsten 6 millioner migranter, hvoraf godt halvdelen slog sig permanent ned i landet. I forhold til den indianske og kreolske befolkning var andelen af indvandrere i den argentinske befolkningssammenstning den hjeste i verden.28 Man kan sledes med god ret hvde, at lande som USA og Argentina historisk set er indvandrernationer, da flertallet af befolkningen i en eller andre grad har indvandrerbaggrund.
24 25

McKay et al. 2000: 846f. Helmer Pedersen 1985: 18ff. 26 Se bl.a. Bodnar 1985, Ramella 1995, Mguez 1995 samt Devoto 2004: 122ff. I kap. 2 vil tesen blive konkretiseret yderligere. 27 McKay et al. 2000: 846f. 28 Rock 1986: 141; Schneider 2000: 25.

- 11 -

Tidligere i kapitlet blev det vist, hvordan nationalstater opstod eller blev konsolideret i Europa p grundlag af den nationalistiske ideologi. Selv i den Gamle Verden var rene nationalstater imidlertid et srsyn. Endnu mere broget bliver billedet i de nye indvandrernationer. Det funktionalistiske aspekt er som tidligere nvnt det grundlggende i de socialkonstruktivistiske nationalismeforklaringer: Staterne havde i deres bestrbelser p at skabe sammenhngskraft og loyalitet brug for en flles identitet i befolkningen, der udgjorde det konomiske og politiske fundament i de moderne industristater. Svel historisk som historiografisk har man sledes i indvandringslande som USA og Argentina diskuteret, hvordan og ikke mindst om der blev skabt t folk, der udgjorde nationen. I 1776 erklrede tretten nordamerikanske kolonier sig uafhngige og dannede under det latinske slogan e pluribis unum (ud af flere, n) Amerikas Forenede Stater. Hundrede r efter Uafhngighedserklringen stod den nye nation midt i en enorm territoriel, konomisk og demografisk ekspansion, som var nrt knyttet til den europiske masseindvandring. Denne indvandring betd, at den amerikanske befolkning i lbet af f rtier blev udprget heterogen i etnisk og kulturel forstand. Ambitionen for landets ledere var dog ogs i befolkningsmssig henseende at skabe e pluribus unum, da den demokratiske forfatnings fundament var t amerikansk folk. Statsborgerskabet og de medflgende rettigheder og pligter var oprindeligt det politiskjuridiske udtryk for denne nation. Den historiske erfaring viser os imidlertid, at et folk, der deler en opfattelse af flles national skbne, kun sjldent er blevet skabt alene ved sdanne statsborgerlige attributter. Dannelsen af n kulturel nation har sledes ogs i indvandrernationer lbende vret p dagsordenen gennem historien. Denne ambition har vret forankret i et ideologisk spektrum spndende lige fra xenofobiske og racistiske konformitetskrav fra modtagerlandets kernegruppe over til en idealistisk, kosmopolitisk patriotisme hos indvandrerne selv.

- 12 -

Assimilation og Integration Grundlggende kan man tale om to processer, hvorp en etnisk og kulturel heterogen befolkning homogeniseres: assimilation og integration.29 Den amerikanske sociolog Milton M. Gordon definerer assimilation som en proces, hvor en indvandrergruppe bliver 100 procent identisk p alle planer med den oprindelige (homogene) kernebefolkning i landet. Det indebrer sledes et skifte hos indvandrergruppen af sprog, kultur og religion samt et generelt mnster med blandede gteskaber mellem medlemmerne af henholdsvis indvandrer- og kernegruppen. Den totale assimilation er lig med en udvikling i retning af konformitet med kernegruppen og dens kultur som udgangspunkt.30 I USA forlangte nativistiske eller amerikanistiske kredse lbende, men isr i tiden omkring 1. verdenskrig, en fuldstndig sproglig og kulturel tilpasning af immigranterne til de angelsaksiske adfrds- og kulturmnstre, der i den amerikanistiske optik udgjorde den kerneamerikanske kultur.31 En lignende udvikling skete i Argentina, hvor dele af den konomiske og intellektuelle elite flte sig truet af den massive europiske indvandring, som i lbet af f r radikalt ndrede befolkningssammenstningen. Her blev kernekulturen defineret som hispano (af spansk oprindelse), katolsk og kreolsk.32 En anden vej til skabelsen af kulturel homogenitet gr via integration. Herved forstr man traditionelt en proces, hvor forskellige elementer indgr i en fusion og skaber et amalgamprodukt.33 Smeltedigelen har vret en yndet metafor for at beskrive denne proces.34 I 1893 hvdede den amerikanske historiker Frederick Jackson Turner, at det var i mdet med den amerikanske frontier, at den gte amerikaner blev skabt. Det skete ved en nedsmeltning af de enkelte folkeslags kultur, og af dette materiale blev en ny, unik amerikansk kultur stbt. Jackson Turnes nationalitetsopfattelse har en tone af kosmopolitisk patriotisme og fik sledes en strk klangbund hos idealistiske
Jf. Politikens Store Fremmedordbog er den definitoriske forskel p disse to termer, at assimilation henviser til en kulturel tilpasning af en befolkningsgruppe til en anden gruppe (s. 85), hvorimod integration (s. 394) refererer til den proces, hvor nogen fr nogen eller noget til at indg i noget andet s de bliver en del af en overordnet helhed. 30 Gordon 1973 (1964): 71, 88-114. 31 Gordon 1973: 88-114. 32 Devoto 2004: 281ff; Seoane 2004: 42-51. 33 Amalgam: produkt af en sammensmeltning af stoffer eller elementer. (Pol. Store Fremmedordbog) 34 I USA har man isr anvendt termen The Melting Pot inspireret af den britisk-jdiske indvandrer Israel Zangwills teatersucces af samme navn fra 1908. I en argentinsk kontekst er begrebet blevet oversat med crisol de razas (racernes smeltedigel).
29

- 13 -

amerikanere bde med og uden indvandrerbaggrund. Iden om den store smeltedigel USA var imidlertid netop kun en id. Amerikanske prsidenter som Theodore Roosevelt og Woodrow Wilson anvendte begrebet politisk i tiden omkring 1. verdenskrig, men i en form, der snarere mindede om den anglo-konformistiske model, da stbeformen mentes at vre skabt n gang for alle sammen med nationens uafhngighed.35 Svel assimilation som integration indebrer sledes i princippet en nedsmeltning af indvandrernes kultur. I frste variant for at blive omstbt i kernegruppens stbeform og i den anden for sammen med kernegruppens ligeledes nedsmeltede kultur at danne et kulturelt amalgamprodukt. Kulturel pluralisme I efterkrigstidens USA og 1960ernes Argentina var samfundet prget af optimisme og tro p fremtiden. Det nationale projekt blev knyttet sammen med indvandringen, og som konsekvens heraf vandt tanken om den amerikanske eller argentinske smeltedigel genklang i denne periode. Den amerikanske historiker Oscar Handlin skrev i 1951 sledes en prisvindende episk fortlling om den store indvandring, der skabte det amerikanske folk.36 Omkring rtusindeskiftet er drmmen om Amerika imidlertid bristet for mange argentinere og amerikanere. Arnd Schneider kunne for f r siden berette om, hvordan italienske indvandreres brnebrn i stor stil enten fysisk eller mentalt sger tilbage til Italien, der har overhalet Argentina indenom konomisk, socialt og politisk.37 Omtrent samtidig bragte den indflydelsesrige amerikanske avis The Washington Post en artikelserie om The Myths of the Melting Pot. Konklusionen synes at vre, at USA i realiteten ikke er en smeltedigel, men derimod et land, som er prget af enorme etniske forskelle mellem hvide, sorte, hispanics og asiatere.38 Det er imidlertid ikke en ny situation. I 1960ernes USA havde en egentlig assimilation kun i begrnset omfang fundet sted, nemlig med hensyn til de gamle indvandrergrupper af nordeuropisk oprindelse, der i vid udstrkning var smeltet sammen med kernegruppen af White
Gordon 1973 (1964): 115-131. Handlin 1973 (1951). 37 Schneider 2000: passim. 38 The Myth of the Melting Pot: artikelserie i Washington Post, februar-december 1998. De 6 dele kan ses p hjemmesiden http://www.washingtonpost.com/wp-srv/national/longterm/meltingpot/melt0222.htm (besgt 22-09-2005).
36 35

- 14 -

Protestants. Derimod fandtes der endnu store skilleliner mellem racerne og religionerne. Disse barrierer gav sig bl.a. udslag i, at man typisk giftede sig inden for sin egen gruppe og i vrigt havde sine primre, intime kontaktflader her. Hertil kom naturligvis egentlig racisme og diskrimination af fx de sorte.39 Skabelsen af t folkelegeme i USA og Argentina gennem enten assimilation eller kulturel fusion kan sledes kun siges at vre et historisk faktum i et begrnset omfang. Tanken om, at flere skulle blive n har snarere vret udtryk for mere eller mindre idealistiske visioner for fremtiden eller mder at forst fortiden p. Samfundsudviklingen og den kollektive selvopfattelse har stor betydning for, hvordan sociologer, antropologer og historikere ser fortidens og samtidens virkelighed. Desillusionen over den mangelfulde smeltedigel udmntede sig sledes i et perspektivskifte i forskningen: Frem for at se USA som en etnisk og kulturel smeltedigel, mente flere amerikanske forskere i 1960erne, at landet bestod af et utal af etniske grupper, hvor de etniske forskelle i reglen vejede tungere end det flles amerikanske. Denne tilgang kan man kalde teorien om den kulturelle pluralisme. 40 Den nordamerikanske teoriudvikling er ogs interessant i en argentinsk sammenhng, da den er inspirationskilde om end et par rtier senere for argentinske historikere og sociologer.41 Iflge Milton M. Gordon eksisterede den kulturelle pluralisme allerede som historisk faktum, fr den blev en samfundsvidenskabelig teori. I det amerikanske Vesten blev der i lbet af det nittende rhundrede oprettet en lang rkke etniske enklaver. Det foregik p de etniske gruppers eget initiativ, da regeringen principielt var modstander af tendenser, som kunne splitte nationen. Nr enklavedannelserne alligevel fandt sted, tyder det p et behov hos indvandrerne for at skabe egne miniaturesamfund, hvor de kunne kommunikere p deres modersml og opretholde gammelkendte traditioner og institutioner. Isr de tyske, skandinaviske og irske migranter udbyggede iflge Gordon et vidt forgrenet uformelt og formelt institutionelt netvrk i form af kirker, skoler, aviser, gensidige forsikringsselskaber og lignende.42 Den danske historiker Jrn Brndal nuancerer det billede lidt, som Gordon tegnede: Egentlige enklavedannelser, hvor mere end halvdelen af befolkningen i et

39 40

Gordon 1973: 78, 130f. stergrd 1991: 156-162; Brndal 1999: 3ff. Schneider 2000: 28ff; Devoto 2004: 424ff. 41 Hvordan den pluralistiske tilgang er appliceret p det argentinske tilflde vil fremg af kap. 2. 42 Gordon 1973: 132-135.

- 15 -

relativt stort lokalomrde var af n nationalitet (mlt efter forldrenes herkomst), fandt i hj grad sted blandt isr tyske, polske og norske indvandrere i delstaten Wisconsin. Det var dog stadig kun mindretallet i de enkelte nationalitetsgrupper, som levede i egentlige enklaver. Desuden var der ogs store forskelle i graden af enklavedannelse mellem de forskellige etniske grupper. Det var isr den samlede numeriske strrelse og graden af kulturforskel (sprog og religion), der var afgrende for tendensen til at klynge sig sammen i omrder domineret af n etnisk gruppe. Det vidt forgrenede etniske institutionelle netvrk og tilgangen af nye indvandrere gjorde dog alligevel Midtvesten til et etnisk kludetppe frem for Vestens smeltedigel.43 Som filosofisk id blev den kulturelle pluralisme lanceret i tiden omkring 1. verdenskrig af den jdisk-amerikanske filosof Horace Kallen for at betegne den opfattelse, som var begyndt at brede sig blandt storbyernes socialarbejdere fra middelklassen. Hos indvandrerne i de urbane ghettoer, fik de jnene op for de psykologiske konsekvenser af den xenofobiske og konformistiske tone, som amerikanisterne lagde for dagen: etnisk selvhad, opbrudte familier, ungdomskriminalitet og en generel identitetslshed. Ulig amerikanisterne s pluralisterne den etniske mangfoldighed som noget positivt, der berigede det amerikanske samfund. Synspunktet blev bakket op intellektuelt af filosoffer som John Dewey og Horace Kallen. Det essentielt amerikanske blev af disse herrer set som noget multikulturelt, der var i en stadig udviklingsproces. Kallen var den mest radikale, da han formulerede en vision om USA som en fderation af nationer, der med hver deres kultur inden for rammerne af et overordnet konomisk og politisk hele skulle gre den amerikanske civilisation til den frende i verden. Iflge Kallens id skulle de etniske grupper vrne om deres sregne kultur i deres egen emotionelle sfre, der blev set som noget objektivt, og interagere med de vrige grupper i den politisk-konomiske sfre, der derimod blev anset for at vre subjektiv. Sprog havde sledes en dobbelt rolle: Det etniske sprog binder gruppen sammen og markerer dens sregenhed, hvorimod engelsk fungerer som lingua franca i det fllesamerikanske rum.44 Horace Kallens kulturelle pluralisme var ment som en idealistisk vision for

Brndal 1999: 5-11. I Wisconsin var det tyskere (den strste befolkningsgruppe i delstaten) og polakker (slavisktalende katolikker), der primrt dannede enklaver. Det var dog kun ca. 1/3 af befolkningen med denne etnicitet, som levede i enklaver, hvor de udgjorde mere end 50 % af bef. 44 Gordon 1973: 137-152.

43

- 16 -

fremtiden, men i de flgende rtier var det stadig stbeformen og smeltedigelen, der var modellerne for amerikanernes mde at bygge og forst sin nation p. Frst i 1960erne genopstod Kallens teori, ikke alene som politisk ideologi for etniske grupper, men som nvnt ovenfor ogs som videnskabeligt paradigme. De syv assimilationsvariabler og den strukturelle pluralisme De tre typer for tilpasning af en indvandrergruppe til et modtagerland benvner den amerikanske sociolog Milton M. Gordon assimilationsteorier under t, om end kun den ene behandler assimilation i ordets egentlige forstand. De tre assimilationsmodeller er alle idealtyper og sledes mangelfulde i mdet med virkeligheden. Selve assimilationsprocessen til det amerikanske samfund var i Gordons optik da ogs langt mere kompleks end et sprgsml om en overfladisk amerikanisering af nogle vrdist og tilegnelse af engelsk som det primre kommunikationssprog.45 Med sin sociologiske baggrund var det naturligt for Gordon at anskueliggre kompleksiteten ved hjlp syv assimilationsvariabler opstillet i et skema: Underproces/Tilstand Assimilationens Type/Etape

1) Gruppens kulturelle mnstre (inkl. religion) aflses af vrtssamfundets 2) Optagelse i stor skala i modtagerlandets kliker, klubber og institutioner p primrt gruppeniveau46 3) Blandede gteskaber i stor skala 4) Udvikling af en flelse af folkeligt tilhrsforhold, alene baseret p vrtssamfundet 5) Fravr af fordomme 6) Fravr af diskrimination 7) Fravr af vrdi- og magtkonflikt

Kulturel eller adfrdsmssig assimilation (videnskabelig term: Acculturation) Strukturel assimilation gteskabelig assimilation (videnskabelig term: Amalgamation) Identifikationsmssig assimilation Holdnings-modtagerassimilation Adfrds-modtagerassimilation Borgerlig assimilation
47

Fig.: Gordons syv assimilations-variabler.

Iflge Gordon viser den amerikanske erfaring, at netop den kulturelle assimilation i form af en kulturindlringsproces (Acculturation) ofte er sket relativt hurtigt: Andengenerationsindvandrerne blev gradvist hjemmevante i det engelske sprog og det amerikanske samfund pga. det offentlige skolesystem og massekommunikationsmid45 46

Brndal 1999: 4. Primrgruppe: En gruppe, hvor kontakten er personlig, uformel, intim og normalt ansigt-til-ansigt. 47 Baseret p Gordon 1973: 71. Min oversttelse fra engelsk af Gordons begreber.

- 17 -

lerne. I landlige omrder, hvor der fandtes etniske skoler med vgtning af det etniske sprog frem for det engelske, kunne processen sinkes, men aldrig helt undgs, nr frst 3. generation kom p banen. Der er udbredt enighed om, at en lignende udvikling overordnet set ogs fandt sted i Argentina.48 Det br her bemrkes, at Gordon ved kulturindlring forstr tillring af relativt overfladiske elementer ssom beherskelse af det amerikanske sprog og deltagelse i den amerikanske mainstream-kultur. Han nvner derimod ikke religion som et vsentligt element i kulturen, om end religion er med som faktor i variabeltabellen og i vrigt m siges at vre hjt placeret i det, jeg vil kalde kulturens hierarki: Religion er lige s meget et kulturelt som et egentligt teologisk fnomen og ofte det element i en gruppes kultur, der synes at forandres med strst trghed.49 Gordon fremhver i sin bog fra 1964, at den amerikanske samtid var prget af forskellighed. Nok talte de fleste indvandrere og isr deres efterkommere forsteligt eller sgar flydende engelsk og delte et grundlggende st normer med de vrige amerikanere. Hvad angik de primre, intime sociale forbindelser ssom gteskaber og venskaber var billedet imidlertid ofte det, at folk holdt sig inden for rammerne af deres etniske gruppe, hvad enten den var baseret p religion, race eller i mindre grad p national herkomst. Gordons grundlggende tese var sledes, at USA i udprget grad var prget af pluralisme, idet der fandtes adskillige store subsamfund, som p centrale punkter i et menneskes liv isolerede sig fra det amerikanske samfund uden for den specifikke gruppe. Denne isolation kunne lade sig gre p grund af et veludbygget netvrk af uformelle og formelle institutioner. Set i lyset af den relativt hurtige om end kun delvise og overfladiske kulturindlring eller kulturelle assimilation, var den amerikanske pluralisme i hjere grad strukturel frem for kulturel. Tilegnelsen af den amerikanske kultur var ikke nok i sig selv: S lnge indvandrerne og deres efterkommere havde alle deres primre sociale relationer og derfor ogs ofte fandt deres gteflle inden for den etniske gruppe, ville en egentlig generel assimilation til det amerikanske samfund ikke finde sted. Med generel assimilation mener Gordon opfyldelsen af alle de syv variabler fra
48
49

Gordon 1973: 20, 108ff; Scobie 1964: 134f, 192f; Devoto 2004: 243, 364. Fx viser Erik Dybdal Mller i sit teologiske kandidatspeciale (1986), at den danske mde at vre kirke p i Argentina har vret vigtigere for de danske indvandrere end selve det teologiske. Der findes sledes endnu danske kirker i landet, om end prdikenerne overvejende holdes p spansk.

- 18 -

skemaet, sledes at man som indvandrer af frste eller senere generationer bliver en fuldstndig lige del af samfundet som helhed, og barriererne mellem dem og os bliver nedbrudt. Det ville principielt betyde, at alle indbyggere i det amerikanske samfund med undtagelse af enkelte afvigere ville: 1) dele de samme grundlggende kulturelle normer og sprog, 2) have personlige forbindelser p tvrs af grupperne, 3) gifte sig med hinanden og f brn p tvrs af grupperne, 4) fle loyalitet over for samfundet som helhed frem for over for gruppen, 5-6) ikke mde fordomme eller diskrimination p grund af ens etniske herkomst, og 7) ikke have grundlggende synspunkter, der kan tilskrives en bestemt etnisk kultur, og som er i modstrid med samfundets generelle holdning.50 Gordon er klar over, at denne model mske ville kunne lade sig gre i et laboratorium, men aldrig i virkeligheden. Hensigten med variablerne er imidlertid ogs kun at nrme sig en forstelse af den kompleksitet, der ligger i assimilationsprocesser. Gentagende gange slr Gordon fast i sin bog, at det er den strukturelle assimilation, der er den grundlggende prmis for en generel assimilation. S lnge mennesker ikke kender og omgs hinanden personligt, er der ingen frugtbar grobund for gteskaber, gensidig solidaritet etc. Da det netop var den strukturelle assimilation, som manglede i 1960ernes USA og i hj grad endnu gr det i dag foretrkker Gordon at tale om strukturel pluralisme, da kultur p mange mder er et mere flygtigt fnomen end sociale strukturer.51

Etnicitet: Afgrnsning og indhold


Formlet med assimilations- eller integrationsprocesser er som vist ovenfor at skabe n nation ud af en heterogen befolkning. Den pluralistiske teori implicerer imidlertid, at en sdan homogen nation ikke eksisterer, men derimod er et konglomerat af mindre grupper eller samfund baseret p etnicitet. For at undg de politiske og statsborgerlige implikationer af nationalitetsbegrebet vlger jeg ligesom Gordon at se indvandrergrupper som etniske grupper frem for nationale.52 Etnicitetens forhold til nationaliteten kan i princippet opfattes p flere mder afhngig af den konkrete historiske sammenhng: som en overkategori (fx skandina50 51

Gordon 1973: 70f. Gordon 1973: 159. 52 Gordon 1973: 37.

- 19 -

vismen), som en underkategori (fx catalansk identitet) eller endelig som en historisk forlber (jf. Smiths etnier). Etnicitet og nationalitet er sledes ikke identiske begreber, men str i et gensidigt forhold, der ofte er hierarkisk.53 De forskellige mder at anskue indvandreres tilpasning til modtagerlandet har alle haft som grundlggende prmis, at immigranterne ved ankomsten til landet var anderledes end den oprindelige kernebefolkning. Denne anderledeshed blev i reglen knyttet an til oprindelsesstedet. Central i enhver forstelse af etnicitet er opfattelsen af den etniske gruppe som brer af en flles kultur. I de historiske aktrers egen optik var det deres etniske gruppes sregne kultur og identitet, som fik dem til at skabe rammerne for et etnisk fllesskab.54 I 1960erne blev der imidlertid vendt op og ned p denne opfattelse. Den norske antropolog Fredrik Barth gjorde nemlig selve gruppedannelsen til udgangspunkt for etniciteten og ikke omvendt. Barths grundantagelse er, at etnicitet hviler p en sondring mellem dem og os. Ud fra nogle bestemte kulturelle kriterier definerer de etniske ledere grnserne mellem de, der tilhrer gruppen, og de, der ikke gr. Inden for de etniske grnser, der sledes bliver trukket, foretager de samme aktrer siden en social organisering af den etniske gruppe.55 Iflge Barth mister de etniske kulturforskelle ikke deres vigtighed i diskussionen af, hvad etnicitet er, men ndrer snarere betydning: Fra at vre en primordial og uforanderlig faktor, som nrmest krver en social organisering af gruppen, der allerede er objektivt defineret, bliver kultur nu set som noget, der er historisk foranderligt og tjener en subjektiv funktion som det, der afgrnser gruppens medlemmer fra ikkemedlemmer. For at kunne fungere som afgrnsende faktor m den etniske kultur stykkes sammen af elementer, der bliver sat i tale som vrende anderledes. Kulturforskellene mellem n gruppe og de andre er ikke objektivt givne, men hviler p en bevidst selektion fra de ledende aktrers side. De kulturelle markrer, som definerer forskellen og dermed gruppedannelsen kan vre af symbolsk eller vrdimssig art.56 Den amerikanske sociolog Joane Nagel har siden arbejdet videre med Barths tese. Etnicitet ses ogs af Nagel som en social konstruktion, der som centrale grundsten har identitet og kultur. I Nagels optik er kulturen det indhold, som giver mening inden for

53 54

stergrd 1991: 146; 168f; Castells 1997: 8f. Se fx kap. 3: 43ff. 55 Barth 1998 (1969): 5-7. 56 Barth 1998: 14.

- 20 -

den etniske gruppes rammer: Hvor den etniske grnsedragning besvarer sprgsmlet Hvem er vi?, svarer den etniske kultur p sprgsmlet Hvad er vi?. Selve den etniske grnsedragning er ofte strkt pvirket af interne og eksterne strukturer, hvorimod der i definitionen af den etniske kultur i hjere grad er plads til menneskelige aktrer. Det kulturelle indhold kan derfor lige som grnserne for den etniske gruppe variere. Den etniske kultur bestr af et materiale, som er sammensat af forskellige elementer: bl.a. sprog, religion, udseende og oprindelse. Ligesom Barth fremhver Nagel den subjektive selektion og vgtning af nogle bestemte kulturelle elementer. Selektionen implicerer imidlertid ikke ndvendigvis, at elementerne er rene kunstprodukter uden historisk basis.57 Det er mit udgangspunkt for den konkrete historiske analyse, at de etniske ledere ikke med succes kan stte anderledesheden i tale og sledes afgrnse etniciteten, hvis ikke en sdan forestilling i forvejen har en klangbund i den potentielle gruppe. Gruppens sregenhed kan i princippet udmrket vre en ren mental konstruktion uden historisk belg. Det gr den imidlertid ikke mindre reel for svel de historiske aktrer, der udstikker (dis)kursen, som for den majoritet, der flger den. Den egentlige i-talesttelse m sledes bygge p en mere eller mindre uudtalt kollektiv oplevelse af at vre s anderledes end det vrige samfund, at man ikke uden videre kan blive en del af det og identificere sig fuldt ud med det. Samtidigt spiller grundlggende socialpsykologiske faktorer (fx behov for fllesskab, frygt og skepsis overfor det ukendte samt en nrmest instinktiv kategorisering af de andre) vsentlige roller i de etniske gruppedannelser. Siden 1960erne er etnicitet alts blevet opfattet af antropologer og sociologer som en foranderlig og overvejende diskursiv strrelse, hvor mrkningsprocessen (dem os) er det helt centrale i definitionen af de etniske grnser og den indre konsolidering deraf. I den henseende er den etniske gruppes spejling i andre grupper afgrende. Social interaktion og gensidig afhngighed mellem de forskellige etniske grupper i samfundet er sledes fremmende for gruppedannelsen: Findes de andre ikke, findes vi med andre ord heller ikke.58

57 58

Nagel 1994: 152f, 161ff. Barth 1998: 10-13; Nagel 1994: 154. Det skal her bemrkes, at grnsedragningen ikke altid foregr internt i den etniske gruppe. Ofte tvinges en etnisk gruppe nrmest til at definere sig selv som en gruppe, da det vrige samfund ikke opfatter gruppen som en fuldt integreret del af sig selv (Jf. Mortensen 2005).

- 21 -

Iflge Gordon er der dog forskel p den sociale interaktion:


[] the ethnic subsociety tends to pre-empt most or all primary groups relationships, while secondary relationships across ethnic group lines are carried out in the larger society, principally in the spheres of economic and occupational life, civic and political activity, public and private nonparochial education, and mass entertainment.59

Gordon inddeler sledes den sociale interaktion i sfrer: De primre, intime sociale forbindelser hrer ofte den etniske gruppe til, hvorimod relationerne til det strre samfund er af sekundr karakter: konomi, job, politik etc. Medlemmerne af den etniske gruppe kan sledes vre integreret i modtagerlandets samfund p forskellig vis, uden at dette i sig selv indebrer den strukturelle assimilation, som iflge Gordon er nglen til generel assimilation. Selv om den ydre nationale sfre ikke udelukker eksistensen af den indre etniske, er forholdet dog ikke ligegyldigt iflge den canadiske sociolog Raymond Breton. Hans tese er i korte trk, at den etniske gruppes tiltrkningskraft over for indvandrerne hnger sammen med gruppens institutionelle fuldkommenhed. Denne kan variere fra gruppe til gruppe. Som det ene ekstrem findes det etniske fllesskab, der alene bindes sammen af et uformelt netvrk, alts personlige relationer uden nogen form for formel organisering. Den enkelte indvandrers behov, som kun kan dkkes af en formel organisation, m sledes klares inden for rammerne af modtagerlandets institutioner. Det kunne fx dreje sig om sygeforsikring og kirkelige handlinger, men ogs om organiserede fritidsaktiviteter ssom sport. I den anden ende af spektret findes den etniske gruppe, der har udviklet et fuldkomment og formaliseret institutionelt netvrk, som kan dkke alle de behov, en indvandrer mtte have: sygehjlp, butikker, nyhedsmedier, skoler, sygehuse etc. Et sdant netvrk, der udgr et fuldgyldigt samfund i samfundet, er imidlertid en idealtype, der ikke findes i praksis.60 Breton er af den opfattelse, at jo hjere graden er af institutionel fuldkommenhed i den etniske gruppe, jo hjere er graden ogs af personlige relationer inden for gruppens rammer. En etnisk gruppe med et veludbygget institutionelt netvrk vil sledes have en tendens til at vre mere modstandskraftig over for det, Gordon kalder den strukturelle assimilation. Ofte afhnger eksistensen af den ene institution af en anden, s aktrerne i det institutionelle netvrk vil have en tendens til at sge at bevare samhrigheden i
59 60

Gordon 1973: 37. Breton 1964: 194.

- 22 -

gruppen og dermed styrke dens modstandskraft yderligere.61 Da der tilsyneladende er en vis symbiotisk vekselvirkning i den formelle institutionalisering er det isr den frste formelle institution, der har den strste effekt. Skridtet fra uformelt, personligt netvrk til formel organisering er med andre ord det vigtigste iflge Breton.62 Breton tilskriver isr de religise institutioner en stor rolle, da indvandrerne i kirken genfinder deres hjemlands kulturelle praksis, og da det ofte er prsterne, som er den etniske ideologis vigtigste aktrer og diskurssttere. Medierne har ogs en prominent rolle, da de tjener som talerr for den etniske diskurs samt tolker modtagerlandets virkelighed for indvandrerne.63 Det er dog paradoksalt, at Breton udelader skolerne i sin hierarkisering af de etniske institutioner. Som det siden vil fremg, er det min grundlggende tese, at netop egentlige etniske skoler er grundlaget for bevarelsen af den etniske identitet i lngere tid, da det er her, forldrenes identitet videregives til brnene. Eller hvad der mske er vigtigere: De etniske skoler hindrer, at modtagerlandets skoler overtager prgningen af brnene. Dette ligger op til en nuancering af Bretons tese: Gunter Baureiss har ppeget, at den formelle organisering ikke isoleret set kan vre en determinant i etniske gruppeprocesser. Et etnisk fllesskabs modstandsdygtighed afhnger af et kompleks af variabler, hvor de etniske institutioner kun udgr den ene. Sledes m modtagerlandets institutioner ogs tages i betragtning og i srdeleshed deres forhold til de etniske.64 En hj grad af etnisk institutionalisering kan nemlig vre en konsekvens af en relativ lav grad af national organisering og dermed vre en rsag til, at indvandrerne sger integration i den etniske gruppe frem for i modtagersamfundet som helhed. Hvad angr definitionen af den etniske gruppe og sprgsmlet om dens tilpasning til modtagerlandet, har historikeren John Bodnar ppeget et grundlggende problem: Mange etnicitetsforskere har set bde ud- og indvandringslandets virkeligheder og befolkningsgrupper som statiske og homogene strrelser. At tale om en homogen gruppe fra land A, som rejser til et homogent land B for dr at tilpasse sig virkeligheden p n bestemt mde, er en reduktion af virkelighedens kompleksitet, hvor faktorer som socialklasse og geografisk placering i svel hjem- som modtagerlandet (region samt

61 62

Breton 1964: 196ff. Breton 1964: 201. 63 Breton 1964: 200f. 64 Baureiss 1981: 106.

