Miljø & Vandpleje 37

TEMA: Vandlbsrestaurering og vrdien af fisk
M IL J - & VAN DPLE J E
::
NR. 37
::
DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND
::
JANUAR 2013
VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

Tekst : : Daniel Lindvig, Biolog og redaktr, Milj- & Vandpleje
I denne udgave af Milj- og Vandpleje kan du lse om, hvordan vandlbsrestaurering kan skabe en velfungerende natur, der kan give ophav til et konomisk vrdifuldt lystfiskeri i vandlbene og langs de danske kyststrkninger. Hvorfor endnu en gang tage fat p dette emne? Svaret er, at allerede i 2013 pbegynder implementeringen af vandplanerne i Danmark som led i at skabe et forbedret dansk vandmilj og herunder god kologisk tilstand i de danske vandlb. Miljmlet for vandlbene er i dag fastlagt ud fra smdyrsfaunaen. For at vandlbene kan opn god kologisk tilstand, skal de indeholde et varieret smdyrsliv, der stiller hje krav til de fysiske og kemiske forhold i de strmmende vande. Set fra Danmarks Sportsfiskerforbunds synspunkt er det selvflgelig positivt, at der skal investeres i vandlbene, men problemet er, at forbedringerne ikke ndvendigvis kommer fiskene til gavn. De stiller nemlig strre krav end smdyrsfaunaen til vandlbenes kontinuitet, bundsubstrat og fysiske variation. Da fiskene efter vedholdende pres fra blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund med stor sandsynlighed kommer til at blive et mleparameter p lige fod med smdyrene fra 2016, vil det vre spild af ressourcer kun at restaurere vandlbene med det ene forml at f en mere varieret sammenstning af smdyrsfaunaen. Det glder derfor om at sikre sig, at sportsfiskere, lodsejere, kommuner samt statslige myndigheder ved, hvad der skal til for at skabe helhedsorienterede projekter, der gr vandlbene til gode levesteder for bde smdyr og fisk. De gode argumenter for at inddrage fiskenes ve og vel i arbejdet allerede nu er vsentlige, og i den forbindelse vejer de konomiske argumenter tungt. Dette nummer af Milj- og Vandpleje stter derfor dels fokus p, hvordan vi fr genskabt gode, naturlige vandlb, der kan huse sunde bestande af vildfisk og dels, hvor meget fiskeriet efter havrreder er vrd. For Danmarks Sportsfiskerforbunds er det meget vigtigt at f sikret, at den bedst tilgngelige viden benyttes i arbejdet med at f vandlbene til at blive velfungerende levesteder for fiskene. De danske fisketegnslsere bidrager nemlig i 2012 og
2013 med i alt 20 millioner kroner, som sammen med EU-midler og skattekroner ender i en pulje p nsten 160 millioner kroner. Puljen p de 160 millioner kroner skal primrt bruges til gavn for fiskene, og for at sikre den bedst mulige anvendelse af det store belb er viden om fiskenes biologi et ngleord. Siden 1980erne er der udfrt restaureringsprojekter i de danske vandlb, men frst i de senere r er der for alvor kommet gang i forbedringerne. Ikke mindst sportsfiskerne har bidraget med masser af smprojekter, der har forbedret de fysiske forhold og get passagemulighederne for vandrefiskene. Der findes derfor en masse erfaringer, bde gode og drlige, som imidlertid aldrig er blevet fordjet og samlet. Det rder DTU Aquas fiskeplejekonsulenter bod p med artiklen ABC i vandlbsrestaurering. Med et spndende indblik i fiskenes krav til vandlbene gives en minutis gennemgang af, hvorledes man laver de bedste og mest langtidsholdbare restaureringsprojekter, som genskaber naturen og hjlper de vilde fisk. Mange rs vrdifuld erfaring og gode rd fra utallige restaureringsprojekter videregives og i forlngelse heraf beskrives mulighederne for at f rdgivning og finansiering. I artiklen Effekten af at fjerne en opstemning i et stort vandlb af Jan Nielsen, DTU Aqua, beskrives et veldokumenteret eksempel p, hvordan fjernelse af en stor sprring br gennemfres, s man genskaber et naturligt vandlb og sikrer vandlbsfaunaen optimale forhold. Ved at tnke fiskene med i projekterne giver vi samfundet mest milj for pengene, men fiskene giver ogs samfundet flest penge for miljet. Havrred Fyn beskriver i artiklen Slv er guld vrd i de fynske vandlb den enestende historie om, hvordan et samarbejde mellem politikere, kommuner, private virksomheder og sportsfiskere kan resultere i en rlig meromstning p mere end 38 millioner kroner som flge af fisketurisme. De to sidste artikler, som er skrevet af henholdsvis medlemmer af Vejle Sportsfiskerforening og Vandpleje Bornholm, giver et nyttigt indblik i, hvorledes et frugtbart samarbejde mellem kommunerne og sportsfiskerne kan virke til gavn for begge parter. God lselyst!
02
M&V : : TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK
02 04 30 34 40 44
LEDER: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK ABC I VANDLBSRESTAURERING

DTU Aquas fiskeplejekonsulenter for tller her om fiskenes miljkrav og giver gode rd om, hvordan man genskaber vandlbene med vildfisk de steder, hvor naturen er blevet forringet eller delagt.
VANDPLE JE I VE JLE SPORTSF ISKERFORENING

Spor tsfiskerne ved Vejle har i snar t mange r arbejdet med vandlbsrestaurering. Og med succes, for siden 2010 har der ikke lngere vret behov for at stte fisk ud.
SLV ER GULD VRD I DE F YNSKE VANDLB

F y n har bevget sig fr a at vre en med de f ine rred vandl b, blot uden rreder, til at vre en must- go destination for havrredelskere. F iskeriet er i dag l f tet til et meget hjt niveau.
F R A GR SRODSBE VGELSE TIL SUCCESF ULD VANDPLE JEFORENING

Lyst f iskere og andre naturinteresserede har for met at danne et net vrk, der p for bil ledlig vis over vger og rest aurerer de bor nholmske vandl b og ser i tt dialog med Regi onskommunen.
EF F EK TEN AF AT FJERNE EN OPSTEMNING I E T STORT VANDLB

Ved at trkke opstemningen i bund ved Vilholt Mlle f ik Gudenen sit frie l b tilbage og sammen med det en spndende og varieret gr usbund. Konsek vensen for de vilde rreder er bde spndende og veldokumenteret.
LYSTFISKERIET BIDRAGER MED STORE VRDIER TIL DET DANSKE SAMFUND. DERFOR ER INVERSTERING I VANDLBENE GULD VRD.
TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V
03
Foto: Kaare Manniche Ebert
ABC I VANDLBSRESTAURERING
Tekst : : DTU Aquas fiske plejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebk w w w.fiskepleje.dk
Mange fisk gyder i vandlb, og en god naturlig fiskebestand er tegn p, at vandmiljet har det godt. DTU Aquas fiskeplejekonsulenter for tller her om fiskenes miljkrav og giver gode rd om, hvordan man genskaber vandlbene med vildfisk de steder, hvor naturen er blevet forringet eller delagt.
Indholdsfortegnelse
Del 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1: Fiskenes krav til vandlb Vandkvalitet Vandfring Vandtemperatur Vandlbets kontakt med de nre arealer Faldets og str ygenes betydning Vandlbsprofil, bundmateriale og vanddybder s. s. s. s. s. s. 07 07 07 08 08 09
Del 2: Sdan br man restaurere vandlb 2.1 Typiske problemer for fisk i vandlb 2.2 Opstemninger er et srligt problem 2.3 Genskab det naturlige fald og den naturlige vandfring 2.4 ABC i at anlgge gydestr yg 2.5 Skjulesten 2.6 Rrlgninger 2.7 Styr t 2.8 Vandplanter 2.9 Trer 2.10 Sandtranspor t 2.11 Vedligeholdelse og regulativer 2.12 Konflikter med anden natur Del 3: Vdomrder
s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s.
10 10 13 15 17 17 17 19 19 20 21 22
s. 23
Del 4.1 4.2 4.3 4.4
4: Finansiering, samarbejdspartnere m.m. Finansiering af vandlbsrestaurering Spor tsfisker foreningernes vandplejefolk Fiskerikontrollen DTU Aqua
s. s. s. s.
24 24 25 25
Litteratur
04 M&V : : TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK
s. 26
Gudenen ved Vilholt Mlle. verste billede fr f jer nelsen af op -
Boks 1
Uddr ag af Bekend t g relse om tilskud til kommunale projek ter vedrrende vand l bsrest aurering og kaldet BEK nr. 1019 af 29/10/2012, se Fdevareministeriet (2012). 1. NaturEr hver vst y relsen kan i 2012 og 2013 inden for de afsat te bevillingsms sige r ammer give tilsagn om tilskud til kommunale projek ter vedrrende vand l bsrest aurering, der skal for bedre leve steder ne for d y re - og planteliv i vandl b, her under vandrende ar ters g ydepladser og vandringsveje, samtidig med at vand miljet for bedres. 3. Ved vandl bsrest aurering forst s i denne bekend t g relse for anst altninger til genopretning af vandl b ved udlgning af sten og g ydegr us, bear bejdning af brinker og prof il, bning af rrlag te vandl b og f jer nelse af spr ringer i vandl b, her un der et ablering af f aunapassager. Tilskudsordningen vedr. vandl bsrest au rering er nr mere beskrevet i NaturErhver vst y relsen & Naturst y relsen (2012). Bekend t g relsen, der lig ger til gr und for kriterier ne, er beskrevet i Miljministeriet (2012). Vandplaner ne er beskrevet af Na turst y relsen (2012a).
stemningen. Nederste billede ef ter f jer nelsen af opstemningen.
05
rreden f indes over hele landet og krver en varieret og god natur i vandl bene. Hvis der er en stor naturlig rred best and i et vandl b, er der rent vand og en varieret natur med mange ar ter. Der for er rreden en god miljindikator i de vandl b, hvor den naturlig t hrer hjemme, d vs.stor t set alle danske vandl b med et vist fald.
Mange fisk gyder i vandlb og er fuldstndig afhngige af gode miljforhold her. Det glder f.eks. rred, laks, stalling, snbel, smerling, pigsmerling, elritse, havlampret, flodlampret og bklampret. En god naturlig fiskebestand er et direkte tegn p, at vandmiljet har det godt. Man kan sige, at fiskene er vandlbenes miljvagt, for fiskene forsvinder som regel fr andre organismer, hvis der sker en kritisk menneskelig pvirkning af vandlbet. EUs Vandrammedirektiv krver bl.a., at der er et godt liv af smdyr i vandlbene, alts en god faunaklasse (Naturstyrelsen 2012a). Direktivet krver ogs vandplanter og naturlige bestande af fisk i mange vandlb - og det skal der arbejdes meget med i de kommende r (se boks 1). Det handler ikke kun om at skabe gode fiskebestande det handler om at skabe god dansk natur, hvor fiskene er en god miljindikator. Vi har stadig gode fiskebestande i en del vandlb, som er relativt upvirket af menneskelig aktivitet. Men de fleste danske vandlb er s pvirkede af mennesket, at det har forringet de naturlige fiskebestande. Det er typisk sket via delggelse af gyde- og opvkstmuligheder, eller fordi fiskene ikke kan finde forbi menneskeskabte sprringer ved vejunderfringer, vandmller, dambrug, turbineanlg m.m. Heldigvis kan man ofte genskabe naturlige fiskebestande, hvis man genskaber naturlige eller naturlignende forhold ved vandlbsrestaurering og vandlbspleje. Det vil ogs sikre gode forhold for andre dyr og vandplanter. 06
Hvis fiskene havde kunnet tale, ville de have fortalt os, at en del af de restaureringer, der er lavet frem til 2012, kunne have vret lavet anderledes og bedre for fiskene. De ville have undret sig over, at der i s hj grad er taget hensyn til menneskets interesser frem for fiskenes, f.eks. ved at bevare opstemninger og anlgge omlb med et for danske vandlb unaturligt stejlt fald og en vandlbsbund, hvor sammenstningen af sten og grus er unaturlig. Det er vrd at bemrke, at det i den nye tilskudsordning til vandlbsrestaurering fremhves, at man generelt br fjerne sprringer og tilpasse faldet p den nye vandlbsbund til vandlbets naturlige fald og de lokale fiskebestande. Det vil skabe fri opog nedstrms passage samt genskabe gydemuligheder for fisk. Vi vil gerne med denne ABC tage udgangspunkt i fiskenes krav til vandlbene og give en rkke gode rd om, hvordan man bedst muligt genskaber en god dansk natur med vildfisk. Det vil give samfundet og fiskene mest milj for pengene og forhindre, at projekterne skal laves om senere.
Del 1: Fiskenes krav til vandlb

Vi har haft stor succes med dansk vandlbsrestaurering gennem de seneste rtier men ogs betalt dyre lrepenge ved fejlslagne projekter - s lad os lre af det og undg fejlinvesteringer i det kommende arbejde. Det krver blot, at man grundlg-
M&V : : TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK
gende forstr og indtnker fiskenes miljkrav i projekterne - lige fra den store fisks muligheder for at kunne vandre frit og gyde til den spde yngels krav om at kunne overleve. Set fra naturens og fiskenes side er det bedste rd omkring restaurering og pleje af vandlb, at man genskaber de oprindelige forhold. Der m ikke vre unaturlige forhold, der skaber store og utilsigtede ddeligheder, som f.eks. at der er for dybt vand og mangel p egnede levesteder for nyklkket yngel i nrheden af gydebankerne, eller at man mister en stor del af de unge rreder og laks p deres vandring gennem menneskeskabte ser og opstuvningszoner i vandlb. Hvis man er i tvivl om, hvordan et naturligt og godt vandlb ser ud, kan man studere naturlige vandlb i nrheden, hvor forholdene er i orden. Man kan og br ogs sge rd hos eksperter, f.eks. hos DTU Aqua eller andre med forstand p fiskekologi. Et godt rd er at sprge i starten af projekteringen, inden der mske er brugt mange penge p at projektere en uhensigtsmssig lsning eller lavet bindende aftaler med lodsejere etc. Dette afsnit beskriver en rkke forhold, som skal vre i orden, for at fiskene kan gennemfre deres livscyclus og klare sig selv i vandlbene. Hvis der er blot et enkelt vsentligt problem for fiskene efter en restaurering, er det meget sandsynligt, at projektet vil sl fejl. Jo mere naturligt, vandlbet bliver, jo strre er chancen for, at der kommer et naturligt varieret liv af smdyr, vandplanter og fisk.
Der kan ogs vre andre problemer som f.eks. okkerforurening, hvor vandet bliver forurenet med jern, svovlsyre m.m., specielt i drnede omrder.
1.2 Vandfring
Vandlbene br have en naturlig vandfring, s enhver ndring af den naturlige vandfring br undgs. En unaturligt lille eller periodevis unaturlig stor vandfring skaber ustabile kologiske forhold og reducerer antallet af arter. En lille vandfring kan f.eks. skyldes oppumpning af grundvand, bortledning af vand fra vandlbet til dambrug, turbinedrift etc.. Mange fisk gr tabt, hvis der bortledes vand, idet de flger vandstrmmene vk fra vandlbet. Det glder bde for opstrms som for nedstrms vandrende fisk. En stor vandfring kan skyldes udledning af overfladevand fra byomrder etc. i forbindelse med stor nedbr. Problemet er forvrret af klimandringer, hvor der nu er mere voldsomme nedbrshndelser end tidligere.
1.3 Vandtemperatur
Klimandringerne er skyld i, at vi fr stigende temperaturer, ogs i vandlbene. Det kan vre til skade for de organismer, der er tilpasset et liv i relativt koldt vand, herunder fisk. Andre forhold kan ogs betyde noget, f.eks. indeholder varmt vand mindre ilt end koldt vand. Et andet problem kan f.eks. vre, at vandrende ungfisk af rred og laks, skaldte smolt, vandrer nedstrms mod havet ved visse temperaturer og stopper deres vandringer, hvis de kommer ind i en s med varmere vand. I forret og om sommeren er svand varmere end vand. Hvis man vil sikre bestande af vildfisk i vandlbene, kan problemet med stigende vandtemperaturer mindskes ved at sikre en naturlig vandfring i vandlbene, at srge for beskygning fra trer langs bredderne etc. samt ved at undlade at etablere ser direkte i vandlb.
1.1 Vandkvalitet
Smdyr og fisk er afhngige af gode iltforhold og forsvinder, hvis der bliver udledt for mange iltforbrugende stoffer som f.eks. spildevand, gylle, ensilagesaft etc. Fiskene dr som regel fr smdyr og vandplanter ved en forurening, s kravet til faunaklassen kan f.eks. godt vre opfyldt, selv om alle fiskene er dde ved en kortvarig, akut forurening.
Naturlige vandl b lig ger s hjt i terrnet, at de kan oversvmme de omkringlig gende arealer i p erioder med stor vandfring.
07
De upvirkede vandl b har et varieret dy re - og planteliv p de naturlige str yg, der f indes med jvne mellemr um. S tr y gene er strkninger med et srlig t stor t fald p bunden, frisk vandstrm og en stenet /gr uset bund, hvor mudder og sand er sk yllet vk. Her g yder rreden.
1.4 Vandlbets kontakt med de nre arealer