- 23 -

land/by) er med til at nuancere billedet betragteligt.65 Indvandrere fra det samme land vil sledes ofte definere deres etnicitet og organisere gruppen p forskellig vis i mdet med modtagerlandets virkelighed, afhngigt af deres individuelle position i den ovennvnte kompleksitet.

Danskhed
Grundtvigianismen og danskheden: Diskurs og institutioner Der findes ikke et enkelt og entydigt svar p sprgsmlet om, hvad danskhed er. Grundlggende kan man sige, at begrebet betegner det at vre dansk. Det dkker sledes over selve det at have en dansk identitet eller tilhrsforhold men ogs over selve indholdet i denne identitet: Den danske kultur og mentalitet. Begrebet danskhed hnger alts sammen med en forestilling om eksistensen af et dansk folk. Historikeren Ove Korsgaard betegner det danske folk som en virksom forestilling, der er forankret i materielle komponenter. Den grund, hvori forestillingen om det danske folk er forankret, bestr af en rkke institutioner og selve territoriet Danmark. 66 Korsgaards tilgang til de nationale kategorier er ogs udgangspunktet for dette speciale, om end vgten af indlysende rsager ikke kan ligge p det territorielle aspekt af danskheden. Meget centralt i definitionen af svel folket som danskheden stod den bevgelse, der tog navn efter N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Gennem en lang rkke skrifter formulerede prsten, poeten, historikeren og politikeren Grundtvig et helt verdensbillede, som ikke alene var religist, men ogs i hj grad politisk, folkeligt, alment menneskeligt og nationalt. Eftersom hjdepunktet for den grundtvigianske bevgelse kom efter Grundtvigs dd i 1872, er det klart, at de egentlige aktrer i bevgelsen ikke var profeten selv, men derimod hans disciple, grundtvigianerne. Grundtvig var i hj grad pvirket af den etnisk-kulturelle nationalitetsopfattelse, som den tyske filosof J.G. Fichte formulerede under Napoleonskrigene. Isr sprogets rolle i den objektive, essentielle nationalitet str centralt i denne opfattelse.67 For at definere den grundtvigske nationalitetsopfattelse kan man med fordel tage udgangs-

65 66

Gordon 1973: 47; Bodnar 1985: 118ff, 209. Korsgaard 2004: 13. 67 Korsgaard 2004: 148ff.

- 24 -

punkt i digtet Folkelighed fra 1848:


Til et folk de alle hre, som sig regne selv dertil, har for modersmlet re, har for fdrelandet ild; resten selv som dragedukker sig fra folket udelukker, lyse sig selv ud af t, ngte sig selv indfdsret.68

Henvisningen til sproget og territoriet som forldre og folket som en t (slgt) er et klart udtryk for den objektive nationalitetsopfattelse, der som kardinalpunkt har forestillingen om en flles herkomst. Den medfdte nationalitet er imidlertid ikke nok i sig selv: Det enkelte menneske skal vre sig sin nationalitet bevidst og selv regne sig som en del af folket. Slgtskabet med nationen er dog den grundlggende prmis: Sledes havde Grundtvig stor respekt for den danske jde Geir Goldschmidts person, etniske baggrund og status som dansk statsborger. Men Goldschmidt, der for alt i verden nskede at blive accepteret som dansker, kunne i Grundtvigs optik aldrig blive en del af den danske nation, eftersom han var jde.69 Legitimiteten for den etnisk betingede nationalitetsopfattelse hentede teologen Grundtvig i Bibelen, helt konkret i myterne om Noahs snner og Babelstrnet.70 Eftersom opdelingen af menneskeheden i nationer med hver sit sprog sledes opfattes som selve Guds vilje, er det klart, at nationen i Grundtvigs tankeverden er meget mere end et sprgsml om et territorielt eller statsligt tilhrsforhold. Grundtvigs nationalitetsopfattelse blev siden taget op af bl.a. forfatteren Jakob Knudsen, der i 1880erne var lrer p Askov Hjskole. Knudsen s den danske nationalitet som en vsentlig del af individets personlige og ndelige dannelse: En dansker er sjleligt ingen Ting, hvis han ikke frst og fremmest er dansk. Mennesker, der opfatter sig selv som kosmopolitter har sledes ingen sjl. Det enkelte menneskes dannelse i skolen m vre dansk for danskere, da den ellers vil vre vrdils eller sgar direkte skadelig. Knudsens nrmest organiske nationalitetsopfattelse implicerer ogs, at noget er mere dansk end andet: Den naturlige bonde- og fiskerkultur

68 69

Folkehjskolens Sangbog 1989: Sang nr. 459, vers 4. (min kursiv) Korsgaard 2004: 282f. 70 Korsgaard 2004: 284; Bibelen: Frste Mosebog, 10-11: Noahs snner blev stamfdre for Jordens forskellige folkeslag. Disse folkeslag fik hvert sit sprog, s en forenet menneskehed ikke skulle blive overmodig og udfordre Guds magt ved at bygge et trn op til Himmelen.

- 25 -

indeholder det essentielt danske, hvorimod bykulturen i Knudsens briller er degenereret til kunstig civilisation.71 Det danske sprog har en central rolle i Knudsens dannelsessyn: Alene gennem modersmlet kan sjlen optage den ndvendige nring.72 Udgangspunktet er Grundtvigs ord om hjertesproget:
Modersml er vort hjertesprog, kun ls er al fremmed tale, det alene i mund og bog kan vkke et folk af dvale.73

For danskere er modersmlet dansk det sprog, der taler til hjertet (flelserne). Udover at vre fundamentale for personlighedens dannelse er netop flelserne vigtige i grundtvigianernes grundlggende projekt: at vkke befolkningen menneskeligt, ndeligt og nationalt. Grundtvigianismen str for mange som en bred betegnelse for det ndelige, politiske, sociale og sgar ogs konomiske rre, der fandt sted p landet i Danmark i anden halvdel af det nittende rhundrede. Grunden til bevgelsens styrke skal bl.a. ses i det omfattende netvrk af institutioner, der blev oprettet som den liberalt orienterede bondestands modreaktion imod den konservative styring af landet frem til 1901. Andels- og folkelige foreninger blev den typiske organisationsform. Det folkelige blev nrmest lig med det ikke-statslige.74 Nok var grundtvigianismen primrt landboernes bevgelse med grdmndene som kernetropperne, men klasseperspektivet br ikke overdrives. Skellet mellem grundtvigianerne og den anden store vkkelsesbevgelse, den bibelsk orienterede og indadvendte Indre Mission, var ikke s meget socialt betinget som geografisk: Solide historiske kildestudier tegner et billede, hvor tilhrsforholdet til grundtvigianismen, missionen eller ingen af delene fulgte sognegrnserne og ikke klassegrnserne. Valget mellem den ene eller den anden lejr blev i reglen taget af den lokale elite, der sledes ikke ndvendigvis var grundtvigiansk indstillet pr. klassemssig definition.75 Efter krigsnederlaget i 1864 mtte den danske regering afst hertugdmmet Slesvig, hvor befolkningen i den nordlige del overvejende var dansktalende, hvorimod
71 72

Korsgaard 2004: 398-406. Knudsen citeret efter Korsgaard 2004: 400. 73 Folkehjskolens Sangbog 1989: Moders navn er en himmelsk lyd,Txt N.F.S. Grundtvig, 1837. (m.k.) 74 Korsgaard 2004: 338. 75 Christiansen & stergrd 1992: 35ff; stergrd 2000: 159-169.

- 26 -

den sydlige var tysk. Ogs i Nordslesvig brugte den danske bevgelse den folkelige strategi med at skabe en stat i staten gennem oprettelsen af en lang rkke foreninger, forsamlingshuse, andelsforetagender og aviser. En af de centrale ledere var H.P. Hanssen, der som elev p Askov Hjskole i 1881-83 stiftede personligt bekendtskab med grundtvigianismen og dens ledere i Kongeriget. Det lykkedes den dansk-slesvigske bevgelse gennem den strke selvorganisering at bevare den danske identitet og siden tilkmpe sig en genforening af Snderjylland med Danmark ad demokratisk vej.76 Ove Korsgaard ppeger i sin doktorafhandling, at man m studere undervisningens historie for at kunne forst, hvordan ider udvikler sig, da
[] forandringer af menneskets forestillinger gennem de sidste rhundreder ikke lader sig begribe uden skolen med sit fornyelsespotentiale p den ene side og sin resistens mod fornyelse p den anden.77

Netop skolesagen var en af grundpillerne i den grundtvigianske bevgelse. Den grundtvigianske mde at forst skolen p var et opgr med de oplysningsprgede skoleinitiativer, som bl.a. Ludvig Reventlow gennemfrte i slutningen af 1700-tallet, og som ogs kom til udtryk i den enevldige stats almueskolelov fra 1814. Undervisningen i denne skoleopfattelse var ikke national, men derimod kosmopolitisk i samklang med den multinationale sammenstning af den danske stat. Det centrale var ikke, hvad brnene var, men hvad de skulle blive: Dyder var nemlig ikke medfdte, men tillrte egenskaber. Formlet var frst og fremmest at skabe gode understter ud af almuen.78 N.F.S. Grundtvig skabte begrebet folkehjskole som et alternativ til det klassiske universitet, men det var frst og fremmest hans efterflgere, der gjorde de grundtvigske skoler til en vigtig historisk faktor. Ogs i skolesprgsml var friheden afgrende for grundtvigianerne: De mente ikke, at det var statens opgave at srge for brnenes skoleopdragelse, men derimod forldrenes. Man nskede friheden til selv at bestemme den pdagogiske metode, men ogs indholdet af undervisningen. Isr skolelreren Christen Kold (1816-1870) var en af de tidlige initiativtagere til de frie brne- og ungdomshjskoler, der begyndte at brede sig over hele landet i anden halvdel af 1800-tallet. Kold gjorde i praksis op med den kateketiske udenadslre i
76 77

Schultz Hansen 1992: 43-61; Dansk Biografisk Leksikon: Hans Peter Hanssen (1862-1936). Korsgaard 2004: 21. 78 Korsgaard 2004: 175-189, 197 (citat: 189).

- 27 -

almueskolen og placerede vgten p det narrative aspekt i undervisningen. Det vigtige i den grundtvigsk-koldske skolefilosofi er ikke s meget at oplyse og give eleverne kundskaber, men snarere at danne og oplive med udgangspunkt i det, som ligger latent i det enkelte menneske, men behver at blive vakt. Den personlige identitet er sledes i denne optik uadskillelig fra identiteten som dansker og kristen. Denne identitet kan ikke tillres, men skal derimod vkkes. Det glder ogs selve lysten til at lre og evnen til at tnke selv frem for at lre udenad.79 Grundtvigianernes syn p nationalitet, tro og personlig dannelse hang sledes ulseligt sammen i fri- og hjskolernes undervisning. Den folkelige eller menneskelige vkkelse blev i det hele taget set som selve forudstningen for den religise vkkelse: Menneske frst kristen s. Dette var ogs bevggrunden for, at man p Askov Hjskole i perioden 1872-1887 uddannede 21 mnd, der skulle virke som danske prster p et folkeligt (grundtvigiansk) grundlag blandt danske udvandrere i Amerika.80 Danskhed i USA? Ni ud af ti danske udvandrere rejste til USA, s det vil vre relevant at se p hovedtrkkene i mden, hvorp de danske indvandrere stillede sig til den amerikanske virkelighed og sprgsmlet om bevarelsen af den danske identitet. Som tidligere nvnt har USA ikke vret en etnisk smeltedigel, men derimod et etnisk kludetppe prget af kulturel og isr strukturel pluralisme. Kristian Hvidt har ppeget, at den danske indvandring i USA faktisk udgjorde et srtilflde i forhold til denne udvikling: Den danske indvandring karakteriserede sig nemlig ved at vre spredt ud over hele landet, sledes at ingen forbundsstat alene var hjemsted for mere end 11 % af det samlede antal danske indvandrere. Spredningen af de relativt f danske indvandrere i USA var alts langt strre end den tilsvarende spredning af de vrige europiske indvandrernationaliteter. Sammen med en relativ lav grad af etnisk endogami og tilslutning til de danske indvandrerkirker tegnede de manglende enklavedannelser iflge Hvidt et billede af en dansk indvandrerbefolkning, som var mindre prget af etnisk partikularisme og i hjere grad blev assimileret i det

79 80

Korsgaard 2004: 318f, 334-339, 343f. Bredmose Simonsen 1990: 28. Den ene af disse 21 hed Niels Dael og rejste i stedet til Argentina.

- 28 -

amerikanske samfund.81 Jrn Brndal har siden undersgt fordelingen af danske indvandrere i Wisconsin, der var en af de strste danske stater. Godt 8 % af statens 8.010 danskere boede i lokaliteter, hvor den danske befolkningsandel udgjorde mere end halvdelen af det samlede indbyggertal. Flertallet levede derimod i multikulturelle miljer, hvor deres egen etniske gruppe udgjorde 10-30 % af den lokale befolkning.82 Virkeligheden for de fleste danske indvandrere var sledes multikulturel, men ikke desto mindre levede flertallet af de danske indvandrere i omrder, hvor den danske befolkningsandel ikke i sig selv udelukkede udviklingen af et egentligt dansk fllesskab.83 Mange danske indvandrere valgte dog selv denne mulighed fra. En stor del af de danske indvandreres institutionelle liv foregik uden om den danske indvandrerkirke. De sekulre etniske organisationer havde frst og fremmest til forml at skabe rammerne for medlemmernes sociale liv samt sikre dem sttte i forbindelse med sygdom og lignende. De sekulre etniske institutioner var frst og fremmest et byfnomen, og de tjente til at give frstegenerationsindvandrerne en flelse af fllesskab omkring det at vre dansk. Man undlod sledes ikke at manifestere sin danskhed med Dannebrog og Grundlovsfester, men en egentlig national ideologi med sigte p at bevare danskheden hos de kommende generationer vandt ikke indpas her.84 En sdan fandtes i artikuleret form alene blandt grundtvigianerne p landet. De udgjorde imidlertid kun en lille del af det samlede antal danske indvandrere. Ligesom i Danmark var kanterne trukket skarpt op mellem grundtvigianerne og de indremissionske p grund af teologiske sprgsml, der isr drejede sig om menneskelivets og dermed folkelighedens vgtning i forhold til det guddommelige og Bibelens ord. Uenighederne inden for Den danske kirke blev skrpet i 1880erne og frte i 1894 til en egentlig spaltning af den danske kirke i to forskellige kirkeorganisationer, der p grund af det teologiske udgangspunkt havde hvert sit syn p assimilation. Udviklingen af et dansk folkeliv var for grundtvigianerne en forudstning for gudstroen, hvorimod de indremissionske s direkte modsat p det: Folkelighed er noget menneskeligt og dermed
81 82

Hvidt 1971: 312-316. Brndal 1999: 8ff. 83 Erfaringen fra provinsen Buenos Aires i Argentina bekrfter, at egentlige etniske enklavedannelser i sig selv p ingen mde er forudstningen for et rigt etnisk forenings- og kirkeliv. Se kap. 2-4. 84 Helmer Pedersen 1985: 237-241.

- 29 -

sekundrt i forhold til troen p Gud. En kulturel assimilation var sledes ikke den store katastrofe i den missionske optik.85 Den grundtvigianske bevgelse i USA havde alts skarp konkurrence p begge sider og var dermed begrnset til en lille minoritet af den samlede danske indvandrerflok. De vigtigste aktrer i bevgelsen var som forventet hjskolefolk og prster ssom F.L. Grundtvig (1854-1903), der var yngste sn efter bevgelsens profet. Den grundtvigianske nationalitetsopfattelse implicerer som nvnt ovenfor, at hverken udvandrerne eller deres brn uden videre kan frasige sig sin danske nationalitet uden at tage skade p sjlen. Jorden, indvandrerne arbejdede og levede p, var dog amerikansk, s man kunne ikke skabe sammenfald mellem den kulturelle og politisk-statsborgerlige nation p samme vis som i Danmark. F.L. Grundtvig sgte at lse paradokset ved at skabe begrebet folkestvnets land for at betegne den amerikanske virkelighed. I denne diskurs bliver USA opfattet som en ydre statslig ramme for et mde mellem forskellige nationer, der har hver sin sregne kultur. Nationerne skal indadtil dyrke deres kulturelle srprg og sprog for hver isr at bidrage med det bedste til det ydre amerikanske fllesskab. Dansk bliver set som hjertesproget og engelsk som omgangssproget.86 F.L. Grundtvig blev sledes fortaler for den kulturelle pluralisme, som frst mange r senere fik en central plads i amerikanernes selvopfattelse.87 Grundtvigianerne oprettede Dansk Folkesamfund (DF) i 1887 med det forml at bevare danskheden i Amerika gennem skabelsen af egentlige kolonier omkring dansk kirke- og folkeliv. Enkelte kolonier blev da ogs grundlagt, men de forsvinder i det store historiske billede, og deres betydning var kun kortvarig. I 1892 havde DF kun godt 1.000 medlemmer i USA, hvorimod ssterorganisationen i Danmark talte 4.000! Danskamerikanerne var ikke begejstrede for Grundtvigs pluralistiske tanker, som aldrig rigtigt slog igennem. Ikke engang i egentlige grundtvigianske kredse.88 Skolerne var i Danmark den grundtvigianske bevgelses vigtigste dannelsesinstrument. Skulle man viderefre den danske kulturarv og det danske sprog til anden generation, som var fdt i Amerika, mtte det ogs ske gennem skoleprgningen. I Mara Bjergs optik var det isr de danske brneskolers meget beskedne gennemslags-

85 86

Bjerg 1997: 265f; Bredmose Simonsen 1990: passim. Helmer Pedersen 1985: 257ff. 87 Kap. 1: 14-17. 88 Helmer Pedersen 1985: 258f.

- 30 -

kraft, der gjorde danskheden til et langt mere flygtigt fnomen i USA end i Argentina. De grundtvigiansk orienterede indvandrere, som var bekymrede over udsigten til en hurtig assimilation, lrte deres brn dansk i hjemmet og sendte dem i danske skoler. De fungerede dog primrt som supplementskoler i fritiden, hvorimod der kun i relativt f tilflde var tale om egentlige heldagsskoler, der udgjorde et reelt alternativ til den amerikanske common school. De danske heldagsskoler havde sine velmagtsdage i 1880erne, hvor der eksisterede 9 rundt om i det enorme land med gennemsnitligt 29 elever p hver skole. Allerede i 1896 var der dog kun 7 tilbage med en slle elevflok p 56 elever i alt. Omfanget af egentlige danske skoler var sledes meget begrnset i forhold til landets strrelse og antallet af danske indvandrere. Udover en manglende interesse blandt mange danske indvandrere hnger denne situation tt sammen med udbredelsen af den amerikanske common school og dens karakter. De offentlige amerikanske skoler nede langt ud p prrien og var i hj grad decentralt styrede, om end der var bestemte krav: Bl.a. at undervisningen foregik p engelsk. I de omrder, hvor de danske indvandrere var dominerende i lokalsamfundet, udgjorde de ogs flertallet i skolebestyrelserne. De danske indvandrere havde sledes en hj grad af kontrol over deres brns skolegang. I de offentlige skoler, som danskerne kontrollerede i de frste rtier af 1900-tallet, var det sledes overvejende danskamerikanske lrerinder af anden generation, som underviste brnene. Undervisningen skulle foreg p engelsk, da skolen var offentlig, men lrerens tosproglighed lettede overgangen fra dansk hjemmesprog til engelsk skolesprog for mange indvandrerbrn. I enkelte danske kolonier var andelen af danske indbyggere endda s stor, at man fik indfrt -1 time daglig danskundervisning i den offentlige skole. Andre steder stemte det danske flertal i skolebestyrelsen ligefrem imod en sdan ordning, da man var godt tilfreds med den engelske undervisning til hverdag og den danske, frivillige undervisning om sndagen. Den kulturelle og sproglige assimilation, der fandt sted i brneskolen, blev yderligere fremskyndet af det pres, som amerikanistiske kredse omkring 1. verdenskrig lagde p de etniske grupper. Sledes forbd Iowas guvernr Harding i 1918 al brug af andre sprog end engelsk i skoler og kirker, selvom de var private. Som en konsekvens af det ydre pres og den indre velvilje over for assimilation, blev engelsk allerede i 1920erne det almindelige sprog ogs i sndagsskolerne og i

- 31 -

hjemmene.89 Den dansk-grundtvigske skolesag i USA begyndte imidlertid ikke med brneskolen, men derimod med folkehjskolen. Den frste af slagsen blev oprettet i Elk Horn (Iowa) i 1878 p initiativ af Den danske kirke. Undervisningen var typisk dansk hjskoleundervisning med undtagelse af et kursus i engelsk for nyankomne indvandrere. Siden blev der oprettet danske folkehjskoler i de vrige delstater, hvor der var den strste koncentration af danske indvandrere. Flles for alle de dansk-amerikanske hjskoler var, at de frst og fremmest blev benyttet af indvandrernes generation. Anden generation, som kun i meget begrnset omfang var blevet prget i dansk retning i brneskolen, udgjorde ingen basis for traditionel, dansk hjskoleundervisning, der havde en videreformidling af den danske kulturarv som sit ypperste forml. Skbnen for de fem dansk-amerikanske hjskoler blev sledes over n kam, at de blev amerikanske folkehjskoler, egentlige amerikanske kundskabsskoler eller slet og ret mtte dreje nglen om. Iflge Erik Helmer Pedersen var den grundlggende rsag, at de danske hjskolefolk ikke tog forndent hensyn til den amerikanske virkelighed, som de unge var en del af, og i stedet fokuserede krfterne p at fastholde traditionen fra Grundtvigs og Chr. Kolds dage.90 Anden generation blev sledes i vid udstrkning dansk-amerikanere med en klar vgt p amerikanere. Det danske var for denne generation alene et sprgsml om deres forldres herkomst. I mange tilflde var det frst tredje eller fjerde generation, som opdagede en vrdi i det danske, da det i et rodlst USA blev moderne at vre nostalgisk og sge efter sine rdder. Da var det danske sprog dog for lngst forsvundet.91

89 90

Bjerg 1997: 259-265; Helmer Pedersen 1985: 257. Helmer Pedersen 1985: 230-236. 91 Hvidt 1971: 312; Linde-Laursen 1999: 216-230; Bjerg 1997: 251f.

- 32 -

KAP. 2: DANSK INDVANDRING I ARGENTINA


Argentina: En indvandrernation i udvikling
Argentina vandt sin uafhngighed fra det spanske kolonistyre i 1816, men som flge af flere rtiers konflikt mellem fderalister og unionister var det frst i anden halvdel af rhundredet, at en egentlig nationsbygningsproces kunne begynde. Centralt i denne proces stod felttoget imod den indianske befolkning, der blev fortrngt til Patagonien. Dermed var den store provins Buenos Aires blevet ryddet for de vilde, s civilisationen kunne komme til. Byen Buenos Aires blev gjort til republikkens hovedstad, og i det flgende rti blev rammerne lagt for den argentinske nationalstat gennem en rkke reformer. Et vsentligt led i den udvikling var udbygningen af jernbanenettet, som gjorde det muligt at fre landbrugsprodukter fra provinserne til udskibningshavnen i Buenos Aires.92 Landbruget og indvandringen var de to vsentligste faktorer i den argentinske konomi. I lbet af perioden 1880-1900 mangedobledes det dyrkede areal p pampaen, og landbrugseksporten steg kraftigt. Kornproduktionen, der ikke tidligere havde spillet nogen rolle, udgjorde nu halvdelen af eksporten. Arbejdskraften til den boomende landbrugsproduktion og den deraf afledte konomiske udvikling i byerne kom fra Europa i form af unge, enlige mnd. Halvdelen af dem var kun i landet midlertidigt, men mere end tre millioner slog sig permanent ned i landet og satte sit klare prg p den argentinske befolkning, der i 1859 kun havde talt 1,3 millioner personer. De liberale reformatorer havde oprindeligt haft visioner om et Argentina, der fulgte udviklingen i USA, hvor primrt nordeuropiske, protestantiske indvandrere slog sig ned som selvejerfarmere. Sdanne koloniseringsforsg blev da ogs gjort i provinserne Santa Fe og Entre Ros p provinsregeringernes initiativ. Det generelle billede i republikken og ogs i den store provins Buenos Aires var dog, at landbrugsproduktionen i hj grad var i hnderne p f store jordejere, som forpagtede deres jord til indvandrerne til priser, der blev skruet op af spekulation. Kun f indvandrere fik sledes foden under eget bord p pampaen, og det store flertal sgte i stedet lykken i kystbyerne. Indvandrerne var ogs kun i meget begrnset omfang fra Nordeuropa. Firs procent af de, der ankom fr 1. verdenskrig, var fra Middelhavsomrdet, og italienerne udgjorde alene halvdelen af
92

sola 1996: 110ff, 115ff; Rock 1986: 170.

- 33 -

det samlede antal.93 Argentina blev i perioden 1880-1930 en udprget indvandrernation. Historikere, sociologer og andre samfundsforskere har i rtier diskuteret, hvordan den europiske masseindvandring pvirkede den argentinske nationsbygningsproces. I 1960erne blev smeltedigelen (el crisol de razas) lanceret af den argentinske sociolog Gino Germani som et frugtbart perspektiv. Germanis argumenter er, at den massive indvandring og den relativt lille kreolske kernegruppe gjorde et kreolsk assimilationsprojekt umuligt, og at der i stedet skete en relativ hurtig kulturel fusion. Endvidere baserede Germani sin tese p demografiske data, som viste en markant hj maskulinitetsfrekvens blandt indvandrerne. Det betd, at de var ndsaget til at finde en indfdt hustru, hvorved blodet blev blandet. Den kulturelle mangfoldighed, der fandtes i landet fr 1. verdenskrig, hindrede alts ikke, at indvandrerne varetog funktionelle roller i samfundet eller i vrigt udgjorde en sregen social struktur. Etniske subkulturer fandtes sledes ikke i strre grad.94 Germanis tankegang fandt ogs sin opbakning hos historikere, bl.a. hos amerikaneren James Scobie, der i sin fremstilling af Argentinas historie fra 1964 lagde vgten p udviklingen i byerne, isr Buenos Aires. Pampaen bliver set som civilisationens udrk, hvor de store afstande og drlige veje umuliggjorde etniske fllesskaber omkring religion og skole. Scobie nvner, at der i Buenos Aires fandtes en rig variation af etniske foreninger og institutioner, men slr samtidigt fast, at de kun appellerede til indvandrerne selv. Anden generation og frem blev derimod fusioneret sammen med de vrige etniske grupper og det kreolske kernesamfund gennem blandede gteskaber og et identitetsdannende, patriotisk skolesystem. Scobies tese er, at isr italienske og spanske indvandrere sammen med den kreolske kernebefolkning skabte en amalgamkultur, der var udprget urban og katolsk: Italianized Hispanic.95 I 1970erne kom de pluralistiske teorier til Argentina med historikeren Fernando Devoto som en af fortalerne. Fokus blev nu rettet mod de etniske gruppers indre sociale strukturer, isr p gteskabsmnstre, da de blev set som gode indikatorer p hvilke normer og sfrer for socialt samvr, der fandtes i de enkelte grupper. Dermed ligger den argentinske pluralistiske forskning ganske tt p Gordons strukturelle pluralisme.
93 94

Ferreyra 1996: 93-96; Rock 1986: 135-141; Scobie 1971: 119, 130ff; Devoto 2004: 38f, 229f. Devoto 2000: 321f, Schneider 2000: 26ff. 95 Scobie 1964: 124f, 130, 134f, 191-195.

- 34 -

Faren ved den pluralistiske tilgang kan iflge den tyske antropolog Arnd Schneider vre, at de etniske grupper bliver set som isolerede fra det vrige samfund og stat, og at etniciteten bliver opfattet som noget primordialt og statisk.96 Devoto har i sin seneste fremstilling af indvandringens historie i Argentina taget brodden af denne kritik ved ogs at inddrage statens og det vrige samfunds strukturer i sin analyse. Sledes hvder Devoto, at Argentina fr 1914 var en ung nation med et svagt statsapparat og et civilsamfund, hvor den kreolske befolkning var relativt begrnset og alts ikke magtede at gre sig til flles referencegruppe. De statslige strukturer, der traditionelt er blevet brugt til at homogenisere en befolkning, var begrnsede i hovedstaden og manglede ofte helt i provinsen. Det argentinske samfunds svaghed og masseindvandringens styrke lagde iflge Devoto rammerne for et Argentina, der fr verdenskrigen var et kludetppe i svel kulturel som strukturel forstand. I tiden efter 1. verdenskrig skete der imidlertid et markant skifte p grund af de gradvist udbyggede statslige instrumenter, politiske massebevgelser, nationalismen, sport, massekultur etc. Samtidigt begyndte tilgangen af nye indvandrere at falde efter 1930, hvilket favoriserede udviklingen af institutioner, som var flles for hele det argentinske samfund. Argentina var stadig et heterogent land i 1930erne, men dog mere integreret end det havde vret tidligere. I 1960erne blev denne integration yderligere forstrket med en social dimension, da en argentinsk velfrdsstat blev udviklet med uddannelsessystemet som kardinalpunkt.97 Det var i denne jordbund, at forestillingerne om et smeltedigels-Argentina fandt sin nring. Et vsentligt homogeniseringsinstrument og middel til at opn samfundsmssig integration var det offentlige uddannelsesvsen. Allerede i slutningen af det nittende rhundrede var det blevet vsentligt udbygget i byerne og udgjorde vejen for mange andengenerationsindvandrere til at opn social mobilitet. Magthaverne udnyttede desuden skolen som effektivt instrument i en nationalisering af indvandrerne. Denne var baseret p nationalsproget spansk, patriotiske ritualer, samfundslre og en nationalpatriotisk historie, der lagde vgten p de indianske og spanske rdder. Kun i srtilflde som de danske skoler i provinsen Buenos Aires lykkedes det de etniske grupper at modst myndighedernes pres og den sociale mobilitets indbydende appel om

96 97

Schneider 2000: 28ff. Devoto 2004: 15, 423.

- 35 -

at benytte det nationale skolesystem.98 Sidelbende med denne nationaliseringsproces, som i Gordons terminologi ville g under betegnelsen kulturel assimilation, fandtes der imidlertid stadig en stor variation af etniske paraplyorganisationer, der udover at give social tryghed i form af forsikringer ogs arrangerede selskabelige og kulturelle aktiviteter. De udgjorde rammerne for den konkrete, sociale interaktion. Det var sledes ofte her, at fremtidige gtefller mdte hinanden.99 I 1991 publicerede et amerikansk tidsskrift en artikel skrevet af fire argentinske migrationshistorikere, der under titlen Indtil Argentina forener os satte sig for at genoverveje begreberne racernes smeltedigel og den kulturelle pluralisme i lyset af indvandrernes gteskabsmnstre i byen Tandil.100 Udgangspunktet for artiklen er, at man ved at analysere indvandrernes valg af gteflle kan mle deres sociale integration i samfundet. Konklusionen p undersgelsen er, at valget af gteflle i Tandil var mere betinget af de primre sociale forbindelser end af en egentlig ambition om at bevare den kulturelle homogenitet i de enkelte etniske grupper. gteskaber inden for den sociale gruppe var dog langt det mest normale, og det er en vsentlig detalje, at de kulturelle eller etniske identiteter i hj grad var bundet til disse primre sociale forbindelser.101 Man kan sledes tale om en strukturel pluralisme baseret p etnicitet. Den lille kreds af argentinske migrationshistorikere henter sit teoretiske udgangspunkt i en mikrohistorisk orienteret netvrksteori, der adskiller sig fra de strukturalistiske konklusioner, Gino Germani drog nogle rtier forinden. Resultatet af deres undersgelser giver et mere komplekst billede af den argentinske historie: Indvandrerne bliver set som rationelle og strategisk tnkende aktrer, der gennem etniske institutioner og sociale netvrk bevarede deres identitet og skabte sig en fremtid i Argentina p egne prmisser. En fremtid, som de fra begyndelsen havde sgt p baggrund af konkrete erfaringer fra deres personlige forbindelser, der allerede var udvandret og sledes udgjorde et led i den kdemigration, som ofte var mnstret for indvandringen til Argentina: Folk udvandrede fra bestemte steder i Europa til bestemte steder i Argentina, hvor deres venner, familie eller bekendte af andet led allerede levede og arbejdede. I det

98 99

Devoto 2004: 255, 277ff. Se kap. 4 vedr. skoleforholdene p landet i provinsen Bs As. Devoto 2004: 310f, 327ff; Seoane 2004: 24f, 29, 37. 100 Mguez et. al. 1991. Eksperten i den danske indvandring, Mara M. Bjerg, er n af de fire forfattere. 101 Mguez et al. 1991: 807f.

- 36 -

nye land var det i hj grad de samme sociale netvrk, der bestemte graden og karakteren af indvandrernes integration i det argentinske samfund. Netop en tendens til at finde sin gteflle inden for gruppen af sociale forbindelser, som hang nje sammen med indvandringskden, gjorde, at den gteskabelige assimilation gik langsomt.102 Fernando Devoto undlader i sin indvandringshistoriske fremstilling fra 2004 at definere indvandrernationen Argentina kategorisk som en smeltedigel eller et etnisk kludetppe. Bl.a. de store regionale forskelle i landet gr en sdan entydig national karakteristik umulig. I dele af landet kan man dog med god ret tale om en historisk tendens til pluralisme, som Devoto imidlertid foretrkker at kalde social frem for kulturel eller strukturel. Et grundlggende trk ved den argentinske identitet har gennem mange r vret en identitetsmssig rodlshed, hvilket ogs kom frem til overfladen under krisen ved rtusindeskiftet. Selv om Argentina til tider kan minde mere om en salatskl, hvor de forskellige befolkningsgrupper lever mellem hinanden uden egentlig at blive blandet, kan det argentinske samfund dog set i det lange perspektiv iflge Devoto anskues som en langsomt arbejdende og ufuldstndig smeltedigel.103

Den danske indvandring 1848-1930: Netvrk og kdemigration


Langt strstedelen af emigranterne drog til USA under masseudvandringen fra Danmark. Udvandringen fra Danmark gik imidlertid ikke lige s ensidigt til USA som den tilsvarende svenske og isr norske. Sledes valgte omtrent 13.000 danskere (3-4 % af det samlede antal) i stedet at emigrere til Argentina i perioden frem til 1930. De ofte ustabile forhold i Argentina gjorde imidlertid, at det kun var omkring 60 % af de danske indvandrere, som blev og slog rdder i landet.104 Til gengld blev rdderne sat langt mere koncentreret end i USA. Iflge det danske generalkonsulats beregninger fra 1902 var der bosat 2.034 danskere i hele republikken. Af disse levede 12 % i selve hovedstaden, 81 % i provinsen Buenos Aires og kun 7 % i vrige dele af landet. Danskerne var dog ikke videre spredt over den store

102 103

Bjerg & Otero 1995; Devoto 2004: 128-145; 334. Devoto 2004: 344f, 426, 431f. 104 Bjerg 1991(b): 12; Bjerg 2001: 32; Hvidt 1971: 306ff, 403.

- 37 -

provins, men koncentrerede sig overvejende i et omrde p ca. 45.000 km i den sydlige del, centreret omkring partidos Tandil, Necochea, Tres Arroyos og Coronel Dorrego105. I dette relativt overskuelige omrde levede ca. 60 % af alle danske indvandrere i 1902. Det var ogs andelen i 1914, hvor der efter Mara Bjergs beregninger var 1.747 danskere bosat i hele provinsen. Dette tal steg iflge Lars Bkhj til omkring 4.000 i 1923, hvis man medregner indvandrernes brn og tager hjde for den lbende indvandring.106

Kort 1: Den danske zone i provinsen Buenos Aires.107

At det netop blev denne zone, hvor de danske indvandrere primrt samlede sig, skyldtes en kdemigration, som tog sin begyndelse i 1840erne. Den unge lrer Hans (Juan) Christensen Fugl fra Mn kom fra fattige kr, men nskede at blande sig med borgerskabet. Periodens Danmark var imidlertid ikke videre ben over for en sdan social mobilitet, s efter at have lst en artikel i Berlingske Tidende om landbrugsmulighederne i Argentina rejste han i 1844 til Buenos Aires sammen med et gtepar fra
105

Argentina er inddelt i provincias, hvoraf Buenos Aires er den strste. Provinserne er inddelt i partidos (amter), der ofte har navn efter hovedbyen og i reglen er p strrelse med et dansk amt anno 2005. Som en adm. underenhed til disse partidos findes de skaldte ejidos (sogne/kommuner). 106 Vejviser 1904: 34f; Bjerg 1991: 9 (note 3); Bjerg 2001: 74; Bkhj 1948: 132f. 107 Red. kortudsnit fra www.multimap.com. Kortet tjener alene som en rudimentr indikation af, hvor koncentrationen af danske indvandrere var hjst (Jf. beskrivelse i Bkhj 1948: 118). Forfatteren bekendt findes der ingen kort, som mere prcist viser fordelingen i de enkelte ejidos og partidos.

- 38 -

omgangskredsen i Stege. Efter nogle r i hovedstaden med forskellige smjobs drog Fugl sydp til Tandil, der var en lille landsby ved foden af et fort p grnsen til indianerterritoriet, da han havde erfaret, at der her fandtes mulighed for at f landbrugsjord p rimelige vilkr. Fugl opnede hurtigt gode forbindelser til eliten i det lille lokalsamfund og fik med tiden succes som landmand, forretningsmand og lokalpolitiker. I slutningen af 1850erne var han p visit i sin danske hjemegn, hvor han blev gift og samlede en skare omkring sig, der ville med til Argentina for at skabe sig en fremtid der. Det var begyndelsen til et netvrk af personlige forbindelser, som kom til at danne en bro mellem Maribo Amt (Lolland-Falster-Mn) og Tandil.108 Det er Bjergs grundlggende tese, at det var de mikrosociale netvrksmekanismer, hvor det er gennem personlige forbindelser, man fr oplysninger om mulighederne og siden hjlp ved ankomsten, der var afgrende for, at nogle danske udvandrere valgte Buenos Aires frem for Iowa eller Nebraska. P den mde havde man nemlig som udvandrer p forhnd en id om, hvad man gik ind til samt visheden om, at man kunne f hjlp af bekendte eller prrende, nr man skulle begynde en ny tilvrelse i fremmed land. Udover disse netvrk skyldtes de danske udvandreres kendskab til mulighederne i Argentina den propaganda, som private transportvirksomheder udfrte med udgangspunkt i en pjece redigeret af Dansk Hjlpeforening i Buenos Aires. Guiden var orienteret mod bosttelserne syd for hovedstaden og lagde vgt p det danske sammenhold, der fandtes der. Havde man sledes ikke p forhnd personlige forbindelser i Argentina, trdte DHF hjlpende til og slusede de nye indvandrere videre til de omrder, hvor der allerede boede danskere, som kunne give de nyankomne arbejde.109 Netvrksteorien implicerer, at udvandrerne overvejende kom fra det samme omrde i Danmark, da personlige forbindelser p den tid i reglen var srdeles lokalt funderet. Den frste danske indvandrerblge kom sledes primrt fra Maribo Amt. Fordelingen mellem land- og byboere blandt de frste danske udvandrere var nogenlunde ligelig. Af landboerne var 93 procent enten landarbejdere eller tyende. Fra byen var det primrt arbejdere og hndvrkere, der rejste: hhv. 28,5 og 11 % af den samlede gruppe. Det er tydeligt, at motivationen for at udvandre frst og fremmest var hbet om

108 109

Bjerg 2001: 51ff. Bjerg 2001: 43ff, 48ff, 51-61, 68ff.

- 39 -

social mobilitet opad.110 Allerede femten r efter, at den frste lille gruppe af danskere var ankommet til Tandil, hvor Fugl fik dem sluset ind i det lokale arbejdsmarked som landmnd og hndvrkere, talte byen en dansk befolkning p 90 voksne og 40 brn, hvoraf de fleste var fdt efter udvandringen. Iflge Fugls eget udsagn svarede dette til cirka en tiendedel af byens befolkning.111 Den etablerede danske pionerbefolkning i Tandil udgjorde grundlaget for en ny blge af indvandrere, som kom til landet i slutningen af 1880erne. I 1886 var Niels Dael fra Mors kommet til Tandil som menighedens nye prst. Det satte gang i en ny kde, der nu ogs forbandt Tandil med Limfjordsen.112 I de flgende rtier udgjorde indvandringen fra Jylland den strste andel, hvorimod udvandringen fra Maribo Amt praktisk talt ophrte. De nye pionerer, der fortrinsvist var unge mnd, arbejdede nogle f r i Tandil og drog siden lngere sydp i takt med udvidelsen af jernbanenettet fra Buenos Aires til Baha Blanca. I Det Nye Syden gav jernbanen og relativt billige udstykninger af den uopdyrkede jord energiske landmnd mulighed for at arbejde sig fra peones til chacareros og i nogle tilflde som fx brdreparret Ambrosius fra Himmerland til estancieros, der isr slog sig p hvedeproduktion.113 Den typiske udvikling var, at nogle f danske pionerer arbejdede sig op og kbte jord, som s de relativt billigt forpagtede ud til landsmnd, der s igen selv var i stand til at kbe jord efter nogle r og dermed give arbejde til nye indvandrere.114 Netvrket svel det personlige som det institutionelle stod helt centralt i bevgelsen mod syd og bevirkede i hj grad, at den danske indvandring til de nye bosttelser foregik i kder fra den gamle koloni i Tandil, hvis danske indbyggertal gradvist blev halveret, og fra Danmark med en klar jysk overvgt. I trd med den etapevise kolonisering var det isr perioden 1901-1920, som udgjorde den egentlige danske masseindvandring til Argentina.115
Bjerg 2001: 33-40. Bjerg 2001: 62; Fugl 1973: 122. 112 Udover en lille gruppe af Daels hjskolekammerater ankom i 1888 ogs Daels tjenestepige Maren Andersen sammen med sin forlovede. ret efter fulgte Marens forldre med deres syv vrige brn (bl.a. Lars Bkhj). Fam. Andersen satte yderligere led p kden, bl.a. Chr. Albeck, som ankom i 1903 og siden udstykkede jord ved Lumb til andre danskere. 113 Peon: landarbejder, Chacarero: selvstndig landmand p lejet jord, Estanciero: proprietr. P kort 1,s.38, ser man, hvordan bosttelserne fulgte jernbanen: Irene, Aparicio, Cascallares, Lumb m.v., der var centrene for de danske bosttelser i campen, var alle stationer p Sydbanen. 114 Bjerg 2001: 67ff, 73ff. 115 Bjerg 2001: graf s. 44 samt tabel s. 32. I disse to rtier var nettoindvandringen fra Danmark p i alt 7.892 personer, hvilket svarede til ca. 60 % af den samlede nettoindvandring i hele perioden 1860-1930.
111 110

- 40 -

De frste danske indvandrere i Tandil fortsatte med at udfre de forskellige erhverv, de havde haft i moderlandet, men i takt med udviklingen sydp blev landbruget det altdominerende erhverv i gruppen. I 1895 var 60 % bosat i campen116, men bare tyve r senere var tallet oppe p 90 %. De f byerhverv, der fortsat eksisterede, var i vrigt nrt knyttet til den agrare konomi. Denne erhvervsmssige situation var ikke bestemt af etniciteten, men var derimod udtryk for en generel konomisk udvikling i den del af provinsen. Danskerne fortsatte ikke den landbrugspraksis, de havde kendt fra hjemlandet, men tilpassede sig pampaens agrarkapitalisme, der var baseret p ekstensive brug og forpagtning frem for selveje. Frst i 1920erne begyndte danskerne i strre stil at kbe den jord, de havde kultiveret i rtier. Ofte var det anden generation, som kbte den jord, frste generation havde dyrket. Sledes var de danske indvandreres brn ofte langt mere bundet til jorden og til deres forldres profession og verdensbillede, end det var tilfldet med eksempelvis de italienske indvandreres brn i byerne. Trods det at jorden ofte var forpagtet, var det en konomisk strategi, som kunne give en vis velstand og redde indvandrerne fra den proletarisering, de flygtede fra i Danmark. Det var imidlertid ikke alle de danske indvandrere, der forbedrede deres sociale situation i mdet med den argentinske virkelighed. Isr folk, der ikke kunne klare arbejdet ved landbruget, bukkede under og mtte rejse tilbage til Danmark eller leve en kummerlig vagabondtilvrelse resten af deres dage i Argentina.117 Om end de danske indvandrere p grund af kdevandringen fylkedes i nogle helt bestemte omrder af provinsen Buenos Aires, blev der p trods af adskillige planer derom aldrig dannet egentlige danske kolonier som i USA. Der fandtes dog landlige ejidos i den danske zone, hvor koncentrationen af danske hjem var hj i 1920erne. Ejido Lumb (Necochea) var et srtilflde med 48 % dansk befolkning, hvorimod provinsens vrige danske ejidos som regel talte 15-30 % indbyggere af denne etnicitet. Ligesom i det amerikanske Midtvesten var der alts ikke tale om egentlige danske enklaver p landet, om end mange danske familier heller ikke ligefrem var etnisk isolerede. Andre steder i provinsen var de danske familier dog kun f i en multietnisk verden.118 I Tandil kan den danske befolkning sledes ikke have udgjort mere end 5-10 % efter afvandringen til de sydlige partidos.
116 117

Camp: Dansk-argentinsk udtryk for landet. Fra Sp. Campaa. Bjerg 2001: 63, 73-81, 81ff, 87ff. 118 Bjerg 2001: 100ff.

- 41 -

Selv om de danske indvandrere sledes blev tvunget til en vis integration i den argentinske virkelighed, var den strukturelle assimilation meget begrnset. Det netvrk, som bragte indvandrerne til Argentina og dr skaffede dem grundlaget for en ny tilvrelse, pvirkede i hj grad den interne, sociale organisering af indvandrerfllesskabet og graden af assimilation til det argentinske samfund. Det var i hj grad blodets bnd, der bandt den dansk-etniske gruppe sammen i Argentina. Da det store flertal af nye indvandrere i reglen var unge mnd, var der en klar maskulin overvgt i forholdet mellem knnene. Det betd, at praktisk talt alle de indvandrede danske kvinder i Tandil og Necochea blev gift med en dansk mand, da det af forskellige rsager var normen. En central brik i gteskabsmnstres udvikling er imidlertid udbuddet af potentielle partnere. For den unge danske indvandrer kunne det vre vanskeligt at finde en danskfdt kvinde at gifte sig med. Den frste generation af dansk-argentinske brn var imidlertid vokset op, da den nye indvandring tog til i 1880erne. Flere af de unge danske indvandrere i Det Nye Syden fandt sledes deres kone blandt de piger i Tandil, som var fdt i landet som dtre af danske indvandrere. I mere end halvdelen af tilfldene var gommen og bruden fra samme lokalomrde i Danmark, hvilket kan vre et indicium p, at mange indvandrere ogs sendte bud efter deres forlovede eller slet og ret rejste tilbage til hjemegnen for at finde en hustru. Hvis man til den etniske gruppe regner svel danskfdte indvandrere som argentinskfdte brn af rent danske gteskaber, var tendensen i hele perioden 1889-1930, at 80-99 % af gteskaberne i svel Tandil som Necochea var etnisk endogamiske. Samtidigt viste billedet, at anden generation i Tandil langt overvejende giftede sig med hinanden, s ogs tredje generation i de fleste tilflde var frugten af etnisk-endogamiske gteskaber.119 Den hje grad af endogami var en direkte rsag til, at det danske sprog blev bevaret som modersml gennem flere generationer, og en kulturel assimilation til det argentinske samfund kun fandt sted i et trgt tempo. Udover sledes at styrke det eksisterende etniske netvrk var der imidlertid ogs tale om, at netvrket favoriserede de endogamiske gteskabsmnstre ved gennem sine institutioner at lgge rammerne om det sociale liv samt formulere normerne. Der var sledes i hj grad tale om et gensidigt forstrkende forhold, hvor det reelt kan vre svrt at afgre den konkrete rsagssammenhng.
119

Bjerg 2001: 92-99.

- 42 -

KAP. 3: DANSKHEDEN OG DENS INSTITUTIONER


Anderledeshed og Den etniske Mur: Etnicitetens grnser
I den argentinske by Tandil kunne man i 1877 indvie den frste danske kirke i Sydamerika. To r forinden havde byens danske menighed sendt et brev til den danske regering, hvori man anmodede om tilladelse til at f sin prst ordineret i den danske folkekirke. Samtidigt redegjorde man for den danske gruppes situation i byen:
Den i Tandil bestaaende danske Koloni besjlet med den for vore Landsmnd bekjendte Ejendommelighed, vanskeligt at kunne blande sig med fremmede Elementer, har i Aar tilbage fra dens frste Begyndelse nret det inderligste nske en Gang at kunne danne, selv her dybt inde i Pampassletten, et lille Folk for sig selv, som mange Aar ind i Fremtiden kunne eksistere i Enighed, bevarende de fra Fdrelandet medbragte Dyder ubesmittet af den desvrre her paa Civilisationens Grnse saa almindelige Vantro, Lethed og Overfladiskhed i Tnkemaade, hvorved selv Udlndinge og deres Brn er retrocederede til et Standpunkt i moralsk Henseende, som mindst i den gamle Verden maa sges Aarhundreder tilbage []120

Retorikken er et udtryk for den etniske grnsedragning, som den danske indvandrergruppes ledere pbegyndte omkring 1875. Iflge menighedens bestyrelse er den danske koloni nemlig anderledes: Svel den argentinske lokalbefolkning som de vrige indvandrergrupper bliver betragtet som uciviliserede og moralsk tilbagestende, hvorimod danskerne i kraft af deres udviklede danske kultur (de medbragte Dyder) str p et hjere niveau. Da danskernes nationale karakter tilsyneladende ogs implicerer, at man kun vanskeligt kan blande sig med fremmede elementer, nsker de etniske ledere ikke, at gruppen bliver integreret i det argentinske samfund. I stedet er ambitionen at skabe et lille folk for sig selv p den argentinske pampa, tilsyneladende ved i frste omgang af skabe et institutionelt netvrk med en prst i spidsen. Udgangspunktet for menighedens bestyrelse i 1875 var alts, at Tandils ca. 90 danskere og deres brn udgjorde en etnisk enhed med en flles, dansk kultur. Enhedsprget var ikke grebet ud af luften, men havde en vis klangbund i virkeligheden. Det var nemlig netvrket, som havde bragt mange af de danske indvandrere fra Maribo Amt til Tandil. Fllesskabet var sledes langt hen ad vejen en konkret realitet, om end der ikke var tale om flytning af hele landsbyer. Den del af Danmark, hvorfra udvandrerne kom, var en integreret del af selve det danske kongerige, ikke langt fra det
120

Andragende af 10. november 1875 til den danske regering. Optrykt i Bkhj 1948: 135f (min kursiv).

- 43 -

nationale centrum Kbenhavn. Isr i tiden omkring Trerskrigen (1848-50) bredte der sig en voksende nationalflelse i hele landet, og udviklingen i retning af den moderne nationalstat Danmark var begyndt. De danske pionerer i Tandil havde sledes n eller anden form for dansk identitet, da de udvandrede.121 Forestillingen om at tilhre det danske folk var sledes ikke ny for de danske indvandrere. Sprgsmlet var snarere, hvilken betydning de tillagde dette tilhrsforhold, og hvilken effekt det havde p deres holdning til den argentinske virkelighed. I Argentina kom de danske udvandrere til en nation i sin vorden. Tilvrelsen for de frste pionerer var en nybyggertilvrelse, som slet ikke kunne sammenlignes med den virkelighed, de havde kendt p Mn, Lolland eller Falster. Nr man sledes anvendte ord som Civilisationens Grnse, var der tale om en retorisk vending med klangbund i den virkelighed, de danske indvandrere oplevede i Tandil. For at forst og hndtere denne virkelighed var det naturligt for danskerne at sge sammen, i frste omgang i et uformelt netvrk omkring patriarken Fugl.122 Gruppen eksisterede sledes i forvejen, da de etniske ledere i 1875 begyndte at skabe det formaliserede etniske netvrk. I frste omgang var det trangen efter et hjemmevant religist fllesskab i en katolsk eller ateistisk virkelighed, som samlede de danske indvandrere om en kirke, hvor det danske sprog primrt havde en kommunikativ funktion.123 I takt med, at Tandil blev en civiliseret by og anden generation, som ikke personligt kendte Danmark, voksede op, opstod der et strre behov for at markere forskellene mellem os og dem og dermed legitimere den etniske gruppe. For de unge dansk-argentinere blev forskellene nemlig mere abstrakte end for deres forldre, som var rundet af den danske muld. Set med materialistisk-funktionelle briller kan den etniske gruppedannelse forklares med de ledende aktrers nske om at bevare deres konomiske, sociale eller sgar ideologiske position inden for gruppen.124 Det kan efter min vurdering hverken afeller bekrftes af det foreliggende kildemateriale. At det var lrere, prster og ledende personligheder i det etniske lokalsamfund, som satte forskellene i tale, verificerer ikke i
Bjrn 1999: 135-150; Fugl (1973: 113) beretter i sine erindringer om, hvordan man allerede i 1862 brugte sm danske flag som pynt p hans lille sns fdselsdag. 122 Fugl 1973: 121f. 123 Blas P. Grothe i Tandil Festskrift 1927: 25-29; Juan Fugl 1877, optrykt i DSTO 1925: 13; Th. Bisgaard i DSTO 1936: 23-29. 124 Bodnar 1985: 140ff.
121

- 44 -

sig selv ovennvnte tese. Det er nu engang den slags personer, som anvender det skrevne ord og i det hele taget har ressourcer til at beskftige sig med den mere abstrakte side af tilvrelsen. Omvendt har de naturligvis heller ikke handlet direkte imod egne personlige interesser. Erfaringen med hensyn til den danske indvandring i USA viser, at de grnser, som defineres af gruppens ledende aktrer, m have en vis klangbund i gruppen som helhed for at have en reel effekt. Den danske herkomst, koncentrationen af flere landsmnd p t sted samt tilstedevrelsen af ivrige grnsesttere skaber ikke af sig den etniske gruppe. Modtageligheden i indvandrergruppen for diskursstternes udlgning af virkeligheden er srdeles vanskelig at spore historisk. Noget af de etniske lederes retorik har grangiveligt vret bragesnak, men jeg vil stadig hvde, at diskurser ikke i sig selv skaber virkeligheder for den enkelte, hvis ikke diskursen i forvejen har en klangbund og dermed en chance for at blive frt ud i praksis. Indvandrerne var tnkende individer, ikke fr. Kardinalpunktet i den anderledeshed, som lbende blev sat i tale af de etniske aktrer, var det antagonistiske forhold mellem den latinsk-katolske kultur og den nordisk-protestantiske kultur. Det mentes at vre et modstningsforhold, som gjorde sig gldende p alle tilvrelsens omrder, hvoraf de mest centrale var religionen og skolen. Den latinsk-katolske kultur blev set som noget overfladisk, hvorimod den nordisk-protestantiske kultur lagde vgten p det essentielle og inderlige. Pointeringen af det overfladiske gjorde, at den katolske kultur, nr det var passende, snildt kunne udskiftes med en ateistisk-materialistisk anden til den danske kultur. De store forskelle mellem majoritetskulturen og den danske minoritetskultur gjorde i de etniske aktrers egen optik en assimilation af minoritetsgruppen til kernegruppen srdeles vanskelig og unsket, hvorfor man bestrbte sig p at bekmpe assimilationen ud fra en pluralistisk grundholdning. Den danske prst og hjskolelrer Fr. Schrder, som i 1927 besgte de danske menigheder i Argentina, havde sledes ogs fet det indtryk, at de kulturelle forskelle mellem den danske minoritetskultur og kernegruppens kultur var strre i Argentina end i det protestantiske USA, hvorfor den danske modstand mod assimilation generelt var strre i det sydamerikanske land.125 Mara Bjerg tese er, at de danske indvandrere i Argentina i hjere grad end i USA
125

Th. Andresen i Tandil Festskrift 1927: 43f; Schrder 1927: 14.

- 45 -

isolerede sig fra det omgivende samfund ved et skabe et lille Danmark med en mur omkring sig:
I det mindste den frste generation af danskere i Argentina valgte sledes at rejse en mur omkring deres fllesskab og leve som i Danmark, mens de p afstand betragtede en virkelighed, som fr eller siden ville underminere denne mur, men som dengang var dem fjern og ubegribelig.126

Den etniske mur, som beskyttede det danske fllesskab, var ikke fysisk i den forstand, at den var sammenfaldende med en landsbygrnse. Den var derimod diskursiv, kulturel og ikke mindst strukturel. Den var diskursiv-kulturel i den forstand, at det var den danske kultur og det danske sprog, der blev sat i tale som det flles gods, der definerede og kittede det danske fllesskab sammen. Som Gordon ppeger, er det imidlertid strukturerne, der er afgrende for graden af assimilation. En af de vsentligste strukturer er gteskabsmnstrene, der som vist var udprget endogamiske gennem mere end en generation. I den konkrete undersgelse er det imidlertid strukturer forstet som formelle institutioner, der er genstand for en dybere analyse.127

De danske menigheder og deres aktrer


Man kommer ikke uden om menigheden, nr man vil undersge de danske indvandreres etniske institutionalisering i Argentina. Det var nemlig som en religis organisation, at den etniske institutionalisering tog sine frste skridt. Den frste blge af danske indvandrere var i Lars Bkhjs senere vurdering gode Folkekirkekristne uden videre berring med de nye religise vkkelser i Danmark: Grundtvigianismen og Indre Mission. Det var sledes ikke s meget religionen i sig selv som muligheden for at blive lovformeligt viet, dbt, konfirmeret og begravet, de danske pionerer savnede i Tandil.128 Som flge af dette behov og den gensidige modvilje mod, at protestanterne skulle deltage i den katolske kirkes riter, blev det praksis, at Fugl foranstaltede de lutheranske sakramenter i civilt regi, for at de siden skulle foretages af en ordineret protestantisk prst, nr lejligheden bd sig herfor. Det gjorde den kun imidlertid kun sjldent, nemlig i forbindelse med de yderst f besg af tyske og britiske prster fra
Bjerg 1993: 10 (min kursiv); 1997: 272. Paradoksalt nok lner Bjerg retorikken fra den danskamerikanske prst Enok Mortensen, som i 1936 sarkastisk beskrev grundtvigianernes mislykkede isolationsprojekter (kolonierne) i USA. Jf. Bredmose Simonsen 1990: 189. 127 Jf. Kap. 1: 22f (Breton). 128 Bkhj 1948: 47.
126

- 46 -

hovedstaden. Det var det konkrete problem med at f begravet sine dde p rettelig lutheransk vis, der i august 1866 fik Fugl og en gruppe af danske, tyske og engelske protestanter til at stifte Det protestantiske selskab. Den tvrnationale sammenstning gjorde, at man adopterede landets spanske sprog som lingua franca i foreningen, der blev formaliseret med vedtgter i 1870. Etniciteten var p dette tidspunkt af religis og ikke national ka-rakter. Efter flere rs arbejde fik protestanterne i 1872 endelig tildelt en afdeling af den katolske kirkegrd, hvor de kunne indrette sig, som de nskede. I takt med at den danske befolkningsandel i byen voksede, begyndte der blandt de danske medlemmer, som efterhnden udgjorde majoriteten i selskabet, at fremkomme nsker om at opfre en dansk kirke- og skolebygning. Det nye danske flertals dagsorden gjorde, at de tyske og engelske protestanter gradvist blev frosset ud af foreningen. Allerede i 1875 var det protestantisk selskab dansk af gavn, da det skaffede en dansk prst til byen og begyndte opfrelsen af en kirkebygning. I 1883 blev selskabet ogs dansk af navn, og et rti senere fik det nominel status af dansk protestantisk menighed. Den nationale herkomst var nu blevet grundlaget for etniciteten.129 I USA har megen forskning i indvandreres etniske organisering fokuseret p indvandrerkirkernes rolle i afgrnsningen og den sociale organisering af den etniske gruppe.130 Som vist var det ogs i Tandil den religise praksis, der i frste omgang satte grnserne mellem de danske indvandrere og det vrige samfund. Iflge Mara Bjerg blev den danske indvandrerkirke ligeledes i Argentina det altdominerende omdrejningspunkt for skabelsen og bevarelsen af den danske etnicitet. Prsternes og menighedernes indflydelse var i Bjergs tolkning s stor, at kirken ikke gav spillerum til institutioner af egentlig sekulr karakter. Det var sledes ogs menighederne, der som paraplyorganisation skabte og bevarede de danske klubber, lseforeninger, hjlpeforeninger og ikke mindst skoler. Som religis institution genskabte den en dansk religisitet i katolske omgivelser, og som folkeligt organ udviklede den sig til et socialt og kulturelt centrum, hvor de danske indvandrere kunne overvinde ensomheden og den menneskelige isolation p dansk vis, alts uden at lade sig integrere sig i for slet ikke

Fugl 1973: 121ff; Fugl 1877, optrykt i DSTO 1925: 10 og 15f; Bkhj i DSA1908: 3f; Bkhj i DSA 1911: 29-35; Bkhj 1948: 47; Tandil Festskrift 1927: 11-17; Juan Andersen i Skandinaven d. 15/6/1919; Love for Det danske protestantiske Selskab i Tandil 1883/rev. 1887. 130 Bl.a. Bodnar 1985: 144ff.