Naturlige vandlb slynger sig gennem landskabet og ligger s hjt i terrnet, at de kan oversvmme de omkringliggende arealer i perioder med stor vandfring. Herved aflejres sand og nringsstoffer omsttes, hvilket er naturligt og godt for naturen. Det er dog ikke hensigtsmssigt for landbrugets dyrkningsinteresser i dalene, og derfor er mange vandlb uddybet kraftigt og ligger s dybt nede i terrnet, at de ikke kan g over deres bredder ved stor vandfring. Regulerede vandlb kan evt. genslynges og lgges hjt i terrn. Men ofte har terrnet sat sig i drnede omrder, s der f.eks. kan opst unaturlige permanente ser, hvis regulerede vandlb bliver lagt tilbage i det oprindelige lb. Det kan vre til stor skade for vandrefisk, der har svrt ved at finde igennem ser p deres vandringer mellem vandlbene og havet (Koed 2011).
1.5 Faldets og str ygenes betydning

Mange vandlb har deres udspring i bakker, og alt vand lber nedad. Derfor lber alle vandlb mod 8
havet. Der lber som regel mange sm vandlb sammen inden udlbet i havet. P det frste forlb efter udspringet er hldningen p vandlbets bund (faldet) strst. Terrnet i de brede dale er fladere end i bakkerne, og derfor er faldet f.eks. mindst i de strre vandlb i dalene. Til gengld lber der mere vand, og det giver i sig selv de store vandlb mange krfter til at flytte bundmateriale og andet. De upvirkede vandlb har et varieret dyreog planteliv p de naturlige stryg, der findes med jvne mellemrum. Strygene er strkninger med et srligt stort fald p bunden, frisk vandstrm og en stenet/gruset bund, hvor mudder og sand er skyllet vk. Strygene er ikke s stejle i store vandlb som i sm, og det skal man respektere, nr man restaurerer. Menneskeskabte stryg br sledes have en for omrdet naturlig hldning p vandlbets bund, dvs. ikke for stejl. Ellers skaber man ikke naturlige forhold for de lokale vandplanter, dyr og fisk, og en konsekvens kan vre, at strygene skyller vk.
M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK
Det er uhy re vig tig t at sikre str yg med lav t vand ved bredder ne, hvor f iskey ngel kan f inde vig tige skjul. Ny klkket rredy ngel kan kun overleve, hvis der er lav t vand under 20 cm og gode skjul ved bredden.
Danske vandlb er typiske lavlandsvandlb med en meget mindre hldning end eksempelvis elvene i Norge og Sverige. F.eks. udspringer den 20 km lange Villestrup kun 22 m over havet og den 51 km lange Odense kun 31 m over havet. I lavlandsvandlb er der en naturlig begrnsning p antallet af stryg, da stryg krver et vist fald over vandlbets bund fra start til slut af stryget. Hvis man skal tilgodese det naturlige liv i vandlbet, m man genskabe de naturlige forhold i vandlbene. Det ubetinget bedste er at fjerne opstemningerne, s vandets krfter igen fr lov at arbejde i hele vandlbet, lige fra udspringet til udlbet i havet. En forstelse af faldets betydning og de f meters faldhjde fra vandlbenes udspring til udlbet i havet er afgrende vigtigt, nr man skal planlgge og vurdere projekter for vandlbsrestaurering. En manglende indsigt heri er ofte skyld i fejlslagne restaureringsprojekter, hvor plante- og dyrelivet ikke trives, og pengene er helt eller delvist spildt. Man skal arbejde med vandets krfter - ikke imod dem. Man skal udnytte vandlbets fald til at genskabe stryg med naturlig hldning, ikke udligne faldet vha. stryg med unaturlig stor hldning.
1.6 Vandlbsprofil, bundmateriale og vanddybder

Upvirkede vandlb har et naturligt slynget og varieret vandlbsprofil med stor variation i bred-
den og dybden. Det er f.eks. naturligt, at der i vandlb med et vist fald stedvist er lavvandede stryg med en gruset/stenet bund og friskstrmmende vand, hvor mange fisk gyder, og sjldne vandlbsinsekter og vandplanter lever. S hvor vandlbene kan kaldes for naturens blodrer, der binder naturen sammen, er strygene vandlbenes lunger, hvor vandet iltes, og der er et rigt og varieret liv af de mest krvende smdyr, fisk m.m. Bunden i de naturlige stryg bestr primrt af smsten p strrelse med valndder, skaldt gydegrus. Det er sten med mindste diameter fra ca. 16 mm og op til ca. 64 mm, og hovedparten er 16-32 mm. Laksefisk m.m. kan flytte gydegruset, nr de gyder og graver ggene ned i grusbunden. Her ligger ggene beskyttet i hulrummene mellem de sm sten. Vandhastigheden over stryget er s tilpas hj, at ggene fr tilfrt frisk vand, men ikke s stor, at g og gydegrus skyller vk. Vandhastigheden er bestemt af hldningen p vandlbsbunden (faldet), som ikke m vre for stejl. Hvis den er det, vil vandet lbe s hurtigt, at strygene og ggene skyller vk. De naturlige vandlb har lavt vand ved bredderne, hvor fiskeyngel kan finde vigtige skjul, samt en slynget dyb strmrende, hvor det meste vand kan lbe og de strre fisk finder skjul. rredens yngel krver f.eks. store omrder langs 9
bredderne med gode skjul og vanddybder under 20 cm i perioden april-juni, hvor den spde yngel opholder sig i det brednre omrde nr gydepladsen. Ellers dr mange af dem. Det er derfor uhyre vigtigt at sikre, at der i det brednre omrde er mindst 20 % af det samlede vandlbsareal med vanddybder under 20 cm (Bangsgaard 1995, Nielsen 1995, Bangsgaard & Sivebk 1996, Sholm & Jensen 2003, Sivebk 2008, Sivebk & Nielsen 2012). I lavvandede vandlb med stryg og gode gyde- og opvkstomrder kan der vre op til 6-8 rreder pr. m vandlb uanset vandlbets bredde og man br altid kunne finde mindst en rred pr m vandlb, selv i de drligste r. Dette skal ses i relation til, at mange tusind km vandlb er eller kan blive egnede for rred, og at andre arter ogs vil nyde godt af gode miljforhold, bde af fisk, smdyr, vandplanter m.m. (Nielsen 1997a). Potentialet for at skabe en god natur og et godt fiskeri er enormt og krver kun nogle engangsinvesteringer i vandlbsrestaurering, s fiskene fr glde af det rene vand.
Del 2: Sdan br man restaurere vandlb

2.1 Typiske problemer for fisk i vandlb
Fisk krver relativt rent vand, og for overskuelighedens skyld er det her forudsat, at vandkvaliteten er i orden, og det er den som regel. Vi vil derfor kun beskrive de problemer, der kan lses via vandlbsrestaurering og forbedring af de fysiske forhold i vandlb. For fiskene vil det vre en styrke, hvis man ogs tager udgangspunkt i fiskenes miljkrav, herunder krav til vanddybder m.m., i vandlb, hvor vedligeholdelsen skal ndres. Danske vandlb er fra naturens hnd hjproduktive mht. fisk, og derfor er der store fiskebestande i mange af de vandlb, der er relativt upvirkede af mennesket. En af rsagerne er, at der ikke er naturlige sprringer for fiskenes vandringer, bortset fra p Bornholm, hvor der er klipper og vandfald. En lang rrkke med undersgelser af danske vandlb og restaureringsprojekter m.m. har entydigt vist, at de vsentligste problemer for naturlige fiskebestande i vores vandlb i dag skyldes menneskeskabte problemer vedr. fiskenes: gydning opvkst naturligt hje ddeligheder under fiskenes u vandringer mellem egnede gyde- og opvkstomrder 10
Mange egnede gyde- og opvkstomrder er forsvundet i takt med, at vandlbene er blevet reguleret og vedligeholdt med maskiner. De kan ofte reetableres ved udlgning af gydegrus og sten, kombineret med en ndret vedligeholdelse, s de lavvandede stryg genopstr. Men fiskene har srlige problemer de steder, hvor de skal passere opstemninger og opstuvningszoner p vandringerne gennem vandlb. rsagen til fejlslagne projekter er generelt, at man ikke har taget tilstrkkeligt hensyn til fiskenes basale miljkrav. Der bliver ganske vist restaureret, men det er til en anden type natur, som heller ikke er naturlig. Men alligevel kaldes det, at man restaurerer, og at man fjerner sprringen. Der er srligt store problemer for fiskene ved opstemninger i de store vandlb, hvor den negative effekt af en unaturlig lsning er meget stor for hele det opstrms beliggende vandsystem. I de senere r er der ogs udfrt en del vdomrdeprojekter til rensning af nringsstoffer, og flere skal etableres. Vdomrderne ligger typisk langt nede i vandsystemerne, og de kan have stor positiv eller negativ indflydelse p vandlbenes bestande af vildfisk. Vi har derfor medtaget et afsnit om vdomrder (del 3), selv om etablering af vdomrder traditionelt ikke kaldes for vandlbsrestaurering. Mange af principperne fra denne ABC kan dog anvendes ved etablering af vdomrder, s de forbedrer forholdene for fisk i stedet for evt. at skade dem.
2.2 Opstemninger er et srligt problem

Opstemninger er ofte en vsentlig rsag til, at fiskene ikke kan klare sig i et vandsystem. Engang troede man, at man kunne skabe fiskepassage ved opstemninger ved at bygge fisketrapper. Men nu ved vi, at fisketrapper ikke er gode til at skabe fiskepassage, og at der er mange andre miljproblemer forbundet med opstemninger (Aarestrup m. fl. 2006a,b,c, Faunapassageudvalget 2004a,b, Nielsen m.fl. 2010). Det skyldes: t opstemningerne sprrer for fiskenes op- a og nedstrms vandringer til og fra de enkelte vandlb. Derfor mister man ofte en stor del af vandrefiskene ved en opstemning t mange af fiskenes bedste gyde- og opa vkstomrder p strygene er forsvundet i den del af vandlbet, der er pvirket af den hvede vandstand. Denne del af vandlbet kaldes opstuvningszonen, og her er der unaturligt dybt vand og langsom vandhastighed (se figur 1 p side 12).
Figur 1 viser, at opstuvningszonerne er meget lange i store vandlb, og at effekten af opstuvning kan strkke sig over flere kilometer ved en enkelt opstemning. Opstemningerne ligger ofte ved de store vandlb, hvor store dele af vandsystemet med mange sidelb ligger opstrms opstemningerne. En enkelt opstemning kan derfor forhindre passage af fisk til og fra mange km vandlb. En lang rkke undersgelser (Aarestrup m. fl. 2006a,b,c, Faunapassageudvalget 2004a,b, Nielsen m.fl. 2010, Boel & Koed under trykning, Kristensen 2012, Kristensen & Koed under trykning), har vist: tmangeopstrmsvandrendefiskikkekanfina de forbi opstemninger
t der i gennemsnit forsvinder ca. 30 % af a smoltene ved hver mlleopstemning t tabet af smolt i gennemsnit er 82 % ved a vandkraftvrker t tabet af smolt ved gammeldags dambrug a med stort vandindtag og drlig afgitring i forhold til kravene i dag var p gns. 42 % mens der er eksempler p, at rredsmolt passerer frit forbi et ombygget dambrug, hvor en er genskabt med fuld vandfring og uden opstemning tderkanvreetmegetstortsmolttabiser, a skaldte vdomrder, der anlgges direkte i vandlb for at rense for kvlstof. Det gennemsnitlige smolttab i Eg Engs er 83 % og tabet i rslev Engs er 61 %.
verst: Tv. Opstemningen og mllesen i Gudenen ved Vilholt Mlle fr f jer nelsen i 20 08. Th Gudenens str yg og ens naturlige fald blev genskabt i den tidligere mlles. Nu er der fri op - og nedstrms pas sage og rreden g yder rreden med stor succes p en f lere km lang strkning. Best anden blev f lerdoblet allerede det frste r. L s ar tiklen om projek tet fr a side 4 4. (Nielsen 20 09). Nederst: Tv. Et nyet ableret stenstr yg med unaturlig t fald og bundmateriale ved en bevaret opstemning i Villestr up ved Oue Mlle Dambr ug i 1999. S tr yget blev allerede f jer net i 20 05 for at genskabe faldet i en og den frie passage. Heref ter blev havrredbest anden hur tig t 4 - doblet (Olesen 20 07). Th. S tenstr yg i Odense ved en opstemning ved Dalum Mlle. Opstemningen pvirker en med opstuvning p en 3,6 km lang strkning, hvor rreder ne ikke kan g yde i det dy be, rolig t f lydende vand. De kan heller ikke g yde p str yget p ga. det stejle fald. Det anbefales at f jer ne opstemningen og genskabe ens naturlige fald (Sivebk m.f l. 2010).
11
Figur 1. Skematisk tegning over et teoretisk vandl bs fald og ef fek ten af opstemninger. Der er to opstemninger (A og B) med samme hjde indlag t forskellige steder i vandl bet. S trkningen, der pvirkes af en opstemning (opstuvningszonen), er lngere, jo lngere ned i vandl bet, man kommer, fordi faldet er lavere. De to vandret te linier angiver opstuvnings zonens lngde, som kan vre p f lere kilometer i et stor t vandl b. F igur fr a Aarestr up m.f l. 20 0 6a.
Mange smolt skal passere mere end en enkelt menneskeskabt forhindring. Derfor vil kun f smolt n havet, hvis smoltene f.eks.skal passere to vsentlige forhindringer (figur 2). Det skal fremhves, at hver enkelt smolt kun vandrer i f uger, og at et evt. tab som flge af forsinkelser ikke er medregnet i den akkumulerede effekt ved smoltens forsg p at passere to sprringer. I dette tilflde kan det reelle tab vre strre end vist p figuren, hvilket kun gr problemet strre. Det fremgr tydeligt, at sprringer i store vandlb og nederst i et vandsystem, hvor mange fisk skal passere, er fatale for bestandene. Det glder specielt ved vandkraftser og vdomrder, hvor der er anlagt ser direkte i vandlbene, som alle fisk skal passere. Her forsvinder de fleste smolt p et tidspunkt af deres liv, hvor de har overvundet store farer og er tt p at skulle indg i gydebestanden og et evt. fiskeri. Det er ikke hensigtsmssigt med et s stort tab, hverken ud fra en fiskebiologisk eller en samfundsmssig vurdering. Desuden m det som tidligere nvnt fremhves, at gyde- og opvkstmulighederne i vandlbene 12
ogs er delagt, hvis der er opstuvningszoner, vandkraftser og vdomrder direkte i vandlb. De strste problemer ved restaureringsprojekter, hvor man ikke har opnet den nskede effekt p fiskebestanden, findes i forbindelse med opstemninger, hvor man helt eller delvist bevarer den unaturlige opstuvning og anlgger et stejlt stenstryg til faunapassage. Det kan give s store vandhastigheder, at visse fiskearter ikke kan svmme opstrms. Desuden kan opog nedstrms vandrende fisk fare vild, hvis kun en del af ens vandfring lber gennem stryget i en samlet vandstrm. Det glder f.eks. ved stryg med slkaldte overlbskanter som i Odense , hvor nedstrms vandrende smolt flger med vandet ind i en rkke mlleser, uden om stenstryget, og derved ikke finder forbi overlbskanten eller den udskring, der er lavet, for at nedstrms vandrende fisk skal passere videre (Sivebk m.fl. 2010). Den biologiske konklusion, bde nationalt og internationalt, er, at opstemninger i store vandlb har en meget skadelig pvirkning p fiskebestandene, og den skadelige effekt bedst
Figur 2. G ennemsnitlig t, akkumuleret smolt t ab ved smoltens forsg p at passere forskellige t yp er menneskeskabte sprringer i vandl b. En tilsvarende problematik glder for opstrms vandrende f isk. Dat a fr a Aarestr up m.f l. (20 0 6c) og K ristensen & Koed (under tr y kning).
og mest sikkert elimineres ved at genskabe egenskaberne af det naturlige vandomrde, dvs. at fjerne opstemningen, opstuvningszonen og bortledningen af vand (Cowx & Welcomme 1998, Lucas & Baras 2001, Faunapassageudvalget 2004a,b, Aarestrup m. fl. 2006 a,b,c, Jepsen 2009, Nielsen 2009, Nielsen m.fl. 2010). Det nvnes derfor ogs i vandplanerne, at der ved fjernelse af sprringer skal ses p, om vandplanernes kriterier til sikring af kontinuitet samt faunapassageudvalget anbefalinger generelt er fulgt (NaturErhvervstyrelsen & Naturstyrelsen 2012). Et uddrag af kriterierne til sikring af kontinuitet er vist i boks 2. Sfremt helt srlige nationale kulturhistoriske interesser eller andet hindrer en fjernelse af opstemningerne, br det som anbefalet af bl.a. Faunapassageudvalget tilstrbes at gennemfre andre naturlignende lsning som f.eks. en forlgning af vandlbet uden om opstemningen med et naturligt fald, naturlig vandfring, naturlige bundforhold, naturligt profil etc. Det vil som regel vre noget dyrere end at fjerne opstemningen.
Boks 2
Uddr ag af Naturst y relsens vejledning vedr. vandl b og vandplaner nes kr av om kontinuitet (Naturst y relsen 2012b) Manglende kontinuitet bevirker en fr ag mentering af f lor a - og f aunaelementernes levesteder og kan medfre, at hele vandl bssystemet pvir kes. Kontinuite ten br ydes isr ved opstemning, st y r t, f jer nelse af vand fr a vandl bet (samlet kaldet spr ringer) og rrlgning, men ogs i nogle tilflde ved udledning af for urenende stof fer. Opstemninger kan fre til vsentlige f ysiske for andrin ger i vandl bet og kan her med pvirke vandl bets egnethed som levested for f lor a og f auna, ligesom f aunaens op - og nedstrms vandring pvirkes. Opmrksomheden henledes specielt p vig tigheden af ogs at sikre nedstrms vandring herunder gennem opstem mede vandlbsstrkninger - som stadig er et vsentlig t og overset problem i forbindelse med etablering af kontinuitet. Som udgangspunk t br vandlbet frem st s tt p den naturgivne tilstand som mulig t. Vandlbsbunden br sledes vre ubrudt uden menneskeskabte ni veauspring (st yr t m.v.) og med et fald s tt p det naturlige i vandlbet som mu lig t. Eventuelle opstemninger eller st yr t br sledes som udgangspunk t f jernes. Traditionelle fisketrapper opf ylder som udgangspunk t ikke mlet om kontinuitet.
2.3 Genskab det naturlige fald og den naturlige vandfring