129

- 47 -

at tale om at assimilere sig til det argentinske samfund. Kirken fungerede iflge Bjerg sledes ikke alene som centrum for genskabelsen af den religise og kulturelle bagage fra Danmark, men i nok s hj grad som reguleringsmekanisme for integrationen af de danske indvandrere og deres brn i det argentinske samfund. Mara Bjerg fremhver, at ulig situationen i USA blev det at vre af dansk nationalitet i provinsen Buenos Aires praktisk talt det samme som at vre medlem af en dansk menighed.131 Bjergs tese har meget p sig, men m efter min overbevisning modereres. Et problem ved Bjergs konklusion er, at hun ikke klart redegr for, hvad der egentlig forsts ved kirken: Er det selve menigheden, er det menighedsrdet, er det prsten eller er det institutionen som helhed? De fire forskellige navne, som den samme institution havde i lbet af dens frste fyrre r tyder p en lbende diskussion og redefinering af dens karakter. Efter 1883 var der af navn og gavn tale om en dansk sammenslutning og efter 1893 om en dansk menighed. Pastor Th. Andresen, der arbejdede som dansk prst i Argentina fra sin embedseksamen og til sin dd, var bevidst om denne kompleksitet:
[] Navnet Menighed betyder jo en Del mere, og maa hos den, som ikke kender Virkeligheden, vkke Forestillingen om en Kreds, der har sluttet sig sammen, drevne af Trangen og Villien til at samles om Sakramenterne og Ordets Forkyndelse [] Isr maatte man da vente, at Menighedens Medlemmer, naar ikke srlige Hindringer var tilstede, samledes ved Gudstjenesterne. Vilde man bedmme vor Menighed (eller vore Menigheder) saaledes, kunde vi paa langt nr ikke staa Maal med et saadant Krav. Benytter man derimod Navnet Protestantiske Selskab, bliver Rammerne langt videre og Kravene meget mindre. Der gives da berettiget Plads for baade den ene og den anden, og egentlig ledes saa Forestillingen hen paa en Sammenslutning af Mennesker, der i et katholsk Land vil forsge at lse sine Interesser som Protestanter ad lovlige Veje og ved opnaaelige Midler. En kan da vre med af n srlig Grund f. Ex. Hensynet til Begravelsesmaade en anden af en anden f. Ex. Hensynet til Ungdommens kristelige Oplysning eller Forkyndelsen paa Modersmaalet. 132

Pastor Andresen ser alts her en vis diskrepans i forholdet mellem benvnelse og virkelighed: Den danske menighed i Tandil er snarere et selskab eller en danskprotestantisk interesseorganisation, hvor det kristne engagement for manges vedkommende er af praktisk, verdslig og kulturel art frem for et udtryk for inderlig, religis

Bjerg 1993: 11f, 31 note 15 samt 1997: 271. P baggrund af en krydsning af data fra den nationale folketlling i 1895 og listen over medlemmer af den danske menighed i Tandil samme r er Bjerg net frem til, at omkring 80 % af den danske befolkning i hele republikken reprsenteret ved husstandsoverhovedet var medlem af denne menighed. 65 % af befolkningen i de danske bosttelser sydp var p trods af afstanden (2-300 km) medlemmer af menigheden i Tandil. 132 Th. Andresen om sin tid i Tandil, in Tandil Festskrift 1927: 41f.

131

- 48 -

overbevisning. Andresen syntes til tider, at det verdslige tog overhnd i menigheden foranlediget af de skaldte halve kristne, der var kristne af navn, men ikke af gavn.133 Pedro (Peter) Christensen, der som stor dreng i 1887 var udvandret fra Nakskov, var en srdeles aktiv kraft i Tandils danske foreningsliv, hvilket blandt andet indebar et nstformandskab i den danske menighed. Nok var Christensen kristen, men teologiske sprgsml syntes ikke at optage ham synderligt:
I religis Henseende har jeg aldrig vret prget i nogen srlig Retning. Jeg holder nogenlunde ved min Barnelrdom og stter Pris paa at overvre en god Gudstjeneste, men er i vrigt meget tolerant i religise Sprgsmaal.134

Formlet med Christensens deltagelse i menighedens bestyrelsesarbejde br sledes forsts i bredere rammer, nemlig den generelle interesse i at fremme fllesskabet mellem de danske indvandrere, der som et vitalt kulturelt element havde de danske gudstjenester. P denne vis stod menigheden centralt i det etniske fllesskab, der de frste rtier ikke talte andre foreninger. Som det vil fremg af det flgende underafsnit skete der imidlertid efter 1886 en udbygning af det etniske institutionelle netvrk i Tandil uden om kirken og dens driftsorganisation menigheden. Hvad enten de danske menigheder betragtes som religise trossamfund eller etniske centre, spillede prsterne en central rolle som aktrer i sam- eller modspil med reprsentanterne for det etniske fllesskab, der sad i menighedsrdet. Dette skete til dels i deres egenskab som forkyndere, men ogs i hj grad i rollen som aktive krfter i menighedens organisatoriske arbejde. Desuden var de alle aktive i indvandrergruppens sociale og kulturelle liv generelt. Det er muligvis dette personsammenfald, som har fet Bjerg til at konkludere, at netop kirken eller menigheden var det institutionelle omdrejningspunkt, som ikke efterlod megen plads til sekulre aktrer. Det lader imidlertid til primrt at vre Bjergs hensigt at fremstille den danske menighed i Tandil som folkeligt orienteret, dvs. grundtvigsk. Bjerg tilskriver ikke Otto Meulengrachts virke (1876-82) den store betydning for institutionaliseringen af det danske fllesskab, hvorimod efterflgeren Niels Dael (1886-1897) i Bjergs optik er den helt centrale aktr i den folkelige organisering. Dael var ikke teologisk kandidat som sin forgnger, men derimod uddannet p Askov Hjskoles srlige kursus for emigrantprster. Dermed blev Dael iflge Lars Bkhj budbringer for den grundtvigianske
133 134

Th. Andresen om sin tid i Tandil, in Tandil Festskrift 1927: 45f. Peter Christensens erindringer (upubl. og udateret, men ca. fra 1927). Privateje.

- 49 -

bevgelse, som samtidigt bredte sig over Danmark.135 Sammen med Dael og hans hustru rejste en flok unge hjskolefolk, og i deres klvand fulgte kort efter andre grundtvigianere, der alle havde vret tilknyttet Askov Hjskole eller det grundtvigske menigheds- og skolemilj p Mors, hvor Dael var blevet ordineret.136 Kristendommen var udgangspunktet for den grundtvigianske bevgelse, men den indebar ogs en langt bredere vkkelse af befolkningen, hvor skolesagen, den nationale ideologi og det folkelige arbejde var grundlggende piller. I Bjergs optik var det Dael og hans hjskolekammerater, som i lbet af ti r lagde de institutionelle rammer for danskheden i Tandil p et folkeligt grundlag:
[] menighedens skbne var blevet fastlagt i de ti r med Daels prdiken og Askovgruppens virke. Grundlaget var blevet skabt for den model for institutioner, der skulle komme til at udgre et fllesskab, som var ppasselig med sit sprog og kulturelle traditioner.137

Det tungtvejende nationale og historiske aspekt i den grundtvigianske ideologi passede iflge Mara Bjerg perfekt til den etniske indmuring, som de danske indvandrere var begyndt med i 1875, men frst for alvor bragte til udtryk under Dael. Skolen blev i Bjergs opfattelse den mest centrale institution under menighedens vinger, da det var her man indpodede den danske identitet i den generation af brn, som var fdt i Argentina af danske mdre.138 Som det vil fremg af de flgende afsnit i afhandlingen, tegner der sig imidlertid et andet billede, nr man zoomer ind p de historiske realiteter, der kan rekonstrueres p baggrund af det historiske kildemateriale. Det synes som om, at Mara Bjerg vedrrende sprgsmlet om grundtvigianernes rolle i 1880erne ukritisk har overtaget nogle usamtidige konklusioner fra Lars Bkhj uden at sge at verificere dem p baggrund af konkrete kilder. Jeg vil ikke udelukke en sdan fremgangsmde i mangel af bedre kilder, men problemet med Bjergs konklusion bliver mere graverende af, at der m vre tale om en decideret fejllsning af Bkhj, som i en artikel fra 1908 skrev flgende:
Med Niels Dael kom en Blge af Bevgelse til Tandil; den rullede med stor Kraft ind over det lille Samfund for i en Haandevending at vlte det gamle
135 136

Bkhj 1948: 139-142. Dael in Tandil Festskrift 1927: 33ff; Schrder 1927: 9f. Se ogs kap. 2: 40. Blandt disse folk var Johs. Bennike, der var lrer p Galtrup Hjskole samt friskolelreren Jens Kr. Kristensen. 137 Bjerg 1993: 10 (min oversttelse fra spansk). 138 Kap. 4: 67.

- 50 -

og skabe nyt i dets Sted. [hvorefter Bkhj dog fortsatte:] Men det gamle stod fast som Bjergene omkring Byen; og det staar endnu. Kun lidt Uro i Vandene hist og her tyder paa, at Bevgelsen ikke er helt uddd. 139

Virkeligheden i Tandil var nemlig en anden end i Askov eller p Mors. Den frste generation af danskere i byen var udvandret fr det ndelige rre efter 1864 og havde ikke umiddelbart meget tilovers for prster og skolelrere uden eksamenspapirer. Desuden var den danske indvandrergruppe i Tandil endnu s beskeden i antal, at den hverken kunne eller ville finansiere det rige ndelige liv, som grundtvigianerne, der overvejende var lrere, nskede at puste ind i det lille danske samfund. Den skbne, som de grundtvigianske skoleforsg led i Tandil under Daels embedsperiode, er et helt konkret bevis p denne situation.140 Vendelboen og grdmandsnnen Niels Dael var uden tvivl fast forankret i den grundtvigianske bevgelse, da han rejste til Argentina som prst, og i de frste r var han ogs indstillet p sammen med sine medaktrer at bringe den grundtvigianske vkkelse til Argentina.141 Flere kilder tyder imidlertid p, at virkeligheden i Tandil snarere prgede Dael end omvendt. Grundtvigianeren Lars Bkhj erindrede senere, hvordan han som kommende konfirmand flte sig fremmed over for Daels mde at forvalte sakramentet p, nemlig med overhring og lfte. Iflge Bkhj skyldtes denne praksis ikke inderlig overbevisning hos prsten, men derimod at Dael mtte vre pragmatiker over for sin menighed.142 Meget tyder dog p, at det stak dybere hos Dael, som i ret 1894, hvor den dansk-amerikanske kirke spaltedes i to fraktioner, skrev flgende i et personligt brev til hans snderjyske hjskolekammerat H.P. Hanssen:
[] Noget af det jeg har lrt herude er, at jeg regner meget lidt med den Sikkerhed, der faaes ved at staa i det ene eller andet Parti. Hvor har jeg ikke set, at Hjskolefolk er bleven til daarlige Makkere herude, naar den ydre Sttte manglede. Der er et Slags Kammeratskab i alle Partier, kirkelige og politiske, som gjr umaadelig Skade mod Personlighedens Udvikling. Jeg er imod al Slags Kammeratskab, det er Venskab, vi trnger til. Den eneste Fllesskab, som jeg for Alvor bjer mig for, er det Fllesskab, som Guds Aand giver. Saa maa de for mig staa i hvilket Kirkeparti de vil []143

139

Bkhj i DSA 1908: 10 (min kursiv). I Bkhj 1948 (s. 160) fremhver LB kontinuiteten i hjskolefolkenes virke efter Daels hjemrejse. Kildevrdien af dette udsagn er imidlertid ikke videre hj pga usamtidighed, efterrationaliseringer m.v. 140 Schrder 1927: 9f: Bkhj i DSA 1908: 10ff. Vedr. grundtvigianske skoler: se Kap. 4.:67-70. 141 Dansk Biografisk Leksikon: Niels Dael, s. 505; Dael in Tandil Festskrift 1927: 33ff; Breve fra Niels Dael til H.P. Hanssen, d. 1/8 1883 samt 30/11 1884: H.P. Hanssens arkiv; Bkhj 1948: 139ff; O. Johansen i DS 1943: 8. 142 Bkhj in Tandil Festskrift 1927: 52-56; Schrder 1927: 9f. 143 Brev fra Niels Dael d. 31/3 1894, H.P. Hanssens privatarkiv.

- 51 -

Det var get op for Dael under hans tid i Tandil, at det menneskelige nrvr og fllesskab om bde verdslige og ndelige forhold, som han delte med sin menighed, var vigtigere end forenings- og fraktionsdannelser, der uvilkrligt ville hvile p udelukkelse af andre. Dael opgav sledes grundtvigianismen som id i sine argentinske lrer, men genvandt den efter eget udsagn siden som livsfrelse. De ydre former og den formelle institutionalisering af menneskelige fllesskaber var efter denne erkendelse ikke Daels mde at n sit ml p. 144 Et formelt brud mellem en indremissionsk og en grundtvigiansk retning som i USA kom i vrigt aldrig p tale i Argentina, da danskerne var for f, og et skisma ville vre delggende for det store flertal af danske protestanter, som befandt sig i spndingsfeltet mellem de to modpoler. Det betd ogs, at grundtvigianismen alene ikke kunne vre hegemonisk i de dansk-argentinske menigheder og institutioner, eftersom medlemsgrundlaget var for lille til at blive delt efter en bestemt kirkelig anskuelse.145 De fire danske menigheder, som blev dannet i Argentina, var alle selvstndige og ikke underlagt nogen bestemt kirkesynode som i USA. Det var sledes de enkelte prster og deres menigheder, som afstak kursen, der i reglen mtte blive en midterkurs af ovennvnte rsager. I Tandils tilflde blev det ekspliciteret, da pastor Dael i 1896 mtte rejse tilbage til Danmark sammen med sin syge hustru. Efter et rs orlov meddelte Dael, at han ikke kom tilbage til menigheden, men ville finde en aflser i Danmark.146 Denne gang nskede menigheden tydeligvis ikke en prst uden eksamenspapirer, da det eksplicit fremgik af kaldsbrevet, at man sgte en teologisk kandidat, som var prsteviet i den danske folkekirke og ikke tilhrte nogen bestemt religis retning inden for denne. Det var netop den religise frihed sammen med muligheden for at komme til udlandet, der fik den 25-rige nybagte kandidat R.J. Th. Andresen (1873-1930) til at rejse til Argentina. Som studerende havde Andresen ikke vret overbevist om hverken den ene eller den anden kirkeretning, men derimod vaklet mellem den grundtvigske forkyndelse i Vartov og den missionske i Jesuskirken. Sledes var Andresen langt bedre rustet til at komme i overensstemmelse med den dansk-argentinske virkelighed end en Askov-prst

144 145

Brev fra Niels Dael d. 27/7 1935 til H.P. Hanssen; Th. Bisgaard i DSTO 1935: 7-14. Schrder 1927: 4f. 146 Tandils Tidende 15/10 og 5/11 1896 samt 14/10 1897.

- 52 -

ville have vret det. 147 Mange r senere blev Andresen beskrevet af Lars Bkhj som tilhnger af Indre Mission.148 Denne beskrivelse hviler p en efterrationalisering med udgangspunkt i de sidste syv r af prstens liv, hvor en sdan tilnrmelse ganske rigtigt fandt sted.149 Gennem livet var Th. Andresen imidlertid en langt mere sammensat personlighed, som man ligesom Dael ikke videre kan kategorisere ideologisk. I en nekrolog over den afdde pastor blev han karakteriseret som en inderlig, engageret og modstningsfyldt mand: Andresen var dybt religis, men samtidig meget praktisk og pragmatisk i livets verdslige aspekter. Desuden havde han vret dybt patriotisk, men uden at indordne sig under den snversynede Chauvinisme, som iflge nekrologens forfatter var n af farerne ved at vre national. Andresen var en glimrende Prdikant, men det var primrt gennem hans menneskekundskab, fleksibilitet og Humanitet, som kom til udtryk i hans vilje til at hjlpe sine medmennesker, at Andresen vandt sin store betydning som prst.150 Igen ser vi sledes, hvordan det menneskelige nrvr og personlige forbindelser betd mere end ideologiske kategorier i de dansk-argentinske menigheder. Som en af de f danske prster blev Andresen endvidere integreret i selve den dansk-argentinske indvandrerbefolkning, da han i 1903 blev gift med en af de danske pionerers datter.151 Th. Andresen var som flge af sit lange virke og integration i gruppen den mest betydningsfulde prst, der har arbejdet i Tandil.152 Det er dog i vid udstrkning blevet ignoreret af Mara Bjerg, der snarere ser Andresen som en afviger fra den grundtvigske model, som i hendes optik var blevet indfrt n gang for alle under Dael som en stbeform, hvorefter senere institutioner blev skabt.153 Pastor Andresens rolle som en af den danske skolesags absolut vigtigste aktrer tyder derimod p, at han ikke var bundet af

Tandils Tidende: 17/2 og 24/3 1898; Schrder 1927: 10-12. At netop Dael i 1886 havde fet stillingen skyldtes ikke en prference for prster fra Askov, men snarere at det ikke var muligt at skaffe andre kandidater. Hverken fr eller efter Dael fandtes der sledes en entydig grundtvigiansk linie besttelsen af prstembedet i Tandils danske menighed. 148 Bkhj 1948: 145. 149 Schrder 1927: 10-12; rbogen Dannevirke 1927: 13. 150 Delmar: In memoriam (nekrolog over Andresen) i Kolonien 1930: 25-28. 151 Brev fra Andresen til Bkhj, 22/4/1904. Lars Bkhjs privatarkiv. 152 Her er jeg enig med Erik Dybdal Mller (1986: 27). 153 Bjerg 1993: 9f og 2001: 156f.

147

- 53 -

nogen institutionelle strukturer, der allerede var skabt, men derimod selv var en aktiv kraft i konstruktionen af disse.154 I sin noget ensidige skildring af Andresen lgger Bjerg vgten p prstens konflikter med sin menighed, der gradvist havde overtaget de grundtvigianske ider, man tidligere havde afvist. Det er sandt, at pastor Andresen i de fleste henseender var en srdeles principfast herre, som ofte var utilfreds med de halve kristne og deres lunkenhed over for det kristelige og det nationale. Ikke kun p grund af det manglende engagement, men ogs p grund af den manglende konomiske opbakning, som jo er forudstningen for et virkeligt institutionelt liv. Den hvdede lunkenhed fra menighedens side var dog p ingen mder udtryk for et grundtvigiansk idgrundlag, men snarere for en traditionel, uengageret folkekirkelighed.155 Det var da heller ikke et principielt, men derimod et pekunirt sprgsml, der for alvor skrpede tonen mellem prsten og menigheden, og som i maj 1909 fremtvang en ekstraordinr generalforsamling, hvor medlemmerne skulle drfte deres forhold til prsten. Miseren skyldtes, at prsten p grund af de begrnsede midler og den voksende brneflok havde set sig ndsaget til at drive landbrug ved siden af sin prstegerning for at klare konomisk set. Sidebeskftigelsen som landmand var imidlertid faldet flere af medlemmerne for brystet, da det mentes at berve prsten tid fra hans egentlige arbejde. Lsningen blev dog et kompromis, s prsten kunne fortstte med sit landbrug.156 Mara Bjerg vgter imidlertid den principielle konflikt mellem prst og menighed hjere med udgangspunkt i en konkret sag, hvor pastor Andresen p foranledning af den sjllandske biskop Skat Rrdam i 1904 og 1907 bad om tilladelse til at bruge det spanske sprog i nogle af sine prdikener. Udgangspunktet for bispens henvendelser til Andresen var den hurtige sproglige assimilation, som havde fundet sted i USA. Biskop Skat Rrdam, der i vrigt selv var grundtvigianer, var bekymret over, at et sprogskifte kunne medfre et frafald af de unge andengenerationsindvandrere fra danske kirke, nr de ikke lngere kunne forst prdikenerne. Det var for at undg en sdan udvikling, at
154 155

Se Kap. 4.:70ff. Bjerg 2001: 156f; Brev fra Andresen til Bkhj, 22/4/1904 i Lars Bkhjs privatarkiv; Brev fra Andresen d. 06/06/1907 til menighedsrdet i Tandil samt Forhandlingsprotokol for menigheden d. 14/07/1907; Th. Andresen i Tandil Festskrift 1927: 45f. 156 Indkaldelse til ekstraordinr generalforsamling samt Forhandlingsprotokol d. 02/05/1909. Menighedens arkiv, Tandil; Brev fra A.Kl. Andersen til Bkhj d. 16/5/1909. Lars Bkhjs privatarkiv.

- 54 -

man burde indfre spansksprogede gudstjenester og dermed holde p de unge.157 Iflge Andresen kunne spanske gudstjenester imidlertid ogs tjene som et udgangspunkt for mission blandt landets katolikker. Et flertal i menigheden var modstandere af spanske prdikener af netop denne grund, da sdanne missionstiltag kunne stte den danske menigheds gode forhold til de lokale myndigheder p spil. Andre slog til lyd for, at brugen af begge sprog ville fre til splittelse i menigheden, og at man jo netop havde opfrt skolen f r forinden for at bevare dansk sprog og kultur som det flles grundlag. Man nskede ikke en assimilationsudvikling som i USA, og det mangerige bestyrelsesmedlem N.P. Larsen udtalte, at biskop Skat Rrdam tydeligvis ikke kendte forholdene i Argentina srligt indgende, da ogs de unge beherskede dansk bedre end spansk. Det standpunkt blev bakket op af Lars Bkhj, som p dette tidspunkt var lrer ved Tandils danske skole. Andresens forslag blev sledes nedstemt med 13 stemmer mod 8, og pastoren mtte resignere. Andresen havde dog, inden forhandlingen begyndte, slet fast, at han ikke nskede bitterhed og splid, men derimod forslaget gennemfrt i Enighed og Alvor. Netop sprgsmlet om spanske gudstjenester var sledes nok kilde til uenighed, men ikke til en egentlig delggende konflikt mellem prst og menighed, sdan som Bjerg hvder.158 Sagen om de spanske gudstjenester var dog vsentlig af andre rsager. Den gjorde det klart og tydeligt for enhver, at den danske kirkes opgave i Argentina ikke var at udbrede den danske udgave af Lutherdommen, men derimod at holde sammen p de danske indvandrere og deres efterkommere.159 Den danske protestantiske kirke var frst og fremmest en dansk indvandrerkirke. Sledes var forhandlingssproget i menigheden ogs dansk, og det var kun p grund af et pbud fra de lokale myndigheder, at man fra og med 1921 begyndte at overstte forhandlingsprotokollen til spansk, da denne skulle stemples i civilregistret.160 Det var dog ikke i sig selv ndvendigvis et udtryk for, at menigheden var overvejende grundtvigsk-folkelig, men snarere at et flertal ligesom i 1875 foretrak en dansk kirke for danskere. Pastor Andresens principielle nederlag i sprogsprgsmlet betd ikke et brud med
Brev fra biskop Skat Rrdam d. 27/04/1907 til Andresen (bispen refererer i dette brev det frste brev, som ikke er bevaret i arkivet, fra 1904). Menighedens arkiv, Tandil. 158 Forhandlingsprotokol d. d. 01/05/1904 og 24/11/1907, Menighedens arkiv, Tandil; Bjerg 2001: 156f. 159 Bjerg 2001: 157. 160 Oversigt over Tandils danske Menigheds og Kirkebygnings Historie fra Begyndelsen til April 1927, Hovedsagelig efter Forhandlingsprotokollerne, in: Tandil Festskrift 1927: 11-17.
157

- 55 -

menigheden, men derimod et sporskifte hos den idealistiske prst, som frst og fremmest nskede at bevare troen hos sine landsmnd ligesom biskop Skat Rrdam.161 Da menigheden i 1907 gjorde det klart, at man nskede prsten og sin tro for sig selv, samt udtalte et kraftigt nske om at bevare dansk sprog og kultur, var det denne vej, prsten slog ind p for at n sit ml. Det store engagement i Skoleforeningen, som Andresen var med til at tage initiativ til i 1908, vidner om dette.162 Den danske menighed i Tandil var udgangspunktet for hele det danske kirkelige arbejde i provinsen Buenos Aires, om end de tre menigheder udviklede sig p hver sin mde.163 Pastor Andresen havde i sit frste r som prst ogs betjent menighedens medlemmer i partidos Tres Arroyos og Dorrego. I takt med, at de sydlige egne af provinsen blev befolket med danske familier, opstod der et behov for egentlige selvstndige menigheder. I 1900 blev Andresens barndomskammerat, den hjskoleinteresserede Christian Jensen, ansat som hjlpeprst i det store omrde, som allerede ret efter blev en selvstndig menighed. Prsten var i ordet bedste betydning en rejseprst. Gudstjenester blev holdt privat p de danske chacras og estancias, der l meget spredt: Frst da Chr. Jensen blev gift i 1905, fik han en fast embedsbolig p en dansk estancieros jord. De frste femten r af menighedens historie udgjordes den af et uformelt netvrk af personer, som skillingede sammen til prstens ln. I 1916 blev menighedens arbejde formaliseret med statutter, bestyrelsesvalg og fast protokolfring, hvilket frst og fremmest skete, da man havde planer om at bruge det allerede eksisterende netvrk som driftsorganisation for en dansk ungdomsskole. Det er sigende, at en egentlig kirkebygning aldrig blev rejst i denne del af provinsen, men at man i stedet indrettede en prstebolig p skolekomplekset ved Cascalleres og brugte gymnastiksalen her som menighedens faste Gudstjenesterum. I partido Tres Arroyos var der sledes i langt hjere grad end i Tandil tale om, at den danske menighed fungerede som en folkelig paraplyorganisation, der som sit primre forml havde videregivelsen af det danske sprog og den danske kulturarv til den dansk-argentinske

Den pragmatiske grundtvigianer Skat Rrdam havde siden 1880 vret en central aktr i udsendelsen af danske prster til USA (Bredmose Simonsen 1990: 37). 162 Jf. Kap. 4: 75ff. 163 Den fjerde danske menighed i Argentina, den i hovedstaden, fulgte en udvikling, der var uafhngig af de tre i provinsen.

161

- 56 -

ungdom. 164 Udviklingen i Tres Arroyos var dog ikke reprsentativ for det overordnede billede af danskhedens institutionalisering i Argentina. I Necochea by opfrte man sledes allerede i 1918, mens omrdet endnu kun var et anneks til menigheden i Tandil, en dansk kirke. De frste r blev man kun betjent af pastor Andresen n gang om mneden, men efter seks r med denne ordning krvede man to mnedlige gudstjenester ved den prst, alle betalte til. Pastor Andresen syntes, at det var en srdeles rimelig fordring, eftersom afdelingen i Necochea var dobbelt s stor som hovedafdelingen, men hans menighedsrd i Tandil ville ikke sidestilles med sit anneks. Endnu en konflikt vedrrende pastor Andresens lnforhold frte sledes til, at prsten sagde op i Tandil og i stedet blev Necocheas frste prst som selvstndig menighed i 1926.165

De verdslige institutioner: Solidaritet, samvr og medier


Iflge Mara Bjerg gjorde det danske indvandrerfllesskab sin institutionelle organisering fuldkommen i lbet af perioden 1880-1920, sledes at de etniske institutioner dkkede de fleste af menneskelivets vsentlige aspekter.166 En del af denne organisering var Dansk Hjlpeforening (DHF), som blev stiftet af en rkke danske borgere i Buenos Aires i 1892 uden noget bestemt religist eller politisk tilhrsforhold. I udgangspunktet var denne forening inspireret af de italienske og spanske gensidige forsikringsselskaber, som primrt skulle sikre medlemmerne sttte i forbindelse med sygdom. De danske indvandrere, som allerede var etableret i landet, benyttede imidlertid primrt de lokale sygekasser, der i nogle tilflde var danske og i andre kosmopolitiske.167 DHFs primre funktion fr 1930 var derimod jobformidling: Hvis de nyankomne danske indvandrere ikke p forhnd havde kontakt med en dansk arbejdsgiver i campen, var det gennem DHF, at de fik det.168

Libro de actas de la SPS: 13/6/1916; SPS Festskrift 2001: 5-8, 21-27, 48f; Tandil Festskrift 1927: 1117; Schrder 1927: 10f; Bkhj 1948: 150-155. 165 SPSE Festskrift 1948; Bkhj 1948: 146; Brev fra Andresen til Bkhj d. 20/7/1925; Tandilmenighedens forhandlingsprotokol: 04/03 og 12/11 1922, November-december 1924, Marts-April 1925. 166 Bjerg 1989: 399f. Jf. Bretons tese om institutionel fuldkommenhed i Kap. 1: 22f 167 Bkhj 1948: 186. I Tres Arryos fandtes der udover en dansk sygekasse ogs et dansk selskab, som forsikrede sine medlemmer mod hagl og ulykkestilflde. 168 Bjerg 1989: 386ff, 390f, 397.

164

- 57 -

I r med konomisk krise og arbejdslshed hjalp DHF ogs vrdigt trngende landsmnd. Denne etniske solidaritet var ikke alene en barmhjertighedsgerning, men ogs en ressag. Det gjaldt iflge DHFs bestyrelse om at vise det vrige argentinske samfund, at en vsentlig del af dansk kultur var en civiliseret solidaritet med samfundets svage. DHF var sledes ogs et udtryk for solidaritet med de, som blev anset for at vre vrdige medlemmer af den etniske gruppe.169 Central i den strukturelle indmuring af den etniske gruppe stod det sociale samvr inden for gruppen. Det var gennem dette samvr, at man knyttede venskaber og fremtidige gtefller mdte hinanden. Vsentligt var det, at folk, som ikke var af dansk oprindelse, ikke var velkomne i dette samvr. Den ldste dansk-argentinske institution af selskabelig karakter var fugleskydningsfesten i Tandil, som frst blev afholdt i 1869. Det var en dansk folkefest, der begyndte med selve skydningen, hvorefter festlighederne fulgte. Iflge Lars Bkhj var fugleskydningsfesten rets hovedbegivenhed for mange unge mnd og kvinder i Tandil, da det var her, man mdte hinanden. Der var imidlertid ingen ndelig fde at hente, da der i den gamle hjskolemands erindring hverken blev holdt foredrag eller sunget fdrelandssange. Det blev der imidlertid i forbindelse med sommerfesterne sydp, som oftest blev afholdt p privat grund. Udover sange og taler var der dog ogs plads til idrt, leg og dans. De sange, man sang ved sdanne lejligheder, var en blanding af danske fdrelandssange, hjskolesange og sange, der handlede om det at vre dansk i et fremmed land. Disse var ofte taget fra dansk-amerikanske sanghfter, men ogs folk som pastor Jensen og lrer Bkhj forsgte sig med egne kompositioner om tilvrelsen som dansk er i Argentina. Udover de traditionelle danske hjskole- og nationalsange fandtes der i disse hfter ogs argentinsk-patriotiske sange p begge sprog.170 I oktober 1886 blev Den Skandinaviske Forening i Tandil (DSF) stiftet. Foreningen var af ren verdslig karakter, og som det ld i foreningens frste love, var formlet at oprette samt opretholde Enighed blandt hervrende Personer af de tre nordiske Riger [] samt virke hen til nyttig og behagelig Adspredelse i Forening.171
169 170

DHF rsberetninger: 1895, 1931-35, 1938-39, 1940-41. Bkhj 1948: 181-183; Kolonien 1930: 56-60; 39 danske Sange 1918; Danske Sange 1922 171 Love for DSF 1886, DUA.