Man br altid satse p at udnytte hver eneste cm fald p vandlbsbunden til at genskabe en naturlig bund p vandlbet inkl. stryg med naturlige faldforhold. Faldet kan kun bruges en gang. Vi ser alt for ofte, at man ved restaurering ved opstemninger og styrt bevarer opstuvningszoner og anlgger unaturligt stejle vandlb eller stenstryg
13
uden gydemuligheder, selv om man havde muligheden for at genskabe god dansk natur. Menneskeskabte stenstryg med unaturligt stejlt fald og manglende gydemuligheder lser den smule fald, der kunne have skabt en naturlig fiskebestand
Boks 3
Uddrag af den nye Vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandlbsrestaurering (NaturErhvervstyrelsen & Naturstyrelsen 2012) Ved fjernelse af sprringer m faldet p stenstryg ikke overstige 10 . Dette glder bde i forbindelse med fjernelse af selve sprringen og hvis der etableres en faunapassage. Faldet br generelt tilpasses vandlbets naturlige fald og de lokale fiskebestande. Forundersgelsen skal s vidt muligt beskrive vandlbets naturlige fald fr og efter sprringen samt redegre for vandlbets oprindelige naturlige forlb. Ved udlgning af sten- og gydegrus vurderes, om DTU-Aquas vejledning Sdan laver man en gydebanke rigtigt generelt er fulgt (Sivebk & Nielsen 2012), og at der bliver etableret skjulesteder i form af skjulesten. Ved bning af rrlagte vandlbsstrkninger ses p dimension og bundforhold i den nye vandlbsstrkning, og ved fjernelse af sprringer ses p, om vandplanernes kriterier til sikring af kontinuitet samt faunapassageudvalgets anbefalinger generelt er fulgt (Faunapassageudvalget 2004a)
fra gydning og gode forhold for vores naturlige vandplanter, dyr og andre fisk. Gad vidst hvor mange naturlige stryg, vi har tilbage i vores vandlb? Man skal her tnke p, at de fleste danske vandlb har deres udspring kun 20-60 m over havets overflade og lber mange kilometer, fr de ender i havet. En stor del af faldet og strygene er delagt af opstemninger eller bortgravning af de naturlige stryg. Derfor br det alvorligt overvejes, hvordan vi fr strygene tilbage i vores vandlb. I vandlb kan blot 5 cm fald p vandlbets bund f.eks. udnyttes til at genskabe 10 m gydebanke i en bk eller 25 m gydebanke i en . Set i lyset af: atvoresvandlbudspringerfmeteroverhavet, topstemningeristrrevandlboftesprrer a for fiskenes opog nedstrms vandringer til og fra store dele af vandsystemet, tenopstuvningszonekanvreflerekilomea ter lang i et stort vandlb tVandrammedirektivetindeholderkravom a naturlige fiskebestande i vandlbene br der specielt i store vandlb lgges afgrende vgt p at genskabe de naturlige forhold ved at fjerne opstemningerne og deres opstuvende effekt . Ellers er der risiko for, at kravene om vandrefisk i Vandrammedirektivet ikke kan opfyldes. Der er flere gode eksempler p effekten af at fjerne opstemninger, f.eks. i Omme . Her er der nu kommet mange rreder og stallinger fra gydning p en 25 km strkning, hvor der tidligere l 7 opstemninger (Iversen 2009, 2010, Vejle Kommune 2011). Tilsvarende er set i Gudenen ved Vilholt Mlle, hvor der nu i alle fire r efter fjernelsen af opstemningen har vret mange rreder fra gydning p et genskabt naturligt stryg opstrms mllen (Nielsen 2009, se ogs artiklen side 44). Naturstyrelsen er ogs i gang med at fjerne opstemninger og genskabe de naturlige stryg ved Villestrup (Naturstyrelsen 2012c) og andre projekter kunne ogs nvnes. Uddrag af den nye vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandlbsrestaurering kan ses i boks 3. Vi vil ligesom NaturErhvervstyrelsen & Naturstyrelsen kraftigt opfordre til, at man anlgger/genskaber strygene i vores vandlb med et naturligt fald p vandlbets bund. Erfaringen har desvrre vist, at det hidtil kun er sket i begrnset omfang. Vi gtter p, at man ikke har forstet den biologiske betydning af at genskabe naturlige forhold, nr man restaurerer og hber, at det nu er fortid.
Vandplejefolk fr a spor tsf isker foreninger, som er i gang med at ud lg ge g ydegr us i et vandl b. De flger vejledningen fr a DTU Aqua, idet de udlg ger g ydegr us med den rig tige kor nst rrelse og an lg ger g ydebanken med den ret te hldning p 5 promille i sm vandl b ned til 2 promille i store vandl b. Mlepinden er et vig tig t redskab til at sikre den nskede hldning.
14
2.4 ABC i at anlg ge gydestr yg

Det er meget vigtigt at tnke over valget af materiale og hldningen p gydebanken ved udlgning af gydegrus i vandlb. Der er desvrre mange eksempler p, at det bliver gjort forkert, herunder med forkert kornstrrelse, forkert fald, for hj vandhastighed og for korte gydebanker. Det br vre fortid, for det er ret nemt at skabe et godt resultat. En del steder er der krav i vandplanerne om, at de fysiske forhold i vandlb skal forsges forbedret ved udlgning af sten og grus for at sikre opfyldelse af miljmlet om en god faunaklasse. Det anbefales, at der samtidig etableres gydemuligheder for laksefisk, lampretter m.fl.. Det sker ved at udlgge grus af en type og en strrelse, som findes naturligt i vores upvirkede vandlb med naturlige faldforhold, og som er velegnet til gydning. Dette vil alt andet lige ogs vre det bedste for det lokale, naturlige liv af smdyr, vandplanter m.m. For at sikre korrekt anlg af gydebanker med optimal udnyttelse af faldet i forskellige strrelser vandlb har DTU Aqua udarbejdet en manual i, hvordan man rent praktisk laver en gydebanke ved valg af det rette materiale, hldning og dybde (Sivebk & Nielsen 2012). NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen (2012) fremhver, at man ved udlgning af sten- og gydegrus skal vurdere, om DTU Aquas vejledning er fulgt. Den anbefalede sammenstning af gydegrus er baseret p mlinger af naturlige forhold i danske vandlb og praktisk erfaring (tabel 1): Det er vigtigt at anvende den rette kornstrrelse og at udlgge sten og grus, der er s tt p det naturlige for vandlbet som muligt. Ellers sker der en unsket geologisk forurening, og det er uvist, om fiskene vil kunne gyde med succes. Derfor er det bedst at f sten og grus fra nrtliggende omrder. Skarpkantet flint kan vre skadeligt for de gydende fisk, s det frardes generelt at udlgge gydegrus med et hjt indhold af flint. I visse landsdele er der dog meget flint i jorden og derfor ogs naturligt i vandlbene. Her kan det vre svrt at kbe gydegrus uden flint, men man skal s vidt muligt sikre sig, at flinten ikke er blevet skadet i grusgraven, s den er blevet skarp.
Vandlbets strrelse Op til ca. 1 ms bredde Bredere end 1 meter
Det anbefalede g ydegr us til vandl bsrest aurering er smsten p st rrelse med valndder, hvor ca. 75 % er sten i st rrelsen 16 - 32 mm og 25 % er 3 3 - 6 4 mm.
Hvis der bliver udlagt for groft grus, kan mindre fisk ikke flytte det. Hvis store fisk alligevel gyder i det, vil der vre risiko for, at ggene skyller ud af de store hulrum. Der er ogs eksempler p, at der bliver brugt finkornet perlegrus, hvor hulrummene mellem de enkelte sten er for lille til, at der kan vre g, og vandgennemstrmningen er for lille til, at ggene kan overleve. Der er ogs eksempler p, at man har anvendt strandsten, rtesten, kalkbats (hrde kalkklumper iblandet flint) og andet materiale, der ikke er naturligt for vores vandlb. Strandsten er slebet mere runde end naturligt gydegrus, og kalkbats er srdeles unaturlige. Begge typer giver geologisk forurening af vandlbet, og man kan frygte, at g og yngel tager skade eller skyller ud af gydebankerne, hvis fiskene skulle finde p at gyde i dem. Desuden er det sandsynligt, at det unaturlige materiale er drligere at leve p for de mange smdyr, der normalt lever p sten. Gydebankerne br anlgges med et fald p ca. 3 promille i vandlb, der er bredere end ca. 3 m (evt. ned til ca. 2 promille i de store vandlb over ca. 8 m) og med et fald p ca. 5 promille i mindre vandlb. Gydebankerne bliver ustabile, hvis de anlgges med stejlere fald. Lngden af gydebanken br vre mindst 10 m og gerne lngere, ellers skyller den nemt vk. Det er vigtigt at sikre, at gydegruset udlgges med det fald, der er naturligt for gydebanKornstrrelse 33-64 mm 15 % 25 %
Kornstrrelse 16-32 mm 85 % 75 %
Ta bel 1 // DTU Aquas anbefaling af kor nst rrelsen ved et ablering af g ydebanker i vandl b (Si vebk & Nielsen 2012). Andelen af sten p 3 3 - 6 4 mm kan ev t. vre lidt st rre i store vandl b. Naturlige g ydebanker indeholder ogs mindre sten, gr us og sand, men pr ak tisk er faring viser, at det er und vendig t at medt age det i det udlag te g ydegr us.
15
ker i vandlb, dvs. 5 promille i sm vandlb og ned til 2 promille i store vandlb. Hvis vandlbet generelt har et strre fald, m man finde delstrkninger, hvor man kan anlgge gydebankerne. Ellers vil de skylle vk. I sdanne vandlb er de naturlige gydebanker ikke ret lange, mske kun f meter. Med de anbefalede hldninger p gydebanker kan et fald p vandlbets bund p blot 5 cm udnyttes til (boks 4) 0 m gydebanke i mindre vandlb under 3 1 ms bredde 15-20mgydebankeivandlbp3-8m 25mgydebankestrrevandlb En optimal udnyttelse af selv det mindste fald kan alts f stor betydning for fiskebestandene i vandlbet, hvis det udnyttes til at etablere gydemuligheder. Det vil samtidig gavne vandlbenes smdyr og kan forbedre faunaklassen. Den optimale udnyttelse af hver eneste cm fald er srligt vigtig i vandlb med ringe fald. Gydebanker virker ofte i mange r, hvis de bliver anlagt rigtigt, og der ikke er for stor sandtransport. Et godt eksempel er fra den lille Kvak Mllebk ved Vejle, hvor der i 1991 blev udlagt gydegrus ved en genslyngning af bkken uden om en mlleruin. Den naturlige produktion af rreder fra gydning er undersgt 11 gange siden 1992, og der har hver gang vret mellem 2 og 7 rreder pr. m vandlb. En landsdkkende dataanalyse af bestandsudviklingen ved 71 nyanlagte gydestryg har ligeledes vist en pn fremgang for bestandene med en nsten tredobling af yngelbestanden (Mortensen 2010).
Boks 4
Betydningen af at anlgge og genskabe stryg med et naturligt fald. Vandlbets fald mles normalt i promille, s et fald p 5 promille betyder, at vandlbets bund falder 5 cm p 10 m (10 m = 1.000 cm). Naturlige gydestryg i sm vandlb har typisk et fald p 5 promille, mens de kun har et fald p ca. 2 promille i store vandlb. Man skal udnytte denne viden, nr man vil genskabe gode forhold ved vandlbsrestaurering. Et stryg med et fald p 5 promille vil f.eks. skylle vk i et stort vandlb, hvis man bruger gydegrus, dvs. sten p strrelse med valndder. Det ses desvrre tit, at der ved restaurering bevares opstemninger og/eller anlgges stenstryg med et unaturligt stort fald p 5-10 promille eller mere. Faldet er s stort, at der udlgges sten i stedet for gydegrus, s stryget ikke skyller vk. Men resultatet er, at stryget ikke kan bruges til gydning, og det er rigtig rgerligt. Hvis man f.eks. har et fald p 50 cm til rdighed til anlg af et stryg i et stort vandlb, kan man anlgge et 250 m langt stryg med et naturligt fald p 2 promille og skabe gode gydemuligheder i ens fulde bredde. Dvs. at man skaber et stryg p 2.000 m 2, hvor laksefisk, lampretter m.m. kan gyde og leve, og hvor der vil vre optimale betingelser for et varieret liv af planter, dyr og andre fisk. Hvis man i stedet anlgger et stejlt stenstryg p f.eks. 5 promille, fr man et unaturligt stejlt stryg p 100 m uden gydemuligheder for vores naturlige fisk og med unaturlige levesteder for vores flora og fauna.
Mange smdy r foretrkker at sidde p sten, der er st rre end g ydegr us, og stenene giver gode skjul for rreder og andre f isk. Ved udlgning af skjulesten skal man sr ge for at udlg ge sten i forskellig st rrelse og p en rodet mde, s det ser naturlig t ud.
16
Vandst anden i det te rr skulle hves 15 cm for at skabe bedre opstrms faunapassage. Der for blev der anlag t 3 g ydebanker nedstrms rret, hvor den frste g ydebanke stuver 15 cm i rret og de to nste lig ger 10 cm hhv. 5 cm lavere. Hver g ydebanke er 10 m lang og har det anbefalede fald p 5 promille, s den ikke sk yller vk. G ydebanker ne lig ger som en slags tr app etrin adskilt af strkninger med dy bere vand, s der samtidig er genskabt et vandl b med stor f ysisk variation. Se mere om metoden i Sivebk & Nielsen (2012).
2.5 Skjulesten
Mange smdyr foretrkker at sidde p sten, der er strre end gydegrus, og stenene giver gode skjul for rreder og andre fisk. rreden er territoriehvdende, s der er plads til flest rreder i et vandlb med mange skjul. Stenene er srligt vigtige i vandlb uden vandplanter, dvs. p strkninger i skove og om vinteren, hvor mange vandplanter forsvinder. I de vandlb, hvor de naturlige sten er blevet fjernet, er der behov for at udlgge skjulesten for at genskabe variation. Stenene br udlgges rodet i forskellige strrelser, som svarer til naturlige forhold. Der er stor variation i den naturlige forekomst af strre sten i vandlbene. Nogle steder er der naturligt mange sten, mens der andre steder naturligt er f eller ingen sten. Det skal man tage hjde for, nr man udlgger skjulesten. Vandlbet skal se ud som et naturligt vandlb efter restaureringen, dvs. som vandlbet oprindeligt ville have set ud. Et passende antal skjulesten uden for selve gydebankerne er generelt ca. 2 hndsten pr. m2. I sm vandlb vil det vre naturligt
med sten i strrelsen 10-20 cm (flest sm sten), mens der ogs kan vre strre sten i strre vandlb. Men det afhnger som nvnt af de lokale forhold, som man bedst kan bedmme ved at se p jordens indhold af sten samt ved at studere lokale vandlb, hvor stenene ikke er blevet fjernet. Man skal ikke udlgge s mange sten p selve gydestryget, at det forhindrer fiskene i at grave ggene ned ved gydningen.
2.6 Rrlgninger
Vandplanerne beskriver mange rrlagte strkninger af vandlb, hvoraf en del skal frilgges. Ogs her anbefales det at genskabe vandlbene med et naturligt fald og at udlgge sten og gydegrus som tidligere beskrevet. Mange fisk kan ikke passere opstrms, hvis vandhastigheden er over 20-30 cm/s (Faunapassageudvalget 2004b). Det er svrt at sikre en lav vandhastighed i glatte rr, hvor vandstanden evt. ogs er lav. Ved nyanlg eller udskiftning af vejunderfringer m det kraftigt anbefales at sikre en naturligt stenet og varieret bund i underfringen med et lavt, 17
naturligt fald, hvilket f.eks. kan ske ved at bruge en skaldt hvalmave af stl. Man kan alternativt anvende s store rr, at mindst en tredjedel af rret er neddykket i vand, og at rret ligger vandret, s vandhastigheden er lav. Der m ikke vre styrt ved udlbsenden, idet fisk og smdyr altid skal kunne
svmme direkte ind og gennem rret i opstrms retning. Hvis rrene skal bevares, som f.eks. ved korte rr under vejdmninger, vil det ofte vre ndvendigt at skabe passage ved en hvning af vandstanden i rret, s opstrms passerende
Rr under vej, hvor der tidligere var et st y r t. Vandst anden er hvet ca. 30 cm for at skabe passage, men det er sket med hndsten. Hvis Rrst y r t under mark vej, hvor f isk og fauna ikke kan passere opstrms p ga. et st y r t ved udl bet og for lav t vand i rret. der i stedet havde vret anvendt g ydestr yg til at stuve vandet op, kunne man have anlag t 6 g ydebanker p hver 10 m.
Tidligere reguleringsst y r t, hvor vandl bets fald var af tr app et med sm st y r t over en kor t strk ning. Der var drlig faunapassage og ingen g ydemuligheder. Nu er faldet udny t tet til at genska be g ydebanker med naturlig t fald, og der er kommet meget rredy ngel. Hver t fald p 5 cm kan udny t tes til at anlg ge 10 m g ydebanke i sm vandl b og op til 25 m i store vandl b
18
fauna kan gennemsvmme rret. I sdanne situationer har man tidligere stuvet vandet op med stejle stenstryg eller sm styrt uden gydemuligheder, men her er der en oplagt chance for at skabe gode gydeforhold. I sm vandlb kan man f.eks. skabe 10 m gydebanke for hver 5 cm opstuvning. Hvis vandstanden f.eks. skal hves 15 cm, kan man udlgge tre gydebanker a 10 m som en slags trappetrin, hvor bunden af vandlbet falder 5 cm ved hver gydebanke (Sivebk & Nielsen 2012). Der br anvendes gydegrus til at opstuve og hve vandstanden i rret, ikke sten. Det er vigtigt at starte opstuvningen og stryget nogle meter nedstrms rrets udlbsende, s vandet fra rret taber sin kraft i det dybe vand, der opstr mellem rret og stryget. Ellers risikerer man, at gydegruset skyller vk. Det dybe omrde vil samtidig blive til et godt levested for strre fisk og give skjul for de store rreder, der gyder p gydebanken.
Vandplanter skaber variation i vandlbet og giver gode levesteder for mange smdyr og fisk. Jo mere variation og jo flere arter af vandplanter, jo flere levesteder for smdyr og fisk. Derfor indeholder vandplanerne krav om, at vedligeholdelsen af vandlb skal ndres, hvis det vurderes, at vedligeholdelsen forringer variationen i vandlbet for meget. Der er eksempler p, at man har genindfrt vandplanter i vandlb, hvor de er forsvundet pga. tidligere tiders forurening, vedligeholdelse etc. Det kan vre en god id, hvis man genudstter arter, der hrer hjemme i vandlbet, idet det kan tage rigtig mange r, fr de kommer igen naturligt. Der kan dog vre forskellige vsentlige problemer ved udplantning af vandplanter: andplanterneskalhentesidetsammevandsyV stem og man br kun udplante arter, der hrer hjemme i vandlbet, ellers introducerer man en floraforurening angesmdyr,snegleetc.leverpvandplanterM ne og vil flytte med ved en flytning af vandplanter. Det giver en unsket faunaforurening iskesygdommekanogsbliveoverfrtfradet F ene vandsystem til det andet ved overflytning af vandplanter Man skal altid sprge kommunen, om det er i orden at udplante vandplanter.
2.7 Styr t
De fleste af vores vandlb er regulerede og lber et andet sted end det oprindelige. Det snoede vandlb er blevet rettet ud, s det er blevet kortere. Derfor er faldet p vandlbsbunden ogs blevet unaturligt stejlt, og det har givet vandet ekstra krfter til at erodere, dvs. at slide sand og jord ls fra brinkerne etc. For at undg erosion er der ofte anlagt reguleringsstyrt i vandlbene, der kan sammenlignes med sm opstemninger. Formlet er udelukkende at tmme vandets krfter, s vandet f.eks. falder lodret 20-50 cm p et kontrolleret sted, ved styrtet, uden risiko for erosion i stedet for at erodere p en lngere strkning af vandlbet. Men styrtene virker bl.a. som faunasprringer for opstrms vandrende fisk og smdyr. Nogle steder kan man udnytte faldet ved styrtene til at anlgge gydebanker (afsnit 2.4). Men det regulerede vandlb kan vre s stejlt, at styrtet ikke kan udlignes med gydegrus (det vil skylle vk). Her kan det anbefales at genslynge vandlbet, s faldet bringes tilbage til det oprindelige eller reduceres s meget, at der kan anlgges stabile gydestryg. Hvis det ikke kan lade sig gre, kan det vre ndvendigt at udligne styrtet med et stryg, hvor man anvender hndsten. Man br her efterligne forholdene i de vandlb, hvor vi har et stort naturligt fald, og indbygge en slags trappetrin med hndsten og sm bassiner. Det br dog altid forsges at udnytte noget af faldet til at anlgge korte gydestryg p delstrkninger med mindre fald, som tidligere beskrevet.
2.9 Trer
Det er naturligt, at der vokser trer langs vandlbene, f.eks. elletrer og ask. Trerne giver skygge, hvilket er med til at begrnse grdevkst og holde vandtemperaturen nede. Elletrer har et godt rodnet og kan tle at st med fdderne i vand. Rdderne holder p brinkerne og giver fiskeskjul, og bladene er en vigtig fdekilde for mange smdyr i vandlbet. Nedfaldne grene, trrdder etc. skaber variation i vandlbet og giver gode levesteder for mange smdyr og fisk. Mange smdyr finder ogs gode levesteder under barken p grenene. Derfor br man lade nedfaldne grene etc. ligge i vandlbet, hvis de ikke forhindrer den ndvendige afstrmning. Man kan ogs med fordel udlgge grene, trstubbe etc. i vandlb for at skabe skjul og levesteder for smdyr og fisk. Det kan vre en fordel at plante elletrer omkring gydestrygene, s de sikrer brinkerne, skaber fiskeskjul og med deres skygge sikrer, at stryget ikke gror til i vandplanter og gr det svrt for fiskene at gyde (det er naturligt med trer langs vandlbene). Man skal dog 19
2.8 Vandplanter
Vandrammedirektivet krver, at der er et varieret liv af vandplanter i vandlbene, og et miljml for det nskede vandplantesamfund er p vej.
Elletrer skaber variation, giver gode f iskeskjul og st abiliserer vandl bets bredder mod erosion. Desuden er bla dene en vig tig fdekilde for mange smdy r.
vre opmrksom p, at der kan vre srlige bestemmelser om, at der af landskabelige grunde ikke m vre trer langs vandlbene. Kommunen ved besked om dette. Det kan ikke anbefales at plante pil langs vandlbene, da de gror voldsomt og ukontrolleret. Pil har ikke s godt et rodnet som elletret i forhold til at sikre brinkerne og er svre at fjerne igen, hvis man fortryder.
2.10 Sandtranspor t
Der kan vre en unaturligt stor sandvandring, specielt i regulerede vandlb. Sandet aflejrer sig nemt i gydestrygene og fylder hulrummene mellem stenene, s g og yngel dr. Det glder ogs p stryg med et relativt kraftigt fald, idet der er strml for sandskornene mellem sten og gydegrus. Nedlggelse af opstemninger, genslyngninger af vandlb etc. stter ogs gang i en stor sandtransport i en periode, indtil vandlbet har stabiliseret sig. Aflejring af sand kan forringe vandlbets variation og miljtilstand, bl.a. ved at delgge gydebanker for laksefisk. Sandet kan 20
ogs hve vandlbets bund, s den ligger for hjt i forhold til de regulativmssige krav. Det gr bl.a. ud over vandlbets evne til at aflede vand, dvs. afvandingsinteresserne. Hvis bunden bliver for hj i forhold til den regulativmssige bund, skal sandet graves vk. Det kan vre dyrt, og det kan vre vanskeligt at undg at grave for dybt i vandlbet. En del steder har man haft succes med at anlgge sandfang. Det er dybe omrder i vandlbene, hvor vandhastigheden falder, og sandet aflejres. Sandfangene anlgges p steder, hvor det er nemt og billigt at grave sandet op og sprede det p de omkringliggende arealer. Man fr samtidig et indblik i, hvor stor sandtransporten er. Anlg af sandfang som midlertidige anlg til afhjlpning af problemet med sandtransporten i et vandlb/vandsystem kan anbefales, indtil man fr stoppet udledningen af sand eller stabiliseret vandlbet. Erfaringen viser, at sm sandfang hurtigt fyldes op med sand og holder op med at virke, sandsynligvis p grund af at vandet og sandet
Bk med stor sandtr anspor t. Billeder ne viser et sandfang og bkken op - og nedstrms sandfanget, som holder g y degr uset rent for sand.
lber for hurtigt igennem sandfangene ved stor vandfring. Et godt rd er derfor at anlgge store sandfang med en tilpas lav vandhastighed, selv ved store vandfringer, s sandet altid kan bundflde. De krver heller ikke tmning ret tit. Anlg af sandfang skal lige som restaureringstiltag bl.a. have en tilladelse efter naturbeskyttelsesloven. Man skal dog vre klar over, at man ikke altid kan f tilladelse til at anlgge sandfang, og at sandfang generelt skal betragtes som en midlertidig lsning (boks 5).
nytte, at bunden i alle offentlige vandlb er mlt op, og at fald, bundbredde m.m. er beskrevet i et regulativ. Regulativerne er sledes vigtige redskaber ved restaurering.
2.12 Konflikter med anden natur

Den nye vejledning i vandlbsrestaurering (Natur Erhvervstyrelsen & Naturstyrelsen 2012) udtrykker meget klart, at: visetprojektvedrrendevandlbsrestaurering h ligger i eller ved et Natura 2000-omrde, skal det vurderes, om projektet kan medfre skade p de arter eller naturtyper, som et Natura 2000-omrde er udpeget for eller vre i modstrid med Natura 2000-planen for omrdet. er ikke er tale om en samlet vurdering, hvor d tilbagegang i en habitat kan opvejes af fremgang i en anden habitat. Det er den enkelte habitat eller art i udpegningsomrdet, der ikke m skades. ndvidere m projektet ikke medfre skade p E dyreog plantearter, der er omfattet af bilag 3 og bilag 5 i lov om naturbeskyttelse. Det er vrd at bemrke, at der er tale om beskyttelse af navngivne, sjldne arter af planter og dyr, hvoraf en del lever p land. Det kan undersges, om de er til stede i forbindelse med planlgning af et projekt. Hvis de ikke findes i projektomrdet, kan man alts godt f tilladelse til et restaureringsprojekt, der vil tilgodese en genskabelse af bedre miljforhold i vandsystemet. Naturbeskyttelseslovens 3 virker som en generel beskyttelse af vores natur og siger, at der ikke m foretages ndringer i naturen. 65 siger dog samtidig, at kommunen i srlige tilflde kan gre undtagelse fra bestemmelserne i 3. I konkrete sager om vandlbsre21
2.11 Vedligeholdelse og regulativer

Kommunerne er vandlbsmyndighed for alle vandlb og skal generelt srge for en god miljtilstand i vandlbene, herunder ved at sikre en miljvenlig vedligeholdelse Kommunen har ansvaret for at vedligeholde de skaldte offentlige vandlb, mens lodsejerne skal vedligeholde de private vandlb. Kommunen har ansvaret for, at vedligeholdelsen af begge typer vandlb finder sted, s miljmlene for vandlbet kan opfyldes. Der er udarbejdet skaldte regulativer for alle offentlige vandlb, som beskriver, hvordan vedligeholdelsen skal finde sted. Mange regulativer kan findes p kommunernes hjemmesider, ellers kan man sprge efter dem p kommunens forvaltning. Der er ikke regulativer for de private vandlb, som lodsejerne selv skal vedligeholde, og som typisk er ret sm. Det er kommunens opgave at revidere regulativerne, s vedligeholdelsen f.eks. ikke hindrer en opfyldelse af miljmlene om et varieret dyreog planteliv. Derfor skal mange regulativer revideres i de kommende r. Ved en restaurering er det vigtigt at kende faldet p vandlbets bund. Her kan man ud-
staurering bliver der ofte givet tilladelse efter naturbeskyttelsesloven til at udfre projekter for vandlbsrestaurering, nr det ikke skader dyreog plantearter, der er omfattet af lovens bilag 3 og bilag 5. Det sker dog ind imellem, at kommunerne ikke vil give tilladelse til projekter for fjernelse af opstemninger m.m., hvis fjernelsen medfrer risiko for pvirkning af naturomrder, der er beskyttet efter 3. Vi vil gerne opfordre til, at alle kommuner fremover ser helhedsorienteret p at sikre gode lsninger (f.eks. fjernelse af opstemninger) og gode forhold i vandsystemerne, selv om det mske kan g ud over et 3 omrde uden de ovenfor nvnte sjldne arter. Mange 3-omrder er udpeget rent administrativt p et tidspunkt, hvor man generelt ville beskytte vores natur, men ikke kendte de lokale forhold. Det har aldrig vret meningen, at
beskyttelsen skulle st i vejen for projekter, der som helhed vil vre til stor gavn for naturen.
Boks 5
Uddrag af 5 afg relser fra Naturklage nvnet vedr. sandfang i vandlb (Naturklagenvnet 2008). Etablering af sandfang er en regulering af vandlb, som vil indebre en ndring af vandlbets tilstand. Det krver en dispensation fra naturbesk y t telseslo vens 3. I hovedpar ten af de danske vandlb er natur tilstanden forarmet p grund af udretninger og mange rs hrdhndet vandlbsvedligeholdelse, s som oprens ning af sand/sediment og grdeskring. De f ysiske forhold i vandlbene er i dag hovedrsagen til, at mlstningen i mange af vandlbene ikke er opf yldt Nvnet er enig i, at problemer med sandvandring s vidt mulig t br lses ved kilden men at det te bl.a. af kono miske grunde of te vil have lange udsigter. Nvnet f inder, at der som udgangspunk t ikke br meddeles dispensation til etab lering af sandfang i vandlb, hvor ml stningen er opf yldt eller til sandfang, hvis eneste positive ef fek t er at friholde en umiddelbar t nedstrmslig gende g yde banke for sand. Nvnet gav tilladelse til anlg gelse af sandfang i tre sager, hvor mlstningen for vandlbene ikke var opf yldt. Sand fangene kunne forbedre milj forholdene i vandlbene ved at st rre mngder sand undgs p bunden over en ln gere strkning, og ved at sandfangene erstat tede den hidtidige vandlbsoprens ning, der var foreget over en lngere strkning. Sandfangene ville sledes have en vsentlig positiv ef fek t p vand lbene, der kunne medvirke til en kom mende opf yldelse af mlstningen for vandlbene. Nvnet ophvede tilladelserne til sand fang i to sager, hvor mlstningen for vandlbene var opf yldt, og hvor det ikke var forudsat, at der skulle vre g yde omrder for laksefisk p de pgldende omrder i vandlbene.
Vdomr der, hvor en er hvet i terrn ved hjlp at en rkke nyanlag te str yg, s en p eriodevist kan oversvmme de omkringlig gende arealer og rense vandet for k vlstof. I Omme ( verst) er 7 opstemninger ved dam br ug f jer net, og str ygene anlag t med naturlig t fald vha. g ydegr us med naturlig kor nst rrelse for danske str yg. rreder og st allinger g yder nu med stor succes (Iversen 20 09, Vejle Kom mune 2011). I Odense (nederst) er str ygene anlag t med unaturlig t stejlt fald, s det har vret nd vendig t primr t at br uge hndsten, der ikke sk yller vk. Der er sted vist udlag t t vr bnd af g ydegr us, men det er uvist, om det er br ug t til g ydning.
22
Del 3: Vdomrder
Det er bl.a. i forbindelse med Grn Vkst (Miljministeriet 2009, Naturstyrelsen 2012d) besluttet, at der frem mod 2015 skal etableres nye vdomrder i Danmark for godt en milliard kroner. Formlet er at reducere udvaskningen af kvlstof og fosfor til srbare fjorde, kyster og ser, da store mngder af disse nringsstoffer skaber iltsvind og skader vandmilj, dyr og planter. For at fjerne henholdsvis kvlstof (N) og fosfor (P), er der brug for to forskellige typer vdomrder: Kvlstof-vdomrder, der er placeret tt ved kysterne for at mindske udledningen af kvlstof til det marine milj, og fosfor-vdomrder, der er placeret opstrms ser for at mindske fosforudledningen til ser. I kvlstof-vdomrderne er der regnet med en kvlstofreduktion p 113 kg N/ha, og det krver etablering af 10.000 ha. vdomrder frem til 2015. Nogle af vdomrderne kan have en srdeles stor positiv eller negativ indvirkning p fiskebestandene. Kvlstofomrderne etableres ofte i de strre dale, hvor vandrefisk som laks, rred, l, lampretter m.fl. skal passere p deres vandringer mellem de sm vandlb og havet. En skadelig effekt kan vre i direkte modstrid med Vandrammedirektivets krav om naturlige fiskebestande, og derfor er der her givet en vurdering af, hvordan man kan tage mest muligt hensyn til fiskene ved etableringen af vdomrder. En del steder har man hvet vandstanden med stryg direkte i vandlb, s vandlbet i perioder oversvmmer de nre arealer. I Omme har man gjort meget for at sikre naturlige fiskebestande ved anlg af vdomrder, idet
man har anlagt strygene med et naturligt fald og med en naturlig kornstrrelse p grus og sten. Det har skabt gode gyde- og opvkstmuligheder for fisk og et varieret liv af smdyr og vandplanter (Vejle Kommune 2011). Der er allerede registreret en stor rredbestand fra gydning p de nye stryg (Iversen 2009, 2010). Der er desvrre ogs eksempler p, at faldet er udlignet med unaturligt korte og stejle stenstryg uden vsentlige gydemuligheder (Odense , se evt. Naturstyrelsen 2012 d). Det har i en rrkke vret almindeligt kendt, at der er en stor ddelighed af vandrefisk i ser og ved opstemninger (Nielsen 1997b og Aarestrup m.fl. 2006 a,c). P trods heraf er der flere eksempler p vdomrdeprojekter, hvor man har anlagt unaturlige ser direkte i vandlb, som er direkte skadelige for bestandene af vildfisk i vandlb. Man undersger sjldent vdomrdernes betydning for fiskebestandene efter anlggelsen, men det er sket i enkelte tilflde. Her er der som forventet konstateret store problemer for vandlbsfiskene i vdomrder, hvor alt vandet lber ind i sen, nemlig 61 % tab i rslev Engs (Boel & Koed, under trykning) og 78-90 % tab i Eg Engs (Kristensen 2012, Kristensen & Koed, under trykning). Der er ikke fundet problemer, hvis kun en mindre delvandmngde lber ind, s fiskene naturligt finder uden om sen. Det br altid overvejes, hvordan man undgr at pvirke vandrefiskene negativt og om muligt forbedrer forholdene for dem, men det er ikke altid sket. rsagen er ofte, at der er en indbygget konflikt med kravet om at rense
E g Engs p 110 ha blev anlag t som et vdomr de direk te i E g i 20 0 6. Tabet af rredsmolt, der pr ver at f inde gennem sen, var 78 - 9 0 % i p erioden 20 07-2011. Fr sen blev anlag t var der ikke t ab af smolt (K ristensen 2012, K ristensen & Koed, under tr y kning).
23
113 kg N pr. ha, s man er ndt til at lede en stor del af vandet ind i nyanlagte store ser. Men de virker som flder for vandrefiskene og giver store ddeligheder. Vi kan anbefale, at de naturlige vandstandssvingninger i vandlbene og vandlbenes naturlige kontakt med dalen genskabes ved anlggelse af gydestryg som i Omme . Strygene skal have naturligt fald, lav vandstand og naturlig kornstrrelse til gydning. Det skaber en god naturtilstand, og det renser for vandets indhold af nringsstoffer m.m. Vandrefiskenes overlevelse kan f.eks. sikres ved kun at lede drnvand gennem vdomrderne eller ved kun at lede en mindre del af vandlbenes vandfring ind gennem vdomrdet. Sidstnvnte lsning er f.eks. gennemfrt i Vejle dal ved Skibet, hvor der blev etableret en s med en vandgennemstrmning p 8 % af medianminimum i Vejle . Ud over at rense for kvlstof har sen nu et rigt fugleliv, og tabet af rredsmolt i sen er ubetydeligt (under 1 %), idet fiskene flger hovedvandfringen i en og vandrer uden om sen. Hvis man genskaber naturlige ser, der er blevet drnet bort, br det bl.a. overvejes, om der bliver tale om unaturligt store ser. Det kan f.eks. ske, hvis jorden har sat sig i dalene efter drningen. Hvis det er tilfldet, kan det medfre et unaturligt stort tab af de vandrefisk, der skal vandre gennem serne p trkket til og fra havet. Bestandene er som regel noget mindre end de oprindelige bestande, fra fr vandlbene blev pvirket af mennesket, s store tab i nye vdomrder kan betyde, at bestandene ikke lngere kan klare sig i det pgldende vandsystem. Derfor br effekten p vandlbenes fiskebestande altid vurderes nje fr beslutning om anlg af vdomrder, hvilket ikke altid er sket. Men det kan som nvnt give store problemer for vandlbenes bestande af naturligt forekommende vandrefisk og dermed ogs skabe problemer, nr Vandrammedirektivets krav om naturlige fiskebestande skal opfyldes. Ved vurderingen af vdomrdernes pvirkning af fiskebestandene er der bl.a. krav i fiskeriloven om, at projekterne skal sendes i hring ved Fiskerikontrollen (se afsnit 4.3).
Erhvervstyrelsen & Naturstyrelsen 2012). Men andre parter og finansieringsformer kan ogs vre involverede, bl.a. vandplejefolk fra sportsfiskerorganisationer, Fiskerikontrollen og DTU Aqua. Derfor er der her udarbejdet et mere generelt afsnit om vsentlige forhold vedr. vandlb og hvordan de forskellige interessegrupper kan bruge hinanden mest konstruktivt.
4.1 Finansiering af vandlbsrestaurering