- 58 -

Da danskerne imidlertid var den eneste strre gruppe skandinaver i byen, var der i praksis tale om en dansk forening. Enigheden og adspredelsen sgte man at opn ved at oprette et omfattende bibliotek med dansk litteratur samt arrangere fester, foredrag, dilettant, udflugter, basarer og lignende arrangementer. Overskuddet fra sdanne arrangementer gik bl.a. velgrenhed, fx til den danske skole i byen. Vedtgterne fra 1886 udtrykte ligeledes muligheden for at oprette en skole, hvilket ogs blev forsgt af medstifteren Jens Olsen, som var uddannet lrer. Det var Olsen, pastor Dael i 1887 beskyldte for at promovere det fritnkeri, som menighedens skole burde dmme op om. I foreningens frste tid, som faldt sammen med Daels frste r i embedet, var der en rkke uoverensstemmelser mellem medlemmer af DSF og den protestantiske menighed. Striden var dog personlig frem for egentlig institutionel. Da foreningerne ikke var konkurrenter, men snarere supplerede hinanden i de flles bestrbelser p at holde sammen p den etniske gruppe, nrmede de to sammenslutninger sig hurtigt hinanden i et gensidigt, frugtbart samarbejde, som ogs inkluderede den danske skole og dens sttteforening. Skolelokalerne, der tilhrte menigheden, blev sledes ofte brugt til DSFs arrangementer af selskabelig karakter.172 En vsentlig forklaring p det nre samarbejde mellem de forskellige institutioner skal findes i den kendsgerning, at det i meget hj grad var det samme persongalleri, som gik igen i de enkelte institutioners bestyrelser og medlemsrkker. En af de flittige danske foreningsfolk var den tidligere nvnte Pedro Christensen, der efter en succesrig karriere som erhvervsmand helligede sig det danske foreningsarbejde inden for bde skolesagen, DSF og menigheden og ofte p samme tid. Bevggrundene for Christensens etniske foreningsarbejde var ikke videre religist betinget eller grundet i en bestemt hjskoleideologi. Christensen kom fra et almindeligt arbejderhjem i Nakskov, hvor han gik i kommuneskolen i de obligatoriske syv r. Som 16-rig udvandrede han p egen hnd til Argentina, hvor han arbejdede sig op ved landbruget for siden at blive bilforhandler. Snarere end dybere ideologiske overvejelser var det en mere eller mindre intuitiv fornemmelse af, at det som nordbo var vanskeligt at blive integreret i det sydlandske argentinske samfund, der fik ham til at deltage aktivt i det etniske foreningsliv.173
Love for DSF 1886 og 1935, DUA; DSF Forhandlingsprotokol; DSF Bogfortegnelser 1905 og 1921; DST 1946: 25-37; Bkhj 1948: 180; Tandil Festskrift 1927: 9. 173 Pedro Christensens erindringer.
172

- 59 -

Det institutionelle sammenhold nskede man ogs at vise udadtil. I 1910 tog menigheden sledes initiativ til oprettelse af en flles reprsentation for det danske samfund i Tandil, legemliggjort ved den protestantiske menighed, Skoleforeningen og DSF. Denne reprsentation skulle fungere samlet over for de argentinske myndigheder og lokalsamfundet, nr man som gruppe ville vise sin agtelse. Skoleforeningen nskede ikke at deltage i den flles reprsentation, da den p dette tidspunkt endnu arbejdede for skolesagen i hele republikken og ikke kun i Tandil. DSF var derimod med p iden, som primrt drejede sig om en flles planlgning af den danske gruppes deltagelse i festligheder uden for gruppen. Da Tandil i 1923 kunne fejre sit 100-rs byjubilum, blev alle danskere og dansk-argentinere i byen inviteret til at g med under de danske faner, uanset om de var medlem af de to institutioner, som arrangerede, eller ej.174 I 1920erne opstod der i de steder i provinsen, hvor der var den hjeste koncentration af danske indvandrere og deres efterkommere, en hndfuld idrtsklubber. P trods af spanske navne som Gimnasia y Sport og Esperanza var der tale om rene dansk-argentinske klubber, s ogs nr det angik sport, kunne man f sine behov dkket uden at forlade den etniske gruppes trygge rammer. Der var store afstande mellem danskerne i provinsen Buenos Aires, men det hndte, at man afholdte flles arrangementer, hvor folk fra de forskellige kolonier kunne mdes. Det skete bl.a. i forbindelse med de idrtsstvner, som de danske klubber arrangerede p skift om sommeren. Ofte rejste deltagende fans med, nok s meget for at deltage i de fester, som blev afholdt efter selve konkurrencerne.175 I 1930erne overtog Tandils danske idrtsklub organiseringen af de selskabelige arrangementer fra den hensygnende DSF. For at undg, at DSF skulle forsvinde helt som institution, rakte idrtsfolkene imidlertid hnden ud, og de to foreninger blev samlet i n. I 1940 rykkede den sammensmeltede forening ind i et af skolens lokaler p menighedens grund, s danskhedens institutioner i Tandil nu var fysisk samlet p t sted, selv om alle disse foreninger var opstet uden direkte engagement fra menighedens side.176
Menighedens forhandlingsprotokol: 12/11/1922 og 25/02/1923; Korrespondance mellem DSA, DSF og menigheden, juli-november 1910 samt referat af mde d. 05/10/1910. Menighedens arkiv, Tandil. 175 Korrespondance mellem klubberne 1933-36 samt diverse udklip fra aviserne Tribuna og Nueva Era i Tandil 1935-36, Club Gimnasia y Sports arkiv; Plakat fra Dannevirkes Ungdomsforening 1936, DUA; Syd og Nord: 23/11/1935.Bkhj 1948: 185. 176 Love for DSF Tandil 1886 og 1935, DUA; Forhandlingsprotokol for DSF samt Bogfortegnelser 1905 og 1921, DSFs arkiv; Diverse indbydelser, programmer og plakater, DUA; Brresen i DST: 25-37; Programmer for diverse fester, Gimnasia y Sports arkiv.
174

- 60 -

I 1889 blev den frste danske avis i landet, ugebladet Tandils Tidende, grundlagt. Manden bag var Blas P. Grothe, der som femrig ankom til byen med sine forldre. Grothe blev udlrt bogtrykker og etablerede sig i en ung alder med eget trykkeri. Siden blev trykkeriet udvidet med en boghandel, hvor der ogs blev solgt danske bger. Grothe var kendt for sit store engagement i Tandils danske foreningsliv, bl.a. som en af medstifterne af DSF og mangerigt bestyrelsesmedlem i menigheden. Grothe beherskede iflge Bkhj spansk bedre end dansk, om end han selv skrev avisen p dansk uden strre problemer. I forbindelse med skolesagen viste Grothe sig ogs mere integrationsvenlig end mange andre fremtrdende aktrer i den etniske gruppe.177 Tandils Tidende var i Bkhjs jne vigtig af flere rsager: Det danske sammendrag af de argentinske avisers nyheder gjorde det muligt for den nytilkomne uden spanskkundskaber at orientere sig, og meddelelser fra det danske forenings- og privatliv holdt sammen p fllesskabet. Det var ogs i avisens spalter, at man diskuterede flles anliggender som fx den danske skole. Det kunne provokere personlige stridigheder, men Grothe fik dem hurtigt under kontrol, s avisen styrkede og ikke splittede sammenholdet. I 1912 udkom det sidste nummer af avisen, da andre aviser var kommet frem og kunne lse opgaven som fllesskabets medierende led.178 Ved rhundredeskiftet fandtes der tre andre dansksprogede aviser i Argentina. De to vigtigste var Skandinaven samt Syd og Nord, som begge udkom i Buenos Aires frem til tiden efter 2. verdenskrig. Frstnvnte var iflge Bkhj inspireret af den danske Politiken og henvendte sig primrt til hovedstadens danske befolkning. Syd og Nord opstod i 1904, da den tidligere hjskolemand Johs. Bennike forlod Skandinavens redaktion i vrede over en pstet kommercialisme i avisens linie. Bennikes avis var klart prget af redaktrens grundtvigianske ststed og mindede sledes mest om de danske Venstreblade. Det var derfor ogs denne avis, som primrt rettede sig imod den danskargentinske landbefolkning i provinsen Buenos Aires.179 Bennike var en mand af klare holdninger, som han da ogs lod komme til orde i sin avis spalter. Hvad angik landets regeringsflelse og politiske system, var redaktren fuld af kritik og hn. Det skinner klart igennem, at Bennike opfattede argentinerne som
177 178

Jf. Kap. 4. Bkhj 1948: 178-180; Tandils Tidende: passim. 179 Bkhj 1948: 180, 238-242.

- 61 -

danskerne underlegne, nr det angik politisk kultur, mejeridrift og skolevsen alle de punkter, hvorp den grundtvigianske bevgelse i Danmark havde opnet store fremskridt siden 1880erne.180 Den danske skolesag og udklip fra pdagogiske tidsskrifter fyldte generelt mere i spalterne end argentinske nyheder. Det var sledes ogs i Bennikes avis, at den danske skolesag havde et af sine vigtigste talerr.181

180 181

Syd og Nord: 8. og 22. februar 1905. Syd og Nord: passim.

- 62 -

KAP. 4: DEN DANSKE SKOLESAG I ARGENTINA


Skoleforhold i Argentina
Politikeren og forfatteren Domingo F. Sarmiento, der var Argentinas prsident i rene 1868-72, tilhrte den liberale flj, som gennem nordeuropisk indvandring og kolonisering samt et udbygget skolesystem ville civilisere Argentina. Statsmagten var dog endnu for svag til strre nationale reformer. I 1884 vedtog Kongressen efter megen debat en grundskolelov, der p mange mder var liberal, da den sekulariserede undervisningen og forbd korporlig straf af eleverne. Undervisningen skulle vre obligatorisk og gratis for brn i alderen 6-14, og der skulle oprettes skoler i bydistrikter med mere end 1000 indbyggere og i landdistrikter med over 300 mennesker. I de de omrder af landet mtte brnene modtage undervisning i hjemmet, men der skulle aflgges rapport til myndighederne. Der blev fastsat et fast curriculum for undervisningens indhold, der i sin helhed skulle gre de argentinske brn til gode patriotiske borgere. Ogs de private skoler i republikken skulle honorere disse minimumsstandarder, der lbende skulle kontrolleres af de lokale skolemyndigheder. Mange af landets privatskoler var kostskoler p grund af den befolkningsmssige isolation ude i provinserne. Nogle af disse skoler var helt autonome, hvorimod andre var inkorporerede i det nationale skolesystem, hvilket indebar offentlig kontrol og konomisk sttte.182 Pdagogisk set var udgangspunktet i grundskolerne den rationalistiske, oplysningsorienterede skolefilosofi med en tendens til udenadslre. Dette vakte kritik hos flere argentinske pdagoger, der hellere ville lgge vgten p en praktisk indlring, hvorigennem man i stedet for omvandrende fonografer skabte selvtnkende individer ud af brnene.183 Et af de helt centrale forml med skolesystemet var at gre den heterogene befolkning af kreolere, indfdte og indvandrere til t argentinsk folk. Af de nationalistiske reformatorer blev skolen sledes set som den vigtigste smeltedigel. Argentinsk historie, nationaldage og patriotiske ritualer var elementerne i den nationale prgningsstrategi. Ved rhundredeskiftet strammede lovgiverne grebet om de etniske privatskoler,
182 183

Hodge 1987: 60ff; Penn 1946: 387f; King Hall 1939: 769ff. Spalding 1972: 31ff.

- 63 -

som fandtes i landet: De obligatoriske argentinske historie- og samfundsfag mtte kun meddeles af en argentinsk statsborger og undervisningen i nationalsproget spansk af en lrer med spansk som modersml. Man forsgte ogs at gennemfre en lov om, at al undervisning i landet skulle foreg p spansk. Prsidenten, hvis konomiske politik byggede p europisk indvandring, stemte dog imod.184 Det konomiske og politiske oligarki, som ledede landet i denne periode, havde imidlertid kun f pekunire og ideologiske interesser i at uddanne befolkningen. Retorikken og de politiske tiltag blegnede sledes noget i mdet med virkeligheden, hvilket statistiske opgrelser fra 1914 vidner om: Analfabetismen var oppe p 37 %, kun et par procent fuldfrte alle seks obligatoriske r og under n procent af de unge over 14 r fortsatte videre i skolesystemet. I provinserne havde skolerne i gennemsnit kun 1-2 klasselokaler, men et elevtal p over 90 og en lrerstab p godt 3. Af lrerne var det i vrigt kun 20 %, som havde gennemfrt en egentlig lreruddannelse!185 Endnu i slutningen af 1930erne kunne man tale om two Argentinas: Det ene i de store byer og det andet p pampaen, i junglen og i bjergene, hvor skolemanglen var eklatant. Misforholdet betd s sent som i 1936, at 40 % af brnene i den skolepligtige alder ikke modtog den obligatoriske undervisning i skolerne. rsagerne var de store geografiske afstande, behovet for brnene som arbejdskraft og drlige transportforbindelser.186 Manglen p skoler i landdistrikterne var ogs et presserende problem i den centrale og sydlige del af provinsen Buenos Aires. I hele partido Tres Arroyos var der i 1906 kun 23 skoler, og af disse l bare 7 i landdistrikterne med et areal p nsten 5.900 kvadratkilometer. Kun 20 % af de skolepligtige brn i det store, men tyndt befolkede omrde, frekventerede en egentlig skole. I Lumb (Necochea) blev den frste offentlige skole indviet s sent som i 1925.187 De danske skolefolk i Argentina var da ogs alt andet end imponerede over det offentlige skolevsens udbredelse i campen. Isr redaktren af den danske avis Syd og Nord, den tidligere hjskolelrer Bennike, var srdeles kritisk over for myndighedernes mde at hndtere skolesprgsmlet p.188 De etniske privatskoler ssom den danske kostskole, der i 1918 blev oprettet ved Cascallares, var n mde for
184 185

Spalding 1972: 42ff. King Hall 1939: 774f; Spalding 1972: passim. 186 Ibid. 187 Bjerg 1997: 267-270. 188 Bl.a. i Syd og Nord: 8/2 1905.

- 64 -

indvandrerbefolkningen at afhjlpe den desperate skolesituation p. Endnu i 1950erne var skolen i Cascallares iflge dansk-argentinerne selv den bedste skolemulighed for folk, der levede i campen.189 I en by som Tandil var skolesituationen dog bedre. Juan Fugl s sledes ingen grund til at klage over byens offentlige skoleforhold i 1877.190 Her m andre forhold end netop manglen p skoler ogs have gjort sig gldende, da man valgte at oprette en dansk skole. Et udbredt skolealternativ i campen var huslrerordningen eller omgangsskolen, der begge fandt stor udbredelse i provinsen Buenos Aires hos landbofamilier af alle nationaliteter. Huslrerne var ofte landarbejdere og tjenestefolk, som med baggrund i strre eller mindre grad af boglig uddannelse varetog undervisningen af grdens brn efter deres opgaver i bedriften. I flere tilflde gik flere landmnd sammen om at hyre en lrer, der underviste p de enkelte grde, og man kunne sledes tale om en omgangsskole. Denne form for undervisning var ofte usystematisk og mangelfuld, men ikke desto mindre udfyldte den tomrummet, hvor det p grund af konomiske forhold eller afstandene ikke var muligt at sende brnene p en af de offentlige eller private samlingsskoler. Da fx de danske indvandrere ofte foretrak andre danskere som arbejdskraft p deres chacras og estancias, var huslreren hos de danske familier i reglen en landsmand, som underviste p dansk og i danske fag. De danske indvandreres brn, hvoraf flertallet var fdt i Argentina, blev p den mde isoleret fra deres fdelands vrdier, kultur og sprog, da deres hjemlige verden var et dansk minikosmos med dansktalende forldre, landarbejdere, huslrere og ogs ofte naboer.191 Der synes sledes at vre en tendens til, at hvor det argentinske skolesystem var ringest udviklet, skabte landbefolkningen selv alternative undervisningsmuligheder, der ofte var af etnisk art. Det medfrte naturligt nok en hjere grad af etnisk identitet og sprogbevarelse, hvad enten det var tilsigtet eller ej. En bevidst holdning vedrrende assimilation til de argentinske forhold fandtes i reglen kun i de etniske privatskoler, og som det siden vil blive vist, var de mere bne over for en gradvis tilnrmelse til de argentinske realiteter end de isolerede hjemmeskoler i campen.

189

Besvarelse fra Ins S. Gundesen d. 15/3 2005 ifm sprgeskemaundersgelse, marts 2005. Gundesen gik p skolen i rene 1952-58. Da hun selv er 3. gen. dansk-argentiner, kan det etniske aspekt naturligivs have farvet den objektive vurdering af skolen. 190 Juan Fugl 1877, optrykt i DSTO 1925: 11. 191 Bjerg 1993: 25f.

- 65 -

Dansk skoleundervisning 1870-1908


Den frste danske skoleundervisning Historikeren Mara Bjerg er af den opfattelse, at de frste danske pionerer i Tandil frst og fremmest var optaget af at skabe sig en fremtid i det lokale samfund. Da patriarken Juan Fugl mente, at byens offentlige skoler var udmrkede, var oprettelsen af en egentlig dansk skole ikke nogen strre prioritet.192 Da det dansk-protestantiske selskab i midten af 1870erne begyndte at formalisere indvandrernes netvrk, udtrykte man bekymring over de danske brns moralske opdragelse og undervisning p civilisationens grnse. Da man i 1875 sgte menighedens frste prst i skikkelse af Otto Meulengracht, var det sledes ogs meningen, at han skulle fungere som lrer. Det var iflge Lars Bkhj begyndelsen p en proces, hvor den danske skolesag voksede frem i ly af det protestantiske selskab.193 Prsten og hans hustru begyndte kort efter ankomsten at holde skole for 20-30 af menighedens brn. Mara Bjerg har regnet sig frem til, at der i menigheden omkring 1875 var godt 90 voksne og 40 brn, hvoraf de fleste var fdt efter indvandringen.194 Der har sledes vret tale om en skole, som i hj grad tilhrte og blev brugt af den danske menighed i Tandil. Prsten mtte imidlertid rejse meget rundt i sit store sogn, og man hyrede derfor en dansker med en vis skoleuddannelse til at forest de almindelige skolefag. Meulengracht underviste i religion, hans hustru i hndarbejde, og en argentinsk lrer tog sig af undervisningen i spansk.195 En del af undervisningen bestod i den grundlggende religise opdragelse af brnene uden noget bestemt kirkeligt tilhrsforhold. I midten af 1880erne, da der ikke var en dansk prst i byen, kom forholdet til religionen imidlertid p dagsordenen i forbindelse med skolesagen. Et par nyindvandrede danske sstre med tilknytning til Indre Mission begyndte p privat initiativ en alternativ skole, der fik nogenlunde samme opbakning som menighedens. Skoleforskeren Lilian Zllner mener, at det var religise rsager, som fik folk til at sende deres brn i den indremissionske skole frem for i menighedens.196 Sidstnvnte gik i forfald efter Meulengrachts hjemrejse i 1882.
192 193

Bjerg 1993: 13f. Andragende af 10/11/1875, optrykt i Bkhj 1948: 135f; Bkhj i DSA 1908: 3. 194 Bjerg 2001: 62 (fodnote 14). 195 Bkhj i DSA 1908: 7-10; Bjerg 2001: 118f. 196 Zllner 1997: 236; DSA 1908: 7-10; DST 1943: 21ff.

- 66 -

Elevtallet faldt til det halve, s lrerassistenten var ndt til at finde sig et bierhverv som cigarruller og overlade en del af undervisningen til sin hustru.197 Udover den lutherske opdragelse, som man af gode grunde ikke kunne f i den argentinske skole, var det iflge Mara Bjerg primrt nsket om at give brnene en nogenlunde fyldig skolegang, der fik de danske forldre i Tandil til at sende deres brn hen i menighedens skole, ofte sidelbende med deltagelse i den offentlige, argentinske skolegang. Bevarelsen af sproget og videregivelsen af den danske arv var i denne optik kun af underordnet betydning for det store flertal af danskerne, om end de etniske ledere og prsten mtte have nsket sig det anderledes.198 Grundtvigianske skoleforsg i modvind (1887-1893) Som nvnt i kapitel 3 er det blevet hvdet, at pastor Daels embedsperiode i rtiet 18861896 var grundlggende for institutionaliseringen af det danske indvandrerfllesskab, og at det skete med udgangspunkt i en grundtvigiansk ideologi, der havde viderefrelsen af danske forstelsesrammer, sprog og kultur som det overordnede forml. Dette perspektiv er blevet nuanceret med hensyn til menighedens rolle som folkelig paraplyorganisation under Dael.199 Helt centralt i Bjergs tese str skolesagen, idet hun hvder, at skolen i midten af 1880erne blev menighedens egentlige hovedforml, og at det var den kirkelige organisation, som opfrte en skolebygning og bestemte indholdet af en danskdomineret undervisning.200 Det er sandt, at Niels Dael var uddannet p Askov, og at han var fast forankret i den grundtvigianske bevgelse, da han kom til Tandil i 1886 og siden fik flgeskab af en mindre gruppe grundtvigianere. Flere af disse grundtvigianere var uddannede som friskole- eller hjskolelrere og nskede at gre en indsats for danskheden i Argentina. Iflge Bkhj flte Dael sig forpligtet til at hjlpe sine hjskolekammerater og foreslog derfor bestyrelsen i Det protestantiske selskab at oprette en ny skole ud fra en kristen mlstning. Det skulle ske som et modtrk imod den skole, fritnkeren Jens Olsen fra Den Skandinaviske Forening havde oprettet, da der her blev talt imod Kristendommens grundstninger. Olsens skole blev dog snart lukket p grund af manglende opbakning.
197 198

Bkhj i DSA 1908: 8. Bjerg 2001: 119. 199 Kap. 3: 49ff. 200 Bjerg 2001: 119-123.

- 67 -

Daels skole var i virkeligheden en viderefrelse af Meulengrachts menighedsskole, hvor en dansk lrer denne gang lreruddannet i skikkelse af Hans Bgedal forestod den almindelige skoleundervisning, prsten underviste i religion, prstens hustru i hndgerning, og en argentinsk lrer lrte brnene spansk. Om end Bgedal var en dygtig lrer, kom der aldrig mere end en snes brn i skolen, og efter et r mtte den lukke p grund af konomiske vanskeligheder. Pastor Dael og en anden hjskolemand, Johannes Bennike, forsgte at drive skolen videre, men uden held.201 Et mere originalt forsg p en grundtvig-koldsk skole i Tandil blev foretaget af friskolelreren Jens Kristian Kristensen fra Mors, der ankom til byen i 1889. Lige fra begyndelsen l Kristensen i strid med flere af byens danske indvandrere, der tilsyneladende ikke forstod hans koldske skoleprincipper. Oppositionen, der var vidt udbredt, mente ikke, at man havde brug for en dansk skole i byen, da indvandrerbrnene kunne tilegne sig de ndvendige frdigheder i de offentlige argentinske skoler. For Kristensen var skolegang imidlertid i hj grad et sprgsml om personlighedens dannelse og ikke kun et sprgsml om frdigheder, som skulle bruges i jagten p materiel rigdom. Et centralt element i denne dannelse var det danske modersml og den danske mentalitet, som mentes at vre vidt forskellig fra den argentinske. For at undg en ndelig forkrbling af brnene burde de i brnerene lre dansk i den danske skole og s siden tilegne sig det ndvendige argentinske sprog i de offentlige skoler, nr de nrmede sig konfirmationsalderen. Kristensen var national i den arketypiske herderskgrundtvigianske forstand, hvor dansk sprog og kultur ikke er det bedste for alle, men dog er det eneste naturlige for danskere.202 De flgende mneder viser der sig i Tandils Tidendes spalter et tydeligt billede af to lejre i skolesprgsmlet: De hrdeste kritikere beskyldte i injurierende vendinger friskolelreren for at vre ude p at tjene penge, og de kunne i vrigt ikke se nogen grund til at lre om Danmark, nr virkeligheden var argentinsk. En mere moderat opposition var reprsenteret ved bl.a. avisens redaktr, Blas P. Grothe, der var indvandret som femrig og derfor m betragtes som andengenerationsindvandrer. Denne flj gjorde det klart, at det i en argentinsk virkelighed var spansk, der var det vigtigste sprog. I hjemmene talte man imidlertid dansk, og en overfokusering p dansk kultur i skolen kunne medfre, at indvandrerbrnene blev fremmedgjorte over for deres fdeland
201 202

Bkhj i DSA 1908: 10-13. Kristensen i Tandils Tidende d. 25/09/1889; Kap.1: 25f.

- 68 -

Argentina. Den integrationsvenlige flj mente sledes, at det danske sprog hellere skulle underordnes end sideordnes det spanske i skolen.203 Der var imidlertid ogs en flj, som stttede Kristensen i sit danske skoleforetagende, om end Pastor Dael selv holdt sig ude af den offentlige debat i avisen. Denne flj var mest markant reprsenteret ved den lokale storbonde Adolf Petersen, som havde boet i omrdet i mere end tyve r, og dennes huslrer og senere svigersn, Niels Larsen, der var kommet til Tandil i Daels klvand. Petersen var modstander af en alt for hurtig assimilation til den argentinske kultur, som tilsyneladende indebar at tale spansk, at ride, at lyve og at vre uopdragne i hjeste Grad. Selv om brnene var fdt i Argentina, var de dog stadig danske. Det omkringliggende samfund pressede brnene i retning af det argentinske, s det var skolens opgave at holde fast i danskheden, ikke for at skvvride forholdet, men snarere for at skabe balance. Tankegangen hos isr Larsen var udprget pluralistisk: Det var danskheden, som bandt gruppen sammen, og det var unaturligt at tnke sig en sammensmeltning af den argentinske og den danske kultur, som var s forskellige fra hinanden. Andengenerationsindvandrerne skulle sledes bevare det danske sprog gennem skolen, dels for at bevare sammenholdet indadtil i gruppen, men ogs ud fra et dannelsesmssigt synspunkt, hvor modersmlet spillede en central rolle i den personlige udvikling.204 Dele af den danske befolkning i Tandil var sledes dybt splittet i skolesprgsmlet, om end det store, tavse flertal muligvis stod indifferent heroverfor. Kristensen fortsatte dog sin skole efter koldske principper, frst i kirkebygningen og siden i et hus, der tilhrte pastor Dael. Vgten i undervisningen var klart dansk, men der blev ogs undervist i spansk. De frste to r ved to argentinske sstre, der var lrerinder ved byens statslige skoler, og da de stoppede, overtog frst Johs. Bennike og siden Kristensen selv den spanske undervisning. I de fem r, skolen fungerede, var der 18-36 brn p skolen, hvilket var p niveau med de tidligere rs skolegang. Bkhj fremhver isr de konomiske rsager til, at Kristensen i 1893 mtte stoppe med skolen, og nedtoner i stedet kontroverserne med fremtrdende danskere i Tandil samt de lokale skolemyndigheder.205 Kristensen henviste ogs selv til de konomiske problemer som en vsentlig rsag, men slog dog fast, at skolen mtte lukke, da
203 204

Schmiegelow og Grothe i Tandils Tidende: 15/10 og 25/10 1889. Petersen og Larsen i Tandils Tidende: 25/10 og 5/11. 205 Bkhj i DSA 1908: 17.

- 69 -

nogle af hans landsmnd havde stukket ham til de lokale skolemyndigheder med henvisning til, at den spanske undervisning var for ringe. Om disse konspirationsteorier var sande eller ej, kan ikke og behver ikke at blive bevist her. Faktum er dog, at den spanske dimension af undervisningen tydeligvis ikke var god nok, eftersom myndighederne ptalte den, og at dette bekymrede flere danskere i Tandil. Flertallet af dem delte iflge Mara Bjerg ikke grundtvigianernes nationale ider, men mente i stedet, at man som pioner skulle tilpasse sig livet ved civilisationens grnse.206 Det er sledes pfaldende, at Bjerg placerer 1880ernes mislykkede grundtvigianske forsg s centralt i sin tese om menigheden som folkelig paraplyorganisation i Tandil. Menighedens skole? I et par r fandtes der ingen dansk skole i byen, indtil den indremissionske lrerinde Kastrup igen holdt dansk privatskole i rene 1895-97. Hverken menighedens bestyrelse eller pastor Dael tog initiativ til at f den danske skolesag p sporet igen. De grundtvigianske friskolelrere havde ogs fundet andre grsgange i landet, bl.a. Johs. Bennike, der slog sig ned i hovedstaden som billedskrer og siden som redaktr. Det var frst i marts 1897, da pastor Dael var p orlov i Danmark med sin syge hustru, at man atter tog den danske skolesag op i menigheden. Det skyldtes, at en dansk lrer, J.N. Nielsen, havde udtrykt interesse i at drive en dansk skole. Nielsen havde ulig Kristensen den fordel, at han tidligere havde drevet en privatskole p spansk med brn af andre nationaliteter, s han kunne ogs forest en tilfredsstillende spanskundervisning. Dette l tilsyneladende flere af koloniens forldre meget p sinde. Menigheden som helhed udtrykte savnet af en dansk skole og uddelegerede det til dens bestyrelse at forhandle med lreren og skaffe passende lokaler. Kirkerdet konstituerede sig en uge efter menighedsmdet med N.P. Larsen som formand, Blas P. Grothe som sekretr, apoteker Dahl som kasserer og lrer Nielsen som menigt medlem. Jorge Dahl havde vret en af Kristensens kritikere, men fra sin bestyrelsespost var han nu aktivt involveret i den nye danske skolesag. Ogs den integrationsvenlige Grothe gik med p projektet, om end tvende, da han ikke umiddelbart mente, at det l inden for kirkerdets omrde. Det var meningen, at kirkerdet skulle samle penge ind fra omrdets danskere og for disse midler leje nogle skolelokaler, som skulle stilles til lrer
206

Bjerg 2001: 156.