Den nye bekendtgrelse om tilskud til vandlbsrestaurering bner kun mulighed for, at kommunen kan f penge til at lse de problemer, der er udpeget i Naturstyrelsens vandplaner fra 2011. Det er vigtigt at holde sig dette for je, idet vandplanerne ikke rummer konkrete krav om gode fiskebestande Vandplanerne stiller krav om at sikre kontinuitet ved mange sprringer, dvs. fri passage ved sprringer, herunder for fisk. Kommunerne kan f penge til at lse problemerne ved de sprringer, der er udpeget. Det er dog ikke alle sprringer, der er medtaget i den frste vandplan, men flere forventes medtaget i en senere vandplan (nste vandplan skal glde fra 2016). Vandplanerne indeholder politisk vedtagne krav om et bestemt indhold af smdyr i de enkelte vandlb, dvs. en god faunaklasse. Vandplanernes krav om, og finansiering af, udlgning af sten og grus i vandlb med en drlig faunaklasse skyldes derfor, at der mangler bestemte smdyr, der er tilknyttet sten og grus. Her er det naturligt at anvende grus, som fisk kan gyde i, s her kan man alts gre noget for fiskene i den frste vandplanperiode. Vandrammedirektivet krver overordnet, at der skal vre gode, naturlige fiskebestande i vandlbene, og det forventes, at der udmntes konkrete krav om fisk i en rkke vandlb i den nste vandplan. Hvis det sker, vil der ogs komme krav om at forbedre forholdene i vandlb med for drlige fiskebestande, f.eks. ved udlgning af gydegrus, hvis der mangler gydemuligheder. Men i den frste vandplanperiode frem til 2016 kan man IKKE f finansieret grus og sten fra vandplanpuljen, hvis faunaklassen lever op til det fastsatte miljml for vandlbet. S m man finde pengene et andet sted, f.eks. i den skaldte gruspulje under fisketegnsordningen, som kan sges af sportsfiskernes vandplejefolk. Der er ogs en rkke andre finansieringsmuligheder link.
Del 4: Finansiering, samarbejdspartnere m.m.

I den nye vejledning til vandlbsrestaurering er det nje beskrevet, hvordan kommunerne kan f tilskud til vandlbsrestaurering ved det kommende vandplanarbejde (Natur 24
4.2 Sportsfiskerforeningernes vandplejefolk

Vandplejefolkene er vigtige samarbejdspartnere for kommunerne, idet de dels har et godt lokalkendskab og kender mange lodsejere, dels
har en stor faglig viden om fiskene og fiskenes krav til vandlb. Mange sportsfiskere har vret p kursus i vandlbsrestaurering og lrt at lave gydebanker, udlgge skjulesten, sanere sm sprringer m.m., se f.eks. DTU Aquas hjemmeside www.fiskepleje.dk. Omvendt har vandplejefolkene ogs brug for at skabe et godt samarbejde med kommunen, idet kommunen er krumtap og drivkraft for alle projekterne vedr. vandplaner, herunder alle de store og betydende projekter ved opstemninger. Desuden er kommunen vandlbsmyndighed for alle vandlb og skal bl.a. godkende alle projekter for vandlbsrestaurering efter Vandlbsloven og Naturbeskyttelsesloven.
4.3 Fiskerikontrollen
Det er vrd at bemrke, at Fiskerikontrollen iflg. Fiskerilovens 81 skal hres i sager, der kan have betydning for fiskepassage, fiskeri og fiskefauna i ferskvand (Fdevareministeriet 2008). Derfor er Fiskerikontrollen en vigtig samarbejdspartner, der br hres tidligt i forlbet, s evt. gode ideer kan indg i valg af projektforslag. Fiskerikontrollen har forskellige afdelinger link.
4.4 DTU Aqua

Det tidligere Danmarks Fiskeriundersgelser, som nu hedder DTU Aqua, er en forskningsinstitution under Danmarks Tekniske Universitet. DTU Aqua fungerer bl.a. som fiskebiologisk rdgiver for NaturErhvervstyrelsen og 7-udvalget under Fiskeriloven. Det kan dels vre i enkeltsager som f.eks. ved rdgivning af Fiskerikontrollen i 81 sager under Fiskeriloven, dels i forbindelse med udarbejdelse af ny lovgivning. Ud over at forske i fiskebiologi undersger DTU Aqua bl.a. flere hundrede danske vandlb rligt og udsender planer for, hvordan fiskebestandene kan plejes i de enkelte vandlb. DTU Aquas fiskeplejekonsulenter (forfatterne til denne artikel) afholder rligt flere kurser i vandlbsrestaurering og rdgiver dagligt kommuner, konsulentfirmaer, vandplejefolk etc. om, hvordan man bedst muligt kan indarbejde fiskenes miljkrav i valget af lsninger ved vandlbsrestaurering. Der tages her udgangspunkt i den nyeste fiskebiologiske viden p omrdet, som er erhvervet fra forskningen og fra DTU Aquas eksterne samarbejdspartnere, bde nationalt og internationalt. Et uddrag af denne viden kan ses p www.fiskepleje.dk, hvor man bl.a. kan tilmelde sig et nyhedsbrev link.
F iskerikontrollen ar bejder ikke kun med kontrol af f iskeriet. De er ogs hringspar t i vandl bsprojek ter.
25
Fotos:
Der er anvendt fotos af Jan Nielsen, Finn Sivebk, Kaare Manniche Ebert, Thorkild Kristensen, Niels ge Skovbo og Jonas Hholt.
Litteratur: (En del referencer kan downloades ved at klikke p linket)
Bangsgaard, L. (1995): Habitatvalg hos rredyngel (Salmo trutta L.) p kunstige og naturlige gydebanker. Specialerapport, Biologisk Institut, Odense Universitet, 99 sider. Bangsgaard, L. & F. Sivebk (1996): Hvilke levesteder foretrkker rredyngel. Vand og Jord 3 (1), s. 8-11. Boel, M. & A. Koed (under trykning): Smolttab i rslev Engs; en sammenligning af den nydannede og den etablerede engs. DTU-rapport fra DTU-Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og kologi. Cowx, I.G. & R.L. Welcomme (1998) eds.: Rehabilitation of rivers for fish. FAO hndbog, udgivet af Fishing News Books, 260 sider (ISBN 0-85238-247-2). Faunapassageudvalget (2004a): Samlerapport. Sammenfatning af delrapport 1 til 4. Ministeriet for Fdevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersgelser, Dansk Dambrugerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. Udarbejdet af Allan R. Jensen, Ove Kann, Jan Nielsen, Peter Kaarup, Thorsten Mller Olesen, Morten stergaard, Bodil Beck, Lisbeth Jess Petersen, Thorsten Ostenfeld, Paul Landsfeldt og Per Sby Jensen. 57 sider. Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_%20samlerapport.pdf Faunapassageudvalget (2004b): Fiskenes krav til passagelsninger i vandlb med dambrug. Faunapassageudvalgets delrapport 1, udarbejdet af Jan Nielsen, 96 sider. Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_delrapport_1.pdf Fdevareministeriet (2008): Bekendtgrelse af lov om fiskeri og fiskeopdrt (fiskeriloven). (BEK nr. 978 af 26/09/2008) Link: www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=121218 Fdevareministeriet (2012): Bekendtgrelse om tilskud til kommunale projekter vedrrende vandlbsrestaurering (BEK nr. 1019 af 29/10/2012). Link: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143707 Iversen, K. (2009): Fiskeundersgelser i Omme - effekterne af vandlbsrestaurering i Omme , Vejle Kommune 2009 -. Rapport fra Danmarks Center for Vildlaks Vandlbsrdgivning til Vejle Kommune, 13 sider. Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/2009_stallingundersoegelse_i_omme_aa_vejle_kommune_dcv.pdf Iversen, K. (2010): Stallingundersgelse i Omme Bestandsundersgelse i Omme , Vejle Kommune 2010. Rapport fra Danmarks Center for Vildlaks Vandlbsrdgivning til Vejle Kommune, 9 sider. Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/2010_stallingundersoegelse_i_omme_aa_vejle_kommune_dcv.pdf Jepsen, N. (2009): Store opstemninger store udfordringer. Milj- & Vandpleje nr. 34, side 12-15, udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Link: www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34 Koed, A., G. Rasmussen & S. Berg (2003): Oversvmmede enge og lavvandede ser. Link: www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/gedde/vmpsoer_notat.aspx Koed, A. (2011): Indskudte ser en udfordring for vandrefiskene Link: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/nyheder/nyheder%202010/nyheder_marts_2010/anders_koed_indskudte_soeer_en_udfordring_for_vandrefiskene.pdf Kristensen, M. (2012): Ddelighed hos havrredsmolt (Salmo trutta) i forbindelse med passage af Eg Engs. Specialerapport fra Danmarks Tekniske Universitet DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og kologi, Silkeborg. 74 sider. Kristensen, M. & A. Koed (under trykning): Ddelighed hos havrredsmolt (Salmo trutta) i forbindelse med passage af Eg Engs. DTU-rapport fra DTU-Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og kologi.
26
Lucas, M., & E. Baras (2001): Migration of Freshwater Fishes. Blackwell Science, ISBN 0632-05754-8. Miljministeriet (2009): Grn Vkst. Link: www.mim.dk/Nyheder/Temaer/Groen_vaekst/ Miljministeriet (2012): Bekendtgrelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandlbsrestaurering (BEK nr.1022 af 30/10/2012). Link: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143308 Mortensen, A. K. (2010): Restaurering i danske vandlb effekt af udlagt gydegrus p bestanden af rreder (Salmo trutta) (2. udg). Specialerapport. Biologisk Institut. Syddansk Universitet. Link: http://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspx?guid={1EFEAC86-11EA-40F4-B538-E720772466EC} NaturErhvervstyrelsen & Naturstyrelsen (2012): Vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandlbsrestaurering. Link: http://2.naturerhverv.fvm.dk/skema_og_vejledning.aspx?ID=84556 Naturklagenvnet (2008): Afgrelse nr. 438 vedr. anlggelse af sandfang i beskyttet vandlb. Link: http://www.nmkn.dk/Afgorelser/Naturklagenaevnets_tidligere_afgoerelser_NKO/Naturklagenaevnet_orienterer_Intro/2008/ nko_438.htm Naturstyrelsen (2012a): Vandplaner. Link: www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/ Naturstyrelsen (2012b): Bilag 9 Vejledning i vurdering af tilstand og fastlggelse af ml for vandlb. Vejledning vedrrende vandindvindingens pvirkning af vandlb. Link: www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/C88AD233-0775-45B5-8C50-0A93B11F133D/120350/Bilag9.pdf Naturstyrelsen (2012 c): Naturgenopretning af 7 dambrug i Villestrup dal. Link: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Himmerland/Villestrup/ Naturstyrelsen (2012 d): Odense og Ulvebkken - genslyngning og vdomrder Link: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Fyn/OdenseAa/Aa/ Naturstyrelsen (2012d): Den kommunale vdomrdeindsats. Link: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekttyper/Vandprojekter/Den_kommunale-vaadomraadeindsats/ Nielsen, J. (1995): Fiskenes krav til vandlbenes fysiske forhold. Miljprojekt nr. 293 fra Milj- og Energiministeriet, Miljstyrelsen, 129 sider. Link: http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/1995/87-7810-354-1/pdf/87-7810-354-1.PDF Nielsen, J. (1997a): rreden som miljindikator. Miljnyt nr. 24 fra Milj- og Energiministeriet, Miljstyrelsen, 53 sider. Link: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-934-5/pdf/87-7810-934-5.pdf Nielsen, J. (1997b): Smoltvandringer hos laks (Salmo salar) og havrred (Salmo trutta) i vandlb og ser som arbejdsgrundlag for Skjern Naturprojektet. Notat til Miljministeriet og COWI, 38 sider. Nielsen, J. (2009): rredrekord i Gudenen. Milj- & Vandpleje nr. 34, side 4-11, udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Link: www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34 Nielsen, J., K. Aarestrup & A. Koed (2010): Faunapassagelsninger en opflgning p Faunapassageudvalgets arbejde. Notat fra DTU Aqua til Miljstyrelsen, 35 sider. Link: www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquanotatomFaunapassage26marts2010. pdf
27
Olesen, T.M. (2007): Undersgelse af havrredbestanden i Villestrup . Faglig rapport fra Miljministeriet, Miljcenter lborg, 42 sider. Link: www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/59682CBC-90FA-4E95-B38B-0B79D60D12CF/0/out.html Sivebk, F. (2008): rredyngel lever ved bredden Link: http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/opvaekst/bredzone_yngel.aspx Sivebk, F., J. Nielsen, K. Aarestrup & A. Koed m.fl. 2010). Betydningen af opstemningerne i hovedlbet af Odense for fiskebestandene og fiskeriet p Fyn. Notat fra DTU Aqua til Odense Kommune, 15 sider. Link: http://websag.mim.dk/HoeringVandOgNatur2010/filer/20110405111110/Bilag_6_fra_DTU_Aqua,_notat_om_Odense_Aa.pdf Sivebk, F. & J. Nielsen (2012): Sdan laver man en gydebanke rigtigt. Vejledning fra DTU Aqua, Link: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/raadgivning/undervisningsmateriale/undervisning_del2_2011/saadan%20_ laver%20_man%20_en%20_gydebanke.pdf Sholm, M.K. & B.H. Jensen (2003): rredens (Salmo trutta L.) krav til de fysiske forhold i store vandlb med speciel vgt p yngelstadiet. Specialerapport, Biologisk Institut, Odense Universitet (SDU), 170 sider. Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdf Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006a): Opstemninger forarmelse af vandlbene. Fisk & Hav, s. 38-43. Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstemningerforarmelseafvandloebene.pdf Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006b): Opstrms vandring og opstemninger. Fisk & Hav, s. 44-53. Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstroemsvandring.pdf Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006c): Nedstrms vandring og opstemninger. Fisk & Hav, s. 54-62. Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/nedstroemsvandring.pdf Vejle Kommune (2011): Omme dal. Beskrivelse af vdomrdeprojekter. Link: www.vejle.dk/Borger/Natur-og-miljoe/Naturprojekter/Omme-Aadal.aspx
28
29
VANDPLEJE I VEJLE SPORTSFISKERFORENING

Tekst : : Brian Petrowski, formand for forenin gens -udvalg og Niels Risak, forenin gens nstformand
Sportsfiskerne ved Vejle har i snart mange r arbejdet med vandlbsrestaurering. Og med succes, for siden 2010 har der ikke lngere vret behov for at stte fisk ud i hele systemet. De vilde rreder klarer det simpelthen selv. God planlgning er en del af suceshistorien, som her kan lses til inspriration for alle.
Till bene til Vejle besidder stor t set alle et kmp e potentiale. Men der har vret problemer med sprringer og mangel p g ydegr us. Det har Vejle Spor tsf isker forening r det bod p - og udstningner ne er g jor t over f ldige.
30
Vejle blev i 2010 erklret selvreproducerende. Det flotte resultat er opnet ved spil p flere heste og et forbilledligt samarbejde mellem foreningens ildsjle p vandplejeomrdet, teknikerne i Vejle Kommune og i DTU Aqua. I mange r havde foreningen et mindre klkkeri, som fra den oprindelige havrredstamme forsynede en med udstningsfisk i henhold til den givne udstningsplan. Det var det ene ben, vi arbejdede p. Det andet var at lave vandlbsforbedringer samt udlgge gydegrus i en rkke velegnede sm tillbsbkke. Det betd, at vi ikke lngere behvede at stte yngel ud. Og det betyder ogs, at vi nu ikke lngere har vores klkkeri, men er i stand til at lgge ALLE krfterne i at forbedre gyde- og opvkstmulighederne endnu mere. Det er nemlig sdan, at selvom Vejle er et vandlb, hvor der hvert r bliver fanget mange havrreder, s vurderes produktionspotentialet til at vre 3-4 gange strre end bestanden i dag s vi fortstter.
frugter frst. Det vil sige, hvor fr vi ved mindst muligt arbejde den strste effekt af vores indsats.
Forberedelse af et projekt
Inden et restaureringsprojekt - f.eks udlgning af gydegrus pbegyndes, tages allerfrst en underhndskontakt til kommunen, s der er enighed om, hvad projektet skal indeholde, og s vi er sikre p at kunne f en projektgodkendelse hos kommunen. Ofte foretages en flles besigtigelse af projektomrdet. Er vi enige om hvilken gydebk, er vi enige om placering af de nye grusbanker, er vi enige om udlgning af strre skjulestens placering, er vi enig om opstuvninger, vandstandsniveauer osv. Det samme glder med DTU Aqua. En underhndskontakt er guld vrd. En kontakt, som i vrigt ogs indeholder sprgsmlet om, hvorvidt DTU kunne tnke sig at lgge et af deres vandplejekurser i nrheden - og bruge vores restaureringslokalitet som kursusprojekt. I denne fase kommer der ofte fra de to instanser gode rd til det endelige projekts indhold, hvilket ogs sikrer stor faglighed i projekterne, Det er ogs her i forberedelsesfasen vigtigt, at vi ved, om der er mandskab nok til at gennemfre projektet i den pgldende weekend. Enten ved hjlp af DTU`s kursister eller ved eget indkaldt (via hjemmesiden) mandskab. Til forberedelsen hrer ogs, at der indsendes ansgning om tilladelse til projektet, og her er flles besigtigelser og diverse underhndssnakke med kommunen og DTU af stor betydning, fordi vi s ved prcis, hvilke tilladelser der skal sges og hvornr. Strkningen opmles, og der udarbejdes kort (ortokort) over projektomrderne, og forholdene opog nedstrms beskrives i ansgningen. Sammen med ansgningen hrer ogs underskrevne lodsejertilladelser, som -udvalget forinden har indhentet hos de berrte lodsejere. Samtidig med at kommunen ansges, ansges der hos DTU om tilskud til projektet fra gruspuljen i Fisketegnsmidlerne. Desuden sges forskellige andre fonde om tilskud. Blandt andet yder Saltvandsfiskeren i Vejle ofte tilskud til restaureringsprojekterne, da ethvert restaureringsprojekt i en er til gavn for de fiskere, som primrt har Vejle Fjord som fiskevand.
Organisering
Vejle Sportsfiskerforening er en relativ stor forening med ca. 800 medlemmer. Derfor er foreningsarbejdet i vid udstrkning delegeret ud p forskellige udvalg. Og et af de helt centrale udvalg er -udvalget, som tager sig af vandplejearbejdet, restaureringsprojekter, udlgning af gydegrus, oprensnings- og tilgngelighedsprojekter m.v. Til orientering arbejder de 4 foreninger, der har fiskevand langs Vejle , i disse r serist p at danne en Vejle -sammenslutning srligt med henblik p at koordinere en flles indsats om vandlbsrestaureringer og kontakt til myndigheder. Vi forventer os meget af dette initiativ.
Grundlaget for projekterne

-udvalget har gennemget hele systemet fra de mindste bkke til udlbet. Her er noteret, hvilke sprringer der udgr barrierer, og hvilke strkninger der udgr potentielle muligheder for forbedringer, der muliggr gydning, og som kan sikre gode opvkstbetingelser for yngelen. P baggrund af denne besigtigelse, og p baggrund af de observationer, som kommunens biologer har gjort sig, bliver der sammen med biologerne snakket om hvilke bkke, det vil vre hensigtsmssigt at tage fat p inden for det kommende r eller to. -udvalget trffer s ud fra, hvilke mandskabsressourcer der er til rdighed, beslutning om den prioriterede projektrkkeflge for det kommende r. Rkkeflgen bliver koordineret med kommunens kommende indsats p omrdet. Som hovedregel tages projekterne fra udlbet og opefter, og som regel tages de lavthngende
Projektets gennemfrelse
Efter at projektet er sendt til godkendelse fs som hovedregel en meget hurtig godkendelse, fordi de samme kommunalt ansatte biologer, som vi hele tiden har haft kontakt med, foretaget besigtigelser
31
sammen med, har spurgt fagligt til rds og i vrigt har frt en tt dialog med, ofte er de samme, som skal godkende projekterne. Projektgodkendelserne gives som regel hurtigt med betingelse om, at projektet ikke m pbegyndes fr efter klagefristens udlb (henholdsvis 4 og 8 uger som afhnger af, om bkkens forlb skal ndres eller, om restaureringen foregr i samme forlb) Inden klagefristen er udlbet, gr -udvalget i gang med den njere planlgning af det konkrete projekt. Det er vigtigt, at der p dagen er mandskab nok til gennemfrelsen. Der skal bestilles materialer (Vejle Kommune stiller ofte gydegrus til rdighed for projekterne), der skal lejes maskiner til afgravning og transport af materialer, der skal bestilles pressedkning, der skal organiseres kreplader, skovle, spande, motorsave og andet grej fra klubhuset. Med andre ord forestr et strre logistisk arbejde p selve dagen, og ikke mindst er mad og drikke til projektarbejderne helt afgrende. Hvis projektarbejdet foregr alene i foreningens regi, kan der tillades en vis margen for prcisionen i gennemfrelsen. Men ofte foregr projektarbejdet som led i den praktiske del af et kursusforlb i DTU AQUA`s regi, og s stiller det lidt strre krav til, at tingene sker lige efter en snor.
Det giver bde kommunens ansatte teknikere og foreningens vandplejeildsjle et godt rygstd til arbejdet, for arbejdet vrdsttes i allerhjeste grad hos politikerne. Det har ogs vret med til at s respekt om vores frivillige vandplejearbejde, at det jvnligt omtales i den lokale dagpresse. Det har ligeledes vret et meget positivt initiativ, at vi har lavet grusudlgningsprojekter sammen med skoleklasser. Som en del af Natur/ Teknik-timerne har lrerne brugt projekterne i undervisningen, og nr en hel klasse p en formiddag har flyttet 10 ton gydegrus i hndspande, er det nje regnet ud, hvor mange kilo, hver elev har bidraget med. Og eleverne ved ogs hvorfor, gydegruset bliver lagt ud netop p den lokalitet. Netop dette med at f ophjlpningsarbejdet ud over rampen, s politikere, lodsejere og borgere fr et godt kendskab til det store frivillige arbejde, er med til at skaffe den store goodwill, der ogs er ndvendig for at realisere projekterne. Det er god signalvrdi, at Vejle Sportsfiskerforening stiller op hver gang, kommunen har fortlleprojekter p bedding nr skoler beder om hjlp til Naturens dag og lignende oplysningsevents. Nogle gange kan man jo samtidig reklamere lidt for fiskeriet og klubben, og i hvertfald giver det point hos kommunens politikere og embedsmnd.
Opflgning p restaureringsprojekter
Sammen med Vejle Kommune og DTU Aqua foretages lbende opflgninger p, om bestrbelserne har bret frugt. Og det er nsten hver gang en stor fornjelse at elektrofiske projektstrkningerstrkninger for at finde ud af, at bestanden af yngel er mangedoblet i forhold til fr projektets gennemfrelse. Det er af stor betydning, at det fra projekt til projekt aftales, hvor tit der skal fres opflgende tilsyn og bestandsanalyser, og hvem der skal udfre opgaverne. I flere af Vejle s tillb er der i over 20 r rligt p samme strkninger udfrt elektrofiskeri for kontrol af yngelbestanden. Og det er en stor glde at se tallene fra disse referencevandlb, som blev restaureret som nogle af landets frste for 20-25 r siden. Det holder de fleste steder endnu. Og det er selvflgelig vigtigt at holde je med, om de gydebanker, vi har etableret nu ogs fungerer. Hvis de ikke gr, er det ofte kun ganske f ting, der skal rettes, for at de kommer til det. Det er ofte en ganske lille indsats, der skal til.
Samarbejde, samarbejde og samarbejde

Nr vi sdan lidt kort her gennemgr, hvorledes vi arbejder med vandlbspleje i Vejle Sportsfiskerforening, s ses det forhbentlig tydeligt, at nglen er samarbejde. Det er vores erfaring, at et godt og tt samarbejde med lodsejere og de overordnede myndigheder er alfa og omega og i den sammenhng er det godt at skabe sig personlige kontakter i kommunen. Vi har meget brug for deres ekspertise og deres velvillighed. Og omvendt er vi overbevist om, at selvom vi nogle gange bider dem i haserne og presser dem vel rigeligt, s er de vilde med os ildsjle, der brnder for sagen og yder en masse frivillige arbejdstimer, som det offentlige ikke lige har rd til.
Politisk bevgenhed og of fentlighedens inddragelse

I Vejle Sportsfiskerforening har der vret tradition for at bestyrelsen med jvne mellemrum mdes med kommunens politikere, navnlig fra Udvalget for Natur og Milj.
32
Der fanges hver t r mindst cirka 10 0 0 havrreder i Vejle f lere af dem op imod 10 k g. De vilde f isk giver et vildt f iskeri!
33
SLV ER GULD VRD I DE FYNSKE VANDLB

Tekst : : Mar tin Lerkenfeld Jensen og Jan Hald Kjeldsen, Havrred Fyn.
Erhvervs- og miljprojektet Havrred Fyn er p vej mod slvbryllupsalderen og still going strong. Gennem to rtier har Fyn og er bevget sig fra at vre landsdelen med de fine rredvandlb, blot uden rreder, til at vre en must-go destination for havrredelskere fra bde ind- og udland. Havrredfiskeriet er i dag lftet til et niveau, der har givet genklang i Europas sportsfiskerkredse. Et samarbejde mellem politikere, kommuner, private virksomheder og dedikerede sportsfiskere har vist vejen frem.
En lyst f isker fanget havrred har en vrdi af 4.30 0 kr for det danske samfund. Klenavnet slv t j giver mening.
34
Nye job, naturog miljforbedringer, et bedre rekreativt fiskeri, flere turister, bredygtighed og et reelt konomisk afkast? Det lyder usandsynligt, som en lystfiskerhistorie, men det er rigtigt nok p Fyn og er har man omsat vision til praksis. Det handler om vandpleje og slvtj, alts havrreder, som er i centrum for Danmarks nationalfiskeri. Som i resten af Danmark har rrederne i de mange vandlb p Fyn og er lnge haft det svrt. Menneskeskabte sprringer, udretning af vandlb og forurening har lnge gjort livet vanskeligt for rrederne. Endda s vanskeligt at de nsten forsvandt. Indtil at man en dag besluttede, at det skulle vre anderledes. I dag rejser sportsfiskere fra sydeuropa til Fyn for at fiske, for nu kan de opleve noget af Europas bedste havrredfiskeri p eventyren. Det gode fiskeri er ikke en tilfldighed. Det er et resultat. Resultatet er et bevis for, at det helt bogstaveligt betaler sig godt, nr kommunerne vlger at restaurere de danske vandlb. Det lyder som en udgift, men det er faktisk en god forretning.
Fri passage for f iskene i Bogense B y bk for frste gang i mange hundrede r. F iskene k vit terede med det samme og indtog strkninger ne opstrms.
Det glder vandlbsrestaureringer

Havrred Fyn er et samarbejde mellem de 10 kommuner p Fyn og er, som alle bidrager konomisk til Havrred Fyn proportionalt ifht. indbyggertal. Projektet har tre ben: Vandlbsforbedringer og restaureringer, opdrt og udstning af havrredsmolt samt markedsfring af det rekreative fiskeri. Vandlbsrestaureringer styres af en vandlbsprojektgruppe med et medlem fra hver kommune. Oftest er medlemmerne fra kommunernes naturog miljafdelinger som har overblikket over kvaliteten af vandlbene, deres faunaklasser, forureningsgrad, biologisk vandkvalitet, sprringer osv. Vandlbenes udfordringer bliver lbende hierarkiserede jf. mlstninger og DVFI, og midlerne bliver fordelt til specifikke forbedringsprojekter. Gruppen mdes to gange rligt og fordeler de flles midler til de projekter, der har strst potentiale for en bredygtig bestand af havrreder. Antallet af projekter varierer alt efter deres omfang. Eks gennemfrtes i perioden 2007-2010 i alt 36 projekter til en samlet vrdi af 7,75 mio. kr.
Havrred Fyn har nu fjernet mere end 200 sprringer i vandlb p Fyn og er. Det har bnet op for mere end 500 km vandlb, som fr var utilgngelige for havrreden. Men fri passage er ikke nok alene. De biologiske kvalitetselementer (BKE) er bredspektrede, og rent vand samt gode fysiske forhold i erne er ogs vigtige faktorer. Tiltag som strkvise vandlbsrestaureringer med naturlig mandrering, bundhldning og -materiale, rensning af spildevand og miljvenlige vedligeholdelsesformer vejer tungt blandt prioriteringerne af restaureringsprojekter.
Fra sprret bybk til frit vandlb

Et konkret eksempel p et vandlbsprojekt, gennemfrt med sttte fra Havrred Fyn, er Bogense Bybk p Nordfyn. Det nedre af Bybkken har i rhundrede vret sprret af en mlle. Neder Mlle har, sammen med den tilhrende mlledam, udgjort en fuldkommen vandlbssprring med et fald p 3,5 m. Opstrms mllen har Bybkken en faunaklasse p 5-6, og er alts et sundt vandsystem men uden mulighed for passage for fisk og smdyr. Den havde ogs potentiale til at vre en vsentlig gydeplads for de fynske rreder. Nordfyns Kommune udfrte i 2008 en rkke forbedringer af strkningen nedstrms mllen og havde et nske om at bne adgangen for de srligt attraktive gyde- og opvkstbetingelser opstrms mllen. Den kunstige sprring p 3,5 meters fald er nu strakt ud over et 550 meter nyt vandlb, som er lagt udenom mllen og mlledammen. Ved at lede vandlbet uden om mlledammen er der sikret fuld passage for nedtrkkende smolt.
rreden som indikator

I vandlbene er rreden ofte en velegnet indikator for, hvorvidt tilstanden i vandsystemet er tilfredsstillende eller ej. Med en viden om, hvor stor en bestand af rreder der kan vre i et vandlb af hjeste kvalitet, kan man ud fra den reelle undersgte rredtthed vurdere vandlbets tilstand. Parametre som vanddybde, rredtype, rredernes alder og tthed pr. 100 m 2 er tilsammen en vrdifuld mlestok for den aktuelle tilstand og fremtidspotentialet.
35
andre vandlbsstationer, s placerer Bogense Bybk sig helt i top blandt landsdelens vandlb. Og det er vel at mrke p ganske f r. Projektet forbinder to strkninger af vandlbet, som har vret isoleret fra hinanden i mere end 500 r. Det er bde en fiske- og faunapassage men ogs mere end en halv kilometer ny, grn natur nr byen til glde for alle.
Mange bkke sm ...