- 70 -

Nielsens disposition. Han skulle dog selv srge for sin ln ved at indkrve skolepenge af eleverne.207 I den opfordring, man sendte ud til egnens danske forldre om at bidrage med penge, fremgr det tydeligt, at det nye skoleprojekt ikke var en fortsttelse af det grundtvigianske skoleeventyr, men snarere var et brud hermed:
Den danske Skole i Tandil har til enhver Tid havt megen Modgang at bestaa og da srlig i det sidste Decennium. Fr dette var Skolen det vigtigste Knytningspunkt for de Danske og derved kan det vel til Dels forklares, at Skolerne i hin Tid var bedre besgte og af lngere Existens end de senere oprettede.208

Det var mske en sandhed med modifikationer, men retorikken taler sit klare sprog: Kirkerdet nskede en skole, som kunne samle danskerne, hvilket den grundtvigianske skole i denne optik ikke havde gjort. Allerede efter et par mneder erkendte menighedsformand Larsen, at indsamlingen af midler gik s trgt, at det ikke ville vre muligt p lbende basis at sikre nok midler til husleje hver mned. I maj besluttede Larsen sammen med en gruppe mnd, hvoraf flere var kirkerdsmedlemmer, derfor p privat initiativ og uden for menighedens formelle rammer at begynde en ny indsamling, der skulle finansiere opfrelsen af en fast skolebygning p menighedens grund, hvor kirken ogs l. Bygningen skulle sknkes i frdig stand til menigheden, som lagde byggegrund til, og overlades til lrer Nielsen i en periode p fem r, hvor han p eget konomisk ansvar skulle holde skole. I lbet af de flgende mneder lykkedes det den selvbestaltede initiativgruppe at indsamle 2550 pesos fra i alt 55 bidragsydere, hvorefter man nedsatte et bygningsudvalg med Adolf Petersen som formand. Den 6. marts 1898 stod Tandils frste egentlige danske skolebygning frdig og blev overdraget menigheden som en gave uden andre betingelser, end at menigheden skulle srge for nye undervisningslokaler, hvis man valgte at bruge rummene til andet forml.209 I marts 1897 havde menigheden udtrykt, at en dansk skole var et dybt flt Savn.210 Allerede et r efter stod en dansk skolebygning klar til at modtage danske brn med en dansk lrer ved roret. Processen var i hj grad sket p privat initiativ af folk, som p trods af deres engagement i menighedsarbejdet ikke ville vente p
Prot. selskabs forhandlingsprotokol: 14/3 og 21/3 1897; Tandils Tidende: 18/3 1897. Indbydelse i Tandils Tidende d. 25/3 1897 (Min kursivering). Det sidste Decennium m ndvendigvis henvise til perioden siden 1887, hvor Bgedal begyndte sin grundtvigske skole. 209 Tandils Tidende: 20/5, 3/6, 5/8 1897 samt 10/3 1898; Menighedens forhandlingsprotokol: 26/9 1897. 210 Forhandlingsprotokol: 14/3 1897, Tandil.
208 207

- 71 -

institutionens beslutnings- og handletrghed. Selve bygningen var blevet finansieret af 55 personer med bidrag, der svingede mellem 5 og 400 pesos. Kun seks kunne eller ville betale de 200 pesos p n gang, som gav dem retten til en friplads p skolen i fem r. Blandt disse var N.P. Larsen, Jorge Dahl og Adolf Petersen. Tilsammen kom mere end halvdelen af de indsamlede midler sledes fra seks af egnens etniske ledere.211 Det pludselige hastvrk og store iver fra denne lille kreds, som talte svel kritikere som tilhngere af Kristensens skole, kunne tyde p, at man ville benytte sig af pastor Daels midlertidige fravr fra Tandil til at f gennemtrumfet en ordning af den danske skolesag, der kunne mnstre bred opbakning i den etniske gruppe frem for at splitte den. Samtidigt fik den lokale etniske elite krt de grundtvigianske opkomlinge, der nsten alle havde forladt byen igen, ud p et sidespor og bestemte nu selv farten.212 Den nye kurs negligerede p ingen mde den danske dimension i undervisningen. Bde N.P. Larsen og Adolf Petersen begrundede ndvendigheden af en dansk skole ud fra en etnisk betragtning: Larsen lagde vgten p forbindelsen mellem det danske sprog og den danske mde at vre kristen p, hvorimod bygningsudvalgets formand pointerede vigtigheden af en dansk pdagogik, da den mentes at passe bedre til brnenes medfte evner end den argentinske.213 Nok var tonen national, men den var ikke hjskolegrundtvigiansk, da initiativgruppen ikke havde den baggrund, som lrer Kristensen og pastor Dael havde. Vgtningen af den argentinske dimension var ogs vigtig i den nye skole. Men den behvede man tilsyneladende ikke at argumentere nrmere for. Det var J.N. Nielsens intention at undervise brnene p begge sprog og med en alsidighed i fagene, s de ikke alene fik kendskab til dansk sprog, religion, historie og geografi, men ogs til de almindelige argentinske skolefag, som var p skemaet i de offentlige skoler.214 Sledes fik man gennemfrt en dansk skole med en mere ligelig kobling mellem den danske kulturarv og den argentinske virkelighed, end det havde vret tilfldet i de grundtvigske skoler rene forinden.
Tandils Tidende: 29/7 1897. Med etniske ledere tnkes p de mnd fra den etniske gruppe, som havde den bedste konomiske position og i vrigt varetog prominente opgaver i det etniske foreningsliv. 212 Frst efter rskiftet til 1898 havde Dael gjort sin stilling endeligt op og fundet en aflser i Th. Andresen. Den frste danske skolebygning i Sydamerika blev sledes opfrt uden en dansk prst i byen og om uden om menighedens formelle rammer. Ved bningen af skolen nvnte man desuden betydningen af enighed i forbindelse med skolesagen. 213 Tandils Tidende: 20/5 og 26/8 1897. I Petersens tilflde aner man klart den grundtvigianske svigersns tanker. 214 J.N. Nielsen om det kommende skoler i Tandils Tidende: 10/2 1898.
211

- 72 -

Den danske menighed var i 1898 kommet i besiddelse af en skolebygning, som l klods op ad dens kirke midt i Tandil. Betd det, at der nu var tale om en skole for hele den danske indvandrerbefolkning eller for den sags skyld menigheden? Campbefolkningen var i realiteten blevet hgtet af projektet: Skolen var i hj grad byens anliggende, om end man opfordrede danskerne i campen, der jo ogs var medlemmer af menigheden, til at bidrage. Mere end 87 % af midlerne kom dog fra Tandil og nrmeste omegn. Danskerne p landet, som i denne periode endnu var pionerer med begrnsede midler, udtrykte bekymring over, at skoleindsatsen skulle samles i byen. Man mente ikke, at man ville f glde af den og undlod derfor at bidrage til dens opfrelse.215 Samtidigt betd de rent juridiske ejendomsforhold og selve beliggenheden imidlertid heller ikke, at der entydigt var tale om menighedens skole. Brugsretten tilfaldt lrer Nielsen og den moralske ejendomsret tilhrte de 55 bidragsydere. Enkelte forudseende rster havde allerede ved skolens begyndelse argumenteret for, at menigheden som organisation skulle administrere skolepengene og give lrerkrfterne en fast ln for p den mde at stabilisere skolearbejdet.216 Menigheden forholdt sig dog srdeles passiv og lod lrer Nielsen kre skolen som en privat forretning. Det frste r var der 28 brn i skolen, men da 7 af dem var p fripladser givet til skolens mcener, kunne lreren ikke tjene nok til sin egen og medhjlperens ln ved at indkrve skolepenge. Lsningen var, at Nielsen ogs lod brn af andre nationaliteter komme ind i skolen, hvorved elevtallet og indtgterne steg betragteligt. Dermed blev det en spansk Skole med srskilt dansk Undervisning.217 Kirkerdet var allerede inden skolens bning blevet gjort opmrksom p, at en sdan situation kunne opst, men der skete intet for at forhindre det.218 Tilsyneladende kunne menighedens konomi ikke klare at drive skolen, og flere danske forldre var i vrigt godt tilfredse med den strre vgtning af den spanske undervisning. Andre var dog utilfredse. n af disse var N.P. Larsen. P eget initiativ samlede han en kreds af danske forldre, som sammen stillede en garantisum p $1800, hvilket var Nielsens krav for at forlnge sin periode p grundlag af en ren dansk skole. De konomiske garanter ville

215 216

Tandils Tidende d. 13/5-27/5, 16/9 samt 7/10 1897; Bkhj i DSA 1908: 22. Tandils Tidende: 7/4 1898. 217 Bkhj i DSA 1908: 23ff. Der var op til 70 elever i den blandede skole, men med et dansk flertal. 218 Menighedens forhandlingsprotokol: 27/12 1897, Tandil.

- 73 -

nu ogs have indflydelse p skolens drift, og man enedes om et elevloft p 35 brn for at sikre en ordentlig undervisning. Det frte til endnu en splittelse om den danske skole i indvandrerkolonien. Her spillede pastor Daels aflser, Th. Andresen, bl.a. en central rolle.219 N.P. Larsens initiativ havde i realiteten gjort den danske skole til en privatskole for de danske forldre, som havde rd til at garantere lreren hans ln og som nskede, at deres brn gik p en dansk skole. Elevloftet betd nemlig, at flere af menighedens brn ikke kunne begynde i skolen ved skolerets start i 1904.220 Pastor Andresen og Blas P. Grothe rettede imidlertid ikke kritikken imod Larsen, som var kirkerdsformand, men derimod mod lrer Nielsen, som iflge deres udsagn havde overtaget skolen som sin private og nu udelukkede danske brn fra Menighedens Skole. Nielsen mente dog, at han var i sin gode ret, da menigheden havde givet ham den fulde dispositionsret over skolebygningen.221 Man nede ikke frem til nogen lsning p striden, og skoleret forlb efter den nye skoleordning. Allerede ret efter gik Nielsen dog tilbage til den gamle ordning, hvor alle brn var velkomne, ogs andre nationaliteter, men med fortrinsret til danske elever. Nielsens skole var dog sendt til tlling. Af breve i Lars Bkhjs private arkiv fremgr det, at pastor Andresen i kulissen gjorde sit for at f smidt lrer Nielsen ud af skolen og erstattet med en ny og gerne Bkhj. Det var dog Marie Nielsen, der var uddannet lrerinde ved Silkeborg Seminarium, der tilsyneladende ud af det bl dukkede op i Tandil. Hun bekendtgjorde samme dag som J.N. Nielsen bningen af en alternativ dansk skole med undervisning i begge sprog. J.N. Nielsen flte sig kuppet og opgav sin lrergerning til fordel for en anden stilling. I stedet for hr. Nielsen var det nu frk. Nielsen, som overtog dispositionsretten over den danske skole med den ene betingelse fra menighedens side, at der s vidt muligt kun skulle undervises danske brn p skolen. P eget konomisk ansvar begyndte hun skolen i 1905 sammen med en dansk-argentinsk lrerinde og pastor Andresen.222

Bkhj nedtoner denne konflikt markant i sine skildringer (DSA 1908: 26; 1948: 161). Mara Bjerg undgr ogs Andresens rolle i denne konflikt. Jf. Prolog: 2f. 220 Ifg. Niels Larsen havde det privat initiativ vret ndvendigt, da interessen og viljen manglede i menigheden og den danske gruppe som sdan (Tandils Tidende: 14/3 1904). 221 Breve fra Andresen d. 5/2 og primo marts (u.d.) 1904 samt Forhandlingsprotokol: 1/5 1904. Menighedens arkiv, Tandil. 222 Breve fra forskellige i Bkhjs privatarkiv april-september 1904; Tandils Tidende: 26/1 og 16/2 1905; Breve fra J.N. Nielsen (15/2/1905) og Marie Nielsen (febr. 1905) til kirkerdet samt Forhandlingsprotokol: 19/2 1905 og 9/3 1905, Menighedens arkiv Tandil.

219

- 74 -

I 1905 var den danske skole i Tandil alts endnu ikke blevet formaliseret som en flles sag for den danske indvandrergruppe. Der var blevet rejst en skolebygning for private folks penge p menighedens grund, men udover det formelle ejerskab havde menigheden intet at gre med skolen, som i stedet blev drevet p privat basis. Fra 1905 begyndte skolen imidlertid en lang periode som rent dansk-argentinsk skole. Det var isr dannelsen af Dansk Skoleforening for Argentina i 1908, som var det afgrende skridt i retning af en egentlig institutionalisering og fllesskabsgrelse af den danske skole. I min vurdering overvurderer Mara Bjerg klart den grundtvigianske gruppes rolle i 1880erne som rammestter for skolens udvikling p bekostning af den proces, som tog sin begyndelse i 1905. Det betyder ogs, at Bjerg undervurderer den centrale rolle, pastor Th. Andresen faktisk havde som en af den danske skolesags vigtigste aktrer.

Dansk skole i Tandil 1908-1950


Dansk Skoleforening og Fllesskabets skole Lars Bkhj var kommet til Argentina som 13-rig sammen med sin familie, der i 1889 udvandrede fra beskedne husmandkr p Mors, hvor de trods fattigdommen havde tilhrt de vakte i det grundtvigianske frimenigheds- og skolemilj. Den unge Lars blev strkt pvirket af tilvrelsen i campen, men de grundtvigianske skoletanker lokkede alligevel hjemme i Danmark. Af to omgange var Bkhj p hjskole i fdelandet, hvor han ogs arbejdede som hjskolelrer.223 Bkhj drmte tilsyneladende om at bruge sin uddannelse i Argentina, hvilket den jvnaldrende pastor Th. Andresen vidste. I sine bestrbelser p at f fjernet J.N. Nielsen fra Tandils danske skole sendte han et brev til Bkhj, hvori han argumenterede for, at det var i brneskolen, at man skulle f tag i de unge danskargentinere og sledes gde jorden for en dansk hjskole i Argentina. Det magtede lrer Nielsen imidlertid ikke med sin ndsslvende og maskinmssige undervisning, s Andresen bad Bkhj om at komme til Tandil og overtage skolen, s snart man fik Nielsen lempet ud.224 Det var dog som nvnt Marie Nielsen, der overtog efter J.N. Nielsen. Dermed var problemerne med selve skolen lst iflge Bkhjs storebror, men
223 224

Zllner 1997: 239: Vallekilde 1897-99 og Askov hjskolelrerkursus 1901. Lrer p Ollerup til 1906. Brev fra Th. Andresen d. 22/4 1904, Bkhjs privatarkiv.

- 75 -

miseren stak dybere: Folk levede i en ndelig ds, s selv kirken var i fare p grund af manglende midler. Der var behov for en vkkelse i bredere forstand, og det var p denne baggrund, at Lars Bkhj i 1906 vendte tilbage til Tandil med sin hustru.225 Da Bkhj mtte se sine drmme om en hjskole briste, indgik han i stedet et frugtbart samarbejde med Marie Nielsen, og sammen fik de stabiliseret den danske skoles udvikling. Elevtallet l i de r p ca. 40, og brnene blev undervist i de almindelige skolefag p bde dansk og spansk, men ogs i zoologi, fysik, engelsk, matematik og idrt. Takket vre private gaver og overskud fra en dilettantforestilling var skolens materiale endvidere blevet forbedret i form af nye borde, skolebger, vgkort, tavler og gymnastikredskaber.226 Nste skridt var en egentlig institutionalisering af den danske skole som et etnisk fllesanliggende. Det skulle til dels gres for at stabilisere skolens konomiske grundlag, men ogs i hj grad for at integrere campbefolkningens brn i den danske skole, s den kunne blive en samlingsskole for hele provinsens dansk-argentinske brn.227 Bkhj allierede sig med pastor Andresen, der i maj 1908 bragte sagen frem Tandils Tidende. Grundtonen var den, at da der ikke fandtes egentlige danske kolonier eller enklaver, mtte man oprette ndelige centre, hvor man kunne dyrke dansk sprog og kultur, s isr de unge dansk-argentinere ikke mistede kontakten til den danskhed, deres forldre bragte med sig fra Danmark. Iflge Andresen havde enhver dansk mand eller kvinde pligt til at hjlpe ungdommen til at forstaa vor Krlighed til Danmark, dansk Sprog og danske Minder, saa blet ikke skal falde langt fra Stammen til Skade og Fortrd saavel for gamle som for unge. Tandil skulle vre udgangspunktet for de ndelige centre, og isr skolen var helt central. For at sikre dens fortsatte eksistens og gre det muligt for mindrebemidlede campbrn at benytte den ville man oprette en forening med navnet Dansk Skoleforening for Argentina (DSA).228 I lbet af de flgende mneder skaffede man en del medlemmer, og der blev oprettet kredse rundt omkring i provinsen. Iflge vedtgterne skulle foreningen arbejde for skolesagens fremme i hele Argentina ved i frste omgang at bruge 50-75 % af de
Breve fra Kristen og Anders Kl. Andersen d. 12/12 1902 og 18/9 1904 samt 8/6 1905. Bkhjs arkiv. Kap. 4: 94-97 226 Bkhj i DSA 1908: 26-28. 227 Bkhj i Tandils Tidende d. 11/12 1907 og DSA 1908: 28. 228 Th. Andresen i Tandils Tidende: 20/5 1908. Dette kapitel af skolens historie har Mara Bjerg skrevet ud af sine fremstillinger, da det tilsyneladende ikke harmonerede med hendes billede af Andresen som ivrig integrationist og evig opposition i menigheden (jf. Bjerg 2001: 156ff).
225

- 76 -

indkomne midler p understttelse af campbrnenes skolegang i Tandil samt 25-50 % p anskaffelse af materiale og inventar til skolen. Skoleforeningen var en sttteorganisation, men det var ambitionen, at foreningen p sigt skulle overtage selve skoledriften og derved gre den danske skolesag til et fllesanliggende, hvor alle forldre og skoleinteresserede kunne f indflydelse p skolens arbejde, uden at man ndvendigvis var medlem af menigheden. Formelt set var menigheden og DSA to forskellige og uafhngige institutioner, der dog i praksis samarbejdede for den danske skoles fremgang. Ogs her var der et stort personsammenfald mellem de etniske institutioners medlems- og bestyrelseskorps.229 Oprettelsen af DSA havde en positiv effekt p skolens arbejde allerede ret efter: Man bevilligede skolesttte til campbrn fra partidos Dorrego, Necochea og Pun, hvilket gav skolen en markant elevfremgang, s elevtallet nede op p 47. Det indebar en bedre ln til lrerne, men ogs skolens inventar fik et lft i form af en samling af zoologiske, botaniske og fysiske apparater. Siden kom klatretove og en ribbevg til, s man kunne undervise i gymnastik. Skolens nye inventar gav stolthed indadtil og respekt udadtil. Sidstnvnte var vigtig som legitimeringsgrundlag over for de argentinske skolemyndigheder, der som tidligere nvnt skulle fre kontrol med de private skoler.230 Tiden inden 1. verdenskrig var dog prget af enkelte kriser som flge af drlige hste, hvilket satte sit spor i skolens elevtal. DSA kunne hjlpe folk med at sende deres brn i skole, men mulighederne var dog begrnsede. Skolesttten hvilede p selvhjlpstanken, s forldrene skulle ogs selv yde sin del. Det var imidlertid ikke muligt for mange campdanskere i de vrste kriser. Flere ansgninger om skolesttte blev sledes afvist, og da DSA efter f r liberaliserede kravene, undlod folk selv at sge, da selvhjlpstanken sad dybt i de selvhjulpne nybyggere.231 Om end DSA ikke kunne bevare stabiliteten i de enkelte r, tog foreningen dog toppen af kriserne, som forblev konjunkturelt betinget. DSA havde sledes fet den danske skole i Tandil ind i en fast gnge, da de argentinske myndigheder ved udgangen af 1916 blandede sig i skolens udvikling. Nye skolelove for provinsen Buenos Aires krvede en obligatorisk og njere fastlagt skoleundervisning for brn i alderen 8-11 r. Desuden var der krav om, at provinsens
229 230

Bkhj samt optryk af vedtgter i DSA 1908: 52-55, 57-59; DSA forhandlingsprotokol 1908-1910. Skolens rsberetninger i DSA 1909-1911. Jf. kap. 4: 63f. 231 DSAs rsberetninger og regnskaber 1909-1914.

- 77 -

privatskoler skulle have en argentinskuddannet lrer som leder, og alle skolens lrere skulle godkendes til undervisning. Derudover skulle en lokal skolekommission hvert r afholde eksamen for privatskolernes elever.232 Bde i og uden for DSAs bestyrelse diskuterede man, hvordan den danske skole kunne fortstte, da den i 1916 ikke levede op til lovkravene, som af nogle blev set som et udtryk for statens Nationalmani. Redaktr Bennike var af den opfattelse, at de etniske skoler iflge republikkens forfatning havde ret til selv at bestemme deres undervisning, og han mente sledes, at man skulle fortstte med en dansk skole, som ogs tilbd nogen argentinsk undervisning. Indlemmelsen af et egentligt argentinsk lrerkorps ville iflge Bennike forrykke balancen i skolen og argentinisere den, hvilket p ingen mde var nskeligt.233 Igen stod menigheden som institution passiv over for situationen, og man tydede til det gammelkendte krisestyringskoncept: det private initiativ. Pastor Andresen var blandt initiativtagerne til et provisorisk skolerd, der skulle fre skolen videre som hidtil. Lrer Prstholm, som i 1911 havde aflst Lars Bkhj, havde givet op over for det nye regulativ, s nu var det rdet, som ptog sig ansvaret for skolens drift og aflnningen af lrerkrfterne i samarbejde med DSA. Der var generel opbakning bag dette initiativ i kolonien, og skolen kom i gang igen med 54 elever, tilsyneladende uden at myndighederne skred ind.234 Udviklingen i 1917 viste med al tydelighed, at skoledriften mtte formaliseres omkring en strk organisation, hvilket var blevet lbende overvejet siden 1908. Sammen med en ny generation af etniske ledere, der bl.a. talte den tidligere omtalte Pedro Christensen, var pastor Andresen igen med til at fre den danske skolesag videre ad institutionaliseringens vej. I partido Tres Arroyos havde det lokale protestantiske selskab taget skolesagen i egen hnd, s man i Tandil nu kunne koncentrere sig om byens danske skole. Den 29. juli 1917 stiftede man Dansk Skoleforening for Tandil og Omegn (DSTO), der udover at fungere som sttteorganisation nu ogs skulle vre en egentlig driftsorganisation for den danske skole i Tandil. DSTO skulle gennem medlems-bidrag, skolepenge og andre indtgter aflnne og anstte lrerne, vedligeholde skolebygningen og inventaret samt vre bindeledet mellem forldrene og
232 233

Skolens rsberetning i DSA 1916: 52-55. Pedro Delmar og Johs. Bennike (red.) i Syd og Nord: 3/1 1917. 234 rsberetninger i DSA 1916-1917; Tandils Tidende: 17/1 og 27/1 1917. Gennem sine personlige forbindelser havde en af initiativtagerne til skolerdet erfaret, at de argentinske myndigheder ikke havde tilstrkkelige ressourcer til at udfre intentionerne i handling. Jf. Kap 4: 63ff

- 78 -

skolen.235 Den danske skolesag i Tandil var endelig blevet institutionaliseret som et etnisk fllesforetagende i n organisation med stor klangbund i befolkningen.236 Elevgrundlaget Som vist havde den danske skole haft en omskiftelig og ustabil historie i Tandil fr og umiddelbart efter rhundredeskiftet. Efter at Marie Nielsen i 1905 overtog skolen, kom den imidlertid ind i en mere stabil periode. Da elevtallet i hj grad bestemte skolens konomiske fundament og samtidig er en indikator for den klangbund, skolen havde i den etniske gruppe, vil det vre relevant at se nrmere p elevtallets udvikling:

110 100 90 80 Antal elever 70 60 50 40 30 20 10 0 1908 1913 1918 1923 r Totale antal indskrevne elever p.a. Necochea Dorrego vrige Tandil Tres Arroyos Gonzales Chaves 1928 1933 1938

Figur 1: Elever p den danske skole i Tandil, 1908-1939.237

Det fremgr tydeligt af figur 1, at tiden mellem 1. verdenskrig og Depressionen i 1930erne var den danske skoles glansperiode med et elevtal, der i enkelte r nede over
235

DSTO Forhandlingsprotokol: 29/7 1917; Tandils Tidende: 11/8 1917 samt vedtgter for DSTO i DSTO 1918: 53-56. DSA oplste sig selv p et bestyrelsesmde den 26/2 1918, hvor man valgte at overdrage kassebeholdningen til DSTO og skolematerialet til menigheden. 236 DSA/DSTO havde en relativ stabil medlemsskare p 2-300 frem til 1930erne. Tandil og omegn tegnede sig for strstedelen af medlemmerne, men foreningen blev ellers stttet bredt i hele provinsen, indtil der blev oprettet danske skoler i Tres Arroyos og Necochea . For forldrene var medlemskab af foreningen isr efter 1917 en mde at f indflydelse p skolens udvikling, og p den mde var der tale om en klar demokratisering af skolesagen i forhold til de tidligere private skoler. BILAG 1 237 Kurverne er tegnet p.b.a. data fra rsberetninger i DSA 1908-17, DSTO 1918-37 og DST 1943.

- 79 -

100. Gennemsnittet for perioden 1917-1930 var 74 indskrevne elever om ret. Elevtallet l sledes en del over det, tilsvarende danske heldagsskoler kunne prstere i USA.238 Eleverne i denne periode kom langt overvejende fra partido Tandil, om end skolen ikke var forbeholdt dansk-argentinske brn fra byen og dens omegn. Tandils danske befolkning var blevet mindre i de to frste rtier af det tyvende rhundrede som flge af de nye bosttelser sydp. Den nationale folketlling anslog sledes i 1914, at der i partido Tandil levede 229 mennesker af dansk nationalitet.239 Det m have betydet, at skolen i de r med flest elever blev frekventeret af nsten alle de dansk-argentinske brn i byen og nrmeste omegn. Da der imidlertid ikke i strre omfang var kommet nye indvandrere til Tandil siden rhundredeskiftet, m brnene nsten alle vre fdt i Argentina. Det hje elevtal s sent som i 1920erne m indebre, at ogs 3. generationsindvandrere udgjorde en vsentlig del af elevgrundlaget i Tandil. Det hang uvilkrligt sammen med gteskabsmnstrene, som i de to frste slgtled var udprget endogamiske.240 I Det Nye Syden var det imidlertid 2. generation, som voksede op i rhundredets frste rtier. For mange danske indvandrerfamilier var dette en nybyggertid, hvor det var smt med midlerne. At sende sit barn flere hundrede kilometer vk for at bo sammen med familie, venner eller fremmede mennesker i skolepensionater udgjorde ikke alene et flelsesmssigt afsavn, men ogs en stor konomisk byrde p trods af muligheden for skolesttte. Tandil l sledes for geografisk isoleret fra de nye steder med strst dansk koncentration til for alvor at kunne blive hele provinsens danske skole. Da indvandrernes brn voksede op i Tres Arroyos og Coronel Dorrego, oprettede egnens danskere i stedet selv en kostskole centralt i det store omrde (Cascallares). I Necochea gik det lidt trgere med at f oprettet en tilsvarende skole, hvilket tydeligt kunne ses af elevtallet p Tandils skole i midten af 1920erne. F r senere forsvandt en stor del af dette segment dog fra skolen, da omrdets danskere havde fet danske skole alternativer i Lumb og Necochea by.241

238 239

Kap. 1: 28-32. Bjerg 2001: 74, fig. 1. Jf. Bilag 2. 240 Kap. 2: 42. 241 Kap. 4: 93f.

- 80 -

Dannelse og Danskhed Inden den danske skole i Tandil for alvor blev institutionaliseret som en etnisk fllessag, havde den haft forskellige former og indhold. Undervisning i dansk sprog og katekismus havde stet centralt i flere af disse, men iflge Mara Bjerg uden de store tanker om ndvendigheden af at bevare den srlige danske kulturarv. De grundtvigske forsg p at introducere denne som det centrale i undervisningen i slutningen af 1880erne var mislykket i sin rene form. De institutionelle eller ideologiske rammer for al dansk skoleundervisning i Argentina var ikke lagt fast endnu med afst i et grundtvigiansk motiveret nske om at bevare danskheden, da man i 1898 kunne indvi den danske skoles egen bygning. Disse rammer var endnu i allerhjeste grad under udvikling. Nogle af iderne havde dog sneget sig ind ad bagvejen, bl.a. hos Adolf Petersen, der som nvnt fremhvede den srlige danske pdagogik som mere egnet til danske brn end den argentinske. I praksis var skolen dog p dette tidspunkt overladt til den mde, hvorp lreren nskede at fre skole. Det indebar som bekendt optag af brn af anden nationalitet samt en ndsslvende pdagogik set med pastor Andresens jne. Det var i forbindelse med den gradvise institutionalisering af skolen som fllesanliggende, at skolen fik et mere konsistent ideologisk grundlag. Her var det isr Lars Bkhj, som satte dagsordenen i de frste r. P stiftelsesmdet for DSA i 1908 holdt den grundtvigsk skolede lrer et foredrag om vigtigheden i at bevare modersmlet dansk hos den generation, som var fdt i Argentina af danske forldre. Modersmlet blev af Bkhj set om hjertesproget, alts som det sprog, hvorp man udtrykte sine flelser og i vrigt kommunikerede med sine forldre. Fremmede sprog var kun ls tale, som kunne bruges til at kommunikere rationelt, men ikke emotionelt med. Skulle kontakten mellem forldre og brn ikke mistes, og skulle brnene vokse op som hele mennesker, mtte modersmlet ndvendigvis bevares. Det danske sprogs viderefrelse til 2. generation var sledes en central brik i skolens virke, da en skole i grundtvigiansk forstand ikke alene skulle give brnene kundskaber, men ogs menneskelig dannelse. Denne dannelse blev kdet direkte sammen med danskheden, alts dansk sprog, kultur og ikke mindst den danske mde at gre ting p, herunder skoleundervisning. Den argentinske skole tog efter den danske lrers opfattelse sit udgangspunkt i den franske rationalisme, der alene talte til

- 81 -

intellektet og opfordrede brnene til tvivl og ateisme, hvorimod den grundtvig-koldske skolefilosofi var baseret p tillid, tro og hjertevarme. Den argentinske skolegang gav sledes kun brnene overfladiske kundskaber, hvorimod den danske skole ogs havde en ambition om at danne brnene til at blive hele mennesker med udgangspunkt i det, de var: danske, om end fdt i Argentina.242 Det fremgr tydeligt, at Lars Bkhj her satte lighedstegn mellem dansk og grundtvig-koldsk skoletnkning og samtidigt tog udgangspunkt i den nationalitetsopfattelse, som Grundtvig og disciplen Jakob Knudsen havde formuleret.243 Der var dog ikke tale om en viderefrelse af de rammer, som Dael og hans gruppe havde lagt, men derimod om et nyt, frisk forsg p at bringe den grundtvigske folkelighed ind i den dansk-argentinske skolesag, i vrigt i nrt samarbejde med pastor Andresen. Den diskurs, som Bkhj sledes satte i tale som den danske skoles program i Tandil, blev siden fulgt af de, der reformulerede skolens ider og udfrte dem i praksis. De to kardinalpunkter i skolens virke og legitimeringsgrundlag var alts, at dannelse og danskhed hrte sammen, nr det gjaldt skoleopdragelsen af de danske indvandreres brn. I denne optik duede det argentinske, af fransk Fernis lugtende, splitternye, paaklistrede System simpelthen ikke for danske brn. Det passede ikke til den danske folkesjl, som brnene gennem deres forldre var besjlede af.244 Et srkende ved den danske skole i Tandil var sledes ikke alene det, at man sgte at videregive et sprog og en kulturarv til en bestemt etnisk gruppes brn, men ogs mden, man gjorde det p. Det var et gennemgende trk i skolens selvlegitimering, at man fremhvede den srlige danske pdagogik, som ikke alene lagde vgt p tilegnelse af kundskaber og ydre disciplin, men ogs tillagde den menneskelige dannelse og udvikling en stor betydning, uden at den ndvendigvis var national. Det var ikke ren retorik, men kom ogs konkret til udtryk i den praktiske undervisning. Ragnvald Prstholm, som Bkhj selv skaffede som sin aflser, baserede efter eget udsagn ikke sin undervisning p faktuelle kundskaber og udenadslre, men lagde derimod vgt p elevernes selvstndige, praktiske tilgang og den erkendelse, brnene opnede herigennem. Det gjaldt ikke kun i de naturviden-skabelige fag, men ogs i religion, hvor lreren gennem samtale sgte at imdekomme og retlede Brnenes
242 243

Referat af stiftelsesmdet inkl. foredrag i Tandils Tidende: 3/6 1908. Kap. 1: 24ff 244 Delmar i DSA 1915 (citat: 23); Andersen i DSTO 1919.

- 82 -

naturlige religise Trang.245 Hvis blot man srgede for at danne brnene og dermed kultivere jordbunden, ville de konkrete kundskaber lettere vokse frem sidenhen. Det vigtigste var, at brnene lrte at tnke frem for at lre udenad.246 Den danske mde at holde skole p mentes ogs at vre mere favnende end den argentinske. Idrt havde fra begyndelsen vret en prioritet p skolen, men det var isr, da R.H.S. Sigvard p Bkhjs personlige foranledning i 1921 blev lrer ved skolen, at dette aspekt af undervisningen blev en central del af skolens profil bde internt og eksternt. Sigvard var en elev af Niels Bukhs delingsfrerskole i Ollerup, og det var Bukhs srlige gymnastik, den danske lrer oplrte de dansk-argentinske brn i. Formlet var dels at skabe sundere mennesker, men gymnastikken var i hj grad ogs et element i den almene dannelse af brnene. Sigvards arbejde med gymnastikken vandt stor respekt hos lokale argentinske skolefolk og hos brnenes forldre og kan sledes vre en del af forklaringen p skolens store succes i 1920erne.247 Den dobbelte dimension En etnisk privatskole m ndvendigvis tage udgangspunkt i det srligt etniske for at legitimere sin eksistens. Det var som vist ogs tilfldet med den danske skole i Tandil. Skolebrnenes konkrete virkelighed var imidlertid Argentina, som ogs var det store flertals fdeland. Lige fra skolens begyndelse i 1870erne havde der sledes vret en dualisme i skolens forml og virke. Den danske skole var p mange punkter et bindeled mellem to verdener: forldrenes Danmark og brnenes Argentina. I flere tilflde blev den sgar ogs forbindelsen mellem anden generations forestillede Danmark og tredje generations rent argentinske virkelighed. Dobbeltheden i skolens forml og konkrete virke var ikke statisk, men i hj grad foranderligt og pvirket af strukturelle ndringer. Dualismens karakter var i bund og grund et udtryk for, hvordan den etniske gruppe forholdte sig til den argentinske virkelighed. Lars Bkhj er af Mara Bjerg blevet set som brobygger mellem den danske og den argentinske verden, idet han i sit vrk fra 1948 skriver om ndvendigheden af at bygge bro mellem de to verdener. Det er til dels sandt, om end udsagnet krver visse

245 246

rsberetning for skolen i DSA 1912. P. Delmar i DSA 1915: 20f. 247 DSTO 1920-21 (dobbeltnummer) og 1924.

- 83 -

modifikationer.248 Der er flere problemer forbundet med Bjergs syn p Bkhjs rolle: Dels anvender hun en noget fri citatform i det konkrete tilflde, og dels bringer hun Bkhjs bog fra 1948 som et udtryk for hans syn p, hvilken rolle den danske skole havde i Argentina. Det ville dog vre langt mere nrliggende at se p, hvordan samtidens Bkhj s p skolens funktion. Det syn var nemlig ikke prget af efterrationalisering og udglatning, men derimod af den virkelighed, hvori Bkhj selv var en central aktr. I sin seneste bog om den danske indvandring tager Bjerg sledes udgangspunkt i en artikel om forholdet mellem dansk og spansk i den danske skole, som Bkhj skrev i 1911 til skoleforeningens rsskrift. Den danske lrer erkender her fuldt ud, at virkeligheden for de dansk-argentinske brn er argentinsk, og at en ren dansk undervisning vil vre meningsls, eftersom Danmark aldrig kan blive brnenes fdreland. Det er af Bjerg blevet tolket som om, at Bkhj her gjorde op med den nationale linie, som pastor Dael og de vrige grundtvigianere havde lagt for skolen i perioden 1886-96, og dermed valgte brobygningen frem for isolationen.249 En nrlsning og kontekstualisering af Bkhjs artikel peger i min optik derimod p, at han forsvarede den danske dimension i undervisningen, om end med en erkendelse af, at skolen ogs mtte indeholde en vsentlig argentinsk dimension. I en epilog til artiklen pointerede Bkhj, at den var skrevet efter hans hjemrejse til Danmark samme r, og at den sledes ikke var skrevet for egen vindings skyld.250 Det leder tankerne hen p debatten om Jens Kr. Kristensens danske skole i 1889, hvor lreren blev beskyldt for at ville tjene penge ved at holde privat dansk skole. En dansk lrer ville ikke argumentere for en spansk undervisning ud fra egne pekunire interesser, snarere tvrtom. Nr Bkhj sledes lagde vgt p sin uafhngige stilling m det tyde p, at han forfgtede den dimension af undervisningen, der kunne give en dansk lrer brd p bordet: den danske. Bkhjs forsvar for den danske undervisning var idealistisk betinget og grundet i en reel bekymring for det danske sprog og kulturarvs skbne i Argentina. Som nvnt ovenfor havde Bkhj ved oprettelsen af DSA argumenteret gldende for bevarelsen af hjertesproget af hensyn til brnenes personlige dannelse. Det blev gentaget i 1911, hvor den danske skole ogs blev set som selve fundamentet for danskhedens bevarelse i
248 249

Bjerg 1991: 19; Bkhj 1948: 165f. Bjerg 2001: 128f. 250 Bkhj i DSA 1911: 54.

- 84 -

Argentina. Hele artiklen fra 1911 er prget af dualismen eller Striden mellem den danske og den argentinske dimension. Det danske i skolen er knyttet til hjertet og flelserne, hvorimod det argentinske hrer klogskaben til. Bkhj erkender vigtigheden af den argentinske dimension, da Argentina er virkeligheden for de danskargentinske brn, hvorimod Danmark er deres forldres og forfdres land. Det helt centrale er dog for Bkhj, at modersmlet og kontakten til den danske kulturarv bliver bevaret p trods af den konkrete, argentinske virkelighed, eftersom det danske, i en mere abstrakt forstand, hnger sammen med den personlige og ndelige dannelse. Det argentinske ses som noget praktisk ndvendigt, der hrer kundskabsplanet til.251 Lars Bkhj var sledes heller ikke integrationist i kulturel henseende, men snarere pragmatisk pluralist, hvilket ses af dette centrale citat fra artiklen:
Lrernes saavel som Forldrenes Opgave bliver derfor den at oplre Brnene, saa godt det er muligt, i Modersmaalet og gre dem delagtige i dets Rigdomme, men samtidig at forberede deres Argentinisering. Thi Overgangen vil komme, det glder blot om, at den kommer saa sent som muligt. Ligesom der er et stort Verdenshav, der skiller Danmark fra Argentina, saaledes er der aandeligt talt et Hav, langt strre og langt farligere end Atlanterhavet, som skiller Dansk fra Argentinsk.252

Assimilation til den argentinske virkelighed vil p sigt vre uundgeligt, men det glder om at sinke denne proces, da en brat overgang vil overlade de dansk-argentinske brn i et ndeligt tomrum og dermed gre dem til halve mennesker. Frem for at blive argentinere, skal indvandrernes brn indg i det dansk-argentinske fllesskab, som skolen ikke alene skaber en forestilling om, men ogs gre helt konkret ved, at brnene mder hinanden og leger sammen i skolegrden frem for at blive isolerede p de enkelte chacras i campen.253 I stedet for at se Bkhj som brobygger, vlger jeg at se ham som en slusemester: Den danske skole skulle i Bkhjs optikikke bygge en bro, der kunne rydde vejen mod argentiniseringen af de yngste254. Den skulle derimod dmme op over for en hurtig argentinisering og dernst sluse dansk-argentinerne langsomt ind i Argentina. Frste slusekammer skulle gre brnene egnede til at agere p arbejdsmarkedet og som argentinske statsborgere, hvorimod den intime og ndelige tilknytning til det nye fdreland frst kunne komme senere. Dette program hvor det danske tilhrte ndens
251 252

DSA 1911: 41ff, 50, 54. Bkhj i DSA 1911: 42 (min kursivering). 253 Bkhj i DSA 1910: 46. 254 Bjerg 1993: 22

- 85 -

og det argentinske hndens sfre blev fulgt af skolesagens aktrer i Tandil gennem flere rtier, om end vgtningen gradvist ndrede sig. Udgangspunktet var, at det danske var noget medfdt og indre, hvorimod det argentinske var noget ydre, sdan som Bkhj formulerede det i 1911.255 I flere rtier efter Bkhjs hjemrejse til Danmark havde han en aktiv finger med i skolens kurs. Det var nemlig ofte ham, der fra sin stilling som forstander p Ollerup Hjskole rekrutterede unge danske lrere af den rette stbning til skolen i Tandil. R.H.S. Sigvard var sledes kun n ud af flere, der kom til at fungere som et frisk pust direkte fra Danmarks skoleverden p den gamle lrers foranledning. S vidt diskursen og det principielle program for den danske skole i Tandil men hvordan var praksis? Pastor Th. Andresen havde i forbindelse med oprettelsen af DSA udtalt, at den danske skole burde kunne konkurrere med de argentinske i fagligt niveau, s den var et reelt alternativ til de offentlige skoler. Det betd sledes, at den spansksprogede del af undervisningen i de strre klasser blev overladt til en argentinsk timelrerinde, der fik sine otte ugentlige timer direkte betalt af DSA. Den praksis fortsatte indtil 1917, da DSTO overtog den direkte drift af skolen.256 I 1916 var der en klar overvgt af fag, hvori der blev undervist p dansk. Fagene sprog (lsning, skrivning og grammatik), historie og geografi var i de to ldste klasser dobbelt reprsenteret i en henholdsvis dansk og spansk variant, hvorimod undervisningen i naturhistorie, fysik, religion, sundhedslre, regning, gymnastik, kvindeligt hndarbejde og tegning foregik p dansk. P spansk blev der desuden undervist i instruccin cvica (samfundslre). Hertil kom faget oversttelse, der skulle trne brnene i brugen af begge sprog. Den spanske undervisning var sledes begrnset til den pkrvende i sprog, kultur og samfundsforhold, hvorimod de vrige almene fag foregik p dansk.257 Den nye skoleordning ret efter medfrte ikke i sig selv en vsentlig ndring i undervisningens indhold. Det var frst, da elevtallet toppede i 1921, at man ansatte den argentinske lrerinde Sosa i en fast stilling. De vrige fire lrere var danskere eller

255

DSA/DSTO: L. Bkhj 1911 (43), P. Delmar 1915 (28), M. Mortensen 1917 (61), R.H.S. Sigvard (1922: 37ff), B. Hjerrild 1935 (59ff). 256 DSA 1910; DSAs regnskaber i DSA 1909-1917. 257 rsberetning for skolen i DSA 1916.

- 86 -

dansk-argentinere, som ogs kunne undervise p spansk. Vgten mellem de to dimensioner faldt stadig ud til dansk fordel i 1921, sledes at de almene skolefag foregik p dansk, hvorimod sprog- og kulturfagene var nogenlunde ligeligt fordelt.258 Denne fordeling betd, at eleverne ikke kunne f et officielt eksamensbevis, nr de afsluttede deres skolegang. Den danske skoles opgave var sledes ikke at bane vejen for en integration i det argentinske samfund, men snarere at bevare det etniske fllesskab som et samfund i samfundet. I midten af 1920erne begyndte der dog at ske et skifte i det program, som Bkhj havde vret en aktiv kraft i at lgge. I 1925 opprioriterede skolebestyrelsen den spanske undervisning ved at anstte yderligere en argentinsk lrer, s der nu var tre danske og to argentinske lrere fuldtidsansat ved skolen. Hertil kom pastor Andresen, der som hidtil underviste i version (oversttelse) to timer om ugen. Derved havde man iflge lrer Sigvard net det rette styrkeforhold mellem sprogene. Samme r havde skolebestyrelsen og lrerpersonalet drftet, om man skulle lade skolen inkorporere i provinsens skolesystem. Et flertal mente, at en sdan integration i det offentlige skolevsen ville indebre et tab af frihed og en svkkelse af den danske skole som en etnisk skole. Frem for en egentlig inkorporation valgte man i stedet at lade de dygtigste af de ldste elever indstille til officiel eksamen. Da man af den grund mtte tage hensyn til muligheden for at aflgge argentinsk eksamen, opprioriterede man den argentinske dimension i undervisningen ud fra en stigende skala, s de yngste havde mest dansk undervisning. Undervisningen i de ldste klasser var derimod nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to sprog, s ogs mange af de almene skolefag blev meddelt p spansk. P den mde fik de bedste afgangselever mulighed for at lse videre ved nationalskolerne og i gymnasiet, hvilket gav dem mulighed for egentlig integration i det argentinske uddannelsessystem og den del af arbejdsmarkedet, som krvede en formel uddannelse.259 Mere prservationistisk indstillede folk som Bkhjs storebror Anders Kl. Andersen var betnkelige ved udviklingen, da denne higen efter spanske fordele sandsynligvis ville skubbe det danske lrerpersonale i baggrunden og gre interessen for danskheden mindre til fordel for en argentinisering af brnene.260 Udviklingen fortsatte imidlertid ad det samme spor. Da pastor Andresen i 1926
258 259

rsberetning for skolen i DSA 1920-21. Skolens og skoleforeningens rsberetning i DSTO 1925. 260 Brev fra A. Kl. Andersen til Bkhj d. 19/11/1925. Bkhjs privatarkiv.

- 87 -

rejste til Necochea, overtog den argentinske lrerinde Serafina Sosa rollen som skolens leder. Lrerfordelingen var den samme, men to af de danske lrere underviste ogs p spansk i de mindre klasser. For frste gang siden Nielsens etnisk blandede skole 25 r tidligere, vejede den argentinske dimension nu tungest i skemaet efter en stigende skala: I 2. klasse skete der en egentlig udligning, og i 5. klasse (ldste) var 57 % af lektionerne nu p spansk. 261 Om end det var under halvdelen af afgangseleverne, der i 1927 aflagde den officielle eksamen, var der begyndt en udvikling i retning af uddannelsesmssig integration af de dansk-argentinske brn i det offentlige argentinske uddannelses-system. Den proces skulle siden vise sig at blive central i forbindelse med den strukturelle assimilation af det dansk-argentinske segment i den argentinske befolkning. I lbet af tyve r havde den danske skole i Tandil udviklet sig fra at vre en dansk skole med en argentinsk dimension til at vre en egentlig dansk-argentinsk skole. Hvorfor skete denne udvikling i lbet af s relativ kort tid? rsagerne skal primrt sges i nogle strukturelle forandringer i den historiske sammenhng, som skolen var en del af. En vsentlig forklaring skal findes i den langsomme, men gradvise udbygning af den argentinske statsmagt og dens instrumenter. De nye skolelove i 1917 var et udtryk for nsket om strre homogenisering af befolkning i uddannelsesmssig og identitetsmssig forstand. I provinsen haltede praksis imidlertid flere r efter retorikken, som det blev vist indledningsvist i kapitlet. De etniske privatskoler havde sledes et vist spillerum, hvilket erfaringen fra Tandil i 1917 ogs havde tydeliggjort. Dette spillerum blev dog givet mindre, da det nationale skolesystemet blev udbygget. Samtidig med udbygningen af statsmagten og dens institutioner skete der en modernisering af landet, som gjorde behovet for uddannelse strre. Flere udefrakommende faktorer virkede sledes i retning af en strre uddannelsesmssig integration af de etniske skoler, herunder den danske i Tandil. Internt i den dansk-argentinske gruppe fandt der imidlertid ogs en vsentlig strukturel forandring sted af demografisk og identitetsmssig karakter: Den danske skole i Tandil, som oprindeligt var tiltnkt indvandrernes brn (2. generation), var nu begyndt at blive frekventeret af brnebrnene. For denne generation l forestillingen om Danmark endnu lngere vk
261

Skolens rsberetninger i DSTO 1926 og 1927.

- 88 -

end for deres forldre, og den argentinske virkelighed var for dem den eneste.262 Vgten mtte sledes tippe til argentinsk fordel for at vre i takt med denne udvikling. At Bkhj snarere var slusemester end brobygger, betd imidlertid ogs, at han ikke lukkede porten for al argentinsk. Han erkendte virkelighedens prmisser, men gik ogs et skridt lngere end det. I 1910 udgav han sledes en bog om Argentinas historie p dansk med det klare forml, at det skulle stte hans landsmnd og elever i forbindelse med den argentinske historie og dens store patriotiske skikkelser. Bkhjs version af den nationale historie lagde sig tt op ad den liberale, europiserede tradition, der med Domingo F. Sarmiento i spidsen formulerede en vision om Argentina som et moderne og civiliseret land baseret p europisk indvandring. Da man oprindeligt havde foretrukket nordeuropisk immigration, fandt den danske gruppe sledes sin egen vigtige plads i den nationale historieskrivning. Den gennemgende tone i vrket er patriotisk, men i en pluralistisk variant, som ikke udelukker de etniske gruppers sregenhed. Bkhjs grundlggende nationalitetsopfattelse er udprget essentialistisk i bedste grundtvigske forstand. Det betd, at der ikke ville komme noget godt ud af at skifte sin nationalitet i det jeblik, man satte foden i Den Nye Verden. I stedet var Bkhj en klar fortaler for den kulturelle pluralisme, hvor hvert folk bidrager med sit ejendommelige prg til det nye fdreland, uden at det sregne bliver nedbrudt.263 Porten skulle sledes st ben over for den argentinske virkelighed, men kun i en sdan grad, at det danske srprg ikke blev skyllet bort. Det var en tankegang, som blev bifaldet af flere af de etniske ledere og aktrer rundt om i provinsens danske enklaver. I deres optik var hverken isolation bag en mur eller nedsmeltning af det danske i en smeltedigel nskvrdig for dansk-argentinerne eller samfundet som helhed.264 Ud fra det foreliggende kildemateriale er det ikke muligt at konkludere noget om, hvilket fllesskab eleverne p den danske skole reelt identificerede sig selv med, og hvad der var det nrmere indhold i denne identitet. Til gengld kan skolens deltagelse i festlighederne i forbindelse med Tandils 100-rs byjubilum i 1923 tjene som et

Bjerg 1991. Bkhj 1910 og Bkhj i DSTO 1933. 264 Brev fra B. Ambrosius d. 15/4/1934, Bkhjs privatarkiv; Sigvard i rbogen Dannevirke 1927: 48-54. J. Andersen i DSTO 1919: 7-9.
263

262

- 89 -

konkret udtryk for, hvordan skolens aktrer opfattede skolens rolle over for den omkringliggende virkelighed. Sammen med de vrige danske institutioner deltog skolen i en march gennem byen under de to fdrelandes faner. P vegne af hele den etniske gruppe holdt pastor Andresen en tale p spansk som en hilsen til hele byen Tandil. I sin tale fremhvede den danske prst den frihed, man havde haft i byen til at danne sine egne institutioner, hvor man opdragede brnene til at blive gode samfundsborgere, der kunne betale af p danskernes taknemmelighedsgld til Argentina. Denne pluralistiske opfattelse af den dansk-argentinske gruppes rolle i det argentinske samfund blev ikke fordmt af de lokale myndigheder i deres svartale, som derimod bd p en hyldest af den danske indvandrergruppe.265 Det lokale argentinske samfund havde sledes en mere ben tilgang over for den etniske mangfoldighed end i USA.266 Ogs ved andre lejligheder i midten af 1920erne blev den dansk-argentinske gruppe i Tandil set som en del af samfundet med sit eget etniske srprg, der dog ikke hindrede en argentinsk patriotisme som over-identitet267: Med Dannebrog tegnet p tavlen holdt en gruppe argentinske lrerindestuderende i 1924 argentinsk-patriotiske foredrag p skolen, og efterflgende sang man i samlet flok den argentinske nationalhymne. Den tale, som seminarieforstander Cotta holdt ved arrangementet, var ligeledes prget af en pluralistisk tankegang, iflge hvilken den danske kultur udmrket kunne bidrage til at gre Argentina rigere ikke bare i materiel, men ogs i ndelig henseende. Samtidig udtrykte han stor respekt over for skolens arbejde.268 Krise og sporskifte Verdenskrisen i begyndelsen af 1930erne ramte ogs den danske skole i Tandil. I rene op til 1929 var der sket en gradvis nedgang i elevtallet p skolen.269 Det skyldtes til dels, at danskerkolonierne sydp havde fet sine egne skoler, og andelen af elever herfra derfor dalede. Man sporer imidlertid ogs en faldende andel af elever fra kerneomrdet Tandil. P grund af tidens konomiske situation var skoleledelsen usikre p fremtiden og bad forldrene om i god tid at meddele, om man ville sende sine brn i

265 266

DSTO 1923: 76ff. Kap. 1: 31. 267 Jf. Kap. 1: 19f; stergrd 1991: 146; 168f. 268 DSTO 1924 269 Jf. figur 1 p s. 79.

- 90 -

skolen, s man kunne planlgge herefter.270 Det var isr rsskiftet 1930-31, der blev det afgrende knk i kurven. I lbet af t r blev elevtallet halveret fra 59 til 29. Enkelte r s det ud som om, at bunden af blgedalen var net, og det atter ville g fremad for skolen, men tallene taler deres klare sprog: Den danske skole i Tandil var inde i en strukturel krise.
271

Figur 1 (s. 79) viser, at krisen isr skyldtes et markant fald i elever

fra Tandil og omegn. Den store interesse for dansk skole, der havde vret i nromrdet rtiet forinden, var nu nsten forsvundet. Den dansk-argentinske skoleleder Clara Theill argumenterede i 1936 for, at egnens dansk-argentinske forldre skulle sende deres brn i den danske skole, da den hvad angik kundskaber var fuldt ud p hjde med de offentlige argentinske skoler. Desuden var det vigtigt at bibeholde den danske skole af hensyn til bevarelsen af det danske sprog, uden hvilket det danske fllesskab og dets kultur ville g i oplsning.272 De manglende elever og Theills behov for at argumentere sledes tyder p, at det netop var de to faktorer, som var rsagen til den strukturelle krise: Dansk-argentinerne i Tandil mente ikke lngere, at den dobbelte undervisning gav deres brn et tilstrkkeligt fagligt udbytte, og mange bekymrede sig ikke nok om bevarelsen af dansk sprog og kultur til at sende deres brn hen i skolen. De skole-pligtige brn af dansk afstamning var p dette tidspunkt 3. eller 4. generation i landet. Det er meget sandsynligt, at det i store trk kun var forldre, som selv var brn af indvandrere, der sendte sine brn i skolen i denne periode. De senere generationer var blevet argentiniseret som flge af en kulturel og sandsynligvis ogs gteskabelig-strukturel assimilation til den argentinske virkelighed.273 Erkendelsen af denne situation fik i 1940 skoleledelsen til at indlede et sporskifte i den danske skoles virke. Der var ikke lngere grundlag for at opretholde en dobbeltsporet skole som fuldgyldigt alternativ til det offentlige skolevsen. I stedet valgte man at satse p funktionen som supplement til den argentinske skole ved at tilbyde tre daglige eftermiddagstimer i dansk sprog, historie, geografi, religion og sang. Sledes behvede man kun n dansk lrer ved skolen og kunne spare hele den obligatoriske argentinske undervisning vk. Det var primrt hensynet til de gamle traditioner og den danske mde at vre kirke p, som var bevggrundene for at

270 271

DSTO 1929: 71f. DSTO 1933. I perioden 1931-1939 var der i gennemsnit 24 elever hvert skoler. 272 rsberetning i DSTO 1936: 48f. 273 Bjerg 1991: passim.

- 91 -

opretholde skolen. Man mente nemlig ikke, at brnene kunne blive konfirmerede uden at kende det danske sprog. Med den nye ordning af skolen i 1940 havde man fundet en mde, hvorp den danske skole i Tandil kunne overleve som brer af dansk kultur og sprog i mere end et rti endnu, om end den billedligt talt var sendt p aftgt.274

Danske heldagsskoler i Det Nye Syden


I tiden omkring 1. verdenskrig havde koncentrationen af danske indvandrere forskubbet sig fra Tandil til Det Nye Syden.275 Isr i det sydvestlige hjrne, der i 1901 havde fet sin egen rejseprst, fandtes der en grobund for en dansk skole. Lokale ildsjle som brdrene Ambrosius, der var blandt egnens ledende danske landbrugere, var ivrige forkmpere for en dansk skole. Da man i 1916 formaliserede det uformelle netvrk omkring rejseprsten var det i hj grad for at oprette en ungdomsskole. Den blev opfrt nr stationsbyen Cascalleres midt ude i campen og indviet i 1917. Allerede ret efter begyndte det protestantiske selskab (SPS) udbygningen af skolekomplekset med en brnekostskole. Der var plads til ca. 60 elever p brneskolen, en ramme, der hurtigt blev fyldt og holdt sig stabil i lbet af 1920erne.276 Undervisningen p brneskolen var klart inspireret af den bkhjske model fra Tandil, hvor de to dimensioner havde hver sin sfre og pdagogiske metode. Lrerkollegiet var sledes nogenlunde ligeligt fordelt, om end med en lille dansk overvgt. Da man ikke nskede myndighedernes indblanding i denne model, ngtede et flertal i skolens ledelse to gange at acceptere et tilbud fra provinsens skolemyndigheder om at lade sig inkorporere i det argentinske skolevsen.277 SPS var ikke alene en menighed, men ogs skolernes drifts- og sttteorganisation. Med ca. 400 medlemmer havde selskabet en strk forankring i det lokale etniske samfund. Mlet var, at s mange dansk-argentinske brn som muligt skulle have en dansk skolegang, s man satte skolepengene kunstigt lavt og bevilligede en lang rkke

Flyveseddel 1949 samt notat 1953 fra Skoleudvalget, Tandil. Jf. Bilag 2 : I 1914 levede 63 % af provinsens 1.747 danskere i de tre partidos Tres Arroyos, Coronel Dorrego og Necochea. Andelen i Tandil var derimod faldet til 13 %. I de nste 15 r skete der en yderligere forskydning, hvor isr Necocheas andel voksede omkring steder som Lumb. 276 SPS Libro de actas: 18/8 1918; rsskrifter for skolerne ved Cascallares 1922-1928. 277 Vedr. Tandil, se Kap. 4 s. 63; Schrder 1927: 25ff; rsskrifter Cascallares 1922-1928; Voigt 1946; Brev fra Blas Ambrosius d. 02/11/1931, Bkhjs privatarkiv. Ambrosius talte for en inkorporation, da han ikke s etnisk isolation som vejen frem. Synspunktet kostede ham dog formandsposten i SPS.
275

274

- 92 -

fripladser til mindrebemidledes brn.278 Den idealistiske linje betd, at elevtallet holdt sig relativt stabilt under krisen i begyndelsen af 1930erne, men til gengld brd konomien sammen. SPS valgte at overdrage skolerne til det private initiativ i skikkelse af dansk-argentineren Otto Pedersen for at lse krisen. Den nye forstander lukkede den urentable ungdomsskole og satsede entydigt p brneskolen, som nu fik strre kapacitet. I 1940erne var der op til 100 elever p kostskolen, der langt om lnge lod sig inkorporere som dansk privatskole i det argentinske system. Det betd, at skolen nu gav adgang til det hjere argentinske undervisningssystem, sledes at hensynet til den danske kulturarv ikke blev et handicap for brnene i deres integration til det argentinske samfund. Endnu i 1970erne fandtes denne model i Cascallares.279 I partido Necochea fandt den danske skolesag ikke det samme fodfste som i Tandil eller Tres Arroyos i tiden fr 1950. I anden halvdel af 1920erne s det dog ud som om, at semi-enklaven Lumb ville blive et nyt dansk kraftcenter med opfrelsen af forsamlingshuset Dannevirke, hvor der ogs blev indrettet plads til en brneskole. Skolen fungerede imidlertid kun nogle f r og ophrte s af rsager, der ikke fremgr af kildematerialet.280 I hovedbyen Necochea, der kun var bopl for et mindretal af de danske indvandrere i omrdet, forsgte Lars Bkhjs storebror, Anders Kl. Andersen, flere gange at skabe rammerne for en dansk heldagsskole i 1920erne og 30erne. Den folkelige skolesag sad dybt i ham pga. den grundtvigske opvkst p Mors, men da han var landmand og ikke lrer, kunne han ikke selv lede en skole, ligesom hans lillebror havde gjort det i Tandil.281 Etableringen af en egentlig dansk skoleforening faldt p gulvet, da de ledende aktrer ikke kunne blive enige: Andersen nskede pga. det begrnsede elevtal, at lreren selv skulle drive skolen, hvorimod pastor Andresen var fortaler for en egentlig institutionalisering af skolesagen som i Tandil. Andersen var skeptisk over for denne lsning, da argentiniseringen af Tandils danske skole i 1920erne ikke faldt i god jord hos den grundtvigianske bonde.282 I 1930 fik man endelig oprettet en dansk heldagsskole i egen bygning. Den blev ledet p eget konomisk ansvar af en dansk lrer og hans dansk-argentinske hustru. Trods de slje tider kom man efterhnden op p et elevtal p omkring 30. Den tilsyneladende stabile udvikling
278 279

SPS Libro de actas: 20/2 1919; Schrder 1927: 25ff. SPS Libro de actas: 15/3/1931, 18/10/1932; Voigt 1946; Bkhj 1948: 170f. 280 Schrder 1927: 20f; Voigt 1946; Bkhj 1948: 172; rbogen Dannevirke 1927. 281 Breve fra A. Kl. Andersen d. 18/9/1904 og 5/5/1924, Bkhjs privatarkiv. 282 Breve fra A. Kl. Andersen d. 19/11/1925 samt 15/11/1926. Bkhjs privatarkiv.

- 93 -

ophrte imidlertid brat, da lreren pludseligt dde af lungebetndelse i 1937. Fremtrdende medlemmer af kolonien opfordrede folk til at sttte skolen af hensyn til den danske kirke og det etniske srprg, men det var ikke muligt at viderefre skolen, da der ikke blev indskrevet nok elever, og det var svrt at finde lrere. Menigheden greb ikke aktivt ind, og der fandtes ingen skoleforening, som kunne redde skolen, da det private initiativ mtte give fortabt.283

Hjskoledrmme
Da de frste grundtvigianere kom til Tandil i 1880erne, bragte de naturligt nok hjskoletanken med sig. I 1888 hentede pastor Dael sin hjskolekammerat Johs. Bennike, der var hjskolelrer p Mors, til Tandil for at deltage i oprettelsen af et hjskolehjem, som skulle vre et ndeligt alternativ til snapsebutikkerne. Planerne blev dog aldrig realiseret som flge af manglende midler og interesse i den danske indvandrerbefolkning, som var skeptisk over for de grundtvigianske ider.284 Et gennemgende tema hos de grundtvigianskorienterede indvandrere var bekymringen over moralens tilstand og den ndelige ds hos danskerne i Argentina. Iflge disse rster var der brug for en vkkelse af bredere karakter, s de unge kunne f noget andet at samles om end dans og spiritus og i stedet udvikle deres personlighed. Deres hb hed Lars Bkhj, der omkring rhundredeskiftet uddannede sig p hjskoler i Danmark. Han drmte nemlig om at oprette en hjskole i Argentina. Da han imidlertid mtte erkende, at der ikke fandtes nogen strre interesse for projektet i Tandil, valgte han at g ad den vej, som pastor Andresen havde foreslet: via brneskolen.285 I 1902 forsgte pastor Jensen sammen med friskolelreren Kristensen at oprette et hjskolekursus for unge mnd i de hjskoleinteresserede brdre Ambrosius private hjem ved Irene (Dorrego). Det var dog en engangsforestilling, da man manglede en egentlig hjskoleorganisation. Den kom frst i 1916, da isr Blas Ambrosius pressede p for en formalisering af menigheden. Indvandrerne i denne del af provinsen var tilsyneladende mere positive over for iden end i Tandil, og i august 1917 kunne man bne ungdoms-skolen ved Cascallares, der var blevet en realitet ved flles hjlp.