Projekter som Bogense Bybk er talrige rundt om p Fyn og er. Kvalificeret restaureringsarbejde bliver stttet af mlrettet bestandspleje med el-fiskeri, opdrt og udstninger af rreder. Havrred Fyn arbejder sammen med bl.a. DTU Aqua, Sportsfiskerforbundet, Vandpleje Fyn og Fyns Laksefisk. Sidstnvnte foretager avlsarbejdet og bibeholder de fynske stammer af rreder. Her foregr et omhyggeligt arbejde med at el-fiske det enkelte vandlb, opdrtte rrederne og returnere dem som smolt netop dr, hvor deres vrige familie hrer hjemme. Udstningsarbejdet er fortlbende under udvikling, efterhnden som vandlbene bliver bedre, og rrederne selv klarer en stadig strre del af avlsarbejdet. Gradvist bliver rredbestandene og dermed fiskeriet efter fynske rreder mere og mere bredygtigt. Og restaureringsindsatsen brer frugt. I en undersgelse af udviklingen fra 1998 til 2008 viser det sig, at antallet af rredyngel er fordoblet eller endda tredoblet i de vandlb, hvor Havrred Fyn har gjort en indsats. Undersgelsen viser, at sort set alle vandlbssystemer p Fyn har oplevet en betragtelig fremgang i rredyngel. En af strste fremgange ses i Puge Mlle , hvor yngelttheden opstrms et nyt omlb ved mllen, er steget med ikke mindre end 531 %. Den entydige konklusion er, at nr der sikres adgang for havrrederne til gydepladser i vandlbene, s kvitterer de hurtigt med en markant familieforgelse. Organiserede og lokale sportsfiskere fylder en stor del i det fynske arbejde med rreder. Mange rredfiskere investerer deres fritid i andet end det rene fiskeri og bruger tid p at udlgge gydegrus, skjulesten, hjlpe til med el-fiskeri og udstninger og med at organisere det store frivillige arbejde. Vandpleje Fyn og den tilhrende Grusbande er en frivillig sammenslutning af 27 foreninger og fynske rredelskere. I forret modtog de ca. 80 frivillige i Grusbanden sledes rets Miljpris af Sportsfiskerforbundet. Ildsjlene modtog prisen for deres mange restaureringsprojekter, som de selv udfrer, nr kommunerne og vrige samarbejdspartnere har givet deres accept. For nyligt modtog de ogs fra en privat virksomhed en strre donation, som ejerne nskede at Vandpleje Fyn skulle bruge i fynske Stavis , som netop har fet genslynget ca. 8 km af sit lb. Sledes udfrer borgere frivilligt en god del restaureringsprojekter i den fynske natur. Et godt samarbejde mellem Danmarks Sportfiskerforbund og sportfiskerforeninger sikrer, at de frivillige har modtaget undervisning og
S trkninger med godt fald er en mangelvare i danske vandl b. Det glder der for om at genskabe den naturlige vandl bsbund, nr op stemninger ne f jer nes.
I dag er der skabt en ny vandlbsstrkning med fri passage for rreder p gydetrk, gode faldforhold og gydegrus og efterflgende et frit udtrk for de mange smolt, som i dag har deres yngelopvkstomrde opstrms mllen. I samme ombring har makro-invertebrater ligeledes fri passage op og ned i vandsystemet. Resultatet af arbejdet er blevet undersgt rligt (fr, under og efter projektet), fra 2008 til 2012 af biolog Bent Nielsen ved Nordfyns Kommune. Undersgelserne viser, at allerede et r efter etableringen af omlbsstryget kunne der konstateres en naturlig fordobling af havrred-gydegravninger opstrms den tidligere sprring. Med den gede udvandring af smolt ventes effekten af projektet at sl fuldt igennem i r. P omlbsstryget var bestandene af mindre rreder s ttte, at nr dette sammenlignes med 290 36
praktiske kurser i vandlbsrestaurering, sledes at, arbejdet som udfres, altid er af hj kvalitet.
Vgten vrd i slv

Havrrederne kan roligt kaldes slvtj i mere end n forstand. Sportsfiskeriet efter laksefisk i Danmark udgr en milliardomstning. Regner man lidt p samfundskonomien i det rekreative havrredfiskeri, s viser det sig, at vrdien af en dansk havrred kryber op i nrheden af prisen for t kilo slv. Ministeriet for Fdevarer, Landbrug og Fiskeri samt Aqua ved Danmarks Tekniske Universitet laver lbende undersgelser af de mange aspekter i dansk fiskeri. Sammenholder man tallene i undersgelserne vil man se, at hver eneste af de ca. 316.000 havrreder der hvert r fanges og hjemtages af sportsfiskere i Danmark, har en vrdi p ikke mindre end 4300 kr pr. styk. Nr en gennemsnitlig havrred, som hjemtages af en sportsfisker, har en snitvgt p 1,7 kg. s udgr havrreden en kilo-vrdi p ca. 2500 kr. Det er ikke s lidt, og det glder bde havrreder, der er udklkket i vandlbene og de smolt, som udsttes landet over.
Plus p flere bundlinjer

Samarbejdet i Havrred Fyn genererer rligt en ekstra omstning p min. 38 mio kr. fra de udenlandske
sportsfiskerturister. Det er en lokal omstning p Fyn og er, hvoraf en del af pengene derfor gr tilbage til de deltagende kommuner via skatter. De belb investerer kommunerne proportionalt i Havrred Fyn igen. Pengene bruges til at restaurere og forbedre vandlbene og at hjlpe havrreden med at reproducere sig. Dt giver flere fynske rreder, et bedre fiskeri og atter flere ressourcer til at vrne om naturen. Det er p moderne dansk en win-win situation bde for naturen, sportsfiskerne, lodsejere, turister, kommunerne, erhvervet og den lokale jobskabelse. Vrdien og selve afkastet af, at sportsfiskere efterstrber havrreder er derfor enorm. Det rekreative fiskeri efter den uofficielle nationalfisk giver med andre ord et samfundskonomisk udbytte, som er markant strre end andre mder at forvalte rreden p og isr hvis man helt undlader at gre noget. Fra 2016 kommer fiskene ligeledes til at vre en del af vurderingen af miljtilstanden i vandsystemer (jf. EUs Vandrammedirektiv). Budskabet fra Havrred Fyn er derfor klart: Idet kommunerne skal opfylde vandplanerne, s br der tnkes fisk og rekreativt fiskeri ind i processen s betaler arbejdet for sig selv. Havrred Fyn genererer rligt mere end 64.000 ekstra turisme-overnatninger p Fyn og er, skaber en lokal meromstning p min. 38 mio. kr. og har forelbigt affdt ekstra 28 fuldtidsstillinger.
Havrred - g ydegr avning. Tusind vis af g lig ger begr avet i gr usbunden og kan - hvis for holdene er optimale - give ophav til l hundred vis af blanke havrreder langs k yster ne.
37
Havrred F y n, en fremr agende suc ceshistorie, der forenener miljarbejde og en bredyg tig udny t telse af naturen - og som genererer store vrdier til F y n og er ne i omr det.
avrred Fyn begyndte for mere end 20 r siden i det davrende Fyns Amt som et kombineret H
erhvervs- og miljprojekt. De fynske kommuner overtog Havrred Fyn i 2007, som er politisk forankret i et borgmesterforum, hvor alle fynske kommuner deltager. Havrred Fyn styres af en styregruppe med reprsentanter fra de 10 kommuner, og det daglige arbejde gres af et sekretariat i Odense. Formlet er at forbedre naturog miljgrundlaget, sledes at havrredbestanden bliver selvreproducerende, samt at sikre et godt fiskeri efter havrred langs kysterne og forbedre turisterhvervets konomi. Hvert r bidrager Havrred Fyn med et belb p ca. 3 mio. kr. til kommuneskatterne. f kommunernes investering gr ca. 41 % gr til vandlbsforbedringer, de 45 % til fiskeudstA ninger og de sidste 14 % til marketing i ind- og udland. avrred Fyn har forelbigt fjernet mere end 200 sprringer og bet op for mere end 500 km H vandlb. avrred Fyn er flere gange blevet evalueret undervejs, hvorfor der i dag findes et solidt kendH skab til projektets konkrete resultater. rojektet har vundet en international pris i en konkurrence for innovative projekter, der demonP strer bredygtighed og miljbevidsthed, og som har en positiv effekt p lokalsamfundet og miljet: FNs Environmentally Sustainable Project Awards i USA. n vandlbsprojektgruppe fordeler de flles midler til forbedring og restaurering af er og E vandlb, og der samarbejdes med bl.a. Vandpleje Fyn om eks. restaureringer. er samarbejdes med et netvrk af virksomheder, som har services mlrettet havrredfiskere D og -turister. rojektet succes skyldes bl.a., at de 10 kommuner p Fyn og er str sammen i en strk opP bakning til sagen. Kommunernes bidrag til projektet betales efter antal indbyggere. ren hos Havrred Fyn er ben, og der kommer ofte besg af interesserede, udenlandske D gster, fiskejournalister og organisationer, som selv kan se den gode id i at forbedre deres egne vandlb og fiskeri. nsker du, din forening, virksomhed eller kommune at vide mere om de erfaringer, som Havrred Fyn har g jort sig, s kan kontaktoplysninger findes p www.seatrout.dk
38
39
FRA GRSRODSBEVGELSE TIL SUCCESFULD VANDPLEJEFORENING

Tekst og foto : : Miljkoordinator og bestyrelsesmedlem i Vandpleje Born holm, Erik Thorsen.
Lystfiskere og andre naturinteresserede har formet at danne et netvrk, der p forbilledlig vis overvger og restaurerer de bornholmske vandlb og ser i tt dialog med Regionskommunen.
Grsrdder, der blev til en velfungerende og samment mret vandplejeforening i selskab med biolog fr a DTU Aqua, der lavede best andsanalyser i de bor nholmske vandl b i sensommeren 2012.
40
Efter DSFs omstrukturering for r tilbage, hvor regionsbestyrelserne blev nedlagt, og dermed ogs vandplejeudvalgene, opstod der efterhnden et tomrum p Bornholm, hvor ingen rigtig tog sig af vandplejen og vel isr koordineringen deraf. Efter en lngere periode med snakken frem og tilbage om emnet, tog en lille gruppe ildsjle initiativet til dannelse af en forening til fremme af vandplejen p Bornholm. I februar i 2012 blev den stiftende generalforsamling afholdt med godt fremmde. Bestyrelsen blev sammensat, og som formand valgtes Leif Nielsen. Samtlige Bornholmske sportsfiskerforeninger og andre naturinteresserede bakkede op om den nydannede forening og blev samtidig medlem.
Det er ikke tilfldig t, at det er havrreden, der er p foreningens logo. Bor nholm er kendt for sine vilde rreder, der giver ophav til et unik t f iskeri langs ens k yster.
Mlrettet indsats
Foreningen har mange og hje ambitioner, og straks blev der planlagt fjernelse af sprringer, udlgning af gydegrus og skjulesten samt oprettelse af et overvgningskorps, der skulle patruljere jvnligt ved vore vande. Regionskommunen blev ogs inddraget, hvor vi nskede at etablere en mderkke med Teknik & Milj. Fra starten blev vi rigtig godt modtaget, og vi fik hurtigt en meget konstruktiv dialog i gang. I bund og grund har vi jo samme grundlggende interesser. Ogs i forbindelse med vandhandleplanerne, har vi vret involveret, og har p bedste vis sparret sammen med regionskommunen for at opn det bedste resultat.
effekten af indsatsen. Her har to fra foreningens bestyrelse vret p kursus i vandpleje og elfiskeri. Nu mangler foreningen blot et elfiskeapparat til formlet.
Fiskenes forhindringer
I de Bornholmske vandlb findes flere former for forhindringer for fiskenes fri passage. Det glder bde for gydefiskene og for smolten. Gamle fysiske, menneskeskabte forhindringer findes stadig. Nogle har en vis kulturhistorisk vrdi, s som vandmlleopstemninger, og er derfor vanskelige at gre noget ved, men her kommer s kreativiteten p prve. Andre forhindringer har vi allerede fet fjernet ved Regionskommunens og andres hjlp, og flere er indeholdt i handleplanerne. Mange steder opstr der forhindringer i forbindelse med voldsomme regnskyl, hvor trer, grene og buske skylles med, for derefter at kile sig fast mellem sten og brinker. Her kommer vores overvgningskorps, -mndene, ind i billedet. De frdes jvnligt ved vandlbene, og kan derfor melde ind om diverse uregelmssigheder, som vi s m tage hnd om. Sommerudtrring af vandlbene er ogs til tider et problem for strre fisk, der bliver fanget i vandpytter, der i sommervarmen bliver mindre og mindre. Det problem er dog ikke umiddelbart til at lse, men er de betingelser, vi har p Bornholm.
Grus og sten
Gydebanker skal have grus og opvkstomrderne skal have skjulesten. Det er jo ingen hemmelighed, men hvor skal tingene komme fra? Her har vi fet sponsoreret en strre mngde grus fra NCC, og sten har vi fet fra forskellige landmnd, der har samlet op fra deres marker. I bund og grund skulle der jo gerne vre rigeligt med sten og grus p Bornholm. Vi er faktisk blevet vel modtaget, de steder hvor vi har spurgt om grus og sten. Vi har for nylig udlagt henholdsvis 13 og 30 tons grus.
Der skal ogs hnder til

Nu kommer hverken grus eller sten ned i vandlbende af sig selv, s mange af vore frivillige mnd har gjort en meget stor indsats i forbindelse med transport og udlgning. Der har flere gange vret virkelig sved p panden, nr flere tons grus og sten skulle p plads. Det er tanken efterflgende at monitere med elfiskeri p de steder, hvor der er udlagt gydegrus, s vi kan mle
Ting koster alts penge

Her m vi s forsge at appellere til folks godgrenhed. For at kunne udfre vores opgave, m vi have redskaber og materialer. Trillebre, river, grebe, spande, GPSer til at fastsl prcise punkter og en enkelt sodavand i ny og n til de svedende fri-
41
Lyst f iskere og den lokale t v - kanal fulg te interessedede med, da der i sensommeren 2012 blev lavet best andsanaly ser i de bor nholmske vandl b for frste gang i det te r tusinde. D er blev br ag t f lere T V- indslag om elek trof iskeriet, som afr appor teres i for ret 2013.
villige, m der til. Vores strste nske er i jeblikket en lukket trailer til transport og opbevaring af redskaber. Et af bestyrelsens medlemmer har som opgave, at sge fonde og andre om midler til vores arbejde. Her har vi allerede fet tilsagn fra et par lokale fonde og firmaer, s vi har kunnet begynde at udlgge grus og skjulesten. Der skal konstant sges forskellige steder, for at det skal kunne lbe rundt, isr her i startfasen, hvor der skal anskaffes materiel.
steder blev vi godt modtaget af lodsejerne, der ogs syntes, at det tjente et godt forml.
Signalkrebs
Signalkrebsen er desvrre blevet set i et af vore vandlb samt i en mindre s. Da den jo er en invasiv art, der kan bre p en smitte, som kan udrydde vore naturlige bastand af flodkrebs, skal vi nu til at fiske efter signalkrebsen i nogle af vore vandlb og ser. Her er det ogs Vandpleje Bornholm, der trkker det store ls.
Bestandanalyse 2012
Foreningen har her i sensommeren bistet DTU Aqua med bestandanalysen i de Bornholmske vandlb. Hver dag var der to hold ude at assistere. Det var for mange en rigtig god oplevelse, der nok gav blod p tanden til at fortstte med at yde noget for vandmiljet. Under elfiskeriet blev der fundet ganske pne bestande af rredyngel. Desuden blev der fundet bklampretter i et par vandlb. Stort set alle
Naturlig reproduktion af havrreder

Det er, hvad vi i bund og grund arbejder for i vore vandlb. Her p Bornholm har det allerede vret sdant i et stykke tid. Vi udstter ikke fisk, men forsger derimod at forbedre deres muligheder for at kunne reproducere sig, vokse op og svmme ud i havet, hvor de kan blive til store havrreder.
42
P Bornholms 588 km er der mlstning for ca. 986 km vandlb samt 12 ser. Generelt har vandlbene p Bornholm god kvalitet, fordi de fleste vandlb har et naturligt forlb. Det strste problem er sommerudtrring. Den udbredte forekomst af hrde bjergarter p Bornholm betyder, at nedbren kun tilbageholdes i begrnset omfang i undergrunden. Sammen med de sm vandlbs oplande og vandlbenes store fald medfrer dette, at nedbren hurtigt strmmer af. Vandmngden i vandlbene flger derfor generelt nedbrsmngden. Det betyder, at vandlbene typisk har en meget stor vintervandfring og en meget lille sommervandfring, og mange vandlb trrer helt eller delvist ud i sommerperioden. Kildeudspring fra grundvandsmagasinerne leder vand til vandlbene i nogle omrder, hvorved udtrringsrisikoen for disse vandlb mindskes. Vandlbsstrkningerne omfatter samtlige bne vandlbsstrkninger foruden visse rrlagte strkninger. Strstedelen af vandlbene er private. Offentlige vandlb udgr ca. 8 km (1%), de resterende (99 %) er private vandlb.
D er f indes ogs passageproblemer i de bor nhlmske vandl b bland t andet i for m af opstemninger ved vandmller eller som her ved et stemmevrk i den yderste del af et st r re vandl b. Sammen med kommunen har Vandpleje Bor nholm nu skabt fri passage.
43
EFFEKTEN AF AT FJERNE EN OPSTEMNING I ET STORT VANDLB

Tekst : : DTU Aquas fiske plejekonsulent Jan Nielsen w w w.fiskepleje.dk
Ved at trkke opstemningen i bund ved Vilholt Mlle fik Gudenen sit frie lb tilbage og sammen med det en spndende og varieret grusbund. Konsekvensen for de vilde rreder er bde spndende og veldokumenteret. Vilholt Mlle br danne skole for fremtidige projekter ved opstemninger.
Opstemningen og mllesen ved Vilholt Mlle i 20 02.
F jer nelsen af opstemningen og det genskabte str yg i den tidligere mlles i 20 08 -20 09.
44
Det kan anbefales at gennemfre tilsvarende projekter andre steder, hvor opstemninger hindrer selvreproducerende fiskebestande. Det er specielt vigtigt i store vandlb, hvor opstemninger sprrer for fiskenes vandring og pvirker store dele af vandsystemet. Etablering af unaturligt stejle omlb med bevarelse af opstemninger og opstuvningszoner vil i bedste fald kun forbedre faunapassagen. Det vil ikke genskabe gode gydeforhold. Interesserede kan se en videofilm om fiskeundersgelsen p YouTube (Nielsen 2012). Titlen p filmen er Da rrederne kom tilbage til Gudenen omkring Vilholt Mlle, og der er indsat et link til filmen i referencelisten sidst i notatet.
Voervadsbro
Fiskebestanden er undersgt i syv r om efterret (august-oktober) p den samme 160 m lange strkning i 1997-2012 (figur 1). Frem til 2008 blev der stort set ikke fundet rredyngel, dvs. i den periode, hvor opstemningen ved Vilholt Mlle sprrede for srredens gydevandringer fra Moss, og vandet stod unaturligt hjt i opstuvningszonen fra mllen til et stykke opstrms Voervadsbro. Der var s dybt, at der ikke blev fundet yngel af bkrred (ynglen krver lavt vand for at kunne overleve). Gydebankerne havde sandsynligvis ikke produceret yngel i den tid, dmningen l der, dvs. i 142 r. Fjernelsen af dmningen ved Vilholt Mlle i 2008 snkede vandstanden og skabte en frisk vandstrm hen over de naturlige gydebanker ved Voervadsbro. Bestanden af rred udviklede sig
Sammendrag
rredbestanden i Gudenen er blevet langt strre p en flere kilometer lang strkning omkring Vilholt Mlle siden 2008, hvor Naturstyrelsen fjernede opstemningen. Det skabte fri opog nedstrms faunapassage og genskabte Gudenens naturlige og hurtigt strmmende lb med gode gydemuligheder for bl.a. rred i den tidligere opstuvningszone (fra Vilholt Mlle til et stykke opstrms Voervadsbro). Srreden fra Moss fandt allerede gydepladserne det frste r, og der har lige siden vret en stor rredbestand i omrdet. Det glder bde ved Voervadsbro, hvor der tidligere var meget f rreder, og nedstrms forbi Vilholt Mlle til strygene ved Mldruphus. Her var der tidligere en del rreder, men bestanden er nu 2-3 doblet. Bestanden i omrdet er generelt get med mindst 4 rreder for hver meter af Gudenen, siden opstemningen blev fjernet. Det interessante er, at det ogs er sket nedstrms mllen. Fremgangen skyldes en strre yngelproduktion end tidligere pga. et strre antal gydefisk. Det gede antal gydefisk skyldes en kombination af en get overlevelse af vandrende rred ungfisk (smolt), der nu uhindret kan passere forbi mllen p trkket mod Moss, samt at de frste fisk fra de nye store rgange allerede har gydt. Resultatet viser betydningen af at fjerne opstemninger og genskabe fri opog nedstrms passage samtidig med, at man genskaber naturligt lavvandede gyde- og opvkstomrder med frisk strm i de unaturligt dybe og langsomt flydende opstuvningszoner.
F iskeundersgelse i Gudenen p det lav vandede str yg ved Voervadsbro Teltplads.
45
eksplosivt. Allerede i 2009 blev der fundet over 10 rreder pr. m vandlb, hvilket er en ualmindelig stor tthed. Hovedparten var yngel. I lbet af de flgende r er rredbestanden stabiliseret til at rumme flere rgange med et niveau p ca. 4 rreder pr. m vandlb. Det er stadig en stor bestand, idet man normalt regner med et maksimum p 7-8 rreder pr m vandlb i en bestand med flere rgange (Nielsen 2007).
Strygene ved Mldruphus nedstrms Vilholt Mlle

Strygene er landskendte for de fine fysiske forlb, og der er bl.a. lavet en grundig undersgelse af rredens krav til levesteder p disse stryg (Sholm & Jensen 2003). Frem til 1992 kunne srreden fra Moss ikke gyde p strkningen, idet der var opstemninger ved Rivrket og Kloster Mlle. rredbestanden skyldtes sledes gydning af bkrred. Men i 1992 blev der bygget et omlb ved Rivrket og en fisketrappe ved Kloster Mlle, og der har herefter vret opgang af srreder, der gyder p strkningen. Det vides ikke, hvor effektive passagerne er ved Rivrket og Kloster Mlle, men der er fanget en del srreder ved Vilholt siden 1992. Fiskebestanden p den samme 600 m strkning er undersgt 13 gange i perioden 1984-2012 (figur 2). Der var typisk 1-2 rreder pr. m vandlb frem til 1992, hvor forekomsten af yngel skyldtes gydning af bkrred. Efter srredens frste gydning var der lidt mere yngel i 1993. Det var der ikke i 1994, hvor der i marts var et dmningsbrud ved Vilholt Mlle. Her skyllede store mngder sand og slam ned og dkkede de brugte gydepladser, s rredens g i gydebankerne dde. I 1999 og 2009 var der ca. 2 rreder pr. m vandlb. I 2011 og 2012 var bestanden p ca. 6 rreder pr. m vandlb, alts en 2-3 dobling af det hidtil bedste i de 28 r, bestanden har vret undersgt. Den gede yngeltthed i 2011-2012 tilskrives, at der tidligere har vret mangel p gydemodne rreder, og at flere rreder end tidligere har gydt siden 2010. Et strre antal gydefisk skyldes formentlig en kombination af flgende: nbedreoverlevelseafsmoltfraGudenen e opstrms Vilholt Mlle under trkket gennem den tidligere mlles ved Vilholt Mlle, idet tabet gns. er p 30 % i mlleser og 82 % i vandkraftser (Aarestrup m.fl. 2004, Nielsen m.fl. 2010). tendelrrederfradenstore2009-rgangogde a senere store rgange har gydt fra og med 2010.
Figur 1. Beregnet naturlig rredbest and ved Voer vadsbro Telt- plads (ant al rreder pr. m vandl b). Der bliver ikke sat rreder ud p strkningen. Best anden er be regnet med meget stor sikker hed ud fr a den skaldte fangst- gen fangstmetode.
rredy ngel fr a Gudenen ved Voer vadsbro
F iskeundersgelse p str yg nedstrms Vilholt Srred fr a Gudenen. Mlle ( Vilholtstr yget ved Mldr uphus).
46
Figur 2. Beregnet rredbest and p Vilholt- str yget nedstrms Vilholt Mlle (ant al rreder pr. m vandl b). Der bliver ikke sat rreder ud p strkningen Best anden er beregnet med meget stor sikker hed ud fr a den skaldte fangst- genfangstmetode
Det vurderes, at en nu stort set er fuldt besat med ungfisk af rred, og at der kan forventes flere strre rreder i fremtiden, med mindre fisketrykket i Gudenen, Moss og evt. andre ser stiger, eller en strre del af rrederne end hidtil bliver dt af rovdyr som rovfisk, odder, skarv m.fl. Antallet af ungfisk p strkningen kan ikke forventes at stige vsentligt, idet de fleste egnede standpladser for yngel vurderes at vre besat. Derimod kan antallet af strre fisk ges i takt med, at overlevende fisk fra de store rgange ges. Det skal til slut nvnes, at der ikke er foretaget en egentlig bestandsanalyse af den genskabte Guden i det omrde, der tidligere var mlledam. Det skyldes, at det blev valgt at udfre effektundersgelserne p de strkninger, der havde vret undersgt tidligere. Men rredbestanden p strkningen ved den tidligere mlledam forventes at vre relativt stor, idet restaureringen har genskabt et varieret og fint rredvandlb med gode gyde- og opvkstmuligheder. Nu fanges der sledes en del rreder ved lystfiskeri, og elektrofiskeri p en kort strkning langs Gudenens vestlige bred i oktober 2011 viste, at der bl.a. var en del rsyngel af rred p 11-16 cm. De vrige opstemninger i Gudenens hovedlb og deres betydning for fiskebestanden beskrives ikke i denne artikel, men er bl.a. beskrevet i Nielsen (2004, 2009).
Konklusion
Moss er den s i Danmark, der har de fleste fiskearter. Bl.a. findes den sjldne srred i sen, og den er afhngig af at kunne gyde i tillbene, f.eks. i Gudenens hovedlb. Fjernelsen af dmningen ved Vilholt Mlle i
2008 har genskabt Gudenens naturligt varierede forlb p en kilometerlang strkning med fri opog nedstrms passage ved mllen. rredbestanden er nu blevet meget stor i omrdet, og projektet har sledes vret en ubetinget succes for rrederne. Det samme glder formentlig for en lang rkke andre arter af planter, dyr og fisk. Projektet ved Vilholt har vist, at der manglede gydefisk i omrdet, og at store vandlb kan producere mange rreder, hvis man genskaber gode forhold med fri opog nedstrms passage samt gode gyde- og opvkstforhold. Det kan derfor anbefales at gennemfre tilsvarende projekter med fjernelse af opstemninger andre steder. Det glder specielt i store vandlb, hvor opstemninger pvirker lange strkninger. Herved kan der skabes fuldstndig fri opog nedstrms faunapassage til og fra store vandomrder samtidig med, at der genskabes gode gyde- og opvkstmuligheder p kilometerlange strkninger af hovedlbet i de dele af vandlbet, der er pvirket af opstuvning. Interesserede kan se en videofilm om fiskeundersgelsen p YouTube (Nielsen 2012). Der findes ogs stalling i Gudenen, og denne bestand er lige som bestandene i resten af landet get tilbage siden rtusindskiftet. Det er sandsynligt, at skarv og andre fiskedende rovdyr er rsag til dette. Den gede rredbestand i omrdet omkring Vilholt vurderes ikke at vre rsag til stallingens tilbagegang, idet der bl.a. var en del stallinger i 2012. En vurdering af bestandstthederne af stalling frem til 2004 kan findes i Nielsen (1994 & 2004). Status for bestanden i Gudenen og andre vandlb i 2011 og 2012 kan findes i Jepsen (2012).
47
Fotos
Alle fotos er taget af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebk undtagen det nederste foto p forsiden, der er taget af Niels ge Skovbo.
Referencer, som kan findes p internet (se links)

Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006a): Opstemninger forarmelse af vandlbene. Fisk & Hav, s. 38-43. Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstemningerforarmelseafvandloebene.pdf Jepsen, N. (2012): Status for stallingen (2012). Link: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/nyheder/nyheder%202012/nyheder%20november/notat_stallingen_2012.pdf Nielsen, J. (1994): Laksefiskene og kanosejladsen i Gudenen opstrms Moss. Rapport fra Vejle Amt, Teknik og Milj, 37 sider. Link: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/1994_laksefiskene_og_ kanosejladsen_i_gudenaaen_opstroems_mossoe.pdf Nielsen, J. (1997): rreden som miljindikator. Miljnyt nr. 24 fra Miljstyrelsen, 53 sider. Link: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-934-5/pdf/87-7810-934-5.pdf Nielsen, J. (2004): Fiskene i Gudenens vandlb. Statusrapport 2004. Gudenkomiteens rapport nr. 23. Link: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/fiskene_i_gudenaaens_ vandloeb.pdf Nielsen, J. (2009): rredrekord i Gudenen. Milj- & Vandpleje nr. 34, side 4-11, udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Link: http://www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34 Nielsen, J. (2012): Da rrederne kom tilbage til Gudenen omkring Vilholt Mlle. 10 minutters videofilm. Link: http://www.youtube.com/watch?v=ayE9pqfb1SQ Nielsen, J., K. Aarestrup & A. Koed (2010): Faunapassagelsninger en opflgning p Faunapassageudvalgets arbejde. Notat fra DTU Aqua til Miljstyrelsen, 35 sider. Link: http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquanotatomFaunapassage26marts2010.pdf Sholm, M. K. & B. H. Jensen (2003). rredens (Salmo trutta L.) krav til de fysiske forhold i store vandlb med speciel vgt p yngelstadiet. Habitatsundersgelse, sammenfatning af eksisterende viden og anbefalinger til forbedring af rredbestande p udvalgte strkninger. Specialerapport, 2. version. Biologisk Institut. Odense Universitet (SDU). Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdf
48
49
MILJ- & VANDPLEJE

M&V :: Danmarks Sportsfiskerforbunds miljmagasin med fokus p fisk, vand og natur. Udkommer elektronisk en til to gange rligt. Redaktrer: Daniel Lindvig dl@spor tsfisker forbundet.dk Kaare Manniche Eber t kme@spor tsfisker forbundet.dk Ansvarshavende redaktr: Ole Wisler ow@spor tsfisker forbundet.dk Layout: Sren Astrup Jrgensen Udgiver: Danmarks Spor tsfisker forbund Sky ttevej 4 Vingsted 7182 Bredsten Web: w w w.spor tsfiskeren.dk Email: post@spor tsfisker forbundet.dk Forsidefoto: Vandlbsrestaurering i Blykobbe . Kaare Manniche Ebert
MIL J - & VAN DPLE J E
50
::
NR. 37
::
DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND
::
JANUAR 2013

Miljø &amp; Vandpleje 37

Uploaded by

Document Information

Copyright

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Miljø &amp; Vandpleje 37

Uploaded by

Copyright:

TEMA: Vandlbsrestaurering og vrdien af fisk

M IL J - & VAN DPLE J E

VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

M&V : : TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

LEDER: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK ABC I VANDLBSRESTAURERING

VANDPLE JE I VE JLE SPORTSF ISKERFORENING

SLV ER GULD VRD I DE F YNSKE VANDLB

F R A GR SRODSBE VGELSE TIL SUCCESF ULD VANDPLE JEFORENING

EF F EK TEN AF AT FJERNE EN OPSTEMNING I E T STORT VANDLB

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

Foto: Kaare Manniche Ebert

Del 4.1 4.2 4.3 4.4

Gudenen ved Vilholt Mlle. verste billede fr f jer nelsen af op -

stemningen. Nederste billede ef ter f jer nelsen af opstemningen.

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

Del 1: Fiskenes krav til vandlb

M&V : : TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

1.4 Vandlbets kontakt med de nre arealer

1.5 Faldets og str ygenes betydning

M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

1.6 Vandlbsprofil, bundmateriale og vanddybder

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

Del 2: Sdan br man restaurere vandlb

2.2 Opstemninger er et srligt problem

M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

2.3 Genskab det naturlige fald og den naturlige vandfring

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

2.4 ABC i at anlg ge gydestr yg

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

2.12 Konflikter med anden natur

2.11 Vedligeholdelse og regulativer

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

4.1 Finansiering af vandlbsrestaurering

Del 4: Finansiering, samarbejdspartnere m.m.

4.2 Sportsfiskerforeningernes vandplejefolk

M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

4.4 DTU Aqua

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

Foto: Kaare Manniche Ebert

Litteratur: (En del referencer kan downloades ved at klikke p linket)

M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

VANDPLEJE I VEJLE SPORTSFISKERFORENING

M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

Grundlaget for projekterne

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

Samarbejde, samarbejde og samarbejde

Politisk bevgenhed og of fentlighedens inddragelse

M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V

Foto: Kaare Manniche Ebert

SLV ER GULD VRD I DE FYNSKE VANDLB

Foto: Kaare Manniche Ebert

M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

Miljø & Vandpleje 37

Miljø & Vandpleje 37