Breve fra A. Kl. Andersen til Bkhj d. 11/1/1931 og 21/10 1932; Syd & Nord: 12-19/6, 4/12 1937. O. Johansen i DS 1943: 8f. 285 Korrespondance med pastor Andresen, familie og venner i rene 1902-1904 i Bkhjs privatarkiv; Bjerg 2001: 147; Zllner 1997: 239. Jf. kap. 4: 75f.
284

283

- 94 -

Skolen blev dog aldrig en succes. I de frste fem r deltog gennemsnitligt 6 piger i hvert rs kursus, hvorimod der i snit var 16 karle. Den mandlige overvgt skyldtes, at de unge danske indvandrere p skolen kunne f et billigt og godt logi uden for landbrugsssonen. Opbakningen fra den egentlige dansk-argentinske ungdom var alts strkt begrnset. rsagerne hertil var flere og bundede i hj grad i hjskolens dobbelthed. Det danske lrerpersonale og de dansk-argentinske unge havde svrt ved at forst hinandens verden, og det argentinske lrerpersonale stod fremmede over for den danske hjskoletradition. Samtidigt var vgten i skemaet klart lagt p det dannende og dermed ogs p det danske. De danske fag, som ogs inkluderede praktiske fag og gymnastik, havde en dobbelt normering i forhold til den argentinske dimension. Det har sandsynligvis ikke vret i trd med de unge dansk-argentineres virkelighedsopfattelse. Det protestantiske selskab, som administrerede skolen p vegne af den etniske gruppe, holdt sledes mere eller mindre kunstigt liv i hjskolen af idealistiske rsager. Da man p grund af den konomiske krise i 1930erne mtte overlade skolerne til det private initiativ, var det en naturlig konsekvens, at ungdomsskolen i 1935 mtte lukke.286 Otto Pedersen var fdt i Argentina som sn af en af Cascallares-skolernes grundlggere. I Danmark havde han uddannet sig p svel hjskoler som seminarier. Med denne baggrund var han ideel til stillingen som forstander for det nste (og sidste) hjskoleprojekt i Argentina. Initiativet kom denne gang ikke fra campen, men derimod fra en lille kreds af hovedstadens danskere, som i 1945 begyndte en pengeindsamling og ret efter kbte landejendommen Alta Mira ved stationsbyen Gowland nr Buenos Aires. Den mest centrale skikkelse i denne gruppe var grosserer Carl Christensen, der var gift med den danske redaktr Bennikes datter, Gunild.287 Hjskolen henvendte sig til alle unge danskere og dansk-argentinere i republikken, men det var dog primrt den generation, som havde get i dansk brneskole i Cascallares, Tandil eller Necochea, der kom til at udgre kernegruppen i elevgrundlaget. Hjskoleforeningen fik relativ god opbakning fra 400-500 medlemmer med en klar overvgt i de store danske partidos sydp. Det stod imidlertid vrre til med

Cascallares rsskrifter 1922-28; Breve fra Kresten Andersen d. 12/12/1902 og Th. Andresen d. 22/4 1904 samt lbende korrespondance fra bl.a. A. Kl. Andersen, Bkhjs privatarkiv; Schrder 1927: 24ff; Bkhj 1948: 168ff. 287 Bkhj 1948: 243f, 174f; Alta Mira rsberetning og bningsskrift 1946.

286

- 95 -

elevtilgangen. De to hold, der begyndte i 1947, tegnede lovende med 24 p pigeholdet og 16 p karleholdet. Elevtallet faldt dog allerede ret efter til det halve og nede aldrig op p et niveau, som kunne holde skolen i gang konomisk og ikke mindst moralsk over for hjskoleforeningens medlemmer. 288 I 1963 lukkede og slukkede Alta Mira for den danske hjskolesag i Argentina. Hvad var rsagen til, at den danske hjskole aldrig vandt det samme fodfste i landet som den danske brneskole? Det hang i hj grad sammen med hjskolens rolle: P bningsmdet i Cascallares 1917 holdt to af de mest fremtrdende reprsentanter for danskheden i Argentina, redaktr Bennike og pastor Andresen hver deres tale, hvori de fremlagde deres vision for skolen. Bennike gentog i sin tale det grundtvigianske mantra om det ubrydelige forhold mellem danskhed og dannelse.289 Pastor Andresen s frst og fremmest den danske hjskole som et ndeligt bolvrk imod materialismen, men ogs som en bning over for det argentinske samfund. I sin tale kaldte han sgar skolens opgave for et Assimilationsarbejde, men ved nrmere eftersyn er der snarere tale om, at Andresen forfgtede den kulturelle pluralisme uden mske selv at vide det:290
[] Jeg ser det derfor som denne Skoles Opgave at bidrage sit til, at vort ejendommelige Folkeliv og Livssyn gennem de kommende Tider ikke skal fortones, men maa dygtiggres til at danne en Akkord i Folketonen her i Argentina i de kommende Slgter.291

Forstander Pedersen p Alta Mira havde en lignende opfattelse. Da miljet omkring de unge uden for skolen var udprget argentinsk, var det den danske dimension i undervisningen, som vejede tungest for at skabe balance i tingene. Hjskolen ved Gowland var ikke en moderne udgave af hjskolen ligesom Hal Kochs i Krogerup, men derimod af den traditionelle variant, som udvandrergenerationen kendte hjemmefra. Ved at knytte bndene tilbage til stammens kulturelle arv gennem tusinde r, ville hjskolen lede de unge ind i de argentinske spor fremad. vejen frem for den dansk-argentinske hjskole.
288 289

292

Tilsyneladende var det dog ikke

Bkhj 1948: 174f; Alta Mira bningskrift 1946 samt rsskrifter 1947-1950; Zllner 1997: 250f. Bennikes tale i Syd og Nord: 8/8 1917. 290 Vedr. forskellen mellem assimilation og kulturel pluralisme: Se kap. 1. 291 Andresens tale i Syd og Nord: 15/8 1917. Vedr. assimilation og kulturel pluralisme: Se kap. 1. 292 Pedersen i Alta Mira rsskrift 1949 og 1950. I de deciderede sprog- og kulturfag var den danske dimension normeret til mere end det dobbelte og nsten alle de almene fag ( af timetallet) var p dansk.

- 96 -

Mange anden- og tredjegenerationsdanskere i Argentina havde fet en relativ solid grundskolegang med en ligelig fordeling mellem dansk dannelse og argentinske kundskaber. Kun f af de unge valgte imidlertid at fortstte deres skolegang p de dansk-argentinske hjskoler, hvor den danske dannelse var i hjsdet. I 1950erne og frem begyndte en stor del af de unge dansk-argentinere i stedet at frekventere den argentinske mellemskole, hvor de kom i direkte kontakt med andre argentinere, lrte deres kultur nrmere at kende, fik venner og mske ogs mdte fremtidige gtefller. De, der havde midlerne og virkeligt var interesserede i den danske kultur, valgte derimod at rejse til Danmark i en kortere periode for at g p hjskole i hjskolens hjemland.293

293

Zllner 1997: 250f. Isr p Ollerup Hjskole, hvor Bkhj var forstander.

- 97 -

EPILOG
Konklusion
De frste danske pionerer i Tandil grupperede sig i et uformelt netvrk omkring patriarken Juan Fugl. Da han rejste tilbage til Danmark i 1875, begyndte en egentlig formalisering af det danske fllesskab som en sregen gruppe i lokalsamfundet. Ti r forinden havde byens protestanter af forskellig national herkomst organiseret sig i en interesseorganisation med lsning af praktiske problemer for je. I 1870erne blev anderledesheden imidlertid sat sledes i tale, at danskerne fremstod som civiliserede mennesker p civilisationens grnse, hvor alle de andre levede p et moralsk tilbagestende niveau. For at bevare den danske gruppe og dens dyder intakt byggede man en dansk kirke og rekrutterede en nyuddannet prst i Danmark. Den etniske gruppe var nu alene baseret p den flles nationale herkomst og tog sit udgangspunkt i fllesskabet omkring kirkens gammelkendte danske ritualer. Den danske menighed i Tandil blev aldrig en egentlig folkelig paraplyorganisation i grundtvigsk forstand. Nok havde de danske indvandrere en vis dansk identitet, men ikke i en forstand af begrebet, der var udprget grundtvigiansk Egentlige hjskoleog friskoleprojekter af grundtvigsk tilsnit mislykkedes, og den vrige etniske institutionalisering i form af selskabelige foreninger og en avis fandt sted uden for menighedens direkte indflydelse. Fordi den etniske institutionalisering i Tandil var mere sammensat og mindre dogmatisk end i USA, hvor de forskellige kirkelige og sekulre retninger spaltedes i forskellige fraktioner, lykkedes det at opn en vis enighed om, hvilken vej man skulle g: Et bredt flertal i Tandil nskede at bevare det danske kirke- og foreningsliv til de kommende generationer. Det betd, at ogs 2. generation mtte udvikle en dansk identitet. Flere af den danske gruppes ledende aktrer (prster, lrere og foreningsfolk) kastede sig ind i bestrbelserne p gennem en dansk skole at opn dette. I 1898 blev den danske skolebygning indviet i Tandil. Opfrelsen af skolen var sket uden om menigheden som institution, om end bygningen l p dens grund. Skolens drift var overladt til en lrer, der bevarede en vigtig dansk dimension i undervisningen, men ogs fremhvede den argentinske. Skolen var et desuden et brud med de grundtvigske

- 98 -

skoleforsg, hvilket bl.a. kom til udtryk i, at man af hensyn til konomien lavede den om til en dansk privatskole, hvor der ogs gik brn af andre nationaliteter. Frem til rhundredeskiftet var den danske skolesag i Tandil alts prget af det private initiativ. De to centrale aktrer, der fik skolesagen ind i en formaliseret, institutionel lbebane var den grundtvigianske lrer Lars Bkhj og pastor Th. Andresen, der imidlertid ikke kan karakteriseres entydigt i sdanne kategorier. Andresen var p mange mder et udmrket udtryk for det generelle billede blandt de danske indvandrere i Argentina. Man stod i hj grad uden for bestemte kirkelige eller folkelige retninger, men var dog enige om at bevare den danske eller rettere danskargentinske gruppe som noget srligt i modtagerlandet, der til stadighed blev sat i tale som vrende anderledes: katolsk, materialistisk og grundlggende overfladisk. Den argentinske statsmagt nskede at homogenisere sin befolkning gennem uddannelsessystemet. I praksis viste det sig imidlertid srdeles svrt at fre iderne ud i praksis i provinsens relativt isolerede landomrder. Det var n af rsagerne til, at danskerne, der i hj grad hjemmefra var vant til selv at organisere sig uden om statsmagten og derved skabe et samfund i samfundet, havde held med at oprette flere danske heldagsskoler, hvor hensynet til den danske kultur og modersmlet vejede tungest. Isr i partido Tres Arroyos var der tale om en udvikling, hvor man med kirken og skolen som omdrejningspunkt skabte et grundtvigsk-folkeligt parallelsamfund til den argentinske virkelighed. I Tandil var den eklatante mangel p offentlige skoler dog ikke i sig selv en rsag til den etniske selvorganisering, om end den begrnsede statsmagt gav de etniske aktrer et vist spillerum til at udfre deres diskurs i praksis. Lars Bkhj havde klare ambitioner om at fre det grundtvigske projekt ud i livet i Argentina, men mere moderate krfter som bl.a. Th. Andresen var med til at give den danske folkelighed og skolesag en mere sammensat og udogmatisk form i Tandil. Sledes var det ogs Andresen, der spillede en central rolle i den videre institutionalisering af den danske skole i byen, som nede sit hjdepunkt i 1917. Det var i denne organiserede form, at skolen i 1920erne fik hidtil uset succes som samlingsskole for dansk-argentinske brn fra svel Tandil som den vrige provins. Bkhj havde dog en vigtig finger med i spillet om formuleringen af den diskurs, der i hele perioden 1908-1940 var udgangspunktet for den danske skoles virke. Den

- 99 -

byggede p den klassiske grundtvigske antagelse, at skolegang ikke kun drejer sig om kundskaber, men ogs om den personlige dannelse. I en grundtvigsk optik kan den personlighedens dannelse og den objektive nationalitet, der sledes ogs gr sig gldende hos brn, der er fdt uden for Danmark, imidlertid ikke adskilles. Man legitimerede den danske dannelse i en argentinsk virkelighed med udgangspunkt i en vision om Argentina som folkestvnets land, der var baseret p en kulturel pluralisme: Argentina var den ydre ramme om politik, konomi etc., hvori den dansk-argentinske gruppe indgik som en samlet og sregen enhed. Hvad angik de emotionelle og intime sider af tilvrelsen, var det derimod den danske sfre, der var vigtig. Her foregik det sociale, kulturelle og ndelige liv. Af hensyn til den hele personlighed hos brnene mtte de alts sluses ind i den argentinske virkelighed, der ikke kunne afvrges p sigt, men dog sinkes: Den danske skole hverken isolerede brnene bag en mur eller byggede en bro, der lettede vejen for en argentinisering. Skolede dmmede derimod op om argentiniseringen ved at holde brnene fra de nationale skoler og s langsomt lade den argentinske identitet indfinde sig trinvist ud fra en lagdeling af sfrer, hvor den ydre var den frste, og den indre den sidste. Den dualistiske diskurs konstruerede ikke i sig selv en virkelighed, men indgik derimod i en kompleksitet af faktorer, der i samspil skabte den konkrete historiske udvikling. Aktrer som Bkhj formulerede diskursen p baggrund af den virkelighed, de agerede i. For at bre diskursen mtte aktrerne skabe institutionelle strukturer, hvor diskursen blev udmntet i praksis. Institutionerne blev imidlertid ogs konstrueret i en sammensat virkelighed, hvor svel interne som eksterne strukturer spillede ind: Fx det argentinske samfunds manglende vilje og evne til at gennemfre en assimilation af dansk-argentinerne med tvang, men ogs den konkrete historiske erfaring med selvorganisering var en vsentlig faktor. Svel diskurs som praksis ndrede sig ogs i takt med de strukturelle forandringer. Udbygningen af det argentinske samfund og generationsskiftet inden for den etniske gruppe medfrte i perioden 1925-1940, at skolens virke ogs ndrede sig: Fra at have vret en klar dansk skole, hvor den argentinske dimension spillede en sekundr rolle, blev skolen i Tandil gradvist en dansk-argentinsk skole, hvor de ndvendige argentinske kundskaber gik hnd i hnd med den danske dannelse. Den langsomme nedsmeltning af danskheden var begyndt.

- 100 -

Summary
The Danish immigration to the province of Buenos Aires in Argentina is indeed an interesting case. Not only did the Danish immigrants in this area create some important ethnic institutions such as churches, social clubs, charity organizations etc. for the use of the first generation. They also established ethnic schools as a complete alternative to the official school system that had as one of its main objects to create Argentinians out of the heterogenous population of the republic. In these ethnic schools, the actors of the community formulated a certain programme that took its starting point in a strongly pluralistic idea which put its emphasis on the distinct spheres in the life of the children of the second generation: Argentina was conceived of as an outer framework where the economic and many practical aspects of life took place. On the other hand, the Danishness was seen as the fundamental element of the personal development. Therefore, the inner framework was primarily Danish just like social and marital life. Through the ethnic schools, which had a programme based on a balanced relationship between the two spheres, the actors from the first generation of immigrants suceeded in maintaining a vivid Danish identity in the minds of the second and even third generation that had never seen the country of their ancestors. In the long perspective, though, the schools served as locks that slowly brought the Danes into a reality where they saw themselves as Argentinians. But this certainly did not happen over night.

- 101 -

LITTERATUR OG PUBLICEREDE KILDER


Alsted 1998: Jacob Alsted: Forklaringsmodeller i historisk sociologi, in: Historisk sociologi modernitet, forandring, komparation (Den jyske Historiker nr. 80), rhus 1998: pp. 74-98.

Alta Mira bningsskrift: Dansk-Argentinsk Hjskole ALTAMIRA. Centro Cultural Argentino-Dans. Gowland 1946. (Den danske kolonis arkiv i Tandil) Alta Mira rsberetning: Aarsberetning og Regnskab for 1946 fra Udvalget for Den dansk-argentinske Hjskole. Gowland 1947. (Den danske kolonis arkiv i Tandil) Alta Mira rsskrift: Barth 1998: Den dansk-argentinske kulturelle Forenings Aarsskrift. (Den danske kolonis arkiv i Tandil) Fredrik Barth (ed.): Ethnic Groups and Boundaries. The Social Organization of Culture Difference. Prospect Heights, Illinois: Waveland Press Inc. 1998 (1969) Gunter Baureiss: Institutional Completeness: Its Use and Misuse in Ethnic Relations Research. In: The Journal of Ethnic Studies, 9, 2 (Summer 1981): 101-110. Bibelen. Den hellige Skrifts kanoniske Bger. Kbenhavn: Det Danske Bibelselskab. 1993. Mara M. Bjerg: Identidad tnica y solidaridad en un grupo migratorio minoritario: un anlisis de la Sociedad Danesa de Socorros Mutuos, in Estudios Migratorios Latinoamericanos nr. 12, 1989, CEMLA Buenos Aires. Mara M. Bjerg: Generations and Danishness in the Argentine Pampas, in: Ingvar Svanberg (ed.): Ethnicity, Minorities and Cultural Encounters. Uppsala: Centre for Multiethnic Research. 1991. Mara M. Bjerg: Entre Valdemar Sejr y San Martn. La creacin de una identidad dano-argentina en las escuelas de la comunidad danesa. Upubliceret arbejdspapir fra konferencen IV Jornadas sobre colectividades en la Argentina. Identidad, integracin e insercin en el pas. Relaciones con las naciones de origen. Tandil, juli 1993. Centro de Estudios Migratorios Latino Americanos (CEMLA), Buenos Aires.

Baureiss 1981:

Bibelen: Bjerg 1989:

Bjerg 1991:

Bjerg 1993:

- 102 -

Bjerg & Otero 1995: Bjerg 1997:

M. Bjerg & H. Otero (comp.): Inmigracin y redes sociales en la Argentina moderna, CEMLA-IEHS, Tandil, 1995. Mara Bjerg: Educacin y etnicidad en una perspectiva comparada. Los inmigrantes daneses en la pradera y en la pampa, 1860-1930. In: Estudios Migratorios Latinoamericanos nr. 36, 1997. CEMLA, Buenos Aires. Mara M. Bjerg: Entre Sofie y Tovelille. Una historia de los inmigrantes daneses en la Argentina (1848-1930). Buenos Aires: Editorial Biblos. 2001. Claus Bjrn: 1848 Borgerkrig og revolution. Kbenhavn: Gyldendal. 1999 (1998). John Bodnar: The Transplanted. A History of Immigrants in Urban America. Bloomington: Indiana University Press. 1985. Henrik Bredmose Simonsen: Kampen om danskheden. Tro og nationalitet i de danske kirkesamfund i Amerika. Aarhus Universitetsforlag. 1990. Raymond Breton: Institutional Completeness of Ethnic Communities and the Personal Relations of Immigrants. In: The American Journal of Sociology, Vol. 70, No. 2 (Sept.1964): 193-205. Jrn Brndal: Etniske enklaver i det amerikanske Midtvesten. In 1066: Tidsskrift for historie, nr. 2. 1999. Lars Bkhj: Argentinas historie. Buenos Aires: Kriegers Forlag. 1910. Lars Bkhj: Danske i Argentina. Kbenhavn: Det danske Forlag. 1948. Manuel Castells: The Power of Identity. Oxford: Blackwell Publishers Ltd. 2001 (1997) Palle O. Christiansen og Uffe stergrd: Folket, landet og nationen. In: Dansk Identitet? Aarhus Universitetsforlag. 1992. Walker Connor: The Politics of Ethnonationalism. In: Journal of International Affairs vol. 27, no. 1, 1973.

Bjerg 2001:

Bjrn 1998: Bodnar 1985:

Bredmose Sim. 1990:

Breton 1964

Brndal 1999: Bkhj 1910: Bkhj 1948: Castells 2001: Christiansen & stergrd 1992:

Connor 1973:

- 103 -

Damsholt 1999:

Tine Damsholt: Om begrebet folk. In Bjarne Stoklund (red.): Kulturens nationalisering. Kbenhavn: Museum Tusculanum.1999. Danske Sange. Udgivet af Skandinavisk Forening i Tandil og Dansk Ungdomsforening ved Cascallares. Ved Johs. Villumsen. Buenos Aires: Pedersen Hns. 1922. (DUA: R.L. Box 2, box 2, sekt. 2 Danske Sange) Fernando Devoto 2004: Historia de la inmigracin en la Argentina. Buenos Aires: Editorial Sudamericana. 2004. Erik Dybdal Mller: National og konfessionel egenart p latinamerikanske prmisser. Forholdet mellem de danske menigheder og andre lutherske menigheder og kirker i den katolske kultursammenhng i Argentina. Upubliceret kandidatspeciale fra Teologisk Fakultet, Aarhus Universitet. 1986. Ferreyra: El radicalismo: Hiplito Yrigoyen, in: Vzquez Rial (dir.): Buenos Aires 1880-1930. La capital de un imperio imaginario. Madrid: Alianza Editorial, 1996: pp. 164-180. for

Danske Sange 1922:

Devoto 2004: Dybdal Mller 1986:

Ferreyra 1996:

Folkehjskolens sangb.: Folkehjskolens Sangbog. Udgivet af Foreningen folkehjskoler i Danmark. Odense. 1989. Fugl/Bkhj 1973: Gellner 1983: Gordon 1973:

Juan Fugl (red.Lars Bkhj): Abriendo surcos. Memorias de Juan Fugl. Buenos Aires: Edicin Alta Mira. 1973 (1959). Ernest Gellner: Nations and Nationalism. Oxford: Basil Blackwell. 1983. Milton M. Gordon: Assimilation in American Life. The Role of Race, Religion, and National Origins. New York: Oxford University Press. 1973 (1964). Claus Hagen Petersen: Danmark i Argentina. Dokumentarfilm vist p TV-2 den 5. juni 2001 (22:47-23:22). Oscar Handlin: The Uprooted. The Epic Story of the Great Migrations that made the American People. Boston: Little, Brown and Company. 1973 (1951). Hans Hauge: Identitetens trussel. In Hans Fink og Hans Hauge (red.): Identiteter i forandring, pp. 184-202. rhus: Aarhus Universitetsforlag. 1991.

Hagen Petersen 2001:

Handlin 1973:

Hauge 1991:

- 104 -

Helmer Pedersen 1985: Hettne et al.1998: Hjemmet 2004:

Erik Helmer Pedersen: Drmmen om Amerika. Politikens Danmarkshistorie. Kbenhavn: Politikens Forlag. 1985. Bjrn Hettne, Sverker Srlin og Uffe stergrd: Den globala nationalismen. SNS Frlag. 1998. Ugebladet Hjemmet 2004, nr. 36 (Velkommen til et lille stykke Danmark) og 37 (Vi er stolte af vores danske rdder). John E. Hodge: The Formation of the Argentine Public Primary and Secondary School System. In: The Americas, Vol. 44, No. 1 (July 1987), pp. 45-65. Kristian Hvidt: Flugten til Amerika eller drivkrfter i masseudvandringen fra Danmark 1868-1914. rhus: Universitetsforlaget. 1971. Ulrik Hy: Danskere i Argentina. Artikel i Weekendavisen 13. oktober 1995, 2. sektion: Kultur, s. 1. Viviana G. sola: Semblanza de un hombre de Estado: Julio Argentino Roca, 1880-1914, in: Vzquez Rial (dir.): Buenos Aires 1880-1930. La capital de un imperio imaginario. Madrid: Alianza Editorial, 1996: pp. 110-127. Robert King Hall: The Elementary School in Argentina. In: The Elementary School Journal, Vol. 39, No. 10 (June 1939), pp. 769-776. Gunnar Kjr: Landet bag hav. Om Argentina og om danskere og deres efterkommere i Argentina. Odense Universitetsforlag, 1991. Knud Knudsen: Historisk sociologi og historie, in: Historisk sociologi modernitet, forandring, komparation (Den jyske Historiker nr. 80), rhus 1998: pp. 8-31. Kolonien: Billeder og Tekst (Red. Nic Pedersen) 1930. DUAs bibliotek: A 325.2489 P3417k Ove Korsgaard: Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv p dansk historie gennem 500 r. Kbenhavn: Gyldendal. 2004.

Hodge 1987:

Hvidt 1971:

Hy 1995: sola 1996:

King Hall 1939:

Kjr 1991:

Knudsen 1998:

Kolonien 1930: Korsgaard 2004:

- 105 -

Linde-Laursen 1999:

Anders Linde-Laursen: Solvang. Et stykke Danmark i Californien?, in: Bjarne Stoklund (red.): Kulturens nationalisering. Et etnologisk perspektiv p det nationale. Kbh.: Museum Tusculanums Forlag 1999: pp. 213-234. J.P. McKay, B.D. Hill, J. Buckler og P. Ebrey: A History of World Societies. Boston/New York: Houghton Mifflin. 2000. E.J. Mguez, M.E. Argeri, M.M. Bjerg og H. Otero: Hasta que la Argentina nos una: reconsiderando las pautas matrimoniales de los inmigrantes, el crisol de razas y el pluralismo cultural., in: Hispanic American Historical Review 71:4, Durham: Duke UP, 1991. Eduardo Mguez: Microhistoria, redes sociales e historia de las migraciones: Ideas sugestivas y fuentes parcas. In: M. Bjerg & H. Otero (comp.): Inmigracin y redes sociales en la Argentina moderna, CEMLA-IEHS, Tandil, 1995. Hans Mortensen: Officerer er jo hvide. Artikel i Weekendavisen den 26. august 2005, 1. sektion. Joane Nagel: Constructing Ethnicity: Creating and Recreating Ethnic Identity and Culture. In Social Problems, Vol. 41, No. 1, Febr. 1994. Dorothy Penn: Sarmiento - School-Master President of Argentina. In: Hispania, Vol. 29, No. 3 (Aug. 1946), 386389. Franco Ramella: Por un uso fuerte del concepto de red en los estudios migratorios.. In: M. Bjerg & H. Otero (comp.): Inmigracin y redes sociales en la Argentina moderna, CEMLA-IEHS, Tandil, 1995. David Rock: Argentina 1516-1982. From Spanish Colonization to the Falklands War. London: I.B. Tauris & Co. Ltd.1986. Arnd Schneider: Futures Lost. Nostalgia and Identity among Italian Immigrants in Argentina. Bern: Peter Lang AG. 2000. Fr. Schrder: Kirke og Skole blandt Danske i Argentina, srtryk af Dansk Udsyn, 1. hfte 1927, Kolding. Hans Schultz Hansen: De vedblev at tale dansk, in: Vandkunsten 7/8: Slesvigsk Grnselre, Kbh.: Forlaget Eirene, 1992.

McKay et al. 2000: Mguez et al. 1991:

Mguez 1995:

Mortensen 2005: Nagel 1994:

Penn 1946:

Ramella 1995:

Rock 1986:

Schneider 2000: Schrder 1927: Schultz Hansen 1992:

- 106 -

Scobie 1964/1971: Seoane 2004: Skandinaven: Spalding 1972:

James R. Scobie: Argentina: A City and a Nation. New York: Oxford University Press. 1964/1971. Mara Seoane: Argentina: El siglo del progreso y la oscuridad. (1900-2003). Buenos Aires: Crtica. 2004. Skandinaven. Dansk-argentinsk avis, Buenos Aires. (DUA) H.A. Spalding, Jr.: Education in Argentina, 1890-1914: The Limits of Oligarchical Reform. In: Journal of Interdisciplinary History, Vol. 3, No. 1 (Summer 1972), pp. 31-61. Sociedad Protestante del Sud 100 aos. Cartas, memorias, recuerdos. La Iglesia y su gente. Edicin de Sociedad Protestante del Sud. 2001. (DKAT) 30 Aar. Memoria y balance 1947-48 de la Sociedad Protestante del Sud-Este. Necochea. 1948. (DKAT) Syd og Nord. Dansk-argentinsk avis, Buenos Aires. (Det kongelige bibliotek, Kbenhavn) Festskrift 28/10 1877-1927. Udgivet af Bestyrelsen for Den protestantiske Menighed i Tandil ved Kirkens 50-Aars Fest. Tandil, 1927. (Menighedens arkiv, Tandil) Tandils Tidende. Dansk-argentinsk avis, Tandil. (Det kongelige bibliotek, Kbenhavn) Vejviser over Danske i Argentina. Udgivet paa Foranstaltning af Den skandinaviske Forening i Tandil.1904. Erik Voigt: Den danske skole i Argentina, in Baunen, Aarhus Seminariums elevforenings rsskrift 1946, p. 16-22. Lilian Zllner: Grundtvigs skoletanker i USA, Argentina og Chile. Vejle: Kroghs Forlag. 1997. Uffe stergrd: National og etnisk identitet. In Hans Fink og Hans Hauge (red.): Identiteter i forandring, pp. 144-184. rhus: Aarhus Universitetsforlag. 1991. Uffe stergrd: Danish National Identity: Between Multinational Heritage and Small State Nationalism. In: H. Branner & M. Kelstrup (eds.): Denmarks Policy

SPS Festskrift 2001:

SPSE Festskrift 1948: Syd og Nord: Tandil Festskrift 1927:

Tandils Tidende: Vejviser 1904: Voigt 1946 Zllner 1997: stergrd 1991:

stergrd 2000:

- 107 -

towards Europe after 1945. History, Theory and Options. Odense University Press. 2000. DSA: DSTO: DS: rbogen Dannevirke: rsskrifter Cascallares: 39 danske sange 1918: Aarsskrift for Dansk Skoleforening i Argentina: 1908-1917. (Skoleforeningens arkiv, Tandil) Aarsskrift for Dansk Skoleforening for Tandil og Omegn: 1918-1937. (Skoleforeningens arkiv, Tandil) Aarsskrift for Den danske Skole i Tandil: 1943, 1946, 1953. (Skoleforeningens arkiv, Tandil) Aarbogen Dannevirke: 1927. (DUAs bibliotek: A 325.2489 D233) Aarsskrift for skolerne ved Cascallares: 1922, 1925, 1928. (DUAs bibliotek: A Y.R. XVI) 39 danske Sange. Tandil: Grothes Tryk 1918. (Den danske kolonis arkiv i Tandil)

UPUBLICERET KILDEMATERIALE
DEN DANSKE KOLONIS ARKIV I TANDIL: Club Gimnasia y Sport arkiv: Korrespondance Avisudklip Festprogrammer Love for DDPS i Tandil 1883/rev. 1887 Korrespondance Forhandlingsprotokol Forhandlingsprotokol Korrespondance rsberetninger og regnskaber: DSA/DSTO

Den danske menigheds arkiv:

Den danske skoleforenings arkiv:

Den skandinaviske forenings arkiv: Forhandlingsprotokol Bogfortegnelser

- 108 -

ARCHIVO DE LA SOCIEDAD PROTESTANTE DEL SUD, TRES ARROYOS: Det protestantiske selskabs arkiv: Libro de actas (forhandlingsprotokol)

DEN DANSKE KIRKE I BUENOS AIRES: Dansk Hjlpeforenings arkiv: rsberetninger

DET DANSKE UDVANDRERARKIV, AALBORG: Love for DSF 1886 og 1935 Plakat fra Dannevirke Ungdomsforening Indbydelser og programmer RIGSARKIVET, KBENHAVN: Lars Bkhjs arkiv (5246): Breve fra fam. og venner i Argentina (pk. 1, 2, 12)

LANDSARKIVET FOR SNDERJYLLAND, AABENRAA: H.P. Hanssens arkiv: PRIVATEJE: A. M. Mazza de Andersen, Tandil: Peter Christensens erindringer. Hndskrevet manuskript (ca.1927) Breve fra Niels Dael, 1883-1935.

- 109 -

You might also like